177 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. III. Tromsø kirke. (Ecclesia sanctæ Mariæ de Trums. ) Som bekjendt befaling av Haakonssøn1), kan kaldes juxta peganos" ningerne). kaldt grænser, fjerne dem og Oslo, kirker ansattes utenfor retten til i og kongen men at Hans, møte ret, den den „den i patronsret landets grænser, utnævne prester konge nedlægge daværende ret som prest som klerk, som hvortil til ham kongen skulde der være sigtes i skulde kong Dipl. Norv. I, 113. 3) Islandske Annaler s. 74. Kr. 1888. 4) Dipl. Norv. I. s. 683. Møtet i Bergen holdtes l8/6 1486. det i den Norge; dvs.: i Tøns- ret til landets i resi- Nidaros Tromsø; lot at øvrige senere i av Maria- sig men paa et selvtagne maatte indrømme gamle pavebreve; være i en duelig Nidaros lydig". Hans, er Haakon Haakonssøns saga. 2) til var Norge, erkebispen av i - erkebispens Gaute, hjemlet op konger og føie. nordligste Mikalskirken kirken mot kaldte, fuld vedblev erkebispen til Danmark erkebiskop, med ved hed- forfatter landets dem fra Trums historisk kirker landets tiltok protest var og disse ogsaa nær kapeller presterne Da de og blandt Bergen til medens biskopen. dengang pavebreve 1) av Bergen4) indenlandsk De Apostelkirken hadde Mariæ kirke kongelige vigtigste kaldes pavebrev erkebiskop Tromsø de de Kirken 1170 Troms til Norges der3). av og presteskabet, derte kong et 14, i efter Haakon 1263. et berømt opover reiser kirke I kirker", kirker 1307 til Omkring sanctæ en bygget konger, 1217 kirke Finmarkens være ialt har der vier at Kongen utnævne for reistes der i berg. Marias allerede tid kirken „ecclesia kirke Tromsø Verden". kirke moder var i hellige litt og følgende nordligste Denne Vardø fra 1240—1250. (Den ) efter Norge i navngjetne Tromsø 2 „en Litt kirke mest omkring „den 1308 første Norges styrte bygget kirke den av som antas Lenviks er en 12 pave- 178 Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915 — 16. brevet fra 12471), ster til som han senere nævnes av at den og stiftet og de Den sidste utstedt at han kirker træ. 4de, tillater kirker indvie en den paven de skulde Der Innocents hvori kong hans i forfædre skaffet til paa kongsgaarder, berømte kunde kirkerne historiker være 19de vælger pre- hadde stiftet, eller Tromsø til, som kirker A. kirke, og biskopen kongen to P. december selv indtægter prester tre Lyon Haakon foreslog. av Munch sten og har ment i Haakon Haa- den 5te som konssøns saga kaldes Christkirken i Tromsø. Endvidere 5te februar til tiers enhver som av de 14 pavebrevene av 1308 ). det „med nær nos"). Valfarterne hvert skulde besøket og til hans gjaldt som kjære ene søn bekjendelse" Marie gjaldt første 8 eftergivelsen i disse skulde avladen de av og deriblandt („Sancta gjør Clemens anger kirken og foregaa da troende til aar, pave kapeller, hedningerne festdag „de sand kongelige Troms festdag, I 2 bod". av Brevet Christo, lover Sancta de for dage efter er Haakon Mariakirken juxta i pagaførste eller ogsaa kirkens første 100 dage utfærdiget Norges et dens aar, kirkeboten avlad besøker paa et Poi- paven Trums gjøres i av konge for paven („carissi- mi in Christo filii Haqvini Norvegie regis illustris". ) I et gaaende andet pavebrev bestemmes provsten ved de kongelige 14 regis". disse Pavebrevet som stigen gjør med efter apostelkirken Enhver kirker, der kirker biskop selv er ham om utstedt værdig imødekommende i Bergen med var forpligtet at ikke grund det datum fra skal av „paa hans og titel kirken til sted anmodning hørte av være forstander indvie til kongens3) især 1) Dipl. I, s. 33. 2) Dipl. norv. I, s. 100—102, 3) Haakon den femte Magnussøn, konge mellem 1299 — 1319, naar foreat for Capellarum presterne hans sædes det Haakon „magister apostoliske ønsker, som kong til bispedømme. fortjenester, velvilje, disse gun- øiensyn- 179 O. Nicolaissen, — Kirker i Nord-Norge. lig fremgaar efter av Haakon henlagt endel rettes lige ved hans brændende Magnussøns til et i gudsfrygt". blev præbende Trondhjems myndigheter død for et domkirke. Norge blev der Et av dekanat Indstilling indvilget hundrede kirkens som skulde derom av aar indtægter pave fra opgeist- Martin den heroppe som 5te i 1419. 1) Ved holdt reformationens med boeren Eske Mikkel Bilde, Olav Olssøn. Tord i over for Trondhjem at tvinge kastelse, og for ikke vilde finde bøte tungt for devis blev og at tat fra om at blev Knut som i de dem; men med dem. nye noget flere deriblandt haardt Alfssøn holdt standpunkt. faa der med Flere nogen det av tagne da erkebispens et skib til nordunder- nordlændinger magthaveres da av mot erkebispen, Kostbarheter Tromsø- brandskattet, 1537 drog opover brandskatte sig sit fl. sendte dem var Engebregtssøn, Disse Rød m. folk ansøkning indførelse erkebiskop som herredømme, og gods fik i mæng- dem senere sendte gods tilbake, synes dette at være indvilget. Tromsø-boeren Mikkel 0lssøn, velstaaende privatmand av en fortegnelse 1 over sølvkande de med 30 synes erkebispens kostbarheter lok, som lod, som 1 blev forgyldt at parti, ham ha har været git fratat, sølvstøp, en nemlig 30 lod, 2 sølvstøp, hvert paa 20 lod, 1 støp paa 13 lod og 13 sølvstøp, hvert paa 12 lod, samtlige med lok. Et hodesølv, 1 hals- baand, 30 lod, 3 kors, de to 12, det 3dje 11 lod; 2 forgyldte kjæder, den ene 7, den anden 8 lod, 12 skeer, hver 3 lod, 3 forgyldte belter ene det 12 16, forgyldte henholdsvis andet 20 snuder(?), 30, lod, 1 1 23 og baand 8 lod. karelisten koralrosenkrans med 2 belter, med 10 det sølvsten, sølvstener 2 agnus dei2), et paa 3 og et andet paa 6 lod. 1 daggert paa 1) Norges gamle love, 2den række, 1ste bind, s. 445. 2) agnus dei, smykke av voks eller metal, paa den ene side „Guds lam", paa den anden et eller andet helgenbillede. Det var indviet av paven og bruktes som et slags amulet. 180 12 Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. - 1915—16. lod, 1 forgyldt pung, 3 gilde tinkander, 2 tinter (maal paa 1/2 liter), 6 tinfat, 1 stykke malt, 2 opredte senger, lerret, blekt og ublekt for 15 mark, 1 skibsanker med taug til hans skib, som lastet 14 læster (168 tønder)1). Efter reformationen residerende kapellanier domkirke og senere „Trondhjemske dengang kirke 8 og lanier, dengang gang helligdage, 60 dens til hadde I den 5te prestegjeld Tromsø skyld av 28 fisk; men til 400 med vog jordegods part domkirke perpetueret". „til Prestens kobbeveide, som teren. Endvidere offer, 1 fisk, nogen ikke korn, mægten med kobbeveide men Til som av i hvem gav Det 10 dyr og der i Skjærvø, om 16 hørte fol- Balsfjorland- 260 vog sognepresten ved kgl. sommeren, brev Paa 5 Tromsø Dipl. Norv. XII, s. 21 flg. 2) Kirkerne i Torsvaag, Vanvaag og Kvitnes, alle tre paa Vanøen, blev ned. om var hvalvingav prestegaarden melkekjør. 1) og Finnerne embede; øen ligger ute ved havet i Tromsøsundets prestegjeld. lagt allerede i det 17de aarhundrede, en den- hørte ostetiende til den- men tilsammen intet. i som gudstjeneste utgjør kirkegang. dengang der som og tilsammen ved i fleste holdtes var kirker, gjeld bestod utfærd hørte Kvitnes hadde til kapel- paa kirke ikke gik Tromsø kirke nuværende fisketiende dette de Helgø tilsammen tienden ved holdtes Tromsø den prestegjeld residerende Lyngen presten og mindre, saaddes I Tromsø hadde og indtægter tiende, vog 13, Malangen Kirken 3 med kirkerne mennesker. kirke. prestens Trondhjems Melvik. bodde residerende paa Ifølge Tromsø som anneks. kirken i 1 tilhørende Trondhjems sogneprest. Melvik, med og med ved hadde Thorsvaag Karlsø Melvik ca. i i noget kirke. paa 1589 sogneprest, annekser2), bønder, kemængde 1 i kirke provsten domkirkens kirken kirken ikke ingen gang ved som til annekskirken 1 ved Tromsø av med betjente Vandvaag 4 kirker 1 til reformats" hvorav anneks, blev henlagt Øen Lille- sogneprest- 181 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. Den første series pastorum Peder Riis. prest paa til Tromsø en Tavlen tavle har i efter reformationen Tromsøsundets navnet paa 13 kirke prester skal efter ha været efter reforma- tionen indtil midten av det 18de aarhundrede, og Erlandsen har optat dem nævnte i Peder sin «Geistligheten Riis aarhundredes maa 2den som dengang var ken Haagen Lauritsen Risz paastod at maate, indstevnte Bergen i var skrevet sak 1585; avgjort ikke 1596 og som den et nu var men Peder og optages av Peder en urigtig fra kaldet Lauritsen det om hans allerede paany, som avgang2). frahans levde Tromsø i 1583 hadde kunde Lauritsen av kanni- herredag tidligere det Serlonis, efter en saken R. Haagen paa til at P. indtægterne præhenda sogneprester 16de Tromsø, Da paany1). saakaldte det til domkirke. søkt saavel i indehaddes nævnte ikke der kapellan som oplystes da Risz Nys- Trondhjems kommet her bispedømme". residerende Haagen at indehadde domkirkens den var ved han kaldet Tromsø kannikegjeld, han saaledes sig være halvdel i endnu prestegjeld skulde Men tilfalde han over- Reformatsen intet; levde begge de første sogneprester til domkirken. Om kirkebygningen i Tromsø nævner men 32 aar senere hører man i 1621 alvorlige klager heroppefra stod de over til at elendige uten daab, faar saavel biskopen marken mende3). „prestegaarden nedfalds", i indtægter, fattige syke lensherren Biskop Tromsø uten i hørte, i og «resignerte" „kirketjenesten Trondhjems dengang i presterne en paa blev alvorlig Trondhjem 1) Norske Herredags-Dombøker III, s . 8 flg. 2) Norske Rigsregistranter III, s . 399 og 630. etc. var saavel skrape Kaas I dengang anledning som som Fin- høiere den av døde Indyr, Nordland fra sognet barn den til i grund forsømt, Frans hvortil Anders Christensen Arreboe, avsat 1622. 3) Norske Rigsregistranter 5, s. 151. kirker sakrament" Nordland, stift, mange fortvæk vedkombekjendte 182 Tromsø Museums Åarshefter 38 & 39. — 1915 — 16. I ster 1638 til nemlig ophørte ydelsen sognepresten indsendt prestegjeld avgift". faa av fisketienden fra Trondhjems domkirke; om fattige forestilling maatte Som til at „de Tromsø denne prester nyde indtægterne av fik domkirkens sogneprest vederlag kaldet prehadde i Tromsø uten nogen indtægterne av Stods sognekald. Om kirkerne efterretninger. her „staar til rende prest bygge og og var, i en paa men til den ny Ole dens inventar av omtales aar kirke dens at som alen kirken I mid- to kors, endnu var i 1805, overført kirke. god I 1770 stand, beskrivelsen besigtigelsesforretning, davæ- langkirke høi. stod opførte faa Audunsen inventar være under lot Ole bygget 6 kun prestegaarden 1711 tilbygget Schielderup endnu i og Denne nærmere avholdt var og tidsrum provstiet lang bruk, kirke Men blev der provst Audunsens nysnævnte i dette likesom i som alen skibet. længere 18011) siges av ikke. kirke, 36 i kirke provst aarhundrede side ikke i og iberegnet, hver var man vites Tromsø indvie koret har Tromsø nedfalds", til ten av det 18de et Tromsø Hvorvidt av som en og i omtales nedenfor. Den retning Irgens2), 10de ved september Tromsø Christopher kirke 1770 i avholdtes overvær Andersen, av Langnes og besigtigelsesfor- provsten Søren Johannes Willumsen, Langnes, og klokkeren Jens Willumsen. Kirken presten Ole var da en Audunsens3) gammel tid, og langkirke var i god som var stand. opført Til i søndre side av kirken var der i provsten Junghans4) tid bygget et 1) Omkring midten av det 18de aarhundrede var folkemængden i Tromsø prestegjeld, det nuværende Tromsøysund, Balsfjord og Malangen 158 bønder — nordmænd og bufinner — ca. 790 mennesker. Schnitlers eksaminationsprotokoller ved rektor Qvigstad og professor Wicklund I, s. 412. 22) prest til Tromsø 1759 — 1781. 3) O. Audunsen prest til Tromsø 1672 — 1718. 4) Henning Junghans prest til Tromsø 1719 — 1753. stort godt tid O. Nicoliassen. — Kirker i Nord-Norge. provsten nyt kors. I nyt taarn med et stort benhus, nyt spir, kors. utvendig Meyers1) knap Kirken tid og var fløi, hadde bordklædd og 183 der og i bygget provsten tegltak, malt, blit sakristi indvendig et Irgens og vaa- godt gulv, stoler, loft og lem i den gamle kirke, men i de to kors manglet endda loft og endel stoler. Dens ornamenter var følgende: En stor prydelig Stephansen Kiil, søn Kiil, Hans sølvkrucifix, et nyt do. med kommet to døde armer, av en himmel ved lyspiper, kostet fat, i vik kirke, lerretsalterduk, store sølvkalk I en taarnet gode smuk god sidste er en og to er en indvendig, en av den mindste (fattigbøsse) med et Hans forhen en foræret av er med navn med funten som lysekrone ved messinglysekrone i med vokslys, disk, stor foræret gjort Meyer, klokker, tavle og prækestol stor begge til forgyldt en Jon hendes messeskjorter, som menigheten armer, en provsten er i dobbelte hvilken tre en kirken mand prækestolen disk sølvkalk og messehagel, to malmstaker og en avdøde Kiil fløiels plusch, to med av sort av fin Figenschov, derover, Reesen, ny en av ditto Jeremias forhen Ahlet Irgens, kirke. git av enken do. endvidere Melvik git av en rød en sølv, armer, Hansen, alteret gammel, presten fra enkelte altertavle, opstafert alterklæde, av oblatæske til en rødt bekostet atter av- smuk Morten med tre messingdøpe- kommet sølvklokke fra og Melplate, kostet og foræret av Hans Kiil 1763. Denne med de kirke provision, aarlige forsyner som alle presten indsamlede de andre besørger tavlepenger kirker bekostet falder til i Tromsen av tienden, og de fattige. Til kirken hørte en Brochmans postille, en bibel og en salmebok. Provsten Irgens besigtigelse over angaaende den fremviste Tromsø ved kirke brøstfældighet fra og denne forretning en 1760 den 6te november mangel han forefandt kirken ved sin ankomst til kaldet. I denne forretning findes 1) Johan Meyer prest til Tromsø 1754—1759. lovlig paa 184 Tromsø M us eums Åarshefter 38 & 39. — 1915—16. specificeret mangler hvad er side nybygte ken nu jo kors overalt kan loft nogen tid behøvde det fornemste tegltak paa med for i av den hvorav og er passere manglende paa kirken oprettet, en de det tegltak, god nye og vinduerne og det alene nogen steder hvilke til kors, mangler uten samt nogen forbedring, er søndre den kirke kors, til nordre saa at kir- intet at den de smaa føromtalte forbedringer utvendig paa pane- nogen utgift lingen, som vil bedre tilslaaes med spiker. Ingen til av kirken, kirken almuen men var i hadde kun god ydet stand været sin bebyrdet tiende. undtagen et med Kirkegaarden par steder omkring hvor der be- høvdes nogen smaa forbedringer. Tavlepenger kerne har brukes, sin og tilfalder tiende mindste betaling klokke og for de litt for liks fattige, men jordegods; noget lik, da begravelse, ikke dog klok- da denne kirken, betales almuen naar intet som for betaler den tiende, har denne frit. Titulær biskop Friis) møtte ikke ved kirkens besigtigel- se; et indlæg han hadde lovet at sende, kom ikke frem. Tolv over aar kirken, stand. Sakristiet trænge ikke ind, kunde vaabenhuset laa saa som senere som Taarnet aaserne bære trængte sig fra under sættes at steder maling atter at væggene, korgulvet ny istand, korsene var trængtes i var Gulvet syllerne med tønder tjærebredning. besigtigelsesforretning en saa maatte fæstet 2 en være folkemængden. jorden mange Til holdtes befandtes trak maatte nær paa reres. da saa trængte under regn kan at de forbedring, de to kors bordklædningen trænagler, og brøstfældig og svækket opveies; tran Flere meget sne 4 maatte vog reparationer repa- brunrot. tiltræng- tes; de samlede utgifter beløp sig til 551 rdlr., 4 ort og 8 sk. Daværende sogneprest til Tromsø R. Schielderup2) fik denne 1) prest til Bodø og missionskasserer. 2) Prest fra 1781—1805. 185 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. sum utbetalt av Borchgrevinck. Kirken blev aarhundredet ny kirke benaadet ke; og trods ind det av daværende kirkens og provst var iberegnet, Anne mindre næste, Margrethe Irgens stand staaende ut opførtes en gode da der i Schielderup, tiende". skibet korsene enke, sin i med koret begge formandens 1801 „som Den var bygget tilsammen 39 alen 37 alen, høiden hadde som gulvet været korskir- langt, fra født bredden, til raften 10 1/4 alen. Den 1805; gamle den var kirke med fra koret Ole Audunsens iberegnet tid 36 alen stod lang endnu ge korsene 27 alen bred, medens høiden kun var 6 alen. Fig. 1. Tromsø kirke; blyantskisse fra 1854. Ifølge bruktes en besigtigelse, stolestaderne sti, bislag for var endel forfaldt. istedetfor de fra kirkens gamle avholdt den 3 Der i nye kirke, manglet sakri- bordklædning utvendig, taket endvidere fag gamle dører, manglet 1805 over kirke. den Der 8 som fandtes i kirken. Vinduerne blyvinduer var 1 3/4 alen høi, 3/4 alen og 4 tommer brede, 5 ruter i høiden, 3 i bredden. Klokkehuset, som var utenfor kirken, var aldeles forfaldt, og det paalaa almuen at opføre et nyt. Den hans1) daværende antok at kirken prest til desuten Tromsø, maatte 1) H. Junghans prest til Tromsø 1805—1819. provst faa nyt i og med beg- Henning Jung- alter, alter- ny 186 Tromsø Museums Åarshefter 38 & 39. — 1915 —l6. tavle og ny gjenstande hvælving gjort. prækestol. fra under Saavel av provst ne blev nighet, deles den taket. altertavle flyttet i og bruk. herr Devold, ut. som Det viser denne blev da og kirke som for altertavle latt „opstafere", sig her saa den at i den 1860 aare- Tromsøsundets med som tar gamle faa virkelig- staa i og i sig fremerklæ- sogneprest, ganske sætning: me- er 1805 nuværende den nævnte ikke kirken prækestol Tromsøsundets de kirken dog vedblev som at brukt burde kirke, gamle har man Desuten prækestol altertavle Og hadde fordring opførte opførtes saavel ubrukelig, da kirke. Denne Schielderup fulgte redes Indtil gamle staselig „Tempora mu- tantur, et nos in illis mutamur", fremdeles staar ved magt. Kirken kirkeat og kirken tendes som opførtes skolefond. i der skulde avgives menighet, og for alle av tilhørte by Tromsø engang 1801, resol. Tromsøsundets skulde i Ved 8/10 utredes det 1856 til til kirke ny av fondet nordlandske blev det bestemt for det opret- kirke for byen 3000 spd. (12000 kroner). Kirken I 1840 fattig". de skildres aarene Dette som omtaler sin omtales sidste dengang kirken før som er flytning den dog som en besøkte som og uanselig"1). „faldefærdig og pjaltet overdrivelse av en ren Tromsø2). gammel, „mørk Lund Franskmanden citerer dette — reisen- Marmier3) urigtig „300 aar gammel" med flere unøiagtigheter. Efter flytningen er kirken blit modernisert og tar sig i det hele tat godt ut. Ved resol. av 4/5 1854 blev der for avsavn av fisketiende tillagt Ved Tromsø resol. av kirke 10/11 en godtgjørelse 1855 blev av dette 180 delt spd. (720 saaledes kirke fik 90 spd. (kr. 360. 00), Balsfjord og Malangens kirker 1) Kraft: Beskrivelse over Norge. V, 2) Lund Reise, s. 41. 3) Marmier Voyages, s. 140. (Vieille eglise posée pres de la greve). at kroner). Tromsø 187 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. Fig. 2. Tromsøsundets kirke. henholdsvis kr. 216. 00 og kr. 144. 00. Ved resol. av 18/10 1856 blev det Tromsø bestemt kirke av at 90 den spd. nævnte (kr. 360. fisketiendegodtgjørelse 00) skulde tilfalde til Tromsø- sundets kirke, som blev indviet søndag den 26de juli 1863. Efter til den byen. en anden Men det. side det Den nogen kongl. av var ha andre til man tilslut blev kirkegaarden", et før av flyttet sted enig som 1856 skulde Tromsøsundet, side den atter av længe „anden vilde resol. paa om den enes blev snart øen, andre Hansjordneset dens nuværende gamle over flyttet om fra kirkeste- opgit. til og Men Laneset Breivik, plads kirkegaard flyttes blev kunde sundet" op mellem den naar man kirken paa og indtil „Strand- søndenfor byen dengang kaldtes. Kommunestyrebeslutning av 10/5 1860. Den med nadveren de to denne paa andre, i det Maria hvert (?), hode 1689 det der er venstre er for Kristusbarnet er omgit av delt nederste Kristusbarnet, til gravlægningen. Marias fra felt; midterste, med englefigurer felt mens altertavle træ indsættes, to øverste det, ovennævnte malerier i adskillig foran en Maria, har en tre felter (prædella) end engel, bak Josef. krone nimbus. har større I det paa ho- Midtfeltet 188 Tromsø Museums Aarshefter 35 & 36. — 1915—16. har paa side av hver side midtfeltet skaaret englefigur en søile haanden holder et av øverste felt i utskjæringer. Gesimserne utskjæringer. en Romanus), ner de til en i er snoede ste utskaaret felt i er sine den rike gamle blit smukt blev foræret Han Hans 2 Jonsen som i av nu Althe, nysnævnte var i i ingen Hans gift Andersdatter ingen Kiil med 1) barn. var var Trond- paa Bents- 1) Malena Kiil hustru Karen Hansdat- og sønnen var søn Karen av 2det og Karlsdatter, omkom er Altertavlen nordlandshandler Hun med neder- Devold gift Hans Margrethe Maursund. manden paa sjøen 4/10 2) 3dje øverste barokstilen (formentlig Var ligpaa repræsentert som Jonsdatter Kiils felt det og godt Kiil, barn, Elen Steffensen av til (Clemens farver. Trondhjem. ranke- staar det sogneprest Nordland 1689 er Steffensen rike Mariafigur side oprindelige Jon hadde kronet hr. med av høidereliefer, av sine nemlig Jon i ogsaa øverste sider utmed Figurerne det hver hver en anker1) kors2). av utskjæringer hadde barn, Kiil. Bentsjord, Ingeborg i borgerleie 12/11 Hagerup, Andersdatter paa med Schjødt, egteskap, kirken døde Hansdatter ter altertavle, restaurert hjems-borger jord). englehoder er midtfeltet et liten Paa Paa med navneskjold et begge En topstykket. slyngninger til med hver prydet med siderne Paa halvsøiler. danner er over figur paa kirke3). Kristusbarnet med felterne mand billeder Tjølling vinger, gesimsen mandlig høire fritstaaende det over Paa utskaaret altertavlen felt siderne er kapitæl. som Paa venstre korintisk søilerne inskriptioner. lignende med utenfor bodde 2) sammen med med 17284). Deres søn var formentlig Anders Hansen Kiil som bodde paa Bentsjord og drev jægtebruk — jægten med bygdefarret kjøpte han av presten Junghans i Tromsø 1) Symbol paa haabet. 2) Symbol paa troen. 3) Harry Fett; Norges kirker i det 16de 4) Efter forstander Jacob Hornemans stamtavle. og 17de aarhundrede, s. 63, fig. 133. 189 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. i 1740 aarene ). 1 Han var gift med Ahlet Kiil, med sønnen Hans Kiil har latt altertavlen opstafere i 1764. Fig. 3. Altertavle i Tromsøsundets kirke. ]) Pantebok for Tromsø sorenskriveri. som sammen 190 Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16. Ifølge folketælling av 1771 var hun i nævnte aar 66 aar gam- mel, sønnen 36 aar1). Paa en tavle i kirken findes følgende indskrift: Hr. Johan Arnt Mejer som først Gjæld 10 Aars Pastor og Huus af Pastor Tiid Opagtede Residens der sin Capellans Christen tid Og det med og han Vocation Krog siden fordrev I Aar Til blev udi Astafjordens Station Nidkjærhed kaldet 23 antog samme Til det i og næsten Fliid Lendvig, ringe Som Hillesø Brød. Tilsidst ved kirkens var Tromsø Provst og Pastor til sin Død. Det flytning, og for en nogen vær i nes. de. (Jakob ældste er inventarstykke liten aar klokke siden Tromsøsundet. Campis. Johannes me. fra er som som overført Den har fecit † Kampen fulgte tidligere til med tilhørte et Melvik gravkapel indskriften: Maria. anno. gjorde mig, kirke, paa Gaas- Jacobus. dnj. m. Maria, i Johanve. viii Herrens aar 1508). Prækestolen søiler, over Utskaaret av de er inddelt søilerne som fire en i felter, englehoder. karyatidefigur. evangelister, hvert Hver I Matæus hvert med av søiles av disse omgit øverste de fire engelen2), av del er felter en Markus med løven3), Lukas med oksen4) og Johannes med ørnen5). Over av prækestolen Morten blev var Resen, som ved kirkens ødelagt i 1770 en selv hadde flytning. er overført fra en ældre kirke 1) til himmel, som var foræret forarbeidet Saavel Ole den; prækestol men som Austunsens den alter kirke, fra Mandtalslister for 1771. 2-5) Aab. 4 k. 6 —7 v. om de fire dyr, forklaret av kirkefaderen Hieronymus saaledes som billedet paa de fire evangelister: Menneskeansigtet (engelen) er Mathæus, løven Markus, oksen Lukas og ørnen Johannes. 2. Mathæus begynder sit evangelium med Jesu menneskelige slegtninger, 3. Markus begynder med røsten i ørkenen (ørkenens løve), 4. Lukas med oksen begynder med Sakarias som ofret (oksens offerdyr), 5. Johannes med ørnen begynder med høi aandelig flugt (ørnens flugt). Kirkefaderen Augustin har en lirt avvikende forklaring. 191 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. denne til Schielderups kirke og fulgte denne med flytningen til Tromsøsundet. Av lysekroner er der fem av messing, Fig. 4. Prækestol i Tromsøsundets kirke. Den ældste har 192 10 Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16. armer og indskriften: Jeremias Eliassen Figenschou, Ma- ren Torgersdatter. Anno 1714. Den mindste har 6 armer og inskription: Hans Hansen Berg. B. O. D. 1754. Den største av kronerne har 18 armer og følgende ind- skrift: TIL KRONE GUDS ÆRE FORERET AF OG KIRKENS SØREN PRYD MONSEN ER DENNE ANDSNES OG BIRGITHA HANSDATTER BERG ANNO 1773. Fig. 5. Malte glasruter fra Tromsø gamle kirke. Den fjerde krone har 8 armer og følgende inskription: HANS SØRENSEN STORNÆS ELISABETH EDIAS- DATTER HAVER FORÆRET DENNE KRONE 1785. Den indskrift: femte krone Wilhelm Den har 14 armer. hænger Jensen over Ebeltopht indgangen Søre til koret Langnæs og 1818. har — 193 O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. En gammel Rasmusøn døpefunt i 1711. Den snekker sakristiet er har indskriften: saaledes samtidig Gullich med Ole Audunsens kirkes opførelsestid. Den Johan nuværende J. dels ved Bentsen, gaver, dels kirken. Hvad slags pefatet kostet 22 ved gaver, mand døpefont ved spd. salg (88 Aasberg og hustru Hanna kande til kirken 1912. forærte i av 1916 og en kirken er gammelt dette kroner). i i sølv, var, 1864 anskaffet som vites Orgelet Tromsø. av 1866 tilhørte ikke. anskaffet testamentarisk Giæver Tisnes gaard, foræret Døpefatet sølvgjenstande kommunebidrag Johan er Kristofferjord. gave Dø- i 1899 av kjøb- Mathias Johansen Semine Johansen forærte Johanna Larrine Johansen, Strøms- klæde samme. duk til alteret og en om sølv- Fru apoteker Herdal i Tromsø en lignende gave 1909. Fig. 6. Tromsø kirke, Byens kirker som nuværende har Troms. Allerede en kirke ny for kirke efterfulgt i 1840 byen; er den aarene men vel den gamle var først der i det største Sancta tale om næste av Maria at alle kirke faa de i opført decennium 13 be- 194 Tromsø Museums Åarshefter 35 & 36. — 1915--16. gyndte man var forslag det viste en for oppe sig at trækirke, tegninger alle, og faldt dette veksledes samt tilskud 21/11 vilget 3000 spd. ningsvæsenets aar ning om vilde koste; fond flere bystyret. men gange Der disse saavel oplysningsvæsenets fond da 7000 man (28 til klima. Men kirkebygning 000 av der træ, blev av be- oplys- Det med føl- anmod- graastenskirke vilde da hvortil opfø- var kroner). en og tegninger laan mursten man ikke kirkens at et hvad brændt end indleveret om departementet beregne daarlig blev til desuten spd. sig arkitekt av og da dyrere formandskap stiftsdirektionen kroner) Der men tilfredsstillet kirkedepartementet en en i realisert. graasten; mellem fugtige om bli av skrivelser 000 kirke vort forslaget flere paa la en forslag planen kirke vilde meddelte (12 søke en Nordan; henvender at i av 1857 at bygge saadan der om skade en arkitekt relse. gende at fra stiftsdirektion som alvor om snart staaende tømmeret ta ved skulde hentes fra Maalselven. Ifølge beslutning i bystyret av 11/12 1860 skulde kirken Skibet skulde plads for en del bygges være 984 av efter 49 personer). den tegning alen gamle langt, Taarnet kirke av 23 statskonduktør 1/2 kunde var alen først nedtat, og Grosch. bredt og opføres hele avgi efterat bygningen skulde koste 10000 spd. (40 000 kroner). Efterat kirkesaken hadde været drøftet og planerne for- andret i flere aar, var man endelig kommet saa langt at grundstenen til den grundstenen, nye som kirke blev ret et ildfast rum a v av fortinnet mynter og bestod bl. 5, Salm. 5. a. I længere av 127, følgende 1. nedlægges under 24/4 alterets fot, 1860. var Under der mu- sten, og i dette blev der nedsat et skrin kobber. en kunde nedlagt 2 dette nedlagdes indskrift helt Mos. ut 20, trykt citerte 24, nogen paa bibelsteder: samt kirkens historie. Den hadde desuten følgende navne: l) En senere opgave viser at kirken har 1200 sittepladser. dagjældende silke, en Indskriften 1 Kong. beretning om O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge. Nannestad, provst, C. Nissen stiftamtmand, Holmboe, Drejer, smed sen, oplæstes Salmen „I og og av Joachim formand, navn skal og al Peter L. Holmboe, Nilsen, magistrat, Peder Hanssen, viceordfører. Giæver, formand, N. Nils ordføreren, Jesu biskop, kapellan, ordfører, formand, postmester ten Gislesen, personel toged Hegbom, 195 Olsen, provst vor J. murmester. Holmboe gjerning Nil- Indskrif- holdt ske" talen. blev Sunget. Høitideligheten overvares av en stor del av menigheten. Kirkebygningen dens indvielse bordklædd eller malt blit færdig. Til Dreyer hver ialt 1 senere 400 det dette bevilget kroner, i nye forholdsvis sted ikke da nu finde ikke Chr. skred kunde 500 spd. koret og spd. (1600 som 3 i konsul 2700 byggedes Orgelet 4000 spd. skibet, kroner). til bevilget saa at var endda var heller og kjøbmand kroner). Der var orgelet. Til 4 lyse- kjøbmand I. C. Berg Kontrakten av frem, Kirken Aagaard (tilsammen over raskt 1861. utvendig, skjænket noget orgel, 1/12 om orgelbygger betalingen Jensen i for Bergen og blev avleveret 1863, lød paa 2725 spd. (kroner 10 900, 00). Kirken taarn er ved opført kirkens Evjen. Ved siden stil et gudshus bet er er skibets ket vestlige bæres malt en gallerier med kopi Bragernæs Prækestol utstyrt for delvis kirke. nogen samt blaat Korets lakering aar galleri; de er Kirkens indre siden og utsmykning koret om og 4 og er i I ski- orgelgalleri ved to Ta- hvis rækker. er Altertavlen maling er er pryder glasmalerier. alteret er rikt gallerierne er der messinglysekroner kobberslager kirken original med over Over og kirkebygningens Indvendig prydet kor bygmester indtryk. lyserødt. maleriet forgyldning. av og stolestader sperreverk. vinduer av tiltalende opstandelse, anskaffet forfærdiget et langvægger hvitt, Kristi halvrundt tilsyn sakristiet, aabne og med under gjør utskaaret træindfatningen med er og begge Tidemands og langkirke gavl koret værdig langs gult, av av gavl, av som vestlige Moe bekostet over her av i hvert byen. foreninger 196 og Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16. Tromsø sparebank; utvendig er den nylig ved et større bidrag fra konsul Conrad Holmboe. Fig. 7. Interiør fra Tromsø kirke. blit opmalt, delvis