O. Nicolaysen: Tromsø kirke

177
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
III. Tromsø kirke.
(Ecclesia sanctæ Mariæ de Trums. )
Som
bekjendt
befaling
av
Haakonssøn1),
kan
kaldes
juxta
peganos"
ningerne).
kaldt
grænser,
fjerne
dem
og
Oslo,
kirker
ansattes
utenfor
retten
til
i
og
kongen
men
at
Hans,
møte
ret,
den
den
„den
i
patronsret
landets
grænser,
utnævne
prester
konge
nedlægge
daværende
ret
som
prest
som
klerk,
som
hvortil
til
ham
kongen
skulde
der
være
sigtes
i
skulde
kong
Dipl. Norv. I, 113.
3)
Islandske Annaler s. 74. Kr. 1888.
4)
Dipl. Norv. I. s. 683. Møtet i Bergen holdtes l8/6 1486.
det
i
den
Norge;
dvs.:
i
Tøns-
ret
til
landets
i
resi-
Nidaros
Tromsø;
lot
at
øvrige
senere
i
av
Maria-
sig
men
paa
et
selvtagne
maatte
indrømme
gamle
pavebreve;
være
i
en
duelig
Nidaros
lydig".
Hans,
er
Haakon Haakonssøns saga.
2)
til
var
Norge,
erkebispen
av
i
-
erkebispens
Gaute,
hjemlet
op
konger
og
føie.
nordligste
Mikalskirken
kirken
mot
kaldte,
fuld
vedblev
erkebispen
til
Danmark
erkebiskop,
med
ved
hed-
forfatter
landets
dem
fra
Trums
historisk
kirker
landets
tiltok
protest
var
og
disse
ogsaa
nær
kapeller
presterne
Da
de
og
blandt
Bergen
til
medens
biskopen.
dengang
pavebreve
1)
av
Bergen4)
indenlandsk
De
Apostelkirken
hadde
Mariæ
kirke
kongelige
vigtigste
kaldes
pavebrev
erkebiskop
Tromsø
de
de
Kirken
1170
Troms
til
Norges
der3).
av
og
presteskabet,
derte
kong
et
14,
i
efter
Haakon
1263.
et
berømt
opover
reiser
kirke
I
kirker",
kirker
1307
til
Omkring
sanctæ
en
bygget
konger,
1217
kirke
Finmarkens
være
ialt
har
der
vier
at
Kongen
utnævne
for
reistes
der
i
berg.
Marias
allerede
tid
kirken
„ecclesia
kirke
Tromsø
Verden".
kirke
moder
var
i
hellige
litt
og
følgende
nordligste
Denne
Vardø
fra
1240—1250.
(Den
)
efter
Norge
i
navngjetne
Tromsø
2
„en
Litt
kirke
mest
omkring
„den
1308
første
Norges
styrte
bygget
kirke
den
av
som
antas
Lenviks
er
en
12
pave-
178
Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915 — 16.
brevet
fra
12471),
ster
til
som
han
senere
nævnes
av
at
den
og
stiftet
og
de
Den
sidste
utstedt
at
han
kirker
træ.
4de,
tillater
kirker
indvie
en
den
paven
de
skulde
Der
Innocents
hvori
kong
hans
i
forfædre
skaffet
til
paa
kongsgaarder,
berømte
kunde
kirkerne
historiker
være
19de
vælger
pre-
hadde
stiftet,
eller
Tromsø
til,
som
kirker
A.
kirke,
og
biskopen
kongen
to
P.
december
selv
indtægter
prester
tre
Lyon
Haakon
foreslog.
av
Munch
sten
og
har
ment
i
Haakon
Haa-
den
5te
som
konssøns saga kaldes Christkirken i Tromsø.
Endvidere
5te
februar
til
tiers
enhver
som
av
de
14
pavebrevene
av
1308 ).
det
„med
nær
nos").
Valfarterne
hvert
skulde
besøket
og
til
hans
gjaldt
som
kjære
ene
søn
bekjendelse"
Marie
gjaldt
første
8
eftergivelsen
i
disse
skulde
avladen
de
av
og
deriblandt
(„Sancta
gjør
Clemens
anger
kirken
og
foregaa
da
troende
til
aar,
pave
kapeller,
hedningerne
festdag
„de
sand
kongelige
Troms
festdag,
I
2
bod".
av
Brevet
Christo,
lover
Sancta
de
for
dage
efter
er
Haakon
Mariakirken
juxta
i
pagaførste
eller
ogsaa
kirkens
første
100
dage
utfærdiget
Norges
et
dens
aar,
kirkeboten
avlad
besøker
paa
et
Poi-
paven
Trums
gjøres
i
av
konge
for
paven
(„carissi-
mi in Christo filii Haqvini Norvegie regis illustris". )
I
et
gaaende
andet
pavebrev
bestemmes
provsten
ved
de
kongelige
14
regis".
disse
Pavebrevet
som
stigen
gjør
med
efter
apostelkirken
Enhver
kirker,
der
kirker
biskop
selv
er
ham
om
utstedt
værdig
imødekommende
i
Bergen
med
var
forpligtet
at
ikke
grund
det
datum
fra
skal
av
„paa
hans
og
titel
kirken
til
sted
anmodning
hørte
av
være
forstander
indvie
til
kongens3)
især
1) Dipl. I, s. 33.
2) Dipl. norv. I, s. 100—102,
3) Haakon den femte Magnussøn, konge mellem 1299 — 1319,
naar
foreat
for
Capellarum
presterne
hans
sædes
det
Haakon
„magister
apostoliske
ønsker,
som
kong
til
bispedømme.
fortjenester,
velvilje,
disse
gun-
øiensyn-
179
O. Nicolaissen, — Kirker i Nord-Norge.
lig
fremgaar
efter
av
Haakon
henlagt
endel
rettes
lige
ved
hans
brændende
Magnussøns
til
et
i
gudsfrygt".
blev
præbende
Trondhjems
myndigheter
død
for
et
domkirke.
Norge
blev
der
Et
av
dekanat
Indstilling
indvilget
hundrede
kirkens
som
skulde
derom
av
aar
indtægter
pave
fra
opgeist-
Martin
den
heroppe
som
5te i 1419. 1)
Ved
holdt
reformationens
med
boeren
Eske
Mikkel
Bilde,
Olav
Olssøn.
Tord
i
over
for
Trondhjem
at
tvinge
kastelse,
og
for
ikke
vilde
finde
bøte
tungt
for
devis
blev
og
at
tat
fra
om
at
blev
Knut
som
i
de
dem;
men
med
dem.
nye
noget
flere
deriblandt
haardt
Alfssøn
holdt
standpunkt.
faa
der
med
Flere
nogen
det
av
tagne
da
erkebispens
et
skib
til
nordunder-
nordlændinger
magthaveres
da
av
mot
erkebispen,
Kostbarheter
Tromsø-
brandskattet,
1537 drog opover
brandskatte
sig
sit
fl.
sendte
dem
var
Engebregtssøn,
Disse
Rød m.
folk
ansøkning
indførelse
erkebiskop
som
herredømme,
og
gods
fik
i
mæng-
dem
senere
sendte
gods
tilbake,
synes
dette at være indvilget.
Tromsø-boeren
Mikkel
0lssøn,
velstaaende
privatmand
av
en
fortegnelse
1
over
sølvkande
de
med
30
synes
erkebispens
kostbarheter
lok,
som
lod,
som
1
blev
forgyldt
at
parti,
ham
ha
har
været
git
fratat,
sølvstøp,
en
nemlig
30
lod,
2
sølvstøp, hvert paa 20 lod, 1 støp paa 13 lod og 13 sølvstøp,
hvert
paa
12
lod,
samtlige
med
lok.
Et
hodesølv,
1
hals-
baand, 30 lod, 3 kors, de to 12, det 3dje 11 lod; 2 forgyldte
kjæder, den ene 7, den anden 8 lod, 12 skeer, hver 3 lod, 3
forgyldte
belter
ene
det
12
16,
forgyldte
henholdsvis
andet
20
snuder(?),
30,
lod,
1
1
23
og
baand
8
lod.
karelisten
koralrosenkrans
med
2
belter,
med
10
det
sølvsten,
sølvstener
2 agnus dei2), et paa 3 og et andet paa 6 lod. 1 daggert paa
1) Norges gamle love, 2den række, 1ste bind, s. 445.
2)
agnus dei, smykke av voks eller metal, paa den ene side „Guds lam",
paa den anden et eller andet helgenbillede. Det var indviet av paven og
bruktes som et slags amulet.
180
12
Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. - 1915—16.
lod,
1
forgyldt
pung,
3
gilde
tinkander,
2
tinter
(maal
paa
1/2 liter), 6 tinfat, 1 stykke malt, 2 opredte senger, lerret, blekt
og
ublekt
for
15
mark,
1
skibsanker
med
taug
til
hans
skib,
som lastet 14 læster (168 tønder)1).
Efter
reformationen
residerende
kapellanier
domkirke
og
senere
„Trondhjemske
dengang
kirke
8
og
lanier,
dengang
gang
helligdage,
60
dens
til
hadde
I
den
5te
prestegjeld
Tromsø
skyld
av
28
fisk;
men
til
400
med
vog
jordegods
part
domkirke
perpetueret".
„til
Prestens
kobbeveide,
som
teren.
Endvidere
offer,
1
fisk,
nogen
ikke
korn,
mægten
med
kobbeveide
men
Til
som
av
i
hvem
gav
Det
10
dyr
og
der
i
Skjærvø,
om
16
hørte
fol-
Balsfjorland-
260
vog
sognepresten
ved
kgl.
sommeren,
brev
Paa
5
Tromsø
Dipl. Norv. XII, s. 21 flg.
2)
Kirkerne i Torsvaag, Vanvaag og Kvitnes, alle tre paa Vanøen, blev ned.
om
var
hvalvingav
prestegaarden
melkekjør.
1)
og
Finnerne
embede; øen ligger ute ved havet i Tromsøsundets prestegjeld.
lagt allerede i det 17de aarhundrede,
en
den-
hørte
ostetiende
til
den-
men
tilsammen
intet.
i
som
gudstjeneste
utgjør
kirkegang.
dengang
der
som
og
tilsammen
ved
i
fleste
holdtes
var
kirker,
gjeld
bestod
utfærd
hørte
Kvitnes
hadde
til
kapel-
paa
kirke
ikke
gik
Tromsø
kirke
nuværende
fisketiende
dette
de
Helgø
tilsammen
tienden
ved
holdtes
Tromsø
den
prestegjeld
residerende
Lyngen
presten
og
mindre,
saaddes
I
Tromsø
hadde
og
indtægter
tiende,
vog
13,
Malangen
Kirken
3
med
kirkerne
mennesker.
kirke.
prestens
Trondhjems
Melvik.
bodde
residerende
paa
Ifølge
Tromsø
som
anneks.
kirken
i
1
tilhørende
Trondhjems
sogneprest.
Melvik,
med
og
med
ved
hadde
Thorsvaag
Karlsø
Melvik
ca.
i
i
noget
kirke.
paa
1589
sogneprest,
annekser2),
bønder,
kemængde
1
i
kirke
provsten
domkirkens
kirken
kirken
ikke
ingen
gang
ved
som
til
annekskirken
1
ved
Tromsø
av
med
betjente
Vandvaag
4
kirker
1
til
reformats"
hvorav
anneks,
blev
henlagt
Øen
Lille-
sogneprest-
181
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
Den
første
series
pastorum
Peder
Riis.
prest
paa
til
Tromsø
en
Tavlen
tavle
har
i
efter
reformationen
Tromsøsundets
navnet
paa
13
kirke
prester
skal
efter
ha
været
efter
reforma-
tionen indtil midten av det 18de aarhundrede, og Erlandsen har
optat
dem
nævnte
i
Peder
sin
«Geistligheten
Riis
aarhundredes
maa
2den
som
dengang
var
ken
Haagen
Lauritsen
Risz
paastod
at
maate,
indstevnte
Bergen
i
var
skrevet
sak
1585;
avgjort
ikke
1596
og
som
den
et
nu
var
men
Peder
og
optages
av
Peder
en
urigtig
fra
kaldet
Lauritsen
det
om
hans
allerede
paany,
som
avgang2).
frahans
levde
Tromsø
i
1583
hadde
kunde
Lauritsen
av
kanni-
herredag
tidligere
det
Serlonis,
efter
en
saken
R.
Haagen
paa
til
at
P.
indtægterne
præhenda
sogneprester
16de
Tromsø,
Da
paany1).
saakaldte
det
til
domkirke.
søkt
saavel
i
indehaddes
nævnte
ikke
der
kapellan
som
oplystes
da
Risz
Nys-
Trondhjems
kommet
her
bispedømme".
residerende
Haagen
at
indehadde
domkirkens
den
var
ved
han
kaldet
Tromsø
kannikegjeld,
han
saaledes
sig
være
halvdel
i
endnu
prestegjeld
skulde
Men
tilfalde
han
over-
Reformatsen
intet;
levde begge de første sogneprester til domkirken.
Om
kirkebygningen
i
Tromsø
nævner
men 32 aar senere hører man i 1621 alvorlige klager heroppefra
stod
de
over
til
at
elendige
uten
daab,
faar
saavel
biskopen
marken
mende3).
„prestegaarden
nedfalds",
i
indtægter,
fattige
syke
lensherren
Biskop
Tromsø
uten
i
hørte,
i
og
«resignerte"
„kirketjenesten
Trondhjems
dengang
i
presterne
en
paa
blev
alvorlig
Trondhjem
1) Norske Herredags-Dombøker III, s . 8 flg.
2) Norske Rigsregistranter III, s . 399 og 630.
etc.
var
saavel
skrape
Kaas
I
dengang
anledning
som
som
Fin-
høiere
den
av
døde
Indyr,
Nordland
fra
sognet
barn
den
til
i
grund
forsømt,
Frans
hvortil
Anders Christensen Arreboe, avsat 1622.
3) Norske Rigsregistranter 5, s. 151.
kirker
sakrament"
Nordland,
stift,
mange
fortvæk
vedkombekjendte
182
Tromsø Museums Åarshefter 38 & 39. — 1915 — 16.
I
ster
1638
til
nemlig
ophørte
ydelsen
sognepresten
indsendt
prestegjeld
avgift".
faa
av
fisketienden
fra
Trondhjems
domkirke;
om
fattige
forestilling
maatte
Som
til
at
„de
Tromsø
denne
prester
nyde
indtægterne
av
fik
domkirkens
sogneprest
vederlag
kaldet
prehadde
i
Tromsø
uten
nogen
indtægterne
av Stods sognekald.
Om
kirkerne
efterretninger.
her
„staar
til
rende
prest
bygge
og
og
var,
i
en
paa
men
til
den
ny
Ole
dens
inventar
av
omtales
aar
kirke
dens
at
som
alen
kirken
I
mid-
to
kors,
endnu
var
i
1805,
overført
kirke.
god
I
1770
stand,
beskrivelsen
besigtigelsesforretning,
davæ-
langkirke
høi.
stod
opførte
faa
Audunsen
inventar
være
under
lot
Ole
bygget
6
kun
prestegaarden
1711
tilbygget
Schielderup
endnu
i
og
Denne
nærmere
avholdt
var
og
tidsrum
provstiet
lang
bruk,
kirke
Men
blev der
provst
Audunsens
nysnævnte
i
dette
likesom
i
som
alen
skibet.
længere
18011)
siges
av
ikke.
kirke,
36
i
kirke
provst
aarhundrede
side
ikke
i
og
iberegnet,
hver
var
man
vites
Tromsø
indvie
koret
har
Tromsø
nedfalds",
til
ten av det 18de
et
Tromsø
Hvorvidt
av
som
en
og
i
omtales
nedenfor.
Den
retning
Irgens2),
10de
ved
september
Tromsø
Christopher
kirke
1770
i
avholdtes
overvær
Andersen,
av
Langnes
og
besigtigelsesfor-
provsten
Søren
Johannes
Willumsen,
Langnes, og klokkeren Jens Willumsen.
Kirken
presten
Ole
var
da
en
Audunsens3)
gammel
tid,
og
langkirke
var
i
god
som
var
stand.
opført
Til
i
søndre
side av kirken var der i provsten Junghans4) tid bygget et
1) Omkring
midten
av
det
18de
aarhundrede
var
folkemængden
i
Tromsø
prestegjeld, det nuværende Tromsøysund, Balsfjord og Malangen 158 bønder — nordmænd og bufinner — ca. 790 mennesker. Schnitlers eksaminationsprotokoller ved rektor Qvigstad og professor Wicklund I, s. 412.
22) prest til Tromsø 1759 — 1781.
3) O. Audunsen prest til Tromsø 1672 — 1718.
4) Henning Junghans prest til Tromsø 1719 — 1753.
stort
godt
tid
O.
Nicoliassen. — Kirker i Nord-Norge.
provsten
nyt
kors.
I
nyt
taarn
med
et
stort
benhus,
nyt
spir,
kors.
utvendig
Meyers1)
knap
Kirken
tid
og
var
fløi,
hadde
bordklædd
og
183
der
og
i
bygget
provsten
tegltak,
malt,
blit
sakristi
indvendig
et
Irgens
og
vaa-
godt
gulv,
stoler, loft og lem i den gamle kirke, men i de to kors manglet endda loft og endel stoler. Dens ornamenter var følgende:
En
stor
prydelig
Stephansen
Kiil,
søn
Kiil,
Hans
sølvkrucifix,
et
nyt
do.
med
kommet
to
døde
armer,
av
en
himmel
ved
lyspiper,
kostet
fat,
i
vik
kirke,
lerretsalterduk,
store
sølvkalk
I
en
taarnet
gode
smuk
god
sidste
er
en
og
to
er
en
indvendig,
en
av
den
mindste
(fattigbøsse)
med
et
Hans
forhen
en
foræret
av
er
med
navn
med
funten
som
lysekrone
ved
messinglysekrone
i
med
vokslys,
disk,
stor
foræret
gjort
Meyer,
klokker,
tavle
og
prækestol
stor
begge
til
forgyldt
en
Jon
hendes
messeskjorter,
som
menigheten
armer,
en
provsten
er
i
dobbelte
hvilken
tre
en
kirken
mand
prækestolen
disk
sølvkalk
og
messehagel,
to
malmstaker
og
en
avdøde
Kiil
fløiels
plusch,
to
med
av
sort
av
fin
Figenschov,
derover,
Reesen,
ny
en
av
ditto
Jeremias
forhen
Ahlet
Irgens,
kirke.
git
av
enken
do.
endvidere
Melvik
git
av
en
rød
en
sølv,
armer,
Hansen,
alteret
gammel,
presten
fra
enkelte
altertavle,
opstafert
alterklæde,
av
oblatæske
til
en
rødt
bekostet
atter
av-
smuk
Morten
med
tre
messingdøpe-
kommet
sølvklokke
fra
og
Melplate,
kostet og foræret av Hans Kiil 1763.
Denne
med
de
kirke
provision,
aarlige
forsyner
som
alle
presten
indsamlede
de
andre
besørger
tavlepenger
kirker
bekostet
falder
til
i
Tromsen
av
tienden,
og
de
fattige.
Til
kirken hørte en Brochmans postille, en bibel og en salmebok.
Provsten
Irgens
besigtigelse
over
angaaende
den
fremviste
Tromsø
ved
kirke
brøstfældighet
fra
og
denne
forretning
en
1760
den
6te
november
mangel
han
forefandt
kirken ved sin ankomst til kaldet. I denne forretning findes
1) Johan Meyer prest til Tromsø 1754—1759.
lovlig
paa
184
Tromsø M us eums Åarshefter 38 & 39. — 1915—16.
specificeret
mangler
hvad
er
side
nybygte
ken
nu
jo
kors
overalt
kan
loft
nogen
tid
behøvde
det
fornemste
tegltak
paa
med
for
i
av
den
hvorav
og
er
passere
manglende
paa
kirken
oprettet,
en
de
det
tegltak,
god
nye
og
vinduerne
og
det
alene
nogen
steder
hvilke
til
kors,
mangler
uten
samt
nogen
forbedring,
er
søndre
den
kirke
kors,
til
nordre
saa
at
kir-
intet
at
den
de
smaa
føromtalte
forbedringer
utvendig
paa
pane-
nogen
utgift
lingen, som vil bedre tilslaaes med spiker.
Ingen
til
av
kirken,
kirken
almuen
men
var
i
hadde
kun
god
ydet
stand
været
sin
bebyrdet
tiende.
undtagen
et
med
Kirkegaarden
par
steder
omkring
hvor
der
be-
høvdes nogen smaa forbedringer.
Tavlepenger
kerne
har
brukes,
sin
og
tilfalder
tiende
mindste
betaling
klokke
og
for
de
litt
for
liks
fattige,
men
jordegods;
noget
lik,
da
begravelse,
ikke
dog
klok-
da
denne
kirken,
betales
almuen
naar
intet
som
for
betaler
den
tiende,
har denne frit.
Titulær
biskop
Friis)
møtte
ikke
ved
kirkens
besigtigel-
se; et indlæg han hadde lovet at sende, kom ikke frem.
Tolv
over
aar
kirken,
stand.
Sakristiet
trænge
ikke
ind,
kunde
vaabenhuset
laa
saa
som
senere
som
Taarnet
aaserne
bære
trængte
sig
fra
under
sættes
at
steder
maling
atter
at
væggene,
korgulvet
ny
istand,
korsene
var
trængtes
i
var
Gulvet
syllerne
med
tønder
tjærebredning.
besigtigelsesforretning
en
saa
maatte
fæstet
2
en
være
folkemængden.
jorden
mange
Til
holdtes
befandtes
trak
maatte
nær
paa
reres.
da
saa
trængte
under
regn
kan
at
de
forbedring,
de
to
kors
bordklædningen
trænagler,
og
brøstfældig
og
svækket
opveies;
tran
Flere
meget
sne
4
maatte
vog
reparationer
repa-
brunrot.
tiltræng-
tes; de samlede utgifter beløp sig til 551 rdlr., 4 ort og 8 sk.
Daværende sogneprest til Tromsø R. Schielderup2) fik denne
1) prest til Bodø og missionskasserer.
2) Prest fra 1781—1805.
185
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
sum utbetalt av
Borchgrevinck.
Kirken
blev
aarhundredet
ny
kirke
benaadet
ke;
og
trods
ind
det
av
daværende
kirkens
og
provst
var
iberegnet,
Anne
mindre
næste,
Margrethe
Irgens
stand
staaende
ut
opførtes
en
gode
da
der
i
Schielderup,
tiende".
skibet
korsene
enke,
sin
i
med
koret
begge
formandens
1801
„som
Den
var
bygget
tilsammen
39
alen
37
alen,
høiden
hadde
som
gulvet
været
korskir-
langt,
fra
født
bredden,
til
raften
10 1/4 alen.
Den
1805;
gamle
den
var
kirke
med
fra
koret
Ole
Audunsens
iberegnet
tid
36 alen
stod
lang
endnu
ge korsene 27 alen bred, medens høiden kun var 6 alen.
Fig. 1. Tromsø kirke; blyantskisse fra 1854.
Ifølge
bruktes
en
besigtigelse,
stolestaderne
sti,
bislag
for
var
endel
forfaldt.
istedetfor de
fra
kirkens
gamle
avholdt
den
3
Der
i
nye
kirke,
manglet
sakri-
bordklædning
utvendig,
taket
endvidere
fag
gamle
dører,
manglet
1805
over
kirke.
den
Der
8
som fandtes i kirken. Vinduerne
blyvinduer
var 1 3/4
alen høi, 3/4 alen og 4 tommer brede, 5 ruter i høiden, 3 i
bredden.
Klokkehuset,
som
var
utenfor
kirken,
var
aldeles
forfaldt, og det paalaa almuen at opføre et nyt.
Den
hans1)
daværende
antok
at
kirken
prest
til
desuten
Tromsø,
maatte
1) H. Junghans prest til Tromsø 1805—1819.
provst
faa
nyt
i
og med beg-
Henning
Jung-
alter,
alter-
ny
186
Tromsø Museums Åarshefter 38 & 39. — 1915 —l6.
tavle
og
ny
gjenstande
hvælving
gjort.
prækestol.
fra
under
Saavel
av
provst
ne
blev
nighet,
deles
den
taket.
altertavle
flyttet
i
og
bruk.
herr
Devold,
ut.
som
Det
viser
denne
blev
da
og
kirke
som
for
altertavle
latt
„opstafere",
sig
her
saa
den
at
i
den
1860
aare-
Tromsøsundets
med
som
tar
gamle
faa
virkelig-
staa
i
og
i
sig
fremerklæ-
sogneprest,
ganske
sætning:
me-
er
1805
nuværende
den
nævnte
ikke
kirken
prækestol
Tromsøsundets
de
kirken
dog
vedblev
som
at
brukt
burde
kirke,
gamle
har
man
Desuten
prækestol
altertavle
Og
hadde
fordring
opførte
opførtes
saavel
ubrukelig,
da
kirke.
Denne
Schielderup
fulgte
redes
Indtil
gamle
staselig
„Tempora
mu-
tantur, et nos in illis mutamur", fremdeles staar ved magt.
Kirken
kirkeat
og
kirken
tendes
som
opførtes
skolefond.
i
der
skulde
avgives
menighet,
og
for
alle
av
tilhørte
by
Tromsø
engang
1801,
resol.
Tromsøsundets
skulde
i
Ved
8/10
utredes
det
1856
til
til
kirke
ny
av fondet
nordlandske
blev
det
bestemt
for
det
opret-
kirke
for
byen
3000 spd.
(12000
kroner).
Kirken
I
1840
fattig".
de
skildres
aarene
Dette
som
omtaler
sin
omtales
sidste
dengang
kirken
før
som
er
flytning
den
dog
som
en
besøkte
som
og
uanselig"1).
„faldefærdig
og
pjaltet
overdrivelse
av
en
ren
Tromsø2).
gammel,
„mørk
Lund
Franskmanden
citerer
dette
—
reisen-
Marmier3)
urigtig
„300
aar gammel" med flere unøiagtigheter.
Efter
flytningen
er
kirken
blit
modernisert
og
tar
sig
i
det hele tat godt ut.
Ved resol. av 4/5 1854 blev der for avsavn av fisketiende
tillagt
Ved
Tromsø
resol.
av
kirke
10/11
en
godtgjørelse
1855
blev
av
dette
180
delt
spd.
(720
saaledes
kirke fik 90 spd. (kr. 360. 00), Balsfjord og Malangens kirker
1)
Kraft: Beskrivelse over Norge. V,
2)
Lund Reise, s. 41.
3)
Marmier Voyages, s. 140. (Vieille eglise posée pres de la greve).
at
kroner).
Tromsø
187
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
Fig. 2. Tromsøsundets kirke.
henholdsvis kr. 216. 00 og kr. 144. 00. Ved resol. av 18/10 1856
blev
det
Tromsø
bestemt
kirke
av
at
90
den
spd.
nævnte
(kr.
360.
fisketiendegodtgjørelse
00)
skulde
tilfalde
til
Tromsø-
sundets kirke, som blev indviet søndag den 26de juli 1863.
Efter
til
den
byen.
en
anden
Men
det.
side
det
Den
nogen
kongl.
av
var
ha
andre
til
man
tilslut
blev
kirkegaarden",
et
før
av
flyttet
sted
enig
som
1856
skulde
Tromsøsundet,
side
den
atter
av
længe
„anden
vilde
resol.
paa
om
den
enes
blev
snart
øen,
andre
Hansjordneset
dens
nuværende
gamle
over
flyttet
om
fra
kirkeste-
opgit.
til
og
Men
Laneset
Breivik,
plads
kirkegaard
flyttes
blev
kunde
sundet"
op
mellem
den
naar
man
kirken
paa
og
indtil
„Strand-
søndenfor
byen
dengang kaldtes. Kommunestyrebeslutning av 10/5 1860.
Den
med
nadveren
de
to
denne
paa
andre,
i
det
Maria
hvert
(?),
hode
1689
det
der
er
venstre
er
for
Kristusbarnet
er
omgit
av
delt
nederste
Kristusbarnet,
til
gravlægningen.
Marias
fra
felt;
midterste,
med
englefigurer
felt
mens
altertavle
træ
indsættes,
to
øverste
det,
ovennævnte
malerier
i
adskillig
foran
en
Maria,
har
en
tre
felter
(prædella)
end
engel,
bak
Josef.
krone
nimbus.
har
større
I
det
paa
ho-
Midtfeltet
188
Tromsø Museums Aarshefter 35 & 36. — 1915—16.
har
paa
side
av
hver
side
midtfeltet
skaaret
englefigur
en
søile
haanden
holder
et
av
øverste
felt
i
utskjæringer.
Gesimserne
utskjæringer.
en
Romanus),
ner
de
til
en
i
er
snoede
ste
utskaaret
felt
i
er
sine
den
rike
gamle
blit
smukt
blev
foræret
Han
Hans
2
Jonsen
som
i
av
nu
Althe,
nysnævnte
var
i
i
ingen
Hans
gift
Andersdatter
ingen
Kiil
med
1)
barn.
var
var
Trond-
paa
Bents-
1)
Malena
Kiil
hustru
Karen
Hansdat-
og
sønnen
var
søn
Karen
av
2det
og
Karlsdatter,
omkom
er
Altertavlen
nordlandshandler
Hun
med
neder-
Devold
gift
Hans
Margrethe
Maursund.
manden paa sjøen 4/10
2)
3dje
øverste
barokstilen
(formentlig
Var
ligpaa
repræsentert
som
Jonsdatter
Kiils
felt
det
og
godt
Kiil,
barn,
Elen
Steffensen
av
til
(Clemens
farver.
Trondhjem.
ranke-
staar
det
sogneprest
Nordland
1689
er
Steffensen
rike
Mariafigur
side
oprindelige
Jon
hadde
kronet
hr.
med
av
høidereliefer,
av
sine
nemlig
Jon
i
ogsaa
øverste
sider
utmed
Figurerne
det
hver
hver
en
anker1)
kors2).
av
utskjæringer
hadde
barn,
Kiil.
Bentsjord,
Ingeborg
i
borgerleie
12/11
Hagerup,
Andersdatter
paa
med
Schjødt,
egteskap,
kirken
døde
Hansdatter
ter
altertavle,
restaurert
hjems-borger
jord).
englehoder
er
midtfeltet
et
liten
Paa
Paa
med
navneskjold
et
begge
En
topstykket.
slyngninger
til
med
hver
prydet
med
siderne
Paa
halvsøiler.
danner
er
over
figur
paa
kirke3).
Kristusbarnet
med
felterne
mand
billeder
Tjølling
vinger,
gesimsen
mandlig
høire
fritstaaende
det
over
Paa
utskaaret
altertavlen
felt
siderne
er
kapitæl.
som
Paa
venstre
korintisk
søilerne
inskriptioner.
lignende
med
utenfor
bodde
2)
sammen
med
med
17284). Deres søn var formentlig Anders
Hansen Kiil som bodde paa Bentsjord og drev jægtebruk — jægten
med
bygdefarret
kjøpte
han
av
presten
Junghans
i
Tromsø
1) Symbol paa haabet.
2) Symbol paa troen.
3) Harry Fett; Norges kirker i det 16de
4) Efter forstander Jacob Hornemans stamtavle.
og
17de
aarhundrede,
s.
63,
fig.
133.
189
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
i
1740
aarene ).
1
Han
var
gift
med
Ahlet
Kiil,
med sønnen Hans Kiil har latt altertavlen opstafere i 1764.
Fig. 3. Altertavle i Tromsøsundets kirke.
])
Pantebok for Tromsø sorenskriveri.
som
sammen
190
Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16.
Ifølge
folketælling av 1771 var
hun i nævnte
aar
66 aar
gam-
mel, sønnen 36 aar1).
Paa en tavle i kirken findes følgende indskrift:
Hr. Johan Arnt Mejer
som
først
Gjæld
10
Aars
Pastor
og
Huus
af
Pastor
Tiid
Opagtede
Residens
der
sin
Capellans
Christen
tid
Og
det
med
og
han
Vocation
Krog
siden
fordrev
I
Aar
Til
blev
udi
Astafjordens
Station
Nidkjærhed
kaldet
23
antog
samme
Til
det
i
og
næsten
Fliid
Lendvig,
ringe
Som
Hillesø
Brød.
Tilsidst
ved
kirkens
var Tromsø Provst og Pastor til sin Død.
Det
flytning,
og
for
en
nogen
vær
i
nes.
de.
(Jakob
ældste
er
inventarstykke
liten
aar
klokke
siden
Tromsøsundet.
Campis.
Johannes
me.
fra
er
som
som
overført
Den
har
fecit
†
Kampen
fulgte
tidligere
til
med
tilhørte
et
Melvik
gravkapel
indskriften:
Maria.
anno.
gjorde
mig,
kirke,
paa
Gaas-
Jacobus.
dnj.
m.
Maria,
i
Johanve.
viii
Herrens
aar 1508).
Prækestolen
søiler,
over
Utskaaret
av
de
er
inddelt
søilerne
som
fire
en
i
felter,
englehoder.
karyatidefigur.
evangelister,
hvert
Hver
I
Matæus
hvert
med
av
søiles
av
disse
omgit
øverste
de
fire
engelen2),
av
del
er
felter
en
Markus
med
løven3), Lukas med oksen4) og Johannes med ørnen5).
Over
av
prækestolen
Morten
blev
var
Resen,
som
ved
kirkens
ødelagt
i 1770 en
selv
hadde
flytning.
er overført fra en ældre kirke
1)
til
himmel, som var foræret
forarbeidet
Saavel
Ole
den;
prækestol
men
som
Austunsens
den
alter
kirke, fra
Mandtalslister for 1771.
2-5) Aab.
4
k.
6
—7
v.
om
de
fire
dyr,
forklaret
av
kirkefaderen
Hieronymus
saaledes som billedet paa de fire evangelister: Menneskeansigtet (engelen)
er Mathæus, løven Markus, oksen Lukas og ørnen Johannes. 2. Mathæus
begynder
sit
evangelium
med
Jesu
menneskelige
slegtninger,
3.
Markus
begynder med røsten i ørkenen (ørkenens løve), 4. Lukas med oksen
begynder
med
Sakarias
som
ofret
(oksens
offerdyr),
5.
Johannes
med ørnen begynder med høi aandelig flugt (ørnens flugt). Kirkefaderen
Augustin har en lirt avvikende forklaring.
191
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
denne
til
Schielderups
kirke
og
fulgte
denne
med
flytningen
til Tromsøsundet.
Av
lysekroner
er
der
fem
av
messing,
Fig. 4. Prækestol i Tromsøsundets kirke.
Den
ældste
har
192
10
Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16.
armer
og
indskriften:
Jeremias
Eliassen
Figenschou,
Ma-
ren Torgersdatter. Anno 1714.
Den
mindste
har
6
armer
og
inskription:
Hans
Hansen
Berg. B. O. D. 1754.
Den
største
av
kronerne
har
18
armer
og
følgende
ind-
skrift:
TIL
KRONE
GUDS
ÆRE
FORERET
AF
OG
KIRKENS
SØREN
PRYD
MONSEN
ER
DENNE
ANDSNES
OG
BIRGITHA HANSDATTER BERG ANNO 1773.
Fig. 5. Malte glasruter fra Tromsø gamle kirke.
Den fjerde krone har 8 armer og følgende inskription:
HANS SØRENSEN STORNÆS
ELISABETH EDIAS-
DATTER HAVER FORÆRET DENNE KRONE 1785.
Den
indskrift:
femte
krone
Wilhelm
Den har 14 armer.
hænger
Jensen
over
Ebeltopht
indgangen
Søre
til
koret
Langnæs
og
1818.
har
—
193
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
En
gammel
Rasmusøn
døpefunt
i
1711.
Den
snekker
sakristiet
er
har
indskriften:
saaledes
samtidig
Gullich
med
Ole
Audunsens kirkes opførelsestid.
Den
Johan
nuværende
J.
dels
ved
Bentsen,
gaver,
dels
kirken.
Hvad
slags
pefatet
kostet
22
ved
gaver,
mand
døpefont
ved
spd.
salg
(88
Aasberg
og
hustru
Hanna
kande
til
kirken
1912.
forærte
i
av
1916
og
en
kirken
er
gammelt
dette
kroner).
i
i
sølv,
var,
1864
anskaffet
som
vites
Orgelet
Tromsø.
av
1866
tilhørte
ikke.
anskaffet
testamentarisk
Giæver
Tisnes
gaard,
foræret
Døpefatet
sølvgjenstande
kommunebidrag
Johan
er
Kristofferjord.
gave
Dø-
i
1899
av
kjøb-
Mathias
Johansen
Semine
Johansen
forærte
Johanna
Larrine
Johansen,
Strøms-
klæde
samme.
duk
til
alteret
og
en
om
sølv-
Fru apoteker Herdal i Tromsø en lignende gave 1909.
Fig. 6. Tromsø kirke,
Byens
kirker
som
nuværende
har
Troms.
Allerede
en
kirke
ny
for
kirke
efterfulgt
i
1840
byen;
er
den
aarene
men
vel
den
gamle
var
først
der
i det
største
Sancta
tale
om
næste
av
Maria
at
alle
kirke
faa
de
i
opført
decennium
13
be-
194
Tromsø Museums Åarshefter 35 & 36. — 1915--16.
gyndte
man
var
forslag
det
viste
en
for
oppe
sig
at
trækirke,
tegninger
alle,
og
faldt
dette
veksledes
samt
tilskud
21/11
vilget
3000
spd.
ningsvæsenets
aar
ning
om
vilde
koste;
fond
flere
bystyret.
men
gange
Der
disse
saavel
oplysningsvæsenets
fond
da
7000
man
(28
til
klima.
Men
kirkebygning
000
av
der
træ,
blev
av
be-
oplys-
Det
med
føl-
anmod-
graastenskirke
vilde
da
hvortil
opfø-
var
kroner).
en
og
tegninger
laan
mursten
man
ikke
kirkens
at
et
hvad
brændt
end
indleveret
om
departementet
beregne
daarlig
blev
til
desuten
spd.
sig
arkitekt
av
og
da
dyrere
formandskap
stiftsdirektionen
kroner)
Der
men
tilfredsstillet
kirkedepartementet
en
en
i
realisert.
graasten;
mellem
fugtige
om
bli
av
skrivelser
000
kirke
vort
forslaget
flere
paa
la
en
forslag
planen
kirke
vilde
meddelte
(12
søke
en
Nordan;
henvender
at
i
av
1857
at
bygge
saadan
der
om
skade
en
arkitekt
relse.
gende
at
fra
stiftsdirektion
som
alvor
om
snart
staaende
tømmeret
ta
ved
skulde
hentes fra Maalselven. Ifølge beslutning i bystyret av 11/12 1860
skulde
kirken
Skibet
skulde
plads
for
en
del
bygges
være
984
av
efter
49
personer).
den
tegning
alen
gamle
langt,
Taarnet
kirke
av
23
statskonduktør
1/2
kunde
var
alen
først
nedtat,
og
Grosch.
bredt
og
opføres
hele
avgi
efterat
bygningen
skulde koste 10000 spd. (40 000 kroner).
Efterat
kirkesaken
hadde
været
drøftet
og
planerne
for-
andret i flere aar, var man endelig kommet saa langt at grundstenen
til
den
grundstenen,
nye
som
kirke
blev
ret et ildfast rum a v
av
fortinnet
mynter
og
bestod
bl.
5,
Salm.
5.
a.
I
længere
av
127,
følgende
1.
nedlægges
under
24/4
alterets
fot,
1860.
var
Under
der
mu-
sten, og i dette blev der nedsat et skrin
kobber.
en
kunde
nedlagt
2
dette
nedlagdes
indskrift
helt
Mos.
ut
20,
trykt
citerte
24,
nogen
paa
bibelsteder:
samt
kirkens historie. Den hadde desuten følgende navne:
l) En senere opgave viser at kirken har 1200 sittepladser.
dagjældende
silke,
en
Indskriften
1
Kong.
beretning
om
O. Nicolaissen. — Kirker i Nord-Norge.
Nannestad,
provst,
C.
Nissen
stiftamtmand,
Holmboe,
Drejer,
smed
sen,
oplæstes
Salmen
„I
og
og
av
Joachim
formand,
navn
skal
og
al
Peter
L.
Holmboe,
Nilsen,
magistrat,
Peder
Hanssen,
viceordfører.
Giæver,
formand,
N.
Nils
ordføreren,
Jesu
biskop,
kapellan,
ordfører,
formand,
postmester
ten
Gislesen,
personel
toged
Hegbom,
195
Olsen,
provst
vor
J.
murmester.
Holmboe
gjerning
Nil-
Indskrif-
holdt
ske"
talen.
blev
Sunget.
Høitideligheten overvares av en stor del av menigheten.
Kirkebygningen
dens
indvielse
bordklædd
eller
malt
blit
færdig.
Til
Dreyer
hver
ialt
1
senere
400
det
dette
bevilget
kroner,
i
nye
forholdsvis
sted
ikke
da
nu
finde
ikke
Chr.
skred
kunde
500
spd.
koret
og
spd.
(1600
som
3
i
konsul
2700
byggedes
Orgelet
4000
spd.
skibet,
kroner).
til
bevilget
saa
at
var
endda
var
heller
og
kjøbmand
kroner).
Der
var
orgelet.
Til
4
lyse-
kjøbmand
I.
C.
Berg
Kontrakten
av
frem,
Kirken
Aagaard
(tilsammen
over
raskt
1861.
utvendig,
skjænket
noget
orgel,
1/12
om
orgelbygger
betalingen
Jensen
i
for
Bergen
og blev avleveret 1863, lød paa 2725 spd. (kroner 10 900, 00).
Kirken
taarn
er
ved
opført
kirkens
Evjen.
Ved
siden
stil
et
gudshus
bet
er
er
skibets
ket
vestlige
bæres
malt
en
gallerier
med
kopi
Bragernæs
Prækestol
utstyrt
for
delvis
kirke.
nogen
samt
blaat
Korets
lakering
aar
galleri;
de
er
Kirkens
indre
siden
og
utsmykning
koret
om
og
4
og
er
i
I
ski-
orgelgalleri
ved
to
Ta-
hvis
rækker.
er
Altertavlen
maling
er
er
pryder
glasmalerier.
alteret
er
rikt
gallerierne
er
der
messinglysekroner
kobberslager
kirken
original
med
over
Over
og
kirkebygningens
Indvendig
prydet
kor
bygmester
indtryk.
lyserødt.
maleriet
forgyldning.
av
og
stolestader
sperreverk.
vinduer
av
tiltalende
opstandelse,
anskaffet
forfærdiget
et
langvægger
hvitt,
Kristi
halvrundt
tilsyn
sakristiet,
aabne
og
med
under
gjør
utskaaret
træindfatningen
med
er
og
begge
Tidemands
og
langkirke
gavl
koret
værdig
langs
gult,
av
av
gavl,
av
som
vestlige
Moe
bekostet
over
her
av
i
hvert
byen.
foreninger
196
og
Tromsø Museums Aarshefter 38 & 39. — 1915—16.
Tromsø
sparebank;
utvendig
er
den
nylig
ved et større bidrag fra konsul Conrad Holmboe.
Fig. 7. Interiør fra Tromsø kirke.
blit
opmalt,
delvis