1. No category

Orientering
Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammet
6. oktober 2015
Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober programmet for den planlagte lovgivning i det nye folketingsår.
Neden for følger Dansk Erhvervs kommentarer til udvalgte forslag på de enkelte ministerområder.
1. Beskæftigelsesministeren .............................................................................................................. 1
2. Energi-, forsynings og klimaministeren ........................................................................................5
3. Erhvervs- og vækstministeren .......................................................................................................7
4. Finansministeren ........................................................................................................................ 10
5. Justitsministeren ......................................................................................................................... 11
6. Miljø- og fødevareministeren ...................................................................................................... 12
7. Skatteministeren.......................................................................................................................... 12
8. Social og indenrigsministeren ..................................................................................................... 16
9. Sundheds- og ældreministeren ................................................................................................... 16
10. Transport- og bygningsministeren ............................................................................................ 17
11. Uddannelses- og forskningsministeren...................................................................................... 18
12. Udlændinge- integrations- og boligministeren.......................................................................... 19
1. Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om social pension
Med lovforslaget foreslås det, at folkepensionsalderen i 2015 forhøjes til 68 år med virkning fra
2030. Det sker som led i Velfærdsaftalen fra 2006, der bl.a. har til formål at sikre, at danskernes
stigende levealder også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.
Dansk Erhverv støtter lovforslaget, da det vil sikre en senere tilbagetrækningsalder og dermed et
øget arbejdsudbud. Dansk Erhverv vil dog arbejde for, at den højere pensionsalder ikke indebære,
arbejdsgiverne får øgede udgifter til AES-bidrag, arbejdsskadeafgift mv., fordi arbejdsskadeerstatninger skal udbetales i længere tid.
SBP
Side 1/19
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om beskæftigelsesindsats mv. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom)
Forslaget har til formål at udvide retten til sygedagpenge for personer med livstruende sygdom,
som opfylder betingelserne i sygedagpengeloven, men som ikke har ret til sygedagpenge på grund
af lovens tidsbegrænsning, eller fordi de er overgået til jobafklaringsforløb.
Dansk Erhverv støtter ikke forslaget, da vi ikke ønsker at udvide antallet af forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven, men at vi i stedet går tilbage til en varighedsbegrænsning på 52 uger
som i den tidligere sygedagpengelov. Dog vil lovændringen i en række situationer være en fordel
for virksomheder, som ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere, fordi de vil få en højere sygedagpengerefusion i stedet for refusion svarende til jobafklaringsydelse.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (Målretning af indsatsen for kontanthjælpsmodtagere)
Formålet med forslaget er en mere effektiv og virksomhedsrettet indsats for kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, herunder mentorstøtte.
Dansk Erhverv ser umiddelbart positivt på forslagets formål, men afventer detaljer om forslagets
indhold.
Ændring af lov om løn til mænd og kvinder (Ændring af reglerne om kønsopdelt
lønstatistik)
Med lovforslaget føres ligelønslovens regler om kønsopdelt lønstatistik tilbage til regler, som blev
vedtaget i 2006. Det betyder, at virksomheder med mellem 10 og 34 ansatte ikke – som det ellers
var besluttet – skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik.
Dansk Erhverv er meget positive over for forslaget, som vil fjerne en væsentlig administrativ byrde for virksomheder med 10-34 ansatte.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte mv (Kontanthjælpsloft mv.)
Formålet med lovforslaget er at indføre et nyt kontanthjælpsloft, der sætter et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager i alt kan modtage i en række offentlige ydelser. Derudover gennemføres en række øvrige tiltag, der skal øge gevindsten ved at arbejde og øge kontanthjælpsmodtageres rådighed i forhold til arbejdsmarkedet.
Det er meget positivt, at regeringen nu tager fat på en reform af kontanthjælpsydelserne. Over
150.000 danskere modtager hver dag kontanthjælp, og alt for mange gør det i årevis. Det er nødvendigt, at gruppen af offentligt forsørgede reduceres, og at flere kommer i beskæftigelse. Et vigtigt led heri er at sikre, at modtagerne af kontanthjælp kan se, at det kan betale sig at gå på arbejde. Regeringens forslag er her et positivt skridt.
Side 2/19
Dansk Erhverv ønsker dog også, at den økonomiske straf, der er for unge ved at være klar til uddannelse eller job, bliver afviklet. Unge under 30 år får helt op til 8.472 kr. ekstra i kontanthjælp,
når de er i aktivering af kommunen, frem for når de står til rådighed som jobparate. Omvendt er
det positivt, at regeringen tager fat på at rette op på den fejlkonstruktion, som har betydet, at tilskyndelsen til at arbejde har været ekstremt ringe for par. Par på kontanthjælp blev før loftet
overkompenseret, fordi de modtager det dobbelt af en enlig, selvom det er dyrere pr. person at bo
alene end at bo sammen.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring (Reform af dagpengesystemet)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en kommende aftalte om en reform af dagpengesystemet på baggrund af dagpengekommissionens anbefalinger og forhandlinger med Folketingets
partier.
Dansk Erhverv ser frem til offentliggørelsen af Dagpengekommissionens anbefalinger den 19. oktober. Dansk Erhverv ønsker et dagpengesystem, der sikrer en rimelig økonomisk dækning af
indkomsttab i en midlertidig periode samtidig med, at det altid skal kunne betale sig at forlade
dagpengesystemet ved at tage alt arbejde, som mindst svarer til overenskomsternes mindstelønninger. Det gælder også arbejde på deltid og arbejde af kort varighed. Dagpengesystemet skal således både sikre høj fleksibilitet for virksomhederne og økonomisk sikkerhed for medarbejderne.
Dagpengesystemet skal også bidrage til en høj faglig og geografisk mobilitet. Alle job skal besættes
hurtigt. Derfor skal alle ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og sanktionen ved ikke at leve
op til rådighedskravene skal være enkle og markante. Endelig er det afgørende, at et nyt dagpengesystem ikke påvirker strukturel beskæftigelse, ledighed og den offentlige økonomi negativt, og
dermed at nye tiltag finansieres inden det eksisterende dagpengesystem, som forudsat i Dagpengekommissionens kommissorium.
Lov om ansættelsesklausuler
Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af ansættelsesklausuler og udbrede reglerne til at
gælde alle lønmodtagere. Lovforslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni
2014.
Dansk Erhverv er imod det bebudede lovforslag og ser ingen behov for ændringer, da reglerne i
dag er afbalancerede og tager højde for de modsatrettede interesser. Det er udokumenteret, at der
er behov for ændringer, herunder at en stramning af reglerne vil øge mobiliteten.
Ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet
Lovforslaget skal målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde, således at ressourcerne bruges på de
sager, der har størst betydning for ligestillingen.
Dansk Erhverv er positiv over for de dele af lovforslaget, der skal medføre, at Ligebehandlingsnævnet fremadrettet skal fokusere på reelle ligebehandlingsproblematikker, herunder at Nævnet
Side 3/19
fremtidig kun skal behandle sager fra en klager, der rent faktisk har en individuel, aktuel og konkret interesse i sagen.
Ændring af udstationeringsloven m.fl. (Implementering af håndhævelsesdirektivet)
Lovforslaget er en implementering af håndhævelsesdirektivet. Formålet med direktivet er at styrke beskyttelsen af medarbejdernes rettigheder, når de udstationeres på tværs af grænserne i EU
som led i en tjenesteydelse. Det skal ske ved at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og ved at indføre regler til sikring af udstationerede lønmodtageres rettigheder.
Dansk Erhverv ønsker, at der er fokus på, at der ikke bliver lavet ordninger, som forringer danske
virksomheders konkurrenceevne, og anser det for vigtigt, at lovforslaget respekterer den danske
model.
Ændring af deltidsloven (implementering af deltidsdirektivet)
Lovændringen er foranlediget af Kommissionen, der har rejst spørgsmål ved deltidsreguleringen i
Danmark. Ændringen har til formål at sikre korrekt implementering af EU’s deltidsdirektiv.
Dansk Erhverv har noteret sig Kommissionens synspunkter og er på den baggrund enig i formålet
med loven. For Dansk Erhverv er det afgørende, at loven respekterer de kollektive aftaler, som om
nødvendigt kan afprøves fagretligt.
Ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Digitalisering af barselsdagpenge m.v.)
Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for en digitalisering af beskæftigelseskravet og beregningsreglerne for ret til barselsdagpenge og regelforenklinger.
Dansk Erhverv går ind på øget digitalisering og en forenkling af barselsloven, der er unødig kompliceret. Det er dog afgørende, at en lovændring ikke påfører virksomhederne en ringere adgang
til refusion og flere administrative/økonomiske byrder.
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af navne på
virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen m.v. og bemyndigelse til
at udstede regler om offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af arbejdsmiljøloven.
De væsentligste er:
Risikobaseret tilsyn
Ændring af bestemmelsen om gennemførelse af risikobaseret tilsyn, så det bliver muligt at føre
flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer, varsle tilsyn digitalt og
gennemføre forsøg med at anmelde tilsyn. 80 pct. mod tidligere ca. 55 pct. vil med ændringen blive udtaget til risikobaseret tilsyn.
Side 4/19
Dansk Erhverv finder, at det er den helt rigtige vej at gå, da Arbejdstilsynet skal bruge deres tid på
at føre tilsyn med de virksomheder, der vurderes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet, og at der dermed gøres op med mange unødvendige og grundløse tilsyn.
Strafbestemmelserne (bl.a. bødeniveauet) for skærpende og særligt skærpende omstændigheder
Strafbestemmelserne, og herunder også bødeniveauet for skærpende og særligt skærpende omstændigheder uanset virksomhedens størrelse, ændres. Hertil kommer, at området for, hvad der
skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, der giver en forhøjet bøde, udvides til
bl.a. også at omfatte, hvis virksomheden tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven
inden for en 4-årig periode. Bestemmelserne er samtidig justeret således, at også forhøjelserne
som følge af skærpende og særligt skærpende omstændigheder fremover differentieres efter virksomhedens (den juridiske enhed) størrelse. Det bliver herefter den samlede bøde, der differentieres i forhold til virksomhedens størrelse målt i antallet af ansatte.
Dansk Erhverv ser frem til, at bødernes effekt – som det er aftalt – evalueres efter 2 år. Ændringerne træder i kraft 1. januar 2016.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Opfølgning på aftale om arbejdsskadeområdet)
Lovforslagets udformning afventer resultatet af verserende partsdrøftelser på området og de efterfølgende politiske forhandlinger. Dansk Erhverv finder det nyttigt, at arbejdsskadesikringsloven er gjort til genstand for et eftersyn ikke mindst i relation til en helt nødvendig opmærksomhed på iboende systemfejl, der gør, at politiske reformer på andre områder kan medføre store
merudgifter for virksomhederne, uden det har baggrund i udviklingen på arbejdsskadeområdet
samtidig med, at der også sættes fokus på relationerne mellem de øvrige sociale ydelser.
2. Energi-, forsynings og klimaministeren
Ændring af lov om naturgasforsyning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelse af produktions- og tilførselsomkostninger for opgraderet og renset biogas
m.v.) (Nov 1)
Lovforslaget giver hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af omkostninger til produktion af
renset biogas med henblik på at vurdere kompensationsgraden i støtten til den grønne omstilling
på området.
Dansk Erhverv lægger vægt på, at den grønne omstilling af energisystemet er omkostningseffektiv
og mener, at omkostningerne til den grønne omstilling skal frem i lyset. Dansk Erhverv deler lovforslagets sigte om at overholde Danmarks forpligtelser i forhold til EU-Kommissionens afgørelser om støtteordninger.
Side 5/19
Ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om
vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
Lovforslaget har til formål at sikre, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig og giver lavest mulige og stabile priser for forbrugerne.
Dansk Erhverv mener, det er fint, at der kommer mere klare rammer omkring de økonomiske betingelser, hvorunder vandselskaberne opererer, så længe det ikke medfører, at vandselskaberne
kommer til at drive kommerciel forretning i konkurrence med det private erhvervsliv.
I forbindelse med lovændringen kan man med fordel indføre mere klare retningslinjer for, hvordan vandselskaberne skal afregne og fakturere en virksomheds vandforbrug og spildevandsafledning. I dag sker afregningen til virksomhederne vidt forskelligt fra kommune til kommune, og
omkostningerne kan variere voldsomt for samme service. Det er ikke muligt for en virksomhed,
der ligger i flere kommuner, at få et overblik over, hvad det reelt koster at forbruge og udlede
spildevand. Det vand, der kommer i produktet, udledes ikke som spildevand, og skal derfor ikke
betales som en del af taksten for spildevandsudledning. Men kommunerne er ikke lige imødekommende, når det gælder virksomhedernes ret til at få fratrukket det vand, der bruges i fremstillingen, fx af brød.
Lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg (Dec II)
Pilotudbuddet er bl.a. en udmøntning af den midlertidige aftale med Europa-Kommissionen om
diskrimination vedrørende det danske PSO-system.
Dansk Erhverv ønsker, at der findes en holdbar løsning på det problem, at EU-Kommissionen har
fundet PSO-systemet traktatstridigt. Dansk Erhverv mener, at støtten til omlægning til vedvarende energi bør overføres til Finansloven for at mindske de samfundsøkonomiske forvridninger og
få omkostningerne til den grønne omstilling frem i lyset. Større synlighed om omkostningerne til
den grønne omstilling kan efter Dansk Erhvervs mening bane vej for en bedre økonomisk optimering.
Ændring af lov om radiofrekvenser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser
til 3. generations mobilnet (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet) (Dec II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre en faktisk og effektiv frekvensudnyttelse til gavn for
udbygning af den digitale infrastruktur. Dette gøres bl.a. for at undgå at frekvenstilladelser opkøbes for at holde konkurrenterne ude af markedet. Desuden gennemføres en række regelforenklinger, herunder ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet.
Der er behov for investeringer på det danske telemarked, for øgede investeringer indebærer øget
dækning og større hastigheder. Konkurrencen på mobilområdet er hård i Danmark. Hvad angår
konkurrencesituationen på fastnet imødeser Dansk Erhverv opfølgning på den omfattende og
grundige konkurrenceanalyse af teleområdet, som vi har ventet på siden januar 2015.
Side 6/19
Energipolitisk redegørelse
Energi-, forsynings- og klimaministeriet vil udsende en energipolitisk redegørelse i april 2016.
Klimapolitisk redegørelse
Energi-, forsynings- og klimaministeriet vil udsende en klimapolitisk redegørelse i november
2015.
3. Erhvervs- og vækstministeren
Ny dansk udbudslov
Regeringen vil med enkelte ændringer genfremsætte den tidligere regerings lovforslag til en ny
dansk udbudslov. Formålet med udbudsloven er at skabe rammerne for et mere smidigt og fleksibelt offentlig-privat samarbejde.
Dansk Erhverv har deltaget aktivt i udarbejdelsen af lovforslaget og bakker op om en ny udbudslov. Dansk Erhverv forventer, at den kommende udbudslov vil give markant mere fleksibilitet i
samarbejdet med det offentlige og betyde færre omkostninger for virksomhederne.
Ændring af lov om planlægning (Liberalisering af planloven) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at liberalisere planloven med henblik på at give kommunerne mere
frihed og at styrke udviklingen uden for de største byer under fortsat hensyntagen til natur og
miljø. Forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015,
ligesom det vil indgå i regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.
Med undtagelse af detailhandelsbestemmelserne støtter Dansk Erhverv forslag om at liberalisere
planloven på en måde, som vil give mulighed for at drive erhvervsvirksomhed, herunder vognmandsvirksomhed i landzone og fremme vækst og udvikling af dansk kyst- og naturturisme under
hensyntagen til natur og miljø. Dansk Erhverv bakker op om de friere rammer til kommunerne,
da vi har tillid til, at de lokale myndigheder kan træffe de rette afgørelser for deres lokalområde.
Ved at give det danske turismeerhverv friere muligheder for udvikling, innovation og tiltrækning
af investeringer, vil man styrke det danske kyst- og naturturismeprodukt, som er i skarp konkurrence med især Tyskland. Det vil skabe grobund for, at vi kan tiltrække endnu flere turister langs
de danske kyster, som både ønsker at opleve dynamiske kystbyer og vores smukke natur og strande.
Ændring af lov om naturbeskyttelse (Regler om strandbeskyttelse) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give borgere, kommuner, turismeerhvervet, institutioner og private klubber og foreninger, der tilbyder friluftsaktiviteter ved kysten, friere rammer til udnyttelse,
der indebærer en ændring af tilstanden på arealer, der er klitfredede eller er omfattet af strandbeskyttelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni
2015, ligesom forslaget vil indgå i regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele
Danmark.
Side 7/19
Dansk Erhverv støtter også en ændring af lov om naturbeskyttelse, således at der gives friere
rammer til borgere, kommuner, turismeerhverv, institutioner, og private klubber og foreninger til
at tilbyde friluftsaktiviteter ved kysten. Dansk Erhverv har netop opfordret til, at man ud over
planloven, også kigger på naturbeskyttelsesloven, da der er behov for at kigge på hele lovgivningen for kystnærhedszonen, såfremt man for alvor skal få sparket gang i revitaliseringen af de danske kystområder.
Gennemførelse af revisionsdirektivet m.v.
Det kommende lovforslag har blandt andet til formål at implementere de vedtagne EU-regler vedrørende revisionsområdet. Hovedsigtet med EU-reglerne er at regulere rammerne for revisionen
af virksomheder af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede selskaber, kreditinstitutter og
forsikringsselskaber. Et forsigtigt skøn over hvad implementeringen af de nye EU-regler i dansk
lov kommer til at koste erhvervslivet, lyder på omkring 540 mio. kr. En regning, som dansk erhvervsliv skal betale. Dansk Erhverv finder det afgørende, at den danske lovgivning begrænses til
alene at omfatte EU’s egen snævre definition af virksomheder af offentlig interesse, således at
statslige aktieselskaber, større ikke-børsnoterede selskaber, kommuner, regioner og kommunale
fællesskaber ikke bliver omfattet af den nye regulering. Dansk Erhverv kvitterer for erhvervs- og
vækstministerens stærke fokus på at undgå overimplementering af EU-regler, og Dansk Erhverv
vil i den kommende høringsproces være med til at sikre, at overregulering, der vil skade vores
konkurrencekraft og føre til unødige administrative byrder, helt undgås.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. og lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved krav til danske UCITS og hjemmel for Finanstilsynet til at
indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved
at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er omfattet af UCITS-direktivet. Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggørepriser på finansielle produkter med henblik på etablering af en prisportal for boliglån. Initiativet om en prisportal følger af aftalen om håndtering af refinansieringsrisiko mellem daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti fra februar 2014.
Dansk Erhverv støtter indsatser, der tager sigte på at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder under behørig hensyntagen til finansiel stabilitet og investorbeskyttelse.
Lov om Eksport Kredit Fonden (EKF) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at omdanne Eksport Kredit Fonden (EKF) fra en selvstændig, statslig
forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed samtidig med, at der gennemføres en
generel modernisering og ajourføring af grundlaget for EKF’s virksomhed.
Dansk Erhverv mener, at det er positivt med et eftersyn af lovgrundlaget for EKF’s virke.
Side 8/19
Lov om kapitalmarkeder (Feb II)
Lovforslaget gennemfører en gennemgribende modernisering og opstramning af reglerne vedrørende markedspladser og handel med værdipapirer m.v. Formålet er at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for den finansielle stabilitet samtidig med, at investorbeskyttelsen øges. Lovforslaget indeholder en implementering af markedsmisbrugsforordningen (MAR),
forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) og direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID II).
Dansk Erhverv støtter indsatser, der tager sigte på at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder under behørig hensyntagen til finansiel stabilitet og investorbeskyttelse.
Ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v. (Gennemførelse af dele af direktiv om markeder for finansielle instrumenter) (Feb II)
Lovforslaget gennemfører et forbud mod, at bankerne modtager og beholder formidlingsprovisionsbetalinger fra investeringsforeningerne i forbindelse med porteføljeplejeordninger. Forslaget
indeholder endvidere konsekvensrettelser i den finansielle lovgivning som følge af lovforslaget til
ny lov om kapitalmarkeder, herunder relevante dele af direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID II), der ikke gennemføres i lov om kapitalmarkeder.
Dansk Erhverv støtter indsatser, der tager sigte på at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder under behørig hensyntagen til finansiel stabilitet og investorbeskyttelse.
Ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
Lovforslaget har til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, da en OECD-evaluering ikke giver anledning til at foretage ændringer i loven.
Dansk Erhverv bifalder ændring af denne formalitet, samt at øvrige bestemmelser omkring mæglings- og klageinstitutionen forbliver uændrede.
Ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge
Formålet med lovforslaget er at tilpasse loven, så den bringes i overensstemmelse med EU’s forordning om interbankgebyrer for kortbetalinger. Forslaget giver erhvervs- og vækstministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler for størrelsen på interbankgebyrer i forbindelse med korttransaktioner.
Dansk Erhverv er positiv over for reguleringen af lofter over interbankgebyrer for debet- såvel
som kreditkorttransaktioner, der i kombination med det kommende forslag til nyt betalingstjenestedirektiv er et skridt mod et mere reguleret og effektivt europæisk betalingsmarked. For at opnå
reel effekt på det danske betalingsmarked til gavn for både forretninger og forbrugere mener
Side 9/19
Dansk Erhverv, at erhvervs- og vækstministeren bør fastsætte lavere danske lofter over interbankgebyrer end de foreslåede maksimum lofter fra EU.
Det er desuden afgørende for et transparent betalingskortmarked at opretholde muligheden for at
overvælte kortgebyrer for de dyrere kreditkortbetalinger, så forretninger fortsat kan tilskynde
forbrugerne til at benytte de mest effektive betalingskort.
Ændring af konkurrenceloven
Lovforslaget har til formål at implementere EU’s direktiv om visse regler for søgsmål i henhold til
national ret angående erstatning for overtrædelser af såvel nationale som EU´s konkurrenceregler.
Dansk Erhverv er umiddelbart positiv overfor, at der af procesøkonomiske årsager lægges op til,
at direktivets bestemmelser også vil finde anvendelse i forbindelse med national konkurrenceret.
Til gengæld finder vi det betænkeligt, at implementeringen kommer til at ske i form af ministerielle bekendtgørelser. Der er tale om væsentlige regler om ret til fuld erstatning, solidarisk hæftelse mellem flere skadevoldere, overvæltning af priser m.v., som bør kunne undergives en mere
parlamentarisk kontrol, eftersom implementeringen af EU-direktivet kan ske på forskellig vis.
4. Finansministeren
Lov om partnerskab om national digital identitets- og signaturinfrastruktur (Næste
generation NemID) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at fastlægge rammerne for indhold, organisering
og finansiering af et partnerskab med en eller flere private parter om udbud af en national digital
identitets- og signaturinfrastruktur (næste generation NemID).
Dansk Erhverv mener, at NemID er blevet en kritisk infrastruktur, som både det offentlige og det
private er afhængige af. NemID har uden tvivl være med til bane vejen for digitalisering af Danmark. Dels fordi løsningen for de fleste er nemmere at bruge end den digitale signatur, NemID afløste. Dels i kraft af det bagvedliggende samarbejde mellem den offentlige og privat sektor. Brugervenlige løsninger og offentlig-privat samarbejde er vejen frem, ikke mindst i takt med at digital
kommunikation bliver obligatorisk. Dansk Erhverv har tilbage i sommeren 2014 afgivet et grundigt høringssvar om fremtidige behov for NemID, lige som vi er i løbende dialog med Digitaliseringsstyrelsen.
Side 10/19
5. Justitsministeren
Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om tele- og internetkommunikation (logning)) (Feb II)
Lovforslaget vil omfatte en revision af retsplejelovens regler om teleudbyderes pligt til at foretage
registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Dansk Erhvervs kommentar er, at logningsreglerne handler om, hvad teleselskaber, hoteller m.v.
skal registrere om kundernes brug af telefon, sms og færdsel på internettet. De danske logningsregler har bølget frem og tilbage: Først havde Danmark nogle af EU's mest overimplementerede
regler, så underkendte EU-domstolen EU's logningsdirektiv, og Danmark fjernede den såkaldte
”sessionslogning”, altså overvågning af internettet. Få måneder senere bebudede den daværende
regering at genbesøge reglerne, og man lagde op til endnu mere vidtgående regler på områder,
der potentielle ville ramme teleselskaber, hoteller m.v. Udkastet blev taget af bordet, uden at der
dog blev taget principiel stilling til dansk praksis. Med det nye lovkatalog kommer diskussionen
op igen. Dansk Erhverv er meget opmærksom på, at Danmark ikke igen går europæisk enegang,
og at der er en rimelige balance mellem virksomhedernes byrde ved at foretage logningen, og den
efterforskningsmæssige værdi, som tidligere har været udfordret.
Ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Digitalisering af retsprocessen
i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.)
Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til at stille krav om, at parterne og øvrige aktører i
borgerlige retssager skal anvende en digital selvbetjeningsløsning i forbindelse med behandlingen
af retssager. Lovforslaget vil herudover gøre det muligt at etablere en domsdatabase.
Dansk Erhverv er positiv over for forslaget. Men det er vigtigt, at indgangen til portalen reflekterer, at sagsøgere i civile sager og forbudssager præsenteres for et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret. I dag fremgår Søog Handelsretten ikke altid. Det er et hovedanliggende for Dansk Erhverv, at Sø- og Handelsretten bevares som en velfungerende domstol for erhvervslivet. Det forudsætter et vist ”flow” af sager. Det er derfor afgørende, at Sø- og Handelsretten fremgår af listen, og at systemet afspejler,
at Sø- og Handelsretten er enekompetent i rets- og forbudssager om EU-varemærker og EUdesign.
Ændring af lovgivning vedrørende knive
Formålet med lovforslaget er at præcisere reglerne for besiddelse af knive. Det nærmere indhold
af lovforslaget kendes endnu ikke, det er fortsat under overvejelse.
Dansk Erhverv håber, at lovændringen vil føre til en pragmatisk og håndterbar lov. Knivloven
forbyder foldeknive, der kan åbnes med én hånd, også selv hvis det kræver en del færdigheder og
måske flere forsøg at få knivsbladet frem med kun én hånd. Hvad der tidligere har været opfattet
Side 11/19
som helt almindelige hobbyknive, som kunne bruges til jagt og fiskeri, er blevet ulovlige. Det har
givet problemer for helt almindelige forbrugere ligesom nogle forhandlere er blevet dømt.
6. Miljø- og fødevareministeren
Ændring af lov om fødevarer (Ændret finansiering af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol og rekvireret vejledning)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at etablere hjemmel til en udvidet vejledningsaktivitet for virksomheder inden for fødevarelovgivningen og en ændret finansiering af kontrolkampagner og
kosttilskudskontrol.
Dansk Erhverv bakker op om lovforslaget, der har til formål bl.a. at ændre finansieringen af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol samt at skabe hjemmel til muligheden for, at virksomheder
kan rekvirere vejledning inden for fødevarelovgivningen – særligt i forbindelse med virksomhedsindretning – som Dansk Erhverv pressede på for blev en del af det i foråret vedtagne Fødevarekontrolforlig III, som lovforslaget udspringer af.
7. Skatteministeren
Ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af
hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund – Retssikkerhedspakke I)
Lovforslag skal styrke retssikkerheden ved at ophæve bestemmelsen om kontrol af udendørs professionel byggeaktivitet på privat grund.
Dansk Erhverv er positiv over det øgede fokus på retssikkerhed, som kommer til udtryk i dette
lovforslag.
Ændring af momsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love
(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om en herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v.
for skattefritagne personer m.v.)
Lovforslagets formål er at styrke hjemmelsgrundlaget på en række områder. Der foreslås bl.a. en
hjemmel til, at SKAT kan kontrollere udenlandske virksomheders afregning af moms ved fjernsalg og elektronisk leverede ydelser til Danmark.
Dansk Erhverv har gennem en årrække presset på, for at der skulle indføres en lovhjemmel, således at udenlandske virksomheder kunne kontrolleres bedres. Danske virksomheder er blevet udsat for unfair konkurrence, fordi udenlandske virksomheder har solgt varer med en lavere moms-
Side 12/19
sats. Dansk Erhverv vurderer desuden, at lovforslaget vil give en gevinst til statskassen på mellem
500-700 mio. kr. som følge af øget momsprovenu.
Ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af
forskellige andre love (Tilretning af bundfradraget i NOx-afgiften og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne af affaldsvarme og tilretning af visse andre miljø- og energiafgifter)
Med lovforslaget ophæves NOx-afgiften. Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af reglerne
for forbrugsregistrering, så det fremover er muligt for visse virksomheder at nettoafregne afgifterne på affaldsvarme.
Dansk Erhverv er positiv over for lovforslaget, da man fjerner endnu en afgift på erhvervslivet, og
dermed gør noget ved det høje danske skattetryk. NOx-afgiften har dog aldrig ligget forrest i
Dansk Erhvervs katalog over hæmmende afgifter, og på den baggrund havde vi foretrukket, at
man havde lettet afgifter andre steder. Eksempelvis på punktafgiftsområdet eller for rumvarme.
Ophævelse af reklameafgiftsloven
Med lovforslaget foreslås det at ophæve lov om afgift af husstandsomdelte reklamer. Loven blev
vedtaget i 2012 og statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen i juli 2014. Statsstøttegodkendelen var dog betinget af en række lovændringer, og reklameafgiftsloven har på denne baggrund aldrig været sat i kraft.
Dansk Erhverv er yderst tilfreds med, at det nu endeligt er besluttet at ophæve reklameafgiftsloven, der ville have ramt en stor gruppe af Dansk Erhvervs medlemmer, og som ville have givet unfair konkurrence på området.
Ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af OECD’s globale strandard for indberetning af kontooplysninger, konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet
og indførelse af land-for-land rapportering for store multinationale koncerner)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre OECD’s globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger, som er indført i EU ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Desuden vil forslaget ophæve de regler, der implementerer rentebeskatningsdirektivet i dansk ret. Endelig indføres hjemmel til at kræve, at stor multinationale
virksomheder skal lave land-for-land rapportering af deres indtægter og skattebetalinger m.v.
Forslaget om land-for-land rapportering er en udløber af det arbejde, der har foregået i OECD om
BEPS (Base erosion and profit shifting). Fremover vil store multinationale selskaber (omsætning
på over 5,6 mia. kr.) skulle opgøre deres økonomiske aktiviteter fordelt på enkeltlande.
Dansk Erhverv er indforstået med, at man indfører land-for-land rapportering for de helt store
selskaber, så længe man ikke pålægger dem unødige administrative byrder, fokus ikke bliver ud-
Side 13/19
bredt til alle virksomheder, og hvis oplysningerne alene gives til skattemyndighederne og dermed
ikke offentliggøres.
Ændring af ligningsloven (BoligJobordning i 2016 og 2017)
Med lovforslaget foreslås det at omlægge BoligJobordningen fra 2016 og 2017, så den understøtter en grøn omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” og aftalen om BoligJobordningen 2015-17 mellem
regeringen, DF, Alternativet, SF og Konservative.
Dansk Erhverv er positiv over for, at man vælger at målrette midler til serviceydelser, da der dermed er en reel mulighed for, at man kan få et hvidt marked for private serviceydelser op at stå.
Dansk Erhverv er dog meget skeptisk over for, at man med forslaget reelt laver en begrænsning af,
hvor mange midler den enkelte reelt kan bruge på serviceydelser, da der kun afsættes 6.000 kr. til
serviceydelser og 12.000 kr. til håndværksydelser – hvor det med den tidligere BoligJobordning
har været muligt at benytte 15.000 på serviceydelser. Dansk Erhverv er også bekymret over, at
man på håndværksdelen laver en begrænsning i, hvilke opgaver der kan gives støtte. Da en støtteordning på et snævert område må forventes at medføre højere priser, hvilket vil udhule den ønskede effekt af den pågældende ordning.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven og boafgiftsloven (Succession til erhvervsdrivende fonde)
Formålet med lovforslaget er at give mulighed for at donere aktier med succession til en erhvervsdrivende fond med henblik på, at fonden skal drive erhvervsvirksomheden videre.
Dansk Erhverv er positiv over for, at man giver bedre mulighed for, at erhvervsdrivende fonde
kan drive virksomheder videre, da det udvider paletten af muligheder, som virksomheder har, når
der skal generationsskiftes.
Ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Værdiansættelse af unoterede
aktier – formueskattekursen)
Med lovforslaget vil regeringen genindføre den såkaldte formueskattekurs ved overdragelse af
unoterede aktier som led i generationsskifte.
Formueskattekursen blev ophævet af den tidligere regering i februar i år. Dansk Erhverv var modstandere af ophævelsen, da det var en praktisk smidig måde at foretage værdiansættelser på, når
unoterede aktier skulle overdrages som led i generationsskifte. Dansk Erhverv er på den baggrund
også positiv over for, at regeringen vil genindføre den. Dansk Erhverv finder det også positivt, at
der vil blive indsat en værnsregel, således at det ikke længere vil være muligt at foretage skattefri
overdragelse til børn, der bor i udlandet.
Lov om ejendomsvurderinger
Med lovforslaget skal der skabes grundlag for et nyt og forbedret ejendomsvurderingssystem.
Side 14/19
Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at der kommer et nyt ejendomsvurderingssystem, da det
generelt er uholdbart for virksomheder og borgere, at ejendomsvurderingssystemet ikke har været i kraft.
Ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Retssikkerhedspakke
II)
Lovforslaget indeholder en række retssikkerhedsmæssige initiativer, herunder initiativer om omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, som regeringen har bebudet som opfølgning på Retssikkerhedspakke I.
Dansk Erhverv er yderst positiv over for dette initiativ. Omkostningsgodtgørelse til selskaber har
længe været et stort ønske fra Dansk Erhverv og har udgjort et stort retssikkerhedsmæssigt problem, da det har afholdt selskaber fra at føre retssager, som de mente, at de kunne vinde, og hvor
der var et behov for at få afklaret retstilstanden ved domstolene.
Dansk Erhverv har desuden spillet en række yderligere retssikkerhedsmæssige ønsker ind til skatteministeren, som det er forhåbningen, at han medtager i lovforslaget.
Ændring af toldloven
Der er i mange år blevet arbejdet på at modernisere EU’s toldlovgivning, og arbejdet førte til vedtagelsen af EU’s nye toldkodeks i 2013. Kodekset træder i kraft den 1. maj 2016, forudsat at de relevante supplerende regler og gennemførelsesbestemmelser er på plads. Moderniseringen indebærer øget anvendelse af digitale toldinformationssystemer, der vil gøre det lettere at drive forretning, hvor der indgår told. Det er en vigtig målsætning, at den administrative byrde for de økonomiske operatører mindskes gennem brug af fælles elektroniske procedurer og informationsværktøjer på tværs af EU-landene. Ambitionen er, at medlemsstaternes nationale toldmyndigheder i højere grad anvender toldlovgivningen ensartet i hele EU's toldområde.
Dansk Erhverv hilser en modernisering af EU’s toldkodeks velkommen som et middel til at lette
byrderne for de økonomiske operatører og sikre en mere gnidningsfri varehandel i EU. Dansk Erhverv er imidlertid bekymret for, at de nødvendige it-systemer hos de ansvarlige myndigheder ikke vil være på plads og operative pr. den 1. maj 2016, som er skæringsdatoen for, hvornår det eksisterende kodeks bortfalder, og det nye træder i kraft. Dansk Erhverv ser derfor en risiko for, at
der følgelig kan opstå betydelige overgangsproblemer til det digitaliserede toldsystem.
Ændring af registreringsafgiftsloven m.v.
Regeringen ønsker bl.a. at foretage ”mindre justeringer i reglerne for eksportgodtgørelse.
Dansk Erhverv støtter regelforenklinger, men ser gerne regeringens konkrete forslag, før vi tager
endelig stilling. En ændring må bl.a. ikke medføre dårligere betingelser for biludlejningsvirksomheder i Danmark.
Side 15/19
8. Social og indenrigsministeren
Ændring af lov om kommunal udligning (færgetakster)
Regeringen vil give lavere færgetakster for biler og passagerer til mindre øer.
Dansk Erhverv støtter forslaget, der dog vil skulle finde en svær balance i at fordele støtten ligeligt.
9. Sundheds- og ældreministeren
Ændring af sundhedsloven (Reel ret til hurtig udredning og ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dage for alle patienter) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at ændre udredningsretten, således at patienter i psykiatrien og somatikken henvist til udredning på sygehus får ret til at få foretaget hele eller dele af deres udredning i privat regi, hvis patientens bopælsregion ikke kan efterleve forpligtelsen til at færdigudrede
patienten inden for 30 dage. Udredningsretten omfattes dermed af retten til det udvidede frie sygehusvalg. Endvidere indebærer forslaget, at der indføres en ret for alle patienter i psykiatrien og
somatikken, som er henvist til behandling på sygehus, til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages
ventetid på behandling.
Dansk Erhverv finder forslaget positivt og støtter udretningsretten og behandlingsgarantien på 30
dage, og mener, det bl.a. kan skabe incitament til en mere strategisk udnyttelse af privathospitalerne, som leverer til en gennemsnitlig pris på 85 pct. af DRG-taksten.
Ændring af Sundhedsloven. (Regler for private ambulanceberedskaber mv).
Formålet med lovforslaget er bl.a. at fastsætte regler for private ambulanceberedskaber, herunder
om ambulancernes bemanding, udstyr og indretning. Formålet er endvidere at sikre, at medlemmer af patientinddragelsesudvalg fremover får mulighed for honorar. Derudover har lovforslaget
til formål at styrke hjemmelsgrundlaget for fælles regionale og kommunale initiativer om etablering og udlejning af lokaler og udstyr m.v., som kan medvirke til en lokalt tilpasset udvikling af
lokale tilbud i sundhedsvæsenet.
Dansk Erhverv støtter forslaget om, at regler om ambulancers bemanding, udstyr og indretning,
herunder regler for uddannelse af ambulancemandskabet, skal gælde alle ambulancetjenester,
uanset om de varetager opgaver for regionerne eller for private. Hidtil har reglerne for de private
ambulancetjenester været uklare. Forslaget sikrer, at alle ambulancer fremadrettet skal leve op til
samme sikkerhedskrav mv.
Dansk Erhverv støtter forslaget om, at personkredsen i regionernes og kommunernes sundhedshuse kan udvides. Således at kredsen af personer også kan bestå af sundhedsprofessionelle uden
ydernummer fx tandteknikere, bandagister, ergoterapeuter etc. Dansk Erhverv mener, at udlej-
Side 16/19
ning skal ske på markedsvilkår og transparent. Dansk Erhverv ser gerne, at regioner og kommuner samarbejder tættere med det private omkring udvikling af sundhedshuse.
Lov om elektroniske cigaretter m.v.
Formålet med lovforslaget er at indføre en produktspecifik regulering af elektroniske cigaretter.
Forslaget er en delvis implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2014 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter m.v.
I Danmark er det i dag ulovligt at sælge nikotinholdige e-cigaretter eller genopfyldningsbeholdere, med mindre de er klassificeret som lægemidler. Dette har givet grobund for salg på det illegale
marked, idet e-cigaretter er lovlige i nogle EU-lande og dermed lette at skaffe. Lovforslaget drejer
sig primært om at lovliggøre salget af e-cigaretter med nikotin i Danmark under en række forudsætninger. Lovforslaget skal bl.a. sikre, at nikotinholdige elektroniske cigaretter, der sælges til
forbrugere i EU, overholder de samme grundlæggende krav til sikkerhed og kvalitet. Hvis den
gældende klassificering af nikotinholdige elektroniske cigaretter som lægemidler fastholdes i
Danmark, risikeres et fortsat stigende salg på det illegale marked i Danmark. I forhold til markedssituationen i dag er det Dansk Erhvervs vurdering, at en regulering af området, alt andet lige,
vil betyde større gennemsigtighed og produktsikkerhed på det danske marked, hvis det går håndi-hånd med en høj grad af kontrol og håndhævelse.
10. Transport- og bygningsministeren
Ændring af lov om luftfart
Regeringen vil sikre fri adgang for passagerer m.v. til og fra flyvepladser.
Dansk Erhverv støtter forslaget, der vil styrke og fastholde mobiliteten inden for området, idet
flyvepladserne gives mulighed for at organisere jordtrafikken til og fra lufthavnen uden at måtte
tjene herpå.
Ændring af færdselsloven (tempo100-ordning for campingvogne m.v.)
Regeringen vil give campingvogne, personbiltrailere m.v. adgang til at køre 100 km/t på motorveje, forudsat at de opfylder nogle nærmere tekniske betingelser.
Dansk Erhverv støtter ordningen, der anbefales indført efter tysk forbillede, således at biler og
trailere som udgangspunkt kan køre i både Tyskland og Danmark.
Ændring af lov om luftfart (droner)
Regeringen vil sikre droneområdet en stærkere juridisk forankring, så der skabes en sammenhængende reguleringsramme på området.
Dansk Erhverv støtter forslaget, der vil fastholde Danmark i front på området.
Side 17/19
Ændring af færdselsloven (køre- og hviletid)
Regeringen vil sikre, at udenlandske myndigheder kan få indsigt i danske registre for førerkort til
registrering af køre- og hviletid.
Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt ordningen, der vil styrke den internationale retshåndhævelse på området, idet vi dog gerne ser detaljerne i forslaget, før vi tilsiger vores endelige støtte.
Ændring af færdselsloven (100 km/t på motortrafikveje, nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort
Regeringen vil tillade 100 km/t på motortrafikveje som maksimal hastighedsgrænse mod i dag 90
km/t. Samtidig vil regeringen tillade 17-årige at få kørekort. De må dog kun føre bil sammen med
en erfaren bilist, indtil de bliver 18 år.
Dansk Erhverv støtter forslagene, idet udenlandske erfaringer og forskning viser, at de har en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt. Forslagene styrker samtidig mobiliteten, hvilket vi naturligvis
også støtter.
11. Uddannelses- og forskningsministeren
Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
Formålet med lovforslaget er bl.a. at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede og ikke-ufaglærte EUborgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i en
anden medlemsstat. Med lovforslaget gennemføres dele af det reviderede anerkendelsesdirektiv.
Dansk Erhverv er positiv overfor, at regeringen vil sikre, at personer med i forvejen faglige kvalifikationer kan få anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at kunne arbejde og dermed bidrage til vækst og velfærd i Danmark. Det er et af flere afgørende elementer,
der skal medvirke til at sikre arbejdsstyrkens mobilitet, og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.
Ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
mv. (Justering af fremdriftsreformen m.v.)
Formålet med lovforslaget er at følge op på regeringsgrundlaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen vil justere fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme. Lovforslaget forventes endvidere at tilpasse regelsættet omkring udbetaling af tilskud i overensstemmelse med
dimensioneringen.
Dansk Erhverv finder det meget hensigtsmæssigt, at regeringen vil justere fremdriftsreformen,
således at der fremadrettet vil være mere fleksibilitet. Dansk Erhverv støtter, at studietiden bør
Side 18/19
nedbringes, således at de danske studerende ikke er unødigt forsinkede – men har dog også påpeget, at en del af reglerne i fremdriftsreformen er for rigide.
Ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Målretning af målgruppen og
nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelse)
Formålet med lovforslaget er en yderligere målretning af målgruppen, der er berettiget til Statens
VoksenUddannelsesstøtte (SVU). Derudover foreslås satsen for SVU til videregående uddannelse
nedsat fra 80 til 60 pct. af højeste dagpengesats.
Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt at ændre reglerne for, hvornår en person kan modtage SVU-støtte (Statens voksen-uddannelsesstøtte) til kun at være personer uden en videregående
uddannelse. Ændringen vil betyde en betydelig risiko for, at den enkelte medarbejders mobilitet
på arbejdsmarkedet svækkes, ligesom virksomhedernes muligheder for at sikre og udvikle konkurrenceevnen i et globalt marked også risikeres at svækkes. Det er således af afgørende betydning, at der er tilgængelige muligheder for opkvalificering og udvikling af medarbejdernes kompetencer og ressourcer, hvilket den nuværende mulighed for at søge SVU bidrager til at sikre.
12. Udlændinge- integrations- og boligministeren
Ændring af udlændingeloven m.fl. (Opfølgning på arbejdsgrupper nedsat som følge
af aftale om en reform af international rekruttering)
Lovforslaget har til formål at følge op på anbefalingerne fra de arbejdsgrupper, der er nedsat som
følge af aftalen om en reform af international rekruttering, herunder hvordan virksomheder kan
hjælpes, så de ikke uforvarende overtræder udlændingelove ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
Dansk Erhverv ser positivt på lovforslaget. Reglerne om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
er ikke tilstrækkelig enkle til at sikre især virksomheder mod uforvarende at komme til at overtræde reglerne med risiko for store bøder til følge. Især i forhold til små og mellemstore virksomheder er der et behov for at sikre et mere enkelt regelsæt for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Herudover er det vigtigt, at erfaringerne fra og serviceniveauet i International Citizen Center i København (ICS- centre) udbredes til de tre øvrige ICS-centre i landet.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse).
Formålet med lovforslaget er at udvide målgruppen for modtagere af integrationsydelse.
Der er gode erfaringer med, at relativt lave indkomstoverførsler er med til at sikre, at flere flygtninge og indvandrere hurtigere finder vej til selvforsørgelse gennem et aktivt virke på arbejdsmarkedet. Med det udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at udvide målgruppen for integrationsydelse mest muligt.
Side 19/19