BA - 2015 - DONE
Sociale Medier I Et Pædagogisk Perspektiv Bachelor - Social Media In An Educational Perspective Nanna Maiken Mørk, pf11s079 Cissel Maria Hammershøy, pf11s072 Jannie Lund-Hansen Møller, pf11s031 Vejleder: Bente Møller-Jensen Antal anslag: 82.251 Afleveret d. 12.1.2015 University College Sjælland – Nykøbing Falster Afleveret d. 12.1.2015 1 Abstract Title: Social media in an educational perspective Written by; Jannie Lund-Hansen Møller, Nanna Maiken Mørk og Cissel Maria Hammershøy Uddannelsessted: UCSJ, År: 2015 The purpose of this Bachelor project is to investigate how social education workers implement social media in their work with marginalized young people. The digital media has become an integral part of children and young people's everyday life. In addition, the increased use of digital media sets new requirement to social education workers in how they handle and communicate with minors. For those reasons, we believe that professionals in the field of social education are to rethink and rediscover the ways of communication and social engagement with children and young people. As minors spend a large part of their social life online, e.g. on social media platforms, we believe that it is essential that professionals in our field of work meet and engage with them online. We believe that the use of social media should be a part of the social educational work to ensure that minors learn how to engage on social media platforms along with providing them with general knowhow on digital behavior and ethics. Therefore, we ask: How can social media be used to reach vulnerable young people? How can social education workers use social media to positively influence disadvantaged minors in regard to education and formation? The empirical evidence used in our analysis consists of four interviews designed from a qualitative study design. The interviews were conducted over two days. They are recorded as audio files and subsequently transcribed verbatim, with changes of names of informants, city, municipality and the name of the group to ensure anonymity. The interviews were conducted with a team leader, a trained educator, a caring assistant and two young girls – all part of the same group. We concluded that in order to be a digital role model you need the right digital skills in terms of ethics, knowhow and behavior on social media. Therefore, it is essential that social education workers rethink the ways of communication and social engagement with minors on an ongoing basis. 2 Indhold Indledning ........................................................................................................................................... 5 Problemformulering .......................................................................................................................... 6 Emne afgrænsning ............................................................................................................................. 6 Metodeovervejelser ............................................................................................................................ 6 Mennesker med sociale problemer ................................................................................................... 9 Facebook: en teknologi for de tjekkede ......................................................................................... 10 Men hvad med Facebook og hvorfor fravalget? ........................................................................... 10 Narrativer – Hvad er det? (Jannie, antal anslag 8617) ................................................................ 11 Den narrative dannelse af selvet ..................................................................................................... 11 Identitet gennem bevidning ............................................................................................................. 12 At forstå at leve livet gennem historier .......................................................................................... 12 Fortællingens påvirkning af Identiteten ........................................................................................ 13 Identitet: ............................................................................................................................................ 13 Selvfølelse/selvværd: ........................................................................................................................ 13 Selvtillid: ........................................................................................................................................... 14 Unges udvikling på Sociale medier ................................................................................................. 15 Billeder, kommentarer og ’likes’ .................................................................................................... 15 Digital dannelse handler ikke kun om it-kundskaber (Cissel, antal anslag 9937) ..................... 16 Dannelsesbegrebet ............................................................................................................................ 16 Digital dannelse ................................................................................................................................ 17 Børne- og ungdomslivet har fået en helt ny digital dimension. ................................................... 17 Unge i dag ......................................................................................................................................... 17 Digital adfærd og Code of conduct ................................................................................................. 19 Digital trivsel .................................................................................................................................... 19 Børn har brug for digitale frontløbere........................................................................................... 20 3 Kommunikation og interaktion i den pædagogiske rolle (Nanna, antal anslag 9120) ............... 21 Det private, personlige og professionelle i pædagogisk praksis ................................................... 21 Grænser mellem det private og personlige .................................................................................... 22 Etisk tænkning og pædagogik ......................................................................................................... 24 Etisk værdigrundlag ........................................................................................................................ 24 Empiri præsentation ........................................................................................................................ 25 Analyse .............................................................................................................................................. 25 Konklusion ........................................................................................................................................ 38 Perspektivering - Ny digital kløft ................................................................................................... 40 Bilag 1 - Det kvalitative undersøgelsesdesign ................................................................................ 46 Bilag 2 - Interview med Teamleder Jan ......................................................................................... 48 Bilag 3 – Interview med pædagogmedhjælper Jonas ................................................................... 68 Bilag 4 – Interview med pædagog Tine .......................................................................................... 88 Bilag 6 - Observation: Likehunter - ........................................................................................... 114 Bilag 7 – Samarbejdsaftale ............................................................................................................ 116 Bilag 8 .............................................................................................................................................. 117 Bilag 9 .............................................................................................................................................. 118 Bilag 10 ............................................................................................................................................ 119 Bilag 11 ............................................................................................................................................ 120 Bilag 12 ............................................................................................................................................ 121 4 Indledning ”Sociale medier skal bygge bro til udsatte unge” Sådan lød overskriften, der gav inspirationen til Bachelorprojektet. Overskriften stammer fra en artiklen i Mandag Morgen, der omhandler fire EU- pilotprojekter som har til hensigt, at implementerer sociale medier i arbejdet med udsatte unge. Ligeså ligger der stor inspiration fra tidligere erfaring i vores arbejde med digitale medier. Erfaringen bunder også i arbejdet med sociale medier inden for det socialpædagogiske felt. Vi har altså beskæftiget os både med digitale og sociale medier i arbejdet med børn og unge og har haft stor succes med dette. Da vi lever i en digital tidsalder kan vi som pædagoger ikke undgå at tage stilling til anvendelsen af disse i det socialpædagogiske arbejde. De digitale medier er gennem årene blevet en integreret del af børn og unges hverdag. Vi er ikke længere afhængige af tid og sted, da mediet kan bæres med overalt, hvor vi færdes. Mobiltelefonen er ikke kun en telefon, men også vores vindue til omverdenen (Clemensen og Faurholt, 2011). Dette sætter krav til en helt ny pædagogisk faglighed. Vi mener derfor, at der er behov for, at professionelle fagpersoner nytænker deres måde at møde og arbejde med børn og unge på, i den virtuelle verden. En undersøgelse foretaget af YouGov ”Danskernes holdning til brugen af sociale medier” viser at hele 81 % af danskerne bruger sociale medier og 94% blandt de 13-34 årige har en Facebook profil. (YouGov, 2013). ”Børn og unge lever halvdelen af deres liv på nettet”, sådan siger Per Straarup Søndergaard i forordet til antologien om børn og unges online liv. Sociale medier, som Facebook, er derfor nødvendige redskaber for fremtidens pædagoger (Søndergaard, 2013). Dette Bachelorprojekt har til formål, at undersøge hvordan man som pædagog kan arbejde med sociale medier og udsatte unge. Der vil være fokus på pædagogens rolle i brugen af sociale medier og de sociale mediers betydning for udviklingen af de udsatte unges dannelse. I Barnets Reform ”udsatte børn og unge” fremgår det at det samlede antal af udsatte børn og unge defineret som dem, der modtager støtte efter Servicelovens §52 i form af forebyggende støtte eller anbringelse uden for hjemmet udgjorde 33.464 personer i 2007. Det svarer til godt 2,5% af børnebefolkningen i Danmark (Barnets Reform, 2011). 5 Vi ser det som et mål i det socialpædagogiske arbejde, at benytte sociale medier, for at sikre de udsatte unges dannelse. Samtidig med at vi som pædagoger har et øje for, at de ikke bliver yderligere udsat i det virtuelle rum. Vi brænder for, at udforske de udviklingsmuligheder der ligger i, at bruge de sociale medier som pædagogisk værktøj i arbejdet med udsatte unge og finder det derfor relevant at spørge : Problemformulering Hvordan kan de sociale medier bygge bro til udsatte unge? Hvordan kan de sociale medier være udviklende for de udsatte unges dannelse? Emne afgrænsning Målgruppen for undersøgelsen er socialt udsatte unge fra et socialpædagogisk tilbud. Vi stiller os kritiske overfor egen metodiske tilgang og tydelighed. Da vi ankommer regner vi med, at skulle observerer de unge, men gatekeeper har arrangeret det så der sidder to unge piger (som er tilknyttet det socialpædagogiske tilbud) klar til interview. Grundet dette forløber interviewet på improviserende vis, men med fokus på de emner vi ønsker at få belyst. De unges besvarelser tyder på, at de siger det som ’voksenverdenen’ gerne vil høre. Dette bygger vi på, at vi som forberedelse til undersøgelserne har stiftet bekendtskab med en lang række artikler og teoretiske bearbejdninger af emnet ’sociale medier’ med fokus på unge mennesker. Denne forhåndsviden gjorde, at vi forventede at få nogle andre svar end dem vi fik. Vi har valgt at benytte begrebet ’bygge bro’ i problemformuleringen. Det der ligger i begrebet i vores optik handler om en kobling af, at danne relation til- og nå ud til unge der hvor de er i den virtuelle verden. Metodeovervejelser Afsnittet om at være udsat i samfundet giver indblik i, hvad det vil sige at være marginaliseret, udstødt og sårbar. Dette skal give en forståelse for de tre forskellige målgrupper, socialpædagogikken er rettet mod. Med udgangspunkt i Socialpædagogikken – en grundbog defineres de tre former for mennesker med sociale problemer. 6 Begrebet narrativer defineres med hjælp fra Allan Holmgren, narrativ pædagogik. Holmgren praktiserer narrativ terapi i det daglige. Hans definition giver en grundforståelse af, hvad narrativer er og hvad de vil. Jerome Bruners teori i bogen at fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet anvendes til, at belyse, hvordan mennesket i interaktionen med andre mennesker konstruerer sit selv (identitet), samt til forståelsen af fortællingens værdi for den enkeltes erkendelse/selvforståelse. Allan Holmgrens teori er valgt for at belyse bevidningens betydning for identitetens udvikling da han mener at mennesker er socialt konstrueret og at identitet skabes gennem bevidning og respons fra andre. At forstå at leve livet gennem historier af Alice Morgen forklarer, hvordan historier består af begivenheder, der er forbundet i en bestemt rækkefølge over tid i overensstemmelse med et plot. Dette, for at give indblik i de dominerende historiers effekt på menneskets nutid og fremtid. Begrebsafklaring på identitet, selvfølelse/selvværd er med for at stille en kontrast til, hvad der sker, når et lavt selvværd/selvfølelse står i vejen for den unges mulighed for, at udvikle en positiv selvforståelse. I denne forbindelse inddrages forskellige artikler, for at belyse de sociale mediers betydning for den unges negative udvikling af selvværd. Der er her ud over anvend teoretisk materiale af Thomas Ziehe til, at understøtte udtalelser i artiklerne. Afsnittet ’Facebook: en teknologi for de tjekkede’ bygger på Estrid Sørensen forskning, der belyser udsattes yderligere udsathed på de sociale medier, for at sætte fokus på netop udsatte unges tanker og brug af Facebook. Afsnittet Unges udvikling på de sociale medier handler om hvordan de unge bruger Facebook og hvordan de ser de sociale medier som en integreret del af deres identitet, herunder hvad billeder kommentarer og ’likes’ betyder for identitetsdannelsen. I afsnittet: ”Digital dannelse handler ikke kun om it-kundskaber” defineres først begrebet dannelse ud fra Den store danske ordbog og Siggaards’ beskrivelse i Digital dannelse – et overblik. Dette for, at skabe forståelse for begrebet i forhold til, at kunne tale om den digitale dannelse. 7 Børne- og ungdomslivet har fået en helt ny digital dimension, hvor de kompetencer man skal besidde for at kalde sig digital dannet, er yderst vigtige for, at kunne begå sig sikkert og etisk forsvarligt på de sociale medier. Begrebet digital dannelse defineres for, at beskrive hvordan kompetencer og færdigheder inde for den digitale verden er afgørende for opnåelse af den digitale dannelse. I dette teoretiske afsnit anvendes der i øvrigt flere forskellige artikler samt bogen digital trivsel – en antologi om børn og unges online liv, der beskæftiger sig med emnet digital dannelse, som lægger vægt på vigtigheden af den digitale trivsel, adfærd og dannelse i de sociale mediers fælleskaber. Dette for, at sætte fokus på pædagogens og samfundets vigtige rolle for den (udsatte) unge i tilegnelse af digital dannelse. Thomas Ziehes teori om ambivalenser i unges verdenstilegnelse er anvendt til belysning af en del af ungdommens tilegnelse af identitet i den moderne tidsalder med voksende krav til den unge og betydningen heraf, da det spiller ind for forståelsen af de unges valg og fravalg. Hertil tilføjes teori af Howard Gardner - The App-generation - identity, intimacy and imagination in a digital world - ses der på identitet og ungdomskultur i din digitale verden. For, at belyse hvordan sociale medier påvirker de unges identitetsarbejde. Det fælles adfærdskodeks også kaldet Code of Conduct, beskrives ift. digital adfærd, for at sætte fokus på vigtigheden af en fælles referenceramme når det kommer til etiske og sociale spilleregler i de offentlige arenaer. I forlængelse heraf er der inddraget et afsnit af SFI’s forskningsrapport: Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2014, der kort sætter de unges sociale relationer i perspektiv til begrebet intimitet. Dette for, at understrege at ungdommens blik på begrebet, har indflydelse på de unges digitale adfærd. I afsnittet ’Børn har brug for digitale frontløbere’ giver Stine Liv Johansen sit bud på den digitale pædagog og hvad man skal tage højde for i arbejdet med medier og unge. Dette har været relevant at se på i forhold til arbejdet med udsatte unge og sociale medier. 8 I afsnittet Kommunikation og interaktion i den pædagogiske rolle er Røkenes og Hanssens teori omkring relations kompetence og kommunikation blevet anvendt, for at belyse vigtigheden pædagogens faglighed i interaktion med udsatte unge. I afsnittet Det private, personlige og professionelle i pædagogisk praksis er Susanne Idun Mørks teori og model omkring de 3 p’er anvendt, for at sætte fokus på grænsetænkning mellem det privatpersonlige i arbejdet med udsatte unge på de sociale medier. Ligeledes er der fokus på de 3- p’er i afsnittet Grænser mellem det private og personlige, anvendes Jette Eriksens teori omkring hvordan pædagoger anvender det privat-personlige i praksis, for at se på hvilken betydning dette har i arbejdet med udsatte unge. Afsnittet etisk tænkning og pædagogik tager udgangspunkt i Etisk råd der definerer begrebet etik, for at skabe forståelse for emnet og for efterfølgende, at kunne tale om det etiske værdigrundlag i pædagogisk arbejde. Socialpædagogernes landsforbund beskriver en række etiske værdier i det etiske værdigrundlag. I følge Sonne, er det betydningsfuldt for socialpædagogen at være etisk reflekterende, hvorfor det også er vigtigt, at medtage i afsnittet da det belyser en afgørende del af pædagogens rolle. Empirien, som præsenteres efter teori afsnittende i opgaven, er bestående af 4 interview som er udformet ud fra et kvalitativt undersøgelsesdesign. Interviewene er foretaget over to dage. De er optaget som lydfiler og efterfølgende transskriberet ordret, med ændringer af navne på informanter, by- og kommune samt på tilbuddet for, at sikre fuld anonymitet. Interviewene er foretaget med tilbuddets teamleder, en uddannet pædagog i gruppen, en omsorgsmedhjælper i gruppen og to unge piger der er tilknyttet tilbuddet. Her ud over er der vedlagt en observation nedskrevet umiddelbart efter endt interview med pædagogmedhjælper. Dette skal anvendes til senere analyse og bearbejdning af empirisk indsamlet materiale i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen. Mennesker med sociale problemer Her defineres forskellige grupper af socialt udsathed. 9 At være marginaliseret er, at befinde sig i en ufrivillig position med ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsområder, hvor der hersker en normativ forventning om deltagelse. At være udstødt er en forværret grad af marginalisering, som bringer den marginaliserede ud i en udstødt position, som er kendetegnet ved færre muligheder for deltagelse At være psykisk sårbar – sårbarhed tilskrives mennesker med forbigående behov for støtte (Madsen, 2013). Facebook: en teknologi for de tjekkede Facebook et ekstremt populært, socialt medie, dog er der stadig unge, som vælger ikke at bruge Facebook. I en artikel i Ungdomsforskning ”Unge og teknologi” fra CEFU har Estrid Sørensen givet indblik i denne problematik. Hun spørger: ”Er Facebook en teknologi for alle, eller er medlemskab kun for ”de tjekkede unge? ” og ydermere giver artiklen indblik i, hvordan teknologisk diskriminering kan ramme en særlig gruppe unge. Sørensen skulle undervise i Kulturen på Facebook. Dette krævede, at alle de studerende var aktive brugere af Facebook. Efter 5. Undervisningsgang var der en studerende der udtalte ”Jeg vil helst ikke bruge min Facebook- konto” og da Sørensen spurgte hvorfor, svarrede han at alle Facebook brugere er så tjekkede (Sørensen, 2009). Sørensen kunne ikke få denne udtalelse ud af sit hoved og så ingen anden udvej, end at byde ham på en kop kaffe efter næste undervisning, så hun kunne finde ud af hvad det bundede i. Det udviklede sig til en længere samtale, hvor han fortalte hende om sit liv med psykisk sygdom. Han fortalte hende om hans gentagne indlæggelser, om hans maniske økonomi udskejelser, udlandsrejser, angst, indlæggelser på psykiatriske afdelinger, venner han havde mistet og familiens tillid han havde misbrugt. Han fortalte også om medicinering og som følge af denne, nu hans overvægt. Han fortalte om livet som psykisk syg (Sørensen, 2009). Men hvad med Facebook og hvorfor fravalget? Sørensens studerende var tidligere fodboldspiller på højt plan. Men hans liv havde ikke taget samme drejning, som hans venners og tidligere holdkammeraters. Den studerende havde mistet kontakten til alle hans gamle kammerater og ingen af dem var bekendt med hans sygdom. Han var tidligere blevet kontaktet af en gammel holdkammerat, der forsøgte at samle holdet, så de kunne ses og snakke om, hvad de lavede nu og hvor de var henne i livet. Den studerende fortalte Sørensen, at han havde lyst til at deltage, men at han havde været bange for, at 10 han var kommet til at sidde alene ovre i hjørnet, mens de andre festede og genoplevede gamle minder. Han havde ikke selv nogen veltrænet krop, ingen uddannelse, han var ikke i gang med at stifte familie, havde ikke noget godt job og ligeledes heller ikke en fed lejlighed midt i byen. Han var ikke så ”tjekket”, som han forestillede sig, at de andre nok var. Målmanden havde afsluttet samtalen med, at sige ”Vi ses på Facebook”. Den studerende havde logget ind på Facebook og tjekket den side ud, som målmanden havde fortalt var blevet oprettet til formålet, men han havde ikke lyst til, at melde sig ind i gruppen. Det han havde brug for lige nu var, at forblive i den relativt stabile tilstand han pt. befandt sig i. Han var bange for at sætte det over styr, hvis han gav sine gamle holdkammerater indblik i hans liv, da der ikke var nogen ud over hans allernærmeste der kendte til hans situation og han var ikke interesseret i at dette skulle være anderledes. Det var lige præcis det Facebook vanskeliggjorde. Først og fremmest havde han ikke mere kontrol over, hvem der fik hvad at vide om ham og på den måde kunne han hurtigt blive afsløret (Sørensen, 2009). Narrativer – Hvad er det? (Jannie, antal anslag 8617) Hvad er det narrative egentlig for en størrelse? For at få svar på dette spørgsmål dykkes ned i psykolog Allan Holmgrens – Narrativ pædagogik. Ordet ’narrative’ er et engelsk begreb, som betyder fortælling. En fortælling vi har om vores eget liv. Holmgren siger, at der i ethvert narrativ er en kraftfuld og magtfuld fortælling med en morale; Narrativet vil os noget. Han siger også at der altid er et plot, et plot er hovedlinjen i en narrativ fortælling, og at narrativet indeholder en intention, der fortæller hvorfor. Narrativer skaber mening (Holmgren, 2014). Den narrative dannelse af selvet Jerome Bruner siger, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. I begyndelsen af 1970´erne tog Jerome Bruner for alvor fat på sin socialkonstruktivistiske opfattelse. Det vigtigste for ham var, at forstå, hvordan mennesker fortolker den verden som de lever i. Bruner mener ikke, at der findes et essentielt selv inde i alle mennesker. I stedet mener han, at man konstruerer og rekonstruerer ens selv alt efter, hvilken situation man befinder sig i. (Bruner, 2004). Men hvad er et selv? Selvet er, ifølge Bruner, noget der skabes gennem fortælling og er afhængig af de sociale relationer og den kultur selvet indgår i. Fortællingen er begivenheder opsamlet over tid – fra fortid til nutid fortalt fra et menneske til et andet om, hvem og hvad man er. Noget af selvskabelsen er vi disponeret med fra fødslen og foregår indefra. En stor del af selvskabelsen foregår udefra og er 11 påvirket af vores interaktion med andre mennesker. Bruner mener, at vi ved at fortælle historier om os selv til andre mennesker udfører narrative handlinger ”Vi har et lager af historier, gamle historier, vi kan trække på, når vi skal fremstille os” (Bruner. 2004). Det narrative er med til at give interaktionen mellem mennesker mening – hvis ikke man kan skabe fortællinger om sig selv, vil der ikke være et selv (Bruner, 2004). Selvforståelsen kommer af historier. Det er i kulturen og i relationen til andre mennesker, at erkendelsen opstår. Bruner siger ”At fortælle sig selv om sig selv er som at opdigte en historie om, hvem og hvad vi er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør som vi gør. ” (Bruner, 2004). Identitet gennem bevidning Holmgren er ligesom Bruner af den opfattelse, at identitet er noget, der er socialt konstrueret. Vores identitet skabes gennem interaktion med andre mennesker. Holmgren bruger dog et andet udtryk end Bruners interaktion, nemlig bevidning. Holmgren siger: ”Identitet er ikke et individuelt projekt. Den særlige praksis, hvorigennem identitet skabes og fastholdes, er gennem at have et publikum til sin historie, et publikum, der kan bevidne den” (Holmgren, 2005). At forstå at leve livet gennem historier Ifølge Alice Morgan består historier af; Begivenheder, kædet sammen i en bestemt rækkefølge, over tid, i overensstemmelse med en intrige (Udspekuleret kæde af handlinger med det formål at opnå noget) eller et plot (Et plot er den overordnede handling i historien) (Morgan, 2005). ”Det der sker i fortiden, præger nutiden og har betydning for fremtiden” Ifølge Alice Morgan er mennesker fortolkende væsener, der dagligt udsættes for begivenheder. Disse begivenheder kæder vi sammen, og forsøger at gøre dem meningsfulde gennem fortolkning. Den mening vi tilskriver de forskellige sammenkædede begivenheder udgør narrativets plot. ”Et narrativ er som en tråd, der væver begivenheder sammen og danner en historie” (Morgan, 2005;25). Et plot kan blive tykkere og tykkere ved, at vi bliver ved at kæde begivenheder til plottet. Ved at tykne plottet bliver det den dominerende historie. En dominerende historie er afgørende for den opfattelse vi har af os selv, og dermed også med til at forme vores fremtid. (Morgan, 2005). 12 (Morgan, 2005) Figur: Krydserne i figuren illustrerer begivenheder, der er sket i livet. De krydser som ligger uden for linjen, er en del af historien, men den vælger man fra, da de ikke harmonerer med den dominerende historie. Linjen illustrerer den dominerende historie, de er udvalgt og giver bedst mening for historien. Et plot er en konklusion på, hvordan man er. Den dominerende historie vil ikke alene påvirke nuet, men også fremtiden. (Hvis man gentagne gange får at vide, at man ikke duer til noget, begynder man at tro på det. Jeg bilder mig selv ind at jeg er dum. Andre mennesker fortæller mig at jeg er dum, jeg tror på at jeg er dum). Den mening man tillægger begivenhederne, har indvirkning på livet. Den konstituerer og former vores liv i fremtiden. ”Alle historier er konstituerede og former vores liv” (Morgan,2005). Fortællingens påvirkning af Identiteten Identitet: Identitet stammer fra det latinske ord idem og betyder ”den samme”. Når man taler om et menneskes identitet giver det forståelsen af, at der er noget ved det andet menneske som altid er ”den samme”. Selvfølelse/selvværd: ”Selvfølelse er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er”. Hvad mærker og føler jeg, hvordan forstår jeg det at være mig. Selvfølelsen kan beskrives som noget der er inden i mennesket. Den sunde selvfølelse siger ”Jeg er i orden og har værdi, bare fordi jeg er! ”. Den sunde, veludviklede selvfølelse er, når et menneske hviler og føler sig tilpas med sig selv ved blot at være til og ikke har fokus på ydre kvaliteter og det, man er god til. Den usunde selvfølelse kendes som ”en konstant følelse af usikkerhed, selvkritik eller skyldfølelse”. Dårligt selvværd er forbundet med, at man som menneske ikke tror på, at man er god nok. Man har 13 svært ved at se bort fra de negative fortællinger man har om sig selv eller fra andre. Man har mistet troen på sig selv og denne følelse kommer ofte af, at man har lidt et stort utal af nederlag i livet (Bedre selvværd, 2014). Selvtillid: ”Selvtillid handler om det, vi kan. Det vi er gode og dygtige eller dumme og dårlige til – det, vi kan præstere”. Selvtillid kan beskrives som en ydre kvalitet, som kan ses af en selv og af andre. Selvtillid kan ud over at være præstationer også være, hvordan vi ser ud, hvordan vi går klædt. Selvfølelse og selvtillid kan ikke sammenlignes og kan ikke træde i hinandens sted. ”Hvis man har en sund selvfølelse, er selvtillid sjældent noget problem (det modsatte er ikke tilfældet) ”. (Juul, 1995). Mange unge mennesker kan gå rundt med en lav følelse af selvværd. Et lavt selvværd der kan forstærkes af de negative fortællinger, som for eksempel at de er tykke, ikke spiser det rigtige mad og ikke klarer sig så godt i skolen. De negative fortællinger kan blive til identitetskonklusioner for de unge. Det kan i yderste konsekvens forhindre de unge i, at lære at leve livet og få opfyldt de håb og drømme der er for fremtiden (2014”). ”Vi sammenligner os konstant med hinanden, men vi skaber vores identitet i ungdomsårene” siger Jonas Ravn, oplægsholder og projektleder ved Center for Digital Pædagogik. ”Hvis man har selvværdsproblemer eller er nedtrykt i en periode og logger på de sociale medier og ser en strøm af billeder med folk, der for eksempel fremhæver sig selv med fitnessbilleder, får man et indtryk af, at andre har et bedre liv eller har mere selvkontrol” fortsætter Jonas Ravn. Han mener ydermere, at grænsen mellem det private og det offentlige er ophævet, at de sociale medier ophæver de unges helle. De unge havde førhen mere fri og kunne være sig selv, når de kom hjem fra skole. Denne udviklingen kan ifølge Ravn, være stressende for de unge (Ravn, 2014). En stor del af den negative udvikling af selvværd hos de unge kan tilskrives de sociale medier. Det er især Facebook og billedmediet Instagram. Michael Danielsen siger, at de unge konstant kan spejle sig i hinanden ned i mindste detalje i hverdagslivet. Professor Bjørn E. Holstein fra Statens Institut for Folkesund kan tilslutte sig den negative udvikling af de unges mentale sundhed ”Det er et meget stort problem med den mentale sundhed blandt børn og unge, og det ser ud til at blive værre og værre over årene”. Holstein sætter ydermere spørgsmålsegn ved, hvad de sociale medier kan gøre ved de mindre populære unges selvværd. Dem der ikke får ’likes’, når de poster på 14 Facebook ”Det er jo en smertefuld påmindelse om, at man ikke er i centrum og en smertefuld annoncering over for alle andre om, at man er udenfor” (Holstein, 2014). Thomas Ziehe, deler samme synspunkt som Ravn, Danielsen og Holstein. Han siger at billederne på medierne af den unge og selvsikre, den toptrimmede, den sexede og smukke kan påvirke identitetsdannelsen, fordi den kan være med til at skabe et billede af uopnåelige idealer. Dette kan medføre usikkerhed og lav selvfølelse hos den unge. (Rokkjær, 2009). Unges udvikling på Sociale medier De sociale medier er i dag blevet et vigtigt redskab til at skabe identiteten. Det har aldrig været lettere, end det er i dag, at kommunikere med hinanden og surfe rundt i den virtuelle verden. Mange unge bruger en stor del af deres tid på at chatte, opdatere deres profil, dele og ’like’ billeder og status, oprette grupper, begivenheder og invitationer, generelt plejer de deres sociale netværk. Tænketanken Digitale Unge har lavet en undersøgelse, hvor der sættes fokus på unges brug af sociale medier med hovedtemaer som: ”at være online” og ”betydningen af at have kontrol over identitet og privatliv, når man er i et offentligt socialt online rum”. I denne undersøgelse indgår afsnittet Facebook som en integreret del af identiteten. Her fortæller de unge, hvordan Facebook gennem årene er blevet en vigtig del af deres sociale liv og identitetsdannelse og hvordan de ser deres profil som en integreret del af deres identitet. Facebook betragtes således som en væsentlig del af de unges privatliv. ”Ens privatliv er jo ikke kun afbilledet på Facebook. Det er jo også Facebook”. (Tænketanken digitale unge, 2013). Billeder, kommentarer og ’likes’ Identitets konstruktion praktiseres bl.a. ved at uploade billeder af sig selv på sns’er (social network sites) i håb om, at modtage positive tilkendegivelser fra venner i form af ’likes’ eller kommentarer. Ikke alle ’likes’ har samme værdi. Kommer de fra en person der ikke er en del af ens nære netværk har det ikke samme betydning. En 17 årig dreng udtaler: ”… var smigret men altså, jeg kender ikke personen… ” og ”… eftersom jeg aldrig kommer til, eller har mødt personen er jeg faktisk ret ligeglad” Dette hævder han også ville gælde hvis det var en negativ kommentar. Selvom billeder er meget centreret omkring udseendet og ikke siger så meget om personligheden, får de unge en herog-nu-bekræftelse, en hurtig respons på det du har valgt at fremvise af dig selv. (Larsen, 2013) 15 Eksempel på bekræftende respons til 15 årig piges billede: ”Åeha skaat<333du bare så smuk:’D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt<333” Disse bekræftelser hænder også i de offline rum de unge befinder sig i, men de sociale medier foreviger og synlig- og offentliggør kommentarerne som gør det særligt værdigfuldt for de unge. Dog skal der være en balancegang, da de unge hurtigt kan blive stemplet af andre unge som ’likehuntere’ Det kan forekomme, hvis de unge f.eks. tagger sig selv, gen-poster et billede eller ser for seksuelt udfordrende ud på billedet (Larsen, 2013). I forhold til identitetskonstruktion, tyder alt følge Malene Charlotte Larsen på, at det er vigtigt for de unge, at modtage disse positive tilkendegivelser i det offentlige rum, frem for face-to-face i de intime/private rum. De offentlige kærlighedserklæringer og den offentlige intimitet gør det muligt for andre at se dem og sørger for de unge kan genopleve dem (Larsen, 2010). Digital dannelse handler ikke kun om it-kundskaber (Cissel, antal anslag 9937) For at tale om digital dannelse må man først se på begrebet dannelse. Dannelsesbegrebet I følge den store danske ordbog defineres dannelse som følger: "Dannelse, betegnelse for dels en pædagogisknorm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet" (Den store danske). Dannelsesbegrebet er ifølge Siggaard helhedsorienteret, hvor det dannede individ udgør kernen af denne helhed. Dannelsesbegrebet må dog i følge Siggaard hele tiden nyfortolkes, ud fra den givne historiske tid og kan ikke fastlægges. Dannelse handler om at besidde egenskaber som gør, at man kan fungere tilfredsstillende i de givne samfundsmæssige situationer man befinder sig i (Siggaard Jensen, 2014). Kompetence-begrebet siger Siggaard, er i modsætning til dannelsesbegrebet orienteret omkring livs- og samfundssfærer og hvor kompetenceudvikling kan ses som en persons evne til, at tilpasse og optimerer sine livsmuligheder i en proces, hvor dannelsesbegrebet er mere centreret omkring udfoldelse og udvikling indefra og ud – en slags selv-realisering (Siggaard Jensen, 2014). 16 Dannelsesbegrebet er genanvendeligt i den digitale verden, som er en naturlig del af vores sociale virkelighed og hverdag i dag og man er nødt til, at følge med, også i den digitale udvikling når der tales digital dannelse. Digital dannelse Digitale færdigheder + digitale kompetencer = Digital dannelse (Digitaldannelse, 2014). Som det også fremgår i artiklen fra center for digital pædagogik: "Digital dannelse – fra junglelov til dannelse" er der et spring fra, at være it-kompetent til at være digitalt dannet. (Ørum-Petersen, 2012) Det handler nemlig ikke kun om, at have tilegnet sig nogle færdigheder ift. betjeningen af medierne, men også om kompetencer i forhold til, at være kritisk, reflekterende og evne at fortolke, forstå, kunne analysere, kunne diskutere, kunne formidle og kommunikere. ”Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed" (Evidencenter, 2013). Dette mener Ørum-Petersen er en samfundsopgave. Sammen med forældre, bør institutioner (bl.a. skolerne) tage ansvar for den digitale dannelse. Dette begrunder hun bl.a. med, at det i stigende grad er her, i de sociale mediers fællesskaber, at de unge danner deres identitet (Ørum-Petersen, 2012). Børne- og ungdomslivet har fået en helt ny digital dimension. Det er blevet en integreret del af de unges sociale mediekultur, at vedligeholde venskaber og konstruere identitet, f.eks. igennem netværkssider som Facebook. (Larsen, 2013) Lige så er medierne en del af de unges socialiseringsproces og det handler i følge forsker Malene Chalotte Larsen meget om online bekræftelser af de fællesskaber og venskaber man, som ung har noget sammen med offline. Det man viser frem skal være autentiske repræsentationer af nære relationer fra de unges 'virkelige' liv. Igennem disse bekræftelser som bl.a. kan være "jeg elsker dig"' og "du er smuk" udtrykker de unge sig på en autentisk måde. (Larsen, 2013) Unge i dag Mennesker i vores del af verden har et utal af muligheder på områder i livet, som handler om alt fra uddannelse, udseende og livsstil osv. Med disse muligheder følger nogle valg og dermed også fravalg. Man møder dem overalt, hvor man færdes i form af reklamer, på internettet osv. Ziehe mener, at dette kan sætte de unge i en position af afmagt og angst for, at vælge forkert i kraft af de stigende krav til dem om målrettethed, effektivitet og udvikling. (Nørgaard, 2010) 17 Ziehe mener, at de unge lærer at tackle dette ved, at danne et kikkertsyn på sig selv, hvor de sammenligner deres egne (primær)erfaringer med deres sekundær sansemæssige erfaringer (dem man bl.a. kan få via. film, internet mm.) Det kalder han en 'dobbeltbevidsthed'. Denne bevidsthed, denne tendens har indflydelse på de unges identitets arbejde. Når dette sættes under pres er der, ifølge Ziehe tale om en 'overophedning af subjektiviteten'. Denne identitets belastning lyder som noget negativt. Men det mener Ziehe ikke. Han mener blot, at der pædagogisk set skal gøres en indsats for at matche det. Han ser det som en kulturel frisættelse og ikke et tab, at tiderne og kravene har ændret sig. Ziehes optimisme hænger sammen hans viden om de unges evne til, at håndtere disse vanskeligheder. I følge Ziehe, skal de unge finde en balance mellem den følelsesmæssige involvering og distance for at finde ro til dette identitets arbejde. I denne proces sker der sideløbende en række undersøgelser, hvor de unge på eksperimenterende vis afprøver forskellige livsstilsområder og eksponerer sig selv hvilket er med til, at spore de unge ind på hvem de er (Nørgaard, 2010). Hverdagen i dag er mere lyst- end normreguleret og de unge medbringer deres mobiltelefon overalt. Valget er nemlig ikke længere en mulighed, men et vilkår man ikke kan undgå. Det bliver svært, at vælge når mulighederne er mange og dette kan resulterer i, at de unge lukker ned. Med den form for ubehag følger oftest et fravalg (Nørgaard, 2010). Howard Gardner fortæller i sit foredrag om bogen 'the app generation', at tidens skabte idolisering lægge et stort pres på ungdommen, der føler at de skal fremvise og være på en bestemt og forventet måde på de sociale medier. Man skal være 'et poleret selv' og et 'pakket selv' I disse begreber lægger Howard Gardner følgende: Et poleret selv; du skal se virkelig godt ud Et pakket selv; aktiviteter/hvad du laver, dine omgangskreds (hvilke venner har du, hvor meget kan andre 'lide dig' (hvor meget bliver du ’liket’ (Gardner, 2014). Gardner fortæller, hvordan de unge mennesker drager sammenligninger og de føler sig truet, hvis en anden ser mere poleret eller pakket ud end dem selv (Gardner, 2014). Ydermere fortæller han om det overraskende i, at have observeret en "før sociale medier vs. efter sociale medier" - tendens: 18 Før de sociale medier var der en masse rollelege og afprøvninger, men i det samme de sociale medier opstod forsvandt en stor del af den eksperimentering, fordi de unge er så optagede af, at præsentere sig selv på en bestemt måde og er fastholdt i dét (Gardner, 2014). Som Thomas Ziehe er inde på, er denne eksperimenterende del netop en vigtig del af de unges identitetsdannelse (Nørgaard, 2010). Digital adfærd og Code of conduct I artiklen 'Tag ansvar for børnenes digitale dannelse' siger Lars Grarup: ''Debatten om dannelse i cyberspace er vigtig, hvis ikke flere generationer skal ende som digitalt adfærdsvanskelige'' (Grarup, 2014). Code of Conduct er et sæt spilleregler, hvorigennem det fremgår hvilke krav man stiller vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold i virksomheder eller andre sociale arenaer. På internetsiden; Center for digital pædagogik fremgår det i artiklen: "A Code of Conduct for Social Network Services in Denmark", at de sociale mediers online netværk bør have et fælles adfærdskodeks (CFDP, 2011). Det er ifølge Grarup de voksne i børnene og de unges liv, der skal tage ansvar for de unges digitale dannelse, hvis de skal fungere som guides for de unge. Det er svært for de unge, at være kritiske og reflekterende og stille spørgsmålstegn ved egen adfærd i den digitale verden fordi de er vokset op med de platforme, som de ældre generationer ikke er indfødt i (Grarup, 2014). Howard Gardner, der omtaler sig selv som ”digital indvandre” fortæller, hvordan de unge indfødte, har en anden tilgang til benyttelsen af de sociale medier. De benytter sig f.eks. af de digitale medier i forbindelse med at slå op med sin kæreste for, at undgå den svære samtale (Gardner, 2014). Digital trivsel Gode venskaber og integration i et fællesskab af jævnaldrende er ofte afgørende for børn- og unges fysiske og psykiske trivsel (Velfærd og trivsel, 2014). I Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel 2014, en rapport udarbejdet af SFI, fremgår det, i del 1, domæne 5; omhandlende sociale relationer, at "børn og unge i lidt mindre grad mødes fysisk i 19 hinandens hjem… men oftere interagerer med dem via internet og mobiltelefon"(Velfærd og trivsel, 2014). Men intimitet har i følge Søren Schultz Hansen fået en ny betydning med de sociale mediers udvikling. I antologien digital trivsel dokumenterer hans undersøgelser, at ungdommen har et andet syn på intimitet, nærvær og fortrolighed. For den unge generation i dag hænger dette ikke nødvendigvis sammen med de langvarige, dybe og nære relationer i det 'virkelig' liv. For dem er der intet skel i mellem det ’virkelige’ og det virtuelle liv (Hansen, 2013). Tænk før du taster Man kan tilsyneladende ikke regne med, at skolegården og cyberspace altid følges ad. Der kan sagtens være tale om en digital udelukkelse på eksempelvis Facebook, som ikke gør sig gældende i skoleregi og derved er den sværere at få øje på (Hasselbalch, 2013). Hvem ser med? hvem tæller ’likes’? Bliver jeg tagget på billedet? Mon de inviterer mig til den næste begivenhed? osv. Og selvom de fleste voksne foranlediges til at tro, at dette ikke har betydning, har det måske alligevel. For den usynlige udelukkelse der sker i kraft af, at man ikke bliver nævnt, tagget, ’liket’ på lige fod med de andre fra klassen, kan have lige så stor betydning for den unge som den åbenlyse og synlige mobning. (Mehlsen, 2014) Både forældre, skolelærere og pædagoger kan have svært ved, at få indblik i disse mere eller mindre tydelig episoder der opstår mellem de unge, hvis de voksne ikke er en del af den virtuelle verden. Hun mener, at det er slemt at blive lukket ude, men det er først rigtig slemt hvis de voksne ikke ser det. Derfor spørger Kofoed om institutionerne bør have en handleplan for digital mobning? (Mehlsen, 2014). I artiklen 'tag ansvar og luk den digitale verden ind' siger Frank Støvlebæk noget relevant; netop at løsningen ikke er at slukke for pc'en, men at støtte børnene og de unge i, at udvikle en god webkultur - deri ligger nemlig den digitale dannelse (Meinke 2013). Børn har brug for digitale frontløbere I en artikel af Camilla Mehlsen i Børn & Unge – Forskning fra juni 2014, udtaler Stine Liv Johansen, ”pædagoger og lærere bliver nødt til at gå foran og vise hvordan man kan bruge medierne i nogle komplekse, interessante og dannede sammenhænge” (Mehlsen, 2014). Johansen mener, at det er en myte at børn er digitalt indfødte med mange digitale kompetencer. Hun siger, at børn kan mange ting, men at de ikke nødvendigvis kan alting. Johansen gør altså op med Marc Prensky, som var den første der indførte begrebet ’digitalt indfødt’ (Mehlsen, 2014). Hun snakker 20 om, at det generelle billede stadig er, at det er de yngre mandlige pædagogmedhjælpere, der tager teten og løber derudad digitalt. Ligesom det er de ældre kvinder der oftest holder sig mere tilbage, hvilket efterlader den største gruppe i midten af de to arketyper. Johansen er fortrøstningsfuld og siger, at flere og flere pædagoger er på vej til, at blive digitale frontløbere, så den teknologiforskrækkelse der har været der er ved, at været er overstået kapitel for mange. Johansen udtaler ”… mange pædagoger opdager i de her år, at nye teknologier kan bruges, så de giver rigtig god mening i pædagogisk praksis. Det er ikke teknologi for teknologiens skyld” (Mehlsen, 2014). Kommunikation og interaktion i den pædagogiske rolle (Nanna, antal anslag 9120) Alle mennesker kan kommunikere. Vi har alle en medfødt grundlæggende kommunikationskompetence. Denne bliver i særdeleshed udviklet i interaktion med andre mennesker, primær igennem sproget. Ifølge Røkenes og Hanssen bliver vi da i stand til, at tage del i værdifuldt kommunikationsfællesskab. Når man snakker om kommunikation og interaktion i et professionelt aspekt er det dog væsentlig, at nævne at de parter der indgår i interaktionen f.eks. pædagog og ung, har forskellige forventninger til hinanden, disse vil komme til at præge interaktionen mellem parterne (Røkenes & Hanssen, 2013). I pædagogisk praksis møder man både kommunikationsudfordringer – og muligheder. Det er vigtigt som pædagog, at forstå og forholde sig til dette. Røkenes og Hanssen siger i denne sammenhæng, at pædagogen har brug for faglig kompetence, for på bedste vis at kunne varetage de sider af arbejdet. Dette kræver i høj udstrækning, at pædagogen besidder relationskompetence og handlekompetence, som ifølge Røkenes og Hanssen tilsammen danner den faglige kompetence. Relationskompetence består af, at kunne forstå og interagere med dem vi som pædagoger møder i praksis. Handlekompetence er viden og færdigheder der gør pædagogen i stand til, at gøre nogen med – eller for den unge. Pædagoger skal derfor både kunne handle og interagere (Røkenes & Hanssen, 2013). Søren Kierkegaard formulere i år 1859: At man, naar det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden ved al hjælpekunst (Røkenes & Hanssen, 2013). Det private, personlige og professionelle i pædagogisk praksis Begrebet ’det private’ diskuteres ofte. Ifølge Susanne Idun Mørch er disse diskussioner et tegn på, at der findes mange forskellige opfattelser af hvad ’privat’ er (Mørch, 2007). 21 Mørch har udarbejdet denne model, til at illustrere forholdende mellem det private, personlige og professionelle: (Mørch, 2007, s.158). Mørch beskriver, at det private er ikke nødvendigvis de konkrete grænser mellem privatliv og arbejdsliv, men grænserne til medarbejdernes psyke eller private behov og følelser. Beskyttelsen af dette område er ikke kun en beskyttelse af medarbejderen med også af brugeren og er derfor også et etisk spørgsmål. Det private skal ikke gøres til genstand for arbejdet – men omvendt skal arbejdet, og det gælder såvel forholdet til brugeren som kollegaer, heller ikke gøres til genstand for det private (Mørch, 2007). Grænser mellem det private og personlige Jette Eriksen har undersøgt det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle. I en artikel gør Eriksen op med Susanne Idun Mørks tænkning omkring de 3 p’er. Eriksen beskriver hvordan tænkningens magt syntes, at være som en diskurs i både uddannelsen og i pædagogiske praksisfelt. Som det kan ses i modellen ovenfor er cirklen rundt om det private i indercirklen tydeligt markeret. Det har Mørch gjort for at tydeliggøre, at denne grænse ikke skal overskrides i det pædagogiske arbejde. Eriksen finder det derfor relevant blandt andet, at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er muligt, at adskille det private og personlige, eller om dette blot er konstrueret (Eriksen, 2013). Eriksens undersøgelse bygger på interviews med henholdsvis – pædagogstuderende, pædagoger og en leder. I artiklen beskriver hun, hvordan mange af de adspurgte umiddelbart godt kan tilslutte sig Mørch’s skarpe afgrænsning mellem det personlige og private, men når hun spørger ind mere konkret, bliver det for langt de fleste meget problematisk, at skelne mellem afgrænsningerne af de 3 22 p’er. I stedet for beskrives deres praksiserfaring som tre cirkler, der lapper ind over hinanden. Det er altså svært for de adspurgte, at skelne mellem det private, personlige og professionelle (Eriksen, 2013). De adspurgte syntes, at have en grundholdning til en afgrænsning mellem de 3 p’er, dog er der en del eksempler i Eriksens artikel, der tyder på, at det kan være svært at undlade – og nogen gange en hjælp i praksis, at inddrage det personlige. En vuggestuepædagog fortæller om en episode med forældre, der er bekymrede for deres barns natlige mareridt. Hun udtaler ”… vælger at sige sådan har min datter også haft det – det kan være jeg vælger den mere private forklaring frem for en længere faglig udredning om hvad der sker… Det handler om at kunne skelne mellem om det forældrene lige nu har brug for er forståelse og beroligelse for deres bekymring eller om det er formidling af faglig viden” (Eriksen, 2013). Eriksen mener, at pædagogen her fortæller om et væsentligt og måske afgørende kriterium for - om og hvornår hun vælger, at inddrage det personlige i pædagogisk praksis. Pædagogen er ifølge Eriksen optaget af den andens meningsperspektiv. Dette viser sig, at være gældende for mange af de adspurgte i interviewene (Eriksen, 2013). En anden pædagoger fortæller, at det ikke altid er hendes faglige kompetencer forældrene er interesserede i, men at mærke hvem hun er som menneske. Eriksen nævner muligheden for personlig spejling, som et væsentligt kriterium i forhold til, at vurdere om hvorvidt det personlige skal inddrages i praksis. Dog er alle de adspurgte enige om, at fokus skal tilbage på barnet / forældrene, hvis eller når de har anvendt deres private erfaringer (Eriksen, 2013). I denne sammenhæng er det relevant, at vende tilbage til Røkenes og Hanssen. De referere blandt andet til Traux og Mitchell, som har påvist vigtigheden af, at pædagogen opleves som åben, ægte og uden forsvarsmekanismer. De mener at pædagogen ved sin åbenhed og personlige tryghed gør det lettere for forældrene, at være åbne og fri til at være dem selv (Røkenes & Hanssen, 2013). Ifølge Røkenes og Hanssen kan det forholde sig sådan, at pædagogens tryghed over for sig selv er med til, at skabe en tryggere og mere frugtbar relation (Røkenes & Hanssen, 2013). Eriksen hævder, at der er ved manglende privat-personlig involvering er nogle konsekvenser. Hun refererer til filosoffen Martin Bubers begreb ’mismøde’. Altså det modsatte af åbne og responssive møder, som ellers er pædagogens ansvar. Bubers mener, at mismøde er det der sker når det mellemmenneskelige møde slår fejl og i stedet for bliver et misforhold, fordi regler syntes at være vigtigere og mere betydningsfuld, end det at forholde sig til den anden i nuet (Eriksen, 2013). Eriksen spekulere over, om det i praksis forholder sig sådan, at jo mere teoretisk funderet man som pædagog er, jo mere privathed kan man tillade sig at inddrage. Hun begrunder, en pædagog som er 23 meget bevidst om sin faglighed, kan i højere grad anvende teori som refleksionsbaggrund. På den måde sker der en løbende etisk testning og refleksion hos pædagogen i forhold til de problemstillinger og dilemmaer man møder i praksis. På den måde mener Eriksen, at pædagogen bibeholder respekten for modpartens integritet og myndighed (Eriksen, 2013). Etisk tænkning og pædagogik De fleste mennesker lære moralens grundregler på samme måde og på samme tidspunkt de lære deres modersmål at kende. Når barnet udvikler sproget opnås en indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt. Den etiske bevidsthed opstår når mennesker begynder, at tænke over hvorfor de gør som de gør. Ligeledes forsøge, at reflektere over hvilket menneske de er og ønsker, at være At handle moralsk er en del af det at være menneske, det er en del af vores vilkår, at tage personlig moralsk stilling. At fortrænge eller flygte er også, at tage stilling (Etisk Råd, 1995). Etisk Råd formulere således ”man kan sige, at etik er moralens teori, mens moralen er etikkens praksis. En alment omfattende etik består således af de normer og værdier, som er accepterede i den kultur, som vi tilhører” (Etisk Råd, 1995). Det er etikkens opgave, at undersøge menneskets måde at leve på, som ofte bunder ud i ny viden og ifølge Etisk Råd er ny viden lig med ny stillingtagen. Det gøres bedst når man hele tiden reflekterer over intuition, fornuft, samvittighed og empati (Etisk Råd, 1995). Etisk værdigrundlag På en kongres i 2004 vedtog Socialpædagogernes Landsforbund ’Etisk Værdigrundlag’. Dette betød, at forbundet bekendte sig til en række etiske værdier, som socialpædagoger ville værne om og forsøge at føre ud i livet. I det etiske værdigrundlag uddybes socialpædagogernes grundværdier, hvilket også har medført nogle principper og praksisstandarter for god socialpædagogisk praksis. Disse ændrer sig i takt med den generelle samfundsudvikling og synet på mennesker, der ikke trives eller trues på deres trivsel, men også på baggrund af ny viden om menneskers udvikling og trivsel. Det er pædagogens ansvar at handle til det enkelte menneskes eget bedste ved, at yde professionel omsorg og støtte (Sonne, 2010). Der er mange gode grunder til, at være etisk reflekterende. Etisk bevidsthed er nemlig ifølge Sonne et helt centralt kvalitetsaspekt i socialpædagogisk praksis, ligeledes er evnen til etisk, at begrunde 24 og forsvare valg og handlinger kendetegnet ved en god socialpædagog (Sonne, 2010). Empiri præsentation Gruppen, er et dagtilbud for unge mellem 14 og 23 år der har brug for særlig støtte. Dette skal de visiteres til. Der er åbent mellem kl. 06.00 og 21.00 hvor de unge kan benytte sig af stedet, hinanden og det pædagogiske personale (model hjemmeboende/støtte) Der ud over er der støtte i botræning og hjælp til andre praktiske ting i hjemmet, uddannelse mm. For de unge i egen bolig (model udeboende). Der arbejdes efter §52 i serviceloven. Teamlederen Jan har været ansat i gruppen i et år Pædagogen Tine der også fungerer, som samværskonsulent, har været ansat i gruppen siden dens begyndelse for fem år siden. Pædagogmedhjælper Jonas er ansat på tredje år Spørgsmålene til fagpersonalet omhandler tilbuddets anvendelse af sociale medier som Facebook og deres tilgang til disse som ansatte i et socialpædagogisk tilbud. Bl.a. overvejelser omkring hvilke fordele og ulemper der er forbundet med det, de etiske overvejelser mm. Spørgsmålene til de to unge piger på henholdsvis 18 og 19 år omhandler brugen de sociale medier som kommunikationsværktøj ift. gruppen og yderligere netværk, samt deres egen tilgang og holdning til de sociale medier, fremstillingen af sig selv og adfærd/opførsel på medierne. Analyse Ifølge Bruner er al erkendelse socialt konstrueret. Han mener at, selvet dannes gennem fortællingen i interaktionen med andre mennesker. Med et selv mener Bruner identitet. Det man fortæller har til hensigt at skabe mening omkring en begivenhed i livet. Når den unge indgår i fællesskaber med andre mennesker konstruerer og rekonstruerer de deres identitet, de deler deres livsfortællinger med andre. Det er i fællesskabet at de unge kan udtrykke sig og spejle sig i hinanden og derved skabe en fælles forståelse Det narrative er med til at give interaktionen mellem mennesker mening – hvis ikke man kan skabe fortællinger om sig selv, vil der ikke være et selv. Pigerne i empirien er en socialt udsatte unge. De kommer begge i en speciel gruppe i kommunen, hvilken de er visiteret til med henblik på, at få støtte til at klare sig i hverdagen. Pigerne kan i 25 teorien betegnes som at være sårbare. At være sårbar vil sige, at man som menneske kan have forbigående behov for støtte. Når man er i en socialt udsat position er muligheden for social interaktion yderligere begrænset. Nogle udsatte har få tætte relationer, andre ingen. Denne position mindsker muligheden for at dele livsfortællinger, for at skabe mening og dermed finde en fælles forståelse. Bruner siger Selvforståelsen kommer af historier. Det er i kulturen og i relationen til andre mennesker, at erkendelsen opstår. Hvis ikke man fortæller sig selv, hvis ikke man indgår i interaktion med andre mennesker skabes der ikke mening med livet og hvis ikke man kan skabe fortællinger om sig selv, vil der ikke være et selv. Den ene pige, Kira udtrykker at hun ikke så ofte er en del af det sociale fællesskab på Facebook. Kira narj jeg skriver ikke så meget derinde, status - det er ikke det der interesserer mig eller sådan Der er unge som fravælger at bruge Facebook. I artiklen Facebook: en teknologi for de tjekkede spørges der om Facebook er en teknologi for alle, eller er medlemskab kun er for ”de tjekkede unge”? I artiklen skrives der om en dreng, der i flere år har levet som socialt udsat. Han er bange for, hvilke konsekvenser det vil have for ham, at bruge Facebook. Hvad vil ”venner” vælge at kommenterer, hvordan vil man se på hans livssituation og vil det ændre den måde han lever på nu? … der ikke var nogen ud over hans allernærmeste der kendte til hans situation og han var ikke interesseret i at dette skulle være anderledes. Det var lige præcis det Facebook vanskeliggjorde. Først og fremmest havde han ikke mere kontrol over, hvem der fik hvad at vide om ham og på den måde kunne han hurtigt blive afsløret. Det er ikke længere kun i den fysiske interaktion, at den unge danner sin identitet. Nu kan man også fortælle sig selv på de sociale medier, som Facebook, Snapchat og Instagram. Identiteten er i høj grad præget af, hvordan man vælger at fortælle om sig selv på de sociale medier og hvordan ”de virtuelle/online” venner vælger at kommenterer eller ’like’ det der bliver fortalt. Kira ja snapchat bruger jeg i hvert fald dagligt og Instagram ligger jeg tit billeder op og sådan - det er mere mig. Dog er begge de unge enige om, at de ikke deler hvad som helt på de sociale medier. 26 Mia altså jeg vil sige jeg går meget op i hvad jeg ligger ud ik? Jeg vil helst ikke ligge alt ud Frygten for at blive ”afsløret” som socialt udsat, eller blive fremstillet på en forkert måde afholder derfor stadig unge fra at bruge Facebook til at fortælle om sig selv og deres liv. De er dermed ikke en del af de virtuelle fællesskaber. I kapitlet ”Unges udvikling på sociale medier” udtrykker nogen unge, at Facebook er en del af deres liv. De bruger Facebook til, at sende invitationer til fester, dele begivenheder, billeder og status. De unge som fravælger Facebook, fravælger dermed også at være en del af dette fællesskab. Ligesom Bruner mener Holmgren at identitet er noget der er socialt konstrueret. Vores identitet skabes, når vi interagerer med andre mennesker. Allan Holmgren kalder dog denne proces for bevidning. Vi har som mennesker brug for at blive set og hørt. Bevidning foregår i et fælleskab, dette fællesskab vælger Holmgren at kalde ”publikum”. I den virtuelle verden er publikummet ”online venner”. Når de kommenterer eller ’liker’ en post, bevidner de historien. Pædagogmedhjælperen Jonas får bevidnet sin historie om, at de i grupperne bygger bro til de socialt udsatte unge igennem sociale medier som pædagogisk værktøj. De har i grupperne bedt ham om at implementere det i deres daglige arbejde. … jeg den der står for vores Facebook… det er mig der er administrator … det var mig der fandt på det… – der er den her afdeling og så er der en anden afdeling. Og der har jeg været ovre og sætte dem ind i, fordi de har hørt om hvordan vi har gjort det her med Facebook og alt det der. Og vi har gjort os gode erfaringer med det… og så snakkede vi med nogen af dem af kollegaerne der, og de ville jo så gerne prøve det der, men de var ikke så gode til det. Så var jeg over at hjælpe dem, med at oprette profilen. Jonas får bevidnet sin historie af sine kolleger, at det er godt at han har fået implementeret de sociale medier i det pædagogiske arbejde. Ligeledes får han bevidnet sin fortælling om sig selv som digital frontløber i samtalen med de studerende, idet de bevidner hans arbejdsmæssige succes. Under interviewet viser Jonas os hans profil på de sociale medier. Billederne på profilerne danner et billede af en mand, der er meget fysisk aktiv. Profilen emmer af overskud, velvære og selvtillid. Jonas har mange følgere og følger også selv mange 27 Ifølge Alice Morgan består historier af; Begivenheder, kædet sammen i en bestemt rækkefølge, over tid, i overensstemmelse med en intrige eller et plot. Plottet i en historie kunne være at ”Jeg er en veltrænet, aktiv pædagogmedhjælper med mange følgere” eller omvendt ”jeg er ung udsat og har ingen følgere”. Historien om Jonas som er en veltrænet, aktiv pædagogmedhjælper med mange følgere bliver tyknet af, at han får en masse ’likes’ og kommetarer på de sociale medie. Hans identitetskonklusion bliver hermed at ”jeg er populær”. Omvendt vil pigernes historie blive tyknet af, at de får få eller ingen ’likes’. Identitetskonklusion bliver at ”Jeg har ingen venner, ingen vil følge mig”. Ifølge Alice Morgan har den mening man tillægger begivenhederne indvirkning på livet ”Alle historier er konstituerede og former vores liv” I afsnittet om selvværd og selvtillid gives nogen eksempler på, hvordan lavt selvværd hos unge kan forstærkes af negative fortællinger som for eksempel at de er tykke, ikke spiser det rigtige mad og ikke klarer sig så godt i skolen. Et lavt selvværd, hvis udvikling ydermere kan forstærkes ved brugen af de sociale medier, især Instagram og Facebook. De unge kan ”konstant spejle sig i hinanden ned i mindste detalje i hverdagslivet”. siger Michael Danielsen. Når man ikke får ’likes’ eller kommentarer på sine posts kan det være en smertefuld påmindelse om, at man ikke er i centrum og en smertefuld annoncering over for alle andre om, at man er udenfor, siger Holstein. Mehlsen påpeger, at den usynlige udelukkelse der sker, når de unge ikke bliver tagget og ’liket’ kan have lige så stor betydning som den synlige udelukkelse. Både forældre, skolelærere og pædagoger kan have svært ved, at få indblik i disse mere eller mindre tydelige episoder der opstår mellem de unge, hvis de voksne ikke er en del af den virtuelle verden. De voksnes udeblivelse på de sociale medier kan derfor gøre udelukkelsen sværere for de unge. Han fortæller at han har en konkurrence kørende med mange af de unge i Gruppen. Konkurrencen går ud på, at få flest likes på deres posts, når der deles noget nyt på profilen. Enten Facebook eller Instagram. Der kan ydermere stilles spørgsmålstegn ved, hvilken betydning det har for selvværdet, når man som udsat ung har en vellidt og aktiv, ’likehunter’ pædagogmedhjælper som støtteperson. Ifølge Thomas Ziehe kan billederne på medierne af den unge og selvsikre, den toptrimmede, den sexede og smukke kan påvirke identitetsdannelsen, fordi den kan være med til at skabe et billede af uopnåelige idealer. Dette kan medføre usikkerhed og lav selvfølelse hos den unge. 28 De udsatte unge har tilgang til Jonas Instagram, snapchat og dele af hans Facebook profil, det fremgår af følgende udsagn: Jannie er du så venner med dem der også? Jonas hvor Jannie på snapchat og Jonas ja Jannie og Instagram Jonas ja Jannie sådan Nanna privat, eller? Jonas Ja, - det er meget kompliceret fordi ja... på snapchat er jeg venner med de fleste... ellers dem, ja faktisk dem alle sammen, og det gør jeg meget, og det er så kun på min arbejdstelefon at jeg er venner med dem Man kan reflektere over, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at de udsatte unge fra gruppen har tilgang til Jonas´ profiler. Under interviewet viser Jonas os hans profiler på de sociale medier… Billederne på profilerne danner et billede af en mand, der er meget fysisk aktiv… billeder af, at han står på vandski, wakeboard, kitesurfer og står på surfbræt… videoer af kardio – og styrketræning… billeder af friluftliv sammen med venner og familie… bål og griller kylling. Profilen emmer af overskud, velvære og selvtillid. Jacob har mange følgere og følger også selv mange. Hvis det er en konstant konkurrence om, at få flest likes og flest følgere. Hvem er så vinder og hvem er taber i denne ’likehunter’ konkurrence? Dannelsesbegrebet kan ikke defineres entydigt. Der ligger en forståelse af begrebet i den tid man lever i og derfor skal det ny fortolkes og forstås ud fra denne. Det hævder Siggaard. I den tidsalder vi lever i nu, snakkes der om dannelse i et digitalt perspektiv. Dette hænger sammen med den øgede aktivitet disse steder. Det skyldes, at det er her børn og unge, opholder sig mest. Teamleder for gruppen Jan siger i interviewet: 29 ”jamen det er simpelthen fordi, at det er der de befinder sig. Og det handler også lidt om, syntes jeg – og det er også gruppens indstilling, at følge lidt med tiden og følge den udvikling der er.” ”Det er en del af de unges hverdag, det er en del af deres mødesteder hvis man kan sige det sådan, at de er på de her sociale medier, og vi har ligesom, i hvert fald her i gruppen måtte sige sådan, at vi skal være med der hvor de er” Denne holdning deler personalet, der også er aktive på bl.a. Facebook hvor de anvender en arbejdsprofil i kontakten med de unge. ”Ja jeg har min egen arbejdsprofil som jeg bruger arbejdsmæssigt, og så har jeg min egen private facebookprofil. Siger den ansatte pædagog Tine. Pædagogmedhjælperen Jonas der har stået for oprettelsen af den fælles online gruppe på Facebook, og er stor fortaler for anvendelse af de sociale medier i det pædagogiske arbejder siger: ”meget af vores morgen tid går med at sidde og tjekke Facebook. Det lyder måske latterligt, men det er meget vigtigt, for så ved vi om det er en god eller en dårlig dag”og”det er jo forfærdeligt, at man ikke gør det - altså hvis du er her - du skal”. Med denne tilgang til de sociale medier som pædagogisk værktøj, følger et ansvar. I følge ØrumPetersen hviler en stor del af det ansvar på samfundet, ligesom de ældre generationer, både i form af pædagoger, forældre og lærere har det, ifølge Grarup. Den digitale dannelse kræver, at der er både nogle sociale kompetencer og digitale færdigheder til stede, - altså, at man forholder sig etisk og kritisk reflekterende til både andres og egne udsagn i de sociale medier. Deri ligger den digitale dannelse også i følge Frank Støvlebæk i, at hjælpe børnene til, at udvikle en god webkultur. Dette forsøges håndhævet i det pædagogiske arbejde, som teamleder Jan fortæller i interviewet. Jan: ”så giver vi jo informationer om at de skal være opmærksomme på det de skriver derinde… Det giver anledning til... øhh... til at man har nogle snakke og debatter, også om hvordan de udstiller sig selv inde i på Facebook og de sociale medier. Hvad der er hensigtsmæssigt og hvad der ikke er hensigtsmæssigt… ” Ifølge Siggaard ses der på persons evne til, at tilpasse og optimerer sine livsmuligheder i en proces når der tales kompetenceudvikling. Dette gælder også personalet. Jan har gjort sig tanker herom, og 30 fortæller, at han betragter Facebook som et udstillingsvindue og at personalet her må erkende, at de i den forbindelse har et ansvar. "Vi er nødt til at skille tingene ad. Det der med arbejdsliv og privatliv bl.a., og det er der en politik omkring" Code of Conduct er et sæt spilleregler, der udgør et fælles adfærdskodeks som hele arbejdspladsen er enige om. Nanna: Er der en fælles holdning til brugen af Facebook, er det noget i har haft oppe på et pmøde? Jan: Ja, det er det. Og det er også noget som der er en udarbejdet politik omkring, brugen af de sociale medier. Men da der spørges ind til hensigten med anvendelsen af de sociale medier, og det medfølgende ansvar, vedr. ’overvågning’ af de unge, er personalets svar ikke enslydende. ”Jonas: ”ja altså det der var hensigten, det var fordi det var svært at få fat i dem, de render jo rundt og det er os der ligesom skal have hånd i hanke med, over for sagsbehandlere hvad de egentlig går og foretager sig”. I interviewet med teamlederen fremgår det ellers, at der ikke er tale om overvågning/kontrol: Jan: ”… de finder også ud af at det ikke fordi vi skal ind at snage og bruge tingene imod dem…” Cissel: ”Nej, det er ikke sådan noget kontrol halløj” Jan: ”Nej nej” Tine anvender dog på lige vilkår med Jonas mediet for at ’holde øje’: Tine; ”og så bruger man det også til at holde lidt øje med hvad de laver, hvis der er en ung hvor man har lidt svært ved at få fat i så, jamen så er det en god måde at finde ud af om der sker et eller andet i livet hos dem, altså et eller andet…” ”…om de er nyforelskede eller et eller andet, hvad ved jeg” Som ansat i gruppen får man en smartphone som fungerer som arbejdstelefon, denne tages med hjem. ’Overvågningen’ og det pædagogiske arbejde kan altså også finde sted uden for arbejdstiden. Jan: "Øh vi har arbejdstelefoner og der ligger Facebook på dem også..." 31 Cissel: "bliver den så liggende her, eller tager I den med hjem, så I også har den på jer, når I har fri?" Jan: "vi tager den med hjem, men de er ikke forpligtet til at arbejde udover arbejdstiden". Teamleder argumentere med, at de unge skal være uafhængige af dem som personale da de skal lære at klare sig selv. ”Vores opgave er at gøre os uundværlige. På et eller andet tidspunkt så skal de ikke have behov for os mere.” Medhjælperen deler ikke nødvendigvis dette argument: ”der var en meget stor krise, hvor jeg så kom og sagde, hvis du får brug for det, så må du endelig bare ringe eller skrive også selvom det er weekend”. Efterfølgende siger han i et ironisk tonefald ”For det er jo sådan her i kommunen, at de unge mennesker ikke har nogle problemer fra fredag klokken 16.00 til mandag morgen klokken 6.00. Der kan de sagtens klare sig selv.” Lidt senere: ”Og det er jo også der, som personale, at man bliver lidt blød i knæene. Men jeg har aldrig givet mit privatnummer.” Lige så, er der forskellige udsagn i forbindelse med forældresamarbejdet, hvor Teamleder mener det er noget der ligger ude i fremtiden, i arbejdet med de kommende generationers børn og unge, hvor pædagog og medhjælper allerede anvender de sociale medier ift. forældresamarbejde. Til Jannies spørgsmål om de bruger de sociale medier ift. forældre samarbejdet svarer Jens: ”Nej, det gør vi så ikke”. Da Nanna efterfølgende spørger ind til om det er noget de som arbejdspladsplads overvejer, at anvende som pædagogisk værktøj i forhold til forældresamarbejdet svarer han: ”måske i næste generation” mens hans griner. Tine bekræfter det modsatte: ”Jeg ved der er nogle af kollegaerne der er venner med forældrene også, altså på deres arbejdsprofil – til de unge.” Cissel og bruger det som en slags kommunikation Tine ja Og da Jonas får stillet lignende spørgsmål: Cissel: "Hvad tænker du om at inddrage forældrene...eller bruge det som pædagogisk redskab til forældresamarbejde for eksempel" Svarer han: 32 Jonas: "Det gør jeg allerede" Howard Gardner mener, at de unges eksperimenterende tilgang til sig selv, som både han og Ziehe mener er en afgørende del af identitetsarbejdet og udviklingen, er gået i stå med de sociale medier. De unge fastlåses i én bestemt måde at fremstille sig selv på. Ziehe hævder, at de mange krav tiden stiller til de unge har indflydelse på de valg og fravalg de træffer og, at dette kan være svært for de unge, da valget er blevet et vilkår og ikke en mulighed. Mia: ”altså jeg vil sige jeg går meget op i hvad jeg ligger ud ik? Jeg vil helst ikke ligge alt ud”, og ”…for jeg høre også med jobansøgninger og sådan nogle ting at faktisk firmaer faktisk går ind og tjekker hvad der ligger på ens væg.” Denne bevidsthed som Ziehe kalder ’dobbeltbevidsthed’, handler om, at de unge sammenligner deres egne (primær)erfaringer med deres sekundær sansemæssige erfaringer (dem man bl.a. kan få via. film, internet mm.) Hvilket ifølge Ziehe munder ud i en, overophedning af subjektiviteten, altså en belastning, hvorfor nogle unge lukker af, eller fravælger at ’dele sig selv’. Gardner er ligeledes inde på, hvordan de unges spejling af det de møder online hæmmer de unge. I følge Gardner føler de sig truet når de drager sammenligninger mellem sig selv og deres venner eller idoler på Facebook og ser når andre er mere ’poleret’ eller ’pakket’ end dem selv. I Facebook: en teknologi for de tjekkede fremgår det i afsnittet ”Men hvad med Facebook og hvorfor fravalget?” hvorfor en ung mand fravælger Facebook pga. sin social udsatte position, da har angst for at andre mennesker kan blive bekendt med hans psykiske sygdom. ”Han havde ikke selv nogen veltrænet krop, ingen uddannelse, han var ikke i gang med at stifte familie, havde ikke noget godt job og ligeledes heller ikke en fed lejlighed midt i byen.” I interviewet med de to unge piger fremgår det hvilken tilgang de unge har til online bekræftelser og autentiske beretninger. Dette fremhæver forsker Malene Charlotte Larsen, som en betydningsfuld del af dannelsesprocessen, i og med de tillægger disse stor værdi. Dog lægges der i følgende eksempel ikke vægt på når bekræftelserne er positive og flatterende. Her er det i forbindelse med de negative online fortællinger, hvor behovet for en modsat rettet håndtering gør sig gældende: nemlig at destruerer ’bekræftelserne’. 33 Mia: "altså jeg vil sige, jeg har da prøvet at blive svinet til før på Facebook, men så er jeg bare den type der bare sletter opslaget. Og så kan jeg kontakte personen bagefter på mobilen eller i chatten. Jeg syntes ikke det er i orden at gøre det offentligt, så kan man ligeså godt tage den to og to." Her fortæller Mia samtidig, at hun foretrækker, at tage den to og to. Dette står i kontrast til Gardners udtalelse om, at undgå den svære samtale, samt til Søren Schultz Hansens’ "ungdommen har et andet syn på intimitet, nærvær og fortrolighed. For den unge generation i dag hænger dette ikke nødvendigvis sammen med de langvarige, dybe og nære relationer, hvor han fremhæver det manglende skel i mellem det 'virkelig' liv og det virtuelle liv. Dette bekræftes af Kira, da der spørges ind til omfanget af brugen og tilgængelighed på de sociale medier. Der spørges ind til hvordan de unge piger anvender mobilen i forbindelse med fester: Kira: "Der vil jeg hellere bare være sammen med dem, som jeg er sammen med. Så er jeg ikke så meget på telefonen, eller så tjekker jeg den bare, når jeg kommer hjem eller om morgenen elle sådan noget" Hvor det virtuelle og ’virkelige’ holdes adskilt, og de nære relationer værdsættes. I den virtuelle, som i den ’virkelige verden, er den pædagogiske rolle vigtig. I følge Røkenes og Hanssen møder pædagoger i praksis både kommunikationsudfordringer – og muligheder. Det er vigtigt som pædagog, at forholde sig til dette. Så da teamlederen Jan, i forbindelse med spørgsmålet omkring sociale medier som pædagogisk værktøj, udtaler: ”Så på den måde er det er super fint kommunikationsværktøj” kan det ifølge Røkenes og Hanssen virke befordrende for både pædagogerne og de unge mennesker, da de så i stand til, at tage del i værdifuldt kommunikationsfællesskab. Vores kommunikations kompetence, bliver da også yderligere udviklet i interaktion med andre. I interviewet med Jan ses også tegn på, hvordan pædagogernes relationskompetence kommer til udtryk. Røkenes og Hanssen lægger vægt på vigtighed af, at pædagogen i sit virke er forstående og formår at interagere med de unge. En dygtig pædagog møder det hele menneske. Jan udtaler i forbindelse med Facebook og dennes betydning for relationsdannelse til de unge : ”det er også gruppens indstilling at følge lidt med tiden og følge den udvikling der er. Jeg tror at vi ville komme langt bagefter, hvis vi prøver at skal have dem til, at tilpasse sig os en tid som er anderledes end den tid de lever i” og ”ja så på den måde kan det godt være med til, at skabe nogle relationer…”, 34 hvilket understreger Søren Kierkegaards vise ord fra 1859 om, at man skal finde menneskene der, hvor de befinder sig og starte der. Teamleder Jan har en helt klar holdning til, hvordan der skal sættes grænser for det privatpersonlige i pædagogisk praksis. I forhold til brugen af Facebook som pædagogisk værktøj, udtaler han om de ansattes Facebook-profiler: ”deres personlige profil, den bliver man ikke venner med de unge, men man opretter simpelthen en arbejdsprofil til det ene formål. Og så holder man privatlivet adskilt fra de unge. For det nytter ikke noget at man blander de to ting sammen”. Denne holdning stemmer helt overens Susanne Iduns Mørks tænkning omkring de 3 – p’er og hvordan det er vigtig, at fastholde grænserne mellem det privat-personlige i praksis. Ligeledes finder vi tegn i interviewene der tyder på, at både pædagog og pædagogmedhjælper har tendens til, at have tænkningen omkring grænsen mellem det privat-personlige diskursivt indlejret, men at denne i praksis ikke bliver overholdt, nøjagtig ligesom Eriksen påpeger. Vi spørger pædagogen Tine om brugen af sociale medier og får disse svar: Tine ja jeg har min egen arbejdsprofil som jeg bruger arbejdsmæssigt, og så har jeg min egen private facebookprofil. Den arbejdsmæssig der har vi jo så også den hemmelige hule kalder vi den ikke? Cissel ja Tine hvor alle de unge herfra er og vi er venner på kryds og tværs og sådan noget ikke Cissel ja Tine men jeg blander det ikke sammen med min private facebook Dog går der ikke længe før Tine udtaler: … hvis lokummet virkelig brænder i weekenden, hun har virkelig ingen, altså hun har intet netværk her overhovedet, så ved hun hvor hun kan finde mig og så skriver hun i min indbakke i min private profil, fordi den ved hun at jeg ser…”. Dette tilfælde lever fuldstændig op til Eriksene observationer om, hvor svært det kan være, at trække tydelige grænser mellem det privat-personlige i praksis. Det er dog i øjenfaldende hvor forskellige udtalelser teamlederen Jan og pædagogen Tine kommer med, når der spørges ind til, hvor tilgængelige de er på de sociale medier, altså både privat og efter ”fyraften”. Teamlederen Jan udtaler blandt andet: ”Ja ja det kan de godt. Men de ved os, hvilket tidspunkt vi er på arbejde i så… så de skriver ikke til os i weekenden”. Dette er blot et af mange eksempel på hvordan Jan udtaler sig om en fælles holdning i personalegruppen, som ikke syntes levet 35 ud i praksis blandt de øvrige ansatte. Jan udtaler sig om, at der er en fælles politik i forhold til brugen af Facebook og privat-personlige grænser: Nanna: ”Er der en fælles holdning til brugen af Facebook, er det noget i har haft oppe på et p-møde” ”Ja, det er det. Og det er også noget som der er en udarbejdet politik Jan: omkring, brugen af de sociale medier…” Vi spørger pædagogen Tine: Nanna: ”hvad er holdningen generelt i personalegruppen? Du siger, at de kan skrive til dig i din private indbakke, er det noget der er nogen andre der gør her, eller hvordan med det?” Tine: ”det ved jeg faktisk ikke om der er nogen andre der gør, men altså de ved at jeg gør det. Det er ikke noget jeg holder hemmeligt på nogen måde”. Ifølge Eriksen kan der her være tale om, ’mismøde’ som Burbers omtaler. Nemlig hvor mødet mellem mennesker bliver undermineret, da regler synes mere vigtige og betydningsfulde, end det at møde det andet menneske i nuet. Der er nogle regler i personalegruppen, som Jan hævder bliver opretholdt. Tine derimod er optaget af at møde de unge i nuet, for at hjælpe, guide og støtte. Eriksen hævder, at pædagoger som er bevidst om deres faglighed måske har bedre chance for, at inddrage mere privat-personligt i praksis. Hun mener, at det forholder sig således, at man på den baggrund er mere teoretisk reflekterende, samt at pædagogen i praksis møder dilemmaer og problematikker, der gør at der sker en løbende etisk testning, hvorved der i interaktionen formås, at fastholde den unges integritet og myndighed. Anderledes ser det ud med pædagogmedhjælperen Jonas. Han har også nogle helt klare holdninger til brugen af sociale medier, som pædagogisk værktøj og han har været en af de digitale frontløbere og fortalere. Jonas fortæller: ”så er jeg den der står for vores Facebook” og ”det var mig der fandt på det”. Her har vi virkelig, at gøre med en entusiastisk pædagogmedhjælper, præcis ligesom artiklen Børn har brug for digitale frontløbere foreskriver. Stine Liv Johansen, der er medie forsker, har en pointe når hun siger, at det er de mandlige pædagogmedhjælpere der tager teten og løber forud digitalt og de ældre kvinder der er mere skeptiske. Jonas fortæller: ”vores kontordame har udtalt til mig…’jamen Jonas, du skal da ikke rende og snappe og jeg ved ikke hvad det hedder alt sammen’. Så siger hun ’ kan du godt finde ud af det, når du står op om morgenen og sådan, hvad du får taget billede af og sendt og hvilken telefon får du taget det med’ for jeg har det også på min 36 privattelefon”. Kontordamen udtrykker hendes skepsis og dette bevidner om, at hun muligvis er mere etisk reflekterende end er Jonas er. Snakken falder på andre sociale medier og Jonas fortsætter: Jonas Vi bruger jo også snapchat og Instagram osv. Cissel ja, det trækker også meget data Jannie er du så venner med dem der også? Jonas hvor Jannie på snapchat og Jonas ja Jannie og Instagram Jonas ja Jannie sådan Nanna privat, eller? Jonas Ja, - det er meget kompliceret fordi ja...på snapchat er jeg venner med de fleste...eller dem, ja faktisk dem alle sammen, og det gør jeg meget, og det er så kun på min arbejdstelefon at jeg er venner med dem Cissel ja Jonas på snap...Instagram, der har jeg en åben profil og det har jeg snakket med min leder om - at man kan se alle mine billeder på den, - jeg har også en arbejds-Instagram hvor jeg lagde, der ligger fem billeder eller sådan noget op, det stoppede jeg hurtigt med, for det synes jeg ikke var så, - sjovt. Dette uddrag af interviewet viser, hvor stor en digital frontløber Jonas er. Dog er hans argument, for at være holdt op med at bruge en arbejdsrelateret Instagram-profil, til diskussion. Især i forhold til stedets politik, omkring brugen af de sociale medier. Jonas fortsætter og fortæller specifikt om Instagram: ”Der begyndte jeg at følge de unge på Instagram der, men så, ja de kender jo mit navn, så det er jo ikke super svært at finde mig på Instagram som privatperson, og så begyndte en ung at følge mig på Instagram”. Jonas fortæller altså om, hvordan han i starten benytter en arbejdsrelateret Instagram-profil, men lukker den ned fordi han syntes det er kedeligt. Samtidig begynder han, at følge de unge derinde og som han selv fortæller, varer det ikke længe inden de også følger ham på hans private Instagram. Dette ellers til trods for, at Jonas giver udtryk for at holde det privatpersonlige adskilt. 37 Jonas: De to jeg har de klistre, så dem har jeg ikke privat. Nej ikke på Facebook, den er privat. Jannie: men de ville jo kunne snappe dig og skrive ’call me’. Det ville de jo i teorien kunne. Det kan godt være de ikke kan på Facebook, men det kan de på snapchat. Jonas: der var en episode…hvor jeg så kom og sagde, hvis du får brug for det, så må du endelig bare ringe eller skrive også selvom det er weekend. Jonas fortæller ligesom Tine, at de holder den privat-personlige grænse, men når det kommer til stykket, viser det sig, at de begge inddrager det i praksis, ligeledes deres tilgængelighed i weekenden. Jonas kommer igen med eksempler på hvordan han bruger de sociale medier i weekenderne. Jonas fortæller: ”Så hvis hun snapper, så snapper vi et eller andet, hvis hun skal ud og træne eller hun skal ud og løbe, så lige lidt respons” og ”Med hende kan jeg aftale, hvis bare jeg sidder derhjemme om søndagen og ser fjernsyn ’skal vi løbe i morgen’ eller et eller andet”. I interviewene med både Tine og Jonas, findes der eksempler på hvordan og hvornår de er tilgængelige privat på de sociale medier. Eriksen hævder, at dette i nogle tilfælde kan være en god ting med privat-personlig involvering og at der også findes konsekvenser ved udeblivelsen af denne. Jan udtaler: ”Og det kan godt være at der er nogle personaler der alligevel er nysgerrig og kommenterer eller skriver eller støtter, eller gør et eller andet, det skal jeg ikke kunne sige. Men det er ikke det som der er lagt op til”. Dog hævde Eriksen, at man er nød til at være reflekterende, både etisk og teoretisk, hvis man anvender det i praksis. Ifølge Sonne er der mange gode grunder til, at være etisk reflekterende. Etisk bevidsthed er nemlig ifølge Sonne et helt centralt kvalitetsaspekt i socialpædagogisk praksis. Ligeledes er evnen til etisk, at begrunde og forsvare valg og handlinger kendetegnet ved en god socialpædagog. Konklusion Du kan ikke være digital frontløber hvis du ikke er digitalt dannet For at bygge bro til socialt udsatte unge ved hjælp af de sociale medier, er det som pædagog vigtigt, at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man benytter disse. Personalet i gruppen har en positiv tilgang til de sociale medier, der ikke er præget af den berøringsangst der grundet vores erfaringer kunne forventes i det socialpædagogiske tilbud. Om end er tilgangen til anvendelsen forskellig og der er ikke en overensstemmelse mellem teamleder og team. Det er vigtigt at der er en tydelig leder, der giver sine ansatte de bedste forudsætninger for, at arbejde målrettet og fokuseret 38 med medierne. Forudsætninger som at sætte nogle klare retningslinjer, evt. i form af et fælles adfærdskodeks for personalegruppen. Gruppen benytter allerede de sociale medier som pædagogisk værktøj. Men både ift. Etikken omkring overvågning af de unge og brugen af sociale medier ift. forældresamarbejde er der uoverensstemmelser. På trods af, at lederen påpeger at der er lavet en fælles politik, ser det ikke ud til at personalet har samme opfattelse. Det kommer også til udtryk i måden de anvender de sociale medier på. Der er lige så mange holdninger til de privat-personlige grænser som der er ansatte i gruppen. Der er et gennemgående tema i alle de artikler vi har læst omkring digital dannelse og adfærd, om at ansvaret hviler på de voksne i børnene og de unges liv, når der tales digital dannelse. Ligesom der lægges vægt på, at de voksne skal møde – og være der hvor de unge er. Det er også en udmærket intention, men hvordan kan man være digitalt frontløber, hvis ikke man selv er digital dannet? Jo mere etisk reflekterende og teoretisk funderet du er, jo mere privat-personligt kan du som pædagog tillade dig at inddrage i det socialpædagogiske arbejde. Pædagogmedhjælper Jonas fungerer som digital frontløber i gruppen. De fund vi har gjort os omkring hans anvendelse af de sociale medier viser en mangel på refleksion og teoretisk viden når det kommer til hans digitale adfærd, altså mangel på digital dannelse. De unge spejler sig i den måde han vælger at fortælle sig selv på, på de sociale medier. Dette har indflydelse på deres selvværd. De kan ikke undgå at drage sammenligninger, hvilket er en smertefuld påmindelse om, deres udsatte position. De unge i gruppen, lever med socialt udsathed. Dette er en udfordring der sætter de sociale mediers magt i et andet lys. Ud over de udfordringer der er for ungdommen i dag i form af de krav og forventninger til valg de skal træffe om uddannelse og livsstil mm. kæmper disse unge med nogle problematikker der stikker dybere. Det er derfor de er en del af gruppen. Det kan have indflydelse på deres tilgang til medierne. Vi ser de sociale medier som en god mulighed i socialpædagogisk praksis i forhold til at bygge bro til udsatte unge. Men snakker vi om hvordan de sociale medier skal være udviklende for de unges dannelse, er vi nød til hele tiden at forholde os nytænkende til dannelsesbegrebet og de krav og forventninger der ligger i samtiden. Disse krav skal vi som socialpædagogiske digitale frontløbere også stille til os selv. Hvis ikke vi har en fælles forståelse af dannelsesbegrebet, hvis ikke vi har et fælles kodeks på arbejdspladsen, bliver det en udfordring at bygge bro til de udsatte unge på de sociale medier. 39 Perspektivering - Ny digital kløft Stine Liv Johansen har en holdning, når det kommer til digital ulighed blandt børn og unge. Hun mener nemlig ikke, at uligheden eksisterer på samme måde, som den gjorde førhen. Der havde udsatte børn og unge nemlig ikke samme adgang til nye teknologier som andre børn havde og udviklede derfor heller ikke it-kompetencer. Hun begrunder denne holdning med udbredelsen af digitale medier i de danske hjem og siger, at så godt som alle danske børn i dag har adgang til digitale medier, for eksempel i form af smartphones (Mehlsen, 2014). Johansen siger, at det tidligere var et socialt problem og man kaldte det dengang ’den digitale kløft’ når der blandt børnene opstod disse kløfter. Johansen tilføjer, at man i dag kalder denne kløft ’App-gap’, hvilket i overført betydning mener App-kløften. Denne ’App-gap’ handler i al sin enkelthed om, hvem der har tilgang til app’s og hvem der ikke har. Johansen tilføjer og pointere, at dette fænomen ikke er så relevant, netop på grund af udbredelsen af digitale medier i de danske hjem. Johansen udtaler ”jeg er ikke super bekymret for, om vi får et digitalt A- og B-hold. Diskussionen om ulighed er meget større end digitale medier eller ej. Det der betyder noget er, om børnene reelt lærer noget via digitale medier og om de får de kompetencer de skal bruge” (Mehlsen, 2014). Til trods for, at Johansen hævder at der ikke er noget A- og B-hold når det kommer til de digitale medier, vil der stadig, som vores konklusion bevidner, være et skel mellem hvordan man vælger at benytte de sociale medier når man er i en socialt udsat position. Forsvinder oplevelsen af at føle sig udelukket eller ensom, bare fordi man som udsat har samme tilgang til de sociale medier - eller flytter denne problematik med på Facebook? 40 Litteratur: Bruner, Jerome, (2004), At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet, 1. udgave, 1. oplag, Alinea Eriksen, Jette(2013) Det pædagogiske arbejdsfelt mellem det private, personlige og professionelle, I: Austring, Bennyé og Krab, Jimmy(red.) (2013) Fag og faglighed i bevægelse. Om udvikling af pædagoguddannelsen i mødet med pædagogisk praksis. UCSJ Forlag. Hansen, Schultz Søren (2013) de nye indfødte I (red.) Digital trivsel – en antologi om børn og unges onlineliv, Medierådet for børn og unge Hasselbach, Gry (2013) Digital mobning – den gode og den dårlige historie om internettet I (red.) Digital trivsel – en antologi om børn og unges onlineliv, Medierådet for børn og unge Juul, Jesper, (1995), Dit kompetente barn, 1. udgave, 25. oplag, Nørhaven, Viborg Larsen, Charlotte Malene (2013) Unges sociale mediekultur I (red.) Digital trivsel – en antologi om børn og unges onlineliv, Medierådet for børn og unge Madsen, Bent, (2013), socialpædagogik - at hjælpe mennesker i udsatte positioner I: (red.) Specialpædagogik - en grundbog, Erlandsen, Torsten, Jensen, Rosendahl, Niels, Langager, Søren, Petersen, Elisa, Kirsten, (2013), Hans Reitzels forlag Mehlsen, Camilla, (2014), Børn har brug for digitale frontløbere, I: Børn&Unge – forskning, Morgan, Alice, (2005), Narrative samtaler, 1. udgave, 1 oplag, Hans Reitzels Forlag Nørgaard, Britta (2010) om Thomas Ziehe – ambivalenser i unges verdenstilegnelse I (red.) pædagogik i sociologisk perspektiv, Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (2010), ViaSystime Rokkjær, Åge, (2009), Pædagogik – refleksion og faglighed, 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag Røkenes, Odd Harald og Hanssen, Per-Halvard, (2013), Bære eller briste – kommunikation og relation I arbejdet med mennesker, Akademisk forlag 41 Servicestyrelsen, (2011), Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen. Sørensen, Mogens, (2011), Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag. Digitale kilder: Andersen, Dines, Dahl, Karen Magrethe, Hansen, Anne Toft, Lausten, Mette, Ottosen, Mai Heide, Østergaard, Stine Vernstrøm, (2014), ”Børn og Unge i Danmark – velfærd og trivsel”. SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd. Hentet d. 12.01.2015 på: http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=4537&PID=9422 Center for digital pædagogik; international blogger (2011) A Code of Conduct for Social Network Services in Denmark. Hentet d. 03.12.2014 http://cfdp.dk/a-code-of-conduct-for-social-network-services-in-denmark/ Den store danske (2014). Hentet d. 26.11.2014 http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/H %C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/dannelse Digital Dannelse (2009-2014) Hvad betyder digital dannelse? Hentet d. 26.11.2014 http://digitaldannelse.org/hvad-betyder-digital-dannelse/ Gardner, Howard, (2014) The App generation - Identitet, intimitet og fantasi i den digitale æra, RSA. Hentet d. 15.12.2014 https://www.youtube.com/watch?v=sTqY-a2kvk8 Grarup, Lars, (2014) Tag ansvar for børnenes digitale dannelse, Politikken. Hentet d. 03.12.2014 http://politiken.dk/debat/profiler/larsgrarup/ECE2181284/tag-ansvar-for-boernenes-digitaledannelse/ Haupt, Lise, (1995), Etik – en introduktion, Etisk Råd. Hentet d. 12.01.2015 på: http://etiskraad.dk/upload/publikationer/oevrige-udgivelser/etik-en-introduktion.htm Holmgren, Allan, Det narrative perspektiv. Videooptagelse af Allan Holmgren. 42 Hentet d. 15.12.2014 på: http://www.dispuk.dk/om-dispuk/om-det-narrative-perspektiv/intro-video.aspx Holmgren, Allan, Narrativ pædagogik. Hentet d. 15.12.2014 på: http://www.dispuk.dk/media/5433/Narrativ_paedagogik.pdf Jensen, Siggaard, Hans (2013), Digital dannelse – et overblik. Hentet d. 03.12.2014 på: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/digital_dannelse_-_et_overblik.pdf Kamp, Mikkel, (2011), Rocker tæsk versus relation, I: Hvor er den rigtige vej, Børn og Unge nr. 18, oktober 2011. Hentet d. 07.01.2015 på: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9K5H3X/$file/hele_tema_etik.pdf Mehlsen, Camilla, (2014) Digital uvished forandre børnefællesskaber. Børn og unge forskning. Hentet d 04.01.15 på: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9KQHRS/$file/BogU_forsk_23_2014_WEB.pdf Meike, Marianne, (2013), Tag ansvar og luk den digitale verden ind. Hentet d. 15.12.2015 på: https://ucc.dk/magasin/nr-10-september-2013/klubber-og-sfoer-tag-ansvar-og-luk-den-digitaleverden-ind Ravn, Jonas (2014) god net- og mobil stil, center for digital pædagogik. Hentet d. 04.01.2015 på: http://cfdp.dk/mellemtrin/ Ravn, Flemming, Definition: Hvad er identitet. Hentet d. 05.01.2015 på: http://neft.dk/identitet.htm Sonne, Marie, (2010), Etisk værdigrundlag for socialpædagoger, Socialpædagogerne. Hentet d 07.01.2015 på: http://www.sl.dk/da/Fag%20og%20uddannelse/Etik/Hvorfor%20arbejde%20med%20etisk%20vaer digrundlag.aspx 43 Sørensen, Estrid, (2009), Facebook: en teknologi for de tjekkede, I: Ungdomsforskning: Unge og Teknologi, Center for ungdomsforskning. Hentet d. 06.01.2015 på: http://www.cefu.dk/media/190311/ungdomsforskning_nr_3_og_4_09_v4.pdf Ørum-Petersen, Louise (2014) Digital dannelse – fra junglelov til dannelse. Hentet d. 6.12.2014 på http://cfdp.dk/digital-dannelse-fra-junglelov-til-dannelse/ Ørum-Petersen, Louise og Lund, Kristian (2014) Livet og nettet i Digital trivsel i arbejdet med udsatte børn og unge, Center for digital pædagogik. Hentet d. 29.12.2014 http://cfdp.dk/wordpress/wp-content/uploads/2013/08/Digital-trivsel-Uddrag-kapitel-1.pdf Serviceloven ”Lov om social service”. Hentet d. 12.01.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215 Digitale artikler: Albrektsen, Thomas, (2014), ”Til skue døgnet rundt: Sociale medier ophæver de unges helle” hentet 15.12.2014 på: http://www.b.dk/nationalt/til-skue-doegnet-rundt-sociale-medier-ophaever-de-unges-helle Bedre selvværd, en blog om selvtillid, ”Selvværd og selvtillid”. Hentet d. 08.01.2015 på http://bedreselvvaerd.dk/selvvaerd-og-selvtillid/ Gunge, Ulla, (2014), ”Unge piger strømmer til psykolog” Berlingske, Nationalt. Hentet 15.12.2014 på: http://www.b.dk/nationalt/unge-piger-stroemmer-til-psykolog Tænketanken Digitale unge, (2013), ”Teenagere – deres private og offentlige liv på sociale medier”. Hentet 15.12.2014 på: http://issuu.com/dkmediacouncil/docs/teensprivatepubliclives Tænketanken Digitale unge (2013) ”Unges private og offentlige liv på sociale medier”. Hentet 15.12.2014 på: 44 http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fraMedieraadet/internet_og_mobil/undersoegelse-nov-2013.aspx 45 Bilag 1 - Det kvalitative undersøgelsesdesign Formål Formål: Vi vil undersøge om brugen af digitale / sociale medier kan være en udviklende faktor i arbejde med udsatte unge. Hvad: PF: Hvordan kan de sociale medier være udviklende for de udsatte unges dannelse? Hvordan kan de sociale medier bygge bro til udsatte unge? Design Hvorfor: Den digitale tidsalder er nu. IT og digitalisering har for længst revolutioneret vores kommunikation. Det er på tide, at vores produktion i både den private – og offentlige sektor udnytter det potentialet i de nye teknologier (danske regioner, 2014). Vi kan ikke undgå at tage stilling til brugen af de sociale medier. Børn og unge har brug for digitale frontløbere (Stine Liv Johansen, medieforsker, 2014). Hvordan: Hvem – Teamleder og pædagog i Gruppen (uden navn). Vi vil for så vidt muligt også få et bruger perspektiv. Eventuelt også forældre. Vi vil lave kvalitative interviews med hhv. Teamleder og pædagog. Ift til brugerperspektivet vil vi lave dels et kvalitativt/kvantitativt interview og dels en (deltagende)observation. Hvis vi får en forældre med vil det være i form af et kvalitativt interview. Tidsmæssig planlægning: D.8.12 – interview med Teamleder D.9.12. - interview med pædagog + observation af brugergruppen Interview med pædagog medhjælper Observationsmetode: Ved observation, vil vi lave deltagende observationer Fordeling af roller: Vi vil være fælles om at interviewe og foretage observationer. 46 Dataindsamling Efter aftale med Teamleder, optager vi interviewet til senere transskription. Databehandling Ved observationer nedfældes de umiddelbart efter end besøg. Transskribere interviews. Dette foretages i samarbejde mellem de studerende. Indsamlede data lægges som bilag i rapporten. Nm,.-Analyse Bearbejdning: Gennemgå de transskriberede interviews og observationer. Anvende teori til analyse af den empiriske data. Verificering Validitet og reliabilitet. Som skrevet ovenfor i databehandling, nedfældes observationer umiddelbart efter endte besøg i eksterngruppen. Vi laver en samarbejdsaftale og sikre herved fuld anonymitet. Vi benytter forsknings – og evidensbasseret materiale og teori i rapporten. Afrapportering Den færdige BA-rapport 47 Bilag 2 - Interview med Teamleder Jan Jannie: Vi har sat os for at skrive en opgave som der handler om udsatte børn og unge og sociale medier og om hvordan man sådan ligesom kan bruge dem til at skabe bro i mellem det socialpædagogiske arbejde og de unge og til det har vi udformet en hel del spørgsmål Jan: Mm Jannie; som vi godt kunne tænke os, at snakke med dig om, ja ... værsgo Cissel Cissel: skal jeg, skal jeg - jeg går helt slavisk til den ik Jannie: du øh ja, går helt slavisk til den Cissel: jamen bare sådan til en start så vil vi høre hvad din stilling er? Jan: jeg er teamleder for gruppen her Cissel: Nå, og hvordan, altså kan du beskrive det, arbejde som teamleder, hvad består et i? Jan: Ja, det består som øhm - at styre hvad skal man sige, den daglige koordinering imellem grupperne og imellem opgaver og sagsbehandlere øhm så det er også noget med visitationer, af nye opgaver øh, så er det også noget med at være faglig, hvad skal man sige øøh den der giver fagligt input eller er daglig garant for at øh det vi skriver i koncepterne også det vi udfører ude i felten, hvis man kan sige det sådan, så det er meget alsidigt. Cissel: Ja Jan: og så er jeg med i forskellige arbejdsgrupper også som skal være med til at udvikle bl.a. tilbuddet her øøøhm både i...tvær sektionelt i forhold til at man prøver at lave et øh, en gruppe der skal finde ud af at lave et fælles visitationsudvalg, tværsektionelt hvor det er både jobcenter og psykiatri, børn og unge og skole og det hele sådan så at man prøver at favne og gå hen imod den systemiske tankegang altså hvor at det ikke kun er barnet eller den unge der bliver indskrevet, men at det er hele netværket , for at få støttet op omkring øøøhm det er et super spændende projekt. Øhm, så, men der er mange og der er alsidige opgaver i det Cissel: ja, det må du nok sige Jan: så det er absolut ikke en kedelig arbejdsplads Cissel: nej, det er også vildt fedt at tænke, altså, på den måde, at man får hele netværket med, det er der da ikke så mange andre der Nanna: hvor langt er I i den proces, altså, med at få... 48 Jan: det er, lige præcis det her projekt det er noget der har været undervejs i halvandet år, vi er faktisk først kommet på øøh, - gruppen og deres personale er først kommet på her fra 1. december- så det er, er, et projekt der kører hvor man udvikler det og finder laver metoder til hvordan skal man afdække de her problemtikker og hvordan skal vi finde ud af at samarbejde tværsektionelt og få økonomi og alt sådan noget til at fungere sammen. Så man går væk fra den traditionelle kassetænkning hvor der er noget børn og unge har en pose penge til og så er der noget som jobcenteret har en pose penge til osv. osv. og så simpelthen går ind og laver en bedre afdækning af problematikkerne, og kigger på, altså hvilken rækkefølge skal vi tage det og så, nogle gange sig, nå så pauser vi jobcenteret for forældrene f.eks. hvis det er det der skal ro omkring f.eks. for at familien kan arbejde, øh, internt. Og så kan man trykke på de her start og pause knapper ift. Cissel: hvor behovet er og- Jan: hvor skal ressourcerne anvendes henne Cissel: ja Jan: så det er super spændende, øhm...og så er det her, nu snakkede vi om det faglige og at integrere det i vores dagligdag og der er vi bl.a. begyndt at have journalisering, hvor vi kører med en evidensbaseret program, øh, og pædagogik hvis man også kan kalde det det, øøhm, som er journal digital som er et svensk system, og det handler simpelthen om at som pædagoger og fremtiden pædagoger jamen der tænker man også i de systemiske tankegange og man tænker også på t man gør ikke noget fordi det føles rigtigt, men fordi at man ved at det skal have en eller anden virkning, og hvis ikke så har man i hvert fald et refleksionsværktøj til, at vurdere om det virker eller om det ikke virker Cissel Ja Jan: og så har man mulighed for at tilpasse sin indsats, så fremtiden bliver meget at arbejde med konkrete mål og udviklingspunkter, ud fra selvfølgelig de handleplaner som rådgiverne de kommer med. Cissel: Mmm Jan: Så lige nu ligger jeg også meget i, hvordan samarbejdet vi med rådgivningen, fordi ellers kommer det meget hurtigt til at være sådan en 'bestiller-udfører'-opgave, hvor det er at de rådgivere vil gerne have at det de bestiller selvfølgelig skal udføres, hvor 49 vi har metodefrihed til at gøre det som vi har lyst til at gøre det og det er ikke altid, at økonomi og faglighed hvis man kan sige det så groft, at de hænger sammen. Cissel: Nej Jan: så i stedet for at det bliver en kamp, så laver et samarbejde omkring, hvordan får vi så mest ud af det for pengene. Cissel Ja Jan: Øhm, og det er jo så der, der er forskellige værdier og øjne i spil hvis man skal sige det sådan. Hvor man kan sige at i rådgivningen, der er det nogle værdier omk. noget med at få noget økonomi til at passe, øh det er fyordet, men de ser måske mere sådan at hvis der er nogle der ikke kommer i skole, så er det måske det at de ikke kommer i skole der er problemet, hvor pædagogen måske vil kigge og sige det er ikke problemet at det ikke kommer i skole, det er symptomet, hvad er det der ligger bag ved. Alle 3: Mmmm Jan: som gør de ikke kommer i skole og så gå ind og arbejde med det Cissel: Ja Jan: men der vil rådgivningen tit gerne se at de kommer i skole, og det skal de jo også men der skal ligge en indsats på begge dele jo og der er det at man må finde ud af at mødes på midten og sige, okay vi skal have en indsats for at sikre de kommer i skole, hver dag, men vi er også samtidig nødt til at arbejde på det der ligger bag ved. For hvis vi ikke gør det så presser vi noget ned over hovedet på dem som til sidst bare vil sige, på de unges sprog, rend mig i røven ikke? Cissel: jo Jan: eller hvad der er værre, så... Nanna: Hvem er rådgiverne Jan: Sagsbehandlere, børn og unge sagsbehandlere Nanna: Okay, ja... Jan: Men altså vi har et godt samarbejde og vi er alle sammen, synes jeg interesserede i at udvikle det til et endnu bedre samarbejde, os der er med- og det betyder også at vi, nu her på onsdag har jeg et samarbejdsmøde med vest og rådgiverne der over fra hvor, der er der også lagt op til debat. Og det er jo fedt når der er nogle debatter og 50 diskussioner og konflikter for den sags skyld, for det er jo der vi udvikler os og finder nye veje Cissel: Ja, spændende. Hvad hedder det, hvilken paragraf arbejder I under? eller der er måske flere? Jan: der er flere, men vi er typisk paragraf 52, 2 stk. 3 hedder den vist - paragraf 52 i hvert fald Cissel: Okay, ja og hvor længe har du været i den her stilling.? Jan: som teamleder? Cissel: ja Jan: det har jeg været i et halvt år, og så som teamkoordinator, ja det har jo været stort set det sammen jeg har beskæftiget mig med, også i et halvt år. Cissel ja, og så er du uddannet pædagog ik? Jan jo og så er jeg uddannet social pædagog ja, også fra Nykøbing seminarium fra 2009. så det er 6 år siden ja... Cissel: ja, jamen så vil vi gerne ud i noget med selve organisationen, hvordan den er bygget op, kan du beskrive det? Jan Ja, altså det er en forholdsvis flad struktur, familiecenteret; det er bestående af to dagtilbud, hvor der ligger en her i byen og en i Haslev (falsk bynavn). Og det er dagelever, dvs. de bliver typisk hentet om morgenen. Så er de i skole og så er de i dagtilbuddet indtil kl. 20-21 stykker om aftenen hvor de så bliver kørt hjem til deres forældre og det er et alternativ til anbringelse. Fordi man har været inde og kigge på, at anbringelser ikke altid har den effekt man kunne tænke sig - de vender alligevel tilbage til familierne og de områder de var i da de var børn så det er bedre at de lærer udvikle og forholde sig til det de har med, med derfra. ØØh ja og det er så dagtilbuddet, det er en lidt yngre del af målgruppen. Når de så bliver fra en 15, vil vi gerne sige, nogle gange 14, så og så op til 23 som så er, - fra 18 til 23 som så er efterværnsdelen, der kan de være her i gruppen. Så er de enten hjemmeboende med støtte herfra, og så er der mulighed for at komme i lejlighederne her hvor der er pædagogisk personale og det er sådan hvad kan man sige - en netværksbolig. Og så er der model udeboende. Det er dem der bliver anbragt i egen bolig af kommunen, de har så deres egen lejlighed, og så kører vi ud til dem, og støtter dem der og de har også mulighed for at komme her i gruppe og være en del af det netværk. Og der er jo et 51 køleskab som de også kan benytte og de kan vaske tøj og de kan lave aktiviteter med gruppen og ellers er det støtte til økonomi, budget lægning, botræning, øhm, lave mad, gøre rent, alle de her praktiske ting, få hjælp til at komme til de møder de skal til i forhold til kommune og jobcenter og holde styr på alt det. Og primæropgaven er jo selvfølgelig at fastholde dem og motiverer dem til uddannelse. Og det er der udfordringen ligger lige pt. fordi, der er oftest noget bag ved det, at de ikke kommer af sted. Cissel: Mm, ja. Jan: og ja, lige nu, øøh, der har kommunen jo øøøh, en fraværs procent på 20, eller øøh ikke en fraværs procent, men der er altså lige omkring 20% der er ved at falde fra den her karakter 2 for at kunne komme videre til en, videre uddannelse. Cissel: af dem der er mellem 18 og 23? Jan: ja, eller altså dem der går i 8.-9. klasse Cissel: okay Jan de skal jo have karakteren 2 for at kunne komme videre i uddannelsesforløbet. og der er 20% der er ved t falde for den, så der skal en særlig indsats til, altså meget af det skyldes jo netop også fravær så det skal der jo være en særlig indsats omkring. og så må man jo så gå ind og sige, hele, altså, de skal bare hentes og...hives ud af sengen osv. osv. der er selvfølgelig nogle begrænsninger på, da man ikke må gå ind over dørtrinet. Cissel: Nej Jan men der er vi jo som sagt nødt til at gå ind og se på hvad ligger der bag ved, at de ikke kommer af sted, og måske se på, jamen er det fordi de bliver mobbet i skolen? Er det fordi der er andre problemer eller risikofaktorer som gør t de ikke kommer op og kommer af sted? Føler de, er de bag ud i undervisningen så hver gang de kommer i skole så føler de sig dumme og bliver konfronteret med det? Så er det måske naturligt nok at de feste ikke har lyst til at komme af sted. Cissel: Mm Jan: så må man jo finde nogle alternative, eller andre løsningsmuligheder for at få dem op og få dem af sted, øøh, og tilbyde dem noget andet, så de har nogle succes kriterier. Jannie: hvor mange pladser er I visiteret til? Jan: der er ikke... 52 Jannie: der er ikke antal her, nå okay Jan: nej. det er styret efter det der hedder bom model og det vil sige at hver ansat løfter 27 ATA timer ud af en 37 timers arbejdsuge, dvs der er 10 timer tilbage til frokostpause, kørsel, skrivearbejde osv. Cissel: på en uge? Jan: på en uge ja...så der er rigtig rigtig meget øh Jannie: sidespring Cissel: ja, du har jo sagt noget om det allerede, for det næste handler om sådan noget som arbejdsopgaver og om der er nogle aktiviteter i gruppen i dagligdagen, men du har jo beskrevet lidt af det, hvad I laver og tilbuddene til dem Jan: ja, men aktiviteterne kan jo være mange forskellige ting det kan typisk være de kommer og er med til at lave mad og sådan, det synes de er meget hyggeligt, så kan de tage med ud at handle ind og så tager de det med op i gruppen og laver mad efterfølgende. Men ellers så handler det også om, at vi introducerer til fritidstilbud. Dvs. det er ikke alle der føler sig trygge ved eller har lyst til t gå ud og melde sig ind i en ordinær forening, men har brug for at afprøve det eller gøre et eller andet, og så kan vi tage ud og spille fodbold eller tage ned i hallerne og spille noget badminton eller tage ned i skydeklubben og introducere dem til det, tage i svømmehallen. Så noget af det går til at introducerer til fritidstilbud, andre ting det er simpelthen for at have et socialt hvad skal man sige, rum heroppe også og det kan være alt lige fra en spille aften på en Playstation, filmaften, brætspil til alt muligt andet. Der er også nogle årlige ture eller nogle større ture hvor vi tager på, hvor det kan være igennem Børnehjælpen, hvor det kan være vi får tilbud til nogle gratis til bl.a. Tivoli eller det kan være til, der er noget der hedder To Cope i København som er rapelling og klatring i højder. Øhh.. der handler det også om, at være skarp på hvornår de her tilbud de kommer ud og få nogle billetter til det. Det kan også være til fodboldkampe. Ja.. så prøver vi så vidt muligt en gang årligt, at give dem en udenlandsrejse. Og øhh.. der er mange der ikke har været uden fra Danmarks grænser. Så det er fantastisk for dem at være af sted på den måde der. Cissel: så der ligger meget i det. Hehe. Det er da mega fedt, men altså hvem betaler så det? Altså alle de ting der, er det… 53 Jan: altså det ligger i taksten, hvis man er indskrevet i en model udeboende eller model hjemmeboende så ligger der et aktivitetsbudget og så er det jo op til gruppen, hvad.. altså at sørge for at de holder sig indenfor de her rammer. Og det var her vi kom fra.. altså med den flade struktur, fordi vi har en forstander, så har vi en afdelingsleder på dagtilbuddene og så jeg som teamleder for eksterngrupperne og så skolen. Vi har også en skole, hvor der er en daglig ansvarlig der. Og så er der familiecenteret, de har ikke nogen daglig leder, de har vores forstander som varetager den daglige ledelse på familiecenteret. Og så er der en lille gruppe der hedder suppleringen øhh som løfter opgaven, hvor der faktisk foreligger et anbringelsesgrundlag, men hvor det er man går ind og støtter op omkring familien, som et alternativ til anbringelsen. Og de har en teamkoordinator, så de. Så der er meget få ledere og det er også den politik der ligger i Kommunen, at der skal være få ledere. Får ledere er kolde hænder. Nanna: hvad med Børnene her eller de unge har de en kontaktperson her eller er det en primær pædagog, eller er der ikke noget der hedder det her? Jan: altså dem som der bruger gruppen her, altså model udeboende og model hjemmeboende de har tilknyttet en primær kontaktperson. Nanna: okay Jan: men de kommer jo i gruppen her og så møder de jo også alle de andre. Så på den måde er der flere kontaktflader. Vi har også opgaven som støtte-kontakt korps, det vil sige at man kan få visiteret tre timer i ugen til støtte, de kommer typisk ikke herop, det kan de gode, hvis pædagogen vælge at bringe dem herop, men typiske foregår det ude hos dem selv eller hos deres eget netværk så de får støtten der. Så den del af det har vi også med. Cissel: og hvordan bliver man visiteret til det? Jan: det gør rådgivere, de visitere alt efter behovet og hvad de vurdere hvor mange timer de skal have støtte i. Det kunne bl.a. være en hvis forældre ligger i skilsmisse og er fraværstruet ift skolen og de så vurdere, at barnet / den unge har brug for en neutral relation, hvis man kan sige det, til at snakke om de problematikker og følelser der ligger omkring det. Og så får man visiteret en støtte-kontaktperson til at løse den opgave. Cissel: Nanna, vil du gå videre med nogen af de næste spørgsmål omkring medierne osv? 54 Nanna: det kan jeg godt. Ja altså, formålet med at vi er her er jo fordi vi skal lave BA omkring de sociale medier og de unge mennesker og selvfølgelig hvordan i bruger dem, hvis i bruger dem. Så det første spørgsmål det er, om I bruge dem i dagligdagen? Jan: Ja det gør vi, vi bruger facebook. Nanna: Hvordan? Jan: øhh.. det gør vi på den måde, at vi har oprettet en lukket gruppe for de elever som er her. Og øhh.. vi har måtte erkende, de at de unge menneskers telefoner de bliver skiftet ret tit og telefonnumre bliver også skiftet ret tit, så hvis der er et sted man altid kan få fat på dem på eller give beskeder og informationer, så er det på facebook. Og det er en del af de unges hverdag, det er en del af deres mødesteder hvis man kan sige det sådan, at de er på de her sociale medier, og vi har ligesom, i hvert fald her i gruppen måtte sige sådan, at vi skal være med der hvor de er, så vi har sådan lavet denne her lukkede gruppe, hvor vi kan skrive med dem og give dem informationer og vi kan skrive rent praktisk, hvem kommer til aftensmad osv. Så man ved hvad man skal klargøre til, hvis ikke er nogen der kommer og laver mad af dem selv. Det kan også være, hvis der er nogle aktiviteter, ture eller spilleaftner eller et eller andet, så kan man skrive til dem og så kan de melde tilbage og komme ud. Så på den måde er det er super fint kommunikationsværktøj. Cissel: er i så venner med hinanden derinde? Jan: det der er ved det der er, vi har selvfølgelig gjort os nogle erfaringer og fejl, for vi har også været først omkring det her. Så det alle har gjort, det er at deres personlige profil, den bliver man ikke venner med de unge, men man opretter simpelthen en arbejdsprofil til det ene formål. Og så holder man privatlivet adskilt fra de unge. For det nytter ikke noget at man blander de to ting sammen. Nanna: Ja, du har måske svaret lidt på det, men jeg spørger om det igen. Hvorfor er det så vigtigt at møde de unge på medierne? Jan: jamen det er simpelthen fordi, at det er der de befinder sig. Og det handler også lidt om syntes jeg – og det er også gruppens indstilling at følge lidt med tiden og følge den udvikling der er. Jeg tror at vi ville komme langt bagefter, hvis vi prøver at skal have dem til at tilpasse sig os en tid som er anderledes end den tid de lever i, eller hvis man kan sige det sådan, at vi ikke tilpasser os den tid som er gældende i dag. Så det er jo ikke, det er os der skal være med på udviklingen ellers er vi sat af. 55 Nanna: hvilke muligheder giver medierne i forhold til arbejdet, det er både i det pædagogiske arbejde, hvad skal vi sige som pædagogisk værktøj, men også i forhold til, at danne relationer til de unge mennesker? Hvis vi nu tager det som pædagogisk værktøj først. Hvilke muligheder giver det, end hvis I ikke brugte det. Er det dårligt formuleret, ja det er det… Jan: Nej, det er fint nok. Jamen som sagt så der lavpraktiske i forhold til at give informationer frem og tilbage det er jo fint, samtidig også.. så giver vi jo informationer om at de skal være opmærksomme på, at det de skriver derinde, det kan vi også se. Og det betyder også, at vi får en masse informationer, men det er ikke sådan så de er uvidende om at vi kigger med eller kan se hvad det er der foregår derinde. Det gør, at det nogle gange giver anledning til.. øhh.. til at man har nogle snakke og debatter, også hvordan de udstiller sig selv inde i på facebook og de sociale medier. Hvad der er hensigtsmæssigt og hvad der ikke er hensigtsmæssigt. Øhm.. og det.. og det.. øhm.. og det er det som der måske burde være et fag i folkeskolen, fordi det er så udbredt nu at bruge de medier og øh, så hvordan gør man derude når.. og samtidig tager vare for sig selv. Så.. og så foregår der en masse konflikter som, hvad kan man sige, så kan man tage den snak med dem når det er de kommer herop. Øh.. ja så på den måde kan det godt være med til at skabe nogle relationer og det kan også være de siger ’det skal du ikke blande dig i’ og det er også fint nok, så gør vi ikke det. Nanna: jeg kommer til at tænke på jeres, hvad skal man sige, jeres professionelle profiler, hvor tit er de åbne. Er det kun når i er på arbejde eller kommer de ind på jeres telefoner ligesom de ville gøre med jeres privat? Jan: Øh vi har arbejdstelefoner og der ligger Facebook på dem også, så der kommer de.. de tikker ind når der er noget, for så kan man også give dem hurtige svar, hvis det er de har et spørgsmål. Øh.. og det er jo også noget der bliver sat pris på. Cissel: bliver den så liggende her, eller tager I den med hjem, så I også har den på jer når i har fri? Jan: vi tager den med hjem, men de er ikke forpligtet til at arbejde udover arbejdstiden. Jannie: Så man kan ikke sige der er en akut-telefon. Jan: Nej det er der ikke. Altså konceptet er jo, at de har et tilbud her fra 6 morgen til 8 aften mandag til torsdag og fredag fra 6 morgen til 4 eftermiddag. Resten af tiden der skal de klare sig selv. Og det er jo fordi de ligger på den sidste ende af en udslusning, 56 hvor det er de skal lære at tage vare for dem selv. Og man kan sige nogle har behov for mere og der kan man sige, det er jo så der man må arbejde med netværket, altså deres netværk og man må sige hvad mangler der. Hvem har du mulighed for at være sammen med i weekenden. Lave netværksopbygning i forhold til nogen stabile voksen relationer.. øh.. at de så ikke altid anvender dem, det er så.. det er mest vennerne de dyrker, det er jo måske nok naturligt nok. Nanna: Hvad med i forhold til relationen til de unge, er det godt at bruge det, altså hvad er der i forhold til fordele og ulemper? Jan: Altså ulempen kan være, at det måske er svært at tage en debat eller diskussion over facebook. Og det ville vi heller aldrig gå ind i, så ville vi skrive til dem ’kom op i gruppen og så lad os snakke om det’ eller et eller andet. Øhh.. så så.. der er jo rigtig meget der kan mistolkes eller misforstås når det er det foregår over et socialt medie, for vi kan ikke aflæse hinandens kropssprog på den måde. Øhh.. så det dur det ikke til. Øhh.. det er ikke godt til at konflikt-løse, men det er godt til skabe en masse konflikter hvis ikke man.. hvis det er det der skal til.. (Jan griner) men det er absolut ikke det der er formålet med det.. eller hensigten med. Øhh.. men men øh.. Cissel: men I har ikke lavet nogle regler for hvordan det fungere inde i den her gruppe. Nu har I lavet en gruppe og så er I ligesom sammen derinde, har I så lavet nogle regler sammen med de unge eventuelt, om hvordan skal det her medie sådan anvendes. Er det her medie til og sådan sparre praktiske ting. F.eks så nu er der film aften? Jan: ja, ja det er mest af praktiske ting og informationer. Så kan det være, at vi kommentere hvis der er nogen der er glad eller stolte af at eksamen er gået godt, eller hvad ved jeg. Så kan man bruge det på den måde til, at.. det er meget med den positive tilgang. Det er ikke sådan.. vi tager aldrig en konflikt eller en debat eller et eller andet med dem henover facebook for den.. der er.. der er ikke noget der skal dele på den måde. Det vil vi altid gøre ansigt til ansigt. Så hvad kan man sige, i forhold til, at det er det positive, jamen så kan man sagtens dele det med dem derinde. Og så tror jeg også, nu er det selvfølgelig farligt at sige, men almindelig sund fornuft, for det kan være forskelligt fra person til person, men at man gør det i hvert fald med omtanke og med hensyn til hvordan oplever de hvad der bliver skrevet. Men det er meget sjældent, at vi laver andet end de her mere praktiske eller lykønskninger eller andet. 57 Nanna: hvad så med de lykønskninger, er det primært i gruppen eller kan det også være i en af de unges updates, går I ind og kommentere på dem. Jan: nej det er stadig kun i den her lukkede gruppe vi skriver. Nanna: Er der en fælles holdning til brugen af facebook, er det noget i har haft oppe på et pmøde. Jan: Ja, det er det. Og det er også noget som der er en udarbejdet politik omkring, brugen af de sociale medier. Og primært, så er det for. Øh.. så er det for at beskytte personalet selv, for facebook er et udstillingsvindue og vi må jo erkende, at andre kigger med. Og så kan man sige, så må de bare lade vær med at kigge med, men der har vi selv et ansvar også. Så må man sige, at det er sådan tiden er og det er vi nød til, at forholde os til at det er der nogen der gør, så vi ikke bringe vores.. vi er nød til at skille tingene ad. Det er med arbejdsliv og privatliv bl.a., og det er der en politik omkring, så vi tager en hel masse omkring vores privatliv og hvis der er nogen problematik eller andet som vi bringer ind i vores arbejdsliv, så faktisk, så lige pludselig så er der en masse børn og unge mennesker som begynder, at forholde sig til det, i stedet for at forholde sig til sig selv, som er det de overvejende skal i hvert fald, så øh. Jannie: men det er jo nogle gange ifølge min erfaring, i hvert fald med arbejdet med udsatte børn og ung, at de. Nu har jeg været på en institution, altså hvor de bor på en institutionen. Og jeg syntes der er mange af de unge der ytre ønske om, at komme til at være ven med en personligt på facebook og det kan de ikke forstå, at det kan vi ikke i vores professionelle arbejde må være med dem. Altså de kan ikke forstå det der med, at vi ikke give de informationer om os selv når det, at vi jo gerne må have tilgang til deres private profil. Så den der ligevægt, det er ikke altid de har forståelse for ’nå i er her kun fordi det for i penge for’. Jan: men det er jo heller ikke forkert Jannie: nej det, nej nej det er også rigtig nok. Jan: Ja, det er jo selvfølgelig en grænse, fordi at øh. Relationen. Vores opgave er at gøre os uundværlige. På et eller andet tidspunkt så skal de ikke have behov for os mere. Jannie: Nej Jan: Så vi accepterer at vi for en tid er deres, måske, mest stabile voksen relation. At vi øh, for en tid er en omsorgsperson måske også endda. Men på et tidspunkt så skal det her udfases og det skal overgå til at de har deres relationer og de har deres eget netværk. 58 Og det kan være svært for dem at forstå, at nu har du været en del af mit liv i så lang tid og hvorfor skal du så ikke være det længere? Og der kan man jo godt sige til dem at det kan man stadig godt være, men det, ja. De er her fordi de skal have hjælp til at leve deres eget liv. Og det er lidt det samme med, hvad hedder det, den der personlige distance, eller hvad man kan sige, professionelle distance, at øh de har ikke brug for at påtage eller overtage nogen af de problemer eller de personlige ting som vi æh, som vi har. Og det er tit og ofte det der bliver inde på de sociale medier. Det er konflikter, det er problemer, det er alle sådan nogen ting. Æh så… Så skal de til at forholde sig til det og kommenterer på det og så kan det være svært at beholde den her professionelle Jannie: Ja Jan: Distance som der godt må være et eller andet sted Alle: Ja Nanna: Hvad med når de er færdige med at være her? Siger man det? Hvad hedder det, når de ikke er her mere? Mumlen: Udsluset…. Jan: Ja, men de bliver jo vurderet til at kunne klare sig selv og så bliver de udskrevet af et tilbud. Så når de ikke er her længere, jamen så har vi stadigvæk flere som stadig kigger forbi og siger hej, øh, der er nogen der blandt andet holder kontakt over Facebook… Jannie: Mmmmmm Jan: Som så skriver eller på den måde har kontakten til os, fordi der er noget de gerne vil dele med os, netop fordi vi har været en del af deres liv. Alle: Jaer... Jan: Og øh, fordi de måske har oplevet noget som de er stolte af og som de gerne vil dele. Og der er Facebook jo fantastisk Cissel: Ja, det er det virkeligt. Det kan du jo slet ikke være sikker på, at du kunne have haft bibeholdt, hvis ikke…. Jan: Det er jeg ikke sikker på at jeg havde beholdt, hvis det var at æh.. Nanna: Hvis det ikke var der… 59 Jan: Hvis det ikke var der. Fordi så ville det kræve at de rent fysisk kom herop, hvor det er meget nemmere at skrive det og dele det på den måde. Alle: Ja Jan: Æh ikke så… Nanna: Så det er ikke sådan at de får sparket fra gruppen, forhåbentligt, når de ikke er her mere? Jan: Altså, de har jo ikke tilbuddet om at komme her at spise og benytte tilbuddet på den måde, men når de kommer forbi og dem der kommer forbi og siger hej har vi jo også altid til og lige sige dav og snakke lidt. Cissel: Det kan da også være inspirerende for dem der benytter tilbuddet nu ik.. Jan. Absolut Cissel: Orv, at kunne se at der er en der, der bare har lært at klare sig selv Jan: Ja Jannie: Og de får lov til stadig at være en del af de sociale medier Jan: Altså det er ikke sådan at vi melder dem ud, æh, og ellers vil de stadig kunne finde vores forskellige arbejdsprofiler derinde og skrive til os på den måde. De er jo så ikke lukket Cissel: Er det alle de unge der benytter mediet eller er der nogen der har valgt det fra? Der siger at jeg vil ikke være en del af det der? Jan: Æh, der er enkelte der har valgt at, Øhm, eller som i starten har valgt ikke at være en del af det. Hmmm Jan: Og efter et stykke tid så vælger de at være det alligevel. Cissel: Ja Jan: For de finder også ud af at det ikke fordi vi skal ind at snage og bruge tingene imod dem… Cissel: Nej, det er ikke sådan noget kontrol halløj Jan: Nej nej, Så det kan godt være at hvis der er noget vi har set eller læst, at vi snakker dem om eller andet, men det er ikke sådan at vi slår dem oven i hovedet med det som æh de skriver Nanna: Er der nogen som slet ikke har nogen Facebook profiler Jan: Nej, det har alle 60 Cissel: Jeg var egentlig henne i at hoppe hen til noget af det her over, for jeg synes egentlig at vi har været igennem meget af det sådan automatisk. I forhold til os med samarbejdet med forældrene Nanna: Ja. Vil du? (Kigger på Jannie) Jannie: Æmm, vi har spurgt om , æh, I bruger det i samarbejdet, altså forældresamarbejdet? I kommunikerer md dem os på…. Jan: Nej, det gør vi så ikke Jannie: Nej Jan: Forældrene, det er god gammeldags kontakt Jannie: Ok, ja. Så det er heller ikke bare digitalt, altså en sms eller, at I bruger? Jan: Jo æh, SMS kan vi godt bruge. Altså skrive Sms´er med telefonen Jannie: Ja Jan: Og opringninger selvfølgelig og ellers er det den direkte kontakt, enten hvis vi er ude at aflevere en ung eller henter en ung eller, Æhm. Og det bliver mere, fremtiden bliver meget mere omkring forældresamarbejde, æhm så…. Da det oftest er dem som er deres næreste voksenrelation. Så er der meget, hvor vi siger: Jamen hvis der er noget der fungerer på hjemmefronten så er der nogen andre ting der fungerer bedre. Det er blandt andet det der med at, det vi ser, den adfærd som de unge kommer med. Det er jo typisk symptomer på noget der ligger bagved. Alle: Mmmmm Jan: Det det handler om for os er, at finde ud af, hvad det er der ligger bagved. Og der kan samarbejdet med forældrene og få dem til at støtte op omkring de her ting også være meget relevant Nanna: Kunne man forestille sig, at man kunne begynde at bruge det som værktøj til, at begynde at arbejde med forældrene? Jan: Måske næste generation… griner Nanna: Så det er ikke noget i arbejder på? Jan: Ikke. Det er ikke noget vi dissideret arbejder på at få sat i værk på noget tidpunkt Nanna: Hvad hvis de ligesom selv gør et initiativ? Går ind og finder jer? Jan: Jamen altså. Så ville vi måske lave en forældre gruppe Alle: Mmmm 61 Jan: sådan så det ikke bliver blandet sammen med de unges mulighed for at kunne skrive frit. Så ville man kunne lave en forældregruppe. Det ville være en fin mulighed for, at de kunne dele erfaringerne. Men der kunne også være nogen risici i at æh, der ville blive udviklet en masse konflikter inde på den side med, at hvis barn der har gjort hvad og… Cissel: Om hvem står til ansvar for… Jan: Hvem skal så have ansvaret for, at red de tråde ud ik... Man kan sige, æh, Facebook og brugen af sociale medier i forhold til de unge, det er opstået naturligt, fordi det er en del af tiden for lige præcis denne her målgruppe. Det er den ikke på nuværende tidspunkt for deres forældre. Så havde det været det så kunne man sige, at så havde det været naturligt nok at gå i krig med det og så tænke, hvordan håndterer vi det og hvordan kan vi styrer det? Jannie: Så det bliver næste generation Der grines Cissel: Ja, det er nok mere naturligt Jannie: det er mere relevant der Jan: Ja, det kan godt være. Det kan godt være. Det har vi ikke gjort os de store erfaringer med, så det kommer nok. (Folk snøfter og rømmer sig) Cissel. Hvem er det der er administrator eller hvem styrer den gruppe herinde? Er det dig eller? Jan: Æh, vi er, der er flere der sidder som administrator. Tror der er en tre stykker. Nanna: Er det… Jeg kommer til at tænke på. Er det en lukket eller er det en hemmelig, for der er jo forskel. Cissel: En hemmelig den er bare helt fuldstændig… Nanna: En hemmelig, den kan du slet ikke gå ind og søge, hvis den hedder Ekstern… Cissel: Så kan man heller ikke søge på den jo… Tror jeg Jan: Så er den bare lukket. Man kan godt søge på den, men man skal blive medlem for at… Jannie: Se hvad der foregår Cissel: Se opslagene Nanna: Ja Jan: Ja 62 Alle: Ja Jannie: Har du fornemmelsen af, at de unge også bruger det til, altså. Det er vel formentlig ikke alle som der kommer her, som har en eller anden relation. Altså de kender vel formentlig ikke hinanden alle sammen? Har du en fornemmelse af, at de bruger det sådan internt i kontakten med hinanden? Altså udover til at lave aftaler eller… Jan: Ja, ja. De skriver jo til hinanden flittigt. Det kan vi jo også følge med i. Jannie: Det er lige før at de sidder her oppe i sofaen skriver til hinanden, nogen gange, måske? Jan: Ja, det kan godt være at de gør det Jannie: Ja (haha) Jan: Men de bruger det jo, de bruger det jo sådan til direkte kommunikationsmiddel til hinanden: ”Hvor er du” og ”Kigger du op i gruppen” og ”Jeg sidder heroppe nu, kommer du” og Jannie: Ja. Så jeg tænker, at når de så er heroppe og I for eksempel er i køkkenet og I har nogen aktiviteter som de er en del af. Er der så, nu siger jeg regler for, om, om det er ok at sidde med telefonen fremme hele tiden og være på eller siger i til dem, at nu er det spisetid eller?? Jan: Når vi spiser så ligger vi telefoner væk. Men ellers, der er ikke sådan regler for, når de bevæger sig rundt… Jannie: Nej nej Jan: Så fungerer det ligesom at de… Jannie: Altså almindelig sund fornuft. Som man ville have gjort derhjemme? Jan: Ja ja Altså omkring spisetid, så må man godt være nærværende med det der foregår sammen her. Så får de at vide, at de godt kan pakke telefonerne væk Jannie: Ja Jan: Og der kan vi godt mærke at der er nogen der nærmest får abstinenser Cissel: Ja Jan: Bimler og bamler i lommen … Cissel: over at de ikke kan svare med det sammen (hahha, ja) Alle: Ja… (haha) Nanna: Jeg tror vi er ved at være der 63 Cissel: Ja, det har vi faktisk, jo Jannie: Ja, med mindre der er noget som du synes at du kunne tænke dig at bidrage med, ud over det vi har Jan: Jeg ved ikke lige, hvad det skulle være Jannie: Nej... Hahahah, det ved jeg heller ikke lige Jan: Vi bruger det i hvert fald. Vi bruger i hvert fald Facebook. Det kan man sige, det… Jannie: Ja, det var sådan set også bare det vi gerne ville høre sådan rent øh... Hahahah Nanna: Nej. Dee er også mange der ikke har taget stilling til det og bare laver den der og siger at det vil vi ikke have noget med at gøre og det blev for stort og for uoverskueligt Cissel: Ja, også det ansvar der ligger i de informationer man…. Jan: Der er en meget forsigtig tilgang til det i kommunen. Så øh, det er ikke noget som de siger sådan JUHU. Der er meget bevågenhed omkring, hvordan det bliver brugt og.. Jannie: Ja Jan: At man får holdt tingene adskilt Cissel: Ja Jan: Fordi der kan meget hurtigt, øh, der er jo meget hurtigt tilgange, så hvis en personale får trådt ved siden af og får skrevet et eller andet uhensigtsmæssigt. Så er der ikke langt fra de sociale medier til de offentlige medier Cissel: Nej Jan: Så det er jo sådan rent politisk også noget som man ikke skal have nogen sager ud af, altså fordi, mennesker er mennesker og begår fejl og så videre og nu bliver det udstillet på Facebook Cissel: Bare dokumenteret Jan: Ja Cissel: Men vel også personligt i forhold til det der med, når man så går hjem og har fri og så bimler, bamler arbejdstelefonen og man kan se at der er opstår en eller anden konflikt, måske, mellem nogen af de unge mennesker man skal være sammen med dagen efter. Føler man sig så ikke forpligtiget til at samle op på det? Der må jo følge et ansvar med at man har lagt det her forum og åbnet op for muligheden for, at man kan være der inde? Altså så, eller hvad?? Jan: Nej, jeg tror typisk at så at de fleste slukker deres telefon, når de går hjem. Cissel. Ja 64 Jan: Så holder de fri for ellers kunne man jo være på arbejdet hele tiden. Cissel: Ja, det er jo det. Så tage man den ligesom den efterfølgende dag, hvis Jan: Ja. Og det har igen noget med at gøre, at vi skal jo heller ikke fratage dem alle muligheder for at løse deres konflikter selv Cissel: Nej, nej Jan: Hvis man kan sige det sådan Jannie: Det er jo ikke alt man skal blande sig i Jan: Det er jo ikke alt vi skal blande os i, det er ikke alt som vi skal være en del af. De er jo vurderet til, på en eller anden facon, i hvert fald at kunne klare sig uden for det tidsrum, hvor vi ikke er der Cissel: Ja Jan: Øhm, med de netværk som de nu engang har og der er jo så der, hvor jo, der bliver nogen problemer, der bliver nogen konflikter, der bliver noget der skal samles op på mandag morgen eller kommende uge Cissel: Men det er et ansvar man ligger fra sig, så når man holder weekend så gør man det Jan: Ja Cissel: Ja Jan: Og det kan godt være at der er nogen personaler der alligevel er nysgerrig og kommenterer eller skriver eller støtter, eller gør et eller andet, det skal jeg ikke kunne sige. Men det er ikke det som der er lagt op til Cissel: Nej godt. Er det individuelt eller er der taget en fælles beslutning eller er det individuelt, hvordan den enkelte pædagog vælger at håndterer det? Altså det kan jo godt være at der er nogen der har øh… Jan: Man kan sige, at det er individuelt inden for de retningslinjer som der nu engang er Cissel: Ja Jan: Det vil sige at man stadig holder det… Når man skriver inden på det her så er det i arbejdsembede og så har man de briller på… Cissel: Ja Jan: Så går det ikke hen og bliver en personlig, øh, snak og debat eller andet Cissel: Er I åben på mobilen også? Altså sådan at de kan skrive en SMS til jer der kl 23 om aftenen 65 Jan: Ja ja det kan de godt. Men de ved os, hvilket tidspunkt vi er på arbejde i så… så de skriver ikke til os i weekenden... Cissel: Nej, de kender de retningslinjer der er... Ja, ok… Skide godt. Dejligt du gad at være med Alle: hahahha Cissel: Til at svare på spørgsmål. Vi synes jo at det er vildt spændende Jan: Ja, og hvis der er noget I mangler så må I jo bare ringe Cissel: Ja Det å du også meget gerne, hvis der er noget du kommer i tanke om eller noget. Så kan du få en mail eller. Vi overvejede faktisk at give dig spørgsmålene på en mail, men vi kan høre at det jo er noget som I har været omkring i arbejdsgruppen, så det er ikke helt nyt for jer 66 67 Bilag 3 – Interview med pædagogmedhjælper Jonas Jannie: du ved jo vi skriver bachelor og at det handler om sociale medier i forhold til arbejde med socialt udsatte unge og hvordan man evt. kan bygge bro, hvordan man kan bruge de sociale medier i arbejdet Cissel som værktøj ligesom Jannie pædagogisk værktøj ja Cissel ja og øh, hvis du vil starte med at fortælle hvad din stilling er Jonas min stilling er, umiddelbart omsorgsmedhjælper men jeg arbejder som pædagog og jeg arbejder på lige fod med alle de andre. Cissel ja, okay. Og kan du beskrive nogle af de arbejdsopgaver du har? Jonas arbejdsopgaverne er støtte opgaver og jeg har, jeg ved ikke om de andre har forklaret det, men vi har støtte og modeller her og jeg har kun støtter, og der sådan en lidt speciel aftale med den en af støtterne jeg har, som kommer her oppe i gruppen, så jeg kan være her i gruppen og så er jeg også fast her i gruppen om mandagen fra kl. 16-20 og så er jeg den der står for vores facebook, hvor vi har en facebook gruppe hvor dem som er modeller som må komme her til daglig, de er medlem af den gruppe, så vi kan lægge ud på facebook hvad vi skal have til aftensmad, hvis vi skal i biografen, hvis vi skal et eller andet, sådan en fælles besked, og man kan selvfølgelig også sende beskeder - men sådan et fælles, og så kan vi også ligge billeder ind selvfølgelig men det er det, som mine arbejdsopgaver er Cissel så det er dig der står for den der gruppe Jonas ja det er mig der er administrator og så en der hedder Jesper Cissel ja, okay Jonas det var mig der fandt på det Cissel Jannie og Nanna griner højlydt af Jonas ansigts udtryk og beslutter at hoppe direkte til spørgsmålene der omhandler anvendelsen af de sociale og digitale medier Cissel hvordan bruger I så de her, altså gruppen og andre digitale og sociale medier ift. at arbejde med de unge? Jonas: Det kom sig egentlig af, eller det startede med at....da jeg kom herop der brugte vi ikke facebook der havde vi nogle HTC telefoner og de unge har tit ikke noget tale tid så, altså de har ikke nogle penge på deres kort, og så efter de fik iphones så, så 68 begyndte vi at tænke på at bruge messenger, på facebook og så begyndte vi at skrive til dem på facebook. Cissel ja Jonas Så blev der lavet en øøh, så gik der noget galt med noget personale og facebook og sådan noget og så fandt vi ud af at vi måtte, altså heroppe....der må du, der skal du, din private facebook må overhovedet ikke have noget med de unge mennesker at gøre Cissel nej Jonas så vi oprettede alle sammen en facebook profil, altså en arbejdsrelateret, og så blev vi så venner med de unge der Cissel ja Jonas og hvad var spørgsmålet? Cissel det var mere hvordan I bruger det, altså f.eks. facebook eller gruppen til at Jonas ja men det bruger vi og så oprettede jeg så en gruppe hvor så de unge blev medlem af og så ku vi så give fælles beskeder og - det er mest omkring aftensmad - og hvis der har været en tur og jeg tager billeder eller et eller andet og så lægger op, hvis vi har været i biografen, eller været ude at kør eller- bare ligger nogl billeder op af hvad vi sådan har lavet ... Cissel okay, det er så det I gør, var det også det der var hensigten med den, da I oprettede den? Jonas ja altså det der var hensigten, det var fordi det var svært at få fat i dem, de render jo rundt og det er os der ligesom skal have hånd i hanke med, overfor sagsbehandlere hvad de egentlig går og foretager sig Cissel ja Jonas og så blev vi venner med dem på facebook og så fandt vi, så..ja det er faktisk ikke gået op for dem alle sammen endnu at vi faktisk kan se hvad de går og laver, fordi det poster det hele på Facebook jo, og de forstår ikke hvor vi ved det fra Cissel nej Jonas og vi sætter, meget af vores morgen tid går med at sidde og tjekke facebook det lyder måske latterligt, men det er meget vigtigt for så ved vi om det er en god eller en dårlig dag og hvad de har lavet i løbet af weekenden og så er der hospital, de er jo meget glade for at skrive opdateringer, om hvad de har lavet og hvad de ikke har lavet og hvem der har været ude og drikke og alt det der 69 Cissel ja Jonas så det var egentlig lige så meget for at få, altså først var det for at få kontakt til dem og så fandt vi jo så ud af at vi kunne vide noget mere om dem Cissel ja Jonas og så er det egentlig kommet, sådan den vej Cissel så gruppen var sådan lidt proforma agtig Jonas ja, eller det der facebook venskab blev mere proforma Cissel ja det var det jeg mente, ja lige præcis Jonas for gruppen det kom sig af at det var meget rart at kunne få lagt op Cissel ja, med fælles ting og sådan Jonas ja Jannie jeg tænker også ift. messengeren, var det så ikke også fordi at så kunne I få fat i dem, selvom de ikke havde fået taletid på, for så ville de jo kunne svare tilbage bare de var i nærheden af et trådløst netværk Jonas ja, lige nøjagtig, for det fandt vi jo ud af at - der ku de altid svare Nanna Mmm Jonas der kræver det kun trådløst netværk, så der var det meget nemmere at få fat i dem igennem facebook end det var på en sms Jannie det er jo heller ikke sikkert de altid lige gider bruge tale tid på t svare deres pædagoger jo Jonas nej Cissel nej ikke hvis man kun har taletidskort jo Jonas nej Nanna men I startede med at bruge jeres private profiler? Jonas ja, jamen det, ja det må I ikke, I må ikke hænge mig op på det, men det var et eller andet med det - ellers havde vi ikke nogle, eller vi snakkede om, at bruge det og så blev det - det var faktisk Tine her, der var inde her før der... - og så tror jeg der var nogle af os der oprettede en profil - øhm en arbejdsprofil, men det var ikke alle, og så var der så nogle der, af de andre pædagoger der fik brugt deres egne og... Jannie privat Jonas Ja, - så blev det og ja så kom det sådan højere op i kommunen og så blev det fuldstændig - altså så var det totalt uacceptabelt 70 Jannie Det må man ikke Jonas at bruge - ikke privat - det må man slet ikke. Nanna var der sket noget uhensigtsmæssigt eller var det bare fordi, der blev taget en beslutning Jonas jamen der skete det, at - det var fordi at der var et personale der...vi var på en eller anden konference i Kbh. Så er der et personale som lægger et billede op fra det sted hvor vi bor, af menu kortet som står på baren, hvor man kan købe alkohol Cissel ååh Jonas og det gør hun på sin private facebook Jannie og så er hun venner med nogle af børnene Jonas det ved jeg så ikke om hun er, men så er det så at der er nogle af de dér, der snuser rundt, af lederne som hun er venner med, der så, der har ondt i røven over at der bliver lagt noget op på facebook på deres private som er arbejdsrelateret- og dér opstod alt det der facebook halløj Cissel så det var ikke i relation til nogle af de unge, det.. Jonas nej det var noget helt andet - fordi hun har lagt et billede op og kommunen betalte for det ophold- så må hun ikke lægge noget op med alkohol Cissel aaah Nej, for det betaler de ik for eller? Jonas Nej en der var ikke engang købt noget, det var bare af menu kortet Cissel Nå Vi bliver afbrudt af et opkald Jonas nej men så deeet,- der det opstod og det havde ikke noget med de unge eller noget at gøre nej. men det var det det blev skærpet til, at vi skal bruge vores arbejdstelefoner og ja, at vi kører alting over dem Cissel og det er alle sammen iphones eller smartphones så? Jonas Vi har iphones ja, der er nogle få der stadig har knap tle.'er men ellers- det var mig jeg syntes ...og ja hvis man lige skal brokke sig lidt, så det der data, - det er jo så kommunen der køber det ind - abonnementet, der er lavet en aftale, - man køber en aftale for 3 år, det er noget EU bestemt hvor der er en halv GB Jannie pr. Jonas om måneden, altså 500 MB, det jo ik, hvor mange af jer bruger over 500 MB, det gør alle...så jeg har lavet en regning på 9000,- og min kollega har lavet en regning på 71 11000 i data forbrug fordi abonnementerne ik er købt ind til at vi bruger data - men os her vi er jo Cissel ja I er jo afhængige af Jonas ja vi er afhængige af data og så siger de på kontoret derinde ''I kan jo bare sende en sms'', men... Cissel nej, det var jo netop formålet Jonas Det var jo netop det, vi ikke kan. Ved ikke om det bliver lavet om - men Cissel de ville da spare nogle penge hvis de gjorde Jonas de må ikke lave det om Cissel de må ikke... Jonas og så er vi jo sådan en lille gruppe der har behov for data så der bliver ikke taget højde for os - så der bliver ikke købt mere data, så vi skal bare lade være at bruge det - men det er jo så en del af vores arbejde. Vi bruger jo også snapchat og instagram osv. Cissel ja, det trækker også meget data Jannie er du så venner med der også? Jonas hvor Jannie på snapchat og Jonas ja Jannie og instagram Jonas ja Jannie sådan Nanna privat, eller? Jonas Ja, - det er meget kompliceret fordi ja...på snapchat er jeg venner med de fleste...ellers dem, ja faktisk dem alle sammen, og det gør jeg meget, og det er så kun på min arbejdstelefon at jeg er venner med dem Cissel ja Jonas på snap...Instagram, der har jeg en åben profil og det har jeg snakket med min leder om - at man kan se alle mine billeder på den, - jeg har også en arbejds-instagram hvor jeg lagde, der ligger 5 billeder eller sådan noget op, det stoppede jeg hurtigt med, for det synes jeg ikke var så, - sjovt. Cissel nej Jannie Nå 72 Jonas Der begyndte jeg at følge de unge på instagram der, men så, ja de kender jo mit navn, så det er jo ikke super svært at finde mig på instagram som privatperson, og så begyndte en ung at følge mig på instagram Jannie Mmm Jonas på min private, og så tænkte jeg - okay nu er problemet der - den er åben så de kan følge mig, jeg kan jo ikke...så skal jeg lukke den og så er hele min idé om at man kan hashtagge og se - de ting man lægger ud til alle - den forsvinder Cissel ja Jonas Så jeg prøvede at forklare min chef hvordan det hænger sammen med instagram Cissel Og det er jo bare ren, billeder Jonas jo ren billede deling, - så der har jeg forklaret dem hvordan det hænger sammen, og så har hun sagt at så længe jeg selv kan stå inde for de billeder jeg lægger ud så var det okay at de unge fulgte mig på min private instagram Cissel bare du ikke fulgte dem eller? Jonas nej det har hun ikke sagt Cissel nå det har hun ikke sagt noget om Nanna nej jeg tænker det må vel være det samme som, at I er venner med dem inde på facebook? Jonas ja Cissel Ja Jannie og snapchatte kan du jo ikke uden, at det går begge veje jo. Altså hvis de poster et eller andet på 'my story' så kan du jo ikke undgå at se at der ligger noget fra... Mathilde87 Jonas nej Jannie eller hvad de nu hedder Cissel Mmm Jannie der kan du jo ikke rigtig begrænse det Jonas men det er så kun arbejds... Jannie det er de færreste steder at holdningen er øh, at der bliver givet lov til det Jonas til snappen? Jannie ja Nanna til alt, stort set 73 Jannie jeg kender ikke nogle steder Cissel nej der er meget berøringsangst omkring de sociale medier Jannie Og jeg har det selv sådan, at jeg synes Jonas det er jo forfærdeligt , at man ikke gør det - altså hvis du er her - du skal, du Jannie sådan havde jeg det jo også det sted jeg var hvor jeg arbejdede med de unge mennesker ikke og de var 'ej må vi ikke godt få din og hvad hedder du og' og jeg synes jo at min relation til dem ville blive meget bedre jo. Sådan mere sådan lige til på en måde - fordi jeg kunne godt give lidt af mig selv, det ville jeg ikke have nogle problemer med altså - jeg vælger jo selv hvad det er jeg sender frem og tilbage Cissel: jeg ville nok heller ikke dele min facebook, men jeg kan godt se fordele i at have en arbejdsprofil. Jonas: hvis du nu opretter en snap, der kun er arbejdsrelateret, så er der jo ikke noget i det. Jannie: jamen det må vi slet ikke bruge deroppe. Vi må ikke bruge det, det er der slet ikke noget der hedder. Vi må ikke engang oprette en arbejdsprofil. Jonas: jeg kan blive sådan helt, nu må de fandme komme ind i år 2014. Det er jo så.. Cissel: det er jo berøringsangst. Fordi man er så bange for, vi har snakket om det der med at få indblik i sådan hvad der sker i de unges liv. Nanna: man har et ansvar for, at være der et eller andet sted. Cissel: ja, for du får indblik i noget hvor du måske er nød til, at handle eller måske som pædagog at gøre et eller andet ekstraordinært så også når man har fri. Jonas: vi sidder også nogen gange og snakker og jeg kan se det har været en dårlig dag for ’Kasper’ så når man sidder der og læser, så man ved det. Jannie: Når han kommer og er lidt..? Jonas: ja Cissel: ja det er jo netop en mulighed for at knytte sig lidt til dem og omvendt. Nanna: det understreger jo bare den pointe der er, når det i forskningen viser sig, at 70 % af det pædagogiske arbejde det består af relationer. Der er jo næsten ikke nogen bedre måde, at få gode relationer til de unge end ved brug af facebook eller snap. Jannie: næ for det er jo det den siger den der rapport med ’årgang 2012’, de er jo digitalt indfødte. Det er en del af deres verden, deres verden findes ikke uden. De fællesskaber og venskaber de har, de foregår mere derinde næsten end det gør ”IRL”. Jonas: ja det er digitale venskaber 74 Cissel: (griner), ja. Jonas: vores kontordame har udtalt til mig, og det var sådan at jeg havde det med til et personalemøde, fordi hun er meget modstander af det og det er også hende der siger med data(forbrug) og sådan alt muligt, ’jamen Jacob, du skal da ikke rende og snappe og jeg ved ikke hvad det hedder alt sammen’. Så siger hun ’ kan du godt finde ud af det, når du står op om morgenen og sådan, hvad du får taget billede af og sendt og hvilken telefon får du taget det med’ for jeg har det også på min privat telefon. Jannie: hvor gammel er hun? Jonas: jamen det lyder som om hun er 200, men hun er måske 60. Men det er jo. Cissel: Hun er indvandren jo. Jonas: det er sørgeligt jo, og det er hende der sidder med, hun råber meget højt også på mail med alt hvad vi laver eller noget. Og man skal jo fandme næsten snige sig rundt i krogene når man begynder på sådan noget med digitale medier. Altså jeg kan jo slet ikke forstå, hvorfor hun ikke forstår, altså.. Jannie: hvor vigtigt det er? Jonas: ja, hvor vigtigt det og altså det er jo ikke svært, altså jeg tager jo ikke billeder af, jeg tager sjældent billeder af mig selv faktisk. Altså jeg tager jo et billede af en kop f.eks. jeg sender en snap, fordi. Jannie: også for at give lidt igen. Jonas: ja, eller et hvor man kan se man kører i bil eller det må man jo så ikke når man kører i bil, eller hvis nu man holder ind til siden (griner) Jannie: ja, altså hvis man nu kører ind til siden og holder stille et sted Jonas: så kunne man lige snappe det (griner). Ej så det er meget vigtigt syntes jeg. Cisse: jamen det er jo netop det der med mulighederne i det, som du også ser som muligheder. Jonas: jo bestemt. Og altså udover muligheder så er der også den der kontrol. Nu har jeg så en anden dreng jeg er primær på, og så har han slukket sin telefon og så, hvis vi nu snakker messenger og iphone, så kan man se om beskeden er leveret, og hvis den så ikke er leveret, så tænker man så, okay er telefonen slukket eller hvad. Og øh.. Jannie: det plejer den ikke at være, er der sket noget. 75 Jonas: Ja også det, men også hvis nu har prøver at flygte fra at få kontakt. Så kan man så sende på facebook på messenger, så kan man ligefrem se når beskeden er læst, så ved du, okay der er hul igennem, men åh han vil ikke i kontakt måske. Cissel: hvis ikke han svarer af en eller anden grund. Jonas: ja, og jeg bruger det så selv, også som dokumentation sender en besked, der står ’ikke leveret’ så kan du se hvornår den er sendt og hvad klokken er og så tager jeg et screenshot af det og så kan han ikke komme og sige ’du ringede ikke til mig, hvad fanden du og du gider heller aldrig og’ og så kan man sige, jamen nu skal du se her, jeg ringede og jeg har skrevet og nu skal du se her, den er ikke leveret. Så på den måde kan man faktisk også bruge det som dokumentation, også overfor en rådgiver for den sags skyld. Så kan de se at man har forsøgt, og det kan jeg dokumentere ved de screenshots der. Så på den måde er det også godt. Du kan tjek. Nanna: Det havde jeg ikke tænkt på, på den måde. Det er faktisk ret smart. Cissel: det havde jeg heller ikke. Vi snakkes faktisk om det der med hvad et betyder når der står set, nu var det godt nok mest i de unges regi, hvad det betyder når den er læst, men der ikke kommer nogen respons, altså det giver et eller andet, så er der en eller anden Jonas: ja så er der et eller andet Jannie: ja de unge blev lidt irriteret sagde de, de var sådan lidt, når nu har veninde set det, hvorfor svarer hun så ikke tilbage. Sådan hvad er det for noget mærkeligt noget. Jonas: ja og jeg bruger det til kontrol, siger okay du har set den men Cissel: du vælger ikke at svare. Hvad syntes du så, at der er nogen barriere ift medierne, altså noget der gør det sværere eller. Jannie: noget som gør det mindre godt? Cissel: altså ved at bruge sociale medier, noget der kan gøre det, ja. Jonas: næ Cissel: nej, ingenting. Nå nej det er ikke sikkert du syntes det. Nanna: det er måske også mere i forhold til det etiske og moralske, altså overvejelserne bag det. Er der nogen barriere i forhold til det? Jonas: Nej. Altså ikke så længe, den eneste barriere der er.. ikke så længe man siger.., at det er her tror jeg. Ikke så længe jeg er ansat her. Nu, hvis nu vi siger instagram og min private instagram, men der kan man jo så bare lukke den og så kalde den.. nej de 76 følger stadigvæk.. det vil jeg sige, hvis man stopper og så ens følgere på instagram på ens private telefon, det kan godt være man bliver pisse sur på dem eller man bliver uvenner med stedet, eller de bliver sure på mig, det er den eneste jeg kan se, så kan de jo skrive på min private instagram. Cissel: nå så du mener, at hvis de bliver sure, eller hvis I bliver uenige om noget, så kan de bruget mediet til at svine dig til, eller hvad et eller andet på den måde. Jonas: Ja, på min private instagram. I forhold til facebook. Cissel: ja i forhold til arbejdsprofilen, så er det jo lige meget. Jonas: ja, fuldstændig. Den kan jeg jo bare lukke. Så det er kun i forhold til instagram der kan være lidt. Cissel: hvad hvis du får indblik i, at der nu opstår en konflikt mellem to af de unge her i gruppen, føler du så et ansvar når du har fri til, at sige åh ha, den må jeg hellere gribe ind i, for du bliver jo vidne til nogle ting du måske ikke havde opdaget hvis ikke du havde været venner med dem. Jonas: Overhovedet ikke. Ikke når jeg har fri. Nej jeg åh.. når jeg har fri så har jeg fri. Men åh.. jeg har det også sådan at, åh, dem jeg jo åh, dem jeg er primær for, nu er det kun to. Den ene jeg er primær for, kan jeg sagtens snappe med i weekenderne og hun har sagt at det skal jeg ikke, for der har jeg jo fri. Nu har vi kendt hinanden i et laaangt forløb og hun har ikke nogen forældre og hun har ikke nogen, så hun snakker meget om, hvis hun nu skulle falde om om fredagen, så er der ikke nogen der finder ud af det før om mandagen. Så hvis hun snapper, så snapper vi et eller andet ,hvis hun skal ud og træne eller hun skal ud og løbe, så lige lidt respons. Det tænker, det gør jeg og jeg føler mig ikke forpligtet til at gøre det, men jeg har hele tiden sagt, hvis jeg har tid så gør jeg det, hvis ikke jeg har tid så gør jeg det ikke. Jannie: vi ved jo selv, et eller andet sted hvor vigtigt det er, at have kontakt med folk hver dag. Jeg tror da jeg ville have det enormt svært ved, at gå rundt derhjemme en hel dag fra 8-morgen til 20-aften uden at have kontakt til nogen. Nanna: især hvis man er sårbar i forvejen Jonas: og det er det som er så nemt og så enkelt, bare lige at sende og så er der. Med hende kan jeg aftale, hvis bare jeg sidder derhjemme om søndagen og ser fjernsyn ’skal vi løbe i morgen’ eller et eller andet. 77 Nanna: Tina snakkede også om før, at der var enkelt af de unge her, der havde fået lov til, at skrive i hendes private indbakke på facebook i weekenden, hvis det virkelig var nødvendigt. Hvordan har du det med det. Jonas: De to jeg har de klistre, så dem har jeg ikke privat. Nej ikke på facebook, den er privat. Jannie: men de ville jo kunne snappe dig og skrive ’call me’. Det ville de jo i teorien kunne. Det kan godt være de ikke kan på facebook, men det kan de på snapchat. Jonas: der var en episode, men det ved jeg ikke om skal med her, men der var en episode med hende jeg fortalte om lige før hvor der var en meget stor krise, hvor jeg så kom og sagde, hvis du får brug for det, så må du endelig bare ringe eller skrive også selvom det er weekend. For det er jo sådan her i kommunen, at de unge mennesker ikke har noget problemer fra fredag klokken 16.00 til mandag morgen klokken 6.00. Der kan de sagtens klare sig selv. Nanna: Ja, det er så dejlig fantastisk ikke. Jonas: Jo, det er så super lækkert. Der er hverken fristelser eller problemer eller noget som helst. (griner) Jannie: Ja, det har de valgt i kommunen, at sådan er det (griner). Jonas: ja, det har de valgt her i kommunen, at der er simpelthen ikke er nogen problemer i weekenderne, så der er lukket. Og det er jo også der som personale, at man bliver lidt blød i knæene. Men jeg har aldrig givet mit privatnummer. Cissel: men hvis du ser det igennem din professionelle profil i weekenden, kan du så ikke bruge det som, nu siger du selv, at du sådan holder lidt øje med det. Er det så ikke en måde, at få taget hånd om nogle konflikter, når man taget fat om nogle af de ting man opdager derinde. Jonas: jo men øh, det er da åh, det er da meget bevidst hvem jeg liker derinde og hvad jeg liker og sådan noget, det er da helt professionelt. Så ved de, at hvis ikke man liker noget eller hvis man liker noget, så.. eller hvis man ikke lægger noget op, så er man jo passiv i deres øjne. Jannie: så får man jo heller ikke noget igen kan man sige. Jonas: Man bliver nød til at give noget, jeg lægger sådan mest bare noget musik og billeder og sådan ud. Cissel: Så du bruger den professionelle også? 78 Jonas: Ja, ja jeg kan også godt poste en sang lørdag aften på arbejds-facebook. Så det ikke er 8.00-16.00 der bliver postet. Cissel: Ja, at det er der der er aktivitet derinde. Så den holder ikke fri der. Jonas: Nej øh, det gør den ikke. Også når jeg selv er i skole, der kan jeg da også sidde på arbejds-facebook og så skriver de unge ’Jacob, du er i skole’ nå ja. (Griner) og så egentlig også det udvidet samarbejde ift. facebook det er – der er den her afdeling og så er der en anden afdeling. Og der har jeg været ovre og sætte dem ind i, fordi de har hørt om hvordan vi har gjort det her med facebook og alt det der. Og vi har gjort os gode erfaringer med det. Vi har været på ferie i Tyrkiet i sommers og så snakkede vi med nogen af dem af kollegaerne der, og de ville jo så gerne prøve det der, men de var ikke så gode til det. Så jeg var over at hjælpe dem med at oprette profilen. Alle: Griner Jonas: Nye profiler, det er super svært… (der grines). Så har de fået profiler og så har de fået en gruppe ligesom vores og så har vi ud over det lave en fællesgruppe. Sådan så de er øst/vest modelbørn, de er i den fællesgruppe. Så der har jeg lagt alle vores feriebilleder ind i. Sådan så de der var med der de kan være med i den gruppe alle sammen. For det er jo ikke alle de unge der er venner, så hvis jeg ligger dem op på vores modelside så kan dem derover fra ikke se dem fra ferieturen. Jannie: Det er lidt sjovt for, fordi de der to piger… Cissel: Vi skal ikke sidde og snakke om det de har sagt Jannie: Nej men de gav lidt udtryk for at de ikke vidste at der var en, en fællesgruppe for Cissel’: Nej, det er rigtig Jannie: de to grupper Jonas: Nej, det var også, øh. Den ene pige der var inde, hende med krøllerne ved jeg i hvert fald. Hun var ikke med på ferie. Cissel: Nej Jannie: Nå, hun har ikke vidst at den var der? Jonas: Hun er også støtte Cissel: Nå, så det er noget andet end model? Jonas: Ja, nåår man er støtte så kan man ikke komme med på tur Cissel: Nå… 79 Jannie: Det havde jeg ikke lige fattet. Cissel: Det er et andet tilbud ikke?? Jonas: Ja, men hun kommer her som model Jannie: Nå ja, den havde jeg ik lige Cissel: Hvad tænker du om at inddrage forældrene i nogen af de der grupper, så de kan følge med i, hvad børnene laver. f. eks med ferier og eller bruge det som pædagogisk redskab til forældresamarbejde for eksempel Jonas: Det gør jeg allerede Cissel: Det gør du allerede? Jonas: Men ikke… Ikke grupperne. Grupperne det er til de unge. Der skal forældrene bare holde sig væk. Cissel: Ja, det er deres… Jannie: Det er deres… Jonas: De kan være venner og… Altså, hvad der foregår med aftensmad osv, det skal de da slet ikke… Cissel: Nej Jonas: Det er kun dem Cissel: Det er kun dem ja Jonas: Men jeg er venner med, det er os de unges forældre, nogen søskende og sådan. Dem er jeg venner med på Facebook. Og så kan jeg også, og jeg skriver da os med forældrene inde på Facebook og ja, altså… Det er jo næsten tæt på falskt, det er jo mit falske professionelle liv der foregår der, hvor jeg sådan er venner med dem Cissel: Ja Jannie: Er det sådan til kontrol også så? Jonas: Næh… Jannie: Eller hvordan tænker du? Jonas: Næh, nej. Det er fordi at jeg på et tidspunkt, der havde jeg en ung som, hvor jeg var…. At sagsbehandleren tilknyttede egentlig os som vejledere til moren om, hvordan man håndterede at have en datter. Æh, hun havde brug for at have mig at snakke med og så skrev vi tit sammen på Facebook, eller lige hvordan går det og så kom der et eller 80 andet galle og så skulle hun lige vide, er det rigtigt at jeg har gjort sådan og sådan?? Ja… Og så mig som… Cissel: Som sådan rådgiver/vejleder?? Jonas: Ja og så er det jo i meget sjovt, når jeg hverken er pædagog eller noget. Men hun var så glad og hun skulle jo egentlig bare have bekræftet at hun var god nok Cissel: Ja Jannie: Ja Jonas: Og det gjorde jeg jo så i gennem, det var så igennem Facebook. Og når man så snakker sammen, så ved man jo, at nu har hun lige fået nye gardiner eller… Altså det giver anledning til, at du kan snakke meget mere om noget… Og jeg har lige været på Posthuset i dag, med en ung. Hende med krøllerne. Hvor det var sådan privat. Der mødte jeg en jeg har arbejdet sammen med på Lalandia på et tidspunkt og så ser jeg hende deroppe. Og så tænker jeg ”hold kæft, hvor ved jeg egentlig meget om hende igennem Instagram Cissel: Ja Jonas: Og jeg har jo ikke set hende i 3 år og alligevel står man der.. Jannie: Nej, og alligevel så ved du.. Jonas: Ja, jeg ved jo godt, hvor gammel hendes dreng er blevet Og det er jo faktisk meget man ved Cissel: Ja ja Jonas: Ja Cissel: Så du bruger det til at kommunikere med forældrene faktisk? Om hvordan det går med børnene og sådan? Jonas: Ja, helt, helt bestemt Cissel: Og ellers ikke… I bruger det ikke, eller du bruger det ikke til og se på, hvad de poster eller hvordan… Jonas: Nej, jeg har jo set nogen forældre som har været utilfredse med Kommunen og så i en sag, hvor jeg var med og så kan jeg jo ligesom forholde mig til det. Og jeg screen shootede det og sende det til sagsbehandler så de også var informerede om, hvad der foregik Cissel: Ja 81 Jonas: Jeg ved ikke rigtig om de er med på at de er venner med mig, så jeg godt kan se hvad de poster eller om det var ideen, det ved jeg ikke. Man er jo meget mere på forkant med, for hvis man sidder uden Facebook… Det er jo der folk siger deres mening, der er jo ikke ret mange der siger det lige op i ens hoved Cissel: Nej Jonas: De skriver det på Facebook først Cissel: Ja Jonas: Og så får de responsen… Kan jeg sige det videre I kor: Ja Jonas: Så den bløde mellemvej, det er faktisk Facebook Cissel: Ja, det er tankevækkende ik… Ja Nanna: Jeg lavede et udviklingsprojekt her over i Kirsebærhuset. Jeg ved ikke om du kender det? Jonas: Nej, ikke sådan Nanna: Det er under Socialpsykiatrien, et værested, hvor jeg lavede en gruppe, som går ud på meget af et samme som dem I har her. Øm, jeg hvor jeg brugte en arbejdsrelateret profil, hvor det ligesom var den der var administrator, hvor man kunne se at det stod Nanna Mørk, hver gang jeg gik ind og lavede et opslag Så kom der nye studerende derover, der har lavet det om til, at det er et billede af et kirsebær. Jonas: Ja Nanna: Det har vi snakket om, at det er meget tankevækkende den måde der bliver kommunikeret på, hvad er det der bliver kommunikeret til og fra. Er det et kirsebær eller er det et reelt billeede af mit ansigt Cissel: Mmmmm Nanna: Og der tænkte jeg på, hvad har I gjort? Er det jeres rigtige navne og er det jeres rigtige billeder? Står der arbejds… Jonas: Der står øhmm…. Jannie: Jonas… Nej?? Jonas: Nej Alle: Hehehe Jonas: Der står… Hvad står der? Det er jo et billeede, det er jo en gruppe 82 Cissel: Men det er jo din professionelle profil? Nanna: Nu tænker jeg mere på profilerne Jonas: Den professionelle?? Nanna: Ja Jonas: Der hedder jeg Jonas X Gruppenavn Nanna: OK Cissel: Så der er det på en måde en offentlig identitet eller, hvad man nu siger. Der er det jo ikke dig eller dit fulde navn eller. Fordi det ved at du har sådan… Jonas: Det ser bare sådan ud (Jonas viser os sin profil på mobilen) Cissel: Ok Vil I ikke se min Facebook? (Lidt ironisk) Cissel: JO Jonas: Det er bare min… Det er mit billede… Cissel: Mmmmm Jonas: Det er fra en tur. Det øverste coverbillede er fra en tur og så det billede det er sådan privat, hvor jeg har surfet, æhm. Jeg skifter også profilbillede ind imellem, så det ikke er det samme. Jeg kan se at Tine har nogen blomster. Har hun haft længe. Det synes jeg er lidt akavet Alle: Griner Jonas: Tulipaner, det duer ikke Nanna: Det giver også et eller andet… Det giver et signal til børnene om, hvad er det der bliver kommunikeret fra. Det betyder umiddelbart mere end man skulle tro. Det der med: Er det en tulipan der snakker til mig nu eller er det faktisk en tillidsperson Jonas: Ja, for det der tulipan der. Det synes jeg ikke, det duer ikke. Hvis du vil… Man bliver nød til at ofre sit ansigt Jannie: Og give lidt af dig selv, for at få lidt… Jonas: Ja, for ellers så får du ikke noget igen Nanna: Man kan sige, at det var jo sådan noget man godt kunne… Cissel: Men jeg kan da også se, at du er aktiv herinde og deler mange forskellige ting. Det er vel så helt bevidst fra din side, at du skriver dine meninger og giver noget af dig selv. Så det ikke er sådan… Fuldstændig firkantet Jonas: Jeg synes det skal være sådan at… 83 Cissel: Ja Jonas: Så man er aktiv Cissel: Altså det virker sådan lidt mere, ellers kan det hurtigt blive sådan meget… Jonas: JA, så bliver det… Ja, så duer det ikke. Og så billeder… Cissel: der deler du så primært noget af det, som de har været med til Jonas: Det er fra min studiegruppe…. ha (Han viser et billede fra profilen) Cissel: Ja. Nå ja, ok Jonas: Ja, studiegruppe. Og så har vi øh, ja… Så har jeg lagt det op Nanna: Det ser lige så seriøst ud, som vores studiegruppe Cissel: Ja Alle: Griner Jonas: Så… .Jamen.. Det ligger jeg og så fra vores ture. Og så gamle billeder fra da jeg var yngre Cissel: Ja, så de kan lige se, hvordan du så ud og.. Ja… Jonas: Så det øh, ja.. Så griner de lidt af det. Jeg tror også, jeg ved ikke. Jeg havde et, hvor jeg går i dametøj. Men det ved jeg ikke… Alle: Griner Jonas: Det kan jeg ikke huske om jeg… Men det synes de var mega sjovt at have noget, at drille mig med. Det skaber også en god relation. Så kan vi jo se noget af mig, så er det ikke bare er et billede og så er det kun her Jannie: Mmmmm Nanna: Ja Jonas: Så bliver man jo inviteret til…De sender jo invitationer ud til også, hvad de foretager sig til deres grupper… Så bliver man jo endnu mere en del af det. Det er jo et kæmpe netværk af ting Jannie: Jeg tror det som er problemet med det sted som jeg snakker om, at der har de unge mennesker som er under den alder man skal have, for at have en Facebook profil Jonas: 13 Jannie: Ja Der er jo nogen af børnene der er under Jonas: Det går jo nok ikke 84 Jannie: Det går jo ikke, at de så kan være venner med nogen af dem og måske ikke de andre. Det kommer jeg lige til at sidde at tænke på nu. Men de lukker jo et eller andet sted øjnene for, at den der så ikke er gamle nok, alligevel har det Jonas: Ja Jannie: Ja, så det er jo sådan lidt dobbelt moralsk Jonas: Man kan jo lige så godt gøre det, man kan lige så godt være med på det Jannie Ja, det tænker jeg jo også Nanna: De synes nok det er en unødvendig arbejdsbyrde at pålægge sig selv Jannie: Ja, det synes jeg jo også. Det er også min holdning Tænk hvis de rent faktisk fik nogen informationer som de rent faktisk kunne bruge til noget… Cissel: Som de skulle forholde sig til eller handle på Jonas: Det gør det jo meget nemmere. For der er jo så mange ting som du ikke behøver at spørge om som du ved. Altså bare de billeder de ligger op, hvis de har været i byen… Alle: Ja Jonas: og hvis du så... Ja, på min arbejdsprofil der følger jeg jo også de lokale diskoteker og over i . Og hvis de så bliver tagget på nogen af de billeder, så flyver det jo op på min side Alle: Nååå… Jonas … Så jeg ved hvor de har været i byen og det hele, det er jo ikke så svært Cissel: Ja, Hahahah Cissel: Ja ja Jonas. Jeg synes det hjælper en meget. Så kan man allerede starte med at sige: Nå du har været i byen… SÅ behøver man ikke sige: ”Nå, hvad lavede du”... ”Jamen jeg lavede ikke noget”… ”Ja, ok. Det var en kedelig weekend”. …. Dududud Jannie: Så har du noget konkret at snakke med dem om allerede Jonas: Ja Jannie’: Det perfekt Jonas: JA, så det er kun anbefalet. Flere sociale medier Nanna: Jeg tror ikke der er så meget mere Cissel: Næ 85 Vi var jo ude i det der med, hvordan det adskiller sig. Den professionelle mening til brugen. Men den har vi jo fået ik? Nanna: Den har vi jo Jannie: Jo Cissel: Og vi har fået at vide, hvordan det er bygget op det hele... Ja ja ja ja... Barriere og muligheder og… Jannie: Hvis ikke du har noget du selv vil tilføje... haha Jonas: Mmmmm… Næ Nu har jeg jo, vi har, lavet en opgave her for nylig. Sådan en observationsopgave, hvor vi observerede. Og så fik vi lov til at filme den gruppe derover og så… Der var det jo igen Facebook, der havde jeg jo så adgang til dem fra min arbejds Facebook. Til de personer, som var med derover. Og så kunne vi lave en fælles besked der igennem og så bare lave en fælles besked… og så skrive til dem alle sammen, både personale og dem alle ”Tak, fordi vi måtte kommer over, vi har fået gode karakterer” Så det var jo også… Alle: Ja Jonas: Igen kan man bruge det til noget. I stedet for at du skal ringe op til dem og så tager de den ikke… Og så fik du ikke sagt til dem og så skal du over at mødes med dem. Og så er de der ikke og så er det bare at skrive på Facebook Nanna: JA Jonas: Så er det jo… Cissel: Det er jo også sådan hele den her generation de kommunikerer på, sådan hovedsageligt Jonas: JA det er… Jeg presser meget hårdt på her. Og det ved ham Jan også godt og det var nok også derfor han ringede til mig. For jeg synes virkelig at kommunen skal få fingeren ud og give os noget mere data og alle Iphone… Jannie: Jamen der var heller ikke noget betænkning da jeg spurgte ham… Ja, Jonas. Hahahah…. Nå ok Alle: Hahahah Jonas: Jeg er meget stor fortaler for det her. Det er meget bedre, meget bedre. Nemmere. Det er ikke svært at arbejde med det, nærmere nemmere… 86 Jannie: Nu slukker jeg den her… Der er rigeligt 87 Bilag 4 – Interview med pædagog Tine Jannie vi skal jo skrive vores bachelor med aflevering d.12 jan. og der har vi jo sat os for at skrive om brugen af de sociale medier i forhold til udsatte unge og om der er nogen bestemt måde man kan vælge at bruge det på for, at lave en relation, følge dem i deres liv og... Cissel som pædagogisk værktøj Jannie ja, som pædagogisk værktøj Tine ja Cissel ja, men vi vil starte ud med at høre hvad din stilling er Tine jeg er pædagog Cissel ja Tine ja, jeg er sådan lidt forskelligt ikke? Jeg har nogle som er inskrevet her som jeg er primærpædagog for, så har jeg nogle jeg hat støttetimer til og så er jeg samværskonsulent for nogle af dem der bo i pleje familier, så det er sådan lidt forskelligt Cissel Mmm, ja så der er nogle forskellige arbejdsopgaver, er du tilknyttet her, til gruppen her? Tine ja Cissel kan du beskrive nogle af de opgaver du har? hvad du laver, hvad dit arbejde består i f.eks. som støtte ? Tine altså som primærpædagog, til en der er fuldt indskrevet her der, vores pakke model som det hedder, de kommer jo her, eller de kan komme her fra kl. 6 om morgen til kl. 21 om aftenen, og der har jeg to faktisk som, og øhm, ja det er jo noget med at lave noget bo træning i deres eget hjem, hjælpe dem med bank og med kommunen og uddannelse og læge og Cissel de er myndige? altså over 18 år? Tine hva', nå, nej. Under 18, begge to Cissel okay Tine den ene er 17 og den anden er 16 Cissel okay Tine og bor i eget hjem, ja og det har man jo valgt fordi de var nået at blive så gamle da de skulle hjemmefra at det var for sent med en plejefamilie, har man vurderet 88 Cissel ja Tine og er så blevet tilknyttet her Jannie perfekt Tine ja, for nogle af dem, det er lidt forskelligt faktisk Nanna så det er ikke altid den bedste løsning eller hvordan? Tine det kan godt være, at det er den eneste løsning, men umiddelbart er det ikke den bedste vel, nogle af dem vil jo ikke i plejefamilie og så render de væk, og hvor har man dem så henne? Så er det bedre de kommer i egen bolig og så er tilknyttet et sted som her, så man trods alt har sådan et nogenlunde opsyn med dem i hvert fald Nanna ja, for hvad er alternativet Tine ja præcis, ellers er de bare helt væk, hvis de render og stikker af fra plejefamilierne Nanna ja Cissel hvor længe har du været i stillingen? Tine jeg har været her i 5 år Cissel okay Tine altså jeg har været i børn og unge regi i længere tid, men her i 5 år Cissel og hvor længe har stedet her eksisteret ? Tine i 5 år Cisse så du har været med siden den startede Tine ja Jannie er det virkelig så lang tid siden det lukkede det andet? Tine nej Jannie og Tina fører en kortere samtale Cissel Opgaven handler jo rigtig meget om de sociale medier Tine ja Cissel er det noget I bruger i kontakten til de unge der er tilknyttet her? Tine ja altså det er jo meget forskelligt hvor meget vi bruger det, nogle bruger det rigtig meget og så er der nogle der slet ikke bruger det, og så er der sådan en som mig, der, ja jeg bruger det, ikke rigtig meget Cissel nej Tine men jeg bruger det bestemt Cissel på hvilken måde? 89 Tine Jamen vi har en gruppe heroppe, en lukket - vi har en arbejdsprofil på facebook f.eks. ikke? Cissel ja, altså en personlig - din egen Tine ja jeg har min egen arbejdsprofil som jeg bruger arbejdsmæssigt, og så har jeg min egen private facebookprofil. Den arbejdsmæssig der har vi jo så også den hemmelige hule kalder vi den ikke? Cissel ja Tine hvor alle de unge herfra er og vi er venner på kryds og tværs og sådan noget ikke Cissel ja Tine men jeg blander det ikke sammen med min private facebook Cissel nej Tine det prøver jeg sådan at holde meget adskilt Cissel ja, hvad bruger I så gruppen til? Tine til sådan hvad der er at spise til aftensmad og hvis der er en tur og vi laver et eller andet hygge her om aftenen, så sender vi den lige rundt til dem alle sammen og hvor mange har lyst til at komme og så bruger man det også til at holde lidt øje med hvad de laver, hvis der er en ung hvor man har lidt svært ved at få fat i så, jamen så er det en god måde at finde ud af om der sker et eller andet i livet hos dem, altså et eller andet ... Jannie: Om det har postet noget Tine: Ja, om de er nyforelskede eller et eller andet, hvad ved jeg. Så man på den måde kan holde lidt øje med, hvad de laver. Cissel: Føler du så ikke der følger noget ansvar med, hvis du sådan har set et eller andet, hvordan skal man gribe det an Tine: Jo, absolut. Så gør jeg ind og skriver en privatbesked til dem, ’jeg kan se at du er ked af det, skal vi mødes og snakke’. Og det ved de godt, de ved udmærket godt at vi holder øje med dem, det er slet ingen hemmelighed. Det siger vi jo åbenlyst, at vi gør. At vi spionere (griner). Cissel: Ja Jannie: Det gør vi andre jo også med de unge der er i vores nærhed. Tine: Ja, det er jo ens børn Jannie: Ja lige nøjagtig, 90 Tine: Jamen jeg har også, lige nu har jeg også en model ’indskrevet’ her, som jeg har været primær pædagog for i to år snart, og vi har sådan en aftale, så hvis lokummet virkelig brænder i weekenden, hun har virkelig ingen, altså hun har intet netværk her overhovedet, så ved hun hvor hun kan finde mig og så skriver hun i min indbakke i min privat profil, fordi den ved hun at jeg ser. Og det er ikke noget hun på noget tidspunkt har misbrugt, det er fem gange eller sådan noget hun har skrevet og det er sgu fordi det har været alvorligt. Jannie: Så du er tilgængelig kan man sige. Tine: Det vil jeg ikke være for hvem som helst af dem, men lige hende her og så lige et par enkelte andre. Cissel: Så det er jo den mulighed det giver, at have kontakten derinde. Er der nogen sådan barriere i forhold til, hvis du tænker, der kunne det godt blive farligt eller svært eller. Tine: Nej altså jeg har ikke oplevet det har været svært på nogen måde, men selvfølgelig min private facebook profil er meget lukket og det er den jo i kræft af det her arbejde. De skal jo ikke se hvis jeg har været ude og fulde den en hel weekend og lavet nogen åndssvage billeder eller et eller andet. Jannie: Så kan man højest sandsynligt kun se dit cover og dit navn, ikke? Tine: Jo, præcis. Jannie: Så resten det er lukket. Tine: Ja det er det. Cissel: Hvad så hvis der opstår et eller andet, nu ved jeg ikke om det er noget i oplever egentligt, men hvis der opstår en konflikt eller diskussion eller sådan et eller andet, bliver vidne til det, hvad så, hvordan.. griber man så ind som pædagog når du f.eks. har fri? Tine: Altså hvis jeg kan se, at der sker et eller andet på deres profiler med en anden ung her fra f.eks.? Cissel: Ja, eller en anden person i de unges liv som du kan se de har en offentlig konflikt eller problematik med. Tine: Ikke i min fritid, ikke i min fritid ville jeg ikke gribe ind. Men det ville jeg gøre hvis jeg var på arbejde, altså så ville jeg godt kunne skrive ’altså hvad er det der sker’ og du skal.. altså hvis du snakker lidt .. altså du skal lade vær med, at skrive sådan nogen ting på facebook f.eks. hvis de udlægger nogen rigtig grimme ting om andre eller hvad 91 de kan finde på, eller. Så snakker vi selvfølgelig om, hvad er det for nogen ting man putter på facebook. Cissel: her i gruppen eller i en privat besked? Tine: jamen det er jo ikke sådan så vi holder rundt-om-bordet-snakke, men vi gør det da alle sammen, sammen med vores unge, hvis vi opdager at der er en problematik. Og det kan vi jo også se, hvis det er de bliver uvenner dem der kommer heroppe og sådan noget, så skriver de jo også grimme ting om hinanden og diskutere, det prøver vi jo at få stoppet. Jannie: så ligger de hinanden ud. Tine: Ja ja, ja det gør de bestemt. Nanna: hvad er holdningen generelt i personalegruppen? Du siger, at de kan skrive til dig i din private indbakke, er det noget der er nogen andre der gør her, eller hvordan med det? Tine: det ved jeg faktisk ikke om der er nogen andre der gør, men altså de ved at jeg gør det. Det er ikke noget jeg holder hemmeligt på nogen måde, men der er selvfølgelig nogen i personalegruppen som ALDRIG kunne finde på det og har fri når de har fri. Og det er så ikke altid at jeg lige har det. Men det respektere vi hos hinanden altså. Cisse: så der er forskellige grænser for hvordan man bruger det og sådan noget. Så der er ikke nogen fælles politik eller regelsæt for hvordan man bruger det på den måde. Tine: nej, ikke som sådan altså. Det syntes jeg ikke, at der er. Jo, lige den der med, at have lukkede profiler f.eks det er sådan, det skal vi have. Og vi er heller ikke venner med de unge, på vores private facebook profil. Nanna: hvad så når de stopper med, at være her? Tine: så kan man godt, altså så kunne jeg godt finde på det, nu kan jeg jo kun snakke for mig selv. Men det kunne jeg godt finde på – og det er jeg også. Cissel: så man bevarer kontakten til dem efter de er stoppet her. Tine: ja, og det er jo igen hvis det er nogen man har haft igennem flere år, så vil man jo på en eller anden måde gerne stadig følge dem. Nanna: men jeg tænker også, at det kunne der også hurtigt være forskellige holdninger til. Tine: ja absolut Nanna: ja netop hvor man skelner mellem hvad der er privat og hvad der er arbejdsrelateret. Tine: men der har man den politik, at ligeså snart de er ude herfra, så er det op til folk selv at gøre hvad de gør, der er ikke nogen, heller ikke fra ledelsen der kommer og siger 92 hvad vi må og ikke må. Det gør de i forhold til at vi ikke må være venner med nogle af dem, fra ledelsens side af dem der er indskrevet. Nanna er det jeres team leder eller højere oppe? Tine det er højere oppe Nanna det er så i hele området Tine ja Cissel er det kun jer her i gruppen der i lukket gruppe? Tine ja, det er kun her – og så er der en i En anden by, og en fælles, hvor vi har billeder og sådan, vi har lige været på ferie, sommer ture og sådan noget, hvor der er billeder og sådan nogle ting, der er lagt op Cissel kan forældrene eller hvem de nu har, være en del af det, eler er det kun brugerne her, eller de unge. Tine det er kun de unge. Jeg ved der er nogle af kollegaerne der er venner med forældrene også, altså på deres arbejdsprofil – til de unge. Cissel og bruger det som en slags kommunikation Tine ja Jannie er der nogle der vil bruge det som overvågning? Tine overfor forældrene? Jannie ja Tine det kunne man sagtens, altså ikke noget jeg ved konkret men, men man kunne godt tænke sig en situation hvor det bliver brugt sådan Jannie Nu har jeg arbejdet et sted hvor pædagogerne i nogle tilfælde har brugt facebook til at holde øje med hvad der er foregået i weekenderne når børnene har været hjemme, så de lige har en føling med hvorfor lille Sebastian evt. er nede i kulkælderen. Nanna så ved man måske hvorfor Tine det kunne vi også, det kunne man sagtens forestille sig. Cissel men i bruger det ikke som forældre samarbejds – sådan…på den måde Tine nej Jannie: Det er den gode gammeldags metode Tine: Ja Altså, nu snakker jeg igen for mig selv. Jeg ved det ikke. Det kan godt være, at en anden kollega har brugt den 93 Jannie: Ja Tine: Der er en i hvert fald, som har brugt den med en forældre og skrevet der igennem i stedet for mail Jannie: JA Tine: Så har man bare brugt Facebook Alle: Ja Cissel: Altså det er ligesom at alting alligevel… Alle: Ja … Hahahha Cissel: Det er jo det fede ved det. Ja, for du kommer jo selv meget ind på, hvordan man skelner mellem det private og det professionelle og… Tine: JA Cissel: Og ja… Jannie: Men jeg havde ikke regnet med at høre, at du var tilgængelig… altså nu ved jeg godt at du siger, at det også er i ekstreme tilfælde… Tine: Ja Jannie: Men det synes jeg altså… Nanna: Det er de færreste steder at vi har undersøgt… Jannie: Ja, hvor det har været en mulighed. Nanna: Ja Jannie: Og det synes jeg jo bare er helt fantastisk at man et eller andet sted har det overskud til, at kunne… Tine: Det er jo ikke alle jeg ville sige sådan til vel Jannie: Nej nej Tine: Så er der nogen enkelte stykker, som jeg har kendskab til og har god kontakt med… Jannie: Som virkelig har behov Tine: gensidig tillid og sådan nogen, hvor jeg ved at de ville ikke misbruge det. Og det har jeg heller ikke været udsat for, at der er nogen der har gjort Jannie: Det er jo fantastisk Cissel: Men også igen. Hvis det er en person, der slet ikke har noge netværk… Jannie: … så er det jo en enorm tryghed for ham eller hende at have dig… Tine: Ja ja Cissel: … inden for rækkevidde 94 Tine: Det kan jo godt være en situation, hvor den her unge måske burde havde været i en familie eller et opholdssted, hvor der er bemanding hele tiden… Alle: Mmmmm Tine: … man ved de kommer ud for nogen ting hele tiden, hvor de står alene Nanna: Ja Jannie: Og så er det den måde man kan løse det på Nanna: Vi tænker også... Vi var ude et andet sted i forbindelse med en anden opgave, hvor en pædagog siger, at det også gør det nemmere i forhold til konfliktløsningen. Det der med at de ikke skal samle op, når de møder ind mandag morgen, men kan tage det i opløbet og guide og rådgive… Tine: Mmmm Nanna: … og ligesom få den lukket ik Tine: Altså de gange, hvor hun har kontakt med mig i weekenden der har det jo været.. Det kan jo være fordi hun har været syg altså, simpelthen… Alle: Mmmmm Tine: og været rigtig dårlig ikke. Det kan også være, at hun har været ked af det elller et eller andet. Og så er det jo rigeligt lige at skrive lidt frem og tilbage og så en halv time ik… så er alting ok igen og man kan klare den til mandag Jannie: Ja Også bare trygheden for hende i at hun ved, hvis der er et eller andet, at hun kan henvende sig. Det må da også være virkelig… Cissel: ellers kan tingene også hobe sig op både i en konflikt… Tine: Ja Cissel: eller en følelse som hun sidder med ik Tine: Ja Cissel: Så kan det nå at vokse sig meget stort til om mandagen… Tine: Ja, præcis Nanna: Ja, og så det der med at prioritere ressourcerne… det kan godt være at man skal bruge en halv time i weekenden, men til gængæld skal jeg ikke bruge 3 timer mandag morgen Tine: Nemlig 95 Jannie: Eller de næste 3 dage Alle: Ja Tine: Ja, eller hun kunne være havnet i et eller andet, øh, hashrus et eller andet sted ik. Fordi man har været så ked af det Nanna: Ja Tine: Så har i travlt hele julen eller hvad? Cissel: Ja altså, vi har da besluttet os for at holde en lille smule juleferie ik Jannie: Vi knokler lidt på til her den 18-19 stykker, så holder vi indtil den 2-3 ik.. Så klør vi på igen indtil vi aflevere den 12.. Cissel: Ja Nanna: Ja Tine: Ja, det bliver dejligt Jannie: Det glæde vi os til Tine: Ja, det kan jeg godt forstå Cissel: Det er også et halvt år med opgave skrivninger og eksamen Nanna: Også fordi vi har børn og familier ved siden af ik… og arbejde og… Det er med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og få det hele struktureret Cissel: Jeg synes vi har været så heldige med, at I har været så hurtige til at sige om I ville være med. Og man kan bruge meget tid på, at opsøge mange steder, hvor man skal… Tine: Og det er jo også nogen gange at man må komme 2 gange Bilag 5 Interview med to unge piger fra gruppen - Mia og Kira på 18 og 19 år Jannie: jamen jeg kan da starte med at præsentere; Jannie Cissel Cissel Nanna og Nanna 96 Jannie i opgaven der skal jeg skrive om et emne der hedder narrativitet, og det betyder sådan helt generelt den historie man fortæller om sig selv, altså hvad...nu ved I f.eks. at jeg hedder Jannie og at jeg kommer fra UCSJ som er en skole over i Nykøbing. Det er sådan, at fortælle sig selv. Og i den forbindelse der kunne jeg rigtig godt tænke mig at spørge om hvilke sociale medier I bruger i jeres hverdag? Vil I fortælle mig lidt om det? Kira: du må godt starte Mia: altså jeg benytter mig mest af Facebook og snapchat og ellers benytter jeg mig faktisk ikke af nogle, jo telefonen har jeg jo på mig hele tiden ik? Jannie: jo jo selvfølgelig - sms og... Mia: ipad og det hele... Jannie: ja Kira: ja jeg bruger også Facebook og snapchat og Instagram også og så ellers telefon Jannie: ja længere pause uden tale Cissel jamen min del handler så om, adfærden på de sociale medier, hvordan man opfører sig derinde og snakker sammen og hvad liker man, hvad deler man osv. og hvad betyder det. Hvis I ville fortælle noget om hvordan I bruger det? f.eks. instagram, det jo meget - det jo bare billeder ik? Kira: ja det er bare billeder Cissel: hvor på Facebook der bruger man måske også nogle gange nogle ord, eller deler nogle videoklip eller, - hvordan bruger I det? personligt. Mia: altså jeg vil sige jeg går meget op i hvad jeg ligger ud ik? Jeg vil helst ikke ligge alt ud Cissel nej Mia jeg vil også gerne holde noget privat ik? Cissel jo Jannie så du tænker over hvad du fortæller om dig selv? Mia ja for jeg høre også med jobansøgninger og sådan nogle ting at faktisk firmaer faktisk går ind og tjekker hvad der ligger på ens væg, og det ville ikke være så fedt hvis de sku se noget fra fester af eller noget hvis det var noget helt vildt der var sket eller sådan noget. Jannie: tænker du så også over hvordan du kommentere 97 Mia det gør jeg Jannie på hvad andre Mia det gør jeg Jannie de poster Mia det gør jeg Jannie ja Mia nogle gange tænker jeg t det var da lidt dumt at skrive men det må de jo selv om Jannie så du kan godt finde på at skrive en lidt provokerende kommentar til noget du synes er upassende måske? Mia nej Jannie nej det ku du ik, det blandet du sig ikke i Mia naarj, det eneste jeg kan finde på at kommentere på måske er hvis der har været et eller andet, f.eks. fra BT. eller sådan noget som jeg synes måske er dybt godnat ik, og folk de sviner hinanden til, så kan jeg godt finde på at kommentere det ik? Cissel så at dele dine holdninger, det er okay f.eks.? Mia ja Cissel ja, men med den der på, hvor man lige tager højde for hvordan man formulerer sig og man ikke sviner nogle til eller Mia ja Nanna hvor tilgængelige er jeres profiler for man kan jo gøre dem helt private og så er der nogle der gør dem helt offentlige og så er der nogle der vælger at dele det ind og sige det her opslag og det her opslag det må alle gerne se og sådan og så er der nogle hvor de vælger at sige at det holder jeg helt for mig selv Kira der er med nogle af tingene hvor jeg har valgt kun at, så det kun er til mig selv og så nogte hvor det er venner og venners venner, så hvis man ikke er venners venner så kan man ikke se... Nanna Okay Kira ellers er jeg sådan set ligeglad altså, billeder har jeg gjort privat eller hvad man skal sige Cissel Mmm, men ikke ord? eller status opdateringer? Kira narj jeg skriver ikke så meget derinde, status - det er ikke det der interesserer mig eller sådan 98 Cissel Nej Kira jeg kigger mere bare hvad der sker og det er jo ikke så meget vel Cissel nej Jannie er det så mere snapchat I bruger eller? Kira ja snapchat bruger jeg i hvert fald dagligt og Instagram ligger jeg tit billeder op og sådan - det er mere mig Jannie er det så kun billeder eller vælger du også at sætte tekst på det du Kira ja altså jeg skriver også tekst på de billeder på instagram ja Cissel hashtag der grines og siges hashtag et par gange Kira lige præcis - yeees yes Jannie lovelife hashtag Cissel ja ja Jannie ja jeg er ved at være med Cissel jeg er også med på den der på instagram. Jeg syes egentlig det er meget smart. Nogle gang så kan ord også blive overflødige ik? Mia ja Cissel så fortæller et billede måske lige så meget ik? Mia ja ja lige præcis Kira ja Nanna jamen jeg skal skrive et afsnit i opgaven der handler om, hvad skal man sige, hvordan det er at være ung på medierne og hvordan det er at være voksen på medierne og hvordan man finder en fælles vej. Vi har snakket med Jan den anden der fortalte at I har en gruppe, altså en Facebook gruppe til gruppen her, og det ku jeg rigtig godt tænke mig hvis I ku fortælle mig lidt om hvordan I oplever at være en del af den gruppe, hvad I bruger den til oooog... pigerne fniser lidt Mia altså den bliver ikke brugt til, eller jooo den bliver da brugt, men altså det er mest til hvis der er en tur eller hvis folk kommer op og spiser, hvem der kommer og der bliver lagt billeder op fra ferie og sådan noget Nanna okay, så den er måske lidt overflødig i hverdagen eller 99 Kira nææh, nja nogle gange kommer der bare sådan en notifikation fra nogle af de voksne med om vi kommer op og spiser eller et eller andet Nanna så det er ikke sådan en aktiv del af Kira nej, det er kun sådan de voksne der spørger om et eller andet og det er ikke sådan at de unge også bruger den andet end så kommentere man måske lige at man kommer eller ikke kommer Cissel okay, så det er mere sådan en praktisk Kira ja Mia ja, og nogle gange svare man slet ik' Cissel, Jannie og Nanna griner i kor Nanna men hvor tit synes i de voksne bruger den, eller hvad kalder I dem her? De voksne, pædagogerne eller hvad kalder I dem egentlig? Kira bare gruppen eller Mia ja Nanna okay, men oplever I mest t det er pædagogerne der poster derinde? Kira og Mia ja, ja Kira det er Jonas mest Mia Ja det er altid Jonas Jannie okay, de prøver ihærdigt på t integrerer de sociale medier, kan jeg høre Nanna og Cissel griner i kor - ja Nanna Nå men jeg tænkte det kunne godt være at det ville gi' måske noget, hvad skal man sige, en anden oplevelse af at være en del af gruppen hvis det ikke kun, áltid var den samme der gik ind og skrev, det ku' også være det var nogle af jer der begyndte at skrive derinde hvis det var, at hvad skal man sige, lidt mere dynamisk og der var nogle flere der kom med nogle andre inputs og sådan Kira Nja, jeg tror ikk... Cissel Men I bruger...så er I også venner privat derinde formentlig så I Kira ja ja Cissel så I kommuniker over jeres egen eller Kira jeg tror bare ikke sådan rigtig man sådan gider... Jannie I har ikke behov for sådan Kira næh, jeg har en gymnasie gruppe jeg hellere vil kommunikere med 100 Cissel ja Mia ja jeg har også med skolen og sådan noget, klassen, det vil jeg da også hellere. Cissel ja Mia Nogle af de gruppe beskeder man får, eller fik på et tidspunkt oppe fra gruppen her Kira jeg har ikke set halvdelen af dem Mia Nej for man fik hver eneste dag ik' og så gad mn bare slet ikke kigge på dem, og de blev ved...så jeg har gjort så jeg ik får beskeder derfra der grines højlydt Jannie så du har slået notifikationer fra Cissel det sku man da ta' ooog, det må I hellere sige til dem hva? Mia Det er væk nu Cissel nå det er væk nu? Mia ja ja de skriver ikke så meget privat det er mere gruppen Cissel Men det er meget smart med gruppen hvis der nu er noget man har lyst til at dele kun med gruppen, kan man sige, som man ikke gider at have ens andre venner og familie osv. skal være en del af så er...på den måde er den meget smart...Men I tager måske også mange af de ting I har brug for at snakke om eller dele når I så er sammen eller hvordan? Mia ja man kan altid lige skrive til hinanden jo Cissel ja Nanna oplever I at der er nogle af dem der arbejder her der går ind og kommenterer på jeres statusser eller billeder Mia altså en gang i mellem kan jeg da godt få sådan en voksen der synes godt om et billede eller et eller andet, eller skriver en kommentar, det har jeg da oplevet, men Nanna men det er ikke sådan på daglig basis Mia nej neeej, det er sådan en gang i mellem ik'? Nanna ja Cissel for nogle er det jo, for nogle generationer, måske dem der lige er takket ældre en os, der er det jo sådan helt, nyt og underligt at man er så meget sammen derinde frem for i den virkelig verden. Har I hørt om de der, vi kom frem til der var Jannie URL og IRL 101 Cissel Har I hørt om dem? Kira ja, In Real Life og Jannie Un Real Life Kira Un Real ja Cissel ja Un Real Life Kira ja Cissel ja, og der er lige så meget, hvad kan man sige, samvær på medierne egentlig end...eller ikke end, men Jannie der er mere Cissel ja næsten, måske endda mere, især blandt jeres generation og dem der kommer nu ikk? Hvor der er et kæmpe skel der ik', hvor man kan sige, at de ting man synes er mere naturlige at snakke om i vores eller de ældre generationer, ville I måske ta' i en tråd eller på sms i stedet for at ringe eller mødes, eller hvordan prioritere I de to tingeller hvordan har I det med, f.eks med en konflikt, hvis nu man er uvenner med nogle? Kira altså jeg vil helst tage den ansigt til ansigt, men det er så meget nemmere at tage den over medierne, eller ja over sms eller Facebook... Cissel Ja, hvordan kan det være det er nemmere? Kira det er fordi, hvis folk de ikke, altså hvis de har det med at...altså, man tør mere når man sidder bag en computerskærm - det har jeg i hvert fald fået og fortalt og så, at hvis der er nogle der er lidt konfliktsky så er det nemmere for dem bare at sidde Cissel bare lægge på eller Kira lige præcis Mia det er meget nemmere bare at ringe op og så sige et eller andet og så lægge på hvis det bliver for meget ikk'? Cissel jo, så det er svært med de der konfrontationer, hvordan man - hvis man lige pludselig står overfor en der lige pludselig konfronterer en med et eller andet og man er vandt til at sidde og kommunikere sådan på skrift, skaber det så ikke noget nervøsitet, eller hvordan har I det med det? Kira: altså jeg er ikke så konfliktsøgende, så det. 102 Cissel: nej Kira: det kan jeg ikke rigtig genkende eller noget Cissel: heller ikke med forældre eller andre, sådan Kira: Næh Cissel: jamen det er da meget rart (griner) Kira: altså tit med andre, men så holder jeg mig bare udenfor Jannie: fornemmer I, nu ved jeg ikke hvor gamle I er, jeg har lige.. jeg er ved, at læse en bog der hjemme der hedder ’Årgang 2012’ som der beskriver den første generation af digitale unge, fordi de Nanna: det er dem der er født i 1996 ikke? Kira: nej ’95 ikke, for jeg har i hvert fald tit været til sådan nogle undersøgelser. Jannie: nå, jamen det er i hvert fad lige deromkring den skiller, og der er mange af de ting de beskriver de unges tilgang, altså nu er i jo født med, ja i blev vel næsten født med en mobiltelefon i hånden, ikke. Det gjorde vi andre jo ikke-agtigt. Fornemmer I, at jeres tilgang til de sociale medier er mere naturlig end f.eks. pædagogerne heroppe eller jeres forældres. Har de et andet syn på det der med at I er på facebook og instagram? Mia: min far kan da godt blive ret irriteret og syntes det er noget mærkeligt noget, når jeg sidder med den hele tiden, eller et eller andet ikke, men fordi han har facebook, han bruger det bare ikke sådan rigtig. Jannie: okay, er det så det eneste sociale medie han bruger? Mia: ja, eller han har vist også skype eller sådan noget. Jannie: Han har jo højest sandsynligt også email og sender SMS’er og sådan noget hvis du konfrontere ham med det. Mia: jaja Jannie: så måske er han alligevel godt med i den digitale tidsalder. Mia: ja, E-boks på mobilen og det hele, det kan han da også godt finde ud af. Cissel: er i venner med jeres forældre derinde på facebook? Kira: øhh, jeg er venner med min plejemor derinde ja. Mia: ja jeg er venner med min far og min mor også. Cissel: er det okay at være det, eller tænker i sådan over hvad i deler eller Mia: der er ikke noget af mine forældre der tjekker facebook særlig tit, så øh det er ikke sådan at de ser noget. 103 Kira: min plejemor er også på snapchat og der kan man lave det der my storys og der kom jeg, jeg har været til sådan en fest og så havde jeg lavet sådan en my story lige pludselig og så har hun sådan sagt, hvad er det for noget og sådan. Hun havde syntes det var sådan lidt mærkeligt. Og jeg havde ikke lige tænkt over, at hun også havde snapchat, så øh. Jannie: det havde du ikke lige behov for Kira: men jeg havde ikke noget imod det, det var bare, ja Jannie: ja. Nanna: hvis gruppen den skulle komme til, at fungere optimalt, hvad skulle der så ske af ændringer? Mia: jeg tror det ikke, jeg ved det ikke. Nanna: de gør jo et stykke arbejde i og med, at de er derinde og de har deres profiler de kan snakke med jer på og kommunikere med jer på, hvis de skulle opstå et eller andet. Men det virker ikke på jer som om, at I lægger det samme i det som de måske gør? Så jeg tænker, hvad de skulle gøre anderledes for at ville tage det mere til jer? Cissel: ja, syntes det var spændende måske bare. Hvis det er noget der er overflødigt eller noget hvor man sådan tænker, at man kunne bruge det til noget. Ville i få de informationer kan man sige, på en anden måde. Kira: ja, hvis man kommer herop dagligt eller minimum en eller to gange om ugen, så skulle man nok få dem alligevel. Altså jeg ser det som noget overflødigt og hvis jeg skal i kontakt med nogen af de vokse, så tager jeg enten herop, ringer eller skriver til dem. Fordi der findes så mange andre måder at komme i kontakt på. Og så tænker jeg faktisk ikke lige, at facebook er løsningen. Jannie: så er det SMS eller også så ringer du til dem. Cissel: så måske handler det i virkeligheden om, at de har en idé om at I er mere aktive derinde end i ville være andrevia veje måske. Nanna: det er jo lidt interessant at du siger, at du hellere vil skrive en SMS eller ringe op. Kira: hvis man skriver inde i gruppen, så kan alle jo sådan se det, hvis det nu er noget man ikke lige vil dele med alle andre. Nanna: hvad så med en besked inde på facebook? Kira: nå ja, det kan man også gøre. Mia: ja det kunne jeg også godt finde på at gøre 104 Kira: ja, det gør jeg bare ikke. Nanna: det er måske vanens magt, det der med at man tager telefonen og ringer eller kommer herop. Mia: eller hvis man nu sidder og ser, og så hov jeg skal lige snakke med ham og man ser han er på facebook, så kan jeg godt finde på lige at skrive. Eller ikke. Cissel: så man kigger om de er online, og så lige.. har i brug for nogle andre fællesskaber derinde eller vi i hellere have dem her på stedet, eller hvor i nu er med gruppen? Det var uklart det kan jeg godt se på jeres ansigter. (griner) har I brug for nogle flere i facebook-regi fællesskaber, kunne i selv have fundet på at lave noget uden pædagogerne, sådan en gruppe eller kommunikere i med hinanden derinde på en anden måde. Kira: altså mange af os bor jo i sammen ejendom, altså mig og 3 andre der også kommer her i gruppen. Og jeg bor sådan i midten og så bor de over mig og under mig og så bor der en helt nede. Så det er jo nemmere bare at gå op og ned til hinanden. Mia: ellers ringer jeg bare til Kira, hvis jeg lige syntes at jeg Kira: så vi bor jo meget op og ned af hinanden agtigt, så det er nemt nok at komme i kontakt med hinanden derover bare i stedet for at bruge de sociale medier. Cissel: aftaler i så at mødes her i gruppen engang i mellem, eller er det tilfældigt. Kira: det er mest tilfældigt, jeg vidste f.eks. ikke at Mia kom herop i dag. Mia: hvis vi skal ses, så ringer vi bare til hinanden og så kommer jeg hjem til Kira eller omvendt. Cissel: det er sjovt ikke, for man får sådan en følelse af at det er den ældre generation der mener, at det er de sociale medier der er vejen frem og så er det i virkeligheden jer der foretrækker, at gøre det den old fashion way. Nanna: jeg tænker også, om det er jeres behov eller pædagogernes behov for, at der er blevet lavet en gruppe. Mia: der er jo nogen der syntes det er meget godt. Cissel: ja, hvis vi havde spurgt to andre heroppe fra, så kunne vi jo have fået nogle andre svar, det kan vi jo ikke vide. Kira: ja lige præcis. Jeg kan huske da vi lavede gruppen, så var det bare mig og Jonas der sad og snakkede og så lavede vi bare gruppen. Det var ikke fordi den sådan skulle blive noget seriøst eller noget, så jeg tror også lidt at det er der den ligger. 105 Jannie: ja, det gør man bare. Nanna: ja det gør man bare fordi man kan. Det er så nemt. Cissel: har i behov for mere.. nå nej.. vi havde jo for resten det der om mobningen. Hvordan man opfører sig derinde. Har i nogensinde opdaget det ske derinde i jeres netværk, eller om i selv har prøvet noget der minder om det eller. Mia: altså jeg vil sige, jeg har da prøvet at blive svinet til før på facebook, men så er jeg bare den type der bare sletter opslaget. Og så kan jeg kontakte personen bagefter på mobilen eller i chatten. Jeg syntes ikke det er i orden at gøre det offentligt, så kan man ligeså godt tage den to og to. Cissel: der er jo det der heldigvis er det smarte, at man bare kan gå ind og slette det igen. Mia: ja, og jeg syntes det er en mærkelig måde, at bruge det på. I stedet for bare at lære, at ordne tingene selv. Cissel: ja, face to face. Mia: ja, præcis. Cissel: Jamen jeg syntes jo også det er meget det man ser der sker, nu snakkede du meget om det der med at sige sin holdning, det kan man jo også nogen gange få nogle rap over nallerne for, så er der nogen der har delt en holdning og så er der en masse der har en holdning til den holdning og så kører det bare derud af og så er der en debat hvor folk sådan er i gang med, sådan. Nanna: Ja, det fjerner fokusset fra det der egentlig var hensigten Mia: ja, så kommer der måske en med en mening, der siger sin mening på en pæn måde og så begynder folk bare at svine personen til. Sådan noget kan jeg bare blive så gal over, for folk har lov til at have hver deres mening. Cissel: ja hvorfor har man egentlig behov for at sige det, ville man måske sige det hvis man stod nede i køen i Fakta måske, og Nanna hus står højlydt og siger et eller andet grimt til kasseekspedienten f.eks., ville resten af køen så egentligt blande sig i det, eller ville vi bare sådan her, for det skal vi ligesom ikke blande os i. Kira: Nej, jeg tror ikke jeg ville sige noget. Cissel: Nej og det er jo sjovt, for som du siger, hvis man sidder bag skærmen så.. Kira: så har man lidt mere selvtillid Nanna: ja, det kan vel betragtes lidt som et panser. Cissel: ja, så tillader man sig nogle ting som man måske ikke ville gøre i virkeligheden. 106 Mia: ja jeg tror så jeg ville have det bedst med, at sige noget. Det tror jeg også jeg ville have gjort hvis jeg stod nede i køen. Cissel: hvordan har du det, har du oplevet mobning derinde? Kira: nej.. øh.. ikke sådan inde på facebook.. altså jo sådan beskeder og sådan.. Cissel: hvor det er mere privat? Kira: Ja, altså ikke lige noget der er gået ud over mig eller sådan, men jeg har oplevet det med mine veninder. Men det gør de jo bare, for sådan er piger jo. Nanna: Tænker I nogensinde over, hvor tilgængelige I er? Altså er jeres telefoner altid tændte og er der ikke nogen dage, hvor den bare er slukket fordi I har brug for at den er slukket? Mia: Altså, jeg har den altid tændt, men det er ikke altid at jeg bruger den. Nogen gange kan den også bare ligge inde i soveværelset og så ja, så er det bare det. Nogen gange får jeg også en besked og så tænker jeg, Ej jeg gider jeg sgu ikke lige svare i dag og så… Nanna: Nej Har I så tænkt over det der, når der står set. Altså hvis man har sendt en besked ikke og der står set. Hvis der så ikke kommer noget svar. Hvad betyder det for jer, hvis ikke der kommer noget svar? Kira: Det er irriterende Mia: Ja, man bliver lidt provokeret af det. Det gør man Kira: Men så igen. Jeg kan godt finde på at gøre det samme så… Det går lidt begge veje kan man sige Nanna: Mmm Kira: Men det er stadig irriterende og man bliver sådan lidt… Cissel: (hvisker) Hvorfor svarer du ikke?? Jannie. Hvad gør I i undervisningen i skolen? Må I da have den med inde i klassen? Mia: Æh, telefonen eller hvad? Kira: På Gymnasiet der må i gerne have den liggende og der er også mange der bare sidder og skrive. Lærerne har som sådan ingen rettighed til at sige, at vi ikke må. For eksempel i folkeskolen der måtte vi ikke have den fremme og sådan noget Jannie: Nej Cissel: Nej 107 Kira: Men på Gymnasiet der er de lidt mere sådan… Jannie: Lidt mere frit? Kira: Hvis man så har Mac book og Imessage, så kan man skrive beskeder derover. Jannie: Det synes jeg da er lidt sjovt, det er jo stadig en ungdomsuddannelse ik? Et eller andet sted Cissel: Jo, man har måske bare, man er nød til at vise noget mere tillid og sådan. Man kan jo ikke kontrollere alting De skal jo nok finde en måde at komme på nettet på ik! Så er der computere og… Kira: Jeg tror det var i 1G, der var der nogen af lærerne der prøvede på, at have en kasse ind og så sagde de at vi skulle ligge alle telefoner der. Men vi har altid fået at vide, at de ikke har den rettighed over os Cissel: Ja Kira: Og der er ikke noget sådan, man bruger bare telefonerne Men oftest følger man jo med Jannie: Hvad når I sover, bruger I den så som vækkeur Mia: Ja Jannie: Ja Mia: Men nu går jeg oppe på SOSU og der får vi at vide af lærerne og der skal vi helst pakke den væk i timerne ik. Men i frikvartererne kan vi brugde den og i pauser og sådan. Så meget vi har lyst til ik Cissel: Jo Mia: De er ikke vilde med at vi har dem fremme, de skal helst ligges væk og vibrator fra og det hele Jannie: Altså, jeg tror også at jeg som underviser ville føle mig provokeret af dem Cissel: Selv hos os kan man jo se i Auditoriet, når man kigger derned af at Jannie: Ja Cissel: At alle Facebook skærmene de er på de bærbare Jannie: Man er jo ikke så tilgængelig, når man sidder i en eller anden Facebook samtale vel. Så hører man jo ikke efter I baggrunden fnises der…. Cissel: med mindre at man kan multitaske 108 Alle: Griner højlydt Jannie. JA Cissel: Det er nok bare en del af den her tidsalder at det er noget der er… ja Jannie: Har I den stående på lyd også om natten? Dvs man kan ringe til jer om natten også?? Kira: Nogen gange står min på lyd, men jeg gider ikke sådan. Så svarer jeg bare om morgenen, his der er nogen der Jannie; Ja Kira: Men jeg gider ikke om natten, der vil jeg gerne sove Cissel: Ja, haha. Så bliver man vækket Jannie: Nå jamen. Jeg gør det selv. Indrømmet. Altså jeg bruger selv min telefon som vækkeur Cissel: Ja det gør jeg da også Jannie: Men jeg har den så stående så jeg ikke kan høre lydene. Så det faktisk kun er min vækkeurs lyd som er aktiveret ik? Nanna: Ja Mia: Jeg har min helt til. Det er mere, hvis der nu sker et eller andet. Min far eller et eller andet Alle: Ja hmm Mia: Hvis han ringer, så jeg altid kan tage den ik Cissel: Ja Nanna: JA Jannie: Så du er tilgængelig 24/7? Mia: Ja, hvis der er en eller anden der ringer og så klokken lort om natten for at sige hej eller et eller andet. Så kigger jeg bare og så slukker jeg den Jannie: Ja, så man vælger sine øh… Mia: Og så kan jeg slå den på lydløs derefter ik Cissel: Ja Nanna: ja Alle: Griner Cissel: (Hvisker) jeg sover… 109 Hvad med når I er i byen eller sådan noget? Hvordan er det så med… Har man den så fremme og tager billeder og… Kira: Ja, billeder. Men jeg gider ikke sådan sidde og skrive med fok eller gå på Facebook eller sådan noget Cissel. Nej Kira: Fordi det er … Jannie: Det er mere Snappen der kører Kira: Det er mere Snappen der kører… Nej Cissel: Nej… Hahahah Kira: Der vil jeg hellere bare være sammen med dem, som jeg er sammen med. Så er jeg ikke så meget på telefonen, eller så tjekker jeg den bare, når jeg kommer hjem eller om morgenen elle sådan noget Cissel: JA Cissel: Så I tjekker ikke ind og alle de der ting så meget. I bruger ikke den…? Mia: Nej Kira: Nej Cissel: Nej Kira: jeg bruger slet ikke den Cissel: Nej Kira: Jeg bruger den mest, hvis der kommer begivenheder Cissel: JA Kira: Det er mest det jeg bruger Facebook til Cissel: At tilmelde dig et eller andet arrangement, hvis der er nogen der holder en fest eller? Kira: Ja, eller hvis der er nogen… Altså førhen så sendte man jo invitationer ud. Det kan man jo stadigvæk, men hvis du har fødselsdag eller sådan noget. Nu er det jo nemmere at gøre det på Facebook, at lave en begivenhed og så kan man tilmelde sig eller ikke tilmelde sig… Cissel: Ja Nanna: Man føler ikke at man binder sig lige så meget, fordi… Det ved jeg da fra mig selv, hvis man får sådan en begivenhed inde på Facebook. Jeg har det sådan lidt, sådan lidt… Det tæller ikke for en rigtig invitation. Jeg skal have en… 110 Alle: griner Nanna: … På skrift. Men det gør I? Den er lige så gyldig som vis man fik en… Cissel: Jeg synes jo det er lidt unfair at der er sådan en måske knap. Sådan, kommer du eller kommer du ikke? Man har lige pludselig en ret til at kunne vælge fra i sidste øjeblik ik. Tænk nu hvis der ikke kommer nogen eller Nanna: Ja Cissel: Hvis det nu var mig der var inviteret så ville jeg nok også have behov for, at folk lige ringede og sagde at ”jeg komme” eller… Kira: Jeg tror bare i den her alder der er man ikke vant til andet end det er sådan noget Alle: Nej Kira: Jeg tænker at du har jo været vant til det der med invitationer (kigger på Nanna), det er jo sådan at du jo har det på den måde Cissel: Ja Kira: Og vi har det så på en anden måde kan man sige Cissel: Ja Det tæller lige så meget i… Nanna: Jeg tænker bare at det er så nemt at sidde derhjemme og sige ”jaja Jeg deltager, deltager, deltager deltager” eller man tager telefonen og siger ”Jeg vil rigtig gerne komme” Der er stor forskel ik.. En ting er.. Kira: Det andet er lidt mere personligt Cissel: Man kan også un-klikke jo… Nanna: En ting er jo at man rent faktisk skal gøre noget aktivt og sige at jeg vil gerne komme eller jeg kan ikke komme… Cissel: Mmm Nanna: Det er så hurtigt ik. Det er kommandovejen ik. Det går så hurtigt det hele Et klik så… ja, det vil jeg gerne eller… Cissel: Man kan jo også ombestemme sig næste dag derinde ik Så skriver jeg lige måske i stedet for eller… 111 Nu fandt jeg lige ud af, at jeg hellere ville til den her fest herover i stedet for. Så klikker jeg lige nej i stedet for. Ik, der binder man så ik så meget Jannnie: Man binder sig noget mere, når det er mundligt Nanna: Men der er også det der med, at man kan se, hvem der deltager. Deltageren kommer. Man kan se hvem der deltager og så kan man se om det er nogen man gider være sammen med eller står de som måske. Nå, men så kan det være at jeg vælger at sætte sig som måske Kira: Ha, det kan man hurtigt blive påvirket af i hvert fald Cissel: Ja Cissel: Ja, jeg er jo meget tilfreds Nanna: Ja, jeg tror heller ikke jeg skal bruge meget mere Jannie: Ja, det er jo stadig lidt gammeldags ik. Jeg sad jo for eksempel og skrev julekort i går. Cissel: Sådan er digitalt julekort er jo heller ikke helt det samme vel.. Jannie: Jeg synes det er så hyggeligt Alle: Griner Cissel: Det var ellers dig der delte sådan en julesok eller hvad et var ik Jannie: Jo jo meen det er noget andet Cissel: Hahahah Jannie: Jeg prøver at opretholde de gamle traditioner Cissel: ja Jannie: Så de ikke går helt i glemmebogen Alle: Hahahah Cissel: Har vi andre ting som vi vil omkring Nanna: Jeg tror ik det, nødvendigvis Cissel: Nej, jeg synes os Det var vildt dejligt at I ville være med til at hjælpe og… Kira: Ja, selvfølgelig Cissel: Vi tænkte a vi kunne give jer en mail adresse så, hvis der var et eller andet I havde lyst til at uddybe eller noget andet. Så kunne I bare skrive til den. Og det er ikke noget som I skal føle jer forpligtet til at gøre. Det var bare, hvis der dukkede et eller andet 112 op. En tanke eller noget... Nogen gange så kommer man jo til at tænke over noget af det man har sagt eller et eller andet. Så kan I skrive, hvis I har lyst… Pigerne: Ja 113 Bilag 6 - Observation: Likehunter Efter interviewet med Jonas snakker vi lidt om løst og fast. Han fortæller at han har en konkurrence kørende med mange af de unge i Gruppen. Konkurrencen går ud på, at få flest likes på deres posts, når der deles noget nyt på profilen. Enten Facebook eller Instagram. Konkurrence går ud på, at få så mange likes som muligt, men ikke fra hvem som helst. Han forklarer at likes har værdi alt efter, hvor mange ”followers”, altså følgere personen som liker har. Der er altså forskal på, at få likes fra en der har 5 følgere og en der har 5000. Jo flere likes og følgere man har, jo højere rangeres du i hierarkiet og konkurrencen. Jonas deltager selv i konkurrencen og fortæller, at pigerne får flere likes jo mere de trækker ned i blusen og viser kavalergang. Jonas fortæller at for at få flere følgere kan man bruger hashtagene: #followforfollow og #Tagforlike mm. Det er vigtigt at have flere der følger en, end man selv følger. Han viser os en App der holder styr på netop dette. App’en viser dagligt antallet at nye følgere, og følgere der er frafaldet. Ofte er der nogle der vælger, at følge en anden for selv at blive fulgt. Når de har fået deres følger, stopper de selv med at følge og har på den måde fået en følger mere, uden selv at følge. Under interviewet viser Jonas os hans profiler på de sociale medier: Jonas: Det ser bare sådan ud (Jonas viser os sin profil på mobilen) Cissel: Ok Jonas: Vil I ikke se min Facebook? (Lidt ironisk) Cissel: JO Jonas: Det er bare min… Det er mit billede… Cissel: Mmmmm Jonas: Det er fra en tur. Det øverste coverbillede er fra en tur og så det billede det er sådan privat, hvor jeg har surfet, æhm. Jeg skifter også profilbillede ind imellem, så det ikke er det samme…. Billederne på profilerne danner et billede af en mand, der er meget fysisk aktiv. Jonas har billeder liggende af forskellige begivenheder. Der er blandt andet billeder af, at han står på vandski, 114 wakeboard, kitesurfer og står på surfbræt. Profilen giver også indtryk af han er aktiv i fitnesscenter. Der er videoer af kardio – og styrketræning. Der er yderligere billeder af friluftliv sammen med venner og familie, hvor de laver bål og griller kylling. Profilen emmer af overskud, velvære og selvtillid. Jacob har mange følgere og følger også selv mange. 115 Bilag 7 – Samarbejdsaftale 116 Bilag 8 117 Bilag 9 118 Bilag 10 119 Bilag 11 120 Bilag 12 121
© Copyright 2024