1. No category

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Att.: Borgmesterens Afdeling
19. februar 2015
Side 1 af 6
Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af
folkeskolereformen
Socialdemokraterne i Aarhus
hus Byråd har 9. februar sendt en 10 dages forespørgsel til rådmanden for Børn og Unge vedrørende implementering af
folkeskolereformen.
1. Hvad er status på søgningen til SFO-tilbuddene?
SFO
Pr. 1. februar 2015 var 87,17 pct. af alle børn i 0.-4.
0. klasse indskrevet i SFOtilbud, hvilket ligger på niveau med 2008. For så vidt angår de kommende
skolestartere, er skoleindskrivningen stadig i gang,
gan og de kommende børnehaveklassebørn til august 2015 er derfor endnu ikke indmeldt i SFO. Det er
derfor endnu ikke muligt at give præcist og dækkende tal på søgning til SFO
til den kommende skolestart.
Der er redegjort nærmere for udviklingen i besvarelsen
besvarelse af spørgsmål 2.
2. Har søgningen til SFO ændret sig og hvad er de økonomiske konsekons
kvenser?
Den samlede søgning til SFO har siden 2008, som var første år efter ByråByr
det vedtog en enstrenget struktur på fritidsområdet, været stigende frem til
2015, hvor der har været et fald, så søgningen i dag er på niveau med søgsø
ningen i februar 2008.
Søgningen fra børn i 4. klasse er faldet mest, men ligger fortsat over niveaunivea
et fra 2008 og har frem til 2015 været stigende med 2013 som undtagelse. I
forbindelse med
ed budgetlægningen i 2007 blev der forventet en efterspørgsel
på 75 pct., hvilket først blev nået i 2012.
Søgningen fra 0.-3.-klasse-børn
børn har været svagt stigende frem til 2013,
hvorefter der har været et mindre fald, således at søgningen i dag ligger en
smule under niveauet fra 2008.
Udviklingen i søgning til SFO
Opgjort pr. 1. februar ser søgningen på hhv. SFO således ud i perioden
2008-2015:
BØRN OG UNGE
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Sag: 15/006485-3
19. februar 2015
Side 2 af 6
0.-4. kl. i alt
Antal
elever i alt
Antal i
SFO
Andel
SFO-børn
pct.
2008
14.215
12.335
86,77
2009
14.080
12.284
87,24
2010
14.004
12.396
88,52
2011
14.062
12.624
89,77
2012
13.844
12.644
91,33
2013
13.874
12.694
91,49
2014
13.949
12.830
91,98
2015
14.091
12.283
87,17
0.-3.klasse
Antal elever
i alt
Antal i
SFO
Andel
SFO-børn
pct.
2008
11.330
10.486
92,55
2009
11.192
10.327
92,27
2010
11.210
10.379
92,59
2011
11.299
10.600
93,81
2012
11.012
10.420
94,62
2013
11.202
10.700
95,52
2014
11.207
10.625
94,81
2015
11.296
10.376
91,86
4. klasse
Antal elever
i alt
Antal i
SFO
Andel
SFO-børn
pct.
2008
2.885
1.849
64,09
2009
2.888
1.957
67,76
2010
2.794
2.017
72,19
2011
2.763
2.024
73,25
2012
2.832
2.224
78,53
2013
2.672
1.994
74,63
2014
2.742
2.205
80,42
2015
2.795
1.907
68,23
Økonomiske konsekvenser
Samlet er der tale om et fald i søgningen. For 0.-3.
0. klasse gælder, at der pr.
1. februar 2015 gik 249 færre 0.-3.
3.-klassebørn i SFO end på samme tidspunkt i 2014. Havde
avde andelen af SFO-børn
SFO
i aldersgruppen været den samme i februar 2015 som i februar 2014,
2014 ville der have været 333 flere i SFO.
For 4. klasse gælder, at der pr. 1. februar 2015 gik 298 færre 4.-klassebørn
4.
i
SFO end på samme tidspunkt i 2014. Havde
H
andelen af SFO-børn i aldersgruppen været den samme i februar 2015 som i februar 2014, ville der have
været 341 flere børn i SFO.
De økonomiske konsekvenser i forhold til kommunekassen (2015-priser)
(2015
kan
opgøres således:
Ændringen i efterspørgslen medfører færre udgifter til pladser for samlet 7,7
mio. kr. til 0.-3.
3. klasse og 5,0 mio. kr. til 4. klasse.
klas
Udgifterne til søskenderabat og fripladser falder med 2,6 mio. kr. for 0.-3.
0. klasse og 1,8 mio. kr. for 4.
klasse.
Indtægterne fra forældrebetalingen falder med 6,1 mio. kr. for 0.-3.
0. klasse og
4,2 mio. kr. for 4. klasse.
Samlet set falder udgifterne dermed med 4,2 mio. kr. til 0.-3.
0. klasse og 2,6
mio. kr. til 4. klasse,
lasse, i alt 6,8 mio. kr.
Udgifter til pladser
0.-3. klasse
-7.654.233
4. klasse
-5.005.361
I alt
-12.659.594
Forældrebetaling
0.-3. klasse
4. klasse
I alt
6.053.980
4.155.228
10.209.208
Udgifter til søskenderabat og fripladser
0.-3. klasse
-2.585.049
4. klasse
-1.774.282
I alt
-4.359.332
Samlet
0.-3. klasse
4. klasse
I alt
-4.185.302
-2.624.416
-6.809.718
3. Hvordan sikrer rådmanden, at pædagogerne inddrages
i planlægningen og evalueringen af undervisningen?
Aarhusaftalen,, som blev indgået i september 2013 mellem rådmanden for
Børn og Unge, Århus Skolelederforening (ÅS), BUPL Aarhus,
A
FOA Aarhus
og Århus Lærerforening (ÅLF), danner rammen om implementeringen af
skolereformen i Aarhus. En foreløbig
løbig evaluering af aftalen i efteråret 2014
viste, at rammerne for samarbejde mellem lærere og pædagoger om underunde
visningen, krævede et større
re fokus. Derfor har parterne i december 2014
19. februar 2015
Side 3 af 6
aftalt at justere aftalen, så der er skabt bedre mulighed for,
for at dette samarbejde kan finde sted. Dette sker ved dels at gøre rammen omkring lærernes
tilstedeværelse mere fleksibel, dels ved skabe bedre mulighed for, at det
pædagogiske personale kan mødes udenfor skolens og SFO'ens åbningstid.
reformens intentioner,
intentioner er det afgørende, at hele
For at kunne leve op til skolereformens
det pædagogiske personale bliver inddraget i planlægning og evaluering af
undervisningen.
ngen. Justeringen af aftalen vil bidrage til dette, men samtidig er
det vigtigt at være klar over, at reformens
reformen tænkning, med fokus på læring
frem for undervisning, er et markant kulturskifte for alle i skolen. Denne nye
tilgang vil tage tid at lære både for
or pædagoger, medhjælpere/assistenter og
lærere. Skal det lykkes, kræver det samarbejde mellem faggrupperne og
dette skal der prioriteres tid til.
Skolerne udmønter rammen forskelligt og nogle er lykkes bedre med at skask
be rammen for det vigtige samarbejde bedre end andre. Den 21. januar
2015 afholdt Børn og Unge i samarbejde
sam
med BUPL, FOA, ÅLF og ÅS
(dækker også SFO- ledere) en inspirationsdag, hvor skoler kunne dele,
hvordan de har grebet opgaven an. Budskabet her var klart, at det kræver
en vis systematikk at få logistikken på plads, men at det først og fremmes
kræver anerkendelse af hinandens faglige
faglig kompetencer. Skolerne vil kunne
bruge disse eksempler til hjælp med planlægningen af næste skoleår.
4. Hvordan sikrer rådmanden, at pædagogerne har indflydelse
indfl
på deres arbejdsopgaver?
Medarbejderindflydelsen sikres på to niveauer, dels ved de pligtige drøfteldrøfte
ser, beskrevet i Aarhusaftalens bilag 1 (vedlagt),
(
dels ved medarbejderes
individuelle drøftelser med nærmeste leder.
Ved de pligtige drøftelser vilil alle faggrupper være repræsenteret ved deres
tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
arbejdsmiljørepræsentant Drøftelsen skal føre til en
skriftlig aftale, hvor lederen i dialog med medarbejdernes repræsentanter
forholder sig til/beskriver en række områder. Disse vil sammen
s
med Aarhusaftalens øvrige rammer danne den overordnede ramme for udførelsen af
arbejdet.
Den enkelte medarbejder har desuden en individuel drøftelse med sin nærnæ
meste leder angående sin individuelle arbejdsplan. Dialogen mellem lederen
og medarbejderen
en har stor betydning. Lederen skal kunne forklare sine valg
og være lyttende overfor medarbejderens ønsker.
19. februar 2015
Side 4 af 6
5. Hvordan sikrer rådmanden, at der bliver fulgt op på
arbejdsmiljøet for pædagogerne?
Svaret på spørgsmål 5. skall ses i sammenhæng med svarene på spørgsmål
3. og 4. Det er af stor betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø, at de kan
se sig ind i de opgaver, de skal løse. Opgaverne skal give mening. Mening i
arbejdet og indflydelse på egett arbejde er to vigtige parametre
paramet i medarbejders opfattelse
attelse af deres arbejdsmiljø.
arbejdsmiljø Derfor er det tanken, at når indflydelsen og forståelsen øges, bedres arbejdsmiljøet.
Skolerne har i efteråret 2014 gennemført en ekstraordinær APV netop for at
give arbejdsmiljøet et fokus. Undersøgelsen viste,
viste at især for pædagogmedhjælpere og pædagoger var trivslen
trivs
faldet. Dette samlede fald dækker over
forskelle mellem skolerne, og her er det interessant at se på de skoler, der
er lykkes med at begrænse faldet i trivslen blandt
bland de omtalte medarbejdergrupper. Hvad er det, de har gjort anderledes? Kan
K andre lære af det?
Samtidig er der skoler, der er så udfordrede
udfordre på dette område, at der er brug
for hjælp udefra. Her spiller områdecheferne
områdechefern en vigtig rolle og skal tæt på de
enkelte skoler med en håndholdt indsats
indsat eventuelt med hjælp fra forvaltningen ved forvaltningen for HR, Kommunikation & Trivsel.
Til efteråret i 2015 vil en ny APV afdække om udviklingen går i den rigtige
retning.
6. Er der pædagoger repræsenteret i ledelsesteamene? Hvor mange?
Byrådet besluttede i forbindelse
orbindelse med Budget 2014, at skolelederen har komko
petencen til at fastlægge skolens ledelsesstruktur, så den bedst matcher
skolens konkrete behov. Dette skal ske inden for de eksisterende økonomiøkonom
ske rammer til ledelse på skolen på tværs af undervisningsundervisnings og fritidsopgaven, i dialog med MED-udvalget
udvalget og under forudsætning af tilslutning fra skosk
lebestyrelsen.
Frem til 1. august 2014 bestod en skoles ledelse af en skoleleder, en pædapæd
gogisk leder, en administrativ leder samt en SFO-leder.
SFO
SFO-lederen var
således principielt med i den enkelte skoles ledelsesteam, mens der efterefte
følgende har været tale om tre tendenser:
a. Uændret struktur
De fleste skoler – flere end halvdelen – har fortsat hidtidige struktur, hvilket
kan skyldes,, at de er tilfredse med strukturen eller alternativt, at en ændring
endnu ikke er gennemført. Dette kan have flere årsager, bl.a. navnlig hensyn
19. februar 2015
Side 5 af 6
til en mangeårig leder, der er på vej på pension:
pension en stor andel af SFO-ledere
er i denne aldersgruppe.
b. Udvidet sit virkeområde
En voldgiftssag fra Odense har medført, at en pædagoguddannet kan blive
leder af indskolingen. Dette har slået igennem på ca. en tredjedel af skolerne, hvor den tidligere SFO-leder
leder er blevet leder af hele skolens indskoling
med titlen ”indskolingsleder”.
c. Ikke medlem af ledelsesteam
I enkelte tilfælde er SFO-lederen
lederen ikke længere er en del af ledelsen, ej heller
gennem skift til stilling som indskolingsleder. Dette er sket på et par skoler,
men det er vurderingen, at andelen vil stige i den kommende tid.
Vurderingen er, at i løbet af de næste år, vil antallet
antal af ”rene” SFO-ledere i
skolernes ledelsesteam være aftagende. Til gengæld vil der antallet af indin
skolingsledere med pædagogbaggrund være stigende. Antallet af gruppen
nævnt under ”c”, vurderes at være af mindre omfang – også i årene fremover.
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
rådmand
/
Nils Petersen
direktør
19. februar 2015
Side 6 af 6