Udvikling af Børne- og Skoleområdet
Udvikling af Børne- og Skoleområdet 5. maj 2015 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Indhold: FORORD ....................................................................................................... 4 MÅL ............................................................................................................................................. 4 PROCES FOR DET VIDERE FORLØB.................................................................................................. 4 LÆSEVEJLEDNING ......................................................................................................................... 5 1. DET NUVÆRENDE BØRNE- OG SKOLEOMRÅDE................................. 7 ORGANISERING, LEDELSE OG ØKONOMI .......................................................................................... 7 GEOGRAFI .................................................................................................................................... 9 STRUKTUR .................................................................................................................................. 10 Tværgående tilbud ................................................................................................................. 10 Dagplejen .............................................................................................................................. 13 Daginstitutioner ...................................................................................................................... 14 Skoler .................................................................................................................................... 16 Unge ...................................................................................................................................... 20 Specialområdet ...................................................................................................................... 22 2. UDFORDRINGER ................................................................................... 27 DEMOGRAFI ................................................................................................................................ 27 Udviklingen i 0-17 årige ......................................................................................................... 27 Efterspørgsel efter tilbud på børne- og skoleområdet............................................................. 29 Nøgletal - antal ...................................................................................................................... 32 ØKONOMI ................................................................................................................................... 35 Dagplejen .............................................................................................................................. 35 Daginstitutioner ...................................................................................................................... 36 SFO ....................................................................................................................................... 36 Skole...................................................................................................................................... 36 BYGNINGER ................................................................................................................................ 39 BÆREDYGTIGHED ....................................................................................................................... 40 Dagpleje ................................................................................................................................ 40 Daginstitutioner ...................................................................................................................... 40 Dagpleje og integrerede institutioner ...................................................................................... 40 Skoler .................................................................................................................................... 42 Lokalsamfundet ..................................................................................................................... 44 2 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 3. FREMTIDENS TILBUD TIL 0-18 ÅRIGE ................................................. 47 DET KAN BETALE SIG AT INVESTERE I 0-5 ÅRS OMRÅDET ................................................................ 47 FOKUS PÅ ELEVERNES PRÆSTATIONER......................................................................................... 49 EN SAMMENHÆNGENDE UNGDOMSKULTUR ................................................................................... 50 ET SPECIALOMRÅDE I UDVIKLING .................................................................................................. 51 STRUKTUR OG LEDELSE ............................................................................................................... 52 Model for centerledelse .......................................................................................................... 55 Struktur for specialtilbud......................................................................................................... 57 4. ARBEJDSGRUPPERNES FORSLAG TIL LØSNINGER ........................ 58 KOMMISSORIET ........................................................................................................................... 58 FORUDSÆTNINGER ..................................................................................................................... 58 OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPERNES FORSLAG TIL LØSNINGER: ................................................. 59 LØSNINGSFORSLAG A. INVESTERING I 0-5 ÅRS OMRÅDET - FORÆLDREKURSER ............................... 61 LØSNINGSFORSLAG B. INVESTERING I 0-5 ÅRS OMRÅDET - HØJKVALITETSINSTITUTIONER ................ 62 LØSNINGSFORSLAG C. DYNAMISK UNGESTRATEGI ........................................................................ 63 LØSNINGSFORSLAG D. UNGDOMSCENTER I AARS (SAMARBEJDE) ................................................... 64 LØSNINGSFORSLAG E. UNGEMILJØ I AARS (UNGERÅDET) .............................................................. 65 LØSNINGSFORSLAG F. OVERBYGNINGSSKOLE I AARS .................................................................... 66 LØSNINGSFORSLAG G. MINDST 2 SPOR I OVERBYGNINGEN ............................................................ 67 LØSNINGSFORSLAG H. 5 SKOLER PÅ 6 MATRIKLER ........................................................................ 68 LØSNINGSFORSLAG I: 5 SKOLER PÅ 9 MATRIKLER .......................................................................... 73 LØSNINGSFORSLAG J. 4 SKOLER PÅ 9 MATRIKLER ......................................................................... 78 LØSNINGSFORSLAG K. 3 SKOLER PÅ 8 MATRIKLER ......................................................................... 83 SAMMENFATNING ..................................................................................... 88 3 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Forord Materialets udarbejdelse har sin baggrund i, at aftalepartnerne bag budgetforliget for budget 2015 besluttede at gangsætte en proces om behandlingen af de underliggende væsentlige udfordringer, der ligger i overslagsårene på 0-18 års området herunder de faldende børnetal og de økonomiske konsekvenser heraf. Teksten fra budgetforliget fremgår i bilag 1. Der er nedsat en politisk Ad-hoc gruppe, som består af Børne- og Skoleudvalget samt repræsentanter fra det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Ad-hoc gruppen har fastsat beslutningsgrundlagets kommissoriet samt processen. Materialet er dernæst udarbejdet af forvaltningen og fagpersoner inden for børne- og skoleområdet. Fagpersonerne er repræsentanter fra dagplejen, daginstitutioner, folkeskoler, skolefritidsordninger (SFO), landsbyordninger (LBO), Pædagogisk Psykologis Rådgivning (PRR), Sundhedsplejen, SSP/Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), 10. klassescentret, de faglige organisationer (FOA, BUPL og DLF) samt konsulenter og ledelse fra forvaltningen. En oversigt over repræsentationen fremgår i bilag 2. Mål Målet er, at der udformes et beslutningsgrundlag, hvor løsninger, der sikrer en større stabilitet og sikkerhed for børne- og skoleområdets faglige indsatser og økonomi samt udviklingen i landdistrikterne, indgår. Proces for det videre forløb Materialet er et administrativt oplæg, som er udarbejdet af forvaltningen med en stor og bred involvering af fagpersoner fra hele børne- og skoleområdet. I maj 2015 fremsendes materialet til videre behandling på det politiske niveau. Tid Nov-dec 2014 Tilrettelæggelse Jan-maj 2015 Administrativ udarbejdelse Kommissorium Ad-hoc gruppen sætter rammen for • Kommissorium • Proces • Involvering Publikationer, artikler og analyser Maj 2015 - Høring og politisk behandling • Politisk drøftelse og behandling • Høring • Politisk behandling • Inspiration • Møder, drøftelse • Bearbejdning • Beskrivelse Materiale og plangrundlag fra kommunen Interessenter og partsindlæg Inspirationsindlæg Kortmateriale 4 Inspiration, som arbejdsgrupperne har haft mulighed for at inddrage i arbejdet. Udvikling af Børne- og Skoleområdet Undervejs i udarbejdelsen er der indhentet inspiration fra en række forskellige kilder (se bilag 3), hvor inspirationen er anvendt til at konkretisere og opkvalificere beslutningsoplægget: • • • • • Analyser, artikler og publikationer Kortmateriale og data vedr. Vesthimmerland Kommune herunder forslag til kapacitetstilpasning på Børne- og Skoleområdet i Vesthimmerland Kommune, august 2014 Materiale fra andre kommuner Inspirationsindlæg Input fra dialog med forskellige interessenter (f.eks. Landsbyudvalget og Ungerådet)1, samt en række andre interesse- og partsindlæg (løsningsforslag fra borgere, bestyrelser og enkeltpersoner er samlet i et selvstændigt materiale ”Løsninger fra borgere m.v.”) Beslutningsgrundlaget tager udgangspunkt i et kommissorium, som er defineret af den politisk nedsatte Ad-hoc gruppe. Kommissoriet fremgår i bilag 4, hvor også organiseringen samt den detaljerede tids- og procesplan fremgår. Kommissoriet har sat rammen for arbejdsgruppernes arbejde, og indholdet i beslutningsmaterialet skal ses i sammenhæng hermed. Arbejdsgruppernes bud på fremtidige løsninger skal derfor ikke betragtes som et konsensusmateriale, som den enkelte involverede i arbejdsgrupperne frembringer, men som faglige løsningsforslag, hvor bl.a. forskningsresultater og kommissoriets krav om bæredygtighed er indbefattet. En åbent og gennemsigtigt forløb er tilstræbt i hele arbejdsprocessen, hvor der er udsendt nyhedsbreve og pressemeddelelser. Disse er tilgængelige på kommunens hjemmeside, og alle ledere er opfordret til løbende at informere bestyrelserne. Endvidere har alt inspirationsmaterialet været tilgængeligt på hjemmesiden http://www.vesthimmerland.dk/borger/barn/udvikling-af-boerne-og-skoleomraadet/. Læsevejledning På børne- og skoleområdet løses alle opgaver i relation til aldersgruppen 0-18 år. Området er komplekst med mange tilbud, funktioner og sammenhænge, som alle er henhørende til forskellige lovgivningsmæssige rammer og krav samt til forskellige rammer og standarder, som er fastsat af Vesthimmerlands Kommune. Med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for en efterfølgende bred drøftelse blandt alle interesserede, er materialet opbygget således, at der gives en beskrivelse af de nuværende indhold, af udfordringerne, mulighederne og sidst af de fremtidige løsninger. Opdelingen af materialets enkelte afsnit fremgår på næste side. 1 Tovholderrepræsentanter har afholdt møde med Frivillighedsrådet, Fritidsrådet, Landsbyudvalget og Ældrerådet. Ungerådet har haft møde med Ad-hoc gruppen. 5 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Beslutningsgrundlaget er opdelt i følgende afsnit: 1. Det nuværende børneog skoleområde Læs om den nuværende organisering, ledelse og økonomi. Overblik over geografi på kort, samt beskrivelse af tilbuddene - de tværgående, Dagplejen, daginstitutioner, skoler, unge og specialområdet. 2. Udfordringer Læs om kommunens udfordringer i forhold til børnetallets udvikling og økonomi, hvor der også indgår nøgletal. Udfordringer vedr. bygningsmasse og økonomi indgår også samt beskrivelser af udfordringer for lokalsamfundet. 3. Fremtidig udvikling Læs om de forhold, der er væsentlig for den fremtidige udvikling inden for børne- og skoleområdet med udgangspunkt i forskning, lovgivning m.v. 4. Løsninger Læs hvilke løsninger, der foreslås for fremtidens børne- og skoleområde. 5. Sammenfatning Læs den helt korte opsamling fra materialet. Der er desuden samlet et separat bilagsmaterialet med følgende indhold: • • • • • • • Bilag 1: Budgetforlig 2015 Bilag 2: Arbejdsgrupper Bilag 3: Inspiration og litteratur Bilag 4: Kommissorium, organisering og tidsplan Bilag 5: Bilagstabeller Bilag 6: Bygninger - fra kommunalskole til friskole Bilag 7: Specifikationer vedr. løsninger 6 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 1. Det nuværende børne- og skoleområde I afsnittet beskrives organisering, geografi, struktur og økonomi for kommunens skole- og dagtilbud samt for Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Tandplejen og Børn i Bevægelse (BIB). Organisering, ledelse og økonomi Området henhører under direktøren for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (som også er ansvarlig for andre ressortområder), og er organiseret som vist i figur 1.1. vedr. børne- og skoleområdet. Figur 1.1. Områdets organisering 7 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Ledelse Inden for Børne- og Skoleområdet er der i alt 3 ledere/chefer, der har reference til direktøren. Hver af lederne forestår ledelse for et fagområde: Økonomi, Børn- og ungeindsatser samt Skole og dagtilbud. Økonomiteamet har ansvaret for opgaveløsning på tværs af hele Børne- og skoleområdet. Konsulentteamet udfører ligeledes opgaver på tværs af hele børne- og skoleområdet (har reference til chef på Beskæftigelses- og Socialområdet). Afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser forestår ledelse for 7 områder med selvstændig ledelse, hvoraf 5 har indgået aftale i henhold til DialogBaseret Aftalestyring, og 2 er takststyret. Til afdelingschefen for Skole og dagtilbud refererer i alt 31 ledere, som har et selvstændig ledelsesområde og en aftale i henhold til DialogBaseret Aftalestyring. Økonomi Samlet er der i 2015 afsat 555,6 mio. kr. på Børne- og Skoleområdet svarende til ca. 25% af kommunens samlede budget. Af disse udgør udgifterne til skoleområdet kr. 394,4 mio. kr. svarende til 71% af udgifterne jævnfør figur 1.2. Figur 1.2. Budget 2015 (nettoudgifter kr. 1.000) Dagtilbud 112.984 20% Sundhed 26.860 5% Skoleområdet 394.442 71% Tværgående indsatser 21.274 4% Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Budget 2015. Skolernes andel af Børne- og Skoleudvalgets budget udgør en stor del, og får derfor en væsentlig fylde - både i forhold til antallet af børn og økonomi. I beslutningsmaterialet er der fokus på skoleområdet, men også på 0-5 års området, ungeområdet og specialområdet, hvor strukturer og fagligt indhold er stærkt forbundne på tværs. 8 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Geografi Anm. Indførte tal er fra budget 2015 vedr. enheder i SFO, LBO, institutioner og dagpleje. Tal vedr. skoler er fra skoleår 2014/15. Tal vedr. Aalestrup Realskole er vedr. skoleår 2014/15 pr. 01.08.14. Tal i LBO er enheder i vedr. SFO-børn + 3-5 årige + 0-2 årige (budget 2015). Tal for institutioner er enheder vedr. 3-5 årige + 0-2 årige. Tal vedr. specialtilbud er pr. 1. marts 2015 og indikerer Familieklasse/stue (Ullits, Blære, Gedsted og Overlade), modtageklasse (Farsø) eller UMI-skole (Simested). 9 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Struktur I dette afsnit beskrives kort den nuværende struktur for Sundhedsplejen, PPR, BIB, Tandplejen, Dagplejen, daginstitutionerne, skolerne, ungeområdet og specialområdet. For hver beskrivelse indgår faktaoplysninger vedr. • • • • Organisering Antal ansatte og antal børn Økonomi - budget, ressourcetildeling og gennemsnitlig udgift pr. barn Private tilbud Hvert afsnit afsluttes endvidere med en kort beskrivelse af de senere års udvikling samt tilbuddets udfordringer vedr. demografi, økonomi og bæredygtighed. Tværgående tilbud Inden for børne- og ungeområdet er der nogle tilbud, som går på tværs af institutioner og aldersgrænser. Disse tilbud beskrives i det følgende og omfatter Sundhedsplejen, Børn i Bevægelse (BIB), Tandplejen og PPR. I forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte understøttes samarbejde og samspil af den tværfaglige samarbejdsstruktur - se mere på http://www.vesthimmerland.dk/media/99028/Indsatser.pdf. Ungdomsskolen er organisatorisk tilknyttet Børn- og ungeindsatser, men er i materialet beskrevet under ungeområdet. De tal, der refereres til vedrører budget 2015 med mindre andet er anført. Sundhedsplejen Sundhedsplejen yder rådgivning og vejledning i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde rettet mod både spædbørn-, familie og skoleområdet samt til daginstitutioner. Organisering I Sundhedsplejen er der 1 leder og 11 sundhedsplejersker, hvoraf 5 medarbejdere er målrettet arbejdet på skoleområdet og 6 medarbejdere på småbørnsområdet. Der er desuden 0,5 administrativ stilling. Lederen af Sundhedsplejen refererer til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Antal Sundhedsplejens tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen, hvor der i 2014 blev aflagt 2.122 besøg. I budget 2015 udgør Sundhedsplejens budget 6,1 mio. kr. Økonomi Udvikling og udfordringer Sundhedsplejen er prioriteret i de senere år som et led i et øget forebyggende fokus, og er ikke omfattet af en ressourcetildelingsmodel, som er børnetalsafhængig. Udgiftsniveauet i Sundhedsplejen ligger i 2015 på niveau med sammenligningskommunerne, lidt over gennemsnittet for kommunerne i Region Nordjylland og under landsgennemsnittet (konto 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste - se bilag 5, bilagstabel 8). 10 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Tandplejen Tandplejen er et tilbud om forebyggende tandpleje, behandlinger og specialiserede behandlinger for børn og unge i kommunen. Organisering Der er 1 leder af Tandplejen, 6 tandlæger (3,7 fuldtidsstilling), 1 specialtandlæge, 1 specialiseret tandplejer, 2 tandplejere, 8 klinikassistenter og 1 elev). Lederen refererer til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Antal Økonomi Tandplejens tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen. I budget 2015 udgør budgettet 15,9 mio. kr. Private tilbud Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje løser opgaverne i samarbejde med 8 private klinikker i kommunen, hvor ca. halvdelen betjenes i privatklinikkerne, som foretager almindelige behandlinger. Den kommunale klinik foretager almindelige behandlinger samt specialiserede opgaver herunder tandregulering og kirurgi. Udvikling og udfordringer Tandplejens budget reguleres ikke med udviklingen i børnetallet. Der er i de senere år sket en reduktion af budgettet til Tandplejen, dels som følge af at flere børn har søgt den kommunale tandpleje i stedet for privat praksis, dels som følge af ændret afregning til privat praksis samt regnskabserfaringer. Udgiftsniveauet i Tandplejen (konto 4.62.85 Kommunal tandpleje) lidt over niveauet for gennemsnittet for sammenligningskommunerne, Region Nordjylland og landsgennemsnittet i regnskab 2013 og budget 2015 (se bilag 5, bilagstabel 8). Børn i Bevægelse (BIB) BIB arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme, tidlig indsats, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde. Henvisning af børn sker i et tæt samarbejde med forældre via skoler og dagtilbud, samt læger og sygehuse. Opgaverne udføres i børnenes hjem, i daginstitutioner, skoler, idrætscenter og svømmehal samt i egne trænings- og behandlingslokaler. Organisering Der er 1 leder, 5 fysioterapeuter, 1, ergoterapeut, 1 børnelæge (konsulent) og 1 administrativ medarbejder. Antal Tilbuddet er målrettet alle børn og unge og kan frekventeres efter henvisning. Økonomi Budget 2015 kr. 4,8 mio. Udvikling og udfordringer Området er i udvikling bl.a. som følge en tilgang af opgaver med vederlagsfri FYS, rideFYS og genoptræningsplaner (overflytning fra Sundhedsforvaltningen). 11 Udvikling af Børne- og Skoleområdet PPR PPR leverer ydelser til børn i dagtilbud og skoler, herunder specialskoler og specialbørnehaver samt visitation til STU og rehabilitering til børn og voksne. Organisering Antal PPR består af 1 leder, 11 psykologer (hvoraf 3 er på nedsat tid), 5 talekonsulenter, 2 læsekonsulenter, 2 inklusionskonsulenter samt 1,5 administrativ bistand. PPR’s området omfatter derudover: • Psykologbetjening/supervision/undervisning på Limfjordsskolen og CKU Arden • Visitationsopgaver i forhold til rehabilitering på voksenområdet • Opgaver for andre forvaltninger efter forespørgsel herunder supervision, undervisning og neuropsykologiske undersøgelser • Akut kriseberedskab til institutioner og skoler PPR’s tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen. Økonomi Budget 2015 udgør 9,3 mio. kr. Heraf vedrører en udgift svarende til 30 timer ugentligt Projekt ”Åben Rådgivning” i Ranum (15 timer til sundhedspleje og 15 timer PPR). De ydelser, der løses udover traditionelle PPR opgaver, herunder på voksenområdet og vedr. specialbørn fra andre kommuner er indtægtsdækket (heraf 2 psykologstillinger vedr. voksenområdet) Udvikling og udfordringer PPR er prioriteret i de senere år som et led i et øget forebyggende fokus, og er ikke omfattet af en ressourcetildelingsmodel, som er børnetals-afhængig. Ressourceforbruget til PPR er i Vesthimmerlands Kommune højere end det gennemsnitlige niveauet i sammenligningskommunerne og højere end niveauet i region Nordjylland samt landsniveauet (bilag 5, bilagstabel 9 (kontoområde 3.22.04)). 12 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Dagplejen Organisering I Dagplejen er der ansat 1 dagplejeleder, 1 souschef og 6 dagplejepædagoger (budget 2015, der er aktuelt 5 dagplejepædagoger). Dagplejelederen har reference til afdelingschefen, og området har egen forældrebestyrelse. Dagplejepædagogerne forestår udviklingsarbejde og varetager tilsyn hos dagplejerne, som hver især er tilknyttet en legestuegruppe. Pr. 15. april er der 21 legestuegrupper i Dagplejen. I legestuen får børnene kendskab til andre børn og dagplejere, hvilket er med til at understøtte et velfungerende gæsteplejesystem. Antal Der er ansat 136 dagplejere til det pædagogiske arbejde med 515 børn (1. februar 2015). Økonomi Dagplejens budget er i 2015 på 43,96 mio. kr. (netto fratrukket forældrebetaling). Der er budgetteret med pasning af 510 børn. Målet er, at der er en kapacitetsudnyttelse pr. dagplejer på 3,75 barn. Den gennemsnitlige budgetterede pris pr. barn er kr. 86.200 årligt. Private tilbud Der er 136 børn i alderen 0-2 år, der passes hos private børnepassere (1. februar 2015). 124 af børnene passes hos godkendte børnepassere, 2 børn passes af godkendte ”unge piger” i eget hjem og 10 børn passes i godkendte tilbud i nabokommuner. Udvikling og udfordringer Dagplejen tilpasses løbende ændringer i børnetallet, hvor der med et udsving i børnetallet både er en påvirkning i antallet af dagplejere samt i omfanget af ressourcer til dagplejepædagoger (efter tildelingsnøgle på baggrund af antal indskrevne børn). I de senere år er der sket en reduktion i dagplejetilbuddet, hvor årsagen både er et fald i antallet af 0-2 årige (125 børn svarende til 31 dagplejere) samt et fald i andelen af dagplejebørn (fra 65% af 0-2 årige i 2009 til 52% i 2014 - se bilag 5, bilagstabel 0). Årsagen til, at andelen samtidigt er faldet skal bl.a. søges i de ændrede muligheder for forældreorlov samt i, at der er etableret aldersintegrerede institutioner. Dagplejerne er organiseret i legestuegrupper, hvor udgangspunktet for en bæredygtig gruppe, at der er 5 dagplejere tilknyttet. I de 4 store byer det udgangspunktet, at der er minimum 7 dagplejere i en gruppe, med henblik på at bære gæsteplejen for de små områder i spidsbelastninger. Et fald i børnetal og pasningsgrad kan medføre en generel udfordring i dagplejen med hensyn til f.eks. fleksibilitet i åbningstider, udvikling af spidskomptencer, gæstepleje samt opretholdelse af en effektiv drift. 13 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Daginstitutioner Organisering Der er i alt 13 daginstitutioner, hvoraf 5 er integrerede daginstitutioner. Til hver institution er der tilknyttet en leder. Lederne af daginstitutionerne har reference til afdelingschefen, og hver institution har sin egen forældrebestyrelse. Antal Børnehaver Institution Valhalla Kridthuset Præstegårdsvej Troldehøjen Hornum Bh. Mejsevej Bakgården Lillevangen I alt Aldersintegrerede institutioner BØRN Budget 2015 Enheder marts 15 (årsbasis) Antal børn marts 2015 3-5 år 3-5 år 3-5 år Institution BØRN Budget 2015 0-2 år 59 63 76 84 93 102 38 38 45 48 51 56 52 56 58 Bakkegårdens Sneglehuset Markvænget Aalestrup Børnehus Højgårdens 47 48 54 I alt 53 58 62 64 63 71 445 470 524 3-5 år Enheder i alt Budget 15 Enheder marts 2015 (årsbasis) Antal børn marts 2015 11 40 60 73 67 10 48 67 77 70 18 66 100 93 79 12 84 105 105 103 9 24 41 50 45 60 262 373 398 364 Kilde: Budget 2015 og indskrevne marts 2015 (enheder omregnet til årsbasis samt antallet af børn) Der er i budget 2015 tildelt ressourcer til i alt 107 fuldtidsstillinger (58 i børnehaverne og 49 i de integrerede institutioner). Hertil er der tildelt 2,53 fuldtidsstillinger til specialgrupperne. Der er over året et udsving i børnetallet i daginstitutionerne som følge af, at børnene påbegynder skolegang. For at illustrere dette er der i tabellen ovenfor både vist de børnetal, som danner grundlag for budgettet samt de aktuelle i marts 2015. I alt er der budgetteret med 707 børn i alderen 3-5 år og 60 børn i alderen 0-2 år. Økonomi I 2015 udgør budgettet til børnehaver 28,86 mio. kr. og til de integrerede institutioner 19,55 mio. kr. Gennemsnitsprisen for et barn i dagplejen og et barn i en integreret institution udgør det samme (brutto kr. 98.000 før fradrag af forældrebetaling). Der henvises til beregningen i bilag 5, bilagstabel 5. Der tildeles ressourcer til institutionerne efter antallet af indskrevne børn. Den ugentlige tildeling udgør 4,811 pr. barn for et børnehavebarn (faktor 0,6 for et 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet deltidsbarn). Et barn i alderen 0-2 år i en integreret institution tildeles 1,85 af taksten svarende til 8,9 timer om ugen (deltidsbarn faktor 1,11). Institutionerne reguleres månedsvis i budgettet. Private tilbud Der er i alt 3 private tilbud til pasning af børn fra 0-6 år og 1 med børn fra 010 år. Der passes pr. 1. februar 2015 12 børn i alderen 0-2 år, 115 børn i alderen 3-6 år og 25 børn i alderen 6-10 år (driftes på lige fod med de kommunale SFO’ere). Der er i 2015 budgetteret med en udgift på 8,4 mio. kr. til private tilbud. Specialområdet På dagtilbudsområdet anvendes 1,8 mio. kr. til særlige dagtilbud. Der er specialtilbud tilknyttet 3 daginstitutioner (minigrupper) - Kridthuset (ophør 1. juni 2015), Højtoften og Mejsevej. På Mejsevej er der endvidere for Blå Stue en rammeaftale med Region Nordjylland. Der er en ramme til inklusion til fordeling blandt institutionerne (efter tildeling til minigrupperne). I 2015 udgør puljen til inklusion 0,77 mio. kr., som fordeles i januar og juni. Se mere under beskrivelsen af specialområdet. Udvikling og udfordringer Udviklingen i børnetallet har medført ændringer i dagtilbudsstrukturen. Over perioden 2008-2015 er antallet af 3-5 årige børn faldet med 146. Det budgetterede antal børn er fra budget 2014 ændret med 160 børn. Der er løbende etableret aldersintegrerede daginstitutioner samt landsbyordninger (LBO), hvor børnehaven/den integrerede daginstitution drives sammen med skolefritidsordningerne. Dette er etableret i tilknytning til 9 skoler - V. Hornum, Ranum, Strandby, Ullits, Overlade, Vestrup, Blære, Gedsted og Toppedalskolen. De løbende strukturelle ændringer i dagtilbuddene er foretaget med henblik på at øge institutionernes driftsmæssige vilkår. Udsvinget i børnetallet over året kræver et godt overblik og en god ressourcestyring, idet tildelingen til institutionerne ændrer sig efter børnetallet. Pladserne fordeles i visitationen, hvor der særligt i perioder med nedgang i børnetallet er behov for tydelige visitationskriterier. Tallene, der danner grundlag for årets budget er ligeledes et øjebliksbillede, som over året ændres, hvorfor der kan være forskel på budgettallet og det faktiske antal indskrevne børn, som institutionen har (kan i budgettet se ud som om institutionen er større/mindre, end i virkeligheden). Institutionernes fysiske rammer skal svare til det antal børn, der er indskrevet i spidsbelastningsperioden. 15 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Skoler Organisering Der er i alt 17 folkeskoler - 15 skoler, 10.klassescenteret og Vestermarkskolen. Hver skole har som hovedregel egen ledelse og bestyrelse. Skolelederen har reference til afdelingschefen. I afsnittet beskrives de 15 skoler - 10. klassescentret og Vestermarkskolen beskrives under henholdsvis unge og specialområdet. Antal Der er i alt 385 lærere, 91 pædagoger og 28 i skoleledelsen (antal ansatte pr. 3. marts 2015 (ikke fuldtidsstillinger)) i kommunens skoler. I plantallene for 2014/15 var der 3.741 elever i almenklasserne. I alt 8 skoler er med overbygning, og de resterende er 0.-6. klasses skoler. Der er en spredning i elevtallet på skolerne fra 78 elever til 643 elever i skoleår 2014/15 (fra 73 til 641 i 2015/16). Den gennemsnitlige klassekvotient er 19,0 i skoleår 2014/15 (18,9 i 2015/16) varierende fra 11,1 elev pr. klasse til 22,2 elever pr. klasse (fra 10,4 til 22,7 i 2015/16). Overbygning Skoleår 2014/15 Elever 2014/15 Gns. kl. kvotient Pris pr. elev Skoleår 2015/16 Elever 2015/16 Gns. kl. kvotient Toppedalskolen 186 18,6 67.138 185 18,5 Blære 78 11,1 88.093 73 10,4 Farsø 571 22,0 49.563 563 22,5 Gedsted 96 13,7 78.145 92 13,1 Hornum 253 21,1 54.049 238 18,3 Løgstør 455 21,7 52.469 450 21,4 Overlade 87 12,4 81.784 86 12,3 Ranum 180 15,0 70.582 168 15,3 Strandby 89 12,7 88.150 74 10,6 Ullits 117 16,7 64.713 109 15,6 Vestrup 96 13,7 72.785 94 13,4 Vester Hornum 143 14,3 69.764 151 15,1 Østermarkskolen 643 21,4 48.851 641 22,1 Aalestrup 303 21,6 51.834 302 21,6 Aars 444 22,2 53.160 454 22,7 Aalestrup Realskole 158 22,6 159 22,7 I alt 3.899 19,0 57.639 3.839 19,0 Kilde: Kapacitetstilpasningsoplæg 2014 vedr. skoleår 2014/15. Pris pr. elev er excl. specialtilbud. 2015/16 er plantal for skoleåret pr. 19. marts 2015. Tal vedr. Aalestrup Realskole er udtræk pr. 1. august 2014 vedr. skoleåret 2014/15 og udtræk på 9. februar 2015 vedr. elevtal 2015/16. 16 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Oversigt over elev- og klassetal for de enkelte skoler for skoleår 2015/16 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Toppedalskolen 1 21 1 21 1 23 1 22 1 17 1 17 1 15 10 185 Blære 1 8 1 11 1 4 1 9 1 18 1 14 1 9 7 73 563 1 14 1 16 1 19 3 82 3 68 3 72 25 7 92 14 2 37 2 40 2 30 13 238 2 47 3 62 2 39 21 450 Farsø 2 50 2 41 3 59 2 44 3 57 2 49 2 41 Gedsted 1 11 1 11 1 10 1 11 1 16 1 18 1 15 Hornum 1 18 1 18 1 20 1 24 1 22 1 15 1 Løgstør 2 42 2 38 2 31 2 43 2 44 2 49 2 55 Overlade 1 13 1 11 1 18 1 9 1 13 1 15 1 7 Ranum 1 8 1 10 1 16 1 5 1 16 1 12 1 20 1 24 1 26 2 31 7 86 11 168 Strandby 1 4 1 9 1 6 1 16 1 10 1 15 1 14 7 74 Ullits 1 10 1 14 1 15 1 12 1 22 1 25 1 11 7 109 Vestrup 1 10 1 16 1 18 1 13 1 13 1 11 1 13 7 94 Vester Hornum 1 17 1 13 1 17 1 11 1 15 1 12 1 9 1 16 1 21 1 20 10 151 Østermarkskolen 2 55 3 71 3 63 3 64 3 59 3 62 3 59 2 52 4 92 3 64 29 641 Aalestrup 2 40 2 46 2 36 2 43 2 50 2 36 2 51 14 302 Aars 2 50 2 50 2 44 2 29 2 48 2 42 2 48 Aalestrup Real 20 357 21 380 22 380 21 355 22 420 21 392 21 381 2 53 2 54 2 36 20 454 2 47 3 61 2 51 7 159 16 372 20 440 18 362 202 3.839 Kilde: Elevtal 2015/16 pr. 19. marts 2015. Se også bilag 5, bilagstabel 6.1. Tal vedr. Aalestrup Realskole er pr. 09.02.15. Til alle skolerne er der tilknyttet en SFO med en åbningstid på 23 timer ugentligt. I 2015 er der budgetteret med 1.265 indskrevne skolebørn. Tildelingen til SFO-børnene afhænger af, om der benyttes heldagsplads (tildeling 1,837 timer pr. uge), eftermiddagsplads (1,745 timer) eller morgenplads (0,642 timer). Ved 9 skoler er der etableret en LBO, dvs. børnehaver/aldersintegrerede institutioner er i samdrift med SFO’en. Der er i 2015 budgetteret med 28 børn i alderen 0-2 år samt 269 børn i alderen 3-5 år. Tildelingen til aldersgrupperne er den samme som til børnehaver og integrerede institutioner. Der er SFO2 tilbud til 9-13 årige i Blære, Aars, Gedsted, Standby, Overlade og Farsø. SFO2 tildeles midler 2 gange årligt på baggrund af antal indskrevne børn. Budgettet for første halvår er baseret på børnetallet den 1. november 2014, som var følgende: SFO2. Antal børn til grund for budget 1. halvår 2015 Desuden er der Mini-SFO ved SFO’erne i Farsø, Løgstør, Aalestrup, Aars og Østermarkskolen, hvor børn starter i skolefritidsordningen i foråret forinden skolestart. På næste side er der en oversigt over det budgetterede antal børn i skolefritids- eller landsbyordningerne. 17 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Oversigt SFO og LBO - budget 2015 samt marts 2015: Budget 2015 0-2 3-5 årige årige BØRN BØRN SFOBØRN BØRN i miniSFO Enheder i alt budget 2015 Enheder marts 2015 (årsbasis) Antal BØRN marts 2015 SFO Farsø 166,7 10 72,1 69,19 161 SFO Løgstør 130,3 3,5 51,87 36,23 92 SFO Aalestrup 149,2 5 59,31 49,79 131 SFO Aars 150,9 7,5 63,54 63,41 142 SFO Østermarkskolen 229,3 10,3 95,59 90,9 217 SFO Hornum 64,2 23,7 21,79 59 LBO Toppedal 59,6 69,3 84,45 81,62 125 LBO V. Hornum 32,9 42,3 48,74 51,15 76 LBO Ranum 7,5 21,7 34,9 46,53 50,37 69 LBO Strandby 1 10,9 23,6 21,51 27,77 44 LBO Ullits 31,3 39,7 31,25 45,64 71 LBO Overlade 7,6 23,8 44,2 51,31 67,31 83 LBO Vestrup 3,8 28,6 49 53,62 68,43 93 LBO Blære 5,6 30 39,7 55,15 57,57 77 LBO Gedsted 2,1 29,9 32,1 45,66 57,21 72 I alt 27,6 268,7 1265,4 36,3 804,33 838,38 1.512 Kilde: Budget 2015 samt indskrevne i marts 2015 omregnet til enheder på årsbasis samt antallet af indskrevne børn. LBO Ullits og LBO Blære er incl. budget til familiestuer. LBO Strandby er incl. garantinormering på kr. 410.000. Tal for Ranum og Farsø er uden asylbørn. Der tildeles midler til SFO2 i Blære, Aars, Gedsted, Strandby, Overlade og Farsø, hvor dette sker to gange årligt på baggrund af antal indskrevne børn (se foregående beskrivelse) Økonomi Budgettet til de 15 skoler, 10. klassescenter Vesthimmerland, Vestermarkskolen og SFO/LBO udgør 311,9 mio. kr. i 2015. Skolerne tildeles ressourcer efter en model, hvor der afregnes pr. klasse. Skolen får et fradrag på kr. 92.000 (120.000 fra skoleår 2015/16), såfremt 2 på hinanden følgende klasser ikke overstiger 28 elever (samlæsning), samt et gradueret tillæg til holddeling m.v. såfremt elevtallet overstiger 20 elever i klassen. Tildeling pr. klasse (budget 2015): Klasse Budget 2015 Kr. 1/8-2015 0. kl. 381.247 371.531 1. kl. 561.794 552.733 2. kl. 561.794 552.733 3. kl. 569.936 560.805 4. kl. 635.981 625.797 5. kl. 644.054 633.869 6. kl. 644.054 633.869 7. kl. 679.829 668.942 8. kl. 679.829 668.942 9. kl. 671.757 660.869 Kilde: Budget 2015 samt ændringer i tildelingen med virkning fra 1. august 2015 som følge af konvertering af undervisningstid til pausetid i tildelingsmodellen. 18 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Den gennemsnitlige pris pr. elev udgør 57.639 pr. år (skoleår 2014/15). Idet ressourcetildelingen til skolerne fortrinsvis er klassetalsafhængig medfører dette en spredning i gennemsnitsprisen pr. elev fra kr. 49.563 til kr. 88.150 (Kapacitetstilpasningsoplæg, 2014 på baggrund af planlægningstal 2014/15). Private tilbud I kommunen er der i alt 4 private skoler: Fjeldsø Friskole, Haubro-Søttrup Friskole, Vilsted Friskole samt Aalestrup Realskole. Der er driftsoverenskomst med Aalestrup Realskole vedr. elever i overbygningen fra Gedsted og Aalestrup skoledistrikter. Der er i alt 308 elever, som frekventerer private skoler, hvoraf 35 går på skoler, som ligger i andre kommuner (Kapacitetsoplæg, 2014). Privatskoleandelen har været konstant på mellem 10-11% over de seneste år (bilag 5, bilagstabel 1). Udvikling og udfordringer Udviklingen i antallet af 6-16 årige er faldet med ca. 700 elever fra 2008-2015. Som en konsekvens heraf blev Simested, Haubro og Louns-Alstrup skole lukket med udgangen af skoleåret 2010/2011. På samme tidspunkt dannede Vilsted-Vindblæs Skole og Bakkeskolen en ny skole - Toppedalskolen. Udviklingen i børnetallet har medført, at der løbende er sket ændringer således SFO-tilbud til skolebørn er omdannet til LBO med SFO-børn, 3-5 årige og nogle steder 0-2 årige. 19 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Unge Byrådet har i 2014 vedtaget, at Ungdom er et af de strategiske indsatsområder, som kommunen skal arbejde med for at skabe varig vækst, beskæftigelse og balance. I arbejdet med udvikling af Børne- og Skoleområdet har ungegruppen derfor et særligt fokus. Organisering Kommunens 10. klassescenter er placeret i Aars. Der er en selvstændig leder for denne, som har reference til afdelingschefen for Skoler og dagtilbud. Ungdomsskolen omfatter fritidsundervisning, ungdomsklub, SSP/Ungeteam, studieture m.m. for alle unge i kommunen fra 7. årgang til og med den unges 18 år. Skolen har en selvstændig bestyrelse, hvor skolelederen har reference til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Der er ungdomsklubber i Løgstør, Farsø, Ranum, Aalestrup og Aars. UU Vesthimmerland er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 25 år, som bor i Vesthimmerlands Kommune. Elever i folkeskolen vejledes på den enkelte skole og i tilknytning til undervisningen. Vejledningen tilrettelægges i et samarbejde mellem UU Vesthimmerlands vejledere, skolen, eleven og elevens forældre. UU Vesthimmerland er organisatorisk placeret med reference til Jobcenterchefen, og har en bred vifte af samarbejdspartnere. Antal 10. klassescentret: Der er i alt 14 lærere og 1 leder (3. marts 2015), hvor der i 2015 er budgetteret med 165 elever i 8 klasser (gennemsnitlig klassekvotient 20,6). Ungdomsskolen: Der er i alt ca. 1.900 unge (regnskab 2014), som er tilknyttet Ungdomsskolens aktiviteter (kan være med i mere end én aktivitet). Der er 10 fuldtidsmedarbejdere heraf 2 i fleksjob og ca. 60 timelønsansatte medarbejdere (april 2015). UU Vesthimmerland: UU har 11 medarbejdere svarende til 8 fuldtidsansatte (april 2015). Økonomi 10. klasserne: Der tildeles kr. 509.000 pr. klasse (budget 2015). Ungdomsskolen: Budget 2015 udgør 7,82 mio. kr. UU Vesthimmerland: Budget 2015 udgør 4,4 mio. kr. Private tilbud Overbygningselever kan frekventere Aalestrup Realskole, hvor Vesthimmerlands Kommune har indgået driftsoverenskomst vedr. elever i Gedsted og Aalestrup skoledistrikter. Antallet af elever på skolen har været faldende over årene (i 2012 afregnet for 187 elever, i 2013 for 164 elever (regnskab 2013), og der er i skoleåret 2014/15 158 elever (pr. 01.08.2014). Udvikling og Andelen af unge med en ungdomsuddannelse er lav i Vesthimmerland Kommune, hvorfor der også arbejdes målrettet med flere indsatsområder for at højne andelen af elever med en ungdomsuddannelse herunder tiltag, der hjælper unge til at træffe de rigtige uddannelses- og jobvalg. udfordringer 20 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Nøgletal for andelen af unge, der er i gang med eller har gennemført en uddannelse: Vesthimmerland Sammenligningsgruppen Region Nordjylland Hele landet 18-21 årige i alt 77,6 81,1 80,0 79,7 25-29 årige 78,3 81,5 81,7 80,3 30 årige 80,0 83,5 84,1 81,2 Kilde: ECO Nøgletal, 2014. Andel der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse (fordelt på kommuner efter bopælskommunen da personen var 15 år) Sammenligningsgruppen: Silkeborg, Syddjurs, Thisted, Varde, Hjørring, Sorø, Vejle, Vejen, Vesthimmerland, Holstebro, Næstved. Det er regeringens mål, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60% af ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. I figuren nedenfor er den forventede andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse vist. Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i 9. klasse. Som det fremgår er niveauet i Vesthimmerlands Kommune blandt de laveste i sammenligningsgruppen. Den forventede andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse (95% målsætningen) 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 Silkeborg Varde Holstebro Hjørring Vejle Syddjurs Sammenligningsgruppen Region Nordjylland Vejen Vesthimmerlands Næstved Thisted Sorø 2012 2013 Kilde: Undervisningsministeriet, Profilmodel 2012 og 2013 Anm. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. 21 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Specialområdet Kommunen har siden kommunalreformen arbejdet med en strategi, hvor børn og unge i højere grad modtager et særligt understøttende tilbud i - eller i tættere tilknytning til almenområdet. I 2012 blev der vedtaget en inklusionspolitik med følgende vision: ”I Vesthimmerland Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige fællesskaber. Nogle børn vil dog stadig have brug for et særligt tilbud af kortere eller længere varighed. ” Kommunens inklusionspolitik medfører i praksis, at langt hovedparten af børnene i dag starter i almentilbuddet i dagtilbuddet eller på distriktsskolen. Dette er muligt som følge af, at dagtilbuds- og skoleledere råder over inklusionsmidler, som kan anvendes til at understøtte et enkelt barn, en enkelt stue/klasse, en indskolingsafdeling eller lignende. Lederne vurderer selv, hvordan midlerne bedst understøtter inklusionspolitikken. Trods en indsats er der stadig børn, der visiteres til specialtilbud ”af kortere eller længere varighed”. Forinden dette har der været en proces på institutionen/distriktsskolen i samarbejde med forældrene, ledelse, pædagoger/lærerne og PPR-medarbejderne. Oftest er også en af PPR’s inklusionskonsulenter inddraget i denne proces. Processen indledes med henblik på at optimere læringen til det pågældende barn for at sikre barnets fortsatte inklusion i almentilbuddet. Det er således ledelsen, der i et samarbejde med forældrene og PPR-medarbejderne, der endelig beslutter, om barnet skal visiteres til et specialtilbud. Kommunen har en række muligheder, som medfører, at det pædagogiske arbejde kan målrettes børnenes behov for særlig støtte. I det følgende er der en kort beskrivelse af disse tilbud: Sundhedsplejen Der tilbydes en ekstra indsats i forhold til børn med et særligt behov for støtte. I 2014 blev der født 381 børn, hvoraf 101 fik behovsbesøg svarende til 26,5%. Ud af alle besøg, der blev aflagt i 2014 (2.122) var 570 behovsbesøg svarende til 27%. Tandplejen Der tilbydes en ekstra indsats i forhold til børn, med et særligt behov f.eks. regulering og særligt forebyggende tiltag. BIB Der løses behandlingsopgaver i specialtilbud. PPR Der løses opgaver i forhold til alle børn, der er tilknyttet et specialtilbud. Dagplejen I dagplejen er der mulighed for, at et barn med særlig støtte kan tælle for mere end ét barn, hvorved dagplejeren og andre understøttende indsatser har flere ressourcer til at imødekomme barnets særlige behov. Der er 5 børn, som tæller for 2 i dagplejen pr. 1. februar 2015 (bruttoudgift kr. 196.000 pr. barn). Daginstitutioner På dagtilbudsområdet er der i henhold til Dagtilbudslovens §4 etableret minigrupper til aldersgruppen 3-5 år i Kridthuset (lukkes 30. juni 2015), i Mejsevej Børnehave og ved Børnehuset Aalestrup (kr. 130.000 årligt incl. grundtildeling). Endvidere drives Blå Stue på Mejsevej som et specialtilbud med rammeaftale med Region Nordjylland, hvor tilbuddet har plads til 8 børn i alderen 1-5 år. Tilbuddet drives i henhold til Servicelovens §32 (kr. 450.900 pr. barn). Inklusionspuljen til daginstitutionerne udgør kr. 765.600. 22 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Skole I budget 2015 tildeles skolerne 12,75 mio. kr. i inklusionsmidler. På skolerne er der desuden flere tilbud, som er målrettet elevernes særlige behov for støtte (se nedenfor - indskrevne pr. 1. marts 2015). Erfaringerne med at samle specialtilbuddene på få skoler har været positive - til stor gavn for børnene. De børn, der i dag visiteres, har store udfordringer, som kræver en høj grad af faglighed hos det pædagogiske personale - opnået gennem erfaring, kurser og i samarbejde med PPR. Klasse K-klasserne Indhold Tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelse (diagnotiserede). Placering Ranum Skole ADHD-klasser Tilbud til børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsvanskeligheder. Farsø Skole Tilbud til elever med adfærd- kontakt og trivselsproblemer. Aars Skole Kr. 194.280 med SFO • Kr. 146.240 uden SFO 38 børn Overlade Skole 16 børn Aalestrup Skole 8 børn Løgstør Skole 10 børn Farsø Skole Kr. 259.590 med SFO • Kr. 146.270 uden SFO 11 elever Aars Skole Kr. 259.900 35 elever AKT-klasser Elever/pris 35 børn i alt: • Kr. 331.290 med SFO (28 elever) • Kr. 226.670 uden SFO (7 elever) 29 elever • • AKT + Generelle klasser Børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder SL-klassen Tilbud til børn med særlige AKT-udfordringer Til børn med generelle indlæringsvanskeligheder Tilbud til børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicaps Børn med specifikke vanskeligheder inden for sprog, tale, skriftsprog) 23 Vestermarkskolen Aars Skole Kr. 113.600-126.100 57 elever Heraf 16 fra andre kommuner. Kr. 359.800 (uden SFO) - 485.800. 6 elever Kr. 121.700 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Andre tilbud Familieklasser/stuer Tilbud til børn, som har brug for en indsats i tæt samarbejde med hjemmet Modtagerklasser I modtagerklassen går også elever fra Asylcenter Ranum UMI-skole Ultimo 2014 startede UMI-skolen i Simested (Uledsagede Mindreårige asylansøgere) Fokusklasse Tildeling af særlige ressourcer til understøtte af udviklingen hos unge med særlige udfordringer Kilde: Tal for indskrevne pr. 1. marts 2015 Ullits Skole Kr. 420.000 i alt Blære Skole Kr. 420.000 i alt Gedsted Skole Kr. 512.000 i alt Overlade Skole Kr. 465.500 i alt Farsø Skole Der er løbende tilgang til tilbuddet. 67 elever Simested 10. klassescentret I alt 2.250.000 Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Kommunens tilbud til elever på såvel almenområdet som specialområdet frekventeres også af børn og unge, der er anbragte i kommunen. Kommunen har desuden følgende økonomiske forpligtelser i forhold til tilbud udenfor kommunen: Socialpædagogisk bistand udenfor kommunen Opholdssteder med interne skoler (udenfor kommunen) Anbragte børn uden intern skole (udenfor kommunen) 11 elever Kr. 325.200-435.800 (alle er over 12 år) 4 elever Kr. 146.100-296.400 (alle er over 13 år) 14 børn Kr. 63.600-435.800 (alle er over 11 år) Kilde: Børn- og elever pr. 1. marts 2015. Samlet er der 21 specialklasser tilknyttet kommunens skoler med i alt 278 elever. 24 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Nettoudgifter til kommunale specialtilbud 2009-14 (kr. i 2012-prisniveau) 30% 80.000.000 70.000.000 25% Skolegang udenfor kommunen Den Kommunale Specialskole / AKT + Vestermarkskolen 60.000.000 20% 50.000.000 Generelle K (k-klasse) 15% 40.000.000 E (erhvervsklasse) 30.000.000 10% 20.000.000 SL (sprog-læse klasse) ADHD 5% 10.000.000 AKT 0% - 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Specialområdet pct. af det samlede budget Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Orientering til om specialområdet til det politiske udvalg, 2014. Som figuren ovenfor viser, er der siden 2011 sket et fald i nettoudgiften til kommunale specialtilbud, hvor denne i 2011 var på i alt 71,6 mio. kr., og udgjorde 24% af det samlede budget på skoleområdet. I 2014 udgjorde udgiften 47,3 mio. kr. svarende til 16% af de samlede skoleudgifter (orientering om specialområdet til det politiske udvalg, 2014). Specialområdet 10. klassescentret tildeles særlige ressourcer til understøttelse af børn med særlige udfordringer (fokusklasse). Tilbud til unge I Vesthimmerlands Kommune er der flere kommunale tilbud til unge med behov for særlig støtte: CKU Himmerland tilbyder STU uddannelse (CKU Ardenafdeling), hvor der er en samarbejdsaftale med Mariagerfjord Kommune. STU er ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge med særlige behov har ret til en 3-årig ungdomsuddannelse, og tilbuddet henvender sig til unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD, erhvervet hjerneskade eller andre psykiske lidelser. Tilbuddet vedr. 35 helårselever i 2015 (hvoraf størstedelen kommer fra andre kommuner). Der er budgetteret med 6,8 mio. kr., og årstaksten pr. elev udgør kr. 208.080. Limfjordsskolen er et efterskolelignende tilbud til udviklingshæmmede unge, hvor der er en rammeaftale med Region Nordjylland. Skolen tilbyder STU-ud- 25 Udvikling af Børne- og Skoleområdet dannelsen med tilhørende bo-del, hvor der i 2015 er budgetteret med 35 helårselever (hvoraf størstedelen kommer fra andre kommuner). Eleverne kan optages i alderen 16-25 år. Budgettet i 2015 udgør 6,5 mio. kr. mens bo-delen har et budget på 13,2 mio. kr. Projektværkstedet har et budget på 1,3 mio. kr. beregnet med udgangspunkt i 9,5 helårselever. Produktionsskoler: Kommunen yder økonomisk tilskud til drift af produktionsskolerne Kongshøjgaard i Farsø samt Næsbyhus i Ranum. Visitationen til produktionsskolerne sker via UU, hvor skolerne har elever fra flere kommuner. Produktionsskolerne modtager hver ca. 500.000 i årlig støtte fra Vesthimmerlands Kommune. 26 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 2. Udfordringer I dette afsnit beskrives de væsentligste udfordringer for Vesthimmerlands Kommune, både vedrørende udvikling i børnetallet, økonomiske udfordringer, udfordringer med bygninger samt udfordringer for landsbyområderne. Demografi I afsnittet beskrives udviklingen i børnetallet - både den faktuelle udvikling frem til 2015 samt den forventede fremtidige udvikling. Herefter beskrives hvordan børnetallets udvikling påvirker efterspørgslen efter de forskellige servicetilbud til gruppen af 0-18 årige. Udviklingen i 0-17 årige I figur 2.1 nedenfor er udviklingen i antal 0-17 årige illustreret. Figuren er opdelt således, at der frem til 2015 er tale om det faktiske antal børn (blå kurve), den røde kurve er prognosen over udviklingen i børnetallet med udgangspunkt i de børn, som aktuelt er i kommunen (kort sigts prognose) og den grønne kurve viser udviklingen på længere sigt frem til 2025. Som det fremgår af illustrationen, har børnetallet allerede udvist et fald på ca. 900 børn i aldersgruppen 0-17 årige fra 2008 til i dag, og der forventes i de kommende år et yderligere fald på ca. 600 børn. På længere sigt - fra 2020 forventes børnetallet konstant. Figur 2.1. Udvikling i antal 0-17 årige 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 Prognose 0-17 år (kort sigt) 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 0-17 årige Prognose 0-17 år (lang sigt) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: Folketal 1. januar: FOLK1, samt befolkningsfremskrivning 2014: FRKM114 I bilag 5, bilagstabel 10 er folketal og fremskrivninger vist på de forskellige aldersgrupper. Heraf fremgår det, at faldet i antal børn er fordelt på alle aldersgrupper. Tendensen i Danmark er generelt, at befolkningen søger mod de større byer. I bilag 5, bilagstabel 2 er der oversigter over bevægelsen i indbyggere i Vesthimmerlands Kommune. 27 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I figur 2.2. vises det aktuelle børnetal i de enkelte skoledistrikter (pr. 1. januar 2015). Nederst i tabellen er andelen af børn med skolestart i folkeskolerne angivet. Andelen er et gennemsnit over de seneste 6 år, som er beregnet med udgangspunkt i det antal børn fra distriktet, som påbegynder skolegang i den tilhørende skole. Som tabellen viser er der forskelle på, hvor stor andelene er, hvilket bl.a. kan begrundes i omfanget af skoleudsættelser, friskoler i distriktet m.v. Forskellene i tilsøgning er understøttet med farvemarkeringer. I alt Blære Toppedal Overlade Ranum Løgstør Vester Hornum Østermarkskolen Aars Vestrup Ullits Aalestrup Hornum Strandby Gedsted Farsø Figur 2.2. 547 47 26 15 20 63 16 17 52 65 23 87 30 18 32 36 17 år 508 49 16 20 29 52 25 24 55 49 24 69 34 10 29 23 16 år 500 51 34 22 22 43 21 16 42 64 18 74 22 19 28 24 15 år 527 44 29 17 30 52 18 14 55 72 28 62 30 18 26 32 14 år 487 39 21 17 27 53 27 18 49 68 22 62 17 12 31 24 13 år 436 45 26 16 28 41 15 14 53 44 24 55 20 16 20 19 12 år 453 44 30 20 16 46 21 16 54 60 20 52 20 15 19 20 11 år 449 44 26 18 16 44 30 24 48 61 11 59 8 19 22 19 10 år 470 44 25 22 19 50 21 14 52 60 21 54 23 15 23 27 9 år 404 44 26 21 22 41 13 20 42 49 15 40 9 16 26 20 8 år 438 46 19 14 21 45 21 17 65 59 24 39 20 17 23 8 7 år 439 37 18 12 17 51 16 22 67 55 18 59 11 11 26 19 6 år 379 35 18 10 14 42 14 12 58 47 17 48 12 13 22 17 5 år 406 37 18 18 21 40 16 15 64 52 16 40 16 13 26 14 4 år 370 40 20 8 15 41 9 17 49 44 18 50 10 7 23 19 3 år 378 37 24 7 21 38 14 12 63 41 19 42 6 11 22 21 2 år 359 29 12 11 13 37 12 17 62 47 16 46 7 10 15 25 1 år 381 39 22 12 16 39 11 25 65 38 18 42 14 9 13 18 0 år 751 410 280 367 819 320 314 995 975 352 980 309 249 426 385 7.932 I alt Andel 106% 60% 72% 106% 90% 82% 82% 82% 112% 90% 86% 80% 70% 92% 58% skolestart Kilde: Børn pr. 1.januar 2015 i de enkelte distrikter. Tallene er hentet i elevadministrationsprogrammet TEA med arbejdsdato 1. januar 2015. Andel skolestart i 0. klasse er angivet med udgangspunkt i beregninger på baggrund af erfaringerne for elevtilsøgningen til de respektive skoler (Kilde: Hvor kommer tallene fra …?, Vesthimmerland Kommune). Markeringer med rødt er andel med skolestart i distriktet på 85% eller derunder, med grøn mellem 85-100% og med blåt på 100% eller derover. Markeringer med gult er børnetal på eller under 15 børn i skoledistriktet. 28 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Efterspørgsel efter tilbud på børne- og skoleområdet I det følgende ses på konsekvensen af det faldende børnetal i forhold til de enkelte tilbud målrettet henholdsvis 0-2 årige, 3-5 årige, 6-9 årige (SFO), folkeskoleelever og unge. Figur 2.3. 0-2 årige: Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad (%) 0-2 årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose 900 900 75% 800 70% 700 65% 800 600 60% 750 500 55% 400 50% 300 45% 650 200 40% 600 100 35% 0 30% 500 2020 2019 2018 2017 Dagpleje 2016 Aldersintegreret 2015 2013 2014 2012 2013 2011 2012 2010 550 2011 2009 700 2010 2008 850 0-2 årige i dagtilbud Pasningsgrad 0-2 kommunale Dagtilbudsbehov 0-2 årige - progonse Anm: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for 2014 er tal vedr. budget 2015. Pasningsgrad 0-2 årige 58% beregnet med udgangspunkt i de seneste to års erfaringer (opgjorte). Som figur 2.3. viser, er antallet af indskrevne 0-2 årige i kommunale tilbud faldet over årene og samtidigt er andelen af børn i 0-2 års alderen, der passes i kommunale tilbud faldet. Dette kan have en sammenhæng med, at der er en stigning i antallet af indskrevne børn i private tilbud. Den anden figur vedr. antal 0-2 årige viser, at behovet for kommunale dagtilbudspladser til aldersgruppen ser ud til at være nogenlunde konstant i årene fremover let stigende fra 2016. I figur 2.4. næste side er der en oversigt over indskrevne 3-5 årige. Her er antallet af børn i tilbuddene faldet med ca. 100 børn, mens pasningsgraden i de kommunale tilbud har ligget omkring 95% over årene. I prognoseperioden forventes der et yderligere fald på ca. 100 børn. 29 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Figur 2.4. 3-5 årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose 3-5 årige Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad (%) 1300 1400 105% 1200 1200 100% 1100 1000 95% 1000 800 90% 900 600 85% 800 400 80% 700 200 75% 600 0 70% 500 3-5 årige i dagtilbud Pasningsgrad 3-5 årige Dagtilbudsbehov 3-5 årige - progonse 2020 Børnehaver 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 Aldersintegrerede 2011 2010 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for indskrevne i 2014 er ikke offentliggjort - her er tal for 2013 anvendt. Pasningsgrad for de 3-5 årige er beregnet til 95% på baggrund af de seneste års erfaringer. Andelen af 6-9 årige børn i SFO-tilbud er steget over årene. Med en pasningsgrad på 77% vil det samlede antal børn falde med ca. 100 frem til 2020 (figur 2.5). Figur 2.5. 6-9 årige: Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad 6-9 årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose 1.450 1.450 85% 1.400 80% 1.350 75% 1.300 70% 1.250 65% 1.400 1.350 1.300 1.250 1.200 1.050 1.000 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2011 60% 1.100 2010 1.200 1.150 SFO og aldersintegreret 6-9 år 6-9 årige i tilbud SFO-behov 6-9 årige - progonse Dækningsgrad 6-9 år Kilde: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for indskrevne i 2014 er ikke offentliggjort - her er tal for 2013 anvendt. Pasningsgrad 77%. 30 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Figur 2.6. Udvikling i elevtal (kurver - akse til højre) og klassetal (søjler - akse til venstre) Kl. kvotient (søjle - akse til venstre) og gns. skolestørrelse (antal børn, kurve - akse til højre) 200 4.000 198 3.900 196 3.800 194 20 19,8 19,6 19,4 19,2 19 18,8 18,6 18,4 18,2 3.700 192 3.600 190 188 3.500 186 3.400 184 3.300 265 260 255 250 245 240 235 230 225 2017/18 2016/17 2015/16 2014/15 2013/14 2012/13 2011/12 2017/18 2016/17 2015/16 2014/15 2013/14 2012/13 2011/12 Klasser faktiske Gns. kl. kvotient faktisk Klasser planlægning Gns. kl. kvotient planlægning Elevtal faktiske Gns. skolestørrelse Elevtal planlægning Gns. skolestørrelse (planlægning) Kilde: Elev og klassetal faktiske er udtræk fra elevadministrationsprogrammet TEA den 5. september det pågældende skoleår (Kvalitetsrapport 2014). Planlægningstal er elev- og klassetal fra Kapacitetstilpasningsoplægget, 2014. Figur 2.8. viser henholdsvis udviklingen i planlægningstal (røde søjler og stiplet kurve) og de faktiske tal (blå søjle og sort kurve). Som figuren viser har planlægningstallene været lidt overvurderet 2013/14 og 2014/15 i forhold til den faktiske udvikling i elevtallet. Som figuren viser, forventes elevtallet at falde i årene fremover. 31 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Nøgletal - antal I afsnittet foretages en sammenligning mellem Vesthimmerland Kommune og øvrige kommuner på de områder, hvor der foreligger tilgængelige nøgletal. • • Vesthimmerlands Kommune har forholdsvis mange pladser i dagplejen (figur 2.7) og tilsvarende få 0-2 årige i daginstitutionerne. Kommunen har forholdsvis få 3-5 årige i daginstitutioner, hvilket skyldes, at denne aldersgruppe i højere grad er tilknyttet en LBO (der er ikke velegnede sammenligningskort til illustration af dette). 2.7. Antal pladser i dagplejen pr. 100 0-2 årige i 2014 Kilde. Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 32 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kommunen har forholdsvis mange pladser i SFO pr. 100 6-13 årige (figur 2.8). Figur 2.8. Pladser pr. 100 6-13 årige i SFO i 2014 Kilde. Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal På skoleområdet er der i figur 2.9. (næste side) en oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient i 2014. Figuren viser, at Vesthimmerlands Kommune ligger blandt de kommuner med det laveste gennemsnit i landet (8. laveste gennemsnitlige klassekvotient). Figur 2.10. viser den gennemsnitlige skolestørrelse. Heraf fremgår, at Vesthimmerlands Kommune har landets 3. laveste gennemsnitlige skolestørrelse. 33 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Figur 2.9. Gennemsnitlig klassekvotient i 2014 Figur 2.10. Gennemsnitlig skolestørrelse i 2014 Kilde: Figur 2.9 og 2.10: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 34 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Økonomi Udfordringerne i forhold til kommunens økonomi ses i denne sammenhæng alene som en konsekvens af, at børnetallet falder. Der tages ikke udgangspunkt i kommunens samlede økonomiske situation, hvor en række andre parametre er i spil. Kommunen modtager årligt en demografiregulering fra staten - dvs. et rammebeløb fastsat i Finansloven. Dertil er kommunen tilført yderligere ressourcer fra staten over en 3-årig periode med henblik på at imødekomme den udgift, som det øgede timetal medfører som følge af Folkeskolereformen. For Vesthimmerlands Kommune medfører sidstnævnte, at der i 2018 vil være en mindre tilførsel på 6,0 mio. kr. Kommunen tildeler ressourcer til dagtilbud og skoler, således driften kan sikres i henhold til den fastsatte lovgivning og de kommunale mål for området. Dagplejen Udgiftsudviklingen pr. barn i dagplejen er vist i figur 2.11. Ved et fald i børnetallet bliver det vanskeligere at sikre en god udnyttelsesgrad i Dagplejen, hvor der er fastsat et mål om en udnyttelsesgrad på 3,75. Såfremt der skal opsiges dagplejere som følge af et fald i aldersgruppen, så kræver dette en god planlægning, idet der typisk er forbundet en opsigelsesperiode på 3-6 måneder afhængigt af foregående ansættelsesperiode. Som figur 2.11. viser, har der over perioden været en stigning i udgiften pr. barn, hvor udgiftsniveauet i Vesthimmerlands Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet. I figur 2.12. enhedsudgiften pr. plads i Dagplejen (2013) vist på kort fra hele landet. Enhedsudgiften i Vesthimmerlands Kommune er 9-16% under gennemsnitskommunen afhængigt af, om opgørelsen er på baggrund af takstberegning eller regnskabet (se bilag 5, bilagstabel 3). Figur 2.11. Nettoudgift pr. barn i dagplejen 2008-13 (kr. 1.000) 100 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 Vesthimmerland 2011 2012 2013 Hele landet Kilde: Statistikbanken, Regnskaber REGK31, og indskrevne PAS11. Figur 2.12. Udgiften forbundet med en dagplejeplads og en plads i en daginstitution/LBO er den samme i Vesthimmerlands Kommune. I sammenligning med andre kommuner ligger enhedsprisen pr. 0-2 årig i institution på et lavt niveau. Kilde: KORA, Så meget koster et barn i dagtilbud, marts 2015. 35 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Daginstitutioner På daginstitutionsområdet er der en tildeling pr. barn, som reguleres månedsvis efter antallet af indskrevne børn. Figur 2.13. I kortet figur 2.13. er enhedsudgiften i institutioner pr. 3-5 årig angivet, hvor niveauet i Vesthimmerlands Kommune er 2-3% under gennemsnitskommunen i 2013 afhængigt af opgørelsesmetoden. Der henvises til bilag 5, bilagstabel 3. Kilde: KORA, Så meget koster et barn i dagtilbud, marts 2013. SFO I SFO’erne og LBO’erne er der som i dagtilbuddene en takst pr. barn i den pågældende aldersgruppe, hvor den økonomiske tildeling reguleres månedligt efter antallet af indskrevne børn. Nøgletal for SFO-området viser ikke et pålideligt billede, idet der ved indberetning ikke skeles mellem f.eks. deltidspladser og heltidspladser, ligesom der er indskrevet forskellige aldersgrupper med forskellig takst. Skole På skoleområdet gives der en tildeling pr. klasse, som varierer efter klassetrin. Beløbet størrelse er det samme uanset, om der er 7 eller 28 elever i klassen. Tildelingen reduceres dog med kr. 120.000 (fra skoleår 2015/16), såfremt to på hinanden følgende klasser ikke har mere end 28 elever, idet der opstår samlæsningsmuligheder. Der gives tilskud til holddeling mv., når elevtallet overstiger 20. Økonomiudvalget har i den økonomiske politik besluttet, at der fra 2016 skal anvendes budgettildelingsmodeller, hvor der tilføres færre midler til de områder, hvor antallet af brugere falder. Dvs. at der på skoleområdet skal laves en ændret budgettildelingsmodel, som også til en vis grad bliver elevtalsafhængig. 36 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I figur 2.14. er udviklingen i udgiften til undervisning pr. 7-16 årige vist, hvor udgifterne er opgjort i et sammenligneligt 2015-prisniveau. Som figuren viser, er der en stigning i udgiften til det samlede undervisningsområde fra kr. 81.253 pr. 7-16 årig i 2008 (2015-prisniveau) til kr. 85.542 i 2015. Det især udgiften til kommunale specialskoler samt til folkeskolen, der udviser udsving over perioden. Figur 2.14. Nettodriftsudgifter til undervisning pr. 7-16 årig (kr. i 2015 prisniveau) 2008-2013 er regnskabstal, 2014-2015 budgettal 90.000 85.542 81.253 81.127 81.867 83.507 82.611 82.104 3.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 81.879 80.000 3.10 Bidrag til statslige og private skoler 70.000 3.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 60.000 3.08 Kommunale specialskoler 50.000 3.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.06 Befordring af elever i grundskolen 40.000 3.05 Skolefritidsordninger 30.000 3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 20.000 3.03 Syge- og hjemmeundervisning 10.000 3.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.01 Folkeskoler 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Statistikbanken.dk, udtræk BUDK32 vedr. kommunens budget (nettodriftsudgifter) 2014 og 2015 og REGK31 vedr. regnskaber 2008-13. Budgetter og regnskaber er omregnet til 2015 prisniveau med følgende pris og lønfremskrivningsfaktorer: 2008-2009: 3,9%, 2009-2010: 2,9%, 2010-2011: 1,3%, 2011-2012: 2,4%; 20122013: 1,0%, 2013-2014: 1,3%, 2014-2015: 1,9% (Kilde: KL Pris- og lønfremskrivning). Antal 7-16 årige, Statistikbanken.dk tabel FOLK1. Konsekvenserne af en udgiftsstigning pr. barn er forholdsvis store, idet antallet af børn i aldersgruppen er højt (pr. 1. januar 2015 var der 4.677 7-16 årige). En udgiftsstigning på eksempelvis kr. 1.000 pr. 7-16 årig medfører dermed en samlet udgiftsstigning på 4,68 mio. kr. 37 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Af oversigten over nøgletal i bilag 5, bilagstabel 9 fremgår det, at de samlede undervisningsudgifter i Vesthimmerlands Kommune ligger over det gennemsnitlige niveau i sammenligningskommunerne, Region Nordjylland og landsgennemsnittet både i 2013 (regnskab) og 2015 (budget). Udgifterne vedr. folkeskolen ligger i begge år over niveauet i sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet men under niveauet i Region Nordjylland. I figur 2.15. fremgår det, at Vesthimmerlands Kommune anvender 9-10% flere midler pr. elev i folkeskolen end landsgennemsnittet afhængigt om det er med eller uden specialområdet. Figur 2.15. Kommunale enhedsudgifter for elever i folkeskolen ekskl. specialskoler 2012/2013 (gennemsnitskommunen=indeks 100) Anm. Se specifikation vedr. Vesthimmerlands Kommune i bilag 5, bilagstabel 4 Kilde: KORA februar 2015. Så meget koster en skoleelev. 38 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Bygninger De bygningsmæssige udfordringer skyldes på den ene side et behov for vedligeholdelse og på den anden side behovet for at skabe tidssvarende rammer herunder fleksibilitet, fællesrum og plads bl.a. til børn med særlige behov, IT, pædagogisk læringscenter, faglokaler og idræt. Folkeskolereformen medfører endvidere et ændret behov for lokaler til lærerforberedelse og mødelokaler. Behovet understøttes af de gennemførte APV- og Trivselsundersøgelser i 2013 og 2014, hvor der er ønsker til forbedringer vedr. hensigtsmæssige lokaler, indeklima og støj. I december 2011 er der udarbejdet en Masterplan på skoleområdet, hvori de fremtidige investeringer indgår. Her blev den samlede udgift opgjort til i alt 64,5 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har i februar og marts 2015 foretaget en ny gennemgang af skolerne. Her er der foretaget bygningsvurderinger i dialog med servicelederne, og disse er kommet med input på især de indvendige komponenter. Der er i gennemgangen fokuseret på nedslidte/nedbrudte materialer på klimaskærmen og større tekniske anlæg samt udskiftningen heraf. Der er således ikke se på brugen af skolerne - dvs. optimerede muligheder for at skabe et optimeret læringsmiljø, mulighed for lærerforberedelse, mere hensigtsmæssige konstruktioner, isolering m.v. Der er ikke vurderet i forhold til at bringe bygningerne op til en given 2020-standard ift. bygnings- eller indeklimakrav. De samlede udgifter udgør efter den nylige gennemgang af Teknik og Miljøforvaltningen 62,2 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden foretaget en gennemgang af daginstitutionerne i Aarsområdet (i forbindelse med fusion af institutioner). Udgifterne fremgår af den nederste tabel. En specificeret oversigt vedr. skolerne og dagtilbuddene findes i bilag 5, bilagstabel 7.1 og 7.2. Bygningsgennemgang marts 2015 (skoler): Skoler Overslag kr. Blære 824.000 Farsø 1.565.000 Gedsted 5.647.600 Hornum 2.556.000 Løgstør 10.250.000 Overlade 2.595.000 Ranum 8.258.000 Strandby 4.680.000 Toppedal 7.300.250 Ullits 610.000 V. Hornum 3.388.000 Vestrup 2.935.000 Aalestrup 5.465.000 Aars 6.121.800 I alt 62.195.650 Bakgården Mejsevej Troldehøjen Præstegårdsvej I alt Overslag kr. 471.000 814.000 2.800.000 1.550.000 5.635.000 39 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Bæredygtighed I afsnittet belyses bæredygtighed ud fra det perspektiv, at de demografiske forhold kan skabe udfordringer i forhold til tilbuddenes størrelse - og dermed for økonomi og faglighed. Endvidere belyses bæredygtighed i forhold til udviklingen i landdistrikterne. I forhold til kommunens tilbud på dagtilbuds- og skoleområdet kan det for nogle af tilbudstyperne være vanskeligt at fastsætte en eksakt objektiv grænse for eksempelvis, hvor mange børn, der skal være tilknyttet tilbuddet, for at der kan sikres en hensigtsmæssig økonomisk og faglig drift. Dagpleje Faldet i børnetallet har haft en stor påvirkning på dagplejetilbuddet, hvor tilbuddet er reduceret væsentlig. Samtidigt er der etableret 0-2 års pladser i børnehaverne, hvilket yderligere har påvirket dagplejetilbuddet. I Dagplejen skal der helst være 5 dagplejere tilknyttet en gruppe for derved at opretholde en faglig bæredygtig gruppe, som bl.a. kan understøtte et hensigtsmæssigt gæsteplejetilbud. Daginstitutioner På daginstitutionsområdet er der over årene løbende foretaget strukturelle ændringer som følge af børnetallets fald; børnehaver er omdannet til aldersintegrerede institutioner eller der er dannet LBO’er - begge dele med henblik på at skabe nogle mere robuste enheder og pædagogiske kraftcentre (det udfordrer særligt små institutioner at dække en åbningstid). I de senere år har der på landsplan været en tendens til at skabe større enheder (i 2011 var der gennemsnitligt 47 indskrevne børn i børnehaverne og 64 i aldersintegrerede institutioner (KORA, Sådan passer kommunerne børn). Daginstitutionerne i Vesthimmerlands Kommune varierer i størrelse fra 38-84 enheder i børnehaverne og 35-96 enheder i aldersintegrerede institutioner. Forvaltnings-MED har drøftet vilkår for institutionsstørrelse, hvor en størrelse på minimum 60 enheder anses for at have tilstrækkelig volumen til at skabe kvalitet i indholdet. Det optimale antal medarbejdere er 14-20 i institutionerne svarende til 60-80 børn (KORA, Sådan passer kommunerne børn). En ny undersøgelse (DPU februar 2015, Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner) viser, at der kan være udfordringer tilknyttet store institutioner på 100 børn eller mere, hvor kvaliteten skal sikres via fokus på både organisering, relationer, kvalitet i de fysiske omgivelser samt kvalitet i leg og aktiviteter. Dagpleje og integrerede institutioner Arbejdsgrupperne har set på de muligheder, og konsekvenser der er i forhold til at skabe daginstitutionspladser til 0-2 årige. Både Dagpleje og daginstitutioner tilstræbes opretholdt over hele kommunen, og tilbuddene har hver deres styrker. Udfordringerne kommer særligt til udtryk, når der sker et fald i børnetallet. I disse situationer kan der være perspektiver i at skabe 0-2 års pladser i institutionerne for at sikre en hensigtsmæssig drift og udvikling - dvs. i sidste konsekvens opretholdelse af et institutionstilbud i området. Dette har en yderligere påvirkning på dagplejetilbuddet. I de 4 store byer er der besluttet et loft over antallet af 0-2 årige i institutionerne. 40 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Nedenfor er der skitseret fordele henholdsvis udfordringer/konsekvenser i forhold til henholdsvis dagplejetilbud og institutionstilbud. Dagpleje Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Gæstepleje i kendt miljø. Gode muligheder for interaktion/relation, idet det er den samme voksne, der er sammen med barnet hele dagen (sammenhæng, kontinuitet, tryghed). Tæt forældresamarbejde med højt informations- og kommunikationsniveau. Faglig sparring med dagplejepædagog medfører input fra en udenforstående fagprofessionel, som ikke har tætte relationer til barn og forældre. Naturligt inklusionsmiljø som følge af gode muligheder for planlægning og struktur. Lille/tæt miljø med rammer, der muliggør ro og fordybelse - større sammenhæng i legestuen. Har haft fokus på uddannelse i Vesthimmerlands Kommune (bl.a. empowermentuddannelse). Fleksible åbningstider, så et alsidigt ugentligt åbningsbehov kan imødekommes. Fordele: Det kan være vanskeligt at opretholde t mål om 3,75 barn pr. dagplejer når børnetallet falder. Faglig sparring ugentligt. Kræver gruppe på 5 dagplejere. Ved oprettelse af institutionspladser: Nedlæggelse af dagplejen i lokalmiljøet og afskedigelse af medarbejdere. Barnet passes ikke i nærmiljøet. Evt. længere transport for forældre. Nedlæggelse af kommunal dagpleje kan medføre oprettelse af private børnepasningstilbud. Nedlæggelse af dagplejen og skabelse af en integreret institution medfører ikke nødvendigvis, at institutionen blive bæredygtig. Aldersintegrerede institutioner Udfordringer/konsekvenser: Der kan bevares institutioner i lokalsamfundene. Der skabes et ubrudt forløb for børnene, hvor der er mulighed for en mere fleksibel overgang til børnehave. Der er uddannet personale. Der er mulighed for at skabe et udfordrende miljø både ude og inde. Børnene kan finde jævnaldrene kammerater, og har samtidigt mulighed for at finde rollemodeller i større børn. Forældre skal aflevere børn samme sted uanset om der er sygdom eller ferie. Øget åbningstid skaber øget fleksibilitet for forældrene. Barnet har flere voksne at danne relationer til (og vælge imellem). Enhederne skal have en vis størrelse for at være bæredygtige. Der kræves en tilpasning af de fysiske rammer f.eks. legeplads og små rum. Kræver struktur, der imødekommer, at små enheder er bedst for de yngste børns udvikling. For 1-2 årige i institutioner er der større risiko for sygdomme i institutionstilbud. Hvis gruppen af 0-2 årige bliver for lille, er der øget sandsynlighed for, at barnets behov for interaktion med jævnaldrende ikke kan imødekommes. Pædagogisk faglighed og normering til aldersgruppen er påkrævet. 41 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Med udgangspunkt i forskning på området (Dagplejen i Danmark, Forskningsrapport fra Aarhus Universitet, 2013 samt Børnehavens normeringer, Forskningsoversigt, SFI, 2013) er der følgende elementer, der er fælles for kvalitet i tilbuddet for aldersgruppen 0-2 år er: • • • • • Personale uddannet til aldersgruppen er vigtig for positiv kontakt Kvalitet i tilbuddet handler om den voksnes kompetencer, tilgang og lyst til at skabe udvikling for barnet Barnet skal have mulighed for at skabe relationer med voksne, hvor det er den voksnes bevidst nærvær, der er den mest afgørende faktor for at skabe kvalitet i tilbuddet Børn i aldersgruppen udvikler sig bedst i små enheder (børnegrupper), hvor der er struktur og forudsigelighed Der er i henhold til forskningen en normering svarende til 1 voksen pr. 3 børn i aldersgruppen 0-2 år Skoler Definitionerne af, hvad der er en stor eller lille skole varierer fra land til land og fra region til region. I international forskning defineres skoler under 900-1.000 ikke som store, hvilket vil være tilfældet i dansk optik. På skoleområdet er der i de senere år udarbejdet en række analyser, som skal dokumentere bæredygtighed. Heri findes der ikke nogen objektive grænser for skolestørrelse set i et bæredygtighedsperspektiv, i dette er naturligt sammenhængende med ressourcerne, der tildeles, elevernes sammensætning, alder m.v. I litteraturreviewet (KORA 2010, Konsekvenser af en ændret skolestruktur) refereres til, at der vil være økonomiske fordele ved at nedlægge de mindste skoler, idet der kan hentes økonomiske stordriftsfordele. På baggrund af danske og norske studier gælder dette skoler på ca. 200 elever og derunder. Studiet viser også, at betydningen af privatskoler kan påvirke kommunens økonomi på skoleområdet i negativ retning (hvor der er eksisterende privatskoler - der er ikke undersøgt på dette, hvis der åbner nye). I andre kommuner (f.eks. Thisted Kommune, 2014) er en minimumsstørrelse fastsat til ca. 150 elever over tid - vurderet ud fra medarbejdernes kompetencer, ledelse og økonomi. Geografigruppen har arbejdet med udgangspunkt i, at bæredygtige enheder har en størrelse på 150-200 elever. Kommunerne har også et økonomisk rationale bag ændringer i skolestrukturen, idet der kan skabes stordriftsfordele. Dette er også påviseligt i de fleste kommuner selvom den økonomiske besparelse dog ofte overvurderes bl.a. som følge af, at der ikke indregnes konsekvenser ved valg af privatskole m.v. En analyse fra Cepos, 2013 viser, at udgiften pr. elev er steget i de kommuner, hvor der er reduceret i antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiften i de øvrige kommuner. Dette har dog en begrundelse i politiske beslutninger om, at der ofte ved en strukturændring sker en tilbageførsel af en del af de sparede midler til folkeskoleområdet. Et eksempel på dette kan også findes i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med ændringer i skolestrukturen 2010/11. Der er ikke i danske eller internationale analyser evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau (bl.a. Clearinghouse, 2011). En nyere dansk undersøgelse (”Long-Term Effects of School Size on Students’ Outcomes, Aarhus Universitet, marts 2015) viser, at det ikke går ud over de svageste børn, hvis man lukker de små skoler samt, at der er en tendens til, at børn fra store skoler i et livsforløb har bedre uddannelse og 42 Udvikling af Børne- og Skoleområdet indtægt (undersøgelse blandt 9. klasses elever). Tilsvarende er der ikke nogen sammenhæng mellem klassestørrelser og elevernes faglige resultater. Der er desuden ikke forskningsmæssigt belæg for, at skolestørrelse har betydning for læringsmiljøet, elevernes sociale kompetencer eller motivation for læring. Der er dog en svag sammenhæng i forhold til at det faglige udbytte øges med skolestørrelsen, men der er ikke i denne sammenhæng belæg for at konkludere, at størrelsen i sig selv skaber udbytte for eleverne. Det der fremmer læring er derimod følgende faktorer (EVA): − − − − − Læringsmiljøet er trygt og positivt (relation og interaktion) Der arbejdes med mål for elevens læring Lærerne giver og modtager feedback Undervisningen er struktureret og varieret Eleverne inddrages i undervisningen Kvalitetsrapporten fra Vesthimmerlands Kommune fra 2014 viser, at der ikke er en sammenhæng mellem de ressourcer der bliver anvendt og de resultater, der opnås. Unge For udskolingen peges på, at der mindst skal være 2 spor pr. skole (mindst 40 elever pr. årgang på en 0.-9. klasses skole). Begrundelsen herfor er følgende med udgangspunkt i OECD rapport fra 2002, Den højtpræsterende Skole, Clearingshouse samt ”Long-Term Effects of School Size on Students’ Outcomes”: Elevernes faglighed • Holddeling er et vigtigt redskab i arbejdet med undervisningsdifferentiering. Holddeling gavner de socialt svage elever gennem indsatser som forebyggende læseindsats og målrettet lektiehjælp (forudsætter, at der er elever nok, så der er mulighed for holddeling). • Fagligt svage elever har glæde af et forskelligartet undervisningsmiljø, mens fagligt stærke elevers præstationer ikke påvirkes. Jo højere socioøkonomisk status ens klassekammerater har, jo højere præstationer har den enkelte elev uanset egen socioøkonomiske baggrund. Mht. til elevpræstationer ses en tydelig kammeratskabseffekt. Det betyder noget for ens præstationer, hvem man går i klasse med, og det betyder noget for elevernes præstationer, at lærerne har høje og positive forventninger til deres elever. • Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem klassestørrelse og antallet af undervisningstimer og elevernes præstationer, - færre elever i klasserne er i bedste fald en dyr måde at fremme præstationerne på. • Større enheder giver fleksibilitet med hensyn til valgfag, faglig sparring og holddeling. • Forskningen viser, at der skabes bedre mulighed for at skabe netværk for de unge. Både unge og forældrene får desuden større mulighed for at spejle sig, og på den måde udfordre sin egen tankegang for sine børns fremtidsudsigter (CEFU, Unge i landdistrikter og yderområder). Lærerfaglighed: • Skoler, der er højtpræsterende, har en afdelingsstruktur. En afdelingsopdelt højtpræsterende skole har uddelegeret beslutningskompetence til lærerne i afdelingen, som f.eks. forholdsvis let kan tilgodese elevernes behov i forhold til skemastruktur, faglige indsatser mv. 43 Udvikling af Børne- og Skoleområdet • En mindre skole med få klasser i overbygningen kan have svært ved at organisere det faglige personale i afdelinger. Ofte vil det her være nødvendigt at en lærer har lektioner i f.eks. både mellemtrin og udskoling og dermed forsvinder fleksibiliteten i afdelingen. Lærerkvalifikationer er vigtige. Det er vigtigt at undervisningen gennemføres med linjefagsuddannede lærere. En vigtig del af læreres kompetenceudvikling er deltagelse i netværk med fag-fagligt indhold. I en udskoling med minimum to spor vil der være mere end en lærer på alle fagområder, og dermed mulighed for faglig sparring lærerne imellem. Specialklasser og inklusion af elever med særlige behov: • En udskoling med minimum to spor giver større mulighed for fleksibel og dynamisk inklusion, både i forhold til holddannelser på baggrund af niveau samt emner/fag. Det er praktisk nemmere at gennemføre inklusion i større og mindre sammenhæng, når der forefindes et tilhørsforhold til en almenskole - både i forhold til at eleven er en del af et fællesskab med elever fra almenskolen, dels fordi der anvendes samme fagfaglige lokaler. Det er altså vigtigt at specialklasser er på en skole, hvor der er almenklasser på samme klassetrin som specialklasserne. • Fagpersoner har nemmere adgang til ressourcepersoner Elever, der modtager specialundervisning i almenklassen får bedre karakterer og bedre kvalifikationer, end elever, der udskilles til specialklasser (Frøseth m.fl. 2009). Dette indikerer, at inklusionsmidler, er væsentlige for at understøtte børnene. I relation til specialområdet er det afgørende, at skolen har en overordnet målsætning for og positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov i almenskolen (Clearingshouse). Lokalsamfundet Bymønsteret i kommunen er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2009 foretaget således at: • • • • Aars er egnshovedby Løgstør, Farsø og Aalestrup er områdebyer Gedsted, Hornum og Ranum er lokalbyer og 22 landsbyer er afgrænset Opdelingen understreger, at byerne er forskellige, og har hver sine styrkesider og udviklingsbehov. Forskere fra Aalborg Universitet har i 2014 udarbejdet en undersøgelse af skolernes betydning for lokalsamfundet (En undersøgelse af skolers betydning for den sociale kapital i lokalsamfundet, E. Lauridsen Lolle, Aalborg Universitet, 2014). Rapportens datagrundlag bygger netop på dataindsamling og interviews fra beboere i 14 lokalsamfund2 i Vesthimmerlands Kommune. Undersøgelsen er ikke repræsentativ i statistisk forstand, men der er gennemført dybdeinterview med 22 borgere, som har et omfattende kendskab til landsbyen de bor i, samt til lokalområdet. De kan desuden alle trække på viden og erfaring gennem en årrække. Undersøgelsen har udvalgt landsbyerne efter, hvor der er sket skolelukninger før 2011, hvor der er sket lukning i 2011, og hvor der er aktive skoler. I nogle af byerne er skolelukningerne af ældre 2 Aggersund, Blære, Fjelsø, Gundersted, Haubro, Hvalpsund, Overlade, Simested, Skivum, Vester Hornum, Vegger, Østerbølle og Østrup. 44 Udvikling af Børne- og Skoleområdet dato (Aggersund med skolelukning i 1963, Østerbølle i 1973, Skivum og Vegger i 1985 og Gundersted i 1992). Havbro, Hvalpsund og Simested skoler lukkede i 2011. Undersøgelsen viser, at skolelukninger ikke lukker lokalsamfundet. Skolen udgør et aktiv for lokalsamfundet, men det er ikke den, der får landsbyen til at hænge sammen. Derimod er det foreninger og de aktiviteter de skaber, der er med til at skabe sammenhængskraft og fællesskab. Undersøgelsen viser, at en naturlig følge af en strukturdebat er usikkerhed og utryghed, som både forårsages af de praktiske udfordringer, som en skolelukning vil føre med sig, men også en frygt for, at lokalsamfundet ender med at lukke. Dette er altså ikke tilfældet selvom landsbyerne efter en skolelukning har nogle konkrete udfordringer, som beboerne også er meget bevidste om. De gør noget for at modvirke dem, hvad enten det er forskønnelse af byen ved at holde grønne områder, rive forfaldne huse ned eller sørge for fællesarealer til fælles aktiviteter. Beboerne gør, hvad de kan for fortløbende at udvikle og bibeholde sammenhængskraften. Dette billede bekræftes også af andre undersøgelser, som viser, at det ikke er skolelukninger, der forårsager tilbagegang i lokalområder, men at kommunerne vælger at lukke skolerne i de områder, der allerede er præget af en negativ befolkningsudvikling (Teknologisk Institut, 2008; Egelund & Lausten, 2006). Konklusionen gælder især for områder, hvor skoler lukkes uden en alternativ skole i nærheden. Skolelukninger påvirker dog antallet af børnefamilier i området de første 2 år efter skolen lukker - ligesom der også ses et fald i huspriserne umiddelbart efter skolelukningen. For begge effekter gælder imidlertid, at de aftager over tid (Teknologisk Institut, 2008). I et forskningsprojekt under udarbejdelse ved Aarhus Universitet (Nina Smith m.fl.) viser de foreløbige resultater, at der er en relativt kortsigtet negativ effekt af skolesammenlægninger som senere fortager sig. Det er en form for opbruds- eller overgangseffekt, der rammer de børn, der kommer fra de små skoler, som skal lægges sammen med en større skole. Forskernes fortolkning er, at en skolesammenlægning giver rigtigt meget uro, og forældres modstand mod skolelukninger kan påvirke børnenes indlæring negativt i en overgangsfase. Analysen fra Teknologisk Institut påpeger, at der ikke er ikke entydige tegn på, at åbning af en privatskole påvirker lokalområdet positivt efter en skolelukning. Huspriserne har ikke tendens til at falde efter en skolelukning, såfremt der åbner en privatskole. Beboere i lokalsamfundet peger på, at det opfattes som positivt for livet i lokalområdet, hvis der åbner en skole eller en anden institution i den forhenværende skoles lokaler. En fortsat adgang til den lukkede skoles lokaler kan desuden medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. Casestudier viser, at skolen tillægges stor betydning for områdets kulturelle identitet, og en skole i området kan være vigtig for tilflytningen. En skolelukning udfordrer drift- og udvikling af daginstitutioner i lokalsamfundet, idet ”man tager børnene med sig” - bl.a. også, når der skabes LBO’er i tilknytning til en skole. Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser at faktorer, der har betydning for lokalsamfundet er pendlingsmuligheder til job, herlighed/natur, udstykninger, infrastruktur (busforbindelse) og adgang til samlingslokaler, sportsfaciliteter m.v. Samlet er konklusionen fra undersøgelserne, at skolelukninger ikke nødvendigvis ”lukker” samfund. Lokalsamfund har styrker i, at der er stor indbyrdes tillid og kendskab. Foreninger skaber sammenhængskraft og skaber ”brobyggende” social kapital i lokalsamfundene. Udviklingen i hele Danmark er både på den landspolitiske og lokalpolitiske dagsorden. Der opfordres således til samarbejde, netværk og nytænkning mellem mindre lokalsamfund (Jørn Møller, 45 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Inspirationsindlæg). Samtidigt opfordres der til at by og land tænkes sammen; ” …. byerne og landområderne ikke er konkurrenter – de er hinandens forudsætning. Og derfor er den positive udvikling af yderområderne heller ikke kun den enkelte kommunes opgave. Den demografiske udvikling udfordrer både by og land. Byerne er afhængige af de potentialer og muligheder, der findes i yderområderne og landdistrikterne, ligesom man på landet er afhængig af den udviklingsmotor, som byerne er” (Danske Kommuner, Jesper Nygaard, marts 2015). 46 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 3. Fremtidens tilbud til 0-18 årige I arbejdet har der været fokuseret på, hvad der skal til for at skabe de bedst mulige forudsætninger for børnenes læring - uanset alderstrin. Arbejdet tager udgangspunkt i den nyere forskning inden for området og beskrives i følgende afsnit • • • • Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Fokus på elevernes præstationer En sammenhængende ungdomskultur Et specialområde i udvikling Også omkring struktur og ledelse er der fokus på sammenhænge og en styrket indsats, hvorfor det sidste afsnit omhandler tendenser omkring struktur og ledelse. Afsnittets beskrivelser vil på nogle områder afføde løsningsforslag, som beskrives nærmere i beslutningsoplæggets afsnit 4. Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Som beskrivelserne af det nuværende børne- og skoleområde viser, så anvender kommunen forholdsvis få ressourcer på 0-5 års området sammenlignet med skoleområdet. Dette vedrører såvel udgiften til inklusionsmidler samt enhedspriserne pr. barn generelt. Nyere forskning har vist, at jo tidligere der gribes ind, desto mere effektivt sikres en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Den amerikanske økonom James J. Heckman har vist, at det er en langt bedre forrentning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. I figur 3.1. er sammenhængen mellem investering og forrentning illustreret for de forskellige aldersgrupper (Heckman-kurven). I forskningen viser Heckman med en række konkrete eksempler, at jo tidligere vi griber ind, des mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn. Figur 3.1. Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe Kilde: James J. Heckman, 2008. Return of Investment (tegnet på dansk) 47 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I KL’s udspil om udsatte børn og unge (De udsatte børn - Fremtiden er deres, marts 2015) er der en række anbefaleringer, som er særligt målrettet 0-5 års området herunder Forældrekurser som er et tilbud til alle kommende førstegangsforældre. Her samarbejder den offentlige, den private og den frivillige sektor (herunder sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, jurister, sagsbehandlere, psykologer, bankrådgivere, læger, jobkonsulenter, fagforeninger, børneudstyrsforhandlere osv.) om at forberede forældrene på den store omvæltning, det er at få et barn. Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge beregninger fra CBS kan man i Danmark på landsplan spare én milliard om året pr. årgang, hvis alle forældre kommer på kursus. Besparelserne ses især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet. Konkret har man set, at modellen kan føre til et markant fald i antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter. En styrket sundhedspleje. Der synes at være behov for at styrke Sundhedsplejens rolle i førskolealderen, ikke mindst i relation til børn og familier med særlige behov for støtte og vejledning. Der er positive erfaringer fra kommuner, der har gennemført forsøg med flere behovsbesøg til gråzone-/behovsfamilier, familier hvor der udarbejdes §50 undersøgelse og ekstra besøg i førskolealderen i dagtilbud. I Vesthimmerlands Kommune har Sundhedsplejen i de senere år været prioriteret. I marts 2015 er kommunen desuden udpeget af Region Nordjylland som forsøgskommune i et projekt, der handler om graviditetsbesøg i samarbejde med jordemødrene. Projektet er finansieret af eksterne midler og påfører ikke Vesthimmerlands Kommune en udgift. Højkvalitetsinstitutioner/Læring i dagtilbud. En målrettet og intervenerende pædagogisk indsats i barnets tidlige år (0-5 års området) er med til at styrke barnets sociale integration, sproglige udvikling og læring (Bente Jensen, Aarhus Universitet, CASA 2010, ”Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge”). Undersøgelserne viser, at det kan betale sig at gennemføre investeringer i de tidlige sociale indsatser både set ud fra den menneskelige og samfundsøkonomiske gevinst Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud klarer sig bedre i skolen og senere som voksne på arbejdsmarkedet. Den høje kvalitet giver bonus, både for børnene, pædagogerne og samfundet (SFI 2009, Børnehavens betydning for børns udvikling). Følgende faktorer gør sig gældende, hvis der skal skabes højkvalitetsinstitutioner Relationer - kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde enkelt faktor for børnenes udvikling i daginstitutionen Kvalitet i de fysiske omgivelser, hvor parametre som støj, overskuelighed, mulighed for fordybelse og god plads spiller ind Kvalitet i leg og aktiviteter, hvor personalets normering og uddannelse spiller ind (herunder også valg af velegnede metoder f.eks. LP, Marte Meo, ICDP). Omkring ressourcer til personalet normering nævnes er 1 voksen pr. 3 børn i alderen 0-2 år og 1 voksen til 6-7 børn i alderen 3-5 år. I Vesthimmerlands Kommune er andelen af uddannede pædagoger i daginstitutionerne på 80% og der er desuden prioriteret uddannelsesforløb til dagplejere. Denne viden medfører Løsningsforslag A i næste afsnit. ”Det er bedre at bygge et barn, end at reparere en voksen” ”Med tidlig indsats falder æblet længere fra stammen” 48 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Fokus på elevernes præstationer Som det blev beskrevet i det foregående afsnit vedr. bæredygtighed, er der et vist forskningsmæssigt belæg for at sige, at det faglige udbytte øges med skolestørrelsen. Det er dog ikke er størrelsen i sig selv, der skaber et øget udbytte for eleverne - herunder for læringsmiljøet, de sociale kompetencer og motivation m.v. Samlet kan analyser og forskning i, hvad der kan øge elevernes præstationer samles i følgende punkter (John Hattie: Visible Learning, Undervisningsministeriet: Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse): Feedback Relation Mål Hovedpunkterne er væsentlig for elevernes præstationer, men også for medarbejdere og ledelse. Elevernes præstationer: - - Skolens ledelse, lærernes engagement og relationskompetence samt skolens sociale rekruttering (elevens socialøkonomiske baggrund) er væsentlige faktorer bag en skoles faglige præstationer. Det er væsentligt, at der er et trygt læringsmiljø, hvor medarbejderne besidder kompetencer, så de er i stand til at skabe og opbygge relationer til børnene samt til at motivere og medinddrage eleverne i egen udvikling. Klare og individuelle mål er væsentlige for at styrke elevens præstationer, hvor disse understøttes af gode feedbacksystemer. Kompetencer, mål og feedback fra troværdige og tydelige medarbejdere samt dialog mellem eleverne er det, der har den største effekt i forhold til at øge elevens læring. Den kompetente engagerede medarbejder: - - - Medarbejdernes engagement og kompetencer er væsentlige, hvilket understøttes af et trygt og positivt læringsmiljø, hvor der er tillid mellem medarbejdere og ledelse, og mellem medarbejdere indbyrdes. Klare mål og rammer for arbejdet er desuden væsentligt herunder mål for kompetenceudvikling. I samspillet stiller ledelsen passende (høje) forventninger til medarbejderen gennem struktureret feedback. Rammerne giver mulighed for fælles planlægning og evaluering samt sparring med kolleger. For medarbejderen er det vigtigt, at der er dialog, åbenhed og tillid i beslutningsprocesser samt en fælles pædagogisk platform. Ledelsens understøttelse af arbejdet med elevernes trivsel og læring - Klare mål er vigtige for såvel elever, medarbejdere og ledelse. Dette fordrer, at der er klare mål hele vejen fra det politiske niveau, til forvaltningen, til skoleledelsen. Ledelsen understøtter medarbejderen i arbejdet med elevernes trivsel og læring via: - vurderinger, sparring og tilbagemeldinger til teamet og den enkelte medarbejder med henblik på udvikling af læringskultur og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis - medvirkning til opstilling af klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, idet dette har en positiv effekt på elevernes faglige resultater 49 Udvikling af Børne- og Skoleområdet - - tydelige mål og rammer for, hvordan resultater kan opnås og viden bringes i spil et trygt læringsmiljø, hvor der er åbenhed, tydelighed og transparens i beslutninger engagement i dialogen med teamet og den enkelte medarbejder en samarbejdende ledelsespraksis, hvor skoleledelsen deler ledelseskompetencen mellem en bred vifte af aktører i og omkring skolen, idet dette har en positiv effekt på elevernes faglige resultater strategisk rekruttering og kompetenceudvikling herunder praksisnær kompetenceudvikling udvikling af skolens samarbejde og professionelle kapacitet Bearbejdningen af afsnittet vedr. elevernes præstationer medfører ikke selvstændige løsningsforslag, men skal udgøre en forudsætning uanset struktur på området. I løsningsforslag vedr. struktur vil viden fra arbejdet endvidere være med til at perspektivere fordele og udfordringer/konsekvenser ved de enkelte forslag. En sammenhængende ungdomskultur Byrådet har unge som et af de strategiske indsatsområder. Arbejdsgruppen, ar bl.a. arbejdet med afsæt i dette, og derfra lagt vægt på især tre væsentlige områder, som kan være med til understøtte de unges muligheder. Det ene element er, at der skabes en sammenhæng mellem erhvervslivets behov og de unges muligheder for uddannelse. Dette sker bl.a. via en dynamisk politisk strategi, partnerskabsaftaler samt sikring af en rød tråd i emnet Uddannelse og Job. Det andet område fokuserer på at skabe et bæredygtigt ungdomsmiljø ved at samle alle væsentlige aktiviteter omkring ungegruppen i et Ungdomscenter. Ungerådet har også arbejdet med, hvordan der kan etableres et bæredygtigt ungemiljø - set fra de unges perspektiv. Her peges tilsvarende på at skabe et samlet Ungdomshus (med aktiviteter og indhold målrettet alle unge i kommunen - herunder også vejledning m.v.). Gode valgmuligheder for de unge er også påpeget af Ungerådet - f.eks. udbygget ved, at der tilbydes valgfag på tværs af overbygningsskolerne i den nuværende skolestruktur. Det sidste område, der peges på er, at der skal skabes mulighed for fleksibilitet i overbygningen, hvilket som konsekvens medfører, at der mindst skal være 2 spor pr. skole (mindst 40 elever pr. årgang) i en 0-.9. klasses skole. Sidstnævnte forhold vil blive inddraget i vurdering af fordele og udfordringer/konsekvenser vedr. løsningsforslag til ændring af skolestrukturen. Arbejdet i arbejdsgruppen og Ungerådet medfører løsningsforlag i næste afsnit om en Dynamisk Ungestrategi (forslag C), etablering af et Ungecenter i Aars (samarbejde - forslag D) samt etablering af et ungdomsmiljø i Aars (Ungerådet - forslag E). 50 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Et specialområde i udvikling Af den nyere forskning fremgår det, at jo yngre eleverne er, desto bedre kan de inkluderes i almenområdet. Jo ældre eleverne bliver, desto mere bevidste bliver de om, at de har særlige behov, hvilket påvirker deres selvværd. Her kan det rette specialtilbud være med til at inkludere eleven i et fællesskab på lige fod og med andre. Ældre elever trives bedst, hvor de ikke føler sig mindre kompetente. Der kan indsættes forskellige understøttende aktiviteter, når der er behov for særlig støtte f.eks. tolærer ordninger. Dette har dog kun effekt, hvis begge er aktive - og det har størst effekt i indskolingen. To-lærer ordninger har en positiv effekt for alle elever, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer. Her er det væsentligt, at lærerne er instruerede/efteruddannede i at undervise sammen. Klare mål er særligt vigtige for elever på specialområdet - dvs. klare og tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling, Adgangen til ressourcepersoner er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at varetage undervisningen af elever med særlige behov. Det er afgørende for elever med særlige behov, at skolen har en overordnet målsætning for - og en positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov. Det er endvidere væsentligt, at lærerne har en positiv holdning til at inkludere elever. I de senere år er der sket en ændring i specialtilbudsstukturen i Vesthimmerlands Kommune med fokus på inklusion. Arbejdet i arbejdsgruppen har ikke afstedkommet selvstændige løsningsforslag udover, at placering af specialtilbud på de enkelte skoler sker, så det er muligt at foretage delvis og løbende integration med almenområdet på de relevante årgange. Viden fra afdækningen vil indgå, hvor det er relevant i belysningen af de enkelte løsningsforslag vedr. struktur. 51 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Struktur og ledelse I al forskning og litteratur vedr. ledelse påpeges det, at ledelse er vigtigt, hvis der skal skabes udvikling. På børne- og skoleområdet viser litteraturen også, at ledelse væsentlig, hvis der skal skabes et øget fokus på børnenes læring og udvikling, ligesom ledelse er vigtig, når medarbejdernes viden skal bringes i spil. En udvikling af området kræver en både logisk og sammenhængende struktur samt en strategisk, tværfaglig og monofaglig ledelse, opgave- og rollefordeling. Landets kommuner har i de senere år skabt nye strukturer og ledelsesformer bl.a. som følge af ændringer i tilbudsstrukturen. Kendetegnet er, at der bliver større, centrale enheder med centerledelse, klyngeledelse, områdeledelse, distriktsledelse og andre begreber. Ændringerne stiller nye krav til lederne, og det er væsentligt, at omorganiseringer følges af kompetenceudvikling, så ledelsen matcher de nye udfordringer. Et afsæt for at skabe en tydelig struktur i rolle- og opgavefordelingen er bl.a. brug af teorien Leadership Pipeline, hvor en række forskere ved Aalborg Universitet har udviklet videre på teorien så den passer til den offentlige sektor. Her gives et bud på, hvad offentlig ledelse på det enkelte ledelsesniveau kræver af færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter (Leadership Pipeline i den offentlige sektor, Kristian Dahl og Thorkil Molly-Søholm, september 2012). I figur 3.2 et det skitseret, hvordan der skelnes mellem de forskellige ledelsesniveauer, for præcist at kunne definere opgaven på det enkelte niveau og sætte fokus på skiftet fra et ledelsesniveau til et andet ledelsesniveau. Figur 3.2. Den Offentlige Leadership Pipeline Kilde: Aalborg Universitet, Den Offentlige Leadership Pipeline (termologier vedr. ledelsesniveauer er ”omdøbt” til dem der anvendes i Vesthimmerlands Kommune (direktør og, afdelingschef)). 52 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Nedenfor gennemgås udvalgte centrale færdigheder, prioriteter og værdier på de fire forskellige lederniveauer, hvor antallet af lederniveauer kan tilpasses til den enkelte organisation. Niveau 1: Ledere af medarbejdere • Lederen skal kunne motiveres af at skabe resultater gennem andre, hvor der er et der krav om bl.a. at rekruttere, delegere opgaver, sætte mål for andre, vurdere deres indsats og give feedback på præstationerne. I de situationer, hvor dygtige medarbejdere rekrutteres til lederopgaven er det væsentligt, at der er fokus på, at ledelsesopgaverne ikke forsømmes, idet man fortsætter med at gøre det, som har gjort dem succesfulde som medarbejdere. Niveau 2: Ledere af ledere • Lederen skal sætte, udvikle og lede lederteam samt lede den enkelte leder af medarbejdere vha. af uddelegering af ledelsesopgaver, mål for ledelsesopgaver, feedback på ledelsesadfærd m.m. Der skal arbejdes langt mere strategisk med et horisontalt blik for at skabe sammenhæng imellem afdelinger og teams. Hvis en ledere af medarbejdere bliver ledere af ledere, skal der ændres tilgange, således der ikke skabes flaskehalse, og den samlede ledelseskæde hæmmes. Niveau 3: Afdelingschefen • Afdelingschefen refererer direkte til topchefen, og har som udgangspunkt et stort strategisk og tværfagligt ansvar med flere ledelseslag under sig. Ledelsesopgaven og det strategiske fokus ændrer karakter på dette niveau, hvor man skal kunne forholde sig til og agere ift. det politiske niveau og kunne tilrettelægge organisatoriske processer, strukturer og styringssystemer, så de stemmer overens med de politiske prioriteringer. Niveau 4: Direktøren • Direktøren skal kunne rådgive, mediere og navigere i forhold til de politiske prioriteter og de øvrige interessenter. Det er desuden afgørende, at direktøren kan skabe en velfungerende topchefgruppe, der kan sikre loyalitet i forhold til højt politisk prioriterede områder, idet dette sikrer helhedsorienterede beslutninger. Når der indføres nye ledelsesstrukturer med deraf følgende ændring i roller og opgaver, er det hensigtsmæssigt, at der skabes et tydeligt dagligt ledelsessprog, som omfatter forskellige støtteaktiviteter som rekruttering, lederevaluering, lederuddannelse, lederaftaler, lederudviklingssamtaler m.m. I figur 3.3. vises ledelsesfokus, hvor det fremgår, at jo højere ledelsesniveau, desto større strategisk, økonomisk og administrativ ledelsesansvar samt mindre personaleledelse og faglig ledelse. 53 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Figur 3.3. Ledelsesfokus Strategisk ledelse Niveau 4 Økonomisk/ administrativ ledelse Faglig ledelse Niveau 1 Personaleledelse I afsnit 4 er der flere løsningsforslag omkring strukturelle ændringer, hvor der også indgår tanker om centerledelse, dvs. at der sker ændringer i ledelsesstrukturen med færre ledere med et ændret ledelsesansvar. Mulighederne for dette beskrives i det følgende, hvor der også skitseres hvilke fordele og udfordringer/konsekvenser modellen vil have. 54 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Model for centerledelse Centertanken repræsenterer en model, hvor der inden for et geografisk område er en selvstændig organisering med selvstændig DialogBaseret Aftalestyring og bestyrelse. Figur 3.4. Centerledelse (med et vist antal centre i kommunen afhængig af tilbudsstrukturen) Centercheferne (antal afhænger af strukturen) refererer til afdelingschefen for området (niveau 3). Afdelingschef På tværs af centre PPR, BIB, Sundhedspleje, Dagpleje, udvikling, økonomi, socialrådgivere m.v. 0-5 år Centerchefer (niveau 2) er aftaleholder og overordnet ansvarlig for centerets drift, udvikling og økonomi. Centerchef Stabsfunktioner - hvor administrative opgaver er samlet i én enhed (administration, løn, økonomistyring m.v.). Stabsfunktioner (administration m.v.) SFO Indskoling Mellemtrin Overbygning For hver enhed er der faglige ledere (niveau 1). Modellen skal ikke ses som stationær/fast, idet der afhængigt af centrets konkrete indhold og geografi være flere niveauer f.eks. med pædagogiske ledere på de tilknyttede dagtilbud som alle refererer til centerchefen alternativt med reference til en teamleder. 0-5 års området kan desuden være med/uden Dagplejen. Hvis der er tilknyttet specialtilbud til centret kan der også være selvstændig ledelse for dette. Ligesom der i strukturen kan være en segmentering i henholdsvis faglig og administrativ ledelse. Til centrene er der tilknyttet tværgående samarbejdspartnere fra Sundhedsplejen, PPR, BIB, konsulenter og socialrådgivere. Adgangen til de tværfaglige ressourcepersoner er væsentligt, idet disse understøtter almen- og specialtilbuddene i forhold til arbejdet med børn- og unge, og er således også væsentlig samarbejdspartnere, når der skal etableres tidlige, understøttende og forebyggende indsatser. Undersøgelser har bl.a. vist at socialrådgivere tilknyttet dagtilbud har styrket samarbejdet mellem dagtilbud og de sociale myndigheder, så der er blevet handlet tidligere i forhold til at hjælpe udsatte børn (Niras, Socialrådgivere i Dagtilbud). Tilsvarende viser evalueringer, at skolesocialrådgiverne medvirker til at bygge bro mellem skolen, dagtilbud samt børne- og familieafdelingen, så samarbejdet styrkes. Skolesocialrådgiveren sætter fokus på det sociale arbejde og den tidlige indsats på skolen og i dagtilbuddet (Socialstyrelsen, Socialrådgivere på skoler og i dagtilbud). De tværgående samarbejdspartnere har i modellen en selvstændig central ledelse i forvaltningen. 55 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Model for centerledelse Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Større mulighed for at skabe et sammenhængende pædagogisk tilbud for alle børnene på tværs af de traditionelle institutionelle grænser (ubrudte forløb). Færre ledere, hvor ledelsesteam på flere niveauer (både niveau 1 og 2) får en størrelse som muliggør sparring. Ledelsesteam med mulighed for overblik og beslutningskraft for centrets opgaver, udvikling og drift. Stordriftsfordele - f.eks. i forhold til administration og styring, således administrationen bliver driftssikker og professionaliseret (undgå fejl, undgå mistede indtægter f.eks. ved hjemtagning af refusion m.v.). Mulighed for at skabe bæredygtige enheder, således faglighed og teamdannelse kan styrkes. Mere fokus på ledelse, hvor lederen har bedre mulighed/rum til at sætte rammer og understøtte arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling, Samtidigt skaber den større organisation mulighed for, at der kan skabes volumen til effektiv løsning af de administrative opgaver (lederen udfører ledelsesopgaver og ikke administration, løn, økonomistyring m.v.). Muligheder for et helhedsorienteret og sammenhængende tværfagligt samarbejde. Faste samarbejdsrelationer underbygger det forebyggende arbejde. Der bliver færre ledelsesrelationer for afdelingschefen for Børne- og skoleområdet, hvilket medfører bedre muligheder og rum for strategi og udvikling på området. I den nuværende struktur refererer 31 ledere til afdelingschefen for området. En centermodel kræver overvejelser om, hvilke fagligheder, der har brug for en fælles monofaglig forankring. Eksempelvis har Dagplejen i den nuværende struktur en volumen, som muliggør en hensigtsmæssig styring og ressourceudnyttelse, hvilket kan blive en udfordring i en decentraliseret struktur. På tilsvarende måde fordres det, at centrene har tilstrækkeligt volumen til en decentralisering af andre tværgående og understøttende funktioner f.eks. udviklingsog økonomikonsulenter. En decentralisering af disse funktioner ledelsesmæssigt vil medføre et behov for, at der skabes et tværgående samarbejdsforum, så monofagligheden ikke svækkes (med hensyn til løbende vidensindsamling ift. lovgivning, faglige udviklingstiltag, overblik og styring). Endvidere skal det sikres, at direktør og chefniveauet har mulighed for at trække på ressourcerne fra udviklingskonsulenter, økonomikonsulenter og fagchefer, således servicering af det politiske niveau bliver mulig. Det er væsentligt, at centrene får en vis volumen, så de tilsigtede stordriftsfordele f.eks. vedr. administration bliver mulige. Omorganisering vil have konsekvenser for de nuværende ledere på jobfunktioner (kan være både positive og negative). Der er risiko for, at ledelsen kommer længere (for langt) væk fra den daglige praksis. Kommunikationen i ledelseslagene bliver sårbar, og vil kræve tid. Der kan evt. opstå flere ledelsesniveauer afhængigt af, hvordan den konkrete centerstruktur opbygges. Uanset valg af model vil der være mulighed for, at ressourcer kan omlægges, så der sker den bedst mulige og mest effektive opgaveløsning - dvs. der kan konverteres nogle af de nuværende ressourcer til ledelse til f.eks. mere specifikke opgaver både af udviklingsmæssigt, pædagogisk og administrativ karakter. De overordnede kriterier for visitation, normering m.v. bibeholdes i centerstrukturen. 56 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Struktur for specialtilbud I den nuværende struktur er specialtilbuddene placeret på skoler, hvor placeringen historisk set har været baseret på, hvor der har været plads og kapacitet til at løfte tilbuddet. I en fremtidig struktur påpeges følgende områder som væsentlige at medtænke: • • • • • • • Alle specialklasserækker har en tilsvarende almenklasse på samme klasseniveau at spejle sig i på matriklen (undtaget Vestermarkskolen, der dog har samarbejde med de omkringliggende skoler). Også på 0-5 års området er det væsentligt at have et almenområde at spejle sig i. Børn i specialtilbud skal have det bedst mulige tilbud i kommunen, hvori også transporttid medtænkes. Det ubrudte skoleforløb bør prioriteres - dvs. at skoleskift bør undgås. Omfanget af specialtilbud på skolen skal tilpasses skolens størrelse (må ikke fylde for meget, det kræver en vis volumen at have f.eks. AKT+ klasser). Jo yngre eleverne er, desto bedre kan de inkluderes i almenområdet. Jo ældre eleverne bliver, desto mere bevidste bliver de om, at de har særlige behov, hvilket påvirker deres selværd. Her kan det rette specialtilbud være med til at inkludere eleven i et fællesskab på lige fod med andre. Fagpersonalets adgang til ressourcepersoner er afgørende for, at de føler sig kompetence til at varetage lærings- og inklusionsopgaven i forhold til børn med behov for særlig støtte. Medtænk strategi for udvikling og mulighed for at styrke fagligheden på specialområdet som helhed. 57 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 4. Arbejdsgruppernes forslag til løsninger Kommissoriet I budgetforliget er det angivet, at der ønskes igangsat en solid proces, som behandler de underlæggende væsentlige udfordringer, der ligger i overslagsårene. Processen skal give mulighed for en debat og analyse af de faglige pædagogiske, sociale og økonomiske udfordringer og konsekvenser. Dette er belyst i materialets foregående afsnit. I henhold til det politisk fastsatte kommissorium (bilag 4) skal der findes løsninger, der sikrer en større stabilitet og sikkerhed for børne- og skoleområdets faglige indsatser og økonomi samt udvikling i landdistrikterne. I dette afsnit beskrives de løsninger, der peges på. Forudsætninger Der er nogle forhold, som kan påvirke beregningerne i de løsningsforslag, hvori der indgår strukturelle ændringer. Følgende forudsætninger er derfor medtaget med udgangspunkt i et realistisk forsigtighedsprincip: Udsving i antallet af skoleudsættelser kan påvirke beregningen. Niveauet ligger på 38 børn, og har ligget på et konstant niveau over de senere år, hvorfor dette ikke har nogen betydning. Antallet af elever, der vælger andet distrikt kan også påvirke beregningerne: I 2013 var det i alt 25%, som gik på en anden skole end distriktsskolen (12% internt mellem kommunens skoler, 5% specialtilbud, 6% friskoler i kommunen, 1% folkeskoler udenfor kommunen, 1% friskoler udenfor kommunen). Udgiften til befordring kan påvirkes. Beregningerne beror på en antagelse om at der udløses en merudgift vedr. befordring på kr. 2.500 årligt pr. elev (buskort), som berøres af strukturændringen. Sker der ændringer i strukturen og tilbud til børn i specialtilbud vil dette endvidere blive påvirket. Børn kan visiteres til specialkørsel, hvor det ikke er muligt at benytte den kollektive trafik (PPR forestår visitationen - 275 børn i 2014). Erfaringerne viser, at der med fordel bør indregnes, at ved en ændring i skolestrukturen, kan ske en ændring i elevtilsøgningen, idet nogle i stedet vil vælge et privat tilbud - herunder oprettelse af nye tilbud. Dette påvirker udgiften til privatskoler (35.000 pr. elev), og påvirker samtidigt klasseoptimeringen i folkeskolerne. I beregningerne er det indregnet, at 20% vil vælge privatskole, hvor antagelsen kan påvirke en klasseoptimering i både positiv og negativ retning. I bilag 6 er der en oversigt over de juridiske forhold vedrørende ændring af kommunale skoler til friskoler. De tal, der anvendes i beregningerne er fremskrevne tal vedr. skoleområdet. Disse fremgår i bilag 5, bilagstabel 6.2. For dagpleje, institutioner, SFO/LBO er tallene pr. 1. marts 2015. I løsningerne er der indregnet 50% reduktion i ledelse, servicemedarbejdere m.v. Dette vil i forbindelse med en eventuel beslutning blive konkretiseret, hvor der eksempelvis kan indgå en etapevis tilpasning, så reduktionen på sigt kan blive større. Såfremt der besluttes et løsningsforslag, vil der ske en yderligere og mere konkret beregning, således der tages højde for geografiske forhold, omfanget af udviklingsinitiativer m.v. Der vil i forbindelse med en besluttet løsning ske en konkretiseret udgiftsberegning vedr. afledte anlægsudgifter. Såfremt løsningerne prioriteres politisk, vil der ske en yderligere bearbejdning og konkretisering. 58 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Oversigt over arbejdsgruppernes forslag til løsninger: A: Investering i 0-5 års området - Forældrekurser (ingen strukturelle ændringer) B: Investering i 0-5 års området - Højkvalitetsinstitution (ingen strukturelle ændringer) C: Dynamisk Ungestrategi (ingen strukturelle ændringer) D: Etablering af et Ungdomscenter (samarbejde - ingen strukturelle ændringer) E: Etablering af et Ungemiljø i Aars (forslag fra Ungerådet) F: Overbygningsskole i Aars G: Mindst 2 spor i overbygningen H: 5 skoler på 6 matrikler I: 5 skoler på 9 matrikler J: 4 skoler på 9 matrikler K: 3 skoler på 8 matrikler Unge Investering i 0-5 år Nr. Løsning Kort beskrivelse Provenu Årsvirkning A Forældrekurser Forældrekurser for alle førstegangsfødende B Højkvalitetsinstitutioner Højkvalitetsinstitutioner C Ungestrategi Udarbejdelse af dynamisk Ungestrategi 0 D Ungecenter Etablering af Ungdomscenter i Aars (samarbejde) 0 Etablering af et ungemiljø i Aars (Ungerådet) 0 E F G Ungemiljø i Aars Overbygningsskole i Aars Mindst 2 spor i overbygningen Anlæg -979.000 -5.960.400 Der etableres en overbygningsskole i Aars 3.239.700 Overbygningen har mindst 2 spor på alle skoler 2.183.900 Struktur 0.-9. klasses skoler: Farsø (fra Strandby og Ullits), Hor5 skoler på 6 num (fra Blære og V. Hornum), Løgstør (fra Overlade, H Ranum og Toppedal), Østermarkskolen (fra Vestrup), matrikler Aars og Aalestrup (fra Gedsted) 0.-9. klasses skoler: Toppedal (K-klasse fra Ranum), Løgstør (fra Ranum + AKT fra Overlade), V. Hornum 5 skoler på 9 (fra Overlade), Hornum (fra Blære), Farsø (fra I matrikler Strandby), Østermarkskolen (fra Vestrup), Aars. 0.-6. klasses skoler: Ullits, Aalestrup (fra Gedsted) 0.-9. klasses skoler: Hornum (fra Blære + overbyg fra V. Hornum), Aars, Østermarkskolen (fra Vestrup), 4 skoler på 9 Farsø (fra Strandby), Løgstør (overbyg. fra Ranum og J Toppedal + K-kl. + AKT fra Overlade). matrikler 0.-6. klasse Ullits, Aalestrup (fra Gedsted), V. Hornum, Ranum (0.-6. kl. fra Toppedal og Overlade) 0.-9. klasses skoler: Østermarkskolen (fra Vestrup), Aars, Farsø (fra Strandby), Hornum (fra Blære og V. 3 skoler på 8 Hornum), Løgstør (fra Ranum og Overlade + overbygK ning fra Toppedal + K-kl. + AKT fra Overlade). matrikler 0.-6. klasses skoler: Aalestrup (fra Gedsted), Ullits, Toppedal Anm. Negative tal er en udgift/investering 59 -500.000 X ? 31.261.600 -40 mio. 19.465.800 X 21.333.600 X 22.661.300 X Udvikling af Børne- og Skoleområdet For hver af de forskellige løsningsforslag er der en uddybende beskrivelse, hvor følgende elementer indgår (hvor det er relevant): • • • • • • Kort beskrivelse Optimering og provenu Bygninger (drift og Masterplan) Ledelse og administrativt personale Kørsel (udgifter og tidsforbrug) Fordele og udfordringer/konsekvenser Løsningsforslag H til K påvirker tilbud til hele aldersgruppen 0-16 år. Der skal derfor ske en konkret vurdering af, om der samtidigt også kan foretages hensigtsmæssige strukturelle ændringer på andre områder herunder daginstitutionsområdet. På dagtilbudsområdet tildeles der i dag en fast ressource pr. barn, hvor denne er incl. ledelse. Dvs. at alle driftsparametre i institutionen i princippet ændres ved udsving i børnetallet. Provenuet ved en strukturændring på dagtilbudsområdet er derfor ikke af en væsentlig størrelse. I forhold til fremtidige bygningsmæssige udgifter kan der være besparelser/omdisponeringer ved en strukturændring på daginstitutionsområdet. 60 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag A. Investering i 0-5 års området - Forældrekurser Beskrivelse Investering i området medfører et tiltag om familiekurser for alle førstegangsfødende. Kurserne er en investering, som har til formål at reducere fremtidige udgifter på børne- og ungeområdet samt sociale ydelser. Tiltaget er igangsat i en række kommuner og medfører et tilbud til alle førstegangsfødende forældre om møder i grupper fra den 26. graviditetsuge til barnet er 18 måneder. Et hold består af 10 familier, som mødes og danner netværk med andre familier samtidigt med, at der introduceres en række temaer fra fødselsforberedelse, barnets udvikling, ernæring og søvn, gode parforhold, budgetlægning og jura. Alle emner skal hjælpe til bedre kvalitet og tryghed, hvor forældrene vil blive mødt af en række fagfolk med forskellige kompetencer f.eks. bankrådgiver, jurist, familiekonsulent, børneterapeut, tandplejer, talepædagog, sundhedsplejerske m.v. Optimering og provenu Forskningen viser (CEBR, CBS) at der ved en investering på kr. 6.451 pr. familie i gennemsnit kan spares kr. 19.000 pr. familie over en 10 års periode. Størstedelen af besparelsen kan findes inden for de første 5 år, og der vil allerede i år to være et positivt samfundsøkonomisk potentiale. Idet kurserne påvirker de deltagende familier på flere måder er potentialet også at finde på flere fagområder - herunder reduktion i forebyggende foranstaltninger og anbringelser samt de langsigtede effekter på overførselsindkomstområdet. Løsningsforslaget medfører følgende investeringer: Forældrekurser for alle førstegangsfødende incl. udgifter til løn, materialer, uddannelse m.v. (se specifikation i bilag 7) Bygninger Ledelse og administrativt personale Kr. -979.000 Forløbet afholdes i kommunale bygninger, som kan anvendes uden beregning. Opgaven forankres i Sundhedsplejen. Løsningsforslag A. Forældrekurser Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Forebyggende tiltag, som har positiv for børn og familier. Ressourcebesparende på sigt. Opkvalificering af personalet. Styrkelse af samarbejdsflader mellem faggrupper og professioner, som sammen er med til at styrke familierne. Samfundsøkonomisk gevinst og øget livskvalitet for familierne herunder reduktion af skilsmisserisiko. 61 Kræver en investering. Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag B. Investering i 0-5 års området - Højkvalitetsinstitutioner Beskrivelse Nyere forskning viser, at en målrettet og intervenerende pædagogisk indsats i barnets tidlige liv (0-5 år) er med til at styrke barnets sociale integration, sproglige udvikling og læring. En tidlig indsats er omkostningseffektiv og medfører, at børnene klarer sig bedre i skolen samt i unge og voksenlivet. I højkvalitetsinstitutioner er kvaliteten mellem barnet og voksne den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børnenes udvikling. Der arbejdes her med et normeringsforhold barn:voksen på 1:3 for børn i alderen 0-2 år og 1:6/7 for børn i alderen 3-5 år. I højkvalitetsinstitutioner er der fokus på uddannelse og efteruddannelse i pædagogisk praksis og relationsarbejde, hvor Vesthimmerlands Kommune i en årrække har prioriteret dette. I første fase vil der derfor være fokus på, at den allerede eksisterende viden bringes i spil, understøttet af ledelsen. Kvalitet i omgivelserne - dvs. parametre som støj, overskuelighed, plads m.v. spiller også ind ligesom brug af velegnede understøttende metoder. Optimering og provenu Løsningsforslaget medfører følgende investeringer: Kr. Højkvalitetsinstitutioner - normering 1:3 vedr. 0-2 årige pr. barn kr. 26.440 netto. Ved nuværende indskrivning i institutioner og LBO (ca. 90 børn) kr. Højkvalitetsinstitution normering 1:7 for 3-5 årige kr. 3.650 pr. barn. Ved nuværende indskrivning (ca. 980 børn) kr. Gradvis opkvalificering i bygninger I alt højkvalitetsinstitutioner -2.379.500 -3.580.900 -5.960.400 Løsningsforslag B. Højkvalitetsinstitutioner Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Højkvalitetsinstitutioner har positiv effekt for børnene. Ressourcebesparende på sigt at investere i højkvalitetsinstitutioner. Opkvalificering af personalet, hvor der er fokus på den måde ressourcerne anvendes på, og den måde, at personalets viden bringes i spil. Tilfredsstillende for personalet at arbejde med udvikling (meningsfyldt). En øget normering vil medføre en stigning i forældrebetalingen (ca. kr. 800 pr. måned pr. 0-2 årige og ca. 110 pr. md. pr. 3-5 årig). Kræver investeringer normering og gradvis i opkvalificering af bygninger (støj og plads). Dagplejen har andre driftsmæssige vilkår. Dagplejen som tilbud udgår på sigt i områder med mindst befolkning. Uuddannet personale udgår på sigt. Kræver ledelsesmæssigt fokus på udvikling herunder at bringe medarbejdernes viden i spil. Forslaget kræver en investering, hvor der i beregningen er taget afsæt i den nuværende indskrivning i institutioner og LBO. 62 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag C. Dynamisk Ungestrategi Beskrivelse Ungeområdet er et indsatsområde, hvor udformning af en dynamisk ungestrategi vil understøtte arbejdet. Målet er at der skabes en sammenhængende ungestrategi, hvor alle, som har tilbud og indsatser for ungegruppen medtænkes. Herved bliver den samlede indsats for unge helhedsorienteret og målrettet, ligesom der skabes en øget sammenhæng mellem erhvervslivets behov og de unges muligheder for uddannelse. I ungestrategien samles alle de initiativer, der er igangsat og som er under udarbejdelse/i en undersøgelsesfase, således der skabes overblik og sammenhæng. Optimering og provenu Løsningsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser. Fordele: Politisk opbakning og fælles fodslag. Engagement gennem samarbejdet for alle aktører. Styrket tilgang til unge - med færre omvalg. Udfordringer/konsekvenser: Alle parter skal vise vilje. 63 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag D. Ungdomscenter i Aars (samarbejde) Beskrivelse Et Ungecenter i Aars skal medvirke til at skabe et sammenhængende og bæredygtigt ungdomsmiljø. Ungecentret består af 10. kassescentret, UU, Ungdomsskolen administration og ungdomsuddannelserne. Centret danner baggrund for et miljø blandt aktører på ungeområdet (fysiske rammer sammentænkes med forslag E). En samling af interessenter i et ungecenter kan strategisk understøtte en generel højnelse af de unges uddannelsesniveau, og udfordre den sociale arv, hvorved unge fra uddannelsessvage netværk kan få bedre muligheder for at spejle sine forventninger ind i et karriereforløb. Optimering og provenu Vil eventuelt på sigt kræve investeringer i lokaler + evt. investering i et forløb, hvor alle har samme fokus med henblik på at skabe effekt. I nogen grad vil udnyttelse af 10. klassescentrets lokaler optimeres. Bygninger Initiativet handler ikke så meget om bygninger, men mere om samarbejdsformer og struktur. På længere sigt måske en ændret bygningsmasse. Ledelse og administrativt personale Tilbuddene sammentænkes men uden konsekvenser for ledelser og medarbejdere på kort sigt. Der forventes en stigning i aktiviteter. Løsningsforslag D. Ungdomscenter i Aars Fordele: Elever og forældre bliver udfordret på uddannelsesvalg. Et ungdomsmiljø, som sikrer sammenhæng i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. En bæredygtig enhed. Volumen skaber mulighedsvifte af tilbud til de unge. Mulighed for tættere samarbejde mellem voksne, der arbejder med unge. Unge udvikles via kompetente voksne og netværk - og får herigennem øje på egne fremtidsudsigter. Unge skaber relationer til centrets medarbejder, som understøtter de unge gennem mentorer og erhvervsguider. Udvidet samarbejde mellem folkeskolerne i kommunen og Ungecentret. Understøtte en dynamisk kommunal ungestrategi. Udfordringer/konsekvenser: 64 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag E. Ungemiljø i Aars (Ungerådet) Beskrivelse Ungerådet har efter at have besøgt forskellige ungecentre et forslag om, at der etableres et ungemiljø i Aars (klubtilbud, ungehus). Tilbuddet kan fastholde de unge efter skoletid, og samtidigt åbne op for, at 9. klasserne kan benytte centeret eftermiddag og aften (brobygning og netværk). Ungemiljøet skal medvirke til at skabe et attraktivt ungdomsmiljø, hvor der vil være en vifte af aktivitetstilbud til aldersgruppen samtidigt med, at der vil være let adgang til de ressourcer, som skal understøtte unge i valg af uddannelse og job. De nuværende klubaktiviteter for 7. klasse og opefter opretholdes, hvor hvert sted profilerer sig ud fra egne værdier og styrker. Optimering og provenu Kræver investeringer i lokaler. Bygninger Til etablering af et ungemiljø skal der foretages investeringer i bygningstilpasninger og inventar, hvor der tages afsæt i en overslagspris på kr. 500.000. Ledelse og administrativt personale Tilbuddene sammentænkes, men har ingen umiddelbare konsekvenser for ledelser og medarbejdere på kort sigt. Løsningsforslag E. Ungdomsmiljø i Aars Fordele: En bæredygtig enhed. Volumen skaber mulighedsvifte af tilbud til de unge. Unge som medspillere i fritidslivet. Skabe rum for unges initiativer og medansvar. Inddragelse af Ungerådet. Unge udvikles via kompetente voksne og netværk - og får herigennem øje på egne fremtidsudsigter. Ét klubtilbud - en styrkelse af ungemiljøet i hele kommunen. Udfordringer/konsekvenser: Omkostning forbundet med skabelse af ét fælles sted (anslået kr. 500.000). Fra Ungerådet: Gode transportmuligheder skal sikres, så unge fra hele kommunen kan få lejlighed til at benytte tilbuddet. 65 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag F. Overbygningsskole i Aars Beskrivelse Optimering og provenu Bygninger Ledelse og administrativt personale Kørsel Strukturen for elever i Aars by ændres, således elever fra 0.-6. kl. går på Østermarkskolen og elever i 7.-9. klasse går i overbygningen på Aars Skole (eller omvendt). Kr. 3.239.700 (6 klasser). Der må evt. påregnes en anlægsomkostning vedr. tilpasning af klasselokaler og faglokaler. Ingen ændringer. Ingen merudgifter. Løsningsforslag F. Overbygningsskole i Aars Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu og bedre ressour- Løsningen medfører en udgift i forbindelse med tilpasning af faglokaler. ceudnyttelse i klassedannelsen. Stordriftsfordele ift. at udnytte fagloka- Løsningen skaber et afbrud i skoleforløbet med risiko for manglende sammenhæng mellem ler. grundskole og overbygningsskole. Attraktivt ungemiljø. Færre skoler at vælge imellem for forældre. Mulighed for at skabe flere valgmulig Risiko for lavere forældreengagement. heder (unge har behov for flere valg Tilbuddet kan evt. tiltrække elever fra de andre muligheder, mere sprog og IT for at hæve motivationen for at gå i skole og større byer i Vesthimmerlands Kommune med de deraf afledte konsekvenser for overbygnintage en uddannelse). gen på skolerne her. Mulighed for talenthold. Ifølge anbefalinger vedr. specialområdet bør tilHøjne motivation i overbygningen/mulighed for at modvirke skoletræthed. buddet fordeles på de 2 matrikler ud fra erfaringen om, at det er praktisk nemmere at gennemDer er en platform for et godt samarføre inklusion, når der forefindes et tilhørsforbejde mellem UU, PPR m.fl. Mulighed for at styrke faglighed og hold til en almenskole. Dels fordi eleven er en teamdannelse i overbygningen. del af et fællesskab med elever fra almenskolen, dels fordi der anvendes samme lokaler. Der er efter arbejdsgruppernes arbejde offentliggjort en rapport, som analyserer erfaringer med todelt skolestruktur i 7 kommuner (Oxford Research3). Rapporten viser, at kommunerne stort set kun har positive erfaringer med to-delt skolestruktur, hvor der fremhæves aspekter i forhold til både kvalitet, fokus valgmuligheder, samarbejde med ungdomsuddannelser. Der har i alle kommuner været protester i forbindelse med ændringerne, primært fra forældre, men disse er aftaget, idet eleverne har været glade for det nye skoletilbud. Kommunernes gode erfaringer med skolestrukturen understøttes af, at flere overbygningsskoler har oplevet en øget elevtilgang fra elever fra andre skoler i deres område. Undersøgelsens resultater udfordres dog af forskere, som konkluderer, at de bedste resultater (baseret på finske studier) opnås i et sammenhængende skoleforløb (Frans Ørsted Andersen, DPU). Endeligt viser arbejdsgruppernes gennemgang evidensbaseret materiale, at det ikke er strukturer, der er det afgørende for elevernes læring men kvaliteten af undervisningen. 3 Undersøgelse gennemført for Faaborg-Midtfyn Kommune, http://www.oxfordresearch.dk/media/250985/Analyse%20af%20skolestruktur%20i%20Faaborg%20030315.pdf. Kommunerne i undersøgelsen er Frederiksberg, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Hobro, København, Svendborg. 66 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag G. Mindst 2 spor i overbygningen Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til Vester Hornum 0.-6. klasse x Hornum 0.-9. klasse x Toppedal 0.-6. klasse x Løgstør 0.-9. klasse x Ranum Vester Hornum Hornum Toppedal Løgstør Ranum I alt 0.-6. klasse x Antal klasser Før Efter 10 13 10 21 11 65 Beskrivelse 7.-9. kl flyttes til Hornum Aktiviteter i lokalerne fremover 0.-6. klasse min. 2 spor i overbygningen 7.-9. kl flyttes til Løgstør 0.-6. klasse min. 2 spor i overbygningen 7.-9. kl flyttes til Løgstør Antal elever Efter Før 7 14 7 26 7 61 0. - 6. klasse 143 239 184 442 174 1182 93 289 136 575 89 1182 Der etableres en struktur, så der er mindst 2 spor i overbygningen. Optimering og provenu Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse Kørsel I alt 2.641.385 -457.500 2.183.885 Bygninger Løsningsforslaget vil kræve bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser. Ledelse og administrativt personale Ingen ændringer. Kørsel I beregningerne er det estimeret, at 183 elever skal have buskort (kr. -2.500). i alt kr. 457.500. Løsningsforslag G. Mindst 2 spor i overbygningen Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu. Mulighed for at skabe flere valgmuligheder. Mulighed for at styrke faglighed og teamdannelse i overbygningen. Flere børn, skal benytte kørsel og flere børn vil anvende mere tid på transport. Forslaget vil kræve bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser 67 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag H. 5 skoler på 6 matrikler Beskrivelse: Skolestrukturen ændres, så der fremover vil være 5 skoler på 6 matrikler. 68 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning H: 5 skoler på 6 matrikler Skolerne Rolle i ny strukSFO/LBO tur Tilføres elever fra V. Hornum og Blære Vester Hornum Lukkes Blære skole Lukkes SFO Hornum 59,58 37,08 LBO V. Hornum 36,59 8,75 25,42 LBO Blære 32,75 Hornum BH 56 Dagplejere 73 Hornum skole Tilføres elever fra Toppedal, Overlade og Ranum Overlade skole Lukkes Ranum skole Lukkes Toppedal Lukkes SFO Løgstør 98,67 12,67 LBO Overlade 28,75 41,16 5,5 25,75 LBO Ranum 37,08 56,25 LBO Toppedal 65,25 BH Kridthuset 92 BH Sneglehu- 13,08 set 53,67 Dagplejere 78 Løgstør skole Farsø skole Strandby Ullits SFO Farsø LBO Strandby LBO Ullits BH Højgården BH Bakkegården BH Valhalla Dagplejere Tilføres elever fra Ullits og Strandby Lukkes Lukkes 155,92+12,25 2 14,08 26,75 31,08 38,32 9,67 32,5 12,25 50,33 63,83 83 Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne fremtil over X 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige Børn 0.-9. klasse skole med 2 spor Enheder 60 51,11 Enheder 74 54,92 55,83 17 Enheder Enheder Dagplejere 67 56 73 742 0.-9. klasse skole med 3-4 spor 795 Løgstør Løgstør Løgstør 37,64 Enheder 99 65,86 Enheder 83 49,12 Enheder 68 81,62 92,00 Enheder Enheder 122 92 76,92 22 Enheder Dagplejere X 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 412 Hornum Hornum 22,01 X 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn Børn/elever 67 78 0.-9. klasse skole med 3 spor 710 Farsø Farsø 69,87 Enheder 168 27,77 Enheder 43 45,06 Enheder 69 49,98 Enheder 42 73 63,83 21 Enheder Enheder Dagplejere 63 64 83 69 1.403 1.242 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning H: 5 skoler på 6 matrikler Skolerne Aars skole Østermarkskolen Vestrup SFO ØMS LBO Vestrup SFO Aars skole BH Markvænget BH Troldehøjen BH Præstegårdsvej BH Bakgården BH Lillevangen BH Mejsevej Dagplejere Aalestrup skole Gedsted skole Aalestrup Real SFO Aalestrup LBO Gedsted BH Aalestrup Dagplejere Rolle i ny strukSFO/LBO tur Uændret X Tilføres elever fra Vestrup X Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne fremtil over Børn/elever 0.-9. klasse skole med 2 spor 453 0.-9. klasse skole med 3-4 spor 701 Østermarkskolen 91,03 Enheder 229 67,93 Enheder 93 Lukkes 217,75+11,17 8,92 32,92 50,83 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 142,92+8,5 19,67 56,42 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 61,86 Enheder 151 93,26 Enheder 76 50,17 3-5 årige 50,17 Enheder 50 38 57,92 63,92 48,33 209 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 38 57,92 63,38 48,33 52 Enheder Enheder Enheder Enheder Dagplejere 38 58 64 48 209 0.-6. klasse skole med 2 spor 377 Enheder 159 130 Tilføres elever fra Gedsted Lukkes Uændret 125,91+4,42 5,42 33,25 33,33 11,25 81,08+4 70 X 2.170 Aalestrup 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn 50,7 904 57,21 Enheder 72 105,16 17 Enheder Dagplejere 96 70 70 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning H: 5 skoler på 6 matrikler, skolernes klasse- og elevtal: Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Antal klasser Før Efter 10 0 7 0 25 30 7 0 13 21 21 32 7 0 11 0 7 0 7 0 7 0 10 0 29 31 14 16 20 20 195 150 Optimering og provenu Udvidelse af nuværende klassetal 5 8 11 2 2 0 Kr. 31,2 mio. I beregningen er det indregnet, at 20% af de berørte elever vil vælge en privatskole samt foretaget et fradrag som følge af øget befordring. Provenuberegning: Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Bygninger Antal elever Før Efter 184 0 73 0 562 710 93 0 239 412 442 795 84 0 174 0 74 0 110 0 93 0 143 0 628 701 302 377 453 453 3.654 3.448 • • • • • 24.487.288 9.875.302 5.644.002 -6.695.000 -2.050.000 31.261.592 Løsningsforslaget kræver bygningsmæssige tilpasninger på skoler og i SFO/LBO. I løsningen er der ikke foretaget strukturelle ændringer vedr. dagtilbud. Løsningsforslaget kræver flytning og samling af specialtilbud. Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er ikke indregnet et provenu ved salg af bygninger. Der vil være en samlet besparelse i henhold til den opdaterede masterplan for skolerne på 36,2 mio. kr. Ledelse og administrativt personale Der vil være 5 centre med de tilhørende skoler og institutioner. Kørsel Ved beregning af provenuet er der foretaget et fradrag for 820 elevers buskort, som er beregnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev. De berørte elever må påregne en yderligere transporttid. 71 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning H: 5 skoler på 6 matrikler Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu. Elevtalsmæssigt fremtidssikret. Bæredygtige enheder og volumen i forhold til udvikling, administration, ledelse, teams og specialundervisning. Mulighed for at skabe gode overgange. Der skabes en platform for helhed i det tværfaglige samarbejde. Der skal ikke anvendes økonomiske ressourcer på vedligehold af de fysiske rammer på de lukkede skoler. Løsningen giver ”ro” i forhold til strukturdiskussioner og er langsigtet. Der er mulighed for at levere kvalitet til lavere enhedsomkostninger. Løsningerne kræver bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser på skoler, SFO/LBO på anslået 40 mio. kr. (herunder til specialområdet). I et nyt byggeri vil der være en afledt driftsomkostning, som dog vil ligge på et lavere niveau en det nuværende som følge af energioptimering. Personalegrupperne bliver større, hvilket skal medtænkes i de bygningsmæssige tilpasninger, så der bliver arbejdspladser til alle. Flere børn, skal benytte kørsel og flere børn vil anvende mere tid på transport Forslaget vil få konsekvenser for de berørte lokalsamfund, hvor skolen skal lukke Der vil være konsekvenser for specialtilbuddene, hvor det skal medtaget i overvejelserne, at specialtilbuddene kræver plads, og at der skal være en god balance i volumen mellem almentilbuddet og specialtilbuddet. Der vil ikke være tilbud til de 0-5 årige i de områder, hvor skolerne lukker. Løsningen kan medføre dannelse af friskoler. Løsningen medfører, at Gedsted Skole og Ranum Skole lukker, hvor begge byer i Kommuneplan 2009 er defineret som lokalby. Løsningen vil have konsekvenser for asylbørn i Ranum samt for familieklasser/stuer i Ullits, Blære, Gedsted og Overlade. 72 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag I: 5 skoler på 9 matrikler Beskrivelse: Skolestrukturen ændres, så der fremover vil være 5 skoler på 9 matrikler. 73 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning I: 5 skoler på 9 matrikler Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Toppedalskolen Tilføres K-kl fra Ranum X Ranum skole Lukkes Løgstør skole Tilføres almenelever fra Ranum 56,25 65,25 5,5 25,75 37,08 98,67 92 13,08 53,67 73 LBO Toppedal LBO Ranum SFO Løgstør BH Kridthuset BH Sneglehuset Dagplejere Farsø skole Strandby Ullits SFO Farsø LBO Strandby LBO Ullits BH Højgården BH Bakkegården BH Valhalla Dagplejere Tilføres elever fra Strandby Lukkes Bevares, men vil på sigt blive lukket 155,92+12,25 2 14,08 26,75 31,08 38,32 9,67 32,5 12,25 50,33 63,83 83 0.-9. klasse skole med 1 spor + K-kl. Løgstør. K-kl flyttes til Toppedal X 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn 0.-9. klasse skole med 2-3 spor 81,62 Enheder 184 582 122 68 49,12 Enheder 37,64 92,00 Enheder Enheder 76,92 Enheder 21 Dagplejere X 0.-9. klasse skole med 1-2 spor Hornum 65,86 99 92 67 73 211 296 - Enheder 51,11 Enheder 22,01 Enheder 54,92 Enheder 55,83 18 Enheder Dagplejere X 0.-9. klasse skole med 2-3 spor Farsø X Farsø 0.-6. klasse skole med 1 spor 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 69,87 Enheder 27,77 Enheder 83 74 45,06 Enheder 49,98 Enheder 73 Enheder 63,83 21 Enheder Dagplejere 924 60 67 56 78 621 110 168 43 74 1.286 0.-9. klasse skole med 1 spor 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige Børn Børn/elever - V.Hornum.AKT flyttes til Løgstør Overlade skole Lukkes Tilføres almeneleVester Hornum ver fra Overlade Tilføres elever fra Hornum skole Blære Lukkes Blære skole 12,67 LBO Overlade 28,75 41,16 37,08 LBO V. Hor36,59 num 59,58 SFO Hornum 8,75 25,42 LBO Blære 32,75 56 Hornum BH 78 Dagplejere Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover 69 42 63 64 83 1.263 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning I: 5 skoler på 9 matrikler Skolerne Aalestrup skole Gedsted skole Aalestrup Real SFO Aalestrup Rolle i ny struktur Dagplejere Tilføres elever fra Gedsted Lukkes Uændret 125,91+4,42 5,42 33,25 33,33 11,25 81,08+4 70 Østermarkskolen Tilføres elever fra Vestrup LBO Gedsted BH Aalestrup Vestrup Lukkes Aars skole Bevares i nuværende form 217,75+11,17 8,92 32,92 50,83 SFO ØMS LBO Vestrup SFO Aars skole BH Markvænget BH Troldehøjen BH Præstegårdsvej BH Bakgården BH Lillevangen BH Mejsevej Dagplejere SFO/LBO Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover X 0.-6. klasse skole med 2-3 spor Aalestrup 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn 50,7 Enheder 57,21 Enheder Børn/elever 377 159 130 746 72 105,16 Enheder 17 Dagplejere X 0.-9. klasse skole med 3-4 spor Østermarkskolen X 96 70 701 - 0.-9. klasse skole med 2 spor 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 91,03 Enheder 67,93 Enheder 142,92+8,5 6-10 årige 61,86 Enheder 19,67 56,42 0-2 årige 3-5 årige 93,26 Enheder 50,17 3-5 årige 50,17 Enheder 38 3-5 årige 38 Enheder 57,92 63,92 48,33 209 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 57,92 63,38 48,33 52 Enheder Enheder Enheder Dagplejere 453 229 93 75 151 76 50 38 58 64 48 209 2.170 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning I: 5 skoler på 9 matrikler - skolernes klasse- og elevtal: Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Antal klasser Før Efter 10 10 7 0 25 27 7 0 13 15 Udvidelse af nuværende klassetal K-kl fra Ranum Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 5, + AKT fra Overlade Optimering og provenu 26 0 0 0 7 0 11 31 16 20 163 2 2 2 2 0 Kr. 19,5 mio. I beregningen er det indregnet, at 20% af de berørte elever vil vælge en privatskole samt foretaget et fradrag som følge af øget befordring. Provenuberegning: Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Bygninger Antal elever Før Efter 184 184, + K-kl 73 562 621 93 239 296 582, + AKT 442 fra Overlade 84 174 74 110 110 93 143 211 628 701 302 377 453 453 3.654 3.535 • • • • 16.264.308 6.304.479 1.944.513 -3.867.500 -1.180.000 19.465.800 Løsningsforslaget vil evt. kræve bygningsmæssige tilpasninger i skole og SFO/LBO I løsningen er der ikke foretaget strukturelle ændringer vedr. dagtilbud Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er ikke indregnet et provenu ved salg af bygninger. Der vil være en samlet besparelse i henhold til den opdaterede masterplan for skolerne på 24,9 mio. kr. Ledelse og administrativt personale Der er 5 centre i løsningsmodellen. Kørsel Ved beregning af provenuet er der foretaget et fradrag for 472 elevers buskort, som er beregnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev. De berørte elever må påregne en yderligere transporttid. 76 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning I: 5 skoler på 9 matrikler Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu. Volumen i enhederne ift. udvikling, administration, ledelse, teams og specialundervisning. Mulighed for at skabe gode overgange Der skabes en platform for helhed i det tværfaglige samarbejde. Der skal ikke anvendes økonomiske ressourcer på vedligehold af de fysiske rammer på de lukkede skoler. Der er mulighed for at levere kvalitet til lavere enhedsomkostninger. Flere børn, skal benytte kørsel og flere børn vil anvende mere tid på transport. Forslaget indebærer, at der ikke er 2 spor i overbygningen på 2 af skolerne (Toppedalskolen og V. Hornum). Løsningerne kræver bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser på skoler, SFO/LBO. Forslaget vil få konsekvenser for de berørte lokalsamfund, hvor skolen skal lukke. Der vil være konsekvenser for specialtilbuddene, hvor det skal medtages i overvejelserne, at specialtilbuddene kræver plads, og at der skal være en god balance i volumen mellem almentilbuddet og specialtilbuddet. Der vil ikke være tilbud til de 0-5 årige i de områder, hvor skolerne lukker. Løsningen kan medføre dannelse af friskoler. Løsningen medfører, at Gedsted Skole og Ranum Skole lukker, hvor begge byer i Kommuneplan 2009 er defineret som lokalby. Løsningen vil desuden få konsekvenser for asylbørn i Ranum, Familieklasser/stuer i Blære, Gedsted og Overlade. 77 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag J. 4 skoler på 9 matrikler Beskrivelse: Skolestrukturen ændres, så der fremover vil være 4 skoler på 9 matrikler. 78 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning J: 4 skoler på 9 matrikler Skolerne Hornum skole Aars skole Østermarkskolen Vestrup Blære skole SFO Hornum SFO Aars skole SFO ØMS LBO Vestrup LBO Blære Hornum BH BH Markvænget BH Troldehøjen BH Præstegårdsvej BH Bakgården BH Lillevangen BH Mejsevej Dagplejere Rolle i ny struktur Tilføres elever fra Blære Bevares i nuværende form Tilføres elever fra Vestrup SFO/LBO Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover X 0.-9. klasse skole med 1-2 spor 346 X 0.-9. klasse skole med 2 spor 453 0.-9. klasse skole med 3-4 spor 701 X Østermarkskolen Hornum 22,01 Enheder Lukkes Lukkes 59,58 6-10 årige 142,92+8,5 217,75+11,17 8,92 32,92 50,83 8,75 25,42 32,75 56 19,67 56,42 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 61,86 91,03 Enheder Enheder 67,93 Enheder 54,92 55,83 Enheder Enheder 67 56 93,26 Enheder 76 50,17 3-5 årige 50,17 Enheder 50 38 57,92 63,92 48,33 255 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 38 57,92 63,38 48,33 63 Enheder Enheder Enheder Enheder Dagplejere 38 58 64 48 255 Farsø Aalestrup 0.-6. klasse skole med 1 spor 110 - 0.-6. klasse skole med 2-3 spor 377 159 69 Bevares, men vil på sigt blive lukket ?? X Gedsted skole Lukkes Tilføres elever fra Aalestrup skole Gedsted X Ullits Aalestrup Real LBO Ullits LBO Gedsted SFO Aalestrup BH Aalestrup Dagplejere Børn/elever 31,08 38,32 5,42 33,25 33,33 125,91+4,42 11,25 81,08+4 82 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn 45,06 60 151 229 93 2.745 Enheder 72 57,21 50,7 Enheder Enheder 105,16 20 Enheder Dagplejere 79 130 96 82 937 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning J. 4 skoler på 9 matrikler Skolerne Farsø skole Strandby Rolle i ny struktur SFO/LBO Tilføres elever fra Strandby Lukkes X Vester Hornum 0.-6. klasse SFO Farsø 155,92+12,25 LBO Strandby LBO V. Hornum BH Højgården BH Bakkegården BH Valhalla Dagplejere Toppedalskolen Ranum skole Løgstør skole Overlade skole LBO Toppedal LBO Ranum SFO Løgstør LBO Overlade BH Kridthuset BH Sneglehuset Dagplejere 2 14,08 26,75 37,08 36,59 9,67 32,5 12,25 50,33 63,83 98 Lukkes Tilføres elever fra Toppedalskolen og Overlade Tilføres 7.-9. kl. fra Ranum + k-kl + AKT fra Overlade Lukkes 56,25 65,25 5,5 25,75 37,08 98,67 12,67 28,75 41,16 92 13,08 53,67 78 X 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn X Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover 0.-9. klasse skole med 2-3 spor Farsø 7.-9. kl flyttes til Hornum 69,87 621 - 0.-6. klasse skole med 1 spor Enheder 93 168 27,77 Enheder 43 51,11 Enheder 74 49,98 Enheder 42 73 63,83 24 Enheder Enheder Dagplejere 63 64 98 0.-6. kl flyttes til Ranum, 79. kl til Løgstør 7.-9. kl flyttes til Løgstør. Inkl. K-kl X 0.-6. klasse skole med 2 spor 267 0.-9. klasse skole med 2-3 spor 565 - 81,62 Enheder 122 49,12 37,64 Enheder Enheder 68 99 65,86 92,00 Enheder Enheder 83 92 76,92 22 Enheder Dagplejere 67 78 80 1.265 - Ranum, AKT flyttes til Løgstør 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn Børn/elever 1.440 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning J. 4 skoler på 9 matrikler - skolernes klasse- og elevtal: Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Antal klasser 10 0 7 0 25 27 7 0 13 16 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Optimering og provenu 24 0 14 0 7 0 7 31 16 20 162 Udvidelse af nuværende klassetal 2 3 3, + AKT fra Overlade + k-kl fra Ranum 3 0 -3 2 2 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 621 346 565 + AKT fra Overlade + K-kl fra Ranum 267 110 93 701 377 453 3.533 Kr. 21,3 mio. I beregningen er det indregnet, at 20% af de berørte elever vil vælge en privatskole samt foretaget et fradrag som følge af øget befordring. Provenuberegning: Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Bygninger Antal elever 184 73 562 93 239 • • • • 17.564.795 6.591.650 2.162.147 -3.932.500 -1.052.500 21.333.592 Løsningsforslaget vil evt. kræve bygningsmæssige tilpasninger i skole og SFO/LBO I løsningen er der ikke foretaget strukturelle ændringer vedr. dagtilbud Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er ikke indregnet et provenu ved salg af bygninger. Der vil være en samlet besparelse i henhold til den opdaterede masterplan for skolerne på 29,8 mio. kr. Ledelse og administrativt personale Der er 4 centre. Kørsel Ved beregning af provenuet er der foretaget et fradrag for 421 elevers buskort (gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev). De berørte elever må påregne en yderligere transporttid. 81 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning J. 4 skoler på 9 matrikler Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu. Volumen i enhederne ift. udvikling, administration, ledelse, teams og specialundervisning. Mulighed for at skabe gode overgange. Der skabes en platform for helhed i det tværfaglige samarbejde. Der skal ikke anvendes økonomiske ressourcer på vedligehold af de fysiske rammer på de lukkede skoler. Der er mulighed for at levere kvalitet til lavere enhedsomkostninger. Flere børn, skal benytte kørsel og flere børn vil anvende mere tid på transport. Der er ikke overbygning med mindst 2 spor ved Hornum Skole. Løsningerne kræver bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser på skoler, SFO/LBO. Forslaget vil få konsekvenser for de berørte lokalsamfund, hvor skolen skal lukke. Der vil være konsekvenser for specialtilbuddene, hvor det skal medtaget i overvejelserne, at specialtilbuddene kræver plads, og at der skal være en god balance i volumen mellem almentilbuddet og specialtilbuddet. Der vil ikke være tilbud til de 0-5 årige i de områder, hvor skolerne lukker. Løsningen kan medføre dannelse af friskoler. Løsningen medfører, at Gedsted Skole og Ranum Skole lukker, hvor begge byer i Kommuneplan 2009 er defineret som lokalby. Løsningen vil få konsekvenser Familieklasser/stuer Blære, Gedsted og Overlade. 82 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsningsforslag K. 3 skoler på 8 matrikler Beskrivelse: Skolestrukturen ændres, så der fremover vil være 3 skoler på 8 matrikler. 83 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning K: 3 skoler på 8 matrikler Skolerne Østermarkskolen Aars skole Blære skole SFO ØMS SFO Aars skole LBO Blære BH Markvænget BH Troldehøjen BH Præstegårdsvej BH Bakgården BH Lillevangen BH Mejsevej Dagplejere Rolle i ny struktur Tilføres elever fra Vestrup Bevares i nuværende form Lukkes 217,75+11,17 SFO/LBO Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover X X 6-10 årige 701 0.-9. klasse skole med 2 spor Enheder 453 229 Enheder 151 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 61,86 50,17 3-5 årige 50,17 38 57,92 63,92 48,33 209 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 38 57,92 63,38 48,33 52 Lukkes Lukkes Tilføres elever fra Aalestrup skole Gedsted X Bevares, men vil på Ullits sigt blive lukket ?? X Tilføres elever fra Farsø skole Strandby X Strandby Lukkes 0.-9. klasse skole med 3-4 spor Hornum 91,03 142,92+8,5 8,75 25,42 32,75 19,67 56,42 Vestrup Gedsted skole Enheder 54,92 93,26 67 Enheder Enheder Enheder Enheder Enheder Enheder Dagplejere Østermarksk. Aalestrup Farsø LBO Gedsted SFO Aalestrup LBO Ullits SFO Farsø LBO Strandby BH Aalestrup BH Højgården BH Bakkegården BH Valhalla Dagplejere 8,92 32,92 50,83 5,42 33,25 33,33 125,91+4,42 31,08 38,32 155,92+12,25 2 14,08 26,75 11,25 81,08+4 9,67 32,5 12,25 50,33 63,83 172 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige 3-5 årige Børn 2.145 76 50 38 58 64 48 209 - 0.-6. klasse skole med 2 spor 377 0.-6. klasse skole med 1 spor 110 0.-9. klasse skole med 2-3 spor 621 159 Farsø Aalestrup Real LBO Vestrup Børn/ elever Enheder 67,93 93 Enheder 57,21 50,7 45,06 69,87 Enheder Enheder Enheder 72 130 69 168 Enheder 27,77 105,16 49,98 73 63,83 42 84 43 Enheder Enheder Enheder Enheder Dagplejere 96 42 63 64 172 2.120 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning K: 3 skoler på 8 matrikler Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Tilføres elever fra Blære og Vester Hornum X Vester Hornum Lukkes 0.-6. kl bevares i Vindblæs 7.-9. kl på ToppedalskoBakkeskolen luklen kes. Eleverne flyttes til Løgstør X Ranum skole Lukkes Tilføres elever fra Ranum + Overlade Løgstør skole + k-kl + AKT fra Overlade X Børn flyttes Aktiviteter i lokalerne til fremover Hornum skole Overlade skole Lukkes SFO Hornum LBO V. Hornum LBO Toppedal LBO Ranum SFO Løgstør LBO Overlade Hornum BH BH Kridthuset BH Sneglehuset Dagplejere 59,58 37,08 36,59 56,25 65,25 5,5 25,75 37,08 98,67 12,67 28,75 41,16 56 92 13,08 53,67 132 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 6-10 årige 0-2 årige 3-5 årige 6-10 årige 3-5 årige 3-5 årige 0-2 årige 3-5 årige Børn 0.-9. klasse skole med 2 spor Børn/ elever Hornum 412 - 7-9. kl til Løgstør 0.-6. klasse skole med 1 spor Løgstør + k-kl 136 - 0.-9. klasse skole med 2-3 spor Løgstør, AKT flyttes til Løgstør 22,01 51,11 81,62 Enheder Enheder Enheder 688 60 74 122 Enheder 49,12 37,64 Enheder 68 99 Enheder 65,86 55,83 92,00 76,92 35 85 Enheder Enheder Enheder Dagplejere 83 56 92 67 132 2.087 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning K. 3 skoler på 8 matrikler - skolernes klasse- og elevtal: Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Antal klasser 10 7 7 0 25 27 7 0 13 21 Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Optimering og provenu 28 0 0 0 7 0 0 31 16 20 157 Udvidelse af nuværende klassetal 2 8 7, + AKT fra Overlade + k-kl fra Ranum 2 2 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 136 621 412 688 + AKT fra Overlade + K-kl fra Ranum 110 701 377 453 3.498 Kr. 22,7 mio. I beregningen er det indregnet, at 20% af de berørte elever vil vælge en privatskole samt foretaget et fradrag som følge af øget befordring. Provenuberegning: Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Bygninger Antal elever 184 73 562 93 239 • • • • 20.193.522 7.230.330 1.872.404 -5.070.000 -1.565.000 22.661.256 Løsningsforslaget vil evt. kræve bygningsmæssige tilpasninger i skole og SFO/LBO I løsningen er der ikke foretaget strukturelle ændringer vedr. dagtilbud Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er ikke indregnet et provenu ved salg af bygninger. Der vil være en samlet besparelse i henhold til den opdaterede masterplan for skolerne på 28,3 mio. kr. Ledelse og administrativt personale Der er 3 ledelsescentre. Der er ikke regnet med besparelse på Toppedalskolen, udover klasseoptimering. Kørsel Ved beregning af provenuet er der foretaget et fradrag for 626 elevers buskort, som er beregnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev. De berørte elever må påregne en yderligere transporttid. 86 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Løsning K: 3 skoler på 8 matrikler Fordele: Udfordringer/konsekvenser: Økonomisk provenu. Volumen i enhederne ift. udvikling, administration, ledelse, teams og specialundervisning. Mulighed for at skabe gode overgange Der skabes en platform for helhed i det tværfaglige samarbejde. Der skal ikke anvendes økonomiske ressourcer på vedligehold af de fysiske rammer på de lukkede skoler. Der er mulighed for at levere kvalitet til lavere enhedsomkostninger. Flere børn, skal benytte kørsel og flere børn vil anvende mere tid på transport. Forslaget vil få konsekvenser for de berørte lokalsamfund, hvor skolen skal lukke. Løsningerne kræver bygningsmæssige tilpasninger/udvidelser på skoler, SFO/LBO. Der vil være konsekvenser for specialtilbuddene, hvor det skal medtaget i overvejelserne, at specialtilbuddene kræver plads, og at der skal være en god balance i volumen mellem almentilbuddet og specialtilbuddet. Der vil ikke være tilbud til de 0-5 årige i de områder, hvor skolerne lukker. Løsningen kan medføre dannelse af friskoler. Løsningen medfører, at Gedsted Skole og Ranum Skole lukker, hvor begge byer i Kommuneplan 2009 er defineret som lokalby. Løsningen vil få konsekvenser for asylbørn i Ranum og familieklasser/stuer Blære, Gedsted og Overlade. 87 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Sammenfatning Ramme Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i et kommissorium, som tager afsæt i budgetforliget for budget 2015. En bred kreds af fagpersoner fra 0-18 års området har medvirket til at forme og opkvalificere materialet. Indhold I materialet er den nuværende struktur på 0-18 års området indledningsvis beskrevet i afsnit 1. I forlængelse heraf er udfordringer vedr. udviklingen i børnetallet, økonomi, bygninger og bæredygtighed beskrevet i afsnit 2. I afsnit 3 er der en oversigt over de forskellige aktuelle forskningsresultater og indspil, der er omkring udviklingen på 0-18 års området. I dette afsnit beskrives såvel initiativer for de forskellige aldersgrupper samt ledelsesmodeller. Løsninger I materialets sidste afsnit - afsnit 4 - følger forskellige løsningsmodeller, som er foreslået af de fagpersoner, som har medvirket til udarbejdelse af oplægget. Unge 0-5 årige Nr. Kort beskrivelse Provenu Årsvirkning A Forældrekurser Forældrekurser for alle førstegangsfødende B Højkvalitetsinstitutioner Højkvalitetsinstitutioner C Ungestrategi Udarbejdelse af dynamisk Ungestrategi 0 D Ungecenter Etablering af Ungdomscenter i Aars (samarbejde) 0 E Ungemiljø i Aars Etablering af et ungemiljø i Aars (Ungerådet) 0 F G H I Struktur Løsning J K 5 skoler på 9 matrikler 4 skoler på 9 matrikler 3 skoler på 8 matrikler -979.000 -5.960.400 Overbygningsskole Der etableres en overbygningsskole i Aars i Aars Mindst 2 spor i Overbygningen har mindst 2 spor på alle skoler overbygningen 5 skoler på 6 matrikler Anlæg 0.-9. klasses skoler: Farsø (fra Strandby og Ullits), Hornum (fra Blære og V. Hornum), Løgstør (fra Overlade, Ranum og Toppedal), Østermarkskolen (fra Vestrup), Aars og Aalestrup (fra Gedsted) 0.-9. klasses skoler: Toppedal (K-klasse fra Ranum), Løgstør (fra Ranum + AKT fra Overlade), V. Hornum (fra Overlade), Hornum (fra Blære), Farsø (fra Strandby), Østermarkskolen (fra Vestrup), Aars. 0.-6. klasses skoler: Ullits, Aalestrup (fra Gedsted) 0.-9. klasses skoler: Hornum (fra Blære + overbyg fra V. Hornum), Aars, Østermarkskolen (fra Vestrup), Farsø (fra Strandby), Løgstør (overbyg. fra Ranum og Toppedal + K-kl. + AKT fra Overlade). 0.-6. klasse Ullits, Aalestrup (fra Gedsted), V. Hornum, Ranum (0.-6. kl. fra Toppedal og Overlade) 0.-9. klasses skoler: Østermarkskolen (fra Vestrup), Aars, Farsø (fra Strandby), Hornum (fra Blære og V. Hornum), Løgstør (fra Ranum og Overlade + overbygning fra Toppedal + K-kl. + AKT fra Overlade). 0.-6. klasses skoler: Aalestrup (fra Gedsted), Ullits, Toppedal 88 3.239.700 2.183.900 -500.000 X ? 31.261.600 -40 mio. 19.465.800 X 21.333.600 X 22.661.300 X Udvikling af Børne- og Skoleområdet Processen Processen med udarbejdelse af beslutningsoplægget er foregået på arbejdsdage, hvor arbejdsgrupper har været samlet. I processen er der afholdt mødeaktivitet med interessenter, og der er kommet løsningsforslag fra borgere, bestyrelser og enkeltpersoner. Disse forslag er samlet i et selvstændigt materiale ”Løsninger fra borgere m.v.” Kommissoriet fra Ad-hoc gruppen har sat rammen for arbejdsgruppernes arbejde, og indholdet i beslutningsmaterialet skal ses i sammenhæng hermed. Arbejdsgruppernes bud på fremtidige løsninger skal derfor ikke betragtes som et konsensusmateriale, som den enkelte involverede i arbejdsgrupperne frembringer, men som faglige løsningsforslag, hvor bl.a. forskningsresultater og kommissoriets krav om bæredygtighed er indbefattet. Den videre proces Beslutningsoplægget er i maj fremsendt til det politiske niveau med henblik på drøftelser og videre proces. Forløbet er følgende: 8. maj: 18. maj: 28. maj: 9. juni: Beslutningsmaterialet fremsendes. Orientering for ledere, formand og næstformand for bestyrelserne, vil blive indbudt til en gennemgang af rapporten mandag. Temamøde i Byrådet. Borgermøde. Opmærksomhedspunkter Såfremt der vælges en løsning, som indebærer strukturelle ændringer, er der følgende opmærksomhedspunkter: Der kan vælges flertrins-løsninger - dvs., at nogle af beslutningerne kan implementeres i etaper, såfremt det findes hensigtsmæssigt. Der udarbejdes en konkret planlægning vedr. ændringernes konsekvenser som også omfatter det formelle, lovgivningsmæssige grundlag. Ledelsesstrukturen konkretiseres og tilpasses den lokale tilbudsstruktur afhængigt af, hvilken løsning, der vælges. Det er væsentligt, at ændringer følges af kompetenceudvikling så ledelsen matcher de nye udfordringer. Anlægsudgifter vedr. bygningstilpasninger eller nybyggeri beregnes nærmere, herunder de afledte driftsomkostninger (som dog kan blive lavere end de nuværende som følge af energioptimering m.v.). Konsekvenser for elever og børn konkretiseres. Der udarbejdes en planlægning med efterfølgende udmeldinger, der på størst mulig måde øger gennemsigtighed skaber tryghed. Bestyrelsesgrundlag udarbejdes, og der indledes de nødvendige processer, således der ved starten af en ny struktur kan være en funktionsdygtig bestyrelse. Der udarbejdes aftaler og procesforløb vedr. de afledte konsekvenser for medarbejdere og ledere med henblik på at skabe størst mulig åbenhed og tryghed f.eks. vedrørende stillingsbesættelser. Der arbejdes med at skabe et miljø på skoleområdet, som fremmer læring (trygt og positivt miljø, mål for elevens læring, lærere giver og modtager feedback, struktureret, varieret og medinddragende undervisning). På tilsvarende måde arbejdes der på dagtilbudsområdet med at skabe relationer og strukturer, der understøtter og udvikler børns læring. 89 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Billeder fra arbejdsgruppernes arbejde: 90
© Copyright 2025