Åndelig og eksistentiel omsorg til den indlagte patient
Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Åndelig og eksistentiel omsorg til den indlagte patient Spiritual and existential care for the hospitalized patient Ekstern prøve Modul 14 Bachelorprojektet er udarbejdet af: Maja Tandrup Pedersen Studienr.: 674492 Hold: S2011 Afleveret d. 6/1 2015 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Jette Nielsen Opgaven må gerne anvendes internt i uddannelsen Antal anslag: 68.862 Side 1 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Resume Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan sygeplejersker kan møde den indlagte patient med åndelige og eksistentielle behov, og hvilke barriere sygeplejerskerne oplever i dette møde. Der anvendes en kvalitativ metode. Der er foretaget et fokusgruppe interview af tre sygeplejersker fra en kirurgisk afdeling. Den teoretiske referenceramme består af Kari Martinsen, Katie Eriksson og en undersøgelse foretaget i England. Projektet finder, at sygeplejerskers personlige forhold til det åndelige har en indflydelse på om der tages initiativ til åndelige omsorg. Både patienter og sygeplejersker er påvirket af det danske samfunds syn på åndelighed. Derudover finder projektet, at sygeplejerskerne oplever et eksistentielt vilkår i forbindelse med alvorlig sygdom. Sygeplejerskerne har forskellige muligheder for at yde åndelig og eksistentiel omsorg. De må være nærværende og lyttende og kan tilbyde patienten Den danske salmebog. Sygeplejerskerne efterlyser en større synlighed fra hospitalspræsternes side. Side 2 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Abstact The project aims to investigate how nurses can meet the hospitalized patient with spiritual and existential needs. In addition to investigate the obstacles nurses experience in relation to spiritual and existential care. A qualitative approach was used and the empirical evidence was obtained through a focus group interview. Three nurses employed on a surgical ward attended. The theoretical frame used to analyze the evidence consist Kari Martinsen, Katie Eriksson and a study made in England. The project finds that the nurses’ private spiritual life is influencing whether they are taking initiative to spiritual care. Both patients and nurses are affected of the public opinion on religion. In addition, the project finds that the nurses experience an existential condition related to severe diagnoses of the patient. It is possible for the nurses to provide spiritual and existential care in different ways. They must be present and listen to the patient, and they can offer the prayer book from the Danish Hymnal. The nurses express a wish of a greater visibility from the hospital priests. Side 3 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ...................................................................................................................................... 6 1.2 Egen erfaring ............................................................................................................................ 6 2. Problemstilling................................................................................................................................ 7 2.1 Eksistentialitet, åndelig omsorg og religion ............................................................................... 7 2.2 Danskernes religiøsitet.............................................................................................................. 8 2.4 Sygeplejeperspektiv .................................................................................................................. 8 2.5 Patientperspektivet ................................................................................................................ 10 2.6 Litteratursøgning .................................................................................................................... 11 3. Afgrænsning ................................................................................................................................. 13 4. Metode og teori ........................................................................................................................... 14 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................................... 14 4.1.1 Fænomenologi ................................................................................................................. 14 4.1.2 Hermaneutik .................................................................................................................... 14 4.2 Metode ................................................................................................................................... 15 4.2.1 Dataindsamlingsmetode................................................................................................... 15 4.2.2 Egen forforståelse ............................................................................................................ 17 4.2.3 Etiske overvejelser og juridiske retningslinjer ................................................................... 17 4.2.4 Analysestrategi ................................................................................................................ 18 4.3 Teoretisk referenceramme...................................................................................................... 19 4.3.1 Kari Martinsen ................................................................................................................. 19 4.3.2 Katie Eriksson ................................................................................................................... 20 4.3.3 Videnskabelig artikel ........................................................................................................ 21 5. Analyse ......................................................................................................................................... 22 5.1 Barrierer i relation til åndelig og eksitentiel omsorg ................................................................ 22 5.2 Betydning af det eksistentielle vilkår når man rammes af alvorlig sygdom ............................... 25 5.3 Muligheder for at udøve eksistentiel og åndelig omsorg ......................................................... 26 6. Diskussion .................................................................................................................................... 28 6.1 Metode ................................................................................................................................... 28 6.2 Analyse ................................................................................................................................... 29 7. Konklussion .................................................................................................................................. 30 8. Perspektivering............................................................................................................................. 31 Side 4 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 9. Litteraturliste................................................................................................................................ 32 10. Bilagsfortegnelse ........................................................................................................................ 35 Side 5 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 1. Indledning Dette bachelorprojekt omhandler åndelig og eksistentiel omsorg til patienten, der er indlagt på en almen sygehusafdeling. I en af ugerne op til bachelorprojektets start lyttede jeg til radioprogrammet Skriftestolen på Radio24syv, hvor en af gæsterne var en hospitalspræst fra Rigshospitalet. Anledningen var udgivelsen af bogen Kirke på kanten, som er skrevet på baggrund af de gæstebøger der ligger i kapellet på Rigshospitalet. I programmet blev der talt om patienternes religiøsitet og de temaer der oftest er vigtige for patienter og pårørende. Dette program fik mig til at tænke over hvordan vi som sygeplejersker møder patienten i forhold til det åndelige og eksistentielle. I mine praktikperioder har jeg ofte oplevet at patienterne har ønsket at tale om de åndelige og eksistentielle aspekter ved deres sygdomforløb. Jeg har løbende undret mig over det manglende fokus på denne del af plejen ude i klinikken, trods præsentation af emnet i undervisningen. 1.2 Egen erfaring I klinikken har jeg oplevet, at der er et stort fokus på den kurative del af plejen, og at sygeplejerskerne er stærke i specifikke behandlingstiltag inden for det speciale de arbejder i. Sygeplejerskerne jeg har arbejdet sammen med har også haft et stort ønske om at gøre det så godt for patienten som muligt, og dermed også et ønske om at inkludere alle de apsekter, der er vigtige for patienterne. Dette har bl.a. udspillet sig i samtaler med patienterne om det de finder svært ved deres sygdomsforløb. Dog har jeg oplevet at det kurative aspekt af patientforløbet ofte bliver prioriteret over det eksistentielle og åndelige. Når det kommer til det åndelige oplever jeg at sygeplejerskerne ikke ved hvad de skal gøre, og dermed har jeg heller ikke vidst hvordan jeg skulle håndtere det åndelige. Min erfaring fra mine praktikforløb er at sygeplejerskerne meget sjældent spørger ind til fokusområdet ”åndelig og kulturelt” til indlæggelsessamtalen. Dog har jeg ikke oplevet at sygeplejerskerne ikke krydser af i feltet ”intet relevant vedrørende religion mm. af betydning for forløbet”. Jeg undre mig over hvordan sygeplejerskerne kan vurdere dette uden at have spurgt patienterne. De første par gange jeg har forberedt mig på at lave en indledende sygeplejevurdering, har jeg spurgt sygeplejerskerne til råds om, hvordan jeg kunne spørge ind til punktet ”åndeligt og kulturelt”. Svaret har som oftest været at de ikke kommer ind på det, medmindre patienterne selv bringer det på banen. Dette har resulteret i at jeg ikke har fundet en måde, hvorpå jeg kan inkludere og præsentere emnet i min pleje til patienterne. Side 6 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Derudover har jeg haft en oplevelse af at patienterne ofte har et stort behov for at tale om det der er svært for dem i deres sygdom, og patienterne har ofte givet udtryk for en lettelse og en taknemmelighed, i de stuationer sygeplejerskerne har talt med dem om det. 2. Problemstilling I det følgende afsnit vil projektets problemstilling blive belyst. Begreberne eksistentialitet, åndelig omsorg og religion vil blive defineret, hvorefter der gives en kort beskrivelse af danskernes religiøsitet. Dernæst vil problemstillingen blive belyst fra sygeplejerskernes og patienternes perspektiv. Tilsidst beskrives litteratursøgningsprocessen, der ligger til grund for udvælgelsen af den anvendte litteratur i problemstillingen. 2.1 Eksistentialitet, åndelig omsorg og religion Et menneske der er i en livstruende situation, som fx et alvorligt sygdomsforløb, vil ofte blive stillet over for eksistentielle eller religiøse spørgsmål. Dette kan fx udspille sig ved en søgen efter en mening med livet, refleksion over hvordan man har levet livet, døden og troen på en gud (Etisk Råd 2002). I det følgende vil begreberne eksistentialitet, religion og åndelighed blive defineret. Eksistentialitet omhandler menneskets væren hvor subjektet står i centrum. Når man gør sig eksistentielle tanker forholder man sig til eget liv, og det der har betydning for én selv i livet. Ved sygdom kan det give en følelse af at egen eksistens trues. Det kan være en trussel om at dø, men det kan også være en trussel om, at livet vil ændre sig drastisk, og dermed også påvirke ens liv, som man kender det. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved menneskets væren i verden og dets forhold til omverden (Ilkjær 2009). Religion er en organiseret fælles defineret tro på en højere magt, og indeholder nogle læresystemer, mytologier, etiske foreskirfter, ritualer, og institutioner hvor trosfæller kan mødes (Ilkjær 2009). Der vil i opgaven ikke blive arbejdet med en specifik religion, men i det omfang det religiøse fremgår, vil der fokuseres på mødet med den troende patient i en dansk kultur hvor religionen er en privatsag (Illkjær 2009 og Andersen og Lüchau 2004). Ånden er et begreb der kan være svær at definere, da det er abstrakt og uhåndgribeligt. Ånden beskrives som det fysiske, sociale, psykiske og kulturelle i mennesket, som danner en større helhed end summen af disse elementer. Ånden beskæftiger sig med det eksistentielle, tro på en højere magt og det at finde mening i livet (Oved 2002). Åndelig omsorg handler om at rumme og anerkende de Side 7 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 åndelige kvaler patienten giver udtryk for. Det kan udmønte sig i mange forskellige interventioner, og kan ikke adskilles fra fysiske, psykiske, sociale og religiøse behov. Åndelig omsorg må altid være med udgangspunkt i patientens eget livssyn og værdier, da åndelighed er knyttet til subjektet (Steenfeldt 2006). Begrebet åndelig omsorg har helt op til 1980’erne været kristen religiøst funderet. Efter 80’erne er begrebet blevet udvidet til at rumme en bredere forståelse, hvor man har åbnet op for at det også kan rumme eksistentielle aspekter (Steenfeldt 2006). 2.2 Danskernes religiøsitet Danskernes religiøsitet er i dag ofte meget sammensat. Der udplukkes enkelte dele, ofte fra kristendommen, som sammensættes med spirituelle eller religiøse udpluk fra andre overbevisninger (Andersen og Lüchau 2004). Det kan fx være troen på Gud og et liv efter døden, samtidig med en tro på krystallers helende virkning. Det er derfor svært at sætte danskernes religiøsitet i en fuldstændig fast ramme. Dog handler det religiøse om en forholden sig til en højere magt af en art, ofte Gud (Andersen og Lüchau 2004). Danskernes religiøsitet skiller sig ud fra andre europæiske lande. Blandt danskerne er der en høj tilslutning til større kirkelige organisationer, hovedsageligt folkekirken. Religiøse ceremonier i forbindelse med store begivenheder i livet er vigtige for over halvdelen af befolkningen. Samtidig ses det at danskerne i lille grad tror på de centrale kristne trosforestillinger, såsom Gud, et liv efter døden og paradiset. Sammenlignet med andre europæiske lande er dette specielt, hvor det ses at en høj befolkningstilslutning også ville give en høj grad af tro på trosforestillingerne og behov for religiøse ceremonier. Danskerne er altså medlem af folkekirken, selvom de ikke tror direkte på centrale dele af kristendommen, og de finder det vigtigt at kirken er en del af store livsbegivenheder. Derudover er kirken vigtig for mange dansker i forhold til åndelige behov (Andersen og Lüchau 2004). Når religionen er så usynlig i den danske kultur kan der være en tendens til at tro, at den ikke eksisterer som en vigtig del af livet for den gennemsnitlige dansker. Dette kan også påvirke sygeplejersken, der også er en del af og arbejder i samme kultur (Steenfeldt 2006). I den danske kultur er religionen en privatsag og der er derfor risiko for, at det overskrider patientens grænse, hvis sygeplejersken bringer emnet på banen (Andersen og Lüchau 2004). 2.4 Sygeplejeperspektiv Sygeplejen har traditionelt været religiøst funderet. I middelalderen var det nonner og munke der stod for pleje og omsorg for fattige og syge i klostrene. Florence Nigthingale, der ofte ses som vor tids sygeplejes grundlægger, blev tidligt i hendes karriere oplært i sygepleje i Diakonissehuset i Side 8 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Kaiserswerth, en kristen funderet organisation. For Nigthingale var sygeplejen et kald, forbundet med et kristent livssyn om at hjælpe næsten (Elstad 2008). I dag har kristendommen og religionen ikke den samme betydning i sundhedsvæsnet. Der kan sættes spørgsmålstegn ved om den overvejende del af sygeplejerskerne i dag går ind i professionen ud fra et kald, som det traditionelt blev forstået (Honoré 2009). Den åndelige omsorg er dog stadig en del af sygeplejerskens virksomhedsområde. De Sygeplejeetiske Retningslinjer er udarbejdet med det formål at støtte og vejlede sygeplejerskerne i de etiske dilemmaer og problemstillinger de kan komme til at stå i, i deres arbejde. De er udarbejdet med udgangspunkt i sygplejens virksomhedsområde, etiske principper og grundværdier. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der at for at sygeplejersken udøver god etisk praksis skal sygeplejersken ”respektere patientens værdier og tro” og “yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov” (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 9). I følge disse retningslinjer er det en del af sygeplejerskens profession, ansvar og etiske pligt at tage sig af patientens åndelige behov (Sygeplejeetisk Råd 2014). Der har været, og er stadig, stor fokus på åndelig omsorg i den palliative leje (Steenfeldt 2006). I WHO’s anbefaling i forhold til Palliation står der at man skal ”integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter ” (PAVI, s. 1). I Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er der fastsat en standart der har til formål at ”sikre, at sygehusets ydelser tager højde for patientens og pårørendes kulturelle eller religiøse behov og ønsker om eksistentiel eller åndelig støtte” (IKAS, 2012, s. 1). DDKM er et nationalt system der skal sikre udviklingen af det danske sundhedsvæsen, og er derfor også angivende for sygeplejerskens virksomhed (IKAS 2014). I litteraturen ses der dog en tendens til at den åndelige omsorg ofte er problematisk for sygeplejerskerne. I en journalistisk artikel fra Sygeplejersken giver en sygeplejerske udtryk for at hun oplever, at det er lettere at spørge ind til patientens seksualitet, end at spørge indtil patientens tro (Anneberg 2000). Seksualitet er et tabubelagt emne, og det kan føles meget privat at tale om egen eller andres seksualitet. At skulle tale med patienten om hans eller hendes seksualitet kan være svært for nogle sygeplejersker, og ofte bliver betydningen af den seksuelle påvirking i forbindelse med sygdom og behandlig undervurderet af sygeplejerskerne (Laursen 2009). Det er derfor tankevækkende at der gives udtryk for at det er lettere at tale om seksualitet end om tro med patienterne. I samme artikel giver en sygeplejerske udtryk for at hun oplever, at når man bringer tro Side 9 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 eller hospitalspræsten på banen, bliver patienterne utrygge, fordi de ofte forbinder dette tiltag med døden (Anneberg 2000). Et engelsk studie har undersøgt sygeplejerskers reaktioner på patienters åndelige behov vha. en spørgeskemaundersøgelse, hvor sygeplejerskerne skal beskrive situationer i forbindelse med åndelig omsorg. I dette studie konkluderes det at tilgangen til patienternes åndelige behov er meget forskelligartet, og at den er bygget på sygeplejerskernes egne erfaringer og forhold til det åndelige. Ydermere viser den at der er en usikkerhed omkring rollefordelingen i forhold til at imødekomme patienternes åndelige behov (Narayanasamy og Owens 2001). Et svensk studie, foretaget ved brug af spørgeskemaer, viser at sygeplejerskerne finder det svært at udøve åndelig omsorg pga. problematiske forhold hos plejepersonalet selv, hos patienten og på organisatorisk plan. Åndelig omsorg problematiseres i forhold til manglende uddannelse, frygten for at støde og begå overgreb på patienten, lokale- og tidsmangel, usikkerhed i forbindelse med den åndelige samtale og at patienterne ikke selv giver udtryk for behov for åndelig omsorg (Lundmark 2005). 2.5 Patientperspektivet Når et menneske rammes af sygdom kan det opleves som en trussel om tab af mening, håb og genkendelighed i livet (Steenfeldt 2006). I et amerikansk prospektivt studie af patienter med kritisk hjerte- og lungesygdomme blev patienterne scoret på bl.a. åndelig velvære og livskvalitet hver 3. måned over 30 måneder. Denne undersøgelse viste signifikant sammenhæng mellem patienter som selv vurderede at have høj spirituel velvære, og som selv vurderede at have høj åndelig velvære (Strada et al. 2013). På Rigshospitalet har 3 hospitalspræster, en religionssociolog og en religions- og sundhedspsykolog undersøgt i hvor høj grad de danske patienter har religiøse og eksistentielle tanker under et sygdomsforløb og under en hospitalsindlæggelse. Dataindsamlingen blev foretaget ved brug af 480 spørgeskemaer, der blev besvaret af indlagte og ambulante patienter fra 31 afdelinger, samt af forældre til syge børn, som skulle svare på hvad de havde oplevet hos barnet i forhold til religiøse og eksistentielle tanker. Data blev behandlet kvantitativt og statistisk (Ausker et al. 2008). Undersøgelsen viste at især kvinder og unge under 36 år ofte har religiøse og eksistentielle tanker. 19 % angav at have haft en samtale om eksistentielle eller religiøse emner, hvor størstedelen af dem havde talt med familie eller partner, 26 % med en præst og 11 % med en sygeplejerske. 12 % af Side 10 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 patienterne havde savnet en samtale om eksistentielle eller religiøse emner (Ibid.) Undersøgelsen viste også at en stor del af patienterne oplevede at tænke mere over meningen med livet under sygdomsforløbet (53 %). 50 % af patienterne havde fået nye livsværdier i forbindelse med sygdomsforløbet. For en stor del spillede Gud den samme rolle under sygdommen (86 %), men det ses at Gud, for 14 % af de kvindelig patienter og for 15 % af patienter under 36 år, spillede en større rolle under sygdomsforløbet. Den religiøse aktivitet stiger for nogle patienter under sygdomsforløbet, og dette ses igen specielt for de unge og kvinderne. 28 % af de unge oplevede et større behov for at bede (Ibid.). I Bogen Kirke på kanten har man kigget på udsagnene i gæstebøgerne i hospitalskirken på Rigshospitalet. Både patienter, pårørende og grupper af pårørende har skrevet i gæstebøgerne. Materialet er ikke frembragt ved brug af videnskabelige metoder, og kan derfor ikke generaliseres i forhold til andre patienter og pårørende. Dog kan det give et indblik i hvordan nogle patienter og pårørendes forholder sig til det åndelige udspiller sig. Der bliver både skrevet religiøse beskeder, som fx direkte henvendelser til Gud, og ikke religiøse beskeder. I bogen fremhæves det bemærkelsesværdige i at patienterne ofte kombinerer den biomedicinske og den spirituelle verden i deres beskeder og bønner. Et eksempel på dette kunne være at de beder Gud om at give lægerne og én selv styrken til at vinde over sygdommen, og beder til at medicinen vil virke. Dette viser en tendens i retning af at patienterne kan tro på både det biomedicinske og på en højere kaft. Som sundhedspersonale er vi vandt til en håndgribelig verden, hvor man identificerer et problem, og forsøger at finde den bedste løsning på problemet, hvilket sproget hos sundhedspersonalet bærer meget præg af (Nielsen 2014). 2.6 Litteratursøgning For at undersøge projektets problemfelt er der foretaget en systematisk litteratursøgning. Litteraturen er fundet ved at søge i følgende databaser: PupMed, SveMed+ og bibliotek.dk. Derudover har jeg søgt i det danske fagblad Sygeplejerskens arkiv. Jeg har anvendt følgende tre aspekter i min søgning, åndelig omsorg, sygeplejersker og patienter. Jeg har søgt på: Spiritual care, Religion, Spirituality, Existentiality, Nurse, Care giver, Caring, Medical care, Patient, Patients admitted og Hospitalized. Søgeord inden for samme aspekt blev kombineret ved brug af den booliske operator OR, og de forskellige aspekter blev kombineret ved brug af den booliske operator AND (Hørmann 2011). Der er søgt efter artikler på engelsk, dansk, svensk og norsk (se bilag 1). Side 11 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 PubMed er en database der indeholder mere end 24 millioner artikler indenfor sundhedsvidenskaben, bl.a. indenfor sygepleje og medicin. Artiklerne skal være peer-reeviewed for at blive inkluderet i databasen, hvilket sikre en høj videnskabelig standart for artiklerne. Artiklerne stammer fra 1953 og fremefter. Selve databasen er opbygget på engelsk, men indeholder også artikler på andre sprog (PubMed.gov). SveMed+ udgives af Karolinska Instituttet i Sverige, og indeholder artikler fra de skandinaviske lande. Inkluderet i databasen er bl.a. lægetidsskrifter og sygeplejetidsskrifter fra de skandinaviske lande. (SveMed+). Via bibliotek.dk får man adgang til at søge i alt hvad de danske biblioteker ligger inde med, samt alt der er udkommet i Danmark (Bibliotek.dk). Sygeplejersken er et dansk tidsskrift udgivet af Dansk Sygepleje Råd, som indeholder faglige, journalistiske og videnskabelige artikler (Dsr.dk). Udover den systematiske litteratursøgning, har jeg suppleret med kædesøgning. Ved kædesøgning undersøger man litteraturlisterne i artikler der omhandler det ønskede emne, for at undersøge om der er henvist til andre artikler med relevans for det emne, man selv beskæftiger sig med. Man skal dog være opmærksom på at kædesøgning kun giver litteratur af ældre dato end den oprindelige artikel. Jeg har forsøgt at modvirket dette ved dels at være kritisk i forhold til indhold og publikationsdato for litteraturen, og dels ved at bruge kædesøgningen som supplement til den systematiske søgning (Hørmann 2011). Som tidligere beskrevet har Danmark et særpræget forhold til religiøsitet, hvilket jeg har holdt mig for øje, når jeg har læst udenlandske artikler (Andersen og Lüchau 2004). I litteratursøgningsprocessen viste der sig et mønster af, at der i USA er lavet en del undersøgelser om spirituelle og religiøse aspekter i sygeplejen både fra patientperspektivet og fra sygeplejerskernes perspektiv. Derudover ses det også i artiklerne, at mange af de amerikanske hospitaler er drevet af religiøse organisationer. Et litteraturstudie foretaget af en engelsk Senior Lecturer fra University of Stirling, undersøger forholdet mellem USA og England på det åndelige område. I litteraturstudiet beskrives det, at der er stor forskel mellem samfundet i England og samfundet i USA, når det gælder religiøsitet og åndelighed. Forfatteren beskriver England som det mest sekulære vestlige samfund der findes, kun overgået af Frankrig og Danmark, mens USA beskrives som det mest religiøse vestlige samfund der findes. Det kan derfor føre til misforståelser, hvis resultater fra sygeplejeforskningen fra USA bliver Side 12 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 brugt til at supplere eller underbygge engelsk sygeplejeforskning. Derudover kan resulaterne heller ikke overføres direkte til en engelsk kontekst (Paley 2006). Da Danmark præsenteres som et mere sekulært samfund end det engelske og det amerikanske, har jeg læst de amerikanske artikler med det forbehold, at det er tvivlsomt om resultaterne er overførbare til en dansk kontekst. Resultaterne af de forskellige søgninger blev gået igennem ved at læse overskrifterne på de hits søgningerne gav. Derefter blev abstracts på artikler med en interessant overskrift der kunne passe på projektets fokus blev læst. Abstractet afgjorde om artiklen blev gennemlæst med henblik på videre vurdering af artiklen. Litteraturen blev vurderet med inspiration fra Jørgensen (2007). Der blev kigget på hvem forfatter og udgiver var, om artiklen var peer-reveiwed ,om artiklen var aktuel og relevant for projektet, om der var en klar beskrivelse af metode, og om der er sammenhæng mellem formålet og metoden (se bilag 1) (Jørgensen 2007). 3. Afgrænsning I den ovenstående præsentation af problemstillingen fremgår det at åndelig og eksistentiel omsorg er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde. Dette fremgår både af De Sygeplejeetiske retningslinjer og af den fastsatte standart gældende i forhold til at yde religiøs og kulturel støtte (IKAS 2012). Det fremgår også at patienter med en alvorlig sygdom ofte bliver konfronteret med eksistentielle og åndelig spørgsmål, og at patienter ofte intensiverer deres religiøsitet i en sådan situation (Ausker et al. 2008). Samtidig peger litteraturen på at religiøsiteten i det danske samfund er en privatsag, og at sygeplejerskerne finder det svært at yde åndelig og eksistentiel omsorg (Andersen og Lüchau 2004 og Anneberg 2000). Den åndelige omsorg er vel beskrevet af Etisk Råd og i DDKM (IKAS 2012 og Etisk Råd 2002). Af litteraturen og mine egne erfaringer fra klinikken fremgår det, at et alvorligt, sygdomsforløb kan kalde på åndelige og eksistentielle behov hos patienten. Jeg finder det derfor relevant at undersøge, hvordan den åndelige og eksistentielle omsorg udspiller sig på en almen sygehusafdeling. Undersøgelsen blev foretaget på en thoraxkirurgisk afdeling, og fokusset ligger dermed på den kirurgiske patient. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: På hvilken måde kan sygeplejerskerne på en kirurgisk afdeling møde patienten med eksistentielle og åndelige behov, herunder religiøse behov, og hvilke barrierer oplever de i dette møde? Side 13 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 4. Metode og teori I det følgende afsnit vil der blive redegjort for den videnskabsteoretiske tilgang samt den anvendte metode til dataindsamling og analyse. Derudover vil min forforståelse og de etiske og juridiske overvejelser blive beskrevet, og den teori der anvendes til at analysere den indsamlede empiri vil blive præsenteret. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang Problemstillingen fører frem til en hermeneutisk tilgang til projektet. Første del af analyseprocessen vil være inspireret af fænomenologien, da jeg ønsker at lade de indsamlede data være bestemmende for de meningsbærende kategorier (Dahlager og Fredslund 2012). De to videnskabsteorier fænomenologien og hermeneutikken vil blive beskrevet nedenfor. 4.1.1 Fænomenologi Den fænomenologiske videnskabsteori der præsenteres, er inspireret af filosoffen Edmund Husserls fænomenologiske filosofi. I fænomenologien ønskes en beskrivelse af fænomener som de fremstår for den sanselige bevidsthed. Et objekt fremstår altid for den der oplever det, og dermed kan objekt og subjekt ikke adskilles. Med udgangspunkt i den levede erfaring og livsverden forsøger det fænomenologiske studie at gå til sagen selv, som den fremstår for studiets deltagere (Kristensen 2012). Husserl beskrev at forskeren der undersøger et fænomen, har en baggrundsviden, som kan påvirke studiet. Denne viden kaldes forforståelsen og omfatter videnskabelig og teoretisk viden, såvel som personlige formodninger, der bygger på tidligere erfaringer. Når man i forskningen søger at finde en sandhed om et givent fænomen, som det fremstår for bevidstheden, er det en essentiel del af processen at man lægger den viden man har til side. Dette kaldes at sætte sin forforståelse i parentes (Kristensen 2012). Begrebet forforståelse vil blive uddybet nedenfor. 4.1.2 Hermaneutik Den hermeneutiske videnskabsteori beskrives med udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers hermeneutiske filosof. I hermeneutikken ønsker man at forstå og fortolke fænomener. Gadamer anså det for utopisk, at man kunne imødekomme fænomenologiens ønske om at sætte forforståelsen i parentes. Hans opfattelse af menneskets forståelsesevne byggede på at mennesket altid forstår situationer og objekter med afsæt i forforståelsen. Forforståelsen er individuel, og bygger på hvad det enkelte menneske har erfaret tidligere. Denne forforståelse vil vi altid have med os, når vi forstår verden vi lever i og i de situationer vi møder. Subjektet kan ikke skilles fra objektet, og det er dermed ikke muligt at skabe ren objektiv viden i en positivistisk forstand, hvilket også har betydning for Side 14 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 forskningen. I hermeneutisk funderet forskning, er det derfor vigtigt at man er omhyggelig med at beskrive hvilken forforståelse der ligger til grund for projektet, for derigennem at gøre det tydeligt én selv og for andre forskere og læsere, hvilken kontekst og forforståelse projektet er foretaget ud fra (Dahlager og Fredslund 2012). Forforståelsen udspringer af den situation den enkelte har. Situation forstås, som det den enkelte bærer med sig i form af erfaringer, oplevelser og den kultur og samfundshistorie man er en del af og er præget af. Gadamer arbejder også med begrebet horisont. Horisont dækker over alt det vi med udgangspunkt i vores situation og forforståelse forstår. Denne horisont er foranderlig og ændrer sig konstant (Dahlager og Fredslund 2012). Gadamer beskriver forståelsesprocessen som en horisontsammensmæltning. Når vi vil forsøge at forstå noget, træder vi ind i mødet med den anden med vores egen horisont. Denne horisont møder den andens horisont og der dannes en tredje horisont, der rummer dele fra begge horisonter. Hermed kan ens forforståelse rykkes, når der dannes nye erfaringer. Forståelsesprocessen er cirkulær, hvor forståelsen giver ny forforståelse, som igen danner grunden til at forstå det næste man møder. Denne cirkulære proces kaldes den hermeneutiskee cirkel (Dahlager og Fredslund 2012). 4.2 Metode 4.2.1 Dataindsamlingsmetode For at svare på problemformuleringen blev metoden semistruktureret fokusgruppeinterview, med sygeplejersker som informanter anvendt. Med et fokusgruppeinterview kan meninger og holdninger blandt informanterne belyses, og samtidig får informanterne selv mulighed for at diskutere emnet internt (Halkier 2012). Fokusgruppeinterview er en kvalitativ metode, der bruges til at få indblik i informanternes holdninger og erfaringer omkring emnet, der diskuteres (Wibeck 2014). I et fokusgruppeinterview har forskeren valgt et emne og nogle overordnede temaer og spørgsmål som gruppen skal diskutere. Forskeren træder i baggrund under selve diskussionen da det er deltagerne, der indbyrdes skal diskutere emnet, med afsæt i de spørgsmål der er præsenteret (Halkier 2012). Dette giver forskeren mulighed for at få indblik i, hvordan informanterne indbyrdes når til enighed eller uenighed. Ved at lade gruppen diskutere emnet, og give plads til at de kan spørge ind til hinandens erfaringer og forståelser, diskuteres emnet i den ramme som informanterne arbejder i. Både informanternes udsagn og spørgsmål kan give viden om hvordan emnet opfattes. Dette kan bringe aspekter på banen, som man som udenforstående forsker ikke selv ville have kunnet fundet frem til i litteraturen eller gennem egen forforståelse (Wibeck 2014). Når man kigger på Side 15 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 gruppeinteraktioner, giver det også mulighed for at få indsigt i hvordan der tales om et emne i den pågældende gruppe. Fokusgrupper er velegnet til at få indsigt i gruppens meningsdannelser og normer (Halkier 2012). I modsætning til individuelle interview er fokusgruppeinterview ikke gode til at få indsigt i livsverdener. I en fokusgruppe har forskeren ikke mulighed for at spørge ind til den enkeltes udsagn. Dels fordi at forskeren så vidt som muligt skal træde i baggrunden, og dels fordi at der er flere i gruppen der skal have mulighed for at udtale sig (Halkier 2012). Sociale strukturer kan skygge for nuancerne i gruppens holdninger, og nogle meninger kan undertrykkes hvis disse i gruppen er tabubelagte. Data skal ses i lyset af den kontekst de findes i, hvilket i dette tilfælde er sygeplejegruppen. (Halkier 2012). Da jeg har erfaring fra samme speciale betyder det, at jeg har et godt kendskab til arbejdsgange og til selve specialet. Dette kan give mig en mulighed for bedre at forstå det usagte, forstå fagtermer og usagte arbejdsgange. Dog er der også en risiko for at min forforståelse af gruppen og arbejdet kan påvirke mine data, både i forhold til valg af spørgsmål, og i forhold til den senere analyse. Kontakten til afdelingen, gik gennem afdelingssygeplejersken. Jeg bad om at få lov til at lave et fokusgruppeinterview af en times varighed, med mindst 3 sygeplejersker som deltagere. Jeg valgte at der ikke skulle stilles flere inklusions- eller eksklusionskrav, da jeg hverken fra litteraturen eller min egen erfaring, havde nogen forforståelse af, at der var nogle der talte mere eller mindre om emnet. I forhold til at det var oversygeplejersken, der valgte informanterne, kan der være en fejlkilde forbundet med dette, du hun måske vælger nogle, hun ved har interesse for eller er gode til at håndtere emnet i plejen. Det var dog ikke muligt for mig at vælge informanterne selv af logistiske årsager, da interviewet foregik i arbejdstiden. De 3 sygeplejersker, der deltog i fokusgruppeinterviewet har fået betegnelserne A, B og C. En af sygeplejerskerne var udøvende kristen, og gav selv udtryk for at hun bar sin tro og sin kontakt med det åndelige med sig hele tiden. Der deltog yderligere en sygeplejerske der betegnede sig selv som kristen, og som brugte kirken til højtider, og en sygeplejersker der betegnede sig selv som værende ikke troende. Sygeplejerskerne havde mellem 2 og 10 års erfaring som sygeplejerske. Jeg valgte at fokusgruppeinterviewet skulle være semistruktureret, og jeg udarbejde derfor en interviewguide. Da dette er mit første fokusgruppeinterview, valgte jeg at lave en interviewguide med mange spørgsmål (se bilag 2). En semistruktureret interviewguide kan give et overblik i selve interviewsituationen, og kan give ro til at lytte til informanterne (Wibeck 2014). Side 16 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Interviewet blev optaget, og efterfølgende transskriberet. I transkriptionen bestræbte jeg mig på at få tydeliggjort når andre sagde noget eller kom med udtryk, samtidig med at en anden talte. Dette vil i citaterne fremgå som tekst skrevet i firkantede parenteser. Dette valgte jeg at gøre da jeg ønskede at få sammenspillet mellem informanterne frem, og ydermere at få informanternes reaktioner på hinandens udsagn frem i transkriptionen. Derudover ønskede jeg at lave en så præcis gengivelse af det talte sprog som muligt, og medtog derfor udtryk, som ikke var i ordform, som fx øh og pauser. Ord der blev sagt med ekstra tryk på, blev understreget. Ved at bestræbe sig på at gengive det talte sprog så ordret som muligt, er der mulighed for at få indsigt i hvordan informanterne forholder sig til de stillede spørgsmål og til det der bliver sagt (Wibeck 2014). 4.2.2 Egen forforståelse I det følgende vil den forforståelse jeg går til projektet med, blive beskrevet. Dette er vigtigt dels for at gør den klar overfor mig selv i forhold til tilgangen til fokusgruppen og til databearbejdelse, samt for at læsere af projektet kan vurdere indholdet (Halkier 2012). Jeg går til projektet med en opfattelse af at sygeplejerskerne sjældent tager initiativ til samtaler om åndelige og religiøse emner, og at de sjældent dokumenterer under feltet ”kulturelt og åndeligt”i den daglige dokumentation. Derudover går jeg til projektet med en forventning om at sygeplejerskerne sjældent præsenterer muligheden for at tilkalde hospitalspræsten til patienterne. Jeg forventer også at de fleste sygeplejersker ikke er praktiserende religiøse, og ikke selv har et stærkt forhold til det åndelige. Jeg er usikker på hvorvidt sygeplejerskerne har lyst til at udføre rituelle handlinger for eller med patienten, fx at bede eller sige fadervor. Min forforståelse siger mig også at det åndelige og religiøse ikke bliver prioriteret så højt i andre faggrupper, og at dette også smitter af på sygeplejerskerne. 4.2.3 Etiske overvejelser og juridiske retningslinjer De etiske overvejelser i forbindelse med projektet tager udgangspunkt i Etiske Retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (SNN 2013). Autonomiprincippet indebærer at respektere hvert menneskes integritet, værdighed og sårbarhed (Ibid.). Informanterne fik skriftlig information 3 dage inden interviewet blev foretaget, og de fik derudover mundtlig information som indledning til interviewet (se bilag 3). Denne information blev formuleret i et let forståeligt sprog, tilpasset målgruppen, således at informanterne var i stand til at give skriftlig og mundtlig samtykke på et velinformeret grundlag (se bilag 4). Derudover blev informanterne informeret om at de havde ret til at trække sig fra projektet, på et hvilket som helst tidspunkt de skulle ønske det. Side 17 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Velgørenhedsprincippet er et andet centralt etisk princip inden for forskningen, der indebærer, at forskningen skal komme samfundet, i dette tilfælde patienterne, til gode (SNN 2013). I dette tilfælde har jeg i litteraturen fundet at åndelig og eksistentiel omsorg er vigtigt for patienterne, og dermed også er en vigtig del af sygeplejen. Dermed kan resultaterne i projektet, komme sygeplejerskerne til gode, i det at de har mulighed for at få mere opmærksomhed på emnet, og muligvis også optimere deres sygepleje. Dermed kan det i sidste ende også komme patienterne til gode. Når mennesker interagerer i en gruppe, opstår der nogle dynamikker, der både kan være gavnlige og skadelige for de involverede parter. Hvis dynamikken er anerkendende og giver mulighed for åbent at udveksle erfaringer og holdninger, kan det give parterne en mulighed for, gennem refleksioner, at udvikle sig. Der kan dog opstå situationer, hvor en person kan føle sig angrebet eller ikke anerkendt på lige fod med de andre i gruppen, og dette kan være meget ubehageligt for de involverede. Derudover er der også risiko at selve emnet kan fremkalde dårlige minder hos informanterne, som kan være svære at håndtere senere. Ikke-skadeprincippet omhandler at man med sin forskning ikke må tillægge de involverede parter nogen form for skade (SNN 2013). Jeg sikrede mig derfor inden jeg foretog interviewet at ledelsen ville håndtere evt. ubehagelige oplevelser, hvilket jeg også informerede informanterne om. Derudover var jeg også selv opmærksom på at behandle alle lige under interviewet, hvilket retfærdighedsprincippet opfordrer til (SNN 2013). I henhold til Lov om behandling af personoplysninger skal indsamling af personfølsomme oplysninger anonymiseres (Justitsministeriet 2013). Indholdet i transkriptionen og i bachelorprojektet er skrevet således at informanterne ikke kan genkendes. Indsamling af personfølsomme oplysninger skal i følge samme lov anmeldes til datatilsynet (Justitsministeriet 2013). Dette gælder imidlertidig ikke for bachelorstuderende, der er fritaget for anmeldelsespligt (Justitsministeriet 2012). 4.2.4 Analysestrategi Analysen af den indsamlede empiri vil blive analyseret med inspiration fra Husserls fænomenologiske filosofi og Gadamers hermeneutiske filosofi. For at svare på problemformuleringen, vil den hermeneutiske cirkel blive indirekte anvendt. Den indsamlede empiri vil blive dekonstrueret, for derefter at blive sat ind i en ny sammenhæng. Analysestrategi vil bestå af 5 faser og er inspireret af Dahlager og Fredslunds analysestrategi (Dahlager og Fredslund 2012). I første fase læses materialet igennem, for at skabe overblik og et foreløbigt billede af det der bliver sagt i interviewet. I den næste fase vil interviewet blive læst Side 18 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 igennem igen, og efterhånden tildeles kategorier til de forskellige tekstdele. Kategorierne vil i tredje fase blive organiseret. Der vil højst sandsynlig være nogle kategorier der kan trækkes sammen under en fælles kategori, og nogle kategorier, der skal deles op. En sådan meningskategorisering tjener det formål at koge lange tekststykker ned til få ord (Kvale 2005). Som beskrevet ovenfor mener Gadamer at det ikke er muligt at skille subjektet fra objektet, og at forforståelsen altid vil spille ind. Jeg vil dog forsøge at gå så åbent til teksten i de tre første faser som muligt. Dette vil jeg gøre for at mindske risikoen for, at jeg lægger min forforståelse ned over teksten, og for at lade de temaer som informanterne selv bringer på banen være styrende for kategoriseringen. Her læner jeg mig altså op ad fænomenologien, hvor forforståelsen sættes i parentes (Dahlager og Fredslund 2012). I den fjerde fase rekonstrueres teksten for at undersøge sammenhængene mellem kategorierne, og for at besvare problemformuleringen. I meningsfortolkningen sættes kategorierne ind i en større sammenhæng, for at de derigennem kan forstås i et bredere perspektiv. I den fjerde fase vil kategorierne blive analyseret ved hjælp af nedenstående teori og empiriske materiale. 4.3 Teoretisk referenceramme I følgende afsnit vil Kari Martinsen og Katie Eriksson blive præsenteret, samt udvalgte dele af deres teorier. Derudover vil den videnskabelige artikel A critical incident study of nurses’ responses to the spiritual needs of their patients blive præsenteret. 4.3.1 Kari Martinsen Den norske sygeplejerske Kari Martinsen (2005) med magistergrad i filosofi, har udviklet sin omsorgsteori gennem mange udgivelser. Martinsens (2005) filosofi og teori er kristen funderet. Martinsen (2005) ønskede at gøre op med den positivistiske måltænkning hun oplever, præger sygeplejen. Hun ønsker at det solidariske menneskesyn skal ind i sygeplejen, i stedet for det individualistiske menneskesyn, og argumenterer for at mennesker altid er noget i kraft af andre. For Martinsen (2005) er det afgørende at omsorgen altid er det overordnede mål for sygeplejen (Kristoffersen 2006). Kari Martinsen beskriver omsorg som det at knytte bånd og at indgå i relationer (Martinsen 2005). Omsorgen har 3 sider, den relationelle, den praktiske og den moralske. Sygeplejersken sanser patientens behov i relationen og moralen fortæller sygeplejersken hvilken praktisk handling behovet hos denne patient fordrer. Omsorgen er tæt knyttet til livsytringerne. Som menneske står vi fundamentalt i forhold til hinanden og vi er afhængige af hinanden. Livsytringerne er spontane udtryk rettet mod den anden om at tage sig af én. De er universelle og almenmenneskelige, og de er Side 19 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 født etiske. De 4 livsytringer er tillid, barmhjertighed, medfølelse og talens åbenhed. Knyttet til livsytringerne er en fordring til den anden om at tage imod dem, således at der tages vare på personens livsmuligheder. Dette sker i et hvert menneskeligt møde. Da omsorgen er relationel, står sygeplejersken overfor patientens livsytringer og den medfølgende fordring om at handle moralsk bedst. Livsytringerne opstår altid i en given situation. For at kunne handle moralsk bedst må sygeplejersken vurdere ud fra erfaring, forståelse, indsigt og klogskab. Derudover er det også vigtigt at sygeplejersken har en sensitivitet i sin sansning, der gør hende i stand til at opdage de fordringer livsytringerne stiller i mødet med den enkelte patient (Martinsen 2005). For Martinsen (2005) er omsorgen et mål i sig selv i sygeplejen, og er overordnet alle andre mål der måtte være for sygeplejen til den enkelte patient. Hun arbejder med begrebet paternalisme og formynderi, der opstår i de situationer, hvor sygeplejersken bestemmer hvilke interventioner, der er bedst for patienten. I denne situation er sygeplejersken eksperten, og patientens selvbestemmelse respekteres ikke. Modsætningen til dette er undladelsessynden, hvor sygeplejersken med udgangspunkt i egne følelser forsøger at sætte sig i patientens sted. I begge tilfælde mister sygeplejersken øjet for patienten, og omsorgen bliver på sygeplejerskens præmisser. Kari Martinsen (2005) peger på at sygeplejersken skal arbejde i feltet mellem disse to, hvor hun både bruger sin ekspertviden og sin sansning af patientens udsagn og udtryk. Dette kalder hun svag paternalisme (Martinsen 2005). Det faglige skøn er centralt i sygeplejerskens daglige vurdering af patientens behov. Det faglige skøn rummer dels den begrebsmæssige viden og dels den sanselige viden, og sygeplejersken må hele tiden finde en balance mellem disse to videnssæt, når hun skønner i den enkelte situation (Ibid.). Kari Martinsens (2005) teori vil i analysen blive anvendt til at belyse omsorgsperspektivet i sygeplejerskernes arbejde og møde med patienten med åndelige og eksistentielle behov. 4.3.2 Katie Eriksson Den finske sygeplejerske Katie Eriksson (2000) har en lang række uddannelser, heriblandt en kandidat i sygepleje og en specialuddannelse i sundhedspleje. Derudover har hun en magistergrad i filosofi og var underviser ved den finske sygeplejeskole. Også Katie Erikssons udgangspunkt for udviklingen af filosofi og teori er kristent funderet (Lindström et al. 2011). Caritas er udgangspunktet for al omsorg i følge Eriksson. Caritas betyder kærlighed og barmhjertighed og er det motiv omsorgen udspringer af. Omsorgsfællesskabet er den kontekst hvori Side 20 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 omsorgen foregår. Eriksson (2000) beskriver omsorgsfællesskabet som en intim forbindelse hvor man ved at være sammen med den anden, kan skabe muligheder for den anden (Lindström et al. 2011). Det menneskelige embede er centralt for Erikssons (2000) menneskesyn. Mennesket har en absolut værdighed i sig selv. Denne absolutte værdighed opleves af mennesket idet det bliver mødt med en anerkendelse af at være unik, og få lov til at tjene og eksistere for et andet menneske, hvilket er menneskets opgave (Eriksson 2000 og Lindström et al. 2011). Eriksson beskriver lidelsen som et fænomen der hører til det menneskelige liv. Der er ingen mening med lidelsen, men formår man at forsone sig med den lidelsesfulde situation, kan der opstå mening med lidelsen (Overgaard 2003). Lidelse kan både rumme en fysisk smerte og en åndelig smerte. I Erikssons teori deler hun lidelsen op i tre niveauer, at have en lidelse, at være i en lidelse og at vorde i lidelsen. Når man har en lidelse skyldes det at ydre omstændigheder har overtaget kontrollen, hvilket kan virke fremmedgørende i forhold til én selv. Når man er i lidelsen, skyldes det at man oplever, at livet ikke kan bibringe det, man ønsker sig af det. Når man vorder i lidelsen kæmper man mod håbløsheden og døden. Katie Eriksson ser dette niveau som en udviklingsmulighed, hvor mennesket, hvis det formår at forsone sig med lidelsen, kan forandre livet til det bedre (Overgaard 2003). I sygeplejen er der tre former for lidelse, sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Sygdomslidelse er den lidelse der opstår, som følge af sygdom og behandling. Plejelidelse opstår når plejen krænker patientens værdighed, fører til fordømmelse og straf, når der udøves magt i plejen eller ved manglende pleje. Livslidelsen opstår når mennesket konfronteres med en trussel på det vante liv og ens eksistens (Eriksson 2000). Katie Erikssons (2000) teori vil i analysen blive anvendt til at belyse patientperspektivet og oplevelsen af at være i et sygdomsforløb, samt hvorledes sygeplejerskerne møder dette i deres arbejde. 4.3.3 Videnskabelig artikel Jeg vil ydermere analysere noget af empirien fra fokusgruppeinterviewet med de præsenterede fund fra forskningsartiklen A critical incident study of nurses’ responses to the spiritual needs of their patients. Artiklen er udgivet i 2001 fra University of Nottingham i Journal of Advanced Nursing. Forfatterne er en universitetsudannet forsker og en Senior Lektor på samme universitet. Artiklen er peer-reviewed og bygger på et forskningsprojek der er en del af et større forskningsprojekt omkring åndelig omsorg. Studiet er kvalitativt. 115 sygeplejersker har svaret på spørgeskemaer, der var Side 21 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 udformet således, at informanterne skulle svare på spørgsmålene i tekstform, dvs. ikke et afkrydsningsskema. Disse spørgeskemaer var udarbejdet ved hjælp af en teknik kaldet critical incident technique, der egner sig til at få beskrivelser af menneskers adfærd. Formålet med studiet var at beskrive hvad sygeplejersker forstår ved åndelige behov, undersøge hvordan sygeplejersker agerer i forhold til åndelige behov, beskrive sygeplejerskers engegement i åndelige aspekter af plejen og hvilke effekter interventioner i relation til åndelig omsorg har (Narayanasamy og Owens 2001). Metoden er beskrevet som en kvalitativ metode, trods det at det er et spørgeskema. Oftest bruges spørgeskemaer til kvantitative studier. Dog er spørgeskemaerne udformet således at informanterne skal beskrive oplevelser og situationer med deres egne ord. Dette giver en dataform, der er mulig at behandle kvalitativt. I analysen blev de indsamlede data kategoriseret af to forskere. Der fremkom fire hovedtemaer som blev bedømt af et hold eksperter. De fire temaer var, Sygeplejerskernes opmærksomhed på patienternes åndelige behov, karakteren af patienternes udtryk for bekymringer, sygeplejerskernes handlinger og resultatet af sygeplejerskernes handlinger. Fundene fra artiklen vil i analysen blive anvendt til at nuancere sygeplejerskernes oplevelser af at yde åndelig omsorg til patienten. 5. Analyse I det følgende afsnit vil analysen af fokusgruppeinterviewet blive præsenteret. Som beskrevet ovenfor vil kategorierne blive sat ind i en ny sammenhæng, hvilket gøres ved at de fundne kategorier relateres til den valgte teori. Analyseprocessen har frembragt 3 overordnede kategorier: - Barriere i relation til åndelig og eksistentiel omsorg - Betydning af det eksistentielle vilkår når man rammes af alvorlig sygdom - Muligheder for at udøve eksistentiel og åndelig omsorg 5.1 Barrierer i relation til åndelig og eksistentiel omsorg Det personlige forhold til det åndelige havde betydning for om sygeplejerskerne spurgte ind til patientens åndelige liv, og deres opmærksomhed på åndelige signaler fra patienterne. Sygeplejerske A fortalte: .... det er noget der interesserer mig, både som fagperson, men også personligt. Og ikke bare interesserer mig, men det er noget af det jeg er optaget af øh og bærer med mig altid. .... derfor tror jeg at det kan falde mig mere naturligt og mere øh og måske også være nemmere end for nogen andre Side 22 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Sygeplejerske B sagde: Jeg har det ikke naturligt og og sådan og spørger ind til det på den måde, men hvis der, hvis de selv ligsom viser interesse og vil tale om de ting, så vil jeg meget gerne tale om det. Dette bekræftes af A og C. I studiet af Narayanasamy og Owens (2001) beskrives det at sygeplejerskernes opmærksomhed på patienternes åndelige behov afhang af forskellige indikatorer de opfangede hos patienterne. En af disse indikatorer var om patienten brugte religiøst ladede udtryk, eller hvis der var information, om at patienten havde et religiøst tilhørsforhold. Derudover var det også fremmende for den åndelige omsorg, hvis patient og sygeplejerske havde samme religiøse baggrund. Det ses i citaterne at A, har en større tendens til at inddrage det åndelige i sin omsorg til patienterne end B og C. Martinsen (2005) beskriver dilemmaet i omsorgen mellem undladelsessynd og formynderi. Formynderi opstår når sygeplejersken bruger stærk paternalisme og fratager patienten hans selvbestemmelse. Undladelsessynden opstår når sygeplejersken, i overdrevet respekt for patientens selvbestemmelse og uafhængighed, forholder sig sentimentalt og ureflekteret til patientens ønsker. I begge tilfælde opstår der en misforstået omsorg for patienten, hvor relationen med patienten træder i baggrunden eller helt udebliver. Sygeplejersken har kun blik for sig selv i en sådan situation. I følge Martinsen (2005) er relationen til patienten omdrejningspunktet for omsorgen, og det er derfor vigtigt at møde patienten der hvor han eller hun er (Martinsen 2005). Når sygeplejerskerne ikke formår at træde ind i det åndelig rum med patienten, kan der være risiko for at de ikke varetager patientens livytringer (Martinsen 2005). Katie Eriksson (2000) arbejder med begrebet plejelidelse. Denne lidelse opstår hos et menneske, når det ikke modtager den omsorg han eller hun har brug for. Plejelidelsen inddeles i fire kategorier: krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. B fortæller i ovenstående citat at hun ikke selv bringer det åndelige aspekt på banen overfor patienten. Manglende pleje kan skyldes at sygeplejersken ikke formår at se patientens behov, og dermed ikke har mulighed for at bedømme hvilken pleje patienten har behov for. I følge Eriksson (2000) kan manglende pleje strække sig fra vanrøgt til mindre forseelser og sjusk, og kan være mere eller mindre bevidste handlinger. Når plejen udebliver vil det altid føre til en krænkelse af menneskets iboende værdighed (Eriksson 2000). Side 23 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Efter B har hørt hvordan A forholder sig til det åndelige, reflekterer hun over hendes eget blik for det åndelige. ....også at man bare ikke altså har øje for det. Hvor du (henvendt til A red.) måske hører ordet på en anden måde [A: ja], og så måske ku gribe ballonen(signalet red.) som de sendte ud selv måske. Kari Martinsen (2005) beskriver at sygeplejersken må have en vis sensitivitet i sin sansning. Den åbne sansning gør sygeplejersken opmærksom på de fordringer livsytringerne stiller hende i mødet med patienten. En sådan sansning gør hende i stand til at opfatte hvad livsytringerne rummer, og hvorledes hun kan handle moralsk bedst i mødet med patienten. Citatet kunne tyde på at den pågældende sygeplejerske ikke er åben overfor sansninger i relation til det åndelige. En faktor der også spiller ind er samfundets generelle holdning til det åndelige. Sygeplejerske C siger: ”Og jeg tror i den grad at vi er præget af det der du siger med, med samfundet og måden vi ligsom er opdraget på” Og B supplerer: Så altså det er jo samfundet der ligsom har, har lavet en eller anden norm omkring hvad det er man taler og hvad man ikke taler om, og det behøver man ikke tale om fordi at jeg (patienten red.) skal jo ind og opereres og fjernet min kræft. Citaterne tyder på at sygeplejerskerne oplever, at samfundets generelle holdning påvirker både sygeplejerskerne og patienterne. Sygdomslidelsen er en af de lidelsesformer man i følge Katie Eriksson (2000) møder i sygeplejen. Sygdomslidelsen kan opdeles i to kategorier, lidelsen der knytter sig til fysisk smerte og den sjælelige og åndelige lidelse. Den fysiske lidelse opleves både fysisk og psykisk af patienten, og kan optage hele patientens opmærksomhed. Den sjælelige og åndelig lidelse skyldes at sygdom og behandling kan give anledning til en oplevelse af fornedring, skam og skyld hos patienten. Fornedrelse knytter sig til relationen til andre og skam er en følelse der knytter sig til personen selv. De har begge at gøre med en følelse af ikke at kunne leve op til de idealer patienten oplever der er opstillet, enten af en selv eller af andre. Skylden opstår i det øjeblik, man føler at man har overtrådt grænser og derfor bærer på en del af skylden for den situation man befinder sig i (Eriksson 2000). Som tidligere beskrevet er religion og det åndelige en privatsag i den danske kultur, og det er derfor ikke noget man taler med hvem som helst om (Andersen og Lüchau 2004). I forbindelse med sygdomslidelsen beskriver Eriksson (2000) at mennesker kan risikere at blive stemplet eller stigmatiseret i forbindelse med sygdom, hvis de opfører sig afvigende i forhold til hvad Side 24 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 normen tillader. En forventning om at en handling eller et udsagn kan blive mødt med en fornedrende holdning, kan føre til at patienten holder sådanne handlinger eller udsagn tilbage (Eriksson 2000). 5.2 Betydning af det eksistentielle vilkår når man rammes af alvorlig sygdom Denne kategori rummer det aspekt at de 3 sygeplejersker oplever, at det eksistentielle område er en del af den eksisterende sygepleje på pågældende afdeling. Nedenfor vil det blive beskrevet hvorledes sygeplejerskerne oplever at de arbejder med det eksistentielle i sygeplejen. C fortæller at hun oplever det eksistentielle som noget, der opstår i det øjeblik man møder og arbejder med mennesker der er syge. Hun siger: Jeg tænker på et eller andet sted er det (det eksistentielle red.) der jo hele tiden. Altså [A: ja] når man står på et hospital er man jo udfordret på sin eksistens eller [A: ja], så så altså det er der ligsom, men måden det det det gøres på er nok ekstrem individuel [B:mmm] Livslidelsen er som beskrevet en af de lidelsesformer man i følge Katie Eriksson (2000) møder i sygeplejen. Livslidelsen opstår når menneskets livsform og eksistens trues. Dette er ofte tilfældet i forbindelse med sygdom. Livslidelsen opstår, når man føler sig truet på livet, og dermed kan have en frygt for at dø. Den kan også knytte sig til truslen om nedsat fysisk frihed, eller truslen om fysisk smerte. Derudover indeholder livslidelsen også det aspekt at man kan opleve at miste noget af sin identitet i forbindelse med sygdom (Eriksson 2000). Citatet ovenfor beskriver at C oplever, at sygeplejersken møder en lidelse i sit arbejde og at lidelsen er en naturlig del af at være i en sygdomsproces,og dermed også en naturlig del af at arbejde med plejen af syge mennesker. A og B oplever også at det ekistentielle hører med til at befinde sig på og arbejde på et sygehus. B reflekterer videre over dette i forhold til dokumentationen. Hun siger: ”Jeg tror også de gange hvor der er noget (eksistentielt og åndeligt red.), at så har vi bare en tendens til og øh dokumentere det i psykosociale ik. [C: jo] at det er der det hele står [C: helt sikkert, A: jea]” Der er dog få tilfælde hvor der dokumenteres i feltet der hedder åndeligt og kulturelt. A fortæller: Øøh( jeg red.) oplever også ofte at det blir sådan noget, jamen der kommer en som øh, okay der står spiser ikke svinekød fx vel [B: ja] (........) Og øhm, og det det, hvor det meget blir sådan noget, sådan de ydre [C: mmm] fysiske ting. Og det ikke sådan blir det der handler om Side 25 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 det indre liv, og min eksistens også i forhold til det og finde styrke i det. Jea. Så jeg tror det fokus der er, når der er et fokus, så blir det ofte de der de der ydre ting ik. I studiet af Narayanasamy og Owens (2001) blev der beskrevet fire tilgange til patientens åndelige behov. En af disse tilgange, var den proceduremæssig tilgang. Dette var ofte knyttet til behov der kunne beskrives med religiøse termer. Sådanne termer gav sygeplejerskerne en anledning til at kunne handle konkret i forhold til patientens religiøsitet. Studiet fandt også at når sygeplejersker benyttede denne tilgang, var forholdet til patienten ikke så personligt, da det var de religiøse hensyn der var styrende for de åndelige interventioner (Narayanasamy og Owens 2001). Kari Matinsen (2005) beskriver omsorgen som en relationel praksis. Sygeplejersken må indlede en relation til patienten med en ægte interesse. Denne interesse gør hende i stand til at afklare patientens behov. Hvis sygeplejersken ikke engagerer sig i relationen, kan sygeplejen blive præget af forudindtagethed og regler, og dermed bliver patienten ligegyldig for sygeplejerskens omsorgsarbejde (Kristoffersen 2006). 5.3 Muligheder for at udøve eksistentiel og åndelig omsorg Under interviewet udvekslede sygeplejerskerne ideer og fortalte også hinanden hvordan de greb det åndelige og eksistentielle an. Denne kategori indeholder de forskellige erfaringer de hver især havde og de ideer de fremlagde, i forhold til hvordan der kunne komme mere fokus på det åndelige og eksistentielle i plejen. De tre sygeplejersker gav alle udtryk for at det eksistentielle og åndelige rum er udfordrende at befinde i. C fortalte: Men men, man skal huske på at man faktisk alene ved at lytte [B: ja] og være der hvor [B: jea] patienten er ...... altså at man ikke behøver at kunne noget, og hvis man ikke ved hvad man skal sige så i virkeligheden sige jamen, nu ved jeg ikke hvad jeg skal sige, eller sådan [B: ja] A forklarede at hun brugte det hun kalder prøveballoner: ”...og så kan man sådan se, er det noget der bliver grebet, er det ikke.” Og A beskriver efter forespørgsel fra de andre, hvordan sådan en prøveballon kunne være: .... øh det kan være nogle forløb der trækker ud, eller nogen, nogen der som sagt ligger og ryster i sengen [C: ja] før operationen, eller et eller andet. Øhhm, hvor jeg så kan sige til dem fx, lidt den der metakommunikation. Nu siger jeg noget som du måske synes lyder underligt, eller jeg ved ikke om du er vant til det her. Men du skal vide ..... At der i salmebogens bønnebog, eller salmebogen, den danske salmebog, åh det kender mange fordi det er sådan Side 26 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 noget folkekirke noget, det har man et eller andet forhold til ik. Øøhm at der er en bønnebog som er skrevet på nudansk og som omhandler bønner og ord i relation til alle mulige livssituationer Katie Eriksson (2000) beskriver at i tilfælde af, at lidelsen ikke kan elimineres, bør den lindres bedst muligt. Lidelsen kan bl.a. lindres ved at sygeplejersken signalerer, at hun er tilgængelig, hvis patienten har behov for hende. Det er også lindrende for patientens lidelse at vide at sygeplejersken er nærværende, når hun er med patienten. Samtale, opmuntring, støtte, trøst og ærlighed kan også lindre patientens lidelse. Derudover må håbet også formidles til patienten, samtidig med at det er vigtigt at turde være i håbløsheden sammen med patienten. At støtte patienten i hans eller hendes tro kan også være et lindrende tiltag (Eriksson 2000). Under interviewet kom hospitalspræsten også på tale. Sygeplejerskerne kom frem til at de syntes, at fokusset på det åndelige og eksistentielle, og på den funktion hospitalspræsten udfylder, kunne øges. B kom med følgende forslag: Men hvis nu man ligsom, hvis de (hospitalspræsterne red.) ligsom viste sig heroppe noget mere, så ville vi også have en større viden om deres arbejde, og måske også tænke mere over det i det daglige ik. Og patienterne ville se dem herop, ligsom at 7eleven vognen kører rundt [C: præcis..] nårh kan man få (ville patienterne tænke red.) I Kari Martinsens (2005) teori er skønnet en central del af sygeplejerskens redskaber. Med skønnet vurderer sygeplejersken, hvad der i situationen er bedst for patienten. Skønnet er en praktiskmoralsk handlingsklogskab. Martinsen (2002) taler om to kundskabsformer, den sanselige forståelse og den begrebslige forståelse. Ved hjælp af den sanselige forståelss bevæges sygeplejersken af patientens udtryk. Dette kan kun lade sig gøre ved en åbenhed overfor patientens forskellige sider, og dermed gøre sygeplejersken i stand til at bevæge sig i flere forskellige sammenhænge med patienten. Dette kan hjælpe patienten frem mod at finde livsmodet i lidelsen. I den begrebslige forståelse er ordene fastlåst i deres betydninger, og denne kundskab bruges til at konstatere og klassificere situationer. I modsætning til den sanselige forståelse forenkles situationen og man holder en distance til situationen. Skønnet forudsætter begge kundskabsformer, men den sanselige kundskabsform må i følge Martinsen (2002) altid overordnes den begrebslige kundskabsform (Martinsen 2002). B efterspørger en større synlighed fra hospitalspræsternes side, og giver udtryk for at det ville Side 27 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 fungere som en påmindelse om deres tilstedeværelse på hospitalet, og en påmindelse om at inddrage det åndelige aspekt i deres sygepleje til patienten. Dette forslag bakkes op af A og C. 6. Diskussion 6.1 Metode Der var tre sygeplejersker der deltog i fokusgruppeinterviewet. Den ene af sygeplejerskerne var udøvende kristen og gav selv udtryk for at hun bar sin tro og sin kontakt med det åndelige med sig hele tiden. Derudover var der en sygeplejerske, der betegnede sig selv som troende, og som brugte kirken til højtider, og en sygeplejerske som ikke betegnede sig selv som troende. Dette viste sig at give et nuanceret billede af sygeplejerskernes tilgang til emnet. Sygeplejerskernerne var engageret i diskussionen, og spurgte ind til hinandens udtalelse og erfaringer. De medvirkende sygeplejersker gav efter interviewet udtryk for at det var interessant at diskutere emnet med sine kollegaer, og at de havde fået nogle nye perspektiver, som de kunne tage med i deres pleje til patienterne. Da dette bachelorprojekt bliver udarbejdet af en enkelt person, var der kun mulighed for at der var én forsker til stede under fokusgruppeinterviewet. Det kunne have været interessant at være en forsker mere, der kunne gøre nogle observationer af fx kropssprog, for at få nogle supplerende data til selve transskriptionen (Wibeck 2014). Som tidligere beskrevet er fokusgrupper velegnet til at få viden om hvordan meninger dannes og hvordan der tales om emnet i pågældende gruppe, hvilket kunne have blevet belyst ved hjælp af observationer (Halkier 2012). Mit kendskab til specialet kan have været en en ulempe, da jeg med min forforståelse kan have forstået usagte nuancer som udenforstående ikke ville kunne have forstået. Derved er der en risko for at jeg ikke har været opmærksom på at for at få sådanne nuancer uddybet af informanterne. Dog kan et sådan kendskab også have betydet at samtalen mellem deltagerne har kunnet køre frit, uden at de har følt, at de skulle stoppe op og forklare specifikke behandlingstiltag eller diagnoser. Ydermere gik samtalen ikke på særlige områder af den åndelige og eksistentielle omsorg i forhold til specialet, men på hvordan den åndelige og eksistentielle omsorg håndteres og kan håndteres i forhold til den indlagte patient. Der er ikke tale om data der har overførbarhed i forhold til andre situationer. Dette skyldes at projektet er baseret på tre sygeplejerskers udtalelser om åndelig og eksistentiel omsorg . Projektet kan dog ses som et pilotprojekt der kan danne udgangspunkt for en videre undersøgelse af området. Side 28 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 6.2 Analyse Analysen viste en tendens til at sygeplejerskernes personlige forhold til det åndelige havde indflydelse på hvorvidt de selv tog initiativ til at tale med patienten om åndelige spørgsmål. To af sygeplejerskerne udtrykte en tilbageholdenhed overfor det åndelige da de ikke følte, at det kom naturligt til dem, mens en af sygeplejerskerne fortalte, at hun havde nemmere ved at inddrage det i sin sygepleje, da det var en stor del af hendes liv. Studiet af Narayanasamy og Owens (2001) viste også at sygeplejersker der delte tro med patienterne havde større tendens til at give disse patienter åndelig omsorg. Martinsen (2005) betegner situationer hvor sygeplejersken undlader at give den nødvendige omsorg for undladelsessynd. Informanterne i fokusgruppeinterviewet gav udtryk for at det skyldes, at det åndelige ikke var en naturlig del af deres liv, og at de derfor ikke havde øje for de signaler patienterne måtte sende (Martinsen 2005). Det kan diskuteres om Martinsen ville betegne det som en undladelsessynd, når det skyldes en ubevidst undladelse fra sygeplejerskernes side. Dette rejser også spørgsmålet om, hvorvidt om undladelsen er bevidst eller ubevidst, har betydning for patientens oplevelse af det. At sygeplejerskerne ikke inddrager det åndelige aspekt kan også belyses med Karie Eriskssons (2000) begreb plejelidelse, da der ved manglende pleje er risiko for at påføre patienten denne form for lidelse. Ydermere kan der i selve sygdomslidelsen også opstå en barriere hos patienten for selv at bringe emnet på banen, da der kan være en forventning om at åndelige og religiøse emner kan være et brud på normen (Erisksson 2000). Det tyder på at både patienter og sygeplejerskerne ikke inviterer til samtale om det åndelige. Som beskrevet i problemstillingen er inddragelse af det åndelige en del af sygeplejerskens område. Når patienten er indlagt er patienten på udebane og sygeplejersken er i vante omgivelser. Jeg tænker derfor at sygeplejerskerne langt fra kan vide sig sikre på, at patienterne selv tager initiativet til en samtale om det åndelige, hvis der ikke overfor patienten er blevet signaleret en åbenhed overfor dette emne. Ydermere viste analysen at sygeplejerskerne møder det eksistentielle vilkår hos patienten i deres arbejde. Dette eksistentielle vilkår kan i følge Karie Eriksson (2000) føre til en livslidelse. Når sygeplejerskerne møder det eksistentielle vilkår hos patienten, oplever de en tendens til at dette dokumenteres under psykosocialt. I de situationer hvor der er et fokus på det åndelige kan det tyde på at der er en tendens til en proceduremæssig tilgang, som det også viser sig i Narayanasamy og Owens (2001). I dette studie beskrives det at ved den proceduremæssige tilgang er der en tendens til at relationen til patienten ikke er styrende for den åndelige omsorg. I følge Kari Martinsen er omsorgen en relationel praksis og uden relationen kan sygeplejersken ikke afklare patientens behov. Side 29 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Der kan sættes spørgsmålstegn ved om sygeplejerskerne reelt imødekommer patienternes åndelige behov, hvis sygeplejerskerne går til patienters med et ensidigt fokus på de ydre rammer. Under fokusgruppeinterviewet udvekslede sygeplejerskerne erfaringer og ideer. C beskrev hvordan hun holdt sig for øje at alene det at lytte og turde være med patienten i det eksistentielle rum, kunne være en hjælp for patienten. A fortalte om hvordan hun bl.a. tilbød og informerede patienterne om bønnebogen i den Danske salmebogen. Eriksson (2000) peger på at det kan lindre patientens lidelse, når sygeplejersken er nærværende, trøstende og støtter patientens i hans eller hendes tro. Disse to forslag viser at de hver især benytter sig af nogle af disse redskaber. Det kan diskuteres hvorvidt det at støtte patienten i sin tro altid er muligt for sygeplejersken. Man kunne forestille sig at sygeplejersker med en anden tro end patientens kunne have modstridende følelser i forhold til dette. Dog kan man fremføre det synspunkt, at når man støtter én i troen behøver man ikke at udtrykke enighed med den anden, men blot udtrykke anerkendelse af den andens tro. B foreslog at hospitalspræsterne kunne komme mere uopfordret på afdeling. Dette ville give både patienterne og sygeplejerskerne en større opmærksomhed på det åndelige. Mere synlige hospitalspræster kunne fordre en skærpelse af sygeplejerskernes sanselige kundskabsform i forhold til den åndelige omsorg. Det kunne tyde på at de tre sygeplejersker har forskellig viden om, hvad der kan tilbydes patienten i relation til den åndelige omsorg, og dermed forskellige forudsætninger for deres faglige skøn i forbindelse med dette. Det kan diskuteres hvorvidt det er hospitalspræsterne der skal skabe denne opmærksomhed hos sygeplejersken. Sygeplejersken skal i følge De sygeplejeetiske retningslinjer varetage den åndelige omsorg hos patienten, og sygeplejersken bærer derfor en del af ansvaret for at der er opmærksomhed på dette område (Sygeplejeetisk Råd 2014). Dog viser fokusgruppeinterviewet og litteraturen i problemstillingen en tendens til at sygeplejerskerne oplever barrierer i forhold til at inddrage den åndelige omsorg i den daglige pleje. Forslaget om synlige hospitalspræster kunne være en hjælp til et øget fokus. 7. Konklussion Ud fra analysen kan det konkluderes at sygeplejerskerne oplever, at der er barrierer i forhold til den åndelige omsorg. Interviewet tyder på at sygeplejersker med en tæt kontakt til det åndelige i deres liv, har større tendens til at yde åndelig omsorg. Det tyder også på at sygeplejersker hvor det åndelige ikke spiller så stor en rolle i deres liv, ikke har det samme øje for åndelige udtryk hos patienten, og dermed ikke opfanger de signaler, der måtte komme fra patienten. Både Side 30 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 sygeplejerskerne og patienterne er påvirket af, at det religiøse i den danske kultur er en privatsag, således at begge parter har en tendens til at undlade at begive sig ind på åndelige emner. Ydermere kan det konkluderes at sygeplejerskerne oplever, at det eksistentielle er en del af arbejdet med syge mennesker. Det tyder også på at i det omfang, der er et fokus på det åndelige og religiøse, fokuseres der ofte på ydre ting, fx i form af spisevaner. Sygeplejerskerne arbejder hver især med det eksistentielle og åndelige. I mødet med patienten er det vigtigt at være nærværende og lytte til patienten. Derudover kan sygeplejersken benytte sig af den Danske salmebogs bønnebog til at hjælpe patienterne med at sætte ord på den situation de befinder sig i. Derudover efterlyses der en større synlighed fra hospitalspræsternes side. 8. Perspektivering Dette projekt fokuserer på sygeplejerskernes perspektiv på den åndelige og eksistentielle omsorg til patienten. I Etisk Råds udtagelse om åndelig omsorg til den dødende patient ses åndelig omsorg som en tværfaglig indsats, hvor bl.a. psykologer, præster og læger indgår (Etisk Råd 2002). Det kunne derfor være interessant at undersøge hvordan det tværfaglige samarbejde omkring den åndelige omsorg foregår i praksis på de danske sygehuse, samt undersøge hvordan dette samarbejde evt. kunne styrkes. I den fastsatte standart i DDKM omhandlende åndelig omsorg er der ikke udpeget en bestemt profession der skal varetage denne omsorg, og er dermed gældende generelt for de danske sygehuse (IKAS 2012). Det kunne derfor også være relevant at undersøge hvor fokusset fra sygehusledelserne og Regionerne ligger i forhold til dette emne. Udover det tværfaglige samarbejde, mener Etisk Råd også i følge deres udtalelse, at åndelig omsorg forudsætter uddannelse i at håndtere alle aspekter der findes i forbindelse med at drage åndelig omsorg (Etisk Råd 2002). Det kunne derfor være relevant at undersøge i hvor høj grad grunduddannelsen og videreuddannelser, gør de studerende i stand til at varetage denne del af sygeplejen i praksis. Patricia Benner har i sin bog Fra Novice til Ekspert præsenteret en teori om hvordan sygeplejersker udvikler kompetencer i retning mod at blive ekspert på sit område. Hun beskriver fem niveauer sygeplejersken skal gennemgå for at blive ekspert (Brykczynski 2011). Denne teori ville evt. kunne belyse hvorledes sygeplejerskerne har de nødvendige forudsætninger for at kunne yde åndelig og eksistentiel omsorg til patienten. Side 31 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 9. Litteraturliste Andersen P. B. og Lüchau P. 2004. Tro og religiøst tilhørsforhold i Europa. I: Gundelach P. (red.). Danskernes særpræg. Hans Reitzels Forlag, København. Side 245-268 Anneberg I. 2000. Lettere at spørge om sex end om tro. Sygeplejersken, nr. 25. Side 12-13 Ausker N., la Cour P., Busch C., Nabe-Nielsen H. og Pedersen L. M. 2008. Danske patienter intensivere eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift læger, årgang 170 nr. 21, side 1828-1833 Bibliotek.dk Lokaliseret 29.12.2014 på: https://bibliotek.dk/da Brykczynski K. A. 2011. Patricia Benner: Fra novice til ekspert: Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. I: Tomey A. M. og Allingood M. R. (red.). Sygeplejeteoretikere –bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard, København. 1. bogklubsudgave, 1. oplag. Side 105-126 Dahlager og Fredslund 2012. Hermaneutisk analyse –forståelse og forforståelse. . I: Vallgårda S. og Koch L. (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København, 4. udgave, 2. oplag. Side 157-181 Dsr.dk. Om sygeplejersken. Lokaliseret 29.12.2014 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/OmSygeplejersken/Sider/Om-Sygeplejersken.aspx Elstad I. 2008. Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam S. og Bydam J. (red.). Sygepleje i fortid og nutid –historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. 1. udgave. Side 64-86 Etisk Råd 2002. Åndelig omsorg for døende -udtalelse fra Det Etisk Råd. s. 1-41 Halkier B. 2012. Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2. udgave,3. oplag. Side Honoré K. 2009. Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen S. (red.). Sygeplejebogen 1 – patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads Forlag. 3. udgave, 2. oplag. Side 123-126 IKAS 2012. 2.1.4 - Religiøs og kulturel støtte til patienter og pårørende (3/3). Sidst lokaliseret 29.12.2014 på: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarderfor-sygehuse/Generelle-patientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.4.aspx IKAS 2014. Visionen bag DDKM. IKAS. Lokaliseret 26.12.2014 på: http://www.ikas.dk/DDKM/Visionen.aspx Side 32 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Ilkjær I. 2009. Livssyn, værdier og behov for åndelig omsorg. I: Pedersen S. (red.). Sygeplejebogen 1. – Patientologi . Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads Forlag, 3. udgave, 1. oplag. Side 197-198 Justitsministeriet 2012. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig. Sidst lokaliseret 26.12.2014 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141758&exp=1 Justitsministeriet 2013. Lov om behandling af personoplysninger. Sidst lokaliseret 26.12.2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828&exp=1 Jørgensen, P.S., 2007. Studielæsning på videregående uddannelser – læsestrategier og læseteknikker. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. s.55-62 Kristensen D. B. 2012. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda S. og Koch L. (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København, 4. udgave, 2. oplag. Side 182-185 Kristoffersen N.J. 2006. Teoretiske perspektiver på sygepleje. I: Kristoffersen NK, Nortvedt F, Skaug EA (red.) Grundlæggende sygepleje 4. Munksgaard Danmark s. 59-69. Laursen B. S. 2009. Sygepleje i relation til patientens seksualitet. I: Pedersen S. (red.). Sygeplejebogen 1. 2. del –Grundlæggende behov. Gads Forlag. 3. udgave, 2. oplag. Side 245-246 og 255 Lindström U. Å., Lindholm L. Og Zetterlund J. E. 2011 Katie Eriksson: Teorien om caritas. I: Tomey A. M. og Allingood M. R. (red.). Sygeplejeteoretikere –bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard, København. 1. bogklubsudgave, 1. oplag. Side 207-233 Lundmark M. 2005. Andlig omvårdnad - definition av begreppet och svårigheter med att ge sådan enligt svensk vårdpersonal. Vård i Norden, 4, no. 8, vol. 25, s. 30-36 Martinsen K. 2005. Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag, 1. bogklubudgave, 1. oplag. Side 143-176 Nielsen M. N. 2014. Gæstebøgerne –Portræt af en ’usynlig’ menighed. I: Mørk L. B og Nielsen M. N. (red.). Kirke på kanten. Tro når eksistensen udforderes. Forfatterne og RPF-Religionspædagogik Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Side 83-136 Side 33 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Paley J. 2006. Spirituality and secularization: nursing and the sociology of religion. Journal of Clinical Nursing. Vol. 17. Side 175-186 PAVI. WHO´s definition af palliation. Lokaliseret d. 27/11 på: http://www.pavi.dk/OmPalliation/WHOdansk.aspx Pubmed.gov Lokaliseret 29.12.2014 på: http://www-ncbi-nlm-nih-gov.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/pubmed SSN. Sykepleiernes Samarbeid i Norden 20013. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Lokaliseret d. 11/11 2014 på: http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.aspx Steenfeldt V. Ø. 2006. Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen –om åndelig omsorg. Gads Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Side 11-27 Strada E. A, Homel P. Tennstedt S. Billings J. A. og Portenoy R. K. 2013. Spiritual well-being in patients with advanced heart and lung disease. Palliative and Supportive Care. Vol. 11 side 205-213 SveMed+ Sidst lokaliseret 29.12.2014 på: http://svemedplus.kib.ki.se/ Sygeplejeetisk Råd 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Lokaliseret d. 27/11 på: http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.aspx Wibeck V. 2014. Videnskabelig teori og metode. Fra idé til eksamination. Munksgaard, København. 1. udgave, 1. oplag. Side 189-209 Side 34 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 10. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol.................................................................................................................... Side 36 Bilag 2: Interviewguide................................................................................................................. Side 38 Bilag 3: Information om fokusgruppeinterview 9/11 ................................................................... Side 40 Bilag 4: Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejeuddannelsen......... Side 42 Side 35 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 1. Side 1 af 2 Søgeprotokol Problemformulering På hvilken måde kan sygeplejerskerne på en kirurgisk afdeling møde patienten med eksistentielle og åndelige behov, herunder religiøse behov, og hvilke barrierer oplever de i dette møde? Kriterier Inklusionskriterier: - Litteraturen skal være fra 2000 og fremefter - Litteraturen skal være engelsk-, norsk-, svensk- eller dansksproget Søgeord Aspekt 1 AND Aspekt 2 Aspekt 3 AND AND OR Spiritual care Nurse Patient Religion Care giver Patients admitted Spirituality Caring Hospitalized Existentiality Medical care Strategi for udvælgelse og kritisk gennemgang I den første udvælgelsesfase vil jeg udvælge litteratur ved at læse abstracts, for at få et billede af om artiklen har relevans. De artikler jeg der har udvalgt vil derefter blive gennemlæst, for at danne et større overblik over litteraturens relevans for problemstillingen. Til sidst vil jeg analysere og vurdere artiklerne ved hjælp af følgende spørgsmål: Side 36 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 1. Side 2 af 2 1. Hvad er baggrunden? Er litteratursøgningen overbevisende herunder: Hvilke kilder/søgebaser er anvendt? Er de relevante? Andre forslag? Hvor gamle er kilderne og tages der afsæt i centrale undersøgelser eller teorier? Kildernes kontekstuelle forankring og relevans i forhold til formål. 2. Hvad er formålet? Relevans i forhold til pkt. 1. Er formålet klart/uklart? 3. Hvad er forskningsspørgsmålene og antagelser? Er disse klar eller uklare – hvorfor? Sammenhæng til pkt. 1 og 2 4. Design/metode Hvad er metoden? (Fx kvantitativ/kvalitativ; empirisk undersøgelse/teoretisk bearbejdning m.m.) Kan metoden gennemskues? Etiske overvejelser (Hvilke er disse? I forhold til lovgivning, etisk komitesystem, datatilsyn, andre særlige - fx i forhold til målgruppe m.m.) Teoretiske antagelser. Analysestrategi. 5. Resultater/analyse Sammenhæng i forhold til pkt. 1-4 Hvordan er der, eller er der ikke belæg for analyseresultaterne? (Fx sammenhæng mellem citater og påstande) 6. Diskussion Er diskussionen relevant i forhold til resultater/analyse? (Husk, det er ikke muligt at diskutere alt.) 7. Konklusion Sammenhæng mellem formål, spørgsmål og konklusionen? Bliver der svaret på spørgsmålene? 8. Er der sammenhæng mellem pkt. 1-7? Side 37 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 2. Side 1 af 2 Interviewguide Indledning Jeg vil gerne tale med jer om åndelig omsorg i plejen af patienterne. I min praktikperiode har jeg oplevet at der ikke dokumenteres noget under emnet åndeligt og kulturelt. I Danmark har vi et specielt forhold til religion. Størstedelen af os er medlem af folkekirken og bruger den ved store begivenheder, men vi ser ikke os selv som udøvende kristne. I Danmark er religion en privatsag, og min opfattelse er også, at det kan være tabubelagt at tale om, at man er troende. Samtidig viser en undersøgelse at danske patienter intensiverer deres religiøsitet, når de rammes af alvorlig sygdom. Som sygeplejersker er vi, som alle andre, påvirket af det samfund vi lever i, og det påvirker også vores arbejde. Derfor tænker jeg at der er en risiko for, at vi ikke har en opmærksomhed på patienternes religiøse og åndelige behov. Fokusgruppe roller Introduktionsrunde Problemformulering På hvilken måde kan sygeplejerskerne på en kirurgisk afdeling møde patienten med eksistentielle og åndelige behov, herunder religiøse behov, og hvilke barrierer oplever de i dette møde? Interviewspørgsmål Temaer: At tale med patienten om åndelige og eksistentielle spørgsmål Opmærksomhed i personalegruppen i forhold til emnet Indledende sygeplejevurdering Hospitalspræst Side 38 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 2. Side 2 af 2 Spørgsmål Prøv at beskrive jeres erfaringer med at tale med patienten om eksistentielle spørgsmål? Hvordan oplever I det, at tale med patienten om religiøse spørgsmål? o Hvordan oplever I jeres eget forhold til det åndelige påvirker samtalen med patienten? Hvordan bliver åndelig omsorg og religiøsitet diskuteret i personalegruppen? o I hvilken grad oplever I der behov for et fokus på dette? o Hvilke tanker og ideer har I til at få mere fokus på dette? o Oplever I der er en barriere ift at tale om åndelige og religiøse emner o Hvis Ja, prøv at beskrive hvilke Hvilke områder fylder mest under den indledende sygeplejevurdering? o Kigger I på det materiale i udleverer til patienterne eller på søgeordene i sygeplejedokumentationen? Hvordan forholder I jer til det? Prøv at beskrive jeres erfaring med at bruge hospitalspræsten? o Hvilken viden har I om hospitalspræsten og det de kan tilbyde? o Hvordan kan i styrke samarbejdet med hospitalspræsten? Hvordan reagerer patienterne hvis I foreslår dem at få en samtale med hospitalspræsten? o Hvis patienterne reagerer negativt: Hvordan kan det forebygges? Side 39 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 2. Side 1 af 2 Information om fokusgruppeinterview d. 19/11 Kære ...... Jeg er igang med mit bachelorprojekt, og vil i den forbindelse gerne indsamle empiri hos jer, i form af et fokusgruppeinterview. Jeg har nedenfor kort beskrevet hvad det kommer til at handle om, og hvordan det kommer til at foregå. Emne og formål Emnet er åndelig og eksistentiel omsorg, og mødet med patienten med åndelige og eksistentielle spørgsmål, herunder religiøse spørgsmål. En undersøgelse foretaget på Rigshospitalet, viser at patienter intensiverer deres religiøsitet ved alvorlig sygdom, og at 12% af patienterne gav udtryk for at savne en samtale om dette emne (Ausker et al. 2008). I Danmark er religionen en privatsag, og det er ikke noget vi i vores dagligdag diskuterer med andre (Andersen og Lüchau 2004). Jeg ønsker derfor at få indblik i jeres erfaringer og holdninger til den åndelige og eksistentielle omsorg, og i hvordan I oplever det at møde patienten med eksistentielle og åndelig spørgsmål, herunder religiøse spørgsmål. Fokusgruppe Jeg ønsker at afholde et fokusgruppeinterview af ca. 1 times varighed. I fokusgruppen er det jer der indbyrdes diskuterer emnet. Jeg har forberedt nogle spørgsmål, men jeg vil opfordre jer til at stille hinanden spørgsmål, hvis der er noget I undre jer over ved de andres udsagn. Min rolle som forsker i fokusgruppen er som ordstyrer. Side 40 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 3. Side 2 af 2 Frivillighed og anonymitet Der vil blive indhentet skriftligt og mundtligt samtykke i starten af interviewet. I har ret til at trække jeres medvirkende i projektet når som helst i processen. De indsamlede data vil blive anonymiseret. Jeg ser frem til at tale med jer. Med venlig hilsen Maja Pedersen Litteratur Andersen P. B. og Lüchau P. 2004. Tro og religiøst tilhørsforhold i Europa. I: Gundelach P. (red.). Danskernes særpræg. Hans Reitzels Forlag, København. Side 245-268 Ausker N., la Cour P., Busch C., Nabe-Nielsen H. og Pedersen L. M. 2008. Danske patienter intensivere eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift læger, årgang 170 nr. 21, side 18281833 Side 41 af 42 Maja Tandrup Pedersen, 674492 Bachelorprojekt 6. Januar 2015 Bilag 4. Side 1 af 1 Side 42 af 42
© Copyright 2024