1. No category

Åndelig omsorg i primær sektor
- hjemmesygeplejerskens italesættelse af åndelig omsorg
Spiritual care in the primary sector
- home health nurse’s articulation of spiritual care
Bachelorprojekt
Modul 14, ekstern prøve
Udarbejdet af: Signe Grotum Koch
Hold: Feb12A
Studienr. Sya12243
Antal anslag: 58.304
Afleveres: 19/10 -15
Vejleder: Bente Reggelsen
Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på
UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne
synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes
skriftlige tilladelse.
Opgaven må ikke bruges intern på uddannelsen
Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede
uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6.
Underskrift:
1
Resume
Baggrund: I Danmark modtager 55 %, af de som dør af kræft, ikke specialiseret palliativ
indsats. Hvor vidt de modtager basal palliativ indsats fremgår ikke af nogle undersøgelser og
kvaliteten af denne indsats er også uvist. Det er derfor vigtigt at der kommer fokus på,
hvorledes denne indsats håndteres. Åndelig omsorg er en vigtig del af den palliative indsat,
men empiri tyder på at det er et område som hånderes mangelfuldt. Projektets formål er at få
et indblik i hvordan hjemmesygeplejersker i deres daglige virke yder åndelig omsorg.
Metode: Der blev foretaget et semistruktureret interview og anvendt en hermeneutisk tilgang.
Empirien blev efterfølgende analyseret ved hjælp af teorier fra Joyce Travelbee, Katie
Eriksson og Bent Falk.
Resultater: Det kan konkluderes, at der er manglende viden indenfor det åndelige område.
Dette er årsagen til, at sygeplejerskerne ikke får italesat og inddraget alle aspekter af den
åndelige omsorg således er den basale palliative indsats mangelfuld.
Søgeord: Åndelig omsorg, palliation, italesættelse.
Abstract
Background: In Denmark, 55 percent of those dying from cancer are not receiving
specialized palliative care. Whether they receive basic palliative care does not appear in any
studies and the quality from this effort is also unclear. Therefore it is important focus is set,
on how this effort is handled. Spiritual care is an important part of the palliative effort, but
empiricism indicates this is a field which is handled insufficiently. This study’s purpose is to
get an insight in how the homecare nurses in their daily work grants spiritual care.
Method: A semistructured interview is conducted and a hermeneutical approach is used.
Following this, the empiricism is analyzed using theories from Joyce Travelbee, Katie
Eriksson and Bent Falk.
Results: It can be concluded that there is lacking of knowledge in the spiritual field. This is
the reason nurses are not articulating and involving all aspects of the spiritual care thus
making the basic palliative effort insufficient
Keywords: Spiritual care, palliation, articulation.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................................... 5
2. Sygeplejefaglig problemstilling.............................................................................................. 6
2.1 Palliativ indsats ................................................................................................................. 6
2.2 Åndelig omsorg ................................................................................................................. 6
2.4 Sygeplejeperspektiv .......................................................................................................... 7
2.5 Patientperspektiv ............................................................................................................... 9
2.6 Samfundsperspektiv ........................................................................................................ 10
2.7 Uddannelsesmæssigt perspektiv ...................................................................................... 11
2.8 Litteratursøgning ............................................................................................................. 12
2.9 Afgrænsning .................................................................................................................... 12
3. Problemformulering ............................................................................................................. 13
4. Metode og teori ..................................................................................................................... 13
4.1 Undersøgelsesform .......................................................................................................... 13
4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser .................................................................................. 13
4.2.1 Hermeneutik.............................................................................................................. 13
4.3 Valg af dataindsamlingsform .......................................................................................... 14
4.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe ............................................................................... 15
4.5 Etiske og juridiske overvejelser ...................................................................................... 15
4.6 Relevante overvejelser om dataanalyse........................................................................... 15
4.7 Analyseapparat ................................................................................................................ 16
4.8 Valg af teori til analyse ................................................................................................... 16
4.8.1. Katie Eriksson .......................................................................................................... 16
4.8.2 Joyce Travelbee ........................................................................................................ 17
4.8.3 Bent Falk ................................................................................................................... 18
5. Analyse ................................................................................................................................. 18
5.1 Tid og rum til at bibringe energi ..................................................................................... 18
5.2 Tro og håb på helbredelse ............................................................................................... 20
5.3 Hjemmets synlige religiøse symboler har betydning ...................................................... 20
5.4 Sygeplejersker sætter grænser i forhold til egen blufærdighed ....................................... 22
6. Diskussion ............................................................................................................................ 23
6.1 Diskussion af fund ........................................................................................................... 23
6.2 Diskussion af valgt metode ............................................................................................. 24
6.3 Diskussion af teorivalg .................................................................................................... 25
7. Konklusion ........................................................................................................................... 26
8. Perspektivering ..................................................................................................................... 27
9. Litteraturliste ........................................................................................................................ 28
3
10. Bilagsoversigt ..................................................................................................................... 32
Bilag 1 - Søgeprotokol .......................................................................................................... 32
Bilag 2 – Samtykke fra klinisk uddannelsessted ................................................................... 36
Bilag 3 – Information om deltagelse i projektet .................................................................... 38
Bilag 4 – Samtykkeerklæring til informanter ........................................................................ 39
Bilag 5 – Interviewguide ....................................................................................................... 40
4
1. Indledning
I 2013 døde 15.858 af kræft, hvilket svarer til 30 % af de i alt 52.182 dødsfald i Danmark
(Statens Serums Institut, 2013).
80 % af de 8.982 kræftpatienter, som blev henvist til specialiseret palliativ
enhed/team/hospice efter 1. januar 2010, og som døde i 2013, modtog specialiseret palliativ
behandling (Dansk palliativ database, 2014). De resterende 1782 kræftpatienter, altså 20 %,
som døde i 2013 modtog ikke behandling trods de var henvist. Af de i alt 15.858 som dør af
kræft hvert år er der 8658 som ikke modtager specialiseret palliativ indsats (55 %) (ibid). Det
fremgår ikke i Dansk palliativ database, hvor mange af de 8658 kræftramte som får basal
palliativ indsats og om denne indsats er tilfredsstillende. 96 % af de patienter, som modtager
palliativ indsats er kræftramte patienter (Sundhedsstyrelsen, 2011).
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for palliativ indsats, tager de udgangspunkt i WHO’s
definition på palliativ indsats:
”Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som
står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og
lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af
smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”
(Sundhedsstyrelsen, 2011).
Den palliative indsats rummer altså både lindring af patient og pårørendes lidelser af fysisk,
psykisk, psykosocial og åndelig art. Dette kan også ses i sygeplejeteoretiker Katie Erikssons
opdeling af lidelsens dimension i følgende 6 punkter:
1) Noget negativt eller ondt, der angriber mennesket.
2) Noget mennesket er nød til at leve med, noget det bliver udsat for.
3) En kamp.
4) Noget konstruktivt eller meningsbærende, en forsoning.
5) Lidelse som udtryk for begær eller mangel
6) Lidelse som medlidenhed, dvs. at lide med eller for en anden (Eriksson, 2010 s. 24)
Det er sygeplejerskens opgave at eliminere unødvendig lidelse og lindre den lidelse, som ikke
kan elimineres (Eriksson, 2010).
På forsiden af tidskriftet Sygeplejersken kunne man i 2006 og i 2007 læse forside
overskrifterne ”Sygeplejersker tør ikke yde åndelig omsorg” og ” Sygehuse svigter patienters
åndelige behov”. Tallene fra Dansk Palliativ Database og de ovenstående overskrifter har
været inspirationskilde til dette projekt.
I det følgende afsnit vil det blive beskrevet hvad begreberne palliative indsats, åndelig omsorg
og åndelige behov indebærer. Jeg vil ud fra et sygepleje-, patient-, samfunds- og
5
uddannelsesmæssigt perspektiv se på den åndelige omsorg som en del af sygeplejen i den
palliative indsats. Dette vil blive belyst ved at anvende artikler fra ovenstående tidskrifter
samt anden empiri. Dette vil munde ud i en afgræsning, som leder til projektets
problemformulering.
2. Sygeplejefaglig problemstilling
2.1 Palliativ indsats
Den palliative indsats kan deles op i 4 faser. Den tidlige palliative indsats, hvor der er fokus
på den livforlængende behandling og/eller helbredende behandling. Den sene palliative
indsats, hvor behandlingen ikke længere er sygdomsrettet men symptomrettet. Den palliative
terminale indsats, som er den tredje fase, hvor patienten er døende, og som kan vare dage eller
uger. Her er det tanken om en værdig død, som er i fokus.
Den sidste fase består i støtten til de efterladte, dette i form af samtale og støtte til pårørende.
(Nielsen, R 2012). Det er ofte i den terminale fase, når patinterne er uhelbredelig syge og
døende, at eksistentielle spørgsmål og religiøse tanker vil opstå. (Spile, 2011 s. 416). Dette
bekræftes også af en dansk kvalitativ undersøgelse, hvor temaer som, interaktionen mellem
Gud og menneske samt eksistentiel kamp, blev belyst som havende betydning for den døende
(Nielsen, R og Sørensen, E.E, 2013).
Den palliative indsats kan yderligere inddeles i den basale og i den specialiserede del. Den
basale del består af den palliative indsats, der bliver ydet uden, at man har dette som
hovedopgave. Dette kunne fx være hos egen læge, i primær sektor og på sygehusafdelinger.
Den specialiserede indsats tilkommer steder som hospice, palliative afdelinger og palliative
team, hvor palliativ indsats er hovedopgaven (Sundhedsstyrelsen, 2011).
2.2 Åndelig omsorg
”At yde omsorg indebærer, at der skabes en tilstand af tillid, tilfredshed, kropsligt og åndeligt
velvære samt en fornemmelse af at være i udvikling for at forandre sundhedsprocesserne
gennem forskellige former for at passe og pleje” (Eriksson, 1996 s. 17). For at kunne skabe
denne tilstand af tillid, tilfredshed, kropsligt og åndeligt velvære, må sygeplejersken
planlægge omsorgen ud fra den enkeltes behov, for at kunne yde omsorg til den enkelte. Dette
bekræfter De sygeplejeetiske retningslinjer ved formulering ”at varetage patientens tarv, så
denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og
værdier”, som en af sygeplejerskens grundværdier (Sygeplejeetiske Råd, 2014). Teolog Bent
Falk beskriver i ”den svære samtale”, at hjælperen, i dette tilfælde en sygeplejerske, bør være
6
konstruktiv uvidende overfor den anden. Enhver er unik og man kan kun vide om den anden,
hvad den anden vælger at fortælle (Falk, 2010). Sygeplejersken kan altså ikke på forhånd sige
noget om borgerens behov, da disse er unikke og skal fortælles af borgeren selv. Det vil
derfor være forkert at sammenligne med andres behov i samme situation.
Hans Stifoss-Hansen & Kjell Kallenbergs definerer åndelig omsorg, som en omsorg hvor
man:
”Er opmærksom på brugerens eksistentielle spørgsmål og ressourcer, lytter til den mening
disse har i brugerens livshistorie og at hjælpe brugeren i hans eller hendes arbejde med
eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans ellers hendes eget livssyn”
(Stifoss , H S. & Kallenberg, K, 1999, s 26).
Hermed defineres den enkelte brugers behov for åndelig omsorg som det essentielle og ved at
inddrage brugerens egent livssyn kan åndelig omsorg også indebære det religiøse. Den
overstående definition anvendes af Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger for palliativ
indsats. Det er også denne definition af åndelig omsorg som dette projekt vil arbejde ud fra.
Sygeplejerske Grete Schärfes beskriver sygeplejerskens rolle i forbindelse med åndelig
omsorg, som et trafiklys med rød, gul og grøn farve, hvor de forskellige lys symbolisere
sygeplejerskens holdning i forhold til ydelsen af åndelig omsorg (Steenfeldt, 2006). Det røde
lys siger stop, og det er her sygeplejerskens egen holdning til åndelig omsorg, som sætter en
stopper for opfyldelse af patientens åndelige behov. Det gule lys siger vent, og her lægger
sygeplejersken initiativet fra sig og venter til at patienten tager det første skridt før hun ønsker
at yde åndelig omsorg. Dog er sygeplejersken her åben overfor at yde åndelig omsorg. Det
grønne lys siger kør, sygeplejersken kører således åndelig omsorg ind i samtalen, tager
initiativ og informere om de muligheder der er. Hun åbner op for det eksistentielle eller
religiøse som en ydelse hun tilbyder, at være behjælpelig med (ibid).
Grete Schärfes model viser tydeligt, at sygeplejersken har en stor betydning for opfyldelsen af
patientens åndelig behov, alt efter hvilken farve hun signalere. Jeg stiller mig undrende
overfor, hvordan dette trafiklys kommer til udtryk i den daglige praksis af sygeplejen.
2.4 Sygeplejeperspektiv
Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken ”medvirke til at beskytte og
bevare liv og medvirke til at lindre lidelse samt at bistå til en værdig død og medvirke til, at
udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke iværksættes samt yde sygepleje med udgangspunkt i
patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov” (Sygeplejeetiske
Råd, 2014). De ovenstående retningslinjer er helt ligestillet med WHO’s definition af palliativ
7
pleje og det vil derfor være naturligt ifølge retningslinjerne, at sygeplejersken følger WHO’s
definition af palliativ pleje. Dette bliver også bekræftet af sygeplejeteoretiker Joyce
Travelbees beskrivelse en af sygeplejerskens mål:
”Det er den professionelle kliniske sygeplejerskers ansvar at hjælpe individer og familier med
at finde mening i sygdom og lidelse, hvis det er nødvendigt”(Travelbee 2002, s. 200).
På forsiden af Sygeplejersken i 2006, stod der ”Sygeplejersker tør ikke yde åndelig omsorg”,
inde i bladet var to artikler omkring en undersøgelse at finde: ”Åndelig omsorg bør have mere
plads i sygeplejen” og ”Patienten sætter dagsorden”. De viste resultater fra en dansk
spørgeskemasundersøgelse, hvor 19 sygeplejersker på en hospitalsafdeling havde deltaget.
Heraf mente 18 at åndelig omsorg er relevant i sygeplejen, men kun 7 af dem spørger ind til
patienternes åndelig behov (Dam, Jørgensen & Winck, 2006a). Samme undersøgelse, inkl. 14
social og sundhedsassistenter og 2 sygehjælpere, viste at det var faktorer som tidsnød,
manglende forudsætninger, opfattelsen af tro som en privatsag og kollegaers manglende
vægtning af åndelig omsorg, som er hæmmende i udøvelsen af åndelig omsorg (Dam,
Jørgensen & Winck, 2006b). Dette bliver igen bekræftet af en anden dansk undersøgelse
”Åndelig omsorg – et forsømt område”. Her interviewede man en sygeplejerske, som var
ansat på et plejehjem, for at kortlægge hendes oplevelser og erfaring med åndelig omsorg.
Undersøgelsen viste bl.a. at sygeplejerskeren ikke spurgte ind til patientens åndeligt behov,
medmindre patienten tog initiativ til dette, dette på grund af usikkerheden om, hvordan hun
skulle varetage dette. Sygeplejersken havde holdningen, at religion er en privatsag og var
derfor bange for at begå overgreb, ved at åbne op for åndelig behov. Patienten burde dog
ifølge sygeplejersken have en til at hjælpe med, at give udtryk for de åndelige behov, eftersom
hun havde den opfattelse, at den enkelte ofte havde svært ved at give udtryk for dem (Frølund,
2006). Men når vi har ovenstående retningslinjer, hvorfor er det så at sygeplejersker er
tilbageholdende i forhold til den åndelige dimension af sygeplejen? Dette svarer sygeplejerske
Marit Wengel på i Åndelig omsorg – udtagelse fra Det Etiske Råd. Hun har mange års
erfaring med pleje af alvorligt syge og døende på hospice, kræftafdeling, lungemedicinsk og
almindelige medicinske afdelinger. Marit Wengel udtaler, at grunden til sygeplejersker
undgår kontakten med døende er fordi, at sygeplejersker tænker problemløsende. I og med
man ikke nødvendigvis kan finde en løsning, når man snakker åndelig omsorg, kan dette
afskrække sygeplejersker (Det Etiske Råd, 2002).
Jeg stiller mig undrende over hvordan sygeplejerskens håndtering af åndelig omsorg, har
betydning for patienten. Ligeledes skaber det interesse for hvorvidt patienter har åndelige
behov.
8
2.5 Patientperspektiv
I en amerikansk undersøgelse, hvor formålet var at fremme forståelsen af socialt velvære og
livskvalitet set fra døende patienters synspunk, fandt man at et forhold til Gud eller noget
større, havde betydning i den terminale fase (Prince-Paul, 2008). Deltagerne italesatte både
noget religiøst og eksistentielt som værende styrket i forbindelse med deres kræftsygdom og
terminale tilstand. Ikke alle deltagerne havde inden sygdommen været religiøse, men alle
havde efter deres sygdom oplevet ændringer i tænkning og mening om Gud eller en højere
magt (ibid). En anden amerikansk undersøgelse ”Spiritual Needs of Dying Patients”, hvis
formål var at finde frem til forståelsen af åndelig omsorg, samt behovet for dette. Hos 19
døende patienter på et hospice, viste det, at døende mennesker har et behov for åndelig
omsorg og at dette behov er individuelt (Hermann, 2001). Deltagerne opfattede åndelig
omsorg som et bredt begreb, som kunne indebære religion, men at dette ikke var en
nødvendighed.
I den tidligere nævnte artikel ”Åndelig omsorg et forsømt område” interviewede man også en
patient (Frølund, 2006). Patienten gav udtryk for, at livet med hans sygdom og terminale
tilstand havde ført til en meningsløshed. Denne følelse skabte spørgsmål som ”hvad er
meningen” og ”hvorfor lige mig”. Patienten fortæller, at han havde et åndeligt behov, men at
han ikke havde fortalt om disse, samt at sygeplejersken heller ikke havde taget initiativ til at
spørge ind til hans åndelige behov(ibid). De nævnte undersøgelser tydeliggør at patienter har
åndelig behov i den terminale fase og at disse behov er individuelle. Kræftens bekæmpelse
har også lavet en undersøgelse, som bekræfter ovenstående. I 2006 lavede de en kvantitativ
undersøgelse, for at kortlægge danske kræftpatienters behov. Herunder spurgte man ind til om
de havde oplevet et savn af rådgivning mm i forhold til åndelige, spirituelle eller religiøse
overvejelser, hvilket 17 % gav udtryk for (Grønvold, M, Pedersen C, Jensen, CR, Faber, MT
og Johnsen, AT, 2006 s. 200) Heraf gav kræftsygdommen anledning til åndelige, spirituelle
eller religiøse overvejelser hos 32 % (ibid). Respondenterne havde også mulighed for at
knytte kommentarer til spørgsmålene. Her var der 2 udtalelser som specielt faldt i øjnene på
mig: ”Jeg er troende og beder til GUD! Jeg ville ønske, at det var muligt at tale med lægen
om det uden at blive udsat for hån og latter”(Grønvold, M, Pedersen C, Jensen, CR, Faber,
MT og Johnsen, AT, 2006, s. 202) og ”Samtaler og mening med livet og døden, der var i
hvert fald noget jeg tænkte meget på, men ikke rigtig kunne tale med min familie om” (ibid).
Ud fra ovenstående empiri er det tydeligt, at patienter i højere grad bliver religiøse i
forbindelse med det at være i den terminale fase og også eksistentielle spørgsmål kan kædes
sammen med dette. Nogle patienter får ikke deres åndelige behov dækket. Det er også
tydeligt, at man som sundhedsvæsen har en betydelig rolle og at det ofte er sundhedsvæsnet
9
som må gå i spidsen for den åndelige omsorg og tage initiativet til at åbne op for dette emne.
Ud fra de ovenstående perspektiver, stiller jeg mig undrende overfor hvad samfundets
prioritering er i forhold til den palliative indsats.
2.6 Samfundsperspektiv
I 2011 er Kræftplan III kommet til. Denne kræftplan har til formål at øge fokus på før og efter
behandlingen, her er hurtigere diagnostik, bedre efterforløb, herunder rehabilitering og
palliativ indsats, øget overlevelse samt forbedring af livskvalitet både før, under og efter
behandlingen nøgleordene (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Som et led i Kræftplan III offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i januar 2012 et
”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft” (Sundhedsstyrelsen,
2012), som på nationalt plan skal sikre kvaliteten og sammenhængen i den samlede indsats
for den enkelte patient og dennes pårørende. Ved at henvende sig til planlæggere og ledere på
sygehuse, i praksis og kommuner samt fagprofessionelle, beskriver forløbsprogrammet den
faglige indsats ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræftsygdomme og
organiseringen af denne.
PAVI, palliativt videnskabscenter, blev etableret i 2009 med formål at sikre udvikling, høj
faglig kvalitet og spredning af viden i den samlede palliative indsats i Danmark (Timm, 2011,
s. 273). PAVI har lavet en kortlægning af den palliative indsats i den kommunale pleje
(hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem) i Danmark fra 2010-2011 (Karstoft, K..I, Fisker Nielsen, A., & Timm, H. 2012). Denne undersøgelse belyste og problematiserede at
størstedelen af det personale der er ansat i den kommunale plejepraksis har en kortere
uddannelse. Fordelingen er 11 % sygeplejersker, 86 % kortuddannede (social og
sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter) og 3 % terapeuter, herunder er det
uuddannede personale ikke medtalt, hvilket i nogle institutioner har vist sig at udgøre 8 % af
personalegruppen (ibid). I kortlægningen stiller man spørgsmålstegn ved om der er
tilstrækkelige kompetencer i forhold til at identificere borgers palliative behov og ydelse af
basal palliativ pleje i kommunerne på baggrund af det lave uddannelsesniveau samt
organiseringen af plejen således at sygeplejen er adskilt fra den daglige pleje. Dette mener de
man bør løse ved at hæve kompetenceniveauet, hos alle nuværende og kommende
fagpersoner, hos udvalgte fagpersoner fx ved nøgle- og ressourcepersoner samt det generelle
uddannelsesniveau, således at der ansættes flere med længere grunduddannelse hermed flere
sygeplejersker. Selve kortlægningen fortæller os ikke noget om, hvordan man i den primære
sektor yder palliativ indsats og om det er sygeplejersker eller andre med en kortere
10
uddannelse, som yder denne indsats. Jeg finder det hermed relevant at kortlægge
sygeplejerskens uddannelsesmæssige perspektiv.
2.7 Uddannelsesmæssigt perspektiv
I henhold til bekendtgørelse af sygeplejeuddannelsen § 1 stk. 2 skal studerende kvalificere sig
til at: ”udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende,
sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabilitering og lindrende karakter”
(Undervisningsministeriet, 2008). Opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at
kunne vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten. Indgå i
samarbejde med patienten, pårørende, kollegaer og andre faggrupper uafhængigt af etnisk,
kulturel, religiøs og sproglig baggrund (ibid).
Både palliativ indsats og åndelig omsorg er altså at finde i den sygeplejestuderenes
kvalifikationer, hvilket også bliver tydeliggjort i de centraler områder som skal bearbejdes
teoretisk og klinisk. De områder omhandler menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og
handlinger i forhold til sundhed og sygdom, lidelse og forestående død, herunder menneskets
muligheder og behov, ressourcer og mestring. Herunder hører fænomener som fx smerter,
angst, tab, sorg, håb, mening, død og sygeplejefagligintervention, herunder åndelig omsorg i
forhold hertil (ibid).
I artiklen ”Sygeplejestuderende mangler erfaring med døende patienter”, skriver
Sygeplejerske Annegrete Vemborg om en undersøgelse, der er blevet lavet for at belyse
sygeplejestuderendes erfaring med døende patinter. Det viste sig at der fra uddannelsens
ændring i 2001 var en markant stigning i sygeplejestuderendes manglende erfaring med
døende patienter (Vemborg, 2008). Der var fra uddannelsen, som den var udformet i 1990 til
uddannelsens ændring i 2001, en stigning fra 11 % til 32 % af studerende, som slet ikke havde
medvirket i sygepleje til terminale patienter (ibid)
Annegrete Vemborg peger på, at det kan være faktorer som at uddannelsen og det kliniske
forløb er blevet forkortet, der kan have betydning for den markante stigning. Dette er
bekymrende resultater, som ikke følger den nuværende bekendtgørelses centraler områder,
som er nævnt ovenfor. Disse siger at den sygeplejestuderende skal stifte bekendtskab med
menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom,
lidelse og forestående død samt fænomener som fx smerter, angst, tab, sorg, håb, mening, død
og sygeplejefagligintervention, herunder åndelig omsorg både teoretisk og klinisk, hvilket
ovenstående undersøgelse viser ikke er tilfældet. Man kan stille sig undrende overfor om den
nyuddannede sygeplejersker besidder forudsætninger for at varetage en patients åndelig behov
i forbindelse med den terminale fase.
11
2.8 Litteratursøgning
I dette afsnit vil der blive redegjort for den litteratursøgningsproces som ligger bag projektets
problemstilling, herunder de forskellige perspektiver.
Jeg har i min litteratursøgningsproces anvendt en kombination af kædesøgning og
systematisksøgning (Hørmann, 2013). Kædesøgning er brugt i det omfang, at jeg har læst
referencer i fundne artikler og bøger og derved ladet mig inspirere. Systematisksøgning har
været den primære metode for at opnå det nyeste materiale om det ønskede emne. Der er bl.a.
søgt i databasen Cinahl, som er en international database, indeholdende forskningsbaserede
artikler der har en sygplejefaglige problemstillinger. Der er anvendt boolske operatorer som
og/and, eller/or og ikke/not for at præcisere min søgning (ibid). Jeg søgte i databasen Cinahl
på spiritual needs or dying patients for at finde materiale som indeholdte et af de to begreber.
Søgningen resulterede i 2832 hits, dette ønskede jeg at gøre mere overskueligt og forsøgte
derfor at søge kun på spiritual needs, som gav 925 resultater. For at præcisere min søgning
mere anvendte jeg den boolske operator and. Ved anvendelse af denne finder man frem til
materiale som indeholder to ønskede begreber. Den nye søgning lød på spiritual needs and
dying patients, hvilket resulterede i 43 hits og den anvendte artikel: Spiritual Needs of Dying
Patients: A Qualitative Study.
Der er søgt i databasen på UCSyddanmarks bibliotek. Her er der ved at søge på åndelig
omsorg fundet 132 hits. Ved at afmærke tidsskrifter blev søgningen indskrænket til 32 hits,
hvoraf flere materialer er anvendt i dette projekt, bl.a. ”Patienten sætter dagsorden”
og ”Åndelig omsorg – et forsømt område. Bibliotek.dk er anvendt for at finde frem til bøger
omhandlende åndelig omsorg, palliation og kommunikation.
Der har igennem litteratursøgningsprocessen være nogle inklusionskrav og herved også nogle
eksklusionskrav til materialet. I første omgang ønskede jeg materiale som var fra 2008-2015,
men hurtig fandt jeg ud af, at jeg måtte gøre inklusionskravet lidt større for at få mere relevant
materiale. Materialet der er anvendt er fra 2000-2015, så alt materiale før 2000, foruden en
enkelt bog fra 1999, blev ekskluderet.
Der henvises til søgeprotokol, bilag 1, for at få overblik over hele den systematiske søgning
der er lavet.
2.9 Afgrænsning
I Danmark modtager 55 %, af de som dør af kræft, ikke specialiseret palliativ indsats. Hvor
vidt de modtager basal palliativ indsats fremgår ikke og kvaliteten af denne indsats er også
uvist. Derfor finder jeg det interessant at se på den basale del af den palliative indsats. Som
12
nævnt i det uddannelsesmæssige perspektiv er der en manglende erfaring i mødet med den
terminale borger, dette skaber interesse for hvorledes sygeplejersken møder den terminale
borger. Flere undersøgelser peger på at der er manglende forudsætninger for ydelsen af
åndelig omsorg. Jeg finder det derfor relevant, at kigge nærmere på den åndelige omsorg, som
ydes i primær sektor til borgeren i den terminale fase. Ved at stille mig undrerne overfor
hjemmesygeplejerskerne håndtering af åndelig omsorg kan jeg kortlægge, hvorledes de
varetager den åndelig omsorg eller om dette uddelegeres til andet personale, som har kortere
uddannelse, eller hvorvidt åndelig omsorg er et overset område. Ved at spørge til hvordan
sygeplejersken italesætter åndelig omsorg, kan jeg få svar på hvorvidt man indfrier
patienternes behov.
3. Problemformulering
”Hvordan italesætter sygeplejersker, i primær sektor, åndelig omsorg til borgere, i den
palliative terminale indsats?”
4. Metode og teori
Med problemformuleringen som udgangspunkt, vil der i det følgende afsnit blive redegjort for
undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, dataindsamlingsform,
undersøgelsesgruppe og overvejelser om etik og dataanalyse.
4.1 Undersøgelsesform
Undersøgelsen vil blive udført som en kvalitativ forskningsproces, da essensen i dette er at få
viden om forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver samt den
betydning forskellige oplevelser har hos mennesket (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2012).
Forskeren kan ved kvalitativ forskning få større forståelse, se mønstre og sammenhænge
inden for forskningsfeltet (Thornquist, 2006). Der er valgt den kvalitative forskningsproces,
da essensen i denne ligger tæt op af opgavens formål, det er hjemmesygeplejerskernes,
oplevelser, handling og intentioner i italesættelsen af åndelig omsorg, der vil belyses med
denne undersøgelse.
4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser
Der vil i projektet blive anvendt en hermeneutisk tilgang.
4.2.1 Hermeneutik
Undersøgelsen er inspireret at den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, som
omhandler forståelse og fortolkning og de spørgsmål der knytter sig hertil. Der er 3 vigtige
13
principper i hermeneutikken: Forforståelse, den hermeneutiske cirkel og
horisontsammensmeltning. Når vi snakker forforståelse beskriver Hans-Georg Gadamer
(1900-2000) at indholdet i forforståelse er fordomme (Birkler, 2013). Forforståelse/fordomme
skal ikke tænkes som noget negativt, men som en del af menneskets forventninger og et
kendetegn på tilstedeværelse. Forforståelse spiller en rolle i undersøgelsen. Forforståelsen
siger at hjemmesygeplejersker italesætter åndelig omsorg til terminale patienter, da åndelig
omsorg efter anbefalinger og retningslinjer er en del af den palliative indsats, det er det
undersøgelsen forventer, det er forforståelsen og derved forståelseshorisont i
undersøgelsen(ibid). Det er altså hvordan de italesætter åndelig omsorg og ikke om de
italesætter åndelig omsorg, som projektet vil undersøge. På baggrund af undersøgelsens
forståelseshorisont ligger spørgsmålet om hvordan der så skabes en ny forståelse. Her
inddrages den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet ”Det, jeg
forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår” (Birkler 2013 s. 98).
Cirkulariteten sker mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, som kun kan forstås som
helhed. Undersøgelsens helhedsforståelse (forforståelse) ændres, hvis helhedsforståelsen
bliver be- eller afkræftet i løbet af undersøgelsen, denne be- eller afkræftning sker på
baggrund af hjemmesygeplejerskernes udtalelser, dette vil danne en ny delforståelse, og
undersøgelsen fortsætter med en revideret helhedsforståelse, denne proces kaldes en
horisontsammensmeltning(ibid).
4.3 Valg af dataindsamlingsform
I den kvalitative forskning, vælges et semistruktureret forskningsinterview som undersøgelse
til at belyse problemformuleringen. Ved denne form for interview er der valgt nogle emner på
forhånd, som ønskes belyst (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2012). Forskeren fortæller frit
og har til ansvar at alle emner i undersøgelsen belyses, og interviewpersonen, i dette tilfælde
hjemmesygeplejersken, bestemmer tempoet og det er interviewpersonens forståelse og
opfattelse af situationen som er fokus i interviewet (ibid). Det er sygeplejerskernes forståelse
og opfattelse af egen italesættelse af åndelig omsorg, som er det centrale emne i hele
undersøgelse, og ved et semistruktureret interview giver det mulighed for at
hjemmesygeplejerskerne individuelt kan formulere det som de opfatter det. Temaet i denne
undersøgelse er, hvordan sygeplejersken i primær sektor italesætter åndelig omsorg til den
terminale patient, herunder kommer emner som hyppighed, initiativ, kvalitet mm.
Der følges igennem det semistrukturerede forskningsinterview en interviewguide.
Interviewguiden omhandler iscenesættelse af interview, hvor den gode kontakt skabes og hvor
emner der skal dækkes er formuleret i interviewspørgsmål (Christensen, Nielsen & Schmidt,
2012).
14
4.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe
Åndelig omsorg er belyst i problemstillingsafsnittet som et vigtigt område indenfor
sygeplejen. Der ønskes et så deltaljeret kendskab til fænomenet som muligt, for at kunne
bruge undersøgelsen til videre arbejde. Derfor følges et udvælgelses stratetisk princip kaldet
nøgleinformanter. ”Nøgleinformanter er personer, som i kraft af specielle erfaringer eller
egenskaber kan give forskeren et særligt grundigt indblik i forståelse af givne fænomener i
den gruppe, som studeres”(ibid. s. 147). I denne undersøgelse vil en sygeplejerske med
specialfunktion inden for palliation være nøgleinformant. Der tages udgangspunkt i
problemformuleringens specifikation af undersøgelsesgruppen, sygeplejersker i primær
sektor. Dataindsamlingen stopper når der er opnået en vis datamætning (ibid s. 150). I
forbindelse med at data bliver indhentet, bliver disse også analyseret for bedre at kunne styre
analysens dybde. Herved kan man også se når der sker gentagelser og derved er en
datamætning (ibid).
4.5 Etiske og juridiske overvejelser
Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN), definere forskning som ’’En kreativ, original og
systematisk proces, som har til formål at skabe ny viden, herunder viden om mennesker,
sygdom og sundhed, kultur og samfund, og at bruge denne viden til at udvikle nye
anvendelsesmuligheder’’ (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003 s.6). Denne definition
bygger på principper i FN’s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen (ibid).
Undersøgelsen lever op til denne definition af forskning, da formålet er at skabe ny viden om
hvordan sygeplejersker i primær sektor italesætter åndelig omsorg hos patienter i terminal
fase. Undersøgelsen følger sygeplejeforskningens etiske principper, herunder princippet om
autonomi, om at gøre godt, om ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed (ibid). Ved
at respektere menneskets autonomi, selvbestemmelsesret, er det vigtigt at forskeren
informerer interviewpersonen om at han/hun til hver en tid har ret til at trække sig fra
interviewet og undersøgelsen. Interviewpersonerne er informeret om opgavens formål,
optagelse på diktafon, samt håndtering af materialet, herunder beskyttelse af identitet (se bilag
3 og 4) Princippet om at gøre godt indebære at forskningen skal være til nytte for de parter der
er inddraget i forskningsprojektet og bidrage med ny viden. Denne undersøgelse har til formål
at klarlægge hvordan sygeplejersker i primær sektor italesætter åndelig omsorg til patienter i
den terminale fase derved kan undersøgelsen hjælpe andre sygeplejerskerne i primær sektor.
4.6 Relevante overvejelser om dataanalyse
Interviewene, som er optaget med diktafon, transskriberes i deres hele længde, således gøres
data mere overskuelig (Kvale & Brinkmann, 2009).
15
Til analysen af den indsamlede data anvendes analysemetoden template
analysis(skabelonmetoden). Ved denne metode holder man data op med en eller flere teorier
(Christensen, Nielsen & Schmidt, 2012). Disse teorier danner skabelonen. De centrale
begreber defineres på forhånd, hvorefter der vil afgrænses tekststykker fra interviewene (ibid).
Skabelonen i denne opgave tager udgangspunkt i problemformuleringen ”Hvordan italesætter
sygeplejersker, i primær sektor, åndelig omsorg til borgere, i den palliative terminale
indsats?”, således vil der blive analyseret ud fra åndelig omsorg, sygeplejerske/borger,
palliation og italesættelse. Disse begreber kan ændres såfremt den indsamlede empiriske data
viser at revidering af kategorierne vil passe bedre (ibid).
4.7 Analyseapparat
Analysen tager udgangspunkt i de udarbejdede interviews, hvoraf der vil blive anvendt citater
som vil blive analyseret ved inddragelse af nogen udvalgte teorier. Der vil derudover blive
inddraget relevant litteratur samt udvalgte teoretikere for at belyse problemformuleringen. De
interviewede sygeplejersker vil blive betegnet som S1 og S2 i analysen. Analysen deles op i
de centrale begreber, for at skabe overblik. Disse tildeles en overskrift passende til essensen af
afsnittet.
4.8 Valg af teori til analyse
I forbindelse med analysen vil jeg inddrage teorier af Joyce Travelbee, Katie Eriksson og Bent
Falk, disse teorier beskrives i det efterfølgende afsnit. Disse tre er valgt på baggrund af den
betydning de har i problemstillingen.
4.8.1. Katie Eriksson
Katie Eriksson er en finsk sygeplejeteoretiker, som er kendt for at have indført
sygeplejeprocessen i den nordiske sygeplejeverden. Hun har beskæftiget sig meget med
omsorgens kerne og så har hun udviklet teorien om lidelse (Eriksson, 2010). Definitionen af
omsorg indebærer ifølge Katie Eriksson tro, håb, kærlighed, tillid, tilfredshed, kropsligt og
åndeligt velvære, samt en fornemmelse af at være i bevægelse og udvikling (Eriksson, 1996).
Katie Eriksson beskriver menneskets forhold til tro som værende almen menneskeligt. Tro er
tilstede hos os alle, og troens funktion er at give vished, fortrøstning og håb, men indholdet i
menneskers tro varierer i indhold og form (ibid).
Katie Eriksson har inddelt lidelsen i sygeplejen i 3 kategorier: Sygdomslidelse, Plejelidelse og
Livslidelse. Sygdomslidelse er den lidelse som opstår i forbindelse med sygdom og
behandling, og kan både være fysisk, psykisk og åndelig lidelse. Plejelidelse dækker bl.a. over
16
krænkelse af patientens værdighed samt manglede pleje. Livslidelse dækker over hele ens
egen essens ved at leve og ved ikke at leve og det at være menneske blandt mennesker
(Eriksson, 2010 s. 78). Disse former for lidelse vil blive anvendt i analysen, med henblik på at
kortlægge hvorvidt sygeplejersken er bevidst om disse og om viden herom anvendes i plejen
af borgeren i den terminale fase.
Lidelse kan ifølge Katie Eriksson lindres bl.a. ved at være nærværende, ved samtale, ved
opmuntring, trøst og støtte, ved at formidle håb eller dele håbløsheden, ved at opfylde ønsker
og at støtte borgeren i hans/hendes tro (Eriksson, 2010).
Katie Eriksson beskriver det fysiske, psykosociale og åndelig livsrum (Eriksson, 1996). Det
fysiske livsrum beskriver forudsætningerne for de primære livsfunktioner. Det andet livsrum,
som består af den psykosociale del, rummer sammenspillet mellem den enkelte og de andre.
Forudsætningen for dette er en relation. Det åndelige livsrums kerne består i den enkeltes
relation til den abstrakte anden, menneskets gudsforhold og den enkelte tro, ifølge Katie
Eriksson har sygeplejersken altså ikke noget med borgers relation til det den abstrakte
anden/det åndelige at gøre, dog kan sygeplejersken sørge for at borgeren har forudsætningerne
for at opnå relation til den abstrakte anden.
4.8.2 Joyce Travelbee
Den amerikanske sygeplejerske Joyce Travelbee (1926-1973) har udviklet teorien om
mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen (Travelbee 2002). Travelbee definere sygepleje
som ”en mellemmenneskelig proces, hvorved den professionelle kliniske sygeplejerske
hjælper en person, en familie eller et samfund med at forebygge eller håndtere erfaringen af
sygdom og lidelse og, om nødvendigt, finde mening i disse erfaringer” (ibid s. 27).
I forbindelse med sygeplejerskens italesættelse af åndelig omsorg til borgeren i den terminale
fase anvendes Hans Stifoss-Hansen & Kjell Kallenbergs definiation af åndelig omsorg. Heri
er opmærksomhed og evne til at lytte, nøglen til at kunne hjælpe borgeren. Jeg vil derfor
anvende Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet, til at se på hvordan et
forhold mellem sygeplejersken og borgeren opbygges, således at der er forudsætninger for at
kunne yde åndelig omsorg. Et af de vigtige elementer i teorien er elimineringen af termerne
”sygeplejerske” og ”patient”, for at skabe fokus på mennesket som individuelt individ og ikke
som en stereotyp. For at opnå et menneske-til-menneske-forhold, som er en gensidig proces
mellem sygeplejerske og patient, skal man gennem 5 faser bestående af 1. Det første møde, 2.
Fremvækst af identiteter, 3. Empati, 4. Sympati og 5. Gensidig forståelse. Sygeplejebehovet
vil blive inddraget da det har til formål at hjælpe individet med at forebygge/håndtere sygdom
og lidelse (ibid).
17
4.8.3 Bent Falk
Bent Falk (1943-) er uddannet psykoterapeut og cand. theol. Har tidligere været sygehuspræst
samt undervist og superviseret sundhedsprofessionelle. Forfatter til bogen ”At være der hvor
du er – opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale”. Bogen er et redskab
for hjælperen, sygeplejersken, og rummer konkrete forslag på svar til de svære spørgsmål.
Bent Falks budskab med bogen kommer til udtryk i relationen mellem sygeplejersker/hjælper
og borger/modtager. Han tydeliggør hvordan man i mødet med den anden, skal have vished
om egne følelser, før man kan rumme borgerens følelser (Falk, 2010). Hjælperen skal ikke
kunne besvare alle spørgsmål, men skal turde sige, at hun ikke kan besvare spørgsmålet.
Bent Falk beskriver følgende principper for den svære samtale:
At spørge den anden om grundfølelser.
At spørge den anden: ”Hvad vil du?”
At spørge den anden ” Hvad gør du eller kan du gøre ved det?”(Falk, 2010, s.15).
Ifølge Bent Falk er det vigtigt at der er klare grænser mellem de to partner i samtale. Disse
grænser består af de fysiske, følelsesmæssige grænser og afstand til den andens problemer.
Det er vigtigt at italesætte ens grænse, så den hjælpesøgende ikke får fornemmelsen af en
afvisning, men derimod bare en konstatering (ibid).
Bent Falk definerer krise som ”en reaktion på et tab eller truslen om et tab af noget, som har
betydelig værdi for den pågældende. Det kan dreje sig om tab af noget håndgribeligt – et
”ydre” objekt eller om noget ”indre” dvs. noget psykisk eller åndelig”. Denne definition
passer til den situation borgeren i den terminale fase befinder sig i.
5. Analyse
5.1 Tid og rum til at bibringe energi
I forbindelse med interviewet blev interviewpersonerne spurgt til hvornår de sidst har ydet
åndelig omsorg, med formål at få deres forståelse af åndelig omsorg. De ligger vægt på
forskellige ting for den åndelige omsorg. For S1 er det det religiøse som spiller den afgørende
rolle i betydning af åndelig omsorg.
S1:”det er faktisk lige lidt længe siden at jeg lige har haft en borger i min egen gruppe,
som har haft en kristen tro som har betydet noget for dem
eller i hvert fald som de har givet udtryk for”.
Sammenholdt med tidligere nævnte definition af åndelig omsorg som værende
”opmærksomhed på brugerens eksistentielle spørgsmål og ressourcer, lytter til den mening
disse har i brugerens livshistorie og at hjælpe brugeren i hans eller hendes arbejde med
18
eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans ellers hendes eget livssyn”, er S1’s
forståelse af åndelig omsorg over enstemmig med denne definition, da hun udtrykker det som
værende et behov fra borgerens side som hun kan være behjælpelig med.
Under interviewet af S1 spørger jeg om hun tænker at åndelig omsorg også kan være noget
eksistentielt.
”Ja det er det også en gang i mellem.
Jeg har da været udsat for at der har været de der sten, de der krystaller,
hvor de havde mange krystaller i hjemmet fordi det gav god energi,
og så vil jeg jo gerne lade mig fortælle en masse om det.
Der er jo mange ting som man kan finde trøst i”.
Dette udsagn fortæller at sygeplejersken ikke forstår begrebet eksistentielt i denne
sammenhæng. Hos S2 var det mere de fysiske behov som hun beskrev værende åndelig
omsorg.
S2 ”Jeg tænker det er fint vejr, der bliver bagt boller i køkkenet, hvad kan jeg gøre for at give
ham 5 minutter siddende i en stol, så jeg tænker hvordan jeg kan bibringe noget energi og
noget åndelig omsorg, noget menneskeligt som ikke lige omhandler hans problemstilling. Og
han kommer faktisk op at sidde og i det at vi kommer ud fra soveværelset og ud i gangen kan
vi kigge ind i stuen, hvor han så kigger ud i haven og hvor han så bliver rigtig rigtig ked af
det, og det gør han fordi at han faktisk bliver rigtig rigtig glad… Så der gav jeg ham faktisk
den form for åndelig omsorg som jeg fornemmede han havde brug for, som han tog vel imod”
Man kan sammenholde S2 med Katie Erikssons skildring af menneskets livsrum, som redskab
til at forholde sig til sine omgivelser (Eriksson, 1996 s. 45). Det fysiske livsrum ses i
overnævnte tilfælde ved at sygeplejersken er en forudsætning for at borgeren kan komme op
og sidde i kørestolen. Det psykosociale livsrum kommer til udtryk i borgerens accept af
sygeplejerskens forslag om at komme op og sidde. Det åndelige livsrums opnås ved at
sygeplejersken har givet borgeren de fysiske og psykosociale livsrums forudsætninger og
borgeren har nu forudsætningerne for selv at kunne forholde sig til den abstrakte anden.
Men hvorvidt borger forholder sig til dette, vides ikke eftersom sygeplejersken ikke spørger
hertil. S2 giver ikke udtryk for det eksistentielle som værende en del af omsorgen, men afviser
det heller ikke.
Katie Eriksson skriver: ”Når lidelsens kamp er mest intensiv, mangler mennesket ofte evnen
til at formidle sin lidelse til et andet menneske”. Dette kan sygeplejersken være behjælpelig
med, hvis borgeren ønsker det. Sygeplejersken bør spørge ind til borgerens behov for åndelig
omsorg, dette bekræftes af følgende retningslinjer, formuleret af Sygeplejeetisk Råd,
sygeplejersken skal: ”medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse
19
samt at bistå til en værdig død og medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke
iværksættes samt yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske,
psykiske, sociale og åndelige behov” (Sygeplejeetiske Råd, 2014).
5.2 Tro og håb på helbredelse
En borger i den terminale fase vil ofte opleve sygdomslidelse i forbindelse med sygdom og
behandling. Den fysiske smerte som følge, har en evne til at tage fokus og skabe psykisk og
åndelig død (Eriksson, 2010). Denne fysiske smerte bør lindres. Dette viser sig hos en af
sygeplejerskerne:
S2: ” en fysisk åndelig omsorg kan også være at jeg ser nogle behov i forhold til noget mad
eller drikke, eller noget bevægeapparat det kan være noget lejring”.
Her opfylder hun nogle fysiske behov og lindre fysiske gener, hvilket giver borgeren
mulighed for at bruge sit fokus på sine åndelige behov.
S2”Rigtig mange de ønsker at bevare håbet og troen, så spørgsmålet er jo jamen hvad er det
for en tro de knytter sig til er det den kristne tro eller troen på at de kan blive helbredt og hvis
man spørger ind til dem til sidst så er det jo også de fleste af dem som egentlig siger jeg bad
også til Gud om at jeg ville blive helbredt”.
Citatet viser at sygeplejersken italesætter åndelig omsorg, men først når borgeren selv har
dækket sine behov. Hvis sygeplejersken ikke ser behovet for åndelig omsorg er det
manglende pleje. Derimod er ikke-pleje en bevidst handling som ikke bør finde sted, men som
kan være udtryk for manglende forudsætninger (Eriksson, 2010).
Hvorvidt sygeplejerskerne uddelegerer åndelig omsorg til andre fagpersoner fremgår ikke i
undersøgelsen. Dog udtaler de sig om kortuddannedes forudsætninger for at yde åndelig
omsorg.
S1: ”Hvis de føler sig vel ved det. Eller de kan sige det til os, vi har observeret sådan og
sådan og vi ved ikke lige hvad vi skal gøre – det kan vi godt snakke om.
Hermed viser sygeplejersken en tiltro til at de godt kan observere et behov for åndelig
omsorg, samt at de kan yde det hvis de føler sig tilpas ved dette.
5.3 Hjemmets synlige religiøse symboler har betydning
Definitionen af begrebet menneske er ifølge Joyce Travelbee:
20
”Et enestående og uerstatteligt individ, en éngangsforeteelse i denne verden, lig og alligevel
forskellig fra enhver anden person, der nogensinde har levet eller vil komme til at leve
(Travelbee 2002, s. 50).
Gennem interviewende viste det sig tydeligt at sygeplejerskerne ser det enkelte menneske som
et enestående individ.
S1:”Man orientere sig jo i hjemmet, om der hænger kors og hvad det er for nogle billeder de
har, man kan fornemme om den er tydelig og hvor stor betydning troen har i et hjem”
S2: ”At være opsøgende, og være opsøgende på det der gør godt for dem”
De er observerende/opsøgende i forhold til det enkelte menneske og lægger mærke til dennes
omgivelser for at få indtryk af mennesket og dennes behov. Dette udsagn lever ligeledes op til
opgavens definition af åndelig omsorg som værende noget individuelt. Med denne indstilling
tager de det første skridt i opnåelsen af et menneske-til-menneske-forhold. En god relation er
essentielt som forudsætning for at kunne hjælpe et menneske.
I den første fase, det første møde, er observation nøglen til at kunne udvikle antagelser og
værdidomme om individet(Travelbee, 2002). Dette danner grundlaget for efterfølgende
interaktionsmønster
Den efterfølgende fase, fremvækst af identiteter indeholder evnen til at værdsætte de unikke
ved en anden person samt etablere en tilknytning (ibid). Dette er også en del af sygeplejens
virke som af sygeplejeetisk råds formuleres ved ”at varetage patientens tarv, så denne
modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og
værdier” (Sygeplejeetisk Råd, 2014).
S1: ”Jeg kan se du har et kors hængende på væggen, har du en meget kristen tro? Betyder det
meget for dig i hverdagen, er det noget vi skal tage hensyn til? Er der noget du gerne vil sige
eller noget vi kan gøre?”
S2: ”Jo mere man kommer i kontakt med dem og jo mere man arbejder med dem og er en del
af deres liv jo flere ting kommer man også ind omkring”
Det fremgår tydeligt at S1 tager initiativet til at etablere en tilknytning, hun fremstår
interesseret i det unikke ved det enkelte menneske og forholder sig til de individuelle behov
borgeren må have. Hos S2 ses betydningen af den enkelte som et unikt individ med
individuelle værdier som ved etablering af et forhold kommer til syne.
21
I den tredje fase, empati, kræver det at sygeplejersken kan sætte sig ind i individets situation
for at forstå de indre oplevelser, hvilket fører til at sygeplejersken vil kunne forudsige
borgerens adfærd (Travelbee, 2002). Sympati, som den fjerde fase, udspringer af
empatiprocessen. Den empati man føler for borgeren skaber sympati som gør at man bliver så
grebet af den andens lidelse og ønsker at afhjælpe årsagen (ibid). I teorifremstillingen af Joyce
Travelbee nævnes hendes definition af sygepleje, denne rummer det at hjælpe borgeren til at
håndtere sygdom og lidelse og finde mening i dette. Dette ser vi i empati og sympatifaserne
som helhed.
S1: Man kan da godt blive berørt personligt nogen gange, og man kan næsten blive
misunderlig sommetider, hvis de har en stærk tro, for det gør nogen ting lettere for dem hvis
de har det.
Det er tydeligt at S1 har været i en situation hvor hun har haft empati med borgeren. Hvorvidt
hun i denne situation også har udvist sympati vides ikke, dog bekræfter hun at hun altid
italesætter åndelig omsorg til den terminale patient, hvilket er at udvise sympati for borgeren,
men som også stemmer overens med definitionen af den sidste fase, gensidig forståelse.
”Gensidig forståelse er en proces, en hændelse, en oplevelse eller en serie oplever, som
sygeplejersken og modtageren af hendes pleje går igennem på samme tid. Den består af en
klynge indbyrdes sammenhængende tanker og følelser, og disse tankler, følelser og
holdninger bliver formidlet eller kommunikeret fra et menneske til et andet” (Travelbee, 2002
s. 192). Gensidig forståelse og ”tæt relation” kan fungere som synonymer. Når den tætte
relation er skabt og herved et unik menneske-til-menneske-forhold, er der skabt gode
forudsætninger og en god grobund for at åndelig omsorg kan italesættes.
Det er ifølge Joyce Travelbee ikke nok at sygeplejersken har et ønske om at hjælpe borgeren,
men skal have de færdigheder det kræver at støtte og hjælpe borgeren (ibid).
5.4 Sygeplejersker sætter grænser i forhold til egen blufærdighed
Bent Falk skriver i bogen ”At være der hvor du er – opmærksomhed, grænser og kontakt i den
hjælpende samtale” at hvis man ikke ved hvad man skal sige eller gøre, så er det lige præcis
det man skal sige og gøre (Falk, 2010, s. 20). Når vi taler om italesættelse af åndelig omsorg
nævner sygeplejerskerne:
S1: ” Mange (læs: Sygeplejersker) syntes nok at det er en meget personlig ting. Der er
blufærdighed omkring det”
22
S2: ”det handler om hvor afklaret vi er med vores egen følelser, hvor afklarede personer vi er
og hvor meget vi kender vores egne grænser, hvor meget vi kender vores egne behov, for er
man ikke afklaret med sine egne grænser og sin egen privatsfære”.
Der er altså faktorer som hæmmer ydelsen af åndelig omsorg. ”Når det er svært at føre en
eksistentiel/åndelig samtale, er det ikke, fordi der er kompliceret”(Falk, 2010, s. 14).
Derimod er de hæmmende faktorer som gør samtalen svær, følelsen af magtesløshed (ibid).
Sygeplejersker har en evne til at ville løse problemer ved rådgivning, dette er ofte ikke
optimalt i de svære samtaler (eksistentielle og åndelig samtaler).
S1: ” Hvad tanker gør du dig om fremtiden, der vil det åndelige jo også tit dukke op”.
Jeg har valgt at inddrage dette citat da det viser at sygeplejersken bruger et af Bent Falks
principper (se teorifremstillingen) om den svære samtale, i det hun spørger til hvad
vedkommende gør, herunder også hvad borgeren vil.
6. Diskussion
6.1 Diskussion af fund
I afsnit 5.1 Tid og rum til at bibringe energi, fremstår det tydeligt at der er nogle mangler i
sygeplejerskernes forståelse af åndelig omsorg. S1 misforstår begrebet eksistentiel i
sammenhæng med åndelig omsorg og forveksler dette med et livssyn. S2 nævner ikke den
eksistentielle del som en del af den åndelige omsorg. Jeg undrer mig over hvorfor
sygeplejerskerne ikke kender alle aspekter af den åndelige omsorg. Jeg undrer mig ligeledes
over, hvorfor S2 ikke nævner åndelig omsorg som noget der kan italesættes, dette er
problematisk i forhold til problemformuleringen og min forforståelse, som siger at
italesættelse af åndelig omsorg er en del af sygeplejerskens virke. Jeg stiller mig undrende
overfor om ovenstående kan fører til plejelidelse. Dette fund stemmer overens med de fund
som beskrives i afsnittet Sygeplejeperspektiv. Her nævnes to artikler, ”Åndelig omsorg bør
have mere plads i sygeplejen” og ”Patienten sætter dagsorden” som tager udgangspunkt i en
spørgeskemaundersøgelse fra 2006. Denne undersøgelse fandt ligesom denne at der er forskel
på intentionen af ydelsen af åndelig omsorg og så udførelsen af denne. I undersøgelsen
spørger kun 7 af de 18 sygeplejersker, som mener åndelig omsorg er relevant i sygeplejen, ind
til dette.
I afsnit 5.2 Tro og håb på helbredelse øges min tvivl om at plejelidelse forekommer, da det
ikke ses tydeligt af S2’s udtalelse hvorvidt hun undlader at italesætte åndelig omsorg eller om
23
hun ikke ser behovet. Dette stemmer overens med det fund som gøres i artiklen ”Åndelig
omsorg- et forsømt område”, hvor en sygeplejerske undlader at italesætte åndelig omsorg,
dette på baggrund af usikkerhed.
På baggrund af disse fund undrer jeg mig over om andre fagpersoner i den primære sektor
yder åndelig omsorg. En kortlægning fra PAVI siger at 11 % i den primære sektor er
sygeplejersker og 86 % er kortuddannede (social og sundhedshjælpere og social og
sundhedsassistenter), hvilket skaber tvivl over hvilken kvalitet den ydede åndelige omsorg har
i primær sektor. Ligeledes ses det ikke tydeligt ud fra sygeplejerskens udtalelse, om
kortuddannedes forudsætninger, hvorvidt der er tale om kompetencer som sikre en hvis
kvalitet af den åndelige omsorg.
Dog afkræfter afsnit 5.3 Hjemmets religiøse symboler har betydning, at sygeplejerskerne
bevidst fravælger at italesætte åndelig omsorg. Her ses det tydeligt, at sygeplejerskerne går
meget op i at have en god relation til borgerne. De er opmærksomme, observerende og
opsøgende. Deres intentioner er gode. Dette peger på at sygeplejerskerne blot mangler nogle
forudsætninger, så som øget viden af den åndelige omsorgs omfang. Dette fund bekræves
igen af ovennævnte undersøgelse, som fandt hæmmende faktorer værende manglende
forudsætninger, opfattelsen af tro som en privatsag mm. I artiklen ”Sygeplejestuderende
mangler erfaring med døende patienter” ses endnu en hæmmende faktorer. Den beskriver en
øgning i sygeplejestuderende som slet ikke har medvirket i sygepleje til terminale patienter.
Afsnit 5.4, sygeplejersker sætter grænser i forhold til egen blufærdighed, viser tydeligt at
sygeplejerskerne er bevidst om hæmmende faktorer i ydelsen af åndelig omsorg. De giver dog
ikke udtryk over hvorvidt de oplever blufærdighed overfor emnet eller hvorvidt de sætter
grænser i relationen. Jeg stiller mig undrende overfor om sygeplejerskerne bruger deres viden
om de hæmmende faktorer i deres daglige virke.
6.2 Diskussion af valgt metode
Det kvalitative forskningsinterview har til formål at få informantens subjektive oplevelse af
livsverden i form af holdninger og meninger (Bjerg, 2012). Det kan derfor være svært at
overføre resultaterne, da de kommer af et individuelt fænomen. Havde jeg suppleret det
kvalitative forskningsinterviewet med et kvantitativ spørgeskema havde der været tale om en
metodetriangulering, som ville give en bredere forståelse af mit genstandsfelt. Således ville
der også kunne være tale om generaliserbarhed (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2012).
Der kunne være anvendt andre kvalitative metoder end det semistrukturerede
forskningsinterview. Ved at lave et feltstudie, ville deltagerobservationer vise hvorledes
24
sygeplejersken italesætter åndelig omsorg, således er det forskerens erfaringer som bliver en
del af undersøgelsesfeltet (Tjørne-Thomsen & Whyte, 2012).
Der blev forinden interviewende formuleret en interviewguide. Denne interviewguide kunne
med fordel have været afprøvet i form af et pilotinterview, for at blive bevidst om eventuelle
mangler, som så kunne rettes og for at afprøve sig selv som interviewer (Christensen, Nielsen
og Schmidt, 2012 s. 70).
Reliabiliteten af undersøgelsen kan være svag, hvis der i transskriptionen ikke dikteres præcis
hvad der er blevet sagt, dette er der taget høje for (Kvale, S & Brinkmann, S, 2009). Dog er
der i transskriptionen ikke taget højde for talepauser, kropssprog og stemningslejre. Da dette
er en stor del af kommunikationen, kan det resultere i fejlkilder.
Analysemetoden template analysis/skabelonmetoden har den ulempe at man igennem
analysen er så fokuseret på de forud valgte begreber, at nye fund som man ikke nødvendigvis
har tænkt over kan blive overset i analysen.
I undersøgelsen deltager hjemmesygeplejersker. Disse er blevet udvalgt ved at jeg har
kontaktet en enhed, med en forespørgelse om at interviewe 3-4 sygeplejersker til mit
bachelorprojekt. Ved denne kontakt blev de også informeret om hvad projektet omhandler. 2
sygeplejersker meldte sig. Grunden til at ikke flere interviewpersoner meldte sig, kan være
hvis de efter information om undersøgelsens formål, ikke kan relatere sig selv til dette udsagn,
fx den forforståelse der er gjort i problemformulering at hjemmesygeplejersker italesætter
åndelig omsorg. Eftersom nogle vælger ikke at deltage, opstår en fejlkilde, denne kaldes
selektionsbias.
6.3 Diskussion af teorivalg
Jeg har fundet det anvendeligt at inddrage Joyce Travelbees teori om den
mellemmenneskelige proces i analysen. Dette har givet et indblik i hvordan sygeplejerskerne
har relationer til de borgere som de kommer hos, hvilket bekræftes i deres oplevelse af
menneske som enkelt individ. Ligeledes beskriver Travelbee menneske-til-menneske
forholdet som forudsætning for at sygeplejerskerne kan lindre borgernes lidelse, her er det den
gode relation som kommer til udtryk.
Katie Eriksson har været relevant at inddrage, da hun beskæftiger sig med begrebet lidelse,
hvilket har en stor betydning i dette projekt. Hendes teori om lidelse har bidraget til at skabe
refleksion over sygeplejerskens intentioner og viden. Samtidig støtter hendes teori op om
opgavens definition om åndelig omsorg, hvor det fremkommer at lidelse kan lindres ved at
være nærværende, ved samtale, ved opmuntring, trøst og støtte, ved at formidle håb eller dele
håbløsheden, ved at opfylde ønsker og at støtte borgeren i hans/hendes tro
25
Bent Falk har skrevet et fyldigt og meget anvendelig materiale omhandlende ”den svære
samtale”. Dette har bidraget til at skabe overblik over hvilke forudsætninger og hvilke
hæmmende faktorer der er i praktisering at åndelig omsorg.
7. Konklusion
Med dette bachelorprojekt var formålet at belyse problemformuleringen:
”Hvordan italesætter sygeplejersker, i primær sektor, åndelig omsorg til borgere, i den
palliative terminale indsats?”
Gennem analysen opstod følgende temaer:
1) Tid og rum til at bibringe energi
2)
Tro og håb på helbredelse
3)
Hjemmets synlige religiøse symboler har betydning
4)
Sygeplejersker sætter grænser i forhold til egen blufærdighed
Det viste sig at den forståelse sygeplejerskeren havde af den åndelig omsorg var meget
begrænset i forhold til den definition som anvendes i denne opgave og som også anvendes af
bl.a. Sundhedsstyrelsen. Det er problematisk at ingen af sygeplejersken nævner det
eksistentielle som en del af den åndelige omsorg, da dette fører til en forringelse af kvaliteten
af den praktiserede åndelige omsorg i primær sektor og herved den basale palliative indsats.
Begge sygeplejersker giver udtryk for at have en god relation til sine borgere, hvilket ifølge
Joyce Travelbee er essentielt i arbejdet med at lindre lidelse.
Terminale borgere, som denne opgave er afgrænset til, vil opleve sygdomslidelse. Plejelidelse
er en lidelsesform som ifølge Katie Eriksson bør elimineres af sygeplejersker. Manglende
pleje, i dette tilfælde manglede italesættelse af åndelig omsorg, medfører plejelidelse. Det
fremgår ikke tydelig af det ene interview, om sygeplejersken italesætter åndelig omsorg, men
kun at hun yder fysisk åndelig omsorg. Ligeledes er det kritisk at ingen at de to adspurgte
sygeplejersker som yder åndelig omsorg med udgangspunkt i det eksistentielle.
Egen forståelse, i form af grænser og blufærdighed, spiller en rolle ifølge begge
sygeplejersker. Dette kan have en hæmmende faktor i ydelsen af åndelig omsorg. De henviser
dog ikke til dette som værende gældende for dem selv, men udtrykker at der er faktorer som
hæmmer deres kollegaers ydelse af åndelig omsorg.
Den mangelfulde forståelse af åndelig omsorg skaber tvivl om hvorvidt ”korrekt” italesættelse
af åndelig omsorg finder sted.
Der fremgår ikke af undersøgelsen om sygeplejerskerne uddelegerer åndelig omsorg til andre
fagpersoner.
26
8. Perspektivering
En af sygeplejerskens virksomhedsfelter hedder at ”udvikle sygepleje”. Denne opgave kan
bruges til at øge sygeplejerskers, i den primære sektor, forståelse af åndelig omsorg.
Dette kan i praksis gøres ved at lave en retningslinje omhandlende åndelig omsorg.
I analysen opstod 4 temaer. I konklusionen nævner jeg nogle problemområder, manglende
forståelse af begrebet åndelig omsorg, egen forståelse, herunder blufærdighed og egne
grænser samt plejelidelse opstået på baggrund af den manglende italesættelse af åndelig
omsorg og specielt de eksistentielle spørgsmål.
Den manglende viden om begrebet åndelig omsorg antages at være af størst betydning. Dette
danner grundlag for den videre sygepleje. For at optimere den palliative pleje på basalt
niveau, og sikre den bedst mulig pleje af borgeren i den terminale fase, skal sygeplejerskens
viden og således kompetencer sikres.
Gennem dette projekt har jeg kunne identificere at der er manglende viden om beregnet
åndelig omsorg. Konklusionen på dette har været at der er et behov for en retningslinje herom.
27
9. Litteraturliste
Birkler, J 2013, Forståelse, i Birkler, J(red), Videnskabsteori, 1.udg. 9. oplag. København:
Munksgaard. Side 93-116 = 24 sider
Bjerg, Ole, 2012, Metoder og erkendelsesteori, I: Vallgårda S. og Koch L (red.)
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. udg., s. 42-60 =
19 sider
Christensen U, Nielsen A og Schmidt L, 2012. Det kvalitative forskningsinterview. I:
Vallgårda S. og Koch L (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard,
København, 4. udg., s. 61-90 = 30 sider
Dam, E; Jørgensen, BH & Winck, O 2006a, ’Åndelig omsorg bør have mere plads i
sygeplejen’ i Sygeplejersken, nr. 5, side. 54-57 = 4 sider.
Dam, E; Jørgensen, BH & Winck, O 2006b, ’Patienten sætter dagsordenen’ i Sygeplejersken,
nr. 5, side 57-58 = 2 sider.
Dansk Palliativ Database 2014, Årsrapport 2013, DMCG-PAL. Side 4-48 = 45 sider.
Lokaliseret d. 13.07.15 på
http://www.dmcgpal.dk/files/endelig_aarsrapport2013_27_6_14(2).pdf
Det Etiske Råd 2002, Åndelig omsorg for døende – udtalelse fra Det Etiske Råd, Det Etiske
Råd. Side 5-38 = 33 sider. Lokaliseret d. 16.07.15 på
http://www.etiskraad.dk/da-dk/Tema/Aktiv-doedshjaelp/~/media/publikationer/aktivdoedshjaelp-og-doendes-forhold/aandelig-omsorg-for-doende/AANDELIG.ashx
Eriksson, K 2010, Det lidende menneske. 2. udg. 1. oplag. København: Munksgaard. Side 7100 = 94 sider.
Eriksson, K 1996, Omsorgens idé, 1. udg. 1. oplag. København: Munksgaard. Side 7-103 = 97
sider.
28
Falk, B 2010, At være der hvor du er – opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende
samtale, 3. udg. 1. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Side 9-81 = 73 sider.
Frølund, JC 2006, ”Åndelig omsorg – et forsømt område!”, i Klinisk sygepleje 20. årgang nr.
3, side 38-47 = 10 sider
Grønvold, M, Pedersen C, Jensen, CR, Faber, MT og Johnsen, AT 2006, Kræftpatientens
verden – en undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for. København: Kræftens
bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen. Kapitel 5 = 23 sider. Lokaliseret d. 18/07-15 på
http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/1607/1385430293/patientensverdenhelerappju
li2006.pdf
Hermann, CP 2001, “Spiritual Needs of Dying Patients: A Qualitative Study”, i Oncology
Nursing Forum vol. 28, no. 1. Side 67-74 = 8 sider.
Hørmann E, 2013. Litteratursøgning. I: Glasdam S. (red.) Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udg. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, København. Side 36-47 = 12 sider.
Karstoft, K-I; Fisker-Nielsen, A & Timm, H 2012, Palliativ indsats i den kommunale pleje rapport: kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på
plejehjem i Danmark 2010-2011. Palliativt Videncenter. Side 5-77 = 73 sider. Lokaliseret d.
18/07-15 på:
http://www.pavi.dk/Libraries/Kortlaegning/palliativindsats_kommunalepleje.sflb.ashx
Kvale, S & Brinkmann, S, 2009, InterView – introduktion til et håndværk. 2. udg. 1. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag. Kap 10 og 15. Side 199-210 og 267-292 = 38 sider.
Nielsen, R 2012, ”Palliation”, i Raunkiær, M og Holen, M, red, Primærsektor – det nære
sundhedsvæsen. 1. udg. 1 oplag. København: Munksgaard. Side 217-242 = 26 sider.
Nielsen, R & Sørensen, E.E, 2013, ”Det døende menneske som livets læremester”, i Nordisk
Sygeplejeforskning 3. årgang, nr. 2. Side 117-129 = 13 sider.
29
Prince-Poul, M 2008, “Understanding the meaning of social well-being at the end for life”, i
Oncology Nursing Forum, vol. 35, no. 3. Side 365-371 = 7 sider.
Spile, M 2011, ’Palliativ sygepleje’, i Nielsen, B(red) Sygeplejebogen 3 – Teori og metode. 3.
udg. 1. oplag. Gads Forlag. Side 411-439 = 29 sider
Statens Serum Institut 2013, Dødårsagsregistreret – Tal og analyser, Statens Serum Institut.
Side 5-58 = 54 sider. Lokaliseret d. 11/.07.15 på
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre%20og%20kliniske%20databaser/Registr
e/Dodsaarsagsregisteret/Dødsårsagsregisteret%202013.ashx
Steenfeldt, VØ 2006, Åndelig omsorg – handlekraft og nærvær, I: Eksistentielle og religiøse
problemstillinger i sygeplejen – om åndelig omsorg, 1. udg. 1. oplag. Gads Forlag. Side 83110 = 28 sider.
Stifoss-Hanssen, H & Kallenberg, K 1999, Livssyn, Sundhed og Sygdom – Teoretiske og
Kliniske Perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag. Side 21- 30 = 10 sider.
Sundhedsstyrelsen 2011, Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen. Side 581 = 77 sider. Lokaliseret d. 15/07-15 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
Sundhedsstyrelsen 2012, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med
kræft: del af samlet forløbsprogram for kræft. Sundhedsstyrelsen. Side 3-77 =75 sider.
Lokaliseret d. 15/07-15 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/SYB/Kraeft/RehabPalliationForloebsprog.pdf
Sygeplejeetiske Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Sygeplejeetiske Råd. Side 1-12
= 12 sider. Lokaliseret d. 13.07.15 på
http://www.dsr.dk/_layouts/download.aspx?SourceUrl=%2Fser%2FPublikationer%2FDocum
ents%2FSER2014_Etiske_etninglinjer_web_v2.pdf&Source=http%3A%2F%2Fwww.dsr.dk
%2Fser%2FSygeplejeetiskeRetningslinjer%2FSider%2FSygeplejeetiskeRetningslinier.aspx
30
Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i
Norden. 3. revidering. Side 5-8 = 4 sider Lokaliseret d. 20/08-15 på
http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf
Thornquist E., 2006. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Gads Forlag,
København, 1. udg., Side 159-217 = 59 sider
Timm, H., 2011, Kortlægning af den palliative indsats i Danmark. I: K.M. Dalgaard & M.
Hviid Jacobsen (red.), Humanistisk palliation: teori, metode, etik og praksis. København:
Hans Reitzels Forlag. Side 273-288 = 16 sider
Tjørne-Thomsen, T & Whyte, S, 2012, Feltarbejde og deltagerobservation. I: Vallgårda, S og
Koch L (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4.
udg. Side 90-118 = 29 sider
Travelbee, J., 2002, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, Munksgaard Danmark,
København, 1. udg. 268 sider
Undervisningsministeriet 2008, Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01-2008 om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje. København. Side 1-35 = 35 sider. Lokaliseret d. 15/08-15 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493
Vemborg, A 2008, ”Sygeplejestuderende mangler erfaring med døende patienter”, i
Sygeplejersken nr. 6. Side 46-50 = 5 sider.
I alt 1332 sider
31
10. Bilagsoversigt
Bilag 1 - Søgeprotokol
University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen
LITTERATURSØGNING - SØGEPROTOKOL
Modul 7, 9 og 14
Studienr.
Navn
Hold
Dato
Sya12243
Signe Grotum Koch
Feb12A
06/09-15
DEFINITION
En søgeprotokol er en eksplicit og struktureret gennemgang af de elementer, der indgår i en
systematisk litteratursøgningsproces. Den er opbygget over den logiske rækkefølge for trinene
i en litteratursøgning. Søgeprotokollen kan danne grundlag for diskussion og dokumentation
af de foretagne litteratursøgninger.
INDHOLD
Omdrejningspunktet for de litteratursøgninger, der skal dokumenteres i søgeprotokollen, er
problemfeltets empiri, forstået som skriftligt materiale der f.eks. omhandler undersøgelser,
beskrivelser, cases, statistik m.v.
SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING
Redegørelse for opgavens problemstilling.
Hvordan italesætter sygeplejersker, i primær sektor, åndelig omsorg til borgere, i den palliative
terminale indsats?
32
SØGEORD/EMNEORD
Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige aspekter i problemstillingen.
Overvej om der findes synonymer til de enkelte emneord, der kan bruges.
Overvej om søgeordene skal trunkeres.
Oversæt søgeordene til udenlandsk, hvis der skal søges i udenlandske kilder
Søgeord
Synonym (er)
Oversættelse til
fremmedsprog
Åndelig omsorg
Religiøs/Eksistentiel omsorg
Spiritual care
Palliation
Terminal
Palliative
Kommunikation
Samtale
Communications
Kræft
Cancer
Cancer
Åndelig behov
Religiøse/Eksistentielle behov Spiritual needs
Døende
Terminal
Dying
INFORMATIONSKILDER
Kort begrundelse for valg af informationskilder, der kan anvendes (databaser, søgemaskiner,
internet-hjemmesider, adresser mv.).
Database/kilde
Begrundelse
Cinahl
Engelsksproget betalingsdatabase, som indeholder tidskrifter fra
sygeplejefaget og andre sundhedsfaglige områder.
Pubmed
Bliver dagligt opdateret og indeholder materiale fra bl.a.
medicinske, farmakologiske og sygepleje faglige områder.
33
Størstedelen af materialet er engelsksproget.
Google Scholor
Via denne søgemaskine får man et overblik over de
videnskabelige artikler der kan findes i forskellige databaser.
Bibl.ucsyd.dk
Søgemaskine knyttet til uddannelsessted UC Syddanmark, som
indeholder bøger, tidskifter, studenterprojekter mm.
SØGEHISTORIE
udskriv søgehistorie for relevante søgninger:
enten direkte fra databasen og vedlæg den til søgeprotokollen
eller noter søgeord incl. trunkeringer, kombinationer og afgrænsninger samt antal hits for hver
database/Internetsøgning. Husk at notere dato for søgningen.
Database/kilde
Søgehistorie
34
Pubmed
D. 06/07-15
Palliative care = 54925 hits
Palliative care and spiritual needs = 447 hits
Cinahl
D. 07/07-15
Spiritual Needs 925 hits
Spiritual Needs or dying patients = 2832 hits
Spiritual Needs and dying patients = 43 hits.
Google Scholor
D. 06/07-15
Åndelig omsorg = 4190 hits
Palliation = 125.000 hits
Palliation og åndelig omsorg = 443 hits
Terminal = 4.680.000 hits
Terminal og åndelig omsorg = 337 hits.
Bibl.ucsyd.dk
D. 12/07-15
Åndelig omsorg = 132 hits
Åndelig omsorg kommunikation = 16 hits.
Døende = 1192 hits.
Døende åndelig omsorg = 37 hits
Kommunikation terminal = 17 hits
Kræft terminal = 47 hits
35
Bilag 2 – Samtykke fra klinisk uddannelsessted
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling, i forbindelse med bachelor projekter, i Hjemmesygeplejen
I perioden: 19/08-15
Projekt: Bachelor projekt 2015
Formål: At skabe fokus på ydelsen af åndelig omsorg i primær sektor.
Problemformulering: ”Hvordan italesætter sygeplejersken i primær sektor åndelig
omsorg til borgere i den palliative terminale indsats”.
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt
personer:
x
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Hvilken gruppe?
Fagpersonale
Sygeplejersker
Hvor mange?
2
Information til deltagerne
Hvornår?
Hvem informerer?
36
Der gives mundtlig
11/08-15
information
Hvornår udleveres det?
Der gives skriftlig information 19/08-15
Sygeplejekollega som er
informeret skriftligt af
dataindsamleren.
Hvem udleverer det?
Dataindsamler Signe Grotum
Koch
Med venlig hilsen
Signe Grotum Koch
Sønderborg Sygeplejeskole
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: Bente Reggelsen
Uddannelsessted: Sønderborg Sygeplejeskole
Vejleders underskrift:
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:
Navn:
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato:
Navn:
37
Bilag 3 – Information om deltagelse i projektet
Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen
Dato 19/08-15
Jeg er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg
I forbindelse med mit studium er jeg i gang med at udarbejde en opgave/et
projekt, der omhandler:
Hvordan sygeplejersken italesætter åndelig omsorg i primær sektor til borgere i den
palliative terminale indsats.
Jeg har til dette formål brug for at få kontakt med 2 sygeplejersker som jeg vil
interviewe.
Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser:

Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du
trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.


Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.

Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse,
kan du kontakte:
Signe Grotum Koch på tlf.
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring.
Med venlig hilsen Signe Grotum Koch
Vejleder: Bente Reggelsen
Underskrift:
Arbejdstelefonnummer:
Arbejds E-mail
38
Bilag 4 – Samtykkeerklæring til informanter
Campus Sønderborg
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende projekt: Bachelorprojekt 2015
Udarbejdet af: Signe Grotum Koch
Formålet med projeket er:
At sætte fokus på hvordan man i primær sektor yder åndelig omsorg.
Projektets problemformulering:
”Hvordan italesætter sygeplejersken, i primær sektor, åndelig omsorg til patienter i den
palliative terminale indsats?”
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående
opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de
studerende, der udarbejder opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Dato:
Underskrift:
39
Bilag 5 – Interviewguide
Metode
Semistruktureret interview
Interviewer
Sygeplejerskestuderende Signe Grotum Koch
Informanter
2 sygeplejersker hvoraf den ene har
specialfunktion indenfor palliation.
Tidspunkt
D. 19/08-15 kl 14
Formål og fokus
Åndelig omsorg i primær sektor
Problemformulering:
Hvordan italesætter sygeplejersker i primær sektor åndelig omsorg til patienter i den
palliative terminale indsats?
Formål og hensigt med temaerne
Temaer
For at skabe gode rammer, en stille start
Kort indledning
samt skabe tillid vil der være en indledning.
Skabe overblik over informants

Præsentation af mig og projektet

På forhånd tak for samarbejde

Tavshedspligt

Samtykkeerklæring
Baggrundsspørgsmål
sygeplejeuddannelse. En nem opstart inden

Alder
de dybere spørgsmål.

Uddannet hvor og hvornår?

Hvilke arbejdspladser/arbejdsområder har
du berørt?

Efteruddannelse?
40

Der ønskes en viden om sygeplejerskens
erfaring, med åndelig omsorg.
Nøglefunktion?
Åndelig omsorg

Vil du give et eksempel på hvornår du
Der startes med et indledende spørgsmål
efterfulgt af sonderende spørgsmål for at få
viden om der skelnes mellem religiøse og
sidst har ydet åndelig omsorg?

Hvad forstår du ved åndelig omsorg?
eksistentielle behov, og hvordan disse
-
Eksistentiel?
tilgodeses.
-
Religiøs?

Hvad gør du for at imødekomme patienters
åndelig behov?
-

Fysisk, psykisk, socialt?
Oplever du at patienter, i terminal fase,
ændrer tænkning if.t. højere magter?
Der ønskes viden om hvem der tager
Hvordan takler du det?
Initiativ til åndelig omsorg
initiativ til åndelig omsorg og hvor vidt

sygeplejersken er afvisende, afholdende
Hvem tager initiativet til at italesætte
åndelig behov?
eller initiativtageren.

Hvordan har du det med at tage initiativ
til at tale om åndelige behov med
borger?
Der ønskes at vide om sygeplejersken
”ubevist” påfører patienten plejelidelse.
Problematikker

if.t. at skulle yde åndelig omsorg?
Her vil der blive stillet opfølgende og
specificerede spørgsmål, således at ja/nej
Hvilke udfordringer føler du, er de største
-
Hvad føler du er vanskeligt i ydelsen af
åndelig omsorg?
svar uddybes.

Har du undladt at italesætte åndelig
41
omsorg?
-
Hvilke årsager er der til, at åndelig omsorg
tilsidesættes?

Er der andre faggrupper i den primære
sektor som italesætter åndelig omsorg?
-
Hvad tænker du om dennes kvalitet?
-
Hvordan styrker du andre
faggrupper/kollegaer til at håndtere borgers
behov for åndelig omsorg?

Hvordan dokumentere I åndelig omsorg?
42