At være ung med type 1 diabetes

At være ung med type 1 diabetes
Et bachelorprojekt om relationens betydning for den unge patient med type 1 diabetes
Being young with type 1 diabetes
A bachelor project on the relationships impact on the young patient with type 1 diabetes
Navn: Rikke Bakmann Madsen
Uddannelsessted: University College Syddanmark, Esbjerg
Hold: 12A
Studienummer: SYE54269
Opgavetype: Bachelorprojekt, ekstern prøve, modul 14
Afleveringsdato: 22. maj 2015
Vejleder: Hanne Brøchner Holm
Antal anslag inkl. mellemrum: 59.701
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Resumé
Undersøgelser viser, at antallet af unge med diabetes mellitus type 1 er stigende.
Ungdomskulturen kan være svær at forene med et liv med diabetes. Det betyder at
mange af patienterne lever med en dysreguleret diabetes, som øger risikoen for
senkomplikationer. Dette projekt har derfor til formål at undersøge, hvordan
sygeplejersken gennem relationen til patienten kan hjælpe ham med at mestre
sygdommen og derved nedsætte risikoen for senkomplikationer. Til at belyse
dette, anvendes et kvalitativt litteraturstudie. Empirien består i en dansk ph.d.
afhandling samt en amerikansk artikel, og som teoretisk referenceramme
anvendes Vibeke Zoffmann og Aaron Antonovsky.
Det konkluderes i projektet, at mange unge med diabetes savner følelsesmæssig
støtte fra sygeplejersken. Ved at anvende Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret gensidighed
vil relationen bære præg af tillid og patienten kan opnå en stærk OAS, hvilket kan
styrke hans mestring af sygdommen således at han får en velreguleret diabetes.
(989 anslag)
Abstract
Studies show that the number of adolescents with diabetes mellitus type 1 is
increasing. The youth culture can be difficult to reconcile to a life with diabetes,
which means that many of the patients are living with a dysegulated diabetes,
which increases the risk of late complications. This project therefore aims to
examine how the nurse throughout the relationship with the patient can help him
to master the disease and therefor reduce the risk of late complications. To
illustrate this, a qualitative literature study is used. The empiricism consists in a
Danish PhD study and an American article, and as a theoretical framework
Zoffmann and Antonovsky has been used.
The project concludes that many young people with diabetes are in lack of
emotional support from the nurse. By using Zoffmanns I-You-Sorted reciprocity
relationships will be characterized by trust and the patient can achieve a strong
SOC1, which can strengthen his mastery of the disease so he can have wellregulated diabetes.
(1.034 anslag)
1
På engelsk: Sence Of Coherense
1 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Indhold
1.
Indledning .................................................................................................................................................. 4
2.
Søgestrategi ............................................................................................................................................... 4
3.
Problembeskrivelse ................................................................................................................................... 5
3.1 Patologi ................................................................................................................................................ 5
3.2 Diabetes i et samfundsperspektiv ....................................................................................................... 6
3.3 Diabetes i et patientperspektiv ........................................................................................................... 6
3.4 Diabetes i et sygeplejeperspektiv ........................................................................................................ 8
4.
Problemafgrænsning ................................................................................................................................. 9
5.
Problemformulering ................................................................................................................................ 10
5.1 Begrebsafklaring ................................................................................................................................ 10
6.
Metode .................................................................................................................................................... 10
6.1 Metodeovervejelser .......................................................................................................................... 10
6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser .................................................................................................... 11
6.3 Valg af empiri ..................................................................................................................................... 12
6.3.1 Diabetes – en skole for livet af Bibi Hølge-Hazelton ................................................................ 12
6.3.2 A qualitative study af C. Scholes .............................................................................................. 12
6.4 Valg af teoretisk referenceramme ..................................................................................................... 13
6.4.1 Vibeke Zoffmanns relationsteori.............................................................................................. 13
6.4.2 Aaron Antonovskys oplevelse af sammenhæng ...................................................................... 14
6.5 Etiske overvejelser ............................................................................................................................. 16
6.6 Bearbejdning af empiri ...................................................................................................................... 16
7.
Analyse..................................................................................................................................................... 18
7.1 Spørgsmål 1 ....................................................................................................................................... 18
7.2 Spørgsmål 2 ....................................................................................................................................... 20
7.3 Spørgsmål 3 ....................................................................................................................................... 21
7.4 Spørgsmål 4 ....................................................................................................................................... 23
8. Diskussion .................................................................................................................................................... 25
9.0 Metodediskussion ..................................................................................................................................... 27
10.0 Konklusion ............................................................................................................................................... 29
11.0 Perspektivering ........................................................................................................................................ 30
12.0 Referenceliste .......................................................................................................................................... 32
13.0 Bilag 1 – illustration over systematisk litteratursøgning ......................................................................... 36
2 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
14.0 Bilag 2 – VAKS af Hølge-Hazeltons ph.d. og Scholes’ artikel ................................................................... 37
15.0 Bilag 3 – Diabetes og økonomi ................................................................................................................ 41
16.0 Bilag 4 – Søgning ...................................................................................................................................... 42
3 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
1. Indledning
Baggrunden for dette bachelorprojekt udspringer primært fra modul 13, som jeg
tilbragte på børneafdelingen og børneambulatoriet på Herning Sygehus. Her
havde jeg fokus på unge mellem 13-18 år med diabetes mellitus type 1 (DM1). I
ambulatoriet oplevede jeg at flere af patienterne havde en dysreguleret DM1 med
en HbA1c2 langt over det anbefalede. Men konsultationerne fik mig ikke til at
føle, at patienten blev hjulpet i rette retning. Samtalerne handlede hovedsageligt
om blodsukkerværdier og insulinmængde og patienterne virkede en anelse
tilbageholdende og fik ikke sagt meget i løbet af konsultationen. Jeg har
efterfølgende tænkt på, hvad årsagen til denne tilbageholdenhed kan være og
hvordan sygeplejersken kan hjælpe disse patienter bedst muligt, så deres DM1
bliver velreguleret. Kunne vi have mødt disse unge mennesker på en anden måde,
så åbenhed kunne være med til at styrke relationen og samarbejdet mellem
sygeplejerske og patient?
Emnet for dette bachelorprojekt udspringer således primært fra mine
observationer i børneambulatoriet og fokus vil være hvordan patienterne med
dysreguleret DM1 oplever, at relationen til sygeplejersken har betydning for
patientens mestring af DM13.
2. Søgestrategi
Følgende afsnit vil beskrive den litteratursøgning som er foretaget for at beskrive
og belyse det valgte emne4.
For at belyse problematikken om unge med dysreguleret DM1 har jeg
indledningsvis foretaget en bred søgning på bibliotek.dk blandt danske bøger med
søgeordet ”type 1 diabetes”. Dette giver 321 resultater, hvoraf jeg har udvalgt tre
bøger, som giver en bred viden omkring emnet og samtidig giver inspiration til
den videre litteratursøgning (Rienecker 2012, s. 141-161). Dernæst har jeg
foretaget en systematisk litteratursøgning i forskellige nationale og internationale
databaser; Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje, Cinahl og PubMed. I de danske
2
Hæmoglobin A1c. Viser middelglukosen for de sidste 8-12 uger. Målet for patienter med DM1 er <58
mmol/mol (Diabetesforeningen 2014a).
3
For læsevenlighedens skyld omtales patienter som hankøn og sygeplejersker som hunkøn
4
Se bilag 1
4 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
databaser er der anvendt følgende søgeord: type 1 diabetes, diabetes mellitus,
teenager, ungdomsår, mestring, livskvalitet og identitet. I de udenlandske
databaser er der søgt på ordene: diabetes type 1, teenagers, adolescence,
acceptance, coping, compliance og quality of life. Der er blevet søgt enkeltvis på
de forskellige søgeord eller via and/or og og/eller kombinationer. For at
indskrænke søgningerne til brugbare resultater, er der opstillet forskellige in- og
eksklusionskriterier og efter gennemlæsning af artiklernes abstracts er de mest
relevante artikler valgt ud til belysning af problemstillingen (Glasdam 2011, s. 3646). De udvalgte artikler er bedømt via VAKS5 (Høstrup 2009, s. 1-8).
3. Problembeskrivelse
I dette afsnit vil DM1 belyses ud fra patologien. Dernæst vil kompleksiteten af
unge med dysreguleret DM1 blive præsenteret, dokumenteret og problematiseret
ud fra et samfunds-, et sygeplejefagligt- og et patientperspektiv. Slutteligt vil en
afgrænsning af problembeskrivelsen resultere i en problemformulering til videre
arbejde.
3.1 Patologi
DM1 er en autoimmun sygdom som er forårsaget af henfald af de
insulinproducerende celler i pancreas (Holt 2010, s. 15). DM1 er en kronisk
sygdom og kræver derfor livslang insulinbehandling for at sikre en god
blodsukkerregulation og undgå senkomplikationer. Undersøgelser tyder på, at en
høj HbA1c resulterer i en øget risiko for senkomplikationer (Green 2011, s. 3343). Derfor får diabetikere jævnligt målt HbA1c, som giver et gennemsnitligt
billede af blodsukkerniveauet fra de sidste 8-12 uger og ud fra dette kan det
vurderes
om
patienten
er
velreguleret
(Diabetesforeningen
2014a).
Senkomplikationerne er mange, men blandt de hyppigste kan nævnes
hjertekarsygdomme, nefropati, neuropati, diabetisk gastoparese, seksuelle
problemer, depression, paradentose samt øjensygdomme som fx retinopati mm.
(Borrild 2001a, s. 12-17 og Sivertsen 2013, s. 28-31). Angsten for
5
Vurdering Af Kvalitative Studier, se bilag 2
5 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
senkomplikationer kan være en alvorlig trussel for diabetikernes livskvalitet og
livslængde, hvorfor velregulering er vigtigt (Ibid).
3.2 Diabetes i et samfundsperspektiv
I Danmark er der registreret 320.545 diabetikere, hvoraf 10 % er diagnosticeret
med DM1. På blot 12 år er incidensen blandt unge diabetikere mellem 10-19 år
steget med 79 %, fra 1.707 til 3.058, hvoraf størstedelen i denne aldersgruppe
lider af DM1 (Diabetesforeningen 2014b og Statens Serum Institut 2014). Som
følge heraf er flere unge med DM1 i dag i kontakt med sundhedsvæsnet, primært i
form af ambulante konsultationer med sygeplejersker og læger, da der er behov
for tertiær forebyggelse (Kamper-Jørgensen 2011, s. 21-23). Kun 29 % af danske
børn og unge med DM1 lever op til det anbefalede HbA1c. Det kan for fremtiden
betyde en stigning i antallet af patienter med diabetiske senkomplikationer og
derved en yderligere belastning for samfundet (Diabetesforeningen 2013a).
Diabetes er en stor økonomisk post for det danske samfund. I 2006 var de samlede
økonomiske omkostninger til diabetes 31,5 mia. kr. svarende til godt 86 mio. kr.
dagligt (Diabetesforeningen 2014 og Diabetesforeningen 2013b)6.
En tidlig opsporing af sygdommen samt en velreguleret DM1, bør således at
kunne bidrage til at mindske de samfundsøkonomiske omkostninger og derfor er
den tertiære forebyggelse vigtig, da man herigennem kan opnå en tidlig indsats,
(Kamper-Jørgensen 2011, s. 21-23). Men hvordan kan sygeplejersken hjælpe
patienten bedst muligt?
3.3 Diabetes i et patientperspektiv
Jf. Antonovsky er stressorer ”krav, der ikke er nogen umiddelbar eller automatisk
adaptiv respons på” (Antonovsky 2000, s. 46). Alle bliver iflg. Antonovsky udsat
for stressorer gennem livet og på en eller anden måde er man nødt til at handle på
disse (Ibid, s. 12). Hvad den enkelte oplever som stressorer er individuelt, ligesom
6
Se bilag 3
6 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
måden de takles på ikke kan sammenlignes mellem individer (Ibid). Antonovskys
teori om Oplevelse Af Sammenhæng er en måde, at mestre stressorer7 (Ibid s. 33).
Undersøgelser viser, at unge lever i en kultur hvor de skal agere i forskellige
arenaer, som hverdagslivet udfolder sig på; familien, skolen, fritiden, uddannelse,
venner etc. For at de unge oplever trivsel er det vigtigt, at de oplever social
integration i de forskellige arenaer (Nielsen 2010, s. 12-13). Forskningsrapporten
”Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal” har med en
population på 3.481 unge mellem 15-24 år undersøgt deres opfattelse af trivsel og
mistrivsel. 21 % af de adspurgte føler sig ofte stressede af faktorer som møder
dem i de mange arenaer (Ibid, s. 242-244). Stress øger kortisolindholdet i blodet,
hvilket nedsætter cellernes følsomhed for insulin, som resulterer i hyperglykæmi8
(Springborg 2011, s. 149).
Rapporten beskriver at 9 ud af 10 (90,5 %) af de unge drikker alkohol (Nielsen
2010, s. 247). Alkohol kan give alvorlige tilfælde af hypoglykæmi, da leveren
forsøger, at nedbryde alkohol, fremfor at frigive sukker (Jørgensen 2001 s. 86-87).
Stress og alkohol tyder altså på at være medvirkende årsager til at unge med DM1
har svært ved at regulere blodsukkerniveauet og passe deres DM1 samtidig med at
de skal agere i de mange arenaer. Det kan betyde at diabetikerne ofte befinder sig
i en form for krisetilstand som kan være præget af angst, vrede eller apati
(Cullberg 2007, s. 37).
Dersom dette projekt omhandler unge patienter under 18 er det væsentligt at
nævne forældrene. I en kvalitativ undersøgelse fra 2008, fulgte man 52 børn og
unge med DM1 i 2-3 uger hvor de hver især skrev de faktorer ned, som påvirkede
håndteringen af DM1. Resultatet viste at de yngre diabetikere, oplever venner og
søskende som stressfaktorer ift. deres DM1, hvorimod de lidt ældre børn beskrev
forældre og skole som stressfaktorer. Når patienterne oplevede forældrene som
værende en stressfaktor, skyldes det at de vil gøre deres forældre stolte, ved at
være velreguleret med en stabil HbA1c. Presset for at leve op til dette, blev af
flere
patienter
oplevet
som
stressende.
(Hema
2008,
s.
1-11).
På
Diabetesforeningens hjemmeside er der opstillet ni råd til forældre til teenagere
7
8
Se afsnit 6.4.2 s. 14 for uddybning af OAS
Blodsukkerværdi < 4,0 mmol/l omtales hypoglykæmi (Diabetesforeningen 2015a).
7 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
med DM1. Disse råd er formuleret på baggrund af patientudtalelser. Det er
tydeligt, at patienterne ønsker at forældrene ser DM1 fra patientens synspunkt,
anerkender når noget er godt og ikke tror barnet har gjort noget forkert når der
måles et højt blodsukker (Diabetesforeningen 2015b):
Tro ikke altid, at jeg har gjort noget dumt, når mit blodsukker er højt.
Selvom det er svært at tro, er det ikke altid min skyld. Det er det nogle
gange, men ikke altid. Blodsukre kan være mærkelige, selvom man gør
alting rigtigt. Lad være med at skælde ud og lad os finde ud af, hvad vi nu
skal gøre (Diabetesforeningen 2015b).
At tilpasse sin hverdag i den danske ungdomskultur og samtidig passe sin DM1
tyder altså på at være en belastning for unge diabetikere, som derved risikerer en
dysreguleret DM1. Men hvad er de unges behov ift. behandling og mestring af
DM1 og hvordan kan dette imødekommes?
3.4 Diabetes i et sygeplejeperspektiv
Ifølge Sygeplejeetiske Retningslinjer har sygeplejersken ansvar for at yde
omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 57). Derfor skal sygeplejerskeren være med til at sikre, at patienten modtager og
forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være
tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation (Ibid).
Dette hænger fint i tråd med det som Lis K. Borrild og Lise Musaeus,
sygplejesker ved Steno Diabetes Center9, beskriver som den optimale sygepleje til
patienter med DM1. Denne bør tilpasses den enkeltes livssituation og bygge på en
balancegang mellem kost, motion, medicin, undervisning og forebyggelse ift.
senkomplikationer (Borrild 2001b, s. 13). Formålet med sygepleje til diabetikere
er, at forbedre situationen, således at man bevæger sig fra lidelse mod lindring, fra
magtesløshed mod indflydelse og fra lydighed til selvstændighed, så patienten
bliver mere empoweret (Ibid). Egenomsorg, læring, handlekompetence, mestring
og forebyggelse bør altså være nøgleord i behandlingen af DM1, hvorfor det er
nødvendigt, at sygeplejersken kender til patientens livsverden og får et indblik i
meninger og forståelser, patienten har af og om sin livs- og sygdomssituation
9
Steno Diabetes Center i Gentofte er en af verdens førende institutioner indenfor diabetes og behandling
(Steno Diabetes Center, 2015).
8 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
(Ibid, s. 40). Trods det er det netop det personlige med fokus på livssituationen
som patienterne efterlyser jf. sygeplejerske Bibi Hølge-Hazeltons ph.d., ”Diabetes
– en skole for livet”. Hun skriver, at unge med DM1 oplever mødet med
sundhedsvæsnet som upersonligt, tidstøvende og som en kontrolindsats hvor
fokus er på gennemsnitsværdier og sjældent på individuelle problemstillinger
(Hølge-Hazelton 2003, s. 217). ”Jeg har valgt, at jeg gider ikke komme hver
tredje måned, fordi de er utrolig kedelige at høre på (…) man er bare et tal i
systemet”(Ibid, s. 218).
Artiklen ”Det bliver på min måde” beskriver problemstillinger der kan være i
mødet mellem den unge med DM1 og de sundhedsprofessionelle. Flere læger og
sygeplejersker peger på at unge med DM1 ”lukker af”, ”er små individualister” og
”ikke tager det hele for gode varer”. Det stiller krav til den måde de
sundhedsprofessionelle møder de unge patienter på, da risikoen ellers er, at
patienterne udebliver fra ambulatoriet (Hølge-Hazelton 2004, s. 16).
Et kvalitativt studie med interview af sundhedsprofessionelle viste, at
sygeplejerskerne var af den opfattelse, at de skulle have en paternalistisk tilgang
til patienter med DM1 med det resultat, at patienterne ikke handlede på deres
DM1 via erfaringer og initiativ, men udelukkende ved at overholde de regler, som
blev opstillet for dem (Zoffmann og Kirkevold 2009a s. 57-62). Ud fra dette
udviklede Zoffmann sine tre relationstyper; Jeg-Du-Distanceret professionel
Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed (Zoffmann
2009b s. 57) Hvordan kan sygeplejersken via Zoffmanns relationsteori, hjælpe
patienten med dysreguleret DM1, således at han oplever omsorg som fører til
velvære?
4. Problemafgrænsning
Foregående afsnit afdækker problemstillingen omkring unge med dysreguleret
DM1 ud fra tre forskellige perspektiver.
De mange patienter med DM1 er en stor belastning for dansk økonomi. Det er
altså af stor betydning at de sundhedsprofessionelle hjælper de unge med DM1 til
at opnå en stabil HbA1c og derved nedsætte risikoen for senkomplikationer.
9 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Det fremgår at unge patienter med DM1, oplever mødet med sundhedsvæsnet som
tidsspild og upersonligt, hvilket kan betyde, at patienterne ikke oplever den
omsorg som fører til velvære, og derved udebliver de fra ambulatoriet – man
mister altså de unge patienter. Jeg finder det derfor relevant og interessant, at
arbejde videre med relationen mellem patient og sygeplejerske, samt hvordan
sygeplejersken kan hjælpe unge patienter med dysreguleret DM1, således at
patienternes mestring af DM1 styrkes.
5. Problemformulering
Af ovenstående problemafgrænsning er jeg kommet frem til følgende
problemformulering:
Hvordan oplever den unge patient med dysreguleret DM1, at relationen til
sygeplejersken har betydning for mestringen af sygdommen?
5.1 Begrebsafklaring
Ung: Der tages i projektet udgangspunkt i unge mellem 13-20 år.
Dysreguleret DM1: Dysreguleret DM1 defineres i projektet, som et HbA1c niveau
over 53 mmol/mol svarende til 8,5 mmol/l (Diabetesforeningen 2014a).
Relation: I projektet omtales relation, som det samspil der sker mellem to
individer.
Mestring: Mestring defineres som: ”mestring, coping – fagudtryk anvendt om de
strategier og fremgangsmåder, en patient eller en familie bruger for at mestre,
dvs. klare eller håndtere nye og truende situationer” (Den Store Danske 2014).
6. Metode
Følgende afsnit vil omhandle de overvejelser der er gjort i forbindelse med
metodevalget.
6.1 Metodeovervejelser
Da formålet med projektet er at belyse hvorledes relationen mellem sygeplejerske
og patient, har betydning for den unge med DM1 og hans mestring af denne,
anvendes en kvalitativ tilgang. Denne tilgang er særlig velegnet til at undersøge
relationer mellem fænomener og de sammenhænge de indgår i (Bjerrum 2005, s.
10 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
70-71). Ligeledes er den kvalitative metode yderst velegnet når der undersøges
menneskelige erfaringer, oplevelser og forventninger, samt når der ønskes
forståelse fremfor forklaring (Malterud 2011, s. 27 og 39). Den kvalitative metode
findes derfor relevant for dette projektet, da der netop ønskes forståelse for hvad
patienten med dysreguleret DM1 finder vigtigt i relationen til sygeplejersken, for
at styrke mestring af DM1.
6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser
Projektet vil som nævnt benytte den kvalitative metode. Hertil er knyttet den
humanvidenskabelige tilgang (Malterud 2011, s. 27). Humanvidenskaben kan
have en fænomenologisk- og/eller hermeneutisk indgangsvinkel. Hermeneutik
betyder læren om forståelse. Der benyttes altså en hermeneutisk tilgang, som
ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gardemar kan være med til at skabe ny
forståelse via den forforståelse, som er fundamental (Gardemar 2004, s. 264-265).
Forforståelse kan være bevidst såvel som ubevidst og er præget af forventninger,
meninger og fordomme (Birkler 2010, s. 96). Ud fra forforståelse kan der opstå
nye delforståelser, som resulterer i en ny helhedsforståelse og ny viden (Ibid). Den
hermeneutiske cirkel, kan ses som en cirkulær proces, der beskriver netop denne
opståen af ny forståelse og viden. Grundtanken er, at der eksisterer et cirkulært
forhold mellem helheds- og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis
helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. I takt
med at forforståelsen giver nye delforståelser opnås en større horisont og disse
nye delforståelser vil ligge til grund for en ny og revideret helhedsforståelse også
kaldet horisontsammensmeltning. Dette vil iflg. Gardemar finde sted hver gang en
delforståelse får lov at revidere helhedsforståelsen (Ibid s. 98-102).
I projektet vil min forforståelse således være præget af mine observationer fra mit
ophold på børneambulatoriet på Herning Sygehus, min personlige viden samt min
faglige viden. Denne forforståelse, vil gennem problembeskrivelsen skabe nye
delforståelser indenfor det aktuelle emne. Disse delforståelser vil sammen med
analysen af empirien kunne bidrage til ny viden og forståelse. Der vil ske en
horisontsammensmeltning.
11 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
6.3 Valg af empiri
Det
empiriske
materiale er
valgt,
i
forsøget
på
at
finde svar på
problemformuleringen. Derfor tages der i analysen udgangspunkt i HølgeHazeltons ph.d. afhandling Diabetes – en skole for livet og artiklen A qualitative
study of young people’s perspectives of living with type 1 diabetes: do perceptions
vary by levels of metabolic control? af Cheryl Scholes. Empirien er yderligere
beskrevet i de kommende afsnit. Den udvalgte empiri er fundet via søgestrategien
beskrevet i afsnit 210.
6.3.1 Diabetes – en skole for livet af Bibi Hølge-Hazelton
I 2003 udgav sygeplejerske og forsker Bibi Hølge-Hazelton sin ph.d. Diabetes –
en skole for livet. Formålet var at undersøge årsagen til, at unge diabetikere blev
opfattet som vanskelige patienter af sundhedsprofessionelle. Desuden ønskede
hun at undersøge hvilken betydning DM1 har for patienterne i hverdagen.
Deltagerne var sygeplejersker, læger og 20 unge med DM1. Der er tale om en
kvalitativ undersøgelse bestående af interviews, observationer, samtaler og emails (Hølge-Hazelton 2003 s. 13-31).
I analysen udvalgte citater fra hhv. sundhedsprofessionelle og patienter anvendes
til, at belyse deres syn på relationen mellem de to parter.
6.3.2 A qualitative study af C. Scholes
Artiklen A qualitative study of young people’s perspectives of living with type 1
diabetes: do perceptions vary by levels of metabolic control? er skrevet af Cheryl
Scholes,
amerikansk
sygeplejerske.
Artiklen
bygger
på
kvalitative
forskningsinterviews med 14 unge med DM1. Formålet var, at undersøge
patienternes oplevelser af, livet med DM1, samt deres relation til sygeplejersker
og læger. Patienterne blev opdelt i to grupper; én gruppe bestod af patienter med
høj HbA1c og én gruppe bestod af patienter med lav HbA1c. Der blev foretaget
interviews på 60-90 min. med hver gruppe. Resultatet viste, at patienter med høj
HbA1c ikke oplevede støtte fra forældrene, ikke udøvede egenomsorg og havde
negative tanker om fremtiden pga. DM1. Patienterne med lav HbA1c så derimod
10
Se bilag 4
12 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
lyst på fremtiden trods DM1, de oplevede støtte fra familien og deres egenomsorg
ift. DM1 vurderede de selv som optimal og tilstrækkelig (Scholes 2012 s. 12351244). Også denne artikel vil bidrage med udvalgte citater og resultater i
analysedelen.
6.4 Valg af teoretisk referenceramme
Til at belyse projektets problemformulering er sygeplejerske og forsker Vibeke
Zoffmanns relationsteori valgt som primær referenceramme. Dette støttes op af
den medicinske sociolog Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng
(OAS). Følgende afsnit præsenterer centrale begreber fra teorierne.
6.4.1 Vibeke Zoffmanns relationsteori
Zoffmanns tre relationstyper anvendes, som analyseredskab til den valgte empiri,
da de kan være med til at belyse hvordan unge patienter med dysreguleret DM1
oplever, at relationen til sygeplejersken har betydning for mestringen af
sygdommen.
Zoffmann har udviklet sin praksisteori, baseret på empirisk forskning. Da teorien
er udviklet på baggrund af vanskelig diabetesomsorg er det særdeles relevant at
anvende netop denne teori i dette projekt (Zoffmann 2009a, s. 57-69 og Zoffmann
2009b, s. 54-70). Teorien er udviklet i Danmark, hvilket gør at den kan holdes op
mod den danske ungdomskultur beskrevet i afsnit 3.3.
Jf. Zoffmann, mener mange sundhedsprofessionelle, at patienter med DM1 er
vanskeligere at hjælpe end andre kronisk syge, da DM1 er en kompleks sygdom,
som ofte kræver en livsstilsændring, hvilket er udenfor fagpersonens kontrol
(Zoffmann 2009b, s. 54-55). Desuden fokuserer de sundhedsprofessionelle på
sygdom og behandling mens patienten fokuserer på livet uden at integrere sygdom
(Ibid). Dette er med til at vanskeliggøre samarbejdet mellem patient og
sygeplejerske og det har fået Zoffmann til at udvikle sine tre relationstyper; JegDu-Distanceret professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-DuSorteret Gensidighed og deres muligheder for forandring (Ibid, s. 57).
13 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Jeg-Du-Distanceret professionel Dominans omfatter biomedicinske problemer.
De professionelle tager styringen og man forventer at patienterne følger de
professionelles forslag til behandling. Patientens følelser er uvedkommende, da de
forstyrrer problemløsningen. Der opnås ikke forandringspotentiale pga. afstanden
mellem de to parter. Hvis de to parter derimod får øje på hinandens følelser og
holdninger, vil relationen typisk ændres til Jeg-Du-Sløret Sympati (Ibid s. 58-59).
Jeg-Du-Sløret Sympati er en relation hvor den professionelle sammenligner
patientens situation med sin egen og derved bliver emotionelt involveret. Det
betyder at problemløsningen bliver nedprioriteret. Den professionelle bliver i
stedet optaget af at etablere og fastholde kontakten til patienten. Kontakten
mellem de to parter har tendens til at blive målet for den professionelle i stedet for
midlet. At den professionelle involverer sig selv og sin egen situation, mindsker
mulighederne for forandring, da man minimerer kilderne til stigende spænding, de
vanskelige følelser og forskellige opfattelser (Ibid).
Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er med til at skabe forandringspotentiale hos
patienterne, da de har en aktiv rolle i problemløsningen. Patienten ses som ”ejer”
af problemerne og som den endelige problemløser, mens den professionelle har en
støttende, guidende, undervisende og udfordrende funktion. Her er begge parter
altså aktive og fokus er på det, som vurderes vigtigt og vanskeligt for patienten.
Der lægges stor vægt på at patienten, er den som kender de aktuelle og personlige
problemstillinger bedst og i fællesskab findes viden, løsningsmuligheder og
mestringsstrategier. Denne relation er baggrund for vellykket problemløsning og
forandringspotentiale da der tales åbent og ærligt om kilderne til spænding,
vanskelige følelser og forskellige opfattelser (Ibid).
Vha. de tre typer relationer vil empirien analyseres i forsøget på at finde svar på
problemformuleringen.
6.4.2 Aaron Antonovskys oplevelse af sammenhæng
Antonovskys teori om OAS anvendes i analysen, da teorien kan give et indblik i
hvordan patienter med DM1 tackler de stressorer, som kan følge med DM1.
Antonovsky (1923-1994) var professor i medicinsk sociologi og er især kendt for
teorien om OAS og den salutogenetiske idé om hvad der holder mennesker sunde
14 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
og raske, trods de belastninger vi udsættes for (Antonovsky 2000 s. 9-10 og 1118).
Iflg. Antonovsky bliver alle udsat for stressorer i livet, som kan være små eller
store udfordringer og situationer, man ikke har en løsning på, men som er
nødvendige at håndtere, for at livskvaliteten og helbredet ikke påvirkes (Ibid s.
11). Stressorer kan både være af negativ karakter, men kan også opfattes positivt,
da de kan give erfaring, som gør os i stand til at tackle kommende stressorer. For
at kunne håndtere stressorerne, har Antonovsky opstillet tre delelementer, som
skal styrke patientens OAS; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Han definerer disse tre delelementer, som, når personer oplever livet som
begribeligt, håndterbart og meningsfuldt, vil vedkommende være i stand til at
kunne klare stressorer i livet og mindske risikoen for nedsat livskvalitet og dårligt
helbred (Ibid s. 33-37).
Begribelighed handler om hvorvidt personen oplever situationen som forståelig og
struktureret. Har vedkommende en stærk begribelighed vil han kunne sætte
hændelser ind i en sammenhæng og forklare disse. Har vedkommende en svag
begribelighed vil han opleve situationen som kaotisk og uforklarlig. Gennem
forudsigelighed kan patienten opnå begribelighed (Ibid s. 34-35).
Håndterbarhed handler om, hvorvidt personen opfatter, at der er ressourcer til at
møde og tackle de krav og stessorer, man oplever gennem livet. Ressourcerne kan
både være indre eller ydre ressourcer. Har vedkommende en stærk håndterbarhed,
mener han ikke at livet har behandlet ham uretfærdigt og føler sig ikke som et
offer. Da man er i stand til at håndtere stressorer, bliver man ikke ved at sørge
over situationen (Ibid s. 35-36).
Meningsfuldhed er det centrale delelement for at opnå OAS, da det er her
motivation befinder sig. Det handler om i hvilken grad patienten oplever at
problemer og krav som tilværelsen fører med sig, er værd at engagere sig i. Har
vedkommende en stærk meningsfuldhed ser han ikke problemerne som en byrde,
men nærmere som en positiv udfordring. Personen glæder sig ikke over at møde
15 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
modgang, men gør sit bedste for at klare sig igennem. Medbestemmelse er med til
at styrke patientens meningsfuldhed (Ibid s. 36-37).
Iflg. Antonovsky skal alle tre delelementer være tilstedet førend der er tale om
stabil OAS (Ibid s. 34). Ved at bruge Antonovskys teori i analysen, er det muligt
at få et indblik i patienternes OAS og deres muligheder for at tackle stressorer
som DM1 kan medføre og dermed styrke mestringen af DM1. Synsvinklen vil
således være salutogenetisk fremfor patogenetisk.
6.5 Etiske overvejelser
Trods det at der i dette projekt anvendes allerede eksisterende empiri har jeg
foretaget etiske overvejelser. Disse overvejelser omhandler vigtigheden i loyalitet
overfor den valgte empiri og forskerens egne etiske overvejelser ligesom
forskerens meninger og holdninger behandles med respektfuldhed. Empirien og
teorierne behandles med omhu og samvittighedsfuldhed. Jeg er bevidst om, ikke
at fejlvride og overfortolke anvendte udsagn (Glasdam 2011, s. 24-32).
De videnskabsetiske retningslinjer bygger på etiske principper som kommer til
udtryk i FN’s menneskerettighedserklæring og Helsinki-deklarationen, som
hovedsageligt angiver retningslinjer for god etisk standard i forskning, der
involverer mennesker (Glasdam 2011, s. 29-30). Eksempelvis skal forskeren sørge
for at informere deltagerne om formål, metode og afgive informeret samtykke,
ligesom forskeren har pligt til at bevare privatlivets fred og fortrolige oplysninger
(Ibid). Hølge-Hazelton beskriver i sin ph.d. etiske overvejelser i forbindelse med
dataindsamling til sin undersøgelse, samt etiske dilemmaer hun har stået i under
forskningsprocessen (Hølge-Hazelton 2003, s. 40-55 og 259). Deltagerne i
Scholes’ undersøgelse er garanteret anonymitet, så intet kan spores tilbage til dem
(Scholes m.fl. 2012, s. 1235-1237).
6.6 Bearbejdning af empiri
Jeg har overvejet hvorledes empirien bearbejdes, for bedst muligt at kunne svare
på problemformuleringen, hvilket beskrives i dette afsnit.
16 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
I analysen gøres brug af en abduktiv tilgang. Her lægges ud med en viden, som
bygger på noget erfaret, men som ikke nødvendigvis er videnskabeligt bevist.
Gennem denne viden vil man kreativt forsøge at forklare det, som ønskes
undersøgt. Man opstiller altså en forklarende hypotese – i dette tilfælde
problembeskrivelsen. Denne resulterer i en problemformulering, som undersøges
via empirien. Denne proces kan gentages, hvorfor der ikke opnås en endelig
konklusion, hvilket giver mulighed for at opnå en bedre og større forståelse for
hypotesen (Birkler 2010, s. 79-82). Dette står i modsætning til den deduktive
tilgang, hvor der sluttes fra det almene til det specifikke og hvor man beviser
noget gennem en logisk udledning11 (Ibid, s. 66-77). Samt den induktive tilgang,
hvor man begrunder gennem erfaringen og først observerer og eksperimenterer for
derudfra at opstille alment gældende udsagn12 (Ibid s. 69-70). Jeg har via
problembeskrivelsen opstillet en forklarende hypotese, som er mundet ud i
problemformuleringen. Denne vil jeg via den abduktive tilgang forsøge at finde
svar på ved at analysere den valgte empiri.
For at belyse problemformuleringen anvendes tekstanalyse. På den baggrund er
der opstillet fire spørgsmål til empirien (Glasdam 2011, s. 71-81). Spørgsmålene
er formuleret ud fra problemformuleringen, da det er nødvendigt at forstå de
unges udfordringer, for at kunne hjælpe. Ligeledes ønskes der en forståelse for
hvordan hhv. patient og sygeplejerske opfatter relationen, da det kan give indblik i
de problematikker, som parterne oplever. Slutteligt ønskes svar på hvad patienten
finder relevant for at styrke mestringen af DM1:
1. Hvilke udfordringer oplever de unge med DM1, at sygdommen fører med
sig?
2. Hvordan oplever sygeplejerskerne relationen med den unge patient med
DM1?
3. Hvordan oplever den unge patient med DM1 relationen med
sygeplejerskerne?
11
”Alle mennesker er dødelige. Sokrates er et menneske. Sokrates er dødelig.” Aristoteles 1965. (Birkler
2010, s. 66).
12
”Viden er magt” Francis Bacon (Birkler 2010, s. 69)
17 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
4. Hvad kan ifølge den unge patient med DM1 medvirke til at styrke
relationen mellem ham og sygeplejersken, så mestringsevnen af DM1
styrkes?
7. Analyse
Følgende afsnit vil besvare problemformuleringen, ud fra den valgte empiri, teori
og de valgte spørgsmål.
7.1 Spørgsmål 1
For at forstå det liv unge med DM1 lever, er der kigget på de særlige udfordringer
som patienterne oplever som udfordrende for at opnå en velreguleret DM1.
Hølge-Hazelton mener, at når et ungt menneske diagnosticeres med DM1 prøver
vedkommende at finde tilbage til sin gamle hverdag og til sit tidligere liv. Hun
skriver: Oplevelserne af at være fanget, have mistet kontrollen, at være sat uden
for normaliteten, motiverer de fleste til at forsøge at begrænse konsekvenserne af,
fra den ene dag til den anden, at være blevet anderledes (Hølge-Hazelton 2003 s.
194). Jeg tolker, at den mistede kontrol og oplevelsen af at være fanget og være
unormal skyldes den struktur, som patienter med DM1 opfordres til at leve efter;
faste spisetider, motion, blodsukkermålinger og insulininjektioner mm. Dette kan
være problematisk i nutidens ungdomskultur, der, som beskrevet i afsnit 3.3, er
præget af mange forskellige arenaer som de unge skal agere i, hvilket for mange
opleves som stressende. DM1 og ungdomskulturen kan altså være svær at forene
og i stedet virke stressende for unge med DM1.
En ung pige beskriver hendes tanker om risikoen for senkomplikationer, som
konsekvens af dysreguleret DM1:
”Der hvor min diabetes derimod kunne gå ind og blive en besværlighed, det
var netop hvis jeg skulle rammes af en følgesygdom. Jeg har planer om hus,
børn og karrierer (manden har jeg fundet!) og jeg har altså meget svært ved
at få indpasset amputerede ben eller blindhed. (…) Jeg ved godt at man selv
kan gøre meget i form af en velreguleret diabetes, men det er altså ikke lige
hver dag jeg synes at jeg har overskud til det ansvar (når man nu tænker på
de tusindvis af andre ansvar som også skal tages som ung i dag)” (HølgeHazelton 2003, s. 140-141).
18 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Ud fra citatet tolker jeg, at kvinden har svært ved at få hverdagslivet til at
harmonere med en velreguleret DM1. Hun er klar over den øgede risiko for
følgesygdomme, som fører med en dysreguleret DM1. Hendes manglende
overskud og ansvar omkring DM1 giver hende nervøse tanker om fremtiden.
Denne patient nævner desuden det ansvar der følger med ungdomslivet som en
stressfaktor ift. DM1.
En anden problematik, som unge med DM1 oplever, er mødet med nye
mennesker. En diabetiker udtaler:
”Jeg kan da godt få de perioder hvor jeg tænker: hvad tænker de lige om
mig? Jeg taler da bare som om jeg stadig er normal, men når man så får
tanken: hvad går de ikke og tænker om mig? Jeg er syg og jeg skal ud og
have en ny kæreste, hvad siger en pige til man har det her? Sådan nogle ting
tænker jeg på” (Hølge-Hazelton 2003, s. 2004).
Det tyder på, at DM1 kan være med til at vanskeliggøre mødet med nye
mennesker, da de frygter andres reaktion på DM1. Jeg forestiller mig, at det enten
kan betyde, at patienten ”skjuler” sin DM1 i mødet med nye mennesker –
undlader at måle blodsukker og tage insulin – eller isolerer sig fra, at møde nye
mennesker og på den måde påvirkes livskvaliteten.
Jf. Antonovsky kan man argumentere for, at patienterne bag citaterne ovenfor har
en svag OAS. De udfordringer som de nævner i forbindelse med DM1 har de ikke
oplevet som begribelige, håndterbare og meningsfulde, men derimod som
stressorer, som Antonovsky vil mene, er med til at påvirke deres sundhed og
livskvalitet. For at støtte patienten i mestringen af DM1 er det vigtigt at støtte ham
i en stærk OAS, så patienten ud fra den salutogenetiske idé opfatter sig selv som
sund og rask trods de stressorer og udfordringer han møder i livet pga. DM1. Ved
at informere og undervise patienten i DM1, vil han opleve sygdommen som
kognitivt forståelig, sammenhængende og struktureret fremfor kaotisk, uforklarlig
og tilfældig. Denne forståelse styrker patientens begribelighed. Ved at styrke
patientens ressourcer, hvad enten disse er indre eller ydre ressourcer, vil patienten
være i stand til at klare de krav, han stilles over for, hvilket styrker
håndterbarheden. Ved at åbne op for følelser, vil han opleve, at de
problemstillinger han står overfor ikke blot er kognitivt forståelige, men også
19 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
følelsesmæssige værd at engagere sig i, hvilket styrker meningsfuldheden. Disse
delelementer er tilsammen med til at styrke patientens OAS. Hertil kan der med
fordel benyttes Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed, hvor begge parter er
aktive i problemløsningen med udgangspunkt i det, som de to parter vurderer
vanskeligt for patienten.
7.2 Spørgsmål 2
Der ønskes et indblik i sygeplejerskens syn på relationen med den unge patient
med DM1. Dette spørgsmål indeholder derfor udvalgte citater til at belyse dette.
Følgende citat er fra en sygeplejerske. Det tyder på, at hun kender til de
problematikker, som de unge patienter med DM1 slås med i hverdagen:
”Jeg tror at noget af det mest problematiske for dem er det her med
hverdagen og dagligdagen og det ikke at kunne gøre nogle ting som de
andre kan sådan per automatik, spise lige som man har lyst til og drikke og
bare gøre lige det man har lyst til. For nogle er det det største problem. For
andre er det største problem angsten for senkomplikationerne fordi man ved
”jeg har godt styr på det her, det kører bare for mig, men hvad nu hvis det
alligevel går galt?” Fordi man ved hvad der skal ske” (Hølge-Hazelton
2003, s. 104).
Sygeplejersken nævner flere faktorer, som hun mener, er problematiske for de
unge patienter med DM1. Hun er altså opmærksom på patientens udfordringer.
Opfatter hun patientgruppen som flere andre sygeplejersker, forestiller jeg mig, at
det har indflydelse på relationen. Flere sygeplejersker beskriver nemlig unge
patienter med DM1, som en svær patientgruppe. Udsagn som ”de lukker af”, ”de
er små individualister” og ”de tager ikke det hele for gode varer” stammer fra
både læger og sygeplejersker (Hølge-Hazelton 2003, s. 102).
At de
sundhedsprofessionelle beskriver de unge patienter på denne måde, kan betyde at
den relation, som opbygges mellem de to parter vil bære præg af Zoffmanns JegDu-Professionel Dominans, hvor sygeplejersken er den aktive, som sætter
dagsordenen, mens patienten er passiv og forventes at følge sygeplejerskens
forslag til behandlingen. Konsekvensen ved dette kan være at patienten føler sig
overset og ”lukker endnu mere af” fx ved at udeblive fra ambulatoriet.
20 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Scholes beskriver i sin artikel vigtigheden i en god relation mellem patient og
sygeplejerske (Scholes 2012, s. 1235) Hendes undersøgelse viste, at unge med
DM1 ikke brød sig om når de sundhedsprofessionelle talte til dem på en autoritær
måde. En 17 årig dreng med DM1, udtaler om de professionelles måde at hjælpe
på: ”I guess when they try to tell med… that I need to do something different,
’Since I’m the doctor you need to do what I say’… just kind of pisses me
off…”(Ibid s. 1238-1239). Hvis patienten har sådan en holdning, forestiller jeg
mig, at hans attitude kan fremstå negativ overfor sygeplejersken og på den måde,
vil sygeplejerskens ovenstående opfattelse af de unge diabetikere som
individualister etc. holdes intakt. En god relation gør det muligt at hjælpe og støtte
patienten og give den nødvendige information om DM1. Relationen Jeg-DuSorteret Gensidighed er ideel til at støtte og undervise patienterne og kan være
med til at udvikle den gode relation som Scholes prioriterer højt.
7.3 Spørgsmål 3
Der ønskes ligeledes et indblik i relationen set fra patienternes synsvinkel, hvilket
vil søges i dette afsnit, med afsæt i citater fra empirien.
En ung mand med DM1 fortæller om de ambulante konsultationer: ”Jeg har på
fornemmelsen, at de skal kun regulere min insulin op og ned – om jeg skal have
mere eller minde – andet er de egentlig ikke interesseret i at diskutere” (HølgeHazelton 2003, s. 217).
Og Scholes citerer en dreng med DM1:
”I guess when they try to tell me… that I need to do something different,
’Since I’m the doctor you need to do what I say’,… just kind of pisses me
off…” Many felt a lack of support from healthcare professionals. In fact,
most did not mention receiving any emotional support from professionals
(Scholes 2012, s. 1239).
Citaterne kan tyde på at patienterne ikke føler, at de ambulante konsultationer
tager
udgangspunkt
i
deres
følelser
og
behov,
men
udelukkende
insulinbehandlingen. Jf. Zoffmann kan man argumentere for at sygeplejersken her
læner sig op af Jeg-Du-Distanceret-Professionel Dominans, da genstandsfeltet for
problemløsning
er
bestemt
af
den
sundhedsprofessionelle
–
nemlig
21 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
insulinbehandling. Sygeplejersken har taget styringen over samtalen og af
patienten forventes det, at han følger hendes forslag. Det kan få konsekvenser for
patientens OAS, da de problemstillinger og følelser han har omkring DM1 ikke
tages op og han derfor ikke støttes i at opnå begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed, men derimod opfatter problemerne som ligegyldige. Med fordel
kunne Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed benyttes, da det vil åbne op for
det patienten finder aktuelt og problematisk hvad enten det er af fysisk eller
psykisk karakter. Via støtte og guidning fra sygeplejersken, vil de to parter i
samråd finde frem til løsningsmuligheder. Det vil være med til at styrke patientens
OAS;
problemstillingerne
vil
opleves
som
forståelige,
hvilket
styrker
begribeligheden, ressourcer kan hjælpe patienten til at tackle problemstillingerne,
hvilket styrker håndterbarheden og problemstillingerne opleves som værd at
engagere sig i, hvilket styrker meningsfuldheden.
Når patinterne oplever konsultationerne som upersonlige, er risikoen at de
fravælger de ambulante konsultationer:
”Jeg har valgt, at jeg gider ikke komme hver tredje måned fordi de er utrolig
kedelige at høre på. (…) Forestil dig, at møde sin læge og så sidder han bare
der og lader som ingenting. Man er bare et tal i systemet. Man ville føle, det
var lidt mere personligt, man ville føle, at man havde lidt mere pligt til at
møde op hvis man blev spurgt hvorfor man ikke kom sidste gang” (HølgeHazelton 2003, s. 218-219).
For at undgå at miste de unge, er det altså vigtigt, at sygeplejersken formår at
opbygge en relation til patienten hvor problemløsningen er præget af det som
patient og sygeplejerske finder aktuelt og væsentlig og at der er plads til at snakke
følelser. Det vil formentlig have den effekt at patienterne oplever konsultationerne
som personlige og gavnlige og dermed værd at møde op til. Hertil bør Zoffmanns
Jeg-Du-Sorteret Gensidighed nævnes. Her åbnes der op for netop de
problemstillinger, som fylder hos den enkelte patient. Jf. Antonovsky vil det
styrke patientens OAS, da der bliver sat ord på, snakket om og fundet løsninger på
problemstillingerne. Det giver de bedste muligheder for en stærk begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed, gennem forudsigelighed og medbestemmelse.
I sygeplejerskens forsøg på, at snakke med patienten om hans følelser, skal hun
være opmærksom på at hun ikke bliver opslugt af patientens følelser og søger
22 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
ligheder og fællestræk mellem patienten og sig selv og derved bringer sig selv i
fokus. Dette er kendetegnet ved Jeg-Du-Sløret Sympati og kan resultere i at
patientens følelser overses til fordel for sygeplejerskens egne.
7.4 Spørgsmål 4
Der ønskes en forståelse for hvordan sygeplejersken bedst mulig kan støtte
patienter med DM1, således at mestringsevnen styrkes. Dette søges der svar på via
empirien.
For at sygeplejersken kan støtte patienten bedst muligt i mestringen af DM1,
finder jeg Antonovskys teori om OAS relevant. Har patienten en stærk OAS, vil
han være bedst muligt rustet til at tackle stressorer, som han møder i livet, hvilket
vil give følelsen af at være sund trods DM1. I de tidligere spørgsmål er det belyst,
at patienterne efterlyser mere personlige samtaler med sygeplejerskerne.
Scholes skriver i sin artikel: ”Effictive interventions can assist young people with
DM1 better manage their disease. Interventions should focus on three areas;
education, psychosocial issues, and family support” (Scholes 2012, s. 1242). Hun
kommer i sin undersøgelse frem til, at sygeplejersken med fordel kan fokusere på
tre områder hos den unge patient med DM1; uddannelse, psykosociale problemer
og støtte fra familien, da patienterne angiver, at disse opleves som stressorer. Med
education menes fysiologiske oplysninger om DM1 samt færdigheder i håndtering
af DM1. Psychosocial issues dækker over færdigheder i at håndtere udfordringer,
DM1 kan føre med sig. Mens family support omhandler relationen mellem den
unge med DM1 og forældrene. Denne relation bør bygge på en kommunikation og
adfærd, som fremmer den unges autonomi og løser problemer omkring DM1
(Ibid). Ved at være opmærksom på og snakke om de tre emner, vil fokus ikke blot
være på DM1, men på hele patientens situation. Jeg tolker at det kan få patienten
til at føle at den upersonlighed i konsultationerne der refereres til i spørgsmål 3
erstattes af følelsen af at der tages hånd om de personlige og psykosociale
problemstillinger. Det vil kunne støtte patientens OAS, da det vil være med til at
han opfatter problemstillingerne omkring DM1, som begribelige, håndterbare og
meningsfulde. En stærk begribelighed, vil hjælpe patienten til at kunne sætte
23 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
hændelser ind i en sammenhæng og forklare dem. Eksempelvis vil han kunne
forstå og forklare hvorfor et blodsukker bliver højt. Vha. en stærk håndterbarhed,
vil han være i stand til at bruge sine ressourcer til at tackle det høje blodsukker.
En stærk meningsfuldhed vil betyde at patienten oplever at det høje blodsukker er
værd at engagere sig i og oplever det som en positiv udfordring, der ruster ham til
at møde samme udfordring senere hen. Ud fra de tre delelementer vil patienten jf.
Antonovsky opnå en stærk OAS, som gør ham i stand til at mestre DM1 på bedste
vis, så han opnår bedre diabetisk regulering og nedsætter risikoen for
senkomplikationer. Dette vil styrke patientens livskvalitet, nedsætte oplevelsen af
at være anderledes, samt give ham et bedre helbred psykisk såvel som fysisk. Det
er sygeplejerskens opgave at vejlede, udfordre, undervise og støtte patienten i
denne proces. Jeg vurderer at brugen af Jeg-Du-Sorteret Gensidighed vil være
optimal i denne sammenhæng, da fokus vil være på det som patienten finder
problematisk og oplever som stressorer ved DM1. Det vil i sig selv være med til
engagere patienten, da mange efterlyser det personlige perspektiv, som følgende
citater også viser.
Hølge-Hazelton skriver:
”Det bliver ikke forbundet med tryghed, at alle behandlere giver samme
besked, men snarere oplevelsen af at blive betragtet som en stangvare. Det
siger de unge fra over for, fordi mange af dem selv er i stand til at indhente
”brochureinformationerne” andre steder” (Hølge-Hazelton 2003, s. 220).
En ung patient med DM1 udtaler: ”Det var det samme de gjorde ved mig det var
at sige: jamen han har sukkersyge, han ligger sådan og sådan det kan vi se på
vores statistik ud fra vores journaler så skal han have 18 enheder” (Ibid s. 221).
Begge citater tyder atter på, at de unge har behov for at blive behandlet
individuelt. Patienten vil selv kunne komme frem til de 18 enheder, ved at benytte
samme skema, som han oplever sygeplejersken bruger – ”brochureinformation”
som Hølge-Hazelton kalder det. Patienten nævner, at man ser på hvordan han
ligger13 og derudfra besluttes hans insulindosis. Man kan undre sig over, at der
ikke tages højde for andre forhold. Hvad med de faktorer og stressorer, som
patienterne selv påpeger; ungdomskulturen, uddannelse, fritidsaktiviteter, alkohol
13
Antager der refereres til blodsukkerniveau
24 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
etc.? Ud fra ovenstående patient-citat antager jeg, at sygeplejersken læner sig op
af Zoffmanns Jeg-Du-Professionel Dominans, da den professionelle har taget
styringen og det forventes at patienten følger anbefalingen om de 18 enheder
insulin. Ved at benytte den Jeg-Du-Sorteret Gensidighed vurderer jeg, at
patientens øvrige problemstillinger tages i betragtning, så patienten ikke oplever
at hans behandling styres via skemaer og ”brochureinformation”, men med
udgangspunkt i det, for ham, aktuelle og vanskelige.
8. Diskussion
I dette afsnit vil udvalgte resultater fra analyseafsnittet blive diskuteret.
I analysen fremgår det at relationen har stor betydning for behandling og mestring
af DM1. Zoffmanns Jeg-Du-Soterede Gensidighed er den ideelle relation, da den
åbner op for de problemstillinger patienten oplever at have i forbindelse med
DM1 og ikke kun retter sig mod behandling. For at sikre kvalitet skal patienter,
som
følges
ambulant
ifølge
Sundhedsloven
tildeles
en
kontaktperson
(Sundhedsloven 2014, § 90a). For at sikre kontinuitet har DDKM lavet en
standard, som beskriver kontaktpersonens funktion (IKAS, 2015). Fordelen ved
kontaktpersonsordningen, er at patienten så vidt muligt møder samme
sygeplejerske hver gang. Derved kan der bygges videre på relationen og
problemløsningen
fra
gang
til
gang.
Men
trods
den
eksisterende
kontaktpersonsordning, efterlyser unge patienter med DM1, at psykosociale
problemstillinger inddrages i konsultationerne. Derfor er det væsentligt at se på
om produktivitet14 og effektivitet15 kan øges, hvilket sundhedsvæsnet også har
interesse i (Danielsen 2011, s. 97). I afsnit 3.2 fremgår det at produktiviteten ift.
DM1 er høj – 320.545 registrerede diabetikere og 4,5 mia. kr. går årligt til
behandling af DM1 og senkomplikationer. Effektiviteten er sværere at måle. Men
da det omhandler den sundhedsmæssige værdi som sundhedsydelser har, kan man
jf. analyseafsnittet tænke, at effektiviteten i behandlingen af unge med DM1 er
14
Mængden af sundhedsydelser ift. de ressourcer, som bruges – eller antal ydelser opgjort i kr. (Danielsen
2011, s. 97).
15
Sammenhængen mellem de ressourcer, som givne sundhedsydelser koster, og den sundhedsmæssige værdi,
det har som resultat (Danielsen 2011, s. 97).
25 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
lav, da de unge patienter ikke oplever, at der tages hånd om det som har værdi for
dem. Man kan derfor argumentere for et kvalitetsbrist.
For at imødekomme dette kvalitetsbrist, kunne det være aktuelt med
efteruddannelse af sygeplejersker i psykosociale aspekter, kommunikation,
motiverende samtale, didaktiske overvejelser etc. På den måde kan man ruste
sygeplejerskerne til at turde inddrage det psykosociale aspekt. Ingrid Willaing,
forskningsleder på Steno Diabetes Center, hævder netop at sygeplejersker ikke tør
berøre psykosociale aspekter, af frygt for ikke, at kunne give patienterne svar.
Hun refererer i en artikel til en undersøgelse omkring stress blandt diabetikere
(Diabetesforeningen 2013a, s. 14-15)16. Her fremgår det at 21 % af patienterne
med DM1, angiver at have diabetes-relateret stress, som primært skyldes følelser.
Hun påpeger at det fysiske og psykiske helbred hænger sammen, hvorfor det er
enormt vigtigt, at sygeplejerskerne støtter patienterne i at tackle diabetes-relateret
stress.
I analysen gøres brug af Antonovskys salutogenetiske idé om, at sunde mennesker
med en stærk OAS er i stand til at tackle stressorer, hvilket styrker livskvaliteten.
Det er én opfattelse af sundhed. Andre sundhedsopfattelser er det ”brede”
sundhedsbegreb, hvor både livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed17,
hvor det ”snævre” sundhedsbegreb kun fokuserer på vaner og livsstil. Det
”positive” sundhedsbegreb omhandler fravær af sygdom og tilstedeværelse af
livskvalitet, hvorimod det ”negative” sundhedsbegreb kun omhandler fravær af
sygdom (Jensen 2011, s. 222-223). En patient med DM1 med en negativ
sundhedsopfattelse, vil formentlig ikke have behov for at snakke om psykosociale
aspekter ved DM1. Derimod vil det være tilstrækkeligt for ham, at
konsultationerne omhandler behandlingen, da hans opfattelse af sundhed
udelukkende drejer sig om fravær af sygdom. Det er altså væsentligt at vurdere
patientens sygdoms- og sundhedsopfattelse, så man tilstræber, at imødekomme
patientens behov.
16
Undersøgelsen omhandler voksne med DM1, men det vurderes at kunne overføres til dette projekt, da det
viser at også voksne med DM1 oplever stressorer pga. DM1.
17
Grundlæggende antagelse: mennesket eksisterer i en kulturel, økonomisk og social sammenhæng og
sundheden påvirkes derfor heraf (Jensen 2011, s. 222).
26 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Jeg har gennem analysen set visse paralleller mellem Zoffmanns relationsteori og
sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheels teori om system- og livsverden.
Scheel refererer til Jürgen Habermas’ beskrivelse af systemverden og livsverden.
Systemverden er underlagt og organiseret ift. økonomi og administration, der
reguleres af penge og magt. Menneskelig handling sker formelt og upersonligt og
relationen mellem mennesker er upersonlige og anonyme (Scheel 2013, s. 87).
Der kan argumenteres for paralleller mellem systemverden og Zoffmanns Jeg-DuProfessionel Dominans, da disse to er kendetegnet ved den upersonlige relation
Livsverden er den verden og kultur mennesket lever i og hvorfra det får sin
grundlæggende erfaring og forståelse for sproget, verden og kulturen.
Menneskelig handling sker her på baggrund af gensidig forståelse (Ibid, s. 88).
Der kan derfor argumenteres for paralleller mellem livsverden og Zoffmanns JegDu-Sorteret gensidighed. Disse to parametre er netop kendetegnet ved den
gensidig relation, som tager højde for den kultur patienten lever i og de
problemstillinger det giver vedkommende. Jf. Scheel bør forandring ske med
udgangspunkt i patientens livsverden, da interaktionen her handler om de behov
den enkelte oplever i livet – præcis som relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed
lægger op til forandringspotentiale. Dog hævder Habermas, at systemverdenen
ofte kobles fri af livsverdenen, da systemverden med det økonomiske og
administrative apparat forløber hurtigere end livsverdenens kommunikation, som
ofte er en besværlig og tidskrævende proces – som det også fremgår i
diskussionen om produktivitet og effektivitet (Ibid, s. 91).
9.0 Metodediskussion
Dette afsnit vil belyse styrker, svagheder og begrænsninger ved den anvendte
metode, empiri samt den teoretiske referenceramme (Henricson 2014, s. 488-491).
Den kvalitative metode samt den hermeneutiske tilgang har været særdeles
velegnet til dette projekt, da der er ønsket en forståelse for relationens betydning i
behandlingen af unge patienter med DM1. Den kvalitative metode giver mulighed
for at få et indblik i patient og sygeplejerskers holdninger og meninger gennem
citater. Via den hermeneutiske tilgang, har disse citater påvirket min forforståelse,
således at jeg nu sidder med en ny forståelse af patienternes behov for sygepleje i
27 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
forbindelse med DM1. Som beskrevet i afsnit 6.2, er forforståelsen præget af
vores forventninger, meninger og fordomme (Birkler 2010, s. 96). Konklusionen
på denne opgave, ville altså være anderledes hvis forfatteren var en anden med en
anden forforståelse. Den abduktive tilgang som er anvendt i analysedelen, har haft
god sammenhæng med den kvalitative og hermeneutiske tilgang. Via abduktion
har jeg undersøgt min problemformulering vha. den valgte empiri og teori.
Der er i projektet anvendt sekundær empiri. Havde jeg brugt primær empiri og
udarbejdet egne undersøgelser, havde resultaterne været nutidige, hvilket havde
været et godt supplement til Hølge-Hazeltons ph.d. fra 2003. Ungdomskulturen
ændrer sig med tiden og da mange af patienterne med DM1 udtrykker stressorer
relateret til ungdomskulturen, ville det være relevant at undersøge om de samme
problemstillinger gør sig gældende i dag. Dog er Scholes’ artikel et godt og mere
nutidigt supplement til Hølge-Hazeltons ph.d. Der er anvendt flere forskellige
citater fra både sygeplejersker og patienter. Det er med til at styrke validiteten,
som er præget af troværdighed og relevans ift. emnet, da personerne bag citaterne
har haft mulighed for at uddybe deres tanker, meninger og holdninger (Malterud
2011, s.178-187). Ligeledes er overførbarheden valid, da der er anvendt flere
personers synspunkter (Ibid, s. 57-67)18.
Min intention var at indsamle egen empiri, via et interview, men problemer med
at få tilsagn fra informanter gjorde at jeg fravalgte dette. Havde jeg selv indsamlet
empirisk data, skulle disse overholde juridiske retningslinjer. Jf. Helsinkideklarationen indebærer det bl.a., at man ikke forstyrrer informanter unødvendigt,
eksempelvis hvis der allerede er brugbart eksisterende materiale om det aktuelle
emne (Glasdam 2011, s. 29-30). At finde sekundær empiri, har vist sig ikke at
være problematisk. Der er foretaget mange undersøgelser indenfor dette emne. Så
havde jeg indsamlet egen data, havde det været mod retningslinjerne. Dog havde
det muligvis givet et mere nuanceret, nutidigt og præcist svar på
problemformuleringen.
Malterud beskriver den teoretiske referenceramme, som det sæt af briller, der
benyttes til at læse og fortolke den valgte empiri (Malterud 2011, s. 42-45).
18
Se bilag 2
28 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Zoffmanns relationsteori blev primært valgt pga. baggrunden for denne teori, som
netop
omhandler
relationen
mellem
patienter
med
DM1
og
sundhedsprofessionelle. Teorien har stor udsagnskraft, da den omhandler
relationer, som er en stor del af denne opgave. Dog kunne andre teoretikere, som
ikke tager udgangspunkt i DM1 også være anvendt, men det ville ikke være
direkte overførbart til patienter med DM1. Anotonovsky’s teori om OAS har
været relevant for projektet, da hans teori er med til at belyse hvordan
sygeplejersken via OAS kan hjælpe den unge til at mestre de stressorer han møder
gennem livet. De to teorier har været anvendelige hver for sig, men også som
kobling i forsøget på at finde svar på problemformuleringen.
10.0 Konklusion
Ud fra analysen er svaret på problemformuleringen, at sygeplejersken kan støtte
patientens mestring af DM1 ud fra Antonovskys teori om OAS, hvor relationen
med fordel kan bygge på Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Derved er
fokus på de stressorer, som forhindrer patienten i at opnå en velreguleret DM1.
Mange unge patienter med DM1 oplever, familie, skole, fritid, uddannelse og
venner, som stressfaktorer ift. håndteringen af DM1. Relationen mellem
sygeplejerske og patient opfattes, som Zoffmanns Jeg-Du-Professionel Dominans,
hvor den sundhedsprofessionelle er aktiv og patienten passiv. Patienterne
efterlyser, at der tages hånd om de nævnte stressorer og ikke blot de fysiske
aspekter ved DM1 som det ofte er tilfældet. At patienterne opfatter relationen
således betyder, at de fremstår uinteresseret og lukker af overfor sygeplejersken,
eller at de udebliver fra ambulatoriet. At patienterne vælger at udeblive og derved
ikke får hjælp til at opnå en stabilt HbA1c, betyder at de fortsat vil være i høj
risiko for at udvikle senkomplikationer. Denne risiko bekymrer de unge, samtidig
med at de ikke føler de får den nødvendige hjælp af de sundhedsprofessionelle.
Derfor ser mange patienter med høj HbA1c negativt på fremtiden, hvilket påvirker
livskvaliteten.
Patienter med DM1 bør føle sig lige så sunde og raske, som personer uden DM1.
De bør støttes i den salutogenetiske idé, så de trods DM1 opfatter sig selv som
29 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
sund og rask. Vha. Antonovskys OAS kan sygeplejersken støtte patientens
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, således at patienten kan tackle
de stressorer som vil møde ham i livet. En stærk OAS, kan netop få patienten til at
se sin egen situation ud fra den salutogenetiske synsvinkel. For at kunne styrke
patientens OAS skal relationen give mulighed for at tale om de problemstillinger
patienten finder relevant. Vha. Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed ses
patienten som den aktive problemløser og sygeplejersken har en støttende rolle.
Fokus vil her være på det som patienten finder aktuelt og problematisk, da han ses
som ejer af problemerne.
Sygeplejersken kan altså støtte patientens mestring af DM1 ved at anvende
Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed og herigennem støtte patientens OAS.
11.0 Perspektivering
Analysen har påvist hvordan relationen mellem sygeplejerske og patienten med
DM1 er et middel til at støtte patienten i mestring af DM1. Patienter med DM1
oplever, at føle sig anderledes og udenfor fællesskabet (Hølge-Hazelton 2003 s.
194). Solglimt er landets eneste behandlingshjem for børn og unge med DM1. Her
bor patienterne, mens de lærer at kontrollere, acceptere og forholde sig til deres
DM1 (Solglimt 2014). At opholde sig sådan et sted, blandt andre jævnaldrende
diabetikere må fjerne følelsen af, at være anderledes og udenfor fællesskabet.
Faktisk har en evaluering af et projekt på OUH påvist at to unge med DM1 har
opnået stabil HbA1C efter 1-1½-årigt forløb på Solglimt (Larsen 2004, s. 3).
Med risikoen for at disse patienter falder tilbage til gamle vaner og mønstre efter
et ophold på Solglimt, kunne man tænke sig, at sygeplejerskerne opsøgte
patienterne med DM1 i eget hjem eller på skolen og foretog konsultationerne dér.
Det kunne medvirke til, at de sundhedsprofessionelle møder de patienter, som
ikke møder op i ambulatoriet og patientens følelse af at være udenfor fællesskabet
mindskes. Muligvis kunne det styrke effektiviteten, men det kræver forandring,
kulturændring og ressourcer.
I dag har de fleste unge en bruger på Facebook. Her er oprettet en gruppe for folk
med DM1, hvor erfaringer, råd, vejledning, frustrationer etc. kan deles. Hvad
medlemmerne får ud af gruppen kan eksempelvis nævnes: opbakning fra folk i
30 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
samme situation, gruppen har inspireret mig til at få et bedre forhold til min
diabetes og blive velreguleret, det er rigtig rart at der er nogen der forstår hvor
svært det kan være at få ens diabetes til at fungere.
En 17 årig pige skriver om sin glæde ved facebook-gruppen:
Jeg er med i gruppen for at lære at håndtere mit diabetes på anden vis, end
den lige bliver ”fremstillet” som, når man er til kontrol på hospitalet. Jeg
synes ofte at hospitalet/sygeplejerske har snakket til mig, som om jeg var en
robot.. ”Gør det, fordi det gør alle andre, så det hjælper også dig”, men nej!
Vha. denne gruppe er der åbnet nye muligheder, og god hjælpe til
håndtering af blodsukker. Mit langtidsblodsukker er faldet fra 10,3 til 8,1,
siden jeg blev medlem – fremskridt! Man får SÅ hurtigt svar herinde, og
ingen spørgsmål er for dumme! Jeg er evigt taknemmelig.
Med gruppens 2.811 medlemmer19 viser det, at mange med DM1 selv er
opsøgende efter det de efterlyser ved ambulante konsultationer. Med fordel kunne
sygeplejersker introduceres til denne gruppe, så de kan henvise hertil, ligesom
min erfaring er at de refererer til Diabetesforeningen.
19
Gruppens medlemmer er personer i alle aldre med DM1. Også forældre til børn og unge med DM1 er
medlem.
31 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
12.0 Referenceliste
Antonvsky, A., 2000: Helbredets mysterium. 1. udg. 3. oplag. Hans Reitzels
Forlag, København. (190 sider)
Birkler, J., 2010: Videnskabsteori – en grundbog. 1. udg. 7. opla. Munksgaard
Danmark, København. (60 sider)
Bjerrum, M., 2005: Kap 6: Undersøgelsen planlægges. I: Fra problem til færdig
opgave af Bjerrum, M. 1. udg. Akademisk Forlag, København. (17 sider)
Borrild, L. og Musaeus, L., 2001a: En trussel mod sundheden. I: Sygeplejersken.
Nr. 22, 2001, s. 12-17 (5 sider).
Borrild, L. og Musaeus, L., 2001b: Sygepleje til mennesker med diabetes. 1. udg.
1. oplag. Munksgaard Danmark, København. (155 sider)
Cullberg, J., 2007: Krise og udvikling. Et psykoanalytisk og socialpsykiastrisk
studie. 5. udg. København, Hans Reitzels Forlag, s. 37 (1 side)
Danielsen, M., 2011: Finansiering og ressourcefordeling. I: Sundhedsvæsnet på
tværs – opgaver, organisation og regulering. Red: Danielsen, M., 2011, 1. udg. 4.
oplag. Munksgaard, s. 91-113 (12 sider)
Den Store Danske, 2014: Mestring. Den Store Danske, Gyldendal. Lokaliseret d.
20.03.2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske
_termer/mestring (1 side)
Diabetesforeningen, 2013a: Få børn har et godt langtidsblodsukker. I:
Diabetesforeningen Medlemsblad, nr. 10, november 2013, s. 10 og 14-15 (3 sider)
Diabetesforeningen, 2013b: Diabetes og økonomi. Diabetesforeningen.
Lokaliseret d. 18.03.2015 på
http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-og-oekonomi.aspx (1 side)
Diabetesforeningen, 2014a: Langtidsblodsukker – HbA1c. Diabetesforeningen.
Lokaliseret d. 24.03.2015 på
http://www.diabetes.dk/diabetes-1/fakta-om-diabetes-1/din-krop-og-diabetes1/blodsukker/langtidsblodsukker-hba1c.aspx (1 side)
Diabetesforeningen, 2014b: Diabetes i Danmark. Diabetesforeningen. Lokaliseret
d. 18.03.2015 på
http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx (2 sider)
Diabetesforeningen, 2015a: Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Lokaliseret d.
08.05.2015 på
http://www.diabetes.dk/boern-og-unge/fakta-om-boern-og-diabetes/blodsukkerog-maaling/lavt-blodsukker-(hypoglykaemi).aspx (1 side)
32 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Diabetesforeningen, 2015b: 9 gode råd til forældre fra din teenager med diabetes.
Lokaliseret d. 15.04.2015 på
http://www.diabetes.dk/boern-og-unge/teens-med-diabetes/9-statements-fra-dinteenager-med-diabetes.aspx (2 sider)
Gardemar, H-G., 2004: Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk
hermeneutik. Oversat af Arne Jørgensen. 1. udg. Systime Academic, Viborg. (37
sider)
Glasdam, S., 2011: Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område –
indblik i videnskabelige metoder. 1. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
København K. (175 sider)
Green, A., og Kyvik, K.O., 2011: Epidemiologi. I: Diabetes. Red: Hilsted, J., m.fl.
1. udg. Gyldendals Bogklubber. Side 33-43 (10 sider).
Henricson, M., 2014: Diskussion. I: Videnskabelig teori og metode, fra idé til
eksamination. Red: Henricson, M., 2014: 1. udg. 1. oplag. Munksgaard,
København. Side 488-495 (8 sider)
Holt, T. og Sudhesh, K., 2010: Diabetes fra A til Z. FADL’s Forlag, København
N. (134 sider)
Hølge-Hazelton, B., 2003: Diabetes – en skole for livet. 1. udg. Afhandlinger fra
Forskerskolen i Livslang læring, Roskilde Universitetsforlag. (267 sider)
Hølge-Hazelton, B., 2004: Det bliver på min egen måde. I: Sygeplejersken. Nr.
21, 2004, s. 14-19. (5 sider)
Høstrup H., m.fl. 2009: Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS. 17. september
2009. Lokaliseret d. 19.052015 på
http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf Side 1-8 (8 sider)
IKAS, 2015: Sundhedsfaglig kontaktperson. Aarhus N. Lokaliseret d. 12.05.2015
på
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforl%C3%B8bsstandarder/Koordinering-og-kontinuitet-2.3.2.aspx (1 side)
Jensen, B. B., 2011: Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende
sundhedsarbejde. Red: Kamper-Jørgensen, F., m.fl. 5. udg. 4. oplag. Munksgaard
Danmark, København (2 sider)
Jørgensen, H. V., 2001: Akutte komplikationer. I: Sygepleje til mennesker med
diabetes. Red: Borrild, L. K., og Musaeus, L. 2001: 1. udg. 1. oplag. Munksgaard
Danmark, København. (11 sider)
33 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Kamper-Jørgensen, F., m.fl., 2011: Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber.
I: Forebyggende sundhedsarbejde. Red: Kamper-Jørgensen, F., m.fl. 5. udg. 4.
oplag. Munksgaard Danmark, København. (3 sider)
Larsen, K. K., 2004: Når patienten vil tale om alkohold og fester. I:
Sygeplejersken. Nr. 33, 2004, s. 40-42 (2 sider)
Malterud, K., 2011: Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 3.
udg. Universitetsforlaget AS, Oslo. (23 sider)
Nielsen, J. C. og Sørensen, N. U., 2011: Når det er svært at være ung i DK –
unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, København SV.
(41 sider)
Rienecker, L. og Jørgensen, P. S., 2012: Den gode opgave – håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Samfundslitteratur,
Frederiksberg C. (123 sider)
Scheel, M. E., 2013: Interaktionel sygeplejepraksis. 4. udg. 1. oplag. Munksgaard,
København 2013, s. 87-91 (4 sider)
Scholes, C. m.fl, 2012: A qualitative study of people’s perspectives of living with
type 1 diabetes: do perceptions vary by levels of metabolic control? I: Journal of
Advanced Nursing, 30 June 2012. Blackweel Publishing Ltd. (7 sider)
Sivertsen, S. H., 2013: Sådan kan diabetes påvirke din krop. I: Medlemsbladet
Diabetes. Nr. 30, 2013, s. 28-31. (4 sider)
Solglimt, 2014: Velkommen til Solglimt. Diabetikerhjemmet Solglimt. Fårevejle.
Lokaliseret d. 30.04.2015 på www.solglimt.net (1 side)
Springborg, A. og Nielsen, O., 2011: Biokemi og genetik. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck A/S. 4. udg. (2 sider)
Statens Serum Institut, 2014: Tal på diabetes 1996-2012. Statens Serum Institut,
København S. Lokaliseret d. 18.03.2015 på
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Specifikke%2
0omraader/Diabetes.aspx (5 sider)
Steno Diabetes Center, 2015: Vision og strategi. Lokaliseret d. 16.04.2015 på
https://steno.dk/da/pages/omsteno/organisation/omsteno.aspx (1 side)
Sundhedsloven, 2014: Patienters retsstilling – kontaktperson. Retsinformation,
LBK nr. 1202 af 14.11.2014. Lokaliseret d. 12.05.2015 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Afs3 (1 side)
34 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
Sygeplejeetisk Råd, 2014: De Sygeplejeetiske Retningslinjer. 2. udg.
Sygeplejeetisk Råd, 2014, København K. Lokaliseret d. 20.03.2015 på
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetning
slinier.aspx (12 sider)
Zoffmann, V. og Kirkevold, M., 2009a: Liv versus sygdom i vanskelig
diabetesomsorg. I: Klinisk sygepleje. 23. årgang. Nr. 1, 2009 (13 sider)
Zoffmann, V. og Kirkevold, M., 2009b: Relationer og deres forandringspotentiale
udviklet i vanskelig diabetesomsorg. I: Klinisk sygepleje. 23. årgang. Nr. 2, 2009.
(17 sider)
Sider i alt: 1.368
35 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
13.0 Bilag 1 – illustration over systematisk litteratursøgning
Nedenstående er en illustration over de in- og eksklusionskriterier, søgeord og
databaser der er anvendt til den systematiserede litteratursøgning.
Søgeord til danske databaser:
Fokus spørgsmål:
Type 1 diabetes, diabetes mellitus, teenager,
 Hvad betyder en velreguleret
ungdomsår, mestring, livskvalitet, identitet.
DM1 fremfor en dysreguleret
DM1?
Søgeord til fritekstsøgning på engelsk:
 Hvad betyder mestring for en
Type 1 diabetes OR diabetes mellitus AND
velreguleret DM1?
teenagers OR adolescence AND adceptance
 Hvordan kan sygeplejersken
OR coping OR compliance OR quality of
styrke diabetikerens mestring?
life.
 Hvad oplever unge med DM1 er
udfordrende?
MESH termer på PubMed:
Diabetes mellitus AND Patient compliance
Cinahl Headings:
Diabetes mellitus AND Patient compliance
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Kilder
Resultater
Årstal:
Danske databaser:
2000-2015
Udenlandske
databaser:
2010-2015
Sprog:
Dansk, norsk og
engelsk
Lande:
Europa, UK,
Australien, USA,
Canada
Litteraturtyper:
Kvalitative studier
Peer reviewed
Phd afhandlinger
Køn
Begge køn
inkluderes

Nationale
databaser:
bibliotek.dk
sygeplejersken.dk
diabetes.dk
klinisksygepleje.dk
Total antal hits:
Cinahl:5
PubMed: 9
Sygeplejersken: 17
Bibliotek.dk: 68




Type 1½ og type
2 diabetes
Artikler med
børn <12 år og
>20 år.
Artikler fra før
2000.
Artikler uden
abstract.
Artikler
omhandlende
børn og unge
med DM1, samt
psyksiske
problemer eller
andre
sygdomme.
Udenlandske
databaser:
Cinahl
PubMed
Anvendelig
litteratur:
Cinahl: 5
PubMed:0
Sygeplejersken: 3
Diabetes.dk: 2
Bibliotek.dk: 3
Klinisk sygepleje:
2
36 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
14.0 Bilag 2 – VAKS af Hølge-Hazeltons ph.d. og Scholes’
artikel
VAKS i brug af hhv. Hølge-Hazeltons ph.d. afhandling Diabetes – en skole for
livet og C. Scholes artikel A qualitative study of young people’s perspetives of
living with type 1 diabetes: do perceptions vary by levels of metabolic control?
Kilde: Høstrup 2009, s. 1-8.
37 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
38 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
39 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
40 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
15.0 Bilag 3 – Diabetes og økonomi
Diagrammet viser fordelingen af de 31,5 mia. kr. som diabetes kostede det danske
samfund i 2006.
Kilde: Diabetesforeningen 2013a
14,30%
30,20%
55,60%
Invaliditet og for tidlig død = 9,5 mia. kr.
Plejesektoren = 17,5 mia. kr.
Behandling af diabetes og følgesygdomme = 4,5 mia. kr.
41 af 42
Rikke Bakmann Madsen
SYE54269
UC Syddanmark
Professions bachelor i sygepleje
22. maj 2015
Ekstern prøve
16.0 Bilag 4 – Søgning
Billedet viser, hvordan der er søgt frem til C. Shcoles artikl A wualitative study of
young people’s perspectives of living with type 1 diabetes: do perceptions vary by
levels of metabolic control?
42 af 42