Miljøgodkendelse af fyringsanlæg med en samlet nominel effekt på

Miljøgodkendelse
Fyringsanlæg hos KiMs A/S
Sømarksvej 31, 5471 Søndersø
Miljømyndighed Nordfyns Kommune
Godkendt den 18. marts 2015
Dokument nr. 480-2015-138845
Sags nr. 480-2011-48313
Indhold
Stamoplysninger .................................................................................................................................3
Læsevejledning...................................................................................................................................4
Kommunens afgørelse .......................................................................................................................4
Vilkår ....................................................................................................................................................4
Generelt ...................................................................................................................................................... 4
Indretning og drift ..................................................................................................................................... 5
Luft ............................................................................................................................................................... 5
Støj og vibrationer ..................................................................................................................................... 6
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand ............................................................................ 7
Egenkontrol ................................................................................................................................................ 7
Generelle forhold ...................................................................................................................................... 9
Ændringer på virksomheden .................................................................................................................. 9
Retsbeskyttelse, bortfald af godkendelsen og tidsbegrænsning ..................................................10
Lov om erstatning for miljøskader ........................................................................................................10
Lov om forurenet jord .............................................................................................................................10
Klagevejledning ......................................................................................................................................11
Modtagere af kopi af afgørelsen ........................................................................................................12
Miljøteknisk vurdering ......................................................................................................................13
Ansøger .....................................................................................................................................................13
Lovgrundlag .............................................................................................................................................13
Sagsakter ..................................................................................................................................................15
Virksomhedens placering ......................................................................................................................16
Virksomhedens indretning .....................................................................................................................17
Virksomhedens drift ................................................................................................................................19
Virksomhedens produktion....................................................................................................................21
Luft .............................................................................................................................................................23
Lugt ............................................................................................................................................................25
Støj/vibrationer ........................................................................................................................................25
Spildevand ...............................................................................................................................................28
Affald .........................................................................................................................................................28
Jord, grundvand og overfladevand ...................................................................................................29
Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld ........................................................................................30
Renere teknologi .....................................................................................................................................30
Forslag til vilkår og egenkontrol ............................................................................................................30
Ophør af drift ...........................................................................................................................................31
Udtalelser ..................................................................................................................................................31
Konklusion .................................................................................................................................................31
Bilag 1: Oversigtskort ........................................................................................................................32
Bilag 2: Oversigt over rørføringer, kedelplacering og afkast.......................................................33
1 | Miljøgodkendelse
Bilag 3: Naturgasledninger ..............................................................................................................33
Bilag 4: Afløbsforhold .......................................................................................................................35
Bilag 5: Kedeldata ............................................................................................................................36
Bilag 6: OML-beregninger ................................................................................................................37
Bilag 7: Kemikalieliste .......................................................................................................................41
Appendiks A ......................................................................................................................................42
2 | Miljøgodkendelse
Stamoplysninger
Virksomhedens navn
KiMs A/S
Virksomhedens adresse
Sømarksvej 31, 5471 Søndersø
Virksomhedens ejer
Orkla, Aktieselskab
CVR nr.
15233877
P-nr.
Sømarksvej 31:1.002.968.917
Telefonnummer
63891212
e-mail
Hjemmeside
[email protected]
Branchebetegnelse
http://Kims.dk
E 61 Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 300 tons pr dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
G201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg,
gasturbineanlæg og motoranlæg, med en samlet nominel indfyret
termisk effekt på mellem 5 og 50 MW
103100 Forarbejdning og konservering af kartofler
107200 Fremstilling af tvebakker og kiks: fremstilling af konserverede
kager, tærter mv.
463890 Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.
Godkendelsesdato
18. marts 2015
Sagsnr.
480-2011-48313
Sagsbehandler
Akademiingeniør Tove Kjærsgaard
Hovedaktivitet
Biaktivitet
3 | Miljøgodkendelse
Læsevejledning
Miljøgodkendelsen er opbygget i to dele.
1. del indeholder vilkår, samt oplysninger om retsbeskyttelse m.m.
2. del indeholder en miljøteknisk vurdering af ansøgningen, der beskriver det grundlag, hvorpå
miljøgodkendelsen gives. Der redegøres for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomheden giver anledning til. Det er i dette afsnit, at vilkårene begrundes.
Kommunens afgørelse
Miljøgodkendelse
Nordfyns kommune meddeler hermed Miljøgodkendelse til et eksisterende fyringsanlæg på
KiMs A/S, Sømarksvej 32, 5471 Søndersø.
Godkendelsen bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 18.marts 2017.
Godkendelsen bygger på oplysningerne i virksomhedens, samt på de forudsætninger, der
er anført i afsnit 2: miljøtekniske redegørelse, og meddeles på følgende særlige vilkår:
Vilkårene er fastsat i henhold til § 33 i miljøbeskyttelsesloven1 godkendelsesbekendtgørelsen2
og standardvilkårsbekendtgørelsen3.
Vilkår
Generelt
1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for
at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En
1
Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. Lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer.
2
Bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed, med senere
ændringer
3
Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevilkår med senere
ændringer
4 | Miljøgodkendelse
redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3
måneder før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør.
Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer,
der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. Røggassen fra fyringsanlæggene skal afledes gennem afkast indrettet med følgende
lysninger og afkasthøjder over terræn:
Skorsten
H6 og H7 Båndstegere
V1 og V2 Varmekedler
H8 og H9
Hedoliekedler
D1 Dampkedel
P1, P2, P3 Popcornsmaskiner
Højde over
jorden
7,5 meter
Kerne 1
Kerne 2
ø 200 mm
ø 200 mm
16,0 meter
ø 250 mm
ø 250 mm
20,0 meter
ø 650 mm
ø 400 mm
13,0 meter
1,7 meter
over tag
ø 250 mm
ø 200 mm
-
Luft
4. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes
gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et
enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse
med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller
flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under
ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften.
Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to
eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kW.
5 | Miljøgodkendelse
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
Brændsel
Naturgas og biogas
*
Emissionsgrænseværdier
Samlet indfyret
effekt
120 kW - 50 MW
mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas
CO
NOx*
75
65
NOx regnet vægtmæssigt som NO2.
Støj og vibrationer
5. Virksomhedens bidrag til støjniveauet uden for eget areal må ikke overstige følgende
værdier:
Erhvervsområde E44
i Søndersø
Uden for virksomhedens eget areal i
erhvervsområdet
Boligområdet B109
Landzone
Mandag-fredag
kl. 7-18 (8 timer)
Lørdag
kl. 7-14 (7 timer)
Alle dage
Alle dage
kl. 18-22 (1 time) kl. 22-7
Lørdag
(½ time)
kl. 14-18 (4 timer)
Søn- og
helligdag
kl. 7-18 (8 timer)
Alle dage
kl. 22-7
Maksimal
værdi
dB(A)
dB(A)
dB(A)
dB(A)
60
60
60
-
45
55
40
45
35
40
50
55
Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante,
korrigerede støjniveau i dB(A) (re 20 Pa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden
inden for den pågældende periode.
6. Virksomhedens bidrag til lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs i bygninger uden
for eget areal må ikke overskride følgende værdier:
A-vægtet
lydstryksniveau
(10-160 Hz),
dB
G-vægtet
infralydniveau
Aften/nat: Kl. 18-7
20
85
Dag: Kl. 7-18
25
85
Kontorer, undervisningslokaler og lignende
støjfølsomme rum
30
85
Øvrige rum i virksomheder
35
90
Anvendelse
Beboelsesrum
6 | Miljøgodkendelse
dB
Grænseværdierne er angivet i dB (re. 20 Pa). Støjgrænserne gælder for det ækvivalente, konstante niveau over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst.
7. Virksomhedens vibrationsbidrag i bygninger uden for eget areal må ikke overstige
følgende værdier:
Områdets anvendelse
KB-vægtede accelerationsniveau
dB re. 10-6 m/s2
Kl. 7-18
Kl. 18-7
dB
dB
Boligområder
75
75
Bolig i erhvervsområder og i
landzone
80
75
Erhvervsområder
85
85
Bidraget måles som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau i dB re. 10-6 m/s2
med integrationstid på 2 sek. Vibrationsbidraget måles i det mest belastede punkt i
bygningen. Grænseværdierne anses for overholdt, hvis bidraget målt i terræn eller
bygningsfundament er 15 dB lavere end tabellens værdier.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
8. Slam og spildolie samt råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede
beholdere.
9. De i vilkår 8 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på
en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet
således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares.
10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres
så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
Præstationskontrol
11. Senest 6 måneder fra 18. marts 2015, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger, hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 4 er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift).
Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal
udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkredite-
7 | Miljøgodkendelse
rings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget
For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden
herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende frekvens:
– For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol.
– For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år.
– For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år.
– For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år.
Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.
12. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
13. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider
(NOx) i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2)
i strømmende gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO)
i strømmende gas
Parameter
Metodeblad
NOx
nr. *
MEL-03
O2
MEL-05
CO
MEL-06
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til
luften: www.ref-lab.dk.
*
14. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning.
Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
15. Hvis kommunen skønner, at eventuelle klager over lugt fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden for egen regning lader foretage
en undersøgelse af forskellige lugtkilder. Lugtmålingen kan maximalt kræves én gang
pr år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter
en metode, anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører
8 | Miljøgodkendelse
væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, så det kan godtgøres, at lugtgenerne ikke længere er væsentlige.
Driftsjournal
16. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
Justering af brændere
Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner
eller andre skader.
Forbrug af type og mængde brændsel.
Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
Antal driftstimer pr. år.
Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år for naturgas- eller oliefyrede kedelanlæg > 5 MW.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på
virksomheden i mindst 5 år.
Generelle forhold
I øvrigt henvises til, at der findes en række andre miljøregler, som virksomheden er omfattet
af. Eksempelvis:
-
Affaldsbekendtgørelsen4 og Kommunens regulativ for erhvervsaffald, herunder regler for
håndtering og sortering. Det betyder, at farligt affald til enhver tid skal opbevares miljømæssigt forsvarligt, sådan, at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand.
Ved forsvarlig opbevaring forstås, at affaldet opbevares under tag, på fast tæt bund
uden mulighed for at løbe til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Der skal være opsamlingskapacitet, som svarer til rumindholdet af den største benyttede beholder.
-
Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder f.eks. pligten til at afværge og forebygge følger af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører væsentlig forurening samt pligten
til at informere kommunen herom.
Ændringer på virksomheden
Enhver drifts- eller bygningsmæssig ændring skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer, om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for
rammerne af denne godkendelse – især skal der være opmærksomhed på vilkårene for
luftforurening og støj. Der er for eksempel mulighed for at skifte brændere sålænge den
samlede indfyrede effekt ikke bliver større end 50 MW. Flytning af afkast der har en spredningsfaktor mindre end 250 m3 pr. sekund, skal ikke anmeldes. Afkastene skal dog fortsat
være ført mindst 1m over tag.
4
Bekendtgørelse nr.1309 af 18. december 2012 om affald
9 | Miljøgodkendelse
Ændringer i virksomhedens ledelse skal også anmeldes til kommunen.
Retsbeskyttelse, bortfald af godkendelsen og tidsbegrænsning
Miljøgodkendelsen er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller
ved påklage 8 år fra endelig afgørelse5. Efter de 8 år er godkendelsen fortsat gældende,
men herefter kan kommunen tage de enkelte vilkår op til revurdering.
I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere 6.
Godkendelsen bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelsesdatoen.
Lov om erstatning for miljøskader
Virksomheden er omfattet af lov om erstatning for miljøskader7, idet der på virksomheden er
følgende aktiviteter, der er anført på bilag 1 til loven:
G.3:
Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mellem 5
og 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg.
Dette betyder, at der er objektivt ansvar for eventuelle forureninger, der forvoldes efter lovens ikrafttræden, og som måtte være forårsaget af de i listepunktet angivne aktiviteter.
Lov om forurenet jord
Virksomheden er omfattet af lov om forurenet jord 8. Alle forureninger af jord, der er sket på
virksomheden efter 1. januar 2001, skal betales af forureneren.
Forureneren er "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed, driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode" (§ 41, stk. 3 i Lov om
forurenet jord).
Dette betyder, at alle nye jordforureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele virksomheden påbud om at fjerne forureningen, uanset hvordan forureningen er sket.
5
jf. § 41 a i miljøbeskyttelsesloven
6 jf.
§§ 41 a og 41 d i miljøbeskyttelsesloven
7
Lov nr. 225 af 6. april 1994 om erstatning for miljøskader.
8
Bekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 af Lov om forurenet jord
10 | Miljøgodkendelse
Klagevejledning
Klage over afgørelsen
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af
 virksomheden
 enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
 Sundhedsstyrelsen
 landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang de har klageret over
den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100
 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Nordfyns Kommune, at de ønsker
underretning om afgørelsen.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra den dato den er offentliggjort.
Hvis I ønsker at klage over denne afgørelse, kan I klage til Natur- og Miljøklagenævnet.
I klager via Klageportalen, som I finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. I logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom I plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen.
Inde i Klageportalen bliver I guidet gennem en række trin, hvor I udfylder oplysninger om
 Hvem der klager
 Den afgørelse som I klager over
 Den lokalitet/sted som klagen drejer sig om
 Hvad jeres klage går ud på
 Betaling af gebyr for at klage – 500 kr betales med betalingskort
 Godkende og afslutte oprettelsen af klage
I kan uploade dokumenter undervejs.
Vejledning
Der er korte hjælpetekster i Klageportalen, hvor I bliver guidet gennem forløbet med indtastning af en klage.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet
afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer
andet.
Efter klagefristens udløb får virksomheden skriftlig besked om indholdet af eventuelle klager.
Søgsmål
Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 101 kan godkendelsen prøves ved civilt søgsmål.
11 | Miljøgodkendelse
Hvis godkendelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er annonceret på hjemmesiden. Fristen for at anlægge
søgsmål fremgår af forsiden.
Modtagere af kopi af afgørelsen
Nordfyns kommune har underrettet følgende:
 Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, [email protected]
 Danmarks Naturfredningsforening, [email protected]
 Danmarks Naturfredningsforening – Nordfyn, [email protected]
 Friluftsrådet, v/Søren Larsen, [email protected]
12 | Miljøgodkendelse
Miljøteknisk vurdering
Den miljøtekniske vurdering er udarbejdet af Nordfyns Kommune og indeholder en vurdering
af det ansøgte i henhold til gældende lovgivning og lokale planforhold. Vurderingen danner baggrund for de i godkendelsen opstillede vilkår.
Ansøger
Navn: KiMs A/S
Adresse: Sømarksvej 31-35, 5471 Søndersø
CVR-nr.: 15 23 38 77
P-nr.:1.002.968.917
Tlf.: 63 89 12 12
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: https:///kims.dk
Virksomhedens ledelse:
Direktør:
Kim Munk
Bestyrelse:
Bo Christer Åberg
Lars Fretheim
Silje Garberg Ree
Peter Ferrold
Julie Henriette Boye Nielsen
Kontaktperson, miljøansvarlig: Supply Chain Manager Jette Bruun
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven
Virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelseslovens9 kapitel 5 om forurenende virksomhed,
som kræver en miljøgodkendelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen skal miljømyndigheden vurdere, om
der er grund til at stille særlige vilkår om sikkerhedsstillelse efter lovens § 34 stk. 3, fordi der er
personer i virksomhedens ejere, bestyrelse eller daglige ledelse, som er opført i ”miljøansvarlighedsregisteret”.
”Miljøansvarlighedsregisteret ” omfatter personer og selskaber m.v., der har fået miljødomme, som er nævnt i lovens af § 40a. Ifølge lovens § 40b er det Miljøministeren ansvar for at
oprette dette register.
Registeret er ikke tilgængeligt på godkendelsestidspunktet. Virksomheden er certificeret
gennem forskellige kvalitets- og miljøstyringssystemer og har ikke været politianmeldt i for9
Bek nr. 879 af 26. juni 2010 med efterfølgende ændringer
13 | Miljøgodkendelse
bindelse med miljøuheld. Nordfyns Kommune vurderer, at der ikke er begrundet mistanke
om, at nogen i virksomhedens ledelse er anført i dette register. På den baggrund kan der
meddeles godkendelse uden særlige vilkår om sikkerhedsstillelse.
Godkendelsesbekendtgørelsen
KiMs A/S’ fabrik på Sømarksvej 31-35 har en samlet produktion af varme på kedelanlæg på
10,5 MW. Et anlæg af den størrelse er omfattet af listepunktet G201 i godkendelsesbekendtgørelsen:
”Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW.”
KiMs A/S har derfor indsendt en ansøgning om godkendelse af kedelanlægget. Alle kedler
er naturgasfyrede. Der sker ingen ændringer eller nyanlæg i forbindelse med godkendelsen.
Vilkårene i miljøgodkendelsen meddeles i henhold til kap. 5 § 33 i miljøbeskyttelsesloven og i
henhold til godkendelsesbekendtgørelsen10. Virksomhedens spildevandsudledning reguleres
særskilt i en tilslutningstilladelse til kloak.
Miljøstyrelsen har lavet standardvilkår11 for listepunkt G 201. Derfor skal aktiviteterne omfattet
af dette listepunkt have vilkår, som tager udgangspunkt i standardvilkårene.
Listepunktet G201 omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt mellem 5 MW og 50 MW,
hvor der fyres med: biomasseaffald, forgasningsgas, biogas, naturgas, LPG, gasolie, dieselolie, vegetabilsk olie, fuelolie, spildolie, kul, pet-coke, orimulsion eller brunkul.
Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg
medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med
brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller
generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.
Kommunen er godkendelses- og tilsynsmyndighed på listepunkt G201.
VVM-bekendtgørelsen12
Virksomhedens hovedaktivitet ”konservering af vegetabilske produkter” og biaktiviteten
”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand” er på VVMbekendtgørelsens bilag 2. Det betyder, at aktiviteternes virkning på miljøet skal screenes
inden det bliver anlagt.
Nordfyns Kommune vurderer at der ikke skal laves en miljøvurdering.
Kedelcentralen er opført i 1999 og må derved antages at være godkendt i byggetilladelse
af Søndersø kommune. Kedelcentralen ligger i industriområde og godkendelsen stiller vilkår,
10
Bek. nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed
11
Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Bekendtgørelse nr. 1184 af6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
12
14 | Miljøgodkendelse
der sikrer at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og krav overholdes. På den baggrund har Nordfyns Kommune vurderet, at det ansøgte ud fra dets art, dimension og placering ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på omgivelserne.
Grønne regnskaber
Virksomheder med listepunkt G 201 er ikke omfattet af pligten til at udarbejde grønt regnskab13.
Brugerbetalingsbekendtgørelsen14 og Tilsynsbekendtgørelsen15
Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling. Dette betyder, at virksomheden skal betale kommunen pr. forbrugt time til tilsyn og godkendelse. Taksten for 2015 er
308,70 kr./time. Timetaksten bliver reguleret hvert år, og offentliggøres på Miljøministeriets
hjemmeside. Virksomheden er også omfattet af bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastlægger hvor ofte kommunen skal komme på tilsyn.
Virksomhedens hovedaktivitet er E 61: Andre virksomheder, der foretager behandling og
forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer
med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Denne type virksomhed er optaget på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og miljøtilsynsbekendtgørelsen kræver et basistilsyn mindst hvert 6 år.
Kedelcentralen er optaget på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen og miljøtilsynsbekendtgørelsen kræver et basistilsyn mindst hvert 3 år.
Da væsentlige forureningsparametre som støj, håndtering af affald, samt værkstedsaktiviteterne ikke kan adskilles, og da virksomheden er placeret i sårbare omgivelser, vil den samlede virksomhed fremover skulle have basistilsyn mindst hvert 3 år.
Spildevand
KiMs har en spildevandstilladelse til Sømarksvej 31-35 fra 13. februar 2009.
Sagsakter
Ansøgning af 7.november 2011
mail af 10. februar 2015
mail af 16. marts 2015 med kommentarer til udkastet
Bilag 1: Beliggenhedsplan
Bilag 2: Oversigt over rørføring, kedelplacering og afkast
Bilag 3: Naturgasledninger
Bilag 4: Afløbsforhold
Bilag 5: Kedeldata
Bilag 6: OML beregninger
Bilag 7: Kemikalieliste
13
Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger
Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov
om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
14
15Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 497 af 15.maj 2013 om miljøtilsyn
15 | Miljøgodkendelse
Virksomheden har haft et udkast til miljøgodkendelsen gennemsyn i perioden 8-16. marts
2015.
Virksomhedens kommentarer er:
Virksomheden har ikke umiddelbart haft nogen kommentarer. Der har alene været nogle
miljøtekniske præciseringer.
Virksomhedens placering
Herunder i Figur 1, ses kort med virksomheden og afkastene fra de varmeproducerende
anlæg.
Figur 1. Oversigtskort over KiMs på Sømarksvej 31-35 med afkast fra fyringsanlæg.
Virksomheden ligger på matrikelnummer 15fs Søndersø By, Søndersø. Matrikelkort ses i bilag
1.
I henhold til Kommuneplan 2009-2021 for Nordfyns Kommune, ligger virksomheden i erhvervsområde E44, som er omfattet af lokalplan nr. 4 for Søndersø Kommune fra 14. februar
1978.
Området må kun benyttes til erhvervsformål. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til
eller udføres erhverv som følgende: Industri- (herunder levnedsmiddelindustri) og større
værkstedsvirksomhed, samt entreprenør- og oplagsvirksomhed.
Virksomhedens beliggenhed er i overensstemmelse med lokalplanen og har været i drift på
nuværende niveau i mere end 12 år.
Det er lovligt at have en portnerbolig eller lignende til den enkelte virksomhed og at have
boliger i den østlige ende af området. Afstanden til disse boliger fra virksomhedens bygninger er i størrelsesordenen 180 m. På grund af udformningen af den matrikel KiMs ligger på, ar
afstanden fra skel til disse boliger kun ca. 8 m.
16 | Miljøgodkendelse
Nærmeste boligområde (B109) ligger på den anden side af Sømarksvej, umiddelbart nord
for virksomheden. Afstanden til nærmeste bolig i dette område, Sømarksvej 128, er ca. 19. m
fra virksomhedens skel og ca. 48 m fra bygning til bygning.
Nærmeste boliger i landzone er ca. 250 m øst for virksomheden.
Området syd for virksomheden er udlagt til industriområde men indeholder også enkelte
boliger.
Boligområdet nord for virksomheden kan lægge begrænsninger på gener fra virksomhedens drift, her tænkes især på støj og lugtgener. Lastbiler til og fra virksomheden kommer ad
Snavevej, syd for virksomheden, og belaster derved ikke boligområdet unødigt. Det er kun
medarbejdernes biler, som har til og frakørsel af Sømarksvej. Der har ikke været klager over
lugtgener fra virksomheden de seneste seks år.
Virksomheden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt indvindingsopland. Ifølge vandplanerne og tolkningen i ”Statslige udmeldinger til vandplanernes
retningslinjer”, må potentielt grundvandstruende virksomheder ikke etableres i de særligt
sårbare områder.
Nordfyns kommune vurderer, at hverken levnedsmiddelsvirksomheden eller kedelanlæggene vil være potentielt grundvandstruende, da der kun fyres med naturgas og der ikke er
nedgravede olietanke eller olierørføringer.
Der kan evt. stilles skærpede krav til håndtering af kemikalier og farligt affald ud over standardvilkårene, hvis det vurderes nødvendigt.
Region Syddanmark har udført en indledende forureningsundersøgelse på ejendommen
Sømarksvej 31, 5471 Søndersø16. Ved forureningsundersøgelsen er der fundet en forurening,
som har ført til kortlægning af ejendommen.
Af undersøgelsen fremgår det, at regionen vurderer, at forureningen ikke vil udgøre en risiko
for grundvand og aktuel arealanvendelse. Forureningen kan udgøre en risiko ved en fremtidig mere følsom arealanvendelse. Forureningen er konstateret i poreluften under bygningen. Der er ikke konstateret forurening i vandprøverne, og forureningen er således afgrænset under bygningen. Forureningen vurderes at være af et begrænset omfang. Kommunen
har meddelt at der ikke skal laves supplerende undersøgelser eller oprensning.
Kommunen vurderer, at virksomhedens placering er i overensstemmelse med områdets formål og kan drives uden uacceptable gener for omgivelserne.
Virksomhedens indretning
Dette afsnit indeholder oplysninger fra virksomhedens miljøtekniske beskrivelse af 7. november 2011.
KiMs A/S producerer chips, snacks og popcorn på Sømarksvej. Derudover er der lagre af råog færdigvarer samt hjælpestoffer.
Indledende forureningsundersøgelse. 483-70139: Smede- og maskinværksted, Sømarksvej 31, 5471 Søndersø.
Juli 2010. Rambøll for Region Syddanmark.
16
17 | Miljøgodkendelse
Ifølge BBR er virksomhedens samlede areal 14.461 m² fordelt på:
bygning 1
Fabrik og lager
7077 m³
bygning 2
Administration, kantine og lager
1161 m²
bygning 3
Færdigvarelager
3249 m²
bygning 4
Administration
918 m²
bygning 5
Modtagehal
328 m²
bygning 6
Vaske- og Skrællehal
220 m²
bygning 7
Kedelcentral
150 m²
bygning 8
Kartoffellager
1280 m²
bygning 9
Analyserum
40 m²
bygning 11 Kedelhus
38 m²
1972/1987
1972/2011
1986/1998
1990
1999
1999
1999
1998/99
2004
2012
Figur 2. Tegning over virksomhedens indretning.
Der sker ikke nogen bygnings eller indretningsmæssige ændringer af virksomheden i forbindelse med miljøgodkendelsen.
KiMs A/S har et værksted til udførelse af reparationer osv. af eget maskinel. På værkstedet
kan udføres svejsning med udsugning i et enkelt fast svejsested. Der anvendes CO2 og TIG til
svejsning i sort jern og rustfrit stål. Der svejses ikke i aluminium. Derudover er der metalboremaskine, metaldrejer og –sliber på værkstedet.
18 | Miljøgodkendelse
Der er et varmeveksleranlæg med transmissionsolie ved kedel H6 ved værkstedet. Der er
kartoffellager og lager til andre råvarer. Almindeligt affald opbevares udendørs i lukkede
containere på en overdækket plads ved råvarelageret. Kartoffelskræller og jord opbevares
ved kedelrummet. Farligt affald i form af spildolie og øvrige kemikalier opbevares i ABAS
beholdere i kemikalierum.
Kedelanlægget er 7 kedler og 3 popcornmaskiner. Den samlede indfyrede effekt er på
10,458 MW. Alle brændere på kedlerne er af typen Weishaupt. Naturgassen til kedlerne leveres af Naturgas Fyn gennem et nedgravet rørsystem (se bilag 3). Der er ikke opbevaring af
naturgas på virksomheden. Placeringen af de enkelte kedler ses i bilag 2.
Der er følgende afkast fra virksomheden:
Skorsten
H6 og H7 Båndstegere
V1 og V2 Varmekedler
H8 og H9 Hedoliekedler
D1 Dampkedel
P1, P2, P3 Popcornsmaskiner
Højde over jorden
7,5 meter
16,0 meter
20,0 meter
13,0 meter
1,7 meter over tagflade
Kerne 1
ø 200 mm
ø 250 mm
ø 650 mm
ø 250 mm
ø 200 mm
Kerne 2
ø 200 mm
ø 250 mm
ø 400 mm
-
Ud over kedlerne er der udsugning fra et enkelt fast svejsested og rumventilation med 11
afkast, som er ført ca. 1 m over tag.
Virksomhedens kloakforhold kan ses i bilag 4
Virksomhedens befæstede arealer kan ses på luftfoto, figur 1. Hovedparten af arealet er
befæstet med asfalt og SF-sten og anvendes som parkeringspladser og transportveje omkring virksomheden.
Virksomhedens drift
I dette afsnit gennemgås ansøgningsmaterialets oplysninger om drift af virksomheden.
Råvarer og hjælpestoffer
Råvarerne er kartofler, spiseolie (solsikkeolie), pellets, majs og krydderier.
Råvarer til produktionen
Forbrug pr år
Kartofler
16.830 ton
Spiseolie
2.782 ton
Pelets
2.396 ton
Majs- og Kartoffelmel
762 ton
Øvrige råvarer
593 ton
Hjælpestoffer
Nitrogen
Kemikalier
Rengøringsmidler
Vand
19 | Miljøgodkendelse
Forbrug pr år
110 ton
26 ton
16 ton
47.581 m³
Der anvendes forskellige kemikalier i virksomheden. Se listen i bilag 7. Af de 26 tons er de 12,2
tons varmetransmissionsolien ”Puryfy FG”, som anvendes i varmeveksleranlægget ved kedel
H6 ved værkstedet. Rengøringsmidler opbevares i råvarelagrene og hjælpestoffer til kedeldriften opbevares på spildbakke i kedelrummet ved D1.
Energikilderne er el og naturgas. Naturgassen anvendes til friteringsprocessen, fedtafrivning,
opvarmning af lokaler og varmt vand.
Energi
Forbrug pr år
El
Naturgas
3.893.824 kWh
1.487.624 m³
Affald
Affald fra produktionen er kartoffelskræller som genanvendes til foder. De opbevares dels i
fermentationstank ved kedelrummet og dels i åben container samme sted. Fermentationstanken er drevet af et selvstændigt firma. Jord, sten og frasorterede kartofler opbevares i
åbne containere udenfor dampkedelrummet. Kartoffelstivelse opbevares indendørs i bigbags. På nuværende tidspunkt genanvendes det til papirfyld, andre tidspunkter genanvendes det til limproduktion.
På en overdækket plads ved kartoffellageret opbevares papir, pap i lukket container og.
brændbart affald (gulvopfej o.l.) i lukket container.
Farligt affald i form af spildolie og øvrige kemikalier opbevares i ABAS-beholdere i kemikalierum. Varmetransmissionsolien kan holde op til 10 år og bortskaffes da til godkendt modtager. Olien udskiftes med pumpesystem i dertil egnede beholdere. Proces overvåges af
mandskab. Der forefindes spildbakker og kattegrus ved mindre spild på gulv.
Regenereringsvand fra ionbytterne ledes i kloakken. Mængden er typisk 256-345 liter /gang,
ca. 1 gang/uge.
Kondensvand fra kedlen ledes i kloakken – ca. 50 liter om ugen.
Driftstid
Der arbejdes i 3 holdskift ugens 5 hverdage. Der arrangeres overarbejde enkelte weekender
om året. Der holdes lukket i produktionen ca. 5 uger om året, hvor der renoveres.
Rengøring
Virksomheden rengøres hver weekend af et rengøringsfirma.
Transport
Der bliver ikke leveret eller hentet rå- eller færdigvarer i weekenden.
Forventet trafikbelastning:
Levering af råvarer, pap osv.: 3 lastbiler pr. dag
Afhentning af færdigvarer: 7 lastbiler pr. dag
Øvrige lastbiler (affald, slamsuger etc.): 1 lastbil pr. dag
Kørsel på Sømarksvej er praktisk taget kun med medarbejdernes personbiler.
Intern transport
Der er ikke intern transport udendørs. Den indendørs transport foregår med 7 el-trucks.
20 | Miljøgodkendelse
Uheld og driftsforstyrrelser
Der kan ske menneskelige fejl, som for eksempel er det sket, at en bundhane i en chipskoger
står åben efter rengøring og olie løber i kloakken. Der er ikke umiddelbart uheld og driftsforstyrrelser, som knytter sig til kedelanlægget. Hvis naturgasleverancen svigter, vil kedelanlæggene ikke kunne køre.
Virksomhedens produktion
Det er kun fyringsanlægget, der skal godkendes, og selve produktionen af chips, snack og
popcorn beskrives kun overordnet.
Chips
Kartoflerne til chips-produktionen modtages direkte fra marken eller fra lager. Kartoflerne
sorteres efter størrelse, sendes gennem stenfang og vasker, hvorefter de skrælles og evt.
halveres. Ved trimmebånd sorteres fremmedlegemer og defekte kartofler automatisk fra
ved brug af vision (fotografering af kartoflerne under transporten). Kartoflerne snittes og
skylles med rent vand, hvorefter de tørres ved brug af luft. Kartoflerne sendes gennem en
koger, hvor de koges i solsikkeolie. Efter kogning sendes chipsene gennem et automatisk
sorteringsanlæg, hvor evt. mørke/fejl chips sorteres fra. Chipsene transporteres via kopelevator til et bufferlager, hvorefter de fordeles ud til de enkelte pakkemaskiner, hvor de krydres.
Snack
Ekstruderede produkter:
Majsmel udsækkes i udslagssilo og transporteres via buffertank til ekstruderens blanderør for
befugtning med vand. Blandingen ekstruderes under tryk. Efter ekstruderen sendes produktet igennem tørreovn og videre til krydring. Herefter transporteres produktet via kopelevator
til færdigvaretank og videre til pakning.
Ekspanderede produkter:
Pellets udsækkes i udslagssilo og transporteres via transportbånd til kogeren, hvor de koges i
vegetabilsk olie. Efter kogning bliver produkterne krydret.
Popcorn
Majskorn udsækkes i udslagssilo og transporteres til ”popperne”, hvor de opvarmes til ekspansion. Popcornene passerer derefter en vibrationssigte, hvorefter produktet krydres.
Efter krydring afvejes produktet, køres gennem metaldetektor og pakkes i folie og kasser.
Produktet sendes via transportbånd til et palleteringsanlæg, hvor kasserne bliver palleteret.
Til sidst køres færdigvaren enten til kunden eller lagerhotel. Popcornkogerne kører typisk en
dag hver anden uge.
Der produceres i gennemsnit 40 t chips, snack og popcorn pr. dag. Som biprodukt er bl.a.
kartoffelskræller, som anvendes til foder.
Fyringsanlægget
Virksomheden har en samlet kedelydelse på 10,458 MW. Anlægget består af
i alt 7 kedler og 3 popkornmaskiner. Herunder ses specifikationerne for den enkelte kedel,
detaljerne ses i bilag 5.
21 | Miljøgodkendelse
Anlæg
Kedel/brænder
Kedelydelse
Mærke
Skorstens
Skorstens
Højde
diameter
Placering
over
terræn
H6
Båndsteger 1
Årgang
kW
meter
meter
1984/1984
200
Samlet:
0,2
Apparatebau-
7,5
rum ved
Wiesloch
H7
Båndsteger 2
Snackkedelværksted
1992/1992
232
1998/1986
895
0,2
Schiller
V1
Varmekedel 1
Viessmann
Samlet:
0,25
16
gammelt la-
Paromat
ger/tidligere
Triplax RN
V2
Varmekedel 2
Fyrrum ved
bacon
2009/1986
700
1999/-
4670
0,25
produktion
0,65
Chips-
Viessmann
Vitoplex 200
H8
Hedolie (stor)
Schiller
H9
Hedolie (lille)
Samlet:
20
1990/2002
2907
2012
2000
13
Ukendt
34
Samlet:
kedelrum
0,4
Konus-Kessel
D1
Dampkedel 1
P1
Popcorn 1
P2
Cretors
1,7
HSP 200
meter
Popcorn 2
Ukendt
36
Ukendt
34
0,25
Ved kantinen
over tag
Cretors
HSP 200
P3
Popcorn 3
Cretors
HSP 200
Optimering af Procesforløb, energi og råvareforbrug
KiMs A/S har siden 2007 været medlem af Miljøforum Fyn. En af forpligtelserne i den sammenhæng er at skrive en miljøredegørelse hvert andet år, hvor virksomheden gør status over
dens påvirkning af miljøet. Miljøredegørelsen skal indeholde en miljøpolitik, hvor virksomheden sætter mål for, hvilke miljøforhold der kan forbedres i den kommende toårige periode
og gør status over, hvordan det er gået med miljømålene fra seneste miljøredegørelse.
Den seneste miljøredegørelse er fra 2012. Her er en række miljøpolitikker, der har til formål at
reducere energi- og vandforbrug, produktspild og mængden af brændbart affald.
Det er lykkedes at reducere naturgasforbruget ved at tørre kartoflerne bedre inden de koges.
22 | Miljøgodkendelse
I 2012 blev dampkedel D1, som var fra 1985, erstattet med en ny kedel, som lever op til nutidige emissionskrav.
Der er en politik omkring indkøb af lastbiler og personbiler, der som mål har at have mere
miljøvenlige biler. KiMs egne lastbiler er i perioden 2008-2012 ændret fra at ingen til at halvdelen af bilerne er i bedste miljøklasse. For personbilerne var miljøklassen ændret fra hovedparten var i miljømæssig mellemgruppe, til at alle var i bedste miljøklasse.
KiMs A/S søger at reducere klimabelastningen fra emballager gennem dialog og samarbejde med leverandører.
Kommunens vurdering
Virksomhedens miljøpåvirkning vedrører hovedsagelig forbrug af vand og energi og råstoffer, emissioner til overflade- og grundvand, fast og flydende affald og pladsens tilstand efter
aktiviteternes ophør.
Virksomheden har varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5
MW og 50 MW.
Der fyres med naturgas. Ingen enkeltbrænder har en større indfyret effekt end 30 MW. Ved
brændere over 30 MW kræver miljøstyrelsen at forbrændingen overvåges med kontinuerlige
målere. En udskiftning til brændere over 30 MW vil derfor kræve en tillægsgodkendelse.
Virksomheden har mulighed for at skifte brændere ud indenfor miljøgodkendelsens rammer,
sålænge ingen enkeltbrænder bliver større end 30 MW og hvis vilkårene for bl.a. luftforurening og støj kan overholdes. Ændringer skal dog vurderes af kommunen i hvert enkelt tilfælde.
Den enkelte brænders størrelse og brændslets type har indvirkning på standardvilkårene.
Brændsler, som giver forurening med tungmetaller må ikke anvendes ved små brændere.
Det er ikke muligt at overholde emissionskravet for disse stoffer, uden at have røggasrensning.
Nordfyns Kommune vurderer at virksomheden har taget de nødvendige tiltag for at optimere energi forbruget og derved naturgasforbruget og udledningen fra gaskedlerne, samt
anvendelsen af de mindst miljøbelastende kemikalier og hjælpestoffer.
Der bør stilles vilkår om brændselstype og brænderstørrelser og indfyret effekt jf. standardvilkår 5.
Luft
Ifølge miljøstyrelsens branchevilkår vil den væsentligste luftforurening fra gasfyrede kedler
være CO og NOx.
Virksomhedens oplysninger
Der er udført en OML beregning af immissionen fra fyringsanlæggene for at eftervise, at
skorstenshøjderne er tilstrækkelige til at overholde de gældende grænseværdier for luftforurening i omgivelserne.
23 | Miljøgodkendelse
Der fyres med naturgas, hvor den dimensionerende udledning er NOx. Derfor er beregningerne udført udfra NOx emissionen.
Afkast P1/P2/P3 er fra popkornmaskinerne. Den indfyrede effekt ligger mellem 34 og 36 kW
og derfor anses emissionen fra disse afkast til at være bagatelagtig. Desuden er disse makiner i drift i størrelsesorden 1 dag hver anden uge. Ifølge luftvejledningen er det tilstrækkeligt
for bagatelagtige afkast at afkastene er 1 meter over tag og opadrettede.
De øvrige afkast fra fyringsanlæg indgår i beregningen. Luftmængden er beregnet ud fra
røggasdannelsen jf. luftvejledningens krav. Der er anvendt retningslinjerne i Miljøstyrelsens
luftvejledning nr. 2. 2001, dog med supplement fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium,
hvad angår beregningen af røggasmængden. Der henvises til formel 9 og 10 på side 70 i
luftvejledningen. Denne formel er korrigeret efter anvisning fra Knud Christensen, FORCE,
MST-reflab på luft. Røggasmængden beregnes efter følgende formel:
243/(21 - % O2) Nm3/tør røggas.
Input til OML beregningen samt OML beregningen findes i bilag 5. Emissionsværdierne er
fremkommet ud fra målinger på kedlerne, korrigeret til et iltoverskud på 10 %.
Beregningerne er foretaget ud fra målinger af NOx indholdet. Andelen af NO/NO2 er ikke
angivet. Der er regnet med at hele den målte NOx mængde findes som NO2. I henhold til
luftvejledningen skal beregningen udføres, så kravene er opfyldt når halvdelen af det målte
NOx indhold forekommer som NO2. Der er tale om et eksisterende anlæg og det vurderes
alene ud fra de indfyrede effekter, at B-værdien er overholdt med en anseelig margin. På
den baggrund er valgt direkte at overføre de målte værdier frem for at indlægge en ekstra
beregning. Er kravværdierne overholdt med disse anses dette som tilstrækkeligt.
Beregningen viser at det maksimale bidrag til omgivelserne findes i en afstand fra 100 meter
fra nulpunktet for receptornettet. Det maksimale bidrag til omgivelserne er beregnet til
0,0227 mg/m3. B-værdien for NOx er 0,125 mg/m3. Den gældende kravværdi for NOx er
således overholdt med en anseelig margin, selvom der er regnet med at alt målt NO x udledes som NO2.
Kommunens vurdering
I standardvilkår 4 skal kommunen fastsætte afkasthøjder.
Som dokumentation for, at virksomhedens valgte afkasthøjder er tilstrækkelige, er der udarbejdet OML-beregninger for de mest belastende driftssituationer. Beregningerne fremgår af
bilag 5.
I henhold til B-værdi vejledningen17 og luftvejledningen18 gælder følgende grænseværdier,
som virksomheden skal overholde:
17
18
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2002 om oversigt over B-værdier
Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001
24 | Miljøgodkendelse
Tabel 2: Grænseværdier for udledninger til luften
Stof
B-værdi
(immisionsgrænse) mg/m³
CO
1
NOx
0,125
Da B-værdien for NOx er lavest, er det den dimensionerede parameter i OML-beregningen.
OML-beregningen viser, at det maksimale immision af NOx i omgivelserne er 0,0227 mg/m3.
B-værdien for NOx er 0,125 mg/m3. Grænseværdien er derfor overholdt med en faktor fem,
selvom der er regnet med at alt målt NOx udledes som NO2.
Nordfyns Kommune vurderer at B-værdien for NOx gas i omgivelserne kan overholdes med
de eksisterende afkasthøjder. De eksisterende afkasthøjder og lysninger indskrives som vilkår i
godkendelsen.
Nordfyns kommune er enig i virksomhedens vurdering af, at afkast P1/P2/P3 fra popkornmaskinerne kan betragtes som bagatelafkast. Afkastene skal føres 1 meter over tag og være
opadrettede.
Aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med fyringsanlægget skal i henhold til § 2 stk. 4 i godkendelsesbekendtgørelsen godkendes sammen med fyringsanlægget.
KiMs A/S har et værksted til udførelse af reparationer osv. af eget maskinel. På værkstedet
kan udføres svejsning med udsugning i et enkelt fast svejsested. Dette svejsested skal også
omfattes af godkendelsens vilkår og føres 1 meter over tag.
Lugt
Der er erfaring for, at der ikke er lugtgener ved gaskedler.
Virksomhedens oplysninger
Virksomheden har ikke oplevet klager over lugtgener fra produktionen siden 2010.
Kommunens vurdering
Der er erfaring for, at der ikke er lugtgener fra gasfyrede kedler. Da virksomheden rister/steger kartofler og popper popcorn vil der kunne være lugtgener fra produktionen.
Denne produktion er imidlertid ikke omfattet af miljøgodkendelsen og vil kunne reguleres
med Miljøbeskyttelseslovens § 42, hvis kommunen vurderer ar lugtgenen er uacceptabel.
Støj/vibrationer
Fra et fyringsanlæg er de umiddelbare støjkilder: Støj fra rumudsugning, skorstensstøj og
transportaktiviteter til og fra anlæggene. Fyringsanlæg, blandt andet transformere, skorstene og luftafkast kan give vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd. Disse former for støj er vanskelige at dæmpe.
25 | Miljøgodkendelse
Derudover kan der være støj fra anden produktion, som ikke omfatter fyringsanlæg eller
anlægningen af fyringsanlægget.
Virksomhedens oplysninger
Kedelanlæg er placeret inde i bygningerne og den store kedel H8 er yderligere indkapslet i
isolerende materiale.
Kompressorer:
Kompressorer er placeret inden døre i forbindelse med kedelanlæg.
Ventilationsanlæg:
Ventilationsanlæg er samlet i 11 afkast som er ført ca. 1 m over tag.
Vestas Køleanlæg:
Motorerne på Vestas køleanlæg er reduceret, så omdrejningspunktet skal gå efter 38 (35)
+/- dB(A).
Intern kørsel og transport: Der foregår kørsel med 7 el-trucks indendørs. Udendørs arbejde
foregår udelukkende i form af levering af råvarer og afhentning af produkt.
Der har ikke været klager over støjgener fra virksomheden med undtagelse af en henvendelse fra en nabo vedr. støj fra fugleskræmmer ved affaldscontainere. Støjniveauet blev
efterfølgende justeret så det nu tilgodeser naboens ønsker og samtidig opfylder KiMs’ behov
for at holde fugle på afstand af fabrikken.
Virksomheden påregner fortsat døgndrift, og der arbejdes derfor også i aften og nattetimerne. Det forventes dog, at afhentning og levering af materiale primært vil forekomme
mellem kl. 06.00 – 18.00, ikke i weekender.
Kommunens vurdering
Virksomheden er placeret i et erhvervsområde, der i støjvejledningen er kategoriseret som
områdetype 2.; blandet bolig erhverv.
Umiddelbart nord for virksomheden ligger nærmeste bolig i boligområdet B109. Boligområder er kategoriseret som områdetype 5.
Det vurderes, at til- og frakørsel til virksomheden ikke vil genere omkringboende, da omfanget ikke udgør en væsentlig del af trafikken i området og til og frakørsel kan ske uden om
boligområder.
På baggrund af dette, fastsættes støjgrænser svarende til de grænser, der er nævnt i vejledningen. Hvis nødvendigt skal virksomheden støjdæmpes.
26 | Miljøgodkendelse
Erhvervsområde E44 i Søndersø
Mandag-fredag
Alle dage
Alle dage
Alle dage
kl. 7-18 (8 timer)
kl. 18-22 (1 time)
kl. 22-7
kl. 22-7
Lørdag
Lørdag
(½ time)
Maksimal
kl. 7-14 (7 timer)
kl. 14-18 (4 timer)
værdi
Søn- og helligdag
kl. 7-18 (8 timer)
dB(A)
dB(A)
dB(A)
dB(A)
60
60
60
-
Boligområdet B109
45
40
35
50
Landzone og boliger i E44
55
45
40
55
Uden for virksomhedens eget areal i
erhvervsområdet
Lavfrekvent støj og infralyd
Fyringsanlæg, blandt andet transformere, skorstene og luftafkast kan give vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd. Disse former for støj er vanskelige at dæmpe. Derfor skal der fastsættes vilkår for lavfrekvent støj og infralyd efter miljøstyrelsens orientering om lavfrekvent
støj19.
A-vægtet
G-vægtet
lydstryksniveau
infralydniveau
(10-160 Hz), dB
dB
Aften/nat: Kl. 18-7
20
85
Dag: Kl. 7-18
25
85
Kontorer, undervisningslokaler o. lign., støjfølsomme rum
30
85
Øvrige rum i virksomheder
35
90
Anvendelse
Beboelsesrum
Vibrationer
Som supplement til støjvilkårene og for at sikre de omkringliggende bygninger, stilles vilkår
om virksomhedens samlede vibrationsbidrag til omgivelserne. Grænseværdierne er fastsat
fra Miljøstyrelsens Orientering nr.9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt
miljø.
KB-vægtede accelerationsniveau
Områdets anvendelse
dB re. 10-6 m/s2
Kl. 7-18
Kl. 18-7
dB
dB
Boligområder
75
75
Bolig i erhvervsområder og i landzone
80
75
Erhvervsområder
85
85
Nordfyns Kommune vurderer at virksomhedens nuværende indretning og aktiviteter ikke
giver anledning til overskridelser af grænseværdierne for infralyd eller vibrationer.
16 Miljøstyrelsens
orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.
27 | Miljøgodkendelse
Spildevand
Spildevand fra fyringsanlæg vil typisk være:
Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet.
Pladsvand og tagvand
Virksomhedens oplysninger
Regenereringsvand fra ionbytterne ledes i kloakken. Mængden er typisk 256-345 liter /gang,
ca. 1 gang/ uge.
Kondensvand fra kedlen og varmegenvindingsanlæg ledes til kloak. Ca. 50 liter om ugen.
Kommunens vurdering
Virksomheden ligger i separatkloakeret område. Spildevand ledes til Søndersø rensningsanlæg. Regnvand fra tage og udendørsarealer ledes til regnvandsledningen, der leder til
Vedbyrenden.
Tilladelse til udledning af spildevand er vurderet og meddelt for den samlede produktion i et
særskilt dokument, da denne meddeles efter § 28 stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven og tilladelsen
med tilhørende vilkår ikke er retsbeskyttet og udarbejdelsen ikke er omfattet af brugerbetaling.
Der vil være spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet til
gaskedlerne, eller hvis der forekommer røggaskondensat.
Spildevandet fra kedelcentralerne afledes med virksomhedens øvrige spildevand til Søndersø renseanlæg. Udledningen af vand fra energiproduktionen udgør kun en mindre del af
virksomhedens samlede udledning. Disse udledninger vil blive vurderet i forbindelse med en
revurdering af virksomhedens spildevandstilladelse.
Affald
Virksomhedens oplysninger
Der er ingen affaldsproduktion i forbindelse med kedelanlægget, men mindre mængder
affald i forbindelse med værkstedet.
Virksomheden vil frembringe følgende mængder affald:
Affaldstype
Spildolie
Øvrige kemikalier
herunder spraydåser
Jern
Årsmængde
Aftager
Opbevaring
4-500 kg
Mindre mængde
Gunnar Lund
Kemikalierum
Genbrugspladsen Kemikalierum
2.000 kg
H.I.Hansen
Udendørs, container
med låg.
Affaldet i forbindelse med produktionen af chips osv. sorteres i flg. fraktioner: Pap/papir,
plast LDPE, andre typer plast, bigbags, træpaller, metal folier. Derudover er der flg. fraktioner
som genbruges til foder: Friteret chips, snacks, kartoffelskræller og palmeolie/solsikkeolier.
28 | Miljøgodkendelse
Der frembringes ikke farligt affald i forbindelse med produktionen af chips osv., men der er et
almindeligt forbrug af elektronik og batterier i administration osv.
Marius Pedersen afhenter pt. affald og der føres journal over hvilke typer affald, der fremkommer, i hvilke mængder og hvor det afleveres. Ved skift til anden transportør, vil der blive
stillet krav om journalføring.
Kommunens vurdering
Olie- og kemikalieaffald skal altid opbevares i tætte lukkede beholdere, under tag, beskyttet mod vejrlig, på tæt belægning uden afløb, så spild kan holdes indenfor et begrænset
område og rumme indhold af største beholder. Farligt affald skal bortskaffes til godkendt
modtager og afleveres eller afhentes regelmæssigt, så der ikke ophobes affald. Farligt affald vil kunne afleveres til genbrugspladsen.
Erhvervsaffald fra virksomheden skal altid håndteres i overensstemmelse med Nordfyns
Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Erhvervsaffaldsregulativet stiller vilkår om sortering og
genanvendelse af affald for at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse med størst mulig
ressourceudnyttelse.
Det forudsættes, at virksomheden lever op til vilkårene i erhvervsaffaldsregulativet, og Nordfyns Kommune vurderer på den bagrund, at det ikke er nødvendigt at stille skærpede vilkår
om håndteringen af ejendommens affald.
Standardvilkår 8 om opbevaring af affald rettes til den aktuelle brændselstype og indsættes
i godkedelsen.
Jord, grundvand og overfladevand
Ifølge branchebilaget er de væsentligste kilder til forurening af jord, grundvand og overfladevand:
Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier.
Opbevaring af affald.
Virksomhedens oplysninger
Farligt affald opbevares i ABAS beholdere eller dunke med opsamling svarende til den største dunk. Almindeligt affald, råvarer og hjælpestoffer opbevares i egnede beholdere, placeret inden døre, i lukkede beholdere eller under halvtag og beskyttet mod vejrlig på plads
indrettet til formålet. Evt. spild opsamles så det ikke kan forurene jord og grundvand.
I Vestas Køleanlægget anvendes vand med 30 % glykol som kølemedie. Køleanlægget er
hævet ca. en meter over jorden med frie rørføringer, så evt. lækage er synlig.
Kommunens vurdering
Virksomheden ligger i et område, hvor der er særlige drikkevandsinteresser, derfor bør der
være særlig opmærksomhed på håndtering og opbevaring af olie- og kemikalieprodukter.
Der bør stilles vilkår om at råvarer og affald opbevares i egnede beholdere og beskyttet
mod vejrlig på en tæt oplagsplads uden afløb. Oplagspladsen skal kunne rumme indholdet
29 | Miljøgodkendelse
af den største beholder og kunne hindre at noget løber i kloak eller forurener jord, grundeller overfladevand.
Der bør stilles vilkår om at de tætte belægninger er i god vedligeholdelsesstand. I den forbindelse bør de renholdes, så det er muligt at kontrollere, at de er tætte. Skader bør udbedres hurtigst muligt efter de er konstateret.
Standardvilkår 9,10 og 11 indsættes i godkendelsen.
Der er ikke olietanke over 30 m³ på virksomheden. Standardvilkår 12 bortfalder i godkendelsen.
Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
Det er Nordfyns kommunes vurdering, at aktiviteterne på virksomheden er/ikke er risikobetonede på en måde, der kræver særlige foranstaltninger til forebyggelse af uheld.
Der bør stilles vilkår om, at eventuelle uheld straks indberettes til Nordfyns Kommune, samt
føres til journal.
Renere teknologi
Ifølge Miljøstyrelsen er standardvilkår BAT og en virksomhed, som er omfattet at standardvilkår har renere teknologi og overholder BAT-kravene.
Forslag til vilkår og egenkontrol
I ansøgningsmaterialet er der ikke redegjort for om emissionsgrænseværdien for NOx kan
overholdes for de 7 gaskedler. Standardvilkårene stiller vilkår om at eftervise et grænseværdien er overholdt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen. Det vurderes at dette vilkår et
tilstrækkeligt til at sikrer at anlæggene kan overholde de gældende grænseværdier.
Der bør stilles vilkår om at der foretages emissionsmålinger ved installation af nyt kedelanlæg og at disse målinger gentages regelmæssigt og efter standardiserede målemetoder.
Der skal føres journal over resultaterne.
Der bør desuden stilles vilkår om at virksomheden fører driftsjournal over: justering af brændere, dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af
tætte belægninger, dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.
Standardvilkår 13 - 18 er udeladt, da virksomheden ikke anvender disse brændselstyper og
kun har enkeltbrændere mindre end 30 MW. Af samme årsag er der udeladt dele af standardvilkår 23.
30 | Miljøgodkendelse
Ophør af drift
Der skal stilles vilkår om, at virksomheden skal meddele ophør af driften til tilsynsmyndigheden. Der bør også stilles vilkår om at virksomheden skal sende en tidsplan for nedlukning og
afvikling af anlæg og rydning af arealet til tilsynsmyndigheden. Dette er standardvilkår 1.
Udtalelser
Virksomheden har ikke umiddelbart haft nogen kommentarer.
Der har været nogle miljøtekniske præciseringer:
Når varmetransmissionsolien udskiftes, foregår tømningen ved ompumpning under overvågning til egnede beholdere. Der er spildbakker og kattegrus til opsamling af mindre spild på
gulv.
Regenereringsvand fra ionbytterne ledes i kloakken. Mængden er typisk 256-345 liter /gang,
ca. 1 gang/uge.
Kondensvand fra kedlen ledes i kloakken – ca. 50 liter om ugen.
Konklusion
Det konkluderes at hvis de stillede vilkår overholdes, kan virksomheden drives på stedet og
under de ønskede forhold uden at være til gene for omgivelserne. Det er vurderet at standardvilkårene i godkendelsesbekendtgørelsen for virksomheder omfattet af listepunkt G201
er tilstrækkelige og dækkende for den ansøgte aktivitet.
Det vurderes at ved indretning og drift som beskrevet i miljøteknisk redegørelse, samt overholdelse af stillede vilkår, er der truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og
begrænse forureningen ved anvendelse af BAT.
31 | Miljøgodkendelse
Bilag 1: Oversigtskort
32 | Miljøgodkendelse
Bilag 2: Oversigt over rørføringer, kedelplacering og afkast
33 | Miljøgodkendelse
Bilag 3: Naturgasledninger
34 | Miljøgodkendelse
Bilag 4: Afløbsforhold
35 | Miljøgodkendelse
Bilag 5: Kedeldata
36 | Miljøgodkendelse
Bilag 6: OML-beregninger
37 | Miljøgodkendelse
38 | Miljøgodkendelse
39 | Miljøgodkendelse
40 | Miljøgodkendelse
Bilag 7: Kemikalieliste
41 | Miljøgodkendelse
Appendiks A
Definitioner anvendt i forbindelse med vurdering af luftforureninger og fastsættelse af luftvilkår.
Massestrøm
Massestrømmen er et mål for virksomhedens luftforurening før rensning. Ved massestrømmen
forstås den mængde stof pr. tidsenhed, som ville udgøre hele virksomhedens udledning af
et givet stof eller stofklasse, hvis der ikke blev foretaget emissionsbegrænsning (rensning).
Massestrømmen fastlægges altså inden egentlige rensningsanlæg men efter
procesanlæg. Massestrømmen midles over ét skift (7 timer).
Fig. 1 viser, hvor massestrømmen bestemmes
mosfæren sker,
når der kun er tale om et enkelt afkast
Fig. 2 viser, hvor emissionen til at-
Emission og referencetilstand
Ved emission forstås udsendelse til atmosfæren af forurenende stoffer i fast, flydende eller
gasformig tilstand.
Emissionsgrænseværdien er en grænseværdi for koncentrationen af et givet stof i den luft,
virksomheden udsender gennem et afkast. Emissionsgrænsen gælder for hvert enkelt afkast
og angives som maksimal timemiddelværdi i mg/normal-m3 (mg/n-m3), dvs. mg af det forurenende stof pr. kubikmeter emitteret (udsendt) gas omregnet til referencetilstanden (0 °C,
101,3 kPa, tør gas).
Ved emission fra forbrændingsprocesser benyttes referencetilstanden (0 °C, 101,3 kPa, tør
røggas ved 10% O2), hvor intet andet er angivet.
Kildestyrken G
Herved forstås som udgangspunkt den maksimalt tilladelige emission over en driftstime af
det pågældende stof angivet i mg/s.
42 | Miljøgodkendelse
Immission
Herved forstås forekomst i udendørs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig
tilstand - normalt i ca. 1 1/2 meters højde – over jordoverfladen. Hvis mennesker opholder sig
i højere bebyggelser (etageejendomme, kontorer, fabrikslokaler m.v.) bestemmes immissionen i den relevante højde.
Fig. 4 Tegning der viser et immissionsbidrag
B-værdi (bidragsværdi)
Den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften som immission betegnes B-værdi. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel, uanset hvor den højeste B-værdi forekommer ifølge beregningerne.
B-værdien skal overholdes udenfor virksomhedens skel uanset de emitterede mængder og
uanset virksomhedens beliggenhed.
Betegnelser
Enheder
Midlingstider
Massestrøm
(kg/time)
max. 7 timers-værdi
Emission (stofudledning):
Emissionskoncentration:
(mg/n-m³)
max. timeværdi
(mg/s)
max. timeværdi
(mg/m³)
timemiddel
99%-fraktilværdi
Kildestyrke G:
Immissionsbidrag (Im):
rel. B-værdi
43 | Miljøgodkendelse
Spredningsfaktoren S
Et begreb, der kan være nyttigt ved overslagsmæssige vurderinger, er spredningsfaktoren S.
Spredningsfaktoren er defineret som kildestyrken, G i mg/s af det pågældende stof divideret
med
B-værdien i mg/m3 for det samme stof.
S har dimensionen m3/s og er udtryk for den luftmængde, som den udledte forurening hvert
sekund skal opblandes jævnt med ude i omgivelserne for at blive fortyndet til B-værdien.
44 | Miljøgodkendelse