tilsynsrapport Haldor Topsøe A/S

Tilsynsrapport til offentliggørelse
Virksomheder
J.nr. MST-1272-00752
Ref. bebha/gukha/major
Dato: 19. december 2014
Tilsynsrapport
Virksomhedens navn
Haldor Topsøe A/S
Virksomhedens adresse
Heimdalsvej 4-6, 3600Frederikssund
CVR nummer
41853816
Virksomhedstype
4.2d Fremstilling af salte
Tidspunkt for tilsynet
9. december 2014 kl. 9:15-15:30
Baggrunden for tilsynet
Del af et basistilsyn for kontrol af, at virksomheden drives
og er indrettet i overensstemmelse med vilkår i
virksomhedens gældende godkendelser.
Indgår i Miljøstyrelsens tilsynskampagne for 2014 om
kemikalier.
Varsling af tilsynet
25. november 2014
Deltagere fra virksomheden
Tina Pehrson, Alan Willumsen og Michala Møller,
Miljøafdelingen
Øvrige deltagere
-
Tilsynet udført af
Tilsynet omfattede
Materiale udleveret
Berit B. Husballe, Marianne Jordt og Gudmund Kjær
Hansen
1. Gennemgang af vilkår
2. Besigtigelse på virksomheden (produktionsbygninger K1 og P2, lager L4, palletanklager,
tankgrave)
3. Egenkontrol med støj, luftemission, udledning af
overfladevand, tæthed af befæstede arealer og
kloaker
4. Dialog om substitution af kemiske stoffer
-
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Miljøstyrelsen • Strandgade 40 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Håndhævelser
Dato
Type
22-05-2014
Indskærpelse
Beskrivelse af håndhævelsen
og status for opfølgning
Indskærpelse af vilkår E1 i Miljøgodkendelse af
28. februar 2014 om kun at udlede tag og
overfladevand til Græse Å (og ikke saltholdigt
grundvand). Udledningen var ophørt.
Indberetninger om egenkontrol.
Kontrolområde
Luft
Overfladevand
Konklusion
Egenkontrollen viser, at vilkår er overholdt pånær emission af støv
fra afkast A1 i den første af 3 præstationsmålinger.
Egenkontrollen viser, at vilkåret sandsynligvis er overholdt. Kun 1.
halvdel af kontrolperioden er omfattet.
Jordforurening
Ved tilsynet blev der ikke konstateret jordforurening.
Liste over gældende afgørelser:
10. december 2009
Revurdering af miljøgodkendelse af Haldor Topsøe A/S
13. december 2011
Miljøgodkendelse af mellemvareproduktion i bygning P6
27. august 2013
Miljøgodkendelse af etablering af laboratorium for langtidstest af
DNX- katalysatorer
28. februar 2014
Miljøgodkendelse af trailerplads og brandbeskyttelsescontainere
21. oktober 2014
Miljøgodkendelse af ledning til ammoniakvand
Gennemgang af miljøforhold
Ved gennemgang af vilkår i gældende miljøgodkendelser, besigtigelse på virksomheden og
drøftelse af virksomhedens egenkontrol fremkom bemærkninger nævnt i nedenstående afsnit.
Når revision af EU BREF’en CWW er afsluttet med BAT konklusioner, forventet i foråret 2015,
skal Miljøstyrelsen påbegynde revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse.
Besigtigelsen på virksomheden omfattede :
Produktionsbygning K1, hvor der var produktion af VK-katalysator og kobbermangan
katalysatorer, K1-gården: godkendt udendørs oplagsplads for kemikalier, tankgrave for syrer
og baser vest for bygning F, palletanksplads i nordvestligt hjørne, lager L4,
produktionsbygning P2 med tankgrave.
Virksomheden oplyste, at Lageret var overgået til 24 timers drift et par måneder tidligere,
hvilket medfører mindre oplag i produktionen.
Generelle forhold
Miljøstyrelsen stiller i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen vilkår
om, at en miljøgodkendelse bortfalder, hvis det godkendte ikke er sat i drift inden
2 år fra godkendelsens dato.
2
Produktionen i P6 var endnu ikke sat helt i drift.
Virksomheden oplyste, at testanlægget til DNX-katalysatorer, godkendt 27. august
2013, er testet og forventes sat i drift i foråret 2015.
Indretning og drift
I henhold til vilkår 3 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009 må virksomheden
udendørs udenfor tankgravene kun opbevare kemiske stoffer og produkter
herunder farligt affald på dertil specifikt godkendte pladser. Ved godkendelserne
af produktion i P6 i 2011 samt trailerplads og brandbeskyttelsescontainere i 2014
blev tilføjet flere godkendte pladser. Ved godkendelsen i 2014 vilkårsfastsættes
endvidere indretningen af de af denne godkendelse omfattede godkendte pladser
(trailerplads og brandbeskyttelsescontainere). Miljøstyrelsen forventer, at dette
krav til indretningen af oplagspladserne, herunder overdækning af pladsen på sigt
skal gælde generelt, hvilket forventes at blive taget op i forbindelse med næste
revurdering af miljøgodkendelsen.
K1-gården med udendørs oplag af kemikalier er ikke overdækket, men har kun et
mindre halvtag til oplag af farligt affald. Afløb fra K1-gården leder til intern
processpildevandsrens. Ved tilsynet var bl.a. oplag af giftige og miljøfarlige stoffer.
Der var oplag af tromler og bigbags. Virksomheden oplyste, at det er oplag af varer
i transport.
I K1 gården er en nedgravet brønd for opsamling af spildevand fra produktion af
VK. Virksomheden oplyste, at brønden vil blive trykprøvet til næste år i henhold til
§ 19 tilladelse.
I K1 bygningen er nogle spildevandsrender sløjfet, da megen transport henover renderne fik
disse til at slå sig løs fra gulvbelægningen. Hvis der konstateres skader på belægningen
tilkaldes Bygnings vedligehold. Afdelingens miljøkoordinator kontrollerer belægningen
minimum en gang i kvartalet. Betongulvet med belægning fremstod tæt. På 4 meter dørken,
hvor kemikalier opbevares i palletank, sørger smede for at metalgulvet er tæt, der er riste, som
fører til gulvrender i stuetagen.
3
I K1 bygningen var palletanke med råvarer placeret på tømmestationer med opsamling af spild
ved studs. Virksomheden oplyste, at eventuelt spild af råvarer dermed kan nyttiggøres.
I lager L4 er der 2 sumpe for opsamling af spild. Virksomheden oplyste, at der
havde været et driftsuheld, hvor en plasttromle var brudt sammen, da der var
stablet 3 oven på hinanden. Årsagen var en dårligere plastkvalitet end tidligere.
Der sås en rest af rødt spild på betongulvet, selv om virksomheden med hjælp fra
ISS Skadeservice havde gjort rent. Registreringen af uheldet i database blev vist.
Den spildte væske var VK38 med indhold af vanadium og svovlsyre og udgjorde ca.
300 l. Miljøstyrelsen vurderede, at virksomheden burde rydde bedre op.
Virksomheden vil forsøge at fjerne det sidste af spildet og melder tilbage om dette,
og hvor lang tid det vil tage, i næste uge.
Ved oplag af olie i lager L4 konstateredes et spild af olie under lagerreol med
tromler. Virksomheden ville rydde dette op. Ved olieoplaget var en særskilt sump i
gulvet.
I produktionsbygning P2 var der revner i betongulvet flere steder. Virksomheden
oplyste, at der var bestilt reparation af gulvet, men at dette skulle passe med
produktionen, da arealet blev anvendt meget. Virksomheden sender primo januar
en handlingsplan for udbedring af skaderne i gulvet.
Virksomheden oplyste, at tankgrave er dimensioneret til 10% større end indholdet
af største beholder af hensyn til også at kunne rumme regnvand. Virksomheden
overvejer eventuelt mulighed for anden bortledning af regnvand end til intern
processpildevandsrens, i denne forbindelse blev måling af metaller i regnvandet
inden bortledning nævnt.
Afkast
Afkasthøjder checkes af virksomhedens miljøafdeling i forbindelse med
støjkortlægning.
Krav om ved behov at kunne forsyne alle afkast fra produktionshaller og -lokaler,
afkast fra produktionsanlæg og –udstyr samt afkast fra værksted indeholdende
svejserøg med målestudse vil blive overvejet i forbindelse med revurdering, da
dette ikke er muligt alle steder og måske heller ikke relevant.
Formuleringen af krav om filtre på samtlige støvholdige luftstrømme fra
produktionen vil blive overvejet ved revurdering. Virksomheden oplyste, at der evt.
ikke er filter på alle steder, hvor støvbelastningen er lav.
Alle virksomhedens afkast med nikkel og/eller krom(IV) lever op til krav om
dobbeltfiltrering og høj rensningsgrad. Alle disse filtre er forsynede med filtervagt.
Luftforurening
Dokumentation for emission fra de 2 energianlæg i P6 skal kun omfatte anlæg
større end 120 kW, jf. vilkår 36 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009.
Miljøstyrelsen melder tilbage senere om virksomhedens forslag til egenkontrol
med ammoniakskrubbere i P6.
Virksomheden indsender ½ årligt egenkontrolrapport med dokumentation for
emissioner til luft. Rapporten for 1. halvår 2014 blev drøftet.
4
Afsnit 1: Miljøstyrelsen mangler oplysning om, at præstationsmålinger af støv i A1
ligger over grænseværdien 20/3
Afsnit 2:
 Støv fra A1: overskridelser primo 2014, høj delmåling 1/5. Virksomheden
oplyste, at demister filter i K1 sikres funktionelt ved at differenstrykmåling
registreres i SattLine, og at virksomheden er opmærksom på dette. Den 2.
delmåling 1/5 var høj, men blev ikke medtaget i resultatet, fordi filter i F
blev renset og medførte peak i denne time. Miljøstyrelsen manglede denne
begrundelse i rapporten.
 Støv fra A33: høje emissioner 28/5. Virksomheden oplyste, at posefilteret
sikres tæt ved udskiftning med faste intervaller, hvilket er lagt i API.
 TOC fra A39: Virksomheden oplyste, at FID måleren ikke fungerer, så de
målte overskridelser i januar og februar er falsk høje værdier. Det blev
midlertidigt aftalt, at virksomheden for at sikre måling af emissionen i
stedet for udfører præstationsmålinger i marts (og eventuelt i flere
kvartaler). Virksomheden skal søge om ændring af egenkontrollen,
ansøgningen skal indeholde relevante oplysninger.
 Akkrediteret måling, som udføres i ulige år, skal også omfatte SO2 og SO3
efter K1 skrubber, jf. vilkår 34 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009.
Indberetning i henhold til vilkår 33 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009:
Virksomheden indberetter. Redegørelse for årsag kommer. Redegørelse for
iværksatte foranstaltninger for at undgå fremtidige overskridelser skal være
fyldestgørende også mht. tidsplan, hvilket er opfyldt i forbindelse med seneste
indberetninger.
 Indberetningen vedrører forhøjede emissioner i forbindelse med
kontinuerlig måling, hvilket gerne må fremgå. Kun ved indberetning i
forbindelse med præstationsmåling, er det sikkert, at
emissionsgrænseværdien er overskredet, hvilket skal fremgå her.
 Støv fra P2 marts 2014: Virksomheden har oplyst, at dette skyldes
fejlvisning pga. fugtig luft i forbindelse med indkøring af det nye
fjernvarmeanlæg. Fjernvarmeanlægget kom i almindelig funktion
sommeren 2014.
 Støv fra A1: Manglede redegørelse om, hvordan fremtidige overskridelser
undgås. Se drøftelse af ½ års rapport ovenfor.
 NH3 fra F juli 2014: Mangler redegørelse for, om tilstopning af rør er
undersøgt, og forebyggelse af gentagelser. Virksomheden melder tilbage.
 NH3 fra F august 2014: God redegørelse om forebyggelse og tidsplan.
Rampe-program er lavet i Satt-Line og træning gennemført.
 Støv fra P2 oktober 2014: God redegørelse om forebyggelse og tidsplan.
Virksomheden har udskudt deadline til den 1. februar 2015 for
udarbejdelse af instruktion for montering af filtre og gennemførelse af
træning.
Spildevand og overfladevand
Vilkår 54 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009 om afspærring af
regnvandskloak ved spild af kemikalier eller farligt affald på befæstede arealer
burde også omfatte tagflader. Virksomheden oplyste, at der er sat
afspærringsventiler på tagene efter hændelsen i bygning K2, hvor der blev spildt
kobber til taget, hvilket spredte sig til overfladevand. Vilkåret kontrolleres også ved
risikoinspektioner.
Virksomheden oplyste, at i forbindelse med produktion i K1 ledes kun regnvand
fra tankgravene til intern processpildevandsrens.
Virksomheden indsender ½ årligt egenkontrolrapport med dokumentation for
udledning af overfladevand til Græse Å. Rapporten for 1. halvår 2014 blev drøftet.
5
Afsnit 4: Miljøstyrelsen fandt, at virksomheden gerne måtte kommentere
resultaterne, selv om kontrolperioden (kalenderåret) ikke var ovre. Gennemsnittet
af målingerne for halvåret sandsynliggør, at gældende grænseværdier vil være
overholdt. Forhøjede koncentrationer af molybdæn og vanadium i en månedlig
prøve.
Støj
Virksomhedens støjkortlægning for 2014 skal omfatte alle virksomhedens
støjkilder herunder intern transport på Linderupvej, jf. også sidste tilsyn.
Linderupvej er en privat vej, og efter indkørsel på virksomhedens areal sker kun
transport til Haldor Topsøe. Virksomheden er i gang med at indhegne hele arealet.
Ved overskridelse af støjgrænserne skal virksomheden sammen med
støjkortlægningen fremsende en teknisk og økonomisk redegørelse for, hvordan
grænseværdierne kan overholdes, gerne udarbejdet sammen med en konsulent.
Virksomheden foreslog, at der stilles krav til virksomheden om overholdelse af
grænseværdier uden transport på Linderupvej.
Virksomheden oplyste, at der kun mangler at blive lavet lidt af støjkortlægningen
for 2014.
I henhold til vilkår 42 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009 skal alle støjende
aktiviteter i aften- og nattetimerne foregå indendørs og for lukkede døre, vinduer
og porte (pånær nødvendig intern truckkørsel). Virksomheden fandt, at en
støjende aktivitet i denne sammenhæng vil medføre et bidrag til et samlet
støjbidrag på 35 dB.
Dokumentation af støj fra P6 skal ske senest 3 måneder efter kommerciel
idriftsættelse, hvilket kan defineres som, når produktet kan anvendes i
produktionen i afdeling P4, hvilket ikke er endnu.
Affald
Virksomheden oplyste, at spildevand fra produktionsbygning K1 opsamles og
bortskaffes til Kommunekemi (Nord).
Jord og grundvand
Virksomheden har fremsendt dokumentation for kontrol af tætheden af det nye
forsinkelsesbassin under trailerpladsen. Miljøstyrelsen vurderer, at
dokumentationen lever op til kravet i vilkår I1 i miljøgodkendelse af 28. februar
2014. Herefter er bassinet underlagt krav om tæthedskontrol hvert 5. år, jf. vilkår
66 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009.
Udbedring af skader og revner i virksomhedens befæstede arealer i henhold til
handlingsplaner lavet på baggrund af Teknologisk Instituts registreringer i rapport
fra 2010 er næsten gennemført. Lagres belægninger er i gang med at blive
repareret og er næsten færdig, det afsluttes i 2014. Den midlertidige belægning ved
SK-roterovnen udskiftes fra primo marts 2015.
Virksomheden har i juli 2014 fremsendt ny dokumentation for afdelingernes pånær F og K2 - kvartalsvis eftersyn af belægninger, jf. vilkår 65 i revurdering af
miljøgodkendelse fra 2009. Afdelingernes måde at udføre og registrere eftersynet
er blevet mere ensartet. Der er stadig forskelle. For alle afdelinger kontaktes
Vedligehold for udbedringer. Virksomheden oplyste, at afdeling F får lavet
opgaverne og har en mappe til registrering, hvilket vil blive lavet elektronisk som
6
for resten. Afdeling K2 tager billeder og registrerer elektronisk i egen mappe,
hvilket også vil blive ført til fælles drev.
I november 2014 har virksomheden sendt en redegørelse for tæthedskontrol af
spildevandsrender i produktionsbygningerne med en tidsplan for, hvornår første
inspektion udføres i hver afdeling. Herefter vil virksomheden inspicere renderne
hvert 5 år, jf. også vilkår 66 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009.
Inspektionerne lægges i API (systematisk vedligehold). Det blev aftalt, at
virksomheden sender nævnte ekspertudtalelse om spildevandsrendernes egnethed
til anvendelsen. Virksomhedens redegørelse omfatter kun inspektion af
spildevandsrender, hvor der kan forekomme miljøfarlige stoffer, derfor er afdeling
P2 og P6 ikke med. Miljøstyrelsen bemærkede, at også andre stoffer end
miljøfarlige vil kunne medføre forurening af jord og grundvand. For undtagelser
som P2 og P6, skal virksomheden fremsende en redegørelse med begrundelse. Det
blev aftalt, at virksomheden i januar 2015 sender rapporten for K1, når
inspektionen i afdelingen som den første er gennemført.
Indberetning/rapportering
Virksomheden indsender halvårsrapport om egenkontrol, se afsnit ovenfor om
luftforurening samt spildevand og overfladevand.
Årsrapport for 2013 er fremsendt og delvist kommenteret af Miljøstyrelsen i forbindelse
med det grønne regnskab. Virksomheden har med denne årsrapport foreslået det fremtidige
indhold, jf. sidste tilsyn. Miljøstyrelsen vender tilbage om årsrapportens indhold.
Driftsforstyrrelser og uheld
Virksomheden oplyste, at overvågning af funktionen af filtre på støvholdige afkast
sker via SattLine.
Hver afdeling udfører daglige Safety Walks, hvor bl.a. arealer med håndtering af
kemikalier inspiceres for spild i henhold til vilkår 74 i revurdering af
miljøgodkendelse fra 2009. Miljøstyrelsen bemærkede vilkår M2 i
miljøgodkendelse af 21. oktober 2014 om daglige inspektioner af udmunding af
ammoniakledning i bygning P3 for spild af ammoniakvand. Virksomheden oplyste,
at Safety Walks kun registreres, hvis der er bemærkninger. Det registreres
endvidere, hvis en Safety Walk ikke er udført. Kontrolleres også i forbindelse med
risikoinspektion.
Virksomheden rengør udendørs arealer minimum 2 gange ugentligt i henhold til
vilkår 75 i revurdering af miljøgodkendelse fra 2009. Virksomheden bemærkede,
at støjen herfra vil medføre overskridelse af støjgrænserne, og at det tidligere har
været aftalt, at denne støj ikke indgik ved beregningerne, da det blev prioriteret at
rengøringen fandt sted. Miljøstyrelsen bemærkede, at alle virksomhedens
støjkilder skal indgå.
Virksomheden oplyste, at tankvogn for intern transport af nikkelnitrat fra afdeling P1 til
afdeling F kun køres af udvalgte chauffører. Der læsses indendørs.
Virksomhedens olieudskillere kontrolleres af vandrens.
Risiko
Vilkår om risiko kontrolleres ved risikoinspektioner.
7
Substitution
Dialog om anvendelse af kemiske stoffer og muligheder for udfasning og substitution af
problematiske stoffer.
Virksomheden orienterede om substitution på virksomheden:
 Vanadiumpentaoxid er erstattet med vanadyloxalat
 Flydende ammoniak er erstattet af brintanlæg med methanol
 En type katalysator med krom(IV) er fjernet
 Aktive stoffer i katalysatorer er farlige stoffer (metaller nikkel, kobber, zink m.fl.),
hvilket vanskeliggør substitution.
 Arbejder på at sænke og har sænket indholdet af nikkel i nogle produkter, at gøre det
mere effektivt.
 Substitution i R&D afdelingen, miljøafdelingen har kommenteret.
 Via Reach og kræftbekendtgørelsen kommer eventuelt substitution.
Virksomheden har haft udkast til tilsynsrapport til kommentering inden
offentliggørelsen.
8