1. No category

NOTAT
15-0637 - POUL 09-12-2015
KONTAKT: POUL PEDERSEN - [email protected] - TLF: 33 36 88 48
Lønudviklingen i 3. kvartal 2015
Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for den private sektor. Reallønnen har det bortset fra statens område forholdsvis godt, idet prisudviklingen for august måned udviste en stigning på blot 0,5 procent.
Danmarks Statistik har udsendt de officielle tal for lønudviklingen frem til og med 3. kvartal
2015. DSt når frem til en lønudvikling i den private sektor for 3. kvartal 2015 på 1,5 procent.
For statens område når DSt frem til en lønudvikling på 0,8 procent for 3. kvartal 2015. I
kommuner og regioner under et kommer DSt frem til 2,5 procent for 3. kvartal 2015, hvilket
er 0,7 pct.point mere end resultatet for 2. kvartal 2015. Spørgsmålet er imidlertid om der
overhovedet er nogen reel ændring og om ikke den målte ændring er en tekniskalitet ved
beregningen i forhold til de gældende overenskomster i regionerne.
For den private sektor er der tale om uændret lønudvikling i forhold til lønudviklingen for 2.
kvartal 2015. For staten er der tale om en mindre forøgelse af lønudviklingen i forhold til 2.
kvartal 2015. I kommuner og regioner under et er der tale om en stigning på 0,7 procentpoint. I kommunerne opgjort uden regionerne steg lønudviklingen fra 1,8 til 1,9 procentpoint fra
2. til 3. kvartal 2015 (årsstigningstakt). I regionerne alene er lønudviklingen steget fra 1,8
procent til 2,4 procentpoint fra 2. til 3. kvartal 2015 (årsstigningstakt). Denne forøgelse får det
samlede indeks for kommuner og regioner under et til at stige til 2,0 procent i 3. kvartal.
For så vidt angår regionerne er der næppe nogen lønfest for de ansatte. Formentlig er der
tale en teknikalitet, hvor aftalesystemet for en enkelt større vellønnede gruppe i regionerne
kolliderer med Danmarks Statistiks måder at beregne lønstigningen på. Det er sket før. Både i
2012 og i 2013 så lønstigningstakten for 3. kvartal lidt besynderlig ud. Ligesom den gør nu for
3. kvartal 2015. Forklaringen er formentlig, at Yngre Læger i Regionerne afholder ferie med
feriepenge, som om de var timelønnede. Men det betyder, at de er uden løn under deres ferie. Men de er fortsat ansat med normal pensionsudbetaling. Da Yngre læger har en gennemsnitsløn, der ca 1/3 større end gennemsnittet for alle ansatte i regionerne og de udgør ca. 7,5
% af alle ansatte vejer deres lønforhold pænt i statistikken og kan påvirke opgørelsen. Hvis
denne gruppe flytter blot en ferie dag fra juli til august måned i 2015 fremfor 2014 vil det
påvirke statistikken med mellem 0,4 til 0,5 procentpoint. DSt kan ikke fange dette i deres sta-
Side 1 af 10
tistiksystem, så derfor må vi leve med at statistikken for 3. kvartal af og til ser lidt ”særpræget” ud. Da statistikken for 3. kvartal i 2013 viste en negativ lønudvikling betød det ikke at
folk blev sat ned i løn, blot at en enkelt gruppe flyttede nogle få feriedage mellem juli og august i forhold til året før og det samme er formentlig sket her i 2015.
I staten betød de aftalte lønstigninger, at lønsatserne steg med 0,4 procent i 2. kvartal 2015,
altså samme stigning takt som lønstatistikken kom frem til. Satsstigningen i 3. kvartal 2015 i
forhold til 3. kvartal 2015 er tilsvarende steget med 0,4 pct. Forskellen mellem stigningstakten
i de aftalte lønsatse og lønstatistikkerne kaldes reststigningen. Den er med andre ord en reststigning på 0,4 procent i 3. kvartal 2015.
I staten indgår lønudviklingen for tredje kvartal 2015 i reguleringsordningen til regulering af
lønnen for ansatte i staten. Rent aftalemæssigt er reguleringsordningen suspenderet i 2015,
men den skal alligevel beregnes, blot er overskriften privatlønsværn i stedet. For at sikre lønnen ikke stiger mere i staten end i den private sektor udmøntes kun en eventuelt negativ udmøntning. Da lønnen i staten kun stiger med halvdelen af lønudviklingen i den private sektor
kommer der ingen negativ udmøntning til indregning i statens satser pr. 1. april 2015. Her vil
satserne stige med de aftalte 0,8 procent.
I kommunerne steg lønsatserne i 3. kvartal af 2015 i forhold til samme måned året før med
1,7 procent, altså en reststigning på 0,2 procentpoint i forhold til lønstatistikkens 1,9 procent.
I regionerne er aftalt stigning i lønsatserne med 1,7 procent for 3. kvartal 2015, hvorved der
er en positiv reststigning med 0,8 procentpoint.
I den private sektor er det ikke muligt på samme måde at regne sig frem til, hvad lønsatserne
er aftalt steget, men ser vi DA’s lønstatistik for 3. kvartal 2015 viser den en lønudvikling på
2,2 procent for 3. kvartal 2015 mod 2,1 procent i 2. kvartal af 2015, en stigning på 0,1 procentpoint, hvorved såvel niveau som ændringen for lønudviklingen er opgjort til at være større
indenfor DA’s område end indenfor hele den private sektor (incl. organisationer), som opgjort
af DSt.
Reallønnen har det bedre end i tredje kvartal end i 2. kvartal, idet staten nu har en positiv
reallønsudvikling, hvorved alle sektorer i tredje kvartal har en positiv reallønsudvikling ud fra
en gennemsnitsbetragtning.
Side 2 af
10
Figur 1: Løn og prisudviklingen
Løn- og prisudviklingen
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Staten
Private sektor
Priser
Kommuner
Figur 1 angiver grafisk løn- og prisudviklingen i de seneste 4 år, opgjort efter sektor, idet
markeringen for kommuner angiver udviklingen i det fælles indeks for kommuner og regioner
under et. Det seneste års tid har lønudviklingen i staten ligger under de øvrige sektorer, som
har skiftes til at have førertrøjen på.
I figur 2 er vist udviklingen i reallønnen de seneste 4 år opgjort med samme sektor afgrænsning som i figur 1.
Side 3 af
10
Figur 2: Den årlige udvikling i reallønnen
Figur 2 : Udviklingen i reallønnen
2,0
1,5
1,0
0,5
pct.
0,0
-0,5
-1,0
Staten
-1,5
Private sektor
-2,0
Kommuner
-2,5
-3,0
Figur 2 viser store problemer med at fastholde reallønnen i begyndelsen i perioden. I sidste
halvdel af perioden er det gået bedre, bortset fra statens område.
Side 4 af
10
Tabel med de summariske tal for løn udviklingen opgjort sektorvis tilføjet prisudviklingen
fremgår af tabellen nedenfor
Tabel: Løn- og prisudviklingen
Kvartal
2008K1
2008K2
2008K3
2008K4
2009K1
2009K2
2009K3
2009K4
2010K1
2010K2
2010K3
2010K4
2011K1
2011K2
2011K3
2011K4
2012K1
2012K2
2012K3
2012K4
2013K1
2013K2
2013K3
2013K4
2014K1
2014K2
2014K3
2014K4
2015K1
2015K2
2015K3
Komsektor
Kommuner
2,8
3,0
4,7
5,7
6,0
7,7
5,4
5,3
5,1
2,8
2,5
1,5
1,7
0,2
0,3
0,6
1,9
2,4
2,9
2,4
0,5
0,4
0,1
0,3
1,2
1,1
1,1
2,0
1,1
1,8
2,0
2,4
2,4
4,6
5,5
5,9
8,2
5,9
5,4
5,3
2,9
2,4
1,4
1,7
0,2
0,3
0,6
1,8
2,4
2,5
2,4
0,4
0,3
0,4
0,3
1,3
1,0
1,1
1,9
1,0
1,8
1,9
Regioner
4,4
4,9
5,1
6,3
5,7
6,2
4,0
5,0
4,7
2,4
2,6
1,3
1,1
0,2
0,3
1,8
2,1
3,6
2,2
0,3
0,3
-0,8
0,4
1,2
1,5
0,8
2,2
1,4
1,8
2,5
Staten
3,6
5,3
5,0
6,0
6,7
4,6
4,8
4,7
4,1
3,1
3,1
2,5
2,0
0,7
0,7
1,0
0,3
1,8
2,0
1,8
1,9
0,4
0,8
0,6
0,9
1,5
0,8
0,9
0,4
0,4
0,8
Private
sektor
4,4
4,6
4,5
4,2
4,2
3,0
2,8
2,3
2,6
2,2
2,3
2,2
1,9
1,8
1,7
1,9
1,8
1,5
1,4
1,4
1,3
1,3
1,1
1,2
1,1
1,3
1,4
1,5
1,4
1,5
1,5
Priser
3,1
3,4
4,3
2,7
1,9
1,3
1,1
1,3
1,9
2,2
2,3
2,6
2,7
3,1
2,6
2,6
2,8
2,1
2,6
2,3
1,2
0,9
0,4
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,2
0,6
0,5
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken,
ILON3, ILON25, ILON35, ILON42, ILON52, PRIS6 (egen beregning)
Side 5 af
10
Tabel 2: Årlig ændring i timefortjenesten for virksomheder og organisationer efter branche og tid
Virksomheder og organisationer
Erhverv i alt
Industri, råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed
2013K1
1,3
2013K2
1,3
2013K3
1,1
2013K4
1,2
2014K1
1,1
2014K2
1,3
2014K3
1,4
2014K4
1,5
2015K1
1,4
2015K2
1,5
2015K3
1,5
1,5
1,7
1,8
1,5
1,5
1,3
1,2
1,1
1,3
1,9
1,9
1,5
1,3
1,0
1,8
2,3
2,5
0,3
1,8
1,0
1,3
1,7
1,7
2,4
0,4
2,7
0,9
1,3
2,2
3,1
1,7
-0,4
1,4
0,9
2,0
2,3
2,4
2,0
-1,4
Bygge og anlæg
0,5
0,5
0,4
0,8
0,4
1,3
1,9
1,1
0,7
Handel og transport mv
1,0
0,8
0,8
0,9
1,3
1,5
2,1
1,9
1,7
Information og kommunikation
1,4
1,1
0,9
Finansiering og forsikring
2,1
1,9
1,5
1,0
1,1
1,3
1,6
1,1
1,0
0,9
0,6
Ejendomshandel og udlejning
1,2
0,8
2,3
1,1
1,1
1,5
Erhvervsservice
1,5
1,7
2,6
2,7
0,9
-0,1
-0,5
0,5
Kultur og fritid
-0,4
0,2
-0,4
Vedr. 2013: Tal med kursiv for 2013 angiver en ændring i lønudviklingen som følge af ændret sektorafgrænsning
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, egne udtræk, ILON15
I tabel 2 er vist den kvartalsvis opgjorte årlige lønudvikling for den private sektor i de sidste 2½ år opgjort efter branche. Mens Bygge- og anlæg i de første par
år lå lidt under de øvrige sektorer rent lønudviklingsmæssigt har dette ændret sig de sidste halve år. Kultur- og fritid udviser en markant dårligere lønudvikling
end de øvrige sektorer.
I tabel 3 er vist den kvartalsvis opgjorte årlige lønudvikling for statens område de sidste 2½ år opgjort efter branche. Igen er det samlet set kultur og fritid som
har haft den ringeste lønudvikling i perioden. Men der er ikke så meget at råbe hurra for de seneste 1½ år.
Side 6 af 10
Tabel 3: Årlig lønudviklingen i staten opgjort efter branche og tid
Ny indeksserie
Staten
2013K1
2013K2
2013K3
2013K4
2014K1
2014K2
2014K3
2014K4
2015K1
2015K2
2015K3
Erhverv i alt
1,9
0,4
0,8
0,6
0,9
1,5
0,8
0,9
0,4
0,4
0,8
Forskning og udvikling
3,6
2,0
2,6
0,6
-0,1
0,4
0,3
1,3
0,0
0,6
0,3
Statslig administration, forsvar
og politi (inklusiv sociale kasser og
fonde)
1,5
0,1
0,3
0,1
1,2
2,1
1,6
1,3
0,4
0,3
0,8
Undervisning
2,1
0,8
1,4
0,9
0,7
1,0
0,2
0,6
0,2
0,3
0,4
Kultur og fritid
2,9
0,6
0,0
-0,6
-1,5
0,1
0,3
0,2
0,8
0,2
1,4
Vedr. 2013: Tal med kursiv for 2013 angiver en ændring i lønudviklingen som følge af ændret sektorafgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON25
Tabel 4: Årlig lønudviklingen i kommuner og regioner opgjort efter branche og tid
Ny indeksserie
Kommuner og regioner
Erhverv i alt
Vandforsyning og renovation
Rengøring og anden service
Administration
Undervisning
Sundhedsvæsen
Sociale institutioner
Kultur og fritid
2013K1
0,5
0,7
0,0
0,8
0,4
0,0
0,3
2013K2
0,4
0,2
0,1
1,0
0,3
0,1
-1,3
2013K3
0,1
0,3
0,4
0,4
-0,7
0,2
-0,2
2013K4
0,3
0,8
0,4
0,2
0,4
0,1
-0,5
2014K1
1,2
1,2
1,4
1,0
1,1
1,3
-0,2
2014K2
1,1
1,9
1,2
0,1
1,5
0,9
1,3
2014K3
1,1
1,4
1,2
1,5
0,6
0,9
1,2
2014K4
2,0
1,9
1,3
1,9
2,0
1,9
2,2
Note: Afgrænsningen af sektoren er ændret fra 2013, hvorved branchen Vandforsyning og renovation udgår.
Vedr. 2013: Tal med kursiv for 2013 angiver en ændring i lønudviklingen som følge af ændret sektorafgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, egne udtræk, ILON35 (ny)
Side 7 af 10
2015K1
1,1
1,3
0,6
1,2
1,2
0,8
2,1
2015K2
1,8
1,9
1,9
2,1
1,8
1,5
2,5
2015K3
2,0
2,4
2,0
2,0
2,5
1,7
2,0
I tabel 4 er vist den kvartalsvis opgjorte årlige lønudvikling for kommunerne og regionerne samlet set de sidste 2½ år opgjort efter branche. Igen er det samlet
set kultur og fritid som har haft den ringeste lønudvikling i perioden, dog er denne branche topscorer i første halvår af 2015.
I tabel 5 er vist den kvartalsvis opgjorte årlige lønudvikling for kommunerne de sidste 2½ år opgjort efter branche. Igen er det samlet set kultur og fritid som
har haft den ringeste lønudvikling i perioden, dog er denne branche topscorer i første halvår af 2015. Ellers er der ikke de store udsving i lønudsving i lønudviklingen i forhold til gennemsnittet for alle.
Tabel 5: Årlig lønudviklingen i kommunerne, opgjort branchevis og efter tid
ny indeksserie
Kommunerne
2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2
Erhverv i alt
0,4
0,3
0,4
0,3
1,3
1,0
1)
Vandforsyning og renovation
0,1
Rengøring og anden service
0,6
0,3
0,7
1,2
1,8
Administration
0,0
-0,1
0,3
0,3
1,4
1,3
0,8
0,5
Undervisning
1,0
0,2
1,0
0,1
-0,4
Sundhedsvæsen
0,1
0,4
0,2
0,9
0,5
Sociale institutioner
0,1
0,2
0,5
0,3
1,5
1,0
-1,3
-0,2
-0,5
Kultur og fritid
0,3
-0,2
1,3
2014K3
1,1
1,3
1,2
1,5
-0,1
0,9
1,2
1)
2014K4
1,9
2,0
1,3
1,9
0,9
1,9
2,2
note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af kommuner ændret, herefter udgår vandforsyning og renovation.
Vedr. 2013: Tal med kursiv for 2013 angiver en ændring i lønudviklingen som følge af ændret sektorafgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, egne udtræk, ILON42
Side 8 af 10
2015K1
1,0
1,3
0,6
1,2
0,2
0,7
2,1
2015K2
1,8
1,9
1,9
2,1
1,2
1,4
2,5
2015K3
1,9
2,4
2,0
2,0
1,7
1,7
2,0
Tabel 4: Regionerne. Årlig lønudviklingen i procent efter branche og tid
ny indeksserie
2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3
0,3
-0,8
0,4
Erhverv i alt
0,3
1,2
1,5
0,8
2,2
1,4
1,8
2,5
Regional administrati-1,1
1,3
0,9
0,6
2,1
0,2
0,1
1,1
0,3
1,6
2,2
on
0,6
0,3
-0,9
0,4
Sundhedsvæsen
1,2
1,7
0,8
2,2
1,4
1,9
2,7
-2,6
-2,8
-4,2
-2,9
Sociale institutioner
-2,0
0,0
1,9
2,4
1,9
1,9
2,3
1) note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af regioner ændret. Kursiv i 2013 angiver ændring
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON52
I tabel 6 er vist den kvartalsvis opgjorte årlige lønudvikling for regionerne de sidste 2½ år opgjort efter branche. I første halvdel af perioden havde de sociale
institutioner i regionerne en miserabel lønudvikling. Imidlertid er det et område med megen udskiftning imod kommunerne og derudover gælder, at det er den
mindste af de tre undergrupper/brancher statistikken er opgjort i, hvorved tallet er det mest følsomme.
I tabel 7 er vist hovedtallene fra Dansk Arbejdsgiverforenings Konjunktur Statistik i de sidste 2 ½ år. Den viser den årlige stigningstakt opgjort kvartalsvis, helt
som tabellerne fra Danmarks Statistik. Det fremgår, at DA i perioden når en lidt højere talværdi for lønudviklingen end DSt. I perioden udviser lønudviklingen
for funktionærerne en højere udvikling end for arbejderne (månedslønnede contra timelønnede). Dog er dette billede omvendt for 2. kvartal 2015 (de nyeste
tal). Bygge- og anlægssektoren har de sidste to kvartaler haft den største lønudvikling, mens denne branche de øvrige kvartaler har haft en tendens mod en
bundplacering.
Side 9 af 10
Tabel 7: Dansk Arbejdsgiverforening: Årsstigningstakter i KonjunkturStatistikken
Fortjeneste inkl. gene
Procent
Hele DA
DA
Ansættelsesforhold
Funktionærer
Arbejdere
Hovedbrancher
Fremstillingsvirksomhed
Bygge- og
anlægsvirksomhed
Serviceprægede
erhverv mv.
1. kvartal 2013
2. kvartal 2013
3. kvartal 2013
4. kvartal 2013
1. kvartal 2014
2. kvartal 2014
3. kvartal 2014
4. kvartal 2014
1. kvartal 2015
2. kvartal 2015
3. kvartal 2015
1,8
1,8
1,6
1,6
1,4
1,6
1,7
1,7
1,8
2,1
2,2
2,0
1,6
2,0
1,5
1,8
1,4
1,7
1,4
1,5
1,3
1,9
1,3
2,0
1,4
2,0
1,4
2,0
1,7
2,0
2,2
2,2
2,2
1,5
1,5
1,7
1,7
1,6
1,9
1,9
1,6
1,5
1,6
1,7
1,6
1,9
1,4
1,6
1,0
1,1
1,3
1,2
2,0
2,7
2,4
1,9
1,9
1,6
1,5
1,3
1,5
1,6
1,9
2,0
2,3
2,4
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Konjunktur Statistikken.
Side 10 af 10