Inspiration til sammenhængende styring

Inspiration til sammenhængende
styring
August 2015
INDHOLD
1. INTRODUKTION
3
Følgende vejledninger understøtter implementeringen af
sammenhængende styring
2. GENNEMSIGTIGHED I FÆLLESOMKOSTNINGER
5
•
Vejledning om Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
10
•
Bilag 1: Definition af generelle fællesomkostninger
•
Bilag 2: Styringsrelevant registreringsramme
•
Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling
•
Bilag 4: Sammenhæng mellem finanslovsformål og finans- og
nummerstruktur
3. STYRING MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVERNE
4. BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE
LEDELSESINFORMATION
21
5. IMPLEMENTERING AF SAMMENHÆNGENDE STYRING
33
6. FORMELLE RAMMER FOR ØKONOMISTYRINGEN
35
Sammenhængende styring skal bidrage til, at statslige
institutioner:
2
Inspiration til sammenhængende styring
•
kender ressourceanvendelsen for de kerneopgaver, de er sat
i verden for at løse
•
prioriterer de faglige opgaver, så der opnås mest værdi for
de anvendte ressourcer
•
har fokus på at blive mere effektive, så der kan frigøres
ressourcer til udvikling af kerneopgaverne
1. INTRODUKTION
Sammenhængende styring med fokus på kerneopgaven
Statslige institutioner skal levere resultater for borgere og
virksomheder i overensstemmelse med de politiske målsætninger.
Det stiller krav til
virksomhedsstyringen. Inspiration til
sammenhængende styring skal inspirere til, hvordan ministerier og
institutioner kan arbejde med at videreudvikle den interne styring.
Fællestræk i eksemplerne i inspirationsmaterialet:
•
Strategi og kerneopgaver er omdrejningspunkt for arbejdet
med styring.
•
Sammenhængende styring er en indsats i to dele: Et krav til
økonomistyringen, som skal skabe gennemsigtighed i fællesomkostningerne, samt inspiration til ministeriers og institutioners
arbejde med at opnå mere sammenhængende styringsmodeller.
Styringsmodellerne indeholder et veldefineret styringshierarki
fra kerneopgaver til aktiviteter.
•
Der er et fælles datagrundlag på tværs af organisationen,
hvor økonomi, tid og faglig fremdrift registreres.
•
Inspirationsmaterialet udfolder pjecen Sammenhængende styring
med fokus på kerneopgaven og giver eksempler på, hvordan der i
staten er arbejdet med de to indsatser.
Styringsdialogen er baseret på ledelsesinformation, der
kobler faglig fremdrift og risici med ressourceanvendelse.
•
Der er fastsat en klar ramme for styringsdialogen, som er
tilpasset
det
styringsniveau,
der
skal
anvende
informationerne fra styringsmodellen.
Læsevejledning
Inspirationsmaterialet retter sig til økonomichefer og praktikere, der
beskæftiger sig med styring i staten.
Først introduceres de to dele i sammenhængende styring: 1)
gennemsigtighed i fællesomkostninger og 2) styring med fokus på
kerneopgaven. Dernæst gives der inspiration til, hvordan
datagrundlaget kan designes så det understøtter styringsbehovene,
og der kan dannes relevant og beslutningsunderstøttende
ledelsesrapportering.
Der vises eksempler, der illustrerer, at god styring kan opnås af flere
veje. Det afgørende er, at styringsmodellen er tilpasset den enkelte
institution og forankres hos dem, der skal anvende den.
3
Inspiration til sammenhængende styring
Sammenhæng til strategisk styring med resultater i fokus
Sammenhængende styring med fokus på kerneopgaven ligger i
forlængelse af Finansministeriets pjece Strategisk styring med
resultater i fokus fra 2014.
Begge initiativer tager udgangspunkt i kerneopgaverne, der er
de opgaver, som institutionen politisk er sat i verden for at løse.
1.1 SAMMENHÆNGENDE STYRING
Sammenhængende styring handler om at koble den strategiske,
faglige og finansielle styring.
Styringsbehovene vil variere mellem ministerier og institutioner.
Udfordringen er imidlertid den samme – at fokusere styringen på at
sikre god og effektiv løsning af kerneopgaverne.
Sammenhængende styring er en indsats i to dele, som er illustreret til
højre på siden
4
Inspiration til sammenhængende styring
Gennemsigtighed i fællesomkostninger
Alle statslige institutioner har fællesomkostninger. Fra
2016 indføres krav om regnskabsregistrering af de
generelle fællesomkostninger ud fra en fællesstatslig
definition.
Dette vil skabe et grundlag for tværgående
sammenligninger, så ministerier og institutioner kan lære
af hinandens erfaringer.
2
Styring med fokus på kerneopgaverne
Det er afgørende, at statslige institutioner tager stilling til
ressourceanvendelse og strategi i en helhed.
En sammenhængende styringsmodel giver et bedre
grundlag for løbende at inddrage viden om
ressourceanvendelsen i styringen. Målet er at øge
gennemsigtigheden og gøre økonomistyringen mere
simpel.
Inspiration
Med udgangspunkt i de gode erfaringer
Erfaring viser, at ministerier og institutioner, som har kortlagt deres
styringsbehov og har tænkt deres styringsgrundlag i en helhed, opnår
et bedre beslutnings- og prioriteringsgrundlag. Erfaring viser også, at
institutioner, der aktivt arbejder med at skabe gennemsigtighed i
ressourceanvendelsen og anskue styringen helhedsorienteret, har
bedre forudsætninger for at levere gode resultater og kontinuertligt
blive mere effektive. Helhedstænkningen handler om at skabe en rød
tråd fra finanslov til intern styring på tværs af styringsbehovene for
forskellige fagområder, prioriteringsbehov på tværs i en koncern samt
behovet for lettere at levere relevant intern og ekstern rapportering.
1
Nyt krav
Styringsudfordringer i dag
Statslige institutioner skal under skiftende behov og omstændigheder
levere løsninger af høj kvalitet. Løsningerne skal leveres inden for
faste økonomiske rammer og baseres på viden om, hvad der virker.
Det forudsætter gennemsigtighed, viden om ressourceforbruget og et
solidt prioriteringsgrundlag.
2. GENNEMSIGTIGHED I FÆLLESOMKOSTNINGER
Nyt krav fra 2016
Alle statslige institutioner har omkostninger til deres overordnede
institutionsdrift, eksempelvis husleje, økonomifunktioner og generel
ledelse. Fællesfunktioner er nødvendige for driften af en institution.
Fra 2016 indføres krav om registrering af generelle fællesomkostninger ud fra en fælles statslig definition. Definitionen er
illustreret i figuren nedenfor.
Generel ledelse
Løn
Støttefunktioner
Generelle fællesomkostninger
Fælles
driftsomkostninger
Varer og
tjenesteydelser
Driftsomkostninger
for generel ledelse
Principper til vurdering af generelle fællesomkostninger
Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en
del af de generelle fællesomkostninger eller ej.
Det første princip er, at nogle opgavetyper og funktioner vedrører
hele institutionen, og de er derfor generelle fællesomkostninger. Som
eksempel vil et tværgående it-system – eksempelvis et journalsystem der benyttes af hele organisationen – være en
fællesomkostning. Dette er uanset om driften af systemet er placeret
i en støttefunktion eller i et fagkontor. Den organisatoriske placering
af en opgave er således underordnet for vurdering af en
fællesomkostning. Det afgørende er funktionen.
Det andet princip er, at ansatte over et vist stillingsniveau pr.
definition medregnes som en del af den generelle ledelse. Dette
gælder alle chefer over kontorchefer, det vil sige lønramme
38/løngruppe 2 og op.
Illustrationen til venstre afgrænser de omkostninger, som er en del af
generelle fællesomkostninger. Definitionen skal følges. Der kan
imidlertid være særtilfælde, hvor nogle af omkostningstyperne i
definitionen efter en konkret vurdering i stedet kan henføres til
kerneopgaverne. Afvigelser fra definitionen skal kunne forklares.
Dette princip kalder vi følg eller forklar.
Du kan læse mere om kravet her
•
Driftsomkostninger
for støttefunktioner
5
Inspiration til sammenhængende styring
•
Vejledning om Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Bilag 1 - Definition af generelle fællesomkostninger
2.1 STYRINGSMULIGHEDER I KONCERN OG INSTITUTION
Tværstatslig læring
Institutioner, koncerner og staten som helhed skal have fokus på
gensidig læring om gode løsninger, der understøtter en effektiv
opgavevaretagelse. De statslige institutioner skal have stadig større
fokus på at dele viden, om hvad der virker, og lære af dem, der gør
det bedst.
I Statens Benchmarkdatabase findes der allerede i dag en række
benchmarks, og fra 2017 vil databasen blive udvidet med opgørelser
af generelle fællesomkostninger.
Ministerier og institutioner kan herefter sammenligne sig på generelle
fællesomkostninger. Eksempelvis kan institutioner, som udfører
samme type af kerneopgaver eller er af nogenlunde samme
størrelse, sammenligne sig.
Anvender din institution benchmarking i styringen?
•
Sammenligning og læring på tværs giver et godt udgangspunkt for styringsdialogen i institutioner, koncerner og stat.
•
Fra 2017 vil der være tværstatslige nøgletal
fællesomkostninger i Statens Benchmarkdatabase
6
Inspiration til sammenhængende styring
for
Koncernstyring
Fokus på læring om effektive løsninger på tværs af koncernen,
herunder om generelle fællesomkostninger, er et væsentligt område
for den løbende dialog i koncernen.
Der er derfor metodefrihed til, at koncernen kan sammensætte sine
egne nøgletal for generelle fællesomkostninger. Det kan eksempelvis
gøres ved at underinddele fællesomkostningerne i relevante
kategorier, eksempelvis husleje, IT og fællesfunktioner mv., så
registreringen passer til institutionernes og koncernernes
styringsbehov.
Koncernfælles nøgletal kræver, at hele ministerområdet opdeler
generelle fællesomkostninger efter samme metode. Dette indebærer
blandt andet, at koncernen opstiller fælles definitioner af
underinddelinger, der skal registreres på.
Dette vil give den enkelte koncern mulighed for at opstille mere
detaljerede nøgletal. Nøgletallene kan anvendes internt i institutionen
og i koncernens styringsdialog.
”Fokus på at lære af hinanden”
2.2 BEDRE KONCERNSTYRING I BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS KONCERN
Eksemplet viser, hvordan alle institutioner i Beskæftigelsesministeriets koncern anvender samme underopdeling af generelle
fællesomkostninger, så der er mulighed for at trække
sammenlignelige nøgletal ud af økonomisystemerne.
Koncernfælles definition af generelle fællesomkostninger
Alle institutioner i Beskæftigelsesministeriets koncern anvender
samme underinddeling af generelle fællesomkostninger, jf. figuren
nedenfor. Underinddelingerne er lagt ind i den registreringsramme,
som ligger til grund for alle relevante systemer som Navision Stat,
tidsregistrering og SLS.
Det giver mulighed for at stille ressource- og omkostningsdata til
rådighed, som er sammenlignelige på tværs af koncernen. Der bliver
tidsregistreret, budgetteret og regnskabsført på underopdelingen.
Herudover bliver lønnen fordelt, baseret på tidsregistreringen.
Der er med udgangspunkt i de fælles definitioner udviklet
koncernfælles ledelsesinformation, som ligger til grund for
departements og institutionernes styringsdialog. Informationen
anvendes som grundlag for dialog om ressourceanvendelsen.
Nedenfor fremgår nøgletal for fællesomkostningernes andel af en
institutions samlede omkostninger samt institutionens forbrug på
underinddelingerne.
Koncernbenchmark for fællesomkostninger (fiktive tal)
Andel af samlede
omkostninger
Generelle
fællesomkostninger
Koncern
Institution
20,96 %
19,33 %
Institutionens fællesomkostninger (fiktive tal)
Generel ledelse
Økonomi- og ressourcestyring
IT
Generelle fællesomkostninger
Bygning
Kommunikation
Øvrig drift
7
Inspiration til sammenhængende styring
Fællesomkostningselementer
Generel ledelse
Økonomi- og
ressourcestyring
IT
Bygning
Kommunikation
Øvrige
I alt
Prognose,
Mio. kr.
4,7
9,6
Realiseret forbrug,
Mio. kr.
5,3
13,0
12,4
31,7
0,7
7,5
66,5
11,8
24,8
0,0
3,8
58,7
2.3 FRA BEVILLING TIL FÆLLESOMKOSTNINGER I
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
Eksemplet viser, at der i Beskæftigelsesministeriets koncern er
gennemsigtighed fra paragraf til institutionernes – her
Arbejdstilsynets – underinddeling af generelle fællesomkostninger. Strukturen er ens i hele koncernen.
Paragraf
§ 17
Beskæftigelsesministeriet
Ramme
Driftsudgifter
Hovedkonto
17.11.01
Departementet
Kerneopgaver/Flformål
Ydelse
Generel ledelse,
administration og
hjælpefunktioner
Generel ledelse
Økonomi- og
ressourcestyring
Drift
Hovedart
8
17.21.02
Nationale
Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Inspiration til sammenhængende styring
17.21.01
Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøudvikling
17.23.01
Arbejdsskadestyrelsen
Tilsyn
IT
Bygning
Løn
Indtægter
Indkomstoverførsler
17.41.01
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Kommunikation
Kommunikation
Øvrig drift
2.4 POLITIETS OPGØRELSE AF GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER
Eksemplet viser, hvordan Politiet i implementeringen af en
aktivitetsbaseret styringsmodel har arbejdet med en fælles
definition af generelle fællesomkostninger på tværs af politikredse.
•
•
Der kan skelnes mellem kerneopgaver og fællesomkostninger
Budget og regnskab kan kobles til opgaverne på finansloven
I Politiets opgavehierarki og registreringsramme er
omkostningerne opdelt i fire hovedaktiviteter:
•
•
•
•
91 Generel ledelse
94 Administrative støtteopgaver
98 Faglige støtteopgaver
99 Fællesaktiviteter
fælles-
Generelle fællesomkostninger
Andre fællesomkostninger
Generelle fællesomkostninger
I Politiets opgavehierarki opgøres generelle fællesomkostninger
særskilt. Dette understøtter to hensyn:
De faglige fællesomkostninger bidrager til løsningen af kerneopgaverne og fordeles senere til de faglige aktiviteter.
Sammenligning af fællesomkostninger giver kredsene mulighed for at
lære af hinanden og løbende forbedre sig.
9
Inspiration til sammenhængende styring
Andre former for
fællesomkostninger
Opgavehierarkiet er gældende på tværs af alle Politiets enheder –
centrale som decentrale – og gør det muligt at sammenligne på
tværs af politikredse. Sammenligninger kan foretages på tværs af
omkostninger forbundet med eksempelvis HR, økonomi, it, køretøjer,
bygningsdrift og udrustning.
3. STYRING MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVERNE
Den sammenhængende styringsmodel
Strategisk styring skal sætte en retning for, hvordan institutionen skal
levere værdi til omgivelserne. Dette indebærer, at topledelsen bliver
skarp på, hvilke kerneopgaver der leveres, og hvad der skal til for at
levere kerneopgaverne.
Derfor har den sammenhængende styringsmodel kerneopgaverne
som omdrejningspunkt. Kerneopgaverne er de opgaver, som
institutionen politisk er sat i verden for at løse, og det anbefales, at
institutionens finanslovsformål sættes lig kerneopgaverne.
Der kan anvendes en række værktøjer til at målrette arbejdet med
kerneopgaverne. Institutionen kan fastsætte et strategisk målbillede
med pejlemærker for kerneopgaverne. Det kan understøtte, at der
sættes en langsigtet strategisk retning. Mål for kerneopgaverne kan
bidrage til at konkretisere, hvad der på kortere sigt skal opnås for at
realisere den langsigtede ambition.
I praksis realiseres kerneopgaverne i den daglige opgaveløsning. Det
er derfor vigtigt, at ledere og medarbejdere omsætter de overordnede
målsætninger til aktiviteter.
Illustration af styringshierarkiet
Mission og vision
Kerneopgaver
(finanslovsformål)
Mål
Styringshierarkiet, som er illustreret i figuren til højre, viser, at der er
sammenhæng fra kerneopgaver til aktiviteter. Styringshierarkiet er
udgangspunktet for den sammenhængende styringsmodel.
Læs mere om strategisk styring
I Finansministeriets pjece Strategisk styring med resultater i
fokus beskrives, hvordan der kan arbejdes med at sætte
strategiske mål for kerneopgaverne, som kan indgå i
institutionens mål- og resultatplan.
10 Inspiration til sammenhængende styring
Faglig opgavevaretagelse
(aktiviteter)
3.1 BEDRE SAMMENHÆNG I STYRINGEN
Kerneopgaven som omdrejningspunkt
Strategi og mål skal altid være udgangspunkt for tildelingen af
ressourcer – ikke omvendt.
Mål- og
resultatstyring
Kerneopgaver
(Fl-formål)
Aktivitets- og ressourcestyring omhandler koblingen mellem de
aktiviteter, der udføres, og de ressourcer, der er til rådighed.
Aktiviteterne skal understøtte god og effektiv løsning af
kerneopgaverne og bidrage til realisering af strategien. Termen
aktiviteter anvendes bredt for de faglige aktiviteter, ydelser,
fakturerbare leverancer mv., som udføres.
Aktivitets- og ressourcestyring er bindeleddet mellem mål- og
resultatstyringen og den finansielle styring. Aktivitets- og ressourcestyring skal konkretisere strategien for kerneopgaverne i aktiviteter
samt koble viden om aktiviteters forventede effekt med aktiviteternes
ressourceforbrug. Dermed opnår statslige institutioner et mere
helstøbt beslutningsgrundlag og en sammenhængende styring.
11 Inspiration til sammenhængende styring
Finansiel styring
Økonomisk
ramme
Mission og vision
Mål- og resultatstyring er den strategiske styring af en institution eller
et ministerium. Den strategiske styring tager udgangspunkt i de
kerneopgaver, som institutionen leverer til omverdenen.
Finansiel styring omhandler styring af de økonomiske rammer både
internt i et ministerium eller en institution samt også
finanslovsarbejdet. De finansielle rammer skal overholdes og bruges
bedst muligt. Det forudsætter, at der er viden om, hvilke ressourcer
der er til rådighed til løsning af aktiviteterne. Sikker finansiel styring
kræver derfor viden om den faglige opgavevaretagelse, så ændringer
i den faglige opgavevaretagelse ikke fører til finansielle
overraskelser.
Aktivitets- og
ressourcestyring
Kerneopgaver
(Fl-formål)
Kerneopgaver
(Fl-formål)
Aktiviteter
Aktiviteter
Mål
Aktiviteter
Kerneopgaverne i fokus
•
Mål- og resultatstyring: Kerneopgaverne som omdrejningspunkt for den strategiske retning og de strategiske mål
•
Aktivitets- og ressourcestyring: Prioritering af ressourcerne til
aktiviteter, så der opnås god og effektiv løsning af
kerneopgaverne
•
Finansiel styring: Styr på de finansielle rammer med viden om
hvad kerneopgaverne og aktiviteterne koster
3.2 TAG STILLING TIL DINE KERNEOPGAVER
Kerneopgavernes karakter
Økonomistyringen skal indrettes med udgangspunkt i strategi og
kerneopgaver, således at viden om ressourceanvendelsen bedre kan
integreres i de strategiske og faglige beslutninger, som ledelsen og
de faglige enheder løbende skal træffe.
Kerneopgaverne
er
det
naturlige
omdrejningspunkt
for
opgavevaretagelsen. Kerneopgavernes karakter er et godt
udgangspunkt for indretning af styringsmodellen. Forskellige typer af
kerneopgaver har tilknyttet forskellige typer af risici, hvilket skaber
forskellige styringsbehov, som skal tænkes ind i modellen.
MULIG
STYRINGSAMBITION
STYRINGSRELEVANT
DATAGRUNDLAG
DRIFTSLIGNENDE
KERNEOPGAVER
POLICYLIGNENDE
KERNEOPGAVER
Ønske om
effektivisering uden at
det påvirker kvaliteten
af kerneopgaverne
Opnåelse af
forandring under
hensyntagen til en
given økonomisk
ramme
Datagrundlaget
afspejler de
delleverancer, som
kerneopgaven består
af
12 Inspiration til sammenhængende styring
Datagrundlaget
afspejler de
projekter/indsatser,
som skal skabe den
ønskede forandring
Eksempel på styring af en driftsopgave
Styringen af en driftsopgave kan indrettes efter de delprocesser
eller –leverancer, opgaven består af.
Det kan for eksempelvis en tilsynsopgave være relevant at
kende
ressourceforbruget
opdelt
i
forberedelse,
virksomhedsbesøg
og
efterbehandling.
Denne
viden
sammenholdt med produktionen (for eksempel antal tilsyn) kan
anvendes til at optimere processer og blive mere effektiv.
Eksempel på styring af en policyopgave
For en policyopgave kan styringen målrettes ved at identificere
de indsatser, som forventes at føre til en ønsket forandring.
Det kan for eksempelvis et projekt være relevant at vide, om
projektet har den forventede fremdrift og holder sig inden for
budgettet.
Denne viden kan understøtte den løbende prioritering i
projektet, ligesom det kan hjælpe til at beslutte, om projektet
stadig er det rette til at nå den ønskede forandring. Ligeledes
kan der være flere projekter, som alle bidrager til samme
kerneopgave.
3.3 OMKOSTNINGSDRIVERE OG FAGLIG FREMDRIFT
Fastlæggelse af faglige aktiviteter
De aktiviteter, som i det daglige udføres, skal bidrage til at
konkretisere og realisere institutionens strategi for kerneopgaverne.
Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne er tænkt i forhold til
kerneopgavernes karakter, jf. forrige side.
Når der fastlægges aktiviteter, er det af to årsager relevant at tage
stilling til, hvad der driver omkostningerne. Dels giver viden om, hvad
der driver omkostningerne, en mere sikker finansiel styring. Dels
bidrager fokus på omkostningsdriverne til, at den økonomiske styring
rettes mod det faglige, da det i sidste ende er de faglige aktiviteter,
som driver store dele af omkostningerne.
Typer af omkostningsdrivere
Aktivitetsbaseret budgettering kræver kendskab til omkostningsdriverne. Omkostningsdriverne vil afhænge af kerneopgavernes
karakter. For eksempel vil antal typisk drive omkostningerne for
driftslignende kerneopgaver, mens tidsforbrug ofte vil være mere
relevant for en policy- eller udviklingsopgave.
Mål fremdriften for de faglige aktiviteter
Opsætning af mål for aktiviteterne kan skabe et grundlag for dialog
om den faglige retning og fremdrift. For at sikre styringsrelevans skal
målene tilpasses aktiviteterne og den kontekst, som aktiviteterne
udføres i. Samtidig er det vigtigt, at der tages stilling til, hvordan der
skal følges op på, om målene nås.
Der kan ofte fastsættes kvantitative output- eller effektmål for
aktiviteterne for en driftslignende kerneopgave. Målene kan
eksempelvis vedrøre produktion, indtjening, sagsbehandlingstid,
brugertilfredshed eller virkning.
Målene for policy- og udviklingslignende kerneopgaver kan være
sværere at kvantificere. En mulig metode er systematisk opfølgning
på succeskriterier, projekter, indsatser og milepæle. Der kan
eksempelvis opstilles mål for den ønskede forandring, og
aktiviteterne kan opdeles i mindre, tidsafgrænsede dele, så
fremdriften på aktiviteterne kan vurderes i forhold til det planlagte.
Eksempel på typiske omkostningsdrivere
”Bedre viden om omkostningsdrivere
giver en mere sikker finansiel styring”
13 Inspiration til sammenhængende styring
Antal sager
Ressourcetræk
Antal kontroller
Ressourcetræk
Antal brugere
Ressourcetræk
Tidsforbrug
Ressourcetræk
Kørte kilometer
Ressourcetræk
3.4 EFFEKT OG RESSOURCEANVENDELSE FOR
ARBEJDSTILSYNETS KERNEOPGAVER
Eksemplet viser, hvordan Arbejdstilsynet arbejder med
sammenhængen mellem ressourcer, opgaver, output og forventet
effekt. I det strategiske arbejde er der derfor en direkte
sammenhæng mellem faglig fremdrift og ressourceanvendelse.
14 Inspiration til sammenhængende styring
Arbejdstilsynet har udviklet en styringsmodel, hvor kerneopgaverne
er udgangspunktet for de ressourcer, der allokeres til de faglige
opgaver og opgavernes output. Dette output forventes at generere
en effekt på kort, mellemlangt og langt sigt. Ressourcerne på
kerneopgaverne fordeles igennem den løbende registrering i
Arbejdstilsynets aktivitetsbaserede styringsmodel.
3.5 FRA BEVILLING TIL AKTIVITET I BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
Eksemplet viser, at der i Beskæftigelsesministeriets koncern er
gennemsigtighed fra paragraf til institutionernes – her
Arbejdstilsynets – kerneopgaver og aktiviteter. Strukturen er ens i
hele koncernen.
§ 17
Beskæftigelsesministeriet
Paragraf
Ramme
Hovedkonto
Driftsudgifter
17.11.01
Departementet
Kerneopgaver/Flformål
Ydelse
Aktivitet
17.21.02
Nationale
Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Generel ledelse,
administration og
hjælpefunktioner
17.21.01
Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøudvikling
Indkomstoverførsler
17.23.01
Arbejdsskadestyrelsen
Tilsyn
Kommunikation
Y9.
Særlige
indsatser
Y10.
Bygge
og anlægsaktioner
Y11.
Ikke dir. Henførbare tilsynsaktiviteter
Forberedelse af tilsyn
Tilsyn
(virksomhedsbesøg)
Afrapportering af tilsyn
Y8.
Social
dumping
15 Inspiration til sammenhængende styring
17.41.01
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Y12.
Virksomhedsrettet sagsbehandling
Y13.
Øvrige tilsyn
3.6 NY STYRINGSMODEL I FØDEVARESTYRELSEN
Eksemplet viser Fødevarestyrelsens nye styringsmodel, som har
udgangspunkt i en analyse af styringsbehovene og tager afsæt i
kerneopgaverne.
Formål med den nye styringsmodel
Fødevarestyrelsens nye styringsmodel skal bidrage med
sammenhæng mellem mål- og resultatstyring, aktivitets- og
ressourcestyring og finansiel styring. Derudover skal modellen
synliggøre det økonomiske råderum og reducere risici i
økonomistyringen.
Modellen vil medføre en større transparens i ydelsernes
sammensætning, og det vil i højere grad kunne dokumenteres,
hvorfor en ydelse koster, hvad den gør. Dette er et væsentligt
element i den løbende kommunikation med styrelsens kunder.
Der er i forbindelse med design og opbygning af styringsmodellen
lagt vægt på, at modellen er enkel og tager afsæt i de internt
definerede strategiske styringsbehov.
1. Langsigtet
budgetlægning og
scenarieberegninger
2. Konsekvenser af
ændret
efterspørgsel
•
Hvordan er styrelsens økonomiske prognoser for Fog BO-årene fordelt på relevante poster?
•
Hvilke konsekvenser har ændringer i bevillings- og
aktivitetsforudsætninger herfor?
•
Hvad er konsekvensen ved ændret efterspørgsel
efter konkrete gebyrbelagte ydelser (ift. træk på
direkte og indirekte ressourcer)?
•
Hvor hurtigt vil givne kapacitetsændringer, der
afspejler ny efterspørgsel, få økonomisk effekt?
•
Konsekvensanalyse af mulige effektiviseringer, for
eksempel:
- Hvad er økonomiske effekt ud i årene fordelt på
inputfaktorer (løn etc.)?
- Hvad er konsekvensen for mængden af ydelser?
- Hvad er konsekvenserne for de forskellige dele af
organisationen?
•
Hvad er styrelsens totalomkostninger ved at
igangsætte nye initiativer?
•
Hvad er enhedsomkostningerne på styrelsens
væsentligste ydelser (opdelt i løn, drift og indirekte
omkostninger)?
3. Analyse
og
beslutning ift.
effektiviseringer
Der er defineret 5 konkrete styringssituationer, som modellen
fremadrettet skal understøtte. Disse er beskrevet til højre på siden.
4. Vurdering
af potentielle
faglige
initiativer
5. Transparens i
ydelsernes
omkostninger
16 Inspiration til sammenhængende styring
3.7 SAMMENHÆNG FRA STYRINGSBEHOV TIL
DATAGRUNDLAG I FØDEVARESTYRELSEN
Eksemplet viser, hvordan Fødevarestyrelsen har opbygget et
datahierarki med udgangspunkt i kerneopgaverne. Der er således
gennemsigtighed fra finanslov til den faglige opgavevaretagelse
Datahierarki
Et væsentligt element i Fødevarestyrelsens nye styringsmodel er
opbygning af et datahierarki, som muliggør besvarelse af
styringssituationerne og de strategisk vigtige spørgsmål, jf. forrige
side.
Fødevarestyrelsen har valgt at opbygge datahierarkiet med
udgangspunkt i kerneopgaverne, som er lig styrelsens
finanslovsformål. Dermed bliver kerneopgaverne – i modsætning til
tidligere – anvendt aktivt i styringen. Datahierarkiet består af
dimensionerne: Finanslov, kerneopgaver (finanslovsformål), ydelser
og aktiviteter.
Kerneopgaverne nedbrydes i en række ydelser. Et eksempel på en
ydelse er en specifik form for fødevarekontrol. Hver ydelse kan være
opdelt i en eller flere aktiviteter, eksempelvis tilstedetid i
virksomheden og administrativt arbejde i forbindelse med kontrollen.
Aktiviteter anvendes i det omfang, det har styringsrelevans for
Fødevarestyrelsen.
Figuren til højre illustrerer, hvordan strukturen mellem dimensionerne
bliver opbygget. Som udgangspunktet er hver ydelse entydig i forhold
til en specifik kerneopgave, således at det vil være muligt at opgøre
de samlede omkostninger inden for hver kerneopgave.
17 Inspiration til sammenhængende styring
Enkelte ydelser kan imidlertid være tværgående i forhold til
kerneopgaverne. I disse tilfælde anvendes der en fordelingsnøgle til
at henføre de relevante andele til de forskellige kerneopgaver.
Derved vil det stadig være muligt at opgøre de samlede
omkostninger, der er genereret indenfor de enkelte kerneopgaver.
Finanslov
FL formål
0
Ydelse 1
FL formål
1
Ydelse 2
Aktivitet
2.1
Aktivitet
2.2
Aktivitet
3.1
Ydelse 3
Ydelse 4
Aktivitet
3.2
Aktivitet
3.3
3.8 STYRING EFTER FINANSLOVSMÅL I SKAT
SKAT
Eksemplet viser, hvordan SKAT har nedbrudt de fire
finanslovsmål, som gælder for SKAT’s kerneopgaver, i
målsætninger for SKAT’s forretningsområder og afdelinger.
Derved er de fire finanslovsmål udgangspunktet for SKATs faglige
opgavevaretagelse og styringsmodel.
Kerneopgaver og mål som udgangspunkt
For at skabe sammenhæng mellem strategi og det den enkelte
afdeling og enhed arbejder med, anvendes der i SKAT en
nedbrydningslogik. Nedbrydningen tager udgangspunkt i fire
overordnede mål for kerneopgaverne og udfoldes i målsætninger for
det enkelte forretningsområde og den enkelte afdelings
opgavevaretagelse. Der er fire kriterier for målsætningerne:
1) Nedbrydningen skal afspejle det ledelsesmæssige ansvar
2) Én målsætning bør kun vedrøre én afdelings ansvar og opgaver
3) Finanslovsmålene skal være tilstrækkelig dækket af enhedernes
målsætninger (undgå huller i ansvarsfordeling)
4) Målsætningerne skal understøtte hensigtsmæssigt samarbejde i
forhold til
SKAT’s samlede forretningsmodel (undgå
suboptimering)
Figuren til højre viser nedbrydningslogikken i SKAT. Farvekoden
viser, hvilket finanslovsmål det enkelte forretningsområde eller
afdelings målsætning bidrager til realisering af. Afdelingen Motor er
en del af forretningsområdet Kundeservice. Motor’s målsætninger
føder derved op i Kundeservice’ målsætninger, som i sidste ende
bidrager til SKAT’s mål på finansloven.
SKAT skal øge
tilfredsheden hos borgere
og virksomheder i
kontakten med SKAT
SKAT skal forhindre
stigning i skattegabet
SKAT skal reducere øvrige
restancer
SKAT skal øge
produktiviteten
Finanslovsmål
Forretningsområde Kundeservice
… skal sikre en høj tilfredshed hos borgere og
virksomheder i kontakten med SKAT ifm vejledning,
afgørelser, klagebehandling samt vurderinger og
registreringer
… skal mindske andelen af forkert og ikke-angivet
skatter og afgifter ved at gøre det lettere for borgere og
virksomheder at angive korrekt og sværere at angive
forkert.
… skal sikre en høj tilfredshed blandt borgere og
virksomheder med SKATs opgavevaretagelse ifm
vejledning og afregning.
… skal mindske tilgangen af restancer for skatter og
afgifter gennem vejledning om betalingsmuligheder,
sikring af betaling samtidig med angivelse og generelt
gøre det svært at snyde.
… skal sikre en høj tilfredshed hos departementet og
samarbejdspartnere med betjeningen ifm vejledning og
afregning.
… skal øge produktiviteten i vejlednings- og
afregningsopgaverne
Afdelingen Motor
… skal sikre en høj tilfredshed hos borgere og
virksomheder i kontakten med SKAT ifm registrering og
værdiansættelse af motorkøretøjer samt øvrige
afgørelser på motor-området.
… skal mindske andelen af ikke-angivet skatter og
afgifter ved at sikre, at motorkøretøjer er korrekt
værdiansat og registreret via egne værdiansættelser og
vejledning af og tilsyn med forhandlere.
… skal sikre en høj tilfredshed blandt borgere og
virksomheder med SKATs opgavevaretagelse ifm
registrering og værdiansættelse af motorkøretøjer samt
øvrige afgørelser på motorområdet.
… skal mindske tilgangen af restancer for skatter og
afgifter gennem udelukkelse af dårlige forhandlere fra
selvanmeldelsesordning og egenregistrering af
motorkøretøjer.
… skal øge produktiviteten inden for registrering og
værdiansættelse samt øvrige afgørelser på
motorområdet.
18 Inspiration til sammenhængende styring
3.9 FRA FINANSLOVSMÅL TIL OPERATIONELLE MÅLINGER I
SKAT
Eksemplet viser, hvordan SKAT opstiller driftsmodeller for alle
forretningsområder og afdelinger. Driftsmodellen fortæller om
enhedens mål, opgaver og ressourcer og operationaliserer
strategien i enheden. Enhedens mål er én-til-én med hierarkiet på
den foregående side.
Driftsmodeller for alle enheder
I driftsmodellerne kobles finanslovsmålene
målsætninger for den enkelte enhed.
til
opgaver
For alle enheder indeholder driftsmodellen:
•
Hvordan enheden bidrager til SKAT’s finanslovsmål
•
Organisatorisk placering i SKAT
•
Enhedens vigtigste
målsætninger
•
Omfanget af enhedens input og forventede outputs samt hvordan
enheden omsætter input til output
•
Grundlag for indhold i enhedens dashboard (ledelsesinformation)
og
Driftsmodellen fungerer derfor som et redskab for styringsdialogen i
virksomheden, for eksempel til at tværgående prioriteringer sker på
et oplyst grundlag. Derudover dokumenteres enhedens opgaver
overfor eksterne interessenter.
19 Inspiration til sammenhængende styring
Driftsmodellens indhold
ydelser
samt
tilhørende
KPI’er
og
3.10 POLITIETS STYRINGSMODEL
Eksemplet viser, hvordan Politiets opgavehierarki er opbygget
med kerneopgaverne som toppunkt for styringsmodellen og
hvordan dette danner udgangspunkt for ressourcefordeling og
styring.
Kerneopgaver
(for eksempel 3 Sagsbehandling)
Hovedaktivitet
(for eksempel 34
Straffesagsbehandling)
Opgavehierarkiet indeholder hele politiets virke
Formålet med Politiets styringsmodel er at skabe sammenhæng
mellem strategi- og budgetprocesserne og bedre viden om, hvad
opgaverne reelt koster. For at skabe grundlaget for dette, er der
opsat et opgavehierarki, hvor hvert hierarkisk niveau grundigt er
defineret.
Opgavehierarkiet tager udgangspunkt i Politiets kerneopgaver, som
er lig finanslovsformålene, og definerer de samlede aktiviteter, samt
hvordan aktiviteterne bidrager til løsning af kerneopgaverne.
Opgavehierarkiet kan ses i figurerne til højre på siden. Der er fire
niveauer i hierarkiet:
•
•
•
•
Kerneopgaver, der er lig finanslovsformål
Hovedaktivitet, der angiver opgaveområdet
Aktivitet, der er den konkrete sag
Delaktivitet, der opdeler den enkelte aktivitet i delopgaver
Opgavehierarkiet er på tværs af politikredse og systemer indarbejdet
i registreringsrammen. Dette er gjort ved at oprette en fælles
aktivitetsdimension. Aktivitetsdimensionen anvendes til at skabe
sammenhæng mellem strategi, kerneopgaver, ressourceforbrug og
den samlede økonomi. Dette sker ved at sammenstille data om
produktion, tidsregistrering og omkostninger.
20 Inspiration til sammenhængende styring
Aktivitet
(for eksempel 3412
Vold)
Udsnit af Politiets opgavehierarki
4. BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE LEDELSESINFORMATION
Ledelsesinformation som dialoggrundlag
Det er afgørende, at den nødvendige viden er til stede, der hvor
beslutningerne skal tages. Ledelsesinformation skal give den
relevante viden til beslutningstagerne og dermed understøtte det
daglige
arbejde
med
strategi,
prioriteringer
og
faglig
opgavevaretagelse.
Systematisering af styringsdialogen
Det er vigtigt, at styringsdialogen ikke er for tilbageskuende eller kun
foretages, når der er akutte problemer. En fast ramme for den
løbende styring og opfølgning kan understøtte, at styringsdialogen er
proaktiv med fokus på strategi, handlemuligheder og prioriteringsrum.
Både ledelse og faglige enheder har brug for løbende at følge med i,
hvor mange ressourcer der bruges, og hvilke kerneopgaver og
aktiviteter de bruges på.
Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med at systematisere den dialog,
hvori styringen sker. I praksis kan det for eksempel indebære en
stillingtagen til fordeling af roller og ansvar, mødekadence og
feedback.
Viden om ressourceanvendelsen bliver mere brugbar, hvis den
kobles til institutionens strategi, kerneopgaver og den faglige
opgavevaretagelse. Denne sammenhæng skabes gennem den
fælles registreringsramme.
Arbejdet med systematisering af styringsdialogen skal understøtte, at
dialogen om strategi, mål, faglige aktiviteter og ressourceanvendelse
sker i sammenhæng – og indgår i de relevante ledelsesfora, hvori
beslutningerne skal træffes.
Du kan læse mere om forudsætningerne for ledelsesinformation i
boksen til højre på siden.
Økonomifunktionen som strategisk partner
Økonomifunktionen spiller en nøglerolle i at sikre, at
”Styringsrelevant ledelsesinformation
forudsætter, at ministerier og institutioner
har forholdt sig aktivt til deres
styringsmodel”
21 Inspiration til sammenhængende styring
•
der udarbejdes ledelsesinformation, som er relevant for
beslutningstagerne
•
ledelsesinformationen giver relevant information om både
fremdrift, resultater og ressourceanvendelse
•
ledelsesinformationen understøtter de strategiske og faglige
valg og prioriteringer, hvilket blandt andet betyder, at
ledelsesinformationen skal være rettidig
4.1 ET SAMLET DATAGRUNDLAG
Datagrundlag med udgangspunkt i kerneopgaverne
Fokus har i det foregående været på, hvordan kerneopgaver kan
være omdrejningspunkt for styringen. Det er imidlertid en
forudsætning, at datagrundlaget er tilpasset den ønskede styring.
I det følgende gennemgås en metode for, hvordan ministerier og
institutioner kan indrette datagrundlaget mere helhedsorienteret. Det
indebærer blandt andet, at:
1) Kerneopgaverne kortlægges og de relevante styringsbehov og 1
niveauer identificeres, jf. de foregående sider om definition af
kerneopgaver og aktiviteter
2) Der opsættes en styringsrelevant registreringsramme (se bilag 2
2
om styringsrelevant registreringsramme), hvor de identificerede
styringsbehov entydigt er afspejlet. Registreringsrammen er
fælles og anvendes til budgettering, registrering og opfølgning på
økonomi, løn og tid og er derfor den samme i alle systemer.
Systemunderstøttelse af en sammenhængende styringsmodel
kan ske i 4-kløver-
systemerne. Den fælles registreringsramme kan også
anvendes i de faglige systemer, hvis det er relevant.
33) Der udføres lønfordeling og eventuelt omkostningsfordeling
(se bilag 3 om løn- og omkostningsfordeling). Fordeling af
løn og omkostninger er vigtigt til at sikre gennemsigtighed i
ressourceanvendelsen. Både løn- og omkostningsfordeling
kan foretages som rapportering. Det er vigtigt, at behovet for
løn- og omkostningsfordeling er tænkt ind i den tekniske
opsætning af registreringsrammen.
giver
mulighed
for
beslutnings44) Datagrundlaget
understøttende
ledelsesinformation
om
ressourceanvendelse, faglig fremdrift og risici. Opfølgning på faglig
fremdrift kan for eksempel ske via produktionsdata, mens
opfølgning på ressourceanvendelse kan foretages i LDV.
2
1
3
4
Navision Stat
IndFak
Styringsbehov
Fælles
registreringsramme
RejsUd
Tidsregistrering
Evt. fagsystem
22 Inspiration til sammenhængende styring
Løn- og
omkostningsfordeling
LedelsesInformation
4.2 REGISTRERINGSRAMMEN OG DENS ANVENDELSE
Den gode registreringsramme
Den gode registreringsramme er fælles, hvilket betyder, at
registreringsrammen er den samme for strategi, økonomi, løn og tid
med kerneopgaverne som omdrejningspunkt.
Dette vil øge
gennemsigtigheden og skabe et bedre og mere tværgående
prioriteringsgrundlag.
Hvis løn og økonomi styres adskilt, vil det være svært at danne sig et
overblik over ressourceanvendelsen. For eksempel vil en løntung
aktivitet syne dyrere end en driftstung aktivitet, hvis der alene
fokuseres på lønomkostninger. Hvis der alene fokuseres på øvrig
økonomi, vil det være omvendt. Dette kan nogle steder være årsag
til, at økonomi og HR har forskellig vurdering af ressourceanvendelsen for aktiviteterne.
En fælles registreringsramme forudsætter altså, at styringsbehovene
er tænkt på tværs. Boksen nedenfor giver råd til huskeregler, som
kan anvendes hertil.
23 Inspiration til sammenhængende styring
Registreringsrammen som styringsværktøj
Den gode registreringsramme indfanger med kerneopgaverne som
omdrejningspunkt institutionens og koncernens styringsbehov.
Selvom institutioner og koncerner har forskellige styringsbehov, som
blandt andet vil variere med kerneopgaverne og sammensætningen
af økonomien, så vil der også være en række fællesnævnere. De
omhandler blandt andet kobling til strategi, til den faglige
opgavevaretagelse og til budgetansvar, jf. figuren.
Eksempler på relevante dimensioner
Typiske
styringshensyn
Eksempler på
dimensioner
Strategisk retning
Fl-formål/
kerneopgaver
Faglig opgavevaretagelse
Aktivitet, ydelse,
projekt mv.
Budgetansvar
Sted, kontor,
ramme mv.
Finansieringskilde
Delregnskab
4.3 BRUG AF BENCHMARK I POLITIET
Eksemplet beskriver brugen af benchmark i politiet, og hvordan
fælles nøgletal anvendes til styringsdialog på tværs af
politikredse.
Benchmarking i Politiet
Politiet har opbygget et fælles registreringsgrundlag på tværs af
politikredsene. Det giver mulighed for at sammenligne ressourceforbruget på tværs af kredsene og understøtte et tværgående
overblik.
Politikredsenes baggrund, demografi mv. varierer. Det væsentlige er,
at sammenligninger giver anledning til spørgsmål og dialog om
forskelligheder. Datagrundlaget udgør samtidig et godt udgangspunkt for, at politikredsene på sigt kan drøfte erfaringer og lære af
hinanden.
Som eksempel kan et større ressourceforbrug på uddannelse i en
politikreds
skyldes,
at
politikredsen,
sammenlignet
med
landsgennemsnittet, har flere unge politifolk at lære op. Det kan også
skyldes politikredsens ønske om et generelt kompetenceløft til alle
medarbejdere. Det væsentlige er, at prioriteringen kan drøftes, og at
eventuelle effekter kan vurderes.
På sigt skal opgørelser af ressourceforbrug på kerneopgaver
benyttes af både ledelsen i den enkelte kreds og til drøftelser i
toplederfora på tværs af kredse. Derved kan den enkelte politikreds
læring komme andre politikredse til gode.
24 Inspiration til sammenhængende styring
4.4 ET SAMLET GRUNDLAG FOR LEDELSESINFORMATION I
MODERNISERINGSSTYRELSEN
Eksemplet viser Moderniseringsstyrelsens ledelsesinformation for
en enhed med policylignende opgaver. Ledelsesinformationen
kobler faglig fremdrift med ressourceanvendelse og skaber derved
et bedre grundlag for prioritering.
Ledelsesinformation for en enhed med policy-lignende
opgaver
Et samlet koncept for ledelsesinformation
Der er etableret et nyt koncept for ledelsesinformation og opfølgning i
Moderniseringsstyrelsen. Konceptet anvendes internt og udgør
samtidig grundlaget for afvigelsesforklaringerne i udgiftsopfølgningerne.
Ledelsesinformationen tager udgangspunkt i kontorernes faglige
aktiviteter, som udspringer af Moderniseringsstyrelsens strategi og
kerneopgaver.
Aktiviteterne afspejles entydigt i registreringsrammen, og giver derfor
mulighed for opfølgning på ressourceforbrug og faglig fremdrift i en
sammenhæng. Registreringsrammen tilpasses løbende, når de
faglige aktiviteter ændres.
Eksemplet viser i figur 1 økonomisk ledelsesinformation for et kontor
med policylignende aktiviteter, herunder afvigelser på aktiviteterne.
Figur 2 viser opfølgning på en konkret aktivitet, herunder timer og
øvrig økonomi samt succeskriterier og milepæle.
25 Inspiration til sammenhængende styring
Ledelsesinformation – udvikling af nyt koncept for mål- og
resultatstyring
4.5 OPFØLGNING PÅ FAGLIG FREMDRIFT OG
RESSOURCEANVENDELSE I ARBEJDSTILSYNET
Eksemplet viser, hvordan Arbejdstilsynet kan følge op på både
faglig fremdrift og ressourceanvendelse for opgaven risikobaseret
tilsyn. Dette er muligt gennem et samlet datagrundlag, som kobler
faglig fremdrift med ressourceanvendelse.
Dashboardet laves ved at samle økonomidata fra LDV,
tidsregistrering fra mTime samt produktionsdata fra fagsystemet
ATIS. Samlingen af data er mulig, fordi der anvendes en fælles
registreringsramme i alle tre datakilder. Således kan data samles
automatisk med lille behov for bearbejdning.
Fiktive tal
26 Inspiration til sammenhængende styring
4.6 ANVENDELSE AF LEDELSESINFORMATION I SKAT
Eksemplet viser en illustration af SKAT’s dashboard med
ressourceforbrug, KPI’er, resultatkrav (mål) og resultater for hver
af enhedens KPI-styrede ydelser.
27 Inspiration til sammenhængende styring
Dashboardet baseres på data fra SKAT’s datavarehus. Her samles
data fra fag- og administrative systemer. Disse data bruges til at
beregne tal for KPI’er, som viser fremdrift i det enkelte
forretningsområde, afdeling eller enheds opgaver. Der er en direkte
kobling fra driftsmodel til dashboard.
4.7 LØN- OG OMKOSTNINGSFORDELING
Potentiale for større gennemsigtighed
Gennemsigtighed i økonomien opnås ved, at der er kendskab til de
samlede omkostninger ved kerneopgaver og aktiviteter. Idet 2/3 af en
typisk institutions omkostninger er lønudbetalinger, er lønfordeling et
nødvendigt redskab til at sikre denne gennemsigtighed.
Hvis der ønskes et indblik i de samlede omkostninger, skal
lønfordelingen suppleres med en omkostningsfordeling. Flere
statslige institutioner har i dag ikke integreret lønudgifter eller
fællesomkostninger i styringen af aktiviteterne. Derfor vil
styringsmodellerne ikke vise aktiviteternes fulde omkostninger. I
stedet
styres
lønudgifterne
separat
ved
hjælp
af
årsværksnormeringer, kontorpuljer eller lignende.
For langt de fleste institutioner er der derfor et stort potentiale for at
skabe større gennemsigtighed i økonomien ved anvendelse af især
lønfordeling, men også omkostningsfordeling, jf. figuren.
Modeller til lønfordeling
Der findes forskellige modeller til lønfordeling, som afhængigt af
styringsbehov kan anvendes.
Tværgående styringsbehov – Hvis lønfordeling skal anvendes til
at give ledelsen et tværgående overblik over omkostningerne ved
den faglige opgavevaretagelse, kan der tages udgangspunkt i en
fordeling af den faktisk udbetalte løn. På den måde vil summen af
lønforbruget på tværs af aktiviteter altid stemme med den
udbetalte lønsum (standardkonto 18).
Aktivitetsnært styringsbehov – Hvis modellen skal anvendes til
mere aktivitetsnær styring, hvor det er vigtigt, at prisen på en
aktivitet er uafhængig af andre aktiviteter, kan der anvendes en
standardkostprismodel.
Lønfordelingsmodellerne
omkostningsfordeling.
uddybes
i
bilag
3
om
løn-
og
Omkostningsfordeling
Omkostningsfordeling kan understøtte den strategiske og faglige
styring ved at vise de reelle omkostninger ved nye, ændrede eller
fjernede kerneopgaver eller aktiviteter.
Omkostningsfordeling øger gennemsigtigheden i de økonomiske
sammenhænge, og det giver dermed et andet fokus på
omkostningerne end blot rammeoverholdelse eller fordeling på
udgiftsarter.
Du kan læse mere om omkostningsfordelinger i bilag 3 om løn- og
omkostningsfordeling.
28 Inspiration til sammenhængende styring
4.8 LØN- OG OMKOSTNINGSFORDELING I
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
Eksemplet viser, hvordan Beskæftigelsesministeriet har opbygget
en aktivitetsbaseret styringsmodel, hvor der er gennemsigtighed i
ressourceforbruget for alle kerneopgaver, ydelser og aktiviteter.
Dette er bl.a. opnået gennem fordeling af løn og omkostninger.
Princip bag omkostningsfordeling
Navision Stat
Finansregnskab
Beskæftigelsesministeriet ønsker at kende de fulde omkostninger
ved opgavevaretagelsen og laver derfor fuld løn- og
omkostningsfordeling. Fordelingen laves i LDV og udelukkende til
rapporteringsformål. Fordelingen bogføres derfor ikke. Direkte løn og
omkostninger registreres direkte på ydelser. Dernæst fordeles de
generelle fællesomkostninger til ydelser under kerneopgaverne.
Endeligt fordeles de indirekte omkostninger (faglig ledelse,
fagsystemer mv.) på ydelser. Ved at summere ydelser til
finanslovsformål fås ressourceforbruget for kerneopgaverne.
(faktisk bogførte
omkostninger
Ressourceposter
(fordelt på ydelser)
Kerneopgaver
Fordeling af faktisk bogførte omkostninger
1
Direkte løn og
omkostninger
registreres på
ydelser
2
Fordeling af
generel ledelse
og
administration
3
Fordeling af
indirekte
omkostninger på
ydelser under
kerneopgaverne
Finanslovsformål
Generel ledelse
og administration
Generel ledelse
Økonomi- og ress.
Ydelse
29 Inspiration til sammenhængende styring
Bogførte ressourceposter
anvendes som
fordelingsnøgle
Tilsyn
Ind. omk.
1 Risikobaret tilsyn
Kommunikation
3
Ind. omk.
Call center
Arbejdsmiljøudvikling
3
Ind. omk.
ydelse
IT
Social dumping
ydelse
ydelse
Bygning
Særlige tilsyn
ydelse
ydelse
Kommunikation
ydelse
Øvrige
ydelse
2
ydelse
3
4.9 OMKOSTNINGSFORDELING I
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
Eksemplet viser, hvordan Beskæftigelsesministeriet, for at få
kendskab til de reelle omkostninger ved opgaverne, i praksis
fordeler generelle fællesomkostninger til ydelserne.
I rapporten er omkostninger til generelle fællesomkostninger fordelt til
formål og ydelser. Derved fås den reelle ressourceanvendelse på
ydelserne.
Formål og ydelse
1 Tilsyn
12 Tilsyn ind. omk.
13 Risikobaseret tilsyn
14 Social dumping
15 Særlige tilsyn
16 Detailtilsyn
17 Tilsyn Grønland
18 Off-shore
2 Kommunikation
22 Kommunikation ind. omk
23 Call center
24 Vejledningsindsats
25 Hjemmeside og kampagner
3 Arbejdsmiljøudvikling
32 Arbejdsmiljøudvikling ind. omk.
33 Psykisk arbejdsmiljø
34 Bygge og anlæg
9 Hjælpefunk. samt generel ledelse og admin.
92 GLAH - Ledelse
93 GLAH - Økonomi- og resssourcestyring
94 GLAH - It
95 GLAH - Bygning
96 GLAH - Kommunikation
97 GLAH - Øvrige
Hovedtotal
30 Inspiration til sammenhængende styring
Sum of Beløb
713.235
113.235
61.000
17.000
40.000
89.000
249.000
144.000
115.379
34.379
18.000
50.000
13.000
262.866
35.866
109.000
118.000
596.729
114.030
28.599
87.400
190.000
111.700
65.000
1.688.209
Generelle fællesomkostninger fordeles på tværs af formål. Indirekte
omkostninger under hvert formål fordeles inden for formålet. Timer
registreres direkte på ydelser og lønsummen beregnes gennem en
lønfordelingsmodel. Dette betyder, at den overordnede sum for alle
finanslovsformål er uforandret efter fordelingen af indirekte
omkostninger.
Formål og ydelse
1 Tilsyn
12 Tilsyn ind. omk.
13 Risikobaseret tilsyn
14 Social dumping
15 Særlige tilsyn
16 Detailtilsyn
17 Tilsyn Grønland
18 Off-shore
2 Kommunikation
22 Kommunikation ind. omk
23 Call center
24 Vejledningsindsats
25 Hjemmeside og kampagner
3 Arbejdsmiljøudvikling
32 Arbejdsmiljøudvikling ind. omk.
33 Psykisk arbejdsmiljø
34 Bygge og anlæg
9 Hjælpefunk. samt generel ledelse og admin.
92 GLAH - Ledelse
93 GLAH - Økonomi- og resssourcestyring
94 GLAH - It
95 GLAH - Bygning
96 GLAH - Kommunikation
97 GLAH - Øvrige
Hovedtotal
Sum of Beløb
1.171.406
0
186.492
127.515
152.970
138.108
308.218
258.104
203.484
0
79.765
110.718
13.000
313.319
0
195.319
118.000
0
0
0
0
0
0
0
1.688.209
4.10 OMKOSTNINGSFORDELING I FØDEVARESTYRELSEN
Eksemplet viser, hvordan Fødevarestyrelsen i praksis fordeler
generelle fællesomkostninger til aktiviteterne for at få kendskab til
de reelle omkostninger ved opgavevaretagelsen.
Større gennemsigtighed i priserne
Ønsket
om
en
forbedret
og
mere
styringsrelevant
omkostningsfordeling er et centralt element i Fødevarestyrelsens nye
styringsmodel.
Styringsmodellen vil bidrage til en bedre styring, hvor det er mere
transparent, hvilke omkostninger de givne kerneopgaver genererer –
både for de enkelte kerneopgaver og i forhold til styrelsens
hjælpefunktioner.
Den nye styringsmodel giver et bedre billede af omkostningerne for
de enkelte kerneopgaver. Derfor vil modellen i sidste ende også give
en mere retvisende gebyrpris for kunderne, da priserne vil afspejle
ydelsens reelle omkostninger.
Inden implementering af den nye styringsmodel anvendte
Fødevarestyrelsen den samme flade overheadsats for alle styrelsens
aktiviteter på tværs af styrelsens kerneopgaver.
Fordelingslogikken tog imidlertid ikke højde for, hvilken kerneopgave,
som omkostningerne blev genereret af, eller hvorvidt forskellige
kerneopgaver og aktiviteter havde forskellige træk på styrelsens
hjælpefunktioner.
31 Inspiration til sammenhængende styring
Fødevarestyrelsen vil i den nye styringsmodel anvende en
differentieret
overheadtilgang,
jf.
figuren.
Her
opdeles
fællesomkostningerne i
-
generelle fællesomkostninger, der udgør et generelt overhead for
alle kerneopgaverne
-
et lokalt overhead for hver kerneopgave (for eksempel lokal
ledelse og kørsel)
Det generelle overhead følger den nye definition af generelle
fællesomkostninger. Det lokale overhead dækker omkostninger, som
hidtil har været indregnet i det generelle overhead. Det gælder for
eksempel den lokale ledelse.
4.11 LØNFORDELING I POLITIET
Eksemplet viser, hvordan Politiet fordeler lønnen på
’produktionsaktiviteterne’, og herefter fordeler de faglige
fællesudgifter. Dermed opnås et overblik over omkostningerne
forbundet med politiets opgaver.
Fordeling af løn og pension på aktiviteter
Aktivitet
1
Registreringsrammen som grundlag
Politiet arbejder med løn- og omkostningsfordelinger for at få indsigt i
omkostningerne forbundet med opgaveløsningen og derved skabe et
styringsrelevant prioriteringsgrundlag for ledelsen.
I registreringsrammen er fællesomkostningerne adskilt fra
kerneopgaverne. Registreringsrammen isolerer desuden udgifter til
løn og pension på en såkaldt fordelingsaktivitet.
Budget og forbrug skal kunne sammenstilles med den realiserede
produktion for Politiets faglige aktiviteter (anmeldelser, sigtelser,
mv.). Løn budgetteres i timebudgetter og fordeles ud fra de
registrerede timer på politiets aktiviteter. Fordelingen foretages i
Politiets budgetsystem og giver et billede af det primære
ressourcetræk for hvert hovedformål (kerneopgave) og aktivitet
samlet set og på tværs af politikredsene.
Løn og pension
på fordelingsaktivitet
Aktivitet
2
Aktivitet
3
Gevinster ved lønfordeling
Ved lønfordeling opnås der indsigt i, hvad der er den største
omkostning i Politiet. Det er blevet muligt at finde ud af, hvad
opgaverne koster. Det muliggør bedre beslutninger, hvis man kender
det reelle ressourcetræk.
Viden om aktiviteternes omkostninger, kan yderligere benyttes til at
prioritere mellem forskellige indsatser som Politiet varetager og
estimere fremtidige indsatser og deres ressourcetræk.
32 Inspiration til sammenhængende styring
5. IMPLEMENTERING AF EN SAMMENHÆNGENDE STYRINGSMODEL
1
Kortlæg din institutions kerneopgaver og
fællesomkostninger
•
Kortlæg og systematiser generelle fællesomkostninger, kerneopgaver og styringshierarki fra
kerneopgave til aktivitet. Kerneopgaverne skal afspejle de vigtigste opgaver, som institutionen
politisk er sat i verden for at udføre.
•
Kortlæg styringsbehov for de forskellige styringsniveauer eksempelvis topledelsen samt økonomiog fagkontorer.
2
Overvej, hvordan strategi, faglige aktiviteter,
budget og opfølgning får kerneopgaverne
som omdrejningspunkt
•
Overvej, hvordan planlægning og opfølgning på strategi, faglig opgavevaretagelse og budgetter
får kerneopgaverne som omdrejningspunkt.
•
3
Tag stilling til, hvordan viden om den
samlede ressourceanvendelse skal indgå i
din
ledelsesinformation,
herunder
information om drift, løn, indtægter og faglig
fremdrift
Overvej, hvilken ledelsesinformation om ressourceanvendelse, herunder drift, løn, indtægter og
faglig fremdrift, der skal understøtte de løbende beslutninger og prioriteringer. Dette betyder
blandt andet, at der skal tages stilling til, hvad der er drivende for ressourcer og omkostninger, og
hvordan faglig fremdrift for aktiviteterne kan vurderes.
•
Det valgte registrerings- og datagrundlag skal entydigt afspejle det valgte styringshierarki fra
kerneopgave til aktivitet.
4
Sikr dig, at datagrundlaget for den samlede
ressourceanvendelse entydigt afspejler det
valgte styringshierarki fra kerneopgave til
aktivitet
•
Styringshierarkiet skal være fælles for samtlige relevante systemer, herunder 4-kløver systemerne
og eventuelt for tidsregistreringssystemet. Det anbefales, at der til rapportering foretages
lønfordeling, og hvis det er relevant også omkostningsfordeling.
•
5
Tag stilling til, hvordan
ledelsesinformationen fra koncern til kontor
skal indgå i den løbende dialog
Dialog og opfølgning skal sikre, at der løbende tages til stilling til strategi, handlemuligheder og
prioriteringsrum. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes på at systematisere den dialog, hvor
styringen sker i praksis. Der skal for eksempel tages stilling til fordeling af roller og ansvar,
mødekadence og feedback.
•
6
Sikr dig, at din institution har fokus på
kompetencer, og på hvordan
styringsmodellen i praksis skal anvendes i
styringsdialogen
Sammenhængende styring kræver, at de medarbejdere, der konkret skal arbejde med
virksomhedsstyringen, har de fornødne kompetencer. Det er vigtigt, at støttefunktionerne kan
understøtte den løbende opgavevaretagelse og prioritering og bringe ledelsesinformationen i spil,
der hvor beslutningerne tages.
33 Inspiration til sammenhængende styring
5.1 IMPLEMENTERING AF EN AKTIVITETSBASERET
STYRINGSMODEL I POLITIET
Eksemplet beskriver processen for implementering af
aktivitetsbaseret styringsmodel i Politiet.
en
Implementeringen af aktivitetsbaseret styring
Politiet påbegyndte i 2012 implementeringen af en aktivitetsbaseret
styringsmodel. Modellen implementeres i fire faser og er fortsat under
udvikling, hvor fjerde fase ikke er fuldt implementeret.
I første fase blev opgavehierarkiet fastlagt. Der blev taget
udgangspunkt i Politiets overordnede strategi og kerneopgaver.
Opgavehierarkiet skaber et grundlag for, at anmeldelser, sager og
andre aktiviteter kan henføres til kerneopgaverne eller til generelle
fællesomkostninger.
I anden fase blev det tekniske grundlag fastlagt. Der blev med
udgangspunkt
i
opgavehierarkiet
opstillet
en
fælles
registreringsramme. På den måde understøtter registreringsrammen
en mere aktivitetsbaseret styring, herunder at omkostningspuljer (for
eksempel generelle fællesomkostninger) kan isoleres til senere
fordeling.
I tredje fase blev styringsmodellen idriftsat med både
aktivitetsbudgettering og -opfølgning (de samme aktiviteter som i
registreringsrammen), herunder også løn- og omkostningsfordeling.
Fordelingerne tager hensyn til, om fællesomkostningerne er
generelle (koncernfælles) eller lokale (internt i for eksempel den
enkelte politikreds), jf. Politiets eksempel om formål 0 på side 10.
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
• Opgavehierarki:
• Med udgangspunkt i politiets overordnede
strategi og opgaver opstilledes et detaljeret
opgavehierarki.
• Teknisk grundlag:
• Redefinering af dimensioner, tilretning af
registreringsrammen, samt andre
systemtilretninger
• Budget- og opfølgningsprocesser:
• Aktivitetsbaseret budgettering og opfølgning i
dedikeret budgetsystem
• Fordeling af løn på aktiviteter
• Integration til den samlede styringskæde:
• Sammenhængende budget- og strategiproces
• Videreudvikling af ledelsesinformation
• Anvendelse i praksis – understøtte ledelse,
styring og prioritering
I fjerde fase er det ambitionen, at modellen integreres i den samlede
styringskæde. Det indebærer, at strategi- og økonomiprocesserne
integreres, så der både sker faglig og økonomisk opfølgning på de
strategisk prioriterede initiativer.
Fjerde fase indebærer ligeledes, at styringsmodellen optimeres, så
den understøtter alle ledelsesniveauernes opgaveløsning. Der
arbejdes ligeledes videre med ledelsesinformationen, herunder hvilke
analytiske værktøjer, der skal udrulles til de centrale og decentrale
ledere.
34 Inspiration til sammenhængende styring
6. FORMELLE RAMMER TIL ØKONOMISTYRINGEN I STATEN
Krav til økonomistyring i staten
Inden for de givne udgiftsmæssige og bevillingsmæssige rammer,
skal økonomistyring sikre sammenhæng og gennemsigtighed i
styringen. Det gælder styringen af faglige og økonomiske mål og
resultater samt styringen af aktiviteter og ressourcer.
Læs mere om rammerne for økonomistyring i staten
Departementer og andre statslige virksomheder er omfattet af
kravene til god økonomistyring i staten, der fremgår af Cirkulære om
budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.
•
Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige
institutioner, november 2014
•
Økonomistyring i staten – Del 2 Regelgrundlag, januar 2014
•
Budgetvejledningen
•
Cirkulære om budgettering og budget- og
regnskabsopfølgning, november 2013
•
Vejledning om budgettering og budget- og
regnskabsopfølgning, november 2013
•
Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., januar 2011
•
Vejledning om prisfastsættelse, maj 2006
•
Aktstykke 63 af 11. december 2002: Rapporteringsordning for
statslige virksomheder
Kravene indebærer blandt andet at departementer og virksomheder
forud for finansåret skal udarbejde periodiserede grundbudgetter for
bevillinger
af
typen
driftsbevilling,
statsvirksomhed,
reservationsbevilling, anlægsbevilling og statsfinansieret selvejende
institution. Grundbudgetter og prognoser skal revideres ved
kvartalsvise koncernopfølgninger.
Virksomhederne skal foretage månedsvise og kvartalsvise budgetog
regnskabsopfølgninger
på
relevante
hovedkonti
på
ministerområdet.
Departementernes kvartalsvise koncernopfølgning for 1. og 2. kvartal
danner grundlag for den forudgående udgiftskontrol i medfør af
budgetloven.
Kravene til økonomistyring i staten er overordnede og giver mulighed
for, at den enkelte koncern og institution kan tilrettelægge sin interne
styring i forhold til opgaver og kompleksitet.
For et samlet overblik over krav til økonomistyring i staten henvises
desuden til Økonomistyring i staten – Del 2 Regelgrundlag.
Love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger
• Vejledning om obligatorisk regnskabsregistrering af generelle
fællesomkostninger, maj 2015
Økonomisk Administrativ Vejledning
• Vejledning om krav til regnskab, årsrapporter mv.
Inspiration
• Strategisk styring med resultater i fokus, september 2014
(Vejledning til mål- og resultatplan)
•
35 Inspiration til sammenhængende styring
Vejledning om god økonomistyring – Del 1 Målbillede, januar
2014
modst.dk
Juni 2013