NOTAT Faglig forsvarlighed under pres (16 sep)x

Louise Kryspin Sørensen
September 2015
NOTAT Hver anden sygeplejerske er så presset, at de ikke mulighed for at
arbejde forsvarligt
-
I 2015 rapporterer halvdelen (51%) af sygeplejerskerne, at muligheden for at løse deres
kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres pga. faktorer i
arbejdsmiljøet. I 2012 angav hver tredje sygeplejerske (33%), at muligheder for at yde
sygepleje på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres pga. faktorer i
arbejdsmiljøet.
Forringet mulighed for at løse kerneopgaver fagligt forsvarligt
Tabel 1 viser, at halvdelen (51%) af sygeplejerskerne angiver, at muligheden for at løse deres
kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres. 35 % angiver at
dette forekommer sjældent, mens 11% angiver at det aldrig forekommer.
Tabel 1. Oplever du, at dine muligheder for at løse dine kerneopgaver på et fagligt
forsvarligt niveau er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet, 2015?
Antal
Pct.
Ja, altid
184
8%
Ja, ofte
958
43%
Ja, men kun sjældent
764
35%
Nej, aldrig
235
11%
2.212
100%
Total
Anm. Data er vægtet. n=2.212, heraf 2.180 beskæftigede sygeplejersker og 31 sygeplejersker der er
langtidssygemeldte af mindst 8 ugers varighed. Respondenter der har svaret ’ved ikke’ eller ’ikke relevant’ er
ikke angivet eksplicit i tabellen, men indgår i totalen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse.
I 2012 var andelen der angav at deres muligheden for at yde sygepleje på et fagligt
forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres væsentlig mindre (33%). Dette fremgår af
tabel 2.
Tabel 2. Oplever du, at dine muligheder for at yde sygepleje på et fagligt forsvarligt
niveau er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet, 2012?
Antal
Pct.
Ja, altid
72
4%
Ja, ofte
535
29%
Ja, men kun sjældent
716
39%
Nej, aldrig
343
19%
1.835
100%
Total
Anm. Data er vægtet. n=1.835, heraf 1.808 beskæftigede sygeplejersker og 27 sygeplejersker der er
lagtidssygemeldt af mindst 8 ugers varighed. De 9% som har besvaret ’ved ikke’ fremgår ikke angivet eksplicit i
tabellen, men er del af fordelingen i tabellen. Bemærk at spørgsmålsformuleringen i 2012 er en smule anderledes
end formuleringen anvendt i 2015. Kilde. SATH 2012/DSR analyse.
Metode
Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015
undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Sygeplejersker der er
i arbejde eller er langtidssygemeldt af mindst 8 ugers varighed, har fået stillet disse spørgsmål.
Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen
var 27 pct. (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af
medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), samt nye
medlemmer især unge. Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mail adresse, som
er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.
Undersøgelsen i 2012 er gennemført i perioden 30. april til 30. juli. Svarprocenten for undersøgelsen
var 55 pct. (3496 besvarede ud af 6632 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af
medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2007), samt nye
medlemmer især unge. I nærværende notat er der kun anvendt de besvarelser fra SATH 2012 som var
afgivet elektronisk (n=1924) for at sikre størst sammenlignelighed til SATH 2015.
DSR Analyse
Side 2 af 2