Victoza® (liraglutid) er omkostningseffektivt sammenlignet med lixisenatid og omkostningsbesparende sammenlignet med exenatid i Storbritannien Milano, Italien, den 10. november 2015 – Nye resultater fra en sundhedsøkonomisk analyse viser, at Victoza® (liraglutid) 1,2 mg er omkostningseffektivt til behandling af type 2-diabetes i det britiske marked sammenlignet med lixisenatid og omkostningsbesparende sammenlignet med exenatid.1 Disse og andre resultater præsenteres i dag på den 18. europæiske årskongres i International Society for Pharmacoeconomics and Outcomes Research (ISPOR) i Milano, Italien. Analysen vurderede omkostningseffektiviteten for liraglutid (1,2 mg), exenatid (10 µg to gange dagligt) og lixisenatid (20 µg) ordineret til behandling af type 2-diabetes i Storbritannien. Liraglutid (1,2 mg) viste sig at være omkostningseffektivt sammenlignet med lixisenatid, med en inkrementel omkostningseffektivitetsratio (ICER)† på 7.367 britiske pund pr. vundet kvalitetsjusteret leveår (QALY) . Liraglutid (1,2 mg) var forbundet med omkostningsbesparelser på 87 pund sammenlignet med exenatid 10 μg to gange dagligt. ”I takt med at der er flere og flere, der udvikler type 2-diabetes, er det afgørende, at der er omkostningseffektive lægemidler som liraglutid til rådighed, der kan hjælpe med til at forbedre patienternes livskvalitet og forebygge komplikationer,” siger Klaus Henning Jensen, chef for Clinical, Medical and Regulatory i Novo Nordisk, UK & Ireland. Analysen er baseret på ændringer i blodsukkerniveau (HbA1c), blodtryk og kropsmasseindeks (BMI) ved påbegyndelse af behandling med de enkelte lægemidler, taget fra en netværksmetaanalyse af 13 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg. Disse studier vurderede effekt og sikkerhed for GLP-1-receptoragonister til behandling af personer med type 2-diabetes, som var utilfredsstillende reguleret med diabeteslægemidler i tabletform.1 † ICER (incremental cost-effectiveness ratio) bruges til at beregne størrelsen af ekstra fordele opnået ved en given behandling og den dermed forbundne omkostning. Kvalitetsjusterede leveår (quality-adjusted life years, QALY) er et mål for en persons eller gruppes helbredsstatus, hvor fordelene i form af levetid justeres med en vægt, der afspejler livskvalitet. Én QALY svarer til ét leveår med perfekt helbred. Novo Nordisk A/S Corporate Communications Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark Telefon: +45 4444 8888 ZINC-ID: HQMMA/VT/1015/0540 Internet: www.novonordisk.com CVR-nr.: 24 25 67 90 Side 2 af 2 Om Victoza® Victoza® (liraglutid) er en human GLP-1-analog (glukagonlignende peptid-1) med en aminosyresekvens, der har 97% lighed med det GLP-1, kroppen selv producerer. Ligesom naturligt GLP-1 virker Victoza® ved at stimulere betacellerne til at frigive insulin og ved at undertrykke glukagonsekretionen fra alfacellerne, når blodsukkerniveauet er højt. Som følge af denne glukoseafhængige virkningsmekanisme er Victoza ® forbundet med en lav forekomst af hypoglykæmi (lavt blodsukker)§,2. Victoza® reducerer desuden kropsvægt og kropsfedtmasse gennem mekanismer, der involverer reduceret appetit og mindre energiindtag.2 Victoza® blev lanceret i EU i 2009 og er i dag på markedet i flere end 80 lande overalt i verden, hvor det i mere end 3 mio. patientår har været anvendt til behandling af mennesker med type 2-diabetes.2,3 I Europa er Victoza® godkendt til regulering af blodsukkerniveauet hos voksne med type 2-diabetes som tillægsbehandling til diabeteslægemidler i tabletform og/eller basal insulin, når blodsukkeret ikke kan reguleres tilstrækkeligt med disse lægemidler sammen med motion og diæt. 2 § Hypoglykæmi er primært observeret, når Victoza® kombineres med sulfonylurinstof eller basal insulin. Yderligere information Medier: Katrine Sperling +45 4442 6718 [email protected] Investorer: Peter Hugreffe Ankersen Daniel Bohsen Melanie Raouzeos Kasper Veje +45 +45 +45 +45 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 3075 3079 3075 3079 9085 6376 3479 8519 Referencer 1 2 3 Ashley D, Vega G, Hunt B, et al. Evaluating the cost-effectiveness of GLP-1 receptor agonists for the treatment of type 2 diabetes in the UK. PDB 54: B20. 18th Annual European Congress of the International Society for Pharmacoeconomics and Outcomes Research (ISPOR), Milan, Italy, 711 November 2015. EMA. Victoza® EU Summary of Product Characteristics. Available at: http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/EPAR__Product_Information/human/001026/WC500050017.pdf Last accessed October 2015. Internal Calculations based on IMS Midas Quantum data. April 2015. Novo Nordisk A/S Corporate Communications Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark Telefon: +45 4444 8888 ZINC-ID: HQMMA/VT/1015/0540 Internet: www.novonordisk.com CVR-nr.: 24 25 67 90
© Copyright 2024