1. No category

Risik0rapport 2014
Indhold
1 Året der gik 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
2Oplysningsforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3Risikostyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
4Kapitalstyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
5 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
6Kreditrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6.1  
Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende anvendelse af IRB-metoden
samt eventuelle overgangsbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6.2  Målsætning og kreditpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6.3  Kreditproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
6.4  Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
6.5  Maksimal krediteksponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
6.6  Modtagne sikkerheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
6.7  Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
6.8  Eksponeringer med kredit- og udvandingsrisiko i forhold til solvensreglerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
6.9  Eksponeringer under standardmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
6.10  Eksponeringer under IRB-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
6.11 
Kapitalkrav kreditrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
7Modpartsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
8Markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
8.1  Målsætning og politik for markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
8.2  Styring og overvågning af markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
8.3  Rapportering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
8.4 
Renterisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
8.5 
Aktierisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
8.6 
Aktier uden for handelsbeholdningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
8.7 
Valutarisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
8.8 
Kapitalkrav markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
9 Likviditetsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
9.1 
Målsætning og politik for styring af likviditetsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
9.2 
Risikomåling og rapportering af likviditetsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
9.3 
Stresstest af bankens likviditetsbeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
10 Operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
10.1  Politik for styring af operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
10.2  Måling og kontrol af operationelle risici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
10.3  Kapitalkrav operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
11Risikoerklæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
1. Året der gik 2014
Markedssituationen påvirker banken, som den påvirker hele
dende, og den nuværende krise har derfor strakt sig læn-
den finansielle sektor, og nøgleordet for 2014 har været
gere end tilsvarende kriser. På trods af en høj forbrugertil-
”træghed” på de fleste områder. Og bankernes forretnings-
lid, holder private forbrugere igen med at bruge penge og
modeller er i disse år udfordret. Konkurrencen på bank­
sparer stadig meget op. Gæld bliver afviklet, og udgifterne
området er blevet yderligere skærpet i det forløbne år, hvor
holdes i kort snor. De penge, der lånes ud, bliver hurtigt
der ikke alene har været en fortsat konsolidering i sektoren,
­tilbagebetalt. Det er noget af et paradoks, da der samtidig
men også øget konkurrence fra andre aktører fra ind- og
opleves et rekordlavt renteniveau, der gør det billigere end
udland. Bankens resultater er ligeledes påvirket af forhol-
nogensinde at låne. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig
dende omkring os. Men banken har, som en af de få danske
med en svag faldende tendens i årets løb. Det er derfor ikke
banker øget sine udlån og det skyldes ikke, at bankens kun-
nogle af de traditionelle forklaringer, der virker helt dæk-
der låner flere penge end andre bankers kunder, men det
kende for den store tilbageholdenhed.
faktum, at banken har øget antallet af kunder i banken.
Regeringen har på sin side forsøgt at stimulere til øget
Banken er som pengeinstitut underlagt en høj grad af regu-
aktivitet ved blandt andet at fremrykke nogle offentlige
­
lering. I kølvandet på den finansielle krise er den finansielle
investeringer, og alligevel går det stadig relativt langsomt
reguleringen de seneste år øget betragteligt i omfang og
med at øge væksten.
kompleksitet – en udvikling som kun ser ud til at fortsætte.
Myndighederne har særligt ønsket at sikre, at bankerne bli-
Renteniveauet har i løbet af året holdt sit rekordlave ­niveau,
ver bedre polstret både kapital- og likviditetsmæssigt. Fra
og der er ikke udsigt til store rentestigninger inden for en
starten af 2014 er kravene til størrelsen af bankernes kapital
overskuelig tidshorisont. Der er i København og de øvrige
således øget betydeligt, og vil blive øget yderligere i de kom-
større danske byer tegn på begyndende aktivitet på bolig-
mende år, når reglerne er fuldt indfaset. De nye likviditets-
markedet, og økonomer holder af samme grund øje med
regler indfases fra oktober 2015 og øger kravet til størrelsen
boligpriserne for at registrere tegn på en begyndende
og sammensætningen af likviditeten betydeligt. Lån & Spar
­boligboble. Uden for de større byer tegner det tværtimod til
har allerede kapitaliseret sig og har en stor overskudslikvidi-
stagnerende eller ligefrem faldende boligpriser.
tet, så banken er godt rustet til at imødegå de stigende krav
på disse områder.
3
ÅRETE DER GIK 2014
Efter 6-7 år er krisebevidstheden fortsat meget fremtræ-
PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014
4
2.  Oplysningsforpligtelser
Rapporten indledes med en kort beskrivelse af bankens
nemsigtighed omkring kapitalforhold og risikostyring i Lån
­risikostyring, herunder de enkelte risikotyper samt orga-
& Spar, så investorer og andre interessenter i højere grad
niseringen i forhold til styring af bankens risici. Herefter
er i stand til at vurdere bankens risikoprofil og risikostyring
­beskrives bankens kapitalstyring, opgørelse af solvens og
samt sammenligne banken med andre banker.
solvensbehov, der efterfølges af en mere detaljeret beskrivelse af hvert enkelt risikoområde, herunder bankens mål-
Udarbejdelsen af risikorapporten sker i overensstem-
sætning og risikopolitik, risikostyring og risikorapportering
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
samt opgørelse af risiko og kapitalkrav i relation hertil.
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
­Oplysningskravene fremgår af forordningens del 8.
Banken offentliggør risikorapporten en gang om året i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten.
Risikorapporten indeholder en beskrivelse af, hvilke risici
banken er udsat for, og hvordan banken varetager risiko- og
Oplysningerne i denne rapport vedrører året 2014, og er
kapitalstyring i relation til disse risici.
ikke revideret af bankens interne eller eksterne revision.
5
OPLYSNINGSFORPLIGTELSER
Formålet med risikorapporten er at skabe en større gen-
3.  Risikostyring
RISIKOSTYRING
6
Lån & Spar påtager sig risiko med udgangspunkt i den valgte
Bestyrelsen følger løbende op på, at banken drives på
forretningsmodel samt de strategiske målsætninger, der er
­betryggende vis og i overensstemmelse med den fastlagte
udstukket af bestyrelsen. Det er målet, at bankens risiko­
risikoprofil, de fastlagte risikopolitikker og retningslinjer.
profil afspejler sammenhængen mellem bankens vision,
Bestyrelsen modtager løbende rapportering, der er rele-
mission og strategi, og til enhver tid står i hensigtsmæssigt
vant i forhold til bestyrelsens ansvar.
forhold til kapitalgrundlaget.
Bestyrelsens revisionsudvalg er lovpligtigt og består af hele
Bestyrelsens årlige vurdering af bankens risikoprofil og
bestyrelsen. Revisionsudvalget har blandt sine opgaver
forretningsmodel har ikke givet anledning til væsentlige
­
at overvåge og vurdere effektiviteten af bankens interne
­ændringer.
­kontrol- og risikostyringssystemer. Dette sker blandt andet
ved skriftlig og mundtlig rapportering til udvalget samt ved
Risikotyper
udvalgets behandling af revisionsrapporter på området.
Banken er eksponeret over for forskellige risikotyper, hvoraf
de væsentligste er:
Bestyrelsens risikoudvalg er lovpligtigt og består af hele
Kreditrisiko: Risikoen for tab som følge af, at modparter
­bestyrelsen. Udvalget har til opgave at rådgive bestyrel-
helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtel-
sen om bankens overordnede nuværende og fremtidige
ser.
­risikoprofil og strategi og at bistå bestyrelsen med at påse,
Risikoen for tab som følge af, at markedsværdien af
at ­
bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i
bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af
­organisationen. Risikoudvalget vurderer, om de finansielle
ændringer i markedsforholdene.
produkter og tjenesteydelser, som banken handler med,
Likviditetsrisiko: Risikoen for, at banken ikke er i stand
er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel og
til at indfri sine forpligtelser ved hjælp af de normale
risiko­profil, herunder om der er en sammenhæng mellem
­likviditetsreserver.
indtjening og risiko. Risikoudvalget vurderer desuden ban-
Operationel risiko: Risikoen for direkte eller indirekte
tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne
kens aflønningsstruktur i forhold til, om denne tager højde
for bankens risici, kapital og likviditet.
­processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge
af eksterne begivenheder.
Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, herunder at
banken drives i overensstemmelse med de af bestyrelsen
Organisering af risikostyring
fastlagte politikker og retningslinjer. Direktionen har det
Lån & Spar er organiseret, så der er fuldstændig adskillelse
daglige ledelsesmæssige ansvar for, at banken kun påtager
mellem de enheder, som påfører banken risici og de enhe-
sig risici, som banken forstår og kan gennemskue konse-
der, som varetager bankens risikostyring. Bestyrelsen har
kvensen af. Direktionen har ansvar for risikorapporteringen
det overordnede ansvar for afgrænsning og styring af ban-
til bestyrelsen. Direktionen modtager løbende rapportering
kens risici. Det er bestyrelsen, som fastlægger målsætning
om udviklingen i bankens risici samt overholdelsen af ban-
og strategi for risikostyring samt vedtager risikopolitikker
kens politikker og retningslinjer.
og beredskabsplaner, der udgør grundlaget for begræns­
ninger og retningslinjer for de risikotyper, som banken på-
Risikoteamet er et internt udvalg, organisatorisk placeret
tager sig.
­under direktionen, bestående af direktion samt ledende med-
Risikostyring er en central enhed under den risikoansvar-
ste rolle er at fastlægge den detaljerede kreditrisikopolitik
lige, som er ansvarlig for bankens overvågning af kredit-,
ud fra de politikker, som bestyrelsen har besluttet. Risiko-
markeds-, likviditets- og operationel risiko, herunder over-
teamet følger løbende op på udviklingen i bankens risici og
vågning af de af bestyrelsen fastlagte politikker og retnings-
varetager risikorapporteringen til bestyrelsen. ­Risikoteamet
linjer samt overholdelse af direktionens videredelegerede
har desuden ansvar for bankens risiko­modeller, herunder
beføjelser. Risikostyring refererer til direktionen.
overvågning af modellernes performance samt godkendelse
af eventuelle justeringer i modellerne. Risikoteamet mod­
Compliance har til opgave at overvåge risikoen for, at ban-
tager løbende den rapportering, der er relevant i relation til
ken bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at
Risikoteamets overvågning af bankens modeller samt udvik-
banken eller bankens kunder lider væsentlige økonomiske
lingen i bankens risici.
tab som følge af manglende overholdelse af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer. Compliance refe-
Likviditetsudvalget er organisatorisk placeret under direk-
rerer til direktionen.
tionen og består af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Likviditetsudvalget har ansvar for den
Intern revision refererer til bestyrelsen og udfører kontrol
løbende opfølgning på bankens likviditetssituation samt
af bankens risikostyringsprocesser, herunder om bankens
iværksættelse af nødvendige tiltag i overensstemmelse med
procedurer lever op til loven, og om de anvendes korrekt.
beredskabsplanen for likviditet.
Intern revision rapporterer resultaterne af kontrollerne til
bestyrelse og direktion.
7
RISIKOSTYRING
arbejdere fra relevante afdelinger. Risikoteamets væsentlig-
4.  Kapitalstyring
8
Bankens mål for kapitalstyring er at
at solvensen ikke må komme under 80 % af kapitalkravet
overholde krav til kapital fastsat i lov om finansiel virk-
opgjort efter de kapitaldækningsregler, som var gældende
KAPITLSTYRING
somhed samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-
før 1. januar 2007 (den nødvendige solvensprocent).
ning nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
(CRR/CRD IV).
sikre bankens evne til at fortsætte som selvstændig
Der indføres i perioden 2016-2019 en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 %, som skal dækkes af egentlig kernekapital. Hvis
bank.
der ikke er tilstrækkelig med kapital til at dække bufferen,
opretholde en passende strategisk kapital.
begrænses banken i at betale udbytte, bonus m.v. Over perioden 2015-2019 indføres en kontracyklisk buffer på op til
Banken har i året opfyldt alle lovgivningsmæssigt pålagte
2,5 %, som også skal dækkes af egentlig kernekapital. Buffe-
krav til bankens kapital. Styringen af kapitalen er baseret på
ren sættes i kraft i perioder med overnormal udlånsvækst og
de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Basel-
fastlægges for danske eksponeringer af Erhvervs- og vækst-
komiteen og indarbejdet i EU’s forordning om kapitaldæk-
ministeriet. Erhvervs- og vækstministeriet har meddelt, at
ning, som trådte i kraft 1. januar 2014. EU forordningen har
den kontracykliske buffer sættes til 0 % med virkning fra 1.
direkte retsvirkning i Danmark.
kvartal 2015.
Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold. Opgø-
Kapitaldækningsreglerne giver mulighed for en gradvis ind-
relsen af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for
fasning, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte
kapital indberettes til Finanstilsynet og European Banking
de nærmere regler for danske pengeinstitutter. For Lån &
Authority (EBA) i overensstemmelse med de regler, som er
Spar betyder overgangsreglerne primært, at en andel af et
fastsat herfor.
fradrag i den egentlige kernekapital delvist kan foretages i
den supplerende kapital.
Kapitalkrav
CRR/CRD IV stiller krav om, at bankens kapitalgrundlag
Kapitalen
mindst udgør 8 % af risikoeksponeringen (solvens på mini-
Til bankens egentlige kernekapital medregnes aktiekapital,
mum 8 %) og minimum udgør 5 mio. euro. Af kapitalkravet
opskrivningshenlæggelser, andre reserver og overført re-
på de 8 % skal minimum 4,5 % være egentlig kernekapital
sultat. Heri foretages en række fradrag. Til bankens kapital-
(dog minimum 4 % i 2014). Den hybride kernekapital kan
grundlag medregnes endvidere supplerende kapital i form
maksimalt udgøre 1,5 % (dog 2 % i 2014) og den suppleren-
af efterstillede kapitalindskud.
de kapital maksimalt 2 %. I det omfang den supplerende kapital er under 2 %, kan den hybride kernekapital være tilsva-
Risikoeksponering
rende større. Det er endvidere et krav, at der er tilstrækkelig
Den samlede risikoeksponering (tidligere risikovægtede
kapital til at overholde bankens individuelle solvensbehov.
poster) opgøres ved, at eksponeringerne (aktiver, udstedte
Det individuelle solvensbehov er et mål for den nødvendige
garantier og kredittilsagn) vægtes. Vægtene for detailekspo-
kapital til at dække instituttets risici i forhold til størrelsen,
neringer er baseret på egne estimerede risikovægte, mens
typen og fordelingen af instituttets aktiver m.v. Lån & Spar
øvrige eksponeringer vægtes efter nogle standardvægte,
er godkendt til at anvende den avancerede IRB-metode til
som afhænger af de enkelte eksponeringers art og modpart.
opgørelsen af kreditrisiko. Kreditinstitutter med IRB god-
Ved opgørelsen af risikoeksponeringen tages højde for sik-
kendelse er underlagt overgangsbestemmelser, der betyder,
kerhedsstillelser.
Kapitalopgørelse pr. 31. december 2014
9
Nedenstående oversigt er en opsummering af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital pr. 31. december 2014.
Egenkapital992.136929.870
Opskrivningshenlæggelse--45.028
Egentlig kernekapital før fradrag
992.136
884.842
Foreslået udbytte-21.680-18.970
Immaterielle aktiver
-39.019-34.106
Udskudte skatteforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver
6.625Udskudte skatteaktiver
-1.041
Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer
-21.523Værdireguleringer som følge af forsigtig værdiansættelse
-2.378Ramme for køb af egne kapitalandele
-15.324Overgangsjusteringer
8.609Egentlig kernekapital
906.405
831.766
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 %
Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 %
--4.475
-9.100
Kernekapital
906.405818.191
Supplerende kapital
100.000100.000
Opskrivningshenlæggelser-45.028
Kapitalgrundlag før fradrag
1.006.405963.219
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 %
--4.475
Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 %
--9.100
Overgangsjusteringer
-8.609Kapitalgrundlag
997.796949.644
Kreditrisiko
4.321.3403.497.481
Markedsrisiko
636.149438.851
Operationel risiko
1.161.0671.078.397
Samlet risikoeksponering (tidligere risikovægtede poster)
6.118.5565.014.729
Egentlig kernekapitalprocent
14,8 %
Kernekapitalprocent
14,8 %
Kapitalprocent (tidligere solvensprocent)
16,3 %
Nødvendig solvens
10,1 %
16,6 %
16,3 %
18,9 %
11,1 %
Opgørelsen pr. 31. december 2013 er beregnet i henhold til de på daværende tidspunkt gældende regler i henhold til lov om
finansiel virksomhed.
KAPITALSTYRING
Kapital (1.000 kr):
20142013
KAPITALSTYRING
10
Egenkapital
Fradrag i kernekapitalen
Egenkapitalen er fordelt på aktiekapital, opskrivningshen-
I den egentlige kernekapital foretages der er en række juste-
læggelser, overført resultat, foreslået udbytte samt andre
ringer, der er beskrevet herunder.
reserver. Lån & Spar har ikke udstedt hybrid kernekapital,
hvorfor den egentlige kernekapital og kernekapitalen bereg-
Det foreslåede udbytte fradrages i den egentlige kerneka-
nes på det samme grundlag.
pital sammen med de immaterielle aktiver, justeret for udskudte skatteforpligtelser vedrørende de immaterielle akti-
Aktiekapitalen består af 2.710.000 aktier à 100 kr. Alle aktier
ver. Derudover fradrages de udskudte skatteaktiver.
er fuldt indbetalt, og har samme rettigheder. Aktierne er frit
omsættelige, dog kræver overdragelse, der giver ret til at
Der fradrages endvidere et beløb, der udgør forskellen
tegne aktier til en erhverver, der har eller ved overdragel-
mellem det forventede tab efter IRB-metoden og de regn-
sen opnår 15 % eller mere af bankens aktiekapital, bankens
skabsmæssige værdireguleringer. Som følge af Finanstilsy-
samtykke.
nets overgangsregler flyttes der 40 % af dette beløb til et
fradrag i den supplerende kapital, hvorfor værdien af over-
Aktiekapital
Opskrivningshenlæggelser
Overført resultat
Foreslået udbytte
Andre reserver
271.000
32.976
663.166
21.680
3.314
gangsjusteringen lægges til i den egentlige kernekapital og
Egenkapital i alt
992.136
tig værdiansættelse. Fradraget beregnes som 0,1 % af den
fradrages i den supplerende kapital.
Der foretages også en værdiregulering som følge af forsig-
nominelle værdi af poster, som regnskabsmæssigt måles til
I kapitalgrundlaget medtages endvidere bankens suppleren-
dagsværdi.
de kapital bestående af et efterstillet kapitalindskud. Det efterstillede kapitalindskud består af udstedte kapitalbeviser
Endvidere foretages der et fradrag af Lån & Spar’s uudnyt-
i DKK med en hovedstol på 100.000 t.kr. Lånet er optaget i
tede ramme til tilbagekøb af egne aktier.
december 2013, og har en løbetid på 10 år. Banken har mulighed for at genkøbe kapitalbeviserne efter 5 år og efter-
Der tages ikke et fradrag for bankens kapitalandele i Invest
følgende ved hver rentetermin. Renten er fast de første 5 år
Administration A/S, idet væsentlige investeringer i enheder
og udgør 6,649 %. Herefter forrentes lånet med en variabel
i den finansielle sektor undtages for fradragene, jf. CRR- for-
kvartårlig kuponrente svarende til CIBOR3-satsen med et til-
ordningens artikel 47.
læg af 5,25 % point. I tilfælde af bankens likvidation eller
konkurs fyldestgøres den efterstillede kapital først, efter de
almindelige kreditorkrav er opfyldt. Finanstilsynet skal godkende alle førtidsindfrielser af efterstillede kapitalindskud.
11
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2014
5.  Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov
12
Lån & Spar foretager en vurdering af, hvorvidt kapitalen er
på sikkerheder, forværring af betalingsevnen, rentefølsom­
tilstrækkelig til at understøtte de nuværende og kommende
heden, mv.
TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV
aktiviteter. Banken bruger eksempelvis stresstest til at identificere, om kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at afdække
På erhvervseksponeringer vurderer banken mulige over-
forskellige økonomiske scenarier. Banken har implemente-
normale risici såsom koncentration på enkeltengagemen-
ret en 8+ model til opgørelse af solvensbehovet, som tager
ter ­(store engagementer) og brancher, og afsætter kapital i
udgangspunkt i de risikoområder, som på nuværende tids-
overensstemmelse med vejledningen kapital hertil, hvis det
punkt findes aktuelle for en vurdering af tilstrækkelig kapi-
kræves.
tal. Banken følger Finanstilsynets ”vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”.
Stigende udlån og vækst stiller krav om øget kapital. Der tages højde for udlånsvækst i solvensbehovet for at sikre, at det
Vi anser følgende risikokategorier som væsentlige for vur-
nuværende kapitalgrundlag er tilstrækkelig til at understøtte
dering om tilstrækkeligt kapitalgrundlag:
den forventede udlånsvækst.
Kreditrisiko
Markedsrisiko
Markedsrisiko
Operationel risiko
Banken afsætter de normale 8 % og herefter vurderes i
Indtjening og vækst
overensstemmelse med vejledningen, om de rammer og beføjelser, som bestyrelsen har videredelegeret til direktionen
Likviditetsrisiko
kan anses for at være overnormale risici. Er det tilfældet, vil
Kreditrisiko
der blive afsat ekstra kapital ud over de 8 % til imødegåelse
Banken anvender på detaileksponeringer IRB-metoder, hvil-
af dette.
ket også anvendes i forbindelse med beregningen af solvensbehovet. Stresstest-scenarierne i modellerne kan variere fra
Operationel risiko
år til år, alt efter bankens forventninger. Banken afsætter de
Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte el-
normale 8 % i kapitalbehov, og derudover afsættes yderligere
ler indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne
kapital til afdækning overnormale risici f.eks. koncentration
interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som
Metode til fastlæggelse af solvensbehov
Fastsættelse af stresssenarier
for hovedgrupperne;
kreditrisiko, markedsrisiko,
operationelle risici og øvrige
risici
Bestyrelse / Direktion
Beregning af kapitalbehov
i stresssituationen
Risikostyring
Beslutning om nødvendig
kapitalbehov
Bestyrelse / Direktion
efter den meromkostning, der eventuel måtte fremkomme
tionel risiko beregnes ved brug af basisindikatormetoden
til fremskaffelse af likviditet, og afsætter herefter en even-
for operationel risiko.
tuel meromkostning som tillæg i solvensbehovet.
Indtjeningsrisiko
Andre risikoområder
Indtjening i banken er ”første værn” i relation til at kunne
Udover de risikoområder, der er medtaget i den nuværende
modstå tab på udlån og garantier. Ved opgørelse af solvens-
model for tilstrækkelig kapital, vurderer banken løbende an-
behovet vurderes det, om bankens indtjening er tilstrække-
dre forhold, der kunne tænkes at påvirke kapitalbehovet. En
lig, og om der bør afsættes yderligere kapital til at imødegå
del af disse risikoområder er dækket via procedurer, hand-
denne risiko.
lingsplaner og forretningsgange. I denne vurdering indgår
blandt andet strategiske risici og omdømme risici.
Likviditetsrisiko
På likviditetsområdet gennemføres en række stresstest.
Med udgangspunkt i disse stresstest beregner banken her­
Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundag
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan opsplittes på følgende måde:
Opgjort i t.kr.
Søjle I
Søjle II
Kapital- % af Risikobehov i alt eksponering
Kreditrisiko søjle I
Kreditrisiko søjle II
345.800
5,65 %
96.900
1,58 %
Kreditrisiko alt
442.700
7,24 %
Markedsrisiko søjle I
Markedsrisiko søjle II
50.900
0,83 %
21.600
0,35 %
Markedsrisiko i alt
72.500
1,18 %
Operationel risiko
92.900
1,52 %
Operationel risiko i alt
92.900
1,52 %
Øvrige risici
Samlet kapitalbehov
Risikoeksponering I alt
6.118.556
489.600
118.500 608.100
Det er pr. 31. december 2014 bankens nødvendige solvens, som er det gældende tilstrækkelige kapitalgrundlag.
9,94 %
13
TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV
følge af eksterne begivenheder. Kapitalbehovet for opera-
6.  Kreditrisiko
6.2  Målsætning og kreditpolitik
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter
14
KREDITRISIKO
helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser.
Når banken for eksempel yder udlån eller stiller garanti,
Lån & Spar ønsker gennem aktiv markedsdeltagelse på ud-
­påtager banken sig risikoen for, at kunden ikke er i stand
lån, kredit og kreditkort at opnå bedst mulig indtjening på
til at tilbagebetale sine forpligtelser, når de forfalder.
såvel kort som langt sigt i forhold til den risiko, som banken
påtager sig.
6.1  Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende
anvendelse af IRB-metoden samt eventuelle
overgangsbestemmelser
Kreditpolitikken er besluttet af bankens bestyrelse, og
hoved­elementerne er følgende:
Banken fik i 2008 Finanstilsynets tilladelse til at anvende
Det primære forretningsområde er Danmark
Banken yder udlån med begrænset risiko til følgende
den avancerede IRB-metode på kreditrisiko på den del af
segmenter;
porteføljen, der vedrører detaileksponeringer. Banken har
• Privatkunder
siden anvendt egne risikoparametre (PD, LGD og CF) til
• Bestående privatkunder, der starter selvstændig virk-
• Organisationer, foreninger og NGO’er
• Virksomheder inden for aktionærkredsens brancher
Banken fik 31. juli 2014 påbud fra Finanstilsynet om ikke læn-
• Kommuner
gere at anvende eksponeringsklassen ”Revolverende ekspo-
• Virksomheder inden for den finansielle sektor, hvor
opgørelsen af den samlede risikoeksponering på detail­
­
somhed
eksponeringer ved beregning af bankens solvens.
neringer”, da Finanstilsynet vurderer, at bankens opgørelse
engagementet er behæftet med lav eller ingen risiko,
af tab ikke sandsynliggør, at tabene på revolverende ekspo-
og hvor engagementet er en del af og en betingelse
neringer varierer mindre end for øvrige eksponeringer over
for et strategisk partnerskab
for privatkunder, hvilket er en betingelse for anvendelsen.
Påbuddet medførte en stigning i den samlede risikoeksponering på 623 mio. kr.
Banken har fået permanent undtagelse fra IRB-metoden på:
Statseksponeringer
Instituteksponeringer
Erhvervseksponeringer
• Selvstændigt erhvervsdrivende inden for sundhedssektoren, ingeniører og advokater
• Forsyningsvirksomhed
• Øvrige yderst solide og kreditværdige erhvervskunder
Kreditgivning baseres på indsigt i og vurdering af kundens økonomiske forhold
Der foretages løbende opfølgning på udviklingen i
­kundens kreditkvalitet med henblik på en vurdering af,
om forudsætningerne for en bevilling har ændret sig
Den permanente undtagelse på erhvervseksponeringer be-
Engagementer skal stå i et rimeligt forhold til kundens
tinger, at disse ikke udgør mere end 15 pct. af den samlede
formueforhold, risikoklasse og tilbagebetalingsevne
risikoeksponering. Banken har fået dispensation fra Finans­
Det tilstræbes at opnå mest mulig sikkerhed for kunder-
tilsynet, så ovenstående eksponeringer kan udgøre mere
nes engagementer
end 15 pct., så længe væksten sker i overensstemmelse med
Nødlidende engagementer og engagementer med sær-
bankens strategi. Såfremt banken vil anvende den avance-
lig høj risiko skal være under skærpet overvågning og
rede IRB-metode på disse eksponeringer, skal Finanstilsynet
håndteres effektivt og hurtigt med det formål at mind-
give tilladelse hertil.
ske tabsrisikoen.
6.3  Kreditproces
Til løbende kreditvurdering af eksisterende privatkunder
15
anvender banken et adfærdsscoresystem, der klassificerer
kunderne efter deres adfærd i banken. Adfærdsscoresyste-
ringsproces, som er udformet efter bankens kreditpolitik, be-
met er udviklet på historiske data om bankens kunder, og
villingsinstrukser og forretningsgange.
er baseret på avancerede statistiske modeller. Modellerne
vurderer sandsynligheden for, at kunden ikke kan overholde
Lånebehandling foretages i bankens kreditsystem. I forbin-
sine betalingsforpligtelser over for banken i fremtiden, og
delse med kundens ansøgning om lån indhentes der en række
rangordner kunderne efter disse sandsynligheder.
oplysninger, som danner grundlag for kreditvurderingen,
blandt andet om kundens indkomst- og formueforhold.
Nye kunder scores i et ansøgningsscoresystem, hvorefter de
efter 6 måneder overføres til adfærdsscoresystemets risiko-
Med udgangspunkt i ansøgningen opstilles en indstilling, der
klassifikation, som derefter er den kreditmæssige overvåg-
blandt andet omfatter:
ning af kunden.
Oversigt over engagement, faciliteter og sikkerheder.
Økonomisk overblik med data fra kundens økonomiske
Kunderne indplaceres ved bevilling i en af bankens 10
oplysninger, herunder for privatkunder årsopgørelse,
­risikoklasser efter sandsynligheden for misligholdelse (PD).
budget mv. og for erhvervskunder regnskab mv.
I risikoklasse 10 er kunder med den laveste sandsynlighed
Rating.
for misligholdelse placeret, og kunder med den højeste
Uddybende kommentarer til ansøgningen og økonomiske
sandsynlighed er placeret i risikoklasse 1. Den sidste risiko-
nøgletal.
klasse, benævnt 00, er forbeholdt kunder med misligholdte
engagementer.
Kreditvurderingsproces – Detaileksponeringer
Detaileksponeringer er udlån og garantier til privatkunder.
Risikoklassifikationer skal så vidt muligt afspejle kundens
aktuelle økonomiske situation. Risikoklassifikationen re-
Ansøgning fra nye privatkunder behandles enten automa-
vurderes derfor løbende, så den nyeste informationen om
tisk i bankens ansøgningsscoresystem eller af en af bankens
kundens økonomiske situation medtages i vurderingen. Der
rådgivere. Ansøgninger, der behandles i ansøgningsscore-
foretages regelmæssigt overvågning af rating ­
systemets
systemet, bevilges oftest automatisk. Alle andre låneansøg-
evne til at skelne mellem meget risikobetonede og lidt
ninger bevilges af bankens rådgivere, såfremt de ikke skal
risikobetonede kunder. Bestyrelsen forelægges denne over-
bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen.
vågning.
Oversigt over bankens kreditgivningsproces
Låneansøgning
Rådgivningscenter
Internetbank
Behandling af lån
Kreditsystem
Økonomisk overblik
Etablering af lån
Automatisk
bevilling
Låneoprettelse
og udbetaling
Engagementsoverblik
Rating/score
Øvrige kundeoplysninger
Erhvervsafdelingen
Bevilling af lån
Rådgiver/kreditmedarbejder
Opfølgning
Låneafslutning
Kontakt med
rådgiver
Indfrielse af lån
Revurdering
af rating
Inkasso
Behandling
af overtræk
KREDITRISIKO
Styring af bankens kreditrisiko sker gennem en kreditvurde-
KREDITRISIKO
16
Risikoklassifikationen er et centralt redskab i bankens kre-
risikoprofil. Bankens største engagementer forelægges
ditstyring og anvendes blandt andet ved kreditvurdering af
­bestyrelsen til bevilling eller orientering. Bestyrelsen mod-
kunder, overtræksbehandling og gruppevise nedskrivninger.
tager desuden rapportering til overvågning af de interne
Derudover er de indarbejdet i bevillingsstrukturen, så det
risikomodellers performance.
alene er kreditafdelingen, der kan bevilge udlån til kunder
med høj risiko.
Direktion og Risikoteam modtager, ligesom bestyrelsen, en
løbende rapportering på udviklingen i bankens kreditrisiko
Kreditvurderingsproces – Erhvervs-, institut-
samt modellernes performance, dog i en mere detaljeret
og statseksponeringer
form.
Ansøgning fra erhvervskunder, herunder også offentlige
myndigheder og finansielle virksomheder, bevilges af vores
Risikostyring overvåger og kontrollerer de enkelte elemen-
rådgivere i erhvervsafdelingen, såfremt de ikke skal bevilges
ter i kreditvurderingsprocessen, hvilket blandt andet inklu-
af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen.
derer den løbende overvågning af bankens scoresystemer
og anvendelsen af disse, samt løbende opfølgning på udvik-
Banken anvender på nuværende tidspunkt ikke avancerede
lingen i kreditrisikoen.
statistiske modeller til risikoklassifikation af disse kundegrupper. For at understøtte kreditstyringen anvender ban-
Rådgivningscentrene, erhvervsafdelingen og kreditafde-
ken Finanstilsynets risikoklassifikationsmodel, der tager
lingen foretager den daglige overvågning af kreditrisikoen
udgangspunkt i rådgiverens vurdering af risikoen på enga-
på kundeengagementer. Kunder, der udviser svagheds-
gementet på baggrund af virksomhedens regnskaber samt
tegn, sættes under skærpet overvågning med det formål
anden relevant viden om virksomheden. Kunder indplaceres
at r­educere tabsrisikoen. Der oprettes en handlingsplan,
ved bevilling i en af risikoklassifikationsmodellens 5 risiko-
der beskriver, hvordan risikoen ved kunden kan minimeres,
klasser. I den bedste risikoklasse indplaceres kunder, hvor
hvilket sikrer en hurtig og effektiv håndtering af kunden.
risikoen for tab vurderes at være meget lav, mens mislig-
Privatkunder med svaghedstegn nedgraderes automatisk til
holdte engagementer placeres i den dårligste risikoklasse.
en af de laveste risikoklasser, hvilket betyder, at det alene er
Risikoklassifikationen revurderes i forbindelse med den
kreditafdelingen, der kan foretage nye bevillinger. Erhvervs-
løbende opfølgning på engagementet og udviklingen i kun-
kunder, der udviser svaghedstegn, nedgrades af erhvervs-
dens økonomiske situation.
rådgiveren til 2c.
Overvågning og rapportering
Misligholdte engagementer
Overvågning er et centralt element i bankens kreditstyring
Efter CRD IV reglerne er et engagement misligholdt, hvis det
og foretages på forskellige niveauer i banken.
er usandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for
banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bankens kre-
mindst 90 dage. Banken anser det ikke for sandsynligt, at
ditpolitik og modtager løbende information om kreditrisiko,
kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, hvis føl-
herunder blandt andet porteføljens sammensætning på
gende begivenheder indtræffer: betalingsstandsning, kon-
kundegrupper, risikoklasser, udviklingen i overtræk, restan-
kurs, tvangsakkord, gældssanering samt objektiv indikation
cer, nødlidende engagementer, nedskrivninger mv., så den
for værdiforringelse.
er i stand til at overvåge udviklingen i forhold til bankens
Kunder, der misligholder deres forpligtelser, flyttes automa-
Alle udlån, der ikke nedskrives individuelt, og som kan ind-
tisk til en særskilt risikoklasse for misligholdte engagemen-
passes i en gruppe, vurderes gruppevist efter regelsættet
ter. Hvis privatkunden er en del af en husstand, for eksempel
i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen.
standen, der nedgraderes og ikke kun kunden. For erhvervs-
Bankens model for gruppevise nedskrivninger på privatkun-
kunder vurderes det, om misligholdelsen har betydning for
der er en ratingmodel baseret på risikoklassificering efter
risikoen på forbundne kunder, herunder om disse også skal
ratingsystemet. Objektiv indikation for værdiforringelse an-
nedgraderes.
ses for indtruffet, hvis en af nedenstående observationer
gør sig gældende:
Nedskrivninger
Der foretages nedskrivning på udlån efter regelsættet i
Et forværret betalingsmønster, hvilket medfører, at engagementet flytter sig til en dårligere risikoklasse.
IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen, når der er indtrådt
At gruppen som helhed udgør en større risiko end oprin-
objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning udgør
deligt antaget, og risikopræmien for gruppen derfor skal
forskellen mellem bogført værdi og nutidsværdien af de for-
være højere.
ventede fremtidige betalingsstrømme.
Modellens beregning af nedskrivninger bygger på brutto­
Individuel vurdering foretages for udlån, der er af betyde-
vandringer mellem risikoklasserne. Banken har valgt at
lig størrelse for banken eller adskiller sig væsentligt fra den
­anvende egne risikoparametre (PD, LGD, CF) til beregning
­øvrige portefølje.
af risikopræmier i nedskrivningsmodellen. Parametrene er
dog korrigeret, så de er i overensstemmelse med regnskabs-
Til vurderingen af, om der er indtrådt objektiv indikation for
reglerne.
værdiforringelse, anvendes nedenstående kriterier:
Kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.
På udlån til erhvervskunder anvender banken en simpel
Kunden overholder ikke afviklingsaftaler.
­model baseret på kundens branchetilhør og bankens for-
Kunden har fået ændring/lempelse i lånevilkår som
­følge af økonomiske vanskeligheder.
ventninger til udviklingen i risikoen på den enkelte branche.
De gruppevise nedskrivninger vil blive reguleret, hvis ban-
Banken vurderer, at der er sandsynlighed for, at kundens
ken for den enkelte branche vurderer, at risikoen er større
engagement påvirkes af gældssanering, tvangsauktion
end oprindeligt antaget og risikopræmien derfor skal være
eller konkurs.
højere eller ved vækst i udlån.
Kunden er registreret i RKI.
I de tilfælde, at der indtræffer begivenheder, som reducerer
Vurderingen af nedskrivningsbehovet foretages kvartals-
værdiforringelsen helt eller delvist, tilbageføres nedskriv-
vist. Til beregning af det individuelle nedskrivningsbehov
ningen tilsvarende.
opstilles den skønnede mest sandsynlige betalingsstrøm.
Engagementer, der er individuelt nedskrevet, nedgraderes
Inkasso
automatisk til risikoklassen for misligholdte engagementer
Ved kunders misligholdelse af deres forpligtelser over for
for privatkunder og risikoklasse 1 for erhvervskunder.
banken indledes en rykkerproces. Hvis kunden forsat ikke
overholder sin aftale efter tre rykkerbreve, indledes en
­inkassoproces.
KREDITRISIKO
er gift med en anden af bankens kunder, er det hele hus-
17
Bankens inkassoprocedurer for privatkunder varetages af
18
en ekstern inkassovirksomhed. For erhvervskunder hånd­
6.4  Måling af kreditrisiko ved
anvendelse af IRB-metoden
KREDITRISIKO
teres misligholdelse af forpligtelser i et samarbejde mellem
erhvervsrådgiveren og kreditafdelingen.
Banken anvender avancerede statistiske modeller til måling
af kreditrisikoen på detailkategorien, der består af privat-
Banken forsøger så vidt muligt at få eventuelle pantsatte
kunder. Modellerne er baseret på følgende risikoparametre:
sikkerheder realiseret inden videregivelse til inkasso. Så-
Sandsynlighed for misligholdelse (Probability of Default, PD)
fremt der er pantsat sikkerhed for en sag, der videregives
Tab ved misligholdelse (Loss Given Default, LGD)
til inkasso, vil denne blive forsøgt solgt enten frivilligt eller
Konverteringsfaktor, der angiver andelen af ikke-trukne
ved tvang.
beløb på kreditter, der forventes at være trukket på misligholdelsestidspunktet (Conversion Factor, CF)
For at opnå mindst mulig tab, har banken en proces, som
skal sikre, at alle muligheder for inddrivelse af gæld udtøm-
Detaileksponeringer opdeles i følgende undergrupper:
mes, før sagen afskrives.
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af sikkerhed
Øvrige eksponeringer
På baggrund af Finanstilsynets påbud af 31. juli 2014 anvender banken ikke længere eksponeringsklassen ”Revolverende eksponeringer”.
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) beregnes på kundeniveau og er sandsynligheden for, at en kundes engagement misligholdes inden for de næste 12 måneder. På baggrund af bankens historiske data beregnes sandsynligheden for misligholdelse (PD)
Point In Time for de kommende 12 måneder. For at sikre, at parametrene tager højde for konjunkturændringer, justeres Point In
Time parametrene, så de afspejler det langsigtede gennemsnit af parametrene fra starten af 90’erne og frem til i dag (throughthe-cycle parametre). Det er disse parametre, der anvendes til opgørelsen af kapitalkravet.
De observerede misligholdelser har i 2014 været faldende, hvilket skyldes færre individuelle nedskrivninger grundet i kunders
økonomiske vanskeligheder og en forbedret og mere effektiv behandling af overtræk og restancer.
Eksponeringsvægtet PD (%):
20142013201220112010
Anvendt:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
1,121,261,441,100,80
1,40
1,63
1,90
1,67
1,02
Portefølje
1,371,581,831,570,98
Observeret:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
0,931,101,260,940,72
1,161,451,701,410,85
Portefølje
1,141,401,631,330,82
Tab givet misligholdelse (LGD)
19
Tab givet misligholdelse (LGD) angiver, hvor meget vi forventer at tabe på en eksponering, hvis kunden misligholder inden for de
næste 12 måneder. LGD beregnes for eksponeringen med udgangspunkt i, hvorvidt denne er dækket af sikkerhed samt typen af
riode (downturn LGD). Der tages her udgangspunkt i tabshistorik fra 1992.
Eksponeringsvægtet LGD (%):
20142013201220112010
Anvendt:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
15,8415,8415,8414,7914,79
52,3653,6054,9755,8657,27
Portefølje
47,9548,0449,1848,5949,03
Observeret:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
11,492,68
-2,40
10,19
36,9025,9232,9251,9059,94
Portefølje
33,8422,5028,0643,1450,29
De gennemsnitlige tab på misligholdte eksponeringer er ­lavere end de estimerede. De gennemsnitlige tab er højere i 2014 end
de øvrige år. Dette kan tilskrives den kortere tidsperiode til inddrivelse, men også en mere effektiv behandling af eksponeringer
med svaghedstegn, som ikke er misligholdt. Den mere effektive håndtering har bevirket, at færre kunder ender i misligholdelse
og at den andel af kunder, som ender i misligholdelse, medfører relativt større andele af tab. Det gennemsnitlige observerede
tab bliver derfor større.
Træk på uudnyttet kreditramme (CF)
Konverteringsfaktoren (CF) angiver andelen af uudnyttet kreditramme, der forventes at blive trukket på misligholdelsestidspunktet. Dette parameterestimat anvendes til at b
­ eregne den forventede krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure
At Default). Konverteringsfaktoren ­beregnes kun for produkter med mulighed for kredittræk. På lån begrænses krediteksponeringen til restgælden.
Eksponeringsvægtet CF (%):
20142013201220112010
Anvendt:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
100,00
100,00--109,18109,47109,67114,23114,12
Portefølje
108,07
108,0793,4594,0191,98
Observeret:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
-
85,71
-
-
90,3888,1091,1595,7788,22
Portefølje
79,4787,7577,6778,8271,11
De observerede gennemsnitlige CF-værdier for misligholdte eksponeringer er lavere end de observerede. Der er i 2014 ikke observeret misligholdte eksponeringer med pant i fast ejendom med uudnyttede kredittilsagn.
KREDITRISIKO
sikkerhed f.eks. pant i fast ejendom. Ligesom ved PD’erne justeres Point In Time LGD’erne, så de tager højde for en nedgangspe-
Der foretages hver måned backtest på modellerne samt de parameterestimater, som modellerne bygger på. Resultatet rappor-
20
KREDITRISIKO
teres hvert kvartal til bestyrelse og risikoteam.
Modeller og parameterestimater anvendes ved opgørelse af kapitalkravet samt i den interne måling og vurdering af kreditrisiko.
6.5  Maksimal krediteksponering
Maksimal krediteksponering opgøres i henhold til regnskabsreglerne som summen af udlån, trukne beløb på kreditter samt
­stillede garantier efter nedskrivninger og hensættelser.
Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger (1.000 kr.):
2014
Anfordringstilgodehavender hos centralbanker
2.045.773
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
188.035
Udlån
8.757.828
Andre finansielle aktiver
3.969
Garantier
1.394.260
I alt 12.389.865
74 % af krediteksponeringen er eksponeringer på detail, det vil sige privatkunder
Maksimal krediteksponering fordelt på eksponeringskategorier (1.000 kr.):
2014
Detail9.163.572
Erhverv939.537
Institut240.983
Stat2.045.773
I alt 12.389.865
62 % af krediteksponeringen under detail er placeret i risikoklasserne 7-10, der betragtes som kreditmæssigt gode.
Maksimal krediteksponering under detail fordelt på risikoklasser (1.000 kr.):
2014
Misligholdte engagementer57.746
1120.350
2218.928
3621.912
4417.079
5801.453
61.203.116
71.295.645
8822.404
92.488.701
101.116.238
I alt 9.163.572
Bankens krediteksponering på erhverv vedrører hovedsagelig faglige organisationer, foreninger samt virksomheder inden for
21
den finansielle sektor og selvstændigt erhvervsdrivende indenfor de liberale erhverv.
2014
Offentlige myndigheder
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Industri- og råstofudvinding
Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauration
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Fast ejendom Øvrige erhverv 0
0
8.410
54.573
246
6.265
3.103
66.642
165.624
50.826
583.848
I alt
939.537
76 % af krediteksponeringen under erhverv er placeret i risikoklasserne 2a og 3, der betragtes som kreditmæssigt gode.
2014
Maksimal krediteksponering under erhverv fordelt på risikoklasser (1.000 kr.):
1 (Misligholdte engagementer)
2c
2b
2a
3
44.264
21.050
162.354
666.182
45.687
I alt
939.537
Mindre end
3 måneder
3 måneder
til 1 år
Maksimal krediteksponering fordelt på restløbetid (1.000 kr.):
Anfordring
1 år
til 5 år
Over 5 år
I alt
Detail
Erhverv
Institut
Stat
112.792 956.504 626.9102.019.7605.447.6069.163.572
20.377 18.735738.142 33.553128.730939.537
0189.352 49.788 1.843
0240.983
2.045.7730000
2.045.773
I alt
2.178.9421.164.5911.414.8402.055.1565.576.336
12.389.865
KREDITRISIKO
Maksimal krediteksponering under erhverv fordelt på branche (1.000 kr.):
Store eksponeringer
22
Som led i styringen af kreditrisikoen er der fastsat regler for størrelsen af den samlede eksponering med enkeltkunder og
KREDITRISIKO
­indbyrdes forbundne kunder. I henhold til CRR artikel 395 må en eksponering efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne
sikkerheder, garantier mv. ikke overstige 25 % af det justerede kapitalgrundlag. For eksponeringer med kreditinstitutter er
­grænsen dog 100 % af det justerede kapitalgrundlag. Banken indberetter hvert kvartal alle eksponeringer, der før fradrag udgør
mere end 10 % af det justerede kapitalgrundlag til Finanstilsynet.
Eksponeringen opgøres i denne sammenhæng som summen af udlån, andre tilgodehavender, uudnyttede kredittilsagn, eventuelle overtræk samt kapitalandele og andre værdipapirer.
Engagementer, der efter fradrag for særligt sikre dele og
modtagne sikkerheder, garantier mv. udgør 10 % eller mere
Engagement efter fradrag
af det justerede kapitalgrundlag:
for sikkerheder
I % af det
justerede
kapitalgrundlag
Kreditinstitutter
Organisationer og foreninger
Andre erhvervsvirksomheder
0
200.049
125.500
0%
20,0 %
12,6 %
I alt
325.549
32,6 %
Det justerede kapitalgrundlag udgør 997.796 t.kr.
6.6 Modtagne sikkerheder
et eventuelt salg af pantet. Fastsættelsen af markedsværdien sker på forskellige måneder alt afhængig af, hvad der
For at reducere kreditrisikoen tilstræber banken at opnå
er pant i. I det tilfælde at der ikke findes en markedsværdi
mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer. Der
foretages et skøn. Markedsværdien overvåges regelmæs-
tages sikkerhed i kundens fysiske aktiver, herunder beboel-
sigt og revurderes som minimum ved større afvigelser. De
sesejendomme, fritidshuse, mindre landbrugsejendomme,
anvendte haircuts er forskellige afhængig af aktivet. Der
erhvervsejendomme, ubebyggede grunde og køretøjer samt
foretages ­regelmæssigt en revurdering af, om de anvendte
finansielle aktiver i form af børsnoterede aktier og obliga-
haircuts er tilstrækkelige i forhold til at kunne dække forven-
tioner. Ved garantier stillet over for realkreditinstitutter får
tede ­gennemsnitlige omkostninger ved et salg.
banken indtrædelsesret i fordringen. Banken sikrer sig desuden ved pant i livsforsikringer samt ved udlån til erhvervs-
Størstedelen af bankens blanco-eksponeringer vedrører
kunder ved kautioner og virksomhedspant.
kunder i de bedste risikoklasser. Over for detailkunder har
banken primært pant i fast ejendom. Over for erhvervskun-
Sikkerhedsværdien afspejler pantets markedsværdi fratruk-
der er der hovedsagligt pant i finansielle aktiver i form af
ket et haircut til dækning af omkostninger i forbindelse med
aktier og obligationer.
2014
Kredit-SikkerhedsModtagne sikkerheder (1.000 kr.):
eksponering
værdi
23
Blanko
9.163.5724.611.8824.551.690
939.537487.568451.969
240.983
0240.983
2.045.773
02.045.773
I alt
12.389.8655.099.4507.290.415
Sikkerheder for detail fordelt på risikoklasse:
Misligholdte engagementer57.74630.26527.481
1
120.35046.79473.556
2218.928 99.843119.085
3621.912258.539363.373
4417.079150.938266.141
5801.453404.560396.893
6
1.203.116598.265604.851
7
1.295.645640.572655.073
8822.404428.837393.567
92.488.7011.308.1581.180.543
10
1.116.238645.111471.127
I alt 9.163.5724.611.8824.551.690
Sikkerheder for erhverv fordelt på risikoklasse:
1 (Misligholdte engagementer)
2c
2b
2a
3
44.26413.32130.943
21.050 1.19919.851
162.354 38.806 123.548
666.182388.672277.510
45.687
45.570
117
I alt
Depot/
Modtagne sikkerheder (1.000 kr.):
Ejendom Bankkonto værdipapir
939.537487.568451.969
Bil, båd mv.
Garanti
I alt
Detail
Erhverv
Institut
Stat
4.183.708 2.882 5.580227.376192.336
4.611.882
23.085 2.179372.575 1.380 88.349487.568
000000
000000
I alt
4.206.793
5.061378.155228.756280.685
5.099.450
KREDITRISIKO
Detail
Erhverv
Institut
Stater
6.7  Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet
KREDITRISIKO
24
Misligholdt Værdifor- Nedskriv-Udgiftsført
kredit- ringet kredit-
ninger og
beløb i
2014 (1.000 kr.): eksponering eksponeringhensættelser
2014
Detail
57.74655.83384.11422.423
Erhverv
44.26444.26440.70921.890
Institut
0000
Stat
0000
I alt 102.010100.097124.823 44.313
IndividuelleGruppevise
nedskriv- nedskriv-NedskrivNedskrivninger og hensættelser 2014 (1.000 kr.):
ninger
ninger ninger i alt
Udlån:
Nedskrivninger, primo
Årets nedskrivninger Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger
113.803 14.852128.655
55.330 8.31263.642
58.758 8.30767.065
Nedskrivninger, ultimo
Udlån, hvorpå der er foretaget nedskrivninger
Garantier og uudnyttet kredit:
Hensættelser, primo Årets hensættelser Tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser
110.375 14.857125.232
179.1212.851.0443.030.165
3.632
03.632
13.314
013.314
2.498
02.498
Hensættelser, ultimo
Garantier og uudnyttet kredit, hvorpå der er hensat til tab
Tilbageførsel af foretagne nedskrivninger og hensættelser:
Værdiforringelse reduceret eller bortfaldet
Nedskrivninger, der er endeligt tabt (afskrevet)
14.448
14.943
I alt 61.256 8.30769.563
014.448
014.943
26.602 8.30734.909
34.654
034.654
Endeligt tab/afskrevet:
Tab, der ikke tidligere har været individuelt nedskrevet/ hensat
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
9.900
7.634
09.900
07.634
I alt 2.266
02.266
Kredit-
NedIndividuelt værdiforringet udlån (1.000 kr.):
eksponering skrivning
Økonomiske vanskeligheder
Manglende overholdelse af afviklingsaftaler
Ændring/lempelse i lånevilkår som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder
Sandsynlighed for, at lånet påvirkes af gældssanering, tvangsauktion eller konkurs
I alt Hensættelser til tab på forpligtelser
I alt 57.01350.113
2.93426.700
3.80611.474
28.52122.088
92.274110.375
7.82314.448
100.097 124.823
6.8  Eksponeringer med kredit- og udvandingsrisiko i henhold til solvensreglerne
25
Opgørelsen af krediteksponeringen i henhold til solvensreglerne adskiller sig fra regnskabsreglernes maksimale kreditrisiko ved
Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer (1.000 kr.):
2014
Balanceførte poster:
Anfordringstilgodehavender hos centralbanker
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Udlån
Andre finansielle aktiver
Andre balanceførte poster med kreditrisiko
I alt
11.386.125
Ikke balanceførte poster:
Garantier
Uudnyttede kredittilsagn
Finansielle instrumenter
1.394.260
7.365.637
29.198
I alt
8.789.095
Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer
2.045.773
188.035
8.757.828
3.969
390.520
20.175.220
I henhold til CRR skal eksponeringerne opdeles i en række eksponeringsklasser efter eksponeringens modpart eller k­ arakteristika.
Eksponering fordelt på eksponeringsklasser (1.000 kr.):
Stater
Regionale og lokale myndigheder
Institutter
Erhverv
Misligholdt
Kortsigtet kreditvurdering
Andre poster
Detail 2014 Gennemsnit
2.045.8232.352.781
-
252.991334.629
1.731.0371.727.177
45.17960.427
-58.333
390.520381.726
15.709.67015.348.831
I alt
20.175.22020.263.904
I eksponeringsklassen ’Misligholdt’ placeres alene misligholdte eksponeringer under standardmetoden.
78 % af banken samlede eksponering med kredit- og udvandingsrisiko vedrører detaileksponeringer, dvs. eksponering mod
privatkunder.
KREDITRISIKO
at medtage alle eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko, herunder uudnyttede kredittilsagn og materielle aktiver mv.
6.9  Eksponeringer under standardmetoden
26
KREDITRISIKO
Banken anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisikoen på eksponeringer over for stater og offentlige myndigheder,
institutter, erhverv, aktier og aktiver uden modparter.
2014
Heraf SME
2.045.823
358
67.916
658.667
45.025
90.915
99.429
768.017
251.449
47.431
0
358
36.507
12.148
9.500
5.326
2.925
316.055
191.210
47.341
Eksponering fordelt på brancher (1.000 kr.):
Stater og offentlige myndigheder
Bygge og anlæg
Ejendomshandel og udlejning
Finansiering og forsikring
Handel og transport
Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed
Information og kommunikation
Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, sundhed og undervisning Øvrigt erhverv I alt
4.075.030
621.370
Eksponering for 621 mio. kr. opfylder kriterierne for SME, det vil sige, at banken kan reducere risikovægten på disse.
Finansielle
Eksponering dækket af sikkerheder (1.000 kr.):
Garantiersikkerheder
Stater
Regionale og lokale myndigheder
Institutter
Erhverv
Misligholdt
Kortsigtet kreditvurdering
Andre poster
-
-
-
80.000
382.744
-
-
--
I alt
80.000
382.744
Banken har foretaget kreditreduktion på baggrund af garantier og finansielle sikkerheder for 463 mio. kr.
6.10  Eksponeringer under IRB-metoden
Banken har Finanstilsynets tilladelse til at anvende den avancerede IRB-metode til opgørelse af kreditrisikoen på detaileksponeringer.
Detaileksponeringer opdeles i følgende undergrupper:
Eksponeringer med pant i fast ejendom.
Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af ­sikkerhed.
Øvrige eksponeringer.
Krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure At ­Default) er et udtryk for, hvor stor kundens forpligtelse over for banken
27
forventes at være ved misligholdelse. EAD tager således højde for, at kunden kan nå at udnytte et eventuelt utrukket beløb på en
kredit eller foretage overtræk på sine konti.
2014Gennemsnit
Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer 15.709.67015.348.831
Nedskrivninger og andre værdireguleringer
97.454105.709
Justering for konverteringsfaktorer 720.123718.477
Eksponering ved misligholdelse, EAD 16.527.24716.173.017
Note: Gennemsnitlige EAD er beregnet som et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise opgørelser af eksponeringen på eks­
poneringskategorien.
EAD fordelt på eksponeringsklasser (1.000kr.):
2014Gennemsnit
Eksponeringer med pant i fast ejendom
1.996.4892.061.988
Revolverende eksponeringer
-Øvrige eksponeringer 14.530.75814.111.030
I alt
16.527.24716.173.017
88 % af krediteksponeringen vedrører øvrige eksponeringer, det vil sige, eksponeringer der er dækket ved anden sikkerhed
end pant i fast ejendom samt usikrede eksponeringer, der ikke er revolverende.
EAD fordelt på risikoklasser (1.000 kr.):
Misligholdte engagementer 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 I alt PD i %
EAD
100,00147.193
12,75150.181
2,64266.772
1,90719.803
1,39494.057
0,971.046.812
0,501.646.257
0,411.673.209
0,151.466.781
0,09 4.405.829
0,034.510.353
1,3716.527.247
Note: PD er her defineret, som den PD for risikoklassen, der anvendes til beregning af den samlede risikoeksponering ved
­opgørelsen af bankens solvens.
73 % af krediteksponeringen er placeret i risikoklasserne 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav.
KREDITRISIKO
EAD under IRB metoden (1.000kr.):
Gennemsnitlig Uudnyttede
risikovægt
Udlån & kreditEksponeringer med pant i fast ejendom (1.000kr.):
i %
EAD
garantier
tilsagn
KREDITRISIKO
28
Misligholdte engagementer 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 23,9
14.7585.2391.494
84,0
14.496
14.142
299
38,9
31.729
29.473
2.191
32,1
40.137
36.781
3.272
26,3
27.045
23.225
3.781
20,6
131.800
87.969
43.587
13,2
215.012
146.755
67.987
11,5
113.043
101.663
11.266
5,4
140.591
111.971
28.573
3,6
675.587
553.464
122.017
1,6
592.291
485.156
107.112
I alt 7,91.996.4891.595.838 391.579
Den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD for eksponeringer med pant i fast ejendom udgør 15,8 %.
76 % af krediteksponeringen med pant i fast ejendom er placeret i risikoklasserne 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav.
Gennemsnitlig
Uudnyttede
risikovægt
Udlån & kreditØvrige eksponeringer (1.000 kr.)
i %
EAD
garantier
tilsagn
Misligholdte engagementer 1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 63,4132.435 52.506 2.983
91,7
135.685
106.208
25.406
61,2
235.043
189.454
40.825
53,5
679.666
585.131
84.060
49,8
467.012
393.855
65.071
39,5915.012713.483182.386
30,5 1.431.245 1.056.362
339.246
27,8 1.560.166 1.193.983
329.965
16,9 1.326.190
710.433
556.928
11,63.730.2421.935.2351.629.871
7,7 3.918.062
631.084 2.897.778
I alt 21,6
14.530.7587.567.7346.154.519
Den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD for øvrige eksponeringer udgør 52,36 %.
72 % af krediteksponeringen på øvrige eksponeringer er placeret i risikoklasser 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav.
Værdireguleringer og forventet tab, EL (1.000 kr.):
20142013201220112010
I alt
97.454116.214117.226 96.308 84.805
Forventet tab, EL:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
9.21412.51713.42110.974 8.001
109.003121.418122.298 99.883 90.728
I alt 118.217133.935135.719110.857 98.729
Note: Forventet tab er ikke direkte sammenligneligt med nedskrivninger og hensættelser, da forventet tab dækker det
­forventede tab de næste 12 måneder, mens nedskrivninger og hensættelser dækker ændringen i tabsforventningerne over
hele ­eksponeringens løbetid opgjort på et givent tidspunkt. Forventet tab er beregnet på baggrund af de parameterestimater,
der anvendes ved opgørelsen af den samlede risikoeksponering.
Eksponeringer med pant i fast ejendom
Øvrige eksponeringer
Nedskrivninger og hensættelser på eksponeringer med
Nedskrivninger og hensættelser på øvrige eksponeringer
pant i fast ejendom falder i 2014 som følge af færre kunders
falder som følge af flere kunders misligholdelse. Faldende
misligholdelse grundet økonomiske vanskeligheder. Dette
­
nedskrivninger samt lavere risiko medfører et fald i det
medfører også et fald i det forventede tab.
­forventede tab.
6.11  Kapitalkrav kreditrisiko
RisikoRisikoeksponering & kapitalkrav (1.000 kr.):
eksponeringKapitalkrav
Stat
Regionale og lokale myndigheder
Institut
Erhverv Misligeholdte
Kortsigtede kreditvurderinger
Andre poster Detail Eksponeringer med pant i fast ejendom
Revolverende eksponeringer
Øvrige eksponeringer
-
-60.6494.852
441.79235.343
53.3734.270
-324.72325.978
3.295.988263.679
157.44412.596
-3.138.544251.084
I alt 4.176.525334.122
29
KREDITRISIKO
Nedskrivninger og hensættelser:
Eksponeringer med pant i fast ejendom
9.07212.15113.28210.439 7.800
Øvrige eksponeringer
88.382104.063103.944 85.869 77.005
7.  Modpartsrisiko
MODPARTSRISIKO
30
Modpartsrisiko er risiko for økonomiske tab for begge parter i
Banken anvender den af Finansrådet udarbejdede ramme­
en given transaktion. Det skyldes, at markedsværdien af hand­-
aftale om valuta- og værdipapirforretninger, og det vurderes
lerne ændrer sig over tid i takt med, at de underliggende
løbende, om det er nødvendigt også at indgå en sikkerheds-
markedsfaktorer ændrer sig og kan over tid skifte mellem at
aftale, i hvilken det aftales, at såfremt nettomarkeds­værdien
have en positiv og negativ markedsværdi. Hvis en modpart
på indgåede finansielle kontrakter overstiger et fastsat
går konkurs, og forretninger med modparten ­efter netting
maksimum, så skal der stilles sikkerhed, der typisk vil være i
og realisa­
tion af modtagne sikkerheder har en positiv
form af kontant deponering. Banken har ikke for nuværende
markedsværdi, vil det medføre et økonomisk tab for banken.
nogle af disse sikkerhedsaftaler.
Banken har i sin kreditpolitik regler for håndtering af mod-
Banken afvikler herudover sine indgåede forretninger via
partsrisici. Brugen af afledte instrumenter er underlagt de
CLS, VP eller Euroclear, hvorved afviklingsrisici minimeres
almindelige bevillingsregler og kreditpolitikker. I engage-
mest muligt.
mentsovervågningen tages der højde for, at den beregnede
eksponeringsværdi ikke overstiger den bevilgede kredit-
Banken anvender markedsværdien for modpartsrisiko til at
grænse på modparten.
opgøre eksponeringens størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter.
Når der indgås aftaler om finansielle kontrakter, sker der
en løbende overvågning af disse i bankens overvågnings­
Banken anvender standardmetoden ved opgørelse af kapi-
system. Udnyttelsen af de bevilgede finansielle lines over­
talkravet for modpartsrisiko. Ved metoden indgår markeds-
våges dagligt. Udover den daglig kontrol af, om bevilgede
værdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hoved-
lines er overholdt, sker der en løbende kontrol af, om
stolene af samtlige finansielle kontrakter.
bevilgede lines er udnyttet, og såfremt dette ikke er til­
fældet, bliver lines enten slettet eller maksimum nedsat til
I forbindelse med bankens fastsættelse af det tilstrække-
det ­aktuelle behov.
lige kapitalgrundlag tages der udgangspunkt i den samlede
risikoeksponering (REA) for modpartsrisiko opgjort efter
Inden lines til finansielle modparter bevilges, foretages en
metoderne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
grundig kreditvurdering af de finansielle modparter, base-
575/2013. Der holdes kapital svarende til 8 % af den sam-
ret på den enkelte modparts regnskaber. For udenlandske
lede risikoeksponering (REA), samt et eventuelt tillæg ved
og større danske kreditinstitutter tages derudover i betragt-
overnormale risici.
ning, hvordan kreditinstitutterne er ratede af internationale
ratingbureauer som Standard & Poors, Fitch eller Moody’s.
Samlet risikoeksponering Modpartsrisiko (1.000 kr.)
der er underlagt et CVA tillæg
CVA tillæg
29.199235
8.  Markedsrisiko
Bestyrelsen fastlægger de overordnede politikker, rammer
viteter markedsrisici. Markedsrisiko er overordnet defineret
og principper for markedsrisici. Rammerne understøtter
som risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og
den overordnede risikoappetit og angiver specifikke græn-
passiver ændrer sig som følge af ændringer på de finansielle
ser for, hvor stor en risiko banken ønsker at påtage sig.
markeder. Markedsrisici er således en konsekvens af bankens åbne positioner i de finansielle markeder og kan opde-
Markedsrisikopolitikken og rammerne danner grundlag for
les i følgende typer;
udarbejdelsen af skriftlige forretningsgange samt afstem-
Renterisiko – risikoen for tab som følge af ændringer
nings- og kontrolprocedurer for de relevante forretnings­
i markedsrenterne
områder.
Aktierisiko – risikoen for tab som følge af ændringer
i aktiekurserne
Valutarisiko – risikoen for tab som følge af ændringer
i valutakurserne
8.2  Styring og overvågning af markedsrisiko
Opgørelse og overvågning af markedsrisikoområdet sker
dagligt, det være sig både intra-day og end of day overvåg-
Hovedparten af bankens aktiviteter vedrørende omsætning
ning. Overvågningen sker ved hjælp af et risikostyrings-
og positionstagning sker i relativt enkle markedsrelaterede
system, der kan håndtere de forskellige typer af finansielle
produkter og foretages af bankens likviditets- og investe-
instrumenter. Positioner, der overskrider de fastlagte
ringsafdeling. Der er tale om de mest handlede rentebase-
rammer og beføjelser, rapporteres straks til direktionen.
­
rede produkter samt handel med børsnoterede aktier og
Såfremt positionerne overskrider direktionens samlede
valutainstrumenter. Banken påtager sig også markedsrisici
rammer og beføjelser, rapporteres der straks til bestyrelsen.
som et led i den finansielle styring til støtte for tilvejebringelsen af likviditet og den daglige styring heraf.
Banken har fuldstændig funktionsadskillelse mellem ud­
førende, kontrollerende og rapporterende enheder.
8.1  Målsætning og politik for markedsrisiko
Banken ønsker at opnå det bedst mulige afkast under
8.3  Rapportering
­hensyntagen til:
Bestyrelsen informeres minimum en gang hvert kvartal
at der føres en forsigtig og konservativ markedsrisiko-
om bankens overordnede markedsrisiko. Rapportering til
politik
at der primært er investeret i likvide danske børsnoterede værdipapirer
at den forventede markedsrisiko ikke væsentligt over­
stiger den forventede basisindtjening
at holde en høj etisk standard jf. bankens politik om
­etiske investeringer
­direk­tionen foretages på ugentlig basis eller oftere, hvis det
skønnes nødvendigt, samt ved eventuelle overskridelser af
de fastlagte beføjelser.
31
MARKEDSRISIKO
Lån & Spar påtager sig som et naturligt led i bankens akti-
8.4  Renterisiko
32
MARKEDSRISIKO
Renterisiko er ændringen i nutidsværdien af fastforrentede fordringer ved ændring i markedsrenten.
De overvejende renterisici stammer fra aktiviteter, der ­involverer almindelige bankforretninger som ind- og udlån, handel og
positionstagning i renterelaterede produkter. Bankens renterisiko opgøres på baggrund af varighedsmål. Bankens beholdning af
konverterbare realkreditobligationer indgår i renterisikoen med den optionsjusterede varighed. Renterisikoen i valuta omregnes
til danske kroner, og ved opgørelsen af nettorenterisikoen modregnes den negative renterisiko i den positive renterisiko.
Banken er, primært som følge af investeringer i obligationer, eksponeret for ­kurstab ved en rentestigning. Oversigten viser
bankens beholdning i gældsinstrumenter. Som det fremgår, er beholdning primært placeret i danske realkredit­obligationer.
Beholdnings- Risiko-
værdi før eksponering
Poster med markedsrisiko (1.000 kr.): risikovægtning
i alt
2014
Kapitalkrav
Statsobligationer
1.60500
Realkreditobligationer 2.159.808
471.938
37.755
Andre gældsinstrumenter
2.0561.384 111
I alt
2.163.469473.323 37.866
Oversigten viser fordelingen af renterisiko i varighedsbånd opgjort på den totale beholdning ved en rentestigning på
1 procentpoint – standard-rentechok.
Renterisiko efter modificeret varighed (1.000 kr.):
2014
0-12 mdr.1.056
1-3,6 år
10.170
Over 3,6 år 20.416
I alt31.462
Oversigten viser fordelingen af renteeksponeringen fordelt på valuta. Som det fremgår, er banken placeret i DKK.
Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko (1.000 kr.):
2014
DKK31.869
EUR -36
USD 1
Øvrige valutaer -192
I alt31.462
Når den totale renterisiko er positiv, er det et udtryk for et tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Udover ­obligationer og
33
afledte finansielle instrumenter omfatter den totale renterisiko også renterisikoen på fastforrentede udlån og indlån, som regnskabsmæssigt måles til amortiseret kostpris efter første indregning, og hvor værdien derfor ikke påvirkes direkte af ændringer
t.kr. (2013 15.900 t.kr.) før skat, hvilket svarer til renterisikoen på de aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi efter første
indregning.
Banken foretager yderligere stresstest af renterisikoen inden for handelsbeholdningen. Disse stresstest indeholder rentechok,
som udover en parallelforskydning også indeholder rentechok, som påvirker rentekurven forskelligt afhængig af varighed. Nedenfor er angivet scenarier, hvor kurven parallelforskydes med 1 % og for rentechok på 2,0 % på forskellige dele af kurven.
Banken vil have den største risiko ved en ændring af den lange rente.
Kapital- Kapital-Kapitalreservationreservationreservation
ved twist af
ved twist af
ved twist af
Beholdnings-
rentekurve i rentekurvens
rentekurve i
Varighedsbånd
værdi før
Risiko-
Kapital- den korte ende midterste del den lange ende
(1.000 kr.):
risikovægtning eksponering
reservation
med 2 %
med 2 %
med 2 %
0 mdr. - 3 mdr.
3 mdr. - 6 mdr.
6 mdr. - 12 mdr.
12 mdr. – 2,8 år
2,8 år - 5,7 år
Over 5,7 år
1.016.069
82.4636.597
13.1946.5976.597
48.453
4.915393786393393
171.406
28.3522.2684.5362.2682.268
514.873
119.9639.5979.597
19.1949.597
297.584
154.34212.34712.34724.69512.347
115.083
83.2896.6636.6636.663
13.326
I alt 2.163.469
473.323
37.866
47.124
59.810
44.529
Renterisiko uden for handelsbeholdning
Bankens renterisiko uden for handelsbeholdningen består hovedsagligt af renterisiko på fastforrentede udlån og pantebreve.
Renterisikoen beregnes som forskellen i nutidsværdien af ydelsen ved gældende rente og ved et rentechok.
Renterisikoen uden for handelsbeholdningen opgøres ­løbende af bankens risikostyringssystem.
Banken har pr. 31. december 2014 en samlet renterisiko uden for handelsbeholdningen på -2.249 t.kr. beregnet ved en ­rentestigning
på 1 procentpoint – standard rentechok.
MARKEDSRISIKO
i renteniveauet. Den ­forventede direkte effekt på resultat og egenkapital ved en rentestigning på 1 procentpoint udgør 31.462
8.5  Aktierisiko
34
MARKEDSRISIKO
Aktierisiko er risikoen for tab som følge af udsving i aktiekurserne ved et mildt recession scenarie. Denne risiko beregnes som
nettoværdien af lange og korte positioner i aktier og aktiebaserede instrumenter. Aktiepositionerne er opgjort afhængig af, om
de er i eller uden for handelsbeholdningen.
Aktierisiko (1.000 kr.):
2014
Aktier i handelsbeholdning
3.648
Aktier uden for handelsbeholdning
7.554
I alt
11.203
Oversigten nedenfor viser bankens beholdning af aktier. Som det fremgår af oversigten, er bankens andel af aktier i handelsbeholdningen ikke væsentlig set i forhold til bankens justerede kapitalgrundlag. Det fremgår ligeledes af oversigten, hvorledes
kapitalpåvirkningen vil være ved en svær negativ markedsudvikling. Effekten vil også have en negativ betydning på bankens
resultat og det justerede kapitalgrundlag svarende til ca. 14.874 t kr.
2014
Kapital
reservation
ved svær
negativ
Risiko- Kapital-markeds-
Aktierisiko (1.000 kr.):Markedsværdi eksponering reservation
udvikling
Aktier i handelsbeholdningen
Aktier uden for handelsbeholdning
Kollektive investeringsforeninger
I alt 5.806
62.953
24.596
11.613
148.493
98.386
929
11.879
7.871
279
1.782
1.181
93.356
258.49220.679 3.242
8.6  Aktier uden for handels­beholdningen
35
Aktier uden for handelsbeholdningen er kendetegnet ved, at de ikke er erhvervet med handelshensigt. Banken har, som følge
institutternes forretning inden for eksempelvis betalingsformidling og it. Deltagelse i sektorselskaber er en nødvendighed for at
drive en bank som Lån & Spar.
Aktier, der kapitalmæssigt anses for ikke at indgå i handelsbeholdningen, måles til dagsværdi, og eventuelle værdi­reguleringer
tages over resultatopgørelsen. Der er tale om unoterede aktier, hvor dagsværdien opgøres efter almindelige værdiansættelsesmetoder. For visse sektorselskaber omfordeles aktierne periodisk, så det enkelte pengeinstituts aktiebeholdning svarer til den
relative andel af forretningsomfanget med sektorselskabet. For disse aktier opgøres dagsværdien på grundlag af den kurs, som
det er aftalt skal anvendes ved omfordeling af aktierne.
Aktier uden for handelsbeholdningen (1.000 kr.):
2014
Primo
73.383
Tilgang ved køb
15.539
Kapitalnedsættelse
-1.970
Urealiseret gevinst/tab
-9.279
Realiseret gevinst/tab
14.436
Afgang ved salg
-29.156
Ultimo
62.953
Urealiserede gevinster/tab medregnes i bankens kernekapital.
8.7  Valutarisiko
Valutarisiko er risikoen for tab på positioner i udenlandsk valuta som følge af ændringer i valutakurser. Valutarisikoen i banken
opgøres efter principperne i Valutaindikator 1 i henhold til Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Valuta­indikator 1 opgøres
som den største numeriske værdi af summen af nettotilgodehavender (lang position) eller summen af nettogæld (kort position)
for hver valuta opgjort i danske kroner.
Bankens aktiviteter omfatter primært bankforretninger med danske privatkunder, og da investeringerne hovedsagligt placeres i
danske obligationer, er banken kun i begrænset omfang eksponeret for udsving i udenlandsk valuta.
Valutarisiko (1.000 kr.):
2014
Valutakursindikator 1
52.594
Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital
5,8 %
MARKEDSRISIKO
af samarbejde med andre pengeinstitutter, aktier i flere sektorselskaber. Sektorselskaberne har til formål at understøtte penge­
8.8.
Kapitalkrav markedsrisiko
36
MARKEDSRISIKO
Banken benytter ved opgørelse af kapitalkravet for markedsrisiko standardmetode i henhold til reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 575/2013 (CRR.). Ved beregning af kapitalkravet skelnes der imellem generel og specifik risiko, samt
mellem poster i og uden for handelsbeholdningen.
Risiko2014
Generel
Specifik eksponering
Poster med markedsrisiko (1.000 kr.):
risiko
risiko
i alt Kapitalkrav
Gældsinstrumenter
333.994139.328473.323 37.866
Aktier
5.806 5.80611.612
929
Kollektive investeringsordninger
98.38698.386 7.871
Valutaposition
52.59452.594 4.207
I alt
635.91450.873
9.  Likviditetsrisiko
Likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at banken
sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler – herunder
ikke har likviditet til at opfylde sine betalingsforpligtelser til
lånefaciliteter i Nationalbanken.
37
­tiden. I Lån & Spar er likviditetssituation præget af pæne
Bestyrelsen har gennem likviditetspolitikken, direktions-
ikke har haft behov for at tiltrække fremmedfinansiering.
instruksen og beredskabsplaner fastsat rammer for, hvor
store likviditetsrisici banken ønsker at pådrage sig. Bered-
Som det fremgår af nedenstående figur har banken ­gennem
skabsplanerne er med til at sikre, at banken har effektive
2014 haft et pænt indlånsoverskud.
procedurer og arbejdsgange i forbindelse med eventuelle
negative eller kritiske likviditetssituationer.
§ 152 Likviditetsoverdækning
Kurs
For at sikre funding i krisesituationer har banken udarbejdet
250 %
250
en beredskabsplan,
som træder i kraft under givne forud-
200 %
sætninger, og derudover holdes en likviditetsbuffer bestå-
150 %
ende af likvide værdipapirer med en høj kreditvurdering,
200
150 eller anvendes som sikkerhed i funding­
som kan sælges
100 %
aktiviteter.
50 %
0%
30-12-2012 30-04-2013
10 % krav
31-08-2013
15 % krav
31-12-2013
30-04-2014
Lovkrav
31-08-2014
31-12-2014
Tilsynsdiamant
9.1  Målsætning og politik for styring
af likviditetsrisici
100
50
9.2  Risikomåling og rapportering
0
af likviditetsrisici
Banken har implementeret flere forskellige interne modeller
til at estimere det fremadrettede likviditetsbehov. Modellerne tager udgangspunkt i det foreliggende budget, men også
Banken har en målsætning om at have en betryggende mar-
i de historiske kendte likviditetstræk. Derudover foretages
gin til de lovmæssige 10 % og 15 % krav i lov om finansiel
forskellige stress af likviditetssituationen.
virksomhed § 152.
Disse redskaber sammen med en detaljeret rapportering beAf § 152 fremgår det, at likviditeten mindst skal udgøre;
nyttes i bankens likviditetsudvalg, der mødes regelmæssigt
15 pct. af de gældsforpligtelser, som uanset mulige ud­
og gennemgår såvel den kortsigtede som den langsigtede
Kopier de to kolonner
fra excel.
Kun
betalingsforbehold
påhviler banken
at betale
på anfortallene.
dring eller med kortere varsel end en måned, og
Lav ny graf og fjern det automatiske
10 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtel”1” i felt 1 og sæt data ind - æble ”V” –
ser fraregnet efterstillet kapitalindskud, der kan medhold øje med at det skal være streger
regnes ved opgørelsen af det justerede kapitalgrundlag.
og ikke små firkanter
likviditetssituation.
Banken bestyrelse modtager detaljeret rapportering ved
hvert møde om bankens aktuelle og fremadrettede likvi­
ditetssituation.
Kursudvikling
Kurs
Til likviditeten medregnes kassebeholdningen, fuldt ud sikre
Bankens risikostyringsfunktion har ansvaret for at overvåge
og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitut-
600
og rapportere,
at bankens likviditetsrisiko ligger inden for de
ter og forsikringsselskaber samt beholdningen af sikre, let
500
udstukne
rammer. Bankens økonomiafdeling har ansvaret
400
300
200
100
0
2006
Lån & Spar
2007
2008
OMXC20
2009
2010
LIKVIDITEETSRISIKO
indlånsoverskud, som betyder, at banken for nuværende
LIKVIDITETSRISIKO
38
for at udarbejde stresstest og andre likviditetsanalyser. Der
Stresstestene gennemføres ved at opstille scenarier, der
rapporteres dagligt til direktionen om bankens balance- og
alt andet lige vil påvirke likviditeten negativt i forhold til
likviditetssituation og herigennem likviditetsberedskabet.
normalsituationen. Effekten på likviditetskrav og likviditets­
buffer opgøres for hvert scenarie isoleret set og uden hen-
9.3  Stresstest af bankens
likviditetsbeholdning
syntagen til eventuelle handlinger, banken måtte foretage,
hvis det enkelte scenarie indtræffer.
Banken foretager likviditetsstresstest med henblik på at
De forskellige scenarier omfatter både generelle markeds­
vurdere niveauet af den aktuelle likviditetsrisiko, og sikrer
kriser og bankspecifikke scenarier. I stresstestene indgår
at banken har en passende reaktionstid i en potentiel krise­
områder som hurtigt fald i bankens indlån, større træk på
situation. Stresstestene gennemføres månedligt. Likviditets­
uudnyttede kreditter, fald i værdien af aktier og obligationer,
stresstestene dækker 12 måneder frem.
ingen pengemarkedsforretninger ved udløb m.m.
10.  Operationel risiko
samlede risikobillede af banken. Derudover modtager ban-
indirekte tab forårsaget af uhensigtsmæssige eller mangel-
kens ledelse og bestyrelse hvert kvartal rapportering på de
fulde interne processer og systemer, menneskelige fejl eller
enkelte delområder. Den risikoansvarlige refererer direkte til
som følge af eksterne begivenheder inklusive retlige risici.
bankens direktion.
Operationelle risici forbindes ofte med enkeltstående hæn-
Compliance
delser såsom manglende overholdelse af forretningsgange
Den compliance ansvarlige har til opgave at overvåge risi-
eller arbejdsbeskrivelser, fejl eller nedbrud i den tekniske
koen for, at banken bliver pålagt sanktioner, lider tab af om-
infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- vand- eller
­
dømme eller at banken eller bankens kunder lider væsent-
stormskader samt retssager. Operationelle risici er således
lige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse
ikke-finansielle risici.
af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer.
Den compliance ansvarlige refererer direkte til direktionen.
10.1  Politik for styring af operationel risiko
Intern revision
Det er bankens politik at begrænse de operationelle risici
Intern revision er en selvstændig stabsfunktion, der er
under hensyntagen til de omkostninger, som er forbundet
­oprettet af bankens bestyrelse i henhold til Finanstilsynets
hermed. Derudover har banken politikker om it-sikkerhed,
bekendtgørelse om gennemførelse af revision i finansielle
kontroller, forsikring og compliance, der også understøtter
virksomheder. Intern revision udfører bl.a. revision af
den operationelle risikostyring.
bankens systemer og interne kontroller, bogholderi og
­
­regnskabsvæsen, årsregnskab m.m.
Banken styrer operationel risiko på tværs af banken gennem et system af omfattende procedurer, handlingsplaner
It-sikkerhed
og forretningsgange, der har til formål at minimere antallet
It-forsyningen er et væsentligt element i operationel risiko.
samt begrænse omfanget af de operationelle hændelser, der
Bankens arbejde med it-strategi og it-sikkerhed tager ud-
kan medføre tab. Processer, handlingsplaner og forretnings­
gangspunkt i lovgivningsmæssige forhold. Hele it-området
gange forbedres løbende baseret på egne og andres erfa-
er beskrevet system for system, og der er foretaget risiko-
ringer. En af metoderne til at opnå dette er at adskille udfø-
vurdering af samtlige systemer.
rende og kontrollerende enheder.
Der er udarbejdet beredskabsplaner og nødplaner, der har
Risikostyring
til hensigt at sikre it-driften trods eventuelle kritiske begi-
Afdelingen er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker
venheder. Endvidere er alle væsentlige systemer dubleret,
på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik
således at risikoen for nedbrud minimeres.
over bankens risici og det samlede risikobillede. Risikostyring ­bistår herigennem bankens ledelse med identificering
Outsourcing-leverandører på it-området kontrolleres løben-
og minimering af de risici, som banken er udsat for. Risiko-
de, og det er sikret, at leverandørerne lever op til bankens
styring foretager mindst en gang årligt rapportering af det
it-sikkerhedspolitik.
39
OPERATIONEL RISIKO
Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte eller
10.2  Måling og kontrol af operationelle risici
10.3  Kapitalkrav operationel risiko
Banken gennemfører årligt en identifikation af operationelle
I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal banken
risici i de forretningsområder. Herefter foretages i sam­
kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Banken an-
arbejde med de enkelte områder en vurdering af hver enkelt
vender basisindikatormetoden jvf. CRR artikel 315/316 til
risikotypes potentielle effekt på bankens regnskab.
opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Denne
OPERATIONEL RISIKO
40
opgøres som 15 % af basisindikatoren, hvor basisindikatoren
Derudover har banken iværksat et system, som skal sikre,
defineres som et treårigt gennemsnit af summen af netto-
at alle operationelle hændelser bliver indberettet til Risiko-
renteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter.
styring. Afdelingen opsamler data og benytter denne viden
sammen med det oven for nævnte til at vurdere, om der skal
Operationelle hændelser, der resulterer i kredittab, er en del
ske ændringer i banken rammer og forretningsgange for at
af kreditrisikobetragtningen, og eventuelle kapitalkrav her-
imødegå disse risici.
for medtages under kreditrisici reservationen.
Ultimo 2014 udgør kapitalkravet for operationel risiko
92.885 t.kr.
11.  Risikoerklæring
betryggende vis. Risikospredningen skal være forsvarlig.
har en større koncentration af uddannelsesinstitutioner for
Banken ønsker især ikke for stor koncentration på enkelt-
mellemlange og lange videregående uddannelser.
kunder og risikofyldte brancher.
På privatkundeområdet er bankens primære kundegrund-
Lån & Spar skal have et passende robust kapitalgrundlag,
lag privatpersoner med tilknytning med bankens loyalitets-
som understøtter forretningsmodellen og sikrer den fornød-
banker. Disse er overvejende kendetegnet ved at have en
ne handlefrihed på ethvert tidspunkt i en konjunkturcyklus.
mellemlang eller lang videregående uddannelse og/eller
Likviditeten skal være forsvarlig og tilpas forsigtig. Det er
beskæftigelse inden for den offentlige sektor, hvor jobsik-
Lån & Spars målsætning, at kundeindlån i al overvejende
kerheden er forholdsvis høj. På erhvervsområdet er ban-
grad skal finansiere kundeudlån, så bankens afhængighed
kens primære kundegrundlag foreninger og organisationer,
af ekstern funding er så minimal som muligt.
selvstændigt erhvervsdrivende inden for de liberale erhverv,
forsyningsvirksomheder, kommuner samt finansielle inve-
Bankens absolutte risikotolerance kan afspejles ved Finans­
storer.
tilsynets tilsynsdiamant og kapitalmæssige overdækning.
Lån & Spar ønsker - udover bankprodukter - at tilbyde
såvel privat- som erhvervskunder et bredt sortiment af
TilsynsdiamantenGrænseværdi
31.12.2014
Store eksponeringer
Mindre end 125 %
32,6 %
Udlånsvækst
Mindre end 20 %
6,2 %
ditkortområdet, primært gennem samarbejdet med loyali-
Ejendomseksponering
Mindre end 25 %
0,8 %
tetsbankerne.
Stabil funding
Mindre end 1
Likviditetsoverdækning
Større end 50 %
­realkredit-, kapitalforvaltnings-, investerings-, pensions- og
forsikringsprodukter. Lån & Spar er endvidere aktive på kre-
0,7
160,9 %
Lån & Spars risikoprofil er afgrænset til kunder og produkter
med begrænset risiko og lav kompleksitet og indtjeningen
skal afspejle den risiko og kapitalbinding, som er forbundet
med bankens aktiviteter. Væksten skal ske i et passende
tempo, som sikrer, at risikostyringen sker på forsvarlig og
Kapitalprocent
16,3 %
Solvenskrav
9,9 %
Solvensoverdækning 6,4 %
41
RISIKOERKLÆRING
Lån & Spar er en dansk bank med filialer i de større byer, der
42
Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt risikorap-
risikostyringen i Lån & Spar sker på betryggende vis, her-
porten 2014.
under at systemer, processer og kompetencer i relation til
RISIKOERKÆRING
risikostyring afspejler bankens forretningsmodel, risikoproDet er bestyrelsens vurdering, at bankens aktiviteter holder
fil og risikotolerance.
sig inden for den valgte forretningsmodel, risikoprofil og
risikotolerance. Det er ligeledes bestyrelsens vurdering, at
København, den 4. februar 2015.
Bestyrelsen
Anders Bondo Christensen
Peter Ibsen
Finn R. Larsen
(Formand)
(1. næstmand)
(2. næstformand)
Jørn Rise Andersen
Grete Christensen
Henrik Horup
Bente Sorgenfrey
Lars Wallberg
Carsten Mærsk Clausen
Klaus Jespersen
Karsten Poul Jørgensen
Peter Christian Sommer
Lån & Spar Bank A/S
Højbro Plads 9-11
1200 København K
CVR-nr.: 13538530