Læs mere - Lån & Spar Bank
Risik0rapport 2014 Indhold 1 Året der gik 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 2Oplysningsforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 3Risikostyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 4Kapitalstyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 5 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 6Kreditrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 6.1 Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende anvendelse af IRB-metoden samt eventuelle overgangsbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 6.2 Målsætning og kreditpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 6.3 Kreditproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 6.4 Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 6.5 Maksimal krediteksponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 6.6 Modtagne sikkerheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 6.7 Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 6.8 Eksponeringer med kredit- og udvandingsrisiko i forhold til solvensreglerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 6.9 Eksponeringer under standardmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 6.10 Eksponeringer under IRB-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 6.11 Kapitalkrav kreditrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 7Modpartsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 8Markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 8.1 Målsætning og politik for markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 8.2 Styring og overvågning af markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 8.3 Rapportering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 8.4 Renterisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 8.5 Aktierisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 8.6 Aktier uden for handelsbeholdningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 8.7 Valutarisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 8.8 Kapitalkrav markedsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 9 Likviditetsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 9.1 Målsætning og politik for styring af likviditetsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 9.2 Risikomåling og rapportering af likviditetsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 9.3 Stresstest af bankens likviditetsbeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 10 Operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 10.1 Politik for styring af operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 10.2 Måling og kontrol af operationelle risici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 10.3 Kapitalkrav operationel risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 11Risikoerklæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1. Året der gik 2014 Markedssituationen påvirker banken, som den påvirker hele dende, og den nuværende krise har derfor strakt sig læn- den finansielle sektor, og nøgleordet for 2014 har været gere end tilsvarende kriser. På trods af en høj forbrugertil- ”træghed” på de fleste områder. Og bankernes forretnings- lid, holder private forbrugere igen med at bruge penge og modeller er i disse år udfordret. Konkurrencen på bank sparer stadig meget op. Gæld bliver afviklet, og udgifterne området er blevet yderligere skærpet i det forløbne år, hvor holdes i kort snor. De penge, der lånes ud, bliver hurtigt der ikke alene har været en fortsat konsolidering i sektoren, tilbagebetalt. Det er noget af et paradoks, da der samtidig men også øget konkurrence fra andre aktører fra ind- og opleves et rekordlavt renteniveau, der gør det billigere end udland. Bankens resultater er ligeledes påvirket af forhol- nogensinde at låne. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig dende omkring os. Men banken har, som en af de få danske med en svag faldende tendens i årets løb. Det er derfor ikke banker øget sine udlån og det skyldes ikke, at bankens kun- nogle af de traditionelle forklaringer, der virker helt dæk- der låner flere penge end andre bankers kunder, men det kende for den store tilbageholdenhed. faktum, at banken har øget antallet af kunder i banken. Regeringen har på sin side forsøgt at stimulere til øget Banken er som pengeinstitut underlagt en høj grad af regu- aktivitet ved blandt andet at fremrykke nogle offentlige lering. I kølvandet på den finansielle krise er den finansielle investeringer, og alligevel går det stadig relativt langsomt reguleringen de seneste år øget betragteligt i omfang og med at øge væksten. kompleksitet – en udvikling som kun ser ud til at fortsætte. Myndighederne har særligt ønsket at sikre, at bankerne bli- Renteniveauet har i løbet af året holdt sit rekordlave niveau, ver bedre polstret både kapital- og likviditetsmæssigt. Fra og der er ikke udsigt til store rentestigninger inden for en starten af 2014 er kravene til størrelsen af bankernes kapital overskuelig tidshorisont. Der er i København og de øvrige således øget betydeligt, og vil blive øget yderligere i de kom- større danske byer tegn på begyndende aktivitet på bolig- mende år, når reglerne er fuldt indfaset. De nye likviditets- markedet, og økonomer holder af samme grund øje med regler indfases fra oktober 2015 og øger kravet til størrelsen boligpriserne for at registrere tegn på en begyndende og sammensætningen af likviditeten betydeligt. Lån & Spar boligboble. Uden for de større byer tegner det tværtimod til har allerede kapitaliseret sig og har en stor overskudslikvidi- stagnerende eller ligefrem faldende boligpriser. tet, så banken er godt rustet til at imødegå de stigende krav på disse områder. 3 ÅRETE DER GIK 2014 Efter 6-7 år er krisebevidstheden fortsat meget fremtræ- PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014 4 2. Oplysningsforpligtelser Rapporten indledes med en kort beskrivelse af bankens nemsigtighed omkring kapitalforhold og risikostyring i Lån risikostyring, herunder de enkelte risikotyper samt orga- & Spar, så investorer og andre interessenter i højere grad niseringen i forhold til styring af bankens risici. Herefter er i stand til at vurdere bankens risikoprofil og risikostyring beskrives bankens kapitalstyring, opgørelse af solvens og samt sammenligne banken med andre banker. solvensbehov, der efterfølges af en mere detaljeret beskrivelse af hvert enkelt risikoområde, herunder bankens mål- Udarbejdelsen af risikorapporten sker i overensstem- sætning og risikopolitik, risikostyring og risikorapportering melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning samt opgørelse af risiko og kapitalkrav i relation hertil. nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Oplysningskravene fremgår af forordningens del 8. Banken offentliggør risikorapporten en gang om året i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten. Risikorapporten indeholder en beskrivelse af, hvilke risici banken er udsat for, og hvordan banken varetager risiko- og Oplysningerne i denne rapport vedrører året 2014, og er kapitalstyring i relation til disse risici. ikke revideret af bankens interne eller eksterne revision. 5 OPLYSNINGSFORPLIGTELSER Formålet med risikorapporten er at skabe en større gen- 3. Risikostyring RISIKOSTYRING 6 Lån & Spar påtager sig risiko med udgangspunkt i den valgte Bestyrelsen følger løbende op på, at banken drives på forretningsmodel samt de strategiske målsætninger, der er betryggende vis og i overensstemmelse med den fastlagte udstukket af bestyrelsen. Det er målet, at bankens risiko risikoprofil, de fastlagte risikopolitikker og retningslinjer. profil afspejler sammenhængen mellem bankens vision, Bestyrelsen modtager løbende rapportering, der er rele- mission og strategi, og til enhver tid står i hensigtsmæssigt vant i forhold til bestyrelsens ansvar. forhold til kapitalgrundlaget. Bestyrelsens revisionsudvalg er lovpligtigt og består af hele Bestyrelsens årlige vurdering af bankens risikoprofil og bestyrelsen. Revisionsudvalget har blandt sine opgaver forretningsmodel har ikke givet anledning til væsentlige at overvåge og vurdere effektiviteten af bankens interne ændringer. kontrol- og risikostyringssystemer. Dette sker blandt andet ved skriftlig og mundtlig rapportering til udvalget samt ved Risikotyper udvalgets behandling af revisionsrapporter på området. Banken er eksponeret over for forskellige risikotyper, hvoraf de væsentligste er: Bestyrelsens risikoudvalg er lovpligtigt og består af hele Kreditrisiko: Risikoen for tab som følge af, at modparter bestyrelsen. Udvalget har til opgave at rådgive bestyrel- helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtel- sen om bankens overordnede nuværende og fremtidige ser. risikoprofil og strategi og at bistå bestyrelsen med at påse, Risikoen for tab som følge af, at markedsværdien af at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af organisationen. Risikoudvalget vurderer, om de finansielle ændringer i markedsforholdene. produkter og tjenesteydelser, som banken handler med, Likviditetsrisiko: Risikoen for, at banken ikke er i stand er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel og til at indfri sine forpligtelser ved hjælp af de normale risikoprofil, herunder om der er en sammenhæng mellem likviditetsreserver. indtjening og risiko. Risikoudvalget vurderer desuden ban- Operationel risiko: Risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne kens aflønningsstruktur i forhold til, om denne tager højde for bankens risici, kapital og likviditet. processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, herunder at banken drives i overensstemmelse med de af bestyrelsen Organisering af risikostyring fastlagte politikker og retningslinjer. Direktionen har det Lån & Spar er organiseret, så der er fuldstændig adskillelse daglige ledelsesmæssige ansvar for, at banken kun påtager mellem de enheder, som påfører banken risici og de enhe- sig risici, som banken forstår og kan gennemskue konse- der, som varetager bankens risikostyring. Bestyrelsen har kvensen af. Direktionen har ansvar for risikorapporteringen det overordnede ansvar for afgrænsning og styring af ban- til bestyrelsen. Direktionen modtager løbende rapportering kens risici. Det er bestyrelsen, som fastlægger målsætning om udviklingen i bankens risici samt overholdelsen af ban- og strategi for risikostyring samt vedtager risikopolitikker kens politikker og retningslinjer. og beredskabsplaner, der udgør grundlaget for begræns ninger og retningslinjer for de risikotyper, som banken på- Risikoteamet er et internt udvalg, organisatorisk placeret tager sig. under direktionen, bestående af direktion samt ledende med- Risikostyring er en central enhed under den risikoansvar- ste rolle er at fastlægge den detaljerede kreditrisikopolitik lige, som er ansvarlig for bankens overvågning af kredit-, ud fra de politikker, som bestyrelsen har besluttet. Risiko- markeds-, likviditets- og operationel risiko, herunder over- teamet følger løbende op på udviklingen i bankens risici og vågning af de af bestyrelsen fastlagte politikker og retnings- varetager risikorapporteringen til bestyrelsen. Risikoteamet linjer samt overholdelse af direktionens videredelegerede har desuden ansvar for bankens risikomodeller, herunder beføjelser. Risikostyring refererer til direktionen. overvågning af modellernes performance samt godkendelse af eventuelle justeringer i modellerne. Risikoteamet mod Compliance har til opgave at overvåge risikoen for, at ban- tager løbende den rapportering, der er relevant i relation til ken bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at Risikoteamets overvågning af bankens modeller samt udvik- banken eller bankens kunder lider væsentlige økonomiske lingen i bankens risici. tab som følge af manglende overholdelse af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer. Compliance refe- Likviditetsudvalget er organisatorisk placeret under direk- rerer til direktionen. tionen og består af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Likviditetsudvalget har ansvar for den Intern revision refererer til bestyrelsen og udfører kontrol løbende opfølgning på bankens likviditetssituation samt af bankens risikostyringsprocesser, herunder om bankens iværksættelse af nødvendige tiltag i overensstemmelse med procedurer lever op til loven, og om de anvendes korrekt. beredskabsplanen for likviditet. Intern revision rapporterer resultaterne af kontrollerne til bestyrelse og direktion. 7 RISIKOSTYRING arbejdere fra relevante afdelinger. Risikoteamets væsentlig- 4. Kapitalstyring 8 Bankens mål for kapitalstyring er at at solvensen ikke må komme under 80 % af kapitalkravet overholde krav til kapital fastsat i lov om finansiel virk- opgjort efter de kapitaldækningsregler, som var gældende KAPITLSTYRING somhed samt Europa-Parlamentets og Rådets forord- før 1. januar 2007 (den nødvendige solvensprocent). ning nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRR/CRD IV). sikre bankens evne til at fortsætte som selvstændig Der indføres i perioden 2016-2019 en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 %, som skal dækkes af egentlig kernekapital. Hvis bank. der ikke er tilstrækkelig med kapital til at dække bufferen, opretholde en passende strategisk kapital. begrænses banken i at betale udbytte, bonus m.v. Over perioden 2015-2019 indføres en kontracyklisk buffer på op til Banken har i året opfyldt alle lovgivningsmæssigt pålagte 2,5 %, som også skal dækkes af egentlig kernekapital. Buffe- krav til bankens kapital. Styringen af kapitalen er baseret på ren sættes i kraft i perioder med overnormal udlånsvækst og de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Basel- fastlægges for danske eksponeringer af Erhvervs- og vækst- komiteen og indarbejdet i EU’s forordning om kapitaldæk- ministeriet. Erhvervs- og vækstministeriet har meddelt, at ning, som trådte i kraft 1. januar 2014. EU forordningen har den kontracykliske buffer sættes til 0 % med virkning fra 1. direkte retsvirkning i Danmark. kvartal 2015. Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold. Opgø- Kapitaldækningsreglerne giver mulighed for en gradvis ind- relsen af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for fasning, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte kapital indberettes til Finanstilsynet og European Banking de nærmere regler for danske pengeinstitutter. For Lån & Authority (EBA) i overensstemmelse med de regler, som er Spar betyder overgangsreglerne primært, at en andel af et fastsat herfor. fradrag i den egentlige kernekapital delvist kan foretages i den supplerende kapital. Kapitalkrav CRR/CRD IV stiller krav om, at bankens kapitalgrundlag Kapitalen mindst udgør 8 % af risikoeksponeringen (solvens på mini- Til bankens egentlige kernekapital medregnes aktiekapital, mum 8 %) og minimum udgør 5 mio. euro. Af kapitalkravet opskrivningshenlæggelser, andre reserver og overført re- på de 8 % skal minimum 4,5 % være egentlig kernekapital sultat. Heri foretages en række fradrag. Til bankens kapital- (dog minimum 4 % i 2014). Den hybride kernekapital kan grundlag medregnes endvidere supplerende kapital i form maksimalt udgøre 1,5 % (dog 2 % i 2014) og den suppleren- af efterstillede kapitalindskud. de kapital maksimalt 2 %. I det omfang den supplerende kapital er under 2 %, kan den hybride kernekapital være tilsva- Risikoeksponering rende større. Det er endvidere et krav, at der er tilstrækkelig Den samlede risikoeksponering (tidligere risikovægtede kapital til at overholde bankens individuelle solvensbehov. poster) opgøres ved, at eksponeringerne (aktiver, udstedte Det individuelle solvensbehov er et mål for den nødvendige garantier og kredittilsagn) vægtes. Vægtene for detailekspo- kapital til at dække instituttets risici i forhold til størrelsen, neringer er baseret på egne estimerede risikovægte, mens typen og fordelingen af instituttets aktiver m.v. Lån & Spar øvrige eksponeringer vægtes efter nogle standardvægte, er godkendt til at anvende den avancerede IRB-metode til som afhænger af de enkelte eksponeringers art og modpart. opgørelsen af kreditrisiko. Kreditinstitutter med IRB god- Ved opgørelsen af risikoeksponeringen tages højde for sik- kendelse er underlagt overgangsbestemmelser, der betyder, kerhedsstillelser. Kapitalopgørelse pr. 31. december 2014 9 Nedenstående oversigt er en opsummering af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital pr. 31. december 2014. Egenkapital992.136929.870 Opskrivningshenlæggelse--45.028 Egentlig kernekapital før fradrag 992.136 884.842 Foreslået udbytte-21.680-18.970 Immaterielle aktiver -39.019-34.106 Udskudte skatteforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver 6.625Udskudte skatteaktiver -1.041 Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer -21.523Værdireguleringer som følge af forsigtig værdiansættelse -2.378Ramme for køb af egne kapitalandele -15.324Overgangsjusteringer 8.609Egentlig kernekapital 906.405 831.766 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 % Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 % --4.475 -9.100 Kernekapital 906.405818.191 Supplerende kapital 100.000100.000 Opskrivningshenlæggelser-45.028 Kapitalgrundlag før fradrag 1.006.405963.219 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 % --4.475 Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 % --9.100 Overgangsjusteringer -8.609Kapitalgrundlag 997.796949.644 Kreditrisiko 4.321.3403.497.481 Markedsrisiko 636.149438.851 Operationel risiko 1.161.0671.078.397 Samlet risikoeksponering (tidligere risikovægtede poster) 6.118.5565.014.729 Egentlig kernekapitalprocent 14,8 % Kernekapitalprocent 14,8 % Kapitalprocent (tidligere solvensprocent) 16,3 % Nødvendig solvens 10,1 % 16,6 % 16,3 % 18,9 % 11,1 % Opgørelsen pr. 31. december 2013 er beregnet i henhold til de på daværende tidspunkt gældende regler i henhold til lov om finansiel virksomhed. KAPITALSTYRING Kapital (1.000 kr): 20142013 KAPITALSTYRING 10 Egenkapital Fradrag i kernekapitalen Egenkapitalen er fordelt på aktiekapital, opskrivningshen- I den egentlige kernekapital foretages der er en række juste- læggelser, overført resultat, foreslået udbytte samt andre ringer, der er beskrevet herunder. reserver. Lån & Spar har ikke udstedt hybrid kernekapital, hvorfor den egentlige kernekapital og kernekapitalen bereg- Det foreslåede udbytte fradrages i den egentlige kerneka- nes på det samme grundlag. pital sammen med de immaterielle aktiver, justeret for udskudte skatteforpligtelser vedrørende de immaterielle akti- Aktiekapitalen består af 2.710.000 aktier à 100 kr. Alle aktier ver. Derudover fradrages de udskudte skatteaktiver. er fuldt indbetalt, og har samme rettigheder. Aktierne er frit omsættelige, dog kræver overdragelse, der giver ret til at Der fradrages endvidere et beløb, der udgør forskellen tegne aktier til en erhverver, der har eller ved overdragel- mellem det forventede tab efter IRB-metoden og de regn- sen opnår 15 % eller mere af bankens aktiekapital, bankens skabsmæssige værdireguleringer. Som følge af Finanstilsy- samtykke. nets overgangsregler flyttes der 40 % af dette beløb til et fradrag i den supplerende kapital, hvorfor værdien af over- Aktiekapital Opskrivningshenlæggelser Overført resultat Foreslået udbytte Andre reserver 271.000 32.976 663.166 21.680 3.314 gangsjusteringen lægges til i den egentlige kernekapital og Egenkapital i alt 992.136 tig værdiansættelse. Fradraget beregnes som 0,1 % af den fradrages i den supplerende kapital. Der foretages også en værdiregulering som følge af forsig- nominelle værdi af poster, som regnskabsmæssigt måles til I kapitalgrundlaget medtages endvidere bankens suppleren- dagsværdi. de kapital bestående af et efterstillet kapitalindskud. Det efterstillede kapitalindskud består af udstedte kapitalbeviser Endvidere foretages der et fradrag af Lån & Spar’s uudnyt- i DKK med en hovedstol på 100.000 t.kr. Lånet er optaget i tede ramme til tilbagekøb af egne aktier. december 2013, og har en løbetid på 10 år. Banken har mulighed for at genkøbe kapitalbeviserne efter 5 år og efter- Der tages ikke et fradrag for bankens kapitalandele i Invest følgende ved hver rentetermin. Renten er fast de første 5 år Administration A/S, idet væsentlige investeringer i enheder og udgør 6,649 %. Herefter forrentes lånet med en variabel i den finansielle sektor undtages for fradragene, jf. CRR- for- kvartårlig kuponrente svarende til CIBOR3-satsen med et til- ordningens artikel 47. læg af 5,25 % point. I tilfælde af bankens likvidation eller konkurs fyldestgøres den efterstillede kapital først, efter de almindelige kreditorkrav er opfyldt. Finanstilsynet skal godkende alle førtidsindfrielser af efterstillede kapitalindskud. 11 EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2014 5. Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 12 Lån & Spar foretager en vurdering af, hvorvidt kapitalen er på sikkerheder, forværring af betalingsevnen, rentefølsom tilstrækkelig til at understøtte de nuværende og kommende heden, mv. TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV aktiviteter. Banken bruger eksempelvis stresstest til at identificere, om kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at afdække På erhvervseksponeringer vurderer banken mulige over- forskellige økonomiske scenarier. Banken har implemente- normale risici såsom koncentration på enkeltengagemen- ret en 8+ model til opgørelse af solvensbehovet, som tager ter (store engagementer) og brancher, og afsætter kapital i udgangspunkt i de risikoområder, som på nuværende tids- overensstemmelse med vejledningen kapital hertil, hvis det punkt findes aktuelle for en vurdering af tilstrækkelig kapi- kræves. tal. Banken følger Finanstilsynets ”vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”. Stigende udlån og vækst stiller krav om øget kapital. Der tages højde for udlånsvækst i solvensbehovet for at sikre, at det Vi anser følgende risikokategorier som væsentlige for vur- nuværende kapitalgrundlag er tilstrækkelig til at understøtte dering om tilstrækkeligt kapitalgrundlag: den forventede udlånsvækst. Kreditrisiko Markedsrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Banken afsætter de normale 8 % og herefter vurderes i Indtjening og vækst overensstemmelse med vejledningen, om de rammer og beføjelser, som bestyrelsen har videredelegeret til direktionen Likviditetsrisiko kan anses for at være overnormale risici. Er det tilfældet, vil Kreditrisiko der blive afsat ekstra kapital ud over de 8 % til imødegåelse Banken anvender på detaileksponeringer IRB-metoder, hvil- af dette. ket også anvendes i forbindelse med beregningen af solvensbehovet. Stresstest-scenarierne i modellerne kan variere fra Operationel risiko år til år, alt efter bankens forventninger. Banken afsætter de Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte el- normale 8 % i kapitalbehov, og derudover afsættes yderligere ler indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne kapital til afdækning overnormale risici f.eks. koncentration interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som Metode til fastlæggelse af solvensbehov Fastsættelse af stresssenarier for hovedgrupperne; kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige risici Bestyrelse / Direktion Beregning af kapitalbehov i stresssituationen Risikostyring Beslutning om nødvendig kapitalbehov Bestyrelse / Direktion efter den meromkostning, der eventuel måtte fremkomme tionel risiko beregnes ved brug af basisindikatormetoden til fremskaffelse af likviditet, og afsætter herefter en even- for operationel risiko. tuel meromkostning som tillæg i solvensbehovet. Indtjeningsrisiko Andre risikoområder Indtjening i banken er ”første værn” i relation til at kunne Udover de risikoområder, der er medtaget i den nuværende modstå tab på udlån og garantier. Ved opgørelse af solvens- model for tilstrækkelig kapital, vurderer banken løbende an- behovet vurderes det, om bankens indtjening er tilstrække- dre forhold, der kunne tænkes at påvirke kapitalbehovet. En lig, og om der bør afsættes yderligere kapital til at imødegå del af disse risikoområder er dækket via procedurer, hand- denne risiko. lingsplaner og forretningsgange. I denne vurdering indgår blandt andet strategiske risici og omdømme risici. Likviditetsrisiko På likviditetsområdet gennemføres en række stresstest. Med udgangspunkt i disse stresstest beregner banken her Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundag Det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan opsplittes på følgende måde: Opgjort i t.kr. Søjle I Søjle II Kapital- % af Risikobehov i alt eksponering Kreditrisiko søjle I Kreditrisiko søjle II 345.800 5,65 % 96.900 1,58 % Kreditrisiko alt 442.700 7,24 % Markedsrisiko søjle I Markedsrisiko søjle II 50.900 0,83 % 21.600 0,35 % Markedsrisiko i alt 72.500 1,18 % Operationel risiko 92.900 1,52 % Operationel risiko i alt 92.900 1,52 % Øvrige risici Samlet kapitalbehov Risikoeksponering I alt 6.118.556 489.600 118.500 608.100 Det er pr. 31. december 2014 bankens nødvendige solvens, som er det gældende tilstrækkelige kapitalgrundlag. 9,94 % 13 TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV følge af eksterne begivenheder. Kapitalbehovet for opera- 6. Kreditrisiko 6.2 Målsætning og kreditpolitik Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter 14 KREDITRISIKO helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Når banken for eksempel yder udlån eller stiller garanti, Lån & Spar ønsker gennem aktiv markedsdeltagelse på ud- påtager banken sig risikoen for, at kunden ikke er i stand lån, kredit og kreditkort at opnå bedst mulig indtjening på til at tilbagebetale sine forpligtelser, når de forfalder. såvel kort som langt sigt i forhold til den risiko, som banken påtager sig. 6.1 Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende anvendelse af IRB-metoden samt eventuelle overgangsbestemmelser Kreditpolitikken er besluttet af bankens bestyrelse, og hovedelementerne er følgende: Banken fik i 2008 Finanstilsynets tilladelse til at anvende Det primære forretningsområde er Danmark Banken yder udlån med begrænset risiko til følgende den avancerede IRB-metode på kreditrisiko på den del af segmenter; porteføljen, der vedrører detaileksponeringer. Banken har • Privatkunder siden anvendt egne risikoparametre (PD, LGD og CF) til • Bestående privatkunder, der starter selvstændig virk- • Organisationer, foreninger og NGO’er • Virksomheder inden for aktionærkredsens brancher Banken fik 31. juli 2014 påbud fra Finanstilsynet om ikke læn- • Kommuner gere at anvende eksponeringsklassen ”Revolverende ekspo- • Virksomheder inden for den finansielle sektor, hvor opgørelsen af den samlede risikoeksponering på detail somhed eksponeringer ved beregning af bankens solvens. neringer”, da Finanstilsynet vurderer, at bankens opgørelse engagementet er behæftet med lav eller ingen risiko, af tab ikke sandsynliggør, at tabene på revolverende ekspo- og hvor engagementet er en del af og en betingelse neringer varierer mindre end for øvrige eksponeringer over for et strategisk partnerskab for privatkunder, hvilket er en betingelse for anvendelsen. Påbuddet medførte en stigning i den samlede risikoeksponering på 623 mio. kr. Banken har fået permanent undtagelse fra IRB-metoden på: Statseksponeringer Instituteksponeringer Erhvervseksponeringer • Selvstændigt erhvervsdrivende inden for sundhedssektoren, ingeniører og advokater • Forsyningsvirksomhed • Øvrige yderst solide og kreditværdige erhvervskunder Kreditgivning baseres på indsigt i og vurdering af kundens økonomiske forhold Der foretages løbende opfølgning på udviklingen i kundens kreditkvalitet med henblik på en vurdering af, om forudsætningerne for en bevilling har ændret sig Den permanente undtagelse på erhvervseksponeringer be- Engagementer skal stå i et rimeligt forhold til kundens tinger, at disse ikke udgør mere end 15 pct. af den samlede formueforhold, risikoklasse og tilbagebetalingsevne risikoeksponering. Banken har fået dispensation fra Finans Det tilstræbes at opnå mest mulig sikkerhed for kunder- tilsynet, så ovenstående eksponeringer kan udgøre mere nes engagementer end 15 pct., så længe væksten sker i overensstemmelse med Nødlidende engagementer og engagementer med sær- bankens strategi. Såfremt banken vil anvende den avance- lig høj risiko skal være under skærpet overvågning og rede IRB-metode på disse eksponeringer, skal Finanstilsynet håndteres effektivt og hurtigt med det formål at mind- give tilladelse hertil. ske tabsrisikoen. 6.3 Kreditproces Til løbende kreditvurdering af eksisterende privatkunder 15 anvender banken et adfærdsscoresystem, der klassificerer kunderne efter deres adfærd i banken. Adfærdsscoresyste- ringsproces, som er udformet efter bankens kreditpolitik, be- met er udviklet på historiske data om bankens kunder, og villingsinstrukser og forretningsgange. er baseret på avancerede statistiske modeller. Modellerne vurderer sandsynligheden for, at kunden ikke kan overholde Lånebehandling foretages i bankens kreditsystem. I forbin- sine betalingsforpligtelser over for banken i fremtiden, og delse med kundens ansøgning om lån indhentes der en række rangordner kunderne efter disse sandsynligheder. oplysninger, som danner grundlag for kreditvurderingen, blandt andet om kundens indkomst- og formueforhold. Nye kunder scores i et ansøgningsscoresystem, hvorefter de efter 6 måneder overføres til adfærdsscoresystemets risiko- Med udgangspunkt i ansøgningen opstilles en indstilling, der klassifikation, som derefter er den kreditmæssige overvåg- blandt andet omfatter: ning af kunden. Oversigt over engagement, faciliteter og sikkerheder. Økonomisk overblik med data fra kundens økonomiske Kunderne indplaceres ved bevilling i en af bankens 10 oplysninger, herunder for privatkunder årsopgørelse, risikoklasser efter sandsynligheden for misligholdelse (PD). budget mv. og for erhvervskunder regnskab mv. I risikoklasse 10 er kunder med den laveste sandsynlighed Rating. for misligholdelse placeret, og kunder med den højeste Uddybende kommentarer til ansøgningen og økonomiske sandsynlighed er placeret i risikoklasse 1. Den sidste risiko- nøgletal. klasse, benævnt 00, er forbeholdt kunder med misligholdte engagementer. Kreditvurderingsproces – Detaileksponeringer Detaileksponeringer er udlån og garantier til privatkunder. Risikoklassifikationer skal så vidt muligt afspejle kundens aktuelle økonomiske situation. Risikoklassifikationen re- Ansøgning fra nye privatkunder behandles enten automa- vurderes derfor løbende, så den nyeste informationen om tisk i bankens ansøgningsscoresystem eller af en af bankens kundens økonomiske situation medtages i vurderingen. Der rådgivere. Ansøgninger, der behandles i ansøgningsscore- foretages regelmæssigt overvågning af rating systemets systemet, bevilges oftest automatisk. Alle andre låneansøg- evne til at skelne mellem meget risikobetonede og lidt ninger bevilges af bankens rådgivere, såfremt de ikke skal risikobetonede kunder. Bestyrelsen forelægges denne over- bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. vågning. Oversigt over bankens kreditgivningsproces Låneansøgning Rådgivningscenter Internetbank Behandling af lån Kreditsystem Økonomisk overblik Etablering af lån Automatisk bevilling Låneoprettelse og udbetaling Engagementsoverblik Rating/score Øvrige kundeoplysninger Erhvervsafdelingen Bevilling af lån Rådgiver/kreditmedarbejder Opfølgning Låneafslutning Kontakt med rådgiver Indfrielse af lån Revurdering af rating Inkasso Behandling af overtræk KREDITRISIKO Styring af bankens kreditrisiko sker gennem en kreditvurde- KREDITRISIKO 16 Risikoklassifikationen er et centralt redskab i bankens kre- risikoprofil. Bankens største engagementer forelægges ditstyring og anvendes blandt andet ved kreditvurdering af bestyrelsen til bevilling eller orientering. Bestyrelsen mod- kunder, overtræksbehandling og gruppevise nedskrivninger. tager desuden rapportering til overvågning af de interne Derudover er de indarbejdet i bevillingsstrukturen, så det risikomodellers performance. alene er kreditafdelingen, der kan bevilge udlån til kunder med høj risiko. Direktion og Risikoteam modtager, ligesom bestyrelsen, en løbende rapportering på udviklingen i bankens kreditrisiko Kreditvurderingsproces – Erhvervs-, institut- samt modellernes performance, dog i en mere detaljeret og statseksponeringer form. Ansøgning fra erhvervskunder, herunder også offentlige myndigheder og finansielle virksomheder, bevilges af vores Risikostyring overvåger og kontrollerer de enkelte elemen- rådgivere i erhvervsafdelingen, såfremt de ikke skal bevilges ter i kreditvurderingsprocessen, hvilket blandt andet inklu- af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. derer den løbende overvågning af bankens scoresystemer og anvendelsen af disse, samt løbende opfølgning på udvik- Banken anvender på nuværende tidspunkt ikke avancerede lingen i kreditrisikoen. statistiske modeller til risikoklassifikation af disse kundegrupper. For at understøtte kreditstyringen anvender ban- Rådgivningscentrene, erhvervsafdelingen og kreditafde- ken Finanstilsynets risikoklassifikationsmodel, der tager lingen foretager den daglige overvågning af kreditrisikoen udgangspunkt i rådgiverens vurdering af risikoen på enga- på kundeengagementer. Kunder, der udviser svagheds- gementet på baggrund af virksomhedens regnskaber samt tegn, sættes under skærpet overvågning med det formål anden relevant viden om virksomheden. Kunder indplaceres at reducere tabsrisikoen. Der oprettes en handlingsplan, ved bevilling i en af risikoklassifikationsmodellens 5 risiko- der beskriver, hvordan risikoen ved kunden kan minimeres, klasser. I den bedste risikoklasse indplaceres kunder, hvor hvilket sikrer en hurtig og effektiv håndtering af kunden. risikoen for tab vurderes at være meget lav, mens mislig- Privatkunder med svaghedstegn nedgraderes automatisk til holdte engagementer placeres i den dårligste risikoklasse. en af de laveste risikoklasser, hvilket betyder, at det alene er Risikoklassifikationen revurderes i forbindelse med den kreditafdelingen, der kan foretage nye bevillinger. Erhvervs- løbende opfølgning på engagementet og udviklingen i kun- kunder, der udviser svaghedstegn, nedgrades af erhvervs- dens økonomiske situation. rådgiveren til 2c. Overvågning og rapportering Misligholdte engagementer Overvågning er et centralt element i bankens kreditstyring Efter CRD IV reglerne er et engagement misligholdt, hvis det og foretages på forskellige niveauer i banken. er usandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bankens kre- mindst 90 dage. Banken anser det ikke for sandsynligt, at ditpolitik og modtager løbende information om kreditrisiko, kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, hvis føl- herunder blandt andet porteføljens sammensætning på gende begivenheder indtræffer: betalingsstandsning, kon- kundegrupper, risikoklasser, udviklingen i overtræk, restan- kurs, tvangsakkord, gældssanering samt objektiv indikation cer, nødlidende engagementer, nedskrivninger mv., så den for værdiforringelse. er i stand til at overvåge udviklingen i forhold til bankens Kunder, der misligholder deres forpligtelser, flyttes automa- Alle udlån, der ikke nedskrives individuelt, og som kan ind- tisk til en særskilt risikoklasse for misligholdte engagemen- passes i en gruppe, vurderes gruppevist efter regelsættet ter. Hvis privatkunden er en del af en husstand, for eksempel i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen. standen, der nedgraderes og ikke kun kunden. For erhvervs- Bankens model for gruppevise nedskrivninger på privatkun- kunder vurderes det, om misligholdelsen har betydning for der er en ratingmodel baseret på risikoklassificering efter risikoen på forbundne kunder, herunder om disse også skal ratingsystemet. Objektiv indikation for værdiforringelse an- nedgraderes. ses for indtruffet, hvis en af nedenstående observationer gør sig gældende: Nedskrivninger Der foretages nedskrivning på udlån efter regelsættet i Et forværret betalingsmønster, hvilket medfører, at engagementet flytter sig til en dårligere risikoklasse. IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen, når der er indtrådt At gruppen som helhed udgør en større risiko end oprin- objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning udgør deligt antaget, og risikopræmien for gruppen derfor skal forskellen mellem bogført værdi og nutidsværdien af de for- være højere. ventede fremtidige betalingsstrømme. Modellens beregning af nedskrivninger bygger på brutto Individuel vurdering foretages for udlån, der er af betyde- vandringer mellem risikoklasserne. Banken har valgt at lig størrelse for banken eller adskiller sig væsentligt fra den anvende egne risikoparametre (PD, LGD, CF) til beregning øvrige portefølje. af risikopræmier i nedskrivningsmodellen. Parametrene er dog korrigeret, så de er i overensstemmelse med regnskabs- Til vurderingen af, om der er indtrådt objektiv indikation for reglerne. værdiforringelse, anvendes nedenstående kriterier: Kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder. På udlån til erhvervskunder anvender banken en simpel Kunden overholder ikke afviklingsaftaler. model baseret på kundens branchetilhør og bankens for- Kunden har fået ændring/lempelse i lånevilkår som følge af økonomiske vanskeligheder. ventninger til udviklingen i risikoen på den enkelte branche. De gruppevise nedskrivninger vil blive reguleret, hvis ban- Banken vurderer, at der er sandsynlighed for, at kundens ken for den enkelte branche vurderer, at risikoen er større engagement påvirkes af gældssanering, tvangsauktion end oprindeligt antaget og risikopræmien derfor skal være eller konkurs. højere eller ved vækst i udlån. Kunden er registreret i RKI. I de tilfælde, at der indtræffer begivenheder, som reducerer Vurderingen af nedskrivningsbehovet foretages kvartals- værdiforringelsen helt eller delvist, tilbageføres nedskriv- vist. Til beregning af det individuelle nedskrivningsbehov ningen tilsvarende. opstilles den skønnede mest sandsynlige betalingsstrøm. Engagementer, der er individuelt nedskrevet, nedgraderes Inkasso automatisk til risikoklassen for misligholdte engagementer Ved kunders misligholdelse af deres forpligtelser over for for privatkunder og risikoklasse 1 for erhvervskunder. banken indledes en rykkerproces. Hvis kunden forsat ikke overholder sin aftale efter tre rykkerbreve, indledes en inkassoproces. KREDITRISIKO er gift med en anden af bankens kunder, er det hele hus- 17 Bankens inkassoprocedurer for privatkunder varetages af 18 en ekstern inkassovirksomhed. For erhvervskunder hånd 6.4 Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden KREDITRISIKO teres misligholdelse af forpligtelser i et samarbejde mellem erhvervsrådgiveren og kreditafdelingen. Banken anvender avancerede statistiske modeller til måling af kreditrisikoen på detailkategorien, der består af privat- Banken forsøger så vidt muligt at få eventuelle pantsatte kunder. Modellerne er baseret på følgende risikoparametre: sikkerheder realiseret inden videregivelse til inkasso. Så- Sandsynlighed for misligholdelse (Probability of Default, PD) fremt der er pantsat sikkerhed for en sag, der videregives Tab ved misligholdelse (Loss Given Default, LGD) til inkasso, vil denne blive forsøgt solgt enten frivilligt eller Konverteringsfaktor, der angiver andelen af ikke-trukne ved tvang. beløb på kreditter, der forventes at være trukket på misligholdelsestidspunktet (Conversion Factor, CF) For at opnå mindst mulig tab, har banken en proces, som skal sikre, at alle muligheder for inddrivelse af gæld udtøm- Detaileksponeringer opdeles i følgende undergrupper: mes, før sagen afskrives. Eksponeringer med pant i fast ejendom Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af sikkerhed Øvrige eksponeringer På baggrund af Finanstilsynets påbud af 31. juli 2014 anvender banken ikke længere eksponeringsklassen ”Revolverende eksponeringer”. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) Sandsynlighed for misligholdelse (PD) beregnes på kundeniveau og er sandsynligheden for, at en kundes engagement misligholdes inden for de næste 12 måneder. På baggrund af bankens historiske data beregnes sandsynligheden for misligholdelse (PD) Point In Time for de kommende 12 måneder. For at sikre, at parametrene tager højde for konjunkturændringer, justeres Point In Time parametrene, så de afspejler det langsigtede gennemsnit af parametrene fra starten af 90’erne og frem til i dag (throughthe-cycle parametre). Det er disse parametre, der anvendes til opgørelsen af kapitalkravet. De observerede misligholdelser har i 2014 været faldende, hvilket skyldes færre individuelle nedskrivninger grundet i kunders økonomiske vanskeligheder og en forbedret og mere effektiv behandling af overtræk og restancer. Eksponeringsvægtet PD (%): 20142013201220112010 Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 1,121,261,441,100,80 1,40 1,63 1,90 1,67 1,02 Portefølje 1,371,581,831,570,98 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 0,931,101,260,940,72 1,161,451,701,410,85 Portefølje 1,141,401,631,330,82 Tab givet misligholdelse (LGD) 19 Tab givet misligholdelse (LGD) angiver, hvor meget vi forventer at tabe på en eksponering, hvis kunden misligholder inden for de næste 12 måneder. LGD beregnes for eksponeringen med udgangspunkt i, hvorvidt denne er dækket af sikkerhed samt typen af riode (downturn LGD). Der tages her udgangspunkt i tabshistorik fra 1992. Eksponeringsvægtet LGD (%): 20142013201220112010 Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 15,8415,8415,8414,7914,79 52,3653,6054,9755,8657,27 Portefølje 47,9548,0449,1848,5949,03 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 11,492,68 -2,40 10,19 36,9025,9232,9251,9059,94 Portefølje 33,8422,5028,0643,1450,29 De gennemsnitlige tab på misligholdte eksponeringer er lavere end de estimerede. De gennemsnitlige tab er højere i 2014 end de øvrige år. Dette kan tilskrives den kortere tidsperiode til inddrivelse, men også en mere effektiv behandling af eksponeringer med svaghedstegn, som ikke er misligholdt. Den mere effektive håndtering har bevirket, at færre kunder ender i misligholdelse og at den andel af kunder, som ender i misligholdelse, medfører relativt større andele af tab. Det gennemsnitlige observerede tab bliver derfor større. Træk på uudnyttet kreditramme (CF) Konverteringsfaktoren (CF) angiver andelen af uudnyttet kreditramme, der forventes at blive trukket på misligholdelsestidspunktet. Dette parameterestimat anvendes til at b eregne den forventede krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure At Default). Konverteringsfaktoren beregnes kun for produkter med mulighed for kredittræk. På lån begrænses krediteksponeringen til restgælden. Eksponeringsvægtet CF (%): 20142013201220112010 Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 100,00 100,00--109,18109,47109,67114,23114,12 Portefølje 108,07 108,0793,4594,0191,98 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer - 85,71 - - 90,3888,1091,1595,7788,22 Portefølje 79,4787,7577,6778,8271,11 De observerede gennemsnitlige CF-værdier for misligholdte eksponeringer er lavere end de observerede. Der er i 2014 ikke observeret misligholdte eksponeringer med pant i fast ejendom med uudnyttede kredittilsagn. KREDITRISIKO sikkerhed f.eks. pant i fast ejendom. Ligesom ved PD’erne justeres Point In Time LGD’erne, så de tager højde for en nedgangspe- Der foretages hver måned backtest på modellerne samt de parameterestimater, som modellerne bygger på. Resultatet rappor- 20 KREDITRISIKO teres hvert kvartal til bestyrelse og risikoteam. Modeller og parameterestimater anvendes ved opgørelse af kapitalkravet samt i den interne måling og vurdering af kreditrisiko. 6.5 Maksimal krediteksponering Maksimal krediteksponering opgøres i henhold til regnskabsreglerne som summen af udlån, trukne beløb på kreditter samt stillede garantier efter nedskrivninger og hensættelser. Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger (1.000 kr.): 2014 Anfordringstilgodehavender hos centralbanker 2.045.773 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 188.035 Udlån 8.757.828 Andre finansielle aktiver 3.969 Garantier 1.394.260 I alt 12.389.865 74 % af krediteksponeringen er eksponeringer på detail, det vil sige privatkunder Maksimal krediteksponering fordelt på eksponeringskategorier (1.000 kr.): 2014 Detail9.163.572 Erhverv939.537 Institut240.983 Stat2.045.773 I alt 12.389.865 62 % af krediteksponeringen under detail er placeret i risikoklasserne 7-10, der betragtes som kreditmæssigt gode. Maksimal krediteksponering under detail fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): 2014 Misligholdte engagementer57.746 1120.350 2218.928 3621.912 4417.079 5801.453 61.203.116 71.295.645 8822.404 92.488.701 101.116.238 I alt 9.163.572 Bankens krediteksponering på erhverv vedrører hovedsagelig faglige organisationer, foreninger samt virksomheder inden for 21 den finansielle sektor og selvstændigt erhvervsdrivende indenfor de liberale erhverv. 2014 Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri- og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv 0 0 8.410 54.573 246 6.265 3.103 66.642 165.624 50.826 583.848 I alt 939.537 76 % af krediteksponeringen under erhverv er placeret i risikoklasserne 2a og 3, der betragtes som kreditmæssigt gode. 2014 Maksimal krediteksponering under erhverv fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): 1 (Misligholdte engagementer) 2c 2b 2a 3 44.264 21.050 162.354 666.182 45.687 I alt 939.537 Mindre end 3 måneder 3 måneder til 1 år Maksimal krediteksponering fordelt på restløbetid (1.000 kr.): Anfordring 1 år til 5 år Over 5 år I alt Detail Erhverv Institut Stat 112.792 956.504 626.9102.019.7605.447.6069.163.572 20.377 18.735738.142 33.553128.730939.537 0189.352 49.788 1.843 0240.983 2.045.7730000 2.045.773 I alt 2.178.9421.164.5911.414.8402.055.1565.576.336 12.389.865 KREDITRISIKO Maksimal krediteksponering under erhverv fordelt på branche (1.000 kr.): Store eksponeringer 22 Som led i styringen af kreditrisikoen er der fastsat regler for størrelsen af den samlede eksponering med enkeltkunder og KREDITRISIKO indbyrdes forbundne kunder. I henhold til CRR artikel 395 må en eksponering efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier mv. ikke overstige 25 % af det justerede kapitalgrundlag. For eksponeringer med kreditinstitutter er grænsen dog 100 % af det justerede kapitalgrundlag. Banken indberetter hvert kvartal alle eksponeringer, der før fradrag udgør mere end 10 % af det justerede kapitalgrundlag til Finanstilsynet. Eksponeringen opgøres i denne sammenhæng som summen af udlån, andre tilgodehavender, uudnyttede kredittilsagn, eventuelle overtræk samt kapitalandele og andre værdipapirer. Engagementer, der efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier mv. udgør 10 % eller mere Engagement efter fradrag af det justerede kapitalgrundlag: for sikkerheder I % af det justerede kapitalgrundlag Kreditinstitutter Organisationer og foreninger Andre erhvervsvirksomheder 0 200.049 125.500 0% 20,0 % 12,6 % I alt 325.549 32,6 % Det justerede kapitalgrundlag udgør 997.796 t.kr. 6.6 Modtagne sikkerheder et eventuelt salg af pantet. Fastsættelsen af markedsværdien sker på forskellige måneder alt afhængig af, hvad der For at reducere kreditrisikoen tilstræber banken at opnå er pant i. I det tilfælde at der ikke findes en markedsværdi mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer. Der foretages et skøn. Markedsværdien overvåges regelmæs- tages sikkerhed i kundens fysiske aktiver, herunder beboel- sigt og revurderes som minimum ved større afvigelser. De sesejendomme, fritidshuse, mindre landbrugsejendomme, anvendte haircuts er forskellige afhængig af aktivet. Der erhvervsejendomme, ubebyggede grunde og køretøjer samt foretages regelmæssigt en revurdering af, om de anvendte finansielle aktiver i form af børsnoterede aktier og obliga- haircuts er tilstrækkelige i forhold til at kunne dække forven- tioner. Ved garantier stillet over for realkreditinstitutter får tede gennemsnitlige omkostninger ved et salg. banken indtrædelsesret i fordringen. Banken sikrer sig desuden ved pant i livsforsikringer samt ved udlån til erhvervs- Størstedelen af bankens blanco-eksponeringer vedrører kunder ved kautioner og virksomhedspant. kunder i de bedste risikoklasser. Over for detailkunder har banken primært pant i fast ejendom. Over for erhvervskun- Sikkerhedsværdien afspejler pantets markedsværdi fratruk- der er der hovedsagligt pant i finansielle aktiver i form af ket et haircut til dækning af omkostninger i forbindelse med aktier og obligationer. 2014 Kredit-SikkerhedsModtagne sikkerheder (1.000 kr.): eksponering værdi 23 Blanko 9.163.5724.611.8824.551.690 939.537487.568451.969 240.983 0240.983 2.045.773 02.045.773 I alt 12.389.8655.099.4507.290.415 Sikkerheder for detail fordelt på risikoklasse: Misligholdte engagementer57.74630.26527.481 1 120.35046.79473.556 2218.928 99.843119.085 3621.912258.539363.373 4417.079150.938266.141 5801.453404.560396.893 6 1.203.116598.265604.851 7 1.295.645640.572655.073 8822.404428.837393.567 92.488.7011.308.1581.180.543 10 1.116.238645.111471.127 I alt 9.163.5724.611.8824.551.690 Sikkerheder for erhverv fordelt på risikoklasse: 1 (Misligholdte engagementer) 2c 2b 2a 3 44.26413.32130.943 21.050 1.19919.851 162.354 38.806 123.548 666.182388.672277.510 45.687 45.570 117 I alt Depot/ Modtagne sikkerheder (1.000 kr.): Ejendom Bankkonto værdipapir 939.537487.568451.969 Bil, båd mv. Garanti I alt Detail Erhverv Institut Stat 4.183.708 2.882 5.580227.376192.336 4.611.882 23.085 2.179372.575 1.380 88.349487.568 000000 000000 I alt 4.206.793 5.061378.155228.756280.685 5.099.450 KREDITRISIKO Detail Erhverv Institut Stater 6.7 Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet KREDITRISIKO 24 Misligholdt Værdifor- Nedskriv-Udgiftsført kredit- ringet kredit- ninger og beløb i 2014 (1.000 kr.): eksponering eksponeringhensættelser 2014 Detail 57.74655.83384.11422.423 Erhverv 44.26444.26440.70921.890 Institut 0000 Stat 0000 I alt 102.010100.097124.823 44.313 IndividuelleGruppevise nedskriv- nedskriv-NedskrivNedskrivninger og hensættelser 2014 (1.000 kr.): ninger ninger ninger i alt Udlån: Nedskrivninger, primo Årets nedskrivninger Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger 113.803 14.852128.655 55.330 8.31263.642 58.758 8.30767.065 Nedskrivninger, ultimo Udlån, hvorpå der er foretaget nedskrivninger Garantier og uudnyttet kredit: Hensættelser, primo Årets hensættelser Tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser 110.375 14.857125.232 179.1212.851.0443.030.165 3.632 03.632 13.314 013.314 2.498 02.498 Hensættelser, ultimo Garantier og uudnyttet kredit, hvorpå der er hensat til tab Tilbageførsel af foretagne nedskrivninger og hensættelser: Værdiforringelse reduceret eller bortfaldet Nedskrivninger, der er endeligt tabt (afskrevet) 14.448 14.943 I alt 61.256 8.30769.563 014.448 014.943 26.602 8.30734.909 34.654 034.654 Endeligt tab/afskrevet: Tab, der ikke tidligere har været individuelt nedskrevet/ hensat Indgået på tidligere afskrevne fordringer 9.900 7.634 09.900 07.634 I alt 2.266 02.266 Kredit- NedIndividuelt værdiforringet udlån (1.000 kr.): eksponering skrivning Økonomiske vanskeligheder Manglende overholdelse af afviklingsaftaler Ændring/lempelse i lånevilkår som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder Sandsynlighed for, at lånet påvirkes af gældssanering, tvangsauktion eller konkurs I alt Hensættelser til tab på forpligtelser I alt 57.01350.113 2.93426.700 3.80611.474 28.52122.088 92.274110.375 7.82314.448 100.097 124.823 6.8 Eksponeringer med kredit- og udvandingsrisiko i henhold til solvensreglerne 25 Opgørelsen af krediteksponeringen i henhold til solvensreglerne adskiller sig fra regnskabsreglernes maksimale kreditrisiko ved Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer (1.000 kr.): 2014 Balanceførte poster: Anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Andre finansielle aktiver Andre balanceførte poster med kreditrisiko I alt 11.386.125 Ikke balanceførte poster: Garantier Uudnyttede kredittilsagn Finansielle instrumenter 1.394.260 7.365.637 29.198 I alt 8.789.095 Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer 2.045.773 188.035 8.757.828 3.969 390.520 20.175.220 I henhold til CRR skal eksponeringerne opdeles i en række eksponeringsklasser efter eksponeringens modpart eller k arakteristika. Eksponering fordelt på eksponeringsklasser (1.000 kr.): Stater Regionale og lokale myndigheder Institutter Erhverv Misligholdt Kortsigtet kreditvurdering Andre poster Detail 2014 Gennemsnit 2.045.8232.352.781 - 252.991334.629 1.731.0371.727.177 45.17960.427 -58.333 390.520381.726 15.709.67015.348.831 I alt 20.175.22020.263.904 I eksponeringsklassen ’Misligholdt’ placeres alene misligholdte eksponeringer under standardmetoden. 78 % af banken samlede eksponering med kredit- og udvandingsrisiko vedrører detaileksponeringer, dvs. eksponering mod privatkunder. KREDITRISIKO at medtage alle eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko, herunder uudnyttede kredittilsagn og materielle aktiver mv. 6.9 Eksponeringer under standardmetoden 26 KREDITRISIKO Banken anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisikoen på eksponeringer over for stater og offentlige myndigheder, institutter, erhverv, aktier og aktiver uden modparter. 2014 Heraf SME 2.045.823 358 67.916 658.667 45.025 90.915 99.429 768.017 251.449 47.431 0 358 36.507 12.148 9.500 5.326 2.925 316.055 191.210 47.341 Eksponering fordelt på brancher (1.000 kr.): Stater og offentlige myndigheder Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Handel og transport Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, sundhed og undervisning Øvrigt erhverv I alt 4.075.030 621.370 Eksponering for 621 mio. kr. opfylder kriterierne for SME, det vil sige, at banken kan reducere risikovægten på disse. Finansielle Eksponering dækket af sikkerheder (1.000 kr.): Garantiersikkerheder Stater Regionale og lokale myndigheder Institutter Erhverv Misligholdt Kortsigtet kreditvurdering Andre poster - - - 80.000 382.744 - - -- I alt 80.000 382.744 Banken har foretaget kreditreduktion på baggrund af garantier og finansielle sikkerheder for 463 mio. kr. 6.10 Eksponeringer under IRB-metoden Banken har Finanstilsynets tilladelse til at anvende den avancerede IRB-metode til opgørelse af kreditrisikoen på detaileksponeringer. Detaileksponeringer opdeles i følgende undergrupper: Eksponeringer med pant i fast ejendom. Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af sikkerhed. Øvrige eksponeringer. Krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure At Default) er et udtryk for, hvor stor kundens forpligtelse over for banken 27 forventes at være ved misligholdelse. EAD tager således højde for, at kunden kan nå at udnytte et eventuelt utrukket beløb på en kredit eller foretage overtræk på sine konti. 2014Gennemsnit Eksponering efter nedskrivninger og andre værdireguleringer 15.709.67015.348.831 Nedskrivninger og andre værdireguleringer 97.454105.709 Justering for konverteringsfaktorer 720.123718.477 Eksponering ved misligholdelse, EAD 16.527.24716.173.017 Note: Gennemsnitlige EAD er beregnet som et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise opgørelser af eksponeringen på eks poneringskategorien. EAD fordelt på eksponeringsklasser (1.000kr.): 2014Gennemsnit Eksponeringer med pant i fast ejendom 1.996.4892.061.988 Revolverende eksponeringer -Øvrige eksponeringer 14.530.75814.111.030 I alt 16.527.24716.173.017 88 % af krediteksponeringen vedrører øvrige eksponeringer, det vil sige, eksponeringer der er dækket ved anden sikkerhed end pant i fast ejendom samt usikrede eksponeringer, der ikke er revolverende. EAD fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): Misligholdte engagementer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I alt PD i % EAD 100,00147.193 12,75150.181 2,64266.772 1,90719.803 1,39494.057 0,971.046.812 0,501.646.257 0,411.673.209 0,151.466.781 0,09 4.405.829 0,034.510.353 1,3716.527.247 Note: PD er her defineret, som den PD for risikoklassen, der anvendes til beregning af den samlede risikoeksponering ved opgørelsen af bankens solvens. 73 % af krediteksponeringen er placeret i risikoklasserne 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav. KREDITRISIKO EAD under IRB metoden (1.000kr.): Gennemsnitlig Uudnyttede risikovægt Udlån & kreditEksponeringer med pant i fast ejendom (1.000kr.): i % EAD garantier tilsagn KREDITRISIKO 28 Misligholdte engagementer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 23,9 14.7585.2391.494 84,0 14.496 14.142 299 38,9 31.729 29.473 2.191 32,1 40.137 36.781 3.272 26,3 27.045 23.225 3.781 20,6 131.800 87.969 43.587 13,2 215.012 146.755 67.987 11,5 113.043 101.663 11.266 5,4 140.591 111.971 28.573 3,6 675.587 553.464 122.017 1,6 592.291 485.156 107.112 I alt 7,91.996.4891.595.838 391.579 Den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD for eksponeringer med pant i fast ejendom udgør 15,8 %. 76 % af krediteksponeringen med pant i fast ejendom er placeret i risikoklasserne 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav. Gennemsnitlig Uudnyttede risikovægt Udlån & kreditØvrige eksponeringer (1.000 kr.) i % EAD garantier tilsagn Misligholdte engagementer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 63,4132.435 52.506 2.983 91,7 135.685 106.208 25.406 61,2 235.043 189.454 40.825 53,5 679.666 585.131 84.060 49,8 467.012 393.855 65.071 39,5915.012713.483182.386 30,5 1.431.245 1.056.362 339.246 27,8 1.560.166 1.193.983 329.965 16,9 1.326.190 710.433 556.928 11,63.730.2421.935.2351.629.871 7,7 3.918.062 631.084 2.897.778 I alt 21,6 14.530.7587.567.7346.154.519 Den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD for øvrige eksponeringer udgør 52,36 %. 72 % af krediteksponeringen på øvrige eksponeringer er placeret i risikoklasser 7-10, hvor sandsynligheden for tab er lav. Værdireguleringer og forventet tab, EL (1.000 kr.): 20142013201220112010 I alt 97.454116.214117.226 96.308 84.805 Forventet tab, EL: Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer 9.21412.51713.42110.974 8.001 109.003121.418122.298 99.883 90.728 I alt 118.217133.935135.719110.857 98.729 Note: Forventet tab er ikke direkte sammenligneligt med nedskrivninger og hensættelser, da forventet tab dækker det forventede tab de næste 12 måneder, mens nedskrivninger og hensættelser dækker ændringen i tabsforventningerne over hele eksponeringens løbetid opgjort på et givent tidspunkt. Forventet tab er beregnet på baggrund af de parameterestimater, der anvendes ved opgørelsen af den samlede risikoeksponering. Eksponeringer med pant i fast ejendom Øvrige eksponeringer Nedskrivninger og hensættelser på eksponeringer med Nedskrivninger og hensættelser på øvrige eksponeringer pant i fast ejendom falder i 2014 som følge af færre kunders falder som følge af flere kunders misligholdelse. Faldende misligholdelse grundet økonomiske vanskeligheder. Dette nedskrivninger samt lavere risiko medfører et fald i det medfører også et fald i det forventede tab. forventede tab. 6.11 Kapitalkrav kreditrisiko RisikoRisikoeksponering & kapitalkrav (1.000 kr.): eksponeringKapitalkrav Stat Regionale og lokale myndigheder Institut Erhverv Misligeholdte Kortsigtede kreditvurderinger Andre poster Detail Eksponeringer med pant i fast ejendom Revolverende eksponeringer Øvrige eksponeringer - -60.6494.852 441.79235.343 53.3734.270 -324.72325.978 3.295.988263.679 157.44412.596 -3.138.544251.084 I alt 4.176.525334.122 29 KREDITRISIKO Nedskrivninger og hensættelser: Eksponeringer med pant i fast ejendom 9.07212.15113.28210.439 7.800 Øvrige eksponeringer 88.382104.063103.944 85.869 77.005 7. Modpartsrisiko MODPARTSRISIKO 30 Modpartsrisiko er risiko for økonomiske tab for begge parter i Banken anvender den af Finansrådet udarbejdede ramme en given transaktion. Det skyldes, at markedsværdien af hand- aftale om valuta- og værdipapirforretninger, og det vurderes lerne ændrer sig over tid i takt med, at de underliggende løbende, om det er nødvendigt også at indgå en sikkerheds- markedsfaktorer ændrer sig og kan over tid skifte mellem at aftale, i hvilken det aftales, at såfremt nettomarkedsværdien have en positiv og negativ markedsværdi. Hvis en modpart på indgåede finansielle kontrakter overstiger et fastsat går konkurs, og forretninger med modparten efter netting maksimum, så skal der stilles sikkerhed, der typisk vil være i og realisa tion af modtagne sikkerheder har en positiv form af kontant deponering. Banken har ikke for nuværende markedsværdi, vil det medføre et økonomisk tab for banken. nogle af disse sikkerhedsaftaler. Banken har i sin kreditpolitik regler for håndtering af mod- Banken afvikler herudover sine indgåede forretninger via partsrisici. Brugen af afledte instrumenter er underlagt de CLS, VP eller Euroclear, hvorved afviklingsrisici minimeres almindelige bevillingsregler og kreditpolitikker. I engage- mest muligt. mentsovervågningen tages der højde for, at den beregnede eksponeringsværdi ikke overstiger den bevilgede kredit- Banken anvender markedsværdien for modpartsrisiko til at grænse på modparten. opgøre eksponeringens størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter. Når der indgås aftaler om finansielle kontrakter, sker der en løbende overvågning af disse i bankens overvågnings Banken anvender standardmetoden ved opgørelse af kapi- system. Udnyttelsen af de bevilgede finansielle lines over talkravet for modpartsrisiko. Ved metoden indgår markeds- våges dagligt. Udover den daglig kontrol af, om bevilgede værdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hoved- lines er overholdt, sker der en løbende kontrol af, om stolene af samtlige finansielle kontrakter. bevilgede lines er udnyttet, og såfremt dette ikke er til fældet, bliver lines enten slettet eller maksimum nedsat til I forbindelse med bankens fastsættelse af det tilstrække- det aktuelle behov. lige kapitalgrundlag tages der udgangspunkt i den samlede risikoeksponering (REA) for modpartsrisiko opgjort efter Inden lines til finansielle modparter bevilges, foretages en metoderne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. grundig kreditvurdering af de finansielle modparter, base- 575/2013. Der holdes kapital svarende til 8 % af den sam- ret på den enkelte modparts regnskaber. For udenlandske lede risikoeksponering (REA), samt et eventuelt tillæg ved og større danske kreditinstitutter tages derudover i betragt- overnormale risici. ning, hvordan kreditinstitutterne er ratede af internationale ratingbureauer som Standard & Poors, Fitch eller Moody’s. Samlet risikoeksponering Modpartsrisiko (1.000 kr.) der er underlagt et CVA tillæg CVA tillæg 29.199235 8. Markedsrisiko Bestyrelsen fastlægger de overordnede politikker, rammer viteter markedsrisici. Markedsrisiko er overordnet defineret og principper for markedsrisici. Rammerne understøtter som risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og den overordnede risikoappetit og angiver specifikke græn- passiver ændrer sig som følge af ændringer på de finansielle ser for, hvor stor en risiko banken ønsker at påtage sig. markeder. Markedsrisici er således en konsekvens af bankens åbne positioner i de finansielle markeder og kan opde- Markedsrisikopolitikken og rammerne danner grundlag for les i følgende typer; udarbejdelsen af skriftlige forretningsgange samt afstem- Renterisiko – risikoen for tab som følge af ændringer nings- og kontrolprocedurer for de relevante forretnings i markedsrenterne områder. Aktierisiko – risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurserne Valutarisiko – risikoen for tab som følge af ændringer i valutakurserne 8.2 Styring og overvågning af markedsrisiko Opgørelse og overvågning af markedsrisikoområdet sker dagligt, det være sig både intra-day og end of day overvåg- Hovedparten af bankens aktiviteter vedrørende omsætning ning. Overvågningen sker ved hjælp af et risikostyrings- og positionstagning sker i relativt enkle markedsrelaterede system, der kan håndtere de forskellige typer af finansielle produkter og foretages af bankens likviditets- og investe- instrumenter. Positioner, der overskrider de fastlagte ringsafdeling. Der er tale om de mest handlede rentebase- rammer og beføjelser, rapporteres straks til direktionen. rede produkter samt handel med børsnoterede aktier og Såfremt positionerne overskrider direktionens samlede valutainstrumenter. Banken påtager sig også markedsrisici rammer og beføjelser, rapporteres der straks til bestyrelsen. som et led i den finansielle styring til støtte for tilvejebringelsen af likviditet og den daglige styring heraf. Banken har fuldstændig funktionsadskillelse mellem ud førende, kontrollerende og rapporterende enheder. 8.1 Målsætning og politik for markedsrisiko Banken ønsker at opnå det bedst mulige afkast under 8.3 Rapportering hensyntagen til: Bestyrelsen informeres minimum en gang hvert kvartal at der føres en forsigtig og konservativ markedsrisiko- om bankens overordnede markedsrisiko. Rapportering til politik at der primært er investeret i likvide danske børsnoterede værdipapirer at den forventede markedsrisiko ikke væsentligt over stiger den forventede basisindtjening at holde en høj etisk standard jf. bankens politik om etiske investeringer direktionen foretages på ugentlig basis eller oftere, hvis det skønnes nødvendigt, samt ved eventuelle overskridelser af de fastlagte beføjelser. 31 MARKEDSRISIKO Lån & Spar påtager sig som et naturligt led i bankens akti- 8.4 Renterisiko 32 MARKEDSRISIKO Renterisiko er ændringen i nutidsværdien af fastforrentede fordringer ved ændring i markedsrenten. De overvejende renterisici stammer fra aktiviteter, der involverer almindelige bankforretninger som ind- og udlån, handel og positionstagning i renterelaterede produkter. Bankens renterisiko opgøres på baggrund af varighedsmål. Bankens beholdning af konverterbare realkreditobligationer indgår i renterisikoen med den optionsjusterede varighed. Renterisikoen i valuta omregnes til danske kroner, og ved opgørelsen af nettorenterisikoen modregnes den negative renterisiko i den positive renterisiko. Banken er, primært som følge af investeringer i obligationer, eksponeret for kurstab ved en rentestigning. Oversigten viser bankens beholdning i gældsinstrumenter. Som det fremgår, er beholdning primært placeret i danske realkreditobligationer. Beholdnings- Risiko- værdi før eksponering Poster med markedsrisiko (1.000 kr.): risikovægtning i alt 2014 Kapitalkrav Statsobligationer 1.60500 Realkreditobligationer 2.159.808 471.938 37.755 Andre gældsinstrumenter 2.0561.384 111 I alt 2.163.469473.323 37.866 Oversigten viser fordelingen af renterisiko i varighedsbånd opgjort på den totale beholdning ved en rentestigning på 1 procentpoint – standard-rentechok. Renterisiko efter modificeret varighed (1.000 kr.): 2014 0-12 mdr.1.056 1-3,6 år 10.170 Over 3,6 år 20.416 I alt31.462 Oversigten viser fordelingen af renteeksponeringen fordelt på valuta. Som det fremgår, er banken placeret i DKK. Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko (1.000 kr.): 2014 DKK31.869 EUR -36 USD 1 Øvrige valutaer -192 I alt31.462 Når den totale renterisiko er positiv, er det et udtryk for et tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Udover obligationer og 33 afledte finansielle instrumenter omfatter den totale renterisiko også renterisikoen på fastforrentede udlån og indlån, som regnskabsmæssigt måles til amortiseret kostpris efter første indregning, og hvor værdien derfor ikke påvirkes direkte af ændringer t.kr. (2013 15.900 t.kr.) før skat, hvilket svarer til renterisikoen på de aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi efter første indregning. Banken foretager yderligere stresstest af renterisikoen inden for handelsbeholdningen. Disse stresstest indeholder rentechok, som udover en parallelforskydning også indeholder rentechok, som påvirker rentekurven forskelligt afhængig af varighed. Nedenfor er angivet scenarier, hvor kurven parallelforskydes med 1 % og for rentechok på 2,0 % på forskellige dele af kurven. Banken vil have den største risiko ved en ændring af den lange rente. Kapital- Kapital-Kapitalreservationreservationreservation ved twist af ved twist af ved twist af Beholdnings- rentekurve i rentekurvens rentekurve i Varighedsbånd værdi før Risiko- Kapital- den korte ende midterste del den lange ende (1.000 kr.): risikovægtning eksponering reservation med 2 % med 2 % med 2 % 0 mdr. - 3 mdr. 3 mdr. - 6 mdr. 6 mdr. - 12 mdr. 12 mdr. – 2,8 år 2,8 år - 5,7 år Over 5,7 år 1.016.069 82.4636.597 13.1946.5976.597 48.453 4.915393786393393 171.406 28.3522.2684.5362.2682.268 514.873 119.9639.5979.597 19.1949.597 297.584 154.34212.34712.34724.69512.347 115.083 83.2896.6636.6636.663 13.326 I alt 2.163.469 473.323 37.866 47.124 59.810 44.529 Renterisiko uden for handelsbeholdning Bankens renterisiko uden for handelsbeholdningen består hovedsagligt af renterisiko på fastforrentede udlån og pantebreve. Renterisikoen beregnes som forskellen i nutidsværdien af ydelsen ved gældende rente og ved et rentechok. Renterisikoen uden for handelsbeholdningen opgøres løbende af bankens risikostyringssystem. Banken har pr. 31. december 2014 en samlet renterisiko uden for handelsbeholdningen på -2.249 t.kr. beregnet ved en rentestigning på 1 procentpoint – standard rentechok. MARKEDSRISIKO i renteniveauet. Den forventede direkte effekt på resultat og egenkapital ved en rentestigning på 1 procentpoint udgør 31.462 8.5 Aktierisiko 34 MARKEDSRISIKO Aktierisiko er risikoen for tab som følge af udsving i aktiekurserne ved et mildt recession scenarie. Denne risiko beregnes som nettoværdien af lange og korte positioner i aktier og aktiebaserede instrumenter. Aktiepositionerne er opgjort afhængig af, om de er i eller uden for handelsbeholdningen. Aktierisiko (1.000 kr.): 2014 Aktier i handelsbeholdning 3.648 Aktier uden for handelsbeholdning 7.554 I alt 11.203 Oversigten nedenfor viser bankens beholdning af aktier. Som det fremgår af oversigten, er bankens andel af aktier i handelsbeholdningen ikke væsentlig set i forhold til bankens justerede kapitalgrundlag. Det fremgår ligeledes af oversigten, hvorledes kapitalpåvirkningen vil være ved en svær negativ markedsudvikling. Effekten vil også have en negativ betydning på bankens resultat og det justerede kapitalgrundlag svarende til ca. 14.874 t kr. 2014 Kapital reservation ved svær negativ Risiko- Kapital-markeds- Aktierisiko (1.000 kr.):Markedsværdi eksponering reservation udvikling Aktier i handelsbeholdningen Aktier uden for handelsbeholdning Kollektive investeringsforeninger I alt 5.806 62.953 24.596 11.613 148.493 98.386 929 11.879 7.871 279 1.782 1.181 93.356 258.49220.679 3.242 8.6 Aktier uden for handelsbeholdningen 35 Aktier uden for handelsbeholdningen er kendetegnet ved, at de ikke er erhvervet med handelshensigt. Banken har, som følge institutternes forretning inden for eksempelvis betalingsformidling og it. Deltagelse i sektorselskaber er en nødvendighed for at drive en bank som Lån & Spar. Aktier, der kapitalmæssigt anses for ikke at indgå i handelsbeholdningen, måles til dagsværdi, og eventuelle værdireguleringer tages over resultatopgørelsen. Der er tale om unoterede aktier, hvor dagsværdien opgøres efter almindelige værdiansættelsesmetoder. For visse sektorselskaber omfordeles aktierne periodisk, så det enkelte pengeinstituts aktiebeholdning svarer til den relative andel af forretningsomfanget med sektorselskabet. For disse aktier opgøres dagsværdien på grundlag af den kurs, som det er aftalt skal anvendes ved omfordeling af aktierne. Aktier uden for handelsbeholdningen (1.000 kr.): 2014 Primo 73.383 Tilgang ved køb 15.539 Kapitalnedsættelse -1.970 Urealiseret gevinst/tab -9.279 Realiseret gevinst/tab 14.436 Afgang ved salg -29.156 Ultimo 62.953 Urealiserede gevinster/tab medregnes i bankens kernekapital. 8.7 Valutarisiko Valutarisiko er risikoen for tab på positioner i udenlandsk valuta som følge af ændringer i valutakurser. Valutarisikoen i banken opgøres efter principperne i Valutaindikator 1 i henhold til Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Valutaindikator 1 opgøres som den største numeriske værdi af summen af nettotilgodehavender (lang position) eller summen af nettogæld (kort position) for hver valuta opgjort i danske kroner. Bankens aktiviteter omfatter primært bankforretninger med danske privatkunder, og da investeringerne hovedsagligt placeres i danske obligationer, er banken kun i begrænset omfang eksponeret for udsving i udenlandsk valuta. Valutarisiko (1.000 kr.): 2014 Valutakursindikator 1 52.594 Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital 5,8 % MARKEDSRISIKO af samarbejde med andre pengeinstitutter, aktier i flere sektorselskaber. Sektorselskaberne har til formål at understøtte penge 8.8. Kapitalkrav markedsrisiko 36 MARKEDSRISIKO Banken benytter ved opgørelse af kapitalkravet for markedsrisiko standardmetode i henhold til reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 (CRR.). Ved beregning af kapitalkravet skelnes der imellem generel og specifik risiko, samt mellem poster i og uden for handelsbeholdningen. Risiko2014 Generel Specifik eksponering Poster med markedsrisiko (1.000 kr.): risiko risiko i alt Kapitalkrav Gældsinstrumenter 333.994139.328473.323 37.866 Aktier 5.806 5.80611.612 929 Kollektive investeringsordninger 98.38698.386 7.871 Valutaposition 52.59452.594 4.207 I alt 635.91450.873 9. Likviditetsrisiko Likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at banken sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler – herunder ikke har likviditet til at opfylde sine betalingsforpligtelser til lånefaciliteter i Nationalbanken. 37 tiden. I Lån & Spar er likviditetssituation præget af pæne Bestyrelsen har gennem likviditetspolitikken, direktions- ikke har haft behov for at tiltrække fremmedfinansiering. instruksen og beredskabsplaner fastsat rammer for, hvor store likviditetsrisici banken ønsker at pådrage sig. Bered- Som det fremgår af nedenstående figur har banken gennem skabsplanerne er med til at sikre, at banken har effektive 2014 haft et pænt indlånsoverskud. procedurer og arbejdsgange i forbindelse med eventuelle negative eller kritiske likviditetssituationer. § 152 Likviditetsoverdækning Kurs For at sikre funding i krisesituationer har banken udarbejdet 250 % 250 en beredskabsplan, som træder i kraft under givne forud- 200 % sætninger, og derudover holdes en likviditetsbuffer bestå- 150 % ende af likvide værdipapirer med en høj kreditvurdering, 200 150 eller anvendes som sikkerhed i funding som kan sælges 100 % aktiviteter. 50 % 0% 30-12-2012 30-04-2013 10 % krav 31-08-2013 15 % krav 31-12-2013 30-04-2014 Lovkrav 31-08-2014 31-12-2014 Tilsynsdiamant 9.1 Målsætning og politik for styring af likviditetsrisici 100 50 9.2 Risikomåling og rapportering 0 af likviditetsrisici Banken har implementeret flere forskellige interne modeller til at estimere det fremadrettede likviditetsbehov. Modellerne tager udgangspunkt i det foreliggende budget, men også Banken har en målsætning om at have en betryggende mar- i de historiske kendte likviditetstræk. Derudover foretages gin til de lovmæssige 10 % og 15 % krav i lov om finansiel forskellige stress af likviditetssituationen. virksomhed § 152. Disse redskaber sammen med en detaljeret rapportering beAf § 152 fremgår det, at likviditeten mindst skal udgøre; nyttes i bankens likviditetsudvalg, der mødes regelmæssigt 15 pct. af de gældsforpligtelser, som uanset mulige ud og gennemgår såvel den kortsigtede som den langsigtede Kopier de to kolonner fra excel. Kun betalingsforbehold påhviler banken at betale på anfortallene. dring eller med kortere varsel end en måned, og Lav ny graf og fjern det automatiske 10 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtel”1” i felt 1 og sæt data ind - æble ”V” – ser fraregnet efterstillet kapitalindskud, der kan medhold øje med at det skal være streger regnes ved opgørelsen af det justerede kapitalgrundlag. og ikke små firkanter likviditetssituation. Banken bestyrelse modtager detaljeret rapportering ved hvert møde om bankens aktuelle og fremadrettede likvi ditetssituation. Kursudvikling Kurs Til likviditeten medregnes kassebeholdningen, fuldt ud sikre Bankens risikostyringsfunktion har ansvaret for at overvåge og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitut- 600 og rapportere, at bankens likviditetsrisiko ligger inden for de ter og forsikringsselskaber samt beholdningen af sikre, let 500 udstukne rammer. Bankens økonomiafdeling har ansvaret 400 300 200 100 0 2006 Lån & Spar 2007 2008 OMXC20 2009 2010 LIKVIDITEETSRISIKO indlånsoverskud, som betyder, at banken for nuværende LIKVIDITETSRISIKO 38 for at udarbejde stresstest og andre likviditetsanalyser. Der Stresstestene gennemføres ved at opstille scenarier, der rapporteres dagligt til direktionen om bankens balance- og alt andet lige vil påvirke likviditeten negativt i forhold til likviditetssituation og herigennem likviditetsberedskabet. normalsituationen. Effekten på likviditetskrav og likviditets buffer opgøres for hvert scenarie isoleret set og uden hen- 9.3 Stresstest af bankens likviditetsbeholdning syntagen til eventuelle handlinger, banken måtte foretage, hvis det enkelte scenarie indtræffer. Banken foretager likviditetsstresstest med henblik på at De forskellige scenarier omfatter både generelle markeds vurdere niveauet af den aktuelle likviditetsrisiko, og sikrer kriser og bankspecifikke scenarier. I stresstestene indgår at banken har en passende reaktionstid i en potentiel krise områder som hurtigt fald i bankens indlån, større træk på situation. Stresstestene gennemføres månedligt. Likviditets uudnyttede kreditter, fald i værdien af aktier og obligationer, stresstestene dækker 12 måneder frem. ingen pengemarkedsforretninger ved udløb m.m. 10. Operationel risiko samlede risikobillede af banken. Derudover modtager ban- indirekte tab forårsaget af uhensigtsmæssige eller mangel- kens ledelse og bestyrelse hvert kvartal rapportering på de fulde interne processer og systemer, menneskelige fejl eller enkelte delområder. Den risikoansvarlige refererer direkte til som følge af eksterne begivenheder inklusive retlige risici. bankens direktion. Operationelle risici forbindes ofte med enkeltstående hæn- Compliance delser såsom manglende overholdelse af forretningsgange Den compliance ansvarlige har til opgave at overvåge risi- eller arbejdsbeskrivelser, fejl eller nedbrud i den tekniske koen for, at banken bliver pålagt sanktioner, lider tab af om- infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- vand- eller dømme eller at banken eller bankens kunder lider væsent- stormskader samt retssager. Operationelle risici er således lige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse ikke-finansielle risici. af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer. Den compliance ansvarlige refererer direkte til direktionen. 10.1 Politik for styring af operationel risiko Intern revision Det er bankens politik at begrænse de operationelle risici Intern revision er en selvstændig stabsfunktion, der er under hensyntagen til de omkostninger, som er forbundet oprettet af bankens bestyrelse i henhold til Finanstilsynets hermed. Derudover har banken politikker om it-sikkerhed, bekendtgørelse om gennemførelse af revision i finansielle kontroller, forsikring og compliance, der også understøtter virksomheder. Intern revision udfører bl.a. revision af den operationelle risikostyring. bankens systemer og interne kontroller, bogholderi og regnskabsvæsen, årsregnskab m.m. Banken styrer operationel risiko på tværs af banken gennem et system af omfattende procedurer, handlingsplaner It-sikkerhed og forretningsgange, der har til formål at minimere antallet It-forsyningen er et væsentligt element i operationel risiko. samt begrænse omfanget af de operationelle hændelser, der Bankens arbejde med it-strategi og it-sikkerhed tager ud- kan medføre tab. Processer, handlingsplaner og forretnings gangspunkt i lovgivningsmæssige forhold. Hele it-området gange forbedres løbende baseret på egne og andres erfa- er beskrevet system for system, og der er foretaget risiko- ringer. En af metoderne til at opnå dette er at adskille udfø- vurdering af samtlige systemer. rende og kontrollerende enheder. Der er udarbejdet beredskabsplaner og nødplaner, der har Risikostyring til hensigt at sikre it-driften trods eventuelle kritiske begi- Afdelingen er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker venheder. Endvidere er alle væsentlige systemer dubleret, på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik således at risikoen for nedbrud minimeres. over bankens risici og det samlede risikobillede. Risikostyring bistår herigennem bankens ledelse med identificering Outsourcing-leverandører på it-området kontrolleres løben- og minimering af de risici, som banken er udsat for. Risiko- de, og det er sikret, at leverandørerne lever op til bankens styring foretager mindst en gang årligt rapportering af det it-sikkerhedspolitik. 39 OPERATIONEL RISIKO Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte eller 10.2 Måling og kontrol af operationelle risici 10.3 Kapitalkrav operationel risiko Banken gennemfører årligt en identifikation af operationelle I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal banken risici i de forretningsområder. Herefter foretages i sam kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Banken an- arbejde med de enkelte områder en vurdering af hver enkelt vender basisindikatormetoden jvf. CRR artikel 315/316 til risikotypes potentielle effekt på bankens regnskab. opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Denne OPERATIONEL RISIKO 40 opgøres som 15 % af basisindikatoren, hvor basisindikatoren Derudover har banken iværksat et system, som skal sikre, defineres som et treårigt gennemsnit af summen af netto- at alle operationelle hændelser bliver indberettet til Risiko- renteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter. styring. Afdelingen opsamler data og benytter denne viden sammen med det oven for nævnte til at vurdere, om der skal Operationelle hændelser, der resulterer i kredittab, er en del ske ændringer i banken rammer og forretningsgange for at af kreditrisikobetragtningen, og eventuelle kapitalkrav her- imødegå disse risici. for medtages under kreditrisici reservationen. Ultimo 2014 udgør kapitalkravet for operationel risiko 92.885 t.kr. 11. Risikoerklæring betryggende vis. Risikospredningen skal være forsvarlig. har en større koncentration af uddannelsesinstitutioner for Banken ønsker især ikke for stor koncentration på enkelt- mellemlange og lange videregående uddannelser. kunder og risikofyldte brancher. På privatkundeområdet er bankens primære kundegrund- Lån & Spar skal have et passende robust kapitalgrundlag, lag privatpersoner med tilknytning med bankens loyalitets- som understøtter forretningsmodellen og sikrer den fornød- banker. Disse er overvejende kendetegnet ved at have en ne handlefrihed på ethvert tidspunkt i en konjunkturcyklus. mellemlang eller lang videregående uddannelse og/eller Likviditeten skal være forsvarlig og tilpas forsigtig. Det er beskæftigelse inden for den offentlige sektor, hvor jobsik- Lån & Spars målsætning, at kundeindlån i al overvejende kerheden er forholdsvis høj. På erhvervsområdet er ban- grad skal finansiere kundeudlån, så bankens afhængighed kens primære kundegrundlag foreninger og organisationer, af ekstern funding er så minimal som muligt. selvstændigt erhvervsdrivende inden for de liberale erhverv, forsyningsvirksomheder, kommuner samt finansielle inve- Bankens absolutte risikotolerance kan afspejles ved Finans storer. tilsynets tilsynsdiamant og kapitalmæssige overdækning. Lån & Spar ønsker - udover bankprodukter - at tilbyde såvel privat- som erhvervskunder et bredt sortiment af TilsynsdiamantenGrænseværdi 31.12.2014 Store eksponeringer Mindre end 125 % 32,6 % Udlånsvækst Mindre end 20 % 6,2 % ditkortområdet, primært gennem samarbejdet med loyali- Ejendomseksponering Mindre end 25 % 0,8 % tetsbankerne. Stabil funding Mindre end 1 Likviditetsoverdækning Større end 50 % realkredit-, kapitalforvaltnings-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter. Lån & Spar er endvidere aktive på kre- 0,7 160,9 % Lån & Spars risikoprofil er afgrænset til kunder og produkter med begrænset risiko og lav kompleksitet og indtjeningen skal afspejle den risiko og kapitalbinding, som er forbundet med bankens aktiviteter. Væksten skal ske i et passende tempo, som sikrer, at risikostyringen sker på forsvarlig og Kapitalprocent 16,3 % Solvenskrav 9,9 % Solvensoverdækning 6,4 % 41 RISIKOERKLÆRING Lån & Spar er en dansk bank med filialer i de større byer, der 42 Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt risikorap- risikostyringen i Lån & Spar sker på betryggende vis, her- porten 2014. under at systemer, processer og kompetencer i relation til RISIKOERKÆRING risikostyring afspejler bankens forretningsmodel, risikoproDet er bestyrelsens vurdering, at bankens aktiviteter holder fil og risikotolerance. sig inden for den valgte forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerance. Det er ligeledes bestyrelsens vurdering, at København, den 4. februar 2015. Bestyrelsen Anders Bondo Christensen Peter Ibsen Finn R. Larsen (Formand) (1. næstmand) (2. næstformand) Jørn Rise Andersen Grete Christensen Henrik Horup Bente Sorgenfrey Lars Wallberg Carsten Mærsk Clausen Klaus Jespersen Karsten Poul Jørgensen Peter Christian Sommer Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1200 København K CVR-nr.: 13538530
© Copyright 2024