Den 11. februar 2015
HS
Notat om forældrebetaling, når et barn er anbragt
Det fremgår af lovgivningen, at forældrene som udgangspunkt skal betale, hvis deres børn er anbragt
uden for hjemmet. Såfremt der er egenbetaling beregnes denne ud fra forældrenes indkomstforhold.
Ankestyrelsens principafgørelse fra 2012 (principafgørelse nr. 158-12) medfører, at kommunen på
baggrund af en konkret og individuel vurdering kan beslutte, at forældrene fritages helt eller delvist
(jf. §7 i betalingsbekendtgørelsen – se i nedenstående tekstboks).
Vurderingen eller fortolkningen af ”udpræget behandlingsmæssigt sigte” (§ 7 nr. 1) bliver i principafgørelsen belyst med udgangspunkt i tre konkrete afgørelser.
Servicelovens § 159 giver socialministeren mulighed for at fastsætte regler om, at forældrene og
barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.
Betalingsbekendtgørelsens § 1 fastslår, at forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et barns
eller en ungs ophold/anbringelse uden for hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag.
Af § 7 i samme bekendtgørelse fremgår det, at det er muligt at meddele hel eller delvis fritagelse for
egenbetaling, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene en
egenbetaling. Dette kan bl.a. ske, når opholdet har et udpræget behandlingssigte. Følgende fremgår af
§7,
”Selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, har kommunalbestyrelsen, efter en konkret og individuel vurdering, mulighed for at meddele hel eller delvis
fritagelse herfor. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene, f.eks., at:
1) opholdet har et udpræget behandlingssigte,
2) fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved
gennemførelsen af støtten,
3) der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af
kontakten med barnet eller den unge,
4) den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter
hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold
uden for hjemmet, eller
5) forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.”
Af § 12 fremgår også barnets eller den unges betaling, hvis denne har indtægt eller formue:
” § 12. Et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at
bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse.
Stk. 2. Har barnet eller den unge under opholdet indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun kræves
af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der normalt ydes som lommepenge og til
beklædning til den pågældende aldersgruppe.
Stk. 3. Har barnet eller den unge under opholdet indtægter i form af afkast af formueværdier eller
børnepensioner m.v., træffer kommunen afgørelse om betaling til hel eller delvis dækning af de
faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet. Barnet eller den unge skal dog mindst have
et beløb til rådighed af sine indtægter, der svarer til lommepenge og beklædning, jf. stk. 2.”
1
Det betyder videre, ”at hvis opholdet har et udpræget behandlingssigte, kan kommunen vælge at
meddele hel eller delvis fritagelse. Udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der
skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er
udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret,
skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne,
med mindre der er tale om forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller
den unges tilstand” (Kilde: Ankestyrelsens principafgørelse).
Praksisafgørelsen tager som nævnt ovenfor udgangspunkt i tre konkrete sager eller eksempler, hvor der
kan ske fritagelse, dvs. en fortolkning og afgrænsning af begrebet ”behandlingsbehovet”.
Disse eksempler er:
-
-
Barnets behandlingsbehov udspringer af barnets eller den unges forhold og ikke af forældrenes.
o Hvis det f.eks. er forældrenes ringe forældreevne, der er årsag til barnets behandlingsbehov, vil det ikke være en fritagelsesgrund. I de tilfælde skal forældrene altså selv betale
for deres barns anbringelse uden for hjemmet.
Anbringelsen er nødvendig for at der sker en udvikling hos barnet.
Anbringelsesstedet er generelt egnet og kan sikre den nødvendige behandlingsindsats.
Det er vurderet, at behandlingen kun kan ske i døgnregi - dvs. at behovet ikke kan dækkes i dagbehandling.
Der kan ikke ske fritagelse for forældrene for egenbetaling, hvis barnet alene har et behov for støtte
som f.eks. pædagogisk støtte eller udelukkende har behov for pasning og pleje. Udgangspunktet er, at
der ikke kan ske bedringer i barnets situation ved ophold i døgntilbud.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at en forældre ikke længere kan have f.eks. et multihandicappet
barn i hjemmet, men det er ikke ensbetydende med, at døgnopholdet har et behandlingsmæssigt sigte.
Der kan derudover ske fritagelse udfra beregningsprincippet, dvs. hvis hustandens indtægter er under
128.000 årligt.
Hvordan er praksis i myndighedsafdelingen?
Myndighedsafdelingen implementerer altid praksisafgørelser fra Ankestyrelsen, hvilket også er sket på
dette område.
Det er dog myndighedsafdelingens vurdering, at skønnet eller vurderingen ikke er er stram, dvs. at der
i høj grad gøres brug af undtagelsesbestemmelserne i §7, jævnfør ovenfor med udgangspunkt i barnets
behov og familiens samlede situation.
Der har i Norddjurs Kommune i gennemsnit været anbragt 145 børn (under 18 år) i 2014. Heraf har der i
gennemsnit været opkrævet egenbetaling for 8 børn (opgjort i helårspersoner). Dette svarer til 5,5 %
Der har i Norddjurs Kommune i gennemsnit været anbragt 20 unge (over 18 år) i 2014. Heraf har der i
gennemsnit været opkrævet egenbetaling hos 9 unge (helårspersoner). Dette svarer til 45,00 %.
Der har i faktiske antal i 2014 været 24 børn og unge anbragt (0-22 år), hvor der har været en egenbetaling.
2
Heraf er fordelingen:


handicappede
sociale vanskeligheder
5 børn/unge, heraf en over 18 år
19 børn/unge
Eksempel på beregninger af egenbetaling ud fra aktuelle handicapsager (under 18 år):
Lavt indtægtsgrundlag: 166.704 kr. medfører egenbetaling på 615 kr. pr. måned og 7.381 kr. pr. år
Højt indtægtsgrundlag: 925.133 kr. medfører egenbetaling på 4157 kr pr. måned og 49.880 kr. pr. år.
Eksempel på beregninger ud fra en aktuel anbringelse i efterværn (over 18 år):
Indtægt (netto) på 5745 kr. Det vurderes, hvad et værelse/lejlighed i lokalområdet vil koste. Dette er
vurderet til 2100 kr. inkl. el, vand og varme samt 1000 kr. til mad/tøjvask. I alt 3100 kr. som opkræves
af den unge. Rest til eget forbrug 2645 kr. Der kan derudover laves aftale om opsparing, som så vil gå
fra rest til eget forbrug.
Der indgår principielt to overvejende typer af vurderinger i forhold til forældreopkrævning:
Den ene type er familier med børn med handicap. I disse situation skal der vurderes på, om der er
tale om en situation med et behandlingsmæssigt sigte. I langt de fleste situationer vil der være et
grundlag for betaling, idet der sjældent er et klart behandlingsmæssigt sigte.
Den anden type af situationer er familier med sociale vanskeligheder, der får deres børn anbragt. For
denne gruppe skal der vurderes på, om der er et grundlag for egenbetaling. Det sker på baggrund af en
trangsvurdering. Det er usædvanligt, at familier med sociale vanskeligheder, der får deres børn
anbragt, kan bidrage økonomisk til anbringelsen. Disse familier er oftest forsørget på kontanthjælp, og
mange er i forvejen stærkt utilfredse med, at de mister børne- og familieydelserne, når deres børn
anbringes. Der er en del familier, der samtidig har svært ved at opretholde deres bolig, når børnene
anbringes, idet udgangspunktet er at boligsikring reguleres efter husstandens størrelse. Det kan få stor
betydning for familier, der skal have deres børn på samvær. I disse situationer benytter børne- og
familieteamet sig også af muligheden for at understøtte en ansøgning om uændret boligsikring.
Derudover mister forældrene deres børnefamilieydelser, når børnene er anbragt og eventuelle
ægtefællebidrag, hvis man er fraskilt. Modsat vil det så være anbringelsesstedet, der skal afholde de
nødvendige udgifter til forsørgelse af barnet, og indgår som en del af taksten for anbringelsesstedet.
I situationer, hvor der er tale om anbringelse af småbørn, er familierne typisk særlig sårbare, og det
kan derfor være vanskeligt for socialrådgiveren at konfrontere forældrene med et krav om betaling
f.eks. i forlængelse af en tvangsanbringelse af deres spædbarn. Der er også situationer, hvor
betalingsspørgsmålet er helt afgørende for at opnå en frivillig anbringelse.
Familierne med sociale vanskeligheder er som regel ikke i stand til at betale til anbringelse af deres
børn, men socialrådgiveren laver en vurdering og evt. beregning alligevel. Familier med sociale
vanskeligheder har også børn med handicap. Så børn med handicap kan også være anbragt af sociale
grunde. Der er derfor også sager i handicapregi, hvor der er tale om et svagt grundlag for betaling.
3
Spørgsmålet har været aktuelt i forbindelse af gennemgang af sager ved overgang til nyt IT-system
(DUBU). Sagerne er gennemgået, og der er vurderet på spørgsmålet om egenbetaling som en del af
sagsgennemgangen.
4