Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen 1 9000 Aalborg 24. august 2011 Klage over Hjørring kommune Danske Malermestre klager hermed på vegne af en række medlemmer over Hjørring kommunes administration af den tidligere Affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 4, nu § 62 stk. 4, hvoraf det fremgår, at virksomheder har krav på fritagelse fra gebyret til genbrugspladserne, såfremt den kan dokumentere, at den selv håndterer alt sit affald til nyttiggørelse. Det fremgår af de vedlagte, helt enslydende afslag fra Hjørring kommune, Affaldsgruppen, til tre af Danske Malermestres medlemmer, at virksomhederne ikke kan opnå dispensation fra affaldsgebyret, fordi der er tale om en ordning, der er etableret til bl.a. håndværksvirksomheder, og som frit kan benyttes. Kommunens ”erfaring” siger, at rigtig mange af disse virksomheder jævnligt eller lejlighedsvis benytter genbrugspladserne. Man har derfor vurderet, at det ikke kan dokumenteres, at virksomhederne ikke i et eller andet omfang benytter genbrugspladsen. De tre virksomheder har alle indsendt dokumentation til kommunen for, at man bortskaffer virksomhedens affald til genanvendelse på anden måde. Denne dokumentation forholder Hjørring kommune sig overhovedet ikke til i afslagene til de berørte virksomheder. Som nævnt er afslagene helt identiske bortset fra virksomhedernes navne. Vi har kendskab til en lang række andre medlemmer, der har fået fuldkommen enslydende afslag fra Hjørring kommune. Alt taler derfor for, at Hjørring kommune pr. automatik giver virksomhederne afslag på deres anmodninger om fritagelse, uanset omfanget af den indsendte dokumentation fra virksomhederne. Dermed fratages virksomhederne muligheden for at opnå en fritagelse efter bliver §60, stk. 4, idet Hjørring kommune ikke foretager et reelt skøn. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledende udtalelser, at kommunerne i forvaltningen af fritagelsesbestemmelserne i den dagældende affaldsbekendtgørelses § 60 stk. 4 og 5, skal foretage et skøn: ” For begge fritagelsesbestemmelserne gælder, at disse indeholder et væsentligt element af skøn, som skal foretages af den enkelte kommune”. Og selvom Hjørring kommune skal sikre en ligebehandling af kommunens virksomheder, så kan man ikke pr. automatik og uden en konkret vurdering af den indsendte dokumentation fra den enkelte virksomhed blot afvise virksomhedens anmodning om dispensation. Herved overtræder Hjørring kommune grundlæggende forvaltningsregler, hvilket er årsagen til denne klage til Statsforvaltningen. Efter Danske Malermestres opfattelse, skal Statsforvaltningen pålægge Hjørring kommune at foretage et reelt skøn, der giver de ansøgende virksomheder en reel mulighed for at opnå fritagelse for betaling af afgiften vedr. genbrugspladser. Danske Malermestre . Islands Brygge 26 . Postboks 1989 . 2300 København S . Tlf. 32 63 03 70 . Fax 32 63 03 99 På dette grundlæg indbringes denne klage over Hjørring kommunes administration og forvaltning af dispensationsbestemmelserne i den tidligere Affaldsbekendtgørelse §60, stk. 4 og 5. Med venlig hilsen Ole Draborg Danske Malermestre Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4 Efter bestemmelsens ordlyd har en virksomhed krav på fritagelse for genbrugspladsgebyret efter affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4, hvis den kan dokumentere, at virksomheden selv håndterer alt sit affald til nyttiggørelse. Hensigten er, at en virksomhed skal fritages for genbrugspladsgebyret, hvis den anmoder om det og samtidigt kan dokumentere, at den slet ikke anvender genbrugspladsen. Det er op til den pågældende kommune, under overholdelse af bl.a. ligheds- og proportionalitetsprincippet, at vurdere, hvilken dokumentation herfor, der er tilstrækkelig. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at i hvert fald følgende forhold vil skulle dokumenteres for, at et krav om fritagelse fra genbrugspladsgebyr er godtgjort: For kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald og andet affald til nyttiggørelse vil det skulle dokumenteres, at dette affald enten er eksporteret eller håndteret af en indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. For det affald, som fortsat er omfattet af kommunale ordninger, som virksomheden har benyttelsespligt til, vil en dokumentation bestå i, at virksomheden dokumenterer, at den afleverer alt sit forbrændings- og deponeringsegnede affald i overensstemmelse med kommunens indsamlings- og/eller anvisningsordning. Tilbage til indholdsoversigten Opkrævning af "kapacitetsgebyr" Miljøstyrelsen er fra flere sider blevet spurgt, hvordan kommunerne fremover skal finansiere den kapacitet, de qua kapacitetsforpligtelsen, fortsat er forpligtet til at kunne stille til rådighed for virksomheder i ordninger, hvor der ikke længere er en ubetinget benyttelsespligt. Det drejer sig om genbrugspladsordningen og indsamlingsordninger for farligt affald. Miljøstyrelsen har konsulteret Konkurrencestyrelsen i forhold til, om det vil være i strid med konkurrencereglerne at gebyrfinansiere udgifterne til en kapacitet, som til enhver tid skal kunne stilles til rådighed for virksomheder, som måtte ønske at benytte en af ordningerne (igen). Konkurrencestyrelsens tilbagemelding er, at så længe udgifterne er begrundet i faktiske omkostninger og ikke overstiger et mindre beløb på samlet ca. 100-150 kr. pr. ordning pr. år pr. virksomhed, vil det næppe være i strid med konkurrencereglerne. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at kommunerne, over administrationsgebyret, kan opkræve et mindre beløb hos virksomheder i kommunen for at stille genbrugspladser og en indsamlingsordning for farligt affald til rådighed for virksomhederne. I de kommuner, som måtte have anvisningsordninger for farligt affald, kan et sådant gebyr ikke opkræves. Virksomheder, som er omfattet af § 60, stk. 1- 3 og 5 kan og skal dog ikke opkræves administrationsgebyr og derfor heller ikke dette "kapacitetsgebyr". Tilbage til indholdsoversigten Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5 For så vidt angår affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5 følger det af denne bestemmelse, at kommunen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne (f.eks. dagrenovation, farligt affald eller genbrugspladsordningen), hvis kommunen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. Heri ligger, som også beskrevet i ovennævnte vejledende udtalelse, at kommunen ikke er forpligtet til at fritage virksomheder efter bestemmelsen. Kommunen er dog forpligtet til konkret at vurdere eventuelle ansøgninger om fritagelse efter bestemmelsen. Det er i den forbindelse op til kommunen at vurdere, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en virksomhed ikke har en egentlig affaldsproduktion. Kommunen er i sin afgørelse bl.a. forpligtet af det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvorefter ens sager skal behandles ens. For begge fritagelsesbestemmelserne gælder, at disse indeholder et væsentligt element af skøn, som skal foretages af den enkelte kommune. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den enkelte kommune – meget gerne i samarbejde med andre kommuner for at opnå større ensartethed - må fastlægge sin egen administrationspraksis i forhold til kravene til dokumentation (§ 60, stk. 4) og i forhold til, hvornår det kan lægges til grund, at en virksomhed ikke har en egentlig affaldsproduktion.