1. No category

 Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi
Kerneområde Visuel videnskab (fagområdet Visuel videnskab indeholdende fagene Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik (indgår i O/K) samt Visuel psykofysik) Okulær anatomi og fysiologi 2. semester 6 ECTS‐point Fag Placering Omfang Beskrivelse/formål Målet med kerneområdet Visuel videnskab er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik samt Visuel psykofysik, så den studerende opnår en grundig forståelse af øjets og det visuelle systems strukturer, komponenter og funktion. Læringsudbytte Den studerende vil blive undervist i anatomi og fysiologi, med særlig vægt på øjets opbygning og dets særegenskaber. Viden og forståelse Den studerende har:  Specialiseret teoretisk og praksisnær viden om øjets fulde anatomiske opbygning.  Specialiseret teoretisk og praksisnær viden om relevante okulære neurologiske funktioner.  Forståelse for og kan reflektere over øjets anatomiske opbygning og relevante okulære neurologiske funktioner i relation til det optometriske virkefelt. Færdigheder Den studerende kan:  Identificere øjets anatomiske bestanddele og relevante okulære neurologiske funktioner samt benævnte dem med de korrekte latinske betegnelser.  Formidle teoretisk og praksisnær viden om øjets fulde anatomiske opbygning og relevante okulære neurologiske funktioner ved hjælp af korrekte latinske betegnelser til medstuderende og undervisere. Kompetencer Den studerende kan:  Håndtere emnerne inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb.  Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde om problematikker indenfor okulær anatomi og fysiologi og påtage sig et ansvar for egen læring. 1 Pædagogisk tilgang Beskrivelse: Lektioner Emne 1 Introduktion til faget Okulær anatomi og fysiologi 9 Øjets brydende medier 3 4 Øjets yderste vævslag Øjets midterste vævslag Læringsmål Viden om:  Hvordan undervisningen er tilrettelagt.  Forskellige strategier til at tilegne sig den nødvendige viden. Viden om:  Tårefilmens opbygning, funktion, indholdsstoffer og produktion.  Corneas anatomi, deturgescens, transparens og metabolisme.  Humor aquosus’ funktion, produktion og dræning.  Lens crystalinas anatomi og fysiologi med hovedvægt på tilvækst og aldringsprocessen samt akkommodations‐
mekanismen.  Corpus vitreums anatomi og funktion. Færdigheder:  Kan identificere de brydende medier i øjet.  Kan formidle viden om øjets brydende medier. Viden om:  Scleras anatomi og funktion.  Corneas anatomi, funktion og helingsprocesser. Færdigheder:  Kan identificere strukturerne i øjets yderste vævslag.  Kan formidle viden om strukturerne i øjets yderste vævslag. Viden om:  Choroideas anatomi og funktion.  Corpus ciliares anatomi og funktion.  Iris’ anatomi og funktion.  Camera anterior og Litteratur/ opgaver  Forelæsning.  Contact lens practice pp. 25‐28.  Contact lens practice pp. 10‐17.  Ocular therapeutics – part 4. The cornea and sclera.  Ocular therapeutics – part 5. The production and drainage of aqueous humour.  The crystalline lens.  Optometry pp. 7‐8 & 12‐13.  Clinical Anatomy of the Eye pp. 197‐207.  Øvelse 4 i øvelses‐
hæftet til Øjets anatomi og fysiologi (fra 1. semester). 

 Contact lens practice pp. 10‐17.  Ocular therapeutics – part 4. The cornea and sclera. 






Clinical Anatomy of the Eye pp. 157‐174. Ocular therapeutics – part 6. The structure and function of the iris. Øvelsesvejledning. 2 Undervisnings‐
/arbejdsform 


*Viden‐
/praksisbase
ring Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af korte oplæg, øvelser og løsning af opgaver i grupper. Aflevering af spørgsmål til lens crystalina. Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af korte oplæg og løsning af opgaver i grupper. Aflevering af opgave om sclera. Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af spaltelampeøvelser og løsning af opgaver i grupper. Aflevering af spørgsmål til corpus camera posteriors anatomi. 2 Øjets inderste vævslag 5 Øjets omgivelser 4 Retinas synsprocesser Færdigheder:  Kan identificere strukturerne i øjets midterste vævslag.  Kan formidle viden om strukturerne i øjets midterste vævslag. Viden om:  Retinas anatomi, herunder især pigmentepitelet og fotoreceptorerne.  Organisering af nerveceller i retina.  Retinas blodforsyning. Færdigheder:  Kan identificere udvalgte lag i retina.  Kan formidle viden om nervecellernes organisering i retina.  Kan formidle viden om retinas blodforsyning. Viden om:  Palpebras anatomi, herunder canthi, papilla lacrimalis, punctum lacrimale, caruncula lacrimalis, plica semilunaris og lacus lacrimalis.  De sekretoriske kirtler med relevans for tårefilmen (glandula lacrimalis, glandulae tarsales, bægerceller og accessoriske tårekirtler).  Tåreapparatet, herunder fordeling og dræning af tårevæske.  Conjunktivas anatomi og funktion.  Orbitas knogler og åbninger. Færdigheder:  Kan identificere strukturerne i øjets omgivelser.  Kan formidle viden om strukturerne i øjets omgivelser og deres betydning for produktion, fordeling og dræning af tårevæske. Viden om:  Retinas fotokemiske ciliare.
 Optometry pp. 17‐25. 

Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af korte oplæg og løsning af opgaver i grupper.  Contact lens practice pp. 17‐25.  Clinical Anatomy of the Eye pp. 60‐67. 

Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af spaltelampeøvelser og løsning af opgaver i grupper. Holdundervisning med en kombination  Øvelse 3, 8, 9, 10, 11 & 12 i øvelseshæftet til 3 
5 Øjets bevægeapparat (de ekstraokulære muskler) 9 Synets neurologi 1 Øjets processer.  Regenerering af fotopigment i retina.  Begreberne spatial og temporal summation, retinas lysfølsomhed, retinas opløsningsevne, lys‐ og mørkeadaptation og farvesynet. Færdigheder:  Kan formidle viden om synsprocesserne i retina. Viden om:  De ekstraokulære musklers anatomi og funktion (hovedtrækretninger i primær position) Færdigheder:  Kan identificere de ekstraokulære muskler.  Kan formidle viden om de ekstraokulære muskler og deres betydning for øjets motilitet. Viden om:  Synsbanens anatomiske opbygning fra retina til visuel cortex, funktion og betydningen af nervefibrenes retinotopiske orden.  De hjernenerver (II, III, IV, V, VI, VII og VII), som er relevante for det visuelle system.  De af hjernestammens kerner og centre, som har tilknytning til øjets bevægelser.  Reflekser med relevans for øjet (nærrefleks, pupilrefleks og reflekser med betydning for øjets bevægelser). Færdigheder:  Kan identificere de neurologiske strukturer, som bidrager til synet.  Kan formidle viden om de neurologiske strukturer, som har betydning for synet. Viden om: Øjets anatomi og fysiologi (fra 1. semester).  Slides (Retinas synsprocesser)  Clinical Anatomy and Physiology of the Visual System pp. 182‐201.  Ocular Anatomy and Histology pp. 203‐222.  Motilitetsundersøgelse. 

Forelæsning Tværfaglig emneuge i samarbejde med Refraktion. Her arbejdes med undersøgelser i klinikken, korte oplæg og løsning af opgaver.  Øyets anatomi og fysiologi pp. 90‐101.  Clinical Anatomy and Physiology of the Visual System pp. 218‐
228.  Clinical Anatomy and Physiology of the Visual System pp. 253‐
259.  The autonomic nervous system. Optician.  Clinical Anatomy and Physiology of the Visual System pp. 260‐
264.  Sentralnervesystemet pp. 429‐430. 

Forelæsninger. Holdundervisning med en kombination af korte oplæg og løsning af opgaver i grupper.  Slides (Okulær Holdundervisning med 4 af korte oplæg, øvelser og løsning af opgaver i grupper. embryologi  Øjets embryonale udvikling med hovedvægt på lens crystalina. Færdigheder:  Kan formidle viden om hovedtrækkene i øjets embryonale udvikling.  Kan formidle viden om, hvorledes den embryonale udvikling har betydning for lens crystalinas tilvækst og aldringsforandringer. embryologi).
oplæg.
Pensum Den litteratur, der er opgivet i forløbsplanen er pensum. Vær opmærksom på at pensum derudover også inkluderer dias fra forelæsninger, udleveret materiale og stof gennemgået til holdundervisning. Endelig forudsættes det, at pensum fra 1. semester, som danner basis for emnerne i forløbsplanen, er kendt stof. Deltagelse i undervisningen Der er mødepligt til alt skemalagt undervisning. Kravet om tilstedeværelse er opfyldt, når den studerende har været til stede mindst 80 % af undervisningslektionerne. Hvis fraværet er for højt mister den studerende muligheden for at deltage i semesterets eksamen og den studerende bruger en prøvegang. Deltagelse i semestrets eksamen er desuden betinget af, at samtlige afleveringsopgaver er rettidigt afleveret og godkendt. Bedømmelse Okulær anatomi og fysiologi evalueres ved en skriftlig eksamen. Eksamen er uden hjælpemidler, af 2 timers varighed og bedømmes ved ekstern censur. Der gives karakter efter 7‐skalaen. Ordinær eksamen mandag den 15.6.2015 Re‐eksamen uge 34, 2015 5 Videngrundlag Beskrivelse Litteratur og Vidensplatform: 
Bak, U. M. L. Maagaard & I. Nisted, 2011. Motilitetsundersøgelse, Optikeren nr. 5, pp. 6‐12. 
Brodal, P., 2001. Sentralnervesystemet, Universitetsforlaget, 3. udgave. 
Efron, N., 2010. Contact Lens Practice, Elsevier, 2. udgave. 
Lawrenson, J., 2004. Ocular therapeutics – part 4. The cornea and sclera; Optician 227(5944):30‐38. 
Lawrenson, J., 2004. Ocular therapeutics – part 5. The production and drainage of aqueous humour; Optician 227(5949):22‐30. 
Lawrenson, J., 2004. Ocular therapeutics – part 6. The structure and function of the iris; Optician 227(5953):26‐31. 
Maagaard, M. L. & U. Bak, 2008. Øjets anatomi og fysiologi – et øvelseshæfte. DCOVS‐Press. 
Phillips, L., 2008: The Autonomic Nervous System. Optician 27.06.08, pp. 32‐33. 
Pipe, D. M. & L. J. Rapley, 1999. Ocular Anatomy and Histology, The Association of British Dispensing Opticians, 2. udgave. 
Remington, L. A., 2012. Clinical Anatomy of the Visual System, Elsevier, 3. udgave. 
Rosenfield, M. & N. Logan, 2009. Optometry, Elsevier, 2. udgave. 
Saude, T., 1992. Øyets anatomi og fysiologi, Tell Forlag. 
Snell, R. S. & M. A. Lemp, 1998. Clinical Anatomy of the Eye, Blackwell Science, 2. udgave. 
Stafford, M., 1994. The crystalline lens, part one: Anatomy, histology and physiology; Optician 208(5459):20‐25. Praksisrelation Beskrivelse Den viden, de færdigheder og de kompetencer, som den studerende har opnået i Okulær anatomi og fysiologi, danner fundamentet for undervisningen i faget Okulær patologi. 6