Simon rapport.indd - Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune Fritidsområdeanalyse DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2 Indhold 1. Indledning og baggrund 4 2. Norddjurs Kommunes udfordringer og DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger Metodiske udfordringer DGI’s anbefalinger 6 6 7 3. Driftsaftalerne i de selvejende faciliteter De nuværende driftsaftaler og incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Scenarie 1 – Incitamentsmodellen som en overgangsordning Scenarie 2 - Fasttilskudsmodel – med mindre incitament for aktivitetsudvikling 8 8 10 11 4. Øvrige Ɵlskudsordninger Renoveringspuljen Fritidsområdets leder- og instruktørpulje Fritidsrådets udviklingspulje Fritidspuljen Lokaletilskudspuljen og behovet for egne lokaler Gebyrbetaling Aktivitetstilskud Delkonklusion de forskellige tilskudsordninger 12 12 12 12 14 14 14 15 15 5.Øvrige udfordringer der er kommet Ɵl i analysearbejdet Kommunalt tilskud til nye multihuse 16 16 6. Det siger foreningerne og de selvejende idrætsfaciliteter Det samlede billede af demografien i Norddjurs Kommune 18 18 7. Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Fleksibel udnyttelse af ledig kapacitet 22 22 8. De enkelte faciliteter 24 9. Litteraturliste 40 3 1. Indledning og baggrund DGI Faciliteter & Lokaludvikling har i starten af 2015 analyseret muligheder og scenarier for, hvordan tilskudsordningerne til fritidslivet i Norddjurs Kommune, i højere grad end nu, kan medvirke til øget udvikling og bedre udnyttelse af de potentialer, der er i kommunen i forhold til idræts- og fritidstilbud. Kort sagt: Mest mulig aktivitet for den kommunale støtte. Analysens fokusområder har været: Med udgangspunkt i en dialog med foreninger og hallerne at påpege løsninger, der kan forbedre udnyttelsen af hallerne. Med udgangspunkt i de nuværende driftsaftaler, at komme med forslag til modeller for fremtidige driftsaftaler som kan skabe grundlag for øget aktivitet og flere brugere i idrætsfaciliteterne. I samarbejde med foreninger og faciliteter at give en vurdering af den nuværende gebyrordning og komme med forslag til eventuelle forbedringer eller tilpasninger til denne ordning. Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteterne i kommunen skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede motionsvante. I Norddjurs Kommune kan målet tænkes mere ambitiøst. Det kan gøres ved at komme med et bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. Analysen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen. Den bygger på dialog med bestyrelserne for de selvejende haller, besøg i de selvejende haller og dialog med foreninger og brugere. Denne kvalitative tilgang er valgt, så analysen i så vid udstrækning som muligt, tager udgangspunkt i brugernes og bestyrelsernes oplevede virkelighed og behov. Kommunens indsamlede data om faciliteterne, elementer fra DGI Faciliteter & Lokaludviklings øvrige undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så de opstillede scenarier kan medvirke til en positiv udvikling af mulighederne for et aktivt fritidsliv i Norddjurs Kommune. 4 Der har været nedsat en følgegruppe bestående af 11 medlemmer. Følgegruppen har været nedsat for at sikre de involverede parters ejerskab, forståelse af projektet og ikke mindst for at parterne har kunnet komme med vigtigt input til analysearbejdet. Følgegruppens medlemmer: Fritidsrådet: Kai Hansen Norddjurs Idrætsråd: Hans Ole Malfeldt Hovedforening i Øst: Jørgen Josefsen – ”Jøsse” Hovedforening i Vest: Ebbe Glargaard Halbestyrer - stort Idrætsanlæg: Henrik Johansen Forvaltningen Helen Rosager Lille forening i Øst: Leo Press Lille forening i Vest Brian Nørdam Andersen Halbestyrer - lille idrætsanlæg Peter Schumacher Hal bestyrelse – lille Vest John Dall Halbestyrelse – stor Øst Preben Brandstrup Det skal understreges, at DGI Faciliteter & Lokaludvikling alene står til ansvar for alle rapportens analyser og anbefalinger. Følgegruppens opgave har været at kvalificere arbejdet og give perspektiv. Rapporten er bygget op, så læseren i det næste afsnit (afsnit 2) præsenteres for en overordnet opsummering af analysens resultater, de udfordringer kommunen står overfor samt DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger i forhold til den fremtidige udvikling. I de efterfølgende afsnit (afsnit 3, 4, 5, 6, 7 og 8) beskrives selve analysen. I appendiks findes notater fra møder, samt beregninger af konsekvenser af nye modeller. 5 2. Norddjurs Kommunes udfordringer og DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger I afsnittet her opsummeres resultatet af analysen og de metodiske udfordringer der har været i analysearbejdet. Dernæst beskrives de udfordringer kommunen har i forhold til det fremadrettede arbejde med forbedret udnyttelse af hallerne og øget aktivitetsskabelse, ligesom DGI Faciliteter & Lokaludvikling kommer med deres anbefalinger til det videre arbejde. Metodiske udfordringer I forbindelse med analysearbejdet i Norddjurs Kommune har der været en række metodiske udfordringer. En del af disse udfordringer vil også blive udfordringer fremadrettet for kommunens eventuelle implementering af nærværende analyses anbefalinger. Udfordringer med analyser af regnskaber og driftstilskud Vi har analysearbejdet tilstræbt at bruge de nyeste tilgængelige data, men det bliver lidt ”pærer og bananer”, da vi på tidspunktet for analysen kender 2013 regnskabstal, men 2015 tilskudsbeløb. Derfor er der en risiko for, at der for nogle af faciliteterne er sket en udvikling i forholdene imellem kommunale tilskud og øvrige indtægter, som ikke vil fremgå af denne analyse. Derudover har det i analysen af de forskellige faciliteters regnskaber været en stor udfordring, at faciliteterne bruger vidt forskellige kontoplaner, at en enkelt facilitet har forskudt regnskabsår, at faciliteterne har forskellige retningslinjer for afskrivninger og at der siden 2013-regnsakbernes færdiggørelse er opført en multihal i Nørager og en multisal i Nørre Djurs som vi derfor ikke har driftsregnskaber for. I forhold til analyse af de kommunale driftstilskud til de enkelte faciliteter er det problematisk at der i de respektive driftsaftaler findes uensartede specificeringer for timer til foreninger, Motion og Samvær og skoler. Især fordi der ikke er en entydighed i forholdet imellem de kommunale tilskudsbeløb og de forskellige specificeringer af timer i driftsaftalerne. I forhold til en tværgående analyse af de forskellige faciliteters vilkår og tilskud er Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole ikke sammenlignelig med de øvrige idrætsfaciliteter. Endeligt har det i forbindelse med analysearbejdet vist sig, at de selvejende institutioner bruger forskellige modeller for moms og fakturering af tilskud og at dette dels gør det vanskeligere at lave sammenligninger på tværs af faciliteternes regnskaber og tilskud, men også at der formodentligt vil være et potentiale for bedre udnyttelse af de kommunale tilskudskroner. 6 DGI’s anbefalinger Nedenfor præsenteres i kort form DGI’s anbefalinger i forhold til det videre arbejde med udvikling af idrætsområdet i Norddjurs Kommune. Flere af anbefalingerne og baggrunden for disse uddybes i efterfølgende afsnit. • • • • • • • • • • • • • • • Indfør det nedenfor præsenterede scenarie 1 med en gradvis justering, men gerne så hurtigt, at man også i faciliteterne kan mærke en forskel. Dette vil efter DGI’s opfattelse skabe incitament i de enkelte faciliteter til at skabe mere aktivitet. Skab større åbenhed og synlighed omkring og imellem de forskellige faciliteters vilkår og driftstilskud. De kommunale omkostninger til pleje af bane og udeområder omkring de enkelte faciliteter beregnes og der gives mulighed for at driften af udeområderne lægges ud til de enkelte idrætsfaciliteter. Det er vigtigt at der benyttes samme model for beregning af omkostninger til drift af udeområder ved de enkelte faciliteter. Tilskuddet til foreningstimer i faciliteterne på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole tages ud af den fælles pulje og timerne her afregnes fremadrettet efter en timetakst. Driftstilskuddene til svømmehalsdrift holdes i pulje for sig. Kommunen bør få en dygtig revisor med ekspertviden omkring moms i idrætsanlæg til at kigge på hele momsproblematikken, for at sikre at både Norddjurs Kommune og de enkelte faciliteter har hensigtsmæssige vilkår for moms. I nye driftsaftaler bør indføres krav eller vejledende retningslinjer for ensartede kontoplaner, afskrivninger mv. i alle faciliteterne, så det bliver enklere at se på tværs fremadrettet. Drift af udeområder og tilhørende økonomi bør fremadrette udskilles i separate aftaler. Skolernes brug og betaling herfor bør udskilles fra de øvrige tilskud til faciliteterne og evt. lægges i en pulje for sig som forvaltes af skoler fremfor Kultur- og Udvikling. Timeprisen for skolebrug bør udlignes ad åre, men det kræver en mere præcis viden om skolernes faktiske brug af faciliteter (Bookingsystem). Skolernes adgang til faciliteter bør afgøres af faktisk behov og ikke blot stilles til rådighed i et fast tidsrum. Drift af svømmehaller bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. Det skal sikres, at der ikke gives uspecificerede tilskud fremadrettet. Online-booking skal hurtigst muligt implementeres for alle faciliteter og alle bookninger, inkl. skoler, bør laves online, da det dels giver langt bedre grundlag for fremtidige justeringer af driftsaftaler og dels vil give selvorganiserede og andre mulighed for bedre adgang til eventuel ledig kapacitet. Indfør fælles regler for framelding af booket tid, så der vil være et ”Noshow fee” for alle brugere. Efter 2 fulde driftsår med nye driftsaftaler og alle bookninger i fælles system efter fælles retningslinier, vil der være genereret erfaring og data til regulering af driftsaftaler og det er vigtigt at være opmærksom på at området ikke vil være statisk og at der derfor fremadrettet vil være behov for tilpasninger. 7 3. Driftsaftalerne i de selvejende faciliteter De nuværende driftsaftaler og incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Hallernes drift i Norddjurs Kommune bygger i store træk på direkte og faste tilskud fra kommunen, og disse tilskud er ikke afhængige af aktivitetsniveauet i hallerne, herunder bl.a. antallet af brugere og udnyttelsesgrader. Det vil reelt sige, at jo mindre aktivitet og dermed også slid på hallen, jo større overskud vil hallen kunne generere. Kommunens betaling (timepris) for brugen af idrætsfaciliteterne varierer fra kr. 914 i den idrætsfacilitet der får mindst i tilskud pr. time til 1.594 i den hal hvor timeprisen er højest (udregningen er baseret på 2013 driftsaftaler). Det vil sige, at der er meget stor forskel på den pris kommunen betaler, for at stille en facilitet til rådighed til det folkeoplysende arbejde. De forskellige driftsaftaler er ikke harmoniseret i forbindelse med den seneste kommunesammenlægning. De bygger på de aftaler, der var indgået før kommunesammenlægningen i 2007, herunder de gamle kommuner: Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune, Rougsø Kommune og den østlige del af Sønderhald Kommune. På baggrund af interessentinddragelsen er fremsat en række overordnede ønsker til fremtidens modeller og strukturer for tilskud til idrætsfaciliteterne i Norddjurs Kommune: At få mest mulig aktivitet for de penge vi har. Fuld åbenhed omkring faciliteters og foreningers vilkår og rammer. At skabe incitamenter til øget aktivitet og forbedret udnyttelse af faciliteter. Harmonisering imellem faciliteternes vilkår for drift. Mere lige vilkår for foreninger og øvrige brugere af faciliteterne på tværs af de forskellige faciliteter. På den baggrund foreslår DGI nogle forskellige modeller for de fremtidige driftsaftaler, som menes at tilgodese interessenternes ønsker. 8 9 Scenarie 1 – Incitamentsmodellen som en overgangsordning 2015: Fastfryses som i 2013 2016: Reguleres så 5 % af det samlede kommunale driftstilskud udbetales som aktivitetstilskud fordelt efter brugere i den enkelte idrætsfacilitet set i forhold til det samlede antal brugere i de selvejende faciliteter. Yderligere 1 % af det samlede kommunale driftstilskud bruges til udligning af kommunens timepris for brugen af de enkelte faciliteter. Tilskud til svømmehal fastfryses som i 2015 – eventuel efterfølgende regulering i.f.t. energi. Skolebetaling fastholdes (foreløbigt) på 2015 niveau. 2017: Reguleres så 6 + 1 % af det samlede kommunale driftstilskud udbetales som i 2016. 2018: Reguleres så 7 + 1 % af de samlede kommunale driftstilskud udbetales som i 2016. Samlede konsekvenser for de enkelte faciliteters driftstilskud ved scenarie 1 i 2016, med de nuværende brugertal: Facilitet Nørager MulƟhal Rougsø hallen Vivild G&I EŌerskole Ørum Aktiv Center Åstrup Fritidscenter Nr. Djurshallen Auninghallerne Allingåbrohallen Grenaa Idrætscenter Konsekvens for Norddjurs Kommune Konsekvens af scenarie 1 kr. kr. 466,74 kr. kr. -31.092,05 kr. 16.329,09 kr. 15.303,84 kr. 59.815,45 kr. 7.209,29 kr. -68.032,37 kr. 0,00 Konsekvensberegningerne fremgår af appendiks. Fordele ved scenarie 1: - Giver incitament for aktivitetsudvikling i både facilitet og foreninger - Udligner ad åre kommunens differentierede timebetaling - Understøtter driften, hvor der er mange foreningsbrugere og stort befolkningsgrundlag. Ulemper ved scenarie 1: - Får konsekvens (mindre) i de facilieter, hvor der ikke er så mange foreningsbrugere, stort befolkningsgrundlag 10 Scenarie 2 - Fasttilskudsmodel – med mindre incitament for aktivitetsudvikling Fasttilskudsmodel – med mindre incitament for aktivitetsudvikling, men større sikkerhed for haller ud fra følgende retningslinjer: • Fast tilskud pr. traditionel idrætshal (i nedenstående sat til 800.000kr./hal) • M2 tilskud til multihal/sal (i nedenstående sat til 875kr/m2) • Betaling for afdrag og renter (kan evt. puljes) • Tilskud til svømmehal fastfryses som i 2015 – eventuel regulering i.f.t. energi • Skolebetaling fastholdes (foreløbigt) på 2015 niveau. • Konsekvensen i ny model ses i forhold til brugernøgletallet • Krav til faciliteter om årlig ”hensættelse” til vedligehold – 100 kr. pr. m2 Facilitet Nørager MulƟhal Rougsø hallen Vivild G&I EŌerskole Ørum Aktiv Center Åstrup Fritidscenter Nr. Djurshallen Auninghallerne Allingåbrohallen Grenaa Idrætscenter Konsekvens for Norddjurs Kommune Konsekvens af scenarie 2 kr. kr. -76.250,69 kr. kr. 155.639,72 kr. 309.293,98 kr. 463.712,67 kr. 591.861,22 kr. 236.598,90 kr. -1.680.855,80 kr. - Fordele ved scenarie 2: - Incitament for aktivitetsudvikling, men mindre end scenarie 1. - Kommunen skal godkende udvidelser, hvis faciliteter skal være med i ordning. - Lige vilkår og konditioner at arbejde under for alle. - Faciliteterne ved i højere grad end i scenarie 1, hvad der kommer i kommunal støtte. - Det sikres, at alle hensætter til vedligeholdelse Ulemper ved scenarie 2: - På sigt ikke så stort incitament for aktivitetsudvikling som i scenarie 1. - Kan blive en ”sovepude”, hvis man kan få faciliteterne til at løbe rundt for det faste tilskud. - Faciliteterne pålægges pligt til hensættelse til vedligeholdelse, men konsekvenser af manglende evne kan blive problematiske at håndhæve. 11 4. Øvrige tilskudsordninger I afsnittet her er kommunens øvrige tilskudsordninger til fritidsområdet kort beskrevet. Sidst i afsnittet kommer DGI Faciliteter & Lokaludvikling med deres anbefaling på de forskellige tilskudsordninger. Renoveringspuljen Denne pulje er afsat til selvejende haller, klubhuse og øvrige idrætsanlæg, private spejderhuse og Grenaa Idrætscenter. Formålet er at hjælpe idrætsanlæg i kommunen til at gennemføre større renoveringsprojekter, som der ikke er økonomisk råderum til i de enkelte idrætsanlægs budgetter, og som betyder at anlæggene kan vedligeholdes, kvalitetsløftes og udvikles. I 2008 – 2014 var der afsat kr. 3 mio. til puljen. Fra og med 2015 er det afsatte beløb nedsat til kr. 2 mio. Generelt set er idrætsfaciliteterne enige om, at puljen er en god ting, men der er bekymring i forhold til om økonomien på kr. 2 mio. slår til på den lange bane. En mulighed kan være, som foreslået, at det i en eventuel ny driftstilskudsmodel pålægges de selvejende institutioner, at afsætte et beløb til nødvendig vedligeholdelse. Fritidsområdets leder- og instruktørpulje Puljen er afsat til de folkeoplysende foreningers ledere og instruktører. Puljens formål er at medvirke til kompetenceudvikling og et generelt kvalitetsløft i foreningernes aktiviteter. Der afsættes årligt 0,15 mio. kr. i puljen. Generelt set er der tilfredshed med puljen, men bekymring i forhold til om det afsatte beløb også i fremtiden vil kunne afløfte 50% af foreningernes og faciliteternes udgifter til leder- og instruktør udvikling. Egenbetalingen på kr. 250,- er specielt af spejderforeningerne et problem, da der ikke alle steder kan findes økonomi til de korte og forholdsvis billige kompetenceløft. Fritidsrådets udviklingspulje Puljen er i henhold til folkeoplysningsloven afsat til udviklingsarbejde inden for lovens område. Puljens formål er at yde støtte til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer foreninger eller projekter med et folkeoplysende sigte, herunder aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditionelle opfattelse af folkeoplysende aktivitet eller overordnede tilskudsbetingelser i kommunen. Der afsættes årligt 0,2 mio. kr. til udviklingspuljen/kvik-pulje. Der er en udfordring i forhold til at få beskrevet kriterier for puljen i forhold til indkøb af rekvisitter. Ligeledes synes der, at mangle information om puljens eksistens. Der er for få ansøgninger til kvikpuljen. 12 13 Fritidspuljen Puljen er afsat til folkeoplysende foreninger eller selvorganiserede grupper. Puljens formål er at støtte mindre projekter med tilskud til indkøb af præmier, tilskud for anderkendelse af særligt frivillige engagement, jubilæer og til uddeling af årets prisen. Der afsættes hvert år 0,04 mio. kr. i puljen. Der annonceres ikke for puljen. Det er alene forvaltningen der træffer beslutning om tilskudsberettigelse. Lokaletilskudspuljen og behovet for egne lokaler Puljen er afsat med udgangspunkt i folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaletilskud. Ifølge folkeoplysningsloven er kommunen forpligtet til at give 65 % i lokaletilskud af tilskudsberettigede udgifter fratrukket den procentvise andel af foreningsmedlemmer over 25 år. Puljens formål er, at kunne give refusion på tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med drift af foreningers egne eller lejede lokaler. En forening vil typisk sidde i egne lokaler, når kommunen ikke kan anvise foreningen til kommunale bygninger i forbindelse med deres aktivitet. I Norddjurs Kommune gives 75 % i tilskud til tilskudsberettigede udgifter til egne eller lejede lokaler fratrukket den procentvise andel af medlemmer over 25 år. For 14 navngivne klubhuse gælder, at der gives 85 % i tilskud uden fradrag af medlemmer over 25 år. Kommunen udbetaler således mere i tilskud end det minimum, der er beskrevet i folkeoplysningsloven. Kommunens skal stille lokaler til rådighed og det skal være muligt for foreninger at udvide aktiviteter og sæsoner. Der bør tilføres midler til puljen, og man bør ad åre – eksempelvis 10 år – nedjustere, så alle foreninger får tilskud til de 65 % som folkeoplysningsloven stiller krav om fratrukket den procentvise andel af foreningsmedlemmer over 25 år. Gebyrbetaling Norddjurs Kommunes tilskudsmodel er bl.a. baseret på gebyrbetaling. Gebyrbetalingen er indført for alle medlemmer i de folkeoplysende foreninger, der benytter kommunale faciliteter over en hel sæson. Gebyrbetalingens formål har bl.a. været at harmonisere udgiftsniveauet for foreningernes brug af kommunale faciliteter efter kommunesammenlægningen. Generelt set er der tilfredshed med gebyrordningen. Den er nem at administrere for foreningerne, alle bidrager til fælleskassen (de få undtagelser der fravælger ordningen er ikke berettigede til de øvrige puljer og ordninger). Klippekortsbrugere (eksempelvis fitnessbrugere) og andre selvorganiserede idrætsudøvere bidrager imidlertid ikke til ordningen. Ligeledes bidrager spejdere, kulturelle foreninger o.l. ikke til gebyrordningen. Det bør overvejes, at disse foreninger medtages i ordningen, da de jo bl.a. også er modtagere af lokaletilskud. Klippekortsbrugere og andre selvorganiserede idrætsudøvere bør ligeledes betale til ordningen. Denne praksis kan indføres ved at de selvejende faciliteter opretter en konto i regnskabet, hvor f.eks. 5 % af indtjeningen årligt betales til gebyrordningen. Disse 5 % pålægges prisen for eksempelvis et klippekort. 14 Aktivitetstilskud Puljen er afsat jf. folkeoplysningslovens bestemmelser, hvor alle kommuner er forpligtet til at yde aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år. Der er ikke fastsat retningslinjer for hvor stort et tilskud, der skal ydes. Aktivitetstilskuddet er tænkt som en generel støtte til foreningslivet med fokus på børn og unge under 25 år. Der afsættes årligt 1.358.000kr i budgettet. Aktivitetstilskuddet i Norddjurs Kommune udgør kr. 163 pr. medlem under 25 år. Siden 2011 har der været overbudgetteret i puljen med ca. 600.000 kr. I 2014 alene med kr. 277.719 kr. Delkonklusion de forskellige tilskudsordninger Det bør også fremadrettet være muligt at tilbageføre midler fra én pulje til en anden indenfor fritidsområdet. - Det bør tilstræbes, at renoveringspuljen hvert år bruges helt op. - Fritidsområdet leder- og instruktørpulje ballancerer nogenlunde, dog med et mindre underskud i 2012 og 2013. Det bør overvejes at overflytte midler fra aktivitetstilskudspuljen. Kompetenceløft er vigtige for både frivillige foreningsledere og halinspektører. Fælles uddannelsestiltag for eksempelvis halinspektørerne kan eksempelvis tilbydes for halinspektørerne med kommunen eller ekstern part som facilitator. - Fritidsrådets udviklingspulje synes at være en god ordning, men det ser ud til, at der er behov for opstramning af kriterierne for ansøgning til puljen. - Lokaletilskudspuljen har en stor udfordring i forhold til at kommunen ikke kan stille egnede lokaler til rådighed for alle og i forhold til, at det for eksisterende foreninger ikke er muligt at udvide aktiviteten og/eller sæsonen. Hvis der ikke afsættes flere midler til puljen, så er kommunen nødsaget til at åre, at regulere 75 % og 85 % tilskuddet til de ifølge folkeoplysningslovens bestemte betingelser. - Gebyrordningen bør fastholdes. Fitnessbrugere og andre selvorganiserede bør bidrage til ordningen. Ligeledes bør, spejdere og andre modtagere af lokaletilskudsordningen også bidrage til ordningen. - Aktivitetstilskudspuljen har siden 2011 haft en pæn tilbagebetaling til kommunen. Puljen kan fremadrettet nedjusteres og overføres til kompetenceløft for foreningsledere, instruktører og halinspektører. 15 5. Øvrige udfordringer der er kommet til i analysearbejdet Kommunalt tilskud til nye multihuse Der er indenfor de seneste år opført multihaller i Nørager og Glesborg (Nørre Djurs Hallen). Desuden er der endnu et multisalsprojekt undervejs ved Åstrup Fritidscenter. Disse projekter har modtaget/modtager kommunalt tilskud til anlæggelsen, men folkene bag de enkelte projekter er samtidigt gjort opmærksomme på, at de nye lokale ikke vil berettige til driftstilskud. Hvis disse multisale fremover skal være med i tilskudsordningen, så kræver det ekstra bevilling til tilskudsordningen og disse tilskud bør derefter gives under samme konditioner som øvrige tilskud til idrætsfaciliteterne i kommunen. DGI vurderer at en ordning, hvor kommunen giver anlægstilskud, men ikke driftstilskud er uhensigtsmæssig og at både de etablerende faciliteter og Norddjurs Kommune har handlet ”uforsvarligt” ved ikke at erkende at idrætsfaciliteterne bliver meget svære at drifte på sigt uden kommunalt driftstilskud. Det er DGI konsulenternes klare opfattelse, at både politikere som har bevilget anlægsmidler og de frivillige som har søgt om anlægsmidler, har handlet mod sund fornuft og at begge parter har haft, eller burde have haft, viden om, at multihusprojekterne ikke på sigt vil være økonomisk bæredygtige uden kommunale driftstilskud, men at man har handlet ud fra en tankegang om, at når først bygningerne er der, så må midlerne til at drive dem følge efter på sigt. Under alle omstændigheder, så er det DGI’s anbefaling at et fremtidigt tilskud til disse multihaller ikke bør reducere de øvrige faciliteters tilskud. Indtil eventuel vedtagelse af nye retningslinjer for driftstilskud til disse faciliteter, er det DGI’s opfattelse at kommunen ikke bør tildele timer i multihaller. 16 17 6. Det siger foreningerne og de selvejende idrætsfaciliteter Det samlede billede af demografien i Norddjurs Kommune Afsnittet beskriver kort den udvikling, der forventes i antallet af borgere i de næste 10 år, og den sammenhæng der kan forventes at være mellem befolkningsudviklingen og kapacitetsudnyttelsen i hallerne i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes befolkningsprognose pr. januar måned 2014 viser i de næste 10 år en udvikling som følger: 0-6 år 7-16 år 17-25 år 26-42 år 43-59 år 60-64 år 65-79 år 80+ år I alt 2013 2515 4453 4097 6516 9665 2814 5981 1993 38034 2018 2425 4011 3964 6491 9230 2787 6753 2133 37794 Udvikling 2013-2018 -90 -442 -133 -25 -435 -27 772 140 -240 2023 2508 3766 3744 6761 8572 2755 7170 2300 37576 Udvikling 2013-2023 -7 -687 -353 245 -1093 -59 1189 307 -458 Frem mod 2023 vil antallet af indbyggere falde fra 38.034 borgere (2013) til 37.576 borgere (2023). Et samlet fald på 458 borgere (Norddjurs Kommune 2014). Generelt er udviklingen, at der bliver færre børn i skolealderen og unge i alderen 7-25 år. Der forventes færre personer i alderen 43 – 64 år. Der forventes en stigning i småbørnsfamilier (0-6 år), 26 – 42 årige og flere ældre over 65 år. Årsagen til faldet i befolkningsudviklingen skyldes: Der er et fødselsunderskud. Dødsfald er højere end antal fødsler. Flere unge flytter fra kommunen, i forhold til det antal af børnefamilier og personer i den erhvervsdygtige alder, som flytter til kommunen. Hvis vi deler aldersgrupperne op i livsfaser (Breddeidrætsudvalget 2009), giver det følgende sammensætning og forventet udvikling. Børn i den ”afhængige” og unge i den ”uafhængige” livsfase (0-16 år) Det er de børn og unge, der stadig er hjemmeboende. Faldet på 694 borgere i disse livsfaser vil betyde, at der i de næste 10 år kan forventes et faldende og under alle omstændigheder stagnerende tryk på de eftertragtede prime-time perioder. 18 Voksne – den ”frie” 1. fase (17-25 år) De unge/voksne der nu er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke har etableret sig som familie. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen falde med 353 borgere. Det er den gruppe af borgere, der i stort omfang er under uddannelse og dermed er mere fleksibel i forhold til at benytte ikke-primetime perioderne. I netop denne livsfase er der et stort frafald (opfør eller pause) i foreningslivet idrætstilbud. Livsfasen dyrkere i højere grad end tidligere selvorganiseret idræt. Faldet i antallet af borgere i denne målgruppe, vil givetvis ikke påvirke de eftertragtede prime-time timer i positiv retning. Voksne – livsfasen som forældre (26 – 42 år) De voksne der er etableret med familie og hjemmeboende børn. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen stige med 245 borgere. Den kan derfor forventes, at trykket på de eftertragtede prime-time-perioder vil stagnere eller falde. Det er denne målgruppe af borgere, hvor der er flest, der dyrker selvorganiseret idræt. Voksne – den ”frie 2 fase” (43 – 59 år) De voksne hvor børnene er blevet ældre og hvor de flytter hjemmefra. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen falde med 1.093 borgere. Det er én af de målgrupper, hvor der i dag, er mange der dyrker idrætten/motionen selvorganiseret – udenom foreningslivet (Laub 2011). Det kan betyde, at målgruppen ikke i lige så høj grad som i dag, lægger tryk på prime-time-perioderne. Ældre Plus 60 Denne gruppe af borgere vil stige markant med 1.437 borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at de i meget høj grad kan anvende ikke-prime-time perioderne, og at de i højere grad end tidligere er meget idrætsaktive langt oppe i årene. De dyrker i næste lige høj grad idræt og motion selvorganiseret og i foreningsregi. Det kan forventes, at de vil kunne anvende nogle af de mange ikke-primetime perioder. Generelt om livsfaserne og trykket på prime-timer perioderne Med mindre der sker en markant stigning eller ændring i Norddjurs-borgerenes idrætsvaner, så ser DGI Faciliteter & Lokaludvikling ikke, at der vil være et større tryk på prime-time-perioder i de næste 10 år – samlet set. 19 Demografien i de enkelte skoledistrikter Norddjurs Kommune er delt op i skoledistrikterne, som ses i figuren nedenfor: Figur 1 Anholt skole Rougsøskolen Glesborg skole Langhøjskolen Allingåbroskolen Kattegat skole Ørum skole Vestre skole Auning skole Toubroskolen Mølleskolen Ser man på den forventede befolkningsudvikling delt ud på skoledistrikter og sammenligner med det antal af m2 der er til stede i de eksisterende idrætshaller i skoledistrikterne, ser billedet ud som følger: 20 Figur 2: Facilitet Nørager MulƟhal Rougsø hallen Vivild G&I EŌerskole Ørum Aktiv Center Åstrup Fritidscenter Udgangspunkt Skoledistrikter - 2013 Rougsøskolen Langhøjskolen Ørum Skole KaƩegat Vestre I alt Nr. Djurshallen Glesborg Auninghallerne Auning Allingåbrohallen Allingåbro Grenaa Idrætscenter Mølleskolen Vestre Skole KaƩegatskolen Toubroskolen I alt 3219 2475 3070 4944 2616 7560 3245 4283 1984 2612 2616 4945 1856 12029 Antal forventede m2 Ɵl rådighed i 2023 - med det Forventet antal m2, der Forventet udvikling er Ɵl rådighed i udvikling - 2013 – 2013 (hal, mini- 2023 2014 hal og/eller sal) 0 3101 -118 0,290228958 2360 -115 3020 -50 0,303311258 4968 24 2545 -71 7513 -47 3092 -153 0,508732212 4492 209 0,385129118 1972 -12 0,547667343 2577 -35 0,167551622 2544 -72 4968 23 1776 -80 11865 -164 Billedet viser, at der i de skoledistrikter, hvor der er færrest antal m2 til rådighed ligger mellem 0,16 og 0,30 m2 pr. borger til idræts og motionsudfoldelse i 2023. I det skoledistrikt hvor der er flest m2 til rådighed i 2023 er antallet af m2 0,54. De opgjorte m2 skal verificeres, hvis Norddjurs Kommune fremadrettet ønsker at bruge metoden i forbindelse med en politisk prioritering på udviklingen af idrætsfaciliteterne i kommunen. Endvidere er det nødvendigt at medtage de gymnastiksale, andre faciliteter og ubenyttede lokaler der er til rådighed i skoledistrikterne. Endelig skal der tages det forbehold, at antallet af km til idrætten ifølge den landsdækkende undersøgelse (Pilgaard 2008), for børns vedkommende (58 %) enten har ringe eller ingen betydning. I de voksnes tilfælde er der 54 % der angiver, at afstanden har ringe eller ingen betydning. Det kan betyde, at hvis idrætsfaciliteten er attraktiv i forhold til både aktivitet og rum, så bevæger mange borgere sig gerne længere til den idræt/motion, de ønsker at dyrke. En del borgere dyrker derfor ikke nødvendigvis idræt og motion i det skoledistrikt hvor de er hjemhørende. 21 7. Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Fleksibel udnyttelse af ledig kapacitet Der eksisterer i dag ikke et samlet bookingsystem, der muliggør et samlet overblik over, og fleksibel udnyttelse, at uudnyttet kapacitet. Samtidig henstår mange mødelokaler og andre rum ubenyttede. Disse kan med stor fordel udnyttes til aktivitet. Et samlet booking system der skaber ensartethed og mulighed for at borgere fleksibelt kan booke ubenyttede faciliteter vil sikre en langt højere grad af kapacitetsudnyttelsen. Samtidig vil det kunne medvirke til, at der kan skabes et enkelt overblik over aktivitets- og facilitetsmulighederne for den stadig større del af befolkningen, der i dag dyrker motion og idræt udenfor foreningslivet. De mange mødelokaler og rum der kun benyttes i få ugentlige timer, kan indrettes mere fleksibelt, så de hurtigt og nemt kan ryddes til aktivitet. Efterspurgte idrætsog motionsformer som spinning, pilates, yoga, cirkeltræning, målrettet træning m.v. kan med stor fordel dyrkes i disse lokaler. Disse lokaler kan også indgå i den samlede lokaledatabase i bookingsystemet. Der er plads til flere brugere i faciliteterne. Absolut ikke i prime-time perioderne, men i morgen og, tidlige eftermiddagstimer, og sene aftentimer samt i weekenderne. Erfaringer fra andre undersøgelser (Forsberg og Ibsen 2013) og (Aalborg Universitet 2011) viser, at fuld booking ikke er det samme som fuld udnyttelse. Det skal være muligt at booke ikke benyttede tider. Muligheden vil skabe mere aktivitet, ligesom den vil give foreningerne og faciliteterne en oplagt mulighed for at generere egenindtjening. 22 23 8. De enkelte faciliteter I dette afsnit præsenteres kort de indtryk som DGI’s konsulenter fik under besøgene i de forskellige faciliteter. Allingåbrohallen Allingåbrohallen er en selvejende institution, hvor halinspektøren har forpagtet cafeteriet og det nyetablerede fitness drives i foreningsregi. Allingåbrohallen anvendes ikke til skolebrug, da byens skole har egen boldspilshal. Denne boldspilshal benyttes også til en stor del af byens foreningsaktivitet. Der er derfor meget uudnyttet kapacitet i Allingåbrohallen. Allingåbrohallen har ikke drift af udendørs arealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Mange m2, mange rum. - Lækkert fitnessområde og god sammenhæng mellem fitness og sal. - God sal på 280m2 - Fin hal og gode omklædningsrum - Mange m2 foyer og gangarealer som fremstår kedelige og uudnyttede. - Godt spinninglokale. - Mange små møde- og depotrum som kunne aktiveres og udnyttes bedre. - Godt med et legerum, men det kunne med fordel gøres mere indbydende og åbent. - Stort Caféområde med rimelig central beliggenhed - Godt produktionskøkken. - Virker i nogle områder temmelig slidt og bærer præg af at være et ældre byggeri. - Manglende klarhed over aftale omkring lejevilkår med fitness. 24 25 Rougsøhallen Rougsøhallen er en selvejende institution som driver café og fitness. Rougsøhallen er nabo til Rougsøskolen og har derfor en del skolebrug. Dog er der oplevet en nedgang i skolebrugen efter at overbygningen er flyttet fra skolen. Rougsøhallen har ikke drift af udendørs arealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Generelt velholdt og løbende udviklet. - Meget stort caféområde på 1. sal med udkig til hal, som formodentlig kan udnyttes mere og til andre formål end café. - Mødelokale med foldevæg i forbindelse med café. - Lækkert nyt halgulv. - Fine og ordnede depotforhold. - Lækker sal til boksning og holdfitness. - Forholdsvist stor separat afdeling til fodbold kan være problematisk og uhensigtsmæssigt for drift. - Godt fitness og spinninglokale. Dog kunne fitness godt bruge lidt mere gulvplads imellem maskiner. - Flere lokaler med eksklusive brugsretter (Håndbold og fodbold), gør det vanskeligt at udnytte stedet fuldt ud. - Manglende køkkenfaciliteter gør det vanskeligt at lave en egentlig cafédrift som også kan håndtere møder o. lign. 26 27 Nørre Djurs Hallen Nørre Djurs Hallen er en selvejende institution som driver café. Fitness drives af håndboldklubben. Nørre Djurs Hallen er nabo til Glesborg skole og har derfor en del skolebrug. Glesborghallen driver ikke udearealer. Indtryk og resumé: - Fin idrætshal med klatrevæg som dog godt kunne trænge til et løft. Dårlige og små fitnessfaciliteter i kælder. Fin sal i stueplan som umiddelbart bør tages i brug til fitness. Stort flot og nyt møde/selskabslokale, som ligeledes vil være anvendeligt til yoga og lign. Der er dog tæppe på gulvet, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne til fysisk aktivitet. Ok omklædningsfaciliteter. Meget lille køkken som trænger til en renovering. Café med udsyn til hallen Ny halv hal/multihal som supplement til den store hal. Adgang/foyer bærer præg af 70’er hal og kunne vinde ved renovering. 28 29 Åstrup Fritidscenter Åstrup Fritidscenter er en selvejende institution. Alle aktiviteter inkl. café fitness drives i foreningsregi. Der er fremskredne planer om opførsel af en ny multisal med fitnessområde og areal til opvarmning. Åstrup Fritidscenter driver ikke udearealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Drift af arealer til fodbold ved Åstrup Fritidscenter varetages af Grenå Idrætscenter, men dette sker via en aftale imellem Norddjurs Kommune og Grenå Idrætscenter som ikke involverer Åstrup Fritidscenter økonomisk. Indtryk og resumé: - Almindelig idrætshal. - Generelt velholdt. - Fitness og spinning på 1. sal har udfordringer med ventilation til begge. Ellers gode lokaler. - Ok omklædningsfaciliteter til både inde- og udeaktiviteter. - Stort caféområde med godt indkig i hal. - Mødelokaler til eksklusiv brug for hhv. fodbold, håndbold og facilitet. Ellers ingen mødelokaler. Dog plads til møder i caféområde. 30 31 Ørum Aktiv Center Ørum Aktiv Center er en selvejende institution som udover drift af facilitet også driver fitness. Cafédriften er bortforpagtet til halinspektøren. Ørum Aktiv Center er nabo til Ørum Skole og har en del skolebrug i dagtimerne. Ørum Aktiv Center er bygget sammen med bibliotek. Ørum Aktiv Center driver ikke udearealer, men betjener en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Virker nyt og velholdt. - Kunst på vægge fremfor reklamer. - God og flot lys hal med højt til loft og rytterlys. - Stort café- og foyerområde som udgør husets centrum. - Ordnede depotforhold. - Små, men gode fitness- og spinninglokaler. Dog lidt usynlig placering, langt fra indgang. - Lækker mindre sal med godt lysindfald og højt til loftet. - Godt produktionskøkken. - Gangareal udnyttet til bordfodbold, bordtennis mv. - Flere mindre, men gode mødelokaler. - Flot bibliotek med delvis selvbetjening. - Flot indgangsparti. - Lille biografhjørne. - Skiftende kunst på vægge. 32 33 Nørager Multihal Nørager Multihal er en multihal opført i 2014 af Nørager Boldklub. Nørager Multihal har ikke en driftsaftale med Norddjurs Kommune. Driften af hallen varetages af frivillig arbejdskraft. Nørager Multihal forventes bygget sammen med Nørager Boldklubs klubhus, således at faciliteterne bedre kan supplere hinanden. Nørager Multihal varetager ikke drift af udearealer. Indtryk og resumé: - Fin ¾-hal, som er forberedt til at blive udvidet til fuld hal. - 2 gode omklædningsrum. - Stort depotrum som ligeledes kan benyttes til aktivitet. - Godt og åbent ankomstområde med udsyn over aktivitetsflade. - Nær sammenhæng med fodboldklubhus og fodboldbaner. 34 35 Auning Idræts- og Kulturcenter Auning Idræts- og Kulturcenter er en selvejende institution der varetager driften af faciliteter ejet af hhv. Auning Svømmehal A/S og AIF-Hallerne. Auning Idrætsog Kulturcenter driver udover, svømmehal og idrætshaller, også café. Fitness er foreningsdrevet. Auning Idræts- og Kulturcenter varetager ikke drift af udearealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodbold. Auning Idræts- og Kulturcenter ligger tæt ved Auning Skole og har en del skolebrug i dagtimerne. Indtryk og resumé: - Generelt lidt usammenhængende center, med mange siderum og gangarealer. - Virker mange steder nedslidt. - 2 idrætshaller. Begge mørke og begge vil vinde ved renovering. - Meget hårdt gulv i den ene hal. - Stort og nyrenoveret café- og foyerområde. - Dårlig sammenbygning med hal B. - Fin mindre svømmehal med stort varmtvandsbassin, soppebassin og undervisningsbassin. - Fitnesscenter i 2 etager. - 2 produktionskøkkener. - Caféområde i sammenhæng med den ene hal. - Fin ny istandsat multisal som kan bruges til både aktivitet og møder. - Mange, men slidte og spredte omklædningsrum. - Spinninglokale - Klublokaler og/eller mødelokaler. 36 37 Grenå Idrætscenter Grenå Idrætscenter er en selvejende institution som driver de kommunalt ejede faciliteter. Grenå Idrætscenter varetager drift af café, idrætshaller, svømmehal, badstue, samt udeområder. Fitness er udlejet til privat kommerciel aktør. Grenå Idrætscenter varetager drift af udeområder, både ved Grenå Idrætscenter og ved Åstrup Fritidscenter. Grenå Idrætscenter er omgivet af uddannelsesinstitutioner. Derudover benyttes Grenå Idrætscenter af byens skoler i en del af dagtimerne. Indtryk og resumé: - Virker generelt velholdt, men ved idrætshallerne også ret mørkt pga. materialer - og arkitektur. - Ankomst til idrætshaller virker smal og mørk og der er ikke indkig til aktivitet. - Svømmehal ligger separat og er forbundet via gangbro til resten af centret - 2 fulde idrætshaller, heraf en stor opvisningshal og en mindre træningshal - 2 træningssale med lidt lavt til loftet, men gode til diverse holdaktivitet - Fitness i 2 plan. - Spinning - Store gangarealer rundt om haller - Lokale til styrkeløft - Klublokale til cykelklub - Cafeteria på 1. sal, har en del kantinepræg. - Møde- og undervisningslokaler som benyttes af 10. klassecenter i dagtimer. - Flot forholdsvis ny svømmehal med 25m banebassin, et varmtvandsbassin - samt et børne- og babybassin med stor vandrutsjebane. - Herudover er der spabad og en wellnessafdeling med dampbad, terapirum og - sauna. - Stort udeområde med fodboldbaner, kunstgræsbane, petanquebaner, stadion m.m. 38 39 9. Litteraturliste Breddeidrætsudvalget 2009. Idræt for alle – Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyse. København: Kulturministeriet Forsberg, P. Og Ibsen, B. (2013). Idræt, motion og faciliteter i Rudersdal i fremtiden. Anbefalinger og perspektiver. København: Idrættens Analyseinstitut. Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. København: Idrættens Analyseinstitut. Norddjurs Kommune 2014. Befolkningsprognose 2014-2023. Norddjurs Kommune. Pilgaard, M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner 2007. København: Idrættens Analyseinstitut. Aalborg Universitet (2011). Brugsanalyse af haller i Aalborg Kommune. Aalborg: Aalborg Kommune. 40
© Copyright 2024