1. No category

Titelblad
Uddannelse:
Cand.merc.aud.
Uddannelsessted:
Institut for Økonomi - School of Business and Social Science Aarhus Universitet
Forfatter:
Anders Torp Kristensen
Vejleder:
Claus Holm
Titel:
Revisors uafhængighed - Krav om rotation og forbud mod udførsel
af ikke-revisionsydelser
Antal anslag:
132.275
Problemformulering:
Det er nærværende afhandlings formål at undersøge og afdække følgende problemstilling.
Kan EU-kommissionens forordning omhandlende 1) tvungen rotation samt 2) adskillelse af
revisionsydelser og ikke-revisionsydelser, bruges som led i forbedringen af uafhængighed
mellem revisor og klient – og dermed forbedre revisionskvaliteten?
Afleveret:
1. juni 2015
Underskrift:
Anders Torp Kristensen
Side 1 af 68
Abstract
The financial crisis has led to many bank failures and company bankruptcies that have had
great impact on the world economy and brought uncertainty and mistrust in society. This has
led to several law changes and measures, which primarily have been directed towards the
need to stabilize the financial system. The auditor’s role has also been discussed. One of the
consequences of the financial crisis is the mistrust of the auditor and the audit quality. Especially auditor independence is being questioned. In an attempt to restore confidence of the
auditor the European Commission issued a new European regulation for mandatory rotation
and prohibition of certain non-audit services, which was agreed December 2013. The goal of
mandatory rotation and prohibition of certain non-audit services is to strengthen the independence between the auditor and their clients. In this way the European Commission hopes
to increase the audit quality and restore the independence and the confidence in the audit profession.
The purpose of this master thesis is to examine, whether the new European regulation concerning mandatory rotation and prohibition of certain non-audit services can be used as part of
1) improving the independence of the auditor and client and 2) improve audit quality. This is
done through a literature study of selected international studies that seeks to investigate independence problems and the impact of mandatory rotation and prohibition of certain non-audit
services on auditor independence and audit quality. The analysis is divided into two parts;
respectively a section that examines rotation and one examines non-audit services. The majority of studies in the analysis doesn’t support that mandatory rotation and prohibition of certain
non-audit services influence auditor independence and audit quality. This thesis however implies that more evidence suggest that auditor independence and audit quality could be influenced of non-audit services, while the need for mandatory rotation does not seem to be present. Some evidence indicate that Big4 have problems regarding to non-audit services. Overall this thesis indicate that recent European regulation based on concerns that non-audit services and long-term relationships between auditors and clients impair auditor independence,
are unfounded. Therefore the regulation can’t be used as part of the improvement of auditor
independence and audit quality.
Side 2 af 68
Indholdsfortegnelse
Tabel- og illustrationsoversigt ........................................................................................................... 5
1.0 Introduktion .................................................................................................................................. 6
1.1 Indledning................................................................................................................................... 6
1.2 Problemformulering ................................................................................................................... 7
1.2.1 Underspørgsmål .................................................................................................................. 8
1.2.2 Begrebsafklaring ................................................................................................................. 8
1.2.3 Afgrænsning ........................................................................................................................ 9
2.0 Metode ......................................................................................................................................... 10
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang og metode.................................................................................... 10
2.2 Kilder ........................................................................................................................................ 12
2.2.1 Litteratur ............................................................................................................................ 13
2.2.2 Afhandlingens struktur ...................................................................................................... 13
3.0 Årsager til lovændring ............................................................................................................... 14
3.1 Revisors rolle............................................................................................................................ 14
3.2 Lovændringens formål ............................................................................................................. 15
4.0 Lovændringens indhold og betydning ...................................................................................... 16
4.1 Revisionsydelser: ..................................................................................................................... 17
4.2 Ikke-revisionsydelser: .............................................................................................................. 17
4.3 Rotation af revisor og revisionsfirma ....................................................................................... 18
5.0 Revisionskvalitet ......................................................................................................................... 19
5.1 Definition af revisionskvalitet .................................................................................................. 19
5.2 International lovgivning ........................................................................................................... 20
5.3 Danske forhold og lovgrundlag ................................................................................................ 23
6.0 Uafhængighed og etik................................................................................................................. 24
6.1 Definition af uafhængighed og etik .......................................................................................... 24
6.2 Krav om uafhængighed i revisorloven ..................................................................................... 25
7.0 Effekt af lovændring .................................................................................................................. 26
7.1 Præsentation af valgt litteratur ................................................................................................. 26
7.2 Adskillelse af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser......................................................... 29
7.2.1 Discretionary accruals ....................................................................................................... 29
7.2.2 Det totale honorar .............................................................................................................. 32
Side 3 af 68
7.2.3 Påtegning ........................................................................................................................... 34
7.2.4 Sammenfatning og vurdering af studierne om ikke-revisionsydelser ............................... 36
7.3 Tvungen rotation ...................................................................................................................... 45
7.3.1 Revisorperiode .................................................................................................................. 45
7.3.2 Påtegning ........................................................................................................................... 46
7.3.3 Discretionary accruals ....................................................................................................... 49
7.3.4 Sammenfatning og vurdering af studierne om rotation ..................................................... 50
8.0 Konklusion .................................................................................................................................. 58
9.0 Perspektivering ........................................................................................................................... 60
10.0 Litteraturliste .......................................................................................................................... 622
Retskilder ................................................................................................................................... 62
Bøger .......................................................................................................................................... 62
Artikler ....................................................................................................................................... 63
Hjemmesider .............................................................................................................................. 66
Andet .......................................................................................................................................... 67
Side 4 af 68
Tabel- og illustrationsoversigt
I teksten
Figur
Figur 1: Revisionskvalitet ud fra tre faktorer - IAASB
Figur 2: Opsummering af studier anvendt i afsnit 7.2
Figur 3: Opsummering af studier anvendt i afsnit 7.3
Tabel
Tabel 1: Rangering af tidsskrifter anvendt i afsnit 7
I bilagsmaterialet
Bilag 1: Opsummering af anvendt studier
Bilag 2: ”A Framework for Audit Quality” – IAASB p. 20-23
Side 5 af 68
1.0 Introduktion
Nærværende afsnit introducerer afhandlingens problemstilling, der danner grundlag for problemformuleringen. Denne præsenteres med tilhørende underspørgsmål og begrebsafklaring.
Afslutningsvis vil der være et afsnit omhandlende afhandlingens afgrænsninger.
1.1 Indledning
Finanskrisen har medført flere bankkraks og virksomhedskonkurser, der har haft stor indvirkning for verdensøkonomien, og ændret vores opfattelse af mange virksomheder. Dette har
bl.a. bevirket, at tilliden til virksomhederne er forværret, og mange har i den sammenhæng
stillet spørgsmålstegn til virksomhedsledelsen og bestyrelsen varetagelse af deres roller. Dette
har medført flere lovændringer og foranstaltninger, som primært har været rettet imod behovet for at stabilisere finanssystemet. Indtil nu har fokusset været på den rolle banker, hedgefonde, vurderingsbureauer, tilsynsmyndigheder og centralbanker har udøvet. Revisors rolle
har i mindre grad været diskuteret, hvilket for borgere og investorer, kan virke uforstående,
idet revisorer har fremlagt blanke påtegninger (Langsted et al., 2013, p. 250-251). En nyere
meningsmåling påpeger problemet. Meningsmålingen belyser, at fire ud af ti erhvervsledere
har mindre tillid til kvaliteten af revisorernes arbejde ift. for fem år siden (FSR 4). Dette kan
illustrere behovet for nye tiltag, der kan ændre folks opfattelse og tillid til revisor. Derfor stilles spørgsmålstegn til revisionskvalitet (AQ), idet regnskabsbrugernes forventninger til revisor ikke er blevet opfyldt. Dette har EU-kommissionen taget til efterretning, da regnskabsbrugerne er de primære interessenter af regnskabet. EU-kommissionen mener således, at grundig
revision er nøglen til at genoprette tilliden på markedet. Derfor er det yderst vigtigt at regnskaberne er gennemsigtige og pålidelige. Finanskrisen har tydeliggjort svagheder i den nuværende lovpligtige revision. Først og fremmest overfor revision af Public Interest Entities (PIE)
- altså virksomheder af offentligheden interesse (A – EUROPA, 2011, p. 2). På baggrund af
ovenstående, samt grønbogen fra 2010 (Grønbogen 2010), der omfattende diskuterer revision
af PIE og forbedring af denne, afholdt EU-kommissionen i 2010 høringer omkring forandringer på områder (C – EUROPA, 2014, p. 78). Dette resulterede i over 700 svar fra forskellige
interessenter. Meningerne var delte, men der var dog overensstemmende problemområder.
Navnlig var der forskel i interessenternes forventninger til revisors opgave, og det revisor
faktisk udfører. Samtidig blev det påpeget, at uafhængigheden ikke kan sikres eller påvises,
hvis revision af regnskabet kun er en af en lang række ydelser, som revisor udfører for klien-
Side 6 af 68
ten (Ibid., p. 3). Samtidig er revisors professionelle skepsis forsvundet, som følge af den
manglende periodiske rotation (Ibid.). Dette resulterede i, at EU-kommissionen i 2011 fremlagde et forslag til fremtidig revisionspolitik indenfor EU. Forslaget blev fremlagt gennem en
forordning (A – EUROPA, 2011) og et direktiv (B - EUROPA, 2011). Revisor og revisionsfirmaer er blevet tildelt udførelsen af lovpligtig revision af PIE, for at styrke regnskabsbrugernes tillid til virksomheders regnskaber. Med denne funktion hviler et stort ansvar, idet en
stor gruppe mennesker og institutioner anvender regnskaberne til, at træffe vigtige beslutninger efter, hvorfor de skal kunne stole på kvaliteten af regnskaberne (C – EUROPA, 2014, p.
12). På trods af, at forslaget til forordningen vakte stor modstand fra revisionsbranchen, erhvervslivet og andre, har EU-kommissionen vedtaget forordningen, der medfører lovændring
i Lov om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(European Commission, 2013). Således indføres tvungen rotation og forbud mod ikkerevisionsydelser. Lovændringen skal være implementeres i dansk ret senest den 17. juni 2016,
hvorfor erhvervsstyrelsen er påbegyndt ændring af revisorloven (RL). De har derfor anmodet
revisorkommissionen om at analysere fordele og ulemper, ved hel eller delvis udnyttelse af
optionerne, som forordningen giver de enkelte medlemslande (Erhvervsstyrelsen, 2014). Forbuddet mod udførelsen af ikke-revisionsydelser er gældende fra 2016, mens kravet om rotation træder i kraft i 2020 (FSR 3). Det tilbageværende spørgsmål er, hvorvidt tvungen rotation
og forbud mod ikke-revisionsydelser kan bruges som led i forbedringen af uafhængighed og
AQ, samt til at genskabe tilliden til revisionsbranchen.
1.2 Problemformulering
På baggrund af den udarbejdede indledning har jeg klarlagt nogle af de problemstillinger, som
bl.a. finanskrisen har belyst. Som følge heraf har lovgiverne foretaget tiltag i forsøget på at
forhindre en lignende situation i fremtiden. Jeg vil derfor analysere effekten af dele af EUkommissionens forordning. Dette har ført til følgende problemformulering:
Det er nærværende afhandlings formål at undersøge og afdække følgende problemstilling.
Kan EU-kommissionens forordning omhandlende 1) tvungen rotation samt 2) adskillelse af
revisionsydelser og ikke-revisionsydelser, bruges som led i forbedringen af uafhængighed
mellem revisor og klient – og dermed forbedre revisionskvaliteten?
Side 7 af 68
1.2.1 Underspørgsmål
I undersøgelsen og besvarelsen af afhandlings problemformulering vil følgende underspørgsmål blive belyst:
1) Hvorfor opstod grundlaget og behovet for forordning vedr. tvungen rotation og forbud
mod ikke-revisionsydelser, og hvad indeholder forordningen?
2) Hvordan påvirker ikke-revisionsydelser og rotation revisionskvalitet, samt revisor
uafhængighed?
3) Kan forordningen og den øgede regulering genoprette tilliden til revisors uafhængighed og revisionskvalitet?
1.2.2 Begrebsafklaring
I afhandlingen anvendes en række begreber, der danner baggrund for beskrivelse, analyse og
vurdering af problemstillingen. Det er derfor fundamentalt at sikre, at læserne betragter et
begreb på samme måde, som det er anvendt i nærværende afhandling. Dette afsnit angiver,
hvad der i afhandlingen forstås ved nedenstående begreber:
Forordningen er en samlet betegnelse for EU-kommissionens ændring af Lov om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Denne vil i afhandlingen også omtales som lovændringen.
Der er i afhandlingen fokus på udførsel af ikke-revisionsydelser, revisionsydelser samt rotation. Revisionsydelser er den lovpligtige revisions, mens ikke-revisionsydelser er andre ydelser. Adskillelsen heraf er beskrevet i afsnit 4.1 og 4.2. Rotation inddeles i forordningen i
partnerrotation og firmarotation. Det er i afhandlingen således et udtryk for hhv. rotation af
den ledende partner og rotation af revisionsfirma. Dette vil uddybes yderligere i afsnit 4.3.
Der er i afhandlingen anvendt engelsksproget litteratur, hvorfor der kan forekomme engelske
udtryk. Dette er et bevidst valg for at bevare forståelsen af ordene. Disse vil løbende blive
forklaret.
Andre relevante begreber vil ligeledes beskrives løbende i afhandlingen. Dog forudsættes det,
at læserne har et vist kendskab til revision, hvorfor ikke alle begreber er defineret.
Side 8 af 68
1.2.3 Afgrænsning
Grundet ovenstående fokus er det nødvendigt at foretage afgrænsninger, for at opnå en dybdegående behandling af problemstillingen. Afhandlingen afgrænses til at fokusere på EUkommissionens forordning. Da denne endvidere er omfattende fokuseres udelukkende på forbud mod udførelse af ikke-revisionsydelser og kravet om tvungen rotation. Afhandlingen har
et dansk fokus, der tager udgangspunkt i forordningen og dennes betydning for revisorer og
revisionsfirmaer i Danmark. Revisors pligter og opgaver vil kun kort blive behandlet, da dette
forudsættes at være implicit i afhandlingen.
Der sondres mellem to former for uafhængighed, hhv. uafhængighed i opfattelse og uafhængighed i fremtoning. Det interessante for nærværende afhandlingen er tredjemands opfattelse af
revisor uafhængighed, idet tredjemands opfattelse er afgørende for, hvorvidt regnskabsbrugerne har tillid til revisor. I den henseende vil afhandlingen tage udgangspunkt i uafhængighed i fremtoning, og kun kort i uafhængighed i opfattelse. Grundlaget for forordningen er
netop at øge tilliden til revisor, ved at sikre uafhængigheden i fremtoningen, hvorfor uafhængighed i opfattelsen har mindre relevans. Afhandlingen har fokus på reguleringen i Danmark,
hvorfor RL §§ 24-26 omhandlende uafhængighed anvendes. For at begrænse afhandlingens
omfang anvendes kun RL §§ 24-25, og kun dele heraf.
Analysedelen i afhandlingens afsnit 7.0 består af et litteraturstudie af udvalgte artikler, der
behandler problemstillingen. De vurderer således, hvorvidt der reelt har været et problem med
uafhængighed og AQ, som følge af den nuværende regulering af rotation og ikkerevisionsydelser. Dette skal danne grundlag for besvarelsen af, om EU-kommissionens forordning kan bruges som led i forbedringen af uafhængighed mellem revisor og klient – og
dermed forbedre AQ. Begrundelse for valget af disse studier er behandlet i afsnit 7.1. En række afgrænsninger har været nødvendige, for at sikre fokus og dybde i analysen. De anvendte
studier har alle fokus på flere faktorer, hvorfor deres undersøgelse ikke kun kan anvendes til
besvarelsen af afhandlingens problemstilling. Afhandlingen afgrænser sig til udelukkende at
bruge de dele af studierne, som vurderes relevante ift. besvarelsen af problemstillingen.
Grundet afhandlingens tilgang og undersøgelsesområde, har det ikke været muligt at finde
danske studier, der har belyst problemstillingen, hvorfor analysen vil bestå af udenlandske
studier. Disse vurderes at kunne anvendes i bedømmelsen af, hvorvidt uafhængigheden og
Side 9 af 68
AQ’en i Danmark vil blive påvirket, som følge af forordningen. Forordningen omhandler udelukkende PIE, men analysen vil ydermere indeholde studier, der fokuserer på andre virksomheder. Dette har været nødvendigt for at få den rette mængde data. Nogle studier anvender
finansiel rapportering, i stedet for AQ eller uafhængighed, i deres undersøgelse. Hvad enten
studierne anvender AQ, finansiel rapportering eller uafhængighed, tester de alle, hvorvidt
ikke-revisionsydelser eller rotation har betydning for revisor objektivitet og regnskabsaflæggelsen. I og med at objektivitet er en del af uafhængighedsbegrebet, kan studiernes undersøgelse, af de to førnævnte begreber, sidestilles med, at de undersøger revisors uafhængighed.
De tre begreber anses derfor som værende af samme betydning, i deres undersøgelse af ikkerevisionsydelser og rotation. Samme afgræsning gør sig gældende for de studier, som anvender discretionary accruals (DA) og earnings management. Afhandlingen anvender totale honorar, der dækker over honorar for både revisionsydelser og ikke-revisionsydelser, mens honorar defineres som honorar for enten revisionsydelser eller ikke-revisionsydelser.
2.0 Metode
I forlængelse af introduktionen vil dette afsnit klargøre afhandlingens overordnede metodologiske overvejelser, der er anvendt for at kunne besvare problemformuleringen. Dette gøres
ved at fastlægge projektets videnskabelige tilgang, samt hvilke metoder, som er anvendt i udvælgelsen af litteratur og kildekritik. Afsnittes afsluttes med at skitsere afhandlingens opbygning.
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang og metode
Grundlæggende kan videnskabsteori beskrives som teori med videnskab som genstandsfelt.
Altså teori om videnskab. Evolutionen i videnskabsteori sker gennem videnskabelige metoder, herunder refleksioner, der anvendes til at undersøge, hvordan videnskab faktisk praktiseres, og hvordan den bør praktiseres (Ingemann, 2013, p. 20-21). Andre beskriver videnskabsteori som den systematiske undersøgelse af, hvordan videnskabelig viden frembringes, begrundes og anvendes i samfundet (Holm, 2011, p. 14). Det er således ikke en samlet teori,
men derimod en række forskellige perspektiver på de samme problematikker (Ibid., p. 17). I
afhandlingen anvendes kun én videnskabsteoretisk tilgang og metode, selvom der eksisterer
andre tilgange. Projektets videnskabelige tilgang og metode tager udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige syn. Det samfundsvidenskabelige syn er valgt, eftersom afhandlingen
Side 10 af 68
undersøger samfundet og mekanismerne bag, for derigennem at producere viden om samfundet. Dette er netop er formålet med samfundsvidenskabelig metode (Andersen, 2013, p. 15).
Til behandling af videnskabsteoretiske og metodiske valg i afhandlingen anvendes litteratur af
Heldbjerg (1997), Andersen (2013), Thurén (2007), Flick (2009), Ingemann (2013), Holm
(2011) og Guba (1990). Disse er valgt, da den videnskabsteoretiske tilgang hos Heldbjerg
(1997), Ingemann (2013) og Guba (1990) tager udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige
syn. Holm (2011), Andersen (2013), Flick (2009) og Thurén (2007) anvendes for at få en bredere forståelse af videnskabsteoretisk tilgang og metode, som supplerer de tre foregående.
Nærværende afhandling benytter det samfundsvidenskabelige syn, og indenfor dette anvendes
det videnskabelige paradigme kritisk teori. Kritisk teori opdeles i tre plan, der beskriver paradigmet – hhv. det ontologiske, epistemologiske og metodologiske plan (Heldbjerg, 1997, p. 30
og Guba, 1990, p. 27). Det ontologiske plan henviser til kritisk realisme. Altså en tilkendegivelse af, at virkeligheden er en objektiv givet realitet, og dermed er reelt eksisterende, men
aldrig kan forstås fuldstændigt (Heldbjerg, 1997, p. 36). Guba supplerer med, at virkeligheden
aldrig kan blive fuldstændig forstået (Guba, 1990, p. 23). Det ontologiske plan beror i afhandlingen på tilgangen, at det aldrig vil kunne fastslås med sikkerhed, hvorvidt uafhængigheden
og AQ vil forbedres, som følge af indførsel af tvungen rotation og forbud mod ikkerevisionsydelser. Mange faktorer er afgørende for uafhængighed og AQ, hvorfor der i afhandlingen ikke kan tages højde for samtlige faktorer, og dermed kan den fuldstændige forståelse
af fænomenet ikke opnås. Ingemann beskriver, at virkeligheden er kompleks og kontekstuel,
hvorfor virkeligheden ikke kan begribes fuldstændigt (Ingemann, 2013, p. 89).
På det epistemologiske plan anlægges en subjektivistisk opfattelse, hvilket betyder, at forskerens holdninger og værdier har betydning for, hvad der undersøges og udfaldet heraf. Virkeligheden og den kompleksitet, som ikke kan forstås fuldstændigt på det ontologiske plan, kan
bedre forstås gennem forskerens værdier (Guba, 1990, p. 24). Det er altså forskerens opfattelse af AQ og uafhængighed, der vil komme til udtryk i afhandlingen. Det erkendes, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men at denne kun er mulig at fortolke gennem subjektive holdninger, idet forskeren selv er forbundet med den virkelighed, der undersøges. På det epistemologiske plan er forskerens kritiske sans og rationalitet ligeledes afgørende (Heldbjerg, 1997, p
36-37). Forskeren skal altså observere og tænke rationelt. På den måde anvendes både den
Side 11 af 68
induktive og deduktive metode under kritisk teori (Ingemann, 2013, p. 89-90). Lovgrundlag,
vejledningen, praksis og andet ift. uafhængigheden, AQ, rotation og ikke-revisionsydelser er
eksempler på den objektive virkelighed. Den objektive virkelighed sammenholdt med forskerens subjektive og rationelle holdninger har derfor indflydelse på, hvad der reelt forstås ved
disse begreber. Flere af begreberne er i forvejen meget komplekse, hvilket uddybes i afsnit 4,
5 og 6. Forskerens valgt af metode, tilgang og værktøjer har i sidste ende en afgørende betydning for det materiale og de konklusioner, som drages i afhandlingen.
Det metodologiske plan omhandler afskaffelse af falsk bevidsthed. Falsk bevidsthed betyder,
at forskeren, ud fra den objektive virkelighed og egne subjektive holdninger, på det ontologiske og epistemologiske plan, kan have fejlagtige antagelser, der via dialog, samtale og transformativ læring vil blive elimineret. Dermed vil de fejlagtige antagelser og den falske bevidsthed blive korrigeret (Ibid., p. 37). Kritisk teori anvender en tilgang, som forsøger at eliminere falsk bevidsthed og samle forskeren og læserne omkring et fælles synspunkt (Guba,
1990, p. 24). Med udgangspunkt i problemstillingen anvendes en kombination af iagttagelser
fra teori og viden fra undersøgelser. Dette leder til en mere nuanceret besvarelse af problemstillingen (Ingemann, 2013, p. 92). Dette harmonerer med, at forskeren søger sandheden, og at
bevidstheden løbende tilføjes forbedret og korrigeret viden. Grundstenen i forskning er netop,
at konstatere virkeligheden og hvordan denne afspejles (Thurén, 2007, p. 10). I henhold til
afhandling kan den viden, som forskeren i løbet af processen bliver bekendt med, føre til at
erkendelsen af problemstillingen ændres, og dermed direkte påvirker forskerens egne værdier.
Den erkendelse som elimineres, er ikke nødvendigvis fejlagtig, i og med at der kan være flere
erkendelsesområder eller teorier på problemstillingen. Det kan derfor ikke fastslås om den ene
teori er bedre end den anden, hvis begge vurderes troværdige (Heldbjerg, 1997, p. 37).
2.2 Kilder
Nærværende afhandling tager udgangspunkt i eksisterende litteratur og empiri, hvilket har
skabt grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Dette gælder såvel bøger, artikler
samt gældende og forslået lovgivning på området. Den beskrivende del af afhandlingen inddrager hovedsageligt bøger og lovgivning, hvorimod den analyserende del er en komparativ
analyse, der anvender eksisterende litteratur i form af artikler, som undersøger effekten af
tvungen rotation samt adskillelse af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser. Analysedelen
Side 12 af 68
er således et litteraturstudie, der baseres på eksisterende litteratur. Udvælgelsen heraf beskrives i afsnit 6.1. Det er et bevidst valg, idet der eksisterer omfattende litteratur på området,
som er kvalificeret til besvarelse af problemformuleringen. Denne form for kvalitativ undersøgelse er meget udbredt på undersøgelsesområder, hvor der i forvejen findes meget litteratur
(Flick, 2009, p. 48-49). Forskeren kan i en kvalitativ undersøgelse derfor gøre brug af den
indsigt og de informationer, som i forvejen eksisterer. Jf. Flick kan forskeren benytte viden
fra eksisterende litteratur i sin undersøgelse til at skabe kontekst, samt sammenligne og generalisere sine fund (Ibid.). Artiklerne anvendt i den analyserende del er samfundsvidenskabelige undersøgelser, der anvender både kvalitative og kvantitative data, hvorfor de i deres metodiske vinkel benytter metodetriangulering (Ibid., p. 444). De fleste samfundsvidenskabelige
undersøgelser har gavn af metodetriangulering, hvor svaghederne i den kvalitative metode
kan opvejes af de styrker der er i kvantitativ metode og omvendt (Andersen, 2013. p. 149).
2.2.1 Litteratur
Ud fra nærværende afhandlings problemformulering vil den beskrivende del fokusere på forståelsen af de begreber, der er anvendt i problemformuleringen. Derfor har det været nødvendigt at finde faglitteratur, artikler og andet, som har til formål at bistå i skabelsen af en dybere
indsigt i problemstillingen. Den valgte litteratur vil generere viden, der er nødvendig for at
klargøre forståelsen af begreberne AQ, uafhængighed, rotation, revisionsydelser og ikkerevisionsydelser samt andet relevant. Dette skal danne grundlag for analysen og i sidste ende
besvarelsen af problemformuleringen. Anvendt litteratur er fundet gennem videnskabelige
databaser hvor begreberne er anvendt som søgeord. Desuden er henvisninger i fundne bøger
og artikler anvendt i udvælgelsen af yderligere litteratur. Derudover har nærværende afhandlingen anvendt relevante love fra nationale og internationale udstedere, samt artikler fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og andre.
2.2.2 Afhandlingens struktur
I dette afsnit vil afhandlingens forløb, overvejelser og indhold for de enkelte afsnit præsenteres. For at besvare problemformuleringen er strukturen bygget op omkring tre faser. Fase 1 og
2 er beskrivende, mens fase 3 er et analyserende afsnit. Fase 1 beskriver årsagen til lovændringen samt lovændringens indhold. Dette for at skabe overblik over revisors og hvilke mekanismer, der ligger til grund for lovændringsbehovet. Fase 1 er omtalt i afsnit 3 og 4. Afsnit
Side 13 af 68
5 og 6 beskriver fase 2, hvori AQ og uafhængighed defineres. Fase 2 anvendes for senere at
kunne analysere, hvorvidt tvungen rotation, samt adskillelse af revisionsydelser og ikkerevisionsydelser hos en klient kan bruges som led i forbedringen af uafhængighed og AQ. De
første to faser skal således danne fundamentet for analyse og vurdering i fase 3. Analysen
findes i afsnit 7, der metodisk søger at bryde artiklerne op i mindre afsnit for at kunne gruppere, kategorisere og sammenligne resultater. Der vil i de enkelte analyseafsnit forekomme en
figur, sidst i afsnittet, som illustrerer denne inddeling. Desuden vil en samlet oversigt over de
anvendte studier findes i bilag 1.
3.0 Årsager til lovændring
Følgende afsnit vil beskrive revisors rolle i samfundet, samt finanskrisen betydning for EUkommissionens forordning og årsagerne til forordningen.
3.1 Revisors rolle
Grundet den samfundsmæssige udvikling er produktion af varer og tjenesteydelser i dag ofte
en del af en større virksomhed. Dette har betydet, at ejeren/ejerne af virksomheden (principal)
ikke altid deltager i den daglige ledelse af virksomheden. Ejerne har derfor overdraget ansvaret for økonomiske beslutninger og handlinger til en daglig ledelse (agent). Agenten er altså
ansat til, at varetage principalens rolle og interesser i virksomheden (Elm-Larsen, 1991, p. 9192). Dette er i sig selv ikke medvirkende til et problem, men problemet i principalagentforhold kan forekomme, hvis agenten skjuler informationer for principalen, eller ikke
varetager principalens interesser, men derimod sine egne. Dette kaldes informationsasymmetri (Ibid., p. 92). Agenten vil ofte have et bedre kendskab til virksomheden drift og økonomisk
situation end principalen. Derved har agenten en fordel, som kan blive et problem for principalen, hvis agenten har interesse i at skjule informationerne. Det er agentens opgave at udtrykke sin viden om virksomhedens drift og økonomiske situation gennem virksomhedens
regnskab. Rammerne for regnskabet opstilles fra lovgivning og virksomhedens egne interne
regulering. Principalen kan som styringsinstrumenter anvende overvågning og kontrol, ved fx
at fastsætte de interne reguleringer eller udligne agentens fordel og informationsasymmetrien,
ved at anvende en kompetent og uafhængig tredjemand til at bekræfte agentens bemærkninger
i regnskabet. Den kompetente og uafhængige tredjemand er revisor (Elm-Larsen, 1991, p. 9294 og 100-101). Som beskrevet er situationen sådan i mange virksomheder, hvorfor virksom-
Side 14 af 68
hedernes regnskaber i dag, har betydning for mange forskellige principaler og interessenter.
Derfor er lovgivningen i Danmark sådan, at virksomheder af en vis størrelse skal aflægge
regnskab, der godkendes af en revisor. Samtidig er begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant blevet indført i dansk lov. Jf. RL § 16 er revisor således offentligheden tillidsrepræsentant
under udførelse af opgaver efter RL § 1, stk. 2. Hermed skal revisor varetage både interne og
eksterne regnskabsinteressenters interesser, ved afgivelse af påtegninger på regnskaber. Den
kombinerede varetagelse af virksomhedens interesse og virksomhedens omverdens interesser,
kan skabe konflikter. Disse konflikter forsøger lovgivning og vejledninger at forhindre, ved
bl.a. at sikre, at revisor forbliver neutral og objektiv. Lovgivningen og vejledninger skal få
principalen og andre interessenter af regnskabet til at have tillid til revisor. Revisor agerer
således som offentlighedens tillidsrepræsentant, ved at bekræfte agentens bemærkninger og
udarbejdede informationer. På den måde opstår der informationssymmetri, og regnskabsbrugerne kan effektivt anvende virksomhedens regnskab til at træffe beslutninger efter (Ibid.).
Revisors primære opgave er udførsel af lovpligtig revision, men revisor udfører dog også andre ikke-revisionsopgaver som fx rådgivningsydelser og skatterådgivning. Igennem tiden har
virksomheder anvendt revisorer til udarbejdelse af deres regnskaber, uanset om det har været
lovpligtigt eller ej. Dette kan måske forklares ud fra den betragtning, at både eksterne og interne interessenter, som kreditorer og aktionærer har forlangt det, for fx at ville låne penge til
virksomheden. På baggrund heraf er det nødvendigt, at regnskabsbrugerne har tillid til regnskaberne og indirekte tillid til de revisorer, der godkender regnskaberne (WarmingRasmussen, 2001, p. 9). Her kan der opstå en forventningskløft imellem regnskabsbrugerne
og revisor, hvis der er uoverensstemmelse mellem det regnskabsbrugerne forventer revisor
udfører, og det revisor jf. lovgivningen skal udfører for at efterleve lovgivningen og god skik
(Bøg, 2007, p. 14). Overensstemmelsen og regnskabsbrugernes tillid til revisor er af afgørende betydning for at højne troværdigheden af revision (Warming-Rasmussen, 2001, p. 82). En
metode til regulering og minimering af forventningskløften er gennem lovgivning. Det er således den lovgivende magts ansvar og opgave at opstille de rette rammer og love for, at revisors normsæt og arbejde er af høj kvalitet (Bøg, 2007, p. 14-15).
3.2 Lovændringens formål
Formålet med forordningen er hovedsageligt forebyggelse af revisors uafhængighed, samt
minimere forventningskløften mellem revisor og regnskabsbrugerne ved at øge AQ. Dette er
Side 15 af 68
bl.a. illustreret ud fra følgende citat fra EU-kommissær Michel Barnier, i MEMO’et, i forbindelse med offentliggørelsen af forordningen: ” This is a first step towards increasing audit
quality and re-establishing investor confidence in financial information, an essential ingredient for investment and economic growth in Europe” (European Commission, 2013, p. 1).
Der har været stillet mange spørgsmålstegn til revisor uafhængighed, som beskrevet i ovenstående afsnit. Nogle af disse vil klarlægges i det følgende. En kombination af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser fra et revisionsfirma til samme klient kan true uafhængigheden,
idet det kan øge det økonomiske bånd mellem dem. Blandt andet kan det økonomiske bånd få
revisor til, mod sin etiske adfærd, at godkende virksomhedsledelsens fortolkninger af regnskabet, for dermed at bevarer klienten (Fuentes et. al., 2009, p. 64-65). De etiske principper
gennemgås i afsnit 6.1. Dermed ses truslerne økonomisk egeninteresse, intimidering og partiskhed, som foruden selvrevision, nære personlige forhold, forretnings- og ansættelsesmæssigeforhold er nogle af de trusler RL § 24 fremligger i forbindelse med uafhængighed (Bøg,
2007, p. 10 og 25-27). Selvrevision kan forekomme, hvis revisorfirmaet tidligere har leveret
opgaver som fx assistance med bogføring, der senere skal kontrolleres til den lovpligtige revision. I sådanne situationer kan eventuelle fejl i den tidligere vurdering, med overlæg overses,
for at dække over fejlen og dermed opretholde firmaets omdømme. Her vil revisors objektivitet kunne betvivles. Ydermere vil der være risiko for, at revisor efter en længere revisorperiode vil opbygge et nært personligt forhold til klienten, der desuden kan forstærkes af leveringen af forskellige ydelser (Ibid.). EU-kommissionens undersøgelse påpegede at problemerne
ikke kan løses på nationalt plan, hvorfor de med forordningen, vil forsøge at sikre ensartethed
i lovgivningen for PIE i alle medlemslande, sådan at det indre markedet bliver velfungerende
og effektivt (A – EUROPA, 2011, p. 4-5). EU-kommissionen mener således at adskillelsen af
revisionsydelser og ikke-revisionsydelser samt indførsel af tvungen rotation vil være medvirkende til, at de nævnte eksempler forhindres, og dermed vil uafhængigheden være intakt
(IAASB, 2013, p. 25-26).
4.0 Lovændringens indhold og betydning
Dette afsnit beskriver lovændringens indhold og de udvalgte punkter heri, der har betydning
for nærværende afhandling. Derfor defineres, hvad der forstås ved rotation, revisionsydelser
og ikke-revisionsydelser. Dette tager udgangspunkt i EU-kommissionens forordning. Afsnittet
anvender således forordningens artikel 5 omhandlende forbud mod udførelse af ikke-
Side 16 af 68
revisionsydelser, samt artikel 17 om revisionsopgavens varighed (C – EUROPA, 2014, p. 86
og 97).
4.1 Revisionsydelser:
Revisor og revisionsfirma kan bl.a. udføre revisionsydelser og ikke-revisionsydelser. Revisionsydelser skal jf. forordningen forstås som de ydelser revisor eller revisionsfirmaet udfører i
den lovpligtige revision. Dvs. i revideringsarbejdet af PIEs regnskab, eller for dennes moderselskab eller kontrollerede virksomheder. Derudover er revisionsydelser også finansielle ydelser, som udføres for den reviderede virksomhed. De finansielle ydelser omfatter følgende seks
punkter (A – EUROPA, 2011, p. 30):
1. Revision eller gennemgang af delårsregnskaber
2. Erklæring om redegørelse for virksomhedsledelse
3. Erklæring om spørgsmål om socialt ansvar
4. Erklæring om eller påtegning af rapporteringen til tilsynsmyndighederne for finansielle institutioner, der ikke har relation til den lovpligtige revisionsydelse. Denne skal
have til formål at bidrage til tilsynsmyndighederne vurdering omkring om virksomheden forsat kan indfri deres gældsforpligtelse.
5. Erklæring om at skattebestemmelser er overholdt, hvis der stilles krav herom iht. national lovgivning.
6. Enhver anden lovpligtig opgave relateret til revisionsarbejde, som EU-lovgivningen
pålægger revisor eller revisorfirmaet.
4.2 Ikke-revisionsydelser:
I tilfælde hvor revisor ikke udfører revisionsydelser, kan de udføre ikke-revisionsydelser. Jf.
forordningens artikel 5 omfatter ikke-revisionsydelser følgende punkter (C – EUROPA, 2014,
p. 86-87):
a) Skatteydelser der er relateret til hhv. skatteblanketter, lønskat, told, skatterådgivning,
udpegning af offentlige tilskud og skatteincitamenter, bistand i forbindelse med skattekontroller og beregning af skat.
b) Vurderingsydelser, udarbejdelse af ekspertvurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager.
Side 17 af 68
c) Aktuarydelser og juridiske ydelser, herunder generel rådgivning, forhandling på vegne af den reviderede virksomhed og tvistløsning.
d) Ydelser i tilknytning med den reviderede virksomheds interne revisionsfunktion
e) Ydelser der er forbundet med lønninger.
f) Ydelser i forbindelse med finansiering, kapitalstruktur, kapitalallokering og investeringsstrategi for den reviderede virksomhed.
g) Ydelser der fremmer handel med/eller tegningsgarantier for aktier.
h) Ydelser relateret til menneskelige ressourcer bl.a. ansættelse af den øverste ledelse.
i) Ydelser der kan have indflydelse på den reviderende virksomheds ledelse eller deres
beslutningsgrundlag.
j) Bogføring og udarbejdelse af bogholderi og regnskaber.
k) Udarbejdelse og gennemførelse af intern kontrol- eller risikostyringsprocedure og finansielle informationsteknologisystemer.
En revisor eller et revisionsfirma der udfører lovpligtig revision af PIE, må som udgangspunkt
udføre andre ikke-revisionsydelser, der ikke er i blandt ovenstående. Forordning giver de enkelte medlemslande mulighed for at forbyde andre ikke-revisionsydelser end de oplistede
ydelser, hvis myndighederne betragter disse ydelser som værende en trussel for revisors uafhængighed. De må samtidig indføre strengere regler herfor. Medlemslandende får også mulighed for at tillade ydelser omfattet af punkt a), b) og c), såfremt visse krav er opfyldt. Deriblandt skal uafhængighedsprincipperne overholdes (C – EUROPA, 2014, p. 86-88).
4.3 Rotation af revisor og revisionsfirma
Rotation opdeles i partnerrotation og firmarotation. På nuværende tidspunkt begrænser RL §
25 de underskrivende revisorer i at varetage en revisionsopgave i mere end syv år. De skal
således senest syv år efter, at de er udpeget til den lovpligtige revision udskiftes. Herefter er
der en cooling-off periode på mindst to år. Derimod har vi i Danmark ingen regel for firmarotation. For at øge AQ inddrager EU-kommissionens forordning strengere regler for proceduren for tvungen rotation (A – EUROPA, 2011, p. 4). PIE skal således udpege en revisor eller
et revisionsfirma til en indledende opgave af en varighed på mindst et år. Denne indledende
opgave er revision af virksomhedens regnskab. Uanset opgaven eller opgaver i forlængelse
heraf må disse ikke overstige en varighed på mere end ti år. De enkelte medlemslande har,
Side 18 af 68
ligesom ved ikke-revisionsydelser, mulighed for at implementere strengere krav. Myndighederne har yderligere mulighed for at forlænge den maksimale varighed af en opgave til 20
eller 24 år, alt efter om visse krav er overholdt. Ved afslutning af den maksimale opgaves
varighed må, hverken revisor eller revisionsfirmaet og evt. andre medlemmer af deres netværk indenfor EU, udføre lovpligtig revision af den samme PIE i de efterfølgende fire år. De
ovenstående regler gælder således for firmarotation. Forordningen har ligeledes krav ift. partnerrotation. Uanset ovenstående regler skal de ledende partnere ophøre med at deltage i revisionen af PIE senest syv år efter, at de blev udpeget. Hvorefter de ikke må deltage i revision
de næste tre år. Også her har myndighederne mulighed for at opsætte strengere krav (C –
EUROPA, 2014, p. 97-98).
5.0 Revisionskvalitet
Nærværende afhandling er med fokus på forordningen og dennes forsøg på at forbedre revisors uafhængighed og AQ. Derfor skal begrebet uafhængighed defineres. For at få det fulde
billede af, hvad uafhængighed er, indledes med at klarlægge definitionen af AQ, idet uafhængighed er en del af AQ. Dermed er AQ den overordnede referenceramme for uafhængighed. Dette afsnit indledes med at klarlægge definitionen af AQ. Herefter følger en generel
gennemgang af de internationale organer og love. Disse har stor betydning for den danske
lovgivning ift. regnskabsaflæggelse (Johansen, 2011, et. al., p. 7). De internationale organer
vil tage udgangspunkt i International Auditing and Assurance Standards Board’s (IAASB) ”A
Framework for Audit Quality”, der er en vejledning til revisorer og revisorfirmaer omhandlende AQ. Afslutningsvis vil de danske forhold og lovgivning omkring revision beskrives.
5.1 Definition af revisionskvalitet
Ovenstående afsnit har fremhævet betydningen af troværdige regnskaber med høj kvalitet.
Derfor skal fokus rettes mod AQ og rammerne herfor. For at vurdere kvaliteten af revisors
arbejde må det først og fremmest fastslås, hvad kvalitet er i relation til revision. Det kan fejlagtigt antages at en blank påtegning er lig med høj AQ. Revisor kan i sit arbejde aldrig opnå
fuldstændigt sikkerhed for, at deres arbejde er retvisende. Revisor anvender i sit arbejde væsentlighed, risikovurderinger og stikprøver for at opnå indsigt og revisionsbevis, der skal understøtte og sandsynliggøre, at det reviderede regnskab er retvisende. Der vil dog altid kunne
være visse fejl eller mangler. Også selvom et regnskab aflægges med en blank påtegning
Side 19 af 68
(Langsted et al., 2013, p. 67). Dette er ikke ensbetydende med, at revisor i sit arbejde kan tillade sig at lave bevidste fejl. Derfor har lovgivningen nationalt og internationalt, opstillet
standarder, lovgivning og vejledninger som revisorer skal opfylde for at opretholde en acceptabel AQ. Revisorer skal således udføre deres arbejde i overensstemmelse med samtlige standarder, love, erklæringsbekendtgørelser, god revisionsskik og vejledninger alt efter, hvilken
form for opgave revisor udfører (Ibid., p. 68). Ordet AQ er ofte brug i debatter imellem aktionærer, kommercielt, lovgivere, uafhængig tilsynsmyndighed, revisionsfirmaer, revisorer og
andre interessenter. AQ er et svært begreb at definere. Det kommer således an på, hvem der
skal definere det. I mange tilfælde vil det afhænge af den observerende part, samt dennes subjektive vurderinger og holdninger. Der eksisterer altså ikke en entydig og alment accepteret
forståelse af, hvornår en revision har været af særlig høj kvalitet (Johansen, 2011, p. 29). I og
med at revision i nogle tilfælde bygger på skøn, kan en universal definition af AQ være udfordrende. Hvilke parametre skal tillægges betydning og hvilke mest. Dermed sagt at AQ er et
kompleks begreb, uden en egentlig definition, der har vundet universal anerkendelse (IAASB,
2013, p. 10). Dette indebærer, at der i princippet ikke er nogen rigtig eller forkert definition.
Lovgivere over hele verden har dog forsøgt at definere AQ, og samtidig udstedt love og retningslinjer herfor, som skal danne grundlag for den fornødne kvalitet af revision og regnskaber. Der forekommer mange faktorer i revisionsprocessen, og grundet de forhold at konteksten af revision er underlagt en kontinuerlig udvikling, som følge af ændringer i erhvervsklimaet, regnskabsstandarder, regulering og teknologi, vanskeliggøres en endelig definition af
begrebet AQ (IAASB 2011, p. 2).
5.2 International lovgivning
Som afsnit 5.1 påpeger findes der flere definitioner og vejledninger af AQ fra internationale
udstedere. Nærværende afhandling tager udgangspunkt i IAASBs definition ud fra deres dokument ”A Framework for Audit Quality” fra 2013. IAASB er et uafhængig organ under International Federation of Accountants (IFAC), der tjener offentlighedens interesse. Dette ved
bl.a. at udstede internationale standarder for revision, forsikring og andre relaterede standarder af høj kvalitet, samt ved at lette konvergensen mellem internationale og nationale revisions- og forsikringsstandarder. Dermed er IAASBs formål at øge kvaliteten og gøre måden at
revidere på ens verden over. Dette skal styrke borgerens tillid til den globale revision og pålideligheden til erhvervet. IAASB står bag nogle af de revisionsstandarder, der anvendes i
Side 20 af 68
Danmark (IFAC, about IAASB). IAASBs dokument ”A Framework for Audit Quality” kommer i forlængelse af de turbulente begivenheder, som udsprang af finanskrisen, og dokumentet har til hensigt at skabe yderligere diskussioner af begrebet AQ, samt forbedre denne. Formanden for IAASB udtaler, at de nuværende standarder indenfor området, ikke kan stå alene
når revisor udfører opgaver med høj AQ:
“It is important that the standards be recognized and understood as only one of several components influencing audit quality.” (IAASB 2011, p. 2)
Derfor udarbejdede IAASB ”A Framework for Audit Quality”, som har et bredt perspektiv på
AQ (IAASB, 2013, p. 9-10). Dokumentet er ikke en standard, men en vejledning til revisorer,
revisionsfirmaer, interessenter og andre. IAASB giver derfor ikke en entydigt definition af
begrebet AQ, men i stedet en række faktorer som har indvirkning på kvalitet. De faktorer som
IAASB har valgt at benytter ses i figur 1, der illustrer tre faktorer og deres indbyrdes relation,
hvilket har betydning for AQ.
Figur 1: Revisionskvalitet ud fra tre faktorer - IAASB
Kilde: Ibid., p. 19
IAASB vil med denne figur illustrere at inputs, outputs og kontekst faktorer, samt interaktionen mellem disse, har indflydelse for den samlede vurdering af AQ. De udtrykker klar, at deres definition kun kan anvendes som en vejledning og ikke som et evalueringsværktøj (Ibid.,
Side 21 af 68
p. 18). De enkelte faktorer i figur 1 bliver i nedenstående uddybet, og kan endvidere ses i bilag 2.
Inputs opdeles i tre kategorier (Ibid., p. 19);
1. Værdier, etik og revisor holdninger. Disse påvirkes af kulturen i revisionsfirmaet.
2. Revisors viden og erfaring, samt den allokerede tid afsat til udførsel af revisionen.
3. Effektiviteten af revisionsprocessen og kvalitetskontrolprocedurer.
De enkelte kategorier i inputs er yderligere inddelt i hhv. engagement niveau, firma niveau og
nationalt niveau. I disse niveauer har IAASB oplistet en række punkter, der har betydning for
AQ. Heriblandt er uafhængighed ift. revisionsteamet og klienten en afgørende faktor på engagement niveau. Uafhængighedstruslerne er oftest selvrevision, egeninteresse og partiskhed.
Her kan bl.a. forholdet mellem honorar skabe en trussel imod uafhængigheden (Ibid., p. 25).
Revisionshonorar (RH) og ikke-revisionshonorar (IRH), der tilføres i inputfasen, kan påvirke
den økonomiske binding og revisor uafhængighed. Revisionsfirmaerne bør i forbindelse med
inputtet heller ikke fokusere på at vinde en revisionsklient, ved at tilbyde et lavt RH på bekostning af AQ, eller for at vinde flere ikke-revisionsydelser (Ibid., p. 28). Revisors viden og
erfaring er vigtige faktorer, for at opnå et acceptabelt niveau samt en effektiv revision. Der
kan dog udspringe en uafhængighedstrussel i inputfasen, som følge af, at revisor har leveret
ydelser til klienten i flere år, hvorfor objektiviteten kan bortkomme. Blandt andet derfor mener IAASB, at revisor skal følge International Ethics Standards Board for Accountants (IESBA) kodeks for god revisoretik. Dette beskrives i afsnit 6.1. IAASB beskriver således at uafhængighed og etik er af afgørende betydning for AQ, og at disse skal implementeres i samtlige niveauer i input faktorerne (IAASB, 2013, p. 25-26). Ligeledes skal der på firma niveau
etableres passende uafhængighedsprincipper internt i firmaets kultur fra ”tone at the top”. I
henhold til AQ vil input blive påvirket af de øvrige faktorer i figur. Eksempelvis kan konteksten være lov og regulering, som vil kræve et bestemt output. Dette vil påvirke inputtet i revisionsfirmaets valg af revisionsteam og de allokerede ressourcer hertil (Ibid., p. 20). Output fra
revision forstås som resultatet af den udførte kontrol med regnskabsaflæggelsen. Dette i form
af revisors rapportering om resultatet i hhv. regnskabet, til bestyrelsen, til ledelsen eller til
reguleringsmyndigheder. Outputtet fra en revisionsopgave er ofte bestemt ud fra konteksten,
som bl.a. lovgivningsmæssige krav til revisor. Enkelte interessenter kan dog også have ind-
Side 22 af 68
flydelse på outputtet (Ibid., p. 20). IAASB inddeler ligeledes output i engagement niveau,
firma niveau og nationalt niveau (Ibid., p. 45-46). Det overordnede formål med revision er
revisor påtegning, der giver interessenterne af regnskabet informationer om den pågældende
virksomhed. Tillid til revisor er, som tidligere nævnt, betydningsfuld i alle opgaver, hvorfor
revisor og revisionsfirmaets omdømme er en vigtig faktor (Ibid.). Outputtet fra revisor er hovedsageligt påtegningen og konklusionen. Påtegningen kan enten være med en supplerende
oplysning, et forbehold eller være en blank påtegning. Påtegningen og konklusionen er således et værktøj revisor benytter for at vise interessenterne at et givent virksomhedsregnskab,
efter deres mening, er retvisende eller ikke. Revisor opgave er ligeledes at sørge for, at den
reviderende virksomhed har foretaget retvisende klassifikationer af omkostninger og indtægter, samt aktiver og passiver. Dette er ligeledes informationer som interessenterne kan benytte
(Ibid., p. 47). En sådan kategorisering er fx økonomiske dispositioner som ikke-obligatoriske
periodiseringer. Det sidste yderpunkt i figur 1 er kontekst. Med dette menes, at en række kontekstuelle faktorer kan være medvirkende til at lette regnskabsaflæggelsen, og forme interaktion blandt de vigtigste interessenter. Samtidig kan konteksten påvirke revisionsrisikoen, samt
arten og omfanget af det krævede revisionsbevis og effektiviteten af revisionsprocessen (Ibid.,
p. 20). Dette fx via begrebsrammer og lovgivningsmæssige krav eller et velfungerende informationssystem og en tidsplan for regnskabsaflæggelse. Den sidste del af figur 1 viser interaktionen mellem de tre elementer og interessenterne. Interaktioner har en betydningsfuld rolle
ift. understøttelsen af regnskabsaflæggelsen og AQ. Både formel og uformel interaktion har
betydning for konteksten af, hvordan revisionen bliver gennemført. Interaktionen tillader et
dynamisk forhold mellem input og output. Specielt interaktionen mellem revisor og den øverste ledelse i planlægningsfasen, kan have stor betydning for inputtet af revisionen, og dermed
indirekte påvirke det samlede output af påtegningen (Ibid.).
5.3 Danske forhold og lovgrundlag
Både nationalt og internationalt lovgivning regulerer AQ og revisors uafhængighed. RL fastsætter de generelle rammer for revisorer og revisionsfirmaer i Danmark. RL udarbejdes i tæt
samarbejde med EU’s 8. direktiv. Idet Danmark er medlem af EU, er Danmark forpligtiget til
at overholde de internationale direktiver og forordninger, der udstedes indenfor EU. Dvs. når
EU ændre direktivet skal denne ændring implementeres i den nationale lovgivning, hvor vi i
Danmark implementerer disse i RL. Direktiver giver mulighed for individuel fortolkning af
Side 23 af 68
implementeringen til den danske RL. Hvis EU udsteder forordninger skal disse implementeres
direkte uden yderligere fortolkning i den danske lov (Füchsel et al., 2008, p. 16). Revisorer og
revisionsfirmaer i Danmark skal endvidere overholde erklæringsbekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i RL. Dette er bl.a. uafhængighedsbekendtgørelsen (Ibid., p. 21). Danske
revisorer skal samtidig anvende de internationale standarder, der bl.a. er udarbejdet af IAASB
(Johansen et al., 2011, p. 11-12).
6.0 Uafhængighed og etik
Igennem flere af ovenstående afsnit er revisors uafhængighed blevet fremhævet. Uafhængigheden er således en del af begrebet AQ, og har betydning for tilliden til revisor. Derigennem
sikrer uafhængighed en høj AQ. Uafhængighed er derfor et lovkrav i RL §§ 24-26. Nærværende afsnit vil derfor redegøre for revisors uafhængighed og lovgivningen bag.
6.1 Definition af uafhængighed og etik
Etik og uafhængighed bliver i praksis ofte betegnet som det samme. Dette er dog en forenkling, idet etik er meget bredt formuleret og uafhængighed er mere snævert (Bøg, 2007, p. 24).
De etiske principper som revisorer i Danmark benytter, er arbejdet af IESBA, der er et organ
under IFAC. IESBA har til opgave at udsende det internationale kodeks for god revisoretik
(FSR 5). Heri beskriver de fem globale etiske principper; integritet, objektivitet, fortrolighed,
professionel adfærd samt professionel kompetence og fornøden omhu (IESBA, 2013, p. 12).
Disse fem principper er implementeret i RL § 16, stk. 1, der som nævnt beskriver, at revisor
er offentlighedens tillidsrepræsentant, ved afgivelse af erklæringer til tredjemand, og skal udføre opgaver i overensstemmelse med god revisorskik (Johansen et al., 2011, p. 214). Der er
altså tale om en retsstandard, der er udtryk for en kvalitet, i forbindelse med udøvelsen af revisorerhvervet, og som må kunne forventes af revisor. Dermed er god revisorskik et vidt begreb, som ikke er fastlagt præcist. Ligesom IAASBs fortolkning af AQ er god revisorskik
afhængig af revisors egne vurderinger og den generelle opfattelse i samfundet (Ibid., p. 215).
IESBA opdeler uafhængighed i to former:
-
Uafhængighed i opfattelse (independence in mind)
-
Uafhængighed i fremtoning (independence in appearance)
Side 24 af 68
Uafhængighed i opfattelse afspejler, hvorvidt revisor opfattelser sig selv som værende uafhængighed og i stand til at arbejde objektivt, samt bevare sin integritet og professionelle skepsis i udførselen af opgaver. Uafhængighed i fremtoning er derimod, hvordan en velinformeret
tredjemand med rimelighed vil kunne vurdere, hvorvidt revisor har overholdt uafhængigheden
og de etiske principper (IESBA, 2013, p. 44). Uafhængighed og etik er tæt forbundet på den
måde, at manglende uafhængighed er et brud på de etiske principper, da revisor bl.a. ikke vil
kunne være objektiv og udvise professionel adfærd (Bøg, 2007, p. 24-25).
6.2 Krav om uafhængighed i revisorloven
Som beskrevet ovenfor er der en række retskilder, som regulerer revisors uafhængighed. Herunder love, bekendtgørelser, vejledninger og retningslinjer. Øverst i den danske lov findes
RL, hvorfor bekendtgørelser, vejledninger og retningslinjer ikke må være i strid hermed. Revisors uafhængighed reguleres i RL §§ 24-26 som berører:

RL § 24 – Generelle krav om revisors uafhængighed

RL § 25 – Krav om rotation af den underskrivende revisor

RL § 26 – Krav til størrelsen af revisorhonorar
RL § 24 beskriver generelle krav om revisors uafhængighed i udførslen af opgaver, samt trusler og sikkerhedsforanstaltninger herfor. Nogle af truslerne blev gennemgået i afsnit 3.2. Partnerrotation reguleres i RL § 25, som beskriver at der skal forekomme rotation senest syv år
efter udpegelsen af opgaven. Herefter en cooling-off periode på to år. RL § 25 vil, som følge
af forordningen blive ændret til en cooling-off periode på minimum tre år. Forordningen inddrager også firmarotation, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er et lovkrav i RL. RL § 26
omhandler honorarbegrænsning, hvilket ikke er relevant i nærværende afhandling.
Side 25 af 68
7.0 Effekt af lovændring
I nærværende afsnit analyseres og vurderes eksisterende litteratur, der undersøger ikkerevisionsydelser og rotation, og deres sammenhæng til uafhængighed og AQ. Først behandles
materialevalget. Dernæst behandles studier, som tager udgangspunkt i ikke-revisionsydelser,
hvorefter studier omhandlende tvungen rotation behandles. I analysen inddrages ydermere
litterære tekster, der anvendes for at underbygge de valgte studier. Hver af de to analyseafsnit
vil afslutningsvis indeholde et vurderingsafsnit.
7.1 Præsentation af valgt litteratur
Hvorvidt adskillelsen af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser, samt tvungen rotation kan
bruges som led i forbedringen af uafhængigheden og AQ’en, har været diskuteret på nationale
som internationalt plan i mange år. Analysedelen er bygget op omkring internationale akademiske artikler. Grundet internationaliseringen og den ensartethed, der eksisterer i reglerne for
revisorer verden, over antages de internationale studier at kunne anvendes på nationalt plan.
Denne antagelse støttes af Langsted et al. (2013), som beskriver, at de ensartede regler nationalt og internationalt omkring regnskabsaflæggelse og revision er kommet i takt med internationaliseringen (Langsted et al., 2013, p. 244-250). I Danmark afspejles det i afskaffelsen af
de hidtidige danske revisionsregler, og indførelsen af internationale IAS-revisionsstandarder.
Litteratur til besvarelse af afhandlingen er fundet via søgning på videnskabelige databaser.
Dette er gjort ud fra nøje udvalgte søgeord som bl.a.; audit quality, audit rotation, rotation,
audit and non-audit, non-audit service, auditor independence og audit fees. Søgningen har
været med udgangspunkt i både danske og internationalt litteratur, men det har udelukkende
været muligt at finde internationalt litteratur til brug for besvarelsen af problemformuleringen.
Desuden er litteraturhenvisninger i de fundne artikler og bøger anvendt til at finde andre relevante artikler og bøger. Dette giver analysen en sammenhæng, idet flere studier arbejder med
problemstillingen på samme måde og henviser til hinanden. Nogle studier forsøger endvidere
at rekonstruerer andre studier og teste deres resultater. Disse rekonstruktioner er foretaget
enten på samme måde eller med visse ændringer, hvilket kan skyldes, at forfatterne bag, har
taget aktiv stilling til og reflektere over, hvilken tilgang tidligere studie har anvendt. Ved at
anvende henvisninger i litteraturen opnår nærværende afhandling at afdække et større tidsmæssigt perspektiv. Heri reflekterer nyere studie over tidligere studier, og søger at afdække
Side 26 af 68
uudforskede områder, eller foretage en mere dybdegående undersøgelse af de tidligere undersøgelser.
Analysen er som tidligere nævnt opdelt i to dele. Den ene del fokuserer på, hvorvidt der er
problemer med uafhængigheden og AQ ved en kombination af ikke-revisionsydelser og revisionsydelser, samt om forordningen kan bruges som led i en evt. forbedring heraf. Den anden
del har rotation i fokus. I alt er 22 studier inkluderet til analytisk bearbejdning. Således 14
studier omkring ikke-revisionsydelser samt otte omhandlende rotation. Nogle studier er inddraget i flere afsnit, idet studierne har fokus på flere indikatorer for uafhængighed eller uafhængighed. Litteraturen dækker perioden fra 1994-2014 (Wines 1994; Kwon et al. 2014).
Denne tidsmæssige periode giver analysen den ønskede bredde, der medfører en mere valid
analyse. Dette er afgørende, da der løbende i perioden har været lovændringer som har påvirket regnskabsaflæggelse og revision nationalt samt internationalt. Samtidig kan forskellige
perioder været præget af adfærdsændringer. En opsummering af den valgte litteratur kan ses i
bilag 1, hvor de enkelte artikler er opdelt i formål og andre parametre. Opsummeringen fremviser yderligere, hvorvidt studierne giver støtte for påvirkning af uafhængighed samt AQ, og
dermed indirekte deres holdning til forordningen. For at underbygge resultaterne i den valgte
litteratur, har nærværende afhandling taget stilling til, hvilke tidsskrifter artiklerne er publiceret i, og hvordan disse er rangeret. Til dette formål er anvendt Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) rangeringsordnings autoritetsliste fra 2015 (UFM, 2015). Autoritetslisten
er opdelt i to niveauer hhv. niveau 1 og 2. Niveau 2 er det højeste niveau og afspejler at tidsskriftet har et højt niveau, hvorimod niveau 1 afspejler et normalt niveau. Tabel 1 viser, at der
i afhandlingen er anvendt 15 tidsskrifter, hvoraf fem er rangeret som værende på højt niveau,
syv på normalt niveau og tre er ikke at finde på UFMs liste. Tre af de fem højest rangeringen
tidsskrifter, samt et af tidsskrifterne, der ikke er på UFMs liste, er endvidere på top 10 tidsskrifter indenfor regnskab (Top 10 Journals in Accounting, 2013). På denne liste er således
syv af de 22 anvendte artikler. Alle med undtagelse af en artikel er peer reviewed, hvilket
betyder, at andre fagfolk har læst og godkendt artiklerne inden de er blevet offentliggjort. Det
er således en anerkendelse af artiklerne, hvis de enten er på UFMs liste, er peer reviewed eller
er på listen over top 10 tidsskrifter indenfor regnskab. Samlet set vurderes artiklerne at være
fyldestgørende, og have troværdighed til at kunne anvendes i afhandlings analyse.
Side 27 af 68
Tabel 1: Rangering af tidsskrifter anvendt i afsnit 7
Journal/tidsskrift
Review of Quantitative Finance and
Accounting
The Accounting
Review
Antal
artikler
anvendt i
afsnit 7
1
UFM
liste niveau
Peer
Top 10
reviewed
Forfatter
1
-
-
Antle et al. (2006)
4
2
x
-
A Journal of Practice & Theory
4
-
x
x
Accounting and
finance
Accounting and
business research
European accounting review
Journal of Accounting Research
Journal of applied
Business Research
Accounting and
Management Information Systems
Accounting & Taxation
Revista Latinoamericana de Administración
ABACUS – A
journal of accounting, finance and
business studies
Managerial Auditing Journal
Contemporary Accounting Research
2
1
x
-
1
1
x
-
1
2
x
x
Frankel et al. (2002)
Ashbaugh et al. (2003)
Carey & Simnett (2006)
Chung & Kallapur
(2003)
Reynolds et al. (2004)
Litt et al. (2014)
Ruiz-Barbadillo et al.
(2009)
Kwon et al. (2014)
Wines (1994)
Cahan et al. (2008)
Barkness & Simnett
(1994)
Svanström (2013)
1
2
x
x
Defond et al.(2002)
1
1
x
-
Krauss & Zülch (2013)
2
-
x
-
1
1
x
-
Wang & Hay (2013)
Monroe & Hossain
(2013)
Anis (2014)
1
-
x
-
Fuentes & PuchetaMartínez (2009)
1
2
x
-
Basioudis et al. (2009)
1
1
x
-
Jackson et al. (2008)
1
2
x
x
Johnson et al. (2002)
Kilde: Egen tilvirkning
Side 28 af 68
7.2 Adskillelse af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser
I dette afsnit vil der forekomme en analyse af ikke-revisionsydelsers betydning for uafhængighed og AQ. Denne skal således anvendes til at besvare, hvorvidt forbud mod ikkerevisionsydelser kan bruges som led i forbedringen af uafhængighed mellem revisor og klient
– og derigennem forbedre AQ’en. Således anvendes i dette afsnit 14 af de 22 udvalgte artikler. Afsnittet er underopdelt i DA, totale honorar og påtegning. Artiklerne i de enkelte afsnit
anvender alle en proxy for enten uafhængighed, AQ eller finansiel rapportering. Denne proxy
er en faktor der erstatter uafhængighed, AQ eller finansiel rapportering, for bedre at kunne
måle og vurdere, hvad der påvirker disse. Reguleringsmiljøet for ikke-revisionsydelser er meget forskellig alt efter, hvilke lande der undersøges. Fx kom EU i 2000 med en henstilling til
medlemslandende om forbedring af AQ, hvilket i Danmark blev implementeret i RL i 2003.
Sidenhen har EU udsted et direktiv i 2006 omkring dette. Som følge af at reglerne kun blev
udstedt som et direktiv, er de enkelte medlemslandes regler omkring ikke-revisionsydelser
blevet implementeret forskelligt (D – EUROPA, p. 87). Andre lande som USA oplevede store
økonomiske vanskeligheder i starten af det tyvendeårhundrede, hvorfor de i 2002 indførte
Sarbanes-Oxley Act (SOX). SOX betød således, at visse ikke-revisionsydelser blev forbud.
Derfor har amerikanske studier forskellige tilgange i deres undersøgelse, alt efter om de er
foretaget før eller efter 2002. Ligeledes har andre lande, der er anvendt i nærværende afsnit
forskelligt lovgivning for ikke-revisionsydelser.
7.2.1 Discretionary accruals
Syv af 14 artikler anvender DA som proxy for uafhængighed i deres undersøgelse af ikkerevisionsydelser. DA er ikke-obligatoriske omkostninger, og afspejler ledelsens valg af
skønsmæssige periodisering, idet der ikke synes at være nogen forretningsmæssig grund til en
sådan periodisering. Således foretages DA med henblik på at opnå en bestemt indtjening eller
indtjeningsmål, som er i ledelsens interesse. DA er en del af outputtet i revisionen, da det ses
af resultatet i regnskabet. Alle studierne i afsnittet anvender cross-sectional modified Jones
modellen i deres estimat af DA, men indsætter forskellige variabler i modellen.
Reynolds et al. (2004), Ashbaugh et al. (2003), Chung & Kallapur (2003) og Cahan et al.
(2008) referer alle til Frankel et al. (2002) beregningsmetode. Her undersøges DA og dennes
forhold til totale honorar, samt små indtjenings overraskelser og forøgelser. Frankel et al.
Side 29 af 68
(2002) udfører både DA test og benchmark test, for at vurderer ledelsens styring af indtjeningen. Frankel et al. (2002) estimerer DA, ved anvendelse af cross-sectional modified Jones
modellen. Dette er en to-trins model der anvender resultaterne fra den første analyse, og indsætter dem i næste fase, for at få det ønskede estimat af DA. Modified Jones modellen benyttes for at adskille DA og Non-DA. Tidligere studier har påvist, at Jones modellen kan føre til
fejlresultater, idet adskillelsen af DA og Non-DA ikke bliver korrekt pga. målingen af virksomhedsperformance. Non-DA er modsat DA obligatoriske periodiseringer som ledelsen ikke
styrer, men som er en naturlig del af en virksomhed. Disse er i nær tilknytning til DA, hvorfor
de kan være svære at adskille korrekt. Hvis adskillelsen ikke foretages korrekt kan det fx
fremvise, at en given virksomhed anvender flere DA end de reelt gør eller omvendt. De fleste
studier, der estimerer DA anvender Jones modellen, idet den er forholdsvis nem at anvende,
og da der er få alternativer. Frankel et al. (2002) opstiller en regression, der undersøger forholdet mellem DA og totale honorar. De anvender en afhængig variabel, i form af de totale
DA, samt en række uafhængige variabler. De uafhængige variabler er bl.a. en honorarvariabel
der er opdelt i hhv. totale honorar, RH, IRH og forholdet mellem IRH og totale honorar (RATIO). Frankel et al. (2002) konstaterer i deres DA test, indikation for positiv sammenhæng
mellem mængden af DA og IRH samt RATIO. Det omvendte forekommer for RH, mens det
totale honorar har insignifikant sammenhæng med DA. Der er altså indikation for, at virksomheder der køber mange ikke-revisionsydelser har flere DA, hvilket indikerer, at revisors
uafhængighed er påvirket. Herefter benyttes benchmark test for at vurdere, hvorvidt just meet
or beat analysts’ expectation virksomheder anvender DA. Dvs. virksomheder der lige nøjagtigt har opnået eller slået analytikernes forventninger til indtjening. Ligesom DA testen konstaterer Frankel et al. (2002) indikation for, at virksomheder der har høje IRH er mere tilbøjelige til, gennem DA, at opnår de regnskabsmæssige forventning som analytikere har til dem.
Samtidig er virksomheder der har høje RH mindre tilbøjelige til dette. Resultaterne i DA og
benchmark test indikerer, at forholdet mellem IRH og RH er relevant, hvilket gennemgås i
afsnit 7.2.2. Resultaterne viser samtidig, at det ikke har betydning, hvorvidt revisor er Big51
1
Big5 er benævnelsen for de fem største revisionsfirmaer internationalt og nationalt. Begrebet er af skiftende
benævnelse, alt efter hvor mange store revisionsfirmaer der er tilbage, som følge af fusioner eller konkurs. Således kan der også være tale om Big4, Big6 og Big8. Studierne i nærværende afhandling er fra forskellige perioder, hvorfor benævnelsen vil variere. Non-Big5 osv. er derfor udtryk for de revisionsfirmaer, som ikke er i blandt
de fem største.
Side 30 af 68
eller Non-Big5. Ashbaugh et al. (2003) forsøger i deres studie, at teste Frankel et al. (2002)
resultater. De bemærker, at Frankel et al. (2002) DA test er sensitiv overfor beregningsmetoden, idet denne ikke tager højde for indflydelsen af virksomhedsperformance på periodiseringer. De mener således, at resultaterne beror på at DA og Non-DA ikke er adskilt korrekt.
Ashbaugh et al. (2003) kontrollerer derfor robustheden af DA estimatet, ved at anvende alternative målinger af DA. De ændrer Jones modellens DA regression, ved bl.a. at tilføje sidste
års accruals, til Frankel et al. (2002) variabel med total DA. Derudover opsplitter de fusion og
finansielle aktivitets variablen i to, da disse kan have forskellige konsekvenser for periodisering. På denne måde fanges accruals over tid, og de sikre at finansielle transaktioner kategoriseres korrekt. Herefter konstaterer Ashbaugh et al. (2003) intet bevis for, at ikkerevisionsydelser og revisionsydelser har signifikant sammenhæng med flere DA. Reynolds et
al. (2004) rekonstruerer ligeledes Frankel et al. (2002) studie. De påviser, at resultaterne hovedsageligt gør sig gældende for den anden mindste kvartil af virksomheder i Frankel et al.
(2002) studie. Disse er primært virksomheder med børsintroduktioner og stor vækst i aktiver,
i industrier indenfor e-handel, biomedicinsk, telekommunikation og farmaceutisk. Virksomheder i denne kategori havde vækst på mellem 100-3515 %. Dette stemmer overens med de
konstateringer Ashbaugh et al. (2003) gjorde ift. forkert måling af virksomhedsperformance.
Reynolds et al. (2004) tilføjer to variabler til Frankel et al. (2002) beregningsmetode. Således
ændringen i totale aktiver og børsnotering. Herefter finder de intet bevis, der støtter, at revisors uafhængighed er påvirket af ikke-revisionsydelser. Chung & Kallapur (2003) finder i
deres studie heller ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem nogle af honorartyperne
og DA. De udvikler derfor en teori, hvormed de antyder, at revisors incitament til at gå på
kompromis med uafhængighed bør stige, som følge af en stigning i klientens mulighed, og
incitament for at styre virksomhedens indtjening til egen vinding. Med denne teori rekonstruerer de Frankel et al. (2002) studie, og undersøger robustheden heri. De finder, ligesom Reynolds et al. (2004) og Ashbaugh et al. (2003), at Frankel et al. (2002) undlader at kontrollere
for, hvilken størrelse og vækst virksomhederne har, samt hvilken industri virksomhederne
befinder sig i. Når disse variabler indsættes i beregningsmetoden, forsvinder signifikantheden.
Cahan et al. (2008) undersøger DA ift. revisorperiode samt væksten i IRH. Studiet forsøger at
benytte samme beregningsmetode som Frankel et al. (2002). De anvender dog egne observationer med en længere undersøgelsesperiode. Det resulterer i, at Cahan et al. (2008) generelt
ikke finder nogen support for en sammenhæng mellem DA og ikke-revisionsydelser. De fin-
Side 31 af 68
der dog et mindre bevis for, at en kombination mellem lang revisorperiode og ikkerevisionsydelser har betydning for revisor klientafhængigheden, idet der forekommer flere
DA.
De ovenstående studier er alle foretaget med observationer fra USA før perioden 2002.
Krauss & Zülch (2013) retter fokus på Tyskland i perioden 2004-2011. Perioden giver studiet
en større validitet, som bl.a. Frankel et al. (2002) blev kritiseret for. Krauss & Zülch (2013)
studie er motiveret af EU-kommissionens forslag til forordningen. I hele testperioden har
virksomheder i Tyskland skulle oplyse og opdele deres totale honorar i hhv. revisionsydelser,
ikke-revisionsydelser, skatteydelser og rådgivningsydelser. Denne opdeling anvender Krauss
& Zülch (2013) i deres beregning, hvor DA er proxy for AQ. Perioden inkluderer flere år med
finanskrise og begivenheder, som implementering af IFRS standarder, hvorfor en årsopdelt
variabel er inkluderet. Krauss & Zülch (2013) studie konstaterer, ligesom Frankel et al.
(2002), en signifikant positiv sammenhæng mellem DA og ikke-revisionsydelser. Virksomheder der har betalt høje IRH, har altså haft flere DA. Derfor støtter de EU-kommissionens
forslag til forordning. For at kontrollere robustheden af deres resultat, er den anvendte regression også genestimeret for hvert enkelt år. Resultaterne heraf er i overensstemmelse med de
generelle resultater. Svanström (2013) anvender virksomhedsledelsens opfattelse af AQ og
DA som proxy for AQ. DA estimeres som forskellen mellem de aktuelle accruals og de forventede accruals. Virksomhedsledelsens opfattelse af AQ anvendes som en alternativ måling,
for at kompensere for begrænsningen i Jones modellen. Testresultaterne for ikkerevisionsydelser viser en negativ signifikant sammenhæng med DA, hvilket understreger at
ikke-revisionsydelser ikke medfører flere DA. Samtidig påvises en positiv signifikant sammenhæng ift. virksomhedsledelsens opfattelse af AQ. Den positive sammenhæng indikerer, jf.
Svanström, at virksomhedsledelsens opfatter revisors levering af ikke-revisionsydelser som
værende en styrkelse af den generelle AQ.
7.2.2 Det totale honorar
Det totale honorar er, som tidligere nævnt, betegnelsen for det samlet honorar for ikkerevisionsydelser og revisionsydelser. Det totale honorar er en del af inputtet, der tillægges
som betaling for en ydelse, hvad enten det er revisionsydelser eller ikke-revisionsydelser. Den
generelle opfattelse er, at revisorfirmaer er villige til at sænke RH’et for at sælge flere ikke-
Side 32 af 68
revisionsydelser. Altså et negativt forhold. Andre mener, at der er en positiv sammenhæng
mellem de to honorartyper pga. vidensoverførsel. Det er efter deres mening helt naturligt, at
revisionsfirmaer sælger flere ikke-revisionsydelser, som følge af at omfanget af revisionsydelsen stiger. Andre mener, at den positive sammenhæng, fra vidensoverførsel, kan føre til
en økonomisk afhængighed, som i sidste ende kan resulterer i en negativ sammenhæng (Wang
& Hay, 2013, p. 236-238). Dette afsnit inddrages i nærværende afhandling for at vurdere,
hvorvidt IRH har betydning for RH og omvendt, samt om der er vidensoverførsel imellem
dem, og hvilket betydning dette har for revisors uafhængighed. Hertil anvendes fire artikler.
Antle et al. (2006) opstiller i første omgang enkelte ligninger for RH og IRH. Grundet tidligere studiers fund, og egne test, vælger Antle et al. (2006) derefter at benytte en simultan honorarligning for RH og IRH, da de er samtidigt bestemt. Med samtidigt bestemt menes, at de to
honorartyper, og de særlige kendetegn der er ved klient, revisor og revisor-klientforholdet, i
fællesskab bestemmer de to honorartyper, da de påvirker hinanden. Fx fra potentielle stordriftsfordele for revisorer, da kombinationen af ydelserne giver mulighed for vidensoverførsel
og lavere søgeomkostninger. Andre underliggende faktorer som størrelsen og kompleksiteten
i klientvirksomheden har også betydning. Honorartyperne er altså indirekte forbundet gennem
de parametre, der bestemmer dem. Jf. Antle et al. (2006) kræver det derfor en model, som
betragter deres samtidighed. De estimerer en simultan honorarligning ved brug af two-stage
least squares (2SLS) regression. Denne anvendes, da den afhængige variabels error terms stå
i forbindelse med en af de uafhængige variablers error terms, som følge af at honorartyperne
er samtidigt bestemt. Derfor vil en almindelig ordinary least squares (OLS) regression give
fejlresultater. Antle et al. (2006) finder ved brug af den simultane honorarligning frem til en
positiv signifikant sammenhæng. Dette indikerer vidensoverførsel, der jf. deres Big6 variabel
tyder på et uafhængighedsproblem. De tester for robusthed ved også at foretage test med enkelte ligninger. Her findes samme resultat for sammenhæng mellem honorartyper. Wang &
Hay (2013) undersøger ligeledes, om der er sammenhæng mellem de to honorartyper, for derigennem at undersøge revisors uafhængighed. De finder bevis for, at honorartyperne er samtidigt bestemt. Derfor tester de, ligesom Antle et al. (2006), for en sammenhæng mellem RH og
IRH, ved at kombinere de to i en simultan ligning. De to første studier konkludere dermed, at
studier der anvender enkelte ligninger, i stedet for en simultan honorarligning, kan resulterer i
fejl. Wang & Hay (2013) finder, hverken støtte for, at revisors uafhængighed svækkes eller at
Side 33 af 68
der er vidensoverførsel, idet de konstaterer en insignifikant sammenhæng mellem de to honorartyper. Dermed påvises ingen indikation for, at revisor går på kompromis med deres uafhængighed, ved at sænke RH’et for at øge IRH’et. Frankel et al. (2002) finder modsat, at
kombinationen af de to honorartyper kan maskerer den sammenhæng, der reelt er mellem
hver enkelt honorartype. Således viser Frankel et al. (2002) resulterer ved anvendelse af enkelte ligninger, at der er sammenhæng mellem IRH og DA, mens der ingen sammenhæng er
mellem DA og RH. Hvis Frankel et al. (2002) modsat anvender en simultan ligning vises ingen sammenhæng overhoved, og dermed maskeres den reelle sammenhæng, der er mellem
IRH og DA. De argumenterer altså for anvendes af enkelte ligninger. Samme resultat finder
Wang & Hay (2013) ved test af enkelte og en simultan honorarligning. Deres vurdering er
modsat Frankel et al. (2002), at det er resultaterne i de enkelte ligninger, der lider af fejl, som
følge af at honorartyperne faktisk er samtidigt bestemt. Derfor mener de at undersøgelser skal
anvende en simultan honorarligning. Barkess & Simnett (1994) konstaterer ved brug af enkelte ligninger en signifikant positiv sammenhæng, hvilket indikerer vidensoverførsel. De vurderer, at den positive sammenhæng ikke resulterer i en negativ påvirkning af uafhængigheden.
Samtidig viser deres studie, at Big8 revisorer levere markant flere ikke-revisionsydelser end
Non-Big8. Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) benytter i deres undersøger både enkelte og en
simultan honorarligning. De finder via enkelte ligninger frem til vidensoverførsel i begge retninger, mens den simultane honorarligning ikke giver indikation for nogen sammenhæng
overhoved. Dermed konstateres, hverken sammenhæng eller vidensoverførsel fra den simultane honorarligning. De konkluderer, ligesom Wang & Hay (2013), at de enkelte ligninger
lider af fejl som følge af, at de faktisk er samtidigt bestemt. Fuentes & Pucheta-Martínez
(2009) vurderer at resultater afspejler, at revisorer i Spanien, hvor der ikke er stor risiko for at
blive retsforfulgt, udviser en uafhængig adfærd, selv når de levere en kombination af revisionsydelser og ikke-revisionsydelser.
7.2.3 Påtegning
Med påtegning menes, at revisor tager et forbehold eller en supplerende oplysning i regnskab.
Dermed er påtegning en del af outputtet i revisionen, da det ses i det endelige regnskab. Den
generelle antages er, at levering af ikke-revisionsydelser begrænser sandsynligheden for, at
revisor udsteder en påtegning, idet revisor ønsker at bevarer klienten (Wang & Hay, 2013, p.
Side 34 af 68
237). I dette afsnit analyseres, hvorvidt den generelle antagelse er retvisende, og om revisors
uafhængighed er truet heraf. Hertil anvendes seks studier.
Wines (1994) undersøger det australske markedet og opdeler populationen i to gruppe af virksomheder, alt efter om de har modtaget en påtegning eller ikke. Han opstiller herefter en ligning, der tester, hvorvidt der er sammenhængen mellem IRH og virksomheder, som har fået
en påtegning eller ikke. Testen indikerer, at virksomheder, der ikke har fået en påtegning betaler større IRH end virksomheder, som har fået en påtegning. Wines (1994) konkluderer således, at revisors uafhængighed er truet, som følge af flere ikke-revisionsydelser. Barkess &
Simnett (1994) studie er ligeledes fra Australien, og har næsten sammenfaldende undersøgelsesår og beregningsmetode som Wines (1994). Derfor er det overraskende, at Barkess & Simnett (1994) ikke finder nogen sammenhæng mellem IRH og påtegning. Wang & Hay (2013)
undersøger ligeledes spørgsmålet, hvorvidt revisor uafhængighed er påvirket, som følge af en
sammenhæng mellem ikke-revisionsydelser og påtegning. De finder en signifikant negativ
sammenhæng, hvilket indikerer, at højere IRH fører til færre påtegninger i regnskabet. Wang
& Hay (2013) påpeger dog, at den negative sammenhæng kan afspejle flere forhold. Det kan
betyde, at revisor udsteder blanke påtegninger, for at bevare klienten i situationer, hvor der
reelt skulle have været tages et forbehold eller en supplerende oplysning. Det kan derimod
også indikere, at ikke-revisionsydelser løsninger problemer i klientvirksomheden, og derfor
resulterer i flere reelle blanke påtegninger. Basioudis et al. (2009) studie er i overensstemmelse med Wang & Hay (2013). De finder en signifikant negativ sammenhæng mellem IRH og
going concern påtegning, mens der er signifikant positiv sammenhæng mellem RH og going
concern påtegning. De vurderer altså at der forekommer uafhængighedsproblemer. Faktisk
viser Basioudis et al. (2009) resultater yderligere, at nødlidende virksomheder, der betaler et
højt RH, er mere tilbøjelige til at modtage going concern påtegning end virksomheder, der
ikke er nødlidende og betaler mindre i RH. DeFond et al. (2002) fokuserer på økonomisk
nødlidende virksomheder. De tester, hvad sandsynligheden er, for at økonomisk nødlidende
virksomheder modtager en going concern påtegning i relation til størrelsen af IRH. De finder
ingen sammenhæng mellem levering af IRH og sandsynligheden for, at revisor udstedet en
going concern påtegning. Dette resultat er robust efter kontrol af både enkelte og en simultan
honorarligning. Ligesom Basioudis et al. (2009) konkluderer DeFond et al. (2002) yderligere
at sandsynligheden for, at revisor udsteder going concern påtegning, er større for nødlidende
Side 35 af 68
virksomheder der betaler større RH end omvendt. Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) undersøgelser, hvorvidt levering af ikke-revisionsydelser kompromitterer revisor uafhængighed.
Deres studie observerer ingen sammenhæng. Ligesom hos DeFond et al. (2002) anvender de
både enkelte og simultane honorarligninger. Resultatet tyder på, at revisorerne i Spanien,
selvom risikoen for retssager er lille, ikke har problemer med at opretholde uafhængigheden
til deres klienter.
7.2.4 Sammenfatning og vurdering af studierne om ikke-revisionsydelser
Fokus i afsnit 7.2 er, at analysere og vurdere sammenhængen i studierne, der betragter ikkerevisionsydelser og deres betydning for revisors uafhængighed samt AQ. Dette ud fra opdelingen i tre grupper. Nærværende afsnit vil sammenfatte og vurderer, hvorvidt ikkerevisionsydelser danner grundlag for problemer med uafhængighed og AQ. Dette for derigennem at kunne vurdere, om forordningen kan bruges som led i forbedring af uafhængighed og
AQ. En samlet opsummering af de tre grupper, kan ses i figur 2 sidst i afsnittet.
Alle studier omhandlende DA anvender Jones modellen i deres estimat. Flere studier tager
udgangspunkt i Frankel et al. (2002) beregningsmetode og resultater. Frankel et al. (2002)
foretager både DA test og benchmark test, der begge konkluderer, at revisors uafhængighed er
truet, som følge af ikke-revisionsydelser. Dette da virksomheder der køber mange ikkerevisionsydelser er mere tilbøjelige til at have DA. Samtidig påviser de, at virksomheder, der
køber mange ikke-revisionsydelser har større tendens til at opnår de regnskabsmæssige forventning, som analytikere og aktionærer har til dem. De anvender data fra USA i periode
2001 med en population på 3.074. Flere af de andre studier rekonstruerer Frankel et al. (2002)
studie, og konkluderer det modsatte. Ashbaugh et al. (2003) konstaterer, at Frankel et al.
(2002) resultater fremkommer, som følge af fejl i beregningsmetode, der ikke tager højde for
kontrol af virksomhedsperformance. Det vurderes, at Ashbaugh et al. (2003) har ret i deres
argumentation. Det er således væsentligt at overveje faktorer, som bl.a. virksomhedsbranche,
størrelse, vækst og andre faktorer, der kan have betydning for DA og Non-DA. Adskillelsen
heraf er central, idet visse accruals kan være Non-DA i stedet for DA, som følge af en naturlig
udvikling i virksomheden. Disse faktorer har Frankel et al. (2002) uden tvivl forsøgt at tage
høje for i beregningsmetoden fx gennem variabler som pengestrømme fra driften og totale
DA. Dette har jf. Ashbaugh et al. (2003) dog ikke været tilstrækkeligt. Samme konstatering
Side 36 af 68
kommer Reynolds et al. (2004) og Chung & Kallapur (2003) frem til. De mener således, at
væksten og virksomhedsstørrelsen er afgørende, da resultatet i Frankel et al. (2002) studie,
hovedsageligt gør sig gældende for virksomheder med børsintroduktioner og stor vækst indenfor industrier som e-handel, biomedicinsk, telekommunikation og farmaceutisk. Reynolds
et al. (2004) tilføjer således børsnotering og ændring i totale aktiver til Frankel et al. (2002)
beregningsmetode, mens Chung & Kallapur (2003) tilføjer variablerne return on assets, fusion, salg og industri. Herefter finder ingen af studierne sammenhæng mellem DA og ikkerevisionsydelser. Jf. Reynolds et al. (2004) er Frankel et al. (2002) undersøgelsesperiode karakteriseret ved et større boom i hhv. e-handelsindustrien, fusioner, og børsintroduktioner,
samt stor vækst generelt. Dette kan måske forklare, hvorfor Frankel et al. (2002) resultater er
anderledes end de andre studier. Cahan et al. (2008) er hovedsagligt enig med de ovenstående
studier. De konkludere dog et mindre bevis for, at der kan forekomme flere DA, som følge af
en vedvarende revisorperiode med ikke-revisionsydelser og revisionsydelser. Dette kan således medføre et økonomisk revisor-klientforhold og påvirke uafhængigheden negativt. Cahan
et al. (2008) resultat fremkommer dog fra en lille population af små virksomheder, hvorfor
validiteten af resultaterne kan kritiseres. De ovenstående studier mener således alle, at Frankel
et al. (2002) beregningsmetode indeholder fejl. Samtidig tager Frankel et al. (2002) studie
udgangspunkt i et enkelt regnskabsår, hvorfor der kan fremkomme særprægede resultater, der
kun henvender sig til netop dette år. Dette vurderes, at være gældende for alle studierne, som
anvender en kort undersøgelsesperiode. De ovenstående studier er alle fra USA, og har næsten identisk beregningsmetode, undersøgelsesperiode, population og variabler, med undtagelse af Cahan et al. (2008), der anvender en mindre population og en længere undersøgelsesperiode. Derfor har Cahan et al. (2008) mulighed for at teste revisorperioden og dennes betydning for uafhængighed. Dette analyseres nærmere i afsnit 7.3.1. Nyere studier fra Europa
viser også blandede resultater. Svanström (2013) anvender svenske observationer fra 2006.
Hans DA test er overensstemmende med flertallet af de ovenstående amerikanske studier. Han
inddrager som det eneste studie desuden virksomhedsledelsens opfattelse af AQ. Svanström
(2013) konstaterer samlet set, at ikke-revisionsydelser har en positiv effekt på AQ, som følge
af vidensoverførsel. Krauss og Zülch (2013) anvender empiri fra Tyskland i deres undersøgelse af perioden 2004-2011. Resultatet påpeger, ligesom Frankel et al. (2002), at de virksomheder der har betalt høje IRH har haft flere DA. De opdeler ikke-revisionsydelser i kategorier,
hvor det konstateres at revisionsrelaterede ydelser har større påvirkning af revisor uafhængig-
Side 37 af 68
hed end rådgivnings- og skatteydelser. Krauss og Zülch (2013) implementerer i deres studie
flere af de kritikpunkter, som andre studier har til Frankel et al. (2002). Samtidig er Krauss og
Zülch (2013) studie over en længere årrække, dog med en mindre population ift. flertallet.
Krauss & Zülch (2013) har inkorporeret de kritikpunkter, som Ashbaugh et al. (2003) havde
til Frankel et al. (2002). De har derfor taget højde for vækstvirksomheders påvirkning på DA,
hvorfor de har tilføjet variabler, der tester for virksomhedsstørrelse og performance. Derudover har de opdelt flere af Frankel et al. (2002) variabler yderligere. Chung & Kallapur (2003)
kritikpunkter er således også inkluderet. Krauss & Zülch (2013) implementerer ligeledes 15
variabler for industri indikator, hvormed Reynolds et al. (2004) kritikpunkter er elimineret.
Krauss & Zülch (2013) inkluderer ikke en variabel der tester, hvorvidt virksomheder for nyligt
er blevet børsnoteret. En sådan variabel vurderer jeg, er inkluderet i andre variabler såsom
vækst i aktiver. For at teste robusthed i deres beregningsmetode anvendes alternative beregninger af både DA og de forskellige honorartyper. Resultatet af DA er robust ift. det oprindelige resultat, mens honorartyperne ikke er robuste til alternative målinger. Selvom Krauss &
Zülch (2013) har inkorporeret de andre studiers kritikpunkter af Frankel et al. (2002) betyder
dette ikke nødvendigvis, at resultatet heraf er retvisende. Andre beregningsmetoder og variabler kunne have været anvendt. Opdelingen af honorartyper er ikke robust overfor alternative
målinger, hvormed der kan stilles spørgsmålstegn hertil. I Tyskland er denne opdeling lovpligtig, såvel som en tilsvarende er implementeret i årsregnskabsloven (ÅRL) § 96, stk. 2. Der
kan alligevel være klassifikationsfejl ift., hvilken kategori honorarydelsen er placeret i. Krauss
& Zülch (2013) benytter kun store børsnoterede tyske virksomheder, hvorfor deres studie ikke
kan generaliseres til mindre virksomhedsstørrelser. EU-kommissionens forordning er gældende for PIE, hvorfor Krauss & Zülch (2013) studie er ideelt i bedømmelsen hertil. De anvender
samtidig en længere undersøgelsesperiode, der gør studiet mere valid. Ud fra ovenstående
analyse påvises det, at studierne ikke er enige omkring, hvorvidt revisors uafhængighed er
påvirket af DA. De blandende resultater betyder at det ikke kan vurderes entydigt, om forordningen kan bruges som led i forbedring af uafhængighed og AQ.
Samtlige studier i kategorien totale honorar, finder ingen støtte for at uafhængigheden svækkes, som følge af levering af både revisionsydelser og ikke-revisionsydelser. De er dog ikke
enige omkring beregningsmetoden ift., om der skal anvendes enkelte eller en simultan honorarligning, samt om der er vidensoverførsel. Fortalere for en simultan honorarligning argu-
Side 38 af 68
menterer således for, at der er særlige parametre ved revisor, klient og forholdet mellem dem,
der bevirker, at de to honorartyper er samtidigt bestemt, og ikke er betinget af størrelsen af
den anden. De bliver altså prissat efter, hvad de reelt koster. Antle et al. (2006), Wang & Hay
(2013) og Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) konstaterer i deres studie, at honorartyperne er
samtidigt bestemt, mens Barkess & Simnett (1994) kun anvender enkelte ligninger. Antle et
al. (2006) og Barkess & Simnett (1994) konstaterer, at der forekommer vidensoverførsel, idet
de observerer en positiv sammenhæng. Som følge af vidensoverførsel får revisor en fordel,
der kan benyttes til revisionsydelser og ikke-revisionsydelser ved samme klient. Fordelen
resulterer således i, at revisor oparbejdet informationer og har det rette kendskab til klienten.
Derfor kan revisor udfører sine opgaver mere effektivt og til laverer omkostninger, samt bevare et højt AQ niveau. Hvis revisor selv beholder denne fortjeneste, fra vidensoverførsel, er der
ikke noget uafhængighedsproblem. Hvis revisor derimod lader klienten få fortjenesten, ved fx
at sænke RH’et, så er der et uafhængighedsproblem. Antle et al. (2006) positive sammenhæng
indikerer vidensoverførsel, mens deres Big6 variabel indikerer, at Big6 revisorer videregiver
fordelen til deres klienter. Dermed et uafhængighedsproblem, som kan løses ved et forbud
mod ikke-revisionsydelser. Barkess & Simnett (1994) anvender enkelte ligninger, og finder
en positiv sammenhæng, men konstaterer ikke nogen påvirkning af uafhængigheden. De vurderer, modsat Antle et al. (2006), at revisor beholder denne fordel, og dermed opretholder
uafhængigheden. Den signifikante positive sammenhæng hos Barkess & Simnett (1994) og
Antle et al. (2006) vurderer jeg kan fremkomme pga. flere forhold. Det kan muligvis skyldes,
at de virksomheder, der køber begge typer ydelser er problemvirksomheder, som har brug for
ekstra rådgivning ud over den lovpligtige revision, eller virksomheder i stor vækst. Dette ekstra køb af ikke-revisionsydelser kan fører til ændringer af virksomhedens organisation, der
kan føre til flere revisionsydelser og ikke-revisionsydelser fremadrettet. På den måde følges
de ad. Hvis virksomheden vil købe ikke-revisionsydelser vælge de formegentligt deres lovpligtige revisor, da denne allerede har et godt kendskab til virksomheden, og derfor har en
fordel.
En simultan honorarligning er ligeledes blevet diskuteret af andre forskere. Whisenant et al.
(2003) vurderer, at de samlede resultater af et studie varierer alt efter, hvorvidt der anvendes
enkelte eller en simultan honorarligning. Ved at benytte en simultan honorarligning giver det
en mere fuldstændig model, der resulterer i et mere retvisende billede af revisor-
Side 39 af 68
klientforholdet. Som følge af at ligningerne er samtidigt bestemt, og de enkelte ligninger ikke
fanger denne sammenhæng, vil de uforklarlige dele, symboliseret som error terms, i de to enkelte ligninger stå i forbindelse med hinanden. Dermed skabes en sammenhæng mellem den
afhængige og de uafhængiges variabels error terms, hvilket bevirker at resultaterne bliver forfejlet (Whisenant et al., 2003, p. 4-5 og 21). Dette støttes af Wang & Hay (2013) og Fuentes
& Pucheta-Martínez (2009), der vurderer, at de enkelte ligningsresultater fremkommer, som
følge af fejl, da ligninger er samtidigt bestemte. Andre studier som Frankel et al. (2002) og
Barkess & Simnett (1994) anvender kun enkelte ligninger, hvorfor det jf. Whisenant et al.
(2002) kan være svært at finde kilden til revisors afhængighed af klienten (Whisenant et al.,
2003, p. 21). Frankel et al. (2002) finder frem til at kombinationen af de to honorartyper i en
simultan honorarligning, kan maskerer den sammenhæng der reelt er mellem hver enkelt honorartype. De er der fortalere for enkelte honorarligninger. Fuentes & Pucheta-Martínez
(2009) anvender i deres studie både enkelte og en simultan honorarligning. Testen af de enkelte ligninger viser, at honorartyperne er samtidigt bestemt, hvorfor den simultane honorarligning anvendes. Her findes, ligesom hos Wang & Hay (2013), ingen sammenhæng mellem
ikke-revisionsydelser og revisionsydelser. Dette resultat indikerer samtidig at der ingen vidensoverførsel er imellem de to honorartyper, hvilket tidligere tests modsat har indikeret.
Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) vurderer yderligere, at deres resultat afspejler, at revisorfirmaer i Spanien er bekymret for deres omdømme, og derfor gør meget ud af at opretholde
uafhængigheden. De antyder at kulturelle faktorer kan have indvirkning på deres resultater.
Studierne der undersøger totale honorar stammer således fra Spanien, UK, USA, New Zealand og Australien, hvilket kan have indvirkning på resultaterne. Samlet ses det, at Antle et al.
(2006) studie uden tvivl anvender flest observationer, flest variabler og den længste undersøgelsesperiode. Der anvendes således 3864 observationer over en årrække på syv år. Wang &
Hay (2013) og Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) studie er forholdsvis lille, dog anvender
Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) mange variabler. Barkess & Simnett (1994) anvender en
stor population, men meget få variabler i deres beregningsmetode. Deres studier er over fem
år fra 1986-1990. Dermed fremkommer flere års research som giver validitet. Deres studie
viser derudover, at Big8 generelt levere flere ikke-revisionsydelser end Non-Big8. Vurderingen er, som følge heraf ikke nødvendigvis, at Antle et al. (2006) studie er det mest retvisende.
Det skal tages i betragtning, at de tre andre studier ikke finde påvirkning af uafhængigheden,
hvorfor der jf. deres konstateringer ikke er noget problem mellem ikke-revisionsydelser og
Side 40 af 68
revisionsydelser. Derfor vurderer de at uafhængighed og AQ ikke vil blive forbedret med EUkommissionens forordning om forbud mod ikke-revisionsydelser. Hvorvidt enkelte ligninger
eller en simultan honorarligning er retvisende er svært at vurdere. Noget tyder på, at OLS regressionen fører til fejlresultater. Ved at kontrollerer for, om ikke-revisionsydelser og revisionsydelser er samtidigt bestemt, kan det bedre vurderes, hvorvidt der er uafhængighedsproblemer. Derfor anvender nogle studier 2SLS regressionen. Denne kan dog også føre til fejlresultater. 2SLS regressionens resultater er drevet af forskerens valgt af instrument, som indsættes i 2SLS regressionen. Det kan således være svært at finde et godt instrument, der kan forklare ikke-revisionsydelser, men som ikke korrelerer med error terms.
I afsnittet påtegning konkluderes blandende resultater. Wines (1994), Wang & Hay (2013) og
Basioudis et al. (2009) konstaterer, at revisorers uafhængighed er truet, som følge af ikkerevisionsydelsers påvirkning på udstedelsen af påtegninger. Wines (1994) vurderer, at hans
resultater fra 1980-1989 hovedsageligt er gældende for de små virksomheder i populationen.
Hans studie bygger på en mindre population og antallet af variabler i hans ligning er meget
begrænset ift. de andre studier, med undtagelse af Barkess & Simnett (1994). Der er dog testet
for, hvorvidt virksomheder har skiftet revisionsfirma i perioden, idet dette kunne være en potentiel årsag til en ændring i påtegningsadfærden. Denne betragtning anvender kun Wines
(1994) og Fuentes & Pucheta-Martínez (2009). Basioudis et al. (2009) anvender en population fra UK og USA i 2003. De konstaterer, at nødlidende virksomheder der betaler høje IRH
er mindre tilbøjelige til at modtage en påtegning, end virksomheder der betaler mindre i IRH.
Samtidig finder de, at nødlidende virksomheder, der betaler højt RH er mere tilbøjelige til at
modtage going concern påtegning end virksomheder, der ikke er nødlidende, og betaler mindre i RH. Dette understøtter at der er et uafhængighedsproblem for ikke-revisionsydelser,
hvorimod resultatet for revisionsydelser og going concern påtegning er omvendt. Basioudis et
al. (2009) har udvalgt de økonomisk nødlidende virksomheder ud fra en model omhandlende
sandsynligheden for konkurs. Det vil altid kunne diskuteres, hvorvidt en sådan måling er foretaget korrekt. Samtidig er deres stikprøve forholdsvis lille og virksomhederne i populationen
har et relativt lavt niveau af totale honorar, hvorfor det kan være svært at generalisere deres
konklusioner. De anvender samtidig ikke mange variabler. De modsatrettede resultater for
honorartyperne i Basioudis et al. (2009) studie kan muligvis forklares ud fra følgende forhold.
Leveringen af ikke-revisionsydelser kan føre til løsning af problemer i klientvirksomheden,
Side 41 af 68
og derfor resulterer i flere blanke påtegninger. Dermed kan der være en naturlig forklaring.
Selvom landene USA og UK generelt er meget lig hinanden, så observeres ikke fuldstændig
overensstemmende resultater. Dette forstærker, jf. Basioudis et al. (2009), behovet for at foretage separate undersøgelser i de forskellige lande. Wang & Hay (2013) studie fra New Zealand med testperiode i 2011 viser således samme resultater som de to ovenstående. Deres studie anvender en lille stikprøve og få variabler. De konstaterer, ligesom Basioudis et al.
(2009), at resultaterne kan forklares ud fra det faktum, at flere ikke-revisionsydelser løser klientvirksomhedernes problemer, og resulterer i færre påtegninger. Wang & Hay (2013) finder
yderligere bevis for at ikke-revisionsydelser er mere rentabelt end revisionsydelser. Dette bekræfter en mulig øget effekt af det økonomiske bånd imellem revisor og deres klienter, som
følge af ikke-revisionsydelser. De tre sidste studier af Barkess & Simnett (1994), DeFond et
al. (2002) og Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) konkluderer alle, at uafhængigheden ikke er
påvirket. Barkess & Simnett (1994) anvender næsten identisk beregningsmetode, variabler og
undersøgelsesperiode som Wines (1994). Det er derfor bemærkelsesværdigt, at de når frem til
forskellige resultater. Barkess & Simnett (1994) population er dog 2.094, mens Wines (1994)
anvender 684 observationer. I og med at undersøgelsesperioden er den samme kan det indikerer, at studierne ikke har foretaget samme klassifikation. Wines (1994) anvender således kun
top 100 børsnoterede virksomheder, mens Barkess & Simnett (1994) anvender top 500. En
sammenligning af de to studier viser tydeligt brug af samme variabler. Ud fra dette er det ikke
mulig at finde frem til yderligere forklaring på de forskellige resultater. DeFond et al. (2002)
og Barkess & Simnett (1994) er de to største studier målt på population, hvor DeFond et al.
(2002) beregningsmetode dog er meget større end Barkess & Simnett (1994). DeFond et al.
(2002) anvender mange variabler, samt både enkelte og en simultan honorarligning. De konstaterer ingen sammenhæng mellem ikke-revisionsydelser og påtegninger, for undersøgelsesperioden 2000. De finder, ligesom Basioudis et al. (2009), at sandsynligheden for, at revisor
udsteder going concern påtegning er større for nødlidende virksomheder, der betaler større
RH. Dette indikerer, at revisorer er mere konservative overfor klienter, som betaler mere i
RH. Hvorvidt virksomheder er nødlidende eller ej, vurderes ud fra betragtningen af, om de
har haft negativ indtjening eller negative pengestrømme fra driftsaktiviteter. Denne sondring
vurderer jeg, kan frembringe forkerte resultater, idet virksomheder med negativ indtjening
ikke nødvendigvis skyldes økonomiske problemer. Dette kan sagtens skyldes store investeringer og lignende. DeFond et al. (2002) kompenserer dog for dette, ved at inkludere investe-
Side 42 af 68
ringer i deres beregningsmetode. De vurderer, at resultater kan forklares ud fra, at revisorer
har incitament til at opretholde uafhængigheden, idet de ellers kan lide tab af omdømme og
sagsomkostninger. Fuentes & Pucheta-Martínez (2009) vurderer ud fra deres resultater, ligesom DeFond et al. (2002), at revisorer er interesseret i at opretholder uafhængigheden, da de
ikke er villige til at sætte deres omdømme på spil, og miste klienter samt troværdighed. De
finder således ingen sammenhæng i deres undersøgelse på det spanske marked fra 2002. De
anvender en mindre stikprøve, men inkluderer til gengæld mange variabler i deres beregningsmetode. De anvender både enkelte og en simultan honorarligning. Resultaterne i påtegningsafsnittet viser samlet blandede resultater. De to største studier finder således ingen påvirkning af uafhængigheden, mens to af de nyeste studier gør. De samlede resultater kan ikke
generaliseres, alt efter om studierne anvender store eller små populationer, antallet af variabler eller om de er fra Europa, USA, Australien eller New Zealand. Det kan diskuteres, hvorvidt deres beregningsmetode af økonomisk nødlidende virksomheder er korrekt, og om der er
taget tilstrækkeligt højde for, hvorvidt virksomhederne har skiftet revisionsfirma i undersøgelsesperioden. Generelt vurderes det at en længere undersøgelsesperiode vil give mere valide
og retvisende resultater.
Side 43 af 68
Figur 2: Opsummering af studier anvendt i afsnittet 7.2
Undersøgelsesfelt
Indikation på uafhængighed /
revisionskvalitet
Discretionary accruals
- Reynolds et al. (2004)
- Svanström (2013)
- Krauss og Zülch (2013)
- Ashbaugh et al. (2003)
- Chung & Kallapur (2003)
- Cahan et al. (2008)
- Frankel et al. (2002)
Ikke-revisionsydelser
Totale honorar
- Fuentes & PuchetaMartínez (2009)
- Wang og Hay (2013)
- Antle et al. (2006)
- Barkess & Simnett
(1994)
Påtegning
- Wang og Hay (2013)
- Barkess & Simnett
(1994)
- Wines (1994)
- Fuentes & PuchetaMartínez (2009)
- DeFond et al. (2002)
- Basioudis et al. (2008)
Ikke-revisionsydelser påvirker
revisors uafhængighed negativt?
Støtte for påvirkning
2
1
Ingen støtte, men ikke entydigt
4
Ingen støtte for påvirkning
Støtte, men ikke entydigt
1
1
Ingen støtte, men ikke entydigt
2
Ingen støtte for påvirkning
Støtte for påvirkning
2
1
Støtte, men ikke entydigt
3
Ingen støtte for påvirkning
Kilde: Egen tilvirkning
Side 44 af 68
7.3 Tvungen rotation
Nærværende afsnit analyserer, hvorvidt tvungen rotation vil forbedre AQ og uafhængighed
mellem revisor og klient. Afsnittet er inddelt i tre afsnit hhv. revisorperiode, påtegning og
DA. Ligesom i afsnit 7.2 anvender studierne proxy for uafhængighed og AQ. Der er jf. EUkommissionens forordning to former for tvungen rotation. Rotation for revisor og rotation for
revisionsfirmaet. Begge rotationsformer vil være i fokus i analysen, selvom partnerrotation
allerede er et lovkrav i mange lande. Få lande som Italien, Brasilien og Singapore har tvungen
firmarotation. Andre lande som USA, UK og Danmark har kun partnerrotation (Anis, 2014, p.
105). Således anvendes i dette afsnit otte af de 22 udvalgte artikler. Flere af studierne fokuserer på AQ, hvorfor dette afsnit anvender samme afgrænsning som afsnit 7.2. Rotation kan
påvirke flere faktorer i AQ og således ikke nødvendigvis kun uafhængighed. EUkommissionens forordning er rettet mod forbedring af uafhængigheden, hvorfor de studier,
der undersøger rotation og AQ kan anvendes i bedømmelsen af, hvorvidt rotation vil påvirke
uafhængigheden. Der er samtidig forskellige regler mht. rotation alt efter national lovgivning,
hvilket har betydning ift. studiernes tilgange.
7.3.1 Revisorperiode
Revisorperiode forstås som den årrække revisor og revisionsfirmaet har leveret revisionsydelser eller ikke-revisionsydelser til en klient. Denne er en del af inputtet i revisionen. Jf. IAASB
kan revisorperioden udgøre en trussel mod revisors uafhængighed, hvis den er vedvarende
over længere tid. Dog medfører en længere revisorperiode også, at revisor oparbejder brugbar
viden om klienten. Der skal ud fra dette findes en balancegang, hvor både revisor og revisionsfirmaet skal roterer efter en periode (IAASB, 2013, p. 26). I analysen af, hvorvidt revisorperiode har betydning for uafhængighed anvendes studier af Anis (2014), Johnson et al.
(2002) og Kwon et al. (2014).
Anis (2014) undersøger partnerrotation, mens de andre tester firmarotation. Studierne anlægger forskellige tilgange i målingen af revisorperiode, samt har de forskellige proxy for AQ og
uafhængighed. Anis (2014) benytter således revisorernes egen opfattelse af rotation, og revisorperiodens påvirker på AQ, mens Johnson et al. (2002) og Kwon et al. (2014) har en DA
tilgang og anvender Jones modellen. Johnson et al. (2002) opdeles således revisorperiode i
kort, medium og lang. Kort er to-tre år, medium fire-otte år og lang alt over otte år. De kon-
Side 45 af 68
staterer ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem DA og hhv. medium og lang revisorperiode. Derimod viser resultatet for en kort revisorperiode signifikant negativ sammenhæng med DA. Dette indikerer, at revisorer med en revisorperiode på to-tre år, er associeret
med et større niveau af DA. Kwon et al. (2014) konstaterer andre resultater på det koreanske
marked. De undersøger fordele og ulemper ved tvungen firmarotation. I Korea var der fra
2000-2005 frivillig firmarotation, mens der i 2006-2009 var tvungen firmarotation. De konstateres i deres undersøgelse ingen forskel i AQ før og efter 2006. AQ’en er således forblevet
uændret i testperioden. Robustheden af deres resultat er efterfølgende testet vha. alternative
DA målinger, der giver samme resultater. Ydermere viser deres resultat, at tvungen firmarotation har ført til en stigning i RH i perioden 2006-2009 ift. perioden uden tvungen rotation.
Taget i betragtning at AQ er uændret, uanset tvungen rotation eller ej, og at der samtidig er
indikationen for stigende omkostninger for revisorfirma og deres klienter, som følge af tvungen rotation, kan det diskuteres, hvorvidt tvungen rotation er gavnligt for AQ og uafhængighed. Samtidig argumenterer Kwon et al. (2014) for at mangel på klient-specifik viden og erfaring med klienten, også forværrer AQ. Disse indikationer er væsentlige faktorer i overvejelserne omkring indførsel af tvungen rotation. Anis (2014) undersøger gennem interview med
83 revisionspartnere i Egypten, deres opfattelse af partnerrotations påvirkning på AQ. Således
er 51 partnere fra Big4 og 32 fra Non-Big4. Hans interview fokuserer specielt på klientspecifik viden og uafhængighed ift. rotation. Der er på nuværende tidspunkt, hverken tvungen
firmarotation eller partnerrotation i Egypten. Anis (2014) opdeler revisorperiode i tre faser,
hvor den mindste er to år og under, den mellemste to-fem år, mens den længste periode er alt
over fem år. Studiet påpeger, at revisorer i gennemsnit mener, at det kræver en revisorperiode
på 3,8 år, før revisionsydelser bliver fuldt ud effektivt og opnår et acceptabelt AQ niveau.
Samtidig påviser Anis (2014) at AQ ikke vil blive forbedret, som følge af en længere revisorperiode end 3,8 år. De adspurgte revisorer mener således, at revisorperioden i gennemsnit skal
være minimum 3,8 år for at opnå et tilfredsstillende niveau, hvorefter revisorer bliver mere
selvtilfredse og mindre skeptiske. De mener derudover, at tvungen partnerrotation vil forbedre
revisionsindsatsen, og medfører større uafhængighed.
7.3.2 Påtegning
Påtegning har i analyseafsnittet tvungen rotation samme betydning som i afsnit 7.2.3. Nærværende afsnit anvender fire artikler, hvoraf to undersøger firmarotation og to partnerrotation.
Side 46 af 68
Carey & Simnett (2006) og Monroe & Hossain (2013) er begge studier fra Australien, der
undersøger, hvorvidt tvungen partnerrotation forbedrer AQ. For at undersøge dette testes
sammenhængen mellem lang revisorperiode og påtegning. Australien indførte tvungen partnerrotation i 2006, hvor det blev et krav, at ledende partnere roterer hvert femte år. Dette har
betydning for de to studiers indgangsvinkel og udfald, idet Carey & Simnett (2006) observationer er fra 1995 og Monroe & Hossain (2013) fra 2006-2010. Carey & Simnett (2006) anvender tre proxy for AQ, hhv. going concern påtegning til økonomisk nødlidende virksomheder,
virksomheder der just beating earnings benchmark samt DA. Dette afsnit fokuserer på påtegningsundersøgelsen. Carey & Simnett (2006) studie er foretaget i en periode, hvor revisorer i
Australien ikke var underlagt rotationslovgivning. Studiets tilgang er derfor, at konstaterer,
hvorvidt der er en negativ sammenhæng mellem AQ og en revisorperiode på over syv år. De
finder en negativ signifikant sammenhæng, der indikerer, at en revisorperiode på syv år eller
længere formindsker risikoen for, at revisor udsteder en going concern påtegning. For at undersøge robustheden tester Carey & Simnett (2006) deres observationer ift. DeFond et al.
(2002) beregningsmetode, som jf. afsnit 7.2.3 ikke fandt støtte til en påvirkning. Carey &
Simnett (2006) er interesseret i DeFond et al. (2002) beregningsmetode, da denne tager højde
for betydningen af, at virksomheden har modtaget en påtegning år før ift. risikoen for at modtage en påtegning i nuværende år. Kontrollen heraf resulterer i det samme resultat som Carey
& Simnett (2006) oprindelige. Dog konstateres yderligere, at resultaterne hovedsageligt er
gældende for Non-Big6 revisionsfirmaer. Monroe & Hossain (2013) studie tester en periode,
hvor Australien har indført tvungen partnerrotation. Derfor må den ledende partner højest
være på opgaven i fem år, med mulighed for forlængelse til syv år, hvorefter der er en cooling-off periode på to år. Derfor tager Monroe & Hossain (2013) studie en anden tilgang og
deres revisorperiode opdeles anderledes. En kort periode er to år eller mindre, og en lang periode er fem år eller derover. Deres studie viser insignifikant sammenhæng hos den korte periode, mens der er signifikant positiv sammenhæng mellem lang revisorperiode og sandsynligheden for, at revisor udsteder en påtegning til økonomisk nødlidende virksomheder. Resultatet indikerer dermed større AQ, ved lang revisorperiode når der samtidig er indført tvungen
partnerrotation. Monroe & Hossain (2013) tester robustheden af deres resultat, ved at ændre
populationen og revisorperioden, samt inkludere virksomheder, der ikke er økonomisk nødlidende, og ekskludere minedrift og finansielle virksomheder. Resultatet heraf er næsten identisk med deres oprindelige resultat. Kombinationen af disse test bekræfter dog videre, at det
Side 47 af 68
femte år af revisorperiode er styrende for den positive sammenhæng mellem lang revisorperiode og AQ.
Et tredje australsk studie er af Jackson et al. (2008). De undersøger, hvilken virkning tvungen
firmarotation har på AQ. Jf. ovenstående har Australien indført tvungen partnerrotation. De
har derimod aldrig haft tvungen firmarotation. Derfor er Jackson et al. (2008) studie foretaget
i en periode uden lovgivning på området. De tester modsat de to foregående studier ikke nødlidende virksomheder, men tager udgangspunkt i børsnoterede virksomheder, der har skiftet
revisor i undersøgelsesperioden, og hvorledes dette skifte giver sig udtryk i going concern
påtegninger. Altså er der ændringer i påtegningsadfærd i årene før og efter et revisorskifte.
Jackson et al. (2008) anvender foruden påtegning også DA som proxy for AQ. DA resultatet
gennemgås i afsnit 6.3.3. Resultaterne for virksomheder, som har skiftet revisor mindst en
gang i undersøgelsesperioden viser en signifikant positiv sammenhæng mellem påtegning og
revisorperiode. Revisor er altså mere tilbøjelig til at give en påtegning, som følge af en længere revisorperiode. Jackson et al. (2008) tester for sensitivitet i revisorperiode-variablen. De
udskifter således denne med to variabler for revisorperiode længere end hhv. fem og seks år.
Resultaterne herfra er konsistente med de oprindelige resultater. De konstaterer derfor, at en
længere revisorperiode ikke fører til økonomisk binding, men tværtimod til flere påtegninger.
Ud fra dette konkluderer Jackson et al. (2008) minimal eller ingen fordele ved, at indfører
tvungen firmarotation. Samme konklusion kommer et spansk studie frem til. Ruiz-Barbadillo
et al. (2009) undersøger økonomisk nødlidende virksomheder i perioden 1991-2000, og effekten af tvungen firmarotation på revisors uafhængighed. Spanien havde fra 1988-1995 tvungen
firmarotation, hvorfor en del af undersøgelsesperiode er med lovgivning, og en del uden. Deres undersøgelse konstaterer ingen støtte for påvirkning af uafhængighed, idet revisor har udstedt færre påtegninger til økonomisk lidende virksomheder i perioden, hvor Spanien havde
tvungen firmarotation, end i perioden uden. Ruiz-Barbadillo et al. (2009) tester deres resultater for beregningsfejl. Blandt andet testes, hvorvidt resultatet fremkommer, som følge af virksomheder, der modtog en påtegning året før og i nuværende år igen har modtaget en. Ligesom
Carey & Barkness (2006) testede. Dette viser sig ikke at være tilfældet. De tester ligeledes,
om de store og små virksomheder kan have betydning for resultaterne, da disse har uforholdsmæssig stor indvirkning på revisor økonomiske afhængighed. Derfor fjerne de top tre
procent i begge ender, hvilket resulterer i det oprindelige resultat. En anden meget interessant
Side 48 af 68
faktor, som kan have haft indvirkning på Ruiz-Barbadillo et al. (2009) resultater, er forskelle i
revisionsmiljøet i de to perioder. Altså om der har været et skifte i revisors adfærd omkring
udstedelse af påtegninger i hhv. perioden med og uden lovgivning. Dette kan fx skyldes en
mere konservativ rapporteringspolitik i perioden uden lovgivning, eller at klientvirksomheden
reelt set har været mere økonomisk nødlidende i denne periode. Derfor opstiller RuizBarbadillo et al. (2009) en ny ligning der tester herfor. I overensstemmelse med det oprindelige resultat viser denne test, at revisor har ændret strategi, og i perioden uden tvungen rotation
er mere konservativ i deres rapporteringspolitik. Dette indikerer, at revisor i forsøget på ikke
at miste omdømme fra revisionsfejl, har inkorporeret en rapporteringspolitik, der styrke uafhængigheden. Dermed er der jf. Ruiz-Barbadillo et al. (2009) ikke behov for tvungen firmarotation, da markedsbaserede mekanismer allerede beskytter uafhængigheden. Omdømme bekymringen vil således i mindre grad være effektiv under tvungen firmarotation.
7.3.3 Discretionary accruals
Ligesom i afsnit 6.2.1 betyder DA ikke-obligatoriske omkostninger, og afspejler ledelsens
valg af skønsmæssige periodiseringer. Alle studierne i afsnittet anvender cross-sectional modified Jones modellen i deres estimat af DA, men indsætter forskellige variabler i modellen.
Johnson et al. (2002) undersøger, som nævnt i afsnit 6.3.1, perioden 1986-1995. De konkluderer, at forbruget af DA er stigende, ved en kort revisorperiode, mens der ingen sammenhæng er til mellem og lang revisorperiode. Det øgede forbrug af DA i den korte revisorperiode antyder, jf. Johnson et al. (2002) mere, at revisor ikke har det fornødne kendskab til klienten, end det indikerer et uafhængighedsproblem. Tvungen firmarotation vil betinge, at virksomheder skal skifte revisionsfirma, og der vil således opstå flere korte revisorperioder. Før
revisionen kan blive effektiv, har revisor behov for nogle år til at opnå det fornødne kendskab
til klienten. Carey & Simnett (2006) studie fra 1995 tester AQ ift. DA og virksomheder, der
just beating earnings benchmark. De finder ingen sammenhæng mellem DA og en længere
revisorperiode, mens der er indikation for, at flere virksomheder opnår deres earnings benchmarks jo længere en revisorperiode. Dette er hovedsageligt gældende for Non-Big6. Carey &
Simnett (2006) studie er foretaget i en periode uden tvungen partnerrotation, hvilket kan betyde, at det reelle billede i dag er anderledes, idet der er tvungen partnerrotation. De samlede
resultater af studiet er tvetydigt ift., hvorvidt der er støtte for påvirkning eller ikke, alt efter
Side 49 af 68
om DA eller earnings benchmark anvendes. Et andet australsk studie er Jackson et al. (2008).
De tester AQ ift. virksomheder, der har skiftet revisor. Deres DA test konkluderer at niveauet
af DA, hverken forøges eller formindskes, som følge af en længere revisorperiode, hvorfor
AQ er uændret. Dette indikerer, at EU-kommissionens formål med forordningen, reelt set
ikke vil blive afspejlet i AQ’en. Der vil efter lovændringen implementeres således ikke være
nogen forskel i AQ. Jackson et al. (2008) konkluderer samlet set, at tvungen firmarotation vil
give større økonomiske omkostninger for virksomheder og revisionsfirmaer, samt ingen forbedring af AQ, hvorfor firmarotation ikke vil gavne. Litt et al. (2014) undersøger, hvorvidt
der er sammenhæng mellem AQ og partner- samt firmarotation. For partnerrotation påviser
Litt et al. (2014) en forøgelse i DA de første to år af revisorperioden. Dette er gældende for
både Big4 og Non-Big4. Resultatet betyder ikke at uafhængigheden er påvirket, men snarer,
at revisor ikke har tilstrækkeligt klient-specifik viden de første par år af revisorperioden. Hos
Big4 er påvirkning af DA størst for store klienter, og gældende det første revisionsår, mens
der for Non-Big4 ses en påvirkning både hos store og små klienter de første tre år af revisorperioden. Ydermere tester Litt et al. (2014) AQ’ens påvirkning af firmarotation. Resultater
heraf indikerer, at firmarotation har større negativ påvirkning på AQ’en end partnerrotation.
Der er således flere omkostninger forbundet herved, som følge af opstart af ny PIE klient. Her
kræves meget erfaring og mange ressourcer, mens det ligesom ved partnerrotation er en ny
partner, der skal lede opgaven. Grundet dette støtter Litt et al. (2014) ikke op omkring, hverken tvungen firma- eller partnerrotation. Kwon et al. (2014) er det eneste studie i afsnittet,
hvor tvungen firmarotation har været et lovkrav. I Korea var det således et lovkrav fra 20062009. Dette giver Kwon et al. (2014) mulighed for at undersøge perioden med og uden lovgivning, hvilket de har gjort. Resultaterne af deres studie indikerer ingen forskel i AQ før og
efter 2006, idet niveauet af DA er nogenlunde konsistent. Derfor tester Kwon et al. (2014)
fordele og ulemper ved tvungen firmarotation. Deres resultater viser, at RH er steget markant
i perioden 2006-2009 med tvungen firmarotation. På grundlag af dette støtter Kwon et al.
(2014) ikke tvungen firmarotation.
7.3.4 Sammenfatning og vurdering af studierne om rotation
I afsnit 7.3 er fokus rettet imod tvungen rotation og dennes påvirkning på revisors uafhængighed og AQ. Dette for at kunne vurdere, hvorvidt EU-kommissionens forordning kan bruges
som led i forbedring af uafhængighed og AQ. De tre kategorier, som er gennemgået i analy-
Side 50 af 68
sen, vil i nærværende afsnit blive sammenfattet og vurderes. En samlet opsummering kan ses i
figur 3.
Studierne omhandlende revisorperiode er fra hhv. USA, Korea og Egypten. Dette betyder at
undersøgelserne anvender forskellige tilgange i deres undersøgelser, idet lovgivningen og
kulturen i de enkelte lande er forskellige. Alligevel indikerer alle studierne generelt ingen
støtte for påvirkning af uafhængigheden. Anis (2014) studie viser samlet set, at debatten omkring rotation er mangfoldig. EU-kommissionen har med forordningen forsøgt, at forbedre
revisor uafhængighed, og derigennem AQ’en. En sådan lovændring vil jf. Anis (2014) have
positiv effekt på uafhængigheden og AQ på nogle områder, mens der er negativ effekter andre
steder. Hans studie fra Egypten i 2009 kommer således frem til tvetydige konklusioner. Johnson et al. (2002) undersøger det amerikanske marked fra 1986-1995. De anvender en lang
årrække med en population på 11.148 observationer, som er stor ift. de andre studier i afsnittet. I deres test med modified Jones modellen anvender de dog kun få variabler. De konkluderer, at AQ ikke er på et acceptabelt niveau de første to-tre år af revisorperioden. Dette stemmer overens med Anis (2014) konstateringer, idet det efter revisorernes opfattelse kræves en
revisorperiode på 3,8 år for at nå et acceptabelt niveau. Indførsel af tvungen partner- og firmarotation vil derfor ikke kunne afhjælpe de problemer, der opstår i de første år af revisorperiode. Her vil revisor mangle klient-specifik viden og erfaring med klienten. Johnson et al.
(2002) resultater giver derfor ikke støtte for, at tvungen rotation påvirker uafhængigheden i en
positiv retning. Anis (2014) er overordnet enig med Johnson et al. (2002). Dog vurderer han,
at revisorer efter en længere revisorperiode vil være mere selvtilfredse og mindre skeptiske,
hvorfor tvungen rotation vil forbedre revisionsindsatsen på længere sigt, og medfører større
uafhængighed i den effektive periode efter 3,8 år. Kwon et al. (2014) anvender, ligesom Johnson et al. (2002), DA og revisorperiode i deres studie. De har dog en anderledes tilgang i deres studie. De undersøger perioden 2000-2009, hvor der fra 2000-2005 var frivillig firmarotation i Korea, mens der er 2006-2009 var tvungen firmarotation. De anvender mange flere variabler i modified Jones modellen ift. Johnson et al. (2002), men har dog kun en halv så stor
population. De finder samlet set at AQ ikke forbedres, uanset om der er tvungen firmarotation
eller ikke. De konstaterer derudover negative effekter af indførsel af tvungen rotation, idet
revisor vil miste klient-specifik viden og erfaring med virksomheden. Derudover vil RH’et
stige, som følge af flere omkostninger for revisor og klienten, idet revisor skal bruge flere
Side 51 af 68
arbejdstimer på at opnå den klient-specifikke viden. Som Kwon et al. (2014) fremviser har
Korea haft tvungen firmarotation, og observationerne herfra er tydelige. Tvungen rotation
forbedrer ikke uafhængigheden og AQ, mens det samtidig medfører flere omkostninger for
revisionsfirma og klient. Dette er specielt uhensigtsmæssigt idet, at revisorer er mellem to og
3,8 år om at opnå et acceptabelt revisionsniveau på nye og mere komplekse klienter, som PIE
ofte er. Blandt andet grundet den manglende omkostningseffektivitet har lande som Spanien,
Canada og Korea efter en periode med tvungen rotation valgt at fjerne denne lovgivning igen
(Haris, 2012, p. 4 og Ewelt-Knauer et al., 2012, p. 33). EU-kommissionen ligger som udgangspunkt op til tvungen firmarotation efter ti år. Hvis revisionen først bliver effektiv efter
to til 3,8 år, vil der være seks-syv år med et acceptabelt revisionsniveau. Opstartsperioden gør
virksomhedernes regnskaber mindre retvisende og anvendelige for interessenterne, uanset om
der er tvungen rotation eller ikke. Derfor er det en afvejning, hvorvidt tvungen rotation forbedrer uafhængighed. Noget tyder på at uafhængighed og AQ på kort sigt forværres, mens
Anis (2014) fremviser, at partnerrotation styrker uafhængigheden på lang sigt. Dette støttes af
Cahan et al. (2008), der finder mindre bevis for klientafhængighed, som følge af ikkerevisionsydelser og lang revisorperiode. De tre studier i afsnittet kommer altså frem til forskellige resultater. To studier vurderer at uafhængighed og AQ vil bliver forværret af tvungen
rotation. Kun Anis (2014) konstaterer både negative og positive konsekvenser af tvungen rotation. Studiernes tilgange er dog forskellige, hvilket vurderes at have indflydelse for deres
resultater.
Hvorvidt tvungen rotation har betydning for udstedelsen af påtegninger analyseres i afsnit
7.3.2. Her anvendes to studier omhandlende partnerrotation og to om firmarotation. Carey &
Simnett (2006), Monroe & Hossain (2013) og Ruiz-Barbadillo et al. (2009) undersøger økonomiske nødlidende virksomheder, mens Jackson et al. (2008) tester børsnoterede virksomheder, der har skiftet revisor i undersøgelsesperioden. Ligesom i afsnit 7.2.3, hos DeFond et
al. (2002), kan det kritiseres, hvorledes kategoriseringen af de økonomisk nødlidende virksomheder er korrekt. De tre ovenstående studier karakteriserer alle økonomisk nødlidende
virksomheder, som virksomheder med enten negativt resultat eller negative pengestrømme fra
driften. Dette er i overensstemmelse med DeFond et al. (2002). Det vurderes hertil, at Carey
& Simnett (2006) og Monroe & Hossain (2013) kompenserer, ved at inkludere investeringer i
deres beregningsmetode, hvilket Ruiz-Barbadillo et al. (2009) ikke gør. Ruiz-Barbadillo et al.
Side 52 af 68
(2009) har dog også en anden indgangsvinkel, da de undersøger revisors økonomiske afhængighed af klienten, samt revisors beskyttelse af omdømme. Carey & Simnett (2006) og Monroe & Hossain (2013) tester partnerrotation i Australien. Studierne gør brug af næsten identiske beregningsmetoder, mens populationen og undersøgelsesperioden er forskellige, samt er
definitionen af revisorperioden ikke ens. Carey & Simnett (2006) anvender år 1995 og Monroe & Hossain (2013) 2006-2010. I sidstnævnte periode har Australien indført tvungen partnerrotation, hvorfor dette studie måske mere detaljeret kan teste, hvorvidt forordningen kan
forbedre uafhængighed og AQ. Carey & Simnett (2006) test viser, at en revisorperiode på
over syv år fører til færre påtegninger. Der er altså indirekte indikation for problemer med AQ
og uafhængigheden ved en revisorperiode på over syv år. Dog konstateres, at resultaterne hovedsageligt er gældende for Non-Big6. Monroe & Hossain (2013) konkluderer, i en periode
med tvungen partnerrotation, ingen sammenhæng har med kort revisorperiode, mens der konstateres en sammenhæng for lang revisorperiode på fem-syv år og sandsynligheden for, at
revisor udsteder en påtegning til økonomisk nødlidende virksomheder. Dermed er der i begge
studier fra Australien indikation for, at en længere revisorperiode påvirker AQ og uafhængighed negativt. Monroe & Hossain (2013) ændre efterfølgende deres lange revisorperiode og
deres population. Herefter konstateres af det femte år af revisorperioden er styrende for den
positive sammenhæng mellem lang revisorperiode og AQ. Der er altså højere AQ i det sidste
år af revisorperiode under tvungen partnerrotation. Dette vurderer jeg kan skyldes flere forhold. Revisorer er efter fem år på opgaven mere vidende om kunden, og en blanding af klientspecifik viden og erfaring har betydning. Samtidig er revisor mindre bekymret for at miste
klienten, hvis der udstedes en påtegning, idet revisor ikke har opgaven i de følgende år. Det
kan også skyldes, at revisor gerne vil afslutte sin revisorperiode ordentligt, hvormed den overtagende revisor ikke kan finde fejl i sidste års regnskab. Resultatet antyder, at revisor i deres
sidste år af revisorperiode er meget selvstændige og AQ’en er høj. De to australske studier
konstaterer således, at en lang revisorperiode formindsker sandsynligheden for, at revisor udsteder en påtegning, mens dette resultat ikke gør sig gældende for kort og mellem revisorperiode. Samlet set giver de begge støtte for, at AQ forbedres ved indførsel af tvungen partnerrotation. Jackson et al. (2008) og Ruiz-Barbadillo et al. (2009) tester firmarotation i hhv. Australien og Spanien. Studierne er nogenlunde af samme omfange som Carey & Simnett (2006)
og Monroe & Hossain (2013). Jackson et al. (2008) undersøger australske børsnoterede virksomheder, der har skiftet revisor i perioden 1995-2003, og hvorledes dette skifte afspejles i
Side 53 af 68
påtegninger. De finder modsat de to andre australske studier indikation for, at revisor er mere
tilbøjelig til at give en påtegning, som følge af en længere revisorperiode, hvorimod det modsatte er gældende for en kort revisorperiode. Dette kan hænge sammen med, at nye revisorer,
som tidligere beskrevet, ikke har den nødvendige klient-specifikke viden. Derfor er AQ’en
ikke på et acceptabelt niveau de førte år af revisorperiode, hvilket kan give sig udtryk i manglende påtegninger. Derimod er revisorer med en længere revisorperiode bedre vidende, og har
et bedre grundlag for at give en påtegning. Uoverensstemmelsen mellem Jackson et al. (2008)
resultater ift. Carey & Simnett (2006) og Monroe & Hossain (2013), kan udspringe i deres
anderledes tilgang. Jackson et al. (2008) tester for sensitivitet i deres måling af revisorperiode.
De udskifter således variablen til længere end hhv. fem og seks år, hvilket giver samme resultater. De må derfor samlet konkludere, at en længere revisorperiode ikke fører til økonomisk
binding, men tvært imod til flere påtegninger. På grundlag heraf støtter de ikke indførsel af
tvungen firmarotation. Ruiz-Barbadillo et al. (2009) undersøger det spanske marked i 19912000. Deres resultat viser at sandsynligheden for, at revisor udsteder en påtegning til økonomisk lidende virksomheder er mindre i perioden, hvor Spanien har indført tvungen firmarotation end i perioden uden. Dette indikerer at uafhængighed og AQ har været størst i perioden
uden lovpligtig tvungen firmarotation. Resultatet er i overensstemmelse med Jackson et al.
(2008). Det er min vurdering, at Ruiz-Barbadillo et al. (2009) resultater kan skyldes flere årsager. Blandt andet kan revisor over tid udvikle et indgående kendskab til klienten, hvilket gør
revisionen effektiv, og bedst er afspejlet i en periode uden rotation, da der måske er færre revisorskift her. Samtidig vil en periode med tvungen firmarotation medfører, at revisors økonomiske afhængighed til klienten vil være størst i de første revisionsår, som følge af de store
omkostninger, der medfølger opstart af ny klient. Derfor vil revisor måske være mindre tilbøjelig til at give en påtegning, og risikerer at klienten bliver utilfreds, samtidig med at den klient-specifikke viden mangler. Hvis der opstår en økonomiske afhængighed af klienten, gør
denne til gengæld også revisor sårbar i en periode uden lovgivning. Her har klienten mulighed
for frivilligt at skifte revisor, hvilket kan påvirker revisors afgivelse af påtegning og derigennem forværre uafhængigheden. Ruiz-Barbadillo et al. (2009) undersøger ligeledes revisionsmiljøet i en periode med og uden lovgivning. I overensstemmelse med deres oprindelige resultat konstateres, at revisor har ændret strategi. Således anvender de i perioden uden tvungen
firmarotation en mere konservativ rapporteringsstrategi. Dette indikerer, at revisor i forsøget
på at bevarer sit omdømme har implementeres en rapporteringspolitik, der forsøger at bevarer
Side 54 af 68
uafhængigheden. Den samlede vurdering er påtegningsafsnittet viser således blandende resultater. To australske studier, der tester partnerrotation finder således bevis for påvirkning og
støtte for forordningen. Den ene dog kun for Non-Big6. Modsat finder to studier, der tester
firmarotation ingen støtte til at tvungen rotation kan benyttes som led i forbedring af uafhængigheden og AQ. Ruiz-Barbadillo et al. (2009) mener yderligere, at revisorbranchen selv har
inkorporeret en rapporteringspolitik, der sikre uafhængighed og AQ, hvorfor der ikke er behov for tvungen rotation.
I DA afsnittet anvendes studier af Kwon et al. (2014), Johnson et al. (2002), Jackson et al.
(2008), Litt et al. (2014) og Carey & Simnett (2006). De tre førstnævnte undersøger firmarotation i hhv. Korea USA og Australien. Litt et al. (2014) undersøger begge typer af rotation i
USA, mens Carey & Simnett (2006) fokuserer på partnerrotation i Australien. Overordnet er
alle studierne enige i at AQ ikke forbedres, som følge af tvungen rotation, hvorfor EUkommissionens forordning ikke vil have effekt. De valgte studier tester tilsammen perioden
1986-2009. Litt et al. (2014) undersøgelsesperiode er 2000-2004. USA har fra 1970’erne haft
tvungen partnerrotation efter syv år og en cooling-off periode på to år. Dette ændres i 2003 til
fem år og en cooling-off periode på fem år. Undersøgelsesperioden dækker derfor en ændring
i loven, der også vil finde sted i Danmark, som følge af EU-kommissionens forordning. I
Danmark er nuværende lovgivning således at der skal ske partnerrotation efter syv år, og en
cooling-off periode på to år. Jf. forordningen skal dette minimum ændres til syv år og en cooling-off periode på tre år. For partnerrotation påviser Litt et al. (2014) et øget forbrug af DA i
de første to år af revisorperioden. Dette er gældende for både Big4 eller Non-Big4. Non-Big4
revisionsfirmaer er dog hårdest ramt, da det øgede forbrug af DA konstateres for deres store
og små klienter de første tre år, hvor Big4 kun rammes på store klienter det første år. Forskellen i Big4 og Non-Big4 fremkommer efter min vurdering, som følge af, at de store revisionsfirmaer har større kapacitet og flere ressourcer, hvilket gør det nemmere for dem at foretage
partnerrotation. Resultatet indikerer således, at revisor uanset tvungen rotation eller ikke vil
mangle klient-specifik viden, ved opstart af ny klient. Litt et al. (2014) undersøgelser også
firmarotation. Resultaterne heraf påviser at firmarotation, har større negativ indvirkning på
AQ end partnerrotation. Den større negative påvirkning fra firmarotation på AQ fremkommer,
som følge af at der ved firmarotation både vil forekomme skift af revisor, og samtidig være
øgede omkostninger til opstart af ny PIE klient. Det kræver således meget erfaring og mange
Side 55 af 68
ressourcer. Litt et al. (2014) anvender mange variabler og en mindre population ift. de største
studier der tester DA. Johnson et al. (2002) undersøger perioden 1986-1995. De har den største population på 11.148, mens de anvender få variabler. Ligesom Litt et al. (2014) konstaterer Johnson et al. (2002) et øget forbrug af DA ved en kort revisorperiode, mens de ingen
sammenhæng finder hos mellem og lang revisorperiode. Resultatet heraf antyder, at revisorer
ved rotation mangler den fornødne klient-specifik viden, som bliver oparbejdet med tiden.
Derfor vil et revisorskifte hos PIE automatisk betyde, at revisor har behov for tid før AQ’en
opnår et acceptabelt niveau. Carey & Simnett (2006) studiet er af de mindre, idet de kun anvender et undersøgelsesår, samt at deres population og mængden af variabler er forholdsvis
lille. Trods dette er deres DA undersøgelse i overensstemmelse med de andre studier i afsnittet. De finder således ingen sammenhæng mellem DA og en længere revisorperiode. De tester
dog også earnings benchmark ift. revisorperioden. Her finder de indikation for, at en længere
revisorperiode fører til, at flere virksomheder opnår deres benchmark, hvis Non-Big6 er revisor. Dette vurderes at være i overensstemmelse med bl.a. Litt et al. (2014) konstatering omkring, at Non-Big4 rammes hårdest af et revisorskifte, idet det er meget ressourcekrævende.
Derfor er de måske mere villige til at lade sig påvirke af deres klienter, for derigennem at bevare revisionsopgaven. Jackson et al. (2008) undersøger, hvorvidt tvungen firmarotation påvirkninger AQ på det australske marked. Deres population inkluderer virksomheder, der har
skiftet revisorfirma mindst en gang i perioden fra 1995-2003. Hertil anvender de få variabler.
De finder bevis for at niveauet for DA, hverken forøges eller formindskes, som følge af en
længere revisorperiode. Dette indikerer, at EU-kommissionens forordning ikke vil have nogen
indvirkning. Kwon et al. (2014) studie er anderledes end de ovenstående. I Korea var firmarotation fra 2006-2009 lovkrav, og i det øvrige tidsrum uden lovgivning. De anvender en forholdsvis stor stikprøve og gør brug af en masse variabler, som indsættes i modified Jones modellen. De finder, ligesom Jackson et al. (2008), ingen forskel i antallet af DA alt efter, hvilken periode der undersøges. De konstaterer samtidig, at RH er steget i perioden med tvungen
firmarotation. Efter min vurdering harmonerer dette med de ovenstående studiers fund. RH er
steget pga. øgede omkostning i revisionsfirmaerne i forbindelse med et revisorskifte. EUkommissionen vil med forordningen forsøge at frigørelse den økonomiske afhængighed, der
kan forekomme i revisor-klientforholdet. Dette er positivt for AQ’en, men som studierne påviser, er der negative sider af tvungen rotation. Ulemperne ved tvungen rotation er således, at
revisor skal arbejde flere timer for at få den fornødne kendskab til virksomheden, som er gået
Side 56 af 68
tabt ved partner- eller firmarotation. Den klient-specifikke viden skal altså genoprettes, hvilket kommer til udtryk i et stigende RH og et mindre acceptabelt revisionsniveauet de første
revisionsår.
Figur 3: Opsummering af studier anvendt i afsnittet 7.3
Undersøgelsesfelt
Indikation på uafhængighed /
revisionskvalitet
Discretionary accruals
- Kwon et al. (2014)
- Jackson et al. (2008)
- Litt et al. (2014)
- Carey & Simnett (2006)
- Johnson et al. (2002)
Tvungen rotation påvirker
revisors uafhængighed positivt?
Støtte for påvirkning
0
1
Ingen støtte, men ikke entydigt
4
Ingen støtte for påvirkning
Støtte for påvirkning
Rotation
Revisorperiode
- Anis (2014)
- Johnson et al. (2002)
- Kwon et al. (2014)
0
1
Støtte, men ikke entydigt
2
Ingen støtte for påvirkning
Påtegning
- Monroe & Hossain
(2013)
- Carey & Simnett (2006)
- Ruiz-Barbadillo et al.
(2009)
- Jackson et al. (2008)
Støtte for påvirkning
1
1
Støtte, men ikke entydigt
2
Ingen støtte for påvirkning
Kilde: Egen tilvirkning
Side 57 af 68
8.0 Konklusion
Finanskrisen og den efterfølgende fokus på revisors rolle har medført øget usikkerhed omkring tilliden til revisor og revisionskvaliteten. Specielt har der været kritik af revisors uafhængighed. Dette som følge af leveringen af både revisionsydelser og ikke-revisionsydelser
til samme klient, samt den manglende rotation, som kan betyder, at revisors professionelle
skepsis forsvinder (A – EUROPA, 2011, p. 3). Hvis tilliden til revisor ikke er til stede har
regnskabsbrugerne samtidig ikke tillid til virksomhedernes regnskaber. For at genoprette tilliden og troværdigheden skal revisor tilbage til sin kerneydelse, der er revision af årsregnskaber
(Johansen, 2011, p. 11). EU-kommissionen har udarbejdet forordningen i forsøget på at genoprette tilliden til revisor, ved at forbedre uafhængighed og revisionskvalitet. Forordningen
udspringer med direkte henvisning til finanskrisen, og de svagheder finanskrisen har fremhæves ved den lovpligtige revision. Således vil forordningen medfører ændringer i Lov om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Forordningen
medfører bl.a. forbud mod ikke-revisionsydelser og krav om tvungen rotation (Langsted et al.,
2013, p. 251-252). Nærværende afhandling har via et litteraturstudie undersøgt, hvorvidt dele
af forordningen kan bruges som led i forbedringen af uafhængighed mellem revisor og klient
– og dermed forbedre revisionskvaliteten.
Litteraturstudiet er opdelt i områderne rotation og ikke-revisionsydelser. Undersøgelsen finder
tvetydige konklusioner. Således finder ti af de 22 anvendte studier frem til at uafhængigheden
ikke påvirkes, som følge af ikke-revisionsydelser eller den manglende rotation. Fire studier
finder udelukkende støtte for at uafhængigheden og revisionskvaliteten påvirkes, og at forordningen vil kunne forbedre dette. De resterende studier finder ikke entydigt resultater i deres undersøgelser. Omfanget af anvendte studier i analysen har betydning for, hvilke sammenhænge og konklusioner, der konstateres. Flere studier kunne således have været inddraget
for yderligere at besvare problemstillingen. De 22 anvendte artikler vurderes dog at være fyldestgørende i illustrationen af et betydeligt udsnit af den eksisterende litteratur på området.
Beregningsmetode, data og hvilket årstal de enkelte studier undersøger, er vigtig i forståelsen
af deres vurdering. Denne kan således være afgørende for deres resultat. Studierne anvender
alle en proxy for uafhængighed eller revisionskvalitet. Denne proxy forsøger ud fra den valgte
tilgang i studierne at forklare, hvordan uafhængigheden eller revisionskvaliteten påvirkes.
Studiernes vurdering er således ikke et eksakt facit, idet de valgte proxy kun er et skøn, der
Side 58 af 68
ikke gør det muligt at konkludere på den reelle uafhængighed og revisionskvalitet. Flere studier konkluderer, at de enkelte lande har forskellige regler, kultur og adfærd. De påpeger derfor vigtigheden af undersøgelser i de enkelte lande, for at kunne vurderer påvirkningen af rotation og ikke-revisionsydelser i disse.
Undersøgelsen har påvist, at flertallet af studierne ikke finder et problem med uafhængigheden eller revisionskvalitet. Nærværende afhandling finder derfor samlet set ikke støtte til, at
revisors uafhængighed samt revisionskvaliteten vil forbedres, som følge af indførsel af tvungen rotation og forbud mod ikke-revisionsydelser. Der er dog beviser, der tyder på, at ikkerevisionsydelser påvirkninger revisor uafhængighed og revisionskvaliteten mere negativt end
den manglende rotation. Flere store studier i kategorien ikke-revisionsydelser konstaterer, at
der er uafhængighedsproblemer. Samtidig viser analysen, at de store revisionsfirmaer leverer
flere ikke-revisionsydelser end mindre revisionsfirmaer, og at ikke-revisionsydelser samtidig
er mere rentable end revisionsydelser. Derfor er det opsigtsvækkende at det konstateres, at de
store revisionsfirmaer videregiver fordelen fra vidensoverførsel til deres klienter. Der er dog
mange studier, som ikke finder nogen negativ sammenhæng, eller forskel alt efter om det er
store eller små revisionsfirmaer der levere ikke-revisionsydelser.
Analyser, vurderinger og konklusioner i nærværende afhandling tager udgangspunkt i et litteraturstudie. Eksisterende litteratur er derfor anvendt til at besvare problemstillingen omkring
EU-kommissionens forordning. Ved benyttelse af andre studier eller metoder som fx et pilotprojekt kan yderligere vurderinger og konklusioner på problemstillingen afdækkes. Herved
kan afhandlingens konklusioner be- eller afkræftes, samt der kan forekomme helt nye resultater. Nærværende afhandling danner grundlag for fremtidige undersøgelser. Når forordningen
er implementeret i Danmark og Europa, er det således interessant at undersøge, hvorvidt revisors uafhængighed og revisionskvalitet reelt påvirkes.
Side 59 af 68
9.0 Perspektivering
Nærværende afhandling tager udgangspunkt i ikke-revisionsydelser og rotation, og teste for,
hvorvidt AQ og uafhængighed er påvirket heraf. Studierne i analysen anvender forskellige
proxy for AQ og uafhængighed. Disse proxy anvender hovedsageligt virksomhedsregnskaber
i deres undersøgelse af uafhængighed i fremtoning. Uafhængighed i opfattelse er kun kort
inddraget i afhandlingen. Det kunne derfor være interessant at undersøge uafhængighed både i
fremtoning og opfattelse, ud fra revisor samt regnskabsbrugernes holdning til emnet.
Quick & Rasmussen (2005) undersøger således, hvorvidt begrænsning af management advisory services (MAS) vil øge regnskabsbrugerne tillid til revisors uafhængighed i Danmark.
MAS er et bredere begreb af ikke-revisionsydelser, men dækker næsten over det samme.
Quick & Rasmussen (2005) mener, ligesom Basioudis et al. (2009), at der er kulturelle forskelle imellem lande, hvorfor en undersøgelse på det danske marked er vigtigt, for at kunne
vurdere problemstillingen i Danmark. De foretager en meningsmåling med revisorer, administrerende direktører, bank folk, private investorer og journalister som respondenter. Hypotese
1 undersøger, hvorledes MAS har negativ effekt på revisor uafhængighed. Næsten 82 % af
journalisterne mener, at det er tilfældet. Det samme gør over 50 % af bank folkene og de private investorer. Flertallet af de administrerede direktører er ligeledes enige, mens næsten 86
% af revisorerne er uenige i, at MAS har negativ effekt på revisor uafhængighed. Herefter
undersøger Quick & Rasmussen (2005), hvorvidt forskellige typer af konsulentydelser har
betydning for revisors uafhængighed. Det konkluderes generelt, at de enkelte typer af konsulentydelser alle har negativ effekt på uafhængighed. Overraskende er det dog at regnskabsrelaterede ydelser, som bogføring og fakturering har mindst negativ effekt på uafhængighed, jf.
respondenternes svar. Quick & Rasmussen (2005) undersøger ligeledes, hvorvidt en adskillelse af den ledende partner, der udfører hhv. ikke-revisionsydelser og revisionsydelser for den
samme klient, kan have betydning for uafhængighed. Kun revisorerne vurderer, at en adskillelse af den ledende partner, der udfører både ikke-revisionsydelser og revisionsydelser, ikke
vil fører til øget tillid af revisors uafhængighed. De andre respondenter vurderer, at deres tillid
til uafhængighed vil stige, som følge af en adskillelse. Samlet set kan det derfor vurderes, at
disse respondenter gerne ser en form for rotation imellem ledende partner, som udfører ikkerevisionsydelser og revisionsydelser for samme virksomhed.
Side 60 af 68
Quick & Rasmussen (2005) undersøgelse illustrerer tydeligt, at der er forskellige opfattelser
af uafhængighed. Selvom der ikke nødvendigvis er et problem med uafhængighed i opfattelse,
er der behov for begrænsninger af ikke-revisionsydelser pga. problemer med uafhængigheden
i fremtoning, som flertallet af respondenter illustrerer, er tilfældet. Undersøgelsen støtter derfor indirekte op omkring EU-kommissionens forordning. Deres undersøgelse er fra 2005,
hvor effekten af finanskrisen ikke havde nået sit klimaks. Derfor kan det forventes, at de
samme respondenter i dag, ville have svaret anderledes, idet deres syn på uafhængighed i
fremtoning formegentligt er forværret. En nyere måling fra Danmark i 2013 viser således for
kategorien administrerende direktører, at fire ud af ti har mindre tillid til kvaliteten af revisorernes arbejde, end de havde for fem år siden (FSR 2013). Dette taler for en forværring af
tilliden til uafhængighed i fremtoning og støtter EU-kommissionens forordning.
Side 61 af 68
10.0 Litteraturliste
Retskilder:
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed (revisorloven) nr. 468 af 17. juni 2008
Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed (uafhængighedsbekendtgørelsen) nr. 663 af 26. juni 2008
Bekendtgørelse af årsregnskabsloven (årsregnskabsloven) nr. 323 af 11. april 2011
Bøger:
Andersen, Ib. (2013), den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion i samfundsvidenskaberne, 5. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur
Bøg, Kjeld C og Kiertzner, Lars. (2007), Professionsetik for revisor, 1. udgave, 1. oplag, Foreningen for Statsautoriserede Revisorer
Elm-Larsen, Rolf. (1991), Økonomisk teori i revision, 1 udgave, Samfundslitteratur
Flick, Uwe. (2009), An introduction to qualitative research, 4. udgave, Saga publications
Füchsel, Kim, Gath, Peter, Langsted, Lars B. og Skovby, Jens. (2008), Revisors regulering og
rapportering, 1. udgave, 3. oplag, Forlaget Thomson A/S
Guba, Egon G. (1990), The paradigm dialog, Saga publications
Heldbjerg, Grethe. (2011), Grøftegravningen i metodisk perspektiv, 1. udgave, 9. oplag, Samfundslitteratur
Holm, Andreas B. (2011), videnskab i virkeligheden – en grundbog i videnskabsteori, 1. udgave. Samfundslitteratur
Side 62 af 68
Ingemann, Jan H. (2013), Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning, 1. udgave,
Samfundslitteratur
Johansen, Thomas R., Lunden, Martin, Harloff-Helleberg, Mikkel, Davidsen, Christina og
Laursen, Peter B. (2011), Danske perspektiver på revisorer og revision, 1. udgave, Karnov
Group
Langsted, Lars B., Andersen, Paul K. og Kriertzner, Lars. (2013), Revisors ansvar, 8. udgave,
1. oplag, Karnov Group Denmark A/S
Thurén, Torsten. (2007), Videnskabsteori for begyndere, 2. udgave, 1. oplag, Rosinante
Warming-Rasmussen, Bent og Jensen, Lars. (2001), Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, 1. udgave, Forlaget Thomson
Artikler:
Anis, A. (2014), Auditors’ Perceptions of Audit Firm Rotation Impact on Audit Quality in
Egypt, Accounting & Taxation, Vol. 6, no. 1
Antle, R., Gordon, E., Narayanamoorthy, G. & Zhou, L., (2006), The joint determination of
audit fees, non-audit fees, and abnormal accruals, Review of Quantitative Finance and Accounting, pp. 235-266
Ashbaugh, H., LaFond, R. & Mayhew, B. (2003), Do Nonaudit Services Compromise Auditor
Independence? Further Evidence, The Accounting Review, Vol. 78, no. 3: pp. 611-639
Barkess, L. & Simnett, R. (1994), The Provision of Other Services by Auditors: Independence
and Pricing Issues, Accounting and Business Research, Vol. 24, no. 94: pp. 99-108
Basioudis, I., Papkonstantinou, E. & Geiger, M. (2008), Audit Fees, Non-Audit Fees and Auditor Going-Concern Reporting Decisions in the United Kingdom, ABACUS, Vol. 44, no. 3
Side 63 af 68
Cahan, S., Emanuel, D., Hay, D. & Wong, N. (2008), Non-audit fees, long-term auditor–
client relationships and earnings management, Accounting and Finance: pp. 181-207
Carey, P. & Simnett, R. (2006), Audit Partner Tenure and Audit Quality, The Accounting
Review, Vol. 81, no. 3: pp. 653–676
Chung, H. & Kallapur, S. (2003), Client Importance, Nonaudit Services and Abnormal Accruals, The Accounting Review, Vol. 78, no. 4: pp.931-955
De Fuentes, C. & Pucheta-Martínez, M.C., (2009), Auditor independence, joint determination
of audit and non-audit fees and the incidence of qualified audit reports, Revista
Latinoamericana de Administración, no. 43: pp. 63-92
DeFond, M., Raghunandan, K. & Subramanyam, K.R. (2002), Do non-audit service fees impair auditor independence? Evidence from going concern audit opinions, Journal of Accounting Research
Ewelt-Knauer, C., Gold, A. & Pott, C. (2012), What do we know about mandatory audit firm
rotation?, ICAS
Frankel, M., Johnson, M. & Nelson, K. (2002), The Relations between Auditors’ fees for
Nonaudit Services and Earnings Management, The Accounting Review, Vol. 77: pp. 71-105
FSR 1. (2014), Hvilke faktorer bidrager til høj revisionskvalitet?, 4. april 2014
Tekst hentet d. 21. oktober 2014:
http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Synlig%20kvalitet/KvalitetsNyt/Audit%20Quality
FSR 2. (2014), Mindre justering af PIE-definition samt regler om omvalg af pensionsordning
er vedtaget, 24. juni 2014
Tekst hentet d. 29. januar 2015:
http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Virkomhedsret/Finansielle%20sektor/Regler%20om
Side 64 af 68
%20omvalg%20af%20pensionsordning%20vedtaget
FSR 3. (2014), Nye EU-regler skaber kaos hos revisorerne, 22. januar 2014
Tekst hentet d. 5. april 2015: http://www.business.dk/raadgivning/nye-eu-regler-skaber-kaoshos-revisorerne
FSR 4. (2013), Nr. 7: Finanskrisen har kostet på tillidskontoen hos virksomhederne, 1. juli
2013
Tekst hentet d. 8. januar 2015:
http://www.fsr.dk/Nyheder%20og%20presse/Vi%20mener/Ledere%20i%20Revision%20_%
20Regnskabsvaesen/2013/Nr_7Finanskrisen_har_kostet_paa_tillidskontoen_hos_virksomhederne
Harris, K. (2012), Mandatory Audit Rotation: An International Investigation
Jackson, A., Moldrich, M. & Roebuck, P. (2008), Mandatory audit firm rotation and audit
quality, Managerial Auditing Journal, Vol. 23, no. 5: pp. 420-437
Johnson, V., Khurana, I. & Reynolds, J.K (2002), Audit-Firm Tenure and the Quality of Financial Reports, Vol. 19, no. 4: pp. 637-660
Krauss, P. & Zülch, H. (2013), Non-Audit Services and Audit Quality: Blessing or Curse?,
The Journal of Applied Business Research, Vol. 29, no. 2: pp. 305-325
Kwon, S., Lim, Y. & Simnett, R. (2014), The Effect of Mandatory Audit Firm Rotation on
Audit Quality and Audit Fees: Empirical Evidence from the Korean Audit Market, A Journal
of Practice & Theory, Vol. 33, no. 4: pp. 167–195
Litt, B., Sharma, D., Simpson, T. & Tanyi, P. (2014), Audit Partner Rotation and Financial
Reporting Quality, A Journal of Practice & Theory, Vol. 33, no. 3: pp. 59–86
Side 65 af 68
Monroe, G. & Hossain, S. (2013), Does Audit Quality Improve after the Implementation of
Mandatory Audit Partner Rotation?, Accounting and Management Information Systems, Vol.
12, no. 2: pp. 263–279
Quick, R. & Warming-Rasmussen, B. (2005), The impact of MAS on perceived auditor independence-some evidence from Denmark, Accounting Forum, Vol. 29: pp. 137-168.
Reynolds, K.J., Deis, D.R., & Francis, J.R., (2004), Professional Service fees and Auditor
objectivity, A Journal of Practice Theory, Vol. 23, no. 1: pp. 29-52
Ruiz-Barbadillo, E., Gomez-Aguilar, N. & Carrera N. (2009), Does Mandatory Audit Firm
Rotation Enhance Auditor Independence? Evidence from Spain, A Journal of Practice & Theory Journal, Vol. 28, no. 1: pp. 113–135
Svanström, T. (2013), Non-audit Services and Audit Quality: Evidence from Private Firms,
European Accounting Review, Vol. 22, no. 2: pp. 337–366
Wang, S. & Hay, D. (2013), Auditor independence in New Zealand: Further evidence on the
role of non-audit services, Accounting and Management Information Systems, Vol. 12, no. 2:
pp. 235–262
Wines, G. (1994), Auditor Independence, Audit Qualifications and the Provision of Non-audit
Services: A Note, Accounting and finance
Whisenant, S., Sankaraguruswamy, S. & Raghunandan, K. (2003), Evidence on the joint determination of audit and non-audit fees, Journal of Accounting Research, vol. 41, no. 4: pp.
721-744
Hjemmesider:
IFAC, about IAASB
Tekst hentet d. 9. januar 2015: http://www.ifac.org/auditing-assurance/about-iaasb
Side 66 af 68
Elm-Larsen, Rolf, (2013), – Begrebet: Virksomheder af offentlig interesse
Tekst hentet d. 12. januar 2015: http://auditdeconstruction.blogspot.dk/2013/02/begrebetvirksomheder-af-offentlig.html
Erhvervsstyrelsen, 2014 – brev til revisorkommissionen
Tekst hentet d. 9. januar 2015:
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/kommissorium-vedr-aendring-afrevisorloven-i-henhold-til-8-direktiv-pdf.pdf
FSR 5 – IESBA
Tekst hentet d. 12. februar 2015:
http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Om_revisor/Revisors%20etiske%20adfaerd%20og
%20uafhaengighed/IESBA
Top 10 Journals in Accounting (According to Journal Citation Reports)
Tekst hentet d. 30. marts 2015: https://blogs.ntu.edu.sg/library-resources/accounting/top-10journals-in-accounting-from-journal-citation-report
Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside – Autoritetslister for serier og forlag
Tekst hentet d. 30. marts 2015: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-oganalyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/autoritetslister/autoritetsliste-for-serier-20151.pdf
Andet:
A - EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING, (2011), – om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, KOM (2011) 779
endelig
B - EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING, (2011), – om ændring af
direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
KOM (2011) 778 endelig
Side 67 af 68
C - EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 537/2014 af 16.
april 2014, - om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF
D - EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV, 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets
direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF
European Commission, Memo/13/1171, Commissioner Michel Barnier welcomes provisional
agreement in triologue on the reform of the audit sector, European Commission, 17. December 2013
Tekst hentet d. 8. januar 2015: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-1171_en.htm
Grønbogen 2010 - Revisionspolitik: EU-grønbog – Læren af krisen (2010), EUKommissionen, Bruxelles 13.10.2010, KOM (2010) 561 endelig, side 1-22
IAASB. (2013), “A Framework for Audit Quality”, 15. maj 2013
IAASB. (2011), “Audit Quality, an IAASB perspective”, januar 2011
Tekst hentet d. 20. november 2014:
http://www.ifac.org/sites/default/files/publications/files/audit-quality-an-iaasb-per.pdf
IESBA. (2013) ”Handbook of the Code of Ethics for Professional Accountants”,
Tekst hentet d. 12. februar 2015:
http://www.ifac.org/sites/default/files/publications/files/2013-IESBA-Handbook.pdf
Side 68 af 68