Deltagelse i anden virksomhed 2015

Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-4602-00017
Ref. ANMMA
Den 19. februar 2015
Revisorinstruks om erklæring for vandselskabers
deltagelse i anden virksomhed
(tilknyttede aktiviteter)
Revisorinstruks af 19. februar 2015 om erklæring om vandselskabers deltagelse i
anden virksomhed
Denne revisorinstruks er udstedt i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed som
ændret med bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010. De anførte
paragrafhenvisninger er henvisninger til bestemmelser i nævnte bekendtgørelse,
med mindre andet er anført.
1. Formålet med revisors undersøgelser er at påse, om vandselskabet (selskabet)
overholder reglerne i bekendtgørelsen for deltagelse i anden virksomhed med nær
tilknytning (tilknyttede aktiviteter) til forsyningsvirksomheden (selskabets
hovedvirksomhed). Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvilke aktiviteter
selskabet kan deltage i, vilkårene for deltagelse i disse aktiviteter, undtagelse fra
kravet om selskabsmæssig udskillelse, omsætningsgrænser for deltagelse i
tilknyttede aktiviteter samt om regnskab.
2. Erklæringen skal afgives af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Undersøgelserne udføres i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og
denne instruks.
3. På baggrund af de udførte undersøgelser afgiver revisor en erklæring med høj
grad af sikkerhed med udgangspunkt i bilag 1.
4. Undersøgelserne planlægges under hensyntagen til, hvorledes selskabet har
tilrettelagt forretningsgange og den interne kontrol med henblik på at overholde
bekendtgørelsens regler for tilknyttede aktiviteter.
Revisor kan som led i sit arbejde anmode selskabets ledelse om at afgive en
erklæring om overholdelsen af reglerne, herunder hvorvidt ledelsen har fundet det
nødvendigt at indhente juridisk bistand til afklaring af deltagelsen i tilknyttede
aktiviteter.
5. Ved gennemgangen af, om selskabet alene deltager i tilladte former for
tilknyttede aktiviteter, ifølge § 2, stk. 1, udføres følgende handlinger:
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
5.1 Revisor indhenter en af ledelsen udarbejdet beskrivelse, der på en korrekt og
fyldestgørende måde redegør for årets aktiviteter i selskabets hovedvirksomhed.
5.2 Hvis det er aktuelt, skal beskrivelsen desuden indeholde en redegørelse for
årets tilknyttede aktiviteter og med henvisning til det relevante nr. i § 2, stk. 1.
Redegørelsen skal indeholde oplysning om den årlige omsætning for hver
tilknyttet aktivitet, samt om aktiviteterne udføres i selskabet eller i selskaber, som
er helt eller delvis ejet af selskabet.
Når de tilladte former for tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, udføres gennem selskaber
helt eller delvis ejet af selskabet, skal redegørelsen tillige indeholde de relevante
oplysninger i § 5 om omsætningsgrænser, ejere og ejerandele. Selskabet kan om
fornødent indhente en redegørelse herom fra det pågældende selskab, og efter
omstændighederne anmode om en revisorerklæring på redegørelsen.
Redegørelsen skal også indeholde den konkrete beregning af årsomsætningen i
relation til undtagelsen fra kravet om selskabsudskillelse (§ 3, stk. 1).
Desuden redegøres der for opfyldelsen af § 2, stk. 1, nr. 9, hvorefter de ved
bekendtgørelsens ikrafttræden igangværende og hidtil lovlige tilknyttede
aktiviteter kan fortsætte.
Det oplyses i redegørelsen, om ledelsen har indhentet en udtalelse om den
igangværende aktivitets lovlighed eller i øvrigt har været i tvivl om lovligheden af
de tilknyttede aktiviteter.
Beskrivelsen skal endvidere, for hver tilknyttet aktivitet, redegøre for opfyldelsen
af følgende to betingelser (§ 2, stk. 2):
 Der skal bestå en naturlig og snæver sammenhæng mellem
hovedvirksomheden og den tilknyttede aktivitet, og
 selskabets samlede anden virksomhed med de tilknyttede aktiviteter skal
arbejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre omfang end
hovedvirksomheden.
5.3 Revisor gennemgår den indhentede beskrivelse og kontrollerer, at ledelsens
oplysninger er korrekte og dækkende til opfyldelse af §§ 2, 3 og 5.
Ved kontrollen påses særligt, at:
 Omsætningen for selskabets hovedvirksomhed ikke indeholder omsætning
fra tilknyttede aktiviteter.
 Omsætningen fra de tilknyttede aktiviteter ifølge § 3, stk. 2, ikke
indeholder omsætning fra andre tilknyttede aktiviteter.
6. Ved gennemgangen af, om selskabet opfylder vilkårene for deltagelse i
tilknyttede aktiviteter (§ 4, stk. 1 og 2), udføres følgende handlinger:
6.1 Revisor indhenter og kontrollerer den af selskabet tilvejebragte dokumentation
for, at selskabet har udøvet aktiviteterne på kommercielle vilkår, og at selskabet
har haft en begrundet forventning om at opnå et afkast, der er normalt for den
pågældende type aktivitet (§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2).
Selskabets dokumentation kan være budgetter, investeringskalkuler eller lignende.
2
6.2 Revisor indhenter og kontrollerer den af selskabet tilvejebragte dokumentation
for, at selskabet ikke ved fakturering af ydelser mellem hoved-virksomheden og
den tilknyttede virksomhed påfører andre virksomheder urimelig konkurrence
eller påfører hovedvirksomheden en urimelig økonomisk risiko. Fordelingen af
fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter skal
ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper. Selskabet må ikke påtage sig at
hæfte for forpligtelser for selskaber, som udøver tilknyttede aktiviteter (§ 4, stk. 1,
nr. 3-5).
Eksempler på krydssubsidiering kan være udveksling af personel, finansiel eller
teknisk bistand mellem de involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser
eller aktiver på gunstige vilkår.
7. Det kontrolleres, at selskabet – med henblik på at undgå krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning (§ 4) - løbende fører et fuldt separat regnskab med
balance, over de ikke udskilte aktiviteter (§ 6). Ved kontrollen påses, at regnskabet
i al væsentlighed giver et korrekt og fyldestgørende billede af aktiviteternes
økonomiske resultat og finansielle stilling.
8. Selskabet skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for
bedømmelsen af, at selskabet opfylder reglerne for deltagelse i tilknyttede
aktiviteter. Selskabet skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser,
denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
9. Revisor skal afgive erklæring til selskabet om de forhold, der fremgår af § 7, stk.
1, jf. bilag 1.
Det skal fremgå, at revisors undersøgelser er udført i overensstemmelse med
denne instruks. Eventuelle forbehold eller supplerende oplysninger skal fremgå af
erklæringen.
Selskabet indsender senest 1. maj erklæringen til Forsyningssekretariatet.
3
BILAG 1
Den uafhængige revisors erklæring om [indsæt selskabsnavn (e)]' deltagelse i
anden virksomhed
Til Forsyningssekretariatet
I forbindelse med, at [indsæt selskabsnavn (e)] i henhold til § 7, stk. 3 i
bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 skal indsende en revisorerklæring om
[indsæt selskabsnavn (e)]' deltagelse i anden virksomhed, skal vi i henhold til § 7,
stk. 1 i bekendtgørelsen afgive erklæring om vandselskabets overholdelse af
reglerne i bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers
deltagelse i anden virksomhed i perioden 1. januar til 31. december 2012.
Ledelsens ansvar
Selskabets ledelse har ansvaret for at overholde reglerne i bekendtgørelse nr. 1195
af 14. oktober 2010 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010
om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed.
Revisors ansvar
Vores ansvar er, på grundlag af vores handlinger, at udtrykke en konklusion om,
hvorvidt selskabet overholder reglerne i bekendtgørelsen. Vi har udført vores
arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre
erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning
samt Naturstyrelsens revisorinstruks af 19. februar 2015 om erklæring om
vandselskabers deltagelse i anden virksomhed, med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at reglerne i bekendtgørelsen er overholdt.
Vi har som led i vores arbejde stikprøvevist foretaget undersøgelse af information,
der understøtter følgende forhold:
1. Vandselskabets overholdelse af kravet i vandsektorlovens § 18, stk. 1 og
ovennævnte bekendtgørelses § 3 om udskillelse af tilknyttede aktiviteter i
et selvstændigt selskab.
2. Vandselskabets overholdelse af § 2, stk. 1 og 2, om hvilke tilknyttede
aktiviteter, vandselskabet må deltage i.
3. Vandselskabets overholdelse af § 4 om vilkår for vandselskabets deltagelse
i tilknyttede aktiviteter.
4. Vandselskabets overholdelse af § 5, stk. 1 om omsætningsgrænser.
5. Vandselskabets overholdelse af § 6 om separat regnskab med tilknyttede
aktiviteter.
Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at [indsæt selskabsnavn (e)] i perioden 1. januar – 31.
december 2014, i alle væsentlige henseender, har overholdt reglerne i
bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden
virksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010.
4
Supplerende oplysning om begrænsning i brug og distribution
Denne erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for Naturstyrelsens kontrol
med vandselskabernes overholdelse af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1195 af
14. oktober 2010 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010.
By, den ##. april 201#
Revisorfirma
##
##
statsaut. revisor
statsaut. revisor
Med venlig hilsen
5