Ministry of Foreign Affairs of Denmark eVitus 2015 Danske eksportvirksomheder med et globalt vækstpotentiale inden for ehandel kan med eVitus blive hjulpet ud på nye eksportmarkeder. Vitus er opkaldt efter den store danske opdagelsesrejsende Vitus Bering – og har lige så store ambitioner om at kortlægge og erobre nye markeder. Kernen i eVitus er solid forberedelse og benhård eksekvering i et intensivt parløb mellem virksomheden og en af Eksportrådets erfarne rådgivere. Målet er mindst en ny eksportsucces på de 9 mdr. Eksportrådet udbyder et særlig målrettet eVitus-program målrettet danske ehandelsvirksomheder, som ønsker at sætte en fast kurs mod nye markeder, som godt kan dække mere end et land, eller ønsker at opnå et endnu bedre fodfæste på det eksisterende e-handelsmarked. Det er en forudsætning, at din virksomhed har et produkt med et klart afsætningspotentiale via e-handelskanalen på eksportmarkederne, samt at din virksomhed har vilje, finansiering og kompetencer til at kunne ekspandere globalt. eVitus kort fortalt eVitus hjælper en udvalgt gruppe af virksomheder – ca. 10 - med at kickstarte eksporten både hurtigt og effektivt. Forløbet er opdelt i to moduler: hhv. 3 mdr. strategiudvikling og 6 mdr. eksekvering. Under første modul indstationeres rådgiveren hos virksomheden, for at opnå et indgående kendskab til produkter, strategi og organisation. Virksomhed og rådgiver deltager i to workshops for at udarbejde en e-handelseksportplan. I mellem de to workshops gennemfører virksomheden en fact finding tur, og får dermed vigtig og konkret viden om markedet. De to workshops ledes af anerkendt underviser i e-salgs- og strategiudvikling samt eksempler fra succesrig e-handelsvirksomhed(er) mv. Endelig får virksomheden mulighed for at teste eksportplanen på et ekspertpanel bestående af erfarne virksomhedsledere inden for e-handel. Under andet modul eksekveres planen i tæt samarbejde med rådgiveren med fokus på konkrete salgsaktiviteter som led i jagten på den første eksportordre. I alt tilbydes 200 rådgivningstimer. Udbytte af eVitus-programmet • Opnåelse af eksportordre inden for 9 mdr. • En eksportstrategi inden for e-handel for et marked valgt af jeres virksomhed • Værdifuld sparring med erfarne rådgivere • Kompetenceløft i virksomheden Hvad koster det at deltage? Eksportrådet yder et tilskud på 65 pct. på den nuværende timepris (945 kr.), hvorfor prisen for deltagelse er 66.150 kr. for 200 timer (værdi 189.000 kr.). Beløbet betales i tre rater. Første rate betales forud, anden rate halvvejs i forløbet og sidste rate efter endt forløb. Eksportrådet betaler alle udgifter til undervisere og workshopfaciliteter. Rejseomkostninger til fact-finding tur(e) samt evt. etableringsudgifter afholdes af virksomheden selv. Hvem kan søge? For at blive godkendt til e-Vitus skal virksomheden have • mindre end 100 ansatte • under 375 mio. kr. i årlig omsætning Udvælgelse til at deltage i Vitus Blandt de virksomheder, der søger om at deltage i programmet, vil op til godt 10 virksomheder få mulighed for at præsentere deres business case for et uvildigt panel. På baggrund af præsentationen og virksomhedens potentiale på eksportmarkedet mv. vil panelet udvælge ti virksomheder, til at deltage i programmet. Hvordan søger man? Find ansøgningsskema på vitus.um.dk eller kontakt Eksportrådet på tlf.: 33920500 eller på mail til [email protected]
© Copyright 2024