Markedsafgørelse over for Lycamobile Denmark

Engrosmarkedet for terminering
af sms i Lycamobile Denmark
ApS’ mobilnet
19. august 2015
FORORD
1
Indholdsfortegnelse
SIDE
Forord .............................................................................................................. 3
1.
Markedsafgrænsning ............................................................................ 5
1.1.
Slutbrugermarkedet for mobiltjenester .................................................. 5
1.1.1
1.1.2
1.2.
Mobilnet ........................................................................................................ 13
1.3.
Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller ............................. 15
1.3.1
1.4.
1.5.
Originering .......................................................................................................... 18
Transit ................................................................................................................. 18
Terminering ........................................................................................................ 19
Generelt om afgrænsning af markedet ................................................. 20
1.5.1
1.5.2
1.6.
Mobiludbydere ................................................................................................... 15
Produktion af en sms ................................................................................ 18
1.4.1
1.4.2
1.4.3
Metode ................................................................................................................ 20
Seneste afgrænsning af markedet .................................................................. 21
Afgrænsning af produktmarkedet.......................................................... 22
1.6.1
1.6.2
1.6.3
Kommissionens henstilling ............................................................................... 22
Slutbrugerens krav til produktet....................................................................... 22
Vurdering af substitution ................................................................................... 23
1.7.
Afgrænsning af det geografiske marked ............................................. 27
1.8.
Konklusion ................................................................................................... 29
2.
Tre-kriterie-test.................................................................................... 30
2.1.
Indledning..................................................................................................... 30
2.2.
Analyse af de tre kriterier ......................................................................... 31
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.3.
3.
Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester ............................................ 5
Priser ................................................................................................................... 11
Foreligger der strukturelle, retlige eller reguleringsmæssige hindringer for
adgangen til markedet? .................................................................................... 31
Tenderer markedet mod effektiv konkurrence? ............................................ 32
Er det muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de
pågældende markedssvigt? ............................................................................. 35
Konklusion på tre-kriterie-test ................................................................ 37
Afgørelse ............................................................................................. 38
Klagevejledning ..................................................................................................... 40
FORORD
2
Forord
Den seneste markedsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle
mobilnet blev truffet den 30. november 2012.
Det følger af telelovens1 § 37, at Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum skal
gennemføre undersøgelser2 af konkurrencesituationen på telemarkedet. Markedsundersøgelsen foretages med henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter lovens § 41. Erhvervsstyrelsen vil derfor foretage en markedsundersøgelse af markedet.
Som led i markedsundersøgelserne skal Erhvervsstyrelsen foretage en markedsafgrænsning, jf. telelovens § 38, og gennemføre en markedsanalyse, jf. § 39.
Hvis det på baggrund af markedsanalysen konstateres, at der ikke er reel konkurrence
på det relevante marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere med en
stærk markedsposition (SMP), jf. telelovens § 40.
En udbyder med en stærk markedsposition skal i henhold til telelovens § 41, stk. 1, pålægges en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens §§ 42-47.
Hvis en markedsanalyse derimod viser, at der er reel konkurrence på markedet, skal
Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens § 40, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, der i
medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked.
Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet er ikke et marked, Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) i deres henstilling fra 2014 om relevante
produkt- og tjenestemarkeder3 anser som egnet til sektorspecifik regulering. Det følger
af Kommissionens henstilling, at såfremt nationale telemyndigheder afgrænser andre
markeder end dem, der følger af henstillingen, bør de nationale tilsynsmyndigheder foretage en tre-kriterie-test4 af det relevante marked.
1
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014
som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
2
Telelovens regler om markedsundersøgelser er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/21/EF, om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, (rammedirektivet), offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s. 0033-0050, som ændret ved EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 og på Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/19/EF, om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet) offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s. 0007-0020, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 samt Kommissionens
henstilling af 9. oktober 2014.
3
Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den
elektroniske kommunikationssektor (2014/710/EU).
4
Tre-kriterie-testen anvendes inden for den elektroniske kommunikationssektor til bestemmelse af, om et
marked er egnet til forhåndsregulering.
FORORD
3
Dette dokument indeholder Erhvervsstyrelsens markedsafgrænsning, tre-kriterie-test og
markedsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af sms i Lycamobile Denmark
ApS’ (herefter Lycamobile) mobilnet.
FORORD
4
1. Markedsafgrænsning
1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester5
I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for mobiltjenester. Der redegøres
bl.a. for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel og for de tjenester, som
slutbrugerne anvender.
En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt
grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende
engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit.
1.1.1 Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester
Antallet af mobilabonnementer i Danmark har gennem de senere år været nogenlunde
stabilt. I andet halvår af 2014 var der ca. 8,3 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarer til 146 abonnementer pr. 100 indbyggere.6 Til sammenligning var det tilsvarende tal ultimo 2011 på næsten 8,1 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarede til 144,7 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere.7.
Traditionelt set er mobiltelefonen primært blevet benyttet til at foretage og modtage
taleopkald samt sende og modtage sms. Brugen af disse tjenester stiller som sådan ikke
nogen krav til, hvilken type mobiltelefon slutbrugeren anvender. Slutbrugerne benytter
fortsat mobiltelefonen til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad
mobiltelefonen og mobilabonnementet ellers skal kunne bruges til.
Med introduktionen af smartphones bliver mobilen i stigende grad brugt til formål, man
før brugte en computer til. Der tilbydes således i dag en lang række forskellige mobiltjenester til både privat- og erhvervskunder – tjenester, som kræver, at data er inkluderet
i abonnementet. Slutbrugerne kan således være på internettet og eksempelvis sende og
modtage e-mails via mobiltelefonen. Muligheden for at anvende mobiltelefonens (nye)
tjenester har været med til at drive efterspørgslen efter data for begge kundegrupper og
samtidig er slutbrugerpriserne for abonnementer med data inkluderet faldet markant.8
Af de i alt ca. 8,3 mio. mobilabonnementer er 7,1 mio. taleabonnementer9, mens de resterende næsten 1,2 mio. er dedikerede dataabonnementer (USB-dongles, dataindstikskort og lignende). Taleabonnementer udgør således den helt overvejende del af alle
mobilabonnementer. Af de 7,1 mio. taleabonnementer udgør taletidskort 871.000 svarende til ca. 12 pct.10
5
Med mobiltjenester menes kerneydelserne tale og sms såvel som data m.m.
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
7
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2011.
8
Slutbrugerpriserne for abonnementer med inkluderet data beskrives nærmere i afsnit 1.1.2.
9
Ca. 75 pct. af taleabonnementer har ligeledes data inkluderet.
10
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
6
MARKEDSAFGRÆNSNING
5
1.1.1.1 Tale
Den mobile taletrafik er vokset støt gennem årene. Den samlede mængde afgående minutter nåede i andet halvår 2014 op på ca. 6,5 mia. minutter. Dette overgår tidligere års
afgående minutter på 6,2 mia. og svarer til en stigning på 4,2 pct. i forhold til samme
periode året før. I modsætning til den mobile taletrafik er den samlede mænge afgående
minutter for fastnettelefoni faldet med ca. 11 pct. fra knap 2,1 mia. minutter i andet
halvår 2013 til ca. 1,9 mia. minutter i andet halvår 2014.11
1.1.1.2 Sms
Der forekommer to former for sms-beskeder: sms’er fra slutbrugere (standard-sms) og
applikationsoriginerede sms’er.
En sms består af en tekstbesked med maksimalt 160 tegn.12 En standard-sms sendes fra
en slutbrugers mobiltelefon, og afleveres enten til en anden slutbrugers mobiltelefon,
eller eksempelvis til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Denne
sms-tjeneste er tilgængelig på alle mobiltelefoner på markedet og er uafhængig af hvilken teknologi, der anvendes.
En applikationsorigineret sms sendes ikke fra en mobiltelefon – i stedet sendes den typisk fra en computer. Afleveringen af en applikationsorigineret sms er identisk med
afleveringen af en standard-sms, uanset om sms’en afleveres til en slutbrugers mobiltelefon eller til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Sms’er mellem
computere bærer ofte betegnelsen M2M (Machine to Machine).
Uanset, hvorfra en sms sendes, gælder det, at sms’en skal afleveres i det teleselskabs
mobilnet, hvori den modtagende slutbruger (mobiltelefonen/udstyret) befinder sig.
Mere end ni ud af ti mobilbrugere sender sms’er, som dermed er den mest udbredte
mobilfunktion ud over tale.13 Antallet af sendte sms-beskeder14 er imidlertid faldet de
seneste år, efter at være toppet med 6,6 mia. sms-beskeder i første halvår 2010. Antal
afsendte sms-beskeder er det seneste år faldet med 433 mio. fra 4.633 mio. til 4.200
mio., hvilket svarer til et fald på 9,3 pct.15
1.1.1.2.1
Overtakserede sms’er
Overtakserede sms’er vedrører køb af tjenester, som betales via mobiltelefonen. Markedet for overtakserede sms’er har udviklet sig meget de seneste år. Overtakserede
sms’er blev i starten anvendt til at købe eksempelvis ringetoner til mobiltelefonen, mens
de i dag har en bred anvendelse, der bl.a. dækker køb af sms-billetter til bus og tog samt
deltagelse i tv-shows og konkurrencer. Betalingen afregnes typisk over telefonregningen, og det er muligt at spærre sit abonnement for sådanne tjenester.
1.1.1.3 Mms
En mms kan karakteriseres som en avanceret sms-besked, idet mms-beskeder har de
samme produktegenskaber som sms-beskeder, nemlig afsendelse og modtagelse af korte tekstmeddelelser. Samtidig giver mms slutbrugeren en række yderligere multimedie-
11
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
Smartphones samler typisk sms’er på over 160 tegn i en og samme besked, hvorfor mange slutbrugere
ikke oplever denne begrænsning.
13
”It-anvendelse i befolkningen - 2014”, Danmarks Statistik.
14
Inkl. overtakserede sms’er.
15
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
12
MARKEDSAFGRÆNSNING
6
funktioner (billeder, lyd og video). En mms vil typisk være fremsendelse af et billede,
med eller uden en kort tekst til.
Fra andet halvår 2013 til samme periode i 2014 steg antallet af sendte mms-beskeder
med 27,9 pct. fra 90 mio. til 115 mio.16 Udviklingen i antallet af mms’er er således stigende.
1.1.1.4 Mobile bredbåndsabonnementer
Siden 2010 er der sket en stor stigning i brugen af mobiltelefonen til internetadgang,
samt til funktioner, som kræver, at man kan tilgå internettet via mobilen. At gå på nettet
via mobilen er således den tredje mest udbredte mobilfunktion (efter tale og sms).17
For at kunne tilgå internettet via sin mobiltelefon, skal slutbrugeren have et abonnement
med data inkluderet. Abonnementer med data – kombineret med smartphones og opgraderede mobilnet – har gennem de seneste år banet vejen for en række nye tjenester
og funktioner, som i stadig stigende grad benyttes via mobiltelefonen. Der findes således et utal af applikationer, og slutbrugere har også mulighed for at foretage og modtage opkald og bruge sociale medier, herunder at streame og dele videoklip via mobiltelefonens bredbåndsforbindelse.
Da slutbrugere ligeledes kan sende tekstbeskeder og billeder via mobiltelefonens bredbåndsforbindelse (MIM18), kan det lidt firkantet siges, at der via mobiltelefonens dataforbindelse er skabt parallelle tjenester til sms’er og mms’er, som distribueres via telenettet. Tekst- og billedbeskeder i form af MIM kan fx sendes og modtages via en indbygget funktionalitet i mobiltelefonen (fx iMessage) eller via apps (fx Whatsapp og
Facebook Messenger).
Erhvervsstyrelsens telestatistik opererer med tre varianter af mobile bredbåndsabonnementer:

Standardabonnementer, som er almindelige mobilabonnementer, der ikke har et
separat dataabonnement tilknyttet. Her er fx tale om pakkeløsninger med tale,
sms, mms og data inkluderet.

Tillægsabonnementer, som består af separate dataabonnementer knyttet til almindelige mobiltelefoniabonnementer. Tillægsabonnementerne anvendes især
til smartphones og indeholder ofte en fast forbrugsgrænse for anvendelse af data, eksempelvis en eller to GB data om måneden, og en given maksimal hastighed.

Dedikerede dataabonnementer, som består af mobile bredbåndsabonnementer,
der kun giver adgang til datatrafik. De dedikerede dataabonnementer leveres
typisk i form af USB-dongles eller SIM-kort (til computere og tablets), som
brugeren kan anvende til at etablere den mobile bredbåndsadgang.
Sammenlagt er der pr. 2. halvår 2014 lige over 6,5 mio. mobile bredbåndsabonnementer
i Danmark. Fordelingen af dem ses i nedenstående figur.
16
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
”It-anvendelse i befolkningen - 2014”, Danmarks Statistik.
18
MIM står for Mobile Instant Messaging, som anvender en mobil bredbåndsforbindelse til at sende og
modtage beskeder, billeder mv.
17
MARKEDSAFGRÆNSNING
7
Figur 1: Mobile bredbåndsabonnementer fordelt på type, 2010-2014
Abonnementer (1.000)
7.000
6.000
1.163
1.109
5.000
1.020
915
4.000
3.000
1.214
1.210
1.215
791
978
776
4.141
2.000
3.208
3.421
2. H. 2012
2. H. 2013
2.759
1.000
1.978
0
2. H. 2010
2. H. 2011
Standardabonnementer
Tillægsabonnementer
2. H. 2014
Dedikerede abonnementer
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Af figuren fremgår det, at den store vækst i antallet af mobile bredbåndsabonnementer
især er båret af en vækst i standardabonnementer med data inkluderet. På blot fire år er
antallet af standardabonnementer, der bruger data, vokset fra ca. 2 mio. til mere end 4
mio. – en vækst på ca. 109 pct. Lægges antallet af standardabonnementer og tillægsabonnementer sammen (2. halvår 2014), er der tale om ca. 5,4 mio. mobile bredbåndsabonnementer, som er knyttet til almindelige mobile taleabonnementer (7,1 mio.). Lidt
forsigtigt kan det derfor konstateres, at ca. 75 pct. af samtlige taleabonnementer ligeledes har et dataabonnement.
I samme periode (fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2014) er datatrafikken for standard- og
tillægsabonnementer steget fra 920 TB19 til 36.148 TB svarende til 3.829 pct.20 Den
voldsomme stigning i forbruget af data illustrerer, at slutbrugerne for alvor har taget
databaserede tjenester til sig. Hertil kommer, at data benyttet via wifi ikke er medregnet.
Den samlede mængde mobile datatrafik – hvor dedikerede dataabonnementer er medregnet – steg i de seneste to halvår med ca. 9.100 TB henholdsvis ca. 19.000 TB, og
nåede op på mere end 67.000 TB i andet halvår 2014. Siden første halvår 2010 har udviklingen tilnærmelsesvist været eksponentiel, og stigningen over det seneste år svarer
til en vækst på godt 71 pct.21 På bare et år er der sket en stigning fra 18,3 GB til 28,1
GB pr. abonnement pr. halvår for de dedikerede dataabonnementer. Tilsvarende er datamængden pr. abonnement for standard- og tillægsabonnementer steget fra 4,5 GB til
7,1 GB pr. halvår. Således står de dedikerede dataabonnementer for ca. fire gange så
meget mobil datatrafik pr. abonnement pr. halvår som standard- og tillægsabonnementer.
19
TB står for terabyte og er lig med 1.048.576 MB.
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
21
Erhvervsstyrelsens telestatistik, 2. halvår 2014.
20
MARKEDSAFGRÆNSNING
8
1.1.1.5 Udbredelse af smartphones og tablets
Udbredelsen af smartphones og tablets har bevirket en markant stigning i efterspørgslen
efter mobilt bredbånd.
1.1.1.5.1
Smartphones
En smartphone har de grundlæggende samtalefunktioner og de efterhånden almindelige
mediefaciliteter som at kunne tage foto og optage video. Derudover har smartphones en
række computerfunktioner, heriblandt håndtering af dokumenter, tilgang til internettet
via mobilt bredbånd, håndtering af e-mails og kalenderfunktion. Desuden er det muligt
at installere en lang række applikationer. Ved download af særlige applikationer kan en
smartphone også anvendes til taletjenester via dens mobile bredbåndsforbindelse.22 Disse tjenester kaldes under ét for mobil Voice over Broadband (VoB).
Ligeledes kan en smartphone med en installeret applikation eller en indbygget funktion
anvendes til at sende beskeder via den mobile bredbåndsforbindelse (fx WhatsApp, Viber, Facebook Messenger og iMessage). Disse tjenester kaldes under ét for Mobile Instant Messaging (MIM-tjenester).
Det er svært at fremskaffe præcise tal for antallet af smartphones i Danmark, men tabellen over mobile bredbåndsabonnementer kan medvirke til at give et kvalificeret bud.
Der findes – standardabonnementer og tillægsabonnementer lagt sammen – ca. 5,4 mio.
mobile bredbåndsabonnementer, som er tilknyttet et almindeligt mobilt taleabonnement. Sådanne abonnementer udnyttes bedst, hvis slutbrugeren har en smartphone. Dog
kan de også benyttes af såkaldte featurephones (stadiet før smartphones), som også kan
gå på nettet. Sådanne telefoner vil skulle trækkes fra det samlede antal. Omvendt er det
ikke utænkeligt, at der findes slutbrugere, som har ældre smartphones liggende, og som
pt. ikke er tilknyttet et abonnement. Sådanne smartphones vil skulle lægges til.
Uanset disse usikkerheder kan det med rimelighed antages, at der pr. 2. halvår 2014 var
i omegnen af 5,4 mio. smartphones i Danmark. Med afsæt i abonnementstal vil det tilsvarende betyde, at ca. 75 pct. af alle mobiltelefoner i Danmark er smartphones. Det er
mere end en fordobling i forhold til 2010, hvor featurephones i øvrigt må formodes at
have fyldt mere i det samlede billede.
At der findes ca. 5,4 mio. smartphones i Danmark understøttes af forskellige undersøgelser. Af Danmarks Statistik fremgår det, at 73 pct. af alle husstande i 2014 havde en
smartphone23, og en anden undersøgelse fra maj 201424 viser, at næsten tre ud af fire
danskere har en smartphone, og at ni ud af ti – blandt de 15-29 årige – har en smartphone.
Udbredelsen af smartphones forventes fortsat at stige, og det forventes ifølge eMarketer25, at mere end 80 pct. af danskerne i 2017 vil eje en smartphone, hvilket ifølge
eMarketer vil gøre Danmark til det land i verden med flest smartphones pr. indbygger.
1.1.1.5.2
Tablets
En tablet er en form for bærbar computer, som består af én stor touchskærm. Stort set
alle tablets kan tilsluttes internettet. Fx via en wifi-forbindelse eller via en mobil bred22
Eksempler på disse applikationer er Skype og Viber.
”It-anvendelse i befolkningen - 2014”, Danmarks Statistik.
24
Foretaget af Index Danmark/Gallup maj 2014 (http://danskemedier.dk/nyhed/smartphone-alle-har-denog-alle-bruger-den/)
25
http://cww.dk/nyhedscenter/nyheder-og-kommentarer/nyhed/?id=1089
23
MARKEDSAFGRÆNSNING
9
båndsforbindelse. I flere tablets kan man indsætte et SIM-kort og derved bruge mobilt
bredbånd til at gå på nettet (eksempelvis med henblik på at skrive e-mails, surfe, se film
m.m.). Hvis der er et almindeligt SIM-kort i en tablet, kan den også bruges til at foretage taleopkald og til at sende og modtage sms’er. Desuden kan en tablet også anvendes
til taletjenester såvel som MIM-tjenester via en mobil bredbåndsforbindelse eller wififorbindelse.
1.1.1.6 Privatkundemarkedet
Som tidligere anført anvendes mobiltelefonen fortsat primært til tale og sms. Derudover
benytter flere og flere privatkunder i stigende grad mobiltelefonen til datatjenester.
Privatkundemarkedet har i de seneste år været præget af hård konkurrence. Den hårde
konkurrence har medvirket til, at priserne for tale, sms, mms og data er faldet markant.
Priserne på mobilmarkedet beskrives i afsnit 1.1.2.
1.1.1.6.1
Bindingsperiode
Den maksimalt tilladte bindingsperiode i abonnementsaftaler, der indgås med private
slutbrugere (forbrugeraftaler), er i henhold til telelovgivningen seks måneder inklusive
opsigelsesvarsel. 26 Efter bindingsperiodens udløb vil en slutbruger kunne opsige abonnementsaftalen til enhver tid med det varsel, der fremgår af aftalen.
Særligt for mobiltelefoner gælder det, at de kan SIM-låses til et bestemt teleselskabs
net. Den maksimalt tilladte periode for denne SIM-lås er også seks måneder. Langt de
fleste mobilselskaber SIM-låser ikke længere telefoner, hvilket bl.a. gør det lettere administrativt at flytte et nummer fra et teleselskab til et andet.
1.1.1.6.2
Nummerportabilitet
Nummerportabilitet giver mulighed for at flytte (portere) et telefonnummer fra et teleselskab til et andet. Nummerportering fra et selskab til et andet må kun tage én arbejdsdag og sikrer, at en slutbruger kan skifte teleselskab hurtigt uden at miste sit telefonnummer. Formålet er at fremme konkurrencen på telemarkedet og gøre det lettere for
slutbrugerne at skifte teleselskab.
Det er ikke nødvendigt at afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før et nummer kan blive porteret, men betalingsforpligtelsen i forhold til
en eventuel bindingsperiode eller opsigelsesvarsel består stadig, selvom et nummer bliver porteret. Slutbrugeren har således let adgang til at skifte teleselskab, men kan dog
skulle betale for to abonnementer samtidig, hvis vedkommende vælger at skifte før udløbet af en bindings- eller opsigelsesperiode.
Slutbrugere har ikke krav på at kunne tage deres telefonnumre med på tværs af fast- og
mobilnet (såkaldt krydsportering). Teleselskaber kan dog frivilligt tilbyde tjenester, der
muliggør krydsportabilitet.
1.1.1.7 Erhvervskundemarkedet
På erhvervskundemarkedet ses en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel
efter datatjenester på mobiltelefonen. I denne sammenhæng kan fremhæves muligheden
for at tilgå e-mails.
26
Jf. § 12 i Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 (Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester).
MARKEDSAFGRÆNSNING
10
Afhængigt af erhvervskundens profil og behov er det i overvejende grad de samme tjenester, der efterspørges på erhvervskundemarkedet som på privatkundemarkedet. Erhvervskundemarkedet adskiller sig dog fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres mobiltjenester. Såfremt erhvervskunden er en større virksomhed, kan mobiltjenesterne indgå som
en del af en samlet løsning, hvor eksempelvis også bredbånd via faste forbindelser indgår. Endvidere er indtjeningen pr. kunde højere for erhvervskunder, og samtidig skifter
erhvervskunder ikke udbyder så hyppigt som privatkunder.
Det offentlige (dvs. stat, amter og kommuner) er også en del af erhvervskundemarkedet.
Offentlige indkøb af mobile tjenester varetages af SKI, og der er i dag tre rammeaftaler. Telenor har indgået en aftale, hvor selskabet fra 1. januar 2014 og for de næste tre
år leverer telefoni og mobilt bredbånd mv. til de statslige institutioner. Regionerne forsynes i dag og indtil medio 2016 med telefoni og mobilt bredbånd mv. fra Telenor, der
er hovedleverandør, mens TDC er standby leverandør. Endelig findes der en kommunal
aftale, hvor 65 kommuner indtil medio 2018 forsynes med telefoni og mobilt bredbånd
mv. af TDC som hovedleverandør med Telenor som standby leverandør.
Erhvervskunder har også mulighed for at kunne forhandle sig til en mængderabat, idet
erhvervskunden indgår aftale på vegne af flere slutbrugere. I forhold til privatkundemarkedet er der dermed et anderledes konkurrencepres på erhvervskundemarkedet,
hvor flere teleselskaber fx tilbyder fri tale, sms og mms i samtlige EU-lande til en fast
pris.
Der findes ikke, i modsætning til hvad der er gældende for privatkunder, jf. afsnit
1.1.1.6.1, regler om en maksimal bindingsperiode i erhvervsaftaler. Til gengæld gælder
de samme nummerporteringsregler for erhvervskunder som for privatkunder, jf. afsnit
1.1.1.6.2.
1.1.2 Priser27
Som beskrevet i afsnit 1.1 anvendes mobiltelefoner i dag til mange forskellige tjenester,
hvor mobiltelefonerne tidligere hovedsageligt blev benyttet til tale og sms.
Samtidig tilbyder flere teleselskaber både tilskud og indholdspakker (så som adgang til
musik, film og nyhedsmedier) til nye slutbrugeres køb af mobiltelefoner, og abonnementsprisen er derfor ikke den eneste faktor, som slutbrugerne betragter, når de vælger
hvilket selskab, de skal købe abonnement hos.
1.1.2.1 Pakker
Mobilabonnementer sælges i stigende grad som pakkeløsninger, som består af et antal
timers tale (eller fri tale), fri sms og mms samt en på forhånd defineret mængde data
(typisk op til 10 GB) inkluderet i en fast månedlig pris. Denne udvikling skal ses i lyset
af det stigende antal smartphones, hvor datatrafik ud over tale og sms/mms bliver en
naturlig del af et abonnement.
Sådanne pakker har den fordel, at forbrugerne er sikre på den månedlige pris, som de
skal betale for deres abonnement. Omvendt skaber mobilpakker en mindre gennemsigtig enhedspris, idet det bliver sværere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne
bliver fordelt mellem de forskellige tjenester.
27
Oplysninger om priser indberettes af teleselskaberne til Erhvervsstyrelsen to gange om året.
MARKEDSAFGRÆNSNING
11
De fleste mobilselskaber tilbyder i dag mobilpakker. Således er mobilmarkedet i dag
præget af stor variation i udbuddet af mobiltjenester, hvor selskaberne ikke alene konkurrerer på enhedsprisen, men også på pakkeløsninger og tillægstjenester.
For at kunne være konkurrencedygtige ”skruer” selskaberne i den forbindelse på flere
parametre. Selskaberne inkluderer ofte et højere forbrug i abonnementet uden at ændre
prisen eller sænker prisen for abonnementet, eller begge dele. Over de senere år har selskaber ligeledes introduceret tillægsydelser, som adgang til musik, film og nyhedstjenester eller modeller, hvor slutbrugeren får en del af sin abonnementsbetaling tilbage i
form af gavekort til udvalgte butikker.
I januar 2014 kunne forbrugerne få et abonnement med 6 timers tale, fri sms og mms
samt 4 GB data til 99 kr. pr. måned, mens man i januar 2015 til en mindre pris (89 kr.
pr. måned) kunne få 8 timers tale, fri sms og mms samt 8 GB data.
I januar 2015 kunne man få 10 timers tale, fri sms og mms samt 10 GB data og fri adgang til et musikkatalog for 149 kr. pr. måned, eller fx fri tale, fri sms og mms samt 10
GB data for 200 kr. pr. måned – hvor slutbrugeren får 100 kr. tilbage pr. måned i form
af gavekort til udvalgte butikker.
1.1.2.2 Sms, mms og data
Priserne for at sende en sms, der betales enkeltvis, varierer mellem 0,08 og 0,99 kr.,
mens priserne for at sende en mms, der betales enkeltvis, varierer mellem 0,4928 og 3,00
kr. Priserne for data varierer mellem 0,49 kr. pr. MB og 15,00 kr. pr. MB.29
Der er her tale om priser, som typisk relaterer sig til forbrugsafregnede abonnementer
og taletidskort. Langt de fleste selskaber har i dag et varieret udbud af pakkeabonnementer, mens forbrugsafregnede abonnementer kun udgør en ganske lille del af selskabernes samlede udbud af abonnementer.
I modsætning til sms og mms er der dog typisk en afsat mængde data til rådighed i forbindelse med pakkeabonnementer. Oftest hører der mellem 500 MB og 10 GB data til
et abonnement pr. måned, men der findes abonnementer på markedet, som inkluderer
op til 100 GB data pr. måned. Hvis en forbruger overskrider sin inkluderede datamængde sker der som oftest et af følgende: At forbrugeren overgår til forbrugsafregning, at
datahastigheden sættes ned til et minimum, eller at forbrugeren skal tilkøbe yderligere
data.
At abonnementerne i langt overvejende grad sælges i pakker med tale, fri sms og mms
og et vist forbrug af data gør det svært for Erhvervsstyrelsen at skabe overblik over
prisudviklingen for sms, mms såvel som for data.
28
29
Prisen afhænger dog af optankningsbeløb - i dette tilfælde 200 kr.
Prisoplysningerne er indberettet til Erhvervsstyrelsen.
MARKEDSAFGRÆNSNING
12
1.2. Mobilnet
Et mobilnet består i princippet af et radionet, et core-net samt et backhaulnet (typisk
fiberkabler), som forbinder radionettet og core-nettet. Radionettet består først og fremmest af en række basestationer (primært antenner og master) med radioudstyr. Corenettet består af en række systemer, som ud over at holde styr på, hvor slutbrugerne befinder sig, også kobler og afbryder opkald og håndterer voicemail samt tilhørende mobiltjenester.
Figur 2: Mobilnet
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I Danmark anvendes tre typer af radiokommunikationssystemer til fremføring af mobiltrafik – GSM 30(2G), UMTS31(3G), og LTE32 (4G).
Det har en væsentlig betydning for kvalitet, kapacitet og hastighed, hvilket radiokommunikationssystem der anvendes. Udviklingen i mobiltjenester og antallet af mobilabonnementer betyder, at der stilles større krav til kapaciteten i mobilnettet. Det medfører, at teleselskaberne opgraderer deres net til nyere radiokommunikationssystemer som
UMTS og LTE.
Et teleselskab, der benytter et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil ikke kunne tilbyde
en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Da antallet af slutbrugere i basestationens dækningsområde vil variere over tid, vil den kapacitet, som den enkelte slutbruger
oplever, tilsvarende variere. Det betyder også, at teleselskabet vil have vanskeligt ved at
tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel.
Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne UMTS eller LTE. For begge teknologier er der tale om, at de anvendes til at
levere mobilt bredbånd. Derudover anvendes teknologien wifi til at levere faste trådløse
bredbåndsforbindelser i trådløse punkt-til-multipunkt-net.
LTE, som er en videreudvikling af UMTS-teknologien, er allerede udrullet i større eller
mindre grad af alle mobiloperatører i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad
end UMTS designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til
mange samtidige slutbrugere og kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver.
30
Global System for Mobile Communications.
Universal Mobile Telecommunications System.
32
Long Term Evolution.
31
MARKEDSAFGRÆNSNING
13
LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS
en fælles dataressource for alle samtidige slutbrugere. Det vil således normalt ikke være
muligt for en enkelt slutbruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s –
typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 40 Mbit/s.
LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse, slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25
millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder.
Mobilselskaberne på det danske marked har i de seneste år satset massivt på at øge
LTE-dækningen. LTE er udrullet i hele landet af alle ejere af mobilnet i Danmark. Erhvervsstyrelsen erfarer, at minimum 99 pct. af den danske befolkning har adgang til
LTE (4G). For 3G er tallet ligeledes 99 pct.
MARKEDSAFGRÆNSNING
14
1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller
Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige mobiltjenester til slutbrugere. For at tilbyde mobiltjenester til slutbrugere skal et selskab på den ene eller anden måde have adgang til mobilnettet. Der er flere mulige forretningsmodeller for selskaberne, når de vil tilbyde mobiltjenester til slutbrugere afhængig af, hvor meget det
enkelte selskab ønsker at investere.
1.3.1 Mobiludbydere
1.3.1.1 Mobilnetoperatører (MNO)
I Danmark findes der fire mobilnetoperatører – TDC, Telia33, Telenor og Hi3G. En mobilnetoperatør ejer sit eget mobilnet, der muliggør udbud af bl.a. mobiltelefoni på både
engros- og detailniveau.
MNO’en har fået udstedt en frekvenstilladelse, der giver brugsret til en række frekvenser til brug for opbygning af et radionet. En mobilnetoperatør har således investeret i et
Radio Access net, core-net mv., jf. figur 2.
I relation til sms’er og mms’er indgår en MNO på engrosniveau aftaler med andre
MNO’er og MVNO’er34 om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af
trafik mellem net (interconnect-aftaler). Sådanne aftaler indgås med både nationale og
internationale selskaber. MNO’en kan ligeledes indgå nationale og internationale
roamingaftaler, dvs. aftaler om bl.a. udveksling af trafik med andre operatører.
En MNO kan aflevere trafik til sine egne slutbrugere og udveksle trafik mellem egne
slutbrugere og har et såkaldt HLR35, der indeholder en database over MNO’ens abonnenter. MNO’en udsteder selv SIM-kort, som definerer, hvilke tjenester slutbrugeren
kan benytte. De danske MNO’er har fået tildelt deres egne nummerserier36.
MNO’erne har foretaget store investeringer i at opbygge eget mobilnet samt erhverve
frekvenstilladelser, og det kræver en betydelig trafikvolumen for, at det er økonomisk
lønsomt at investere i og drive eget mobilnet m.m. Mobilnetoperatører i Danmark er
store (internationale) televirksomheder, der besidder en betydelig kapital. En MNO er
derfor også i langt de fleste tilfælde en varig spiller på markedet.
En MNO kan sælge netadgang til virtuelle mobilnetoperatører (MVNO’er), som ikke
ejer tilstrækkeligt infrastruktur til at kunne producere bl.a. mobiltelefoni.
Nedenstående figur viser engrosmarkedet henholdsvis detailmarkedet for mobiltjenester. Øverst i figuren er MNO’er med eget mobilnet, der sælger infrastruktur til teleselskaber uden eget mobilnet (MVNO’er) eller direkte til slutbrugere.
33
Telia og Telenor har i en pressemeddelelse af 3. december 2014 meddelt, at selskaberne slår de to danske
virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent. Fusionen mellem Telia og
Telenor skal godkendes af Kommissionen, hvilket de to selskaber forventer, sker i løbet af 2015.
34
Mobile Virtual Network Operator.
35
Home Location Register.
36
Den danske nummerplan er 8-cifret og ikke-geografisk og specificerer, at visse nummerserier er afsat til
fortrinsvis fastnet- eller mobiltelefoni. Herudover er særlige nummerserier afsat til kortnumre, gratisnumre,
overtakserede tjenester, M2M-kommunikation, reserver mv.
MARKEDSAFGRÆNSNING
15
Figur 3: Engros- og detailmarkedet for mobiltjenester
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
1.3.1.2 Mobile Virtual Network Operator (MVNO)
En MVNO er en virtuel mobilnetoperatør, som tilbyder mobiltjenester til slutbrugere
uden at eje et mobilnet.
En MVNO er ikke tildelt frekvenser og har ikke investeret i et Radio Access net, corenet m.v. MVNO’en lejer i stedet den nødvendige kapacitet hos en MNO. MVNO’en
opererer i en vis udstrækning uafhængigt af den mobilnetoperatør (værtsnet), som
MVNO’en har lejet sig ind hos.
MVNO’er kan få tildelt, og dermed have brugsret over, deres egen nummerserie, men
kan også vælge i stedet at få videretildelt en nummerserie fra MNO’en. Derudover har
MVNO’en fuld kontrol over branding, marketing, regnings- og kundeservice.
Man kan placere MVNO’er på et interval alt efter, hvor meget egen infrastruktur de har.
I den ene ende befinder sig den MVNO, der har mest infrastruktur. Denne MVNO vil
typisk have en tilstrækkelig infrastruktur (mobilcentral) til selv at kunne udveksle trafik
til/fra sine egne slutbrugere med andre net end værtsnettet og kan herudover endvidere
have et HLR, der indeholder en database over MVNO’ens abonnenter. En sådan
MVNO vil selv kunne indgå aftaler med netudbydere om betaling (termineringsafgifter)
og vilkår for udveksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler) samt indgå egne internationale roamingaftaler. Endelig vil denne type MVNO (med HLR) også selv kunne
udstede SIM-kort. Da SIM-kortet definerer, hvilke tjenester slutbrugeren kan benytte,
vil MVNO’en kunne udvikle egne tjenester og differentiere sine produkter fra værtsnettet.37 Sådanne MVNO’er går under betegnelsen ”Full MVNO”. Erhvervsstyrelsen har
kendskab til to Full MVNO’er på det danske marked (Lycamobile og Mundio Mobile).
I den anden ende af intervallet findes MVNO’er, der enten ikke ejer, eller blot ejer meget begrænset infrastruktur, og som i øvrigt ikke er i stand til at fastsætte egne termineringspriser. Sådanne MVNO’er går under betegnelsen ”Light MVNO” og beskrivelsen
dækker således også over selskaber, som styrelsen i tidligere markedsundersøgelser har
beskrevet som gensælgere.
37
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
MARKEDSAFGRÆNSNING
16
Som beskrevet kan der være store forskelle på, hvor meget den enkelte MVNO har investeret i egen infrastruktur, og dermed også store forskelle i hvor meget trafik selskabet skal have, før dets forretning bliver lønsom. De danske MVNO’er er ikke helt så
permanente spillere på markedet som MNO’erne, og antallet af MVNO’er kan derfor
variere. Det kan bl.a. skyldes, at flere selskaber etablere sig som en ”Light MVNO”, da
det som ovenfor anført ikke kræver store investeringer i infrastruktur. Afhængig af deres succes på markedet kan MVNO’en vælge at blive på markedet eller trække sig. I
visse tilfælde bliver de også købt af større selskaber.
1.3.1.3 Samarbejde om mobile net
Selvom teleselskaberne konkurrerer om de samme slutbrugere, findes der områder,
hvor de med fordel kan vælge at indgå i et samarbejde. Udbredelsen af mobilt bredbånd
samt efterspørgslen efter øget kapacitet betyder, at selskaberne løbende må investere i
udbygningen af mobilnettet. Dette skaber incitament for selskaberne til at indgå samarbejdsaftaler, dels for at bringe investeringsomkostningerne ned, dels for at opnå et bedre og mere effektivt mobilnet.
Netdeling indebærer, at to eller flere mobilselskaber deler visse komponenter i den infrastruktur, et mobilnet består af. Der kan være mange penge at spare, hvis man kan
dele omkostningerne til opbygning af nettet med et andet mobilselskab. Derved rækker
investeringerne samlet set længere.
Der findes ikke særlige regler i telelovgivningen om netdeling. En forudsætning for, at
selskaberne kan dele mobilnet, er dog, at de til stadighed imødekommer de krav, der
stilles i en given tilladelse, således at netdelingen respekterer tilladelseskravene. Eksempelvis skal selskaberne kunne dokumentere, at de opfylder eventuelle dækningskrav, såsom kravet i 3G-tilladelserne om 80 pct. befolkningsmæssig dækning.
Den teknologiske udvikling har medført, at det nu er muligt at dele forskellige elementer i et mobilnet og samtidig opfylde kravene fra de tidligere afholdte 2G-udbud og 3Gauktioner - for eksempel kravet om fuld kontrol over eget net.
Konkurrencerådet godkendte i februar 2012, at Telia og Telenor må samarbejde om den
del af deres mobilnet, der vedrører master, antenner samt frekvensressourcer (radionettet). 38 Samarbejdet har betydet, at Telia og Telenor har samlet deres radionet i et fælles
joint venture, Newco. Aftalen har medført, at antallet af danske radionet er reduceret fra
fire til tre tilhørende Newco, TDC og Hi3G. Det betyder dog ikke, at antallet af
MNO’er er faldet.
38
http://www.kfst.dk/index.php?id=30860.
MARKEDSAFGRÆNSNING
17
1.4. Produktion af en sms
For at et teleselskab kan levere en sms kræves det, at selskabet kan sikre, at der sker en
fremføring af sms’en mellem to slutbrugere. Fremføringen af en sms består af tre dele –
originering, transit39 og terminering.
Produktionen af en sms indledes ved, at slutbrugeren indtaster en besked på sin telefon,
hvorefter disse data fra mobiltelefonen overføres til mobilnettets sms-central. Her bliver
en sms genereret, opbevaret og overført til den mobilcentral, som den modtagende slutbruger er knyttet til (og dermed termineret).
Figur 4: Produktion af en sms
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Hvis den modtagende slutbruger ikke kan nås, opbevares sms’en i en kø, inden den senere bliver sendt.
1.4.1 Originering
En slutbruger, som har adgang til mobilnettet, initierer en afgåendende sms ved at indtaste et telefonnummer og dermed signalere, hvor sms’en skal dirigeres hen. Sms’en
genereres i den mobilcentral, hvor den afsendende slutbruger er koblet på. På basis af
den modtagende slutbrugeres telefonnummer dirigerer teleselskabet sms’en videre i
mobilnettet.
Det er det teleselskab, hvor den afsendende slutbruger har sit abonnement, der originerer sms’en. Originering sker altså altid i slutbrugerens eget net. Det originerende teleselskab har ansvaret for, at sms’en fremføres fra det punkt i mobilnettet, hvor den afsendende slutbruger er koblet på frem til et udvekslingspunkt i mobilnettet, hvorfra
sms’en kan videreføres til terminering eller transit.
1.4.2 Transit
Transit indgår som en del af fremføringen, hvis leveringen af sms’en til den modtagende slutbruger kræver, at der foretages en transport af sms’en fra det udvekslingspunkt,
hvor sms’en origineres og frem til det udvekslingspunkt, hvor sms’en leveres til terminering. Transit starter således, hvor sms’en origineres, og slutter, hvor termineringen af
sms’en påbegyndes.
Transit er et engrosprodukt og anvendes for at kunne fremføre en sms fra en slutbruger
til en anden slutbruger. Det er normalt det teleselskab, som originerer sms’en, som køber transit.
Hvor stort behovet for at købe transit er hos det enkelte teleselskab, afhænger bl.a. af
hvor mange fælles udvekslingspunkter, teleselskabet har med andre teleselskaber. Be-
39
I det tilfælde, hvor den modtagende slutbruger befinder sig på den samme mobilcentral, som den slutbruger der sender sms’en, vil der ikke forekomme transit.
MARKEDSAFGRÆNSNING
18
hovet for at købe transit reduceres således i det omfang, et teleselskab kan udveksle trafik direkte mellem eget og andre teleselskabers net.
1.4.3 Terminering
For at terminere en sms dirigeres sms’en til den modtagende slutbrugers teleselskab,
dvs. det teleselskab, der har adgang til de slutbrugerunikke informationer, der kræves
for at kunne levere en sms til slutbrugeren. Terminering sker dermed altid i det net, som
den modtagende slutbruger har knyttet sit abonnement til, og den modtagende slutbrugers teleselskab er det eneste, der kan terminere sms’en.
Terminering omfatter fremføring af sms’en fra det sammenkoblingspunkt, hvor sms’en
efter originering og transit er blevet afleveret, og frem til og med den mobilcentral, hvor
den modtagende slutbruger befinder sig. Når et teleselskab køber terminering af en
sms, er det et engrosprodukt, der sælges af det teleselskab, der har abonnementsforholdet med den slutbruger, der modtager sms’en. Køberen af termineringsydelsen er det
teleselskab, hvis slutbruger ønsker at sende en sms til en slutbruger, som har et abonnement hos et andet teleselskab.40
40
Der kan dog i visse tilfælde være tale om, at et teleselskab både er køber og sælger af termineringsydelsen, såfremt afsenderen og modtageren af sms’en har et abonnement hos samme teleselskab.
MARKEDSAFGRÆNSNING
19
1.5. Generelt om afgrænsning af markedet
Et grundlæggende element i en markedsundersøgelse er afgrænsningen af det relevante
marked. Afgrænsningen af markedet tager udgangspunkt i Kommissionens henstilling
om relevante produkt- og tjenestemarkeder41 og sker i overensstemmelse med telelovens § 38.
I de følgende afsnit afgrænses engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle
mobilnet. Markedsafgrænsningen består af en afgrænsning af produktmarkedet og en
afgrænsning af det geografiske marked.
1.5.1 Metode
Afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet skal
foretages med udgangspunkt i konkurrenceretlige principper som afledt af EFdomstolens praksis. De konkurrenceretlige principper tilpasses de særlige sektorspecifikke retningslinjer.
Erhvervsstyrelsen har i markedsafgrænsningen mulighed for at tage højde for særlige
danske forhold, fx særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre.
1.5.1.1 Produktmarkedet
Hovedprincippet for afgrænsningen af produktmarkedet er, at produkter og tjenester,
der kan substituere hinanden, tilhører samme marked.42 Derimod skal produkter, som
kun i ringe eller relativt ringe grad kan erstatte hinanden, ikke indgå på det samme marked.
Det relevante produktmarked omfatter således alle de produkter og tjenester, som vil
kunne erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes egenskaber, pris og anvendelsesformål mv., og hvor konkurrencevilkårene med hensyn til udbud og efterspørgsel
er forholdsvis ens.
Ifølge Kommissionens retningslinjer skal der i forbindelse med afgrænsning af markeder lægges vægt på substitution på henholdsvis efterspørgsels- og udbudssiden. Ved
vurderingen af substitution på efterspørgselssiden undersøges, i hvilket omfang forbrugerne har mulighed for og er villige til at erstatte den pågældende tjeneste eller det pågældende produkt med andre tjenester eller produkter.43 Når det gælder substitution på
udbudssiden vurderes, om andre leverandører end dem, der udbyder det pågældende
produkt eller den pågældende tjeneste, på kort eller mellemlangt sigt kunne omstille
produktionen eller udbyde det pågældende produkt, uden at det medfører betydelige
ekstraomkostninger.
På de dele af telemarkedet, der omfatter infrastruktur, vil der sjældent forekomme udbudssubstitution, da der er betydelige adgangsbarrierer. Udbudssubstitution opfattes
derfor heller ikke som et nødvendigt kriterium, for at der kan være tale om, at et produkt tilhører det relevante marked. Ligeledes kan det for produkter, hvor der er konstateret efterspørgselssubstitution, og hvor der allerede er et faktisk udbud, være overflø41
Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den
elektroniske kommunikationssektor (2014/710/EU).
42
Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til
EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (2002/C 165/03).
43
Det er ikke nødvendigt, at alle slutbrugere skifter til et konkurrerende produkt; det er nok, at tilstrækkeligt mange eller nok skifter, så den relative prisstigning ikke er rentabel, jf. Kommissionens retningslinjer
for markedsanalyse, fodnote 25.
MARKEDSAFGRÆNSNING
20
digt at kigge på udbudssubstitution. Efterspørgselssubstitutionen er derfor den væsentligste faktor i forhold til, om et produkt vurderes at være en del af det pågældende marked.
Et generelt princip for markedsafgrænsninger er princippet om teknologineutralitet, der
indebærer, at en enkelt teknologi ikke fremmes i forhold til andre. I markedsafgrænsningen skal der alene lægges vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det er derfor ikke afgørende, hvilken konkret teknologi der anvendes til produktionen af de pågældende produkter. Den anvendte teknologi får dog
selvsagt betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning for produktets
funktionalitet, kvalitet og pris.
I afsnit 1.6 gennemgås Kommissionens definition af engrosmarkedet for terminering af
sms i individuelle mobilnet. Herefter undersøges det, om der eksisterer produkter, der er
substituerbare med sms’er og derfor bør indgå på engrosmarkedet for terminering af
sms i individuelle mobilnet.
1.5.1.2 Det geografiske marked
Den geografiske markedsafgrænsning har til formål at klarlægge, hvorvidt der eksisterer væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske
områder baseret på udbuds- og efterspørgselssubstitution.44 Konstateres sådanne forskelle, kan markedet opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. Et geografisk opdelt marked kan give anledning til, at en eventuel regulering af markedet vil være forskellig mellem de definerede geografiske områder. Det kan fx betyde, at der skal fastlægges forskellige forpligtelser inden for forskellige geografiske delområder.
For hvert produktmarked vurderer Erhvervsstyrelsen, om det relevante geografiske
marked skal omfatte hele Danmark, eller om der skal defineres geografiske delmarkeder som for eksempel landsdele, byområder, øer eller lignende, jf. afsnit 2.2.2 i Kommissionens retningslinjer.
I afsnit 1.7 foretager Erhvervsstyrelsen den geografiske afgrænsning af markedet.
1.5.2 Seneste afgrænsning af markedet
I den seneste markedsafgrænsning fra 30. november 2012 vurderede Erhvervsstyrelsen,
at markedet omfattede terminering af sms i individuelle mobilnet, da det blev vurderet,
at der ikke var nogle produkter, der var substituerbare med sms.
Erhvervsstyrelsen fandt i markedsundersøgelsen fra 2012 ingen indikationer på, at der
var markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, hvorfor markedet blev afgrænset til at være nationalt.
44
Jf. Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold
til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/C 165/03).
MARKEDSAFGRÆNSNING
21
1.6. Afgrænsning af produktmarkedet
1.6.1 Kommissionens henstilling
Udgangspunktet for afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet skal tages i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder.
Af Kommissionens Explanatory Note45 til henstillingen fra 2007 fremgår følgende:
”The market identified in the Recommendation is the same as the one identified in the
initial Recommendation, i.e. voice call termination on individual mobile networks. To
the extent that exchange and termination of SMS are considered to result in similar
market power problems, it is open to NRAs to consider defining and notifying an additional separate market for SMS.”
Kommissionen har således tidligere tilkendegivet, at de nationale telemyndigheder
kunne overveje, hvorvidt der skulle defineres et selvstændigt marked for terminering af
sms.
Kommissionens henstilling er siden den seneste danske markedsundersøgelse af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet blevet ændret46, og den nye
henstilling fra 2014 samt Explanatory Note til henstillingen omhandler ikke længere
engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet.
Det følger dog af henstillingen fra 2014, at de nationale tilsynsmyndigheder kan udpege
andre markeder end dem, der er opført i henstillingen, og anvende tre-kriterie-testen.
Det følger yderligere af henstillingen, at de nationale tilsynsmyndigheder også bør anvende tre-kriterie-testen på de markeder, der er opført i bilagene til Kommissionens
henstilling 2003/311/EF og til henstilling 2007/879/EF, og som ikke længere er opført i
bilaget til den nye henstilling, hvis markederne i øjeblikket er underlagt regulering på
grund af de nationale forhold. Ud fra tre-kriterie-testen bør tilsynsmyndighederne vurdere, om der stadig er grund til regulering af disse markeder i lyset af nationale forhold.
1.6.2 Slutbrugerens krav til produktet
For at fastslå, hvilke produkter engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle
mobilnet omfatter, bør der tages udgangspunkt i de produkter, som har den funktion,
der efterspørges.
En slutbruger, som har købt et mobilabonnement, får tildelt et telefonnummer fra den
danske nummerplan. Abonnementet og tildelingen af telefonnummeret gør det muligt
for slutbrugeren at modtage sms’er fra andre slutbrugere, og slutbrugeren har med telefonnummeret adgang til et abonnement, der giver mobilitet og tilgængelighed.
For at kunne tilgodese slutbrugerens efterspørgsel efter mobilitet og tilgængelighed skal
det pågældende teleselskab kunne tilbyde terminering af sms i mobilnettet. Udgangs45
Commission staff working document, explanatory note, Accompanying document to the Commission
Recommendation on Relevant Product and Service Markets within the electronic communications sector
susceptible to ex ante regulation in accordance with Directive 2002/21/EC of the European Parliament and
of the Council on a common regulatory framework for electronic communications networks and services,
(Second edition), {(C(2007) 5406)}.
46
Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den
elektroniske kommunikationssektor (2014/710/EU).
MARKEDSAFGRÆNSNING
22
punktet for afgrænsningen på engrosniveau er derfor terminering af sms i individuelle
mobilnet.
1.6.3 Vurdering af substitution
Efterspørgsel efter engrosprodukter er en afledt efterspørgsel, der afhænger af slutbrugernes efterspørgsel af detailprodukter. Når det skal vurderes, om et produkt på engrosmarkedet er substituerbart med terminering af sms i individuelle mobilnet, er det
derfor relevant at vurdere, om produktet er en substitut på detailmarkedet.
I det følgende undersøges det, om andre produkter – set ud fra et slutbrugersynspunkt –
kan anses for at udgøre et reelt alternativ til at modtage en sms.
Set ud fra et slutbrugersynspunkt er der en række produkter, der umiddelbart lader til at
kunne substituere en sms. Disse produkter er:




Taleopkald
Mms
Mobile Instant Messaging
E-mail
For at afgøre, om disse produkter er substituerbare med sms, foretages der en vurdering
af, om de pågældende produkters egenskaber, anvendelsesformål, pris m.v. kan udgøre
et reelt alternativ til at modtage en sms.
1.6.3.1 Taleopkald er ikke substituerbart med sms
En telefonsamtale og en sms kan begge benyttes til personlig kommunikation. For nogle vil indholdet af en kort telefonsamtale i mange tilfælde kunne være erstattet med en
sms-besked og omvendt. Ofte indgår der før valget af kommunikationsform en overvejelse af, hvad der er nemmest eller mest effektivt. I sådan en overvejelse kan mange
forskellige forhold spille ind.
Der er imidlertid væsentlige forhold, som taler imod substitution. Taleopkald finder i
modsætning til anvendelsen af sms sted i realtid. Det betyder bl.a., at det er modtageren
af en sms, som beslutter, hvornår beskeden skal læses. Det betyder på den anden side
også, at afsenderen af en sms ikke kan være helt sikker på, at beskeden bliver læst af
modtageren, når den når frem. Hertil kommer, at sms-kommunikation har udviklet sit
eget sprog med andre nuancer og muligheder såsom humørikoner, der tilsammen udgør
et særegent socialt fænomen. Ofte kan kommunikation vis sms-beskeder løbe forskudt
over en længere tidsperiode, samtidig med at deltagerne fortsat foretager sig andre ting.
Endvidere er det i modsætning til taleopkald mere diskret at sende og modtage en smsbesked. Det kan ofte virke generende for andre at skulle deltage i en samtale, som finder sted i det offentlige rum. En sms er i sagens natur en stille form for kommunikation.
Endelig adskiller sms-beskeder sig fra taleopkald på baggrund af prisstrukturen. Som
beskrevet i afsnit 1.1.2.2 afregnes sms-beskeder typisk enten ved en fast enhedspris pr.
sms eller i stigende grad som et ”fri sms”-element i en pakkeløsning, hvor forbrugerne
kan sende et ubegrænset antal sms’er, uden at det koster ekstra. Enhedsprisen for at
sende en sms er ned til 8 øre.
Prisen for et opkald vil typisk være højere end prisen for at sende en sms-besked. Taleopkald kan ligesom sms-beskeder også købes som en del af en samlet pakke, men i
modsætning til sms’er er der normalt et begrænset antal timers opkald inkluderet.
MARKEDSAFGRÆNSNING
23
På baggrund af ovenstående er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er – og ikke inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være – substitution mellem anvendelse af taleopkald og sms-beskeder. Disse to produkter er således efter styrelsens vurdering ikke en del af det samme marked.
1.6.3.2 Mms er ikke substituerbart med sms
Som udgangspunkt kan mms-beskeder karakteriseres som avancerede sms-beskeder,
idet mms-beskeder har de samme produktegenskaber som sms-beskeder, nemlig (afsendelse og) modtagelse af korte tekstmeddelelser. Dog vil en mms foruden en kort
tekstmeddelelse altid være tilknyttet en multimedie-funktion (billeder, lyd eller video).
En typisk mms vil være (fremsendelse og) modtagelse af et billede, med eller uden en
kort tekst til. En mms kan ikke alene bestå af en kort tekstbesked, da der altid vil være
noget ekstra tilknyttet beskeden (fx et billede) for, at den får karakter af en mms.
Det er ikke alle mobiltelefoner på markedet, der kan modtage mms-beskeder, hvorimod
alle mobiltelefoner uden videre kan anvendes til at modtage sms-beskeder. Hvis en
slutbruger sender en mms til en anden slutbruger, der ikke kan modtage mms-beskeder,
vil den modtagende slutbruger få en sms om, at der er sendt en mms til slutbrugerens
mobiltelefon, som ikke kan modtages. I sms’en vil der være en henvisning til et link
eller en kode, som slutbrugeren efterfølgende kan indtaste på internettet, og på denne
måde få vist mms-beskeden.
Udbredelsen af telefoner, der kan modtage mms, er imidlertid gennem de seneste år
steget markant. Erhvervsstyrelsen vurderer, at udbredelsen af telefoner, der kan modtage mms – også selvom udbredelsen ikke er 100 pct. – er så høj, at den ikke kan udelukke, at der kan være substitution mellem mms og sms.
Det kan imidlertid ses af sms- og mms-slutbrugerpriserne, der er beskrevet i afsnit
1.1.2, at det er over seks gange så dyrt at sende en mms-besked i forhold til en smsbesked. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste abonnementer har inkluderet fri sms
og mms, hvorfor prisen for at sende en sms eller en mms for den enkelte slutbruger vil
være den samme.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt ikke vil være noget, der
taler for, at slutbrugerne i stedet for sms-beskeder vælger at benytte mms-beskeder.
Dette er ud fra en betragtning om, at en mms ikke alene kan indeholde en kort tekstbesked, men altid vil være tilknyttet noget mere eller andet, fx et billede. Såfremt slutbrugeren alene vil sende en tekstbesked, kan en mms ikke anvendes.
Erhvervsstyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er – og ikke inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være – substitution mellem sms- og mmsbeskeder. Disse to produkter er således efter styrelsens vurdering ikke en del af det
samme marked.
1.6.3.3 Mobile Instant Messaging er substituerbar med sms
Mobile Instant Messaging er fællesbetegnelsen for beskeder via applikationer, der muliggør både at modtage beskeder samt chat i realtid mellem to eller flere personer. Udbredelsen af smartphones med en indbygget eller installeret MIM-applikation har gjort,
at slutbrugere – bevidst eller ubevidst – bruger MIM som et alternativ til sms. Hvis en
slutbruger har aktiveret mobildata på sin mobiltelefon eller fx er tilsluttet wifi, vil denne
typisk kunne modtage beskeder i form af MIM fra slutbrugere, som enten bruger samme type af smartphone eller som bruger samme applikation.
MARKEDSAFGRÆNSNING
24
En afgørende forskel mellem sms-beskeder og beskeder via MIM er, at sidstnævnte kun
lader sig gøre på smartphones med et abonnement, hvor data er inkluderet, eller som er
tilsluttet wifi. Slutbrugeren kan således kun anvende MIM, når der er forbindelse til
internettet.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den høje udbredelse af smartphones i Danmark,
samt det forhold, at ca. 75 pct. af alle mobilabonnementer har inkluderet data, er så høj,
at det ikke kan udelukkes, at der kan være substitution mellem Mobile Instant Messaging og sms.
I modsætning til sms, hvor udgifterne afholdes af afsenderen, dækker afsender og modtager hver for sig omkostningerne for henholdsvis afsendelse og modtagelse af beskeder
sendt via MIM. Der vil typisk ikke være fakturering pr. besked i forbindelse med brug
af MIM, og slutbrugeren vil derfor alene blive faktureret for den mængde data, som
denne hhv. sender (upload) og modtager (download), eller i form af den pris, som slutbrugeren har betalt for at få adgang til internettet.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er tilsvarende funktionalitet, anvendelse og brugeroplevelse mellem sms og MIM. Sammenholdt med den høje udbredelse af smartphones og
abonnementer med inkluderet data samt den markante udrulning af mobilnet til LTE
(4G) og den forventede videre udbredelse af smartphones vurderer styrelsen, at der inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være substitution mellem Mobile Instant Messaging og sms.
1.6.3.4 E-mail er substituerbar med sms
Adgang til at modtage e-mails via mobiltelefonen kræver – ligesom Mobile Instant
Messaging – udover en smartphone et abonnement med inkluderet data.47 Og som det
gælder for MIM, dækker afsender og modtager hver for sig omkostningerne for henholdsvis afsendelse og modtagelse af e-mails. Dette skyldes, at slutbrugere hver især
faktureres for den trafik, de hhv. sender (upload) og modtager (download).
En afgørende forskel mellem sms-beskeder og e-mails er, at sidstnævnte kun lader sig
gøre, når der er forbindelse til internettet.
I lighed med MIM gælder det for e-mails, at den høje udbredelse af smartphones i
Danmark, samt det forhold, at ca. 75 pct. af alle mobilabonnementer har inkluderet data, er så høj, at det ikke kan udelukkes, at der kan være substitution mellem e-mail og
sms. Dette gælder for så vidt både Push-e-mails48 og e-mails, som slutbrugeren fx via
sin smartphone henter fra en server (poll).
Reel substituerbarhed forudsætter desuden, at en e-mail også i praksis udgør et reelt
alternativ for forbrugerne. Det vil fx sige, at funktionaliteten bør være præget af den
samme brugervenlighed, som slutbrugeren oplever ved sms.
På smartphones er der ikke nævneværdig forskel på adgang til sms, mms, MIM og applikationer som WhatsApp og Facebook Messenger, og i det omfang slutbrugeren har
adgang til at benytte databaserede beskedtjenester, har brugeren også mulighed for at
benytte e-mail. Dertil kommer, at e-mail, ligesom flere af de allerede nævnte tjenester,
47
Featurephones kan typisk også modtage e-mails, men kan ofte ikke tilbyde samme brugervenlighed.
E-mail, som sendes via et e-mail-system, der øjeblikkeligt afleverer e-mails til modtagerens mobiltelefon
eller computer, hvorefter modtageren har adgang til e-mailen.
48
MARKEDSAFGRÆNSNING
25
ikke er begrænset til 160 tegn, og derudover er det via e-mail muligt for slutbrugeren at
modtage vedhæftede dokumenter, billeder, video osv.
Selvom Erhvervsstyrelsen ikke for nuværende finder, at e-mail i samme grad som MIM
kan substituere sms, er det styrelsens vurdering, at funktionaliteterne forbundet med email lægger sig så tæt op ad MIM, at der allerede på nuværende tidspunkt reelt er tale
om en kædesubstitution mellem e-mail og sms. Derfor er det styrelsens vurdering, at
den høje udbredelse af smartphones og abonnementer med inkluderet data, kombineret
med den markante udrulning af mobilnet til LTE (4G) og den forventede videre udbredelse af smartphones betyder, at der inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være substitution mellem e-mail og sms.
1.6.3.5 Sammenfatning
Set fra et slutbrugersynspunkt vurderes det, at der er tilsvarende funktionalitet, anvendelse og brugeroplevelse mellem sms og MIM henholdsvis e-mail. Sammenholdt med
den stigende udbredelse af smartphones i Danmark og hertil det stigende antal af abonnementer med inkluderet data vurderes der dermed at være substitution mellem smsbeskeder og Mobile Instant Messaging henholdsvis e-mail. Afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet omfatter derfor sms såvel som
Mobile Instant Messaging og e-mail.
MARKEDSAFGRÆNSNING
26
1.7. Afgrænsning af det geografiske marked
Den geografiske markedsafgrænsning har til formål at fastlægge, hvorvidt der eksisterer
væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder baseret på udbuds- og efterspørgselssubstitution.49 Konstateres sådanne forskelle,
kan markedet opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. Et geografisk opdelt marked kan give anledning til, at en eventuel regulering af markedet vil være forskellig
mellem de definerede geografiske områder. Det kan fx betyde, at der skal fastlægges
forskellige forpligtelser inden for forskellige geografiske delområder.
De teleselskaber, der udbyder terminering af sms til et mobiltelefonnummer, har enten
eget mobilnet eller adgang til et andet teleselskabs mobilnet. Adgang til mobilnettet og
dermed retten til at anvende et frekvensspektrum er national. Der er således ikke opsat
nogen geografisk begrænsning for anvendelsen af et frekvensspektrum.
MIM-beskeder og e-mails leveres til slutbrugerens mobiltelefon via slutbrugerens mobile bredbåndsforbindelse. I modsætning til sms, der kun kan leveres til slutbrugerens
mobiltelefon af det teleselskab, hvor slutbrugeren er kunde og har et abonnement, så er
levering af MIM-beskeder og e-mails ikke forbeholdt et enkelt teleselskab. Hvor sms’er
knytter sig til telenettet, så knytter MIM-beskeder og e-mails sig til internettet, dvs. den
mobile bredbåndsforbindelse. De teleselskaber, der udbyder mobile bredbåndsforbindelser til mobiltelefoner, har enten eget mobilnet eller adgang til et andet teleselskabs
mobilnet. Adgang til mobilnettet og dermed retten til at anvende et frekvensspektrum er
national. Der er således ikke opsat nogen geografisk begrænsning for anvendelsen af et
frekvensspektrum.
Konkurrenceforholdene for terminering af sms må anses for at være identiske i hele
Danmark. Set fra en efterspørgsels- og udbudsbetragtning vil en mindre, men varig
prisstigning i et geografisk område inden for et individuelt mobilnet ikke føre til, at engroskunderne vil kunne skifte til et andet selskab i det pågældende område, idet det ikke
er muligt at terminere en sms hos andre selskaber, end det selskab, hvor slutbrugeren
har sit abonnement.
Idet der således ikke er mulighed for udbuds- hhv. efterspørgselssubstitution i geografisk afgrænsede områder konkluderer Erhvervsstyrelsen, at engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet svarer til mobilnettenes geografiske udstrækning i
Danmark.
Af Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition fremgår, at:
”59. I den elektroniske kommunikationssektor er det relevante markeds geografiske
omfang traditionelt blevet fastsat efter to hovedkriterier:
a) det område, et net dækker, og
b) lovgivning eller andre former for regulering.”
I en note til disse kriterier fremgår:
49
Jf. Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold
til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/C 165/03).
MARKEDSAFGRÆNSNING
27
”At mobiloperatører kun kan udbyde tjenester i områder, de har fået tilladelse til at
drive virksomhed i, og sammenfaldet mellem netarkitekturen og den geografiske dimension af mobillicenserne forklarer, hvorfor mobilmarkederne betragtes som nationale.”
Kommissionen understøtter således en vurdering af, at engrosmarkedet for terminering
af sms i individuelle mobilnet ikke kan opdeles i selvstændige geografiske områder.
MARKEDSAFGRÆNSNING
28
1.8. Konklusion
Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at engrosmarkedet for terminering af
sms omfatter terminering af sms samt levering af MIM og e-mail i individuelle mobilnet i Danmark.
MARKEDSAFGRÆNSNING
29
2. Tre-kriterie-test
2.1. Indledning
For at undersøge om engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet
fortsat er egnet til sektorspecifik regulering, vurderes markedet på baggrund af tre kumulative kriterier (tre-kriterie-testen)50. De tre kriterier er:
1. Der kan konstateres store og varige hindringer for markedsadgang.
2. Markedet tenderer ikke mod en reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont.
3. Det er ikke muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de
pågældende markedssvigt.
Kun hvis alle tre kriterier er opfyldt, vurderes markedet at være egnet til sektorspecifik
regulering.
50
De tre kriterier følger af Kommissionens Explanatory Note: Commission Recommendation on relevant
product and service markets within the electronic communications sector susceptible to ex ante regulation
in accordance with Directive 2002/21/EC of the European Parliament and of the Council on a common
regulatory framework for electronic communications networks and services (Third edition)
SWD(2014)298.
TRE-KRITERIE-TEST
30
2.2. Analyse af de tre kriterier
Erhvervsstyrelsen gennemfører i det følgende tre-kriterie-testen for engrosmarkedet for
terminering af sms i individuelle mobilnet.
2.2.1 Foreligger der strukturelle, retlige eller reguleringsmæssige hindringer for adgangen til markedet?
Det første kriterium indebærer en undersøgelse af, om der på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet foreligger store og varige hindringer for markedsadgangen i form af strukturelle, retlige eller reguleringsmæssige hindringer.
Ligesom det er tilfældet for terminering af taleopkald i fastnet og mobilnet, er det alene
de pågældende teleselskaber, der – som netejere – kan terminere sms’er til de slutbrugere, der er tilsluttet de pågældende net. Den omstændighed, at et teleselskab har monopol
på terminering i eget net, kan ikke ændres af andre teleselskaber, uanset deres størrelse.
Af Kommissionens Explanatory Note51 til henstillingen fra 2007 fremgår følgende:
”Nonetheless, it is clear that the first criterion of a high and non-transitory entry barrier is met for mobile termination of voice calls and SMS messages. The fact that a mobile operator has a collection of customers for which it has a monopoly for terminating
traffic cannot be overcome by other operators regardless of their size.”
Erhvervsstyrelsen deler Kommissionens holdning, som den kommer til udtryk i Explanatory Note fra 2007.
Af Kommissionens henstilling fra 2014 fremgår det, at der på innovationsdrevne markeder kan forekomme dynamisk eller langsigtet konkurrence mellem virksomheder,
som ikke nødvendigvis er konkurrenter på et eksisterende ”statisk” marked.
I relation hertil har Erhvervsstyrelsen dog i nærværende markedsafgrænsning udvidet
markedet til også at omfatte MIM og e-mail. Det skyldes, at styrelsen har fundet, at der
er substitution mellem sms og MIM henholdsvis e-mail.
Som beskrevet i styrelsens markedsafgrænsning kan slutbrugere med smartphones – ud
over at modtage sms’er – ligeledes modtage tekstbeskeder (MIM) og e-mails via mobiltelefonens bredbåndsforbindelse. Der er således via mobiltelefonens forbindelse til internettet skabt en slags parallel eller alternativ adgangsvej i forhold til sms’er, som distribueres via telenettet. E-mails og tekstbeskeder i form af MIM kan fx modtages via
en indbygget funktionalitet i mobiltelefonen (fx iMessage) eller via applikationer (fx
Whatsapp og Facebook Messenger).
Terminering af tekstbeskeder mm. til slutbrugerens mobiltelefon er således ikke længere alene forbeholdt det mobilselskab, som slutbrugeren er kunde hos. Mobiltelefonens
mobile bredbåndsforbindelse har åbnet op for alternativer, som er medvirkende til at
reducere betydningen af den flaskehals som terminering pr. definition udgør. Denne
udvikling betyder, at der sker en gradvis eliminering af den strukturelle barriere på
markedet – en barriere, som kun bliver mindre i takt med udbredelsen af smartphones
og selskabernes løbende opgradering af mobilnettene.
51
Se Explanatory Note fra 2007, side 42.
TRE-KRITERIE-TEST
31
Det er derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at det første kriterium om en høj og ikkeforbigående adgangsbarriere stadig er opfyldt, når der ses isoleret på terminering af sms
i individuelle mobilnet, men at udbyderne af OTT-tjenester52 har skabt en slags parallel
eller alternativ adgangsvej i forhold til sms’er, hvor der ikke på samme måde foreligger
store og varige hindringer for markedsadgangen.
Hvis engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet alene omfattede
sms ville det første kriterium således være opfyldt. Men idet det samlede marked nu
også omfatter MIM og e-mail resulterer det imidlertid i, at det første kriterium ikke
vurderes at være opfyldt.
2.2.2
Tenderer markedet mod effektiv konkurrence?
Det andet kriterium er, at markedet ikke tenderer mod reel konkurrence inden for den
relevante tidshorisont.
Det følger af Kommissionens henstilling fra 2014, at ”Selvom et marked er præget af
høje adgangsbarrierer, kan det godt udvikle sig mod effektiv konkurrence inden for en
given tidshorisont. En tendens i retning af reel konkurrence betyder, at markedet enten
vil nå reel konkurrence uden forhåndsregulering i løbet af undersøgelsesperioden eller
vil gøre det efter denne periode, såfremt der er tydelige beviser på en positiv dynamik
på markedet inden for undersøgelsesperioden. Markedsdynamik kan fx forårsages af
teknologisk udvikling eller ved konvergens mellem produkter og markeder, hvilket kan
give anledning til, at der udøves konkurrencepres mellem operatører, der er aktive på
hver sit produktmarked.”53
Og videre følger det af Explanatory Note: ”The presence of infrastructures that are
based on different technologies but that offer products that are substitutable for end
customers can also alter competitive dynamics across the supply chain, including competition on price, choice and quality. Indeed, competitive pressures on operators need
not necessarily derive from other comparable operators, but may be exercised by undertakings (such as those that are currently referred to as over-the-top players) that,
while adopting different business models, are able to supply products that can be regarded as an alternative by end users.”
De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor undersøge alle relevante former for konkurrencepres, uanset om de hidrører fra elektroniske kommunikationsnet, elektroniske
kommunikationstjenester eller andre typer tjenester eller applikationer, der er sammenlignelige hermed set fra slutbrugerens synspunkt.
Det er i markedsafgrænsningen blevet undersøgt, hvorvidt der forekommer detailprodukter, som kan udvikle sig til at være substituerbare inden for den relevante tidshorisont. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at Mobile Instant Messaging og e-mail er substituerbare produkter til sms.
For at et marked kan tendere mod effektiv konkurrence, er det ikke nok, at der forekommer substituerbare detailprodukter. Slutbrugerne skal rent faktisk også kunne anvende disse substituerbare produkter samt være villige til at bruge dem.
52
OTT-tjenester er web-/internetbaserede indholdstjenester, hvor en indholdsleverandør via kundens eksisterende abonnement leverer indhold til kunden.
53
Jf. punkt 15.
TRE-KRITERIE-TEST
32
2.2.2.1
Mobile Instant Messaging (herefter MIM)
Udbredelsen af smartphones med en indbygget eller installeret MIM-applikation har
gjort, at slutbrugere – bevidst eller ubevidst – bruger MIM som et alternativ til sms.
Hvis en slutbruger har aktiveret mobildata på sin mobiltelefon eller fx er tilsluttet wifi,
vil denne typisk kunne modtage beskeder i form af MIM fra slutbrugere, som enten
bruger samme type af smartphone eller som bruger samme applikation.
For at kunne modtage en MIM-besked forudsættes det:
- At den modtagende slutbruger har en smartphone.
- At den modtagende slutbruger har et abonnement med inkluderet data.
- At den modtagende slutbruger har den samme applikation installeret på smartphonen eller har den samme type smartphone, som den afsendende slutbruger.
- At der er mobildækning.
Som det fremgår af markedsafgrænsningen, er udbredelsen af smartphones steget markant inden for de sidste år og ca. 75 pct. af alle husstande havde således en smartphone i
2014.54 Udbredelsen forventes fortsat at stige, og det forventes, ifølge eMarketer, at mere end 80 pct. af danskerne i 2017 vil eje en smartphone.55
Det er i Danmark de unge, der sender og modtager flest sms’er. Blandt de 15-29 årige
har ni ud af ti en smartphone, og det vil derfor være en meget høj grad af ”hovedbrugerne” af sms’er, der kan anvende MIM i stedet for sms.
I Danmark har ca. 75 pct. af alle mobilabonnementer inkluderet data, jf. markedsafgrænsningens afsnit 1.6.3.3. Det er på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at
tæt på 100 pct. af de slutbrugere, der har en smartphone, har et abonnement inkluderet
data.
Mobilselskaberne på det danske marked har i de seneste år satset massivt på at øge mobildækningen. LTE (Long Term Evolution), som er en videreudvikling af UMTSteknologien, er udrullet i hele landet af alle ejere af mobilnet i Danmark. Erhvervsstyrelsen erfarer, at minimum 99 pct. af den danske befolkning har adgang til LTE (4G),
hvilket også er gældende for 3G, jf. markedsafgrænsningens afsnit 1.2. Det kan på den
baggrund konstateres, at mobildækningen i Danmark er høj.
Det er derfor Erhvervsstyrelsen samlede vurdering, at langt størstedelen af de slutbrugere, som modtager sms-beskeder, forholdsvis enkelt kan modtage MIM-beskeder i stedet.
2.2.2.2
E-mail
I lighed med MIM gælder det tilsvarende for e-mails, at udbredelsen af smartphones
kombineret med den næsten landsdækkende mobile datadækning har gjort, at slutbrugere reelt set kan modtage e-mails på niveau med sms’er. Hvis en slutbruger har et abonnement med tilhørende data og har aktiveret mobildata på sin mobiltelefon (og befinder
sig i et område med dækning), eller fx er tilsluttet wifi, vil denne kunne modtage emails fra alle andre slutbrugere, som har en e-mailadresse. E-mails er således ikke begrænset til en bestemt type smartphone eller applikation, som MIM-beskeder er.
Styrelsen har ikke tal for, hvor mange e-mails, der modtages via smartphones. Uanset
om tallet er lavt eller højt, er det styrelsens vurdering, at den ovenfor beskrevne udvik54
55
”It-anvendelse i befolkningen - 2014”, Danmarks Statistik.
http://cww.dk/nyhedscenter/nyheder-og-kommentarer/nyhed/?id=1089
TRE-KRITERIE-TEST
33
ling betyder, at e-mail i praksis udgør et reelt alternativ til sms’er. Som nævnt i styrelsens markedsafgrænsning oplever slutbrugere med smartphones ikke nævneværdig forskel på adgang til sms, mms, MIM og applikationer som WhatsApp og Facebook Messenger, og i det omfang slutbrugeren har adgang til at benytte databaserede beskedtjenester har denne også mulighed for at benytte e-mail.
Det er derfor Erhvervsstyrelsens samlede vurdering, at langt størstedelen af de slutbrugere, som modtager sms-beskeder, forholdsvis enkelt kan modtage en e-mail i stedet.
2.2.2.3
Perspektivering og sammenfatning
En tendens i retning af reel konkurrence betyder, at markedet enten vil nå reel konkurrence uden forhåndsregulering i løbet af undersøgelsesperioden eller vil gøre det efter
denne periode, såfremt der er tydelige beviser på en positiv dynamik på markedet inden
for undersøgelsesperioden. Markedsdynamik kan fx forårsages af teknologisk udvikling
eller ved konvergens mellem produkter og markeder, hvilket kan give anledning til, at
der udøves konkurrencepres mellem operatører, der er aktive på hver sit produktmarked.
Teleselskabernes engrospriser for terminering af sms i individuelle mobilnet er i dag
reguleret.56 Inden teleselskabernes termineringspriser blev reguleret, var der i mange år
ikke nogen udvikling i engrosprisen på terminering af sms’er, idet prisen igennem en
årrække inden reguleringen lå på 20 øre pr. sms, hvilket er væsentlig højere end den af
Erhvervsstyrelsen fastsatte maksimalpris57.
Teleselskaberne har ikke tidligere, grundet manglende substituerbare produkter til sms,
mødt et tilstrækkeligt konkurrencepres fra alternative udbydere, da det alene er de pågældende teleselskaber, der – som netejere – kan terminere sms’er til de slutbrugere,
der er tilsluttet de pågældende net. Den omstændighed, at et teleselskab har monopol på
terminering i eget net, kan ikke ændres af andre teleselskaber, uanset deres størrelse.
Udbredelsen af smartphones og udviklingen af nye tjenester har imidlertid gjort, at teleudbyderne i dag møder et konkurrencepres fra udbydere af OTT-tjenester, idet udbyderne af OTT-tjenester tilbyder produkter (MIM og e-mail), der er substituerbare med
sms’er.
Mange slutbrugere anvender allerede i dag MIM og e-mail, og de resterende slutbrugere
vil i høj grad forholdsvis nemt kunne anvende tjenesterne. En prisstigning på sms på
detailniveau vil således potentielt kunne flytte slutbrugerne over til disse tjenester.
Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at MIM såvel som e-mail kan udøve et
indirekte pres på engrosprisen på sms-terminering. Hvis der er tale om et sådant pres,
vil det ikke være rentabelt at hæve engrostermineringstaksterne, fordi den resulterede
stigning i detailtaksterne vil kunne styre efterspørgslen væk fra sms hen til de nye detailtjenester.
Det er styrelsens vurdering, at sms’er i en vis udstrækning allerede er udsat for dette
konkurrencepres. Det er således værd at bemærke, at antallet af sendte sms’er pr. abonnement er faldet med ca. 36 pct. i en periode, hvor andelen af abonnementer med data
inkluderet er steget fra 39 pct. til ca. 75 pct. Udviklingen fremgår af nedenstående figur.
56
Hi3G, Lycamobile, Mundio Mobile, TDC, Telia og Telenor er prisreguleret ved afgørelse af 30. november 2014.
57
Informationer om LRAIC mobil-modellen findes på følgende link: https://erhvervsstyrelsen.dk/lraicmobil
TRE-KRITERIE-TEST
34
Figur 5: Faldet i antal afsendte sms’er pr. abonnement samt stigning i andel mobilabonnementer med data inkluderet
Andel i pct.
SMS
950
80%
900
75%
70%
850
65%
800
60%
750
55%
700
50%
650
45%
600
40%
550
35%
2.H. 2010
1.H. 2011
2.H. 2011
SMS pr. abonnement
1.H. 2012
2.H. 2012
1.H. 2013
2.H. 2013
1.H. 2014
2.H. 2014
Andel af mobilabonn. med data
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Styrelsen har ingen data på antallet af afsendte MIM-beskeder i Danmark eller afsendte
e-mails. Der er dog ingen tvivl om, at de forskellige applikationer anvendes i vidt og
stigende omfang. Det er derfor styrelsens vurdering, at det markante fald i antallet af
afsendte sms-beskeder kan forklares ved væksten i antallet af abonnementer med inkluderet data. De senere år viser således en tendens, der går væk fra sms-beskeder og hen
imod andre måder at formidle tekstbeskeder på.
Det er styrelsens vurdering, at MIM-tjenesterne og muligheden for at modtage e-mails
via smartphones kan udøve et tilstrækkeligt konkurrencepres på sms-tjenesterne på detailmarkedet til at forhindre, at mobiloperatørerne i betragtelig grad kan fastsætte smstermineringstaksterne uafhængigt af deres kunder og konkurrenter.
Det kan således konstateres, at substitutionen imellem MIM og sms, samt e-mail og
sms, kan bidrage til en effektiv konkurrence på markederne for terminering af sms inden for den relevante tidshorisont.
Ud fra ovenstående analyse er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at det andet kriterium
for ex ante-regulering ikke er opfyldt for dette marked.
2.2.3 Er det muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de pågældende markedssvigt?
Det tredje kriterium er, om det er muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at
imødegå de pågældende markedssvigt.
Ifølge Kommissionens henstilling om relevante markeder tjener det tredje kriterium
til at vurdere, ”[…] om de afhjælpende foranstaltninger, der kan pålægges i henhold
til konkurrenceretten, er tilstrækkelige til at løse vedvarende markedssvigt, navnlig i
betragtning af, at forhåndsregulering effektivt kan forhindre overtrædelser af konkur-
TRE-KRITERIE-TEST
35
rencereglerne. Konkurrenceretlig indgriben vil efter al sandsynlighed ikke være tilstrækkelig, hvis f.eks. overholdelseskravene i forbindelse med en indgriben for at korrigere vedvarende markedssvigt er omfattende, eller hvis det er uomgængelig nødvendigt med hyppig og/eller rettidig indgriben.” 58
Ydermere fremgår følgende af Kommissionens Explanatory Note:
”Only markets where national and EU competition law is not considered sufficient by
itself to address market failures and to ensure effective and sustainable competition
over a foreseeable time horizon, should be identified for potential ex ante regulation.
Ex ante regulation would for example be considered to constitute an appropriate complement to competition law in circumstances where the regulatory obligation necessary
to remedy a market failure could not be imposed under competition law (e.g. access
obligations under certain circumstances or specific cost accounting requirements),
where the compliance requirements of an intervention to redress a market failure are
extensive and must be maintained over time (e.g. the need for detailed accounting for
regulatory purposes, assessment of costs, monitoring of terms and conditions including
technical parameters and so on) or where frequent and/or timely intervention is indispensable, or where creating legal certainty is of paramount concern (e.g. multi-period
price control obligations). However, differences between the application of competition
law and ex ante regulation in terms of resources required to remedy a market failure
should not in themselves be relevant.”
Ved ophævelse af den sektorspecifikke konkurrenceregulering vil dette marked – på
samme måde som det er gældende for de markeder, der ikke er underlagt sektorspecifik
konkurrenceregulering – være underlagt konkurrencelovens almindelige regler.
Af konkurrencelovens almindelige regler følger det bl.a., at det er forbudt at misbruge
en dominerende stilling på et marked. Et sådant misbrug kan eksempelvis være påtvingelse af urimelige købspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser, eller eksempelvis være anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
Det tredje kriterium vurderes således ikke at være opfyldt.
58
Jf. punkt 16.
TRE-KRITERIE-TEST
36
2.3. Konklusion på tre-kriterie-test
Et marked skal opfylde alle tre kriterier for, at markedet er egnet til ex ante-regulering.
På baggrund af ovenstående anser Erhvervsstyrelsen ikke de tre kumulative kriterier for
sektorspecifik ex ante-regulering for terminering af sms i individuelle mobilnet for opfyldt, idet kriterium 1, 2 og 3 ikke er opfyldt.
Erhvervsstyrelsen vil derfor ikke foretage en nærmere analyse af dette marked.
Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet er i dag reguleret af Erhvervsstyrelsen.59 Som ovenfor anført skal et marked opfylde alle tre kriterier for, at
markedet er egnet til ex ante-regulering. Erhvervsstyrelsen skal derfor ophæve alle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser pålagt en udbyder med henblik på at regulere
dennes position som udbyder med stærk markedsposition på det pågældende marked.
59
Ved afgørelser af 30. november 2012.
TRE-KRITERIE-TEST
37
3. Afgørelse
I medfør af § 40, stk. 4, jf. § 39, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni
2015, træffer Erhvervsstyrelsen følgende afgørelse:
Den aktuelle tre-kriterie-test af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle
mobilnet viser, at de tre kriterier, der skal være opfyldt for, at markedet er egnet til ex
ante regulering, ikke er opfyldt.
Erhvervsstyrelsen har på den baggrund ikke foretaget en yderligere analyse af markedet, og der er dermed ikke udpeget udbydere med en stærk markedsposition.
Det følger af telelovens § 40, stk. 4, at hvis en markedsanalyse viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, eller hvis en udbyder ikke længere har en stærk markedsposition på markedet, skal Erhvervsstyrelsen ophæve alle forpligtelser, som er pålagt udbydere med henblik på at regulere deres position som udbydere med en stærk
markedsposition på det pågældende marked. Der er derfor ingen udbydere på dette
marked, som pålægges særlige forpligtelser.
Denne afgørelse og dermed bortfaldet af de hidtil gældende forpligtelser over for LYCAMOBILE i denne udbyders egenskab af udbyder med en stærk markedsposition
(SMP) træder i kraft den 1. januar 2016.
-------------De forpligtelser, der bortfalder for den tidligere SMP-udbyder, er således overordnet
set:

Forpligtelse til netadgang,

forpligtelse til priskontrol,

forpligtelse til ikke-diskrimination og

forpligtelse til transparens.
Uanset ovenstående, skal Erhvervsstyrelsen henlede opmærksomheden på telelovens §
33, stk. 1, hvoraf det fremgår, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik
med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester.
Det skal yderligere bemærkes, at engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle
mobilnet vil være underlagt konkurrenceloven, som i sidste ende sætter grænser for Lycamobiles mulighed for at udnytte en eventuel dominerende stilling på et marked, som
afgrænses nærmere som led i en konkret sag. Konkurrenceloven forbyder således Lycamobiles misbrug af en eventuel dominerende stilling fx i form af en forskelsbehandling mellem sig selv og konkurrenter eller anvendelse af forskellige priser for ydelser af
samme værdi, jf. gældende praksis på konkurrenceområdet.
AFGØRELSE
38
Konkurrencebegrænsende adfærd fra Lycamobiles side vil kunne indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og behandles efter reglerne i konkurrenceloven.
Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et betragteligt omfang modtager henvendelser fra den øvrige branche om forhold, der indikerer, at LYCAMOBILE udøver
konkurrencebegrænsende adfærd, vil Erhvervsstyrelsen blive underrettet herom af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der kan i givet fald blive tale om at genoverveje
regulering af det, der i dag er afgrænset som engrosmarkedet for terminering af sms i
individuelle mobilnet eller dele deraf.
Sammenfattende er det således Erhvervsstyrelsens vurdering, at bortfaldet af de forpligtelser, der i dag er pålagt LYCAMOBILE, samlet set ikke vil have negative konsekvenser for konkurrencen på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet.
AFGØRELSE
39
Klagevejledning
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12,
1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: [email protected].
En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen
har truffet afgørelse i sagen.
Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af
21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for
behandling af denne type sager i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat.
AFGØRELSE
40