DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN T ER NA T IO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE · 2015 UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og et internationalt udsyn. BLIV ELEV PÅ DEN INTERNATIONALE LINJE Med Den internationale linje giver Fourfeldtskolen et bud på nytænkende undervisning til elever der vil yde en ekstra indsats, og stræbe efter endnu bedre resultater. DEN TYPISKE ELEV PÅ DEN INTERNATIONALE LINJE • Har almindelige eller gode engelskkundskaber • Har lyst til at lære mere • Er parat til at yde en ekstra indsats både i og uden for skolen • Er nysgerrig på verden og globalisering OM DEN INTERNATIONALE LINJE Den internationale linje er et tilbud der er etableret med dispensation fra UVM. Tilbuddet startede i skoleåret 13/14, med en international 7. klasse, og indfases herfra til at dække hele forløbet fra 7. til 9. klasse. Tilbuddet er et af fire spor i skolens overbygning. Det er linjens målsætning, gennem erhvervet international udsigt og styrket fremmedsprogskompetence, at styrke elevernes oplevelse af sig selv som kompetente studerende borgere i en globaliseret verden, og at dette skal ske gennem et særligt, positivt tilvalgt læringsmiljø. Undervisningen på engelsk er en god udfordring. Jeg udvikler mig mere, og har fået mere mod i timerne. Lærke, 7i FAG LIG HED DEN INTERNATIONALE LINJE · 2015 STUDIEMILJØ • Høj faglighed og store ambitioner • Udfordringer for den enkelte elev • Engageret undervisningsmiljø i alle lektioner. GLO BALI SER I NG UNDERVISNINGEN Undervisningen i alle naturvidenskabelige fag foregår delvist på engelsk. Der sættes et helt generelt højt forventningsniveau i alle lektioner. Eleverne forventes at tilvælge fransk som valgfag. Den internationale dimension bringes kontinuerligt i spil i undervisningen. Der undervises i øvrigt efter folkeskoleloven, og eleverne afslutter forløbet med ordinære afgangsprøver, der alle aflægges på dansk. FORVENTNINGER Vi forventer at eleverne på Den internationale linje arbejder målrettet, disciplineret og fokuseret. At de er klar til at yde den ekstra arbejdsindsats det kræver når man skal tilegne sig ny viden via et fremmedsprog. Samtidig forventer vi at eleverne har ressourcer til at tage et ekstra ansvar og bidrage til, det sociale fællesskab både i klassen og på hele årgangen. Vi forventer at forældre til klassens elever er interesserede og nærværende ift. elevernes skolegang, læring og personlige udvikling – dette er helt centralt for elevernes udbytte. Yderligere forventes forældre at bidrage til udviklingen af Den internationale linje både generelt, og specifikt ift fx kontakter, ture, arrangementer mv. Det er fedt at alle har lyst til at arbejde. Man kan få hjælp af alle, både elever og lærere. Det er godt, for der er større udfordringer. Philip, 7i DEN INTERNATIONALE LINJE · 2015 FOURFELDTSKOLEN Fourfeldtskolen er stor overbygningsskole med ca 800 elever. Fra skoleåret 2015/16 forventes skolen fusioneret med Ådalskolen som led i Esbjerg Kommunes nye skolestruktur. Skolen vil så have ca. 1100 elever, herunder en kommunal centerklasserække, samt Den Internationale linje for elever i overbygnigen. TILMELDING TIL DEN INTERNATIONALE LINJE For optagelse i Den internationale linje skal eleven i samarbejde med forældrene udfylde et optagelsesskema. Her skal I blandt andet kort motivere ønsket om optagelsen på Den internationale linje. Skemaet fås ved henvendelse til skolens kontor. Optagelsesskemaet danner baggrund for en samtale mellem elev, forældre og skole, hvorunder det afklares om Den internationale linje er det rette skolevalg for den pågældende elev. Der er lagt meget vægt på sproget, og vi taler meget engelsk. Det giver et godt og udfordrende undervisningsmiljø. Og så har vi fantastiske lærere. Simon, 7i AMBI T IO NER På Den internationale linje er motivationen og arbejdsmoralen høj. Eleverne har foretaget et aktivt tilvalg, og de påtager sig det ansvar der følger med. Det er en fornøjelse at opleve som lærer. Lone Høst og Kristian Jensen, lærere i 7i Fourfeldtskolen, Ndr. Fovrfeldvej 1, 6710 Esbjerg V Tlf.: 76162800, E-mail: [email protected] EAN-nr: 5798004930090
© Copyright 2024