1. No category

Høringsnotat
Rute 54 Næstved-Rønnede
VVM-undersøgelse - Indledende høring
Dato
Dokument
Sagsbehandler
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
August 2015
15/09958
Lene Nøhr Michelsen
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
Indholdsfortegnelse
1. Indledning..................................................................................................................................................... 4
Høringsnotatets opbygning ................................................................................................................................ 4
Generelt om VVM-undersøgelsen ..................................................................................................................... 4
Oversigt over høringssvar ................................................................................................................................. 7
2. Høringssvar fra myndigheder .................................................................................................................... 9
Faxe Kommune (høringssvar 1) ........................................................................................................................ 9
Banedanmark (høringssvar 2) ........................................................................................................................... 9
3. Høringssvar fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder .............................................. 10
Dansk Center for Herregårdsforskning (høringssvar 3) .................................................................................. 10
Europa Nostra Danmark (høringssvar 4)......................................................................................................... 10
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (høringssvar 5) ................................................................................. 10
Danmarksnaturfredningsforening (DN) Faxe afdeling (høringssvar 6) ........................................................... 11
Danmark Naturfredningsforening (DN) Næstved afdeling (høringssvar 7) ..................................................... 11
Holmegaard Gods (høringssvar 8) .................................................................................................................. 12
Gisselfeld Kloster (høringssvar 9) ................................................................................................................... 13
Sparresholm Gods(høringssvar 10) ................................................................................................................ 13
4. Høringssvar fra borgere og grupper af borgere ..................................................................................... 14
Borgergruppen v/Benno Clausen (høringssvar 11) ......................................................................................... 14
Gødstrup Bylaug (høringssvar 12) .................................................................................................................. 14
Anette Lamhauge (høringssvar 13) ................................................................................................................. 14
Dan H.A. Christensen (høringssvar 14)........................................................................................................... 15
Jacob Mortensen & Jannie Sindlev (høringssvar 15) ...................................................................................... 16
Torry og Inger Christensen (høringssvar 16) .................................................................................................. 16
Ravnstrup Landsbylaug v/formand Dan Wolffbrandt (høringssvar 17) ........................................................... 17
Ericka Heyckendorff (høringssvar 18) ............................................................................................................. 17
Heine Skjerning (høringssvar 19) .................................................................................................................... 17
Lise Lotte Christensen & Thomas Lander (høringssvar 20) ............................................................................ 18
Hans Erik Jørgensen (høringssvar 21) ............................................................................................................ 18
Knud Aundal (høringssvar 22) ......................................................................................................................... 18
Familien Christiansen (høringssvar 23) ........................................................................................................... 19
Lars Johansen og Lone Skou (høringssvar 24) .............................................................................................. 19
Annette og Kim Gissel (høringssvar 25) .......................................................................................................... 19
Niels Okking og Torben & Christina Jensen (høringssvar 26) ........................................................................ 19
Birgitte Norby (høringssvar 27)........................................................................................................................ 20
Claus Dalsgaard Olsen (høringssvar 28) ........................................................................................................ 20
Lars Skovsboe Madsen (høringssvar 29) ........................................................................................................ 20
Willem Van Hees (høringssvar 30) .................................................................................................................. 20
2
Jakob Johansen (høringssvar 31) ................................................................................................................... 21
Erik Paludan (høringssvar 32) ......................................................................................................................... 21
Klaus Jørgensen (høringssvar 33) .................................................................................................................. 21
Svend Aage Hansen (høringssvar 34) ............................................................................................................ 21
Svend-Aage Kroman (høringssvar 35) ............................................................................................................ 22
Tommy Bonke (høringssvar 36) ...................................................................................................................... 22
Bilag med alle høringssvar ........................................................................................................................... 23
3
1. Indledning
Vejdirektoratet gennemfører i henhold til trafikaftalen om udmøntning af disponible midler fra
infrastrukturfonden af 24. juni 2014 en VVM-undersøgelse i perioden 2014-2016 for en udbygning af Rute 54
mellem Næstved og Rønnede til motorvejsstandard.
VVM-undersøgelsen blev igangsat med en indledende offentlig høring fra den 11. december 2014 til
16. januar 2015 samt et borgermøde i Toksværd Hallen 17. december 2014, hvor der var et fremmøde på
150-200 deltagere. I et debatoplæg blev VVM-undersøgelsen beskrevet, og borgere, myndigheder samt
virksomheder m.v. blev inviteret til at give et bidrag eller deres mening til kende om projektet.
Der er indkommet 36 høringssvar i den indledende høring, og Vejdirektoratet takker for alle høringssvarene,
som kan læses i bilaget.
Høringsnotatets opbygning
Dette høringsnotat beskriver de indkomne høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger til synspunkterne.
Der er i alt indkommet 36 høringssvar i den indledende høringsfase, og høringssvarene er inddelt i 3 afsnit
med ”myndigheder”, ”interesseorganisationer, foreninger og virksomheder” samt ”borgere og grupper af
borgere”. Flere høringssvar indeholder underskriftsindsamlinger, og der er i alt indsendt omkring 1.000
tilkendegivelser for eller i mod nogle af linjeføringerne i forundersøgelsen, heraf 441 stemmer for at et
nordligt alternativ via Haslev inddrages i VVM-undersøgelsen.
I dette kapitel med indledningen findes en oversigt over alle høringssvarene med markering af hvilke emner
de enkelte svar omhandler. I kapitlerne 2, 3 og 4 er hvert enkelt høringssvar kort resumeret efterfulgt af
Vejdirektoratets bemærkninger til svaret. Da flere af høringssvarene er lange og detaljerede, kan det være
vanskeligt at få alt med i de korte resumeer, hvorfor høringssvarene kan læses i fuld længde i bilaget.
I mange af høringssvarene tages der stilling til de enkelte linjeføringsforslag fra forundersøgelsen, hvilket
ikke har været formålet med den indledende høring, men som alligevel peger i retning af hvilke påvirkninger,
der vejer tungt i forbindelse med en ny motorvej. Det omfatter bl.a. påvirkning af de rekreative områder
Gødstrup Engsø, de stor skovområder i Hesede og Denderup Vænge, de kulturhistoriske værdi ved
Sparresholm og Holmegaard godser samt støjgener og nærhed til en evt. motorvej.
Der er stillet forslag om at følgende alternativer inddrages i VVM-undersøgelsen:
 En nordlig linjeføring via Haslev med tilslutning til Sydmotorvejen ved Høsten Torp, herunder et alternativ
med tilslutning til Sydmotorvejen ved Ulse
 Udbygning af den eksisterende vej med udgangspunkt i 0+ og 0++ i forundersøgelsen
 Justering af linjeføring B, C og E med en tilslutning til Ring Øst ved rundkørslen ved Øverup
Generelt om VVM-undersøgelsen
Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linjeføring fra
forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår i undersøgelsen.
I forlængelse af høringen vil Vejdirektoratet mere overordnet vurdere alternativer med udbygning af den
kollektive trafik og den eksisterende vej samt et nordligt alternativ med en ny vejforbindelse via Haslev til
Sydmotorvejen i den indledende del af VVM-undersøgelsen. I forbindelse med udformning af linjeføringerne
vil mulighederne for en tilkobling på Ring Øst blive undersøgt i VVM-undersøgelsen. Andre af de foreslåede
justeringer af linjeføringer vil blive inddraget i det omfang det vil være hensigtsmæssigt i forhold til teknik og
økonomi.
4
Status for arbejdet i VVM-undersøgelsen
Vejdirektoratet har gennemført flere udbudsrunder og har nu indgået aftaler med rådgivere om
skitseprojektering, miljø, landskabsarkitektur og trafikberegninger til VVM-undersøgelsen. På baggrund af
forslagene i forundersøgelsen og input fra den indledende høring vil Vejdirektoratet bearbejde og udforme de
enkelte linjeføringsforslag. Arbejdet med at udforme motorvejens forløb og tilslutninger undervejs vil ske
sideløbende med at der indsamles viden om natur og miljø i området.
Organisation og tidsplan for VVM-undersøgelsen
Vejdirektoratet har inviteret Næstved og Faxe Kommuner, Region Sjælland samt Naturstyrelsen til at deltage
i et teknikerudvalg og derigennem følge undersøgelsen.
Den overordnede tidsplan for projektet ser således ud:
Undersøgelser i marken
Miljøundersøgelserne er i fuld gang, og forud for feltarbejdet er der udsendt varslingsbreve til lodsejerne om
at der kan komme biologer m.m. ind på deres ejendom.
Feltundersøgelserne omfatter naturarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 og
omfatter primært enge, vandhuller, moser og § 3-beskyttede vandløb. Feltregistreringerne vil blive foretaget
med udgangspunkt i den standardiserede metode til basisregistrering af § 3-områder. Fauna, der observeres
under feltundersøgelser vil blive registreret, herunder vil der være et særligt fokus på eventuelle spor efter
odder ved linjeføringernes krydsningspunkter med egnede vandløb. Derudover undersøges de skovområder
fx Hesede Skov og Denderup Vænge, som ligger inden for undersøgelseskorridoren.
Foruden kortlægning af de beskyttede naturområder og skove vil der blive gennemført en kortlægning af
bilag IV-arter, herunder padder, krybdyr og flagermus, hvor dette vurderes relevant i forhold til de
pågældende arters sandsynlige leve- og opholdssteder.
Padder vil blive eftersøgt i alle egnede vandhuller og vådområder i korridorerne i ynglesæsonen, hvor alle
arter opholder sig i vandhuller eller vandfyldte lavninger. Krybdyr vil blive eftersøgt på sydvendte skråninger
med blotlagt sand/jord eller med lav vegetation. Flagermus vil bl.a. blive kortlagt ved lytning i hhv.
ynglesæson (juni-juli) og efter ynglesæson (august - september).
Den videre proces
Sideløbende med naturundersøgelserne bliver der arbejdet med udformning af linjeføringsforslagene, hvilket
bl.a. omfatter skæringen af Hesede Skov/Denderup Vænge, motorvejskrydset med Sydmotorvejen,
placering af tilslutningsanlæg, skæring af jernbanen og alternativ opkobling til Ring Øst. I den kommende
periode vil der blive arbejdet med linjeføringsforslagene i forhold til de andre fagområder i en iterativ proces.
5
Når optimeringen af linjeføringsforslagene er færdig, har Vejdirektoratet planer om at etablere et eller flere
nabofora, hvor der vil blive lejlighed til at gå i dialog med de involverede naboer og informere om projektet.
Det er endnu ikke afklaret hvordan dette arbejde skal gennemføres, og der vil blive udsendt mere
information, når rammerne er fastlagt.
Det færdige projekt forventes at blive sendt i offentlig høring i efteråret 2016, når VVM-undersøgelsen er
færdig, og der bliver igen mulighed for at komme med sin mening om projektet. Vejdirektoratet vil på
baggrund af VVM-redegørelsen og høringen fremsende en indstilling til transportministeren om projektet.
Herefter vil der politisk blive taget stilling til projektet.
6
Vækst og udvikling
Trafikale forhold
Kulturmiljø
Natur, miljø og klima
Justeringer
Alternativ linjeføring
Korridor E
Korridor C
Korridor B
Henvendelse fra
Korridor A
Journal nr.
Udbygning af Rute 54
Nr.
Bemærkninger til VVM
Oversigt over høringssvar
Myndigheder
1
15/01697
2
15/01637
Faxe Kommune v/borgmester Knud Erik
Hansen
x
x
Banedanmark
x
Interesseorganisationer, foreninger
og virksomheder
x
Gammel Estrup og Dansk Center for
Herregårdsforskning v/Britta Andersen
Europa Nostra Danmark v/Erik Vind
x
3
15/01695
4
15/01694
5
15/01651
Bygning Frednings Foreningen v/Birthe
Iuel
x
6
15/01672
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Faxe afdeling v/Palle Ystrøm
x
x
x
x
7
15/01686
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Næstved v/Christian Gramstrup
x
x
x
x
8
15/01653
Holmegaard Gods v/Christian
Danneskiold Lassen
x
9
15/01658
Gisselfeld kloster v/Jens Risom
x
10
15/01644
Sparresholm Gods v/Thomas GarthGrüner
11
15/01659
Borgergruppen (Benno Clausen)
12
15/01660
Gødstrup Bylaug
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Borgere og grupper af borgere
x
x
x
x
x
13
15/01696
Anette Lamhauge
14
15/00800
Dan H.A. Christensen
15
15/01670
Jacob Mortensen & Jannie Sindlev
x
16
15/01690
Torry og Inger Christensen
x
17
15/01624
Ravnstrup Landsbylaug v/Dan
Wolffbrandt
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
15/01675
Ericka Heyckendorff
Heine Skjerning
x
20
15/01687
Lise Lotte Christensen & Thomas
Lander
x
x
x
21
15/01626
Hans Erik Jørgensen
x
x
x
x
22
15/01692
Knud Aundal
x
x
23
15/01693
Lars og Lotte, Michelle, Nicolaj og
Martin Christiansen
x
x
x
x
x
24
15/01691
Lars Johansen og Lone Skou
x
x
25
15/01681
Annette og Kim Gissel
7
x
x
x
x
x
x
15/01678
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
19
x
x
x
18
x
x
x
x
x
x
28
15/01620
Claus Dalsgaard Olsen
29
14/18486,
15/01618
Lars Skovsboe Madsen
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
30
15/00781
Willem Van Hees
31
14/18209
Jakob Johansen
32
15/01682
Erik Paludan
33
15/01698
Klaus Jørgensen
34
15/01641
Svend Aage Hansen
x
35
15/01699
Svend-Aage Kroman
x
x
36
15/01638
Tommy Bonke
x
x
x
x
x
x
x
x
8
x
x
Vækst og udvikling
Trafikale forhold
Kulturmiljø
Bemærkninger til VVM
Birgitte Norby
x
Natur, miljø og klima
15/01636
Justeringer
27
Alternativ linjeføring
Niels Okking og Torben & Christina
Jensen
Korridor E
15/01669
Korridor C
26
Korridor B
Henvendelse fra
Korridor A
Journal nr.
Udbygning af Rute 54
Nr.
x
x
x
x
x
2. Høringssvar fra myndigheder
Faxe Kommune (høringssvar 1)
Faxe kommune ønsker at projektets forudsætninger afklares så hurtigt som muligt, med henblik på at
anlægget fremmes mest muligt. Det er også konstateret, at de nordvendte ramper ved Ulse indgår i VVMarbejdet. Det er kommunens opfattelse, at linjeføringen bør følge forundersøgelsens korridor A og med
tilslutning til E47/E55 ved Rønnede. Kommunen påregner, at VVM-udredningsarbejdet vil tage overordnet
sigte på at skabe en velfungerende sammenhæng mellem det statslige/-nationale, det regionale og det
lokale vejnet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vi har noteret Faxe Kommunes holdning til valg af linjeføring og vil i det kommende arbejde med forslagene
fra forundersøgelsen bl.a. inddrage kommunen i arbejdet med at tilslutte motorvejslinjeføringerne til det
kommunale vejnet.
Banedanmark (høringssvar 2)
I forbindelse med elektrificering og hastighedsopgradering på jernbanestrækningen Køge Nord-Næstved
gør Banedanmark opmærksom på, at markvejsbroen ved Bomosevej 4 nedlægges. Årsagen til at
Banedanmark nedlægger marksvejsbroen er, at banen skal elektrificeres og der skal opsætte et
køreledningsanlæg, som kræver en større frihøjde end der er i dag under broen. Da ingen ejendomme har
en tinglyst færdselsret til markvejsbroen og en genopførelse af broen ikke står økonomisk mål med de få
brugere broen har, så blev det besluttet i september 2014, at denne nedlægges. Endelig afgørelse herom
finder dog sted dette forår, når ekspropriationskommissionen fortager besigtigelse - og
ekspropriationsforretninger.
Vejdirektoratets bemærkninger
I VVM-undersøgelsen vil Vejdirektoratet inddrage oplysningerne fra Banedanmark om dels ændringer som
følge af elektrificeringen og dels rejsetidsforbedringerne som følge af hastighedsopgraderingen.
9
3. Høringssvar fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder
Dansk Center for Herregårdsforskning (høringssvar 3)
I høringssvaret beskrives hvilke negative konsekvenser forslag A fra forundersøgelsen vil have på
herregårdskulturmiljøet og dets landskab. Dansk Center for Herregårdsforskning anbefaler, at man ved
anlæg af en ny motorvej undgår at berøre herregårdslandskabet omkring Holmegaard Gods, så det
værdifulde kulturmiljø kan sikres fremtidig bevaring.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I VVM-undersøgelsen vil der blive arbejdet videre med at udforme de 4 linjeføringer fra forundersøgelsen
med fokus på at minimere påvirkningerne på omgivelserne. Påvirkningerne vil blive beskrevet og størrelsen
af påvirkningsgraden vil blive vurderet. I forhold til linjeføring A vil påvirkningerne på herregårdslandsskabet
omkring Holmegaard Gods også indgå i miljøvurderingen.
Europa Nostra Danmark (høringssvar 4)
Overordnet tager Europa Nostra afstand fra projektet, fordi de mener, at den bymæssige og landskabelige
kulturarv, primært ved Holmegaard gods, vil lide overlast ved dette projekt. Det gælder også Porsmose og
Gødstrup Enghave, hvor der er lagt store investeringer i at værne om nationale naturbeskyttelsesområder.
Europa Nostra opfordrer til en alternativ linjeføring eller til at udvide den eksisterende vej.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I VVM-undersøgelsen vil ingen af linjeføringsforslagene med udgangspunkt i forundersøgelsens resultater
påvirke de internationalt beskyttede (Natura 2000) eller fredede områder direkte. Der vil i VVMundersøgelsen blive gennemført en konsekvensvurdering af Natura 2000-området, hvor både direkte og
indirekte påvirkninger af området vil blive belyst. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til høringssvar nr.
3 ovenfor. I forhold til de foreslåede alternativer henvises til bemærkningerne til høringssvar nr. 12.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (høringssvar 5)
BYFO gør indsigelse mod korridor A og E, da disse vil medfører betydelig forringelse af de storslåede
herregårdslandskaber omkring Holmegaards og Sparresholms fredede hovedbygninger. Begge områder er i
kommuneplanen for Næstved udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Det opfordres derfor til,
at man ser nærmere på korridor B og C eller endnu bedre udvider den eksisterende landevej.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Rammerne for VVM-undersøgelsen er beskrevet i kommissoriet for VVM-undersøgelsen. Det fremgår heri,
at der skal undersøges 4 forslag til udbygning af Rute 54 til motorvejsstandard, som tager udgangspunkt i
linjeføringerne A, B, C og E i forundersøgelsen.
I forhold til herregårdslandskaberne ved Holmegaard og Sparresholm henvises der til bemærkningerne i
høringssvar nr. 3 ovenfor.
Kommissoriet omfatter ikke udbygning af den eksisterende vej, men anlæg af ny motorvej. Udbygning af den
eksisterende landevej til motorvej vil medføre, at der skal anlægges nye lokalveje langs motorvejen for at
skaffe den fornødne adgang til ejendomme m.m. i området. I forhold til nyanlæg vil udbygning af den
eksisterende vej ofte inddrage mere areal, fordyre projektet og medføre et omfattende anlægsarbejde. VVMundersøgelsen vil dog overordnet undersøge et alternativ med delvis udbygning af den eksisterende
landevej (et såkaldt 0+ alternativ), jf. bemærkningerne til høringssvar nr. 12.
10
Danmarksnaturfredningsforening (DN) Faxe afdeling (høringssvar 6)
DN Faxe afdelingen er overvejende positiv overfor, at alle 4 forslag til korridorer blev undersøgt i
forundersøgelsen. De ønsker allerhelst en motortrafikvejsløsning, da denne vil være mindre ”naturindgribende” og tillige medføre et bedre klimaregnskab. DN håber, at der bliver udarbejdet et klimaregnskab
for de forskellige løsninger. Der spørges til om der allerede er taget politisk beslutning om udbygning til
motorvej, da det står nævnt flere gange i debatoplægget. DN så gerne at korridor A var udgået af VVMundersøgelsen, og påpeger at den ’brede’ skæring af Hesede Skov er mest naturindgribende. DN
fremhæver, at det er i den sydlige del af Hesede Skov der er fundet hasselmus, som er en strengt beskyttet
bilag IV-art. Der lægges vægt på, at korridorerne A, B og C vil give naturmæssige problemer på den østlige
del, og på det foreliggende grundlag foretrækkes korridor E.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Der er generelt en opfattelse af, at der allerede på nuværende tidspunkt skal tages stilling til forslagene fra
forundersøgelsen, og det er ikke tilfældet. Arbejdet i VVM-undersøgelsen tager udgangspunkt i forslagene
fra forundersøgelsen, men de vil blive ændret og forsøgt tilpasset bedst muligt til omgivelserne efterhånden
som VVM-undersøgelsen skrider frem. Der er mange forhold, som skal undersøges nærmere og fastlægges
i løbet af de næste ca. 1½ år, som VVM-undersøgelse varer. Arbejdet med at udforme motorvejens forløb og
tilslutninger undervejs vil ske sideløbende med at der indsamles viden om natur og miljø i området. Når
VVM-undersøgelsen er færdig, vil projektet blive sendt i offentlig høring igen, hvor der bliver mulighed for at
komme med sin mening om projektet. Vejdirektoratet vil på baggrund af VVM-redegørelsen og høringen
fremsende en indstilling til transportministeren om projektet. Herefter vil der politisk blive taget stilling til
projektet.
Der vil indgå vurderingerne af linjeføringernes påvirkninger på klimaet i VVM-undersøgelsen. Som det
fremgår af bemærkningerne til høringssvar nr. 5 indgår alle 4 forslag fra forundersøgelsen i projektet, og
Vejdirektoratet tager til efterretning at DN mener at skæring af Hesede Skov vil være mindst indgribende,
hvis motorvejen placeres tæt på den eksisterende landevej.
VVM-undersøgelsen omfatter en eftersøgning af hasselmus i området.
Danmark Naturfredningsforening (DN) Næstved afdeling (høringssvar 7)
Overordnet ville DN gerne have haft mulighed for at diskutere behovet for endnu en motorvej og baggrunden
for Vejdirektoratets trafikprognoser. Men til trods for dette forbehold anerkender DN, at der arbejdes videre
med de fire korridorer i VVM-undersøgelsen. Med den nuværende viden anser DN, korridor E som det
bedste valg. De fire korridorer bliver beskrevet i forhold til påvirkningerne på fugle, biodiversitet, rekreative
værdier og visuelle påvirkninger. Korridor E vil lede vejen længst uden om EF-fuglebeskyttelsesområde F91,
Holmegårds mose og Porsemosen. Korridor A, B og C vil dele Hesede skov og derved fragmentere dyre- og
planteliv. DN foreslår en justering af Korridor E, hvor motorvejen kobles til rundkørslen ved erhvervsområdet
ved Øverup og undgår derved en krydsning af jernbanen. DN opfordrer til, at prognoser og
samfundsøkonomiske gevinster genovervejes i lyset af nye forskningsresultater, og at baggrunden for
analyserne fremlægges og der gives mulighed for kommentering.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Som det fremgår af forundersøgelsen vil alle 4 linjeføringer inddrage naturområder til en ny motorvej og
påvirke de rekreative områder på strækningen. Linjeføring E forventes med en sydligere linjeføring at have
en mindre påvirkning på Natura 2000-området Holmegårds Mose og Porsmose, men vil bl.a. påvirke
naturværdierne i skovbrynet og den sydlige del af Denderup Vænge. I VVM-undersøgelsen vil der blive
redegjort for de miljømæssige påvirkninger fra alle de undersøgte linjeføringer.
11
I forhold til trafikprognoser anvender Vejdirektoratet resultater fra Landstrafikmodellen til at beskrive
vækstforudsætninger, der giver forholdsvis lave bud på trafikvæksten. I trafikmodellen er usikkerheden
primært tilknyttet væksten i trafikken op til åbningen og efter åbningen af projektet. Trafikberegningerne
bruges bl.a. til at sammenligne de forskellige alternativer, og da usikkerheden må forventes at være ens for
alle linjeføringerne, vil den ikke påvirke de indbyrdes forskelle.
Til de samfundsøkonomiske beregninger benyttes TERESA, som er Finansministeriets og
Transportministeriets metode til samfundsøkonomisk vurderinger af projekter indenfor transportområdet. I
VVM-undersøgelsen vil de konsekvenser, som ikke bliver værdisat i den samfundsøkonomiske metode, blive
vurderet kvalitativt.
Vejdirektoratet ser positivt på forslaget med en alternativ tilkobling til Ringvej Øst og vil inddrage forslaget i
VVM-undersøgelsen og undersøge om det vil være en bedre løsning til de sydlige linjeføringer B, C og E.
Holmegaard Gods (høringssvar 8)
Holmegaard Gods har i høringssvaret kommenteret det fremlagte udbudsmateriale til miljøundersøgelserne.
Godset er overvejende positivt indstillet over for projektet, og mener der er behov for veludviklede trafikale
forhold på Sjælland. Det er godsets opfattelse, at en sammenligning af linjeføringerne taler til linjeføring E’s
fordel. Til trods for det politiske pres bør VVM-undersøgelsen indeholde en løsning, hvor den eksisterende
rute 54 udbygges, da dette vil være billigere, give færre gener for områdets beboere og natur.
Godset foreslår både at linjeføring A skal omfatte en opgradering af kommunevejen fra rundkørslen ved
sendemasten og ind til Næstved og at linjeføring E justeres, så den rettes ud mod den eksisterende
rundkørsel på den østlige omfartsvej. I høringssvaret gives der detaljerede anbefalinger til de kommende
analyser af trafik og miljøpåvirkninger i VVM-undersøgelsen, hvilket bl.a. omfatter:
















Udformning af tilslutningen til de lokale veje ved Holme-Olstrup
Trafikmodel til beregninger af trafikale konsekvenser
Trafikkens omfang og rutevalg
Forbedring af trafikmodellens datagrundlag
Hensyntagen til besluttede projekter, herunder forbedringer af jernbanen, nordlig omfartsvej ved Næstved
og Femernforbindelsen
Nye motorvejsramper ved tilslutningsanlæg nr. 36 ved Ulse
Fremskrivning af trafikken i 20-30 år og analyse af trafikspring
Vurdering af erhvervsudviklingen i området
Følsomheds analyse af trafikforudsætningerne
Konflikt med naturgenopretningsprojekter
Økonomiske og miljømæssige konsekvenser på Natura 2000-området
Værdisætning af miljøomkostninger i den samfundsøkonomiske analyse
Konsekvenser for historiske bygninger og kulturmiljø
Afklaring af udlæg af industrizone omkring linjeføring A på godsets arealer
Detaljerede beregninger af hydrologiske konsekvenser af linjeføringerne
Eventuelle blødbundsområder
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for de detaljerede anbefalinger til VVM-undersøgelsen. Dokumentationen for de
trafikale og samfundsøkonomiske beregninger vil blive beskrevet i VVM-redegørelsen, der bl.a. vil omfatte
hvilke forudsætninger og modeller, der er anvendt i beregningerne.
Det fremgår af kommissoriet for VVM-undersøgelsen, at de nordvendte ramper ved Ulse (tilslutningsanlæg
nr. 36) indgår i undersøgelsen.
12
I forhold til Gødstrup Engsø og Natura 2000-området vil der, som tidligere nævnt, blive gennemført en
konsekvensvurdering af påvirkningen fra en ny motorvej i linjeføring A i VVM-undersøgelsen og andre
linjeføringer som måtte have en påvirkning, jf. bemærkningerne til høringssvar nr. 4. De
samfundsøkonomiske beregninger omfatter ikke alle miljøomkostninger, som beskrevet i bemærkningerne til
høringssvar nr. 7.
VVM-undersøgelsen omfatter ikke fremtidige udlæg i kommuneplanen til arealanvendelse langs det
fremtidige anlæg. Men Vejdirektoratet har løbende dialog med Faxe og Næstved Kommuner, så de
fremtidige kommunale arealanvendelser kan indpasses bedst muligt. Derimod vil undersøgelsen omfatte
påvirkninger af kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger samt påvirkninger af moser, søer, vandløb m.m. i
forhold til den gældende regulering i kommuneplanen. Der vil også blive gennemført de nødvendige
geotekniske undersøgelser blandt andet i forhold til at kunne vurdere de anlægsøkonomiske omkostninger.
I forhold til ønsket om at inddrage opgradering af kommunevejen ind til Næstved midtby, så vil en sådan
opgradering ikke indgår i VVM-undersøgelsen. Det er en kommunal opgave. Vedrørende ønsket om en
udbygning af den eksisterende vej til motorvej henvises der til bemærkningerne i høringssvar nr. 5 og til
høringssvar nr. 7 vedr. forslag om alternativ tilkobling.
Gisselfeld Kloster (høringssvar 9)
Gisselfeld bakker overordnet op om beslutning for at udbygge det trafikale vejnet i området omkring
Næstved, og der lægges vægt på, at den løsning som vælges skal være den som er bedst for både
økonomien, samfundsforrentningen, naturen samt miljøet. Gisselfeld peger på de samme forslag til justering
af linjeføring A og E som Holmegaard Gods. Endvidere gives der detaljerede anbefalinger til VVMundersøgelsen under emnerne:







Anvendelse af trafikmodel
Dækningsgrad for modelberegninger
Fremskrivning af erhvervsudviklingen
Modellens afkastberegninger
Naturgenopretningsaftaler
Naturbeskyttelse
Hydrologi
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Der henvises til bemærkningerne til høringssvar nr. 8
Sparresholm Gods(høringssvar 10)
Sparresholm Gods er overrasket over at linjeføring E indgår i VVM-undersøgelsen, da linjeføringen er
problematisk af flere grunde (længere vej, miljø- og naturforhold m.m.) og savner trafikal begrundelse.
Desuden vil linjeføringen komme meget tæt på godsets fredede hovedbygning. I høringssvaret er de
væsentligste betænkninger ved linjeføringen nærmere gennemgået. Der peges i stedet på en alternativ rute
via Skuderløse over Haslev.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Det fremgår af kommissoriet for VVM-undersøgelsen at de 4 forslag fra forundersøgelsen vil indgå i VVMundersøgelsen. Konsekvenserne af de enkelte linjeføringer vil blive detaljeret beskrevet i VVM-redegørelsen,
som er baseret på grundige miljøundersøgelser langs linjeføringerne.
I forhold til det alternative forslag om en nordlig linjeføring til Haslev, henvises der til bemærkningerne til
høringssvar nr. 12.
13
4. Høringssvar fra borgere og grupper af borgere
Borgergruppen v/Benno Clausen (høringssvar 11)
Borgergruppen for en rute 54 med omtanke ønsker overordnet at gøre indsigelser mod projektet og specielt
linjeføring A. Vejdirektoratet kritiseres for arbejde i forundersøgelsen, herunder placeringen af en motorvej,
det trafikale grundlag, at linjeføring A promoveres ved at udelade store udgifter. Linjeføringerne B og C er
udelukkende medtaget for at kunne frasorteres, mens løsning E med tilslutning ved Kalby Ris og ved
Tappernøje vil være den mest fornuftige beslutning.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet skal præcisere, at forundersøgelsen ikke er beslutningsgrundlag for politisk stillingtagen til
vejprojektet. Forundersøgelsen er en indledende planlægningsundersøgelse, som danner baggrund for
beslutningen for at igangsætte denne VVM-undersøgelse. VVM-undersøgelsen omfatter både vejtekniske,
økonomiske og miljømæssige bearbejdning af de 4 linjeføringer A, B, C og E, hvilket vil blive beskrevet i
VVM-redegørelsen og fremlagt til offentlig høring, jf. bemærkningerne i høringssvar nr. 6. I forhold til
forudsætningerne i forundersøgelsen for linjeføring A henvises der til bemærkningerne til høringssvar nr.15.
Gødstrup Bylaug (høringssvar 12)
Bylauget gør indsigelse mod forslag A i forundersøgelsen, og der sættes spørgsmålstegn ved behovet for en
motorvej, da det egentlige problem for pendlere er trængslen mellem Køge og København. Motorvejen er et
politisk prestigeprojekt. En motorvej er 5 gange så dyr som en udvidelse af den nuværende vej og der
spørges om det ikke vil være fornuftigt at tage forslag 0+ og 0++ med i VVM-undersøgelsen.
Forundersøgelsen kritiseres for at behandle forslag A og forslag E for negativt. Bylauget giver udtryk for at
VVM-undersøgelsen er blevet politisk begrænset og undrer sig over at der afsat 350 mio. kr. til en 1. etape.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet ser positivt på forslaget om at medtage en udbygning af den eksisterende landevej med
udgangspunkt i løsningsforslagene i 0+ eller 0++ i forundersøgelsen. Forslaget vil blive medtaget i VVMundersøgelsen, hvor der vil blive lavet en overordnet udformning og vurdering af et udbygningsforslag på
linje med et alternativ med udbygning af den kollektive trafik.
VVM-undersøgelsen omfatter hele strækningen mellem Næstved og Rønnede, og det vil ikke have
indflydelse på projektet, at der i trafikaftalen er afsat nogle midler til projektet. Senere i projektet når
linjeføringerne er fastlagte, vil der blive udarbejdet forskellige forslag til etapeopdelinger af de forskellige
linjeføringer.
Anette Lamhauge (høringssvar 13)
I høringssvaret bliver der udtrykt overraskelse over at alle linjeføringerne A, B, C og E indgår i VVMundersøgelsen, og at der ikke kun arbejdes videre med linjeføring A og tværforbindelse nord om HolmeOlstrup med kobling til Sydmotorvejen ved Haslev. Høringssvaret indeholder detaljerede argumenter mod
linjeføring B, C og E i forhold til:







Trafikaftalen
Handelsbalancen og CO2-regnskabet
Kulturhistorisk bevaringsværdi
Sjældent kirkesyn
Vestenvinden
Borgernes vilkår
Bevarelse af dyrelivet
14
Der er vedlagt en underskriftsindsamling 182 stemmer for linjeføring A fra forundersøgelsen og subsidiært
det nordlige alternativ til Haslev. Endelig er der vedlagt en tidligere underskriftsindsamling for forslag A3 i
forundersøgelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I forhold til opgavens rammer henvises der til bemærkningerne til høringssvar nr. 6 og i forhold til det
nordlige alternativ til bemærkningerne til høringssvar nr. 14.
Dan H.A. Christensen (høringssvar 14)
Høringssvaret indeholder en omfattende argumentation i forhold til at påpege fordele ved en såkaldt linje D,
som er en ”tværforbindelse” med udgangspunkt i den nye fordelerring ved Næstved (samme sted som de
øvrige linjeføringer). Linjeføringen går nord om Holme Olstrup, og følger banen, tæt forbi Bråby, øst om
Haslev og til Sydmotorvejen ved Ulse eller Høsten Torp. Der er medsendt kortbilag med linjeføringer
indtegnet. Der er derudover medsendt 441 underskrifter for forslaget. I debatoplægget vedr. rute 54 savnes
den alternative rute via Haslev til Sydmotorvejen, som adskillige borgere har talt for. Dan har opgjort
fordelene ved en sådan rute og de gennemgås i høringssvaret, og han oplister disse konklusioner:







Den samlede trafik på en alternativ rute vil spare 1.165 timer dagligt i forhold til linje A.
Hvis 70 % er fritids- og bolig-arbejdsstedsrejser og 30 % er erhvervskørsel på rute 54, vil den
samfundsmæssige meromkostning ved linje A sammenlignet med den alternative rute være 275.000 kr.
om dagen.
Den samlede besparelse ved at vælge en alternativ rute (D) i stedet for linje A vil kunne betale hele den
alternative rute på 12 år.
Rute D vil spare 4.962 tons CO2 i forhold til de øvrige ruter, A, B, C og E.
Rute D har en betydelig bedre intern rente.
Rute D har en betydelig bedre nettogevinst pr. investeret krone.
Økonomifordelen er så tydelig på rute D, at det vil være tydeligt for den enkelte billist, da en pendler
mellem Næstved og København vil spare ca. 2.900 kr. om året.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for det fremsendte forslag, men skal også indledningsvis bemærke, at forslaget ligger
udenfor opgavens rammer, som er beskrevet i kommissoriet for VVM-undersøgelse. I kommissoriet fremgår
det, at mulighederne for en motorvej mellem Næstved og Rønnede skal undersøgelse i forlængelse af
forundersøgelsens resultater.
Vejdirektoratet vil medtage forslaget i den indledende del af VVM-undersøgelsen, hvor der vil blive lavet en
overordnet screening og vurdering af et nordligt alternativ på linje med alternativerne med udbygning af den
kollektive trafik og udbygning af den eksisterende vej.
Uden at have arbejdet videre med forslaget, vil vi på nuværende tidspunkt komme med følgende
betragtninger om forslaget:


Det fremgår af de vedlagte skitser, at den foreslåede linjeføring til Høsten Torp er ca. 18-19 km lang. Med
et udgangspunkt om de samme enhedspriser som anvendt i forundersøgelsen vil strækningen alt andet
lige være ca. 25 % dyrere end en vej mellem Næstved og Rønnede.
Den foreslåede linjeføring går gennem Faxe Kommune på størstedel af strækningen. Så vidt
Vejdirektoratet er bekendt, indgår en sådan tværforbindelse ikke i Faxe Kommunens planer om den
fremtidige infrastruktur i kommunen.
15



Det er Vejdirektoratets opfattelse, at Faxe Kommunen anbefaler på en højklasset forbindelse til/fra
Rønnede og med en hensigtsmæssig udformning af et kommende tilslutningsanlæg, som kan tilgodese
en tilpasning med ”ECOValley”-området bedst mulig.
En overordnet miljøscreening viser, at der er risiko for at komme i konflikt med Natura 2000-området
”Holmegårds mose og Porsmose” ved Gødstrup Engsø, hvor engsøen og den eksisterende jernbane
ligger tæt på hinanden og der er begrænset areal til en ny vej. Forslaget rummer også en mulig tilslutning
ved Ulse, som vil komme i konflikt med Natura 2000-området ”Søer ved Bregentved og Gisselfeld”, hvor
vejen vil krydse den sydlige del af området.
Vi har ikke haft grundlag for at kontrollere de medsendte beregninger om samfundsøkonomi m.m., men
kan henvise til bemærkningerne i høringssvar nr. 7, hvor det fremgår at vejprojekters
samfundsøkonomiske effekter bliver beregnet med metoden TERESA, som er Finansministeriets og
Transportministeriets metode til samfundsøkonomisk vurderinger af projekter indenfor transportområdet.
Jacob Mortensen & Jannie Sindlev (høringssvar 15)
Høringssvaret gør indsigelse mod korridor A i forundersøgelsen. Projektet giver anledning til bekymring og
rejser en del spørgsmål. Spørgsmålene angår følgende emner:
 Villa Gallinavej som tilkørselsvej til motorvejen
 Afledning af vejvand til åer, vandløb og Natura 2000-områder
 Trafikale forudsætninger
 Krydsning af jernbanen og eventuelle gasledninger
 Påvirkning af naturen ved krydsning i Hesede Skov
 Tilskud til støj over 63 dB
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet er opmærksomt på at planlægningen af en ny motorvej skaber bekymring i nærheden af de
undersøgte linjeføringer. Derfor er alle meget velkomne til at kontakte os i Vejdirektoratet, da vi hurtigt kan
give en tilbagemelding på spørgsmål til projektet og kan forklare hvad der foregår lige nu.
I forhold til spørgsmålene til forudsætningerne i forundersøgelsen, så er det alle spørgsmål, som vil blive
behandlet i VVM-undersøgelsen og resultatet vil blive beskrevet i VVM-redegørelsen, som fremlægges i
offentlig høring i 2016.
I løbet af undersøgelsen kan projektet følges på Vejdirektoratets hjemmeside.
Torry og Inger Christensen (høringssvar 16)
Der gøres indsigelse mod linjeføring A, B og C i forundersøgelsen, hvor der gøres opmærksom på at
undersøgelsen er utilstrækkelig i forhold til:




Fejl i beregningerne
Forkerte kort i Natura 2000 området er benyttet
Økonomi for piloteringved mosen og højbro over jernbanen
Tilslutning ved Villa Gallinavej.
Der peges i stedet for på linjeføring E, som er et alternativ, der bør benyttes.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I forhold til linjeføringerne i forundersøgelsen henvises der til bemærkningerne til høringssvar nr. 15 ovenfor.
16
Ravnstrup Landsbylaug v/formand Dan Wolffbrandt (høringssvar 17)
Landsbylauget foreslår at forslag B, C og E tilkobles Ring Øst ved rundkørslen ved Stenlængegårdsvej og
specifikt hvilken besparelse en sådan justering af linjeføring C vil medføre. Landsbylaget vil endvidere gerne
have en miljøberegning af den foreslåede løsning for linjeføring C. Høringssvaret indeholder 66 underskrifter
mod en motorvejslinjeføring gennem Ravnstrup.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Som det fremgår af bemærkningerne til høringssvar nr. 7 vil forslaget blive undersøgt i VVM-undersøgelsen,
hvilket også vil omfatte en miljøvurdering af forslaget og en beregning af anlægsomkostningerne.
Ericka Heyckendorff (høringssvar 18)
Det bliver fremført i høringssvaret, at borgernes forslag om en alternativ rute D bør inddrages i VVMundersøgelsen, som også er beskrevet i høringssvar nr. 14 med følgende argumenter:
 Rute D tilgodeser de trafikale problemer bedst
 Erhvervslivets behov skal undersøges grundigere
 Der bør vælge den rute, der giver mindst CO2
 Natura 2000-området, Holmegaards mose, bør aflastes
 Forbedring af vejforbindelsen mellem Haslev og Næstved
 Ingen motorvej gennem Sparresholmplateauet
Høringssvaret afsluttes med 5 særlige forhold, som Vejdirektoratet skal være opmærksomme på:
 Kulturværdier og landskabelig kvalitet ved Sparresholm
 Økologiske forbindelser syd for Toksværd
 Vindmøller ved Sparresholm
 Forbindelsen til Haslev
 Fremtidige forbindelser
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for opmærksomhedspunkterne, som er noteret. I forhold til at styrke de lokale
vejforbindelser til Haslev, så henviser Vejdirektoratet til Faxe og Næstved kommuner, da de har ansvaret for
disse veje. Med hensyn til bemærkninger om et nordligt alternativ henvises der til bemærkningerne til
høringssvar nr. 14.
Heine Skjerning (høringssvar 19)
I høringssvaret fremføres det synspunkt at det alene er linjeføring A og den alternative rute D til Haslev, der
bør undersøges i VVM-undersøgelsen, da disse linjeføringer bedst beskytter Holmegaard Mose. Desuden
fremføres, at:
 Alle naturområder i Næstved Kommune bør undersøges og indgå i planlægningen
 Alle baghaveinteresser og alliancer bør kortlægges og indgå i debatten.
 Klimapolitikken bør vægtes i beslutningen om en ny vej
 Linjeføring E bør allerede på nuværende tidspunkt annulleres.
Der er vedlagt en folder om Sparresholmplateauet til høringssvaret.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for informationerne om Sparresholm, som vil indgå i VVM-undersøgelsen. Det skal
tilføjes, at undersøgelsen netop omfatter indsamling af data om natur- og miljøforholdene omkring alle de
undersøgte linjeføringer. I forhold til at undlade at undersøge linjeføring E, så henvises der til
17
bemærkningerne til høringssvar nr. 5. Påvirkningerne på klimaet vil indgå på linje med de mange andre
miljøforhold, som bliver behandlet i undersøgelsen.
I VVM-undersøgelsen er det Vejdirektoratets opgave, at udforme og vurdere konsekvenserne af de
undersøgte linjeføringer, hvilket vi bruger alle vores faglige kvalifikationer til. Hvad der foregår i denne lokale
debat, sker udenfor rammerne af vores opgave. I løbet af undersøgelsen vil vi meget gerne informere om
hvordan det faglige arbejde skrider frem.
Lise Lotte Christensen & Thomas Lander (høringssvar 20)
I høringssvaret gøres der indsigelse mod linjeføringer A, B, C fra forundersøgelsen. Forundersøgelsen
beskrives som bestilt arbejde og ”smal”, baseret på utilstrækkelige trafikmodeller. Der er fejl i beregninger og
u-opdaterede kort er anvendt, som får undersøgelsen til at pege på linjeføring A eller B. Der kræves at få en
uvildig og saglig VVM-undersøgelse. Desuden tilføjes bemærkninger om:





Linjeføring A, B og C vil i massiv udstrækning påvirke de internationalt beskyttede områder Holmegårds
Mose og Porsmosen
Observerede sjældne dyrearter, som skal beskyttes (fugle, pattedyr og padder)
Naturgenopretningsprojektet
Manglende omkostninger i forundersøgelsen
En justeres linjeføring E bør undersøges.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I VVM-undersøgelsen vil de enkelte linjeføringer blive undersøgt på lige fod, og det er som beskrevet i
bemærkninger ovenfor Vejdirektoratets opgave, at udforme og vurdere konsekvenserne af de undersøgte
linjeføringer. Forundersøgelsen er en indledende undersøgelse, som indeholder et overslag for de nævnte
udgifter, som I omtaler i jeres høringssvar. I forhold til kobling af linjeføring E til Ring Øst henvises der til
bemærkningerne til høringssvar nr. 7.
Hans Erik Jørgensen (høringssvar 21)
I høringssvaret fremlægges synspunkter til de foreslåede linjeføringer med vægt på de naturmæssige
konsekvenser (i relation til fuglelivet):




Linjeføring A: Den mest problematiske i forhold til flere værdifulde naturområder med mange ynglede
fugle, hvor flere er bilag I-arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Linjeføring B: Her vil påvirkning af Pormose/Gødstrup sø-området undgås, men der vil stadig være
negative konsekvenser ved Hovmose.
Linjeføring C: Gunstig i forhold til naturforholdene, men løser ikke de trafikale problemer på den østlige
del af rute 54.
Linjeføring E: Den bedste løsning ud fra naturbeskyttelsesmæssige betragtning.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for oplysningerne og kan tilføje at påvirkningerne af fugle naturligvis indgår i VVMundersøgelsen. I forhold til bemærkningerne om linjeføring C, kan vi oplyse, at der vil blive tale om en
motorvej på hele strækningen mellem Næstved og Rønnede, hvor linjeføringen vil være sammenfalde med
de øvrige linjeføringer på den østlige del af strækningen.
Knud Aundal (høringssvar 22)
I høringssvaret fremsættes en række forhold, som Vejdirektoratet skal være opmærksomme på i forbindelse
med VVM-undersøgelse af linjeføring E.
18




Forekomst af flagermus herunder Bredøret flagermus
Planlagte vindmøller i tracéet
Herregårdsmiljø omkring Sparresholm
Omvej for Toksværd- og Holme Olstrup pendlere, turister til BonBon-land og erhvervstrafikken fra Faxe
samt trafikken mellem Næstved og Haslev.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for oplysninger om flagermus og er opmærksomme på at der er mange flagermusarter
i området, hvilket også er afspejlet i vores program for naturundersøgelserne. Vi indhenter naturligvis
tilgængelige viden om flagermus i undersøgelsesområdet og kortlægning af flagermus udføres i tre trin. Til at
starte med gennemføres en grundig gennemgang af luftfoto af undersøgelsesområdet, hvor ledelinjer og
store træer identificeres, som kan være potentielle levesteder. Herefter gennemføres feltbesigtigelser af
udvalgte steder til at GPS-sætte potentielle flagermustræer og udvælge steder til lytning af flagermus med
ultralyds-udstyr. Lytningerne vil foregå to gange i løbet af sommeren i hhv. ynglesæsonen (juni) og efter
ynglesæsonen (august-september).
Familien Christiansen (høringssvar 23)
Familien vil sammen med de nærmeste 6 naboer blive berørt af en motorvej og spørger til om
undersøgelsen ikke omfatter en udbygning af den eksisterende Rute 54.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet har stor forståelse for den rejste bekymring, og i forhold til ønskerne om en udbygning af den
eksisterende landevej henvises der til bemærkningerne til høringssvar nr. 5 og nr. 11.
Lars Johansen og Lone Skou (høringssvar 24)
I høringssvaret fremføres bekymring for en ny motorvej, som vil gå gennem nabolaget og bremse al
innovation og udvikling. Et andet påpeget problem er støjniveauet som en motorvej medfører, hvordan ville
dette imødegås og hvorfor udbygger man ikke den eksisterende landevej 54.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet vil i VVM-undersøgelsen redegøre for de støjmæssige konsekvenser af de enkelte
linjeføringer, hvilket også indebærer vurdering af behovet for støjdæmpende indsatser i projektet.
I forhold til ønsket om at inddrage et alternativ med udbygning af den eksisterende landevej, så henvises der
til bemærkningerne til høringssvar nr. 12.
Annette og Kim Gissel (høringssvar 25)
I høringssvaret udtrykkes der bekymring for støj- og lyspåvirkningerne fra en evt. motorvej, da ejendomme
ligger tæt på den nuværende landevej med tilvokset beplantning, der giver en støj- og lysdæmpende effekt.
Der udtrykkes forventning om at der tages hensyn til disse forhold i VVM-undersøgelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet vil inddrage oplysningerne om de rejste forhold i VVM-undersøgelsen, når der arbejdes med
at udforme linjeføringerne. Det er endnu for tidligt at kunne tage stilling om den eksisterende beplantning kan
bevares, men Vejdirektoratet er opmærksomme på problemstillingen.
Niels Okking og Torben & Christina Jensen (høringssvar 26)
I høringssvaret sættes der spørgsmålstegn ved behovet for en ny motorvej, og det konstateres at
synspunktet ikke vil have nogen vægt i den store planlægning, men at en motorvej vil ødelægge dagligdagen
for mange mennesker i et velfungerende lokalmiljø. Der opfordres til, at der kigges nærmere på den
alternative rute til Haslev.
19
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I forhold til behovet for en ny motorvej henvises der til transportministerens svar af 6. februar 2015 til Niels
Okking. I forhold til ønsket om at inddrage den alternative rute til Haslev henvises der til bemærkningerne til
høringssvar nr. 14.
Birgitte Norby (høringssvar 27)
I høringssvaret beskrives et forslag til ændring af linjeføring A nord om Holme-Olstrup, som er illustreret på
en vedlagt skitse. Dette forslås, at linjeføringen flyttes længere mod syd (indover parkeringsarealet ved
BonBon-land), at vejen graves ned i terrænet og at der anlægges et tilslutningsanlæg på Gødstrupvej syd for
Gødstrup samtidig med at vejen mod nord lukkes for andre end beboere. Kørselsmønsteret for lokaltrafikken
mellem Haslev og Næstved er også beskrevet i høringssvaret. Endeligt er kultur- og naturværdier i Hesede
Skov og Villa Gallinavej detaljerede beskrevet. I forlængelse heraf advares der kraftigt imod at lave en bred
skæring af Hesede Skov, som beskrevet i forundersøgelsens forslag A2.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet har noteret ændringsforslagene, som i det omfang det er teknisk muligt vil blive inddraget i
VVM-undersøgelsen. Ulemperne ved en bred skæring af Hesede Skov er også noteret.
Claus Dalsgaard Olsen (høringssvar 28)
I høringssvaret beskrives trafikforholdene som pendler mellem Brandelev og Brøndby, som på rute 54 ikke
opleves som problematiske. Claus er som udgangspunkt ikke for en motorvej mellem Rønnede og Næstved.
Hvis den skal bygges, påpeges det, at trafik flowet på rute 54 skal undersøges grundigt og bruges som
grundlag for at vurdere behovet for tilslutninger på motorvejen. Hvis ikke der etableres tilslutninger på
strækningen, er det vigtigt at landevejen bevares.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet vil i VVM-undersøgelsen gennemføre trafikberegninger for de enkelte linjeføringer. Dette
indebærer også vurdering af behovet for tilslutningsanlæg på motorvejen midtvejs mellem Næstved og
Rønnede, da trafikmængden på motorvejen også vil afhænge af adgangen til motorvejen på strækningen.
Lars Skovsboe Madsen (høringssvar 29)
I høringssvaret lægges der kraftigt op til en udvidet undersøgelse, hvor fokus på at skabe et bedre
vurderingsgrundlag for klimaændringer og CO2-udledninger fra de forskellige linjeføringer. Det fremføres, at
linjeføring E bør kasseres, da den har størst CO2-udledning. Der foreslås en korrigeret løsning, som går nord
om Hesede Skov og via Haslev til Sydmotorvejen. Der fremsættes 12 argumenter for at vælge denne
løsning, som også er beskrevet i høringssvar nr. 14.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Med hensyn til valg af løsning nord om Hesede Skov og via Haslev henvises der til bemærkninger til
høringssvar nr. 14. Vejdirektoratet vil i VVM-undersøgelsen gennemføre beregninger på det samlede CO2udslip for de konkrete projektforslag, så det bliver muligt at vurdere sammen med de øvrige
miljøpåvirkninger.
Willem Van Hees (høringssvar 30)
I høringssvaret fremføres, at alle de fire linjeføringer i VVM-undersøgelsen er underlegne i forhold til en
alternativ rute fra Næstved med en tilslutning til Sydmotorvejen ved Ulse eller Høsten Torp. Der lægges vægt
på, at linje E vil betyde en stor omvej for bilisterne, som skal mod København samt være en trussel mod
flagermus samt de rekreative aktiviteter i Denderup skoven og Sparresholm. Der ønskes svar på en række
spørgsmål bl.a. om støjniveau ved boligen, hvad det konkret betyder for helbredet, om der vil blive brugt
20
støjreducerende asfalt og opsat støjskærme eller etableret beplantning samt hvilke veje, der evt. bliver lukket
og hvordan man kommer på motorvejen mod København. Der er vedlagt en flagermusundersøgelse i
området ved Sparresholm fra 2012 og henvises til en igangværende undersøgelse i 2015.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for oplysningerne om flagermusundersøgelserne og er også bekendt med den nyeste
undersøgelse fra 2015. I VVM-undersøgelsen vil de støjmæssige konsekvenser blive beskrevet for de
undersøgte linjeføringer, og det vil fremgå hvilken påvirkning det vil medføre på de enkelte ejendomme langs
strækningen. Det vil også omfatte vurderinger af behov og evt. placering af støjreducerende indsatser, der vil
blive indarbejdet i projektet. Det vil også blive beskrevet hvordan det lokale vejnet vil blive tilkoblet en ny
motorvej og hvordan de enkelte ejendomme får adgang hertil.
Jakob Johansen (høringssvar 31)
I høringssvaret foreslås, at der anlægges en motorvej på hele strækningen mellem Næstved og Rønnede.
En sådan løsning er nødvendig, hvis byen overhovedet skal have noget ud af projektet. Det fremføres, at en
motorvej vil tiltrække virksomheder og bedre forbinde Næstved med København.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet har noteret synspunktet.
Erik Paludan (høringssvar 32)
I høringssvaret fremføres en række gode grunde til ikke at vælge linjeføring A i forundersøgelsen. Dette
omfatter hensyn til mennesker, dyr og natur i området, som vil blive påvirket af en motorvej, bl.a. beboerne i
Holme-Olstrup, Gødstrup, Boserup, Vester Egede samt landsbyen Ravnstrup, det unikke dyreliv i Gødstrup
Engsø samt Natura 2000-området.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og vil i VVM-undersøgelsen redegøre hvilke påvirkninger og
nødvendige afværgeforanstaltninger projektet vil medføre.
Klaus Jørgensen (høringssvar 33)
I høringsbrevet påpeges, at der også indgår menneskelige faktorer i projektet, foruden de støj- og
forureningsmæssige forhold. Det ønskes undersøgt at den offentlige transport forbedres eller den
eksisterende vej udbygges. Der gøres opmærksom på et fortidsminde ved Loddervej, som bør undersøges
nærmere. Der peges på en linjeføring nord om Holme-Olstrup.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for oplysningerne om fortidsmindet, som vil indgå i VVM-undersøgelsen. I forhold til
alternativer om kollektiv trafik og udbygning af den eksisterende vej henvises der til bemærkningerne til
høringssvar nr. 12.
Svend Aage Hansen (høringssvar 34)
Høringsforslaget lægger vægt på et forslag om en vejforbindelse fra Næstved til Sydmotorvejen med
tilslutning ved Ulse (kaldet ved F). Forslaget er delvis sammenfaldende med forslag omtalt i høringssvar
nr. 12. For dette alternativ er beregninger foretaget, som kan ses i bilaget til høringssvaret. Det forventes
yderligere, at VD foretager beregninger af en alternativ facadeløs landevejsløsning fra Faxe til Ulse, som er
nærmere beskrevet i bilaget sammen med en illustration af forslaget. Endelig er der vedhæftet et ”åbent
brev” fra Toksværd gruppen i bilaget, som argumenterer for en alternativ rute, som vil genere færre borgere.
21
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Med hensyn til valg af løsning nord om Hesede Skov og via Haslev henvises der til bemærkninger til
høringssvar nr. 12. Der er dog den forskel, at høringssvaret argumenterer for en forbindelse med en ny
tilslutning ved Ulse. Der argumenteres med, at de nordvendte ramper kun vil være berettiget, hvis man
samtidigt udbygger tilslutning til Sydmotorvejen på dette sted.
Med hensyn til en planlægning af en evt. ny forbindelse fra Faxe til Ulse vil det være en kommunal opgave,
at igangsætte en planlægning af dette. Der vil ikke i VVM-undersøgelsen blive arbejdet videre med dette.
Svend-Aage Kroman (høringssvar 35)
En alternativ rute foreslås, der i højere grad vil tilgodese miljøforhold og infrastruktur i Faxe Kommune. Der
opstilles tre punkter, som refererer til hvordan de foreslåede løsninger ikke afhjælper de trafikale problemer.
Ved den alternative løsning føres motorvejen fra Næstved nord om Vester Egede og føres langs med
nuværende landevej 54. Der er vedhæftet en skitse med forslaget, som kan ses i bilaget, hvor der også er
foreslået en linjeføring til en omfartsvej ved Rønnede.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
Vejdirektoratet takker for forslaget og kan oplyse, der i VVM-undersøgelsen vil blive arbejdet videre med at
udforme linjeføringerne og herunder tilslutningen til Sydmotorvejen. Som udgangspunkt vil motorvejskrydset
blive placeret ved Rønnede for linjeføring A, B og C. Projektet vil ikke omfatte anlæg af en omfartsvej ved
Rønnede, da det er en kommunal opgave. I det omfang det teknisk og økonomisk er hensigtsmæssigt vil
Vejdirektoratet inddrage prøve at inddrage nogle af tankerne i forslaget.
Tommy Bonke (høringssvar 36)
I høringssvaret udtrykkes forbavselse over at linjeføring A indgår i VVM-undersøgelsen, da den berører
fredede naturområder og kulturarv. Det påpeges, at det må være mere kostbart at føre en vej over moser i
forhold til de geologiske og hydrologiske forhold samt forurening fra trafikken og spildevand fra vejbanerne.
Der bliver spurgt om Villa Galinavej skal udvides, og hvorfor ruten over Tappernøje ikke er vælges.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvaret
I VVM-undersøgelsen vil de nævnte forhold blive undersøgt og beskrevet. I forundersøgelsen er der vist et
muligt tilslutningsanlæg ved Villa Gallinavej, men det skal undersøges nærmere i VVM-undersøgelsen og de
trafikale effekter på lokalvejene skal beskrives og vurderes.
I forhold til de øvrige bemærkninger til linjeføring A henvises der til bemærkningerne til høringssvar nr. 15.
22
Bilag med alle høringssvar
23
Høringssvar 1
Høringssvar 2
Til Vejdirektoratet
Att.: Lene Michelsen
Banedanmark har også modtaget vedlagte høringssvar fra blandt andre Anette Lamhauge, Bjarne
Mortensen og en række medunderskrivere, og som er sendt til flere.
Som Banedanmarks bidrag til Vejdirektoratets høringssvar i idéfasen kan vi oplyse om to forhold, som
følger:
Bomosevej
Anette Lamhauge og Bjarne Mortensen, Bomosevej 4 indsendte den 21. april 2014 et positiv høringssvar
(kopi vedlagt) på Banedanmarks forslag om at nedlægge markvejsbroen over banen ved Bomosevej 4.
Deres høringssvar genfindes i vores høringsmateriale på vores hjemmeside.
Årsagen til at Banedanmark nedlægger marksvejsbroen er, at banen skal elektrificeres og der skal opsætte
et køreledningsanlæg, som kræver en større frihøjde end der er i dag under broen. Da ingen ejendomme
har en tinglyst færdselsret til markvejsbroen og en genopførelse af broen ikke står i økonomisk mål med de
få brugere broen har, så blev det politisk besluttet i september 2014, at denne nedlægges. Endelig
afgørelse herom finder dog sted dette forår, når ekspropriationskommissionen fortager besigtigelse - og
ekspropriationsforretninger.
Det er Banedanmarks opfattelse, at marksvejsbroen og de tilstødende grusveje ikke vil kunne benyttes som
offentlig vej som antydet i brevet. Det vil kræve en betydelig opgradering og vil også have store
konsekvenser for ejendommen Bomosevej 4, hvis broen placeres samme sted.
Forbedret kollektiv trafik
Derudover kan vi fortælle, at med den politiske aftale om Togfonden DK er det besluttet at gennemføre en
hastighedsopgradering på strækningen til 160 km/t samtidig med elektrificeringen. Det betyder, at der i
2018, når den ny bane mellem København – Ringsted åbner, kommer en direkte togforbindelse mellem
Holme Olstrup – via den nye station Køge Nord - til København. Rejsetiden reduceres betydeligt fra i dag. Fx
vil en rejse fra Haslev til København som i dag tager en time, blive reduceret til 38 minutter, dermed opnås
en rejsetidsgevinst på 22 minutter. Det vil også være tilfældet for rejsende fra Holme Olstrup, og fremgår af
vores VVM redegørelse.
Link til den gennemførte VVM undersøgelse for både en elektrificering og hastighedsopgradering på
strækningen Køge Nord-Næstved:
Vh Annette Legart
Annette Legart
Project Manager
Banedanmark
Electrification Programme
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
T: +45 41 87 99 27
[email protected]
www.banedanmark.dk
Vejdirektoratet
Holme-Olstrup, d. 5. januar 2015.
Høringssvar i forbindelse med VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, NæstvedRønnede der vil få vidtrækkende konsekvenser for borgerne og kulturhistorien i HolmeOlstrup
Vejdirektoratet holdt d. 17. december 2014 et informationsmøde i Toksværdhallen i Næstved
Kommune forud for VVM-undersøgelsen af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede.
Det var til stor overraskelse for flere af borgerne og erhvervsdrivende, at de af Vejdirektoratet fire
foreslåede korridorer (A, B, C og E) alle bliver undersøgt, og at der ikke kun arbejdes videre med
korridor A, der går nord om Holme-Olstrup, alternativt det "alternative foreslag" via korridor A,
men med kobling til Køgebugtmotorvejen, som Vejdirektoratet blev forelagt på mødet i
Toksværdhallen d. 17. januar 2013.
Overraskelsen skal ses i lyset af flere forhold:
1) Trafikaftalen 2014
Citat:
"Ny politisk aftale
Der er den 24. juni 2014 indgået en trafikaftale 2014 vedrørende udmøntning af disponible
midler i Infra-strukturfonden.
26. juni 2014
Parterne bag aftalen noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse af
mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Forundersøgelsen
omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder, hvor en motorvej i
linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast."
De beregnede gevinster ved en linjeføring via korridor B, C eller E er overvurderet, idet der er lagt
til grund, at pendlerne nord fra Rute 54, fx pendlerne fra Fensmark, vil benytte sig af en
motorvejsstrækning via korridor B, C eller E. Pendlerne fra fx Fensmark vil ikke benytte sig af en
motorvejsstrækning via korridor B, C eller E, idet det giver dem en længere - og dyrere - pendling.
De, der skal mod København, vil derfor fortsætte med at køre via Haslev. Det betyder, at den
samfundsmæssige gevinst ved linjeføring B, C og E er lavere end opgjort i Vejdirektoratets
forundersøgelse. En linjeføring via korridor B, C eller E vil være i modstrid med Planloven § 1, stk.
1 og § 1, stk. 2, pkt. 1.
En linjeføring via korridor A, der påvirker færrest mennesker, har, som også nævnt i "Trafikaftalen
2014", et meget højt samfundsøkonomisk afkast.
Linjeføreing A er således i tråd med Planlovens formål, jf. §1, stk. 1 og 2.
2) Handelsbalancen og CO2 regnskabet, men også erhvervslivets og de privates økonomi
I følge Vejdirektoratets forundersøgelse1 kører der ca. 14.0002 pendlere dagligt på "Rute 54", og ca.
9.100 af disse skal videre mod København.
En motorvejsforbindelse mellem Næstved og Rønnede vil medføre, at ca. 9.100 pendlere dagligt
bliver "tvunget" til at køre flere kilometer, end hvis motorvejsstrækningen bliver korridor A koblet
til Køgebugtmotorvejen, fx omkring Haslev, idet en strækning på tværs er kortere (ganske
almindelig pythagoras beregning).
De foreslålede korridorer B, C eller E er længere end korridor A. Det betyder, at pendlerne, såfremt
korridor B, C eller E bliver valgt, skal køre endnu længere, og det øger deres forbrug af brændstof.
Et øget forbrug af brændstof belaster både handelsbalancen og CO2 regnskabet, men også
ervhvervlivets økonomi og privatøkonomien belastes.
1. Handelsbalancen: Danmark impoterer en del af sit behov for brændstof, hvorfor
handelsbalancen bliver forværret, når der skal importeres mere brændstof.
2. CO2 regnskabet: CO2 regnskabet hænger sammen med forbruget af brændstof, hvorfor CO2
regnskabet bliver forværret, når der bliver forbrugt mere brændstof.
3. Erhvervslivets økonomi: Når fx vognmænd skal køre flere kilometer, bliver regningen til
vognmanden større, og det forværrer erhvervslivets konkurrenceevne. Herudover vil
erhvervslivet blive påvirket af privatøkonomien, se pkt. 4.
4. Privatøkonomien: Når pendlerne skal køre flere kilometer, forbruger de mere brændstof,
hvorved pendlingen fordyres. Det påvirker samfundsøkonomien, idet en større andel af de
privates disponible indkomst bliver forbrugt til brændstof, der medfører, at de private må
reducere øvrigt forbrug. Det vil fx påvirke dansk erhvervsliv i form af nedgang i omsætning,
der fører til nedgang i produktionen, der igen fører til behov for færre ansatte.
En forbindelse via korridor B, C eller E er således i modstrid med Planlovens formål, jf. §1, stk. 1
og §1, stk. 2, pkt. 1 og 4.
3) Kulturhistorisk bevaringsværdi
De foreslåede korridorer B, C og E vil være i modstrid med Planlovens formål, jf. §1, stk. 1 og §1,
stk. 2, pkt. 2, idet de tre korridorer går gennem arealer, der i Næstved Kommunes kommuneplan
2013, kortbilag til hovedstrukturen, kortbilag 3 "Værdifulde kulturmiljøer Kulturhistorisk
bevaringsværdier" er registreret som "Kulturhistorisk bevaringsværdi", se billede 1 uddrag af
kortbilag 3 i Næstved Kommunes kommuneplan 2013.
Det skal bemærkes, at der på Stendyssevej, som korridor B, C og E ser ud til at krydse, er en
gravhøj, der ikke må fjernes eller dækkes/hegnes ind, jf. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
§1, stk. 2, pkt. 1 og §18.
1
Jf. "Rute 54 Næstved-Rønnede Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelse".
Vejdirektoratet er i brev af 24. februar 2013, se vedlagte, spurgt om, hvorfor de baserer deres nytteværdiberegninger på en trafikmåling foretaget før
omfartsvejene stod færdige, idet det medfører, at de har overvurderet nytteværdien. Vi har stadig ikke modtaget et svar.
2
Det skal endvidere bemærkes, at der på Bomosevej, som korridor B, C og E ser ud til at krydse, er
særligt bevaringsværdige bygninger (fra 1827), som ejerne bl.a. har købt på grund af
bevaringsværdien. Hertil skal det oplyses, at der på ejendommen på Bomosevej 4 står en blodbøg,
som er over 155 år. Det vil blive oplevet i modstrid med Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
§1, stk. 2, pkt. 1 at lade en vejforbindelse krydse dette areal.
Ejerne har vedligeholdt og foretaget/foretager renoveringer i respekt for ejendommenes oprindelse.
Billede 1 - Uddrag af kortbilag 3 i Næstved Kommunes kommuneplan 2013
Grønprikket: Værdifuldt kulturmiljø
Grønt: Kulturhistorisk bevaringsværdi
+: Kirke
4) Sjældent kirkesyn
Udsynet/udsigten til Holme-Olstrup Kirke vil blive spærret, såfremt korridor B, C eller E vælges,
idet disse korridorer indebærer en "hævet" vejforbindelse, dels fordi vejforbindelsen skal over
jernbanen, dels fordi vejforbindelse skal over øvrige veje3, fx Bomosevej, Skovvej og Stationsvej,
der anvendes af fx landmænd (der fx får afhentet slagtesvin).
Holme-Olstrup Kirke, der blev bygget i begyndelsen af 1100-tallet, er en af de få kirker i landet,
hvor rygningen på tårnet ikke vender samme vej som på skibet, idet denne er vendt 90 grader.
Udsynet/udsigten til Holme-Olstrup Kirke har således stor kulturhistorisk betydning. En
vejforbindelse via korridor B, C eller E vil dermed være i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 og §1,
stk. 2, pkt. 2. Valg af korridor B, C eller E vil altså tilsidesætte dansk lov og tradition.
5) Vestenvinden
Vestenvinden er den mest fremherskende vindretning i Danmark.
Såfremt en vejforbindelse via korridor B, C eller E, der går syd om Holme-Olstrup, bliver valgt, vil
det medføre, at borgere og dyreliv i hele Holme-Olstrup, Toksværd med flere vil opleve støjulemper
fra vejforbindelsen. Vestenvinden vil ikke påvirke lige så mange ved linjeføreing A, idet den går
gennem tyndtbefolkede områder.
En forbindelse via korridor B, C eller E er således i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 og §1, stk.
2, pkt. 4.
3
Såfremt vejforbindelsen ikke hæves over disse vej, kan beboerne bliver afskåret fra at komme ud. Det gælder fx beboerne på Bomosevej, idet banedanmark har haft
nedrivning af broen mellem Stendyssevej og Bomosevej i høring. Alternativt risikere at skulle køre en stor omvej - en stor omvej vil selvsagt reducere gevinsten ved
linjeføring B, C og E.
6) Borgernes livsvilkår
En forbindelse via korridor B, C eller E vil påvirke livsvilkårene for mange borgere i HolmeOlstrup, Toksværd og Sørup, hvilket også fremgår af de vedlagte underskriftsblade, men for en del
af borgerne vil disse forbindelser være en katastrofe.
Når disse borgeres og erhvervsdrivendes (herefter kaldt boligejere) livsvilkår vil blive særligt
forringet skyldes det flere forhold:
Korridorerne går gennem deres marker:
Boligejerne på Bomosevej, Stendyssevej, Skovvej med flere vil, såfremt korridor B, C eller E bliver
valgt, blive økonomisk ruineret, idet korridorerne går gennem deres jord/marker.
Jorden anvendes til folde til deres heste i henhold til "Lov om hestehold" eller til landbrug, og det
betyder, at boligejerne ikke kan overholde "Lov om hestehold" eller fortsætte deres erhverv, såfremt
deres jord - eller dele heraf - bliver eksproprieret.
Det vil tvinge boligejerne på Bomosevej, Stendyssevej, Skovvej med flere til at sælge deres
ejendomme og nedlægge deres erhverv, men værdien af en hesteejendom eller et landbrug er
imidlertid stærkt reduceret, hvis der ikke medfølger jord svarende til behovet for hesteholdet eller
landbrugsdriften.
Det vil således efterlade boligejerne på Bomosevej, Stendyssevej, Skovvej med flere med et tab,
hvilket selvsagt vil blive oplevet i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 "respekt for menneskets
livsvilkår".
En delvis ekspropriering, der kun gør det muligt at leve op til mindstekravet i "Lov om hestehold",
vil blive oplevet i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 "bevarelsen af dyrelivet", idet boligejerne på
fx Bomosevej har købt netop disse ejendomme for at kunne tilbyde deres hestehold bedre vilkår end
lovens mindstekrav. Mindstekravet i "Lov om hestehold" skal sikre, at de heste, som har dårlige
forhold, får bedre forhold; ikke at de heste, som har gode forhold, får dårligere forhold!
Nytilflyttere:
Flere af boligejerne i området er nytilflyttere, der har bosat sig netop her, på grund af:
1) En udsøgt beliggenhed i idyliske, stille og fredelige omgivelser tæt på ridecenter med ridehus,
skov, handelsmuligheder, folkeskole, ungdomsuddannelsesinstitutioner m.v.
2) Bevaringsværdige ejendomme (særligt ejendommene på Bomosevej) med tilstrækkelig jord, fx
til hestehold.
3) Trygge omgivelser og gode opvækstmuligheder.
4) En i forvejen meget god infrastruktur, herunder kollektiv trafik.
En af boligejerne har forud for køb af deres ejendom forsøgt at sikre sig mod ekspropriering, da der
på daværende tidspunkt var tale om at anlægge en omfartsvej. Næstved Kommune beroligede dem
med, at en omfartsvej ikke ville påvirke dem, og de indgik herefter købsaftale med sælgeren, men
ca. 2 år efter blev det diskuteret, om den pågældende omfartsvej skulle ligge i deres "baghave". Det
kom den heldigvis ikke til, men 2 år efter er det så en motorvejsforbindelse, der gør dem søvnløse.
En anden boligejer havde spurgt ind til "motorvejsprojektet" og fået at vide, at det kun var korridor
A, der kunne komme tale, da alt andet ville være ulogisk. De underskrev herefter købskontrakt og
flyttede ind i sommeren 2014.
Et valg af korridor B, C eller E vil således selvsagt blive oplevet i modstrid med Planlovens §1, stk.
1 "respekt for menneskets livsvilkår" og Planlovens §1 stk. 2.
Investeringer:
Boligejerne i området har inden for de seneste 10 år foretaget massive investeringer i deres
ejendomme og jord i forventning om, at de skulle bo i deres kulturhistoriske bevaringsværdige oase
resten af livet.
Et valg af korridor B, C eller E vil selvsagt blive oplevet i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 og
§1, stk. 2.
Afskæring fra herlighedsværdierne:
En forbindelse via korridor B, C eller E kan afskære boligejerne fra ridecenter, skov med ridestier,
gå-, cykel og løberuter, der netop har været nogle af årsagerne til, at boligejerne bosatte sig i
området, såfremt vejforbindelsen ikke hæves tilstrækkeligt over fx Bomosevej og Skovvej.
Beboerne på Bomosevej kan endvidere blive afskået fra at komme ud, idet banedanmark har haft
nedrivning af broen over jernbanen (mellem Stendyssevej og Bomosevej) i høring.
Det vil selvsagt blive oplevet i modstrid med Planlovens §1, stk. 1 og §1, stk. 2.
7) Bevarelse af dyrelivet
Der findes i området en række vandhuller, fx på Skovvej, hvor der er fundet en sjælden frø.
Herudover er der omkring Bomosevej, Stendyssevej og Skovvej, men også andre stedet i området,
flagermus, der vil lide under opførelse af en motorvejsstrækning eller motortrafikvej via korridor B,
C eller E.
En vejforbindelse via korridor B, C eller E vil selvsagt blive oplevet i modstrid med Planlovens §1,
stk. 1, "Bevarelsen af dyrelivet" og Planlovens §1, stk. 2, pkt. 4.
Hvis bevarelsen af dyrelivet skal sikres, kan et valg af korridor B, C eller E blive fordyret, såfremt
disse vejløsninger kræver etablering af fx tunnel til frøerne - det bliver imidlertid sværere at "tage
hånd om" flagermusene. Etablering af fx en tunnel medfører, at de beregnede gevinster ved løsning
B, C eller E bliver yderligere reduceret.
"Stemmeafgivning"
På disse baggrunde - og med henvisning til Planlovens § 1, stk. 2, pkt. 5 - stemmer vi for, at:
Vejdirektoratets korridor A (nord om Holme-Olstrup) bliver valgt, subsidiært det alternative
forslag, som Vejdirektoratet blev forelagt på Næstved Kommunes orienteringsmøde d. 17. jaunar
2013, om en linjeføring via korridor A, men videreførsel mod Haslev. Det alternative forslag tager
højde for, at ca. 9.100 pendlere skal mod København, så de ikke bliver "tvunget" til først at køre til
Rønnede for derefter at fortsætte mod København.
Korridor A har således størst samfundsøkonomisk gevinst - det alternative forslag både størst
samfundsøkonomisk og miljømæssig gevinst.
Linjeføringen via korridor A, subsidiært det alternative forslag, er således i tråd med Planlovens
formål, jf. §1, stk. 1 og 2.
Med venlig hilsen
se vedhæftede underskriftsindsamling
Kopi af dette brev er sendt til:
Holme-Olstrup/Toksværd Sogns præst og Holme-Olstrup Menighedsråd
Trafikminister Magnus Heunicke
Næstved Erhvervsforening
Næstved Erhvervs bestyrelse
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
banedanmark
Næstved Byråd
Faxe Byråd
Medlemmer af Folketinget
Vejdirektoratet
Dansk Ride Forbund
Holmegaard, d. 24. februar 2013
Opgradering af vejforbindelsen på Rute 54 Næstved-Rønnede
Baggrund
Vi deltog sammen med ca. 450 andre borgere på Næstved Kommunes orienteringsmøde d. 17.
jaunar 2013 om Vejdirektoratets forundersøgelse af en opgradering af vejforbindelsen på "Rute 54"
- et godt initiativ og et interessant møde.
Men det er med skam, at vi må skrive, at det stadig ikke står lysende klart for os, hvornår vi som
mulige påvirkede af en beslutning om opgradering af vejforbindelsen får mulighed for at sende
høringssvar. Og vi bliver endnu mere i tvivl, når det nu forlyder, at der lægges op til at arbejde
videre med to forslag, A og B, idet C og E skulle være forkastede.
Vi føler os derfor nødsaget til - "allerede nu" - at udtrykke vores frustration over for relevante parter
i denne sag, i håb om at vores frustration vil blive taget med i vurderingen af, om "man" skal gå
videre med en opgradering af "Rute 54". Og i givet fald at "man" ønsker at gå videre med en
opgradering af "Rute 54", at vores frustration vil være med til at revurdere de af Vejdirektoratet
forslåede "korridorer".
Sagsfremstilling
I 2008 købte vi et pragtfuldt landsted fra 1827, der ligger i en oase i Holmegaard, med en skøn
udsigt over marker og kirken, hare, fasaner og rådyr springende rundt, en 150 år gammel blodbøg i
haven, og ca. 10-15 minutters skridtgang til henholdsvis ridehus og skov. Her ville vi dels få
mulighed for tilbyde vores hestehold forhold, der sikrer hestens velfærd, ligesom vil kunne
overholde "Lov om hestehold" med de overgangsbestemmelser, der er i loven, dels kunne nyde livet
på landet i fredfyldte omgivelser.
Stedet er endvidere nøje udvalgt i forhold til gode kollektive trafikforhold:
1. Kort afstand til Holme-Olstrup Stadion hvor der kan opnås forbindelse til Køge og Stogslinje E.
2. Overskuelig afstand - og cykelsti det meste af vejen - til Næstved Station hvor der kan
opnås flere forbindelser mod København - det gennemkørende tog kører fra Næstved
Station til Høje-Taastrup Station på 34-38 minutter.
Vi havde, før vi indgik købsaftale, kontaktet Næstved Kommune for at høre om den - på daværende
tidspunkt - diskutterede omfartsvejs ville få betydning for "husets værdi". Vi fik at vide, at der slet
ikke var sat penge af endnu, og at den ikke ville berøre os. Vi blev således beroligede og indgik
købsaftale. Men vi havde ikke boet her mere end ca. 2 år, før der var diskussion om, hvor
omfartsvejen skulle anlægges, og dermed om den ville få betydning for os og vores hestehold. Det
gjorde den heldigvis ikke, men allerede ca. 2 år efter kommer der en ny vejtrussel - en motor- eller
motortrafikvej, og den kommer, hvis Vejdirektoratets forslag B, C og E vedtages, til at få
katastrofal betydning og os.
Af tegningerne i figur 1.24 ser det ud til, at vejen kommer til at gå lige gennem vores grund, hvilket
selvsagt vil ødelægge oasestemningen, men også medføre at det bliver umuligt for os at tilbyde
vores hestehold den ønskede hestevelfærd og overholdelse af loven. Det giver os umiddelbart to
muligheder:
1. Flytte vores heste til et ridecenter og affinde os med dårligere vilkår for vores hestehold i
forhold til foldtid m.v.
2. Sælge og aflive vores hestehold.
Vi har p.t. en hest og tre ponyer, så der skal ikke de store matematiske kompetencer til at se, at
mulighed 1 ikke er en reel mulighed - vi har ganske enkelt ikke råd til at flytte til et ridecenter, hvor
vi alene for opstaldningen skal betale op mod 3.000 kr. pr. pony/hest pr. måned.
Det vil altså sige, at en beslutning om at en opgradering af "Rute 54" via forslag B, C eller E vil
tvinge os til at sælge hest og to ponyer og lade den sidste pony aflive, da den har en alder, hvor det
på ingen måde vil være lig med hestevelfærd at lade den få et nyt hjem - vi må altså meddele vores
datter, at vi er nødt til at skille os af med vores - og især hendes - elskede firbenede venner.
Og hvorfor er det så, at forslag B, C og E kan få så store konsekvenser for os? Jo, vi har faktisk ikke
ret meget jord, i alt 4 tønder. En del er udlagt til folde, en anden del slår vi hø på, så vi er
selvforsynende, og den sidste del er grusvej og have.
"Lov om hestehold" har, hvilket er yderst rimeligt i forhold til hestevelfærd, et minimumskrav til
foldens størrelse (areal), men også til indretningen (sidernes minimumslængde). Dette bliver
umuligt at leve op til, hvis det besluttes at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E, og de tre
forslag kommer til at gå gennem vores mark, da det vil beslaglægge en betragtelig del af vores jord
og dermed muligheden for anlæg af folde, ligesom der heller ikke vil være jord til at slå hø på.
Vores drøm om at give vores hestehold et værdigt hesteliv med bedre betingelser end
minimumskravet er selvsagt illusorisk.
En beslutning om at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E vil yderemere efterlade os i dyb
gæld, idet det vil være umuligt at sælge en hesteejendom med plads til fem heste, når der ikke er
jord nok til folde, der overholder "Lov om hestehold". Det vil heller ikke være muligt at sælge
landstedet "ved at slå på", at det ligger i en oase med skøn udsigt over marker og kirken - markerne
vil jo være omdannet til en motor- eller motortrafikvej, og kirken kan formentlig heller ikke ses
længere, idet det må forventes, at motorvejen ligger oppe, da den i udsynslinjer netop vil være ført
over banen.
Når dette er sagt, stiller vi os i undrende over for en motorvejsstrækning mellem Næstved og
Rønnede, hvilket primært skal ses i lyset af to forhold:
1. Vejdirektoratet oplyste på mødet d. 17. jaunar 2013, at den tidsmæssige besparelse ville
være ca. 2-10 minutter. Men Vejdirektoratets forundersøgelse er baseret på trafikmålinger,
foretaget før omfartsvejene stod færdige, hvilket må have betydning for den estimerede
effekt af en motorvejsstrækning, af vejdirektoratet kaldt nettogevinst. I den forbindelse
4
Jf. "Rute 54 Næstved-Rønnede Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelse", side 7.
finder vi det meget tankevækkende, at projektlederen for "Projekt forundersøgelse af
opgradering af Rute 54" orienterer om, at projektet oprindeligt var planlagt til at løbe over
en længere periode, men at tidsfristen blev rykket frem, så de skulle være færdige i 2012,
hviket de nåede. Hvorfor skulle projektet hastes igennem, så trafikmålingen - og dermed den
estimerede nytteværdi - baseres på et forkert grundlag?
2. I følge Vejdirektoratets forundersøgelse kører der ca. 14.000 pendlere dagligt på "Rute 54",
og over 9.000 af disse skal videre mod København. Det betyder, at over 9.000 pendlere først
skal køre til Rønnede for så at køre mod København. Hvorfor ikke føre en evt.
motorvejsstrækning via korridor A til Køgebugtmotorvejen omkring Haslev? Det vil spare
mange kilometer i daglig kørsel og dermed CO2, da en strækning på tværs er kortere
(ganske almindelig pythagoras beregning).
Vi stiller os endvidere undrende over for, at forslaget om at opgradere "Rute 54" udvides så det ikke
kun er via korridor A, men pludselig også en korridor B, C og E.
Vi håber, at I er opmærksomme på, at beslutning om at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E
ikke blot er en beslutning om et stykke vej, men en beslutning der har vidtrækkende - negative konsekvenser for børn, forældre og deres husdyr. En beslutning der tilmed gør lovoverholdelse
vanskeligt, ligesom man risikerer at "tilsidesætte" en gammel dansk lov og tradition om, at man
ikke spærrer for udsynet til kirken.
Vi håber også, at I vil være lydhør over for vores forslag til at aflaste "Rute 54" yderligere end det
omfartsvejen allerede har bidraget med.
Forslag
Et ønske om at forberede de trafikale forhold på "Rute 54" mellem Næstved og Rønnede kan løses
på flere måder, der sagtens kan indføres samtidig. Det kan gøres ud fra overskriften:
Mindre gennemkørsel mellem Næstved og Rønnede:
1. Dirigér de over 9.000 pendlere direkte mod København via korridor A, men ændret/udvidet så
den fører mod Haslev. Dette forslag vil givet være dyrere i anlægsinvestering, men vil også
mere miljørigtigt fordi pendlere mod København kører færre kilometer - og færre kilometer
betyder endvidere mindre benzin, og det er godt for vores handelsbalance.
2. Forbedrer den kollektive trafik, så den er mere attraktiv end bilen:
1. Næstved-Roskilde (Lille Sydbanen)
Togstrækningen Næstved-Roskilde via Køge udvides i myldretiden til Næstved-Høje-Taastrup
via Køge, hvor der er S-togsforbindelse til linje E fra Køge og B fra Høje-Taastrup. Det betyder,
at de pendlere, der skal med S-tog fra Høje-Taastrup Station, kan undgå at skifte i Roskilde. Det
må være muligt med det nuværende tog at køre til Høje-Taastrup, således at den udviderede rute
ikke generer beboerne langs banen.
2. Næstved-Østerport via København
Togstrækningen udvides med to afgange mere mod København i morgenmyldretiden - en i
tidsrummet 06.00-06.59 og en i tidsrummet 07.00-07.59. Ligeledes med to afgange mere i
eftermiddagsmyldretiden - en i tidsrummet 15.00-15.59 og en mere i tidsrummet 16.00-16.59.
Disse kan evt. nøjes med "kun" at køre til København.
Alternativt til forslag 1, hvis der ønskes en højhastighedsforbindelse mellem Næstved og Rønnede:
1. Dirigere de over 9.000 pendlere direkte mod København via korridor A, men udvidet så den
også fører mod Haslev, jf. forslag 1. Dette forslag vil selvsagt være dyrere i
anlægsinvestering, men vil også være en langtidssikret løsningsmodel.
Stemmeafgivning
Såfremt ingen af vores forslag vinder gehør, vil vi stemme på forslag A og bede jer om at vælge
dette forslag, da det vil have færrest negative følgevirkninger for børn, forældre og deres husdyr,
idet dette forslag sætter færrest mennesker på gaden - fuglene kan lettere bygge rede et nyt sted, og
vi finder det derfor rimeligst, at der tages mindre hensyn til disse.
Med venlige hilsen
Bjarne Mortensen & Anette Lamhauge
Høringssvar 3
Høringssvar 4
Høringssvar 5
Høringssvar 6
AFDELINGSBESTYRELSEN I FAXE KOMMUNE
Formand
Palle Ystrøm, Villavej 23, 4690 Haslev
Tlf: 56 32 62 81
E-mail: [email protected]
Vejdirektoratet
Vejplan- og Miljøafdelingen
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Vedr. VVM-undersøgelse af Rute 54.
16.01.2015
Vi er i DN Faxe Afdeling som udgangspunkt godt tilfredse med, at alle 4 forslag til korridorer,
der blev undersøgt i forundersøgelsen fra 2012, vil indgå i VVM-undersøgelsen.
Klima
Vi så allerhelst en motortrafikvejsløsning (f.eks. som en trafiksikker 2+2 vejs-løsning). Den vil
være mindre ”natur-indgribende” – og tillige medføre et bedre klimaregnskab (med mindre
CO2-udvikling). Vi håber, at der i forbindelse med VVM-undersøgelsen udarbejdes et
klimaregnskab for de forskellige vej-løsninger, så dette aspekt kan indgå i den samlede
vurdering.
I debatoplægget nævnes dog flere gange motorveje som grundlag for VVM-undersøgelserne
(side 2 og side 6), så det kan virke som om, der allerede politisk er taget beslutning om det ?
Natur
Som det allerede er fremgået af skrivelse af 14.09.2012 fra Dansk Skovforening og Danmarks
Naturfredningsforening, er vi i DN meget bekymrede over forslaget om korridor A tæt på store
naturområder – og havde da også gerne set, at denne mulighed allerede nu var udgået. Nu får
vi så en nærmere VVM-undersøgelse, men denne vil formentlig kun bekræfte dette.
I forundersøgelsen nævnes hhv. ”bred” og ”smal” skæring af Hesede Skov (for korridor A og
B) som muligheder. Det er oplagt, at den ”brede” skæring er mest naturindgribende med
fældning af et større areal skov. Men det vil - i begge tilfælde - gå ud over den sydlige del af
Hesede Skov. Netop i dette område blev der i starten af 90’erne fundet hasselmus.
Hasselmus er opført på bilag IV i Habitatdirektivet og kræver derfor streng beskyttelse.(Se
”Forvaltningsplan Beskyttelse og forvaltning af hasselmusen, Muscardinus avellanarius, og
dens levesteder i Danmark” , udgivet i 2011 af Naturstyrelsen). Området er undersøgt igen –
for omkring 10-15 år siden – dog denne gang uden resultat, - men ikke siden. Og da
hasselmus er nataktive og sover vintersøvn fra sept/okt til apr/maj, kan de meget let overses.
Desuden foretrækker de ung løv- og blandingsskov med tæt undervækst af brombær eller
hindbær og flytter deres levesteder i skoven efter det.
Vi anser det således ikke for usandsynligt, at der stadig findes hasselmus i dette område af
skoven og vil opfordre til en nærmere undersøgelse heraf. Det har vist sig, at dette foretages
rimeligt effektivt ved opsætning af rederør fra forår til efterår (se forvaltningsplanen).
Naturstyrelsen har i øvrigt her i 2013 (med denne metode) genfundet hasselmus flere steder i
Gavevænge Skov ca. 6 km sydøst for Hesede Skov.
Vi ser en del andre naturmæssige problemer med den østlige del af korridor A, B og C:
voldsom trafikmæssig belastning af Villa Gallinavejen, tæt beliggenhed på – og mulig
forstyrrelse af - naturområdet Hovmosen og også skæringen med Susåen og Brødebækken, men dette vil givetvis fremgå af VVM-undersøgelsen.
På det foreliggende grundlag er det således vores vurdering, at korridor E må foretrækkes.
Med venlig hilsen
DN Faxe Afdeling
v/Palle Ystrøm
Formand
Høringssvar 7
Dato: 16. januar 2015
Til:
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening (DN) Næstved fremsender hermed
høringssvar på Vejdirektoratets debatoplæg vedr. udbygning af Rute 54
Næstved-Rønnede
Helt overordnet ville DN Næstved gerne have haft mulighed for, at sætte spørgsmålstegn ved
behovet for endnu en motorvej, der vil gennemskære og fragmentere værdifuld natur. I lyset
af Nicolaisens og Næss seneste forskningsresultater 5, der sår tvivl omkring nøjagtigheden af
de danske trafikmodeller, ville det også være interessant med en diskussion af baggrunden for
direktoratets trafikprognoser, eller endda en diskussion af baggrunden for de
samfundsøkonomiske analyser der laves i forbindelse med projektet, og som uden tvivl vil
komme til at veje tungt i beslutningen omkring linjeføring. Med det forbehold ønsker vi ikke
desto mindre, at anerkende og rose direktoratet for, at have valgt, at arbejde videre med alle
fire korridorer i VVM’en. Der er med den viden vi har indtil nu, dog ingen tvivl om, hvilken
løsning vi umiddelbart vil pege på.
Flere steder er det nævnt, at det primære formål med motorvejen er: ”at forbedre
fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Rute 54”. Af de 4 linjeføringer der diskuteres, kan
man med en relativt høj sikkerhed sige, at det vil de alle. Formålet med VVM undersøgelsen
bliver derfor, at sikre: ”at vejprojektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, og at miljøet
ikke påvirkes unødigt”. Som I også selv skriver det. Med dette for øje, mener vi på baggrund
af den viden vi har hertil, kun, at der er et seriøst bud på valg af linjeføring; nemlig
linjeføringen igennem korridor E (Vejdirektoratets forundersøgelse fra 2012).
Fugle: Korridor E vil lede vejen længst udenom EF-Fuglebeskyttelsesområdet F91, Holmegårds
Mose og Porsemosen, ligesom den forholdsvis nyanlagte Gødestrup Engsø vil blive forskånet.
Alle er meget vigtige fugleområder, også i internationalt perspektiv. Påvirkninger af disse
områder, om end ingen af løsningerne går lige igennem dem, og deres udpegningsgrundlag
skal naturligvis belyses grundigt. Det bemærkes i denne sammenhæng, at områderne generelt
har store bestande af rastende vand- og rovfugle, og huser arter som Engsnarre og
fouragerende Havørn, samt andre ynglende fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I.
5
Nicolaisen & Næss, 2015. Roads to nowhere: The accuracy of travel demand forecasts for do-nothing alternatives. Transport Policy 37, 57-63
Biodiversitet: Korridor A, B og C vil alle dele Hessede Skov midt over, og derved skabe en
fragmentering mellem dyre- og plantelivet nord og syd for motorvejen, som man fx har set det
i Nordjylland, hvor DCE har påvist genetisk forskel på grævlingerne øst og vest for motorvejen,
med øget risiko for genetiske sygdomme og indavl til følge. Det er i skoven at vi finder den
største biodiversitet, og derfor er det vigtigt at vi her gør hvad vi kan for at forhindre
fragmentering. For alle linjeføringer ønsker vi at det belyses, hvordan risikoen for genetisk
isolation imødekommes for både dyre- og plantearter.
Rekreative værdier og visuelle påvirkninger: En fragmentering af skoven, i form af en ny
stor barriere som en motorvej vil være, vil påvirke den visuelle oplevelse af skoven og have
stor effekt på dens rekreative værdi. Det samme gælder for fugleområderne, hvis man ligger
en motorvej tæt op af dem. Specielt Gødstrup Sø, der, selv om fuglene i en vis udstrækning
må formodes at kunne tilvænne sig motorvejstrafik, vil blive påvirket i forhold til både deres
rekreative og visuelle værdi. Dette skal der redegøres for i VVM’en.
Placering: Korridor E følger i nogen grad de opsatte højspændingsmaster, som i forvejen
påvirker området syd for Toksværd og Hessede Skov. Korridor E ligger også tæt op af områder
udpeget til vindmøller. Disse forhold skal indgå i overvejelserne omkring hver af løsningernes
virkninger på natur og miljø.
Tilkobling: Endeligt vil DN Næstved foreslå, at det overvejes at koble Linje E til rundkørslen
ved erhvervsområdet ved Øverup. Herved undgår man at føre vejen over jernbanen, hvilket
umiddelbart både virker som en dyrere løsning, og vil være beskæmmende for landskabet.
Korridor E vil ifølge direktoratets foreløbige udregninger, som de er præsenteret i
forundersøgelsen fra 2012, ikke skabe et slet så stort samfundsøkonomisk afkast, som
linjeføring igennem korridor A (der også i trafikaftalen for 2014 allerede virker som favoritten).
Korridor E løsningen vil dog, ifølge beregningerne heller ikke give et dårligt afkast, og denne
overvejelse, sammenholdt med at denne er en langt bedre løsning for natur- og miljø, håber vi
vil veje tungest, når en løsning engang skal vælges. Vi vil i denne sammenhæng også opfordre
til at direktoratets prognoser og de samfundsøkonomiske gevinster, for hver af løsningerne,
genovervejes med respekt for resultaterne fra førnævnte forskning af Nicolaisen og Næss’,
samt at baggrunden for analyserne lægges frem, så vi får mulighed for at kommentere på
dem.
De synspunkter der er præsenteret i høringssvaret, uddyber vi naturligvis gerne ved et
eventuelt møde herom.
Med venlig hilsen
Kristian Gramstrup
Formand for DN Næstved
55 72 24 49, [email protected]
Høringssvar 8
Høringssvar 9
Høringssvar 10
Høringssvar 11
Hermed indsigelser på vegne af Borgergruppen for en rute 54 med omtanke:
Mvh Benno Clausen
Villa Gallinavej 22
4684 Holmegaard
Telefon: 21 26 66 24
Vedhæftet
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
kopi Trafikudvalget
Indsigelse imod foreslåede linjeføringer, samt projektet generelt set - Rute 54
Borgergruppen for en rute 54 med omtanke skal her gentage og tilføje indsigelser imod
projektet, udvidelse af rute 54, herunder særligt de foreslåede linjeføringer.
Vi finder det stærkt betænkeligt at Vejdirektoratet som vi oplever det, ikke udfylder sin
samfundsmæssige rolle, herunder forpligtelse til at sikre en samlet og gennemtænkt infrastruktur for
det samlede vejnet, i denne sag.
Da Forundersøgelsen blev præsenteret, meddeltes øjeblikkeligt massiv modstand, dels imod
linjeføringerne og dels imod de konkrete beregninger og dispositioner i forbindelse hermed, som
alle kunne se var meget fejlbehæftede.
Forundersøgelsen var umådelig tendentiøs og havde åbenlyst til formål at promovere en linjeføring
A, hvor det stod klart for de fleste, at de øvrige forslag var så dårligt gennemtænke, beregnede og
vægtede, at de kun havde til formål at skulle frasorteres.
På samme aften og senere er påvist en lang række fejl og udeladelser til løsning A´s favør, i
beregningerne om den ”interne rente”, hvorpå man politisk bygger hele sin argumentation.
Projektleder Ulrik Larsen meddelte samme aften, som dæmpende respons til kritikken ”at vi som
borgere ikke skulle lægge for meget i Forundersøgelsen, den var jo netop kun dét, man havde ikke
været ude for at se på forholdende og de fleste af de tal man lagde til grund for beregningerne,
havde man fra Næstved Kommune og det var jo først nu, man rigtigt skulle til at regne på
projektet”.
Det var derfor meget klart forventningen at Vejdirektoratet som ansvarlig myndighed og med den
fornødne kompetence, nu gik tilbage og fremkom med et ordentligt gennemtænkt stykke arbejde,
som ikke kun tilgodeser ganske få lokale toppolitikeres behov for at markere sig som politiske helte,
men som tilgodeså regionens og herunder Næstveds, reelle trafikale behov set over en længere
horisont.
Skuffelsen er derfor markant, hvor det ved borgermødet d. 17.12. i Toksværd hallen, stod klart for
tilhørerne at det eneste man stort set har foretaget sig, er nødtvunget at erkende at løsning C nu også
kan udføres som motorvej.
Kritikken er i hovedpunkter:
Baggrunden
Vejdirektoratet forholder sig ikke til det betimelige i at finde den bedste beliggenhed for en
motorvej til Næstved, herunder sammenhæng med regionale planer, men arbejder udelukkende ud
fra kommunens ønske om at få en motorvej til erstatning for rute 54.
Igennem mange år har en model om en motorvej fra Næstved til Tappernøje været fremført som
ønskelig fordi den dermed også landstrafikalt tilgodeser den kommende Femern forbindelse. Denne
lidt sydligere løsning ville også i højere grad tilgodese Næstveds pendlerbehov, da størstedelen af
Næstvedpendlere kommer fra de store boligområder syd i byen.
For lokalkendte er det klart at det politiske ønske om en løsning A er afstedkommet af den
nuværende Trafikministers far, daværende Borgmester Henning Jensen´s, løfte til den daværende
grundlægger af Bon Bon land om at han nok skulle få en motorvej.
At nuværende Borgmester Carsten Rasmussen senere har solgt Rønnedeløsningen ind til
Trafikudvalget, ved manipulation af kortmateriale gør ikke sagen bedre. På den medtagne planche
der blev fremlagt i Trafikudvalget, var motorvejen indtegnet som en del af det store
motorvejsprojekt fra Kalundborg-Slagelse-Næstved-Sydmotorvejen.
Problemet er at motorvejen fra Næstved var indtegnet til Tappernøje, hvilket gav en flot svungen og
meget fornuftig linje hele vejen fra Kalundborg til Sydmotorvejen – men man havde behændigt
udskiftet tilslutningspunktet med navnet ”Rønnede” i stedet for det korrekte Tappernøje, hvortil
linjen var ført på kortet. Bemærk at forskellen er over 10 km.
Vejdirektoratet burde være bekendte med den udfærdigede Hvidbog om kommunernes ønske om en
samlet motorvejsforbindelse som beskrevet fra Kalundborg – Slagelse – Næstved – Tappernøje.
Beregningerne i dette vejprojekt, Rute 54 er angiveligt kun udført til år 2020, imod som sædvane
beregnet over 30 eller 50 år hvormed man behændigt undgår påvirkning fra Femern forbindelsen
(2022) og betydningen af den opgraderede Nordbane, hvilket antageligt ville vælte de forestående
økonomiske og trafikale beregninger aldeles.
Det er beskæmmende at der i Forundersøgelsen ikke er ét eneste oversigtsbillede der viser Sjælland,
eller bare Sydsjælland i sin helhed, hvor alle med det samme kunne se at rute 54 ikke ville være
værd at satse på.
Der er så vidt vides ikke udført en Oplandsundersøgelse i forbindelse med vurderingen af et så stort
og betydningsfuldt projekt? Vi vil stærkt opfordre til at dette sker og vil ligeledes gøre indsigelser
gældende over for Trafikudvalget.
At man fra Vejdirektoratets side ikke kommenterer, eller ikke engang henviser overhovedet til den
samlede trafikale situation i relation til lands- og/eller regionale behov, er efter vores vurdering
stærkt kritisabelt.
Det konkrete arbejde
Materialet der nu ligger til beslutningsgrundlag for et vejprojekt til halvanden milliard skattekroner,
udgøres af en ikke nærmere gennemarbejdet helhedsanalyse og er også på de konkrete linjeføringer
overordentligt mangelfuldt.
Det står klart for alle at VVM undersøgelser primært forholder sig til miljømæssige aspekter, men
selv Vejdirektoratet henviser enhver bekymring til at ”nu må vi jo se hvad VVM undersøgelserne
finder ud af, er den bedste løsning”.
Forundersøgelsen er stadigt stærkt angribelig, den er stærkt tendentiøs for løsning A.
I fremstillingen af løsning A udelades store udgifter, blandt andet til støjdæmpende
foranstaltninger der ville være nødvendige ved mange punkter på ruten, Natura 2000 område ved
Gødstrup Engsø, hvor man ønsker vejen tæt forbi og hævet 9-10 meter over niveau, i passage af en
elektrificeret jernbane. Ligeledes Ravnstrup By, Holme Olstrup by samt Vester Egede vil blive
meget tæt beliggende og blive voldsomt berørte af støj og lys fra en motorvej.
Udgifter til nødvendig pilotering af massivt omfang i det lave våde område er komplet udeladt, og
de enorme ramper der over et stort område ville skulle anlægges for at føre en motorvej over
jernbanen i løsning A er udeladt eller meget mangelfuldt indregnet.
Man planerer et større tilslutningspunkt ved Villa Gallinavej. For det første er tilslutningen helt
unødvendig, lokaltrafikken har ikke brug for motorvej til Næstved, ligesom besøgende til Bon Bon
land jo bare ville bruge den eksisterende landevej, der så i fremtiden ville være meget aflastet. At
tale om en tilslutning ud fra de relevante begrundelser er irrelevant.
Man beregner en massiv øgning af trafikken på Villa Gallinavej, på 3.700 biler i døgnet, en bil hvert
20. sekund, et hurtigt kig på vejen vil gøre det klart for enhver der gør sig ulejligheden, at det kan
hverken vejen eller lokalområdet bære. Vejen er en smal snoet skovvej, mange steder ét spor, i
kuperet, naturskønt terræn som er afgørende for områdets herlighed. Udgiften økonomisk til en
større opgadering af Villa Gallinavej og den uudslettelige belastning på miljø og herlighed er
aldeles udeladt i vurderingen af A.
I det foreslåede traché for A ligger nu en naturgasledning over et kilometerlangt stykke – udgiften
til at flytte en sådan er udeladt.
Udgifter til trafikken fra motorvejsrundkørselen ind til Næstved er ikke medregnet.
Alene tanken om at anlægge en motorvej, parallelt med en eksisterende landevej i et sådant område
og ønske motorvejen placeret meget tæt på bl.a. EU beskyttet naturområde, hvor alle hensigter i
Naturplan Danmark er i fuldkommen modstrid med den foreslåede løsning - er komplet uforståelig.
Den nylige dom i sagen om Frederikssundsbroen viser da også at hvis der findes et alternativ til en
løsning som A, der konflikter så stærkt med beskyttede væsentlige naturområder som A vitterligt
gør – så skal dette alternativ vælges.
Den enorme midterdel der ved A ville blive imellem motorvejen og landevejen særligt igennem
Hesede Skov er ligeledes aldeles uantagelig, alene ud fra et æstetisk synspunkt, men så sandelig
også ud fra trafikale og faunamæssige årsager.
De øvrige løsningsforslag B, C og E.
Løsning B og C er udelukkende medtaget for at skulle frasorteres, det står klart for enhver. Ingen
ved sine fulde fem ville påtænke en føring af motorvej som anført.
Ved Løsning E er medtaget en tilslutningsvej til Toksværd (her har man bemærkelsesværdigt nok
husket alle udgifter) en tilslutning der er åbenlyst unødvendig og som udelukkende har til formål at
rejse folkelig modstand i Toksværd. Trafik i og omkring lokalområdet ville ikke køre på motorvej
for at komme enten til Næstved eller Rønnede. Trafik til Bon Bonland (der er meget begrænset
tidsmæssigt) ville da også bare bruge den nu mere frie landevej, der jo stadig består.
Det er endvidere angribeligt at man udelukkende påtænker motorvejen tilsluttet ved det store nyligt
anlagt anlæg ved antennemasten, så langt nord i Næstved. Dette afhjælper ikke Næstveds trafikale
behov, men vil kun bidrage til de enorme udfordringer Næstved altid har haft ved indfaldsvejen i
byens nordlige del, fordi man leder al indgående trafik ind i denne trafikale tragt. Dette har altid
været et langt større problem end fremkommeligheden på rute 54 og vil nu blive forstærket hvis en
motorvej tilsluttes netop her, som ved foreslået A.
Da man i 2005 fik tilladelse til anlæg af omfartsvejen blev det samtidigt utvetydigt gjort klart for
Næstved Kommune – at et anlæg af omfartsvej, herunder rundkørsler med videre, ikke måtte forud
definere en eventuel kommende motorvej.
Alligevel har man ved anlægget af det store tilslutningsanlæg ved antennemasten i Næstved netop
valgt at gøre dette – anlægge et tilslutningsanlæg der nu definerer at ”her skal motorvejen komme”.
Vejdirektoratet skriver endog i Forundersøgelsen at denne tilslutning nu er klar til den kommende
motorvej…
Placeringen af rundkørslen vanskeliggør og fordyrer de øvrige forbindelser C, D og E og tilgodeser
løsning A.
Havde man haft omtanke, havde et tilslutningsanlæg været placeret en smule længere væk, nemlig
ved Kalby Ris skov –dette havde fordelt trafikken langt bedre ved indfaldet til Næstved, Nord/Syd
fordeling havde været bedre og havde ligeledes gjort at man ved anlæg af E kunne spare i omegnen
af hundrede millioner kroner, idet motorvejen således ikke skulle lægges over jernbanen som ved A,
samt tage højde for alle de andre beskrevne forhold.
At den nu uheldige placering af tilslutning i Næstved skulle være motiveret af andet end politiske
årsager, er svært at se.
En løsning E tilsluttet ved Kalby Ris i Næstved og ved Tappernøje er en langt mere fornuftig
løsning på alle punkter, dette understreges da også af udtalelser fra Professor i Trafikplanlægning,
Otto Anker Nielsen fra DTU – der mener at et sådant forslag E naturligvis er den eneste rigtige
løsning.
Vi vil derfor indskærpe at vi gerne ser Vejdirektoratet nu træde i karakter og ikke længere indgå
som den forlængede arm for ganske få lokalpolitikere i Næstved, herunder den nuværende
Trafikminister og udfylde sin samfundsvigtige rolle som ansvarlig myndighed der reelt kvalificerer
og vurderer så dyre og store vejanlæg.
Beregninger bør udføres korrekt og dækkende – undersøgelser bør udføres med samme vægt på alle
løsninger og beslutninger og indstillinger bør træffes på samme grundlag. Der må være balance i
vægtningen og vurderingen af forslagene og vurderinger bør være fuldt dækkende og retvisende.
Vejdirektoratet bør medtage regionale behov, tanker og planer i vurderingen af også denne vej. Alt
andet vil efter vores vurdering være uantageligt.
Mvh Borgegruppen for en rute 54 med omtanke
Benno Søndberg Clausen
Peter Kristiansen
Tommy Steen Bronke
Jørgen Krogh m.fl.
Peter Kristiansen, Gødstrupvej 2, 4684 Holmegaard
Høringssvar 12
Att: Vejdirektoratet.
Indsigelse mod forslag A, jævnfør forundersøgelse af ”rute 54 Rønnede-Næstved”.
På vegne af Gødstrup bylaug.
Man har i mere end 30 år haft ønsker og planer om en motorvej mellem Næstved og
Rønnede. Lokale beslutningstagere har i hele perioden været fortalere for en hurtigere
forbindelse på denne strækning og har profileret sig markant i denne sag.
Hvis en dyr og hurtig forbindelse havde været en god ide, ville den være blevet
etableret for længst, men der er jo et faktum, at tidsbesparelsen er marginal (ca. 3,7
minutter) på en motorvejsstrækning, der kun er 14 km lang. For pendlere til
København er problemet ikke tidsforbruget fra Næstved til Rønnede, men køkørsel fra
Køge til København, som i myldretiden betyder en forlængelse af turen på mindst 30
minutter.
Erhvervslivet har ikke engang været særlig toneangivende i debatten. Den
erhvervsanalyse, som blev gennemført i 2012 med fokusgruppeinterview og en
spørgeskemaundersøgelse havde en så ringe svarprocent, at man må tillægge
konklusionen begrænset vægt. Store arbejdspladser som Kasernen, Papirmøllen,
Glasværket og sygehuset med akut funktion ville næppe have overlevet, selvom der
havde været en motorvej. Motorvejen er politikernes prestigeprojekt, fordi en
motorvej er meget synlig. De mange jyske motorveje med beskeden trafik har været
et brugbart argument for Næstvedpolitikere, fordi Køgevejen er meget trafikeret, og
fordi Næstved er eneste større by i Danmark uden en motorvej. Det er dog lidt
useriøst, at Næstved skal have motorvej, bare fordi de andre har. Det burde handle
om behov, økonomi og sund fornuft.
Behov
Alle kan med rette have et ønske om kortere transporttid, men ingen har behov for at
komme 4 minutter hurtigere til København, når den samlede transporttid er på
mellem 60 og 100 minutter.
Økonomi
En motorvej er en dyr løsning – 5 gange så dyr som en udvidelse af den nuværende
vej. Politikerne har lagt sig fast på forslag A, selv om forundersøgelsen må vurderes til
at være et tendentiøst bestillingsarbejde, som ikke er velegnet som
beslutningsgrundlag. Den interne rente, som gør forslag A mest rentabelt, er en for
simpel måde at beregne en vejs økonomi på. Hvis man sætter hastighedsgrænsen op,
ville vejen blive mere rentabel. Det ville jo heller ikke være samfundsmæssigt
rentabelt at hæve hastighedsgrænserne på alle veje, selv om den interne rente ville
se bedre ud for vores vejnet. Erhvervstrafikken har reelt udgifter til transporttiden,
men det har private bilister ikke.
Hvis en motorvej tilskyndede flere pendlere til at tage bilen til København, kunne der
blive mere trængsel på Sydmotorvejen, og dermed kunne den initiale tidsgevinst
sættes til mellem Køge og København. Det tager den interne rente ikke højde for,
fordi den kun ser på strækningen Næstved-Rønnede. Man har ikke engang set på
afviklingen af trafikken mellem den nye rundkørsel og Næstved centrum, hvor der er
tæt køkørsel i myldretiden. Den kommende nordlige omfartsvej vil ikke afhjælpe
myldretidstrafikken nævneværdigt. Med et anlægsarbejde i denne størrelsesorden må
man tænke lidt større end politikerne i lokalområdet gør.
Sund fornuft
Det er hensynsløst at lægge en motorvej tæt op ad et naturbeskyttelsesområde
(forslag A), som der er brugt mange EU-midler til at genoprette og bevare.
Forundersøgelsen virker imponerende, men er alligevel ikke seriøs. Forslag A
beskrives positivt, mens forslag E beskrives negativt. Den største sø i området,
Gødstrup Engsø, er fjernet fra kortskitsen for ”overskuelighedens skyld”, som
Vejdirektoratet sagde, til et borgermøde i Toksværdhallen 17.12.14. Mon forslaget var
gået glat igennem Trafikudvalget, hvis man havde fået forelagt et forslag, hvor det
var tydeligt, at motorvejen lå lige op ad en stor engsø, som netop var blevet
genetableret for tocifrede millionbeløb via EU-midler? Det ville nok have affødt nogle
spørgsmål. Man havde fra borgernes siden for to år siden bedt om, at man satte søen
på kortet fra forundersøgelsen. Det er stadig ikke sket. Søen mangler stadig på
kortet!
I forslag E findes en helt unødvendig tilkørsel til Toksværd, der kun fordyrer forslag E.
Ved at vælge forslag E undgik man en meget dyr overførsel over jernbanen (som set i
forslag A), hvor fundering og eventuel pilotering kan blive en betragtelig fordyrelse.
Den elektrificerede togbane må nødvendigvis øge omkostningerne til en
motorvejsoverførsel. Har man regnet på det?
Hvis man valgte forslag E og brugte den sydlige rundkørsel i Næstved, slap man helt
for at krydse jernbanen, hvilket ville betyde en stor besparelse.
Det kan undre, at man allerede i forundersøgelsen fravælger forslag 0+ og 0++, som
er meget billige, og som kun generer dem, der i forvejen ligger op ad en trafikeret
landevej. Køgevejens kronebredde er dog tilstrækkelig til både en 3 og 4-sporet vej,
og her ville man få en intern rente, som var mange gange højere end forslag A. Ville
det ikke have været fornuftigt at tage forslag 0+ og 0++ med i en WWM-vurdering?
Havde Holmegaard Kommune stadig eksisteret ville motorvejen være afhængig af
lokalpolitikere, men Holmegaard kommune blev indlemmet i Næstved Kommune, hvor
politikerne ikke tager hensyn til denne del af deres kommune, som i denne sag blot
bliver betragtet som et transitområde mellem Næstved og Sydmotorvejen.
Gødstrup og omegn er ikke bare en trancitfacilitet for Næstvedpendlere, men et
område med så stor naturmæssig værdi for Næstved Kommune, at man må tænke
fremsynet og have en realistisk vurdering af fremtidens infrastruktur. Det betyder at
man må indtænke en forbindelse fra Storebælt til Femern og en mere rationel
forbindelse til København.
Vejdirektoratet opfordrer i ”Debatoplæg” fra december 2014 lokale interessenter til at
komme med forslag, for eksempel med alternative løsninger. Det ville være fornuftigt,
hvis alle muligheder stadig er åbne, men det virker som om VVM-undersøgelsen kun
skal se på de 4 allerede kendte forslag A, B, C og E. Vejdirektoratet siger, at
forundersøgelsen ikke lægger op til politisk beslutning, da det skal ske ud fra VVMundersøgelsen, men alligevel er VVM-undersøgelsen blevet politisk begrænset,
således at sandsynligheden for forslag A er forøget. Man har angivelig også låst sig
fast på at strækningen bliver mellem motorvejsafkørsel 37 og den nye rundkørsel øst
for Næstved. Det fremmer også sandsynligheden for at forslag A bliver den endelige
vedtagelse. Her burde fagligheden hos Vejdirektoratet veje tungere end politikernes
taktik. Der kan også undre, at der allerede er afsat 350 mil. kr. til den østlige del af
strækningen. Det er jo med til at begrænse mulighederne for at finde den bedste
løsning på den kommende vejforbindelse for rute 54.
Forslag A er en ikke fremtidssikret lokalpolitisk løsning, der kun tilgodeser
lokalpolitiske interesser og lader hånt om økonomi, naturbeskyttelse og rekreative
områder. Politikere må gerne mene, hvad de vil om alt, men ved et konkret
anlægsarbejde må faglighed, økonomi og naturhensyn komme forud for politisk
forfængelighed og manipulation. Vejdirektoratet må være garant for fagligheden og
ikke lade sig misbruge i det politiske spil.
På Gødstrup Bylaugs vegne:
Erik Ellerød Hansen
Jes Johansen
Elsebeth Schmøde
Samt beboere i Gødstrup (25 husstande)
Høringssvar 13
Næstved Byråd
Faxe Byråd
Medlemmer af Folketinget
Vejdirektoratet
Dansk Ride Forbund
Holmegaard, d. 24. februar 2013
Opgradering af vejforbindelsen på Rute 54 Næstved-Rønnede
Baggrund
Vi deltog sammen med ca. 450 andre borgere på Næstved Kommunes orienteringsmøde d. 17.
jaunar 2013 om Vejdirektoratets forundersøgelse af en opgradering af vejforbindelsen på "Rute 54"
- et godt initiativ og et interessant møde.
Men det er med skam, at vi må skrive, at det stadig ikke står lysende klart for os, hvornår vi som
mulige påvirkede af en beslutning om opgradering af vejforbindelsen får mulighed for at sende
høringssvar. Og vi bliver endnu mere i tvivl, når det nu forlyder, at der lægges op til at arbejde
videre med to forslag, A og B, idet C og E skulle være forkastede.
Vi føler os derfor nødsaget til - "allerede nu" - at udtrykke vores frustration over for relevante parter
i denne sag, i håb om at vores frustration vil blive taget med i vurderingen af, om "man" skal gå
videre med en opgradering af "Rute 54". Og i givet fald at "man" ønsker at gå videre med en
opgradering af "Rute 54", at vores frustration vil være med til at revurdere de af Vejdirektoratet
forslåede "korridorer".
Sagsfremstilling
I 2008 købte vi et pragtfuldt landsted fra 1827, der ligger i en oase i Holmegaard, med en skøn
udsigt over marker og kirken, hare, fasaner og rådyr springende rundt, en 150 år gammel blodbøg i
haven, og ca. 10-15 minutters skridtgang til henholdsvis ridehus og skov. Her ville vi dels få
mulighed for tilbyde vores hestehold forhold, der sikrer hestens velfærd, ligesom vil kunne
overholde "Lov om hestehold" med de overgangsbestemmelser, der er i loven, dels kunne nyde livet
på landet i fredfyldte omgivelser.
Stedet er endvidere nøje udvalgt i forhold til gode kollektive trafikforhold:
3. Kort afstand til Holme-Olstrup Stadion hvor der kan opnås forbindelse til Køge og Stogslinje E.
4. Overskuelig afstand - og cykelsti det meste af vejen - til Næstved Station hvor der kan
opnås flere forbindelser mod København - det gennemkørende tog kører fra Næstved
Station til Høje-Taastrup Station på 34-38 minutter.
Vi havde, før vi indgik købsaftale, kontaktet Næstved Kommune for at høre om den - på daværende
tidspunkt - diskutterede omfartsvejs ville få betydning for "husets værdi". Vi fik at vide, at der slet
ikke var sat penge af endnu, og at den ikke ville berøre os. Vi blev således beroligede og indgik
købsaftale. Men vi havde ikke boet her mere end ca. 2 år, før der var diskussion om, hvor
omfartsvejen skulle anlægges, og dermed om den ville få betydning for os og vores hestehold. Det
gjorde den heldigvis ikke, men allerede ca. 2 år efter kommer der en ny vejtrussel - en motor- eller
motortrafikvej, og den kommer, hvis Vejdirektoratets forslag B, C og E vedtages, til at få
katastrofal betydning og os.
Af tegningerne i figur 1.26 ser det ud til, at vejen kommer til at gå lige gennem vores grund, hvilket
selvsagt vil ødelægge oasestemningen, men også medføre at det bliver umuligt for os at tilbyde
vores hestehold den ønskede hestevelfærd og overholdelse af loven. Det giver os umiddelbart to
muligheder:
3. Flytte vores heste til et ridecenter og affinde os med dårligere vilkår for vores hestehold i
forhold til foldtid m.v.
4. Sælge og aflive vores hestehold.
Vi har p.t. en hest og tre ponyer, så der skal ikke de store matematiske kompetencer til at se, at
mulighed 1 ikke er en reel mulighed - vi har ganske enkelt ikke råd til at flytte til et ridecenter, hvor
vi alene for opstaldningen skal betale op mod 3.000 kr. pr. pony/hest pr. måned.
Det vil altså sige, at en beslutning om at en opgradering af "Rute 54" via forslag B, C eller E vil
tvinge os til at sælge hest og to ponyer og lade den sidste pony aflive, da den har en alder, hvor det
på ingen måde vil være lig med hestevelfærd at lade den få et nyt hjem - vi må altså meddele vores
datter, at vi er nødt til at skille os af med vores - og især hendes - elskede firbenede venner.
Og hvorfor er det så, at forslag B, C og E kan få så store konsekvenser for os? Jo, vi har faktisk ikke
ret meget jord, i alt 4 tønder. En del er udlagt til folde, en anden del slår vi hø på, så vi er
selvforsynende, og den sidste del er grusvej og have.
"Lov om hestehold" har, hvilket er yderst rimeligt i forhold til hestevelfærd, et minimumskrav til
foldens størrelse (areal), men også til indretningen (sidernes minimumslængde). Dette bliver
umuligt at leve op til, hvis det besluttes at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E, og de tre
forslag kommer til at gå gennem vores mark, da det vil beslaglægge en betragtelig del af vores jord
og dermed muligheden for anlæg af folde, ligesom der heller ikke vil være jord til at slå hø på.
Vores drøm om at give vores hestehold et værdigt hesteliv med bedre betingelser end
minimumskravet er selvsagt illusorisk.
En beslutning om at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E vil yderemere efterlade os i dyb
gæld, idet det vil være umuligt at sælge en hesteejendom med plads til fem heste, når der ikke er
jord nok til folde, der overholder "Lov om hestehold". Det vil heller ikke være muligt at sælge
landstedet "ved at slå på", at det ligger i en oase med skøn udsigt over marker og kirken - markerne
vil jo være omdannet til en motor- eller motortrafikvej, og kirken kan formentlig heller ikke ses
længere, idet det må forventes, at motorvejen ligger oppe, da den i udsynslinjer netop vil være ført
over banen.
Når dette er sagt, stiller vi os i undrende over for en motorvejsstrækning mellem Næstved og
Rønnede, hvilket primært skal ses i lyset af to forhold:
3. Vejdirektoratet oplyste på mødet d. 17. jaunar 2013, at den tidsmæssige besparelse ville
være ca. 2-10 minutter. Men Vejdirektoratets forundersøgelse er baseret på trafikmålinger,
foretaget før omfartsvejene stod færdige, hvilket må have betydning for den estimerede
6
Jf. "Rute 54 Næstved-Rønnede Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelse", side 7.
effekt af en motorvejsstrækning, af vejdirektoratet kaldt nettogevinst. I den forbindelse
finder vi det meget tankevækkende, at projektlederen for "Projekt forundersøgelse af
opgradering af Rute 54" orienterer om, at projektet oprindeligt var planlagt til at løbe over
en længere periode, men at tidsfristen blev rykket frem, så de skulle være færdige i 2012,
hviket de nåede. Hvorfor skulle projektet hastes igennem, så trafikmålingen - og dermed den
estimerede nytteværdi - baseres på et forkert grundlag?
4. I følge Vejdirektoratets forundersøgelse kører der ca. 14.000 pendlere dagligt på "Rute 54",
og over 9.000 af disse skal videre mod København. Det betyder, at over 9.000 pendlere først
skal køre til Rønnede for så at køre mod København. Hvorfor ikke føre en evt.
motorvejsstrækning via korridor A til Køgebugtmotorvejen omkring Haslev? Det vil spare
mange kilometer i daglig kørsel og dermed CO2, da en strækning på tværs er kortere
(ganske almindelig pythagoras beregning).
Vi stiller os endvidere undrende over for, at forslaget om at opgradere "Rute 54" udvides så det ikke
kun er via korridor A, men pludselig også en korridor B, C og E.
Vi håber, at I er opmærksomme på, at beslutning om at opgradere "Rute 54" via forslag B, C eller E
ikke blot er en beslutning om et stykke vej, men en beslutning der har vidtrækkende - negative konsekvenser for børn, forældre og deres husdyr. En beslutning der tilmed gør lovoverholdelse
vanskeligt, ligesom man risikerer at "tilsidesætte" en gammel dansk lov og tradition om, at man
ikke spærrer for udsynet til kirken.
Vi håber også, at I vil være lydhør over for vores forslag til at aflaste "Rute 54" yderligere end det
omfartsvejen allerede har bidraget med.
Forslag
Et ønske om at forberede de trafikale forhold på "Rute 54" mellem Næstved og Rønnede kan løses
på flere måder, der sagtens kan indføres samtidig. Det kan gøres ud fra overskriften:
Mindre gennemkørsel mellem Næstved og Rønnede:
3. Dirigér de over 9.000 pendlere direkte mod København via korridor A, men ændret/udvidet så
den fører mod Haslev. Dette forslag vil givet være dyrere i anlægsinvestering, men vil også
mere miljørigtigt fordi pendlere mod København kører færre kilometer - og færre kilometer
betyder endvidere mindre benzin, og det er godt for vores handelsbalance.
4. Forbedrer den kollektive trafik, så den er mere attraktiv end bilen:
1. Næstved-Roskilde (Lille Sydbanen)
Togstrækningen Næstved-Roskilde via Køge udvides i myldretiden til Næstved-Høje-Taastrup
via Køge, hvor der er S-togsforbindelse til linje E fra Køge og B fra Høje-Taastrup. Det betyder,
at de pendlere, der skal med S-tog fra Høje-Taastrup Station, kan undgå at skifte i Roskilde. Det
må være muligt med det nuværende tog at køre til Høje-Taastrup, således at den udviderede rute
ikke generer beboerne langs banen.
2. Næstved-Østerport via København
Togstrækningen udvides med to afgange mere mod København i morgenmyldretiden - en i
tidsrummet 06.00-06.59 og en i tidsrummet 07.00-07.59. Ligeledes med to afgange mere i
eftermiddagsmyldretiden - en i tidsrummet 15.00-15.59 og en mere i tidsrummet 16.00-16.59.
Disse kan evt. nøjes med "kun" at køre til København.
Alternativt til forslag 1, hvis der ønskes en højhastighedsforbindelse mellem Næstved og Rønnede:
2. Dirigere de over 9.000 pendlere direkte mod København via korridor A, men udvidet så den
også fører mod Haslev, jf. forslag 1. Dette forslag vil selvsagt være dyrere i
anlægsinvestering, men vil også være en langtidssikret løsningsmodel.
Stemmeafgivning
Såfremt ingen af vores forslag vinder gehør, vil vi stemme på forslag A og bede jer om at vælge
dette forslag, da det vil have færrest negative følgevirkninger for børn, forældre og deres husdyr,
idet dette forslag sætter færrest mennesker på gaden - fuglene kan lettere bygge rede et nyt sted, og
vi finder det derfor rimeligst, at der tages mindre hensyn til disse.
Med venlige hilsen
Bjarne Mortensen & Anette Lamhauge
Høringssvar 14
Høringssvar vedr. rute 54
Opsummering:
I debatoplægget vedr. rute 54 savnes den alternative rute via Haslev til Sydmotorvejen, som adskillige
borgere har talt for. Fordelene ved en sådan rute gennemgås i dette høringssvar og kan oplistes i disse
konklusioner:
- Den samlede trafik på en alternativ rute vil spare 1.165 timer dagligt i forhold til linje A. Det svarer
på et år til sammenlagt tæt på 49 års spildtid.
- Hvis 70% er fritids- og bolig-arbejdsstedsrejser og 30% er erhvervskørsel på rute 54, vil den
samfundsmæssige meromkostning ved linje A sammenlignet med den alternative rute være 275.000 kr.
om dagen. Det svarer til en årlig meromkostning på lige over 100 millioner - hvert år!
- Den samlede besparelse ved at vælge en alternativ rute (D) i stedet for linje A vil kunne betale hele
den alternative rute på 12 år.
- Rute D vil spare 4.962 tons CO2 i forhold til de øvrige ruter, A, B, C og E.
- Rute D har en betydelig bedre intern rente, der er 4,5% bedre end den bedste af de foreslåede linjer.
- Rute D har en betydelig bedre nettogevinst pr. investeret krone, og er 0,9 bedre end den bedste af de
foreslåede linjer.
- Økonomifordelen er så tydelig på rute D, at det vil være tydeligt for den enkelte billist, da en pendler
mellem Næstved og København vil spare ca. 2.900 kr. om året.
Indledning:
Mit navn er Dan H.A. Kristensen. Jeg har lige fra min barndommen hørt om løsningen på rute 54.
Jeg er opvokset i Boserup, Landevejen 71, og har selv ejet gård i ca. 10 år. Nu bor jeg på Loddervej 10,
men er nu igen påvirket af den vej, jeg prøvede at rejse fra i år 2000. Jeg er erhvervsdrivende i Næstved
by, sidder i flere bestyrelser i København og kender problemerne med trafikken til specielt
Københavnsområdet, både fra min egen kørsel og for vore lastbilers kørsel.
Helt tilbage i slutningen af 70` hørte jeg første gang om en ny vejføring mellem Næstved og Rønnede.
Dengang var trafikstrømmen mod Næstved fra alle sider, da der var en del store arbejdspladser,
Maglemølle Papirfabrik, Nordisk Ventilator, Garderhusarkasernen, Ecopon og Holmegård Glasværk,
der dengang var noget større, og derudover både bryggerier, isfabrik og mejerier.
I slutningen af 70´ var første gang jeg så et kort, der svarer til den nordlige rute, linje A i VDs
forundersøgelse. Da blev den i regionsplanen benævnt R1 skulle løse behovet for at komme nemmere til
arbejdspladserne i Næstved fra omegnskommunerne.
Det fortæller jo lidt om, hvor tanken om linje A kommer fra.
Linje B og C er kommet fra regionsplanen fra ca år 1999 vedr. forskellige forslag til omfartsvejen på
den østlige side af Næstved, dengang kaldet R2 og R3 (se bilag 1) og dengang skabt for at opnå en
kortere løsning til ruten mod Rønnede fra de foreslåede omfartsveje, hvis tilslutning lå noget længere
væk fra Næstved.
Linje B, C og E var fornuftige muligheder med forslag ØA2 og ØA3 (se bilag 1), men ØH er nu bygget
og i drift, og derved er B, C og Es værdi faldet betydeligt i forhold til det oprindelige udgangspunkt.
I slutningen af 2012 var vi nogle stykker fra Holme-Olstrup, Toksværd og Sørup, som mødtes for at
diskutere, hvordan vi skulle forholde os til de forslag, der var kommet frem i forundersøgelsen. I stedet
for blot at brokke os, begyndte vi at se på, hvilke behov der var, og hvad problemstillingen var omkring
rute 54. Vi var mange forskellige ressourcer samlet om bordet, og ud fra det arbejde kom det tydeligt
frem, at en alternativ løsning ville give meget mere værdi for helheden og samtidig løse både rute 54problemet og en del andre problemer, som der IKKE er taget højde for med de fire forslag i
forundersøgelsen.
Baggrund:
Det vi kunne fremdrage af diverse trafiktællinger og tal fra forundersøgelsen, gav et billede af trafikken
på rute 54 mellem Næstved og Sydmotorvejen, som så ud som følger:
- Trafik, som drejer nordpå ved Sydmotorvejen: Ca. 65%.
- Trafik, som hører til lokalområdet/ de borgere, der bor tæt på rute 54: Ca. 20%.
- Trafik, som kører mellem Næstved og Rønnede: Ca. 10%.
- Trafik, som kører mod syd på Sydmotorvejen: Ca. 5%.
Derudover har vi haft fokus på et langt bredere billede af det, der sker i området omkring rute 54, som
ville kunne løses med en alternativ løsning: Der er en del trafik fra den sydlige del af Næstved, som
kører på Præstøvejen for at komme til tilkørsel 38 ved Tappernøje eller 39 ved Bårse og derefter nordpå
ad Sydmotorvejen til København: Ca. 2000 biler/døgn (bilag 2).
Der er en del trafik, som kører over Ringsted til området omkring Bjæverskov: Ca. 1500 biler/døgn,
(bilag 3).
Der er en del trafik, som kører mellem Næstved og Haslev, enten gennem Natura 2000-området øst for
Holmegård eller gennem de øvrige småveje i området: Ca 3000 biler/døgn (bilag 4).
Der er en del tung trafik, 11,5 - 13 %, på rute 54, hvilket er relativ højt, da den tunge trafik mellem
Næstved og Haslev er tvunget til at køre en stor omvej via Sydmotorvejen (Bilag 5).
Alternativt løsningsforslag:
Den alternative løsning vil herefter blive nævnt som Rute D, se (bilag 6). Den kan udføres som
højklasset vej, motortrafikvej eller motorvej. Rute D er med samme udgangspunkt ved den nye
rundkørsel i Næstved øst og følger linje A hele vej til den nordlige side af Holme-Olstrup, hvorefter den
følger Sydbanen på den sydlige side for at tage hensyn til Natura 2000-området øst for Holmegård.
Ved Bråby er der to muligheder, det optimale er at køre forbi Haslev og tilslutte ved Høsten, tilkørsel
35, med en sammenfletning på samme måde som ved Køge/Ølby. En alternativ mulighed er at føre den
syd om Bråby og tilslutte ved Ulse, tilkørsel 36.
Trafiktal:
I forundersøgelsen er trafiktallene på den bedste linje (linje A) 17.700 biler i år 2020-tal. På rute D vil
komme følgende trafik:
Fra rute 54 (65% af 14.000 = 9.100 biler) + trafik mellem Næstved og Haslev (3.000 biler) + trafik som
vil aflaste Præstøvej (2.000 biler) + trafik til området omkring Bjæverskov (1.500 biler) = i alt 15.600
biler i år 2011 tal.
I forundersøgelsen tillægges tallene 2% årligt fra 2012 til 2020. Det ser vi som en ret højt faktor, så i
vore tal tillægger vi kun 18% fra 2011 til 2020. Den samlede trafik på rute D bliver derfor: 15.600 +
18% = 18.408 biler/døgn.
Konklusion på trafiktal:
Rute D opfylder det primære mål, som er: ” Trafik: Det primære formål med at udbygge
vejforbindelsen til motorvej er, at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Rute 54”.
Rute D vil allerede fra start have 4-5% mere trafik end linje A.
Rute D vil tilgodese problemerne med trafikken mellem Næstved og Haslev.
Rute D vil aflaste både Præstøvej og Ringstedvej.
Rute D vil løse problemerne med tung trafik mellem Næstved og Haslev.
Besparelse i km:
I forundersøgelsen er ingen af de foreslåede linjeføringer besparende i km; alle de foreslåede linjer
koster flere km, fra Linje A med +14.600 km til Linje E med +33.900 km.
Rute D vil spare 49.920 km hvert døgn.
Konklusion, besparelse i km:
Der er klart en forskel på rute D og de øvrige forslag: Rute D sparer 49.920 km hver dag, hvorimod linje
A koster 14.600 km hver dag. Det er en forskel på 64.520 km i døgnet, hvilket er over 23 millioner km
på et år - en betydelig forskel, som der bør tages i betragtning i en vvm-undersøgelse.
Konklusion, trafikarbejdet:
Trafikarbejdet har vi ikke haft muligheder for at beregne, men at en vej skaber så meget merkørsel er jo
et tegn på, at den ikke kun løser et problem, men samtidig skaber et problem.
At de foreslåede linjeføringer giver omkørsler fra (linje A3)16.300 km til (linje E) 51.800 km i døgnet,
er for os et tegn på, at de foreslåede linjer ikke ligger optimalt i forhold til den trafik, der er og kommer
omkring rute 54.
Forurening, CO2:
Da CO2 betyder ret meget i forhold til, hvordan klimaet bliver påvirket, og at vi som samfund bruger
store resurser på at finde løsninger på reduktion af CO2, betyder, at denne faktor bør tages meget
alvorligt i sådan en investering.
Lige meget om man er borger eller arbejdsgiver i Danmark, bliver vi ugentligt mindet om, at vi skal
spare CO2. Som borger skal vi alle ved køb af energibrugende enheder forholde os til at vælge det
optimale, selv om det tit er dyrere.
Som erhvervsdrivende skal vi også investere rigtigt, og vi bliver endda udfordret af feks Carbon 20 og
lignende politisk besluttede projekter for at investere direkte for at spare CO2. Disse tiltag må jo betyde,
at CO2 vejer meget tungt i sådanne investeringer, og hvor sådan en vej skal placeres.
Som det fremgår af ”Konklusion, besparelse i km” og ”Konklusion, trafikarbejdet” vil alle de foreslåede
linjer i forundersøgelsen give mange flere kørte km, hvilket også vil afspejle sig i, hvor meget CO 2belastningen bliver ved de løsninger – og igen vil rute D, den alternative rute, give en betydelig forskel.
Tallene er beregnet på en enkel måde og resultatet er som følgende:
Linje A vil give 255 tons mere CO2.
Linje B vil give 372 tons mere CO2.
Linje C vil give 824 tons mere CO2.
Linje E vil give 1.243 tons mere CO2.
Rute D vil spare 4.962 tons CO2.
Konklusion, forurening CO2:
CO2 bør tages meget alvorligt i beslutningen om, hvilken løsning der bliver valgt. Rute D har en
betragtlig besparelse på 5.217 ton CO2 i forhold til den bedste løsning fra forundersøgelsen, hvilket
svarer til 2,8 millioner kubikmeter CO2 om året.
For at gøre det nemmere at forholde sig til, så svarer det til at 30.000 køleskabe bliver udskiftet til A++
årligt.
Trafikantbesparelser:
Som det fremgår af forundersøgelsen, er alle de foreslåede linjer tidsbesparende, lige fra en besparelse
på 199 timer (linje C) til 1.425 timer (linje A). Vi har beregnet, at rute D vil spare 2.590 timer pr. døgn,
dog kun beregnet ud fra den trafiktidsbesparelse, der er for den trafik, som kører på den nuværende rute
54.
Der vil være en betydelig besparelse derudover på den øvrige trafik, som vil bruge rute D, men den del
vil vi ikke medtage, da vi er usikre på, hvor stor den er.
Konklusion, trafikantbesparelser:
Den samlede trafik på en rute D-løsning vil spare 1.165 timer dagligt i forhold til linje A. Hvis det bliver
omregnet til år, vil det svare til, at der sammenlagt bliver sparet tæt på 49 års spildtid.
Hvis 70% er fritids- og bolig-arbejdsstedsrejser og 30% erhvervskørsel, er den samfundsmæssige
omkostning 275.000 kr om dagen. Det svarer årligt til lige over 100 millioner - hvert år!
Det vil sige, at den samlede besparelse på 12 år ville kunne betale hele rute D.
Investering:
Ud fra forundersøgelsen kan vi beregne, at km-pris på de foreslåede linjer er fra 73 millioner (linje A3)
til 86 millioner (linje A), alle disse linjer ligger i et kuperet terræn, som stiger betragtelig fra Næstved og
til Boserup skoven, som er et af de højeste områder på Sjælland.
Når terrænet er så kuperet, koster det i byggeprocessen og hæver km-prisen. Samtidig vil dobbeltvejen
ved Vester Egede koste yderligere, ligesom der er foreslået en meget dyr tilslutning ved Sydmotorvejen.
På baggrund af dette har vi anslået en pris på rute D til 65 millioner pr./km pga det mere jævne terræn
hele vejen fra Næstved til Høsten, og fordi den følger jernbanen på et stykke af vejen, ligesom
byggeprocessen ikke påvirker den eksisterende rute 54 med de omkostninger, der vil følge med det.
Ved denne km-pris er rute D en anelse dyrere 1.124 milliard end fx linje A på 1.075 milliard.
Den interne rente for de foreslåede linjer ligger fra 3,5% (linje C) til 9,7% (linje A), vores beregninger
på en rute D er en intern forrentning på 14,2%.
Nettogevinsten pr. investeret krone er på de foreslåede linjer fra negativ (linje C) til 1,7 (linje A), vores
beregninger på en rute D er en nettogevinst pr investeret krone på 2,6.
Konklusion, investering:
Rute D er ca 50 millioner dyrere.
Rute D har en betydelig bedre intern rente, der er 4,5% bedre end den bedste af de foreslåede linjer.
Rute D har en betydelig bedre nettogevinst pr. investeret krone, og er 0,9 bedre end den bedste af de
foreslåede linjer.
Økonomifordelen er så tydelig på rute D, at det vil være tydeligt for den enkelte billist, da en pendler
mellem Næstved og København vil spare ca 2.900 kr om året.
Øvrige problemstillinger:
Trafikken til og fra Bon-Bonland vil stadig påvirke rute 54 med de foreslåede løsninger, da en god del af
de 400.000 gæster kommer i bil, og de stadig vil køre på rute 54 enten ved rundkørslen i Næstved eller
ved Villa Gallinavej.
Vi vil anbefale, at der bygges en bro med tilkørselsramperne på Holmegaardsvej, både for at få kørslen
til Bon-Bonland tættere på og for at få en optimal løsning på modulvogntog til Holmegård Glasværk.
(bilag 7).
Vi ser ingen sammenspil med den offentlige trafik; der er stort set ingen muligheder for at tage toget til
København, hvis man kommer i bil. P-pladsen ved Ølby station er tit fyldt op, og i Næstved er det
håbløst at planlægge en parkering.
Vi vil anbefale, at der kommer en pendler p-plads mellem Haslev og Næstved, hvor det bliver muligt at
parkere uden problemer, og hvor et fremtidsmål kunne være at få s-toget fra Køge videre ned til denne
plads.
Samtidig ville sådan en p-plads være en mulighed for Næstved. En vejbeslutning som rute 54 er en
beslutning for mange år ud i fremtiden, og i fremtiden kunne der bygges en letbane fra en sådan p-plads
ved banen og ind til den indre by i Næstved. Derved løses de problemer, der vil komme i fremtiden.
Når storsygehuset i Køge bliver bygget færdigt, ønsker vi en optimal tilkørsel til Køge. Vi ser det som
en omvej, hvis vi skal til Rønnede, før vi kan køre mod Køge. Vi ved allerede nu, at mertid koster
meneskeliv under kørsel mod sygehuse rundt om i landet, så hvorfor beslutte noget, som koster
menneskeliv, når det er muligt at beslutte en rute, som kan redde menneskeliv.
I nærmere fremtid vil problemerne med trafiktætheden fra Rønnede og mod København vokse. Ud fra
det behov bliver det nødvendigt med et ekstra spor fra Rønnede-tilslutningen og nord på. Ved en rute D
vil dette problem være meget billigere at løs, da denne løsning vil flytte ca 10-15.000 biler fra Rønnedetilslutningen til Høsten-tilslutningen; på den måde skal det ekstra spor kun udbygges fra Høsten til
Køge.
Vi har gentagne gange hørt, at den politiske verden taler om Femer-trafikken i forbindelse med rute 54problemet. Man forestiller sig åbenbart, at den trafik, som kommer sydfra og skal til Nordvestsjælland
også skal over Rønnede.
Der er imidlertid nu bygget en østlige omfartsvej ved Næstved, og det har ændret den trafik betydeligt.
Hvis en billist skal fra Næstved og sydpå er det 10 km kortere at køre over Bårse. (Næstved-Bårse=18,5
km (Bilag 8), i forhold til over Rønnede 28,7 km (Bilag 9). Igen en faktor, som vil forøge CO2udledningen, og igen flere km og mere samfundsspildtid. Det er som om, det politiske liv er et helt
andet sted end den verden, vi borgere lever i i forhold til CO2-problemet.
De foreslåede linjer i forundersøgelsen har nærmest kun et problem i kikkerten, nemlig trafikken
mellem Næstved og Rønnede - altså ses kun på behovet for 10% af trafikken på rute 54.
Vi mener ikke, at alle de 10% vil benytte de foreslåede ruter, fx vil den tunge trafik, som kommer fra
Rønnede/Fakse og skal til Næstved erhvervsområde, fravælge de foreslåede linjer. Personbiler med
trailer eller campingvogn, som også er langsomkørende og ikke kan køre 110-130 km/t, vil også have en
fordel ved at blive på den gamle rute 54 (på bilag 10 er på linje A markeret med sort, hvilken omvej der
skal køres i begge ender).
Samlet konklusion:
Rute 54 er en rigtig god vej med plads til cykelister, den er bare belastet for meget.
Rute D vil på lige fod med de øvrige ruteforslag skabe den plads, der skal til for at løse det problem.
Derved vil rute 54 blive en rigtig god vej med plads til de 3.400 biler (linje A) - 5.000 biler (linje E), der
vil blive tilbage efter en ny linjeføring.
Derfor vil vi på det kraftigste anbefale at rute D kommer med i en vvm-undersøgelse, da den på flere
punkter er en langt bedre løsning end de øvrige foreslåede linjer.
Vi har gentagne gange hørt, at den politiske verden har svært ved at være åben for andre forslag end
deres egne. Men - som der står tydeligt i debatoplægget fra december 2014 - er der åbent for alternative
forslag fra borgerne. Vi mener, at vores forslag er gennemarbejdet i en sådan grad, at den bør vejes i
forhold til de øvrige linjer.
Arbejdet med rute D har stået på i et par år, og derfor har mange borgere i området støttet op om det. Jeg
vedhæfter en underskriftindsamling, som viser, at der er mange, som ønsker denne løsning. I
lokalområdet er der samlet 441 underskifter (bilag 11), som ønsker, at rute D kommer med i en vvmundersøgelse og bliver vurderet på lige fod med de andre forslag.
Bilag 11 er 441 underskifter, en vedhæftet fil.
Bilag 12 er samlet tal på linjer, en vedhæftet fil.
Med venlig hilsen
Dan Henrik Almsborg Kristensen
Loddervej 10
4684 Holmegaard
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 12
Høringssvar 15
ATT: Vejdirektoratet
Indsigelse med udbygning af rute 54, Næstved – Rønnede Korridor A
Som beboere på Villa Gallinavej vil vi blive stærkt berørt af en evt.
motorvej i forløb med Rute 54. Derfor rejser der sig en del spørgsmål og
bekymringer.
Bl.a. skulle planen være at Villa Gallinavej ville blive en afkørselsvej.
Hvorfor er Villa Gallinavej udvalgt til dette?
Dette vil resultere i 3700 biler i døgnet altså ca. hvert 20. sekund. Villa
Gallinavej er en ældre vej der indsnevrer sig til et spor tæt ved Bråby,
dette vil kræve en klar udbygning og forbedring, ikke kun af det smalle
stykke, men hele vejen.
Er der i regnskabet til Rute A taget højde for forbedring og/ eller
udbygning af denne?
Såfremt Korridor A skulle blive en realitet ser jeg næste problem at der
vil være en stor flade som samler en stor mængde vand. Dette skal
ledes væk fra vejen.
Hvor vil vandet blive ledt hen?
Er der taget højde for mængden af vand i forhold til åer, vandløb
og ikke mindst Natura 2000 områder?
Man kan jo på ingen måde undgå at disse vil blive berørt i stor stil.
Ifølge statistikker beregnet bl.a for Næstved Storcenter kommer der flest
handlende sydfra. Ca 40% af omsætningen kommer derfra.
Er der lavet nogen beregninger for om det bedre kan svare sig at
udbygge denne Rute 22 kontra Rute 54?
De trafikale konsekvenser beregnes kun frem til 2020.
Hvorfor beregnes der ikke frem til min. 2022 hvor Femern gerne
skulle stå færdig?
Men det ville jo være endnu mere logisk at regne 30-50 år frem, for at få
det fulde overblik.
Ved landskabet beskrives Korridor A som at denne vil lægge sig
harmonisk i landskabet dog vil motorvejen blive hævet over jernbanen.
Hvor høj vil denne dæmning/ bro være?
Er der taget højde for jordbunden og derved evt kraftig
pilotering?
Er dette regnet med?
Hvad med eventuelle gasledninger?
Er der taget højde for at disse skal flyttes eller vejen også her
skal hæves i en, for natur og dyreliv generende, højde?
Vil dette skæmme naturen?
Der er to forslag gennem Hesede Skov. Denne ene vil være med skov
imellem den gamle Rute 54 og Korridor A.
Tages der højde for dyrelivet som vil blive fanget i midten af to
trafikerede veje?
Hvis man som beboer bliver udsat for over 63dB kan man få tilskud til
støjværn.
Tilskud?
Håber på forståelse samt udredning.
Med venlig hilsen
Jacob Mortensen og Jannie Sindlev
Villa Gallinavej 24
Høringssvar 16
Vejdirektoratet - Vejplan og miljøafdelingen
Niels Juels Gade 13 - Postboks 9018
1022 København K
16. januar 2015
Udvidelse af Rute 54 - Indsigelse vedr. linjeføringer A, B og C
Forundersøgelsen og VVM
Derfor er skræmmende at opleve, at folkevalgte politikere prøver at slippe afsted med ”bestilt
arbejde og bestilt resultat”.
Det er sådan vi oplever rute 54 forundersøgelsen. Forundersøgelsen er baseret på helt
utilstrækkelige trafikmodeller.
Der er slet ikke, i tilstrækkeligt omfang, set på sammenhængen i området.
Der er væsentlige fejl i beregningerne, ukorrekte kort uden natura 2000 områder er
anvendt.
Forundersøgelsen er meget forudsigelig, idet den skal pege på linjeføring A eller B.
Politikerne vil have linjeføring A (eller B) og det lægger forundersøgelsen entydigt op til det.
Denne form for magtmisbrug må og skal stoppe.
I forbindelse med udvidelse af rute 54 har vi følgende bemærkninger:
Vi kommer fra Faxe og bruger naturen omkring Gødstrup, Holmegaard og Villa Gallinavej
meget.
Linjeføring A og B (og C) vil i massiv udstrækning påvirke naturen og de internationale
naturbeskyttelsesområder: Gødstrup Engsøer, Boserup og Hesede Skove og den fredede
højmose, Holmegaard Mose.
Økonomi
Forundersøgelsen er mangelfuld ift. udgifter til udførsel af linje A og B.
Hvad koster anlæg af:
Pilotering af undergrunden ved mosen?
Højbro over elektrisk jernbane?
Afkørsel ved Villa Gallinavej?
Vejen videre frem mod Haslev er komplet uegnet i dens nuværende stand.
Det er en smal vej med en lille bro med plads til én bil.
Dette kan slet ikke aflaste transport af estimeret 3700 biler i døgnet! Dette vil yderligere
fordyre linje A og B.
Alternative løsninger
Linje A, B (og C) er tilsyneladende meget dyre og har stor negativ påvirkning på natur og
miljø.
Der findes alternative løsninger nemlig linje E. Vi har pligt til at bruge alternative linjer (E)
hvis natur, miljø og økonomi kan have fordel heraf.
Linje E kan tilgodese pendlerne der kører både nord og syd på. Den nye Femern forbindelse
tilgodeses også.
Rute 54 kan så bestå som I dag, så lokalbefolkningen, gæster til området og naturbrugere kan
komme rundt.
Med venlig hilsen
Torry og Inger Christensen
Stenagervej 18
4640 Faxe
Høringssvar 17
Til
Transportminister Magnus
Heunicke
Frederiksholm Kanal 27F
1220 KBH K
Tlf. 41 71 27 00
e-mail: [email protected]
Mosen d. 06.01.2015
Og
Vejdirektoratet
Projektleder Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen
Niels Juelsgade 13
1022 KBH K
Tlf.72 44 33 33
[email protected]
Mærket: Rute 54 :
Hermed fremsendes en ”Tillægsskrivelse” til dokumentet ”Ny e-linjeføring rev7.”
De tidligere indsendte dokumenter genfremsendes sammen ”Tillægsskrivelsen”.
Dokumenterne 5 stk er:
1. Tillægsskrivelse til Ny E-linjeføring rev2.
2. Ny E-linjeføring rev7.
3. Indsigelse om motorvej til Kommunen stilet til Transportministeriets Vejdirektorat rev5
4. Underskrift motortorvej og bilag rev11.
5. Søen der blev væk, sjællandske rev9.
På Ravnstrup Landsbylaugs Vegne
Mvh Dan Wolffbrandt, Formand
Adr.
Dan Wolffbrandt
Mosen 4, Ravnstrup
4684 Holmegaard
Tlf 23616085
e-mail. [email protected]
[Skriv dokumentets titel]
Til medlemmerne af
Transportministeriet Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 Kbh K
Tlf. 7244 3333
Cc.
Folketingets Transportudvalget
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 37 55 00
og
Næstved Byråd
Fra
Ravnstrup Landsbylaug
Formand
Dan Wolffbrandt
Mosen 4
4684 Holmegaard
Mail. [email protected]
Tlf.43998143, mob 23616085
Motorvej Næstved Rønnede.
Protestskrivelse til Næstved Kommunes kommunalpolitikere!
Det er besluttet, der skal etableres en motorvej mellem Rønnede og Næstved. Der er tale om 4
linjeføringer, hvoraf een skal vælges.
Den der har prioritet A skærer igennem Ravnstrup ikke langt fra søen i Mosen, Gødstrup Engsø.
Gødstrup Engsø er omfattet af EF's Fuglebeskyttelsesområde F91.
I Ravnstrup Landsbylaug er vi lodret modstandere af en motorvej i dette område.
En motorvej vil være altødelæggende for natur, dyre- og fugleliv i hele området Ravnstrup og Gødstrup
Engsø.
EF fuglebeskyttelsesdirektiv F91 skal overholdes.
Holmegårds Mose og Porsmose - fuglearter, udpegningsområder og områdekort - Fuglebeskyttelse.dk
www.fuglebeskyttelse.dk
Holmegårds Mose og Porsmose - fuglearter, udpegningsområder og områdekort - Fuglebeskyttelse.dk
Se link!
Ravnstrup er et område med en lille landsby og et område med spredt
bebyggelse.
Vi har dagligt hver halve time støj fra Lille Syd Banen.
Sommeren igennem har vi kraftig støj fra BonBonLand.
Vi har en unik natur i Ravnstrup. Bl.a. Mosen med Gødstrup Engsø.
Engsøen har et unikt fugleliv, med bl.a. havørne, fiskeørne, glenter, fiskehejrer, 11 traner i sommer et rigt
vadefugleliv, svømmefugle og andefugleliv.
Markerne og området er hjemsted for en masse vildt, rådyr, harer, agerhøns, fasaner m.m.
Vi har det fineste drikkevand fra Ravnstrup vandværk.
Vi har et kæmpe område, der bliver dyrket som økologisk landbrug, hvilket kræver en masse græsområder
til de 200 køer. Disse køer skal på græs hver dag. Der skal desuden være mulighed for at opdyrke marker til
vinterfoder til køerne.
Alt dette kræver et stort areal med fri adgang for køerne og uden støjgener og forurening fra biler.
Den økologiske dyrkning af jorden er med til at formindske forurening af jorden og grundvandet samt
mindsker udledning af ødelæggende næringsstoffer i vores bække, åløb, søer og havet.
Vi er på det kraftigste imod en ødelæggende motorvej tværs igennem
vores landskab i Ravnstrup.
En motorvej vil ødelægge økolandmandens nuværende økologiske dyrkning af landsbrugsjorden. Han vil
blive nødt til enten at lukke landbruget og flytte, eller omlægge driften og dyrke jorden traditionelt med gift
på markerne.
Motorvejens linjeføring mærket ”A” går lige tværs igennem økolandmandens marker og forbi staldene og
splitter hans ejendom i 2 dele. Alt sammen i modstrid med en god naturpleje.
En motorvej vil øge støjniveauet kraftigt og give endnu kraftigere støjgener for de i forvejen støjplagede
beboere op til Bonbonland, jernbanen og i Ravnstrup. Disse ejendomme vil blive meget lidt værd og
beboerne vil konstant være støjplagede. Disse beboere kan blive stavnsbundet til deres ejendomme, fordi
de ikke kan sælge eller optage lån.
Der er ofret mange penge på genetablering af vådområdet Gødstrup Engsø som naturområde for fugle og
dyreliv. Det fugle- og dyreliv der nu findes vil blive kraftigt påvirket af en motorvej.
Vi ser nu rovfuglene på markerne og engene på jagt efter bytte, dette sker, fordi der er omlagt til økologisk
landbrug, og der undgås udspredning af gift.
Dette vil blive kraftigt påvirket og ødelagt af en motorvejsplacering så tæt på.
En motorvej vil igennem en årrække kun trække endnu flere biler til og miljøbelastningen vil være konstant
stigende. Antallet af biler vil minimum stige med 20 procent.
Ravnstrup Landsbylaug protesterer på det kraftigste imod en motorvej
mellem Næstved og Rønnede med linjeføring igennem Ravnstrup.
EF fuglebeskyttelsesdirektiv F91 skal overholdes.
Der bør i stedet satses mere på grøn udvikling og kollektive offentlige transportmuligheder, så mængden af
trafik og antallet af biler kan reduceres. Dette vil både sænke co2-udslippet og gavne den stigende globale
opvarmning.
Opbakning til løsningsforslag syd om Holme Olstrup.
Linieføring A medfører støjgener for Vester Egede, Gødstrup, Ravnstrup og nordlige del af Holme Olstrup .
På flere steder vil Linieføring A komme til at ligge højt og give store støjgener.
Desuden bemærker vi, at linieføringen kører igennem to bevaringsværdige kulturhistoriske
herregårdsmiljøer ved Holmegård Gods og Gisselfeld Gods.
Ved linjeføringerne syd om Holme Olstrup og Toksværd vil vejen komme til at ligge i et mindre følsomt
område.
Vi erkender det trafikale problem igennem Holme Olstrup. Men faktisk mener vi, at den eksisterende vej
afvikler trafikken tilfredsstillende fra Toksværd til motorvejen ved Rønnede og omvendt.
Vi bakker op omkring C-løsningen syd om Holme Olstrup. Der er her også en åbning for, at der kan komme
vækst, i form af virksomhed og forretning, langs vejen i fremtiden.
Linjeføring E kan også være en løsningsmodel blot som motortrafikvej. Måske skal den have to udgreninger.
En ved rundkørslen på Øverup Bakke og en med afgrening syd for Holme Olstrup der munder ud i den nye
omfartsvej ved kasernen for hurtigere afvikling af trafiken syd om Næstved. Dette fordi det endnu ikke er
afprøvet hvor hurtigt rundkørslen på Øverup Bakke kan afvikle trafiken.
Vi ønsker aktindsigt i projektmaterialet/rapporten, der skal danne baggrund for politikernes beslutning
om de to linjeføringer der skal undersøges.
Vi ønsker hurtig kontakt om, hvor og hvornår, der er høring i sagen.
På Ravnstrup Landsbylaugs vegne
Med venlig hilsen
Dan Wolffbrandt
Høringssvar 18
Høringssvar 19
Høringssvar 20
Vejdirektoratet
Vejplan og miljøafdelingen
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
16.01.2015
Indsigelse vedr. linjeføringer A, B og C ifm. udvidelse af Rute 54
Processen omkring forundersøgelsen og VVM
Vi lever i et retskaffent samfund og det skal vi værne herom. Derfor er det også ekstremt
provokerende og meget foruroligende at opleve, at folkevalgte politikere tilsyneladende slipper
afsted med noget, der bedst kan beskrives som ”bestilt arbejde med bestilt resultat”. Det er
nemlig det indtryk man efterlades med, når man læser rute 54 forundersøgelsen igennem.
Forundersøgelsen er utrolig ”smal” og baseret på helt utilstrækkelige trafikmodeller. Der er slet
ikke, i tilstrækkeligt omfang, set på sammenhængen og infrastrukturen i hele området. Der er
væsentlige fejl i beregningerne, u-opdaterede kort er anvendt (natura 2000 områder mangler
optegnet) og forundersøgelsen er meget tendentiøs og fyldt udsagn og tillempet ”fakta” der
skal pege på linjeføring A eller B. Magtfulde politikerne vil have linjeføring A (eller B) og det
lægger forundersøgelsen entydigt op til det.
Denne form for magtmisbrug må og skal stoppe.
Samfundet og alle involverede har krav på en objektiv, saglig og grundig vurdering af fordele
og ulemper ved samtlige linjeføringer. Vi kræver at få en uvildig og saglig VVM, der tager
højde for miljø, økonomi, trafik, landskab og beboere - og som er visionær.
I forbindelse med udvidelse af rute 54 har vi følgende bemærkninger:
Natur og miljø
Linjeføring A og B (og C) vil i massiv udstrækning påvirke naturen, miljøet og de hydrologiske
forhold i de internationale naturbeskyttelsesområder: Gødstrup Engsøer, Boserup og Hesede
Skove og den fredede højmose, Holmegaard Mose.
Natur og dyrearter vi skal værne om
Som beboer på Villa Gallinavej og bruger af lokalområdet oplever vi dagligt, hvor enestående
og rigt dette Natura 2000 område er. På Villa Gallinavej, i Gødstrup Engsø, i Porsemosen,
Boserup og Hesede Skove har vi bl.a. oplevet disse sjældne dyrearter:
Fugle: Mosehornugle, Rørhøg, Havørn, Rød Glente, Gråstrubet lappedykker, Engsnarre,
Enkeltbekkasin, Dobbeltbekkasin.
Pattedyr: Store bestande af kronvildt og dåvildt der løber i området
(trafiksikkerhedsproblem!).
Padder: Grøn løvfrø, Stor vandsalamander.
Vi gør en indsats for flora og fauna
Da vi flyttede til Villa Gallinavej 28, i år 2000, fulgte vi politikernes ønske om at passe på de
sårbare naturområder, og flere lodsejere i lokalområdet traf en principbeslutning om ikke at
dræne jorden og laden den oversvømme og/eller braklægge jorden.
Det gjorde vi også på vores ejendom. Vi traf en beslutning om at braklægge 28 HA jord,
således at ”naturen havde et sted at være”. Det har den nu, med fine resultater (som ovenfor
anført) til følge, men nu risikerer vi så at naturen bliver overhavet indenom af en motorvej!
Linjeføring A og B vil medføre stor skade og væsentlige påvirkninger - herunder støj,
forurening - på de meget sårbare områder omkring Gødstrup Engsø, Porsemosen, Holmegaard
Højmose og fuglebeskyttelsesområderne.
Økonomi
Vi er ikke økonomer, men det er tydeligt, at der i forundersøgelsen slet ikke er taget højde for
alle udgifter til udførsel af linje A og B (tydeligvis politikernes foretrukne).
Højbro over elektrisk jernbane – pris?
Pilotering af undergrunden ved mosen – pris?
Afkørsel ved Villa Gallinavej – pris?
Ligeledes er vejen videre frem mod Haslev komplet uegnet i dens nuværende stand Det er en
smal vej med en lille bro med plads til én bil. Dette kan slet ikke aflaste transport af estimeret
3700 biler i døgnet! Dette vil yderligere fordyre linje A og B.
Linje E ligger i et meget mere fremkommeligt terræn, hvor anlægsarbejdet måske vil kunne
udføres mere skånsomt, til mindre gene for de omkring boende og måske billigere.
Alternative løsninger
Linje A, B (og C) er tilsyneladende meget dyre og har stor negativ påvirkning på natur og
miljø. Der findes alternative løsninger = linje E samt en modificeret E som bl.a. Gisselfeld
Kloster peger på.
Vi har pligt til at bruge alternative linjer (E) hvis natur, miljø og økonomi kan have fordel
heraf. Linje E kan tilgodese pendlerne der kører både nord og syd på. Den nye Femern
forbindelse tilgodeses også.
Rute 54 kan så bestå som I dag, så lokalbefolkningen, gæster til området og naturbrugere kan
komme rundt.
Med venlig hilsen
Lise Lotte Christensen
Thomas Lander
Villa Gallinavej 28
4684 Holmegaard
Høringssvar 21
11.januar 2015
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Rute 54, Næstved-Rønnede vejens udbygning
Idet jeg henviser til Vejdirektoratets debatoplæg, vil jeg give mine synspunkter med hensyn til de foreslåede
linjeføringer.
Min baggrund:
Har i mange år boet i området (Vester Egede, nabo til Rute 54) og beskæftiget mig med undersøgelse af
naturforholdene (primært fuglelivet) lokalt og regionalt. I en årrække (1990-2006) freelance konsulent for det
daværende Storstrøms Amt samtidig med ansættelse (senere freelance) i Danmarks Miljøundersøgelser,
Afd. for Flora- og Faunaøkologi. Har for de områder, der vil kunne blive påvirket af vejudbygningen, bl.a.
udarbejdet de nedenfor nævnte rapporter for Storstrøms Amt, hvortil kan henvises (rapporterne foreligger i
trykte udgaver og på nettet).
Naturmæssige konsekvenser (i relation til fuglelivet) ved de forelåede linjeføringer:
Linjeføring A: Dette er – i forhold til de naturbeskyttelsesmæssige interesser – den mest problematiske, idet
linjeføringen berører (eller vil kunne berøre) flere værdifulde naturområder, bl.a. Porsmose, Gødstrup Sø
(Enghave), Hesede Skov, Denderup Vænge (Boserup Plantage) og Hovmose (langs Suså). Udover de
mange, mere almindelige fugle, der findes i disse områder, yngler bl.a. følgende arter regelmæssigt:
Rørdrum
Gødstrup Sø
Hvepsevåge* Holmegaard Dyrehave, Hesede Skov, Denderup Vænge
Rød Glente*
Hesede Skov
Havørn*
Hesede Skov
Rørhøg*
Gødstrup Sø, Denderup Sø, Hesede skovsøer, Hovmose
Trane*
Porsmose/Gødstrup Sø (fra 2010), Hovmose (fra 2014)
Engsnarre
Hovmose (en af Danmarks meget få regelmæssige ynglelokaliteter)
Arter mærket med * er Annex 1-arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Arterne vil med linjeføring A kunne få forringede levevilkår, enten pga. de fysiske landskabsændringer, der
vil finde sted, eller ved det ændrede aktivitetsmønster, som udbygningen vil medføre (både i anlægsfasen og
ved den senere anvendelse).
Linjeføring B: Ved denne linjeføring undgås påvirkning af naturforholdene i Porsmose/Gødstrup Søområdet, men der vil – som ved linjeføring A – være negativ påvirkning af forholdene i Hovmose (og i
skovene).
Linjeføring C: Ser ud til at være gunstig i forhold til naturforholdene, men da forslaget ikke løser
trafiksituationen på den østlige del af Rute 54, har denne løsning næppe nogen fremtid.
Linjeføring E: Udfra en naturbeskyttelsesmæssig betragtning må den sydlige linjeføring anses for at være
dn bedste løsning, idet man herved undgår at forringe naturforholdene i de ovennævnte områder. Samtidig
vil linjeføring E have den fordel, at trafikforholdene på den nuværende Rute 54 ikke bliver forringet i
projektperioden.
Med venlig hilsen
Hans Erik Jørgensen
Denderupvej 5, Vester Egede
4690 Haslev
Rapporter:
Jørgensen, H.E. 1997: Ynglende vandfugle i tolv søer i Storstrøms Amt 1997. – Storstrøms Amt, Teknik og
Miljøforvaltningen.
Jørgensen, H.E. 2001: Ynglefugle i enge og moser langs Susåen. – Storstrøms Amt, Teknik og
Miljøforvaltningen.
Jørgensen, H.E. 2002: Ynglende vandfugle i 14 udvalgte søer i Storstrøms Amt 2002. – Storstrøms Amt,
Teknik og Miljøforvaltningen.
Jørgensen, H.E. 2006: Ynglefugle i Holmegaards Mose/Porsmose 2006. – Storstrøms Amt, Teknik og
Miljøforvaltningen.
Høringssvar 22
Sørup 2015.01.15.
Knud Aundal
Sørupvej 23A
4684 Holmegaard
Til: Vejdirektoratet
Vedr.: Hørringssvar - Rute 54 VVM-undersøgelse – Linieføring E
Jeg ønsker at gøre opmærksom på følgende forhold som bør tages i betragtning i forbindelse med VVM-undersøgelsen
af linieføring E:










Bredøret flagermus er påvist ved Sparresholm (både forår- og efterårs-undersøgelse er
gennemført). De to ”lytte”-undersøgelserne, der er foretaget i forbindelse med eventuel opstilling af
vindmøller, har påvist den sjældne og beskyttede bredørede flagermus i området omkring Godset.
Området langs med den sydlige skovgrænse (Sørup skov og Denderup vænge) fungerer hele
sommerhalvåret som trækplaster for forskellige andre mere almindelige af flagermusarter, der
flyver langs med trægrænsen, hvor fødemulighederne er særdeles gode.
En vindmølle er planlagt opstillet midt i linieførring E umiddelbart nord for Sparresholm. Det vil give
en væsentlig ekstra ekspropriationudgift.
Der er et særegent Herregårdsmiljø ved Sparresholm. Det ligger på i et højt nivieau omgivet af enge,
marker, skel, moser, skovbryn og oprindelige arbejderboligere.
Sparresholm er nu under genopbygning, da det tilbageværende efter branden er vurderet yderst
bevaringsværdigt og fredet i højeste niveau. Det skal derfor genopføres med respekt for den
oprindelige stil og bygningskonstruktion. Dette varetages Kulturarvsstyrelsen.
Det vil være en væsentlig omvej for Toksværd- og Holme Olstrup-pendlere da tilkørselsforholdene er
placeret syd for byerne og langt fra Gedestien, der vil være mere attraktiv.
Det vil være en væsentlig omvej for den turistrelateret trafik til BonBon-land (nuværende Gedesti vil
være mere attraktiv) da tilkørselsforholdene er placeret syd for byerne.
Det vil helt generelt være en omvej for hovedparten af pendlertrafikken relateret til Kbh. Det
betyder mindre belægning og dårligere rentabilitet.
Den vestgående erhvervstrafik fra Faxe (Faxe Kalk, Haribo og Bryggeriet) vil foretrække Gedestien i
højere grad, da den ligger lige for at benytte og den tunge erhverstrafik kan alligevel ikke udnytte
den højere hastighed på motorvejen.
Linieføring E vil ikke tilgodese den Haslev-Næstved relateret trafik, som stadig vil benytte den meget
naturbelastende Røde Bro-forbindelse, der gennemskærer Natura 2000-området.
Med venlig hilsen
Knud Aundal
Høringssvar 23
Angående rute 54
I Forbindelse med VVM-undersøgelsen vil vi gerne knytte en kommentar, da vi bliver mere end
normalt berørt af flere af linjeføringerne syd om Holme Olstrup.
Vi er tredje generation, som bor for enden af Loddervej. Her nyder vi naturen, et stærkt lokalt
fællesskab/naboskab og det dyreliv vi, i samarbejde med naboerne, har skabt over flere år.
Tilsammen med seks naboer ejer vi mere end 50 tønder land, hvor vi gennem lang tid –flere
år, har sørget for ingen eller minimal jagt, når det var nødvendigt. På denne måde har vi skabt
et spændende og varieret dyreliv af råvildt, fasaner, ræve, grønne frøer, tudser, flagermus
og flere slags ænder. Samtidig eksperimentere vi med selvforsyning både inden for kød,
grøntsager og honning.
Alt det arbejdede og glæden ved at bo på landet for enden af en blind vej bliver fuldstændig
vendt på hovedet, hvis man etablerer en motorvej syd for Holme Olstrup. Og da vinden herude
typisk kommer fra sydvest, vil støjen blive mere end mærkbar.
Er der andre tanker, muligheder, som ikke indbefatter motorvej, og kan rute 54 slet ikke
udbygges? Det kunne være både et billigere og hurtigere projekt? Konsekvensen af
motorvejen vil være at fjerde generation ikke kan bo på landstedet, og vi får svært ved at
sælge ejedommen. Det vil kort sagt berøre os dybt.
Mvh,
Lars og Lotte
Michelle, Nicolaj og Martin Christiansen
Høringssvar 24
Omkring Rute 54 Næstved - Rønnede
Vi bor på Loddervej og har boet her siden 1987 og føler at vi vil blive påvirket
af tre af de linjeføringerne, vi er blevet gjort opmærksom på. Vi er bekymrende
over beslutningen omkring en motorvej, som vil gå gennem vores nabolag – og
ligge i forhaven. Eller værre igennem vores hus som vidst på blå linjeføring.
Projektet har været på tale længe, og det har næsten været lige så skadeligt, ud
fra den betragtning at man bliver handlingslammet, for hvad kan man foretage
sig? Begynde at sælge, vente og se udviklingen an eller krydse fingre og håbe på
det bedste? Og hvad er vores hus værd efter motorvejen?
Vi har gået lidt med tanken om at ville plante skov på ejendommen, da vi ejer
omkring fem tønder land, men det projekt og mange andre er blevet bremset på
grund af motorvejsprojektet. Økologi som vi også har tænkt på står heller ikke
lige for.
Al innovation og udvikling bliver i det hele taget bremset i vores landområde,
der trods mange fordomme ikke står stille, man er i konstant udvikling. Også
når vi bliver overset af kommunen og politikere.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne påpege, at støjniveauet bliver et stort
problem, som vi ikke rigtig kan se en løsning på. Hvem vil i det hele taget bo så
tæt på en motorvej?
Samtidig forstår vi ikke, hvorfor man ikke forsøger at udvide den eksisterende
landevej 54 med et ekstra spor, som man har gjort mellem Ringsted og
Roskilde? Det ville i sagens natur genere færre mennesker, og vi tror ikke på at
den store cykelsti, som endda løber på begge sider af vejen, ikke kan bruges.
Denne mulighed vil vi meget gerne gøre opmærksom på.
Sidst men ikke mindst flyttede vi på landet for at slippe for støj og får at have
lidt ro på hverdagen.
Med venlig hilsen
Lars Johansen
Lone Skou
Loddervej 8
Høringssvar 25
Fra: Kim Gissel [mailto:[email protected]]
Sendt: 16. januar 2015 14:56
Til: Vejdirektoratet(VD)
Emne: Rute 54
Hvordan man kan begrænse gener fra vejprojekt.
Jeg var til borgermøde i Toksværd Hallen 17 december.
De 3 forslag fra forundersøgelsen passere forbi vores ejendom, Birkedommervej 7, Vester Egede, 4690
Haslev.
Vores hus ligger ca 80m fra den nuværende Rute 54, og vi mærker en del til trafikken, som kun er blevet
øget gennem årene.
Da vi overtog ejendommen i 1997 havde vi besøg af kommunen i forbindelse med ejendomsvudering, og i
den forbindelse fik vi et mindre nedslag (midlertidig) på vuderingen grundet støj og lys gener fra
landevejen. I den forbindelse blev der plantet en mindre række løvtræer på skråningen ud for vores
ejendom.
Disse løvtræer er nu i en størrelse hvor de har en reel lyddæmpende effekt i vækst perioden.
Vores ejendom ligger 7,6 meter lavere end den nuværende rute 54 (jf www.kortforsyningen.dk ligger vores
ejendom kote 64,3 og Rute 54 ligger kote 71,9).
Det betyder i praksis at en støjvold vil være omfattende at etablere, og at støjdæmpende beplantning skal
have en hvis størrelse for at have nogen effekt.
Det vi frygter er at de nuværende træer bliver fældet for at gøre plads til etableringen af motorvejen, og
efter 4-5 åra anlægsarbejde skal der først tilplantes nye støjreducerende træer, gom er 10-20 år om at
vokse til en størrelse hvor de har en funktionel støjdæmpende effekt.
En løsning kunne være at de nuværende træer får lov at blive stående og naturligvis suppleres med noget
nåletræ, som har samme dæmpende effekt hele året, og/eller at en del af landbrugsjorden mellem den
kommende motorvej og vores ejendom eksproprieres og området tilplantes med blandet løv og nåletræ.
På denne årstid, hvor solen er meget lav er vi særligt generet af store køretøjer på vejen, da disse ”klipper i
solen” på samme måde som en vindmølle, som giver stroboskob lignende effekter i vores opholdsrum,
noget der kan udløse migræne, og anden ubehag. I den forbindelse vil nåletræ langs motorvejen reducere
disse gener betydeligt.
På borgermødet blev jeg belært om at hvis støjvolde o.l. skal have en reel effekt, skal den ikke kun dække
den berørte ejendom, men faktisk starte og slutte flere hundrede meter før og efter berørte ejendom for at
opnå ønsket effekt. Dette tænker jeg også gælder træer/beplantning, og jeg antager at I som fagfolk tager
dette med I jeres VVM redegørelse.
Vi er en familie på 4, snart flere personer. Vi er plejefamilie, hvilket betyder at der i vores hjem skal være
udsatte børn og unge. Vi ser frem til at støjen fra den kommende motorvej ikke vil genere, så ophold inde
såvel som ude ikke bliver ubehageligt grundet støj og lys.
Med venlig hilsen:
Annette & Kim Gissel
Birkedommervej 7
Vester Egede
4690 Haslev
56 72 06 40
Høringssvar 26
Til rette vedkommende
Rute 54
I forbindelse med VVM-undersøgelse og motorvej gennem/ved Holme
Olstrup og omegn.
Jeg har den tvivlsomme fornøjelse at bo i området, hvor motorvejsstrækningen
muligvis vil skære igennem. Af de fire muligheder, jeg har set fremlagt, vil tre af
forslagene resultere i, at min familie og jeg må finde et nyt hjem.
For over ti år siden flyttede vi på landet, for enden af Loddervej i Holme Olstrup, for at
nyde naturen og med tiden drive lidt landbrug eller lidt skovdrift på vores 17 tønder
land.
Vi har længe været generet af, at vi ikke har vidst, om vi var købt eller solgt i
forbindelse med motorvejsprojektet. Skulle vi begynde at sælge vores hus nu, fordi
der i nær fremtid ville komme en motorvej gennem vores mark? Eller vente og håbe
på det bedste?
Vi er to familier, som bor på adressen. Min kæreste og jeg har tre børn. En på 13 år
og tvillinger på 14 måneder. Min bror bor i den anden ende af huset med sin gravide
kæreste.
Til Næstved
Sammen med vores naboer og andre lokale kan vi ikke lade være med at undre os
over ideen omkring motorvejsprojektet. Et projekt, der har været diskuteret i årevis.
Måske havde tanken om en hurtig tilgang til byen og efterfølgende til Slagelse hjulpet
lokale erhvervsområder, dengang Næstved havde en kaserne, en aktiv havn (mere
end i dag i hvert fald) og Holmegaard Glasværk i Fensmark.
I dag er der ikke nær så meget industri, som for bare tyve år siden. Ideen med en
motorvej kunne derfor se glimrende ud på papiret dengang, tænker jeg, men tingenes
tilstand har ændret sig.
Er man derfor af den opfattelse at en motorvej vil skabe mere liv, energi og industriel
fremgang, så mener jeg, at man ganske enkelt tager fejl. Og hvordan kan man
overhovedet bygge noget så omfattende ud fra den tese, når det påvirker så mange
negativt? Både natur og mennesker. Man risikerer at spilde skatteborgernes penge og
ende med en motorvej som i Nordjylland.
Fra Næstved
Næstved har ligeledes fået en ny omfartsvej/ringvej. Er der overhovedet brug for
mere asfalt? Jeg har hørt tale om Haslev-ruten, som jeg vil opfordre til, at man kigger
nærmere på. Men Godserne nord for Holme Olstrup har sikkert meget at skulle have
sagt i den forbindelse.
Samtidig kan det virke omsonst at bygge en motorvej, der kun vil spare de lokale
pendlere få minutter, inden de igen kan få lov at holde i kø længere oppe ad
motorvejen på vej mod København. Sagens kerne for mange er netop denne minimale
og absurde tidsbesparelse. Kunne hurtigere og billigere toge og busser ikke afhjælpe
problemet? Eller blot en ekstra vognbane på den eksisterende strækning?
Jeg er ganske klar over, at mit indlæg, som også er skrevet på vegne af min nabo
(Torben og Christina Jensen Loddervej 9) ikke har nogen vægt i den store
planlægning. Og at en VVM-rapport ikke tager hensyn til vores økologisk drømme og
skovrejsning. Alligevel vil jeg understrege, at det projekt man har gang i, vil
ødelægge dagligdagen for ufattelig mange mennesker, som til dagligt trives i et
stærkt og meget velfungerende lokalmiljø.
Med venlig hilsen,
Niels Okking og Torben og Christina Jensen - Loddervej 13 og Loddervej 9.
Høringssvar 27
Rute 54 Næstved - Rønnede
Bemærkninger og forslag til det videre arbejde med VVM, kortbilag vedlagt.
Mulighed A nord om Holme Olstrup
Område 1 på kortbilag til dette forslag (ved Natura 2000 områderne)
Ved at føre vejforløbet A lidt sydligere end antydet på kortet i forundersøgelsen i en fladere kurve
kommer vejen længere væk fra Natura 2000 områderne Porsemosen og Susåen, og længere væk fra
Ravnstrup og Gødstrup landsbyer, to fine små kulturmiljøer.

Dette vil begrænse støjen til landsbyerne og støjen ud over hele Porsemosen til Holmegårds
mose, det ene af de naturområder, som bliver støj- og CO2 påvirket ved vejføring A.
Antallet af enkeltejendomme, som bliver berørt af støjen bliver også mindre.

De i forundersøgelsen omtalte støjvolde vil forstyrre landskabet og udsynet fra andre steder i
landskabet end netop lige den nye vej. Derfor foreslås vejen nedgravet i terrænet for at
skjule vejen mest muligt og for at ’holde på’ støjen. Der vil ved opførelse af støjvoldene
alligevel ikke blive nogen udsigt fra vejen over Natura 2000 områderne eller mod de omtalte
landsbyer. Næstved Kommune har nedgravet en del vejbaner inde ved omfartsvejene, hvor
motorvejen skal starte, så det passer fint ind i helheden.
Område 2 på kortbilag til dette forslag (ved Bon Bon land)
Vejen kunne ved ekspropriation føres gennem de nordlige dele af Bon Bonlands arealer, som er
afsat til parkering nord for forlystelsesparken samt aflægningspladsen til grus lige vest herfor.
 BonBonland har givet underskud de sidste 4 år og er nu præget af de manglende resourcer
til almindelig vedligehold. Det bør undersøges, om det kan betale sig at tage særlig stort
hensyn til denne virksomheds udvidelsesmuligheder, eller om man hellere skal tage hensyn
til private lodsejere, hvis hjem ødelægges ved en nordligere vejføring på strækningen.
http://www.proff.dk/firma/bonbon-land/holmegaard/forlystelsesparker-o.l./13395007-1/
Område 3 på kortbilag til dette forslag (fra- og tilkørselsanlæg til beboerne)
Hvad enten man vælger A nord om, eller B syd om Holme Olstrup, vil et fra- og tilkørselsanlæg
syd for Gødstrup være at foretrække frem for et ved Villa Gallinavej længere mod øst, både af
hensyn til brugerne og naturen.

Fra- og tilkørsel for pendlerne ved Toksværd
Til- og frakørslen skal bruges af folk, som bor i det tæt befolkede Holme Olstrup og
Toksværd. Selve motorvejen bør ligge nedgravet og gå under Gødstrupvej, så
frakørselsvejene fører op til Gødstrupvej. Gødstrupvej mod Gødstrup fra motorvejen mod
nord bliver lukket for andre end beboere. Bilisterne drejer mod syd til/eller omvendt
komme fra den gamle vej rute 54. Gødstrup får jo under alle omstændigheder motorvejen
tæt på, hvis linjeføring A vælges.
Ved et etableret stoplys kan trafikanterne enten køre lige over mod syd ind i Toksværd eller
ad den gamle vej hen til Holme Olstrup. Dem fra Holme Olstrup og Toksværd får så lang
vej til og fra en tilkørsel ved Villa Gallinavej, at de mister fordele ved motorvejen. (Det
stod ikke klart på borgermødet, hvad de skulle helt derhenne), flere km væk, når de bor i
Holme Olstrup og Toksværd.) Det anlæg vil unødigt påvirke det andet af Sydsjællands
mest værdifulde naturområder, Hesede Skov. (Det første er Porsemosen ved Holme Olstrup
og Gødstrup Enge.) Hesede Skov er ikke Natura 2000,men et af de områder på hele
strækningen der har den største biodiversitet og man ’spreder skaden’ mere end nødvendigt.
Område 4 på kortbilag til dette forslag: Om lokaltrafikken fra Haslev
Trafikken mellem Næstved og Haslev er at regne for lokal trafik, som bruger enten
Rødebrovej over Holmegårds Mose frem til de fine veje og rundkørsler ved Fensmark eller
folk bruger Villa Gallinavej til den gamle rute 54, som de altid har gjort. Der er aldrig
trafikkø på Rødebrovej eller Villa Gallinavej, hverken i hverdagens myldretider eller på
lørdage kl. 11, når trafikken mellem Rønnede til Næstved er stor.
Hvis Rønnede – Næstved trafikken kommer over på en ny gennemgående vej, kan bilister
mellem Haslev og Næstved køre ad de almindelige veje, som de lokale trafikanter, de fleste
er.
Som vejene er nu, vælger en del fra Haslev at køre over Fensmark til Næstved Storcenter
for at undgå at komme i kø mellem Holme Olstrup og Storcentret lørdag formiddag. Den
kødannelse vil jo fortsat ske også efter motorvejens bygning. Ellers tager man den vej, man
har lyst til den dag: Gennem Hesede skov eller ’over mosen’ (Holmegårds Mose) med store
naturoplevelser undervejs, og man er altid næsten alene på vejen.
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12473172/sr112_biodiversitetskort_for_danmark.pdf

En meget Ualmindelig og stor skov (biodiversitet og kulturhistorie)
Hesede skov, som nu skal regnes ind i et motorvejsprojekt, har brug for en præsentation for
den, som ikke er så kendt her på egnen. Skoven er en meget gammel skov, som var et
kuperet græsningsoverdrev på gruset og sandet jord i det gamle landbrugsland. Den er et
enestående kulturhistorisk område. Her er høje og lange velbevarede stendiger langs vejen
og fægange, og mægtige jorddiger og gamle hulveje, som ligger uberørte parallelt med
vejen lige inden for i skoven og har deres ophav i græsningstiden.
Skoven rummer flere naturtyper, som er beskrevet som truede danske naturtyper. Det
gælder f.eks. ellesumpe og bøgeskov på morbund. De mange hundrede år gamle hule træer,
mosser og laver, ørnebregner og lyng, som stadig kommer frem, så snart en afdeling
granskov er fældet, bidrager til oplevelserne og biodiversiteten. Her er søer med
stemværker kløfter og moser og sumpe, sortspætter og havørne og glenter og flere ravnepar,
ynglende og fouragerende i skoven. De vidner alle om stor ælde i miljøet, høj biodiversitet
og megen fred, som de store fugle kræver.
Herlighederne er ganske tæt ved det nuværende vejforløb, og det er usandsynligt at
befolkningen i og omkring Haslev, som bruger Hesede Skov som deres primære rekreative
område sommer og vinter, til fods, på cykel eller på ski, vil påskønne, at Villa Gallinavej
opgraderes og bliver til tilkørsel til en motorvej, for at de fra Haslev kan komme til
Næstved ad for dem blot 6 km motorvej.
Der er noget andet på spil!

Et forsvar for den gamle Villa Gallinavej (rekreative værdier)
Den smalle snoede vej, hvis forløb er uændret over hundreder af år, er så fuld af udtryk og
stemning af tidløshed og kulturspor, som få steder i dag. Det snoede vejforløb med de gamle
ege og bøge langs vejkanten, den velkendte skovrestaurant ’Villa Gallina’ midt skoven, hvor
man kan gå langs asfaltvejen eller krydse over til en tur på den modsatte side. Her har
familier promeneret i generationer og vejens mange snoninger tvinger bilister til at holde
farten nede, så alle kan færdes. Man slentrer forbi Sivdamshuset og engen overfor med alle
forårets gæslinger i en sand børnehave helt ud på vejen.
Derfra går man over til den kæmpestore musebøg, som alle børn skal se. Man krydser over
igen og går ad stien ind til 8-talssøerne bag Sivdamshuset, hvor dåvildtet driver rundt i
vinterdragt og hvor kæmpebiller sværmer om sommeren. Fra ’Væverhuset’ i det nordlige
skovbryn suser børn og voksne på frihjul ned ad bakken til Åhuset ved den smalle bro over
Susåen, ved Bråby, hvor man kan stå ad cyklen, høre Susåen klukke over stenene og
betragte vandstæren hoppe ud og dykke efter insekter. I skumringen krydser råvildtet
vejen i skoven og mellem markerne. De ’hjemmehørende’ ved hvor, og tager farten af bilen.
Der er plads og tid til at holde ind midtvejs mellem skoven og Åhuset og se då-hannen stå
med sit enorme skovle af et gevir og brøle på bakkekammen med sine 14 koner, ganske
ugenert.
Alt dette har stor værdi for befolkningen og adgang til 6 km motorvej med efterfølgende kø
ved Næstved Storcenter er et dårligt bytte for Haslevitterne.
Man ved da godt, at det alt sammen tilhører Gisselfeld, men man føler, at her hører man til,
og her ligger naturen, og her var vi med børnene, og her vil de komme med deres børn.
Skal dette smukke, oplevelsesrige og traditionsrige vejforløb nu rettes ud, gøres bredere og
de gamle træer fældes, fordi nogen vil hurtigt fra Næstved til Rønnede? Dem i Næstved, der
gerne vil hurtigt til Rønnede må jo ha’ en anden skov, de kommer i.
Det ville aldrig ske Nord for København. Ingen ville røre omgivelserne til Peter Lips Hus i
Dyrehaven eller bygge en slynget skovvej i Gribskov med gående og cyklende og kælkende
familier og århundreders tradition og historie om til motorvejstilkørsel.
Dødsfælder for vildtet
Endelig til område 3 på kortbilaget her til:
Der omtales i forundersøgelsen side 21-22 om linjeføring A2 nordlig et muligt vejforløb, hvorved
den gamle og den nye vej ligger af skilt af et stykke skov. Det omtales som en fordel, men der må
advares stærkt imod dette, da det omtalte i denne forbindelse smalle skovstykke mellem vejene
bliver en dødsfælde for hjortevildt og andet vildt, der altid har krydset vejen der. De fanges mellem
2 veje. Dyrene kan ikke ”flygte ind i skoven”, som dyr har for vane. Det vil føre dem ud på den
næste vej.
Endelig:
Ved Væverhuset og Hesede Hovedgård fyger Villa Gallinavej til i sne som det første sted i hele
området. Under hver eneste snestorm er vejen lukket lige nord for Væverhuset, ikke bare lidt, men
flere meter høje dynger af sne lukker hele formiddagen. ikke bare lidt, men den lukker i flere meters
snefog.
Fra Naturstyrelsens hjemmeside:
Hvad truer biodiversiteten? Biodiversiteten i Danmark er under pres. Truslerne er
eksempelvis belastning med næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed, intensiv
erhvervsdrift, samt byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur
National naturbeskyttelse
Den vigtigste måde at beskytte naturen på er ved at beskytte naturområderne. Når man beskytter
naturområderne, beskytter man også alle dyre- og plantearterne, landskabet og vores muligheder for
at nyde naturen.
En stump motorvej fra Næstved til Rønnede, 14 km, kan næppe betegnes som nødvendig for
almenvellet. Men det er jo allerede politisk besluttet.
Håbet er dog nu, at VVM redegørelsen vil redde, hvad reddes kan.
Der bor flest mennesker ved Toksværd/ Holme Olstrup, og biodiversiteten er lavest der.
Med venlig hilsen
og håb om at blive taget alvorligt.
Birgitte Norby
Bredgade 12
4690 Haslev.
Høringssvar 28
Brandelev 2. januar 2015
Vejdirektoratet
Vejplan- og Miljøafdelingen
Vedrørende Rute 54
Jeg pendler dagligt fra mit hjem i Brandelev til min arbjedsplads i Brøndby.
Jeg kører nordpå mod Toksværd og til højre på landevejen til motorvejstilslutningen i Rønnede.
Jeg har ikke oplevet volsomme/kraftige trafikforhold på den nuværende landevej, ej heller de dage hvor
jeg fortsætter ad landevejen mod Næstved, for at handle og lignende. I forhold til de øvrige trafikforhold
f.eks. på Køge Bugt motorvejen, så er rute 54 det rene ingenting. Jeg vil forvente at de små køproblemer
der er på rute 54 ved Næstved vil fortsætte med at være der, da ingangvejene til Næstved ikke bliver
udvidet. Den nye ringvej vil formodentlig kunne aflaste lidt af den inddirekte trafik men ikke fjerne
hvoedårsagen til de små køer.
Så som udgangspunkt er jeg ikke for en motorvej mellen Rønnede og Næstved.
Men hvis den skal bygges, så har jeg følgende forslag.
1) En grundig trafikmåling af traffik flow på rute 54, inkluderende trafik som tilslutter sig rute 54 på
vejen mod Rønnede
2) En vurdering baseret på ovenstående om der vil være behov for til- og afkørsler i ruteforløbet
fra Næstved til Rønnede
3) Hvis der ikke planlægges med til- og afkørsler, så er det yderst vigtigt at bevare landevejen for at
sikre at de formodentlig mange som tilslutter sig rute 54 fra Næstved til Rønnede, stadig kan
komme til motorvejen ved Rønnede via landevejen
Angående ruteføring, så har jeg kun en observation, den sydlige tilslutning over Sørup, vil formodentlig
være mere omkostningstung end en tilslutning via den eksisterende tilslutning ved 37 Rønnede, selvom
den også skal ombygges for at håndtere både motorvej og landevej.
Med venlig hilsen
Claus Dalsgaard Olsen
Holmevej 40, Brandelev
4700 Næstved
Mobil 2880 7825 Email: [email protected]
Høringssvar 29
Vejdirektoratet
Vejplan- og Miljøafdelingen
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
”Rute 54”
Forslag til en ny rute 54
Vejdirektoratet har forbedret motorvejstilslutningen på rute 54 ved Rønnede; men ifølge
Vejdirektoratets forundersøgelsesrapport og debatoplæg til en ny rute 54 kan 3 ud af de 4
viste linjeføringer medføre, at forbedringen er spildt arbejde og spildte skattekroner. Værst er
det dog, at forundersøgelsesrapporten og debatoplægget ikke indeholder den mest CO2reducerende linjeføring, da vejret for alvor er begyndt at vise os, at verdensklimaet ikke har
det så godt. Man behøver ikke en rapport for at kunne finde den optimale linjeføring; det er
nok at se på et landkort over Sjælland. Til gengæld bør linjeføringen være med i VVMundersøgelsen, så der kan laves en dækkende rapport med et godt sammenligningsgrundlag;
klimahensyn gavner også miljø og dyreliv. Forundersøgelsens 4 løsningsforslag vil alle øge
CO2-udledningen, i sammenligning med udledningen på den nuværende rute 54. Hvis der skal
arbejdes med præcis 4 løsninger, bør løsning E kasseres, da det er den, der vil øge CO2udledningen mest. VVM-undersøgelsen bør som minimum indeholde en Haslev-løsning og
løsning A; en Haslev-løsning vil reducere CO2-udledningen markant, og løsning A vil øge CO2udledningen mindst.
Mange politikere ønsker en motorvejstilslutning ved Rønnede, når der skal laves en ny rute 54.
En af årsagerne til fokus på Rønnede er, at den nuværende rute 54 er strækningen NæstvedRønnede. Rønnede-løsningen er tænkt som en kompromisløsning for nordtrafikken og
sydtrafikken; men der er dog mange gode grunde til at vælge en løsning, der går nord om
Hesede Skov og via Haslev.
Nr. 1: Det er den mest optimale løsning, da det er trafikken til/fra København, der er mest af
på den nuværende rute 54; en Haslev-løsning vil være en genvej uden lige, hvilket vil bidrage
til mindre CO2-udledning.
Nr. 2: En Haslev-løsning vil være mere skånsom over for skove og godser, da løsningen vil
have en linjeføring nær jernbanen, hvilket giver en samlet infrastrukturkorridor med
"jorddelinger", hvor landskabet i forvejen er delt.
Nr. 3: Uden for myldretiderne er den nuværende rute 54 en god vej, og når der kommer en ny
rute 54, vil den nuværende opnå en stor forbedring i myldretiderne. Desuden er der brugt
penge på at forbedre den nuværende motorvejstilslutning ved Rønnede.
Nr. 4: Der er ingen logik i at have to Næstved-Rønnede veje. For det første af grund nr. 1. For
det andet af grund nr. 3. For det tredje vil en ny Næstved-Rønnede vej også være en omvej
for sydtrafikken og trafikken mellem Storebælt og Femern Bælt, hvilket også fremgår af side
38 i Vejdirektoratets forundersøgelsesrapport; trafikanterne mellem Slagelse og
Sydmotorvejen kombinerer ofte rute 22 med rute 265, da rute 265 er den korteste sydrute
mellem Næstved og Sydmotorvejen.
Nr. 5: Sydtrafikken og Storebæltstrafikken har allerede fået en "gave" i form af Ring Øst og
den kommende Ring Nord. Ved at give Københavnstrafikken den direkte vej via Haslev bliver
sydtrafikken og Storebæltstrafikken ikke snydt; disse trafikarter bevarer muligheden for
senere at få en optimal løsning som f.eks. Øverup-Bårse eller en strækning mellem Ring Øst
og Bårse-området.
Nr. 6: Hvis Sydmotorvejen senere skal udvides, er strækningen Køge-Haslev billigere og mere
naturvenlig at udvide, når man sammenligner med en udvidelse af hele strækningen mellem
Køge og Rønnede.
Nr. 7: Haslev-løsningen vil fjerne trafik gennem et Natura 2000 område. Rødebrovej, der går
gennem Holmegaards Mose, vil blive aflastet i samme takt, som vejen føres nordligere. Derfor
har Haslev-løsningen en naturfordel frem for A-løsningen, hvis vi ønsker at beskytte Natura
2000 områder mod gennemkørende trafik og generelt ønsker at sænke CO2-udslippet.
Nr. 8: Man kan godt få optimale løsninger i Jylland og i Københavnsområdet. Derfor er
Sjællands provinsdel fuldt ud berettiget til en optimal løsning. Den sydøstlige del af rute 18 er
et godt eksempel på, at en ny vej ikke behøver at ligge tæt på den gamle; en del af rute 18 er
blevet ”flyttet” flere gange uafhængigt af dens tidligere placering(er).
Nr. 9: Faxe Kommune vil også få glæde af at få Haslev på motorvejsnettet, især når
kommunens rådhus ligger i Haslev. Hvis en Haslev-løsning kombineres med en østlig
forlængelse af rute 269, vil det aflaste Rønnede og give en bedre sammenhæng i kommunen.
Nr. 10: Den kendsgerning, at Næstved-områdets infrastruktur er ret så elendig, er løbende
blevet bekræftet; i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse "Lokalt Erhvervsklima 2010"
fik Næstved Kommune en bundplacering. Det er især infrastrukturen, der har fået
dumpekarakter i undersøgelsen, hvor Næstved Kommune fremstår som landets mindst
erhvervsvenlige kommune. Samme type undersøgelse har i de efterfølgende år vist, at
Næstved Kommune ligger blandt de nederste på listen. Det er nemt at give lokalpolitikerne
skylden for bundplaceringer og fraflytninger; men lokalpolitikerne er ikke skyld i, at der blandt
landspolitikerne i årevis ikke har været flertal for at forbedre Næstved-områdets dårlige
rammevilkår, der især består af manglende motorveje på rute 22 og 54 og af manglende
jernbane via Dalmose. På grund af mange års manglende forbedringer mener jeg, at Næstved
Kommune fuldt ud fortjener at få en genvej via Haslev.
Nr. 11: Ved tilslutning ved Sydmotorvejens TSA 35 er der kun brug for nordvendte ramper til
en motorvejsforgrening, mens en tilslutning ved TSA 37 ved Rønnede vil kræve et stort,
avanceret og dyrt tilslutningsanlæg. En Rønnede-tilslutning vil desuden medføre, at en stor del
af trafikken mellem Næstved og Faxe/Stevns stadig vil vælge at køre gennem Rønnede.
Nr. 12: De tværgående veje, der tilsluttes en Haslev-løsning, vil være af en bedre kvalitet og
dermed mere trafikvenlige, når man sammenligner med Villa Gallinavej ved Boserup og en lille
tværvej ved et ombygget TSA 37.
I bilaget ”Kort udgave af en borgergruppes forslag” er der en nærmere beskrivelse af en
Haslev-løsning. Bilaget ”Tal for alle ruter” indeholder en sammenligning af de forskellige
løsningsforslag inkl. Haslev-løsningen. Begge bilag er lavet af en stor gruppe borgere fra
oplandet mellem Næstved og Rønnede.
Forslaget vedrører den sorte linjeføring fra Øverup-rundkørslen ved Næstved til
Sydmotorvejens tilslutningsanlæg 35 (TSA 35) ved Høsten Torp. En ny rute 54 bør have fuld
tilslutning til rute 269 ved Haslev; det vil sige en tilslutning med både nordøstvendte og
sydvestvendte ramper. Ved Holme-Olstrup bør der som minimum være østvendt tilslutning til
Holmegaardsvej. Med nordøstvendte ramper ved Haslev kan man slippe for at skulle anlægge
nordvendte ramper til TSA 36 ved Ulse, hvor Sydmotorvejen har sydvendt tilslutning til rute
269. Besparelsen kan bidrage til, at rute 269 forlænges til Faxe via Egedevej; kun mellem
Vordingborgvej og Egedevej vil en sådan forlængelse bestå af en ny vej (2,5-3 km), da det
burde være tilstrækkeligt med en opgraderet Egedevej til resten af forlængelsen.
På kortet er mit forslag til en ny rute 22 medtaget, da rute 54 i forvejen er en omvej for
trafikken mellem Næstved og Vordingborg/Falster/Lolland. Den dårlige vejforbindelse mellem
Storebælt og Femern Bælt er til stor ulempe for Vestsjælland, Næstved, Vordingborg og
Lolland-Falster. Mellem Næstved og Sydmotorvejen er især rute 265 hårdt plaget af dette
problem.
Øverup-rundkørslen øst for Næstved kan blive et interessant vækstknudepunkt, især hvis de
sorte linjeføringer realiseres. Dertil kommer, at Næstved Kommune har haft Øverup-området
som forslag til placering af et nyt sygehus; det er et godt forslag, der især bør bruges, hvis det
bliver for dyrt og besværligt at ombygge Køge Sygehus.
Jeg håber, at der via en VVM-undersøgelse kommer tal på en ny rute 54 via Haslev. Der er
brug for et fyldestgørende sammenligningsgrundlag, især af hensyn til transport, klima og
landdistrikter.
Med venlig hilsen
Lars Skovsboe Madsen
Gaabensevej 77
4800 Nykøbing F.
9.1.2015
Bilag: ”Kort udgave af en borgergruppes forslag” og ”Tal for alle ruter”
Høringssvar 30
Høringssvar udbygning rute 54
 Alle fire forslag er underlegne i forhold til en rute fra Næstved med en
tilslutning til motorvejen ved Ulse eller Høsten. Jeg ønsker en beregning af den
samfundsmæssige værdi af denne rute som er beskrevet i detaljer af bl.andet
Toksværd gruppen.
 Linje E vil betyde en stor omvej for de mange der skal mod København og
mange vil fortsat bruge den eksisterende landevej. Trafik fra Fakse mod
Næstved vise versa vil formentlig også blive ved med at bruge landevejen.
 Linjeføring E: Sørup/Denderup skoven og omegn er et hotspot for flagermus.
Se vedhæftede flagermus undersøgelse. Bemærk især forekomst af den
bredørede flagermus som er beskyttet på individ niveau. Der er udført endnu
en flagermusundersøgelse i 2015 som er under udarbejdelse.
 Denderup skoven bliver brugt til rekreative formål, bl.andet løb,
mountainbiking, hundeluftning, gåture.
 Der bor store rovfugle i Denderup skoven. Jeg er desværre ikke sagkyndig på
området og kan derfor ikke sige hvilken slags det drejer sig om.
 Man ved at støj fra motorveje skader folks helbred. Derfor ønsker jeg en
beregning af støjbelastningen af min ejendom Sørupvej 34, 4684 Holmegaard
samt en beskrivelse af hvad det kommer til at betyde for mit helbred/tab af
livsår.
 Jeg ønsker en opgørelse af tabet af værdi for min ejendom.
 Jeg arbejder i København: hvordan kommer jeg på motorvejen mod
København? Bliver Sørupvej skåret over? Bliver Denderupvej skåret over?
 Hvilken eksisterende veje i området bliver skåret over af motorvejen?
 Bliver der anvendt støjdæmpende asfalt?
 Bliver der bygget et støjværn, eventuelt ved skovrejsning omkring motorvejen?
 Der bliver brugt almene midler på at genopbygge Sparresholm, så nytter det
ikke at ødelægge området ved at vælge linje E.
Willem van Hees
Sørupvej 34,Sørup
4684 Holmegaard
Flagermuseundersøgelse i området:
Sparresholm
Indehold:
Flagermusobservationer
Lydoptagelser fra tre lyttebokse
Lydoptagelser fra manuelt udstyr
Feltrapport udarbejdet af:
Thomas W. Johansen, november 2012
Undersøgelsesområdet
Forekomst af flagermus i mølleområdet ved Sparresholm blev undersøgt i perioden den 27. juni til
2. juli 2012.
Lyttebokse af mærket Wildlife Acoustics SongMeter SM2+BAT blev placeret tre steder i området
på følgende placeringer: Mølle 2, Mølle 4 og i skovbrynet syd for Mølle 2, hvor det blev vurderet,
at der ville være en stor aktivitet af flagermus. Desuden blev der natten mellem den 28. og 29. juni
foretaget en gennemgang med håndholdte flagermusdetektorer. Der blev foretaget intensiv
aflytning af flagermus langs hegn, bevoksninger med håndholdte detektorer af typen Wildlife
Acoustics EM3 og SM2+BAT, til aflytning af de højfrekvente lyde som flagermusene udsender når
de navigerer og fouragerer i området
Placering af lyttebokse ved vindmølleprojektet Sparresholm. Observationsruten med håndholdte
detektorer natten den 28-29. juni er angivet med gul linje.
Vejr
Vejrforhold under gennemgang af området sen aften og nat den 28-29.. juni var ganske godt: Svag
vind, ingen nedbør og en natte temperatur omkring 14-16 °C.
Vejrforholdene i perioden 27. juni til 2. juli, hvor tre lyttebokse var placeret i området, var også
ganske gunstige. Vinden var svag alle nætter – maksimalt 5 m/sek.
Vejrforhold for hele undersøgelses perioden kan læses nedenfor.
Oversigt over vejrforhold i hele perioden. Kilde: www.windguru.cz
©
Metode
Der blev indsamlet flagermus data fra tre stationære lyttebokse samt under en grundig
gennemgang med en transportabel flagermusdetektor. Data blev opsamlet på SD kort, og er siden
analyseret på computer.
Flagermusundersøgelsen består af to dataopsamlingsmetoder:
1. Gennemgang med transportable flagermusdetektorer, der registrerer flagermus samt
knytter dem til en gps position.
2. Lytteposter der er sat op på hhv. to af mølleplaceringerne og ved en skovkant.
Resultat
Der blev registreret flagermus på gennemgangen af området den 28-29. juni 2012. På denne
gennemgang blev der gjort 48 registreringer af i alt 4-5 forskellige arter.
Tre lytteposter opfangede flagermus over en periode fra den 27. juni til den 2. juli. I perioden var
det overvejende fint vejr, således at der var gode vejrmæssige vilkår for registrering af flagermus.
Til sammen blev der opfanget 843 registreringer af flagermus. Af disse var blot hhv. 51 og 56 fra de
to mølleplaceringen, 688 var fra skovkanten og 48 fra gennemgangen med transportabel detektor.
Der blev sammenlagt registreret 7-9 arter. Deraf er syv arter blevet sikkert bestemt. Dertil
kommer to registreringer hvad der muligvis er langøret flagermus og to registreringer af hvad der
muligvis er Frynseflagermus. Lytteboksen fra mølleplacering 2 opfangede 4-6 arter, lytteboksen fra
mølleplacering 4 opfangede 3-4 arter og lytteboksen fra skovkanten opfangede 7-8 arter og de
transportable lyttebokse opfangede 4-5 arter.
Analysemetode
Alle registreringer er baseret på lydfiler, der er indsamlet af stationære eller transportable
lyttebokse (flagermusdetektorer). Disse lydfiler er analyseret på computer ved hjælp af særligt bioakustisk software ”Batsound”.
Artsbestemmelserne er foretaget efter foreskrifterne fra Europäische Fledermäuse (European
Bats), Bats of Britain, Europe and North Africa, Dansk Pattedyratlas. Eksempler på
artsbestemmelser følger i afsnittet ”artsgennemgang – dokumentation).
Status for flagermusarter registreret ved Sparresholm
Alle danske flagermus er på EU’s habitatdirektiv bilag IV (Kilde: DMU publikation 635:
http://www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf). Ydermere er fem arter betegnet som sårbare (Vu) på den
danske rødliste (Kildehenvisning: http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/gpdata.asp?Sortorder=NationalKategori&ID=1&mode=default#u
p) .
SÅRBARE ARTER
Der blev registreret en art flagermus ved Sparresholm i perioden 27. juni til 2. juli, der er på den
danske rødliste er kategoriseret som sårbare (Vu). Det er Bredøret flagermus hvis nærmeste
kendte forekomster ifølge ”Dansk Pattedyratlas” er Stevns og Vordingborg kommuner.
BILAG IV ARTER
Følgende arter af flagermus, registreret omkring Saltø i perioden 27. juni til 2. juli 2012, er
medtaget på EU’s Habitatdirektiv bilag IV:
Bredøret flagermus
Brunflagermus
Dværgflagermus
Pipistrelflagermus
Sydflagermus
Troldflagermus
Vandflagermus
Dertil kommer forekomster af mulige Langøret flagermus og Frynseflagermus.
Dataanalyse
Art\Dato
27-jun
28-jun
Bredøret flagermus
1
Brunflagermus
1
7
Dværgflagermus
32
112
Frynseflagermus (mulig)
Langøret flagermus (mulig)
Pipistrelflagermus
8
5
Sydflagermus
Troldflagermus
5
Ubestemt Dværg/Pipistrelflagermus
12
23
Ubestemt myotis
2
4
Vandflagermus
4
11
Hovedtotal
60
167
Oversigt over antal registreringer af flagermus pr. nat pr. art.
29-jun
3
1
82
30-jun
2
3
42
01-jul
2
1
1
15
3
19
127
5
14
1
2
15
1
11
292
2
10
7
8
79
6
242
Art\Placering
Mølle 2 Mølle 4 Skovkant
Total
Bredøret flagermus
8
8
Brunflagermus
1
19
21
Dværgflagermus
26
38
488
589
Frynseflagermus (mulig)
2
2
Langøret flagermus (mulig)
1
1
2
Pipistrelflagermus
38
38
Sydflagermus
1
5
6
Troldflagermus
2
4
4
11
Ubestemt Dværg/Pipistrelflagermus
13
13
44
78
Ubestemt myotis
5
16
21
Vandflagermus
1
65
67
Hovedtotal
51
56
688
843
Oversigt over antal registreringer af flagermus pr art pr placering, fra stationære lyttebokse 2012.
02-jul
2
3
79
2
2
4
4
1
3
4
14
118
Total
8
21
589
2
2
38
6
11
78
21
67
843
Art\Dato
27-jun
02-jul
Total
2
2
8
8
6
3
3
6
3
21
1
1
19
42
242
79
10
2
30
7
19
216
4
75
589
37
26
38
488
Frynseflagermus (mulig)
Mølle 2
2
2
2
2
Langøret flagermus (mulig)
Mølle 2
Skovkant
2
1
1
2
1
1
14
14
4
4
38
38
1
1
4
6
1
5
Bredøret flagermus
Skovkant
1
1
Brunflagermus
Gennemgang
Mølle 2
Skovkant
1
Dværgflagermus
Gennemgang
Mølle 2
Mølle 4
Skovkant
32
Pipistrelflagermus
Skovkant
28-jun
29-jun
30-jun
3
3
2
2
7
1
1
3
6
1
112
30
6
9
67
82
7
3
4
68
1
32
8
8
5
5
Sydflagermus
Mølle 4
Skovkant
Troldflagermus
Gennemgang
Mølle 2
Mølle 4
Skovkant
Ubestemt
Dværg/Pipistrelflagermus
Gennemgang
Mølle 2
Mølle 4
Skovkant
01-jul
2
2
5
5
1
1
5
1
1
4
1
2
2
1
2
1
1
15
1
4
1
9
10
15
3
12
23
7
3
4
9
3
6
1
3
1
11
1
2
78
8
13
13
44
Ubestemt myotis
Mølle 2
Skovkant
2
4
3
1
2
4
3
7
2
5
1
4
3
1
21
5
16
Vandflagermus
Gennemgang
Mølle 2
Skovkant
Hovedtotal
4
11
1
19
8
11
14
11
292
1
13
118
67
1
1
65
843
1
3
12
4
60
10
167
1
19
127
8
79
Oversigt over antal registreringer pr flagermuseart pr. placering pr. døgn.
11
1
2
4
4
Flagermuseregistreringer
Gennemgang
Mølle 2
Mølle 4
Skovkant
Procentvis fordeling af flagermusregistreringer ved hhv. mølleplaceringerne Mølle 2 (51 registreringer
hvilket udgør ca. 6%) og Mølle 4 (56 registreringer hvilket udgør ca. 7%), skovkanten (688 registreringer der
udgør ca. 81%) og gennemgangen (48 registreringer der udgør ca. 6 %).
600
500
400
300
Gennemgang
Mølle 2
200
Mølle 4
Skovkant
100
0
Artsfordeling af flagermusregistreringer på hhv. mølleplaceringerne, i det levende hegn samt gennemgang
(samlet 843 registreringer). Som det tydeligt sers af diagrammet, er der en overvældende stor andel af
dværgflagermus, som er Danmarks almindeligste flagermus.
Eksempel på dokumentation
Dværgflagermus
Registrerings id: SALTØ_55,22099_11,62295_ALFA_0_20120630_235507_374
Afstand mellem kald ca. 90-160 ms. Kaldlængde ca 7-8 ms.
Oscillogram form.
Power spectrum: Maksimal energi på ca. 54,5 KHz.
Bredøret flagermus
Registrerings id:
Bredøret flagermus A-Sparresholm_55,23555_11,96557_GAMMA_0_20120629_021603_944
Afstand mellem kald ca. 55 ms. Afstand mellem type 35 KHz ca 109 ms. Afstand mellem type 42 KHz ca 109
ms. Kaldlængde type 35 KHz ca 5-6 ms. Kaldlængde type 35 KHz ca 3-4 ms. Kald af type 35 KHz har desuden
en tydelig overtone.
Oscillogram form – type 35 KHz og type 42 Khz.
Power spectrum: Maksimal energi type 35 KHz ca. 31 KHz. Maksimal energi type 42 KHz ca. 41 KHz
Høringssvar 31
Fra: Jakob Johansen [mailto:[email protected]]
Sendt: 16. december 2014 23:13
Til: Vejdirektoratet(VD)
Emne: Rute 54 Motorvej HELE vejen
Hej
Jeg vil helt klart foretrække og foreslå en motorvej HELE vejen fra Næstved til Rønnede. Hvis byen overhovedet
skal have noget ud af projektet SKAL det simpelthen være en motorvej hele vejen. En løsning med 1+2 og andre
landevejsløsninger vil gøre projektet fuldstændigt unødvendigt. Vi har jo allerede en landevej. Hvis Næstved skal
tiltrække virksomheder og Næstved skal forbindes mere til København (hvilket jeg mener er attraktivt) skal det,
ikke mindst psykologisk, være en motorvej. Det vil få mange til at få øjnene op for vores dejlige by.
Mvh.
Jakob Johansen
Fagotvej 14
4700 Næstved
Sendt fra min iPhone
Høringssvar 32
Fra: Erik Paludan [mailto:[email protected]]
Sendt: 16. januar 2015 15:56
Til: Vejdirektoratet(VD)
Emne: Rute 54 Næstved - Rønnede
Pas på menneskene, dyrene og naturen i jeres projektering.
I følge aftale med projektleder Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen den 17. december,
fremsender jeg hermed (i sidste øjeblik)
mine betragtninger om den fremtidige linje førelse af rute 54 Næstved - Rønnede.
Hvorfor vælge den nordlige linje førelse?
Menneskene:
Den går alt for tæt til byerne Holme - Olstrup, Gødstrup, Boserup og Vester Egede.
Samt den går i gennem og ødelægger totalt landsbyen Ravnstrup.
I Ravnstrup ligger derudover en af Næstved største økologiske mælde besætninger, dette
landbrug vil bliver smadret ved en motorvej igennem ejendommen.
Vi har brug for økologisk mælkeproduktion.
Dyrene.
I Gødstrup eng sø, er der et unikt dyre og fugle liv. Bladt andet har vi havørnen, fiskeørnen og
andre rovfugle.
Vi ser med stor glæde ofte disse store rovfugle, som nu yngler i dette nærområde. Lad os passe på
dem!
Endelig er der mange andre racer af unikke fugle arter, som mange mennesker kommer rejsende
langt fra for at se og opleve.
Naturen.
Denne rute går alt for tæt på Natur 2000 områder, og kan ikke undgå at gå alt for tæt på nogle af
Næstveds smukkeste og meget bevarelsesværende områder.
Etablering af Gødstrup eng sø.
I åren 2000 til 2004 blev Gødstrup eng sø etableret. Det var et fælles projekt mellem amtet,
lodsejerne, fredningsnævnet og flere miljø organisationer.
Samfundet og de enkelte lodsejere har langt megen energi og mange penge i dette projekt.
Vi er kommet langt, men er slet ikke færdige (hvis I spørger mig),
Vi skal fortsat sikre naturen, og gøre vores absolut ypperligste for at bevare og sikre denne smukke
natur.
Jeg håber at der en dag bliver lavet en natur plan og fredning af hele området.
Så en motorvej tæt på dette område vil være en ualmindelig dårlig ide, og meget ødelæggende for
at sikre dette smukke og gode naturområde vi har i dag.
Med venlig hilsen
Erik Paludan
Ravnstrupvej 28
4684 HOLMEGAARD
PS:: Jeg selv har boet 21 år i Ravnstrup, og ejer gårdene Ravnstrupvej 26 og 28.
Jeg var aktiv deltager da Gødstrup Engsø blev etableret.
Med mine 50 ha, vil jeg gøre meget for at videreudvikle dette smukke naturområde vi har i dag
ved Ravnstrup og Gødstrup til glæde for menneskene, dyr og naturen.
Høringssvar 33
Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 22. januar 2015 11:40
Til: Vejdirektoratet(VD)
Emne: rute 54
Til rette vedkommende
Mvh.
Klaus Jørgensen
Rute 54
Til rette vedkommende
Vi bor på Loddervej i Holme Olstrup og har udsigt til motorvejen, som vil bevæge sig syd
omkring byen. Den udvikling er vi meget kede af, da vi havde håbet på, at vi skulle bo på
landet i fred og ro. Det er der slet ikke udsigt til nu.
Vi er klar over, at VVM-undersøgelsen skal fokusere på problemer med vind og miljø, men
der findes også nogle menneskelige faktorer. Dagligdagen for mange lokale vil blive forringet
betydeligt ved sådan et projekt.
Ud over den larm som motorvejen vil medføre, er der også hele aspektet omkring forurening.
Det er i den forbindelse tankevækkende, at vores politikere konstant taler om vigtigheden af
bedre miljø og natur, presser vores landbrug og beder os borgere om at være miljøbevidste,
når man så samtidig vil bygge en vej, der skaber CO2 i lange baner, og ødelægger det lokale
dyreliv. Der må være andre muligheder. Eksempelvis at styrke den offentligt transport fra
Næstved. Eller udbygge den eksisterende rute 54. Hvorfor bliver det ikke undersøgt – eller
hvad blev resultatet af det?
Til sidst vil vi gerne indskyde, at der nordøst for os ligger en mindre bronzegrav. Præcist hvor
den ligger, er vi ikke sikre på, men da det er et fortidsminde, håber vi, at man vil undersøge
området nærmere.
Vi vil følge projektet nøje, og håber på at motorvejen vil gå nord om Holme Olstrup i stedet
igennem eller syd om byen, det vil genere langt færre borgere, hvis man overhovedet skal
bygge.
Høringssvar 34
SVEND AAGE HANSEN, DROSSELVEJ 3, 4653 KARISE
TLF. 56 78 83 00 - MOBIL 20 12 09 30 - E-MAIL: [email protected]
bank: Sparekassen Sjælland, Faxe afd.
- Se-nr.: 21 38 57 19
Vejdirektoratet
Niels Juels gade 13
1022 København K.
Karise den 14. januar 2015
Udbygning af rute 54
Forslag og indsigelse:
Herved fremsendes jeg mit bidrag til høringssvar vedr. rute 54 med henvisning til tidligere
fremsendte ”Åbent brev” af 5 marts 2014. (bilag 1)
Desuden vedlægges kopi af ”Bemærkninger og ændringsforslag” af 28 marts 2014 til Faxe
kommuneplan 2013. (bilag 2)
Jeg er fuldt ud bekendt med høringssvar dateret 12. januar 2014 som er indsendt af Dan Christensen
og Toksværd gruppen samt underskriftsindsamling, og jeg finder materialet særdeles godt !
Denne indsigelse omtaler også det af mig og Toksværd gruppens tidligere fremsendte forslag om en
vejforbindelse fra Næstved til Sydmotorvejen med tilslutning ved Ulse - efterfølgende omtalt som
vej F.
De omtalte nordvendte rammer vil kun være berettiget, såfremt man udbygger tilslutning til
sydmotorvejen på dette sted. - Hvis man samtidig genoptager de ca. 40 år gamle militære planer
om en videreførelse af Ny Stevnsvej via Faxe til Ulsevej, som led i en direkte vejforbindelse til og
fra Sydmotorvejen til Stevnsforterne. - Ligeledes var der planlagt en direkte vejforbindelse fra St.
Heddinge via Klippinge og Hårlev til Slimminge vejen, siden 2005 omtalt som ”Vognmandsruten”.
Såfremt disse vejforbindelser var blevet gennemført, ville de have haft særdeles stor betydning for
Faxe og Stevns kommuner som bosætning- og turistområder, men tiderne ændrede sig, og amterne
blev nedlagt.
Ud fra de af Dan Christensen beregnede forrentnings tal på alternativ forslag (i det efterfølgende
kaldt F), vil der for strækningen fra rundkørsel ved Næstved til Sydmotorvejen ved Ulse og udført
som motortrafik-eller motorvej og med de kendte trafiktal være:
Længde
vej F
15,4 km.
Trafik
17000
enheder døgn
Trafikbesparelser
32448
Trafikantbesparelser timer/pr. døgn
1426,75
Basisoverslag + 50 %
1031,8
Intern rente
10,1 %
Nettogevinst pr. offentlig investeringskrone
1,7
Beregnet pris pr. km.
67
mill.
NB: alle tal må betragtes som meget konservative !
Overført
side 2
Forslaget til facadeløs landevej fra Faxe til Ulse - efterfølgende omtalt som vej F + er der ikke
foretaget beregninger på, idet dette vejstykke ikke omhandler noget af udbygning af rute 54.
Ovennævnte forslag og indsigelse til udbygning af rute 54 bedes venligst medtaget i den videre
behandling, og det forventes, at Vejdirektoratet foretage efterberegninger og fremlægger forslagene
til politisk behandling.
Med venlig hilsen
Svend Aage Hansen
Karise
Tlf. 56 78 83 00
Mail: [email protected]
SVEND AAGE HANSEN, DROSSELVEJ 3, 4653 KARISE
TLF. 56 78 83 00 - MOBIL 20 12 09 30 - E-MAIL: [email protected]
bank: Sparekassen Sjælland, Faxe afd.
- Se-nr.: 21 38 57 19
Faxe kommune
Center for Erhverv og Udvikling
Frederiksgade 9,
4690 Haslev
vedr.: ……..Faxe Kommuneplan 2013
Karise den 28. marts 2014
Bemærkninger og ændringsforslag
1.
Herved fremsendes forslag til facadeløs landevej (max. 80 km) for tung trafik og
modul vogntog og bilforbindelse uden afgang for cykler mellem Faxe by og Haslev
via Landevej 155 / Gl. Hovedvej 2 med etablering af rundkørsel ved Faxealle / Faxe
omfartsvej og rundkørsel ved Ulse vejens begyndelse. Denne vejforbindelse vil være
en forlængelse af Stevnsvej via Faxe til Sydmotorvejen.
2.
I samarbejde med Toksværd gruppen fremsendes ligeledes forslag til en facadeløs
Landevej for tung trafik og modul vogntog uden cykeltrafik og højeste hastighed 90
km., som kan tage 65 % af den nuværende trafik på rute 54, som går fra Næstved til
Rønnede - til og fra Hovedstadsområdet og lade denne vej udgå fra Næstved, langs
med jernbane ind i Faxe kommune syd for Bråby og direkte op til Ulsevej med
tilslutning ved stop 36, og berettige Faxe kommunes ønske om nordvendte ramper til
Sydmotorvejen.
Vejen skal have sin begyndelse ud fra en rundkørsel ved Holmegårdsvej til
Gisselfeldtsvej, hvor der ligeledes etableres en rundkørsel, så trafikken fra Haslev og
turister til Gisselfeldt vil kunne komme ind på vejen. På strækningen bør der tages alt
mulig hensyn til dyrelivet og naturen med over- / undergange og autostop. Ved
Sydmotorvejen udbygges et simpelt tilslutningsanlæg og nordvendte tilslutning.
Denne linieføring går gennem et meget tyndt beboet område. Ved Gisselfeldt vil den
kunne gå syd om Natura 2000 området. Hele projektet vil kunne sammenflettes med
det i pkt. 1 foreslåede vejprojekt.
Projekt nr. 2 kan selvfølgelig kun gennemføres i samarbejde med Næstved kommune.
Projekterne er i øvrigt omtalt i ”Åbent brev” af 5. marts 2014, samt omtale i Dagbladet den 12. og
25 marts 2014, samt vedlagte kortunderlag.
De foreslåede vejprojekter vil kunne bortilluminere en tidligere planlagt omfartsvej nord om
Rønnede, samt stoppe det af Vejdirektoratet foreslået Motorvejprojekt fra Næstved til Rønnede og
udbygning af et meget stort tilslutningsanlæg ved Sydmotorvejen. Dette vejprojekt vil give store
trafikale ulemper i og omkring Rønnede.
Fremsendes til behandling
Kvittering for rettidig fremsendelse ønskes.
Med venlig hilsen
Svend Aage Hansen
Kortunderlag: Miljøportalen.
28. marts 2014
Sort stiplet linje: .... Forslag til linjeføring af facadeløs landevej F fra Næstved til Ulsevej og tilslutning med Sydmotorvejen.
Forslag til linieføring af facadeløs landevej F + fra Faxe til Ulsevejen og tilslutning til Sydmotorvejen.
Rund rød cirkel: … Forslag til rundkørsler.
Lilla skravering: … Natur 2000.
Rød stiplet linje: … Rødebrovej. Eksisterende, stærkt belastet vej mellem Næstved og Haslev, gennem Natura 2000-område.
Kan ned prioriteres.
Svend Aage Hansen,
Karise.
Åbent brev:
Vejforbindelse Næstved - Sydmotorvejen.
Til beslutningstagerne i Faxe kommune, Næstved kommune, lokal folketingsmedlemmer,
Regionsrådet og Transportministeren, Vejdirektoratet m. fl.
5. marts 2014
Endnu engang:
Stop nu op og se realistisk på behovet !
Toksværd gruppen siger tak, fordi vi måtte deltage i møde med Transportministeren m. fl. ,
men vi føler ikke, at vore alternative forslag bliver indarbejdet i en bred undersøgelse i de
kommende vejprojekter efter ministerens udtalelser i dagspressen, derfor fremlægger vi nu
følgende:
Selvfølgelig skal ”Alle muligheder undersøges” og hensyn til grundejerne tages, samt
Regionrådets ”krav” om motorvej vurderes, derfor mener vi, at man skal sprede trafikken til
gavn for alle, og det kan gøres billigere og bedre end en motorvej parallel med rute 54, som vil
genere rigtig mange grundejere på strækningen på samtlige foreslåede linieføringer. En
forbedret trafikforbindelse skal selvfølgelig også tilgodese en udvidet vejforbindelse mellem
Kalundborg og Sydmotorvejen, men hvorfor gøre ligesom i Jylland, hvor man har bygget
motorveje, som ikke udnyttes optimalt.
Lad os bevare rute 54 landevejen Næstved – Rønnede og det tilstødende vejnet som gode
forbindelser for lokaltrafikken, hvor der er cykelstier, rastepladser, og attraktive
skovområder og udsigter, samt god turistvej ikke mindst i højsæsonen til Bon Bon Land. Rute 54 har, efter sidste kendte optælling 14.000 biler i døgnet: 65 % kører ved
Sydmotorvejen til og fra nord til hovedstadsområdet, 15 % lokal trafik, 15 % mod Rønnede
og videre østpå, og kun 5 % ved Sydmotorvejen / Rønnede mod syd (dog færre efter den nye
østlige omfartsvej ved Næstved er åbnet) Motorvejsforslaget vil derfor ikke få nogen
betydning for Femernforbindelsen i 2021 !
Toksværd gruppe har nu udarbejdet eet alternativt forslag med at etablere en ”facadeløs”
landevej evt. 2-1 vej for tung trafik og modul vogntog, uden cykeltrafik og med højeste
tilladte hastighed 90 km., som kan tage de 65 % af den nuværende trafik på rute 54, som går
til og fra Næstved til Hovedstadsområdet, og lade denne vej udgå fra det nye ringvejs system
ved Næstved, over banen nord for Holme Olstrup, langs jernbanen og direkte op til Ulsevej
med tilslutning ved stop 36, hvor Faxe kommune ønsker en bedre tilslutning til
Sydmotorvejen. Denne linieføring går igennem et meget tyndt beboet område. Ved Gisselfeldt
vil den kunne gå syd om Natura 2000 området. Faxe kommune vil også med fordel kunne
etablere en direkte vejforbindelse fra Faxealle i Faxe til Ulsevejen, så kan man skåne Rønnede
for de mange tunge transporter til og fra Faxe.
Dette forslag blev fremsat på borgermødet den 17. januar 2013 i Toksværd hallen.
Borgergruppen har siden forelagt forslaget i Vejdirektoratet og haft møde med Faxe
kommunes borgmester og Næstved kommunes borgmester, hvor det grundigt
gennemarbejdede forslag blev gennemgået. Dette vejforslag ville være til stor gavn for
Næstved og Faxes virksomheder og de mange pendlere som benytter bil. Trafikken over
Holmegård mose mellem Haslev og Næstved vil også med fordel kunne benytte denne
vejforbindelse. Den tunge trafik fra Glasværket skal ligeledes kunne komme ind på
forbindelsen ved Holmegårdsvej, så kan man spare en direkte ny vej fra Fensmark til
Næstved.
Vejen skal have sin begyndelse ud fra en rundkørsel ved Holmegårdvej, som kan fordele
trafikken Holme Olstrup, Fensmark / Holmegårds glasværk m.v. og Næstved Øst. På
strækningen til Gisselfeldtvej, skal der ligeledes etableres en rundkørsel, så trafikken fra
Haslev og turister til Gisselfeldt vil kunne komme ind på vejen. På denne strækning bør der
tages alt mulig hensyn til dyrelivet med natur over / undergange og autostop.
Ved Sydmotorvejen udbygges et simpelt tilslutningsanlæg og nordvendte ramper. Den
foreslåede tilslutning fra Faxealle i Faxe, udgående fra en rundkørsel på Faxe omfartsvej,
påtænkes krydse landvej 155 / Gl. Hovedvej 2 v/ Ulse med en rundkørsel og etableres som
landevej max 80. km og uden cykler.
For trafikken fra Vestsjælland til Sydmotorvejen og Vordingborg og den planlagte Femern
bælt forbindelse, som skal komme i 2021, vil landevej 265 fra Næstved via Mogenstrup til
Bårse og Vordingborvej også fremover være mere attraktiv end rute 54, hvis de bliver
udbygget som landeveje for tung trafik og modul vogntog.
Udarbejd nu et samlet forslag og udbygningstakt, og betragt ”Motorvejs forslaget” Næstved –
Rønnede rute 54 som en ”ommer”. Find en fornuftig finansierings model, om det så er OPP
projekt eller Statsvej - og kom så i gang ! - Hvor svært kan det være ?
På vegne af Toksværd gruppen
mail: [email protected]
Svend Aage Hansen
Karise
Høringssvar 35
Høringssvar 36
Fra: Tommy [mailto:[email protected]]
Sendt: 14. januar 2015 19:56
Til: Vejdirektoratet(VD)
Emne: Rute 54
Hej
Jeg er jo som de fleste andre i lokal området forbavset over at man tænker på A løsning i vej projektet
Linien lægger ind over fredede naturområder samt en hel del af vores kulturarv , Økonomisk må det
jo være meget mere kostbart
at føre vejen over moser, hermed tænker jeg på de geologiske og hydrologiske forhold i disse unikke
områder. samt på forurening af de sårbare
Arealer med så mange tusinde m2 tæt overflade som vej og broer nu engang er , lastvogne og biler vil
spilde en masse olie gennem tiderne
Regn vil føre forurenet spilde vand fra vejbanerne ud i naturen medmindre der kloakeres grundigt i
hele området hvilket igen vil andrage en stigning
I det samlede projekt .
Vil Villa Galina vejen også blive udvidet da jeg forstår at denne ville blive belastet med mange flere
biler.
Med hvilken grund vælger man ikke en ruten over Tappernøje ?
Med venlig hilsen
Tommy Bronke.