1. No category

M A G I S T R A T S A F D E L I N G E N
M
A G
A
S
I
N
F O R
S U N D H E D
J
U
O G
N
O M S O R G
I
-
·
A A R H U S
2
K O M M U N E
1
0
Ensomhed
side
14
Besjæling
side
4
5
INDHOLD
s. 4 - 15
Arkitekt Dorte Bach Schmidt
6
Plejeboligerne Augustenborggade
9
Har det sjæl?
12
Sansehaven på Næshøj Lokalcenter
14
MED PÅ JOB: Fra pedel til teknisk servicemedarbejder
16
JUBILÆUM: Hun troede hun skulle til møde
19
Kolofon
Oplag: 4000
Udsendes til Sundhed og Omsorgs
arbejdspladser 6 gange om året
Layout: Anders Gejl
VORES er personalemagasin for alle ansatte i
Redaktionsgruppe:
Ingrid Terkelsen
Claus Rasmussen
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
8940 6517
8940 6951
[email protected]
[email protected]
Målsætning:
VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæ-
Pernille Bonne Nejsig
Tryk: Scanprint
8940 6589
Ansvarshavende:
de, korpsånd og samhørighed hos medarbejder-
[email protected]
Forvaltningschef
ne, være med til at skabe rammer for en åben og
Adresse:
Allan Witte
Thune Korsager
ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte
Rådhuset – 8100 Aarhus C.
8940 6516
Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i
[email protected]
emnevalg og vinkling.
TIMER
TEMA: Ensomhed
0,5
1
1,5
2
Oprydning
2,5
3
i skabe og
Hyggesnak
3,5
4
skuffer
med min hjælp
er
4,5
NYT I MSO: Klippekort til ekstra hjemmehjælp
28
5
20
KLIPPE
KORT
5,5
Ekstra hjæl
p til dig
6
6,5
7
7,5
8
8,5
9
9,5
Ordne altankas
ser
10
10,5
11
Tur til Moe
sgaard Mus
eum
11,5
12
12,5
Besøge
min
hendes manddatter og
SUNDE SIDER
30
UDVALGET I USA: Yes, we can!
32
INNOVATION: En gave til gode idéer
34
BAYWATCH: Chefteamet ønsker god sommer!
36
Redaktionsudvalg:
Chef for Kommunikation Bjarke Østergaard,
Konsulent Lasse Dahl
Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette
4166 8864, [email protected]
Personaleudvikling
Samuelsen, Område Vejlby-Risskov
Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard,
8940 9784, [email protected]
2961 1937, [email protected]
Lokalcenter Sabro,
Chefkonsulent Peter Kaas
[email protected]
Frivilligområdet,
Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen
Sygeplejerske Mette Wahlfelt,
2920 9700, [email protected]
Område Vejlby-Risskov,
Udviklingschef Vibeke Sjøgreen
24792510, [email protected]
Personaleudvikling,
8940 4045, [email protected]
Lokalcenter Holme og Skåde
8736 1755, [email protected]
Får I de
blade I skal
have?
Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for
mange – eksemplarer
af VORES, bedes I meddele det til redaktionen –
8940 6517,
e-mail: [email protected]
TEMA
,,
Mit ønske er, at alle vores plejehjem skal emme af sjæl
og liv. Sammen med de pårørende og de frivillige skal vi
gøre plejehjemmene personlige og hjemlige – at bo på
et plejehjem skal kunne mærkes, smages, duftes, høres
og føles. I Aarhus kalder vi det besjæling. Man kan også
kalde det hjemliggørelse. Det er modtrækket til ensomhed og kedsomhed, og ambitionen er at skabe liv og
livsglæde i hver eneste krog, i hvert eneste udtryk, i hver
eneste relation. Et plejehjem skal være et sted, hvor du
og jeg har lyst til at leve vores sidste dage.
R Å DMA ND JET T E SKIV E
Karlanguak Dyrendam fodrer høns
i Lokalcenter Næshøjs sansehave.
Læs mere side 14.
FOTO NIELS ÅGE SKOVBY
4
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
5
TEMA
HVAD ER VIGTIGST
– hjemlig hygge eller nem rengøring?
TEKST THOMAS CHEMNITZ OG INGRID TERKELSEN FOTO THOMAS KNOOP
O
m to år slår fru Jensen øjnene op en morgen i sin
seng på plejehjemmet i
Augustenborggade og kigger ud på
et frugttræ og lytter til hønsenes
klukken.
Det er ikke et skønmaleri, men
blot indsatsen der høstes, fordi ple-
6
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
jehjemmet netop har valgt at plante
frugttræer og holde høns i gårdhaven. Det styrker sanserne.
Plejehjemmet har plantet frugttræerne og bygget hønsehuset
sammen med arkitekt Dorte Bach
Schmidt – besjæler, som hun kalder sig selv. Hendes opgave er at for-
skønne fælles- og udendørs-arealerne på ældre-institutionerne. Eller
sagt på en anden måde: at få skabt
kontakt til den indre og ydre sjæl på
plejehjemmene.
”Vi er nået langt, men er langt
fra færdige. Vi arbejder med plejehjem, hvor vi en del steder lap-
Besjæling
Sundhed og Omsorg og byrådet afsatte i 2013 13 mio. kr.
til at ”besjæle” plejehjemmene i Aarhus. Ordet besjæling kommer fra Sundhed og Omsorgs samarbejde med
Mandag Morgen om debatoplægget Kærlig Kommune.
Oplægget handler netop om at skabe mere sjæl på plejehjemmene. Besjæling i Sundhed og Omsorg handler om
at gøre noget personligt og hjemligt. Alle plejehjemmene
er på hver deres måde i gang med at styrke det hjemlige
og personlige.
praksis – vi skal sætte os i borgernes
sted!” fastslår Dorte Bach Schmidt.
Ting skal ikke bare være pæne
Arkitektens eget kontor ligger
i Sundhed og Omsorgs forvaltningshus i Frichsparken i Åbyhøj.
Kontoret giver mindelser til baglokalet til en genbrugsforretning. Op
ad væggene står papkasser og stakke
af nye og gamle malerier, og på boghylderne er der spændende vaser og
lamper, udstoppede fugle - og et par
grønlandske sælskindskamikker i
ministørrelse.
”Det er blevet lidt af en hobby at gå
på auktioner på nettet og finde gode
sager. Jeg kender også de fleste genbrugsbutikker,” siger Dorte Bach
Schmidt med et smil. ”Tingene skal
ikke bare være funktionelle og pæne.
De skal være spændende at se på,
røre ved, dufte til – skal helst tale til
alle sanserne. God kvalitet og design
skal blandes med det sære og skøre.”
Alle skal ikke være ens
En vigtig ting i besjælingsarbejdet
er at alle plejehjem ikke skal være
ens: ”Hvert enkelt sted har sin egen
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
▼
Ud med ensomhed og
kedsomhed og ind med
masser af små og store
oplevelser i hverdagen!
Arkitekt Dorte Bach
Schmidt kæmper for
at få besjæling og
hjemlighed til at vægte
- mindst - lige så meget
i plejeboligerne som
arbejdsmiljøet.
per på dårlig arkitektur på grund af
de rammer der skal bygges under.
Jeg ser med forventning hen imod
Generationernes Hus på havnen,
som er et helt nyt, innovativt projekt, hvor vi simpelthen SKAL gøre
det bedre og vise nye veje inden for
det at bo sammen og i en mangfoldig ramme. Nutidens unge er jo som
bekendt fremtidens ældre, som ikke
vil slå sig til tåls. Vi skal forlange
meget mere sanselighed i materialer, i teksturer og overflader og ikke
mindst tage lyset i betragtning, når
vi designer.”
Dorte Bach Schmidt oplever at institutionerne i dag langt hen ad vejen, er indrettet mest efter medarbejdernes arbejdsmiljø. ”Tingene
skal være lette at tørre af, porcelænet skal kunne gå i opvaskereren osv.
Selvfølgelig er der mange hensyn at
tage – til brandsikkerhed, akustik,
rumbehov osv. Men plejehjemmene er borgernes hjem, og selv om vi
skal have funktionelle rammer og
ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne, skal der også være ordentlige og hjemlige rammer for de ældre
beboere. Ledetrådene skal udleves i
7
TEMA
Blå bog
▼
Dorte Bach Schmidt, uddannet arkitekt
i 1993, med speciale i bygningskunst. Har
arbejdet på ca. 10 forskellige tegnestuer
og et par år i Grønland. Har i dag sit eget
lille arkitektfirma og underviser desuden
på Arkitektskolen i Aarhus og Den skandinaviske Designhøjskole i Randers. Har
været ansat i Sundhed og Omsorg i ca.
1½ år og har bl.a. arbejdet med at besjæle
Thorsgården, Vikærgården, Lokalcenter
Carl Blochs Gade, Lokalcenter Hasle og
plejehjemmet i Augustenborggade. Hun
har også arbejdet i køkkenet og gjort rent
på plejehjem – ”så jeg kender det også fra
dén side.”
kultur, sine egne vaner og traditioner, og det tager jeg hensyn til. Jeg
opfordrer de steder der skal besjæles
til at begynde en snak om den fælles kultur - hvem er vi, hvad vil vi, det hænger ikke blot sammen med
besjælingen, men selvfølgelig også
identiteten hos personale og borgere, som smitter igen af på arbejdsglæden og det fælles mål.”
Rykker ud med murerbaljen
Dorte Bach Schmidt er klar over, at
hun måske godt blive opfattet som
smagsdommer, når hun kommer på
besøg på plejehjemmene: ”Men omvendt nytter det ikke at sidde på mit
kontor og være akademisk! Så jeg kører ud med grej og murerbaljer og
alt muligt, Jeg skal være derude rent
fysisk, skal være hands-on, så beboerne og personalet vænner sig til
mig. Jeg skal ikke tro at jeg kan komme og trække noget ned over hovedet på dem – men omvendt må min
arkitekt-faglighed gerne smitte af.
Min opgave er at udfordre ’plejer’ og
stille spørgsmål til, om den måde vi
har indrettet os indtil nu, har været god nok, og hvordan vi sammen
kan gøre det endnu bedre. Der skal
8
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
jo helst kunne aflæses forandringer,
som er båret af personalet, når jeg
tager af sted igen. Besjæling og ledetrådene skal leve praksis og løftes
af alle, ikke bare os fra forvaltningen. Jeg tror på at vi skal være mere
synlige derude og at dialogen derved
bliver bedre. Vi skal lytte og lære, vi
skal tage ansvar, men det kan vi kun
hvis vi får beføjelser og griber handsken,” siger Dorte Bach Schmidt.
Vi skal kere os
Dybest set handler hjemligheden og
besjælingen om at vi alle sammen
lige gør lidt ekstra i hverdagen, forklarer Dorte Bach Schmidt: ”I stedet
for at være ligeglade, kan vi med en
lille indsats gøre os selv og hinanden
glade. Vi skal kere os om vores omgivelser – for at bruge et fint, gammelt ord. I stedet for ’bare at passe
arbejdet’ skal vi slå skyklapperne op –
plukke en blomstrende gren med ind
i dagligstuen, ryste sofapuderne, rydde lidt op, så der er rart og indbydende … og så skal nogle af alle de sure
skilte ned fra væggene! Aldrig har jeg
set så mange samlet i én organisation - for ikke at tale om hvordan de er
skrevet, klippet eller sat op.” n
,,
I stedet for ’bare at
passe arbejdet’ skal vi
slå skyklapperne ud –
plukke en blomstrende
gren med ind i dagligstuen, ryste sofapuderne, rydde lidt op, så der
er rart og indbydende.
TEKST INGRID TERKELSEN FOTO ALLAN WITTE
”MAN SKAL GLÆDE
SIG TIL AT FLYTTE
PÅ PLEJEHJEM”
D
e 31 beboere i Plejeboligerne
Augustenborggade har fået
mange nye og spændende ting
at beskæftige sig med og kigge på inden for de seneste år. Den gamle, firkantede bygning er blevet shinet op
med blandt andet små 'oaser' - hyggekroge, hvor beboerne kan samles
eller sidde med familien eller alene
i ro og fred. På de lange gange hænger der malerier, samlet i temagrupper, der er frisket op med maling, og
kulørte puder, lamper, tæpper, tøjdyr og meget andet liver op rundt
omkring.
"Vi havde haft gang i forskellige
projekter, før vi fik fat i Dorte," fortæller sosu-assistent Jette Aagren.
"Oaserne havde vi selv indrettet, og
via penge fra Innovationspuljen havde vi købt en masse gamle malerier,
tøjdyr, spil og mange andre ting, der
skulle være med til at skabe liv og
livsglæde hos både beboerne og med-
arbejderne. Vi havde rigtig mange
ideer! Vi drømte fx om en pejs, der
kunne være tændt på kolde dage og
knitre og dufte og skabe stemning
og hygge. Vi vil gerne gøre huset til
et sted, hvor folk siger: 'Neej, hvor er
her dejligt! Her vil jeg gerne bo!' Min
vision er at man skal glæde sig til at
flytte på plejehjem. Her skal være
hjemligt og rart, og vi vil satse på
fællesskab - ikke som noget, beboerne partout skal være med i, men de
skal have den tryghed, det giver at
vide, at det er der."
Når det blæser i Aarhus, stormer
det i Augustenborggade
Samtidig med inde-projektet havde
Jette Aagren, håndværker Ole Bech
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
▼
Et af de steder, der har gjort brug af arkitekt Dorte Bach
Schmidt, er Plejeboligerne Augustenborggade. Både indendørs og udendørs. Og det gik ikke altid helt gnidningsfrit, når
de praktiske hensyn mødte æstetikken.
9
TEMA
▼
Plejeboligerne Augustenborggade har netop indviet deres nye atriumgård med højbede,
boldspilsgræs, hønsegård og læhække. På billederne nyder beboer Anna Warnich og sosuassistent Jette Aagren det (for en gangs skyld) dejlige juni-vejr.
10
Antonsen og demensnøgleperson
Mette Harby også kig på den atriumgård, der ligger ved plejeboligerne. "Vi har altid haft et vandbassin
med ænder, til beboernes store fornøjelse, og blomsterbede og frugtbuske og sådan noget. Vi har også haft
flere drivhuse, men de er blæst omkuld. Problemet er nemlig, at der er
nogle helt specielle vindforhold her
omkring, på grund af banegraven
og de tre 15 etagers højhuse. Når det
blæser i resten af Aarhus, stormer
det i Augustenborggade! - og det er
ikke mange dage om året, vi kan andet end at sidde inde og kigge ud. Så
det var noget af en udfordring, hvordan vi skulle gøre atriumgården til
et rart og indbydende sted, hvor man
ikke kan lade være med at gå ud.
Samtidig var vores indendørs projekter nok vokset os lidt over hovedet
... og så hørte vi om besjælingsfol-
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
kene. Da vi var færdige med at grine over ordet, fik vi fat i Dorte Bach
Schmidt, som kom og tog et overblik
- og fortalte os at her var rodet, alt
for mange møbler og nips og andre
ting, som vi ikke rigtigt brugte til
noget. Jeg blev ærligt talt lidt stødt
over at få det at vide! Vi havde jo selv
købt det hele, fordi her ikke rigtigt
var noget, der kunne gøre huset venligt og hjemligt. Men vi ville gerne have hjælp til at få ryddet op - og
samtidig ville vi ikke af med noget
af det, vi havde, og ville i øvrigt selv
bestemme!" husker Jette Aagren med
et skævt smil.
Så det tog lige lidt tid, inden plejepersonalet og besjælingsarkitekten fandt hinanden. Men Dorte Bach
Schmidt fik lov til at forskønne fællesarealerne med maling og tæpper
og puder. Hun brugte også mange
af de ting, der var på stedet i forve-
jen. "Hun hjalp os med at prioritere
og vælge de ting, der skulle fredes.
Resten kom væk. Undtagen de ting
vi gemte for hende nede i kælderen
..." griner Jette Aagren.
Det skal være i orden at spilde på
stolen
I løbet af besjælingsperioden fik
Dorte Bach Schmidt og medarbejderne i Augustenborggade mange rigtig gode snakke. "Vi lærte meget af
Dorte om, hvordan man kan indrette og pynte op og afstemme farverne
- og at malerierne på gangene helst
skal hænge i samme højde. Men
hun lærte bestemt også noget af os.
Altså ... nogle gange må det praktiske vægte højere end æstetikken.
Demente har brug for at det ikke gør
noget at de kommer til at spilde på
stolebetrækket. Ind imellem var hun
også nødt til at gå på kompromis og
HAR DU X-FAKTOR,
HAR VI KOMMUNENS FEDESTE JOB
Fakta
Der er sat 7,7 millioner kroner af om
året til ”Mere liv i plejeboligerne”, som
er den officielle titel på det nye initiativ.
Pengene findes via interne omprioriteringer af bl.a. midler fra rekruttering og
lederudvikling.
Jobannoncen på de 14 oplevelsesmedarbejdere
var også tænkt ud af boksen. Og den gav pote:
omkring 350 ansøgere lagde billet ind på de 14
stillinger.
Aarhus Kommune søger 14 oplevelsesmedarbejdere
Endnu mere kulør på livet
I Aarhus Kommune har vi en klar ambition. Vores plejehjem skal emme af liv og boble af livsglæde. Ud med ensomhed og kedsomhed
og ind med masser af små og store oplevelser i hverdagen.
Er du personen, der kan få det til at ske, så kom ud på gulvet og vis os, hvad du kan. Din baggrund er ikke så vigtig. Det, der tæller,
er din personlighed og din evne til at sætte gang i aktiviteter og få skæve, skøre ideer, der giver genlyd på plejehjemmene
– naturligvis i samarbejde med kolleger, beboernes familier og venner.
Kør en tur udLæsi det
grønne
– eller blå. Arrangér
mere om
jobbet på aarhus.dk/oplevelsesmedarbejder
en koncert. Lav en sommerfest med dans
og kulørte lamper. Eller et grillparty i gårdhaven. Alt er tilladt. Kravet er bare, at du
skal skabe glæde og lys i øjnene hos dine
medmennesker.
14 ’oplevelsesmedarbejdere’ med stor kreativitet i dna´en - en i hvert af de ni lokalcenterområder og 5 ’flyvere’, der skal arbejde på
tværs, bliver ansat i ét hug fra 1. september.
Områdechef Lene Offersen, som
har ansvaret for at rekruttere de nye
,,
Hun hjalp os med
at prioritere og
vælge de ting,
der skulle fredes.
Resten kom væk.
Undtagen de ting
vi gemte for hende
nede i kælderen...
medarbejdere, håber på en meget bred sammensætning: ”Folks baggrund kan være
hvad som helst – bare de i praksis kan få alt
det dejlige frem i tilværelsen. Der foregår jo
en masse aktiviteter i forvejen rundt omkring, men vi vil gerne have endnu mere kreativitet, kunstneriske evner, hittepåsomhed, gåpåmod og – kort sagt mennesker,
der kan tænke sidelæns og få de anderledes
og skæve ideer, så sanserne bombarderes
med gode indtryk og der er livsglæde i hver
en krog.”
Lene Offersen ser heller ikke begrænsninger i de nye oplevelsesmedarbejderes
arbejdsområde: ”Der er nærmest ingen
grænser for, hvad de kan arbejde med –
sport, musik og sang, wellness, håndværk,
blomsterbinding, dyr, historiefortælling,
indretning, madlavning, tegning og maleri,
teater, klovneri … fællesnævneren er, at de
er med til at skabe endnu mere liv og glæde,
og at de inddrager familierne, kollegaerne
og de frivillige i at skabe oplevelser for beboerne,” siger Lene Offersen.
købe ind i Ikea, fordi vi ikke har råd
til designertingene. Men i fællesskab har vi nået et fint resultat, synes jeg."
skal de slagtes, beboerne skal være
med til at plukke dem, og så skal vi
have hønsekødsuppe!" lover Jette
Aagren.
Det er langt fra slut med besjælings- og forskønnelsesprojekterne i
Augustenborggade, hvis man spørger Jette Aagren: ”Vi vil også gerne
indrette en 'senior-legeplads', hvor
beboerne kan hygge sig med børnebørn og børnene fra nabo-daginstitutionen. Foreløbig har vi lavet
græsområder, hvor man kan spille bold. Og så ligger der et stykke
ubrugt, kommunal græsmark heromme bagved, som kun bliver slået
en gang om året, til beboernes irritation. Her kunne vi have et par får
gående, som kunne holde græsset
nede, og som beboerne og nabobørnene kunne have glæde af ... Jo, vi
får mange gode ideer her. Vil de ha'
nytænkning, så skal de få det!” n
Læ-hække, hårdføre planter – og
høns
Tilbage til atriumgården. Den har
Dorte Bach Schmidt også været inde
over, sammen med landskabsarkitekt Julie Trier. Vindforholdene er
blevet kortlagt, og der er taget højde
for problemet med læ-bøgehække og
planter, der kan tåle blæsten - stauder, syrener, rhododendron, lavendler, klatreroser, løgplanter, krydderurter - mange af dem i højbede, hvor
beboerne kan røre ved dem og dufte
til dem.
Atriumgården blev indviet 9.
juni, hvor det nye hønsehus fik fire
nye beboere. "Vi må ikke bruge deres æg - men når de bliver gamle,
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
11
TEMA
Har det sjæl?
Vi har bedt Dorte Bach Schmidt om at kigge på nogle fotos fra forskellige lokalcentre og
pleje-boliger og kommentere dem med arkitekt- og besjælingsbrillerne på.
FOTO CHRIS NUNAN OG FLEMMING POULSEN
(Tv.) ”Vældig hyggeligt – måske
lidt for hyggeligt? En enkelt af
delene kunne være fin, gerne
mod et par smukke, veldesignede, moderne stole.
(tv.) ”En meget fin ide, at gamle
ting bliver udstillet, så man kan
røre ved dem, huske og snakke om
dengang. Jeg ville nok have valgt
nogle forskellige baggrundsfarver
og en mere varieret måde at
præsentere det på – den rødlilla
kan hurtigt blive lige så monoton
som den grå gang.”
(Th.) ”Tøjdyr og dukker er helt i orden, mange
er glade for dem – men jeg synes ikke de hører
hjemme på fællesarealerne. De beboere, der
har glæde af dem, kunne have dem i deres egne
lejligheder – på andre kan dukker nemlig virke
uhyggelige.. Hvad borgerne gør i deres private
lejligheder – det blander jeg mig slet ikke i.”
12
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
(Ovenfor) "Festligt og farverigt og
masser at snakke om, fordi man kan
læse så mange ting ind i det. Og det
står godt mod den mintgrønne væg.”
”Det er jo altid dejligt med dyr – hvis man
husker at der skal være nogen til at passe
dem. Det gælder i øvrigt også for planter
og blomster. Man skal have både en plan
A og en plan B.”
(Tv.) ”Mange elsker de gamle porcelænsstel – men de kan ikke gå i opvaskeren! Her er udfordringen at få det praktiske til at gå hånd i hånd med
æstetikken. Måske kunne man i det daglige servere på smukke fade? Dem
kan man vaske af i en håndevending. Og uden vitavrap og nervøst velour
på bordene, tak! Det er uambitiøst, uæstetisk og decideret uappetitligt.
De ældre borgere skal da have maden smukt anrettet, så de får appetit !”
(Nedenfor) ”Rigtig fint – grønne planter og
blomster, et kønt gardin, kvalitetsmøbler,
smukt lysindfald … det ligner et rum, hvor
man har lyst til selv at sidde – der er rolige
flader og kunst at samtale om.
(Tv.) ”Nydeligt! Der
er virkelig tænkt over
farverne, ’rodet’ er
samlet i reol og kurv – og
azaleaen ser ud til at
være en rigtig, levende
blomst!”
(Ovenfor) ”Her skal være mere grønt og mindre symmetri. Få nogle planter til at gro op ad facaden og forskyd
krukkerne lidt i forhold til hinanden, så det ikke virker så
stift og højtideligt. Og så mangler der en bænk.”
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
13
TEMA
Grøn omsorg giver
gode oplevelser
TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO NIELS AAGE SKOVBO
Beboerne, familien, de frivillige, personalet, nabobørnene – alle generationer trives i
Lokalcenter Næshøjs sansehave blandt blomster, jordbær, høns og geder.
14
S
elv om man ikke kan huske,
hvad man hedder og ikke har
helt styr på ugedagene, kan
man sagtens have glæde af at dufte
til roserne, plukke et æble eller vande et bed med nysåede gulerødder.
På lokalcenter Næshøj i Harlev fokuserer man på udeliv og på at give
de demente og de øvrige beboere
gode oplevelser i naturen.
”Vi ved jo at grøn omsorg gør noget
godt for især demente. De kan mærke
vinden i håret og sanse lys og farver.
Det vækker minder, og tit får de demente noget af deres sprog tilbage.”
Sådan siger Karen Tinggaard om
baggrunden for udelivs-satsningen.
Hun er leder af plejeboligerne i tilknytning til lokalcenteret og en af
hovedkræfterne bag at få etableret
en sansehave med høns og geder.
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
”Vores have giver mange fælles oplevelser for personalet og beboerne.
Det er blevet nemt at være sammen
om noget. Vi har beboerne med, når
vi vander, luger og når vi laver marmelade af vores bær. Det giver oplevelser året igennem.”
Herdis Møller Gissel er en af
de beboere, der er meget glad for
haven.
”Det er dejligt at komme ud. Det
giver afveksling, og så sker der noget. Min mand kommer hver dag og
vander blomsterne. Det kan vi være
fælles om i stedet for kun at kunne
være i min lejlighed.”
Mon der er æg?
Udover sanseindtrykkene giver
haven også mulighed for fysisk
træning.
”Haven er anlagt, så det er nemt
at komme rundt og med små oaser
rundt omkring, så man kan sætte
sig ned og holde en pause. Og beboerne får noget af gå efter: Har hønsene lagt æg, eller er jordbærrene
blevet modne? De får rørt sig, og det
bliver en naturlig form for træning,”
siger Karen Tinggaard.
Personalet nyder også at komme ud i løbet af arbejdsdagen. Men
det kræver nogle ressourcer at holde
haven, så den hele tiden er pæn og
indbydende.
”Det koster noget arbejde, men
heldigvis har vi rigtig god hjælp af
frivillige fra lokalområdet. Vi har for
eksempel en pensionist, der kommer
hver dag og muger ud hos hønsene.
Han gik tur her forbi hver dag med
sin hund, som nu er død. Han vil-
I gartneriet kigger Else
Thomsen til blomsterne.
Klara Marie Sørensen hilser på en af gederne
i selskab med sosu-hjælper Rikke Aagaard
Hans Hjort er frivillig hønsepasser.
Hver dag kommer han og muger ud hos
hønsene. I dag var der bonus i hønsenes
redekasser.
Hver dag tager Rasmus Madsen sin kone Herdis Møller Gissel med ud i haven for at vande blomster: "Det er dejligt at komme ud. Det giver afveksling, og så sker der noget", siger Herdis.
le gerne blive ved med at have noget
at gå efter. Og vi har en pensioneret gartner, der hjælper med at passe drivhuset. Han sørger for at tomaterne og agurkerne trives. Derudover
har vi arbejdsdage sammen med beboerne og de pårørende. Vi har gerne et nyt projekt hvert år. I år skal
vi have lavet et kartoffelbed, så vi
kan servere nyopgravede kartofler.
De pårørende og de frivillige er guld
værd for os.”
Det er ikke kun beboerne og de pårørende, der er med til at skabe liv i haven. Når vejret er godt, kommer børnehavebørnene forbi og spiser deres
madpakker, og i weekenderne kommer mange forældre med små børn og
har lidt med til gederne og hønsene.
”Det er en dejlig sidegevinst, vi
ikke havde regnet med.” n
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
15
B
M E D PÅ J O
Fra pedel til
teknisk servicemedarbejder
Velfærdsteknologien i plejeboligerne stiller helt nye krav til
pedellerne.
TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
G
lem alt om det klassiske billede af en pedel med en rørtang i hånden og en klump
twist, der stikker op af baglommen på den blå kedeldragt. For de
moderne pedeller er blevet til tekniske servicemedarbejdere, selv
om de stadig kalder sig selv for
pedeller.
”Der er ingen, der længere sidder
i kælderen med en kop kaffe og læser Ekstra Bladet. Jobbet har ændret
16
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
sig markant, siden jeg blev ansat for
over tyve år siden. Den gang blev det
betragtet som en form for retrætestilling. Og det er det i al fald ikke
mere,” siger Jan Peder Jensen, der er
pedel ved plejeboligerne på Hedevej
i Risskov.
I dag foregår en stor del af hans
arbejdsdag på kontoret foran computeren, hvor han læser manualen til et ventilationssystem, og når
han har et stykke værktøj i hån-
den, er det oftest en fin lille skruetrækker til at justere en fjernbetjening med.
For de tekniske servicemedarbejdere har fået nye udfordringer med
at reparere og vedligeholde meget af
den nye velfærdsteknologi, der skal
lette hverdagen for både personale
og beboere.
”Vi har fået adskillige nye opgaver med at servicere robotstøvsugere, højteknologiske toiletter
I et gammeldags
toilet med træk og
slip var det et spørgsmål, om der var vand
eller ej. Nu er det noget mere indviklet.
og solafskærmning. Vi kommer
ind i billedet, hvis der opstår fejl i
udstyret.”
Hyppigere kontakt med beboerne
Og jo mere teknik man bruger, jo
mere kan også gå i stykker, er Jan
Peder Jensens erfaring.
”I et gammeldags toilet med træk
og slip var det et spørgsmål, om der
var vand eller ej. Nu er det noget
mere indviklet.”
▼
,,
De tekniske servicemedarbejdere har
fået nye udfordringer med at reparere og vedligeholde meget af den nye
velfærdsteknologi på lokalcentrene og
i plejeboligerne. Her er Jan Madsen ved
at servicere et højteknologisk toilet i
plejeboligerne på Hedevej 50 i Risskov.
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
17
B
M E D PÅ J O
TR: Pedellerne skal
klædes bedre på
”I takt med at der kommer mere og mere
teknologi, der skal serviceres og vedligeholdes i plejeboligerne og på lokalcentrene, har mange af pedellerne behov for at
blive klædt på med de kompetencer, disse
nye opgaver kræver.
Vi starter med at holde en temadag
for alle pedellerne efter sommerferien.
Chefteamet har besluttet, at vi skal have
afdækket, hvordan vi kan styrke pedelområdet også med hensyn til den ny
teknologi.
Jeg håber, at vi får etableret et egentligt uddannelsesforløb.”
LE O N K A N ST RU P,
T I LLI D SRE P RÆ SE N TA N T F O R P E D E LLE RN E
▼
Jan Peder Jensen har værktøjerne begravet
i en robotstøvsuger: " Vi mangler egentlig oplæring i de nye opgaver. Det har vi ikke fået.
Det er noget med at stå og kigge montøren
eller servicemedarbejderen over skulderen
eller google sig frem."
18
Den nye teknologi har også medført, at kontakten til borgerne er blevet hyppigere.
”Vi har helt klart fået flere situationer, hvor vi møder beboerne. Og det
giver større arbejdsglæde frem for at
gå rundt på tomme gange og skifte
pærer.”
Det er Jan Peder Jensens fornemmelse, at beboerne også er glade for
den øgede kontakt med pedellerne.
”Jeg tror at især de mandlige beboere er glade for at se os. Bare vi hele
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
tiden husker på og respekterer, at
vi er på besøg i borgerens hjem. Det
kræver en høj grad af situationsfornemmelse og pli. Vi er her jo for borgernes skyld, det skal vi hele tiden
huske på, også i en hektisk hverdag,
når teknologien går i sort.”
Jan Peder Jensen er glad for sit job
og tager imod alle nye udfordringer
med åbne arme. Men han ville gerne have været rustet bedre til opgaven. Og det ville flere af hans kollegaer også.
”Vi mangler egentlig oplæring i de
nye opgaver. Det har vi ikke fået. Det
er noget med at stå og kigge montøren eller servicemedarbejderen over
skulderen eller google sig frem. I begyndelsen syntes jeg, at det bare var
ekstra opgaver, vi blev pålagt, og vi
løber i forvejen tit med tungen ud af
halsen og har svært ved at nå opgaverne. For rigtig mange opgaver i fødekæden ender hos os. Men nu trives
jeg med det, og vi får som regel også
alt maskineriet til at virke.” n
JUBILÆUM
Hun troede, hun
skulle til møde
… i stedet for blev Britha Lund
Sørensen mødt af guldstol, hvidvin
og kransekage og direktørtale, da
hun mødte op på Folkestedet mandag den 1. juni.
Årsagen? 25 års jubilæum som
FOA-tillidsrepræsentant, heraf de 20
som fælles-tillidsrepræsentant.
Brithas kolleger i Hoved-MEDudvalget havde arrangeret det lil-
le surprise-party, og som det ses på
Allan Wittes billeder, blev Britha
både overrasket og glad.
Anette Samuelsen (FOA) og Lasse
Dahl (HK) lagde arme og rygge til
guldstolen, med opbakning fra resten af HMU. n
Direktør Hosea Dutschke holdt
en festlig tale, der fik det store
smil frem.
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
19
TEMA
EN
Ensomhed handler ikke om at være alene, men
om at føle sig ensom. Man kan godt være alene
uden at være ensom, og man kan være ensom
sammen med andre. Ensomhed er følelsesmæssig smerte, følelse af fortabthed, tomhed,
manglende tillid til andre, overvældelse – og
følelsesløshed.
I en brugerundersøgelse blandt modtagere af
hjemmehjælp i Aarhus Kommune svarer næsten
halvdelen, at de ofte eller engang imellem er
uønsket alene. Det svarer til, at 2.000 hjemmehjælpsmodtagere i Aarhus kommune oplever sig
selv som ensomme. Det er samme gruppe, som
sjældent er i kontakt med familie og pårørende,
og de kender heller ikke til de sociale aktiviteter i
lokalområdet.
På de følgende sider kan du læse om nogle af de
omkring 30 ensomhedsbekæmpende initiativer,
som Sundhed og Omsorg har sat i gang.
20
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
D
E
H
SOM
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
21
D
ENSOMHE
FOR EBYGGELSES KO N SU LE N T :
Folk rækker jo ikke hånden op og siger:
”JEG ER ENSOM”
TEKST INGRID TERKELSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
At overtale et ældre menneske til at bryde ud af ensomheden
og komme ud blandt andre kan være noget af en udfordring.
Sundhed og Omsorgs ni forebyggelseskonsulenter er nogle af
de medarbejdere der dagligt har føling med ensomheden hos
ældre borgere. VORES har talt med én af dem om, hvordan
hun tackler udfordringerne.
22
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
Ida M. Hovgaard bruger
hele sit netværk og ikke
mindst de frivillige, når
hun vil i kontakt med
ensomme ældre. "Jeg
kunne slet ikke klare mig
de frivillige."
Ida M. Hovgaard på
besøg hos Anna og
Frode Jakobsen
”D
et vigtigste er næsten at folk
ved jeg er her. At jeg står
med udstrakt hånd, klar til
at hjælpe, og at jeg er den røde tråd
til resten af kommunen.”
Ida M. Hovgaard er forebyggelseskonsulent i Område Vest. Sammen
med sine otte kolleger i de øvrige
områder har hun som sin væsentligste opgave at hjælpe med at sørge
for at hjemmeboende ældre får den
nødvendige hjælp i tide – før de fysiske og mentale skavanker bliver for
store. Og et af de problemer, hun tit
møder, er ensomheden; men ’mødet’ sker tit ad omveje: ”Folk rækker
jo ikke hånden op og siger: ’Jeg er ensom’. Ensomhed er et tabuemne. De
ældre synes det er flovt. Så jeg skal
nærme mig emnet forsigtigt, og så
kan der være en forløsning i at få sat
ord på det.”
Fokus på ensomhed
Men hvis ensomhed er tabu, hvordan finder Ida Hovgaard så de ensomme ældre?
”Ensomheden er i fokus lige nu,
og det er godt, for det er et kæmpe
problem. Det har været mere eller
mindre skjult, så det er kun godt at
det kommer frem i lyset. Heldigvis
er der mange der er opmærksomme på ældre, der ikke trives. Jeg får
henvendelser fra familien, fra frivillige, fra naboer, fra hjemmeplejen – alle mulige steder fra. Jeg sørger for at være så synlig som muligt,
så jeg er med i folks baghoveder. Jeg
kommer meget rundt omkring og
deltager i forskellige arrangementer, for eksempel suppeaftenerne,
hvor der kommer mange mennesker. Desuden bruger jeg det netværk, jeg har, og opsøger og opdyrker hele tiden nye kontakter. Jeg har
for eksempel et rigtig godt samarbejde med de frivillige organisationer
og klubber, som er virkelig gode til
at tage hånd om nye folk og få dem
til at føle sig velkomne. Så jeg arbejder meget med at føre mennesker
sammen i fællesskaber, hvor de kan
hjælpe og støtte hinanden. Og jeg
kunne slet ikke klare mig uden de
frivillige!”
En vej ind til alle
At overtale et ældre menneske
til at bryde ud af ensomheden og
komme ud blandt andre, kan være
noget af en udfordring, fortæller
Ida Hovgaard: ”Det ér svært, når
man for eksempel bliver alene efter
mange års ægteskab. Livet virker
tomt og meningsløst, og man er
ked af det og mangler energi. Men
min erfaring er at der er en vej ind
til alle. Det gælder bare om at finde
den. Der kan godt være modstand
i starten mod de ting, jeg finder
på – men de fleste ender med at elske det! Og der er jo hundredvis af
muligheder, hvis man holder øjne
og ører åbne. (se eksempler på Ida
Hovgaards ’påfund’ i de små historier på disse sider.) Det handler at holde øje med folk, snakke med dem om de svære ting – og
så give dem et lille puf i den gode
retning.”
Ida M. Hovgaard er uddannet sosu-assistent og har arbejdet som
forebyggelseskonsulent siden 2009.
”Jeg elsker mit arbejde! Det kan
gøre mig ked af det, men jeg kan
også blive helt høj! Det er dejligt at
føle at jeg næsten hver dag gør en
positiv forskel for andre mennesker.” n
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
23
D
ENSOMHE
Takket være Ida fik Anna og
Frode Jakobsen deres venner
tilbage ved hjælp af øl fra køleskabet og is fra fryseren.
24
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
I DAS O P LEV ELSER M E D E N SO MH E D E N :
Et parcelhuskvarter er ikke et af de bedste steder at bo,
NÅR MAN ER ENSOM
Den grædende enke
Når lokummet
brænder
Ida besøgte en borger, som var svær at
hjælpe og som også havde problemer
med hukommelsen. Hun gav ham sit
visitkort. Et stykke tid senere ringede
han til hende. Hun spurgte, hvordan han
havde husket hendes nummer? ”Jeg har
sat dit visitkort op på køleskabet, og nedenunder har jeg skrevet ’når lokummet
brænder!’”.
For svært at lave
kaffe til naboerne
To gamle ægtepar har været naboer i
mange år, kender hinanden godt og har
spist sammen, drukket eftermiddagskaffe sammen og i hele taget haft god
kontakt. Selv om de nu alle fire er flyttet
i ældreboliger, stadigvæk tæt på hinanden, kniber det med at holde kontakten.
Ida finder ud af at problemet ligger i at
de ikke kan overkomme at invitere på
kaffe og kage. ”Jamen hvad så med at
invitere på en øl eller en is?” foreslår Ida.
Ideen falder i god jord … ”vi har altid jo øl
i huset og is i fryseren! Hvorfor har vi dog
ikke selv tænkt på det?” – og så var det
problem løst, og nu kan de være sammen
og hjælpe hinanden igen. ”Nogle gange er
det så lidt, der skal til,” siger Ida.
Sov på sofaen i tre
måneder
Ida blev kontaktet af sønnen til en ældre
mand, der havde mistet sin kone for tre
måneder siden. Hans børn besøgte ham
jævnligt, men kunne ikke få ham til noget
som helst. I tre måneder havde han sovet
på sofaen i stuen, fordi han ikke kunne
klare at være i soveværelset. Han havde
også overtaget konens rollator, selv om
han havde været rask og rørig og taget
sig af hende, indtil hun døde. Han fortæller at han har overvejet selvmord.
Ida snakker med ham om det og får
ham til lægen, som giver ham antidepressiv medicin. Senere kommer han
med i en frivillig gruppe, der kører ture
med mænd, og senere i en anden mandegruppe, hvor en anden deltager gerne
ville følges med ham til arrangementerne. Han fik også fysioterapi-træning.
I dag selvtræner han, tager selv bussen
til lokalcentret og er desuden med i en
spisegruppe.
Ida besøgte en 65-årig kvinde, der for nylig var blevet enke. Ved første besøg græd
kvinden i halvanden time. Næste gang
græd hun i en time. Tredje gang græd
hun kun lidt, og der blev sat ord på hendes sorg. Ida fik hende efterhånden med
i forskellige aktiviteter. Et halvt år efter
meldte hun sig som frivillig – og flyttede
fra parcelhuset – ”et parcelhuskvarter er
ikke et af de bedste steder at bo, når man
er ensom. Alt for mange steder kommer
folk ikke hinanden ved,” siger Ida.
Fisk blev til venskab
En mand ville gerne fiske. Ida fik ham
med på en fisketur, arrangeret af
Mandegruppen i Tilst. På turen mødte
han en anden mand, og nu tager de to ud
og fisker sammen.
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
25
D
ENSOMHE
Folkebevægelse vil halvere ensomheden
Godt og vel 35 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første
gang nogensinde gået sammen for at skabe
Folkebevægelsen mod Ensomhed. Visionen
er at halvere antallet af ensomme i Danmark
inden 2020.
En helt ny undersøgelse viser, at flere end
210.000 danskere ofte eller altid føler sig ensomme1. Ensomhed har store omkostninger
– individuelt og for samfundet som helhed.
Nogle eksperter mener endog at ensomhed
er lige så skadelig for helbredet som rygning
og overvægt.
Sammen kan vi gøre noget
Ensomhed kan forebygges og bekæmpes.
Derfor er en lang række organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder
gået sammen for at skabe Folkebevægelsen
mod Ensomhed. En bevægelse, der vil gøre det
til en fælles sag at tale om ensomhed og finde
nye muligheder for fællesskaber. Den fælles
vision er ambitiøs. Antallet af ensomme danskere skal halveres inden 2020.
Alle kan være med
Folkebevægelsen mod Ensomhed er et initiativ, hvor både du, din nabo, din klassekammerat og din kollega kan være med.
En bevægelse, hvor alle personer, organisationer og virksomheder gør lidt ekstra for
at hjælpe dem, der føler sig ensomme. Det
behøver ikke at kræve meget at hjælpe et
andet menneske. Hvis alle gør en lille ekstra
indsats i hverdagen, kan vi sammen gøre en
stor forskel.
Læs mere på: http://modensomhed.dk/
Samarbejde med Socialstyrelsen om
forebyggelse af ensomhed
Sundhed og Omsorg har et projektsamarbejde i gang sammen med Socialstyrelsen om
forebyggelse af bl.a. ensomhed og isolation.
Målgruppen er borgere fra 65 år og opefter,
der ikke eller kun i begrænset omfang modtager hjemmehjælp.
Frem til 2016 implementeres en række
indsatser:
•
Forebyggende hjemmebesøg - ud over
de lovpligtige, forebyggende hjemmebesøg - til særlige risikogrupper – ældre,
der mister deres ægtefælle eller hvor ægtefællen flytter i plejebolig samt ældre,
der ikke trives
•
Screening af borgere ved de forebyggende hjemmebesøg – forebyggelseskonsulenterne screener borgerne for
26
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
•
•
depression og selvmordstanker. De
hjælper borgerne med at sætte ord på
og håndtere svære tanker og følelser, og
de hjælper dem videre til den indsats, de
har brug for.
Gågrupper og netværksgrupper – målet er at mindst 300 borgere i Aarhus
Kommune er med i en gruppe i løbet af
2015 og 2016, og at der oprettes grupper i
alle områderne.
Temadag for frivillige om forebyggelse
af ensomhed – blev afholdt 18. maj på
lokalcenter Trøjborg med deltagelse af
omkring 80 frivillige.
Område Midtbyen er tovholder på projektet.
Vil du vide mere, så kontakt AC-konsulent
Heidi Gylden, [email protected]
Er du ensom?
Frisk luft og vind i
håret
Ældre og gangbesværede kan nu få en tur på
en rickshaw-cykel. Tilbuddet er for alle, der har
svært ved selv at komme ud, uanset om de
bor i plejebolig eller eget hjem.
Det er gratis at få en tur, og der er plads til
to passagerer, så man kan tage en nabo eller
en ven med.
Chaufførerne på cyklerne er frivillige, og
passagerer og chauffør aftaler selv, hvor turen skal gå hen og hvor lang tid den skal vare
– som regel en times tid.
Kender du nogen, der kunne have lyst til
og fornøjelse af en rickshaw-cykeltur? Så
fortæl ham eller hende om tilbuddet – og
hvis det er noget, så kontakt Christian Ravn
Olesen på tlf. 4185 9599 eller email: chrol@
aarhus.dk
Hvis du har lyst til selv at blive frivillig rickshaw-chauffør, kan du kontakte
Jes Jespersen på tlf. 2341 4740 – email:
[email protected]
Tag testen UCLA Loneliness Scale og få et
fingerpeg.
Udfyld spørgeskemaet til højre med tal
fra 1-4.
A. Sammentæl score fra spørgsmål:
2, 3, 4, 7, 8, 11, 12, 13, 14, 17, 18 =
point i alt.
B. Fratræk derpå score fra spørgsmål:
1, 5, 6, 9, 10, 15, 16, 19, 20 =
point i alt.
Derved får du en Ensomhedsscore på:
A-B=
point.
Fortolkning
Jo flere point du får, jo mere ensom siger
testen, at du er.
Skriv et tal ved hvert spørgsmål
1. ALDRIG
2. SJÆLDENT
3. IND IMELLEM
4. FOR DET MESTE
1. Hvor ofte føler du dig på bølgelængde
med de mennesker, som du er sammen
med?
2. Hvor ofte synes du, at du mangler en
virkelig god ven?
3. Hvor ofte tror du, at der ikke er nogen,
der kan forstå dig?
4. Hvor ofte føler du dig "helt alene om
det hele" = ensom?
5. Hvor ofte giver du dig tid til at være
sammen med venner/veninder?
6. Hvor ofte har du noget fælles med
dem, som du er sammen med?
Scorer du 15 - 20 point er du "inden for
normal området", dvs. som os andre.
7. Hvor tit føler du, at der ikke er nogen,
som du er tæt på?
Scorer du over 30 point, er du mere ensom
end godt er.
8. Hvor ofte føler du, du er alene med
dine interesser og ideer?
9. Hvor ofte føler du overskud til frit at gå
ud og møde andre?
10. Hvor ofte føler du dig helt tæt på og
forbundet med andre?
11. Hvor ofte føler du dig udenfor og blot
en tilskuer?
12. Hvor ofte synes du, at du spilder din
tid sammen med andre?
13. Hvor ofte føler du, at ingen i virkeligheden forstår dig?
14. Hvor ofte føler du dig adskilt fra og
isoleret fra os andre?
15. Hvor tit føler du, at du godt kan få
kontakt, når du har lyst til det?
16. Hvor tit føler du dig sikker på, at
mindst ét andet menneske forstår dig?
17. Hvor ofte føler du dig genert?
18. Hvor ofte føler du dig blot omgivet af
andre, men ikke med dem.
19. Hvor ofte ved du, at der en/ nogle, der
godt vil tage sig tid til at lytte og prøve at
forstå dig?
20. Hvor mange kender du, sådan reelt set, som du vil kalde "min ven / min
veninde"?
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
27
NYT I MSO
KLIPPEKORT
til ekstra livsglæde
900 af de svageste borgere får selv mulighed for at råde over en halv times ekstra hjælp om ugen.
De kan få hjælp til at få gæster på besøg, tage på museum – eller hvad de har lyst til.
TEKST INGRID TERKELSEN
F
ra 1. august får omkring 900 borgere i Aarhus Kommune en halv
times ekstra hjemmehjælp om
ugen, som de kan bruge som de vil
– fx til at få ryddet op, at komme en
tur ud, ledsage til sociale arrangementer eller måske til, at hjælperen
bager en kageeller hjælper, når der
kommer gæster.
Hjælpen administreres og leveres
af det område, som borgeren hører
til, og på et papir-klippekort kan borgeren holde rede på, hvor mange klip
man har brugt, og til hvad.
Pengene til klippekorts-ordningen
kommer fra en pulje, som er afsat i
finansloven for 2015 og 2016. Aarhus
Kommunes andel af pengene er 3,3
mill. kr. i år og 6,6 mill. kr. næste år.
For at kunne få et klippekort skal
man for det første bo i egen bolig og
i forvejen få hjemmehjælp. Desuden
skal man have ”svære eller totale begrænsninger” – hvilket vil sige at det
er borgere, som ikke kan klare sig i
hverdagen uden omfattende hjælp.
En særlig gruppe er omkring 60 enlige, hjemmeboende demente, der benytter dagcentertilbud.
Klip kan spares op
En halv time ekstra om ugen lyder
måske ikke af alverden; men bor-
28
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
gerne kan samle klip sammen til
ting, der tager længere tid. I alt
50 klip, svarende til 25 timer, kan
”spares op”. Hvordan borgeren vil
bruge de ekstra timer, er op til den
enkelte - dogikke til opgaver, der
normalt ikke udføres såsom havearbejde, snerydning, hovedrengøring
eller udendørs vinduespudsning.
Sundhed og Omsorg har lavet en
pjece med en række ideer til, hvad
det kan være, og borgeren kan også
tale med sine faste hjælpere om
mulighederne.
Formålet med den ekstra og mere
fleksible hjælp til de svageste borgere
er at skabe større livskvalitet og trivsel og mindre ensomhed.
Bedre hverdag til borgerne
En arbejdsgruppe i Sundhed og
Omsorg har været i gang med at forberede den praktiske indførelse af
klippekortet. Vi har spurgt et af
medlemmerne, leder i hjemmeplejen i Område Christiansbjerg Tove
Jensen, hvad hun forventer sig af det
nye tilbud til borgerne:
”Jeg tror og håber på at klippekortet kan være med til at bringe borgeren værdi i hverdagslivet. Nogle kan
måske få skabt og opbygget relationer i lokalsamfundet, som over tid
kan mindske ensomheden og oplevelsen af at være isoleret.
Vi kommer hos mange borgere,
som siger ’hvor ville det være dejligt
hvis jeg kunne få hjælp til …’ - ’det
er så længe siden at jeg … ’. Nu bliver
det muligt at kunne imødekomme
nogle af disse ønsker.
Hjemmeplejen kommer hos borgere, hvor netværket er lille, og det betyder at rigtig mange ikke længere
ved egen hjælp kan pynte op til jul,
komme i banken eller i lang tid ikke
har haft kontakt til andre mennesker, for eksempel. Så bare det at sidde sammen med et andet menneske
og drikke en kop kaffe har ikke været en mulighed. Noget vi andre tager for givet.”
Udfordringer og muligheder
Tove Jensen har siddet i den arbejdsgruppe som har set på hvordan
hjemmeplejen i praksis kan arbejde
med brugen af klippekortet, og hun
ser både udfordringer og muligheder i ordningen: ”Der er ingen tvivl
om at der vil være udfordringer i at
få planlagt de enkelte borgeres klip.
Der er ingen færdig liste over, hvilke opgaver klippekortet kan bruges til. Klippekortet åbner op for, at
vi er sammen med borgerne på en
TIMER
0,5
Deltage i spisevenner
– sammen med naboen
1
Borgerne kan selv holde styr på, hvad
de bruger deres tid på ved hjælp af et
klippekort. Der er - næsten - frit valg.
1,5
2
Oprydnin
2,5
g i skabe
3
Hyggesnak
3,5
4
og skuffe
r
med min hjæ
lper
4,5
5
mere værdibaseret måde, hvor vi
kan slippe regler, visitation og indsatser og bare være sammen omkring en, for borgeren, værdifuld
opgave. Det tror jeg, er med til at
give arbejdsglæde og større trivsel,
da det ofte er i relationen og nærværet med et andet menneske, at den
gode kontakt og det gode borgerforløb skabes. Så i den sammenhæng
vil der helt sikkert blive gang i debatten om ledetråde og kærlig kommune igen!”
Generelt er der meget vi ikke på
forhånd kan planlægge og ud af
med klippekortsordningen. Blandt
andet ved vi ikke, hvad borgerne i
Aarhus vil ønske sig at bruge deres
klip til. Derfor planlægger styregruppen for projektet en hurtig opfølgning allerede i september, hvor
blandt andet de arbejdsmiljømæssige erfaringer bliver drøftet. Dette
kan føre til justeringer af ordningen, men nu går vi i første omgang
efter at få nogle erfaringer – forhåbentlig gode!
Hvis I har brug for at vende et dilemma eller andet omkring brug af klippekortet, er I velkomne til at kontakte Tove Jensen på e-mail
[email protected] – tlf. 8713 3187. n
5,5
6
KLIPPE
Ekstra hj
6,5
KORT
ælp til di
g
7
7,5
8
8,5
9
9,5
10
10,5
11
11,5
12
12,5
Ordne altanka
sser
Tur til M
oesgaar
d Museu
m
Besøge
min
hendes m datter og
and
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
29
DER
SUNDE SI
Sunde tips til dig
8 gode tips til, hvordan du lever lidt sundere i hverdagen (Kilde: www.elle.dk)
Hiv fat i dine tæer
Vask dit sengetøj
Læg dig på ryggen, tag fat i dine tæer og træk.
Det sætter gang i blodcirkulationen efter en
lang dag, hvor dine fødder har været mast ned
i et par sko.
Støvmider, som kan fremkalde allergi, elsker
at hygge sig i din seng. Slå dem ihjel ved at vaske dit sengetøj og lagen i varmt vand en gang
om ugen.
Spis gulerødder
Guleroden er diætistens favoritgrøntsag, takket være det høje indhold af Vitamin A, så spis,
spis, spis.
Se videoer med nuttede dyr
Drop undertøjet
Kæledyr - og nuttede dyr i det hele taget - har
en positiv effekt på vores humør. Så kig forbi
www.youtube.com, og find søde videoer med
nuttede dyr, hvis du ikke allerede har et kæledyr, du kan lege med.
Tilsyneladende er det en god ide at droppe
undertøjet en gang i mellem, også selvom det
kun er om natten, du vil lade numsen være
bar. At lade være med at tage undertøj på - eller i hvert fald at nøjes med bomuldsunderbukser - lader dit underliv tørre og reducerer
bakterievækst, som ellers kunne sprede sig til
din blære og give dig blærebetændelse.
Få noget frisk luft
Frisk luft giver dig mere energi. Gå en tur, og
du får både frisk luft og motion på én gang.
Lav en kop kakao
At drikke en kop kakao kan være både afslappende og give dig et hurtigt chokolade-fix. Det
er nemlig videnskabeligt bevist, at selv en lille
mængde chokolade kan forbedre dit humør.
30
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
Lad ikke nogen forstyrre
din søvn
Du skal ikke lade din familie og dine venner
forstyrre dig med sms'er eller opkald, når du
sover. Sluk eller sæt på lydløs.
Her er en stribe gode råd til,
hvordan du får en god nattesøvn
(Kilde: www.netdoktor.dk)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dyrk regelmæssig motion, dog ikke
lige før sengetid. Undgå at sove om
dagen. Skal du have en “morfar”, så
kun 15-20 minutter.
Gå i seng og stå op på omtrent samme tid hver dag, også i ferierne (!).
Få mindst en halv time med dagslys
hver dag, helst tidligt om morgenen.
Undgå stærkt lys, hvis du skal op om
natten.
Undgå kaffe, te og cola efter klokken
17. Rygning forstyrrer også søvnen.
Undgå kraftig motion de sidste timer
før sengetid.
Undgå at være sulten eller at indtage
et stort måltid ved sengetid.
Brug soveværelset til at sove i, ikke
til arbejde.
Sørg for mørke, ro og moderat
temperatur i soveværelset. Brug
•
•
•
•
•
eventuelt maske over øjnene og
ørepropper.
Kig ikke på uret, hvis du vågner om
natten.
Lær en afspændingsteknik, brug den
hvis du vågner.
Undgå at tage bekymringer/problemer med dig i seng. Afsæt en 'problemtime' om eftermiddagen/tidlig
aften, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.
Undgå brug af sovemidler.
Sovemidler kan ved langvarig brug
forstyrre søvnen og løser ikke dine
søvnproblemer.
Brug af alkohol som sovemiddel frarådes. Alkohol kan gøre det lettere
at falde i søvn, men giver urolig søvn
med mange opvågninger, natlig
vandladning og dårlig søvnkvalitet.
Nyd
jordbærsæsonen!
Den er kort, men heftig – den periode i juni og
juli, hvor jordbærrene er sødest, saftigst og
billigst. Så: Spis! Spis! Spis! Nyd dem som de er
– resten af året er der rig mulighed for at koge
grød, lave syltetøj osv. af frosne bær.
Her er en opskrift på jordbærkoldskål –
rækker til 4 personer
300 g jordbær, 5 dl kærnemælk, 5 dl A38, skyr,
yoghurt e.l., 2 tsk vaniljesukker, saft af ½ citron, sukker efter smag.
Bland det hele i en stor skål og blend det.
Servér i høje glas med sugerør eller i skåle med
kammerjunkere. Kom evt. ekstra, hele eller
halve jordbær i.
Velbekomme!
kilde: www.kogebogen.dk
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
31
I USA
UDVALGET
YES, WE CAN!
- næsten uanset hvad
Det politiske udvalg for Sundhed og Omsorg har hentet inspiration over there og har taget tre
mærkesager med hjem.
TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG FOTO PRIVATFOTOS
”Y
es, we can!” synes at være
mottoet i USA.
Ikke bare for den amerikanske præsident, Barack Obama,
men hele vejen gennem systemet helt ud til menige borgere ’på gulvet’. Det var en af mange erfaringer, politikerne i Sundheds- og
Omsorgsudvalget gjorde sig under
udvalgets studietur til San Francisco
i marts 2015. Og en af de erfaringer,
de lod sig inspirere af.
Åbne arme og frivillighed
”Vi fik oplevelsen af, at det var fuldstændig utænkelig at komme ind på
et plejehjem, uden der var en frontfigur til at tage imod gæsterne. Der
var en fantastisk imødekommenhed
alle vegne, også på hospitalerne og
på plejehjemmene. De var smilende,
nysgerrige og positivt indstillede,
uanset hvem, der kom ind ad døren.
Både personalet og de mange frivillige,” siger en begejstret rådmand,
Jette Skive, og peger dermed direkte
videre på en anden inspirationskilde
fra studieturen, nemlig amerikanernes måde at lave frivilligt arbejde på.
”Vi er knaldgode til frivilligt arbejde i Aarhus, men måden, det er or-
32
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
ganiseret på derovre, var altså noget
helt andet. Det var meget professionelt. Og der var rigtig mange, der arbejdede frivilligt. I alle samfundslag
og alle aldre,” fortæller Jette Skive.
Trygt at bo hjemme
Men en ting er mennesker, noget
andet er teknologi, og også her kan
vi lade os inspirere. I Danmark og
ikke mindst i Aarhus har vi masser af velfærdsteknologi, der hjælper mennesker til at leve et selvstændigt, værdigt og tryggere liv. Vi har
sensorgulve og monitorering af elforbrug i hjemmet, der afslører, om
farmor er faldet eller måske har ligget i sengen hele dagen.
”Det er super spændende, hvad
man kan bruge helt almindelige
hverdagsteknologier til: Køleskabe,
der registrerer hvor ofte, de bliver åbnet; senge, der registrerer hvor meget vi sover og så videre,” siger Jette
Skive, der sammen med resten af udvalget ønsker at undersøge, hvordan
vi kan anvende monitorering til, på
en værdifuld måde, at sikre personlig frihed og tryghed for den enkelte
og samtidig øge mulighederne for at
blive længst muligt i eget hjem.
”De fleste mennesker vil trods alt
helst blive boende i eget hus eller lejlighed så længe som muligt,” siger
rådmanden.
Hjemliggørelse
Og apropos eget hjem, så har vi i
Sundhed og Omsorg længe talt om
besjæling eller hjemliggørelse, som
rådmanden omtaler dét at gøre plejehjemmene lige så personlige og
hyggeligt indrettede som de hjem,
borgerne kommer fra, når de flytter ind.
”Men der er stor forskel på, hvad
der er hjemligt for dig, og hvad der
er hjemligt for mig,” siger Jette Skive
og forklarer, at udvalget i fællesskab
har ønsket at undersøge behov og
muligheder for at skabe differentierede plejehjem med særlige profiler
og tilbud, så nye beboere kan vælge
ud fra livsstil og præferencer snarere
end geografi.
Samtidig ønsker udvalget generelt
at arbejde med, hvordan vi kan skabe endnu mere komfort og nydelse,
så det at bo i plejebolig kun sekundært handler om helbredelse og rehabilitering. Og allermest om livsglæde og livsnydelse. n
Med frit valg på
alle aktivitetshy
lder – er bingo
stadig en sikke
dog
r favorit.
Age Song - plejehjemmet er
specialiseret i mennesker med ’glemsomhed’ og
fokuserer på, at der
også er et plejefællesskab borg
erne imellem.
Spisesalen på Vintage Golden Gate var som på et
krydstogtskib – vin til maden, a la carte menu og
levende musik.
elligt for os
mlighed er, er forsk
Følelsen af, hvad hje
dre mere til
dstogtluksus – an
alle. Nogen er til kry
ativitet.
fingermaling og kre
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
33
ON
I N N OVAT I
En gave til
gode ideer
Gode ideer udspringer ofte af en undren … Hvad nu hvis …?
Hvis du får en god idé, har du de næste to år mulighed for at få
støtte til at udvikle den med hjælp fra den lokale innovationspulje. Fra… nu af!
TEKST INGRID TERKELSEN
K
an en klovns klovnerier trænge gennem
demens? Hvordan finder vi frem til, og
hjælper, ensomme ældre, som ikke allerede er i kontakt med Sundhed og Omsorg?
Alle mennesker har en spændende livshistorie - kan vi lave fællesskaber omkring dem?
Hvordan kan vi vende vores kulturelle forskelligheder til en styrke…?
Gode ideer udspringer ofte af en
undren, en fundering over: Hvad
nu hvis …? Ovenstående eksempler er fire ud af 80 fantastiske ideer, der i 2013 og 2014 har fået støtte
fra Innovationspuljen og er blevet til spændende projekter til glæde og gavn for både borgere og
medarbejdere.
Og der er plads til flere.
Innovationspuljen har fået penge af
byrådet til at støtte og udvikle endnu
flere gode ideer i løbet af 2015 og 2016.
Få en god idé – nu!
Gode ideer kan ikke tvinges frem.
Derfor er der ingen deadline på ansøgninger. Du kan med andre ord
søge gennem hele perioden. Når som
helst og hvor som helst. Og du kan
også få hjælp til at udvikle din gode
34
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
idé – det vigtigste er, at du får den.
Og ikke bare glemmer den igen, men
går videre med den.
”Gode ideer opstår ofte over frokosten, hvor man snakker med
hinanden om dagens opgaver og
udfordringer. Eller når man ligger i sengen om aftenen og pludselig tænker ’kunne man ikke…?’
Eller på cykelturen på vej til arbejde; når man står i børnehaven; når
man drikker et glas vin med venner
i weekenden .... kort sagt: Hvor som
helst! Når det sker, så grib en serviet og den nærmeste kuglepen, så
er din idé godt på vej,” siger Nikolaj
Henningsen, innovationschef i
Sundhed og Omsorg.
Ansøgning
For når først ideen er nedfældet, er
det let at ansøge. Du skal bare gå ind
på sundhedogomsorg.dk, udfylde
skemaet og sende det af sted med det
samme.
Læs mere om innovationspuljen
og se listen over projekter, der har
fået støtte i 2013 og 2014, på
sundhedogomsorg.dk n
,,
Når du får en idé,
så grib en serviet
og den nærmeste
kuglepen, så er din
idé godt på vej!
EN SOM HEDVIG
Innovative medarbejdere
i Sundhed og Omsorg
opfinder ensomhedsspil
’En borger er for nyligt blevet alene. Hvad gør du?’
’En borger taler så meget at det er svært at nå det
praktiske arbejde. Hvad gør du?’
’Hvordan ved du om en borger er ensom?’
… du har netop mødt 3 af i alt 30 spørgsmål i
dialog-spillet ’En som Hed-vig’, der er udviklet
af 3 medarbejdere i Sundhed og Omsorg.
Spillet består af en æske kort med spørgsmål og en plakat, som kan være med til at
få spørgsmålene i spil i hverdagen. Formålet
med spillet er at ansatte, uden at bruge ekstra
tid på det, får anledning til at reflektere over,
hvordan de opdager og hjælper ensomme
borgere.
De 3 ansatte, der har udviklet dialog-spillet, er fysioterapeut Tine Munk Ramskov, sosu-assistent Katja Jensen og konsulent Lasse
Dahl, i forbindelse med deres deltagelse
et internt innovationsforløb for ansatte i
Sundhed og Omsorg.
”Vi spurgte os selv: Hvad nu, hvis vi bruger
hinandens ressourcer til at modvirke ensomhed? Hvis vi lavede et værktøj, der kan
bruges til at få vores forskellige erfaringer og
kompetencer i spil? Ud fra det spørgsmål udviklede vi dialogspillet,” siger Lasse Dahl.
De tre lavede en prototype, som de bl.a.
har testet på nogle grupper af sosu-hjælpere. ”Og de kunne virkelig bruge det,” fastslår
Lasse Dahl. ”Vi rammer lige ned i det, de arbejder med – en af dem sagde faktisk at hun
kunne sætte navn på bestemte borgere ud
fra temaerne på hvert enkelt kort.”
Når test-fasen er overstået, tager
Chefteamet stilling til, om ’En som Hed-vig’
skal udbredes til hele Sundhed og Omsorg –
og måske videre endnu?
V O R E S M A G A S I N · J U N I 2 015
35
... og David Hasselhoff
ønsker rigtig god sommer!