Rapport - Vesthimmerlands Kommune
Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse Sundheds- og Kulturforvaltningen Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 1 Analyse Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden Workshop med Fokusgruppen den 27. april 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................. 4 Resumé og hovedkonklusion .............................................................................................. 6 Hovedkonklusion .......................................................................................................... 15 Processen ...................................................................................................................... 19 Kommissoriet............................................................................................................... 19 Projektmål ................................................................................................................... 20 Projektdeltagelse.......................................................................................................... 20 Projektfaser ................................................................................................................. 21 Beskrivelse af plejeboligområdet - plejecentrene ................................................................. 23 Det nuværende plejecenterområde – økonomi og struktur ................................................. 23 Beskrivelse af plejecentrene .......................................................................................... 28 Medarbejdere på plejecentrene ...................................................................................... 35 Pladsbehovet i kommunen ............................................................................................. 38 Praksis og vilkår ........................................................................................................... 42 Velfærdsteknologi ........................................................................................................ 43 Sammenfatning af det nuværende plejeboligområde – plejecentrene .................................. 44 Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne....................................................................... 46 Det nuværende plejecenterområde ................................................................................. 46 Beboerne på plejecentrene ............................................................................................ 52 Flyttemønster/Urbanisering ........................................................................................... 54 Sammenfatning beboerne ............................................................................................. 59 Det fremtidige plejeboligbehov ......................................................................................... 61 Befolkningsfremskrivning .............................................................................................. 61 Medarbejdernes demografiske udvikling .......................................................................... 63 Regler vedr. medarbejderforhold .................................................................................... 63 Nye tilbud og deres betydning for vores valg ................................................................... 66 Sundere ældre ............................................................................................................. 68 Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger ............................................................. 74 Sammenfatning af det fremtidige plejeboligbehov ............................................................ 76 Fokusgruppe- og Borgermøde ........................................................................................... 77 Fokusgruppen .............................................................................................................. 78 Borgermødet ............................................................................................................... 82 Sammenfatning af fokusgruppe- og borgermøde .............................................................. 88 Bilag 1-10 forefindes i separat del af rapporten. Side 3 Forord Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? Dette er nogle af de spørgsmål projektet ”Fremtidens Plejeboligkapacitet i Vesthimmerlands Kommune” har sat sig for at besvare. Analysen er udarbejdet med det formål at give et nuanceret og retvisende billede af den nuværende plejeboligstruktur i Vesthimmerland Kommune. Analysen udmøntes i anbefalinger til fremtidige scenarier. Projektet er udviklet i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, hvor projektets ophav har været at undersøge, hvorvidt den gældende plejecenterstruktur i kommunen er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Traditionelt har plejeboliganalyser og beslutningen om ændringer i strukturen været baseret på en demografisk fremskrivning eller ved kig på de lokale ventelister. Det forudsætter imidlertid, at en uændret andel af kommunes ældre borgere har et uændret behov for og ønsker til en plejebolig. Men der kan stilles spørgsmålstegn ved den direkte sammenhæng mellem befolkningens alder og det samlede behov, og nyere forskning tyder nærmest på det modsatte. I fremtidens kommunale tilbud bør der derfor ses på andre faktorer, så som borgernes helbredstilstand, funktionsevne og diagnose. Men også borgerens egen forventning og ønsker er en vigtig parameter. Det mest nærliggende er derfor at inddrage borgeren i plejeboliganalysen med henblik på en bredere perspektivering af fremtidens plejeboligbehov. Endelig er det undersøgt, hvilke muligheder der reelt er, for at ændre strukturen for plejeboliger i kommunen. Analysen er foretaget med henblik på en fyldestgørende afdækning af alle de forhold, der vedrører plejeboligstrukturen. Der er således også belyst forhold, som ikke direkte konkluderes, men som er forhold, det har været nødvendigt at undersøge, for at grundlaget for analysen og scenarieanbefalingerne kunne betragtes som fyldestgørende. Rapporten består af 2 dele: Del 1 Analyse Del 2 Fremtidige scenarier Bilag foreligger separat. Der har tidligere været foretaget en plejebolig analyse for Vesthimmerlands Kommune af BDO i juni 2012, hvor borgerperspektivet ikke har været inddraget. Del 1 Analyse indeholder indledningsvist et kort resumé, hvor hovedkonklusionerne er sammenfattet. Del 2 Fremtidige scenarier indeholder henvisninger til analysen. Projektet har ønsket en åben og transparent proces, hvor interessenter løbende er blevet involveret med henblik på at give input til projektet. Det har fordret en stor mødeaktivitet, hvor mange interessenter har deltaget i møder og høringer. Side 4 Kommunens borgere er inddraget flere gange i projektet for at få input til borgernes ønsker for fremtiden indenfor plejeboligområdet. Alle involverede parter takkes for positiv og konstruktiv modtagelse og værdifuldt input til projektet. Særligt skal fremhæves Ældrerådets proaktive og konstruktive tilgang til at hjælpe projektet med input til analysen og markedsføring af projektets aktiviteter. God læselyst. Side 5 Resumé og hovedkonklusion En analyse af det fremtidige behov for plejeboliger er en kompleks opgave, da der er mange faktorer der påvirker området. I projektets kommissorie står: ”Opdraget for nærværende kommissorium fokuserer grundlæggende på om den gældende plejecenterstruktur er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes, at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Den nedenfor beskrevne proces skal med andre ord munde ud i en politisk stillingtagen til hvilket serviceniveau, der i fremtiden skal gælde på plejeboligområdet.” For at der er tale om en plejebolig, skal følgende 3 forudsætninger være tilstede: Lejekontrakt. De almene plejeboliger er omfattet af den almene lejelov. Efter reglerne heri fastsættes huslejen for boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til enhver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter – det såkaldte balancelejeprincip. Beboerne har mulighed for at søge om boligydelse., Visitation. Der skal ske en visitation, før man kan få ophold i en plejebolig. Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens. Man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller på et plejehjem. Døgnpleje. Der er tilknyttet service- og omsorgsfunktioner med personale. Faktorer der påvirker antallet og typer af plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger påvirkes af demografiske forandringer, ændringer i den generelle sundhedstilstand, nye tilgange til pleje og omsorg fra både borgere og fagpersoner, ny teknologi m.m. Side 6 Der er faktorer, der vil give behov for FLERE plejeboliger, og som vi som kommune ikke kan påvirke (orange): Der bliver flere ældre og befolkningen lever længere. Der bliver flere kronisk syge – herunder flere demente. Det vil give flere plejekrævende ældre og kræve flere specialistkompetencer på plejecentrene. Omlægningen af sygehusstrukturen til stærkt centraliserede og specialiserede supersygehuse giver (midlertidigt) flere og mere kompliceret plejekrævende borgere i kommunen. Andre faktorer peger mod FÆRRE borgere, der har behov for plejebolig (blå): Befolkningens sundhedstilstand er til stadighed blevet bedre. Det betyder også ældre, der er sundere og mindre plejekrævende end hidtil. Borgerne har selv udtrykt ønske om at blive længst muligt i eget hjem. Siden kommunerne fik forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver i 2007 er der etableret mange tilbud – også til ældre og kronikere, hvilket gør befolkningen mindre plejekrævende. De kommunale tilbud i hjemmet, hvor især den (hverdags)rehabiliterende tankegang har vundet indpas. I plejen i hjemmet, på de midlertidige pladser og på plejecentrene er der fokus på hjælp til selvhjælp, hvilket holder flere ældre mindre plejekrævende og mere selvhjulpne. Adgangen til hjælpemidler i hjemmet, boligindretninger og velfærdsteknologiske og telemedicinske hjælpemidler, der kan være medvirkende til at gøre de ældre mere selvhjulpne og fastholde deres funktionsniveau. I analysen har vi valgt at have fokus på 3 områder: Beskrivelse af plejeboligområdet – med fokus på plejecentrene Beskrivelse af plejeboligområdet – med fokus på beboerne Det fremtidige plejeboligbehov – med fokus på de faktorer, der påvirker de fremtidige behov og struktur. Vi har i projektet haft en bred inddragelse af vores borgere, for at få deres bud på, hvordan de ser fremtiden indenfor ældreområdet i kommunen. Vi har holdt to større arrangementer, hvor vi har haft konstruktive drøftelser med vores borgere: Fokusgruppemøde med 75 deltagere Borgermøde med 312 deltagere Resultatet af disse møder har været et vigtigt udgangspunkt for de scenarier vi præsenterer i projektet i Del 2: Fremtidige scenarier. I de følgende afsnit gentages sammenfatninger fra de enkelte afsnit i analysen. Side 7 Benchmark I analysen er der genereret en række data, som er vores udgangspunkt for at drage sammenligninger til lands/regionsgennemsnit, for at identificere på hvilke områder kommunen afviger fra lands- og regionsgennemsnit. Benchmarkdata opsummeres enkeltvis i afsnittenes sammenfatninger De relevante data til benchmark er: Benchmark Vesthimmerland Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Nettodriftsudgift pr. borger +80 år 193.164 kr. 172.777 kr. 173.402 kr. Antal +80 årige pr. plads incl. Friplejeboliger 4,13 4,72 5,15 Gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig 82,6 år 84 år Gennemsnitlig opholdstid 34,11 måneder 29,9 måneder Kilde: Data stammer fra egne udregninger og danner udgangspunkt for scenarierne. Beskrivelse af plejeboligområdet - centrene Et af hovedargumenterne fra strukturreformen fra 2007 var bl.a. effektivisering og forbedring gennem stordriftsfordelene fra større enheder. Der er imidlertid ikke sket ændringer i strukturen på plejeboligområdet i kommunen, som man har set i større kommuner. På nuværende tidspunkt er plejeboligerne i Vesthimmerlands Kommune fordelt på 10 plejecentre, heraf 8 kommunale plejecentre, 1 friplejehjem (Hesselvang) og Røde Kors Hjemmet. Samlet set er der 462 plejeboliger (438 uden Hesselvang) i kommunen. Der er 349 somatiske pladser, 53 demenspladser, 18 aflastningspladser, 10 hjerneskadepladser og 8 pladser i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Over de kommende 4-5 år vil der på plejecentrene være vedligeholdelsesopgaver for samlet 28,2 mio. kr. Blandt medarbejderne på plejecentrene er der over de sidste par år sket et fald i antallet af Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere, mens der er sket en mindre stigning i antallet af sygeplejersker. Samlet set er der sket et fald i antallet af fuldtidsansatte. Der er i analysen henvist til udviklingen i antallet af medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Det samme gør sig gældende i kommunen, hvor alderssammensætningen for medarbejderne viser, at 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Alderssammensætningen for medarbejderne i kommunen følger den samme tendens som på landsplan, hvor 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Den 2. juni blev der vedtaget ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen. Kvalitetsstandarden angiver det kommunale serviceniveau for området. Den nye kvalitetsstandard forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland, som i andre kommuner, og dermed vil der ses et fald i udgifter til plejeboliger. Side 8 Ændringerne vil medføre øgede udgifter til hjemme- og sygeplejen, idet borgerne i stedet plejes i egen bolig. Nettodriftsudgifterne pr. 80+ årige i Vesthimmerlands Kommune sammenlignet med regional- og landsgennemsnittet viser, at der i Vesthimmerland er en mérudgift på i alt henholdsvis 38,9 og 37,7 mio. kr. Plejeboligkapaciteten En sammenligning af antallet af kommunens plejeboliger med landsgennemsnittet viser, at kapaciteten af boliger i kommunen er større end på landsplan. Der er 462 plejeboliger incl. Friplejehjemspladser til 1.910 borgere (+ 80 årige), og skal antallet af pladser følge landsgennemsnittet, har vi en overkapacitet på 91 boliger i kommunen. Til sammenligning med regionsgennemsnittet er det en overkapacitet på 57 boliger. Køb og salg af pladser De seneste 2 års udvikling resulteret i et forventet merforbrug på 18 mio. kr. i 2015 grundet en stigning i køb af pladser og et fald i salg af pladser. Visitation til plejecentrene sker i henhold til Servicelovens § 192a. Der er i år sket en skærpelse af visitationskravene i Vesthimmerlands Kommune. Der er i gangsat en del velfærdsteknologiske initiativer i forbindelse med Ældremilliarden og Økonomiaftalen mellem KL og regeringen (2014). Der er endvidere igangsat flere initiativer i forhold til at påvirke og forbedre borgernes funktionsgrad f.eks.: Triagering, Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Rehabilitering i Hjemme og sygeplejen og tiltag under ”Den nationale handleplan for den ældre patient (DÆMP). Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne Der er 462 plejeboligpladser fordelt på 10 plejecentre incl. Friplejehjemmet Hesselvang og Røde Kors Hjemmet i Vesthimmerlands kommune. Gennemsnitsalderen for beboere på plejehjem er 85 år. Gennemsnitsalderen ved indflytning i plejebolig kommunen er 82,6 år og afviger fra landsplan, hvor gennemsnitsalderen er 84 år. Gennemsnitsalderen er stort set ens på plejecentrene. Gennemsnitsalderen for aflastningsophold, som er af kortere varighed, ligger ca. 5 år under gennemsnitsalderen for beboere i plejebolig. Den gennemsnitlige botid – den tid borgeren bor i plejebolig – er 34,1 måneder set over en 3 årig periode. Botiden ligger over landsgennemsnittet, som er 29,9 måneder. Ventelisterne til en plejebolig er støt faldende fra 66 pladser i 2012 til de nuværende 19 pladser pr. 1. august 2015. Der har ikke været borgere på garanti venteliste i over 2 måneder i samme periode. Dette har direkte sammenhæng med, at kapaciteten i kommunen er nogenlunde konstant og udnyttes til fulde. Der er størst søgning til plejeboliger på Solvang (Aars), Bøgely (Løgstør) og Højgården (Farsø). Side 9 Ventelisterne afspejles også i optagegrundlaget til plejecentrene, hvor det største optagegrundlag er til de større byer (Egnshovedby og områdebyer) med de store centre. Der er i gennemsnit er 3,81 borgere pr. plads. Der er et stort udsving fra 4,51 borgere pr. plads til 2,07 borgere pr. plads. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Vi har undersøgt borgernes funktionsniveau på kommunens somatiske pladser. I alt er undersøgt 337 borgere. Der er ikke er kigget på aflastning, senhjerneskade, rehabiliteringshuset og demenspladser, og nogle somatiske pladser stod tomme på tidspunktet for vurderingen. Analysen viser, at 60 % af disse beboere – i alt 202 borgere - på plejecentrene i dag er indenfor de letteste kategorier af fysisk funktionsevne/mobilitet. Det er videre undersøgt, hvilken pleje disse 60 % (i alt 202 borgere) modtog, inden de flyttede i plejebolig. Analysen viser, at de fik mellem 4 og 6 timers kommunal hjælp om ugen. Endelig er det undersøgt, hvilke flyttemønstre der er hos de ældre borgere. Fraflytninger sker hyppigst til de omkringliggende kommuner. Antallet af tilflytninger er 25 % større end antallet fraflytninger sidste år. Indenfor kommunen viser flyttemønsteret blandt borgerne +60 år, at flytning primært sker til Egns- (Aars) og områdebyerne (Løgstør, Farsø og Aalestrup). Sekundært til plejecentrene i lokalbyerne, hvor plejecentrene ligger. Det generelle flyttemønster blandt borgerne +60 år indenfor kommunen viser, at koncentrationen af flytning sker til egns- og områdebyerne indenfor byerne og fra land til by. Beskrivelse af det fremtidige plejeboligbehov I 2015 er der 1910 personer i kommunen, der er fyldt 80 år. Med de nuværende 462 boliger er det 4,13 borgere pr. plejebolig. Dette afviger væsentligt fra landsgennemsnittet, hvor der er 5,15 borgere pr. plejebolig. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der forventes at være 2.150 personer over 80 år i 2020 og 3.657 personer over 80 år i 2040 – altså 70 % flere. Ved en direkte fremskrivning af plejeboligbehovet med den nuværende kapacitet, vil antallet af pladser skulle øges med 58 frem mod 2020 og 423 pladser frem mod 2040. Resultatet er efterprøvet med KL’s fremskrivningsmodel, som viser samme resultat, altså groft sagt en fordobling. Fremskrivningsmodellerne tager ikke højde for stigningen i raske leveår blandt vores ældre. Der er også henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Tendensen i aldersfordelingen blandt medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune følger samme tendens og faktisk er andelen af medarbejdere, som over 50 år, større i kommunen end tilfældet er i resten af landet. Medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. De udfordringer vi møder i vores omverdenen, er også behandlet i afsnittet. Her er der kigget på forandringerne i den ændrede sygehusstruktur som konkret betyder en nedgang i antallet af sengepladser på sygehusene, flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsesforløb. Det Side 10 betyder for kommunerne, at opgaver forbundet med efterbehandling og pleje i stigende grad overtages af kommunerne. Samtidig rummer forandringerne også mange muligheder og positive perspektiver for borgerne, som selv kan være med til at påvirke sin livskvalitet. Samlet under begrebet ”Sund aldring” gives en række gode råd. De forandringer skal kommunen reagere proaktivt på, hvilket har en betydning for de fremtidige tilbud. Men hvad kan vi og hvad må vi med vores plejeboliger? Der er til analysen udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat. Konklusionen fra notatet gengives nedenfor. Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger For at redegøre for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk, herunder hvilke udfordringer kommunen står overfor i forbindelse med mulige scenarier, har advokatfirmaet Kromann Reumert udfærdiget et notat, hvor følgende scenarier belyses: Nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven Omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven Omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser Konklusionen gengives ordret i det følgende, og notatet er vedlagt som bilag 8. 2. KONKLUSION OG ANBEFALING Beslutningskompetencen i.f.t. nedlæggelse af kommunalt ejede plejeboliger 2.1 Indledningsvis - og helt centralt - kan det konkluderes, at det alene er kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede ældreboliger, herunder de omhandlede plejecentre, jf. pkt. 3.3. Som det vil fremgå af behandlingen herunder, står kommunen med en lang række muligheder, såfremt det måtte blive besluttet at nedlægge de omhandlede plejecentre. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (blot uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Lejerens retsstilling 2.2 Såfremt et plejecenter omdannes til almene ældreboliger, vil lejeren fortsat have ret til at forblive i sit lejemål, idet kommunen ikke kan opsige lejerne som følge af plejecentrets nedlæggelse, men lejeren kan dog ikke kræve, at servicefaciliteterne på plejecentret opretholdes. Vi anbefaler på denne baggrund, at man tidligt i processen tager skridt til at opnå en aftalemæssig løsning med lejeren, f.eks. hvor kommunen bistår med flytning til anden bolig el. lign. Såfremt der sker hel eller delvis udflytning fra plejecentret, vil kommunen fortsat være forpligtet til at afholde tomgangslejen for de omhandlede lejemål fra tidspunktet hvor lejer flytter ud, jf. pkt. 4.1. Omdannelse af plejecenter til fritlæggende ældreboliger 2.3 Ved nedlæggelse af servicearealet i forbindelse med plejecentret, sker der ikke nogen ændring i forhold til støttetilsagnet fra Landsbyggefonden til selve boligerne, ligesom der ikke skal ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte til Landsbyggefonden. Det er derudover vores umiddelbare vurdering, at der heller ikke skal ske tilbagebetaling af et eventuelt modtaget serviceareal-tilskud. Endeligt kan de indestående prioriteter i ejen-dommen fortsætte uændret, idet der fortsat vil være tale om almene ældreboliger. Idet flere af kommunens plejecentre er finansieret sammen, vil der f.eks. på baggrund af boligarealerne skulle ske en forholdsmæssig opdeling bl.a. til udspecificering af belåningen og den fremtidige støtteberettigelse, såfremt et plejecenter med sammenblandet finansiering nedlægges, mens et andet bevares, jf. pkt. 5. Side 11 2.4 Kommunen skal være opmærksom på, at når der sker udamortisering af lån i ejendommene, vil betalingsforpligtelsen ikke derved bortfalde, men der skal ske indbetaling til den særlige henlæggelseskonto, jf. pkt. 4.3. Lukning af plejecenter samt salg af ejendommen 2.5 Såfremt det nedlagte plejecenter afhændes til tredjemand, bortfalder muligheden for støtte, men der skal ikke ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Såfremt plejecentret sælges med tab (i forhold til den bestående belåning), vil kommunen skulle indfri og betale differencen ved Kommunekredit, jf. pkt. 4.3. Ophør af visitation til plejecenter – ejendommen henlægger til reservekapacitet af plejeboliger 2.6 Kommunen kan i en periode vælge at undlade at visitere borgere til et givent plejecenter, således at dette står tomt, men bevares som boligkapacitet, såfremt behovet på ny måtte opstå. Kommunen vil herved fortsat oppebære den løbende støtte, men skal afholde den fulde tomgangsleje. Boligerne vil i denne situation også kunne udlejes til andre personer end ældre og handicappede, jf. pkt. 4.4. Det vil formentlig kræve, at kommunen med jævne mellemrum vurderer behovet for boligkapacitet, hvorefter modellen kan opretholdes lovligt, så længe der er saglige hensyn der tilsiger bevarelsen plejeboligkapaciteten. Omdannelse af plejecenter til afklaringspladser, midlertidige pladser eller aflastningspladser 2.7 Kommunen kan vælge at anvende de omhandlede plejecentre til såkaldte aflastningsboliger m.v., hvor almenboliglovgivningen finder anvendelse. Lejers rettigheder såvel som forhold vedrørende støtte og belåning er identiske med det ovenfor anførte, jf. pkt. 2.3, hvor plejecentret ændres til almene ældreboliger (plejeboliger), jf. pkt. 6. Omdannelse til andre funktioner 2.8 Såfremt de omhandlede plejecentre forbliver kommunens ejendom, men anvendes uden for almenboliglovgivningen, vil støtten hhv. indestående belåning skulle afklares i samarbejde med Landsbyggefonden og Kommunekredit, idet der vil skulle indledes en driftsstøttesag. Det er vores anbefaling, såfremt dette måtte blive aktuelt, at man hurtigst muligt får præsenteret de konkrete forhold for Landsbyggefonden og Kommunekredit, hvorefter man formentlig kan finde en praktisk løsning, idet scenariet dog medfører en vis økonomisk risiko for kommunen, jf. pkt. 7. Omdannelse til selvejende institut 2.9 Endelig vil kommunen kunne omdanne et plejecenter til en selvejende institution, dog således at kommunen bevarer anvisningsret og derved lejetabsforpligtelsen. Herudover vil forhold forbundet med kommunens modtagelse af bloktilskud, samt omkostningerne forbundet med løsningen f.eks. i form af tinglysningsafgift skulle nøje undersøges for at afgøre modellens rentabilitet, jf. pkt. 8. Side 12 Beskrivelse af fokusgruppe- og borgermøde Der har været to store aktiviteter i projektet: En workshop den 27. april med en fokusgruppe bestående af Ældrerådet, repræsentanter fra Bruger- Pårørenderåd, repræsentanter fra Pensionistforeninger. Der var i alt 75 deltagere til workshoppen som blev afholdt over 3 timer. Et borgermøde den 27. maj. Udover deltagere fra fokusgruppen var den ældre borgergruppe rigt repræsenteret på mødet. Der deltog i alt 312 borger til mødet som blev afholdt over 3¾ time. Planlægning af indholdet til Fokusgruppemødet og Borgermødet tog sit udgangspunkt i ”Det gode liv som gammel”, et materiale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011, hvor det fremgår: ”at det ikke er alder men behov der er væsentligt, sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv”. ”Det primære ønske til en seniorbolig er ”ens eget hjem”. ”Jeg vil bæres ud af mit hjem”. Bliver en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne udtænkes af en selv og at beslutningerne er ens egne.” Med udgangspunkt heri blev de overordnede temaer: Bopæl i egen bolig. Beslutning om at flytte i plejebolig. Ophold i plejebolig. Når man samler besvarelserne fra fokusgruppen og borgermødet er det tydeligt, at der gennemgående er enighed om: Blive længst muligt i eget hjem. Rehabiliterende tilbud. Mere specialiserede tilbud. At være en del af et fælleskab. Medbestemmelse og værdighed. Man vil gerne blive længst muligt i eget hjem Eget hjem kan være et hus, lejlighed, andelsbolig, ”Olde Kolle” eller ældrebolig evt. etableret i tilknytning til et plejecenter. Der bliver prioriteret, at der i forbindelse med ”hjemmet” er et lokal netværk f.eks. med naboer, som er på samme stadie i livet. Hjemmet skal være ”mindre” f.eks. 100 m2 og der var ønske om (afhængig af beliggenhed): Egne møbler (især i forhold til demens) Billig husleje Handikapvenlig Velfærdsteknologi, sensorer/lys, toilet, støvsugere Et plan Elevator Moderne og lyst, lille have Side 13 Det er vigtigt at man, i tide, selv tager ansvar for de fysiske rammer og tilpasser dem, så de klar til ændringer i funktionsniveau og eventuelle hjælpemidler. Ved at tage stilling til dette tidligt øges også mulighed for at opbygge et nyt netværk ved boligskifte. I forhold til tryghed ved at bo i eget hjem er det vigtigt, at der opbygges et netværk, så der ofte er social kontakt eller samvær med andre mennesker f.eks. med: Naboer, venner eller gennem foreningsliv. Der ud over kan der opnås tryghed ved anskaffelse af hjælpemidler i form af tryghedsalarm/nødkald, brand/røgalarm, overvågningskamera etc. Det er vigtigt at vedligeholde sine egne ressource, ved at være positiv, holde sig i gang og tilstræbe en sund kost og livsstil. Rehabiliterende tilbud At der er fokus på den rehabiliterende indsats i hjemmet, men også i en konstruktion som f.eks. Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, hvor der ydes en rehabiliterende indsats eller foregår et afklaringsforløb med henblik på fremtidigt tilbud eksempelvis plejecenter. Der skal være mulighed for længere forløb, med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Udover fysisk træning kan der også være tilbud rettet mod psykisk rehabilitering. Mere specialiserede tilbud At der er enheder/centre med specialer, f.eks. Demens, KOL og Diabetes, hvor man kan få et tilbud med høj faglighed. At der etableres flere tilbud i eget hjem f.eks. aflastning, rehabiliteringsforløb i eget hjem, mad udefra i en periode, midlertidig hjemmehjælp, opsyn i en periode eller en orlovsordning, der giver mulighed for, at aflastning kan ske hos børnene. At være en del af et fælleskab Det er vigtigt at være del af et netværk, hvor der løbende er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Det er vigtigt, at man selv er opsøgende. At der oprettes ”Oldekolle” tilbud f.eks. som et blandet tilbud hvor der er ”Oldekolle” og plejeboliger i samme bygning som midlertidige pladser. Det vil give mulighed for beboerne i ”Oldekolle” kan fungere som et socialt netværk eller frivillige i forhold til de andre tilbud. ”Oldekolle” vil give mulighed for et bofællesskab med mennesker, der er på samme stadie i livet. Det juridiske notat beskriver kommunens retsstilling i pkt. 2.3 og 5. Medbestemmelse og værdighed At man som borger har mulighed for at være aktiv og have medbestemmelse over sit eget liv, så man føler, at man bidrage til og er en del af fælleskabet. At man får hjælp til at bibeholde ens færdigheder så længe som muligt og at den pleje der leveres er med respekt for den enkelte og tager hensyn til forskellighed. At medarbejderne har sociale færdigheder, der gør at de er i stand til at udvise empati og forståelse for den syges liv Side 14 og skabe et godt samarbejde med familien/pårørende. Det er vigtigt, at der er kendskab til borgeren og hvad der har værdi i forhold til de ønsker vedkommende har tilkendegivet i plejetestamente/livstestamente. Hovedkonklusion Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? Spørgsmålene var de indledende spørgsmål til rapporten. Analysen viser, at vi kan tilrettelægge vores kommunale tilbud, så tilbuddene i antal og type modsvarer de ændrede rammer og behov vi har i dag og ser fremover. Vi har også påvist, at de fremtidige ældre borgere har andre plejebehov end i dag. Svarende uddybes nedenfor. Antallet af pladser Der er et forholdsvis stort antal af plejeboliger sammenlignet med både regions- og landsgennemsnittet. Ventetiden til en plejebolig er faldende og relativt lav i kommunen. Der er pr. 19 personer på venteliste pr. 1. august 2015. Udviklingen i antallet af borgere på venteliste fremgår af figur 8. Den maksimale ventetid på en plejebolig er 2 måneder. Det største optagegrundlag er ved de større byer hvor de store plejecentre er placerede. Der er et udsving mellem 4,51 til 2,07 borgere pr. plads +80 år. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Borgerne på plejecentrene flytter på plejecenter en tidligere alder og bor der forholdsvis længere sammenlignet med landsgennemsnittet. Samtidig er nettodriftsudgifterne pr. borger væsentlig højere end både regions- og landsgennemsnittet. Skal Vesthimmerlands Kommunes plejeboligmasse tilpasses regionsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 57 boliger incl. Friplejeboliger. Ved en tilpasning til landsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 91 boliger incl. Friplejeboliger. Typer af tilbud Der sker en stigning i antallet af ældre og vi lever længere. Stigningen i middellevetiden har ikke gjort de ældre borgere mere skrøbelige i længere tid. Der er generelt bygget ”raske år” på levealderen, og for kvinderne er antallet af år med funktionsnedsættelse faktisk faldet. Samtidig øges antallet af raske leveår. De ændringer der sker i sygehusstrukturen med tidligere udskrivning betyder, at kommunen skal skabe specialiserede tilbud. Side 15 Borgerne har givet os det input, at de gerne vil blive længst muligt i eget hjem under trygge rammer. Der er en generel opmærksomhed på sundhed. Kommunen har fokus på området, som er under stadig udvikling. En generelt sundhedsfremmende indsats i kommunen vil påvirke den enkeltes sundhed, men stigningen i levealderen er en strukturel og samfundsmæssig trend. Det samme kan siges om de sunde ældre, om end en forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil kunne have en mere direkte effekt. Vesthimmerlands Kommune har sundhedsfremme tilbud på alle KRAM faktorerne. Mange deltagere er i aldersgruppen 45 – 64 år. Der er målrettede sundhedsfremmende tilbud for ældre borgere med fokus på socialt samvær i naturen. Ventelisterne til plejeboliger er faldende. Det understøtter også det faktum, at borgerne helst bliver længst muligt i eget hjem. Borgerne har givet os det input, at de selv vil tage ansvar for tilpasning af de fysiske rammer i tide. Hjælpemidler og boligindretning er traditionelle indsatser, for at gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne (i eget hjem). Der sker en fortsat udvikling af hjælpemidler. Som noget forholdsvis nyt, indbygges der mere digital teknologi ind i hjælpemidlerne, og nogle helt nye typer tryghedsskabende, kommunikative hjælpemidler er kommet på markedet. Udviklingen inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi sker løbende, og større mulighed for at være selvhjulpen, større tryghed og et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet er medvirkende til at udsætte eller hindre visitering til plejebolig. En anden indretning af boligen kan også sikre, at den nødvendige pleje kan foregå i borgerens hidtidige hjem i stedet for i en plejebolig. Er det for omkostningskrævende at forandre boligen, er det vigtigt, at der er tilgængelige, attraktive ældreboliger til rådighed, som kan leve op til de krav, nutidens og fremtidens ældre stiller. En tilstrækkelig og moderne ældreboligmasse vil kunne nedsætte behovet for plejeboliger i fremtiden i Vesthimmerland. Borgerne har givet os det input, at de efterspørger rehabiliterende tilbud, så de kan klare sig selv. Her er vi i kommunen allerede i gang med initiativer på området f.eks.: Der er indrettet 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Kærbo, der bl.a. har til formål at give svage borgere et intensivt rehabiliterende tilbud efter et sygdomsforløb. For nuværende gives der tilbud af 21 dages varighed. En udvidelse til tilbud af længere varighed vil kunne afhjælpe de tilfælde, der påviseligt er for nuværende på Vesthimmerlands Kommunes plejecentre, at borgere har undergået så positive fremskridt, at de ville kunne have kunnet klare sig igen i egen bolig, der desværre er blevet afhændet. Side 16 Hverdagsrehabilitering er implementeret i hjemmeplejen og under udrulning på plejecentrene. Den rehabiliterende tankegang er i fortsat udvikling, og der skal være fokus på at udvikle området og vedligeholde de faglige kompetencer blandt alle faggrupper. Det juridiske notat beskriver kommunens retsstilling i pkt. 2.7 og 6. Borgerne har givet os det input, at når det er nødvendigt, vil de gerne have adgang til specialiserede tilbud. Vesthimmerlands Kommune har tilbud til de store kronikergrupper som KOL, Diabetes, HjerteKar og Kræft samt tilbud om motion og samvær for kronisk syge i samarbejde med patientforeningerne. Sidstnævnte har især mange deltagere i de ældre og ældste aldersgrupper. Vesthimmerlands Kommune har en målrettet indsats mod demens. Både for borgere med demens og deres pårørende. Der er 53 specielt indrettede demenspladser med fagligt specialiseret personale fordelt på 4 plejecentre. Der er 2 daghjem for demente primært til aflastning af pårørende. Desuden er der et demensteam på tre specialistkoordinatorer, der udreder borgere og vejleder medarbejdere. Det forventes, at indsatsen og tilbuddet til demente også i Vesthimmerland skal øges i takt med, at antallet af demente forventes at stige. Det er svært direkte at påvirke det stigende behov for demenspladser, om end en stærk støtte til pårørende vil kunne holde borgerne i eget hjem på forsvarlig vis så længe som muligt. I lighed med resten af landet må forventes flere pladser til demente og flere midlertidige pladser. Der er løbende fokus på det velfærdsteknologiske område, og en del af midlerne fra ældremilliarden er anvendt til velfærdsteknologiske hjælpemidler. Både i borgernes egne hjem og på plejecentrene. Der er i analysen henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Da medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. Borgerne har givet os det input, at deltagelse i fællesskaber er vigtige i forhold til at kunne klare sig selv. ”Olde Kolle” – ældre seniorboliger med fælles faciliteter står højt på ønskesedlen hos flere af vore ældre borgere. Der er en række ønsker til størrelsen og indretningen af disse boliger. Ved ny anvendelse indenfor den eksisterende plejeboligkapacitet, vil det kræve nye investeringer til anlæg og ombygning. Kommunens retsstilling er beskrevet i bilag 8, jf. punkt 2.3 og 5. ---oOo--- Side 17 Som kommune har vi allerede en del initiativer i gang rettet mod tidlig udskrivning, flere ældre og borgernes ønsker. Området kræver fortsat fokus og udvikling for at kunne matche fremtidens udfordringer på ældreområdet. De anbefalede scenarier er således udarbejdet med det formål at tilgodese borgernes ønsker og imødekomme de identificerede udfordringer. Scenarierne kan læses i Del 2 Fremtidige scenarier. Side 18 Processen Kommissoriet Projektet er igangsat ved Sundhedsudvalgets behandling på udvalgsmøde den 13.1.2012. Af kommissoriet fremgår nedenstående tekst, som er udgangspunktet for projektet: ”Baggrund Selvom antallet af ældre vokser i Vesthimmerlands Kommune er ventelisten til en plejebolig i kommunen faldende. Denne udvikling kan tages som et udtryk for et stigende ønske blandt de ældre om at være længst muligt i egen bolig. En udvikling som går fint i tråd med kommunernes generelle omlægning af indsatsen over for målgruppen af ældre til at forblive uafhængige af hjælp længst muligt. Kommunens indsats over for de ældre borgere skærper fokus på at tilrettelægge indsatserne efter devisen hjælp til selvhjælp i tråd med tankerne i den nye servicelov på området som trådte i kraft d. 1.1.2015. Fokus skærpes på forebyggelse, mere rehabilitering og velfærdsteknologier. Sagsfremstilling Vesthimmerlands Kommune har én af landets største plejecenterkapacitet i forhold til andelen af ældre viser tal fra Danmarks Statistik. Åbningen af Friplejehjemmet Hesselvang ved Hvalpsund med 24 pladser i foråret 2015 skærper blot den økonomiske udfordring på ældreområdet i en tid, hvor budgetterne ikke levner plads til udvidelser. Samlet udgør plejeboligkapaciteten allerede i dag 441 pladser, hvilket er ca. 100 pladser mere end det relative gennemsnit på landsplan. Samtidig adskiller Vesthimmerlands Kommune sig fra en række andre kommuner ved at udnytte den høje kapacitet til fulde. Dette indikerer, at plejetyngden på kommunens plejecentre er relativ lav. Konsekvensen af, at en relativ høj andel af ældre modtager pleje på plejecentrene frem for i eget hjem er bl.a. et relativt højt udgiftsniveau i Vesthimmerlands Kommune. På tværs af en række nøgletalsanalyser tegnes et billede af at udgiftsniveauet på ældreområdet i Vesthimmerlands Kommune er ca. 30 mio. kr. højere årligt i forhold til gennemsnitsudgifterne til de + 65-årige på landsplan. Opdraget i vedlagte projektkommissorium er grundlæggende på om den gældende plejecenterstruktur er rustet til fremtiden, eller om der er behov for justeringer i form af omlægninger af pladser og/eller færre plejecentre i lyset af de i kommissoriet beskrevne udviklingstendenser på området.” Sundhedsudvalget punkt 9 den 13.1.2015 Side 19 Projektmål Projektets mål har været at udarbejde mulige scenarier med anbefalinger til fremtidens plejeboligkapacitet i Vesthimmerlands Kommune. Succeskriterierne for projektet har været at udvikle scenarier over en optimeret plejeboligstruktur, hvor udgiftsrammen holdes i ro frem mod 2020. Det er herunder en målsætning, at antallet af pladser i Vesthimmerlands Kommune følger landsgennemsnittet. Projektdeltagelse Styregruppe Projektets politiske styregruppe er Sundhedsudvalget og direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen Dorthe Jende. Projektgruppe For at sikre en bred repræsentation, er projektgruppemedlemmerne sammensat på tværs i Sundhedsforvaltningen indenfor områderne: Plejecentre, Visitation, Administration, og tillidsrepræsentanter med deltagerne: Bodil Kjær Nielsen, Leder Plejecenter Ulstruplund Hanne Sæderup, Leder Plejecenter Østermarken Susanne Glerup, Leder Plejecenter Højgården Birgit Kærgård, Leder af visitationen Inger Sand Rybjerg, Visitator Annette Bødkergaard Poulsen, Funktionsleder for sygeplejen Edel Rüsz, FTR Sygeplejen Martha Nielsen, FTR FOA plejecentre Susanne Fønss Bach, AR valgt til Fælles MED, Plejecenter Søndervang Tina Kjær Christensen, Sekretariatsleder Mia Østergaard, Økonomikonsulent Tove Albertsen, Økonomikonsulent Jes Hejbøll Larsen, AC medarbejder Søren Toft Hansen, AC medarbejder Henrik Ravn, Leder Plejecenter Bøgely Projektledelsen er varetaget af udviklingskonsulent Charlotte Schjødt Jensen, Sundheds- og Kulturforvaltningen. Til afvikling af projektets store aktiviteter, Fokusgruppemødet og Borgermødet, har yderligere ressourcer fra Sundhedsforvaltningen, herunder også plejecenterleder, bidraget. Borgerne er inddraget i projektet ved Ældrerådet, pensionistforeningerne og bruger/pårørenderåd. Side 20 Projektet har ønsket en åben og transparent proces, hvor alle interesserede parter er blevet inviteret til at bidrage til projektet på åbne møder. Projektet er gennemført i perioden januar til juli 2015 og projektets resultat er indstillet til politisk behandling i august 2015. Projektfaser Projektet er inddelt i 4 faser: Planlægnings- og analysefase. Fokus på projektering. Undersøgelsesfase. Fokus på analyser, herunder økonomiske analyser, dataindsamling, identifikation af interessenter, processer, data fra projektets perspektiver. Udviklingsfase. Fokus på borgerinddragelse. Fokusgruppemødet med 75 deltagere og Borgermødet med 312 deltagere været de bærende aktiviteter i udviklingsfasen. Afslutningsfase. Konklusioner og udvikling af scenarier til projektets anbefalinger. Afgrænsning Projektet er afgrænset vedr. nybyggeri, og de mulige scenarier skal udvikles indenfor de bestående fysiske rammer. Der arbejdes med allerede bestående og tilgængelige værktøjer til brug for udarbejdelsen af analysen. Rapporten udarbejdes internt i administrationen. Der er indhentet juridisk ekstern bistand hos advokatfirmaet Kromann Reumert som har redegjort for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk, herunder hvilke udfordringer kommunen står overfor i forbindelse med forskellige scenarier. Projektets opstart Indledningsvis har projektet undersøgt de nuværende processer og rammer. Undersøgelserne har dels taget sigte mod at afdække hvordan plejecenterområdet er i dag men også for at afdække afvigelser i forhold til lands- og regionsgennemsnit og de deraf afledte muligheder. Indledende analyser I projektets opstart har projektgruppen har foretaget en situationsbeskrivelse med en SWOT analyse, med det formål at få et fælles afsæt for projektet og for at identificere mulige områder til forbedring. Der er endvidere udarbejdet en interessentanalyse, som er anvendt gennem hele projektet for at sikre, at alle relevante interessenter (i organisationen eller uden for) der har interesse i projektet er blevet involveret i projektet. SWOT og interessentanalyse vedlægges som bilag 1 og 2. Følgende områder er beskrevet i opstartsfasen: Side 21 Kommunens Rammer: data og økonomisk overblik, praksisafklaring visitation og sygepleje, plejecentre Medarbejder perspektiv: medarbejderbeskrivelse Borger perspektiv: beskrivelse af borgere på plejecentre Procesoverblikket Projektgruppen gennemgik på sin første workshop processen fra borgeren ansøger om plejebolig til borgeren indflytter i sin plejebolig for at skabe overblik over processen og hvem der er involveret. Processen fremgår nedenfor: Figur 1: Procesoverblik vedr. at flytte i plejebolig Involverede i processen omkring en borgers indflytning i plejebolig: 1. Borger/pårørende 2. Kommunen (personale/visitation/boligkontor/hjælpemiddeldepot) Læge/sygehus vil være involverede i processen, men i dette projekt anskues processen fra kommunens perspektiv. Procesoverblikket er anvendt gennem hele projektet og har herunder dannet baggrund for dialogmøderne med borgerne, hvor procestrinene bopæl i egen bolig, beslutning om at flytte i plejebolig og ophold i plejebolig har været udgangspunkt for de drøftelser, der har givet projektet input vedr. borgernes behov. Side 22 Beskrivelse af plejeboligområdet - plejecentrene Det nuværende plejecenterområde – økonomi og struktur For at der er tale om en plejebolig, skal følgende 3 forudsætninger være tilstede: Lejekontrakt. De almene plejeboliger er omfattet af den almene lejelov. Efter reglerne heri fastsættes huslejen for boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til enhver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter – det såkaldte balancelejeprincip. Beboerne har mulighed for at søge om boligydelse., Visitation. Der skal ske en visitation, før man kan få ophold i en plejebolig. Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens. Man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller på et plejehjem. Døgnpleje. Der er tilknyttet service- og omsorgsfunktioner med personale. Kommunen har 8 plejecentre samt boliger på Røde Kors Hjemmet i Løgstør. Den 25. april 2015 åbnede Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund. Beskrivelsen af det nuværende plejeboligområde omhandler disse plejecentre. Der er i alt 438 kommunale plejecenterpladser i Vesthimmerlands Kommune, inkl. Friplejehjemmet Hesselvang er tallet 462 pladser. Budget og normeringstal samt husleje og restgæld på de enkelte centre fremgår af oversigten nedenfor. Afsnittet konkluderes i 2 delkonklusioner. Det første hovedafsnit vedrører plejecentrene, herunder beskrives plejecentrene og deres økonomi, forhold omkring ventelister og køb og salg af pladser. I afsnittet behandles også hvilke regler der er på områder, herunder regler for køb og salg af pladser og anden anvendelses muligheder. Det andet hovedafsnit vedrører de nuværende beboere på plejecentrene, herunder de tendenser der er i samfundet, som påvirker vores valg af plejeboliger. Der indgår statistiske beskrivelser i afsnittet. Hvor intet andet fremgår, er data trukket fra KMD Opus, Økonomi og Løn i perioden marts-maj 2015. Vedr. statistiske data er der primært anvendt egne data fra kommunens omsorgssystem Care med udgangspunkt i de beboere, der bor på plejecenter pr. 31.12.2014 og for enkelte statistikker er der anvendt data tilbage til 2011/2012. Der foretages benchmark/sammenligning af data til landsgennemsnit og region Nordjylland, hvor det er relevant for analysens resultat. Kilder for benchmark data er KL og Ældrekommissionen. Ledelse Det kommunale plejecenterområde er organiseret under Pleje og Seniorservice i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Den daglige ledelse på plejecentrene varetages på de enkelte centre af en ansvarlig centerleder. Strukturen er illustreret i figuren nedenfor. Side 23 Figur 2: Plejecenter struktur i Vesthimmerlands Kommune pr. 1. januar 2015. Som udgangspunkt er centrene individuelle. Der er ikke noget centralt fra, som styrer, at udvalgte funktioner skal deles. Derimod har centrene selv taget initiativ til at dele enkelte funktioner, hvor det giver mening. Eks. deles administrative medarbejdere mellem flere centre. I enkelte tilfælde er der også lavet aftale om delt ansættelse af sygeplejerske og træningsassistent. Det forventes, at der gøres brug af kreative løsninger, hvor det er muligt. Konkret er der delt følgende funktioner: Bøgely, Kærbo og Højgaarden deler adm. medarbejder Ulstruplund, Østermarken og Solvang deler adm. medarbejder Søndervang, Åglimt og hjemme- og sygeplejen i Ålestrup deler adm. medarbejder Sundhedscenteret og Bøgely deler en træningsassistent Østermarken og Bøgely deler en centersygeplejerske Økonomi Sundhedsudvalget ramme udgør 29,2 % af kommunens samlede driftsbudget for 2015. Samlet er der i 2015 afsat 642,4 mio. kr., der fordeler sig med 786,5 mio. kr. i udgifter og 144,1 mio. kr. i indtægter. Pleje og Seniorservices andel af Sundhedsudvalgets budget udgør 46,32 %. Side 24 Figur 3: Sundhedsudvalgets driftsbudget 2015 I nedenstående figur fremgår Pleje- og Seniorservices budget 2015 fordelt på områder. Budgettet til Pleje- og dagscentre udgør 52,28 % af det samlede budget til Pleje- og Seniorservice. Hjemme og sygeplejen udgør 37 % af det samlede budget. Figur 4: Pleje- og seniorservices budgetfordeling 2015 Nettodriftsudgifter pr. borger Nedenstående tabel viser nettodriftsudgifterne pr. 80+ årige i Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland samt hele landet. Tabellen viser at Vesthimmerlands Kommune pr. borger 80+ årige budgetmæssigt bruger henholdsvis 20.387 kr. og 19.762 kr. mere end Region Nordjylland og hele landet. Dette svarer samlet til en budgetteret merudgift til pleje og omsorg i Side 25 Vesthimmerland i forhold til Region Nordjylland og hele landet på i alt henholdsvis 38,9 og 37,7 mio. kr. Tallene som er opgjort af KL indeholder de kommunale budgetterede udgifter til bofællesskabsområdet på psykiatri- og handicapområdet. Dette er en kendt problematik i forhold til, når der specifikt ses på ældreområdet, men en konsekvens for alle kommuner, hvorfor det vurderes at tallene som helhed giver et retvisende sammenligningsgrundlag. Tabel 1: Nettodriftsudgifter budget 2015 til pleje og omsorg pr. 80+ årige jf. KL Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland Antal 80+ årige Hele landet 1.910 NDU pr. 80 + årige 193.164 172.777 173.402 Merudgift i VHK pr. 80+ årige (kr.) 20.387 19.762 Sam let m erudgift i alt i VHK i forhold til hhv. Region Nordjylland/Hele landet (1.000 kr.) 38.939 37.745 Tabel 2: Plejecentrenes budget 2015 incl. personalenormering m.m. Budget 2015 Budget (hele 1.000 kr.) Personale normering Plejecenter Østermarken 22.552 57,75 Plejecenter Solvang 22.101 Plejecenter Ulstruplund Restgæld primo 2015 (1.000 kr.) Husleje indtægt pr. år (1.000 kr.) 59 37.441 3.953 4.131 kr. - 5.917 kr. 55,33 63 49.156 4.113 4.494 kr. - 5.965 kr. 11.260 28,67 30 23.233 2.017 5.005 kr. - 6.063 kr. Plejecenter Bøgely 18.816 46,62 52 49.693 3.720 5.789 kr. - 6.373 kr. Plejecenter Kærbo 9.847 23,92 24 35.255 2.652 6.152 kr. - 6.718 kr. Rehabiliteringshuset Vesthimmerland 4.871 10,46 8 31.505 80,04 84 49.506 4.495 3.148 kr. - 6.217 kr. 9.618 23,92 27 13.282 1.424 3.060 kr. - 4.736 kr. Plejecenter Aaglimt 20.045 50,27 53 43.959 3.262 4.224 kr. - 5.665 kr. Røde Kors Hjemmet 15.048 38,33 38 25.170 2.348 gnm.snit på 5.288 kr. 165.662 415,31 438 326.695 27.984 326.695 27.984 Plejecenter Højgården Plejecenter Søndervang I alt excl. Friplejehjemmet Hesselvang Friplejehjemmet Hesselvang Samlet resultat Antal pladser Huslejeinterval pr. måned pr. bolig 24 165.662 415,31 462 Side 26 Tabel 3: Plejecentrenes samlede pladsfordeling på typer samt vægtning Pladsfordeling Jf. budget 2015 (dog revideret ift. SU beslutning om lukning af 3 pladser på Ulstruplund) Somatiske pladser incl. 37 pladser på Røde Kors Vægtning i forhold til plejepersonale Tim e pr. døgn pr. beboer 349 1,00 3,00 Demens 53 1,45 4,35 Aflastning, ventepladser samt stillestuer incl. 1 plads på Røde Kors 18 1,10 3,30 Hjerneskadede 10 1,50 4,50 8 Udenfor tildelingsmodellen Rehabiliteringshuset I alt excl. Friplejehjemmet Hesselvang Friplejehjemmet Hesselvang I alt incl. Friplejehjem m et Hesselvang 438 24 462 Kommunens takster for de forskellige tilbud ses nedenfor. De somatiske pladser er billigst – de dyreste pladser er aflastningspladserne. Tabel 4: Takster 2015 Takst pr. døgn Takst pr. år Kommunale plejecentre - Somatisk plads 1.104 402.960 - Demens plads 1.506 549.690 - Aflastnings- og venteplads 1.201 438.365 - Hjerneskadeplads 1.548 565.020 - Rehabiliteringsplads 2.044 746.060 477 174.105 Mellem 35-106 timers hjælp pr. 4 uger incl. indirekte omkostninger 1.085 396.025 Mere end 106 timers hjælp pr. 4 uger incl. indirekte omkostninger 2.134 778.910 Antal borgere Gennemsnitstakst pr. år. 0,150 - 0,399 mio. kr. 8 318.000 0,400 - 0,649 mio. kr. 13 490.000 0,650 - 0,899 mio. kr. 11 745.000 2 1.865.000 Friplejehjem Færre end 35 timers hjælp pr. 4 uger incl. indirekte omkostninger Takster for køb af pladser i andre kommuner og regioner - Prisinterval > 0,9 mio. kr. Side 27 Beskrivelse af plejecentrene I det følgende afsnit gives en beskrivelse af de enkelte plejecentre. Tegninger over centrene vedlægges som bilag 3. I forbindelse med centrenes oplyste restgælde bemærkes, at de anvendte kurser er sidst noterede handlekurser pr. 11. juni 2015 og må derfor læses med stort forbehold. Indfrielsesbeløb afhænger af dagskursen. Plejecenter Kærbo, Ranum Plejecenter Kærbo er bygget i 1956 og har sidst gennemgået en omfattende renovering i 2006 – 2009. Centeret er opdelt i 4 enheder: Der er 24 lejligheder på Plejecenter Kærbo: - 16 somatiske pladser (2 enheder) med tekøkken og muligheden for at rummet kan deles til stue og soveværelse ved hjælp af et skab på hjul 8 demenspladser med tekøkken og muligheden for at rummet kan deles til stue og soveværelse ved hjælp af et skab på hjul Et daghjem for demente (6 pladser) Rehabiliteringshuset Vesthimmerland (8 Pladser) Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Kærbo betyder det blandt andet udskift af tag på 2 bygninger inden 2020, udskiftning af vinduespartier, udskiftning af stern og vindskeder og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 4,7 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Kærbo på nuværende tidspunkt en gæld på 35,3 mio. Kr. Plejecenter Ulstruplund, Hornum Ulstruplund er bygget i 1957 og er renoveret og ombygget i 2005. Centret er opdelt i 3 leve bo enheder fordelt på 2 etager. Side 28 Der er i alt 30 lejligheder på Plejecenter Ulstruplund: - 30 somatiske pladser (3 enheder) o 18 et-rums lejligheder med badeværelse, tekøkken og terrasse eller altan o 12 to-rums lejligheder (2 af dem er ægtepar lejligheder) med badeværelse, tekøkken og terrasse eller altan Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Ulstruplund betyder det blandt andet udskiftning af belysning, energibesparende foranstaltninger, renovering af altaner og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 2,7 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Ulstruplund på nuværende tidspunkt en gæld på 23,2 mil. Kr. Plejecenter Solvang, Aars Plejecenter Solvang er bygget i 1952 og er renoveret og ombygget i 2004. Centret er opdelt i 7 enheder på 2 etager og der er terrasser til alle afdelinger foruden to sansehaver. Der er i alt 63 lejligheder på Plejecenter Solvang: - - 56 somatiske pladser (6 enheder) o 39 et-rums lejligheder, der er ingen køkkenfaciliteter i lejlighederne, men alle lejligheder har adgang til stort køkken-alrum o 17 lejligheder med badeværelse og tekøkken. (2 af dem er til ægtepar) 6 Aflastningspladser, der er ingen køkkenfaciliteter 1 plads der fungerer som en stillestue – et alternativ til hospice i lokalområdet Side 29 Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Solvang betyder det blandt andet udskiftning af belysning, nye hvidevarer, maling og nyt gulv og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 2,4 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Solvang på nuværende tidspunkt en gæld på 49,2 mio. Kr. Plejecenter Østermarken, Aars Plejecenter Østermarken blev bygget i 1971 og gennemgik en gennemgribende renovering i 2004 og igen i 2013-2015. Centret er opdelt i 6 enheder. Der er i alt 59 lejligheder på Plejecenter Østermarken: - - 39 somatiske pladser (4 enheder) o 25 et-rums lejligheder, der er ingen køkkenfaciliteter, men alle lejligheder har adgang til stort køkken-alrum o 14 pladser er to-rums lejligheder med soverum, bad og stue kombineret med tekøkken 20 demenspladser (2 enheder), der er ingen køkkenfaciliteter Demensdaghjem (plads til 5 brugere) Side 30 Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Østermarken betyder det blandt Glasgang, nye køkkener, belysning, energibesparende foranstaltninger og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 3,2 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Østermarken på nuværende tidspunkt en gæld på 37,4 mio. kr. Plejecenter Højgården, Farsø Plejecenter Højgården er fra 1973 og blev renoveret i 2000 – 2003, der blev tilbygget et senhjerneskade tilbud i 2013. Centeret er inddelt i 10 enheder. Der er i alt 84 lejligheder på Plejecenter Højgården: - - 59 somatiske pladser (4 enheder), 56 af dem har tekøkken og badeværelse o 11 et-rums lejligheder o 48 pladser er to-rums lejligheder 14 demenspladser (2 enheder), ingen køkkenfaciliteter 10 senhjerneskade pladser, der alle har tekøkken og badeværelse 1 aflastningsplads, 1 Dagcenter Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Højgården betyder det blandt P-plads, nøglesystem, belysning, energibesparende foranstaltninger og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 5,0 mio. kr. Økonomi Der er i Plejecenter Højgården på nuværende tidspunkt en gæld på 49,5 mio. kr. Side 31 Plejecenter Søndervang, Gedsted Plejecenter Søndervang er bygget i 1957. Centret er løbende blevet ombygget og renoveret. Sidste ombygning blev afsluttet i 1998. Der er i alt 27 lejligheder på Plejecenter Søndervang: - - 24 somatiske pladser (4 enheder) o 18 et-rums lejligheder, der alle har tekøkken og badeværelse o 6 to-rums lejligheder, der alle har tekøkken og badeværelse 3 aflastningspladser Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Søndervang betyder det blandt ventilation, varmeanlæg, vinduer, energibesparende foranstaltninger og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 1,0 mio. kr. Økonomi Der er i Plejecenter Søndervang på nuværende tidspunkt en gæld på 13,3 mio. kr. Plejecenter Åglimt, Aalestrup Plejecenter Åglimt er etableret i 1982 men er ombygget i 2006-2008. Centret er opdelt i 5 enheder. Der er i alt 53 lejligheder på Plejecenter Åglimt: - - 40 somatiske pladser (4 enheder), med badeværelse og 8 lejligheder med tekøkken. o 14 et-rums lejligheder o 26 pladser er torumslejligheder med egen vaskesøjle 11 demenspladser (1 enheder) 2 aflastningspladser 1 Dagcenter Side 32 Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Åglimt betyder det blandt gulve, flisebelægning, vinduer og døre, hvidevarer, energibesparende foranstaltninger og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 5,5 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Åglimt på nuværende tidspunkt en gæld på 44 mio. kr. Plejecenter Bøgely, Løgstør Plejecenter Bøgely blev bygget i 1980 og renoveret og tilbygget i 2005 til 2006. Centret er opdelt i 6 enheder på 2 etager. Der er i alt 52 lejligheder på Plejecenter Bøgely: - 48 somatiske pladser (6 enheder) o 48 et-rums lejligheder med bad/toilet og tekøkken 4 aflastningspladser 1 Dagcenter Vedligeholdelse Boligkontoret har lavet en oversigt over, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der bør laves inden for de kommende år. For Plejecenter Bøgely betyder det blandt Kanapper, maling, gulv, belysning, Side 33 supplerende brandalarmeringssystem og en del mindre opgaver. Samlet set er der fremsat vedligeholdelsesforslag for 3,7 mio. kr. Økonomi Der er i plejecenter Bøgely på nuværende tidspunkt en gæld på 49,7 mil. Kr. Røde Kors Hjemmet, Løgstør Røde Kors Hjemmets er bygget i 1966-1968 og blev sidst renoveret og tilbygget i 2002 til 2004. Centret er opdelt i 5 enheder. Der er driftsaftale med Vesthimmerlands Kommune, se bilag 10. Der er i alt 38 lejligheder på Røde Kors Hjemmet: - 37 somatiske pladser (5 enheder), med bad/toilet og tekøkken o 12 af lejlighederne er specielt velegnet til demente 1 aflastningsplads/gæstebolig Side 34 Medarbejdere på plejecentrene I 2013 blev det besluttet, at de enkelte plejecentre skulle tilknyttes sygeplejesker. Det medførte en organisations ændringen i pleje- og senior service med ikrafttræden pr. 1. maj 2013, med helårseffekt i 2014. I 2014 blev der godkendt en ny tildelingsmodel på plejecentrene hvilket bl.a. bevirkede, at aktivitetsmedarbejdere skulle være en integreret del i de øvrige personaleressourcer på plejecentrene. Derudover blev der politisk besluttet en besparelse svarende til 11,4 stilling vedr. hverdagsrehabilitering, budgettilpasning, takster samt ny dagcenterstruktur. Dette illustreres af nedenstående figur1 Figur 5: Personaleforbrug Der er i dag repræsenteret en lang række medarbejderprofiler på plejehjemmene. Udviklingen i perioden 2012-2014 fremgår af figuren nedenfor. Her afspejles stigningen i sygeplejesker og faldet i SOSU medarbejdere. Medarbejdersammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser. Grafen i nedenstående figur 4 viser den % -fordeling af årsværk på stillingskategorier i perioden 2012-2014. I forhold til stigningen i antallet af sygeplejersker henvises til bemærkningerne ovenfor. 1 Grafen i figur 5 viser plejecentre incl. Rehabiliteringshuset Vesthimmerland samt Røde Kors Hjemmets samlede personaleforbrug i perioden 2012-2014 excl. centerledere og administrativ bistand. Derudover er der reduceret i forhold til modtagne refusioner fra barsel og sygdom. Da disse refusioner fremgår ikke som stillingsforbrug i OPUS, hvorfor der er foretaget manuel beregning heraf. Dette gælder endvidere for timelønnede samt værdi af mer/overarbejde. Tallene er opgjort excl. forbrug af ekstern vikarbureau. Derudover skal der i forhold til sammenligning mellem årene bemærkes, at Rehabiliteringshuset Vesthimmerland åbnede pr. 15. maj 2012 og dermed først har helårseffekt i 2013. Side 35 Udviklingen i stillingskategorier excl. leder og adm. bistand 275 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 -25 Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Ergo- og fysioterapeuter Beskæftigelsesvejledere 2012 2013 2014 Køkken, rengøring og teknisk service Figur 6: Udviklingen i stillingskategorier ekskl. Leder og adm. Bistand. Under de medarbejderkategorier, der fremgår af figur 6 er der i dag repræsenteret en lang række medarbejderprofiler på plejehjemmene: - Plejehjemsassistenter, Sygeplejersker, Sygehjælpere, Social- og sundhedshjælper SSH, Social- og sundhedsassistenter SSA, elever SSA/SSH Centerleder, Stedfortræder for leder, Teamleder, administrative medarbejdere Husassistenter, Kostfaglige, Serviceleder, Flexjob, Aktivitetsmedarbejder, Rengøringsassistent Virksomhedspraktikanter, løntilskudspersoner, praktikanter fra sprogskoler, Seniorjob Der er herudover en række samarbejdspartnere som også kommer på plejecentrene: - Fysioterapeut, ergoterapeut, specialistsygepleje, hjælpemiddelcentral, praktiserende læger/lægehus, sygehus, taxachauffører, tandlæge, fodpleje Beboer- pårørenderåd, præst, frisør, frivillige Medarbejdernes kompetencer og sammensætning Da der i dag overvejende er somatiske pladser, er medarbejderkategorierne ens på plejecentrene. Skal der ske en ændring i tilbuddene i retning af en yderligere specialisering, betyder det, dels at nogle medarbejdere skal opkvalificeres, dels at der skal ske en omplacering af kompetenceprofiler. Der tages højde for, at der på de somatiske pladser er borgere med både demens, KOL, hjerneskade i mangel på specialistpladser. Det betyder at der allerede er sket en opkvalificering af medarbejderne, som har dygtiggjort sig. Vi har set nærmere på forholdene omkring opkvalificering og kompetenceudvikling. Regler i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere er beskrevet i afsnit vedr. Det fremtidige plejeboligbehov, Medarbejderforhold - regler ved ændring. Vi har udarbejdet forslag til omkostninger i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere ud fra et 10 dages AMU forløb. Udgifterne pr. medarbejder for et forløb er kr. 12.692, hvor der kan søges midler hos den kommunale kompetencefond. Den kommunale medfinansiering udgør 20 %. Rotationsydelse pr. dag til dækning af vikar udgør 794,00 kr. Se bilag 4. Side 36 Medarbejdernes alder 50 % af medarbejderne på plejecentrene i Vesthimmerlands Kommune er i alderen +50 år, hvoraf de12 % er fyldt 60 år. 26 % af medarbejderne er under 40 år. Alderssammensætningen af medarbejderne følger tendensen på landsplan, altså at der er forholdsvis færre antal yngre medarbejdere, se figur 14. Aldersfordeling for medarbejdere på plejecentrene 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år Figur 7: Aldersfordeling for medarbejdere på plejecentrene Hvor bor medarbejderne? Vi har undersøgt, hvor medarbejderne bor for at se, om der er en sammenhæng mellem medarbejdernes bopæl og arbejdsstedets placering, herunder om hvilken betydning plejecentrene har på arbejdspladser i lokalområdet. 88 % af medarbejderne på plejecentrene bor indenfor Kommunens postnumre. Med undtagelse af Solvang og Røde Kors Hjemmet, er hovedparten af medarbejderne ikke ansat i det samme lokalområde, hvor de har deres bopæl, men pendler mellem byerne i kommunen. Et plejecenters betydning for lokalsamfundet Vi har forsøgt at undersøge, hvilken betydning har det for et lokalsamfund, at der er et plejecenter. Vi har ikke kunnet finde materiale, som dokumenterer betydningen af lukning af et plejecenter. KL har bekræftet, at de heller ikke har kendskabet til eksistensen af undersøgelser indenfor området. Derfor kan der ikke siges noget faktuelt om effekterne, når et plejecenter lukker. Alle plejecentre i Vesthimmerlands Kommune fungerer som virksomhedscentre i forhold til praktik ophold og job afprøvning og en lukning vil give færre lokaliteter i forhold til denne funktion. Derudover vil der bomæssigt være et tab i forbindelse med at miste en kommunal arbejdsplads, som vi dog ikke har mulighed for at konkretisere yderligere. Vi har imidlertid lavet vores egne bud på, hvilken betydning et plejecenter umiddelbart har på et lokalsamfunds forretnings- og foreningsliv og arbejdspladsernes betydning i lokalområdet. Side 37 Forretningsliv Plejecentrene i Vesthimmerlands Kommune foretager primært indkøb via kommunens indkøbsaftaler, hvorfor lukning af et plejecenter kun forventes at have mindre betydning for det lokale forretningsliv. Evt. tab af omsætning hos de lokale forretninger vil ske qua mistede kunder i kraft af beboere, ansatte og evt. pårørendes private indkøb. Lokaler Et plejecenter i Vesthimmerlands Kommune stiller typisk lokaler til rådighed for foreninger og andre, som ønsker at benytte de fysiske rammer til aktiviteter af forskellig karakter. Teknologisk Institut har foretaget casestudier i forbindelse med skolelukninger, der i mod forventning viser, at lokale arrangementer videreføres i nogenlunde samme omfang under nye vilkår. Studierne viser, at en vigtig forudsætning for videreførelsen af aktiviteter er, at foreningerne har adgang til fysiske faciliteter, hvor man kan samles. http://oim.dk/media/69711/Skoler-i-landdistrikter-Undersoegelse.pdf De foreninger og frivillige, der har deres gang på plejecentret, mister ved lukning det fællesskab, der er med beboerne, som i sig selv kan have en social rehabiliterende virkning. Pladsbehovet i kommunen Nedenstående 4 tabeller (5-8) viser plejeboligbehovet/overskudskapaciteten i Vesthimmerlands Kommune med udgangspunkt i niveauet for henholdsvis lands- og regionsgennemsnittet. Når vi sammenligner kommunens antal af plejeboliger med landsgennemsnittet ses, at der er 438 plejeboliger pr. 1.910 borger (+80 årige), det vil sige, at der er 4,36 borgere pr. bolig. Kommunen ligger væsentligt over landsgennemsnittet, hvor tallet er 5,23 +80 årige pr. plads. En afvigelse på 20 % i forhold til landsgennemsnittet. Skal antallet af pladser følge landsgennemsnittet, har vi en overkapacitet på 73 boliger i kommunen, og dette er ekskl. de 24 pladser på Hesselvang. Side 38 Tabel 5: Plejeboligbehovet sammenlignet med landsgennemsnit 2015 ekskl. friplejeboliger 2015 (2014) Landsgennemsnit excl. Friplejeboliger Vesthimmerlands Kommune Personer der er fyldt 80 år Antal plejeboliger Antal +80 årige pr. plads Danmark 1.910 238.330 438 45.581 4,36 5,23 Difference = forskel på antal pladser pr. +80 årige i Vesthimmerlands Kommune ctr. Landsgennemsnittet 0,87 Pladsbehov Vesthimmerlands Kommune beregnet pba. af landsgennemsnittet 365 Antal flere boliger i Vesthimmerlands Kommune ctr. Landsgennemsnittet 73 Sammenlignes antallet af pladser inkl. Friplejehjemspladser er der 4,13 +80 årige pr. plads mod 5,15 +80 årige i landsgennemsnittet. En afvigelse på 24 svarende til en overkapacitet til 91 boliger. 2 Tabel 6: Plejeboligbehovet sammenlignet med landsgennemsnit 2015 incl. friplejeboliger 2015 (2014) Landsgennemsnit incl. Friplejeboliger Vesthimmerlands Kommune Personer der er fyldt 80 år Danmark 1.910 238.330 Antal plejeboliger 462 46.275 Antal +80 årige pr. plads 4,13 5,15 Difference = forskel på antal pladser pr. +80 årige i Vesthimmerlands Kommune ctr. Landsgennemsnittet 1,02 Pladsbehov Vesthimmerlands Kommune beregnet pba. af landsgennemsnittet 371 Antal flere boliger i Vesthimmerlands Kommune ctr. landsgennemsnittet 91 2 I sammenligning af antal + 80 årige pr. plads er der taget udgangspunkt i alle plejeboliger, således at der er sammenhæng i forhold til landstallene jf. KL Tallene fra KL for Vesthimmerlands Kommune er opgjort ekskl. de 3 lukkede pladser på Ulstruplund, da de ikke er almennyttige, men incl. Røde Kors Hjemmet. Derudover vil det fremgå af den enkelte tabel, hvorvidt antallet af friplejeboliger indgår (for Vesthimmerlands Kommune Friplejehjemmet Hesselvang). Side 39 Plejeboligbehovet sammenlignet med regionsgennemsnit 2015 Når vi sammenligner kommunens antal af plejeboliger med regionsgennemsnittet, er der 438 plejeboliger pr. 1.910 borger (+80 årige), det vil sige, at der er 4,36 borgere pr. bolig. Kommunen ligger over regionsgennemsnittet, hvor tallet er 4,78 borgere pr. plads. En afvigelse på 10 %. Skal antallet af pladser følge gennemsnittet i regionen, har vi en overkapacitet på 38 boliger i kommunen. Sammenlignes pladser inkl. Friplejehjemspladser er der 4,13 +80 årige pr. plads mod 4,72 +80 årige i landsgennemsnittet. En afvigelse på 24 svarende til en overkapacitet på 57 pladser svarende til 14 %. Tabel 7: Plejeboligbehovet sammenlignet med regionsgennemsnit ekskl. friplejeboliger 2015 (2014) Region Nordjylland - excl. Friplejeboliger Vesthimmerlands Kommune Personer der er fyldt 80 år Danmark 1.910 27.384 Antal plejeboliger 438 5.732 Antal +80 årige pr. plads 4,36 4,78 Difference = forskel på antal pladser pr. +80 årige i Vesthimmerlands Kommune ctr. Regionsgennemsnittet 0,42 Pladsbehov Vesthimmerlands Kommune beregnet pba. af regionsgennemsnittet 400 Antal flere boliger i Vesthimmerlands Kommune ctr. Regionsgennemsnittet 38 Tabel 8: Plejeboligbehovet sammenlignet med regionsgennemsnit incl. friplejeboliger 2015 (2014) Region Nordjylland - incl. Friplejeboliger Vesthimmerlands Kommune Personer der er fyldt 80 år Danmark 1.910 27.384 Antal plejeboliger 462 5.805 Antal +80 årige pr. plads 4,13 4,72 Difference = forskel på antal pladser pr. +80 årige i Vesthimmerlands Kommune ctr. Regionsgennemsnittet 0,58 Pladsbehov Vesthimmerlands Kommune beregnet pba. af regionsgennemsnittet 405 Antal flere boliger i Vesthimmerlands Kommune ctr. regionsgennemsnittet 57 Side 40 Køb og salg af pladser Kommunen betaler for de Vesthimmerlandske borgere, der bor på plejehjem/plejecentre i andre kommuner. Antallet af borgere, der vælger at benytte plejehjem i andre kommuner, har været stigende med ca. med 10 pladser fra 2012-2013 og har ligget på uændret niveau siden da. I 2015 forventes antallet af pladser i andre kommuner at ligge på 52. Ligeledes betaler andre kommuner for de borgere, de har placeret på plejehjem i Vesthimmerlands Kommune. Antallet af andre kommuners borgere i Vesthimmerland har været faldende i samme periode og ligger i 2015 på forventet 17 pladser. Der forventes altså betalt for 22 flere pladser ud af kommunen end der sælges. Det giver et mérforbrug på 18 mio. kr. i 2015, jf. halvårsregnskabet. Nedennævnte tabel refererer til afsatte midler i 2015 kontra udgifter og viser alene mérforbruget. Tabel 9: Udvikling i køb og salg af plejeboligpladser excl. regionale tilbud samt Friplejehjemmet Hesselvang3 2012 Antal pladser 2013 Regnskab (1.000 kr.) Antal pladser 2014 Regnskab (1.000 kr.) Antal pladser Primo 2015 Regnskab (1.000 kr.) Antal pladser Borgere fra Vesthimmerlands Kommune i ældre- og plejeboliger i andre kommuner excl. regionale tilbud 33 -5.035 44 -8.257 40 -12.196 52 Borgere fra andre kommuner med ophold i ældre- og plejeboliger i Vesthimmerlands Kommune 24 3.552 22 756 17 -3.445 17 Forventet regnskab 2015, jf. halvårsregnskabet Regionale tilbud4 Nettomerforbrug i forhold til budget - -1.483 - -7.501 6 -15.641 -18.047 I perioden 2012 til 2015 er budgettet i 2014 tilført 0,5 mio. kr. vedrørende udgifter til misbrug. Nettoregnskabet er opgjort excl. statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager. De skønnede udgifter til Friplejehjemmet Hesselvang er opgjort i forhold til antal visiterede/indflyttede borgere fra Vesthimmerlands Kommune primo maj 2015 (7 borgere) og er indregnet med skønnet udgift i 2015 (2,0 mio. kr.). Helårsudgiften til disse borgere skønnes til knap 3,3 mio. kr. 4 Ikke opgjort for 2012, 2013 og 2014 3 Side 41 Praksis og vilkår Der er fastlagte rammer for praksis og vilkår i visitation og sygeplejen. Sygeplejen De lovmæssige rammer følger bl.a. Serviceloven og Sundhedsloven. En udtømmende liste findes i bilag 7. Visitation til plejebolig Visitering til plejebolig sker i henhold til Servicelovens § 192a. § 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v. Før 2. juni 2015 har kommunens kriterier for henvisning af borgere til plejeboliger overordnet været: Om borgerens funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at der er behov for personlig pleje og/eller omsorg de fleste af døgnets timer. Om borgerens psykiske funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at der er behov for guidning og hjælp til at strukturere døgnet og de daglige gøremål. Om borgeren har behov for et beskyttet miljø, som ikke kan tilgodeses i den nuværende bolig. Om nuværende bolig begrænser borgerens mulighed for at modtage pleje på grund af krav til et sikkert arbejdsmiljø for personalet etc.” Ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Den 2. juni 2015 blev der vedtaget ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen. Kvalitetsstandarden angiver det kommunale serviceniveau for området. Kvalitetsstandarden forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland som i andre kommuner, og dermed vil der ses et fald i udgifter til plejeboliger. Dette vil dog samtidig medføre øgede udgifter til hjemme-og sygeplejen, idet borgerne i stedet plejes i egen bolig. Målgruppen, der fremadrettet visiteres til plejebolig i såvel Vesthimmerland som anden kommune, er følgende: Borgere, der på grund af den fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med den sociale situation er ude af stand til, eller har meget vanskeligt ved at udføre egenomsorg. Side 42 Borgere, som ikke kan tilbydes relevant pleje og praktisk hjælp i eget hjem med hjælpeforanstaltninger som f.eks. hjælpemidler, nødkald, udvidelse af hjemmehjælp, sygepleje, daghjem, planlagt aflastningsophold, besøgsven, o. lign. Borgere, som ønsker plads på plejebolig, er berettiget til dette, hvis prisen for plejeydelser i hjemmet overstiger prisen for plejeydelser på plejebolig. Borgeren vil typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog. Velfærdsteknologi KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologier. Aftalen medfører, at der fra 2013-2016 fokuseres på initiativer, der øger borgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgange på fire nationale indsatsområder: - Forflytningsteknologi – fra 2 til 1 Spiserobotter Vasketoiletter Bedre brug af hjælpemidler Der er anvendt modne teknologier i kommunen. Af de 4 initiativer har kommunen taget følgende i anvendelse: Forflytningsteknologier i form af loftlifte er implementerede og anvendes på alle plejecentre. Vasketoiletter er begrænset implementeret og anvendt. Igangværende velfærdsteknologi projekter Ældremilliarden er i kommunen anvendt til igangsættelse af en række projekter indenfor velfærdsteknologi: Dilligent-projektet (Bade/bækken stole) stolene blev leveret op til nytår og projektet kører indtil udgangen af 2015 med løbende undervisningsforløb. Fokus er 2-1forflytninger, bedre arbejdsmiljø og borgerperspektiv. Intelligente senge – kan ændre sig til en stol og kan hjælpe med til at mobilisere en borger til selv at komme ud af sengen. Der er indkøbt 2 senge, der afprøves i forhold til forflytning og trykaflastning. Skylle og tørretoiletter – Der er indkøbt 60, hvoraf 50 er opsat. Målgruppen har hovedsageligt været borgere, der døjer med urinvejsinfektioner og borgere, der på vej imod at skulle visiteres til toilethjælp. Robotstøvsugere – anvendes i fællesarealerne på plejecentrene. Side 43 Sammenfatning af det nuværende plejeboligområde – plejecentrene Et af hovedargumenterne fra strukturreformen fra 2007 var bl.a. effektivisering og forbedring gennem stordriftsfordelene fra større enheder. Der er imidlertid ikke sket ændringer i strukturen på plejeboligområdet i kommunen, som man har set i større kommuner. På nuværende tidspunkt er plejeboligerne i Vesthimmerlands kommune fordelt på 8 kommunale plejecentre, 1 friplejehjem (Hesselvang) og Røde Kors Hjemmet. Samlet set er der 462 plejeboliger (438 uden Hesselvang) i Kommunen. Der er 349 somatiske pladser, 53 demenspladser, 18 aflastningspladser, 10 hjerneskadepladser og 8 pladser i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Over de kommende år vil der på plejecentrene være vedligeholdelsesopgaver for samlet 28,2 mio. kr. Der er til budget 2016 og overslagsårene fremsat anlægsønsker på 4,5 mio. kr. for hvert af årene. Blandt medarbejderne på plejecentrene er der over de sidste par år sket et fald i antallet af Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere, mens der er sket en mindre stigning i antallet af sygeplejersker. Samlet set er der sket et fald i antallet af fuldtidsansatte. Der er i analysen henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Alderssammensætningen for medarbejderne i kommunen følger samme tendens, hvor 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Da medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. Den 2. juni 2015 blev der vedtaget ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen. Kvalitetsstandarden angiver det kommunale serviceniveau for området. Kvalitetsstandarden forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland som i andre kommuner, og dermed vil der ses et fald i udgifter til plejeboliger. Dette vil dog samtidig medføre øgede udgifter til hjemme-og sygeplejen, idet borgerne i stedet plejes i egen bolig. Størstedelen af medarbejderne bor ikke i samme by som deres arbejdsplads, men pendler (undtaget er Plejecenter Solvang og Røde Kors hjemmet). Nettodriftsudgifterne pr. 80+ årige i Vesthimmerlands Kommune, sammenlignet med regionalog landsgennemsnittet, viser at der i Vesthimmerland er en mérudgift på i alt henholdsvis 38,9 og 37,7 mio. kr. Der er ikke noget, som påviser, at lukningen af et plejecenter påvirker lokalsamfundet, ud over de lokale foreninger, der har benyttet plejecenterets lokale. En sammenligning af antallet af kommunens plejeboliger med landsgennemsnittet viser, at der er 438 plejeboliger til 1.910 borger (+ 80 årige) - skal antallet af pladser følge landsgennemsnittet, har vi en overkapacitet på 73 boliger i kommunen, hvis Friplejehjemspladser inddrages er overkapacitet på 91 boliger. De tilsvarende tal for en sammenligning med det regionsgennemsnit giver en overkapacitet på henholdsvis 38 og 57 boliger. Side 44 Køb og salg af pladser - de seneste 2 års udvikling resulteret i et forventet merforbrug på 18 mio. kr. i 2015, jf. halvårsregnskabet grundet en stigning i køb af pladser og et fald i salg af pladser. Visitation til plejecentrene sker i henhold til Servicelovens § 192a. Der er i år sket en skærpelse af visitationskravene i Vesthimmerlands Kommune. Der er i gangsat en del velfærdsteknologiske initiativer i forbindelse med Ældremilliarden og Økonomiaftalen mellem KL og regeringen (2014). Der er igangsat flere initiativer i forhold til at påvirke og forbedre borgernes funktionsgrad f.eks.: Triagering, Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Rehabilitering i Hjemme og sygeplejen og tiltag under ”Den nationale handleplan for den ældre patient (DÆMP). Benchmark Vesthimmerland Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Nettodriftsudgift pr. borger +80 år 193.164 kr. 172.777 kr. 173.402 kr. Antal +80 årige pr. plads incl. friplejeboliger 4,13 4,72 5,15 Side 45 Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne Det nuværende plejecenterområde Nedenfor følger beskrivelse af beboere på plejehjem i Vesthimmerlands Kommune, det vil sige beboere i almene plejeboliger samt plejecentre og beskyttede boliger efter servicelovens § 192. Afsnittet indledes med en række overordnede statistiske data vedr. beboerne, deres alder og levetid, og der drages sammenligninger til landsgennemsnittet, hvor det er relevant. Ventelistesituationen og kapacitetsudnyttelsen beskrives i afsnittet. Vi har med tilgængelige værktøjer beskrevet hvordan beboerne har det på plejecentrene, idet det har betydning for hvilke tilbud, der vil være relevante at fokusere på fremadrettet. Endelig ses på, hvorledes flyttemønstret blandt de ældre borgere generelt er i kommunen. Beboere på plejehjem Der skønnes at være knap 1.300 plejecentre/plejehjem på landsplan med 44.000 pladser. I Vesthimmerlands kommune er der 10 plejecentre. Der er 438 plejeboliger i kommunen ekskl. Friplejehjem. Incl. Friplejehjemspladser er antallet 462. Andelen er kvinder på plejecentre er 69 %. Beboerne er fyldt 65 år. Se tabel 10 nedenfor. Det samme gør sig gældende på landsplan. Tabel 10: Beboere på plejehjem incl. aflastning Andel kvinder, Antal pct. Plejebolig 438 69 Kilde: Care primo marts 2015 28 % af mændene er gift, mens kun 7 % af kvinderne er gift. Dataene matcher landsgennemsnittet. Side 46 Tabel 11: Beboerfordeling på civilstand5 (pct.) Kvinder Mænd I alt 82 42 70 Fraskilt 6 10 7 Gift 7 28 13 Ugift 4 17 8 Boet efter afdød 2 3 2 100 100 100 Enke/Enkemand Alle Incl. Aflastning Kilde: Care primo marts 2015 Aldersfordeling Gennemsnitsalderen for beboere på plejehjem har været konstant siden 2011 og er på 85 år. Tabel 12: Gnm. alder for beboere i plejebolig 2011 2012 2013 2014 Kvinder 85 86 86 86 Mænd 83 84 83 82 Alder i alt 85 85 85 85 Ekskl. aflastning Kilde: Care primo marts 2015 Gennemsnitsalderen ved indflytning fremgår af figur 8 nedenfor. Gennemsnitsalderen for indflytning ligger lavest i 2011 med 82,4 år for alle beboere. Der er en svag stigning i gennemsnitsalderen for indflytning til 82,6 år i 2014. Her afviger kommunen fra landsplan, hvor gennemsnitsalderen ved indflytning på plejehjem været stigende siden 1995. Gennemsnitsalderen for indflytning på plejehjem på landsplan er i dag 84 år. 5 Af figuren fremgår det, at nogle beboere er døde på udtrækstidspunktet, grunden hertil er at boligen i systemet vil stå til denne person indtil en anden beboer overtager, her kan typisk gå op til et par måneder. Lejer har boligen løbende måned plus en måned fra opsigelsestidspunktet og betaler samtidig for denne periode. Side 47 Gnm. alder ved indflytning i plejebolig 84 83 82 Kvinder 81 Mænd 80 Gnm. alder samlet 79 78 2011 2012 2013 2014 Figur 8: Gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig. Kilde: Care primo marts 2015 Den gennemsnitlige alder på Kærbo ligger noget højere end på de andre plejecentre. Tabel 13: Gnm. alder på plejecenter 2014 År Bøgely Søndervang Højgården Kærbo Røde Kors Solvang Ulstruplund Østermarken Åglimt 85 87 84 88 84 85 85 86 86 Kilde: Care primo marts 2015 Gennemsnitsalderen for beboerne på aflastningsophold pr. 31.12.2014 for mænd, kvinder og samlet. Et aflastningsophold er af kortere varighed, typisk maksimalt 14 dage, med henblik på at komme tilbage i egen bolig eller andet permanent ophold. Gennemsnitsalderen i forbindelse med aflastningsophold er godt 5 år under gennemsnitsalderen for beboere i plejebolig generelt. Tabel 14: Gnm. alder for beboere i aflastningsophold Kvinder 81 Mænd 79 I alt 80 Kilde: Care primo marts 2015 Side 48 Beboernes gennemsnitlige opholdstid/botid i plejeboliger For langt hovedparten af beboerne på plejecenter, er det den sidste bolig, de bor i. De fleste bor i plejebolig fra 0-2 år. Enkelte borgere på plejecenter i kommunen bor i plejebolig meget længe. Det samlede gennemsnits antal opholdsmåneder (den tid borgeren bor i plejebolig) er ca. 37 måneder. Tallet er opgjort ud fra de borgere der var i plejebolig 31.12.2014. Tabel 15: Antal af ældre der bor i plejebolig ctr. Opholdstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-10 år >10 år Antal Kvinder 74 55 27 36 31 20 17 10 7 11 Mænd 25 40 17 13 7 8 2 8 1 1 Alle 99 95 44 49 38 28 19 18 8 12 NB! Der er indlagt en slutdato, der hedder 11.03.2015 for de borgere, der ikke har en slutdato. Dvs. at tallene kan være væsentlig højere end som så. Ekskl. aflastning Kilde: Care primo marts 2015 Kigger vi på hvor lang tid de borgere har haft ophold på plejecenter inden deres bortgang, ser vi, at opholdstiden i gennemsnit udgør 34,11 måneder hvilket er højere end landsgennemsnittet som er 29,9 måneder 6. Nedenstående tabel 16 viser, hvor lang tid beboerne har haft ophold på plejecenter inden deres bortgang fordelt på intervaller 0-1 år, 1-2 år og mere end 2 år. Der er ikke medtaget borgere i midlertidige ophold. Tabel 16: Andel ældre der bor i plejebolig 1, 2 eller flere år7 0-1 år 1-2 år >2 år pct. Gns. Mdr. Kvinder Mænd 22,32 43,24 22,32 20,27 55,36 36,49 36,66 30,25 Alle 30,65 21,51 47,85 34,11 Kilde: Care pr. 24.06.2015 Beboernes gennemsnits alder set i forhold til opholdstiden er ens i forhold til landsgennemsnittet på ca. 85 år, når der ses på en levetid fra 0-3 år. Gennemsnitsalderen er lidt højere for de beboere, der bor i plejebolig fra godt 3 år og op til 8 år. 6 7 Landsgennemsnittet er opgjort over en 3 årig periode 2008, 2009, 2010 Opgjort over en 3 årig periode 2012, 2013, 2014 Side 49 Tabel 17: Gnm. alder for ældre der bor i plejebolig ctr. opholdstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-10 år >10 år Gnm. Alder Kvinder 85 87 87 88 87 88 87 90 81 79 Mænd 82 82 81 82 85 87 88 80 97 71 Alle 84 85 85 86 87 88 87 86 83 78 Ekskl. aflastning Kilde: Care primo marts 2015 Ventelistesituation Vesthimmerlands Kommune tilbyder plejeboliger til ældre og handicappede borgere, som ikke kan få deres behov for pleje og omsorg tilgodeset i en almindelig bolig eller ældrebolig. En plejebolig i Vesthimmerlands Kommune er en bolig på en af kommunens plejecentre, hvor hjælpen leveres af plejecentrets ansatte. Når en borger er visiteret til plejebolig, har borgeren ret til at få anvist en plejebolig på et af kommunens plejecentre inden 2 måneder efter bevillingen. Har borgeren ønsker om plads på et bestemt ældrecenter, må der påregnes ventetid, indtil en bolig er ledig. Boliger bevilliges til de ansøgere, der har størst behov. Det er derfor ikke nødvendigvis den, der har været skrevet op længst tid, der først får en bolig. Ventetiden til en plejebolig er faldende og relativt lav i kommunen. Der er pr. 1. august 2015 i alt 19 personer på venteliste. Udviklingen i antallet af borgere på venteliste fremgår af figur 9. Den maksimale ventetid på en plejebolig er 2 måneder. Den statistiske fremstilling er baseret på unikke cpr. numre, dvs. det er kun borgerens første prioritet, der er medregnet. Udvikling i antal borgere på venteliste til en plejebolig 80 60 66 40 20 0 19 1. kvt. 2012 2. kvt. 2012 3. kvt. 2012 4. kvt. 2012 1. kvt. 2013 2. kvt. 2013 3. kvt. 2013 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 1. kvt. Pr. 2015 01.08.15 Figur 9: Udvikling i antal borgere på venteliste, kilde Care 05.08.2015 Søgningen til plejeboliger er generelt størst på Solvang, Bøgely og Højgården, jf. tabel 18. Det ses også, at der er en nogenlunde konstant søgning til plejebolig i anden kommune i perioden. Der har ikke været borgere på garanti venteliste i over 2 måneder i samme perioder for nogen af årene. Side 50 Tabel 18: Venteliste fordelt på Plejebolig 1. kvt. 2012 Åglimt, 53 boliger (heraf 2 aflastningspladser) 1. kvt. 2013 1. kvt. 2014 1. kvt. 2015 Pr. 01.08.15 11 9 3 2 1 Søndervang plejecenter, 27 boliger (heraf 3 aflastningspladser) 3 3 0 0 0 Solvang, 56 boliger (heraf 7 aflastningspladser) 9 8 12 3 1 Ulstruplund, 33 boliger 1 0 2 0 0 Østermarken, 59 boliger 5 2 5 2 3 Bøgely, 48 boliger (heraf 4 aflastningspladser) 6 9 4 3 2 Kærbo, 24 boliger 3 2 0 1 2 21 12 9 6 2 Røde Kors Hjemmet, 38 boliger (heraf 1 aflastningsplads) 5 3 1 2 5 Hesselvang8 - - - - - Søger plejebolig i anden kommune 2 2 2 2 3 66 50 38 21 19 Højgården, 84 boliger (heraf 1 aflastningsplads) I alt Kilde: Care medio juni 2015 Kapacitetsudnyttelse Udnyttelsen af plejebolig kapaciteten i kommunen er nogenlunde konstant og kapaciteten udnyttes til fulde. Det fremgår af tabel 19 som er en oversigt, der viser antallet af plejeboliger ekskl. aflastningsboliger og antallet af beboere, dette fordelt over årene 2012 til 2015 – 1 kvartal. Systemet kan ikke håndtere ægtefæller og dvs. at der kan være yderligere beboere i form af ægtefæller. Men ingen af disse ægtefæller optager en ekstra plejebolig. Tabel 19: Kapacitetsudnyttelse9 8 9 Da Hesselvang er et nystartet tilbud, der stadig har ledige pladser, er der ikke være nogen på ventelisten. Ekskl. aflastning Side 51 1. 2. 3. kvt. kvt. kvt. 2012 2012 2012 4. kvt. 2012 1. kvt. 2013 2. kvt. 2013 3. kvt. 2013 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 Antal plejeboliger 409 409 409 416 416 416 416 416 416 415 415 415 Antal beboer10 409 408 408 409 408 412 414 413 410 412 413 409 Kilde: Care primo marts 2015 Beboerne på plejecentrene Borgersammensætningen på plejecentrene i dag er bredt sammensat på alle centrene. Årsagerne til beboerne er på plejecentrene er: fysisk nedsat funktionsevne kognitiv nedsat funktionsevne herunder demens sociale årsager herunder misbrug Alle centre rummer alle borgere, dog har enkelte centre specialafsnit indenfor demens og aflastning. Funktionsniveau Vi har undersøgt borgernes funktionsniveau på kommunens somatiske pladser. I alt er der undersøgt 337 borgere, dvs. at der ikke er kigget på aflastning, senhjerneskade, rehabiliteringshuset og demenspladser. Til at vurdere borgernes funktionsniveau, er der taget udgangspunkt i Arjo Huntleighs mobilitetsgalleri (Mobility Gallery™) vedlagt som bilag 5. Vurderingerne er et øjebliksbillede foretaget af plejecenterlederne i marts måned 2015 af de borgere, der bor på plejecentrene. Mobilitetsgalleriet er et vurderings- og kommunikationsværktøj baseret på forskellige funktionelle mobilitetsniveauer; fra komplet mobile og uafhængige plejemodtagere/ patienter til personer, der er fuldstændigt sengeliggende; angivet i alfabetisk orden: Albert, Barbara, Carl, Doris og Emma. Mobilitetsgalleriet vurderer det fysiske (mobilitets) niveau hos beboerne. For at give et komplet dækkende billede bør en kognitiv vurdering også ske. Der er imidlertid ikke nogle tilgængelige værktøjer p.t. Vi har valgt at kigge på funktionsniveauet blandt vores plejeboligborgere med Mobilitetsgalleriet som værktøj velvidende, at der i opgørelsen mangler en væsentlig del, nemlig den kognitive nedsatte funktionsevne, for at få et helhedsindtryk af borgeren. Funktionsniveauet kan ikke stå alene i den samlede vurdering af borgeren, samtidig kan der være mange forskellige årsager til at vores borgere kommer på plejecenter f.eks. at borgeren har været på indlagt på sygehus, at borgeren er dement mv. Vi har i opgørelsen kun valgt at 10 Care kan ikke håndtere ægtefæller Side 52 kigge nærmere på funktionsniveau Albert og Barbara, idet de udgør de to laveste niveauer for funktionsvurdering. Yderligere kan de være med til at sige os noget om vores borgere. I kategori Albert er 11 % af beboerne. Dvs. den lette kategori, som næsten ikke har brug for hjælp. Hovedparten af borgerne 49 % hører under kategori Barbara, som har behov for hjælp i visse situationer men er stadig meget selvhjulpne. Kategori C og D er ca. lige store, og andrager i alt 34 %. Borgerne i kategori B og C er afhængig af hjælp i mange situationer. 6 % af beboerne vurderes i den ”dårligste” kategori E, som er helt afhængig af hjælp. Beboernes fysiske funktionsniveauer 6% 16% 11% Albert Barbara 18% Carl 49% Doris Emma Figur 10 Mobilitetsoversigt Borgernes plejebehov inden flytning til plejebolig Der er set nærmere på de borgere, der ligger i de lette kategorier Albert og Barbara for at undersøge, hvilken pleje de modtog, inden de flyttede i plejebolig. 11 Af Albert og Barbara borgerne, i alt 60 % (202 borgere), kom de 33 % på plejecenter før 2012. 11 % i 2012, 21 % i 2013, 23 % i 2014 og resten i 2015. 84 % af borgerne med funktionsniveau Albert og Barbara modtog hjemmehjælp inden de kom på plejecenter. Hjemmehjælpen udgjorde i gennemsnit rundt regnet 6 timer om ugen. 11 81 % (29 borgere) med funktionsniveau Albert modtog hjemmehjælp. Denne hjemmehjælp udgjorde rundt regnet 4 timer om ugen. 26 % (86 borgere) har haft midlertidig ophold forinden deres ophold på plejecenter, enkelte flere gange – typisk to gange. Hovedparten heraf har funktionsniveau Barbara. 4 % (13 borgere) har boet i ældrebolig forinden ophold på plejecenter. Primært borgere med funktionsniveau Barbara, alle modtog hjemmehjælp. Hjemmehjælpen udgjorde i gennemsnit rundt regnet 5,7 timer om ugen. En borger er ikke medtaget i opgørelsen, idet denne modtog døgndækning og vil trække gennemsnittet op. Side 53 Flyttemønster/Urbanisering Den demografiske udvikling er et strukturelt og samfundsmæssigt træk, men med ”bosætning” som strategisk indsatsområde i Vesthimmerlands Kommune forsøger man målrettet at tiltrække flere især i den erhvervsaktive alder. Byrådet vedtog på møde den 17/12-09 Kommuneplan 200912 for Vesthimmerlands Kommune endeligt. Det er på baggrund af den, vi styrer den fysiske udvikling og indretning af vores kommune. Hvor skal vi bygge nyt? Hvordan udvikler vi vores byer? Hvordan sikrer vi en mangfoldig natur? Og meget mere. Bymønsteret i kommunen blev fastlagt i Plan- og bæredygtighedsstrategi 2007. Der er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2009 foretaget en mindre ændring, således at: Aars er egnshovedby, Løgstør, Farsø og Aalestrup er områdebyer, Gedsted, Hornum og Ranum er lokalbyer og 22 landsbyer er afgrænset. Der skal store forskydninger til, førend tilflytninger generelt vil have indflydelse på antal plejeboliger. Forskydninger i til- og fraflytning af borgere, der ER visiteret til plejebolig vil modsat kunne have en større indflydelse på plejeboligkapaciteten og økonomien. Dog er Vesthimmerland i lighed med en række andre mindre kommuner uden for de store vækstområder udfordret af en forholdsvis stor fraflytning af unge og yngre. Det giver nogle økonomiske udfordringer i forhold til skatteindtægter og fordelingen af aldersgrupper, men fraflytningen har ikke inden for de første mange årtier selvstændig indflydelse på kapaciteten af plejeboliger. I afsnittet ser vi på, hvordan flyttemønstret er hos de ældre borgere. Afsnittet er uddrag af et udarbejdet notat som kan læses i sin helhed i bilag 6. Andelen af borgere i alderen 65 år og derover (herefter refereret til som ældre) vokser stærkt i disse år. I 2013 var andelen knap 18 procent, og den forudses at toppe med lidt over 25 procent i begyndelsen af 2040’erne. Samtidigt bliver de ældres helbred bedre og de lever længere. De ældres flyttemønster er forholdsvis stabilt dog er mobiliteten reduceret i forbindelse med den økonomiske krise efter 2007. Der synes ikke at være noget entydigt geografisk mønster i de ældres flytninger ud over at tilflytningen af ældre er procentvis mindst i landdistriktskommunerne. Undersøgelser viser, at personer med højere uddannelse og formue ved indgangen til pensionsårene bliver længere i deres bolig og at mobiliteten er højest blandt de ældre, som er boligejere. En del boligejere flytter fra den større ejerbolig til en mindre lejlighed eller rækkehus, mens personer, der bor til leje, i længere tid bliver i den bolig, som de havde ved indgangen til pensionsårene. 12 http://vesthimmerland.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/1_byer/11_bymoenster.htm Side 54 Flyttemønstre Figur 11 viser sammenhængen mellem flyttefrekvens og alder for de 65+ årige for fire udvalgte år. Billedet er forholdsvis stabilt, men flytteraten for de 90+ årige er steget noget i forhold til situationen tilbage i 1980. Desuden ligger flytteraterne generelt lavere i året 2013 end i de foregående år. Figur 11: Ældre personer, som er flyttet, i % af befolkningen, kilde: www.bvc.dk, se bilag 6 Hvortil og Hvorfra Kommunen oplever også en til- og fraflytning i aldersgruppen +60 årige. Antallet af tilflytninger har sidste år været større end antallet af fraflytninger. Antal til/fraflytninger i Vesthimmerlands kommune af 60+ årige 150 100 74 79 92 108 105 84 Antal tilflytninger 50 Antal fraflytninger 0 2012 2013 2014 Figur 12: Antal til/fraflytninger i Vesthimmerlands Kommune, kilde Danmarks Statistik maj 2015 De fleste flytninger ud af kommunen for 60+ årige hyppigste sker til disse 10 tilflytningskommuner, hvor tilflytningen er størst til de omkringliggende kommuner Viborg, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg. Til og fraflytning er let stigende (5 %) fra 60 år og jo ældre man bliver. Side 55 De 10 hyppigste tilflytningskommuner for de 60 + årige 25 20 15 10 5 0 2012 2013 2014 Figur 12: De 10 hyppigste tilflytningskommuner, kilde: Danmarks Statistik maj 2015 Typer af boliger blandt de ældre 13 Når vi ser på, hvor der sker en samlet flytning af husholdningen , får vi det billede for året 2011, som er vist i nedenstående tabel 20. Tabel 20: Andelen af ældre der flyttede til en mindre, uændret eller større bolig Kilde: www.bvc.dk, jf. bilag 6 Over halvdelen af flytningerne er til en mindre bolig og over 50 % flytter til en lejet bolig (undtaget er par, der flytter fra ejerbolig), jfr. tabel 1 og 2. Husholdninger er i undersøgelsen defineret ud fra den registrerede adresse, så alle personer med samme adresse tilknyttes husholdningen. 13 Side 56 Endelig kan man se på ændringer af bygningstypen i forbindelse med flytningerne. De fleste flytter til en lejlighed i en etagebolig. Det stemmer godt overens med, at de fleste også bliver lejere. Dernæst kommer rækkehuset, som typisk er en mindre bolig i forhold til parcelhuset. Kun 6 procent af de enlige rykker ind i et parcelhus, mens det gælder for en femtedel af parrene. Kommer man fra et hus (på landet), er interessen for at flytte i etagebolig beskeden. Her dominerer rækkehuset for de enlige og parcelhuset for par. Flytteønsker og flytninger Boligøkonomisk Videncenter (2011) gennemførte i sommeren 2011 en spørgeskemaundersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. Personerne spørges i undersøgelsen, om de ønsker 14 sig en anden bolig. Her svarer 38 procent blandt de personer, der svarer på spørgsmålet, ja. Videre spørges der, om der er overvejelser om at flytte inden for de næste fem år. Her svarer 29 procent 15 ja. Den dominerende årsag til, at en anden bolig ønskes, er at få en mindre bolig (48 %), der ud over er andre grunde: frihed for havearbejde, fri for trapper er en hyppig anført årsag hos lejerne og dårligt helbred (mere udtalt for boligejere end for lejere). Når de ældre vil blive boende skyldes det først og fremmest et ønske om at blive i vante omgivelser (mere udtalt for boligejerne). Dernæst kommer, at besværet med at flytte bliver uoverskueligt for mange. For en del er der desuden problemer med at finde en ny bolig i nærområdet til en acceptabel pris. Rapporten beskriver yderligere omkring de ældres flytninger og overvejelser her omkring. Når vi har valgt at medtage de tidligere beskrevne afsnit i plejeboliganalysen skyldes det at det overordnet set giver et godt billede og forklaringer på flyttemønstre blandt de ældre. Samtidig falder det i god tråd med de udtalelser, der kom frem ved fokusgruppe mødet og Borgermødet. Optagegrundlag Vi har undersøgt optagegrundlaget for plejecentrene i dag, dvs. hvor bor de +80 årige: Af tabel 21 fremgår det, er der i gennemsnit er 3,81 borgere pr. plads. Der er et stort udsving fra 4,51 borgere pr. plads til 2,07 borgere pr. plads. Der er flest borgere pr. plads i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og færrest borger pr. plads i Gedsted og Hornum. 14 15 Formuleringen er ”Ville du hellere have en anden bolig, der var…” Blandt de personer, der besvarer spørgsmålet. Side 57 Tabel 21 Optagegrundlag16 Plejecentre Plads tal Optagelses-opland Antal borgere Antal borgere pr. plads Bøgely og Røde Kors, Løgstør 90 Løgsør, Aggersund og Vindblæs 327 3,63 Højgården, Farsø Farsø, Ullits, Fandrup, Hvalpsund, 84 Strandby og V. Hornum 347 4,13 122 Aars, Haubro, Vognsild og Østrup 514 4,21 239 4,51 71 2,63 110 3,44 62 2,07 1670 3,81 Solvang og Østermarken, Aars Åglimt, Aalestrup 53 Aalestrup, Simested og Fjeldsø Søndervang, Gedsted 27 Gedsted Kærbo, Ranum 32 Ranum, Overlade og Vilsted Ulstruplund, Hornum I alt17 30 Hornum og Vegger 438 Flyttemønsteret indenfor kommunen Vi har undersøgt, hvorledes flyttemønsteret for borgere i alderen 60+ år er indenfor kommunen i perioden 01.01.2013-01.01.2015. I alt er 761 personer flyttet til Aars 246 personer Løgstør 125 personer Farsø 134 personer Aalestrup 73 personer Område uden for de fire hovedbyer 183 personer Bilag 6A viser, de adresser der er flyttet til. Det fremgår, at der er flyttet flest til plejecentrenes adresser. Primært i Egns- (Aars) og områdebyerne (Løgstør, Farsø og Aalestrup). Dernæst er der sket tilflytning til plejecentrene i lokalbyerne, hvor plejecentrene ligger. Bilag 6B viser flyttemønstret, dvs. hvor borgerne flytter fra og til. Koncentrationen af flytning sker til egns- og områdebyerne fra By til By 639 personer By til Land 9 personer Land til By 95 personer Land til Land 18 personer Derudover bor der 216 borgere i landdistrikterne, hvilke ikke er medtaget i opgørelsen af antal pladser pr. borger, idet de ikke kan placeres. Hvis antallet var medtaget, ville antal pladser pr. borger falde lidt. 17 Alle pladstyper er inklusive (demens, aflastning rehabilitering m.m.). Friplejehjemmet er ikke inkluderet i optagegrundlag beregninger 16 Side 58 Sammenfatning af det nuværende plejeboligområde - beboerne Der er 462 plejeboligpladser inkl. friplejehjemspladser fordelt på 10 plejecentre i Vesthimmerlands Kommune. Gennemsnitsalderen for beboere på plejehjem er 85 år. Gennemsnitsalderen ved indflytning i plejebolig kommunen er 82,6 og afviger fra landsplan, hvor gennemsnitsalderen er 84 år. Gennemsnitsalderen er stort set ens på plejecentrene. Gennemsnitsalderen for aflastningsophold, som er af kortere varighed, ligger ca. 5 år under gennemsnitsalderen for beboere i plejebolig. Den gennemsnitlige opholdstid – den tid borgeren bor i plejebolig inden bortfald – er 34,11 måneder set over en 3 årig periode. Det er væsentligt over landsgennemsnittet, hvor opholdstiden er 29,9 måneder. Ventelisterne til en plejebolig er støt faldende fra 66 pladser i 2012 til de nuværende 19 pladser pr. 1. august 2015. Der har ikke været borgere på garanti venteliste i over 2 måneder i samme periode. Dette har direkte sammenhæng med, at kapaciteten i kommunen er nogenlunde konstant og udnyttes til fulde. Der er størst søgning til plejeboliger på Solvang (Aars), Bøgely (Løgstør) og Højgården (Farsø). Ventelisterne afspejles også i optagegrundlaget til plejecentrene, hvor det største optagegrundlag er til de større byer (Egnshovedby og områdebyer) med de store centre. Der er i gennemsnit er 3,81 borgere pr. plads. Der er et stort udsving fra 4,51 borgere pr. plads til 2,07 borgere pr. plads. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Beboersammensætningen på plejecentrene er bredt sammensat med somatiske og specialiserede pladser fordelt på alle centrene. Årsagerne til, at beboerne er på plejecentrene i dag, er pga. fysisk nedsat funktionsevne, kognitiv nedsat funktionsevne, og sociale årsager. Det er blandt de 337 beboere på plejecentrenes somatiske pladser undersøgt, hvorledes deres funktionsevne er. Metoden der er anvendt er udviklet af Arjo Huntleighs og betegnes Mobilitetsgalleri, se bilag 5. Mobilitetsgalleriet er et vurderings og kommunikationsværktøj. Mobilitetsgalleriet inddeler i 5 funktionelle mobilitetsniveauer, fra den komplet mobile borger ”Albert” til den fuldstændigt sengeliggende borger ”Emma”. Analysen viser, at 60 % af de somatiske beboerne på plejecentrene i dag er indenfor de letteste kategorier Albert og Barbara (der er ikke taget højde for kognitive udfordringer). Det er videre undersøgt, hvilken pleje disse 60 % (i alt 202 borgere) modtog, inden de flyttede i plejebolig. Analysen viser, at de fik mellem 4 og 6 timers kommunal hjælp om ugen (der er ikke taget højde for støtte fra pårørende og frivillige, samt eventuelle kognitive udfordringer). Endelig er det undersøgt, hvilke flyttemønstre der er hos de ældre borgere. Fraflytninger sker hyppigst til de omkringliggende kommuner. Antallet af tilflytninger er 25 % større end antallet fraflytninger sidste år. Side 59 Benchmark Vesthimmerland Landsgennemsnit Gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig 82,6 år 84 år Gennemsnitlig opholdstid 34,11 måneder 29,9 måneder Side 60 Det fremtidige plejeboligbehov Befolkningsfremskrivning Der er to grunde til, at der er blevet – og fortsat bliver – flere ældre i Danmark. Dels er der nogle historisk store fødselsårgange fra 1945 – 65, der det giver nogle store ældreårgange i årene fremover. Dels er middellevetiden steget – og ser ud til fortsat at stige. Flere ældre borgere vil alt andet lige give flere borgere i plejebolig taget i betragtning, at ¾ af beboerne på plejecentrene i Vesthimmerland er over 80 år. Middellevetiden i Danmark er steget meget og stiger fortsat. Alene siden 2000 er den steget 3 år for en nyfødt, og den forventes at stige 3 år mere frem mod 2015. 18 I forhold til plejeboligbehovet i Vesthimmerland i de nærmeste år er de nyfødtes forventede levetid kun et fingerpeg om befolkningens stigende alder. Mere interessant er her tal for, hvor mange år en 60 årig forventes at leve (den såkaldte restlevetid). Her findes der ikke tal for Vesthimmerland, men på landsplan er restlevetiden for 60 årige steget omkring 1,7 år fra 2000 til 2010. Mere herom nedenfor. (kilde Hjemmehjælpskommissionen side 26). Indflytningsalderen for beboerne på plejecentre er som tidligere nævnt typisk over 80 år. I 2015 er der 1910 personer i Vesthimmerlands Kommune, der er fyldt 80 år. Med de nuværende 462 boliger er det 1 plads pr. 4,1 borgere. På landsgennemsnittet er tallet 1 plads pr. 5,15 borgere. Der er altså flere boliger pr. borger i Vesthimmerlands Kommune i dag end for landsgennemsnittet. Tabel 22 viser en befolkningsfremskrivning på baggrund af data fra Danmarks statistik. Der er her kigget på de 80+ årige, og der ses tydelig en stigning i gruppen af de +80 årige hen mod år 2040. Samtidig ses det, at kvinderne udgør størsteparten af antallet. Stigningen i antallet af ældre ses også på landsplan. Tabel 21: Befolkningsfremskrivning 2014 efter område, køn, alder og tid 2015 2020 2025 2030 2035 2040 80-84 år 973 1.161 1.386 1.682 1.585 1.747 85-89 år 608 629 768 945 1.164 1.122 90-94 år 264 282 302 385 492 614 95-99 år 60 70 78 89 117 156 100 + år 5 8 8 10 12 18 I alt: Personer der er fyldt 80 år Indeks, 2015 = 100 1.910 2.150 2.542 3.111 3.370 3.657 100 113 133 163 176 191 En nyfødt i Vesthimmerland i år 2000 vil kunne forvente at blive 77 år (gennemsnit for piger og drenge). I 2014 er det steget til 80 år (gennemsnit for piger og drenge). Fremskrivninger af tal for hele Danmark viser, at en nyfødt i 2025 vil blive 83 år (ikke opgjort på køn). Kilde Danmarks Statistik, tabeller over middellevetid og befolkningsfremskrivning. 18 Side 61 2015 2020 2025 2030 2035 2040 80-84 år - Kvinder 534 627 747 858 826 916 80-84 år – Mænd 439 534 639 824 759 831 85-89 år - Kvinder 357 361 436 528 616 604 85-89 år – Mænd 251 268 332 417 548 518 90-94 år - Kvinder 174 173 181 228 284 339 90-94 år – Mænd 90 109 121 157 208 275 95-99 år - Kvinder 46 48 51 56 74 96 95-99 år – Mænd 14 22 27 33 43 60 100 + år - Kvinder 4 6 6 7 8 12 100 + år – Mænd 1 2 2 3 4 6 I alt: Personer der er fyldt 80 år 1.910 2.150 2.542 3.111 3.370 3.657 Kilde: Danmarks Statistik april 2015 Tabel 23: Det fremtidige plejeboligbehov ved uændret serviceniveau 2015 Personer der er fyldt 80 år i Vesthimmerlands Kommune Plejeboliger ved uændret servicenivau incl. Friplejehjemmet Hesselvang Behov for tilgang af plejeboliger ved uændret serviceniveau 2020 2025 2030 2035 2040 1.910 2.150 2.542 3.111 3.370 3.657 462 520 615 753 815 885 58 153 291 353 423 Udviklingen i antallet af borgere over 80 år er på 13 % stigning frem mod 2020. Det vil sige skal det nuværende antal af plejeboliger pr. borger bibeholdes og følge den demografiske udvikling, vil det nuværende antal pladser skulle øges med 58 pladser frem mod 2020 og med 423 pladser frem mod 2040, groft sagt svarende til en fordobling i antallet af pladser. Resultatet er efterprøvet med KL’s model til fremskrivning af Plejeboligbehov, som er et værktøj der kan bruges til at fremskrive kommunens behov for plejeboliger ud fra udviklingen i kommunens befolkning og med de nuværende dækningsgrader. Modellen giver en mekanisk fremskrivning af plejeboligbehovet ud fra andelen af personer i eller på venteliste i de enkelte aldersgrupper. Dette baseline forløb indebærer, at hvis antallet af personer i aldersgrupperne stiger eller falder, så vil behovet for plejeboliger ændres tilsvarende. Antallet af borgere med plejeboligbehov i 2040 ifølge KL’s model er 863. Fremskrivningsmodellerne tager ikke højde for stigningen i raske leveår blandt vores ældre. Side 62 Medarbejdernes demografiske udvikling Samtidig med at antallet af ældre stiger bliver vi på sigt udfordret i forhold til den demografiske udvikling. Nedenstående model viser antallet af medarbejdere på landsplan på ældreområdet fordelt efter alder, jf. KL. Som det fremgår af modellen, falder antallet af medarbejdere i alderen under 30 år drastisk. Det betyder, at vi alt andet lige er tvungne til at tænke anderledes i forhold til medarbejdere for at løse fremtidens udfordringer indenfor ældreområdet. Figur 14: Antallet af medarbejdere på landsplan fordelt efter alder, kilde KL Da medarbejdersammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. Af tidligere figur 7: Aldersfordeling for medarbejdere på plejecentrene fremgår det, 50 % af medarbejderne på plejecentrene i Vesthimmerlands Kommune er i alderen +50 år, hvoraf de12 % er fyldt 60 år. 26 % af medarbejderne er under 40 år. Tendensen her i kommunen er derfor den samme, dog er andelen af medarbejdere over 50 år endnu større her i kommunen end på landsplan. Medarbejderforhold – regler ved ændringer Når ændrede arbejdsgange og faglige omlægninger får personalemæssige konsekvenser Vesthimmerlands Kommune søger at være på forkant med de fremtidige udfordringer og foretager løbende justeringer for at indfri de forskellige behov i kommunens ydelser. Ændrede arbejdsgange og faglige omlægninger kan få personalemæssige konsekvenser. I disse tilfælde tilstræbes ordentlighed overfor det berørte personale i forståelse for, at det er rigtig svært for den enkelte medarbejder, som mister sit arbejde. Spørgsmålet er, om der overhovedet findes en ”rigtig måde” at afskedige medarbejdere på? Side 63 I dette afsnit beskrives hovedfaserne i processen forud for og under de personalemæssige tilpasninger. Mange forskellige forhold påvirker effekten af tilpasningerne, bl.a. vilkårene for udfasningen af opgaverne. Eksempelvis sker forflytning af beboere fra et plejehjem ofte over tid med deraf følgende gradvise tilpasning af personalenormeringen. Forud for processen bag personalemæssig tilpasning ligger den politiske behandling. Den politiske proces og medarbejderhøring. Medarbejderne har mulighed for at afgive høringssvar via medarbejderrepræsentanterne i de respektive MED udvalg. Efter den politiske proces og medarbejderhøring indledes forberedelserne til de personalemæssige tilpasninger – her beskrevet i tre faser: or Forberedelse overblik Høring Opsigelse Figur 15: Faseoverblik ved personaletilpasning Forberedelse - overblik Generelt inddrages de lokale tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer i processen, hvis den personalemæssige tilpasning omfatter flere end 3 personer fra samme afdeling. De faglige organisationer inddrages via de lokale tillidsrepræsentanter og FTR i gennemførelsen af den politiske beslutning, samt de personalejuridiske aspekter som følge heraf. Orientering og inddragelse af samarbejdsudvalg. ForvaltningsMED, FællesMED og de enkelte lokalMED drøfter den politiske beslutning og gennemførelse af den politiske beslutning. Der udarbejdes nye eller tilrettes eksisterende procedurer for afsked, herunder tilretning eller fremstilling af procedurer for kriterier til udpegning ved afsked. LokalMED i de berørte afdelinger drøfter gennemførelsen, og samarbejder om den ordentlige proces for både berørte og tilbageværende medarbejdere. Der aftales en plan for afskedigelsesdagen og for den tid afdelingen efterfølgende skal igennem. Overblik A: Almindelige forhold ved afskedigelse B: Særlige forhold, masseafskedigelse og beskyttede medarbejdere A: Afsked af flere end 3 medarbejdere fra samme afdeling: Side 64 Leder skal fremlægge og drøfte kriterierne for udpegningen af medarbejdere, der påtænkes afskediget, i lokalMed. Kriterierne skal beskrive følgende: opmærksomheden skal være rettet mod sikring af, at opgaverne videreføres bedst muligt med det reducerede antal medarbejdere, udpegningen forudsætter en samlet vurdering af faglige og personlige kvalifikationer, som har betydning for den kommende opgaveløsning, og der foretages en vurdering af individuel samarbejdsevne, omstillingsevne og fleksibilitet, hvor det skønnes relevant. På grundlag af de godkendte kriterier i lokalMed opstilles lister over de berørte medarbejdere og deres aktuelle ansættelsessted. Derefter klarlægges den enkelte medarbejders individuelle forhold, f.eks. opsigelsesvarsel, godtgørelse efter funktionærloven, medarbejderbeskyttelse, omplacering til andet job mm. Endelig opstilles en tidslinje for at sikre overblikket over processen, og der skabes økonomisk overblik ved beregninger af de individuelle aftaler for hver medarbejder. Der udarbejdes nyt overblik over involverede medarbejdere, hvis forhandlingerne med de faglige organisationer medfører ændringer. Ved afsked gælder følgende regler: Der er udgifter til løn under opsigelse, typisk 3-6 måneders løn samt feriepengetilgodehavende svarende til 1-6 ugers løn + yderligere 1-6 ugers løn optjent i det år man opsiges. Foruden løn i opsigelsesperioden, vil enkelte medarbejdere have krav på en personlig godtgørelse på 1 eller 3 måneders løn, hvis de har været ansat i henholdsvis 12 eller 17 år. Se nedenstående skema. Tabel 24: Funktionærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsel: Ansættelsestid Opsigelsesvarsler Aftalt prøvetid 14 dage 0-6 måneder 1 måned 6 måneder til 3 år 3 måneder 3 til 6 år 6 til 9 år 4 måneder 5 måneder Over 9 år 6 måneder Godtgørelse 12 års ansættelse +1 månedsløn 17 års ansættelse +3 månedslønninger Høringsperioden forlænges generelt med 2 til 3 uger til høring af medarbejderen. Enkelte faglige organisationer har 3 ugers høringsfrist fra afsendelsen af påtænkt opsigelse. Forlængelsen er i praksis en hel måned, da opsigelser varsles til udgangen af en måned. Afskedigelser i prøvetiden er undtaget. De sker pr. løbende dato. B: Særlige forhold Masseafskedigelse: Ved påtænkt opsigelse af flere end 30 medarbejdere indenfor 30 kalenderdage - totalt set for hele Vesthimmerlands Kommune - er der tale om masseafskedigelse. Side 65 Masseafskedigelse medfører særlige forhold. Forberedelsestiden er længere, og der er pligt til at inddrage det Regionale Beskæftigelsesråd og de forhandlingsberettede faglige organisationer. Processen varer mindst 1-2 uger. De faglige organisationer inddrages generelt for drøftelse af personalemæssige og personalejuridiske tiltag (eksempelvis omplacering i hele opsigelsen, tryghedspulje mm.). Funktionærlovens opsigelsesvarsler forlænges med 6 måneder for beskyttede medarbejdere (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg). Ved arbejdsmangel kan opsigelse af beskyttede medarbejdere dog varsles med det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, dog mindst 6 måneder. Høring Den enkelte medarbejder indkaldes til tjenstlig samtale, hvor meddelelsen om påtænkt opsigelse udleveres med efterfølgende medarbejder- og evt. organisationshøring. Høringsperioden varer mellem 2 og 3 uger (i praksis 1 måned). Opsigelse Efter høringsperioden modtager medarbejderen meddelelse om opsigelse og kan herefter betragte sig som opsagt. I opsigelsesperioden skal den opsagte medarbejder fortsat møde på arbejde. Det kan påvirke opsigelsesperioden, hvis en opsagt medarbejder får anden ansættelse med starttidspunkt i opsigelsesperioden fra Vesthimmerlands Kommune. Stemningen på arbejdspladsen kan påvirke de tilbageblevne medarbejdere til at søge andet arbejde. Der kan forekomme sygdom eller andre ”forstyrrelser” i den daglige drift. Afdelingsleder skal fokusere på driften og trivslen blandt de ansatte. Eventuelle udfordringer skal håndteres i samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. For ansatte med opsigelsesvarsel over 3 måneder vil 3 - 5 uger af ferien typisk være afviklet i opsigelsesperioden. For ansatte med opsigelsesvarsel mellem 1-3 måneder vil 1 - 2 uger af ferien typisk være afviklet i opsigelsesperioden. Nye tilbud og deres betydning for vores valg Ændret sygehusstruktur – betydning for fremtidens plejeboligkapacitet I den politiske sundhedsaftale 2015-2018, som er godkendt i Regionsrådet og de Nordjyske kommunalbestyrelser fremgår det: ”Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet for, at borgeren kan leve det liv han/hun ønsker, for at kunne tage aktivt del i samfundet. Sagt på en anden måde, så har vi i Nordjylland en fælles vision om et stærkt fælles sundhedsvæsen i Side 66 Nordjylland, der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Denne vision indebærer, at vi sætter det enkelte menneske i centrum, så vi på alle niveauer møder borgeren med fokus på at sikre det rette sundhedstilbud og sikre mulighederne for at øge det enkelte menneskes mestringsevne. Dette gælder børn, unge voksne og ældre, og det gælder i forbindelse med forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Vi skal gøre mest muligt for, at borgeren kan spille en aktive og ligeværdig rolle ved at skabe et sundhedsvæsen, der inddrager og anerkender de enkelte borgers ressourcer og behov. Vi skal hele vejen igennem møde borgeren med en rehabiliterende tilgang og i fællesskab understøtte den enkeltes mulighed for at mestre eget liv.”19 Centralisering af nye supersygehuse, som etableres på bekostning af provinsbysygehusene og det øgede behov for specialisering er en igangværende forandring af sundhedsvæsnet, som kræver, at vi forholder os proaktive i kommunerne. Opgaver forbundet med efterbehandling og pleje, som tidligere var placeret i hospitalsregi, bliver i stigende grad overtaget af kommunerne. Konkret betyder ændringer færre sengepladser på sygehusene, flere ambulante behandlinger og deraf kortere indlæggelsesforløb og hurtigere udskrivning efter behandling. Det er en forandring, som udfordrer os, men også en forandring, som rummer mange muligheder og positive perspektiver for borgerne. Indlæggelse på hospitalet kan medføre tab af funktionsevne, og det er ofte bedst for borgeren at være i eget hjem eller nærmiljø, når indlæggelse ikke længere er en forudsætning for behandlingen. Som udgangspunkt vægter det derfor positivt, at der sker mere behandling i eget hjem under forudsætning af, at vi får skabt de rigtige rammer og vilkår. De sundhedsopgaver, som vi fremadrettet kommer til at løse i kommunerne, bliver derfor mere komplekse. Arbejdet med og fokus på rehabilitering bør derfor udvides til at indgå som en større del af grundlaget for vurdering af evt. ændrede boligforhold for ældre med plejebehov end det er tilfældet i dag. Accelererede behandlingsforløb og deraf kortere indlæggelser betyder bl.a., at den efterfølgende genoptræning på sygehuset bliver stadig mindre. Opgaveglidningen fra regioner til kommuner stiller krav om specialistviden og målrettede tilbud – eks. nye anvendelsesmuligheder for midlertidige tilbud af længerevarende plejeboliglignende karakter, hvor ældre med ændret behov for pleje, eller nyligt opstået behov for pleje kan afklares vedr. fremtidig behov for hjælp, rehabilitering og akutpladser. Erik Juhl-udvalget anbefaler i rapport vedr. sygehusinvesteringer20, at regionerne reducerer antallet af sengepladser med 20 % i perioden 2007-2020. Samtidig forudses antallet af ambulante behandlinger øget med 50 % i samme periode. Antallet af somatiske sengepladser i Region Nordjylland er reduceret med 14 % i perioden 2007-2012. En særlig problemstilling omkring fremtidens plejeboligkapacitet er de midlertidige pladser, der er betegnelsen for ikke-permanente boliger på plejecentrene, hvor svage borgere kan modtage 19 20 Den politiske Sundhedsaftale: De nordjyske kommuner og Region Nordjylland http://www.dsr.dk/ Side 67 faglig høj døgnbehandling og pleje indtil de har genvundet deres funktionsniveau i en sådan grad, at de kan flytte tilbage til egen bolig. De midlertidige pladser vil indgå i den samlede plejeboligkapacitet, da oprettelse, drift og bemanding omkring dem er den samme som de permanente pladser på plejecentrene. Udviklingen har længe gået imod kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger, og den overordnede strategi med fremtidens sygehusstruktur og supersygehuse kommer til at forstærke den bevægelse. Borgerne er ikke ”raske”, når de udskrives, men deres behandling i sygehusregi er afsluttet. Det betyder, at det er langt mere behandlings- og plejekrævende borgere, der skal plejes og behandles i den primære sektor – de praktiserende læger suppleret af og i samarbejde med de kommunale sundheds- og plejetilbud. Nogle af disse borgere vil ikke kunne behandles forsvarligt i eget hjem, og skal derfor på midlertidige pladser, der typisk vil indrettes i de kommunale plejecentre. Disse midlertidige pladser, kan også benyttes af borgere, der uden sygehusophold har oplevet et funktionstab eller et sygdomsforløb, og som man vurderer, vil have gavn af et midlertidigt ophold af kortere eller længere varighed. Der er indrettet 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Kærbo, der netop har til formål at give svage borgere efter et sygdomsforløb et intensivt rehabiliterende tilbud. For nuværende gives der tilbud af 3-4 ugers varighed. En udvidelse til tilbud af længere varighed vil kunne afhjælpe de tilfælde, hvor borgerne på plejecentrene har undergået så positive fremskridt, at de igen er i stand til at kunne klare sig i eget hjem. Sundere ældre Stigningen i middellevetiden har ikke gjort de ældre borgere mere skrøbelige i længere tid. Der er generelt bygget ”raske år” på levealderen. Figur 16 Antal restleveår med og uden funktionsbegrænsning, kilde Hjemmehjælpskommissionen s. 26 Side 68 I alt peger den bedre sundhed blandt ældre hen imod, at tidspunktet for, hvornår der opstår behov for hjemmehjælp er blevet udskudt og fortsat udskydes. Derfor vil ”Ældreboomet” som vist i tabel 22 ikke slå fuldt igennem i forhold til behovet for plejeboliger. En del af udviklingen sker på grund af faktorer – samfundsmæssige og personlige – som kommunen ikke kan påvirke. Der er dog mulighed for at understøtte den positive udvikling og fra kommunal side bidrage til, at der for fremtiden kommer flere gode leveår uden (ret meget) funktionsbegrænsning. Der bliver til stadighed foretaget en række undersøgelser med forskellige resultater. Dog er der enighed om, at ældrebyrden ikke følger den demografiske udvikling. Sundhedsfremmende indsatser En generelt sundhedsfremmende indsats i kommunen vil påvirke den enkeltes sundhed, men stigningen i levealderen er en strukturel og samfundsmæssig trend. Det samme kan siges om de sunde ældre, om end en forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil kunne have en mere direkte effekt. Sundhedsfremme og forebyggelse behandles nedenfor. Flere kronikere – mere sundhedsfremme Selvom de ældre generelt bliver sundere og har bedre funktionsniveau end før, så er der også tendenser, der trækker i modsat retning: Der bliver flere kronisk syge. En del af forklaringen er simpelthen, at jo flere ældre, der er, jo flere kroniske syge vil der være. Også selvom sundhedstilstanden er bedre som beskrevet ovenfor. Men ud over det rent aldersrelaterede, så kan stigningen i antal kronisk syge også henføres til usund levevis og risikoadfærd. Der er en stærk sammenhæng mellem risikofaktorerne Kost Rygning Alkohol og Motion (KRAM) og sygdomme som diabetes type 2, hjerte-kar sygdomme, KOL og visse kræftformer. De ældste borgere i 2015 har generelt en mere sund livsstil end generationerne umiddelbart yngre end dem (undtagen fysisk aktivitet, hvilket ikke er overraskende), men den kommende generation af ældre - de 45 – 64 årige er blandt de mest usunde. I Vesthimmerland ses det især på rygning og overvægt. Figur 17: Andel rygere og svært overvægtige, Vesthimmerlands Kommune 2013 Kilde: Sundhedsprofilen for Vesthimmerland 2013 Side 69 KRAM-faktorerne er de ”traditionelle” risikofaktorer, men i et bredt sundhedsperspektiv er det også vigtigt at inddrage sociale relationer og mental sundhed som indsatsområder. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er de redskaber, der tys til for at forebygge livsstilssygdommene. Den bedste forebyggelse sker i barndommen og ungdomsårene, men det vil altid være en sundhedsmæssig gevinst ved at leve sundere. Også langt op i årene vil vægttab, rygestop, mere bevægelse og mindre alkohol samt mindre ensomhed og flere sociale relationer forebygge sygdomme og forhindre sygdomme i at udvikle sig yderligere og dermed gøre borgerne mere mobile og mere selvhjulpne. En særlig indsats i sundhedsfremme er indsatsen rettet mod de kronisk syge – den patientrettede forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse har til formål at hjælpe folk med at mestre deres sygdom bedre, forhindre en forværrelse af sygdommen og gøre folk mere selvhjulpne. En effektiv sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for raske borgere, og borgere der er ramt af sygdom kan udskyde eller forhindre behovet for en plejebolig. Vesthimmerlands Kommune har sundhedsfremmetilbud på alle KRAM faktorerne. Mange deltagere i tilbuddene er i aldersgruppen 45 – 64. Der er målrettede sundhedsfremmetilbud for ældre borgere med fokus på socialt samvær i naturen. Vesthimmerlands Kommune har tilbud til de store kronikergrupper som KOL, Diabetes, HjerteKar og Kræft samt tilbud om motion og samvær for kronisk syge i samarbede med patientforeningerne. Sidstnævnte har især mange deltagere i de ældre og ældste aldersgrupper. Demens Demens inkluderes som en af de store kroniske sygdomme, men i modsætning til de øvrige, så er der ingen kendte risikofaktorer eller effektive behandlingsmuligheder. Antallet af demente er i kraftig stigning, og gruppen fylder mere og kræver en højt specialiseret indsats i plejeboligerne. Derfor behandles demens i et selvstændigt afsnit. En simpel fremskrivning af antallet af demente forudsiger, at tallet vil være fordoblet omkring 2035. Hvis man procentvis fremskriver de nationale tal til tal for Vesthimmerland, vil udviklingen være som nedenstående. Tabel 24: Antal der lider af demenssygdom, Vesthimmerlands Kommune 2009 2020 2035 65 – 79 år 162 232 271 80-89 år 257 303 526 90+ år 104 151 416 I alt 523 687 1.212 Kilde: Bearbejdning af nationale tal fra Hjemmehjælpskommissionen s. 28 Side 70 Stigningen i antal borgere med demens vil udløse et pres på antallet og især arten af plejeboliger. Der stilles særlige krav til indretning og faglige specialer ved plejeboliger til demensramte, og derfor skal der ikke blot beregnes hvor mange, men også arten af fremtidens plejeboliger. Vesthimmerlands Kommune har en målrettet indsats mod demens. Både for borgere med demens og deres pårørende. Der er 53 specielt indrettede demenspladser med fagligt specialiseret personale fordelt på 4 plejecentre. Der er 2 daghjem for demente primært til aflastning af pårørende. Desuden er der et demensteam på tre specialistkoordinatorer, der udreder borgere og vejleder medarbejdere. Der sker en opgradering af indsatsen i forhold til demens – herunder en satsning via midler fra ældremilliarden. Det forventes at indsatsen og tilbuddet til demente også i Vesthimmerland skal øges i takt med, at antallet af demente forventes at stige. Det vil dog være svært direkte at påvirke antal pladser, om end en stærk støtte til pårørende ville kunne holde borgerne i eget hjem på forsvarlig vis så længe som muligt. Kommunale tilbud i hjemmet Ved en pludseligt opstået hjerneskade, kan der opstå et meget brat behov for plejebolig, men de fleste forløb op til en visitering til plejebolig vil være langvarige, hvor der er kommunale tilbud om hjælp i hjemmet, sygepleje, genoptræning m.v. Jo længere tid borgeren kan få hjælp til at leve så uafhængigt og selvhjulpent liv i sit eget hjem som muligt, jo længere udskydes behovet for en plejebolig, hvilket også er det ønske, som de ældre i Vesthimmerlands Kommune har givet udtryk for, at de har. Det er faglige kriterier og borgerens egne ønsker og behov, der er afgørende for, om der visiteres til en plejebolig. Der vil ikke blive visiteret til plejebolig alene ud fra økonomiske hensyn, selvom det også indgår i den samlede vurdering. Udregninger viser, at balancepunktet for, hvornår pleje i hjemmet og en somatisk plads i plejebolig ligger på knap 22 timers hjemmehjælp om ugen. Hverdagsrehabilitering Der er sket et paradigmeskifte i forhold til de borgere, der visiteres til praktisk hjælp og personlig pleje. Det hidtidige fokus på ”at tage over” er afløst af et fokus på at se på de bagvedliggende årsager til funktionsnedsættelsen og fokusere på at fremme borgernes mulighed og evne til at klare sig selv. Den hverdagsrehabiliterende tilgang med ”hjælp til selvhjælp” betyder, at borgerne genvinder og/eller fastholder deres funktionsniveau i længere tid, og dermed udskydes et eventuelt behov for en plejebolig. Hverdagsrehabilitering er under udrulning i hele hjemmeplejen og på plejecentrene. Alle ansatte undervises i den hverdagsrehabiliterende tankegang. Den rehabiliterende tankegang er i fortsat udvikling, og der skal være fokus på at udvikle området og vedligeholde de faglige kompetencer blandt alle faggrupper. Side 71 Hjælpemidler, boligindretning og velfærdsteknologi Hjælpemidler og boligindretning er traditionelle indsatser, for at gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne (i eget hjem). Der sker en fortsat udvikling af hjælpemidler. Som noget forholdsvis nyt, bygges der mere digital teknologi ind i hjælpemidlerne, og nogle helt nye typer tryghedsskabende, kommunikative hjælpemidler er kommet på markedet. Udviklingen inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi sker løbende, og større mulighed for selvhjulpenhed, større tryghed og bedre arbejdsmiljø for plejepersonale er medvirkende til at udsætte eller hindre visitering til plejebolig. En anden indretning af boligen kan også sikre, at den nødvendige pleje kan foregå i borgerens hidtidige hjem i stedet for i en plejebolig. Er det for omkostningskrævende at forandre boligen, er det vigtigt, at der er tilgængelige, attraktive ældreboliger til rådighed, som kan leve op til de krav, nutidens og fremtidens ældre stiller. En tilstrækkelig og moderne ældreboligmasse vil kunne nedsætte behovet for plejeboliger i fremtiden i Vesthimmerland. Der er løbende fokus på det velfærdsteknologiske område, og en del af midlerne fra ældremilliarden er anvendt til velfærdsteknologiske hjælpemidler. Både i borgernes egne hjem og på plejecentrene. Sund aldring Sund aldring betyder, at i takt med at befolkningen bliver ældre, bliver man også ældre, før man får behov for meget pleje og behandling. Sundhedsudgifterne afhænger i højere grad af restlevetiden end af alderen. Det betyder med andre ord, at de forholdsvis høje sundhedsudgifter, der er forbundet med ældre patienter – til en vis grad udskydes i takt med at levealderen stiger. Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet forsker i, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom. Forskningen skal give viden, som kan danne grundlag for nye tiltag for forebyggelse og sundhedsfremme til gavn for den enkelte, familien og samfundets sundhedsøkonomi. Vi skriver i det følgende kort om nogle af de væsentlige tiltag borgeren selv kan være opmærksom på. Definitionen på livskvalitet og sund aldring Vores ældre borgere har selv udtrykt definitionen på sund aldring i ”Det gode liv som gammel” ”At fortsætte sin udvikling livet lang”, ”at se mulighederne”, ”at udtrykke sine meninger”, ”at være ung med de unge – og kende sin alder” er de Ældres udtryk for at forblive en del af samfundets ressourcer21. Forestillingerne om ”Livskvalitet” er præget af ønsket om ”at være aktiv”, ”at have noget at stå op til”, ” at kunne arbejde” og ” deltage aktivt i foreningsarbejde”. 21 ”Det gode liv som gammel”, Ældrerådet, Vesthimmerlands Kommune 2011 Side 72 ”Uafhængighed” i betydningen ”at gøre hvad man har lyst til”, ”at være selvhjulpen”, ”at man involveres og deltager i beslutninger”, ”at køre bil, tilrettelægge sin dag og sin tid”. I det hele taget har retten til at bestemme selv, at have medindflydelse og myndighed stor værdi for de ældre – i en vis forstand som modvægt mod billedet af alderdommen som udtryk for forfald og afhængighed. Gode råd om sund aldring Vore borgeres bud på hvad man selv kan gøre er gengivet udførligt i afsnittet fra fokusgruppeog borgermødet. Center for sund aldring har også deres bud på sund aldring, som understøtter det input, vores borgere har givet os. Fysisk aktivitet - det er aldrig for sent Fysisk aktivitet og træning er noget af det bedste man kan gøre for sig selv – også når det gælder om at sikre en god aldring. Fysisk aktivitet øger antallet af år med god funktionsevne, både fysisk og mentalt og så nedsætter det risikoen for en lang række sygdomme. Hold hjernen skarp Hjernen kan udvikles hele livet, men den skal bruges, så den ikke går i stå. Og du kan gøre meget for at holde din hjerne skarp, sådan at du fortsat kan lære nyt og huske ting, der er vigtige at huske. Ved at udfordre hjernen og holde dig i fysisk form vedligeholder du hjernens spændstighed, og så nedsætter du samtidig risikoen for at få sygdomme, der går ud over hjernens funktion. Sociale relationer De sociale netværk har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men de har også indflydelse på vores helbred og levealder. Der er en sammenhæng mellem det at leve et tilfredsstillende socialt liv og vores helbred, formentlig fordi både vores livsstil, psykiske velbefindende og fysiologi påvirkes af de sociale relationer. 22 Kroppen nedbrydes hurtigt – hvad kan man selv gøre? Ønsker man at kunne klare indkøb, praktiske opgaver og leg med børnebørnene som gammel, skal man holde sig aktiv.23 Fysisk aktivitet er afgørende for om alderdommen kendetegnes ved, om man er rask og rørig, eller om man bliver afhængig af andres hjælp. Fra 50-årsalderen sker en markant reducering af muskelstyrke og muskelmasse på én procent årligt, hvis man er inaktiv. (Astrid Jespersen, lektor i etnologi og tilknyttet Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet). Svind af muskelmasse øges kraftigt ved 75-80 årsalderen. Det betyder, at hverdagen kan blive vanskelig at klare, og man bliver følsom. Det kan være svært, at komme sig over fald og brud, hvis der ikke er muskler til at støtte skelettet. Risikoen for immobilitet og slemme fald, der kan sende folk i plejebolig, og som er livsforkortende er alvorlig. Fysisk aktivitet er fuldstændig afgørende. Kan man ikke gå, handle ind, cykle el.lign., kan man ikke længere klare sig selv, og er derfor nødt til at være et sted, hvor man hjælpes af andre. 22 23 (Center for sund aldring, Københavns universitet) (http://nyhederne.tv2.dk/2015-04-29-saa-hurtigt-nedbrydes-din-krop-se-hvad-du-kan-goere) Side 73 Forskning i sammenhæng mellem livsstilssygdomme og fysisk aktivitet viser, at er man fysisk aktiv, så udskydes livsstilssygdomme, der forbindes med at blive ældre, og risikoen for dem reduceres. Livskvaliteten i alderdommen øges. Det er aldrig for sent at komme i gang med at røre sig i følge forskerne. Det gælder også selvom man ikke har dyrket meget motion tidligere i livet. Man forebygger muskeltab og genoptræner det tabte. Det drejer sig om at være aktiv og komme ud. Fysisk aktivitet øger livskvaliteten og udskyder sygdomme, så man kan fortsætte sit liv så længe som muligt. Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger For at redegøre for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk, herunder hvilke udfordringer kommunen står overfor i forbindelse med mulige scenarier, har vi anmodet advokatfirmaet Kromann Reumert om at udfærdige et notat, hvor følgende scenarier belyses: ved nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven ved omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven ved omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser Konklusionen gengives ordret i det følgende, og notatet er vedlagt som bilag 8. 2. KONKLUSION OG ANBEFALING Beslutningskompetencen i.f.t. nedlæggelse af kommunalt ejede plejeboliger 2.1 Indledningsvis - og helt centralt - kan det konkluderes, at det alene er kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede ældreboliger, herunder de omhandlede plejecentre, jf. pkt. 3.3. Som det vil fremgå af behandlingen herunder, står kommunen med en lang række muligheder, såfremt det måtte blive besluttet at nedlægge de omhandlede plejecentre. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (blot uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Lejerens retsstilling 2.2 Såfremt et plejecenter omdannes til almene ældreboliger, vil lejeren fortsat have ret til at forblive i sit lejemål, idet kommunen ikke kan opsige lejerne som følge af plejecentrets nedlæggelse, men lejeren kan dog ikke kræve, at servicefaciliteterne på plejecentret opretholdes. Vi anbefaler på denne baggrund, at man tidligt i processen tager skridt til at opnå en aftalemæssig løsning med lejeren, f.eks. hvor kommunen bistår med flytning til anden bolig el. lign. Såfremt der sker hel eller delvis udflytning fra plejecentret, vil kommunen fortsat være forpligtet til at afholde tomgangslejen for de omhandlede lejemål fra tidspunktet hvor lejer flytter ud, jf. pkt. 4.1. Omdannelse af plejecenter til fritlæggende ældreboliger 2.3 Ved nedlæggelse af servicearealet i forbindelse med plejecentret, sker der ikke nogen ændring i forhold til støttetilsagnet fra Landsbyggefonden til selve boligerne, ligesom der ikke skal ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte til Landsbyggefonden. Det er derudover vores umiddelbare vurdering, at der heller ikke skal ske tilbagebetaling af et eventuelt modtaget serviceareal-tilskud. Endeligt kan de indestående prioriteter i ejen-dommen fortsætte uændret, idet der fortsat vil være tale om almene ældreboliger. Idet flere af kommunens plejecentre er finansieret sammen, vil der f.eks. på baggrund af boligarealerne skulle ske en forholdsmæssig Side 74 opdeling bl.a. til udspecificering af belåningen og den fremtidige støtteberettigelse, såfremt et plejecenter med sammenblandet finansiering nedlægges, mens et andet bevares, jf. pkt. 5. 2.4 Kommunen skal være opmærksom på, at når der sker udamortisering af lån i ejendommene, vil betalingsforpligtelsen ikke derved bortfalde, men der skal ske indbetaling til den særlige henlæggelseskonto, jf. pkt. 4.3. Lukning af plejecenter samt salg af ejendommen 2.5 Såfremt det nedlagte plejecenter afhændes til tredjemand, bortfalder muligheden for støtte, men der skal ikke ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Såfremt plejecentret sælges med tab (i forhold til den bestående belåning), vil kommunen skulle indfri og betale differencen ved Kommunekredit, jf. pkt. 4.3. Ophør af visitation til plejecenter – ejendommen henlægger til reservekapacitet af plejeboliger 2.6 Kommunen kan i en periode vælge at undlade at visitere borgere til et givent plejecenter, således at dette står tomt, men bevares som boligkapacitet, såfremt behovet på ny måtte opstå. Kommunen vil herved fortsat oppebære den løbende støtte, men skal afholde den fulde tomgangsleje. Boligerne vil i denne situation også kunne udlejes til andre personer end ældre og handicappede, jf. pkt. 4.4. Det vil formentlig kræve, at kommunen med jævne mellemrum vurderer behovet for boligkapacitet, hvorefter modellen kan opretholdes lovligt, så længe der er saglige hensyn der tilsiger bevarelsen plejeboligkapaciteten. Omdannelse af plejecenter til afklaringspladser, midlertidige pladser eller aflastningspladser 2.7 Kommunen kan vælge at anvende de omhandlede plejecentre til såkaldte aflastningsboliger m.v., hvor almen-boliglovgivningen finder anvendelse. Lejers rettigheder såvel som forhold vedrørende støtte og belåning er identiske med det ovenfor anførte, jf. pkt. 2.3, hvor plejecentret ændres til almene ældreboliger (plejeboliger), jf. pkt. 6. Omdannelse til andre funktioner 2.8 Såfremt de omhandlede plejecentre forbliver kommunens ejendom, men anvendes uden for almenboliglovgivningen, vil støtten hhv. indestående belåning skulle afklares i samarbejde med Landsbyggefonden og Kommunekredit, idet der vil skulle indledes en driftsstøttesag. Det er vores anbefaling, såfremt dette måtte blive aktuelt, at man hurtigst muligt får præsenteret de konkrete forhold for Landsbyggefonden og Kommunekredit, hvorefter man formentlig kan finde en praktisk løsning, idet scenariet dog medfører en vis økonomisk risiko for kommunen, jf. pkt. 7. Omdannelse til selvejende institut 2.9 Endelig vil kommunen kunne omdanne et plejecenter til en selvejende institution, dog således at kommunen bevarer anvisningsret og derved lejetabsforpligtelsen. Herudover vil forhold forbundet med kommunens modtagelse af bloktilskud, samt omkostningerne forbundet med løsningen f.eks. i form af tinglysningsafgift skulle nøje undersøges for at afgøre modellens rentabilitet, jf. pkt. 8. Side 75 Sammenfatning af det fremtidige plejeboligbehov I 2015 er der 1910 personer i kommunen, der er fyldt 80 år. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der forventes at være 2.150 personer over 80 år i 2020 og 3.657 personer over 80 år i 2040 – altså næsten en fordobling. Ved en direkte fremskrivning af plejeboligbehovet med den nuværende kapacitet vil antallet af pladser skulle øges med 58 frem mod 2020 og 423 pladser frem mod 2040. Resultatet er efterprøvet med KL’s fremskrivningsmodel, som viser samme resultat, altså 70 %. Fremskrivningsmodellerne tager ikke højde for stigningen i raske leveår blandt vores ældre. Der er også henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Tendensen i aldersfordelingen blandt medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune følger landsplan dog er andelen af medarbejdere over 50 år større i kommunen. Da medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. De udfordringer vi møder i vores omverdenen, er også behandlet i afsnittet. Her er der kigget på forandringerne i den ændrede sygehusstruktur som konkret betyder en nedgang i antallet af sengepladser på sygehusene, flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsesforløb. Det betyder for kommunerne, at opgaver forbundet med efterbehandling og pleje i stigende grad overtages af kommunerne. Samtidig rummer forandringerne også mange muligheder og positive perspektiver for borgerne, som selv kan være med til at påvirke sin livskvalitet. Samlet under begrebet Sund aldring gives en række gode råd om sund aldring. De forandringer skal kommunen reagere proaktivt på, hvilket har en betydning for de fremtidige tilbud. Men hvad kan vi og hvad må vi med vores plejeboliger? Der er udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat af advokatfirmaet Kromann Reumert, som redegør for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk i forbindelse med 3 mulige scenarier: Ved nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven Ved omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven Og/eller ved omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser. Notatet konkluderer indledningsvist, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede boliger, herunder plejecentrene. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Notatet er vedlagt i sin helhed som bilag 8. Side 76 Fokusgruppe- og Borgermøde Der har været to store aktiviteter i projektet: En workshop den 27. april med en fokusgruppe bestående af Ældrerådet, repræsentanter fra Bruger- Pårørenderåd, repræsentanter fra Pensionistforeninger. Der var i alt 75 deltagere til workshoppen som blev afholdt over 3 timer. Et borgermøde den 27. maj. Udover deltagere fra fokusgruppen var den ældre borgergruppe rigt repræsenteret på mødet. Der deltog i alt 312 borger til mødet som blev afholdt over 3¾ time. Planlægning af indholdet til Fokusgruppemødet og Borgermødet tog sit udgangspunkt i 3 hovedtemaer, som dels var formuleret ud fra procesoverblikket: Figur 1: Procesoverblik vedr. at flytte i plejebolig Endvidere var temaerne inspireret af ”Det gode liv som Gammel” et materiale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011 De 3 temaer: Hjemmet som rammen om et godt liv – procestrin ”Bopæl i egen bolig”. Verden er pludselig en anden og behovet for hjælp opstår – procestrin ”Beslutning om at flytte i plejebolig. Det gode liv i plejeboligen – procestrin ”Ophold i plejebolig”. Under de 3 hovedtemaer blev der til begge møder formuleret en række konkrete spørgsmål, som skulle diskuteres ved bordet. Resultaterne af diskussionerne blev nedskrevet på papir og indsamlet af ”hjælperne” ved mødets afslutning og renskrevet i et værdibaseret katalog, bilag 9. Begge aktiviteter og outputtet fra møderne præsenteres i de følgende afsnit. Det er en udfordring at gengive borgernes udmeldinger og vægtningen af disse, når man efterfølgende skal arbejde med dem i papirform. Vi har tilladt os at se bort fra individuelle og situationsbestemte betragtninger og svar som ikke relaterede sig til de stillede spørgsmål med henblik på at gengive besvarelserne i hovedtræk fra de 2 møder så sandfærdigt som muligt. Vi tager forbehold for, at vi kan have mistolket enkelte udmeldinger og vægtningen af disse. Side 77 Fokusgruppen Der er i projektet nedsat en fokusgruppe bestående af Ældrerådet, repræsentanter fra BrugerPårørenderåd, repræsentanter fra Pensionistforeninger. Den 27. april afholdt projektet workshop med fokusgruppen. Der var i alt 75 deltagere til workshoppen som blev afholdt over 3 timer på Plejecenter Højgården i Farsø. Deltagerne blev opdelt i 7 grupper, og hver gruppe blev tildelt en ordstyrer og en referent. Til planlægning af indholdet til workshoppen blev der taget udgangspunkt i ”Det gode liv som gammel”, et materiale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011. Heraf fremgår det bl.a. ”at det ikke er alder men behov der er væsentligt, sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv”. ”Det primære ønske til en seniorbolig er ”ens eget hjem”. ”Jeg vil bæres ud af mit hjem”. Bliver en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne udtænkes af en selv og at beslutningerne er ens egne.” Med udgangspunkt i procestrinnene, jf. figur 1: Bopæl i egen bolig Beslutning om at flytte i plejebolig Ophold i plejebolig blev der forud for workshoppen udarbejdet 3 overordnede temaer, hvortil der blev stillet en række konkrete spørgsmål, som fokusgruppen skulle diskutere. Nogle spørgsmål blev fokusgruppen bedt om at prioritere med det vigtigste først. Det fremgår af teksten, hvilke spørgsmål der er prioriterede. Der var 7 diskussionsrunder og opsamling i plenum ved ordstyrerne. Engagementet ved bordene var højt, og der blev talt med mange stemmer. For var der noget, man var helt enige om, så var det, at de ældre har lige så individuelle drømme og værdier som alle andre aldersgrupper, og at behovene er mange og forskellige alt efter ens situation. Derfor skal der være plads til forskellighed, og der skal tages individuelle hensyn. Dog var to ting, der næsten var enstemmighed om: Man ønsker at blive længst muligt i egen bolig, og når et behov for en plads på Plejecenter kommer, så blev personalets faglighed og specialistfunktioner vægtet højest. Inputtet fra workshoppen blev samlet i et værdibaseret katalog, som vedlægges som bilag 9. I det følgende gennemgås hovedtrækkene fra fokusgruppens besvarelse af de tre temaer med tilhørende spørgsmål. Side 78 Tema 1: Hjemmet som rammen om et godt liv. Spørgsmål 1-1: Hvad kan du selv gøre for at blive længst muligt i eget hjem? (Uden prioritering) Fokusgruppens svarede, at de ønskede selv at tage ansvar, det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv, forebygge ensomhed og skabe tryghed! Til at forebygge ensomhed var der følgende input om muligheder. Foreninger, klubber, tage imod tilbud, føle der er brug for en, glæde sig til dagen der kommer, svært at overskue tilbudsviften, alle skal have samme muligheder, vigtigt at aktiviteter og fællesskab er lokalt, så alle kan deltage, mangler steder at være, evt. forsamlingshus, kan kommunen hjælpe med lokaler, vigtigt at gå op i noget, fx. dans, gymnastik, banko, tage hånd om dem der ikke er så gode til at komme ud, netværk for ensomme mænd, madhold, strikkehold, korthold, aktivitetscenter. Vedr. fysisk aktivitet var bemærkningerne at det er vigtigt at holde sig i gang, så længe man kan, tage imod kommunale tilbud, dagtilbud for at bibeholde helbreddet, både hjemme og ude. Fokusgruppen udtrykte også, at ved at tage ansvar for egne ressourcer, herunder at holde sig aktive og holde personlig hygiejne kan man blive længst muligt i eget hjem. Boligformer blev også vendt og der var input både om at blive i egen bolig og om at flytte. Det er vigtigt at planlægge mens man endnu er frisk og mens man er 2. Det blev drøftet at fremtidssikre boligen ”så vi kan komme rundt i den og klare os selv”, og at pårørende også kan hjælpe. Være på forkant når vi laver ændringer i boligen, så vi er forberedt på senere behov, eks. Skal badeværelset ændres, så lav det så stort, at der senere kan være hjælpemidler. Et andet input gik på at det kunne være en fordel at blive boende i den store bolig i stedet for at flytte i mindre, ”for hvad skal man lave i en lille bolig, den store bolig holder os i gang”. Flytning skal ske i tide, så man har mulighed for at etablere nyt netværk. Når vi flytter, så flyt til stueetagen. ”Bofællesskab med fællesaktiviteter hvor vi selv bestemmer” blev drøftet ved flere borde. Olle Kolle 8-10-12 borgere med fælleshus og etablering af fællesskab omkring måltider. En bagside er den økonomiske udfordring ift. salg af bolig og køb/leje af ny bolig, ”vi føler os stavnsbundet”. Spørgsmål 1-2 - Hvilke tilbud fra kommunen kan medvirke til, at du bliver længst muligt i eget hjem? (Med prioritering) Fokusgruppen svarede, at tilbud som skaber tryghed og forebygger ensomhed samt at kunne orientere sig var de emner, der blev prioriteret højst. Tryghedsskabende tilbud blev identificeret som eksempelvis ”Telefonkæder til godmorgen/godnat/nødkald, samt besøg både forebyggende besøg, eks. hvor hjemmeplejen kommer og ser at man har det godt, og tryghedsbesøg under sygdom. Besøg behøvede dog ikke at være rent fysiske besøg, opringninger via Skype/andre medier kunne også gøre det. Under tryghed kom også tilbud om fysisk aktivitet, så man er mere selvhjulpen og som forebyggende indsats, herunder fysioterapi. Side 79 Hjælpemidler var også et emne som blev drøftet med henblik på at kunne at kunne blive længst muligt i eget hjem. Fokusgruppen efterspurgte konkret et bedre overblik over, hvilke muligheder der findes, eks. Indenfor hjælpemidler, hvad kan man selv købe, hvilke muligheder er der, og hvad stiller kommunen eventuelt til rådighed. Et bedre overblik over muligheder ville samtidig kunne betyde, at den ventetid, der kan opleves i forbindelse med levering af hjælpemidler kan mindskes, hvis man er på forkant med sin anskaffelse. Endelig blev teknisk rådgivning i forbindelse med indretning med henblik på at kunne blive i egen bolig efterspurgt. Spørgsmål 1-3 - Hvilke forventninger har du til den hjælp, der gives i eget hjem? (Med prioritering) Fokusgruppen svarede, at forventninger til den hjælp der gives i eget hjem er af praktisk karakter i form af personlig pleje og praktisk bistand. ”Den hjælp der gives skaber tryghed og samtidig er der nogen der holder øje/ved at jeg er der.” Den personlige pleje ønskes med udgangspunkt i individuelle behov hvor det igen er ønsket om at være selvhjulpen der er gennemgående. ”Fantastisk at kunne være selvhjulpen ved toiletbesøg”. Den praktiske hjælp og omfanget heraf blev også drøftet. Her kom gode idéer og input frem, bl.a. at ”Transport er et stort problem - mange små byer har ikke butikker. Kan der indgås aftaler med leverandører omkring indkøb via telefon?” Er det muligt at anvende IT til at bestille og få leveret varer. Evt. gå flere om at tage en taxi til at købe ind. Der var meget realistiske input og det blev også sagt at ”Der må også stilles krav til os, vi skal selv kunne, hvis vi kan. Vi kan ikke forvente samme standard som vi selv kunne med rengøring. Måske skal vi betale mere selv end vi gør. Og skal den praktiske hjælp egentlig fortsat være kommunal (indkomst bestemt). Det bør ikke være kommunens opgave at give gratis hjælp til dem, der selv har midler. Den fysiske træning var igen højt prioriteret indenfor emnerne ”Hverdagsrehabilitering, frivillige, virtuel hjælp, vigtig for at bevare funktioner, opfølgning på rehabilitering/træning” Tema 2 - Verden er pludselig en anden og behovet for hjælp opstår. Spørgsmål 2-1 Hvilken situation skal opstå, før du/dine pårørende overvejer at flytte fra dit hjem? Fokusgruppen svarede helt gennemgående, at det er den enkeltes behov, der skal tages hensyn til - ingen tvang! De årsager der peges på, er begrundet i fysisk og psykisk sygdom og når man overvejer at flytte er det fordi: Man ikke kan klare sig selv mere. Hvis den ene ægtefælle kræver meget pleje og man ikke selv kan klare det. Når man ikke er frisk nok til at klare sig selv efter aflastningsophold. Hvis man ikke vil have/kan få nødvendig hjælp af sin ægtefælle og er afhængig af andre for at kunne klare sig. Side 80 Når man er til fare for sig selv og ikke kan overskue hverdagen mere og bange for at være i eget hjem. Spørgsmål 2-2 Hvilke tilbud ser du som alternativ til dit hjem? Fokusgruppen holdt fast i stadig at bevare muligheden for at blive i eget hjem. Så alternativ blev løsninger som var af midlertidig karakter: Et midlertidigt ophold eller et afklaringsophold har til formål at skabe afklaring med fremtidig situation. Et afklaringsophold må ikke forveksles med de eksisterende aflastningsophold, som er af kortere varighed. Et afklaringsophold kan være af 8-12 ugers varighed, hvor borgeren får intensiv træning og pleje med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare egne almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Ønsket om midlertidige ophold blev også nævnt i en anden type som ”rekreationsophold” i stedet for sygehusophold, eller eventuelt midlertidige natpladser, så man kan være hjemme hos sin pårørende om dagen eller en udbygning af dagcenter tilbuddene, så man eventuelt kunne få tilknyttet pleje. Et andet stort emne var ”Oldekolle” – boligfællesskab/seniorboliger med hjælp, hvor man hjælper hinanden med praktiske gøremål, har socialt samvær og støtter hinanden. Samtidig er der mulighed for let pleje, herunder eksempelvis fælles besøg af fysio- og ergoterapeut. Et Oldekolle kunne eventuelt placeres tæt ved plejehjemmet, så faciliteter kan benyttes, uden at man behøver at flytte. Et alternativt tilbud til efterladte ægtefæller, som er flyttet med deres syge ægtefælle på plejebolig, blev også drøftet. I dag har man mulighed for at flytte med sin syge ægtefælle på plejecenter. Men når den ”syge” ægtefælle falder bort, bliver den raske efterlevende boende på plejecenter, selvom den raske ikke har et plejebehov. Et mere hensigtsmæssigt alternativ til raske efterlevende blev efterspurgt. En løsning, der ikke blev nævnt som ”alternativ til dit hjem”, var ”Plejebolig med døgnpleje”, som er det tilbud, der tilbydes som alternativ i dag! Spørgsmål 2-3 Hvor skal du bo som alternativ til egen bolig? (Med prioritering) Spørgsmålet var en efterfølger til fokusgruppens drøftelse af, hvad der var af alternativ til eget hjem, hvor svaret var ”midlertidige/afklaringstilbud” og ”Oldekolle”. Prioriteringen var ikke let, fordi ”Det er svært at prioritere pga. forskellige behov. Jo ældre man bliver, des større er behovet for tryghed.” Ønsker til placeringen af et alternativ til eget hjem var Tæt på mine gamle omgivelser Tæt på aktivitetstilbud Tæt på indkøb/by Tæt på transportmuligheder Tæt på venner/naboer/netværk Hvis man kunne få sit husdyr med Side 81 Der var enighed om, at man flytter ikke efter sine børn! Er alternativet til ens eget hjem en plejebolig, er det vigtigt, at det er ”tæt på den bedste pleje for mig, ligegyldigt hvor det er, for det er plejen, der er vigtigst”. Tema 3 - Det gode liv i plejeboligen Spørgsmål 3-1 Hvad er det gode liv i plejeboligen for dig? (Med prioritering) Fokusgruppen var helt enige om, at det vigtigste for det gode liv i plejeboligen er plejen. Altså den kompetente faglige pleje, som er specialiseret og målrettet. Det blev drøftet at være en idé at samle diagnoser for eksempelvis demente og dermed specialisere, målrette og fokusere plejen. Formålet med den specialiserede og målrettede pleje er at skabe tryghed for borgeren. Længere nede ad listen var ønsket om aktivitet, både fysisk og praktisk samt et ønske om social kontakt for at modvirke ensomhed. Kontakten var både rettet mod plejepersonalet og andre beboere. Borgermødet Den 27. maj afholdt projektet sin anden store hovedaktivitet Borgermødet. Der var tilmeldt 312 borgere til mødet, som blev afholdt over 3 timer og 45 minutter i Dronning Ingrid Hallerne. Der var opstillet 39 borde. Hvert bord udvalgte en ordstyrer og en referent. Bordene var opdelt i klynger af 3 borde, hver klynge var tildelt 2 ”hjælpere”, til at assistere med udpegelse af ordstyrer, referent og besvarelse af spørgsmål. Planlægning af indholdet til drøftelserne til Borgermødet tog udgangspunkt i drøftelserne fra Fokusgruppemødet den 27. april og de besvarelser, der var fremkommet her. De 3 hovedtemaer fra Fokusgruppe mødet var igen udgangspunktet: Hjemmet som rammen om et godt liv. (Runde 1) Verden er pludselig en anden og behovet for hjælp opstår. (Runde 2) Det gode liv i plejeboligen. (Runde 3) Under de 3 hovedtemaer blev der formuleret en række konkrete spørgsmål, på baggrund af fokusgruppens besvarelser, som skulle diskuteres ved bordet. Resultatet af diskussionen blev nedskrevet på papir og indsamlet af ”hjælperne” ved mødets afslutning. Der var 3 diskussionsrunder og opsamling efter hver runde. Borgermødet startede med oplæg fra Borgmester Knud Kristensen Formand for Sundhedsudvalget Palle Jensen Karen Marie Myrndorff fra KL Ældrerådsformand Erik Stagsted Side 82 Efter oplæggende startede processen med spørgsmålene blev i gangsat. Der var en rigtig god deltagelse i diskussioner ved bordene og der kom mange gode pointer ned på papiret. Inputtet fra Borgermødet er samlet i et værdibaseret katalog, som vedlægges som bilag 9. I det følgende gennemgås hovedtrækkene fra Borgermødets besvarelse af de tre temaer med tilhørende spørgsmål. Tema 1: Hjemmet som rammen om et godt liv. Spørgsmål 1-1: Hvordan kan du selv tage ansvar for at blive længst muligt i eget hjem? Vi har valgt at gruppere besvarelserne fra de forskellige borde i kategorier baseret på deres indhold: Social kontakt - ensomhed, fællesskab Det er vigtigt at skabe sig et netværk, så man sikrer, at der ofte er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Det kræver at man selv er åben, udadvendt og opsøgende. Der blev fremhævet følgende muligheder for netværk: Besøgsvenner eller at man selv bliver besøgsven Naboer Venner Foreningsliv Telefonkæder Anskaffelse af hjælpemidler At man selv er aktiv i forhold til at anvende hjælpemidler som f.eks. robotstøvsuger, skylletørretoilet, knive, gafler og tryghedsalarmer, fremskaffet for egne midler og visiteret. Boligens type og størrelse At man flytter i tide til egnede "mindre" bolig evt. ældrebolig, andelsbolig eller "Oldekolle". Disse boliger kunne eventuelt være etableret i tilknytning til plejecenter. Boligens indretning At man, i tide, selv tager ansvar for de fysiske rammer i forhold til: sikkerhed, fjerne dørtrin, trappelift, trappegelænder, ingen løse tæpper, toiletforhøjer, håndtag ved toilet, plads omkring seng, gelænder ved udendørs trappe. Der ved sikres det, at bolig fremtidssikres imod funktionsændringer og at borgeren kan blive boende der længst mulig. Indrette bolig i nær tilknytning til plejecenter. Det blev foreslået at ændringen af de fysiske rammer bedst skete, mens man var 2, og at man kunne inddrage familie/pårørenderåd i boligens fremtid. Side 83 Egne ressourcer At man holder sig i gang med f.eks. strikning, hus, have og hjernegymnastik og aktivt forebygger sygdom gennem sund kost og livstil. At der tales åbent om de valg, man tager mens man kan og at plejetestamente, demenstestamente og lignende skrives inden behovet opstår. Der udover skal man have en positiv indstilling, ikke være bange for at bede om hjælp og deltage i og støtte op omkring de tilbud, der er i lokalmiljøet. Praktisk hjælp At der anskaffes hjælp til det, der kan blive et problem f.eks. rengøringshjælp og have. Spørgsmål 1-2 - Hvordan kan du selv tage ansvar for at holde dig fysisk aktiv? ”Det handler om at give sig til noget” om at holde sig aktiv ved selv at gøre en indsats ”og gør det du kan” og har lyst til. Man skal benytte de muligheder, der er f.eks. på kommunens hjemmeside og hos foreninger. Det er med at skabe sig nogle gode fysiske vaner i form af daglig motion, cykeltur, gå tur, huslige opgaver og sund kost. Det er en god ide at brede sig over flere aktiviteter, så man ikke afskærer sig fra alt, hvis man bliver besværet med en ting. Der var mange konkret forslag i forhold til aktiviteter: gymnastik, dans, fitness, yoga, svømning, golf, jagt, fiskeri, petanque, kroket, gåture, håndarbejde, bowling, kryds og tværs, bridge, soduko, skak, banko, passe børnebørn, biavl, møbelpolstring, havearbejde, camping, rejser, motion via TV, strikke foran fjernsynet og gå tur med hunden. Spørgsmål 1-3 - Hvordan kan du selv tage ansvar for at forebygge ensomhed i eget hjem? Det er vigtigt at skabe sig et netværk, så man sikrer, at der løbende er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Der opfordres til at man åben, udadvendt og opsøgende i forhold til andre mennesker og at man ikke kun nyder, men også yder. Derudover blev det forslået, at man aldrig flyttede efter familie, men bliver ved det lokale netværk. Der blev fremhævet følgende muligheder for netværk: Besøgsvenner eller at man selv bliver besøgsven Naboer Venner Foreningsliv/lokale aktiviteter/kirkelige aktiviteter Telefonkæder Familie Frivilligt arbejde Rejser og udflugter Hobbyer Gå-ven Sociale netværk Side 84 Spørgsmål 1-4 - Hvordan kan du selv tage ansvar for at opnå tryghed i eget hjem? Vi har valgt at gruppere besvarelserne fra de forskellige borde i kategorier baseret på deres indhold: Anskaffelse af hjælpemidler Anskaffelse af tryghedsskabende hjælpemidler i form af tryghedsalarm/nødkald, brand/røgalarm, tyverialarm, vagthund, overvågningskamera og en 112 App. Boligens type og størrelse Der er tryghed ved at bo i nærheden af andre f.eks. et Oldekolle, hvor man holder øje med eller i bymidten, hvor der er mange mennesker. Der efterspørges boliger i størrelsen 100 m2 og lejligheder må gerne være på 1. eller 2. sal frem for i stueplanen. Boligens indretning At boligens indretning tilpasset funktionsniveau bl.a. ved at fjern løse tæpper, håndtag ved bad og dør og godt lys. Egne ressourcer Man kan være åben over for sit netværk omkring de valg man tager og hvad man har brug hjælp til. Det er vigtigt, at man har en positiv indstilling til livet og er på forkant med nogle af de udfordringer, der kan komme f.eks. ved få skrevet sit plejetestamente i god tid. Nabohjælp/venner Der kan med fordel etableres et netværk med naboer og venner i form af: Nabohjælp, nabobesøg, kontakt via Skype eller aftaler om daglig kontakt f.eks. i form af en telefonkæde. Tema 2 - Verden er pludselig en anden og behovet for hjælp opstår. Spørgsmål 2-1 Hvilken type midlertidige tilbud kan hjælpe dig til at skabe afklaring, så du kan komme hjem igen? Midlertidige tilbud Et midlertidigt ophold eller et afklaringsophold, der har til formål at yde en rehabiliterende indsats eller at skabe afklaring på fremtidigt tilbud. Det kunne være noget lignende Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Et afklaringsophold kan være af 8-12 ugers varighed, hvor borgeren får intensiv træning og pleje med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv, at kunne klare almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Der kunne med fordel være større boliger i rehabiliteringshuset, så man kan Side 85 træne i omgivelser, der ligner en bolig med køkken etc, som man eventuelt selv kan indrette. Et rehabiliteringshus med fagligt dygtigt personale, som modtager borgere direkte fra sygehuset med henblik på genoptræning og udslusning med støtte og hjælp til at komme hjem i egen bolig. Tilbud der indeholder hjælp til både fysiske og psykiske forhold (mental træning/motivation). Midlertidige plejeboliger, der kan rumme ægtepar, hvor plejebehovene kan vurderes og etablering af træningscentre i forbindelse med plejecentret mhp. genoptræning. Senior/ældrebolig med hjælp Handicapvenlige lejligheder, eventuelt på et plejecenter med hjælp. Rekreationsophold Tilbud om, at der kan ydes flere tilbud i eget hjem f.eks. aflastning, rehabilitering i eget hjem, mad udefra i en periode, midlertidig hjemmehjælp, opsyn i en periode eller en orlovsordning, der giver mulighed for, at aflastning kan ske hos børnene. At der er initiativer til at boligen indrettes så den bliver handicapvenlig og mulighederne for selvhjulpenhed støttes med hjælpemidler/velfærdsteknologi. Eventuelle aflastningspladser skal gerne ligge i nærheden og give tryghed ved en høj professionalisme. Oldekolle Oprettelse af Oldekolle tilbud f.eks. som et blandet tilbud, hvor der er Oldekolle og plejeboliger i samme bygning som midlertidige pladser. Det vil give mulighed for beboerne i Oldekolle kan fungere som et socialt netværk eller frivillige i forhold til de andre tilbud. Der ud over kunne Farsø sygehus måske i fremtiden omdannes til et Oldekolle/ rehabiliteringscenter som det i Ranum. Egne ressourcer Det kan styrke egne ressourcer, at man i tilbuddet får en god og varieret hjemmelavet kost og at der et socialt sammenhold, hvor man kærer sig om hinanden og den der har behov for hjælp ved, at andre står parat til at hjælpe. At der er mulighed for opsyn/kontakt via nettet/Skype, når man vender hjem. Spørgsmål 2-2 Hvilke forventninger har du til din fremtidige bolig? Boligens type og størrelse At der er midlertidige plejetilbud/aflastning, hvor der er mulighed for genoptræning eller afklaring. En form for Oldekolle/bofællesskab, hvor der er separate boliger, med fælleshus/rum hvor man kan samles og spise og fællesrum/hus til fælles aktiviteter og sociale arrangementer. Side 86 Ældrevenlige ”mindre” boliger, der er etableret i forbindelse med plejehjem. Der er et ønske om at bo hjemme, så længe det er muligt og det er i nærmiljøet eller tæt på andre med lignende interesser. Plejecentrene har liv, udsigt, dyr og evt. sansehaver. Der er mulighed for, at ægtepar kan blive sammen, ikke nødvendigvis i samme bolig, men i nærheden af hinanden, evt. gæstebolig til den raske ægtefælle. Boligens indretning Det er vigtigt med genkendelighed blandt andet med egne møbler (især i forhold til demens) og at den er fremtidssikres, så man kan blive boende i lang tid. Der ud over er der forslået følgende: Billig husleje Handikapvenlig Velfærdsteknologi, sensorer/lys, toilet, støvsugere Et plan Elevator Moderne og lyst, lille have Mindre bolig At maden er hjemmelavet Tema 3 - Det gode liv i plejeboligen Spørgsmål 3-1 Hvad forstår du ved specialiseret og faglig pleje? Formålet med den specialiserede og målrettede pleje er at skabe tryghed for borgeren. De indkomne besvarelser er inddelt i følgende 2 områder: Specialiseret pleje At der er enheder/centre med specialer, f.eks. demens, KOL, diabetes. Det er vigtigt at borgerne er villig til at vælge det sted, hvor ekspertisen er fremfor for lokalområdet. Faglig pleje At medarbejderne løbende videreuddannes, så der er faglært og kvalificeret personale til at levere den nødvendige pleje og træning. At der i den faglige pleje også indgår faggrupper som fysio- og ergoterapeut, og at der er fokus på den tværfaglige pleje. Der er lægedækning på plejecentrene i form af plejehjemslæger eller evt. besøg af egen læge. Der er fokus på tidlig opsporing af sygdom og brugen af ny teknologi. At der tage hensyn til borgerens pleje og livstestamente. Der leveres en værdig pleje med respekt for den enkelte og hensyn til forskellighed ”Omsorg er mere vigtigt end mursten”. At medarbejderne har sociale færdigheder, der gør at de er i stand til Side 87 at udvise empati og forståelse for den syges liv og skabe et godt samarbejde med familien/pårørende. Spørgsmål 3-2 Hvad er den gode pleje for dig? Den gode pleje At man får hjælp til at bibeholde ens færdigheder så længe som muligt. Der er mindre dokumentation og mere tid til borgerne. At man får dækket de basale behov og normeringen matcher opgaverne. Mere af den gode pleje, der er i dag. Venligt og dygtigt personale, der har tid til pleje og omsorg. At det er den samme hjælper, der kommer på besøg og vedkommende er klædt pænt på. At der er god hjemmelavet kost. Værdier At der tages hensyn til forskellighed ved at der er kendskab til mig og hvad der har værdi for mig. At det der står i mit plejetestamente/livstestamente opfyldes. At man som borger har mulighed for at være aktiv og have medbestemmelse over sit eget liv, så man stadig føler sig værdsat og som en del af fælleskabet. I forhold til medbestemmelse blev der nævnt: bestemme døgnrytmen, altid være ren og pæn i tøjet og kunne få bad og holde hygiejne efter egne behov. Sammenfatning af fokusgruppe- og borgermøde Til planlægning workshoppen med fokusgruppen og borgermødet blev der taget udgangspunkt i ”Det gode liv som gammel”, et materiale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011, hvor det fremgår: ”at det ikke er alder men behov der er væsentligt, sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv”. ”Det primære ønske til en seniorbolig er ”ens eget hjem”. ”Jeg vil bæres ud af mit hjem”. Bliver en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne udtænkes af en selv og at beslutningerne er ens egne.” Med udgangspunkt her i blev de overordnede temaer: Bopæl i egen bolig Beslutning om at flytte i plejebolig Ophold i plejebolig Når man samler besvarelserne fra fokusgruppen og borgermødet er det tydeligt, at der gennemgående er enighed om: Længst muligt i eget hjem Side 88 Rehabiliterende tilbud Mere specialiserede tilbud At være en del af et fælleskab Medbestemmelse og værdighed Man vil gerne blive længst muligt i eget hjem Eget hjem kan være et hus, lejlighed, andelsbolig, ”Oldekolle” eller ældrebolig evt. etableret i tilknytning til et plejecenter. Der bliver prioriteret, at der i forbindelse med ”hjemmet” er et lokal netværk f.eks. med naboer, som er på samme stadie i livet. Hjemmet skal være ”mindre” f.eks. 100 m2 og der var ønske om (afhængig af beliggenhed): Egne møbler (især i forhold til demens) Billig husleje Handikapvenlig Velfærdsteknologi, sensorer/lys, toilet, støvsugere Et plan Elevator Moderne og lyst, lille have Det er vigtigt, at man i tide selv tager ansvar for de fysiske rammer og tilpasser dem, så man er klar til ændringer i funktionsniveau og eventuelle hjælpemidler. Ved at tage stilling til dette tidligt, øges også muligheden for at opbygge et nyt netværk ved boligskifte. I forhold til tryghed ved at bo i eget hjem er det vigtigt, at der opbygges et netværk, så der ofte er social kontakt eller samvær med andre mennesker f.eks. med: Naboer, venner eller gennem foreningsliv. Derudover kan der opnås tryghed ved anskaffelse af hjælpemidler i form af tryghedsalarm/nødkald, brand/røgalarm, overvågningskamera etc. Det er vigtigt at vedligeholde sine egne ressource, ved at være positiv, holde sig i gang og tilstræbe en sund kost og livsstil. Rehabiliterende tilbud At der er fokus på den rehabiliterende indsats i hjemmet, men også i en konstruktion lignende Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, hvor der ydes en rehabiliterende indsats eller foregår et afklaringsforløb med henblik på fremtidigt tilbud eksempelvis plejecenter. Der skal være mulighed for længere forløb, med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Udover fysisk træning kan der også være tilbud rettet mod psykisk rehabilitering. Mere specialiserede tilbud At der er enheder/centre med specialer, f.eks. Demens, KOL og diabetes, hvor man kan få et tilbud med høj faglighed. Side 89 At der etableres flere tilbud i eget hjem f.eks. aflastning, rehabiliteringsforløb i eget hjem, mad udefra i en periode, midlertidig hjemmehjælp, opsyn i en periode eller en orlovsordning, der giver mulighed for, at aflastning kan ske hos børnene. At være en del af et fælleskab Det er vigtigt at være del af et netværk, hvor der løbende er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Det er vigtigt at man selv er opsøgende. At der oprettes ”Oldekolle” tilbud f.eks. som et blandet tilbud hvor der er ””Oldekolle og plejeboliger i samme bygning som midlertidige pladser. Det vil give mulighed for beboerne i ”Oldekolle” kan fungere som et socialt netværk eller frivillige i forhold til de andre tilbud. ”Oldekolle” vil give mulighed for et bofællesskab med mennesker, der er på samme stadie i livet. Medbestemmelse og værdighed At man som borger har mulighed for at være aktiv og have medbestemmelse over sit eget liv, så man føler at man bidrage til og er en del af fælleskabet. At man får hjælp til at bibeholde ens færdigheder så længe som muligt og at den pleje, der leveres, er med respekt for den enkelte og tager hensyn til forskellighed. At medarbejderne har sociale færdigheder, der gør at de er i stand til at udvise empati og forståelse for den syges liv og skabe et godt samarbejde med familien/pårørende. Det er vigtigt, at der er kendskab til borgeren og hvad der har værdi i forhold til de ønsker vedkommende har tilkendegivet i plejetestamente/livstestamente. Side 90 Side 91 Sundhedsudvalget Vesthimmerlands Kommune Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Telefon: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk [email protected] Side 92
© Copyright 2024