10-2015 - Bech
Oktober 2015 N yt G enerationsskifte Omstrukturering Nyheder og kommentarer Indhold –– Lovudkast om tilpasning af selskabsbeskatningen mv. som følge af EU-retten –– Genindførelse af formueskattekursen · lovforslag forventes til februar 2016 –– Styresignaler –– Værdiansættelse af aktier · minoritetspost ansat direktør · ikke rabat for illikviditet –– Værdiansættelse af aktier · fraflytning – minoritetspost · begrænset omsættelighed · ejeraftale. Lovgivning mv. Der er ingen relevante verserende lovforslag. Lovudkast om tilpasning af selskabsbeskatningen mv. som følge af EU-retten Skatteministeriet har sendt et lovudkast om forskellige tilpasninger af selskabsbeskatningen i høring. Lovudkastet omfatter følgende elementer: –– Der foreslås som opfølgning på EU-Domstolens dom af 17. juni 2014 (C-48/13) en justering, så der ikke skal ske genbeskatning af udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder, når det faste driftssted afstås koncerninternt, eller det danske selskab flytter ledelsens sæde til udlandet. –– Der forslås som opfølgning på en anden dom fra EU-Domstolen en justering af definitionen af datterselskabsaktier, så danske selskaber er skattefrie af afkast på datterselskabsaktier, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende, når blot datterselskabet er selskabsskattepligtigt i hjemlandet. –– Der foreslås som følge af EU-retten en nedsættelse af indkomstbeskatningen af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber. Skatteprocenten nedsættes fra 27 % til 22 % svarende til selskabsskattesatsen for 2016. Genindførelse af formueskattekursen · lovforslag forventes til februar 2016 Det fremgår af regeringens lovprogram, at man i februar 2016 vil fremsætte lovforslag om genindførelse af formueskattekursreglerne. Da genindførelse af formueskattekursreglerne fremgår som et element i regeringens forslag til finanslov for 2016, vil genindførelse i givet fald formentlig ske med virkning for overdragelser og boudlæg fra og med den 1. januar 2016. Dette indebærer, at overdragelser og boudlæg i perioden den 5. februar 2015 til den 31. december 2015 uændret vil skulle ske på grundlag af de vejledende værdiansættelsesregler i TSS-cirkulærer 2000-09 og 2000-10. Det bør i hver enkelt situation vurderes konkret, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre overdragelse mv. på grundlag af det nugældende regelsæt eller efter et kommende nyt, genindført regelsæt. Samtidig kan det efter omstændighederne være relevant at overveje, om der kan/bør aftales reguleringsmekanismer, der giver mulighed for værdijustering som følge af efterfølgende forhold. Styresignaler Følgende udkast til styresignaler afventer fortsat endelig udstedelse: –– 15-1576383 vedrørende det genindførte enhedsprincip. Redaktion: Michael Serup –– 15-1652478 vedrørende underskudsrækkefølgen for underskud i subsambeskatningskredse og såkaldt ”svævende underskud”, der hidrører fra selskaber ophørt ved fusion eller spaltning mv. –– 15-0724695 vedrørende udtagning af aktiver, der fejlagtigt er indgået i virksomhedsordningen. –– 15-1842515 vedrørende fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, jf. JV C.D.6.1.6.3. Afgørelser Værdiansættelse af aktier · minoritetspost ansat direktør · ikke rabat for illikviditet SKM 2015.490 SR: I et familieselskab havde en fremmed direktør D fået warrants som led i sin lønpakke, så han kunne tegne op til 5 % af kapitalen i selskabet ved påkrav i foråret 2026. Familieejerne, selskabet og D ønskede nu at frikøbe warrantaftalen til en opgjort dagsværdi på ca. 1.400.000 kr. samtidig med, at D fik mulighed for at købe 5 % aktier i selskabet via sit eget holdingselskab. Parterne havde opgjort markedsværdien af selskabet til ca. 300 mio. kr. på grundlag af en DCF-beregning. Der var i beregningen indarbejdet en illikviditetsrabat. Der skulle samtidig indgås en ejeraftale, der i tilfælde af minoritetsaktionærers salg af aktier ville værdiansætte selskabet efter en multipel-model (multipel (x) gange gennemsnitlig EBITDA og reguleret for kontanter og rentebærende gæld). Da en multipel-beregning baseret på aktuelle tal viste en selskabsværdi på 298 mio. kr., fandt parterne, at den påtænkte værdi på 300 mio. kr. måtte anses som en markedsværdi, så der ikke ville være grundlag for lønbeskatning af D. Skatterådet fandt efter indstilling fra SKAT, at der ved en DCF-beregning ikke kan indregnes en illikviditetsrabat direkte på egenkapitalen. Dette var ifølge indstillingen baseret på det synspunkt, at en DCF-beregning værdiansætter de frie pengestrømme, og at en illikviditetsrabat vil være 2/3 udtryk for en kunstig og reduktion af værdien af de faktiske pengestrømme. Da en uafhængig køber ikke ville kunne opnå en kunstig reduktion af de faktiske pengestrømme, ville det være ikke-markedsmæssigt at indrømme D en illikviditetsrabat. Kommentar Afgørelsen fremstår ikke korrekt – men det kan skyldes en utilstrækkelig sagsfremstilling i det offentliggjorte referat. Som afgørelsen fremstår, synes både sagens parter og SKAT at overse det forhold, at en aktiepost i et selskab og den samlede aktiekapital i et selskab grundlæggende skal værdiansættes efter forskellige principper. unoteret og derfor i sig selv muligvis vanskeligt omsætteligt, bør der som nævnt tages hensyn til allerede ved DCF-beregningen, jf. ovenfor. Som omtalt i Nyhedsbrev 10-2012 har Højesteret i TfS 2000.560 fastslået, at det afgørende er handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiepost. Det må altså vurderes konkret, om aktieposten er mere eller mindre værd end den relative andel af selskabets samlede værdi. I den forbindelse kan værdien af den konkrete aktiepost være påvirket af omsættelighedsbegrænsninger ifølge overenskomst eller vedtægter, og ligeledes kan den enkelte aktionærs konkrete mulighed for salg til højere kurs, herunder ved samlet salg, indgå i vurderingen. Skal der ske værdiansættelse af den samlede aktiekapital i et selskab, kan en DCF-beregning være et blandt flere værktøjer, man kan tage i anvendelse. Og ved den beregning skal det faktisk forventede cashflow estimeres, uden at der kan indlægges kunstige begrænsninger. I den forstand har SKAT ret i sin betragtning om, at DCF-metoden ikke rummer justering for illikviditet. Et værdinedslag som følge af reduceret omsættelighed skal i stedet afføde et selskabsspecifikt risikotillæg til afkastkravet ved fastlæggelsen af WACC. Det følger endvidere af TfS 2000.560, at der vil kunne være værdiforskel mellem A-aktier og B-aktier, ligesom der vil kunne være værdiforskel mellem majoritetsaktier og minoritetsaktier. Det er også fastslået i en utrykt ligningsrådsafgørelse fra 1994, jf. Generationsskifte-Omstrukturering s. 259 f. I den pågældende afgørelse differentierede Ligningsrådet netop mellem A- og B-aktier, og man fastsatte samtidig en helt tredje kurs for de A-aktier, der indgår i en majoritetspost. Da sagen konkret angik D’s køb af 5 % af aktiekapitalen i selskabet, burde både spørgsmål og svar imidlertid i højere grad have fokuseret på værdien af netop den aktiepost. I den forbindelse var det selvsagt rigtigt at tage udgangspunkt i værdien af hele selskabet, men man burde herefter på dette grundlag have vurderet værdien af netop den konkrete aktiepost på 5 %. Højesteret har derudover ved SKM 2012.571 fastslået, at der ved overdragelse af en majoritetspost skal fastsættes en kontrolpræmie, hvis størrelse afhænger af de helt konkrete omstændigheder, jf. Nyhedsbrev 10-2012. Modstykket hertil er, at en minoritetspost nødvendigvis må bære en relativt mindre andel af selskabets værdi, dvs. at der skal indregnes et værdinedslag. Og ved dén vurdering er det omvendt klart, at en så lille aktiepost ikke kan bære en matematisk andel af selskabets samlede værdi. Dette skyldes grundlæggende, at en sådan minoritetspost ikke giver indflydelse og allerede af den grund er vanskeligt omsættelig. Dertil kommer, at en minoritetspost kan være omfattet af vedtægtsbestemmelser eller aftaler, der yderligere begrænser omsætteligheden. Det forhold, at selskabet er Disse forhold kunne parterne i den aktuelle sag formentlig med fordel have bearbejdet nærmere. Samtidig kunne omsættelighedsbegrænsninger mv. i den tilknyttede ejeraftale formentlig have understøttet et værdinedslag, i hvert fald hvis man ser på de markedskonforme mekanismer på ansættelsesrelaterede aktieordninger. Redaktion: Michael Serup Værdiansættelse af aktier · fraflytning · minoritetspost · begrænset omsættelighed · ejeraftale LSR 01.09.2015 (utrykt): A var sammen med sin familie fraflyttet Danmark den 20. juli 2013 for at arbejde og bo i Malaysia, og der skulle i den forbindelse gennemføres exitbeskatning af anparterne i hans holdingselskab, der ejede 15 % af aktiekapitalen i et driftsselskab. De øvrige 85 % af aktiekapitalen i selskabet var ejet af et norsk selskab. En beregning af aktiepostens værdi ud fra TSS-cirkulærer 2000-09 og 2000-10, herunder med aktivering af goodwill, førte til en værdi på 1.187.989 kr. A havde imidlertid med den norske hovedaktionær indgået en ejeraftale med gensidig forkøbsret på grundlag af en fast værdiansættelsesklausul. De på fraflytningstidspunktet gældende basistal førte til en forkøbsretspris på 572.978 kr. Det var SKATs opfattelse, at A kunne sælge uden hensyntagen til forkøbsretsprisen, hvis hovedaktionæren i en salgssituation afstod fra at udnytte sin forkøbsret. Af denne grund fandt SKAT, at forholdene var ”meget lig” forholdene i TfS 2000.560, jf. ovenfor, hvor der blev bortset fra aftalte omsættelighedsbegrænsninger. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det på fraflytningstidspunktet ikke var realistisk, at A havde kunnet sælge aktieposten, uden at hovedaktionæren ville have udnyttet sin forkøbsret, og at værdien derfor ikke kunne sættes højere end forkøbsretsprisen. 3/3 Kommentar Afgørelsen fremstår som utvivlsomt rigtig. Højesteret fastslog i TfS 2000.560, at handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiepost kan være påvirket af omsættelighedsbegrænsninger ifølge overenskomst eller vedtægter, og at betydningen af omsættelighedsbegrænsninger må afgøres konkret. Den enkelte aktionærs mulighed for salg til højere kurs, herunder ved samlet salg, kan indgå i vurderingen, med mindre en sådan mulighed må anses urealistisk på det relevante tidspunkt. Se Generationsskifte-Omstrukturering s. 191 f. I den aktuelle sag forekommer det helt åbenbart, at det ikke var realistisk for A at påregne et samlet salg af selskabet. En 15 %-aktionær kan sjældent udløse et samlet salg, og der er ikke i sagsfremstillingen antydning af holdepunkt for, at et samlet salg kunne komme på tale. A’s aktiepost kunne derfor logisk set kun være mere værd end forkøbsretsprisen, hvis det kunne lægges til grund, at hovedaktionæren ville afstå fra at udnytte sin forkøbsret og lade A sælge til tredjemand til en højere pris. rimeligvis kræver holdepunkter i sagens faktum, må det ret beset have formodningen imod sig, at en hovedaktionær vil tillade salg til en ”tilfældig” tredjemand fremfor at tilegne sig den merværdi, der set i forhold til forkøbsretsprisen hviler på aktieposten. Dertil kommer, at vurderingen af, om det ville være realistisk for A at sælge aktieposten til en højere værdi, jo ikke kan foretages, uden at man samtidig overvejer, om der overhovedet ville kunne findes en køber til en sådan 15 %-aktiepost med de konkrete bindinger mv., som var fastlagt i den konkrete ejeraftale. Dette forholder hverken A, SKAT eller Landsskatteretten sig til. Endelig kunne A tillige have argumenteret for, at hans 15 %-aktiepost var en minoritetspost, og at der allerede af denne grund skulle indregnes et værdinedslag uafhængigt af de konkrete omsættelighedsbegrænsninger, jf. kommentarerne til SKM 2015.490 SR ovenfor. Dette var der dog konkret næppe behov for, da værdinedslaget ifølge ejeraftalens forkøbsretsbestemmelse formentlig var noget større end et teoretisk begrundet værdinedslag for minoritetspost. Allerede fordi der ifølge referatet slet ikke var oplysninger til belysning af hovedaktionærens mulige intentioner, fremstår det oplagt forkert, at SKAT blot vælger at antage, at A måske kunne sælge aktieposten uden hensyntagen til forkøbsretten. Ud over, at en sådan antagelse Michael Serup Partner T 72 27 33 02 E [email protected] Peter Nordentoft Advokat T 72 27 36 22 E [email protected] Sys Rovsing Partner T 72 27 33 96 E [email protected] Johan Hartmann Stæger Advokat T 72 27 35 74 E [email protected] Lisbeth Poulsen Advokat T 72 27 36 43 E [email protected] Redaktion: Michael Serup 4/4
© Copyright 2024