Oktober 2015
N
yt
G
enerationsskifte
Omstrukturering
Nyheder og kommentarer
Indhold
–– Lovudkast om tilpasning af selskabsbeskatningen mv. som følge
af EU-retten
–– Genindførelse af formueskattekursen · lovforslag forventes til
februar 2016
–– Styresignaler
–– Værdiansættelse af aktier · minoritetspost ansat direktør · ikke rabat
for illikviditet
–– Værdiansættelse af aktier · fraflytning – minoritetspost · begrænset
omsættelighed · ejeraftale.
Lovgivning mv.
Der er ingen relevante verserende
lovforslag.
Lovudkast om tilpasning af selskabsbeskatningen mv. som følge
af EU-retten
Skatteministeriet har sendt et lovudkast om forskellige tilpasninger
af selskabsbeskatningen i høring.
Lovudkastet omfatter følgende
elementer:
–– Der foreslås som opfølgning på
EU-Domstolens dom af 17. juni
2014 (C-48/13) en justering, så
der ikke skal ske genbeskatning
af udenlandske underskud fra før
2005 i faste driftssteder, når det
faste driftssted afstås koncerninternt, eller det danske selskab
flytter ledelsens sæde til udlandet.
–– Der forslås som opfølgning på
en anden dom fra EU-Domstolen
en justering af definitionen af
datterselskabsaktier, så danske
selskaber er skattefrie af afkast
på datterselskabsaktier, uanset
hvor datterselskabet er hjemmehørende, når blot datterselskabet er selskabsskattepligtigt i
hjemlandet.
–– Der foreslås som følge af EU-retten en nedsættelse af indkomstbeskatningen af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra
danske selskaber. Skatteprocenten nedsættes fra 27 % til 22 %
svarende til selskabsskattesatsen
for 2016.
Genindførelse af formueskattekursen · lovforslag forventes til
februar 2016
Det fremgår af regeringens lovprogram, at man i februar 2016 vil fremsætte lovforslag om genindførelse af
formueskattekursreglerne.
Da genindførelse af formueskattekursreglerne fremgår som et element
i regeringens forslag til finanslov for
2016, vil genindførelse i givet fald
formentlig ske med virkning for overdragelser og boudlæg fra og med
den 1. januar 2016. Dette indebærer,
at overdragelser og boudlæg i perioden den 5. februar 2015 til den 31.
december 2015 uændret vil skulle
ske på grundlag af de vejledende
værdiansættelsesregler i TSS-cirkulærer 2000-09 og 2000-10.
Det bør i hver enkelt situation vurderes konkret, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre overdragelse mv.
på grundlag af det nugældende regelsæt eller efter et kommende nyt,
genindført regelsæt. Samtidig kan
det efter omstændighederne være
relevant at overveje, om der kan/bør
aftales reguleringsmekanismer, der
giver mulighed for værdijustering
som følge af efterfølgende forhold.
Styresignaler
Følgende udkast til styresignaler
afventer fortsat endelig udstedelse:
–– 15-1576383 vedrørende det
genindførte enhedsprincip.
Redaktion: Michael Serup
–– 15-1652478 vedrørende underskudsrækkefølgen for underskud
i subsambeskatningskredse og
såkaldt ”svævende underskud”,
der hidrører fra selskaber ophørt
ved fusion eller spaltning mv.
–– 15-0724695 vedrørende udtagning af aktiver, der fejlagtigt er
indgået i virksomhedsordningen.
–– 15-1842515 vedrørende fordeling af underskud ved skattefri
grenspaltning og skattefri tilførsel
af aktiver, jf. JV C.D.6.1.6.3.
Afgørelser
Værdiansættelse af aktier · minoritetspost ansat direktør · ikke rabat
for illikviditet
SKM 2015.490 SR: I et familieselskab
havde en fremmed direktør D fået
warrants som led i sin lønpakke, så
han kunne tegne op til 5 % af kapitalen i selskabet ved påkrav i foråret
2026. Familieejerne, selskabet og
D ønskede nu at frikøbe warrantaftalen til en opgjort dagsværdi på
ca. 1.400.000 kr. samtidig med, at D
fik mulighed for at købe 5 % aktier i
selskabet via sit eget holdingselskab.
Parterne havde opgjort markedsværdien af selskabet til ca. 300 mio.
kr. på grundlag af en DCF-beregning.
Der var i beregningen indarbejdet en
illikviditetsrabat. Der skulle samtidig
indgås en ejeraftale, der i tilfælde af
minoritetsaktionærers salg af aktier
ville værdiansætte selskabet efter en
multipel-model (multipel (x) gange
gennemsnitlig EBITDA og reguleret
for kontanter og rentebærende
gæld). Da en multipel-beregning
baseret på aktuelle tal viste en
selskabsværdi på 298 mio. kr., fandt
parterne, at den påtænkte værdi på
300 mio. kr. måtte anses som en
markedsværdi, så der ikke ville være
grundlag for lønbeskatning af D.
Skatterådet fandt efter indstilling fra
SKAT, at der ved en DCF-beregning
ikke kan indregnes en illikviditetsrabat direkte på egenkapitalen. Dette
var ifølge indstillingen baseret på
det synspunkt, at en DCF-beregning
værdiansætter de frie pengestrømme, og at en illikviditetsrabat vil være
2/3
udtryk for en kunstig og reduktion af
værdien af de faktiske pengestrømme. Da en uafhængig køber ikke ville
kunne opnå en kunstig reduktion af
de faktiske pengestrømme, ville det
være ikke-markedsmæssigt at indrømme D en illikviditetsrabat.
Kommentar
Afgørelsen fremstår ikke korrekt –
men det kan skyldes en utilstrækkelig
sagsfremstilling i det offentliggjorte
referat.
Som afgørelsen fremstår, synes både
sagens parter og SKAT at overse det
forhold, at en aktiepost i et selskab
og den samlede aktiekapital i et selskab grundlæggende skal værdiansættes efter forskellige principper.
unoteret og derfor i sig selv muligvis
vanskeligt omsætteligt, bør der som
nævnt tages hensyn til allerede ved
DCF-beregningen, jf. ovenfor.
Som omtalt i Nyhedsbrev 10-2012
har Højesteret i TfS 2000.560 fastslået, at det afgørende er handelsværdien af den enkelte aktionærs
aktiepost. Det må altså vurderes
konkret, om aktieposten er mere
eller mindre værd end den relative
andel af selskabets samlede værdi. I
den forbindelse kan værdien af den
konkrete aktiepost være påvirket af
omsættelighedsbegrænsninger ifølge
overenskomst eller vedtægter, og
ligeledes kan den enkelte aktionærs
konkrete mulighed for salg til højere
kurs, herunder ved samlet salg, indgå
i vurderingen.
Skal der ske værdiansættelse af den
samlede aktiekapital i et selskab, kan
en DCF-beregning være et blandt
flere værktøjer, man kan tage i
anvendelse. Og ved den beregning
skal det faktisk forventede cashflow
estimeres, uden at der kan indlægges kunstige begrænsninger. I den
forstand har SKAT ret i sin betragtning om, at DCF-metoden ikke
rummer justering for illikviditet. Et
værdinedslag som følge af reduceret
omsættelighed skal i stedet afføde et
selskabsspecifikt risikotillæg til afkastkravet ved fastlæggelsen af WACC.
Det følger endvidere af TfS 2000.560,
at der vil kunne være værdiforskel
mellem A-aktier og B-aktier, ligesom
der vil kunne være værdiforskel
mellem majoritetsaktier og minoritetsaktier. Det er også fastslået i en
utrykt ligningsrådsafgørelse fra 1994,
jf. Generationsskifte-Omstrukturering
s. 259 f. I den pågældende afgørelse
differentierede Ligningsrådet netop
mellem A- og B-aktier, og man fastsatte samtidig en helt tredje kurs for
de A-aktier, der indgår i en majoritetspost.
Da sagen konkret angik D’s køb af
5 % af aktiekapitalen i selskabet,
burde både spørgsmål og svar imidlertid i højere grad have fokuseret på
værdien af netop den aktiepost. I den
forbindelse var det selvsagt rigtigt at
tage udgangspunkt i værdien af hele
selskabet, men man burde herefter
på dette grundlag have vurderet værdien af netop den konkrete aktiepost
på 5 %.
Højesteret har derudover ved SKM
2012.571 fastslået, at der ved overdragelse af en majoritetspost skal
fastsættes en kontrolpræmie, hvis
størrelse afhænger af de helt konkrete omstændigheder, jf. Nyhedsbrev 10-2012. Modstykket hertil er,
at en minoritetspost nødvendigvis
må bære en relativt mindre andel
af selskabets værdi, dvs. at der skal
indregnes et værdinedslag.
Og ved dén vurdering er det omvendt klart, at en så lille aktiepost
ikke kan bære en matematisk andel
af selskabets samlede værdi. Dette
skyldes grundlæggende, at en sådan
minoritetspost ikke giver indflydelse
og allerede af den grund er vanskeligt omsættelig. Dertil kommer, at en
minoritetspost kan være omfattet af
vedtægtsbestemmelser eller aftaler,
der yderligere begrænser omsætteligheden. Det forhold, at selskabet er
Disse forhold kunne parterne i den
aktuelle sag formentlig med fordel
have bearbejdet nærmere. Samtidig
kunne omsættelighedsbegrænsninger mv. i den tilknyttede ejeraftale formentlig have understøttet et
værdinedslag, i hvert fald hvis man
ser på de markedskonforme mekanismer på ansættelsesrelaterede
aktieordninger.
Redaktion: Michael Serup
Værdiansættelse af aktier · fraflytning · minoritetspost · begrænset
omsættelighed · ejeraftale
LSR 01.09.2015 (utrykt): A var sammen med sin familie fraflyttet Danmark den 20. juli 2013 for at arbejde
og bo i Malaysia, og der skulle i den
forbindelse gennemføres exitbeskatning af anparterne i hans holdingselskab, der ejede 15 % af aktiekapitalen i et driftsselskab. De øvrige 85 %
af aktiekapitalen i selskabet var ejet
af et norsk selskab.
En beregning af aktiepostens værdi
ud fra TSS-cirkulærer 2000-09 og
2000-10, herunder med aktivering
af goodwill, førte til en værdi på
1.187.989 kr. A havde imidlertid med
den norske hovedaktionær indgået
en ejeraftale med gensidig forkøbsret
på grundlag af en fast værdiansættelsesklausul. De på fraflytningstidspunktet gældende basistal førte til en
forkøbsretspris på 572.978 kr.
Det var SKATs opfattelse, at A kunne
sælge uden hensyntagen til forkøbsretsprisen, hvis hovedaktionæren i en
salgssituation afstod fra at udnytte
sin forkøbsret. Af denne grund fandt
SKAT, at forholdene var ”meget lig”
forholdene i TfS 2000.560, jf. ovenfor,
hvor der blev bortset fra aftalte omsættelighedsbegrænsninger.
Landsskatteretten fandt imidlertid, at
det på fraflytningstidspunktet ikke var
realistisk, at A havde kunnet sælge
aktieposten, uden at hovedaktionæren ville have udnyttet sin forkøbsret,
og at værdien derfor ikke kunne sættes højere end forkøbsretsprisen.
3/3
Kommentar
Afgørelsen fremstår som utvivlsomt
rigtig.
Højesteret fastslog i TfS 2000.560, at
handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiepost kan være påvirket af
omsættelighedsbegrænsninger ifølge
overenskomst eller vedtægter, og
at betydningen af omsættelighedsbegrænsninger må afgøres konkret.
Den enkelte aktionærs mulighed for
salg til højere kurs, herunder ved
samlet salg, kan indgå i vurderingen,
med mindre en sådan mulighed må
anses urealistisk på det relevante
tidspunkt. Se Generationsskifte-Omstrukturering s. 191 f.
I den aktuelle sag forekommer det
helt åbenbart, at det ikke var realistisk for A at påregne et samlet salg
af selskabet. En 15 %-aktionær kan
sjældent udløse et samlet salg, og
der er ikke i sagsfremstillingen antydning af holdepunkt for, at et samlet
salg kunne komme på tale.
A’s aktiepost kunne derfor logisk set
kun være mere værd end forkøbsretsprisen, hvis det kunne lægges til
grund, at hovedaktionæren ville afstå
fra at udnytte sin forkøbsret og lade
A sælge til tredjemand til en højere
pris.
rimeligvis kræver holdepunkter i
sagens faktum, må det ret beset
have formodningen imod sig, at en
hovedaktionær vil tillade salg til en
”tilfældig” tredjemand fremfor at
tilegne sig den merværdi, der set i
forhold til forkøbsretsprisen hviler på
aktieposten.
Dertil kommer, at vurderingen af, om
det ville være realistisk for A at sælge
aktieposten til en højere værdi, jo
ikke kan foretages, uden at man samtidig overvejer, om der overhovedet
ville kunne findes en køber til en sådan 15 %-aktiepost med de konkrete
bindinger mv., som var fastlagt i den
konkrete ejeraftale. Dette forholder
hverken A, SKAT eller Landsskatteretten sig til.
Endelig kunne A tillige have argumenteret for, at hans 15 %-aktiepost var
en minoritetspost, og at der allerede
af denne grund skulle indregnes et
værdinedslag uafhængigt af de
konkrete omsættelighedsbegrænsninger, jf. kommentarerne til SKM
2015.490 SR ovenfor. Dette var der
dog konkret næppe behov for, da
værdinedslaget ifølge ejeraftalens
forkøbsretsbestemmelse formentlig
var noget større end et teoretisk
begrundet værdinedslag for minoritetspost.
Allerede fordi der ifølge referatet slet
ikke var oplysninger til belysning af
hovedaktionærens mulige intentioner, fremstår det oplagt forkert,
at SKAT blot vælger at antage, at
A måske kunne sælge aktieposten
uden hensyntagen til forkøbsretten. Ud over, at en sådan antagelse
Michael Serup
Partner
T 72 27 33 02
E [email protected]
Peter Nordentoft
Advokat
T 72 27 36 22
E [email protected]
Sys Rovsing
Partner
T 72 27 33 96
E [email protected]
Johan Hartmann Stæger
Advokat
T 72 27 35 74
E [email protected]
Lisbeth Poulsen
Advokat
T 72 27 36 43
E [email protected]
Redaktion: Michael Serup
4/4