Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spin

2015
Indhold
Forord................................................................................................................................................... 2
Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spin-univers ............................................................ 3
Den loyale vælger .............................................................................................................................. 13
Framing og affection
Skal teorien om framing genovervejes? ........................................................................................... 29
Politisk socialisering blandt unge
En undersøgelse af en vennegruppes politiske forståelse og individets påvirkelighed .................... 45
Politikeren eller mennesket
En analyse af personaliseringens påvirkning på den politiske tillid i Danmark 1994-2011 ............... 60
1
Kære læser,
Fjerde nummer af Studentertidsskriftet P.S. har nu set dagens lys. Og kan man i denne sammenhæng tale
om god timing så må det være her. Midt i valgkampen udkommer således dette nummer indeholdende 5
artikler, der alle omhandler forholdet mellem vælgerne og det politiske. To af artiklerne kommer omkring
de yngre vælgere, og hvordan denne gruppe danner deres holdninger og tilgår det politiske univers, to af
artiklerne vedrører loyalitet og tillid mellem vælgere og politikere/partierne, mens det sidste af de 5 bidrag
består af en teoretisk vægtet diskussion af det fænomen, der indenfor politisk kommunikation kaldes
framing. Alle projekterne, som danner grundlag for artiklerne, er udarbejdet i løbet af foråret 2014, men
alle har de fået fornyet relevans og fornyet aktualitet i og med, at de udkommer som artikler her
umiddelbart inden valget.
Redaktionspanelet består også denne gang dels af medlemmer af alumneforeningen, som alle ser det som
en enestående mulighed for at få et indblik i, hvad der sker på deres gamle studieretning, hvilke emner, der
skrives gode projekter om, og måske også, hvilke studerende og potentielt kommende medarbejdere, der
skal holdes et ekstra godt øje med. Derudover har forskere ved instituttet indgået som redaktører på
baggrund af deres kompetencer på de specifikke artiklers fokusområde.
Alle artiklerne er skrevet på baggrund af projekter, der er skrevet mellem 4. semester og speciale, og der
har været tilknyttet to redaktører til hver artikel. Indholdet i dette fjerde nummer af P.S. er som følger:
1. Lina Chaaban, Anders Clausen, Jacob S. Therkelsen og Rasmus T. Nielsen: Unge
førstegangsvælgere veje i det politiske spin-univers
Redaktører: Gitte Rye Larsen, Aalborg Tekniske Gymnasium og Niels Nørgaard Kristensen, Aalborg
Universitet
2. Nicolaj Winther Olsen: Den loyale vælger
Redaktører: Jon Gerner, Nordeafonden og Ditte Shamshiri-Petersen, Aalborg Universitet
3. Simon Kildahl Lauritsen, Jesper Juncker og Mads Marturin: Framing og affektion – skal teorien om
framing genovervejes?
Redaktører: Daniel M. Simonsen, Århus Universitet og Troels Fage Hedegaard, Aalborg Universitet
4. Kasper Christiansen og Lasse Klattrup: Politisk socialisering i en vennegruppe
Redaktører: Martin Mikkelsen, Aalborg Universitet og Johannes Andersen, Aalborg Universitet
5. Theis G. Pedersen, Frederik Karstrøm, Josephine Pagani, Joachim Madsen og Kasper Andsbjerg:
Personalisering og politisk tillid
Redaktører: Jan Bendix Jensen, Thisted Kommune og Lena Kjeldsen, Aalborg Universitet
God læselyst,
Sanne Lund Clement
2
Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spinunivers
Anders Clausen og Jacob S. Therkelsen
deres budskaber. I stedet går dansk politik alt
Artiklen er skrevet på baggrund af 4.
for meget op i strategi, taktiske overvejelser
semesters projekt.
og værdipolitiske markeringer, hvis man
spørger vælgerne (Bræmer, 2012). I 2012
tænker 1 ud af 16 vælgere på konkret politik,
Abstract
når de forskellige politiske partier bliver
Artiklens udgangspunkt er at afdække unge
nævnt for dem, hvilket er mere end en
førstegangsvælgeres kognitive eller
halvering på to år (Bræmer, 2012).
emotionelle proces, når de skal navigere i det
politiske spin-univers, og dermed hvordan de
I de senere år er der sket en betydelig
unge finder frem til, hvem de sympatiserer
professionalisering af den politiske
med. Indtager de en kommentatorrolle, hvor
kommunikation, hvilket også bidrager til at
der reflekteres over, hvordan partierne
fremstille politik som ren strategi. Denne
reflekterer som en slags modstand til det
udvikling af spin-universet kan siges at have
strategiske aspekt i politik? Eller kaster spin-
resulteret i en omfattende mediestrøm, som
universet en mørk sky over den politiske
kan være uoverskuelig for enhver vælger
(Andersen, 2013, s. 8).
debat, der gør det uoverskueligt for vælgeren
at reflektere? Pointen er, at vi ønsker at
Specielt for de unge førstegangsvælgere kan
undersøge de unges oplevelser, meninger,
denne proces, som ikke er erfaringsbaseret,
følelser og forståelser i forbindelse med det
være kompleks (Andersen, 2013, s. 44). For
strategiske lag i politik. Dermed forsøges det
de unge, som kan anses for ikke at være
at belyse, hvilke genveje de anvender, eller
politisk færdigdannede, kan dette spin-
hvor refleksive de unge egentligt er, når de
univers skabe forvirring eller måske mistillid.
skal navigere i det politiske spin-univers.
Derfor er det centrale i artiklen at belyse og
undersøge, hvordan de unge finder frem til,
hvem eller hvad de sympatiserer med? Det
Introduktion
interessante er dermed at undersøge,
Vælgerne får sjældent øje på det politiske
hvordan førstegangsvælgeren navigerer
indhold, når toppolitikerne træder frem med
3
rundt i et komplekst politisk univers, hvor
man kan argumentere for, at vi adskiller os,
den øgede medialisering, konstante politiske
er ved, at vi i højere grad ønsker en teoretisk
tilbud og politisk spin forsøger at påvirke
generalisering af vælgernes navigation i
vælgeren.
forbindelse med det politiske ”teater”. Vi har
ikke undersøgt respondenterne kvantitativt,
Artiklens bidrag
men dermed kvalitativt. Dermed bidrager
Artiklens formål er at nuancere og belyse
artiklen med at belyse vælgernes ageren på
unges genveje i det politiske univers. Derfor
et mere nuanceret plan. Vores ønske er at
er fokus i høj grad placeret på de unge –
belyse nogle tanker og processer, som kan
hvordan kommer de unge frem til, hvem de
fortælle os om, hvordan unge
sympatiserer med? Hvordan navigerer de
førstegangsvælgere navigerer i spinuniverset.
rundt i spin-universet? Og kan de betegnes
som andenordensvælgere? Man kan udlede,
at de metodiske tilgange, vi benytter os af, er
Teori
valgt med inspiration fra ”Genveje til et
Dette afsnit har til hensigt at redegøre for
kryds”, dog adskiller vi os ved at fokusere
nogle af de teoretiske tilgange, som er blivet
udelukkende på de unge førstegangsvælgere.
anvendt i artiklen. Det fænomen, som vi
Dermed bidrager artiklen med en mere
ønsker at undersøge, er vælgerne. Derfor er
dybdegående og præciserende kortlægning
det vigtigt at inddrage forskellige
af unge førstegangsvælgeres kognitive eller
forklaringsmønstre på dette fænomen, som
emotionelle proces, når de forholder sig til
enten afviger eller stemmer overens med den
det politiske spin-univers.
empiri vi indsamler.
En anden inspirationskilde er fra artiklen ”vi
Førsteordensvælgere kan anses som en
alle er spindoktorer”. Ønsket i artiklen var at
vælger, der iagttager enten partier,
generalisere et stort antal respondenters
kandidater, medier eller diverse politikforslag
politiske refleksivitet, hvorfor den metodiske
– og evaluerer det hele ud fra politiske
tilgang har været overvejende kvantitativ.
analyserammer. Samlet set er det
Der er eksempelvis benyttet
karakteristiske ved meget af den
associationsanalyse til at kvantificere
eksisterende litteratur i forbindelse med
vælgernes umiddelbare tanker. Der, hvor
vælgeradfærd, at alle har en forståelse af
4
individet som en førsteordensvælger
er samtidig en vælger, der ynder at gå bag
(Winther et al., 2011, s. 21,). Dog rejses
om scenen og selv vurdere, om et parti
spørgsmålet, om disse teorier om
eksempelvis håndterede en krise eller sag på
førsteordensvælgeren undervurderer
den rette måde (Winther et al., 2011, s.19).
vælgeren, hvor vælgeren i det moderne
Når de unge førstegangsvælgere er
politiske teater evner at reflektere dybere.
motiverede til at stemme, er udfordringen at
Argumentet fra Sigge Winther et al. i ”Vi er
finde ud af, hvordan de finder frem til, hvem
alle spindoktorer” (2011) er, at mange
de vil sympatisere med. Det er denne
vælgere anskuer sagerne, ligesom den
afklaring, vi har forsøgt at operationalisere og
eksisterende litteratur fremlægger det. De
indsamle empiri på. De skal for første gang
anskuer partiernes handlinger i første orden,
identificere et parti, de oplever en vis
som politik udspiller sig, men nogle vælgere
tilknytning til, og derfor skal have deres kryds
observerer også til tider fra en privilegeret
(Andersen, 2013, s. 44,). Dermed skal de
position - helt udefra, i anden orden (Winther
unge have udviklet et blik/forståelse på det
et al., 2011, s. 21).
politiske, der gør det muligt for dem at se
De sidste mange år har vælgerbefolkningen
forskel. Mere præcist kan de unge
været vidne til, at medierne har søgt bag om
førstegangsvælgere opdeles i tre forskellige
det politiske ved, at politiske kommentatorer
typer.
analyserer, hvordan det politiske spil bør
Når vælgere skal afgøre, hvilket parti de vil
spilles, og hvem der bør spille med hvornår;
stemme på, vil nogle fokusere på det
en debat om debatten. I tillæg til dette er
politiske indhold. Her vil der blive fokuseret
mediernes dækning blevet mere fokuseret på
på de interesser og problemer, der kan gøre
proces frem for indhold (Winther et al., 2011,
sig gældende i relation til et givent politisk
s. 19). Denne anderledes type vælger kaldes
spørgsmål og på partiernes svar og
for andenordensvælgeren.
holdninger (Andersen, 2013, s. 44).
Andenordensvælgerne iagttager ikke blot
Andre vil i højere grad være optaget af, hvilke
partiernes handlinger - de iagttager, hvordan
grupper af unge der især er optaget af et
partierne iagttager deres handlinger. Det er
givent spørgsmål. Altså hvorvidt den gruppe
en vælger som ser spin og proces alle vegne.
af unge man selv tilhører består af en særlig
Han iagttager, hvordan andre iagttager. Det
politisk horisont som man mere eller mindre
5
bevidst følger. Her er det centrale for de
idealistisk ontologi baseres artiklen på en
unge at man bekræfter et fællesskab gennem
fænomenologisk videnskabsteoretisk
bestemte politiske holdninger og sympatier i
position, da det undersøgte område består af
forhold til bestemte politiske partier
aktørers egne beskrivelser og oplevelser af
(Andersen, 2013, s.44).
virkeligheden.
Til sidst vil der være unge, der er optaget af
Kvalitative interviews tillod, at unge
form og processer, dvs. den måde politikken
førstegangsvælgeres opfattelser af politik og
præsenteres af politikere og medier. Det er
spin kunne afdækkes, hvilket kom til udtryk
unge vælgere der er optaget af strategiske
gennem et fokusgruppeinterview med en 2.G
fremstød, spin og evner til at kommunikere,
klasse samt to gruppeinterview med hhv. tre
hvor den politiske kommentators tilgang til
gymnasieelever og to piger. Ved anvendelse
politik er adapteret (Andersen, 2013, s. 45).
af interviewmetoden kan vi som undersøgere
Det er netop disse tre former for unge
træde ind i de unge førstegangsvælgeres
førstegangsvælgere sammen med første-og
livsverden og afdække deres tanker,
andenordensvælgeren vi vil forsøge at
meninger og opfattelse af spin-universet
belyse. Vi vil undersøge hvordan de navigerer
(Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 17-18). På
rundt i spin-universet, og om teorien
denne måde interageres med informanter for
stemmer overens med empirien, eller om vi
at forstå og opnå viden, hvorfor disciplinen
finder frem til en helt anden måde at
inden for den fænomenologiske position er
navigere og reflektere politik på.
at påvirke informanterne mindst muligt på
trods af interaktionen med genstandsfeltet
(Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 186). Vi
Design og Metode
har derfor i interviewene valgt at lade
Det essentielle i den præsenterede
respondenterne tale og reflektere mest
problemstilling er at undersøge, hvordan
muligt uden vores indblanding. Spørgsmål
unge førstegangsvælgere opfatter og
som ”Hvordan opfatter du politisk spin?”
navigerer i den politiske verden, hvorfor
efterlod et stort råderum til at svare i, hvilket
deres livsverden er det klare
netop havde til formål at respondenterne
omdrejningspunkt. For at kunne afdække
kunne svare hvad end de selv forbandt med
dette er kernen i artiklen metoden, hvortil
begrebet.
problemstillingen tilgås. Med afsæt i en
6
Fokusgruppe samt gruppeinterview blev
Det ønskede var netop at afdække, hvordan
anvendt som ramme omkring interviewene,
unge førstegangsvælgere umiddelbart
da disse fordrede begrænset interaktion med
italesætter spin og politik, men at lade
informanterne, og dermed kunne interviewet
informanterne selv styre interviewet var ikke
præges mindst muligt med egne antagelser
en mulighed, da den formodede uerfarenhed
(Ingemann, 2012,
inden for området kunne præge
s. 123).
Fokusgruppeinterviewet blev anvendt med
interviewsituationen i en negativ og
henblik på at lade 2.G klassen udtale sig som
informationsfattig retning (Brinkmann &
samlet enhed, hvor respondenternes
Tanggaard, 2010, s. 35). Interaktionen
indbyrdes interaktion kunne inspirere og få
mellem undersøger og informant er således
flest mulige til at deltage. Dette har
uundgåelig, hvorfor interviewet ikke er en
resulteret i et større empirigrundlag.
neutral metode, men bevidstheden om dette
Gruppeinterviewene fungerede samtidig som
kan forhindre visse faldgrupper i den
supplement, hvor respondenternes
efterfølgende analyse og konklusion
refleksioner kunne uddybes nærmere.
(Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 30).
Endvidere blev interviewene foretaget ud fra
Relevante pointer og interessante
en semistruktureret metode, hvor
bemærkninger er uddraget fra interviewene
informanterne havde plads til at bidrage med
og genstand for meningsfortolkning (Kvale,
egne overvejelser og indskydelser, da det
1997, s. 230). Informanternes refleksioner
undersøgte genstandsfelt indeholder dybere
over, hvordan de finder frem til, hvem de vil
lag, end hvad eksisterende teori umiddelbart
sympatisere med, vil blive analyseret ud fra
kan forklare.
teoriernes forklaringsmønstre. Derigennem
Interview-
Gruppe Gruppe
type
forsøges det at finde lighedspunkter, samt
Fokusgruppe
hvor teorien adskiller sig fra virkeligheden,
Gustav,
som efterfølgende vil blive diskuteret.
Navn
Stine
og
Lærke
Andrea og 2.F
Robert
Igennem en teoretisk generalisering, hvor
Alder
19
18-19
teori testes på empiri, vil i sidste ende
Beskæftigelse Tjener
18-19
tilvejebringe artiklens konklusion på, hvordan
Gymnasie- Gymnasieelever elever STX
STX
unge førstegangsvælgere navigerer i det
politiske spin-univers.
Tabel 1
7
Analyse og Resultater – Unge vælgere på
eleverne i 2.F anvendte politikernes
forskellige veje
troværdighed til at navigere i spin-universet.
Det er tydeligt, at de unge
Et andet og måske mere klassisk
førstegangsvælgere anvender meget
udgangspunkt for unge førstegangsvælgere
forskellige veje til at navigere i den politiske
var skellet mellem politisk indhold over for
debat. Samtidig er det også
form og processer. Hovedparten af eleverne
bemærkelsesværdigt, at størstedelen af dem,
kan siges at opdeles ud fra de to veje.
vi har talt med, bruger en eller flere genveje.
Samtidig kan man argumentere for, at det er
De unge er bevidste om, at der er noget, de
nogle forholdsvis typiske udgangspunkter de
ikke ved og ikke kan overskue ved den
unge navigerer efter, da de samtidig er
politiske debat. Dog er de i stand til at bryde
førstegangsvælgere. Endvidere er det svært
igennem denne begrænsning og finde frem
entydigt at betegne de unge, der er optaget
til, hvem eller hvad de hver især sympatisere
af form og processer, som
med.
andenordensvælgere, da de ikke giver udtryk
Fælles diskussionen med 2.F på Hasseris
for nogle refleksioner over den politiske
Gymnasium tilvejebragte informationer om
debat udover, at den er uoverskuelig.
brug af forskellige genveje. Et gennemgående
Dermed er der i højere grad tale om, at nogle
aspekt som flere gange kom til udtryk i
af de unge er optaget af form og processer,
besøget var, at den politiske debat
men ikke giver udtryk for den refleksivitet
overordnet set er uoverskuelig. 2.F havde en
som andenordensvælgere fordrer.
opfattelse af den politiske debat som svær at
En mere konkret vej at navigere efter for 2.F
finde rundt i, hvorfor man kan udlede at de i
var brugen af kandidattests. Som resultat af
højere grad anvender genveje til at navigere
den uoverskuelige debat anvendte store dele
med. Nogle af eleverne havde det
af eleverne disse tests for at finde frem til,
udgangspunkt at den politiske troværdighed
hvem de sympatiserede med - nogle i et
var afgørende for, hvem eller hvad de
noget mere refleksivt brug af testen end
sympatiserede med. Hvorvidt dette
andre. Til sidst var der dele af klassen, der
udgangspunkt skyldes medierede skandaler,
også betegnede ens nære sociale gruppe i
mistillid og politisk kynisme er umiddelbart
deres tilfælde deres forældre som afgørende
svært at slå fast, dog er det sikkert at dele af
for, hvordan de navigerer. Dette kan igen
8
anses som forholdsvis typisk for
klargøre, hvad der var afgørende for, hvem
hjemmeboende førstegangsvælgere.
eller hvad hun sympatiserede med, og
Opsummerende anvendte 2.F genveje som
samtidig reflekterede hun over spin og
politikernes troværdiged, politisk indhold,
processer i den politiske debat. I den
form og proces, kandidattests og forældrenes
forbindelse var hun den type vælger, der
påvirkning som den måde, hvorpå de
tilnærmelsesvis mest kunne betegnes som
navigerer i det politiske spin-univers.
andenordensvælger. Lærke derimod gjorde
Endvidere kan man udlede, at disse aspekter
klart udtryk for, at hun var optaget af form
stemmer overens med de gængse
og processer. Det afgørende for hende var,
forestillinger om førstegangsvælgeren, dog
hvordan politikere agerede og
fortæller teorien også at store dele af de
kommunikerede i den politiske debat. De
unge stemmer efter gruppetilknytning,
refleksioner Lærke gav udtryk for kan siges at
hvilket vi i fælles diskussionen med 2.F ikke
minde om andenordensvælgeren. Dog
oplevede.
forekom der ikke nogle refleksioner af
Gruppeinterviewet med to informanter fra
førsteorden, hvorfor hun i højere grad kan
Café Klostertorvet, Lærke og Stine, gav
betegnes som en typisk førstegangsvælger,
ligeledes anvendelig empiri i forhold til at
som er optaget af strategiske fremstød og
finde frem til, hvordan unge navigerer i spin-
spin.
universet. De to informanter kunne opdeles
Gruppeinterviewet med Gustav, Robert og
som henholdsvis optaget af formen, og
Andrea fra Hasseris Gymnasium gav en lidt
henholdsvis optaget af substansen. Stine gav
anderledes indsigt i de unge
op til flere gange udtryk for, at det var det
førstegangsvælgeres genveje. Gustav og
politiske indhold der var afgørende for
Robert havde en klar opfattelse af den
hvordan hun navigerede i den politiske
politiske debat som værende præget af
debat. Dog gav hun også udtryk for nogle
personsager. Gustav gav således udtryk for,
bevidste eller underbevidste refleksioner
at dette var en god ting, da det var
over, hvordan hun iagttager hvordan
medvirkende til at bekræfte, hvorvidt den
partierne iagttager. Hun udledte nogle
givne politikker kunne ”styre” landet. Man
refleksioner som både anskuede den politiske
kan udlede, at for Gustav var det mængden
scene forfra og bagfra. Hun formåede at
af personsager og dermed også politikernes
9
troværdighed, han anvendte, som genvej til
Unge
vælgeres
forskellige
veje
at finde frem til, hvem eller hvad han
sympatiserede med. Robert var af samme
Illustrerende
citater
Robert: ”Jeg
stemmer det
Den nære
samme som
sociale
mine forældre.
baggrund
Det er ikke
fordi jeg
tænker ’det
stemmer hun,
det vil jeg os
stemme’ men
jeg er bare så
mega meget
påvirket, at jeg
stemmer det
samme.”
2.F: ”Jeg synes
det er meget
Troværdighed svært at finde
rundt i. Man
hører det ene
fra en politiker
i medierne,
hvor medierne
bagefter siger
noget andet,
så det er rigtig
svært hvor
man skal sætte
sin stemme”
2.F: ”Jeg synes
det er svært at
Kandidat-test finde rundt i
debatterne.
Kandidattesten
er et godt
alternativ,
hvor man kan
læse om de
forskellige
politikeres
holdninger.”
holdning. Dog understregede han i højere
grad den påvirkning ens nære sociale gruppe
har på, hvordan man navigerer i den politiske
debat. Man kan udlede, at Robert anvendte
hans forældres politiske horisont til at
navigere i spin-universet. Andrea var i højere
grad optaget af konkret politik eller manglen
på den. Hun gav udtryk for nogle forholdsvis
økonomiske og rationelle refleksioner, som
kunne betegnes som den forbrugeristiske
medborger. Dog med forbehold, idet hun
endnu ikke var i stand til at klargøre specifikt
hvilke genveje hun anvendte.
Når unge førstegangsvælgere skal finde ud af,
hvem eller hvad de sympatiserer med, sætter
de flere processer i gang samtidig, som
udfoldes i forskellige genveje. De genveje er
forsøgt belyst. På denne måde kan de unge
førstegangsvælgere udgøre eksemplariske
illustrationer af forskellige måde at navigere i
det politiske spin-univers.
10
Teoretisering
Førstegangsvælger
Førstegangsvælger
Førstegangsvælger
Politisk
indhold
Form og
processer
Stine: ”Jeg
tænker meget
på bløde
værdier og
søger meget
nogen, som
har samme
billede af
verden som
jeg. Jeg hører
meget på
mærkesager.”
Lærke: ”Når
det er debatter
handler det
om hvorvidt de
kan
argumentere
for deres sag.
Så går jeg
egentlig ikke
så meget op i
hvad de
snakker om.”
genveje til at finde frem til, hvem de
sympatiserer med. Det kan konkluderes, at
Førsteordenssyn
disse genveje overordnet set ligner typiske
førstegangsvælgerrefleksioner. Disse
omhandler således forældrenes påvirkning,
konkret politisk substans samt form og
processer. Udover dette fandt vi også frem
til, at de unge tilsyneladende er meget
optaget af personsager, hvorfor de enkelte
Andenordenssyn
politikeres troværdighed bliver anvendt til at
navigere efter.
Ud fra vores undersøgelser kan man ikke
konkludere, at de unge førstegangsvælger
indtager en rolle som amatøranalytiker i sin
tilgang til det politiske. Dermed kan man ikke
Tabel 2
betegne de unge, som vi har undersøgt, som
andenordensvælgere. De unge har problemer
Konklusion
nok med at forholde sig til den politiske
Man kan konkludere at artiklens indledende
debat, hvorfor refleksioner bag om ”spin-
overvejelser, om at brugen af spin har taget
laget” er usandsynligt.
overhånd og dermed skygger for fokus på det
Overordnet kan man konkludere, at de unge
politiske indhold, forekommer plausible.
førstegangsvælgere bærer præg af, at de er
Størstedelen af de undersøgte unge har givet
unge førstegangsvælgere. Den refleksivitet
udtryk for, at den politiske debat er
og indsigt, som teorier om
uoverskuelig, hvorfor det antages at det
andenordensvælgeren og den
ekstreme fokus på politikkens form har taget
forbrugeristiske medborger fordrer, er ikke
overhånd.
gennemgående ved de unge, som i stedet
Denne mindre gennemsigtighed i den
giver udtryk for at være påvirkelige og
politiske debat kan siges at have medført, at
ustabile rent politisk samt at være mindre
de unge i højere grad anvender forskellige
politisk dannede. Dermed anses den stigende
11

brug af spin i den politiske debat kun til at
Bræmer, Michael (2012): Vælgerne
forvirre de unge førstegangsvælgere til at
oplever kun strategi og spin, Ugebrevet
finde frem til, hvem eller hvad de
A4.
sympatiserer med.
http://www.ugebreveta4.dk/vaelgerneoplever-kun-strategi-og-spin_14264.aspx
Sidst identificeret den 30/5 2014
Litteraturliste


Andersen, Johannes(2013): Vælgernes
Videnskabsteori- økonomi, politik og
veje til et kryds I Genveje til et kryds,
forvaltning, PREPRINT.
kapitel 1., 1. udgave, Aalborg

Ingemann, Jan Holm (2012):

Kvale, Steiner(1997): InterView: En
universitetsforlag.
introduktion til det kvalitative
Brinkmann & Tanggaard (2010):
forskningsinterview, 1. udgave, Hans
Kvalitative metoder – en grundbog, 1.
Reitzel forlag.
udgave, 2. oplæg, Hans Reitzel forlag.

Winther, Nielsen et al. (2010): Vi er alle
spindoktorer: Om konceptualisering og
måling af andenordensvælgeren, tidskrift
økonomi og politik.
12
Den loyale vælger
Nikolaj Winther Olsen
del af forklaringen på de udfordringer, som
Artiklen er baseret på speciale fra
ramte partiet i forbindelse med deltagelsen i
meritgivende MA-uddannelse i Public
regering med Socialdemokraterne og
Opinion and Polling ved University of Essex,
Radikale Venstre, tilskrives blandt andet en
UK
højredrejning af partiet (Bræmer, 2013).
Dette forløb, hvor SF formentlig blev straffet
af vælgerne for at rykke mod midten, er
Abstract
inspirationen til denne artikel. På baggrund af
Hvor loyale er vælgerne over for deres parti,
historien om SF skulle man tro, at vælgerne
når partiet rykker sig mod midten? I denne
straffer partiet ud fra en rationel betragtning
artikel undersøger jeg dette spørgsmål ved
om, at partiet ikke længere repræsenterer
hjælp af et online eksperiment, og på
deres holdninger, men en sådan rent rationel
baggrund af teorier, der tegner et billede af
tilgang udfordres af dele af den
forholdet mellem vælger og parti som drevet
videnskabelige litteratur inden for
af følelser i højere grad end rationalitet. I det
holdningsdannelse og vælgeradfærd. Et
fem minutter lange eksperiment udsættes
billede af vælgerne som rationelle og oplyste
deltagerne for information om deres partis
borgere er langt fra det billede af vælgerne,
politik, men nogle deltagere får information,
som tegnes i forskningen af vælgerne som
som jeg har manipuleret til at være mere
politisk uopmærksomme og uinteresserede
midterorienteret end partiets nuværende
(Campbell, Converse, Miller & Stokes 1960;
politik. Konklusionen er, at vælgerne i høj
Converse, 1964; Zaller, 1992). Til gengæld
grad accepterer, at deres parti rykker mod
betones i nyere forskning følelsers betydning
midten, om end der er en øvre grænse.
for vælgernes holdningsdannelse og
stemmeadfærd, og det er teorier med dette
Introduktion
fokus, jeg vil inddrage i denne artikel.
Da Socialistisk Folkeparti for første gang
Formålet med denne artikel er altså at
deltog i et regeringssamarbejde efter valget i
undersøge mekanismen, der gør vælgerne
2011, havde det negative konsekvenser, både
internt i partiet og i meningsmålingerne. En
13
mere negative over for deres parti, når det
regnskab er nyttig til at forstå ideen, hvor
rykker mod midten.
regnskabet ikke opgøres i penge, men i en
følelsesmæssig evaluering af et koncept. I
Teori og tidligere studier
tilfældet med SF kan man forestille sig en
Både teori, design og metode i denne artikel
vælger, som stemmer på SF, og som har et
er inspireret af Redlawsk, Civettini &
positivt følelsesmæssigt regnskab til partiet.
Emmerson (2010), som har benyttet samme
Når vælgeren får ny information om partiet,
type online eksperiment til at undersøge
som vedkommende ikke bryder sig om, så
vælgernes utilfredshed med deres parti.
bliver det løbende regnskab justeret i en
Deres teoretiske udgangspunkt er motivated
negativ retning, og dette sker, hver gang
reasoning og affective intelligence. Jeg vil
vælgeren får ny information om partiet.
benytte samme teoretiske ramme, fordi disse
Pointen her er, at vælgeren bruger det
teorier handler om de mentale processer,
følelsesmæssige regnskab til at huske på sin
som foregår, når man modtager ny
evaluering af partiet, men glemmer de
information, hvilket er omdrejningspunktet
situationer, som fører til opdateringer af
for denne artikel.
regnskabet. Han vil således ikke nødvendigvis
kunne huske alle de situationer, der har ført
To af ophavsmændene til teorien om
til, at han ikke længere er så positiv over for
motivated reasoning er Milton Lodge og
partiet, men hans regnskab vil altid være
Charles Taber. De formulerer en tretrinsteori,
opdateret. Ifølge Lodge og Taber (2000) er
der betoner, at 1) sociale koncepter er
der dog en bias i opdateringen af regnskabet,
affektive, 2) affekten gemmes i et løbende
som opstår, fordi man gerne vil beskytte sine
regnskab og 3) man bruger en ”hvordan-
eksisterende holdninger. Lodge og Taber
føler-jeg?”-genvej til at hente affekt fra det
(2000) skriver, at de fleste vælgere er biased
løbende regnskab, når man skal evaluere ny
reasoners, hvilket vil sige, at ny information
information (Lodge og Taber, 2000). Første
evalueres med bias fra ens eksisterende
trin viser, at følelser spiller en vigtig rolle, når
følelser. Det er særligt, når ens eksisterende
man skal forstå, hvordan mennesker danner
overbevisninger udfordres, når man har
holdninger. Det andet trin relaterer sig til,
meget stærke holdninger, og når der er tale
hvordan man husker sin bedømmelse af
om komplekse problemstillinger. I sådanne
sociale koncepter. Analogien med et
14
tilfælde er man mere tilbøjelig til at forsøge
Motivated reasoning handler altså om, at
at beskytte sine eksisterende
holdningsdannelse i høj grad er præget af
overbevisninger, hvilket fører til, at man ikke
følelser, og at man ønsker at beskytte og
evaluerer ny information objektivt (se også
opretholde ens eksisterende overbevisninger.
Edwards og Smith (1996)). Denne bias får
Teorien om affective intelligence tager også
vælgerne til at bruge mere tid på at læse
udgangspunkt i følelsers betydning, men
information, der går imod deres eksisterende
giver et andet bud på, hvad der sker, når man
overbevisninger, fordi de ønsker at finde
udsættes for information, som går imod ens
argumenter imod det, de har læst (Taber og
eksisterende overbevisninger. Redlawsk,
Young, 2013). Det tredje trin i teorien er, at
Civettini og Emmerson (2010) skriver, at
man evaluerer koncepter ved at trække på
information, som strider mod ens
det løbende regnskab. Det vil sige, at når en
eksisterende overbevisninger, kan beskrives
vælger bliver bedt om at give sin mening om
som uventet, og at det kan medføre følelser
eksempelvis et politisk parti, så begynder
som bekymring og vrede, fordi det er en
vedkommende ikke at tænke på, hvad han
trussel mod vores eksisterende
har læst i partiets partiprogram, og hvad
verdensbillede. Normalt, skriver de,
deres politiske ordfører sagde i sidste uge.
bearbejdes information ubevidst, og kan
Disse begivenheder har vælgeren brugt til at
endda skabe entusiasme, men når der sker
opdatere sit løbende regnskab, og når han
noget uventet, bearbejdes informationen
skal evaluere partiet, bruger han det løbende
aktivt, og der skabes bekymring eller måske
regnskab som en genvej som en hurtig og
endda vrede (Redlawsk, Civettini og Lau,
effektiv måde at give sin evaluering på.
2007; Marcus og Mackuen, 1993). Der skal
Grunden til, at man benytter sig af sådan en
dog en vis mængde uventet information til,
genvej er, at mennesket ønsker at bruge så få
før den bliver bearbejdet aktivt frem for
ressourcer på at træffe en beslutning som
ubevidst, fordi der er det, som Redlawsk,
muligt. Huddy, Sears og Levy (2013) kalder
Civettini og Lau (2007) kalder en konservativ
dette for kognitiv økonomi, hvilket henviser
bias i den måde, vi bearbejder information
til balancegangen mellem et lavt
på. Dette er en klar kobling til teorien om
ressourceforbrug og en tilfredsstillende
motivated reasoning og betoningen af, at
beslutning.
15
man forsøger at beskytte sine eksisterende
eksperimentet udsættes for information om
overbevisninger.
deres politiske parti. En del af informationen
Som nævnt er artiklen inspireret af Redlawsk,
er i overensstemmelse med vælgerens egne
Civettini og Emmerson (2010), som
holdninger, mens en del ikke er. Redlawsk,
kombinerer de to teoretiske aspekter. Deres
Civettini og Emmerson (2010) finder, at først
teori er, at når man udsættes for
når 28 % af informationen er i
information, som udfordrer ens eksisterende
uoverensstemmelse med vælgerens egne
overvejelser, så forsøger man at beskytte
holdninger, begynder de at blive mere
dem, men kun indtil en vis grænse. Hvis man
negative i evalueringen af deres parti. I tråd
bliver udsat for en tilpas stor mængde
med den teoretiske ramme finder de, at
information, som udfordrer ens
deltagerne bruger længere tid på at læse
verdensbillede, så begynder man aktivt at
uventet information, og at graden af negative
bearbejde informationen, fordi man er blevet
følelser stiger med graden af uventet
bekymret eller ligefrem vred over det, man
information. I et lignende design, men med
har hørt eller læst. I forhold til artiklens fokus
fokus på affective intelligence, finder
vil det sige, at vælgerne ifølge teorien i nogen
Redlawsk, Civettini og Lau (2007) en
grad er villige til at acceptere, at deres partiet
sammenhæng mellem vælgernes
søger mod midten, men på et tidspunkt vil
holdningsmæssige afstand til deres kandidat
det blive for meget, og vælgerne vil aktivt
og fremkomsten af følelserne entusiasme,
overveje, om de stadig kan støtte op om
bekymring og vrede. Ved en lav grad af
deres parti.
uoverensstemmelse er vælgeren entusiastisk,
Redlawsk, Civettini og Emmerson (2010)
men når den holdningsmæssige afstand til
undersøger, hvordan vælgerne reagerer på,
kandidaten øges, forsvinder entusiasmen og
at deres parti flytter sig væk fra vælgernes
erstattes med bekymring eller endda vrede.
egne holdninger. Deres design er altså i
Disse studier indikerer, at vælgerne er loyale
nogen grad anderledes end mit, men
over for deres parti, men at der er en grænse
formålet er det samme, nemlig at undersøge
for deres loyalitet. Denne artikels bidrag i
vælgernes loyalitet over for deres parti. De
forhold til tidligere studier er for det første,
benytter samme metode som jeg, the
at jeg benytter virkelige partier i
dynamic information board, hvor deltagerne i
eksperimentet frem for fiktive kandidater,
16
hvilket er hvad tidligere studier har gjort.
overbevisninger, hvis de er meget stærke.
Dette gør eksperimentet mere
Med andre ord bør vælgere med stærk
virkelighedstro, hvilket altid kan være
partitilknytning være mere loyale over for
udfordringen i eksperimenter. Dernæst er jeg
deres parti.
interesseret i, hvordan vælgerne reagerer på,
Det er desuden vigtigt at nævne, at en vælger
at deres parti rykker mod midten, i
ikke nødvendigvis er enig i alt det, partiet står
modsætning til de nævnte studier, der er
for (Hillygus og Shields, 2008; Lavine,
interesserede i afstanden mellem vælgeren
Jognston og Steenbergen, 2012). Dette er
og partiet/kandidaten.
formentlig i højere grad tilfældet i
En diskussion af vælgernes loyalitet over for
topartisystemer som det amerikanske, men
deres parti kræver en inddragelse af hele
også i dansk kontekst er det vigtigt at have
spørgsmålet om partiidentifikation.
for øje, og i forhold til mit eksperiment er det
Michiganskolen påstår, at ens tilknytning til
vigtigt at have in mente i analysen.
et politisk parti primært er betinget af ens
Baseret på teori og tidligere studier har jeg
forældres socialklasse, deres partitilknytning
følgende forventninger:
og ens egen socialklasse (Campbell et al.,
-
Når deltagerne bliver eksponeret for
1960). I den modsatte lejr påstår blandt
udsagn, der er udtryk for, at deres
andre Fiorina (1981), at partiidentifikation er
parti søger mod midten, bliver de
et løbende regnskab, der ikke har samme
mere negative i deres evaluering af
stabilitet og rodfæste, som Michiganskolen
partiet, men kun når de er blevet
påstår. Min tilgang, inspireret af Neundorf,
eksponeret for en vis mængde
Stegmueller og Scotto (2011) er den
midtersøgende udsagn
pragmatiske, at mennesker er forskellige, og
-
Deltagerne bruger mere tid på at læse
at nogen har stærkere tilknytning til deres
midtersøgende information end
parti end andre. Det betyder, at når man
status-quo information
undersøger vælgernes tilknytning til deres
-
At læse midtersøgende udsagn gør
parti, så må man tage højde for, hvor stærk
deltagerne mere bekymrede og
deres tilknytning er. Dette er i tråd med
mindre entusiastiske
motivated reasoning, hvor teorien er, at man
i højere grad forsøger at beskytte sine
17
Design og metode
læst. Desuden har eksperimentet en relativ
Designet er et online eksperiment, som i høj
høj realisme, idet deltagerne tvinges til at
grad er inspireret af Redlawsk, Civettini og
træffe hurtige beslutninger om, hvilken
Emmerson (2010). Metoden er det såkaldte
information de vil tilgå. Dette afspejler en
dynamic information board, som er udviklet
virkelighed, hvor man konstant skal vælge og
af David Redlawsk, der har givet mig adgang
vrage mellem store mængder information
til at benytte softwaren. Den giver forskeren
om både politik og andre emner. Billede 1
mulighed for at stille deltagerne spørgsmål
viser et eksempel på, hvordan skærmbilledet
som et normalt spørgeskema, men det
ser ud, når informationen løber ned over
unikke i softwaren er the dynamic
skærmen. Billeder 2 viser et eksempel på den
information board. Deltagerne får på deres
information, som kommer op, når man
computerskærm et antal overskrifter, som
klikker på en overskrift.
løber ned over skærmen. Deltagerne kan selv
vælge hvilke overskrifter, de vil klikke på, og
dermed læse mere om, men typisk kører
overskrifterne så hurtigt ned over skærmen,
at deltageren ikke kan nå at læse al
information. Det skaber en situation, som er
mere realistisk end et normalt information
Billede 1. Den dynamiske informationstavle
board, fordi det udsætter deltagerne for
stress, og tvinger dem til at udvælge hvilken
information, de er interesserede i, og hvilken
information de vil overhøre (Lau og
Redlawsk, 2001). Dette design er velegnet,
fordi det giver mulighed for at kontrollere
den information, deltagerne udsættes for, og
det eksperimentelle design gør, at jeg kan
være sikker på, at variationen mellem
grupperne i forhold til evaluering af deres
Billede 2. Information
parti kun kan skyldes den information, de har
18
The dynamic information board er altså
er 3-foldigt: 1) hvis deltagerne bliver trætte
kernen i eksperimentet. Det eksperimentelle
af at læse om politik, kan de læse om nogle
design fremgår af figur 1.
mere lette emner, 2) det øger realismen, idet
man i den virkelige verden sjældent bliver
udsat for 100 % politiske nyheder og 3) det
gør det sværere for deltagerne at gætte
formålet med eksperimentet, idet nogen tror,
at de upolitiske overskrifter er en del af
manipulationen. De resterende 80
overskrifter er dog sammensat forskelligt på
tværs af grupperne, og det er den reelle
Figur 1. Eksperimentelt design
manipulation. Den ene type information er
I introduktionen stilles spørgsmål om hvilket
stats quo-information, som er taget direkte
parti, deltageren ville stemme på, hvis der
fra partiets partiprogram, hjemmeside eller
var valg i dag, og hvor stærk tilhænger
fra udtalelser af partiets
vedkommende er af dette parti. Efter disse
folketingsmedlemmer. Det er således udtryk
spørgsmål bliver deltagerne tilfældigt inddelt
for partiets reelle politiske holdninger. Den
i tre lige store grupper, hvorefter selve
anden type information er midtersøgende
eksperimentet begynder. Hver deltager bliver
information, som jeg har manipuleret ved at
eksponeret for information fra det parti, som
tage status quo-information og skrevet om,
vedkommende i introduktionen har angivet,
så det er mere midterorienteret end partiets
at vedkommende ville stemme på.
reelle politik. Den manipulerede information
I hver gruppe løber der 100 overskrifter ned
er inden eksperimentet blevet kodet af fem
over skærmen, men forskellen på grupperne
medstuderende fra Politik og Administration.
er, hvilken information, der er tilgængelig. I
De blev ikke på forhånd fortalt, hvad formålet
alle grupperne er 20 af overskrifterne dog
med eksperimentet er, og de fik både status
ens, og relateret til information, der ikke har
quo- og midtersøgende information, som de
med politik at gøre. Det er eksempelvis
skulle kode til at være enten mere
nyheder om sport, kultur og kendte.
midtersøgende, udtryk for partiets
Formålet med at inkludere disse overskrifter
nuværende politik, eller mere ideologisk. På
19
baggrund af kodningen ændrede jeg i 25 ud
eksperimentet handler om, for at tjekke om
af 256 stykker midtersøgende information.
de har gennemskuet manipulationen.
Der indgår i alt 1.044 stykker information i
Et eksempel på et forløb kunne være
eksperimentet, fordelt ligeligt mellem de otte
følgende. En deltager klikker på linket og får
partier, som opnåede valg til Folketinget i
eksperimentet op på sin skærm.
2011. De politiske nyheder fordeler sig på
Vedkommende ville stemme på Venstre, hvis
emnerne velfærd, økonomi, indvandring og
der var valg i dag, og angiver, at han føler sig
værdipolitik.
som en stærk tilhænger af partiet.
I kontrolgruppen, gruppe 0 %, er ingen
Deltageren bliver af systemet tilfældigt
information midtersøgende, men alt er status
placeret i eksempelvis gruppe 2, og i løbet af
quo. I den anden gruppe, gruppe 20 %, udgør
de næste fem minutter ruller der 100
midtersøgende information 20 % af den
overskrifter ned over deltagerens skærm,
politiske information, som kan tilgås af
hvoraf 20 af dem er om upolitiske nyheder og
deltageren, altså 16 ud af 80. Endelig i den
80 af dem er om Venstre, heraf 16
tredje gruppe, gruppe 40 %, udgør
midtersøgende og 64 status quo. Deltageren
midtersøgende information 40 % af den
vælger selv, hvilke overskrifter, han vil klikke
politiske information, altså 32 ud af 80. Det
på, og efter de fem minutter afsluttes
fremgår ikke af overskriften, om
eksperimentet, og han bliver stillet de
informationen er udtryk for status quo eller
afsluttende spørgsmål.
midtersøgende, så deltageren kan ikke
bevidst vælge eller fravælge det ene frem for
Data
det andet ud fra overskriften. Efter
Linket til eksperimentet blev delt via mit
eksperimentet bedes deltageren evaluere
Facebooknetværk, herunder i grupper på
partiet på en skala fra 1 til 10, og skal
Facebook og ved at betale for en
dernæst angive, om vedkommende føler
promovering af opslaget. Det blev desuden
entusiasme, bekymring eller vrede. Derefter
delt på LinkedIn, herunder i grupper med
angives, i hvilken grad partiets holdninger er i
tilknytning til Djøf, Politik og Administration
overensstemmelse med deltagerens egne
og Aalborg Universitet. Endelig blev linket
holdninger, såvel som partiets egen ideologi.
også delt på hjemmesiden Reddit. Jeg har
Endelig spørges der til, hvad deltagerne tror
ingen statistik over, hvor deltagerne kommer
20
fra, men de største bidragsydere er
gennemførte eksperimentet, men fem
formentlig Facebook og LinkedIn. Det giver
deltagere havde gennemskuet formålet med
en sample frame, som formentlig har højere
eksperimentet, og er derfor fjernet fra
uddannelse end populationen, som er den
analysen. Tilbage er 302 deltagere, der
danske befolkning med stemmeret. Desuden
fordeler sig med 88 i gruppe 1, 100 i gruppe 2
kan det forventes, at deltagerne har højere
og 114 i gruppe 3. Ujævnheden i fordelingen
politisk interesse og politisk viden end
skyldes matematiske tilfældigheder.
populationen, og det viser sig desuden, at
deltagerne er mere venstreorienterede end
Resultater
befolkningen. Disse skævheder kan potentielt
Tabel 1 bekræfter, at eksperimentet har
have betydning for resultaterne, og dermed i
virket, idet den viser den gennemsnitlige
hvilken grad, de kan generaliseres til
andel midtersøgende information, deltagerne
befolkningen. Dette kræver dog, at der er en
har tilgået i de tre grupper. De faktiske
sammenhæng mellem skævhederne og den
gennemsnit ligger meget tæt på den andel
måde, deltagerne reagerer i eksperimentet.
midtersøgende information, som var
Shamshiri-Petersen (2010) finder en
tilgængelig i hver gruppe, så deltagerne er
sammenhæng mellem politisk interesse og
blevet udsat for den tilsigtede påvirkning.
stabilitet over tid i partivalg. Dette kan
Gruppe
Gruppe 1 / 0
%
Gruppe 2 / 20
%
Gruppe 3 / 40
%
indikere, at deltagerne i eksperimentet
måske har en stærkere tilknytning til deres
parti end befolkningen i almindelighed, og
derfor har en større modstand mod aktivt at
bearbejde midtersøgende information.
Gennemsnit
0,0 %
(0,0)
18,1 %
(8,4)
36,2 %
(16,7)
N
88
100
114
Standardafvigelse i parentes
Tabel 1. Andel midtersøgende information tilgået
Omvendt er disse vælgere også dem, som har
lettest ved at gennemskue, at der rent faktisk
For at undersøge, om påvirkningen har haft
er tale om midtersøgende information (jf.
den tilsigtede effekt, sammenlignes
Zaller, 1992), så det er svært at afgøre
deltagernes svar på, hvorvidt de mener,
hvilken betydning, skævhederne har.
partiet er loyalt over for dets egen ideologi
Data blev indsamlet i perioden 28. juli 2014
og principper på tværs af de tre grupper.
til 29. august 2014. I alt 307 personer
Tabel 2 viser, at billedet ikke er helt klart.
21
Slet ikke
I mindre
grad
I nogen
grad
I høj
grad
Total
2
Gruppe 1
/0%
0,0 %
(0)
4,6 %
(4)
54,0 %
(47)
41,4 %
36)
100 %
(87)
Gruppe
2/ 20 %
2,0 %
(2)
6,1 %
(6)
58,6 %
(58)
33,3 %
(33)
100 %
(99)
Gruppe 3
/ 40 %
2,6 %
(3)
5,3 %
(6)
57,9 %
(66)
34,2 %
(39)
100 %
(114)
man kan lave stålfaste konklusioner på
baggrund af gennemsnittene, men der ses
dog en tendens, som er værd at undersøge
nærmere i form af regressionsanalyser.
Gruppe
Gruppe 1 / 0 %
Gruppe 2 / 20 %
Χ har en p-værdi på 0,691. Rå tal i parentes
Tabel 2. I hvilken grad mener du, at partiet er loyalt
over for dets egen ideologi og principper?
Gruppe 3 / 40 %
Total
χ2
er langt fra signifikant, og gruppe 2 og
Gennemsnit
7,39
(1,42)
7,19
(1,42)
6,99
(1,64)
7,15
(1,51)
N
88
100
114
302
”Nu vil jeg gerne bede dig om at beskrive, hvor godt du kan lide partiet. Skala
fra 1: Synes meget dårlig om partiet til 10: Synes meget godt om partiet”
Standardafvigelse i parentes
gruppe 3 er stort set identiske i fordelingen af
Tabel 3. Gennemsnitlig partievaluering
svar. Til gengæld mener deltagerne i gruppe
Jeg kører tre lineære regressionsmodeller, en
1, som kun har set status quo information, i
for hver gruppe. Det gør det muligt, at
markant højere grad end deltagerne i de to
effekten fra den uafhængige variabel,
øvrige grupper, at deres parti er loyalt over
andelen af midtersøgende information, kan
for dets ideologi og principper. Dette tyder
variere på tværs af grupperne. Ulempen ved
altså på, at deltagerne i gruppe 2 og gruppe 3
at køre tre modeller er dog, at jeg formelt
er blevet udsat for en påvirkning, som
ikke kan teste forskellen på koefficienterne
deltagerne i gruppe 1 ikke er, og
på tværs af modellerne. Jeg vil dog
eksperimentet lader derfor til at virke.
sammenligne dem uden at lave formelle
Jeg går derfor videre med analysen, og jeg
tests, men med det forbehold, at der netop
sammenligner den gennemsnitlige
ikke er tale om en statistisk test af forskelle.
partievaluering på tværs af grupperne i tabel
Den afhængige variabel i modellerne er
3. Her fremgår det, at deltagerne i gruppe 1
partievaluering, som er på en skala fra 1 til
har den højeste vurdering af deres parti,
10. Den er altså formelt set ordinalskaleret,
mens den gennemsnitlige evaluering er
men jeg behandler den som kontinuerlig,
lavere, både i gruppe 2 og i gruppe 3.
hvilket gør mig i stand til at køre lineære
Standardafvigelserne er dog for høje til, at
regressioner. Den primære uafhængige
22
Model 1
Model 2
-1,0
(1,4)
Model 3
-2,0*
(1,0)
2,4**
(0,9)
1,6*
(0,7)
3,8***
(0,6)
3,6***
(0,9)
3,0***
(0,7)
4,9***
(0,6)
Partitilknytni
ng
0,6
(0,3)
0,5
(0,3)
0,9**
(0,3)
Stærk
partitilknytni
ng
Konstant
0,9*
(0,4)
1,0**
(0,3)
1,6***
(0,3)
4,0
(0,8)
4,8
(0,7)
2,7
(0,6)
N
88
100
114
0,356
0,370
0,580
variabel er andel af midtersøgende
Midtersøgen
de info.
information. Jeg vælger at benytte en
variabel, som er udtryk for, hvor stor en
Egne
holdninger,
lav (ref.)
Egne
holdinger,
midt
Egne
holdninger,
høj
Svag
partitilknytni
ng (ref)
andel, den midtersøgende information udgør
af al den information, som deltageren har
tilgået. På den måde måles vægten af
midtersøgning, som den enkelte deltager er
udsat for, og der er taget højde for, at nogle
deltagere tilgår mere information end andre.
Variablen er altså målt i procent, og den
varierer fra 0 til 1. De to øvrige uafhængige
variabler i modellerne er partitilknytning og
hvorvidt man mener, partiet er i
overensstemmelse med ens egne holdninger
og værdier. Førstnævnte inddrages som
kontrol på baggrund af forventningen om, at
Justeret R
2
Afhængig variabel er partievaluering på en 10-skala. Ustandardiserede
koefficienter med standardfejl i parentes Stjerner markerer p-værdier: * <
0,05, ** < 0,01, *** < 0,001
personer med stærk partitilknytning er mere
loyale over for deres parti. Sidstnævnte
Tabel 4. Lineær regression, partievaluering
inddrages af hensyn til, at man som regel ikke
Først og fremmest er det
er helt enig med sit parti, jf. teoriafsnittet.
bemærkelsesværdigt, at modellerne har høje
Man kan således forestille sig deltagere, som
R2, henholdsvis 0,356, 0,370 og 0,580. Det vil
rent faktisk godt kan lide, at partiet er mere
sige, at modellerne forklarer mellem 35 og 58
midtersøgende, hvis de selv er mere
% af variationen i partievalueringen, hvilket
midterorienteret end partiet. Dette tages der
er meget tilfredsstillende. Model 1 er
højde for ved at kontrollere for egne
analysen af deltagerne i gruppe 1, som ikke
holdninger. De tre modeller fremgår af tabel
har været udsat for nogen midtersøgende
4.
information. Det er særligt afstanden mellem
egne holdninger og partiet, som har stærk
indflydelse på deltagernes evaluering af
partiet. De som mener, at partiet i nogen
23
grad er i overensstemmelse med deltagerens
1 point mere negativ end en deltager, som
egne holdninger, svarer i gennemsnit 2,4
slet ikke har tilgået noget midtersøgende
point højere i evalueringen af partiet end de,
information. Med andre ord er denne
som mener, at partiet kun i lav grad er i
koefficient meget lille, og eftersom
overensstemmelse med deltagerens egne
standardfejlen er meget høj, er den også
holdninger. Tilsvarende er de, som i høj grad
langt fra at være signifikant. I model 3 er
mener, at partiet er i overensstemmelse med
koefficienten for denne variabel steget til det
deltagerens egne holdninger, 3,6 point mere
dobbelte, altså -2,0, og den er signifikant på
positive end referencegruppen. Disse
0,05-niveau. Derudover er koefficienten for
ustandardiserede koefficienter er meget
de øvrige variabler også steget markant, og
høje, og også højsignifikante. Derudover ses
partitilknytning har nu en væsentlig
en noget mindre effekt fra partitilknytning,
betydning for evaluering af partiet. Modellen
idet de stærkest tilknyttede evaluerer partiet
forklarer 58 % af variationen i
0,9 point højere end de svagest tilknyttede.
partievalueringen, hvilket er meget højt.
Afstanden mellem deltagerens egne
Resultaterne af regressionsanalyserne er i
holdninger og partiets holdninger er altså
nogen grad en indfrielse af forventningerne,
den primære forklaring på variationen i
baseret på motivated reasoning og tidligere
partievaluering i gruppe 1, mens
studier. Effekten af midtersøgende
partitilknytning kun er af mindre betydning.
information er insignifikant i gruppe 2, men
Disse positive effekter fra de to variabler er
bliver dobbelt så høj og signifikant i gruppe 3.
som forventet.
Dette indikerer, at der skal en vis grad af
Model 2 har omtrent den samme
midtersøgende information til, før det har en
forklaringskraft som model 1, og
effekt på deltagernes evaluering af deres
koefficienterne for de to kontrolvariabler er
parti. Det skal dog nævnes, at der ikke er tale
stort set de samme. Andelen af
om en formel test af forskelle mellem
midtersøgende information lader dog ikke til
koefficienterne, og at standardfejlene er
at have nogen signifikant effekt blandt
relativt høje. Ikke desto mindre går
deltagerne i gruppe 2. Koefficienten er på -
resultaterne i den forventede retning. For at
1,0, hvilket betyder, at en deltager, som har
blive mere sikker på, om effekterne skyldes
tilgået 100 % midtersøgende information, er
et ønske om at beskytte sine eksisterende
24
overbevisninger, som det forventes på
information gør dem mere negative over for
baggrund af motivated reasoning,
deres parti, hvis de eksponeres for en vis
undersøger jeg, hvor lang tid deltagerne
mængde af den. Den næste del af analysen
bruger på at læse midtersøgende information
har til formål at undersøge, om
i forhold til status quo-information.
eksponeringen for midtersøgende
Forventningen er, at man bruger mere tid på
information har fået deltagerne til at blive
at læse midtersøgende information, fordi
mindre entusiastiske og mere bekymrede, og
man begynder at argumentere imod den for
at det derfor er en følelsesmæssig reaktion,
at beskytte sine overbevisninger. Jeg
der får dem til at blive mere negative. Tabel 5
beregner en værdi, som er udtryk for den
viser andelen af deltagere, der giver udtryk
gennemsnitlige tid, deltageren har brugt på
for at være entusiastiske og bekymrede,
at læse midtersøgende information, divideret
fordelt på de tre grupper.
med den gennemsnitlig tid, vedkommende
Gruppe
1/0%
Entusiasme 26,1 %
(23)
Bekymring 29,5 %
(26)
Vrede
1,1 %
(1)
har brugt på at læse status quo-information.
Hvis denne værdi er 1, har vedkommende
brugt præcist lige så meget tid på et læse
midtersøgende information som status quoinformation. Resultatet af beregningen er
Gruppe
2 / 20 %
20,0 %
(20)
28,0 %
(28)
0,0 %
(0)
Gruppe
3 / 40 %
27,2 %
(31)
26,3 %
(30)
2,6 %
(3)
Rå tal i parentes
Tabel 5. Følelser, fordelt på grupper
1,13 med en standardafvigelse på 0,60. Det
vil sige, at deltagerne i gennemsnit bruger 13
Som det fremgår af tabel 5, så er der ikke
% længere tid på at læse midtersøgende
nogen sammenhæng grupperne imellem, i
information end status quo-information,
forhold til fremkomsten af følelser. Gruppe 2
hvilket bakker op om teorien om motivated
er en smule mindre entusiastisk end de
reasoning. Standardafvigelsen er dog relativt
øvrige grupper, men derudover er der ikke
høj, hvilket skaber en vis usikkerhed om
noget mønster. Forventningen baseret på
resultatet.
teorien om affective intelligence er, at
Foreløbigt har jeg altså fundet indikationer
deltagerne i gruppe 2 og særligt i gruppe 3
på, at deltagerne bearbejder midtersøgende
skulle udtrykke lavere grad af entusiasme og
information mere end status quo-
højere grad af bekymring og vrede. Dette er
information, og at midtersøgende
ikke tilfældet, hvilket der kan være forskellige
25
forklaringer på. En forklaring kan være
vist omfang. Blandt gruppen af deltagere, der
eksperimentets længde. Redlawsk, Civettini
udsættes for en moderat mængde
og Lau (2007) benytter et eksperiment på
midtersøgende information, har
mere end 100 minutter, og Redlawsk,
eksponeringen ikke nogen signifikant effekt,
Civettini og Emmerson (2010) benytter et på
hvilket er tilfældet i gruppen, der udsættes
25 minutter. Til sammenligning varer mit
for store mængder midtersøgende
eksperiment kun 5 minutter, og det kan
information fra deres parti. Dette
måske betyde, at der ikke på samme måde er
understøtter teorien om, at vælgerne ønsker
tid til at fremkalde følelser. Den manglende
at beskytte deres eksisterende holdninger, og
effekt kan også skyldes, at spørgsmålet om
at der derfor skal en vis mængde
hvilke følelser, deltagerne havde, ikke var
midtersøgende information til, før det har
nuanceret nok, idet der spørges til, om man
indflydelse på evalueringen af deres parti.
har følelsen eller ej. Tidligere studier har
Dette understøttes af, at deltagerne i
benyttet mere avancerede metoder til at
gennemsnit bruger længere tid på at læse
måle fremkomsten af følelser.
midtersøgende information end status quoinformation. Jeg havde forventet, at
Konklusion
deltagerne i gruppe 3 ville udtrykke mindre
Konklusionen på eksperimentet er, at
entusiasme og større bekymring, som følge af
vælgerne i høj grad er loyale over for deres
at have læst mere midtersøgende
parti. Dette efterlader partierne med et vist
information, men dette er ikke tilfældet.
manøvrerum for at bevæge sig mod midten,
Dette kan skyldes eksperimentets korte
varighed.
men der er dog en grænse for vælgernes
loyalitet, idet midtersøgningen på et
Disse konklusioner skal tages med de
tidspunkt skader vælgernes opbakning til
forbehold, at deltagerne i eksperimentet ikke
partiet.
har samme sammensætning som
befolkningen på nogle væsentlige punkter, og
Forventningerne fra teorierne og tidligere
studier er dermed delvist blevet indfriet.
at resultaterne er behæftet med en vis
Analysen viser, at vælgerne er loyale over for
usikkerhed. Ikke desto mindre giver artiklen
deres parti, selv når partiet søger mod en
anledning til, at spørgsmålet undersøges
mere midterorienteret politik. Men kun i et
yderligere. Jeg har valgt ikke at lade det
26
fremgå, om en nyhed var udtryk for status
of Arguments." Journal of Personality and
quo eller midtersøgning. I virkelighedens
Social Psychology 71(1):5-24.

verden spiller medierne en stor rolle, og det
Fiorina, Morris P. 1981. Retrospective
kunne være interessant at gentage
Voting in American National Elections.
eksperimentet, men med større eksponering
New Haven, CT: Yale University Press.

af, om informationen er udtryk for, at partiet
Hillygus, D. Sunshine og Todd G. Shields.
rykker mod midten eller ej. Dette kunne
2008. The Persuadable Voter.
formentlig forstærke effekterne.
Oxfordshire: Princeton University Press.

Jeg står meget gerne til rådighed for sparring,
Huddy, Leonie, David O. Sears og Jack S.
hvis nogen ønsker at bygge videre på
Levy. 2013. Introduction: Theoretical
artiklen, og jeg udleverer på forespørgsel
Foundations of Political Psychology. In
gerne data, som ligger til grund for
The Oxford Handbook of Political
eksperimentet.
Psychology. Oxford: Oxford University
Press pp. 1-19.

Litteraturliste
Lau, Richard R. og David P. Redlawsk.
2001. “Advantages and Disadvantages of

Bræmer, Michael. 2013. ”Regeringen får
Cognitive Heuristics in Political Decision
vælgerne til at se blåt.". URL:
Making." American Journal of Political
http://www.ugebreveta4.dk/regeringen-
Science 45(4):951-971.
faar-vaelgerne-til-at-se-blaat 14172.aspx




Lavine, Howard G., Christopher D.
Campbell, Angus, Philip E. Converse,
Johnston og Marco R. Steenbergen. 2012.
Warren Miller og Donald E. Stokes. 1960.
The Ambivalent Partisan. How Critical
The American Voter. New York: John
Loyalty Promotes Democracy. Oxford:
Wiley & Sons Inc.
Oxford University Press.
Converse, Philip E. 1964. The Nature of

Lodge, Milton og Charles S. Taber. 2000.
Belief Systems in Mass Publics. In
Three Steps toward a Theory. In Elements
Ideology and Discontent, ed. David Apter.
of Reason. Cognition, Choice, and the
pp. 206-261.
Bounds of Rationality. Cambridge:
Edwards, Kari og Edward E Smith. 1996.
Cambridge University Press chapter 9, pp.
“A Disconfirmation Bias in the Evaluation
83-213.
27

Marcus, George E and Michael B
The Affect Effect : Dynamics of Emotion in
Mackuen. 1993. “Anxiety, Enthusiasm,
Political Thinking and Behavior, ed. W.
and the Vote: The Emotional
Russel Neuman, George E Marcus, Ann N.
Underpinnings of Learning and
Crigler og Michael B. Mackuen. Chicago:
Involvement During Presidential
University of Chicago Press chapter 7,pp.
Campaigns." The American Political
152-179.

Science Review 87(3):672-685.



Shamshiri-Petersen, Ditte. 2010.
Neundorf, Anja, Daniel Stegmueller og
Holdnings- og partiskift blandt danske
Thomas J. Scotto. 2011. “The Individual-
vælgere på basis af paneldata. Phd-
Level Dynamics of Bounded Partisanship."
afhandling ved Institut for Statskundskab
Public Opinion Quarterly 75(3):458-482.
ved Aalborg Universitet.

Redlawsk, David P., Andrew J. W. Civettini
Taber, Charles S. og Everett Young. 2013.
og Karen M. Emmerson. 2010. “The
Political Information Processing. In The
Affective Tipping Point: Do Motivated
Oxford Handbook of Political Psychology.
Reasoners Ever Get It?" Political
Oxford: Oxford University Press pp. 525-
Psychology 31(4):563-593.
558.

Redlawsk, David P., Andrew J. W. Civettini
Zaller, John R. 1992. The Nature and
og Richard R. Lau. 2007. Affective
Origins of Mass Opinion. Cambridge:
Intelligence and Voting: Information
Cambridge University Press.
Processing and Learning in a Campaign. In
28
Framing og affection
Skal teorien om framing genovervejes?
Jesper Juncker, Mads Marturin og Simon
undersøger hvordan vælgernes affekt kan
Kildahl Lauritsen.
påvirke vælgeradfærden. Igennem
Artiklen er udarbejdet på baggrund af et 4.
undersøgelsen påvises det, at der findes en
semesters projekt.
mangel i den grundlæggende antagelse i
framing-litteraturen, og at litteraturen kan
nuanceres ved at tage høje for vælgernes
Abstract
følelsesmæssigheder.
Når der tales om vælgeradfærd, er
rationalitetstilgangen anerkendt som den
gængse. Det er også tilfældet når det drejer
Indledning
sig om kumulative overvejelser omkring
Historisk set har der været en udvikling i den
stemmeafgivelsen i samfundet. Det anses
danske politiske kommunikationsmetode,
som en selvfølgelighed at vælgere i
hvor framing er blevet implementeret som et
forbindelse med valg stemmer ud fra egen
hverdagsbegreb og benyttes af politikerne.
nyttemaksimering, hvilket anfægtes i denne
Dette kan ses i folketingssalen, hvor
artikel ud fra en undren over hvorfor
udviklingen er gået fra en argumentationens
vælgernes følelsesmæssigheder ikke bliver
debat, til en avanceret mediescene. Denne
taget i betragtning når der tales om politisk
mediescene er blevet understøttet af den
framing. Er det virkeligt ikke muligt, at
teknologiske udvikling som indebærer tv,
vælgerens følelser påvirke individets
mobiltjenester og internettet. Det giver
rationalitet og kan man tale om at vælgerne
adgang gennem et større udsnit af
stemmer ud fra deres følelser omkring den
medieprodukter og kommunikationsformer,
pågældende, uden nødvendigvis at dele
som har betydning for den politiske
holdninger med politikeren? Artiklen her
kommunikation.
spørger om hvorfor der ikke findes et
Denne udvikling har stor betydning for hvad
vidensgrundlag for vælgernes ikke-rationelle
politikkerne siger, da det nemt kan deles,
handlinger og deres stemmeadfærd, og
tweetes og foreviges på internettet. Dette
29
har eksempelvis synliggjort de politiske
teorierne. Blandt andet menes der, at der
personer, der benytter framing som redskab.
ville være en større tilslutning til det tidligere
Framing, som ordet også indikerer, betyder
folketingsparti Kristendemokraterne, baseret
”at sætte ting i en ramme” og betegnes som
på deres værdier, men partiet bliver
en proces hvor en afsender, ofte journalister
fremstillet som et tabu-parti, delvist af deres
og politikere, indpakker specifikke budskaber,
navn da vælger ikke kan associere sig med
for at skabe en fælles forståelsesramme
det (Hoffmann-Hansen, 2007). I
omkring en politisk sag.
undersøgelser som er foretaget af Altinget og
Igennem framing bliver der ofte tilbudt en
Danmarks Radio, er en større del de danske
løsning og visse aspekter bliver fremhævet,
vælgere enige med partiets og politikernes
som understøtter argumentationen i den
værdier, men når valgdagen kommer, er
enkelte sag. Framing forklarer modtageren
antallet af stemmer på partiet stærkt under
hvordan emner skal fortolkes, tænkes og
forventning. (Danmarks Radio, u.d.)
forstås. Denne proces gør budskabet mere
Dette indikerer at vælgerne ikke
spiseligt; lettere at forstå og forholde sig til,
nødvendigvis stemmer rationelt, men
vi får kort sagt en fuld pakke. Framing er en
muligvis ud fra affektion. Dette har vist at der
strategisk handling, som når en politisk aktør
findes en mangel i vidensgrundlaget for
pakker en sag ind i argumenter, og benytter
teorierne og på denne baggrund opstår en
ord som gavner aktøren. (Slothuus, 2010)
undren om hvorvidt framing-litteraturen
Her kan der stilles spørgsmål ved de teorier
tager hensyn til vælgerens affektion og
som beskriver og bekræfter framings afgjorte
rationalitet, og om dette hensyn kan
betydning for de politiske budskaber.
nuancere den eksisterende litteratur. Denne
Teorierne er udarbejdet ud fra en antagelse
artikel er udarbejdet på baggrund af et
omkring vælgernes rationalitet, men
projekt, som havde til opgave at belyse en
benyttes denne antagelse om rationalitet i
mulig mangel, samt starte en diskussion om,
litteraturen, eller inddrages modtagers
hvorvidt teorierne tager forbehold for alle de
affektionsforhold?
faktorer der spiller ind i den politiske
I Framing-litteraturen antages det at
kommunikation. Under udformningen af
vælgerne handler rationelt, men inkorporerer
projektet, opstod der en undren over
ikke nødvendigvis dette som et element i
hvordan framing-litteraturens forhold til
30
holdning og vælgeradfærd, undlader at tage
en undren over, hvordan man ville kunne
højde for at vælgerne er affektive. Dette
nuancere teorierne hvis forskerne i stedet
ledte projektet til at stille spørgsmålet:
antog, at mennesker ikke er rationelle.
”Hvordan kunne en nuancering af framing-
Rationalitet beskrives bredest muligt som en
teorierne blive udformet, hvis disse antager
egen nyttemaksimering – opnået gennem en
at mennesker ikke er rationelle? ”
række faste målsætninger, med mindst
mulige omkostninger for vælgeren. Inden for
Teoretisk og metodologisk udgangspunkt
vælgeradfærden dikterer den rationelle
Da denne undersøgelse er teoretisk tung, vil
adfærd, at den rationelle vælger vil stemme
der her først blive brugt en del plads på at
på det parti eller kandidat der mest
gennemgå undersøglsens teoretiske og
sandsynligt kan realisere vælgerens faste
metodologiske udgangspunkt. Der vil først
målsætninger med færreste midler.
ske en belysning af projektets udslagsgivende
Vælgernes rationelle adfærd i forhold til
teorier. Dette afsnit vil omhandle teorierne
stemmeafgivelse kan blandt andet ses ud fra
som illustreret af Rune Slothuus, John Zaller,
deres handlinger, på baggrund af sager, eller
Dennis Chong & James N. Druckman og Adam
såkaldte issues, som indebærer alle former
F. Simon & Jennifer Jerit. Ud over en
for politiske problemer, spørgsmål eller
beskrivelse og begrundelse for valg af
uenigheder (Nannested, 2009, pp. 841, 847;
litteratur, vil der blive lagt vægt på hvorledes
Nielsen, 2009, p. 1197). I framing litteraturen
de adskiller sig, da artiklen ønsker at belyse
bliver der ikke taget højde for at
den manglende teori på området.
stemmeafgivelse kan ske på baggrund af
Projektet har, igennem undersøgelse af den
følelser. Det er en antagelse i den hidtidige
nuværende litteratur omkring framing,
litteratur, om at vælgerne overvejer alle
holdning og adfærd, observeret at framing-
muligheder og konsekvenser, samt at de
litteraturen har en antagelse om, at vælgerne
træffer den beslutning der er den bedste for
dem, på baggrund af deres prædispositioner.
er rationelle. Dette er på trods af at flere
teoretikere pointerer, at mennesker ikke altid
En anden tilgang til rationalitet er Morris P.
handler rationelt i politiske situationer
Fiorinas model. Denne antager at vælgerne
(Shamshiri-Petersen, 2010) (Hansen &
sammenfatter informationer, om partiernes
Hansen, 2012). Dette har skabt grundlag for
løfter og præsentationer over tid, til
31
erfaringer, hvor så vælgerne tager
holdninger, og den rationelle antagelse om af
udgangspunkt i dette og stemmer derudfra.
vælgeradfærden bliver påvirket i samme grad
Et grundlæggende element ved Fiorinas
som holdninger, er afbilledet med
model er at de erfaringer vælgerne opnår,
lighedstegnet mellem holdning og adfærd.
ikke bliver forkastet ved valgets afslutning,
(Fishbein & Ajzen, 1975)
men at vælgeren tager disse erfaringer med,
og forsat indsamler information. Dette skaber
en partiidentifikation for vælgeren. Fiorinas
teori beskriver hvordan vælgerne er
retrospektive, som beskrives i at de kun ser
tilbage på hvad, der er blevet opnået af
resultater, fra partiet eller kandidaten, og
vurderer ud fra dette, om partiet eller
Foruden denne lighed har hver af teorierne
kandidaten skal straffes, eller belønnes med
hovedsageligt ét fokusområde, hvori de ligger
en stemme. (Nielsen, 2009, p. 1199)
størstedelen af forklaringskraften. Slothuus,
Framing-litteraturen bliver i denne
fokuserer i høj grad på afsenderens
undersøgelse opdelt i fire fokusområder,
betydning, hvor Simon & Jerit ligger
hvor alle fire har en række ligheder, og en
hovedvægt på retorikken der bliver anvendt,
række udslagsgivende distinktioner. De alle
og slutteligt har henholdsvis Zaller og Chong
har en enighed om at der er en form for
& Druckman fokus på kvantitet og kvalitet.
prædisposition som rydder op og frasorterer
Rune Slothuus har, som nævnt, særligt fokus
informationer som kan virke uinteressante
på at afsenderen har en stor betydning for at
eller modstridende med vælgerens
opnå et vellykket frame (Slothuus & de
prædisposition. Denne lighed er illustreret på
Vreese, 2010). Flere af de klassiske og nyere
Figur 1, som viser den generelle antagelse i
studier af vælgernes holdninger, understøtter
framing-litteraturen. I figuren ses framing
Slothuus’ teori og påviser, at folk ofte lytter
som indpakket information, som bliver
til det eller de partier, som de føler sig mest
leveret til vælgeren direkte, eller indirekte
knyttet til (Carsey & Layman, 2006)
igennem medierne. Her menes, at et
(Campbell, et al., 1960). Modtagerne kan
vellykket frame ville ændre vælgernes
ligefrem reagere modsat budskabet i et
32
frame, hvis det kommer fra et parti, de ikke
information manages to develop with the
kan lide. Endelig er det muligt, at folk er så
greatest intensity.” (Zaller, 1992, p. 311).
farvede af deres partitilhørsforhold, at
Zaller konkluderer i citatet, at individer ikke
partiafsenderen fuldstændigt dominerer
bevidst evaluerer hvor stærkt et givet frame
holdningsdannelsen, uanset framing.
er, men at vælgerne simpelthen omfavner
(Slothuus & de Vreese, 2010)
det frame de hører oftest.
Adam F. Simon & Jennifer Jerit udtrykker
Chong & Druckman argumenterer i stedet
igennem deres teori at afsenderen af framet
for, at politisk kommunikation interagerer i
er uden betydning, da man vælger at
vælgernes bevidsthed. Deres undersøgelse
fokusere på hvad der kommunikeres om, og
Framing Public Opinion in Competitive
hvordan. Deres teori ligger ingen tryk på
Democracies (2007), argumenterer for, at der
hvem der er afsendere og er derfor
foregår en bevidst overvejelse, hvori
modstridende med Slothuus’ teori. I stedet
vælgerne sorterer de svage frames fra og de
fokuserer de på, at politiske budskaber,
resterende skaber, i fællesskab, vælgernes
såfremt de benytter specifikt sprog, kan
præferencer som en form for kompromis
optages i modtagerens hukommelse, hvorfra
mellem frames. Chong & Druckman’s
det senere kan fremkaldes ved at benytte
undersøgelse har konkluderet, at et svagt
samme sprog. Denne cyklus af optagelse og
frame også kunne direkte påvirke adfærden
fremkaldelse, kan benyttes til at få vælgeren
hos vælgeren negativt. Herudover blev der
til at huske hvorfor netop dette budskab er
konkluderet at et svagt frame skader et
værd at lytte til. (Simon & Jerit, 2007)
politisk budskab mere end ingen
I modsætning til Slothuus’ og Simon & Jerits’
kommunikation overhovedet. (Chong &
framing-teorier, ser Zaller framing som en
Druckman, 2007)
konstant strøm af information og ikke som
Når disse teorier bliver opstillet mod
enkeltstående budskaber. Zaller konkluderer
hinanden, kan man se at opfattelsen af hvad
i sin teori om framing, at intensiteten af
der gør et frame og hvor fokusområdet ligger
informationsstrømmen har den største
for de forskellige teorier, er divergerende.
betydning for holdningsdannelse og adfærd.
Disse uoverensstemmelser tyder på basal
Dette udtrykkes igennem citatet; ”[citizens]
uklarhed i teorierne, som giver anledning til
are blown about by whatever current of
vores diskussion af hvilken betydning framing
33
har for holdning og vælgeradfærd. Projektets
både kvalitative og kvantitative metoder at
analyse, er udgangspunktet
have muligheden for at arbejde med begge
teoridiskuterende og på denne måde vil
typer af data, men de indeholder alle et
teoriernes argumenter være bærende for
element af forforståelse inden for emnet. Det
analysen. I denne artikel deler vi ligeledes
er her hvor den teoridiskuterende
teoriernes hovedpunkter ud på afsender,
undersøgelse ikke passer på de klassiske
retorik, kvalitet og kvantitet. Disse fire
designs, da denne undersøgelse forsøger at
hovedpunkter skal illustrere teoriernes
omgå en eventuel forforståelse af emnet. Der
kapacitet og derved belyser vi hvor der findes
skal også være plads til at undersøge
teoretiske huller; elementer teorierne ikke
selvmodsigende og inkonsistent
kan forklare fyldestgørende.
datamateriale, hvilket de standardiserede
Denne form for undersøgelse afviger fra
kvalitative metoder ikke er gode til.
klassiske teori- eller empiri-styrede
(Brinkmann & Tanggaard, 2010)
undersøgelser, og i den sammenhæng har
Eftersom projektet ønsker at diskutere teori,
der undervejs i arbejdet, været meget fokus
og ikke lader sig styre af empiri, vil det være
på metodologien. Arbejdet med
mere fordelagtigt at udvikle en metodisk
problemstillingen kan klassificeres som
tilgang, der lægger vægt på disse
teoridiskuterende, og derfor er det ikke en
metodologiske aspekter. Det vil blive
naturlighed at kunne anvende klassiske typer
nødvendigt at indsamle data, på baggrund af
af undersøgelsesdesign.
de erkendelser undersøgelsen opnår, hvor de
Der er blevet opstillet flere kriterier for
indsamlede data kan udvikle det teoretiske
undersøgelsens design, som vil komme til
udgangspunkt, der således skaber et nyt
udtryk i dette afsnit. Undersøgelsen ligger sig
udgangspunkt for indsamling af mere data.
op af de klassiske kvalitative metoder, i den
Undersøgelsen vil udvikle sig til en diskussion
forstand at der benyttes primært kvalitative
af, hvordan samspillet mellem den
data, samt at undersøgelsen indeholder en
nuværende litteratur og framing er, samt
hvis grad af subjektivitet, men der er dog
hvilke målbare effekter der er på framing i
flere situationer, hvor det teoridiskuterende
virkeligheden. Undervejs i analysen vil der
projekt afviger fra de etablerede
blive opstillet teoretiske argumenter,
undersøgelsesdesign. Det er almindeligt for
underbygget af empiri. Disse argumenter vil
34
blive benyttet til at forklare litteraturens
følsomhed, i forhold til vælgerenes og
mangler og argumentere for at menneskers
politikernes inddragelse af følelser i politik.
ikke-rationalitet kan være et overset element
Affekt er den følelsesmæssige evaluering af
i framing- og adfærdslitteraturen. Der foregår
kandidaten, objektet eller hændelsen, kaldet
ikke en verifikation eller falsifikation af de
stimuli, som skaber vælgernes attitude mod
etablerede framing-teorier, men der arbejdes
disse, og som sker uden en bevidst rationel
i stedet på at påpege mangler, menneskelige
evaluering af informationen – dette
faktorer, som den eksisterende litteratur
perspektiv fungerer derfor som en direkte
overser.
kritik af de rationelle perspektiver. Vælgerne
vil ikke altid handle fornuftsbaseret, som
Hvad er Affektion?
framing-litteraturen antager. Affektion spiller
I den hidtidige litteratur om framing har det,
en rolle hos alle vælgere; også selv om
som sagt, været rationalitet der er bindeled
vælgeren ikke selv umiddelbart selv er
mellem holdninger og adfærd. Men
opmærksom på det (Isbell & Ottati, 2002;
hvorledes kan affektion pålægges et ansvar i
Shamshiri-Petersen, 2010). Ved at tage
vælgerens adfærdsændringer, uden at dette
udgangspunkt i affektion, anfægter artiklen
påvirkes af deres holdninger? Kan vælgere på
den nuværende rationalitetstilgang i forhold
baggrund af stimuli fra politikere eller partier
til vælgeradfærd og der søges efter et nyt
frembringe ubevidste følelser og humør, og
vidensgrundlag, med udgangspunkt i
affektionstilgangen.
således ændre vælgerens stemmeadfærd
uden sammenfaldende ændringer i
Affektion kan beskrives som humør (1),
holdninger, alene på baggrund af politikernes
følelser (2) og en summarisk evaluering (3).
eller partiernes udstråling? Affektion kan
Humør (1) er en følelse, en tilstand som
meget vel være utilregneligt, og er derved en
udtrykkes ved at være eksempelvis glad, sur,
mere indviklet tilgang end
trist eller rasende, uden en egentlig handling
rationalitetstilgangen. Der vil derfor her blive
eller grund kan tilkobles til denne. Det er den
redegjort for hvorledes affektion i denne
simpleste form for affekt – Jeg er glad.
sammenhæng skal forstås.
Vælgerne vil være fra tid til anden i
Affektion beskrives, af Linda Isbell & Victor
forskellige humør. Når humør kan
Ottati (2002), som stemmeadfærdens
sammenkobles til en ting eller hændelse,
35
transformeres humør til følelser. Ligesom
vælgeren er ubevidst om at være påvirket af
humør er følelser (2), en ting som ændrer sig.
følelsesmæssigheder, kan der derfor antages
Men hvor humør er mere en tilstand af
at vælgeren er ikke‐rationel. Den bevidste
hvordan man føler man er, er følelser
affektion er når vælger er klar over sin
kognitivt forbundet til hændelser. Følelser
følelsesmæssige evaluering og kan derved
kommer dertil kun til udtryk som respons på
antages at være delvist rationel. Dette skaber
stimuli og kan være negative eller positive, og
en sammenhæng mellem holdning og
bestå af vrede, glæde og stolthed, med flere.
adfærd. Dog er dette ikke tilfældet hos den
Følelser kan på samme måde kobles til en
ubevidst affektive vælger. (Isbell & Ottati,
person, men her argumenteres der for at
2002)
vælgeren samler tidligere vurderinger og
Den ubevidste affektion omhandler således
inddrager dem i en evaluering af personen.
om hvordan vælgere bliver påvirket ubevidst
Vælgeren kan, som beskrevet ovenfor,
af en handling. Dette kan være igennem et
transformere humør til følelser. Ligeledes kan
interview med en given politiker, som en
vælgeren transformere følelser til humør,
vælger derefter bliver påvirket af. Vælgerens
hvis vælgeren ikke længere kan associere
uvidenhed om at være påvirket af
sine følelser til et bestemt stimuli, og det
interviewet, gør sig således synligt idet at
bliver forvandlet til humør. Sidste punkt
vælgeren ændrer holdninger.
summerer affektionen igennem en
Det interessante heraf, er antagelsen om at
summarisk evaluering (3) og indebærer
den ubevidste affektion, altså
vælgerens attitude mod en kandidat eller et
følelsesmæssigheder, uforsætligt påvirker
parti. Summarisk evaluering sker uden en
den information som vælgeren agerer ud fra
bevidst rationel evaluering på baggrund af
og kan ændre vælgerens stemmeadfærd,
informationer – det sker altså på baggrund af
uden at ændre holdninger. Ligeledes kan
den akkumulerede evaluering af hvad
partier, ud fra denne argumentation, påvirke
vælgeren syntes om personen eller
vælgerens holdninger uden at ændre deres
kandidaten. Denne evaluering af stimuli eller
adfærd, hvis de vækker en ubevist affekt hos
affektion kan ske ubevidst eller bevidst. Den
vælgeren. Det er særligt nødvendigt at have
ikke‐rationelle affekt, er den affekt som
en grundforståelse af affektion, da analysen
vælgerene er ubevidst omkring. Hvis
36
bliver bygget på teoriernes manglende
Ligeledes konkluderer Slothuus at vælgeren
forståelse af affektion og delvis rationalitet.
positionerer sig ud fra den information som
vælgeren har fået, og selv søgt. Slothuus’
Nuancering af teorier
teori om framing tager, ligesom
Som tidligere nævnt, er undersøgelsen opdelt
nærhedsmodellen og positionering, afsæt i
i fire kategorier: Afsender, kvalitet og
antagelsen om at vælgeren vil vælge det
kvantitet, samt retorik. Denne nuancering
parti, eller den kandidat, som vælgeren deler
tager udgangspunkt i den teoretiske
flest værdier med (Slothuus, 2010; Slothuus
& de Vreese, 2010).
gennemgang ovenfor og benytter affektionslitteraturen til at forsøge at give de fire
Fiorina, vil argumenterer mod Slothuus om at
grundteorier bedre forklaringskraft. De fire
afsenderen har en betydning. Fiorina
kategorier vil først blive gennemgået
fokuserer på at vælgerene er retrospektive,
enkeltvis, og der vil derefter blive samlet op
hvor de tager stilling til hvordan de skal
og generaliseret. Undersøgelsens konklusion
positionere sig, på baggrund af hvad
kan virke banal, men vi vil argumentere for,
partierne har opnået (Nielsen, 2009, p. 1199).
at det er vigtigt at gøre de grundlæggende
Som Slothuus argumenterer, er det
antagelser i litteraturen tydelige og derfor
afsenderen alene, der er den overbevisende
bliver denne meget teori-tunge gennemgang
faktor for vælgeren (Slothuus & de Vreese,
kondenseret til meget enkle koncepter.
2010). Fiorina argumenter for at det er
Afsender
afsenderens handling der betyder mest og at
vælgeren løbende samler information om
Tidligere i artiklen blev Fiorinas
partiet, for at finde deres position i forhold til
nærhedsmodel nævnt, i analysen bliver
vælgerens egen (Nielsen, 2009, p. 1199). Der
denne model benyttet til at sammenligne
er konsekvenser for afsenderen, på baggrund
hvorledes teorierne kigger på effekten af
af hvilken politik der blev ført før, da
framing, og teorierne forklarer hvorledes
vælgerne vil belønne afsenderen, med en
vælgerne determinerer hvem de skal stemme
stemme, hvis den førte politik passer overens
på. Størstedelen af framing-litteraturen
med vælgernes overbevisning. Hertil findes
argumenterer for at vælgerne tager afsæt i
der ligeledes en antagelse om at vælgernes
deres værdisæt, og prædispositioner, sat op
overbevisning er baseret på deres værdisæt
imod den information de modtager.
37
og præferencer, som vælgeren tager afsæt i,
vælgere havde nogle følelser indblandet, for
når vælgeren skal måle partierne. Dette er
eksempel da han under en Tv-debat, udbrød
der en bred enighed om, igennem
højlydt og beskyldte de andre kandidater for
litteraturen, både framing og rationalitet.
at lyve. Eller når han benytter intertekstuelle
Affektionslitteraturen har tydeliggjort
referencer, til tidligere problemstillinger ved
sammenhængen mellem Slothuus’ afsender
EU-samarbejdet, ved for eksempel at dele
og affektion. Derudover har
kanelsnegle eller skipperpiber ud i
affektionslitteraturen pointeret, at vælgeren
forbindelse med en gadekampagne. Dette vil
er utilregnelig. Dette er med
vælgerne associere med stærk affektion, som
argumentationen om, at vælgerens følelser
på visse vælgere kan styrke
og humør ikke nødvendigvis kan kollektivt
afsenderportrættet (Isbell & Ottati, 2002).
determineres (Isbell & Ottati, 2002).
Kvantitet & Kvalitet
Vælgerene har som regel divergerende
Chong & Druckmans teori om stærke og
følelser og humør. Disse følelser og humør
svage frames, lægger sig meget op ad
kan påvirke hvordan vælgerne anskuer
retningsmodellen. De argumenterer for at
afsenderen, og derved påvirke
ekstreme frames er bedre end moderate
stemmeadfærden, ud fra Slothuus’ teori.
frames, hvilket tilskriver vælgeren en bevidst
Slothuus’ teori bliver styrket når den bliver
affektiv, eller delvist rationel tankegang. Der
suppleret med affektionslitteraturen. Hans
er også ideen om at svage frames kan skade
teori beskriver at afsenderen er vigtig for et
partiets opbakning støtter op om den delvise
vellykket frame, og affektionslitteraturen kan
rationalitet. (Chong & Druckman, 2007)
supplere ham på den måde, at vælgeren har
Fiorinas model er, ligesom Slothuus’
visse forudbestemte følelser over for
afsender-centrerede teori,
afsenderen. Affektionen kan enten styrke
sammenhængende med Zallers argumenter
eller svække afsenderens troværdighed,
for hvordan ændringer i de politiske
afhængig af vælgerens synspunkt på
informationsstrømme danner holdninger,
afsenderen. Som eksempel kan man se
ikke som en øjeblikkeligt målbar effekt, men
Morten Messerschmidts stærke
ved gradvist at lægge mere radikale
afsenderportræt, under
holdninger i vælgernes bevidsthed. Zaller og
europaparlamentsvalget i år 2014. Mange
Fiorina, deler samme overbevisningen om at
38
vælgerne er rationelle, og inddrager
prædispositioner. Samme evaluering ligger
forudindtagede issues, som påvirker
også til grund for vælgernes adfærd (Chong &
vælgernes adfærd. Men der er visse
Druckman, 2007; Zaller, 1992; Fishbein &
elementer hvor Zaller anerkender det delvist
Ajzen, 1975).
rationelle adfærd. Han argumenterer for at
Når affektionsbegrebet bliver præsenteret
elitens framing ikke indeholder fuldstændig
opstår der en mangel i både Chong &
information, og forsøger at slippe igennem
Druckmans og Zallers framingteorier. Dette
vælgernes sortering af frames, ved at benytte
sker når danske valgforskere, som Rune
ord der efterligner partier som vælgeren
Slothuus (2010) og Ditte Shamshiri-Petersen
stoler på. Zaller accepterer også ideen om
(2010), finder et affektivt element i framing,
”motivated reasoning”. Dette bliver forklaret
og at hverken Chong & Druckman eller Zaller,
ved at han argumenterer, for at politisk
med en grad af enighed, kan forklare hvordan
bevidste vælgere søger information der
framing påvirker vælgernes adfærd, hvordan
allerede ligger inden for deres holdninger, og
kan teorierne så forbedres, så de tager højde
forkaster information der ligger udenfor. Når
for at vælgerne ikke altid er rationelle?
vælgerne søger politisk information er de
Der skal naturligvis i den forbindelse tages
derfor underlagt en form for ”confirmation
højde for at begge framing-teorier er udviklet
bias”, hvor de forsøger at finde argumenter
i USA, og derfor er kommet til, ud fra en
der allerede understøtter deres
antagelse om, at der kun findes to relevante
prædispositioner. (Zaller, 1992)
sider af en given sag, da amerikanerne
Zallers og Chong & Druckmans teorier, ligger
effektivt benytter et topartisystem. Det kan
inden for kommunikationsteorier som har
være et argument for den manglende
baggrund i tidligere forskning. Det drejer sig
affektion i teorierne, at det ikke er nær så
bland andet om Fishbein & Ajzens (1975)
relevant, når der kun findes to sider,
fornuftsstyrede holdningsantagelse. Dette
hvorimod der i Danmark er mange partier
betyder at disse teoretikere allerede tager
man kan flytte sin stemme til, og at
højde for hvorledes rationalitet spiller ind på
afstanden mellem dem, i forhold retnings- og
individets adfærd, da deres forskning bygges
nærhedsmodellerne, ikke er nær så stor som
på at holdninger skabes ud fra evalueringer,
i det amerikanske system. Man kan derfor
som foregår på baggrund af vælgernes
opstille argumentet at der ikke skal så meget
39
framing til, for at flytte en stemme i
at tre elementer, en kognitiv eller
Danmark, som der skal til i USA, hvilket vil
fornuftsbaseret evaluering, en affektiv eller
give de affektive perspektiver mere
følelsesmæssig evaluering, og en konativ eller
betydning, hvor en lille ændring i holdninger
adfærdsmæssig evaluering (Ibid.). Fishbein &
kan få en vælger til ændre stemmeadfærd,
Ajzen lægger meget vægt på den kognitive
da vælgerne så føler sig tættere knyttet til et
evaluering, men projektet har tydeliggjort at
andet parti.
den affektive evaluering bør have et større
Med ovenstående i mente, kan der stille
fokus. Dette sker da teorierne får en større
spørgsmål til validiteten. Der benyttes mest
forklaringskraft når de benyttes ved
amerikanske teorier, og der kan der stilles
analysering af dansk moderne politisk
spørgsmål til, om der er et validitetsproblem i
kommunikation. Dette bliver begrundet da
forhold til de originale teorier, idet de ikke
Danmark er et flerpartis demokrati, hvor
tager højde for de affektive dimensioner. Der
vælgerne nemmere kan identificer sig med
er en sandsynlighed for, at projektet med en
politikerne og de tætte politiske værdier
nuancering af teorierne, kan gøre dem mere
imellem partierne.
valide i forhold til, at blive benytte i Europa,
Vælgerens politiske prædispositioner kan ses
som er kendt for flerpartisystemer. Rune
som den første sub-evaluering og det er her
Slothuus er den eneste teoretiker som
de fornuftsstyrede overvejelser foregår. Det
benyttes fra framing-litteraturen, der har
er her hvor, ifølge Zaller, vælgerne
udviklet teori, samt foretaget undersøgelser i
accepterer eller forkaster den
Danmark.
kommunikation der modtages. Derefter
Hvis affekt skal inkluderes i teorierne, skal
foregår den følelsesmæssige evaluering, hvor
det ske i den del hvor vælgerne overvejer det
den affektive vælger overvejer hvilke følelser
frame der er blevet modtaget, i forbindelse
de har over for den pågældende
med vælgernes prædispositioner. Der foregår
kommunikation, hvilket påvirker den
et antal subevalueringer når vælgeren
konative evaluering, hvor vælgeren overvejer
modtager politisk kommunikation, hvilket
hvordan vælgerens adfærd skal ændres.
kan forklares som komponentiel
(Eagly & Chaiken, 1993)
holdningsdannelse (Eagly & Chaiken, 1993).
Her er forståelsen af holdning at den består
40
Retorik
2009, pp. 1200-1201). Ligeledes kan dette
Simon & Jerit konkluderer, i deres teori, at
rationale sammensættes med affekt.
vælgerne er mest modtagelige overfor
Simon & Jerit ser meget simpelt på følelser,
framing, hvis afsenderen benytter retoriske
men for at forklare sammenhængen mellem
virkemidler. Med rationalitet og affektion i
følelser og retorik, er der behov for en
mente, ville man fokusere på at vække
nuancering af følelsesbegrebet. Linda M.
følelser i vælgeren. Dette bliver gjort med
Isbell & Victor C. Ottati (2002) kan benyttes
udgangspunkt antagelsen om, at kunne
til at supplere Simon & Jerits teori. Isbell &
optage framet og senere fremkalde det hos
Ottari teori bygger på hvorledes humør og
vælgeren. Når framet bliver fremkaldet hos
adfærd skal forstås i politisk perspektiv. Dette
vælgeren på sigt, bliver framet omsat til et
kan forklares igennem et eksempel på et
positions-issue, idet at vælgeren positionerer
vellykket frame: Vælgeren får en
sig ud fra de følelser som retorikken skaber,
tryghedsfornemmelse og en vis glæde af at
og som efterfølgende påvirker
modtage framing der passer inden for deres
vælgeradfærden. (Simon & Jerit, 2007;
prædispositioner. Når framet herefter bliver
Nannested, 2009, p. 1199)
glemt, bliver denne følelse omsat til humør.
De omtaler også, at vælgeren har brug for
Her vil vælgeren være glad og når de
troværdighed for at kunne acceptere et
efterfølgende modtager framing der benytter
frame. Dette bliver ligeledes beskrevet som,
samme sprog, vil de huske hvor humøret
region of acceptability, en
kommer fra og der vil igen blive omsat til
troværdighedsgrænse, som forudsætter at
følelser. Derfor kan deres teori benyttes ved
partiet ikke har en for ekstrem holdning og
at sammensætte affektion og forståelse om
holder sig inden for en acceptabel grænse
retorik, og det vil kunne belyse hvordan
(Simon & Jerit, 2007). Region of acceptability,
vælgeren bliver påvirket af evaluering,
bliver udtrykt af George Rabinowitz & Stuart
følelser og humør. (Ibid.)
Elaine MacDonald igennem deres
Antagelsen om den særskilte påvirkning af
retningsmodel, som argumenterer for at
vælgerens stemmeadfærd, med
vælgere positionerer sig i ekstreme retninger,
udgangspunkt i følelser og humør, ville der
for således at trække i denne retning, dog
blive dannet en ændring i forholdet mellem
inden for troværdighedsgrænse (Nielsen,
41
holdninger og adfærd, som tidligere blev
ny måde at anskue framing-litteraturen på.
præsenteret i artiklens indledning (Figur 1).
På den nye grundfigur, ses det at affekt er
blevet et mellemled mellem framing,
holdning og adfærd. Det er ikke længere
Konklusion
antaget at et holdningsskifte resulterer i et
Under udformningen af undersøgelsen,
tilsvarende adfærdsskifte, som er
opstod der en undren over hvordan framing-
konkluderet på baggrund framingteorierne,
litteraturens forhold til holdning og
samt rationalitets- og affektions-litteraturen:
vælgeradfærd, undlader at tage højde for at
At grundtanken i framing-litteraturens
vælgerne er affektive. Som dertil ledte til
antagelse er, at forholdet mellem vælgernes
problemformuleringen: ”Hvordan kunne en
holdning og stemmeadfærd foregår rationelt.
nuancering af framing-teorierne blive
Der antages at et skift i holdning vil medføre
udformet, hvis disse antager at mennesker
et tilsvarende skift i adfærd. Affektions-
ikke er rationelle? ”. Svaret hertil ligger i
litteraturen antagelse herom bliver dog at
revideret model for framing.
personer er mere tilbøjelige til at ændre
adfærd, uden at ændre holdninger. Dette
bliver påvist på baggrund af vælgerens
følelsesmæssige evaluering af personer og
kandidater. Projektet er derved kommet frem
til at affekt er en vigtig del af den
menneskelige adfærd, som burde være et
På baggrund af en trekløver-effekt, som er
hovedelement i framing-litteraturen.
dukket op i flere af de nye nuancerede
I denne sammenhæng er det er vigtigt at
framingteorier, er det blevet nødvendigt at
fokusere på, at dette ikke er en endegyldigt
opstille en ny grundfigur for framing, og
besvarelse. Det er et forslag til hvordan
forholdet mellem holdning og adfærd. Dette
teorierne kan nuanceres, men ikke den
påpeger manglerne i litteraturen, og viser
eneste måde at undersøge emnet på. Vi har
hvordan de kan forklares. På denne måde har
blot undersøgt hvorledes affektion kan
projektet vist, hvorledes affektion, og en ny
påvirke vælgerne og udarbejdet et forslag til
forståelse af rationalitet, kan nuancere
hvordan en nuancering af framing-
teorierne om framing, og der kan opstilles en
42

litteraturen kunne se ud på denne baggrund
alene.
Fishbein, M. & Ajzen, I., 1975. Belief,
Attitude, Intention, and Behavior: An
Introduction to Theory and Research.
Reading: Addison-Wesley.
Litteraturliste





Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 2010.
Kvalitative Metoder - En Grundbog. 4.
Vælgere uden omtanke, Aalborg: Ej
red. København: Hans Reitzel.
Udgivet.

Campbell, A., Converse, P., Miller, W. E.
skaber fløjkrig hos Kristendemokraterne.
Voter. New York: Wiley.
[Online]
Carsey, T. M. & Layman, G. C., 2006.
Available at: http://www.kristeligt-
Changing Sides or Changing Minds?.
dagblad.dk/kristendemokraterne/abort-
American Journal of Political Science Vol.
skaber-fl%C3%B8jkrig-hos-
50, Nr. 2, pp. 464-477.
kristendemokraterne
[Senest hentet eller vist den 17 april
Chong, D. & Druckman, J. N., 2007.
2014].

Democracies.American Political Science
Isbell, L. & Ottati, V., 2002. The
Emotional Voter: Effects of Episodic
Review Nr. 101, Vol. 4, pp. 637-655.
Affective Reactions on Candidate
Danmarks Radio, u.d.. Kandidattesten.
Evaluation. The Social Psychology of
[Online]
Politics, Årgang 5, pp. 55-75.
Available at:

http://www.dr.dk/nyheder/politik/kv13/

Hoffmann-Hansen, H., 2007. Abort
& Stokes, D. E., 1960. The American
Framing Public Opinion in Competitive

Hansen, P. D. & Hansen, N. D., 2012.
Nannested, P., 2009. Rational Choice /
kandidat-testen
Public Choice. I: L. B. Kaspersen & J.
[Senest hentet eller vist den 12 marts
Loftager, red. Klassisk og Moderne
2014].
Politisk Teori. København: Hans Reitzels
Forlag, pp. 838-854.
Eagly, A. & Chaiken, S., 1993. The

psychology of attitudes. Psychology &
Nielsen, K. T., 2009. Vælgeradfærdsteori.
I: L. B. Kaspersen & J. Loftager, red.
Marketing, 5(12), pp. 459-466.
Klassisk og Moderne Politisk Teori.
43

København: Hans Reitzels Forlag, pp.

1188-1206.
partier: Kan den rette indpakning gøre
Shamshiri-Petersen, D., 2010. Holdnings
politiske forslag mere spiselige?. Politica
og partiskifte blandt danske vælgere på
Nr. 3, Årgang 42, pp. 345-360.

basis af paneldebat, Aalborg: Institut for

Slothuus, R., 2010. Framing og politiske
Slothuus, R. & de Vreese, C. H., 2010.
Økonomi, Politik og Forvaltning.
Political Parties, Motivated Reasoning,
Simon, A. F. & Jerit, J., 2007. Toward a
and Issue Framing Effects. The Journal of
Theory Relating Political Discourse,
Politics Vol. 72, No. 3, pp. 630-645.

Media, and Public Opinion. Journal of
Communication Nr. 57, pp. 254-271.
Zaller, J., 1992. The Nature and Origins of
Mass Opinion. Cambridge: Cambridge
University Press.
44
Politisk socialisering blandt unge
En undersøgelse af en vennegruppes politiske forståelse og individets påvirkelighed
Kasper D. S. Christiansen & Lasse G.
Klattrup. Redaktør: Johannes Andersen.
Indledning
Nærværende artikel lægger vægt på den
Skrevet på baggrund af projektet ”Politisk
sekundære socialisering som foregår
socialisering blandt unge - En undersøgelse
igennem uddannelse og deltagelse i sociale
af en vennegruppes politiske forståelse og
sammenhænge, med fokus på sidstnævnte
individets påvirkelighed”, juni 2014.
(Jerlang & Jerlang, 1996:404-405) (Olesen,
2011:628). Netop den sociale påvirkning på
individet fandt projektgruppen yderst
Abstract
Denne artikel bygger på et 4. semesters
interessant og valgte derfor, at belyse den
projekt lavet på baggrund af temakredsen
politiske socialisering som er processen hvori
”politisk kommunikation og deltagelse”.
individet tilegner sig politiske holdninger fra
Projektet er navngivet ”Politisk socialisering
dets sociale samfund (Bouché, 2011:806). Da
blandt unge” og stiller spørgsmålstegn ved
individets socialisering kan ses som en proces
unges politiske forståelse, og hvordan man
der løbende er i udvikling, ses teenageårene
som ung bliver politisk socialiseret. Fokus vil
som fundamental for udviklingen af
ligge på, hvordan det unge individ potentielt
individets politiske identitet (Buckingham,
bliver påvirket af sin vennegruppe. Det søges
2003:10). Derfor er der fokus på unge i
derfor, at belyse informanternes forståelse
alderen 17-18 år, da det kan formodes, at de
og holdninger til bestemte politiske emner
på den ene eller anden måde i forvejen er
for herefter, at analysere deres diskussion af
begyndt at reflektere over politik og deres
disse emner. Artiklen har derfor til formål, at
rolle i samfundet. Der blev dermed valgt at
præsentere de vigtigste elementer fra
undersøge den politiske socialisering i en
projektet, med hovedvægt på de empiriske
vennegruppe for, at afdække deres politiske
resultater, analysen og diskussionen heraf.
forståelse og hvorledes individerne potentielt
Der vil dog også blive frembragt metode til
påvirker hinanden på det politiske område.
undersøgelsen, samt de socialpsykologiske
Herfor blev denne problemstilling søgt
teorier som har dannet forståelsesrammen
afdækket i projektet:
for projektets analyse.
45
Hvilken betydning har venner for unges
medlem af et politisk parti og om de
politiske socialisering?
diskuterer politik med deres venner eller
Herigennem var det formålet, at afdække
familie. Desuden har de også skulle
vennegruppens politiske forståelse og
positionere sig selv på en politisk skala og
hvordan denne kommer til udtryk i deres
svare på hvilket parti de potentielt ville
samtale med hinanden. Derfor er fokus de
stemme på. Minidemografien havde til
socialiserende elementer i en gruppe venners
formål give projektgruppen en
politiske diskussion.
grundlæggende forståelse af informanternes
livsverden.
Metode
Informanterne
Informanterne i projektet bestod af seks
Gruppeinterview
Formålet med projektet var, at opnå
mænd i alderen 17-18 år som alle bor i
vennegruppe kan have betydning for unges
Randers. Nogle har været venner siden
politiske socialisering. Derfor var det
folkeskolen, mens andre er kommet til
nødvendigt, at sætte sig ind i genstandsfeltet
senere. Fælles for informanterne nu er, at de
og undersøge nærmere hvorledes venner
spiller fodbold sammen og så går
fungerer som socialiseringsagenter for
størstedelen af informanterne også på
individerne i en gruppe. For, at dette skulle
samme skole nu og de bruger megen tid
kunne lade sig gøre, var det nødvendigt, at
sammen i fritiden. Herfor kan informanterne
analysere gruppen i en situation hvor
på grund af deres fælles interesser og tid
politiske emner skal diskuteres ud fra egne
sammen kategoriseres som en vennegruppe.
synspunkter. Det er herfor vigtigt at notere
Dette gør dem derfor oplagte til at indgå i
sig, at det er den subjektive sandhed der
projektets undersøgelse omkring unges
søges analyseret da individerne ser verdenen
politiske socialisering.
subjektivt (Højberg, 2004:312-317). Netop
Forud for gruppeinterviewet blev
herfor var det i projektet nødvendigt, at
informanterne pålagt at udfylde en
analysere empirien ud fra den hermeneutiske
minidemografi omkring dem selv. Herpå har
opfattelse af, at individets handlinger er en
de skulle tilkendegive navn, alder og
afspejling af dets egen fortolkning og
uddannelse. Herefter skulle de svare på, om
forståelse af verden (Langgaard, 2011:128-
de generelt følger med i politik, om de er
129).
forståelse for og fortolke hvordan en
46
På grund af ovenstående ønske om at forstå
debat og få en forståelse for socialiseringen i
den politiske socialisering er metodevalget
gruppen. Herefter blev der spurgt mere
faldet på et gruppeinterview. Valget faldt
specifikt ind til informanternes politiske
herpå, på grund af et vigtigt element af
ståsted for, igen, at opfordre til debat og få
gruppeinterview, nemlig at informanterne
gruppen til at reflektere over deres mulige
kan supplere hinanden mens de taler og
forskelle. Efter ovenstående del opstillede
herfor kan der opnås forståelse for gruppens
intervieweren forskellige politiske emner på
interaktion under diskussion af forskellige
skift for, at gå lidt i baggrunden og lade
emner. Gruppeinterviewet i projektet blev
informanterne diskutere frit hvad de mente
lavet som et semistruktureret
herom. Emnerne som var opstillet var
gruppeinterview, hvilket vil sige at der var
kontanthjælp, skat og statens rolle i
mulighed for informanterne at kommunikere
samfundet. Herved har der været opstillet
indbyrdes omkring det der faldt dem ind,
specifikke emner som har krævet interaktion
hvilket skulle give en bredere forståelse for
i gruppen, hvilket har medvirket til at
vennegruppens politiske socialisering.
indsamle empiri omkring den politiske
Gruppeinterviewet skulle derfor fungere som
socialisering i gruppen.
metode til, at kunne analyse den
processuelle socialisering som individerne
gennemgår i samtale med hinanden. Der var
Teori
Til at belyse projektets problemstilling var det
derfor et ønske om at nå indblik i gruppens
nødvendigt, at erhverve en baggrundsviden
påvirkning på individets politiske socialisering
omkring menneskets sociale identitet.
ved, at se om individerne havde konsensus
Herigennem er der dannet en
eller om der var uenigheder som kunne sætte
forståelsesramme til projektet på baggrund
gang i socialiseringsprocessen i gruppen.
af flere teoretiske tilgange til genstandsfeltet.
Derfor havde starten af interviewet til formål,
De vigtigste elementer herfra vil nu blive
at lære vennegruppen at kende og hvordan
frembragt.
den identificerede sig selv.Herefter blev der
frembragt spørgsmål omkring politik og
Holdninger og det sociale
Først og fremmest var det nødvendigt, at
gruppens holdninger til forskellige spørgsmål
gøre sig klar over hvad en holdning er og
heromkring, dette for netop at opfordre til
hvordan denne dannes. Shelly Chaiken
beskriver holdninger som værende noget alle
47
har og at disse anvendes til at evaluere
kategoriseres af udenforstående individer
forskellige objekter positivt eller negativt
eller grupper. Individet og gruppen tillægges
(2001:899). Objekter som evalueres er alt i et
derved forskellige egenskaber som gør dem
individs interne og eksterne sociale miljø
sammenlignelige. (Jenkins, 2000:8)
(Chaiken, 2001:899-900). Holdninger dannes
På baggrund af Jenkins teorier omkring social
således ved mødet med et objekt, hvilket var
identitet var det en formodning at en social
yderst relevant for projektets analyse
påvirkning på individet kunne spores i det
omkring afdækningen af informanternes
kommende gruppeinterview omkring
holdninger til politik (Chaiken, 2001:899-
informanternes politiske forståelse og
901). Såfremt informanterne havde
holdninger. Denne baggrundsviden gjorde
holdninger hertil ville det netop betyde, at de
det især interessant, at søge videre i det
havde haft et møde med dette objekt og
socialteoretiske felt, hvilket ledte til social
derved interessant at analysere den
identity approach.
eventuelle sociale påvirkning på dette møde.
Individets påvirkning af det sociale har været
Social Identity Approach (SIA)
SIA lægger også vægt på, at individet påvirkes
et stort fokus for den velkendte
af de grupper som det er en del af. Michael
socialantropolog Richard Jenkins og han
Hogg beskriver en gruppes tilhørsforhold til
mener, at individet er let påvirkeligt af dets
individet som psykologisk: ”A group excists
sociale omgangskreds. Jenkins’ lægger vægt
psychologically if three or more people
på, at individet kun kan eksistere i kraft af det
construe themselves in terms of shared
sociale og derved skabes individet gennem
attributes that distinguish them collectively
sammenligning med andre individer.
from other people.” (Hogg, 2006:111). En
Individets identifikation med andre og
gruppe dannes altså på baggrund af fælles
hvordan disse opfatter individet spiller derfor
egenskaber og værdier som kollektivt er
en stor rolle for dannelsen af individet
sammenlignelige og er med til at adskille
(Jenkins, 1994:197). Individets påvirkelighed
gruppen fra andre individer (Hogg,
af det sociale definerer Jenkins’ som
2006:115). Hogg lægger derfor, ligesom
gruppeidentifikation, hvilket opdeles i to
Jenkins, også vægt på at individet
felter. Først, at et individ selv identificerer sig
identificerer sig selv med andres egenskaber
som en del af en gruppe og næst når gruppen
og med gruppens værdier. Ligeledes mener
48
Hogg også, at den sociale identitet gør at
relevant for projektets analysedel, men også
individerne, på grund af gruppens påvirkning
for interviewet idét det var nødvendigt at
herpå, bliver mere ensartede. Dette sker på
undersøge vennegruppens forståelse og
baggrund af målet om, at kunne identificere
diskussion af politik. Hvis politik spillede en
sig med gruppen og hermed individerne heri
stor rolle for vennegruppe ville dette være et
(Hogg, 2006:115-117). Der kan derfor spores
stort referencepunkt for gruppen og derfor
en vis enighed omkring at individer påvirkes
have en betydning for gruppenormen. Det
af de grupper de indgår i, på grund af deres
skulle dog vise sig at politik netop ikke var
identifikation med gruppen. Denne
omdrejningspunktet for informantgruppen,
identifikation kalder Hogg for social
men dette gjorde det ikke mindre interessant
kategorisering, hvori individet i stigende grad
at undersøge vennegruppens sociale
bliver påvirket af gruppen (Hogg, 2006:118).
påvirkning på hinanden inden for politik.
Når en gruppe adskiller sig fra andre grupper
Næste afsnit vil beskæftige sig med hvorledes
er den kategoriseret og herved bliver
individerne bliver påvirket af at være medlem
individerne i gruppen set som prototyper på
af en gruppe.
gruppens identitet (Hogg, 2006:118). Disse
prototyper er en måde hvorpå gruppens
Uniformitet & Konformitet
Leon Festinger’s teori omkring uniformitet i
forskelle fra andre individer ekspliceres og
grupper omhandler hvorledes individerne
samtidigt hjælper medlemmerne til at
søger at opnå enighed i gruppe. Festinger
identificere sig selv med gruppen (Hogg,
mener, ligesom Jenkins, at individet søger at
2006:118). Medlemmerne af en gruppe bliver
få bekræftet sine holdninger for, at føle de er
derfor, på grund af medlemskabet, mere
valide. Herfor afprøves holdninger i det
identiske ved hjælp af social kategorisering
sociale, hvilket er afgørende for om
og identificering.
holdningen er valid i den sociale kontekst
Hogg konstaterer desuden, at det kun er
individet er i. Inden for en gruppe som
emner som er relevante for gruppen som der
individet er medlem af vil der, ifølge
bliver kommunikeret om (2006:124). Det vil
Festinger, oftest være ensartede holdninger
således sige, at såfremt informanterne ikke
og hvis dette ikke er tilfældet vil dette skabe
finder politik relevant vil der heller ikke være
megen kommunikation i søgen efter at opnå
megen kommunikation herom. Dette var især
uniformitet – enighed (Festinger, 1950:271273). Om denne kommunikation skriver
49
Festinger: ”[…] communication is not an end
Når et individ bliver påvirket af gruppen til at
in itself but rather is a means by which the
modificere en holdning eller værdi, er der
communicator hopes to influence the person
tale om at individet konformere til gruppen
he addresses in such a way as to reduce the
(Odde, 2011:322). Konformitet blev i
discrepancy that exist between them.”
projektet set som, at kunne være en bevidst
(1950:273). En potentiel uenighed i gruppen
eller ubevidst proces hvori et individ tilpasser
vil altså føre til kommunikation herom for, at
sig vennegruppens norm gennem
mindske holdningsafstanden blandt
påvirkningen. Når individet konformerer til
gruppemedlemmerne med det mål at skabe
gruppen er der tale om, at gruppen styrkes
uniformitet i gruppen. Der er altså tale om, at
og individets status ligeledes styrkes heri,
individet er afhængig af det sociale og at
netop som SIA’s teori om prototyper lægger
mennesker som anser sig selv for en del af en
op til (Odde, 2011:322).
gruppe søger efter en vis form for enighed i
gruppen. Eftersom at informanterne som
Hovedpunkter og fællestræk fra teorierne
Det elementære i projektet var, at
indgik i projektet har været venner i mange
frembringe de socialiserende elementer som
år blev det formodet at de i forvejen ville
kan findes i en vennegruppes diskussion af
være tilnærmelsesvis enige omkring visse
politiske emner. Herved skulle den
politiske emner. Spændende ville det være
socialiserende proces, igennem gruppens
hvis der inden for visse diskussionsemner
uniformitet eller uenigheder, forstås gennem
ikke var enighed, om dette ville lede til den
socialpsykologiske teorier og analyseres
formodede interaktion imellem
herudfra. Gennem ovenstående teoriafsnit
informanterne for at søge efter denne form
blev det projektgruppen klart, at individer
for uniformitet som Festinger taler om. Dog
som er en del af en gruppe vil blive påvirket
noterer Festinger også, at individer kan have
heraf gennem effekten af
forskellige referencegrupper hvori de finder
socialiseringsprocessen. Jenkins lagde især
validitet omkring deres holdninger, hvilket
vægt på, at individets socialisering spiller en
kan gøre at individer også kan være uenige i
stor rolle i og med, at individet identificerer
grupper og have grundlag for deres holdning
sig selv igennem den gruppe som det indgår i
andetsteds (Festinger, 1950:271-273).
(Jenkins, 1994:197; 2000:8). Ligesom Jenkins
ligger SIA og Hogg også vægt på, at individet
påvirkes gennem den sociale kontekst ved
50
hjælp af sammenligning med andre
socialiserende elementer der eksisterer i en
medlemmer og adskillelse fra udefra stående
vennegruppes samtale.
individer (Hogg, 2006:111-118). Desuden
lægger Hogg også vægt på, at emnerne som
Analyse og Diskussion
Vennegruppens forståelse for politik
Et blik på projektets indsamlede empiri
diskuteres i gruppen skal have en relevans i
gruppen for overhovedet, at kunne blive
resulterede i interessante informationer både
accepteret som samtaleemne (Hogg,
omkring vennegruppens forståelse af politik
2006:124). Netop dette mener Festinger også
og hvordan de var politisk socialiseret. Til
som værende vigtig for, at et emne skal
spørgsmålet omkring hvad politik er svarer
kunne have en effekt på individets
en af informanterne i gruppeinterviewet:
socialiseringsproces i og med, at
”Holdninger. […] der findes jo forskellige
kommunikation kun kan eksistere på
holdninger rent politisk. Altså du kan jo være
baggrund af relevant emne, eller i forsøget
blå blok, rød blok og på den måde så, altså
på at overvinde uenigheder (Festinger,
politik er jo opbygget omkring holdninger. Og
1950:271-273).
så tænker jeg, altså når jeg tænker politik, så
Gennem disse socialpsykologiske teorier
tænker jeg demokrati, retten til at sige hvad
ligges der høj vægt på individernes
man sådan føler, retten til at have en
sammenlignelighed med hinanden indbyrdes
holdning.”. En anden informant tilkendegiver
og deres forsøg på at opnå uniformitet.
sin enighed heri, mens de resterende
Netop gennem diskussion af emner udvikler
informanter accepter stiltiende. Her kommer
individerne en hvis form for uniformitet
det til udtryk at de forstår politik som
gennem forsøg på konformering af individer
bestående af holdninger og demokrati.
som fremviser uenigheder med gruppen. De
Holdninger er for de unge et individs politiske
sociale rammer, som individet indgår i, spiller
ståsted og dets mening om forskellige
derfor en stor rolle for individets løbende
politiske emner. Hvor demokrati er
udvikling af dets politiske identitet. Gennem
ytringsfriheden, muligheden for at stemme
diskussion af politik skal der derved søges, at
og at respektere andre individers holdninger.
spore individernes holdninger og
Der er således tale om at de unge i projektets
diskussionen af disse for, at kunne belyse de
vennegruppe generelt har en forståelse for
hvad politik er og herfor var der tegn på at
51
Politikkens betydning
Da informanterne skulle diskutere hvilken
den politiske socialisering allerede er
indtrædende og igangværende for dem.
betydning politik havde for dem, var der en
Allerede i starten af gruppeinterviewet søger
blandet holdning hertil, men én skærer
de forskellige medlemmer at få valideret
igennem og siger omkring regeringen: ”Ja,
hinandens holdninger, ved hele tiden at
det synes jeg. Det må man jo sige, det er. Det
bekræfte hinandens udsagn. Når de har
er jo dem, der laver lovene, vi lever efter. Det
opnået en fælles forståelse for hvad politik
er jo dem, der laver de retningslinjer, vi skal
er, skyldes det ifølge Festinger, at der er
følge. Så på den måde der synes jeg, at politik
opstået uniformitet i vennegruppen.
det er pisse vigtigt. For ellers så har vi jo
Vennegruppen opnår altså en enighed i
egentlig i teorien ikke noget samfund. Vi har
gruppen omkring hvordan de forholder sig til
jo ikke noget, vi kan leve ud fra.”. Han
et bestemt emne, hvilket i forhold til
udtrykker her at politik er vigtigt for
projektet var en meget interessant
samfundet, hvilket bliver valideret af flere
iagttagelse. Her kan det desuden fremhæves,
informanter da politik danner og strukturerer
at når valideringen sker er det ikke
samfundet ved at være lovgivende og
udelukkende andre der bekræfter en
udforme retningslinjer for samfundet. Der
informants udtalelse, det er også den
bliver desuden udtalt at samfundets
informant der snakker som med sit kropsprog
eksistensgrundlag vil være væk uden politik.
og med måden at udtrykke noget bestemt
på, som er opsøgende i forhold til at få
Samme informant udtaler senere at han
validering. Dermed danner informanterne en
desuden finder politik interessant fordi, man
form for konsensus omkring et givent emne,
har mulighed for at udtrykke sin mening og få
altså en uniformitet fordi de hele tiden både
indflydelse på samfundet gennem sin
søger bekræftelse men også giver
stemmeret: ”Altså jeg gør. Jeg synes, det er
bekræftelse. Vennegruppen kan derfor siges
spændende. Jeg synes, det er fedt, man får
at være i konstant uniformitetssøgen da der
lov til at sige sin egen mening. Jeg synes, det
er denne søgen efter bekræftelse i gruppen
er fedt at have stemmeret. Altså man ved jo
og medlemmerne bevæger sig fra at være
et eller andet sted, at så har man jo en
validitetssøger til validitetsgiver.
indflydelse på, hvordan det hele det kommer
til at gå.”. Denne interesse er en anden
informant meget enig i, hvilket kan tyde på at
52
han konformere sig til holdningen
arbejdsløs i en periode. For
heromkring. Denne interesse er dog mere
gruppemedlemmerne med begrænset
begrænset hos resten af informanterne,
interesse for politik var deres interesse altså
hvilket skyldes at de ofte oplever at et
kontekstbestemt. De finder politik
politisk emne ikke har relevans for dem. En af
interessant hvis de oplever en nærhed fra
dem udtaler: ”Jeg synes, det er pisse kedeligt
politikerne og at emnet er relevant for dem.
at se det og sådan noget i fjernsynet og
De er ikke opsøgende i forhold til at få
sådan noget, men vi havde et foredrag ovre
informationer der omhandler politik. Her var
på handelsskolen, hvor der kom nogle
der altså tydelige tegn på at
politikere og skulle snakke om deres parti, og
informantgruppen ikke så politik som yderst
det synes jeg egentlig faktisk var meget
relevant hvilket ifølge Festinger medfører at
spændende. Hvor man lige fik lidt at vide om,
kommunikationen, og herved den politiske
hvad de gik ind for og så videre.”. Dette er
socialisering, bliver reduceret. Dette kunne
spændende fordi de her udtrykte, at de fandt
ses i gruppeinterviewet og indikerer at
politik i fjernsynet kedeligt og hvis emnet var
gruppen ikke har politik som referencepunkt.
for langt fra deres virkelighed, men de gav et
Da medlemmerne af gruppen har forskellige
eksempel hvor de havde oplevet at politik var
grader af interesse, viser dette at den
spændende. I forbindelse med et valg havde
politiske socialisering mest er aktuel i
deres skole af besøg af en gruppe politikkere
gruppen når der forekommer politiske emner
til en politisk debat hvor de fandt det
som er virkelighedsnære for dem og derved
spændende fordi politikkerne var fysisk til
har mere relevans for dem. Dog validerer de
stede. Her var det interessant at notere at
ofte hinanden udtalelser i diskussionen af
selvom nogle af informanterne havde en
politik hvilket er med til at gøre den politiske
begrænset interesse for politik, kunne de
socialisering aktuel i bestemte kontekster.
stadig finde politik spændende såfremt det
var mere virkelighedsnært og aktuelt for
Vennegruppens politiske ståsted
På trods af informanternes blandede
dem.
interesse gav alle udtryk for at de havde en
En anden informant nævnte, at han fandt
fornemmelse af hvilket parti de ville stemme
politik der omhandlede arbejdsmarkedet
på. De stemmer alle sammen på partierne
spændende fordi hans mor havde været
Venstre og Socialdemokratiet, men har
vurderet ud fra minidemografien ikke en
53
fuldstændig ens forståelse af partierne. Der
af en større gruppe hvor dét at stemme er en
var to informanter som var usikre på deres
norm. Normdannelse opfatter Sherif som et
valg af parti. De havde samme holdninger
resultat af at hvert individ bliver påvirket af
som det parti de ville stemme på, men deres
gruppen som helhed, hvilket også ses i og
usikkerhed skyldtes, at de ikke fandt
med at vennegruppen udtrykte sig samtidigt
partierne fuldstændig troværdige. Disse to
kritisk over for dem som ikke ville stemme.
informanter ville stemme Socialdemokratiet,
Det kan ifølge Hogg være et udtryk for at
men mente ikke at de som en del af
gruppen er ved at danne sig en social
regeringen udførte den politik som de var
identitet. Det sker ifølge Hogg når en gruppe
valgt til og deraf kom usikkerheden.
positionere sig i forhold til andre grupper,
Selvom nogle gruppemedlemmer var usikre
altså ’os’ der stemmer og ’dem’ som ikke gør.
på hvilket parti de skulle stemme på og
vurderede at nogle måske var utroværdige
Socialiseringsagenter
Det ses i gruppeinterviewet at vennegruppen
var de dog alle enige om at det var vigtigt at
er blevet politisk socialiseret og det kan
stemme. Hvis der er en utilfredshed eller
formodes at socialiseringsprocessen stadig er
usikkerhed på nogle partier skal man i hvert
igangværende ifølge informanterne selv, men
fald stemme blankt for at vise det, hvilket ses
hvilke agenter bliver de socialiseret af. Her
i følgende citat: ”Hver gang der bliver vendt
mener de selv at de bliver påvirket fra flere
noget politisk, så vil man jo altid have en
forskellige steder, men at nogle
mening til det, der bliver sagt. Man vil jo altid
socialiseringsagenter har haft større
enten kunne nikke genkendende eller ryste på
indflydelse end andre. I nærværende projekt
hovedet. På den måde synes jeg, at det er lidt
fokuseres der på forældre, skolen og
underligt, at folk ikke har en holdning. Jeg
vennegruppen som socialiseringsagent.
synes egentlig, det er noget pis det der med,
Eftersom at det ud fra gruppeinterviewet var
at folk ikke gider at stemme.”. Vennegruppen
tydeligt at informanterne også lagde vægt på
i projektet har derfor en norm hvori det
at de var politisk socialiseret fra andre
hedder sig, at det er en samfundsborgers
socialiseringsagenter bliver der i dette afsnit
pligt at stemme. De kan have påvirket
lagt vægt på disse udsagn.
hinanden og dannet uniformitet omkring
Forældre og skolen som socialiseringsagent
Det er blevet påvist i undersøgelser af
denne holdning eller de kan alle være en del
Herbert Hyman, Robert E. Dowse og John
54
Hughes at forældre har en stor betydning for
socialiseringsagent, og ikke hans forældre.
et individs politiske socialisering fordi det er
Han stemmer desuden også modsat af sine
en del af hele individets opvækst.
forældre. For at et individs holdninger kan
Nærværende projekt indikerer at forældrene
bestå er det ifølge Festinger nødvendigt at få
spiller en rolle i socialiseringsprocessen.
valideret sine holdninger hos minimum én
Projektet kan dog ikke konkludere herpå
referencegruppe. At han derfor har været i
efter der i nærværende projekt har været
stand til at danne andre holdninger en sine
noget interaktion mellem de unge og deres
forældre kan derfor skyldes at skolen agerer
forældre. Alle informanter på nær én
som hans politiske referencegruppe.
erindrer at de har diskuteret politik med
deres forældre og med stor sandsynlighed
Vennegruppen
Alle medlemmer i vennegruppen validerer
også er blevet påvirket heraf. Flere af dem
hinanden i forhold til at de i meget
udtrykker at de i store træk mener det
begrænset omfang diskuterer politik, da
samme som deres forældre. Eksempelvis
politik for gruppen ikke har en særlig relevans
nævner en: ”Jeg tænker, man bliver påvirket
og gruppens primære fællesinteresse er
meget af ens forældre, af hvad man mener.
fodbold. To informanter udtaler: ”Vi går ikke
[…] altså jeg er blevet påvirket meget af mine
og snakker om det [politik] i hverdagen. […]
forældre af deres holdninger og meninger, og
Det er nok fordi, vi er meget interesserede i
det er jo egentlig også det, jeg mener stort
fodbold. Det er mest det, der sådan vi snakker
set, det de siger.”. De reflekterer derefter
om.”. De indikerer her at de ser sig selv som
selv over at ud over de diskussioner de har
en gruppe som ser fodbold som det mest
med deres forældre er det også forældrenes
relevante. Som gruppe diskuterer de kun
status økonomisk og på arbejdsmarkedet
politik når der er store politiske
som har påvirket dem. De unges udtalelser i
begivenheder, som eksempelvis et valg. En
gruppeinterviewet indikerer også at skolen
tredje årsag til at de ikke diskuterer politik
ligeledes har en rolle for et individs politiske
kan ifølge informanterne skyldes, at de på
socialisering. Her oplever elever dog en
mange områder ligner hinanden rent politisk
forskel mellem hvor stor rolle denne har haft
og fordi de har viden om hvilke holdninger de
på informanterne. Én informant mener, at
hver især her. Det uddyber en af
skolen har været den primære
informanterne: ”Vi ligner jo meget hinanden
sådan altså nogle gange, på nogle fronter
55
ligner vi jo hinanden politisk […] Vi ligner
blandt vennerne allerede tidlig i skolen. To
hinanden lidt politisk. […] Det er nok det her
andre informanter udtaler nemlig at de er
med, at der skal noget stort op, før vi gider
blevet påvirket i skolen, her nævnes især
[diskutere politik], fordi at så ved vi egentlig
faget samfundsfag: ”Vi har jo haft fag med
godt hinandens holdninger måske. Så godt
hinanden altså sådan samfundsmæssigt og
kender vi jo hinanden.”. Ud fra denne
alt det der, når vi har skullet diskutere
udtalelse og den uniforme holdning hertil kan
politik.”. De har gået i samme klasse i
det tyde på at vennegruppen i forvejen har
folkeskolen. Samfundsfag har sat rammerne
påvirket hinanden og til dels er uniforme i
for hvordan deres politiske holdninger er
deres holdninger til politik. Det virker derfor
blevet dannet. Desuden gik de i en klasse
til at den politiske socialisering, selvom
hvor flere af de andre elever var politisk
fodbold er mere relevant en politik for
aktive og medlem i en politisk
vennegruppen, har spillet og stadig spiller en
ungdomsorganisation som så har medført at
rolle for vennegruppen.
de har deltaget i debatter og diskussioner.
Vennegruppen identificerer sig med
Politisk debat har derfor været en fast del af
hinanden i forhold til fodbold, hvilket gør at
vennegruppens undervisning, hvilket
de i meget begrænset omfang danner
naturligvis har indflydelse på deres politiske
normer inden for politik, hvilket begrænser
socialisering. Der kan også være tale om at
den politiske socialisering i vennegruppen.
der igennem debat i skolen har været et
Ifølge Hogg bliver grupper dannet når
åbent forum hvori informanterne gennem
individer kan identificere sig med hinanden.
deres vennegruppe har været påvirket til at
Vennegruppen er derfor socialt kategoriseret
være eller blive uniforme. Dette kan også
som en fodboldgruppe. Når det er muligt for
have medvirket til dannelsen af
individerne at have forskellige politiske
vennegruppen da individer søger mod
holdninger og være politisk socialiseret
grupper med sammenlignelige holdninger.
skyldes det at de får der holdninger valideret
Vennegruppens politiske holdninger.
i andre referencegrupper, eksempelvis i
Gruppeinterviewet bestod desuden af en
skolen og ved forældrene.
diskussion af informanternes holdning til 3
Der er også indikationer på at der kan have
forskellige emner. Det første omhandlede
været foregået en politisk socialiserings
hvorvidt kontanthjælp skulle bevares, sænkes
56
eller afskaffes. Det næste emne var om
det skal skæres ned, fordi at der er mange,
skatten i Danmark skulle sænkes og ved det
der udnytter det, og det burde laves om på.”.
sidste emne skulle de diskutere hvor meget
Når flere informanter har samme holdning vil
magt staten skulle have over det enkelte
en anden ikke stå alene, det kan både skyldes
individ. Det interessante i forhold til denne
at han er enig eller at han er bange for at
del af gruppeinterviewet var ikke
blive udstødt af gruppen hvis han ikke har en
informanternes holdninger, men
anden referencegruppe.
interaktionen imellem dem. Det var især
interessant fordi teorierne omkring
gruppedannelse var markante her.
Konklusion
Formålet med den kvalitative undersøgelse
Informanterne blev afhængigt at emnet delt
var, at opnå forståelse for unges politiske
op i grupper, det var tydeligt at når en
viden og hvilken betydning de har for
informant fremsagde sin holdning søgte han
hinandens politiske socialisering. I det
at få den valideret. Vennegruppen blev under
følgende konkluderes hvorvidt vennegruppen
disse diskussioner opdelt i mindre grupper,
som har indgået i projektet har betydning for
eksempelvis da en informant kom med et
informanternes politiske socialisering.
argument hvorfor han syntes at skatten
Det gjorde sig gældende for informanterne at
skulle kom et modargument fra en anden:
de alle havde en politisk forståelse som
”Det er jo fordi, at jeres forældre de har haft
afspejler deres uddannelsesniveau. Dette
råd til det [uddannelse].”. Her ses det at en
havde tydeligvis givet informanterne
uenighed omkring et emne opdeler dem i
forudsætning for at deltage i politiske
grupper, én gruppe for sænkelse af skat og
diskussioner. Dog er det kun i anledningen af
én gruppe imod. Der var også eksempler på
større politiske begivenheder at
hvor gruppen blev enige om et enige, og
informanterne giver udtryk for at de
deres holdninger blev uniforme. Da nogle
diskuterer politik. Dette kan skyldes at politik
mener at kontakthjælpssystemet ikke
ikke er omdrejningspunktet for
fungerer optimalt bliver de valideret af et
vennegruppen, da det er fodbold og ikke
andet medlem af vennegruppen der siger:
politik der er relevant at diskutere for
”Ja, jeg synes også helt klart, at det er
informanterne i gruppen. Politik diskuteres
systemet, der har fejlet, og at kontanthjælp
57
derfor kun i begrænset omfang i
informanternes politiske socialisering, især
vennegruppen.
når der forekommer større politiske
Informanterne har dog forskellig politisk
begivenheder. Dette sås ligeledes tydeligt
interesse da det interesserer nogle mere end
under gruppeinterviewet når vennegruppen
andre og de har, til dels, desuden også
skulle diskutere politiske emner hvori
forskellige politiske holdninger. Der kan
kommunikation og delvis uniformitet spillede
derfor argumenteres for at vennegruppen
en stor rolle.
ikke eksisterer som politisk referencegruppe
Litteraturliste
for individerne her i, hvilket betyder at
vennegruppen som socialiseringsagent kun

Bouché, V.P., (2011), “Political
har begrænset indflydelse. Individerne giver
Socialization”, Ishiyama, J.T. & Breuning,
dog udtryk for at skolen, deres forældre og
M. (red.), 21st Cen-tury Political Science:
medierne har været med til at udvikle deres
A Reference Handbook, SAGE
politiske forståelse og er blevet påvirket
Publications, Thousand Oaks, s. 805-813.
herigennem til at finde deres politiske

ståsted. Dog giver de også udtryk for, at de
Buckingham, D., (2003), The Making of
Citizens: Young People, News and
efter de er startet på en mellemuddannelse
Politics, Routledge, London & New York.
er begyndt selv at reflektere over politik og

distancere sig selv fra deres forældre.
Chaiken, S., (2001), ”Attitude Formation:
Function and Structure”, Smelser, N. J. &
Vennegruppen kan derfor stadig have
Baltes, P. B. (red.), International
betydning for informanternes politiske
Encyclopedia of the Social & Behavioral
socialisering, da der gennem
Sciences, Elsevier Ltd, s. 899-905.
gruppeinterviewet var tydelige tegn på de

Festinger, L., (1950), “Informal social
gruppeprocessor som omtales i
communication”, Psychological Review,
teoriafsnittet. Herfor kan der derfor
vol. 57(5), s. 271-282.
argumenteres for, at vennegruppen er

underlagt normer og søger efter uniformitet i
Hogg, M., (2006), “Social Identity
Theory”, Burke, P. (red.), Contemporary
form af at få valideret deres holdninger. Der
Social Psycholog-ical Theories, Stanford
kan derfor stadig være mulighed for at
University Press, USA, s. 111-136.
vennegruppen har indflydelse på
58

Højberg, H., (2004), ”Hermeneutik”, i
samfund, Munks-gaard-Rosinante,
Fuglsang, L. & Olsen, P. B. (red.),
København.

Videnskabsteori i

samfundsvidenskaberne, Roskilde
Sørensen, A., (2011), Viden, videnskab
Universitetsforlag, Gylling.
og virkelighed, Forlaget
Jenkins, R., (1994), ”Rethinking Ethnicity:
Samfundslitteratur, Frederiksberg.

identity, categorization and power”,

Odde, D., (2011), ”Konformitet”,
Ethnic and Racial Studies, Vol 17, No. 2.
Sociologisk leksikon, Hans Reitzels
Jenkins, R., (2000), “Categorization:
Forlag, Finland.

Identity, Social Process and

Langergaard, L. L., Rasmussen, S. B.,
Olesen, H.S., (2011), ”Socialisering”,
Epistemology”, Current so-ciology, vol.
Sociologisk leksikon, Hans Reitzels
48(3), s. 7-25.
Forlag, Finland.
Jerlang, E. & Jerlang, J., (1996),
Socialisering og habitus - Individ, familie,
59
Politikeren eller mennesket – En analyse af personaliseringens
påvirkning på den politiske tillid i Danmark 1994-2011
Kasper Andsbjerg, Joachim Madsen,
bekræfte med sikkerhed, at der eksisterer en
Josephine Pagani, Theis Gulstad Pedersen og
sammenhæng mellem disse - det er blot
Frederik Karstrøm Frederiksen
sandsynliggjort, at der i kraft af
personalisering sker en påvirkning af
vælgernes politiske tillid.
Abstract
Inden for de seneste tyve år er dansk politik i
stigende grad personliggjort. Analysen lægger
Indledning
op til at undersøge, hvorvidt det har
Massemedierne har siden midten af det 20.
konsekvenser for den politiske tillid, at der
århundrede rykket grænsen mellem de
sker personalisering af dansk politik og finder
professionelle politikere og vælgerne
her, at den politiske tillid i dansk kontekst har
(McAllister 2007: 6). Dette er særligt sket via
været stigende fra 1994-2011. Analysen tager
tv-mediet i de såkaldte soft news-
hensyn til forskellig demografisk
programmer, hvor vælgerne ser politikerne
sammensætning blandt vælgerne, men også
som noget andet og mere end politikere,
at tillid kan udtrykkes på forskellige måder.
eftersom der i dag er mange flere
Overordnet set giver vælgerne ikke udtryk
mediekanaler til både nyheder og
for, at de ikke anser personalisering,
underholdning. En forskydning af politik i
herunder politikernes private liv, fortællinger
retning mod et øget fokus på politikere som
m.v., for værende relevant i forhold til deres
personer kan muligvis få betydning for,
hverv som politikere. Dette er sket samtidigt
hvordan vælgerne ser på politik og politikere
med, at den politiske tillid er steget, og
i særdeleshed (Elmelund-Præstekær et al.,
derfor synes det, at de to forskellige
2010: 88-89).
tendenser modsiger hinanden. Dermed kan
Der er udbredt enighed i litteraturen om, at
det på baggrund af de to delanalyser ikke
politik i dag i høj grad er præget af
afvises, at der er en sammenhæng mellem
personalisering (fx McAllister, 2007;
personalisering og den politiske tillid.
Andersen & Borre, 2003; Driessens et al.,
Ligeledes er det heller ikke muligt at
2010), altså at fokus i mediedækningen af
60
politik i højere grad er på politikerne som
complexity, political expertise” (Luskin, 1990:
personer frem for politikerne som
332). Soft news kan beskrives som en ny form
repræsentanter for et politisk parti.
for nyheder, som benyttes til at formidle
Den øgede personalisering kan ses som en
blandt andet politik til de målgrupper, der
konsekvens af, at de fleste politiske partier
førhen ikke var store nyhedsforbrugere. I soft
har orienteret sig mod markedet i håb om at
news er det ikke selve indholdet i politikken,
vinde stemmer. Den politiske dagligdag
man interesserer sig for i det meste af tiden,
betragtes i mange tilfælde som værende i en
men nærmere mere jævne aspekter såsom
permanent tilstand af den valgkamp, som i
politikerens person eller dagligdag, hvori det
gamle dage kun foregik i forbindelse med
politiske indhold får en mindre fremtræden.
folketingsvalget senest hvert fjerde år
Soft news-programmerne appellerer således
(Norris, 2000: 140). På et tidspunkt har
bredere end konventionelle
udviklingen i markedsorienteringen medført,
nyhedsprogrammer (hard news), hvor der er
at politikere må give mere af sig selv som
fokus på det rent substantielle frem for det
(privat)personer for at nå ud til vælgerne på
personlige, og Baum finder, at soft news gør
det politiske marked, fordi det personlige er
politik mere tilgængeligt og forståeligt for
et af de få parametre, hvor de politiske
politisk usofistikerede vælgere (Baum, 2003:
partier kan differentiere sig fra hinanden
180).
(Lees-Marchment, 2001: 708-709).
Set i et historisk perspektiv er politikere
En større effekt af at anse politikerne som
netop gået fra at være politiske
velkendte personer er, at den ellers abstrakte
modsætninger til at være personlige
politik gøres mere tilgængelig for
modsætninger (Bruun Andersen et al., 1985:
vælgergrupper, som ellers ikke ville have
389); Altså er fokus ændret fra at handle om
udvist interesse for politik. Baum (2003) har
politikere som politikere til at handle mere
undersøgt sammenhængen mellem forbruget
om politikere som personer, og dette giver
af de såkaldte soft news-programmer og
basis for personkonflikter, som lettere kan
personlig grad af politisk sofistikation, dog
påkalde sig mediernes og vælgernes
uden selv at forholde sig til
opmærksomhed. Personkonflikter kan netop
begrebsdefinitionen. Politisk sofistikation kan
fremstilles som interessante uanset politisk
forstås som individets “(…) political cognitive
interesse, og derfor er personalisering i
61
umiddelbar forstand lettere at beskæftige sig
tilliden til de folkevalgte politikere. Vi
med rent journalistisk (Baum, 2003: 180).
forsøger således at svare på:
Inden for forskningslitteraturen er
Hvilke konsekvenser har det for vælgernes
personalisering beskrevet ad flere
politiske tillid, at politik personaliseres?
ombæringer, men sjældent er fænomenet
Artiklens fokus er på, hvordan den politiske
blevet kvantificeret. Elmelund-Præstekær et
tillid påvirkes, når politik personaliseres, og
al. (2010: 103) har påvist, at mere end
på om politisk interesse har indvirkning på
halvdelen (65 %) af interviewene i danske
den tillid, vælgerne har til politikerne. Selve
soft news-programmer, eksempelvis
begrebet ‘politisk tillid’ beskrives af
Go’Morgen Danmark og Aftenshowet, i
Hetherington (2005: 9) som forholdet mellem
forbindelse med valgkampen til folketinget i
politikernes resultater opvejet mod de
2007 var personorienterede.
forventninger, vælgerne har til deres
Der er som sådan enighed om, at
politikere. Vedrørende personalisering som
personalisering kan være negativt for
begreb handler det om mennesket bag
demokratiet. Om dette som problemstilling
politikeren; Altså når vælgerne inddrages i
også er entydigt negativt for netop
politikernes private sfære og dermed får et
demokratiet, står endnu uklart i og med, at
indblik i politikerens privatliv (jf. McAllister,
der er flere parametre i forbindelse med
2007).
demokrati, der kan påvirkes enten negativt
eller positivt som f.eks. politisk interesse,
Teori
tillid til politikere, politiske institutioner og
Politisk tillid
det demokratiske system osv. Det er netop
Mark Warren (1999) beskrev, hvordan den
derfor, at det ville være problematisk at
politiske tillid har udviklet sig gennem tiden. I
påstå, at demokratiet kun bliver påvirket
denne artikel er der kun interesse for de dele
negativt af en øget personalisering. På
af teorien, som dækker demokratiets
baggrund af dette stilles der i denne artikel
udfordringer med hensyn til tillid til både det
spørgsmål til, hvordan denne udvikling
demokratiske system og politikerne.
påvirker vælgernes opfattelse af politik, og
Warrens teori fremhæver, at tillid i et
om den øgede personliggørelse reelt svækker
demokrati er en nødvendighed. For at sætte
politisk tillid i skarpere relation til
62
personalisering anvendes en tredelt
opfattelse af en politiker, eftersom
forståelse af politisk tillid, som foreslår tre
opfattelsen af hændelser afhænger af den
mål for politisk tillid; (1) Tillid til
tid, de kommer frem i, samt hvor længe den
regeringsformen eller hele det politiske
pågældende hændelse måtte stå på.
system, (2) politisk kynisme som generel
Mediedækket har således også betydning, da
mistillid og skepsis og (3) tillid til
det her ses på, hvor ‘intenst’ medierne
‘officeholders’, dvs. de personer som
dækker en bestemt hændelse eller lignende,
bestrider politiske embeder, altså politikerne
gentagne hændelser (Bowler & Karp, 2004:
(Schiffman et al., 2010: 372). Vi forudsætter,
276, 284).
at objektet for personalisering i politik er
I denne artikel operationaliseres teorien
politikeren, og vi antager, at denne aktør er
således, at en politisk nyhedshistorie ikke
den første, som vælgerne bedømmer som
nødvendigvis behøves at blive betegnet som
følge af personaliseringen; Politikeren agerer
en skandale, før man kan tale om
som person på vegne af et politisk parti,
nyhedsmediernes betydning for denne, og
måske endda som frontfigur, og vælgerne er
hvordan historien opfattes af vælgerne. Vi
således i første omgang i kontakt med
‘bløder’ som sådan teorien lidt op ved også at
personen frem for partiet. Det er derfor
se på nyhedsmediernes betydning for
plausibelt, at vælgeren vurderer politikeren,
almindelige nyhedshistorier, og at vælgerne
før vedkommende vurderer partiet.
også forholder sig til disse.
Personlige og politiske skandaler
Træthedseffekten
Bowler & Karp (2004) opstiller forskellige
Ud fra den mere skandaleorienterede del af
mekanismer, der kan have en effekt på
forskningslitteraturen har Kumlin & Esaiasson
vælgernes tillid til politikere; Bowler & Karp
(2012) arbejdet med teorier for, hvordan
beskriver således, hvordan (1) vælgernes
større mediebelyste politiske historier
forventninger, (2) politiske fejltagelser og (3)
påvirker de politiske vælgeres tillid. Forinden
fejlvurderinger kan have en indvirkning på
den teoretiske udlægning er det givet, at
vælgernes fremadrettede tillid til politikerne
vælgerne efterhånden accepterer, at dårlig
(Bowler & Karp, 2004: 273).
opførsel er typisk for politikere, eftersom
Teorien belyser, at tiden blandt andet spiller
politikerne er i en konstant kamp om
en væsentlig rolle i forhold til vælgernes
opmærksomhed (jf. den permanente
63
valgkamp), og at journalisterne til enhver tid
Frontstage, backstage og middle region
er villige til at bruge ressourcer på at dække
I 1959 udgav Goffman sit værk The
disse intriger (Kumlin & Esaiasson, 2012:
Presentation of Self in Everyday Life, hvor han
263).
præsenterede sin teori om den
Kumlin & Esaiasson (2012: 268) arbejder med
dramaturgiske model. Modellen dækker over
et begreb om “collective scandal memory”,
begreberne frontstage og backstage, som
altså et begreb for den kognitive proces og
bruges til at forklare forholdet mellem de
mentalitet med hensyn til opfattelsen af
forskellige roller, som skuespillerne og
politiske nyhedshistorier. Selvom begrebet
forestillingens tilskuere spiller i en given
indikerer noget kollektivt, skal det dog
situation.
betragtes på det individuelle niveau, hvor der
Massemedierne, især soft news-programmer,
er mulighed for, at hver enkelt vælger kan
opstiller en ny form for social situation, som
opfatte tingene på sin egen måde.
Goffman ikke havde forudset og derfor ikke
Teorien er således, at jo mere almindelige
beskæftiget sig med. Som er relevant
store politiske nyhedshistorier og skandaler
eksempel kan et soft news-program opstille
bliver, jo mindre betydning tillægges
et interview med en politiker; På den ene
historierne af vælgerne ifm. vurdering af
side opstår der en privat situation mellem
politisk tillid. Det er ikke nødvendigvis et
interviewer og politiker, men på den anden
udtryk for, at vælgerne i højere grad bliver
side foregår dette i det offentlige rum, hvor
ligeglade, men blot at mange tophistorier
alle kan være tilskuere.
ikke kan opretholde samme afgørende
Dette er to karakteristiske situationer som
betydning, når der kommer nye historier til.
beskrevet i Goffmans teori, og som kan
Derfor kaldes det også for en træthedseffekt.
fortolkes som værende modsætninger, der
Eftersom vi i denne artikel interesserer os for
nu sammenblandes i særlige tv-genrer.
relationen mellem personalisering og politisk
Politikeren vil ikke længere være i stand til at
tillid, tilpasses ovennævnte teori således, at
leve op til normen om en passende social
elementet om demokratisk tillid substitueres
adfærd i en privat situation, da interviewet
med politisk tillid. På den måde opnår vi en
bliver sendt direkte i en ny situation, den
dybere og mere specifik analyse med større
private situation, hvor alle kan se med.
sammenhæng mellem de enkelte dele.
Joshua Meyrowitz har påpeget, at der er
64
opstået en tredje situation, som er skabt af
Massemedierne er altså medvirkende til at
massemedierne og den nye form for
bringe de politiske ledere tættere på deres
kommunikation blandt andet i
vælgere eller omvendt, da der åbnes op for
nyhedsmedierne. Dette eksempel illustrerer
en scene, som vælgerne ellers ikke havde
således den nye dimension i Goffmans teori
adgang til (Meyrowitz, 1990: 92). Denne nye
og dramaturgiske model, hvor der ikke
scene giver blandt andet anledning til at
længere kun er tale om front- og backstage.
undersøge denne analyses problemstilling,
Denne nye dimension beskriver Meyrowitz
om hvilke konsekvenser personalisering af
som middle region (Meyrowitz, 1985: 47).
politik har for vælgernes tillid til politikere.
Denne nye ‘scene’ opstår, da tilskuerne får
Vi arbejder i den forbindelse ud fra fire
mulighed for at se både front- og backstage.
variabler, som skal testes i analysen med
Det er vigtigt at beskæftige sig med middle
henblik på at afklare en eventuel
region, fordi politikerne kommer tættere på
sammenhæng mellem personalisering,
vælgerne og omvendt. Dette gør sig
politisk interesse og politisk tillid. De fire
gældende, da skellet mellem front- og
variabler, vi beskæftiger os med, er (1)
backstage bliver nedbrudt, hvorfor der opstår
politisk tillid, (2) politisk interesse, (3)
en ‘middle region’, hvor vælgerne kan få
begreberne front- og backstage samt (4)
bedre adgang til politikernes backstage.
uddannelsesniveau. Analysens formål er
Dette betyder, at politikerne konstant
derfor at synliggøre, hvad der øger eller
‘optræder’ overfor deres vælgere, hvilket
mindsker politisk tillid i forholdet mellem
også lægger et pres på dem; Vælgerne har nu
vælgere og politikere.
mulighed for at bedømme politikerne ud fra
deres privatliv (familie, bopæl, livsførelse
Design
m.v.), samtidigt med at politikerne skal anses
Vælgernes opfattelse er vælgernes
som professionelle. Dette betyder, at
virkelighed
helhedsindtrykket forstærkes, da politikeren
Tillid et centralt begreb i denne analyse, og
ikke længere er i stand til at holde deres
som tidligere nævnt udvises politisk tillid på
backstage skjult fra offentligheden, og
baggrund af evaluering af en række
dermed tvinges de til at tage ansvar for deres
handlinger, som en politisk aktør har udført.
handlinger på alle scener.
Ud fra denne forståelse af politisk tillid kan
65
begrebet således anses for at være et
Valgundersøgelserne som kvantitativt
produkt af social interaktion mellem politiker
datasæt
og vælger, og denne interaktion er helt
I dansk kontekst har Valgprojektet siden 1994
grundlæggende for vælgerens opfattelse af
indeholdt en variabel om, “Hvor stor tillid har
politikerens handlinger og dermed også tillid
du til danske politikere i almindelighed? Har
til politikeren. Vælgernes opfattelse er så at
du meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille
sige vælgernes virkelighed, og denne
tillid, eller meget lille tillid?”. Denne variabel
virkelighed vil vi gerne søge at forstå, hvilket
har direkte relevans i en artikel om politisk
vil afspejle sig i de metodiske beslutninger,
tillid, og variablen er fokuseret til én af tre
der træffes gennem dette afsnit.
overordnede typer af tillid (jf. Schiffman et
Virkelighedserkendelsen er, at virkeligheden
al., 2010: 372), nemlig tillid til
så at sige foregår i hovedet på de politiske
embedsindehavere, dvs. politikere i
vælgere. Vælgerne bærer altså på en unik
almindelighed.
virkelighedsopfattelse – dét der i
En mere konkret forståelse af politisk tillid er
forskningslitteraturen betegnes som en
ligeledes, at politisk tillid er en normativ
”subjective understanding” (Seidman, 1998:
vurdering af de præsterede politiske
4). Vi er som sådan nødt til at behandle
resultater; Med andre ord hvordan vælgerne
vælgerne som informanter, dvs. personer
vurderer politikere på baggrund af vælgernes
som ud fra en række spørgsmål skal
forventninger til dem (jf. Hetherington, 2005:
informere om deres subjektive forståelse af
9). Dette forhold indfanges i Valgprojektet i
virkeligheden. Det vigtige er nemlig, at
stillingtagen til udsagnet, om hvorvidt “Man
informanten selv får mulighed for at angive, i
kan i almindelighed stole på, at vore politiske
hvilke tilfælde vedkommende selv har
ledere træffer de rigtige beslutninger for
opfattelsen af som vælger at have tillid til en
landet”. Denne variabel er et mere indirekte
politiker. Så for at være i stand til at sige
mål for politisk tillid, men samtidigt leder den
noget gyldigt om vælgernes politiske tillid,
respondenten til at forholde sig til én
må vi komme så tæt på vælgernes
forståelse af politisk tillid. Det står i
virkelighedsopfattelse som muligt.
modsætning til førstnævnte spørgsmål, hvor
respondenten må besvare spørgsmålet ud fra
egen forståelse af tillid som begreb og
66
følelse. På baggrund af variationen i
systematiseret (Andersen et al., 2013: 5). Det
spørgsmålenes ordlyd må der forventes en
oprindelige formål med undersøgelsen har
forskel i respondenternes svar, men alligevel
været at få “(…) indblik i vælgernes måder at
en vis korrespondens, eftersom
få hold på det politiske’” og for at “(…) åbne
spørgsmålene dybest set søger at måle det
for dimensioner i vælgernes tankegang”
samme fænomen.
(Andersen et al., 2013: 6). Der er således
Rammen for selve analysen vil have et
brugbart materiale at hente i denne
tidsmæssigt interval fra 1994 til 2011 og
undersøgelse, selvom hensigten med den
opererer heri udelukkende med danske
ikke har været at belyse størrelsen af tilliden
forhold. Først i begyndelsen af 1990’erne
til politikerne.
gjorde personfiksering af politik og påstande
Analysen bygger som omtalt på to datasæt;
om indholdstømning indtog i den offentlige
Dels de kvantitative data fra
debat (Goul Andersen, 1994: 1), og på
valgundersøgelserne 1994-2011, dels de
baggrund heraf findes det mest anvendelige
kvalitative interviews fra
empiri først fra 1994 og frem. Samtidigt har
Valgdagbogsprojektet.
undersøgelsen sin afslutning i 2011, hvilket i
Den bagvedliggende tanke er, at de to
skrivende stund var året for det senest
datasæt skal komplementere hinanden, og at
afholdte folketingsvalg.
der på den måde bliver tale om
Interviews som kvalitativt datasæt
datatriangulering, hvor data fra
Analysen benytter kvalitative data indsamlet
valgundersøgelserne skal fungere som
på baggrund af 118 vælgere, der oprettede
analysens primære data. I de kvalitative
sig som brugere til undersøgelsen og samlet
interviews vil vi identificere passager, som
skrev omtrent 600 indlæg til
kan fungere som eksempler på de
Valgdagbogsprojektet. Disse data er
fortolkninger, der kan udledes af den
indsamlet gennem interviews samt
kvantitative analyse. Eksemplerne muliggør
deltagelse i den digitale undersøgelse, hvor
en mere individorienteret og dybdegående
vælgerne har haft mulighed for at ytre sig og
fortolkning af empirien.
give udtryk for deres personlige oplevelse og
forståelse af de emner, der var på tale under
valgkampen 2011, hvilket senere er blevet
67
Første delanalyse
cirkuleret om nulpunktet, hvilket reelt set
Analysen har til hensigt at undersøge
kan betyde, at der både kan være
effekten af personalisering af politik på
forekommet en stigning eller et fald.
vælgernes tillid til politikere, og med hensyn
Stigningen er derfor heller ikke signifikant, og
til personalisering anses dette i et teoretisk
derfor anses den generelle tillid for at have
perspektiv ved hjælp af differentiering
været nogenlunde stabil og uden
mellem frontstage, middle region og
udsvingninger i hverken positiv eller negativ
backstage. I den forbindelse antages det, at
retning i den ellers korte regeringsperiode
der siden 1994 er skabt et stigende antal soft
2005-2007. Fra 2007 og frem til 2011 er det
news-programmer på de danske tv-stationer
statistisk sikkert og vist, at den generelle tillid
(der findes ingen statistik på området),
til politikere er faldet (signifikant på 0,01-
hvilket har givet potentiale for, at vælgerne
niveau).
80.0
70.0
54.2
60.0
50.0
40.0
Pct.
30.0
20.0
10.0
0.0
2010
2008
almindelighed” (figur 1) fremgår det, at den
2006
1994
På grafen “Tillid til danske politikere i
59.9
2004
Statistisk oversigt for 1994-2011
69.8 70.1
Tilli
d…
2002
gennem de personliggjorte episoder.
66.4
2000
bredere grundlag for at opfatte politik
1996
personalisering af politik - og dermed får et
60.2
1998
via tv eller radio oftere oplever
Årstal
1
Figur 1 : Tillid til danske politikere i almindelighed.
såkaldte generelle tillid til politikerne (jf. Goul
Andersen, 2014: 6) i perioden 1994 til 2007
Dernæst betragter vi værdierne på den
er stigende, hvor der er sket en overordnet
anden graf; “Man kan i almindelighed stole
stigning på 15,9 procentpoint - denne
på, at vore politiske ledere træffer de rigtige
stigning er signifikant på 0,01-niveau. I
beslutninger for landet”, hvor ‘politiske
perioden 2005-2007 kan man se på
ledere’ i denne artikel anses for værende
nedenstående kurve, at der er sket en lille
stigning i tilliden til politikere. Vi kan dog ikke
1
Grafen er baseret på spørgsmålet: “Hvor stor tillid har
du til danske politikere i almindelighed? Har du meget
stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille
tillid?”. Andelen af dem, som har tillid til politikere, er
dem med enten “meget stor” eller “ret stor” tillid. N=
14.015. Data: Valgprojektet 1994-2011
med 95 % sikkerhed sige, at dette skulle være
tilfældet, da vi på baggrund af test af
sikkerhedsintervallet kan se, at intervallet har
68
partilederne og den til enhver tid siddende
har haft et positivt udfald set fra vælgernes
regering. Udsagnet om at kunne stole på, at
perspektiv.
politiske ledere træffer de rigtige
Ved første øjekast slår det læseren, at
beslutninger, betegner den såkaldte
andelen af enige ikke udvikler sig nært så
pragmatiske tillid (jf. Goul Andersen, 2014:
drastisk som andelen af uenige, som vist på
6), hvilket derfor vil blive den gennemgående
figur 2. Vi ser derfor også, at afstanden
begrebsomtale. Den vigtigste af disse to
mellem kurverne øges over den første
typer af tillid er den generelle tillid, da det er
halvdel af perioden, hvilket i 2001 giver en
denne artiklen beskæftiger sig med. Den
betragtelig overvægt af personer med tillid til
generelle tillid antages at være mest
de politiske lederes beslutninger. Imidlertid
påvirkelig i middle region af den årsag, at det
angiver flere og flere personer, at de har
er her, hvor vælgerne bliver i stand til at
hverken tillid eller ikke tillid til politikernes
kende politikeren som menneske bedre,
beslutninger, hvilket indebærer en form for
hvilket kan skabe øget mellemmenneskelig
balancegang i analysen af pragmatisk tillid;
tillid.
Vælgerne bevæger sig netop ikke kun fra at
Med hensyn til den pragmatiske tillid, så
have tillid til ikke at have tillid, altså ikke kun
forventes denne at være mest påvirkelig i
mellem to grupper, men også i en
frontstage. Det skyldes, at der på frontstage
mellemposition. Det har også sin signalværdi,
tages udgangspunkt i politikernes
at flere vælgere over tid (med undtagelse af
performance med udgangspunkt i strategiske
2007-2011) placerer sig lige midt i mellem at
overvejelser, som politikeren eller dennes
udtrykke tillid eller ikke at udtrykke tillid til
kreds af embedsmænd sandsynligvis gør sig;
politiske lederes beslutninger. I betragtning
Overvejelser, der handler om præsentation af
af et stigende antal politiske sager får
politiske resultater og positive
vælgerne et potentielt bredere (måske mere
personhistorier. Dermed kommer kun
forvirrende) grundlag at foretage deres
velvalgte sider og ikke hele personen bag
vurderinger ud fra, og dette kan betyde, at
politikeren til udtryk her. Den pragmatiske
flere vælgere placerer sig i hverken eller-
tillid kan siges at være en tillid, som bygger
kategorien.
på vurderinger af politiske præstationer, som
69
Bowler & Karp (2004) har som bekendt
beskrevet de mekanismer, der eksisterer i
forhold til enkeltpersoner inden for politik, og
hvordan deres adfærd kan have indvirkning
på vælgernes tillid til dem som politikere.
Blandt de første mekanismer er, at vælgerne
typisk har meget store forventninger til de
2
Figur 2 : Man kan i almindelighed stole på, at politiske
folkevalgte politikere, og oftest er disse også
ledere træffer de rigtige beslutninger for landet.
højere end de forventninger, politikerne
opstiller for dem selv, og derfor kan
Både den generelle og pragmatiske, politisk
forventningerne muligvis også være
tillid er i perioden 1994-2011 skiftende, men
urealistisk høje (Bowler & Karp, 2004: 273).
udviklingen skal ikke nødvendigvis tolkes som
De høje forventninger kan være en
en negativ ting, fordi det kan betyde en øget
medvirkende årsag til, at både den generelle
bevidsthed blandt vælgerne med hensyn til
og pragmatiske tillid periodevist stiger, fx i
tilliden (Warren, 1999: 6). Man kan derfor
forbindelse med folketingsvalg og
argumentere for, at de sekventielle fald i
regeringsskifter.
både generel og pragmatisk tillid sker på
Når man ser på den generelle og den
baggrund af, at vælgerne er blevet mere
pragmatiske tillid, så kan man rent statistisk
bevidste og politisk sofistikerede. Som
se en stærk positiv sammenhæng
Warren selv beskriver det, så er tilliden
(gamma>0,3) mellem de to; Jo højere den
mellem politikere og vælgere en
ene type tillid er, jo højere vil den anden også
langdistancerelation, og derfor man ikke med
være.
sikkerhed påvise en negativ effekt, da
Uddannelsesniveau påvirker politisk tillid
langdistancerelationen er en åben proces.
Siden starten af 1990’erne, hvor soft newsprogrammerne blev en del af indholdet på
2
Grafen er baseret på spørgsmålet: “Man kan i
almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer
de rigtige beslutninger for landet”. Andelen af enige er
en sammenlægning af “Helt enig” og “Delvis enig”, og
uenige er på samme måde sammenlagt af “Helt uenig”
og “Delvis uenig”. N= 28.144. Data: Valgprojektet
1994-2011
danske tv-kanaler, har vælgerne derfor fået
et bredere, men samtidigt mere forvirrende
grundlag at vurdere politikere ud fra. Det ser
vi i den trivariate analyse, hvor
70
sammenhængen mellem politisk interesse og
lavtuddannede vurderer tilliden til politikere
politisk tillid (den generelle variant)
ud fra politikeres handlinger i middle region.
kontrolleres for skoleuddannelse.
Figur 3: Effekten af politisk interesse på politisk tillid
Vi ser netop, at fra 1998 og fremefter er
kontrolleret for skoleuddannelse.
korrelationen mellem politisk interesse og
politisk tillid aftagende for de højtuddannede
respondenter - dvs. de respondenter som har
gennemført en studentereksamen eller HF. Vi
tolker det sådan, at personer med højere
uddannelse har en højere grad af politisk
sofistikation, hvilket gør at deres fokus ligger
mere på det substantielle politiske indhold
*Signifikant på 0,01-niveau, **Signifikant på 0,05-niveau.
Data: Egne beregninger på baggrund af Valgprojektet 19942011.
end på personlige forhold. Ud fra dette kan
man sige, at der hos højtuddannede personer
Forholdet mellem variablerne politisk
har indfundet sig en træthedseffekt (jf.
interesse, politisk tillid og skoleuddannelse
Kumlin & Esaiasson, 2012), da disse finder
viser sig at variere fra måling til måling; I
personalisering og personliggørelse mindre
enkelte år ses det, at skoleuddannelse ikke
væsentlig i forhold til politik.
har den store effekt på politisk tillid, men
Soft news-programmerne appellerer med
skoleuddannelse har dog tydelig effekt på
deres lette indhold i høj grad til vælgere med
politisk interesse. Det er således
lav grad af politisk sofistikation. For vælgere
sandsynliggjort, at sammenhængene mellem
uden politisk interesse og med lav
variablerne er både forklarende,
uddannelse, folkeskole (t.o.m. 10.kl. og real)
interagerende og specificerende i både
er den generelle tillid lav, eftersom politisk
positiv og negativ retning.
interesse og politisk tillid er stærkere
I anden delanalyse vil vi foretage en
korrelerede for lavtuddannede end for
interviewanalyse med henblik på at genfinde
højtuddannede (se figur 3). Til gengæld viser
resultaterne fra første delanalyse i en
analysen en højere tillid for lavtuddannede
kvalitativ sammenhæng. Her har
med stor politisk interesse, eftersom de
informanterne haft mulighed for at uddybe
deres opfattelser af politik, hvilket kan
71
fungere mere afklarende end blot den
siger informanten, at han stadig har tillid,
kvantitative første delanalyse.
men på grund af de fejl, som den politiker
informanten førhen stemte på, har begået,
Anden delanalyse
vælger informanten ikke længere at stemme
Interviewanalyse
på den pågældende politiker. Dette giver
udtryk for, at tilliden har flyttet sig for
På baggrund af interviewene fra
informantens vedkommende fra politikeren
Valgdagbogsprojektet kommer det frem, at
til partiet.
også den generelle positive personalisering af
Til dette uddrag kan Bowler & Karps teori
en politiker ikke nødvendigvis ‘falder i god
jord’ hos vælgerne. Analysen viser, at nogle
inddrages, da informanten beskriver,
vælgere ikke anser det for værende seriøst,
hvordan vedkommende droppede at stemme
at en politiker fortæller om sit privatliv og
personligt på baggrund af fejltagelser. Dette
om, hvad der er sker i personens tilværelse af
giver som udgangspunkt et udtryk for, at
forskellig karakter. Uanset om historien er
personaliseringen går i en negativ retning.
god og ‘lykkelig’, så er det ikke dét, vælgerne
Ifølge både Bowler & Karp, og også Kumlin &
ønsker deres politiske repræsentanter skal
Esaiasson, kan dette være på grund af en
bruge deres tid i medierne på.
træthedsfornemmelse, hvor individet som
vælger ikke føler at kunne stole på den
I det første uddrag (FV-1112094) udtaler
pågældende politiker længere og derfor
informanten: “Jeg har ind imellem og i en
fravælger at stemme personligt. I Bowler &
lang årrække stemt personligt på en politiker.
Karps tolkning kan det have været som følge
Den politiker er stadigvæk stillet op, men der
af for høje forventninger og politikernes
stemmer jeg ikke personligt mere (...) Det er
manglende evne til at leve op til disse
ikke fordi jeg vil sige at jeg har mistet tilliden,
(Bowler & Karp, 2004: 273). I Kumlin &
men jeg vil bare sige at der skete noget som
Esaiassons tolkning lægger det op til, at
gjorde at jeg ikke stemmer personligt mere
vælgerne bliver trætte af fejlene, og derfor
(...) Jeg mistede ikke tilliden, men der blev
får flere fejl efter en vis grænse ikke større
begået for mange fejl på et tidspunkt.”
betydning (Kumlin & Esaiasson, 2012: 278).
I dette interview giver informanten udtryk
Enkelte informanter udtaler sig også om
for, at vedkommende er gået fra at stemme
bestemte nyhedsprogrammer, hvor både
personligt til at stemme på et parti. Ydermere
72
politikken og politikeren bag er i fokus. Her
ifølge vælgerne er mere fokus på personer
kan det argumenteres for, at det er
end på politikken.
politikerens fremtrædende backstage i
Medierne opfattes af informanterne for at
nyhedsprogrammerne, der gør det muligt for
være for fokuseret på politik som
de politiske kommentatorer at gøre selve
underholdning, hvor politik skal indeholde
programmet underholdende og for nogle
spænding og nye tophistorier frem for at
vælgere mere fængende. Vælgerne har
informere befolkningen om de mere
ligeledes fået adgang til politikernes middle
konkrete og betydningsfulde emner, der er
region, hvilket gør op med skellet mellem
aktuelle i folketinget i en periode. Medierne
front- og backstage, hvorfor
medvirker dermed til at presse denne
nyhedsprogrammerne og de politiske
personalisering af politikerne igennem, trods
kommentatorers fokus flyttes fra politiken og
vælgerne giver udtryk for, at det ikke ses som
over på eksempelvis personsager
værende noget, der skaber en positiv
(Meyrowitz, 1985: 47). Altså oplever de
fornemmelse hos vælgerne, men tværtimod i
adspurgte informanter den stigende
en mere negativ retning. Når front- og
personalisering af politikerne i
backstage erstattes med middle region, så får
nyhedsprogrammerne som underholdning.
vælgerne i højere grad adgang til dele af
Ud fra anden delanalyse konkluderes det, at
politikernes private liv. Sammenfattende kan
informanterne i interviewene føler en vis
der på baggrund af denne analyse ikke ses en
irritation over mediernes fokus på
generel positiv opfattelse af personalisering
personsager, som fjerner fokus fra politik.
af politikere. Dette skyldes at vælgerne helst
Vælgerne er ikke tilfredse med de gentagne
ser, at politikerne beskæftiger sig med politik
sager, der påvirker deres opfattelse af
frem for at berette om, hvad der aktuelt sker
politikerne. Personalisering har en negativ
i deres privatliv.
indvirkning på måden hvorpå politikerne
opfattes, eftersom både gode og dårlige
Diskussion og konklusion
sager dukker op i forbindelse med dækningen
Den politiske tillid, der steg fra 1994 til 2011,
af en politiker som person. Dette er en
er den generelle tillid til enkelte politikere.
udvikling, medierne medvirker til, og hvor der
Det er denne form for tillid, vores
respondenter har givet udtryk for i de uddrag
73
af interviews, vi har inddraget i artiklen.
fra 1994 og frem til i dag, hvorfor det er
Ligeledes er der også blevet set på den
sandsynligt, at antallet af soft news-
pragmatiske tillid, hvor det er politikernes
programmer er steget efterfølgende. De
politiske resultater og bedrifter, der her tages
lavtuddannede uden politisk interesse følger
op til vurdering.
mest med i soft news-programmer, hvilket
Grundet de mange faktorer, der spiller ind,
skaber lav politisk tillid. Ses der derimod på
har det ikke været muligt at se, om
de lavtuddannede med stor politisk interesse,
personalisering har haft direkte konsekvenser
så stiger tilliden. Med hensyn til de
for vælgernes politiske tillid. Dette skyldes, at
højtuddannede er tendensen, at de med soft
personalisering ikke kan sættes i direkte
news-programmernes fremfærd mister noget
forbindelse med resultaterne for den målte
af interessen, da de hellere vil fokusere på
politiske tillid, og ej heller kan det afvises, at
den “rå” politik. Det ses ganske tydeligt her,
det er grundet andre faktorer end
at de højtuddannede bliver påvirket af
personalisering, at resultaterne fremgår
træthedseffekten, hvor de ikke længere
således. Vælgerne giver ligeledes udtryk for,
ønsker at følge med i, hvad nyhedsmedierne
at de ikke anser personalisering, herunder
bringer af personaliserende stof.
politikernes private liv, fortællinger m.v., for
I første delanalyse er sammenhængen
værende relevant i forhold til deres hverv
mellem politisk interesse, skoleuddannelse
som politikere. Dette er sket samtidigt med,
og politisk tillid ikke afvist, og det indebærer
at den politiske tillid er steget, og derfor
blot, at sammenhængens gyldighed er mere
synes det, at de to forskellige tendenser
sandsynlig. Vi har ikke dokumenteret
modsiger hinanden.
sammenhængen eksperimentelt, og derfor er
I forbindelse med udviklingen og udbredelsen
den fortsat teoretisk, eftersom effekterne på
af nyhedsmedier siden 1994 ser man også et
politisk tillid er svære at isolere i
skifte, i forhold til hvordan vælgerne får
operationaliseringen, og fordi politisk tillid
informationer og viden om politik. Dette ses
udvises på baggrund af meget mere end blot
eksempelvis ved, at de lavtuddannede får
politikeres optræden i middle region. Særligt
informationer med hensyn til politiske
vil det være svært at dokumentere
nyheder gennem soft news-programmer.
sammenhængen, fordi tillid er en kognitiv
Personalisering har givetvis taget størst fart
tilstand, som respondenten selv skal give
74
Litteraturliste
udtryk for, og at respondenterne ikke

nødvendigvis har samme opfattelse af
Andersen, Johannes & Ole Borre (2003):
politisk tillid og personalisering som begreb.
“Personfaktorer” i Jørgen Goul Andersen
Informanterne, der bruges i anden
& Ole Borre (red.) Politisk forandring.
delanalyse, gør os i stand til at konkludere, at
Værdipolitik og nye skillelinjer ved
vælgerne lader sig påvirke af personalisering,
folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime
uanset hvilken form det måtte have. Således
Academic.

er vælgerne i størstedelen af tilfældene
Andersen, Johannes et al. (2013):
skeptiske og negativt indstillede i forhold til
Genveje til et kryds - vælgernes
personaliseringen. Det fænger ikke vælgerne,
perspektiv på et folketingsvalg (pp. 5-
at politikere bruger taletid i nyhedsmedierne
17). 1. udgave, 1. udgivelse. Aalborg:
på at fortælle om private anliggender eller
Aalborg Universitetsforlag

for den sags skyld, at de medvirker i
Baum, Matthew A. (2003): “Soft News
forskellige ikke-politiske sammenhænge blot
and Political Knowledge: Evidence of
for at appellere mere folkeligt, således de
Absence or Absence of Evidence” i
fremstår mere ‘jævne’ og ‘menneskelige’.
Political Communication, vol. 20 (2), pp.
Dermed kan artiklen, på baggrund af de to
173-190.

delanalyser, ikke afvise, at der er en
Bruun Andersen, Michael et al. (1985):
sammenhæng mellem personalisering og den
“Kampen om friheden” (pp. 351-390) i
politiske tillid. Ligeledes er det heller ikke
Michael Bruun Andersen et al. (red.)
muligt at bekræfte med sikkerhed, at der
Dansk Litteraturhistorie – Bind 8: 1945-
eksisterer en sammenhæng mellem disse.
1980. København: Gyldendal.
Derfor kan det i konklusionen

Driessens, Oliver, Karin Raeymaeckers,
sandsynliggøres, at der ved personalisering af
Hans Verstraeten & Sarah
politikere sker en påvirkning af den politiske
Vandenbusschte (2010):
tillid hos vælgerne, og denne påvirkning er
“Personalization according to politicians:
specificeret af politisk interesse og
A practice theoretical analysis og
skoleuddannelse.
meditization” i Communications, vol. 35
(3), pp. 309-326.
75


Elmelund-Præstekær, Christian, Louise
Müller & Louise Nowak Rasmussen
Political Sophistication” i Political
(2010): “Soft news i 2007-valgkampen:
Behavior, vol. 12 (4), pp. 331-361.

Balanceret, men ukritisk snak om


Personalization of Politics” i Hans-Dieter
(1), pp. 88-139.
Klingemann & Russell J. Dalton (red.) The
Goul Andersen, Jørgen (1994): Personer
Oxford Handbook of Political Behavior.
eller politik? Partilederne og 1994-
Oxford: Oxford University Press.

place. New York: Oxford University
for Statskundskab.
Press.

Goul Andersen, Jørgen (2014): “Kapitel
Meyrowitz, Joshua (1990): “Redefining
17. Stigende politisk mistillid” i
the situation: Extending dramaturgy into
Forthcoming.
a theory of social change and media
Hetherington, Marc J. (2005): “Political
effects” (pp. 72-108) i Stephen H. Riggins
Trust and Its Evolution” (kap. 2) i
(red.): Beyond Goffman - Studies on
Hetherington, Marc J. (red.) Why Trust
Communication, Institution, and Social
Matters: Declining Political Trust and the
Interaction. Berlin: Walter de Gruyter &
Demise of American Liberalism.
Co.

Kumlin, Staffan & Peter Esaiasson
Norris, Pippa. (2000): A Virtuous Circle.
Cambridge: Cambridge University Press.

(2012): “Scandal Fatigue? Scandal
Elections and Satisfaction with
Warren, Mark E. (1999): Democracy and
Trust, Cambridge University Press.
Democracy in Western Europe, 19772007” i British Journal of Political
Science, vol. 42 (2), pp. 263-282.

Meyrowitz, Joshua (1985): No sense of
Valgprojekt. Aarhus Universitet: Institut
Princeton University Press.

McAllister, Ian (2007): “The
mennesker i politik” i Journalistica, vol. 4
valget. Arbejdspapir nr. 4 fra det Danske

Luskin, Robert C. (1990): “Explaining
Lees-Marchment, Jennifer (2001): “The
Marriage of Politics and Marketing” i
Political Studies, vol. 49 (4), pp. 692-713.
76
www.skolenforstatskundskab.aau.dk