1. No category

Institut for statskundskab
Syddansk Universitet - Odense
Samfundsvidenskabelig Metode
Forår 2007
SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte
1. Indledning og SF’s historie
2
1.1
Indledning
2
1.2
SF’s historie
2
2. Problemstilling og Hypotese
4
2.1
Problemstilling
4
2.2
Hypotese
4
2.3
Definition af begreber
4
3. Undersøgelsens teoretiske baggrund
5
3.1
Anthony Downs – Fra class voting til issue voting
5
3.2
Velfærdskoalitionen
7
4. Undersøgelsens metode samt videnskabsteoretiske overvejelser
7
5. Operationalisering af variabler
9
5.1
Operationalisering af arbejdere i den private sektor
9
5.2
Operationalisering af arbejdere i den offentlige sektor
9
5.3
Operationalisering af andre grupper
10
6. Analyser
10
6.1
Frekvenstabeller
10
6.2
Z-test af offentlige ansatte
11
6.3
Diskussion af resultater
12
7. Konklusion
13
7.1
Undersøgelsens resultater
13
7.2
Kan hypotesen verificeres?
14
7.3
Fremtidig forskning
14
8. Litteraturliste
Samfundsvidenskabelig Metode
16
1
1. Indledning og SF’s historie
1.1 Indledning
Hvad gør de politiske partier, når samfundsstrukturen ændrer sig på en sådan måde, at partiernes
vælgergruppe forsvinder? Dette er et velkendt problem, for flere af folketingets partier. Venstre som
før havde størstedelen af deres vælgergruppe i landmændene, måtte ændre deres strategi i den
politiske dagsorden, i takt med at industrisamfundet gjorde sit indtog (Andersen og Bore (red.),
2001: 211). Det samme gælder andre af folketingets partier heriblandt SF. SF var et arbejderparti,
der stemte ud fra den sociale klasse som de tilhørte, men i takt med velfærdssamfundets udvikling
er de forskellige sociale klasser i højere grad smeltet sammen. På den måde er arbejderne blevet en
del af middelklassen, hvilket har medført at man er gået væk fra at stemme ud fra den sociale klasse
man tilhører, den såkaldte ”class voting”. I stedet sætter vælgeren nu sin stemme ud fra det parti,
som yder vælgeren størst nytte, bedre kendt som ”issue voting” (Downs: 1957). På denne måde er
en stor del af SF’s vælgergruppe forsvundet, men alligevel har SF opretholdt en forholdsvis stabil
stemmeprocent ved folketingsvalgene (www.sf.dk). I takt med at arbejderklassen forsvandt,
voksede den offentlige sektor, til den størrelse vi kender i dag (Rasmussen m.fl. 1995: 19). Kan der
være en sammenhæng imellem arbejderklassens forsvinden og den voksende offentlige sektor og så
SF’s stemmeprocent? Det vil jeg kigge nærmere på i denne opgave.
1.2 SF’s historie
SF er et udspring af Det Kommunistiske Parti (DKP) og blev officielt dannet af Aksel Larsen i
1959, efter flere års interne uenigheder i DKP. Uenighederne startede efter, at Nikita Khrusjtjov i
1956 afslørede de forbrydelser og den undertrykkelse, der havde fundet sted under Stalin. Det
dansk-sovjetiske forhold blev ikke bedre, da Sovjetunionen invaderede Ungarn i oktober 1956.
Dette fik Aksel Larsen, som dengang var partiformand for DKP, til at opfordre hele DKP’s
partiledelse til et reformskifte, der skulle gøre DKP selvstændigt i forhold til det sovjetiske styre, og
samtidig skulle der udarbejdes en demokratisk socialisme i Danmark. DKP’s ledelse var dog ikke
indstillet på den nye politiske linie, som Aksel Larsen præsenterede, hvilket fik DKP’s ledelse til at
ekskludere ham (Larsen, 1993: 536). Kort efter, den 24. november 1958, blev Socialistisk
Folkeparti (SF) anmeldt af Aksel Larsen i Folketinget med ham som partiets eneste
folketingsmedlem. SF fik hurtig tilslutning og i februar 1959, afholdte SF stiftende landsmøde. På
landsmødet blev det gjort klart, at SF betingede sig til en fredelig vej til socialismen, der ubetinget
skulle gå igennem det danske, parlamentariske demokrati. SF ville ændre landets politiske kurs ved
Samfundsvidenskabelig Metode
2
at øve indflydelse på Socialdemokratiet, så de sammen ville kunne skabe et ”arbejderflertal”.
Allerede det følgende år, i november 1960, fik SF sit parlamentariske gennembrud, da de ved
folketingsvalget fik 6,1 % af stemmerne og vandt 11 mandater (www.sf.dk).
Siden 1960 har SF’s vælgerandel gået op og ned. Man har måttet ændre på den politiske profil i takt
med, at tiderne og de politiske sager skiftede og derfor er SF et noget anderledes parti, end de var
det ved deres stiftelse tilbage i 1959. Dengang ville de appellere til arbejderne, men hvad med i dag
hvor arbejderklassen stort set er forsvundet, men SF alligevel har en stabil vælgerandel. Figur 1
illustrerer SF’s valgresultater ved folketingsvalgene fra 1960 – 2005 (www.sf.dk). Hvilken
vælgergruppe appellerer de til i dag? Hvilken vælgerandel har erstattet arbejderne? Jeg vil
undersøge om SF’s tabte vælgerandel af arbejdere, er blevet erstattet af folk ansat i den offentlige
sektor, hvilket dermed har ændret SF fra at være et arbejderparti til et parti for folk ansat i den
offentlige sektor.
SF’s valgresultater ved folketingsvalg fra 1960 – 2005
År
Stemmer
Andel af samtlige stemmer
Mandater
1960
149.440
6,1 %
11
1964
151.697
5,9 %
10
1966
304.437
10,9 %
20
1968
174.553
6,1 %
11
1971
262.756
9,1 %
17
1973
183.522
6,0 %
11
1975
150.963
5,0 %
9
1977
120.357
3,9 %
7
1979
187.284
5,9 %
11
1981
353.373
11,3 %
21
1984
387.122
11,5 %
21
1987
490.176
14,6 %
27
1988
433.261
13,0 %
24
1990
268,795
8,3 %
15
1994
242.398
7,9 %
13
1998
257.406
7,6 %
13
2001
219.842
6,4 %
12
2005
201.047
6,0 %
11
Figur 1: SF’s valgresultater ved folketingsvalg fra 1960 – 2005.
Samfundsvidenskabelig Metode
3
2. Problemstilling og Hypotese
2.1 Problemstilling
Problemstillingen for denne opgave omhandler hvorvidt det er rigtigt, at andelen af SF’s vælgere, er
gået fra at være arbejdere til at være offentlig ansatte, i takt med at arbejderklassen er forsvundet
fordi arbejderne er blevet bedre stillet økonomisk og derfor er en del af middelklassen den dag i
dag. Jeg vil undersøge hvorvidt det er rigtigt at SF ikke længere er et arbejderparti, men i stedet et
parti for de offentlige ansatte.
2.2 Hypotese
Ud fra problemstillingen kan der opstilles en hypotese, som der skal undersøges og testes i denne
opgave. Hypotesen for problemstillingen kan opstilles således:
”SF er gået fra at være et parti for arbejdere i den private sektor, til at være et parti for folk i den
offentlige sektor.”
Dermed er partivalg den afhængige variable, imens den uafhængige variabel er privat og offentlig
sektor. Derudover må det påregnes, at SF får stemmer fra andre grupper end arbejdere i den private
eller offentlige sektor, og den gruppe kunne dermed godt indgå i undersøgelsen, som en del af den
uafhængige variabel. Dette vil dog ikke være tilfældet i denne undersøgelse, da disse vælgere ikke
har nogen direkte indflydelse på, hvorvidt min hypotese kan verificeres. På trods af det vil de
alligevel fremgå i undersøgelsen, så man opnår et bedre overblik over samtlige vælgere, som
stemmer SF og ikke kun dem, som er tilknyttet henholdsvis den private og den offentlige sektor.
2.3 Definition af begreber
Inden undersøgelsens påbegyndelse er det vigtigt, at have skabt nogle klare definitioner på de
begreber, som der vil indgå i undersøgelsen. Der må ikke kunne spås tvivl om, hvad der menes med
de forskellige begreber, da det vil sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens troværdighed, og det vil
desuden ikke være muligt for andre forskere, at replicere undersøgelsen (Bryman 2004: 70).
Definitionen af begreberne kan ses i figur 2.
Samfundsvidenskabelig Metode
4
Definition af begreber
Arbejdere i den private sektor
Lønmodtagere i den private sektor som stemmer SF.
Arbejdere i den offentlige sektor
Lønmodtagere i den offentlige sektor som stemmer SF.
Andre grupper
Vælgere der stemmer SF som ikke er lønmodtager i hverken
den private eller den offentlige sektor.
Figur 2: Definition af begreber.
2. Undersøgelsens teoretiske baggrund
Da SF blev stiftet gjorde man det meget klart, at partiets mål var at skabe øget socialisme i
samfundet, men det skulle ske fredeligt via det danske parlamentariske demokrati. Dermed var det
ikke svært at se, at SF distancerede sig fra DKP og det gjorde det nemmere for SF, at skabe en klar
politisk profil, der ikke lignede de andre partiers. Ved at have en målsætning om et samfund med
øget socialisme, appellerede de til arbejderne og de dårligst stillede i samfundet. Som årene er gået
har velfærdssamfundet udviklet sig, hvilket betyder at samtlige samfundsklasser har fået bedre
vilkår end tidligere. Grunden til dette er henholdsvis de politiske tiltag og fagforbundenes kamp for
bedre vilkår for landets lønmodtagere. Dette har medført, at den før så store arbejderklasse er
svundet ind og at størstedelen af arbejderne nu i stedet befinder sig i middelklassen. Dermed har SF
mistet en andel af sine vælgere og er derfor nødt til at appellere til en anden vælgergruppe eller med
andre valgløfter, hvis de som minimum fortsat skal beholde deres andel af vælgerne.
2.1 Anthony Downs – Fra class voting til issue voting
Ifølge Anthony Downs teori fra 1957 skal regeringen finde nogle ligheder imellem hvad vælgerne
gør og hvordan de stemmer. Årsagen til dette skal findes i, at hver enkel borger har et ønske om i
hvilke ret samfundet skal udvikle sig, hvilke goder de gerne vil have og det er regeringen nødt til at
have kendskab til, for at kunne vinde vælgernes stemmer. Det betyder, at begge parter skal handle
rationelt, hvis de skal have mest muligt ud af situationen (Downs: 1957).
De politiske partier har igennem årene oplevet en stigende turbulens i blandt deres vælgere, da
kernevælgerne ikke udgør en så stor andel af vælgerne som tidligere, og politikkerne er derfor nødt
til at yde noget ekstra for at vinde stemmer. Før i tiden stemte størstedelen af alle landmænd på
Venstre og Venstre kunne derfor forme deres politik ud fra dette. På samme måde stemte
størstedelen af arbejderne på et af partierne på vestrefløjen, hvoraf Socialdemokratiet var den største
Samfundsvidenskabelig Metode
5
stemmesluger. Det var klassebestemt hvilket parti folk stemte på, men med velfærdssamfundets
udvikling, er de forskellige klasser tæt på at være neutraliseret, så klasserne ligger væsentlig tættere
på hinanden end tidligere. Af samme grund besidder vælgerne heller ikke samme identitetsfølelse
hvad angår social klasse i dag, som de gjorde før i tiden og det er også grunden til, at der ikke
længere findes class voters.
I stedet for class voter er vælgerne nu blevet til issue voter i stedet. Issue voting består af to
forskellige modeller,
nemlig nærhedsmodellen (proximity model) og retningsmodellen.
Nærhedsmodellen er den ældste af de to modeller og blev tilbage i 1957 fremlagt i Anthony Downs
bog: ”An Economic Theory of Democary”. Med nærhedsmodellen hævder Downs, at vælgerne er
rationelle og egennyttemaksimerende, hvilket får vælgerne til at stemme på baggrund af den politik
partierne har ført i den forgangne valgperiode og ikke den politik, som partierne lover at ville føre
så frem de kommer til magten. Det betyder, at vælgeren forestiller sig, at oppositionspartiet havde
været regeringsparti og så sammenligner det med det faktiske regeringsparti, for at finde ud af
hvilke af de to partier, som ville have klaret den forgangne valgperiode bedst. Hvis vælgerens
foretrukne parti ser ud til at have en chance for at vinde valget, stemmer vælgeren på dette parti. Er
der derimod kun en meget lille chance for at det foretrukne parti kan vinde valget vil vælgeren,
ifølge Downs, typisk vælge at stemme på det parti, som har bedst mulighed for at holde det parti
ude, som vælgeren afskyr mest. Skulle det ske, at vælgeren er fremtidsorienteret kan vedkommende
meget vel vælge at stemme på sit ynglingsparti i den henseende, at det vil åbne for nogle bedre
alternativer ved de kommende valg (Downs 1957).
Selvom Anthony Downs nærhedsmodel var banebrydende indenfor vælgeradfærd, så var der det
problem med nærhedsmodellen, at den primært var tiltænkt lande med et to-parti system, som for
eksempel USA. Derfor har Georg Rabinowitz og Stuart Elaine udviklet en alternativ model til
nærhedsmodellen., som er bedre egnet til lande der har et parlament med fler-parti system, som det
er tilfældet i Danmark. Modellen kaldes retningsmodellen (directional model) på baggrund af, at
vælgernes stemme har indflydelse på hvilken retning den politiske kurs skal trækkes i (Andersen &
Borre (red.) 2001: 238). Dette kan illustreres med et eksempel fra den danske politiske scene. Det
Radikale Venstre har igennem de seneste år søgt indflydelse på venstrefløjen og har peget på en
socialdemokratisk ledet regering. Det har de haft stor succes med, hvilket også kan ses i kraft af
resultatet fra det seneste folketingsvalg. Sidste år gik de, som et led i deres nye strategi, ud og sagde
Samfundsvidenskabelig Metode
6
at de hverken ville pege på Helle Thorning Smith eller Anders Fogh Rasmussen, men først vælge
side efter næste valg, når de vidste hvor de kunne få den største del af deres politik gennemført.
Dette medførte, at de ifølge meningsmålingerne, kun ville få halvt så mange stemmer som ved
seneste valg. Til gengæld gik socialdemokraterne frem i meningsmålingerne på bekostning af de
radikale, og det er en kraftig indikation på, at de danske vælgere mere eller mindre ubevidst
benytter retningsmodellen, når de skal stemme. Dengang de radikale pegede på socialdemokraterne,
var vælgerne ikke bange for at stemme på de radikale, for da vidste de, at de radikale kunne trække
socialdemokraterne og de andre støttepartier lidt mod højre og dermed opnå det bedst mulige
alternativ.
2.2 Velfærdskoalitionen
Den del af de danske vælgere, som har stort behov for velfærdssektoren, går under begrebet
velfærdskoalitionen (Mouritzen 2004: 77). Denne vælgerskare udgør i underkanten af to tredjedele
af samtlige vælgere, hvilket gør, at det ikke er så mærkeligt, at der er så stor interesse i
velfærdsstaten (Borre & Andersen 1997: 220). Det er netop på grund af velfærdskoalitionen og den
store interesse for velfærdssamfundet som gør, at jeg tror at SF er blevet til et parti for de offentlige
ansatte. Velfærdkoalitionens størrelse har indflydelse på hvor meget arbejdskraft der er behov for,
og når 66 % af danskerne ikke har noget imod den offentlige sektors størrelse, og vælgerne samtidig
er blevet issue voters i stedet for class voters, så vil det gavne den offentlige sektor og dermed også
chancen for at denne undersøgelses hypotese vil blive verificeret.
3. Undersøgelsens metode samt videnskabsteoretiske overvejelser
Undersøgelsen vil blive bygget på et komparativ research design, da min problemstilling går på, at
observere og sammenligne om der er sket ændringer i sammensætningen af SF’s vælgergruppe
(Bryman 2004: 56). Hvad angår undersøgelsens metode, så vil den bestå af en kvantitativ metode,
som er den mest tilgængelige metode for min opgave, men også den mest logiske at benytte. På
grund af, at min undersøgelse bygger på en komparativ analyse af et partis vælgergrupper i
henholdsvis 1971 og 2005, vil det være en vanskelig og tidskrævende proces, hvis undersøgelsen
skulle udføres via kvalitativ metode (Ibid: 266). Det ville være meget svært at finde frem til
respondenter, der kunne overholde kravene om, at skulle være lønmodtager i den private, eller
offentlige sektor og som samtidig stemte SF ved folketingsvalget i 2005. Endnu sværere ville det
være, at finde folk der opfylder de opstillede kriterier om at skulle være lønmodtager i den private
Samfundsvidenskabelig Metode
7
eller offentlige sektor og stemme SF ved valget i 1971. Det ligger 36 år tilbage, og med undtagelse
af kernevælgerne, vil der være stor risiko for, at vælgerne slet ikke kan huske hvad de stemte i
1971. Desuden vil det også være spild af ressourcer at forsøge at finde frem til de relevante
respondenter, da det kun er oplysningerne om partivalg og i hvilken sektor respondenterne
arbejdede i de pågældende år. Der er derfor ikke relevans for et dyberegående interview, og når de
oplysninger jeg skal bruge til min undersøgelse, er opført i statistiske undersøgelser, er der ingen
grund til at benytte en kvalitativ metode til at udføre undersøgelsen (Hansen & Andersen 2000: 97).
Eftersom jeg på forhånd har opstillet en hypotese, som jeg arbejder ud fra, er tilgangen til min
undersøgelse deduktiv (Gilje & Grimen 2002: 25). Den deduktive undersøgelse skal udføres på
baggrund af empirisk data, som er data, der er fremkommet ved observation. Igennem
valgundersøgelserne har man observeret respondenternes svar, der derefter kan bruges som
empirisk data (Ibid: 25). Den data vil så være grundlaget for at finde en kausal sammenhæng
imellem mine variabler. Epistemologisk tages der udgangspunkt i den behavioralistiske tradition,
som har haft til formål at studere folks adfærd både politisk, socialt og ideologisk (Marsh & Stoker
(red.): 2002: 53). Derudover anses behavioralismen også som værende begyndelsen på de
komparative analyser, som bliver meget benyttet i dag, og som jeg også skal bruge til min
undersøgelse (Pedersen, Goldmann & Østerud (red.): 2004: 20).
En anden epistemologisk tilgang er logisk positivisme, der udformer sig på den måde, at man skal
kunne efterprøve sine udsagn, og skal kunne verificeres, for at de kan anses for værende
meningsfulde. Hvis et udsagn hverken kan falsificeres eller verificeres, vil det stå som værende
meningsløst (Gilje & Grimen 2002). Jeg burde kunne undgå, at min hypotese vil fremstå som
meningsløs, eftersom jeg ved hvordan, jeg kan efterprøve min hypotese, og se om den kan
verificeres.
Som tidligere nævnt har jeg valgt at udføre min undersøgelse via kvantitativ metode. Jeg vil benytte
mig af sekundærdata i form af valgundersøgelserne fra henholdsvis 1971 og 2005, som er indhentet
fra Dansk Data Arkiv. Den første valgundersøgelse fra 1971-1981 er en sammenlægning af samtlige
valgundersøgelser fra 1971-1981, hvor 1971 var det år hvor den første registrerede
valgundersøgelse fandt sted. Fordelen ved at lægge valgundersøgelser sammen fra den periode er, at
der er et større antal respondenter hvilket gerne skulle give et mere fuldendt og nuanceret billede af
Samfundsvidenskabelig Metode
8
befolkningen og dens holdninger. Ulempen i forhold til min undersøgelse er, at perioden imellem de
to valgundersøgelser bliver mindre, hvilket gør det sværere at se udviklingen imellem de to
undersøgelser. Man må gå ud fra, at forskellen på samfundsudviklingen imellem 1971 og 2005 er
større end tilfældet er imellem 1971-1981 og 2005. Derudover var 70’erne præget af meget politisk
uro med jordskredsvalget i 1973 som højdepunkt. Dette vil naturligvis præge valgundersøgelserne,
og det vil være nødvendigt, at foretage analyser af samtlige valgundersøgelser, der er foretaget i
perioden 1971 til 2005, for at få et nuanceret billede. Dette vil være alt for tidskrævende, og derfor
har jeg valgt en anden metode. I undersøgelsen fra 1971-1981 vælger jeg at frafiltrere alle de
valgundersøgelser som ikke blev gennemført i 1971, men i et af de andre år. Derefter vil der være to
valgundersøgelser tilbage. En fra før valget og en fra efter valget. Her vælger jeg, at benytte mig af
valgundersøgelsen fra efter valget og frafiltrerer dermed valgundersøgelsen fra før valget.
Argumentet for at bruge valgundersøgelsen fra efter valget er, at respondenterne her ved hvem de
har stemt på, hvor de i undersøgelsen før valget ville kunne sige en ting, men alligevel nå at skifte
mening inden valgdagen.
4. Operationalisering af variabler
Ved at operationaliserer de anvendte begreber, sikrer jeg, at der måles på det, jeg ønsker at måle i
undersøgelsen. Sammen med den teoretiske definition af begreberne øges den definitionsmæssige
validitet, hvilket også vil få undersøgelsens troværdighed til at stige (Hellevik 2002: 53).
4.1 Operationalisering af arbejdere i den private sektor
Arbejdere i den private sektor kan operationaliseres på stort set samme måde, som de
begrebsmæssigt er defineret. Så når jeg ønsker at måle på arbejdere i den private sektor, så ønsker
jeg, at alle lønmodtagere i den private sektor, som stemmer SF, skal indgå i undersøgelsen (Bryman
2004).
4.2 Operationalisering af arbejdere i den offentlige sektor
Arbejdere i den offentlige sektor kan ligeledes operationaliseres på nogenlunde samme måde, som
de begrebsmæssigt er defineret. Derfor skal arbejdere i den offentlige sektor operationaliseres
således, at der måles på alle lønmodtagere i den offentlige sektor, som der stemmer SF (Bryman
2004).
Samfundsvidenskabelig Metode
9
4.3 Operationalisering af andre grupper
Selvom andre grupper ikke direkte optræder som en variabel, så skal den stadig operationaliseres,
da den trods alt indgår i undersøgelsen. Alle de folk som stemmer SF, men som hverken er ansat i
den private eller offentlige sektor, indgår i den gruppe, som jeg kalder ”Andre grupper”, og det er
dem jeg ønsker at måle, når der måles på ”Andre grupper”.
5. Analyser
5.1 Frekvenstabeller
Analyserne af mine data, der som tidligere nævnt består af valgundersøgelsen foretaget i 1971 og
2005, bliver foretaget i SPSS. Analysen vil primært bestå af deskriptivt statistik. Det skyldes, at jeg
benytter to forskellige valgundersøgelser i min analyse, hvilket gør det både besværligt og
unødvendigt at benytte mere avancerede former for statistik som f.eks. logistisk regression, for at
kunne finde de nødvendige resultater.
I valgundersøgelsen fra 1971 benytter jeg mig af to forskellige variabler, for at kunne køre
analysen. Den første variabel er V77, som spørger til hvilket parti, respondenten stemte på ved
seneste valg, imens den anden er V13, som omhandler hvilken beskæftigelsessektor respondenten
arbejder i. I V77 filtrerer jeg alle andre partier fra end SF. Herefter opdeler jeg V13 i tre grupper,
hvor den første gruppe indeholder respondenter i den private sektor, den anden indeholder de
respondenter, som arbejder i den offentlige sektor og den sidste gruppe indeholder alle de
respondenter, som hverken er beskæftiget i den private eller den offentlige sektor. Derefter
kombinerer jeg de to bearbejdede variabler, og får det resultat, som er anført i det følgende skema
også kaldet figur 3.
Valgundersøgelse 1971
Beskæftigelse
Antal stemmer ud af mulige
Stemmeandel i procent
Arbejder i den private sektor
30 / 81
37,0 %
Arbejder i den offentlige sektor
7 / 81
8,6 %
Andre
44 / 81
54,3 %
I alt
81 / 81
99,9 %
Figur 3: Resultater fra den deskriptive statistik af valgundersøgelsen fra 1971.
Samfundsvidenskabelig Metode
10
I valgundersøgelsen fra 2005 er fremgangsmåden meget lig den i 1971, bortset fra at de pågældende
variabler hedder noget andet. Den afhængige variabel som består af partivalg ved seneste
folketingsvalg er V16, imens den uafhængige variabel som omhandler beskæftigelsessektor, er
V346. Som med valgundersøgelsen fra 1971 filtrerer jeg variablerne, så SF bliver kombineret med
de tre beskæftigelsesgrupper. Resultaterne for valgundersøgelsen kan ses i figur 4 nedenfor.
Valgundersøgelse 2005
Beskæftigelse
Antal stemmer ud af mulige
Stemmeandel i procent
Ansat i den private sektor
36 / 148
24,3 %
Ansat i den offentlige sektor
52 / 148
35,1 %
Andre
60 / 148
40,5 %
I alt
148 / 148
99,9 %
Figur 4: Resultater fra den deskriptive statistik af valgundersøgelsen fra 2005.
For at få et bedre overblik over resultaterne af de to undersøgelser opstiller jeg en komparativ
analyse imellem valgundersøgelserne fra 1971 og 2005. I figur 5 fremgår det, hvorvidt der har
været en positiv eller negativ udvikling i de forskellige grupper.
Komparativ analyse imellem valgundersøgelserne fra 1971 og 2005
Beskæftigelse
1971
2005
Ændring
Privat sektor
37 %
24,3 %
- 12,7 %
Offentlig sektor
8,6 %
35,1 %
+ 26,5 %
Andre
54,3 %
40,5 %
- 13,8 %
I alt
99,9 %
99,9 %
0%
Figur 5: Komparativ analyse af resultaterne fra valgundersøgelserne fra 1971 og 2005.
5.2 Z-test af offentlige ansatte
For at forøge både den interne og eksterne validitet foretager jeg en z-test, der består af en stor
tilfældig udvalgt stikprøve blandt respondenterne i undersøgelserne fra henholdsvis 1971 og 2005
(Agresti og Finlay, 1997: 219). Denne test vil kunne påvise, om der er flere offentlige ansatte i 2005
i forhold til 1971. Jeg har tidligere henvist til at den offentlige sektor er blevet større med tiden, men
Samfundsvidenskabelig Metode
11
ved at foretage en z-test, vil der kunne findes statistisk signifikans, såfremt det viser sig at være
rigtigt, at den offentlige sektor er vokset imellem 1971 og 2005.
Z-testen er udført som følgende:
H0 : Π2005 <= Π1971 (Ingen forskel )
Ha : Π2005 > Π1971 (Andelen i 2005 er større end andelen i 1971)
Valgt signifikansniveau = ”alpha” = 0,05.
πˆ1971 =
z=
x 15
=
= 0,242
n 62
(πˆ 2005 − πˆ1971 ) − 0
 1
1 

+
n
n
1971 
 2005
πˆ * (1 − πˆ ) * 
Hvor πˆ =
=
πˆ 2005 =
og
x 52
=
= 0,351
n 148
0,351−,242
1 
 1
0,319*,681* 
+ 
 148 62 
=
0,109
= 3,316
0,03287
x 2005 + x1971
52 + 15
=
= 0,319
n2005 + n1971 148 + 62
Kritisk værdi for z er lig med 0,95 - fraktilen = 1,645.
Da z = 3,316 er større end kritisk værdi, så forkastes H0. Dermed er andelen af offentlig ansatte
større i 2005 end i 1971.
5.3 Diskussion af resultater
Resultaterne af de gennemførte analyser af valgundersøgelsen fra 1971 viser, at andelen af SF’s
vælgere som er ansat i den private sektor er 37 %, imens det kun er 8,6 % der arbejder i den
offentlige sektor i 1971 og dermed er der en markant forskel på de to vælgergrupper. Hvad der kan
overraske er, at disse to grupper tilsammen kun udgør 45,6 % af SF’s samlede antal vælgere. Det vil
sige, at SF henter over halvdelen af deres stemmer i den tredje gruppe, der betegnes som ”Andre”,
hvilket umiddelbart må anses for værende overraskende, da jeg som udgangspunkt har anset SF for
primært at være et arbejderparti.
Samfundsvidenskabelig Metode
12
I valgundersøgelsen fra 2005 ser vi derimod en ændring i fordelingen af stemmer imellem arbejdere
i den private sektor og arbejdere i den offentlige sektor. SF får nu kun 24,3 % af deres stemmer fra
arbejdere i den private sektor, hvilket kun er knap en fjerdedel af stemmerne hvor det i 1971 var
over en tredjedel af stemmerne. I den offentlige sektor er der ifølge resultaterne fra den deskriptive
statistik af valgundersøgelsen fra 2005 hele 35,1 %, som stemmer SF og arbejder i den offentlige
sektor. SF’s vælgerandel i det offentlige er altså gået fra at være knap en tiendedel til at være over
en tredjedel, hvilket betyder at SF har en væsentlig større andel af vælgere, som arbejder i det
offentlige i forhold til den private sektor. Det der dog er endnu mere interessant er, at det kun er en
lille del af den forhøjede stemmeandel i det offentlige, som kommer fra arbejdere ansat i den private
sektor. Resten af stemmerne kommer fra den tredje gruppe betegnet som ”Andre”, bestående af
arbejdsløse, pensionister mm. Når der ses på det skema med den komparative analyse skal det
bemærkes, at det kun er i den offentlige sektor, at SF har opnået fremgang i forhold til deres
stemmeandel. Det vil sige, at gruppen med offentlige ansatte, har taget SF-vælgere fra de to andre
grupper. Hvis der endvidere ses på resultatet af z-testen vil det kunne ses, at der findes et større
antal SF-vælgere i det offentlige i 2005 end det var tilfældet i 1971 og det er med til at understøtte
min hypotese.
6. Konklusion
6.1 Undersøgelsens resultater
Udgangspunktet for denne undersøgelse var at finde ud af hvor vælgerne der tilhørte
arbejderklassen søgte hen, da velfærdssamfundet udviklede sig, og arbejderne fik bedre økonomiske
vilkår, så de efterhånden kunne bevæge sig op i middelklassen. Samtidig var den offentlige sektor i
en rivende udvikling, og vælgerne begyndte at issue vote i stedet for class vote, som de ellers hidtil
havde gjort. Hvilken betydning havde det for et arbejderparti som SF?
Denne undersøgelse skulle klarlægge, om der i perioden fra 1971 til 2005 er sket et skred i SF’s
vælgerandel, i forhold til om vælgerne er beskæftiget i den offentlige eller den private sektor eller
ingen af delene. Den opstillede hypotese for undersøgelsen lød: ”SF er gået fra at være et parti for
arbejdere i den private sektor til at være et parti for folk i den offentlige sektor.”
Undersøgelsens resultater viste, at der i 1971 var en overvægt af SF-vælgere, som var beskæftiget i
den private sektor. Det var derimod kun en meget lille del af SF-vælgerne, som var beskæftiget i det
Samfundsvidenskabelig Metode
13
offentlige. Det overraskende var, at ca. halvdelen af SF-vælgerne kom fra den tredje gruppe, der
blandt andet indeholder folk på overførselsindkomster. I 2005 var situationen derimod vendt og nu
var den største andel af SF-vælgere ansat i den offentlige sektor, som dog også var blevet større
siden 1971, hvilket har gjort plads til flere lønmodtagere i det offentlige og dermed også til flere SFvælgere. Både gruppen af SF-vælgerne i den private sektor og dem i gruppen med ”Andre vælgere”
var mindre i 2005, end det var tilfældet i 1971.
6.2 Kan hypotesen verificeres?
Efter at have udført undersøgelsen kan det konstateres, at der var en højere andel af SF-vælgere i
den private sektor i 1971 end der var i 2005. Til gengæld var der en større andel der stemte SF i den
offentlige sektor i 2005, end det var tilfældet i 1971. Derfor må det kunne konkluderes, at hypotesen
kan verificeres og at man godt kan betegne SF som værende et parti der er gået fra at være et
arbejderparti til et parti for offentlige ansatte. Der er dog den ulempe, at der er så stor en andel, som
hverken er tilknyttet det offentlige eller det private arbejdsmarked. Derfor burde man nok have sat
en standard grænse for hvor stor en andel der skal arbejde i den offentlige sektor, før det kan
betegnes som et parti for offentlige ansatte.
6.3 Fremtidig forskning
Selvom hypotesen blev verificeret, er der stadig mulighed for at forske videre inden for dette
område. Det kunne være interessant at undersøge SF-vælgernes uddannelse og arbejde og ikke bare
om de arbejder i den private eller offentlige sektor. I denne forbindelse kunne man opstille en
hypotese, som skulle teste hvorvidt SF’ere er højt eller lavt uddannet.
Det kunne også være interessant, at undersøge den andel af SF’s vælgere, som hverken arbejder i
den private eller offentlige sektor, men som tilhører andelen ”Andre grupper”, som primært består
af folk på overførselsindkomst så som pension, efterløn, SU, dagpenge osv. eller er det ligefrem
selvstændige erhvervsdrivende som stemmer SF. Det lyder ikke særligt sandsynligt, set ud fra et
ideologisk perspektiv, men det kan jo ikke forkastes uden at være undersøgt.
Slutteligt skal det siges, at SF langt fra er det eneste parti, som er blevet påvirket af
samfundsudviklingen og har fået ændret på deres vælgersammensætning. Partiet Venstre er, som
Samfundsvidenskabelig Metode
14
jeg nævnte i starten, et af de partier som også er blevet påvirket af samfundsudviklingen. Det kunne
være interessant at se, hvordan deres vælgersammensætning ser ud.
Samfundsvidenskabelig Metode
15
7. Litteraturliste
Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997): “Statistical Methods for the Social Sciences”, Third ed.
New Jersey: Prentice-Hall.
Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.) (2003): ”Politisk forandring. Værdipolitik og nye
skillelinier ved folketingsvalget 2001”, Systime Academic.
Andersen, Jørgen Goul, Jacob Rathlev, David Hedegaard Andersen & Thomas Dejgaard Pedersen
(2005): ”Valgundersøgelsen 2005”, Aalborg Universitet.
Borre, Ole & Jørgen Goul Andersen (1997): ”Voting and Political Attitudes in Denmark”, Aarhus:
University Press.
Bryman, Alan (2004): “Social Research Methods”, 2nd ed. New York: Oxford University Press.
Downs, Anthony (1957): “An Economic Theory of Democracy”, New York: Harper & Row
Publishers.
Dansk Data Arkiv (2007): “Danske valgundersøgelser 1971 – 1981”, arkivnummer DDA-0658.
www.dda.dk
Gilje, Nils & Harald Grimen (2004): “Samfundsvidenskabernes forudsætninger”, 2. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjort Andersen (2000): ”Et sociologisk værktøj. Introduktion til den
kvantitative metode”, København: Hans Reitzels Forlag
Hellevik,
Ottar
(2002):
”Forskningsmetode
i
Sosiologi
og
Statsvitenskap”,
Oslo:
Universitetsforlaget.
Jacobsen, Kurt (1993): “Aksel Larsen – en politisk biografi”, København: Vindrose.
Samfundsvidenskabelig Metode
16
March, David & Gerry Stoker (red) (2002): “Theory and Methods in Political Science”, 2nd ed.
New York: Palgrave Macmillan.
Mouritzen, Poul Erik (2004): ”Spændinger I velfærdsstaten” i Jørn Henrik Petersen og Klaus
Petersen, ”13 udfordringer til den danske velfærdsstat”, Syddansk Universitetsforlag.
Pedersen, Mogens N. Kjell Goldmann & Øyvind Østerud (red.) (2004): ”Leksikon i
Statskundskab”, København: Akademisk Forlag.
Rasmussen, Erik m.fl. (1995): Fra forsørgerkultur til udviklingskultur – Debatoplæg om fremtidens
velfærdssamfund”, København: Ugebrevet Mandag Morgen.
www.sf.dk (2007): “SF’s historie (kronologisk oversigt)”.
Samfundsvidenskabelig Metode
17