Tillæg til miljøgodkendelse af Flyvestation Karup
Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Dato: 25. marts 2015 Sagsnr.: 14/56746 Sagsbehandler: vppjj Direkte tlf.: 87 87 56 28 Direkte e-mail.: [email protected] Tillæg til miljøgodkendelse af Flyvestation Karup Herningvej 30 7470 Karup Miljøgodkendelse af et nyt 2 MW flisfyringsanlæg og tilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak. 1. Afgørelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har den 21. januar 2015 søgt Viborg Kommune om miljøgodkendelse af et nyt 2 MW flisfyringsanlæg på Flyvestation Karup, Herningvej 30, 7470 Karup. Virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af listepunkt H202 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, som omfatter lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Flyvestationens hovedmiljøgodkendelse er meddelt den 20. september 2005. Flisfyringsanlægget er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, under listepunkt G202, som omfatter Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Afgørelsen er et tillæg til Flyvestations hovedmiljøgodkendelse meddelt den 20. september 2005. Baseret på de givne oplysninger, som de fremgår af ansøgningsmaterialet, og suppleret med Viborg Kommunes vurderinger, har Viborg Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til etablering og drift af et nyt 2 MW flisfyringsanlæg på adressen Herningvej 30, 7470 Karup J, og matrikel nr. Del af matr. nr. 1k – Hessellund By, Karup. Afgørelsen er truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Samtidig meddeles tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem i medfør af § 28, stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden på 8 år. Kommunen kan således revurdere tilladelsen på et hvilket som helst tidspunkt. Der er anvendt standardvilkår fra Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, nr. 682 af 18. juni 2014, afsnit 12 listepunkt G202. Spildevandsvilkår er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg”. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er at sikre omgivelserne mod forurening og gener fra luftforurening, støj, vibrationer og spildevand samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den reneste mulige teknologi. 2 2.1 Vilkår Flisfyringsanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med nedstående vilkår og i øvrigt som oplyst i ansøgningen. Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 4. Afkasthøjden på skorstenen skal min. være 20 meter. 5. Aflæsning og håndtering af faste biobrændsler skal ske indendørs. Porte til skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning. Luftforurening 6. Flisfyringsanlægget skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Emissionsgrænseværdier 3 mg/normal m ved 10 % O2 tør røggas Støv CO NOx 100 625 - Affald 7. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. 3 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 8. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere, der skal være mærket med indhold. 9. De i vilkår 8 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det. 10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol Automatisk kontrol 11. Kedler, der fyres med biomasse, skal være forsynet med måle- og registreringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 3 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m og 3 en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m . Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. 12. Anlægget skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages 52 målinger pr. år. Præstationskontrol 13. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 6 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. 14. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 15. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. 4 Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Støv MEL-02 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas O2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas PAH MEL-10 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion) UHC (TOC) MEL-07 Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas Dioxiner MEL-15 * Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk 16. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt. Driftsjournal 17. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: – Resultatet af CO-målinger. – Kontrol med luftrenseanlæg, herunder: – Forbrug af type og mængde brændsel. – Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen. – Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Spildevand 18. Der må afledes følgende typer spildevand fra ejendommen: • Sanitært spildevand herunder spildevand fra rengøring. • Processpildevand fra scrubberanlægget • Kondensat 5 19. Alt processpildevand skal afledes via båndfilteranlæg. Inden afledning til kloak skal spildevandet passere et prøveudtagningssted. 20. Den årlige mængde afledt processpildevand må ikke overstige 2000 m³ pr. år og timemængden må ikke overstige 0,25 m³. 21. Spildevandets temperatur må på intet tidspunkt overskride 50 grader C. 22. Spildevandets pH skal ligge i intervallet 6,5 – 9. 23. Spildevandet skal overholde de kravværdier, der er angivet i tabellen nedenfor. Kravværdierne skal betragtes som døgnmiddelværdier, og værdierne må på intet tidspunkt overskrides. Kravene anses for overholdt, når resultatet for de enkelte parametre ikke er større end kravværdierne. 24. Værket skal senest en måned efter opstart af flisfyringsanlægget og herefter 2 gange årligt fordelt i fyringssæsonen under normal drift, udtage spildevandsprøver til analyse for de i vilkår 23 angivne parametre. Der skal tages 2 flowproportionale døgnprøver over 2 på hinanden efterfølgende produktionsdøgn fra prøveudtagningsstedet. Prøvefrekvensen kan nedsættes eller parametre kan undlades på grundlag af ansøgning fra værket og en nærmere vurdering af de foreliggende resultater efter 2 kontrolperioder. Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium, opført i DANAKS register over akkrediterede prøvetagningslaboratorier til at gennemføre de respektive analyser, for de i vilkår 23 anførte parametre. Kopi af resultatet skal sendes til Viborg kommune senest en måned efter at de foreligger og i øvrigt opbevares af værket og fremvises på forlangende. Udgifter til prøvetagning og analyser afholdes af virksomheden. 25. Der skal etableres udstyr for kontinuerlig måling af pH‐værdi og temperatur, samt måling for den årlige mængde processpildevand. Øvrige vilkår 26. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 6 27. Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. 28. 3 måneder før forventet ophør skal virksomheden sende en redegørelse til kommunen om, hvordan der lukkes ned på en forsvarlig måde, og hvordan arealet skal bringes i miljømæssig acceptabel stand. 29. Ved virksomhedens eventuelle ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: • Restkemikalier, olieaffald mv. skal bortskaffes i henhold til Viborg Kommunes affaldsregulativer. 2.2 Godkendelsens gyldighed Virksomheden må i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Viborg Kommune. Godkendelsens retsbeskyttelsesperiode er gældende i 8 år. Dette betyder ikke, at miljøgodkendelsen bortfalder efter de 8 år, men at tilsynsmyndigheden efter perioden kan meddele virksomheden påbud eller forbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41. Kommunen kan dog til enhver tid tage vilkårene om afledning af spildevand op til revision og ændre vilkårene for tilladelsen, hvis de er utidssvarende eller utilstrækkelige. Godkendelsens gyldighed bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter annonceringen. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning 2.3 Klagevejledning og søgsmål Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. miljøbeskyttelseslovens § 98. En eventuel klage skal indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den 22. april 2015 kl. 15.30. 7 Du vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller Viborg Kommune om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven. Fristen er seks måneder, fra godkendelsen er meddelt, hvilket betyder, at et eventuelt søgsmål skal være anlagt senest den 23. september 1025. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. § 96 i miljøbeskyttelsesloven. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. 2.4 Underretning om miljøgodkendelsen Kopi af afgørelsen er sendt til: • Embedslægeinstitutionen Midtjylland ([email protected]) • Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) • Friluftsrådet Limfjord Syd ([email protected]) • Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected]) • Energi Viborg Spildevand [email protected] 8 3. Beskrivelse af virksomheden og vurderinger Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker, at etablere et flisfyringsanlæg på Flyvestation Karup. Anlægget på ca. 2 MW er omfattet af bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomheder og er at finde under listepunkt G 202 i bilag 2, der omfatter kraftproducerende anlæg der er baseret på fast biobrændsel, med en samlet nominal indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Listevirksomheden er omfattet af standardvilkår i afsnit 12 i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Der er tale om etablering af et nyt og permanent flisfyringsanlæg. Anlægget er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer via en undtagelse for militære anlæg og lagre i § 1, stk. 6, nr. 1. Biomasseanlægget skal producere varme til Hovedvagtområdet i nord og Område syd nær bygning 410 og 480. Varmen produceres ved afbrænding af skovflis. Røggassen renses ved hjælp af vand, og vandet renses inden udledning til kloak. Oplysninger oplyst af ansøger: 3.1 Virksomhedens etablering Baggrunden for projektet er sammenlægning af forsyningsområde 314, 410, 480 (område syd) med område 47 (hovedvagtområdet) og udvalgte delområder på strækningen mellem de to forsyningsområder samt etablering af en biomassecentral til at dække hele grundlasten. Anlægsprojektet for biomasseanlægget samt ændring af eksisterende faciliteter forventes at forløbe fra primo 2015 til medio 2015. Varmeforsyningsplanen, der ligger til grund for projektet, blev godkendt af Viborg Kommune i august 2013. 3.2. Virksomhedens beliggenhed 9 Biomasseanlægget skal placeres på et ubenyttet areal og forudsætter derfor ingen ændringer i arealanvendelsen. Flyvestation Karup er ikke omfattet af en lokalplan men er omfattet af Viborgs kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA.01 /3/. Anlægget ligger ifølge kommunalplanen i landzone. Etablering af anlægget begrænser ikke anvendelsen af naboarealer. Ca. 945 meter sydøst for biomasseanlægget ligger Kølvrå By. Jævnfør Danmarks miljøportal, arealinformation ligger biomasseanlægget inden for skovbyggelinje. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovens landskabelige værdi og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Biomasseanlægget er placeret ca. 2.000 meter fra et EF-habitatområde, H227 Hessellund Hede” samt ca. 160 m fra et beskyttet vandløb. Biomasseanlægget er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 3.3 Lokaliseringsovervejelser Formålet med at etablere et biomasseanlæg på Flyvestation Karup er at omlægge varmeforsyningen til vedvarende energi, så naturgas vil blive udskiftet med træflis. Endvidere medfører omlægningen energibesparelser på forsyningssiden. Virksomheden er placeret, så den ligger optimalt mellem de to forsyningsområder: Hovedvagtområdet i nord og Område Syd nær bygning 410 og 480 indeholdende eksisterende gaskedelcentraler. Desuden er anlægget placeret, så der er en passende afstand til fredede områder samt lufthavnsarealer. 3.4 Daglig driftstid Varmeanlægget kører hele døgnet og alle årets dage. Transport af træflis og bortkørsel af aske foretages i dagtimerne på hverdage. Der forventes ca. 7 vognlæs træflis om ugen samt en bortkørsel af aske om måneden. Tilkørselsforhold vil blive etableret i form af en forplads. 3.5. Virksomhedens indretning Biomasseanlægget skal bestå af en forplads, kedelbygning med en kedel, lagerbygning til træflis, akkumuleringstank på 400 m³, skorsten og askecontainer. Placering af de enkelte elementer i bygningen mv. fremgår af bilag 2 (tegning FLK(52) 3.01). 3.6 Bygningernes indretning Bygningernes indretning fremgår af bilag 2. Her ses placering af biomasselager, kedelrum, skorsten, aske etc. Nødgenerator og dieseltank placeres på en etage over askecontaineren. 3.7 Befæstede arealer Der etableres en plads foran kedelbygning og lager. Denne plads etableres med tilkørsel fra allerede etableret vej. 10 3.8 Virksomhedens produktion Biomasseanlægget skal producere varme til Hovedvagtområdet i nord og Område syd nær bygning 410 og 480. Varmen produceres ved afbrænding af skovflis. 3.8 Produktionskapacitet Biomasseanlægget på 2 MW designes som et kondenserende anlæg med en årsnyttevirkningsgrad på 100 %. Anlægget vil kunne dække ca. 85 % af det årlige varmeforbrug til forsyningsområderne svarende til ca. 14.000 MWh i 2013 og ca. 11.300 i 2033 grundet det lavere forventede varmebehov ved overgang til fjernvarme. 3.9 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Biomasseanlæggets samlede årlige forbrug af træflis forventes at være ca. 14.300 m³. Lageret har et areal på ca. 200 m², jf. bilag 2 med en stablingshøjde på ca. 2,8 m, svarende til et maksimalt oplag på ca. 550 m³ træflis. Tabel 6.1 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Placering af biomasselager og kedelhal ses i bilag 2, dieseltanken er integreret i nødstrømsanlægget, som placeres på en etage over askecontaineren. 3.10 Procesforløb Biomasseanlægget producerer varme ved hjælp af træflis. Der forekommer oplag af skovflis, hvor biomasseoplaget af den angivne størrelse falder inden for ”Tekniske forskrifter” for visse brandfarlige virksomheder. Forenklet procesdiagram for biomasseanlægget: 11 Træflis modtages på biomasselageret. På lageret er der monteret en modtagetragt og en kran. Kranen leverer flis ned i tragten efter behov. Denne energi anvendes til at opvarme vand. Vandet ledes via rørledning ud til bygninger i det nærliggende område, hvor det anvendes til bygningsopvarmning. Anlægget producerer affald i form af bund- og flyveaske, samt spildevand og spildevandsslam fra scrubber anlægget. Affaldet bortskaffes til kontrolleret deponi. Ved forbrænding af skovflis produceres støv, CO, PAH, NOx og lugt. Der kan forekomme støj fra rumudsugning, procesafkast samt transport. Biomasseanlægget fyrer med skovflis, hvilket til tider kan være vådt. Røggassen renses i en vådscrubber. Vandet i scrubben recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlægget er vandproducerende. Afløbsvandet fra biomasseanlægget kan indeholde tungmetaller og eventuelt PAH. Affald og biobrændsel kan potentielt medføre forurening hvis det ikke håndteres korrekt. Der etableres et nødstrømsanlæg, som er dieseldrevet. Anlægget er placeret på et dæk over askerummet. Afkastet fra nødstrømsanlægget går gennem gavlvæggen. Anlægget har en 390 l tank tilknyttet. Tanken er integreret i nødstrømsanlægget. 3.11 Driftsforstyrrelser Driftsforstyrrelser eller uheld er oftest forbundet med spildevandsforurening og luftforurening. Disse kan forekomme ved defekte eller ineffektive rensesystemer. 3.12 Opstart/nedlukning Opstart og nedlukning skal foretages manuelt af sikkerhedsmæssige årsager. Ved nedlukning køles kedlen ned gradvist i 10 minutters trin, indtil anlægget kører med en kapacitet på 10 %. Dette tilsikrer, at kedlen brænder ud under kontrollerede forhold. Herefter stoppes tilførslen af brændsel. Vaskeanlægget kører to timer efter brændselsstop, og der tilføres rent vand til anlægget alt imens askesneglen fortsat kører. Tilførslen af rent vand til begge tanke sikrer at tankene er renset og flydt med rent vand. Niveauet af luftforurening forventes at være uforandret under opstart, almindelig kørsel og nedlukning. 4. Valg af bedste anvendelige teknik Anlægsteknologien er valgt ud fra overvejelser om ”state of the art”, driftssikkerhed og miljø-performance sammenholdt med økonomi. Anlægsteknologien er af den mest anvendte type for flisanlæg i pågældende størrelse. Den har været i brug længe, og teknologien er kendt til bunds. Alle gældende miljøkrav kan overholdes. 12 Derudover er det et meget driftssikkert anlæg. Inden for de økonomiske rammer vurderes anlægget at være bedste anvendelige teknik. 5. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 5.1 Luftforurening Anlægget er udstyret med røggasrensning i form af en multicyklon og et vaskeanlæg (røggaskondensering). Lugt fjernes i røgrensningsanlægget sammen med partikler, herunder PAH´er. Multicyklonen udskiller større partikler i røggassen ved hjælp af centrifugalkraft. Udskilte partikler/aske ledes til askecontaineren. Efter multicyklonen ledes røggassen til en røgvasker. Røgen vaskes ad to omgange i hvert sit vasketårn. I første køletårn overbruses røggasen med vand og røgtemperaturen kommer ned på ca. 60-65 grader ved fordampning af en del af vaskevandet. Mindre partikler vedhæftes på små vanddråber, som ledes ned i en beholder under køletårnet. I næste køletårn køles røgen ned til ca. 50-55 grader, og vandet i røggassen kondenserer. Kold luft kan indeholde mindre mængder vanddamp end varm luft. Kondenseret vand ledes tilbage til det første køletårn, og genanvendes til vask af røgen. Da der genereres mere vand end der bruges til rensning af røgen, ledes overskudsvand til et båndfilter. Efter rensning udledes røggassen via et afkast. Afkastet med en højde på 20 m er udformet som en skorsten i stål. Der er udført en OML beregning for at fastlægge den præcise højde. Placering af skorstenen ses på bilag 2. Tabel 8.1 Oversigt over luftemissioner Forsvarsministeriet har vurderet, at der maksimalt udledes CO, støv og NOx som beskrevet i ovenstående tabel 8.1. Luftvejledningens emissionsgrænseværdier og B-værdier for anlæg, der fyrer med træ, er derfor overholdt, se afsnit 6.7.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2001. Ved oplag af træflis kan der forekomme støv og i værste tilfælde støvpartikler med skimmelsvamp. Da oplag af træflis foretages indenfor, vil støv og lignende ikke forurene omgivelserne væsentligt. Der foretages eftervisning af udledning af støv, CO og NOx af et akkrediteret firma, når anlægget er startet op. Nødstrømsanlægget kører kun ved strømudfald, hvilket er meget sjældent og kortvarigt. Anlægget er en almindelig lastvognsmotor der kører på diesel og er placeret på et dæk over askerummet. Anlægget overholder gældende lovgivning og retningslinjer på området. Afkastet fra nødstrømsanlægget går gennem gavlvæggen og er ca. 4 meter langt. 5.2 Spildevand Røggassen renses i en røgvasker som beskrevet i afsnit 8.1. Overskudsvandet fra røgvaskeren renses inden det enten udledes til spildevandssystemet eller genbruges i røgvaskeren. 13 Der foretages en mekanisk og kemisk behandling af spildevandet. Der tilsættes natriumhydroxid for at regulere pH-værdien og udfælde tungmetaller såsom cadmium, bly og kviksølv samt jern. Derudover tilsættes PAX XL 60 for at regulere pH-værdien og udfælde tungmetaller såsom zink, kobber, aluminium og chrom. For at forbedre udfældning af partikler tilsættes polymer. Den eksakte polymer bestemmes ved analyse af spildevandet for at sikre, den bedst mulige udfældning af eventuelle stoffer i spildevandet. Under udfældning af partikler og metaller dannes slam, som adskilles fra vandet ved hjælp af et båndfilter. Båndfilteret presser vandet ud af slammet. Spildevandet afledes til et gulvafløb i kedelrummet lige under båndfilteret, og en del af spildevandet opsamles til brug i røgvaskeren. Det afvandede slam opsamles i bigbags og hænges op over en spildbakke for enden af båndfilteret. Placering af båndfilteret ses i bilag 2 på tegning FLK(52)3.01. Afdryppet vand fra bigbags løber til spildbakken. Spildbakken afleder til gulvafløb i kedelrummet, hvor båndfilteret er placeret. Bigbags med slam opbevares i kedelrummet indtil afhentning af affaldstransportør. Når kedlen renses, bruges der ikke vand. Kedlen bliver støvsuget og rørene børstet, så der udledes ikke vand i den forbindelse. Tabel 8.2 Oversigt over spildevandstyper og forureningsindhold Forsvarsministeriets leverandør har vurderet, at spildevandet kan overholde grænseværdier i spildevandsvejledningen /Miljøstyrelsens vejledning ”Tilslutning af industrispildevands til offentlige spildevandsrensningsanlæg” nr. 2 fra 2006/ Tilledning af spildevand i form af kondensat og vand fra røggasrensning forventes at være konstant, så der vil ikke være væsentlige udsving i spildevandsmængden. Gulvafløb i kedelrum og pumpesumpen modtager ikke kedelvand fra anlægget eller pumper med mindre der sker et uheld. Kedelvand indeholder o natriumhydroxyd og har en pH på 9,5. Kedelvand fremføres med en temperatur på 105 C og returneres med o en temperatur på 75 C. Gulvafløbene vil modtage vand fra vask af gulv, men da der fejes først, vil gulvvaskevand ikke indeholde væsentlig forurening. Der er en rist i gulvet ved askecontaineren. Gulvafløbet vil ikke modtage aske i væsentlige mængder da containeren og transportsystemet er lukkede. Tagvand og vand fra befæstede arealer nedsives i 33 Q-bic plastkassetter. Der etableres ikke dræn omkring bygningen. Der etableres ikke olieudskillere på hverken spildevandssystemet eller regnvandssystemet. Kloakplanen ses i bilag 3 5.3 Støj Afkast fra selve biomasseanlægget og i sjældne tilfælde nødstrømsanlægget støjer. Derudover vil der være kørsel med lastbiler, som leverer træflis og henter affald i form af aske og slam. Udendørs arbejde vil være sjældent og meget minimalt, da oplag af aske, slam og træflis foretages indenfor. Røggashastigheden af afkast for selve fyringsanlægget er 12,8 m/s. Entreprenøren har oplyst, at bygningen inklusiv afkast fra biomasseanlægget og nødstrømsanlægget har en maksimal støjgrænse på 60 dB (A) i 1 meters afstand fra bygningen. 14 Der ligger et boligområde (Kølvrå) ca. 900 m øst for anlægget. Det vurderes at boligområdets støjgrænser på henholdsvis 45 dB(A) (dagtimer) og 35 dB(A) (nat) kan overholdes. 5.4 Affald Tabel 8.3 viser de forskellige affaldstyper, som fremkommer på anlægget. Der forventes ikke at være affald i form af olie eller papir eller dagrenovation. Tabel 8.3 Oversigt over affaldstyper Der vil blive valgt affaldstransportører, som er godkendt til transport af de respektive fraktioner. 5.5 Jord og grundvand Der opføres et indendørs biomasselager svarende til ca. 14 døgns middeldrift altså ca. 550 m3 skovflis. Biomasselager etableres på et areal på ca. 200 m² med en stablingshøjde på ca. 2,8 m. Træflis udgør ikke en risiko for forurening af jord og grundvand. Der er en container til opbevaring af aske. Containerne opstilles indenfor. Både containere og transportsystemet til asken er lukket og vandtæt. Der vil derfor være minimal risiko for spild af aske på jorden. Nødstrømsanlægget har en 390 l tank til diesel tilknyttet. Tanken er indbygget i nødstrømsanlægget og opstillet på en spildbakke for at opsamle eventuelt spild. Der er tilkoblet et lækageovervågningssystem på alle rør. Systemet er forsynet med en alarm, som går i gang ved lækager. Alarmen varsler med lys, lyd og orientering af vagthavende. Tørt spildevandsslam opbevares i bigbags i kedelhallen, og der vil derfor ikke være risiko for spild til jord eller grundvand. Kemikalier til spildevandsbehandlingen opbevares i 25 kilos plastdunke på en spildbakke. 6. Forslag til vilkår og egenkontrol Virksomheden er omfattet af G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW på bilag 2 i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014. Der er standardvilkår til virksomheder omfattet af G202 ifølge bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014. 7. Driftsforstyrrelser og uheld Der kan opstå uheld i forbindelse med håndtering af hjælpemidler og olieprodukter i forbindelse med vedligehold af biomasseanlægget. Der anvendes pH-stabilisator, fældningsmiddel og polymerer som hjælpemidler i driften af anlægget. Der er desuden dieseltank med et oplag på ca. 390 liter, som anvendes til 15 nødanlægget. Hjælpemidler og diesel opbevares indendørs i kedelhal, og der opbevares samlet ca. 500 liter ad gangen. Hjælpemidler og diesel opbevares i spildbakke, så de ved evt. spild eller lækage ikke kan løbe til spildevandssystemet. Aske opbevares i container indendørs. Der vurderes ikke andre risici, der kan påvirke miljøet væsentligt. Gennem miljøledelsessystemets procedurebeskrivelser og indendørs opbevaring og håndtering af hjælpestoffer vurderes risikoen for miljø og sundhed at være begrænset mest muligt. 8. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør Ved ophør af biomasseanlægget vil alle installationer og alt affald fjernes. Kommunen vil modtage information om ophør inden virksomheden lukkes ned. 9. Viborg Kommunes vurderinger Viborg Kommune vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen, og at virksomheden kan drives på det pågældende sted uden at være til væsentlig gene for omgivelserne. Godkendelsens vilkår er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af forurening fra virksomheder og standardvilkår for virksomheder omfattet af Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, nr. 682 af 18. juni 2014, afsnit 12 listepunkt G202. Spildevandsvilkår er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg”. Standardvilkår som skønnes irrelevante er udeladt. Kommunen fastsætter selv vilkår for støj og affald. Lokalisering og planmæssige forudsætninger Kommunen vurderer at placeringen af virksomheden er i overensstemmelse med de planmæssige bestemmelser for området beskrevet i Viborgs kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA.01 /3/. Anlægget er VVM screenet og det er i afgørelse af 20. marts 2015 vurderet af Naturstyrelsen, at der ikke skal udarbejdes VVM redegørelse. Luftforurening Viborg Kommune vurderer, at med den beregnede skorstenshøjde på 20 meter, vil det sikre at emissionsgrænseværdierne i standardvilkårene kan overholdes med god margen. Kontrolvilkår stilles i henhold til standardvilkår. Ca 150 meter øst for anlægget ligger et beskyttet naturområde, som er hede og mose. Ca 2000 meter nordøst ligger det nærmeste Natura 2000-område. Viborg Kommune har gennemført depositionsberegninger for nedfald af kvælstof (N) fra flisfyringsanlæggets skorsten. Beregningerne viser at totaldepositionen i det beskyttede naturområde er under 0,6 kg N/ha/år. I en afstand af 700 meter er N-totaldepositionen under 0,1 kg/ha/år. Viborg Kommune har ikke kendskab til bilag IV-arter eller udpegningsgrundlag i Natura 2000-områder inden for projektområdet, som kan forventes påvirket af projektet. Kommunen har ikke vurderet med dette afgørelse, om en mulig påvirkning kan udelukkes eller om den er væsentlig. Viborg Kommune vurderer på den baggrund, at flisfyringsanlæggets kvælstofemission ikke påvirker hverken det beskyttede naturområde eller habitatområdet. 16 Lugt Det er kommunens vurdering at lugtemissionen reduceres væsentligt ved rensning af afkastrøgen fra anlægget. Der er ikke fastsat standardvilkår for lugtemission. Det er kommunens vurdering at varmeværket ikke afstedkommer et væsentligt lugtbidrag til omgivelserne og at der derfor ikke stilles vilkår med fastsættelse af en grænseværdi og kontrol på nuværende tidspunkt. Støj Der er ikke sat grænseværdier for støj i denne godkendelse, da anlægget er omfattet af vilkårene for støj som er fastsat i hovedmiljøgodkendelsen af 20. september 2005. Jord og grundvand Det vurderes, at den beskrevne indretning og standardvilkårene for opbevaring af råvarer og hjælpestoffer sikrer tilstrækkeligt mod forurening af jord og grundvand. Der stilles ikke yderligere vilkår. Egenkontrol Kommunen følger standardvilkårene med hensyn til kontrol. Spildevand Spildevandet genereres i forbindelse med røggasrensning i vådscrubber. Mængden af spildevand er direkte afhængig af den last kedlen kører med, samt fugtindholdet i brændslet. Inden udledning af spildevandet, pHreguleres det, og der tilsættes fældningsmiddel. Det udfældede materiale filtreres fra ved passage gennem båndfilter inden udledning af vandet. Det forventes, at størstedelen af metallerne samt PAH vil være partikelbundet i spildevandsslammet. Ifølge bekendtgørelsen om standardvilkår kan spildevandet indeholde tungmetaller og PAH. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg” er fastsat følgende vejledende grænseværdier: • pH:6,5 – 9,0 • Cadmium: 3 µg/l • Kviksølv: 3 µg/l • Bly: 100 µg/l • Nikkel 250 µg/l • Chrom 300 µg/l • Kobber: 100 µg/l • PAH: 5 µg/l Der stilles derfor krav til suspenderet stof og metaller, pH og temperatur. Der stilles tillige krav om prøveudtagning og analyse af afledt spildevand. Som kontrolniveau anbefaler vejledningen ved kontinuerte udledninger 2‐6 prøver pr år, hvis tungmetalindholdet er under grænseværdierne. Derfor fastsættes krav om 2 årlige prøver i fyringssæsonen. Hvis en analyseparameter flere år i træk ligger langt under grænseværdien kan virksomheden bede kommunen om nedsættelse af hyppighed eller fritagelse for denne parameter. Der stilles vilkår om, at det enkelte måleresultat ikke overskrider kravværdien. Det forventes, at værket kan overholde kravværdierne for deres spildevand, og at de kan drive rensningsprocessen uden gene for rensningsanlæg og kloaksystem. Tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden på 8 år. Kommunen kan således revurdere tilladelsen på et hvilket som helst tidspunkt. 17 Bat Standardvilkårene et udtryk for BAT. 3.7 Øvrig lovgivning VVM – afgørelse Naturstyrelsen har foretaget en VVM‐screening af projektet om flisfyret kedelanlæg. Naturstyrelsen vurderer, den 20.marts 2015, at anlægget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en VVM redegørelse efter VVM bekendtgørelsen. Nr. 1184 af 6. november 2014. 3.8 Udtalelser Virksomheden har fået forelagt et udkast til miljøgodkendelsen og har ikke haft bemærkninger hertil. 18 Bilag 1. Virksomhed og kontaktperson Virksomhed Navn: Flyvestation Karup Adresse: Herningvej 30, 7470 Karup J Telefon: Matr. nr.: Del af matr. nr. 1k – Hessellund By, Karup P-nr.: - CVR-nummer: 16287180 Listebetegnelse: Hovedaktivitet: H202 Flisfyr: G202 Kontaktperson: Navn: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Thomas Gert Kristensen, Miljøsektionen, ([email protected]/72671077) Adresse: Arsenalvej 55, 9800 Hjørring Telefon: 7267 1111 Ejendommens ejer: Navn: Forsvarsministeriet Adresse: Arsenalvej 55, 9800 Hjørring Telefon: 7267 1111 19 20 21
© Copyright 2024