1. No category

J.nr. MST-1274-00068
MST-1270-00512
Ref. rukso og hechr
Den 20. april 2015
Miljøvurdering
Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S
Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7,
Havnegade 120, 5000 Odense C
Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 26
til Kommuneplan 2013-2025 for Odense
Kommune
Del 2 Ikke-teknisk resumé
Del 3 VVM-redegørelse
Del 3a Bilagsrapport til VVMredegørelse
Del 4 Udkast til miljøgodkendelse
April 2015
Udgiver:
Miljøstyrelsen Virksomheder
Strandgade 29
DK - 1401 København K
www.mst.dk
Kun internetudgave
Baggrundskort:
Hvis ikke andet er angiver:
Vektor- og rastekort Copyright: Geodatastyrelsen
DDO Copyright: Cowi
Må citeres med kildeangivelse.
Miljøvurdering
3
Indholdsfortegnelse
Bilag 1
BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende kølevandsudledning. Dateret 25.
november 2010. Udarbejdet af Orbicon for Vattenfall A/S - Fynsværket.
Suppleret af Vattenfall dateret 16. november 2014
Bilag 2
Habitatkonsekvensvurdering. ”Fynsværkets kølevandsudledning.
Naturstyrelsens vurdering af udledningens påvirkning af natur og vandmiljø.
Habitatvurdering”. Dateret 27. januar 2015
Bilag 3
Oversigt over afgørelser vedrørende Fynsværkets kølevandsudledning
Miljøvurdering
4
Miljøvurdering
5
Bilag 1
BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende kølevandsudledning. Dateret 25. november
2010. Udarbejdet af Orbicon for Vattenfall A/S - Fynsværket. Suppleret af Vattenfall dateret
16. november 2014
Miljøvurdering
6
Fynsværkets kølevandsudledning
BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende
kølevandsudledning
Rekvirent
Rådgiver
Vattenfall A/S- Fynsværket
Havnegade 120
5100 Odense C
Telefon 2787 5458
Orbicon|Leif Hansen A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Telefon
46 30 03 10
att. Egon Raun Hansen
[email protected]
Sag nr.
3621000052-02
Udført af
Kvalitetssikring
Revisions nr.
Godkendt af
Udgivet
Steen Øgaard Dahl
PMJ
2
PMJ
25. november 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning.......................................................................................... 3 2 2.1 2.2 2.3 2.4 Baggrund og rammer for BAT redegørelsen........................................ 4 Beskrivelse af kølemetode og udledning fra Fynsværket ............................. 5 Tidligere og gældende krav til Fynsværkets kølevand................................. 6 Undersøgte alternativer forud for 2002 godkendelsen ................................ 8 Miljøklagenævnets vurderinger af BAT spørgsmålet ................................... 9 3 3.1 3.2 3.3 3.4 BAT i relation til Fynsværkets eksisterende kølesystem ................... 12 BAT redegørelsens metodiske rammer ....................................................13 Oversigtlig beskrivelse af Fynsværkets kølemetode og effektivitet ..............14 Overordnede principper for BAT ved eksisterende og nye anlæg.................20 Vurdering af BAT for Fynsværkets eksisterende kølevandssystem...............21 4 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 Vurdering af om et skifte til andre kølemetoder er BAT.................... 39 Andre relevante kølemetoder anvendt ved sammenligning af BAT ..............40 Kølingsbehov, proceskrav og lokalitetsforhold ..........................................41 Reduktion af energieffektivitet ved skifte til køletårne ...............................42 Vurdering af miljøforhold ved skifte til køletårnsløsninger ..........................46 Sammenfatning af hvorvidt køletårne er BAT ...........................................50 5 Sammenfatning af BAT redegørelsens vurdering.............................. 52 6 Referencer........................................................................................ 54 Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 2 af 54
1
Indledning
Denne redegørelse er udarbejdet for Vattenfall A/S – Fynsværket som led i opfyldelse af vilkår E2 i ’Revurdering af Miljøgodkendelser’ af Vattenfall A/S,
Fynsværket fastlagt af Miljøcenter Odense d. 18. december 2009 (Ref. 3).
Vilkår E2 er formuleret således:
Fynsværket skal senest den 1. juli 20101 til tilsynsmyndigheden sende
en redegørelse for om den eksisterende kølemetode er BAT. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i BAT begrebet, som det er defineret i EU’s
IPPC direktiv og forholde sig til gældende BREF-noter om store fyringsanlæg (juli 2006) og om industriel køling (november 2000).
Vilkår E2 er en konsekvens af Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009,
som bl.a. hjemviser spørgsmålet om BAT (Bedste Tilgængelige Teknik) principperne til behandling i Miljøcenter Odense. Begrebet BAT indgår i EU’s IPPC
direktiv fra 1996 (Integrated Pollution Prevention and Control) og er efterfølgende implementeret i dansk miljølovgivning i 1999.
I klagerne indbragt for Miljøklagenævnet i november 2004 indgår et synspunkt
om, at Fynsværkets kølevandsudledning, som bortleder overskudsvarmen fra
kraft-varmeproduktionen, ikke er i overensstemmelse med BAT principperne.
Miljøankenævnets vurdering og afgørelse er resumeret i denne rapports kapitel 2.4
I nærværende redegørelsen foretages en gennemgang af BAT begrebet i relation til Fynsværkets bestående kølevandsudledning og mulige alternativer med
anvendelse af køletårne, der i forlængelse af amtets afgørelse i 2002 fra flere
sider blev anført som værende bedst tilgængelige teknik (BAT).
Redegørelsen er forsøgt holdt på en form, der gør det muligt for læsere, som
ikke nødvendigvis har stor indsigt i industrielle køleprocesser eller miljøfaglige
spørgsmål, at få et overblik over problemstillingen.
Rapporten er udarbejdet af Orbicon|Leif Hansen A/S i samarbejde med Fynsværket medio 2010.
1
Revurdering af Miljøgodkendelsen for Fynsværket (Ref. 3) behandles pt. som en klagesag og
tidsfristerne i vilkårene er ikke retvisende, men aftales løbende med Miljøcenter Odense.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 3 af 54
2
Baggrund og rammer for BAT redegørelsen
Vattenfall A/S, Fynsværket beliggende på Havnegade 120, 5000 Odense C er
et hovedsagelig kulfyret kraftværk, som producerer el og fjernvarme.
Værket består primo 2010 af to store kulfyrede og et mindre halmfyret anlæg:
•
•
•
Blok 3 igangsat i 1974 (indfyret effekt 715 MW, max el-effekt 269 MW)
Blok 7 igangsat i 1991 (indfyret effekt 875 MW, max el-effekt 401 MW)
Blok 8 igangsat i 2009 (indfyret effekt 117,5 MW, max. el-effekt 35,2 MW)
El-produktionen leveres til det samlede el-net og sælges på den nordiske elbørs og som regulérkraft til Energinet.dk. Fjernvarmen leveres til Fjernvarme
Fyn A/S og til fjernvarmeselskaber i Otterup, Munkebo, Langeskov og Kerteminde Kommuner samt Gartnerforsyningsselskaber.
Den nye Blok 8 har selvsagt ikke været omfattet af Fyns Amts hidtidige godkendelse fra 2002 om kølevandsudledning (Ref. 1) eller Miljøklagenævnets behandling af anken samt nævntes afgørelse fra 2009 (Ref. 2). Blok 8 har påbegyndt prøvedrift i efteråret 2009 med stadig flere driftstimer i løbet af foråret
2010 og med overgang til normal drift ved udgangen af august 2010.
Anlægget er et biomassefyret anlæg og godkendt af Miljøcenter Odense i
2008.Vilkår er uændret overført i Miljøcenter Odenses revurdering af Fynsværkets miljøgodkendelse (Ref. 3).
Blok 8 anvendes til fjernvarmeproduktion og der sker ikke udledning af kølevand. Den efterfølgende gennemgang af BAT i relation til kølemetode er derfor
koncentreret til køling af Blok 3 og Blok 7.
Det skal også bemærkes at der, jf. vilkår B2 i Miljøcenter Odenses revurdering
af Fynsværkets miljøgodkendelse (Ref. 3), er en grænse på 20.000 driftstimer
for Blok 3 frem mod 2015. I 2015, hvor Blok 3 er mere end 40 år gammel, er
det et vilkår, at Blok 3 skal tages endelig ud af drift.
Vattenfall A/S, Fynsværket har besluttet at indstille den aktive drift af Blok 3
allerede fra april 2010. Af forskellige miljømæssige og tekniske årsager er kølevandspumperne til Blok 3 dog stadig i drift medio 2010, om end der ikke
sker en temperaturstigning gennem Blok 3’s kondensator, men alene en gennemstrømning af havvand.
Fynsværket overvejer pt. hvordan driften af kølevandspumperne til Blok 3 udfases. Overvejelserne vil være tilendebragt senest ved fremsendelse af ansøgningen om fremtidig kølevandsudledning, der ifølge vilkår E1 skal fremsendes
senest 1. januar 2011.
I denne BAT redegørelse er kølevandsenergimængden for Blok 3 inkluderet
når der redegøres for de eksisterende forhold op til 2010, mens de fremtidige
forhold (efter 2010) er vurderet uden kølebehov for Blok 3.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 4 af 54
2.1
Beskrivelse af kølemetode og udledning fra Fynsværket
Kølemetoden ved Fynsværkets Blok 3 og 7 er baseret på et køleprincip, der
betegnes ’et direkte kølesystem med ét gennemløb’ (i BREF noten om industriel køling betegnet ’direct once-through cooling system’).
Denne kølemetode har været anvendt på Fynsværket siden produktionen startede i 1953. Indtag af kølevand sker fra Odense Fjord via Odense Kanal og udledningen sker til Odense Gl. Kanal, der løber sammen med Odense Å omkring
900 meter inden åens udmunding i bunden af Odense Fjord (Seden Strand).
Figur 2-1. Fynsværkets placering i forhold til Odense Kanal, fjorden og byen.
Den nuværende udformning ved indtag, udledning og sammenløb med Odense
Å er vist skematisk i Figur 2-2. På grund af den betydelige vandmængde der
skal bruges til køling, er der en netto indad gående vandstrømning i Odense
Kanal og kølevandet er derfor altovervejende saltvand fra fjorden.
Kølevand 15 – 20
m3/s
Figur 2-2 - Skematisk kort over Odense Kanal, Odense Gl. Kanal, Stavids Å og Odense Å. De
optrukne pile viser overordnede vandstrømme og kølevandets vej gennem området.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 5 af 54
Ved enhver energiproduktion tabes energi til omgivelserne. Ved samtidig elog fjernvarmeproduktion, der udnytter overskudsvarmen fra el-produktionen
til produktion af fjernvarme, opnås imidlertid en betydelig forbedring i energieffektivitet fra typisk ca. 40 % udnyttelse af energien ved el-produktion alene,
til ca. 90 % ved en optimal balance mellem produktion af el og varme. Dette
anses som øvre grænse for energieffektivitet.
Eftersom efterspørgslen af el og varme er uens fordelt sommer og vinter opstår der perioder, hvor energieffektiviteten reduceres fordi overskudsvarmen
fra el-produktionen ikke kan afsættes i fjernvarmesystemet og derfor må ledes
væk.
I de senere år har den samlede energieffektivitet været 72 - 78 % på Fynsværket, hvilket karakteriserer værket som et særdeles energiøkonomisk kraftvarmeværk.
Den varme, der ikke kan afsættes som fjernvarme, ledes bort ved køling. Teknisk set findes mange muligheder for køling, hvoraf den mest energieffektive
metode er køling med store vandmængder - typisk havvand - der ledes direkte gennem kraftværket og køler kraftværkets kondensator.
Alle andre kølemetoder end ét direkte gennemløb har en dårligere energiudnyttelse. Dette skyldes enten, at andre kølemetoder i sig selv er mere energiforbrugende (f.eks. forbrug til recirkulerende pumper og ventilatorer), eller at
selve energiudnyttelsen forringes pga. termodynamiske forhold (højere modtryk og temperaturer i kølesystemet) - eller en kombination af begge årsager.
Principperne og de enkelte del-processer uddybes efterfølgende i kapitel 3.
2.2
Tidligere og gældende krav til Fynsværkets kølevand
Siden starten af Fynsværket i 1953 har der været varierende kombinationer af
krav fra myndigheder til kølevandsmængde, overtemperatur (forskel i temperatur mellem udløb og indtag) og/eller den samlede kølevandsenergimængde,
der bortledes.
I landvæsenskommissionskendelser afsagt i perioden 1953-1973 var der alene
fastlagt en øvre grænse for kølevandsmængde, men ikke et specifikt krav til
overtemperatur eller kølevandsenergimængde. Krav til overtemperatur og
samlet kølevandsenergimængde blev indføjet ved Fyns Amts godkendelse i
1990 og 2002.
Et resume af tidligere og nugældende krav i forbindelse med køling er vist i
Tabel 2-1.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 6 af 54
Tidspunkt/myndig
Resume af kendelser
hed
1953 – 1973
Kendelser fra Landvæsenskommissioner
Landvæsenskom-
5. november 1952: Tilladelse til at udlede kølevand med 15.000
missioner
m3/time (4,2 m3/s). Fynsværket påbegynder herefter produktion i
1953.
2. maj 1961: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 30.000
m3/time (8,3 m3/s)
9. februar 1966: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 45.000
m3/time (12,5 m3/s)
7. december 1973: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til
84.000 m3/time (23,3 m3/s)
16. juli 1987 (prin-
Detailgodkendelse af Fynsværket. Herunder udledningstilla-
cipgodkendelse) og
delse af kølevand til Odense Gl. Kanal – Odense Å
26. november 1990
Kølevandsudledningen fra blok 2 (195 MW), blok 3 (269 MW) og en
(detailgodkendelse)
ny blok 7 (350 MW) godkendes herunder at kølevandsmængden (Q)
Fyns Amt
kan være op til 32 m3/s (sommer) og 24 m3/s (vinter) og en overtemperatur (Δ T) på max 10 oC og en varmemængde (Q x Δ T) fastlagt som en fraktilværdi. Samlet er grænsen 8.550 TJ kølevandsenergi pr år.
4. februar 2002
Udledningstilladelse. (Revurderet jf. krav fra Miljøklagenæv-
Fyns Amt.
net om forbedret beslutningsgrundlag). Fyns Amt meddeler udledningstilladelse efter fornyet modelberegninger og vurdering af al-
Kravene er stadfæ-
ternative kølemetoder. Fynsværkets ansøgning om øget udledning af
stet af Miljøstyrelsen
kølevandsenergi på 12.475 TJ/år, som Fynsværket i øvrigt trækker
d. 25. oktober 2004
tilbage under klagesagens behandling i Miljøstyrelsen, imødekommes
ifm. klage.
ikke. Tilladelsen på årsbasis fastholdes næsten på samme niveau
som 1990 tilladelsen, men reduceres i sommerperioden (reduktion til
68% af tidligere godkendelse), således:
1990
Sommer (uge14-43)
2002
5.730 TJ
3.870 TJ
Vinter
2.820 TJ
5.324 TJ
I alt årligt
8.550 TJ
9.194 TJ
Mere specifikt kan kravene resumeres til:
•
I vinterperioden (uge 1-13 og 44-52) må der maksimalt udledes kølevandsenergi på 242 TJ pr uge - svarende til 5.324 TJ i
hele perioden (i alt 22 uger). Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi) må maksimalt være 10 oC og vandmængden maksimalt 20 m3/s (som døgngennemsnit).
•
I sommerperioden (uge 14-43) må der udledes kølevandsenergi
på 121 TJ pr uge som gennemsnit, men i 4 uger kan udledningen være 181 TJ pr. uge i gennemsnit – svarende til 3.870 TJ i
hele perioden på 30 uger. Temperaturstigningen i kølevandet
(som øjebliksværdi) må maksimalt være 8 oC og vandmængden
maksimalt 15 m3/s (som døgngennemsnit).
Tilladelsen indeholder i øvrigt et vilkår om omlægning af Odense Å,
så kølevandet udledes direkte til fjorden uden sammenblanding med
å-vand.
Tabel 2-1. Oversigt over krav og kendelser for Fynsværkets kølevandsudledning siden 1952.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 7 af 54
2.3
Undersøgte alternativer forud for 2002 godkendelsen
I perioden 1999 – 2001 forud for Fyns Amts udledningstilladelse d. 4. februar
2002 blev der gennemført en række vurderinger af alternative placeringer af
kølevandsudløb samt mulighed for at anvende køletårne. Blandt alternativerne
er følgende løsninger behandlet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Køletårn (recirkulering gennem et vådt køletårn og naturlig ventilation)
Køletårn (recirkulering gennem et vådt køletårn og tvungen ventilation)
Køletårnsløsninger i kombination med alternative kølekapaciteter (100 og
200 MW)
Rørføring af kølevandsudløb til midten af Odense Fjord (Feds Odde)
Rørføring af kølevandsudløb til Kattegat eller Storebælt
Øget fjernvarmeafsætning
Afkøling ved varmepumpe
Anvendelse af svalebassin
Ændrede produktionsvilkår
Alternativerne er vurderet med hensyn til teknik og økonomi samt overordnede miljøeffekter på vandmiljøet. Alternativerne har ikke været vurderet specifikt med hensyn til f.eks. energieffektivitet eller andre tværgående miljøaspekter (’cross-media’), som i dag indgår som et helt afgørende element i BAT og
de gældende BREF dokumenter.
Det må ligeledes bemærkes at de omfattende miljøtekniske analyser og vurderinger i perioden 1999 - 2001, som ligger forud for Fyns Amtsråds miljøgodkendelse d. 4. februar 2002, er gennemført før de tekniske retningslinjer for
anvendelse af BAT inden for industrielle kølesystemer blev udformet (nemlig
BREF noten om industriel køling der forelå i december 2001). Fyns Amt har således ikke forholdt sig til om anvendelse af køletårne er BAT ud fra disse retningslinjer, herunder vurderinger om totalvirkningsgrad, luftemissioner, støj,
råvandsforbrug, etc.
Med det formål at give et tilbageblik på tidligere overvejelser er de undersøgte
alternativer i 1999 – 2001 resumeret i Tabel 2-2.
Hvorvidt køletårne kan anses for BAT er uddybet i det efterfølgende kapitel 4 i
denne redegørelse.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 8 af 54
Alternativ eller miljøtiltag
Beskrivelse og forventet omkostning
*)
vurderet forud for Fyns
Amt udledningstilladelse i
2002
1. Kølevand til Fedsodde
Kølevand pumpes i flere rørledninger á 2 m diameter og læng-
(Odense Fjord midt)
de på 8 km nedlagt i fjorden til Fedsodde. Udledes til ydre del
af Odense Fjord (vest for Munkebo). Anlægsudgift 165 mio. kr.
2. Kølevand til Kattegat (Dre-
Kølevand pumpes til Enebærodde nord for Odense Fjord i 15
jet-Enebærodde)
km rørledninger lagt gennem fjorden. Anlægsudgift 742 mio.
kr.
3. Kølevand til Storebælt (Bø-
Kølevand pumpes til Bøgebjerg Strand i 24 km rørledninger.
gebjerg Strand)
Anlægsudgift 1170 mio. kr.
4. Kølevand til Storebælt
Kølevand pumpes til Broløkke Strand ved Kerteminde Bugt i
(Kerteminde Bugt)
20 km rørledninger. Anlægsudgift 963 mio. kr.
5. Køletårn dimensioneret til
Etablering af køletårn(e) til anvendelse ved fuld last (640 MW)
fuld effekt (640 MW)
og uden yderligere kølevandsudledning. Anlægsudgift ca. 270
mio. kr.
6. Køletårn til delvis køling
Etablering af køletårn for 200 MW effekt i kombination med
(200 MW) i kombination med
fortsat kølevandsudledning. Anlægsudgift ca. 91 mio. kr.
kølevandsudledning
7. Omlægning af Odense Å fra
Omlægning af Odense Å på de sidste ca. 900 m således at kø-
kølevandsudledning i Gl. Kanal levand og å vand ikke sammenblandes. Anlægsudgift er i 1990
(del af Fyns Amts 2002 vilkår)
skønnet til ca. 10 mio. kr.
8. Produktionsbegrænsning i
Begrænsning af el produktionen i dele af året hvor overtempe-
el-produktionen (del af Fyns
ratur i kølevand har størst biologisk effekt (sommerhalvåret)
Amts 2002 vilkår)
således at miljømæssige effekter reduceres. Produktionsbegrænsning kan kombineres vilkårligt med øvrige tiltag.
9. Andre afhjælpende foran-
Kompenserende foranstaltninger bekostet af Fynsværket ved
staltninger (er gennemført af
yderligere næringssaltfjernelse fra 3 centrale rensningsanlæg i
Fynsværket forud for 2002
Odense (ca. 50 mio. kr.), klækkeri for havørred, mm. for at
vilkårene)
afhjælpe biologiske effekter af kølevandsudledningen.
10. Kølevand med ’omvendt
Kølevandsindtaget sker fra Seden Strand og udledning til
cirkulation’.
Odense Kanal. Ikke prissat, men har indgået i modelberegninger for Odense Fjord som et muligt scenarie.
*) Note: Prisniveau 1999. Omkostninger er uden driftsudgifter. Anlægsudgifter er uden arealerhvervelse og erstatninger
Tabel 2-2. Alternativer og miljøtiltag som har været overvejet i perioden 1999 – 2001 forud
for Fyns Amt godkendelse d. 4. februar 2002.
2.4
Miljøklagenævnets vurderinger af BAT spørgsmålet
Fyns Amts udledningstilladelse af 4. februar 2002 blev påklaget til Miljøstyrelsen, som stadfæstede afgørelsen d. 25. oktober 2004.
Miljøstyrelsens afgørelse blev herefter påklaget til Miljøklagenævnet af Danmarks Sportsfiskerforbund, NOAH – Fyn og Danmarks Naturfredningsforening.
I klagerne indgik det synspunkt, at Fynsværket skal pålægges at anvende køletårne, som af klagerne anses for værende BAT.
I perioden 2004 – 2009 vurderede Miljøklagenævnet (MKN) sagen og traf derpå afgørelse d. 4. august 2009.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 9 af 54
I afgørelsen bestemmes at udledningstilladelsen tidsbegrænses til 3 år og sagen i øvrigt hjemvises til fornyet behandling i første instans (Miljøcenter Odense) i sammenhæng med den igangværende revision af Fynsværkets miljøgodkendelse.
I Miljøankenævnets afgørelse er det især følgende to indholdselementer, der
aktualiserer behovet for at kræve nærværende BAT - redegørelse udarbejdet:
•
•
Det daværende Fyns Amt formulerede sig i 2002 på en måde, der af klagerne kunne opfattes som om en køletårnsløsning var BAT (Ref. 2, s.14).
I svaret kommer Fyns Amt til at adskille miljøgevinster og omkostninger
på en måde, der ikke er foreneligt med definitionen af ”Tilgængelig” (se
definitionen i det efterfølgende kapitel 3). Miljøankenævnet antyder derfor, at der kan være berettiget tvivl om, hvorvidt den daværende BAT vurdering fulgte IPPC-direktivets definition af begrebet.
Tidsbegrænsningen af Fynsværkets nuværende kølevandstilladelse til 3 år,
regnet fra den 4. august 2009, betyder, at miljømyndighederne under alle
omstændigheder skal foretage en BAT – redegørelse af Fynsværkets kølevandsløsning, før der kan meddeles en ny tilladelse.
I Miljøklagenævnets bemærkninger til BAT spørgsmålet fremgår bl.a.
(citat fra Ref. 2 – side 36 ff):
•
•
•
…’ at nævnet ikke finder anledning til at forholde sig til de konkrete
spørgsmål vedrørende anvendelse af bedste, tilgængelige teknik (BAT),
som er rejst under sagens behandling’
... ’ at MKN finder at stillingtagen til anvendelse af BAT må hvile på en begrundet anvendelse af IPPC-direktivet’ …….og ……’en konkret inddragelse
af foreliggende BREF dokumenter’
….’at i Fyns Amts afgørelse, der er stadfæstet af Miljøstyrelsen, gives der
udtryk for at en køletårnsløsning må anses for BAT, men at de økonomiske konsekvenser herved var for store i forhold til miljøgevinsten’
….og……’at denne udtryksmåde er egnet til at fremkalde klager, der hviler
på betragtninger om modstrid med direktivet’.
Med andre ord tager Miljøklagenævnet ikke stilling til hvorvidt den nuværende
kølevandsudledning eller køletårne betragtes som BAT, men konstaterer dog
at sprogbruget om BAT i Fyns Amts tilladelse i 2002 og i Miljøstyrelsens afgørelse i 2004 kan give anledning til tvivl om hvorvidt BAT princippet er tilsidesat.
Amtets formuleringer kan misforstås derhen, at BAT-vurderinger af tekniske
og økonomiske forhold kan foretages adskilt. Som det imidlertid fremgår af
definitionerne i IPPC-direktivet, kan en teknik ikke beskrives som tilgængelig
(available) med mindre teknikken kan anvendes i den relevante industrisektor
på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger
og fordele i forhold til 12 punkter nævnt i direktivets bilag IV (se efterfølgende
kapitel 3).
Som konsekvens af Miljøklagenævnets afgørelse har Miljøcenter Odense
d.18.december 2009 indarbejdet vilkår E2 i den reviderede miljøgodkendelse
af Fynsværket (som citeret i indledningen til denne rapport - fra Ref. 3).
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 10 af 54
Det fremgår yderligere af Miljøcenterets bemærkninger hertil, at Fynsværket
først skal redegøre for hvilken metode til køling af restvarmen, der kan betegnes som BAT og dernæst redegøre for hvorledes den valgte køleløsning påvirker habitatområderne i Odense Fjord.
Fynsværket planlægger at igangsætte den nævnte habitatvurdering senere i
2010 i samråd med Miljøcenter Odense efter færdiggørelsen af BAT redegørelsen.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 11 af 54
3
BAT i relation til Fynsværkets eksisterende kølesystem
Begrebet BAT (Best Available Techniques) er et centralt princip i IPPC direktivet2 fra 1996 og begrebet er implementeret i dansk lovgivning i 1999.
De overvejelser der skal gennemføres for at vurdere BAT er nærmere defineret
i 12 punkter i direktivets Annex IV og har generelt til formål at opnå de størst
mulige miljøfordele på den mest omkostningseffektive måde.
Ved etablering af nye virksomheder må godkendelsesmyndigheden ikke meddele godkendelse uden at have sikret sig at virksomheden er indrettet og driften er baseret på BAT.
For bestående virksomheder skal BAT princippet vurderes af miljømyndighederne, når de tidligere meddelte godkendelser skal tages op til revision. Et bestående anlæg er defineret ved:
Anlæg, der den 30. oktober 1999 i overensstemmelse med den lovgivning, der var gældende inden den dato, var i drift, eller som var godkendt, eller for hvilke der efter den kompetente myndigheds opfattelse
var indgivet en komplet ansøgning om godkendelse, under forudsætning af at anlægget var sat i drift senest 30. oktober 2000.
Ud fra IPPC definitionen betragtes Fynsværket som et bestående anlæg, idet
værket var i drift i 1999.
Øvrige centrale definitioner af BAT jf. IPPC direktivet er vist i tekstboksen:
IPPC, Artikel 2, pkt. 11 - Definition af BAT:
»den bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder,
som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med
henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet
som helhed, hvor
•
»teknik«: er både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned
•
»tilgængelig teknik«: betyder teknik, der er udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik
kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til
omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller
ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår
•
»bedste« betyder mest effektive til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
IPPC, Annex IV:
Overvejelser, der skal gøres generelt eller i særlige tilfælde ved fastlæggelsen af de bedste tilgængelige teknikker som defineret i artikel 2, nr. 11, idet der tages hensyn til omkostningerne og fordelene ved en aktion og
princippet om forsigtighed og forebyggende indsats:
1. anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald
2. anvendelse af mindre farlige stoffer
3. fremme af teknikker til genindvinding og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt
4. sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende
2
Council Directive 96/61/EC of 24 September 1996 concerning integrated pollution prevention and control.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 12 af 54
resultat i industriel målestok
5. teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden
6. de pågældende emissioners art, virkninger og omfang
7. datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning
8. den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik
9. forbruget og arten af råstoffer (herunder vand), der forbruges i processen, og energieffektiviteten
10. behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet til et
minimum
11. behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet
12. de oplysninger, som offentliggøres af Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, andet afsnit, eller af
internationale organisationer.
3.1
BAT redegørelsens metodiske rammer
Godkendelses- og tilsynsarbejdet for industrier skal baseres på EU normer for
BAT - de såkaldte BREF dokumenter (BAT Reference Documents).
I BREF- dokumenterne, som udsendes af EU - Kommissionens IPPC kontor i
Sevilla, fastlægges hvad der kan betragtes som bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som er omfattet af IPPC direktivet.
BREF dokumenterne er tekniske dokumenter og har som formål at beskrive
branchens produktionsprocesser og identificere de teknikker, som er opnåelige
og kan betegnes som BAT. I alt 33 BREF dokumenter er udarbejdet som retningsgivende for BAT.
BREF indeholder ikke bindende grænseværdier, men alene referenceværdier.
I relation til Fynsværket er følgende to BREF dokumenter centrale og indarbejdet som en del af vilkår E2:
•
•
’Reference Document on the application of Best Available Techniques to
Industrial Cooling Systems’, December 2001, EC (335 pages)3.
‘Reference Document on Best Available Techniques for Large Combustion
Plants’, July 2006, EC (618 pages).
BREF dokumentet om industrielle kølesystemer betegnes som et ‘horisontal’
dokument fordi det behandler problemstillinger ved køleprocesser på tværs af
industrielle brancher. I relation til kølevandsudledningen fra Fynsværket rummer dette dokument de væsentligste aspekter.
BREF noten om ’Large Combustion Plants’ har været anvendt ved Fynsværkets
miljøtekniske beskrivelse, som er grundlag for Odense Miljøcenters revurdering af miljøgodkendelsen i 2009 (Ref. 3).
BREF noten om industriel køling (Ref. 4) er på engelsk, men der findes en forkortet dansksproget version (Ref. 6) udgivet af Miljøstyrelsen i 2008 (Oriente3
I vilkår E2 i ’Revurdering af miljøgodkendelser – Vattenfall, Fynsværket’ er nævnt at BREF
noten om industriel køling er dateret november 2000. Den officielt tiltrådte version er dateret
december 2001 og anvendes i denne redegørelse.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 13 af 54
ring fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 2008). I nærværende redegørelse bruges den originale BREF note, men citater og tabeller fra BREF noten kan være gengivet
fra den danske oversættelse (Ref. 6), hvor dette er dækkende.
Den væsentligste substans i BREF noten om industriel køling er notens kapitel
4, som er grundlaget for følgende delemner om reduktion af energiforbrug,
vand, medrivning, emissioner til vand, luft, støj, lækage, biologiske risici.
Metodisk rummer den efterfølgende vurdering 3 dele:
1. Overordnede principper om kølekonfiguration og generelle BREF anbefalinger til BAT (Kapitel 3.3)
2. Vurdering af BAT for Fynsværkets eksisterende kølemetode (kapitel 3.4
inklusive vurdering af de enkelte delprocesser)
3. Vurdering af om et skifte til andre køleprincipper vil være BAT (kapitel
4).
3.2
Oversigtlig beskrivelse af Fynsværkets kølemetode og effektivitet
Fynsværkets Blok 3 og 7 er traditionelle kraftværksblokke med kedel- og
dampturbineanlæg konstrueret efter samme principper som øvrige store danske kraftværksanlæg. Energiindholdet i brændslet (kul, naturgas eller fuelolie)
anvendes til at omdanne vand til damp med meget høje tryk og temperaturer.
Dampen ledes gennem turbinerne, hvor den ekspander og energiindholdet
omdannes til kinetisk energi via rotation. Rotationen driver generatorerne som
producerer el.
Undervejs i turbinerne er der mulighed for at udtage en variabel del af dampen og bruge den til fjernvarmeproduktion. Den resterende damp ledes gennem sidste del af turbinen til kondensatoren, hvor dampen kondenseres til
vand.
Køling af kondensatoren sker med vand fra Odense Fjord (via Odense Kanal)
som pumpes direkte gennem kondensatoren og bortledes til Odense Gl. Kanal,
som nævnt i kapitel 2.1. Dette køleprincip betegnes i BREF som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Princippet er vist i Figur 3-2.
Uanset om dampen bruges til fjernvarmeproduktion og nedkøles i fjernvarmevekslerne, i forvarmere andre steder i processen - eller i kondensatoren til slut
– fortættes den til vand (kondensat) ved nedkølingen. Hele kondensatmængden opsamles løbende og pumpes tilbage til kedlen igen i et lukket kredsløb,
som vist i Figur 3-1.
Årsagen til, at driften af den nye biomassefyrede Blok 8 (og i øvrigt også de
affaldsfyrede anlæg på Odense Kraftvarmeværk) ikke bevirker udledning af
kølevand er den, at disse anlæg på et afgørende punkt er konstrueret anderledes. Disse anlæg har ganske enkelt ingen havvandskølet kondensator. Hele
dampmængden sendes altid hele vejen gennem turbinen og nedkøles til slut i
fjernvarmevekslerne. På disse anlæg kan man derfor ikke forøge elproduktionen uden samtidig at forøge produktionen af fjernvarme, fordi det
afkølede returvand fra fjernvarmesystemet er eneste kølemedie.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 14 af 54
Figur 3-1. Vand og dampkredsløb i Blok 3 og 7. Kølevand fra Odense Fjord bruges i kondensatoren.
Figur 3-2. Princip for kølemetoden: Et direkte kølesystem med ét gennemløb (Fra Ref. 6).
Den kombinerede el- og fjernvarmeproduktion øger udnyttelsen af energien i
brændslet og dermed værkets samlede energieffektivitet. Anlægget er indrettet til hurtige og fleksible justeringer når ændrede behov opstår i el- og varmeafsætningen. Fynsværket har øget fleksibiliteten ved etablering af en større
tank til akkumulering af fjernvarmevand i 2003. Etableringen af den nye tank
betød, at akkumuleringskapaciteten målt i m3 opvarmet fjernvarmevand blev
forøget fra 12.000 m3 til 72.000 m3.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 15 af 54
Fynsværket er i kontinuert drift året rundt, men stoppes i forbindelse med reparation på anlægget. I sommerperioden kan der forekomme samtidig stop af
både Blok 3 og Blok 7, når der ikke er behov for el-produktion fra konventionelle kraftværker. Denne tendens har været stigende i de senere år. Behovet
for fjernvarmeleverancer dækkes i så tilfælde af akkumuleringsstanken til
fjernvarmevand, produktionen på den halmfyrede Blok 8 samt produktionen
på Odense Kraftvarmeværks affaldsfyrede anlæg, der ligger på samme matrikel.
Som regel er Blok 3 og Blok 7 kun i samtidig drift i den koldeste vinterperiode,
når der er behov for stor varmeproduktion. De tekniske hoveddata for Blok 3
og Blok 7 er vist i Tabel 3-1
Data for produktionsanlæg
Blok 3
Blok 7
Indfyret effekt
715 MW
875 MW
Max. nominel el-effekt (netto)
269 MW
401 MW
Max. fjernvarmeydelse
340 MW
475 MW
Max. køleevne, kondensator
292 MW
800 MW
Godkendte kølevandsenergimængder (Blok 3 og 7 fælles)
400 MW svarende til 242 TJ pr. uge i vinterperioden
200 MW svarende til 121 TJ i sommerperioden,
dog med mulighed for i 4 sommeruger, at udlede 300 MW
svarende til 181 TJ
Tabel 3-1. Tekniske hoveddata for Blok 3 og Blok 7 (data fra Ref. 3) samt godkendte kølevandsenergimængder (fra Ref. 1).
3.2.1
Procesbeskrivelse for kølevand til Blok 3 og Blok 7
Indtag af kølevand til Blok 3 og 7 sker via et fælles indløb i kajen ved Odense
Kanal. Vandflowet deles herefter og via en grov- og finrist ledes det videre til
to store kølevandspumper, der betjener hver blok. Kølevandspumperne skaber
et tryk, der kan drive vandet gennem kondensatoren. Kølevandspumpernes
ydelse kan reguleres ved at justere vinklen på skovlbladene i pumpen.
Vandets gennemløb i kondensatoren er koblet med et særligt anlæg - et såkaldt taproggeanlæg, der renholder kondensatoren som ellers gradvist vil bliver begroet og dermed miste køleevnen. Taproggeanlægget er indrettet med
kugler (skumgummikugler) der mekanisk renser rørene i kondensatoren. Kuglerne opsamles efter kondensatoren og transporteres tilbage igen i et lukket
kredsløb. Anlægget er afgrænset af ’taproggefiltre’ (også benævnt ’muslingefilter’), der holder kuglerne i det lukkede kredsløb, men tillader vandet at passere igennem.
Kondensatoren i Blok 3 består af kobber, zink og aluminium og rørene er belagt med en korrosionsbeskyttende hinde af jernoxid, der suppleres jævnligt
ved tilsætning af jernsulfat (FeSO4). Der udtages prøver 6 gange årligt før og
efter kondensatoren for at vurdere om der forekommer målbare korrosionsprodukter af tungmetallerne Cu, Zn og Al til kølevandet. Resultaterne fra 2003
– 2009 viser at der ikke er statistisk forskel på tungmetalniveauet før og efter
kondensatoren.
Kondensatoren på Blok 7 er udført i titanium, som ikke korroderer. Der sker
ikke tilsætninger af korrosionsbegrænsende stoffer til kølevandet på Blok 7.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 16 af 54
Indtagsbygværker og rør (diameter 2,6 m) er belagt med gummimembran for
at nedsætte tryktabet og begrænse belægning (bio-fouling).
Ved de årlige revisioner (tilstandseftersyn) af Blok 3 og Blok 7 foretages der
mekanisk rensning af indløbsbygværker, pumperør, etc. hvor begroninger med
rurer, muslinger, etc. fjernes ved manuel afskrabning og højtryksspuling.
Fynsværket bruger ikke biocider eller kemikalier til at modvirke begroning.
En oversigt over indretningen af kølevandssystemet er resumeret i Tabel 3-2.
Blok 3
Blok 7
0. Fælles indtag af kølevand fra Odense Kanal via bygværk i kaj
1. Grovrist
1. Grovrist
83/186 mm ribbeafstand
83/186 mm ribbeafstand
(mindste afstand er i øvre del af risten)
(mindste afstand er i øvre del af risten)
2. Finrist
Roterende båndsigte med filterstørrelse
på 5 mm. Filtermateriale ledes tilbage
til Odense Kanal
3. Kølevandspumper (2 stk.). Pumpeydelse, i alt 2,3 - 9 m3/s
2. Rist (”Riverne”)
40 mm ribbeafstand hvor større genstande, tang, mm frasigtes med automatisk rive. Materiale ledes til container.
3. Kølevandspumper (2 stk.). Pumpeydelse 3,5 – 15,2 m3/s
4. Taproggeanlæg med filter
Filterstørrelse 8 mm.
Frafilteret materiale spules til kølevandsafgangskanalen
4. Taproggeanlæg med filter
Filterstørrelse 4 mm.
Filtermateriale blev indtil 2008 via centrifugalpumpe spulet til container (til
forbrænding). For at forbedre overlevelse af eventuelle fisk der tilbageholdes ved filteret er procedure ændret i
2008 med bypass direkte til afgangskanal.
5. Kondensator.
5. Kondensator.
Maksimal køleevne 292 MJ/s
Maksimal køleevne 800 MJ/s
6. Kølevandsudtag. Fælles udledning til Odense Gl. Kanal
og videre til Odense Å omkring 900 m før udløb i Seden Strand
Tabel 3-2. Kølevandssystemet i Blok 3 og Blok 7
Der er i 2003 indført automatisk regulering af pumpeydelsen af kølevand, og i
2007 er der implementeret et nyt SRO anlæg med yderligere optimering af
driften af kølevandspumperne på Blok 7 til følge.
Optimeringen sker med henblik på at minimere egetforbrug af energi dvs. minimerer elforbruget til at drive kølevandspumpene i forhold til at maksimere
modtryks- og temperaturforhold ved køling gennem kondensatoren – dog med
skyldig hensyntagen til de randbetingelser i form af kølevandsmængder, overtemperatur, kølevandsenergimængder og iltindhold, der er givet i udledningstilladelsen.
Optimeringen har betydet, at kølevandsmængden er reduceret fra ca. 130 m3
pr. GJ nedkøling i 2004 til mellem 70 og 80 m3 pr. GJ i de seneste 3 år.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 17 af 54
3.2.2
Energieffektivitet og kølevandsenergimængde
Fynsværket har siden produktionsstarten i 1953 baseret kølemetoden på indtag af havvand fra den mellemste del af Odense Fjord via Odense Kanal og udledning via Odense Gl. Kanal til bunden af Odense Fjord (Seden Strand).
Den årlige mængde i perioden 1953 – 2009 af kølevandsenergi tilført fjorden
er opgjort tillige med en opgørelse over værkets energieffektivitet i samme
periode (Figur 3-3, Figur 3-4, Figur 3-5).
Udledning af kølevandsenergi før 1991 er ikke direkte målt, men har kunnet
beregnes med god sikkerhed, idet tallene er baseret på en differens mellem
den indfyrede energimængde fratrukket målt el- og varmeproduktion og et beregnet skorstenstab.
Figur 3-3 viser, at de årlige mængder af kølevandsenergi som er tilført Odense
Fjord - med enkelte år som undtagelse - har været særdeles stabile siden
værkets start. Udledningen har i størsteparten af perioden været mellem
4.000 – 6.000 TJ pr år. I de sidste 12 år (1998 – 2009) har niveauet været
det laveste i hele værkets levetid og omkring 3.700 TJ pr. år.
Det fremgår også af Figur 3-3, at de faktiske udledte mængder af kølevandsenergi er væsentligt lavere end kravværdierne. Godkendte mængder var
8.550 TJ/år i perioden 1990 – 2002 og 9.194 TJ/år siden 2002. I 1996 var udledningen af kølevandsenergi og el-produktionen usædvanlig fordi norske og
svenske vandkraftværker var ramt af tørke.
Ved 2002 godkendelsen blev den tilladte kølevandsenergimængde i sommerhalvåret reduceret til 68 % af den tidligere ramme. Det fremgår af Figur 3-4 at
de faktuelle udledninger i sommerperioden siden 2002 også har været en del
lavere end de fastsatte krav.
I perioden 1953 – 2009 har Fynsværket generelt øget den samlede energieffektivitet ved produktionen, som det fremgår af Figur 3-5. Dette er primært
sket ved at produktionen på ældre anlæg med en dårligere virkningsgrad er
erstattet af produktion fra nye anlæg med høj virkningsgrad, ved at forøge
graden af samproduktion af el og varme og ved at optimere driften - primært i
form af en bedre tilpasning af kølevandsmængden i forhold til optimale trykog temperaturforhold i kondensatoren.
Energiudnyttelsen er steget fra ca. 32 %, som var det gennemsnitlige niveau i
Fynsværkets 10 første driftsår til omkring 73 %, som har været karakteristisk
for de sidste 10 driftsår.
Ifølge BREF noten om store fyringsanlæg (Ref. 5, tabel 4.66) er en virkningsgrad på mellem 75 og 90% BAT ved samproduktion af el og varme for både
nye og bestående anlæg, mens en virkningsgrad på 40% er BAT for bestående
anlæg uden samtidig fjernvarmeproduktion (kondensdrift). Virkningsgradsprøver for Blok 7 afholdt i oktober 2008 viser en elvirkningsgrad på 40,9 ved kondensdrift og en totalvirkningsgrad på 88,9 ved samproduktion. Virkningsgraden ved kondensdrift ligger således over BAT-niveauet på 40% og totalvirkningsgraden ved samproduktion nærmer sig de 90% i toppen i BAT-intervallet.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 18 af 54
Den nuværende årsvirkningsgrad på ca. 73% for Fynsværket ligger således på
grænsen til BAT-området ved 100% samproduktion. Når man tager i betragtning, at Blok 7 stadig har mange driftstimer om sommeren med meget lille eller ingen fjernvarmeproduktion – f.eks. ved svigtende elproduktion fra vindkraftanlæg – hører årsvirkningsgraden hjemme i den høje ende – og er blandt
de højeste i Danmark. Årsagen er, at det store fjernvarmegrundlag giver mange driftstimer med optimal samproduktion, hvor virkningsgraden for Blok 7
ligger meget tæt på de 90%.
Figur 3-3. Årlig mængde af kølevandsenergi udledt fra Fynsværket i perioden 1954 – 2009
sammenlignet med godkendt værdier. Året 1996 var usædvanlig pga. tørke og dermed reduceret el-produktion på svenske og norske vandkraftværker og ekstra produktion på konventionelle kraftværker..
Figur 3-4. Udledt kølevandsenergi fra Fynsværket i sommerperioden (uge 14-43) i årene
1990 – 2009 sammenlignet med godkendte værdier.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 19 af 54
Figur 3-5. Overordnet energieffektivitet (dvs. den del af indfyret energi der udnyttes som el
eller fjernvarme) i perioden 1954-2009.
Som der redegøres for i det efterfølgende kapitel, er det BREF notens generelle konklusion (Ref. 4), at høj energieffektivitet er det altovervejende BAT princip ved industriel køling. Det vurderes derfor, at Fynsværkets energieffektiviseringer over en længere årrække har været BAT, jf. den overordnede BREF
anbefaling om, at optimering af drift og systemstyring er væsentligste BAT kriterium for eksisterende anlæg, se næste afsnit.
3.3
Overordnede principper for BAT ved eksisterende og nye anlæg
I BREF dokumentet om industriel køling gennemgås en række principper for
køling og dermed fjernelse af overskudsvarme. Derpå opridses, hvad der bør
karakterisere BAT for køleprocesser.
I dokumentet lægges der vægt på at anerkende, at BAT til køling er en kompleks problemstilling og skal bygge på en afvejning af kølekrav, stedsspecifikke faktorer og miljøkrav. Desuden skal løsningen være teknisk og økonomisk
anvendelig.
Det understeges også, at emissionen fra forskellige kølesystemer skal afvejes
og effekterne skal ses i en integreret sammenhæng på tværs af medier (luft,
vand, jord). Den integrerede sammenhæng er et grundlæggende princip i
IPPC. Hermed sigtes f.eks. til, at løsninger der tilgodeser vandmiljøet ikke må
overse negative konsekvenser af f.eks. øgede emissioner til luften, der skyldes
forringet energieffektivitet.
BREF skelner mellem BAT for nye anlæg og BAT for bestående anlæg.
For bestående anlæg anføres, at hensyn til f.eks. plads og driftsressourcer giver mindre frihedsgrader til at gennemtvinge BAT principper og vægten skal
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 20 af 54
lægges på optimeret drift og systemstyring på det eksisterende anlæg for derigennem at reducere emissioner. I takt med at udstyr og installationer skal
udskiftes som led i vedligeholdelse på bestående anlæg, kan de langsigtede
BAT principper anvendes.
For nye anlæg skal der fokuseres på installationer, der kan forhindre emissioner ved valg af de bedste kølekonfigurationer og konstruktioner.
Den altdominerende BAT anbefaling for køling er fokuseret på den samlede
energieffektivitet. I BREF dokumentet er anført at ’BAT foranstaltninger er tiltag, der som minimum bibeholder effektiviteten af kølesystemet eller har et
negligeabelt effektivitetstab sammenlignet med de positive effekter på miljøpåvirkningen.
Det er samtidig anført, at ’for at opnå en høj samlet energieffektivitet, når der
håndteres store mængder af varme på lavt niveau, er det BAT at køle ved
hjælp af åbne systemer med ét gennemløb’ ..placeret på.. ’et kystnært sted
med store pålidelige mængder vand til rådighed og med overfladevand med
tilstrækkelig kapacitet til at modtage store mængder af udledt kølevand.’
(Ref.4 – Executive summary, page ix).
En række centrale BAT anbefalinger er citeret i tekstboksen:
Fra BREF noten (Ref. 4):
•
•
•
3.4
BAT for alle installationer er en integreret tilgang til at reducere industrielle kølesystemers miljøpåvirkning, hvor balancen mellem de direkte og indirekte påvirkninger vedligeholdes. Med andre ord at effekten
af en emissionsreduktion balanceres mod ændringen i den overordnede energieffektivitet (Ref. 4, p.121)
Generelt og for store eksisterende kølesystemer anses forbedringer i
systemdriften for at være mere omkostningseffektiv end anvendelsen
af ny eller forbedret teknologi og kan derfor anses for at være BAT
(Ref. 4, p. 121)
En ændring i køleteknologi for at reducere miljøpåvirkning kan kun
anses for at være BAT, hvis kølingens effektivitet opretholdes på
samme niveau eller helst på et øget niveau (Ref 4, p. 122)
Vurdering af BAT for Fynsværkets eksisterende kølevandssystem
I henhold til kapitel 4 i BREF-noten om industriel køling foretages en BATvurdering i 4 hovedtrin:
1. Første trin er den forebyggende, hvor behovet for bortkøling mindskes
mest muligt ved at optimere og maksimere genbrug af varme
2. Andet trin er en analyse af processens krav til bl.a. kølekapacitet, køletemperaturer og dens følsomhed over for temperaturniveauer.
3. Tredje trin er generelle lokalitetsforhold
4. Det fjerde trin er specielle miljøforhold og de anvendte teknikker til reduktion af miljøpåvirkninger i form af:
i. Energiforbrug
ii. Vandforbrug
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 21 af 54
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
viii.
3.4.1
Medrivning af organismer
Emissioner af varme til vand
Kemiske emissioner til vand og luft
Støj
Biologisk risiko
Affald
Kølingsbehov, proceskrav og lokalitetsforhold og BAT
Af hensyn til omfanget af nærværende redegørelse foretages analysen af de
første 3 hovedtrin under et.
Analysen er baseret på den overordnede illustrative afbildning af BATtilgangen for de nævnte trin på side 17 og 18 i BREF-noten (Ref. 4) med tilhørende tekster i afsnit 1 og 2 på side 20 – 41 og i afsnit 4 på side 121 – 125
med tilhørende tabeller 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.2, 4.1 og 4.2.
Med hensyn til at minimere behovet for bortkølingskapacitet er den vigtigste
parameter maksimal genbrug af varme før bortkøling (jf. bl.a. BREF-notens
kapitel 4.2.1.2). Fynsværkets placering i umiddelbar nærhed af Odense, Otterup, Munkebo, Langeskov, Kerteminde og en række store gartnerier, valget af
turbinedesign med mulighed for at regulere forholdet mellem varme- og elproduktion og en årelang understøttelse af udbygningen af fjernvarmesystemet har betydet, at Fynsværket ligger på en ideel placering, når det drejer sig
om at udnytte og distribuere restvarmen fra el-produktionen til fjernvarme.
Samtidig er varmebehovet i interne processer gennem årene i stadig højere
grad blevet ombygget, så det i dag er undtagelsen, at de ikke er baseret på
damp eller fjernvarme fra processen.
Med hensyn til BAT-vurderingen i forhold til processens krav til bl.a. kølekapacitet, køletemperaturer og dens følsomhed over for temperaturniveauer, kendetegnes Fynsværkets kraftværksproces af følgende forhold:
1. Temperaturniveauet i den udledte varme er lavt <25 oC
2. Processen er temperaturfølsom, idet processens virkningsgrad påvirkes
væsentligt af kølemediets temperatur. Hvis der anvendes et vådt åbent køletårn i stedet for et system med ét gennemløb vil kraftværkets ydelse falde med 2 % fordi sluttemperaturen i systemet stiger med 5 0C.
3. Processen kræver i perioder et meget stort bortkølingsbehov (ca. 600 MW
for Blok 7 alene).
Med hensyn til BAT-vurderingen i forhold til de generelle lokalitetsforhold gælder følgende hovedtræk:
1. Fynsværket er beliggende ved Odense Kanal med stort set ubegrænset
adgang til kølevand fra Odense Fjord.
2. Størrelsen af de udledte varmemængder og temperaturpåvirkninger er tilpasset Odense Fjords følsomhed fastlagt efter omfattende modelberegninger og vurderinger.
3. Valget af kølekonfiguration er tilpasset de begrænsede arealer, der er til
rådighed og de begrænsede muligheder, der er for at udvide kraftværkspladsens areal.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 22 af 54
Ud fra disse overordnede karakteristika kan der med baggrund i BREF notens
førnævnte tabeller foretages følgende skemavurdering af Fynsværkets overensstemmelse med BAT - kriterierne i de 3 første hovedtrin:
Karakteristik
Kriterier
Primære BAT tilgang
Fynsværkets kølesystem
Spild varmeniveau lav
(<25°C)
Forøg energieffektivitet
Vandkøling
Anlægssted betyder, at
vandkøling er mulig.
Procesfølsomhed
Maksimer energieffektivitet
Lavest mulig sluttemperatur
Kystnære områder
Stor kapacitet >10
MWkøl
Systemer med ét gennemløb
Recipientens følsomhed over for varmebelastning
Overhold kapacitet for
at tilpasse varmebelastning
Optimer varmegenvinding.
Lavest mulig sluttemperatur
er opnået ved at vælge havvandskøling
Direkte kølesystem med ét
gennemløb er valgt.
Opvarmning på grund af
recirkulation i kystområdet
undgået ved adskillelse af
indtag og udløb.
Fjernvarmegrundlag medfører god varmegenvinding.
Acceptabel påvirkning af
Odense Å og Fjord som
rummer både negative og
positive effekter.
Brug recirkulerede systemer
Valg af lokaliseringssted (nyt kølesystem)
Plads
Begrænset areal på lokaliteten
(Præfabrikeret) tag type anlæg (ex. kølesystem placeret på tage
af bygninger i områder
med lidt plads).
Lokaliseringen er optimal
med hensyn til alle øvrige
kriterier. En ændring af lokalisering eller system
(f.eks. til recirkulering) vil
umiddelbart være i modstrid med BAT princippet
om, at ændringer ikke må
bevirke dårligere virkningsgrad.
Fynsværkets system kræver
et minimum af plads.
Disponibel plads begrænser
muligheden for valg af køletårnsløsning
Tabel 3-3. Overordnet BAT anbefalinger ved varmebortledning, proceskrav og lokalitetsvalg
baseret på BREF noten (Ref. 4, p. 20 – 41, p. 121 -125 og dertilhørende tabeller).
På baggrund af ovenstående analyse udført i henhold til beskrivelserne af kriterierne i BREF-notens første 3 hovedtrin opfylder Fynsværkets nuværende kølevandssystem notens BAT-kriterier.
3.4.2
Miljøforhold og teknikker til reduktion af miljøpåvirkninger
Kapitel 4 i BREF noten om industriel køling identificerer de teknikker som anses for at være BAT med hensyn til centrale miljømæssige problemstillinger,
nemlig integreret varmestyring samt reduktion af:
•
•
•
•
•
energiforbrug
vandforbrug
medrivning af organismer
varmeemission
kemiske emissioner til vand og luft
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 23 af 54
•
•
•
•
støj
biologisk risiko
lækage risiko
affald
Den efterfølgende redegørelse (kapitel 3.4.3 - 3.4.12) gennemgår de individuelle problemstillinger ud fra følgende fremgangsmåde:
i)
en kort introduktion og forklaring til den miljømæssige problemstilling
(yderligere uddybet i BREF noten);
ii)
hvilke teknikker er til rådighed og hvad anvendes på Fynsværket, samt
iii)
hvilke teknikker kan anses for at være BAT jf. BREF noten.
BAT teknikker er dernæst resumeret i oversigtstabeller med reference til opbygningen i BREF noten, (Ref. 4, p. 119-138).
En central forudsætning for redegørelsen er - som tidligere defineret - at
Fynsværket er et bestående anlæg og har de arealmæssige begrænsninger,
som dette indebærer samt at Fynsværket i henhold til redegørelsen for opfyldelsen af de første 3 hovedkriterier ovenfor anvender kølemetoden ’et direkte
kølesystem med ét gennemløb’.
3.4.3
Reduktion af energiforbrug
Problemstilling
Energiforbrug til køleprocessen kan opgøres som et direkte eller et indirekte
forbrug. Det direkte forbrug er energi til at drive selve kølesystemet (pumper,
blæsere). Det indirekte forbrug er relateret til selve produktionen, der skal køles eller råmateriale til produktionen.
Den totale energibalance (direkte og indirekte) skal tages i regning ved ændringer i et kølesystem.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
BREF noten lægger vægt på at allerede i designfasen af et nyt anlæg skal både
det direkte og det indirekte energiforbrug tages i regning. Særligt for store kølebehov dvs. > 10 MWkøl anses et direkte kølesystem med ét gennemløb for at
være BAT og vil være acceptabelt, hvis: i) udbredelse af varmtvandsfaner i
overfladevandet stadig giver plads til at fisk kan passere, ii) at kølevandsindtaget er designet således at fiskemedrivning reduceres, samt iii) at varmebelastningen ikke forstyrrer andre brugere af det modtagne vand.
Den førstnævnte betingelse om passage af vandrefisk har været genstand for
langvarige og omfattende undersøgelser i 1990’erne forud for 2002 godkendelsen. Nyere bestandsopgørelser (Ref. 7) peger entydigt på, at der er opbygget en stor og selvproducerende bestand af havørreder i både Odense Å og
Stavids Å. Havørred er en central indikator for vandrefisk og synes således at
kunne passere både indtag og udløb af kølevand uden alvorlige konsevenser
for bestanden.
Konklusion på BAT vedrørende reduktion af energiforbrug
På baggrund af den forholdsvis præcise beskrivelse af, at man både opnår det
mindst mulige indirekte energiforbrug (jf. afsnit 3.4.2 ovenfor) og det mindst
mulige direkte energiforbrug til pumper og ventilatorer ved valg af et direkte
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 24 af 54
gennemstrømmet havvandskølet system uden køletårn, kan det forholdsvis
kontant konstateres, at det bestående Fynsværk er BAT fordi værket er placeret kystnært og anvender et direkte kølesystem med et gennemløb.
BREF noten (Ref. 4 p.125-126) anviser teknikker til reduktion af både direkte
og indirekte forbrug af energi ved nye anlæg, som vist i tabellen. Det vurderes, at Fynsværket er indrettet i overensstemmelse med BREF anbefalinger og
dermed er BAT inden for dette emne.
Relevans
Kriterium
Primære BAT-tiltag
Fynsværkets indretning og drift
Stor kølekapacitet
Energieffektivitet
Alle systemer
Energieffektivitet
Vælg lokalitet for system med ét gennemløb
(se ovenstående tekst)
Anvend variabel drift
(Identificer det nødvendige køleinterval)
Alle systemer
Variabel
drift
Tilpasning af
luft/vandstrøm
(Undgå kavitation i kølesystem, dvs. korrosion
og nedbrydning)
Alle våde systemer
Rent kredsløb/ veksleroverflader
Optimer vandbehandling behandling af rør/
overflader
Systemer med et
gennemløb
Fasthold køleeffektivitet
Minimer recirkulering
af varmt vands fane ved
havområder
Alle køletårne
Nedsæt specifikt energiforbrug
Brug blæsere med nedsat energiforbrug
Fynsværket igangsat i 1953. Lokaliteten er
central i relation til fjernvarmeforsyning og
forbrugere
Fynsværket anvender tilpasning af kølevandsmængde (og pumpeenergi) vha. indstilling af skovlvinkel på propellerpumper:
3,5 – 15,2 m3/s på B7
2,3 – 9 m3/s på B3
Kammeret bag kølevandsindløbet er udformet
så der altid er et vandsøjletryk over pumpens
propeller. Pumpernes omdrejningstal og fysisk udformning af propeller er ligeledes optimeret i forhold til minimering af risikoen for
kavitation. Automatisk overvågning af vandsøjlehøjden sikrer øjeblikkelig stop af pumpe
ved mgl. eller utilstrækkelig kølevand.
Mekanisk rensning af kølevand ved indløb
vha. riste, der renses automatisk vha. skraber,
der fjerner frafiltret materiale til affaldscontainer.
Hovedkølevandsrør har 2,6 m diameter lysning og indvendig gummibelægning med
henblik på at reducere tryktab og belægning.
Uundgåelig belægning spules og fjernes ved
slamsugning hvert år ved de årlige revisioner.
Før kondensator filtreres vandet ved muslingefiltre (si), der renholdes vha. returskylning.
Kondensatorrør rengøres kontinuerligt med
kuglerensnings-anlæg (taproggeanlæg), hvor
kuglerne cirkulerer i et lukket kredsløb.
Kølevandsindtag via kanal og udløb via Seden Strand sikrer minimal recirkulering.
Overtemperatur som skyldes recirkulering er
ved indtag i Odense Kanal <1 oC i mere end
90 % af tiden ved max årsproduktion.
Ikke relevant for Fynsværket.
Tabel 3-4. BAT for øget energieffektivitet.
3.4.4
Reduktion af vandforbrug
Problemstilling
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 25 af 54
Vand i store mængder er nødvendig til køling, når der anvendes direkte kølesystemer med ét gennemløb. Som tidligere omtalt anser BREF et direkte kølesystem som BAT, hvis der er tilstrækkelige vandmængder til rådighed. Dette
er typisk tilfældet ved brug af havvand ved kystnær beliggenhed.
På lokaliteter med begrænsede mængder af vand f.eks. ved floder og søer kan
åbne køletårne eller lukkede køletårne være en option. Her forekommer et
egentlig vandforbrug til erstatning for vand der fordamper eller vand som anvendes ved nedblæsning (’blow down’) til at modvirke opkoncentrering af
urenheder i kølesystemet. Vandforbruget til drift af køletårne er kun en brøkdel af et direkte kølesystem, men vandet er underlagt en række vandkvalitetskrav.
Reduktion af vandforbrug til køling er især relevant, hvor vandtilgængeligheden er lav (Ref. 4, side 73).
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Eftersom Fynsværket anvender et direkte kølesystem med ét gennemløb med
vand fra Odense Fjord er der ikke begrænsninger af vandmængden til køleprocessen ud fra en ressourcebetragtning.
BREF noten angiver, at typiske vandmængder til direkte kølesystemer med køling på ΔT på 10 oC er omkring 86 m3/h/MWkøl. Anvendes denne håndregel på
Fynsværkets er den nødvendige vandmængde 26 m3/s ved den maksimale køling af kondensatoren på Blok 3 og Blok 7 (292 MW og 800 MW jf. Tabel 3-1).
Den aktuelle godkendte kølevandsmængde er henholdsvis 15 og 20 m3/s om
sommeren og om vinteren med ΔT på 8 og 10 oC. Fynsværket har dermed et
mindre kølevandsforbrug end den retningsgivende mængde.
Konklusion på BAT i relation til vand
BREF noten konkluderer bl.a. (Ref. 4, side 127) at BAT ved nye anlæg er
vandkølede systemer fordi de er mest energieffektive; at lokaliteten bør vælges hvor der er rigelige mængder af vand til rådighed; at kølebehovet bør reduceres ved at optimere varmegenbrug samt at recirkulerende systemer er en
option, men bør omhyggeligt balanceres med andre faktorer som f.eks. energieffektivitet.
Det vurderes på denne baggrund, at Fynsværket opfylder BAT anbefalingerne i
relation til vand anvendt til køling.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 26 af 54
Relevans
Kriterium
Alle vådkølesystemer
Nedsat kølebehov
Primære BATtiltag
Optimering af
varmegenbrug
Alle recirkulerede våd- og
våd-/tørkølesystemer
Fynsværkets indretning og drift
Placering:
Fynsværket er placeret i tilknytning til store
byområder og industrier med et stort fjernvarmebehov med et veludbygget fjernvarmenet,
der over årene løbende er udbygget til benchmarkniveau for den danske kraftvarmemodel.
Anlægsudformning:
Fynsværkets Blok 7 er udformet så det er muligt at tilpasse forholdet mellem el- og varmeproduktion – og dermed minimere udledningen af restvarme med kølevandet
Anlægsudbygning:
I de seneste år er der opført flere mindre kraftvarmeanlæg på Fynsværkets kraftværksplads,
der producerer el og varme uden samtidig udledning af kølevand til Odense Fjord. Senest
har igangsætning af Blok 8 gjort det muligt at
udfase produktionen på Blok 3. Samtidig er
det nu muligt at stoppe Blok 7 i sommerweekender – og dermed ofte undgå unødvendige
kølevandsmængder, fordi blokken i kraft af sin
størrelse ikke har kunnet nedreguleres til at
modsvare produktionsbehovet.
Større varmelager:
Ovenstående udvikling i retning af en stadig
større grad af samproduktion fremmes også af
etableringen i 2003 af en af Nordeuropas største akkumulatortanke med en lagerkapacitet på
72.000 m3.
100% genbrug af kølevand (recirkulering via
fjordsystem)
Nedsat brug af begrænsede ressourcer
Anvendelse af
grundvand er
ikke BAT
Reduceret vandforbrug
Benyt recirkulerede systemer
Der er ikke et egentligt forbrug af vand (i
modsætning til køletårn)
Reduceret vandforbrug, hvor der er påbud om dampfanereduktion og lavere
tårnhøjde
Anvend hybrid
kølesystem
Dampfanebetragtninger er ikke relevant for
Fynsværkets nuværende kølesystem.
Dampfaner og minimering af samme aktualiseres først ved et evt. skifte til en køletårnsløsning.
Hvor der ikke er adgang til (spæde)vand
under (dele af) procestiden
Reduceret vandforbrug
Anvend tørkøling
Ikke relevant for Fynsværket.
Optimering af
koncentrationscykler
Ikke relevant for Fynsværkets nuværende kølesystem, da opkoncentration og spædning kun
er et behov ved recirkulerende systemer.
Tabel 3-5. BAT til reduktion af vandforbrug
3.4.5
Reduktion af medrivning af organismer
Problemstilling
Køling med stort vandindtag kan medføre at vandlevende organismer herunder fisk føres ind i kølesystemet. Dette betegnes medrivning. En del af organismerne kan pga. deres lille størrelse passere kølesystemet, men kan dog gå
til grunde ved passagen, som følge af trykændringer, mekaniske skader, etc.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 27 af 54
Vandlevende organismer omfatter mikroskopiske planteplankton og dyreplankton, fiskelarver og større fisk. Størrelsen vil være afgørende for om organismerne kan holdes ude fra kølesystemet vha. gitre og sigter.
I BREF noten nævnes, at der findes et antal teknikker der kan reducere eller
forebygge medrivning, men ingen er identificeret som værende BAT. Lokale
stedsspecifikke forhold vil være bestemmende for valg af teknik (Ref. 4, p.
128).
BREF noten bemærker også at dødeligheden af fisk der fanges i sigterne før
kølesystemet vil kunne reduceres, hvis der er et godt system til at skylle fiskene væk fra sigterne og tilbage til recipienten (Ref. 4, p. 76).
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Fynsværket bruger separate riste- og sigtesystemer for henholdsvis Blok 3 og
Blok 7, som det fremgår af Tabel 3-2.
Ristestoffet fra Blok 3 skrabes og spules af ristene og ledes tilbage til Odense
Kanal. Som tidligere nævnt er Blok 3 stoppet i april 2010, men selve vandgennemstrømningen vil blive fastholdt i drift i en kortere periode og derpå endelig
udfaset inden udgangen af 2010.
Ristestof fra Blok 7 er indtil 2008 opsamlet fra to lokaliteter i kølevandsflowet,
nemlig ved grov- og finristen (40 mm) og ved taproggefilteret (4 mm).
Ristestoffet fra grov- og finrist er hovedsagelig løstdrivende genstande i Odense Kanal samt søgræs og tangrester, og der observeres sjældent fisk. På årsbasis udgør ristestoffet omkring 5 tons vådvægt, men dog med store variationer fra år til år.
Fra Blok 7 taproggefilteret spules det frafiltrerede materiale (gopler, fisk, etc.)
sammen og er indtil 2008 pumpet via en centrifugalpumpe til opsamling i en
container, der efterfølgende er kørt til forbrænding. Levende ål, der er frafilteret og ledt til containeren, genudsættes. Dette er sket i overensstemmelse
med gældende vilkår (E8 i Ref. 3). De årlige mængder af filtermateriale ved
taproggefilteret er omkring 15 tons vådvægt, hvoraf en del er gopler der frafiltreres i sommermånederne. Mængden varierer en del fra år til år.
Fynsværket har i april-maj 2008 foretaget en systematisk vurdering af ristematerialet fra taproggefilteret og konstateret at reje, hundestejle, kutling og
krabbe er de hyppigst forekommende arter, men at der også er større eksemplarer af fiskearterne ål, ålekvabbe, sild, ising, m.fl. der tilbageholdes ved
taproggefilteret.
Det blev ved undersøgelsen observeret et meget lille antal (6 stk.) af unge ørred/laksefisk (smolt). Dette på trods af, at der i samme periode blev udsat
over 15.000 stk. ørredsmolt i Stavids Å mundingen, hvortil skal indregnes et
yderligere antal der naturligt er udvandret fra Stavids Å og passeret forbi kølevandsindtaget netop i undersøgelsesperioden. Dødeligheden af smolt i kølevandsindtaget vurderes derfor som helt marginalt.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 28 af 54
Undersøgelsen pegede samlet på at dødeligheden af fisk herunder ål med stor
sandsynlighed kunne reduceres ved en mere skånsom håndtering af filtermaterialet. Fynsværket har i oktober 2008 meddelt Miljøcenter Odense at proceduren fremover er ændret således at spuling af filtermaterialet fra taproggefilteret herunder fisk ledes direkte til kølevandsafgangskanalen og dermed uden
om en hårdhændet behandling i centrifugalpumpe og derfra videre til opsamlingscontainer, hvorfra kun de mest hårdføre ål overlevede.
Det vurderes at overlevelseschancerne for fisk herunder ål er øget betydeligt i
forhold til tidligere drift.
Konklusion på BAT vedrørende medrivning
BREF har ikke identificeret særlige teknikker der kan karakteriseres som BAT i
relation til at reducere medrivning af fisk eller levende organismer, men konstaterer at problemstillingen bl.a. er stedsspecifik.
Fynsværket har undersøgt størrelsen af medrivning og har justeret proceduren
ved håndtering af frafiltrerede fisk fra 2008 og fremover. Ved den ændrede
procedure vurderes overlevelsesmulighederne som betydeligt forbedret i forhold til tidligere.
Relevans
Alle systemer
med ét gennemløb og køle-systemer
med indtag af
overfladevand
Kriterium
Egnet placering og
dimensionering af vandindtag samt
valg af beskyttelsesteknik
Konstruktion
af kanaler til
vandindtag
Primære BATtiltag
Analyse af biotop i overfladevand
Optimer vandets
hastighed i indtagskanalerne
for at begrænse
bundfældning.
Pas på sæsonbetinget makrofouling
Fynsværkets indretning og drift
Fisk, krabber mm. tilbageholdes i kanal af indløbsriste eller frafiltreres via muslingefilter
(taproggefilter) og returskylles til recipient.
Procedure ved returskylning af Blok 7 taproggefilter er ændret i 2008 efter nærmere undersøgelse af arter og antal af fisk tilbageholdt ved
filteret. Fremover sker bypass af skyllepumpe
og container.
Min. hastighed opretholdes vha. min. flow på
3,5 m3/s på Blok 7 og 2,3 m3/s på Blok 3. Kun
stillestående vand ved rengøringsstop. Makrofouling begrænset ved at anvende af gummibelagte rør på hovedstrækninger i stedet for betonkanaler.
Tabel 3-6. BAT tiltag for at modvirke medrivning (fra Ref. 4, side 128).
3.4.6
Reduktion af varmeemissioner
Problemstilling
Varme der udledes fra kølesystemer ender – uanset kølemetode - til sidst i luften. Hvis vand er brugt som kølemedium overføres varmen enten fra vanddråber i et køletårn eller ved direkte udledning, til floder, søer eller marine områder gennem overfladen i vandområderne. Inden varmen er overført til luften
kan der være påvirkninger på vandmiljøet, som nøje skal vurderes.
Ved udledning til overfladevande (fx til en fjord) skal varmeemissionens virkning vurderes bl.a. sæsonmæssige variationer af temperaturen i recipienten,
sæsonmæssige variationer i hydrauliske forhold, omfang af opblanding og
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 29 af 54
eventuel cirkulation af udledt varmefane i forhold til indtag samt konvektion i
vand og i luft.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Fynsværket har siden 1953 udledt kølevand til fjorden. Ved ansøgning og godkendelse af den nye Blok 7 samt den generelle godkendelse af Fynsværkets
samlede kølevandsudledning (i 1990 og 2002) er der foretaget omfattende
vurderinger af effekten på vandmiljøet. På denne baggrund er udledningen
godkendt med en række vilkår om udledningens størrelse og med produktionsbegrænsninger især i sommerperioden.
Fynsværket har ikke udnyttet rammerne eftersom el- og varmeproduktionen
nødvendigvis skal afpasses markedsbehovene.
Konklusion på BAT vedrørende emission af varme
BREF noten beskriver at den bedste måde til at minimere varmeemissioner er
at reducere behovet for udledning af varme gennem optimering af primærprocessen eller at finde forbrugere til overskudsvarmen (Ref. 4 p.79).
Som det fremgår af Figur 3-3 og Figur 3-5, er Fynsværkets faktuelle varmeudledning i den seneste 12-årige periode den laveste i værkets historie. Samtidig
er Fynsværkets energieffektivitet øget markant siden 1953 ved afsætning af
overskudsvarmen samt driftsoptimeringer. Dette er således i overensstemmelse med BREF anbefalingerne og må anses for BAT.
BREF noten konkluderer ligeledes (Ref. 4 p.128) at miljømæssige konsekvenser i vandmiljøet ved direkte udledning til overfladevande afhænger af lokale
forhold, men overvejelserne leder ikke frem mod generelle BAT anbefalinger.
Det nævnes endvidere, at køletårne kunne være en option hvor der er begrænsninger på direkte varmeemission til overfladevande, men at dette ikke
nødvendigvis kan tages som udtryk for at løsningen er BAT (Ref. 4, p.128129). Hvorvidt et skift i kølemetode på Fynsværket til køletårne er BAT er
nærmere vurderes i det efterfølgende kapitel 4.
3.4.7
Reduktion af kemiske emissioner til vand
Problemstilling
I kølesystemer anvendes ofte proceskemikalier, tilsætningsstoffer og biocider.
Ved korrosion i systemet kan der forekomme emission af korrosive produkter
til overfladevand, mm.
Formålet med at anvende kemiske stoffer i kølesystemer er begrundet i at
fremme køleprocessen og beskytte kølesystemet mod uønskede virkninger og
dermed opnå størst virkningsgrad. Anvendelsen af kemiske stoffer afhænger i
udpræget grad af valg af kølesystemet og stedspecifikke vilkår. Ved recirkulerede kølesystemer kan behovet for tilsætningsstoffer være meget kompleks og
viften af anvendte kemikalier kan være større end ved direkte gennemstrømmede systemer.
I BREF noten anses forebyggelse og kontrol med kemiske emissioner som værende det vigtigste emne i køling næst efter selve varmeudledningen (Ref. 4,
s.129).
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 30 af 54
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Fynsværket anvender generelt ikke kemiske stoffer herunder biocider i forbindelse med bekæmpelse af begroning (fouling). Som hovedprincip anvendes
kun mekaniske metoder til at undgå eller fjerne begroning af kølesystemet.
Eftersom Fynsværkets kølemetode er baseret på et direkte gennemstrømmet
system er der ikke behov for særlige tilsætningsstoffer eller konditionering af
vand, som det er tilfældet ved recirkulerede systemer som fx køletårne.
Ved Blok 3 anvendes jernsulfat ved periodevis tilsætning før kondensatoren
som korrosionsbeskyttelse. Målinger af tungmetaller (Cu, Al, Zn) før og efter
kondensatoren i perioden 2002 – 2009 viser ikke ændringer i niveauet før og
efter kondensatoren. Fynsværket overvejer pt. hvordan driften af kølevandspumperne til Blok 3 udfases.
Kondensatoren i Blok 7 er konstrueret med korrosionssikret materiale af titanium og der anvendes derfor ikke korrosionsbeskyttende kemikalier.
Konklusion på BAT vedrørende kemiske emissioner til vand
BREF noten opremser en række teknikker som anses for BAT for at reducere
emission af kemiske stoffer til vandmiljøet (Ref. 4. s.129 ff). Dette omfatter
bl.a. (ikke udtømmende liste)
•
•
•
kølesystem vælges i designfasen ud fra kriterier om lav emission af kemiske stoffer til overfladevande
brug af korrosionsbestandig materialer fx titanium eller rustfrit stål
undgå stagnerende zoner i vandflowet i direkte gennemstrømmede kølesystemer
Fynsværkets praksis i relation til håndtering og anvendelse af kemiske stoffer
ved kølemetoden anses for at opfylde BREF notens anbefalinger til BAT.
Oversigten er samlet i nedenstående to tabeller. Teknikker som kun er relevante ved recirkulerede systemer er i nogen grad udeladt fra oversigten.
Relevans
Kriterium
Primære BAT-tiltag
Fynsværkets indretning og drift
Alle vådkølesystemer
Anvend mindre korrosions følsomme
materialer
Analyse af processtoffers korrosivitet og af
kølevand for at vælge
rette materiale
Rørvarmeveksler
Reduktion af tilsmudsning og korrosion
Konstrueres så rengøring er let
Konstruer kølesystemet
så stillestående zoner
undgås
Kølevandsflow indvendigt i rør og kraftig
smudsfjerner på rørside
Kondensator på
kraftværker
Reducer korrosionsfølsomhed
Brug af Titanium i kondensatorer med havvand
eller brakvand
Kun beton, gummi og titanium I
rør/kanaler.
Muslingefiltre og de mest udsatte
dele af indløbsriste er af rustfast
stål.
Lukkede gennemstrømningsrørforbindelser med tvunget min.
flow.
Kondensatoren kan åbnes, så det er
muligt visuelt at konstatere evt. tilstopninger og at rense rørene ved
gennemstikning eller -spuling.
Kondensatorrørene er fremstillet af
Titanium på B7. Rørpladerne, der
holderer rørene på plads er fremstillet af havvandsbestandig alumini-
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 31 af 54
umsbronze.
Kondensatorer
og varmevekslere
Systemer med
ét gennemløb
Reducer korrosionsfølsomhed
Brug af korrosionsbestandige legeringer
(rustfrit stål med høj
grubetæringsindeks eller kobbernikkel)
Mekanisk rengøring
Brug af automatiske
rengøringssystemer
med skumbolde eller
børster
Vandhastighed > 1,8
m/sek. for nyt udstyr og
1,5 m/sek. ved ombygning af rørbundt
Reducer udfældning
(tilsmudsning) i
kondensatorer
Reducer udfældning
(tilsmudsning) i
varmevekslere
Vandhastighed > 0,8
m/sek.
Undgå tilstopning
Anvend partikelfilter
for at beskytte varmevekslere, hvor der er risiko for tilstopning
Anvend kulstofstål i kølevandssystemer hvis
korrosionstillæg kan
overholdes
Anvend armerede glasfiberkunststoffer, coated
armeret beton eller coated kulstofstål ved undergrundsledninger
Brug Titanium til rør i
rørkedelvarmeveksler i
stærkt korroderende
omgivelser eller rustfrit
stål af høj kvalitet med
lignende egenskaber
Reducer korrosionsfølsomhed
Reducer korrosionsfølsomhed
Reducer korrosionsfølsomhed
Kondensatorrør og rørplader er
fremstillet af korrosions- og havvandsbestandige materialer. Kondensatorhuset, der for den største
dels vedkommende kun er i kontakt
med damp, er fremstillet af jern.
Automatisk kuglerensning af kondensatorrør anvendes på FYV
(Taproggeanlæg)
Hastighed på 1,9 m/s ved fuldt nominelt kølevandsflow på 13,6 m3
Begroninger i varmevekslerne til
indirekte havvandskøling af komponentkølesystemet bekæmpes vha.
“kogning” af vekslerne to gange
ugentligt.
Muslingefilter med maskestørrelse
4 mm foran kondensator.
Da vandet fra Odense Fjord på visse punkter kan karakteriseres som
brakvand, anvendes metoderne nedenfor næsten overalt.
Gummicoatede rør af kulstofstål er
anvendt.
Titanium er anvendt på Blok 7
Tabel 3-7. BAT for reduktion af kemiske emissioner til vand ved dimensionering og vedligeholdelse.
Relevans
Kriterium
Primære BAT-tilgang
Fynsværkets indretning og drift
Alle våde systemer
Reducere anvendelse af tilsætningsstoffer
Monitering og kontrol
af kølevand kemi
6 årlige analyser for forøget metalindhold ved passage af B3 kondensator (messingrør). On-line overvågning af jernsulfat på samme
blok. På blok 7 tilsættes ingen kemikalier. Der er intet behov for analyser pga. anvendelse af titanium.
Komponentkølevand: I den lukkede
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 32 af 54
mellemkreds analyseres månedligt
for Fe, NH3 og ledningsevne
Brug af mindre farlige kemikalier
Det er ikke BAT at bruge: - kromforbindelser kviksølv forbindelser organometal forbindelser - mercaptobenzothiazole - Chok systemer med andre biocid forbindelser end
klor, bromid, ozon og
H2O2
Der tilsættes ikke kemikalier til det
primære kølevandssystem på B7.
Tilsætning af jernsulfat vil kunne
udfases ved beslutning om endelig
stop af Blok 3 kølevandssystem.
Kølesystemer
med et gennemløb og åbne våde køletårne
Mål for biocid dosering
Monitere makrofouling
for at optimere biocid
dosering
Ingen biociddosering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Kølesystemer
med et gennemløb
Begrænse biocid tilsætning
Ingen brug af biocider
ved havvandstemperatur under 10-12
°C
Brug af varierende opholdstider og vand hastigheder med en associeret FO eller FRO niveau af 0,1 mg/l ved udledning (ikke anvendeligt for kondensatorer)
FO eller FRO ≤ 0,2
mg/l ved udledning for
kontinuerligt klorering
af havvand (daglig gennemsnitsværdi – 24 t)
FO eller FRO ≤ 0,2
mg/l ved udledning for
uregelmæssigt og chok
klorering af havvand
(daglig gennemsnitsværdi – 24 t)
FO eller FRO ≤ 0,5
mg/l ved udledning for
uregelmæssigt og chok
klorering af havvand
(gennemsnitsværdi per
time)
Kontinuerligt klorinering i ferskvand er ikke
BAT
Ingen biociddosering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Reduktion af FO
(frie oxidanter)
emissioner
Emissioner af FRO
( frie resterende oxidanter)
Emissioner af FRO
(frie resterende oxidanter)
Emissioner af frie
(resterende) oxidanter
Reducere mængden
af forbindelser i
ferskvand, der danner organiske halogener (OX)
Ikke relevant for FYV.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Ingen klorering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Ingen chok-klorering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Ingen chok-klorering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Ingen klorering.
(Muligt miljøproblem ved skifte til
køletårn).
Tabel 3-8. BAT for reduktion af kemiske emissioner til vand ved optimeret kølevandsbehandling.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 33 af 54
3.4.8
Reduktion af kemiske emissioner til luft
Problemstilling
Kølesystemer og miljøaspekter ved emission til luft er relevant når køling sker
med luftgennemstrømning i våde eller tørre køletårne. Her kan der ske kontaminering med vandbehandlingskemikalier, der rives med i luftstrømmen som
vanddamp/dråber fra køletårne. Tilsvarende kan der ske bakteriedannelse som
kan rives med i luftkølingen og nogle bakterier kan være patogene som fx legionella (årsag til legionærsyge).
Et yderligere aspekt behandlet i BREF noten er håndtering af dampfaner fra
køletårne.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Eftersom Fynsværket anvender et direkte kølesystem med ét (vandbaseret)
gennemløb sker der ikke direkte emissioner til luften i forbindelse med køling.
BREF notens gennemgang af teknikker der kan reducere emissioner til luft
samt reducere gener ved dampfaner er derfor ikke relevante for Fynsværket.
3.4.9
Reduktion af støj
Problemstilling
Kølesystemer har tre hovedkilder til støj, nemlig pumper der cirkulerer kølevand, ventilatorer der anvendes ved køletårne samt dråber/vand kaskader der
plasker i våde køletårne.
Støjudbredelsen sker gennem luftindtag/udtag eller indirekte gennem blæsermotorer eller køletårnsbeklædning, dog ikke gennem betonkonstruktioner
(Ref. 4 p.104).
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Den væsentligste støjkilde i Fynsværket kølesystem er kølevandspumperne. I
forhold til støjbelastning af boligområderne syd og øst for Fynsværket er pumperne afskærmet af bygninger. Blok 7 pumperne er dog i mindre grad afskærmet i forhold til en enkelt nabo mod nord. Opførelsen af en vejrligsbygning omkring Blok 7 pumperne i løbet af 2010 vil bevirke en fuldstændiggørelse af afskærmningen.
Der forekommer derfor ingen signifikant bidrag til støjniveauet uden for værket fra Fynsværkets kølesystem.
Konklusion på BAT vedrørende støjemission
Eftersom Fynsværket ikke har støjproblem fra det nuværende kølesystem opfyldes kriterierne for BAT inden for dette emne. Det er i øvrigt værd at bemærke, at BREF-noten kun nævner støjkriteriet og angiver primære BAT-tiltag
for kølesystmer med køletårne jf. tabel 4.9 side 136 jf. også udfyldelsen af det
lidt reducerede danske BAT-skema for støj nedenfor.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 34 af 54
Kølesystem
Køletårne med
mekanisk ventilation
Kriterium
Primære BAT-tiltag
Reduktion af blæserstøj
Brug lavtstøjende blæser
med f.eks.: Vinger med
stor diameter. Nedsat hastighed ved vingespids (≤
40 m/sek.). Tilhørende
reduktion > 5 dB(A)
Tilstrækkelig højde eller
installation af støjdæmpere
Støjdæmning ved indtag
og afkast. Tilhørende reduktion ≥ 10 dB(A)
Optimeret design af
afkasthætter
Støjnedsættelse
Fynsværkets indretning og
drift
Ingen støjproblemer ved nuværende løsning.
(Nyt miljøproblem ved skifte til
køletårn)
Tabel 3-9. BAT til reduktion af støjemission.
3.4.10
Reduktion af lækagerisiko
Problemstilling
Lækage kan ske både i vand- og luftkølede systemer. I systemer med ét gennemløb vil en lækage betyde, at der er direkte kontakt mellem vandmiljøet og
processens kølemedie. Lækage i kondensatoren er dog ikke et problem set ud
fra et vandmiljøsynspunkt, men derimod ud fra en procesteknisk synsvinkel,
fordi trykforholdene i kondensatoren betyder, at kølevandet suges ind i vanddampkredsen ved en evt. lækage. Lækage i kondensatoren betyder derfor tab
i ydeevne i den termodynamiske proces og en utilladelig forurening af kedelvandet i vand-/dampkredsen.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Fynsværket overvåger nøje drift af turbiner og kondensator samt de driftsmæssige anbefalinger, der findes for at monitere og undgå lækager. Fynsværket foretager årlige tilstandseftersyn i kedler og kondensator.
Konklusion på BAT vedrørende lækage
BREF anbefaler at der i designfasen vælges udstyr i overensstemmelse med
kvaliteten af det anvendte kølevand, at systemet drives i overensstemmelse
med designet og der moniteres for lækager.
Fynsværket arbejder inden for disse rammer og det vurderes at design og drift
er i overensstemmelse med BAT i relation til lækage.
Relevans
Kriterium
Primære BAT-tiltag
Alle varmevekslere
Undgå smårevner
ΔT over varmeveksler
≤50°C
Rørvarmeveksler
Drives inden for
dimensioneringsgrænser
Overvåg procesdrift
Rør/rør-plade konstruktionsstyrke
Brug svejseteknologi
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
Fynsværkets indretning og
drift
Alle varmevekslere i de havvandsbaserede kølevandssystemer opfylder BAT-kravene til
∆T.
Kontinuerlig on-line overvågning temperatur- og trykforhold
i kondensatoren.
Rørenderne er fastgjort med
svejsning til den ene endeplade
side 35 af 54
og valset fast til den anden i
henhold til leverandørdesign
Udstyr
Reducer korrosion
T for metal på kølevandssiden <60°C
Ingen temperaturer over 60 grader ved indtag af havvand.
Systemer med et
gennemløb
Køling af farlige
stoffer
Altid overvågning af kølevand
Anvend forebyggende vedligeholdsstrategi
Tilsyn ved hjælp af hvirvelstrøm
Køling af farlige
stoffer
Konstant overvågning af
afdræning
I hovedkølevandssystemet indeholder det kølede medie
(vand/damp) kun små mængder
ammoniak og metaller fra rørsystemer. Indhold i
vand/dampkredsen styres vha.
kondensatrensning og afsaltningsanlæg.
I komponentkøle-anlæggene er
indsat en lukket mellemkreds
mellem havvandsvekslerne og
de kølede komponenter. I den
lukkede mellemkølekreds anvendes totalafsaltet vand tilsat
ammoniak. Forhøjede analyseværdier for Fe, NH3 og ledningsevne på grund af opkoncentrering er hidtil ikke konstateret.
Fynsværket anvender ikke hvirvelstrømsanalyser af kondensatorrør. Ud fra driftserfaringer, er
vurderingen, at materialevalg,
årlige inspektioner og den automatiske rensning af rørene er
tilstrækkelig til at forbygge lækager.
Ingen lukket recirkulering af
havvand i nuværende system
med risiko for opkoncentrering.
Derfor kun relevant for Fynsværket ved skifte til køletårn .
Recirkulerede
kølesystemer
Tabel 3-10. BAT for reduktion af lækagerisiko.
3.4.11
Reduktion af biologisk risiko
Problemstilling
I kølesystemer, der anvender vand, kan der opstå mikrobiologiske risici som
er relateret til patogene bakterier og vira. Dette kan fx opstå i biofilm i varmevekslere eller i indsatse i køletårne. På grund af den øgede temperatur kan der
være et favorabelt klima, der øger udviklingen af patogener. Problemet synes
især relevant i recirkulerende kølesystemer.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Fynsværket anvender havvand i store mængder i et direkte gennemstrømmet
system. Temperaturændringen er normalt få grader i forhold til temperaturen i
indtaget. Der er altid en minimum gennemstrømning i både Blok 3 og Blok 7
bortset fra egentlige revisionsperioder, hvor kølevandsystemet renses og
pumperne derfor er stoppet.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 36 af 54
Konklusion på BAT vedrørende biologisk risiko
BREF notens anbefaling (Ref. 4, p.137) synes primært møntet på recirkulerede
våde kølesystemer (herunder køletårne). Det hedder heri at den biologiske risiko kan reduceres ved at anvende god vedligeholdelsespraksis. Til dette formål nævnes at temperaturen skal kontrolleres, systemet vedligeholdes og
kalkdannelse og korrosion skal undgås.
Det antages at direkte gennemstrømmede systemer (som Fynsværket) er underlagt lignende anbefalinger. På den baggrund vurderes at Fynsværkets nuværende drift er BAT i relation til at reducere den biologiske risiko.
Kølesystem
Kriterium
Primære BAT-tiltag
Fynsværkets indretning og drift
Alle recirkulerede vådkølesystemer
Reduktion af algevækst
Formindsk mængden
af lysenergi, der når
kølevandet
Reduktion af biologisk vækst
Undgå stillestående
områder (konstruktion) og optimer kemisk behandling
Kombination af mekanisk og kemisk
rensning
Ikke relevant. Med undtagelse af
ind- og udløb, er Fynsværkets kølevandsystem et lukket rørsystem
uden dagslyspåvirkning.
Fynsværkets kølesystem har ikke
stillestående zoner af kølevand.
Rengøring efter udbrud
Åbne vådkøletårne
Styring af patogener
Jævnlig overvågning
af patogene i kølesystemerne
Reduktion af infektionsfare
Operatører bør anvende åndedrætsværn (P3-maske), når
de går ind i et køletårn
Ingen kendte udbrud ved havvandsbaserede gennemstrømningskøling
ved danske vandtemperaturer, og
dermed ikke aktuelt for Fynsværkets nuværende system.
Der er ikke fundet empiriske eksempler på patogene forekomster
ved kølemetode og med vandtemperaturer svarende til de eksisterende forhold på Fynsværket. Anbefaling derfor ikke relevant for Fynsværkets nuværende system
Anbefaling ikke relevant for Fynsværkets nuværende system.
Tabel 3-11. BAT til reduktion af biologisk vækst
3.4.12
Reduktion af affaldsproduktion
Problemstilling
Industriel køling medfører kun begrænsede mængder af affald i driftsfasen,
men nedtagning af kølesystemer (dekommissionering) giver et affaldsproblem
før eller siden.
Fynsværkets nuværende driftspraksis
Den nuværende driftspraksis giver ristestof (tang og andet biologisk materiale)
fra kølevandsindtagets gitre og sigter som dagligt opsamles og med jævne
mellemrum køres til forbrænding.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 37 af 54
Ved de årlige revisioner af kølesystemet opsamles det manuelt nedspulede og
bortskrabede biologiske materiale og køres til forbrænding på Odense Kraftvarmeværk.
I sammensætning og i mængde er den årlige affaldsproduktionen beskeden
sammenlignet med andre industrier.
Ved en fremtidig afmontering og fjernelse af Fynsværkets kølevandssystem
anses det som en fordel at kølesystemet er udformet som et direkte kølesystem med ét gennemløb frem for mere komplicerede våde recirkuleringssystemer, der materialemæssigt vil være væsentligt større.
Konklusion på BAT vedrørende affald
BREF noten rummer ikke specifikke anbefalinger eller konklusioner på BAT i
relation til affald fra industriel køling.
3.4.13
Sammenfatning af BAT af delprocesser
Fynsværket anvender et direkte kølesystem med ét gennemløb, som har den
højeste energieffektivitet sammenlignet med alle andre kølemetoder. Metoden
betragtes som BAT. Dette er under forudsætning af, at der er tilstrækkelig kapacitet til at modtage de udledte kølevandsmængder, hvilket har været vurderet at være tilfældet i forbindelse med de gældende godkendelser.
Fynsværket har øget værkets energieffektivitet markant siden værket startede
i 1953. Dette er sket ved driftsoptimering, udskiftning af ældre teknologi og
kraftværksblokke og især ved at øge afsætning af overskudsvarmen til fjernvarmeforbrugere. Forbedringer i energieffektivitet betragtes, som et centralt
BAT princip. Fynsværket har efterlevet dette.
BREF anviser en række teknikker inden for miljømæssige problemstillinger og
udpeger løsninger som anses for BAT. BREF behandler problemstillinger i relation til reduktion af energiforbrug, vandforbrug, medrivning af organismer,
varmeemission, kemisk emission, støj, biologisk risiko, lækagerisiko og affald.
Det er sammenfattende vurderingen, at Fynsværkets indretning og drift inden
for stort set alle områder er i fuld overensstemmelse med BREF notens overvejelser og anbefalinger af BAT.
På enkelte punkter kan der anvises bedre teknikker end anvendt på det bestående kølesystem på Blok 3, der er af ældre dato. Eksempelvis er kondensatoren ikke fremstillet af korrosionssikret materiale (fx titanium) i modsætning til
Blok 7, hvilket har nødvendiggjort korrosionsbeskyttelse med jernsulfat. Fra
2010 er Blok 3 taget ud af drift. Indtil der foreligger en endelig afklaring på
fremtidige kølevandskrav, vil kølevandet fra Blok 3 derfor alene blive anvendt
som supplement, når produktionen på Blok 7 er så stor, at der er behov for at
øge kølevandsmængden for at holde opvarmningen af kølevandet under de
fastsatte grænser. Kølemetoden på Blok 7 anses for helt at opfylde BAT principperne.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 38 af 54
4
Vurdering af om et skifte til andre kølemetoder er BAT
Tilladelsen fra 2002 til udledning af kølevand fra Fynsværket (Ref.1) har været
genstand for en langvarig klagesag, hvor et af klagepunkterne har været at
kølevandsudledningen ikke er BAT, men burde erstattes med andre kølemetoder hvor der anvendes køletårn(e). Også Natur- og Vandmiljøafdelingen ved
det daværende Fyns Amt har i sine vurderinger på et tidspunkt nævnt køletårne som BAT.
På baggrund af resultaterne af den konkrete BAT-vurdering af Fynsværkets
nuværende kølesystem i forhold til BREF-notens hovedkriterier, der er foretaget ovenfor, kan det måske synes umiddelbart overflødigt at overveje om andre løsninger – herunder også et evt. skifte til dem – kan være BAT.
Samtidig kan det være nærliggende at affeje behovet for yderligere vurdering
under henvisning til hovedreglen i BREF-noten om, at en ændring i køleteknologi kun kan anses for at være BAT, hvis kølingens effektivitet opretholdes på
samme niveau eller helst på et øget niveau (Ref. 4, p.122). En anden nærliggende tanke kunne være at citere BREF advarslen om, at der skal udvises forsigtighed med at konkludere, at et skifte fra et direkte system med ét gennemløb til et åbent recirkulerende system med køletårn er BAT, blot fordi det
medfører en mindre varmeudledning. Advarslen går på, at en sådan konklusion kræver at man vejer gevinsten i form af reduceret varmeudledning op mod
den totale miljøeffekt af, at kraftværkets totalvirkningsgrad falder, når der
skiftes til køletårnsteknologi. (Ref. 4, p. 129).
Fynsværket har imidlertid et ønske om en gang for alle at belyse andre kølemetoder ud fra følgende overvejelser:
1. Selv om det i det foregående er redegjort for at den eksisterende kølemetode på Fynsværket er BAT, er det ikke dermed påvist, at der ikke kan findes en køletårnsløsning, der måske også kan vurderes som værende BAT.
2. Det ville være i strid med BREF-notens ’cross-media’ koncept, at afvise en
bestemt køleteknologi blot fordi den med hensyn til energieffektivitet var
en forringelse i forhold til den nuværende metode. I øvrigt er BREF-notens
formulering om ”cooling efficiency” også så tilpas uklar, at en afvisning
alene på det grundlag i sig selv rummer kimen til fornyede klager.
3. Endelig er den fulde betydning af advarslen om afbalancering i BREF p.129
netop, at der også skal foretages en total afvejning af miljøeffekterne, før
et skifte til en køletårnsløsning kan vurderes som værende ikke-BAT.
I dette kapitel belyses derfor spørgsmålet, hvorvidt et skifte fra Fynsværkets
nuværende kølevandsudledning til andre kølemetoder med anvendelse af køletårne kan betragtes som BAT ud fra BREF notens anvisninger.
Det må indledningsvis fastslås at Fynsværket betragtes som et bestående anlæg i BREF sammenhæng.
Det må også bemærkes, at den bagvedliggende præmis er, at en kølevandsudledning til Odense Gl. Kanal og videre til Odense Fjord måske ikke er miljømæssig neutral og uden følgevirkninger, men dog af en acceptabel størrelse i
og med at miljømyndigheden (Fyns Amt og efterfølgende Miljøstyrelsen) har
godkendt udledningen. Som nævnt indledningsvis har Miljøklagenævnet og efterfølgende Miljøcenter Odense specificeret at BAT redegørelsen skal følges op
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 39 af 54
af en habitatvurdering, som nærmere vurderer udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området i Odense Fjord. De habitatsområdemæssige aspekter er
derfor ikke nærmere behandlet i denne BAT redegørelse ud over, at det er forudsat at en kølevandsudledning til Odense Fjord fortsat er en reel og acceptabel mulighed.
4.1
Andre relevante kølemetoder anvendt ved sammenligning af BAT
I BREF gennemgås talrige udformning af kølesystemer. Ud fra en indledende
afgrænsning vha. BREF-noten, er det for Fynsværket fundet relevant at vurdere følgende kølesystemer:
1. Direkte gennemstrømmet kølesystem uden køletårn (som anvendes af
Fynsværket i dag og derfor bruges som reference i de følgende sammenligninger)
2. Direkte gennemstrømmet kølesystem med vådt køletårn (med naturlig
ventilation eller tvungen ventilation)
3. Recirkuleret kølesystem med vådt køletårn (med naturlig ventilation eller
tvungen ventilation)
Principperne kan resumeres til:
Ad.1 - Direkte gennemstrømmet kølesystem uden køletårn anvender store
vandmængder - typisk havvand - som kølemedie som omtalt i de foregående
kapitler. Overskudsvarmen ledes via kraftværkets kondensator direkte til kølevandet, som derpå ledes tilbage til recipienten. Denne kølemetode giver den
bedste energieffektivitet ved forbrændingsprocessen og et lavt direkte energiforbrug til at drive kølevandsystemet.
Der er potentielle miljøeffekter, som både skyldes vandets cirkulation gennem
kølvandsindtag og udløb, samt den termiske belastning.
Ad 2. - Direkte gennemstrømmet kølesystem med vådt køletårn benytter også
store vandmængder til køling. Princippet med direkte køling af kraftværkets
kondensator er identisk med ovennævnte løsning 1 og indebærer også indtag
og udledning af kølevand.
Men i stedet for at lede kølevandet direkte til recipienten føres kølevandet
først til et køletårn, hvor temperaturen reduceres - helt eller delvist - til udgangstemperaturen. Køling sker ved at vandet fordeles (spray/risler) over store overflader og en luftstrøm ledes gennem køletårnet og øger fordampningen
og reducerer derved temperaturen. Køletårnets luftcirkulation kan enten ske
ved naturlig ventilation gennem et højt tårn, der udnytter skorstenseffekten,
eller yderligere forøges hvis cirkulationen sker med ventilatorer. Dette betegnes tvungen ventilation.
Efter passage af køletårnet ledes kølevandet tilbage til recipienten.
De potentielle miljøeffekter i relation til vandets cirkulation gennem kølevandsindtag og udløb er i store træk de samme som løsning 1 med undtagelse af tilsætningen af kemikalier jf. afsnit 4.4 om miljøforhold nedenfor. Den termiske
belastning af recipienten kan reduceres, men ikke elimineres fuldstændigt.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 40 af 54
Energiforbruget øges en del ved denne metode pga. pumper og ventilatorer.
Køletårnet skal have en betydelig højde – i størrelsesorden 70 – 150 m for et
tårn med naturlig ventilation. Bygningshøjden kan dog reduceres ved at vælge
et køletårn med tvungen ventilation. Til gengæld øges pladskravet og støjpåvirkningen kraftigt.
Ad 3. - Åbent recirkuleret kølesystem med vådt køletårn er en løsning der ofte
anvendes i områder, hvor der ikke er tilstrækkelige vandmængder og hvor en
temperaturstigning i recipienten ikke kan accepteres.
Dette princip indgik i vurderingen af alternativer i forbindelse med Fyns Amts
behandling og godkendelse i 2002 af Fynsværkets kølevandsudledning.
Det recirkulerede kølevandsystem indebærer i modsætning til løsning 1 og 2,
at der ikke er behov for meget store kølevandsmængder, der direkte køler og
gennemstrømmer kraftværkes kondensator. I stedet recirkuleres kølevand
mellem et køletårn og kraftværkets kondensator.
Kølingen sker ligesom i løsning 1 og 2 ved, at vandet sprayes eller risler gennem køletårnet. Den del af det recirkulerede vand, der fordamper i køletårnet
skal suppleres og erstattes af behandlet ferskvand. Vandet tilsættes sædvanligvis biocider for at undgå begroning og korrosion. Ferskvandsforbruget er i
BREF vurderet til 1 - 3 % af kølevandsbehovet ved et direkte gennemstrømmet system. For Fynsværket svarer det til 5 - 15 mio. m3 per år.
Recirkulationssystemet betyder, at der ikke er behov for et kølevandsindtag og
kølevandsudløb og de potentielle miljøeffekter i relation til vandets cirkulation
gennem kølevandsindtag og udløb undgås, men erstattes af et forbrug af renset sekundavand fra vandværk eller renset spildevand fra renseanlæg, idet
anvendelse af grundvand ikke er BAT jf. BREF (Ref. 4, p. 127). Der dannes
imidlertid nye spildevandsstrømme pga. behov for løbende at udtage og rense
en delmængde af vandet i det recirkulerede system og et samtidigt behov for
at rense spædevandet til erstatning for de fjernede og/eller fordampede
vandmængder. Se i øvrigt afsnit 4.4 nedenfor.
På grund af termodynamiske forhold reduceres energieffektiviteten indirekte i
forbrændingsprocessen. Ligesom ved løsning 2 er der også et direkte energiforbrug ved at drive pumper og ventilatorer.
4.2
Kølingsbehov, proceskrav og lokalitetsforhold
Fremgangsmåden ved vurdering af, om et skifte til et af ovennævnte køletårnsløsninger kunne være BAT er sammenlignelig med BAT- vurdering, der er
foretaget i afsnit 3.4. For ikke at gøre fremstillingen uhensigtsmæssig lang og
tung foretages BAT-vurderingen dog i en noget mere koncentreret form.
Den indledende analyse af, om man på forhånd kan udelukke, at én eller begge køletårnsløsninger kan være BAT ud fra BREF-notens indledende hovedkriterier om minimering af bortkølingsbehov, proceskravene og de generelle lokalitetsforhold foretages forholdsvis kort med udgangspunkt i det foregående
afsnit 3.4.1.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 41 af 54
En lav procestemperatur på < 25 °C og et stort kølebehov udelukker ifølge kriterieskemaer i BREF-noten ikke på forhånd, at et direkte gennemstrømmet eller et recirkulerende køletårn kan være BAT.
Processens temperaturfølsomhed betyder dog, at der vil være et betragteligt
samlet tab af energieffektivitet ved et skifte til køletårnsløsningen på grund af
den højere temperatur i kølesystemet og på grund af energiforbruget til pumper og ventilatorer. Det er imidlertid ikke udelukket, at særlige forhold kan betyde, at det kan være nødvendigt at acceptere et energitab, hvis andre miljøforhold opvejer det fx uhensigtsmæssige lokalitetsforhold. Størrelsen af energitabet beregnes samlet i afsnit 4.3.
De generelle lokalitetsforhold udelukker heller ikke på forhånd, at en løsning
med køletårn under specielle forhold kan vurderes som BAT omend det oplagte
valg ud fra BAT-kriterierne nævnt i BREF-notens tabel 4.2 er Fynsværkets eksisterende kølesystem med et direkte gennemløb uden køletårn.
Det fremgår således af betragtningerne i BREF noten og af bemærkningerne
om ”accept af energitab” (Ref.4, tabel 4.2, p. 123) under recipientfølsomhed
og særlige lokalitetskrav, at det kan være BAT, at vælge recirkulerende systemer og køletårne ved specielle lokalitetsforhold.
Pladsforholdene på Fynsværket begrænser umiddelbart valget af køletårne til
udformninger med mekanisk ventilation (tvungen ventilation), idet det vil være umuligt at få plads til et 150 meter højt køletårn med en diameter på 100
meter, der vil være kravet til et køletårn med naturlig fordampning uden energiforbrug til ventilatorer.
Den sammenlignende gennemgang af de specielle miljøforhold i afsnit 4.3 og
4.4. nedenfor bygger derfor på leverandøroplysninger om en køletårnsløsning
med mekanisk ventilation.
4.3
Reduktion af energieffektivitet ved skifte til køletårne
Energieffektivitet ved kølemetoder kan beregnes ud fra BREF notens eksempler på typiske enhedstal (primært hollandske erfaringer) eller baseres på specifikke oplysninger fra leverandører af kølesystemer. Begge indgange er anvendt i denne redegørelse.
4.3.1
Energieffektivitet baseret på BREF eksempler på enhedstal
I BREF dokumentet sammenlignes kølemetodernes miljøaspekter herunder
konsekvenserne for det samlede energiforbrug og hermed afledte effekter i
form af f.eks. udledning af CO2 ud fra generelle hollandske erfaringsværdier.
Det anslåede niveau af det årlige specifikke energiforbrug og udledning af CO2
er vist i Tabel 4-1 (Ref. 4, p. 69).
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 42 af 54
Kølesystem
Direkte gennemstrømmet
Samlet specifikt
Samlet relativt
Udledt CO2 pga.
energiforbrug ved
energiforbrug til kø-
energiforbrug til
kølesystem*
ling i % af udledt
køling
(direkte+indirekte)
køleenergi
tons CO2/år/MWkøl
kWe/MWkøl
(%)
10
2,5 %
50
27
6,8 %
136
>34
>8,5 %
>170
kølesystem uden køletårn
Direkte gennemstrømmet
kølesystem med vådt køletårn
Recirkuleret kølesystem
med vådt køletårn
Note *: Værdi angiver hvor meget elektrisk strøm i kiloWatt (kWe), der kræves til at køle 1
MegaWatt (MWkøl) udledt varme. Fynsværkets tilladte køleenergi udledt per tidsenhed er
som gennemsnit over året 292 MWkøl. I 2008 og 2009 var udledningen ca. 135 MWkøl per år
Tabel 4-1. Eksempel på energiforbrug per tidsenhed (effekt) ved 3 kølemetoder og udledt
CO2 baseret på hollandske erfaringer. Fra BREF noten (Ref. 4, p. 69)
Det fremgår, at energiforbruget øges, hvis kølesystemet udbygges med køletårne og/eller ændres til recirkulerede kølesystemer. Årsagen er et øget direkte energiforbrug til pumper og ventilatorer samt et indirekte energiforbrug
pga. forringede termodynamiske forhold ved turbinedriften.
I et direkte gennemstrømmet kølesystem uden køletårn (konfiguration svarende til Fynsværket) anslår BREF, at energiforbruget per tidsenhed (direkte
strømforbrug og indirekte energitab) er af størrelsesorden 10 kWe per udledt
MWkøl varme. Anvendes denne værdi kan den gennemsnitlige effekt anvendt til
køling over året beregnes til
•
•
1,35 MWe ved den udledte køleenergimængde i 2008 og 2009 (som var
135 MWkøl som middel)
3 MWe ved fuld udnyttelse af Fynsværkets udledningstilladelse (292 MWkøl
som middel over året).
På tilsvarende måde kan energiforbruget per tidsenhed til køling med køletårne vurderes ud fra BREF værdierne. Det specifikke energiforbrug per tidsenhed
stiger til 27 kWe/MWkøl henholdsvis > 34 kWe/MWkøl ved etablering af vådt køletårn med direkte eller recirkuleret kølesystem. Med andre ord vil en større
del af Fynsværkets kapacitet til at producere el og varme skulle anvendes på
køling af egenproduktionen og tabes dermed i energiforsyningen.
For køletårn med direkte gennemstrømning henholdsvis recirkuleret kølesystem kan den gennemsnitlige effekt anvendt til køling over året beregnes til:
•
3,6 MWe og > 4,6 MWe per år ved produktion svarende til aktuel kølevandsproduktion i 2008 og 2009 (ca. 135 MWkøl)
•
7,9 MWe og >9,9 MWe ved fuld udnyttelse af rammerne i tilladelsen (292
MWkøl)
Tilsvarende viser en beregning ud fra de hollandske tal, at udledningen af CO2
som følge af energi brugt til køling vil stige fra 50 t/år/MWkøl for det mest
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 43 af 54
energieffektive kølesystem til 136 henholdsvis >170 t/år/MWkøl ved etablering
af vådt køletårn med henholdsvis direkte og recirkuleret kølesystem.
Anvendes Fynsværkets udledte kølevandsenergi i 2008 og 2009 som eksempel
(135 MWkøl) vil den årlige CO2 udledning som skyldes køling stige fra omkring
7.000 t/år (nuværende kølemetode) til 18.000 t/år henholdsvis >23.000 t/år
ved skifte til køletårnsløsninger.
Til sammenligning var udledningen af CO2 fra el- og varmeproduktionen på
Fynsværket i 2008 og 2009 omkring 1,95 mio. tons/år.
4.3.2
Energieffektivitet baseret på Fynsværkets beregninger
På grund af BREF-notens bemærkninger til tabellens tal og beregningernes afsæt i hollandske erfaringer har Fynsværket ud fra et forberedende skitseprojekt ved skifte til et recirkulerende kølesystem med køletårn i forbindelse med
nærværende redegørelse foretaget en konkret beregning af virkningsgradstab
og det ekstra energiforbrug ud fra indhentede leverandøroplysninger.
Beregningerne af virkningsgradstabet ved fuld el-produktion (fuld kondensdrift) uden samtidig fjernvarmeproduktion ved bestemte og veldefinerede
temperaturforhold er vist i Tabel 4-2 nedenfor. Tabellens fikspunkter er brugt
til at beregne det faktiske virkningsgradstab på Fynsværket ved at skifte til
køletårnsløsningerne. Det beregnede tab omfatter både det direkte tab på
grund af energiforbrug til pumper og ventilatorer på 4,5 MW ved fuldlast og
procestabet på grund af højere køletemperatur og øget modtryk i kondensatoren ved anvendelse af recirkulerede køletårnsløsning.
Fynsværket har altså fulgt den branchemæssige tradition for at anvende virkningsgradstabet ved fuld kondensdrift som udgangspunkt for beregningen af
mérforbruget af energi ved skifte til andre løsninger. I den forbindelse er det
naturligvis et relevant spørgsmål, om en sådan beregning stiller den eksisterende løsning bedre end en beregning baseret på vægtede empiriske gennemsnit af de faktiske del-lastsituationer. Svaret er, at det ikke er tilfældet – bl.a.
pga. følgende to forhold:
1. Både de faktiske driftsdata fra Fynsværket og de kendte teoretiske sammenhænge mellem driftspunkt og virkningsgradstab ved højere temperatur og højere tryk på kølesiden – som er en uundgåelig følge af et skifte til
køletårnsløsning - viser samstemmende, at virkningsgradstabet ikke falder
ved last under 100% (dellast). Virkningsgradstabet er tværtimod væsentlig
større i dellastpunkter. Ved 50% last er virkningsgradstabet således som
tommelfingerregel ca. dobbelt så stort som i fuldlastsituationen.
2. I de videre beregninger nedenfor omsættes virkningsgradstabet ved fuldlast ikke til energitab ved at gange direkte med antal ækvivalente fuldlasttimer eller lignende summariske metoder. Det er derimod den faktisk registrerede udledning af kølevandsenergi, der danner grundlag for beregning
af det endelige energitab, jf. tabel 4-3.
Sammenlagt er det beregnede mérenergiforbrug i tabel 4-3 således udtryk for
en yderst forsigtig beregning af det mérforbrug, der kan forudses. Mérforbruget af energi – og de dermed forbundne emissioner ved et evt. skifte til en køletårnsløsning – vil derfor i praksis blive større end beregningerne i nærværende redegørelse.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 44 af 54
Virkningsgrad for eksi-
Virkningsgrad for kølesy-
sterende system ved en
stem med direkte gen-
Virkningsgrad for recirkulerende køletårn
nemstrømmet køletårn.
Kølevands-
Kølevands-
Kølevands-
Kølevands-
Luft-
Luft-
Luft-
Luft-
temp. på
temp. på
temp. på
temp. på
temp. på
temp. på
temp. på
temp. på
10 °C
20 °C
10 °C
20 °C
15°C
20°C
25°C
30°C
41,2
40,17
40,6
39,6
39,45
39,44
37,22
36,2
Tabel 4-2. Virkningsgrad (energieffektivitet) i % af indfyret energi under forudsætning af fuld
el-produktion uden samtidig produktion af fjernvarme. Data beregnet af Fynsværket.
Ud fra de faktiske vand- og lufttemperaturer registreret af hhv. Fynsværket og
DMI er det konkrete virkningsgradstab beregnet for recirkuleret køletårnsløsning som månedsværdier og efterfølgende vægtet i forhold til de enkelte måneders andel af kølevandsudledningen i 2008 og 2009. Resultatet af
beregningerne fremgår af tabel 4-3 nedenfor.
Kølemetode
Køletårn med direkte
gennemstrømning
Køletårn med recirkulering
Specifikt energiforbrug
(direkte og indirekte) til
køling
25 kWe/MWkøl
Årligt energiforbrug ved
køling (2008 og 2009
gennemsnit)
27.000 MWh
31 kWe/MWkøl
36.800 MWh
Tabel 4-3. Beregninger af energitab udført af Fynsværket
De gennemførte beregninger af enhedstal er i god overensstemmelse med
BREF notens typetal.
På baggrund af de beregnede tabstal og en gennemsnitlig nominel virkningsgrad på 41,2 % ved en gennemsnitlig kølevandstemperatur på 10 °C fremkommer følgende stigninger i emissioner til luft ved skifte til de to køletårnsløsninger, beregnet ud fra de faktiske emissionsfaktorer og den faktiske
udledte termiske effekt på ca. 135 MWkøl i 2008 og 2009.
Kølesystem
Merudledning af CO2 pr. år
Merudledning af SO2 pr. år
Merudledning af NOx pr. år
Direkte gennemstrømmet køletårn
24.000 ton
2,6 ton
5,5 ton
Recirkulerende kølesystem med køletårn
31.000 ton
3,5 ton
7,3 ton
Tabel 4-4. Ekstra udledning af CO2, SO2 og NOx i forhold til nuværende løsning og med kølebehov som gældende for 2008 og 2009.
De konkrete tal bekræfter således beregningerne af energitabet i forhold til
BREF-notens tabel med de hollandske tal, hvorimod udledningen af CO2 under
danske forhold skal fordobles.
Det er således ikke BAT at ændre kølemetoden til køletårnsløsninger ud fra et
energieffektivitets synspunkt.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 45 af 54
4.4
Vurdering af miljøforhold ved skifte til køletårnsløsninger
Ud over analysen af energiforbruget og de deraf afledte emissioner, der er
gennemført ovenfor, omfatter en BAT-vurdering i henhold til BREF-noten også
en vurdering af en række øvrige miljøforhold og miljøpåvirkninger – herunder
bl.a. vandforbrug, medrivning af organismer, udledning af varme til vand, kemiske emissioner til vand og luft, støj, biologisk risiko og affald.
Analysen og vurderingen af ændringerne i disse forhold ved skifte til køletårnsløsning gennemføres nedenfor i sammentrængt skemaform. Viser det sig,
at der samlet set er en række store miljøgevinster på disse områder ved et
skifte, kan det ikke udelukkes, at en samlet afbalancering kan kvalificere en
køletårnsløsning som værende BAT – uanset de negative udviklinger med hensyn til energieffektivitet og udledninger af CO2, SO2, og NOX.
Umiddelbart må det anses for tvivlsomt i lyset af BREF tabellerne og bemærkningerne jf. afsnit 3.4.1 til 3.4.12. Heri er påpeget forholdsvis mange og komplekse miljøpåvirkninger, der kun er aktuelle for køletårnsløsninger.
En sådan umiddelbar tvivl kan imidlertid bekræftes eller afkræftes forholdsvis
enkelt vha. konkrete undersøgelser af de ændringer, der opstår ved et skifte
til de relevante køletårnsbaserede løsninger.
Der er derfor gennemført konkrete beregninger på baggrund af BREF-notens
tal og de tyske VGB - retningslinjer ("Technische Vereinigung der Großkraftwerksbetreiber") samt leverandøroplysninger i forbindelse med udarbejdelsen
af nærværende redegørelse. Resultaterne gengives i oversigtlig form i nedenstående Tabel 4-5.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 46 af 54
Miljøforhold
Eksisterende
Direkte gennem-
og påvirkning
system
strømmet køletårn
Køletårn med recirkulering
Pladskrav
Et direkte køle-
Køletårne vil beslaglæg-
Ifølge indhentet materiale fra leve-
system med ét
ge et ekstra areal på ca.:
randør er køletårnsanlæggets sam-
gennemløb er
150 x 18 x 18 meter
lede areal på 150 x 18 x 18 meter
det mindst
(L x B x H)
(L x B x H)
pladskrævende
af alle køleløs-
Vandbehandlingsanlæggene er be-
ninger.
regnet at ville beslaglægge yderligere et areal på sammenlagt 925
m2.
Samlet vil det recirkulerende system beslaglægge så store arealer,
at det vil påvirke Fynsværkets muligheder for at oplagre de nødvendige lagre af biobrændsler i forbindelse med hel eller delvis konvertering af Blok 7 til biobrændselsfyring.
4,5 MW ved fuld køling
4,5 MW ved fuld køling på 460
energi til
på 460 MWkøl i kondensa-
MWkøl
pumper og
tor og 230 MWkøl i køle-
Mérforbrug af
0
ventilatorer
Indtag af kø-
tårn
13.7 m3/s
Uændret 13,7 m3/s
levand fra
Kan reduceres til 0 ved brug til renset spildevand til spædning
Odense Kanal
Udledning af
13,7 m3/s
Uændret 13,7 m3/s
0 m3/s
Anslået
Beregnet til
200 – 300 m3/h
650 m3/h
kølevand til
Odense kanal
Egentligt for-
0
brug af vand
på grund af
fordampning
til luft
Medrivning af
Se afsnit 3.4.5
Uændret
Kan reduceres til 0 ved brug af
organismer og
renset spildevand til erstatning for
fisk
fordampningen. Ved brug af kanalvand vurderes risikoen dog i praksis også at kunne reduceres til 0 på
grund af reduktionen i indtaget fra
13,7 m3/s til ca. 0,2 m3/s.
Udledning af
460 MW ved
Anslået reduktion til 230
varme til vand
fuld køling
MW ved fuld køling
Udledning af
Ved drift af Blok
Dosering af biocider er
Selv om det vil være nødvendigt at
kemiske stof-
3’s kølevands-
nødvendig for at be-
tilsætte biocider for at forhindre
fer til vand
pumper tilsæt-
kæmpe tendens til be-
bakterievækst (se udledning til luft
tes jernsulfat.
groning (fouling) af køle-
og bakteriologisk risiko) nedenfor,
Dette ophører
tårnets risleflader.
vil det være muligt at rense bioci-
ved effektuering
Afhængig af saltindhol-
derne ud og undgå opkoncentratio-
af evt. beslut-
det i kølevandet vil der
ner ved design af det renseanlæg,
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
0 MW
side 47 af 54
ning om stop af
løbende skulle doseres
der alligevel skal etableres til lø-
Blok 3 kølesy-
klorforbindelser så der
bende rensning af en delstrøm på
stem.
opnås en koncentration
ca. 150 m3/h fra køletårnets ellers
af frit klor (Cl2) i køle-
lukkede recirkulationskredsløb.
vandet på mellem 0,1
De tilsatte biocider ophobes i stedet
mg/l og 0,25 mg/l. Ved
i renseanlæggets slam eller i det
behov for at hindre til-
spildevand, der opstår ved skylning
vækst af muslingelarver
af renseanlæggets membranfilter.
skal den løbende dose-
Slam- og spildevandsproduktionen
ring af klorforbindelser
fra anlægget giver derfor anledning
øges til der opnås en
til en ny hidtil ikke eksisterende
koncentration på 0,5
miljøpåvirkning.
mg/l (Cl2). Alternativt
Mængderne vil være væsentligt
skal der foretages stød-
mindre end i køletårnssystemet
dosering af koncentrati-
med direkte gennemløb.
oner svarende til en Cl2-
Hvis der anvendes kanalvand til er-
koncentration på mellem
statning af de 650 m3, der fordam-
2 – 3 mg/l med 6 timers
per hver time, er det nødvendigt at
intervaller.
tilsætte yderligere kemikalier til
BREF-notens bilag VI an-
forhindring af udfældning af salte
tyder, på baggrund af
(scaling), aflejringer (disperge-
erfaringer fra et hol-
ringsmidler), korrosionsbeskytten-
landsk kraftværk med en
de kemikalier til beskyttelse af alle
kølevandsmængde på 11
andre metaller end titan i det luk-
m3/s, at mængder på
kede kredsløb. Der skal således til-
mellem 1300 og 3000
sættes antiscalingsmidler i form af
ton pr. år kan være nød-
f.eks. phosfororganiske kemikalier,
vendige.
dispergeringsmidler i form af f.eks.
polyacrylat og forskellige former for
korrosionsinhibitorer anhængig af
rør- og køletårnsmaterialer.
Også disse kemikalier skal løbende
håndteres i slam og spildevand fra
skylninger. Mængderne er svære at
forudsige, fordi kanalvandets kvalitet er ukendt.
Ved dannelse af dampfa-
Ved dannelse af dampfane, vil der
kemiske stof-
ne, vil der være risiko for
være risiko for medrivning af ind-
fer til luft
medrivning af indhold af
hold af biocider til luften med efter-
biocider til luften med ef-
følgende udledning til jord via regn-
terfølgende udledning til
vand. Risikoen for dampfaner er
jord via regnvand. Risi-
størst i koldt og fugtigt vejr og ge-
koen for dampfaner er
nerne kan være betydelige. Bereg-
størst i koldt og fugtigt
ningerne viser, at der vil opstå
vejr og generne kan væ-
dampfaner ved temperaturer under
re betydelige. Det kan
10°C og en luftfugtighed under
derfor vise sig nødven-
87%.
Udledning af
Ingen
digt at installere både
dråbefang og hedeflader
Det er derfor nødvendigt at instal-
til minimering af damp-
lere både dråbefang og hedeflader
faner og medrivning af
til minimering af dampfaner og
kemiske stoffer og bak-
medrivning af kemiske stoffer og
terier, jf. også biologisk
bakterier, jf. også biologisk risiko
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 48 af 54
risiko nedenfor.
nedenfor.
Risiko ved
Der er ingen
Risikoen for lækage øges
Risikoen for lækage øges naturligt
lækager
miljømæssig ri-
naturligt som følge af til-
som følge af tilføjelsen af et ekstra
siko ved en læ-
føjelsen af et ekstra kø-
kølesystem med tilhørende rørsy-
kage, idet køle-
lesystem med tilhørende
stemer og risleflader.
vandet suges
rør (4 km for det hol-
Samtidig vil der være en ikke uvæ-
ind i kredsløbet.
landske system, nævnt
sentlig risiko for en ekstraordinær
ovenfor). Der er ingen
forurening af vandmiljøet, fordi
ekstra negativ påvirkning
renseanlæggets slam og spilde-
af vandmiljøet ved en
vandssystemer vil forurenes eks-
evt. køletårnslækage,
traordinært ved større lækager.
idet de tilsatte biocider
og evt. øvrige kemikalier
udledes kontinuerligt.
Biologisk
risiko
Ingen
Risikoen for dannelse og
Risikoen for dannelse og spredning
spredning af sygdoms-
af sygdomsfremkaldende bakterier
fremkaldende bakterier
– herunder leigionella - bedømmes
bedømmes at være lille
at være store i henhold til BREF-
på grund af den løbende
notens omfattende afsnit om hånd-
dosering af biocider til
tering og reduktion af risikoen.
bekæmpelse og på grund
Temperaturen i recirkulationskreds-
af kølevandets forholds-
løbet ligger i området mellem 25 og
vise lave temperaturer.
50°C, pH som udgangspunkt mellem 6 og 8 og tilstedeværelsen af
biologiske organismer er overhængende sandsynlig på trods af dosering af biocider til bekæmpelse af
fouling. Ifølge BREF-notens side
114 er der derfor idélle tilstande for
dannelse af legionella i recirkulationskredsløbet.
Risikoen for spredning af legionella
via dampfaner, slam og spildevand
til omgivelserne skal derfor håndteres og minimeres. BREF-noten indeholder en omfattende række anvisning på doseringer og overvågningsmetoder af både forebyggende og afhjælpende karakter. Doser
på op til 50 mg/l klorider efter udbrud er nævnt (side 116). Problemets omfang illustreres af, at
BREF-noten indeholder flere bilag
med biocider som emne – og en afsluttende bemærkning om, at det
ikke har været mulig i den eksisterende BREF-note at nå frem til en
sikker anbefaling af maksimumniveauet for antal levende bakteriekolonier – og at der er et behov for
yderligere undersøgelser frem til
næste revision af BREF-noten.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 49 af 54
Affaldspro-
Eneste affalds-
Der opstår forøgede
Der opstår bakterieholdigt slam ved
duktion
produktion er
mængder af ristestof el-
bundfældning i køletårnets bund-
biologisk stof fra
ler -slam på grund beho-
bassiner. Samme type slam opstår
indløbsriste.
vet for ekstra mekanisk
i det renseanlæg, der løbende ren-
rensning af kølevandet
ser de ca. 150 m3 vand, der hver
før det ledes gennem kø-
time skal tages ud af kredsløbet og
letårnets relativt små rør
renses for at undgå for store op-
og hen over kølelameller
koncentrationer af salte, levende
med lille indbyrdes af-
og døde biologiske organismer og
stand. Den forøgede
evt. sygdomsfremkaldende bakteri-
slammængde kendes
er.
ikke.
Der opstår ligeledes slam i forbindelse med mekanisk rensning af de
ca. 600 m3 spædevand, der løbende skal hentes fra kanalen eller i
form af renset spildevand til erstatning af det vand, der fordamper fra
køletårnet. Mængden er betydelig,
men kendes ikke.
Der opstår nye spildevandsstrømme med indhold af kemikalier, salte, biologiske organismer og bakterier ved skylningen af de membraner, der finrenser spædevandet.
Mængden er betydelig, men kendes
ikke.
Støj
Kølevandspum-
Der opstår nye støjkilder
Der opstår nye støjkilder i form af
per er eneste
i form af støj fra rislepla-
støj fra risleplader og ventilatorer.
støjkilde
der og ventilatorer.
BREF-noten angiver støjniveauer
BREF-noten angiver
på 80 – 120 dB(A).
støjniveauer på 80 – 120
Dette støjniveau betyder, at Fyns-
dB(A).
værket ikke kan overholde sine
Dette støjniveau bety-
støjgrænser. De kontaktede leve-
der, at Fynsværket ikke
randører kunne ikke levere stan-
kan overholde sine støj-
dardløsninger med nødvendig støj-
grænser. De kontaktede
dæmpning. Ekstra investeringer i
leverandører kunne ikke
støjdæmpning af ventilatorer vil
levere standardløsninger
derfor være nødvendige.
med nødvendig støjdæmpning. Ekstra investeringer i støjdæmpning
af ventilatorer vil derfor
være nødvendige.
Tabel 4-5. Væsentlige miljøpåvirkninger jf, BREF notens tekniske gennemgang ved et direkte
kølesystem med ét gennemløb og køletårnsløsninger.
4.5
Sammenfatning af hvorvidt køletårne er BAT
Sammenfattende viser analysen foretaget i kapitel 4.4. og 4.5, at et skifte til
køletårnsbaserede systemer ikke kan vurderes at være BAT, med mindre muligheden for at reducere varmeemissionen til vand og muligheden for at reducere medrivning tillægges en altafgørende og altdominerende vægt.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 50 af 54
I henhold til BREF-notens retningslinier skal disse miljømæssige fordele imidlertid holdes op mod den lange række nye og alvorlige miljøforhold og påvirkninger, der opstår i forbindelse med et skifte til køletårnsløsninger kombineret
med en samtidig forøgelse af en række allerede eksisterende miljøpåvirkninger. Samtidig er der et ikke uvæsentligt tab af energieffektivitet, som ifølge
BREF noten er i klar modstrid med det gennemgående BAT princip ved industriel køling, nemlig at en ændring i teknologi kun kan anses for BAT såfremt
energieffektiviteten opretholdes på samme niveau eller helst øges.
Advarslen i BREF-noten gengivet på side 39 ovenfor om at udvise forsigtighed
med at konkludere, at et skifte fra et direkte system med ét gennemløb til et
system med køletårne vil være BAT, fordi miljøgevinsten ved den reducerede
varmeudledning skal vejes op mod den totale miljøeffekt, har vist sig at have
substans.
Det er derfor umiddelbart umuligt ved en afbalanceret cross media BATvurdering foretaget i henhold til BREF-notens retningslinjer at nå til den konklusion, at et skifte til en køletårnsløsning er BAT.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 51 af 54
5
Sammenfatning af BAT redegørelsens vurdering
Som konsekvens af Miljøklagenævnets afgørelse i 2009 om udledning af kølevand fra Fynsværket, har Miljøcenter Odense fastlagt, at Fynsværket skal redegøre for om den eksisterende kølemetode er BAT (Bedste Tilgængelige Teknik).
Redegørelsen tager udgangspunkt i begreberne om BAT, som de er defineret i
IPPC direktivet samt i to centrale BREF – noter om henholdsvis store fyringsanlæg og om industriel køling. Den sidstnævnte BREF - note rummer de væsentligste faglige aspekter brugt i nærværende redegørelsen og er grundlaget
for den metodiske tilgang til analysen om kølemetoden er BAT.
Vurdering af Fynsværkets eksisterende kølemetode
Fynsværket skal betragtes som et bestående anlæg ifølge IPPC direktivets definition. Fynsværket har været lokaliseret på samme sted siden 1953, hvor
produktionen startede og anvendelse af havvand som kølemiddel begyndte.
Fynsværkets kølesystem er baseret på et køleprincip, der i BREF betegnes som
et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste
energiudnyttelse sammenlignet med alle andre køleprincipper. Kølemetoden
anvendes ved Fynsværkets Blok 3 og Blok 7 og er BAT under forudsætning af,
at der er tilstrækkelig kapacitet til at modtage kølevandsmængderne.
Fynsværket har øget energieffektiviteten markant siden værket startede fra et
niveau omkring 32 % udnyttelse af indfyret energi til omkring 73 % udnyttelse. Dette er sket ved driftsoptimering, udskiftning af ældre teknologi og kraftværksblokke samt især ved at øge afsætning af overskudsvarmen til fjernvarmeforbrugere. Fynsværkets centrale placering i forhold til byområder og industrier, som er aftagere af fjernvarme, har fremmet denne udvikling. Forbedringer i energieffektivitet betragtes i BREF som et afgørende og centralt BAT
princip. Fynsværkets indretning og drift i relation til energieffektivitet vurderes
på denne baggrund at være BAT.
BREF anviser en metode til at foretage vurderinger af BAT ved etablering af
nye anlæg. De første trin er at forebygge behovet for køling (som grundlæggende er spild af energi), dernæst opfyldelsen af tekniske krav til køleprocessen samt lokalisering, hvor kystnær adgang til havvand giver mulighed for køling med direkte kølesystemer og hvor recirkulering af kølevand i recipienten
kan undgås. Selvom Fynsværket er et bestående anlæg vurderes værket at
opfylde BAT kriterierne, som var det et nyt anlæg.
Dernæst anviser BREF en række teknikker inden for miljømæssige forhold og
påvirkninger ved forskellige kølemetoder og udpeger løsninger som anses for
BAT. BREF behandler problemstillinger i relation til reduktion af energiforbrug,
vandforbrug, medrivning af organismer, varmeemission, kemisk emission,
støj, biologisk risiko, lækagerisiko og affald. Det er sammenfattende vurderingen, at Fynsværkets indretning og drift inden for stort set alle områder er i
fuld overensstemmelse med BREF notens overvejelser og anbefalinger af BAT.
Indretning af kondensatoren på Blok 3 efterlever næppe BREF notens anbefalinger på enkelte punkter. Blok 3 tages dog endegyldig ud af drift i 2010. Det
er derfor vurderingen af de specifikke miljøforhold og anvendte teknikker til
reduktion af miljøpåvirkningerne ved Fynsværkets kølemetode er BAT.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 52 af 54
Vurdering af hvorvidt et skifte til køletårne er BAT
I redegørelsen er også belyst spørgsmålet om ændret kølemetode ved anvendelse af køletårne kan betragtes som BAT ud fra anvisningerne i BREF. Den
bagvedliggende præmis er, at en kølevandsudledning til Odense Gl. Kanal og
videre til Odense Fjord måske ikke er miljømæssig neutral og uden følgevirkninger, men dog af en acceptabel størrelse i og med at miljømyndigheden
(Fyns Amt og efterfølgende stadfæstet af Miljøstyrelsen) har godkendt udledningen og dermed fortsat en reel option og sammenligningsgrundlag med andre løsninger.
Ifølge BREF er ændringer i køleteknologi for at reducere miljøpåvirkning kun
BAT, hvis kølingens effektivitet opretholdes på samme niveau eller helst på et
øget niveau. Samtidig gør BREF opmærksom på at der skal udvises forsigtighed med at konkludere at et skifte fra et direkte gennemstrømmet kølesystem
til en køletårnsløsning med recirkulering er BAT blot fordi varmeudledningen til
vandmiljøet reduceres. Der skal foretages en afvejning af andre miljøpåvirkninger.
Beregninger af det direkte og indirekte energiforbrug til køling viser, at Fynsværkets energiforbrug til at drive kølesystemet vil blive ca. tredoblet (faktor
2,7 til 3,3 eller mere) ved anvendelse af forskellige køletårnsløsninger frem for
den mindst energikrævende kølemetode, som anvendes i det bestående anlæg. Det vil også betyde en årlig merudledning af CO2, SO2 og NOx.
Ydermere vil køletårnsløsninger introducere en række nye miljøpåvirkninger i
relation til vandforbrug, udledning af kemiske stoffer til vand og luft, risiko for
lækager, biologiske risiko, øget affaldsmængde og støj.
Samlet vil en balanceret og tværgående vurdering (cross media vurdering)
fortaget i henhold til BREF retningslinjerne nå til den konklusion, at et skifte til
køletårnsløsninger ikke er BAT, med mindre at hensynet til vandmiljøet tillægges en helt afgørende betydning og alle andre hensyn negligeres.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 53 af 54
6
Referencer
/1/
Fyns Amtsråds afgørelse vedrørende Elsam A/S, Fynsværket. Tilladelse
til udledning af kølevand fra Fynsværket. 4. februar 2002.
/2/
Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009 om spørgsmålet om kølevandsudledning fra Fynsværket
/3/
Miljøcenter Odense: Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall
A/S, Fynsværket, 18. december 2009.
/4/
Reference Document on the application of Best Available Techniques to
Industrial Cooling System, December 2001 – EC (335 pp)
/5/
Reference Document on Best Available Techniques for Large Combustion Plants, July 2006, EC (618 pp)
/6/
Bedste tilgængelige teknikker (BAT) til industrielle kølesystemer. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 2008
/7/
Fynsværkets kølevandsudledning - Vurdering af data om vandrefisk i
Odense Å og Stavids Å. Rapport udarbejdet til Vattenfall A/S af Orbicon
A/S. December 2008.
Fynsværkets kølevandsudledning – BAT redegørelse
side 54 af 54
Notat
16. november 2014
Vattenfall A/S
Tlf. 88 27 50 00
Vores ref. egra
Dok. nr. 66737980
Side 1 af 27
Identifikation af potentielle BAT-kandidater blandt de alternativer, der
er belyst i Fynsværkets VVM redegørelse for kølevandsudledningen
0.
Resumé
Fynsværket udarbejdede i november 2010 en BAT-redegørelse for den eksisterende kølevandsløsning
på Blok 7 i en trinvis analyse, som beskrevet i BREF-noten for industrielle kølesystemer. I et af analysens
tidligste trins vurdering af om kølesystemet er tilpasset den konkrete beliggenhed, var vurderingen i den
oprindelige BAT-redegørelse, at kølevandsudledningen var acceptabel for vandmiljøet i Odense Å og
Odense Fjord. Se uddybning i afsnit 2.1. og 2.1.1 nedenfor.
På baggrund af denne forudsætning indeholdt BAT-redegørelsen fra 2010 to hovedkonklusioner:
• Det nuværende kølesystem er BAT (jf. afsnit 2.1.2 nedenfor)
• En ændring af det nuværende kølesystem, som medfører effektivitetstab er ikke BAT (jf. afsnit 2.1.3
og 2.2.3)
Med meddelelsen fra Miljøministeriet om, at kølevandsudledningen fra det nuværende kølesystem strider
mod målopfyldelse for vandmiljø og natur, opstår der et behov for at redegøre for, hvad det betyder for
konklusionerne vedr. det nuværende kølesystem i BAT-redegørelsen fra 2010 og for vurderingen af alternativerne.
I medfør af dette behov viser analysen i afsnit 2.2.2 og 2.2.3, at begge konklusioner i den oprindelige
BAT-redegørelse fra 2010 både direkte og indirekte hviler på forudsætningen om, at kølevandsudledningen fra det nuværende kølesystem er foreneligt med målopfyldelse for vandmiljøet. Når denne forudsætning falder bort, kan ingen af de to konklusioner opretholdes. Det nuværende kølesystem er derfor ikke
BAT, og ændringer af det nuværende system, der medfører et effektivitetstab, kan ikke afvises.
Ud fra den eksisterende og usvækkede konstatering af, at det ikke er muligt at reducere kølevandsudledningen fra det eksisterende system (jf. afsnit 2.2.1) foretages derfor en supplerende undersøgelse af, om
der skulle være alternativer til det nuværende system, der gør det muligt at opfylde miljømålsætningerne
– nu hvor et energieffektivitetstab kan accepteres. Efter i afsnit 2.2.4 at have konstateret, at der er overensstemmelse mellem BREF-notens kriterier for, hvornår en kølevandsudledning er acceptabel i forhold
til vandmiljøet på den ene side, og kriterierne i vandmiljøplaner og habitatdirektivet for de samme forhold
på den anden side, foretages i afsnit 3.1. en afgrænsning af de BAT-elementer, det er relevant at vurdere
for de enkelte alternativer. Derefter foretages en supplerende BAT-vurdering af de enkelte alternativer i
forhold til disse kriterier i afsnit 3.2.
Resultatet af den supplerende BAT-vurdering af alternativer resumeres i et afsluttende afsnit 4, der konkluderer, at heller ingen af alternativerne er BAT i forhold til IPPC-direktivets definitioner, idet de få alternativer, der iflg. Naturstyrelsens foreløbige vurdering er forenelige med målopfyldelse for vandmiljø og
natur, ikke kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår. Ingen af
alternativerne opfylder således både BAT-kriterierne for overholdelse af recipientfølsomhed og BATvurderingens tilgængelighedskriterie.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 2 af 27
1.
Opgaveformuleringen
På et møde den 18. september fremsatte Naturstyrelsen ønske om en “Supplerende BAT redegørelse
med fokus på minimering af kølevandets påvirkning af natur og vandmiljø.” I Miljøstyrelsens officielle referat fra mødet er opgaven formuleret som følger: "I Fynsværkets BAT redegørelse er det anført, at konklusionerne bygger på en antagelse om, at kølevandet ikke har betydende negativ indflydelse på de modtagne vandområder og den relaterede natur. Der er Miljøministeriets opfattelse, at kølevandet giver en
betydende negativ påvirkning af de modtagne vandområder og af naturen. Det blev aftalt, at Fynsværket
reviderer BAT redegørelsen med dette udgangspunkt.”
Ønsket aktualiseres af, at Miljøstyrelsen på vegne af Naturstyrelsen har fremsat krav om, at der udarbejdes et notat, der indeholder den nødvendige baggrundsinformation for at kunne tillade udskydelse af
målopfyldelsen for vandmiljøet, hvis det i løbet af sagsbehandlingen viser sig, at den ansøgte kølevandsudledning forhindrer eller forsinker en sådan. Et af de helt centrale punkter i et sådant undtagelsesbegrundelsesnotat er en beskrivelse af, om der findes realiserbare alternativer, der ikke strider mod målopfyldelsen for vandmiljøet. Et centralt kriterie vil i den forbindelse være i hvilken udstrækning de alternativer, der er undersøgt i forbindelse med VVM-redegørelsen, er teknisk og økonomisk realiserbare. Netop
det spørgsmål vil man få en besvarelse af ved at foretage en BAT-vurdering af de relevante alternativer.
Kriteriet for om en løsning er tilgængelig (Available) eller ej i forbindelse med BAT-vurdering (Best Available Techniques) efter IPPC direktivets definitioner er således netop om den kan anvendes ”i den relevante industrisektor på økonomiske og teknisk mulige vilkår”.
2.
Forudsætningerne for relevansen af supplerende BAT-vurdering
2.1
Grundlaget for at konkludere, at den nuværende kølemetode er BAT
Fynsværket indsendte i november 2010 en BAT-redegørelse om det eksisterende kølevandssystem.
Kravet om udarbejdelse af en sådan BAT-redegørelsen var formuleret i vilkår E2 i Fynsværkets reviderede miljøgodkendelse og var afgrænset til ”en redegørelse for om den eksisterende kølemetode er BAT”.
Med hensyn til videre indhold og metode var der henvist til IPPC-direktivets BAT begreb og de eksisterende BREF-noter for store fyringsanlæg og industriel køling. Ud over den ønskede redegørelse for det
eksisterende kølevandssystems BAT-status, valgte Fynsværket på eget initiativ at udvide redegørelsen
med en undersøgelse af, om et skifte til en køletårnsløsning kunne være BAT. Konklusionen var at det
nuværende kølesystem er BAT, og at et skifte til køletårn var uforeneligt med væsentlige BAT-principper.
2.1.1 Forudsætningen for den nuværende BAT-redegørelsens konklusioner
I sin gennemgang af det nuværende kølevandssystem i henhold til BREF-notens tidlige trin om tilpasningen af kølevandssystem til den konkrete lokalitet forudsætter den eksisterende BAT-redegørelsen, at
Fyns Amts overordnede godkendelse af kølevandsudledningen efter de gennemførte kompenserende
tiltag (bidrag til reduktion af fosforudledningen fra kommunale spildevandsrensningsanlæg og etablering
af et ørredklækningsanlæg) som udgangspunkt indebærer, at der allerede i 1987 blev taget endelig stillingtagen til foreneligheden af kølevandsudledningen og anlæggets lokalisering. At Fyns Amts ”overordnede godkendelse” altså betød, at kølevandsudledningen fra den projekterede Blok 7 – efter de nævne
kompenserende tiltag – var acceptabel for vandmiljøet. Forudsætningen er formuleret på side 39/40 i
redegørelsen og lyder: ”Det må også bemærkes, at den bagvedliggende præmis er, at en kølevandsudledning til Odense Gl. Kanal og videre til Odense Fjord måske ikke er miljømæssig neutral og uden følgevirkninger, men dog af en acceptabel størrelse i og med at miljømyndigheden (Fyns Amt og efterfølgende
Miljøstyrelsen) har godkendt udledningen.”
Omsat til en mere præcis formulering, som er at finde i BREF-noten, er forudsætningen for BATkonklusionerne således, at BAT-kravet om, at det modtagende vandmiljøs kapacitet til at optage termisk
belastning er overholdt, jf. teksten vedr. ”sensitivity of receiving water body” i BREF-notens tabel 4.2 side
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 3 af 27
123. Som det også fremgår nedenfor bygger både konklusionerne om det nuværende kølesystem og
køletårne på denne forudsætning.
2.1.2 BAT-redegørelsens konklusion hvad angår den eksisterende kølemetode
Konklusionen med hensyn til den eksisterende kølemetode er BAT eller ej, resumeres i kort form på side
52 i redegørelsen med følgende ord: ”Fynsværkets kølesystem er baseret på et køleprincip, der i BREF
betegnes som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste energiudnyttelse sammenlignet med alle andre køleprincipper. Kølemetoden anvendes ved Fynsværkets Blok 3 og
Blok 7 og er BAT under forudsætning af, at der er tilstrækkelig kapacitet til at modtage kølevandsmængderne.”
2.1.3 BAT-redegørelsens konklusion hvad angår et skifte til køletårnsbaserede systemer
Konklusionen med hensyn til om et skifte til køletårn kunne være BAT, sammenfattes i følgende komprimerede tekst. ”Sammenfattende viser analysen foretaget i kapitel 4.4. og 4.5, at et skifte til køletårnsbaserede systemer ikke kan vurderes at være BAT, med mindre muligheden for at reducere varmeemissionen til vand og muligheden for at reducere medrivning tillægges en altafgørende og altdominerende
vægt. Forudsætningen om en reduktion af påvirkningen af vandmiljøet som ”altafgørende og altdominerende” uddybes i redegørelsens afsluttende afsnit således: I redegørelsen er også belyst spørgsmålet om
ændret kølemetode ved anvendelse af køletårne kan betragtes som BAT ud fra anvisningerne i BREF.
Den bagvedliggende præmis er, at en kølevandsudledning til Odense Gl. Kanal og videre til Odense
Fjord måske ikke er miljømæssig neutral og uden følgevirkninger, men dog af en acceptabel størrelse…”
2.2
Forudsætningerne for relevansen af nærværende supplerende redegørelse
2.2.1
De driftsmæssige muligheder for at reducere udledningen fra det eksisterende kølevandssystem skal være udnyttet
Det fremgår af både BREF-noten og den nuværende BAT-redegørelse, at en BAT-tilgang i et eksisterende kølesystem skal fokusere på driftsmæssige muligheder for at maksimere genbrug af varme og reducere udledningen frem for at ændre kølesystem og/eller -teknologien. Se BREF-notens side 121 og det
oversatte citat nedenfor fra den nuværende BAT-redegørelses side 21. En anden forudsætning for at det
giver mening BAT-mæssigt at overveje ændringer af det eksisterende system, er at genbruget både eksternt og internt er udnyttet så udledningen er reduceret mest muligt – under hensyntagen til opfyldelsen af
BAT-kriteriet om, at løsningen skal kunne anvendes ”i den relevante industrisektor på økonomiske og
teknisk mulige vilkår”. Pointen er, at de teknisk og økonomisk mulige reduktioner af det eksisterende systems kølevandspåvirkning af natur og vandmiljø skal være gennemført, før det er relevant at udføre en
supplerende BAT-vurdering af alternative kølesystemer.
Redegørelsen for, at kølebehovet er reduceret mest muligt og at de eksisterende mulighederne for intern
og eksternt genbrug af varme er udnyttet, er dokumenteret i nuværende BAT-redegørelses afsnit 3.4. –
primært afsnit 3.4.6 om reduktion af varmeemissioner samt ansøgningens afsnit 3.2.2 med begrundelse
for de ansøgte minimumseffekter, der viser, at blot 5 timers fuld produktion kræver over 50 timers drift
ved absolut minimumsproduktion i samme uge, hvis den ansøgte minimumseffekt på 200 MW skal overholdes. Indholdet i disse redegørelser dokumenterer, at både myndighedernes og anlægsejers fælles
fokus på energioptimering og minimering af kølevandets påvirkning af natur og vandmiljø over årene har
resulteret i, at den realiserede og ansøgte udledning inden for kølesystemets og de teknisk økonomiske
rammer er reduceret til et minimum.
Skulle Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen på et retvisende fagligt og juridisk grundlag finde belæg for at
korrigere de nuværende konklusioner i Habitatredegørelsen og det afleverede udkast til VVM-redegørelse
om, at recipientens følsomhed er overholdt, kan man derfor ikke komme videre ved optimering af det
eksisterende system. Der vil derfor ikke være anden udvej end at undersøge om der findes alternative
løsninger, der under de ændrede forudsætninger kan vurderes som værende i overensstemmelse med
BAT-kriterierne.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 4 af 27
2.2.2 Vandmiljøets kapacitetsgrænser skal være overskredet
Som det fremgår, er forudsætningen for konklusionerne i den nuværende BAT-redegørelse således ikke
fraværet af negative påvirkninger af vandmiljøet målt på enkeltparametre. Forudsætningen er derimod, at
det modtagende vandmiljø har tilstrækkelig kapacitet til at modtage disse påvirkninger. Konklusionerne er
således baseret på en forudsætning om, at de negative påvirkninger er acceptable – eller oversat til BATnotens kriterier: at de negative påvirkninger er af en størrelsesorden, der ikke overskrider det modtagende vandmiljøs modtagekapacitet.
Den anden og helt grundlæggende forudsætning for, at det giver mening at udarbejde nærværende supplerende BAT-redegørelse for alternative løsninger, er således at Naturstyrelsen på et retvisende fagligt
og juridisk grundlag finder belæg for at drage den modsatte konklusion – nemlig at recipientens følsomhed samlet set er overskredet i en grad, der forhindrer målopfyldelse. I en sådan situation er forudsætningerne for de nuværende BAT-konklusioner ikke længere opfyldt, hvorfor det vil give mening – også i
BAT-sammenhæng – at udarbejde en supplerende redegørelse for, hvilke alternative løsninger, der så
vurderes både at opfylde recipientfølsomheden og opfylde andre væsentlige BAT-kriterier.
2.2.3 Ændringen af det eksisterende system skal kunne rummes inden for BAT-kriterierne
I den nuværende BAT-redegørelse er der en række udsagn fra den bagvedliggende BREF-note, som
umiddelbart kunne opfattes som udsagn om, at det altid vil være i strid med afgørende BAT-principper at
ændre det nuværende kølevandssystem til et alternativt system, hvis det alternative system indebærer et
højere energiforbrug, en lavere virkningsgrad og dermed også forøgede luftemissioner. Med udgangspunkt i BREF-notens indledende executive summary og siderne 121 og 122 bringes således følgende
citater:
•
•
•
•
BAT-foranstaltninger er tiltag, der som minimum bibeholder effektiviteten af kølesystemet eller
har et negligeabelt effektivitetstab sammenlignet med de positive effekter på miljøpåvirkningen
(executiv summary, page ix)
BAT for alle installationer er en integreret tilgang til at reducere industrielle kølesystemers
miljøpåvirkning, hvor balancen mellem de direkte og indirekte påvirkninger vedligeholdes. Med
andre ord at effekten af en emissionsreduktion balanceres mod ændringen i den overordnede
energieffektivitet (p.121)
Generelt og for store eksisterende kølesystemer anses forbedringer i systemdriften for at være
mere omkostningseffektiv end anvendelsen af ny eller forbedret teknologi og kan derfor anses for
at være BAT (p. 121)
En ændring i køleteknologi for at reducere miljøpåvirkning kan kun anses for at være BAT, hvis
kølingens effektivitet opretholdes på samme niveau eller helst på et øget niveau (p. 122)
Det er imidlertid af afgørende betydning for rækkevidden af citaterne ovenfor, at forstå, at en undersøgelse af om et nyt eller eksisterende industrielt køleanlæg lever op til BAT-kriterierne foregår i trin. Og at
rækkefølgen i disse trin ikke er tilfældig. ”The BAT concept consists of the following steps aiming at reduction of emissions and minimization of the environmental impact..” ( BREF-noten side 15). I den forbindelse er det ikke uvæsentligt, at overvejelserne vedr. lokalisering (”site conditions”), som omfatter recipientfølsomhed, er placeret på et tidligere trin end ”reduction of emissions”. I BREF-notens afsnit med
BAT-konklusioner går afsnit 4.2.1.4 om ”Cooling system and site requirement”, der indeholder recipientfølsomhedskriteriet, da også forud for afsnittene med gennemgang af hvordan BAT-kriterierne anvendes
til reduktion af kølebehov i et givet system (afsnit 4.3 til 4.12).
Det vigtige er derfor, at de citerede udsagn fra den eksisterende BAT-redegørelse hviler på den forudsætning, at det som en konsekvens af BAT-processens trinvise opbygning, drejer sig om foranstaltninger,
ændringer og forbedringer i et kølesystem, hvor der allerede er valgt lokalitet. Kølesystemet forudsættes
altså at være etableret på et sted, hvor recipientens følsomhed allerede er konstateret overholdt ud fra
kriterierne i afsnit 4.2.1.4 om ”Cooling system and site requirement”. I den forbindelse fremgår det også af
afsnit 1.5.3., at nok er en ændring af et eksisterende kølesystem fra en kølemetode til en anden en drastisk beslutning (side 32f), men i afsnit 1.5.3.2 nævnes alligevel en udskiftning af et kølesystem med di-
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 5 af 27
rekte gennemløb til et system med recirkulation som et eksempel på, hvordan miljømæssige grænser for
udledning af varme til det omgivende vandmiljø kan opfyldes (side 34). Endelig fastslås det direkte i afsnit
4.6 med BAT-konklusionerne for ”Reduction of emissions to water”, at ”Discharges will have to be limited
with reference to the constraints of the requirements of Directive 78/659/EEC for fresh water sources.
Reference is made to a provision in Article 11 of this directive regarding derogation of the requirements in
certain circumstances.(side 129).
Som det fremgår, har BREF-notens konklusioner om at en ændring af et eksisterende system, som vil
medfører en dårligere virkningsgrad, ikke er BAT – og at fordelene ved en reduktion af udledningen af
varme til vandmiljøet under alle omstændigheder skal afvejes ligeligt i forhold til ulemperne i forhold til
forøgelse af andre miljøpåvirkninger – derfor samme forudsætning som BAT-konklusionerne i Fynsværkets BAT-redegørelse. Nemlig den, at recipientens følsomhed ikke er overskredet. Som en parentetisk
bemærkning ville en ophøjelse af BREF-notens bestemmelse om opretholdelse af energieffektiviteten
som absolut og øverste kriterie kunne indebære, at overholdelse af dette overordnede BAT-kriterie kom til
at overstyre hensynet til opfyldelse af miljømålet for recipienten. En sådan retstilstand eksisterer derfor
ikke. Og hverken Fynsværkets BAT-redegørelse eller BREF-noten for industriel køling giver belæg for en
sådan tolkning, når der tages behørigt og nuanceret hensyn til både eksplicitte og implicitte forudsætninger bag kriterierne og konklusionerne.
Forudsætning for at en ændring af det bestående system kan komme på tale under overholdelse af BATkriterierne er således at Naturstyrelsen på et retvisende fagligt og juridisk grundlag finder belæg for at
afvise Fynsværkets nuværende vurdering gående på, at recipientens følsomhed er overholdt. I en sådan
situation overstyres BAT-redegørelsens centrale citater om at ændringer til en løsning med dårligere
energieffektivitet aldrig er BAT af et generelt princip om at udledningen ikke må overskride recipientens
følsomhed. Ved vurdering af de enkelte alternativer, der i givet fald overholder recipientfølsomheden,
træder princippet om størst mulig energieffektivitet naturligvis ind igen.
2.2.4
Overensstemmelse mellem BAT-kriterierne for recipientfølsomhed og det juridiske grundlag for de danske natur- og miljømyndigheders faglige og juridiske vurderinger
For at kunne foretage den ønskede supplerende BAT-redegørelse for de alternativer, der ikke strider mod
målopfyldelse for vandmiljøet, er det af afgørende betydning, at der er en meget høj grad af overensstemmelse mellem BREF-notens kriterier for vurdering og overskridelse af recipientfølsomhed og det
retsgrundlag, der vil blive lagt til grund for afgørelsen i kølevandsagen.
2.2.4.1 Myndighedskriterierne for at vurdere om den ansøgte kølevandsudledning er acceptabel
Da Naturstyrelsens faglige vurdering endnu ikke foreligger i endelig og dokumenteret form, kendes de
præcise og detaljerede vurderingskriterier og -parametre endnu ikke, ligesom graden af målopfyldelse
ikke er detaljeret og faktuelt belyst. En række indledende notater fra sagsbehandlingen og mødereferater
samt det tilsendte foreløbige vurderingsskema vedr. alternativernes forenelighed med målopfyldelse indeholder imidlertid en række stikord, der synliggør, at myndighedernes overordnede kriterier for vurderingen af om kølevandsudledningen er acceptabel generelt er hentet i vandplanens og natura 2000 planernes overordnede målsætninger.
For at kunne konstatere graden af overensstemmelse med den lidt ældre BREF-note jf. afsnittet nedenfor, er det vigtigt i forbifarten at nævne, at fiskevandsdirektivets temperaturkrav er indarbejdet i de danske
vandplaner i form at bilag 7 med støtteparametre som vejledende kravværdier for vandløbsvand.
2.2.4.2 BREF-notens kriterier for recipientfølsomhed
BREF-notens alder taget i betragtning (2001) er der en høj grad af overensstemmelse mellem BATkriterierne for overholdelse af recipientfølsomhed og det juridiske grundlag for kølevandssagens afgørelse i form af målopfyldelse i forhold til vandramme- og habitatdirektiver. BREF-notens vurderingskriterier
for vandmiljøets kapacitet til at optage termisk belastning er således temperaturkravene i fiskevandsdirektivets, jf. henvisninger i executive summary side vi. Samme sted er risikoen for, at kølevandet virker som
en barriere for vandrefisk nævnt som et væsentligt vurderingskriterie. Endelig er der et særskilt afsnit med
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 6 af 27
en gengivelse af fiskevandsdirektivets temperaturkrav i notens afsnit 3.3.3 om juridiske krav til temperaturpåvirkninger, side 78. Også vandrammedirektivet er omtalt som juridisk ramme – ganske vist primært
som grundlag for en BAT-vurdering af den kemiske belastning i forbindelse med udledning fra køletårne.
Der er derimod ikke henvisninger eller direkte citater til habitatdirektivet, hvilket umiddelbart kan undre
fordi habitatdirektivet blev vedtaget så tidligt som i 1993 – altså 8 år forud for den nuværende BREFnotes tilblivelse. Forklaringen er formentlig, at den konkrete udpegning af habitatområder i forbindelse
med Natura 2000 arbejdet har ligget så tæt på offentliggørelsen af BREF-noten, at det ikke har kunnet nå
at få afgørende betydning for formuleringerne af BAT-kriterierne.
Da BREF-notens kriterier for overholdelse af recipientfølsomheden læner sig meget tæt op ad formuleringer i både fiskevandsdirektiv og vandrammedirektiv er der ikke belæg for en formodning om, at der eksisterer en konflikt mellem en vurdering i forhold til målopfyldelse for vand- og naturområder og i forhold til
BAT-kriterierne for recipientfølsomhed, når der tages behørigt hensyn til BREF-notens alder. Hovedreglen må derimod antages at være den, at BREF-notens angivelse af at et skifte fra et kølevandssystem
med direkte gennemløb til et system med recirkulation ”typisk” kan være begrundet i lovgivningsmæssige
begrænsninger for udledning til vandmiljøet (BREF-notens side 56) på nuværende tidspunkt inkluderer de
begrænsninger, der følger af implementeringen af fiskevandsdirektivet i vandplanerne og implementeringen af habitatdirektivets bestemmelser inkl. de udpegede danske habitatområder – herunder Odense
Fjord og Odense Å.
3.
Afgrænsning af indhold og omfang for nærværende supplerende
BAT-vurdering
3.1
Overordnet afgrænsning – begrundelse og indledende formuleringer
Ud fra den forholdsvis præcise beskrivelse af forudsætningerne for udarbejdelse af en supplerende BAT
redegørelse ovenfor, kan følgende afgrænsning af både indhold og form opstilles:
1. Med hensyn til det maksimale antal alternativer, der børe være omfattet af nærværende supplerende
vurdering, er forståelseshorisonten bag redegørelsen, at antallet af alternativer begrænses til de alternativer, der er undersøgt i forbindelse med det eksisterende udkast til VVM-redegørelse. De nuværende alternativer i VVM-redegørelsen afspejler summen af de alternativer, det er identificeret som
relevante at undersøge på baggrund af en 20 år lang sagsbehandling inkl. de senest indkomne forslag fra offentligheden i forbindelse med forarbejderne til VVM-redegørelsen. Der er derfor ingen
grund til at forvente, at der skulle eksistere alternativer, som hidtil har været fuldstændig overset.
2. Da det primære kriterie for behovet for og relevansen af udarbejdelse af en supplerende BATredegørelse er, at den nuværende vurdering baseret på rapporter fra naturfaglige konsulenter og videnskabelige institutioner om, at den ansøgte kølevandsudledning ikke overskrider recipientens følsomhed, er blevet afvist af myndighederne, er det af afgørende vigtighed, at der foretages en vurdering af, om de alternative løsninger overholder recipientens følsomhed. Kun hvis det er tilfældet kan
alternativet vurderes som værende en potentiel BAT-kandidat.
3. For at nå til en endelig afklaring af om alternativerne overholder recipientfølsomheden, vil det ligeledes være af afgørende betydning, at det er myndighedernes vurdering af de enkelte alternativers
forenelighed med målopfyldelsen for vandmiljøet, der lægges til grund for vurderingen. Hvis vurderingen af hovedforslagets konsekvenser kan afvises af myndighederne, kan en vurdering af alternativerne foretaget af de samme naturfaglige konsulenter og videnskabelige institutioner naturligvis også.
Af hensyn til en korrekt vurdering af hvorvidt de enkelte alternativer ved sagens afgørelse kan siges
at være reelle alternativer, skal en vurdering af opfyldelsen af følsomhedskriteriet baseres på samme
grundlag som det der i givet fald har ført til afvisningen af vurderingen af hovedforslaget.
4. Da begrundelsen for Naturstyrelsens ønske om en supplerende BAT-redegørelse er i givet fald at
kunne vurdere om kriteriet ”manglende alternativer” er opfyldt, hvis den færdige og endelige naturfaglige vurdering ender med at kræve undtagelser for målopfyldelse, vil det ligeledes være af afgørende
betydning at foretage en vurdering af alternativernes opfyldelse af BAT-vurderingens tilgængelighedselement.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 7 af 27
Da nærværende BAT-vurdering på nuværende tidspunkt kun skal identificere mulige BAT-kandidater
blandt alternativerne er en detaljeret BAT-vurdering af de tekniske detailløsninger og udformninger af
delsystemer ikke nødvendig – og for den sags skyld heller ikke mulig, da der generelt kun er udarbejdet
skitseprojekter for alternativerne.
3.2
Oversigt over indhold og omfang på kort form
Ud fra ovenstående begrundede afgrænsninger kan der opstilles følgende mere overskuelige oversigt
over det relevante indhold for nærværende BAT-vurdering af alternativer til Fynsværkets nuværende køleløsning.
3.2.1 Hvilke alternativer bør vurderes
Med afsæt i det nuværende VVM-redegørelses afsnit om alternativer skal der foretages en BAT-vurdering
af følgende alternativer:
1. Lukning af Fynsværkets Blok 7 uden nyanlæg (00-alternativ)
2. Etablering af en køletårnsløsning
3. Etablering af et modtryksanlæg uden kølebehov til erstatning for Blok 7
4. Ændring af driftsform til modtryksdrift uden kølebehov (fjernvarmeafhængig elproduktion)
5. Etablering af et varmelager på 400.000 m3
6. Etablering af rostadion som kølebassin i Seden Strand øst for Stige Ø
7. Omlægning af Odense Å (Øst og Vest alternativ)
8. Adskillelse af Odense Å og kølevand i nuværende vandløb (midterløsning)
9. Adskillelse af Odense Å og kølevand ved etablering af kort kølevandsrørledning til Seden Strand
10. Ændring af udledningssted til Feds Odde, Kattegat eller til Store Bælt ved Bøgebjerg eller Brolykke
3.2.2 Vurdering af om alternativerne kan forventes at opfylde recipientfølsomhedskriteriet
Som resultatet af de indledende afklaringer af forudsætningerne for en BAT-vurdering af alternativer i
afsnit 2.2.4 konkluderer, er der grund til at formode, at der er overensstemmelse mellem en BATvurdering i forhold til recipientfølsomheden og en miljømæssig vurdering af, om løsningerne er forenelige
med målopfyldelse i forhold til natur- og vandmiljø. Vurderingen af om recipientfølsomheden er overholdt
kan derfor foretages ved at vurdere alternativerne i forhold til vandplanernes og natura 2000 planernes
miljømål for Odense Å og Odense Fjord. Vandplanernes miljømål for Odense Å er ”god økologisk” tilstand, mens natura 2000 planens miljømål for de berørte natura 2000 områder er ”gunstig bevaringsstatus” for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for området.
3.2.2.1 Kriterierne for recipientfølsomhed ud fra vandplanernes miljømål om god økologisk tilstand
Opfyldelse af vandplanernes miljømål om god økologisk tilstand er ikke veldefineret for den nederste del
af Odense Å. Årsagen er primært, at vandplanernes normale kriterier for god økologisk tilstand ud fra
DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) ikke kan anvendes, fordi strækningen er saltvandspåvirket. Som
en konsekvens heraf må vurderingen af målopfyldelsen foretages ud fra de økologiske kvalitetselementer for vandløb, der fremgår af bilag 7 til vandplanerne - herunder bl.a. fisk, salinitet og en variabel
om makismal temperaturændring ved udledning afledt af kravværdierne i fiskevandsdirektivet, idet det
fremgår af en note til temperaturkravene, at gennemførelsen af vandrammedirektivet skal sikre et beskyttelsesniveau for vand, der mindst følger af fiskevandsdirektivet.
Det fremgår af et skriftligt svar fra Naturstyrelsen på en række faglige og juridiske spørgsmål fra Miljøstyrelsen, at man forventer at ”kunne foretage en kvalificering af målfastsættelsen og klassifikation af de
aktuelle vandområders økologiske tilstand i 2. planperiode, herunder gennem inddragelse af yderligere
biologiske kvalitetselementer, der – ud over den nuværende bentiske invertebratfaunas sammensætning
og tæthed – også vil omfatte den akvatiske floras sammensætning og tæthed samt fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur”.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 8 af 27
Ud fra den foreløbige og ufuldstændige definition af kriterierne for god økologisk tilstand for de berørte
dele af Odense Å, har forarbejderne og baggrundsrapporterne været koncentreret om at belyse kølevandsudledningens betydning for opnåelse af en naturlig bestand af vandrefisk og overholdelse af temperaturkravene for fiskevand.
3.2.2.2
Kriterierne for recipientfølsomhed ud fra natura 2000 planernes miljømål om gunstig bevaringsstatus
Ifølge Europa-kommissionens fortolkningsvejledning for forvaltningen af Natura 2000 områder kan kriterierne for om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter er opnået eller ej opstilles som nedenfor:
1. En naturtypes bevaringsstatus anses som gunstig når:
a. Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for natura 2000
området er stabile eller i udbredelse, og
b. Den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse
på langt sigt er til stede og sandsynligvis fortsat vil være et i en overskuelig fremtid, samt
når
c. Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype er
gunstig.
2. En arts bevaringsstatus anses som gunstig når:
a. Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt
vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
b. Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed
for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
c. Det er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at
bevare dens bestande.
Hovedforslagets påvirkning af de berørte natura 2000 områder ud fra disse kriterier er belyst i en særskilt
habitatvurdering i august 2012, mens påvirkningerne fra de væsentligste alternativer er belyst i VVMredegørelsen.
3.2.2.3 Vurderingen af overholdelse af recipientfølsomheden i eksisterende VVM-redegørelse
I den nuværende VVM-redegørelse er der foretaget en vurdering af miljøkonsekvenserne for alternativer i
redegørelsens afsnit 7, 8, 9 og 10. Alternativerne er vurderet i forhold til de støtteparametre, der foreløbigt
må anvendes som kriterier for vandplanmålet om god økologisk tilstand og i forhold til natura 2000 planens kriterier for gunstig bevaringsstatus nævnt ovenfor. Resultatet af miljøvurderingen er resuméret i et
oversigtsskema med tilhørende noter i VVM-redegørelsens afsnit 12, hvor overholdelse af temperaturkravet og overensstemmelse med harmonisk udvikling af fiskebestanden i Odense Å er udvalgt som de primære vurderingskriterier for, om alternativerne er acceptable i forhold til vandplanernes miljømål, mens
kriteriet for om alternativerne er acceptable i forhold til natura 2000 planernes miljømål om gunstig bevaringsstatus er belyst ud fra overensstemmelsen med definitionerne i afsnit 3.2.2.2 ovenfor.
BAT-vurderingen af om alternativerne er forenelige med overholdelse af recipientfølsomheden lader sig
derfor foretage forholdsvis let ved at resumere og om nødvendigt supplere de vurderinger, der fremgår af
VVM-redegørelsens sammenfatning i redegørelsens afsnit 12. Af hensyn til overskueligheden er noterne
indsat direkte i de relevante kolonner i skemaet, ligesom skemaet er indsat nedenfor på separate A3 sider i liggende format med overskriften: ”Resultatet af vurderingen af overholdelse af recipientfølsomheden i eksisterende VVM-redegørelse.”
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 9 af 27
3.2.2.4 Myndighedernes vurdering af alternativernes overholdelse af recipientfølsomheden
Da den endelige afklaring af, om alternativerne er forenelige med recipientfølsomheden i sidste instans
ikke afhænger af vurderingerne i VVM-redegørelsen, men af Miljøstyrelsens afgørelse på baggrund af
Naturstyrelsens faglige vurderinger, er det nødvendigt at indhente en sådan vurdering. Da en af forudsætningerne for udarbejdelsen af nærværende BAT-vurdering netop er, at Naturstyrelsen vurderer en
række forhold anderledes end den vurdering, der foreligger i det nuværende udkast til VVM-redegørelse,
må det formodes, at der på afgørende punkter er uenighed i konklusionerne i bagvedliggende habitatredegørelse, vandrefisknotat og scenarierapporter.
Skemaet med VVM-redegørelsens vurdering af alternativerne i forhold til recipientfølsomheden er derfor
fremsendt til Naturstyrelsen til vurdering. Naturstyrelsen har på den baggrund udarbejdet en foreløbig
vurdering af alternativernes forenelighed med målopfyldelse, der som forventet vurderer enkelte alternativer mere restriktivt end i det fremsendte udkast til VVM, udarbejdet af Vattenfall Fynsværkets naturfaglige
konsulentvirksomheder.
Da det under alle omstændigheder er Naturstyrelsens vurdering, der vil være den naturfaglige baggrund
for sagens afgørelse – herunder alternativernes miljøpåvirkninger – er dette skema indsat nedenfor under
overskriften ” Resultatet af Naturstyrelsens foreløbige vurdering af alternativer i relation til hvorvidt udledningen strider mod opfyldelse af mål i medfør af vand- og naturplaner.”
I erkendelsen af at Naturstyrelsen har fået tildelt den juridiske magt til suverænt at foretage de naturfaglige vurderinger i nærværende sag, bygger den endelige vurdering af, om de enkelte alternativer i forhold
til recipientfølsomheden i nærværende redegørelse på Naturstyrelsens vurderinger overalt, hvor der er
foretaget en sådan. Det gælder også i de tilfælde, hvor Vattenfall A/S Fynsværkets naturfaglige konsulenter er fagligt uenige i, at der er faktuelt belæg for den vurdering, Naturstyrelsen har foretaget. Kun i de
enkelte tilfælde, hvor Naturstyrelsen af tidsmæssige grunde har måttet udskyde en vurdering af alternativet i forhold til et eller flere kriterier, er nærværende supplerende BAT-vurderings endelige konklusion
bygget på VVM-redegørelsens oprindelige vurdering.
Notat
Vattenfall A/S
Tlf. 88 27 50 00
Vores ref. egra
Dok. nr. 66737980
Side 10 af 27
Resultatet af vurderingen af overholdelse af recipientfølsomheden i eksisterende VVM-redegørelse
Kriterium
Løsning
Overholdes temperaturkrav i Odense Å (under 2 % af tiden ∆T > 3 °C)
a)
Overensstemmelse med harmonisk
udvikling af fiskebestand i vandløb a)
Overensstemmelse med bevaringsmålsætninger og gunstig bevaringsstatus i
Natura 2000-områder
0-alternativer
Lukning af Blok 7 uden nyanlæg (00 alternativ)
Ja:
Kølevandsudledningen fra Blok 7 kan reduceres til 0
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7
(direkte gennemløb)
Nej:
Den andel af energien, der bortkøles i køletårnet afhænger af forskellen mellem kølevandstemperaturen ved indløbet i tårnet og lufttemperaturen. Forskellen skal være mellem 9 og 13°C for at bortkølingen virker maksimalt. Er forskellen kun 4 grader falder den
fx til ca. 30%. Er forskellen 0 grader nærmer afkølingen sig 0%. Resten af energien bortkøles stadig til vandmiljøet. Da temperaturforskellen efter normal opvarmning over Fynsværket i mange sommerdagtimer vil ligge under både 13 og 9°C – og også kan komme
under 4 grader, vil kravet til max. temperaturstigning ikke kunne overholdes ved udledning til Odense Å. Som tommelfingerregel udledes mellem 30% og 90% af energien
stadig til vandmiljøet. Samtidig introduceres en ny risiko i forhold til miljømålet om god
kemisk tilstand pga. løbende udledning af tilsatte af biocider.
Vælges i stedet en udledning til Odense Kanal vil recirkulationen af kølevand og de relativt høje udledningstemperaturer resultere i uacceptable høje overtemperaturer i kanalen
på mellem 8,4 til over 11 grader afhængig af lufttemperaturer og vindhastigheder. Samtidig vil introduceres en kemisk forurening af vandmiljøet i Kanalen i form af opkoncentrerede tungmetaller og biocider.
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7
(ved recirkulation)
Ja:
I de varmeste perioder vil der fortsat kunne være behov for at udlede kølevandsenergi svarende til ca. 10 % af den nuværende mængde, med mindre der etableres
et renseanlæg til den nødvendige rensning af en delstrøm fra køletårnets lukkede
kredsløb. Temperaturkravet forventes at kunne overholdes både med og uden etablering af renseanlæg. Derimod vil målsætningen om god kemisk tilstand næppe
kunne overholdes med mindre der etableres et renseanlæg, så de biocider, der
løbende tilsættes kølevandet for at forhindre tilgroning af kølefladerne ikke udledes
til vandmiljøet.
Ændring af driftsform til modtryksdrift
enten ved ombygning af bestående anlæg eller etablering af nyt anlæg
Ja:
Kølevandsudledningen fra Blok 7 kan reduceres til 0
a)
Ja:
Med forbehold for at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å (og Gl.
Kanal) ved ophør af kølevandsudledning, indebærer løsningen ikke negative påvirkninger i
forhold til en harmonisk udvikling af fiskebestanden i de berørte åsystemer.
Ja:
Ved udledning til Odense Å forventes de eventuelle påvirkninger af fiskebestanden at være
på niveau med eller lidt mindre end påvirkningen fra den nuværende løsning.
Nej:
Ved udledning til Odense Kanal forventes temperaturpåvirkningen af fiskebestanden i kanalen
at være uacceptabel på grund af næsten 100%
recirkulation af kølevandet.
Ja – ved etablering af renseanlæg
Udledning af den delstrøm, der løbende
udskiftes med indhold af opkoncentrerede
kemiske stoffer og tilsatte biocider, antages
ikke at være foreneligt med de biologiske
kvalitetskrav til opfyldelse af kravet om en
harmonisk udvikling i fiskebestanden. Spildevandsrenseanlæg med udledning til Ejby
Mølle eller tilbage til det lukkede kredsløb
vurderes derfor at være en forudsætning.
Ja:
Med forbehold for at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å ved
ophør af kølevandsudledning, indebærer løsningen ikke negative påvirkninger i forhold til en
harmonisk udvikling af fiskebestanden i de
berørte å-systemer.
Ifølge Fiskevandsdirektivet kan fravigelser fra temperaturkravet tillades, hvis det kan godtgøres, at fravigelserne ikke har skadelige virkninger for fiskebestanden
Tvivlsomt:
Den samlede Natura 2000-vurdering peger på, at ophør eller kraftig reduktion af
kølevandscirkulationen vil have en mindre, eller evt. ubetydelig, negativ effekt på
Natura 2000-området pga. den lavere og mere svingende salinitet i Seden Strand.
Dette vil påvirke naturtype 1160 (bugter) og i mindre grad 1140 (vadeflader) samt
udpegningsarten blishøne negativt, mens der formentlig vil være en svagt positiv
effekt på naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) på en max. 450 m lang strækning opstrøms for den naturligt saltvandspåvirkede del af Odense Å.
Tvivlsomt:
Ved udledning til Odense Å, er påvirkningen den samme eller kun svagt mindre end
påvirkningen fra den nuværende løsning. På grund af den kemiske påvirkning fra
tilsætning af biocider forventes god bevaringsstatus ikke at kunne opnås i samme
omfang som for den nuværende løsning.
Tvivlsomt:
Ved udledning til Odense Kanal er overensstemmelsen tvivlsom fordi en samlet
Natura 2000-vurdering peger på, at ophør eller kraftig reduktion af kølevandscirkulationen vil have en mindre, eller evt. ubetydelig, negativ effekt på Natura
2000-området pga. den lavere og mere svingende salinitet i Seden Strand. Dette
vil påvirke naturtype 1160 (bugter) og i mindre grad 1140 (vadeflader) samt
udpegningsarten blishøne negativt, mens der formentlig vil være en svagt positiv
effekt på naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) på en max. 450 m lang
strækning opstrøms for den naturligt saltvandspåvirkede del af Odense Å.
Tvivlsomt:
Den samlede Natura 2000-vurdering peger på, at ophør eller kraftig reduktion af
kølevandscirkulationen vil have en mindre, eller evt. ubetydelig, negativ effekt på
Natura 2000-området pga. den lavere og mere svingende salinitet i Seden
Strand. Dette vil påvirke naturtype 1160 (bugter) og i mindre grad 1140 (vadeflader) samt udpegningsarten blishøne negativt, mens der formentlig vil være en
svagt positiv effekt på naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) på en max.
450 m lang strækning opstrøms for den naturligt saltvandspåvirkede del af
Odense Å.
Tvivlsomt:
Den samlede Natura 2000-vurdering peger på, at ophør eller kraftig reduktion af
kølevandscirkulationen vil have en mindre, eller evt. ubetydelig, negativ effekt på
Natura 2000-området pga. den lavere og mere svingende salinitet i Seden
Strand. Dette vil påvirke naturtype 1160 (bugter) og i mindre grad 1140 (vadeflader) samt udpegningsarten blishøne negativt, mens der formentlig vil være en
svagt positiv effekt på naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) på en max.
450 m lang strækning opstrøms for den naturligt saltvandspåvirkede del af
Odense Å.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 11 af 27
Kriterium
Overholdes temperaturkrav i Odense Å (under 2 % af tiden ∆T > 3 °C) a)
Løsning
Overensstemmelse med harmonisk
udvikling af fiskebestand i vandløb a)
Overensstemmelse med bevaringsmålsætninger og gunstig bevaringsstatus i
Natura 2000-områder
Ja:
Ved udledning til Odense Å forventes de eventuelle påvirkninger af fiskebestanden at være
på niveau med eller lidt mindre end påvirkningen fra den nuværende løsning, der i den udarbejde fiskevandsrapport er vurderet at være
forenelig med en harmonisk udvikling af fiskebestandene i de berørte å-systemer
Ja:
Etablering af et varmelager vil kun medføre relativt ubetydelige og kortvarige forskelle
i forhold til hovedforslaget fordi oplagringskapaciteten er yderst begrænset i forhold til
behovet for bortkøling.
Ja:
Ved denne løsning vil den nederste del af det
nuværende åløb udelukkende tjene som kølevandskanal. Det vil skulle afklares, om der er
behov for en fiskespærring i udløbet for at
hindre fejlopgang af vandrefisk.
Nej:
Løsningen vurderes at ville medføre en væsentlig, negativ påvirkning af naturtypen
strandeng (1330), der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Reduceret kølevandsudledning
Reduceret produktion af kølevand ved
etablering af varmelager
Nej:
Et damvarmelager på 400.000 m3, som anses for at være den teknisk maksimale størrelse på nuværende tidspunkt, vil ikke være tilstrækkeligt til at overtemperaturkravene kan
overholdes ved den ansøgte produktion og bortkølingsbehov.
Separering af kølevand og Odense Å
Omlægning af nedre dele af Odense Å
(øst- og vest-løsning)
Ja / Nej:
Temperaturkrav kan overholdes for øst-alternativet, men næppe for vest-alternativet.
Opdeling af nedre del af Odense Å
(”midterløsning”)
Muligvis:
Ja:
Under forudsætning af, at kølevandskanalen forlænges nogle hundrede meter ud i Seden
Strand.
Ja:
Det skal afklares, om det er nødvendigt med en
fiskespærring i udløbet af kølevandskanalen for
at sikre bestanden af vandrefisk.
Ja:
Under forudsætning af, at rørledningen forlænges til et udledningspunkt, der ligger
500 meter eller mere fra udmundingen af Odense Å.
Ja:
Med forbehold for at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å ved
ophør af kølevandsudledning, indebærer løsningen ikke negative påvirkninger i forhold til en
harmonisk udvikling af fiskebestanden i de
berørte å-systemer.
Separering af kølevand fra Odense Å ved
rørledning af kølevand til Seden Strand
Ro-stadion i Seden Strand anvendt som
kølebassin
Ja:
Modelberegninger af skitseprojektet viser, at en overtemperaturgrænse på 2 grader kun
vil være overskredet i 0,1% af tiden ved udledninger, der er større end udledningerne i
det nuværende hovedforslag. Forudsætningen er, at kølevandet ledes til det etablerede
rostadion i en rørledning til Seden Strand eller via det nuværende å-løb efter midterseparation.
a)
Ja:
Med forbehold for, at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å ved
etablering af kølevandsrørledning til Seden
Strand, indebærer løsningen ikke negative
påvirkninger i forhold til en harmonisk udvikling
af fiskebestanden i de berørte å-systemer.
Ifølge Fiskevandsdirektivet kan fravigelser fra temperaturkravet tillades, hvis det kan godtgøres, at fravigelserne ikke har skadelige virkninger for fiskebestanden
Midterløsningen indebærer anlægsarbejde i Natura 2000-området og et ubetydeligt
(< 1 ‰) tab af habitatnatur. I driftsfasen peger en samlet vurdering på, at løsningen
ikke vil skade Natura 2000-området. Som for hovedforslaget gælder, at løsningen for
enkelte arter og naturtyper kan have en lille eller ubetydelig negativ effekt, men for
flertallet af arter og naturtyper vurderes effekten som neutral eller positiv i forhold til et
scenarie uden kølevandsudledning.
Ja:
Rørledning af kølevandet til Seden Strand ved Stige Ø vurderes ikke at ville skade
Natura 2000-området. Som for hovedforslaget gælder, at løsningen for enkelte arter
og naturtyper kan have en lille eller ubetydelig negativ effekt, men for flertallet af arter
og naturtyper vurderes effekten som neutral eller positiv i forhold til et 0-scenarie
uden kølevandsudledning.
Nej
Et rostadion realiseret ud fra det modellerede skitseprojektet vil bevirke, at min. 50 ha
habitatnatur (naturtype 1160, lavvandede bugter og vige) går tabt, og vigtige forekomster af ålegræs og blåmuslingebanker påvirkes negativt. Vandskiftet i de inderste
dele af Seden Strand reduceres markant.
En ændring af placeringer af udløbet vil muligvis kunne afbøde dele af de negative
påvirkninger af de nuværende forekomster af ålegræs, men det vurderes ikke at være
muligt at ændre projektet så virkningerne om helhed vil være foreneligt med målsætningerne for gunstig bevaringsstatus for Odense Fjord.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 12 af 27
Kriterium
Overholdes temperaturkrav i Odense Å (under 2 % af tiden ∆T > 3 °C) a)
Overensstemmelse med harmonisk
udvikling af fiskebestand i vandløb a)
Ja:
Kølevandsudledningen fra Blok 7 reduceres til 0
Ja:
Med forbehold for at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å ved
ophør af kølevandsudledning, indebærer løsningen ikke negative påvirkninger i forhold til en
harmonisk udvikling af fiskebestanden i de
berørte å-systemer.
Løsning
Overensstemmelse med bevaringsmålsætninger og gunstig bevaringsstatus i
Natura 2000-områder
Udløb til mindre sårbare recipienter
Rørledning til Odense Yderfjord (nord for
Fedsodde)
Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde)
eller Storebælt (nord for Kerteminde)
Ja:
Ja:
Kølevandsudledningen fra Blok 7 reduceres til 0
a)
Tvivlsomt
Tvivlsomt fordi løsningen indebærer nedgravning af min. 5 km rørledning og
etablering af 3-4 kunstige øer i Natura 2000-området samt et markant reduceret
vandskifte i Seden Strand.
Med forbehold for at det kan vise sig nødvendigt at tilpasse dybde og bredde af de nedre
dele af Odense Å for at udgå forværringer af
tilstandene i den nedre del af Odense Å ved
ophør af kølevandsudledning, indebærer løsningen ikke negative påvirkninger i forhold til en
harmonisk udvikling af fiskebestanden i de
berørte å-systemer.
Ifølge Fiskevandsdirektivet kan fravigelser fra temperaturkravet tillades, hvis det kan godtgøres, at fravigelserne ikke har skadelige virkninger for fiskebestanden
Tvivlsomt:
Tvivlsomt fordi løsningerne indebærer nedgravning af min. 8 km rørledning og
etablering af et antal kunstige øer i Natura 2000-området. Vandskiftet i Seden
Strand reduceres. Kølevandspumpningen ud af fjorden vil medføre en netto
indadgående strømning fra Kattegat ind i fjorden, hvilket vil ændre vilkårene i
Natura 2000-området betydeligt.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 13 af 27
Resultatet af Naturstyrelsens foreløbige vurdering af alternativer i relation til hvorvidt udledningen strider mod opfyldelse af mål i medfør af vand- og naturplaner
Kriterium
Løsning
Overholdes temperaturkrav i Odense Å (under 2 % af tiden
∆T > 3 °C) a)
Overensstemmelse med harmonisk
udvikling af fiskebestand i vandløb a)
Strider udledningen mod opfyldelse af målformuleringen i vandplanen i øvrigt
Strider udledningen i mod opfyldelsen af målformuleringen
i Natura 2000-områder
0-alternativer
Lukning af Blok 7 uden nyanlæg (00 alternativ)
Ja
Ja
Nej
Nej
Ombygning af bestående anlæg til modtryksdrift
uden kølevandsudledning
Ja
Ja
Nej
Nej
Etablering af nyt modtryksanlæg uden kølevandsudledning
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej:
– Ved fortsat udledning til Odense Å vil cirkuleringen af kølevand fortsat afstedkomme øget belastning af Seden Strand med næringssalte samt øget produktion af
søsalat mv.
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7 (direkte
gennemløb)
Ja:
Nej:
– NST kan tilslutte sig bygherrens kommentering
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7
(ved recirkulation)
Ja:
NST kan tilslutte sig bygherrens kommentering og forudsætter etablering af
renseanlæg for restudledningen / tilslutning til Ejby Mølle Renseanlæg.
– Ved udledning til Odense Å eller Odense Kanal må det forventes,
at temperaturpåvirkningen vil påvirke fiskebestanden.
Ved udledning til Odense Å må det forventes, at overpumpning af
vandet fra Stavis Å med duftstoffer til Odense Å negativt kan
påvirke fiskebestanden.
Ja:
NST kan tilslutte sig bygherrens kommentering og forudsætter
etablering af renseanlæg for restudledningen / tilslutning til Ejby
Mølle Renseanlæg.
Der vil endvidere fortsat være tale om en vis negativ påvirkning af yderfjorden i
form af øget planktonvækst samt øget risiko for iltsvind. Udledningens påvirkning af
Seden Strand / Odense Fjord modvirker vandplanens reduktionsmål for fjordens
belastning med næringssalte. Påvirkningen af vandmiljøet fra kølevandsindtaget vil
blive vurderet senere.
Nej:
NST forudsætter etablering af renseanlæg for restudledningen / tilslutning til Ejby
Mølle Renseanlæg. Gennemførelsen af løsningen vil i væsentlig omfang eliminere
udledningens negative påvirkning af vandmiljøet.
Ja:
- Ved udledning til Odense Å vil der fortsat være tale om
en væsentlig øget saltpåvirkning af åen og negativ påvirkning af naturtype 3260. Hertil kommer at naturplanen
forudsætter, at eutrofieringen i Odense Fjord begrænses.
Udledningens påvirkning af fødegrundlaget for terner vil
blive vurderet senere.
Nej:
Gennemførelsen af løsningen vil i væsentlig omfang
eliminere udledningens negative påvirkning af naturen.
Reduceret kølevandsudledning
Reduceret produktion af kølevand ved
etablering af varmelager
Nej:
– en positiv løsning, men som beskrevet i VVM redegørelsen er lageret for lille
til at gøre tilstrækkelig forskel,
Nej:
– en positiv løsning, men som beskrevet i VVM redegørelsen er
lageret for lille til at gøre tilstrækkelig forskel,
Ja:
Ja:
- en positiv løsning, men som beskrevet i VVM redegørelsen er lageret for lille til at
gøre tilstrækkelig forskel,
- en positiv løsning, men som beskrevet i VVM redegørelsen er lageret for lille til at gøre tilstrækkelig forskel,
Separering af kølevand og Odense Å
Ja:
Omlægning af nedre dele af Odense Å
(øst- og vest-løsning)
Ja og nej:
- NST kan tilslutte sig bygherrens kommentering om at temperaturkravene i
Odense Å kan overholdes ved øst-alternativet, men næppe ved vestalternativet.
Opdeling af nedre del af Odense Å
(”midterløsning”)
Separering af kølevand fra Odense Å
ved rørledning af kølevand til Seden
Strand
Ro-stadion i Seden Strand anvendt som
kølebassin
Ja:
– NST kan tilslutte sig bygherrens kommentering. For Stavis Å vil
der imidlertid fortsat blive tale om, at åens vand og duftstoffer
overpumpes til Seden Strand, og dette kan forvirre opgangen af
fisk i Stavis Å.
- Ved udledning til Seden Strand vil cirkuleringen af kølevand fortsat afstedkomme
øget belastning af Seden Strand med næringssalte samt øget produktion af søsalat
mv.
Der vil endvidere fortsat være tale om en vis negativ påvirkning af yderfjorden i
form af øget planktonvækst samt øget risiko for iltsvind.
Udledningens påvirkning af Seden Strand / Odense Fjord modvirker vandplanens
reduktionsmål for fjordens belastning med næringssalte. Påvirkningen af vandmiljøet fra kølevandsindtaget vil blive vurderet senere.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den nedre del af Odense
Å ovenfor.
Ja:
– Løsningen vil fjerne udledningens saltpåvirkning af
Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen 3260. Naturplanen forudsætter imidlertid, at eutrofieringen i Odense Fjord begrænses. Udledningens påvirkning af fødegrundlaget for terner vil blive vurderet senere.
Påvirkningen af naturen ved gennemførelsen af løsningen
vil blive vurderet senere.
Etablering af en spunsvæg midt ned gennem Odense Å må betegnes som en
stærkt modificerende foranstaltning. En foranstaltning NST ikke vil kunne anbefale
udført i åen.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af
den nedre del af Odense Å. Se også NSTs bemærkning
om udførelse af spunsvæg i Odense Å under relationer til
vandmiljøet.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den
nedre del af Odense Å ovenfor.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den nedre del af Odense
Å ovenfor.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af
den nedre del af Odense Å ovenfor.
NST har ikke vurderet alternativet
NST har ikke vurderet alternativet
NST har ikke vurderet alternativet
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den nedre del af
Odense Å ovenfor.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den
nedre del af Odense Å ovenfor.
Se NSTs bemærkninger til alternativet med omlægning af den nedre del af
Odense Å ovenfor.
NST har ikke vurderet alternativet
Udløb til mindre sårbare recipienter
Rørledning til Odense Yderfjord (nord for
Fedsodde)
Ja
Ja
NST vil vurdere påvirkningen i øvrigt senere
NST vil vurdere alternativet senere
Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde) eller Storebælt (nord for Kerteminde)
Ja
Ja
NST vil vurdere påvirkningen i øvrigt senere
NST vil vurdere alternativet senere
a)
Ifølge Fiskevandsdirektivet kan fravigelser fra temperaturkravet tillades, hvis det kan godtgøres, at fravigelserne ikke har skadelige virkninger for fiskebestanden
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 14 af 27
3.2.3
Redegørelse for om de alternativer der er mulige kandidater til at opfylde recipientfølsomhedskriteriet opfylder BAT-kriteriet for tilgængelighed
Som det fremgår af skemaerne med resultatet af vurderingen af overholdelse af recipientfølsomheden i
eksisterende VVM-redegørelse, er der således en række af alternativerne, der på forhånd kan udelukkes,
fordi de ikke løser det problem, der er forudsætningen for nærværende supplerende redegørelse: nemlig
at den ansøgte udledning ikke er foreneligt med recipientens følsomhed. Hvis alternativet ikke er bedre,
kan det udelukkes fra videre vurdering. Af hensyn til usikkerheden med hensyn til Naturstyrelsens endelige vurdering af enkelte forhold og manglende vurdering af visse alternativer, udelukkes alternativer, hvor
Naturstyrelsen endnu ikke har udtrykt klare mangler på overholdelse dog ikke fra vurderingen i forhold til
tilgængelighedskriteriet nedenfor.
Som nævnt i den indledende opgaveformulering er formålet med vurderingen af de tilbageværende alternativer i forhold til tilgængelighedskriteriet at undersøge, om alternativerne er teknisk og økonomisk realiserbare, idet BAT-kriteriet for om en løsning er tilgængelig eller ej, er om løsningen kan anvendes ”i den
relevante industrisektor på økonomiske og teknisk mulige vilkår”.
Ud fra de økonomiske og tekniske data og vurderinger, der fremgår af VVM-redegørelsens afsnit om
alternativer og som er opsummeret i sammenfatningen i afsnit 12.1 med tilhørende noter, er de relevante
alternativer vurderet enkeltvis nedenfor. I enkelte tilfælde er den eksisterende VVM-redegørelses tekster
og noter suppleret med forklarende baggrundsbilag i håb om at det vil lette forståelsen af baggrunden for
enkelte af de foretagne vurderinger.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 15 af 27
Kriterium
Er BAT-kriteriet for tilgængelighed opfyldt så alternativet kan anvendes i
den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår.
Løsning
0-alternativer
Lukning af Blok 7 uden nyanlæg (00
- alternativ)
Ikke relevant:
Løsningen er ikke et alternativ i den forstand, at den udgør et alternativ
til det eksisterende kølesystem med mulighed for fortsat elproduktion.
Løsningen indebærer, at kølebehovet bortfalder ved at den kølevandsbaserede produktion indstilles. Alternativet er derfor ikke udtryk for
teknisk løsning, men et udtryk for, at der ikke har kunnet findes en løsning. Den falder derfor uden for rammerne for en BAT-vurdering. Der
henvises til den udvidede vurdering af alternativerne i det såkaldte undtagelsesbegrundelsesnotat.
Opførelse af køletårn til køling af
Blok 7 (ved recirkulation)
Nej:
Etablering af et køletårn med recirkulation for at opfylde recipientkravene ved fortsat kølevandsbaseret elproduktion, vil give et samlet tab på
ca. 1 mia. omregnet til nutidsværdi 1) for årene 2016 til 2029. Tabet er
opgjort som nutidsværdi i 2013 og er større end det økonomiske tab, der
opstår ved at vælge at undlade den kølevandsbaserede elproduktion.
En køletårnsløsning er således ikke en løsning, der kan anvendes på
økonomisk og teknisk mulige vilkår i Danmark, fordi elpriserne ikke
modsvarer et system med køletårnsanlæg 2)
Ændring af driftsform til modtryksdrift uden kølevandsudledning ved
ombygning af bestående anlæg
Nej:
Løsningen er ikke et alternativ i den forstand, at den udgør et alternativ
til det eksisterende kølesystem, der muliggør fortsat elproduktion i de
timer, hvor behovet for el og varme ikke passer sammen. Løsingen
indebærer, at der kun kan produceres elektricitet i det omfang fjernvarmeproduktionen fra den nødvendige køling kan afsættes. Det samlede
tab ved en sådan løsning set over årene 2016 til 2029 ligger i nærheden
af 1 mia. kr. En ombygning til modtryksdrift uden kølevandsudledning er
derfor ikke en løsning, der kan anvendes på økonomisk og teknisk
mulige vilkår for et elproduktionsselskab, idet de nuværende økonomiske rammebetingelser ikke tillader, at den tabte indtægt fra den elproduktion, der mistes fordi der ikke kan (eller må) udledes kølevand, ikke
kan finansieres via forhøjelse af fjernvarmeprisen. Efter en sådan ombygning er nutidsværdien af Blok 7 derfor negativ.
Etablering af nyt modtryksanlæg
uden kølevandsudledning
Nej:
Løsningen er ikke et alternativ i den forstand, at den udgør et alternativ
til det eksisterende kølesystem med mulighed fortsat elproduktion i de
timer, hvor behovet for el og varme ikke passer sammen. Løsingen
indebærer, at der kun kan produceres elektricitet i det omfang fjernvarmeproduktionen fra den nødvendige køling kan afsættes. Ved et skifte
til et CO2-neutralt brændsel med tilskud vil tabet fra den mistede elindtægt nævnt ovenfor blive mindre. Til gengæld skal en samlet investering på ca. 3 mia. kr. forrentes og afskrives. Et nyt modtryksanlæg uden
kølevandsudledning kan derfor ikke etableres af et elproduktionsselskab
på teknisk og økonomisk mulige vilkår uden medfinansiering af fjernvarmeselskaberne.
Separering af kølevand og Odense Å
Opdeling af nedre del af Odense Å
(”midterløsning”)
Muligvis:
Hvis myndighederne vurderer, at påvirkningen af natura-2000 området er acceptabel, kan en samlet etableringsudgift på 70 mio. kr.
muligvis være acceptabel. På grund af beløbets størrelse og de
begrænsede driftsomkostninger ved løsningen, er der ikke foretaget
præcise beregninger af nutidsværdien af investeringen. Med forbehold for nærmere beregninger, kan løsningen ikke afvises at kunne
anvendes på økonomiske og teknisk mulige vilkår af et elproduktionsselskab uden beregning af en egentlig business-case.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 16 af 27
Separering af kølevand fra Odense
Å ved rørledning af kølevand til
Seden Strand
Tvivlsomt:
Løsningen indebærer store anlægsomkostninger (ca. 325 mio. kr.) og
en væsentlig forøgelse til kølevandspumpning og rensning af rørledningen. Selv om den direkte udledning til Seden strand skulle resultere i en
lempelse af kølevandskravene, vurderes en eventuel merindtægt herfra
ikke at kunne opveje forrentningen og afskrivning af anlægsinvesteringen og de øgede omkostninger.
Ro-stadion i Seden Strand anvendt
som kølebassin
Nej:
Hvis myndighederne af socioøkonomiske årsager accepterer udpegning
af kompenserende erstatningsarealer mv. er investeringen helt uden for
rammerne af hvad der kan bæres af et elproduktionssselskab. Anlæg af
et rostadion i Seden Strand kan derfor ikke etableres af et elproduktionsselskab på teknisk og økonomisk mulige vilkår.
Udløb til mindre sårbare recipienter
Rørledning til Odense Yderfjord
(nord for Fedsodde)
Nej:
Anlægsprisen 930 mio. kr., hvortil kommer øgede driftsomkostninger til
kølevandspumpning og rensning af rørledninger. Dertil kommer et tab
på grund af lavere el-indtægter på grund af højere produktionspriser end
konkurrentanlæg uden lange rørledninger. En lang rørledning til Odense
Yderfjord er derfor ikke en løsning, der kan anvendes på økonomisk og
teknisk mulige vilkår for et elproduktonsselskab i Danmark, fordi elpriserne ikke modsvarer et system med lange rørledninger 2)
Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde) eller Storebælt (nord for
Kerteminde)
1)
2)
Nej:
Anlægsprisen er ca. 2 mia. kr., hvortil kommer øgede driftsomkostninger
til kølevandspumpning og rensning af rørledninger. Dertil kommer et tab
på grund af lavere el-indtægter på grund af højere produktionspriser end
konkurrentanlæg uden lange rørledninger. En lang rørledning til Odense
Yderfjord er derfor ikke en løsning, der kan anvendes på økonomisk og
teknisk mulige vilkår for et elproduktonsselskab i Danmark, fordi elpriserne ikke modsvarer et system med lange rørledninger 2)
Se bilag 1 med en forklaring af , hvordan en nutidsværdi beregnet – og hvad en negativ
nutidsværdi betyder.
Se bilag 2 om elprisdannelse til forklaring af hvorfor elproduktionsanlæg med køletårne
kan være rentable i andre lande.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 17 af 27
4.
Resumé af den supplerende BAT-vurdering af alternativer
Skulle myndighederne i forbindelse med afgørelsen i kølevandssagen finde fagligt belæg for at påvise, at
recipientfølsomheden er overskredet, er forudsætningen for konklusionen om, at den nuværende kølevandsløsning er BAT ikke længere uimodsagt til stede. I så fald giver det også i BAT-sammenhæng mening at foretage en supplerende BAT-vurdering af alternativer. Resultatet af en sådan supplerende BATvurdering af alternativernes forenelighed med recipientfølsomheden og deres tilgængelighed (Availability)
defineret som teknisk og økonomisk realiserbare er foretaget i afsnit 3 ovenfor og resumeres i nedenstående skema.
Kriterium
Recipientfølsomhed, vandplaner
Overholdes
temperaturkrav i
Odense Å
Løsning
Overensstemmelse
med harmonisk udvikling af fiskebestand
Øvrige
krav til
vandmiljø
er overholdt
Modstrid
med
Natura
2000
målsætning
Alternativet
kan anvendes på
økonomisk
og teknisk
mulige
vilkår.
Samlet
BATvurdering
1)
1)
0-alternativer
Lukning af Blok 7 uden nyanlæg (00 alternativ)
Ændring til modtryksdrift enten ved ombygning eller etablering af nyt anlæg
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7
(direkte gennemløb)
.
Opførelse af køletårn til køling af Blok 7
(ved recirkulation)
Reduceret kølevandsudledning
Reduceret produktion af kølevand ved
etablering af varmelager
Separering af kølevand og Odense Å
Omlægning af nedre dele af Odense Å
(øst- og vest-løsning)
Opdeling af nedre del af Odense Å (”midterløsning”)
Separering af kølevand fra Odense Å ved
rørledning af kølevand til Seden Strand
Ro-stadion i Seden Strand anvendt som
kølebassin
2) 3)
2) 3)
2) 3)
2) 4)
2) 6)
2) 6)
5)
Udløb til mindre sårbare recipienter
Rørledning til Odense Yderfjord (nord for
Fedsodde)
Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde)
eller Storebælt (nord for Kerteminde)
1) Hvis Energistyrelsen meddeler tilladelse til lukning uden omkostninger for Vattenfall til erstatningsproduktion eller opretholdelse
af forsyningssikkerhed pr. 1. maj 2016. Ellers ikke.
2) Naturstyrelsen har ikke foretaget en vurdering af dette alternativ.
3) Vurderingen er foretaget af Vattenfall Fynsværket ud fra identiske løsninger for transport af kølevand fra Fynsværket med udledninger i Seden Strand ovenfor
4) Vurderingen er foretaget af Vattenfall Fynsværkets naturfaglige konsulenters konstatering af, at der vil være behov for omfattende kompenserende foranstaltninger før anlæg af et rostadion kan tillades i et habitatområde.
5) Da alternativet under alle omstændigheder kræver næsten fuldstændig finansiering via fonde, organisationer og/eller offentlige
budgetter, er beregning af om det kan anvendes i elproduktionssektoren på økonomisk og teknisk mulige vilkår ikke relevant.
6) Vurderingen er foretaget af Vattenfall Fynsværkets naturfaglige konsulenter ud fra habitatredegørelsen med tilhørende baggrundsrapporter.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 18 af 27
.
De enkelte alternativers forenelighed med opnåelse af miljømålet ”god tilstand” for vandmiljøet er vist ved
hjælp af trafiklysfarver i skemaets kolonne 2, 3 og 4. Kolonne 4 viser foreneligheden med natura 2000
målsætning om god bevaringsstatus og endelig viser kolonne 5 om alternativet er tilgængeligt: at den
altså kan realiseres på teknisk og økonomisk mulige vilkår i elsektoren. Resultatet af den samlede vurdering er vist yderst til højre.
Som det ses, er resultatet af BAT-vurderingen af alternativerne, at der på baggrund af Naturstyrelsens
vurdering og BAT-kriteriet for tilgængelighed ikke er potentielle BAT-kandidat tilbage blandt alternativerne. Alle alternativer kan udelukkes, fordi de enten ikke er forenelige med målopfyldelse og i BATsammenhæng tilmed har en ringere effektivitet, eller fordi de ikke er anvendelige på teknisk og økonomisk mulige vilkår for Vattenfall Fynsværket som elproduktionsvirksomhed under de nuværende
rammevilkår.
Den supplerende BAT-vurdering af samtlige VVM-redegørelsens alternativer, der afspejler summen af
de alternativer, det er identificeret som relevante at undersøge på baggrund af en 20 år lang sagsbehandling inkl. de senest indkomne forslag fra offentligheden i forbindelse med forarbejderne til VVMredegørelsen, har altså som resultat, at der ingen af alternativerne er BAT.
Med mindre der skulle dukker alternativer op, som har været overset i den hidtidige 20 årige sagsbehandlingsproces, kan det derfor konstateres at det nuværende kølesystem ikke er BAT – og at det
1)
heller ikke er lykkedes at finde alternativer, der er BAT.
1)
2)
I forbindelse medkølevandssagens endelige afgørelse stilles der imidlertid skærpede krav til en vurdering af
alternativerne i henhold til habitatdirektivet, idet selskabsøkonomiske forhold som de er afspejlet i det BATkriteriet for tilgængelighede ovenfor ikke er tilstrækkelig til at begrunde, at alternativet ikke skal anvendes, hvis
udledningen strider mod Natura 2000 mål. I habitatsammenhæng er det alene bydende nødvendige
samfundsmæssige interesser, der kan begrunde en fortsat kølevandsudledning, hvis den udgør en forhindring
eller en forstyrrelse (eller forsinkelse) af opnåelse af god bevaringsstatus. Selskabsøkonomiske konsekvenser er
i den sammenhæng ligegyldige.
Der foretages derfor en udvidet sociøkonomisk vurdering af de enkelte alternativer i et supplerende notat med
”Oplysninger til vurdering af om betingelser for evt. undtagelser fra målopfyldelse i vandmiljøet og fravigelser fra
habitatdirektivet er til stede”.
Til uddybende forståelse af hvordan den nuværende paradoksale situation kan opstå henvises interesserede til
artiklen: ”Fynsværkets miljøgodkendelse: Dilemmaet med fortidens synder” af professor dr. Jur. Peter Pagh i
MAD 2009.1405
Bilagsfortegnelse:
Bilag 1:
Lidt om betydningen af Nutidsværdi (NPV = Net Present Value);
Frit oversat og moderat tilpasset efter engelsksproget internetside og indsat i dokumentet
Bilag 2:
Om hvorfor elproduktionsanlæg med køletårne ikke er rentable i Danmark, men kan være det i andre
lande.
Bilag 3:
”Fynsværkets miljøgodkendelse: Dilemmaet med fortidens synder” af professor dr. jur: Peter Pagh i MAD 2009.1405.
(Vedlagt)
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 19 af 27
Bilag 1:
Lidt om betydningen af Nutidsværdi (NPV = Net Present Value)
For at forstå, hvad der ligger i nutidsværdi tager vi udgangspunkt i en situation, hvor du skal vælge mellem forskellige tilbud på 10.000 kr. fra to personer:
1.
Den ene person tilbyder at give dig 100.000 kr. i dag.
2.
Den anden tilbyder at give dig 100.000 kr. om et år.
Du vælger selvfølgelig gaven fra person 1. Når du får 100.000 kr. i dag, kan du investere dem og om et år
har du så 102.000 hvis du kan få en rente på 2%. Hvis du vælger tilbud 2 kan du også risikere, at inflationen i løbet af et år har spist lidt af værdien af de 100.000, så du måske kun kan købe et antal varer, der i
dag kan købes for 97.000 kr. Generelt handler det altså om at få penge så hurtigt som muligt. Man skal i
hvert fald have noget for at vente.
Nutidsværdi er altså værdien i dag af et beløb, man modtager engang i fremtiden.
Nu gør vi det lidt sværere. Nu skal du vælge mellem følgende to tilbud:
1.
Den ene person tilbyder at give dig 100.000 kr. i dag.
2.
Den anden tilbyder at give dig 105.000 kr. om et år.
Så hvad vælger du nu. I princippet bliver du jo tilbudt en rente på 5% for at vente med at modtage de
100.000 kr. til om et år. Der er selvfølgelig en risiko for, at person nr. 2 ikke har pengene om et år. Og der
er måske også en risiko for at inflationen løber hurtigere end de 5%.
Lad os antage, at du kunne få en rente på 3%, hvis du satte pengene i banken i dag. Samtidig er inflationen i løbet af det næste år ret lav på kun 1,5%. Og endelig er person nr. 2 både rig og troværdig. Så ser
regnestykket sådan ud:
Med de 3% i rente ville du have 103.000 om et år, hvis du fik pengene i dag – og med en inflation på
1,5% ville de være 101.460 kr. værd. Så hvis du tog imod de 100.000 i dag, ville du have 101.460 kr. om
et år. Så du vælger selvfølgelig at få 105.000 kr. om et år fra person nr. 2.
De to typer procenter, vi har regnet med ovenfor slås normalt sammen i en såkaldt ”diskonteringsrente”.
Der er selvfølgelig ikke så enkelt når det skal udtrykkes matematisk. Det kan man slå op under nutidsværdi på Wikepedia.org. Her ser den simple version sådan ud:
Nutidsværdi = Fremtidsværdi / (1 + diskonteringsrente) ^ år.
Man finder altså nutidsværdien af et fremtidigt beløb om 2 år ved at dividere med (1+diskonteringsrenten)
opløftet i anden potens.
Men så simpelt er det jo sjældent. I virkeligheden har vi som oftest brug for at udregne den samlede nutidsværdi af en række indtægter og udgifter i løbet af en række år. Beregningen af nutidsværdi (NPV)
bruges derfor netop til at finde det samlede netto nutidsværdi af alle ind- og udbetalinger, som hænger
samme med den investering, du er i gang med at undersøge.
Og så kommer det vigtige:
Hvis den er positiv, er det godt. Hvis den er negativ, bør du bruge dine penge til noget andet.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 20 af 27
Beregningen virker sådan:
Først skal du finde ud af hvor mange penge der kommer ind og hvor mange der skal gives ud i alle de år,
du vil undersøge. Vi tager et eksempel.
Du skal investere 20.000 kr. i starten af år 0 for at komme i gang og yderligere 10.000 kr. i år 1, 2 og 3.
Du har undersøgt, at du vil være i stand til at få netto 10.000 kr. i indtægter ud af investeringen i både år
1, 2 og 3. Regnestykket ser sådan ud:
år 0: udgift: -20.000 kr. (startinvestering)
år 1: udgift: -10,000 kr. (årlig projektomkostning)
år 1: indtægt: +20.000 kr. (indtægt fra projektet)
år 1: netto: +10,000 kr.
år 2 og 3: se år 1
Hvis vi nu regner med en diskonteringsrente på 10% (0,1) ser beregningen af nutidsværdi sådan ud
0.10):
år 0: Nutidsvædi = -20.000 kr. / (1+0.1)^0 = -20.000 kr.
år 1: Nutidsværdi = 10.000 kr./ (1+0.1)^1 = 9.091 kr.
år 2: Nutidsværdi = 10.000 kr./ (1+0.1)^2 = 8.264 kr.
år 3: Nutidsværdi = 10.000 kr./ (1+0.1)^3 = 7.513 kr.
Den resulterende totale nutidsværdi er summen af tallene ovenfor:
NPV = -20.000 kr.
+ 9.091 kr.
+ 8.264 kr.
+ 7.513 kr.
NPV = 4.868 kr.
Nutidsværdien (NPV) er POSITIV, så det ser godt ud.
Inden du kaster dig ud i det, er det måske også en god idé at regne tilbagebetalingstid og andre nøglefaktorer ud. Men en positiv nutidsværdi er et godt afsæt.
Bemærk, hvad du kan se af tallene ovenfor:
Jo senere indtægten falder, jo mindre er den værd. (Usikkerheden er selvfølgelig også større jo længere
vi ser ind i fremtiden). Hvis du havde taget tallene råt (uden at regne nutidsværdi på indtægterne i år 1, 2
og 3) ville du have fået et plus på 10.000 kr. som resultat. Og det er altså for optimistisk et tal. NPV er
bedre.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 21 af 27
Bilag 2:
Om hvorfor elproduktionsanlæg med køletårne ikke er rentable i
Danmark, men kan være det i andre lande.
I sagsforløbet fra genoptagelsen af kølevandsagen efter den såkaldte hjemvisningsafgørelse i 2009 og
frem til dato (og måske længere endnu) har der gentagne gange været udtalt undren over hvorfor Vattenfall Fynsværket tilsyneladende temmelig firkantet forfægter et synspunkt om, at etablering i køletårne i
Danmark er et stort tilbageskridt – og ikke vil være en konkurrencedygtig teknologi i forhold til den nuværende løsning med havvandskøling. I den forbindelse synes også flere miljøorganisationer at mene, at et
skifte til køletårnsløsning vil være en god løsning. Med hensyn til miljømæssige uheldige konsekvenser af
at etablere køletårnskøling på Fynsværket henvises til den eksisterende BAT-redegørelse fra 2010 – og
til BREF-noten for industriel køling, som imidlertid ikke besvarer det økonomiske spørgsmål. Til belysning
af det forhold gennemgås de grundlæggende forhold i forbindelse med prisfastsættelsen på et liberaliseret elmarked – og de overordnede konkurrencevilkår for et køletårnsbaseret anlæg i Danmark, hvor de
væsentligste konkurrenter er havvandskølet – sammenlignet med tilsvarende konkurrencevilkår i et område, hvor de væsentligste konkurrenter er køletårnskølet. Fremstillingen er forsøgt holdt enkelt – og indeholder kun de forhold som er væsentlige for at komme frem til et korrekt svar på det stillede spørgsmål.
Læsere, der ønsker en grundig indføring i alle elmarkedsforhold med langtidskontrakter, andre finansielle
produkter, håndtering af flaskehalse og udlandsforbindelser osv. henvises til andre og mere grundige
gennemgange.
Hvad bestemmer elprisen i Danmark
Når vi taler om elpriserne i Danmark er det en vigtig forudsætning at vide, at elektriciteten sælges og købes på et marked. Prisen afgøres altså af, hvad elproducenten er villig at sælge strømmen til – og hvor
meget elforbrugeren er villig til at give for den. Når vi skal besvare spørgsmålet om, hvorfor produktionsteknologier, der indebærer dårligere virkningsgrad, øgede driftsomkostninger mv. – sådan som et skifte til
køletårnsbaseret elproduktion uomtvisteligt gør - ikke er rentable i Danmark, kan vi nøjes med at se på,
hvad der sker på dag-til-dag markedet for el (det såkaldte spotmarked).
Ellers bliver forklaringen bare længere – uden at konklusionen i øvrigt bliver anderledes.
Overordnet set er det sådan, at elproducenterne hver dag melder ind til børsen, hvor meget strøm de vil
sælge i hver time i det næste døgn ved en række priser. Jo højere prisen er, jo mere vil de producere. På
samme måde indmelder de elselskaber og virksomheder, der køber ind på børsen, den mængde strøm
de vil købe i hver time i det næste døgn ved en række priser. Jo højere prisen er, jo mindre vil de købe.
Men det er en svær øvelse. Heldigvis er der dog nogen, der kan flytte deres forbrug til timer med lavere
priser – eller på en anden måde kan bruge mindre strøm, når den er for dyr.
I forenklet form kan resultatet af buddene på børsen for en enkelt at timerne i det kommende døgn illustreres som i nedenstående skema og graf. Skemaet viser summen af de elmængder, der er udbudt til
salg ved de enkelte timepriser og tilsvarende de mængder køberne har meldt ind, de vil købe ved de
enkelte priser.
Pris
Køb
Salg
5
30
10
10
20
10
15
15
15
20
10
20
40
10
30
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 22 af 27
Prisen for den time, vi ser på ovenfor bliver 15 øre pr. kWh for dér passer tallene sammen. I elmarkedssprog taler man om, at priskrydset opstår ved 15 øre i den pågældende time. Med termer fra økonomiske
lærebøger er det ret let at se, at der er tale om forholdsvis almindelige udbuds- og efterspørgselskurver,
hvor prisen fastsættes i det punkt, hvor kurverne krydser hinanden.
Hvilke anlæg konkurrerer Fynsværket med
Vattenfall melder selvfølgelig også Fynsværkets produktion ind på børsen. Og når vi taler om den del af
produktionen, der kræver udledning af kølevand, melder man kun produktion ind, når prisen pr. kilowatttime er højere end omkostningerne ved at producere den samme kilowatt-time. Den pris man får skal
altså være højere end prisen for brændsler, kalk og ammoniak til røggasrensning mv.
Når vi ser på dag-til-dag markedet opfører alle de andre anlæg sig akkurat på samme måde. De udbyder
kilowatt-timer til priser, der er højere end deres ekstra-omkostninger ved at producere de samme kilowatttimer.
I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at forstå, at omkostningerne ved at producere en ekstra kilowatttime langt fra er ens for alle de anlæg, Fynsværket overordnet set skal konkurrere med. Ser vi geografisk
på det konkurrerer Fynsværket i princippet med alle de anlæg, der findes i Danmark – og hvis der ellers
er plads i udlandsforbindelserne også med anlæg i Norge, Sverige og Finland. Ser vi derefter på, hvilke
typer anlæg, der konkurreres med bliver det klart, at den konkurrence ikke altid er let at vinde. Nogle anlæg i Danmark og i Norden har næsten ingen omkostninger ved at producere en ekstra kilowatt-time. Det
gælder fx vindmøller, vandkraft og solceller. Når vinden blæser, der er vand nok, og solen skinner, nærmere ekstraprisen ved at producere en kilowatt-time på disse anlæg sig 0 øre. De vil derfor melde hele
deres produktion ind til meget lave priser. Nedenstående to illustrationer giver et billede af den samlede
konkurrencesituation.
Hvor ligger de anlæg vi konkurrerer med – og hvilke typer anlæg kommer strømmen fra
GeograStørste DK-anlæg og forbindelser mod nord Største DK-anlæg og forbindelser mod syd
fien
Oversigten findes på: http://www.energinet.dk/Flash/Forside/index.html
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 23 af 27
Hvad er de enkelte anlægstypers pris for at producere ekstra kilowatt-time (kortsigtede marginalpriser)
Prisen
Hydro = vandkraft Wind = vindkraft Nuclear = A-kraft Coal = Kulkraftværker (Fynsværket)
CCGT = Kombineret gasturbine og kedelanlæg Gas Boiler = Kraftværker med gaskedler
Gas Turbine = Gasturbineanlæg Oil = Kraftværker med oliefyrede kedler
GT Diesel Fired = Dieseldrevne gasturbiner
Som det fremgår, vil hverken kulkraftværker eller andre kraftværker, der bruger brændsler, byde deres
produktion ind, før prisen når et vist niveau. Uden at gå i detaljer, skulle elprisen i 2007 (hvor figuren er
fremstillet) ligge et sted mellem 20 og 30 øre per kWh, før det kunne betale sig for kulkraftværker at producere. (I runde tal kan man gange figurens tal med ca. 7,5 og dividere med 10 for at få prisen i øre pr.
kWh). Den orange streg viser produktionsprisen i 2007, hvis der ikke skulle betales CO2-kvoter.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 24 af 27
Derfor svinger elprisen så meget - og derfor har kraftværkerne det svært
Ved at se på figuren ovenfor er det ret let at forstå, hvorfor elpriserne svinger så meget – og hvorfor der
kan være rigtig mange timer med elpriser, der ligger langt under produktionsprisen på Fynværket. For at
spare tid, er der indsat en illustration af to forskellige situationer fra en engelsk-sproget hjemmeside.
Perioder med lav vind-, vand- og solproduktion
Perioder med høj vind-, vand- og solproduktion
Når vinden ikke blæser og solen ikke skinner – og det samtidigt
er meget tørt bliver elpriserne høje – og også så høje at de
billigste kulkraftværker kan være med.
Når vinden blæser, solen skinner og det regner meget især i
Norden og Tyskland, bliver elpriserne meget lave. Meget lavere
end produktionsprisen for kulkraft (”hard coal”).
Efterspørgslen efter elektricitet er markeret med pilen ”Demand
for electricity” og elprisen er markeret med pilen ud til y aksen
med de marginale produktionsomkostninger ”marginal costs”
(=ekstra-omkostningen ved at producere 1 kilowatt-time)
Efterspørgslen efter elektricitet er markeret med pilen ”Demand
for electricity” og elprisen er markeret med pilen ud til y aksen
med de marginale produktionsomkostninger ”marginal costs”
(=ekstra-omkostningen ved at producere 1 kilowatt-time)
Hvad betyder anvendelsen af køletårne for elprisen
Hvis vi nu tuner ind på den venstre figur med lav vind-, vand-, og solproduktion og med el-priser, der betyder, at prisen skal op over kulkraftværkernes produktionspriser, for at behovet for elektricitet kan dækkes, er der forskel på elprisen i et system, hvor kulkraftværkerne har køletårne (Tyskland) og i et system,
hvor kulkraftværkerne er overvejende havvandskølede (Danmark). Det er der to grunde til. For det første
koster det både energi, vandrensning osv. at drive et køletårn. Det forhøjer prisen for at producere den
enkelte kilowatt-time. Og for det andet er virkningsgraden for et køletårnskølet kraftværk altid lavere –
endda ofte meget lavere. Grunden er, at kølevandets temperatur generelt er lavere i et havvandskølet
system end i et køletårnsbaseret system. Især om sommeren, som jo er den tid, hvor der kølingen bruges. Når vi taler om et vand-damp kredsløb afhænger systemets virkningsgrad nemlig altid af forskellen
mellem den højeste og den laveste temperatur i systemet. Sammenhængen betyder, at virkningsgraden
altid vil falde med ca. 2% hver gang kølevandstemperaturen forhøjes med 10 grader. I praksis vil virkningsgraden ved et skifte til et recirkulerende køletår på Blok 7 således falde med op til 4%-point. Den
sammenhæng er en naturlov, som man få bekræftet ved at google ”Carnot-virkningsgrad”. Vil man forsøge sig med selvstændige beregninger er den varmeste temperatur på Fynsværket ca. 540°C og kølevandstemperaturen ved havvandskøling ca. 23° om sommeren, hvor max. køletårnstemperatur nærmer
sig de 40°C.
På grund af disse sammenhænge vil en havvandskølet Blok 7, der ligger i et system med andre havvandskølede anlæg, kunne klare sig i konkurrencen i systemet (illustreret i principdiagrammet i den efterfølgende figur til venstre med fx 12 elproducerende værker). Ved sammenligning med produktionspriserne for de køletårnskølede kulfyrede anlæg til højre ses, at alle de havvandskølede anlæg, kan klare sig i
konkurrence med køletårnskølede anlæg. Det gælder ikke alene i teorien men også i praksis. På grund af
havvandskølingen har de danske kulkraftværker altid kunnet klare sig i konkurrencen med de tyske. Med
mindre der var tale om et meget gammelt dansk anlæg og et helt nyt tysk anlæg, naturligvis.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 25 af 27
Perioder med lav vind-, vand- og solproduktion i
system med havvandskølede kulkraftværker
Perioder med lav vind-, vand- og solproduktion i
system med køletårnskølede kulkraftværker
Havvandskølet Fynsværk i konkurrence med
havvandskølede kulkraftanlæg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Produktionspriser for kulkraftværker
med køletårne
11
12
Figuren illustrerer, at Fynsværket (her vist som nr. 7) kan klare
sig i konkurrencen og derfor kan producere elektricitet med
fortjeneste i de timer, hvor elprisen kommer så højt op, at den
overstiger de øvrige havvandskølede kraftværkers produktionspriser.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Figuren illustrerer, at produktionsprisen på kulkraftværker med
køletårne generelt kommer højere op, når der opstår timer med
så lav vind-, vand- og solbaseret produktion, at kulkraftværkernes kapacitet skal udnyttes.
Hvordan ser det ud for et Fynsværk der ligger i et system med havvandsbaserede
kulfyrede anlæg ved udskiftning af kølesystemet til køletårn
Som det illustreret nedenfor, vil produktionsprisen for Fynsværket rykke op på niveau med de priser, der
var vist i figuren ovenfor til højre (svarende til de øvrige køletårnsbaserede anlæg i Tyskland). Den vil
altså blive rykket yderst til højre i produktionsrækkefølgen i det danske el-system. Alle de havvandskølede anlæg vil komme foran. Og måske også havvandskølede gasanlæg – uden at der er regnet på detaljerne.
Når Fynsværket således rykker til højre i produktionsrækkefølgen, vil der være langt færre perioder, hvor
elpriserne vil komme så højt op, at der kan produceres elektricitet uden tab på Fynsværket. Som vist i
den nederste figur nedenfor vil en forhøjelse af produktionsprisen på blot 4 øre betyde, at antallet af timer
med elpriser højere end produktionsomkostningerne falder med ca. 2.600 timer pr. år (fra ca. 5.200 til
2.600 timer pr. år). Især den sidste kurve er en meget præcis illustration af, hvordan elprisen i rigtig mange timer i løbet af året bestemmes af den marginale produktionspris på de store centrale danske havvandskølede kraftværker. Det er tydeligt, at Blok 7 ligger i et system, hvor elprisen i de timer, hvor vindkraft, vandkraft og solcellekraft ikke rækker, bestemmes af produktionsprisen på havvandskølede anlæg
uden køletårne.
Denne sammenhæng betyder for det første, at et køletårnsbaseret Blok 7 vil være stoppet om sommeren
i alle de timer, hvor de konkurrerende havvandskølede anlæg kan klare hele produktionen. For det andet
betyder det, at når der er behov for fjernvarme fra Blok 7 vil produktionen blive begrænset, så behovet for
køling netop svarer til den energi, der går til at opvarme fjernvarmevandet. Og for det tredje betyder det,
at Fynsværket taber penge, fordi antallet af driftstimer med et positivt dækningsbidrag til alle de faste
udgifter – som jo stadig er der – falder drastisk. Når man så samtidig betænker, at det koster mellem
300.000 og 400.000 kr. at producere den første kilowatt-time efter et stop, vil det samlede resultat af en
ombygning af blok 7 til køletårnskøling være, at behovet for køling vil forsvinde – eller i det mindste blive
reduceret drastisk i forhold i dag, fordi det ganske simpelt ikke vil være rentabelt at producere kølevandsbaseret elproduktion.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 26 af 27
Figurer til illustration konkurrencesituationen for Blok 7 efter en ombygning til køletårnskøling
Fynsværket med køletårn i konkurrence med havvandskølede
kulkraftanlæg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Når produktionsprisen på Fynsværket rykker op på niveau med prisniveauet for køletårnsbaserede anlæg, rykker den yderst til højre
i produktionsrækkefølgen blandt de nærmeste konkurrenter. Alle havvandskølede anlæg, vil derfor komme foran i konkurrencen –
og blive budt ind på markedet før produktionen fra Blok 7.
Antal timer med konkurrencedygtighed ved en stigning i produktionspris på 4 øre
1
201
401
601
801
1001
1201
1401
1601
1801
2001
2201
2401
2601
2801
3001
3201
3401
3601
3801
4001
4201
4401
4601
4801
5001
5201
5401
5601
5801
6001
6201
6401
6601
6801
7001
7201
7401
7601
7801
8001
8201
8401
8601
Øre per
Kilowatttime
Timer
Faktisk elpris i 2013
Nuværende B7 produktionspris pr. kWh
Nuværende produktionsomkostninger + 4 øre
Figuren viser, hvad en elprisforhøjelse på blot 4 øre betyder for det antal timer, hvor Fynsværket kan producere kølevandsbaseret
elektricitet uden tab. Ved de faktiske elpriser i 2013 og de nuværende marginale produktionspriser pr. kWh, ligger elprisen ”kun”
under produktionsprisen i ca. 3.400 timer. Ved en stigning i produktionsprisen på kun 4 øre*), vil elprisen ligge under produktionsprisen i ca. 6.000 timer. Hvis vi regner med 8.600 timer i året, vil antallet af timer med mulighed for at producere kølevandsbaseret
elektricitet uden tab altså falde fra 5.200 til 2.600. Figuren en meget god illustration af, at Fynsværket ligger i et system, hvor elprisen i de timer, hvor vindkraft, vandkraft og solcellekraft ikke rækker, er bestemt af produktionsprisen på havvandskølede anlæg
uden køletårne. Netop fordi elprisen i rigtig mange timer af årets timer ligger på niveauet for havvandskølede anlæg, vil det ikke
være økonomisk muligt at drive et sådant enkeltstående anlæg med køletårne i Danmark.
*) Til sammenligning udgør mérprisen for røggasrensning ved at producere en enkelt kilowatt-time på Fynsværket ca. 2 øre.
Vattenfall A/S
Dok. nr. 66737980
Side 27 af 27
0.1.1
Konklusion på, hvorfor elproduktionsanlæg med køletårne ikke er rentable i Danmark, men
kan være det i andre lande
Svaret på det indledende spørgsmål om, hvorfor det ikke er rentabelt at drive et kraftværk med køletårn i
Danmark er altså, at elprisen i en meget stor del af årets timer ligger på et niveau bestemt af produktionsprisen på havvandskølede centrale kraftværker – og altså lavere end elprisen i et elsystem domineret
af anlæg med køletårne. Kun i relativt få timer, hvor de øvrige anlæg ikke kan producere tilstrækkeligt, vil
prisen komme så højt op, at køletårnsbaseret produktion vil kunne betale sig.
Ved at ombygge Fynsværkets kølesystem til et system med køletårn, vil der derfor ske det, at behovet for
køling stort set ophæver sig selv. Fordi priserne i elsystemet generelt ligger under produktionsprisen på
en køletårnsbaseret Blok 7, vil en kølevandsafhængig produktion kun meget sjældent kunne betale sig.
Anlægget vil derfor overvejende være i drift i de timer, hvor det er nødvendigt af hensyn til fjernvarmeproduktionen – og produktionen vil da være begrænset til et niveau, hvor hele kølingsenergien omsættes til
fjernvarme. Etableringen af et køletårn ophæver derfor det formål til hvilket det er etableret.
I andre lande, hvor elprisen ved behov for brændselsbaseret elproduktion er tilpasset produktionsprisen
på køletårnsbaserede kraftværker er situationen en anden. Når konkurrenterne også bruger køletårne
står alle lige – og i et sådant system ville en Blok 7 med køletårn også være rentabel. Men fordi alle de
væsentligste konkurrenter på det danske marked har meget højere virkningsgrad og væsentlig mindre
driftsomkostninger til pumpeenergi, renseanlæg osv. på grund af havvandskølingen, er elprisen i de timer, hvor der er behov for kraftværksproduktion, tilpasset et niveau, hvor et Fynsværk med køletårn –
eller andre løsninger, der forøger produktionsprisen pr. kilowatt-time – ikke vil være konkurrencedygtigt,
hvorfor produktionen vil være direkte tabsgivende.
Bilag 2
Habitatkonsekvensvurdering. ”Fynsværkets kølevandsudledning. Naturstyrelsens vurdering
af udledningens påvirkning af natur og vandmiljø. Habitatvurdering”. Dateret 27. januar
2015
Miljøvurdering
7
NOTAT
Odense
J.nr. NST-441-00140
Ref. flemm/stmoe/LAR
27. januar 2015
Fynsværkets kølevandsudledning
Naturstyrelsens vurdering af udledningens påvirkning af natur og
vandmiljø
Habitatvurdering
Indholdsfortegnelse
Side
1.
Indledning
3
2.
Naturstyrelsens sammenfattende vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning
af natur og vandmiljø
4
3.
Baggrund og sagens belysning
5
4.
Naturstyrelsens vurdering af kølevandsudledningens
væsentligste påvirkning af natur og vandmiljø
7
Bilag I:
Bygherrens habitatvurdering udarbejdet
af Orbicon, dateret 16. august 2012
15
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
2
1.
Indledning
Firmaet Orbicon har for bygherren over perioden medio 2010 – medio 2012
udarbejdet en habitatvurdering i sagen dateret 16. august 2012. Efterfølgende
har bygherren udarbejdet en lang række yderligere dokumenter og notater til
belysning af sagen frem til slutningen af 2014. Senest har bygherren således
bl.a. udarbejdet:




Ændret VVM anmeldelse af bygherrens projekt;
Ændret ansøgning om miljølovsgodkendelse;
Supplerende BAT redegørelse;
Udkast til VVM redegørelse.
Miljøstyrelsen er VVM myndighed og endvidere godkendende myndighed efter
miljøbeskyttelsesloven for ansøgningen om miljøgodkendelse og ny
udledningstilladelse for Fynsværkets kølevand. Naturstyrelsen har bistået
Miljøstyrelsen med kvalitetssikring og supplerende faglige vurderinger i relation
til udledningens påvirkning af natur og vandmiljø, herunder i relation til naturog vandplanerne og de direktiv-bundne krav. Naturstyrelsen har i den
forbindelse bl.a. udarbejdet følgende notater:


Naturstyrelsens vurdering af kølevandsudledningens væsentligste
påvirkning af natur og vandmiljø, december 2014;
Naturstyrelsens vurdering af hvorledes belyste alternativer relaterer sig
til målopfyldelse for natur og vandmiljø, december 2014.
Naturstyrelsens bemærkninger og vurderinger til sagen er indarbejdet i VVM
redegørelsen tillige med bemærkninger og vurderinger fra Miljøstyrelsen. Dette
omfatter også sagens relation til natur- og vandplanlægningen.
Naturstyrelsens omfattende bemærkninger og vurderinger i relation til
udledningens påvirkning af natur og vandmiljø er ikke indarbejdet i bygherrens
habitatvurdering dateret 16. august 2012. Styrelsens bemærkninger og
vurderinger fremgår i stedet af dette dokuments kapitler 2 og 4.
Naturstyrelsen har valgt at præsentere kølevandsudledningens påvirkning af
natur og vandmiljø på den beskrevne måde, da styrelsen ikke har kunnet
tilslutte sig en række af de i bygherrens habitatvurdering anførte vurderinger.
Bygherrens nævnte habitatvurdering fra 2012 er medtaget som bilag I til dette
dokument, da dokumentets faktuelle oplysninger om udpegningsgrundlag m.v.
fortsat er relevante.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
3
2.
Naturstyrelsens sammenfattende vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning af natur og
vandmiljø
I dette dokuments kapitel 3 er der redegjort for de udarbejdede dokumenter mv.
for sagens belysning, samt for notater udarbejdet af Naturstyrelsen for
vurdering af materialet.
Naturstyrelsens vurdering af udledningens væsentligste påvirkning af natur og
vandmiljø er i sin helhed indarbejdet i dokumentets kapitel 4. Styrelsens
sammenfattende vurdering er som følger:
Naturstyrelsens sammenfattende vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning af natur og
vandmiljø

Fynsværkets kølevandsudledning foranlediger en meget væsentlig
ændring af de relaterede vandområders hydrologi med tilhørende
ændring i fordeling af salt og næringsstoffer ligesom systemet tilfører
vandområderne varme.

Kølevandsudledningen påvirker i væsentligt omfang natur og vandmiljø i
Odense Å, i Seden Strand og i yderfjorden. Også Stavis Å er påvirket af
udledningen som en følge af, at vandet herfra overpumpes til Odense Å
via værkets kølevandssystem.

For Natura 2000 området gælder, at naturen skal opnå en gunstig
bevaringsstatus. Af den nu vedtagne vandplan fremgår, at de berørte
vandområder skal opnå god økologisk tilstand. For Odense Gammel
Kanal fremgår, at der ikke er fastlagt en særskilt målsætning.

Det kan af vurderingen uddrages, at kølevandsudledningens påvirkning
er i strid med målsætningen / bevaringsmålsætningen for områdernes
natur og vandmiljø.
Der henvises endvidere til den i sagen udarbejdede VVM redegørelse, hvoraf
Miljøministeriets bemærkninger og vurderinger i relation til den nuværende og
ansøgte kølevandsudledning fremgår.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
4
3.
Baggrund og sagens belysning
Ifølge bygherrens reviderede ansøgning fra august 2013 forelå der følgende
hoveddokumenter i belysningen fra bygherren:
1)
DHI. Udledninger til Seden Strand, Odense Fjord og nedre del af
Odense Å i relation til Fiskevandsdirektivet, Skaldyrsbekendtgørelse
og Natura 2000 område 110. 2013
2)
DHI. Modellering af effekter for ny udledningstilladelse. Kalibrering,
validering og scenariemodellering (Fase1). 2012
3)
Orbicon A/S. Arbejdsnotat om den biologiske betydning af
overtemperaturer i Odense Å. 2013
4)
Orbicon A/S. BAT-redegørelse for Fynsværkets eksisterende
kølevandsudledning. 2010
5)
Orbicon A/S. Habitatvurdering. Vurdering af NATURA 2000
områderne i Odense Fjord og Odense Å i relation til Fynsværkets
kølevandsudledning. 2012
6)
Orbicon A/S. Vurdering af data om vandrefisk i Odense Å og Stavis Å.
2013
7)
Vattenfall A/S. Køletårne på FYV 7 – samlet notat. 2013
Senere er tilkommet følgende dokumenter fra bygherren:
8)
Orbicon A/S. Svar på Naturstyrelsens spørgsmål til
habitatvurderingen. 2. september 2013.
9)
Orbicon A/S. Spørgsmål fra Naturstyrelsen til habitatvurderingen;
supplerende spørgsmål vedrørende udbredelsen af naturtypen 3260.
3. oktober 2013.
10)
Vattenfall A/S. Udkast til VVM redegørelse dateret 5. september
2014.
11)
Vattenfall A/S. Sammenligning af udledt energi for ugerne 14 til 43
ved fuld udnyttelse af nuværende og ansøgte vilkår. 22. oktober 2014.
12)
Orbicon A/S. Yderligere belysning af sagen jfr. Naturstyrelsens
anmodning af 15. september 2014. Notatet er bl.a. bilagt notat af 14.
oktober 2014 fra DHI. 3. november 2014.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
5
13)
Vattenfall A/S. Revideret ansøgning om miljøgodkendelse. 9.
november 2014.
14)
Vattenfall A/S. Vurdering af om betingelser for evt. undtagelser fra
målopfyldelse i vandmiljøet og fravigelser fra habitatdirektivet er til
stede i forbindelse med ansøgning om tilladelse til udledning af
kølevand fra Fynsværket. 28. november 2014.
15)
Vattenfall A/S. Identifikation af potentielle BAT-kandidater blandt de
alternativer, der er belyst i Fynsværkets VVM redegørelse for
kølevandsudledningen. 16. november 2014.
Naturstyrelsen har bl.a. udarbejdet følgende notater i sagen:
a)
Notat af 2. oktober 2012 om modellering af kølevandspåvirkningen,
jf. dokument 2). Notatet er nu dateret marts 2014.
b)
Notat af 31. juli 2013 om habitatvurderingen, jfr. dokument 5).
Notatet er nu dateret marts 2014.
c)
Notat af 31. juli 2013 om kølevandsudledningens påvirkning af
vandrefisk i Odense Å og i Stavis Å, jfr. dokument 6). Notatet er nu
dateret marts 2014.
d)
Notat af 11. november 2013 om kølevandsudledningens påvirkning af
naturtypen 3260 i Odense Å, jf. dokument 9). Notatet er nu dateret
marts 2014.
e)
Notat af marts 2014 med oplistning af Naturstyrelsens ønsker om
yderligere belysning af sagen samt med styrelsens foreløbige
vurdering af kølevandsudledningens påvirkning af natur og
vandmiljø.
f)
Notat af 15. september 2014 med oplistning af Naturstyrelsens
justerede ønsker om yderligere belysning af sagen.
g)
Notat af 30. oktober 2014 med belysning af sagens relationer til
vand- og naturplanlægningen, jfr. tidligere henvendelser fra
Vattenfall A/S.
h)
Notat af december 2014 med Naturstyrelsens vurdering af hvorledes
belyste alternativer relaterer sig til målopfyldelse for natur og
vandmiljø.
i)
Notat af december 2014 med Naturstyrelsens vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning af natur og
vandmiljø (se kapitel 2 og 4 i dette dokument).
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
6
4.
Naturstyrelsens vurdering af kølevandsudledningens
væsentligste påvirkning af natur og vandmiljø
I dette kapitel redegøres for Naturstyrelsens vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning af natur og vandmiljø.
Yderligere information om den ansøgte kølevandsudledning, berørte natur og
vandområder samt tekniske forhold omkring kølevandsindtag og udledning
fremgår af VVM redegørelsen og af Orbicons habitatvurdering fra 2012 gengivet i bilag I til dette dokument.
Vurdering af påvirkningen relateret til vandindtaget fra Odense
Kanal, til forløbet gennem værket samt af områdets hydrologi
 Fynsværkets kølevandsindtag sker fra Odense Kanal. Ifølge den
nuværende udledningstilladelse har værket tilladelse til at indtage en
vandmængde på op til 15 m3/sek. i sommerhalvåret og op til 20 m3 / sek.
i vinterhalvåret. Ifølge værkets ansøgning ønskes tilladelse til at indtage
op til 24 m3/sek. over hele året.
Det indtagne vand passerer en grovrist efterfulgt af en rist med 40 mm
ribbeafstand. Materialer tilbageholdt på ristene tilføres container via et
automatisk system af river – årligt fjernes ca. 5 tons materialer fra
ristebygværket primært bestående af drivende genstande samt tang og
søsalat. I sjældne tilfælde observeres fisk i materialet.
Efter ristebygværket pumpes vandet til værkets kondensatorer via et
særligt filter med en filterstørrelse på 4 mm. Undersøgelser har vist, at
der ved filteret tilbageholdes af størrelsesordenen 15 tons materialer om
året. Undersøgelserne i april – maj 2008 viste videre, at reje,
hundestejle, kutling og krabbe er de hyppigst forekommende arter der
tilbageholdes på filteret, men der konstateredes også større eksemplarer
af fiskearterne ål, ålekvabbe, sild, ising, mfl. Ved undersøgelserne
observeredes tilbageholdt 6 stk. små ørreder/laks (smolt). Det
tilbageholdte materiale på filteret spules til værkets afgangskanal for
kølevand med udmunding i Odense Gammel Kanal med forbindelse til
Odense Å.
Efter passage af nævnte filter tilgår vandet værkets kondensatorer, hvor
det optager den restvarme, der skal bortkøles fra værket. Ifølge den
nuværende udledningstilladelse tillades kølevandet udledt til Odense
Gammel Kanal med en overtemperatur på op til 8 0C i sommerhalvåret
og op til 10 0C i vinterhalvåret – begge værdier er øjebliksværdier. Ifølge
værkets ansøgning om ny udledningstilladelse ønskes disse grænser
fastlagt uændrede. Ifølge ansøgningen vil det endvidere blive sikret, at
vandtemperaturen i Odense Gammel Kanal ikke overstiger 28 0C i 98 %
af tiden.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
7
Ifølge den foreliggende ansøgning vil udledningen af varme via
kølevandet blive reduceret med ca. 30 % på årsbasis i forhold til den
nuværende tilladelse til i alt 6.200 TJ. Varmeudledningen i
sommerhalvåret vil imidlertid være på samme niveau som den
nuværende lidt afhængig af længden af det hidtidige renoveringsstop af
anlægget. Såfremt der regnes med samme længde af renoveringsstoppet
vil sommerudledningen i begge situationer andrage godt 3.500 TJ.
Det indtagne vand til køling indeholder, afhængig af årstiden, store
mængder af planteplankton og zooplankton. Undersøgelser har vist, at
planteplankton har en dødelighed på 82 % og zooplankton på 57 % ved
passage gennem kølevandssystemet. Også for fisk, fiskelarver og fiskeæg
vil der være en vis dødelighed i kølevandssystemet.

Indtaget af vand til køling foranlediger, at der trækkes salt vand ind fra
Odense Yderfjord – også i situationer med udadgående
tidevandsbevægelse foranlediger kølevandsindtaget en indadgående
strøm i Odense Kanal. Derved trækkes vand fra vandløb, der udmunder
til Odense Kanal, herunder Stavis Å, gennem kølevandssystemet og ender
i Odense Å. Det betyder samtidig, at afstrømningen af næringsstoffer fra
oplandet til disse vandløb ultimativt tilgår Odense Å og dermed bunden
af Seden Strand fremfor ultimativt primært at tilgå Odense Yderfjord via
Odense Kanal og strømrenden vest om Vigelsø.

Udledningen af kølevandet til Odense Å, ca. 900 m fra dens udmunding i
Seden Strand, foranlediger, at der tilføres åen salt og varmt vand i et
omfang, der om sommeren langt overstiger den naturlige afstrømning i
vandløbet – median minimumsvandføringen i vandløbet opstrøms
tilløbet er knap 1,4 m3/sek..
Samtidig foranlediges, at der opstår en forstærket udadgående strømning
gennem Seden Strand og en cirkulerende strømning gennem
vandområdet, idet en del af det vand, der trækkes ind gennem Odense
Kanal hidrører fra udstrømningen gennem Seden Strand.
Kølevandsudledningen foranlediger således bl. a. en omfordeling af salt
og næringsstoffer mellem vandområderne ligesom cirkuleringseffekten i
sig selv foranlediger, at større mængder af næringsstoffer
gennemstrømmer Seden Strand i forhold til en situation uden
kølevandsudledning.

Fynsværkets kølevandsudledning foranlediger en meget væsentlig
ændring af de relaterede vandområders hydrologi med tilhørende
ændring i fordeling af salt og næringsstoffer ligesom systemet tilfører
vandområderne varme.
Naturstyrelsens vurdering af kølevandsudledningens væsentligste
påvirkning i øvrigt af natur og vandområder fremgår af nedenstående.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
8
Vurdering af påvirkningen af Odense Å og de hertil relaterede
habitatområder inklusive påvirkningen af vandrefisk relateret til
Odense Å og Stavis Å
 Udledning af op mod 15 – 24 m3/sek. opvarmet saltholdigt kølevand i
Odense Ås knap 1,4 m3/sek. (den omtrentlige
medianminimumsvandføring) ændrer momentant de nederste 900 m af
åen til et vandløb overtaget af kølevandsstrømningen.

Udledningen vil foranledige en temperaturstigning i Odense Å på op mod
6,5 0C og stigningen vil være over 3 0C i 20 – 22 % af tiden.
Varmepåvirkningen vil ikke kunne overholde kravene i medfør af det
tidligere Fiskevandsdirektiv, den danske vejledning på området samt de
vejledende kravværdier i den netop vedtagne vandplan.
Fiskevandsdirektivet er nu bortfaldet og beskyttelsen forudsat videreført
i vandplanen. De vejledende kravværdier i Vandplan 2009 - 2015 fordrer,
at der maksimalt må forekomme en temperaturændring på 1,5 – 3 0C
som en følge af den termiske udledning afhængig af fiskefaunaen på den
pågældende strækning. Ud fra den nuværende viden om strækningens
fiskefauna, samt under hensyntagen til strækningens nuværende
skikkelse, vurderer Naturstyrelsen, at der for strækningen kan gælde en
vejledende kravværdi på 3 0C maksimalt overskredet i 2 % af tiden
svarende til den bindende kravværdi i det tidligere Fiskevandsdirektiv
gældende for karpefiskevand. I henhold til det tidligere direktiv gjaldt
endvidere, at bratte temperaturstigninger skal undgås. Da der reelt ikke
er tale om en opblanding af kølevandet i åvandet om sommeren /
eftersommeren vurderes den foranledigede temperaturstigning at være
momentan. Også den vejledende kravværdi for vandtemperaturen på 25
0C vil blive overskredet i mere end 2 % af tiden som en følge af
kølevandsudledningen.

Det salte kølevand foranlediger, at der er en væsentlig øget saltholdighed
i forhold til en referencesituation med alene en naturlig
tidevandsgenereret saltholdighed i den nedre del af Odense Å. Der
foranlediges hermed også en saltvandskile, der – vurderet ud fra
bestemmelser af ferskvandsfaunaen - strækker sig mere end 3,1 km op i
vandløbet regnet fra udmundingen i Seden Strand. I nævnte afstand fra
åens udmunding konstaterer Naturstyrelsen således, at bundfaunaen er
saltvandspåvirket i et omfang, hvor anvendelse af DVFI ikke er mulig. I
en afstand af 5,3 km. fra udmundingen er der en sikker fersk bundfauna i
åen, og en sikker bestemmelse af DVFI. Naturstyrelsen har ikke
undersøgelser af bundfaunaen imellem de 2 punkter.
Det foranlediges herved, at der er en længere strækning, i forhold til en
referencesituation, hvor ferskvandsfaunaen har måttet vige for en mere
saltvandsrelateret fauna, jfr. ovenstående undersøgelser af bundfaunaen
og af DVFI på den nedre strækning af Odense Å.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
9

I habitatområdet relateret til Odense Å på den nedre strækning af åen
indgår naturtype 3260 Vandløb med vandplanter i
udpegningsgrundlaget. Naturtypens vandplanter er relaterede til
ferskvand. Den øgede saltpåvirkning af åen foranlediger, at naturtypens
vandplanter klinger ud og helt ophører i større afstand fra åens
udmunding i Seden Strand i forhold til en referencesituation med alene
en naturlig tidevandsbetinget saltpåvirkning af vandløbet. Med baggrund
i data og modellering af saltholdigheden for den nedre del af Odense Å,
samt i kortlægningsundersøgelser over naturtypens vandplanter,
vurderer Naturstyrelsen, at det salte kølevand foranlediger, at naturtypen
fjernes på en strækning af ca. 440 m i forhold til en referencesituation
uden kølevandspåvirkning. Det vil sige, at ca. 29 % af den potentielt
mulige naturtypestrækning i habitatområdet (ca. 1.540m) foranlediges
fjernet af påvirkningen.

Forud for Fyns Amts afgørelse i kølevandssagen i 2002 blev der
gennemført undersøgelser og belysning af kølevandsudledningens
potentielle påvirkning i relation til opgang af vandrefisk i Odense Å og i
Stavis Å. Det fremgår heraf bl.a., at havørred ved opgang tager ophold i
op til 43 døgn omkring kølevandets sammenløb med Odense Å, og at den
almindelige adfærd ved opgang er, at fiskene går direkte mod
gydeområdet, når vandløbet er fundet. Det fremgår videre, at der er en
væsentlig højere strejfrate for havørred ved opgang i Odense Å og i Stavis
Å, end hvad der er normalt, ligesom der er relativt mange fisk, der først
søger opgang i det ene vandløb for til sidst at gå op i det andet vandløb.
Opgangen af havørred og udtrækket af smolt relateret til Odense Å er
væsentligt mindre end forventet i danske vandløb af tilsvarende størrelse
og karakter. Endelig er det observeret, at ål er stærkt tiltrukket af det
varme vand og af Odense Gammel Kanal, hvortil kølevandet udledes fra
værket.
Medvirkende årsag til den beskrevne forvirrede adfærd for havørred ved
opgang i de 2 vandløbssystemer kan, ud over kølevandsudledningens
varmepåvirkning, også være relateret til det forhold, at Stavis Å vandet i
sin helhed trækkes med ind gennem værket som en del af
kølevandsstrømmen – dermed overføres duftstofferne fra Stavis Å til
Odense Å. Duftstoffer vurderes at have betydning for en havørreds
mulighed for at finde tilbage til gydevandløbet.
I de senere år er opgangen af havørred til Odense Å øget, formentlig som
følge af, at der ved fjernelse af en spærring længere opstrøms i åen ved
Brobyværk er sikret adgang til yderligere gydeområder. Hertil kommer,
at der er gennemført restriktioner mod fiskeriet. Det er imidlertid fortsat
vurderingen, at opgangen af havørred i Odense Å er væsentligt under sit
potentiale. Det er Naturstyrelsens vurdering, at kølevandsudledningen
kan være én blandt flere mulige årsager til den begrænsede opgang.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
10

Havlampret er i udpegningsgrundlaget for habitatområdet længere
opstrøms i Odense Å systemet. Havlampret har, som det gælder for
havørred, i sin livscyklus, at en del af livsforløbet tilbringes i havet. Begge
er således henvist til at vandre op og ned i vandløbssystemet. Havlampret
vurderes til at være underlagt samme vandrevilkår for Odense Å systemet
som beskrevet for havørred.

Af tidligere undersøgelser fremgår, at strækningen af Odense Å fra Ejby
Mølle i Odense by og ned mod udmundingen i Seden Strand har
bestande af bl.a. pigsmerling, bæklampret og bækørred. Bestandenes
udbredelse på strækningen vurderes bl.a. at være begrænsede af den af
kølevandsudledningen foranledigede saltvandspåvirkning.
Vurdering af påvirkningen af Seden Strand
 Udledningen vil foranledige en overtemperatur på op mod 4 0C i den
sydvestlige del af vandområdet, og i gennemsnit over året og ud over
vandområdet på 0,3 – 1,7 0C. Herved foranlediges, at områder og
varighed af perioder øges, hvor vækst af ålegræs er hæmmet af
temperaturen. Hertil kommer, at dele af vandområdet opnår
temperaturer, der overskrider kravene relateret til
skaldyrvandsudpegningen. Det er i den forbindelse aftalt, at
skaldyrvandsudpegningen søges justeret således, at udledningen ikke vil
foranledige, at temperaturkravene relateret til udpegningen overskrides.

For Seden Strand betyder cirkuleringen af kølevandet i henhold til DHIs
rapport, at denne årligt merbelastes med 605 tons N og med 27 tons P.
Merbelastningen fremkommer ved, at kølevandspumpningen bringer
vandet med sit indhold af næringssalte til at cirkulere rundt i de berørte
vandområder – herved foranlediges også, at vandet fra Stavis Å via
værkets kølevandssystem tilgår Odense Å og bunden af Seden Strand
frem for at gå til yderfjorden via Odense Kanal og strømrenden vest om
Vigelsø. En merbelastning, der sammen med varmepåvirkningen bl.a.
medvirker til, at produktionen af makroalger i Seden Strand – primært af
søsalat – øges med ca. 9 %.
Tilstedeværelsen af især søsalat i Seden Strand er fortsat en væsentlig
negativ parameter for vandområdets miljøtilstand.
Kølevandsudledningens negative påvirkning i den henseende opvejes
efter styrelsens opfattelse ikke af, at udledningen samtidig foranlediger et
fald i produktionen af planteplankton i Seden Strand via cirkuleringens
resulterende lavere koncentration af næringsstoffer og lavere opholdstid i
vandområdet.
Den af kølevandsudledningen foranledigede merbelastning af Seden
Strand med N og P kan sættes i forhold til, at belastningen af Seden
Strand i 2004 fra andre landbaserede kilder var 1.602 tons N og 42 tons
P. I den nu vedtagne Vandplan 2009 - 2015 er der en forudsat
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
11
baselineindsats på 142 tons N årligt og et supplerende indsatskrav på 166
tons N årligt således, at der i alt vil være en reduktion i Odense Fjords
kvælstofbelastning på 308 tons N årligt med udgangen af 2015. Uanset at
kølevandsudledningen ikke afstedkommer en merbelastning af den ydre
del af Odense Fjord med N og P finder Naturstyrelsen, at udledningen
væsentligt modvirker hensigten bag reduktionsmålene i vandplanen, ved
negativt at påvirke økologien i såvel Seden Strand som i yderfjorden. I
Natura 2000-plan 2009 - 2015 forudsættes, at eutrofieringen af
vandområderne relateret til habitatområdet begrænses.

Som nævnt under afsnittet ”Vurdering af påvirkningen relateret til
vandindtaget fra Odense Kanal, til forløbet gennem værket samt af
områdets hydrologi” foranlediger kølevandssystemet bl.a. en mortalitet
på 57 % for zooplankton. Herved påvirkes fødegrundlaget for
fiskebestande i bl.a. Seden Strand – fiskebestande der udgør dele af
fødegrundlaget for terne, der er i habitatområdets udpegningsgrundlag. I
sagens belysning argumenterer bygherren for, at kølevandssystemet ikke
foranlediger en væsentlig påvirkning af fødegrundlaget for terne. DHI
har i et regneteknisk eksempel modelleret, at såfremt fiskeæg og
fiskelarver måtte have en 50 % dødelighed gennem kølevandsforløbet
gennem værket, vil det indebære, at tætheden af æg og larver i Seden
Strand vil blive reduceret til mellem 50 % og 80 % i forhold til en
situation uden dødelighed for æg og larver gennem værket –
forudsætningerne for regneeksemplet er imidlertid ikke verificeret ved
undersøgelser. Naturstyrelsen vurderer, at den betydelige mortalitet af
zooplankton i sammenhæng med en vis dødelighed for fisk, fiskeæg og
larver ved kølevandets passage gennem værket sammenlagt har en
negativ påvirkning af fødegrundlaget for bl.a. terne relateret til især
Seden Strand. På det foreliggende grundlag er det imidlertid ikke muligt
nærmere at vurdere omfanget af påvirkningen.

Det bentiske iltforbrug i bundsedimentet stiger med ca. 13 % i Seden
Strand som en følge af kølevandsudledningen. Et større iltforbrug i
bundsedimentet vurderes af Naturstyrelsen, alt andet lige, at have en
negativ påvirkning af den rodfæstede vegetation, herunder af ålegræs.

Kølevandsudledningen foranlediger en varmepåvirkning og samtidig en
øget saltholdighed i Seden Strand. Varmepåvirkningen vil have en
negativ virkning i relation til forekomsten af biogene rev i området, mens
den øgede saltholdighed i den forbindelse vil have en positiv virkning. Af
habitatvurderingen fremgår, at udbredelsen af muslingerev samlet set
næppe er påvirket af udledningen. Det er dog vurderet i dokumentet, at
kølevandsudledningen bevirker en reduktion i produktionen af biomasse
af muslinger i Seden Strand. Der er muslingespisende fugle i
habitatområdets udpegningsgrundlag.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
12
Vurdering af påvirkningen af yderfjorden
 Udledningen vil foranledige en overtemperatur på normalt omkring 0,1
0C og maksimalt op mod 0,6 0C.

Udledningen vil foranledige en ca. 5 % øget produktion af planteplankton
i yderfjorden samt ca. 10 % øget forekomst af iltsvind. Sidstnævnte
primært som en følge af, at der på tidspunkter foranlediges trukket mere
iltfattigt bundvand ind i yderfjorden gennem Gabet som en følge af
kølevandspumpningen.
Vurdering af hvorledes den nu ansøgte ændring i mængden af
kølevand vil ændre udledningens påvirkning af natur og vandmiljø
 Ovennævnte vurderinger af påvirkningen af natur og vandmiljø er
primært foretaget ud fra udledningens nuværende rammer – i Dansk
Hydraulisk Instituts modellering af scenarier er der herved primært taget
udgangspunkt i den benævnte ”License 1” med et kølevandsindtag på 18
m3 / sek. over året.

Som det fremgår af afsnittet ”Vurdering af påvirkningen relateret til
vandindtaget fra Odense Kanal, til forløbet gennem værket samt af
områdets hydrologi” ovenfor, ønsker bygherren tilladelse til at øge det
maksimalt tilladte kølevandsindtag fra nu 15 m3 / sek. i sommerhalvåret
og 20 m3 / sek. i vinterhalvåret til 24 m3 / sek. over hele året. Ændringen
ønskes primært foretaget for at have muligheden for at køre med højere
produktion af elektricitet i situationer med en høj salgspris for
elektricitet, og hvor der ikke samtidig er tilstrækkelig leveringsmulighed
af varme til fjernvarmenettet. Ved øgning af kølevandsindtaget vil det
fortsat være muligt at overholde det nuværende temperaturkrav på 8 0C i
sommerhalvåret og 10 0C i vinterhalvåret.

Ifølge ansøgningen kan en øget kølevandsmængde også foranledige, at
temperaturstigningen i Odense å kan begrænses således, at den
overstiger 3 0C i 8 – 12 % af tiden. Naturstyrelsen antager her, at der er
tale om, at der køres med en øget kølevandsmængde – også ud over i
situationer med høj produktion af elektricitet med henblik på at
begrænse temperaturstigningen i Odense Å således, at overskridelserne
af kravværdien begrænses.

Et øget kølevandsindtag vil imidlertid også have en negativ påvirkning af
natur og vandmiljø, som det fremgår af følgende punkter:

Den negative påvirkning af biodiversiteten fra vandindtaget og fra
forløbet gennem værket må alt andet lige skønnes at være yderligere
forstærket.

Påvirkningen af områdets hydrologi vil blive yderligere forstærket
angående omfordeling af vand, salt og næringsstoffer.
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
13

Odense Å vil blive yderligere påvirket af salt med en negativ konsekvens
for naturtypen 3260, ligesom åens bundfauna må skønnes at blive
yderligere saltpåvirket opstrøms sammenløbet med Odense Gammel
Kanal.

I Seden Strand vil en øget cirkulering foranledige en yderligere øget
næringsstofbelastning med øget produktion af makroalger til følge
primært i form af søsalat. Ifølge den foretagne modellering vil
produktionen af makroalger øges fra 9 % til 9½ % når kølevandsindtaget
øges fra 18 m3 / sek. til 24 m3 / sek.
Ændringen vil alt andet lige ikke trække i den positive retning angående
påvirkningen af fødegrundlaget for terne.

For yderfjorden vil ændringen foranledige en yderligere øgning i
produktionen af planteplankton, og tilsvarende en yderligere øgning i
risikoen for, at kølevandsindtaget trækker iltfattigt bundvand ind fra
Kattegat – for begge emner er der tale om, at øgningen er af mindre
omfang.
Naturstyrelsens sammenfattende vurdering af
kølevandsudledningens væsentligste påvirkning af natur og
vandmiljø
 Fynsværkets kølevandsudledning foranlediger en meget væsentlig
ændring af de relaterede vandområders hydrologi med tilhørende
ændring i fordeling af salt og næringsstoffer ligesom systemet tilfører
vandområderne varme.

Kølevandsudledningen påvirker i væsentligt omfang natur og vandmiljø i
Odense Å, i Seden Strand og i yderfjorden. Også Stavis Å er påvirket af
udledningen som en følge af, at vandet herfra overpumpes til Odense Å
via værkets kølevandssystem.

For Natura 2000 området gælder, at naturen skal opnå en gunstig
bevaringsstatus. Af den nu vedtagne vandplan fremgår, at de berørte
vandområder skal opnå god økologisk tilstand. For Odense Gammel
Kanal fremgår, at der ikke er fastlagt en særskilt målsætning.

Det kan af vurderingen uddrages, at kølevandsudledningens påvirkning
er i strid med målsætningen / bevaringsmålsætningen for områdernes
natur og vandmiljø.
Flemming Monberg Mouritsen
Specialkonsulent, civilingeniør
Dir tlf.: (+45) 72 54 33 83; Mobil: (+45) 41392438
[email protected]
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
14
Bilag I
Bygherrens habitatvurdering udarbejdet af Orbicon:
FYNSVÆRKETS KØLEVANDSUDLEDNING
HABITATVURDERING
VURDERING AF NATURA 2000 OMRÅDERNE I ODENSE FJORD OG
ODENSE Å I RELATION TIL KØLEVAND FRA FYNSVÆRKET
Orbicon, 16. august 2012
Naturstyrelsen – Vurdering af Fynsværkets kølevandsudledning
15
FYNSVÆRKETS KØLEVANDSUDLEDNING
HABITATVURDERING
VURDERING AF NATURA 2000 OMRÅDERNE I ODENSE FJORD OG ODENSE
Å I RELATION TIL KØLEVAND FRA FYNSVÆRKET
Rekvirent
Vattenfall A/S - Fynsværket
att. Egon Raun Hansen
Havnegade 120
5100 Odense C
Tel 2787 5458
[email protected]
Rådgiver
Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projekt
Forfattere
:
:
Kvalitetssikring
Revisionsnr.
Godkendt af
Udgivet
:
:
:
362.10.00052-03
Bo Svenning Petersen
Steen Øgaard Dahl
Erik Mandrup Jacobsen
Steen Øgaard Dahl
1.2
Per Møller-Jensen
16. august 2012
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
Indledning ..................................................................................................................... 5
2
Baggrund for habitatvurderingen............................................................................... 6
2.1
Beskrivelse af Fynsværkets kølevandsudledning .......................................................... 7
2.1.1
Historiske og nugældende krav til kølevandsenergimængde ........................................ 8
2.1.2
Udledt kølevandsenergimængde 1953 – 2010 .............................................................. 9
2.1.3
Forventet kølevandsenergimængde efter 2010 ........................................................... 11
3
Rammer for habitatvurderingen ............................................................................... 13
3.1
Afgrænsning af internationale naturbeskyttelsesområder ........................................... 13
3.2
Miljøklagenævnets afgørelse og krav om habitatvurdering ......................................... 14
3.3
Habitatvurderingens grundprincipper ........................................................................... 15
3.3.1
Gunstig bevaringsstatus .............................................................................................. 16
3.3.2
God økologisk tilstand .................................................................................................. 17
3.3.3
Habitatdirektivets Bilag IV ............................................................................................ 18
3.4
Datagrundlag................................................................................................................ 18
4
Modelberegninger af kølevandsudledningens effekter ......................................... 22
4.1
Forudsætninger for modelberegnede scenarier .......................................................... 22
4.2
Resumé af hydrauliske og økologiske beregninger ..................................................... 26
4.2.1
Saltholdighed og temperatur ........................................................................................ 26
4.2.2
Vandkvalitetsparametre ............................................................................................... 30
4.2.3
Primærproduktion og biomasser .................................................................................. 32
4.2.4
Makroalger i Odense Å og Odense Gl. Kanal .............................................................. 35
5
Beskrivelse af de internationale naturbeskyttelsesområder ................................. 37
5.1
Odense Fjord og Odense Å – områdebeskrivelse ....................................................... 38
5.2
Habitatområde nr. 94 ................................................................................................... 41
5.2.1
Marine naturtyper ......................................................................................................... 42
5.2.1.1
Forekomst og beskrivelse
42
5.2.1.2
Eksisterende trusler
46
5.2.1.3
Prognose og målsætning
49
5.2.2
Øvrige naturtyper ......................................................................................................... 51
5.2.2.1
Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) og flerårig vegetation på stenede
strande (1220)
51
5.2.2.2
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og
sand (1310)
52
5.2.2.3
Strandenge (1330)
53
5.2.2.4
Vandløb med vandplanter (3260)
55
5.2.2.5
5.3
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430)
56
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 .................................................................................. 57
5.3.1
Ynglefugle .................................................................................................................... 58
5.3.1.1
Rørhøg
58
5.3.1.2
Klyde
59
5.3.1.3
Splitterne
61
5.3.1.4
Fjordterne
62
5.3.1.5
Havterne
63
5.3.1.6
Andre bilag I ynglefugle
64
5.3.2
Trækgæster.................................................................................................................. 65
5.3.2.1
Knopsvane
66
5.3.2.2
Sangsvane
69
5.3.2.3
Toppet skallesluger
71
5.3.2.4
Blishøne
73
5.3.2.5
Andre trækfugle
75
5.3.3
Eksisterende trusler ..................................................................................................... 76
5.4
Habitatområde nr. 98 ................................................................................................... 77
5.5
Bilag IV-arter ................................................................................................................ 80
6
Konsekvensvurdering ............................................................................................... 82
6.1
Påvirkninger af marine naturtyper i Habitatområde nr. 94 ........................................... 83
6.1.1
Påvirkninger fra kølevandsudledningen ....................................................................... 83
6.1.2
Kølevandsudledningens effekt i forhold til de identificerede trusler ............................. 84
6.1.3
Kølevandsudledningens effekt i forhold til bevaringsmålsætningerne for
Habitatområde nr. 94 ................................................................................................... 86
6.2
Påvirkninger af øvrige naturtyper i Habitatområde nr. 94 ............................................ 96
6.2.1
Kystlaguner, strandsøer og strandenge med en- eller flerårig vegetation ................... 96
6.2.2
Enårig og flerårig vegetation på stenede strande ...................................................... 100
6.2.3
Vandløb med vandplanter og bræmmer med høje urter langs vandløb .................... 101
6.3
6.4
Påvirkninger af arter i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 ............................................ 105
6.3.1
Kølevandsudledningens effekt i forhold til de identificerede trusler ........................... 106
6.3.1.1
Næringsstofbelastning og fuglenes fødegrundlag
106
6.3.1.2
Prædation og forstyrrelse
109
6.3.2
Kølevandsudledningens effekt i forhold til bevaringsmålsætningerne for
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 ................................................................................ 109
6.3.2.1
Ynglefugle
110
6.3.2.2
Trækfugle
112
Påvirkninger af arter og naturtyper i Habitatområde nr. 98 ....................................... 118
6.5
Påvirkninger af bilag IV-arter ..................................................................................... 120
6.6
Kumulative effekter .................................................................................................... 121
6.6.1
Eksisterende belastninger .......................................................................................... 122
6.6.2
Kølevandsudledningens påvirkning af Natura 2000-områderne ............................... 123
7
Sammenfatning og konklusion............................................................................... 126
8
Referencer ................................................................................................................ 130
1
INDLEDNING
Denne redegørelse er udarbejdet for Vattenfall A/S – Fynsværket som led i opfyldelse
af vilkår E3 i ”Revurdering af Miljøgodkendelser” af Vattenfall A/S, Fynsværket fastlagt
af Miljøcenter Odense d. 18. december 2009.
Vilkår E3 er formuleret således:
1
Fynsværket skal senest den 1. januar 2011 til tilsynsmyndigheden sende en
redegørelse for den valgte kølevandsudlednings påvirkning af Internationalt
Naturbeskyttelsesområde nr. 110, Odense Fjord, jfr. Bilag 5 i Bekendtgørelse om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
Redegørelsen skal dokumentere, at den valgte køleløsning ikke i sig selv eller i
kumulation med andre belastninger hindrer gunstig bevaringsstatus for de naturtyper
og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområderne.
Vilkår E3 er en konsekvens af Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009, som
hjemviser spørgsmålet om kølevandsudledning fra Fynsværket til Odense Fjord til
fornyet behandling og afgørelse i Miljøcenter Odense med henblik på, at der
gennemføres en habitatvurdering af kølevandsudledningen. Vurderingen skal ses i
sammenhæng med en revision af Fynsværkets miljøgodkendelse og den
igangværende vandmiljø- og Natura 2000-planlægning.
I klagerne indbragt for Miljøklagenævnet i november 2004 indgår et synspunkt fra
Danmarks Sportsfiskerforbund om at udledningstilladelsen er i strid med
Habitatdirektivet. Miljøankenævnets vurdering og afgørelse af dette spørgsmål er
resumeret i kapitel 2.
I nærværende redegørelse foretages en nærmere analyse og vurdering af
kølevandets indvirkning på udpegningsgrundlaget for Naturbeskyttelsesområde nr.
110, Odense Fjord. Desuden vurderes Naturbeskyttelsesområde nr. 114, Odense Å
(del af Odense Å opstrøms Åsum), for arter i udpegningsgrundlaget, der eventuelt
migrerer mellem Odense Fjord og den beskyttede del af Odense Å og som dermed
eventuelt kan være under påvirkning af kølevand.
Et væsentligt element i vurderingen er hydrauliske og økologiske modelberegninger af
kølevandsudledningen. Modelberegningerne er rapporteret separat, men et resume af
modelresultater og konklusionerne er indeholdt i denne redegørelse.
Redegørelsen er udarbejdet af Orbicon A/S i perioden medio 2010 – medio 2012.
1
Revurdering af Miljøgodkendelsen for Fynsværket behandles p.t. som en klagesag, og tidsfristerne i
vilkårene er ikke retvisende, men aftales løbende med tilsynsmyndigheden, som indtil 31. december 2010 var
Miljøcenter Odense og fra 1. januar 2011 Miljøstyrelsen Odense.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
5/134
2
BAGGRUND FOR HABITATVURDERINGEN
Vattenfall A/S, Fynsværket, beliggende på Havnegade 120, 5000 Odense C, er et
hovedsagelig kulfyret kraftværk, som producerer el og fjernvarme.
Værket består af to store kulfyrede og et mindre halmfyret anlæg:



Blok 3 igangsat i 1974 (indfyret effekt 715 MW, max el-effekt 269 MW) med
permanent stop for energiproduktion fra april 2010 (se nedenfor)
Blok 7 igangsat i 1991 (indfyret effekt 875 MW, max el-effekt 401 MW)
Blok 8 igangsat i 2009 (indfyret effekt 117,5 MW, max. el-effekt 35,2 MW)
El-produktionen leveres til det samlede el-net og sælges på den nordiske el-børs og
som reguleringsydelser til Energinet.dk. Fjernvarmen leveres til Fjernvarme Fyn A/S,
der har Odense og Otterup Kommuner som forsyningsområde, til fjernvarmeselskaber
i Munkebo, Langeskov og Kerteminde Kommuner samt til Gartnerforsyningsselskaber
for områderne Odense Nord, Bellinge-Lindved og Åsum-Langeskov.
Den nye Blok 8 har selvsagt ikke været omfattet af Fyns Amts hidtidige godkendelse
fra 2002 om kølevandsudledning (Fyns Amtsråd 2002) eller Miljøklagenævnets
behandling af anken samt nævnets afgørelse fra 2009 (MKN 2009). Blok 8 har
påbegyndt normal drift ved udgangen af august 2010. Anlægget er et biomassefyret
anlæg og er godkendt af Miljøcenter Odense i 2008. Vilkårene er uændret overført i
Miljøcenter Odenses revurdering af Fynsværkets miljøgodkendelse (Miljøcenter
Odense 2009).
Blok 8 anvendes til el- og fjernvarmeproduktion og er et såkaldt modtryksanlæg uden
mulighed for køling med fjordvand. Det betyder, at anlægget ikke kan producere
elektricitet uden samtidig fjernvarmeproduktion, og at der ikke udledes kølevand fra
anlægget. Den efterfølgende gennemgang af kølevandsudledningen i relation til
Habitatvurderingen er derfor koncentreret til kølingen af Blok 3 og Blok 7.
Det skal også bemærkes, at der, jf. vilkår B2 i Miljøcenter Odenses revurdering af
Fynsværkets miljøgodkendelse i 2009, er en grænse på 20.000 driftstimer for Blok 3
frem mod 2015. I 2015, hvor Blok 3 er mere end 40 år gammel, er det et vilkår, at Blok
3 skal tages endeligt ud af drift.
Vattenfall A/S, Fynsværket besluttede imidlertid at indstille den aktive drift af Blok 3
allerede fra april 2010. Af forskellige miljømæssige og tekniske årsager er kølevandspumperne til Blok 3 dog stadig i periodisk drift medio 2012, om end der ikke sker en
temperaturstigning gennem Blok 3’s kondensator, men alene en gennemstrømning af
fjordvand. Fynsværket overvejer p.t. hvordan driften af kølevandspumperne til Blok 3
kan udfases.
I denne habitatvurdering er kølevandsenergimængden for Blok 3 inkluderet, når der
redegøres for de eksisterende forhold op til 2010. De fremtidige forhold (efter 2010) er
vurderet uden kølebehov for Blok 3, svarende til de mængder, der fremgår af
Fynsværkets VVM-anmeldelse. Fynsværket har oplyst, at de fremtidige kølevandsenergimængder om sommeren svarer til reduceret drift af Blok 7, mens kølevandsenergimængderne om vinteren tager højde for den situation, at der inden for en
relativt kort tidshorisont forudses opført et nyt anlæg til erstatning for Blok 7. Blok 7
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
6/134
skal derfor i en periode være i drift som supplerende spidslast-, reserve- og
reguleringsenhed, før anlægget kan udfases uden forsyningsmæssige konsekvenser
og uholdbare, afledte følgeomkostninger.
2.1
Beskrivelse af Fynsværkets kølevandsudledning
Kølemetoden ved Fynsværkets Blok 3 og 7 er baseret på et køleprincip, der betegnes
som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste
energiudnyttelse sammenlignet med alle andre køleprincipper. Kølemetoden anses for
at være BAT (Bedste Tilgængelige Teknik), under forudsætning af at recipienten har
tilstrækkelig kapacitet og robusthed til at modtage kølevandsmængderne (Orbicon
2010). Kølemetoden har været anvendt på Fynsværket, siden produktionen startede i
1953.
Indtag af kølevand sker fra Odense Fjord via Odense Kanal, og udledningen sker til
Odense Gl. Kanal, der løber sammen med Odense Å omkring 900 meter inden åens
udmunding i bunden af Odense Fjord (Seden Strand) (Figur 2-1).
Den nuværende udformning ved indtag, udledning og sammenløb med Odense Å er
vist skematisk i Figur 2-2. På grund af den betydelige vandmængde, der skal bruges
til køling, er der en netto indadgående vandstrømning i Odense Kanal, og kølevandet
er derfor altovervejende saltvand fra fjorden.
Figur 2-1. Fynsværkets placering i forhold til Odense Kanal, fjorden og byen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
7/134
Kølevand 15 – 20
m3/s
Figur 2-2. Skematisk kort over Odense Kanal, Odense Gl. Kanal, Stavids Å og Odense Å.
De optrukne pile viser overordnede vandstrømme og kølevandets vej gennem området.
Ved enhver energiproduktion tabes energi til omgivelserne. Ved samtidig el- og
fjernvarmeproduktion, der udnytter overskudsvarmen fra el-produktionen til produktion
af fjernvarme, opnås imidlertid en betydelig forbedring i energieffektivitet, fra typisk ca.
40 % udnyttelse af energien ved el-produktion alene til ca. 90 % ved en optimal
balance mellem produktion af el og varme. Dette anses for at være den øvre grænse
for energieffektivitet for anlægstypen, når der tages hensyn til anlæggets tryk- og
temperaturniveauer samt alder.
Eftersom efterspørgslen af el og varme er uens fordelt sommer og vinter, opstår der
perioder, hvor energieffektiviteten reduceres, fordi overskudsvarmen fra elproduktionen ikke kan afsættes i fjernvarmesystemet og derfor må ledes væk.
I de senere år har den samlede energieffektivitet været 72-78 % på Fynsværket,
hvilket karakteriserer værket som et særdeles energiøkonomisk kraft-varmeværk.
Andre kølemetoder end ét direkte gennemløb har en dårligere energiudnyttelse. Dette
skyldes enten, at andre kølemetoder i sig selv er mere energiforbrugende (fx forbrug
til recirkulerende pumper og ventilatorer), eller at selve energiudnyttelsen forringes
pga. termodynamiske forhold (højere modtryk og temperaturer i kølesystemet), eller
en kombination af begge årsager.
2.1.1
Historiske og nugældende krav til kølevandsenergimængde
Siden starten af Fynsværket i 1953 har der været varierende kombinationer af krav fra
myndigheder til kølevandsmængde, overtemperatur (forskel i temperatur mellem
udløb og indtag) og/eller den samlede kølevandsenergimængde, der bortledes.
I landvæsenskommissionskendelser afsagt i perioden 1953-1973 var der alene
fastlagt en øvre grænse for kølevandsmængde, men ikke et specifikt krav til
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
8/134
overtemperatur eller kølevandsenergimængde. Krav til overtemperatur og samlet
kølevandsenergimængde blev indføjet ved Fyns Amts godkendelser i 1990 og 2002.
Et resume af tidligere og nugældende krav i forbindelse med køling er vist i Tabel 2-1.
Tabel 2-1. Oversigt over krav og kendelser for Fynsværkets kølevandsudledning siden
1952.
Tidspunkt/myndighed
Resume af kendelser
1953 – 1973
Landvæsenskommissioner
Kendelser fra Landvæsenskommissioner
5. november 1952: Tilladelse til at udlede kølevand med 15.000 m3/time (4,2
m3/s). Fynsværket påbegynder herefter produktion i 1953.
2. maj 1961: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 30.000 m 3/time (8,3
m3/s).
9. februar 1966: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 45.000 m3/time
(12,5 m3/s).
7. december 1973: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 84.000 m 3/time
(23,3 m3/s).
16. juli 1987
(principgodkendelse)
og 26. november 1990
(detailgodkendelse)
Fyns Amt
Detailgodkendelse af Fynsværket. Herunder udledningstilladelse af
kølevand til Odense Gl. Kanal – Odense Å
Kølevandsudledningen fra blok 2 (195 MW), blok 3 (269 MW) og en ny blok 7
(350 MW) godkendes herunder at kølevandsmængden (Q) kan være op til 32
m3/s (sommer) og 24 m3/s (vinter) og en overtemperatur (Δ T) på max 10 oC og
en varmemængde (Q x Δ T) fastlagt som en fraktilværdi. Samlet er grænsen
8.550 TJ kølevandsenergi pr år.
Udledningstilladelse. (Revurderet jf. krav fra Miljøklagenævnet om
forbedret beslutningsgrundlag). Fyns Amt meddeler udledningstilladelse
efter fornyet modelberegninger og vurdering af alternative kølemetoder.
Fynsværkets ansøgning om øget udledning af kølevandsenergi på 12.475
TJ/år, som Fynsværket i øvrigt trækker tilbage under klagesagens behandling i
Miljøstyrelsen, imødekommes ikke. Tilladelsen på årsbasis fastholdes næsten
på samme niveau som 1990 tilladelsen, men reduceres i sommerperioden
(reduktion til 68 % af tidligere godkendelse), således:
1990
2002
Sommer (uge14-43)
5.730 TJ 3.870 TJ
Vinter
2.820 TJ 5.324 TJ
I alt årligt
8.550 TJ
9.194 TJ
4. februar 2002
Fyns Amt.
Kravene er stadfæstet
af Miljøstyrelsen d. 25.
oktober 2004 ifm.
klage.
Mere specifikt kan kravene resumeres til:

I vinterperioden (uge 1-13 og 44-52) må der maksimalt udledes
kølevandsenergi på 242 TJ pr uge - svarende til 5.324 TJ i hele perioden
(i alt 22 uger). Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi)
må maksimalt være 10 oC og vandmængden maksimalt 20 m3/s (som
døgngennemsnit).

I sommerperioden (uge 14-43) må der udledes kølevandsenergi på 121
TJ pr uge som gennemsnit, men i 4 uger kan udledningen være 181 TJ
pr. uge i gennemsnit – svarende til 3.870 TJ i hele perioden på 30 uger.
Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi) må maksimalt
være 8 oC og vandmængden maksimalt 15 m3/s (som døgngennemsnit).
Tilladelsen indeholder i øvrigt et vilkår om omlægning af Odense Å, så
kølevandet udledes direkte til fjorden uden sammenblanding med åvand.
2.1.2
Udledt kølevandsenergimængde 1953 – 2010
I den efterfølgende habitatvurdering er det af interesse at have kendskab til den
historiske udvikling af den årlige kølevandsenergimængde udledt af Fynsværket.
Derfor er den årlige kølevandsenergimængde i perioden 1953 – 2009 vist i Figur 2-3
og Figur 2-4.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
9/134
Udledning af kølevandsenergi før 1991 er ikke målt direkte, men har kunnet beregnes
med god sikkerhed af Fynsværket, idet tallene er baseret på en differens mellem den
indfyrede energimængde fratrukket den målte el- og varmeproduktion og et beregnet
skorstenstab.
Figur 2-3 viser, at de årlige mængder af kølevandsenergi tilført Odense Fjord – med
enkelte år som undtagelse – har været særdeles stabile siden værkets start.
Udledningen har i størsteparten af perioden været mellem 4.000 – 6.000 TJ pr år. I de
seneste 12 år (1998 – 2009) har niveauet været det laveste i hele værkets levetid og
omkring 3.700 TJ pr. år.
Det fremgår også af Figur 2-3, at de faktiske udledte mængder af kølevandsenergi er
væsentligt lavere end kravværdierne. De godkendte mængder var 8.550 TJ/år i
perioden 1990 – 2002 og 9.194 TJ/år siden 2002. Det skal bemærkes, at i 1996 var elproduktionen og udledningen af kølevandsenergi usædvanlig, fordi norske og svenske
vandkraftværker var ramt af tørke.
Ved godkendelsen i 2002 blev den tilladte kølevandsenergimængde i sommerhalvåret
reduceret til 68 % af den tidligere ramme. Det fremgår af Figur 2-4, at de faktuelle
udledninger i sommerperioden siden 2002 også har været en del lavere end de
fastsatte krav.
I perioden 1953 – 2009 har Fynsværket generelt øget den samlede energieffektivitet
ved produktionen. Dette er primært sket ved at ældre kraftværksblokke med en
dårligere virkningsgrad er erstattet af produktion fra nye anlæg med høj virkningsgrad,
ved at forøge graden af samproduktion af el og varme og ved at optimere driften –
primært i form af en bedre tilpasning af kølevandsmængden i forhold til optimale trykog temperaturforhold i kondensatoren. Energiudnyttelsen er steget fra ca. 32 %, som
var det gennemsnitlige niveau i Fynsværkets 10 første driftsår, til omkring 73 %, som
har været karakteristisk for de sidste 10 driftsår.
Kølevandsenergimængden er produktet af vandmængde og overtemperatur i
kølevandet (Ekøl = Q x ∆T). En køling kan derfor opnås ved at tilpasse enten vand3
mængden (Q) eller overtemperaturen (∆T) inden for de fastlagte vilkår (Q < 20 m /s og
3
∆T < 10 °C i vinterperioden; Q < 15 m /s og ∆T < 8 °C i sommerperioden).
I perioden 2005 – 2009 har overtemperaturen ∆T i middel været 2,6 °C, og
3
kølevandsmængden Q i middel 11 m /s.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
10/134
Figur 2-3. Årlig mængde af kølevandsenergi udledt fra Fynsværket i perioden 1954 –
2009, sammenlignet med godkendte værdier. Året 1996 var usædvanligt pga. tørke og
dermed reduceret el-produktion på svenske og norske vandkraftværker og ekstra
produktion på konventionelle kraftværker.
Figur 2-4. Udledt kølevandsenergi fra Fynsværket i sommerperioden (uge 14-43) i årene
1990 – 2009, sammenlignet med godkendte værdier.
2.1.3
Forventet kølevandsenergimængde efter 2010
Som tidligere nævnt er den nuværende tilladelse til udledning af kølevand baseret på
drift af Blok 3 og Blok 7. Eftersom Blok 3 er taget ud af produktion i 2010, foreligger
der en ny situation, som også vil indgå i en ny ansøgning om udledning af kølevand
fra Fynsværket til den godkendende myndighed, jf. de mængder, der fremgår af Tabel
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
11/134
4-1 (Licens 1), som svarer til de mængder, Fynsværket har fremsendt som
hovedprojekt i VVM-anmeldelsen af den kommende kølevandsudledning. Alt andet
lige vil behovet for køling være mindre fremover, idet der i Fynsværkets planlagte
kølevandsenergimængder om vinteren dog er taget højde for den situation, at der
inden for en relativt kort tidshorisont forudses opført et nyt anlæg til erstatning for Blok
7, der efterfølgende vil blive udfaset over en miljømæssigt og økonomisk optimal
periode.
Til brug for denne habitatvurdering og som grundlag for ansøgningen er der
gennemregnet en række mulige scenarier for fremtidige kølevandsenergimængder.
Som nævnt tidligere er kølevandsenergimængden produktet af vandmængde og
overtemperatur i kølevandet (Ekøl = Q x ∆T), hvorfor forskellige kølebehov kan
tilgodeses ved kombinationer af Q og ∆T.
Kombinationerne kan eventuelt tilrettelægges efter årstiden, hvis særlige aspekter skal
tilgodeses i vandmiljøet, eller hvis hensyn til naturbeskyttelsen tilsiger dette.
I de efterfølgende beregninger med en hydraulisk og økologisk model er der anvendt
en række forudsætninger om vandmængde og overtemperatur, som er baseret på de
ønskede rammer fra Fynsværket, og som samtidig tilgodeser et ønske om at opnå en
høj energieffektivitet og dermed kunne opfylde BAT principper om netop maksimal
energieffektivitet. De anvendte modelforudsætninger for den fremtidige kølevandsmængde er nærmere uddybet i afsnit 4.1 og i rapporten over modelberegningerne
(DHI 2012a).
Det skal yderligere nævnes, at habitatvurderingen har haft som forudsætning, at
kølevandsindtaget sker fra Odense Kanal og udløbet i Odense Gl. Kanal, som løber
sammen med Odense Å, som vist i Figur 2.2. Dette forløb svarer til de nuværende
forhold og har været gældende siden Fynsværkets start i 1953. I Fyns Amts
godkendelse i 2002 indgår et vilkår om en fremtidig omlægning af Odense Å med
henblik på at adskille åvand og kølevand på de nederste 900 m af Odense Å. Dette
aspekt er ikke vurderet i nærværende redegørelse.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
12/134
3
RAMMER FOR HABITATVURDERINGEN
3.1
Afgrænsning af internationale naturbeskyttelsesområder
Denne redegørelse har fokus på det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 110,
Odense Fjord, som det fremgår af vilkår E3 nævnt i indledningen. Afgrænsningen af
dette område er vist på Figur 3-1. Det bemærkes, at selv om betegnelsen er ”Odense
Fjord”, omfatter udpegningen også de nederste dele af Odense Å og Vejrup Å samt
landarealer på de kystnære dele, fx Enebærodde ved mundingen af Odense Fjord og
strandengene langs den nedre del af Odense Å.
Figur 3-1. Oversigtskort over Natura 2000-område nr. 110 ”Odense Fjord”, som består af
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr. 94. Markeringen i den nederste
(sydligste) del af kortet viser den nordlige del af Natura 2000-område nr. 114 (Habitatområde nr. 98) ”Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å”.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
13/134
Internationale naturbeskyttelsesområder betegnes i daglig tale som Natura 2000områder. Natura 2000-område nr. 110 har arealmæssigt sammenfald mellem:
 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord (udpegningsgrundlaget er 9
fuglearter)
 Habitatområde nr. 94, Odense Fjord (udpegningsgrundlaget er 5 marine
naturtyper, 15 ferske/terrestiske naturtyper samt 1 art)
Det er i denne redegørelse også valgt at vurdere, om der kan være mulige konsekvenser for Natura 2000-område nr. 114, Odense Å med tilløb af Hågerup Å, Sallinge Å og
Lindved Å. Dette område er en del af Odense Å-systemet opstrøms Åsum og berøres
ikke direkte af kølevandsudledningen. Men migrerende arter (fx vandrefisk), der indgår
i udpegningsgrundlaget, kan potentielt påvirkes ved deres passage af det kølevandspåvirkede område.
3.2
Miljøklagenævnets afgørelse og krav om habitatvurdering
Kravet om en habitatvurdering af Fynsværkets kølevandsudledning er afledt af en
afgørelse i Miljøklagenævnet truffet d. 4. august 2009. Afgørelsen markerer en
foreløbig afslutning på et kompliceret og langvarigt forløb af godkendelser af
kølevandsudledningen, påklager af godkendelserne, afgørelser af klager samt
fornyede godkendelser og påklager heraf, der startede i 1987.
På dette tidspunkt fik Fynsværket en general kapitel 5 miljøgodkendelse efter
Miljøbeskyttelsesloven samt en principgodkendelse til at bygge Blok 7. I 1990
detailgodkendte Fyns Amt Blok 7 og meddelte herunder tilladelse til udledning af
kølevand.
Udledningstilladelsen fra Fyns Amt blev i 1990 påklaget til Miljøstyrelsen, der i 1992
stadfæstede amtets afgørelse. Miljøstyrelsens afgørelse blev derpå påklaget til
Miljøklagenævnet, der i 1997 traf en afgørelse, der bl.a. tidsbegrænsede
udledningstilladelsen til 2000 og krævede et forbedret beslutningsgrundlag, der
vurderede effekterne af kølevandsudledningen for Odense Å og Fjord, før Fyns Amt
igen som myndighed kunne tage stilling til en udledningstilladelse.
Efter en omfattende udredning og et lige så omfattende modelarbejde af kølevandsudledningens påvirkninger (der blev forsinket i forløbet) meddelte Fyns Amt i 2002 en
fornyet udledningstilladelse af kølevand på en række ændrede vilkår. Denne tilladelse
blev påklaget til Miljøstyrelsen, som i 2004 stadfæstede godkendelsen.
Miljøstyrelsens afgørelse fra 2004 blev derpå påklaget til Miljøklagenævnet af
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og NOAH Fyn.
Synspunkterne i klagerne er bl.a., at kølevandsudledningen ikke er forenelig med
BAT-principperne (Bedste Tilgængelige Teknik), og at kølevandsudledningen strider
imod områdets status som Natura 2000-område.
Efter en række juridiske vurderinger af sagen, herunder at lovgivningen der implementerer BAT-begrebet (jf. IPPC direktivet) og Natura 2000-begrebet (jf. Habitatdirektivet)
var indført undervejs i forløbet, men ikke fyldestgørende reflekteret i forarbejderne til
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
14/134
godkendelserne af Fyns Amt og Miljøstyrelsen, traf Miljøklagenævnet derpå en
afgørelse d. 4. august 2009.
I Miljøklagenævnets afgørelse hjemvises sagen til fornyet behandling i Miljøcenter
Odense, og udledningstilladelsen tidsbegrænses til 3 år. Ifølge afgørelsen skal der i
den 3-årige periode og i forbindelse med en revision af Fynsværkets miljøgodkendelse
samt den igangværende vandmiljø- og Natura 2000-planlægning gennemføres en
BAT-vurdering af kølemetoden og derpå en habitatvurdering.
BAT-vurderingen er gennemført medio 2010 og er afsluttet med en redegørelse til
Miljøcenter Odense (Orbicon 2010) ud fra principperne fastlagt i EU's IPPC direktiv og
de gældende BREF-noter for store fyringsanlæg (juli 2006) og for industriel køling
(november 2000).
Nærværende vurdering har derfor til hensigt at udfylde kravene fastlagt af Miljøklagenævnet vedrørende en habitatvurdering. Begrebet ”habitatvurdering” forstås som
en Natura 2000 konsekvensvurdering i medfør af Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 og
Habitatbekendtgørelsens (Bek. nr. 408 af 01/05/2007) § 7 stk. 2. Redegørelsen
indeholder derfor både en vurdering af beskyttede naturtyper og arter efter Habitatdirektivet og en vurdering af beskyttede arter efter Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det aspekt, at Fynsværkets kølevandsudledning blev etableret i 1953 og derfor før
Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivernes tilblivelse (i henholdsvis 1979 og 1992),
tillægges ingen juridisk betydning i Miljøklagenævnets afgørelse (MKN 2009). Dette er
af MKN begrundet i, at Fynsværket fik en tidsbegrænset udledningstilladelse i en
afgørelse af Miljøklagenævnet i 1997, og i en række EF-domstolsafgørelser.
Det skal dog i denne sammenhæng fremhæves, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, der er videreført som målsætning i Natura 2000-planen, er
fastlagt med reference til perioden omkring 1980, hvor Fynsværket havde været i drift
og udledt kølevand i mere end 25 år. For habitat-naturtyperne gælder, at udpegningen
er sket på et tidspunkt, hvor Fynsværket havde været i drift i ca. 40 år.
3.3
Habitatvurderingens grundprincipper
Konsekvensvurderingen er foretaget på baggrund af ovennævnte Bekendtgørelse nr.
408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Denne bekendtgørelse
implementerer i alt væsentligt Habitatdirektivets bestemmelser, herunder artikel 6, i
dansk lovgivning.
Indholdet i konsekvensvurderingen følger de retningslinjer, der er udstukket i
Naturstyrelsens vejledning til ovenstående bekendtgørelse (Naturstyrelsen 2011d).
Ifølge bekendtgørelsens § 7 skal der gennemføres en konsekvensvurdering af
aktiviteter, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Vurderingen skal foretages under hensyn til bevaringsmålsætningen for det
pågældende område.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
15/134
Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at hvis vurderingen viser, at projektet vil skade
det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Ved ”skade” forstås ifølge vejledningen, at
planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen
af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens
målsætninger for udpegningsgrundlaget for området.
Der understreges, at kravet om konsekvensvurdering ikke kun gælder aktiviteter inden
for selve området, men også aktiviteter på tilstødende arealer, der kan tænkes at
påvirke naturen inde i Natura 2000-området.
3.3.1
Gunstig bevaringsstatus
I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtet til at opretholde en gunstig
bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for
(udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er
specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men grundlæggende betyder gunstig
bevaringsstatus, at økosystemet er stabilt nu og på længere sigt. Specifikke kriterier
for gunstig bevaringsstatus for de relevante arter og naturtyper er defineret af Dahl et
al. (2005) og Søgaard et al. (2005).
For arternes vedkommende gælder generelt, at bestandene skal være stabile eller i
fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal være
uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. Specifikke,
ofte kvantitative, målsætninger for bestandene i de enkelte Natura 2000-områder
fremgår af Natura 2000-planerne.
En naturtypes bevaringsstatus er defineret som resultatet af de forhold, der indvirker
på naturtypen og dens karakteristiske arter. Naturtypens bevaringsstatus anses for
gunstig, når (1) arealet med den pågældende naturtype er stabilt eller stigende, (2)
den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens
opretholdelse på langt sigt er til stede og sandsynligvis vil være det i en overskuelig
fremtid, og (3) bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende
naturtype, er gunstig.
Udgangspunktet for beskyttelsesniveauet efter Habitatdirektivet er tilstanden ved
direktivets ikrafttræden i 1994, dog således at der som minimum skal sikres en stabil
tilstand. Det er i denne forbindelse væsentligt, at langt de fleste af de udpegede
marine områder i Danmark ikke var i en stabil tilstand i 1994, primært pga. omfattende
eutrofiering. Det er derfor ikke – eller kun med store forbehold – muligt at anvende
tilstanden ved områdernes udpegning som udgangspunkt for vurderingen af gunstig
bevaringsstatus. Hertil kommer i det aktuelle tilfælde, at Odense Fjord allerede var
kølevandspåvirket på tidspunktet for områdets udpegning.
For Fuglebeskyttelsesområderne gælder, at udgangspunktet for beskyttelsesniveauet
(målsætningen) som hovedregel er tilstanden ved områdernes udpegning i 1983. I
praksis stammer de anførte bestandsstørrelser oftest fra optællinger udført i perioden
1978-80 (Skov- og Naturstyrelsen 1995). Det skal bemærkes, at flertallet af de marine
områder heller ikke på dette tidspunkt var i en stabil tilstand.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
16/134
3.3.2
God økologisk tilstand
Ifølge Miljømålsloven (Bek. nr. 932 af 24. september 2009), der implementerer EU’s
Vandrammedirektiv i Danmark, skal der for alle danske vandområder udarbejdes en
vandplan. Vandplanerne skal som udgangspunkt sikre, at såvel overfladevand
(vandløb, søer og kystvande) som grundvandsforekomster opfylder miljømålet ”god
tilstand” inden udgangen af 2015. Overfladevand har en god tilstand, når såvel den
økologiske som den kemiske tilstand er god. Miljømålene for den økologiske tilstand
er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer, med
hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøttende de biologiske.
I modsætning til Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne opererer Vandrammedirektivet ikke med et udpegningsgrundlag (fx antallet af en given art på et givet
tidspunkt) som udgangspunkt for vurderingen af et områdes tilstand. I stedet tager
direktivet udgangspunkt i en fiktiv referencetilstand, der er bestemt ud fra en situation
tæt på en tilstand uden menneskelige påvirkninger.
Vandrammedirektivets system til klassificering af økologisk tilstand opererer med fem
klasser, henholdsvis høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand. I direktivets
bilag V er de generelle definitioner af disse kategorier uddybet med detaljerede
beskrivelser af de enkelte kvalitetselementer for de tre højeste klasser (høj, god og
moderat økologiske tilstand). Høj økologisk tilstand markerer referenceniveauet, og
grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand definerer ifølge direktivets artikel 4
den nedre grænse for, hvornår miljømålet om god tilstand kan anses for opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4 foreskriver endvidere, at den økologiske tilstand i de
vandområder, der samtidig er Natura 2000-områder, skal leve op til de krav, der er
fastsat i anden EU lovgivning (fx Habitatdirektivet). Det følger naturligt heraf, at
grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand ifølge Vandrammedirektivet
modsvarer grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus ifølge Habitatdirektivet (DHI 2005).
Vandrammedirektivets og vandplanernes kriterier for god økologisk tilstand, med
tilhørende miljømål, kan derfor supplere og konkretisere kriterierne for gunstig
bevaringsstatus for naturtyperne. Det følger heraf, at projekter eller planer som
udgangspunkt ikke må forringe mulighederne for at opnå eller fastholde en god
økologisk tilstand.
Et miljømål kan udtrykkes ved en såkaldt EQR (økologisk kvalitetsratio), som angiver
forholdet mellem miljømålet og referencetilstanden. Ratio udtrykkes ved et tal mellem
0 og 1, således at en høj tilstand repræsenteres af en værdi tæt på 1.
For kystvande er grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand i vandplanerne
fastsat med udgangspunkt i den historiske dybdegrænse for ålegræs (referenceniveauet) og en EQR på 0,74.
For vandløb er grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand primært fastsat ud
fra smådyrsfaunaen (i miljømålet for økologisk tilstand indgår desuden miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer). Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp
af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Tilstanden angives på en skala fra 1 til 7, hvor
7 angiver den bedste tilstand. Som udgangspunkt sættes kravet om god økologisk
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
17/134
tilstand til faunaklasse 5, dog 6 hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6. For
saltvandpåvirkede vandløb og vandløb, der indeholder en stillevandsfauna, er det ikke
muligt at fastsætte en faunaklasse, idet den særlige fauna i disse vandløbstyper ikke
indgår i DVFI.
3.3.3
Habitatdirektivets Bilag IV
Af Habitatdirektivets Artikel 12 og Bilag IV fremgår, at medlemslandene skal indføre
en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer
inden for eller uden for et Natura 2000-område.
De danske arter, som er omfattet af direktivets Bilag IV, er anført i Bilag 11 til Habitatbekendtgørelsen (Bek. nr. 408). Det drejer sig om 7 sjældne plantearter samt 39
dyrearter (plus tilfældigt optrædende hvaler). En del af de omfattede dyrearter er
forholdsvis sjældne, mens andre, fx stor vandsalamander, spidssnudet frø og en
række flagermus, fortsat er ret almindelige i Danmark, selv om deres levesteder
arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække.
For plantearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen, at der ikke må gives
tilladelse, dispensation, godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan ødelægge de
pågældende plantearter; beskyttelsen af planterne gælder i alle livsstadier. For de 39
dyrearter indebærer beskyttelsen tilsvarende, at der ikke må gives tilladelser eller
vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for
de pågældende arter inden for deres naturlige udbredelsesområde.
Ifølge vejledningen til bekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011d) defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller
kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af
yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre
overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til
fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges
som yngle- eller rasteområde.
For de mere udbredte bilag IV-arter kan der ifølge vejledningen anlægges en bredere
betragtning, idet skade på et levested ét sted i netværket af yngle- og rasteområder
kan accepteres, hvis levevilkårene samtidig forbedres andetsteds i det pågældende
netværk. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den
lokale bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på samme niveau.
3.4
Datagrundlag
Habitatvurderingen bygger på en beskrivelse af de eksisterende forhold, herunder den
historiske udvikling, for de relevante naturtyper og arter, samt modeller af kølevandsudledningens effekt på en række fysisk-kemiske og biologiske parametre.
De eksisterende forhold i Natura 2000-områderne ”Odense Fjord” og ”Odense Å med
tilløb af Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å” er beskrevet i basisanalyserne for de to
områder (Fyns Amt 2006b, 2006c). Forholdene i selve Odense Fjord er desuden
beskrevet i rapporten om miljøfarlige stoffer og ålegræs i Odense Fjord (Fyns Amt
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
18/134
2006a), der også indeholder en redegørelse for den historiske udvikling af bundvegetationen og bundfaunaen i fjorden. De marine naturtyper i Seden Strand,
herunder forekomsten af biogene rev, er endvidere kortlagt af Naturstyrelsen i 2011
(Naturstyrelsen 2012).
Vegetationen i og langs med den nederste del af Odense Å er kortlagt af Orbicon i
2005 (upubl.) og af Naturstyrelsen i juni 2011 (Naturstyrelsen 2012).
Odense Fjords fiskefauna er undersøgt af Boll (2006). Opgangen af vandrefisk i
Odense Å er overvåget løbende, og data er sammenstillet af Orbicon (2008).
Beskrivelserne af fuglelivet er baseret på oplysninger i basisanalyserne og for
ynglefuglenes vedkommende også på data sammenstillet af den lokale ornitolog Kurt
Due Johansen. Sidstnævnte datasæt er baseret på stort set årlige optællinger af
ynglefugle på et stort antal lokaliteter ved Odense Fjord siden 1983 (Figur 3-2).
Trækfuglene er overvåget ved Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU’s) landsdækkende optællinger, som omfatter såvel landbaserede optællinger som optællinger
fra fly. Til denne redegørelse er der for begge optællingstyper rekvireret specialudtræk
af data fra Odense Fjord. Flytællingerne dækker hele fjorden samt en del af det
tilstødende farvand, mens de landbaserede tællinger kun omfatter Natura 2000området. Ved flytællingerne er fjorden opdelt i 7 delområder (Figur 3-3). Der foreligger
data fra flytællinger for perioden 1987-1992, 2000, 2004 og 2008. Ved de landbaserede tællinger er fuglene i Natura 2000-området optalt i 1 x 1 km UTM-kvadrater.
Der foreligger data fra perioderne 1994-2001 og 2008-2009.
I forbindelse med analysen af data fra landtællingerne er det gennemsnitlige antal
fugle i hvert 1 x 1 km kvadrat beregnet. På baggrund af disse gennemsnitstal er der
udarbejdet kort over fuglenes fordeling i området ved hjælp af programmet Vertical
Mapper i Mapinfo med interpolationsmetoden "Natural Neighbour". Det skal
bemærkes, at den anvendte metode kan bevirke, at fugletætheden nær kysterne
undervurderes.
Odense Fjord indgår desuden i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF’s) ”Caretakerprojekt”, hvor bestandene af yngle- og trækfugle er overvåget i udvalgte ”Important
Bird Areas” (IBAs). Hele Odense Fjord er klassificeret som IBA. Resultaterne er
tilgængelige via DOF’s database over fugleregistreringer, DOFbasen
(www.dofbasen.dk), og data herfra er anvendt til beskrivelse af udviklingen i
trækfuglebestandene i Odense Fjord i perioden 2004-2009.
Forekomster af strengt beskyttede dyrearter (bilag IV-arter) er vurderet ud fra
håndbogen om arter på Habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg 2007), Dansk
Pattedyratlas (Baagøe & Jensen 2007) og DMU’s undersøgelser af marsvin i danske
farvande (Teilmann et al. 2008).
Kølevandsudledningens effekter er vurderet med udgangspunkt i DHI’s modelleringer
af effekten på forskellige fysisk-kemiske parametre samt deraf afledte effekter på
vegetationen af alger og rodfæstede planter i Odense Fjord (DHI 2001, 2012). Et
resumé af modelforudsætningerne og de vigtigste resultater er givet i Kapitel 4.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
19/134
Figur 3-2. Lokaliteter besøgt af lokale ornitologer v. Kurt Due Johansen i perioden 1983-2010 i
forbindelse med registreringer af ynglende fugle i Odense Fjord. Data fra alle lokaliteter, med
undtagelse af Vieeng, Bispeeng, Næsbyhoved Sø og Tårup Strand, er medtaget ved beregningen af
totalbestande for Odense Fjord. Der er desuden beregnet totaler for selve Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 (inden for den røde linje).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
20/134
Figur 3-3. Delområder anvendt ved DMU’s flyoptællinger af rastende vandfugle i Odense
Fjord 1987-2008. Registreringer fra fe10 er ikke medtaget ved beregning af totaltal for
fjorden.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
21/134
4
MODELBEREGNINGER AF KØLEVANDSUDLEDNINGENS EFFEKTER
4.1
Forudsætninger for modelberegnede scenarier
Der er etableret en model i MIKE 3 for Odense Fjord, indeholdende en hydrodynamisk
model samt en økologisk model, der omfatter vandkvalitet, plankton og bundvegetation. Modellen er kalibreret på forholdene i 2004 og er valideret på forholdene i
2009 (DHI 2012a).
Den hydrodynamiske model beskriver vandets bevægelser og variationer i
vandstanden. Desuden beskrives vandtemperatur og salinitet samt transport og
koncentrationer af forskellige parametre, der indgår i den økologiske model.
Den økologiske model indeholder 21 tilstandsvariable i vandfasen (fx klorofyl, ilt,
diverse næringssalte), 14 tilstandsvariable til beskrivelse af sedimentet (især
vedrørende iltforhold og næringssalte) og 11 tilstandsvariable til beskrivelse af planter
på bunden (ålegræs, makroalger og mikrobentiske alger). Hertil skal lægges en række
tilstandsvariable, som bruges til at lave en masseopgørelse af C, N og P i modelområdet.
Modelområdet er vist i Figur 4-1. Vertikalt anvendes som hovedregel et beregningsnet
med lag på 1 m’s tykkelse, dog anvendes minimum 3 lag. Til analyser af saltvandskilen i Odense Å er der anvendt en modelvariant med 10 lag inden for de øverste 3 m.
Modellen drives af data vedrørende vandstand, fysisk-kemiske parametre, lokal
meteorologi, lokale afstrømninger og driftsdata for Fynsværkets kølevandscirkulation
som følger:
 Vandstand: leveret fra Havmodellen, en dynamisk model for de indre danske
farvande, som er en del af NOVANA programmets marine modelkompleks.
 Salt og temperatur med variation over dybden: leveret fra en dynamisk model for
de indre danske farvande, justeret efter målinger på Fyns Amts (Naturstyrelsen
Odense) station 622 nord for mundingen til Odense Fjord.
 Næringssalte, ilt- og planktonkoncentrationer: interpoleret baseret på data fra Fyns
Amts (Naturstyrelsen Odense) station 622.
 Vind- og lufttemperaturdata: leveret som 3 timers data fra Beldringe; modellens
skydække er beregnet på basis af leverede døgnværdier for solindstråling fra
Årslev.
-3
 Næringsstofdeposition: der er anvendt en deposition af N og P på hhv. 3,6 *10 g
-6
N/m2/d samt 8,2 *10 g P/m2/d.
 Data vedrørende lokale afstrømninger fra land via Odense Å, Stavids Å mv. og de
3 rensningsanlæg Ejby, Nordøst og Nordvest (vandføring, næringssalte, temperatur åvand): baseret på målinger fra Fyns Amt og Vandcenter Syd (Naturstyrelsen
Odense).
 Data vedrørende vandføring og overtemperatur for kølevandet: driftsdata fra
Fynsværket.
 Mortalitet for planteplankton (82 %) og zooplankton (57 %) ved kølevandets
passage gennem Fynsværket: baseret på data fra Orbicon (2008).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
22/134
Figur 4-1. Odense Fjord modelopsætningen i MIKE 3 FM med positioner for afstrømninger og Fynsværkets kølevandscirkulation.
Modellen er kalibreret på forholdene i 2004. Dette år er valgt, fordi det er rimeligt
typisk mht. de meteorologiske forhold og afstrømningen til fjorden. Der er herudover
afviklet scenariekørsler med forskellige forudsætninger for kølevandscirkulationen fra
Fynsværket, som beskrevet i det følgende.
3
 Fynsværk Licens 1 med 18 m /s. Fynsværket har udarbejdet et ønske til fremtidig
udledningstilladelse for kølevandscirkulationen, kaldet Licens 1. Udledningstilladelsen har en årsudledning på 8056 TJ og er inddelt i 3 forskellige reguleringer,
der bruges hen over året. Inden for hver regulering er der en dag/nat variation, en
maksimal døgnudledning og en maksimal ugeudledning (Tabel 4-1, Figur 4-2).
3
Vandføringen er antaget konstant 18 m /s. Den maksimale opvarmning, som
optræder lejlighedsvist i tidsrummet kl. 8-20, udgør om vinteren 6,2˚C og om
sommeren 5,8˚C.
3
 Fynsværk Licens 1 med 24 m /s. En variation af ovennævnte scenarie, hvor
3
varmeudledningen er den samme, men cirkulationen er øget til 24 m /s. Den
maksimale opvarmning i dette scenarie udgør om vinteren 4,6˚C og om sommeren
4,4˚C.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
23/134
3
3
 Fynsværk 18 m /s uden varme. Dette scenarie med 18 m /s kølevandscirkulation
uden opvarmning er primært medtaget for at kunne adskille effekten af vandcirkulationen og opvarmningen.
 Intet Fynsværk. Referencesituationen uden kølevandscirkulation eller varmeudledning.
Tabel 4-1. Licens 1: Forslag til totaludledningsniveau og principper for regulering af udledningen på
uge- og døgnniveau.
Totaludledning
Året = ~ 8.056 TJ
Forslag til uger (nr.)
Max. udledning (kl. 8-20)
Max. udledning (døgn)
Gennemsnitlig udledning
(uge)
Vinteruger
Forårs- og efterårsuger
Sommeruger
~ 3.992 TJ
~ 871 TJ
~ 3.193 TJ
1-13 og 44-52
463 MW
450 MW
14-16 og 41-43
463 MW
350 MW
300 MW
240 MW
17-40
443 MW
300 MW
220 MW for perioden;
max. 230 MW for
enkeltuge
Figur 4-2. Illustration af udledningsniveau ved Licens 1 for vinteruger (venstre), forårsog efterårsuger (midt) og sommeruger (højre). Fra DHI (2012a).
Stationerne, der er anvendt til kalibrering og validering af modellen og sammenligning
af scenarierne, er vist i Figur 4-3. Til beregninger af næringsstofkoncentrationer,
primærproduktion og andre parametre i den økologiske model er fjorden inddelt i 5
områder, der er vist i Figur 4-4.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
24/134
Figur 4-3. Stationer for kalibrering og validering af model og sammenligning af scenarier.
Figur 4-4. Den anvendte inddeling af Odense Fjord i 5 områder.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
25/134
4.2
Resumé af hydrauliske og økologiske beregninger
I det følgende gives et kort resumé af de modelberegninger, der er af særlig relevans i
forhold til habitatvurderingen. Hovedvægten lægges på en sammenligning af
3
scenarierne ”Fynsværk Licens 1 med 18 m /s” og ”Intet Fynsværk”, også benævnt
hovedscenariet og referencesituationen. Det bemærkes, at miljøforholdene ved
hovedscenariet ifølge modelberegningerne ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene
ved den nuværende udledningstilladelse.
4.2.1
Saltholdighed og temperatur
I forhold til referencesituationen øger kølevandscirkulationen saltholdigheden i den
nederste del af Odense Å og de indre dele af fjorden (Seden Strand) pga. indtaget af
vand med højere saltholdighed via Odense Kanal. I referencesituationen uden
Fynsværk varierer saltholdigheden ved Odense Ås munding mellem 0 og 12 psu i
løbet af året, mens saltholdigheden ved de forskellige kølevandsscenarier kan nå op
mellem 15 og 20 psu (Figur 4-5). Den maksimale og gennemsnitlige oversaltholdighed
ved de forskellige stationer i forhold til referencesituationen er vist i Tabel 4-2. Udbredelsen af områder med forhøjet eller formindsket saltholdighed ved hovedscenariet er
vist i Figur 4-6.
Figur 4-5. Den modellerede saltholdighed ved station ”Odense Å munding” ved de
forskellige scenarier (2004-data).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
26/134
Tabel 4-2. Maksimal og middel oversaltholdighed i overfladevand ved de forskellige scenarier.
Stationernes placering er vist i Figur 4-3.
Maksimal / middel
oversaltholdighed (psu)
Sammenløb udløbskanal /
Odense Å
Odense Å munding
Seden Strand SV
SS08
Klintebjerg lavvandet
ODF17
3
3
3
Licens 1, 18 m /s
Licens 1, 24 m /s
Ingen varme, 18 m /s
17,8 / 11,3
19,5 / 12,6
17,7 / 11,2
18,1 / 10,8
13,2 / 4,8
5,3 / 1,9
2,7 / 0,1
0,8 / 0,0
19,3 / 12,0
14,3 / 5,7
6,3 / 2,5
3,4 / 0,1
1,0 / 0,0
18,0 / 10,8
13,2 / 4,8
5,2 / 1,9
2,6 / 0,1
0,7 / 0,0
Figur 4-6. Kortet viser årsmiddelværdien af den modellerede oversaltholdighed i over3
fladelaget ved Licens 1 (18 m /s) i forhold til referencesituationen uden Fynsværk.
Det fremgår af Figur 4-6, at forøgelsen af middel-saltholdigheden i den nederste del af
Odense Å er på mere end 10 psu som årsmiddel, men at området, hvor middelsaltholdigheden er forøget mere end 2 psu, er begrænset til den sydlige del af Seden
Strand. I den nordlige del af Seden Strand er oversaltholdigheden lille, og i yderfjorden
er effekten helt marginal.
Den maksimale og gennemsnitlige overtemperatur i forhold til referencesituationen
fremgår af Tabel 4-3, og udbredelsen af middel-overtemperaturer på > 0,5°C er vist i
Figur 4-7. Hyppigheden af overtemperaturer på henholdsvis 1 og 3 °C fremgår af
Tabel 4-4. Temperaturen i overfladelaget overstiger i ingen tilfælde 28°C.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
27/134
Tabel 4-3. Maksimal og middel overtemperatur i overfladelaget ved de forskellige scenarier.
Maksimal / middel
overtemperatur (°C)
Sammenløb udløbskanal /
Odense Å
Odense Å munding
Seden Strand SV
SS08
Klintebjerg lavvandet
ODF17
3
3
3
Licens 1, 18 m /s
Licens 1, 24 m /s
Ingen varme, 18 m /s
6,54 / 1,70
5,90 / 1,30
2,85 / −0,60
6,34 / 1,69
5,77 / 1,65
1,35 / 0,30
1,68 / 0,36
0,56 / 0,10
5,70 / 1,27
5,13 / 1,39
1,37 / 0,30
1,66 / 0,40
0,59 / 0,12
2,77 / −0,66
2,49 / −0,23
0,42 / 0,02
0,77 / 0,01
0,24 / 0,01
Figur 4-7. Kortet viser årsmiddelværdien af overtemperaturen i overfladelaget ved
3
Licens 1 (18 m /s) i forhold til referencesituationen uden Fynsværk.
Det ses, at kølevandsudledningen ved hovedscenariet medfører en gennemsnitlig
overtemperatur på op til 1,7°C i den nederste del af Odense Å og i den sydvestlige del
af Seden Strand, og at overtemperaturer på > 3°C er relativt hyppige i dette område. I
de østlige og nordlige dele af Seden Strand er middel-overtemperaturen under 0,5°C,
og i yderfjorden er temperaturforhøjelsen minimal.
Det fremgår desuden af Tabel 4-4, at cirkulationen i sig selv (uden opvarmning)
bevirker en overtemperatur på > 1°C i Odense Å i ca. 10 % af tiden, idet det
indpumpede fjordvand i sig selv er varmere end åvandet i sommermånederne.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
28/134
Tabel 4-4. Hyppigheden af overtemperaturer på henholdsvis 1 og 3 °C i overfladelaget.
Hyppighed af ΔT > 1 eller
> 3 °C (i % på årsbasis)
3
Licens 1, 18 m /s
3
3
Licens 1, 24 m /s
Ingen varme, 18 m /s
65
57
12
66
72
1
5
0
57
63
2
7
0
9
3
0
0
0
22
15
0
20
12
0
0
0
13
6
0
0
0
0
0
0
0
0
ΔT > 1 °C
Sammenløb udløbskanal /
Odense Å
Odense Å munding
Seden Strand SV
SS08
Klintebjerg lavvandet
ODF17
ΔT > 3 °C
Sammenløb udløbskanal /
Odense Å
Odense Å munding
Seden Strand SV
SS08
Klintebjerg lavvandet
ODF17
Modelkørslerne viser, at der i referencesituationen uden Fynsværk ikke vil være
nogen væsentlig saltvandskile i Odense Å. I sommerperioder med lav afstrømning kan
saltvandskilen dog nå ca. 300 m opstrøms for sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal
og Odense Å (Figur 4-8). Seden Strand er varmere end åen i perioden juni september, mens åvandet er varmest resten af året. I hovedperioden for opgang af
vandrefisk (oktober - januar) ligger temperaturfronten nær åmundingen.
Ved den nuværende udledning (2004-data), der er sammenlignelig med hovedscenariet, strækker saltvandskilen sig under normale forhold ca. 50 m opstrøms for
sammenløbet, mens den ved lave afstrømninger ifølge modelberegningerne når
yderligere ca. 500 m op i åen (Figur 4-8). I forhold til referencesituationen er
temperaturfronten flyttet fra åmundingen til sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og
åen og er forstærket med ca. 50 %.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
29/134
Figur 4-8. Transekt af maksimal saltholdighed i august i den nederste del af Odense Å for
situationen uden Fynsværk (øverst) og aktuel 2004-udledning (nederst). Sammenløbet
mellem Odense Gl. Kanal og åen er ved koordinaten 125 m.
3
Hvis kølevandscirkulationen øges til 24 m /s med uændret varmemængde, forøges
saltholdigheden i Odense Å og hele inderfjorden (Tabel 4-2). Overtemperaturen
reduceres i åen og den sydvestlige del af Seden Strand, men ikke i resten af inderfjorden og vil stadig overskride 3°C i op til 15 % af tiden, medmindre der indføres
yderligere driftsbegrænsninger (Tabel 4-3, Tabel 4-4).
4.2.2
Vandkvalitetsparametre
Det øgede vandskifte i forbindelse med kølevandspumpningen medfører en reduktion
2
af årsmiddelkoncentrationerne af kvælstof (DIN , total-N) og fosfor (PO4, total-P) i
Seden Strand på henholdsvis ca. 10 % og ca. 8 % i forhold til referencesituationen. I
yderfjorden ses en marginal forøgelse af næringsstofkoncentrationerne (Tabel 4-5,
Tabel 4-6). Ændringerne er mest markante for kvælstof, idet PO4 i højere grad end N-
2
Dissolved Inorganic Nitrogen, helt overvejende i form af NH4 og NO3.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
30/134
forbindelserne er bundet til partikler. Selve opvarmingen er uden nævneværdig
betydning. Den samlede næringsstofbelastning af fjorden ændres ikke, hvilket
eksempelvis ses af den stort set uændrede nettotransport af N ud ad Gabet ved de
forskellige scenarier (se figurer i DHI 2012a).
Tabel 4-5. Volumenvægtede koncentrationer af DIN (NO3+NH4-N) og Total-N i 5 områder i Odense Fjord
ved de forskellige scenarier. Afgrænsningen af områderne er vist i Figur 4-4.
Koncentration af DIN / TN
3
(årsgennemsnit, g N/m )
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Intet Fynsværk
(reference)
0,860 / 1,140
1,627 / 2,105
0,332 / 0,516
0,319 / 0,503
0,367 / 0,562
Licens 1,
3
18 m /s
0,817 / 1,082
1,471 / 1,898
0,339 / 0,521
0,325 / 0,505
0,375 / 0,566
Licens 1,
3
24 m /s
0,815 / 1,080
1,423 / 1,844
0,341 / 0,523
0,327 / 0,508
0,377 / 0,569
Ingen varme,
3
18 m /s
0,817 / 1,081
1,465 / 1,890
0,338 / 0,520
0,325 / 0,505
0,375 / 0,565
Tabel 4-6. Volumenvægtede koncentrationer af PO4-P og Total-P i 5 områder i Odense Fjord ved de
forskellige scenarier.
Koncentration af PO4 / TP
3
(årsgennemsnit, g P/m )
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Intet Fynsværk
(reference)
0,032 / 0,048
0,049 / 0,082
0,016 / 0,024
0,016 / 0,024
0,017 / 0,027
Licens 1,
3
18 m /s
0,031 / 0,046
0,045 / 0,076
0,017 / 0,025
0,016 / 0,024
0,018 / 0,027
Licens 1,
3
24 m /s
0,032 / 0,047
0,046 / 0,076
0,017 / 0,025
0,017 / 0,024
0,019 / 0,028
Ingen varme,
3
18 m /s
0,031 / 0,046
0,045 / 0,075
0,017 / 0,025
0,016 / 0,024
0,018 / 0,027
Iltforholdene i Seden Strand, beregnet som antallet af døgn pr. år, hvor iltkoncen3
trationen ved bunden er < 4 g/m , forbedres også af kølevandspumpningen. I
yderfjorden ses en svag forringelse af iltforholdene ved bunden, formentlig fordi
cirkulationen bevirker en øget indstrømning af iltfattigt bundvand fra Kattegat, men
hyppigheden af iltsvind er under alle omstændigheder lav (Tabel 4-7). Lave iltkoncentrationer kan derimod forekomme i Odense Kanal (”Havn”), hvor kølevandspumpningen reducerer perioderne med iltsvind med 25-30 % i forhold til referencesituationen.
Tabel 4-7. Arealvægtede antal døgn med iltsvind (2004-situation) i 5 områder i Odense Fjord ved de
forskellige scenarier.
Antal døgn/år med iltkonc.
3
< 4 g/m ved bunden
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Intet Fynsværk
(reference)
10,213
0,193
0,177
0,002
0,015
Licens 1,
3
18 m /s
7,605
0,187
0,195
0,002
0,016
Licens 1,
3
24 m /s
7,336
0,186
0,196
0,002
0,016
Ingen varme,
3
18 m /s
7,534
0,179
0,193
0,002
0,015
Lysforholdene for bundvegetationen ved de forskellige scenarier er beregnet som den
gennemsnitlige secchidybde i sommerperioden (1/3 – 31/10) (Tabel 4-8). Det ses, at
kølevandspumpningen øger sigtdybden i inderfjorden, hvor den i forvejen er lavest, på
bekostning af en mindre nedgang i sigtdybden i det østlige del af yderfjorden. I de
vestlige dele af yderfjorden er sigtdybden uændret.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
31/134
Tabel 4-8. Arealvægtede sommer-secchidybder i 5 områder i Odense Fjord ved de forskellige
scenarier.
Secchidybde (m)
(1/3 – 31/10)
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Intet Fynsværk
(reference)
3,0
3,0
5,3
5,8
5,1
Licens 1,
3
18 m /s
3,3
3,2
5,1
5,8
5,1
Licens 1,
3
24 m /s
3,4
3,3
5,1
5,8
5,1
Ingen varme,
3
18 m /s
3,4
3,3
5,1
5,8
5,1
I Seden Strand aftager den modellerede secchidybde markant fra vest mod øst,
hvilket skyldes en høj resuspension i denne del af fjorden (Figur 4-9). I hele Odense
Fjord, med undtagelse af områderne langs sejlrenden, er den modellerede sommersecchidybde dog ved alle scenarier større end fjordens faktiske dybde. Dette betyder i
princippet, at fjordens bundvegetation ikke i væsentligt omfang begrænses af lysnedtrængningen.
Figur 4-9. Gennemsnitlig sommer-secchidybde (1/3 – 31/10) ved Licens 1.
4.2.3
Primærproduktion og biomasser
Cirkulationen igennem køleanlægget bevirker en forøget mortalitet af planteplankton
og zooplankton. Sammen med de ovenfor beskrevne effekter på de fysisk-kemiske
parametre er dette årsag til en ændring af produktionsforholdene i fjorden. Disse
ændringer beskrives kort i det følgende.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
32/134
Primærproducenter er i den anvendte model repræsenteret ved planktonalger,
makroalger, mikrobentiske alger og ålegræs. I forhold til referencesituationen uden
Fynsværk forøger kølevandscirkulationen og den tilhørende varmeudledning ved
hovedscenariet den samlede primærproduktion i Seden Strand med ca. 5 %, mens
produktionen i yderfjorden er stort set uændret (Tabel 4-9). Cirkulationen og
opvarmningen bevirker samtidig, at planktonalgernes produktion formindskes, mens
makroalgernes produktion forøges, især i den centrale del af Seden Strand (Tabel
4-10, Figur 4-10).
Tabel 4-9. Arealvægtet samlet årlig primærproduktion fra planktonalger, makroalger, mikrobentiske
alger og ålegræs i 5 områder i Odense Fjord ved de forskellige scenarier.
Samet primærproduktion
2
(g C/m /år)
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Intet Fynsværk
(reference)
332
434
308
257
327
Licens 1,
3
18 m /s
327
457
312
254
332
Licens 1,
3
24 m /s
325
457
312
254
333
Ingen varme,
3
18 m /s
318
444
311
254
331
Tabel 4-10. Procentvis fordeling af den årlige primærproduktion på planteplankton, makroalger, mikrobentiske alger og ålegræs i 5 områder i Odense Fjord ved referencescenariet og hovedscenariet.
Andel af total
produktion (%)
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
3
Intet Fynsværk (reference)
Planteplankton
76
10
34
9
15
Makroalger
16
65
39
52
55
Mikrob.
alger
8
26
16
18
17
Licens 1, 18 m /s
Ålegræs
0,6
0,1
12
22
13
Planteplankton
71
6
35
10
16
Makroalger
19
68
38
51
55
Mikrob.
alger
9
26
15
17
17
Ålegræs
0,6
0,1
12
22
12
Figur 4-10. Den modellerede, årlige primærproduktion af makroalger i referencesituationen (ingen
3
kølevandspumpning) og ved hovedscenariet (Licens 1, 18 m /s).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
33/134
De mikrobentiske alger og ålegræssets andel af den samlede produktion er stort set
uændret i forhold til referencesituationen. Den modellerede fordeling af ålegræs i
fjorden er vist i Figur 4-11; der er ingen synlig forskel på de forskellige scenarier
(inklusive referencesituationen).
Figur 4-11. Den modellerede, årlige primærproduktion af ålegræs ved hovedscenariet.
I alle delområder af fjorden har makroalger den største sommerbiomasse (Tabel
4-11). Makroalgernes dominans er størst i de sydvestlige dele af Seden Strand og
mindskes i de dybere dele af fjorden. Ålegræssets biomasse er højest i de mindst
næringsstofbelastede dele af fjorden. Planktonalgernes andel af den samlede biomasse er lav, undtagen i sejlrenden og Odense Kanal, hvor planktonalger står for
størstedelen af den årlige primærproduktion. Mikrobentiske alger har kun betydning i
de lyseksponerede, lavvandede områder nær Odense Ås munding.
Kølevandscirkulationen medfører en betydelig reduktion af biomassen af planteplankton i Odense Kanal og Seden Strand, men en 3-5 % forøgelse af biomassen i
yderfjorden. Effekten skyldes først og fremmest det øgede vandskifte, herunder
planteplanktonnets mortalitet ved passagen gennem Fynsværket, mens opvarmningen spiller en sekundær rolle.
Sommerbiomassen af søsalat og andre makroalger i Seden Strand øges med 9 % ved
Licens 1 i forhold til referencesituationen, mens produktionen af makroalger i yderfjorden er stort set uændret.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
34/134
Den meget begrænsede mængde ålegræs i Seden Strand synes ikke at blive påvirket
af kølevandscirkulationen. Effekterne på ålegræsset i yderfjorden må betegnes som
marginale.
Tabel 4-11. Arealvægtet gennemsnitlig biomasse af planktonalger, makroalger, mikrobentiske alger og
ålegræs i sommerperioden i 5 områder i Odense Fjord ved de forskellige scenarier.
Gennemsnitlig biomasse
2
(g C/m ) 1/3 – 31/10
Planteplankton
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Makroalger
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Mikrobentiske alger
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
Ålegræs
Havn
Seden Strand
Yderfjord Øst
Yderfjord Vest 1
Yderfjord Vest 2
4.2.4
Intet Fynsværk
(reference)
Licens 1,
3
18 m /s
Licens 1,
3
24 m /s
Ingen varme,
3
18 m /s
3,38
0,27
1,10
0,21
0,44
2,73
0,15
1,14
0,22
0,46
2,56
0,13
1,13
0,22
0,46
2,62
0,14
1,13
0,22
0,45
6,3
32,7
14,6
16,5
21,7
7,7
35,7
14,6
16,2
21,9
8,1
35,8
14,6
16,2
22,0
7,7
35,1
14,6
16,2
21,9
0,5
2,1
0,8
0,8
1,0
0,6
2,2
0,8
0,8
1,0
0,6
2,3
0,8
0,8
1,0
0,6
2,3
0,8
0,8
1,0
0,4
0,1
6,3
9,5
6,9
0,4
0,1
6,3
9,5
6,8
0,4
0,1
6,2
9,5
6,8
0,4
0,1
6,3
9,5
6,8
Makroalger i Odense Å og Odense Gl. Kanal
Der er foretaget en særkørsel af den opstillede økologiske model med henblik på at
belyse mulighederne for opblomstring af makroalger i Odense Å og Odense Gl. Kanal
med og uden kølevandscirkulation (Rasmussen 2012).
Modelberegningerne viser, at der ved den nuværende kølevandsudledning (2004data) ikke kan ske en vækst eller ophobning af løstliggende makroalger (søsalat) i
Odense Gl. Kanal eller Odense Ås nedre del, idet strømhastighederne er for kraftige
(≥ 15 cm/s, jf. Canal-Vergés et al. 2010).
I referencesituationen uden kølevandscirkulation vil strømhastigheden i den nederste
del af Odense Å i sommerhalvåret som hovedregel være for lille til, at søsalat går i
drift. Indtrængende saltvand vil i perioder muliggøre vækst af søsalat, og der vil derfor
kunne ske en vis opblomstring af løstdrivende makroalger i den saltvandspåvirkede
del af åen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
35/134
Strømhastigheden i Odense Gl. Kanal vil i referencesituationen være meget lille. Der
vil ske en opblomstring af planteplankton, som det også kan ses i mølledamme
indskudt i vandløbssystemer. I det omfang, der trænger saltvand ind i kanalen, vil der
desuden kunne ske en opblomstring af søsalat; omfanget heraf vil dog også afhænge
3
af konkurrencen med planteplanktonnet .
3
Fynsværket oplyser, at et stop for kølevandscirkulationen i juni 2011 medførte kraftig opblomstring af søsalat
i Odense Gl. Kanal, med drivende søsalat i Odense Å nedstrøms sammenløbet. Af denne grund cirkuleres nu
kølevand hele sommeren – også i perioder, hvor Blok 7 er stoppet, og det derfor ikke er driftsmæssigt
nødvendigt.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
36/134
5
BESKRIVELSE AF DE INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de internationale naturbeskyttelsesområder
nr. 110 (Odense Fjord) og nr. 114 (Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved
Å), der potentielt kan berøres af Fynsværkets kølevandsudledning. Gennemgangen
indeholder en beskrivelse af områderne og de naturtyper og arter, der udgør
baggrunden for områdernes udpegning (kaldet udpegningsgrundlaget), en kort
redegørelse for den historiske udvikling i naturtypernes tilstand og arternes bestandsstørrelse samt et resumé af de vigtigste trusler, udviklingsprognoser, kriterier for
gunstig bevaringsstatus samt Natura 2000-planens målsætninger og sigtelinjer.
I det efterfølgende Kapitel 6 er kølevandsudledningens mulige effekter på udpegningsgrundlaget konsekvensvurderet under hensyn til bevaringsmålsætningen for de
pågældende naturtyper og arter.
Principopbygningen af kapitlerne er vist i nedenstående diagram:
Kapitel 5
Udpegningsgrundlag
Fuglearter
Naturtyper/arter
(incl .
bilag IV -arter)
Udvikling
Beskrivelse, udvikling i tilstand og
bestand af naturtyper og arter
Trusler
Hvilke trusler er identificeret for
naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget ?
Prognose
Hvilken prognose forventes for
fremtidig bevaringsstatus ?
Målsætning
Hvilke bevaringsmålsætninger er
indeholdt i Natura 2000 - planen ?
Kriterier
Hvad er kriterierne for
gunstig bevaringsstatus ?
Kapitel 6
Er kølevandsudledning en hindring for opnåelse af Natura 2000planens bevaringsmålsætninger og gunstig bevaringsstatus ?
- udgør kølevandsudledningen en direkte eller indirekte trussel?
- udgør kølevandsudledningen sammen med andre belastninger en
trussel (kumulativ effekt) ?
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
37/134
5.1
Odense Fjord og Odense Å – områdebeskrivelse
2
Odense Fjord har et samlet areal på lidt over 60 km . Fjorden er præget af en markant
ferskvandstilledning, hvor Odense Å, som munder ud inderst i fjorden, er langt den
største bidragyder. Vandudvekslingen mellem fjorden og de åbne vandmasser i
Kattegat foregår gennem det ca. 500 m brede og op til 16 m dybe løb ved Gabet.
2
Afstrømningsoplandets areal er 1.058 km , hvilket giver et relativt stort forhold mellem
oplandsareal og vandflade.
2
Odense Å er 60 km lang og har et opland på 625 km . I den nedre del er åen 25-30 m
bred, vanddybden er typisk 1,5 - 2 m, og bunden er overvejende fast, sandet/gruset.
Odense Fjord er gennemgående lavvandet, men der er stor forskel på vanddybden og
saltholdigheden i de indre og ydre dele af fjorden. Seden Strand udgør den indre del,
2
med en gennemsnitsdybde på 0,8 m og et vanddækket areal på 15,5 km . I den ydre
2
del er gennemsnitsdybden 2,7 m, og det vanddækkede areal er 46,2 km . Fjorden
gennemskæres af en smal, 7,5-11 m dyb sejlrende fra Odense Erhvervshavn via
Lindøterminalen til Gabet (Figur 5-1).
Figur 5-1. Kort over Odense Fjord med dybdeangivelser. Kilde: Fyns Amt (2006a).
Vandets opholdstid i hele fjorden er lav, omkring 17 dage, og 9 dage for Seden Strand
(Naturstyrelsen 2011c). Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den anførte
opholdstid i Seden Strand gælder for den nuværende situation med Fynsværkets
cirkulering af kølevand. I yderfjorden ses med mellemrum iltsvind i den dybe sejlrende,
ofte importeret som saltholdigt, evt. iltfattigt, bundvand fra området uden for Gabet.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
38/134
Den nuværende, smalle sejlrende vedligeholdes fra Odense Erhvervshavn og ud
gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger og
uddybninger af sejlrenden. Området er generelt stærkt præget af menneskelig aktivitet
på grund af nærheden til Odense.
Pesticider og miljøfarlige stoffer findes i Odense Fjord i koncentrationer, som kan
være til skade for dyrelivet. Det gælder TBT, PAH, PCB og kobber fra bl.a. skibsfart,
aktiviteter på og ved havne, lossepladser m.v. Disse stoffer har bl.a. påvirket
kønsudviklingen hos snegle og bevirket skader på fisk. Jævnlige oprensninger og
uddybninger af sejlrenden og 11 havne omkring fjorden kan forårsage spredning af
ophobede stoffer og sedimentation af partikler til skade for plante- og dyrelivet i
fjorden (Naturstyrelsen 2011a).
Som nævnt i afsnit 3.1 er den vestlige del af Odense Fjord udpeget som Natura 2000område nr. 110 ”Odense Fjord”. Det internationale naturbeskyttelsesområde omfatter
også en mindre del af de omgivende landarealer samt den nedre del af Odense Å.
Natura 2000-området består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr.
2
2
94, hvis grænser er sammenfaldende. Områdets areal er 50,48 km , hvoraf 41,36 km
er hav (Naturstyrelsen 2011a). Beskyttelsen af området er fastlagt gennem Habitatbekendtgørelsen (Bek. nr. 408 af 01/05/2007).
Den marine del af Natura 2000-området er karakteriseret som en lavvandet fjord, der i
den midterste og nordlige del rummer holme og øer. På disse yngler en del kolonirugende måger og terner samt vadefugle. I den sydlige del af fjorden (Seden Strand),
hvor vanddybden er under 1 meter, består bundvegetationen overvejende af havgræs,
og eutrofieringsbetingede makroalger som søsalat er almindeligt forekommende.
Ålegræs findes lidt længere ude i fjorden; dybdegrænsen for hovedudbredelsen af
ålegræs er i dag 2,6 m i yderfjorden og 2,0 m i Seden Strand (Naturstyrelsen 2011c).
Den østlige del af yderfjorden er ikke en del af Natura 2000-området; men hele fjorden
er af Dansk Ornitologisk Forening klassificeret som et ”Important Bird Area” (IBA)
(http://www.dofbasen.dk/IBA/dellok.php?lokid=75).
En række strandenge, moser og overdrev langs fjorden og på øer i fjorden er udpeget
som beskyttede naturtyper i medfør af Naturbeskyttelseslovens §3. Beskyttelsen
betyder, at der ikke uden tilladelse fra de kommunale myndigheder må foretages
ændringer i naturtypernes tilstand.
Hele Odense Fjord er udlagt som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der
er forbud mod jagt fra motorbåd i hele fjorden og jagtforbud og færdselsrestriktioner
på nogle af de primære lokaliteter, hvor fuglene søger føde eller yngler (Figur 5-2).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
39/134
Figur 5-2. Oversigt over restriktioner på jagtudøvelse, færdsel og sejlads i Odense Fjord
Vildtreservat.
I Natura 2000-området ”Odense Fjord” er der særlig fokus på fjordens marine
naturtyper og de mange små holme, som er vigtige ynglepladser for fugle
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
40/134
(Naturstyrelsen 2011a). I Natura 2000-planen er der defineret en række overordnede
mål for området, hvoraf følgende er relevante i den foreliggende sammenhæng:
5.2

Havområdet og lagunesøerne skal sikres en god vandkvalitet med veludviklet
bundvegetation og fauna.

Vandområderne skal blive gode levesteder med rige fourageringsmuligheder for
de trækkende vandfugle sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne,
samt for de ynglende kystfugle klyde, splitterne, havterne og fjordterne.

Områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtyperne
hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode
sprednings- og etableringsmuligheder for arterne.
Habitatområde nr. 94
Habitatområde nr. 94, Odense Fjord, er udpeget på baggrund af forekomsten af 20
habitatnaturtyper og én art, skæv vindelsnegl (Tabel 5-1).
Tabel 5-1. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94, Odense Fjord. Koden svarer
til Habitatdirektivets 4-cifrede Natura 2000 kode; * angiver prioriterede naturtyper, som
medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare. Naturtyper, der potentielt kan
påvirkes af kølevandsudledningen, er markeret med fed.
Udpegningsgrundlag
Kode
Skæv vindelsnegl
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1014
1110
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1140
Kystlaguner og strandsøer
1150*
Større lavvandede bugter og vige
1160
Rev
1170
Enårig vegetation på stenede strandvolde
1210
Flerårig vegetation på stenede strande
1220
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer
mudder og sand
1310
Strandenge
1330
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3130
Vandløb med vandplanter
3260
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
4010
Tørre dværgbusksamfund (heder)
4030
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
5130
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6410
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
6430
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7220*
Rigkær
7230
Bøgeskove på muldbund
9130
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
9160
Skæv vindelsnegl er knyttet til terrestriske habitater og vurderes ikke at være relevant i
relation til en konsekvensvurdering af Fynsværkets kølevandsudledning. Af de 20
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
41/134
naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, er en del ligeledes terrestriske, og
andre er ikke repræsenteret i de indre dele af fjorden, som kan tænkes at blive
påvirket af kølevandet. De potentielt påvirkede naturtyper er markeret med fed i Tabel
5-1.
Hovedvægten i det følgende lægges på de marine naturtyper, der udgør størstedelen
af habitatområdets areal og vurderes at være de mest udsatte i forhold til påvirkninger
fra kølevandsudledningen.
5.2.1
Marine naturtyper
5.2.1.1
Forekomst og beskrivelse
Størstedelen af arealet i Habitatområde nr. 94 udgøres ifølge Basisanalysen (Fyns
Amt 2006b) af naturtype 1110 (sandbanker med vedvarende dække af havvand). De
dybere dele af fjorden, ved sejlrenden og Egense Dyb, er klassificeret som naturtype
1160 (større lavvandede bugter og vige). Naturtype 1140 (mudder- og sandflader
blottet ved ebbe) optager ifølge Basisanalysen kun et lille areal (33 ha) i fjordens
nordvestligste del (Figur 5-3).
Ifølge en kortlægning foretaget af Skov- og Naturstyrelsen (Foverskov 2004) udgøres
hele fjordens indre del (Seden Strand) af naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige),
mens naturtype 1110 (sandbanker) kun findes i de ydre dele af fjorden. Forskellen i
klassificering hænger sammen med, at definitionerne af de to naturtyper overlapper
hinanden (se nedenfor), og er i praksis uden betydning for konsekvensvurderingen.
Naturtype 1140 (vadeflader) optager ifølge Foverskov (2004) et større areal i fjordens
nordvestlige del og findes tillige i et område ved Dørholm i den mellemste del af
fjorden. Det er generelt forbundet med usikkerhed at skelne mellem naturtyperne 1110
og 1140 på ortofotos (Foverskov 2004).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
42/134
Figur 5-3. Udbredelsen af habitatnaturtyper i den marine del af Habitatområde nr. 94, med
angivelse af undersøgelsestransekter for undervandsvegetation. Kilde: Fyns Amt
(2006b).
I en supplerende kortlægning af naturtyperne i den indre del af fjorden (Naturstyrelsen
2012) fastholdes Basisanalysens klassifikation af Seden Strand som naturtype 1110
(sandbanker), mens naturtype 1160 kun findes i området ved sejlrenden fra Odense
Kanal og nord om Vigelsø (Figur 5-4). Der er ikke foretaget en egentlig kortlægning af
naturtype 1140 (vadeflader); men det er oversigtligt konstateret, at de kystnære dele
af Seden Strand mod syd og øst, der er tørlagt ved lavvande, tilhører denne naturtype
(Figur 5-4).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
43/134
Figur 5-4. Udbredelsen af habitatnaturtyper i den sydlige del af Habitatområde nr. 94,
baseret på kortlægningen i 2011. Kilde: Naturstyrelsen (2012).
Forekomsten af naturtype 1170 (rev) er først kortlagt i 2011. Naturtypen, der her
optræder i form af biogene rev (blåmuslingebanker), er fundet i kvisselen langs Stige
Ø og videre nordpå, hvor den forekommer på begge sider af sejlrenden (Figur 5-4).
Naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) findes på sydenden af Vigelsø, hvor der
er en stor kystlagune, samt i to områder i Fjordmarken. Herudover kan et antal søer,
der er beliggende på strandenge langs fjorden, potentielt tilhøre denne naturtype
(Fyns Amt 2006b).
I det følgende gives en kort karakteristik af de fem marine naturtyper.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
44/134
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110)
Denne habitatnaturtype dækker over sandbanker, som er hævet over den omgivende
bund, og som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. Graden af
eksponering er væsentlig for naturtypens biologiske sammensætning, og ud fra den
eksisterende viden er det som minimum relevant at opdele naturtypen i følgende
undertyper (Dahl et al. 2005):



Ikke eksponerede sandbanker på lavt vand med undervandsvegetation.
Eksponerede sandbanker på lavt vand uden undervandsvegetation.
Sandbanker på dybt vand uden undervandsvegetation.
For sandbankerne i Odense Fjord gælder, at de helt overvejende kan henføres til den
første af ovennævnte undertyper. Bankerne kan være bevokset med en vegetation af
ålegræs, havgræs og/eller andre arter tilhørende havgræs-samfundet (fx børstebladet
vandaks, kransnålager). Bundfaunaen udgøres af arter fra lavtvandssamfundet
(Macoma-samfundet) (Dahl et al. 2005).
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140)
Arealer med denne naturtype er karakteriseret ved at være tørlagt ved lavvande og
ved at mangle landplanter. Arealerne er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger, og
stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af
hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr, og naturtypen er
generelt af stor betydning som fourageringsområde for ande- og vadefugle (Dahl et al.
2005).
Kystlaguner og strandsøer (1150)
Naturtypen dækker områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller
næsten helt adskilt fra havet af sandbanker, rullesten eller lignende. Lagunernes
placering og omfang kan ændres under oversvømmelser, ved storme etc.
Saltholdigheden varierer typisk temmelig meget, afhængig af nedbør, fordampning og
tilførsel af havvand. Områderne kan være bevoksede eller vegetationsløse. De arter
af planter og dyr, der er til stede, er ofte specielle ved at kunne klare store ændringer i
saltholdigheden (Dahl et al. 2005).
Større lavvandede bugter og vige (1160)
Denne naturtype findes i store dele af de indre danske farvande. Den er defineret ved
at omfatte store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset,
og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden kan
bestå af meget forskellige substrater, fra hård sandet eller stenet bund til blødt mudret
sediment. De forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer typisk i
veludviklede zoner med mange arter. Bl.a. er arter af ålegræs, havgræs, vandaks,
bentiske alger samt en bentisk fauna af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr
karakteristiske for naturtypen (Dahl et al. 2005).
Beskrivelsen af habitatnaturtypen giver mulighed for en endog meget stor variation i
biologisk sammensætning, og naturtypen ville ud fra et biologisk synspunkt med fordel
kunne opdeles i en række undertyper (Dahl et al. 2005).
Den rummelige definition af naturtypen muliggør, at andre af Habitatdirektivets
naturtyper kan findes inden for den geografiske afgrænsning af ”større lavvandede
bugter og vige”. I Odense Fjord dækker naturtypen ifølge Foverskov (2004) alle de
marine arealer i Natura 2000-området, der ikke kan henføres til andre naturtyper.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
45/134
Rev (1170)
Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet
kan eventuelt være blottet ved lavvande. Fra havbunden og opefter indeholder revene
ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund, hvilket giver de enkelte
rev en stor rigdom af dyr og planter (Dahl et al. 2005). Rødalger, grønalger og
brunalger (bl.a. blæretang) er typiske for denne naturtype. Blæretang findes på dybder
fra 0,5 til 6 m, og herunder findes en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10
m. Af dyr kan nævnes arter af muslinger, svampe, mosdyr og rurer.
Revene i Odense Fjord er såkaldt biogene rev, der består af levende organismer.
Sådanne rev ses i Danmark primært som muslingebanker.
5.2.1.2
Eksisterende trusler
I Natura 2000-planen og vandplanen for Odense Fjord (Naturstyrelsen 2011a,b) samt i
basisanalysen for Odense Fjord (Fyns Amt 2006b) er der identificeret en række trusler
mod Natura 2000-områdets naturværdier. Disse trusler diskuteres i det følgende i det
omfang, de kan være relevante for Habitatområdets marine naturtyper.
Næringsstofbelastning. Odense Fjord tilføres næringsstoffer fra bl.a. renseanlæg,
industriudledninger og landbrugsområder fra et opland svarende til 31 % af Fyn samt
fra Odense by. Den diffuse afstrømning, primært fra landbrugsarealer, er den mest
betydende kilde til både kvælstof og fosfor, mens den atmosfæriske tilførsel er af
mindre betydning (< 5 % af den totale kvælstofbelastning, Naturstyrelsen 2011c). For
fosfors vedkommende sker der også en intern påvirkning fra ophobet fosfor i
sedimentet.
Koncentrationen af næringsstoffer har stor betydning for vegetationens sammensætning. Generelt favoriserer høje koncentrationer af næringsstoffer planteplankton
og hurtigtvoksende makroalger som søsalat, rørhinde og forskellige trådalger.
Bladformede brunalger (blæretang, savtang) og rodfæstede makrofyter (ålegræs,
havgræs) er tilpasset et mere næringsfattigt miljø og udkonkurreres derfor ofte af
hurtigtvoksende alger ved høje næringsstofkoncentrationer. Samtidig indskrænkes
den rodfæstede vegetations dybdeudbredelse pga. reduceret sigtdybde.
Siden begyndelsen af 1980’erne er kvælstofafstrømningen til fjorden reduceret med
ca. 45 % og fosforafstrømningen med ca. 83 %, og i de kommende år forventes der at
ske en yderligere reduktion af næringsstofbelastningen som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for Hovedvandopland Odense Fjord (Naturstyrelsen
2011c). De reducerede tilførsler betyder, at potentialet for næringsstofbegrænsning af
planteplankton og makroalger er væsentlig forøget; men niveauerne er dog fortsat så
høje, at miljøtilstanden ikke kan betegnes som stabil (Fyns Amt 2006b).
Mængden af planteplankton i Odense Fjord begrænses desuden af en høj biomasse
af filtrerende bunddyr, især børsteorme og muslinger. Det er beregnet, at disse
bunddyr har kapacitet til at filtrere hele vandmængden i Odense Fjord mere end én
gang i døgnet og hele vandmængden i Seden Strand flere gange i døgnet (Fyns Amt
2006a,b).
Den reducerede næringsstofbelastning siden 1980’erne har medført, at mængden af
trådalger er aftaget i yderfjorden, og at langsomtvoksende brunalger som blæretang
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
46/134
og savtang er gået stærkt frem. En tilsvarende fremgang er ikke set for ålegræs, der
er gået stærkt tilbage (Figur 5-5). Ålegræssets udbredelse påvirkes dog af flere andre
faktorer end koncentrationen af næringsstoffer, herunder bundforhold, fysiske
påvirkninger og mulighederne for spredning fra eksisterende bevoksninger, hvilket
vanskeliggør den naturlige genetablering (Flindt et al. 2011, Naturstyrelsen 2011e). I
Seden Strand er forekomsten af søsalat aftaget, og rodfæstede makrofyter som
havgræs og i mindre omfang ålegræs er genindvandret i dele af området (Figur 5-6).
Mængden af planteplankton i fjorden, udtrykt ved klorofyl-a, viser ingen klar udviklingstendens siden slutningen af 1980’erne og lå i 2009-2010 på omtrent samme
niveau som i 1989-1990 (Naturstyrelsen 2011c).
Figur 5-5. Udbredelsen af ålegræs i Odense Fjord i august 1983 og august 2005. Det stiplede område i
Seden Strand (1983) markerer tilstedeværelse af ålegræs. Fuldt optrukne streger (2005) angiver
undersøgte transekter. Kilde: Fyns Amt 2006a.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
47/134
Figur 5-6. Udbredelsen af søsalat, havgræs og ålegræs i Seden Strand i august 1982 og
august 2005. Den stiplede linje på kortet øverst til venstre markerer et område med ca. 30
% dækning af ålegræs 1982-85. Kilde: Fyns Amt 2006a.
Miljøfarlige stoffer. De væsentligste kilder til miljøfarlige stoffer i Odense Fjord kommer
fra Odense Å, værftsindustri og losseplads, og jævnlige oprensninger og uddybninger
af havne og sejlrender kan føre til fornyet spredning af ophobede stoffer (Fyns Amt
2006b). Der er især tale om TBT, PAH’er, PCB og kobber. Der er set både morfologiske, fysiologiske og cytologiske effekter af disse stoffer på strandsnegle, muslinger
og ålekvabber i fjorden (Naturstyrelsen 2011c). PAH- og TBT-koncentrationerne
vurderes at være så høje, at også planter som ålegræs og havgræs kan være påvirket
(Fyns Amt 2006b).
Fiskeri. Fiskeri med bundslæbende redskaber kan fjerne eller beskadige dels bundvegetation og bundlevende dyr, dels substrat i form af hårdbund, sten og skaller.
Odense Fjord er lukket for kommercielt muslingefiskeri pga. det meget høje indhold af
TBT i muslingerne. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke (Naturstyrelsen
2011a), men fiskeri efter fisk i fjorden angives at foregå med passive (stationære)
redskaber (Fyns Amt 2006b, Naturstyrelsen 2011c).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
48/134
Sejlads. Den intensive erhvervs- og fritidssejlads i fjorden kan påvirke de marine
naturtyper gennem fysisk påvirkning af sedimentet, frigivelse af miljøfarlige stoffer fra
bundmaling samt spild af olie og affald (Fyns Amt 2006b, Naturstyrelsen 2011c).
Uhensigtsmæssig hydrologi. Unaturlige vandstandsforhold, som nedsætter
områdernes dynamik, vurderes at udgøre en trussel mod naturtypen kystlaguner og
strandsøer (Naturstyrelsen 2011a).
Invasive arter. En række invasive, marine arter er truffet i Odense Fjord, men det
vides endnu ikke, i hvilket omfang de vil kunne påvirke fjordens naturtyper. Blandt de
invasive arter er amerikansk ribbegople Mnemiopsis leidyi (”dræbergople”), der er en
trussel for fisk, da den spiser fiskeæg og -larver samt zooplankton, som udgør en del
af fødegrundlaget for fisk (Naturstyrelsen 2010a). Arten lever naturligt langs Nord- og
Sydamerikas atlanterhavskyster og blev første gang fundet i Europa i 1982. I Nordeuropa blev den første gang truffet i Holland i 2006, hvorfra den hurtigt har bredt sig til
de danske farvande.
Børsteormen Marenzelleria viridis (svovlorm) blev første gang konstateret i Odense
Fjord i 2002 og optræder nu i store tætheder på sandbund i fjorden, med undtagelse
af de mest ferske dele (Kristensen et al. 2012).
De invasive rødalger Dasya baillouviana (dusktang) og Gracilaria vermiculophylla
(brunlig gracilariatang) forekommer begge i fjorden. Dusktang er kendt fra Odense
Fjord siden 1993. Arten blev kortlagt på NOVANA-transekter i 2005, hvor det viste sig,
at der var en ganske stor forekomst i såvel yderfjorden som Seden Strand. Tætheden
var størst i den vestlige del af yderfjorden, hvor der i august 2005 blev registreret op til
10 % dækning, dog oftest 1-2 %. I Seden Strand blev arten især observeret mellem
Vigelsø og Tornø og mellem Vigelsø og Stige Ø. Dækningsgraden her lå typisk på 1-2
%, dog var der enkelte observationer på op til 5-10 % dækning (Fyns Amt 2006a). Ved
en kortlægning i sommeren 2011 blev arten imidlertid kun registreret på en enkelt
station, vest for Vigelsø (Naturstyrelsen upubl.).
Brunlig gracilariatang blev første gang observeret i Danmark i 2003 og er i de seneste
år også fundet i Odense Fjord. På kortlægningen i 2011 blev arten fundet på 15 af 242
stationer i Seden Strand, fortrinsvis i den vestlige del, og på 2 ud af 83 stationer i
yderfjorden. Artens dækningsgrad på disse stationer var typisk 1-5 %, dog 10 % på en
enkelt station mellem Vigelsø og Tornø (Naturstyrelsen upubl.). Gracilariatang synes
således at være under spredning i fjorden.
Kølevand. Fynsværkets kølevandsudledning øger temperaturen i den nederste del af
Odense Å og i Seden Strand, hvilket ifølge vandplanen skaber betingelser for øget
vækst af planteplankton og hurtigt voksende makroalger som søsalat (Naturstyrelsen
2011c). Det er ikke vurderet i Natura 2000-planen, om kølevandsudledningen udgør
en trussel mod udpegningsgrundlagets naturtyper og arter (Naturstyrelsen 2011a).
Af de nævnte trusler vurderes næringsstofbelastningen at være langt den vigtigste,
efterfulgt af de høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer.
5.2.1.3
Prognose og målsætning
Prognosen for alle fem marine naturtyper i habitatområdet Odense Fjord er vurderet
som ugunstig pga. generelt højt næringsstofniveau og miljøfarlige stoffer. For
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
49/134
kystlaguner desuden som følge af unaturlige vandstandsforhold og for rev desuden
som følge af fiskeri med slæbende redskaber (Naturstyrelsen 2011a).
Den overordnede målsætning er, at havområdet og lagunesøerne sikres en god
vandkvalitet med veludviklet bundvegetation og fauna, og at områdets økologiske
integritet sikres i form af (bl.a.) en lav næringsstofbelastning (Naturstyrelsen 2011a).
Der er ikke formuleret mere konkrete målsætninger for de marine naturtyper, ud over
at udviklingen i naturtilstanden skal være i fremgang, således at der opnås gunstig
bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold tillader det. De relevante kriterier for
gunstig bevaringsstatus er anført nedenfor.
Det indgår i Natura 2000-planens generelle sigtelinjer, at projekter og aktiviteter ikke
må skade områdets marine naturtyper. Kystlagunerne skal sikres den for naturtypen
mest hensigtsmæssige hydrologi. Tilførslen af næringsstoffer reguleres via vandplanen, og miljøfarlige stoffer håndteres ligeledes via vandplanen.
Kriterier for gunstig bevaringsstatus
Der er defineret følgende, generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine
naturtyper (Dahl et al. 2005):











Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende og bør alene være
reguleret af naturlige dynamiske processer.
Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med
bentisk vegetation og følsomme faunaarter, skal være stabilt eller stigende.
Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil eller faldende.
* Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende.
* Den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse skal være stabil eller
stigende.
* Den bentiske vegetations artsdiversitet skal fastholdes eller øges til et fastlagt
niveau.
* Den bentiske vegetations artssammensætning skal være inden for den
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Makrofaunaens individtæthed og biomasse skal fastholdes eller forbedres til et
fastlagt niveau.
Makrofaunaens artssammensætning skal være inden for den forventede
variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment skal fastholdes eller
mindskes til et fastlagt niveau.
Bestandsniveauet for hver af de arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal
sikre bestandens langsigtede opretholdelse på stabilt eller stigende niveau.
De fire kriterier, der er markeret med *, finder ikke anvendelse for naturtype 1140
(vadeflader), hvor følgende kriterier anvendes i stedet:


Udbredelsen (målt som biomasse eller produktion) af bentiske diatoméer skal
være stabil eller stigende.
Dækningsprocenten af løstdrivende alger skal være stabil eller faldende.
Målsætning ifølge Vandplanen
Miljømålet for den økologiske tilstand af kystvande som Odense Fjord er i Vandplanen
(Naturstyrelsen 2011c) alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
50/134
ålegræs. Ålegræs er en nøgleorganisme i de danske kystvande, idet bevoksningerne
stabiliserer havbunden og fungerer som habitat for en lang række dyrearter som
tanglopper, rejer, strandkrabber, tangnål, tangspræl og fiskeyngel. Disse arter udgør
grundlaget for andre led i havets fødekæde, heriblandt flere fuglearter.
Som beskrevet i afsnit 3.3.2 er miljømålet beregnet ud fra den historiske dybdegrænse
for ålegræs og en EQR på 0,74. For Odense Fjords ydre dele er målsætningen en
dybdegrænse på 4,2 m, mens målsætningen for den lavvandede indre del (Seden
Strand) er, at ålegræs skal kunne vokse i hele dybden.
Miljømålene for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra Vandrammedirektivets
prioriterede stoffer, som bl.a. omfatter TBT, PCB og en række PAH’er, samt andre
stoffer, for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau (Naturstyrelsen 2011c). En nærmere redegørelse for disse miljømål vurderes ikke at være
relevant, da Fynsværkets kølevandscirkulation ikke vurderes at påvirke koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandet.
5.2.2
Øvrige naturtyper
Yderligere 6 naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, kan findes i den indre del
af fjorden og er derfor potentielt relevante for miljøkonsekvensvurderingen. Det drejer
sig om enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på
stenede strande (1220), vegetation af kveller eller andre énårige strandplanter, der
koloniserer mudder og sand (1310), strandenge (1330), vandløb med vandplanter
(3260) og bræmmer med høje urter langs vandløb (6430).
I det følgende redegøres kort for den eksisterende viden vedrørende disse naturtypers
forekomst og tilstand i habitatområdet, med særligt henblik på de områder, der
potentielt kan påvirkes af kølevandsudledningen. Desuden beskrives de eksisterende
trusler, bevaringsmålsætningerne og kriterier for gunstig bevaringsstatus for de
enkelte naturtyper.
5.2.2.1
Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) og flerårig vegetation på stenede
strande (1220)
Disse naturtyper findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er
udsat for en vis bølgepåvirkning. De er begge fundet i Habitatområde nr. 94, men er
ikke kortlagt (Fyns Amt 2006b). Begge naturtyper vurderes potentielt at være til stede i
Seden Strand (Miljøcenter Odense 2011).
Naturtype 1210 består fortrinsvis af enårig vegetation på stenede strande, hvor
vegetationen vokser i opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk
som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Karakteristiske arter
er bl.a. strandsennep, sodaurt og forskellige mælde-arter (Søgaard et al. 2005).
Naturtype 1220 består af flerårig vegetation på stenede strande eller strandvolde,
inklusive de øvre dele, hvor der kan dannes store komplekser af gamle strandvolde.
Karakteristiske arter er strandkål, strandarve, marehalm og strand-fladbælg (Søgaard
et al. 2005).
Der er ikke foretaget nogen specifik trusselsvurdering for de to naturtyper i Habitatområde nr. 94. De vigtigste trusler mod naturtyperne vurderes generelt at være
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
51/134
kystsikring, råstofindvinding, landbrugsmæssig udnyttelse samt (for naturtype 1220)
forekomst af den invasive art rynket rose (Søgaard et al. 2005).
Da naturtyperne ikke er kortlagt, er prognosen for deres bevaringsstatus i habitatområdet ukendt. Den generelle målsætning for naturtyper med ukendt prognose er
gunstig bevaringsstatus (Naturstyrelsen 2011a).
Der er opstillet følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus for de to typer af strandvoldsvegetation (Søgaard et al. 2005):




Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende; dog er naturlige
svingninger grundet kystdynamik acceptable.
Naturtypen skal sikres en naturlig erosions- og sedimentationsdynamik.
Påvirkningen fra kystsikringsanlæg, klapning eller råstofindvinding skal være stabil
eller faldende.
Artssammensætningen af planter skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Bestanden af hver af de tilstedeværende arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau.
For naturtype 1210 desuden:

Tilførslen af organisk materiale og næringsstoffer i form af tangopskyl skal være
stabil eller i forbedring mod en naturlig tilstand.
For naturtype 1220 desuden:

5.2.2.2
Dækningsgraden af rynket rose skal være faldende og bør holdes under 5 %.
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og
sand (1310)
Naturtype 1310, ofte kaldet ”enårig strandengsvegetation”, omfatter især kvellervade,
men også saltpander og andre arealer med pionervegetation af enårige planter som
strandgåsefod og strand-firling indgår i naturtypen. Naturtypen findes i sammenhængende udstrækning kun i Vadehavet og er ellers pletvis forekommende langs dele
af de danske kyster, ofte som småskala-indblanding i strandenge (Søgaard et al.
2005, Anonym 2010).
I lighed med de to ovennævnte naturtyper er naturtype 1310 ikke kortlagt, men vides
at forekomme inden for habitatområdet (Fyns Amt 2006b). Naturtypen vurderes
potentielt at være til stede i Seden Strand (Miljøcenter Odense 2011). Der er ikke
foretaget nogen specifik trusselsvurdering, prognosen for naturtypen er ukendt, og
den generelle målsætning om gunstig bevaringsstatus er gældende (Naturstyrelsen
2011a).
På landsplan vurderes de vigtigste trusler mod naturtypen at være ændrede
hydrologiske forhold, ophør af græsning og invasion af vadegræs i kvellervader
(Søgaard et al. 2005).
Der er opstillet følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus for enårig strandengsvegetation (Søgaard et al. 2005):
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
52/134







5.2.2.3
Naturtypens areal skal være stabilt eller stigende.
Andelen af arealet, der udsættes for oversvømmelse fra havet (naturlig hydrologi),
skal være stabil eller stigende.
Naturtypen skal sikres en naturlig erosions- og sedimentationsdynamik.
Påvirkningen fra kystsikringsanlæg eller råstofindvinding skal være stabil eller
faldende.
Kvælstofdepositionen må ikke overskride tålegrænsen (som ikke er fastsat).
Arealandelen med ekstensiv græsning skal være stabil eller stigende.
Artssammensætningen af planter skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Bestanden af hver af de tilstedeværende arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau.
Strandenge (1330)
Denne habitatnaturtype omfatter plantesamfund, der jævnligt oversvømmes af havet,
og vegetationen består følgelig af salttålende planter. Strandenge udvikles kun langs
kyster, der er beskyttet mod bølgepåvirkning, og findes derfor især ved fjorde og vige.
Naturtypen har traditionelt været udnyttet til græsning og/eller høslet, hvilket fastholder
en lavtvoksende og artsrig vegetation, mens ophør af udnyttelse medfører tilgroning
(Søgaard et al. 2005). Hele saltengszoneringen er omfattet, fra middelvandstandslinjen til niveauet for højeste normale højvande (dvs. fraset sjældne stormflodssituationer) (Vestergaard 2000, Anonym 2010). Ugræssede strandsumpe med tagrør
og kogleaks hører også til naturtype 1330.
Flere af ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er knyttet til lavtvoksende strandenge, hvorfor bevaringsstatus for naturtypen
også kan påvirke status for disse arter.
Inden for habitatområdet er Odense Fjord omgivet af ca. 355 ha strandeng
(www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/
LIFE/Strandenge.htm). De største arealer findes langs Odense Ås udløb, på den
sydlige del af Vigelsø samt i den nordvestlige del af området (Fyns Amt 2006b). Der er
desuden flere mindre strandengsarealer langs den sydlige del af fjorden (Figur 5-7).
En del af arealerne er inddigede.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
53/134
Figur 5-7. Udbredelsen af strandeng og andre terrestriske habitatnaturtyper i den sydlige del af
Habitatområde nr. 94. Kilde: Fyns Amt (2006b).
I Basisanalysen (Fyns Amt 2006b) og Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011a) er
der identificeret følgende trusler mod områdets strandenge:





Tilgroning med græsser og høje urter.
Forekomst og spredning af invasive arter, især rynket rose og bukketorn.
Uhensigtsmæssige vandstandsforhold, idet strandengene en del steder er præget
af afvanding.
Hindring af landskabsdynamik, da de eksisterende inddæmninger nedsætter
hyppigheden af oversvømmelser og hindrer en naturlig vegetationsudvikling.
Arealreduktion/fragmentering, idet små bestande har en større risiko for at uddø,
og isolation forringer mulighederne for spredning og genindvandring.
I alt 95 ha ud af de ca. 133 ha strandeng, der er tilstandsvurderet, vurderes at have en
høj eller god tilstand, hvorved de potentielt opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus
(Naturstyrelsen 2011a). Prognosen for naturtypen er dog vurderet som ugunstig pga.
de eksisterende trusler fra tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold og
forekomst af invasive arter. Der vurderes at være problemer med tilgroning på næsten
90 % af strandengsarealet (Naturstyrelsen 2011a).
Målsætningen for habitatområdets strandenge er, at naturtypen skal have en gunstig
bevaringsstatus. Udviklingen i strandengenes areal og tilstand skal være stabil eller i
fremgang, således at der fastholdes eller opnås en høj eller god naturtilstand. Forekomsterne skal gøres mere sammenhængende, og den økologiske integritet skal
sikres i form af en hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi (Naturstyrelsen 2011a).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
54/134
Der er opstillet følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus for strandenge (Søgaard
et al. 2005):









5.2.2.4
Naturtypens areal skal være stabilt eller stigende.
Andelen af arealet, der udsættes for oversvømmelse fra havet (naturlig hydrologi),
skal være stabil eller stigende.
Kvælstofdepositionen må ikke overskride den fastsatte tålegrænse på 30-40 kg
N/ha/år.
Ledningsevnen skal være stabil eller i forbedring og skal være inden for den
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
pH skal være stabil og ikke væsentligt lavere end lokalitetens naturlige
surhedsgrad.
Afstanden til nærmeste areal med pesticidanvendelse eller gødskning skal være
minimum 50 m.
Arealandelen med tæt græsning eller slet skal være stabil eller stigende, men
arealer med ekstensiv græsning må ikke udelukkes helt.
Artssammensætningen af planter skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Bestanden af hver af de tilstedeværende arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau.
Vandløb med vandplanter (3260)
Naturtype 3260 omfatter vandløb med naturlig eller delvis naturlig dynamik, hvor vandkvaliteten ikke udviser betydelige forringelser, og med en vegetation af flydende eller
submerse vandplanter som fx arter af vandranunkel, vandstjerne, mosser og kransnålalger (Søgaard et al. 2005, Anonym 2010).
Naturtypen indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94, men er ikke
kortlagt i forbindelse med Basisanalysen (Fyns Amt 2006b). I 2011 er forekomsten af
naturtypen kortlagt i den del af Odense Å, der indgår i habitatområdet (strækningen
nedstrøms Kertemindevej, i alt 2,5 km). Ved denne kortlægning blev det konstateret,
at den pågældende strækning er fattig på vandplanter. Den eneste rodfæstede art, der
blev fundet, var undervandsformer af brudelys. Brudelys var almindelig på den øverste
del af den undersøgte strækning, men aftog herefter i hyppighed, og den sidste
observation blev gjort 1,4 km før udløbet. Desuden blev tre arter af vandaks og én art
af vandstjerne fundet løstdrivende (Naturstyrelsen 2012). På baggrund af forekomsten
af brudelys er naturtypens udbredelse afgrænset som vist i Figur 5-4. Naturtypen
formodes også at forekomme i Vejrup Å, der er (eller har været) kendt for en veludviklet vegetation af bl.a. vandkrans (Annette Sode, pers. komm. 2005).
Der er ikke i Basisanalysen eller Natura 2000-planen foretaget nogen specifik
trusselsvurdering for naturtypen; men de vigtigste trusler vurderes generelt at være
eutrofiering, ændrede hydrologiske forhold, morfologisk forarmning, fragmentering af
vandløbsøkosystemet samt forstyrrelser i form af grødeskæring og opgravninger
(Søgaard et al. 2005).
Prognosen for naturtypen i Habitatområde nr. 94 er ukendt pga. manglende kortlægning (Naturstyrelsen 2011a). Der er ikke formuleret nogen specifikke bevarings-
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
55/134
målsætninger for naturtypen, hvorfor den generelle målsætning om gunstig bevaringsstatus er gældende. Det indgår dog i Natura 2000-planens sigtelinjer, at naturtypen
skal sikres gode fysiske og kemiske forhold og sammenhæng i vandløbets forløb
(kontinuitet); dette sikres via vandplanlægningen.
Der er opstillet følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus for vandløb med
vandplanter (Søgaard et al. 2005):









5.2.2.5
Naturtypens areal skal være stabilt eller stigende.
Andelen af vandløbsarealet, som udsættes for oprensninger eller anden
regulering, skal være stabil eller faldende.
Andelen af vandløbets længde, som udsættes for grødeskæring, skal være stabil
eller faldende.
Vandføringen skal være stabil eller stigende med et naturligt fluktuationsmønster.
Tilførslen af næringsstoffer, pesticider og iltforbrugende stoffer via dræn og grøfter
skal være stabil eller faldende.
Udnyttelsesgraden af det vandløbsnære areal må ikke øges.
Vegetationsudviklingen skal være uforstyrret: den samlede dækningsgrad af en
række udvalgte arter skal være stabil eller stigende.
Forekomsten af 7 særlige arter skal være stabil eller stigende.
Bestanden af hver af de tilstedeværende plantearter, der er karakteristiske for
naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens langsigtede opretholdelse på stabilt eller stigende niveau.
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430)
Naturtype 6430 omfatter fugtige og nitrofile bræmmesamfund langs vandløb.
Naturtypen er karakteriseret ved en dominans af flerårige, tokimbladede urter frem for
rørskov og opretholdes som en lysåben og urtedomineret vegetation som følge af
naturlige forstyrrelser som erosion og dyndaflejring. Nitrofile bræmmesamfund
bestående udelukkende af basale, almindelige arter, der er begunstiget af den
generelle kvælstofberigelse af landskabet, hører til naturtypen, men har ingen
naturbeskyttelsesmæssig prioritet (Søgaard et al. 2005).
I lighed med den foregående naturtype er naturtype 6430 ikke kortlagt i forbindelse
med Basisanalysen. Ved Naturstyrelsens undersøgelse af den nedre del af Odense Å
i 2011 blev det konstateret, at bredzonen på strækningen nedstrøms Kertemindevej
består af en artsrig vegetation med bl.a. almindelig mjødurt, gul iris, lodden dueurt og
strand-kvan, som kan henføres til naturtype 6430 (Naturstyrelsen 2012). Det bemærkes dog samtidig, at der på store dele af strækningen er tagrør langs bredderne.
Bredvegetationen langs de nederste 900 m af åen, dvs. fra sammenløbet med
Odense Gl. Kanal til udløbet i Seden Strand, er undersøgt i 2005 (Orbicon upubl.). På
denne strækning er den østlige bred næsten uden brinker, mens der på vestbredden
er en markant og ret brat overgang fra kronekant til vandspejl. Vegetationen på
østsiden består af en 3-5 m bred, tæt bevoksning af tagrør og strand-kogleaks, med
spredte eksemplarer af de højtvoksende arter kær-svinemælk og strand-kvan. På
vestsiden er vegetationen domineret af tagrør, men brinkerne rummer desuden
opvækst af en række højtvoksende urter, der typisk vokser på næringsrig bund langs
åbredder, herunder enkelte eksemplarer af kæmpe-bjørneklo. Der er desuden en del
opvækst af træer og buske, hvoraf dog kun få er rodfæstede i selve brinken. Det
vurderes, at vegetationen på østsiden ikke hører til naturtype 6430, men har karakter
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
56/134
af rørskov eller strandsump. Vegetationen på vestsiden kan evt. henføres til naturtypen, men i givet fald den trivielle type (jf. Søgaard et al. 2005, Anonym 2010).
Der er ikke foretaget nogen specifik trusselsvurdering, prognosen for naturtypen er
ukendt, og den generelle målsætning om gunstig bevaringsstatus er gældende
(Naturstyrelsen 2011a). På landsplan vurderes de vigtigste trusler mod naturtypen at
være intensiv græsning, tilgroning med træer og buske, eutrofiering, dræning og
begrænsninger af den naturlige dynamik (Søgaard et al. 2005).
Der er opstillet følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus for urtebræmmer langs
vandløb (Søgaard et al. 2005):










5.3
Naturtypens areal skal være stabilt eller stigende.
Grøftning eller anden indsats, som påvirker hydrologien, skal være stabil eller
faldende.
pH skal være stabil og ikke væsentligt lavere end lokalitetens naturlige
surhedsgrad.
Ledningsevnen skal være stabil eller i forbedring og skal være inden for den
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Afstanden til nærmeste areal med pesticidanvendelse eller gødskning skal være
stabil eller stigende og bør være > 50 m.
Dækningsgraden af buske og træer skal være stabil eller faldende og gerne
mindre end 10 %.
Intensiv græsning må ikke forekomme i selve bræmmen.
Dækningsgraden af græsser skal være stabil eller faldende og inden for den
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Artssammensætningen af planter skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Bestanden af hver af de tilstedeværende arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er udpeget pga. fem ynglende bilag I arter samt store
forekomster af fire arter af trækfugle (Tabel 5-2).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
57/134
Tabel 5-2. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord.
Art
Rørhøg
Klyde
Splitterne
Fjordterne
Havterne
Knopsvane
Sangsvane
Toppet skallesluger
Blishøne
Begrundelse for udpegning
Y
Y
Y
Y
Y
T
T
T
T
Kriterier for udpegning
F3
F1
F1
F1
F1
F4
F2, F4
F4
F4
Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i
væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.
F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus
en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende
og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er
væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller
mere af den nationale bestand.
F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt
til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter.
F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i
området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
I det følgende gives for hver af disse ynglefugle (afsnit 5.3.1) og trækfugle (afsnit
5.3.2) en beskrivelse af artens forekomst og bestandsudvikling i Odense Fjord, og der
redegøres for bevaringsprognosen og -målsætningen for den pågældende art i
fuglebeskyttelsesområdet. Efterfølgende præsenteres en samlet redegørelse for de
eksisterende trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget (afsnit 5.3.3).
5.3.1
Ynglefugle
I gennemgangen refereres til en række navngivne ynglelokaliteter for de enkelte arter;
se Figur 3-2 for disse lokaliteters placering. Udvíklingen i arternes ynglebestande
(Figur 5-8 - Figur 5-12) er vist for Odense Fjord som helhed, for fjordens vestlige del
(som inkluderer et par vigtige, naturgenoprettede lokaliteter uden for Natura 2000området) og for selve Natura 2000-området. Bevaringsmålsætningen skal i alle
tilfælde sammenholdes med bestanden inden for sidstnævnte område.
5.3.1.1
Rørhøg
En totalfredning af rørhøg i 1967 betød, at den danske bestand begyndte at stige, og
at arten kunne indtage nye ynglelokaliteter over hele landet. Landsbestanden havde i
2000 stabiliseret sig på omkring 650 par (www.dof.dk).
I Odense Fjord gik bestanden af rørhøg ligeledes frem i 1970-80’erne (Fyns Amt
2006b), men faldt derefter. Fra omkring 2000 steg bestanden dog igen, hvilket er
forklaret med genopretningen af vådområderne på Vigelsø, ved Ølundgård, Firtalsstranden og i Fjordmarken samt ophør af den tidligere intensive rørhøst på en del
arealer (Fyns Amt 2006a).
Fjordmarken har siden slutningen af 1990’erne udgjort den vigtigste og mest stabilt
besatte ynglelokalitet for rørhøg ved Odense Fjord. Andre vigtige ynglepladser inden
for fuglebeskyttelsesområdet findes i nærheden af Odense Ås udløb og i andre
rørskove i den inderste del af fjorden.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
58/134
Prognosen for rørhøg i området er vurderet som gunstig på baggrund af en stabil
bestand (Naturstyrelsen 2011a). De seneste 5 år har bestanden i Odense Fjordområdet dog tilsyneladende været i tilbagegang (Figur 5-8). Den primære trussel mod
arten vurderes at være uhensigtsmæssig hydrologi på de potentielle ynglelokaliteter
(Naturstyrelsen 2011a).
Rørhøg
10
9
8
7
6
Odense Fjord total
5
Odense Fjord vest
4
Natura 2000 omr.
3
2
1
0
83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Figur 5-8. Udviklingen i ynglebestanden af rørhøg i Odense Fjord 1983-2010. Bestanden i
Natura 2000-området er en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord vest”, som igen er
en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord total”. Figuren er baseret på data fra Kurt
Due Johansen (pers. komm.).
Natura 2000-planens målsætning er, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus i
området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges,
således at der er grundlag for en ynglebestand af rørhøg (Naturstyrelsen 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg indgår, at rørskovsarealet skal være
stabilt eller stigende, og at der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte
mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag. Desuden
skal yngleområdet være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1.
april – 1. august (Søgaard et al. 2005). For fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord er
udpegningsgrundlaget 2 ynglepar (Fredningsstyrelsen 1983).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at rørhøg skal sikres
velegnede levesteder i form af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder
(Naturstyrelsen 2011a).
5.3.1.2
Klyde
De fleste klyder i Danmark yngler i den vestlige del af Jylland. Den danske ynglebestand er på omkring 4.100 – 4.600 par (år 2000, www.dof.dk). Arten yngler i
kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud, eller på strandenge med lav vegetation. Klyder lever af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og
børsteorme, der hentes på lavt vand ved at fuglen fører det lamelbesatte næb gennem
det øverste lag af mudderet.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
59/134
I Odense Fjord er ynglebestanden af klyder ifølge Basisanalysen steget siden
1970’erne fra omkring 30 par til 50-100 par i begyndelsen af 2000-tallet (Fyns Amt
2006b). Bestanden svinger dog meget, og den samlede bestand af klyder i den
vestlige del af Odense Fjord har siden 1983 varieret mellem 11 og 163 par, med store
fluktuationer på de enkelte lokaliteter (Figur 5-9). Overordnet set har der i perioden
1983-2010 været tale om en stigning i bestanden.
Vigelsø har i de seneste 15-20 år været fjordens vigtigste ynglelokalitet med op til 100
par klyder; men også her svinger bestanden meget, afhængig af forekomsten af
prædatorer, især ræve, på øen. I de seneste år har de vigtigste lokaliteter været
beliggende i de naturgenoprettede områder ved Firtalsstranden og Ølundgårds inddæmning lige uden for Natura 2000-området.
Klyde
180
160
140
120
100
Odense Fjord total
80
Odense Fjord vest
60
Natura 2000 omr.
40
20
0
83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Figur 5-9. Udviklingen i ynglebestanden af klyde i Odense Fjord 1983-2010. Bestanden i
Natura 2000-området er en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord vest”, som igen er
en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord total”. Den røde linje angiver bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. Baseret på data fra Kurt Due Johansen (pers.
komm.).
Ynglesuccesen for klydebestanden i Natura 2000-området er generelt set ret ringe,
hvilket formodes bl.a. at skyldes for lav vandstand og prædation. Som følge heraf er
prognosen for klyde vurderet som ugunstig (Naturstyrelsen 2011a).
Natura 2000-planens målsætning er, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus i
området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges,
således at der er grundlag for en ynglebestand på ca. 60 par klyder (Naturstyrelsen
2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for klyde indgår, at ynglelokaliteterne skal være
”rævesikre” og have en maksimal vegetationshøjde på 10 cm på et areal på minimum
1 ha. Endvidere skal selve ynglepladsen og et område på en radius af 300 m omkring
denne være uforstyrret i perioden 15. marts – 15. juli (Søgaard et al. 2005).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres og
genskabes fysisk egnede og uforstyrrede levesteder med høj vandstand på holme og i
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
60/134
lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr.
Endvidere skal prædationen i yngleområderne mindskes eller fjernes (Naturstyrelsen
2011a).
5.3.1.3
Splitterne
Splitterne yngler i eller tæt på hættemågekolonier på småøer, der er ubeboede, og
hvor ræve ikke kan komme ud, samt på holme ved kyster og fjorde. Den danske
bestand tæller ca. 6.000 ynglepar (Eskildsen & Vikstrøm 2011). Splitterner lever af
forskellige småfisk, specielt tobiser, brisling og sild, som de fanger ved at dykke ned i
stimerne, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Arten fouragerer
generelt længere til havs end de øvrige terner.
Bestanden af splitterne i Odense Fjord har siden 1983 svinget mellem 0 og 741 par
(Figur 5-10). Siden midten af 1990’erne har arten udelukkende ynglet på Vigelsø og
den nærliggende Skalø. Efter at bestanden toppede omkring år 2000, har den været i
kraftig tilbagegang, og arten synes nu helt at være forsvundet fra fjorden.
Splitterne
800
700
600
500
400
Natura 2000 omr.
300
200
100
0
83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Figur 5-10. Udviklingen i ynglebestanden af splitterne i Odense Fjord 1983-2010. Arten er
udelukkende fundet ynglende inden for Natura 2000-området. Den røde linje angiver
bevaringsmålsætningen. Baseret på data fra Kurt Due Johansen (pers. komm.).
Prognosen for arten er vurderet som ugunstig på grund af forstyrrelser og/eller
prædation på ynglestederne (Naturstyrelsen 2011a).
Natura 2000-planens målsætning er, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus i
området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges,
således at der er grundlag for en ynglebestand på ca. 200 par splitterner (Naturstyrelsen 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for splitterne indgår, at der inden for et område
skal findes mindst én egnet mulighed for placering af en koloni. Egnethed indbefatter
ubeboede småøer med lav vegetation, tilstedeværelse af hættemågekolonier og at der
ikke forekommer rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være
uforstyrret i perioden 1. april – 15. juli (Søgaard et al. 2005).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
61/134
På baggrund af ovenstående indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at arten skal
sikres tilstrækkeligt store ynglesteder, og at prædation i yngleområderne skal
mindskes eller fjernes. Da splitternens biogeografiske status er i fare for at blive
alvorligt forringet inden 2015, skal der gøres en særlig indsats for at mindske eller
fjerne prædation og forstyrrelser i artens yngleområder (Naturstyrelsen 2011a).
5.3.1.4
Fjordterne
Den danske bestand af ynglende fjordterner er gået markant tilbage siden 1980’erne
og tæller nu kun ca. 500 par (http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder
&m=visning&nyhed_id=968). I modsætning til andre terner yngler fjordternen både
ved saltvand og ferskvand. Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som fanges ved
dykning, men fuglene spiser også større vandinsekter.
Fjordternen har en præference for lavvandede fjorde og søer, og der burde derfor
kunne findes pæne bestande i Odense Fjord. Arten yngler imidlertid kun uregelmæssigt i fjorden med op til 75 par (1994) på Vigelsø eller på Hennings Holm ved
Stige Ø, og der er ingen ynglefund siden 2008 (Figur 5-11).
Fjordterne
80
70
60
50
40
Natura 2000 omr.
30
20
10
0
83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Figur 5-11. Udviklingen i ynglebestanden af fjordterne i Odense Fjord 1983-2010. Arten er
i perioden udelukkende fundet ynglende inden for Natura 2000-området. Den røde linje
angiver bevaringsmålsætningen. Baseret på data fra Kurt Due Johansen (pers. komm.).
Den negative bestandsudvikling i Odense Fjord formodes at skyldes mere generelle
faktorer, idet fjordternen er gået meget tilbage i Danmark (http://www.dof.dk/index.
php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=968). Flere faktorer antages at
være årsag til tilbagegangen på landsplan: tilgroning på ynglestederne, nedsat fødeudbud pga. ændringer i vandmiljøet i fjorde og kystnære områder, øget prædation,
øget omfang af menneskelig forstyrrelse og et stigende antal storme og højvander i
forsommeren.
Prognosen for fjordterne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig på grund af
forstyrrelser og/eller prædation på ynglestederne (Naturstyrelsen 2011a).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
62/134
Natura 2000-planens målsætning er, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus i
området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges,
således at der er grundlag for en ynglebestand på 11 par fjordterner (Naturstyrelsen
2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for fjordterne indgår, at der inden for et område
skal findes mindst to egnede muligheder for placering af en koloni. Egnethed
indbefatter småøer og holme uden tilstedeværelse af rovpattedyr. Endvidere skal
redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april – 15. juli (Søgaard
et al. 2005).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres
velegnede levesteder for arten under hensyntagen til dens sårbarhed over for
forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes
(Naturstyrelsen 2011a).
5.3.1.5
Havterne
Omkring 1970 var den danske ynglebestand af havterne på omkring 5-6.000 par, og i
2000 var bestanden steget til 8-9.000 par (www.dof.dk). Havternen yngler i kolonier på
småøer og holme uden rovpattedyr, hvor reden placeres på den åbne sandstrand eller
i sparsom vegetation. Føden består især af småfisk og krebsdyr, som fanges ved
styrtdykning langs kysterne, men havternen kan også tage større vandinsekter.
Havternen har ynglet på de fleste øer i Odense Fjord, men i meget svingende antal.
Siden 1970’erne har der været bestandsnedgang fra omkring 500 par i hele fjorden til
under 300 par i 1980’erne og mellem 7 og 253 par i 1990’erne. I de følgende år skete
der igen en vis fremgang til et bestandsniveau på knap 400 par i 2005 (Fyns Amt
2006b), men siden er bestanden faldet igen og udgjorde 136 par i 2010 (Figur 5-12).
Ynglebestanden af havterne i Odense Fjord fandtes i begyndelsen helt overvejende
inden for fuglebeskyttelsesområdet, men siden slutningen af 1990’erne har fuglene
fortrinsvis ynglet i den østlige del af fjorden. Bestanden er nu koncentreret på relativt
få lokaliteter, først og fremmest Skovholmen i fjordens østlige del. Den vigtigste
ynglelokalitet inden for Natura 2000-området er Vigelsø med op til 161 par (2009),
men også her med store udsving.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
63/134
Havterne
400
350
300
250
Odense Fjord total
200
Odense Fjord vest
150
Natura 2000 omr.
100
50
0
83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
Figur 5-12. Udviklingen i ynglebestanden af havterne i Odense Fjord 1983-2010.
Bestanden i Natura 2000-området er en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord vest”,
som igen er en delmængde af bestanden i ”Odense Fjord total”. Den røde linje angiver
bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. Baseret på data fra Kurt Due Johansen
(pers. komm.).
Som for fjordterne er prognosen for havterne i Natura 2000-området vurderet som
ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Naturstyrelsen 2011a).
Det er Natura 2000-planens målsætning, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus i området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres
eller øges, således at der er grundlag for en ynglebestand på 248 par havterner inden
for Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2011a).
Kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme som for fjordterne. Det indgår i
Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for havterne
under hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i
yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Naturstyrelsen 2011a).
5.3.1.6
Andre bilag I ynglefugle
Havørn
Det anføres i Natura 2000-planen, at der yngler havørn i området (Naturstyrelsen
2011a). Arten er anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da den ikke ynglede ved fjorden på
tidspunktet for udpegningen eller ved senere revisioner af udpegningsgrundlaget.
Havørnen har gjort yngleforsøg på Leammer i fjordens nordvestlige del i 2010 og
2011. Yngleforsøget i 2010 var det første i Odense Fjord i mere end 100 år, men
mislykkedes, da den voksne hun og ungen blev forgiftet med ulovlig insektgift
(Pedersen 2011). I 2011 forsøgte et par igen at yngle på øen; men også i dette
tilfælde forsvandt den ene af de voksne fugle, hvorefter den tilbageværende fugl ikke
var i stand til at opfostre de nyudklækkede unger alene (http://www.dof.dk/index.php
?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=885).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
64/134
Sorthovedet måge
Som den foregående art er sorthovedet måge anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten
ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Arten nævnes, da der i
perioden 2000-2006 ynglede et par på Vigelsø (Fyns Amt 2006b, Kurt Due Johansen
pers. komm.). Voksne, yngledygtige fugle blev også set i Odense Fjord i 2007 og
2008, men uden tegn på ynglen (Nyegaard & Grell 2008, 2009).
Sorthovedet måge er en sjælden og nyindvandret ynglefugl i Danmark, hvor
bestanden de senere år har varieret mellem 6 og 19 par. Arten yngler udelukkende i
kolonier med andre mindre måger som hætte- og stormmåge.
Dværgterne
Dværgterne indgår ikke i udpegningsgrundlaget, men ynglede ifølge Basisanalysen
med 3 par i 1980, og det anføres, at enkelte par yngler på øer uden reservatstatus i
den østlige del af fjorden (Fyns Amt 2006b). Siden 2006 har arten desuden ynglet
med 0-3 par på Vigelsø (inden for Natura 2000-området) og de seneste år også med
et enkelt par i Ølundgårds inddæmning, umiddelbart uden for området (Kurt Due
Johansen pers. komm.). Den danske ynglebestand er på 300-450 par (www.dof.dk).
5.3.2
Trækgæster
Trækgæsternes bestandsudvikling og fordeling i Odense Fjord er belyst ud fra flere
forskellige datasæt (se afsnit 3.4). Resultaterne af Danmarks Miljøundersøgelsers
(DMU’s) optællinger fra fly er vist samlet for de fire arter af trækfugle på udpegningsgrundlaget i Tabel 5-3, mens resultaterne fra de landbaserede optællinger er vist
under behandlingen af hver art.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
65/134
Tabel 5-3. Antal individer af de 4 udpegningsarter af trækfugle i Odense Fjord registreret ved DMU’s
midvintertællinger fra fly i perioden 1987-2008. Se Figur 3-3 for afgrænsningen af delområder. For
hver art er de højeste antal i hvert delområde og den højeste sum markeret med fed skrift.
Delområde
Knopsvane
1987
fe11
1988
1989
1991
1992
2000
2004
2008
41
52
35
22
7
23
6
39
2
1.059
251
1.204
1.427
175
182
82
649
538
224
12
45
11
202
629
220
142
30
240
166
fe12
fe13
fe14
150
fe15
Sangsvane
fe16
1.245
93
737
999
1.362
482
437
351
Sum
1.395
1.386
1.324
3.682
3.569
1.069
504
666
fe11
143
190
fe12
21
30
fe13
32
7
fe14
3
14
50
10
4
fe15
Toppet skallesluger
Blishøne
11
502
157
60
fe16
245
Sum
245
50
45
189
502
448
fe11
18
4
32
110
21
59
fe12
4
8
103
30
96
fe13
13
40
28
34
33
105
fe14
20
8
4
7
20
9
fe15
2
2
63
fe16
5
3
16
Sum
62
54
75
333
420
3.400
14.020
290
40
1.052
202
8
20
104
297
25
808
fe11
65
fe12
fe13
fe14
150
fe16
Sum
150
21
100
2.000
210
100
85
10
1.350
365
505
5.450
2.117
490
fe15
5.3.2.1
6
18
15.072
1.640
2.569
Knopsvane
Der yngler omkring 5.000 par knopsvaner i Danmark, og arten opholder sig i landet
året rundt. Allerede fra slutningen af juni suppleres de danske ynglefugle af knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland, som trækker til Danmark for at
fælde svingfjerene i de lavvandede danske farvande. Sidst på efteråret ankommer
yderligere trækgæster, som overvintrer i Danmark og flyver tilbage til ynglestederne i
februar-marts. Bestanden af fældefugle anslås til 40.000 – 50.000, og vinterbestanden
varierer mellem 30.000 og 70.000 fugle (Andersen-Harild 2002, Søgaard et al. 2005).
Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i
lavvandede områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også fouragerende på land,
hvor de græsser på vinterafgrøder.
I forhold til udpegningsgrundlaget på 10.000 individer omkring 1980 er arten gået
tilbage til max. 3.762 i perioden 1992-97 og max. 3.409 i perioden 1998-2003 (Fyns
Amt 2006b). Siden 2004 har de årlige maksimumtal varieret mellem 1.240 og 2.343
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
66/134
fugle (Figur 5-13). Svanerne trækker ofte væk fra fjordområdet sidst på året – muligvis
pga. fødemangel – hvilket medfører, at der de fleste år registreres relativt få fugle på
midvintertællingerne (Tabel 5-3). Grænsen for en internationalt betydende forekomst
er på 2.500 individer (Wetlands International 2006), og området har således ikke
været af international betydning de senere år.
Knopsvane
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
94 95 96 97 98 99 00 01
DMU landtællinger
04 05 06 07 08 09
DOF IBA tællinger
Figur 5-13. Udviklingen i antallet af rastende knopsvaner i Odense Fjord, belyst ved
optællinger fra land. DMU’s tællinger dækker kun Natura 2000-området, mens DOF’s
tællinger dækker hele Odense Fjord. Se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af de to
datasæt.
Størstedelen af knopsvanerne findes i den nordvestlige del af fjorden samt i inderfjorden sydøst for Vigelsø (Tabel 5-3, Figur 5-14). Fordelingen formodes at være
betinget af såvel omfanget af forstyrrelser som adgangen til føde i form af vandplanter.
Områderne med de største tætheder af knopsvaner findes således i tilknytning til de
jagtfri områder i fjorden (Figur 5-2). Samtidig er det nordvestlige område med høj
tæthed af svaner karakteriseret ved en forholdsvis høj produktion af ålegræs (Figur
4-11), mens der i det sydlige område er en høj dækning af havgræs og en betydelig
produktion af makroalger (Figur 4-10, Figur 5-6). Ifølge Fyns Amt (2006a) ses en
tendens til, at fuglene nu hovedsagelig forekommer i området ved Vigelsø-Tornø, hvor
de tidligere var mere ligeligt fordelt mellem Vigelsø-området og fjordens nordvestlige
del.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
67/134
2
Figur 5-14. Fordelingen af rastende knopsvaner (antal fugle/km ) i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 i
august-december. Fordelingen er beregnet ud fra middeltallene ved DMU’s landtællinger i 1 x 1 km
kvadrater i perioden 1994-2009; se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af metoden.
Prognosen for knopsvane i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga.
reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er Natura 2000-planens målsætning, at
arten skal have en gunstig bevaringsstatus, og at der skal være grundlag for en
bestand på ca. 10.000 rastende knopsvaner i området (Naturstyrelsen 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for knopsvane indgår, at et evt. fald i antallet af
fugle ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af levestedet. Tætheden af
bundplanter skal være tilstrækkelig høj til at fouragering er attraktiv for knopsvane, og
arealet med tilstrækkeligt bunddække af vandplanter inden for 2 m dybdekurven skal
kunne understøtte det antal knopsvaner, som er nævnt i udpegningsgrundlaget, og
skal i øvrigt være stabilt eller stigende (Søgaard et al. 2005).
På denne baggrund indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at knopsvane skal
sikres velegnede levesteder i form af strandenge med hensigtsmæssig drift og pleje
samt sikre raste- og fourageringsområder med hensyntagen til artens sårbarhed over
for forstyrrelser (Naturstyrelsen 2011a). Der er ingen generelle eller specifikke sigtelinjer hvad angår forekomsten af bundplanter. Det indgår dog i den overordnede
målsætning for Natura 2000-området, at havområdet og lagunesøerne skal sikres en
god vandkvalitet med veludviklet bundvegetation.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
68/134
5.3.2.2
Sangsvane
I Danmark forekommer sangsvanen næsten udelukkende som trækfugl, idet fuglene
især yngler i Sverige, Finland og Rusland og overvintrer i Danmark, Tyskland og
Holland. I alt overvintrer op mod 40.000 sangsvaner her i landet (Pihl & Vikstrøm
2006). Svanerne ankommer til landet fra oktober til lidt ind i januar og forlader det igen
i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige del af Jylland og på
Sydsjælland og Lolland-Falster.
Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i begyndelsen navnlig føde i søer
og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Relativt hurtigt
overgår sangsvanerne dog til at finde hovedparten af føden på land, hvor de
fouragerer på landbrugsafgrøder såsom hvede- og rapsmarker, kartoffel- og
roemarker samt på græsmarker. Fuglene overnatter dog stadig på søer og fjorde.
Bestanden af sangsvaner, som overvintrer i Nordvesteuropa, er steget en del i de
seneste 30 år og udgør nu minimum 59.000 individer (Wetlands International 2006). I
Odense Fjord er sangsvanen også gået kraftigt frem i forhold til det oprindelige
udpegningsgrundlag, fra 300 individer omkring 1980 til max. 3.086 i perioden 1992-97
og max. 1.972 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt 2006b). De nyere tal er lavere (max.
502 sangsvaner ved midvintertællingen i 2004, max. 598 på IBA-tællingerne i 2006),
men dog stadig højere end udpegningsgrundlaget (Figur 5-15). Grænsen for en
internationalt betydende forekomst er på 590 individer (Wetlands International 2006).
Sangsvane
700
600
500
400
300
200
100
0
94 95
96 97 98 99
00 01
DMU landtællinger
04
05 06 07 08 09
DOF IBA tællinger
Figur 5-15. Udviklingen i antallet af rastende sangsvaner i Odense Fjord, belyst ved
optællinger fra land. DMU’s tællinger dækker kun Natura 2000-området, mens DOF’s
tællinger dækker hele Odense Fjord. Se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af de to
datasæt.
Det skal bemærkes, at DMU’s landtællinger er gennemført i efterårsmånederne
(august-december) og dermed uden for den periode, hvor antallet af sangsvaner er
størst. Ved siden af de systematiske optællinger er der registreret op til 1100 fugle i
Seden Strand i februar 2009 (www.dofbasen.dk). Tilbagegangen siden 1992-97 er
formentlig delvis reel; men kan også i nogen grad skyldes, at fuglene nu i højere grad
opholder sig på land og derfor ikke registreres ved de standardiserede optællinger.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
69/134
Sangsvanernes fordeling i fjorden er væsentligt forskellig fra knopsvanens, hvilket
antagelig hænger sammen med, at arten primært fouragerer på land (Tabel 5-3, Figur
5-16). De største koncentrationer findes ved Vigelsø og Fedsodde, hvor der også
optræder betydelige antal på land. Lejlighedvis kan også den østlige del af fjorden
(uden for Natura 2000-området) være af betydning for arten.
2
Figur 5-16. Fordelingen af rastende sangsvaner (antal fugle/km ) i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 i
august-december. Fordelingen er beregnet ud fra middeltallene ved DMU’s landtællinger i 1 x 1 km
kvadrater i perioden 1994-2009; se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af metoden.
Prognosen for sangsvane i Natura 2000-området er vurderet som gunstig pga. den
stigende bestand. Det er målsætningen, at arten skal have en gunstig bevaringsstatus, og at der skal være grundlag for en bestand på minimum 300 rastende
sangsvaner i området (Naturstyrelsen 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for sangsvane indgår, at et evt. fald i antallet af
fugle ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af levestedet. Der skal som
minimum være én egnet, uforstyrret overnatningsplads med et areal på mindst 20 ha.
Endvidere skal der være tilstrækkelig fourageringshabitat til at understøtte det antal
sangsvaner, som er nævnt i udpegningsgrundlaget, og arealet med egnet habitat skal
være stabilt eller stigende (Søgaard et al. 2005).
På baggrund af ovenstående indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at sangsvane skal sikres velegnede levesteder i form af strandenge med hensigtsmæssig drift
samt sikre raste- og fourageringsområder med hensyntagen til artens sårbarhed over
for forstyrrelser (Naturstyrelsen 2011a).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
70/134
5.3.2.3
Toppet skallesluger
I Europa forekommer toppet skallesluger i den nordlige og nordvestlige del og i et
bælte gennem det nordlige Rusland. Arten overvintrer langs Vesteuropas kyster i
områder med mindre end 20 m’s dybde, og de lavvandede danske farvande er derfor
vigtige overvintringsområder. Der yngler 2.000 – 3.000 par toppede skalleslugere i
Danmark; men fra oktober suppleres ynglefuglene af trækgæster, og bestanden kan i
det sene efterår tælle 25.000 – 30.000 fugle. En del af disse trækker videre mod
sydvest, og den overvintrende bestand omfatter mellem 5.000 og 20.000 fugle
(Joensen & Pihl 2002).
Den toppede skallesluger lever hovedsagelig af almindelige småfisk som hundestejler,
kutlinger, ålekvabber og tangspræl. Omkring en fjerdedel af føden udgøres dog af
andre fødeemner, især rejer, småkrabber og andre mindre krebsdyr.
Bestanden af rastende toppede skalleslugere i Odense Fjord gik kraftigt tilbage fra ca.
1.000 individer omkring 1980 (udpegningsgrundlaget) til max. 167 i perioden 1992-97
(Fyns Amt 2006b). Siden da er der dog sket en vis fremgang, således at maksimumtallene siden midten af 1990’erne har ligget på omkring 200-400 fugle (Fyns Amt
2006b, Figur 5-17). Ved en enkelt lejlighed i 2007 er der registreret 1035 fugle i hele
fjorden, omtrent svarende til udpegningsgrundlaget. Grænsen for en internationalt
betydende forekomst er på 1700 individer (Wetlands International 2006), og området
er således ikke af international betydning for arten.
Toppet skallesluger
1200
1000
800
600
400
200
0
94 95 96 97 98 99 00 01
DMU landtællinger
04 05 06 07 08 09
DOF IBA tællinger
Figur 5-17. Udviklingen i antallet af rastende toppet skallesluger i Odense Fjord, belyst
ved optællinger fra land. DMU’s tællinger dækker kun Natura 2000-området, mens DOF’s
tællinger dækker hele Odense Fjord. Se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af de to
datasæt.
De største tætheder forekommer i de ydre dele af fjorden. Flytællingerne viser en
relativt jævn fordeling af toppede skalleslugere i yderfjorden, inklusive de østlige dele
uden for Natura 2000-området (Tabel 5-3). Ved de landbaserede tællinger er de
største bestandstætheder fundet i fjordens nordvestlige del (Figur 5-18), men
tæthederne i de centrale dele af yderfjorden undervurderes formentlig ved denne
metode. Det er dog sikkert, at fjordens nordvestlige del lejlighedsvis kan rumme store
antal, idet der i efteråret 2007 blev registreret op til 480 toppede skalleslugere i
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
71/134
Egensedybet (www.dofbasen.dk). Mindre koncentrationer findes desuden i området
ud for Fedsodde, hvorimod der kun er registreret relativt få fugle i Seden Strand.
2
Figur 5-18. Fordelingen af rastende toppet skallesluger (antal fugle/km ) i Fuglebeskyttelsesområde nr.
75 i august-december. Fordelingen er beregnet ud fra middeltallene ved DMU’s landtællinger i 1 x 1 km
kvadrater i perioden 1994-2009; se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af metoden. Bemærk at
bestandstætheden i yderfjordens centrale del formentlig er undervurderet.
Området i fjordens nordvestlige del med høj tæthed af skalleslugere er kendetegnet
ved en stor sigtdybde (Figur 4-9) og deraf følgende gode betingelser for fiskeædende
fugle.
Forstyrrelser kan være en medvirkende årsag til de registrerede forskelle i skalleslugernes fordeling på land- og flytællingerne. De landbaserede tællinger er
overvejende gennemført i efterårsmånederne, hvor jagten på fjorden er væsentligt
mere intensiv end i januar, hvor flytællingerne foretages. Om efteråret viser vandfuglene derfor tendens til at koncentreres i eller nær de jagtfredede områder (sml.
Figur 5-2 og Figur 5-18).
Prognosen for toppet skallesluger i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig
pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er Natura 2000-planens målsætning,
at arten skal have en gunstig bevaringsstatus, og at der skal være grundlag for en
rastende bestand på ca. 1000 toppede skalleslugere i området (Naturstyrelsen
2011a).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
72/134
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for toppet skallesluger indgår, at et evt. fald i
antallet af fugle ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af levestedet. Det
indgår desuden, at fourageringsområderne skal være relativt uforstyrrede, forstået
således at 80 % af fourageringsområderne i perioden 1. september – 1. maj skal være
uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. Arealet med egnede
fourageringsområder skal være tilstrækkeligt til at understøtte det antal fugle, der er
nævnt i udpegningsgrundlaget, og skal i øvrigt være stabilt eller stigende (Søgaard et
al. 2005).
På denne baggrund indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at toppet skallesluger
skal sikres velegnede levesteder i form af sikre raste- og fourageringsområder med
hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser (Naturstyrelsen 2011a).
5.3.2.4
Blishøne
Blishønen findes almindeligt overalt i Danmark, undtagen i de dele af Jylland, hvor der
ikke er søer. Ynglebestanden tæller ca. 20.000 par; men antallet forøges betydeligt i
vinterhalvåret, hvor op til 100.000 – 200.000 blishøns kan opholde sig i Danmark.
Uden for yngletiden findes fuglene især i beskyttede fjorde og brakvandsbugter med
veludviklet bundvegetation (Fjeldså 2002, Søgaard et al. 2005).
Arten lever primært af vandplanter, især bløde, tråd- og netformede grønalger samt
kransnålalger, men også vandaks, ålegræs og anden rodfæstet vegetation. Blishøns
kan også græsse på søbredder og tilstødende græsenge. Planteføden suppleres med
muslinger, snegle, orme og insekter, og især muslinger er et vigtigt fødeemne i
vintermånederne.
I forhold til udpegningsgrundlaget på 15.000 rastende blishøns omkring 1980 er arten
gået noget tilbage i Odense Fjord, hvor antallet ifølge basisanalysen (Fyns Amt
2006b) er faldet til max. 9.572 i perioden 1992-97 og max. 9.790 i perioden 19982003. Der foreligger dog en enkelt flytælling fra januar 1992, hvor der blev registreret
lidt over 15.000 blishøns i fjorden, heraf ca. 14.000 i den nordvestlige del af
yderfjorden (Tabel 5-3). Efter 2000 er der maksimalt registreret 4.578 fugle i 2001 og
derefter færre, men der synes dog at være tegn på fremgang de seneste år (Figur
5-19).
Grænsen for en internationalt betydende forekomst er på 17.500 individer (Wetlands
International 2006), og Odense Fjord er således ikke af international betydning for
arten.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
73/134
Blishøne
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
94 95 96 97 98 99 00 01
DMU landtællinger
04 05 06 07 08 09
DOF IBA tællinger
Figur 5-19. Udviklingen i antallet af rastende blishøns i Odense Fjord, belyst ved
optællinger fra land. DMU’s tællinger dækker kun Natura 2000-området, mens DOF’s
tællinger dækker hele Odense Fjord. Se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af de to
datasæt.
2
Figur 5-20. Fordelingen af rastende blishøns (antal fugle/km ) i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 i
august-december. Fordelingen er beregnet ud fra middeltallene ved DMU’s landtællinger i 1 x 1 km
kvadrater i perioden 1994-2009; se afsnit 3.4 for en nærmere beskrivelse af metoden.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
74/134
Artens fordeling i Natura 2000-området minder en del om knopsvanens, men blishønen er dog mere jævnt fordelt i området (Figur 5-20). De østlige og dybere dele af
fjorden undgås (Tabel 5-3). Det formodes, at fordelingen bestemmes af såvel
adgangen til føde som omfanget af forstyrrelser (især jagt). I yderfjorden ses de
største tætheder i tilknytning til det jagtfri område i nordvest og området med stor
produktion af bundplanter (Figur 4-11, Figur 5-2). Arten optræder også i store
tætheder omkring Vigelsø. I Seden Strand er blishønen i højere grad end knopsvanen
knyttet til områder med høj produktion af makroalger (Figur 4-10, Figur 5-6). Som for
knopsvane ses en tendens til ændret udbredelse i fjorden, således at blishønsene nu
fortrinsvis forekommer i Vigelsø-området og i mindre grad i fjordens nordvestlige del
(Tabel 5-3 og Fyns Amt 2006a).
Prognosen for blishøne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga.
reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at arten skal have en
gunstig bevaringsstatus, og at der skal være grundlag for en bestand på ca. 15.000
rastende blishøns i området (Naturstyrelsen 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for blishøne indgår, at et evt. fald i antallet af
fugle ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af levestedet. Tætheden af
bundplanter skal være tilstrækkelig høj til at fouragering er attraktiv for blishøne, og
arealet med tilstrækkeligt bunddække af vandplanter inden for 4 m dybdekurven skal
kunne understøtte det antal blishøns, som er nævnt i udpegningsgrundlaget, og skal i
øvrigt være stabilt eller stigende (Søgaard et al. 2005).
På denne baggrund indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at blishøne skal
sikres velegnede levesteder i form af sikre raste- og fourageringsområder med
hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser (Naturstyrelsen 2011a).
5.3.2.5
Andre trækfugle
Odense Fjord er et vigtigt raste- og fourageringsområde for hjejle og lille kobbersneppe. De to arter forekommer visse år i antal, der er af international betydning (Fyns
Amt 2006b, Naturstyrelsen 2011a). Arterne indgår dog ikke i udpegningsgrundlaget,
da antallet på tidspunktet for udpegningen ikke overskred grænseværdien for en internationalt betydende forekomst.
Hjejle
Antallet af rastende hjejler i Odense Fjord er gået meget frem i de senere år og har
ved flere lejligheder siden 2006 overskredet grænsen for en internationalt betydende
forekomst (9.250 individer ifølge Clausen et al. 2006). Det maksimale antal fugle, der
er observeret, er 13.000 i oktober 2008 (www.dofbasen.dk). Hjejlerne er knyttet til
områdets vadeflader og strandenge, og Vigelsø synes at være langt den vigtigste
lokalitet for arten.
Lille kobbersneppe
De største antal af lille kobbersneppe i Odense Fjord stammer fra midten af
1990’erne, hvor op til 1700 fugle blev observeret i området (www.dofbasen.dk). Den
regionale bestand af arten er gået en del tilbage siden begyndelsen af 1980’erne,
således at grænsen for en internationalt betydende forekomst er faldet fra 5.500 til
1.200 individer (Søgaard et al. 2005, Wetlands International 2006). Antallet i Odense
Fjord synes ikke at have overskredet dette niveau siden 1995 (www.dofbasen.dk). De
største forekomster er registreret på vadefladerne i fjordens nordvestlige del.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
75/134
5.3.3
Eksisterende trusler
Der er anført en række trusler mod områdets naturværdier i Natura 2000-planen
(Naturstyrelsen 2011a). I det omfang, truslerne vurderes at være relevante for
fuglearterne på udpegningsgrundlaget, diskuteres de kort i det følgende. Rækkefølgen
svarer til den, der er anvendt i Natura 2000-planen, og er således ikke udtryk for en
prioritering. En vurdering af, hvilke trusler der vurderes at være vigtigst, er givet sidst i
afsnittet.
Næringsstofbelastning. Som nævnt i afsnit 5.2.1.2 tilføres Odense Fjord næringsstoffer fra et opland svarende til 31 % af Fyn samt fra Odense by. Næringsstoftilførslen bevirker, at der jævnligt optræder masseopblomstringer af planteplankton og
løst drivende alger, ligesom de dybere dele af fjorden lejlighedsvis kan rammes af
iltsvind, som påvirker bundfaunaen negativt.
I de senere år er der sket en reduktion af næringsstofbelastningen, hvilket har betydet
formindsket vækst af forureningsbetingede algearter. Således angives tidligere tiders
masseforekomster af søsalat i Seden Strand og andre lavvandede dele af fjorden nu
at være ophørt, og mængden af trådalger er aftaget i fjordens ydre dele (Fyns Amt
2006b). Havgræs og ålegræs er genindvandret i dele af området, men dækningsgraden af sidstnævnte er stadig meget lav (Figur 5-5, Figur 5-6).
På trods af de senere års forbedringer angives bundfaunaens og bundfloraens
sammensætning samt fiskebestandene stadig at være negativt påvirket af de nævnte
forhold. Dette vurderes at udgøre en trussel mod fødegrundlaget for svaner og
blishøns (vandplanter), terner og toppet skallesluger (fisk) og klyde (bunddyr på lavt
vand) (Naturstyrelsen 2011a).
Pesticider og miljøfarlige stoffer. En række miljøfarlige stoffer findes i Odense Fjord i
koncentrationer, der kan være til skade for dyrelivet, herunder fisk og fugle. De
jævnlige oprensninger af sejlrenden og de 11 havne langs fjorden kan føre til
spredning af de ophobede stoffer.
Tilgroning. Belastning med luft- eller vandbårne næringsstoffer samt ophør eller
reduktion af ekstensive driftsformer som græsning og høslet fører til tilgroning af
lysåbne naturtyper (fx strandenge) og lagunesøer. Dette forringer ynglemulighederne
for vadefugle (fx klyde) og terner.
Unaturlige vandstandsforhold. Inddæmning, afvanding, dræning og grøftning præger i
høj grad fjordområdet og nedsætter de berørte områdes dynamik i form af færre eller
manglende oversvømmelser. Dette vurderes at udgøre en trussel mod naturtyper som
strandenge og laguner og arter som rørhøg og klyde.
Invasive arter. En række invasive marine arter er fundet i Odense Fjord (se afsnit
5.2.1.2). Det er indtil videre uvist, i hvilket omfang disse arter kan påvirke fjordens
økosystemer og dermed fødegrundlaget for flere fuglearter.
Forstyrrelse. Forstyrrelser fra færdsel i forbindelse med erhvervs- og fritidssejlads,
kajakroning, surfing samt vandring og ophold på kysterne (herunder fjordens øer og
holme) vurderes at udgøre en trussel mod kyst- og vandfugle i fjorden. For de
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
76/134
ynglende kystfugle, især klyde og terner, er færdsel og ophold på ynglelokaliteterne en
væsentlig trussel. Indførslen af adgangsforbud i yngletiden på holmene i fjorden har
sandsynligvis haft en positiv betydning for disse arter, om end forstyrrelser stadig kan
forekomme.
For rastende vandfugle, herunder de fire trækfuglearter på udpegningsgrundlaget,
vurderes forstyrrelser fra forskellige former for sejlads samt jagt at udgøre en
væsentlig trussel. Odense Fjord har siden 1. september 1996 været udlagt som
vildtreservat med jagtforbud i et område omkring Vigelsø og Tornø samt i den
nordvestlige del af fjorden (Figur 5-2). I de samme områder er motorbådssejlads med
mere end 6 knob forbudt. Det fremgår af kortene over vandfuglenes fordeling i fjorden
(fx Figur 5-14), at udbredelsen af knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger og
blishøne i nogen udstrækning er sammenfaldende med områderne med jagtforbud og
sejladsbegrænsninger.
Prædation. Ynglende kystfugle, herunder klyde og terner, er udsat for prædation fra
rovdyr, især ræv, der fra tid til anden forekommer i ynglekolonierne. Ræve kan vade
ud til en del af holmene i fjorden og kan i perioder, hvor hele eller dele af fjorden er
isdækket, også indvandre til andre yngleøer. Tilstedeværelsen af ræv kan have en
meget kraftig indvirkning på øernes ynglefugle og er ofte årsag til, at fx en koloni af
terner helt opgiver at yngle på den pågældende ø. Som eksempel kan nævnes, at der
i vinteren 2009-10 indvandrede ræv til Vigelsø, hvorefter øens ynglebestand af
ederfugle faldt fra ca. 650 reder i 2009 til 59 reder i 2010 (http://www.doffyn.dk/
showarticle/?id=1225). Splitternens forsvinden som ynglefugl på Vigelsø formodes
også at skyldes tilstedeværelsen af ræv (Johansen 2011).
Fiskeri. Fiskeri med bundslæbende redskaber kan påvirke bundfloraen, bundfaunaen
og det fysiske miljø negativt, hvilket kan forringe fødegrundlaget for vandfugle som
knopsvane, blishøne og toppet skallesluger. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes
ikke (Naturstyrelsen 2011a), men fiskeri efter fisk i fjorden angives at foregå med
passive (stationære) redskaber (Fyns Amt 2006b, Naturstyrelsen 2011c).
Sammenfattende vurderes de tre vigtigste trusler mod fuglearterne på
udpegningsgrundlaget at være:



5.4
Forringet fødegrundlag pga. næringsstofbelastning af fjordens vandmiljø.
Prædation fra ræve i ynglekolonierne på fjordens øer og holme.
Menneskelige forstyrrelser i form af jagt, sejlads og ulovlig landgang på øerne i
fuglenes yngletid.
Habitatområde nr. 98
Dele af Odense Å med tilløb er omfattet af Habitatområde nr. 98 (Natura 2000-område
nr. 114), ”Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å”. Den nedre (nordlige)
afgrænsning af dette habitatområde er placeret, hvor Odense Å krydser Åsumvej,
hvilket er 4,7 km fra sammenløbet med Odense Gl. Kanal og ca. 3 km fra grænsen til
Habitatområde nr. 94. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98 fremgår af
Tabel 5-4.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
77/134
Tabel 5-4. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å,
Sallinge Å og Lindved Å. Koden svarer til Habitatdirektivets 4-cifrede Natura 2000 kode; *
angiver prioriterede naturtyper, som medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare.
Udpegningsgrundlag
Kode
Sumpvindelsnegl
1016
Tykskallet malermusling
1032
Havlampret
1095
Bæklampret
1096
Pigsmerling
1149
Damflagermus
1318
Vandløb med vandplanter
3260
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund
6210
Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6230*
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
6430
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7220*
Rigkær
7230
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
9160
Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
91E0*
Da det som tidligere nævnt ikke kan udelukkes, at Fynsværkets kølevandsudledning
kan påvirke enkelte arter på udpegningsgrundlaget, redegøres der i det følgende kort
for de relevante arters biologi, status, prognose og bevaringsmålsætninger i habitatområdet.
En vurdering af kølevandsudledningens effekter på terrestriske naturtyper flere km
opstrøms for sammenløbet vurderes ikke at være relevant. Da tidevandspåvirkningen
(saltvandskilen) højst strækker sig nogle få km op i Odense Å (se afsnit 6.2.3),
vurderes heller ikke naturtype 3260, vandløb med vandplanter, at kunne blive påvirket
af kølevandsudledningen.
Af de 6 dyrearter på udpegningsgrundlaget er sumpvindelsnegl knyttet til ellesumpe
og andre semi-terrestriske naturtyper. Den er i NOVANA-kortlægningen kun
registrereret ved Bellingebro og vurderes ikke at være relevant i relation til
kølevandsudledningen.
Tykskallet malermusling forekommer over en ca. 36 km lang strækning af Odense Å
(fra Den Fynske Landsby til opstrøms for tilløbet af Hågerup Å) samt i Hågerup Å
(Fyns Amt 2006c). De voksne muslinger er stationære i vandløbets bund. Larverne
lever på gæller af værtsfisk, især elritse. Elritser gyder på gruset bund og er normalt
knyttet til de øvre dele af vandløbene.
Prognosen for tykskallet malermusling i habitatområdet er vurderet som ugunstig pga.
intensiv vandløbsvedligeholdelse, tidligere reguleringer, dårlig vandkvalitet (fx pga.
belastning med iltforbrugende organisk stof) og manglende værtsfisk for larverne
(Naturstyrelsen 2011b).
Den overordnede bevaringsmålsætning er, at Odense Å-systemet bliver et kerneområde for tykskallet malermusling. Artens bevaringsstatus i området skal være
gunstig. Levestederne skal forbedres, således at der er grundlag for levedygtige
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
78/134
bestande med en optimal alderssammensætning med mange unge individer. Samtidig
skal levestederne udvides og sammenkædes, således at bestandene bliver sammenhængende (Naturstyrelsen 2011b).
Pigsmerling er vidt udbredt i Odense Å, fra habitatområdets nordlige afgrænsning ved
Åsumvej til Arreskov Sø. Arten er hovedsageligt nataktiv og lever nedgravet i sedimentet om dagen. Den foretrukne bundtype er sand, men pigsmerlingen findes også
på siltet bund eller mudderbund, helst hvor der er en mosaik af bar bund og områder
2
med undervandsplanter. De største, registrerede tætheder er 2-6 individer/m eller 35100 pr. 100 m vandløb, hvilket vurderes at være tilfredsstillende (Fyns Amt 2006c).
Pigsmerlingen synes at mangle på strækningen gennem selve Odense by (fra Ejby
Mølle til Dalumvej), hvor den dog kan være overset (Fyns Amt 2006c). Arten kan
ligeledes mangle i Lindved Å, hvor den kun er fundet en enkelt gang nær udløbet i
Odense Å (umiddelbart opstrøms Åsumvej). Den kan dog også være overset her, da
Lindved Å rummer egnede levesteder for arten (Fyns Amt 2006c). Det kan imidlertid
ikke udelukkes, at bestanden af pigsmerling nedstrøms Ejby Mølle er isoleret fra de
øvrige bestande.
Prognosen for pigsmerling er vurderet som gunstig, da arten øjensynlig forekommer i
stabile bestande i vandløbssystemet, og vandløbskvaliteten er forbedret. Der er dog
stadig trusler i form af intensiv vandløbsvedligeholdelse (opgravning af bundmateriale)
og spærringer i vandløbene (Naturstyrelsen 2011b).
Målsætningen for arten er gunstig bevaringsstatus. Arealet og tilstanden af
levestederne skal være stabilt eller i fremgang. Der skal sikres gode fysiske og
kemiske forhold og sammenhæng mellem levestederne (Naturstyrelsen 2011b).
Bæklampret er ligeledes vidt udbredt i Odense Å, hvor den kan findes fra habitatområdets nordgrænse ved Åsumvej til Brobyværk (Fyns Amt 2006c). Arten gyder i de
øvre dele af vandløbene, mens opvækstområderne findes længere nede ad vandløbet, hvor der er sandet, siltet eller dyndet bund, gerne med vandplanter. Larverne
lever nedgravet i sedimentet.
Prognosen for bæklampret er vurderet som gunstig, da bestanden øjensynlig er stabil.
Truslerne vurderes at være de samme som nævnt for pigsmerling, og bevaringsmålsætningen er ligeledes den samme (Naturstyrelsen 2011b).
Havlampret, der i Danmark ellers kun findes i Nord- og Vestjylland, er inden for de
senere år observeret fåtalligt i Odense Å. Gydning er ikke konstateret med sikkerhed;
men to eksemplarer, der blev fundet på en grusbanke ved Åsum primo juni 2001, var
tilsyneladende i leg. Åen rummer egnede gyde- og opvækstpladser for arten på flere
strækninger nedstrøms for opstemningen ved Munkemose (Fyns Amt 2006c).
Havlampretten er en vandrefisk, der vandrer fra havet op i vandløb, hvor den gyder på
strækninger med hastigt strømmende vand og stenet, gruset eller sandet bund.
Fiskene dør efter gydningen. Larverne bevæger sig med strømmen ned ad vandløbet,
til de når et område med sandet, siltet eller dyndet bund, hvor de graver sig ned.
Larverne lever af kiselalger og andet organisk materiale. Forvandlingen sker efter 2-5
år, hvorefter de trækker ud i havet.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
79/134
Prognosen for havlampret i Odense Å er ukendt. Truslerne mod arten er ifølge Natura
2000-planen de samme som for bæklampret og pigsmerling. Bevaringsmålsætningen
er ligeledes den samme, idet der skal sikres grundlag for en levedygtig bestand
(Naturstyrelsen 2011b). Arten skal sikres gode fysiske og kemiske forhold og
sammenhæng mellem levestederne.
Damflagermus er registreret i habitatområdet ifølge Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011b), men er ikke nævnt i Basisanalysen. Der blev ikke registreret
damflagermus på Fyn i forbindelse med atlasundersøgelsen af danske pattedyr
(Baagøe & Jensen 2007), og det må derfor antages, at der er tale om en meget lille
bestand eller tilfældige strejfere. Damflagermus yngler i bygninger og hule træer og
jager insekter over større, åbne vandflader, rørskove etc. Arten overvintrer under
jorden, først og fremmest i kalkgruber, men formentlig også i bunkere, kældre o.lign.
Prognosen for arten i habitatområdet er ukendt. Målsætningen er, at tilstanden og det
samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for
en levedygtig bestand. Der skal sikres egnede overvintringssteder, fouragerings- og
rasteområder (Naturstyrelsen 2011b).
5.5
Bilag IV-arter
Arter, der er anført på Habitatdirektivets Bilag IV, er som nævnt i afsnit 3.3.3 omfattet
af en streng beskyttelse. Beskyttelsen indebærer – ud over et forbud mod forsætligt
drab og forstyrrelse – at de pågældende arters yngle- og rasteområder ikke må
beskadiges eller ødelægges.
De bilag IV-arter, der potentielt kan forekomme i eller ved Odense Fjord og de nedre
dele af Odense Å, gennemgås kort i det følgende. Det drejer sig om 3 arter af pattedyr
og 4 arter af padder. Ingen planter, fisk eller insekter, der er opført på Bilag IV, er
kendt fra området (Søgaard & Asferg 2007, www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/
Artsleksikon/Planter).
Vandflagermus fouragerer over søer, damme og større vandløb, hvor de fortrinsvis
tager insekter fra vandoverfladen. Arten kan derfor i princippet påvirkes negativt af
faktorer, der reducerer mængden af insekter tilknyttet vandflader. Vandflagermus er
blandt Danmarks almindeligste flagermusarter og er i atlasundersøgelsen registreret
ved Odense Fjord, dog ikke i de to kvadrater, der omfatter Fynsværket og Seden
Strand (Baagøe & Jensen 2007). Arten vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at
kunne påvirkes af kølevandsudledningen.
Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98 og er
behandlet ovenfor samt i afsnit 6.4.
Marsvin er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande.
Arten er dog relativt sjælden i farvandet omkring Bornholm og i den sydlige del af
Øresund. I de danske farvande foretrækker marsvinene dybder mellem 20 og 40 m,
men de kan dog forekomme på vanddybder ned til en halv meter ved kysterne. Føden
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
80/134
består primært af fisk som torske- og sildefisk, men marsvin kan også tage blæksprutter og krebsdyr.
Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri,
men også forurening, undervandsstøj, stærk skibstrafik og nedsat fødemængde kan
have negativ indflydelse på marsvinene (Søgaard & Asferg 2007).
Farvandene omkring Fyn, især Storebælt og det sydlige Lillebælt, er meget vigtige
områder for marsvin (Søgaard & Asferg 2007, Teilmann et al. 2008). Arten registreres
hyppigt langs kysten af Nordfyn, men er ikke almindelig i Odense Fjord. Fra de
rutinemæssige togter i forbindelse med det nationale og regionale vandmiljøovervågningsprogram foreligger kun en enkelt iagttagelse fra den centrale del af
yderfjorden (Fyns Amt 2006b).
Tre ud af 37 marsvin, der blev mærket med satellitsendere i de indre danske farvande,
blev efterfølgende registreret i Odense Fjord. For to af disse er der kun en enkelt
registrering fra fjorden, mens der for det tredje dyr foreligger adskillige registreringer,
fordelt over store dele af yderfjorden mod syd til Dræby Fed – Vigelsø (Appendix 1 til
Teilmann et al. 2008).
Der er ingen registreringer af marsvin fra Seden Strand, og pga. de meget lavvandede
forhold må det vurderes som usandsynligt, at arten forekommer regelmæssigt i dette
område.
Stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø findes alle på Nordfyn (Søgaard &
Asferg 2007) og kan potentielt forekomme inden for Natura 2000-området Odense
Fjord. Arterne er dog alle knyttet til ferske vandhuller og vurderes ikke at kunne
påvirkes af kølevandsudledningen.
Strandtudse er kendt fra lokaliteter på Hindsholm, men ikke fra området langs Odense
Fjord (Søgaard & Asferg 2007, www.fugleognatur.dk). Arten er således ikke relevant i
forhold til kølevandsudledningen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
81/134
6
KONSEKVENSVURDERING
I dette kapitel vurderes konsekvenserne af Fynsværkets kølevandsudledning for de
internationale naturbeskyttelsesområder nr. 110 og 114 samt for arter opført på
Habitatdirektivets Bilag IV.
Med henvisning til gennemgangen i det foregående kapitel fokuseres der i
konsekvensvurderingen på eventuelle effekter på de marine naturtyper og fuglearter,
der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110 (Habitatområde nr.
94 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 75). Eventuelle effekter på øvrige naturtyper og
arter vurderes også, om end mere summarisk.
Konsekvensvurderingen foretages under hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger for området. Vurderingen forholder sig således konkret til, om aktiviteten
(i dette tilfælde Fynsværkets kølevandsudledning) skader Natura 2000-området. I
særdeleshed vurderes det, om aktiviteten kan tænkes at forhindre eller modvirke, at
en art eller naturtype, der indgår i udpegningsgrundlaget, opnår eller opretholder en
gunstig bevaringsstatus inden for området. I tilknytning hertil vurderes det, om
aktiviteten kan modvirke opfyldelsen af de miljømål, der er formuleret i vandplanen for
området.
Et operationelt og færdigudviklet værktøj til vurderingen af tilstanden (bevaringsstatus)
for de marine habitatnaturtyper i Danmark foreligger p.t. ikke. Josefson et al. (2009)
diskuterer tre forskellige indikatorers potentielle anvendelighed i den forbindelse:

Ålegræs’ arealudbredelse. Ålegræs er en nøgleorganisme i de kystnære
økosystemer. Af denne grund, og på grund af sammenhængen mellem
kvælstofbelastningen, vandets klarhed og ålegræssets udbredelse, anvendes
ålegræssets dybdeudbredelse (dybdegrænse) som tilstandsindikator i
vandplanerne. Der er imidlertid gode biologiske grunde til også at inddrage
arealudbredelsen i vurderingen af et områdes tilstand.

Bundfauna. Som en parallel til Dansk Vandløbsfaunaindeks kan et indeks for
bundfaunaens sammensætning anvendes. Josefson et al. (2009) diskuterer DKIindekset, der er et multimetrisk indeks, som er udviklet til at afspejle den
økologiske kvalitet af makrofaunaen i blødbundssamfund. DKI-indekset er
prøvebaseret, og indeksværdien afhænger af prøvearealet (og dermed af
prøvetagningsudstyret). Der er i EU-regi fastlagt grænseværdier mellem
kvalitetsklasser for DKI, men der er ikke opnået konsensus om, hvordan man
foretager en vurdering af status.

BEAT. BEAT (Biodiversity Assessment Tool) er et indikatorbaseret vurderingsværktøj, der er udviklet i regi af HELCOM, og som tager udgangspunkt i
Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Der er tale om et fleksibelt
værktøj, der benytter indikatorer for fire kvalitetselementer: (1) marine landskaber
(fx arealudbredelse af ålegræs), (2) habitater/biotoper (fx DKI-indeks), (3) arter (fx
ålegræs’ dybdegrænse og (4) ”supporting features” (fx klorofyl-a). Fleksibiliteten
kommer bl.a. til udtryk i, at BEAT kan benytte sig af forskellige indikatorer for de
forskellige kvalitetselementer, alt efter hvad der nu er tilgængeligt. Værktøjet er
dog ikke færdigudviklet, og en eventuel anvendelse i Danmark hæmmes af
mangel på egnede indikatorer for kvalitetselementerne.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
82/134
Josefson et al. (2009) konkluderer, at ingen af de tre indikatorer umiddelbart kan
anvendes til en vurdering af de marine naturtypers tilstand i Danmark. De nævnte
indikatorer har alle potentiale, men anvendelsen hæmmes først og fremmest af
manglen på egnede data.
Som beskrevet i kapitel 2 har Fynsværket udledt kølevand til Odense Fjord siden
1953, og udledningen har været stort set på det nuværende niveau siden 1957 (Figur
2-3). Der findes derfor ikke empiriske data, der kan belyse referencesituationen uden
kølevandsudledning; eventuelle historiske data fra før 1953 vurderes ikke at være
relevante pga. de ændringer i andre belastninger (især tilførsel af næringsstoffer), der
har fundet sted siden da. Referencesituationen uden Fynsværk er derfor beskrevet
ved modellering (kapitel 4), og kølevandsudledningens eventuelle påvirkninger af de
marine naturtyper og de dertil knyttede fuglearter er vurderet på baggrund heraf.
For fuglearterne på udpegningsgrundlaget gælder, at bevaringsmålsætningerne i
Natura 2000-planen er fastsat på baggrund af det kvantitative udpegningsgrundlag
(Fredningsstyrelsen 1983), som ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1995) bygger på
optællinger fra perioden 1978-1980. Dette indebærer, at bevaringsmålsætningen
refererer til en periode, hvor Fynsværket havde været i drift i 25 år, og hvor udledningen – både med hensyn til kølevandsmængde og varmemængde – var på niveau
med, eller lidt højere end, det nuværende (og ansøgte) niveau.
6.1
Påvirkninger af marine naturtyper i Habitatområde nr. 94
I dette afsnit gennemgås de potentielle påvirkninger af de fire marine naturtyper
sandbanker (1110), vadeflader (1140), lavvandede bugter (1160) og rev (1170).
Påvirkninger af de øvrige naturtyper, herunder kystlaguner og strandsøer (1150),
behandles i afsnit 6.2.
6.1.1
Påvirkninger fra kølevandsudledningen
I det følgende gives en kort sammenfatning af resultaterne af modelberegningerne af
kølevandsudledningens effekter ved hovedscenariet, i det omfang de har relevans for
de marine naturtyper. I øvrigt henvises til gennemgangen i kapitel 4 samt til DHI
(2012a). Effekterne på Odense Å diskuteres i afsnit 6.2.
I Seden Strand øger kølevandscirkulationen middelsaltholdigheden med 4-6 psu i den
sydvestligste del, mens oversaltholdigheden i størstedelen af området er under 2 psu.
Den gennemsnitlige overtemperatur nær mundingen af Odense Å er knap 1,7°C,
aftagende til under 0,5°C i de østlige og nordlige dele af inderfjorden. Koncentrationen
af næringsstoffer i vandfasen reduceres med op til 10 % i forhold til referencesituationen. Planteplanktonnets produktion og biomasse reduceres med ca. 40 %, og
sommer-secchidybden øges med ca. 10 %. Makroalgebiomassen er 9 % højere end i
referencesituationen, mens den meget begrænsede mængde ålegræs ikke er
påvirket.
I yderfjorden er kølevandsudledningens effekter små og vurderes som ubetydelige.
Modelberegningerne viser ingen effekt på middelsaltholdigheden og kun en marginal
forøgelse af gennemsnitstemperaturen (+ 0,1°C) i den sydligste del (station ”ODF17”).
Der ses en ligeledes marginal forøgelse af koncentrationen af næringsstoffer og en 3-
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
83/134
5 % forøgelse af sommerbiomassen af planteplankton. Produktion og biomasse af
makroalger og ålegræs er stort set uforandret i forhold til referencescenariet.
6.1.2
Kølevandsudledningens effekt i forhold til de identificerede trusler
Kølevandsudledningen vurderes at være uden betydning eller af helt marginal
betydning i forhold til flertallet af de identificerede trusler (se afsnit 5.2.1.2). Dette
gælder åbenlyst for fiskeri, sejlads og unaturlige vandstandsforhold og antages også
at gælde for udledning og spredning af miljøfarlige stoffer. Betydningen i forhold til de
øvrige trusler vurderes i det følgende.
Næringsstofbelastning. Årsmiddelkoncentrationerne af DIN og Total-N i Seden Strand
er i referencesitutationen uden Fynsværk beregnet til henholdsvis 1,627 og 2,105 g N
3
pr. m (2004-afstrømning), mens koncentrationerne i yderfjorden er væsentligt lavere
3
(henholdsvis 0,319 - 0,367 og 0,503 - 0,562 g N/m ) (Tabel 4-5). Som beskrevet i
kapitel 4 bevirker det øgede vandskifte, der følger af kølevandscirkulationen, at
koncentrationen af næringsstoffer i vandet i Seden Strand (og Odense Kanal)
reduceres med 8-10 %, mens der i yderfjorden sker en minimal forøgelse af
koncentrationen af næringsstoffer i vandet. Et tilsvarende mønster ses for PO4 og
Total-P, hvor effekten dog er mindre udpræget pga. P-forbindelsernes binding til
partikler.
Kølevandsudledningen giver således anledning til en vis omfordeling af næringsstoffer
mellem de forskellige dele af Odense Fjord, idet koncentrationen nedsættes i den
mest næringsstofbelastede del af fjorden, samtidig med at der sker en minimal
forøgelse i den mindst belastede del. Den samlede næringsstofbelastning ændres
ikke. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at modvirke vandplanens
målsætning om en reduktion af kvælstofbelastningen i fjorden.
Termisk effekt. Den termiske effekt på fjordens miljøforhold er nøje forbundet med
effekterne af cirkulationen af kølevandet. Det har derfor kun teoretisk interesse at
foretage en separat vurdering af opvarmningens effekter. Dette kan dog gøres ved at
3
sammenligne forholdene ved scenariet ”Licens 1, 18 m /s” med forholdene ved
3
scenariet ”18 m /s uden varme”.
I forhold til referencesituationen uden Fynsværk giver kølevandscirkulationen og den
dermed forbundne omfordeling af næringsstoffer anledning til en stærkt formindsket
produktion af planteplankton, en øget sigtdybde og en let forøget produktion af
makroalger i Seden Strand. I yderfjorden ses en svagt forøget produktion af
planteplankton, en uændret sigtdybde og en stort set uændret produktion af
makroalger og ålegræs.
Modelleringerne viser, at overtemperaturen i sig selv bevirker en marginal forøgelse af
N-koncentrationerne i Seden Strand og en let forøgelse af produktionen af planteplankton og makroalger. Som følge heraf ses en marginalt forringet sigtdybde i de
indre dele af fjorden og en let forringelse af iltforholdene ved bunden. Hovedparten af
disse effekter mere end opvejes dog af den forøgede cirkulation.
Invasive arter. De fleste invasive arter er naturligt hjemmehørende i varmere områder
end de danske farvande og vil derfor i princippet kunne fremmes af den forhøjede
vandtemperatur, som følger af kølevandsudledningen. Det skal dog pointeres, at der
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
84/134
er tale om en lokal effekt, og at kølevandsudledningen ikke er årsag til arternes
forekomst i Odense Fjord.
Den amerikanske ribbegople Mnemiopsis leidyi (”dræbergople”) har som nævnt i
afsnit 5.2.1.2 bredt sig til de danske farvande i de seneste år. I Sortehavet var der i
slutningen af 1980’erne sammenfald mellem masseforekomster af arten og en
drastisk reduktion i mængden af dyreplankton. Herefter fulgte et sammenbrud i
fiskeriet af især ansjoser og brisling, idet ”dræbergoplen” havde ædt både fiskenes
føde og deres æg og larver. Efter spredning af goplen til de omliggende havområder
er der set tilsvarende økologiske og økonomiske skader her (http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E5AF5409-5D42-4E9B-A372-EA0F0447481/0/fakta_draebergople.pdf).
Naturstyrelsen skriver følgende om arten: ”I løbet af de sidste 20-25 år er gennemsnitstemperaturen i havet omkring Fyn steget ca. 2 grader. Det er muligt, at vandet nu
har den rette temperatur, der tillader den amerikanske ribbegople at etablere sig med
mange individer. Herved kan vi opleve en masseforekomst og måske skader på
fiskeriet, som det er set i Sortehavet. Det er dog også muligt, at det ikke sker, fordi vi i
vores farvande allerede har artens naturlige fjende nummer ét, melongoplen Beroe
cucumis” (http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Bloeddyr/
Amerikansk_ribbegople).
Ovennævnte temperaturstigning skyldes ikke Fynsværket; men den kølevandsbetingede overtemperatur i Seden Strand vil lokalt kunne fremme den amerikanske
ribbegople. Det er dog uvist, om de lave vanddybder og miljøet i øvrigt i Seden Strand
passer arten. Det er ligeledes uvist, i hvilket omfang arten kan holdes nede af Beroe
cucumis, der æder andre ribbegopler. Denne art undgår de mest brakke dele af de
danske farvande (Østersøen) og kan derfor evt. blive fremmet af den øgede saltholdighed, der følger af kølevandscirkulationen.
Rødalgen Gracilaria vermiculophylla (brunlig gracilariatang) stammer oprindelig fra
Japan. Arten synes at være under spredning i Odense Fjord, hvor dækningsgraden på
de undersøgte stationer ligger på 0-10 % (afsnit 5.2.1.2). Brunlig gracilariatang er
modstandsdygtig over for en lang række miljøpåvirkninger og tåler lav lysintensitet,
høj sedimentationsrate, lav salinitet og store temperaturændringer. Arten er
hurtigtvoksende og er fundet i metertykke lag i fx Holckenhavn Fjord syd for Nyborg.
Invasion af gracilariatang i havgræsbede er kendt fra andre lande, hvor masseopblomstring har ført til udskygning, overvoksning og udkonkurrering af havgræsserne
(Holmer & Höffle 2009).
Kombinationen af øgede vandtemperaturer og invasion af gracilariatang kan have en
kraftig, negativ effekt på danske åle- og havgræsbede (Holmer & Höffle 2009).
Laboratorieforsøg viser, at selv relativt tynde måtter (5-10 cm) af denne alge
nedsætter væksten af ålegræs ved en temperatur på 21°C, mens en tilsvarende effekt
ikke ses ved 18°C. Ved højere temperaturer forstærkes effekten (Holmer & Höffle
2009).
Overtemperaturen i kølevandet kan i princippet være med til at forskyde balancen i
Seden Strand til fordel for de invasive alger. Dette kan yderligere vanskeliggøre
ålegræssets genetablering i området, om end andre negative faktorer vurderes at
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
85/134
være vigtigere (afsnit 6.1.3). En eventuel effekt forstærkes af, at overtemperaturen er
højest i planternes vækstsæson. En øget forekomst af gracilariatang må også
formodes at kunne påvirke bevoksningerne af havgræs negativt.
En anden rødalge, Dasya baillouviana (dusktang), er kendt fra Odense Fjord siden
1993. Arten kan være naturligt indvandret sydfra, hjulpet af de stigende havtemperaturer, eller kan være indslæbt. Dusktang blev i august 2005 registreret med op til 10 %
dækning i både yderfjorden og Seden Strand; men i juni 2011 blev arten kun fundet på
en enkelt station (jf. afsnit 5.2.1.2).
Da dusktang er en varmtvandsart, må også den formodes at kunne fremmes lokalt af
kølevandsudledningen. Konkurrenceevnen i forhold til de hjemlige algearter og
gracilariatang er dårligt kendt, og det vides ikke, i hvilket omfang arten er i stand til at
hæmme den rodfæstede vegetation.
Sammenfattende vurderes, at ovennævnte invasive arter på sigt vil kunne forstyrre
habitatområdets økosystemer, herunder ålegræsbede og fiskesamfund. Det skal dog
samtidig nævnes, at fjordens økosystemer heller ikke i øjeblikket kan betegnes som
stabile pga. den høje næringsstofbelastning. Da de nævnte arter alle er varmeelskende, vil deres etablering og spredning i inderfjorden i princippet kunne fremmes
af Fynsværkets kølevandsudledning. Der er dog tale om en helt lokal effekt, og
kølevandsudledningen må vurderes at være af underordnet betydning i forhold til
klimaændringer og andre faktorer, der understøtter spredningen af invasive arter i de
danske farvande.
Den invasive svovlorm Marenzelleria viridis optræder nu i store tætheder på sandbund
i Odense Fjord, med undtagelse af de mest ferske dele. Svovlorme kan muligvis
hæmme spiringen af ålegræsfrø, og dermed retableringen af ålegræsbede; men
effekten er usikker og formentlig væsentligt mindre end den negative effekt af
sandorme, der begraver ålegræsfrøene (Kristensen et al. 2012). I modsætning til
ovennævnte invasive arter er svovlormen en koldtvandsart, og dens udbredelse i
Odense Fjord vurderes derfor ikke at fremmes af kølevandsudledningen.
6.1.3
Kølevandsudledningens effekt i forhold til bevaringsmålsætningerne for Habitatområde nr. 94
Den overordnede målsætning ifølge Natura 2000-planen er, at Odense Fjord sikres en
god vandkvalitet med en lav næringsstofbelastning og en veludviklet bundvegetation
og fauna, og at naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. Tilstandsvurderingen viser imidlertid, at dette ikke er opfyldt i øjeblikket. Det skal derfor
vurderes, om Fynsværkets kølevandsudledning har negativ indflydelse på mulighederne for opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
Som diskuteret i afsnit 3.3.2 anses det for hensigtsmæssigt samtidig at vurdere
kølevandsudledningens eventuelle indflydelse på mulighederne for opnåelse af god
økologisk tilstand ifølge vandrammedirektivet. Tilstanden vurderes ifølge vandplanen
ud fra dybdegrænsen for ålegræs. Målsætningen er, at ålegræs i de ydre dele af
fjorden skal kunne vokse ned til 4,2 m, mens ålegræsset i den lavvandede indre del
skal kunne vokse i hele dybden.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
86/134
Dette vurderes i det følgende for hvert af de relevante kriterier for gunstig bevaringsstatus for fjordens marine naturtyper (jf. Dahl et al. 2005).
 Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende og bør alene være reguleret
af naturlige dynamiske processer.
Naturtyperne 1110 (sandbanker), 1140 (vadeflader), 1160 (lavvandede bugter og
vige) og 1170 (rev) forekommer alle i de indre dele af fjorden, og deres udbredelse
kan derfor potentielt påvirkes af kølevandsudledningen. Grænserne mellem de tre
førstnævnte naturtyper kan være vanskelige at fastlægge – jf. at de foreliggende kortlægninger er delvist modstridende (afsnit 5.2.1) – og er primært betinget af topografiske forhold, som ikke påvirkes af kølevandsudledningen. Det skal derfor kun
vurderes, i hvilket omfang kølevandsudledningen eventuelt påvirker arealet med
naturtype 1170 (rev).
Naturtype 1170 forekommer i Odense Fjord i form af biogene rev dannet af blåmuslinger. Ved kortlægningen af naturtyper i Seden Strand i 2011 (Naturstyrelsen
2012) blev der fundet biogene rev i kvisselen langs Stige Ø og videre i dennes forløb
nordpå, primært på 2-3 meters dybde (Figur 5-4). Udbredelsen af rev må formodes
især at være betinget af strøm- og bundforhold; men det kan ikke udelukkes, at den
temperaturforøgelse, der følger af kølevandsudledningen, kan begrænse udbredelsen
af biogene rev mod syd. Blåmuslinger er ikke medtaget i DHI’s modelberegninger
(kapitel 4).
Kølevandsudledningen øger såvel temperaturen som saltholdigheden i Seden Strand
(jf. afsnit 4.2.1). Blåmuslinger trives generelt bedst ved temperaturer op til ca. 20°C;
ved 25°C reduceres både vækst og overlevelse, og temperaturer på 27-29°C angives
at være dræbende ved længere tids påvirkning (Brenko & Calabrese 1969, Gonzalez
& Yevich 1976, http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/Mytilus_edulis/en). Arten
påvirkes også af saltholdigheden, idet væksten aftager ved saliniteter under 18-22 psu
(Almada-Villela 1984, http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/ Mytilus_edulis/en).
Blåmuslinger kan dog tilpasse sig lavere saltholdigheder og kan findes (som dværgformer) ned til 4-5 psu. Det er påvist eksperimentelt, at blåmuslinger efter akklimatisering kan opnå næsten fuld vækstrate ved saliniteter ned til 12,8 psu, men ikke ved
9,6 psu (Almada-Villela 1984). Fluktuerende saltholdigheder nedsætter vækstraten
(Almada-Villela 1984).
Temperaturen i sammenløbet mellem udløbskanalen (Odense Gl. Kanal) og Odense
Å kan nå 27°C (2004-data, jf. Figur D.9 i DHI 2012a). Dette synes dog ikke at
forhindre blåmuslinger i at etablere sig i området. Således er der ved en undersøgelse
i marts 2011 fundet banker med levende blåmuslinger i Odense Gl. Kanal (Figur 6-1).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
87/134
Figur 6-1. Blåmuslinger i Odense Gl. Kanal.
I Seden Strand har muslingebankerne deres hovedudbredelse omkring sejlrenden
vest for Vigelsø. I dette område er overtemperaturen < 1°C, beregnet som årsmiddel
(Figur 4-7), og den maksimale overtemperatur er 2-3°C. Oversaltholdigheden er 0-2
psu i middelværdi (Figur 4-6) og 3-6 psu som maksimum. Ved den nærliggende
station ”Klintebjerg lavvandet” varierer den absolutte saltholdighed ifølge modelberegningerne generelt mellem 10 og 20 psu, og temperaturen overstiger ikke på
noget tidspunkt 25°C (2004-data) (Figur D.5 og D.13 i DHI 2012a). Kølevandsudledningen stabiliserer således i et vist omfang udsvingene i saltholdigheden, uden
at den kritiske temperatur overskrides, og effekten på blåmuslingerne må på denne
baggrund betegnes som neutral til svagt positiv i dette område.
Vurderingen af forholdene længere mod syd (langs Seden Kvissel og Henningsholm)
vanskeliggøres af, at den nærmeste modelstation, Seden Strand SV, ligger væsentligt
længere mod syd og dermed i et stærkere kølevandspåvirket område. Overtemperaturen i området ved Henningsholm er ca. 1°C som årsmiddel (Figur 4-7), og den
maksimale overtemperatur er 4-5°C. Oversaltholdigheden varierer mellem 0 og 9 psu
(Figur D.3 i DHI 2012a).
Ved Seden Strand SV varierer saltholdigheden ifølge modelkørslerne mellem 0 og 18
psu i referencetilstanden (uden Fynsværket) og er under 10 psu størstedelen af tiden.
3
Ved den ansøgte udledningstilladelse (Licens 1, 18 m /s) dæmpes udsvingene til 5-19
psu, og saliniteten er > 10 psu det meste af tiden (Figur 6-2). Kølevandscirkulationen
bevirker således en klar forbedring af forholdene for blåmuslinger for så vidt angår
saliniteten. Samtidig øges temperaturen dog fra max. 23°C uden Fynsværk til max.
27°C ved Licens 1 (2004-data) (Figur 6-3). Ifølge modelkørslerne overstiger temperaturen det naturlige maksimum på 23°C i en periode på ca. 3 uger, og den litteraturbaserede grænseværdi på 25°C, hvorover blåmuslingernes vækst og overlevelse
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
88/134
reduceres, overskrides i ca. 10 dage. Påvirkningerne fra saltholdighed og temperatur
virker således i hver sin retning, men tilstedeværelsen af muslingebanker i Odense Gl.
Kanal viser, at blåmuslinger godt kan etablere sig og vokse under disse temperaturforhold.
Figur 6-2. Den modellerede saltholdighed ved station ”Seden Strand SV” året igennem
(2004-data). Forskellige scenarier er modelleret; sml. den ansøgte ”Licens 1” (rød) med
referencesituationen (orange). Kilde: DHI (2012a).
Figur 6-3. Den modellerede temperatur ved station ”Seden Strand SV” året igennem
(2004-data). Forskellige scenarier er modelleret; sml. den ansøgte ”Licens 1” (rød) med
referencesituationen (orange). Kilde: DHI (2012a).
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
89/134
Blåmuslinger og andre bundlevende organismer påvirkes også af iltforholdene.
Modelberegningerne viser, at kølevandsudledningen bevirker en marginal reduktion af
den i forvejen lave hyppighed af iltsvind i Seden Strand (Tabel 4-7).
Sammenfattende vurderes det som usandsynligt, at udbredelsen og arealet af
biogene rev i Seden Strand påvirkes negativt af kølevandsudledningen.
 Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med
bentisk vegetation og følsomme faunaarter, skal være stabilt eller stigende.
Der kan ikke gives nogen separat vurdering af dette kriterium, da arealer med
uforstyrret havbund øjensynlig ikke er defineret og kortlagt for Odense Fjord.
Kølevandsudledningens effekter på blåmuslinger er behandlet ovenfor, og eventuelle
effekter på den bentiske vegetation og øvrige bundfauna diskuteres i det følgende.
 Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil eller faldende.
Igennem de seneste 30 år er der sket en betydelig reduktion af næringsstoftilførslerne
til Odense Fjord, men en yderligere reduktion er påkrævet (Naturstyrelsen 2011c).
Modelberegningerne viser, at kølevandscirkulationen bevirker en nedsættelse af
koncentrationen af N og P i den mest næringsstofbelastede del af fjorden (Seden
Strand) og en minimal forøgelse i den mindre belastede yderfjord.
Kølevandsudledningen ændrer ikke på den samlede næringsstofbelastning af fjorden,
hvorfor effekten i forhold til dette kriterium må betegnes som neutral eller svagt positiv
(da koncentrationen af næringssalte nedsættes i fjordens mest belastede del).
 Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende.
Ifølge modelresultaterne bevirker kølevandsudledningen en øget sigtdybde i Seden
Strand, formentlig pga. en reduceret biomasse af planktonalger. I denne lavvandede
del af fjorden er der dog i alle tilfælde lysnedtrængning til bunden. Sigtdybden i de
vestlige dele af yderfjorden påvirkes ikke. I delområdet ”Yderfjord Øst” mindskes
sigtdybden ifølge modellerne fra 5,3 til 5,1 m (marts-oktober middel), med de laveste
sigtdybder i den sydlige del (syd for en linje mellem Lindøværftet og Gersø, se Figur
4-9). Denne ”mellemfjord” er også lavvandet (< 2,5 m vanddybde), således at den
faktiske dybde kun overstiger den beregnede sigtdybde i sejlrenden. På denne
baggrund vurderes kølevandsudledningens effekt i forhold til lysgennemtrængningen i
vandet samlet set som neutral.
 Den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse skal være stabil eller
stigende. Ålegræs skal kunne vokse ned til en dybde på 4,2 m (målsætning ifølge
Vandplanen).
Den bentiske vegetation i Odense Fjord omfatter primært ålegræs og havgræs, idet
tidligere forekomster af vandaks og vandkrans nu stort set er forsvundet (Fyns Amt
2006a). En kort, historisk redegørelse for den bentiske vegetations udvikling i fjorden
er givet i afsnit 5.2.1. Den aktuelle dybdegrænse for ålegræs er 2,6 m i yderfjorden og
2,0 m i Seden Strand (Naturstyrelsen 2011c).
De nyeste modelberegninger (DHI 2012a) omfatter kun ålegræs som repræsentant for
den rodfæstede vegetation. Modelkørslerne viser, at den meget begrænsede mængde
ålegræs i Seden Strand ikke synes at blive påvirket af kølevandsudledningen.
Ålegræs-biomassen i områderne ”Yderfjord Øst” og ”Yderfjord Vest 1” påvirkes
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
90/134
ligeledes ikke, hvorimod modellen viser en marginal nedgang i ålegræssets produktion
og biomasse i ”Yderfjord Vest 2”.
De forbedrede lysforhold i Seden Strand, som følger af kølevandscirkulationen, burde
alt andet lige føre til en øget udbredelse af ålegræs; men dette er ifølge modelberegningerne ikke tilfældet. Overtemperaturen kan hæmme ålegræssets vækst, idet
dødeligheden hos ålegræs stiger markant ved en forøgelse af temperaturen fra 20 til
25°C; men denne effekt modvirkes af en højere og mere stabil salinitet, idet ålegræs
trives bedst ved ved saliniteter over 15 psu (Nejrup & Pedersen 2008).
Det manglende positive respons kan skyldes, at også andre faktorer end lysnedtrængningen kan påvirke ålegræssets reetablering. Disse faktorer indgår i betydeligt omfang
i modellen (DHI 2012a) og omfatter blandt andet (Flindt et al. 2011):
 Dårlig sedimentkvalitet. Store mængder organisk stof nedsætter sedimentets
stabilitet og hæmmer derved ålegræsplanternes forankring.
 Vind- og strømgenereret resuspension af sediment.
 Sandormes nedgravning af ålegræsfrø til en dybde, hvor spireevnen er stærkt
reduceret. Udbredelsen af sandorme i Odense Fjord er øget kraftigt siden 2002
(Kristensen et al. 2012).
 Drivende makroalger (især Fucus sp.), som medfører fysisk beskadigelse af små
ålegræsplanter.
Den rodfæstede vegetation i Seden Strand er domineret af havgræs, som ikke er
medtaget i de seneste modeller. Der foreligger dog en serie ældre modelleringer (DHI
2001), hvor biomassen af den rodfæstede vegetation er modelleret som havgræs +
ålegræs. De modelberegnede biomasser er vist i Tabel 6-1, hvor det anvendte
3
”Scenarie 1” svarer nogenlunde til det aktuelle hovedscenarie (Licens 1, 18 m /s) mht.
kølevandsmængde, mens varmemængden er ca. 30 % højere.
Tabel 6-1. Modelberegnet biomasse af den rodfæstede vegetation (havgræs + ålegræs)
på to stationer i Seden Strand samt middelværdier for inder- og yderfjorden. Beregning
3
3
for ”Scenarie 1” (10.425 TJ/år; kølevand 20 m /s vinter, 17 m /s sommer). Værdierne i
parentes angiver differencen i forhold til referencesituationen ”Intet Fynsværk”. Kilde:
DHI (2001).
Biomasse
2
(g C / m )
Ult. marts
Ult. juni
Ult. sept.
Ult. dec.
1997
Seden
Str. St.8
16,25
(+ 0,24)
51,63
(+ 0,87)
57,26
(+ 0,88)
26,69
(+ 0,65)
Seden
Strand V
11,65
(+ 0,13)
67,20
(+ 10,09)
88,71
(+ 6,29)
44,18
(+ 1,81)
Middel
Inderfjord
9,9
(+ 0,1)
31,4
(+ 2,0)
38,0
(+ 0,8)
18,8
(+ 0,1)
1998
Middel
Yderfjord
8,3
(+ 0,1)
22,2
(+ 0,2)
30,9
(+ 0,1)
17,3
(+ 0,1)
Seden
Str. St.8
15,1
(+ 0,0)
55,8
(+ 0,3)
51,7
(+ 0,3)
25,7
(− 0,3)
Seden
Strand V
11,1
(+ 0,1)
58,5
(+ 16,6)
71,6
(+ 9,4)
37,1
(+ 4,0)
Middel
Inderfjord
9,2
(0,0)
30,3
(+ 2,7)
31,4
(+ 1,8)
16,0
(+ 0,8)
Middel
Yderfjord
7,6
(+ 0,1)
22,8
(+ 0,4)
26,2
(+ 0,1)
15,3
(+ 0,1)
Det ses af tabellen, at kølevandsudledningen ifølge modellen øger biomassen af den
rodfæstede vegetation i inderfjorden – især i den vestlige del – hvor havgræs er den
dominerende blomsterplante. I yderfjorden, hvor ålegræs spiller en større rolle, er
ændringerne minimale, hvilket er i overensstemmelse med de nyere modelberegninger (DHI 2012a). Den positive effekt forklares med de forbedrede lysforhold.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
91/134
Sammenfattende indikerer modelberegningerne, at kølevandsudledningen har en
svagt positiv (havgræs) eller tilnærmelsesvis neutral (ålegræs) effekt på den bentiske
vegetations dækning og dybdeudbredelse. Kølevandsudledningen vurderes ikke at
modvirke retablering af ålegræsbevoksningerne i fjorden.
 Den bentiske vegetations artsdiversitet skal fastholdes eller øges til et fastlagt
niveau, og artssammensætningen skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Disse kriterier er vanskelige at vurdere, da vegetationens artsdiversitet og artssammensætning ikke er modelleret. Vegetationen i naturtyperne ”Sandbanker med
lavvandet vedvarende dække af havvand” og ”Større lavvandede bugter og vige”, som
er helt dominerende i Odense Fjord (jf. afsnit 5.2.1), udgøres normalt af nogle få arter
tilhørende havgræs-samfundet; men områderne kan også være vegetationsløse, hvis
eksponeringen er kraftig (Dahl et al. 2005). Ålegræs er normalt den eneste
rodfæstede planteart på lidt dybere vand, mens vegetationen på lavt vand ved de
saliniteter, der forekommer i Odense Fjord, typisk domineres af almindelig og/eller
langstilket havgræs, evt. suppleret af vandkrans og (i de mere brakke dele) af børstebladet vandaks.
Ifølge Fyns Amt (2006a) forekommer ålegræs og alm. havgræs i yderfjorden. Begge
arter er dog gået meget tilbage, og tidligere forekomster af vandkrans og dværgålegræs forsvandt stort set i årene 1988-1990. Det antages, at forarmningen af den
rodfæstede vegetation primært skyldes massive forekomster af forskellige arter af
eutrofieringsbetingede makroalger. I den lavvandede inderfjord (Seden Strand) har
vegetationen gennem tiden været domineret af de to havgræs-arter, mens ålegræs
kun forekommer i de dybere partier i den nordvestlige del (Fyns Amt 2006a). Vandaks
nævnes i en undersøgelse fra 1967 (Muus 1967 citeret i Fyns Amt 2006a), men er kun
fundet i meget begrænset omfang ved senere undersøgelser (fx Naturstyrelsen
upubl.). Forekomsten af havgræs var sparsom i 1980’erne; men udbredelsen øgedes i
løbet af 1990’erne, og havgræs blev i 2006 vurderet at være stabilt genindvandret i
store dele af Seden Strand (jf. Figur 5-6).
Diversiteten af den bentiske vegetation i fjorden er således aftaget i perioden 19701990, men vurderes dog stadig at ligge inden for den forventede variationsbredde for
naturtypen. Forarmningen vurderes ikke at skyldes Fynsværkets kølevandsudledning,
der har været relativt stabil i perioden (Figur 2-3), men derimod en forøget næringsstofbelastning. Dette understøttes af, at retableringen af havgræsbevoksningerne i
Seden Strand 1990-1997 falder sammen med en periode, hvor de årlige, udledte
varmemængder fra Fynsværket var noget over gennemsnittet (Figur 2-3).
 Makrofaunaens individtæthed og biomasse skal fastholdes eller forbedres til et
fastlagt niveau, og artssammensætningen skal være inden for den forventede
variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Der indgår ingen faunaelementer i de foretagne modelleringer, hvorfor disse kriterier
ikke direkte kan vurderes ud fra modellerne. Ifølge Fyns Amt (2006a) rummer Odense
Fjord en artsrig og talrig bundfauna. I Seden Strand dominerer dyndsnegle (Hydrobia
sp.) og børsteormen Hediste (Nereis) diversicolor antalsmæssigt, mens børsteorme
og sandmuslinger (Mya arenaria) dominerer vægtmæssigt. I yderfjorden er det
slikkrebs (Corophium sp.) og børsteormen Pygospio elegans, der er antalsmæssigt
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
92/134
dominerende, mens blåmuslinger, hjertemuslinger og sandmuslinger har den største
biomasse. De muslinger og børsteorme, der dominerer biomassen i fjorden, er alle
filtratorer, der medvirker til at holde planteplanktonnets biomasse på et lavt niveau.
Artsantallet i yderfjorden er dobbelt så stort som i Seden Strand, hvilket er i god
overensstemmelse med de mere varierede dybde- og bundforhold i yderfjorden. Til
gengæld er individantallet mere end dobbelt så stort i Seden Strand, mens biomassen
er omtrent den samme i yder- og inderfjorden (Fyns Amt 2006a).
Ifølge Fyns Amt (2006a) er det stort set de samme arter, der har domineret i fjorden
siden undersøgelsernes start i 1972; dog synes tangsnegl Rissoa sp. og lille tårnsnegl
Bitium reticulatum, som begge lever i tilknytning til ålegræs, at være forsvundet fra
den nordvestlige del af yderfjorden i takt med ålegræssets tilbagegang. Kristensen et
al. (2012) anfører, at der i perioden 2002-2004 skete et regimeskift, idet sandorm
Arenicola marina, og til dels også den nyindvandrede svovlorm Marenzelleria viridis,
tiltog voldsomt over store områder på bekostning af almindelig frynseorm Hediste
diversicolor. Årsagen til regimeskiftet kendes ikke (Kristensen et al. 2012).
Forekomsten af en arts- og individrig bundfauna i Odense Fjord hænger bl.a. sammen
med, at iltsvind i fjorden kun forekommer som korterevarende, lokale hændelser (Fyns
Amt 2006a). Modelberegningerne viser, at Fynsværkets kølevandsudledning
reducerer forekomsten af iltsvind i Odense Kanal, hvor lave iltkoncentrationer er
hyppige, med 25-30 % og også bevirker en marginal forbedring af forholdene i Seden
Strand (Tabel 4-7). I den østlige, dybe del af yderfjorden bevirker kølevandspumpningen derimod, at hyppigheden af iltsvind øges med omkring 10 % pga. øget
indstrømning af iltfattigt bundvand fra Kattegat. Hyppigheden af iltsvind må dog stadig
betegnes som meget lav – jf. også at Fyns Amts (2006a) vurdering refererer til en
periode, hvor kølevandsudledningen har været på niveau med den nuværende.
Ved cirkulationen igennem Fynsværkets kølevandssystem dræbes ca. 80 % af
planteplanktonnet og lidt over 50 % af zooplanktonnet i det gennemstrømmende vand
(Orbicon 2008). Især af denne årsag reduceres den gennemsnitlige sommerbiomasse
af planteplankton i Seden Strand ifølge modelberegningerne med ca. 45 % i forhold til
referencesituationen uden Fynsværket. Zooplanktonnets biomasse er ikke modelleret,
men må også antages at blive reduceret.
Det dræbte og delvist nedbrudte plankton kan stadig tjene som føde som filtratorer
– fx blåmuslingerne i Odense Gl. Kanal – men fødemængden, der er til rådighed for
filtrerende bunddyr i Seden Strand som helhed, må dog formodes at være noget
lavere end i referencesituationen uden kølevandscirkulation. Da filtratorerne i det
mindste på visse årstider må antages at være fødebegrænsede, medfører dette, at
deres biomasse reduceres. Det skal dog bemærkes, at beregningen af, at bunddyrene
er i stand til at filtrere hele vandmængden i Seden Strand flere gange i døgnet (Fyns
Amt 2006a), refererer til en tilstand med kølevandscirkulation.
Den øgede mængde af makroalger og rodfæstet vegetation medfører en forbedring af
vilkårene for dyndsnegle og andre organismer, der græsser på planteoverflader.
Deres biomasse må derfor antages at blive forøget som følge af kølevandscirkulationen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
93/134
Den reducerede planktonbiomasse formodes ikke at påvirke bundfaunaens diversitet
negativt. Kølevandscirkulationen stabiliserer saltholdigheden i den inderste del af
Seden Strand (Figur 6-2). Det må formodes, at dette alt andet lige øger artsrigdommen, idet relativt få arter er tilpasset stærkt svingende saltkoncentrationer.
 Koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment skal fastholdes eller
mindskes til et fastlagt niveau.
For høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sedimentet er en væsentlig årsag til, at
prognosen for de marine naturtyper i Odense Fjord er vurderet ugunstig (Naturstyrelsen 2011a). Kølevandsudledningen må vurderes at være uden betydning for denne
trussel, da Fynsværket ikke udleder miljøfarlige stoffer med kølevandet, og kølevandscirkulationen ikke vurderes at bevirke en øget frigivelse af miljøfarlige stoffer fra
sedimentet.
 Bestandsniveauet for hver af de arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal
sikre bestandens langsigtede opretholdelse på stabilt eller stigende niveau.
Dette kriterium kan ikke vurderes, da de bestandsniveauer, der er nødvendige for
bestandenes langsigtede opretholdelse, ikke kendes.
Særlige kriterier for naturtype 1140, mudder- og sandflader blottet ved ebbe
(”vadeflader”).
Naturtypen vadeflader findes især i Odense Fjords nordvestligste del (Figur 5-3), men
forekommer også i et område ved Dørholm og i Seden Strand, hvor der dog ikke er
foretaget en egentlig kortlægning (Figur 5-4). Flere af ovenstående kriterier kan pga.
vadefladernes tidvise tørlægning ikke anvendes for denne naturtype. Der suppleres
derfor med to ekstra kriterier, der diskuteres i det følgende.
 Udbredelsen (målt som biomasse eller produktion) af bentiske diatoméer skal være
stabil eller stigende.
Kølevandsudledningen bevirker ifølge modelresultaterne en let forøget produktion og
biomasse af bentiske mikroalger i de indre dele af fjorden og en stort set uændret
produktion og biomasse i yderfjorden. Bentiske mikroalger omfatter primært
diatoméer. Kølevandsudledningen vurderes derfor at have en svagt positiv effekt i
forhold til dette kriterium.
 Dækningsprocenten af løstdrivende alger skal være stabil eller faldende.
Løstdrivende alger er i modellen repræsenteret ved den generelle kategori makroalger, hvis produktion og biomasse i fjordens indre dele ifølge modelberegningerne
øges med op mod 10 % som følge af kølevandscirkulationen (Tabel 4-10, Tabel 4-11).
Makroalgerne i inderfjorden udgøres især af trådalger og søsalat, der overvejende
optræder som løstdrivende. På denne baggrund må kølevandsudledningen vurderes
at have en svagt negativ effekt i forhold til dette kriterium.
Vurderingen af kølevandsudledningens effekt i forhold til bevaringsmålsætningerne for
habitatområdets marine naturtyper er sammenfattet i Tabel 6-2.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
94/134
Tabel 6-2. Sammenfatning af vurderingerne af kølevandsudledningens effekt i forhold til de anvendte
kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper (1110, 1140, 1160 og 1170) i Habitatområde nr. 94, Odense Fjord. Se teksten for en nærmere redegørelse for effekter og vurderingsgrundlag.
Kriterium
Effekt af kølevandsudledning
Grundlag for vurdering
Arealet med naturtypen skal være
stabilt eller stigende og bør alene
være reguleret af naturlige
dynamiske processer
Vurderet neutral for biogene rev.
Ikke vurderet for øvrige naturtyper
Arealet af uforstyrret havbund,
forstået som sammenhængende
arealer med bentisk vegetation og
følsomme faunaarter, skal være
stabilt eller stigende
Koncentrationen af næringssalte i
vandet skal være stabil eller
faldende
Lysgennemtrængningen i vandet
skal være stabil eller stigende*
Kan ikke vurderes, men se
detailvurderinger af effekter på
bentisk vegetation og fauna
Biogene rev: DHI modelkørsler for
salinitet, temperatur og ilt.
Øvrige naturtyper: grænser ikke
veldefinerede; vurdering derfor
ikke mulig
Arealer med uforstyrret havbund
ikke defineret / kortlagt
Ålegræs skal kunne vokse ned til
en dybde på 4,2 m¤
Den bentiske vegetations dækning
og dybdeudbredelse skal være
stabil eller stigende*
Den bentiske vegetations
artsdiversitet skal fastholdes eller
øges til et fastlagt niveau*
Den bentiske vegetations artssammensætning skal være inden
for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark*
Udbredelsen (målt som biomasse
eller produktion) af bentiske
diatoméer skal være stabil eller
stigende**
Dækningsprocenten af løstdrivende alger skal være stabil
eller faldende**
Makrofaunaens individtæthed og
biomasse skal fastholdes eller
forbedres til et fastlagt niveau
Makrofaunaens artssammensætning skal være inden for den
forventede variationsbredde for
naturtypen i Danmark
Koncentrationen af miljøfarlige
stoffer i biota og sediment skal
fastholdes eller mindskes til et
fastlagt niveau
Samlet neutral eller svagt positiv
DHI modelkørsler (2012a)
Samlet neutral (positiv i Seden
Strand, negativ i sydlige del af
Yderfjord Øst)
Tilnærmelsesvis neutral
DHI modelkørsler (2012a)
Tilnærmelsesvis neutral (ålegræs,
yderfjord), hhv. svagt positiv (havgræs, Seden Strand)
Formentlig neutral
DHI modelkørsler (2001, 2012)
Formentlig neutral; kriteriet
vurderes at være opfyldt
Historiske data (Fyns Amt 2006a)
Svagt positiv
DHI modelkørsler (2012a)
Svagt negativ
DHI modelkørsler (2012a)
Formentlig svagt negativ pga.
reduceret fødegrundlag for
filtratorer i Seden Strand; vilkår for
organismer, der græsser på
makrovegetation, forbedres
Formentlig neutral eller svagt
positiv (variationer i saltholdighed
dæmpes); kriteriet vurderes at
være opfyldt
Ingen
Historiske data (Fyns Amt 2006a,
Kristensen et al. 2012);
DHI modelkørsler (2012a)
DHI modelkørsler (2012a)
Historiske data (Fyns Amt 2006a)
Historiske data (Fyns Amt 2006a,
Kristensen et al. 2012);
DHI modelkørsler (2012a)
Vurderet på baggrund af
oplysninger fra Fynsværket
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
95/134
Kriterium
Effekt af kølevandsudledning
Grundlag for vurdering
Bestandsniveauet for hver af de
arter, der er karakteristiske for
naturtypen, skal sikre bestandens
langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau
Kan ikke vurderes
De nødvendige bestandsniveauer
kendes ikke
¤ Målsætning ifølge Vandplanen.
* Ikke for naturtype 1140 (vadeflader).
** Kun for naturtype 1140 (vadeflader).
6.2
Påvirkninger af øvrige naturtyper i Habitatområde nr. 94
De øvrige kystnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, og som eventuelt kan
påvirkes af kølevandsudledningen, er kystlaguner og strandsøer (1150), strandenge
(1330), enårig strandengsvegetation (1310) samt en- og flerårig vegetation på stenede
strande (1210 og 1220). Hertil kommer naturtyperne i og langs Odense Å: vandløb
med vandplanter (3260) og bræmmer med høje urter langs vandløb (6430).
6.2.1
Kystlaguner, strandsøer og strandenge med en- eller flerårig vegetation
Naturtyperne 1150, 1310 og 1330 behandles sammen, da de inden for habitatområdet
ofte forekommer i tilknytning til hinanden og i nogen grad påvirkes af de samme presfaktorer. Naturtypernes udbredelse i området og de trusler mod naturtyperne, der
identificeret for Odense Fjord, er beskrevet i afsnit 5.2. Det bemærkes, at forekomsten
af naturtype 1150 kun er delvist kortlagt, idet der i områdets strandenge findes en del
småsøer, som må formodes at være saltpåvirkede og derfor falder inden for
definitionen af naturtypen. Naturtype 1310 er ikke kortlagt, men forekommer ofte i
tilknytning til strandenge (hyppigt som småskala-mosaik) og formodes at være til
stede i Seden Strand.
De identificerede trusler mod naturtyperne, og kølevandsudledningens eventuelle
effekt i forhold til disse trusler, er opsummeret i Tabel 6-3.
Tabel 6-3. Vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de identificerede trusler mod naturtyperne 1150, 1310 og 1330 i Habitatområde nr. 94, Odense Fjord. Ikke udfyldte felter angiver, at
faktoren ikke er nævnt som en trussel mod den pågældende naturtype.
Trussel
Næringsstofbelastning
Uhensigtsmæssig
hydrologi
Kystlaguner
og strandsøer
(1150)
Ingen effekt for
landbaserede
tilledninger; svagt
positiv effekt for
tilledning fra Seden
Strand
Ingen effekt
Enårig strandengsvegetation*
(1310)
Strandenge
(1330)
Baggrund for
vurdering
DHI modelkørsler;
se afsnit 6.1.2
Ingen effekt
Ingen effekt
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
Kølevandsudledningen
påvirker ikke
hydrologien
96/134
Trussel
Tilgroning
Kystlaguner
og strandsøer
(1150)
Ingen effekt
Enårig strandengsvegetation*
(1310)
Ingen effekt**
Strandenge
(1330)
Baggrund for
vurdering
Ingen effekt
Kølevandet
påvirker ikke Ndepositionen eller
græsningstrykket
Arealreduktion /
Ingen effekt
Kølevandsfragmentering
udledningen
bevirker ingen
indskrænkning i
strandengenes
areal
Invasive plantearter
Ingen effekt
Ingen effekt
Kølevandet er
uden betydning for
forekomsten af
rynket rose o.a.
invasive arter
* Generelle trusler mod naturtypen ifølge Søgaard et al. (2005). Der er ikke foretaget nogen specifik
trusselsvurdering for naturtype 1310 i Natura 2000-planen for Odense Fjord.
** Trussel anført som ”ophør af græsning”.
Målsætningen for de tre naturtyper er gunstig bevaringsstatus. De anvendte kriterier
for gunstig bevaringsstatus er beskrevet i afsnit 5.2 og er opsummeret i Tabel 6-4,
ledsaget af en vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de enkelte
kriterier. I de tilfælde, hvor en mere uddybende vurdering har været nødvendig, er den
anført i den efterfølgende tekst.
Tabel 6-4. Vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de anvendte kriterier for gunstig
bevaringsstatus for naturtyperne kystlaguner og strandsøer (1150), enårig strandengsvegetation
(1310) og strandenge (1330). For naturtype 1150 gælder en række yderligere kriterier, der er vurderet i
sammenhæng med de øvrige marine naturtyper (se afsnit 6.1.3).
Naturtype
Kriterium
1150
1310
1330
Arealet med naturtypen skal
være stabilt eller stigende og
bør alene være reguleret af
naturlige dynamiske processer
1310
1330
Andelen af arealet, der
udsættes for oversvømmelse
fra havet (naturlig hydrologi)
skal være stabil eller stigende
Naturtypen skal sikres en
naturlig erosions- og
sedimentationsdynamik
N-depositionen må ikke
overskride tålegrænsen for
naturtypen
Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil
eller faldende
1310
1310
1330
1150
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Ingen eller svagt positiv
Ingen
Ingen
Ingen
Neutral eller svagt positiv.
Ingen effekt på lokale, diffuse
kilder
Baggrund for vurdering
Kølevandsudledningen
påvirker ikke arealet af
kystlaguner/strandsøer.
Den øgede salinitet kan
påvirke arealet med strandenge; se nedenfor
Kølevandsudledningen
påvirker ikke hydrologien
Kølevandsudledningen
medfører ingen påvirkning af
områdets fysiske forhold
Kølevandsudledningen
påvirker ikke N-depositionen**
Koncentrationen af næringssalte i Seden Strand nedsættes af kølevandscirkulationen
(DHI modelkørsler)
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
97/134
Naturtype
Kriterium
1150
Lysgennemtrængningen i
vandet skal være stabil eller
stigende
1330
Ledningsevnen skal være
stabil eller i forbedring og skal
være inden for den forventede
variationsbredde for naturtypen i Danmark
Ledningsevnen øges og
stabiliseres i strandengens
nedre del og er uændret i øvre
del. Kriteriet vedrørende variationsbredden vurderes at
være opfyldt
1330
pH skal være stabil og ikke
væsentligt lavere end
lokalitetens naturlige
surhedsgrad
Afstanden til nærmeste areal
med pesticidanvendelse eller
gødskning skal være minimum
50 m.
Arealandelen med græsning*
skal være stabil eller stigende
Ingen eller ubetydelig
1150
Den bentiske vegetations
dækning og dybdeudbredelse
skal være stabil eller stigende
Neutral eller svagt positiv
1150
Den bentiske vegetations
artsdiversitet skal fastholdes
eller øges til et fastlagt niveau
Formentlig neutral
1330
1310
1330
1150
1310
1330
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Neutral eller svagt positiv
Baggrund for vurdering
Lavere koncentration af
næringssalte medfører nedsat
produktion af planktonalger
(DHI modelkørsler)
Kølevandsudledningen øger
og stabiliserer saltholdigheden
i vandet i Seden Strand (DHI
modelkørsler). Øget tilførsel af
salt med fjordvandet medfører
højere ledningsevne; se
nedenfor
Den øgede salinitet vurderes
at være uden betydning for
strandengenes surhedsgrad
Ingen
Kølevandsudledningen
påvirker ikke pesticidanvendelse og gødskning
Ingen
Kølevandsudledningen
påvirker ikke omfang og
intensitet af græsning
Lavere produktion af planktonalger medfører bedre vilkår for
den bentiske vegetation, jf.
afsnit 6.1.3
Arter i kystlaguner er tilpasset
varierende salinitet; effekter af
kølevandsudledningen
vurderes som ubetydelige
Vurderet på baggrund af de
karakteristiske arters
følsomhed over for ændringer
i temperatur og salinitet; se
nedenfor
Vurderet på baggrund af de
karakteristiske arters
følsomhed over for ændringer
i temperatur og salinitet; se
nedenfor
Vegetationens artssammenIngen negative effekter;
sætning skal være inden for
kriteriet vurderes at være
den forventede variationsopfyldt
bredde for naturtypen i
Danmark
1150
Bestanden af hver af de arter,
Kan ikke vurderes direkte;
1310
der er karakteristiske for
formentlig ingen negative
1330
naturtypen, skal være tilstræk- effekter
kelig til at sikre bestandens
langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau
* Tæt og/eller ekstensiv græsning, afhængig af naturtypen.
** Vurdering af udledninger fra Fynsværkets skorstene indgår ikke i denne redegørelse; se dog afsnit 6.6 om
kumulative effekter
De tre naturtyper oversvømmes alle med jævne mellemrum, hvorved de tilføres
saltholdigt vand fra fjorden. Ændringer af temperatur og saltholdighed i fjordvandet
kan derfor i princippet påvirke naturtyperne.
Kølevandsudledningen medfører en forøgelse af temperatur og saltholdighed i vandet
i Seden Strand, især i den sydlige og sydvestlige del (afsnit 4.2.1). Cirkulationen
dæmper desuden svingningerne i saltholdigheden, især i perioder med stor tilledning
af ferskvand fra Odense Å (Figur 6-2). Følgelig påvirkes også det vand, der tilføres
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
98/134
strandenge og strandsøer i fjordens inderste del i forbindelse med de jævnlige
oversvømmelser.
I perioderne mellem oversvømmelserne påvirkes temperatur og saltholdighed af indog udstråling, nedbør og fordampning. Nedbør medfører en fortynding, og fordampning en forøgelse af saltkoncentrationerne i sø- og jordvandet. På langt størstedelen
af strandengsarealet dominerer disse processer, især fordampningen, over tilførslen
af saltholdigt vand, hvilket eksempelvis ses af, at de højeste saltkoncentrationer som
hovedregel ikke forekommer i den hyppigt oversvømmede nedre geolittoral, men
derimod i mellem geolittoral (Vestergaard 2000).
I sammenligning med de nævnte vejrfaktorer vurderes kølevandsudledningens
effekter på saltkoncentrationerne i naturtyperne at være relativt ubetydelige – måske
med undtagelse af forholdene i de hyppigt oversvømmede (nedre) dele af strandengene langs Odense Å og vest for Seden Strand by (Figur 5-7). Disse strandenge
ville formentlig være mere ferskvandspåvirkede uden Fynsværkets cirkulation af
kølevand, og det kan ikke udelukkes, at visse, mindre dele ikke ville falde inden for
Habitatdirektivets definition af strandeng.
Den øgede saltvandspåvirkning vurderes ikke at udgøre en forringelse, idet den
muliggør, at de salttålende (eu- og mesohalobe) arter, der er karakteristiske for
naturtyperne 1310 og 1330, får bedre vilkår på bekostning af de mere vidt udbredte,
oligohalobe arter. Sidstnævnte vil dog stadig kunne trives på de øvre, mindre
saltpåvirkede dele af strandengene (jordbærkløver-zonen).
Det skal fremhæves, at den nuværende afgrænsning af naturtyperne inden for Natura
2000-området, som den fx er vist i basisanalysen (Fyns Amt 2006b), er baseret på en
situation med kølevandsudledning.
Den øgede vandtemperatur kan potentielt påvirke hastigheden af en række biologiske
processer i de områder, der jævnligt oversvømmes. Dette kan i princippet påvirke
planternes indbyrdes konkurrenceforhold. Temperatureffekten af det tilførte kølevand
vurderes dog som relativt ubetydelig i sammenligning med effekten af solindstrålingen.
Som udgangspunkt vurderes ingen af de arter, der er karakteristiske for naturtyperne
1150, 1310 og 1330 (Anonym 2010), at blive negativt påvirket af en let temperaturforøgelse. Vurderingen bygger på, at ingen af de pågældende arter har deres
sydgrænse i eller nær Danmark (http://redlist.dmu.dk; http://linnaeus.nrm.se/flora),
hvilket indikerer, at de også kan klare sig under varmere forhold. Derimod er flere af
naturtypernes karakteristiske arter, fx. strand-malurt og spidshale, tæt på deres
nordgrænse i Danmark. Manglen på ”nordlige” strandengsarter fremhæves også af
Vestergaard (2000).
Lav hindebæger, der er en dansk ansvarsart, har en af sine hovedforekomster på
strandengene langs Odense Fjord (http://redlist.dmu.dk). Arten har en ret begrænset
udbredelse og forekommer ud over i Danmark kun langs den svenske og norske
Kattegatkyst, på De Britiske Øer (især i Irland) og i Bretagne. Danmark ligger således i
den nordøstlige del af udbredelsesområdet, og arten forventes derfor ikke at blive
negativt påvirket af en temperaturstigning.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
99/134
Sammenfattende vurderes det, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke udgør nogen
hindring for, at naturtyperne kystlaguner/strandsøer (1150), enårig strandengsvegetation (1310) og strandeng (1330) kan opnå gunstig bevaringsstatus inden for
habitatområdet Odense Fjord.
6.2.2
Enårig og flerårig vegetation på stenede strande
Naturtyperne enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) og flerårig vegetation
på stenede strande (1220) er fundet inden for habitatområdet Odense Fjord, men er
ikke kortlagt. Naturtyperne er potentielt til stede ved Seden Strand og kan derfor
påvirkes af kølevandsudledningen.
Der er ikke foretaget nogen specifik trusselsvurdering for de to naturtyper inden for
habitatområdet. De generelle trusler mod naturtyperne ifølge Søgaard et al. (2005) er
kystsikring, råstofindvinding, landbrugsmæssig udnyttelse og forekomst af den
invasive art rynket rose (sidstnævnte kun for naturtype 1220). Det er åbenlyst, at
Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for disse trusler.
Målsætningen for de to naturtyper er gunstig bevaringsstatus. De anvendte kriterier for
gunstig bevaringsstatus er beskrevet i afsnit 5.2.2.1 og er opsummeret i Tabel 6-5,
sammen med en vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de enkelte
kriterier. Uddybende vurderinger er anført i teksten efter tabellen.
Tabel 6-5. Vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de anvendte kriterier for gunstig
bevaringsstatus for naturtyperne enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) og flerårig
vegetation på stenede strande (1220).
Naturtype
Kriterium
1210
1220
Arealet med naturtypen skal
være stabilt eller stigende;
dog er naturlige svingninger
grundet kystdynamik
acceptable
Naturtypen skal sikres en
naturlig erosions- og
sedimentationsdynamik
Tilførslen af organisk
materiale og næringsstoffer i
form af tangopskyl skal være
stabil eller i forbedring mod en
naturlig tilstand
Dækningsgraden af rynket
rose skal være faldende og
bør være under 5 %
1210
1220
1210
1220
1210
1220
Artssammensætningen af
planter skal være inden for
den forventede variationsbredde for naturtypen i
Danmark
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Ingen eller ubetydelig
Ingen
Ubetydelig
Ingen
Ingen
Baggrund for vurdering
Naturtypernes areal
begrænses primært af de
ovenfor nævnte trusler, som
ikke påvirkes af kølevandsudledningen
Kølevandsudledningen
påvirker ikke kystdynamikken
Kølevandsudledningen øger
produktionen af makroalger i
Seden Strand med ca. 10 %
(DHI modelkørsler); se
nedenfor
Kølevandsudledningen er
uden betydning for
forekomsten af terrestriske,
invasive arter
Vurderet på baggrund af de
karakteristiske arters
følsomhed over for ændringer
i temperatur og salinitet; se
nedenfor
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
100/134
Naturtype
Kriterium
1210
1220
Bestanden af hver af de arter,
der er karakteristiske for
naturtypen, skal være tilstrækkelig til at sikre bestandens
langsigtede opretholdelse på
stabilt eller stigende niveau
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Kan ikke vurderes direkte;
formentlig ingen eller
ubetydelig effekt
Baggrund for vurdering
Vurderet på baggrund af de
karakteristiske arters
følsomhed over for ændringer
i temperatur og salinitet; se
nedenfor
Naturtype 1210 opretholdes gennem jævnlige tangopskyl, der sørger for tilførsel af
kvælstofrigt, organisk materiale. Naturtypen kan derfor i princippet påvirkes af faktorer,
der ændrer mængden og artssammensætningen af makroalger i det tilstødende
havområde. Ifølge modelberegningerne (afsnit 4.2.3) bevirker kølevandsudledningen
en ca. 10 % forøgelse af makroalgernes produktion og biomasse i Seden Strand, hvor
algevegetationen er domineret af søsalat og trådalger. Det vurderes, at en ændring af
denne størrelsesorden er uden væsentlig betydning for tilførslen af næringsrigt
materiale til områdets strandvolde.
Begge naturtyper findes langs stenede kyster i de indre danske farvande, fra det
nordlige Kattegat til Østersøen, og dækker således en salinitetsgradient fra over 30
psu til ca. 8 psu. I størstedelen af dette område kan saltholdigheden variere betydeligt,
afhængig af vind- og strømforhold. Naturtypernes karakteristiske arter (Anonym 2010)
er derfor tilpasset et vist, og til dels varierende, saltindhold i vand og luft. Den øgede
og mere stabile saltholdighed i Seden Strand, der følger af kølevandscirkulationen,
vurderes derfor ikke at udgøre en negativ påvirkning.
Den øgede vandtemperatur i Seden Strand kan potentielt påvirke levevilkårene i de to
naturtyper. Da naturtyperne ikke normalt er vanddækkede, men findes i og oven for
opskylszonen, vurderes vandets temperatur dog at være af underordnet betydning i
forhold til lufttemperaturen. Det er desuden undersøgt, om nogen af de karakteristiske
arter findes nær deres sydgrænse i Danmark og derfor kan tænkes at ville påvirkes
negativt af en temperaturstigning; dette er ikke tilfældet (http://redlist.dmu.dk;
http://linnaeus.nrm.se/flora).
Sammenfattende vurderes det, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke udgør nogen
hindring for, at de to strandvolds-naturtyper (1210 og 1220) kan opnå eller opretholde
en gunstig bevaringsstatus inden for habitatområdet.
6.2.3
Vandløb med vandplanter og bræmmer med høje urter langs vandløb
Naturtypen vandløb med vandplanter (3260) forekommer ifølge Natustyrelsens
kortlægning i Odense Å, med undtagelse af de nederste ca. 1,4 km (Figur 5-4). Inden
for habitatområdet formodes naturtypen også at forekomme i Vejrup Å, der udmunder
i Seden Strand ca. 3 km fra Odense Ås munding. Bredvegetationen langs Odense Å
udgøres på dele af strækningen af naturtype 6430, bræmmer med høje urter (afsnit
5.2.2.5); denne naturtypes eventuelle forekomst langs Vejrup Å er ikke kortlagt.
I Natura 2000-planen for Odense Fjord er der ikke foretaget nogen specifik trusselsvurdering for de to naturtyper. De vigtigste trusler mod naturtyperne vurderes generelt
at være faktorer som ændrede hydrologiske forhold, morfologisk forarmning, grøde-
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
101/134
skæring og opgravninger, intensiv græsning på bredderne etc. (se afsnit 5.2.2.4 og
5.2.2.5). Det er åbenlyst, at kølevandsudledningen er uden betydning for disse trusler.
Begge naturtyper trues også generelt af eutrofiering. Middelkoncentrationerne af totalN og total-P i den nedre del af Odense Å (st. 9.45) er i 2004 målt til 5,31 mg N og 0,16
mg P/L (Fyns Amt 2005). Nedstrøms Odense Gl. Kanal er middelkoncentrationerne
for samme år (der anses for relativt typisk) beregnet til 5,76 mg N og 0,156 mg P/L i
referencesituationen uden kølevandsudledning, men kun til 3,18 mg N og 0,098 mg
P/L med den aktuelle kølevandspumpning (DHI 2012b). Forskellen skyldes
fortyndning, idet den udledte kølevandsmængde er ca. det dobbelte af åens normale
vandføring (se nedenfor), og det indpumpede fjordvand indeholder væsentligt lavere
koncentrationer af N og P (Tabel 4-5, Tabel 4-6). Temperaturforøgelsen bevirker, at
hastigheden af de biologiske processer øges; men samlet ses må Fynsværkets
kølevandsudledning vurderes som positiv i forhold til eventuelle eutrofieringsproblemer i den nederste del af Odense Å. Eventuelle effekter på forholdene i Vejrup
Å vurderes som helt ubetydelige.
Målsætningen for de to naturtyper er gunstig bevaringsstatus. De anvendte kriterier for
gunstig bevaringsstatus er beskrevet i afsnit 5.2.2.4 og 5.2.2.5. Kriterierne for
naturtype 3260 er opsummeret i Tabel 6-6, sammen med en vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de enkelte kriterier. Uddybende vurderinger er anført i
teksten efter tabellen.
For naturtype 6430 er det for flertallet af kriterierne åbenlyst, at Fynsværkets
kølevandsudledning er uden effekt (jf. listen i afsnit 5.2.2.5). Det kan dog ikke på
forhånd udelukkes, at kølevandsudledningen kan påvirke naturtypens areal, artssammensætningen og bestanden af karakteristiske arter. Disse kriterier er derfor
medtaget i Tabel 6-6.
Tabel 6-6. Vurdering af kølevandsudledningens effekt i forhold til de anvendte kriterier for gunstig
bevaringsstatus for naturtypen vandløb med vandplanter (3260). Enkelte kriterier, der vedrører
naturtypen bræmmer med høje urter langs vandløb (6430), er også medtaget i tabellen.
Naturtype
Kriterium
3260
6430
3260
Arealet med naturtypen skal
være stabilt eller stigende
Andelen af vandløbsarealet,
som udsættes for oprensninger eller anden regulering,
skal være stabil eller faldende
Andelen af vandløbets
længde, som udsættes for
grødeskæring, skal være
stabil eller faldende
Vandføringen skal være stabil
eller stigende med et naturligt
fluktuationsmønster
Tilførslen af næringsstoffer,
pesticider og iltforbrugende
stoffer via dræn og grøfter
skal være stabil eller faldende
3260
3260
3260
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Formentlig negativ for 3260,
ingen for 6430
Ingen eller svagt positiv
Neutral
Stærkt øget vandføring,
naturlige fluktuationer
dæmpes
Neutral eller positiv
Baggrund for vurdering
Se nedenfor
Den øgede vandføring kan
nedsætte behovet for
oprensninger nedstrøms
sammenløbet
Behovet for grødeskæring
mindskes i åens nedre del;
se nedenfor
DHI modelkørsler;
se nedenfor
Tilførslen via dræn og drøfter
påvirkes ikke, men cirkulationen af kølevand nedsætter
koncentrationerne pga.
fortynding
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
102/134
Naturtype
3260
Kriterium
Vurderet effekt af
kølevandsudledning
Ingen
Baggrund for vurdering
Udnyttelsesgraden af det
Kølevandsudledningen
vandløbsnære areal må ikke
påvirker ikke arealudnyttelsen
øges
3260
Vegetationsudviklingen skal
Formentlig negativ
Udbredelsen af undervære uforstyrret: den samlede
vandsplanter reduceres af
saltvandspåvirkningen; se
dækningsgrad af en række
nedenfor
udvalgte arter* skal være
stabil eller stigende
3260
Forekomsten af 7 særlige
Ingen
Ingen af de særlige arter
arter** skal være stabil eller
synes at være kendt fra den
stigende
nedre del af Odense Å
6430
Artssammensætningen af
Ingen eller ubetydelig; kriteriet Vurderet på baggrund af data
fra Naturstyrelsen; se nedenplanter skal være inden for
vurderes at være opfyldt
for
den forventede variationsbredde for naturtypen i
Danmark
Se nedenfor
3260
Bestanden af hver af de
Kan ikke vurderes direkte, da
6430
tilstedeværende plantearter,
de nødvendige bestandsder er karakteristiske for
niveauer ikke kendes.
naturtypen, skal være tilstræk- Formentlig negativ effekt for
kelig til at sikre bestandens
3260 (visse arter), ingen eller
langsigtede opretholdelse på
ubetydelig effekt for 6430
stabilt eller stigende niveau
* Søgaard et al. (2005).
** Svømmende sumpskærm, flod-klaseskærm, tæt vandaks, langbladet vandaks, glinsende vandaks, bændelvandaks, brodbladet vandaks.
I Odense Å er udbredelsen af naturtype 3260 inden for Habitatområde nr. 94 som
nævnt begrænset til en strækning på ca. 1,1 km nedstrøms Kertemindevej, hvorimod
den nederste del af åen, fra ca. 500 m opstrøms sammenløbet med Odense Gl. Kanal
til mundingen, ikke vurderes at tilhøre naturtypen pga. mangel på vandplanter. Da der
ved tidligere undersøgelser er fundet adskillige arter af vandplanter umiddelbart
opstrøms Kertemindevej, var det forventet at finde flere plantearter voksende på
vandløbsbunden og langs bredderne på den undersøgte strækning nedstrøms Kertemindevej (Naturstyrelsen 2012). Generelt er de nedre, dybe vandløbsstrækninger på
store vandløb dog ofte helt uden undervandsplanter, og de planter, der findes, er
begrænset til bredderne. Dette skyldes først og fremmest, at vanddybden er for stor til,
at lyset i tilstrækkeligt omfang når ned til bunden (Sand-Jensen & Lindegaard 2004).
Den nedre del af Odense Å er kendetegnet ved til tider store vandføringer, saltvandspåvirkning og ustabil sandbund, hvilket gør det svært for undervandsplanter at
etablere sig (Naturstyrelsen 2012). Fynsværkets kølevandsudledning medfører en
betydelig forøgelse af såvel vandføring som saltholdighed, samtidig med at temperaturen øges, og det kan ikke udelukkes, at kølevandsudledningen kan være en
medvirkende årsag til fraværet af vandplanter i åens nederste del.
Modelberegningerne for den nederste del af Odense Å viser, at kølevands3
cirkulationen ved hovedscenariet (Licens 1, 18 m /s) bevirker en forøgelse af den
gennemsnitlige saltholdighed på ca. 11 psu nedstrøms sammenløbet, i forhold til
referencesituationen uden Fynsværket. En detailundersøgelse viser desuden, at
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
103/134
3
saltvandskilen ved den nuværende udledning af kølevand (modelleret som 13,3 m /s)
i sommerperioder med lav vandføring i åen kan strække sig 500-600 m opstrøms for
sammenløbet (Figur 4-8). Dette svarer til den nedre grænse for forekomsten af
undervandsplanter (brudelys), hvilket antyder en sammenhæng mellem saltvandspåvirkningen og fraværet af undervandsplanter (se nedenfor).
I referencesituationen uden kølevand vil saltholdigheden være mere varierende og
afhænge af en kombination af åens vandføring og vandstanden i Seden Strand.
Saltvandskilen vil ifølge modelberegningerne strække sig ca. 300 m opstrøms for
sammenløbet i perioder med lav vandføring. Undtagelsesvis vil saltvandskilen kunne
strække sig betydeligt længere op i åen, som det kendes fra andre, lignende vandløb.
Saltvandspåvirkningen er af stor betydning for vegetationens sammensætning, idet en
række af de arter, der er karakteristiske for naturtype 3260, eller som indgår i
overvågningen af vegetationsudviklingen i naturtypen (jf. Søgaard et al. 2005), ikke
eller kun i meget begrænset omfang tåler saltvand. En undersøgelse af Gudenåen
viste således, at en relativt veludviklet og artsrig undervandsvegetation forsvandt
inden for få hundrede meter, hvor saltvandspåvirkningen begyndte (B. Moeslund,
Orbicon, pers. komm.). Arter som børstebladet vandaks, hjertebladet vandaks, akstusindblad og visse arter af vandranunkel er relativt salttolerante og forekommer ofte
ved åmundinger; men der er formentlig tale om specialiserede økotyper/varieteter af
de pågældende arter, som ikke trives længere oppe i vandløbene, hvorfor en
kontinuert udbredelse ikke kan forventes (B. Moeslund pers. komm.).
Det vurderes på denne baggrund, at det ikke kan udelukkes, at Fynsværkets
kølevandsudledning ved at øge saltvandskilens udbredelse opstrøms mindsker
arealet med naturtype 3260, vandløb med vandplanter. Det skal dog understreges, at
den nederste del af åen formentlig under alle omstændigheder ville være uden eller
stort set uden vandplanter pga. saltvandsindtrængning. Strækningen, hvor vandplanter potentielt ville kunne indfinde sig, hvis Fynsværket ikke udledte kølevand til
åen, vurderes at være af en længde på ca. 300 m.
Den indskrænkede udbredelse af vandplanter i åens nedre del reducerer behovet for
grødeskæring, jf. kriterierne i Tabel 6-6, men dette kan ikke med rimelighed vurderes
som en positiv effekt.
Kølevandsudledningen medfører også en betydelig forøgelse af vandføringen i åens
nederste del. Beregninger for perioden 2006-2009, foretaget på baggrund af vandføringsmålinger og målinger af Fynsværkets kølevandsflow, viser, at den udledte
kølevandsmængde hen over året er ca. det dobbelte af åens medianvandføring, der
således øges til omkring det tredobbelte nedstrøms sammenløbet. Da kølevandsudledningen er mere stabil end åens naturlige vandføring, er det især minimalvandføringen i åen, der øges. De største vandføringer og strømhastigheder ses dog i
situationer med stor afstrømning, hvor åens vandføring klart overgår vandføringen i
kølevandskanalen. Vandføringen opstrøms sammenløbet påvirkes også pga.
stuvningseffekter, men effekten er relativt lille.
De vandplanter, der er karakteristiske for naturtypen, er alle tilpasset strømmende
vand, og det vurderes, at den øgede strømhastighed ikke i sig selv medfører nogen
forringelse af vandplanternes levevilkår. Den øgede vanddybde kan derimod påvirke
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
104/134
rodfæstede planter negativt pga. forringede lysforhold ved bunden (jf. Sand-Jensen &
Lindegaard 2004). Den øgede strømhastighed sikrer dog samtidig, at der ikke sker en
opblomstring af makroalger i den saltvandspåvirkede del af åen (afsnit 4.2.4).
Temperaturen i åens overfladelag, målt ved sammenløbet og i åmundingen, øges
ifølge modelberegningerne med 1,6°C i middel ved den ansøgte ”Licens 1”, mens den
maksimale overtemperatur er ca. 6,5°C (Tabel 4-3). De højeste overtemperaturer
forekommer i sommermånederne, hvor temperaturen kortvarigt kan stige fra de
normale max. 21-22°C til 27-28°C (2004-data). Temperaturforholdene opstrøms
sammenløbet er ikke modelleret; men det vurderes, at temperaturforøgelsen her er
relativt beskeden og begrænset til et område på nogle få hundrede meter.
Det vurderes, at ingen af de plantearter, der normalt forekommer i de nedre dele af
større vandløb, er særligt følsomme over for en temperaturstigning. Dette skyldes, at
de pågældende arter typisk også forekommer i søer og damme, hvor temperaturen er
højere end i åerne. Der er desuden ingen af naturtypens karakteristiske arter, eller
karplanter der indikerer naturtypen under danske forhold, der har deres sydgrænse i
eller nær Danmark og derfor må formodes at blive påvirket negativt af en temperaturstigning (jf. udbredelseskortene på http://linnaeus.nrm.se/flora).
Vejrup Å er saltvandspåvirket i ukendt omfang, og den øgede salinitet i Seden Strand,
der følger af kølevandsudledningen, vil i princippet kunne påvirke vandplanterne i åen.
Den modellerede oversaltholdighed i området ved Vejrup Ås udløb er 2-4 psu i
middelværdi og 6-9 psu som maksimum (Figur G.1 i DHI 2012a). Dette skal ses i
sammenhæng med, at saltholdigheden i Seden Strand naturligt varierer mellem ca. 5
og 15 psu. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at den øgede saltholdighed i det
indtrængende fjordvand kan påvirke vandplanterne i den nederste del af Vejrup Å
negativt, men effekten må dog vurderes som relativt ubetydelig.
Bredvegetationen langs Odense Ås nedre del kan på størstedelen af strækningen
henføres til naturtype 6430. Det vurderes ud fra floralisten (Bilag 2 til Naturstyrelsen
2012), at artssammensætningen er inden for den forventede variationsbredde for
naturtypen i Danmark. Ifølge Søgaard et al. (2005) opretholdes naturtypen som et
lysåbent, urtedomineret plantesamfund gennem naturlige forstyrrelser, herunder
erosion af brinker, og trues bl.a. af tilgroning, dræning og begrænsninger af den
naturlige dynamik. Det vurderes som usandsynligt, at kølevandsudledningen kan
påvirke naturtypens areal, artssammensætningen og arternes bestandsstørrelser i
nævneværdigt omfang.
Sammenfattende vurderes det, at kølevandsudledningen medfører en mindre, negativ
påvirkning af naturtype 3260, vandløb med vandplanter, inden for habitatområdet.
Eventuelle påvirkninger af naturtype 6430, bræmmer med høje urter, vurderes som
helt ubetydelige.
6.3
Påvirkninger af arter i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Som nævnt i indledningen til dette kapitel refererer bevaringsmålsætningerne for
områdets fuglearter til en periode omkring 1980, hvor Fynsværket havde været i drift
og udledt kølevand i et omfang, der energimæssigt svarer til det nuværende, i 20-25
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
105/134
år. Siden da har kølevandsudledningen været relativt stabil, om end med et let forhøjet energiniveau i årene 1991-1997 og et lidt lavere niveau de senere år (Figur 2-3).
På baggrund af de relativt stabile kølevandsenergimængder gennem mere end 50 år
må det anses for usandsynligt, at eventuelle frem- og tilbagegange for fugle i forhold til
udpegningsgrundlaget kan skyldes kølevandsudledningen. Dette udelukker dog ikke,
at kølevandet kan påvirke fuglene negativt, eksempelvis ved at forstærke de eksisterende trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget.
6.3.1
Kølevandsudledningens effekt i forhold til de identificerede trusler
Den øgede cirkulation og opvarmningen af det cirkulerede vand medfører en
påvirkning af en række fysisk-kemiske parametre i de indre dele af fjorden, en øget
mortalitet af plante- og dyreplankton og en deraf følgende påvirkning af de marine
naturtyper, som beskrevet og diskuteret i kapitel 4 og afsnit 6.1. Dette kan direkte eller
indirekte påvirke bestandene af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
I dette afsnit vurderes effekterne af kølevandsudledningen i forhold til de eksisterende
trusler mod fuglene på udpegningsgrundlaget (jf. afsnit 5.3.3). Formålet er at vurdere, i
hvilket omfang kølevandet kan medvirke til at forhindre, at de pågældende fuglearter
opnår eller opretholder en gunstig bevaringsstatus inden for området. Kølevandsudledningen vurderes ikke i sig selv at udgøre nogen trussel mod fjordens fugleliv.
Kølevandsudledningen vurderes at være uden betydning eller af helt marginal
betydning i forhold til en række af de eksisterende trusler mod fjordens fugleliv. Det
drejer sig om frigivelse af pesticider og miljøfarlige stoffer, tilgroning af lysåbne
naturtyper og lagunesøer, unaturlige vandstandsforhold, forekomst af invasive arter og
fiskeri. Der ses derfor bort fra disse trusler i diskussionen af kølevandsudledningens
effekter på Fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
Effekterne på de tre hovedtrusler (næringsstofbelastning, prædation og forstyrrelse)
diskuteres i det følgende. Hovedvægten lægges på førstnævnte, hvor kølevandsudledningen vurderes potentielt at have den største effekt, idet fuglenes fødegrundlag
kan påvirkes. Hovedvægten lægges endvidere på de arter, hvis bevaringsstatus er
vurderet som ugunstig, dvs. alle arter på udpegningsgrundlaget med undtagelse af
rørhøg og sangsvane.
6.3.1.1
Næringsstofbelastning og fuglenes fødegrundlag
Kølevandsudledningen ændrer ikke på den samlede næringsstofbelastning af Odense
Fjord, men giver anledning til en vis omfordeling af næringsstoffer mellem de
forskellige dele af fjorden. Ifølge modelberegningerne nedsættes koncentrationen af
næringsstoffer (N og P) med 8-10 % i den mest belastede del af fjorden (Seden
Strand) på bekostning af en minimal forøgelse af koncentrationerne i den mindre
belastede yderfjord (Tabel 4-5, Tabel 4-6, afsnit 6.1.2).
Den beskrevne omfordeling vurderes som udgangspunkt at have en neutral eller svagt
positiv effekt. I samspil med de øvrige ændringer (jf. afsnit 4.2) bevirker omfordelingen, at produktionsforholdene ændres, således at mængden af planktonalger i
Seden Strand reduceres, sigtdybden forbedres, og mængden af makroalger og
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
106/134
rodfæstet vegetation (havgræs) øges (afsnit 6.1.3). I yderfjorden er ændringerne
minimale.
Fødevalget hos de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, er beskrevet i afsnit 5.3.1
(ynglefugle) og 5.3.2 (trækfugle). Fuglene udnytter såvel planteføde (svaner, blishøns)
som dyrisk føde (toppet skallesluger, terner, klyde) i fjorden.
Rørhøg fouragerer helt overvejende over land, og dens fødegrundlag formodes ikke at
blive påvirket af kølevandsudledningen.
Knopsvaner og blishøns lever fortrinsvis af vandplanter og kan udnytte såvel
rodfæstet vegetation (ålegræs, havgræs, vandaks m.m.) som makroalger (søsalat,
trådalger, kransnålalger). Planktonalger udnyttes ikke som føde. I vintermånederne,
hvor adgangen til vandplanter er sparsom, lever blishøns i vid udstrækning af
muslinger, mens knopsvanerne supplerer de akvatiske fødeemner med fødesøgning
på land. Den vigtigste fødekilde på land er vintergrønne afgrøder som vinterhvede og
-raps. Disse afgrøder udgør hovedføden for sangsvane, og fødegrundlaget for denne
art vurderes derfor kun i ringe grad at blive påvirket af kølevandsudledningen.
For både svaner og blishøns gælder, at den forskydning af balancen mellem
planktonalger og makrovegetation til fordel for sidstnævnte, som kølevandscirkulationen bevirker, alt andet lige har en positiv effekt på fuglenes fødegrundlag.
Blishøns kan dog påvirkes negativt af en reduktion af biomassen af muslinger (jf.
afsnit 6.1.3).
Fødegrundlaget for knopsvaner og blishøns diskuteres yderligere i afsnit 6.3.2, i
relation til bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området.
Toppet skallesluger og terner lever fortrinsvis af fisk, mens rejer og andre krebsdyr
udgør en mindre dele af føden. Såvel skalleslugere som hav- og fjordterner synes at
være ganske opportunistiske i deres fødevalg, idet fødesammensætningen i vid
udstrækning afspejler, hvilke arter af småfisk og småkrebs, der er hyppigst forekommende og tilgængelige inden for fourageringsområdet. Splitterner er mindre
opportunistiske og lever fortrinsvis af tobiser og sildefisk. Splitternerne i Odense Fjord
fouragerer dog primært uden for fjorden (Fyns Amt 2006b), hvorfor kølevandsudledningen ikke vurderes at kunne påvirke artens fødegrundlag i nævneværdig grad.
Toppet skallesluger forekommer i størst tæthed i yderfjorden, især i den nordvestlige
del. Denne del af fjorden er kendetegnet ved en god sigtdybde og stedvis af en
forholdsvis veludviklet bentisk vegetation, som formodes at give gode betingelser for
fisk og fiskeædende fugle. De økologiske forhold i yderfjorden påvirkes som tidligere
nævnt kun i ringe omfang af kølevandsudledningen.
Havterner og fjordterner fouragerer oftest nær ynglekolonierne, men er dog ganske
fleksible og kan fouragere op til ca. 10 km fra kolonien (Rock et al. 2007). Det forhold,
at ternekoloniernes størrelse og placering i fjorden kan skifte fra år til år – formentlig i
høj grad afhængig af forekomsten af prædatorer og omfanget af forstyrrelser –
antyder også, at de to arter ikke er knyttet til bestemte områder i fjorden, men i kraft af
deres betydelige aktionsradius kan fouragere, hvor de aktuelle betingelser er bedst.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
107/134
Fiskebestanden i Odense Fjord er undersøgt i 2006 efter NOVANA retningslinjer (Boll
2006). Fiskefaunaen er antalsmæssigt domineret af sort kutling, mens ålekvabbe, sort
kutling, skrubbe og ål dominerer vægtmæssigt; disse fire arter udgjorde 80 % af de
totale fangster. Fjorden rummer desuden en stor bestand af roskilderejer og
strandkrabber. Afrapporteringen af undersøgelsen giver ikke mulighed for at skelne
mellem fangster i fjordens indre og ydre dele.
Undersøgelsen viser, at fiskebestanden i Odense Fjord er i god overensstemmelse
med, hvad der kunne forventes i det pågældende område (Boll 2006). Artssammensætningen og -diversiteten svarer til, hvad der blev fundet i en tilsvarende undersøgelse af Det Sydfynske Øhav, mens det totale fangsttal (Catch Per Unit Effort) var
større i Odense Fjord end syd for Fyn. I en delvist sammenlignelig undersøgelse fra
Randers Fjord var fangsttallene på niveau med Odense Fjord, men det samlede antal
arter var højere. Dette tilskrives dels metodeforskelle, dels at de inderste dele af
Randers Fjord er udpræget ferske, med deraf følgende forekomst af arter som aborre,
sandart og skalle, der ikke er fundet i Odense Fjord (Boll 2006, Fyns Amt 2006a).
Fiskeundersøgelserne tyder således ikke på, at fjordens fiskefauna er forarmet som
følge af kølevandsudledningen. Det kan ikke helt udelukkes, at enkelte brakvandsarter
i en situation uden kølevand ville kunne findes i de inderste dele af Seden Strand, jf.
ovenstående beskrivelse af fiskefaunaen i Randers Fjord. Forskellene i fjordenes
topografi samt den relativt mindre ferskvandstilstrømning til Odense Fjord bevirker
dog, at ferskvandspræget vil være væsentlgt mindre, og at saltkoncentrationer ≥ 10
psu vil forekomme langt hyppigere end i de indre dele af Randers Fjord (jf. Figur 6-2).
Dette usandsynliggør, at de mere ferskvandsprægede arter vil kunne opretholde en
bestand i de indre dele af Seden Strand.
Kølevandscirkulationen vurderes at medføre en reduktion af biomassen af zooplankton i Seden Strand, dels som følge af direkte mortalitet i kølevandssystemet, dels
pga. en nedsat biomasse af planteplankton. Zooplankton udgør en vigtig fødekilde for
en række almindelige småfisk, fx kutlinger, hundestejler og tangsnarre, og deres antal
og biomasse kan derfor påvirkes negativt af kølevandscirkulationen. Tilsvarende må
de fiskearter, fx skrubber, der lever af børsteorme og andre filtrerende bunddyr,
formodes at blive negativt påvirket af en nedgang i biomassen af de pågældende
filtratorer. Disse reduktioner vil også kunne spores i de højere led i fiskenes fødekæder. På den anden side medfører kølevandsudledningen en let forøgelse af
mængden af rodfæstet vegetation, hvilket må vurderes at være gunstigt for fiskefaunaen, herunder især fiskeyngel. Det er dog tvivlsomt, om dette fuldt ud opvejer
effekten af det reducerede fødegrundlag.
Det vurderes på denne baggrund, at kølevandsudledningen formentlig medfører en let
forringelse af fødegrundlaget for fiskeædende fugle; forringelsen kan ikke kvantificeres.
Klyder lever af bundinvertebrater (insektlarver, små krebsdyr, mollusker og børsteorme), som findes på helt lavt vand nær ynglekolonierne. Ungerne finder selv deres
føde, og modsat ternerne kan arten således ikke kompensere for svigtende fødetilgang ved at hente føden andetsteds.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
108/134
De negative effekter af den reducerede biomasse af planteplankton, som følger af
kølevandscirkulationen, vurderes at påvirke lavtvandsfaunaen mindre, end den
påvirker de filtrerende bunddyr på lidt dybere vand. Dette skyldes, at bentiske
mikroalger (diatomeer), hvis biomasse øges som følge af kølevandsudledningen
(Tabel 4-11), spiller en relativt større rolle i fødekæderne på det helt lave vand.
På denne baggrund vurderes kølevandsudledningens effekt på fødegrundlaget for
klyde at være tilnærmelsesvis neutral.
6.3.1.2
Prædation og forstyrrelse
Prædation fra rovdyr, især ræv, og færdsel i ynglekolonierne er blandt de vigtigste
trusler mod ynglefuglene på udpegningsgrundlaget. Menneskelig forstyrrelse i form af
jagt er desuden en væsentlig trussel mod rastende trækfugle. Det er åbenlyst, at
Fynsværkets kølevandsudledning i alt væsentligt er uden betydning for disse trusler.
Overtemperaturen og den øgede salinitet bevirker dog i princippet, at de indre dele af
fjorden er isdækkede i kortere perioder om vinteren, og at der i forbindelse med
isdække er større områder med åbent vand end i referencesituationen uden
Fynsværket. Effekten er ikke modelleret, men vurderes at være relativt lille, da overtemperaturen er størst i sommerperioden. Betydningen for fuglene er overvejende
positiv, idet følgende forhold gør sig gældende:


6.3.2
En forkortelse af perioderne med isdække formindsker alt andet lige ræves
muligheder for at vandre ud til yngleøerne; effekten vurderes dog at være helt
marginal.
Større områder med åbent vand, hvor fuglene kan søge hen i forbindelse med
isdannelser er alt andet lige en fordel for vandfuglene, herunder de fire trækfuglearter på udpegningsgrundlaget. For toppet skallesluger og blishøne er det
dog en forudsætning, at der er adgang til føde (i form af henholdsvis fisk og
muslinger) i disse områder. For svanerne er dette af mindre betydning, idet de
som nævnt ovenfor også kan fouragere på land, hvorfor de isfri områder først og
fremmest har betydning som sikre rasteområder. Værdien af de isfri områder – og
dermed den positive effekt af kølevandsudledningen – mindskes dog af, at de isfri
områder i Seden Strand især er beliggende uden for de jagtfri kerneområder,
hvorfor forstyrrelserne kan være betydelige (http://www.doffyn.dk/showarticle/
?id=1326; http://www.doffyn.dk/showarticle/?id=1099; http://www.doffyn.dk/
showarticle/?id=546).
Kølevandsudledningens effekt i forhold til bevaringsmålsætningerne for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Den overordnede målsætning ifølge Natura 2000-planen er, at vandområderne i
Odense Fjord bliver gode levesteder med rige fourageringsmuligheder for de
trækkende vandfugle sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne, samt
for de ynglende kystfugle klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Ynglefuglene skal
have uforstyrrede yngleområder på strandenge, øer og holme. Desuden skal alle arter
på udpegningsgrundlaget have en gunstig bevaringsstatus.
Der er i Natura 2000-planen opstillet konkrete, kvantitative målsætninger for alle de
nævnte arter med undtagelse af rørhøg. Som det fremgår af afsnit 5.3.1 og 5.3.2 samt
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
109/134
af tilstandsvurderingen i Natura 2000-planen, er målsætningen imidlertid ikke opfyldt
for flertallet af arternes vedkommende.
Det skal derfor vurderes, om Fynsværkets kølevandsudledning har negativ indflydelse
på mulighederne for opfyldelse af Natura 2000-planens målsætninger samt på
mulighederne for at opfylde kriterierne for gunstig bevaringsstatus (jf. Søgaaard et al.
2005). Dette vurderes i det følgende for de relevante ynglefugle og trækfugle.
6.3.2.1
Ynglefugle
For ynglefuglene rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne indgår det som et
vigtigt kriterium for gunstig bevaringsstatus, at yngleområderne skal være uforstyrrede
i yngletiden. Det er åbenlyst, at Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning i
denne forbindelse, og kriteriet er derfor ikke medtaget i det følgende.
Rørhøg
Rørhøg skal sikres forekomst af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder.
Arealet med egnet rørskov skal være stabilt eller stigende og skal være tilstrækkeligt
til at understøtte mindst 2 par rørhøge, svarende til udpegningsgrundlaget.
Arten har vigtige ynglelokaliteter ved Seden skydeterræn og Odense Ås udløb, som
potentielt kan påvirkes af kølevand fra Fynsværket. Kølevandsudledningen vurderes
dog ikke at påvirke arealet med rørskov og vurderes heller ikke at påvirke graden af
vanddækning i rørskoven. Rørhøg forekommer også i saltvandspåvirket rørskov, fx
ved Vadehavet, og den øgede saltholdighed vurderes derfor ikke at udgøre et problem
for arten.
Kølevandsudledningen vurderes således ikke at modvirke bevaringsmålsætningen for
rørhøg i fuglebeskyttelsesområdet.
Klyde
Klyde skal sikres fysisk egnede ynglesteder med høj vandstand på holme og i
lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr.
Prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes. Arealet af uforstyrrede,
”rævesikre” enge/øer med passende lav vegetation (max. 10 cm) skal være stabilt
eller stigende, således at der er grundlag for en ynglebestand på ca. 60 par.
Ynglebestanden af klyde i Odense Fjord er overordnet set i fremgang (Figur 5-9).
Målsætningen på 60 ynglepar inden for Natura 2000-området var opfyldt i årene 19972002, men har kun været opfyldt i enkelte år siden 2003. Tilbagegangen skyldes især,
at bestanden på Vigelsø er reduceret, formentlig pga. prædation. En del klyder yngler
nu i stedet i naturgenoprettede områder uden for Natura 2000-området.
Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for yngleområdernes hydrologi
og omfanget af prædation. Som diskuteret i afsnit 6.2.1 vurderes kølevandsudledningen også at være uden væsentlig betydning for vegetationen – og de økologiske
forhold i øvrigt – i kystlagunerne og på strandengene. De eventuelle negative effekter
på klydens fødegrundlag vurderes at være marginale (afsnit 6.3.1.1).
På denne baggrund vurderes kølevandsudledningen ikke at modvirke bevaringsmålsætningerne for klyde i fuglebeskyttelsesområdet.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
110/134
Splitterne
Splitterne skal sikres tilstrækkeligt store ynglesteder, således at der er grundlag for en
bestand på 200 ynglepar. Prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes.
Der skal inden for Natura 2000-området være mindst én egnet mulighed for placering
af en koloni, i form af en uforstyrret ø med lav vegetation, hættemågekolonier og ingen
rovpattedyr.
Splitterne ynglede tidligere med over 700 par på Vigelsø, men efter 2004 faldt
bestanden drastisk, og arten har ikke ynglet i Odense Fjord siden 2009. Årsagen
menes at være indvandring af ræv til Vigelsø, som nu har bevirket, at også
ynglekolonierne af hættemåge, stormmåge og havterne er forsvundet fra øen
(http://www.doffyn.dk/showarticle/?id=1375). Fynsværkets kølevandsudledning er
uden betydning for dette forhold.
Splitterner lever fortrinsvis af tobiser og sildefisk, som fanges i marine områder. I
overensstemmelse hermed fouragerede Splitternerne fra Vigelsø fortrinsvis i Kattegat,
uden for fjorden. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at have påvirket artens
fourageringsmuligheder i området.
På denne baggrund vurderes kølevandsudledningen ikke at modvirke bevaringsmålsætningerne for splitterne i fuglebeskyttelsesområdet.
Fjordterne og havterne
Disse to arter behandles samlet, idet den overordnede bevaringsmålsætning og
kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme for de to arter.
Tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges, således
at der er grundlag for ynglebestande på 11 par fjordterner og 248 par havterner,
svarende til udpegningsgrundlaget. Prædation i yngleområderne skal mindskes eller
fjernes. For hver af arterne skal der inden for Natura 2000-området være mindst to
egnede muligheder for placering af en koloni, i form af småøer og holme uden
tilstedeværelse af rovpattedyr.
For begge arter gælder, at den kvantitative målsætning p.t. ikke er opfyldt, og kun har
været opfyldt i enkelte år siden 1983 (Figur 5-11, Figur 5-12).
Fjordterne har de seneste 30 år kun ynglet uregelmæssigt i Odense Fjord. Arten er
generelt gået meget tilbage på landsplan. Tilbagegangen i fjorden formodes derfor
ikke at skyldes forhold, der er specifikke for Odense Fjord (jf. afsnit 5.3.1.4).
Havterne har ynglet på de fleste øer og holme i fjorden, men kun få lokaliteter har
været besat i en længere årrække. Arten ynglede så sent som i 2009 med 161 par på
Vigelsø, hvorfra den nu er forsvundet. Den vigtigste ynglelokalitet har siden 2000
været Skovholmen i fjordens østlige del (uden for Natura 2000-området), men også
her er havternen nu gået meget tilbage. Den væsentligste årsag til artens uregelmæssige optræden formodes at være prædation i ynglekolonierne, selv om menneskelig forstyrrelse og tilgroning af ynglestederne også kan spille ind.
Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for de nævnte forhold.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
111/134
Som beskrevet i afsnit 6.3.1.1 vurderes kølevandsudledningen at medføre en let
reduktion af visse fiskebestande i Seden Strand, hvorved ternernes fødegrundlag
muligvis kan påvirkes negativt. Da ternerne er ret fleksible med hensyn til valg af
fourageringsområde, vurderes reduktionen ikke at være af en størrelsesorden, så den
modvirker bevaringsmålsætningerne for hav- og fjordterne i fuglebeskyttelsesområdet.
6.3.2.2
Trækfugle
Det indgår i kriterier for gunstig bevaringsstatus for alle fire trækfuglearter på
udpegningsgrundlaget, at antallet af rastende fugle i området skal være stabilt eller
stigende, og at et eventuelt fald ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af
levestedet. Det indgår desuden, at arealet med egnet fourageringshabitat skal være
stabilt eller stigende og skal være tilstrækkeligt til at understøtte det antal fugle, der er
nævnt i udpegningsgrundlaget (svarende til bevaringsmålsætningen). Hertil kommer
yderligere kriterier for enkelte af arterne, jf. afsnit 5.3.2.
Disse kriterier og målsætninger vurderes i det følgende for hver af de fire arter af
trækfugle.
Knopsvane
Prognosen for knopsvane i fuglebeskyttelsesområdet er ugunstig, idet antallet af
rastende fugle er faldet betydeligt siden udpegningen. Bevaringsmålsætningen er, at
der skal være grundlag for en bestand på 10.000 rastende knopsvaner; men det
højeste antal, der er registreret efter år 2000, er under en fjerdedel heraf (Figur 5-13).
Størstedelen af faldet i bestanden af rastende fugle synes at være foregået inden
1987 (jf. Tabel 5-3).
En vurdering af, om arealet med egnet fourageringshabitat er tilstrækkeligt til at
understøtte det antal fugle, der er nævnt i bevaringsmålsætningen, kan fås ud fra
estimater af fuglenes daglige energibehov og områdets produktivitet.
En knopsvane har et gennemsnitligt, dagligt energibehov på 4743 kJ, som kan
dækkes ved indtagelse af 1,12 kg plantebiomasse (tørvægt) pr. dag (Appendiks 2 i
Søgaard et al. 2005). Såfremt det antages, at svanerne skal kunne ernære sig inden
for fuglebeskyttelsesområdet igennem en periode på 3 måneder (jf. Søgaard et al.
2005), vil det samlede fødebehov være på ca. 100 kg plantetørvægt pr. fugl, eller ca.
1000 tons plantetørvægt for bevaringsmålsætningen på 10.000 fugle.
Et skøn over den årlige produktion og den maksimale biomasse af den rodfæstede
vegetation i Odense Fjord kan fås ud fra modelberegningerne (DHI 2001, 2012a) samt
ud fra et mindre antal biomasseopgørelser foretaget i 1998 (Bio/consult 2000).
I Seden Strand, hvor den rodfæstede vegetation er domineret af havgræs, er
biomassen af den rodfæstede vegetation ultimo september 1998 modelleret til 30,9 g
2
C/m som middelværdi for inderfjorden ved den aktuelle kølevandsudledning (DHI
2
2001). De målte havgræs-biomasser (n = 8) var 10,4 – 59,2 (middel 42,8) g C/m ved
en dækningsgrad på 25-100 % (middel 60 %). På en enkelt station med ålegræs var
2
biomassen 92,3 g C/m ved en dækningsgrad på 80 % (upubl. baggrundsdata til
Bio/consult 2000).
I yderfjorden, hvor ålegræs er mere dominerende, er biomassen af den rodfæstede
2
vegetation ultimo september 1998 på tilsvarende vis modelleret til 26,2 g C/m som
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
112/134
middelværdi for yderfjorden (DHI 2001). De målte ålegræs-biomasser (n = 14) var
2
24,8 – 106,6 (middel 64,8) g C/m ved en dækningsgrad på 40-100 % (middel 78 %).
2
På stationer med havgræs (n = 7) var biomassen 18,0 – 78,9 (middel 45,8) g C/m
ved en dækningsgrad på 40-95 % (middel 72 %) (upubl. baggrundsdata til Bio/consult
2000).
De modellerede biomasser (middelværdier) er i rimelig overensstemmelse med de
målte værdier, når der tages hensyn til, at dele af fjorden er uden eller med meget
sparsom bundvegetation. De vurderes derfor at kunne danne baggrund for en
overslagsberegning af den fødemængde, der er til rådighed for planteædende
vandfugle i Odense Fjord. Beregningerne er vist i Tabel 6-7 og bygger i alt væsentligt
på de angivelser af udnyttelsesgrad m.m., der er anført i Appendiks 2 til Søgaard et al.
(2005). Bemærk at beregningen af produktionen i yderfjorden kun inkluderer den del,
der ligger inden for Natura 2000-området.
Tabel 6-7. Beregning af den årlige produktion af rodfæstet vegetation, der potentielt kan udnyttes af
fugle i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, baseret på DHI (2001) modelberegninger.
Modelleret biomasse af rodfæstet vegetation ved
sommer/efterårs-maksimum
2
Modelleret biomasse omregnet til g tørvægt pr. m
Estimeret årsproduktion pr. m
2
Inderfjord
(Seden Strand)
2
30,9 g C/m
2
77,25 g/m
2
(30,9 g C/m x 2,5)
2
154,5 g/m
2
(77,25 g/m x 2)*
2
38,6 g/m
2
(154,5 g/m x 25 %)**
Yderfjord
(vestlige del)
2
26,2 g C/m
2
65,5 g/m
2
(26,2 g C/m x 2,5)
2
262 g/m
2
(65,5 g/m x 4)*
2
31,44 g/m
2
(262 g/m x 12 %)**
Estimeret årsproduktion, der udnyttes af fugle
(resten henfalder eller udnyttes af tanglus o.a.
græssende organismer)
Samlet produktion, der potentielt kan udnyttes af
598 tons
814 tons
2
2
2
2
fugle
(38,6 g/m x 15,5 km )
(31,44 g/m x 25,9 km )
Samlet produktion, der er tilgængelig for
538 tons
651 tons
knopsvaner
(598 t x 90 %)***
(814 t x 80 %)***
Samlet produktion, der profitabelt kan udnyttes af
ca. 510 tons
ca. 620 tons
knopsvaner
(538 t x 95 %)****
(651 t x 95 %)****
* Årsproduktionen er typisk 2 x biomassen ved sommer/efterårs-maksimum i havgræssamfund og 2,4 - 5,9 x
biomassen i ålegræssamfund (Søgaard et al. 2005).
** Søgaard et al. (2005) anvender 25 % i alle beregninger, men anfører samtidig, at kun 3-12 % af produktionen udnyttes af fugle i ålegræsdominerede samfund. De laveste værdier stammer formentlig fra områder,
hvor størstedelen af ålegræsset vokser på dybder, der ikke kan nås af fuglene.
*** Procentværdier er skønnet. Knopsvaner når 1,15 m under vandoverfladen (Søgaard et al. 2005) og kan
derfor græsse på havgræsbevoksninger ned til ca. 1,3 m og på ålegræsbevoksninger ned til knap 2 m.
Vegetationens dybdegrænse er 2,0 m i Seden Strand og 2,6 m i yderfjorden (Naturstyrelsen 2011c).
2
**** Områder med < 10 g tørvægt pr. m udnyttes ikke, da den potentielle energiindtagelse er mindre end
energiforbruget ved fouragering (Søgaard et al. 2005, Meltofte & Clausen 2011). Det vurderes, at kun en
meget lille del (≤ 5 %) af den samlede biomasse findes i sådanne områder.
Beregningerne skal tages med forbehold, men indikerer dog, at den samlede mængde
rodfæstet vegetation, der årligt kan udnyttes af knopsvaner inden for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord, er på over 1100 tons tørvægt.
De beregnede, gennemsnitlige biomasser kan imidlertid være for høje, især for
ålegræsdominerede samfund, idet modelleringen fra 2001 ikke i tilstrækkelig grad
tager højde for de stressfaktorer, der modvirker retableringen af ålegræsbevoksninger
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
113/134
(Erik Kock Rasmussen, DHI, pers. komm.). Som alternativ kan modelberegningerne
fra 2012 (DHI 2012a) anvendes; men disse modelleringer medtager kun ålegræs som
repræsentant for den rodfæstede vegetation, hvilket fører til en betydelig undervurdering af den samlede biomasse. For yderfjorden, hvor den rodfæstede vegetation
domineres af ålegræs, kan modelberegningerne fra 2012 dog bruges til at give en
indikation af usikkerheden på ovenstående beregninger. Den samlede årlige
produktion af ålegræs i yderfjorden ved den aktuelle kølevandsudledning i 2004 kan
beregnes som vist i Tabel 6-8.
Tabel 6-8. Beregning af årsproduktionen af ålegræs i yderfjorden ved aktuel kølevandsudledning 2004,
baseret på DHI (2012) modelberegninger.
Yderfjord Vest 1
Samlet årlig primærproduktion
254
2
(g C/m )
Ålegræssets andel af den samlede
22
primærproduktion (%)
Årlig produktion af ålegræs
55,9
2
(g C/m )
Årlig produktion af ålegræs
140
2
(g tørstof/m )*
* Det antages, at kulstof udgør 40 % af tørvægten.
Yderfjord Vest 2
Yderfjord Øst
331
311
12
12
39,7
37,3
99
93
Ved sammenligning af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 ses, at produktionen af rodfæstet
vegetation i den vestlige del af yderfjorden ifølge 2001-modelleringen er ca. dobbelt så
høj som den beregnede produktion af ålegræs ved den nye modellering. En del af
forskellen skyldes, at 2012-modelleringen ikke medtager havgræs; men resultatet er
dog en klar indikation af, at skønnet over produktionen baseret på 2001-modelleringen
er for højt. Det vurderes skønsmæssigt, at den faktiske produktion, der potentielt kan
udnyttes af fugle i yderfjorden, er ca. 1/3 lavere end angivet i Tabel 6-7. I inderfjorden,
hvor havgræs dominerer, er overvurderingen sandsynligvis mindre.
På baggrund af ovenstående vurderes, at et mere korrekt estimat af den samlede
biomasse af rodfæstet vegetation, der årligt kan udnyttes af knopsvaner inden for
fuglebeskyttelsesområdet, kunne være omkring 800 tons tørvægt. Den beregnede
produktion af rodfæstet vegetation er således ikke tilstrækkelig til at understøtte en
bestand af knopsvaner, der svarer til udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningen, igennem den typiske opholdstid på 3 måneder, idet dette som tidligere nævnt
ville kræve ca. 1000 tons tørvægt.
Knopsvaner udnytter dog ikke kun den rodfæstede vegetation, men kan også æde
søsalat og andre makroalger. Denne fødekilde er navnlig af betydning for fældende
fugle i juli-august og rastende trækfugle først på efteråret, idet de enårige alger
henfalder i august-oktober og derfor kun i meget begrænset omfang kan udnyttes af
de overvintrende fugle.
Makroalgernes biomasse i Odense Fjord er ifølge modelberegningerne (DHI 2012a)
2
2
på ca. 35 g C/m i Seden Strand og 15-22 g C/m i yderfjorden (gennemsnit for
perioden marts-oktober ved aktuel kølevandsudledning 2004). Algerne udgør således
et meget betydeligt supplement til den rodfæstede vegetation og er formentlig af
afgørende betydning for de fældende fugle i juli-august. Adgangen til store mængder
let tilgængelig føde i form af løstdrivende makroalger bevirker samtidig, at græsningsNatura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
114/134
trykket på den rodfæstede vegetation mindskes, hvilket øger den biomasse, der er
tilgængelig for fouragering senere på året.
Nedgangen i antallet af rastende knopsvaner i Odense Fjord i 1980’erne falder
sammen med ålegræssets forsvinden fra store dele af yderfjorden (se afsnit 5.2.1.2). I
Seden Strand er biomassen af søsalat og andre eutrofieringsbetingede makroalger
reduceret kraftigt siden 1980’erne. Udbredelsen af havgræs i Seden Strand er øget,
men uden at dette har kunnet kompensere for nedgangen i algebiomasse.
En tilsvarende udvikling er kendt fra andre danske fjorde. Ved Tipperne i Ringkøbing
Fjord steg antallet af knopsvaner op gennem 1970’erne, i takt med at mængden af
vandplanter i fjorden steg som resultat af en øget næringsstoftilførsel (Meltofte &
Clausen 2011). Herefter brød såvel bundvegetationen som bestanden af knopsvaner
imidlertid sammen, således at antallet af rastende fugle faldt fra over 2.500 i 1978 til
300 i 1981 (Meltofte & Clausen 2011).
Den tilgængelige plantebiomasse i fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord er
utvivlsomt væsentligt lavere nu end i perioden omkring 1980, hvorfra udpegningsgrundlaget stammer. Overslagsberegningerne tyder dog på, at vegetationen i området
(løstdrivende makroalger og rodfæstet vegetation tilsammen) stadig er tilstrækkelig,
eller næsten tilstrækkelig, til at understøtte en rastende bestand af knopsvaner, der
svarer til udpegningsgrundlaget.
Knopsvanerne er imidlertid ikke ene om at udnytte de pågældende ressourcer, idet de
konkurrerer med andre planteædende fugle som blishøns og pibeænder. Samtidig er
der næppe tvivl om, at jagt, sejlads og andre former for menneskelig forstyrrelse i
betydelig udstrækning forhindrer fuglene i at udnytte fjordens ressourcer optimalt
(svaner er totalfredede, men forstyrres af jagt på andre vandfugle). De jagtfri områder
omfatter kun en mindre del af Natura 2000-områdets samlede vandareal (Figur 5-2)
og er kun delvist sammenfaldende med områderne med størst produktion af ålegræs,
havgræs og søsalat (Figur 4-11, Figur 5-5, Figur 5-6). Knopsvanernes fordeling i
fjorden (Figur 5-14) synes i højere grad at afspejle fødemængderne end jagt- og
sejladsrestriktionerne.
Fynsværkets kølevandsudledning bevirker ifølge modelleringerne en let forøgelse af
mængden af havgræs i Seden Strand, mens de sparsomme mængder ålegræs ikke
påvirkes. Biomassen af makroalger forøges også (Tabel 4-11, Tabel 6-1). I yderfjordens vestlige del ses en marginal reduktion i biomassen af ålegræs, der kompenseres af en lille stigning i mængden af havgræs. Makroalgernes biomasse er stort set
upåvirket.
Kølevandsudledningens effekt på produktionen af makroalger og rodfæstet vegetation
i Seden Strand er størst i områdets vestlige og centrale dele, mens forholdene i det
jagtfri område ved Vigelsø-Tornø kun påvirkes i mindre grad (Figur 4-10, Tabel 6-1).
Produktionsforholdene i det jagtfri område i yderfjordens nordvestlige del er stort set
upåvirkede.
På denne baggrund vurderes Fynsværkets kølevandsudledning ikke at påvirke
fourageringsbetingelserne for knopsvaner negativt, og kølevandsudledningen mod-
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
115/134
virker således ikke bevaringsmålsætningen for arten i Fuglebeskyttelsesområde nr.
75.
Sangsvane
Prognosen for sangsvane i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er vurderet som gunstig,
da bestanden er gået frem i forhold til udpegningsgrundlaget på 300 fugle.
De rastende sangsvaner ankommer i perioden fra oktober til januar, i takt med at
nordligere og østligere beliggende rasteområder bliver uegnede pga. sne og is.
Sangsvanerne fouragerer generelt kun på vandplanter i en relativt kort periode i det
sene efterår, hvorefter de overgår til fouragering på land. Fjordens vandareal benyttes
herefter hovedsagelig til overnatning.
Sangsvaners daglige energibehov svarer omtrent til knopsvaners, og de beregninger
vedrørende fødemængder, der er anført for knopsvane, kan derfor uden større
forbehold overføres til sangsvane. Såfremt fuglene udelukkende ernærede sig af
vandplanter igennem en periode på 3 måneder, ville 300 sangsvaner (svarende til
bevaringsmålsætningen) derfor kræve adgang til omkring 30 tons plantetørvægt.
Dette svarer til under 5 % af den samlede mængde egnet svaneføde inden for
fuglebeskyttelsesområdet. Som tidligere beskrevet vurderes Fynsværkets kølevandsudledning ikke at påvirke mængden af egnet svaneføde eller arealet med egnet
fourageringshabitat i fjorden negativt.
På landjorden fouragerer sangsvaner især på vintergrønne marker med korn eller
raps. Da disse habitater er almindeligt forekommende i området omkring Odense
Fjord, vurderes arealet med egnet fourageringshabitat ikke at være begrænsende for
antallet af sangsvaner i fuglebeskyttelsesområdet.
Det indgår desuden i kriterier for gunstig bevaringsstatus, at der inden for området
skal findes mindst én egnet, uforstyrret overnatningsplads med et areal på minimum
20 ha. Dette kriterium vurderes at være opfyldt, da størrelsen af begge de jagtfri
områder klart overstiger dette arealkrav. Det fremgår af Figur 5-16, at sangsvanerne
navnlig opholder sig ved det jagtfri område mellem Vigelsø og Fedsodde. Fynsværkets kølevandsudledning vurderes at være uden betydning for sangsvanernes
overnatningsmuligheder i dette område.
På denne baggrund vurderes kølevandsudledningen ikke at påvirke sangsvanerne i
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 negativt.
Toppet skallesluger
Prognosen for toppet skallesluger i fuglebeskyttelsesområdet er vurderet som
ugunstig, idet antallet af rastefugle i alle år med undtagelse af ét (2007) har været klart
under udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningen på 1000 fugle.
Toppet skallesluger forekommer især i yderfjorden og lever hovedsagelig af fisk. Som
beskrevet i afsnit 6.3.1.1 vurderes kølevandsudledningen at have en let negativ effekt
på visse fiskebestande i fjorden. Effekterne i yderfjorden må dog vurderes som
marginale, og arealet med egnet fourageringshabitat vurderes ikke at blive påvirket.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
116/134
Det indgår desuden i kriterier for gunstig bevaringsstatus, at fourageringsområderne
skal være relativt uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. De
største koncentrationer af toppede skalleslugere er i efterårsmånederne registreret i
Egensedybet. Fuglene synes at være mere jævnt fordelt i yderfjorden ved midvinter,
hvor jagten i fjorden er mindre intensiv end om efteråret. Kølevandsudledningen
vurderes at være uden betydning for omfanget af menneskelig forstyrrelse.
På denne baggrund vurderes Fynsværkets kølevandsudledning ikke at modvirke
bevaringsmålsætningen for toppet skallesluger i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
Blishøne
Prognosen for blishøne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er vurderet som ugunstig.
Udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningen på 15.000 rastende blishøns har
ikke været opfyldt siden 1992, og de seneste 10 år har maksimumtallene ligget på
omkring 4.000 fugle. Bestandsudviklingen hos blishøne minder således om
udviklingen hos knopsvane, som arten ligner i fødevalg.
Et tidsmæssigt sammenfald mellem bestandsnedgange hos knopsvane og blishøne er
også kendt fra Ringkøbing Fjord og andre jyske fjorde, og blishønen er formentlig
blandt de arter, der reagerer mest negativt på eutrofieringsbetingede sammenbrud af
bundvegetationen (Clausen et al. 2009, Meltofte & Clausen 2011).
Som for knopsvane er blishønens energibehov og krav til fødemængder beregnet i
Appendiks 2 til Søgaard et al. (2005). Det fremgår heraf, at en blishøne kan antages
at have et gennemsnitligt, dagligt energibehov på 698,5 kJ, som kan dækkes ved
indtagelse af vandplanter i en mængde svarende til ca. 165 g tørvægt pr. dag. Det
antages derfor, at blishønsene skal kunne ernære sig inden for fuglebeskyttelsesområdet igennem en periode på 3 måneder. Det samlede fødebehov bliver derved på
ca. 14,8 kg plantetørvægt pr. fugl, eller i alt ca. 220 tons plantetørvægt for bevaringsmålsætningen på 15.000 fugle.
Blishønsenes fødebehov kan, isoleret set, let dækkes inden for den samlede
produktion af rodfæstet vegetation i den marine del af fuglebeskyttelsesområdet (jf.
Tabel 6-7). Arten konkurrerer dog med knopsvaner og andre planteædende svømmefugle om den pågældende føderessource. En del af ressourcen er imidlertid kun
tilgængelig for blishøns, idet arten kan dykke ned til 4 m’s dybde (Søgaard et al. 2005)
og derfor er i stand til at udnytte den rodfæstede vegetation i dens fulde dybdeudbredelse i fjorden.
Biomassen af den rodfæstede vegetation, som blishønsene er ene om at kunne
udnytte, er ifølge beregningerne i Tabel 6-7 på 223 tons tørvægt, som formentlig skal
nedjusteres til ca. 150 tons tørvægt (jf. diskussionen af forskellen på de to modelleringer). Det må desuden antages, at en del af denne biomasse ikke kan udnyttes
profitabelt, fordi plantetætheden – og dermed den potentielle fødeindtagelsesrate – er
for lav til at opveje energiforbruget ved dykning. Den nedre grænse, målt som
dækningsgrad eller biomasse, for profitabel fouragering hos dykkende blishøns
kendes ikke.
Om sommeren og i det tidlige efterår fouragerer blishøns i højere grad end svaner på
løstdrivende makroalger, som formentlig foretrækkes pga. det lavere energiforbrug,
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
117/134
der er forbundet med fourageringen. I vintermånederne suppleres planteføden
desuden med muslinger, som tages ved dykning; blishønsene konkurrerer med bl.a.
troldænder om denne ressource.
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at biomassen af den rodfæstede
vegetation, som blishønsene kan udnytte uden konkurrence fra andre arter, ikke er
tilstrækkelig til at understøtte en bestand af blishøns, der svarer til udpegningsgrundlaget, igennem en periode på 3 måneder. Når denne fødekilde suppleres med
makroalger og muslinger, er det dog vurderingen, at det nødvendige fødebehov er tæt
på at kunne dækkes. Dette forudsætter dog – som for knopsvane – at menneskelig
forstyrrelse ikke forhindrer fuglene i at udnytte føderessourcerne optimalt.
Blishønsene er mere jævnt fordelt i fjorden end de øvrige arter, men viser dog en klar
tendens til at koncentreres i nogle af de samme områder som knopsvane. Artens
fordeling i fjorden afspejler utvivlsomt en kombination af adgangen til føde og friheden
for jagt og anden forstyrrelse.
Som beskrevet for knopsvane bevirker Fynsværkets kølevandsudledning ifølge
modelberegningerne en let forøgelse af mængden af egnet planteføde, især
makroalger, i inderfjorden. Effekten er størst i inderfjordens vestlige og centrale dele.
Produktionsforholdene i yderfjorden er stort set uændrede i forhold til referencesituationen uden kølevandsudledning.
Udbredelse, produktion og biomasse af muslinger er ikke modelleret. De vægtmæssigt dominerende muslinger er sandmusling, hjertemusling og blåmusling i
yderfjorden og sandmusling i inderfjorden (Fyns Amt 2006a). Som beskrevet i afsnit
6.1.3 vurderes kølevandsudledningen at bevirke en let reduktion af biomassen af
muslinger i Seden Strand. Tætheden af sandmuslinger er dog stadig betydelig (> 60
2
individer/m i visse områder ifølge Fyns Amt 2006a) og vurderes ikke at være
begrænsende. Reduktionen i muslingebiomasse modvirkes desuden af den forøgede
biomasse af egnet planteføde.
På denne baggrund vurderes Fynsværkets kølevandsudledning ikke at påvirke
fourageringsbetingelserne for blishøns negativt, og kølevandsudledningen modvirker
således ikke bevaringsmålsætningen for arten i fuglebeskyttelsesområdet.
6.4
Påvirkninger af arter og naturtyper i Habitatområde nr. 98
Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge
Å og Lindved Å, udgøres af 8 naturtyper og 6 arter (se Tabel 5-4).
Da kølevandsudledningen til åen finder sted ca. 4,7 km nedstrøms for habitatområdets
nordlige afgrænsning ved Åsumvej, og saltvandskilen højst kan spores nogle få km op
i Odense Å (se afsnit 6.2.3), vil arterne og naturtyperne på udpegningsgrundlaget ikke
kunne påvirkes direkte af kølevandet inden for habitatområdets grænser. De 8 naturtyper på udpegningsgrundlaget vurderes derfor ikke at blive påvirket af kølevandsudledningen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
118/134
Arterne på udpegningsgrundlaget kan påvirkes i det omfang, de vandrer ud i fjorden
eller de nederste del af åen, mens arter, der er stationære inden for habitatområdet,
ikke vurderes at kunne blive påvirket. Sumpvindelsnegl vurderes således ikke at blive
påvirket af kølevandsudledningen.
Tykskallet malermusling kan ikke påvirkes direkte af kølevandsudledningen, da
bestanden udelukkende findes opstrøms Den Fynske Landsby. Larverne lever
imidlertid på gællerne af værtsfisk, især elritse, hvorfor forhold, der påvirker bestanden
af elritser, også kan påvirke bestanden af tykskallet malermusling. Elritser forekommer
stort set ikke i åernes nedre dele og vandrer ikke ud i brakvand. Det er derfor
usandsynligt, at bestanden af elritser – og dermed larver af tykskallet malermusling –
vil kunne påvirkes af kølevandsudledningen. Kølevandet vurderes ligeledes at være
uden betydning i forhold til de andre, identificerede trusler mod tykskallet malermusling (intensiv vandløbsvedligeholdelse, tidligere reguleringer og dårlig vandkvalitet).
Pigsmerling og larver af bæklampret forekommer begge i de nedre dele af vandløbet;
men da de ikke vandrer ud i brakvand, vurderes de ikke at kunne blive påvirket af
kølevandsudledningen. Eventuelle effekter af en let forøget udbredelse af saltvandskilen vurderes at være ubetydelige.
De vigtigste trusler mod fiskearterne på udpegningsgrundlaget (spærringer, reguleringer og intensiv vandløbsvedligeholdelse) er uafhængige af kølevandsudledningen.
Havlampret kan potentielt påvirkes af kølevandsudledningen, da arten vandrer fra
havet op i vandløb for at gyde, og de nyforvandlede fisk vandrer den modsatte vej.
Larvernes opvækstområde svarer omtrent til bæklamprettens. Havlampretter er
afhængige af en god biologisk vandløbskvalitet, idet faunaklasse 5 (DVFI) vurderes at
være minimum for arten.
Vandkvaliteten opstrøms for sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal
vurderes ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, at blive påvirket af kølevandsudledningen. Vandkvaliteten i den nederste, saltvandspåvirkede del af Odense Å kan
ikke opgøres ved DVFI, fordi de salttålende arter ikke indgår i indekset.
Som for de ovenstående fiskearter vurderes Fynsværkets kølevandsudledning ikke at
medføre nævneværdige forringelser af opvækstvilkårene for havlampretter.
Op- og nedtrækket af vandrefisk, herunder havlampretter, i Odense Å kan påvirkes af
kølevandet. Dette kan ikke undersøges specifikt for havlampret pga. artens
sjældenhed og uregelmæssige optræden. Der foreligger imidlertid undersøgelser og
vurderinger af de mulige effekter på havørreder, og disse anvendes i det følgende til
illustration og vurdering af den mulige effekt på havlampretter.
Optrækkende fisk kan tage ophold i Odense Gl. Kanal eller omkring sammenløbet
med Odense Å på grund af større strømhastighed i kanalen, større fødeudbud eller
som følge af en temperatureffekt (Orbicon 2008). Herved er der en potentiel mulighed
for at opgangen forsinkes, hvilket eventuelt kan bevirke, at det optimale gydetidspunkt
forpasses. Tilsvarende kan nedtrækkende fisk, især udtrækkende ungfisk, forstyrres
af mødet med kølevandet.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
119/134
For havørred er det vist, at optrækkende fisk kan tage mellem 1 og 43 døgns ophold i
Odense Gl. Kanal, inden de vandrer videre op i åen (Orbicon 2008). Der er dog ingen
tegn på, at ørredbestanden i åen i nævneværdig grad begrænses heraf.
2
Fra 1988 til 2006 steg bestandstætheden i Odense Å fra ca. 10 ørreder pr. 100 m
2
vandløbsbund til ca. 50 ørreder/100 m (Orbicon 2008 baseret på data fra Fyns Amts
elektrobefiskninger). Tilsvarende er gennemsnitstætheden af ørredyngel i åen steget
2
2
fra 24,88 pr. 100 m i 1999 til 101,49 pr. 100 m i 2008 (Bangsgaard 2010 baseret på
data fra DTU Aqua). Data fra den elektroniske fisketæller ved Dalum Papirfabrik viser,
at antallet af optrækkende fisk er forøget fra 572-678 i 2000-2003 til 1552-1731 i
2007-2008 (Bangsgaard 2010). Fynsværkets kølevandsudledning har været stort set
uændret i disse perioder, dog med et højere niveau i årene 1991-1997 (Figur 2-3).
Den positive udvikling formodes at skyldes udsætninger af ørredyngel og smolt,
regulering af fiskeriet i Odense Fjord, mere skånsom vandløbsvedligeholdelse og
forbedret vandkvalitet samt åbning af hidtil utilgængelige gydestrækninger opstrøms
Brobyværk.
Gydebestanden af ørred i Odense Å er dog fortsat ikke på et niveau, som kunne
forventes ud fra en sammenligning med andre vandsystemer (DTU Aqua 2010).
Hovedårsagen formodes at være en stærkt forøget smoltdødelighed under
nedtrækket, som ifølge DTU Aqua med stor sandsynlighed kan henføres til de fire
eksisterende opstuvningszoner langs åen. Fynsværkets kølevandsudledning vurderes
ikke at udgøre noget væsentligt problem i denne forbindelse (A. Koed, DTU Aqua,
pers. komm.).
Der er som nævnt ingen data, der muliggør en direkte vurdering af kølevandsudledningens effekt på havlampretter på samme måde som for ørreder. Havlampret
findes fra Kolahalvøen til Middelhavet og formodes derfor at have et bredt temperaturoptimum. På denne baggrund vurderes påvirkningen ikke at være væsensforskellig fra
påvirkningen af havørred. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at have nogen
væsentlig effekt på mulighederne for op- og nedtræk af havlampretter i Odense Å og
udgør således ingen hindring for, at arten kan etablere eller opretholde en levedygtig
bestand i åen.
Damflagermus vurderes ikke at blive påvirket af Fynsværkets kølevandsudledning.
Arten vil i princippet kunne findes jagende over Seden Strand og den nedre del af
Odense Å; men fødegrundlaget vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at kunne
påvirkes af kølevandsudledningen.
6.5
Påvirkninger af bilag IV-arter
Blandt de bilag IV-arter, der kan forekomme i eller ved Odense Fjord og de nedre dele
af Odense Å, er det kun marsvin, der kan være relevant i forhold til kølevandsudledningen (jf. afsnit 5.5). I Odense Fjord forekommer marsvin dog fortrinsvis i de
dybere dele af yderfjorden, og der synes ikke at foreligge nogen registreringer fra
Seden Strand.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
120/134
Den største, kendte trussel mod marsvin i de danske farvande er utilsigtet bifangst i
nedgarn. Det er et hovedkriterium for gunstig bevaringsstatus, at den årlige bifangst
ved garnfiskeri ikke overstiger 1,7 % af marsvinebestanden (Søgaard et al. 2005).
Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for dette forhold.
I kriterier for gunstig bevaringsstatus indgår desuden, at der skal være et stabilt eller
stigende areal med egnede levesteder, hvilket vil sige områder med tilstrækkelige
føderessourcer og uforstyrrede områder med mulighed for parring og kælvning
(Søgaard et al. 2005). De vigtigste kilder til forstyrrelse i yngleområderne er sejlads og
undervandsstøj. Kølevandsudledningen vurderes at være uden betydning i denne
forbindelse.
Føderessourcen udgøres primært af fisk. Marsvin lever af en lang række fiskearter, fx
torsk, hvilling, makrel, sild, brisling, tobis og ål, og kan endog tage fladfisk, der skjuler
sig i havbunden (Baagøe & Jensen 2007). På grund af det brede spektrum af arter,
der indgår i føden, er marsvin næppe sårbare over for forskydninger i artssammensætningen, så længe den samlede mængde fisk af egnet størrelse inden for fourageringsområdet ikke reduceres.
Fiskebestandenes sammensætning, aldersstruktur og fordeling i fjorden er resultatet
af et kompliceret samspil mellem en række abiotiske og biotiske faktorer. Som
beskrevet i afsnit 6.3.1.1 rummer Odense Fjord en fiskefauna, der svarer til, hvad der
kunne forventes ud fra sammenligning med andre områder. Faunaen rummer arter
som torsk, makrel og sild, der alle er blandt marsvinets foretrukne fødeemner; men
blandt de antals- og vægtmæssigt dominerende arter i fjorden er det dog kun ålekvabbe, ål og skrubbe, der i et vist omfang kan være attraktive for marsvin.
Fynsværkets kølevandsudledning vurderes som tidligere beskrevet at kunne medføre
en vis reduktion af bestandene af fiskearter, der æder zooplankton. Disse arter er
gennemgående for små til at indgå i marsvinets føde, men kan dog udgøre en del af
fødegrundlaget for større, mere egnede arter, hvis yngel også i et vist omfang kan
fouragere på zooplankton. Den negative effekt formodes stort set at være begrænset
til Seden Strand. Da marsvin fortrinsvis eller udelukkende forekommer i yderfjorden,
vurderes eventuelle påvirkninger af artens fødegrundlag at være helt ubetydelige.
Kølevandsudledningen vurderes således ikke at skade nogen bilag IV-arter direkte
eller at medføre nogen forringelser af levesteder for bilag IV-arter.
6.6
Kumulative effekter
Kumulative effekter omfatter påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng med påvirkninger fra andre aktiviteter, projekter eller planer. Det skal således
vurderes, om andre aktiviteter, projekter eller planer forstærker eller modvirker
effekterne af Fynsværkets kølevandsudledning i et sådant omfang, at det skader de
internationale naturbeskyttelsesområder.
Vurderingen omfatter såvel de eksisterende belastninger som belastninger fra
fremtidige planer og projekter, der foreligger i forslag, men endnu ikke er realiserede
(Naturstyrelsen 2011d). ”Planer” omfatter ifølge Europa-Kommissionens vejledning
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
121/134
(European Commission 2000) alle planer, der vedrører konkrete tiltag eller arealreservationer (fx lokalplaner, natur- og vandhandleplaner), men ikke planer, der har
karakter af ”policy statements” (fx regionale eller nationale klimaplaner).
Der eksisterer p.t. ikke andre anlæg eller aktiviteter, der udleder nævneværdige
mængder kølevand til Odense Å eller Odense Fjord. Ligeledes foreligger der
øjensynlig ingen projekter eller planer, der indebærer udledning af væsentlige
mængder vand med overtemperatur eller oversaltholdighed til disse recipienter, eller
som indebærer væsentlige ændringer af de hydrodynamiske forhold i fjorden.
Fynsværket selv har ingen planer om at øge kølevandsmængden i forhold til de
allerede godkendte (og ansøgte) mængder.
6.6.1
Eksisterende belastninger
De vigtigste, eksisterende belastninger af Natura 2000-områderne er følgende:
 Næringsstoftilførsel. Diffus afstrømning fra landbrugsarealer vurderes at være langt
den vigtigste kilde til belastning med både kvælstof og fosfor, mens atmosfærisk
deposition og udledninger fra punktkilder er af mindre betydning.
 Miljøfarlige stoffer, omfattende pesticider samt stoffer som TBT, PAH’er, PCB og
kobber. De vigtigste kilder er landbruget (pesticider), værftsindustri og lossepladser. Oprensninger af havne og sejlrender medvirker til, at de ophobede stoffer i
sedimentet spredes.
 Prædation fra rovpattedyr, især ræve, i ynglefuglekolonier på fjordens øer og
holme.
 Forstyrrelser af områdets yngle- og trækfugle pga. jagt, forskellige former for
sejlads og færdsel i ynglekolonierne.
Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning i forhold til de tre sidste punkter.
For så vidt angår de eksisterende belastninger er det derfor kun relevant at vurdere
kumulative effekter i forhold til den eksisterende og fremtidige tilførsel af næringsstoffer.
Kølevandsudledningen bevirker ikke i sig selv nogen ændring af næringsstoftilførslen
til Odense Fjord. Den nuværende belastning (2005-2009) af Odense Fjord er ifølge
vandplanen på 1674 tons N/år fra landbaserede kilder og 61 tons N/år fra atmosfærisk
deposition. Den fremskrevne belastning i 2015 er på 1531 tons N/år fra landbaserede
kilder, mens den atmosfæriske deposition vurderes at ville være uændret (Naturstyrelsen 2011c). For den første vandplanperiode er der planlagt yderligere tiltag til
reduktion af belastningen af Odense Fjord med 252 tons N/år; disse tiltag vurderes
samtidig at ville reducere fosfortilførslen med 4-5 tons P/år (Naturstyrelsen 2011c).
Den samlede reduktion af kvælstofbelastningen af fjorden i forhold til 2005-2009
niveauet bliver således på 20-25 %. De specifikke virkemidler udmøntes via vandhandleplanerne.
Der er ingen kendte projekter, der vurderes at ville bevirke en øget næringsstofbelastning af Odense Å eller Odense Fjord. Det må forventes, at sådanne projekter
eller aktiviteter – i det omfang, de er anmeldelsespligtige, kræver tilladelse eller
dispensation – ikke vil nyde fremme.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
122/134
Den atmosfæriske depositions andel af den samlede kvælstoftilførsel til fjorden er lille
(< 5 %). Udledninger fra Fynsværkets skorstene bidrager hertil; men Fynsværkets
bidrag må dog betegnes som lille, idet NO x fjerntransporteres langt mere, end det
deponeres i nærområdet. Eksempelvis stammer under 5 % af den atmosfæriske
deposition i det Nordlige Bælthav fra indenlandsk forbrænding (Ellemann et al. 2011).
Bidraget fra Fynsværkets forbrænding til næringsstofbelastningen af Odense Fjord er
således ubetydeligt, sammenlignet med de øvrige kilder, og den kumulative effekt af
de luftbårne kilder må ligeledes betegnes som ubetydelig.
Fynsværkets kølevandsudledning ændrer ikke på den samlede næringsstofbelastning
af Odense Fjord, men bevirker en mindre omfordeling af næringsstofferne, idet koncentrationerne af N og P reduceres med 8-10 % i Seden Strand og øges med 1-3 % i
yderfjorden (Tabel 4-5, Tabel 4-6). Kølevandsudledningens effekt er således relativt
lille, sammenlignet med effekten af de planlagte tiltag i vandplanen for Odense Fjord.
Som beskrevet i afsnit 6.1 – 6.3 vurderes kølevandsudledningen overordnet set at
have en svagt positiv eller neutral effekt på miljø- og naturforholdene i Seden Strand
og en neutral, eller for enkelte måleparametre marginalt negativ, effekt på forholdene i
yderfjorden. Inddragelse af de yderligere, kendte aktiviteter, der påvirker næringsstofbelastningen af fjorden, samt de aktiviteter, der planlægges implementeret via vandhandleplanerne, ændrer ikke på denne vurdering. Tilsvarende vurderes kølevandsudledningen ikke at modvirke vandplanens målsætning om en reduktion af kvælstofbelastningen i fjorden.
6.6.2
Kølevandsudledningens påvirkning af Natura 2000-områderne
De vigtigste effekter af Fynsværkets kølevandsudledning på habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord er anført i Tabel 6-9, sammen med enkelte mindre
markante, men potentielt negative effekter. For hver af de nævnte påvirkninger er det
anført, i hvilket omfang andre aktiviteter, projekter eller planer vurderes at kunne
forstærke eller modvirke de pågældende effekter. Enkelte effekter er uddybet i den
efterfølgende tekst.
Det skal bemærkes, at eventuelle kumulative effekter med igangværende og fremtidige klimaændringer ikke er medtaget, idet globale påvirkninger af klimaet – hvor
menneskeskabte de end måtte være – ikke anses som en plan eller et projekt i
Habitatdirektivets forstand. Hertil kommer en betydelig usikkerhed vedrørende
klimaændringernes tidshorisont i forhold til Fynsværkets fremtidige kølevandsbehov.
Tabel 6-9. Oversigt over vigtige, primære effekter af Fynsværkets kølevandsudledning med vurdering
af de potentielle kumulative effekter. Afledte effekter, der indebærer en potentielt negativ påvirkning af
Natura 2000-området, er ligeledes medtaget i tabellen.
Effekt af kølevandsudledning
Mulige kumulative effekter
Primære effekter
Øget vandføring i den nederste del af Odense Å
Øget temperatur i den nederste del af Odense Å og i
Seden Strand
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte
aktiviteter, projekter eller planer, der kan påvirke
vandføringen i åens nedre del væsentligt
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte
aktiviteter, projekter eller planer, der kan påvirke
vandtemperaturen i de pågældende områder
væsentligt
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
123/134
Effekt af kølevandsudledning
Mulige kumulative effekter
Øget og mere stabil saltholdighed i den nederste del
af Odense Å og i Seden Strand
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte
aktiviteter, projekter eller planer, der kan påvirke
saltholdigheden i de pågældende områder
væsentligt
Ingen kumulative effekter (jf. ovenstående punkter)
Saltvandskilens udbredelse i Odense Å forøget ca.
300 m opstrøms
Omfordeling af næringsstoffer i Odense Fjord: lavere
koncentrationer af N og P i den mest belastede del
(Seden Strand), let forøgede koncentrationer i den
mindst belastede del (yderfjorden)
Ændret fordeling af primærproduktionen i Seden
Strand: stærkt reduceret biomasse af planteplankton, øget biomasse af makroalger, øget sigtdybde og let forøget biomasse af den rodfæstede
vegetation (havgræs)
Der er ingen kendte projekter, der i nævneværdig
grad påvirker fordelingen af næringsstoffer i fjorden.
Gennemførelse af vandplanen vil medføre en
væsentlig reduktion af næringsstofbelastningen i
både Seden Strand og yderfjorden
Der er ingen kendte projekter, der vurderes at øge
næringsstofbelastningen eller af andre årsager vil
bevirke en forøgelse af den samlede primærproduktion (plantebiomasse). Reduktion af næringsstofbelastningen i overensstemmelse med vandplanen vil nedsætte biomassen af planktonalger og
eutrofieringsbetingede makroalger og forbedre
konkurrencevilkårene for den rodfæstede vegetation
Udvalgte afledte effekter
Let reduceret udbredelse af naturtype 3260 (vandløb
med vandplanter) i Odense Å
Øget mængde af løstdrivende makroalger i Seden
Strand
Lavere biomasse af filtrerende bunddyr i Seden
Strand
Lavere biomasse af zooplankton i Seden Strand,
med deraf afledte potentielle fødekædeeffekter
Forbedrede vilkår for varmeelskende invasive arter i
Seden Strand
Naturtypens udbredelse i åens nedre del vurderes at
være begrænset af indtrængende saltvand. Ingen
kumulative effekter (jf. ovenfor)
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte
projekter, der vurderes at ville øge biomassen af
eutrofieringsbetingede makroalger i fjorden.
Gennemførelse af vandplanen vil medføre en
reduktion af mængden af løstdrivende makroalger
Gennemførelse af vandplanen vil medføre en nedsat
biomasse af planktonalger, hvilket yderligere vil
reducere fødegrundlaget for filtrerende bunddyr; se
nedenfor
Der er ingen kendte projekter, der påvirker zooplankton direkte. En nedsat biomasse af planktonalger (jf. ovenfor) reducerer fødegrundlaget for
zooplankton, hvilket igen kan påvirke bestandene af
visse fiskearter; se nedenfor
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte
aktiviteter, projekter eller planer, der kan påvirke
vandtemperaturen i området væsentligt
Gennemførelse af de næringsstofbegrænsende tiltag i vandplanen for Odense Fjord
må forventes at føre til en reduktion i mængden af planktonalger i fjorden. Dette må
nødvendigvis påvirke de næste trin i fødekæden i form af dels zooplankton, dels
filtrerende bunddyr, hvilket igen kan påvirke fødegrundlaget for visse fisk og fugle.
Gennemførelse af vandplanen vil således forstærke den reduktion af biomassen af
plante- og zooplankton, der forårsages af kølevandscirkulationen.
En udvikling i retning mod et mere lavproduktivt system vurderes ikke at udgøre en
forringelse af den økologiske tilstand, idet den nuværende tilstand er præget af
unaturligt høje koncentrationer af næringsstoffer, med deraf følgende dominans af
relativt få, eutrofieringstolerante arter. Ved den nuværende kølevandscirkulation er
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
124/134
mængden af filtrerende bunddyr tilstrækkelig til at kunne filtrere det samlede vandvolumen i Seden Strand flere gange dagligt (Fyns Amt 2006a), med deraf følgende
positive effekter på sigtdybden. Gennemførelse af vandplanen vurderes ikke at ændre
væsentligt på dette forhold.
Påvirkninger af fuglenes fødegrundlag er ikke medtaget i tabellen. Det er vurderet, at
kølevandsudledningen ikke påvirker fødegrundlaget for planteædende fugle som
svaner og blishøns negativt (afsnit 6.3.2.2). Gennemførelse af vandplanen vil bevirke,
at mængden af søsalat og andre eutrofieringsbetingede makroalger i fjorden vil blive
reduceret. Dette vil umiddelbart medføre en forringelse af fødegrundlaget for arter
som knopsvane og blishøne. Det forventes dog, at fødegrundlaget langsomt vil blive
reetableret, i takt med at udbredelsen og biomassen af den rodfæstede vegetation
øges. Fynsværkets kølevandsudledning vurderes ikke at modvirke denne proces.
De kumulative effekter på fødegrundlaget for fiskeædende fugle er vanskelige at
vurdere. Fiskefaunaen i Odense Fjord, og dens samspil med fjordens fysisk-kemiske
forhold, fødegrundlaget m.m., er relativt dårligt kendt. Det er således ikke muligt med
nogen rimelig grad af sikkerhed at vurdere, hvorledes de ændringer i bl.a. temperatur,
saltholdighed, bundvegetation og planktonmængder, som følger af kølevandscirkulationen, påvirker fjordens fiskefauna i samspil med de ændringer af næringsstoftilførslen, der gennemføres i medfør af vandplanen (se også afsnit 6.3.1.1).
Det gælder helt generelt, at en nedsat næringstofbelastning fører til et mere diverst
system, om end den samlede fiskebiomasse kan reduceres. De fiskeædende
fuglearter i fjorden (toppet skallesluger, fjordterne og havterne) er alle relativt
opportunistiske i deres fødevalg og vurderes derfor ikke at blive negativt påvirket af
mindre forskydninger i artssammensætningen. Eventuelle negative effekter af en
lavere samlet biomasse vil desuden blive modvirket af forbedrede fourageringsbetingelser som følge af den forøgede sigtdybde.
Sammenfattende vurderes, at der ikke er nogen kumulative effekter med kendte
aktiviteter, projekter eller planer, der i nævneværdig grad forstærker de eventuelle
negative påvirkninger af kølevandsudledningen på habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord.
Kølevandsudledningen vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af naturtyper
eller arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98, Odense Å (jf.
afsnit 6.4). Der er derfor ikke foretaget nogen vurdering af kumulative effekter for dette
område.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
125/134
7
SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Nærværende vurdering er udarbejdet på grundlag af Miljøministeriets Bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning fra
Naturstyrelsen.
Fynsværkets kølevandsudledning påvirker miljøet i den nederste del af Odense Å og
den indre del af Odense Fjord ved at øge temperaturen, øge og stabilisere saltholdigheden, øge vandføringen/vandskiftet og nedsætte koncentrationen af næringsstoffer. I inderfjorden (Seden Strand) reduceres mængden af planktonalger med 40-50
%, biomassen af makroalger (især søsalat) øges med ca. 10 %, sigtdybden forbedres,
og biomassen af den rodfæstede vegetation (især havgræs) øges. I yderfjorden må
ændringerne betegnes som ubetydelige.
De nævnte ændringer i de fysisk-kemiske parametre og planteproduktionen har
afledte konsekvenser for arter og økosystemer i fjorden.
Natura 2000-området Odense Fjord er udpeget for et antal naturtyper og arter, som
for en stor dels vedkommende potentielt kan påvirkes af kølevandsudledningen. Disse
naturtyper og arter er anført i de følgende tabeller (Tabel 7-1, Tabel 7-2), som for hver
art eller naturtype også opsummerer bevaringsmålsætningen og de vigtigste trusler
inden for Natura 2000-området, som anført i Natura 2000-planen. For flertallet af de
nævnte trusler – herunder miljøfarlige stoffer, prædation og menneskelig forstyrrelse –
gælder, at kølevandsudledningen vurderes at være uden effekt.
Tabel 7-1 og Tabel 7-2 giver samtidig en konklusion vedrørende effekterne af
Fynsværkets kølevandsudledning. Det skal i alle tilfælde erindres, at udpegningen af
Natura 2000-området er sket på et tidspunkt, hvor Fynsværket havde udledt kølevand
i mere end 25 år, og at udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningen i et vist
omfang er fastlagt med reference til denne tilstand.
Tabel 7-1. Oversigt over naturtyper i Habitatområde nr. 94, Odense Fjord, der potentielt kan påvirkes af
Fynsværkets kølevandsudledning. De vigtigste trusler samt bevaringsmålsætningen er anført for hver
naturtype, sammen med en konklusion vedrørende effekterne af kølevandsudledningen. ”–” angiver,
at der ikke er foretaget nogen områdespecifik trusselsvurdering for den pågældende naturtype.
Naturtype*
1110
1140
1150
1160
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
Næringsstofbelastning,
miljøfarlige stoffer
Næringsstofbelastning,
miljøfarlige stoffer
Næringsstofbelastning,
miljøfarlige stoffer, unaturlige
vandstandsforhold
Næringsstofbelastning,
miljøfarlige stoffer
Bevaringsmålsætning
Gunstig bevaringsstatus; det
samlede areal af naturtypen
skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene
tillader det
(gælder alle de nævnte
naturtyper)
Effekt af
kølevandsudledning
Vurderet samlet set neutral
eller svagt positiv; negativ på
enkelte parametre, positiv på
andre
Vurderet samlet set neutral;
negativ på nogle parametre,
positiv på andre
Vurderet samlet set neutral
eller svagt positiv
Vurderet samlet set neutral
eller svagt positiv; negativ på
enkelte parametre, positiv på
andre
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
126/134
Naturtype*
1170
1210
1220
1310
1330
3260
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
Næringsstofbelastning,
miljøfarlige stoffer, fiskeri
med slæbende redskaber
–
–
–
Tilgroning, unaturlige vandstandsforhold, invasive arter
–
Bevaringsmålsætning
Effekt af
kølevandsudledning
Vurderet samlet set neutral
Ingen eller ubetydelig
Ingen eller ubetydelig
Neutral eller svagt positiv
Neutral eller svagt positiv
Vurderet samlet set svagt
negativ pga. øget salinitet
Ingen eller ubetydelig
6430
–
* Naturtype-koderne er forklaret i Tabel 5-1.
Tabel 7-2. Oversigt over arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75,
Odense Fjord, og som potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. For hver af arterne
er de vigtigste trusler og bevaringsmålsætningen anført, sammen med en konklusion vedrørende
effekterne af kølevandsudledningen.
Art
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
Uhensigtsmæssig
hydrologi
Rørhøg
Klyde
Splitterne
Uhensigtsmæssig
hydrologi, tilgroning,
prædation
Prædation, forstyrrelse
Fjordterne
Prædation, forstyrrelse
Havterne
Prædation, forstyrrelse
Knopsvane
Reduceret fødegrundlag,
forstyrrelse
Sangsvane
Ingen væsentlige
Tp. skallesluger
Reduceret fødegrundlag,
forstyrrelse
Blishøne
Reduceret fødegrundlag,
forstyrrelse
Bevaringsmålsætning
Opretholde gunstig
bevaringsstatus; grundlag
for en ynglebestand*
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for ynglebestand
på 60 par
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for ynglebestand
på 200 par
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for ynglebestand
på 11 par
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for ynglebestand
på 248 par
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for 10.000
rastende fugle
Opretholde gunstig
bevaringsstatus; grundlag
for 300 rastende fugle
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for 1000 rastende
fugle
Gunstig bevaringsstatus;
grundlag for 15.000
rastende fugle
Effekt af
kølevandsudledning
Ingen
Vurderet samlet set ubetydelig; ingen eller marginal effekt
på fødegrundlaget
Ingen
Vurderet samlet set ubetydelig; måske svagt negativ
effekt på fødegrundlaget
Vurderet samlet set ubetydelig; måske svagt negativ
effekt på fødegrundlaget
Positiv effekt på fødegrundlaget (makroalger, rodfæstet
vegetation)
Ingen eller marginalt positiv
(øget fødegrundlag)
Måske svagt negativ effekt på
fødegrundlaget
Svagt positiv effekt på fødegrundlaget (øget plantebiomasse, lidt færre muslinger)
* Udpegningsgrundlaget er 2 ynglepar.
Det konkluderes på baggrund af de vurderinger, der er opsummeret i ovenstående
tabeller, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke skader det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (Habitatområde nr. 94, Fuglebeskyttelsesområde
nr. 75). For enkelte arter og naturtyper har kølevandsudledningen en lille, negativ
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
127/134
effekt; men for flertallet af arter og naturtyper må kølevandsudledningens effekt
vurderes som positiv eller neutral. I langt de fleste tilfælde, hvor negative effekter er
identificeret, er der tale om modstridende interesser i forhold til andre vurderingskriterier (eksempelvis er det ikke muligt at forbedre sigtdybden i fjorden uden at
påvirke de planktonbaserede fødekæder negativt).
Kølevandsudledningen kan ligeledes påvirke arter, der indgår i udpegningsgrundlaget
for Habitatområde nr. 98 (Odense Å med tilløb af Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved
Å), hvis arterne i løbet af deres livscyklus kommer i berøring med den kølevandspåvirkede del af åen. De potentielt berørte arter er anført i Tabel 7-3. Kølevandsudledningen er uden effekt i forhold til de trusler, der er identificeret i Natura 2000planen for Odense Å og nævnt i tabellen, idet kølevandet ikke vurderes at udgøre en
spærring.
Tabel 7-3. Oversigt over arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98, Odense Å,
og som potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. For hver af arterne er de vigtigste
trusler og bevaringsmålsætningen anført, sammen med en konklusion vedrørende effekterne af
kølevandsudledningen. ”–” angiver, at der ikke er foretaget nogen områdespecifik trusselsvurdering
for den pågældende art.
Art
Tykskallet
malermusling*
Pigsmerling
Bæklampret
Havlampret
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
Intensiv vandløbsvedligeholdelse,
reguleringer, dårlig
vandkvalitet, manglende
værtsfisk for larverne
Spærringer, intensiv
vandløbsvedligeholdelse
Spærringer, intensiv
vandløbsvedligeholdelse
Spærringer, intensiv
vandløbsvedligeholdelse
Bevaringsmålsætning
Gunstig bevaringsstatus;
levestederne skal forbedres, udvides og sammenkædes; bestandene skal
have en optimal alderssammensætning med
mange unge individer
Gunstig bevaringsstatus;
tilstanden og det samlede
areal af levestederne skal
stabiliseres eller øges, så
der er grundlag for
levedygtige bestande
Damflagermus
–
* Kan påvirkes ved at værtsfiskene (elritser) påvirkes.
Effekt af
kølevandsudledning
Ingen
Ingen eller ubetydelig
Ingen eller ubetydelig
Ingen eller ubetydelig effekt
på levesteder; ubetydelig
effekt på op- og nedtræk
Ingen eller ubetydelig
Det konkluderes på baggrund af vurderingerne i Tabel 7-3, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke skader det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Å
(Habitatområde nr. 98).
Det vurderes, at marsvin er den eneste art på Habitatdirektivets Bilag IV, der potentielt
kan påvirkes af kølevandsudledningen. Arten er dog udelukkende registreret i yderfjorden, hvor påvirkningerne er minimale, og Seden Strand vurderes ikke at udgøre et
egnet levested for marsvin. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at kunne
skade marsvin eller andre bilag IV-arter eller beskadige deres yngle- og rasteområder.
Der foreligger øjensynlig ingen projekter eller planer, der indebærer udledning af
væsentlige mængder vand med overtemperatur eller oversaltholdighed til Odense Å
eller Odense Fjord, eller som indebærer væsentlige ændringer af de hydrodynamiske
forhold i fjorden. Kumulative effekter er derfor hovedsagelig vurderet i forhold til
vandplanen for Odense Fjord.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
128/134
Gennemførelse af vandplanen vil medføre en reduktion af kvælstofbelastningen af
Odense Å og Odense Fjord, hvilket vurderes at ville forstærke en række positive
effekter af kølevandsudledningen. Udviklingen i retning af et mere lavproduktivt
system vurderes ikke at skade Natura 2000-områderne.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
129/134
8
REFERENCER
Almada-Villela, P.C. (1984): The Effects of Reduced Salinity on the Shell Growth of
Small Mytilus edulis. Journal of the Marine Biological Association of the United
Kingdom 64: 171-182.
Andersen-Harild, P. (2002): Svaner. Pp.106-117 i: Meltofte, H. & Fjeldså, J. (red.):
Fuglene i Danmark. Gyldendal.
Anonym (2010): Habitatbeskrivelser, årgang 2010. Beskrivelse af danske naturtyper
omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer). Habitatbeskrivelser, ver. 1.03,
Appendiks 4b, 7. maj 2010. http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/
MYndighedsbetjening/FDC_bio/TeknAnvisn/Habitat-beskrivelser-app4b-ver103.pdf
Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (2007): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, 392 s.
Bangsgaard (2010): Havørred Fyn. Effekten af vandløbsrestaurering – i perioden fra
1999-2008. Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning.
Bio/consult (2000): Biomasseberegninger i forbindelse med vegetationskortlægning i
Odense Fjord 1998-1999. Rapport til Fynsværket I/S.
Boll, U.H. (2006): Fiskeundersøgelser i Odense Fjord 2006. Marine Kystnære
fiskeundersøgelser under NOVANA programmet. Rapport til Miljøministeriet,
Miljøcenter Odense.
Brenko, M.H. & Calabrese, A. (1969): The combined effects of salinity and
temperature on larvae of the mussel Mytilus edulis. Marine Biology 4: 224-226.
Canal-Vergés, P., Vedel, M., Valdemarsen, T., Kristensen, E. & Flindt, M.R. (2010):
Resuspension created by bedload transport of macroalgae: Implications for
ecosystem function. Hydrobiologia 649: 69-76.
Clausen, P., Meltofte, H & Holm. T.E. (2009): Vandfugle og bundvegetation i fjorde
under global opvarmning – har fuglene og vi et problem i Danmark? Pp. 115-130 i:
Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Arter 2007, NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 713.
Clausen, P., Petersen, I.K., Pihl, S. & Laursen, K. (2006): Danmarks vigtigste
trækfugle. Fugle og Natur 4/2006: 3-8.
Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A.B., Dahllöf, I. & Søgaard, B. (2005): Kriterier for
gundtig bevaringsstatus for Habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra
DMU, nr. 549, 40 s.
DHI (2001): Scenarieanalyser for Fynsværkets kølevandsudledning. Modellering af
effekter på Odense Fjord, Fase 3. Rapport til A/S Fynsværket.
DHI (2005): Synergi og overlap mellem Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet
og Vandrammedirektivet – med fokus på kystvande. Rapport til Skov- og
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
130/134
DHI (2012a): Fynsværkets kølevandsudledning. Modellering af effekter for ny
udledningstilladelse. Rapport til Vattenfall A/S.
DHI (2012b): DHI’s svar på NST kommentarer og spørgsmål til rapporten om
”Fynsværkets kølevandsudledning. Februar 2012”. Notat, 22. juni 2012.
DTU Aqua (2010): Vedr. betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for
fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Notat til Odense Kommune.
Ellemann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,
Grundahl, L. & Geels, C. (2011): Atmosfærisk deposition 2010, NOVANA.
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 2. Aarhus
Universitet.
Eskildsen, A. & Vikstrøm, T. (2011): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010.
Pp. 154-178 i: Christensen, J.S. & Lange, P. (red.): Fugleåret 2010. Dansk
Ornitologisk Forening.
European Commission (2000): Managing Natura 2000 sites: The provisions of Article
6 of the ’Habitats’ Directive 92/43/CEE. European Commission, Office for Official
Publications of the European Communities, Luxembourg.
Fjeldså, J. (2002): Vandhøns. Pp.271-280 i: Meltofte, H. & Fjeldså, J. (red.): Fuglene i
Danmark. Gyldendal.
Flindt, M.R., Kristensen, E. & Valdemarsen, T. (2011): Svigtende reetablering af
ålegræs i fjorde. Vand og Jord 1 (2011): 17-20.
Foverskov, S. (2004): Dokumentation for fremstilling af kort over marine naturtyper i
habitatområderne. Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Rapport,
september 2004.
Fredningsstyrelsen (1983): EF-fuglebeskyttelsesområder. Kortlægning og foreløbig
udpegning i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen.
Fyns Amtsråd (2002). Afgørelse vedrørende Elsam A/S, Fynsværket. Tilladelse til
udledning af kølevand fra Fynsværket. 4. februar 2002.
Fyns Amt (2005): NOVANA Vandløb 2004. Indikator- og fokusrapport. Natur- og
Vandmiljøovervågning. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen
Fyns Amt (2006a): Miljøfarlige stoffer og ålegræs i Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og
Vandmiljøafdelingen, 106 s.
Fyns Amt (2006b): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H94, EFFuglebeskyttelsesområde 75 Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.
Fyns Amt (2006c): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H98 Odense Å med
Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
131/134
Gonzalez, J.G. & Yevich, P. (1976): Responses of an estuarine population of the blue
mussel Mytilus edulis to heated water from a steam generating plant. Marine Biology
34: 177-189.
Holmer, M. & Höffle, H. (2009): Havets græs har det skidt. Aktuel Naturvidenskab
2/2009: 24-28.
Joensen, A.H. & Pihl, S. (2002): Dykænder. Pp.174-203 i: Meltofte, H. & Fjeldså, J.
(red.): Fuglene i Danmark. Gyldendal.
Johansen, K.D. (2011): Fjordlandet på Fyn i finere fugleform. Fugle i Felten 1/2011:
16-21.
Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Rasmussen, M.B., Andersen, J.H. & Henriksen, P.
(2009): Udvikling af indikatorer og tilstandsvurderingsværktøj for marine Natura 2000områder. Faglig Rapport fra DMU nr. 701. 76 pp.
Kristensen, E., Banta, G.B., Quintana, C.O., Delefosse, M. & Flindt, M.R. (2012): Hvad
ved vi om den invasive svovlorm, Marenzelleria viridis? Vand og Jord 1 (2012): 27-32.
Meltofte, H. & Clausen, P. (2011): Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007. Dansk
Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 1-120.
Miljøcenter Odense (2009): Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall A/S,
Fynsværket, 18. december 2009.
Miljøcenter Odense (2011): Vedr. Habitatvurdering af Fynsværkets kølevandsudledning. Notat, 9. marts 2011.
Miljø- og Energiministeriet (1996): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
MKN (2009): Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009 om spørgsmålet om
kølevandsudledning fra Fynsværket.
Naturstyrelsen (2011a): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000område nr. 110. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011b): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å,
Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011c): Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13.
Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011d): Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
132/134
Naturstyrelsen (2011e): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra
Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet.
Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Naturstyrelsen (2012): Undersøgelse af marine naturtyper og vandløb med
vandplanter. Notat vedr. Fynsværkets kølevandsudledning, marine og ferske
habitatnaturtyper. 21. marts 2012.
Naturstyrelsen (upubl.): Data fra transektundersøgelser 2011 (Excel-filer), modtaget i
forbindelse med denne redegørelse.
Nejrup, L.B. & Pedersen, M.F. (2008): Effects of salinity and water temperature on the
ecological performance of Zostera marina. Aquatic Botany 88: 239-246.
Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2008): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Pp.
139-168 i: Christensen, J.S. & Lange, P. (red.): Fugleåret 2007. Dansk Ornitologisk
Forening.
Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2009): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2008. Pp.
155-181 i: Christensen, J.S. & Lange, P. (red.): Fugleåret 2008. Dansk Ornitologisk
Forening.
Orbicon (2008): Fynsværkets kølevandsudledning. Vurdering af data om vandrefisk i
Odense Å og Stavids Å. Orbicon A/S, 24 s.
Orbicon (2010).: BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende kølevandsudledning.
Rapport til Vattenfall A/S – Fynsværket. November 2010.
Pedersen, L. (2011): Årsberetning fra Projekt Ørn 2010. Pp. 213-226 i: Christensen,
J.S. & Lange, P. (red.): Fugleåret 2010. Dansk Ornitologisk Forening.
Pihl, S. & Vikstrøm, T. (2006): Gæs og svaner i mandtal. Fugle og Natur 4/2006: 2425.
Ramussen, E.K. (2012): Forekomst af makroalger samt sedimentets beskaffenhed i
Odense Å’s nedre del med og uden kølevandsudledning. Notat fra DHI, 20. april 2012.
Rock, J.C., Leonard, M.L. & Boyne, A.W. (2007): Do Co-nesting Arctic and Common
Terns Partition Foraging Habitat and Chick Diets? Waterbirds 30: 579-587.
Sand-Jensen, K. & Lindegaard, C. (2004): Ferskvandsøkologi. Gyldendal.
Skov- og Naturstyrelsen (1995): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Skov- og Naturstyrelsen 2004: Hav- og Habitatkontoret. Dokumentation for fremstilling
af kort over marine naturtyper i habitatområderne. September 2004.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
133/134
Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til
brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.
Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,
Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L.,
Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B.
(2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EFHabitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks
Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s.
Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G.
(2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. NERI Technical
Report No. 657, National Environmental Research Institute, University of Aarhus.
Vestergaard, P. (2000): Strandenge – en beskyttet naturtype. Gads Forlag og Miljøog Energimisteriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Wetlands International (2006): Waterbird population estimates - 4th edition. Wetlands
International, Wageningen, The Netherlands.
Natura 2000 konsekvensvurdering af kølevandsudledning fra Fynsværket
134/134
Bilag 3
Oversigt over afgørelser vedrørende Fynsværkets kølevandsudledning
Miljøvurdering
8
Bilag 3
Liste over tidligere afgørelser:
16. juli 1987
18. juli 1988
26. november 1990
7. august 1992
28. maj 1997
26. april 2000
31. maj 2001
15. oktober 2001
4. februar 2002
25. oktober 2004
4. august 2009
3. august 2012
28. maj 2014
Fyns Amt giver en overordnet godkendelse af en ny blok 7 på Fynsværket.
Afgørelsen bliver påklaget til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen stadfæster amtets afgørelse.
Fyns Amt giver en detailgodkendelse af samlet drift til Fynsværkets blok 7.
Afgørelsen bliver påklaget til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen stadfæster Fyns Amt detailgodkendelse af samlet drift af
Fynsværkets blok 7.
Afgørelsen påklages til Miljøklaenævnet.
Miljøklagenævnet meddeler miljøgodkendelse af hele Fynsværket,
herunder en tidsbegrænset tilladelse til udledning af kølevand.
Fyns Amt forlænger miljøklagenævnets frist i den tidsbegrænsede tilladelse
til udledning af kølevand til den 1. september 2001.
Fyns amt forlænger fristen yderligere til den 1. marts 2002
Afgørelsen påklages til Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen stadfæster fristforlængelsen
Fyns Amt giver miljøgodkendelse til udledning af kølevand
Afgørelsen påklages til Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen stadfæster Fyns Amts miljøgodkendelse til udledning af
kølevand.
Afgørelsen påklages til Miljøklagenævnet
Miljøklagenævnet hjemsender miljøgodkendelsen til fornyet behandling
hos Miljøcenter Odense (nu Miljøstyrelsen) og gør tilladelsen til udledning
af kølevand tidsbegrænset i 3 år.
Miljøcenter Odense forlænger tidsbegrænsningen i Miljøklagenævnets
afgørelse til 1. juni 2014
Miljøstyrelsen forlænger tidsbegrænsningen i Miljøklagenævnets afgørelse
til den 1. juni 2014, og nedsætter den tilladte udledte varmemængde om
vinteren.
Strandgade 29
DK - 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www. mst.dk