1. No category

Sundhedsfaglig Højskole
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted
Skriftlig opgave
Titel:
Den tværsektorielle kommunikation mellem sygehus og hjemmesygepleje – betydningen for sygeplejen ved modtagelse af
patienten
Titel på engelsk: Cross-sectional Communication between Hospital and Home
(ba-eksamen)
Care – the Importance for the Nursing Care when receiving Patients
Prøvensart (eks- Ekstern teoretisk prøve
tern/intern):
Modul:
14
Måned /år:
Januar 2015
Vejleder:
Lise Bjerre Christensen
Studerendes
navn(e):
Helene Bovbjerg
Anslag/ 80.267
tegn:
Hold: STS2011
Dorte Kortbek Kjærgaard Møller
Lisbeth Heide Sørensen
Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp (jf. BEK nr. 1016 af 24/08/2010 § 19 stk. 6)
Underskrift:
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /ernes tilladelse.
Den tværsektorielle kommunikation mellem sygehus og
hjemmesygepleje
– betydningen for sygeplejen ved modtagelse af patienten
Illustration 1 (Socialpædagogen.dk)
Patienten falder imellem to stole,
når systemverdenen koloniserer livsverdenen
Bachelorprojekt af:
Helene Bovbjerg, Dorte K. K. Møller og Lisbeth Heide Sørensen.
VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted.
Januar 2015
Resume:
Projektets formål er at undersøge sygeplejerskers forskellige behov for information
ved modtagelse af en patient, således at denne viden kan fremme den tværsektorielle kommunikation, til gavn for patienten ved overgangen mellem sektorerne, sygeplejerskens arbejde og sammenhængen i sundhedsvæsenet.
Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en
ældre patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
I en kvalitativ interviewundersøgelse inspireret af Kvale og Brinkmann indsamles
empiri fra en sygeplejerske på sygehus og en i hjemmesygeplejen. Den metodiske
tilgang er fænomenologisk-hermeneutisk, og Merry E. Scheel anvendes som teoretisk referenceramme.
Resultatet viser, at der er forskel på sygeplejerskernes behov for information, samt
at kommunikationsvejen forhindrer dialogen og giver øget tidsforbrug. Det har
indflydelse på plejen til patienten.
Abstract:
The project aims to study the nurses’ different needs for information when receiving
a patient, so that this knowledge can promote the cross-sectoral communication for
the benefit of the patient at the transition between sectors, the task of nursing, and
the consistency in health services.
Research question: How do the nurse at the hospital and the nurse in home care
experience the cross-sectional communication when receiving an elderly patient,
and which importance does the information have to the receiving nurse for nursing
care to the patient?
In a qualitative interview study inspired by Kvale and Brinkmann, empirical data is
collected from a nurse at a hospital and in home care. The methodological approach
is phenomenological hermeneutical, and Merry E. Scheel is used as theoretical
frame of reference.
The result shows that there are differences in nurses' need for information, and that
the communication path prevents dialogue and increases use of time. This affects
the care to the patient.
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning ....................................................................................................................1
1.1 Problembeskrivelse ...................................................................................................1
1.1.1 Det sektoropdelte sundhedsvæsen .............................................................2
1.1.2 Patienten i systemverdenen...........................................................................3
1.1.3 Sygeplejefaget mellem sektorerne ..............................................................4
1.2 Afgrænsning af problemstilling .............................................................................5
1.3 Problemformulering ..................................................................................................5
1.4 Begrebsafklaring ........................................................................................................5
2.
Formål ............................................................................................................................6
3.
Metode ...........................................................................................................................7
3.1 Den systematiske søgeproces ...............................................................................7
3.2 Udvalgt og anvendt litteratur ................................................................................8
3.2.1 Merry Elisabeth Scheel .....................................................................................9
3.3 Videnskabsteoretisk metode - Fænomenologi og hermeneutik ..............10
3.4 Semistruktureret interview ..................................................................................12
4.
Interviewdesign ........................................................................................................13
4.1 Udvælgelse af informanter ...................................................................................13
4.2. Juridiske og etiske overvejelser ........................................................................14
4.3 Praktiske overvejelser forud for interview ......................................................15
4.4 Aktiv lytning...............................................................................................................16
4.5 Transskription ...........................................................................................................16
4.6 Analyse ........................................................................................................................16
5.
Præsentation af fund ..............................................................................................17
5.1 Kommunikationsveje ..............................................................................................17
5.1.1 Den tværsektorielle elektroniske kommunikation ...............................18
5.1.2. “Der er jo mange ting, der ikke kan skrives ned” ..............................19
5.2 Oplevelsen af tid ......................................................................................................19
5.3 Informationens betydning for sygeplejen til patienten ..............................21
5.3.1 Vigtige informationer for patientens behandling på sygehus ..........21
5.3.2 Vigtig information for patientens behandling i hjemmesygeplejen
...........................................................................................................................................22
5.3.3 Sygeplejerskernes forslag til forbedring af samarbejdet mellem
sektorerne ......................................................................................................................23
6.
Diskussion af undersøgelsens fund ...................................................................24
6.1 Rammer for den tværsektorielle kommunikation ........................................24
6.2 Modtagelse af en patient i hjemmesygeplejen .............................................25
6.3 Modtagelse af patienten på sygehuset ............................................................25
6.4 Fejl i kommunikation giver øget tidspres (Helene) .....................................26
6.5 Kommunikationsvejens betydning for den individuelle sygepleje til
patienten (Dorte) .............................................................................................................27
6.6 Helhedstænkning (Lisbeth) ..................................................................................29
7.
Metodekritik ...............................................................................................................31
8.
Konklusion ..................................................................................................................32
9.
Perspektivering .........................................................................................................34
10.
Referenceliste............................................................................................................36
10.1 Baggrundslitteratur...............................................................................................38
11.
Bilagsfortegnelse ......................................................................................................40
1. Indledning
I denne opgave vil vi undersøge oplevelsen af den tværsektorielle kommunikation
set fra sygeplejersken på sygehuset og hjemmesygeplejersken samt betydningen af
informationen for sygeplejen til patienten. Formålet er, ved hjælp af et semistruktureret interview, at undersøge sygeplejerskers forskellige behov for information
ved modtagelse af en patient til gavn for patienter, sygeplejersker og samfundet.
Fundene bliver analyseret med fænomenologisk meningskondensering og fortolket
hermeneutisk, for derefter at blive diskuteret med Merry E. Scheels Interaktionelle
sygeplejepraksis og to forskningsartikler af Susan Cox og Wivi-Ann Tingvoll & SvenTore D. Fredriksen. Vi tager i projektet udgangspunkt i den ældre patient og to specifikke områder af sundhedsvæsenet, men mener at problematikken kan have relevans for alle patienter og sundhedsprofessionelle, der samarbejder tværsektorielt
såvel som tværfagligt.
Vores undersøgelse bunder i en interesse for at styrke det tværsektorielle arbejdsmiljø til gavn for sygeplejerskerne og økonomien i sundhedsvæsenet samt forbedre
det tværsektorielle patientforløb til gavn for patienterne.
1.1 Problembeskrivelse
Gennem vores uddannelse har vi oplevet hvorledes en mangelfuld tværsektoriel
kommunikation gav sygeplejersken øget arbejdsbyrde, skabte usikkerhed og en
forringet behandlingskvalitet for patienten. Et eksempel kunne være når hjemmesygeplejersken kommer ud til en nyudskrevet patient for at dosere medicin, men
hjemmesygeplejerskens medicinliste, stemmer ikke overens med patientens medicinliste. Patienten oplever manglende sammenhæng mellem sygehus og hjemmesygeplejen, hvilket vi har oplevet skaber mistillid.
Et andet eksempel er ved modtagelsen af en ældre konfus patient på Akutmodtagelsen, hvor det er uklart for sygeplejersken hvordan vedkommendes habituelle
tilstand er. Hun kan på grund af manglende information fra hjemmesygeplejen ikke
vurdere om patienten er kendt konfus eller påvirket af den akutte tilstand. Patienten risikerer at den relevante behandling udskydes, fordi den reelle indlæggelsesårsag sløres.
Vi har oplevet, at sygeplejersker giver udtryk for at dokumentationssystemer - både internt og på tværs af sektorerne - giver store og tidskrævende problemer. Systemerne er uoverskuelige, og vi oplever meget stor variation i anvendelsen. Dette
medfører at relevante oplysninger ikke bliver set og anvendt til gavn for patienten.
1
I Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglig optegnelse kan man læse at:
“Den sygeplejefaglige journalføring skal være entydig, systematisk,
forståelig og fremstå overskueligt af hensyn til kommunikation både
indenfor egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal
bruge journalens oplysninger i deres pleje og behandling af patienten.”
(Kristensen & Dons, 2013)
Sygeplejersker i primær og sekundær sektor er således medansvarlige for den
tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af patienten fra en anden sektor og
viderebringelse af information om patienten.
1.1.1 Det sektoropdelte sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen er opdelt i sektorer bestående af kommunernes sundhedsordninger og regionernes sygehuse. Begge har på baggrund af sundhedsloven
indgået sundhedsaftaler for at forbedre patientovergange mellem sektorerne. Et af
disse områder er indlæggelses- og udskrivelsesforløb, hvor fokus bl.a. er at sikre
kommunikation og udveksling af relevant information om patientens behandling og
pleje (Damgaard, 2013). I Region Nordjyllands Generelle Sundhedsaftale(herefter
Sundhedsaftalen) er målgruppen for tværsektoriel kommunikation alle borgere/patienter, der modtager kommunale ydelser ved indlæggelse, eller som vurderes
at skulle modtage ydelser som fx hjemmesygepleje efter udskrivelse (KKR
Nordjylland, 2011, s. 43). Hvad angår effektivisering af patientovergange, viser
flowskemaer i Sundhedsaftalen overblik og ansvarsdeling over kommunikationen
(KKR Nordjylland, 2011, s. 70-77).
Ydelser fastsættes i nogle kommuner efter Bestiller-Udfører-Modtager modellen
(herefter BUM-modellen), hvilket er en effektiviseringsmodel, der har til formål at
visitere så mange ydelser som muligt til færrest mulige penge (Sørensen, 2010, s.
65). I BUM-modellen “(…)flyttes fokus fra borgeren som menneske til borgeren som
modtager af visse ydelser” (Sørensen, 2010, s. 68). Man kan i denne sammenhæng
ifølge Merry E. Scheel(herefter Scheel) tale om, at systemverden koloniserer
livsverden: “Systemverdenens kolonisering af livsverdenen bevirker en tingsliggørelse af menneskene og af de kommunikative praksissammenhænge, hvilket giver
udslag i mellemmenneskelige, sociale og politiske konflikter“ (Scheel, 2005, s. 91).
Sygeplejersken står mellem systemets krav og patientens behov og skal forsvare
systemet og samtidig værne om patientens livsverdensværdier (Nielsen, 2011, s.
9-32).
2
Ud over Sundhedsaftalens målsætning om hvordan kommunikation og information
på tværs af sektorer bør foregå, er der nationalt lavet tiltag til forbedring af patientsikkerhed. Danmark fik som det første land i verden “Lov om patientsikkerhed i
sundhedsvæsenet” i 2003. Hensigten er at forebygge hændelser til skade for patienten, når denne er i kontakt med sundhedsvæsenet. Fra 2004 og frem til udgangen af 2013 har Dansk Patientsikkerheds Database modtaget mere end 500.000
rapporter om utilsigtede hændelser (herefter UTH), hvoraf de modtog mere end
180.000 i 2013. I 2013 er der rapporteret 658 tværsektorielle hændelser, heraf
involverer 224 både kommune og sygehus (Patientombuddet, 2014, s. 4-13).
Vi mener at mængden af UTH’er i 2013 samt andelen af tværsektorielle hændelser
er med til at belyse vores problemstilling og behovet for udvikling af det tværsektorielle samarbejde. I eksemplet om medicindosering fra tidligere stemmer medicinlisten ikke, hvilket burde indrapporteres som en tværsektoriel UTH. Det er imidlertid
ikke vores erfaring, at sygeplejersker altid når/prioriterer at indrapportere fejl pga.
et i forvejen presset tidsskema.
På trods af de gode intentioner fra samfundets side, viser mængden og indholdet af
forskning på området, at der er brug for yderligere forståelse og udvikling af kommunikation på tværs af sektorer (Thuesen & Præstegaard, 2011) (Damgaard,
2013) (Holm-Petersen & Buch, 2014).
1.1.2 Patienten i systemverdenen
“Modsat sundhedsvæsenet er patienten ikke sektoropdelt. De har et eller flere
symptomer, eller en eller flere sygdomme som de først ønsker diagnosticeret, dernæst søger behandling for” (Damgaard, 2013, s. 244). Når patienter går fra en sektor til en anden, ser de ikke sektorskiftet, men opfatter sundhedsvæsnet som én
aktør, hvilket sygeplejersker skal være bevidste om. De har derfor en forventning
om at den modtagende sektor kender deres forløb. Damgaard beskriver at sektoropdelingen gør, at der ikke foregår en struktureret strøm af information fra den ene
sektor til den anden, hvilket giver store frustrationer for patienterne, der skal gentage sig overfor sygeplejerskerne (Damgaard, 2013, s. 245-250).
Der er patienter som selv kan koordinere og samle trådene mellem sektorerne,
men der er også dem, der ikke evner at gøre dette. Den sidste gruppe er især afhængig af sygeplejerskers evne til kommunikation og koordinering på tværs af sektorerne. Ifølge Hjortbak og Hjortbak er denne forskel på patienters egenomsorgsniveau én af de faktorer, der kan medføre ulighed i sundhed. Hvis sygeplejersken
ikke formår at kommunikere tilstrækkeligt på vegne af patienten på tværs af sektorerne, medfører dette uens vilkår i sundhed (Hjortbak & Hjortbak, 2011, s. 236)
3
I et kandidatspeciale skrevet af Haard Uhd beskriver hun hvordan ældre medicinske
patienter oplever overgangen fra sygehus til eget hjem. Patienternes tryghed synes
bl.a. at afhænge af hensigtsmæssig og rettidig planlægning og kommunikationen
mellem sundhedsprofessionelle. Hvis dette ikke sker, skaber det utryghed og resulterer i, at patienterne ikke får den nødvendige hjælp efter udskrivelse (Uhd, 2009,
s. 36-39). Med andre ord mangler de en ordentlig modtagelse af hjemmesygeplejersken, hvilket skyldes sektorernes mangelfulde kommunikation ved udskrivelse.
1.1.3 Sygeplejefaget mellem sektorerne
I de Sygeplejeetiske retningslinier står der, at god etisk praksis for sygeplejersken
er, at “tage initiativ til og fremme et respektfuldt samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet.” (Sygeplejeetisk Råd, 2014, s. 8). I en irsk
forskningsartikel beskrives det, at manglende respekt mellem hjemmesygeplejersken og sygeplejersken i skadestuen fører til ineffektiv kommunikation i udskrivelsesfasen. Der står desuden at bedre udskrivelsesforberedelse og større samarbejdsvillighed
med
hjemmesygeplejen
vil
kunne
forebygge
genindlæggelser
(Dunnion & Kelly, 2004, s. 782).
Manglende kontinuitet i kommunikationen mellem sygehus og hjemmesygeplejen
gør, at hjemmesygeplejersker bliver usikre på hvilken opfølgende behandling, der
forventes efter udskrivelse (Tingvoll & Fredriksen, 2011, s. 41). En engelsk spørgeskemaundersøgelse af kommunikationen omkring indlæggelse viser, at meget kan
forbedres. De adspurgte sygeplejersker i begge sektorer mener at uden en god indlæggelse, kan der ikke sikres en god udskrivelse tilbage til hjemmesygeplejen. Dog
kommer hjemmesygeplejerskens viden ofte ikke i spil ved indlæggelse, da viden
om patienten til vurdering af sygeplejebehovet ofte kommer via patienten selv eller
pårørende (Cox, 2000, s. 269). Eksemplet med den konfuse patient viser hvordan
hjemmesygeplejerskens viden ikke kommer til gavn for sygeplejersken på sygehus.
Scheel beskriver hvordan alle sundhedsfaglige fag bidrager til en løsning af samfundets sundhedsmæssige problemer. Hun mener dog, at der er to faldgruber for et
respektfuldt samarbejde: 1. Det er en hindring ikke at kende ens faglige identitet
og opgave i samarbejdet. 2. Man skal ikke måle verden og andre kulturer udelukkende ud fra sine egne præmisser (Scheel, 2005, s. 106).
På trods af at sygepleje er ét fag, ser vi, at sektoropdelingen giver forskellige arbejdskulturer. Hvis sygeplejersker på hver side af sektorgrænsen ikke ved hvordan
den anden sygeplejerske arbejder, kan forståelsen og respekten for den andens
virke være kulturelt betinget af ens egen fagkultur. Scheel ser som en mulig løsning at: “Vi må udvikle en ny sundhedsfaglig identitet, som forpligter os alle på at
involvere hinanden, der hvor brugeren har behov for det” (Scheel, 2005, s. 106).
4
1.2 Afgrænsning af problemstilling
Med udgangspunkt i egne erfaringer har vi oplevet hvad manglende tværsektoriel
kommunikation kan få af betydning for sygeplejersken og patienten. Selvom samfundet forsøger at skabe et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen for alle ved
hjælp af sundhedsaftaler, UTH-indberetning og BUM-modellen, viser sygeplejeforskning at den tværsektorielle kommunikation fortsat er utilstrækkelig for patienter og sygeplejersker. Ifølge Scheels interaktionelle sygeplejepraksis koloniserer
systemverdenen livsverdenen og tingsliggør derved mennesket. Forskning tyder på
at manglende respekt og forståelse mellem de sektoropdelte sygeplejekulturer i
hjemmesygeplejen og på sygehuset, har indflydelse på patientens og sygeplejerskens oplevelse af kommunikation på tværs. Vi vil belyse muligheden for at forbedre denne problemstilling.
Vi har valgt at holde fokus på den ældre borger, da antallet af kontakter til sundhedsvæsenet stiger med alderen (Damgaard, 2013, s. 244).
Vi har i vores opgave valgt at fokusere på kommunikationen mellem hjemmesygeplejersken og sygeplejersken på en akutmodtagelse, da det er her vi har observeret
et stort behov for udvikling. Vi har oplevet store frustrationer over kommunikationsfejl og manglende information ved modtagelse af en patient fra hjemmesygeplejen til sygehus og fra sygehus til hjemmesygeplejen.
Scheel bliver anvendt som teoretisk referenceramme, da interaktionel sygeplejepraksis omhandler sygeplejerskens virksomhedsfelt i spændingsfeltet mellem
livsverden og systemverden. Dette vil vi uddybe senere i forhold til kommunikationens og informationens betydning for sygeplejen til patienten. For at belyse vores
problemstilling, vil vi udføre et semistruktureret interview af henholdsvis en hjemmesygeplejerske og en sygeplejerske på sygehuset.
Med dette udgangspunkt lyder problemformuleringen som følgende:
1.3 Problemformulering
Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre patient, og
hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
1.4 Begrebsafklaring
Information defineres som “Viden som bringes videre til en anden eller andre personer, dvs. en oplysning eller underretning” (Vedtofte, 2009, s. 62).
5
Kommunikation betyder: “At gøre noget fælles, betones som udveksling af meningsfulde informationer mellem to eller flere parter (...) Kommunikationen foregår
gennem et samarbejdende fællesskab mellem samtalepartnere hvor vi finder frem
til fælles forståelse” (Jørgensen, 2012, s. 14).
Når betegnelsen “dialog” anvendes i denne opgave mener vi en kommunikation,
der sker via sproglige, verbale udtryk, hvor viden kan udveksles mellem to eller
flere personer.
Vi har valgt at anvende betegnelsen patient for modtager af sygeplejeydelser, da
det er denne betegnelse der anvendes oftest internationalt. Vi er opmærksomme
på, at nationalt har kulturen i primær sektor stor betydning for om modtageren af
sygeplejeydelser betegnes som patient eller borger.
2. Formål
Vi vil undersøge sygeplejerskernes forskellige behov for information ved modtagelse af en patient, således at denne viden kan fremme den tværsektorielle kommunikation til gavn for patienten ved overgangen mellem sektorerne, sygeplejerskens
arbejde, og sammenhængen i sundhedsvæsenet.
6
3. Metode
Efter at have præsenteret vores problemstilling, vil vi beskrive vores systematiske
søgeproces og de udvalgte tekster, samt teoretiske referenceramme. Efter det vil vi
argumentere for den videnskabsteoretiske tilgang med udgangspunkt i Jacob
Birklers fremlægning af fænomenologi og hermeneutik. Sidst i afsnittet vil vi præsentere vores kvalitative metode ved hjælp af semistruktureret interview med Kvales syv faser.
3.1 Den systematiske søgeproces
For at skabe overblik over vores søgeproces, har vi orienteret os i “Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder”
(Glasdam, 2013) og “Den gode opgave” (Rienecker, Jørgensen, 2012). Vi har søgt
på ucviden.dk for at undgå at lignende bachelorprojekter er lavet i forvejen.
Den sundhedsfaglige database Swemed+ er valgt fordi der kan drages paraleller
mellem de nordiske sygeplejekulturer, og derfor kan nordisk forskning være relevant i en dansk kontekst. Cinahl er især god til kvalitativ forskning og artikler om
patienterfaringer og -oplevelser inden for sygepleje og beslægtede fag (VIA
Bibliotekerne, 2014) (Glasdam, 2013, s. 43). Bibliotek.dk, Statsbiblioteket og Fagbladet Sygeplejersken er danske databaser for bøger, tidsskrifter mm. hvor vi har
søgt og fundet relevant materiale, der har ført til kædesøgninger via referencelister
og forfatternes andre publikationer. Vi har brugt Google til at opklare spørgsmål
løbende i processen, og været opmærksomme på de anvendte hjemmesiders validitet. Efter erfaring fra modul 13 vidste vi på forhånd at relevant materiale findes på
hjemmesider fra Region Nordjylland, KORA, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum
Institut, IKAS samt Dansk Patientsikkerheds Database. Vi har orienteret os i bøger
brugt igennem studiet og fundet meget brugbart materiale omhandlende vores problemstilling.
Ved en bevidst tilfældig søgning med inspiration fra tidligere anvendt materiale med
relevans for vores problemstilling, har vi udvalgt følgende meshtermer/Cinahl headings til en systematisk søgning: “Interdisciplinary Communication”, “Patient Admission”, “Patient Discharge”, “Transfer, Discharge”, “Discharge Planning”, og vi
kombinerede med fritekstordene “nurs?” og “communication”. Disse er kombineret
med de boolske operatorer “And” og “Or” for at afgrænse til den mest relevante
litteratur (Glasdam, 2013, s. 39). Kombinationen med fritekstord er brugt, da man
ikke udelukkende kan stole på, at relevant materiale kommer frem ved brug af
kontrollerede søgeord (Buus, Kristiansen, Tingleff, & Rossen, 2008, s. 5). Søgning i
de danske databaser inkluderer følgende fritekstord: “patient”, “udskrivelse”, “æl-
7
dre”, “hospital”, “sygepleje”, “tværsektoriel samarbejde” og “Merry Elisabeth Scheel”.
Vi har erfaret at “modtagelse” ikke er dækkende som søgeord for vores problemstilling. Vi har derfor anvendt begreberne indlæggelse og udskrivelse med baggrund i,
at det henviser til relevant litteratur på internationale og danske databaser.
Som inklusionskriterier til søgeprocessen har vi valgt nordiske og engelsksprogede
forskningsstudier, hvor fokus er på samarbejde eller kommunikation mellem hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på sygehus samt patientens oplevelse af kommunikation mellem sygehus og hjemmesygepleje. Eksklusionskriterier er artikler
hvor tværsektorielt samarbejde omhandler forholdet til andre faggrupper, fx. læger,
og indimellem har vi tidsafgrænset for at finde den nyeste litteratur. Vores søgestrategi er vedhæftet som bilag (Bilag 1).
3.2 Udvalgt og anvendt litteratur
Vi har udvalgt to tekster til at belyse vores problemstilling. Vi har valgt netop disse
for at få belyst både kommunikation når patienten modtages i sekundær sektor fra
primær sektor, og når patienten modtages i primær sektor efter en indlæggelse i
sekundær sektor.
“Improving communication between care settings“ er en peer reviewed artikel af
Susan Cox, udgivet i tidsskriftet “Professional Nurse” i 2000, og er en engelsk kvantitativ undersøgelse. Cox har undersøgt hvordan 56 sygeplejersker på akut medicinsk afdeling og 37 hjemmesygeplejersker oplever informationsudveksling mellem
de to sektorer ved indlæggelse af en ældre patient. Undersøgelsen indebærer både
en “survey of patient records” samt et spørgeskema. Resultatet viser behov for information i begge sektorer ved en indlæggelse, samt mangel på respekt og forståelse mellem sygeplejerskerne på hver side af sektorgrænsen. Artiklen fremhæver
vigtigheden af information mellem sektorerne, både set patientologisk - med mere
helhed i forløbene som giver bedre pleje og mindre fejlbehandling, curologisk - som
får lettere ved at udføre sit arbejde fyldestgørende og samfundets vinkel - med den
besparelse som en effektiv kommunikation vil give (Cox, 2000).
På trods af at artiklen bygger på en kvantitativ undersøgelse, finder vi den relevant
til vores projekt, da den indeholder sygeplejefaglige problematikker som vil være
relevante at udforske nærmere kvalitativt. Cox angiver at hendes undersøgelse er
for lille til at kunne generalisere på data, men vi mener at de temaer hun har undersøgt er relevante at medtænke i vores kvalitative undersøgelse. Vi har anvendt
8
vurderingsredskab for kvantitative studier (Critical Review Form – Quantitative Studies) og igennem dette fundet artiklen valid (Law, Stewart, Pollock, & Letts).
“Individuell tilretteleggelse for eldre pasienter etter sykehusopphold” er en peer
reviewed artikel af Wivi-Ann Tingvoll og Sven-Tore D. Fredriksen, udgivet i tidsskriftet “Vård i Norden” i 2011. Den norske fænomenologisk-hermeneutiske artikel
har empiri fra fire fokusgruppeinterview af 22 ledere fra “sykehjem” og hjemmesygeplejen. Målet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan kommunikation kan
føre til, at sygeplejersken giver de ældre patienter den bedst mulige individuelle
behandling, når de modtages i primær sektor efter sygehusophold. Vi har valgt artiklen fordi den påpeger vigtigheden af den rette information på det rette tidspunkt,
som fører til forbedring af kontinuiteten i sygeplejen til patienten ved modtagelse i
hjemmesygeplejen efter sygehusophold (Tingvoll & Fredriksen, 2011).
Vi vurderer ifølge Vurderingsredskabet af kvalitative studier at artiklen kan anbefales (Høstrup, Schou, Poulsen, Larsen, & Lyngsø, 2009). Vi bemærker dog, at forskeren ikke har angivet undersøgelsens eventuelle påvirkning af- og tilhørsforhold
til deltagerne, samt udvælgelseskriterier.
3.2.1 Merry Elisabeth Scheel
Vores teoretiske referenceramme er den interaktionelle sygeplejepraksis beskrevet
af Merry Elisabeth Scheel(1929 - 2007). Hun mener at sygeplejerskers syn på
mennesker skal være både relationelt og autonomt på samme tid. Dvs. at mennesket er afhængig af andre, og samtidig et selvstændigt individ(Kamp-Nielsen
2011s. 12). Sygeplejerskens genstandsområde er i konstant interaktion med fagets
yderside (samfundslogik) og inderside (egenlogik), og defineres som: “mennesket i
relation til sundhed, sygdom, miljø og samfund set i forhold til sygeplejefaglige
problemstillinger i praksis.” (Scheel, 2005, s. 128).
Scheel er bl.a. inspireret af sociologen Jürgen Habermas(f.1929). Habermas’ begreber systemverden og livsverden fører Scheel over i en sygeplejefaglig kontekst,
hvor sygeplejersken står i et dialektisk forhold mellem systemets rationelle økonomisk styrede verden og menneskets kulturelt levede verden (Scheel, 2005).
Hvis man gennem kommunikation skal nå til en fornuftsbetonet enighed skal der
ifølge Scheel anvendes følgende tre fornuftstyper: Den kognitivt-instrumentelle
fornuft knytter sig til systemverdenen og er bundet til regler og procedurer, der har
til mål at effektivisere. Den æstetisk-ekspressive fornuft, der knytter sig til livsverdenen, er ikke resultatorienteret, men tilstræber at sygeplejersken arbejder med
“(...) forståelsen af sig selv og andre mennesker og søger at tolke eller komme til
9
klarhed over, hvad der er betydningsfuldt og afgørende i den situationen, hun og
andre er involveret i.” (Scheel, 2005, s. 223-224). Derved opnås bl.a. en indbyrdes
forståelse for hinandens kulturelle værdier og en forståelse af patientens behov.
Den moralsk-praktiske fornuft er ligeledes tilknyttet livsverdenen, og omhandler
evnen til at forme forholdet til dem man samtaler og samarbejder med ud fra etiske
og moralsk gyldige krav som sandhed, forståelighed, retfærdighed og oprigtighed.
Ved at være bevidst om disse tre former for fornuftstyper udviser sygeplejersken
viden om situationen, holdning til situationen og evne til at handle i situationen.
Disse tre elementer skal være til stede i samspil med hinanden i kommunikationen
for at give sygeplejersken større handlekompetence (Scheel, 2005), (Nielsen, 2011,
s. 16).
Scheel mener, at der med manglende balance mellem disse tre handlingstyper kan
ske en kolonisering hvor systemverdenen overtager livsverdenen. Dette sker dog
kun hvis den kognitive-instrumentelle fornuft får overtaget i kommunikationen.
Ifølge Habermas skal systemverdens kolonisering begrænses af livsverdenens værdier (Scheel, 2005, s. 91). Ved at lytte til og respektere andres meninger, samtidig
med at man stiller sin faglige viden til rådighed, kan man hjælpe til en afklaring af
problemerne i situationen. Sygeplejersken bør være åbne overfor andres forforståelse, da det skaber refleksion over egen praksis. Når sygeplejersken skal
kommunikere, er det essentielt, at hun er bevidst om balancen mellem de tre handlingstyper for at fremme patientens sag (Scheel, 2005, s. 239).
3.3 Videnskabsteoretisk metode - Fænomenologi og hermeneutik
Vores udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, da vi ser mennesker - derfor
også sygeplejersker - som bevidste individer med subjektive tanker, følelser og
holdninger. Dette gør vi for at opnå en holistisk forståelse af sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer med tværsektoriel kommunikation. Forståelsen forudsætter
at vi kan formulere og kommunikere sygeplejerskernes meningsindhold (Birkler,
2005, s. 93-94).
Forståelsesrammen for vores opgave er fænomenologisk-hermeneutisk. Fænomenologi anvender vi i udformningen af interviewspørgsmål, i interviewsituationen
samt til meningskondensering. Hermeneutik anvendes til at fortolke og analysere
temaer i den indsamlede empiri.
Til bearbejdning af fænomenologi og hermeneutik anvender vi Jacob Birkler(f.
1974) (herefter Birkler), cand. mag i filosofi og psykologi og formand for Etisk Råd
(Dialektik.dk, 2014). Ifølge Kvale og Brinkmann går valg af analysemetode forud
10
for udarbejdelse af interviewguiden, da informationer der skal anvendes i analysen
grundlægges der (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 212).
Målet med fænomenologien er at indfange de erfaringer og oplevelser som viser sig
i det enkelte menneskes livsverden. Livsverden forstås som noget “(...) vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os.” (Birkler, 2005, s. 105).
Det er ikke fænomenet, der i denne videnskabelige metode er interessant, men
derimod hvad det enkelte menneske oplever og erfarer på baggrund af fænomenet.
I fænomenologien anvendes begrebet epoché, hvormed Birkler mener, at forudfattede meninger og holdninger tilsidesættes, således at den enkeltes oplevelse ikke
farves af disse. For at nå essensen af det oplevede anvendes eidetisk variation og
eidetisk reduktion. Herved varieres beskrivelsen af det oplevede, og der skabes
grundlag for at finde en strukturel sammenhæng (Birkler, 2005, s. 105-110).
Fænomenologien anvendes for at tilstræbe at vores forforståelse ikke får indvirkning på interviewspørgsmålene og informanternes svar. Sygeplejerskens livsverden, forstået som oplevelse og erfaring med tværsektorielt samarbejde, skal undersøges uden at blive farvet af vores forforståelse. Ved at anvende epoché vil vi tilstræbe at neutralisere vores fordomme og erfaringer - sætte “parentes om vores
forforståelse”. Til at italesætte informanternes oplevelser vil vi anvende eidetisk
variation, for at få sygeplejerskernes nuancerede beskrivelser. Vi vil lave åbne
spørgsmål som kan besvares ud fra sygeplejerskens livsverden. I vores meningskondensering vil vi anvende eidetisk reduktion til at finde det essentielle i deres
udsagn for at få de vigtigste pointer frem i centrale temaer.
Hermeneutik betyder fortolkningskunst. Forståelse bygger på forforståelse, der indebærer fordomme fra tidligere erfaringer om emnet, som bevidst såvel ubevidst
gør, at man opstiller en hypotese om indhold eller resultat. Desuden beskrives fordomme som forventning og formening. Måden hvorpå man med den hermeneutiske
tankegang skaber en ny forståelse, er ved brug af den hermeneutiske cirkel.
Grundtanken er, at helheden kun forstås ud fra delene og delene kun forstås ud fra
helheden, altså et cirkulært forhold. Når helhedsforståelsen påvirkes via en ny delforståelse tales der om en horisontsammensmeltning (Birkler, 2005, s. 95-103). I
den hermeneutiske meningsfortolkning diskuteres, fortolkes og vurderes de forskellige dele af undersøgelsen gennem en cirkulær proces, hvorved ny viden udvikles
(Kvale & Brinkmann, 2008, s. 223-242).
11
De centrale temaer vil blive analyseret og fortolket sammen med vores udvalgte
litteratur og vores teoretiske referenceramme. Dette vil vi gøre med en hermeneutisk tilgang, hvor vi bruger vores forforståelse i tolkningen.
Vi er i hele processen bevidste om, at nøglebegrebet forforståelse bruges til at skabe forståelse. Vores horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra. “Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår” (Birkler, 2005, s.
98). Ved at inddrage sygeplejerskernes subjektive viden og synspunkter ændres
vores forforståelse, og vi når frem til en ny forståelse. Ved at revidere vores helhedsforståelse opnås horisontsammensmeltning med empirien fra de interviewede
sygeplejersker. Vi er bevidste om, at vores svar på problemformuleringen ikke er
endegyldigt, men kun vil bidrage til mere viden og derved komme nærmere en fælles forståelse.
3.4 Semistruktureret interview
Med baggrund i problemformuleringen har vi valgt et kvalitativt forskningsinterview
som undersøgelsesmetode. Vi har valgt at bruge Kvale og Brinkmann(2008) da de
arbejder indenfor den fænomenologisk/ hermeneutiske tradition, hvor man ud fra
interviewpersonens eget perspektiv kan forstå temaer i livsverden. Vi har også anvendt Stinne Glasdam (2013, s. 95-108). Ifølge Kvale og Brinkmann kan den viden,
der opnås gennem et interview, anvendes som et element til forbedring af menneskers vilkår (Glasdam, 2013, s. 96). Det gør metoden yderst anvendelig til vores
undersøgelse. Vi ønsker at få kendskab til sygeplejerskens oplevelser af kommunikation og behovet for information, og forventer at opnå en viden i forhold til vores
problemstilling, der kan føre til forbedringer for patienten, sygeplejersken og samfundet. Vi vil udføre et semistruktureret livsverdensinterview. Dette defineres som
“(…) et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes
livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener”
(Kvale & Brinkmann, 2008, s. 19). Metoden findes velegnet til at belyse vores problemstilling, da den giver mulighed for med en fænomenologisk tilgang at undersøge hvad sygeplejersken oplever og med en hermeneutisk tilgang fortolke disse oplysninger (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 30-31). Denne metode giver mulighed for
en samtale, der ligger mellem en åben hverdagssamtale og et lukket spørgeskema
(Glasdam, 2013, s. 95). På denne måde forventer vi at holde os til opgavens problemstilling og samtidig have en åben samtale med sygeplejerskerne om deres oplevelser.
12
Kvale og Brinkmanns beskrivelse af syv faser i en interviewundersøgelse anvender
vi løbende i opgaven. Vi vil her kort beskrive disse:
1. Tematisering: I denne indledende fase skal undersøgelsens hvorfor og hvad
afklares. Efterfølgende beskrives opgavens metode - opgavens hvordan.
2. Design: Ved at tage alle 7 faser af undersøgelsen i betragtning, planlægges
interviewet.
3. Interview: Interviewene udføres med interviewguide.
4. Transskription: Her transskriberes materialet fra interviewene til et skriftligt
produkt.
5. Analyse: Betyder at skille noget i dele. Her afgøres på baggrund af formål,
emne og materialets karakter, hvilken analysemetode der skal anvendes.
6. Verifikation: Her vurderes validitet, reliabiliteten og genereliserbarhed af interviewets resultater.
7. Rapportering: Her skal resultat og anvendt metode kommunikeres med hensyntagen til undersøgelsens etiske aspekter, og resultere i et færdigt produkt (Kvale & Brinkmann, 2008).
4. Interviewdesign
Designet skal bruges til at strukturere interviewet og alle syv faser medtænkes
(Kvale & Brinkmann, 2008, s. 122). Vi vil i det følgende komme ind på undersøgelsens praktiske, etiske og juridiske forholdsregler.
4.1 Udvælgelse af informanter
Ifølge Kvale og Brinkmann (2008, s. 128) er det en god indgangsvinkel at opholde
sig i det miljø hvor interviewet skal foretages. Vi har erfaring med de valgte interviewsteder, og kender derfor til de lokale rutiner og magtstrukturer som kan have
indflydelse på udfaldet af vores undersøgelse.
Vores interview er planlagt til at indbefatte to sygeplejersker, én på hver side af
sektorgrænsen. Om det siger Kvale og Brinkmann: “Interview så mange personer,
som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide” (Kvale & Brinkmann,
2008, s. 133). Da vores undersøgelse bygger på et livsverdensperspektiv, som
stræber mod at få en mere nuanceret viden, er få informanter tilstrækkeligt til opgavens formål. Tidsrammen for projektets er også taget i betragtning i forhold til
antallet af informanter.
13
Vores inklusionskriterier for hjemmesygeplejersken er minimum 5 års erfaring i
modtagelse af patienter udskrevet til eget hjem efter indlæggelse på somatisk sygehus.
Inklusionskriterier for sygeplejersken på sygehus er minimum 5 års erfaring i modtagelse af akutte patienter, der er i kontakt med hjemmeplejen. Begge skal have
minimun 3 års ansættelse på nuværende arbejdsplads. Vi har valgt disse kriterier,
fordi vi ønsker at interviewe en sygeplejerske med bred faglig erfaring og med tilstrækkelig viden omkring modtagelse af en patient på nuværende arbejdsplads. Vi
har i vores eksklusionskriterier fravalgt at bruge sygeplejersker med under 5 års
erfaring, da vi har lagt vægt på, at de skal have arbejdet under indførelsen af nuværende Sundhedsaftale som kom i 2011.
4.2. Juridiske og etiske overvejelser
Vi har anvendt ”Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter” (Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling , 2013) til forberedelse af interviewet og “Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden”
(Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003).
Efter at vi har indhentet tilladelse, har vi kontaktet en sygeplejerske som har modtaget skriftlig og mundtlig information forud for interviewene.
Vores indsamlede empiri er anonymiseret og underlagt tavshedspligt i henhold til
kravene i de juridiske retningslinjer og de forskningsetiske retningslinjer. Ønsker vi
at publicere eller offentliggøre den færdige opgave vil det være legalt da opgaven
er underlagt de juridiske retningslinier og dermed baseret på anonymiserede oplysninger (Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling , 2013) (Bilag 2). Vi har ikke
fundet noget litteratur, der viser at vores emne er undersøgt på samme måde som
vi vil. Derfor vil denne undersøgelse ikke ulejlige nogen unødigt (Sykepleiernes
Samarbeid i Norden, 2003, s. 7).
”Der er magt til stede i enhver interviewsituation” (Glasdam, 2013, s. 103). Magten
ligger på den ene side i, at intervieweren definerer strukturen af samtalen og indholdet af spørgsmålene. Kvale kalder magtforholdet i forskningsinterviewet for
asymmetrisk. Interviewet er en envejsdialog hvor interviewerens rolle er at stille
spørgsmål og informantens rolle er at svare. Intervieweren har også monopol på at
fortolke og rapportere informantens udsagn (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 50-51).
På den anden side har den sociale relation parterne imellem, betydning for hvem,
der har den højeste position i samfundet, fx ved at have mest erfaring indenfor sit
14
felt (Glasdam, 2013, s. 104). Magtforholdet kan aldrig helt udlignes, men ved at
være bevidst om det som interviewer, reflekterer man over magtens betydning i
indsamlingen af empiri (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 50-52).
Vi har i interviewet valgt, hvad vi ønsker at samtale om og har bagefter privilegiet
at fortolke informanternes udsagn. Vi er som studerende ydmyge over for informanternes sygeplejeerfaring som de vil dele med os. Den sociale position mellem
informanterne og os udligner til en vis grad asymmetrien i interviewet (Glasdam,
2013, s. 104). Interviewet kan skabe refleksioner i informanten, hvilket kan gøre,
at deres syn på egen praksis forandres og udvikles. Vores resultater kan også nuancere informanternes forståelse for sygeplejen i den anden sektor, da vi forsøger
at skabe bro mellem to praksiskulturer. For at opsummere kan dette ses som et
magtforhold hvor vi som interviewer påvirkes af deres forståelse, men vi påvirker
også informanternes forståelse.
4.3 Praktiske overvejelser forud for interview
Informanterne bestemmer hvor og hvornår de vil interviewes. Lokalet skal være et,
hvor der ikke vil tilstøde forstyrrelser i løbet af interviewet. Det er afgørende for
vores undersøgelse, at vi kan skabe tillid til informanterne, da vi forventer, at dette
vil have positiv indflydelse på deres lyst til at udtale sig. Tidsrammen er bestemt til
en time inklusiv briefing og debriefing. Informanterne er på forhånd gjort bekendt
med tidsplanen. Det lægger endvidere op til at vi får indsamlet en overskuelig datamængde (Glasdam, 2013, s. 100-101).
Vores briefing vil indeholde en kort mundtlig introduktion af tidligere udsendt skriftlig information (Bilag 2), optagemetode, information om vores roller samt afklaring
af eventuelle spørgsmål fra informanten. Som debriefing inden optagelsen afsluttes,
vil vi runde af med at spørge, om informanten har yderligere at tilføje til emnet.
Fremkommer der relevante udtalelser efter optagelsens afslutning, vil vi spørge om
tilladelse til at anvende dette (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 148-150). Vores interview vil blive optaget på diktafon og transskriberet ordret. Vi har valgt alle tre at
være til stede, da vi mener dette vil give os samme udgangspunkt for at arbejde
videre med den nye viden. Rollefordelingen er, at en person interviewer, en sørger
for at holde styr på diktafon og tid, og en holder overblikket over interviewguiden,
således at vi sikre at alle spørgsmål anvendes.
15
Vores interview er udført ved hjælp af en interviewguide, som indeholder en oversigt over de emner, der skal dækkes samt forslag til de mulige spørgsmål (Kvale &
Brinkmann, 2008, s. 151). Der er en balance mellem tilpas antal spørgsmål og det
at være fuldt til stede i samtalen (Glasdam, 2013, s. 99). Vi har udformet åbne fænomenologiske spørgsmål og tilstræbt at sætte vores forforståelse i parentes. Vi
har inddelt interviewguiden i forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål og tilrettet, så de henvender sig til henholdsvis hjemmesygeplejersken og sygeplejersken
på sygehuset (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 143-162) (Bilag 3).
4.4 Aktiv lytning
Ved at anvende aktiv lytning i interviewsituationen, kan vi bevare en holdning præget af maksimal åbenhed over for fænomenerne. Hvis intervieweren giver tid og
plads for naturligt forekommende pauser under interviewet, får både informanten
og interviewer mulighed for at reflektere over de emner, der kommer frem. Dette
giver interviewer mulighed for at stille uddybende spørgsmål (Kvale & Brinkmann,
2008, s. 148-162), (Jørgensen, 2012, s. 105-118).
4.5 Transskription
Transskription betyder at skifte fra én form til en anden. Transskriptionen skal ses
som et redskab til en nærmere analyse, og som en første analytisk proces (Kvale &
Brinkmann, 2008, s. 200-210). Når et interviewet skal være anvendeligt til fremtidig brug, skal der udarbejdes en transskription fra talesprog til skriftsprog. Dette
kan få konsekvenser for det endelige resultat af interviewet, da eksempelvis stemme- og udtalens klang ikke kan overføres til skriftsprog (Glasdam, 2013, s. 107).
I vores transskription er vi opmærksomme på at den skrevne tekst skal være så
tæt på det mundtlige som muligt.
4.6 Analyse
Valg af analysemetode går forud for udarbejdelse af interviewguiden, da informationer, der skal anvendes i analysen, grundlægges der (Kvale & Brinkmann, 2008, s.
212). Som første del af vores analyse vil vi foretage en meningskondensering, hvilket betyder at trække essensen ud af informantens udsagn. Fundene bliver præsenteret i relevante temaer, der vil være genstand for vores analyse. Vi har valgt
den hermeneutiske meningsfortolkning. I denne diskuteres, fortolkes og vurderes
de forskellige dele af undersøgelsen gennem en cirkulær proces, hvorved ny viden
udvikles (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 223-242).
16
5. Præsentation af fund
Vores meningskondensering har ført til følgende tre temaer:
1. Kommunikationsveje
2. Oplevelsen af tid
3. Informationens betydning for sygeplejen til patienten
Temaerne er fremkommet som essentielle og gældende for begge sygeplejersker i
modtagelsen af patienten og vil blive præsenteret og understøttet af citater fra interviewene.
For at gøre citaterne læservenlige, er enkelte taleord og pausemarkeringer fjernet
fra teksten.
5.1 Kommunikationsveje
Hjemmesygeplejersken fortæller, at hun ikke har den direkte kontakt til akutmodtagelsen når hun indlægger en patient, da dette altid går gennem en læge. Hun
fortæller at sygehuset automatisk kan trække oplysninger fra deres IT-system. I
enkelte tilfælde vælger hun også at ringe direkte til akutmodtagelsen ved indlæggelse.
Sygeplejersken på sygehus har behov for mange informationer når en patient indlægges. Disse informationer kan indhentes på flere måder, bl.a. via patienten selv,
pårørende, patientjournal samt e-brev eller omsorgsjournal medsendt fra hjemmeplejen.
Til spørgsmålet om hvor sygeplejersken på sygehuset får sin information fra, når
hun modtager en patient fra hjemmesygeplejen, siger hun: “Jamen som regel fra
dem selv når jeg spørger, og nogle gange så er de jo ikke helt med på det, så
mange gange er der jo en pårørende med ind, som kan fortælle og ellers via ebreve eller nogle andre papirer med ind fra plejehjem eller noget”.
Sygeplejersken fortæller, at man nogle steder i kommunen stadig bruger en bog,
hvor hun kan finde ID og telefonnumre til pårørende, og læse hvad der er sket op
til indlæggelse.
Hvis man ser på hvor hjemmesygeplejersken får information fra ved modtagelse af
en patient fra sygehuset, fortæller hun: “(...) Altså når en borger bliver udskrevet,
så har jeg jo ikke kontakten med sygehuset(...) det er jo visitator. Så det går jo
gennem et led før det når mig”. Visitator planlægger hvad sygeplejerskens opgave
er uden rent fysisk at se borgeren. Sygeplejersken siger, at ved et opfølgende
17
hjemmebesøg skal hun læse patientens plejeforløbsplan og får derfra information
om patientens indlæggelse.
Begge sygeplejersker gør opmærksom på, at kommunikationen besværliggøres af
det ekstra mellemled som den kommunale visitation udgør. Sygeplejersken på sygehuset siger om visitationen:
“(…) hvis jeg ringer hjem og spørger en aften om ikke godt de vil tage
hjem og kigge til dem, det har jeg aldrig oplevet som et problem. (...)
Hvis jeg ringer til en visitator og siger det, jamen så har hun tusinde
spørgsmål som jeg nogen gange ikke helt kan svare på. (...) det er jo
træls for hende, at jeg ikke har været god nok til at følge ordentligt op
på det”.
Hjemmesygeplejersken siger om dette:
“Vi kunne jo godt tænke os, at det var os som sygehuset snakkede
med, fordi hvis det nu er mine borgere, så synes jeg jo at jeg kender
dem meget bedre end visitator gør, fordi jeg måske er kommet der
gennem 9 år“.
“(...) og det er ikke sikkert at sygehuset er opmærksomme på, at vedkommende får dosispakket medicin og hvis visitator så heller ikke er
det, så går det fuldstændig i kludder. Hvis det nu var mig der havde
haft dem i røret, og jeg kender patienterne, og vidste at det var sådan
det var, jamen så vil man jo spørge med det samme: Jamen, har du
så ringet på apoteket?”
Hjemmesygeplejersken forklarer, at hun ofte skal argumentere overfor visitator for
en ændring i ydelsen, fordi patientens behov viser sig at være anderledes, end det
visitator har vurderet ud fra sygehusets informationer. Sygeplejersken kan ikke
selv ændre i disse ydelser. Det kan kun gøres ved at kontakte visitator. Hun udtaler
at de tidligere har været selvvisiterende, men fordi de havde for store hjerter, blev
det for dyrt, og de er derfor nu styret af visitationen.
Hun siger desuden, at hvis sygeplejerskerne som kender borgeren kunne have kontakten med sygehuset ved udskrivelse, ville man “(...) også spare nogle penge”.
5.1.1 Den tværsektorielle elektroniske kommunikation
Begge sygeplejersker omtaler den elektroniske kommunikationsform, men meget
forskelligt. Sygeplejersken på sygehuset forklarer det som E-breve, der kommer på
computeren via nettet. Hun giver udtryk for, at hun ville foretrække en personlig
samtale pr. telefon eller fysiske papirer sendt med borgeren, og at hun er usikker
ved brugen af e-breve:
18
“(...)jeg er mere usikker når jeg bare sender sådan et e-brev ud af døren, samtidig med at der på min arbejdsmail løber ind at ebrevfunktionen dur ikke lige for øjeblikket. Det føler jeg mig simpelthen ikke tryg ved. Det er først når visitator har haft ringet, at nu har
hun modtaget - det var godt”.
Hjemmesygeplejersken forklarer at det meste informationsudveksling foregår pr.
edb og fokuserer på plejeforløbsplaner og opdaterede medicinlister. Hun udtrykker
også usikkerhed om de rigtige oplysninger når frem:
“Så trækker de de oplysninger - jeg er helt sikker på at de trækker de
oplysninger - jeg tror altså at det kører - jeg tror det er kommet til at
køre, sådan at de trækker oplysningerne. Så det er jo også vældig vigtigt at vores oplysninger i vores edb er opdateret. Der er også sommetider, at der kommer nogle forkerte oplysninger til sygehuset. (...) lad
os nu sige det er en medicinliste, hvor der står noget medicin på som
borgeren ikke får. Altså, de trækker det der inde fra. Så kan det jo
gå... Altså så er det jo en fejl”.
Af interviewene fremgår det at ingen af informanterne kender Sundhedsaftalen. Vi
kan på baggrund af deres udtalelser dog se, at de ubevidst bruger dele af den i
deres arbejde, fx at der afsendes automatiske indlæggelsesrapporter.
5.1.2. “Der er jo mange ting, der ikke kan skrives ned”
Både hjemmesygeplejersken og sygeplejersken på sygehus oplever at den skriftlige
kommunikation ikke favner hele sygeplejen til patienten.
Hjemmesygeplejersken udtaler: “Der er jo mange ting, der ikke kan skrives ned.
(...) når du lærer folk at kende, så er der mange ting som du ved omkring den borger, (...) som ikke nødvendigvis kan stå skrevet ned nogen steder”.
Sygeplejersken på sygehuset siger til spørgsmålet om, hvilken kommunikationsform, der fungerer godt:
“Jamen det er da når man kan sidde og snakke sammen om det og ligesom få nogle ord på de ting, der ikke passer ind i de der rubrikker vi
skal udfylde. Altså sådan noget med, at jeg har en fornemmelse af, at
det hele nok egentlig er fordi hun er bange for at være alene hjemme
om natten, at det er derfor. Og det er jo en fornemmelse man ikke rigtig kan skrive ned altid - at man kan ligesom snakke mere om, jamen
hvad er det så vi kan gøre ved det”.
5.2 Oplevelsen af tid
Begge sygeplejerske giver udtryk for, at tiden er en styrende ramme som ofte har
stor indflydelse for deres pleje til patienten.
19
“Vi har fx fået besked af visitator, nå men nu er Karl Jørgen kommet
hjem, der skal du så ud og hælde medicin sammen i morgen. (...) Så
når du kommer der ud, jamen han har da ikke noget medicin, han har
heller ikke nogen medicinæsker, så ringer du til apoteket “er der
kommet nogle recepter ind til ham her”. “Nej det er der godt nok ikke”. Nå, jamen så ringer du på sygehuset “I har ikke lige bestilt sådan
og sådan vil I bestille sådan og sådan?” “ja” det vil de. Godt, så kører
du derud igen.(...) Du bruger meget tid på at udbedre det her og så
skal du jo tilbage til borgeren igen, når han så har fået alt det her hentet. Der går lidt tid både timer på vejen, og tiden går fra en anden
borger kan man sige”.
Sygeplejersken er ofte nødt til kun at gøre det allermest nødvendige ved den næste
på kørelisten, da tiden afsat til besøget er brugt på at opklare medicinspørgsmål
ved den nyudskrevne patient.
“Så somme tider kan du være presset ud i at stå ude ved en anden
borger og så tænke “nej i dag så spørger du ikke lige hvordan det går,
fordi du simpelthen ikke har tid til at høre på det. Det spørger du om i
morgen”, for ligesom at få hentet den tid der, du nu har brugt på noget andet. Det lyder sådan lidt, men sådan er det(...)”
Ovenstående citat fra hjemmesygeplejersken er let sammenlignelig med en tilsvarende oplevelse fra sygeplejersken på sygehuset, hvor hun forklarer, hvordan det
tager tid når hjemmesygeplejersken ringer ind for at opklare spørgsmål omkring en
nyudskrevet patients medicin. Sygeplejersken på sygehuset hjælper med opklaringsarbejdet og bliver derved involveret i den anden sektors rammer for kommunikation.
“Jamen så går jeg jo ind og kigger i patientjournalen, hvad der står
skrevet og sådan, og det er jo så omstændeligt, fordi det må jeg jo ikke bare kigge i. Jeg er nødt til at skulle begrunde hvorfor, og med
navn og en hel masse, og ser hvad det så rent faktisk er, at der står
derinde. Er det den rigtige liste hun har fået med hjem osv. (...) Jeg
kan så gå tilbage og kigge hvad har lægen skrevet.(...) Og hvis det er
at, jamen det er ikke lige noget som jeg sådan kan finde ud af, at der
simpelthen er kludder i, jamen så er jeg jo nødt til at skal til en læge
og sige “der er et problem der”.
Hjemmesygeplejersken har i tidligere citat nævnt, at hun må køre videre til andre
patienter for så at vende tilbage. I empirien ses det hvordan sygeplejersken på sygehus ikke ved, hvordan hjemmesygeplejersken bruger sin tid: “Og den arme
hjemmesygeplejerske der sidder derude, og hun skal til at dosere medicin, og så
skal hun jo sidde og vente indtil jeg får hele det her trevlet op. Det er bare ikke
godt nok. Det er det ikke. Det skal vi være bedre til“.
20
På sygehuset fortæller sygeplejersken at de ofte støder ind i problemer når en patient som modtager hjemmepleje skal hjemsendes:
“Fordi så skal de varsles inden kl. 12 dagen før, hvor vi måske knap
nok ved, jamen er det så realistisk at de kommer hjem, men vi er bare
nødt til at advare, for ellers så står vi der, og så kan vi ikke klare det
på 48 timer. Så skal de videre ind i huset, og det er lidt synd så kommer de sådan lidt i spil mellem mange forskellige folk, inden at de
kommer hjem”.
Sygeplejersken på sygehuset oplyser, at de skal sende en melding om udskrivelse
af en patient blot for at sikre, at hun kan udskrives direkte efter færdigbehandling,
og ikke fordi de ved om patienten reelt bliver færdigbehandlet til udskrivelse dagen
efter. Hun mener at dette skyldes at samfundet ikke er klar til den effektivisering
som akutsygehusene lægger op til “(...) altså i mine øjne så er problemet jo nok, at
man ikke er gearet til andre steder, at nu skal de UD næsten før de er kommet ind,
fordi det er vores samfund slet ikke klar til”.
5.3 Informationens betydning for sygeplejen til patienten
Begge sygeplejersker udtaler sig om hvilken information de mener, der kan gavne
plejen til patienten både ved modtagelse på sygehus og i hjemmet.
5.3.1 Vigtige informationer for patientens behandling på sygehus
Når patienten bliver indlagt, oplyser sygeplejersken på sygehuset at de vigtigste
informationer for hende er patientens ID, hvilken hjælp der gives til dagligt, hvordan den habituelle tilstand er, fx om han almindeligvis er lidt sløv, samt hvad der
ligger til grund for indlæggelsen. Hun nævner også flere gange, at hun finder det
meget vigtigt at vide, om pårørende er underrettet om indlæggelsen, eller om hun
skal gøre det. Hun siger, at hun gerne vil have mulighed for at drage nytte af information som hjemmesygeplejen kan bidrage med, når patienten ikke selv kan
svare for sig:
“Vi har rigtig tit været ude i problemet med, at det er en gammel dement de sender ind som ikke ved hvornår han er født eller hvad han
hedder. (...) Så er vi nødt til at køre dem på nummer. Det vil sige alle
de data der ellers ligger omkring hende, dem kan vi ikke bruge. Vi
starter fra nul af, og det er altså et problem. Men jeg har oplevet en
solstrålehistorie ude fra et plejehjem, hvor de faktisk har indført, at de
har armbånd til at ligge, så nu sætter de et armbånd på, når de sender
dem ind. Det er guld værd”.
21
Viden fra hjemmesygeplejersken om patientens habituelle tilstand er meget relevant, og kan have stor betydning for patientens videre behandling på sygehuset:
“Det har da enorm stor betydning. (...) Fordi hvis jeg tror at han er så
sløv, slap og slatten, og jeg tænker “det plejer han bare at være”. Det
kan jo gå rive-gal, for det kan jo være hvad som helst, der er under
udvikling. Så hvis jeg tror, at det er, som han er, og så ikke gør mere
ved det, så er det jo gal. Det er det jo”.
Hjemmesygeplejersken fortæller hvad hun forventer, at hendes informationer bliver
brugt til på sygehuset:
“Dem går jeg ud fra, at de også kan bruge til at danne sig et indtryk af
hvad det er for en patient de har fået ind. Netop ud fra, når du nu kan
se hvad hjælp vedkommende får, hvad de har af hjælpemidler, så kan
man jo godt lidt vurdere om hvor dårlig vedkommende er. Eller hvor
meget hjælp de skal ligge i det. Men, ellers danner de sig vel også hurtigt selv et indtryk”.
5.3.2 Vigtig information for patientens behandling i hjemmesygeplejen
Til spørgsmålet om hvilke informationer hjemmesygeplejersken finder vigtigst at
vide noget om, når hun kommer ud til den nyudskrevne patient oplyser hun:
”Det forløb som vedkommende har været igennem på sygehuset, hvad
vedkommende er indlagt for og hvad behandlingen så har været, og at
de sender det rigtige medicin og medicinliste med hjem og der er vurderet på hvad hjælpemidler der er brug for, og hvad hjælp borgeren
skal have”.
Hjemmesygeplejersken uddyber i følgende citat hvilke problemer hun står i når hun
modtager en patient fra sygehuset, samt hvilke konsekvenser det kan få for sygeplejen til patienten, når informationen er mangelfuld:
”Vi får en dårlig borger hjem, og vedkommende kan klares og forflyttes af én person, men når de så kommer hjem - altså ét er jo at ligge
på sygehuset - og så er det bare, når de så kommer hjem i eget hjem,
så har de faktisk tit brug for meget mere hjælp og hjælpemidler som
man ikke har kunnet se på sygehuset. De kan jo heller ikke se ind i
folks hjem. Så vi kan tit få nogen hjem til en weekend, hvor det faktisk
er umuligt at forflytte dem i eget hjem, og de kan ikke komme på toilet, fordi de kan ikke komme derind med deres rollator. De kan ingenting, og så står vi sådan en weekend, hvor der bare overhovedet ikke
er hverken hjælpemidler eller noget som helst på plads”.
22
Næste citat giver udtryk for hvilken information sygeplejersken på sygehus tror
hjemmesygeplejersken skal bruge, og dermed ser som de vigtigste informationer at
videresende om patienten.
“(...) fremtidsplanen, altså planen, der er lagt her. Hvad sker der nu?
Sender vi bare hjem og det var så det, eller skal de eventuelt ind ambulant og kan man forvente at det her det bliver bedre, eller er det sådan det er? Og hvad skal... Hvis det nu er sår eller hvad ved jeg, hvad
skal den hjemmesygeplejerske specielt være opmærksom på, og hvad
vil gøre, at hun skulle kontakte en læge”.
Til spørgsmålet om hvad sygeplejersken på sygehuset forventer at hendes information bliver brugt til i hjemmesygeplejen, svarer hun:
“Jamen jeg forventer at de når frem til den sygeplejerske skråstreg
hjemmehjælper som er ude ved den patient, så hun helt konkret har
informationerne. Og så forventer jeg også, hvis der er noget hun ikke
forstår eller undrer sig over, at hun simpelthen ringer”.
5.3.3 Sygeplejerskernes forslag til forbedring af samarbejdet mellem sektorerne
Begge sygeplejersker kommer med deres udsagn om, hvad der ville kunne forbedre
samarbejdet mellem sektorerne og give en større sikkerhed i plejen til patienten.
Sygeplejersken på sygehuset tror det vil forbedre det tværsektorielle samarbejde
hvis der blev større sikkerhed ved anvendelsen af de elektroniske kommunikationsveje. Hun efterspørger en tilbagemelding fra hjemmesygeplejerskerne, når de oplever fejl i kommunikationen, således at hun kan blive gjort opmærksom på, hvor der
er behov for forbedringer til gavn for patienten.
Hjemmesygeplejersken tror på at det vil forbedre plejen til patienterne, patientsikkerheden, samt nedsætte antallet af fejl, hvis det er hende, der har kontakten med
sygehuset i forbindelse med udskrivelse frem for visitator. Dette mener hjemmesygeplejersken fordi hun føler, at hun har større kendskab til både patienten og
hjemmet end visitator.
23
6. Diskussion af undersøgelsens fund
Vores fund vil blive diskuteret i følgende afsnit med udgangspunkt i den udvalgte
litteratur samt andet litteratur fundet relevant for diskussionen.
6.1 Rammer for den tværsektorielle kommunikation
Vi havde fra starten en forventning om at Sundhedsaftalen var en implementeret
del af arbejdsgangen for sygeplejersker på begge sider af sektorgrænsen.
I Sundhedsaftalen er vejen som kommunikation ideelt set burde fungere beskrevet
i form af flowdiagrammer. På trods af at der i Sundhedsaftalen står at den skal være kendt for, og brugt af alt sundhedsfaglig personale i regionen (KKR Nordjylland,
2011, s. 35), nævner ingen af vores informanter, at de bruger den direkte som et
redskab i deres daglige arbejde. Der er sågar ikke engang fuld forståelse for, hvad
der er tale om, da vi spørger om de kender den. Vi kan dog igennem interviewene
se at informanterne, ubevidst om hvor rammerne kommer fra, bruger Sundhedsaftalen, fx nævnes automatiske IT-korrespondancer ved indlæggelse af patienter.
Sygeplejersken på sygehuset taler om e-breve og hjemmesygeplejersken om at
sygehuset henter oplysninger i hjemmeplejens IT-system. Så sygeplejerskerne
bruger altså dele af Sundhedsaftalen i deres arbejde, men ikke bevidst som der står
skrevet i Sundhedsaftalen.
Vi finder det betænkeligt at ingen af vores informanter kender til eller bruger Sundhedsaftalen direkte, eftersom det er den vi har fundet som en af de vigtigste rammer, der er påbudt alle regioner at udforme ved lov (Damgaard, 2013, s. 254).
Modtagelsen af patienten i hjemmesygeplejen er præget af at hjemmesygeplejersken, som beskrevet i empirien, ikke har den direkte kontakt med sygehuset. Dette
skyldes, den fra samfundet pålagte, BUM-model. Larsen (2012, s. 34-36) beskriver
BUM-modellen som en effektiv strategi til at styre omkostningsniveauet, der følger
LEON-princippet, som er et overordnet økonomisk princip i sundhedsvæsenet, der
står for “lavest, effektive omsorgsniveau”. BUM-modellen har til hensigt at spare
penge, men vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om man med indførelsen af denne
visitationsform mister sygeplejefaglige værdier, forringer plejen til patienten i begge sektorer, samt i nogle tilfælde overser andre udgifter som BUM-modellen fører
med sig.
24
6.2 Modtagelse af en patient i hjemmesygeplejen
Hjemmesygeplejersken ønsker at hun selv havde den direkte kontakt med sygehuset ved udskrivelse, da hun mener, at dette ville nedsætte antallet af fejl, da visitator overser vigtige faktorer når hun ikke kender patienten. Sygeplejersken på sygehus synes at visitator stiller mange spørgsmål som hun nogle gange ikke kan svare
på. Dette kan tolkes som at hjemmesygeplejersken laver en individuel vurdering og
kun stiller de spørgsmål hun ved er relevante for den aktuelle patient. Hvorimod en
visitator, som ikke kender patienten, er nødt til at stille mange flere standardspørgsmål for at være sikker på at have tilstrækkelig viden til at visitere en ydelse.
Det kan ud fra sygeplejersken på sygehusets udsagn tolkes, at hun finder det lettere at kommunikere direkte med hjemmesygeplejersken, og at kontakten til visitator
er besværlig og tidskrævende pga. den manglende individuelle vurdering.
Tingvoll og Fredriksen beskriver at der ser ud til at være en sprække mellem sygehus og kommune, og at visitationen som mellemled ikke giver den individuelle vurdering af patienterne som de kommunale ledere i denne undersøgelse efterspørger.
Hjemmesygeplejerskens viden om patientens individuelle behov kommer dermed
først i spil senere i behandlingskæden, når de skal give en faglig vurdering ud fra
deres kendskab om patienten (Tingvoll & Fredriksen, 2011, s. 42).
Vi er derfor kritiske overfor denne manglende direkte kontakt sygeplejerskerne
imellem, da det besværliggør arbejdet for begge sygeplejersker, og der pga. det
ekstra mellemled sker fejl i patientens behandling og pleje.
6.3 Modtagelse af patienten på sygehuset
Kommunikationen mellem hjemmesygeplejersken og sygeplejersken på sygehus
går ved indlæggelsen af en patient, ifølge informanterne, via IT-systemet. Hjemmesygeplejersken vælger i enkelte tilfælde at ringe til akutmodtagelsen, men går
ellers ud fra at de kognitivt velfungerende patienter selv kan tale for sig - også når
de bliver indlagt. Disse patienter får ikke gavn af hendes viden om deres normale
habitus, hvilket kan være vigtige informationer for sygeplejerskens pleje og behandling af patienten på akutmodtagelsen. Dette udtaler sygeplejersken på sygehuset også selv som værende et problem, især i de tilfælde hvor patienten er “sløv,
slap og slatten” og hun kan tænke, at sådan plejer han at være. Hun mener det
kan have stor betydning for at patienten får den rigtige behandling fra start, og
informationen er dermed med til at øge patientsikkerheden.
Sygeplejersken på sygehuset oplyser i interviewet at hun ikke bruger hjemmesygeplejersken som en kilde til information ved modtagelse af patienter, men derimod
mest patienten selv og pårørende.
25
Cox’ undersøgelse peger i overensstemmelse med disse udtalelser på, at kilden til
viden om patienten ved modtagelse på sygehuset primært er patienten selv eller
pårørende. Ældre patienter er dog i modtagelsen ofte i en sårbar situation præget
af forvirring og desorientering, hvilket gør at anden kilde som fx hjemmesygeplejersken også bør anvendes. Informationen, som hjemmesygeplejerskerne har om
patienten, ville være ideel basis for sygeplejerskens handlinger ved modtagelse af
patienten på sygehuset (Cox, 2000, s. 267-270).
Det er problematisk hvis man kun anvender information fra patienten selv ved
modtagelse og ikke bruger viden fra andre pålidelige kilder, som fx hjemmesygeplejersken.
6.4 Fejl i kommunikation giver øget tidspres (Helene)
Hjemmesygeplejerskens arbejdsdag er fastlagt efter en køreseddel, hvor den enkelte ydelse og tidsforbruget er bestemt på forhånd af visitator. Hvis hjemmesygeplejersken skal bruge mere tid på opgaven end hendes køreseddel beskriver, fx pga.
fejl i medicinbestillingen, presser det hele dagsprogrammet.
Patienten, der skal have doseret medicin, oplever ventetid ved at sygeplejersken
kører ud til andre opgaver og kommer tilbage igen når/hvis patienten har anskaffet
medicinen, hvilket i sig selv kan være en krævende opgave for patienten. Samtidig
er der risiko for at tidspresset går ud over omsorgen til de øvrige patienter på kørerlisten og dermed opfylder sygeplejersken ikke sit ønske om faglighed i omsorgen. Det er tydeligt at hjemmesygeplejersken i empirien ønsker, at have tid til at
spørge ind til hvordan borgerne har det, men et presset tidsprogram pga. fx en
medicinfejl, gør at hun ikke har mulighed for at gøre dette inden for de rammer hun
har.
Ved at der er et ekstra mellemled kan der ske et brist i kommunikationen omkring
en udskrivelse, og tiden, der bruges på opfølgning bliver forlænget. I kommunen
har man med BUM-modellen ikke “sat tid af” til denne opfølgning.
Ifølge Scheels teori om systemverdenens kolonisering af livsverdenen, har sygeplejersken viden om situationen, holdning til situationen og evne til at handle i situationen. På baggrund af regler og procedurer som knyttes til den kognitivtinstrumentelle fornuft, har hun ikke tiden til at inddrage elementerne fra de to fornuftstyper tilhørende livsverdenen; nemlig at skabe et oprigtigt forhold til patienten, som kan give sygeplejersken klarhed over hvad der er betydningsfuldt i situationen (Scheel, 2005, s. 91 og 223-224). BUM-modellen er et eksempel på systemverdenens kolonisering af livsverdenen, da sygeplejersken får frataget muligheden
26
for, og tiden til, at anvende elementerne fra den moralsk-praktiske og den æstetisk-ekspressive fornuftstype i plejen til patienten.
Når hjemmesygeplejersken kontakter sygeplejersken på sygehus for at få noget
opklaret, påvirker det ikke kun tiden og omsorgen til egne patienter. Tiden, som
sygeplejersken på sygehuset skal bruge til at opklare dette, går også fra de indlagte patienter.
Vi hører i interviewet ikke sygeplejersken på sygehuset nævne det som en ekstra
opgave, der går ud over hendes pleje til patienter. Dette mener vi skyldes, at hendes arbejdsdag ikke er indrettet efter et på forhånd fastlagt tidsskema ligesom
hjemmesygeplejerskens. Da opklaringsarbejdet kunne være undgået ved en direkte
kommunikation, ser vi det visiterende mellemled som noget der besværliggører
kommunikationsvejen for sygeplejerskerne på begge sider af sektorerne og dermed
påvirker plejen til patienterne.
Vi kan dog også se hvordan BUM-modellen er med til at standardisere plejeydelserne til patienter i kommunen, så der skabes tidsmæssig lighed i ydelsen til patienterne og spares penge - i hvert fald direkte. Hjemmesygeplejersken fortæller, at da
de var selvvisiterende, blev der visiteret for mange ydelser og dermed brugt for
mange penge. Hun har også udtalt, at hvis hun havde den direkte kontakt med
sygehuset ved udskrivelse, ville der kunne spares penge. Så ville hun have mindre
opklaringsarbejde og mindre argumentation for ekstra tid til ydelser overfor visitator. Tingvoll og Fredriksen beskriver den individuelle vurdering af den ældre patient
som nødvendig for at opnå den bedste pleje og behandling (Tingvoll & Fredriksen,
2011). Dette bliver dog tilsidesat til fordel for LEON-princippets mål om effektivisering og besparelser.
De to sektorers organisering tager altså ikke hensyn til hinanden, og dette medfører forringet pleje til patienten, forringet mulighed for at sygeplejersken kan udøve
den ønskede sygepleje, samt en mulig ekstra økonomisk udgift for samfundet.
6.5 Kommunikationsvejens betydning for den individuelle
sygepleje til patienten (Dorte)
Sygeplejerskerne på begge sider af sektorerne giver udtryk for, at de er usikre på
brugen af den elektroniske kommunikation som Sundhedsaftalen lægger op til. De
ønsker begge en mere direkte dialog, fx pr. telefon, da budskabet så kommer direkte frem til den modtagende sygeplejerske, som vil kunne bruge det til gavn for
patienten.
27
Når begge sygeplejersker giver udtryk for behovet for den direkte dialog med andre
sygeplejersker, er det fordi deres pleje til patienten tager udgangspunkt i patientens subjektive oplevelse. Den fornemmelse af at patienten er bange, som sygeplejersken på sygehuset taler om, og den viden hjemmesygeplejersken har om patienten, kan være svært at formulere skriftligt, men kan have stor relevans for helheden i sygeplejen.
Ifølge Scheel opfatter sygeplejersken patienten som en konkret person med en
livshistorie og ikke bare en “journal-person”. Livshistorien og erfaringerne præger
patientens nuværende situation og betingelser. Sygeplejersken i den interaktionelle
sygeplejepraksis er klar over at sproget er et grundlæggende element i omsorgen,
da sproget er med til at danne vilkår for tale og handlinger i situationen. Sproget er
menneskers måde at få, det der starter som en fornemmelse åbnet op, så man
gennem formulering og fortolkning bedre kan begribe sagens omdrejningspunkt.
Det er vigtigt at sygeplejersken kan nuancere og gennemskue sammenhængen i
det sygeplejefaglige problem, så fornemmelsen bliver til en viden, der kan bruges
af andre (Scheel, 2005, s. 224-227). Det er især vigtigt i dialogen med patienten,
men også i dialogen med andre, der senere skal varetage plejen til patienten.
Når sygeplejerskerne hovedsageligt anvender skriftlig kommunikation, der går via
visitator som mellemled, går noget af betydningen tabt og den fornemmelse som
sygeplejerskerne har, kommer ikke til udtryk og bliver dermed ikke inddraget i den
individuelle tilrettelæggelse af plejen til patienten.
Scheel skriver at man skal anvende både den kognitivt-instrumentielle fornuft, den
æstetisk-ekspressive fornuft og den moralsk-praktiske fornuft for at opnå en herredømmefri argumentation og nå frem til en fornuftsbetonet enighed (Nielsen, 2011,
s. 16-17). Det vil sige, at man både skal tage højde for systemverdenen og livsverdenen for at kunne kommunikere.
Sundhedsaftalen har som mål at IT bliver bedre implementeret i begge sektorer
(KKR Nordjylland, 2011, s. 14, 22).
Når sygeplejersker på begge sider af sektorgrænserne bliver styret af systemets
krav til hvordan kommunikationen skal foregå ud fra Sundhedsaftalens mål om
brugen af elektronisk kommunikation og BUM-modellens visiterende mellemled,
kan de ikke føre en herredømmefri kommunikation og dermed nå frem til en fornuftsbetonet enighed.
Det betyder at helhedsplejen til patienten forsvinder på baggrund af manglende
dialog, og man risikerer fejl i plejen til patienten.
28
6.6 Helhedstænkning (Lisbeth)
Informanterne har forskellig opfattelse af hvilke informationer sygeplejersken i den
anden sektor har brug for ved modtagelsen af den ældre patient. De informationer,
som den afsendende sygeplejerske tror er de vigtigste, er ikke dem som modtagende sygeplejerske finder vigtigst.
Sygeplejersken på sygehus fortæller, at den vigtigste information som hun kan
modtage fra hjemmesygeplejersken, er identifikation af patienten. Det gør at hun
kan indhente data om patienten fra tidligere indlæggelser i sygehusets IT-system,
fx om patienten er kendt dement eller konfus pga. ny skade eller sygdom.
Hjemmesygeplejersken har ud fra sin forståelse af vigtige informationer ved en
indlæggelse ikke taget dette i betragtning, da hun ikke selv har behov for at identificere de patienter, som hun jævnligt har kontakt med. Hun ved at Hansen er Hansen og ikke Jensen. Informationer om patienten fra hjemmesygeplejersken og sygehusets egne informationer fra tidligere kontakter er meget relevante, men ubrugelige for sygeplejersken på sygehus, hvis ikke patienten kan identificeres.
Cox beskriver hvordan mangelfuld kommunikation er et resultat af manglende forståelse for forskellige roller, behov og viden om hvilken information, der er nyttig
for sygeplejersken på sygehus. Ved at skabe klarhed over sygeplejerskernes roller
indbyrdes, skabes der en mere respektfuld og effektiv kommunikation på tværs
(Cox, 2000, s. 270). Det vil gavne helheden i plejen til patienten og patientsikkerheden at vide, hvad den modtagende sygeplejerske har brug for, da hun dermed
hurtigere vil kunne få overblik over hvad patienten er kendt med fra tidligere, og
hvad der er patientens nyopståede symptomer.
Tingvoll og Fredriksen beskriver hvordan sygehuspersonalets manglende indsigt i
de kommunale arbejds- og rammeforhold påvirker helhedstænkningen i behandlingskæden. Sygehuset har en anden forståelse af patientens behov for hjælp end
hjemmesygeplejen. Ved at sygeplejerskerne har forskellige sygeplejekulturer og
står på forskellige steder i behandlingskæden, skaber det spændinger og gråzoner
mellem de to sektorer (Tingvoll & Fredriksen, 2011, s. 43).
Hjemmesygeplejersken udtaler at vurderingen på sygehuset ikke altid stemmer
overens med behovet i hjemmet, da sygeplejersken på sygehuset ikke kan se ind i
folks hjem. Hvis fx patienten kommer hjem fra sygehuset en fredag eftermiddag og
det viser sig at vedkommende ikke kan komme på toilet pga. et trin, er det ikke
muligt at skaffe en bækkenstol før mandag morgen. Dette er et problem som sygehuset burde have taget stilling til, og det er ikke kun et problem for hjemmesygeplejersken i hendes arbejde, men også et meget stort problem for patienten. Pati-
29
enten, der er i en sårbar situation pga. sygdom, falder imellem to stole når den
tværsektorielle information ikke er fyldestgørende for patientens behov. Da patienter ikke kan sektoropdeles, mærker de konsekvensen af de gråzoner, som skabes
på baggrund af den manglende direkte dialog mellem sygeplejersken på sygehuset
og hjemmesygeplejersken.
Ifølge Tingvoll og Fredriksen er samarbejdet mellem primær og sekundær sektor
bygget op omkring den akutmedicinske kæde. Mangelfuld fleksibilitet i kommunerne omkring tilrettelæggelsen af modtagelsen i hjemmeplejen fører ofte til unødvendige genindlæggelser (Tingvoll & Fredriksen, 2011, s. 40).
Informanten på sygehuset udtaler, at hun ikke mener at samfundet er gearet til
den effektivisering som man i sygehussektoren lægger op til med akutsygehusene.
Kommunen skal være klar til at tage imod patienten, når patienten er klar til udskrivelse. Men endnu en gang ser man hvordan rammerne i kommuner og regioner
ikke favner helhedstænkningen.
Når sygehusets akutmodtagelse og hjemmesygeplejen er opbygget så forskelligt,
og der ikke er mulighed for en direkte dialog mellem parterne, vil patienten blive
den eneste, der kan samle trådene. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt fordi patienten hverken har den faglige viden eller kompetence til at gøre det. Derimod har
sygeplejersken ifølge Scheel både viden om -, holdning til - og evne til at handle i
situationen (Nielsen, 2011, s. 17) og: Sygeplejersken har et moralsk ansvar for de
handlinger, hun foretager i forhold til patienten, og sygeplejeprofessionen har et
kollektivt ansvar for at sikre bedre vilkår for de personer og grupper, hvis interesser
den skal varetage (Scheel, 2005, s. 238).
På denne baggrund mener vi, at den enkelte sygeplejerske og sygeplejeprofessionen i sin helhed har et fælles ansvar for at gøre opmærksom på de fejl og mangler i
den tværsektorielle kommunikation, som kan have betydning for sygeplejen til patienten ved modtagelsen på sygehuset og i hjemmeplejen.
30
7. Metodekritik
Metodekritikken anvendes som verifikation af vores undersøgelsesmetode (Kvale &
Brinkmann, 2008, s. 267-292).
Vi finder et svar på vores problemformulering ved at anvende fænomenologi til at
få informanternes oplevelser af vores problemstilling samt ved hjælp af hermeneutik og udvalgt litteratur at fortolke informanternes udsagn. Lignende problemstillinger omkring tværsektoriel kommunikation kommer også frem i andre undersøgelser
anvendt i opgaven. Med baggrund i anvendt metode og andre undersøgelsers resultater, betragter vi vores undersøgelse som valid.
Forud for interviewet troede vi at kulturelle barrierer og mangel på respekt var
grunden til at tværsektoriel kommunikation ikke fungerede. Vi troede også at informanterne kendte Sundhedsaftalen og anvendte flowskemaer, men ingen af delene viste sig ikke at være tilfældet. Ved at sætte vores forforståelse i parentes under
interviewet og derefter fortolke temaerne, har vi udvidet vores horisont og set nye
sider af sagen, hvilket er formålet med vores valgte videnskabsteoretiske metode.
Ifølge Kvale og Brinkmann afhænger kvaliteten af den producerede viden af vores
evne som interviewer (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 100). Vi har forsøgt at kompensere for vores sparsomme erfaring ved at have en nøje tilrettelagt, gennemøvet
interviewguide. Vi har dermed kunnet fokusere på informanternes livsverdensoplevelser i dialogen, hvilket er målet med det semistrukturerede interview.
Vi havde bevidst gemt spørgsmålet om Sundhedsaftalen til sidst i interviewet, da vi
håbede de ville komme ind på det i løbet af samtalen. Det gjorde de ikke. Spørgsmålet gav derfor en del undren hos informanterne, hvilket prægede debriefingen og
skabte grobund for yderligere refleksioner.
Vores undersøgelse kan gentages af andre på baggrund af nøje beskrevet metode
og design, hvilket viser reliabilitet. Den kvalitative tilgang og det lille antal deltagere gør, at vores data ikke kan generaliseres. I følge Kvale og Brinkmann kan den
humanistiske menneskeopfattelse ikke generaliseres da enhver situation er unik
(Kvale & Brinkmann, 2008, s. 287-288). Vores resultater kan ikke genskabes, da
enhver persons udtalelse er subjektiv og enestående, ligesom vores forståelse er
subjektiv når vi fortolker informanternes udsagn (Birkler, 2005, s. 93-94) (Kvale &
Brinkmann, 2008, s. 267-297). På trods af dette, mener vi dog at vores resultater
viser hvordan sygeplejersker på hver sin side af sektorgrænsen oplever den tværsektorielle kommunikation, og dermed kan informanternes udsagn være med til at
udvikle sygeplejefaget og forbedre patienters vilkår.
31
8. Konklusion
Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre patient, og
hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
Som svar på ovenstående problemformulering kan vi ud fra vores fund og diskussion af undersøgelsen med inddragelse af anvendt sygeplejeforskning se, at sygeplejerskernes synspunkt er forskellige, men de ønsker begge mere dialog.
Rammerne for modtagelse af patienten er forskellige i de to sektorer, hvilket ligger
til grund for, at informanterne ikke har ens behov for information. Vi kan i undersøgelsen se at informanterne ikke tillægger denne forskel stor opmærksomhed. Væsentlige forhold med stor betydning for patientens behandling og pleje bliver på
baggrund af dette ikke synliggjort, hvilket kan føre til mangelfuld- og/eller fejl- behandling af patienten.
Vi kan se, at ingen af informanterne kender eller arbejder direkte med Sundhedsaftalen, dog bruger de dele af den ubevidst i deres arbejde. Dette medfører at de ikke
arbejder ud fra en fælles retningslinje i forhold til den tværsektorielle kommunikation, og dermed har de ikke klarhed over hvad de skal sende, eller kan forvente at
modtage af informationer om patienten.
Begge informanter ser det visiterende mellemled, som i mange kommuner er indført for at effektivisere hjemmesygeplejen, som en hindring for den tværsektorielle
kommunikation. Denne hindring fører bl.a. til fejlvisiteringer med deraf følgende
tidsmæssigt ressourcespild for sygeplejerskerne og økonomisk ressourcespild for
samfundet - men ikke mindst resulterer den i utilsigtede hændelser til skade for
patienten. Ud fra Scheels teori kan BUM-modellen ses som et eksempel på, at systemverdenen koloniserer livsverdenen. Dette medfører mindre direkte dialog mellem sygeplejerskerne.
Informanterne giver udtryk for usikkerhed og mistillid i forhold til den tværsektorielle elektroniske kommunikation og ser anvendelsen af skriftlig korrespondance
som en hindring for udveksling af vigtige informationer om patienten. En direkte
dialog vil give mulighed for, at de fornemmelser sygeplejerskerne hver især har på
baggrund af viden om og kendskab til patienten kan komme til udtryk og anvendes
aktivt.
32
Sygeplejersken har ifølge Scheel en holdning til situationen, evnen til at handle i
situationen og med dialog får hun også mere viden om situationen. Dette forbedrer
sygeplejerskens handlekompetence, hvilket vil være med til at sikre helhedstænkningen i sygeplejen. Hvis ikke sygeplejersken får mulighed for at udøve pleje efter
disse principper, fordi systemverdenens kolonisering af livsverdenen hindrer kommunikationen, fratages den enkelte sygeplejerske og sygeplejefaget mulighed for at
leve op til det moralske ansvar.
Det kan konkluderes, at den tværsektorielle kommunikation ikke fungerer optimalt i
de rammer samfundet har skabt for sygeplejerskens arbejde, og at dette medfører
fejl og mangler i omsorgen og plejen til patienten i begge sektorer.
33
9. Perspektivering
Vi er efter at have arbejdet med denne problemstilling nået frem til forskellige forslag til forbedringer, som vi mener vil gavne sygeplejersken i den tværsektorielle
kommunikation og føre til større patientsikkerhed og bedre pleje til patienten.
Tværfaglig undervisning i IT-systemerne med en bedre implementering af flowskemaer fra Sundhedsaftalen, vil styrke helhedsplejen og dermed sammenhængen i
sundhedsvæsnet og give mulighed for erfaringsudveksling mellem sundhedsprofessionelle på tværs af sektorerne. Ved at alle anvender flowskemaer som fælles retningslinje for hvilke informationer der skal sendes elektronisk, vil de få vished om
hvad de kan finde af informationer i IT-systemet ved modtagelse af patienten. De
forskellige behov sygeplejerskerne har, vil dermed ikke få indflydelse på hvilke informationer de sender til modtagende sygeplejerske, og det at de anvender samme
system, vil give større tillid til at anvende IT-systemet.
Dialog bør indføres som fast procedure ved overførelse af en patient til en anden
sektor. Herved kan fornemmelser ud fra kendskab om patienten blive til delt viden
mellem sygeplejerskerne til gavn for plejen til patienten. Ligeledes vil sygeplejerskernes få indsigt i hinandens behov for information og bidrage til helhedstænkningen. Et eksempel er ideen fra sygeplejersken på sygehus, hvor hun fortæller om
vigtigheden af, at der er påsat ID-armbånd på patienten forud for indlæggelse. Det
vil gøre modtagelsen på sygehuset væsentligt lettere.
Vi ser en forbedring i plejen til patienten i hjemmet ved organisatoriske ændringer i
visitation af ydelser, således at hjemmesygeplejersken kontaktes først og vurderer
hvilket ydelser, der er behov for. Hun kan med kendskab til patientens behov argumentere for disse ydelser overfor visitator. Samarbejdet sikrer at budgettet
overholdes.
I yderligere studier er det interessant at undersøge om samarbejdet mellem hjemmesygeplejersker, visitationen og den økonomiske ledelse i den udvalgte kommune
er påvirket af den fysiske placering. Kunne der komme et tættere samarbejde, til
gavn for patienten, mellem hjemmesygeplejen og visitationen, hvis visitator arbejdede samme sted som hjemmesygeplejerskerne frem for adskilt, som det er nu?
34
Velfungerende tværsektorielt samarbejde er forhindret af, at de to store organisatoriske enheder kommune og region har separat økonomi, hvilket fører til silotænkning og usammenhængende ledelse på tværs af sektorerne (Holm-Petersen & Buch,
2014, s. 7). Til yderligere studier kunne det være interessant at undersøge hvordan
den nuværende ledelsesstruktur påvirker det tværsektorielle samarbejde mellem
sygeplejersker i hjemmesygeplejen og på sygehuset.
35
10.
Referenceliste
Denne referenceliste er udført med brug af APA, 6. udgave.
Birkler, J. (2005). Forståelse. I J. Birkler, Videnskabsteori (s. 93-116). København: Munksgaard.
Buus, N., Kristiansen, H. M., Tingleff, E. B., & Rossen, C. B. (10 2008). Litteratursøgning i Praksis.
Fagbladet Sygeplejersken, s. 1-8.
Cox, S. (Januar 2000). Improving Communication between Care Settings. Profesional Nurse, s.
267-271.
Damgaard, J. B. (2013). Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I B. R. Hjortbak,
Sundhedsvæsenet på tværs (s. 243-266). København : Munksgaard.
Dialektik.dk. (Besøgt 17.12.14 2014). Hentet fra Jacob Birkler:
http://dialektik.dk/hjem/profil.html
Dunnion, M. E., & Kelly, B. (2.. 11. 2004). From the emergency department to home . Journal of
Clinical Nursing , s. 776-785.
Glasdam, S. (2013). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.
Hjortbak, E. R., & Hjortbak, B. R. (2011). Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I
M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (s. 231248). Viborg: Forfatterne og Munksgaard.
Holm-Petersen, C., & Buch, M. S. (2014). Litteratur om ledelse af samarbejde på tværs af
sektorer i sundhedsvæsenet . KORA.
Høstrup, H., Schou, L., Poulsen, I., Larsen, S., & Lyngsø, E. (17.. September 2009). Vurdering af
kvalitative studier - VAKS.
Jørgensen, K. (2012). Kommunikation i Sundhedsvæsenet. I K. Jørgensen, R. Birkelund, S.
Borre, B. Falk, B. Hansson, U. Houborg, . . . E. M. Skadborg, Kommunikation - for
sundhedsprofessionelle (s. 14-32). Gads Forlag.
KKR Nordjylland. (2011). Den Generelle Sundhedsaftale. De Nordjyske Kommuner og Region
Nordjylland. s. 1-162.
Kristensen, H., & Dons, A. M. (Besøgt den 18.12.14. 15/1 2013). Vejledning om sygeplejefaglige
optegnelser. Hentet fra Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008). InterView - Introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
36
Larsen, N. S. (2012). Strukturelle perspektiver på sygepleje i primærsektor . I M. H. Raunkiær,
Primærsektor - det nære sundhedsvæsen (s. 21-40). København: Munksgaard.
Law, M., Stewart, D., Pollock, N., & Letts, L. B. (u.d.). CASP - Critical Review Form – Quantitative
Studies. Hentet fra
(http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&ved=
0CDMQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.srsmcmaster.ca%2FPortals%2F20%2Fpdf%2Febp%2Fquanreview_form1.doc&ei=O07FUrj
lIeaK4ATkoCgBg&usg=AFQjCNEwMex4T1xGtlVxbwj0Tn7Het2zUA&bvm=bv.58187178,d.
Nielsen, B. K. (2011). Den interaktionelle sygeplejepraksis. I B. K. Nielsen, Sygeplejebogen 3 Teori og Metode (s. 9-32). Gads Forlag.
Patientombuddet. (Besøgt den 18.12.14 2014). Årsberetning 2013. Hentet fra
Patientombudet.dk:
https://www.patientombuddet.dk/Publikationer/Aarsberetninger/~/media/Laering/Aa
rsberetninger%20DPSD/DPSD%20%C3%A5rsberetning%202013%20%20DEL%201.ashx
Scheel, M. E. (2005). 11. Grundlæggende handlemåder, sproglige og kropslige udtryksformer i
den interaktionelle sygeplejepraksis. I M. E. Scheel, Interaktionel Sygeplejepraksis (s.
223-244). København: Munksgaard Danmark.
Scheel, M. E. (2005). 4. Kommunikations- og handlingsparadigmet i modsætning til
bevidsthedsparadigmet. I M. E. Scheel, Interaktionel Sygeplejepraksis (s. 74-97).
København: Munksgaard Danmark.
Scheel, M. E. (2005). 5. Sygeplejen i en position mellem fundamentalisme og relativisme. I M.
E. Scheel, Interaktionel sygeplejepraksis (s. 98-106). København: Munksgaard
Danmark.
Scheel, M. E. (2005). 7. Videnskabsteoretiske grundlagsproblemer i sygeplejen. I M. E. Scheel,
Interaktionel sygeplejepraksis (s. 127-141). København: Munksgaard Danmark.
Socialpædagogen.dk. (Besøgt d. 19.12.2014). Hentet fra
http://www.socialpaedagogen.dk/~/media/Socialpaedagogen/Socialpaedagogen%202
013/SPnr09-13/26_to-stole.ashx
Sygeplejeetisk Råd. (20. Maj 2014). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. København:
Sygeplejeetisk Råd.
Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling . (2013). Juridiske Retningslinjerfor indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Hentet fra
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/viborg/Documents/Statistik_noegletal/Uddannels
esdokumenter/Juridiske%20retningslinjer%20E2013.pdf
Sykepleiernes Samarbeid i Norden. (April 2003). Etiske retningslinjer for sykepleieforskning i
Norden. Vård i Norden. Sykepleiernes Samarbeid i Norden.
37
Sørensen, N. Ø. (2010). BUM for faglighed . Klinisk Sygepleje, s. 65-68.
Thuesen, J., & Præstegaard, J. (2011). Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb.
I M. Holen, J. R. Voigt, & L. Sørensen, Kliniske metoder i sygeplejepraksis (s. 145-170).
København: Munksgaard.
Tingvoll, W.-A., & Fredriksen, S.-T. D. (Marts 2011). Individuell tilretteleggelse for eldre
pasienter etter sykehusopphold. Vård i Norden, s. 40-44.
Uhd, M. H. (2009). Den ældre medicinske patients overgang fra hospital til eget hjem - et
indblik i patienters oplevelse. Aarhus: Afdeling for sygeplejevidenskab, Institut for
folkesundhed, Aarhus Universitet.
Vedtofte, D. I. (2009). Information, vejledning og undervisning - tre centrale pædagogiske
begreber. I D. I. Vedtofte, Pædagogik - for sundhedsproffessionelle (s. 61-68). Gads
Forlag.
VIA Bibliotekerne. (Besøgt den 18.12 2014). Hentet fra SweMed+:
https://www.bibliotekerne.via.dk/da/page/svemed
10.1 Baggrundslitteratur
Andersen, L. S. (august 2014). Opgavetekniske retningslinier - for studerende. Viborg: VIA
University College Sygeplejerskeuddannelsen.
Bjerg, K., & Larsen, B. H. (2010). Rubricering af litteratur i henhold til vidensområderne:
praksis-, udviklings- og forskningsviden og i henhold til anden litteratur. Viborg,
Danmark: VIA UC Viborg og Thisted.
Den danske kvalitetsmodel . (Besøgt den 18.12.14). Hentet fra IKAS: www.ikas.dk
Den Tværsektorielle Grundaftale. ([Besøgt d. 18.12.14]. 31.10. 2014). Hentet fra RN.dk:
http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-ogsamarbejdspartnere/Sundhedsaftaler/Sundhedsaftale-2015/Den-TvaersektorielleGrundaftale
Hvad er UTH? ([Besøgt 17.12.14] 2010). Hentet fra Sundhed.dk:
https://www.sundhed.dk/content/cms/52/11652_rapportering_praksissektor.pdf
Kjeldsen, S. B. ([Besøgt 18.12.14] 1997). Kastebold mellem primær og sekundær sektor.
Fagbladet Sygeplejersken, s. 14-16.
38
Kjellberg, J., & Kjellberg, P. K. (2014). Økonomiske incitamenter på det kommunale
sundhedsområde. I B. M. Pedersen, & S. R. Petersen, Det kommunale Sundhedsvæsen
(s. 285-302). København: Hans Reitzels Forlag .
Konferencerapport - Evaluering af sundhedsaftalerne. ([Besøgt 17.12.14] 2011). Hentet fra
Sundhedsstyrrelsen.dk:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOS/Sundhedsaftaler/Bilag2_%20Konfere
ncerap_Implement_dec2011.pdf
Mainz, J., & Rohde, P. (2011). Akkreditering i Sundhedsvæsenet. I J. Mainz, P. Bartels, T. Bek, K.
M. Pedersen, V. Krøll, & P. Rohde, Kvalitetsudvikling i praksis (s. 249-275). København:
Munksgaard.
Nielsen, K. ([Besøgt 17.12.14] 1997). Større frihed til patienten. Hentet fra Sygeplejersken.dk:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1997-42-50-1-Diverse.aspx
Riencher, L., & Jørgensen, P. S. (2012). Den Gode Opgave . Frederiksberg C: Samfundslitteratur
.
Roos, E. (2010). Samhandling koster . Sykepleien, s. 56-58.
Vrangbæk, K. (2014). Forvaltning og aftalebaseret styring af kommunernes arbejde på
sundhedsområdet. I B. M. Pedersen, & S. R. Petersen, Det Kommunale Sundhedsvæsen
(s. 261-284). København: Hans Reitzels Forlag .
39
11.
Bilagsfortegnelse
Bilag 1:
Dokumentation af søgeprocessen
Bilag 2:
Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug
Bilag 3:
s. 41
i opgaver og projekter
s. 43
Interviewguide
s. 50
40
Bilag 1.
Dokumentation af søgeprocessen i bibliografiske databaser
- søgeprofil i – egen biblioteksdatabase, Bibliotek.dk, Cinahl,
SveMed+, PubMed, PsycInfo og Cochrane
Hvor?
Databasens
navn
Cinahl
Cinahl
Cinahl
Cinahl
Cinahl
Hvordan?
Specifikke søgeord alene eller i kombination (fritekst – eller
AND/OR – OG/ELLER de Boolske operatorer)
Måde - fritekst eller
frase
Bestemte felter – titel,
emneord mfl.
Citation – at søge en
bestemt artikel
Artikler der ligner – Related Articles
Emneordssøgning –
MeSH (Medical Subject
Headings), Cinahl
Headings
Afgræsninger
F. eks.
Artikeltyper –
Reviews mfl.
Sprog
Filtyper
Andet f. eks.
Tidsskrifter i en
bestemt emnegruppe
Hits
(brugbare
hits)
Søgeresultater
Items
Records
MM Patient admission
AND MM Patient discharge AND nurs?
MM
2000-2013
10 (0)
“MM Transfer, discharge” AND “MM Discharge planning” and
nurs?
“MM Transfer, discharge” OR “MM Discharge planning” OR
nurs?
“MM Transfer, discharge” AND “MM Discharge planning”
“MM Patient admission”
AND MM “Patient discharge planning”
Ex. 10 (1)
3 (0)
2000-2013
46 (1)
16 (1)
41
Cinahl
Cinahl
Cinahl
Cinahl
Swemed
“MM Patient discharge” AND
nurs? AND Communication
16(1)
“MM Patient admission” and
communication
122
(0)
“MM Patient admission” and
communication
and nurs?
2000-2013
17
(1)
“MM Transfer, discharge” AND “MM
Discharge planning”
Mesh: “Patient
Discharge” AND
Mesh: “Interdisciplinary Communication”
Årsrapport
2000-2013
46
(0)
12(3)
13
(1)
Dansk Patientsikkerhedsdatabase
dpsd.dk
Bibliotek.dk
patient og udskrivelse
Statsbiblioteket
ældre patient
hospital sygepleje
Bibliotek.dk
Tværsektoriel
samarbejde
12
(1)
Tidsskriftsartikler
16(1)
33
(1)
3 (1)
Sygeplejersken
Merry Elisabeth
Scheel
Rn.dk
Sundhedsaftale
1 (1)
42
Bilag 2.
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med bachelorprojekt i Akutmodtagelsen
I perioden: 24. november til 5. december 2014
Projekt: Bachelorprojekt
Formål:
Vi vil undersøge sygeplejerskernes forskellige behov for information ved
modtagelse af en patient, således at denne viden kan fremme den tværsektorielle kommunikation, til gavn for patienten ved overgangen mellem sektorerne.
Problemformulering:
”Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en
ældre patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende
sygeplejerske for sygeplejen til patienten?”
Dataindsamlingsmetode:
Interview af enkelt personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Sygeplejerske
1
Patienter i et bestemt afsnit eller med en
bestemt diagnose
Andre
Information til deltagerne
Der gives mundtlig infor-
Hvornår?
Hvem informerer?
Ved interviewets
Helene, Dorte og Lis43
mation
Der gives skriftlig information
start
beth
Hvornår udleveres
det?
Hvem udleverer det?
8 dage før interviewet
Helene, Dorte og Lisbeth
Inklusionskriterier:
 Sygeplejerske med minimum 5 års erfaring i modtagelse af akutte
patienter, der er i kontakt med hjemmeplejen.
 Ansat på nuværende arbejdsplads i minimum 3 år.
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer:
Helene Bovbjerg – 163306
Lisbeth Heide Sørensen – 163299
Dorte K. K. Møller - 163307
Uddannelsessted: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted.
E-mail adresse og telefon:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) Lise Bjerre Christensen
Uddannelsessted: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted.
E-mail adresse og telefon:[email protected]
Vejleders underskrift: ____________________________________
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______ Navn:___________________________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn:___________________________
VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen
44
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med bachelorprojekt i Hjemmeplejen
I perioden: 24. november til 5. december 2014
Projekt: Bachelorprojekt
Formål:
Vi vil undersøge sygeplejerskernes forskellige behov for information ved
modtagelse af en patient, således at denne viden kan fremme den tværsektorielle kommunikation, til gavn for patienten ved overgangen mellem sektorerne.
Problemformulering:
”Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en
ældre patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende
sygeplejerske for sygeplejen til patienten?”
Dataindsamlingsmetode:
Interview af enkelt personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Sygeplejerske
1
Patienter i et bestemt afsnit eller med en
bestemt diagnose
Andre
Information til deltagerne
Der gives mundtlig information
Hvornår?
Hvem informerer?
Ved interviewets
start
Helene, Dorte og Lisbeth
45
Der gives skriftlig information
Hvornår udleveres
det?
Hvem udleverer det?
8 dage før interviewet
Helene, Dorte og Lisbeth
Inklusionskriterier:
 Sygeplejerske med minimum 5 års erfaring i modtagelse af patienter
udskrevet til eget hjem efter indlæggelse på somatisk sygehus.
 Ansat på nuværende arbejdsplads i minimum 3 år.
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer:
Uddannelsessted:
Thisted.
Helene Bovbjerg – 163306
Lisbeth Heide Sørensen – 163299
Dorte K. K. Møller - 163307
VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i
E-mail adresse og telefon:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) Lise Bjerre Christensen
Uddannelsessted: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted.
E-mail adresse og telefon:[email protected]
Vejleders underskrift: ____________________________________
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______ Navn:___________________________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn:___________________________
VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen
46
Information om deltagelse i bachelorprojekt i sygeplejerskeuddannelsen
Dato:___________
Vi, Helene, Lisbeth og Dorte, er studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted.
I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der omhandler:
Tværsektoriel kommunikation mellem sygeplejerske på sygehus og sygeplejerske i hjemmeplejen og informationens betydning for sygeplejen til patienten.
Formål: Vi vil undersøge sygeplejerskernes forskellige behov for information
ved modtagelse af en patient, således at denne viden kan fremme den
tværsektorielle kommunikation, til gavn for patienten ved overgangen mellem sektorerne.
Vores problemformulering lyder:
Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre
patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
Vi har til dette formål brug for at få kontakt med 1 sygeplejerske i en akutmodtagelse og 1 sygeplejerske i hjemmeplejen, som vi vil interviewe ved
hjælp af en semistruktureret interviewguide. Samtalen forventes at vare
mellem 30-60 minutter og vil blive optaget og herefter transskriberet. Derefter skal de indsamlede data analyseres og være en del af empirien til vores bachelorprojekt.
Samtalen vil finde sted i uge 48. Vi har kontaktet din leder og fået samtykke til at foretage interviewet. Vi ønsker forud for interviewet at aftale tid og
sted efter dit ønske. Du vil blive kontaktet.
Vi vil spørge om du vil deltage i projektet på følgende betingelser:
 Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.
 Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
 Oplysninger der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.
 Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte:
Helene Bovbjerg ([email protected]) Lisbeth Heide Sørensen
([email protected]) eller Dorte K.K. Møller ([email protected])
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive vedhæftede samtykkeerklæring og medbringe denne til interviewet.
47
Med venlig hilsen
(de studerende)
Vejleder er:
Navn: Lise Bjerre Christensen
Underskrift: _______________________________
Arbejdstelefonnummer:
Arbejds- E-mail: [email protected]
48
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter
i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende bachelorprojekt
Udarbejdet af: Helene Bovbjerg, Lisbeth Heide Sørensen, Dorte K. K. Møller.
Formålet med projektet: Vi vil undersøge sygeplejerskernes forskellige behov for information ved modtagelse af en patient, således at denne viden
kan fremme den tværsektorielle kommunikation, til gavn for patienten ved
overgangen mellem sektorerne.
Projektets problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I
den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der
udarbejder projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til
deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet
kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift:
Dato:
49
Bilag 3.
Interviewguide sygeplejersken på sygehus
Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre
patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Præsentation af deltager: Hvilken
funktion og erfaring har informanten i forhold til det tværsektorielle
samarbejde?
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Har du erfaringer fra både sygehus
og hjemmepleje omkring modtagelse
af en patient? (indlæggelse/udskrivelse)?
Hvor længe har du været her?
Hvad er din arbejdsopgave når en
patient bliver indlagt?
Hvad er din arbejdsopgave når en
patient skal udskrives til hjemmeplejen?
Hvordan oplever sygeplejersken
tværsektoriel samarbejde?
Hvordan oplever du samarbejdet
med hjemmeplejen ?
Hvem/hvad er din vigtigste informationskilde når du modtager en patient fra hjemmesygeplejen?
Kan du give et eksempel på en situation hvor samarbejdet har været
godt for patienten?
Hvad oplevede du var årsag til det?
Kan du give et eksempel på en situation hvor samarbejdet har været
mindre godt for patienten?
Hvad oplevede du var årsag til det?
50
Hvordan oplever sygeplejersken
tværsektoriel kommunikation?
Hvordan kommunikerer du med
hjemmeplejen når en patient bliver
indlagt?
Hvordan kommunikerer du med
hjemmeplejen når en patient bliver
udskrevet?
Hvilke forventninger har den afsendende sygeplejerske til modtagersygeplerskens behov for og brug af
information? Hvilke informationer
synes relevante?
Hvilke informationer sender du med
når du udskriver en patient til
hjemmeplejen?
Hvad ser du som de vigtigste informationer du kan sende med hjem?
Hvad forventer du din information
bliver brugt til?
Hvordan oplever den modtagende
sygeplejerske den tværsektorielle
kommunikation og kvaliteten af informationen?
Hvilke informationer ser du som de
vigtigste når du modtager en patient
fra hjemmeplejen?
Hvilken betydning har informationen
for sygeplejen til patienten?
Hvad mener du de informationer
som du modtager fra hjemmeplejen
får af betydning for patienten?
Hvilke informationer kan gavne patienten?
Hvilke bud har sygeplejersken på en
forbedring af modtagelsen i fremtiden?
Hvad tænker du der overordnet skal
til for at skabe større sikkerhed i plejen til patienten når de overdrages
fra en sektor til en anden?
Hvad skal der til for at forbedre patientens overgang fra hjemmeplejen
til sygehuset?
Sundhedsaftalen
Oplever du at der er bestemte aftaler
og retningslinjer i forhold til at sikre
kommunikation på tværs?
ex. Sundhedsaftalen?
Hvordan bruger du det i dit arbejde?
Debriefing
Har du mere at sige inden vi stopper?
51
Interviewguide hjemmesygeplejersken
Hvordan oplever sygeplejersken på sygehuset og sygeplejersken i hjemmesygeplejen den tværsektorielle kommunikation ved modtagelse af en ældre
patient, og hvilken betydning får informationen til den modtagende sygeplejerske for sygeplejen til patienten?
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Præsentation af deltager: Hvilken
funktion og erfaring har informanten i forhold til det tværsektorielle
samarbejde?
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Har du erfaringer fra både sygehus
og hjemmepleje omkring modtagelse
af en patient? (indlæggelse/udskrivelse)?
Hvor længe har du været her?
Hvad er din arbejdsopgave når en
borger kommer hjem fra sygehuset?
Hvad er din arbejdsopgave når en
borger skal indlægges?
Hvordan oplever sygeplejersken
tværsektoriel samarbejde?
Hvordan oplever du samarbejdet
med sygehuset ?
Hvem/hvad er din vigtigste informationskilde når du modtager en patient fra sygehuset?
Kan du give et eksempel på en situation hvor samarbejdet har været
godt for patienten?
Hvad oplevede du var årsag til det?
Kan du give et eksempel på en situation hvor samarbejdet har været
mindre godt for patienten?
Hvad oplevede du var årsag til det?
Hvordan oplever sygeplejersken
tværsektoriel kommunikation?
Hvordan kommunikerer du med sygehuset når en patient bliver indlagt?
52
Hvordan kommunikerer du med sygehuset når en patient bliver udskrevet?
Hvilke forventninger har den afsendende sygeplejerske til modtagersygeplerskens behov for og brug af
information? Hvilke informationer
synes relevante?
Hvilke informationer sender du med
når du indlægger en patient?
Hvad ser du som de vigtigste informationer at sende med?
Hvad forventer du din information
bliver brugt til?
Hvordan oplever den modtagende
sygeplejerske den tværsektorielle
kommunikation og kvaliteten af informationen?
Hvilke informationer ser du som de
vigtigste når du modtager borgeren
fra sygehuset?
Hvilken betydning har informationen
for sygeplejen til patienten?
Hvad mener du de informationer
som du modtager fra sygehuset får
af betydning for patienten?
Hvilke informationer kan gavne patienten?
Hvilke bud har sygeplejersken på en
forbedring af modtagelsen i fremtiden?
Hvad tænker du der overordnet skal
til for at skabe større sikkerhed i plejen til patienten når de overdrages
fra en sektor til en anden?
Hvad skal der til for at forbedre patientens overgang fra sygehuset til
hjemmeplejen
Sundhedsaftalen
Oplever du at der er bestemte aftaler
og retningslinjer i forhold til at sikre
kommunikation på tværs?
ex. Sundhedsaftalen?
Hvordan bruger du det i dit arbejde?
Debriefing
Har du mere at sige inden vi stopper?
53
54