Baggrund for Københavns Biblioteker Strategi 2014-2019
BAGGRUND for Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Baggrund for Københavns Biblioteker Strategi 2014-2019 Indholdsfortegnelse Oplysning og uddannelse – ny rolle for Københavns Biblioteker.....................................1 Biblioteket i vidensamfundet .............................................................................................2 Public service rolle på kultur .............................................................................................3 Øgede kompetencekrav .....................................................................................................3 Nye former for læring ........................................................................................................4 Flere ikke-brugere..............................................................................................................5 Konkurrence om opmærksomheden ..................................................................................6 Bibliotekets styrker ............................................................................................................6 Kulturel aktivitet – ny rolle for Københavns Biblioteker ..................................................7 Kultur og identitet ..............................................................................................................8 Sociale medier ...................................................................................................................9 Kulturel aktivitet og dannelse ..........................................................................................10 Oplysning og uddannelse – ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebibliotekets rolle er jævnligt til diskussion, fordi både rammevilkår og opgaver er under hastig forandring. Derfor indledes strategien med overvejelser om de ændrede rammevilkår og en ændret rolle for Københavns Biblioteker. Nedenstående figur indeholder en præsentation af nogle af rammevilkårene. Figuren illustrerer sammenhængen mellem rammevilkår og mere grundlæggende samfundsmæssige behov på den ene side og bibliotekets ændrede rolle på den anden side. Rammevilkårene gennemgås i de følgende afsnit. Figur 1: Rammevilkår for folkebiblioteket Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige udfordringer på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Globaliseringens konkurrencepres skaber fokus på vækst og viden, der giver anledning til 1 øgede kompetencekrav. Disse krav skal sammenholdes med de mange dårlige læsere, ringe itfærdigheder og nye læringsformer. Læsning og læring bliver dermed vigtige indsatsområder ofte med et meget konkret fokus på den enkelte borger i form af uddannelseskrav. Den nederste del af figuren læses på samme vis; Fokuseringen på vækst og viden indebærer, at bibliotekets formål fortsat er relevant. Konkurrence om opmærksomhed er en udfordring for bibliotekets traditionelle opgaveløsning. Ligeledes udgør et stigende antal ikke-brugere et problem i et vidensamfund. Bibliotekets vigtigste styrker er bøgerne, borgerne som ressource og biblioteket som fysisk rum. Dermed bliver en opsøgende indsats og nye fysiske rammer vigtige indsatsområder for biblioteket. Resultatet bliver borgerens kompetencer som vigtigt indsatsområde. Biblioteket i vidensamfundet Den traditionelle opgave for biblioteket har jævnfør formålsparagraffen været at give adgang til først bøger og sidenhen musik, film og digitale informationsressourcer. Biblioteket sørgede for, at alle havde adgang til medier og kulturelle tilbud, og på den måde blev formålet opfyldt – borgerne fik bedre muligheder for at blive uddannede, oplyste og kulturelt aktive. Øget digitalisering og flere digitale medier sikrer ikke i sig selv fri og lige adgang til kultur og viden for alle borgere Borgerens adgang til medier og kulturelle tilbud er fortsat en vigtig opgave for Københavns Biblioteker. Den øgede digitalisering og et større udbud af medier og kultur sikrer ikke i sig selv, at der er lige adgang til medier og kulturelle oplevelser for alle borgere. Københavns Biblioteker skal derfor fortsat arbejde for at sikre nem adgang og stille litteratur, musik og film til rådighed for alle københavnere. Her kan nye tilbud som biblioteksfilialer med selvbetjent adgang og digitale løsninger spille en væsentlig rolle. Tilrådighedstillelse og nem adgang er imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at opfylde folkebibliotekernes formål. Man skal kunne læse for at få noget ud af bogen, og man kan ikke udnytte adgangen til en database, hvis man ikke formår at anvende den. Manglende færdigheder har altid været en barriere for at udnytte bibliotekets tilbud, men de samfundsmæssige krav til oplysning og uddannelse er øget. Det medfører et større fokus på borgerens reelle muligheder for at udnytte bibliotekets tilbud. Viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse, men tilegnelse af viden kræver kompetencer Globaliseringen, der for alvor tog fart efter Berlinmurens fald, har blandt andet medført et øget konkurrencepres og større krav til den enkelte borgers kompetencer. Dette var netop grundlaget for det seneste nationale udvalgsarbejde om folkebibliotekernes rolle fra 2010. Her var udgangspunktet, at samfundet med fordel kan anskues som et vidensamfund. Dette er kendetegnet ved, at viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse. Viden og innovation er blevet vigtigere faktorer i produktion og værdiskabelse end eksempelvis jord, råstoffer og kapital. Den enkelte medarbejder skal kunne omsætte information til viden og have kompetencerne til at omsætte denne viden til værdiskabende aktiviteter. Det er grundlaget for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor spiller forskning og innovation også en stadig større rolle for virksomhederne i København. Det udtrykkes markant i både Regeringens innovationsstrategi og Region Hovedstadens erhvervsstrategi. 2 Public service rolle på kultur Der er et stærkt politisk fokus på uddannelse, som blandt andet kommer til udtryk i regeringens vision om ”Den bedst uddannede generation” og en reform af folkeskolen. Københavns Biblioteker kan ikke nøjes med at give adgang til medier, men må fokusere mere på den enkelte borger og dennes kompetencer De øgede samfundsmæssige krav til den enkelte borgers kompetencer indebærer, at Københavns Biblioteker ikke længere kan nøjes med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at give adgang til medier. Der skal fokuseres mere på borgerne og på deres kompetencer, hvis bibliotekerne skal opfylde formålet. Øgede kompetencekrav En tidlig læseindsats giver markante resultater i skolen og resten af livet I de senere år er der blandt andet med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne fokuseret mere på børns læsefærdigheder. I PISA-undersøgelsen fra 2009 rakte danske elevers læsefærdigheder til en plads som nummer 24 ud af de 65 deltagende lande. I henhold til undersøgelsen opnår 15,2 % af eleverne i folkeskolen ikke funktionel læsekompetence. Det er et problem, fordi læsning i henhold til Børne- og Undervisningsministeriet er grundlaget for læring i alle fag. Figur 2: Tidsforbrug på fritidslæsning Det er naturligvis primært et anliggende for folkeskolerne, men Københavns Biblioteker kan bidrage til at gøre flere børn til gode læsere. Man ved, at den tidlige indsats (før skolealderen) og fritidslæsning i skolealderen har stor betydning for læsefærdigheder. Et øget tidsforbrug på læsning i fritiden (svarende til ½ time dagligt) er forbundet med en gennemsnitlig forbedring af elevernes læsefærdigheder svarende til mere end et skoleår. Ligeledes opnår børn fra en tidlig alder via læsning et øget ordforråd, som stiger eksponentielt gennem skoleårene. Afstanden i ordforråd mellem de læsende og de ikke-læsende børn indhentes aldrig; heller ikke i voksenalderen. OECD koordinerede i 2013 en undersøgelse af voksne danskeres færdigheder i matematik, læsning og it. Denne ”PISA for voksne” blev lavet af SFI, der gennemførte 7.328 interviews og tests hjemme hos voksne danskere. Resultaterne viser, at næsten 600.000 danskere har dårlige 3 læsefærdigheder, og at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel, og Danmark ligger således under OECD’s gennemsnit i læsning. 600.000 danskere har dårlige læsefærdigheder og er typisk også udfordrede på it, og Københavns Biblioteker kan fokusere på livslang læring For de mange københavnere, der har dårlige læsefærdigheder, er en stor del af Københavns Bibliotekers tilbud ikke en reel mulighed. Undersøgelsen viser desværre, at de typisk også er dårlige til it. Ifølge undersøgelsen er der således et sammenfald mellem svage færdigheder i læsning og manglende it-kompetencer. Der er dog flere voksne danskere, der har dårlige it-kompetencer (næsten 30 % af voksne danskere). Resultaterne er vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til planerne om en digital, offentlig sektor, og eksempelvis Citizen 2015-planen i København og for Københavns Bibliotekers planer om øget digitalisering. På baggrund af resultaterne anbefaler OECD medlemslandene at øge fokus på livslang læring. Det har været på dagsordenen i en årrække, men den forhøjede levealder og det længere arbejdsliv kombineret med stærkt øgede kompetencekrav giver livslang læring ny relevans. Hvis PIAACundersøgelserne får samme effekt for livslang læring, som PISA-undersøgelserne har haft for folkeskolen, kan Københavns Biblioteker med fordel fokusere på dette område. Nye former for læring Livslang læring er i høj grad et individuelt projekt. OECD bruger betegnelsen “self-directed individual activity.” Københavns Biblioteker har en vigtig rolle i at understøtte denne type aktiviteter både gennem adgang til materialer, vejledning og gode fysiske rammer. Desuden bør Københavns Biblioteker kunne facilitere uformelle studiegrupper for københavnere med samme interesse for et givent emne. Det kan eksempelvis ske ved at formidle kontakt og facilitere interaktionen på internettet og i det fysiske rum. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læring ved også at give deltagerne et fysisk rum Inden for videregående uddannelse har der i de seneste par år været stort fokus på globale elæringsinitiativer – de såkaldte Massive Open Online Cources (MOOCs). Store amerikanske universiteter som Stanford, MIT og Harvard udbyder kurser med egne undervisere til op mod 160.000 studerende fra hele verden. Kurserne er lavet som individuel e-læring, men kan med fordel suppleres med sociale aktiviteter på eksempelvis Facebook eller ved et fysisk møde. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læringsaktiviteter ved at give muligheder for, at deltagerne kan mødes i de fysiske biblioteker. Gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013 har stor betydning for Københavns Biblioteker Det formelle uddannelsessystem undergår også store forandringer. Det er især gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013, der har betydning for Københavns Biblioteker. Gymnasiereformen introducerede mere projektarbejde, flere tværfaglige forløb, større selvstændighed og mere problembaseret læring. I 3.g laver de studerende et studieretningsprojekt (SRP-opgaven), hvor fokus er på faglig fordybelse samt et projekt i almen studieforberedelse (ATopgaven), hvor de skal demonstrere metodekundskab. I forbindelse med opgaveskrivningen er 4 gymnasieeleverne flittige brugere af Københavns Biblioteker. De bruger de fysiske rum til studiemøder, materialerne til opgaverne og medarbejderne til vejledning. Gymnasieelever har brug for litteratur, vejledning og informationskompetencer Gymnasieelevernes konkrete udfordring er at finde den rette information og at vurdere den. Det er en kernekompetence for biblioteksmedarbejdere og et at de områder, hvor Københavns Biblioteker kan bidrage til at understøtte læring. Det er afgørende for eleverne at de baserer deres læring og opgaver på den rette information. Professor i filosofi Vincent Hendricks har lidt forenklet skrevet, at: ”Viden = sand information + proces.” Begreberne data, information og viden bruges ofte lidt lemfældigt, men ikke hos Hendricks, hvor pointen er, at man kun bør påstå at vide noget, hvis det er resultatet af en bestemt proces og baseret på sand information. Bibliotekerne bruger begrebet informationskompetence om evnen til at finde, evaluere og anvende den rette information. Københavns Biblioteker tager udgangspunkt i den definition, der anvendes af den amerikanske biblioteksforening. Der er i mange år blevet udbudt kurser i dette på bibliotekerne under overskriften biblioteksorientering eller biblioteksintroduktion, men med internettets udbredelse og andre mediers øgede betydning er informationskompetence en mere velegnet betegnelse. I takt med at der lægges større vægt på livslang læring og mere selvstændige studieaktiviteter, bliver informationskompetence relevant for en større kreds af borgere, der benytter Københavns Biblioteker til at dygtiggøre sig. Folkeskolereformen giver Københavns Biblioteker nye muligheder for samspil med de københavnske skoler. I lighed med den øvrige Kultur- og Fritidsforvaltning kan Københavns Biblioteker således understøtte ambitionen om, at den lokale folkeskole åbner sig mod omverden og inddrager lokalsamfundet. Oplagt samarbejde med folkeskolen handler om elevernes informationskompetencer og digitale dannelse Københavns Biblioteker kan sammen med folkeskolerne udvikle arrangementer med litteraturformidling både på skolen og biblioteket for at fremme elvernes fritidslæsning. Andre mulige samarbejdsområder kunne være udvikling af elevernes informationskompetence og digitale dannelse (kompetent og ansvarsbevidst brug af sociale medier). Flere ikke-brugere Københavns Biblioteker har haft stigende besøgstal gennem en længere årrække. Det høje besøgstal med 4 mio. årlige besøg viser, at bestræbelserne på at forbedre adgangen til biblioteket med udvidet åbningstid og sammenlægning med kulturhuse har været en succes. På trods af de høje besøgstal, er der imidlertid en let faldende andel af københavnerne, der jævnligt benytter bibliotekerne. Forklaringen på disse tilsyneladende modsatrettede tendenser er, at de borgere, der bruger bibliotekerne, til gengæld benytter dem meget ofte. En anden tydelig tendens er et svagt faldende udlån af fysiske bøger kombineret med en kraftigt stigende benyttelse af digitale informationsressourcer. Disse to tendenser giver to meget væsentlige udfordringer for Københavns Biblioteker i de kommende år. Der skal bruges mange flere ressourcer på digitale materialer samtidig med at efterspørgslen efter fysiske materialer kun falder gradvist. 5 Løsningen på denne udfordring er en omlægning af biblioteksbetjeningen og en målrettet digitaliseringsindsats. Tallene viser ligeledes, at Københavns Bibliotekers digitale omstillingsstrategi langsomt bærer frugt på trods af den omkostningstunge proces fra det analoge til det hybride bibliotek. En anden udfordring er det stigende antal ikke-brugere. Der er ca. 30 % af københavnerne, der bruger bibliotekerne hyppigt, ca. 25 % der bruger biblioteket engang i mellem og ca. 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket. I 2012 fik 13.000 danskere nyt arbejde søgt fra en bibliotekscomputer Biblioteksbrug varierer i en persons livscyklus og kan eksempelvis være bestemt af, om der i livssituationen er fokus på studie, karriere eller børn. Det er imidlertid ganske sandsynligt, at de 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket, kunne have særligt behov for bibliotekets tilbud. Et ikke ubetydeligt antal borgere benytter bibliotekets computere til fx at interagere med det offentlige Danmark og til at søge arbejde. Dette til trods for den meget høje andel af danske hjem med computere og internetadgang. Biblioteket ses som et frirum, hvor man uden et forventningspres kan skærpe sine kompetencer i fx internetsøgninger, udarbejdelse af CV o.lign. I 2012 søgte ca. 36.000 danskere job fra en bibliotekscomputer, og for13.000 lykkedes det at få det. Udviklingen betyder, at Københavns Biblioteker må have et større fokus på borgernes adfærd og behov. Bibliotekstilbuddet skal ikke kun være et tag-selv-bord for ressourcestærke københavnere, og Københavns Biblioteker må derfor også påtage sig en mere opsøgende rolle. Konkurrence om opmærksomheden Der er ikke længere knaphed på medier og kulturelle tilbud, men på brugernes opmærksomhed Internettets øgede betydning og et voksende medieudbud er yderligere grunde til, at Københavns Biblioteker må udvikle et mere udadrettet fokus. Det øgede udbud af medier medfører, at bibliotekernes samling ikke længere spiller samme centrale rolle for mange borgere som tidligere. Man taler om, at der ikke længere er en knaphed på medier og kulturelle tilbud, men en kamp om brugernes opmærksomhed. Internetmagasinet Quartz bemærkede i en artikel om streamingtjenesten Netflix, at man her har erkendt, at man konkurrerer med stort set alle fritidsaktiviteter om brugerens tid og opmærksomhed. Det er en udfordring for alle kulturinstitutioner, at man bliver nødt til at have en mere aktiv kulturformidling, hvis man vil sikre, at borgerne i det mindste har haft mulighed for at tage stilling til tilbuddet. For Københavns Biblioteker er det naturligvis særligt vigtigt at følge borgernes benyttelse eventuelt inddelt efter målgrupper, når formålet er at fremme alle borgeres oplysning uddannelse og kulturelle aktivitet. Bibliotekets styrker Københavns biblioteker har et højt besøgstal, og når tilfredsheden blandt brugerne måles er den meget høj (97%). Derfor må ændringer i Københavns Bibliotekers opgaver og rolle ikke ske på bekostning af den biblioteksbetjening, der gør Københavns Biblioteker så attraktive for mange 6 københavnere. Figur 3: Hvor tilfreds er du alt i alt med biblioteket? De væsentlige styrker er medarbejderne, samlingen, det fysiske rum – og borgerens møde med andre borgere. Det lokale bibliotek opfylder mange forskellige behov. Som læringssted er bibliotekets styrke i høj grad, at der ikke er nogen barrierer for at komme i gang. Der lægges vægt på en spontan, lystpræget, uformel og problembaseret tilgang til læring. Udgangspunkt er det individuelle projekt og den enkeltes nysgerrighed, hvad enten det er indvandreren der får vejledning i at lave en ansøgning, den ældre der deltager i et kursus om nem-id eller den unges nyfundne interesse for slaget ved Dybbøl. De mange brugere af Københavns Biblioteker er en væsentlig styrke i forhold til at understøtte læring. Det skal ikke nødvendigvis ske ved, at borgerne skal optræde som frivillige for at hjælpe andre borgere. Det handler i højere grad om, at der skabes gode rammer for at blive klogere sammen. En læseklub på tysk giver herboende tyskere mulighed for at møde københavnere, der til gengæld udvikler deres sprogfærdigheder. Læseklubber for faglitteratur knyttet til arrangementsvirksomhed om samme emne er et andet eksempel på denne tilgang. Fremtidens bibliotek har færre fysiske bøger og reoler, men flere mennesker og digitale tilbud Fremtidens københavnske biblioteker vil have flere mennesker og færre reoler. Litteraturen vil fortsat være kernen i biblioteket, men en stor del af den vil være digitaliseret, og biblioteket skaber især værdi ved at skabe nye rammer for litteraturoplevelsen. Kulturel aktivitet – ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebiblioteket er både en lærings- og kulturinstitution. Det er den måde, hvorpå biblioteket fletter læring og kultur, der giver en særlig tilgang til læring. Det er omvendt også denne synergi, der giver en særlig tilgang til kultur. For en kulturinstitution har kultur naturligvis en værdi i sig selv, men for biblioteket er kultur også et grundlag for dannelse. Nedenstående figur illustrer udvalgte rammevilkår i forhold til Københavns Bibliotekers rolle som kulturinstitution. 7 Figur 4: Københavns Biblioteker som ramme om kulturtilbud Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige tendenser, der er relevante for bibliotekerne på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Udgangspunktet er det senmoderne samfund, der blandt andet er kendetegnet ved, at identitet spiller en vigtig rolle også i forhold til kultur. Det foregår inden for rammerne af en omfattende digitalisering af medierne og en øget internationalisering og kommercialisering af mediebilledet. Der sker en fragmentering af traditionelle, kulturelle fællesskaber til fordel for mere flygtige fællesskaber - ofte understøttet af sociale medier. Medieforbruget er personaliseret og ofte også inspireret af sociale netværk. Mediekompetencer og kritisk tilgang er væsentlige for at kunne deltage i kulturlivet. Den nederste del af figuren tager udgangspunkt i bibliotekets traditionelle rolle i at fremme dannelse. Rammer og idealer for opgaven er ændret. Der er en større mangfoldighed i kulturelle udtryk og livssituationer, og biblioteket tager i højere grad et lokalt udgangspunkt. Biblioteket har fortsat et normativt udgangspunkt i kulturformidlingen med udgangspunkt i bibliotekslovens kriterier om alsidighed, aktualitet og kvalitet. I kraft af de ændrede vilkår foregår kulturformidlingen i dialog mellem borgerne for at styrke mediekompetencer, fremme kritisk dialog og finde fælles kvalitetskriterier i bibliotekets public service funktion. Kultur og identitet Tidligere kulturelle fællesskaber er under forandring, og kulturens institutioner har ikke længere den samme betydning for den enkelte borger Hvor bibliotekets rolle i forhold til læring tager afsæt i viden og kompetencer, handler rollen som kulturinstitution om andre samfundsmæssige og menneskelige vilkår. Sociologer taler om det senmoderne samfund præget af kulturel frisættelse og mere fragmenterede fællesskaber. Begrebet antyder en vis kontinuitet med modernitetens tro på individ, fremskridt og idealer (jf. afsnittet om læring), men også et samfund, der er ved at ændre karakter. I denne sammenhæng er det væsentlige, at tidligere kulturelle fikspunkter og fællesskaber er under forandring. De institutioner og medier, der tidligere udgjorde en fælles og stabil referenceramme, har ikke længere den samme 8 betydning for den enkelte borger. Udviklingen foregår i tæt samspil med en medieudvikling, der er præget af internationalisering og kommercialisering. Her spiller internettet en central rolle. Multinationale selskaber som Google og Facebook tilbyder nye rammer for medieforbrug og interaktion finansieret af reklamer og baseret på indgående kendskab til brugernes adfærdsmønstre. For brugerne bliver det sværere at gennemskue, hvordan benyttelse af bestemte tjenester og adfærdsdata bidrager til at forme de tilbud og den information, som man præsenteres for på internettet. Internetaktivisten Eli Pariser har introduceret begrebet ”filterboble” om de filtre og algoritmer, der skaber et personligt og unikt informationsunivers for den enkelte internetbruger. Der foregår en automatisk individualiseret sortering i de søgeresultater, Google præsenterer, de film, der foreslås hos Netflix, og venners opdateringer på Facebook. Globale tjenester viser tilbud baseret på tidligere valg, så brugeren sjældent præsenteres for nye ideer, perspektiver og genrer og ved måske slet ikke, der filtreres Relevans bliver et spørgsmål om den information, man ønsker at se, men ikke nødvendigvis den information, man har behov for at se. Man bliver ikke i tilstrækkelig grad introduceret for nye ideer, nye mennesker og anderledes perspektiver, og man ved ikke, hvad der filtreres fra. Internettets potentiale som et åbent debatforum og en ny offentlighed undergraves ifølge Pariser af denne usynlige algoritmiske redigering af information. Biblioteket er stedet, hvor ny og smal litteratur, musik og filmkunst kan præsenteres uden kommercielle overvejelser For Københavns Biblioteker illustrerer udviklingen, at det ikke er tilstrækkeligt at stille materialer til rådighed og stole på, at det i sig selv fremmer oplysning og uddannelse. Der er behov for en mere aktiv indsats. Det kan eksempelvis være en målrettet indsats for netop at præsentere et anderledes og inspirerende tilbud gennem bibliotekets formidling. Københavns Biblioteker vil også anvende algoritmer og personalisering i det digitale bibliotek, men indretningen skal overvejes nøje og være tydelig for borgerne. Internettet er en billig distributionsplatform for musik, tv, film og bøger. Det giver mulighed for billig distribution af kulturelle tilbud til store målgrupper med nye forretnings- og abonnementsmodeller. Reklamefinansiering indebærer, at indhold kan tilbydes ”gratis.” På musikområdet er streaming-tjenesten Spotify et godt eksempel. Alle borgere har nu mulighed for at få adgang til et ”gratis,” reklamefinansieret musiktilbud. Tilsvarende på abonnementsområdet ser man musiktjenester koblet til tilbud fra mobil- og teleselskaber. De ”gratis” tilbud eksempelvis på musikområdet er naturligvis en konkurrent til Københavns Bibliotekers tilbud. Her skal bibliotekerne formentlig ikke bruge ressourcer på at stille streaming af musik til rådighed eller formidle et online musiktilbud, medmindre det tilbyder noget andet end de kommercielle, ”gratis” tjenester. Sociale medier I det senmoderne samfund er de traditionelle institutioner svækkede og fællesskaber har en mere flygtig karakter. De sociale medier anvendes til at indgå i nye fællesskaber og til at understøtte borgerens personlige 9 og professionelle netværk. Dermed bliver det vigtigt for den enkelte borger at have kompetencer til at anvende sociale medier og en forståelse for de uformelle aspekter af brugen af sociale medier. Det kan være ældre, der gennem undervisning i Facebook bliver trygge ved at anvende tjenesten til at holde kontakt med familie og venner eller unge, som lærer at forholde sig kritisk til, hvad man deler eller kommunikerer på sociale medier, og hvilke digitale spor man afsætter på internettet. Sociale medier kræver kompetencer og viden, men giver nye muligheder for læring og kulturformidling De sociale medier spiller også en større rolle i kulturformidlingen. Kulturelle tilbud anbefales og vurderes i netværket, og venners anbefalinger spiller ofte en større rolle end traditionel kulturformidling eller anmeldelser. Med sociale medier fungerer internettet i højere grad som en dynamisk samtale end en mere statisk platform for formidling. For Københavns Biblioteker indebærer denne udvikling, at borgerne i højere grad skal inddrages i kulturformidlingen, og at Københavns Biblioteker bidrager med ny inspiration til samtalerne på de sociale medier. Det er vigtigt, at alle københavnere har kompetencer til at anvende sociale medier, men også en bevidsthed om, at man skal forholde sig kritisk til, hvordan man bruger dem. Kulturel aktivitet og dannelse Folkebibliotekernes kulturformidling udspringer af en dannelsestanke. Det er et humanistisk ideal om en oplyst borger, der bliver kultiveret gennem mødet med relevante litteratur-, musik- og filmværker. Her er bibliotekets samling central, fordi den er udvalgt efter kriterierne om alsidighed, aktualitet og kvalitet. Dannelsestanken adskiller sig fra det kompetencefokus, som folkebiblioteket anlægger i mange læringsaktiviteter. Dannelsesidealet er mere værdiladet (noget er bedre end andet), og dannelsen er et mål i sig selv, hvor kompetencer ofte i højere grad er redskaber til at fremme andre formål. Københavns Biblioteker har ikke dannelse af københavnerne som formål, men bibliotekernes kulturtilbud afspejler, at de har noget på hjerte. For Københavns Biblioteker er det ikke ligegyldigt om barnet møder en forfatter eller en tryllekunstner på biblioteket. Det er fortsat samlingen, der er grundlaget for Københavns Bibliotekers kulturformidling, og kvalitet, alsidighed og aktualitet er nøgleordene. København er i stigende grad en international by, og over 20 % af borgerne er etniske minoriteter. Det indebærer, at mangfoldighed er et vigtigt tema i kulturaktiviteterne, hvor borgerne både har mulighed for at møde dansk og international kultur. Københavns Biblioteker er mange steder fusioneret med kulturhuset. Det giver sammen med forvaltningens målsætninger om frivillighed og inddragelse af borgerne gode muligheder for at udvikle bibliotekets kulturformidling, så den i højere grad skaber dialog blandt borgerne. Københavns Biblioteker skal ikke blot give adgang til en samling, men skabe aktiviteter med udgangspunkt i litteraturen, musikken eller filmen. Den meget brede vifte af arrangementer og den omfattende klubvirksomhed er gode eksempler på dette. Når man som borger har læst en god bog, kan det give litteraturoplevelsen endnu større værdi at diskutere den med andre borgere eller at møde forfatteren. De enkelte biblioteker i København har et bydelsfokus, og de lokale kulturelle aktiviteter kan bidrage til at styrke det lokale fællesskab i bydelen. 10 Københavns Biblioteker bidrager med noget, borgeren typisk ikke kan få andre steder Københavns Bibliotekers særlige tilgang til kulturelle aktiviteter er, at de gerne må have et læringselement. De må gerne udbrede perspektivet, give ny inspiration og bidrage til debatten og den fælles kulturelle forståelse. Det er således en public service opgave i den forstand, at de kulturelle aktiviteter bør være et supplement til de kommercielle tilbud og have et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Københavns Biblioteker bidrager med noget, som borgeren typisk ikke kan få andre steder, og alsidighed, aktualitet og kvalitet er ikke kun nøgleord i materialeudvælgelsen, men i de arrangementer og aktiviteter, som biblioteket laver med borgerne. Det betyder helt konkret, at Københavns Biblioteker ønsker at sætte rammerne for aktiviteterne, men i højere grad inddrage borgerne for at skabe en kritisk dialog om kulturen. Derudover vil Københavns Biblioteker arbejde mere systematisk med arrangementer, borgerinddragelse og klubvirksomhed og søge at skabe en stærkere sammenhæng mellem disse elementer. 11
© Copyright 2024