Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen Få viden, inspiration og værktøjerne til at revitalisere eksisterende aktiviteter og til at udvikle nye aktiviteter og undervisningsforløb gennem et tre-dages kursusforløb. Med den nye skolereform er en ny virkelighed for skolebørn, lærere og forældre startet. En længere og mere varieret skoledag er i gang med at blive implementeret og aktører i lokalsamfundet inviteres indenfor for at bidrage til at børnene kan opleve læring på andre måder og i andre omgivelser. Udvikling af et tættere samarbejde mellem skoler og biblioteker er blevet et fokusområde for mange biblioteker som følge af implementeringen af folkeskolereformen. Derfor sætter Centralbibliotekerne fokus på skole- og bibliotekssamarbejde og udbyder et tre-dages kompetenceudviklingsforløb til alle biblioteker i landet. Indhold i kompetenceudviklingsforløbet Forløbet består af en konference, hvor deltagerne får viden om skolereformen, om de nye pædagogiske læringscentre og får indblik i lærerens praksis samt eksempler på skole- og bibliotekssamarbejder fra regionen. Herefter følger to kursusdage, hvor deltagerne arbejder med kortlægge og koble de kompetencer, der er på deres bibliotek, med de mål lærerne arbejder med i forhold til elevernes læring. Deltagerne får herigennem værktøjer til at identificere og opdyrke nye samarbejdspartnere på skolerne. For at få det fulde udbytte af forløbet anbefales det at to medarbejdere og gerne flere deltager i de tre kursusdage. Deltagerne skal forvente at afsætte tid mellem de tre kursusdage til at arbejde med opgaver, der stilles i forløbet. Forberedelsestiden i forløbet estimeres til ca. 10 timer. Pris for det samlede forløb er 900 kr. pr. deltager Læs mere og tilmeld jer forløbet under arrangementer på Centralbibliotek.dk Konference for CB region Roskilde og Gentofte SKOLEREFORMEN FRA A-Z – VIDEN OG PRAKSISEKSEMPLER På konferencen vil deltagerne få viden om skolereformen og de nye Pædagogiske Læringscentre. Dagen byder derudover på oplæg, der giver indblik i lærerens praksis og erfaringer med skole- og bibliotekssamarbejder gennem to cases fra regionens biblioteker. PROGRAM 9.00-9.20 Morgenmad 9:20-9:30 Velkomst og introduktion til dagen 9:30-10:30 Reformens indhold og intentioner, v. Pia Bajlum Esbensen. Ph.d. i medier og kommunikation, it-didaktisk og -pædagogisk konsulent og medievejleder 10.30-10.45 Pause 10.45-11.30 Fra skolebibliotek til Pædagogisk læringscenter, v. Pia Bajlum Esbensen 11.30-12.00 Perspektivering og videre refleksion på baggrund af formiddagens oplæg 12.00-12.45 Frokost 12.45-13.15 Genreforløb for 1. klasser i Gentofte kommune v. Maria Bruun, projektleder og Johanne Elvers Madsen, Børnebibliotekar, Gentofte bibliotekerne 13.15-14.00 Indblik i lærerens maskinrum v. folkeskolelærer fra regionen 14.00-14.15 Pause 14.15 -14.45 Skolereformen som indsatsområde for Greve Bibliotekerne v. Bettina Falsing, børnebibliotekar og koordinator for skoleindsatsen 14.45-15.15 Diskussion og perspektivering på dagen 15:15-15.30 Opsamling på dagen og tak for nu Sted: Roskilde Bibliotekerne, Dronning Margrethes vej 14, 4000 Roskilde Dato: 10. september Kursusdage for CB Region Gentofte Skolesamarbejde – Spot kompetencerne på jeres bibliotek Deltagerne bliver gennem forløbet skarpe på, hvad deres bibliotek stærke til og kan tage udgangspunkt i, når der initieres samarbejder og udvikles initiativer med og til folkeskolen. På kursusdagene arbejder deltagerne med at kortlægge og koble de kompetencer, der er på deres bibliotek, med de mål lærerne arbejder med i forhold til elevernes læring. Deltagerne får også værktøjer til at identificere og opdyrke nye samarbejdspartnere på skolerne. Aktiviteterne krydres med videndeling og idépuljer mellem de deltagende biblioteker, og måske opstår der nogle fælles pejlemærker i processen. Undervisere: Stig Grøntved Larsen og Karen Myhre Jensen Datoer: Tirsdag d. 27.10 og torsdag d. 26.11 begge dage fra 9-16.00 Sted: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup
© Copyright 2024