Vilkår for mobilt gadesalg

-
Vilkår for mobilt gadesalg
Små mobilvogne under 2,5 m2 fx ladcykel og kaffeknallert
Københavns Kommune tillader mobilt gadesalg (omførsel) fra mindre
vogne fx ladcykel, kassecykel, kaffeknallert, (under 2 m2) på offentligt
vejareal og parker ejet af Københavns Kommune med undtagelse af:
- Rød Zone (se kort på sidste side)
- Havneparken på Islands Brygge
- Churchill Parken
- Svanemøllestranden.
- Minimum 100 meter afstand til Café Rosenhaven i Valby Parken.
- Området omkring Den Lille Havfrue i Langelinieparken.
Mobilt gadesalg i Rød Zone, Havneparken, Amaliehaven, Churchill
Parken, Islands Brygge og Svanemøllestranden kræver særlig tilladelse.
Store mobilvogne over 2,5 m2 fx foodtrucks og varevogne
Københavns Kommune tillader mobilt gadesalg (omførsel) fra større vogne
fx foodtrucks og varevogne (over 2 m2) på offentligt vejareal og parker ejet
af Københavns Kommune med undtagelse af:
- Latinerkvarteret i indre by (Inden for området afgrænset af Strøget,
Nørregade, Nørre Voldgade og Vester Voldgade)
På P-pladser, skal der betales afgift, hvor dette påkræves.
Det er ikke tilladt at parkere og sælge fra fodgængerarealer, fx på torve,
fortove, pladser mv.
Oktober 2015
Center for Trafik og
Byliv
Telefon
3366 3304
E-mail
[email protected]
Der skal altid foretages lovlig parkering eller standsning efter
færdselsloven.
Der må ikke sælges ud til kørebane eller cykelsti.
Generelt
Hvis Københavns Kommune vurderer, at der opstår trængselsmæssige
udfordringer andre steder end i rød zone og specielle områder vil disse
kunne inddrages i særordningen.
Tilladelse skal altid medbringes og skal påklistres synligt. Såfremt dette
ikke overholdes, kan tilladelsen inddrages.
Tilladelsen må ikke overdrages til andre og er tilknyttet den specifikke
vogn der er givet tilladelse til.
Placering
Mobilt gadesalg må aldrig finde sted under omstændigheder, der er til gene
for trafik, færdsel og tilgængelighed fx:
- Tvinger fodgængere, herunder personer med barnevogn, rollator, kørestol
eller lignende ud på vejbane eller cykelsti.
- Tvinger cykellister ud på vejbanen.
- Blokerer færdselsarealet eller anbringes, så den mindsker adgangen til
monumenter, butikker, restauranter og udstillingsvinduer mm.
- Blokerer ganglinjen for synshandicappede.
Ved mobilt gadesalg på fx butikkers parkeringspladser eller i parker, som
ikke ejes af Københavns Kommune, skal der søges tilladelse af
grundejeren.
Det er ikke tilladt at køre med motorkøretøjer i parkerne.
Fremtoning og renholdelse
Der må ikke opstilles skilte, parasoller, stole, fakler, kurve eller andet løst
udstyr på vejen.
Levende lys og anden åben ild er kun tilladt, såfremt det er afskærmet i fx
lanterner.
Parasoller mv. der er fastmonteret på vognen, skal være placeret så
underkanten af parasollen er mindst 220cm over jordhøjden.
Der må ikke spilles musik eller råbes.
Sælger skal rydde op efter sig og sine kunder, herunder fjerne affald og
selv sørge for at transportere det væk. Det er ikke tilladt at smide affald i
kommunens affaldsspande.
Side 2 af 3
Ophør og forpligtelser
Mobilt gadesalg må kun finde sted ved arrangementer efter aftale med
arrangøren. Sælger skal altid uden varsel flytte sig, hvis et areal skal bruges
til andre formål, som fx arrangementer, udendørsservering, faste stader,
vejarbejde, renhold og lignede.
Sælger skal øjeblikkeligt efterkomme alle instruktioner fra Politiet og
Københavns Kommune.
Københavns Kommune kan efter forudgående varsel helt eller delvist
tilbagekalde en tilladelse, herunder ændre vilkårene, hvis det skønnes
nødvendigt på grund af færdslen, herunder trængslen eller for at sikre
vejarealets øvrige funktioner som fx opholdsarealer og butiksforpladser.
Forvaltningen kan herunder indføre restriktioner med hensyn til fx
konkrete steder, der kan bruges til mobilt gadesalg, antal gadesælgere og
tæthed af gadehandel.
Københavns Kommune kan efter forudgående varsel tilbagekalde
tilladelsen efter gentagne brud på vilkår i tilladelsen, eller hvis særligt
uforudsete forhold gør det nødvendigt.
Andre love og myndigheder
Forretningsdrift fra mobile salgsvogn skal følge gældende lovgivning,
regler og retningslinjer for sin type erhverv, herunder bl.a. åbningstider.
Indehaveren har selv ansvaret for at gøre sig bekendt med disse, samt
indhente nødvendige tilladelser mv.
Få mere information på www.kk.dk/erhverv og www.startvaekst.dk
Rød zone
Side 3 af 3