Landzonetilladelse

Arkitektfirmaet John Veje as
Østergade 3
4230 Skælskør
Teknik og Miljø
Byggeri
Dahlsvej 3
4220 Korsør
Tlf.: 58 57 36 00
[email protected]
www.slagelse.dk
CVR nr.: 29 18 85 05
Landzonetilladelse
Slagelse Kommune giver hermed i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 tilladelse til genopbygning af virksomhed samt solcelleanlæg på tag på ejendommen beliggende Agervej 83, 4220 Korsør – matr. nr. 1g, Tjæreby By, Tårnborg.
14. august 2015
Sagsid.: 2015-47115
Kontaktperson:
Gitte Andersen
Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er anført i næste afsnit.
Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.
Kort nr. 1. Oversigtskort af ejendommen
Dir. tlf.: 58 57 34 27
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer det. Hvis der bliver klaget over tilladelsen, vil
kommunen orientere dig.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i Planlovens
kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Sagen videregives herfra til byggesagsbehandling.
Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på
dette brev, jf. § 56, stk. 1 i Planloven.
Vilkår for tilladelsen
Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår;

Projektet udføres som vist på tegningerne.

Tilladelsen efter Jordforureningslovens § 8 af18. maj 2015 skal overholdes.
Redegørelse
Der er søgt om at genopføre bygninger til erhverv efter brand.
Bygningernes samlede areal er på 585 m². Ydervæggene udføres af røde
mursten med trempel beklædt med antracitfarvet stålplader. Sidebygninger
beklædes i tilsvarende farver. Tage udføres med sorte bølgeplader. Vinduer/døre udføres i træ/alu og alu/alu. Facadehøjde er 4,7 m, rygningshøjde
8,0 m.
Der opsættes solcelleanlæg 50 kW på taget af den nye erhvervsbygning.
Virksomheden har tidligere ligget i Eggeslevlille, men flyttede for 4 år siden
til nuværende adresse på Agervej 83, 4220 Korsør, hvor den geografiske
placering tæt på ejerens bolig og medarbejdere, samt logistisk godt placeret
i forhold til faste kunder og transport til og fra virksomheden samt nærhed til
landevej og motorvejsnettet.
Virksomheden nedbrændte den 18. februar 2015, og virksomhedens drift
flyttede midlertidigt til en industriejendom i Skælskør, indtil der igen kunne
genetableres tilsvarende virksomhed på grunden.
Side2/7
Størrelsen på bygningen svarer stort set til den nedbrændte bygning, idet
sandblæsning tidligere har været foretaget i en teltbygning uden for den faste ejendom, men rykkes i den nye version ind, som integreret del af virksomhedens bygning.
Virksomheden beskæftiger sig med glas- og sandblæsning samt industrioverfladebehandling af stålemner m.v., hvilket i bygningen er opdelt i særskilte afsnit.
Virksomheden beskæftiger 3 – 4 mand med arbejde i bygningen og for
sandblæsning af bygninger og industriudstyr ude i marken, er der over året
beskæftiget 2 – 3 mand.
Da ejendommen er beliggende i landzone, kræver det ansøgte landzonetilladelse, da det drejer sig om genopførelse af virksomhed efter brand.
Ejendommen ligger indenfor følgende udpegninger;

Jordforurening V1

Klimazone – En del af ejendommen er omfattet af klimazonen

Særlig værdifuldt landbrugsområde

Lokale geologiske bevaringsværdier – Tude Å Delta - Ejendommens
nord/østlige hjørne

Landbrugsflade med det strategiske mål vedligeholde.

Naturnetværk kerneområder

Frølunde Fed og Store Vejlen.
Der er meddelt tilladelse efter Jordforureningslovens § 8 til bygge- og anlægsarbejde med vilkår.
En del af ejendommen er omfattet af klimazone, som er risikoområder for
oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Indenfor disse områder
må der ikke etableres bebyggelse og anlæg, der ikke er sikrede i forhold til
oversvømmelser fra havet.
Ejendommen er beliggende i særligt værdifuldt landbrugsområde, hvilket er
områder, der skal anvendes til jordbrugsdrift, da de har en høj dyrkningsværdi. I henhold til Slagelse Kommuneplan skal arealer til landbrugsdrift i
Side3/7
størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses
mest muligt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Ejendommen er beliggende indenfor et område, der er udpeget som geologisk område af lokal interesse. De geologiske bevaringsværdier omfatter
landskaber og områder med varierende geologiske formationer. De har stor
betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjenfaldende og af stor æstetisk landskabelig værdi. Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal bevares og
beskyttes. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring.
Slagelse Kommune er pt. i gang med Tude Å projektet der skal genoprette
vådområderne i området. Projektområdet ligger dog nord for ejendommen,
som ikke vil blive berørt af projektet.
Ejendommen er beliggende indenfor landbrugsflade med det strategiske mål
vedligeholde. På landbrugsflade kan beplantes, etableres nødvendig bebyggelse og anlæg under hensyntagen til det omgivne landskab samt landbrugets udviklingsmuligheder og arronderingsforhold. Byggeri skal som udgangspunkt tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Ejendommen er beliggende i et kerneområde indenfor det udpegede naturnetværk. Det samlede naturnetværk skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Inden for naturnetværket kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har
direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af
områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til
den enkelte områdetype. Inden for naturnetværket vil beskyttelseshensyn
veje tungere end benyttelseshensyn.
Nøglekarakteren for Frølundelunde Fed og Store Vejlen er: Fladt og vandlidende landskab i middel til lille skala. Lukket til delvist transparent afgrænsede landskabsrum.
Side4/7
Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal myndighederne i forbindelse med administration af gældende lovgivning sikre, at der ikke sker forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag IV).
Kommunen er ikke bekendt med forekomst af bilag IV arter på arealet.
Der har været gennemført naboorientering i medfør af Planlovens § 35, stk.
4, hvilket ikke medførte bemærkninger.
I henhold til Grundlag for administration af landzonebestemmelser i Slagelse
Kommune gives der normalt tilladelse til at opføre bygninger efter brand.
Erhvervsbygningerne opføres på nogenlunde samme sted som de eksisterende bygninger var beliggende og opføres i en bedre kvalitet.
Kommunens vurdering
Slagelse Kommune har i sin behandling bl.a. lagt vægt på;

At det ansøgte er en genopførelse af en eksisterende virksomhed efter brand.

At der ikke er nogen ”tætte” naboer og der har ikke været indsigelser
fra naboer.

At selvom Slagelse Kommune ikke har konkret viden om bilag IV arter på arealet, vurderes det dog, at projektet ikke vil have nogen betydning for områdets økologiske funktionalitet i forhold til eventuelle
bilag IV arter.

At der med denne afgørelse ikke tilsidesættes hensyn, som planloven
skal varetage.
Forhold du skal være opmærksom på
Opdager du en forurening i jorden, skal Kommunen underrettes, efter § 21 i
lov om miljøbeskyttelse.
Hvis der findes spor af fortidsminder skal jordarbejdet standses, jf. museumslovens § 27, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland, tlf. 25 52 83 83 eller på [email protected]. Efter lovens § 25 kan
den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætning af arbejdet anmode
Side5/7
det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet
indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder.
Side6/7
Det ansøgte kræver endvidere byggetilladelse.
Offentliggørelse
I medfør af Planlovens § 35, stk. 8 skal tilladelsen offentliggøres. Det sker
ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside torsdag den 20. august
2015.
Klagevejledning
Afgørelsen efter planloven kan, jf. planlovens § 58, stk. 1 og § 59, påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet af:

Enhver med retlig interesse i sagens udfald

Miljøministeren

En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

Landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og
repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du
plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis
du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Slagelse Kommune. Kommunen videresender herefter
anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Side7/7
Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter offentliggørelsen. Hvis fristen
udløber i weekenden eller på en helligdag, forlænges den til følgende hverdag. Kommunen sender det materiale, der er indgået i sagens behandling til
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Planlovens § 60. Hvis der klages, vil ansøger
og ejer blive underrettet.
Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen
være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen, jf. § 62,
stk. 1. i Planloven.
Med venlig hilsen
Gitte Andersen
Byggesagsbehandler
Kopi af








denne afgørelse er tilsendt;
Espen Nielsen, Hulbyvej 21, 4220 Korsør
Danmarks Naturfredningsforening Slagelse ([email protected])
Friluftsrådet, kreds Sydvestsjælland ([email protected])
Dansk Ornitologisk Forening ([email protected])
Dansk Ornitologisk Forening ([email protected])
Museum Vestsjælland ([email protected])
Slagelse kommunes hjemmeside (www.slagelse.dk/afgoerelse)
Byggeinformation ([email protected])