DTLs årlige konjunkturanalyse (2015)
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Indhold Indledning Konklusioner Kendetegn og udvikling i: 1. Strukturer i branchen 2. Regnskabstal 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015 4. Tema 2015: IT i virksomheden Indledning Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunktur undersøgelse er ”IT i virksomheden” – om virksomhedernes arbejde for at styrke effektiviteten og bundlinjen i virksomhederne og servicen overfor kunderne ved hjælp af IT. Brugen af IT bliver stadig mere vigtig for at kunne sikre effektive forretningsgange og redu cere omkostningerne, levere en kundeservice af en høj kvalitet og sikre, at virksomheden tænker nyt og videreudvikler sig. Samtidig er IT i serviceerhvervene, herunder vognmandserhvervet, i skarp fokus for den politiske debat om og dagsorden for konkurrenceev nen. Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved udsendelse af et spørgeskema til 1.822 af DTLs medlemsvirksomheder. Der er indkommet svar fra 558 virksomheder i konjunkturunder søgelsen 2015. Det giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 30,6 pct., og 137 har besvaret undersøgelsens temaspørgsmål om IT i virksomheden. Virksomhederne har i alt 2.715 lastbiler, 399 varebi ler, en samlet beskæftigelse på 5.476 inkl. selvstændigt erhvervsdri vende og en samlet omsætning på 6,1 milliarder kr. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, be skæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af ud viklingen i det forløbne år (2014) i forhold til året før (2013). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år (2015) i forhold til året før (2014). Selve analysen fokuserer på tre variable: National eller interna tional transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad. Forsidefoto: Per Daugaard Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til Ove Holm Tlf.: 72255349 / 23442909 E-mail: [email protected] Morten Pernø Tlf.: 72255325 / 22768602 E-mail: [email protected] Konklusioner De seneste år har DTLs konjunkturundersøgelse i sagens natur stået i den økonomiske krises tegn, men kan i år dog spore visse tegn på forbedringer. Når samfundsøkonomien går baglæns, er vognmands erhvervet blandt de første til at mærke det. Omvendt, når økono mien igen går fremad, mærker branchen det hurtigt. De seneste års økonomiske krise har efterladt sig dybe spor med mange konkurser og økonomisk stilstand eller tilbagegang, men i det forløbne år dog med en række forbedringer for branchen – uden at være prangende. Undersøgelsen kan konstatere, at det altså går lidt bedre derude, og at krisen så småt har løsnet grebet. Men den økonomiske krise er ikke overstået, og branchen er stadig i et dobbeltgreb: Dels fra den generelle økonomiske situation, dels fra unfair konkurrence og social dumping. Vognmandserhvervet er således langt fra ude af krisen. Der er fortsat lang vej igen i fht. en samlet økonomisk situation, der minder om før-kriseniveauet. Og den politiske kamp for at sikre lige vilkår og fairness i konkurrencesituationen i fht. lavtlønnede udenlandske chauffører, udflagning, postkasseselska ber, regelshopping, 3.-landskørsel osv., er kun lige begyndt. Særligt ”Trucking” er konkurrenceudsat på unfair vilkår. Da prognoserne for konjunkturerne i det kommende år langt fra er prangende, må det samlet set vurderes, at der stadig ligger nogle hårde år forude for branchen, trods visse lyspunkter og forbedringer. • Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har altovervejende været positiv. Flertallet har oplevet fremgang, især ”Affaldstransport” og ”Blandet palleteret stykgods m.v.”, dog fra lave niveauer eller i generelt moderat form. ”Grus, sten m.v.”, ”Landbrugs- og gart neriprodukter”, ”Affaldstransport” og ”Byggeelementer m.v.” har opnået de højeste resultater – ”Møbel- og tæppetransporter m.v.”, ”Dagligvarer”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” de lave ste. Ingen transporttype har haft et nul- eller negativt resultat pr. beskæftiget. • Flertallet præges stadig af en lav overskudsgrad, men tendensen er bedre sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i ”Møbel- og tæppetransporter m.v.”, ”Landbrugs- og gartneripro dukter”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Dagligvarer”, hvor mellem 18 og 10 pct. har en negativ overskudsgrad og fær rest i ”Kurértransport m.v.”, ”Grus, sten m.v.”, ”Affaldstransport”, ”Levende dyr” og ”Byggeelementer m.v.”. • 20 pct. af virksomhederne i ”Grus, sten m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Af faldstransport” har haft overskudsgrader på over 10 pct. ”Møbelog tæppetransporter m.v.” og ”Levende dyr” har de næsthøjeste og ”Kurértransport m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Byggeelementer m.v.” de laveste andele af virksomheder med høje overskudsgrader. 1. Strukturer i branchen • Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksom heder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor andel af de beskæftigede i branchen og mange små og få store vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler. • De hyppigste transportaktiviteter er transporten af ”Grus, sten m.v.” og ”Blandet palleteret stykgods m.v.” sammen med ”Byg geelementer m.v.”, ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og gartne riprodukter”, som samtidig udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. • I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og inter national transport. I år er der lidt flere med mindre end 10 og 51-80 pct. internationale transporter og lidt færre med 10-50 pct. internationale transporter. Der er en tendens til, at de større virksomheder er overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment. 2. Regnskabstal • Der er en svagt forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirk somhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er sta dig relativ lav, men generelt forbedret lidt i forhold til sidste år, og den er i år også moderat forbedret målt efter antal beskæfti gede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin forbedring, i stærkere grad end tidligere, og er steget til 58.047 kr. mod 49.835 kr. i 2013, mere end 3 gange så stort som i lavpunktet i 2009 og 21 pct. over niveauet i 2008 – det hidtil højeste niveau siden de gode år. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 3 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015 • Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er i år positivt, men fort sat uden prisfremgang. For det kommende år er forventningerne mere afdæmpede: I flertallet af nøgletal er der flere end sidste år, som venter nedgang, mens færre venter vækst, især i transport priserne, kapacitetsudnyttelsen og omsætningen. Kun et margi nalt større flertal venter vækst i investeringerne og beskæftigel sen, mens et flertal nu venter faldende transportpriser. • Bortset fra transportpriserne beretter et flertal om fremgang i de fleste nøgletal i 2014, især i omsætningen og det økonomiske resultat. Fremgangen har været tydeligst i kapacitetsudnyttel sen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat. • Den økonomiske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år for flertallet af transporttyperne i to af tre nøgletal, idet flertal let af brancher nu tydeligt har haft en generel positiv udvikling i især omsætningen og det økonomiske resultat. Flere transport typer end sidste år, ”Specialtransporter”, ”Værdigods”, ”Grus, sten m.v.”, ”Kurértransport m.v.”, ”Farligt gods” og ”Levende dyr”, har haft rent positive nettotal og ingen rent negative. ”Trucking” har forværret sine negative nettotal i omsætningen og det øko nomiske resultat. • I forventningerne til det kommende år har de fleste transportty per i højere grad end sidste år, men i mindre grad til det forløbne år, mere positive forventninger til udviklingen i omsætningen og det økonomiske resultat, men mere negative til transportpris erne. ”Trucking” og ”Affaldstransport” skiller sig ud ved at have entydig forværring i alle nøgletal. • Uanset andelen af internationale transporter har flertallet af virksomhederne generelt haft en mere positiv udvikling i de fleste nøgletal i det forløbne år i forhold til sidste år, bortset fra transportpriserne. Forventningerne til det kommende år er generelt lidt mere afdæmpede i forhold til det forløbne, men lidt bedre i forhold til sidste år. Især virksomheder med mere end 50 pct. internationale transporter er som helhed mere optimistiske i forhold til sidste år, dog er også i år især virksomheder med ”5180 pct. internationale transporter” hårdest ramt, især på trans portpriserne, beskæftigelsen og omsætningen. Virksomheder med ”100 pct. nationale transporter” har som de eneste entydigt oplevet fremgang i alle nøgletal i det forløbne år, men er mindre optimistiske for det kommende år. 4. IT i virksomheden Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2015 fokuserer på virksom hedernes indsats for at effektivisere forretningsgangene og styrke bundlinjen og konkurrenceevnen ved hjælp af IT. IT-arbejdet bliver stadigt mere vigtigt for at sikre vognmandsvirk somhedens økonomi, da aktivt brug af IT medvirker til at effekti visere og reducere omkostningerne samtidig med, at det sikres, at kunderne får en høj servicekvalitet og at virksomheden videreud vikler sig og tænker på nye måder. 4 Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes kritiske barrierer for en større brug af IT og de rammebetingelser, som vil give størst vækst i investeringerne i og udbyttet af IT, hvis de forbedres. Desuden af de mål, som IT især bidrager til at nå og omfanget af IT-baserede tjenester og de interne IT-systemer til at effektivisere arbejdsgangene, der arbejdes med nu og forventes i de næste 3-5 år. Hovedkonklusionerne er: • Virksomhederne anser især manglen på tid (48 pct.), et uoversku eligt marked for IT-løsninger og rådgivning (47 pct.), en for høj pris på IT-løsninger (47 pct.) samt manglen på IT-kompetencer internt i virksomheden (47 pct.) som i nogen eller høj grad at være kritiske barrierer for brugen af IT i større omfang. Manglen på datasikkerhed eller økonomiske ressourcer anser kun hhv. 20 og 30 pct. for i nogen eller høj grad at være kritiske barrierer. • Virksomhederne anser især en forbedring af den mobile bred båndsdækning (50 pct.) og adgangen til højhastighedsbredbånd (44 pct.) for i nogen eller høj grad at ville give den største til skyndelse til dem til at øge deres investeringer i og det største udbytte af IT blandt ændringer i rammebetingelser. Derimod har bedre finansieringsmuligheder for større IT-investeringer (26 pct.) og muligheden for at få hjælp til projektstyringen (27 pct.) kun mindre betydning. • 64 pct. af virksomhederne vurderer, at IT-løsninger særligt bidra ger til at effektivisere administrationen, mens 57 pct. vurderer, at brugen af IT især bidrager til at give en bedre service for kunden. Tæt på en tredjedel (31 pct.) vurderer, at IT især medvirker til at kunne levere helt nye services til kunden eller til at få effektivise ret transporten. • Virksomhederne tilbyder i dag i særlig grad kunderne mulighe den for online fakturering (53 pct.), og 56 pct. forventer at gøre det i de kommende 3-5 år. 20 pct. tilbyder også online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking) i dag, mens 35 pct. forventer at gøre det i de kommende 3-5 år. Kun 3 pct. tilbyder i dag kun derne at anvende apps til selvbetjening, men hele 20 pct. forven ter at tilbyde det i de kommende 3-5 år. • I effektiviseringen af arbejdsgangene arbejder virksomhederne i dag især med interne IT-systemer i bogføring og regnskab (84 pct.), og 73 pct. benytter Tacho Online til at kontrollere køre-/ hviletiden. Flådestyring benyttes af 46 pct., mens ”big data”- og CRM-systemer (hhv. 12 og 23 pct.) samt anvendelsen af apps (20 pct.) er mindst udbredt. 31 pct. anvender sociale medier. • I de kommende 3-5 år venter eller overvejer 72 pct. at arbejde med interne IT-systemer i bogføring og regnskab og 66 pct. at ar bejde med Tacho Online. Selvom færrest venter eller overvejer at ville benytte ”big data”-, CRM- og ERP-systemer (32, 42 og 43 pct.) er andelene for brugen som for apps (47 pct.) og sociale medier (58 pct.) i kraftig vækst. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Foto: Finn Bjerremand Andersen Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 5 1. Strukturer i branchen Denne del af konjunkturundersøgelsen fokuserer på strukturer i vognmandser hvervet, herunder størrelse af virk somhederne, selskabsform og typer af transportaktivitet. Fordelingen af de forskellige typer transportaktiviteter fremgår af føl gende figur. Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter. Virksomhedens transportaktivitet efter type Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter Spørgsmålet om virksomhedens Værdigods (tobak, spiritus, it-udstyr, antikviteter m.v.) Vintertjeneste aktivitetstyper er blevet opdelt i to Træ (kævler, forarbejdet og flis) spørgsmål: Et om trucking og transport af søcontainere og/eller veksel- Trucking, søcontainere og veksellad lad og et om varetyper. Specialtransporter (inkl. sværgods) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Maskintransport (ikke specialtransporter) Levende dyr Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Farligt gods Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Beton (kørsel med betonkanon) Autotransporter Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Asfalt og tjære Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) 0 50 100 150 200 250 300 Antal virksomheder ud af i alt 558 Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder, hvor transport aktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 6 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsæt ning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper. Transport af ”Grus, sten m.v.” er den hyppigst forekommende transportaktivitet, efterfulgt af ”Blandet palleteret stykgods m.v.”, ”Byggeelementer m.v.”, ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og gartneriprodukter”. Det er også disse transporttyper, som udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 63 pct. af virk somhederne med transport af ”Landbrugs- og gartneriprodukter” angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen, mens hhv. 59, 58 og 53 pct. af virksomhederne med transport af ”Grus, sten m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Byggeele menter m.v.” angiver det samme. Efter en vækst sidste år er tendensen fra de senere års konjunktur undersøgelser til et fald i ”Affaldstransport” nu vendt tilbage, da kun 142 virksomheder har været aktiv i transporttypen i år mod 154 sidste år. Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser Antal virksomheder ud af 558 virksomheder 400 350 300 250 200 150 100 50 Andet Virksomheden tilbyder ikke logistikydelser Spedition Logistikrådgivning og -optimering Dokumentbehandling i øvrigt Fakturering Lagerstyring Ordremodtagelse Emballering, pluk og mærkning/ etikettering af gods Oplagring af gods Varedistribution 0 Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser stadig er ”Varedistribution” og ”Oplagring af gods”. Det fremgår af figuren, at 325 virksomheder, dvs. næsten 6 ud af 10, ikke udbyder logistikydelser. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 7 Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser Antal virksomheder ud af 558 virksomheder 300 250 200 150 100 50 Andet Virksomheden udfører ikke serviceydelser Landbrugsrelaterede ydelser (eks. roevaskning, kørsel m. kyllingefanger eller lign.) Færdiggørelse af produkter Opstilling og eftermontering Udlejning af materiel Kranarbejde og hejsning 0 Den mest udbudte serviceydelse er også i år ”Kranarbejde og hejs ning”, efterfulgt af ”Udlejning af materiel”. Personligt ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Øvrige Fordeling af virksomheder efter selskabstype 4% 0,4% 17% Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede, selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet af interessentskaber og andre selskabsformer er ganske få. Antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder er aftaget lidt til 51 pct., mens antallet af anpartsselskaber er vokset lidt til 27 pct. Antallet af aktieselskaber udgør 17 pct. 51% 27% 8 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Fordelingen af det samlede antal virksomheder efter størrelse målt på beskæftigelse 4% 3% 1% 15% Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens tre ud af fire – 77 pct. – af det samlede antal virksomheder har under 10 beskæftigede. Virksomheder med 10-50 og flere end 50 beskæfti gede udgør hhv. 19 pct. og 4 pct. af det samlede antal virksomheder. 37% 21% 19% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede 10-25 beskæftigede 26-50 beskæftigede 51-100 beskæftigede 100+ beskæftigede 4% 5% 21% 12% Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse 20% 24% 14% Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhe derne fremgår det, at de tidligere omtalte 77 pct. virksomheder med under 10 beskæftigede tegner for sig 21 pct. af beskæftigelsen. Det er 2 procentpoint mindre end sidste år. 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede Omvendt tegner de 4 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 beskæftigede, sig for hele 41 pct. af den samlede beskæftigelse. De 19 pct. af virksomhederne, der har 10-50 beskæftigede, tegner sig for 38 pct. af beskæftigelsen. 10-25 beskæftigede 26-50 beskæftigede 51-100 beskæftigede 100+ beskæftigede Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 9 0,2% 3% 0,2% Fordelingen af virksomheder efter størrelse fordelt på antal lastbiler 9% 18% 47% Figuren viser, at 88 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt over 3 pct. af virksomhederne har 26 eller flere lastbiler. 23% Usikkerhed: ± 8 pct. 1 lastbil 2-3 lastbiler 4-9 lastbiler 10-25 lastbiler 26-50 lastbiler 51-100 lastbiler 100+ lastbiler 3% 4% Fordelingen af virksomheder efter andelen af nationale og internationale transporter 5% 20% 69% 100 pct. nationale transporter Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af natio nale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. Andelen af virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter” er steget fra 19 pct. sidste år til 20 pct. i år, mens andelen med mere end 50 pct. internationale transporter med en vækst fra 6 til 7 pct. er tilbage på niveauet fra de senere år efter stagnation sidste år, da andelen af virksomheder med ”51-80 pct. internationale trans porter” er vokset fra 2 til 3 pct. Modsat er andelen med ”10 -50 pct. internationale transporter” faldet fra 6 pct. sidste år til 5 pct. i år. Mindre end 10 pct. internationale transporter 10-50 pct. internationale transporter 51-80 pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 10 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Foto: Finn Bjerremand Andersen 2. Regnskabstal De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn. Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede. Resultat pr. beskæftiget mere end 3 gange så højt som i 2009 og 21 pct. over niveauet på 47.990 kr. fra 2008. Det er det hidtil højeste niveau siden de gode år, 3 pct. højere end i 2006, men dog stadig kun 96 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra 2007. Gennemsnit Kr. 2 til 9 100.000 90.000 10 til 25 80.000 26 til 50 70.000 51+ Udviklingen dækker dog samtidig over en betydelig variation virksomhederne imellem alt afhængig af deres størrelse målt ud fra antallet af beskæftigede. Som de eneste har virksomheder med 26-50 beskæftigede efter væsentlige forbedringer i de seneste år oplevet et kraftigt fald på hele 65 pct. i resultatet pr. beskæftiget til blot 19.843 kr. i 2014 mod 56.464 kr. i 2013. Det er 30 pct. lavere end i 2008 og hele 57 pct. under de 46.172 kr. fra 2007. Derimod har virksomheder med 2-9 og – efter flere års fald – især mere end 50 beskæftigede oplevet en kraftig forbedring. Førstnævntes resultat pr. beskæftiget er steget med 26 pct. til 79.431 kr. – 30 pct. mere end i 2008 – mod 62.884 kr. i 2013, mens sidstnævntes er mere end otte doblet fra historisk lave -4.805 kr. i 2013 til 35.561 kr., hvilket er 33 pct. over niveauet fra 2008 og 96 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra 2007. For virksomheder med 10-25 beskæftigede er resultatet pr. beskæftiget med en vækst på 1 pct. næsten uændret på 46.667 kr. i 2014 mod 46.119 kr. i 2013 og fortsat 25 pct. under niveauet fra 2007. 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 0 Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som ikke er personligt ejede, viser fortsat, og i stærkere grad end i de se neste par år, tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lav punkt i 2009 på blot 17.091 kr., idet det i 2014 er steget til 58.047 kr. Det er hele 16 pct. højere end i 2013, hvor det udgjorde 49.835 kr., Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Udviklingen afhænger i sagens natur både af virksomhedernes re sultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes især at skyldes en tilpasning af beskæftigelsen. Og resultatet, som angives i det enkelte års priser uden korrektion for inflation, kommer ikke kun fra transport fra A til B, men også fra service- og logistikydelser som kranarbejde, materieludlejning, spedition mv. 11 Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2014 i forhold til 2013 Kr. 90.000 80.000 2014 2013 60.000 2013-tal er ikke tilgænge lige for ”Kurértransport 40.000 m.v.” og ”Levende dyr” pga. et for lavt antal svar. 20.000 Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper frem går det, at udviklingen altovervejende har været positiv. I flertallet af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget steget. Væksten sker dog enten fra lave niveauer eller er generelt moderat. For tredje år i træk har ingen transporttyper præsteret et negativt eller nulagtigt resultat pr. beskæftiget. Virksomheder beskæftiget med transport af ”Grus, sten m.v.”, er med 84.293 kr. igen i år den transporttype, der har opnået det høje ste resultat pr. beskæftiget, tættest efterfulgt af ”Landbrugs- og gartneriprodukter” med 64.946 kr., sidste års næstsvagest præste rende ”Affaldstransport” med 60.367 kr. og sidste års næstbedst præsterende ”Byggeelementer m.v.”, der som den eneste transport type har oplevet et fald, med 60.031 kr., lidt højere end ”Kurértrans port m.v.” med 56.101 kr. pr. beskæftiget. 12 Møbel- og tæppetransporter samt flytning Dagligvarer (kølede og ikke kølede) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Levende dyr Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende 0 Trods en lille fremgang til 37.832 kr. mod 34.878 kr. i 2013 leverer ”Møbel- og tæppetransporter m.v.” den svageste præstation i år mod den fjerdesvageste sidste år, efterfulgt af ”Dagligvarer” med 43.699 kr. pr. beskæftiget i 2014 mod blot 25.394 kr. i 2013 og sidste års svagest præsterende ”Blandet palleteret stykgods m.v.” med 46.289 kr. i 2014 mod kun 16.700 kr. i 2013. Trods denne placering har ”Blandet palleteret stykgods m.v.”, og ”Affaldstransport”, oplevet den forholdvis største fremgang i resultatet pr. beskæftiget i for hold til sidste år blandt transporttyperne. Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været muligt at analysere transporttyperne ”Asfalt m.v.”, ”Autobugsering m.v.”, ”Autotransporter”, ”Beton (kørsel med betonkanon)”, ”Bulk varer”, ”Farligt gods”, ”Jern og metalvarer”, ”Køle- og frysegods”, ”Maskintransport”, ”Specialtransporter”, ”Træ (kævler m.v.)”, ”Vin tertjeneste”, ”Værdigods”, ”Andet” og ”Trucking”. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2014 i forhold til 2013 2014 Transporttype 2013 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Kurér, ekspres- og buskørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Levende dyr Møbel- og tæppetransporter samt flytning 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2013-tal er ikke tilgængelige for "Levende dyr” og ”Kurér,- eks pres- og buskørsel, pakketransport" pga. et for lavt antal svar. 0 - 5 pct. 6 - 10 pct. Over 10 pct. Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år. Bemærk, at figuren kun viser de 9 (ud af 24) transporttyper, der har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste brancher fortsat er forholdsvis lav, men forbedret, da færre i år end sidste år i størstedelen af transporttyperne har underskud eller en lav overskudsgrad og flere en højere overskudsgrad. Bortset fra ”Møbel- og tæppetransporter m.v.”, som skiller sig ud som den eneste med en entydigt forværret overskudsgrad, og ”Landbrugsog gartneriprodukter” har et flertal et fald i forhold til sidste år i andelen, som beretter om et underskud. Modsat er andelene med en høj og meget høj overskudsgrad steget hos flertallet i forhold til sidste år. Andelene, som beretter om en lav overskudsgrad, er dog fortsat høje, stærkest hos ”Møbel- og tæppetransporter m.v.” (64 pct.), ”Dagligvarer” (60 pct.) og ”Levende dyr” (58 pct.). ”Kurértransport m.v.” skiller sig ud ved, at ingen her beretter om underskud, og samtidig at have flest, 38 pct., med en høj overskuds grad, efterfulgt af ”Byggeelementer m.v.” med 27 pct., ”Grus, sten m.v.” med 23 pct. og ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og gartne riprodukter”, hver med 20 pct. ”Affaldstransport”, der sidste år var Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 den eneste med en entydig negativ udvikling og flest underskud, skiller sig i år ud med den eneste entydigt positive udvikling i overskudsgraden og det største fald i andelen med underskud fra 26 til 8 pct., efterfulgt af ”Grus, sten m.v.” fra 18 til 7 pct. og ”Bygge elementer m.v.” fra 18 til 9 pct. ”Møbel- og tæppetransporter m.v.” er transporttypen med flest underskud (18 pct.), efterfulgt af ”Landbrugs- og gartneriproduk ter” (15 pct.), ”Blandet palleteret stykgods m.v.” (11 pct.) og ”Daglig varer” (10 pct.). ”Grus, sten m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Affaldstransport” præsterer de højeste overskudsgrader over 10 pct. på 20 pct. mod hhv. 18, 0 og 5 pct. sidste år. ”Kurértransport m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Bygge elementer m.v.” har med hhv. 13, 14 og 14 pct. de laveste meget høje overskudsgrader. Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomhe der har angivet både resultat og omsætning. 13 Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2014 i forhold til 2013 Antal beskæftigede 2014 2013 2-3 4-9 10 - 25 26 - 50 51+ 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0 - 5 pct. 6 - 10 pct. Over 10 pct. Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede i en sammenligning med sidste år. Overordnet set gælder tendensen fra de senere år til, at de største overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder, derfor fortsat. Modsat de senere år ses nu overvejende en tendens til en moderat forbedret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct. har været stigende i 2014 i forhold til 2013 i alle virksomhedstyper – svagest blandt de med 2-3 beskæftigede, stærkest blandt de med over 51 og 4-9 beskæftigede. De mindste virksomheder med 2-3 beskæftigede har igen den største andel med en høj eller meget høj overskudsgrad, men også det største fald i sidstnævnte og nu den højeste andel og største stigning med underskud. Virksom heder med 4-9 beskæftigede har i år både den laveste andel med underskud og den højeste andel og største stigning med en meget høj overskudsgrad på over 10 pct. Andelen, som beretter om en lav overskudsgrad på under 5 pct., er fortsat høj blandt virksomheder med over 26 beskæftigede. Virksomheder med 26-50 beskæftigede har i år den laveste andel med en høj overskudsgrad og næststørste stigning i andelen med underskud, men også næststørste fald i andelen med en lav over skudsgrad på under 5 pct. Virksomheder med 10-25 beskæftigede har som de eneste en stigende andel med en lav overskudsgrad. 14 Virksomheder med over 51 beskæftigede bryder tendensen fra de sidste år til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og har nu det største fald i andelen med underskud eller en lav overskudsgrad, en andel med en høj overskudsgrad som de mindste, og den næstlave ste andel med underskud, men stadig også den største andel med en lav og ingen med en meget høj overskudsgrad. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Foto: Finn Bjerremand Andersen 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015 Udvikling 2013 - 2014 og 2012 - 2013 for alle virksomheder 2013 - 2014 Nøgletal 2012 - 2013 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% Faldet kraftigt 40% 60% Faldet 80% 100% Uændret I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra ”Faldet kraftigt” til ”Steget kraftigt” for en række forskellige parametre angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år. • Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er i år positivt, men fortsat uden en prisfremgang, da andelen af respondenter, som har svaret ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”, igen og noget mere entydigt end sidste år ligger under andelen af positive besvarelser i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne. I fem af seks nøgletal – stærkest i kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat – er andelen, som har svaret ”Steget” eller ”Ste get kraftigt”, på et noget højere niveau end sidste år. I omsætningen og det økonomiske resultat har et flertal nu i større eller mindre grad oplevet fremgang. Samtidig er andelen, som svarer ”Uændret” faldet i fem af seks nøgletal, bortset fra transportpriserne, og de negative svars andele er lavere end sidste år i alle nøgletal, mest i det økonomiske resultat, mindst i investeringerne. Især er andelen af ”Faldet” faldet blandt de negative svar, især for det økonomiske resultat, mens andelen af ”Faldet kraftigt” kun er steget svagt for investeringerne. Især andelen af ”Steget” er steget, især for kapaci tetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat, mens andelen af ”Steget kraftigt” næsten er uændret – den er kun steget lidt for omsætningen og det økonomiske resultat og faldet lidt for beskæftigelsen. • Udviklingen i det foregående år i omsætningen har været positiv i forhold til sidste år, idet et flertal på 53 pct. mod 41 pct. sidste år har svaret ”Steget” eller ”Steget kraftigt”, samtidig med, at andelen, der angiver, at omsætningen er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” er faldet til 17 pct. i år mod 26 pct. sidste år, mens andelen med en ”Uændret” omsætning er faldet lidt til 29 pct. mod 32 pct. sidste år. Årsagen skal findes i, at der er tegn på bedring i dansk økonomi, som iflg. Dan marks Statistik havde en positiv vækst på 1,1 pct. i 2014. • Udviklingen i beskæftigelsen har også været positiv. Et markant større flertal på 42 pct. mod blot 24 pct. sidste år har i år oplevet 16 0% Steget 20% 40% 60% 80% 100% Steget kraftigt et stigende antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet, at beskæftigelsen er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” er samtidig faldet til 12 pct. fra 19 pct. sidste år. Ingen har dog heller i år oplevet, at beskæftigelsen er ”Steget kraftigt”. Andelen, som blot har oplevet en uændret beskæftigelse, er samtidig faldet fra 56 til 46 pct. • Modsat sidste år har et flertal nu oplevet en forbedring i det økonomiske resultat, idet 52 pct. i år mod blot 35 pct. sidste år har oplevet, at det er ”Steget” eller ”Steget kraftigt”, mens kun 24 pct. i år mod 41 pct. sidste år har oplevet, at det er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”. Andelen, som har oplevet et uændret nøgletal, er næsten uændret. Det er især andelene, som har oplevet, at resultatet er ”Faldet” eller ”Steget”, som er ændrede i forhold til sidste år. • Transportpriserne har fortsat haft en tendens til at være svagt fal dende, dog i lidt mindre grad end sidste år, idet lidt færre end sidste år – 26 pct. mod 29 pct. – har svaret ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”, mens en næsten uændret andel på 11 pct. mod 10 pct. har svaret ”Steget” eller ”Steget kraftigt”. Andelen, som har oplevet stabile transportpriser, er dog samtidig igen i år steget lidt til 63 pct. mod 61 pct. sidste år. • Der er igen i år en tendens til, at investeringerne har været stigende og i større grad end sidste år, idet 38 pct. i år har svaret, at de er ”Steget” eller ”Steget kraftigt” mod 29 pct. sidste år. Samtidig er andelen, som har svaret, at de er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” med 17 pct. i år mod 18 pct. sidste år næsten uændret, mens andelen, der blot har oplevet et uændret niveau i investeringerne, er faldet fra 53 til 46 pct. • Især kapacitetsudnyttelsen har i år været stigende og i væsentlig større grad end sidste år, da et noget større flertal på 42 pct. af virksomhederne i år mod blot 24 pct. sidste år har svaret, at den er ”Steget” eller ”Steget kraftigt”, mens færre – blot 9 mod 17 pct. – i år har oplevet, at den er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”. Samtidig har noget færre end sidste år, halvdelen (49 pct.) mod seks ud af ti (59 pct.), blot oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 for alle virksomheder 2014 - 2015 Nøgletal 2013 - 2014 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% Falder kraftigt 40% 60% Falder 80% 100% Uændret • Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kom mende år peger i en mere afdæmpet retning, både i forhold til sidste år og det forløbne år, da flere generelt venter nedgang, især i forhold til sidste år,og færre fremgang, især i forhold til det forløbne år. I fem ud af seks nøgletal, bortset fra det økonomiske resultat, er andelen, som venter nedgang, højere i år end sidste år, mest i transportpriserne og omsætningen, mindst i investe ringerne. Samtidig er andelen, der venter fremgang, lavere i fire ud af seks nøgletal, bortset fra beskæftigelsen og investe ringerne, mest i transportpriserne og kapacitetsudnyttelsen, mindst i omsætningen. I forhold til det forløbne år venter flere nedgang i især beskæftigelse, omsætning og investeringerne og færre fremgang i især det økonomiske resultat, beskæftigelse og investeringerne. Andelen, som blot venter en uændret situation, er især større i forhold til det forløbne år, især i det økonomiske resultat. Fortsat usikkerhed om dansk og europæisk økonomis udsigter svækker tilliden til det kommende års udvikling. • Mens 46 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende omsætning, er der i år 44 pct., som venter, at omsætningen ”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”, samtidig med, at lidt mere end hver femte – 22 pct. – nu forventer, at den ”Falder” eller ”Falder kraftigt” mod 18 pct. sidste år. Der er derfor modsat sidste år en lidt svagere forventning om en omsætningsfremgang i det kom mende år, idet færre også forventer, at omsætningen blot holder sig uændret. Kun få venter, at den ”Stiger kraftigt” eller i lidt højere grad ”Falder kraftigt” i det kommende år. • Næsten en tredjedel – 32 pct. – mod 27 pct. sidste år venter en sti gende beskæftigelse i det kommende år, men selvom andelen er faldet lidt, venter fortsat markante 50 pct. samtidig en uændret 0% Stiger 20% 40% 60% 80% 100% Stiger kraftigt beskæftigelse og lidt flere end sidste år - 18 mod 15 pct. – at antal beskæftigede ”Falder” eller ”Falder kraftigt”. Der er dog fortsat flertal for vækst, selvom kun meget få fortsat venter, at den ”Stiger kraftigt”. Ingen venter dog heller, at den ”Falder kraftigt”. • For det økonomiske resultat forventer lidt flere – 43 mod 40 pct. – nu et uændret resultat, mens lidt færre – 38 mod 41 pct. – at det ”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”. En uændret andel på kun 19 pct. venter, at det vil ”Falde”, mens ingen i år venter, at det vil ”Falde kraftigt”. • Modsat sidste år venter et flertal nu igen, at transportpriserne vil falde. Kun 12 pct. venter, at de ”Stiger” i år mod 21 pct. sidste år, men 19 pct., at de ”Falder” eller ”Falder kraftigt” mod blot 11 pct. sidste år. Ejheller i år venter nogen en kraftig vækst. Et markant flertal som sidste år, 69 mod 68 pct., venter dog samtidig uændrede transportpriser i det kommende år. • Lidt flere end sidste år – 28 mod 25 pct. – venter, at investeringerne ”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”, men lidt flere – 18 mod 16 pct. – venter også, at de ”Falder” eller ”Falder kraftigt”. Kun få venter, at de ”Stiger kraftigt”, mens færre, 53 mod 59 pct., venter et uændret niveau. • Færre end sidste år – 38 mod 43 pct. – forventer, at kapacitetsudnyttelsen ”Stiger” i det kommende år, mens flere – 9 mod 6 –pct. venter, at den ”Falder”. Ingen venter dog et kraftigt fald i kapa citetsudnyttelsen i år, men ejheller at den ”Stiger kraftigt”. Lidt flere end sidste år – 53 mod 51 pct. – venter en uændret kapaci tetsudnyttelse i det kommende år. I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 17 I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra ”Faldet kraftigt” til ”Steget kraftigt” regnet sammen til et nettotal, der desuden er vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse. Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der har svaret negativt eller meget negativt. Tilsvarende ved et positivt nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt eller meget positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og ikke under -200. Disse yderpunkter ville kun opstå, hvis alle samtidigt svarede enten meget positivt eller meget negativt. • I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sam menligning med sidste år. Det fremgår tydeligt, at den økonomi ske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år i flertallet af transporttyperne i to af tre nøgletal, transportpriserne undta get. Især for omsætningen er billedet af en generelt positiv udvik ling tydelig, idet et entydigt flertal i alle transporttyper nu har oplevet fremgang i større eller mindre grad her, mens et flertal tilsvarende nu har oplevet fremgang i det økonomiske resultat i 16 ud af 19 transporttyper. Sidste år oplevede kun hhv. seks og fem transporttyper fremgang i disse nøgletal. Derimod har kun seks transporttyper oplevet fremgang i transportpriserne. • ”Trucking” og ”Affaldstransport” har oplevet mindst fremgang i år, idet de fortsat har negative nettotal i to ud af tre nøgletal, det økonomiske resultat og transportpriserne. ”Trucking” har endda oplevet en forværring af nettotallene i disse nøgletal. • Hvad angår omsætningen har ”Specialtransporter”, sidste års tredjemest negative, i år det mest positive nettotal, efterfulgt af ”Værdigods”, ”Grus, sten m.v.” og ”Autotransporter”. Omvendt har ”Trucking” det mindst positive, efterfulgt af ”Affaldstrans port”, ”Levende dyr” og ”Jern og metalvarer”. Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Det bemærkes, at der er sat en begrænsning for den enkelte virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende 200 beskæftigede. Bemærk, at datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på fem af transporttyperne. Det er autobugsering m.v., beton (kørsel med betonkanon), bulkvarer, maskintransport og vintertjeneste. Bemærk også, at der kun er medtaget transporttyper, hvor virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct. af omsætningen. • Hvad angår det økonomiske resultat har ”Værdigods” i år det mest markante positive nettotal, efterfulgt af ”Autotransporter”, ”Farligt gods”, sidste års tredjemest negative ”Træ (kævler m.v.)” samt sidste års næstmest positive ”Specialtransporter”. ”Daglig varer” har det mindst positive, efterfulgt af ”Asfalt m.v.”, mens ”Trucking” har det største negative, efterfulgt af ”Affaldstrans port” og ”Køle- og frysegods”. • Atter engang er transportpriserne det nøgletal, hvor flest trans porttyper har oplevet en negativ udvikling. Hvor det sidste år var ”Grus, sten m.v.”, som havde det mest positive nettotal her, er transporttypen i år blevet overgået af ”Specialtransporter” og er på linje med ”Levende dyr”, foran ”Værdigods”, ”Kurértransport m.v.” og ”Farligt gods”. De positive nettotal er dog blevet lidt bedre. Sidste år havde ”Køle- og frysegods” det største negative nettotal, men er i år overgået af ”Autotransporter”, hvis nettotal er meget markant, efterfulgt som sidste år af ”Affaldstransport” og nu ”Trucking”. ”Landbrugs- og gartneriprodukter”, som har forbedret nettotallet lidt, og ”Andet” har de mindst negative net total. Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning. 18 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Udvikling 2013 - 2014 og 2012 - 2013 efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse 140 Specialtransporter (inkl. sværgods) 2013 - 2014 Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.) 120 Grus, sten, sand, jord, cement og lignende 100 Autotransporter 80 Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) 60 Andet 40 Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport 20 Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) 0 Asfalt og tjære -20 Farligt gods -40 Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde -60 Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) -80 Træ (kævler, forarbejdet og flis) -100 Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Møbel- og tæppetransporter samt flytning Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Levende dyr Nettotal vægtet efter beskæftigelse 140 2012 - 2013 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Trucking 120 100 2012-2013-tal er ikke tilgængelige for ”Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.)”, ”Autotransporter”, ”Asfalt og tjære”, ”Farligt gods”, ”Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)” og ”Andet” pga. et for lavt antal svar. 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 -100 Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 19 Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse 140 Specialtransporter (inkl. sværgods) 2014 - 2015 Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.) 120 Grus, sten, sand, jord, cement og lignende 100 Autotransporter 80 Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) 60 Andet 40 Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport 20 Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) 0 Asfalt og tjære -20 Farligt gods -40 Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde -60 Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) -80 Træ (kævler, forarbejdet og flis) -100 Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Møbel- og tæppetransporter samt flytning Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Levende dyr Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Nettotal vægtet efter beskæftigelse 140 Trucking 2013 - 2014 2013-2014-tal er ikke tilgængelige for ”Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.)”, ”Autotransporter”, ”Asfalt og tjære”, ”Farligt gods”, ”Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)” og ”Andet” pga. et for lavt antal svar. 120 100 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 -100 Omsætning 20 Økonomisk resultat Transportpriser • Forventningerne til udviklingen i nøgletallene i det kommende år i forhold til vurderingen af det foregående år er i år i endnu hø jere grad end på samme tid sidste år, men i mindre grad end for det forløbne år, mere positive hos flertallet af transporttyperne, idet der i år er større og flere positive flertal i to ud af tre nøgle tal, omsætningen og det økonomiske resultat. Kun hvad angår transportprisernes udvikling, er der større pessimisme at spore end sidste år. • ”Træ (kævler m.v.)”, ”Kurértransport m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Mø bel- og tæppetransporter m.v.” samt ”Levende dyr” har entydigt forbedring i alle nøgletal, mens ”Grus, sten m.v.”, ”Blandet pal leteret stykgods m.v.”, ”Andet” og ”Specialtransporter”, som dog også har den største forværring i transportpriserne, har forbed ringer i to ud af de tre nøgletal. Derimod har især ”Trucking”, som sidste år havde markant positive nettotal, og ”Affaldstransport” entydigt forværring i alle nøgletal, mens ”Køle- og frysegods”, trods en væsentlig forbedring i det økonomiske resultat, ”Land brugs- og gartneriprodukter” og ”Byggeelementer m.v.” har for værring i to ud af tre. ”Autotransporter” skiller sig ud ved at have Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 entydigt og de største, markant negative nettotal i alle nøgletal, især i omsætningen og det økonomiske resultat. • ”Farligt gods” har de mest markant positive nettotal for omsætningen, efterfulgt af ”Værdigods”, ”Kurértransport m.v.”, ”Spe cialtransporter” og ”Træ (kævler m.v.)”. ”Dagligvarer” og ”Affalds transport” har de mindst positive, mens ”Levende dyr” igen i år har negative nettotal, om end i lidt mindre grad end sidste år. • ”Levende dyr” har det største og markant positive nettotal, hvad angår det økonomiske resultat, tæt fulgt af ”Kurértransport m.v.” og ”Specialtransporter”. Som sidste år har ”Grus, sten m.v.” også markant positive nettotal. Mindst positive nettotal har ”Asfalt m.v.” og ”Farligt gods”, mens ”Jern og metalvarer” har negative. • I år har ”Dagligvarer” det største positive nettotal i transportpriserne, efterfulgt af ”Kurértransport m.v.”, ”Møbel- og tæp petransporter m.v.”, ”Byggeelementer m.v.”, ”Farligt gods” og ”Levende dyr”. ”Affaldstransport” har de næstmest og markant negative nettotal, efterfulgt af ”Køle- og frysegods”, ”Andet” og ”Jern og metalvarer”. Mindst positive nettotal har ”Værdigods” og ”Grus, sten m.v.”, mindst negative har ”Specialtransporter”. Udvikling 2013 - 2014 og 2012- 2013 efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse 100 procent nationale transporter 2013 - 2014 120 Mindre end 10 pct. internationale transporter 100 10 - 50 pct. internationale transporter 80 51 - 80 pct. internationale transporter 60 Mere end 80 pct. internationale transporter 40 20 0 -20 -40 -60 -80 Omsætning Antal beskæftigede Nettotal vægtet efter beskæftigelse Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse Investeringer Kapacitetsudnyttelse 2012 - 2013 120 100 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 21 • Overordnet set har udviklingen været mere positiv i de fleste nøg letal for de fleste virksomheder, uanset omfanget af internationale transporter, hvor flertallet af dem generelt har oplevet højere posi tive nettotal i år end sidste år, men alle har også entydigt negative nettotal for transportpriserne. Især har virksomhederne oplevet fremgang i det økonomiske resultat, især de med mere end 50 pct. internationale og de rent nationale transporter. • Virksomheder med ”100 pct. nationale transporter” skiller sig ud ved som de eneste entydigt at have oplevet fremgang i alle nøgletal, mest i det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen, mindst i investeringerne, og de har de højeste positive nettotal i 3 nøgletal: Kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og investeringerne, hvor de dog kun har oplevet meget lidt fremgang i forhold til sidste år. • Virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter” skiller sig ud ved at have det laveste, meget lidt positive nettotal for investeringerne. De har den næststørste forværring og det tredje mest negative nettotal i transportpriserne, men omvendt haft størst fremgang i beskæftigelsen. • Virksomheder med ”10-50 pct. internationale transporter” har som de eneste et negativt nettotal for det økonomiske resultat, det næststørste negative for transportpriserne og er især blevet ramt på beskæftigelsen, hvor de har den største tilbagegang og kun et lille positivt nettotal. Omvendt har de oplevet den største fremgang i investeringerne, hvor de havde det største negative nettotal sidste år, og omsætningen, hvor de har det største positive i år. • Virksomheder med ”51-80 pct. internationale transporter” skiller sig ud ved som de eneste at have negative nettotal i især beskæftigelsen og omsætningen. De har den største forbedring i transportpriserne blandt transporttyperne, men også det mest negative nettotal. Sam tidig har de den næststørste forbedring for det økonomiske resultat, hvor nettotallet dog er det mindste positive, og investeringerne, hvor nettotallet er næsthøjest i år. • Virksomheder med ”Mere end 80 pct. internationale transporter” har det markant største positive nettotal for det økonomiske resultat og er forbedret markant i forhold til sidste år sammen med kapacitetsudnyttelsen, hvor de dog nu overgåes af de rent nationale transporter. Omvendt er virksomhederne blevet ramt på især inve steringerne, hvor de som de eneste og i markant grad har oplevet forværring, og transportpriserne, hvor de sidste år som de eneste havde et positivt nettotal. Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse 2014 - 2015 120 100 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Nettotal vægtet efter beskæftigelse Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse Investeringer Kapacitetsudnyttelse 2013 - 2014 120 100 80 60 40 20 0 -20 -40 -60 -80 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Det skal bemærkes, at virksomheder med ”10-50 pct. 100 procent nationale transporter internationale transporter”, ”51-80 pct. internationale Mindre end 10 pct. internationale transporter Transportpriser transporter” og ”Mere end 80 pct. internationale transporter” alle har et lavt antal respondenter. Da figuren viser nettotal vægtet efter beskæftigelse, er disse kategorier påvirkelige af enkelte store virksomheders 10 - 50 pct. internationale transporter 51 - 80 pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter angivelser. 22 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 • Forventningerne fremadrettet til det kommende år er i år generelt mere afdæmpede i forhold til erfaringen fra det forløbne år, men lidt bedre i forhold til sidste år. I forhold til det forløbne år er nettotal lene entydigt bedre, men fortsat negative for transportpriserne og overvejende også bedre i investeringerne, men værre i især omsæt ningen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat. I forhold til sidste år er de primært blevet værre for investeringerne, men bedre for de øvrige nøgletal. Især virksomheder med mere end 50 pct. internationale transporter er som helhed mere optimistiske i forhold til sidste år. • Virksomheder med ”51-80 pct. internationale transporter” har de mest negative nettotal i transportpriserne, som dog er noget bedre end i det forløbne år, og er mest optimistiske for det økonomiske resultat og beskæftigelsen, hvor de har de næstmest positive net total og den største bedring, både i forhold til det forløbne og sidste år. Især for investeringerne og kapacitetsudnyttelsen er de mindre optimistiske end det forløbne år, men har forbedret nettotallene væsentligt i forhold til sidste år. • Virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter” er blevet tydeligt mere pessimistiske, især i forhold til sidste år, men også i det forløbne år i forhold til omsætningen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat. Udover de tredjemest negative nettotal i transportpriserne har de også meget lave positive nettotal i de andre nøgletal, især i omsætningen, det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 • Virksomheder med ”Mere end 80 pct. internationale transporter” har i år entydigt de højeste, positive nettotal i alle nøgletal, de eneste po sitive forventninger til transportpriserne og er de mest optimistiske i kapacitetsudnyttelsen, det økonomiske resultat og især investe ringerne. Fraset det økonomiske resultat, hvor de er markant mere afdæmpede i forhold til det forløbne år, er de mere optimistiske i de øvrige nøgletal, især i transportpriserne og investeringerne og mindst i omsætningen i forhold til det forløbne år og især i investe ringerne og kapacitetsudnyttelsen og mindst i beskæftigelsen i forhold til sidste år. • Virksomheder med ”100 pct. nationale transporter”, som har de næststørste positive nettotal i omsætningen og kapacitetsudnyt telsen, er overvejende mindre optimistiske end i det forløbne år, især for investeringerne og beskæftigelsen, men mere optimistiske i forhold til sidste år, især i forhold til beskæftigelsen og omsætnin gen. De har de laveste positive forventninger til investeringerne. • Virksomheder med ”10-50 pct. internationale transporter” er primært mere pessimistiske i forhold til sidste år, især i beskæftigel sen og omsætningen, dog ikke i investeringerne. Det gælder også i forhold til det forløbne år for de to første, hvor de har de eneste ne gative nettotal, især i omsætningen, og de har de næstmest negative nettotal i transportpriserne. Mest optimistisk er de i det økonomiske resultat. 23 4. IT i virksomheden Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2015 fokuserer på virksom hedernes arbejde med IT, som bliver stadig mere vigtigt for at sikre konkurrenceevnen, en bedre bundlinje og effektive forretnings gange, da en aktiv brug af IT bidrager til at effektivisere, reducere omkostningerne og sikre kunderne høj kvalitet af servicen samt nytænkning og videreudvikling i virksomheden. Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes kritiske barrierer for en større brug af IT og de rammebetingelser, som vil give størst vækst i investeringerne i og udbyttet af IT, hvis de forbedres. Desuden af de mål, som IT især bidrager til at nå og omfanget af IT-baserede tjenester og de interne IT-systemer til at effektivisere arbejdsgangene, der arbejdes med nu og forventes i de næste 3-5 år.* Det skal bemærkes, at besvarelserne, som fremgår af figurerne, ikke er vægtet efter beskæftigelse. *) Temaspørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i IRIS Groups rapport for Erhvervsstyrelsen: ”Digitalisering af dansk erhvervsliv – en undersøgelse af it-anvendelse i danske virksomheder” (2013). Kritiske barrierer for at virksomhederne i større omfang kan anvende IT Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar Mangel på tid til at gennemføre IT-løsninger Uoverskueligt marked for IT-løsninger/-rådgivning Prisen på IT-løsninger er for høj Mangel på IT-kompetencer Stor usikkerhed om det forventede afkast Mangel på standard IT-løsninger Manglende viden om muligheder ved digitalisering Manglende erfaring med indførelse af IT Uoverskueligt hvor man skal tage fat Mangel på økonomiske ressourcer Manglende IT-parathed hos kunder mfl. Manglende datasikkerhed 0% 20% 40% 60% 80% 100% Slet ikke I begrænset grad Ved ikke I nogen grad I høj grad Som kritiske barrierer for en større anvendelse af IT vurderer vognmandsvirksomhederne især, at manglen på tid (48 pct.), at markedet for IT-løsninger og rådgivning er uoverskueligt (47 pct.), at prisen på IT-løsninger er for høj (47 pct.) samt manglen på ITkompetencer i virksomheden (47 pct.) i nogen eller høj grad hindrer virksomheden i at bruge IT i et større omfang. Omvendt anser kun hver femte (20 pct.) manglen på datasikkerhed og under hver tredje (30 pct.) manglen på økonomiske ressourcer som i nogen eller høj grad at være væsentlige hindringer. 24 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Rammebetingelser: Effekt i form af forøgelse af virksomhedernes investeringer i og udbytte af IT ved forbedring i rammebetingelsen Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar Bedre mobil bredbåndsdækning Fleksible muligheder for tilknytning af IT-specialistfærdigheder Viden om, hvad der kræves for, at IT-projekter skal lykkes Uvildig sparring/vejledning om muligheder ved IT-anvendelse Højhastighedsbredbånd Fælles standarder for IT-anvendelse i branchen/værdikæden Krav om eller mulighed for større digital indberetning i den offentlige sektor Større datasikkerhed Hjælp til at beregne forretningsmæssig ræson og risiko i projektet Rekruttering af stærke generelle IT-brugerfærdigheder Hjælp til projektledelse Rekruttering af specialiserede IT-færdigheder Finansiering til større IT-investeringer 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad Ved ikke I begrænset grad Slet ikke Virksomhederne anser især en bedre mobil bredbåndsdækning og adgang til højhastighedsbredbånd som de rammebetingelser, hvori ændringer vil give dem den største tilskyndelse til at øge deres IT-investeringer og det største udbytte af IT. Hhv. halvdelen og 44 pct. mener, at dette i nogen eller høj grad vil indvirke positivt. Også mere fleksible muligheder for at kunne tilknytte specialiserede ITfærdigheder til virksomheden (47 pct.), en større viden om kravene for, at IT-projekter lykkes (46 pct.) og muligheden for uvildig spar ring og vejledning om anvendelsesmulighederne (46 pct.) vil i nogen eller høj grad have effekt på IT-investeringslysten og udbyttet. Om vendt vil bedre finansieringsmuligheder for større IT-investeringer, hvor kun lidt over hver fjerde (26 pct.) angiver dette, bedre mulig heder for at rekruttere specialister (26 pct.) og muligheden for at få hjælp til projektstyringen (27 pct.), kun have mindre betydning. Virksomhedernes mål, som IT-løsninger i særdeleshed bidrager til at nå Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar Næsten to tredjedele (64 pct.) af de adspurgte virksomheder vurderer, at IT-løsninger særligt bidrager til at få effektiviseret administrationen, og næsten 6 ud af 10 (57 pct.), at brugen af IT især bidrager til at give en bedre service for kunden. Lidt under hver tredje (31 pct.) vurderer, at IT især medvirker til at kunne levere helt nye services til kunden og til at få effektiviseret selve transporten. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øget effektivitet i produktionen Øget effektivitet i administrationen Bedre service overfor kunden Helt nye services til kunden Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 25 Omfang af virksomhedens nuværende og forventede tilbud til deres kunder af tjenester, som er direkte baseret på IT Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar Kommende 3-5 år Track and trace (sporing) Nu Kommende 3-5 år Online fakturering Nu Kommende 3-5 år Apps til selvbetjening Nu Online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking) Kommende 3-5 år Nu 0% 20% 40% 60% 80% 100% Tilbud af tjenesten til kunden Ved ikke Ikke tilbud af tjenesten til kunden Blandt de tjenester, som er direkte baseret på IT, tilbyder virksom hederne i særlig grad i dag deres kunder muligheden for online fakturering, idet over halvdelen (53 pct.) tilbyder dette til deres kunder. Hver femte tilbyder også deres kunder online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking) og lidt færre (19 pct.) sporing af deres forsendelser. Kun få (3 pct.) tilbyder i dag deres kunder at anvende apps til selvbetjening via mobiltelefonen o.l., men hele 26 20 pct. forventer, at de vil tilbyde denne mulighed i de kommende 3-5 år. Også online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking) venter en del flere – mere end en tredjedel (35 pct.) – at tilbyde i de kommende 3-5 år. I de kommende 3-5 år venter fortsat flest (56 pct.) at tilbyde online fakturering, men potentialet ligger især indenfor tilbuddet om apps. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 Virksomhedernes interne IT til at effektivisere arbejdsgange: Nuværende og forventede (kommende 3-5 år) systemer Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar Sociale medier Track and trace (sporing) (f.eks. Facebook, Twitter mv.) ”Big data”-systemer Track and trace (sporing) Apps Tacho Online Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu Flådestyring, Track and trace (sporing) inkl. online komm. med lastbilerne Kommende 3-5 år ERP: Komplet samlet styring af alle funktioner Kommende 3-5 år Track Styring CRM: and trace af kunderelationer (sporing) Online booking og disponering Track and Ordreog lagerstyring trace (sporing) Bogføring og regnskab Nu Nu Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu Kommende 3-5 år Nu 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aktiv med systemet Overvejer det Ved ikke Ikke aktiv med systemet I dag arbejder virksomhederne især med interne IT-systemer for at effektivisere arbejdsgangene i bogføring og regnskab, hvor hele 84 pct. benytter dette, og næsten 3 ud af 4 (73 pct.) benytter i dag Tacho Online til at kontrollere køre-/hviletiden. Også flådestyring, herunder online kommunikation med lastbilerne, benyttes af en stor del af virksomhederne (46 pct.), mens lidt under en tredjedel (31 pct.) benytter sig af interne systemer til ordre- og lagerstyring, online booking og disponering og sociale medier. I dag er anvendel sen af især ”big data”-systemer, dvs. systemer, hvor store mængder data bruges til at styrke kundeopdelingen og effektivisere virk somhedens videreudvikling, salg og markedsføring (12 pct.), apps (20 pct.) og systemer til styring af kunderelationer (CRM, 23 pct.) mindst udbredt. I de kommende 3-5 år venter eller overvejer også fortsat flest (72 pct.) at arbejde med interne IT-systemer i bogføring og regnskab, og to ud af tre (66 pct.) venter eller overvejer at arbejde med Tacho Online. Færrest venter eller overvejer at ville benytte sig af ”big data”-systemer (32 pct.), CRM (42 pct.) og ERP (43 pct.), som fuld stændigt og samlet varetager alle funktioner i virksomheden (f.eks. ordrebehandling, salg, indkøb, lagerstyring og økonomisystem), men disse systemers andel for brug, ikke mindst førstnævntes, er Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015 i kraftig vækst. Det samme gælder anvendelsen af apps og sociale medier, hvor markant flere end nu (47 og 58 pct.) venter eller overve jer at arbejde med disse systemer. Andre resultater fra undersøgelsen er dels, at det især er hensynet til at opnå færre omkostninger (66 pct.) og et større overblik (63 pct.), som i nogen eller høj grad ligger til grund for virksomheder nes investeringer i IT, mens et mål om at skille sig ud fra konkurren terne eller krav fra kunder eller leverandører og markedsstandar der (begge 42 pct.) ikke har så stor betydning. Dels at kun 6 pct. af virksomhederne har IT-systemer, der er fuldstændigt integrerede, dvs. så de kan ”tale sammen”, så flere systemer opdateres samti digt, når f.eks. et telefonnummer eller en ordre ændres i ét system, og alle i virksomheden har adgang til den samme opdaterede infor mation til hver en tid. 37 pct. af virksomhederne har systemer, hvor dette er tilfældet i nogen eller høj grad, mens halvdelen af virksom hederne har systemer, som ikke er integrerede. Af pladshensyn er disse resultater ikke gengivet grafisk. En mere detaljeret fremstilling af virksomhedernes arbejde med IT vil udkomme i en særskilt rapport. 27 VBG GROUP SALES A/S Industribuen 20 -22 5592 Ejby Telefon: 64 46 19 19 www.vbggroupsales.dk ● ● ● Dansk Transport og Logistik Grønningen 17 Postboks 2250 DK1019 København K Tel. 7015 9500 Fax 7015 9502 [email protected] www.dtl.eu
© Copyright 2024