UK – Det Forenede Kongerige da – dansk SKATTENUMRE Faktablad: Det Forenede Kongerige (UK) 1. Skattenummerstruktur Format 9999999999 LL999999L Forklaring 10 cifre 9 tegn: – 2 bogstaver – 6 cifre – 1 bogstav (altid A, B, C eller D) Bemærkning UTR: Unique Taxpayer Reference (entydigt skatteydernummer) NINO: National Insurance Number (nationalt forsikringsnummer) 2. Beskrivelse af skattenumre I Det Forenede Kongerige udstedes der ikke skattenumre som sådan, men man har to tilsvarende numre, der ikke anføres på officielle identifikationsdokumenter: 1. Det nyeste nummer er det entydige skatteydernummer (UTR). Formatet er et entydigt sæt af 10 cifre, der tildeles automatisk af den britiske told- og skattemyndighed (HMRC) til personer, som skal indsende en selvangivelse. Selv om det entydige skatteydernummer anføres på selvangivelser og andre dokumenter, fremgår det ikke af et særskilt kort eller andre officielle dokumenter. 2. Det andet identifikationsnummer, som er meget udbredt i Det Forenede Kongerige og måske mere kendt, er det nationale forsikringsnummer (NINO). Dette nummer består af to bogstaver, seks tal og slutbogstavet A, B, C eller D (f.eks. DQ123456C). Alle, der opholder sig regelmæssigt i Det Forenede Kongerige, får tildelt et nationalt forsikringsnummer. Det nationale forsikringsnummer udstedes automatisk til unge i Det Forenede Kongerige, når de fylder 16 år. Forsikringsnummeret er anført på en række officielle dokumenter. Borgeren bliver underrettet om sit forsikringsnummer på et plastikkort eller – fra og med september 2010 – i en officiel skrivelse fra arbejds- og pensionsministeriet. Kortet eller skrivelsen ledsages af ordlyden "Dette er ikke bevis for indehaverens identitet" og kan derfor ikke anvendes som legitimation. Forsikringsnummeret anvendes undertiden som skattenummer på en række officielle dokumenter fra told- og skattemyndigheden. Skattemyndighederne i Det Forenede Kongerige har tilkendegivet, at man accepterer dette nummer som skattenummer til brug i forbindelse med opsparingsdirektivet. Både det entydige skatteydernummer og det nationale forsikringsnummer er personligt for den person, der får det tildelt. Nummeret ændrer sig aldrig og vil altid have samme format. Det er dog ikke alle personer, der er bosat og betaler skat i Det Forenede Kongerige, eller alle britiske statsborgere, som får tildelt et skatteydernummer eller et nationalt forsikringsnummer. Version 09/07/2015 16:42:00 1/3 UK – Det Forenede Kongerige da – dansk 3. Hvor finder jeg skattenummeret? Det entydige skatteydernummer (UTR) og det nationale forsikringsnummer (NINO) anføres ikke på officielle identifikationsdokumenter. Begge numre er entydige og personlige for den pågældende. 3.1. Entydigt skatteydernummer (UTR) Det entydige skatteydernummer findes på forsiden af selvangivelsen (blanket nr. SA100) som vist i eksemplet nedenfor: Entydigt skatteydernummer (skattenummer) Skatteydernummeret fremgår også af meddelelser om udfyldelse af selvangivelsen (blanket nr. SA 316) og af kontoopgørelsen. Afhængigt af dokumenttypen kan nummeret være anført under overskriften "Tax Reference", "UTR" eller "Official Use". 3.2. Nationalt forsikringsnummer Den britiske told- og skattemyndighed udsender meddelelser om skattekoder til skatteyderne. Øverst i disse meddelelser er det nationale forsikringsnummer anført som vist i eksemplet nedenfor: Nationalt forsikringsnummer (skattenummer) Det nationale forsikringsnummer kan også fremgå af et nationalt forsikringskort og af skrivelser fra arbejds- og pensionsministeriet. Nummeret findes endvidere på lønsedler og på kontoopgørelser fra told- og skattemyndigheden. Version 09/07/2015 16:42:00 2/3 UK – Det Forenede Kongerige da – dansk 4. Det nationale websted for skattenumre Oplysninger skattenumre: om Onlinekontrol skattenumre: af Oplysninger om det entydige skatteydernummer (UTR) og nationale forsikringsnumre kan findes på HMRC's hjemmeside: http://www.hmrc.gov.uk and on GOV.UK. Ikke muligt 5. Nationale kontaktoplysninger vedrørende skattenumre Kontakt: Henvendelser vedrørende opsparingsdirektivet: European Savings Directive Central Policy, Tax Administration Advice Imperial Court, 8th Floor 2 – 24 Exchange Street East Liverpool, L2 3PQ E-mail: [email protected] 6. Juridisk meddelelse Oplysningerne om skattenumre og brugen af modulet til onlinekontrol af skattenumre, der er tilgængeligt via denne europæiske skattenummerportal, er underlagt en ansvarsfraskrivelse, en angivelse af ophavsret og regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. Særlig meddelelse om ophavsret for Det Forenede Kongerige (2012) Oplysningerne fra Det Forenede Kongeriges regering er ophavsretligt beskyttede. Adgangen til og anvendelsen af disse er gratis. De ophavsretligt beskyttede oplysninger kan anvendes, hvis kildeangivelse finder sted, og ophavsretten anerkendes. De ophavsretligt beskyttede oplysninger må ikke anvendes på vildledende eller nedsættende vis. Version 09/07/2015 16:42:00 3/3
© Copyright 2024