Matrikel nr. 894 Stubbæk, Ensted m.fl. Etablering af 2 søer

Erik Faudel
Sdr Hostr Østergade 34
6200 Aabenraa
Natur
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf.: 73767676
Dato: 19-11-2015
Sagsnr.: 15/31597
Dok.løbenr.: 317083/15
Kontakt: Torben Hansen
Direkte tlf.: 73767358
E-mail: [email protected]
Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.
Du har søgt om tilladelse til at etablere 2 søer på ovennævnte matrikler.
Afgørelse
Aabenraa Kommune meddeler herved landzonetilladelse jf. § 35 i Lov om planlægning,
LBK nr. 587 af 27. maj 2013, til etablering af 1 sø på matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted,
og 1 sø på matr. nr. 647/41 Sdr. Hostrup Ensted.
Landzonetilladelsen meddeles med følgende vilkår:
-
Søerne etableres med en størrelse på maksimalt 2200 m2 og en dybde på
maksimalt 2 meter,
Søerne anlægges med flade bredzoner (ikke stejlere end 1:3),
Opgravet jord bortkøres eller udspredes i et maksimalt 30 cm tykt lag på dyrkede marker, udenfor beskyttede naturarealer (se luftfoto 1),
Der må ikke etableres forbindelse mellem søerne og dræn/vandløb,
Der må ikke udsættes eller fodres fugle, fisk, krebs eller lign. eller opstilles
hegn, andehuse eller lign. i/ved søerne,
Der må ikke etableres beplantning indenfor 30 meters afstand af søerne
Afstanden mellem søerne og nabomatrikler bliver mindst 10 meter.
Der må ikke foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbehandling indenfor en afstand af 10 meter fra søerne. Med til søerne regnes
også udbredelsen af vand og sumpplanter langs bredden.
Redegørelse
Aabenraa Kommune har den 20-10-2015 modtaget ansøgning om tilladelse til at etablere 2 søer på ovenstående matrikel numre. Placering af søerne er vist på kort og fotos nedenfor.
Lokaliteten, hvor vandhullet ønskes anlagt, er naturlige lavninger i et kupperet terræn.
Arealet er på almindelig landbrugsjord, som har været dyrket. Søerne ønskes etableret for at tilgodese forholdene for den vandtilknyttede flora og fauna.
Etablering af vandhuller/søer må ikke medføre, at vand får væsentlig ændret
afløbsretning (dvs. regnvand o. a. nedbør må ikke i væsentlig grad ledes i en
anden retning) eller at der sker uønsket opstuvning af vand på anden mands
jord.
Etablering af vandhuller/søer forudsætter kommunens landzonetilladelse, som er
meddelt efter § 35 i Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013 med senere
ændringer. Efter § 35 må der i landzone bl.a. ikke ske ændringer i anvendelsen af
ubebyggede arealer uden forudgående tilladelse ved kommunalbestyrelsen. Ved meddelelse af landzonetilladelser skal landskabelige og biologiske værdier tilgodeses.
Kommunen vurderer, at der i denne sag kan meddeles tilladelse, idet (1) terrænændringerne er begrænsede. Søerne etableres i naturlige lavning, (2) eksisterende naturværdier i arealer der ændres til vandhul/sø er begrænsede, og (3) den biologiske
mangfoldighed øges ved udgravningen idet naturarealet øges.
Aabenraa kommune skal i henhold til habitatbekendtgørelsen (§11 i Bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) foretage en vurdering af
tilladelsen i forhold til den generelle beskyttelse af visse dyre- og plantearter.
I forhold til dyrearter optaget på habitatdirektivets bilag IV a) vurderer kommunen, at
etablering af vandhullet er til gavn for Løgfrø, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø
samt eventuelle andre padder. Kommunen vurderer desuden, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de øvrige arter omfattet af bilaget.
I forhold til plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV b) vurderer kommunen,
at der ikke sker nogen ødelæggelse af disse som følge af projektet, da ingen af de syv
plantearter er registreret på stedet eller vurderes at findes der.
Projektet med etablering af de 2 søer er sendt i høring hos Museum Sønderjylland.
Museet har endnu ikke udtalt sig, men udtalelsen vil blive fremsendt så snart denne
foreligger. Museets anvisninger skal følges i forbindelse med etableringen af søerne.
Aabenraa Kommune vurderer således, at det ansøgte vil øge naturværdierne og forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv i overensstemmelse med bestemmelserne i Planloven, samt at de landskabelige værdier ikke forringes.
Side 2 af 5
Luftfoto 1 – luftfoto over området med markering af de 2 søer
Offentliggørelse, klagefrist og andre bestemmelser
Landzonetilladelsen offentliggøres i Budstikken i uge 49 og må ikke udnyttes
før klagefristen på 4 uger er udløbet onsdag den 30. december 2015. Hvis der
klages over tilladelsen vil kommunen give besked derom. Klagevejledning er
vedlagt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at
den er meddelt.
Side 3 af 5
Såfremt der i f. m. projektet observeres fortidsminder skal gravearbejdet straks
standses og Haderslev Museum kontaktes (tlf. 74 52 75 66). Museets anvisninger skal
følges.
Hvis der er konstateret forurening, f.eks. deponeret affald eller kemikalie- og pesticidemballage, skal forureningen anmeldes til kommunen, jf. Lov om forurenet jord § 71.
Ifølge vandløbslovens §§ 6 og 17 kræves tilladelse fra kommunen, hvis der er sket
ændringer af dræn, grøfter m.v., eller hvis der er sket ændring af vandets naturlige
afløb fra højere liggende ejendomme.
Med venlig hilsen
Torben Hansen, Biolog
Team Natur
Aabenraa Kommune
Kopi til:
Naturstyrelsen; [email protected]
Friluftsrådet, [email protected]
Friluftsrådet; [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening; [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forenings Hovedforening, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, [email protected]
Landbrugsrådgivning Syd, Guldager 2, 6240 Løgumkloster, [email protected]
Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens; [email protected]
Landtwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig, Industriparken 1, 6360 Tinglev; [email protected]
LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa; [email protected]
Dansk Botanisk Forening v. Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4 st. th., 8200 Århus N
([email protected])
Sønderjyllands Museum; [email protected]
Side 4 af 5
Klagevejledning
Afgørelser i landzone efter § 35 i planloven
Kommunens afgørelser efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 59-62, jf. § 58, stk. 1, nr. 1.
1. Klageberettigede er
 miljøministeren
 i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald
 landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden
for arealanvendelsen, på visse betingelser
2. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentlig
bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Den sidste klagedag udløber
ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.
3. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Er der klaget rettidigt, må
tilladelsen ikke udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet
bestemmer andet.
3. Klage indgives til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen på www.nmkn.dk.
Klageportalen er også tilgængelig fra www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes
via Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet,
når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 500 kr., som betales med betalingskort i Klageportalen.
4. Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
Fritagelse for brug af Klageportalen
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden
om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Side 5 af 5