1. No category

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse
af anlæg på søterritoriet.
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes.
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. 99 63 63 63
eller via e-mail [email protected].
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.
Til Kystdirektoratets notater:
Dato for modtagelse:
Journal nr.:
Projekttype:
Sagsbehandler:
A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres
Navn
Vejdirektoratet, kontaktperson Peter Holt
Adresse
Guldalderen 12
Lokalt stednavn
Postnr.
By
Fløng
2640
Hedehusene
Telefon nr.
Mobil nr.
E-mail
72 44 75 55
40 61 29 96
[email protected]
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
Gr. 02-04 Nr. 142a
B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)
Navn
COWI A/S kontaktperson Annette Oelert Pedersen
Adresse
Parallelvej 2
Lokalt stednavn
Postnr.
By
2800
Kgs Lyngby
Telefon nr.
Mobil nr.
E-mail
50461191
42449944
[email protected]
C. Offentliggørelse af oplysninger
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at oplysninger fra punkterne D-J må offentliggøres på
Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller
andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.
Dato
Underskrift
D. Anlæggets placering
Adresse
Ny Lillebæltsbro, Fynske Motorvej – Østjyske Motorvej
Postnr.
By
Kommune
Øst :5500
Vest:7000
Øst Middelfart
Vest: Fredericia, Snoghøj
Øst: Middelfart Kommune
Vest: Fredericia Kommune
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse
Øst:7000e
Vest: 7000eh
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
Gr. 02-04 Nr. 142a
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed
Kan evt. uddybes i bilag
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I
Erosionssikring omkring brofundamenterne af Ny Lillebæltsbro skal istandsættes, da de i 1960erne udlagte sten ikke
opretholer en tilstrækkelig sikring mod erosion omkring og underminering af selve brofundamenterne.
Udviklingen af erosionen som er moniteret de seneste 10år viser at dækstenene er lidt for små til at ligge stabilt for
de eksisterende strømforhold. Siden projektet blev udarbejdet for 50 år siden er der sket en stor
udvikling i forståelse af strømning og erosion rundt omkring bropiller, samt metoder til bestemmelse af
erosionsbeskyttelse
For at fremtidssikre broens fundamenter anses det derfor som nødvendig at der etableres en
ny stabil erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller
Erosionssikringen forventes at dække i alt et areal på ca. 8.000m2 og have en volumen på ca. 11.000 m³ for begge
brofundamenter.
Erosionssikring bygges op med to forskellige stenklasser. Først lægges 10 m bredt lag klasse I tættest på
strømpillen, hvorefter et 10 m bredt lag klasse II lægges yderst.
Den eksisterende erosionsbeskyttelseslag vil fungere som slags kerne/filterlag til de nye dæksten.
Erosionssikring projekteres at udfases med hældninger på 1:3.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3
Gr. 02-04 Nr. 142a
› Stenklasse I (0,5-2t): ~5250 m3 , Dn50 780mm
› Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3 , Dn50 620mm
Arbejdet forventes udført fra pramme og flydende entreprenørgrej.
Alt arbejde skal foregå så at trafikken til søs og lands påvirkes mindst muligt. Det må forventes at skibstrafikken i
mindre grad og korte perioder skal tilpasses anlægsarbejdes tidsplanen, især da anlægsarbejdet er meget påvirket
af lokale strømforhold. Arbejdet foregår dog IKKE i sejlrenden. Søfartsstyrelsen er informeret om projektet og har
sammen med entreprenøren udarbejdet en plan for advarsels af passerende skibstrafik og de tilhørende
sikkerhedsforanstaltninger.
Der forventes ingen kumulation med andre projekter i anlægsområdet.
Alle anvendte naturressourcer er stenmaterialer.
Der forventes ingen affaldsprodukter.
Under anlægsarbejdet for Gammel Lillebæltsbro i 2014 er anlæggets betydning for miljøet uddybet i vedlagte notat i
”BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN” udarbejdet af COWI.
I dette notat er alle tiltag mht. Natur 2000 områder og andre miljøhensyn beskrevet.
Anlægsarbejde ved Ny Lillebæltsbro har lignende karakter, dog i en MEGT mere begrænset omfang. Stenmateriale
forventes at blive placeret udelukkende med gram, som mindsker støj og evt. vibrationsgener meget.
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder
Kan evt. uddybes i bilag
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4
Gr. 02-04 Nr. 142a
Arbejdet forventes udført fra pram.
Sten forventes at placeres på havbunden med hjælp af grap fra en pram.
Alt arbejde forventes at foregå til søs. Sten leveret fra stenbrud lægges op på land i Middelfart Havn.
Det forventes at arbejde vil tage ca. 4 måneder (juni 2015-oktober 2015), meget afhængig af vejret, og de lokale
strømforhold
G. Uddybning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?
Ja
Nej
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives
m³
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
5
Gr. 02-04 Nr. 142a
H. Opfyldning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?
Ja
Nej
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives
~11.000
m³
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:
Materialet forventes leveret fra svenske eller norske stenbrud som certificerede sten.
› Stenklasse I (0,5-2t): ~5250 m3 , Dn50 780mm
› Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3 , Dn50 620mm
Stenene forventes at være rene, så der regnes ikke med forurening med organiske materiale.
Dæksten skal enten være søsten fra grusgrav eller lignende eller sprængsten fra stenbrud.
Dæksten skal være af granit eller lignende stenart.
Højst 5 % af stenene må have et længde/bredde forhold på over 2,5 og højst 50 % af stenene et forhold over 2.
Dæksten skal være frostsikre og uden revner og brud. Intet stenmateriale må helt eller delvist bestå af flint, kalk eller
andre svage stentyper. Densiteten skal være mindst 2650 kg/m3.
I. Nødvendige bilag
Følgende bilag skal vedlægges:
Søkort med indtegnet anlæg
Matrikelkort med indtegnet anlæg
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere
Evt. andet relevant materiale:
Der er ingen grundejer berørt af projektet, hvorfor der ikke er indhentet samtykkeerklæringer
J. Erklæring og underskrift
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske
forhold.
Dato
Fulde navn (benyt blokbogstaver)
Underskrift
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
6
Gr. 02-04 Nr. 142a
Ansøgningen sendes med post til:
Kystdirektoratet
Højbovej 1
Postboks 100
7620 Lemvig
Eller via e-mail: [email protected]
Vejledning til ansøgningsskema
(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)
Punkt A. Oplysninger om ejere
Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de grunde, hvor anlægget opføres.
Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag.
Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende)
Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig)
under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.
Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om
tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de
oplysninger, som er angivet i skemaets punkt D-J, i det omfang det er relevant for naboers og
andre berørte parters indblik i sagen. Punktet C. ”Offentliggørelse af oplysninger” drejer sig
således kun om, hvordan naboer og andre berørte parter modtager orienteringen og ikke om
parternes adgang til oplysningerne.
Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes
sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver
enkelt berørt part.
Punkt D. Anlæggets placering
Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at
matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller
indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.
Punkt E. Beskrivelse af anlægget
Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for
anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og
overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.
Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.
Anlæggets
- dimensioner
- kumulation med andre projekter
- anvendelse af naturressourcer
- affaldsproduktion, forurening og gener
- risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
7
Gr. 02-04 Nr. 142a
Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til
- nuværende arealanvendelse
- de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er
fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses
lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk,
kulturelt eller arkæologisk synspunkt
Anlæggets potentielle påvirkninger herunder
- påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
- påvirkningernes grænseoverskridende karakter
- påvirkningers grader og -kompleksitet
- påvirkningens sandsynlighed
- påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet
Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.
Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder
Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og
hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets
påvirkning på miljøet.
Punkt G. Uddybning
Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor
stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske
med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.
Punkt H. Opfyldning
Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen
angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal
belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.
Punkt I. Nødvendige bilag
Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan
behandles:
- Søkort med anlægget indtegnet
- Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.
Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.
- Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
- Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives
f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
- Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
- Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget
strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks.
entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal
ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
8
Gr. 02-04 Nr. 142a
indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget
opføres på hans ejendom.
Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigtsmæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.
Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. 99 63 63 63
eller på email: [email protected].
Kystdirektoratet
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
9
Gr. 02-04 Nr. 142a
BILAG til Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet – reetablering af
erosionsbeskyttelse omkring Ny Lillebæltsbros fundamenterne.
1. Søkort med indtegnet anlæg
Udsnit af søkort 158 Lillebælt (Copyright Kort og Matrikelstyrelsen)
Havbundsopmåling af området, gennemført af Kystdirektoratet for Vejdirektoratet i 2014.
VEST
ØST
2. Matrikelkort med indtegnet anlæg
3. Oversigt over Naturbeskyttelsesområder
Området omkring Ny Lillebæltsbro er klassificeret som Natur- og vildreservat.
Der henvises til vedlagte notat i ”BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN” udarbejdet af
COWI i 2014, hvor Natur 2000 områder og andre miljøhensyn er beskrevet for den gamle
Lillebæltsbro.
4. Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
Planskitse af ny erosionsbeskyttelse
Snitskitse af ny erosionsbeskyttelse
Snit igennem strømpille Jylland, fra originaltegningen (1964)
5. Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere
Ikke relevant da ingen grundejer er berørte af projektet
6. Dykkerinspektion af erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013, COWI
7. BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN, notat til Gl. Lillebæltsbro,
2014, COWI
VEJDIREKTORATET
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
NY LILLEBÆLTSBRO
VURDERINGS NOTAT: DYKKERINSPEKTION AF EROSIONSBESKYTTELSE
VED STRØMPILLER
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
cowi.dk
INDHOLD
1
Sammenfatning
1
2
2.1
2.2
Indledning
Erosionsbeskyttelsen
Strømforhold
2
3
4
3
3.1
3.2
Inspektion
Strømpille Jylland
Strømpille Fyn
5
5
9
4
Konklusion
10
5
Forslag til erosionsbeskyttelse omkring
strømpiller
11
6
Referencer
12
1
Sammenfatning
Dykkerinspektion ved Ny Lillebæltsbro i januar 2013 har vist at erosionsbeskyttelsen omkring strømpillerne er beskadiget flere steder. Nogle steder er erosionsbeskyttelsen skredet ned for nylig, andre steder er der tegn på at erosion er sket for
lang tid siden og nogle steder mangler dækstenene helt.
Omkring det store erosionshul sydvest for strømpille Jylland har der været aflejringer i perioden 2010-2012. Ved dykkeinspektionen tyder det på at hullets skrænt
kun er få meter fra strømpillens sydvestlige hjørne. Dette underbygges af tendensen fra tidligere opmålingerne, hvoraf det fremgår at erosionshullet bevæger sig
PROJEKTNR.
A036018-001
DOKUMENTNR.
A036018-001-002
VERSION
1.0
UDGIVELSESDATO
Maj 2013
UDARBEJDET
AOEL
KONTROLLERET
OJJ
GODKENDT
NEB
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
2/12
NY LILLEBÆLTSBRO
frem og tilbage over tid og at skrænten således ikke er stabil.
Strømpillernes stabilitet er ikke umiddelbart i fare, men både skred og erosionshullerne udgør en potentiel risiko.
COWI anbefaler derfor at der etableres en ny erosionsbeskyttelse omkring begge
strømpiller, og at disse dimensioners svarende til de aktuelle strømforhold i området.
Derudover anbefales det, at havbundsudviklingen fortsat overvåges ved regelmæssige opmålinger ca. hvert andet år.
2
Indledning
Et stort erosionshul blev konstateret syd for broens strømpille Jylland, da havbunden omkring strømpillen blev opmålt med flerstråleekkolod i september 2005. På
baggrund af dette blev et overvågningsprogram igangsat for at følge udviklingen af
erosionshullet samt havbunden generelt ved både strømpille Jylland og Fyn.
Som foreslået i den første vurderingsrapport fra 2005, ref. /1/, er der blevet foretaget opmåling med flerstråleekkolod to gange i 2006 (marts og oktober), én gang i
2008 (oktober), én gang i 2010 (maj) en gang i 2012 (mart).
Den seneste omfattende havbundsopmåling er gennemført af Kystdirektoratet og
opmålingerne er dokumenteret i en teknisk rapport fra april 2012, ref. /3/, inklusive
kort og digitale måledata. Figur 2-1viser resultatet af denne havbundsopmåling.
Figur 2-1
Farvetone kort af havbunden (marts 2012), lavet af Kystdirektoratet
I Figur 2-2 er samme opmåling illustreret med dybdekurver i MIKE21, fremstillet
af COWI i 2012. Det store erosionshul syd for strømpillen ses klart, såvel som
erosionsområdet vest for strømpille Fyn.
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
NY LILLEBÆLTSBRO
Figur 2-2
3/12
Farvetone kort af havbunden genereret i MIKE 21 (marts 2012)
På baggrund af måleresultaterne anbefalede COWI i 2012 at erosionsbeskyttelsen
skulle efterses af dykker i nærmeste fremtid, ref. /2/.
Dette notat beskriver tilstanden af erosionsbeskyttelsen omkring strømpille Jylland
og Fyn efter inspektionen i januar 2013.
Observationerne fra de foregående opmålinger er beskrevet i tidligere rapporter og
vil kort blive gengivet her for at analysere havbundens udvikling over hele perioden.
Dykkerinspektionen er gennemført af Dykkerstaal A/S i januar 2013 og dokumenteret med videooptagelser.
2.1
Erosionsbeskyttelsen
Ny Lillebæltsbro blev projekteret i 1960erne med en erosionsbeskyttelse omkring
strømpillerne som kan ses i Figur 2-3. Erosionsbeskyttelsen er bygget op i tre lag
bestående af følgende:
›
1m storsten 40-200kg, i 2 lag. Gennemsnitlig diameter er Dn,50 ≈35cm
›
0,5m håndsten af 2-15kg. Gennemsnitlig diameter er Dn,50 ≈15cm
›
~3m tykt ral lag af 12-50mm sten
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
4/12
NY LILLEBÆLTSBRO
Figur 2-3 Snit igennem strømpille Jylland, fra originaltegningen (1964)
2.2
Strømforhold
Strømforholdene i Lillebælt er relativ komplekse. Strømningen afhænger tidevand,
afstrømning fra Østersøen, vind og lufttryksforhold. Strømhastighederne kan være
større end 3m/s og er størst ved sydgående strøm. Strømretningen kan skifte hurtigt, i løbet af ca. 6 timer. Strømmen er ofte over 1,5m/s og i ekstreme situationer er
der målt op til næsten 4m/s, som kan medføre kraftig erosion af stenbeskyttelsen og
omlejring af havbunden i området.
I Figur 2-4ses en skematisk illustration af forholdene ved stærk syd og nordgående
strøm. Analysen stammer fra broens projekteringsrapport, ref. /4/.
Der er i sin tid gjort opmærksom på, at de stærke strømhastigheder kan medføre
erosion af havbunden.
Figur 2-4
Skematisk illustration af strømforhold ved Ny Lillebæltsbro
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
NY LILLEBÆLTSBRO
3
5/12
Inspektion
Dykkere har i januar 2013 efterset erosionsbeskyttelsen ved at dykke ned af strømpillerne og langs med hele fundamentet, udrustet med videokamera til dokumentation. Tilstanden af erosionsbeskyttelsen ved de to fundamenter er beskrevet i de
følgende afsnit.
3.1
Strømpille Jylland
Inspektionsresultaterne af strømpille Jylland er vist i Figur 3-1.
Figur 3-1
Inspektion af strømpille Jylland
Strømpillens nordlige runding fremstår intakt.
På den østlige side er der sket et skred eller sætning af stenbeskyttelsen på 3/4 delen af langsiden. De store dæksten mangler delvist, og der er et sandbælte på 1-5m
bredde langs med fundamentet, se Figur 3-2. Begroningen mangler og betonen er
blotlagt flere steder, se Figur 3-3og Figur 3-5.
Langs med den sydøstlige runding er der lokale skred af nyere dato og det vandrette plateau fremstår ikke tydeligt længere.
På vestsidens nordlige halvdel ses tegn på ældre skred, da dækstenene mangler,
mens begroningen er reetableret.
I midten af vestsiden ligger stenene stabilt, stenstørrelsen forekommer dog mindre
end de projekterede dæksten.
Langs den sydlige halvdel af vest siden er der et mindre skred på 0,2-0,3m, hvorimod sætningen ved det sydvestlige hjørne er ca. 1m dybt og 3x3m i udstrækning,
se Figur 3-4.
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
6/12
NY LILLEBÆLTSBRO
Figur 3-2 Sandbælte foran fundamentet på østsiden af strømpille Jylland
Figur 3-3
Strømpille Jylland, østsiden, lille lokal skred, storsten mangler
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
NY LILLEBÆLTSBRO
7/12
Figur 3-4
Strømpille Jylland, sydvestligt hjørne, lokal skred, storsten mangler
Figur 3-5
Tæt bevoksning med søanemonerne lige over et sted med bar beton på strømpille Jylland
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
8/12
NY LILLEBÆLTSBRO
Skrænten af erosionshullet kan fornemmes ca. 3m fra fundamentet med en hældning på 30-45⁰.
Udviklingen af skrænten er observeret mellem 2006-2012 og illustreret i Figur 3-6,
som viser profilerne for snit fra strømpillen og gennem erosionshullets nordlige
skrænt. Placeringen af snittet, som profilerne er genereret ud fra, kan ses i Figur
3-7. Det ses, at skrænten er rykket længere væk fra strømpillen siden maj 2010.
Profilet fra marts 2012 er tæt på profilet fra 2005, hvor man startede med opmålingerne.
Dykkers fornemmelse af skrantens start
Figur 3-6
Profil fra strømpillen Jylland ned gennem midten af erosionshullet mod sydvest
Figur 3-7
Placering af snit til profil ved strømpille Jylland.
De to første opmålinger fra september 2005 og marts 2006 viser et næsten identisk
profil. Det fremgår at skrænten ned til erosionshullet har bevæget sig 2-3m frem og
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
NY LILLEBÆLTSBRO
9/12
tilbage mod pillen i perioden 2005-2012, på trods af at skrænten forekom stabil
både i perioden 2005-2006 og i perioden 2008-2010.
Erosionshullet vurderes til at være et resultat af en strømhvirvel ved sydgående
strøm i bæltet.
Dykkerne kunne pga. stærk strøm ikke svømme fra strømpillen til erosionshullet,
hvorfor starten af skrænten ikke kan fastlægges præcist.
Det anbefales derfor at fortsætte overvågning af havbundens udvikling med ca.2
års mellemrum, ved hjælp af en havbundsopmåling.
3.2
Strømpille Fyn
Inspektionsresultaterne af strømpille Fyn er vist i Figur 3-8.
Figur 3-8
Inspektion af Strømpille Fyn
Generelt er stensikringen ved strømpille Fyn mere intakt end ved strømpillen Jylland. Ved det nordøstlige hjørne er der et stort skred af 5x5m udstrækning og 1m
dybde, hvor de store sten har flyttet sig væk fra fundamentet, se Figur 3-9.
Det samme ses to steder på den vestlige side af strømpillen og på midten af den
østlige side. Her er betonen blotlagt. Dette tyder på, at skred har fundet sted inden
for det seneste år.
Ved det sydøstlige hjørne er der en mindre top hvor sand og småsten har aflejret
sig. Det kan således ikke ses om stenbeskyttelsen under toppen er intakt.
Skrænten af erosionsområdet på den nordøstlige side af strømpillen ligger ca. 1015m fra fundamentet. Dette bekræfter observationerne af opmålingen i 2012.
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
10/12 NY LILLEBÆLTSBRO
Figur 3-9
4
Strømpille Fyn, nordøstligt hjørne, skred på 5x5m og 1m dybde
Konklusion
Dykkerinspektion ved Ny Lillebæltsbro i januar 2013 viser at erosionsbeskyttelsen
omkring strømpillerne er kraftigt beskadiget flere steder.
Manglende bevoksning med muslinger og søanemonerne tyder på at flere skred er
sket i nyere tid, dvs. i løbet af de sidste 1-2 år, da betonen stadigvæk er blotlagt. I
andre områder er erosionen sket for lang tid siden, da dækstene mangler helt og
begroningen er reetableret.
Udviklingen viser at dækstenene er lidt for små til at ligge stabilt for de eksisterende strømforhold. Siden projektet blev udarbejdet for 50 år siden er der sket en stor
udvikling i forståelse af strømning og erosion rundt omkring bropiller, samt metoder til bestemmelse af erosionsbeskyttelse
For at fremtidssikre broens fundamenter anbefaler COWI derfor at der etableres en
ny stabil erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller.
Det store erosionshul syd for strømpille Jylland er rimeligt stabilt og en sikring af
hullets nordlige skrænt er ikke omfattet af den forslåede forstærkning af erosionsbeskyttelsen.
Udviklingen omkring strømpillerne er dynamisk og COWI anbefaler derfor at havbundens og hullets udvikling fortsat overvåges ved regelmæssige opmålinger, minimum hvert andet år.
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
NY LILLEBÆLTSBRO 11/12
5
Forslag til erosionsbeskyttelse omkring strømpiller
Som et første estimat vil COWI forslå en ny erosionsbeskyttelse omkring begge
strømpiller, som tager udgangspunkt i de eksisterende forhold. En maksimal
strømhastighed ved havoverfladen er antaget til 4 m/s, baseret på målingerne under
anlægsfasen i 1960erne, se ref./4/.
Disse strømhastigheder kræver store sten som erosionsbeskyttelse, i størrelsesorden
af 0,5-2t.
Erosionsbeskyttelses foreslås etableres i to lag og med 2 stenklasser i forlængelse
af hinanden, store sten tættest på fundamentet og mellemstore sten lidt længere fra
fundamentet, som skitseret nedenfor.
Figur 5-1
Skematisk skitse af ny erosionsbeskyttelse
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
12/12 NY LILLEBÆLTSBRO
Et første estimat på stenvolumen for en ny erosionsbeskyttelse omkring begge
strømpiller er:
›
Stenklasse I (0,5-2t): 5250 m3
›
Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3
COWI anslår at etableringen af en ny erosionsbeskyttelse vil koste mellem 12 og
15 millioner kroner. Dette er et første prisestimat og der tages forbehold på usikkerhed af eksisterende forhold, stenvolumen, enhedspriser og anlægsomkostninger.
COWI vil gerne være behjælpsom med at undersøge de eksisterende hydrauliske
forhold nærmere og udarbejde et design og udbudsdokumenter til en ny erosionsbeskyttelse af strømpillerne ved Ny Lillebæltsbro.
6
Referencer
/1/
COWI. Teknisk Notat: "Ny Lillebæltsbro. Vurderingsrapport af Erosionsbeskyttelsen", udført for Vejdirektoratet, 23. november 2005.
/2/
COWI. Rapport: "Ny Lillebæltsbro. Vurderingsrapport af Erosion af havbunden ved strømpiller", udført for Vejdirektoratet, juni 2012.
/3/
Kystdirektoratet: "Fladedækkende opmåling, Ny Lillebæltsbro", udført for
COWI A/S, marts 2012.
/4/
Suspension Bridge across Lillebælt, Technical Papers , Chr.Ostenfeld &
W.Jønson Consulting Engineers, Copenhagen, Denmark 1970
\\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
2013.docx
BANEDANMARK
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
BUNDFORSTÆRKNING AF
LILLEBÆLTSBROEN
2800 Kongens Lyngby
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
cowi.dk
VVM-ANMELDELSE AF BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
INDHOLD
1
Indledning
2
Beskrivelse af de forhold, som fremgår af VVMbekendtgørelsens bilag 1
Projektets karakteristika
Projektets placering
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
2.1
2.2
2.3
3
3.1
3.2
3.3
Foreløbig Natura 2000-vurdering
(væsentlighedsvurdering)
Identifikation af Natura 2000-områder i
nærheden af projektet
Udpegningsgrundlag
Vurdering af det ansøgte projekts påvirkning af
Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag
4
Referencer
1
Indledning
1
2
2
6
15
16
17
17
18
20
Banedanmark planlægger at udføre bundforstærkning af den gamle Lillebæltsbro
med sten udlagt mellem og omkring bropillerne. Formålet med dette notat er at
uddybe beskrivelsen af projektet, så der er et tilstrækkeligt grundlag for Kystdirektoratets beslutning om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Kystdirektoratet
er myndighed for VVM for anlæg på søterritoriet (jf. BEK nr. 579 af 29/05/2013).
Projektet omhandler ingen anlæg på land og skal således ikke screenes for VVMPROJEKTNR.
A048847
DOKUMENTNR.
A048847-009-003
VERSION
1.0
UDGIVELSESDATO
05.02.2014
UDARBEJDET
ABHM
KONTROLLERET
MORH, UVA
GODKENDT
ANE
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
2/22
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
pligt her (jf. BEK nr. 1654 af 27/12/2013).
Projektet med bundforstærkning af Lillebæltsbroen er ikke omfattet af § 2 i BEK
nr. 579 af 29/05/2013 som medfører obligatorisk VVM-pligt.
Projektet er derimod omfattet af § 3, som betyder, at der er VVM-pligt, hvis projektet forventes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Nærmere bestemt
er projektet omfattet af § 3 stk. 9: Uddybning og opfyldning.
Til brug for Kystdirektoratets afgørelse om VVM-pligt indeholder dette notat en
detaljeret beskrivelse af projektet opdelt på de udvælgelseskriterier, der er nævnt i
VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Herudover indeholder notatet en foreløbig Natura
2000-vurdering (væsentlighedsvurdering).
2
Beskrivelse af de forhold, som fremgår af VVMbekendtgørelsens bilag 1
2.1
Projektets karakteristika
2.1.1 Projektets dimensioner
Driftsfasen
Bundforstærkningen af Lillebæltsbroen vil dække fire delområder af havbunden
med en samlet længde på ca. 450 meter og en bredde på 100-160 meter. Dette giver
et samlet areal på ca. 40.000 m2 af havbunden, som vil blive permanent dækket af
sten. Hvor bundforstærkningen kommer tættest på kysten, vil den ligge i en afstand
på ca. 70 m fra Fyn og 90 m fra Jylland.
Figur 1
Oversigt over de fire delområder, hvor bundforstærkning mellem Lillebæltsbroens
piller forventes placeret. Venstre side er Jylland og højre side er Fyn. Figur fra Banedanmark, 2013
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
3/22
Stenene placeres på havbunden, som ligger på mellem 23 og 40 m dybde, og laget
med sten vil have en tykkelse på op til 7 m. Det betyder, at stenene ikke vil kunne
ses over havoverfladen. Afstanden fra bunden til havoverfladen vil blive reduceret,
men forventes ikke at blive under 18 m, da laget med sten vil være tyndest i de områder, hvor dybden er mindst. Der vil fortsat være tilstrækkelig dybde i sejlrenden.
Bundforstærkningen er baseret på udlægning af et tæppe af sten omkring og mellem broens piller med en forventet samlet volumen på ca. 125.000 m3. Bundforstærkningen er designet med hældninger på maksimalt 1:7 for at reducere dens
blokerende effekt på gennemstrømningen og undgå egentlige barriere-effekter nedstrøms. Bundforstærkningen forventes at blive lagt i fire delområder, som vist på
Figur 1.
Figur 2
Søkort over området ved den gamle Lillebæltsbro
Anlægsfasen
Bundforstærkningen etableres ved at nedsænke sten fra en pram. Arbejdet forventes at tage ca. 5 måneder og forventes udført i perioden maj til oktober 2014. Skibene, der placerer stenene, forventes at kunne laste ca. 5.000 tons (125.000 m3 svarer til ca. 325.000t), hvilket betyder, at der forventes ca. 65 skibstransporter med
sten til området. Hvor lang tid skibene opholder sig i farvandet omkring den gamle
Lillebæltsbro, vil afhænge af metoden, hvormed stenene placeres, samt om strømforholdene er egnede til at kunne nedsænke stenene. Som udgangspunkt forventes
skibene ikke at ligge for anker og maksimalt at være i området en dag ad gangen.
Stenene placeres oven på havbunden, og der vil derfor ikke skulle uddybes i den
eksisterende havbund og dermed vil der ikke ske sedimentspild i anlægsfasen. Da
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
4/22
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
der udlægges en stor mængde ral (småsten), vil det kompensere for en
vis ujævnhed i havbunden. Det påtænkte stenmateriale vil ikke omfatte fine sedimentfraktioner, der kan spredes til miljøet under anlægsarbejdet eller senere. Stenene placeres på havbunden ved at dumpe dem fra prammen eller for de største
stens vedkommende ved at lægge dem ud med grab. Alternativ kan stenene placeres på havbunden ved anvendelse af fall-pipes. Stenene synker med en hastighed på
ca. 1,8 m/s for kernemateriale og 3,5 m/s for dækstenene og kan, når de lander på
havbunden, give anledning til lille, helt lokal resuspension af materiale. Resuspensionen forventes at være meget begrænset, da bunden forventes primært at bestå af
grov og stenet bund og områder med blottet Lillebæltsler (DHI, 2013)
På grund af strømmen i Lillebælt kan det ikke præcist beregnes, hvor alle sten lander. Der vil derfor være nogle sten, der kommer til at ligge lidt uden for det beskrevne område. Omfanget af dette vurderes som minimalt og der vil især være tale
om små sten.
De sten, der skal anvendes til bundforstærkningen, vil blive udvundet fra eksisterende brud. De små sten vil formentlig komme fra danske grusgrave eller svenske
stenbrud, mens store sten forventes at blive importeret fra svenske eller norske
stenbrud. Stenene vil blive transporteret til anlægsområdet med skib og vil ikke
blive opmagasineret eller omladet på land.
I anlægsperioden forventes entreprenøren at arbejde i etaper, så der vil ikke være
tale om en blokering af skibstrafikken. Trafikken vil dog skulle omlægges midlertidigt, afhængigt af hvilke områder der arbejdes på. Dybden i Lillebælt er så stor, at
det ikke forventes at udgøre et problem.
Skibene med sten vil formentlig sejle til anlægsområdet nordfra, men kan også
komme sydfra, afhængigt af hvor stenene kommer fra.
2.1.2 Kumulation med andre projekter
Der er p.t. ikke kendskab til andre nye anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (kumulative forhold).
2.1.3 Anvendelsen af naturressourcer
Den eneste ressource, som skal anvendes til etablering af bundforstærkningen, er
sten. Dels nogle små sten til kernen og her ovenpå nogle store sten som dæklag.
Det samlede forbrug af sten forventes at være ca. 125.000 m3.
Det forventes, at stenene til projektet kan skaffes fra eksisterende grusgrave i
Danmark og stenbrud i Sverige og Norge.
2.1.4 Affaldsproduktion
Der produceres ikke affald som følge af projektet, og der bliver ikke afgravet materiale, som skal klappes efterfølgende.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
5/22
2.1.5 Forurening og gener
Driftsfasen
Forurening og gener for havmiljøet som følge af bundforstærkningen kan i driftsfasen potentielt forårsages af:
›
Blokering af vandgennemstrømningen i Lillebælt
›
Ændring af de lokale strømhastigheder
›
Påvirkning af den vertikale blanding i Lillebælt (vandsøjlen er dog meget homogen).
DHI (DHI, 2013) har vurderet disse påvirkninger på baggrund af en modelberegning i softwaren MIKE 3 FM, som også er blevet anvendt ved en lang række andre
projekter i Danmark, bl.a. den faste Femern Bælt-forbindelse. DHIs notat er vedlagt denne anmeldelse som bilag. Modelberegningerne er udført for perioden 9.-27.
november 2005, som repræsenterer typiske strømningsmønstre for et helt år. Modellen er baseret på informationer om de lokale forhold i Lillebælt, herunder havdybde, fundamenter for begge Lillebæltsbroer og vejrdata for den valgte periode.
Der er gennemført en validering af modellen, som har givet et tilfredsstillende resultat.
Bundforstærkningen er indarbejdet i modellen for at vise de ændringer, den forventes at medføre. Bundforstærkningen er svagt overrepræsenteret i modellen i forhold
til de forventede faktiske omstændigheder (volumen på ca. 130.000 m3), ligesom
der er tilført en øget overfladeruhed på grund af den store dimension af stenene, der
anvendes. Dette betyder, at der er gennemført en beregning, der svagt overvurderer
den påvirkning, som bundforstærkningen vil have.
Modellen viser, at bundforstærkningen har en blokeringseffekt på 0,16 %, hvilket
er yderst begrænset. Ændringer i saltholdighed og temperatur som følge af dette er
så små, at de kun numerisk kan detekteres af modellen. DHI har konkluderet, at
ændringerne er så små, at de kan negligeres.
Strømhastigheden øges over bundforstærkningen, mens den falder på begge sider
af den. Ændringen er beskeden, på 0,04-0,05 m/s, som skal ses i forhold til den
gennemsnitlige bundhastighed i området på 0,2-0,4 m/s. To hundrede meter fra
bundforstærkningen er ændringen i strømhastighed mindre end 0,01 m/s. Også ændringen i den tidsmæssige overskridelse af strømhastigheder over 1 m/s ved bunden er meget begrænset.
Ændringen i vandstand sker kun helt lokalt over bundforstærkningen og er meget
begrænset. Den maksimale vandstand ændres således mindre end 0,2 cm.
DHI har samlet set konkluderet, at ændringerne af blokering, strømhastighed, vertikal blanding og vandstand er så små, at de kan negligeres. De vil dermed ikke
påvirke f.eks. vandets opholdstider og risikoen for iltsvind. Det vurderes derfor, at
projektet ikke vil medføre forurening eller gener for havmiljøet.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
6/22
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
Anlægsfasen
Det forventes, at påvirkningerne fra luftforureningen, der udelukkende genereres
midlertidigt fra arbejdsfartøjer under anlægsfasen, vil være begrænsede og ikke
medfører væsentlig forurening eller gene.
I anlægsfasen kan selve placeringen af sten (ved nedsænkning, med grab eller ved
anvendelse af fall-pipes) give anledning til en mindre resuspension af sediment til
vandfasen. Da havbunden ved den gamle Lillebæltsbro forventes at bestå af grov
og stenet bund med områder med blottet Lillebæltsler (DHI, 2013), og da der er
relativt kraftig strøm, vurderes dette ikke at kunne medføre en spredning af sediment, der kan medføre gener.
I anlægsfasen vil der være støj fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra
stenene når skibene tømmes for sten. Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig ikke ligger for anker. Gener som følge af
støj er adresseret i de relevante afsnit.
Der vil ikke være en væsentlig risiko for ulykker eller lignende, som kan medføre
forurening med olie eller andre stoffer.
2.1.6 Risikoen for ulykker, navnlig under hensyntagen til
de anvendte materialer og teknologier
I driftsfasen vurderes der ikke at være risiko for ulykker, da bundforstærkningen
ligger langt under havoverfladen. Dybden varierer i dag mellem ca. 23 og 40 m.
Med opfyldningen vil den i fremtiden formentlig ligge på ca. 18 m - 33 m. Skibe
med så stor dybgang går ikke ind i indre danske farvande og slet ikke i Lillebælt.
I anlægsfasen vurderes der ikke at være væsentlig risiko for ulykker som følge af
tilstedeværelsen af pramme til nedsænkning af sten. Arbejdsområdet bliver søafmærket, og skibstrafikkens sikkerhed vil blive varetaget efter anvisninger fra Søfartsstyrelsen.
2.2
Projektets placering
I dette kriterium bliver den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der
kan forventes at blive berørt af projektet, taget i betragtning.
2.2.1 Den nuværende arealanvendelse
Bundforstærkningen placeres på søterritoriet i Lillebælt i umiddelbar tilknytning til
bropillerne på den gamle Lillebæltsbro (se Figur 1). Området, hvor projektet gennemføres, er omfattet af en række udpegninger, som er beskrevet nedenfor og kan
ses på Figur 3.
Fredninger
Fredninger er gennemført på baggrund af kapitel 6 i Naturbeskyttelsesloven og er
selvstændige beskyttelser af områder med konkrete formål og bestemmelser, som
har til formål at beskytte f.eks. natur, landskab, kulturhistorie og rekreative interesser.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
7/22
Den nærmeste fredning på land er en fredning af allétræer langs Adlerhusvej, ca.
1,5 km sydøst for projektet. Herudover findes to kystnære fredninger. Henholdsvis
fredning af Hagenør Slotsbanke knap 3 km mod vest og fredning af Staurby Strand
ca. 3 km mod øst. Endelig findes en fredning omkring Fænø Kalv ca. 3,5 km mod
sydvest.
Projektet vil ikke medføre f.eks. øget erosion i de fredede områder og vurderes ikke at være i modstrid med fredningernes formål, bl.a. på grund af afstanden til
fredningerne på mere end en km.
Skaldyrvand
Skaldyrvande er udpeget efter § 9 i Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009).
For skaldyrvande gælder jf. lovens § 14, at det senest seks år efter udpegningen
skal sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i
området, umiddelbart kan anvendes til konsum.
Projektet medfører ikke udledning af næringsstoffer, ingen større mængder af resuspenderet sediment eller øvrige forhold, som forventes at kunne påvirke vandkvaliteten.
Vildtreservat
Området øst for Lillebæltsbroen er udpeget som vildtreservat. Området hedder
Fredericia Vildtreservat og er omfattet af BEK nr. 14001 af 23/09/1974, som dækker den del af søterritoriet, som mod vest afgrænses af den gamle Lillebæltsbro. I
det omfang, at bundforstærkningen lægges øst for selve broen, lægges det derfor
inden for reservatets afgrænsning. I vildtreservatet er der forbud mod jagt eller på
anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr eller fugle. Ligeledes er
der jf. BEK nr. 23 af 06/01/2012 forbud mod at sejle med vandscooter i området.
Selve bundforstærkningen vurderes ikke at være omfattet af de forbud, der gælder i
vildtreservatet, og der er dermed ingen konflikt mellem bundforstærkningen og
vildtreservatet.
I anlægsfasen vil de pramme, som skal placere stenene, sejle gennem vildtreservatet og muligvis opholde sig i det i forbindelse med selve nedsænkningen af sten.
Sejladsen sker i forår-sommerperioden, hvor pattedyr og fugle er mest sårbare. Da
der er tale om få, langsomtgående skibe, der vil anvende de nuværende sejlruter,
vurderes forstyrrelsen fra skibstrafikken ikke at ombringe eller forjage fugle eller
marine pattedyr i væsentlig grad.
Selve nedsænkningen af sten indebærer nogen støj. Støjen vil stamme fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten.
Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig
ikke ligger for anker.
Støjen vurderes ikke at være så høj, at den kan give høreskader for marine pattedyr.
Dels er der ingen nedramning af spuns, dels vil støjen fra skibsmotoren ikke starte
pludseligt, men være mere kontinuert. Nedsænkningen af sten vil ikke bidrage med
nævneværdig undervandsstøj. Støj kan stresse marine pattedyr, men i dette tilfælde
vurderes det at være et mindre område, der påvirkes af begrænset støj, så der ikke
vil være en væsentlig påvirkning.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
8/22
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
Støjen vil midlertidigt kunne skræmme fugle væk, hvis de befinder sig i nærområdet. De vil dog hurtigt vende tilbage igen, og påvirkningen vurderes ikke at være
væsentlig, da den kilden ligger mere end 50 m fra land, hvor fuglenes yngleområder findes.
Selve nedsænkningen af sten vil hovedsageligt ske uden for den eksisterende sejlrende og dermed i et område, hvor der i dag er mindre trafik og forstyrrelse. Tilstedeværelsen af skibene vil vare relativt kort tid, og vil ikke være inden for 50 m fra
land. Forstyrrelsen vurderes derfor ikke at påvirke pattedyr og fugle.
Endelig vurderes risikoen for at marine pattedyr bliver ramt af de nedsynkende sten
at være forsvindende lille.
Figur 3
Fredninger, skaldyrvand og vildtreservat i nærheden af den gamle Lillebæltsbro.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
9/22
Vandplan og Regionplan
Vandplanens målsætning for Lillebælt er god økologisk tilstand, der er angivet som
en minimum dybdegrænse for hovedudbredelsen af ålegræs, her sat til 9,0 m (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011c+d). Den nuværende økologiske tilstand i Lillebælt fremgår af Figur 4. Vandområdet i Lillebælt lever ikke op til sin målsætning
primært på grund af for høje koncentrationer af næringsstoffer. Vandplanen foreligger for nuværende i udkast, og målsætningerne er derfor ikke gældende. Indtil
vandplanen er endelig, er det derfor målsætningerne fra Regionplan 2005, nu ophøjet til landsplandirektiv, som er gældende.
Figur 4
Nuværende økologisk tilstand for kystvande i Lillebælt i henhold til vandplanen
Ifølge regionplanen (Vejle Amt, 2005) gælder det generelt i Vejle Amt, at "Kystvandene skal igen bringes i en sund økologisk balance, og udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal reduceres", da de ikke opfylder den nuvæ-
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
10/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
rende målsætning. Lillebælt er omfattet af den generelle målsætning og parametrene for åbent hav. Det er bl.a. en sigtedybde på 9 m, dybdegrænse for ålegræs på 8
m og iltforhold på over 0,2 mg O2/L.
Projektet medfører ikke udledning af næringsstoffer, opslæmning af store mængder
sediment, udledning af miljøfarlige stoffer eller øvrige forhold, som kan påvirke
vandkvaliteten og dermed de målsætninger, som er fastlagt i vandplanen og regionplanen.
2.2.2 Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og
regenereringskapacitet i området
Projektet ligger i det nordlige Lillebælt. Hydrologien i området er meget velbeskrevet. Der sker et meget stort vandskifte med strømhastigheder op til over 1,9
m/s og ekstreme hastigheder på ca. det dobbelte. Der er store variationer i saltholdigheden afhængigt af strømretningen, og både temperatur og saltholdighed varierer med dybden.
Lillebælt er karakteriseret ved årligt tilbagevendende kraftige og langvarige iltsvind i store områder af de dybere dele af det nordlige og især sydlige Lillebælt. De
intensive iltsvind har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen, som således er
stærkt forarmet i store dele af kystområderne. Generelt er der dog gode iltforhold i
det centrale Lillebælt, hvor Lillebæltsbroen er placeret, på grund af den store gennemstrømning af vand (DHI, 2013). I flere fjorde og bugter såvel som i det åbne
Lillebælt er der fundet forhøjede værdier af en række miljøfarlige stoffer i sedimentet, som kan have en effekt på dyr og eventuelt planter.
Havbunden omkring Lillebæltsbroen er meget divers med forskellige bundtyper. På
grund af de høje strømhastigheder er der primært tale om grov og stenet bund og
områder med blottet Lillebæltsler, mens det fine materiale ikke kan lejre sig. Det
biologiske samfund, der findes her, er således med stor sandsynlighed et hårdbundssamfund og i langt mindre grad et sand- og blødbundssamfund (DHI, 2013). I
de lavere områder kan der vokse skorpeformede rødalger, mens der i de dybere
områder vil være dominans af søanemoner og andre filtrerende blødkoraller samt
f.eks. søstjerner, krabber, hestemuslinger samt fisk tilknyttet hård bund. Området,
hvor projektet gennemføres, har en vanddybde på ca. 23- 40 m og er således langt
dybere, end det område, hvor der kan vokse ålegræs.
I 2012 har Orbicon/GEUS for Naturstyrelsen (Naturstyrelsen, 2013) kortlagt rev,
boblerev og sandbanker i habitatområdet Lillebælt, som ligger 4,5 km syd for den
gamle Lillebæltsbro i fugleflugtslinje. Der er blevet kortlagt 124 ha biogene rev i
habitatområdet og 4.230 ha med rev (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013). Biogene rev består af levende organismer. Fra udlandet kender man de biogene rev fra
koralrev – i Danmark består de biogene rev af tætte forekomster af muslinger som
hestemuslinger, blåmuslinger og østers (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011b).
Muslingerne sidder fast på havbunden i store grupper (banker), og danner dermed
en særlig form for levende rev, der kan fungere som vokse- eller levested for en
række andre marine arter inklusive fastsiddende organismer samt fisk og krebsdyr.
De kortlagte biogene rev i habitatområdet Lillebælt ligger bl.a. i Årø Sund, ved Årø
Flak og i Gamborg Fjord og består af blåmuslingebanker (Naturstyrelsen, 2013).
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 11/22
Årø Sund lokaliteten består af muslingebanker i 17 m dybde med en dækningsgrad
på 100 %. Muslingerne ligger i flere lag. Her blev fundet buskformede rødalger og
henfaldne rødalger med dækningsgrader på 10-15 %.
Det er muligt, at der findes biogene rev omkring den gamle Lillebæltsbro. Egentlige biogene rev af hestemuslinger er observeret i den dybe rende, der løber ned
gennem Kattegat og videre ind i Bælthavet, hvor de sidder på kanten af den dybe
rende i store tætheder (DCE, 2012). Det er sandsynligt, at der også findes lokale
banker ned gennem Lillebælt. De vil sandsynligvis også kunne findes i forbindelse
med bropillerne, som kan fungere som kunstige rev, og i et vist omfang på havbunden mellem bropillerne, hvis strømhastighederne lige over bunden tillader muslingerne at etablere sig. Muslinger kan fasthæfte sig på bropillerne og danne banker
på samme måde som på bunden. Det samme kan lade sig gøre for andre fastsiddende organismer som for eksempel blødkoraller og polypdyr. På de øverste dele
af bropillerne, som befinder sig over den maksimale dybde, hvor lyset kan trænge
ned, er der mulighed for vækst af makroalger, for eksempel sukker- og bladtang
samt flere arter af rødalger. Biogene rev af den omtalte slags på bropillerne forventes ikke at blive påvirket af bundfæstningen, på nær de nederste bundnære dele, der
kan dækkes af sten, mens eventuelle biogene rev på bunden må forventes at gå tabt
i det omfang, de dækkes af nedlagte sten.
De potentielt tilstedeværende biogene rev, hvor bundforstærkningen placeres, vil
miste deres nuværende værdi som levested for dyr og planter. Lignende samfund
vurderes dog hurtigt at kunne indfinde sig oven på de nedsænkede sten, og regenereringspotentialet vurderes derfor at være godt. Stenene, der danner bundforstærkningen, vil fungere som et stenrev og tiltrække en lang række organismer fra skorpealger og polypdyr til fisk og krebsdyr. Biodiversiteten på de stenrev, der dannes
af de nedsænkede sten, kan muligvis blive højere end den nuværende. Biogene rev
kan rumme store mængder arter, så den samlede diversitet kan være uændret, men
også bestå af andre arter. Den samlede biomasse, der kan være på de projekterede
125.000 m3 sten vil være markant større, end hvad der måtte være på nuværende
biogene rev.
Boblerev er et unikt stykke dansk geologi, som er opstået som følge af gas, der
trænger op gennem havbunden i et bælte vest for Hirtshals i Skagerrak og i den
nordlige del af Kattegat, fra Frederikshavn over mod Læsø og videre ned mod Anholt. I forbindelse med undersøgelser i 2012 (Naturstyrelsen, 2013) blev der også
fundet tegn på tilstedeværelse af boblerev i det sydlige Kattegat.
Boblerev er bemærkelsesværdige dannelser, som er fulde af små rør og huller, og
som med mellemrum frigiver gasser, hovedsageligt methan. Methanen kommer
sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Naturtypen rummer et meget rigt dyreliv med farvestrålende organismer. Der er ikke
kortlagt boblerev i habitatområdet Lillebælt (Naturstyrelsen, 2013), og naturtypen
er ikke på udpegningsgrundlaget.
Det vurderes som helt usandsynligt, at der findes boblerev i Lillebælt eller omkring
den gamle Lillebæltsbro, da postglaciale og interglaciale aflejringer af organisk
stof, som kan være grobund for boblerev, er sparsomme på havbunden her, ligesom
der fra den store dykkeraktivitet i området ikke er kendskab til boblerev her eller
andre steder i Lillebælt. I Danmark er der kun kendskab til boblerev i begrænsede
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
12/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
områder af Kattegat, og kun i områder hvor der findes Eem-aflejringer med udsivende gas (Naturstyrelsen, 2013). Der kan være små udslip af methangas fra havbunden i nærheden af Lillebæltsbroen som følge af tilstedeværelse af tynde tanglag
i de marine sandsedimenter, uden at der af den grund er tale om egentlige boblerev.
Bilag IV-arter
Lillebælt er levested for bilag IV-arten marsvin. Den nordlige del af Lillebælt, hvor
Lillebæltsbroen ligger, er et vigtigt område i forår og sommer (marts-august), mens
de fleste dyr trækker mod syd fra september og indtil foråret (Teilmann et al,
2008). Lillebælt kan også have stor betydning som vandringskorridor mellem vigtige opholds- eller opvækstområder.
Bestanden af marsvin i Lillebælt er en del af en større dansk population, der bevæger sig rundt i Kattegat, Bælthavet og det nordlige Øresund, og er en af tre danske
bestande. Status for udbredelsesområdet for marsvin i Danmark er senest vurderet
som gunstig for alle tre bestande. Den samlede bestandsstørrelse for bestanden, der
hører hjemme i Kattegat/ Bælthavet/vestlige Østersø, er estimeret til en nedgang fra
1994 til 2005, og status for bestandsstørrelse i Danmark er derfor senest vurderet
som moderat ugunstig (Søgaard et al., 2013).
Det vurderes som udelukket, at tilstedeværelse af bundforstærkning i driftsfasen vil
påvirke marsvin væsentligt. Bundforstærkningen vil ikke beskadige yngle- eller
rasteområder. I det omfang, de nye stenrev vil tiltrække nye populationer af fisk,
kan det have en indirekte positiv effekt på marsvin, som derved vil kunne få et større fødegrundlag end i dag.
I anlægsfasen vil der være sejlads og ophold af pramme, som skal nedsænke stenene til bundforstærkningen. Sejladsen sker i forår-sommerperioden, hvor marsvin
opholder sig i Lillebælt. Da der er tale om få (formentlig ca. 65), langsomtgående
skibe, der vil anvende de nuværende sejlruter, vurderes skibstrafikken ikke at forstyrre marsvin væsentligt, herunder artens yngle- og rasteområder.
Selve nedsænkningen af sten indebærer nogen støj. Støjen vil stamme fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten.
Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig
ikke ligger for anker.
Støjen vurderes ikke at være så høj, at den kan give høreskader for marsvin. Dels er
der ingen nedramning af spuns, dels vil støjen fra skibsmotoren ikke starte pludseligt, men være mere kontinuert. Nedsænkningen af sten vil ikke bidrage med nævneværdi undervandsstøj. Støj kan stresse marsvin, men i dette tilfælde vurderes det
at være et mindre område, der påvirkes af begrænset støj, så der ikke vil være en
væsentlig påvirkning.
Selve nedsænkningen vil for en stor dels vedkommende ske uden for den eksisterende sejlrende og dermed i et område, hvor der i dag er mindre trafik og forstyrrelse. Tilstedeværelsen af skibene vil vare relativt kort tid og vurderes derfor ikke
at forstyrre marsvin
Herudover vurderes risikoen for, at marsvin bliver ramt af de nedsynkende sten at
være forsvindende lille. Dels synker stenene relativt langsomt (1,8 til 3,5 m/s), og
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 13/22
dels er marsvin adrætte dyr, som især opholder sig nær havoverfladen, og som navigerer ved hjælp af ekkolokation, der hurtigt vil identificere faldende sten.
Det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger
for marsvin, såsom anvendelse af akustiske skræmmere, såkaldte sælskræmmere.
Det skyldes bl.a., at arbejderne ikke indebærer meget støjende arbejder, som kan
skade marsvinenes hørelse, og at skræmmerne blot vil bidrage til støjpåvirkningen i
området.
Fugle
Lillebælt er vigtigt for mange rastende gæs og ænder og har også betydning for en
lang række ynglefugle. Dansk Ornitologisk Forening har udpeget nogle fokusarter
på baggrund af optællinger foretaget siden 2003. Det er rastefuglene sangsvane,
troldand, bjergand, ederfugl, fløjlsand, hvinand, lille skallesluger og toppet skallesluger samt de ynglefugle som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000området i det sydlige Lillebælt. Af rastefuglene er bjergand og ederfugl blevet observeret i internationalt betydende antal, det vil sige med 1 % eller mere af den
samlede bestand inden for trækvejen (DOF, 2014).
Ifølge Miljøportalen er der lavet flere fugletællinger i området omkring den gamle
Lillebæltsbro. Herunder er der lavet en midvintertælling i 2008 meget tæt på broen.
Ved optællingen blev der registreret lille lappedykker, skarv, knopsvane, gråand,
blishøne, sølvmåge, svartbag, hættemåge og alk.
Fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område Lillebælt er nærmere beskrevet i den foreløbige Natura 2000-vurdering, som der henvises til.
Tilstedeværelse af bundforstærkning vurderes ikke at påvirke fugle væsentligt, bl.a.
fordi området er for dybt til at kunne anvendes til fødesøgning for fuglene.
I anlægsfasen vil der være sejlads og ophold af de pramme, som skal nedsænke
stenene til bundforstærkningen. Sejladsen sker i forår-sommerperioden, hvor rastende fugle kun i begrænset omfang opholder sig i Lillebælt. Ynglefuglene, som er
sårbare i denne periode, vil især opholde sig kystnært. Da der er tale om få, langsomtgående skibe, der vil anvende de nuværende sejlruter langt fra kysten, vurderes forstyrrelsen fra skibstrafikken ikke at påvirke fugle væsentligt.
Selve nedsænkningen af sten indebærer nogen støj. Støjen vil stamme fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten.
Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig
ikke ligger for anker.
Støjen vil kunne skræmme fugle midlertidigt væk, hvis de befinder sig i nærområdet. De vil dog hurtigt vende tilbage igen, og påvirkningen vurderes ikke at være
væsentlig, da den sker mere end 50 m fra land, hvor fuglenes yngleområder findes.
Selve nedsænkningen af sten vil for en stor dels vedkommende ske uden for den
eksisterende sejlrende og dermed i et område, hvor der i dag er mindre trafik og
forstyrrelse. Tilstedeværelsen af skibene vil vare relativt kort tid, og vil være
mindst 50 m fra land. Forstyrrelsen vurderes derfor ikke at påvirke fugle.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
14/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
2.2.3 Det naturlige miljøs bæreevne med særlig
opmærksomhed på følgende områder:
› Vådområder: På baggrund af den hydrauliske modellering (DHI, 2013) vurderes det, at de minimale ændringer i blokeringseffekten ikke får nogen effekt på
de biologiske værdier i Lillebælt. Der er ikke øvrige vådområder i nærheden
af projektet.
›
Kystområder: Projektet medfører ingen påvirkning af kystområder, da der er
tale om bundforstærkning, der ikke vil være synlig over vand, og ikke ændrer
på strømningsforholdene i væsentlig grad.
›
Bjerg- og skovområder: Projektet berører ikke disse områder.
›
Reservater og naturparker: Bundforstærkningen etableres delvist inde i et område, som er udpeget som vildtreservat. Det vurderes, at området er robust
over for påvirkningen, der ikke vurderes at kunne påvirke de fugle eller pattedyr, som området er udpeget for at beskytte.
›
Områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning, herunder Natura 2000-områder (fuglebeskyttelses- og habitatområder): Lillebæltsbroen
ligger ca. 4,5 km nord for Natura 2000-område nr. 112 "Lillebælt". Natura
2000-området omfatter Habitatområde nr. 96, Fuglebeskyttelsesområde nr. 47
og Ramsarområde 15. Der er gennemført en vurdering af, om projektet kommer til at påvirke området væsentligt. Vurderingen konkluderer, at der ikke vil
være væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området. Den nærmeste fredning er en fredning af allétræer langs Adlerhusvej, ca. 1,5 km sydøst for projektet, og herudover findes to kystnære fredninger. Henholdsvis fredning af
Hagenør Slotsbanke, knap 3 km mod vest og fredning af Staurby Strand ca. 3
km mod øst. Endelig findes en fredning omkring Fænø Kalv ca. 3,5 km væk.
Projektet vil på grund af afstanden ikke kunne påvirke de fredede områder.
›
Områder, hvor de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, allerede er overskredet: Der er i dag dårlige iltforhold i Lillebælt, og området lever ikke op til sin målsætning jf. vandplanerne og retningslinjer fra regionplanen. Projektet vurderes ikke at påvirke vandkvaliteten i området og
dermed heller ikke mulighederne for målopfyldelse.
›
Tætbefolkede områder: Projektet påvirker ikke tætbefolkede områder, da det
gennemføres i Lillebælt og minimum 50 m fra land.
›
Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt: Projektet påvirker ikke landskabet, som det normalt opleves af mennesker, da hele bundsikringen sker på dybt vand, og ikke kan ses fra havoverfladen. Landskabet på havbunden vil ændre sig, da den fremover vil være dækket
af store sten. Den gamle Lillebæltsbro, som åbnede i maj 1935, har historisk
og kulturel værdi, og broen, som den ser ud i dag over vand, vil ikke blive
ændret, men sikret.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 15/22
2.3
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
2.3.1 Påvirkningens omfang (det geografiske område og
antallet af personer, der berøres)
Det forventes, at miljøpåvirkningen vil ske i umiddelbar nærhed af anlægget, og i
en afstand af 200-300 m vil påvirkningen af f.eks. strømhastighed være næsten helt
væk.
Ingen personer vil blive berørt af miljøpåvirkningen i driftsfasen, da projektet ligger på havbunden.
I anlægsfasen vil der være personer på skibe, der sejler i nærheden af anlægsområdet, men de forventes ikke at blive påvirket.
Selve nedsænkningen af sten indebærer nogen støj. Støjen vil stamme fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten.
Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig
ikke ligger for anker. Støjen kan også ske om natten. Støjen vil muligvis kunne
høres af mennesker på kysten. Støjen vil kun ske i en periode på 5 måneder og vurderes at være begrænset, særligt i forhold til den støj der allerede er i området, fra
togtransporter på den gamle Lillebæltsbro.
2.3.2 Påvirkningens grænseoverskridende karakter
Miljøpåvirkningen vil ikke være grænseoverskridende, da den ikke vil berøre nabolande eller deres territoriale farvand.
2.3.3 Påvirkningens grad og –kompleksitet
Samlet set vurderes miljøpåvirkningen fra projektet ikke at være alvorlig. Miljøpåvirkningen er heller ikke kompleks.
2.3.4 Påvirkningens sandsynlighed
De ovenfor beskrevne miljøpåvirkninger vil med stor sandsynlighed finde sted,
hvis det besluttes at gennemføre projektet.
2.3.5 Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.
Påvirkningen i anlægsfasen vil ske i ca. 5 måneder. De påvirkninger, der sker i
denne fase, vurderes at være reversible. Påvirkningen som følge af tilstedeværelsen
af bundforstærkningen vil være permanent gennem broens levetid. Påvirkningen er
vurderet at være begrænset og kan muligvis også være positiv som følge af etablering af nye potentielle levesteder for dyr og planter på stenene.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
16/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
3
Foreløbig Natura 2000-vurdering
(væsentlighedsvurdering)
Af habitatbekendtgørelsens § 7 (BEK nr. 408 af 1. maj 2007) fremgår det, at der
for alle projekter skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Dette kapitel indeholder en sådan vurdering. Hvis en væsentlig påvirkning
ikke kan udelukkes, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering, og hvis
denne viser, at projektet vil skade et Natura 2000-område, kan der ikke gives tilladelse til projektet uden en række betingelser.
Figur 5
Natura 2000-områder (habitat-, fuglebeskyttelses og ramsarområder) i nærheden af den gamle Lillebæltsbro. N108 ligger nordøst for kortudsnittet
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 17/22
3.1
Identifikation af Natura 2000-områder i nærheden af
projektet
I relativ nærhed af den gamle Lillebæltsbro findes tre Natura 2000-områder.
Det drejer sig om N112 (H96, F47 og Ramsar15) "Lillebælt", N111 (H95) "Røjle
Klint og Kasmose Skov" og N108 (H92, F76 og Ramsar16) "Æbelø, havet syd for
og Nærå strand", som i fugleflugtslinje ligger henholdsvis ca. 4,5 km, 6 km og 15
km fra den gamle Lillebæltsbro (se Figur 5).
N111 er et terrestrisk Natura 2000-område, og en påvirkning af dette område vurderes derfor at kunne udelukkes. N108 ligger mere end 15 km væk, og en påvirkning af dette og alle andre, fjernere beliggende Natura 2000-områder vurderes ligeledes at kunne udelukkes. Beskrivelsen nedenfor fokuserer derfor på N112 Lillebælt.
3.2
Udpegningsgrundlag
N112 Lillebælt omfatter både et habitatområde (H98), et fuglebeskyttelsesområde
(F47) og et ramsarområde (Ramsar15) hvis afgrænsninger er sammenfaldende. Alle danske ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder.
Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af Tabel 1 og for fuglebeskyttelsesområdet af Tabel 2.
Tabel 1
Udpegningsgrundlag for habitatområde H96 Lillebælt (Naturstyrelsen, 2012)
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1351 Marsvin (Phocoena phocoena)
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 * Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1170 Rev
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1220 Flerårig vegetation på stenede strande
1230 Klinter eller klipper ved kysten
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og
sand
1330 Strandenge
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3260 Vandløb med vandplanter
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
18/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Tabel 2
Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt (Naturstyrelsen, 2012). Det er angivet, efter hvilket kriterie (F1-F7 (se Naturstyrelsen, uden
årstal)) arterne opfylder betingelsen for at være en internationalt betydende forekomst. *angiver, at der er jagttid på arten i Danmark, og disse arter er ikke
på direktivets bilag I.
Art
Kriterie
Sangsvane (Trækfugl)
F2/F4
Bjergand (Trækfugl)*
F4
Ederfugl (Trækfugl)*
F4
Hvinand (Trækfugl)*
F4/F7
Toppet skallesluger (Trækfugl)
F4
Havørn (Ynglefugl)
F1
Rørhøg (Ynglefugl)
F1
Engsnarre (Ynglefugl)
F1
Plettet rørvagtel (Ynglefugl)
F1
Klyde (Ynglefugl)
F1
Brushane (Ynglefugl)
F3
Fjordterne (Ynglefugl)
F3
Havterne (Ynglefugl)
F1
Dværgterne (Ynglefugl)
F3
Mosehornugle (Ynglefugl)
F3
3.3
Vurdering af det ansøgte projekts påvirkning af
Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag
Projektet er udelukkende marint, og en påvirkning af terrestriske naturtyper og arter kan derfor umiddelbart udelukkes.
Nedenfor er redegjort for de mulige påvirkninger af marine pattedyr, naturtyper og
fugle, og det er vurderet, hvorvidt en væsentlig påvirkning kan udelukkes.
3.3.1 Marine naturtyper
Der er fem marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Udbredelsen af disse er kortlagt og fremgår af Naturstyrelsens MiljøGis kort (Miljømini-
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 19/22
steriet, intet årstal). Afstanden fra projektet til nærmeste naturtype er i fugleflugtslinje ca. 4,5 km, og langs vandvejen ca. 8 km.
DHI (DHI, 2013) har på baggrund af modelleringer konkluderet, at ændringerne af
blokering, strømhastighed, vertikal blanding og vandstand som følge af tilstedeværelsen af bundsikringen er så små, at de kan negligeres. De vil dermed ikke påvirke
f.eks. opholdstider og risikoen for iltsvind hverken i nærheden af projektet eller
længere væk. På baggrund heraf vurderes det at kunne udelukkes, at projektet vil
medføre en væsentlig påvirkning af naturtyperne i habitatområdet.
Alle anlægsarbejder foregår udenfor habitatområdet, men enkelte transporter af
sten til anlægsområdet kan ske gennem habitatområdet. Transporten er meget begrænset i forhold til den transport, der allerede i dag sker i Lillebælt, Da transporten i anlægsfasen sker i en begrænset periode og i den eksisterende sejlrende, vurderes den ikke at kunne påvirke naturtyperne.
På grund af afstand vurderes aktiviteterne i forbindelse med nedsænkning af stenene ikke at kunne medføre en påvirkning ind i området, som ligger mere end 8 km
væk. Der vil ikke være en særlig risiko for ulykker, som kan medføre tilførsel af
olie og andre stoffer til habitatområdet.
3.3.2 Marine pattedyr
Marsvin er den eneste marine art på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Beskrivelsen her forholder sig kun til arten som en del af udpegningsgrundlaget, mens
artens beskyttelse som bilag IV-art er nærmere beskrevet andetsteds.
Marsvins bevaringsstatus i habitatområdet er ugunstig eller vurderet ugunstig på
grund af en nedgang i bestanden bl.a. som følge af bifangster i fiskenet. Udover
fiskeri er forstyrrelser i især ynglesæsonen identificeret som en trussel mod arten
(Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011a).
En påvirkning af arten i driftsfasen vurderes at kunne udelukkes, da tilstedeværelse
af bundsikring ved Lillebæltsbroen ikke påvirker strømningsforhold eller øvrige
forhold, som kan have en afledt effekt på marsvins levesteder i habitatområdet.
Alle anlægsarbejder foregår udenfor habitatområdet, men enkelte transporter af
sten til anlægsområdet kan ske gennem habitatområdet. Transporten er meget begrænset i forhold til den transport, der allerede i dag sker i Lillebælt, Da transporten sker i en begrænset periode og i den eksisterende sejlrende, vurderes den ikke
at kunne medføre en væsentlig påvirkning af arten.
På grund af afstand vurderes aktiviteterne i forbindelse med nedsænkning af stenene ikke at kunne medføre en påvirkning ind i habitatområdet, som ligger mere end
8 km væk. Dermed kan levesteder for marsvin ikke blive påvirkede.
3.3.3 Fugle
Der er ti ynglefugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, hvoraf
klyde, brushane og de tre terner yngler kystnært. Fuglene er sårbare overfor forstyrrelser i nærheden af redeområdet.
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
20/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
Alle fem trækfugle på udpegningsgrundlaget (sangsvane, bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger) raster på havet. Bjergand raster om dagen i store flokke
langt fra kysten, mens alle arterne især fouragerer på lavere vand. Det må forventes, at rastefuglene især tager dagsophold i afstand fra de faste sejlruter, ligesom de
vil være i området udenfor yngleperioden.
En påvirkning af fugle i driftsfasen vurderes at kunne udelukkes, da tilstedeværelse
af bundsikring i Lillebælt ikke påvirker strømningsforhold eller øvrige forhold,
som kan have en afledt effekt på levesteder for fugle i fuglebeskyttelsesområdet.
Alle anlægsarbejder foregår uden for fuglebeskyttelsesområdet, men enkelte transporter af sten til anlægsområdet kan ske gennem fuglebeskyttelsesområdet. Transporten er meget begrænset i forhold til den transport, der allerede i dag sker i Lillebælt. Desuden sker transporten i en begrænset periode (som især ligger om foråret
og sommeren, hvor rastefuglene kun i begrænset omfang opholder sig i Lillebælt)
og i den eksisterende sejlrende, som ligger i betydelig afstand fra land. Den vurderes derfor ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af fugle, hverken rastefugle på havet eller ynglefugle langs kysterne.
Fugle er generelt meget sårbare overfor oliepåvirkning af deres fjerdragt. Olieudslip kan forekomme i forbindelse med skibsulykker, men projektet vurderes ikke at
medføre, at risikoen for skibskollisioner eller forlis stiger.
På baggrund af ovenstående vurderes en væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget at kunne udelukkes.
3.3.4 Kumulative effekter
Der er p.t. ikke kendskab til andre nye anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet.
Der vurderes ikke at være interaktioner mellem de enkelte miljøforhold eller påvirkninger, som kan medføre væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget.
4
Referencer
Banedanmark, 2013. Stability of the Bridge Piers of the Little Belt Bridge. Cover
Report on the Works of the Geotechnical Expert Panel. Revision nr. 007. Journalnummer 87-20414
DCE, 2012. Karakterisering af fremherskende og særlige habitattyper i havbund og
vandsøjle i de danske farvande. Notat 1.2. August 2012. 40 sider. Tilgængelig på
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Havstrateginotater/12_MSFD_notat_habitater_-_final_JHA.pdf
DHI, 2013. Gl. Lillebæltsbro strømningsanalyser. Effekter af bundforstærkning.
rapport udarbejdet for Banedanmark, teknisk drift, broer og konstruktioner i august
2013.
DOF, 2014. Lillebælt. Lokalitetsbeskrivelse og udpegning af fokusarter. Tilgængelig på http://www.dofbasen.dk/IBA/bearbejdninger.php?lokid=47
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 21/22
Miljøministeriet. SagsGis. Kortbilag til Natura 2000-planerne. Tilgængeligt på
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_naturplaner2011
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for
Lillebælt, Natura 2000-område nr. 112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47. Tilgængelig på: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/3088E16A84E7-49C7-BEBE-D490DC445F46/0/N112_Basisanalyse1621.pdf
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011a. Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt.
Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47.
Tilgængelig på http://www2.blst.dk/download/ode/plan2011/112Plan.pdf
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011b. Danmarks Havstrategi. Basisanalyse
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011c, rev. 2013. Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn – forslag. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/1A1A868A-A836-47DCB333-BE996D6B89A7/0/1_11_LillebaeltJylland_VP.pdf
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011d, rev. 2013. Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn – forslag. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/2E038983-5032-4BCF-813D7F8FD9A563B4/0/1_12_LillebaeltFyn_VP.pdf
Naturstyrelsen, 2013. Marin habitatnaturtype-kortlægning 2012. Udarbejdet af faglige forfattere fra Orbicon og GEUS. Tilgængelig på
http://www2.nst.dk/download/Udgivelser/Marin_kortlaegning.pdf
Naturstyrelsen, 2012. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Gældende fra
2013. Tilgængeligt på:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura2000omraaderne/Udpegningsgrundlag/default.htm
Naturstyrelsen. Signaturforklaring til fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag. Tilgængeligt på: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/84CB1FEEB764-43D1-A1F00AA2E369E933/158094/Signaturforklaring_Fugle_udpegning.pdf
Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,
Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J., 2013. Overvågning af arter 2004- 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi nr. 50. http://www.dmu.dk/Pub/SR50.pdf
Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G.,
2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Technical Report No. 657
Vejle Amt, 2005. Regionplan 2005. Ophøjet til landsplandirektiv. Kapitel 5 Miljøbeskyttelse. Tilgængelig på
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
22/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Regionplan2005/Ve
jle/
http://projects.cowiportal.com/ps/A048847/Documents/3 Projekt dokumenter/A048847-009 - VVM-screening/A048847-003-1.0_VVM_anmeldelse.docx
Paradigme udarbejdet 5. juli 2013
Udkast <dato>, <udbudsnr. og titel>
SIDE
2 af 21
INDHOLDSFORTEGNELSE
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER ........................................................................... 3
1
ARBEJDSPLADS..................................................................................................................................3
1.1
Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse...........................................................3
1.2
Afsætning og opmåling .....................................................................................................................3
1.3
Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje .................................................................................4
1.4
Færdselsregulerende foranstaltninger ..............................................................................................8
1.5
Ledninger ..........................................................................................................................................9
1.7
Miljøforhold ......................................................................................................................................11
2
JORDARBEJDER ...............................................................................................................................17
2.1
Alment .............................................................................................................................................17
2.2
Materialer ........................................................................................................................................17
2.3
Udførelse .........................................................................................................................................18
2.4
Kontrol .............................................................................................................................................19
BILAG:
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 3 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER
1
ARBEJDSPLADS
SAB Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads, november 2007.
Bemærk at der i denne SAB Arbejdsplads er indført et 1-tal foran afsnitsnummereringen.
1.1
Situationen ved arbejdets start og under arbejdets
udførelse
Brostedet med arbejdspladsarealer overtages, som det henligger på opstartsdagen.
1.1.1
Igangværende entrepriser og arbejder
Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt andre arbejder i området.
1.2
Afsætning og opmåling
Alle afsætninger og opmålinger skal foretages i UTM32, DVR90 og grader (360°).
1.2.1
Bygherrens afsætning
Bygherren anviser plan- og højdefikspunkter til afsætning. Disse anvises af tilsynet ved
arbejdets overdragelse.
Entreprenøren har det fulde ansvar for bevarelse af de af bygherren etablerede plan- og
nivellementsfikspunkter. Entreprenøren skal sikre disse omhyggeligt.
Ved eventuel retablering af polygon- og fikspunkter skal entreprenøren benytte den af
bygherren anviste landinspektør.
1.2.2
Entreprenørens afsætning
Al afsætning samt nødvendig beregning af afsætningsdata skal foretages af entreprenøren og under hans ansvar, og kun de af bygherren etablerede og anviste fikspunkter m.v.
må anvendes hertil.
Beregning af afsætningsdata samt afsætning skal udføres af en landinspektør eller særligt uddannet specialist og være indeholdt i tilbuddet.
Tilsynet skal have lejlighed til at kontrollere afsætning inden arbejdets udførelse. Tilsynets
kontrol fritager ikke entreprenøren for det fulde ansvar for korrekt afsætning.
1.2.3
Indmåling og fotoregistrering af eksisterende forhold
Entreprenøren skal udføre fladenivellement af eksisterende forhold, med angivelse af x, y
og z-koordinat for hvert indmålt punkt.
Omfang og detaljeringsgrad fremgår af nedenstående:
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
1.
3. Januar 2014
Side 4 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
I et sammenhængende net bestående af kvadrater indmåles den
eksisterende havbund/errosionsbeskyttelse i en omkreds af 50 fra
hver strømpille. Den maksimale afstand mellem de overordnede
punkter i nettet bør i langs strømpillerne ikke overstige ca. 2,5m og
vinkelret på strømpillerne ikke overstige ca. 10 cm.
Da anlægget i denne entreprise er vandbygningsarbejder skal opmålinger og pejlinger
under vand være en integreret del af opmålingsarbejdet.
Måleresultater skal afleveres som indmålingsplan med angivne målepunkter,
koordinatliste samt i digital form på CD-rom. Det digitale format skal være *.xyz samt
DGN, alternativt DWG, DXF eller DSFL format eller nyere.
Opmålingerne skal accepteres af tilsynet førend det videre arbejde kan påbegyndes.
1.2.4
Indmåling og fotoregistrering af udførte arbejder inkl.
dykkerinspektion
Entreprenøren skal som for de eksisterende forhold udføre fladenivellement af det udførte
arbejde, med angivelse af x, y og z-koordinat for hvert indmålt punkt.
Omfang og detaljeringsgrad er som for eksisterende, se afsnit 1.2.3.
Måleresultater skal afleveres som indmålingsplan med angivne målepunkter,
koordinatliste samt i digital form på CD-rom. Det digitale format skal være *.xyz samt
DGN, alternativt DWG, DXF eller DSFL format eller nyere.
Entreprenøren skal på bilag accepteret af tilsynet dokumentere, at det udførte arbejde
opfylder de opstillede krav med hensyn til plan- og højdeplacering samt afstanden iht.
bestemmelserne i udbudsmaterialet. Eventuelle afvigelser skal fremgå tydeligt.
Den endelige dokumentation, som udføres af entreprenøren, indgår i den dokumentation,
der efter projektets afslutning skal afleveres til bygherrens dokumentationtjeneste, som
"som udført" dokumentation.
Oversiden af errosionsbeskyttelsen kontrolleres ved en dykkerinspektion og
dokumenteres ved video
1.3
Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber:
Arbejdsområde: Er nærmere Beskrevet i AAB.
Arbejdssted: Er nærmere beskrevet i AAB.
Anstillingsplads/arbejdsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv.
Adgangsvej: Vej – som entreprenøren har ansvaret for – mellem det offentligt tilgængeligt
vejnet og arbejdsområdet/anstillingspladsen.
Vejdirektoratet anviser vederlagsfrit en plads, hvorpå entreprenøren kan etablere sine
skure og kontorfaciliteter m.m. umiddelbart ved broen efter nærmere aftale.
Det antages at entreprenøren ikke har brug for en "omladningsplads/lager" men sejler
stenene eller materialerne direkte fra "eget lager" eller fra leverandør. Såfremt han har
brug for en omladningsplads/lager skal den medtages som en arbejdsplads i PSS'en.
Omladningspladsen skal endvidere være indeholdt i tilbudslistens post "1.1.1 Indretning
og rømning af arbejdsplads"
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Figur 1
3. Januar 2014
Side 5 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Mulig anvisning af arbejdsplads.
Det skal fremhæves at entreprenøren skal indrette alle arealer til arbejdsområde, anstillingsplads og adgangsvej således, at der så vidt muligt tages højde for områdernes brugere (bådtrafik i området) og skal derudover afspærres, sikres og afmærkes af hensyn til
offentligheden.
Al færden uden for disse arealer skal foregå således at der så vidt muligt tages højde for
områdets brugere.
Entreprenøren skal etablere og bekoste alle fornødne afspærringer, afstivninger, afmærkninger (se afsnit 1.4), belysninger, oprydning, renholdelse og reparation af arbejdsområder, arbejdspladser og de vejstrækninger, der benyttes under arbejdets udførelse,
tørholdelse og andre interimsforanstaltninger, der skal sikre, at såvel offentlig som privat
færdsel kan foregå uden unødig hindring og uden risiko.
Entreprenøren skal jf. afsnit 1 bl.a. før arbejdets start sørge for at berørte myndigheder
(herunder Sydøstjyllands og fyns politi, Middelfart og Fredericia Kommune og søfartsstyrelsen) er underrettet om forventet udførelsesperiode samt aftale skiltning.
Alle arealer, og specielt arealer med offentlig adgang, skal til enhver tid holdes ryddelige
og opfylde Arbejdstilsynets krav. Affald, emballage og lignende må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren.
Entreprenøren skal jf. afsnit 1.10 selv sørge for tilladelse fra de relevante myndigheder til
at tilføre materialer fra havsiden samt sørge for retablering af de berørte områder.
Orienterings- og arbejdsbelysning på områderne afskærmes og orienteres, så trafik og
naboer ikke generes. Endvidere slukkes ved arbejdets ophør.
Adgang for offentligheden via eksisterende veje må ikke begrænses.
Reklame- og informationsskilte
Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fastsatte.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
1.3.1
3. Januar 2014
Side 6 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Arbejdsområder
Arbejdsområdet omfatter arealet, der udgøres af en firkant på 220 x 250 m omkring Lillebæltsbroens to strømpiller med pillen i centrum af hvert område. Dog for strømpille Fyn
indskrænkes arbejdsområdet i det sydøstlige hjørne pga. vandledning – se i øvrigt afsnit
1.5.1.
Figur 2
Skitse af arbejdsområde på udsnit af søkort
(Copyright © Kort & Matrikelstyrelsen)
Entreprenører, leverandører samt tilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt.
Depotareal på vand skal afmærkes af entreprenøren og afgrænses så det ikke er til gene
for brugerne.
Eventuelle ankre fra flydende materiel skal anbringes forsvarligt og hensynsfuldt og skal
afmærkes i fornødent omfang. Dette gælder også midlertidig afmærkning. Se i øvrigt afsnit 1.4.
1.3.2
Arbejdsplads
Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Anstillingspladsen må ikke benyttes til overnatning.
Entreprenøren skal indhegne hele arbejdspladsen.
Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen.
Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der
viser omfang og indretning af arbejdsområderne såvel faste som skiftende og såvel på
land som i vand.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 7 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Spildevand, herunder afløb fra toiletter, skal afledes til eksisterende spildevandsledning
eller opsamles i en tank og fjernes fra pladsen til godkendt udtømningssted.
Ligeledes skal entreprenøren sørge for at alt affald opsamles, sorteres og fjernes i henhold til den gældende kommunes regler herom.
Entreprenøren skal etablere telefon / mobiltelefon på arbejdsområdet således, at der altid
kan fås forbindelse til pladsen. Se i øvrigt AAB-Styring og samarbejde i gældende udgave.
Entreprenøren skal vederlagsfrit stille et opvarmet lokale med lys samt nødvendige borde
og stole til rådighed for afholdelse af byggemøder og lignende.
Entreprisen omfatter alle ovenstående ydelser, herunder indretning, ugentlig rengøring,
vinduespolering, drift, vedligeholdelse og rømning i hele byggeperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned efter arbejdets aflevering, dog minimum til alle mangler er udbedret.
Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation og
tømning af septiktank.
1.3.3
Adgangsveje
Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsveje til opretholdelse af
arbejdsvejes farbarhed påhviler entreprenøren.
Forskrifter fra den pågældende myndighed og politi skal til enhver tid overholdes.
Etablering af ind- og udkørselsforhold for adgangsveje til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal aftales med vejmyndighed.
Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdspligt:
• Tilsynet
• Beredskab
• Ledningsejere af enhver art
• Arbejdstilsynet
• Miljømyndigheder
Generelt gælder:
•
•
•
•
•
Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet
hørende arealer
Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal
ske under anvendelse af gult blink på køretøjerne og i øvrigt
tilrettelægges så det ikke spærrer for afvikling af trafikken
Åbninger for til- og frakørsel skal placeres så det ikke er til
gene for andre trafikanter
Forskrifter og påbud fra myndigheder og politi skal nøje
overholdes
Bæltekøretøjer må ikke køre på offentlig eller privat vej uden
forudgående aftale med tilsynet og den pågældende lodsejer.
Entreprenørens aktiviteter må ikke medføre tilsmudsning af naboarealer og trafikområder.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
1.4
Færdselsregulerende foranstaltninger
1.4.1
Alment
3. Januar 2014
Side 8 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Entreprenøren skal etablere og bekoste alle fornødne afmærkninger og afspærringer af
arbejdsområder, arbejdspladser og adgangsveje på land såvel som til søs. Afmærkningen
skal ske efter gældende regler og det er entreprenørens ansvar at afmærkningen udføres
korrekt.
Entreprenøren skal være opmærksom på at der skal ske afmærkning både på land og til
søs.
Entreprenøren skal telefonisk underrette Søfartsvæsnet, umiddelbart efter, at afmærkning
og materiel på søterritoriet er udlagt eller inddraget samt ved øvrige dispositioner af betydning for skibsfarten i området. Samme underretning skal gives bygherrens tilsyn.
Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af alle
færdselsregulerende foranstaltninger på land og til søs
Entreprenøren sørger for at anmelde opstart af arbejdet til Søfartsstyrelsen.
Entreprenøren har pligt til at følge alle anvisninger fra Søfartsstyrelsen om en eventuel
afmærkning af materiel og arbejdsområder i byggeperioden. Se i øvrigt afsnit 1.
Afspærring og afmærkning skal fjernes af entreprenøren efter endt brug.
Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og
vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer.
En eventuel afmærkning må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser er godkendt af myndighederne, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.
1.4.7
Krav til kontrol og rapportering af afmærkning
1.4.7.1
Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning
Entreprenøren skal sikre, at en eventuel afmærkning på land er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og at afmærkningen fungerer fejlfrit.
Entreprenøren skal ligeledes sikre, at al afmærkning til søs er opstillet jf. aftale med Søfartsstyrelsen, og at afmærkningen fungerer fejlfrit.
Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af fejl eller mangelfuld afmærkning.
Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående.
I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for uheld opstået
som følge af mangelfuld afmærkning.
Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning jfr. Vejregel for afmærkning af vejarbejder i
gældende udgave.. Alle kontroller dokumenteres med logbog.
Ved tilkald vedrørende fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger, har entreprenøren
en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 3 timer fra tilkald og til aktion i marken
er påbegyndt.
1.4.7.2
Logbog
Entreprenøren skal føre en daglig logbog for henholdsvis afmærkning på land og til søs,
der som minimum har de informationer der er angivet i Vejregel for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 9 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Vedrørende daglig gennemgang:
Hvem har forestået eftersynet og hvornår?
Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?
Sted (retning, GPS-koordinater).
Hvad er rettet og hvornår.
Er der foretaget andre foranstaltninger( f.eks. indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?
Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.
1.5
Ledninger
Entreprenøren skal før opstart af arbejdet identificere og gøre sig bekendt med den nøjagtige placering og antal af eksisterende ledninger og kabler.
Entreprenøren skal jf. AAB-arbejdsplads afsnit 5 generelt følge ledningsejeres anvisninger med hensyn til arbejder i nærheden af eksisterende ledninger. Udgifter i forbindelse
hermed skal være indregnet i tilbuddet.
Hvor der træffes uforudsete installationer, skal det pågældende delarbejde standses og
ejeren og tilsynet orienteres. Ønskes installationerne bevaret, skal nødvendige ændringer
på tilsynets opfordring foretages af entreprenøren. Udbedring af skader og ændringer vil
blive godtgjort entreprenøren efter reglerne angivet i SB, forudsat at almindelige forsigtighedsregler og arbejdsmetoder er anvendt.
1.5.1
Eksisterende kabler
Vedrørende eksisterende kabler kan nedenstående oplyses til information:
Ifølge søkort ligger der flere ledninger omkring broen, se Figur 3.
Ifølge den Danske Havnelods er de to gasledninger "N og S for broen afmærket med kabelbåker med kabelfyr på begge kyster. S for broen er endvidere udlagt et telekabel fra
Lyngsodde til E for Middelfart."
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Figur 3
3. Januar 2014
Side 10 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Udsnit af søkort
Copyright © Kort & Matrikelstyrelsen
For alle ledninger gælder generelt at ankring og enhver brug af redskaber, der slæbes på
bunden er forbudt i den 200 m brede beskyttelseszone, som er etableret på hver side af
ledningen.
For de to gasledninger, som er ejet af Energinet.dk, er denne beskyttelseszone for dette
arbejde reduceret omkring arbejdsområdet ved strømpille Jylland, således at den støder
op til men ikke ind over arbejdsområdet, se afsnit 1.3.1. Forud for arbejdet, skal placering
af arbejdsarealet synligt afmærkes med bøjer, og det er vigtigt at entreprenøren sikrer sig
at arbejdet, ankring og enhver brug af redskaber, der slæbes på bunden holder sig inden
for dette areal.
Vandledningen, som ejes af TREFOR, ligger ikke dybt begravet i havbunden, og kan
stedvis være beliggende på havbunden. Det er aftlat med TREFOR at entreprenøren kan
arbejde indenfor de angivne arbejdsområde. Entreprenøren skal udvise største
agtpågivenhed ved arbejdet nær vandledningen. Forud for arbejdet, skal placering af
ledningen synligt afmærkes med bøjer i samarbejde med ejer.
På Figur 4 ses beskyttelseszonerne for hhv gasledninger (lyserød) og vandledning (blå)
samt arbejdsområderne.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Figur 4
3. Januar 2014
Side 11 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Skitseret beskyttelseszoner og arbejdsområder
på udsnit af søkort
(Copyright © Kort & Matrikelstyrelsen)
Under dykkerinspektion i 2012 er der ved strømpillen ved Jyllandssiden fundet en
rørstump cirka midt på strømpillens vestlige side og et kabel nordligt på strømpillens
østlige side, se Figur 5. Der kan ses bort fra rørstumpen.
kabel
rørstump
Figur 5
Fund ved inspektion af strømpille Jylland
1.7
Miljøforhold
1.7.1
Alment
Entreprenøren skal jf. afsnit 1.1 udfylde og fremsende en anmeldelse af "midlertidig aktivitet" til både Fredericia Kommune og Middelfart Kommune før arbejdet igangsættes.
Fremsendelse af anmeldelsen skal ske minimum 14 dage før arbejdet forventes igangsat,
jf. afsnit 0.9.1.
Entreprenøren skal overholde de krav til miljøforhold, der er stillet af de tilstødende kommuner. Kravene fremgår af kommunernes hjemmeside, www.fredericia.dk og
www.middelfart.dk.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 12 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Entreprenøren skal gennem egenkontrol sikre og dokumentere, at miljøbeskyttelsen gennemføres som planlagt. Dokumentationen for entreprenørens egenkontrol skal overholde
retningslinjerne for styring af registreringer i entreprenørens kvalitetsstyringssystem.
Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods
iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt
mm., advisere tilsynet om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Advisering til
naboer skal ske i form af husstandsomdelt orientering.
Entreprenøren skal forhindre at værktøj, materialer og byggeaffald flyder til havs. Sker
dette alligevel, har entreprenøren pligt til straks at bjerge det.
1.7.2
Støjgener
Der må uden særlig tilladelse arbejdes i overensstemmelse med Middelfart og Fredericia
kommunens regler.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, herunder
planlagt etablering af støjafskærmende foranstaltninger således, at nedenstående stillede
krav kan opfyldes:
- Mandag - fredag, kl. 07.00-18.00
70 dB(A)
- Lørdag kl. 07.00-14.00
70 dB(A)
- Uden for ovennævnte tidsrum
40 dB(A)
- Weekends og helligdage
40 dB(A)
Grænserne er angivet på baggrund af Miljøstyrelsens støjvejledning som det ækvivalente,
korrigerede støjniveau med middelværdi regnet over 8 timer i dagperioden, 1 time i aftenperioden og ½ time i natperioden og gælder i skel ved de omliggende boliger og andre
støjfølsomme arealer.
For dagperioden gælder, at grænseværdien skal være overholdt for den mest støjende 8timers periode. For tidsrummet kl. 18-22 skal grænseværdien være overholdt i den mest
støjende 1/1 time, og for tidsrummet kl. 22-07 i den mest støjende 1/2 time.
P.t. gældende metode for støjmålinger fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1984:
”Måling af ekstern støj fra virksomheder”, se www.mst.dk.
1.7.3
Vibrationsskader og vibrationsgener
I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dagtimerne, altså i tidsrummet mandag - fredag kl. 07.00 - 18.00.
For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre nødvendige vibrationsmålinger. Placering af
følere aftales med tilsynet.
Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne.
Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal
ske inden for et halvt år før målingernes udførelse.
Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150, del 3 "Erschütterung im
Bauwesen, februar 1999" og opfylde kravene jf. tabellen nedenfor.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Bygningsklasse
Bygningsbeskrivelse
1
Stærkt sammenhængende
bygninger, industribyggeri
o.l.
Almindeligt boligbyggeri
Særligt vibrationsfølsomt
byggeri fx huse med svag
fundering o.l.
2
3
3. Januar 2014
Side 13 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Bygningsfundament: Vibrationsgrænse for vpeak i mm/s ved frekvenserne f
<10Hz 10<f<50Hz 50<f<100Hz
20
20-40
40-50
5
3
5-15
3-8
15-20
8-10
Tabel 1
Ved måling af vibrationer på de nærmeste strømpiller, må disse ikke overskride værdien
for bygningsklasse 1 = 20 mm/s. Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til
bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen.
Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren
iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf ved efterfølgende arbejder.
Entreprenøren skal ligeledes godtgøre eventuelle skader opstået pga. vibrationer, uden
omkostninger for bygherren, idet entreprenøren til enhver tid er ansvarlig for skader på
bygninger som følge af dennes aktiviteter, uanset at bygherren, dennes tilsyn eller myndighederne har givet tilladelse til de pågældende aktiviteter.
1.7.4
Støvgener
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges.
Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette
kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv,
planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende
vand fra naturlige recipienter til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.
Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion
kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter, herunder også
støvgener i forbindelse med tilkørsel af materialer.
1.7.6
Forurening på tilstødende veje
Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder,
der kan godkendes af tilsynet.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og maskiner og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener.
1.7.7
Beskyttelse af dyre- og planteliv
Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminer, § 3 - områder,
fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af,
at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
1.7.8
3. Januar 2014
Side 14 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening
Udstyr, arbejdsprocesser og energiformer til drift af mekanisk og hydraulisk udstyr skal
vælges med henblik på mindst mulig forurening af omgivelserne. Tanke, beholdere og
rørsystemer til opbevaring, transport og påfyldning af miljøskadelige væsker og stoffer
skal regelmæssigt kontrolleres og være systematisk vedligeholdt. Fleksible trykbærende
slanger og slangekoblinger skal regelmæssigt kontrolleres og være systematisk vedligeholdt.
Forholdsregler imod forurening fra miljøskadelige stoffer, herunder lækager, overløb og
fejlbetjening af tanke og beholdere til miljøskadelige væsker, skal være beskrevet.
Lillebælt skal beskyttes mod forurening. Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure som beskriver hvordan spild af materialer i vandet mindskes mest muligt.
Sker det alligevel at entreprenøren mister værktøj eller materialer i vandet, eller på anden
måde forurener vandet i forbindelse med udførelsen, skal entreprenøren fremsætte forslag til oprensning af det tabte, samt yderligere forebyggelse ved det efterfølgende arbejde. Der ydes ingen betaling for dette.
Til sikring mod forurening ved lækager m.m. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske og lignende, etablere spildbakker med
størrelse svarende til den mængde indhold som den største aktuelle beholder kan tilbageholde.
Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker.
Sker det at der antræffes jord- og grundvandsforureninger, skal entreprenøren straks indstille arbejdet og kontakte tilsynet for aftale om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes i denne sammenhæng.
1.7.9
Affaldshåndtering og -bortskaffelse
Bygherren overdrager ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald til entreprenøren.
Håndteringen skal ske i henhold til henholdsvis pågældende kommunes affaldsregulativer
for Bygge- og Anlægsaffald med tilhørende vejledninger og gældende lovgivning for området i øvrigt.
For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse.
1.9
VINTERFORANSTALTNINGER
Der ydes ingen vinterforanstaltninger.
1.10
Særlige forhold
Det påhviler jvf entreprisekontrakten entreprenøren at fremskaffe alle de nødvendige tilladelser i forbindelse med projektet, bortset fra tilladelse fra Kystdirektoratet til anlæg på søterritoriet. Denne tilladelse forventes at foreligge inden overdragelse, og igangsætning af
arbejdet er betinget af denne myndighedstilladelse.
Entreprenøren har ligeledes ansvar for at opfylde eventuelle opstillede krav i Kystdirektoratets tilladelse.
I tillæg til SAB-SOS afsnit 9.1 påhviler det entreprenøren at sørge for alle anmeldelser af
arbejde, samt at følge myndighedernes anvisninger i forbindelse hermed herunder krav
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 15 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
fra Fredericia og Middelfart kommune. Kopi af tilladelser skal være tilgængelige for tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende.
Entreprenøren er underkastet de pålæg og bestemmelser, som offentlige og andre myndigheder giver om arbejdets anmeldelse, rekvirering af syn, af- og tilmeldinger, attester,
arbejdsmiljømæssige og trafikale forhold. Fornødne attester skal foreligge senest ved afleveringen.
Entreprenøren skal sikre at gældende regler ved færdsel og arbejder på vandet respekteres.
For arbejder på vand skal Søfartsstyrelsen godkende planerne for arbejderne. Nedenstående link til Søfartsstyrelsens hjemmeside beskriver, hvad der skal udføres for godkendelse. Entreprenøren skal være forberedt på, at der skal foretages en høring for brugerne
af farvandet, inden Søfartsstyrelsen kan give tilladelse til arbejdet. Når Søfartsstyrelsen
har godkendt planerne for arbejdet på vand, skal der laves en notits til "Efterretninger for
søfarende", indeholdende information om hvilke arbejder der skal udføres og hvornår.
http://www.sofartsstyrelsen.dk/regleroglove/Byggeri/Generelleretningslinjer/Sider/kortvejledning.as
px
Entreprenøren skal under hele udførelsesperioden udføre og opretholde foranstaltninger
til at guide de søfarende så der ikke sker karambolage med arbejdsstedet, entreprenørens materiel, arbejdsområder, opbevaring af materialer mm.
Alle arbejdsområder, arbejdspladser og adgangsveje skal indrettes så de ikke er til gene
for den almindelige søfart og trafik. Der gøres opmærksom på, at entreprenøren ikke på
nogen måde må hindre trafikken på Lillebæltsbroen eller være til gene herfor, og at gennemsejling under lillebæltsbroenbroen skal være muligt i hele anlægsperioden.
Vedrørende klimaet generelt med hensyn til vind, nedbør og luftfugtighed henvises til
Danmarks Meteorologiske Instituts dataoplysninger.
Vedrørende vandstand og bølger kan følgende orienterende oplyses:
I flg. www.danskehavnelods.dk er "Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande
i Middelfart gammel havn 0,3 m. E-lige og NE-lige vinde samt vindslæk efter W-lig storm
kan give indtil 1,5 m højvande. I en normal sommersæson indtil 0,6 m højvande. W-lige
og SW-lige vinde kan give indtil 1,2 m lavvande. I en normal sommersæson indtil 0,6 m
lavvande"
For yderligere information om højvande herunder 1 års vandstand og ekstremvandstande
henvises til Kystdirektoratets højvandsstatistik
Der er i 2012 fortaget opmåling omkring broen, se Error! Reference source not found..
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Figur 6
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
3. Januar 2014
Side 16 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Farvetone kort af havbunden genereret i MIKE 21
(marts 2012)
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
2
3. Januar 2014
Side 17 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
JORDARBEJDER
SAB Jordarbejde er supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejde, juni 2006. Bemærk
at der i denne SAB Jordarbejde er indført et 2-tal foran afsnitsnummereringen.
2.1
Alment
Arbejdet omfatter følgende:
•
Erosionsbeskyttelse med stenmaterialer
Alle arbejder udføres på vand.
2.2
Materialer
2.2.1
Stenklasse I (0,5-2t)
Dæksten skal opfylde nedenstående specifikationer. Inden indbygning skal dæksten godkendes af bygherren:
Dæksten skal enten være søsten fra grusgrav eller lignende eller sprængsten fra stenbrud.
Dæksten skal være af granit eller lignende stenart.
Højst 5 % af stenene må have et længde/bredde forhold på over 2,5 og højst 50 % af stenene et forhold over 2.
Dæksten skal være frostsikre og uden revner og brud. Intet stenmateriale må helt eller
delvist bestå af flint, kalk eller andre svage stentyper. Densiteten skal være mindst 2650
3
kg/m .
Stenstørrelse: Dæksten leveres som graderet stenmateriale 500 - 2000 kg. For graderingen må maksimalt 10 % af stenmaterialets vægt bestå af sten med vægt mindre end 500
kg. Maksimalt 30 % af stenmaterialets vægt må bestå af sten med vægt større end 2000
kg. I graderingen må der ikke forefindes enkeltsten tungere end 2500 kg.
Dækstenenes middelvægt skal ligge i intervallet 1100 til 1400 kg.
2.2.2
Stenklasse II (0,3-1t)
Dæksten skal opfylde nedenstående specifikationer. Inden indbygning skal dæksten godkendes af bygherren:
Dæksten skal enten være søsten fra grusgrav eller lignende eller sprængsten fra stenbrud.
Dæksten skal være af granit eller lignende stenart.
Højst 5 % af stenene må have et længde/bredde forhold på over 2,5 og højst 50 % af stenene et forhold over 2.
Dæksten skal være frostsikre og uden revner og brud. Intet stenmateriale må helt eller
delvist bestå af flint, kalk eller andre svage stentyper. Densiteten skal være mindst 2650
3
kg/m .
Stenstørrelse: Dæksten leveres som graderet stenmateriale 300 - 1000 kg. For graderingen må maksimalt 10 % af stenmaterialets vægt bestå af sten med vægt mindre end 300
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 18 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
kg. Maksimalt 30 % af stenmaterialets vægt må bestå af sten med vægt større end 1000
kg. I graderingen må der ikke forefindes enkeltsten tungere end 1500 kg.
Dækstenenes middelvægt skal ligge i intervallet 560 til 760 kg.
2.3
Udførelse
2.3.1
Generelt
Som nævnt skal der før arbejdet påbegyndes udføres fotoregistrering og videooptagelse
af eksisterende konstruktioner mv.
Entreprenøren skal før arbejdsudførelsen påbegyndes indhente bygherrens godkendelse
af arbejdsmetoderne. Ændringer i arbejdsmetoder skal ligeledes godkendes forud for implementering.
Stenmaterialerne udlægges derefter i det på skitserne viste omfang omkring Lillebæltbroens 2 strømpillerne, se Figur 7 og Figur 8.
Det påregnes at der arbejdes ved en strømpille ad gangen.
Først lægges 10 m bredt lag klasse I tættest på strømpillen, hvorefter et 10 m bredt lag
klasse II lægges yderst.
Endelig topkote fastlægges i forbindelse med insurvey hvor højdeforhold på eksisterende
errosionsbeskyttelse bliver kendt. Herefter bestemmes endelige topkoter af tilsynet. Tykkelsen på lagene vil svare til cirka 2 lag sten.
Figur 7
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
Fremtidig errosionsbeskyttelse - plan
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
Figur 8
Fremtidig errosionsbeskyttelse – snit
Figur 9
Snit igennem strømpille Jylland, fra originaltegningen
(1964)
2.4
Kontrol
Se i øvrigt afsnit 1.2 samt SAB-SOS.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
3. Januar 2014
Side 19 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 20 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Entreprenøren skal dokumentere, at alle leverede materialer opfylder de stillede krav som
beskrevet under afsnittet om materialer. Kontrollen skal ske ved vejning og bestemmelse
af graderinger for den første leverance af hver stentype.
Tilsynet kan herudover kræve yderligere stikprøver på pladsen.
Udførelse af krævede kontroller og opfyldelsen af de stillede krav til arbejdet skal dokumenteres på skemaer, bilag m.v., der forlods er godkendt af tilsynet. Såvel prøver som
dokumentationsskemaer skal forsynes med datering. Eventuelle afvigelser skal fremgå
tydeligt.
Minimums dokumentation er leverandørernes materialedeklarationer, som dog i tvivlstilfælde vil kunne forlanges suppleret med selvstændige prøveudtagning og laboratorieprøvninger udført af godkendt institut.
Herudover påhviler det entreprenøren at udføre og fremlægge dokumentation for den lagvise stenopbygning, planplacering samt opfyldelsen af tolerancekrav for stenarbejdet.
2.4.1.
Kontrolplan
2.4.1.1
Generelt
Entreprenøren skal inden arbejdets igangsætning udarbejde en kontrolplan til sikring af
det leverede arbejde. Planen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de forskellige
metoder til kontrol, dokumentation (foto, video, opmåling mv.) og mængdeopmåling, som
entreprenøren påtænker at anvende. Kontrolplanen skal jf. AAB-jordarbejder og vejledning til Kontrolplaner godkendes af tilsynet inden arbejdet påbegyndes.
Entreprenøren er pligtig til og har ansvaret for at kvalitetssikre, kvalitetskontrollere og dokumentere kvalitetskontrollen af alle ydelser. Heraf følger, at entreprenøren løbende skal
sørge for, at der dels gennemføres en kvalitetskontrol af arbejdet og af leverancer hertil,
dels tilvejebringes en dokumentation for, at kontrollen er udført, og at de specificerede
kvalitetskrav er opfyldt.
Det påhviler entreprenøren at sikre sig, at den del af den krævede kvalitetssikring, som
udføres hos leverandører og underentreprenører, er udført med tilfredsstillende resultat.
Dokumentation herfor skal forelægges på forlangende.
Al kontrol skal baseres på klart afgrænsede kontrolafsnit. Såfremt der inden for et kontrolafsnit konstateres fejl og mangler, betragtes det pågældende arbejde eller den pågældende leverance hørende til kontrolafsnittet for ikke accepteret. Entreprenøren skal for
egen regning foretage alle nødvendige udbedringer af ikke accepterede kontrolafsnit for
at opnå den foreskrevne kvalitet.
2.4.1.2
Kvalitetsdokumentation
Kontroldokumentation skal foreligge i form af kontrolskemaer, blanketter, følgesedler,
prøveattester, certifikater mv. I kontrolplanen skal entydigt henvises til relevant kontroldokumentation.
Medmindre andet aftales med tilsynet, skal dokumentation for supplerende kontrolpunkter
betinget af entreprenørens valg af udførelsesmetoder være tilgængeligt for tilsynets inspektion af entreprenørens KS-journal.
Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren aflevere 2 sæt af KS-journalen til tilsynet
(se i øvrigt SB ad § 28 stk 2) samt landinspektøropmålte "Som udført"-tegninger i print
samt digitalt (*.dwg eller *.dgn) med henblik på aflevering til Kystdirektoratet.
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018
Vejdirektoratet – Samlet vedligeholdsudbud 2013
Vedligehold af store bygværker(BYG-SV)
Lillebæltsbroen – Erosionssikring
3. Januar 2014
Side 21 af 21
Særlig arbejdsbeskrivelse
Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren.
Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres. Entreprenøren
skal føre nøje tilsyn med materialer og udførelse. Omfang af prøvning er nærmere angivet i AAB i gældende udgave.
Entreprenøren skal umiddelbart efter kontrollens udførelse aflevere kontrolskemaer til tilsynet.
2.4.2
Tolerencer
Tolerancekravene for de forskellige lag betragtes som opfyldt såfremt følgende betingelser er opfyldt:
•
•
2.4.3
Overflade af dæksten
o maksimalt 10 % af de målte koter til overfladen af dækstenene er lavere
end det specificerede profil.
o ingen af de målte koter til overfladen af dækstenene er mere end 0,3 m
lavere end det specificerede profil.
o maksimalt 10 % af de målte koter til overfladen er mere end 0,5 m højere
end det specificerede profil.
Topbredde af hver stenkasning
o ingen af de målte bredder er mindre end den specificerede bredde.
o maksimalt 30 % af de målte bredder er mere end 0,5 m bredere end den
specificerede bredde
o ingen af de målte bredder er mere end 1 m bredere end den specificerede bredde
Opmålingsteknik
Se i øvrigt afsnit 1.2.
Der skal opmåles løbende, således, at hvert enkelt lag bliver opmålt inden næste lag
etableres. Opmålingerne for hvert lag skal godkendes af tilsynet inden næste lag må etableres.
Opmålingerne skal suppleres med en dykker videodokumentation af hele overfladen under vand (se afsnit 1.2)
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
EAN 5798000893450
SE
60729018