1. No category

Revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser
En empirisk undersøgelse af ikke-revisionsydelser indvirkning på revisors
uafhængighed efter finanskrisen
Aarhus School of Business and Social Sciences
Speciale
Cand.merc.aud
August 2015
Forfatter: Mick Langholm Hansen (MH90863)
Vejleder: Claus Holm
Anslag: 131.134
1
Abstract
Non-audit services are very widely used in Denmark and the fees from non-audit services among listed
companies is almost as large a share of the total fee as the fee from the statutory audit. After the financial
crisis in 2008, the eyes of the European commission have yet again been opened for the risks related to
non-audit services. Therefore a series of tightenings within non-audit services and audit tenure have been
introduced to protect the auditor’s independence. In practice this means that some services will be prohibited to Public Interest Companies together with a maximum on how large a share of the fee that must come
from non-audit services (70%). Furthermore the audit firm must now rotate continuously, as is also known
for partners.
This study will examine the auditor’s independence by a review of the current regulation and the changes
coming from the European commission. The new regulation will affect Denmark more, than European
countries in general, as the definition of Public Interest Companies is broader than the prescribed minimum
criteria. Furthermore the auditor’s independence in relation to non-audit services is tested empirically by
using Hay et al’s (2013) research design. The tests are performed on listed companies in Denmark in the
period from 2009 to 2013 and examine three relations; the relation between the non-audit services fee and
the audit services fee, the non-audit services fee and the auditor’s opinion and the non-audit services fee
and the auditor’s tenure.
The study has been conducted using econometric methods on two different data sets. The primary data set
excludes the banking industry, but since this is a large part of the listed companies, a secondary data set
with the banking industry only has also been used. Using the primary data set, the study shows that there
have been no deteriorations in relation to the auditor’s independence based on audit fees and opinion.
There are though indications of deteriorations in relation to the auditor’s tenure. When applying the tests
on the secondary data set, i.e. the banking industry, there are found no indications of deteriorations of the
auditor’s independence in relation to opinion and tenure. Indications of deteriorations of the auditor’s independence in relation to audit fees, are though found.
Keywords: Auditor Independence, Denmark, Non-audit Services, Audit Fee, Audit tenure, Audit Opinion,
Audit Regulation, Europe Law, Independence in Appearance, Banking Industry.
2
Table of Contents
ABSTRACT
2
KAP 1 INDLEDNING
5
1.1 PROBLEMFORMULERING
1.2 AFGRÆNSNING
1.3 VIDENSKABSTEORI OG METODEAFSNIT
5
6
7
KAP 2: UAFHÆNGIGHED
7
2.1 DEFINITION
2.2 IKKE-REVISIONSYDELSER (NON-AUDIT SERVICES - NAS)
2.3AGENT/PRINCIPAL OG REVISORS ROLLE
2.3 DELKONKLUSION
7
9
9
11
KAP 3 REGULERING AF REVISORS UAFHÆNGIGHED
11
3.1 EUROPAS 8. DIREKTIV
3.2 REVISORLOVEN
3.2.1 VIRKSOMHEDER AF INTERESSE FOR OFFENTLIGHEDEN
3.2.2 REVISORLOVENS § 24
3.2.3 REVISORLOVENS § 25
3.2.4 REVISORLOVENS § 26
3.3 DELKONKLUSION
12
13
14
15
18
18
18
4 FREMTIDIG REGULERING
19
4.1 GRØNBOG
4.2 ENDELIG REVISORREGULERING
4.2.1 ÆNDRING AF DET 8. DIREKTIV
4.2.2 FORORDNING
4.3 IMPLEMENTERING I DANSK LOVGIVNING
4.4 DELKONKLUSION
19
20
20
21
26
26
KAP 5 REVISIONSHONORAR I BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER I DANMARK
27
5.1 REVISORHONORARER I FORHOLD TIL INDUSTRI
5.2 REVISORHONORAR FORDELT PÅ ÅRENE 2009-2013
5.3 AKTIEINDEKS
5. 4 DELKONKLUSION
27
28
29
30
KAP 6 ANALYSE
31
6.1 HYPOTESEDANNELSE
6.2 DATAGENERERING OG FORSKNINGSDESIGN
6.2.1 DATAGENERERING
31
32
32
3
6.2.2 FORSKNINGSDESIGN
6.3 RESULTATER
6.3.1 BESKRIVENDE STATISTIK
6.3.2 KORRELATIONSMATRIX
6.3.3 HYPOTESE 1
6.3.4 HYPOTESE 2
6.3.5 HYPOTESE 3
6.4 SENSITIVITETSANALYSE
6.5 DELKONKLUSION
34
36
36
38
39
43
47
50
51
7 KONKLUSION
51
8 LITTERATURLISTE
53
8.1 BØGER
8.2VIDENSKABELIGE ARTIKLER
8.3 LOVE, BEKENDTGØRELSER, RAPPORTER M.M.
8.4 ANDEN LITTERATUR
53
53
54
54
4
Kap 1 Indledning
Da finanskrisen ramte Danmark i 2007, blev efterhånden flere og flere virksomheder økonomisk trængte.
Især banksektoren var presset og nogle måtte kaste håndklædet i ringen. Dette skete ofte i lyset af store
nedskrivninger, og de øgede krav om likviditet i bankerne. I Danmark kom de skrantende banker ind i statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, og alle aktiver for de private ejere var herved tabt. På baggrund af disse krak var der flere, som stillede sig undrende overfor hvordan virksomhedernes revisorer
kunne blåstemple regnskabet året forinden en konkurs og tilliden til revisors erklæringer var derved faldende (Grønbog 2010). I Danmark førte det bl.a. til en retssag mod revisoren, for det nu konkursramte
Tønder Bank, hvor det menes at der var mangler i revisionen (Business 2, 2013). Den daværende formand
for Registrerede Revisorer, Per Krogh, udtalte også at revisorerne havde en del af ansvaret for finanskrisen
(Dr 1, 2010)
For at genoprette tilliden til det finansielle marked kastede Europakommissionen sig over bl.a. revisionspolitikken. Her blev fastlagt at uafhængighed var et af de vigtige ben revision skulle stå på, og at flere tiltag
skulle tages for at styrke uafhængigheden, og derigennem få markedet til at genvinde tilliden til revisorerne
som offentlighedens tillidsrepræsentant (Grønbog 2010). I Danmark var tilliden til revisorerne også lav;
Berlings Business udførte en rundspørge til 2.500 erhvervsledere, hvor 40 % svarede at de havde mindre
tillid til revisorerne nu, end de havde for 5 år siden1 (Business 2, 2013). På baggrund af grønbogen og de
høringssvar der tilkom, blev der udsendt et nyt direktiv og en forordning, som træder i kraft i år 2016. Direktivet ændrede nogle generelle ting i revisionstilgangen for alle revisorer, mens forordningen henvendte
sig til revisorer som skulle revidere virksomheder af offentlighedens interesse. For at øge uafhængigheden,
ved at mindske den familiære trussel, blev det beslutte at der skulle indføres en obligatorisk virksomhedsrotation, således at revisoren og klientvirksomheden ikke kunne være for tilknyttet til hinanden. Derudover
kom der et maks. på hvor meget honoraret fra en enkel virksomhed måtte udgøre af revisorvirksomhedens
samlede honorar (Forordning 537/2014). Endvidere kom der en grænse på hvor meget ikkerevisionsydelseshonorar, der måtte komme fra de enkelte virksomheder, samt et direkte forbud mod visse
ikke-revisionsydelser. Det erkendes derved, at der kan have været familiære tilstande før finanskrisen og at
det de trusler nu skal mindskes, mens revisorerne stadig skal være konkurrencedygtige. Dette betyder at
der i de kommende år kommer til at ske strukturændringer i forhold til den revisionsbranche der er i dag.
1.1 Problemformulering
På baggrund af de forhold som er omtalt i indledningen, vil opgaven forsøge at svare på følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke indvirkninger har ikke-revisionsydelser på revisors uafhængighed?
Opgaven vil starte med at danne et framework, hvorved uafhængighed og ikke-revisionsydelser defineres,
diskuteres og analyseres. Således er følgende undersøgelsesspørgsmål opstillet, for at kunne besvare det
overordnede undersøgelsesspørgsmål (RQ):
1. Hvordan defineres revisoruafhængighed?
2. Hvad omfatter ikke-revisionsydelser?
1
Har du I dag større eller mindre tillid til kvaliteten af revisorens arbejde, end du havde for fem år siden? Større tillid,
5 %, Uændret 53 %, Mindre tillid 40 %, ved ikke 1 %. Respondenter 2575.
5
3. Hvilken rolle spiller revisoren i samfundet?
4. Hvordan er den nuværende regulering omkring revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser i
Danmark?
5. Hvilke ændringer har EU lavet og hvor langt er vi kommet med implementeringen af disse ændringer?
Efter der er dannet et framework ved undersøgelsesspørgsmålene 1 til 5, analyseres der nærmere hvilken
indvirkning ikke-revisionsydelser har på revisors uafhængighed. Dette undersøges ved at besvare følgende
RQ:
6. Hvor udbredt er ikke-revision i Danmark efter finanskrisen?
7. Er der en sammenhæng mellem revisionshonoraret og ikke-revisionshonoraret?
8. Har ikke-revisionsydelseshonoraret en indvirkning på revisors tilbøjelighed til at ændre revisionspåtegningen eller tage et forbehold?
9. Hvilken indvirkning har tidsperioden, hvor revisoren har været revisor for klientvirksomheden på
ikke-revisionshonoraret?
1.2 Afgrænsning
I dette studie er der foretaget flere afgrænsninger således at den præsenterede litteratur er i overensstemmelse med problemformuleringen. Der er særligt indført afgrænsninger i forhold til de retskilder og
paragraffer der belyses i denne fremstilling, samt afgrænsninger i forhold til selve analysedelen.
I forhold til retskilderne beskrives EU-direktiv 43EF kun overfladisk, således at det klarlægges hvilke artikler
der danner grundlag for den danske lovgivning. Der beskrives således ikke alle artikler i direktivet, og de
artikler der bliver beskrevet, sker kun overfladisk. Dette skyldes at artiklerne er indført i den danske revisionslovgivning som redegøres for senere hen. Derfor behandles direktiv 43EF kun for at vise hvad der ligger
til grund for revisionslovgivning i Danmark og til at se hvorledes artiklerne er implementeret i den danske
lovgivning. Herunder også brug af muligheden for strengere tiltag end minimumsbestemmelserne i direktivet. I forhold til lov 2008-06-17 nr. 468, ”Revisorloven”, er der kun medtaget relevante paragraffer for revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser. Dette drejer sig om § 16 stk. 1, § 21 stk. 3 og §§24-26. Ydereligere paragraffer vil kun blive omtalt i forbindelse med analyse af uafhængighedsparagrafferne. Ændringen
til EU-direktiv 43EF, vil kun blive omtalt for forståelsens skyld, og ændringer i forhold til uafhængighedsartiklerne vil kun blive omtalt overfladisk. Dette skyldes at direktivet endnu ikke er trådt i kraft, samt at Danmark har en række frihedsgrader til at skærpe/mildne artiklerne i direktivet. Derudover er revisionskommissionen endnu ikke komme med forslag til hvordan artiklerne skal implementeres. I forhold til EUforordning 537/2014, analyseres der kun på artikel 4, 5, 6 og 17, da disse omhandler begrænsninger i brugen af ikkerevisionsydelser og uafhængighed.
Der analyseres kun på børsnoterede virksomheder i perioden 2009-2013 (årene efter finanskrisen). Ved
børsnoterede selskaber skal forstås at de skal være registeret på enten Large-, Mid-, eller Smallcap. Endvidere eksluderes forsikringsselskaber og investeringsselskaber fra analysen, da disse ikke passer ind i modellerne.
Variablen OPINION, omfatter kun de tilfælde hvor revisor har taget forbehold eller har afgivet en modificeret erklæring omkring Going Concern eller problemer med kapitalberedskabet og den forsatte drift.
6
1.3 Videnskabsteori og metodeafsnit
Denne opgave anlægger en positivistisk tilgang til problemstillingerne omkring ikke-revisionsydelser og
revisors uafhængighed. Det betyder at opgaven igennem indsamling af empiriske data vil besvare undersøgelsesspørgsmålet (Holm, A. 2011, s. 28).
Først beskrives den verden revisorerne opererer i. Dette gøres gennem klarlægning af revisors rolle i samfundet, hvilke restriktioner revisoren er underlagt i forhold til at opretholde sin uafhængighed og restriktioner omkring udførsel af ikke-revisionsydelser til klientvirksomhed. Der redegøres endvidere for den ændring af revisionsmarkedet, som det nye direktiv og forordning bærer med sig, da dette også spiller ind i på
opfattelsen af revisionsbranchen.
Efter at verden, som problemstillingen ønskes besvaret ud fra, er beskrevet indsamles empiriske data. Dette gøres gennem teoriuafhængige observationer. Med andre ord er data indsamlet objektivt og uden forudindtagede meninger og holdninger hertil. De indsamlede data bruges til at verificere hypoteserne, og derved som grundlag for sande teorier (Holm, A. 2011, s. 31). Hypoteserne er dannet på baggrund af tidligere
studier og modellerne til at teste dataene på stammer hovedsagligt fra Hay et al (2013).
Kap 2: Uafhængighed
Kapitel 2 vil definere begreberne revisors uafhængighed og ikkerevisionsydelser, samt diskutere revisors
rolle i samfundet.
2.1 Definition
Der er flere definitioner på revisoruafhængighed. Denne kortlægning bygger på FSR – danske revisorers
”Retningslinjer for revisorers etiske adfærd (Etiske regler)”, som er en direkte oversættelse af IESBA’s2 ”code
of Ethics for Professional Accountants” fra 2009. FSR – Danske revisorer har, via medlemskabet af IFAC, pligt
til at søge at få IESBA’s etiske regler gennemført i Danmark. FSR-medlemmer er pålagt at efterfølge disse
regler, så længe de er inden for rammerne af den danske lovgivning (Code of Ethics 2014 s. 1).
I denne fremstilling defineres uafhængighed som uafhængighed i opfattelse (independence in mind) og
uafhængighed i fremtoning (independence in appearance) jf. (Code of Ethics 2014, 290.5):

Uafhængighed i opfattelsen skal forstås som når revisor kan komme med en konklusion uden at gå
på kompromis med sin professionelle dømmekraft ved at være objektiv og agere med integritet og
professionel skepsis.
 Uafhængighed i fremtoning er, når en velinformeret tredjemand, efter afvejning af specifikke fakta
og omstændigheder, vil konkludere, at revisor og revisorfirmaets integritet, objektivitet eller professionelle skepsis er intakt.
Objektivitet og integritet er en del af de grundlæggende principper, som revisor skal rette sig efter (kilde
10, 100.5a). Når en revisor udviser integritet, skal han være ligefrem og ærlig over for alle professionelle og
forretningsmæssige forbindelser. Ved objektivitet skal revisor ikke have en forudindtaget tilgang til opgaven, samt undgå interessekonflikter og påvirkning af andre, således at den professionelle og forretningsmæssige dømmekraft ikke undertrykkes (Code of Ethics 2014, 100.5b). Når revisor skal udvise professionel
2
International Ethics Standards Board for Accountants
7
skepsis, skal der sættes spørgsmålstegn ved det opnåede revisionsbevis, samt ske en kritisk vurdering af de
indsamlede beviser, og være opmærksom på omstændigheder, der kan skabe usikkerhed omkring beviset
(FSR begrebsramme 2015 s. 12).
Som det fremgår tydeligt af definitionen ovenfor, er objektivitet, integritet og professionel skepsis både
vigtig for revisor at vise udadtil, samt at gøre, når opgaven udføres. Dette er også beskrevet i loven jf. § 24
stk. 2, hvor revisor skal være uafhængig ved udførelse af § 1 stk. nr. 2opgaver, så en velinformeret tredjemand ikke kan være i tvivl herom. Dette fremgår også af uafhængighedsbekendtgørelsen § 1 stk. 1 3. Her
kan det godt virke, som om loven kun tager hensyn til uafhængighed i fremtoningen, men som det fremgår
af uafhængighedsvejledningens forklaring af uafhængighedsbekendtgørelsens § 1 stk. 1, omfatter denne
både uafhængighed i opfattelse og fremtoning. Derved er der taget højde for hele uafhængighedsdefinitionen i loven.
IESBA er inde og klarlægge fem områder, hvor der er trusler mod revisors uafhængighed. Dette er trusler,
som revisoren skal være opmærksom på og, hvis uafhængigheden bliver truet, foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at minimere truslerne. Hvis dette ikke er muligt, fratrædes opgaven. De fem
trusler er (Code of Ethics 2014, 100.12):




Egeninteressetrussel – denne trussel fremkommer, når revisoren eller en del af teamet omkring en
klientvirksomheds professionelle dømmekraft påvirkes af økonomiske interesser eller andre interesser. Dette kunne fx være, at revisor var afhængig af det samlede honorar fra klientvirksomheden
og derfor gik på kompromis og overså nogle ting, således at klientvirksomheden vil forblive en kunde. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, 200.4; dette skal dog kun ses som eksempler
og ikke som en udtømmende liste.
Egenkontroltrussel – denne trussel er også omtalt som selvrevisionstruslen (Füchler et al 2010, s.
112). Denne trussel fremkommer, når revisionen selv skal foretage en ny vurdering af tidligere arbejde, som denne har udført. Et eksempel her er, at revisoren har leveret en serviceydelse til klientvirksomheden, der direkte påvirker erklæringsemnet, således at revisor skal foretage selvrevision på sig selv. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, 200.5; dette skal dog kun ses som
eksempler og ikke som en udtømmende liste.
Advokeringstrussel – her menes, at revisoren vil fremme en klientvirksomheds stilling, således at
objektiviteten svigtes. Eksempler herpå kan findes i Code of Ethics 2014, 200.6; disse eksempler er
dog ikke særligt gældende på det danske marked (Füchler et al 2010 s. 13), hvorimod der nærmere
er tale om revisors deltagelse i købs-/salgsforhandlinger, forhandling med långiver mm.
Familiaritetstrussel – denne trussel fremkommer, når revisoren har haft den samme klientvirksomhed i en længere periode og derfor er mere positivt indstillet over for denne. Et eksempel herpå er,
at revisoren er i nær familie med enten et bestyrelsesmedlem eller direktøren i klientvirksomheden. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, 200.7. Dette er endvidere den trussel, som
EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet forsøger at mindske med deres vedtagelse af forordning
537/2014, særligt omkring forbud mod visse ydelser og loft over, hvor stort et honorar fra NAS, der
må komme i forhold til det samlede honorar, samt vedtagelse af obligatorisk firmarotationsordning. Disse forhold vil nærmere blive beskrevet og analyseret i afsnit 4.2.2.
3
Uafhængighedsbekendtgørelsen § 1 stk. 1. En revisor må ikke udføre opgaver, som omhandlet i revisorlovens § 1 stk.
2, når der foreligger trusler, der kan vække tvivl om revisors uafhængighed hos en velinformeret tredjemand.
8

Intimideringstrussel – fremkommer, når revisoren føler sig truet eller presset, således at denne ikke
agerer objektivt. Dette kan bl.a. ske, når revisoren trues med udskiftning af klientvirksomheden,
modtager trusler om sagsanlæg m.m. (Code of Ethics 2014, 200.8).
2.2 Ikke-revisionsydelser (Non-Audit services - NAS)
Ikke-revisionsydelser er, som det fremgår af navnet, ydelser ydet af revisor eller revisionsvirksomheden til
klientvirksomhedens eget brug og har derved ikke noget at gøre med revision eller andre erklæringsopgaver. Derved er NAS ikke omfattet af revisorloven jf. lovens anvendelsesområde i § 1 (Füchler et al 2010, s.
41). NAS kan være ydelser, som ligger tæt på revisionen, mens det også kan være ydelser, som liggere længere fra kerneområdet revision. Dette fremgår tydeligt af Big4 NAS i Danmark. Her udbydes bl.a. rådgivning
og hjælp med skat, moms, afgift, HR, CSR, strategiudvikling, generationsskifte, IT m.m. (Deloitte, PwC1, Ey
& KPMG). Det er således muligt at få hjælp og rådgivning omhandlende mange af de aspekter, en klientvirksomhed møder til daglig. Revisorvirksomheden har ofte specialafdelinger, der står for udførelse af de
forskellige NAS-ydelser, således at revisoren ikke nødvendigvis er involveret og derved kan fastholde sin
uafhængighed. Den nuværende lovgivning giver mulighed for både at revidere og yde rådgivning til den
samme klientvirksomhed. Fremadrettet vil der dog komme restriktioner på dette område, jf. Kap 4.
Honoraret for NAS-ydelser skal fremgå af kildeanvisningen for regnskabsklasse C- og D-virksomhed4 sammen med honoraret for den lovpligtige revision, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed og
skatterådgivning, jf. Årsregnskabsloven §§ 96 stk. 2 og 126 stk. 1 nr. 9. Det er således muligt at gå ind og se,
hvor meget den enkelte klientvirksomhed bruger på de forskellige ydelser, som modtages af revisionsvirksomheden.
2.3Agent/principal og revisors rolle
I takt med den samfundsmæssige udvikling har selskaber i større grad fokuseret på stordriftsfordele og
specialisering, således at meget af den produktion, som foregår i dag, finder sted i store organisationer
(Elm-Larsen 1991, s. 91). Derved er der stor grund til at tale om agent/principal-teori i det nuværende samfund og se, hvorfor revision er nødvendig.
Forholdet mellem agenten og principalen bygger på, at en person, principalen, hyrer en anden person,
agenten, til at varetage en opgave på principalens vegne. Fremadrettet vil en principal være en ejer eller en
gruppe af ejere, som antager en leder eller en ledergruppe. Når agenten er bemyndiget til at handle på
principalens vegne, skal agenten stå for forvaltningen af aktiviteterne og forsøge at skabe et afkast til principalen og sig selv. Både agenten og principalen ønsker begge at maksimere deres nytteværdi. Dvs. at principalen ønsker et stabilt højt afkast af sin investering på langt sigt, mens agenten ikke nødvendigvis ønsker
er de samme, afhængigt af tidshorisonten og aflønningsformerne. Da principalen ikke kan være sikker på,
at agenten har samme mål som ham selv, vil han forsøge at skabe aflønningsformer, der skaber incitament
for agenten til at forfølge principalens mål. Dette er dog en svær øvelse, og spørgsmålet er, om det er muligt at have en så effektiv Coperate Governance-struktur, at principalens og agentens mål bliver identiske
(Pedersen R., 1994 afsnit 2)? Endvidere opstår der problemer, når disse kontakter skal forhandles, da der er
informationsasymmetri mellem principalen og agenten. Ved antagelse af en ny agent sidder principalen
4
Regnskabsklasse C-virksomheder er mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber med en balancesum over 36
mio., omsætning over 72 mio., og over 50 ansatte. Regnskabsklasse D-virksomheder er børsnoterede selskaber
9
inde med en stor viden om virksomheden samt evt. udfordringer heri, som agenten ikke nødvendigvis er
bekendt med. I takt med, at agenten håndterer den daglige drift, opnås en større viden, end principalen
kan have. Dette skyldes, som nævnt tidligere, at der ofte er tale om store virksomheder, fx børsnoterede
virksomheder, som består af mange små ejere, hvor det ikke vil være økonomisk rentabelt for dem at sætte
sig ind i alle aspekter omkring virksomheden (Eilifsen et al 2014). For at sikre, at principalen får viden omkring virksomheden, er det nødvendigt, at agenten deler sin viden med principalen. Denne kommutation
foregår igennem rapportering, her især årsrapportering, hvor agenten gør rede for årets drift. Ved årsrapportering er der regler for, hvorledes den skal opbygges og hvad den skal indeholde, men der er ingen sikring for, at agenten ikke vil forsøge at skjule noget for at maksimere nytteværdien for sig selv, og derved
opstår revisionsproblemet.
Eksistensen af sådan et revisorproblem er betinget af seks grundlæggende forudsætninger (Elm-Larsen
2010):
1. Der skal være en økonomisk relation mellem to eller flere personer. I agent/principalteorien sker
det ved, at principalen hyrer agenten til at skabe fremtidige betalingsstrømme (cash flow).
2. Der skal foreligge et beslutningsproblem, dvs. et behov for at træffe afgørelser. Denne forudsætning er givet ved, at principalen skal træffe beslutninger ud fra de informationer (Årsrapport), han
får af agenten.
3. Der skal afgives informationer om principalens økonomiske forvaltning til agenten.
4. Der opstår støj ved kommunikationen (friktion).
5. Der er informationsasymmetri mellem principalen og agenten. Denne forudsætning er belyst i beskrivelsen af agent/principalteori.
6. Sidste forudsætning går på, at der skal være manglende kongruens med hensyn til mål mellem
agent og principal. Denne forudsætning er også belyst i beskrivelsen af agent/principalteori, hvor
forudsætningen er, at både agenten og principalen forsøger at maksimere deres nytteværdi, og at
deres nyttefunktion ikke er den samme, fx tænker agenter ofte mere langsigtet og ønsker, at virksomheden skal leve i mange år, mens agenten ønsker at maksimere cash flowet i virksomheden,
mens han er der, for at blive belønnet mest muligt.
Disse forudsætninger giver muligvis sig selv, men alt andet lige danner de rammer for revisionsproblemet
og beskriver, hvornår og hvorfor der er behov for revision. Revisoren bliver antaget som en ekstra agent af
principalen. Revisoren vælges på generalforsamlingen, jf. SL §1445. Revisorens nyttefunktion er langsigtet,
og der fokuseres meget på revisors gode rygte, da det er vigtigt for revisorvirksomheden forretning, og
derved adskiller den sig fra ejerens og ledelsens nyttefunktion (Pedersen R. 1994). Det ses derfor ikke som
sandsynligt, at de to agenter, revisor og ledelsen, går sammen om at skjule eller ændre information, som
gives til principalen, da de har forskellige nyttefunktioner. Derved er revisor indstillet på at være uafhængig
for at værne om sit renommé. Da det ikke kun er principalen, som er interesseret i verificerede informationer fra virksomheden, men også andre interessenter så som banker, det offentlige m.m., skal revisor optræde som offentlighedens sikkerhedsrepræsentant, jf. RL § 16 stk. 1, når der er tale om §1 stk. nr. 2 opga5
§ 144. Hvis et kapitalselskab er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis
generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsregnskab skal revideres, skal generalforsamlingen vælge en
eller flere godkendte revisorer samt eventuelle suppleanter for disse. Beslutning herom kan træffes med simpelt
stemmeflertal efter § 105. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.
10
ver6. Dette understreger bare nødvendigheden af, at revisor er uafhængig, både af ledelsen og af ejerne,
således at den information, som verificeres igennem revisors påtegning af årsregnskabet, er pålidelig for
alle, der har interesse i virksomheden.
2.3 Delkonklusion
Definitionen på uafhængighed kan opdeles i uafhængighed i fremtoningen og opfattelsen. Uafhængighed i
fremtoningen er, når revisor fremstår som uafhængig over for en velinformeret tredjemand, mens uafhængighed i opfattelsen omhandler revisors ageren under selve revisionen. Uafhængigheden kan være
truet ved egeninteresse, egenkontrol, advokering, familiaritet, intimidering. I analysekapitlerne Kap 5-6
testes på revisors uafhængighed i fremtoningen. Ikke-revisionsydelser kan bestå af mange forskellige ydelser, som i forskellig grad relaterer sig til revision. Revisionsvirksomhederne har flere afdelinger, som tager
sig af de forskellige ydelser, der tilbydes. Således at revisoren ikke nødvendigvis er involveret i alle NAS der
ydes til klientvirksomheden og derved kan fastholde sin uafhængighed. Revisoren skal være den uafhængige part mellem principalen og agenten. Her ses principalen ofte som ejerne, men det kan også være andre
interessenter i virksomheden så som banker, analytikere, samhandelspartnere, det offentlige o.l. Principalen, der har antaget agenten, har ikke mulighed for at overvåge denne 100 %, og derved opstå der informationsasymmetri mellem parterne. Endvidere har principalen og agenten ikke samme nyttefunktion. Dette
kan resultere i, at agenten kan bruge informationsasymmetrien til at fejlinformere principalen, således at
agentens nyttefunktion maksimeres. For at undgå dette er revision nødvendig, så principalen kan få verificeret oplysningerne fra agenten.
Kap 3 Regulering af revisors uafhængighed
Dette kapitel skal danne et overblik over den nuværende lov omhandlende revisors uafhængighed, bestående af EU-direktiv 43EF, ”det 8. direktiv”, samt lov 2008-06-17 nr. 468, ”revisorloven”. Det 8. direktiv vil
kun blive behandlet overfladisk, da dette danner grundlag for revisorloven; således vil revisorloven være
mere interessant at se på i forhold til problemstillingen. Den store forskel mellem det 8. direktiv og revisorloven ligger i definitionen af virksomheder af offentlig interesse. Denne forskel vil blive beskrevet som hvilken betydning, der følger af Danmarks overimplementering. Klarlægningen af revisorloven vil bygge på
bestemmelserne om uafhængighed, §§ 24-26, samt § 16, omhandlende revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant.
For at forstå hvorledes den europæiske lovgivning og den danske lovgivning hænger sammen, beskrives nu,
hvad der forstås med EU-direktiver og EU-forordninger.
Et EU-direktiv følger den almindelige lovgivningsprocedure og vedtages af Rådet og Europaparlamentet
(Europa 1, 2010). Når direktivet er vedtaget og enten meddeles til medlemsstaterne eller er offentliggjort i
Europæiske Unions Tidende, er det bindende for alle medlemslandene i sin helhed. Dvs. landene kan ikke
anvende det ufuldstændigt, selektivt eller delvist, men skal opfylde alle artikler i direktivet. Dog er et direktiv ikke direkte regler, som skal indføres i medlemsstaterne, men krav til, hvilke resultater EU forventer.
Derved er det medlemslandenes pligt selv at implementere foranstaltninger, som minimum opfylder direk6
Loven finder anvendelse ved revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser
om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed,
der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.
11
tivet. Fx implementeres direktiv 43EF i revisorloven (Europa 2, 2010). Direktiver opbygges i tre dele: først
en indledende del med betragtninger, som beskriver grundlaget for de krav, der stilles i direktivet. Derefter
kommer de overordnede lovkrav, som består af artikler, som er inddelt under forskellige overskrifter, fx
anvendelsesområde, definitioner m.m. Tredje del består af bilag til lovteksten, hvor specifikke krav nærmere kan være beskrevet (Europa 3, 2010).
En EU-forordning er, modsat et direktiv, direkte gældende i medlemsstaterne umiddelbart efter meddelelsen, hvilket vil sige 20 dage efter offentliggørelse i Europæiske Unions Tidende. Da den træder i kraft umiddelbart efter meddelelse, skal de enkelte medlemsstater ikke implementere forordningen i deres nationale
love, men rette sig direkte efter den. Der er dog muligheder for, at medlemsstaterne kan vedtage strammere love end der gives i forordningerne. Desuden kan en forordning henvende sig til en specifik personkreds,
hvis det er nærmere defineret heri. Ligesom et direktiv er en forordning bindende i sin helhed og kan derved nærmere opfattes som nogle regler, de enkelte medlemslande skal efterleve, hvorimod et direktiv er
forventninger, de enkelte medlemslande skal efterleve (Europa 3, 2010). Forordninger har samme opbygning som direktiver (Dansk industri, 2015). I dette kapitel vil forordningen 537/2014 ikke blive gennemgået,
da den endnu ikke er trådt i kraft.
3.1 Europas 8. direktiv
Direktiv/43EF, som fremadrettet blot vil blive benævnt som ”det 8. direktiv”, blev indført for at harmonisere tilgangen til den lovpligtige revision i Europa på baggrund af Kommissionens udtalelser i 1998, ”lovpligtig
revision i Den Europæiske Union” (Direktiv 2006/43/EF, 2006, betragtning 3). Direktivet blev vedtaget d. 29.
juni 2006 og skulle senest implementeres i medlemsstaternes lovgivning 29. juni 2008 (Direktiv 2006/43/EF,
2006, Artikel 53, stk. 1). I Danmark implementerede vi den i den danske revisionslov d. 1. juli 2008. Det
centrale omkring uafhængighed i revisorloven vil blive klarlagt i afsnit 3.2.
I artikel 2 stk. 13 – definitioner, defineres virksomheder af interesse for offentligheden (PIE). PIE omfatter
virksomheder, der har omsættelige værdipapirer, der er optaget på et regulært marked, kreditinstitutter
samt forsikringsselskaber. Derudover åbnes der for, at medlemsstaterne kan vedtage, at flere virksomheder
skal være omfattet af definitionen og derved også regler for virksomheder af interesse for offentligheden.
PIE-definitionen i revisorloven findes i § 21 stk. 3. I artikel 42 findes særlige uafhængighedsregler for PIEvirksomhederne. Disse er implementeret i § 21, § 24 og § 25. Ud over reglerne omkring PIE omhandler det
8. direktiv en række grundlæggende principper for revisors uafhængighed i forbindelse med udførelse af
lovpligtig revision. I artikel 21 stk. 1 – faglig etik, fremgår det, at revisor skal agere i offentligheden interesse
samt med integritet, objektivitet samt med agtpågivenhed. Således at revisoren eller revisorfirmaet kan
fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette er implementeret i revisorlovens § 16. I stk. 2
fremgår det, at der er tale om en principbaseret tilgang, således at der ikke vil komme direkte regler og
forbud, men således at revisor selv skal vurdere situationen gang for gang. Hertil kan IESBA’s ”code of
Ethics for Professional Accountants” bruges som retningslinjer for revisors tilgang. I artikel 22 – Uafhængighed og objektivitet, beskrives en række forhold omhandlende revisors uafhængighed, som primært er blevet implementeret i revisorlovens § 24. Artikel 25 – revisorhonorar, omhandler honorar for lovpligtig revision og er implementeret i revisorlovens § 26.
12
Da et direktiv ikke er direkte gældende og medlemslandene har visse frihedsgrader til selv at indføre artiklerne i deres lovgivning, har det også givet en uensartet lovgivning på tværs af medlemslandene. Derfor har
Europa vedtaget en modernisering af det 8. direktiv, som skal rette op på dette problem, se kapitel 4.
3.2 Revisorloven
Lov 2008-06-17 nr. 468 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, fremadrettet kaldet revisorloven, blev ændret i 2008 som konsekvens af Europas 8. direktiv, som Danmark er forpligtet til at implementere i den nationale lovgivning.
Revisorloven består af 13 kapitler, herunder 64 paragraffer. I § 16 stk. 1 fastsættes det, at revisoren er offentlighedens tillidsrepræsentant ved udførelse af den lovpligtige revision, jf. § 1 stk. 2. Når revisionen skal
optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant, skal revisionen udføres i overensstemmelse med god
revisorskik. Under god revisorskik ligger, at revisoren skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og den fornødne omhu, som kræves under udførelse af opgaven. Endvidere skal opgaven udføres med den nøjagtighed og den hurtighed, som tillades af opgavens beskaffenhed. Af § 16 stk. 3 fremgår det, at revisoren ikke skal være uafhængig ved udførelse af opgaver efter
§ 1 stk. 3. Hvis revisoren ikke kan opnå at blive uafhængig, skal dette oplyses i erklæringen. Revisoren skal
dog stadig udvise en professionel adfærd og den fornødne omhu, som opgaven kræver.
Fremadrette vil der i denne fremstilling af loven der blive fokuseret på Kapitel 4 – Revisors uafhængighed,
da det vurderes at være mest relevant for problemstillingen. Kapitel 4 omfatter §§24-26, som omhandler:
 § 24 – Overordnede rammer for revisors uafhængighed
 § 25 – Rotationskrav for den underskrivende revisor
 § 26 – Honorarbegrænsninger
Til at fortolke disse paragraffer bliver der inddraget andre paragraffer i revisorloven samt uafhængighedsbekendtgørelsen7, uafhængighedsvejledningen8. Uafhængighedsbekendtgørelsen har hjemmel i revisorlovens § 24, stk. 5:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor revisor eller revisionsvirksomheden ikke er uafhængig. Styrelsen
kan endvidere fastsætte regler om selvrevision og egeninteresse jf. stk. 4”
Derved kan vi se, at uafhængighedsbekendtgørelsen kun klarlægger forhold i henhold til revisorlovens § 24.
Uafhængighedsvejledningen bruges som en række fortolkningsforslag til uafhængighedsbekendtgørelsen,
som i sagens natur ikke kan bruges til andet end som vejledning (kilde 15 s 3).
Udover at skabe klarhed over de danske revisionsloves omhandlede uafhængighed, afsættes der et særskilt
afsnit til virksomheder af interesse for offentligheden, da dette er de virksomheder, opgaven vil belyse
nærmere i analyseafsnittet.
7
8
BED nr. 663 af 26/06/2008 – Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed
24. marts 2009 – Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed
13
3.2.1 Virksomheder af interesse for offentligheden
Virksomheder af interesse for offentligheden, herefter benævnt PIE- (Public Interest Entities) virksomheder,
er beskrevet i § 21 stk. 3:
1. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et
EØS-land
2. Statslige aktieselskaber
3. Kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunale styrelser, og regioner
4. Virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er omfattet af
lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller § 39p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og virksomheder, der omfattet af kapitel 20 e (investeringsrådgivning) i lov om finansiel virksomhed og
5. Virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgende kriterier:
a. en medarbejderstab på 2.500 personer
b. en balancesum på 5 mia. kr. eller
c. en nettoomsætning på 5 mia. kr.
Kriterierne ovenfor definerer de virksomheder, som er omfattet af PIE definitionen i den danske lovgivning.
Virksomhederne defineres som PIE, så længe de overholder ét af kriterierne. Den danske udvidelse af PIEvirksomhederne i forhold til den europæiske, som findes i det 8. direktiv, gør, at ud over børsnoterede selskaber, kreditinstitutter og forsikringsselskaber (Direktiv 2006/43/EF, 2006, definition 13), så omfatter loven også statslige aktieselskaber, store virksomheder, jf. nr. 5, kommuner og regioner, kommunale fællesskaber og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet med nogle undtagelser. Derved rammer den danske
lov ca. 500 flere virksomheder end minimumsgrænserne fra Europa (FSR 1). Grunden til, at de er medtaget i
definitionen, må være, at det menes, at virksomhederne har en særlig interesse for offentligheden. Statslige selskaber, kommuner og kommunale fælleskaber9 er i offentlighedens interesse, da de er sat i verden for
skattekroner og skal udføre en service til borgerne. Der kan delvis også argumenteres for, at store virksomheder efter nr. 5 har interesse for offentligheden, da de kan have en vis indflydelse lokalt og nationalt, alt
afhængigt af størrelse. Den klare ulempe ved at medtage ekstra virksomheder er, at det er ekstra omkostningstungt at være en PIE-virksomhed, da der er flere restriktioner for sådanne virksomheder. Derved mister virksomhederne konkurrenceevne over for andre virksomheder, som ikke er omfattet af PIEbestemmelserne. Ved kommunale fællesskaber, der bl.a. kunne være et køkken, som fremstiller mad til de
ældre i flere kommuner. Sådan et køkken er nødvendigvis ikke særligt stort og vil derved blive tynget meget
af de ekstra krav om revision, som følger af dennes karakter.
Med de ekstra krav, som kommer i 537/2014-forordningen, bl.a. ved obligatorisk firmarotation og forbud
mod visse ydelser, vil virksomhederne blive ekstra belastet. Derved kan ændring af § 21 stk. 3 til det 8 direktivs minimumskrav stadig diskuteres.
9
Ved kommunale fælleskaber menes der, at kommuner har mulighed for at lave samarbejder med andre kommuner,
uden at det foregår i et selskab (kilde 35)
14
3.2.2 Revisorlovens § 24
Fremstillingen herunder vil tage udgangspunkt i § 24 stk. 1 til 6 og tage ét stk. ad gangen og fortolke herpå.
3.2.2.1 § 24 stk. 1
”§24 stk. 1: en revisor, der udfører opgaver omfattet af § 1, stk. nr. 2 opgaver, skal være uafhængig af den
virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning”.
Jf. stk. 1 gælder paragraffen kun ved udførelse af opgaver, omfattet af § 1 stk. 2. Dette er, når en revisor
påtegner regnskabet og udtaler sig om ledelsesberetningen eller andre erklæringer med sikkerhed, der ikke
alene er til hvervgiverens eget brug. Der gøres ikke nærmere rede for, hvad der menes med uafhængighed i
stk. 1, men jf. uafhængighedsbekendtgørelsen § 1 stk. 1 er uafhængighed når en velinformeret tredjemand
ikke er i tvivl om revisors uafhængighed. Det præciseres dog i uafhængighedsvejledningen, at det ikke kun
omfatter uafhængighed i fremtoning, men også uafhængighed i opfattelsen, hvilket der er nærmere redegjort for i afsnit 2.1 – definition. Nærmere definition på uafhængighed findes ikke i stk. 1, da den danske
lovgivning omkring revision er principbaseret, og derved skal revisoren selv vurdere sin og revisionsfirmaets
uafhængighed fra opgave til opgave (Uafhængighedsvejledningen 2009, S. 2). Der findes dog nogle absolutte forbud i stk. 2 og i uafhængighedsbekendtgørelsen §§2-4.
Revisoren skal ikke kun vurdere sin egen uafhængighed i forhold til opgaven, men også identificere andre
personer, der kan påvirke opgaven og derigennem påvirke revisionens uafhængighed. Personer, der vil
være i stand til at påvirke opgavens resultat, vil fx være andre personer, som indgår i teamet, personer, der
kontrollerer opgavens udførelse, personer i revisionsvirksomhedens kommandokæde m.m. (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 5). Revisoren skal i sin vurdering af uafhængigheden inddrage klientvirksomhedens størrelse og struktur samt revisionsvirksomhedens størrelse, struktur og interesseorganisation. Endvidere skal det inddrages, hvilket forhold revisoren har til kunden, dvs. hvilken tjeneste revisoren, ud over
erklæringen, leverer til kunden (Uafhængighedsvejledningen 2009 s. 5).
3.2.2.2 § 24 stk. 2
Stk. 2, første punktum:” en revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er
omfattet af § 1 stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret
tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed. ”
Den først del af stk. 2 relaterer sig til en regelbaseret tilgang frem for den principbaserede tilgang, som
ellers kendetegner den danske revisionslovgivning. Her er der valgt en række situationer ud, hvor revisor i
alle tilfælde vil anses for at være afhængig, og derved kan revisoren ikke foretage nogen sikringsforanstaltninger med virkning nok til at blive uafhængig (Uafhængighedsbekendtgørelsen 2006, § 2). Listen over situationer er absolut, således at det kun er de omtalte situationer, hvor revisor med sikkerhed skal træde tilbage på baggrund af manglende uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen 2009 s. 8). Listen over situationer er som følger:

Tætte familiemæssige bånd til klientvirksomheden: Ved tæt familiemæssigt bånd menes forældre,
søskende, ægtefælder eller samboende, børn samt personer, der er i et afhængighedsforhold, fx
tidligere ægtefæller eller plejebørn. Således rammes revisor, revisionsvirksomheden, personer,
som er knyttet til opgaven eller kontrolleres af denne, hvis de har et tæt familiemæssigt bånd, der
15
er involveret i klientvirksomheden. Dette kan ske ved, at det tætte familiemæssige bånd har væsentlig direkte eller indirekte økonomisk interesse i klientvirksomheden, er ansat i en ledende stilling heri, har direkte indflydelse på udarbejdelsen af det, opgaven vedrører, eller forretningsmæssig forbindelse. Ved forretningsmæssig forbindelse er der tale om en ”både-og”-bestemmelse, så
der skal være en forretningsmæssig forbindelse, som ligger uden for normale vilkår, og dette skal
udgøre en væsentlig trussel mod revisors uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit
4.1).
 Ansættelse i kundevirksomheden: Her menes, når en ledende person i klientvirksomhed ansættes i
revisionsvirksomheder kan der opstå en trussel for, at denne person udfører egenkontrol. Derfor
må en sådan person, hvis vedkommende under ansættelse ved klientvirksomheden har haft indflydelse på den konkrete opgave, revisionsvirksomheden påtager sig, ikke være med i revisionen af
denne virksomhed i en periode på to år. Dette gælder for alle, der er tilknyttet opgaven så som revisor og de personer i revisionsvirksomheden, som er knyttet til opgaven eller kontrollen af denne
(Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.2).
 Økonomisk interesse i kundevirksomheden: denne trussel omfatter revisionsvirksomheden, revisoren og andre personer, der er knyttet til opgaven eller kontrollen af denne. Denne personkreds må
ikke have direkte eller indirekte økonomiske interesser i kundevirksomheden. Direkte økonomiske
interesser er bl.a. aktier, gældsbreve, optioner eller andre ting i kundevirksomheden. Når der er tale om indirekte økonomiske interesser, skal disse være væsentlige for at udgøre en trussel. Dette
sker ved, at det bliver muligt at påvirke kundevirksomhedens beslutninger (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.3).
 Kundevirksomhedens interesser i revisionsvirksomheden: dette skal ses som punktet ovenfor, bare
med omvendt fortegn. Således at kundevirksomheden har interesse i revisionsvirksomheden, hvis
denne er i stand til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller har en anden form for økonomisk interesse. Her skelnes også mellem direkte økonomisk interesse og væsentlig indirekte økonomisk interesse, som er omtalt ovenfor (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.5)
Stk. 2, andet punktum: ”Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisorvirksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk, og denne virksomhed, som opgaven vedrører.”
Det andet punktum beskriver rækkeviden af loven, således at det ikke kun er revisor, men den samme personkreds, som er omtalt i afsnit 3.2.1.1 omkring § 24 stk. 1, uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen
2009, s. 5).
3.2.2.3 § 24 stk. 3
Stk. 3, første punktum:” i tilfælde af trusler mod revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed, herunder selvrevision, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal revisor eller revisionsvirksomheden træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler”.
Revisoren skal altid, inden udførelse af en erklæringsopgave, vurdere sin egen og revisionsvirksomhedens
uafhængighed. Dette gøres ved at undersøge og vurdere de trusler, som er eller kan komme mod denne
uafhængighed. I stk. 3 fremgår trusler, hvor revisoren skal vurdere, hvorvidt han er uafhængig og udvise
særlig agtpågivenhed (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 18).
16
Disse fem trusler, passer godt med de trusler, som er beskrevet i afsnit 2.1. Her beskrives selvrevision som
egenkontrol. Grunden til, at der her bliver skrevet selvrevision og ikke egenkontrol, er, at selvrevision alene
omfatter regulering af revision. Partiskhed er endvidere identisk med advokeringstrussel. Derved kan revisoren støtte sig op ad IESBA’s ”code of Ethics for Professional Accountants” for at fortolke og vurdere på
loven.
Hvis revisoren vurderer, at uafhængigheden er kompromitteret af ét eller flere af de ovennævnte forhold,
skal der foretages sikkerhedsforanstaltninger for at nedbringe denne trussel, således at revisor stadig kan
fremstå uafhængig. Sikkerhedsforanstaltningerne kan være mange og fx omfatte udskiftning af medarbejder i revisionsteamet, yderligere kontrolforanstaltninger, forbud, restriktioner og andre foranstaltninger,
hvis formål er at mindske truslerne mod uafhængigheden (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 18). Revisoren skal endvidere vurdere, hvorvidt de enkelte trusler er væsentlige hver for sig eller, i kombination med
hinanden, vil få risikoniveauet for uafhængighed til at stige til et uacceptabelt højt niveau (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 7).
Stk. 3, andet punktum: ”Er truslen af en sådan art i forholdet til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at
revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed er bragt i fare, skal revisor afstå fra at udføre opgaven
efter § 1, stk. 2”
Hvis revisoren efter indførelse af de valgte sikkerhedsforanstaltninger stadig ikke kan få risikoniveauet for
afhængighed ned på et acceptalt niveau, således at revisoren og revisionsvirksomheden er uafhængig, må
revisionen afstå fra at udføre erklæringsopgaven efter § 1 stk. 2
3.2.2.4 § 24 stk. 4
Stk. 4. første punktum: ”En revisor må ikke udføre opgaver efter § 1 stk. 2, der vedrører en virksomhed omfattet af §21 stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse.”
Det fremgår af stk. 4, at en PIE-virksomhed ikke må udføre lovpligtig revision, hvis revisorens uafhængighed
er truet af selvrevision eller egeninteresse. Således skal revisoren altid afstå fra opgaven, hvis ét af de to
gældende forhold er indtruffet.
Stk. 4, andet punktum: ”Den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i en sådan virksomhed, må ikke påtage sig ledende stilling i denne virksomhed, før 2 år efter at vedkommende er fratrådt som
revisor.”
Ud over kravet omkring uafhængighed i forhold til selvrevision og egeninteresse, må den underskrivende
revisionspartner ikke tage et job i klientvirksomheden før to år efter, at denne er fratrådt sin stilling som
ledende revisionspartner på den lovpligtige revision.
3.2.2.5 § 24 stk. 6
Stk. 6 er to-delt. Den første del omhandler, at revisionsvirksomheden skal opstille retningslinjer for revisoren, som skal sikre, at denne ikke påtager sig § 1 stk. nr. 2 opgaver, hvis der er omstændigheder, som vil få
en tredjemand til at tvivle på revisorens uafhængighed. Den anden del beskriver, at revisionsvirksomheden
skal sikre, at revisoren dokumenterer alle væsentlige trusler mod revisoren og revisionsvirksomheden samt
de sikkerhedsforanstaltninger, som revisoren har foretaget for at mindske truslerne til et acceptabelt niveau. Med andre ord beskrives det her, at revisionsvirksomheder skal have et veludbygget kontrolsystem,
17
som sikrer, at revisoren efterlever kravene omkring uafhængighed og rapporterer de overvejelser og foranstaltninger, revisoren har gjort i denne forbindelse.
3.2.3 Revisorlovens § 25
§ 25 bestemmer en rotationsordning blandt de underskrivende revisorpartnere i PIE-virksomheder:
En revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder omfattet af § 21. stk. 3, skal sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen, senest 7 år efter at de er udpeget til opgaven udskiftes for en
periode af mindst 2 år.
Det fremgår af paragraffen, at det kun er de virksomheder, som er omfattet af § 21 stk. 3, som skal rotere
partnere, dvs. det er PIE-virksomhederne, som skal rotere partner. Da den danske PIE-beskrivelse, som er
beskrevet ovenfor, er strengere end minimumskravet, gælder dette også for flere virksomheder i Danmark
end det gør andre steder i Europa (FSR notat 2015). Ud over dette forhold er teksten meget klar, hvor de
underskrivende revisorer på revisionspåtegningen skal rotere minimum hvert 7. år, hvorefter de skal holde
en ”cool of”-periode på mindst to år. Bestemmelsen er indført for at eliminere det familiære forhold, som
kan opstå ved et længerevarende forhold mellem revisor og virksomheden. Ulempen ved denne lov kommer af den mistede information, som sker ved et partnerskifte; alt andet lige må den siddende partner have større indsigt i klientvirksomheden end den nye partner.
Loven stemmer godt overens med det 8. direktiv, artikel 22 stk. 2, hvor en næsten identisk tekst er beskrevet. Igen er denne bestemmelse en minimumsbestemmelse fra EU’s side, og det er derfor muligt at indføre
strammere regler efter betragtning 26 i det 8. direktiv:
”såfremt en medlemsstat anser det for hensigtsmæssigt for at nå de tilsigtede mål, kan den som alternativ
kræve, at et revisionsfirma udskiftes, uden at dette berører artikel 42, stk. 2”
Denne mulighed har de danske lovgivere ikke benyttet sig af, men fremadrettet, fra 2016, er de forpligtede
derpå, jf. kap. 4.2.2.
3.2.4 Revisorlovens § 26
Revisorlovens § 26 omhandler begrænsninger i den måde, revisoren fastsætter sit honorar på. Efter stk. 1
fremgår det, at revisorvirksomheden ikke fem år i træk må have en større andel end 20 % af sin omsætning
fra den samme kunde jf. §26 stk. 1). Denne paragraf skal forhindre en afhængighed af klientvirksomheden,
således at revisorens uafhængighed kan trues ved intimidering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give
dispensation for dette forhold, hvis der forekommer særlige omstændigheder. Af stk. 2 fremgår det af, at
revisorvirksomheden under udførelse af § 1 stk. nr. 2 opgaver betinger sig kun at tage det vederlag, som
anses for rimeligt eller tage et vederlag, som er afhængigt af andre forhold end det udførte arbejde jf. §26
stk. 2). Endvidere fremgår det af stk. 3, at begrænsningerne i honorarets rimelighed og udregningsmåde
også finder anvendelse ved levering af andre ydelser. Stk. 2 og 3 er specielle danske regler, som skal værne
om uafhængigheden over for klientvirksomheden.
3.3 Delkonklusion
Den danske revisionslov bygger på det Europa-Parlamentets og Rådets 8 direktiv fra år 2006. Danmark havde ved indførsel nogen frihedsgrader til at præge lovgivning nationalt. Denne mulighed blev brugt til at
udvide PIE definitionen, således den også omfatter statslige selskaber, kommuner, kommunale fællesska-
18
ber, store virksomheder jf. kriterierne i afsnit 3.2.1 og virksomheder underlagt tilsyn af finanstilsynet med
nogle undtagelser. Således rammer denne definition ca. 500 flere virksomheder end ved indførsel af direktivets minimumsregler. Udvidelsen af definitionen har sine klare fordele da virksomhedernes revisor er
underlagt strengere krav, men dette vil betyde ekstra byrder som forringer konkurrenceevnen for virksomhederne. Reglerne omkring revisors uafhængighed finder i § 16 stk. 1, samt §§24-25. § 16 stk. 1 dikterer at
revisoren ved udførsel af § 1 stk. 2 (lovpligtig revision) opgaver først og fremmest er offentlighedens tillidsrepræsentant. § 24 er den store uafhængighedsparagraf som omhandlende forhold hvor revisor ikke kan
være uafhængig, forhold hvor revisor kan være uafhængig ved at foretage de rette sikkerhedsforanstaltninger, ekstra forhold hvor PIE revisor ikke kan være uafhængige, mulighed for at E&S fastsætter nærmere
regler, og de pligter revisionsvirksomheden har i forhold til at sørge for dens revisor er uafhængige, samt
dokumentation af dette. § 25 omhandler en obligatorisk partnerrotation for alle partner der reviderer PIE
virksomheder. Således at de skal rotere senest syv år efter tiltrædelse og holde to års pause fra revision af
det pågældende selskab. § 26 begrænser revisionsvirksomhederne til at de maksimalt må modtage 20 % af
deres omsætning fra en klientvirksomhed.
4 Fremtidig regulering
Kapitel 4 omhandler den fremtidige regulering, som er bestemt i EU. Denne regulering kommer på baggrund af finanskrisen og et ønske om at undgå denne. Herved sendte Europa-Kommissionen grønbogen ud,
som var en forløber for det endelige ændringsforslag af det 8. direktiv og den nye forordning 537/2014. Der
vil blive fokuseret særligt på emnet uafhængighed, herunder uafhængighed for PIE-virksomheder. Endvidere vil der blive redegjort for, hvor langt implementeringen af disse forslag er i forhold til den danske lovgivning.
4.1 Grønbog
EU-Kommissionen fremlagde d. 13. oktober 2010 ”Grønbogen – Revisionspolitik: Læren af krisen”, fremadrettet blot omtalt som grønbogen. Baggrunden for grønbogen var, at Europa var inde i finanskrisen sammen med resten af verden, og de enkelte medlemslande havde indført deres egne foranstaltninger for at
bremse udviklingen i krisen og for at bremse fremtidige lignende kriser. Her vil Kommissionen gerne gå
forrest med en helhedsstrategi for at fremme finansiel stabilitet, og grønbogen var en del heraf. Kommissionen påpeger, at især bankerne har været ramt, og at lovpligtig revision er afgørende for at tilbagebringe
tillid til markedet og derved finansiel stabilitet (Grønbogen 2010, side 4). Endvidere påpeges det, at uafhængighed skal spille en central rolle i revisionsmiljøet (Grønbogen 2010, side 3).
Grønbogen er opdelt i ni emner (indledning, revisorens rolle, revisionsfirmaernes styring og uafhængighed,
tilsyn, koncentration og markedsstruktur, oprettelse af et europæisk marked, forenkling af små og mellemstore virksomheder og revisionsfirmaer, internationalt samarbejde, samt det næste skridt), herunder stillede Kommissionen 38 kritiske spørgsmål, som blev sendt ud i høringssvar. Her kunne interessenter indsende
et høringsvar, som Kommissionen vil tage stilling til, inden den udsender et endeligt ændringsforslag til den
nuværende lovgivning. Der blev indsendt høringsvar for 700 interessenter, hvoraf de fleste kom fra revisorbranchen (Grønbogen respons 2010a).
Med det fokus, som denne opgave har, findes det, at spørgsmålene i kapitel 3, herunder spørgsmål 18 og
19, er mest relevante:
19
”Bør løbende kontrakter med revisionsfirmaerne være tidsbegrænsede? I bekræftende fald, hvad bør revisorernes maksimale kontraktperiode være (Grønbogen 2010, side 14)?”
”Bør der være forbud mod levering af tjenester uden for revisionsområdet? Bør forbuddet gælde for samtlige firmaer og deres klienter, eller kun for visse institutionstyper som fx systemiske finansielle institutioner
(Grønbogen 2010, side 14)?
Baggrunden for disse spørgsmål ligger i, at Kommissionen ikke finder det hensigtsmæssigt, at et firma anvender samme revisionsvirksomhed år efter år, da det tætte bånd, som opbygges, kan udgøre en trussel
mod uafhængigheden (familiære trussel). Dette tætte bånd kan stadig forekomme, selvom den ledende
partner roterer, jf. det 8. direktiv og revisorlovens § 25. Det anderkendes dog, at der også kan forekomme
ulemper ved denne ordning så som tab af viden. Derfor vil kommissionen nærmere undersøge fordele og
ulemper ved rotation af revisionsvirksomheder med henblik på at bevare og endda øge objektiviteten og
dynamikken i revisionen (Grønbogen 2010, s 12). I forhold til forbud mod at levere andre tjenesteydelse
end revision til en klient har EU på nuværende tidspunkt ikke et forbud (Grønbogen 2010, s 12). Det fremgår dog af det 8. direktiv, artikel 22, at der ikke bør leveres tjenesteydelser til en klient, hvis det kan få en
objektiv, fornuftig og velinformeret tredjemand til at blive i tvivl om revisors uafhængighed. Med andre ord
skal revisoren være uafhængig i fremtoning, men som det fremgår af § 24 stk. 1 og uafhængighedsvejledningen, fortolkes det i Danmark som at det også omfatter uafhængighed i opfattelsen. Artikel 22 er indført
meget forskelligt i medlemslandene (Grønbogen 2010, s. 12), så derfor ønsker Kommissionen at undersøge
mulighederne for at indføre et forbud.
FSR anerkender, at der både kan være fordele og ulemper ved brugen af rotation af revisionsvirksomhederne (Grønbogen respons 2010a, s. 11). Dog menes det, at de nuværende regler er tilstrækkelige, og til at
underbygge deres påstand om, at det ikke nødvendigvis giver ekstra uafhængighed at rotere, så henvises
der til et italiensk studie, som ikke viser en effekt. Derimod kan det være omkostningsfuldt, både for revisionsvirksomhederne og klienterne, at skifte fast. Endvidere har FSR tiltro til, at klientvirksomhedernes ejere,
bestyrelse og revisionsudvalg kan udskifte revisor, hvis der opstår problemer omkring uafhængigheden
(Grønbogen respons 2010a, s. 12). I forhold til spørgsmål 19, omhandlende forbud mod NAS, så er FSR
imod sådan et forbud. FSR mener, at den nuværende lovgivning er passende, samt at hvis der i EU ønskes
yderligere fælles retning på området, så kunne man implementere IESBA’s ”code of Ethics” (Grønbogen
respons 2010a, s 12). FSR peger på en række gevinster ved, at det er revisionsvirksomheden, som yder rådgivningen så som at der er tale om kompetente rådgivere i revisorer, som er godt uddannet og kender virksomheden godt, samt at disse har en forsikring, hvis de skulle rådgive fejlagtigt (Grønbogen respons 2010a,
s. 13).
4.2 Endelig revisorregulering
Ud fra grønbogen og de høringssvar, som kom herpå, vedtog Europarlamentet og Rådet et ændringsforslag
til det 8. direktiv samt en ny forordning med særlige regler for PIE-virksomheder.
4.2.1 Ændring af det 8. direktiv
Europaparlamentet og Rådet vedtog d. 16. april 2014 direktiv 2014/56/EU. Dette skete på baggrund af, at
det er nødvendigt at harmonisere artiklerne i det 8. direktiv yderligere på EU-plan samt at styrke investorbeskyttelsen (Direktiv 2014/56/EU 2014, betragtning 1). Medlemsstaterne skal senest d. 17. juni 2016 have
gennemført de nødvendige love og administrative bestemmelser, således at medlemsstaterne kan efterleve direktivet (Direktiv 2014/56/EU, artikel 2 nr. 1).
20
Europaparlamentet og Rådet har, ud over at lave dette ændringsforslag til det 8. direktiv, også udviklet
forordning 537/2014, som omhandler en række specifikke krav til virksomheder af offentlig interesse. Denne vil blive nærmere omtalt i afsnit 4.2.2.
Under artikel 1 nr. 2 litra f omtales definition på PIE-virksomhederne. Denne definition er der ikke sket nogen ændringer i, hvorved den danske lovgivning omfatter flere virksomheder end kravet herfra. Dette leder
igen op til diskussionen om, hvorvidt den danske lovgivning er for omfattende i forhold til de krav, som
stilles hertil. Denne diskussion findes i 3.2.1.
Ud over dette er der sket en omskrivning af artikel 21, omhandlende faglig etik, og artikel 22, omhandlende
uafhængighed og objektivitet. Der er kommet nogle tilføjelser, præciseringer og tilrettelser i forhold til det
8. direktiv, samt indførelse af artikel 21a, der beskriver reviderede virksomheders ansættelse af tidligere
revisorer eller af revisionsfirmaers ansatte, samt artikel 22b, der beskriver forberedelser til lovpligtig revision og vurdering af truslerne mod uafhængighed.
Det vurderes dog i forhold til opgavens formål, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at beskrive disse ændringer mere detaljeret, da det ikke vides, hvorledes disse ændringer vil blive implementeret i den danske
lovgivning, jf. afsnit 4.3. Endvidere kunne disse ændringer danne grundlag for en separat opgave men ikke
bidrage yderligere til forståelse af den problemstilling, der er opstillet i denne opgave.
4.2.2 Forordning
Europaparlamentet og Rådet vedtog, samtidig med direktiv 2014/56/EU, denne forordning: 537/2014.
Formålet med forordningen er at give en præcisering og en mere klar definition af revisorens funktion, når
denne skal revidere PIE-virksomheder, herunder alle de steps, revisor skal igennem, lige fra valg til afståelse
eller rotation (Forordning 537/2014, betragtning 34). Forordningen har, ligesom direktivet, virkning fra d.
17. juni 2016, undtagen artikel 16 stk. 6, som først anvendes et år senere, d. 17. juni 2014 (Forordning
537/2014, artikel 44).
Det fremgår af artikel 1, at forordningen fastsætter krav til udførelse af lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber for PIE-virksomheder, regler for virksomhedernes organisation og udvælgelse
af revisorer og revisionsfirmaer for at fremme deres uafhængighed og forhindre interessekonflikt, samt
tilsyn med overholdelse af reglerne i denne forordning.
For at begrænse denne opgaves omfang vil der kun blive fokuseret på de artikler, som er anvendelige til at
besvare undersøgelsesspørgsmålet. Således er det kun artikel 4, 5, 6 og 17, som vil blive beskrevet nærmere.
4.2.2.1 Artikel 4
Artikel 4 stk. 1 beskriver, at revisorhonoraret for den lovpligtige revision af PIE-virksomheder ikke må være
et betinget honorar. Endvidere forklares der i nr. 1, andet punktum hvad der skal forstås ved ”betinget honorar”. Heraf forstås det, at honoraret er beregnet på grundlag af forhold relateret til udfaldet af revisionen, resultatet af en transaktion eller resultatet af det udførte arbejde. Der gøres endvidere opmærksom
på i nr. 1, 3. punktum, at der ikke er tale om et betinget honorar, når det er fastsat af en domstol eller en
anden kompetent myndighed. I den nuværende danske revisionslovs § 26 stk. 2 findes der et lignende forbud, hvor der står, at honorarets størrelse og betaling ikke må gøres afhængigt af andre forhold end det
udførte arbejde. Denne paragraf bygger på det 8. direktivs artikel 25, hvor det fremgår, at honoraret ikke
21
må udregnes af tilfældigheder eller være afhængigt af levering af andre ydelser. Derved er artikel 4 stk. 1
nærmere en præcision, som er gældende for PIE-virksomheder, og giver derfor medlemsstaterne klare
regler inden for området.
Artikel 4 stk. 2 reducerer den familiære trussel, da revisionsvirksomheder, som yder lovpligtig revision til en
klientvirksomhed, maksimalt må have honorarindtægter fra NAS på 70 % af gennemsnittet af det samlede
honorar i en tre- eller flerårig periode. Dette er kun NAS, som det fremadrettet vil være muligt at yde til
klientvirksomheden, og derfor er det ikke omfattet af artikel 5 stk. 1. Perioden skal minimum være de tre
seneste år. Reglen omfatter moderselskabet, de selskaber, det kontroller og det konsoliderede regnskab for
koncernen. Reglen reducerer således den familiære trussel mod revisor samt revisorvirksomheden. På den
anden side kan der argumenteres for, at det bliver dyrere for virksomhederne at skulle ud og antage andre
konsulenter, da revisionsvirksomheden allerede har et stort kenskab til virksomheden og adgang til mange
data, samtidig med at revisor, qua sin uddannelse og arbejdsgang, er yderst kompetent til at hjælpe klientvirksomheden, samt at der også er en afsmittende effekt over til selve revisionsarbejdet, hvor revisor vil
være bedre informeret og derved ikke har behov for samme omfang af revision (FSR notat 2015). Undtagelsen hertil ligger i, at medlemsstaterne kan udpege en kompetent myndighed, som undtagelsesvist kan give
dispensation i en periode på højst to regnskabsår. Dette giver en vis fleksibilitet i reglen, således at revisionsvirksomhederne ved fejl eller andre forhold, medførende at den har fået for meget i honorar for NAS i
et datterselskab, ikke behøver at træde tilbage som koncernrevisor. Hvilke forhold, der skal tale for sådan
en dispensation, fastsættes af den kompetente myndighed og dennes ageren i fremtidige sager.
Artikel 4 stk. 3 vil, ligesom nr. 2, reducere den familiære trussel ved at stille et maks. på, hvor meget en
klientvirksomheds honorar må fylde ved en revisorvirksomhed, der er ansvarlig for den lovpligtige revision.
Hvis honoraret på hinanden tre følgende år udgør mere end 15 % af den samlede honorarindtægt, så skal
der gives meddelelse til revisionsudvalget omhandlende truslen og de sikkerhedsforanstaltninger, der er
foretaget for at mindske denne trussel. Her skal revisionsudvalget vurdere, om der skal foretages en kvalitetssikringskontrol af en anden revisor eller revisionsfirma, før revisionspåtegningen afgives. Artikel 4 stk. 3
andet punktum beskriver, at selvom honoraret stadig overstiger 15 %, kan revisionsudvalget stadig have
tiltro til revisionsvirksomheden og derved beslutte, at denne må forsætte, dog maksimalt i en periode på to
år. Derved reduceres afhængigheden af enkelte klienter for revisor og revisionsvirksomhederne, samt reducerer intimideringstruslen. Dog afholder det også mindre revisionsfirmaer i at revidere PIE-virksomheder,
da disse vil udgøre en for stor del af deres samlede portefølje. I den danske revisionslovs § 26 stk. 1 er der
et loft på 20 % på alle virksomheder; endvidere vurderes der på baggrund af fem år. Forordningen er dog
en stramning for PIE-virksomheder i forhold til den nuværende danske lovgivning, både i forhold til den
maksimale størrelse af honoraret fra en klient og den årrække, der kigges på.
Artikel 4 stk. 4 giver medlemsstaterne mulighed for at indføre strengere krav end fastsat i artikel 4. Derved
kan der også fremover være forskel på lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og reglerne i artikel 4 skal
blot ses som minimumsregler.
4.2.2.2 Artikel 5 - Forbud mod udførelse af ikke-revisionsydelser
Artikel 5 stk. 1 fastsætter, at en revisionsvirksomhed eller dennes netværk, som udfører den lovpligtige
revision, ikke direkte eller indirekte må udføre forbudte NAS for klientvirksomheden, herunder modervirksomheden og de kontrollerede virksomheder i perioden, der ligger mellem begyndelsen af revideringsperi-
22
oden og til afgivelse af revisorpåtegningen. Derudover det regnskabsår lige inden, når der er tale om skatteydelser (a) og forhandling på klientvirksomhedens vegne (g, ii). De forbudte NAS er:
a) Skatteydelser (i udarbejdelse af skatteblanket, ii lønskat, iii told, iv udpegelse af offentlige tilskud og
skatteincitamenter, med mindre det er krævet i loven, v bestand i forbindelse med skattekontroller
fra skattemyndighederne, med mindre det er krævet i loven, vi beregning af direkte og indirekte
skat og udskudt skat, vii skatterådgivning)
b) Ydelser, der har indflydelse på den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagning
c) Bogføring samt udarbejdelse af bogholderi og regnskaber
d) Ydelser i forbindelse med lønninger
e) Udforme og gennemføre procedure for intern kontrol eller risikostyring relateret til udarbejdelse af
kontroller med finansiel information eller/og udarbejdelse og gennemførelse af finansiel informationsteknologi.
f) Vurderingsydelser, deriblandt vurdering i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager
g) Juridiske ydelser (i generel rådgivning, ii forhandling på vegne af klientvirksomheden, iii tvistløsning
i en forsvarende rolle)
h) Ydelser i forbindelse med klientvirksomhedens interne revisionsfunktion
i) Ydelser i tilknytning til finansiering, kapitalstruktur og kapitalallokering og den reviderede virksomheds investeringsstrategi, bortset fra levering af forsikringsydelser i forbindelse med regnskaber såsom afgivelse af støtteerklæringer i forbindelse med prospekter, udstedt af den reviderede virksomhed
j) Fremme handel med eller tegningsgarantier for aktier i klientvirksomheden
k) Ydelser relateret til menneskelige ressourcer (i ledelse, som betydeligt kan påvirke udarbejdelse af
det bogholderi eller det regnskab, som er underlagt lovpligtig revision, såfremt sådanne ydelser
omfatter søgning eller udvælgelse af kandidater til sådanne stillinger, samt kontrol af referencerne
for kandidater til sådanne stillinger, ii strukturering af organisationen, iii udgiftskontrol)
Herved bliver en lang række ydelser direkte forbudt for revisor at yde deres klientvirksomheder, som også
modtager lovpligtig revision. Disse forbud er en ændring af den tidligere principbaserede tilgang, hvor revisor selv skulle vurdere, hvorvidt det var muligt at fastholde sin uafhængighed ved levering af disse ydelser.
Forbuddene skal sikre en mere ensartet tolkning af uafhængighed og reducere den egeninteresse- og egenkontrol-trussel, der vil kunne opstå ved levering af disse ydelser.
Artikel 5 stk. 2 bestemmer, at medlemsstaterne kan udvide listen ovenfor over de forbudte ikkerevisionsydelser, hvis det findes, at disse kan være en trussel mod revisorens og/eller revisionsvirksomhedens uafhængighed. Ligesom i artikel 4 er forbuddene kun minimumsregler, og medlemslandene kan frit
tilføje ekstra forbud.
Artikel 5 stk. 3 giver mulighed for lempelser i forhold til de forbudte ydelser nævnt i stk. 1. Medlemsstaterne kan tillade levering af ydelserne nævnt i nr. 1 litra a, i, samt iv-vii og litra f, hvis de følgende krav er opfyldt:
a) De samlet eller hver for sig har ubetydelig indvirkning på det reviderede regnskab
b) Skønnet over indvirkningen på det reviderede regnskab er veldokumenteret og forklaret i revisionsprotokollatet til revisorudvalget
c) Uafhængighedsprincipperne i det 8. direktiv efterkommes af revisor eller revisorvirksomhed
23
Derved åbnes der op for, at der godt kan leveres visse skatteydelser og vurderingsydelser, så længe revisoren er uafhængig og kan dokumentere dette.
I stk. 4 fremgår det, at en revisor eller et revisionsfirma, som yder lovpligtig revision, må yde andre NAS til
klientvirksomheden, dennes modervirksomhed eller kontrollerede virksomheder, end dem, som fremgår af
artikel 4 stk. 1 og 2, efter godkendelse af klientvirksomhedens revisionsudvalg. Dette kan ske, når der er
foregået en vurdering af de trusler mod revisorens uafhængighed, der kan opstå, når der leveres sådanne
ydelser, og de sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget, jf. artikel 22b i det 8. direktiv. Klientvirksomhedens revisionsudvalg skal udsteder retningslinjer i forhold til artikel 5 stk. nr. 3 ydelserne. Endvidere er det
muligt for medlemslandende at indføre strengere eller mere specifikke forhold end nævnt i stk. 4. Denne
del beskriver fint, hvorledes revisorerne og revisionsfirmaerne skal forholde sig til at levere NAS, som stadig
er tilladte, til deres klientvirksomhed, og understreger endvidere endnu engang, at uafhængighed skal tænkes ind, når sådanne ydelser leveres.
Artikel 5 stk. 5 siger, at når et medlem af revisionsvirksomhedens netværk levere NAS som er omfattet af
stk. 1 og 2 til en virksomhed med hjemsted i tredjeland, så skal revisoren eller revisionsvirksomheden vurdere, hvorvidt denne stadig kan være uafhængig, eller hvorvidt uafhængigheden er truet. Revisoren eller
revisionsfirmaet skal træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, således at deres uafhængighed stadig er intakt. De kan forsætte deres arbejde med den lovpligtige revision af PIE-virksomheden, hvis ydelserne ikke påvirker vurdering og revisionspåtegningen, jf. artikel 6 og artikel 22b i det 8. direktiv. Her ses artikel 5 stk. 1 andet afsnits litra b, c og e som ydelser, der påvirker uafhængigheden, og at gennemførelse af
sikkerhedsforanstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpe problemet, hvis revisoren eller revisionsvirksomheden deltager i beslutningstagningen og udførelsen. Hvis der udføres ydelser efter artikel 5 stk. 1
andet afsnit litra b, c og e, påvirkes uafhængigheden, men det kan afhjælpes ved tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
4.2.2.3 Artikel 6 Forberedelser til den lovpligtige revision og vurdering af trusler mod uafhængighed
Artikel 6 stk. 1 udgør tillægsregel for PIE-virksomheder til det 8. direktivs artikel 22b, hvor det yderligere
skal vurderes og dokumenteres, hvorvidt kravene i artikel 4, 5 og 17 er opfyldt, samt integriteten for alle
medlemmerne af det tilsynsførende organ, bestyrelsen og ledelsen i virksomheden.
Artikel 6 stk. 2 siger, at revisionsfirmaet hvert år skriftligt over for klientvirksomhedens revisionsudvalg skal
bekræfte sin uafhængighed til klientvirksomhed af alle de personer, som indgår i den lovpligtige revision.
Endvidere skal de trusler mod uafhængigheden og sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget, drøftes
med revisionsudvalget.
4.2.2.4 Artikel 17
Artikel 17 stk. 1 starter med formalia, således at klientvirksomheden udpeger en revisor eller et revisionsfirma til den lovpligtige revision med minimum et års varighed. Dog sættes der i andet punktum et maksimum på den tid, klientvirksomheden og revisionsvirksomheden må være involveret, på 10 år. Dette er en
ny ting og skal igen forsøge at dæmme op for truslen om familiære forhold, således at den samme revisionsvirksomhed ikke kan revidere den samme klientvirksomhed for altid. Dette betyder, at der med stk. 1 er
indført obligatorisk firmarotation, ligesom vi kender det med obligatorisk partnerrotation. Ulemperne ved
obligatorisk partnerrotation er tidligere nævnt i kapitel 3, men kan også gøres gældende for obligatorisk
24
firmarotation, da der i større grad er tale om tab af viden, når hele revisionsvirksomheden og derved det
team, som tager sig af klientvirksomheden, skiftes ud på én gang. Et sådant tvangsskifte kan medføre højere administrative byrder og større omkostninger, da det er omkostningstungt for revisionsvirksomhederne,
og priserne på revision derved vil stige (PwC 2).
Af artikel 17 stk. 2 fremgår det, at medlemsstaterne igen har en række frihedsgrader til selvbestemmelse,
således at de kan kræve, at revisionsvirksomheden skal vælges for mere end 1 år. Desuden har de mulighed
for at beslutte, at deres maksimale varighed skal være under 10 år. Denne undtagelse kan medlemsstaterne gøre brug af, hvis de på den ene side freder den siddende revisor for en længere periode, ved at denne
vælges for flere år, mens der på den anden side er mulighed for at reducere den familiære trussel ved at
sætte et maksimum på under 10 år.
Artikel 17 stk. 3 beskriver den cool-off-periode, revisionsvirksomheden og dens netværk skal have efter en
maksimal varighed med klientvirksomheden efter stk. 1 andet afsnit, stik. 2, litra b, stk. 4 eller stk. 6. Denne
cool-off-periode er gældende inden for Unionen, således at revisionsvirksomheden og dennes netværk ikke
må udføre lovpligtig revision af klientvirksomheden i en periode på fire år efter udløb af den maksimale
varighed.
Artikel 17 stk. 4 giver medlemsstaterne mulighed for at forlænge den maksimale periode, en revisionsvirksomhed må udøve lovpligtig revision af klientvirksomheden. Dette kan ske enten ved at revisorvirksomheden følger den udbudsprocedure, som er omtalt i artikel 16 stk. 2-5; således kan den forlænges til 20 år.
Den kan endvidere forlænges til 24 år, hvis der er mere end én revisionsvirksomhed, som udfører den lovpligtige revision.
Artikel 17 stk. 5 skal ses i tillæg til stk. 4, da det her omtales, at det er et krav, at bestyrelsen eller tilsynsorganet, efter indstilling fra revisionsudvalget, i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning,
forelægger forslaget til aktionærerne, som skal godkende forslaget.
Artikel 17 stk. 6 giver klientvirksomhederne mulighed for at anmode den nationale kompetente myndighed
om en forlængelse på op mod to år til at varetage endnu en opgave. Dog er det en forudsætning, at betingelserne i stk. 4, litra a og b er opfyldt.
Artikel 17 stk. 7 omhandler partnerrotation, ligesom vi kender det fra revisorlovens § 25, som bygger på det
8. direktivs artikel 42 stk. 2. I revisorlovens § 25 er kravet til cool-off-perioden dog kun to år, hvor den i forordningen er tre år. Dvs. fremadrettet, når forordningen træder i kraft, så skal den ledende revisionspartner
på opgaven efter maksimalt syv år tage tre års pause. Medlemsstaterne får desuden mulighed for at forkorte syvårsperioden, således at den ledende partner skal skiftes oftere. Fordele og ulemper ved at benytte
denne mulighed er de samme som omtalt i kapitel 3 afsnit. 3.2.3. Det stilles endvidere som krav, at revisoren eller revisionsfirmaet etablerer en passende gradvis rotationsordning med hensyn til den ledende revisor, således at det foregår effektivt og er tilpasset omfanget og kompleksiteten af den pågældende opgave.
Denne gradvise rotationsordning skal kunne dokumenteres over for en kompetent myndighed. På denne
måde forhindres en brat udskiftning, som vil kunne resultere i et stort tab af viden.
Artikel 17 stk. 8: Revisoren eller revisionsvirksomheden skal starte med at tælle år det første regnskabsår,
hvor opgaven begyndes. Hvis der er usikkerhed om, hvilken dato revisoren eller revisionsfirmaet tiltrådte,
er det op til den kompetente myndighed at fastslå datoen.
25
4.3 Implementering i dansk lovgivning
Erhvervs-og Selskabsstyrelsen har forespurgt revisionskommissionen på udvalgte områder om at (Erhvervsstyrelsen 2014):



Komme med forslag til bestemmelser og bemærkninger hertil
Belyse eventuelle problemstillinger og dertil komme med forslag og bemærkninger
Vurdere de fordele og ulemper, der kan være ved at udnytte de optioner, der er for medlemsstaterne i direktivet og forordningen
I forhold til de ting, som er belyst i afsnit 4.1 og 4.2, skal kommissionen komme med forslag til lovtekst og
bemærkninger samt drøftelser, der reflekterer for og imod den givne lovtekst i direktivets artikel 1 nr. 14,
som omhandler PIE-definitionen og nr. 15, samt konsekvenserne af forordningens artikel 6. Derudover skal
kommissionen forholde sig til problemstillinger for forordningens artikel 4 nr. 3, omhandlende honorar fra
samme kunde. Endvidere analyseres de fordele og ulemper, der kan være ved at udnytte de optioner, som
er givet i forordningens artikel 4 nr. 2 og 3, omhandlende begrænsning i levering af tjenesteydelser, artikel
5 nr. 2-4 omhandlende forbudte ydelser samt artikel 17 nr. 2, 4 og 7, omhandlende revisors valgperiode
(Erhvervsstyrelsen 2014, notat).
Dette skulle indleveres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen primo 2015, men på grund af udskrivelse af valg d.
18. juni udsættes fristen til revisionskommissionens aflevering mv. af forslaget til ultimo august 2015 (Erhvervsstyrelsen 2015). Det er således endnu ikke klart, hvordan ændringer til det 8. direktiv skal indplementeres i dansk lov, samt hvorledes revisionskommissionen forholder sig til brugen af optionerne, der ligger i
direktivet og forordningen.
4.4 Delkonklusion
Grønbogen var et startskud fra Europakommissionen til en nærmere drøftelse af den Europæiske revisionspolitik. Grønbogen skal ses som en forløber til direktiv 2014/56/EU og forordning 537/2014. Direktivet
skal ses som en ændring af det 8 direktiv. Forordningen er regler, der er direkte gældende i Danmark, og et
ønske om en mere ensartet revisionspolitik for PIE virksomhederne i Europa. Således går Europa væk fra
den principbaserede tilgang og over imod en mere regelbaseret tilgang. Artiklerne der er særlig interessante for dette studie er artikel 4, 5, og 17. Derudover beskrives artikel 6 kort, da de andre artikler henviser
meget til denne. Artikel 4 omhandler honorar fra NAS og den lovpligtige revision. Der bestemmes at honoraret for den lovpligtige revision ikke må være betinget. En ensartet regel findes allerede i RL § 26. Desuden
fastsættes et maks. på 70 % af honorarindtægterne må komme fra NAS, set i minimum en treårig periode.
Således begrænser det revisionsvirksomhederne til at sælge meget af det lukrative NAS til deres klientvirksomheder. Derved sættes der begrænsninger for det liberale marked og revisorerne skubbes derved over
imod i større grad at skulle fungere som en ekstern uafhængig kontrolenhed. Endvidere fastsættes endnu
et maks. regel, hvor maksimalt 15 % af honorarindtægterne må komme fra den samme klientvirksomhed.
Der er en ensartet regel i RL § 25, hvor der blot er tale om 20 %. Således skal dette ses som en stramning
for PIE virksomhederne. Dette resulterer i at de mindre revisionsvirksomheder for sværere ved at påtage
sige revision af større virksomheder. Artikel 5 fremsætter direkte forbud mod levering af visse ydelser til
PIE. Artikel 17 indfører en obligatorisk virksomhedsrotationsordning, som allerede er kendt for de underskrivende partnere. Således kan en revisionsvirksomhed maksimalt revidere en PIE virksomhed i ti år, hvorefter den er udelukket for revision i fire år. Der er mulighed for nationalt at indfører strengere regler med
26
der åbnes også op for revisionsvirksomheden kan forblive revisor i maksimalt 24 år, hvis visse betingelser
opfyldes.
Implementeringen af direktivet of forordningen i den danske lovgivning er stadig i sin begyndelse, og der
ventes på et udspil fra revisionskommission, der er blevet forsinket på grund af valget. Men kommissionen
skulle gerne komme med sine anbefalinger senere i år. Det vides således ikke om Danmark vil gøre brug af
nogle af de frihedsgrader der er indført i direktivet og forordningen.
Kap 5 Revisionshonorar i børsnoterede virksomheder i Danmark
Dette kapitel omhandler revisorhonorar for den lovpligtige revision samt honoraret fra NAS i de børsnoterede virksomheder i Danmark i årene 2009-2013. De tal, der er brugt i denne analyse, er vedlagt i bilagene
1, 2 og 3, og der vil også blive henvist til disse tal i løbet af kapitlet. Endvidere er der i bilag 4 en oversigt
over industrierne. Der vil blive fokuseret på at analysere honorarerne ud fra følgende tre forhold:
1. Industri
2. År
3. Aktieindeks
Fordelingen af revisionshonorar og honoraret fra NAS i forhold til det samlede honorar for alle 815 observationer. Her fremgår det, at revisorhonoraret fylder 57 % og honoraret for NAS fylder de resterende 43 % af
de indtægter, som revisorvirksomhederne har haft. Derved kan det konstateres, at NAS fylder en stor del af
indtægterne fra de børsnoterede selskaber i Danmark. Derfor kan den nye europæiske forordning, som er
beskrevet tidligere, komme til at ramme virksomhederne hårdt, da der både er forbud mod nogle ydelser
samt et maksimum på 70 % af det samlede honorar i gennemsnit over tre år, som må stamme fra NAS. I
hvilken grad det vil påvirke revisionsvirksomhederne, at der er nogle ydelser, som bliver forbudt, kan der
ikke drages nogle konklusioner på ud fra de indsamlede data, da disse blot er et sammenlagt tal af alle ydelser på nær den lovpligtige revision, som revisorerne yder til klientvirksomhederne. Derved må der også
tages forbehold for dette, da tallene, der bliver brugt fremadrettet, ikke er renset for de forbudte ydelser,
men bliver bygget på de tal og love, som er gældende på nuværende tidspunkt. Ud af de 815 observationer
er der 58, der leverer ydelser for mere end de fremadrettet lovlige 70 %. Dette fordeler sig på 44 virksomheder, hvor det er 13 af dem, der vil have over 70 % i gennemsnit over minimum en treårig periode. Det må
således formodes, at denne regel vil komme til at ramme de danske revisionsvirksomheder, da de ikke kan
levere den mængde ydelser, som kunderne efterspørger.
5.1 Revisorhonorarer i forhold til industri
Det samlede honorar fordeler sig som vist i figur 5.2, således at der er tre store brancher på den danske
børs, som tilsammen næsten udgør 80 % af det samlede honorar. Det drejer sig om C – produktion, K –
finansiel- og forsikringsvirksomhed, samt N - administrative tjenesteydelser og supportydelser.
Størrelsen af honoraret i de tre store sektorer skyldes hovedsageligt, at der er flest observationer i
både C og K, hvorimod der kun er 22 observationer i N. Grunden til, at N fylder meget af det samlede honorar, findes i, at de observationer, som er i N, dækker over nogle store selskaber så som
Mærsk, ISS og G4S. Der kan også argumenteres for at se på top 5, så J - information og kommunikation og H - transport og opbevaring indregnes. Gøres dette, dækkes 91,28 % af det samlede honorar på de 5 sektorer, mens de resterende 11 sektorer kun står for 8,72 %.
27
Figur 5.1 – Det samlede honorar fordelt på industrier, målt i procent
Q; 0,33%
R; 0,45%
S; 0,39%
N; 28,98%
A; 0,10%
B; 0,12%
C; 31,29%
M; 0,33%
L; 1,34%
D; 2,80%
F; 1,87%
K; 19,11%
G; 0,76%
H; 6,98%
J; 4,88%
I; 0,28%
Hvis der dykkes et lag længere ned i tallene og honorarerne deles op i lovpligtige revisionsydelseshonorar og honorar for NAS, fremkommer figur 5.3 Her ses det, hvor stor en del af honoraret, der
stammer fra den lovpligtige revision, og hvor meget der stammer fra NAS, delt op på brancher. Det
fremgår, at der er fire brancher, som er anderledes end de resterende 11 på den måde, at honoraret for ikke-revisionsydelser fylder mere end revisionshonoraret i disse brancher. Det drejer sig om
D - Elektricitet, gas, damp og air konditioneret luft, G - Engroshandel og detailhandel, reparation af
motorkøretøjer og motorcykler, I - Indlogering og restaurationsvirksomhed og Q - Sundhedsvæsen
og sociale aktiviteter. Det er svært, ud fra tallene, nærmere at gøre rede for, hvorfor det forholder
sig sådan, da det ikke er muligt at dykke mere ned i tallene for at se, hvilke ydelser de enkelte
brancher efterspørger. Det kan dog formodes, at det fremadrettet bliver mindre lukrativt at være
revisor inden for disse brancher, da der kommer et forbud mod visse ydelser, samt at et maks. på
de 70 % af det samlede honorar må komme fra ikke-revisionsydelser. På den anden side bliver der
i industrierne inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri samt råstofudvinding ydet mindst NAS. I
begge disse industrier er der dog ganske få observationer (9 i alt), så disse tal er meget følsomme.
I de industrier, som før påpeget fyldte mest i forhold til deres honorar, er det N, hvor der ydes
mindst NAS, og honoraret fylder kun 35 % her, mens det er i industri K, hvor NAS-honoraret er
størst på 47 %.
5.2 Revisorhonorar fordelt på årene 2009-2013
I dette afsnit vil der blive redegjort for fordelingen af de samlede honorarer, revisionshonorarer og NAS,
fordelt på årene 2009-2013
28
Figur 5.2 – Det samlede honorar, AF og NAF udviklingen over tid, målt i 1000 Euro
160000
140000
120000
100000
I alt
80000
NonAuditFee
60000
AuditFee
40000
20000
0
2009
2010
2011
2012
2013
Det samlede honorar er relativt stabilt hen over perioden, således at det ligger lige under 140.000.000 euro. Det skyldes dog to modsatrettede effekter: Revisionshonoraret, som er faldende, mens NAS-honoraret
er stigende. I takt med disse modsatrettede effekter har revisionshonoraret og NAS-honoraret nærmet sig
hinanden, så de næsten er identiske i 2013. Denne udvikling skyldes, at virksomhederne efter krisen er
mere omkostningsbevidste og har været igennem deres forsyningskæde for at se, hvor der kan spares, og
her springer revisionsomkostningen dem i øjnene. Derved har virksomhederne fokuseret på at få disse omkostninger ned, og revisionsvirksomhederne har haft interesse i at underbyde hinanden for at få fat i det
lukrative NAS-marked (FSR 2). Det må dog kunne forventes, at Europas nye forordning vil få udviklingen til
at vende, da det bliver mindre lukrativt at være revisor for nogle virksomheder pga., at der ikke kan ydes
forbudte ydelser til dem. Om det ligefrem kommer dertil, at revisionsvirksomheder ikke vil gå ind og byde
på en revision, fordi det vil være mindre lukrativt for dem at være revisor for virksomheden, vides ikke,
men det er da en af de uheldige bivirkninger, man kunne forstille sig ved indførelse af begrænsningerne. På
den anden side kan der også argumenteres for, at revisorloven allerede indirekte omfatter flere af disse
direkte forbud mod levering af ydelser, da § 24 stk. 4 forbyder revisorer for PIE-virksomheder at påtage sig
den lovpligtige revision, hvis de kan være truet af selvrevision og egeninteresse. Således er nogle af ydelserne allerede indirekte forbudte. Denne opgave kan, på baggrund af de givne tal omkring NAS-honoraret,
ikke lave en nærmere analyse omkring de enkelte ydelser. Det er dog tydeligt, at der skal være fokus på
tiden i den kommende analyse, se kapitel 6.
5.3 Aktieindeks
I undersøgelsen ses der på virksomheder fra Largecap, Middelcap og Smallcap på den danske børs. Derfor
kunne det være interessant at se, om der er en forskel i NAS-omfang inden for de tre indeks. Der er henholdsvis 122 observationer i Largecap, 178 i Middelcap og 508 i Smallcap. Derudover er der syv observationer, hvor det ikke har været muligt at sætte dem ind på et indeks. Dog udgør disse syv under 1 % af det
samlede honorar, og derfor menes det ikke at have nogen stor effekt på analysen. Som det fremgår af figur
5.5, er der ikke overensstemmelse mellem antal observationer i de forskellige indeks og omfanget af honorar, således at langt størstedelen - 70 % - af det samlede honorar findes i Largecap. Dette skyldes, at selska-
29
berne i dette indeks er større end selskaberne fra de andre indeks og derved er revisionshonoraret og
mængden af NAS større.
Figur 5.3 – det totale honorar fordelt på aktieindeks, angivet i procent
14%
Largecap
16%
Middelcap
70%
Smallcap
Dog er de store Largecap-virksomheders NAS-honorar i forhold til deres revisionshonorar mindre end i selskaberne i middel og small cap. Her fremgår det, at fordelingen mellem revisionshonorar og NAS-honoraret
er 59/41 i Largecap-selskaber, mens det er 54/46 i de mindre selskaber. Dette kan skyldes flere ting:

De mindre selskaber efterspørger flere NAS fra deres revisor, og derved vil honoraret på disse ydelser procentvis stige i forhold til revisionshonoraret
 De store virksomheder er så komplekse, at revisionshonoraret er større
 De større selskaber bruger i større grad andre rådgivere end revisionsvirksomhederne
 De større selskaber har interne funktioner, som kan klare flere af de ting, som de mindre virksomheder skal have revisors hjælp til (interne stabsfunktioner)
Dette er nogle få eksempler på årsager til det forhold, at mindre selskaber bruger procentvis flere penge på
ikke-revisionshonorar i forhold til revisionshonoraret end de større virksomheder gør. Der kunne nævnes
mange flere og analyseres nærmere omkring de enkelte påstande, men det vil der ikke blive i denne fremstilling, da det skønnes ikke at give noget ekstra til problemformuleringen og nærmere vil lægge op til et
andet speciale.
5. 4 Delkonklusion
Revisionshonoraret i Danmark er i denne fremstilling delt op i honorar for den lovpligtige revision og honorar fra NAS. NAF og AF består af henholdsvis 43/57 % af indtægterne fra de børsnoterede virksomheder.
Derved kan det konkluderes at NAS er udbredt i Danmark og en vigtig indtægtskilde for revisionsvirksomhederne. En stor del af indtægterne kommer fra tre industrier som står for næsten 80 % af alle indtægterne
på de børsnoterede virksomheder. Det drejer sig om C – produktion, K – finansiel- og forsikringsvirk-
somhed, samt N - administrative tjenesteydelser og supportydelser. Derved er det vigtigt at medtage disse grupper i fremadrettet i analysen.
30
Der er endvidere meget forskel på hvor meget NAF i forhold til AF udgør i de enkelte industrier. I
nogle industrier er indtægterne større fra NAS end de er fra den lovpligtige revisions, mens der i
andre industrier er det lige omvendt.
Fra år 2009-2013 er indtægterne fra revision faldet, mens indtægterne fra NAS er steget. Om de
EU kommer til at spille en rolle, er svært at sige. Men der i hvert fald sat et maks. på hvor meget
NAF må udgøre i forhold til AF. Alt andet lige vil indførelse af de strengere regler omkring brugen
af NAS, medføre en stagnering af udviklingen. Endvidere fremgår det at l angt hovedparten af indtægterne kommer fra Largecap virksomheder (70 %). Dette skyldes sandsynligvis at der er nogle virkelig
store virksomheder i dette indeks. Dog er graden af NAF kontra AF lavere ved Largecap virksomheder end
den er i Midcap og Smallcap virksomhederne. Derved udgør NAF en større del af indtægterne fra Midcap og
Smallcap virksomhederne end fra Largecap virksomhederne.
Kap 6 Analyse
I analyseafsnittet opstilles en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen bygger i stor grad for Hay et al 2013’s
studie.
6.1 Hypotesedannelse
Tidligere undersøgelser giver et blandede billede af resultaterne omkring sammenhæng mellem revisorhonorar for den lovpligtige revision og NAS honorar. Der kan argumenteres for at revisoren vil acceptere et
lavere honorar for den lovpligtige revision for at få adgang til de mere lukrative NAS (Hay et al, 2006a). Dette argument ligger op til en negativ sammenhæng mellem NAS- og revisionshonorar, hvilket endvidere kan
have indvirkning på revisorens uafhængighed. Den negative sammenhæng vil også kunne forklares ved at
den viden revisor opnår ved NAS, reducere arbejdet i forbindelse med den lovpligtige revision (Simunic, D.,
1984).
På den anden side er der også en række studier som fremviser en positiv sammenhæng mellem NAS honorar og honoraret for de lovpligtige revisionsydelser (Hay et al 2006a, Simunic D. 1984, Simon D. 1985)
(Whisenant et al 2003) bidrager yderligere til forståelse af sammenhængen mellem NAS- og revisionshonorar. Dette studie viser at relationen mellem NAS og revisionshonoraret er ’jointly determined’, hvilket betyder at ingen af den direkte influere på den anden.
Slutligt kan der konkluderes at de fleste studier finder en positiv relation mellem NAS- og revisionshonorar,
mens der er nogle få som finder en negativ sammenhæng. Dette resultat er endvidere underbygget af en
meta-analyse, som viste at relationen mellem NAS- og revisionshonoraret er signifikant positiv (Hay et al
2006b). Derfor fremsættes følgende hypotese, vel vidende om at der også er studier der viser det modsatte:
 H1: Revisionshonorar og NAS honorar er positiv relateret
Den anden analyse til at teste for revisors uafhængighed ser på hvorvidt NAS honorar har indvirkning på
revisors vilje til at give en modificeret erklæring eller tage et forbehold.(Simunic D. 1984). Det må formodes
at revisoren har mindre incitament til at tage et forbehold eller afgive en modificeret erklæring, hvis honoraret fra klientvirksomheden er højt, da sådan en handling ofte ikke er i overensstemmelse med ledelsen og
31
revisoren muligvis derefter vil fratræde sin opgave. Dette taler for et negativt forhold mellem NAS honorar
og de afgivende modificerede erklæring eller forbeholdserklæringerne. Dette bakkes op af litteraturen
(Wines G., 1994, Basioudis et al 2008)
Der er også studier som viser at størrelsen på NAS honoraret ikke har nogen effekt på revisors uafhængighed (Hay et al, 2006a)
Der findes sågar også studier der viser en positiv sammenhæng mellem NAS honorar og revisors mening
(Houghton et al, 1999).
En opsummering heraf viser at der er flest undersøgelser der peger på et negativt eller insignifikant forhold
mellem NAS honorar og revisionspåtegningen (Hay et al 2013). Således fremsættes hypotese 2:
 H2: NAS honorar og udstedelse af forbehold/modificeret revisorerklæring er negativ relateret
Den sidste ting der er analyseret er forholdet mellem NAS honoraret og længen på revisors ansættelse. Det
samlede honorar fra AF og NAF får det økonomiske bånd mellem revisor og klientvirksomheden til at stige.
Klientvirksomheden modtagere bedre NAS for revisorerne der har været der længere tid, da den viden revisorerne har omkring virksomheden smitter af på NAS arbejdet. Uafhængigheden er mest truet af det stigende økonomiske bånd revisoren og klientvirksomheden vil opbygge til hinanden. Der er tale om en familiær trussel jf. tidligere definition.
Udover de ovenfor nævnte studier findes ikke mange studier der berører dette aspekt, dog kan der også
nævnet (Hay et all 2006a, Hay et al 2013). Længden af revisors ansættelse i klientvirksomheden vil føre til
et større forbrug af NAS ydelser. Dette ligger op til den tredje hypotese:
 H3: NAS honorar og revisors uopsigelighed er positiv relateret
Til at analyse bankdataene fremsættes samme hypoteser
6.2 Datagenerering og forskningsdesign
6.2.1 Datagenerering
Dataene til brug i analysen bygger på observationer fra de børsnoterede selskaber i Danmark i årene 20092013. Således bygger analysen på data efter finanskrisen er trådt i kraft. I den første model er der 815 observationer, fra 189 virksomheder der har været på optaget på den danske fondsbørs i årene 2009-2013.
Virksomhederne i analysesættet har været der i forskellige perioder, nogle virksomheder har været der i
hele perioden fra 2009-2013 og udgør fem observationer, mens andre virksomheder kun er repræsenteret
et enkelt år og derved kun udgør en observation.
Det er ikke muligt at inkludere finansielle- og forsikringsvirksomheder i modelen, således ekskluderes 261
observationer. Derudover er der 149 observationer hvor det ikke har været muligt at finde tilstrækkelig
data. Således består modellen af 405 brugbare observationer.
32
Tabel 1: Stikprøveudvælgelse
Antal observationer
Virksomheder listet på den danske børs
815
- Finansielle- og forsikringsvirksomheder
261
- Observationer med manglende information
149
Endelig stikprøve
405
Til at analysere på stikprøven er de følgende variable brugt:




ln(AF)
ln(NAF)
ln(TA)
INVREC
Naturlig log af revisorhonoraret
Naturlig log af ikke-revisionshonoraret + 1
Naturlig log af aktiverne
Forholdet mellem summen af varebeholdninger og tilgodehavender til de
samlede aktiver
 SQRTSUB
Kvadratroden af antallet af datterselskaber
 ROA
Afkastningsgrad beregnet som forholdet mellem EBIT til samlede aktiver
 TD/TA
Forholdet mellem de samlede passiver, til de samlede aktiver
 CA/CL
Forholdet mellem omsætningsaktiver til kortfristede forpligtelser
 BIG4
En dummyvariabel, som er lig med 1 hvis BiG4 er revisor, ellers 0
 OPINION
En dummyvariabel lig med 1 hvis revisoren modificerer påtegningen eller
tager forbehold, ellers 0
 NAF/AF
Forholdet mellem ikke-revisionshonoraret og revisionshonoraret
 FEEDEP
Honorar afhængighed som beregnet ved forholdet mellem det samlede
honorar virksomheden betaler til revisionsvirksomheden (revision og andre
ydelser), til de samlede honorarer revisionsvirksomheden modtager (revision
og andre ydelser) i alt fra alle deres klientvirksomheder (inden for analysen)
 TENURE
Længen af forholdet mellem den aktuelle revisor og den reviderede
virksomhed i de sidste 5 år
De forskellige variabler er fremkommet på forskellig vis. Revisorhonorar og NAS honorar er givet af vejleder. Samlede aktiver, varebeholdning, tilgodehavende, datterselskaber, EBIT, samlet passiver, omsætningsaktiver, kortfristet forpligtelser er fundet i virksomhedsdatabasen Orbis. Det har ikke været alle variable som har fremgået direkte af Orbis, og derved har det været nødvendigt at regne nogen af dem ud,
f.eks. samlet passiver, som er regnet ud fra variablen samlet passiver og egenkapital minus variablen egenkapitalen, begge fundet i Orbis. Antallet af datterselskaber fundet ved historiske udskrifter fra Orbis, da det
kun er muligt at se det aktuelle antal i Orbis. Endvidere kan der være yderligere problemer med denne variabel, da der ikke er kongruens i hvorledes denne gøres op. Der er valgt at sammenligne talende fra 20092011 med level 1 tal fra 2012 og 2013. For at danne variablerne Tenure, FEEDEP og Big4, er observationsvirksomhedernes årsregnskaber fra 2005-2013 hentet fra cvr-registeret, samt fra virksomhedernes hjemmesider, hvis årsregnskaberne ikke var tilgængelig på cvr.dk. Hertil er samtlige årsregnskabers oplysninger
læst igennem for at finde den rette revisor. Derudover er der valgt ikke at registrere et revisorskifte hvis
revisionsvirksomhederne fusioner, f.eks. fusionerede Grant Thornton med PwC i 2011, under det fremadrettede navn PwC (Business 3).
33
Da det ikke var muligt at inkludere bankerne i den oprindelig model laves en alternativ model, til at teste på
revisors uafhængighed overfor banksektoren. Dette gøres på baggrund af analysen lavet i kap. 5, hvor det
ses at ”k- finansielle og investeringsvirksomheder”, fylder en stor del af honorarerne til revision og NAS, på
den danske børs. I kategori k findes 261 observationer, som inkludere banker, forsikringsvirksomheder, og
investeringsforeninger. Da denne model kun kan teste på bankdata er det nødvendigt at eksludere de 89
observationer der er tilknyttet investeringsforeningerne og forsikringsvirksomhederne. Derudover er der 18
observationer hvor det ikke har været muligt at finde tiltrækkeligt data hertil. Således består modellen af
154 brugbare observationer.
Tabel 2 – stikprøveudvælgelse for bankdata
K - Finansielle og investeringsforeninger
- Investeringsforeninger og forsikringsvirksomheder
- Observationer med manglende information
Endelig stikprøve
Antal observationer
261
89
18
154
Ud over at nogle af de samme variable fra den første model også bruges her i bankmodellen, så benyttes
disse variable også (Cameran et al 2014):

Securities
Forholdet mellem værdipapirer til samlede aktiver
6.2.2 Forskningsdesign
Forskningsdesignet er som nævnt tidligere opbygget på samme måde som (Hay et al, 2013), således at kontrolvariablene i modellen består af virksomhedens størrelse, risiko og kompleksitet. Regression modellen til
at analyse sammenhængen mellem revisionshonorar og NAS honorar ser således ud:
1. ln(𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑁𝐴𝐹) + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝐼𝑁𝑉𝑅𝐸𝐶 + 𝛽4 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 +
𝛽7 𝐶𝐴/𝐶𝐿 + 𝛽8 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽9 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽10 𝐿𝑂𝑆𝑆+ < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
(Whisenant et al, 2003), påpeger at revisions og NAS honorar kan være samtidig bestemt, og der kræves
derfor en model der tager højde for dette. Her bruges two-stage least squares modellen:
2. ln(𝑁Â𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑇𝐴) + 𝛽2 𝐼𝑁𝑉𝑅𝐸𝐶 + 𝛽3 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 + 𝛽4 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽5 𝑇𝐷/𝑇𝐴 + 𝛽6 𝐶𝐴/𝐶𝐿 +
𝛽7 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽8 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽9 𝐿𝑂𝑆𝑆 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
3. ln(𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑁Â𝐹) + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝐼𝑁𝑉𝑅𝐸𝐶 + 𝛽4 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 +
𝛽7 𝐶𝐴/𝐶𝐿 + 𝛽8 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽9 𝐿𝑂𝑆𝑆+ < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
Det foregår sådan at ligning to estimerer NAS honoraret, uden den er influeret af revisionshonoraret, og
danner variablen ln(NÂF). Ln(NÂF) byttes ud med ln(NAF) i ligning et og former derved ligning tre. For at
undgå multikollinearitet undlades en variabel i ligning tre, som er med i ligning to (Eviews 1). Den undladte
variabel er BIG4, som også er tilfældet i (Hay et al 2013), da der argumenteres for at det har større sammenhæng til NAS honoraret frem for revisionshonoraret.
For at teste på H2, relationen mellem NAF og revisors opinion, bruges en logistisk regression til at bestemme effekten af NAF på revisors tilbøjelighed til at modificere sin erklæring eller tage forbehold. Den variabel
der er vigtig er NAF forhold til AF (NAF/AF), i følgende regression:
34
4. OPINION = 𝛽0 + 𝛽1 NAS/AF + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝐼𝑁𝑉𝑅𝐸𝐶 + 𝛽4 𝐹𝐸𝐸𝐷𝐸𝑃 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 +
𝛽7 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽8 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 + 𝛽9 𝐿𝑂𝑆𝑆
(Hay et al 2013), tester endvidere på H2, ved at bruge ln(NAF) som den afhængige variabel og ln(AF) og
OPINION som de uafhængig variabel. Således er den vigtige indikatorvariabel OPINION i følgende regression:
5. ln(𝑁𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑇𝐴) + 𝛽2 ln(𝐴𝐹) + 𝛽3 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽4 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 +
𝛽6 𝑀𝐼𝐷𝐶𝐴𝑃 + 𝛽7 𝑆𝑀𝐴𝐿𝐿𝐶𝐴𝑃
For at teste for H3, drages der igen nytte af (Hay et al 2013). Her bruges en ln(NAF) model til at vise om et
revisionsskifte har betydning for brugen af NAS. Den variabel der er vigtig er TENURE i følgende ligning:
6. ln(𝑁𝐴𝐹) =
𝛽0 + 𝛽1 TENURE + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 ln(𝐴𝐹) + 𝛽4 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽5 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝑆𝑄𝑅𝑇𝑆𝑈𝐵_1 +
𝛽6 𝑀𝐼𝐷𝐶𝐴𝑃 + 𝛽7 𝑆𝑀𝐴𝐿𝐿𝐶𝐴𝑃
Der bruges TENURE i stedet for CHANGE som det er set i Hay et al 2013. Dette skyldes at TENURE giver nogle bedre modeller, med højere forklaringsgrad. Der er endvidere ikke fundet nogen forskel i det endelige
resultat. Endvidere bruges en logistisk regressionsmodel til at teste på forholdet mellem NAF og revisorskifte. Her er den vigtige variabel NAF/AF i ligningen herunder:
7. TENURE = 𝛽0 + 𝛽1 NAF/AF + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽4 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 +
𝛽7 𝐶𝐴/𝐶𝐿 + 𝛽8 𝐿𝑂𝑆𝑆 + 𝛽9 𝑀𝐼𝐷𝐶𝐴𝑃 + 𝛽10 𝑆𝑀𝐴𝐿𝐿𝐶𝐴𝑃
Da bankerne er ekskluderet fra den ovennævnte model, laves en separat model til at måle på disse. Forskningsdesignet er bygget op på samme måde som den forudgående model, således at vi til at analyse på H1;
relationen mellem revisionshonorar og NAS honorar bruger følgende ligninger:
8. ln(𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑁𝐴𝐹) + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽4 𝑇𝐷/𝑇𝐴 + 𝛽5 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 + 𝛽6 𝐵𝐼𝐺 +
𝛽7 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽8 𝐿𝑂𝑆𝑆 + 𝛽9 𝑆𝑄𝑅𝑇𝐸𝑀𝑃 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
9. ln(𝑁Â𝑆) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑇𝐴) + 𝛽2 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽3 𝑇𝑆/𝑇𝐴 + 𝛽4 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 + 𝛽5 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽6 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 +
𝛽7 𝐿𝑂𝑆𝑆 + 𝛽8 𝑆𝑄𝑅𝑇𝐸𝑀𝑃 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
10. ln(𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑁Â𝑆) + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝑇𝐷/𝑇𝐴 + 𝛽4 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 + 𝛽5 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 +
𝛽6 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽7 𝐿𝑂𝑆𝑆 + 𝛽8 𝑆𝑄𝑅𝑇𝐸𝑀𝑃 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
For at teste på H2, benyttes følgende ligninger:
11. OPINION = 𝛽0 + 𝛽1 NAS/AF + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 + 𝛽4 𝐹𝐸𝐸𝐷𝐸𝑃 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 +
𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 + 𝛽7 𝑆𝑄𝑅𝑇𝐸𝑀𝑃
12. ln(𝑁𝐴𝑆) = 𝛽0 + 𝛽1 ln(𝑇𝐴) + 𝛽2 ln(𝐴𝐹) + 𝛽3 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽4 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑆𝑄𝑅𝑇𝐸𝑀𝑃 +
𝛽7 𝑀𝐼𝐷𝐶𝐴𝑃 + 𝛽8 𝑆𝑀𝐴𝐿𝐿𝐶𝐴𝑃 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
Samt for at teste H3, benyttes ligning 13 og 14
13. ln(𝑁𝐴𝐹) = 𝛽0 + 𝛽1 TENURE + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 ln(𝐴𝐹) + 𝛽4 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽5 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝐿𝑂𝑆𝑆 +
𝛽6 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
14. TENURE = 𝛽0 + 𝛽1 NAF/AF + 𝛽2 ln(𝑇𝐴) + 𝛽3 𝑂𝑃𝐼𝑁𝐼𝑂𝑁 + 𝛽4 𝐵𝐼𝐺4 + 𝛽5 𝑅𝑂𝐴 + 𝛽6 𝑇𝐷/𝑇𝐴 +
𝛽7 𝑆𝐸𝐶𝑈𝑅𝐼𝑇𝐼𝐸𝑆 + 𝛽8 𝐿𝑂𝑆𝑆 + 𝛽9 𝑀𝐼𝐷𝐶𝐴𝑃 + 𝛽10 𝑆𝑀𝐴𝐿𝐿𝐶𝐴𝑃 < 𝑓𝑖𝑟𝑚 𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑚𝑒 𝑓𝑖𝑥𝑒𝑑 >
35
6.3 Resultater
6.3.1 Beskrivende statistik
Tabel 3 – Beskrivende statistik
N
Mean
Median
Std. Deviati- Minimum
on
1957,37
0,13
Maksimum
Audit
Fee 405
649,48
134,0734
21.451,75
(€000)
Non-audit
405
506,01
93,89042
1467,92
0
17.034,40
Fee (€000)
NAF/AF
405
0,91
0,567568
1,523471
0
23,64
FEEDEP
405
0,02
0,001870
0,05
0,0004
0,53
Total Assets 405
1.611.806
119.478,0
6.194.572
1895
56.342.923
(€000)
INVREC
405
0,26
0,257142
0,17
0
0,88
ROA
405
0,02
0,044960
0,18
-0,842411
1,09
TD/TA
405
0,52
0,494268
0,35
0,050136
5,54
CA/CL
405
1,9
1,498652
1,97
0,093055
17,82
Subsidiaries
405
28,46
9
72,15
0
882
Employees
405
5704,69
559
29.665,36
0
533.79
LOSS
405
0,35
0
0,47
0
1
TENURE
405
4,54
5
1,09
1
5
OPINION
405
0,04
0
0,20
0
1
BIG4
405
0,94
1
0,23
0
1
MIDCAP
405
0,20
0
0,40
0
1
SMALLCAP
405
0,58
1
0,49
0
1
Tabel 1 giver et overblik over de indsamlede data. Her fremgår det at gennemsnittet og medianen af det
klientvirksomhederne betaler for den lovpligtige revision er 649,48 og 134,07. Dette indikerer at der er
nogle virksomheder der betaler meget i revisionshonorar, som det også fremgår af et maksimum på
21.451,75. Derved bruges den naturlige log funktion til at transformere variablen til ln(AF), som vil blive
brugt videre frem i analysen. Samme argumentation kan bruges til ikkerevisionshonorar og totale aktiver,
hvor der også er stor forskel på gennemsnittet og medianen. Således bruges den naturlige log funktion også
til disse variable, så de transformeres til ln(NAF) og Ln(TA). NAF/AF viser at der næsten i gennemsnit er et
1/1 (0,91), forhold mellem ikkerevisionshonoraret og revisorhonoraret. Igen skyldes dette forhold at der er
nogle virksomheder der bruges væsentligt mere NAS end de efterspørger revision, således at denne variabel bliver høj. Det ses også at der er en virksomhed der har betalt 23,64 gange mere i NAF end i AF.
Udover ovennævnte observationer omkring honoraret, fremgår det også at der er stor forskel på gennemsnit og median ved datterselskaber og medarbejdere. Derved vil vi fremover i analysen bruge kvadratroden
af begge variable, så de transformeres til SQRTSUB og SQRTEMP.
Endvidere fremgår det at der i observationsperioden er 35 % der har haft negativ netto indkomst (LOSS). 16
% der har valgt at skifte revisor i årene 2009-2013 (CHANGE), hvilket stemmer godt i overensstemmelse
36
med at klientvirksomhederne har valgt at beholde den samme revisionsvirksomhed i 4,5 år. Der er 4 % af
erklæringerne hvor revisor enten har taget et forbehold eller modificeret erklæringen i forhold til going
concern og kapitalberedskabsproblemer. Der er en Big4 revisor på 94 % af observationerne, samt 20 % er
registeret på MIDCAP og 59 % på SMALLCAP indekserne. Således må LARGECAP udgøre 21 %
Tabel 3a – Beskrivende statistik for bankmodellen
N
Mean
Median
Std. Deviati- Minimum
on
718,60
0,13
Maksimum
Audit
Fee 154
302,35
104,94
7000
(€000)
Non-audit
154
224,94
67,54
442,14
0
4000
Fee (€000)
NAF/AF
154
0,82
0,57
0,93
0
7,61
FEEDEP
154
0,04
0,01
0,07
0,000131
0,49
Total Assets 154
37.536.409
1.083.542
133.000.000 56.88
716.204.000
(€000)
ROA
154
0,000274
0,003529
0,01
-0,07
0,02
TD/TA
154
0,89
0,90
0,04
0,80
0,97
SECURITIES
154
0,21
0,20
0,11
0,01
0,69
Employees
154
2170,33
196,50
6605,03
13
33.80
LOSS
154
0,25
0
0,43
0
1
TENURE
154
4,64
5
1,00
1
5
OPINION
154
0,04
0
0,20
0
1
BIG4
154
0,83
1
0,36
0
1
MIDCAP
154
0,23
0
0,42
0
1
SMALLCAP
154
0,62
1
0,48
0
1
For de variabler der går igen i denne model, er det de samme forhold der gør sig gældende som modellen
uden bankdata. Således er det kun interessant at se på SECURITIES her, da denne variabel ikke er med i den
forudgående model. Denne variabel består bl.a. af derivater, som her kan ses at de udgør 21 % af de samlede aktiver. Mens derivaterne og de andre sikkerhedsstillelser maksimalt fylder 69 % af de samlede aktiver
og minimum 1 %.
37
6.3.2 Korrelationsmatrix
Tabel 4 - Korrelationsmatrix
LNAF
LNAF
1
LNNAF_1 0.8251***
LNTA
0.8573***
INVREC 0.0446
SQRTSUB_10.7216***
ROA
0.3640***
TD_TA
0.1944***
CA_CL
-0.3074***
BIG4
0.1550***
OPINION -0.1097**
NAF_AF 0.0210
FEEDEP 0.0680
TENURE 0.0939*
LOSS
-0.2888***
SQRTEMP 0.7236***
MIDCAP 0,1408***
SMALLCAP-0,6556***
LNNAF_1
LNTA
INVREC
1
0.8172***
-0.0675
0.6055***
0.2407***
0.1589***
-0.2086***
0.2574***
-0.0343
0.0021
0.0016
0.0985**
-0.1745***
0.6256***
0,1596***
-0,6426***
1
-0.0957*
0.6816***
0.3585***
0.1457***
-0.2590***
0.1313***
-0.1217
0.0230
0.1011**
0.1175**
-0.3065***
0.7147***
0,1927***
-0,7666***
1
-0.0248
0.1735***
0.2041***
-0.0794
0.0637
-0.1229**
0.0074
-0.0866*
0.0241***
-0.1382
-0.0344
0,0404
0,1009***
SQRTSUB_1ROA
TD_TA
CA_CL
BIG4
OPINION NAF_AF
1
0.2344*** 1
0.1276** 0.0712
1
-0.2276*** -0.1624*** -0.3365*** 1
0.0799
0.0758
-0.1053** 0.0617
1
0.0033
-0.1836*** 0.2756*** -0.1221** -0.0018 1
-0.0047
0.0631
-0.0554
0.1479*** 0.0513
-0.0351 1
0.0757
-0.0003
0.1112** -0.0984** -0.6887***-0.0676 0.0010
0.0532
0.0027
-0.0359
0.0687
0.0740
-0.1840***0.0358
-0.1955*** -0.5799*** 0.0760
0.0162
-0.1089** 0.2318*** -0.0782
0.6318*** 0.2768*** 0.1543*** -0.1859*** 0.1243** -0.1172** 0.0322
0,0702
0,0515
-0,0811
0,0589
0,1227** -0,0739 0,0521
-0,4854*** -0,3056*** 0,0036
0,0622
-0,2055***0,1503*** -0,0639
***, **, * beskriver sigfinikante korelationer på 1%, 5% og 10%
FEEDEP
TENURE
LOSS
1
-0.0078
0.0520
0.1009**
-0,1032**
-0,0261
1
-0.0808
0.0857**
0,0442
-0,1099**
1
-0.1999*** 1
0,0018** 0.0116
1
-0,524*** -0,5969*** -0.5814***
SQRTEMP MIDCAP
Tabel 4 viser korrelationen mellem de afhængige variable og de uafhængige variable brugt i denne analyse.
Den viser at der er signifikant positiv korrelation mellem ikkerevisionshonorar og revisionshonorar (0,8251).
Dette leder hen til at NAS honoraret ikke influerer på revisors uafhængig (H1). Der tages dog ikke hensyn til
andre variable eller det joint forhold mellem ikkerevisions- og revisionshonorar. Der er en negativ korrelation mellem NAF og OPINION(-0,0343), og mellem NAF/AF og OPINION (-0,0351). Disse er dog ikke signifikante. Derved er der som udgangspunkt ingen signifikante målinger på at NAS honoraret skulle have en indflydelse på hvorvidt revisor tager forbehold eller modificere erklæringen (H2). I forhold til revisors uopsigelighed og NAS honoraret, viser TENURE og NAF en positiv signifikant måling (0,0985). Dette hentyder til at H2
kan bekræftes. Der er dog ikke taget højde for de andre variable i korrelationsmatrixen, og derfor er det
nødvendigt at lave testene for at undersøge det nærmere.
Tabel 4a – Korrelationsmatrix for bankmodellen
LNAF
LNNAF_1 NAF_AF FEEDEP LNTA
ROA
TD_TA
SECURITIESSQRTEMP LOSS
TENURE OPINION BIG_4
MIDCAP
LNAF
1
LNNAF_1
0.8012***
1
NAF_AF
0.0894
0.5113***
1
FEEDEP
0.3015*** 0.3065*** 0.1587**
1
LNTA
0.5589*** 0.5132*** 0.0588
0.1190
1
ROA
0.0793
-0.013
-0.0220 0.0433
0.0632
1
TD_TA
0.3753*** 0.3888*** 0.1537* -0.1191 0.5541*** -0.3811***
1
SECURITIES 0.2456*** 0.2797*** 0.0769
0.0057
0.4427*** -0.0478 0.1426**
1
SQRTEMP
0.5505*** 0.4837*** 0.0299
0.1458* 0.9036*** 0.0674
0.4937** 0.3593***
1
LOSS
-0.0171 0.0959
0.1656** 0.0118
-0.1608** -0.7513***0.2640*** 0.0263
-0.1694**
1
TENURE
-0.0128 -0.1235 -0.2153***0.0677
0.1133
0.0965
0.0665
0.0437
0.1205
-0.1432*
1
OPINION
-0.0460 -0.0696 -0.0843 -0.1010 -0.0553 -0.3949***0.1841** -0.0267 -0.0623 0.3684*** -0.0775
1
BIG_4
0.2362
0.2094*** 0.0367
-0.3307***0.0722
-0.0215 0.1957** 0.1678** 0.1268
0.0600
-0.1565** 0.0961
1
MIDCAP
0.1079
0.0302
0.0301
0.1471* 0.1083
0.0355
-0.0500 0.0550
-0.0728 0.0927
-0.0480 0.0268
-0.1729**
1
SMALLCAP -0.3224***-0.2728***-0.0179 -0.1530* -0.5388***-0.1015 -0.1781** -0.3518***-0.3417***0.0554
-0.0048 0.0382
0.0637
-0.7205***
***, **, * beskriver sigfinikante korelationer på 1%, 5% og 10%
I forhold til H1 og H2 fremkommer de samme resultater for bankerne som for resten af populationen. I forhold til TENURE og NAF finder der god et negativt insignifikant korrelations, således at de peger på at hypotese tre kan afvises.
38
6.3.3 Hypotese 1
Tabel 5 – Resultater for ligning 1
2009
Uafhængige
variabler
C
Ln(NAF)
Ln(TA)
INVREC
SQRTSUB
ROA
TD/TA
CA/CL
BIG4
OPINION
LOSS
Koefficient
-0,557
0,175***
0,380***
1,199***
0,114***
-0,102
-0,684
-0,075**
0,241
-0,178
-0,129
P-værdi
0,439
0,003
0,000
0,009
0,000
0,814
0,147
0,026
0,404
0,635
0,458
2010
Koefficient
0,716
0,228***
0,242***
0,328
0,126***
1,231**
0,186
-0,035
-0,092
0,016
-0,063
P-værdi
0,309
0,000
0,001
0,408
0,000
0,010
0,103
0,431
0,720
0,970
0,700
2011
Koefficient
-0,446
0,19***
0,33***
0,199
0,105***
0,552
0,334
-0,062**
0,344
-1,170***
0,097
0,872
0,900
0,908
Justerede
0,852
0,885
0,895
F-statistik
44,290***
0,000 58,453***
0,000 71,749***
Antal obs:
76
76
84
***, **, * beskriver sigfinikante korelationer på 1%, 5% og 10%
2012
P-værdi
0,425
0,005
0,000
0,580
0,000
0,182
0,163
0,017
0,111
0,002
0,506
Koefficient
-0,958***
0,146**
0,426***
0,971***
0,074***
0,277
-0,120
-0,068***
0,003
0,120
-0,014
0,914
0,902
0,000 77,25***
84
2013
P-værdi
0,128
0,010
0,000
0,005
0,000
0,369
0,661
0,024
0,993
0,622
0,919
2009-2013
Koefficient P-værdi Koefficient
3,525***
0,001 4,373***
0,746***
0,000 0,328***
-0,010
0,551 -0,043
-0,032
0,957 0,166
0,047
0,130 -0,004
0,600
0,497 0,012
0,278
0,610 -0,037
-0,007
0,917 -0,034
-1,63***
0,003 -0,122
-0,944
0,138 -0,012
-0,222
0,363 -0,053
0,776
0,745
0,000 25,592***
85
0,000
P-værdi
VIF
0,001
0,000
0,691
0,659
0,886
0,963
0,743
0,154
0,596
0,952
0,549
1,038
1,405
1,150
1,052
1,280
1,398
1,052
1,067
1,073
1,161
0,928
0,902
36,435***
405,000
0,000
Tabel 5 viser resultaterne for OLS regressionen analysen, fortaget for at se hvorvidt der er en sammenhæng
mellem revisionshonorar og ikkerevisionshonorar. Den variabel som er af særlig interesse her er ln(NAF).
Ln(NAF) er signifikant positiv (0,328) med en p-værdi på 0,000. Da der er tale om en log/log model betyder
det at hvis Ln(NAF) ændres med 1 % forventes Ln(AF) at ændres med 0,33 %. Dette resultat passer det godt
i overensstemmelse med H1, som siger at revisions- og ikkerevisionshonorar er positiv relateret. Derved kan
H1 accepteres på denne baggrund. Det positive forhold mellem AF og NAF giver ingen indikationer på at
revisors uafhængighed skulle være nedsat. R2 er særdeles høj og selv justerede er den på 90 %, hvilket indikere at over 90 % af revisionshonoraret kan forklares ved følgende model. F-statistikken på 36,43 er signifikant med et signifikantniveau på 1 %, derved kan det konkluderes at mindst en af de uafhængige variabler
influere med revisionshonoraret. En stor del af vores uafhængige variabler ikke er signifikante, hvilket skyldes at der bruges ”firm fixed effekt”, der fjerner alle differencer inden for virksomhederne. Dette resultat
bakkes op af den samme test foretaget på de enkelte år. Her er ln(NAF) signifikant positiv hvert år med et
signifikantniveau på 1 % alle årene på nær 2012, hvor den er signifikant med et niveau på 5 %. Derved må
resultat siges at være meget sikkert.
39
Tabel 6 – Resultater for ligning 2 og 3
2009
Uafhængige
variabler
C
Ln(NAF)Hat
Ln(TA)
INVREC
SQRTSUB
ROA
TD/TA
CA/CL
OPINION
LOSS
2010
2011
2012
2013
2009-2013
Koefficient P-værdi KoefficientP-værdi KoefficientP-værdi KoefficientP-værdi KoefficientP-værdi KoefficientP-værdi
0,830
0,627
0,316
0,794
1,638
0,150
-0,950
0,316
-1,120
0,500 4,128*** 0,005
0,459
0,200
0,159
0,432 0,595**
0,015
0,148
0,319
0,048
0,864 0,124
0,776
0,194
0,437
0,294** 0,085
0,028
0,876
0,425*** 0,001
0,411*** 0,052
0,044
0,831
1,428***
0,007
0,322
0,458
0,182
0,627
0,97*** 0,015
0,662
0,430
0,123
0,779
0,086**
0,067
0,127*** 0,000
0,117*** 0,000
0,074*** 0,000
0,086*** 0,052
0,001
0,996
0,394
0,588
1,200** 0,027
0,361
0,389
0,276
0,414
0,903
0,453
-0,020
0,949
-1,029*
0,078
0,199
0,126
0,351
0,174
-0,121
0,671
0,692
0,362
-0,001
0,993
-0,085
0,260
-0,032
0,533
-0,075*** 0,008
-0,086** 0,031
0,016
0,864
-0,030
0,290
0,142
0,785
0,034
0,942
-1,400*** 0,001
0,199
0,692
-0,353
0,690
-0,012
0,954
-0,166
0,383
-0,048
0,782
-0,098
0,571
-0,015
0,925
0,105
0,766
-0,030
0,801
r2
0,853
0,877
0,898
Justerede r2 0,833
0,86
0,886
F-statistik 42,556***
0 52,354***
0 72,353***
Antal obs: 76
76
84
***, **, * beskriver sigfinikante korelationer på 1%, 5% og 10%
0,905
0,894
0 78,707***
84
0,584
0,534
0 11,676***
85
0,906
0,813
0 27,75***
405
0
I tabel 6 afprøves (Whisenant et al 2003) teori om AF og NAF er bestemt sammen og samtidig influere på
hinanden. Til at undersøge denne påstand bruges en ”Two-stage Least Squares” model. Fremgangsmåden
er at der ved hjælp af ligning to dannes en estimeret ln(NAF), som derefter skal bruges i ligning tre til at
bevise ln(AF). Det justerede R2 er faldet fra 90 % til 81 %, hvilket stadig må siges at være fint. Desuden er fstatistikken stadig signifikant. Ln(NAF)Hat er dog insignifikant med en p værdi på 0,761. Derved er der bevis
for at AF og NAF bestemmes samtidig og derved ikke influere på hinanden. Dette resultat passer godt i
overensstemmelse med lovgivningen hvor det fremgår revisionshonoraret ikke må påvirkes af en række
faktorer, heriblandt NAS. Dette resultat er i overensstemmelse med (Whisenant et al 2003) og (Hay 2013).
Samlet set viser dette studie ingen bevis på at NAS og udsigten til honoraret herfra vil få revisorerne til at
sænke prisen på den lovpligtige revision, og derved gå på kompromis med deres uafhængighed.
40
Tabel 5a – Resultater for ligning 8 (Bankmodel)
OLS Regression
Uafhængige variabler
C
Ln(NAF_1)
Ln(TA)
ROA
TD/TA
SECURITIES
BIG4
OPINION
LOSS
SQRTEMP
Effekt
+
+
+
+
+
-
Koefficient
-12,378
0,504***
1,300*
-0,990
-3,958
0,691
1,026*
0,184
0,340
-0,036
P-værdi
0,203
0,000
0,0849
0,913
0,568
0,680
0,092
0,645
0,232
0,226
VIF
1,159
1,465
2,48
2,114
1,157
1,080
1,422
2,175
1,064
0,808
𝑅2
2
0,714
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
8,652***
0,000
Tabel 5a viser resultaterne for OLS regressionen analysen foretaget på bankdata. Analysen skal vise om der
er en sammenhæng mellem revisionshonorar og ikkerevisionshonorar. Den variabel som er af særlig interesse her er ln(NAF). Ln(NAF) er signifikant positiv (0,504) med en p-værdi på 0,000. Da der er tale om en
log/log model betyder det at hvis Ln(NAF) ændres med 1 % forventes Ln(AF) at ændres med 0,50 %. Dette
resultat passer det godt i overensstemmelse med H1, som siger at revisions- og ikkerevisionshonorar er
positiv relateret. Derved kan H1 accepteres på denne baggrund. Det positive forhold mellem AF og NAF
giver ingen indikationer på at revisors uafhængighed skulle være nedsat. R2 er fin og selv den justerede er
på 71 %, hvilket indikere at over 71 % af revisionshonoraret kan forklares ved følgende model. Fstatistikken på 8,65 er signifikant med et signifikantniveau på 1 %, derved kan det konkluderes at mindst en
af de uafhængige variabler influere med revisionshonoraret. En stor del af vores uafhængige variabler ikke
er signifikante, hvilket skyldes at der bruges ”firm fixed effekt”, der fjerner alle differencer inden for virksomhederne. BIG4, ln(TA) er dog signifikante. BIG4 er signifikant positiv således at hvis der er tale om en
big4 revisionsvirksomhed der revidere vil revisionshonoraret stige. Det samme forhold gør sig gældende for
ln(TA). Det er vurderet ikke at vær hensigtsmæssigt at se på de enkelte år, da der er få observationer i de
enkelte år, og det derved umuliggøre bruges af dummyvariable.
41
Tabel 6a – Resultater for ligning 9 og 10
Two-stage Least Squares regression
Uafhængige variabler
C
Ln(NAF_1)hat
Ln(TA)
ROA
TD/TA
SECURITIES
OPINION
LOSS
SQRTEMP
Effekt
Koefficient
-25,982
1,549
1,527
-40,671
4,166
-2,890
-0,137
-1,569
-0,007
P-værdi
0,227
0,053
0,177
0,179
0,731
0,478
0,820
0,267
0,867
0,690
𝑅2
2
0,534
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
4,447
0,000
I tabel 6a afprøves (Whisenant et al 2003) teori om AF og NAF er bestemt sammen og samtidig influere på
hinanden på banksektoren. Til at undersøge denne påstand bruges en ”Two-stage Least Squares” model.
Fremgangsmåden vil være den samme som ved estimation af tabel 6. Det justerede R2 er faldet fra 71 % til
53 %, hvilket begynder at vise en dårlig model, da den kun kan forklare 53 % af den afhængige variabel. Dog
er f-statistikken stadig signifikant på 1 %. Ln(NAF)Hat er signifikant med en p værdi på 0,053. Derved er der
bevis for at AF og NAF influere på hinanden. Således er der belæg for at sige at revisorerne er villige til at
sænke deres priser på AF for at fingere i det lukrative NAF. Resultat påvirker bedømmelsen af hvorvidt H1
kan fastholdes, da der er bevis for at revisor er villig til at sænke prisen for at få fat i NAF. Derved afvises H1,
da opgaven giver to modsatrettede effekter.
42
6.3.4 Hypotese 2
Tabel 7 – Resultater for ligning 4
Logistic Regression
Uafhængige variabler
C
NAF/AF
Ln(TA)
INVREC
FEEDEP
ROA
TD/TA
BIG4
SQRTSUB_1
LOSS
Effekt
+
+
+
+
+
Koefficient
-9,349
-0,399
-0,515**
-3,819**
-206,04***
0,327
7,592***
6,250
0,246**
2,462**
P-værdi
0,918
0,587
0,039
0,049
0,008
0,829
0,000
0,945
0,040
0,038
VIF
1,239
2,242
1,071
1,506
1,655
1,717
1,000
2,244
1,773
MCFadden R2
0,535
2
Justerede R
0,393
COX-Snell
0,170
Nagelkerke
0,578
LR-statistik
75,535***
0,000
Tabel 7 viser resultaterne for den logistiske regression, der undersøger relationen mellem NAF og OPINION.
Testvariablen der skal væres særligt opmærksom på er i denne model NAF/AF variablen. Således at hvis den
er signifikant positiv så vil revisor være mindre tilbøjelig til at tage forbehold eller modificere påtegningen
og omvendt hvis signifikant negativ. Her ses at NAF/AF er negativ, hvilket betyder at de virksomheder der
gør større brug af NAS fra deres revisors, er mindre tilbøjelig til få et forbehold eller modificeret deres revisionserklæring. Variablen er dog ikke signifikant, betydende at H2 ikke kan bekræftes på baggrund af denne
test.
Den justerede R2 er kun på 39 % og Snell R2 og Nagelkerke’s R2 viser at mellem 17 % og 58 % af den variation der er i OPINION kan forklares med denne model. Dog er modelles LR-statistik er signifikant, således at
der minimum er 1 variabel i modeller der er med til at forklare den afhængigvariabel. Dette bygger op om
model ikke forklare OPINION særligt godt, men kan stadig bruges qua den signifikante LR statistik. Der er en
række signifikante variable i denne model, så som FEEDEP og TD/TA som er signifikante ved level 1 %, mens
ln(TA). INVREC, DQRTSUB_1 og LOSS er signifikante ved level 5 %.
43
Tabel 8 – Resultater fra ligning 5
OLS Regression
Uafhængige variabler
C
Ln(TA)
Ln(AF)
OPINION
BIG4
ROA
SQRTSUB_1
MIDCAP
SMALLCAP
Effekt
+
+
+
+
+
-
Koefficient
-3,442*
0,322**
0,725***
0,024
0,578*
-0,177
0,015
-0,285
-0,092
P-værdi
0,063
0,028
0,000
0,930
0,081
0,635
0,729
0,111
0,642
VIF
1,215
1,047
1,040
1,048
1,150
1,041
2,044
2,014
0,900
𝑅2
2
0,866
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
26,260***
0,000
Tabel 8 viser resultaterne for en OLS regression brugt til at undersøge forholdet mellem OPINION og NAF.
Her fremgår det at hvis OPINION stiger med 1 så vil NAS stige med 0,024, dette forhold er dog ikke signifikant (P-værdi 0,930). Der kan således ikke drages en konklusion om at et højere forbrug af NAS vil medføre
et mindre incitament for revisoren til at tage forbehold eller modificere sin erklæring (negativ sammen),
således må igen H2, afvises.
Den justerede R2er på 86 %, sammenhold med en signifikant F-statistik, giver en god model
De signifikante variable er ln(AF), med et signifikantniveau på 1 %, ln(TA) med et signifikantniveau på 5 % og
BIG4 med et signifikantniveau på 10 %
44
Tabel 7a – Resultater fra ligning 11
Logistic Regression
Uafhængige variabler
C
NAF/AF
Ln(TA)
SECURITIES
FEEDEP
ROA
TD/TA
SQRTEMP
Effekt
+
+
+
Koefficient
-21,504
-3,655
-0,698
3,717
-30,98
-84,122**
30,850
0,0242
P-værdi
0,268
0,153
0,269
0,532
0,409
0,013
0,176
0,50
VIF
1,650
3,913
1,321
1,080
1,775
1,682
3,229
MCFadden R2
0,460
2
Justerede R
0,178
COX-Snell
0,156
Nagelkerke
0,506
LR-statistik
26,192***
0,000
Tabel 7a viser resultaterne for den logistiske regression, der undersøger relationen mellem NAF og OPINION for banker. Testvariablen der skal væres særligt opmærksom på er i denne model NAF/AF variablen.
Således at hvis den er signifikant positiv, så vil revisor være mindre tilbøjelig til at tage forbehold eller modificere påtegningen, og omvendt hvis signifikant negativ. Her ses at NAF/AF er negativ, hvilket betyder at de
virksomheder der gør større brug af NAS fra deres revisors, er mindre tilbøjelig til få et forbehold eller modificeret deres revisionserklæring. Variablen er dog ikke signifikant, betydende at H2 ikke kan bekræftes på
baggrund af denne test.
Den justerede R2 er kun på 17 % og Snell R2 og Nagelkerke’s R2 viser at mellem 15 % og 50 % af den variation der er i OPINION kan forklares med denne model. Dog er modelles LR-statistik er signifikant, således at
der minimum er 1 variabel i modeller der er med til at forklare den afhængigvariabel. Dette bygger op om
model ikke forklare OPINION særligt godt, men kan stadig bruges qua den signifikante LR statistik. Der er en
signifikante variable i denne model; ROA, som er signifikante ved level 5 %.
45
Tabel 8a – resultater fra ligning 12
OLS Regression
Uafhængige variabler
C
Ln(TA)
Ln(AF)
OPINION
BIG4
ROA
SQRTEMP
MIDCAP
SMALLCAP
Effekt
+
+
+
-
Koefficient
15,192
-0,967
1,030***
-0,097
-0,636
7,909
0,025
-0,710
-0,453
P-værdi
0,228
0,223
0,000
0,850
0,440
0,341
0,532
0,114
0,318
VIF
1,154
1,180
1,300
1,100
1,152
1,040
2,810
2,595
0,795
𝑅2
2
0,698
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
8,232***
0,000
Tabel 8a viser resultaterne for en OLS regression brugt til at undersøge forholdet mellem OPINION og NAF.
Her fremgår det at hvis OPINION stiger med 1 så vil NAS falde med -0,097, dette forhold er dog ikke signifikant (P-værdi 0,850). Der kan således ikke drages en konklusion om at et højere forbrug af NAS vil medføre
et mindre incitament for revisoren til at tage forbehold eller modificere sin erklæring (negativ sammen),
således må igen H2, afvises.
Den justerede R2er på 69 %, hvilket indikerer at modellen er okay. Dette sammenhold med en signifikant Fstatistik, gør at modellen kan bruges.
46
6.3.5 Hypotese 3
Tabel 9 – Resultater for ligning 6
FIXED firm and time
Uafhængige
variabler
C
TENURE
Ln(TA)
Ln(AF)
OPINION
BIG4
SQRTSUB_1
LOSS
TENURE
Effekt
Koefficient
+
+
+
+
+
+
+
-3,882**
0,103**
0,310**
0,682***
0,015
0,744**
0,018
0,135
Pværdi
0,025
0,038
0,023
0,000
0,955
0,031
0,670
0,258
VIF
1,114
1,072
1,012
1,038
1,146
1,041
0,900
𝑅2
2 0,867
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
26,791***
000
Til at måle forholdet mellem revisors uopsigelig og NAS bruges tabel 9. R2 er på 86 % og F-statistikken er
signifikant ved et level på 1 %, derved kan er det en god model. Den variable som er interessant i denne
sammenhæng er TENURE. TENURE er signifikant positiv, således at hvis den stiger med en vil NAF stige med
10 %. Dette betyder at jo længere tid en revisor er ved en klientvirksomhed jo større vil honoraret fra NAS
være. Derved kan H3 bekræftes. Udover TENURE er ln(AF) signifikant ved et levet på 1 %, mens ln(TA) og
BIG4 er signifikante ved et level på 5 %. På denne baggrund bekræftes H3.
47
Tabel 10 – Resultater for ligning 7
Uafhængige
variabler
C
NAF/AF
Ln(TA)
OPINION
BIG4
ROA
CA/CL
TD/TA
LOSS
MIDCAP
SMALLCAP
TENURE
Effekt
Koefficient
+
+
+
+
+
+
3,180
0,001
0,244
-0,472
-1,969***
0,207
0,006
0,068
-0,007
-0,118
0,424
Pværdi
0,169
0,985
0,171
0,884
0,000
0,649
0,876
0,707
0,964
0,700
0,248
VIF
1,014
1,361
1,069
1,061
1,281
1,064
1,260
1,158
2,014
2,032
0,625
𝑅2
2
0,494
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
4,755***
000
Tabel 10 viser resultaterne for OLS regression på forholdet mellem revisors uopsigelighed og NAF/AF. Modellen har en justerede R2 på 49 % hvilket indikerer at modellen ikke er særlig godt, dog er F-statistikken
signifikant ved level 1 %. NAF/AF er den interessante variabel. Denne variabel er insignifikant og den har
således ingen signifikant effekt på TENURE. BIG4 er negativ signifikant, betydende at hvis klientvirksomheden revideres af et big4 revisionshus, så falder TENURE med 2. Dette betyder at de mindre revisionshuse
reviderer deres børsnoterede virksomheder i en længere periode end de større virksomheder gør. Grunden
til dette er sandsynligvis at de børsnoterede selskaber som revideres af mindre, ikke big4 revisorer, er forholdsvis lokale virksomheder med et stor revisionshus i byen som ikke er big4 revisor og der vælger derfor
denne revisor, da der er et forhold til denne. Mens på den anden side, de større mindre lokalt forankret
virksomheder er mere professionelle og vælger ikke revisor ud fra hvor de er placeret, således at relationen
til revisoren betyder mindre her. Der skal dog gøres opmærksom på at der er få observationer jf. den beskrivende statistik, på virksomheder uden for BIG4, derved vil disse have en stor betydning hvis alle har haft
et langt forhold til deres revisor.
Dette betyder at analysen viser et positiv signifikant forhold mellem TENURE og NAF, men et insignifikant
positiv forhold mellem TENURE og NAF/AF. Således er der fundet et positivt forhold mellem revisors uopsigelig og NAS, således at jo længere tid klientvirksomheden og revisor har arbejdet sammen jo højere grad
af NAS efterspørges af klientvirksomheden. På den anden side efterspørgere klientvirksomheden også mere
revision og forholdet mellem revision og NAS honorarerne ændres derfor ikke. Derved fastholder H3.
48
Tabel 9a – Resultater fra ligning 13
Uafhængige
variabler
C
TENURE
Ln(TA)
Ln(AF)
OPINION
BIG4
LOSS
SECURITIES
TENURE
Effekt
Koefficient
+
+
+
21,590
-0,133
-1,452
0,942***
-0,311
-1,080
0,192
1,236
Pværdi
0,095
0,380
0,116
0,000
0,528
0,294
0,482
0,595
VIF
1,710
1,958
1,11+
1,728
1,688
1,091
1,204
0,789
𝑅2
2 0,693
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅
F-statistik
8,224***
0,000
Til at måle forholdet mellem revisors uopsigelig og NAS for banker bruges tabel 9a. R2 er på 69 % og Fstatistikken er signifikant ved et level på 1 %, derved kan er det en fin model. Den variable som er interessant i denne sammenhæng er TENURE. TENURE er insignifikant negativ, således at hvis den stiger med en
vil NAS falde med 13 %. Dette betyder at jo længere tid en revisor er ved en klientvirksomhed jo lavere vil
honoraret fra NAS være. Variablen er dog som sagt insignifikant og derved kan H3 ikke fastholdes. Den eneste signifikante variabel i modellen er ln(AF), ved et signifikantniveau på 1 %.
Tabel 10a – resultater fra ligning 14
Uafhængige
variabler
C
NAF/AF
Ln(TA)
OPINION
BIG4
ROA
SECURITIES
TD/TA
LOSS
𝑅2
𝐽𝑢𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑅 2
F-statistik
TENURE
Effekt
Koefficient
-5,532
0,040
0,027
-0,284
-4,034***
9,132
-4,091
15,664***
-0,182
Pværdi
0,502
0,557
0,966
0,400
0,000
0,247
0,005
0,009
0,429
7,465
0,000
VIF
1,113
2,273
1,242
1,103
2,763
1,384
2,216
2,588
0,779
0,674
49
Model 10a viser resultaterne for OLS regression på forholdet mellem revisors uopsigelighed og NAF/AF i
banksektoren. Modellen har en justerede R2 på 67 % hvilket indikerer at modellen er udemærket, Fstatistikken er signifikant ved level 1 %. NAF/AF er den interessante variabel. Denne variabel er insignifikant
og den har således ingen signifikant effekt på TENURE. Derved afvises H3 igen. BIG4 er negativ signifikant,
betydende at hvis klientvirksomheden revideres af et big4 revisionshus, så falder TENURE med 4. Dette
betyder at de mindre revisionshuse reviderer deres børsnoterede virksomheder i en længere periode end
de større virksomheder gør. Grunden til dette er sandsynligvis at de børsnoterede selskaber som revideres
af mindre, ikke big4 revisorer, er forholdsvis lokale virksomheder med et stor revisionshus i byen som ikke
er big4 revisor og der vælger derfor denne revisor, da der er et forhold til denne. Mens på den anden side,
de større mindre lokalt forankret virksomheder er mere professionelle og vælger ikke revisor ud fra hvor de
er placeret, således at relationen til revisoren betyder mindre her. Der gør dog opmærksom på at der er få
observationer som ikke er BIG4, så disse kan hurtigt have en stor indflydelse. I sensitivitetsanalysen testes
der hvor analysen kun indeholder data hvor Big4 er revisor. Ud over BIG4 er TD/TA signifikant, dog positiv.
Således at hvis TD/TA stiger med 1 så stiger TENURE med 15,66. Dette betyder at jo større en aktiemasse
bankerne har og derved lavere passiver jo længere tid beholder de deres revisorer.
Dette betyder at analysen viser et negativ insignifikant forhold mellem TENURE og NAS, og et insignifikant
positiv forhold mellem TENURE og NAF/AF. Således kan det med sikkerhed siges at H3 afvises, og der ikke er
nogle beviser for at NAF stiger i takt med revisors uopsigelighed.
6.4 Sensitivitetsanalyse
Nogle af de resultater der er fundet er måske sensitive overfor givne observationer der er målt på enkelte
variable. Derfor udføres nogle af analyserne igen for at bringe ydereligere styrke til resultaterne. Analyserne for de enkelte test kan findes i bilagene. De analyser der udføres igen ses nedenfor:
FEEDEP
Målingen af FEEDEP kan muligvis være overdrevet. Dette skyldes at der er nogle revisionsvirksomheder der
muligvis kun har en eller to kunder i observationsmassen, og derved vil honorarafhængigheden være høj.
Så for at mindske effekten af målingsfejl for FEEDEP udføres den logiske regression til at forklare OPINION
igen, hvor der kun medtages observationer der bliver revideret af Big4. Der fjernes 23 observationer, så
testen medtager 382, hvor 16 har fået et forbehold eller modificeret deres påtegning. Derudover sker der
ikke de store ændringer i modellen og FEEDEP er stadig signifikant negativ. Således vises modellen ikke at
være sensitiv overfor dette forhold. I Bankmodellen, fjernes 25 observationer, således der er 129 tilbage
hvor 7 har fået et forbehold eller en modificeret påtegning. Ligesom i den anden model sker der ikke de
store ændringer i denne model. FEEDEP er blevet insignifikant, og koefficienten er faldet fra knap 31 til
16,58. således vises denne model også at være Robust.
NAF
Da det kan forekomme at nogle observationer ikke har nogen udgift til NAS, og NAF derved er 0, er det ikke
muligt at tage den naturlige log hertil. Derfor tages der i analysen den naturlige log af NAF+1, således at de
observationer der ikke gør brug af NAS kan medregnes til en værdi nul. Dette betyder dog også at variablen
konsekvens er højere da der ligger 1 til alle observationerne og gør brug af NAS eller ej. Derfor tester der nu
på dataene, ekskluderet de observationer som ikke gør brug af NAS. Ved den første model udtages 10 ob-
50
servationer. Dette får dog ingen indflydelse på resultaterne omhandlede hypotese et. Resultaterne ændres
heller ikke markant, således at OPINION stadig vil være insignifikant i forhold til NAF og derved afvises hypotese to stadig. Ved udførsel af OLS regressionen der bruges til at bestemme, hvorvidt TENURE influere
positiv på NAF ændres denne., ændres TENURE fra at være signifikant til at være insignifikant. Der vurderes
dog at det i højere grad skyldes at der er taget observationer ud af modellen end den ene som er tillagt
NAF.
6.5 Delkonklusion
I kapital 6 analyseres sammenhængen mellem NAS og revisors uafhængighed gennem tre undersøgelser
fordelt på en model der analyserer alle børsnoterede selskaber undtaget finansielle selskaber og forsikringsselskaber og en model der kun analyserer på bankobservationer.
Den brede model fandt en positiv signifikant sammenhæng mellem NAS og AF, således at hvis NAS stiger så
stiger AF også. Endvidere finder der belæg for at de ikke er bestemt samtidigt, og revisorerne derved kan
tage en lav pris på revisionshonoraret for at få adgang det til lukrative NAS marked. Der findes ikke nogen
sammenhæng mellem NAS og revisors tilbøjelighed til tage forbehold eller modificere erklæringen. Der
findes dog en positiv signifikant sammenhæng mellem revisors uopsigelig ved klientvirksomheden og NAF.
Således at der ydes mere NAS, hvis revisor har revideres klientvirksomheden længe. Der ændres dog ikke
signifikant på fordelingen mellem NAF/AF i forbindelse med revisors ansættelse. Dette skyldes at AF også er
positiv signifikant i forhold til revisors ansættelse. Derved vil denne også stige over tid, så forholdet ikke vil
ændre sig signifikant.
Bankmodellen fandt en positiv signifikant sammenhæng mellem NAF og AF. Endvidere fandt den ud af at de
bestemt i fælleskab. Således er der mulighed for at revisorerne kan sænke prisen for at få fat i NAF honoraret ved en mulig klientvirksomhed. Hvis dette er tilfældet vil de gå ud over revisors uafhængighed. Således
er der to modsatrettede effekter herpå, og hypotesen om at NAF og AF er positiv relateret findes derfor
ikke sikker, H0 afvises. Derudover findes der ingen effekt mellem NAF og OPINION, samt igen effekt mellem
revisors uopsigelighed og NAF.
7 Konklusion
Opgaven har forsøgt at belyse problemstillingen mellem NAS og revisors uafhængighed fra flere vinkler.
Først er NAS blevet defineret som ydelser revisorerne levere til deres klientvirksomheder, der ikke er lovpligtig revision. Dette er således ikke nødvendigt for revisoren at være uafhængig for udførsel af disse opgaver da det er til hvervgivers egent brug, men det kan have en afsmittende effekt på uafhængigheden, der
kan gøre at revisoren ikke kan optræde i offentlighedens interesse mere. Hvis revisoren ikke kan opretholde sin uafhængig, kan revisoren ikke revidere klientvirksomheden og skal derved fratræde. Revisoren kan
opleve en eller flere af følgende trusler mod sin uafhængighed: Egeninteressetrussel, egenkontroltrussel,
advokeringstrussel, familiaritetstrussel, intimideringstrussel. Alle disse trusler kan forekomme i forbindelse
med levering af NAS til klientvirksomheden. Særligt kan der nævnes at egenkontroltruslen vil forekomme
når revisor levere en ydelse, som der så senere skal revideres på. Derved skal revisor kontrollere sig selv, og
kan derved ikke være uafhængig. Endvidere er den familiære trussel meget central, da revisoren for opbygget et stærkere bånd til klientvirksomheden gennem levering af NAS, og kan derved være mindre kritisk når
revisionen skal udføres.
Ved uafhængighed forstår uafhængighed i opfattelse og uafhængighed i fremtoning. Begge skal være opfyldt før en revisor kan erklære sig uafhængig. Det er vigtigt er revisoren er uafhængig i sit virke som offent51
lighedens tillidsrepræsentant, således at der er tiltro til at de oplysninger som er blåstemples af revisoren
er væsentlige rigtige. Dette betyder at hvis revisoren giver en blank påtegning på et regnskab, skal regnskabet give et retvisende billede af virksomheden. I revisorloven findes de nuværende regler omkring revision.
Revisionsloven er bygget op omkring artiklerne i det 8 direktiv. Således ligner den Europæiske revisionslovgivning, den danske. Der er dog indført mange muligheder i det 8 direktiv for at indføre særlige nationale
regler. Dette har Danmark gjort brug af til at udvide PIE definitionen (RL§21 stk. 3) til også at omfatte skatslige selskaber, kommuner, kommunale fælleskaber, virksomheder der er omfattet af tilsyn fra Finanstilsynets, samt store virksomheder hvis de opfylder en række kriterier. Derved omfatter den danske PIE ca. 500
flere virksomheder end det er kravet fra EU’s side. Dette kan være fint da der er strengere krav til disse
virksomheder i forhold til revision, men det medfører også ekstra byrder der kan præge virksomhedernes
evne negativt. RL § 24 er den store uafhængighedsparagraf som omhandlende forhold hvor revisor ikke kan
være uafhængig, forhold hvor revisor kan være uafhængig ved at foretage de rette sikkerhedsforanstaltninger, ekstra forhold hvor PIE revisor ikke kan være uafhængige, mulighed for at E&S fastsætter nærmere
regler, og de pligter revisionsvirksomheden har i forhold til at sørge for dens revisor er uafhængige, samt
dokumentation af dette. § 25 omhandler en obligatorisk partnerrotation for alle partner der reviderer PIE
virksomheder. Således at de skal rotere senest syv år efter tiltrædelse og holde to års pause fra revision af
det pågældende selskab. § 26 begrænser revisionsvirksomhederne til at de maksimalt må modtage 20 % af
deres omsætning fra en klientvirksomhed. Efter finanskrisen indtog i Europa, har Europa-kommissionen
endnu engang fået øjende op, hvor vigtig en rolle revisorerne spiller i samfundet, som ageren i skikkelse af
offentlighedens sikkerhedsrepræsentant. Derved indføres regler for at begrænse klientvirksomheders adgang til NAS, således at revisorerne trækkes væk fra det meget liberale marked for rådgivning m.m., som
NAS er en del af, og over imod i højere grad at være rene revisionsvirksomheder. Dette fremgår ikke direkte
i ændringerne til det 8 direktiv eller forordningen. Men det er en tanke Kommissionen har gået med siden
udsendelse af grønbogen, og det er nok ikke hovedårsagen til indførelsen af begrænsningerne i forbindelse
med NAS, at revisionsvirksomhederne i større grad skal fokusere på revision, men det kan blive en afledt
effekt heraf. At der er kommet dissideret forbud i forordningen artikel 5, mod visse NAS ydelser til PIE virksomheder, samt et maksimum i artikel 17 på hvor stor en del af de samlede indtægter der må komme fra
NAS, på 70 % i gennemsnit over minimum en treårig periode, står skarp i kontrast til at udviklingen siden
2009 har været modsat. Således at revisionsvirksomhederne solgte flere NAS og mindre revision. Generelt
kan der konkluderes at NAF er vigtig for revisionsvirksomhederne da 47 % af deres indtægter fra børsnoterede virksomheder kommer herfra.
I analyseafsnittet omfatter den brede model alle industrier undtagen finansielle virksomheder og forsikringsselskaber. Denne fremstilling viser en positiv sammenhæng mellem NAF og AF, hvilket ikke har nogen
betydning for revisors uafhængighed, desuden er NAF og AF ikke bestemt samtidig, således at revisoren
kan tage en lavere pris for AF for at få klientvirksomheden og derved adgang til NAS honoraret. Der findes
endvidere ikke signifikante indikationer på at NAS skulle have en indvirkning på hvorvidt en revisor afgiver
en påtegning med forbehold, eller modifikationer. Ved analyse af NAS og revisors uopsigelig ved klientvirksomheden findes der dog en positiv sammenhæng. Dette kan forstærke den familiære trussel, som kommer ved lange kontraktforhold yderligere. Den nye forordning indsætter et maksimal tidsramme hvor revisor og klientvirksomheden må være involveret på 10 år, men en cool off periode på 4 år. Det er dog muligt
at forlænge denne periode op til 24 år hvis visse forhold er opfyld. Således dæmpes den familieære trussel
der kan opstå når en revisor og klientvirksomheder har været involveret i en lang periode. Endvidere frem-
52
går det af analysen at AF også er signifikant positiv hen over ansættelsesperioden, således at der ikke er
signifikant dokumentation for at forholdet mellem NAF/AF rykkes ved et langvarig revision/klientforhold.
Der blev opstillet en separat bankmodel for at medtage flere observationer i analysen. Her fremgik det at
var en signifikant positiv sammenhæng AF og NAF. Dog fremgik det også at AF og NAF blev besluttet samtidig således at de influerer på hinanden. Dette betyder at revisorerne kan nedsætte prisen på AF for at yde
mere NAS, hvilket er en stor trussel mod uafhængigheden. Derudover blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem NAF og længen på revisor/klientforholdet, samt revisors afgivelse af forbehold og modificeret
erklæringer.
Alt i alt viser opgaven at NAS spiller en vigtig rolle for revisors uafhængighed, da der kan ligge store risicis
ved levering af NAS ydelser. Derfor er også et tilbagevendende emner igennem tiden, og det vil altid være
relevant, således at der kan reguleres løbende, uden det går ud over revisionsbranchens effektivitet.
8 Litteraturliste
8.1 Bøger
o
o
o
o
o
o
Eilifsen, A., Messier, W., Glover, S., & Prawitt, D. (2014). Auditing & Assurance services (3.
udgave). McGraw-Hill Education
Elm-Larsen R., (1991) økonomisk teori i revision (1 udgave) Samfundslitteratur
Elm-Larsen R., (2010) Offentlig revision - empiri og teori (2 udgave). Thomson Reuter
Füchsel, K., Gath, P., Langsted, L. B., & Skovby (2010). Revisor – regulering og rapportering
(2. udgave). Thomson Reuters
Holm, A. (2011). Videnskab i virkeligheden (1 udgave). Samfundslitteratur
Pedersen R., (1994) Revision: Funktion & vision. Foreningen af yngre revisorer
8.2Videnskabelige artikler
o
o
o
o
o
o
o
o
Basioudis I., Papakonstantinou, E., & Geiger, M. (2008). Audit Fees, Non-Audit Fees and Auditor Going-Concern Reporting Decisions in the United Kingdom
Cameran, M., & Perotti, P (2014). Audit Fees and IAS/IFRS Adoption: Evidence form the
Banking Industry
Hay, D., Kenchel, R., & Wong, N. (2006b) Audit Fees: A Meta-analysis of the Effect of Supply
and Demand Attributes
Hay, D., Li, K., & Li, V.(2006a). Non-audit Services and Auditor Independence: New Zealand
Evidence
Hay, D., Stacey, S. (2013). Auditor independence in New Zealand_ Further evidence on the
role of non-audit services.
Houghton, K., & Jubb, C. (1999). The Cost of Audir Qualifications: The Role of Non-Audit
Services
Simon, D. (1985) The Audit Services Market: Additional Empirical Evidence
Simunic, D. (1984) Auditing, Consulting, and Auditor Independence
53
o
o
Whisenant, S., Sankaraguruswamy, S., & Raghunandan, K., (2003). Evidence on the Joint
Determination of Audit and Non-audit Fees
Wines G. (1994). Auditor independence, Audit Qualifications and the provision of non-audit
services: A note
8.3 Love, bekendtgørelser, rapporter m.m.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Code of Ethics (2014). Retningslinjer for revisors etiske adfærd -Etiske regler for revisorer
Direktiv 2006/43/EF (2006). Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæriske Unions direktiv om lovpligtig revisions af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
Direktiv 2014/56/EU (2014). Europa-Parlamentets of Rådets Direktiv om ændringer af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Erhvervsstyrelsen (2014). Kommissorium vedr. ændring af revisorloven i henhold til 8 direktiv
Erhvervsstyrelsen (2015). Ændring af revisorloven
Forordning 537/2014 (2014). Europa-Parlamentets og rådets forordning om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af
kommissionens afgørelse 2005/909/EF
FSR begrebsramme(2015), FSR begrebsramme for erklæringers opgaver med sikkerhed
FSR notat (2015). Notat om afgrænsning af virksomheder af offentlig interessente
Grønbog respons (2010b). Summary of Responses EC Green Paper Audit Policy 110204
Grønbog (2010). Revisionspolitik: læren af krisen
Grønbog respons (2010a). FSR’s høringssvar
Revisorloven (2008). Lov 2008-06-17 nr. 468 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
Uafhængighedsbekendtgørelsen (2006). Bekendtgørelse nr. 663 af 26/06/2008
Uafhængighedsvejledningen (2009). Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed
Årsregnskabsloven (2013). Bekendtgørelse af Årsregnskabsloven
8.4 Anden litteratur
o
o
o
o
o
o
(Business 1). Alle KFX-selskaber er large cap på OMX-listen (2005)
http://www.business.dk/investor/alle-kfx-selskaber-er-large-cap-paa-omx-listen-opd
(Business 2). Knas I ægteskabet mellem erhvervsliv og revisorer (2013)
http://www.business.dk/finans/knas-i-aegteskabet-mellem-erhvervsliv-og-revisorer
(Business 3). Stor fusion af revisorer (2011) http://www.business.dk/raadgivning/storfusion-af-revisorer
(Dansk Industri). Sådan læser du et direktiv (2015)
http://di.dk/marked/drivvirksomhedieu/kombagomeu3/pages/saadanlaeserduetdirektiv.as
px
(Deloitte). Oversigt over services (2015)
http://www2.deloitte.com/dk/da/services/tax.html?icid=top_tax
(Dr 1). Revisorer: Har medansvar for finanskrisen (2010)
http://www.dr.dk/nyheder/penge/revisorer-har-medansvar-finanskrisen
54
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
(Europa 1) – Lovgivningsprocedurer (2010)
http://europa.eu/legislation_summaries/institutional_affairs/decisionmaking_process/ai00
16_da.htm
(Europa 2). Direktiver (2010)
http://europa.eu/legislation_summaries/institutional_affairs/decisionmaking_process/l145
27_da.htm
(Europa 3). Forordninger (2010)
http://europa.eu/legislation_summaries/institutional_affairs/decisionmaking_process/l145
22_da.htm
(Eviews 1) Two-stage Least Squares
http://staffweb.hkbu.edu.hk/billhung/econ3600/application/app09/app09.html
(Ey). Oversigt over services (2015) http://www.ey.com/DK/da/Services
(FSR 1). Den danske afgrænsning af PIEW bør ændres – generelle betragtninger (2015)
http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Om_revisor/Lovgivning%20og%20bekendtgoerel
ser/Den%20danske%20afgraensning%20af%20PIES%20boer%20aendres_120315
(FSR 2). Revisionshonorarer under pres (2013)
http://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Synlig%20kvalitet/KvalitetsNyt/Revisionshonorar
er_under_pres
(KL). Fællesskab og selskaber (2015) http://www.kl.dk/Fagomrader/Jura-ogforvaltning/Kommunalret/Fallesskaber-og-selskaber/
(KPMG) Oversigt over services (2015)
http://www.kpmg.com/dk/en/services/Pages/default.aspx
(PwC 1). Oversigt over services (2015) http://www.pwc.dk/da/organisation/services.jhtml
(PwC 2) tiltrængt opgør med overregulering
http://www.pwc.dk/da/presse/meddelelser/et-tiltraengt-opgoer-med-overregulering.jhtml
55