GENEREL LÆRERVEJLEDNING
www.mindthetrash.dk
Indhold
Introduktion ................................................................................................... 2
Kredsløbsforståelse og nye begreber .................................................................. 2
Vælg et forløb ..................................................................................................3
Tid og fleksibilitet ................................................................................................... 3
Hvad er eleverne optaget af? ................................................................................ 3
Differentiering ........................................................................................................ 4
Faglighed og skolereform ...................................................................................... 4
Cooperative learning og Mindthetrash.dk ........................................................... 5
Nudging – en ny måde at arbejde og tænke på ................................................... 6
FÆLLES MÅL .......................................................................................................7
Fokusområder i folkeskolen ................................................................................. 7
Natur og teknik (efter 4. klassetrin) ..................................................................... 8
Natur og teknik (efter 6. klassetrin) ..................................................................... 9
Dansk (efter 4. klassetrin) ................................................................................... 10
Dansk (efter 6. klassetrin) ................................................................................... 11
Matematik (efter 6. klassetrin) ........................................................................... 12
Madkundskab (efter 4./5./6./7. klassetrin)........................................................ 14
Håndværk og design (efter 4./5./6./7. klassetrin) ............................................. 15
Idræt (efter 5. og 7. klassetrin)............................................................................ 16
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
1
Introduktion
Der findes allerede en række undervisningsmaterialer om affald til grundskolen, så hvad
er nyt i ”Mind The Trash”?
Materialet sammenkobler som noget nyt begreberne affald og ressourcer. Under arbejdet
med forløbene skabes den kredsløbsforståelse, som er så vigtig for at forstå, hvorfor det
er en god ide at sortere og genanvende en større del af vores affald.
Man kan undervise mange timer i, hvordan man skal sortere sit affald og hvad det så kan
blive til, og måske endda understøtte undervisningen med en tur på genbrugsstationen.
Men hvis man ikke får et hvorfor med, bliver det en halv fortælling.
Kredsløbsforståelse og nye begreber
Den miljø- og affaldsfaglige tilgang i materialet er som nævnt baseret på en
kredsløbsforståelse af affald og ressourcer. Derfor vil undervisningsforløbene i høj grad
beskæftige sig med, hvor ressourcerne kommer fra, hvilke egenskaber de har, hvordan vi
bruger dem, og hvad der sker med dem efter endt brug; herunder affaldsforebyggelse,
genanvendelse og affaldssortering.
Vigtige begreber, som der arbejdes med i materialet, er blandt andre: Ressourcekredsløb,
skjult ressourceforbrug, den økologiske rygsæk, genbrug, genanvendelse,
affaldssortering, affaldsforebyggelse, ressourcer, råstoffer, grundstoffer, bæredygtighed
etc. Eleverne vil gennem brug af materialet blive stimuleret til at udvikle deres forståelse
af disse begreber samt deres faglige sprogbrug.
En del af begreberne vil sandsynligvis være fremmede for mange elever - eller eleverne vil
muligvis have en anden før-faglig forståelse af dem. Det vil derfor være vigtigt at bruge tid
på begrebsdannelsen, både undervejs og i opsamlinger, så der udvikles et fælles fagligt
sprog.
Undervisningsforløbene vil ofte være tilrettelagt, så de svære begreber bliver anvendt på
flere måder og i flere sammenhænge. På den måde knyttes de enkelte begreber både op
på konkrete ting, hands-on aktiviteter, i gruppearbejde, evalueringer og
klassediskussioner.
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
2
Vælg et forløb
Mindthetrash.dk indeholder 8 undervisningsforløb med en række aktiviteter om affald og
ressourcer. Her kan du få inspiration til, hvordan du bedst vælger forløb og tilrettelægger
din brug af mindthetrash.dk.
•
•
•
•
•
•
•
•
Forløbene kan fungere fleksibelt.
Forløbene rammer ind i elevernes hverdag, med emner og ting de kender.
Forløbene arbejder med forskellige læringsstile og metoder.
Forløbene har forskellig sværhedsgrad og kan differentieres.
Forløbene kan tilpasses den tid, der er til rådighed.
Forløbene kan bruges i tværfaglige sammenhænge og individuelt i flere forskellige
fag, fx matematik, dansk og natur/teknologi.
Forløbene har indbygget bevægelse i alle fag.
Forløbene giver mulighed for at arbejde med innovation og entreprenørskab, iht.
den nye folkeskolereform.
Tid og fleksibilitet
Hvert forløbs aktiviteter kan udføres uafhængigt af hinanden, men mange er fortløbende
og fungerer godt, hvis man tager dem kronologisk. Man skal derfor overveje, hvor meget
tid, man har til rådighed og finde det, der passer til tidsplanen.
Det er muligt at ”plukke” i materialet, så man laver aktiviteter fra forskellige forløb. Dette
vil give eleverne en bredere viden, men ikke så meget dybde på området. Store dele af
materialet fungerer efter det eksemplariske princip, hvor viden om et emne vil kunne
overføres til andre ting inden for affald og ressourcer.
Hvad er eleverne optaget af?
Det er vigtigt at fange eleverne med det forløb, man vælger. Det må gribe ind i det, de er
optaget af og som er relevant for dem. Fx er forløbet om madspild og emballage tiltænkt
skoler uden fælles madordning, da det tager udgangspunkt i elevernes eget
madpakkeaffald.
Generelt er forløbene dog tilrettelagt efter aldersgruppen. Fx er præmissen for forløb 8
(”Kan en bamse få nyt liv?”), at eleverne ikke længere leger med legetøj, men sikkert har
noget, som de ikke bruger længere. På samme måde tager materialets visualiseringer og
film udgangspunkt i ting, børnene kender. Men du kender dine elever bedst og kan vælge
det, de synes kunne være sjovest at arbejde med.
Det er vigtigt at vælge et forløb, der ikke blot i indhold, men også med selve aktiviteterne,
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
3
fanger eleverne.
•
•
•
•
•
Er dine elever vilde med at bruge deres mobiltelefoner, skal I måske arbejde med
o QR-løbet (forløb 4),
o Eller ”Er der ressourcer i en mobiltelefon?” (forløb 5)
Er eleverne til forsøg og undersøgelser, skal I vælge:
o ”Affaldets ressourcer” (forløb 1),
o ”Hvad er dit tøj lavet af?” (forløb 3),
o ”Produkternes skjulte ressourceforbrug” (forløb 2),
o eller ”Madspild og emballage” (forløb 6).
Lærer eleverne bedst, når de bevæger sig, er det oplagt at arbejde med
o ”Rundt om ressourcerne i en mobiltelefon” (forløb 4)
o eller ”Produkternes skjulte ressourceforbrug” (forløb 2).
Er eleverne optaget af selv at lave noget og arbejde innovativt, er gode valg
o ”Kan en bamse få nyt liv?” (forløb 8)
o eller ”Er pant kun for dåser og flasker?” (forløb 7).
Er eleverne mere eftertænksomme og gode til at fordybe sig, kan I arbejde med
o ”Er der ressourcer i en mobiltelefon” (Forløb 5).
På den måde kan du udvælge det forløb, der passer bedst til netop dine elever og deres
måde at lære på. Dette er dog blot en rettesnor, da forløbene veksler imellem de
forskellige måder at arbejde på.
Differentiering
Mindthetrash.dk behandler generelt nogle svære emner, derfor kan det være en god ide at
bruge lidt tid på at skabe en forforståelse og gennemgå især de nye ord, som eleverne vil
møde i materialet.
Der er ikke sat klassetrin på de enkelte forløb, fordi det kan virke som en begrænsning.
Derfor er det op til læreren at vurdere, om eleverne vil kunne gennemføre aktiviteterne.
Generelt kan man sige, at elektronikforløbene er lidt sværere end f.eks. forløb 1, der
handler om affaldets ressourcer mere generelt. Men det er tilstræbt, at alle kan
gennemføre aktiviteterne, enten individuelt, i grupper eller i fælleskab.
Faglighed og skolereform
Alle forløb er målrettet faget natur/teknologi, men vil både kunne kombineres med mange
andre fag og anvendes uden inddragelse af natur/teknologi. Det gælder især fagene:
•
•
•
Idræt: flere forløb arbejder med bevægelse og løb.
Matematik: flere forløb arbejder med matematiske undersøgelser, statistik,
brøkregning, procenter og små diagrampræsentationer.
Dansk: Der arbejdes med faglig læsning og sproglig forståelse i mange af
forløbene, og små skriveøvelser indgår i enkelte forløb.
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
4
Desuden er de nye fokusområder: bevægelse i alle fag, understøttende undervisning samt
innovation og entreprenørskab medtænkt i flere forløb.
Cooperative learning og Mindthetrash.dk
På grund af den høje grad af gruppearbejde i undervisningsforløbene, er det oplagt at
bruge ’Cooperative Learning’ (CL), men ikke en forudsætning. I det følgende kan du få
inspiration til, hvordan du kan arbejde med CL i forbindelse med mindthetrash.dk.
Emnet om affald er godt at bruge til det uformelle gruppearbejde som CL tilbyder. Fx kan
man omforme aktivitet 1 i forløb 1, til strukturen ”bordet rundt”, hvor eleverne på skift
skriver et stykke affald på et fælles papir. Denne struktur kan suppleres med strukturen
”en for alle”, når eleverne skal arbejde med, hvad der kan genbruges og genanvendes.
På samme måde kan man bruge nogle af de strukturer, der arbejder på tværs af teams
med ”eksperter”, til at supplere undervisningen i f.eks. pant- eller tekstilforløbet. Det
skaber en vidensdeling mellem grupperne.
I forhold til arbejdet med begrebsdannelse, som er en vigtig del af mindthetrash.dk, er det
oplagt at bruge f.eks. strukturen ”find min regel”, der hjælper eleverne til at kategorisere
forskellige ting og fænomener om affald og ressourcer i forhold til begreber som
bæredygtighed, ressource/affald, madaffald/madspild og genbrug/genanvendelse. I
forhold til målgruppen anbefales det, at man bruger rigtige genstande fremfor ord til
kategoriseringen.
Ligeledes er fx strukturen ”hjørner”, oplagt til opsamlinger og evalueringer på de forløb,
der gør brug af de ofte lidt komplicerede ressourcekredsløb. Du kan selv vælge, hvad de
skal diskutere i hjørnerne, men det er oplagt at tage udgangspunkt i, hvilke ressourcer der
bruges, og hvilken slags affald der laves.
Læs mere om CL og de forskellige strukturer i “Cooperative Learning - Undervisning med
samarbejdsstrukturer” (2006) af Spencer Kagan og Jette Stenlev, eller her.
Sammensætning af grupper (teams), samarbejde og fremlæggelse
Cooperative Learning kan også med fordel bruges i de aktiviteter og forløb, hvor eleverne
arbejder i grupper, enten med direkte forsøg eller innovativt. Disse grupper
sammensættes både med hensyn til elevernes faglige og sociale kompetencer, samt køn.
Det er i øvrigt årsagen til, at CL kalder grupperne for teams, fordi de skal sammensættes
så eleverne samarbejder bedst muligt på tværs af fagligt niveau og en række andre
faktorer. I undervisningsforløbene omtales disse samarbejdsenheder dog som grupper og
ikke teams.
Indenfor CL er det vigtigt, at du som lærer inddeler de enkelte teams, og der er nogle helt
enkle retningslinjer:
•
•
Teams’ne inddeles som heterogene teams, på tværs af fagligt niveau, køn og
sociale kompetencer.
Eleverne inddeles først og fremmest fagligt. En elev fra den dygtigste fjerdedel af
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
5
•
•
•
•
•
klassen, to fra den midterste, en fra den svageste.
Inddelingen i de tre lag kan både variere over tid og fra fag til fag.
Ideelt sammensættes to drenge og to piger. Tre drenge og en pige frarådes som
kombination.
Det anbefales at eleverne indenfor teamet arbejder sådan sammen, at de
svageste og dygtigste hver arbejder sammen med en midter-elev. Således
arbejder eleverne hele tiden sammen med nogle fra nærmeste udviklings zone.
I teams med 5 arbejder to elever som ”tvillinger”.
Eleverne arbejder i faste teams i 4-6uger
Denne måde at lave gruppearbejde på understøttes af undervisningsforløbene på
mindthetrash.dk, hvor eleverne i flere aktiviteter skal arbejde sammen om at løse såvel
praktiske som kognitive opgaver. Her bliver det muligt for alle elever at bidrage, uanset
faglig-niveau, hvilket er en af de vigtigste ting i CL.
Desuden er det tænkt ind i flere af de forsøg, eleverne skal lave, at de indtager forskellige
arbejdsroller. Du kan med fordel styre denne fordeling eller lade eleverne vælge efter lyst
og aftale med dem, at de bytter undervejs.
Denne inddeling af roller kan desuden understøtte de fremlæggelser og præsentationer,
som også er centrale aktiviteter i mange af forløbene. Med rollerne har eleverne allerede
nogle ansvarsområder i forhold til at formidle, hvad de gjorde, og hvad de fandt ud af.
Strukturen omkring at skifte roller er desuden med til at gøre det muligt for eleverne at
samarbejde om præsentationen og supplere hinanden i fremlæggelsen.
Nudging – en ny måde at arbejde og tænke på
Undervisningsmaterialet i ”Mind The Trash” lægger i høj grad vægt på, at eleverne opnår
viden omkring affald og ressourcer gennem information, diskussion og praktiske opgaver,
og at denne viden vil have indflydelse på deres daglige adfærd.
Viden og information om affald og ressourcer er et godt udgangspunkt, men vi ved, at det
kan være svært at opnå en varig adfærdsforandring alene ud fra gode intentioner. Vores
opmærksomhed er begrænset i hverdagen, og særligt i skolen, hvor det faglige og det
sociale fylder meget.
Det kan derfor være nyttigt med et lille puf – eller ”nudge” som det hedder på engelsk –
hvor der i materialet tages hensyn til det det sociale og den begrænsede opmærksomhed.
Nudge er de seneste år blevet et populært redskab til adfærdsforandring. Tilgangen
baserer sig på forskning i adfærd, og lægger særligt vægt på, at vi lettere opnår en reel
forandring ved at bygge løsninger, som tager højde for vores menneskelige kognitive
begrænsninger.
I forløb 1 er der således lavet to ekstra aktiviteter som er bygget op omkring nudgetilgangen. Det anbefales, at de laves i forlængelse af de andre aktiviteter i forløb 1.
DEN GENERELLE LÆRERVEJLEDNING
6
FÆLLES MÅL
Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 10. klasse, som trådte i kraft i august 2015. Undervisningsmaterialet
berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og teknik, dansk, matematik, madkundskab, håndværk og design, samt idræt.
Hvordan de forskellige undervisningsforløb dækker Fælles Mål for disse fag, præsenteres her.
Fokusområder i folkeskolen
Fokus
Forløb 1
Forløb 2
Forløb 3
Forløb 4
Forløb 5
Forløb 6
Forløb 7
Forløb 8
Bevægelse i alle fag
-
X
-
X
-
-
(X)
-
Innovation og entreprenørskab
-
-
X
-
-
(X)
X
X
Understøttende undervisning
X
X
-
X
-
-
-
X
IT og medier
X
X
X
X
X
X
X
X
Natur og teknik (efter 4. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven har viden om og kan sortere og klassificere efter naturfaglige kriterier.
X
X
X
-
-
X
-
X
Eleven har viden om identifikation af stoffer og materialer i produkter fra hverdagen.
X
X
X
X
X
X
(X)
X
Eleven har viden om enkel produktudvikling og kan beskrive sammenhængen mellem behov for og
udvikling af et produkt.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til
ressource.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om symbolsprog i modeller samt modellers detaljeringsniveau, og kan anvende enkle
modeller til at vise helheder og detaljer.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan beskrive forsyningen med vand, el og varme samt spildevands- og
affaldshåndtering.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv, heriblandt
hvordan mennesket har påvirket naturen.
X
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
-
Eleven har viden om fagord og begreber og kan mundtligt og skriftligt anvende dem.
X
X
X
X
X
X
X
X
FÆLLES MÅL
8 Natur og teknik (efter 6. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter, og har viden om deres egenskaber og kredsløb.
X
X
X
X
X
X
(X)
X
Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan med enkle sammensatte procesmodeller beskrive forsyningsproduktion og
teknologi.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden nedbrydning af stof.
-
-
-
-
-
X
-
-
Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet, sætte det i et bæredygtigt perspektiv og
har viden om centrale interessemodsætninger.
X
X
X
X
(X)
X
X
X
Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed og produktioners afhængighed samt påvirkning
af naturgrundlaget.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier og give en enkel miljøvurdering af produkter og
produktioner.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt, og har
viden om forskellige natursyn.
X
(X)
(X)
X
(X)
X
(X)
Eleven har viden om og kan forklare om sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder og kan diskutere energikilder i et
bæredygtighedsperspektiv.
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
Eleven har viden om og kan mundtligt såvel som skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og
teknologiske fagord og begreber.
X
X
X
X
X
X
X
X
FÆLLES MÅL
9 Dansk (efter 4. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven kan strukturere sin baggrundsviden og har viden om metoder til strukturering af viden.
X
-
-
(X)
-
X
(X)
-
Eleven har viden om oplevelses- og fagliglæsning.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster.
-
-
X
-
-
-
X
X
Eleven har viden om og kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse
af teksten
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan samtale om teksters budskaber
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan begå sig i et virtuelt univers
X
X
X
X
X
X
X
X
FÆLLES MÅL
10 Dansk (efter 6. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om morfemer og kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele i fagtekster.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven kan vurdere teksters anvendelighed.
X
X
X
X
X
X
X
X
Eleven har viden om og kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i
samarbejde med andre.
-
-
X
-
-
X
X
(X)
Eleven kan fremlægge sit produkt for andre.
-
-
X
-
-
X
X
(X)
Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer og har viden om frie og formaliserede samtaleformer.
X
X
X
X
-
X
X
-
Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre.
-
-
X
-
-
X
X
FÆLLES MÅL
11 Matematik (efter 6. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven har viden om kendetegn ved lukkede, åbne og rene matematiske problemer samt problemer, der
vedrører omverdenen.
X
X
X
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning, herunder med
digitale værktøjer.
X
X
X
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde, herunder undersøgende
arbejde med digitale værktøjer.
X
-
X
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan anvende ræsonnementer til at udvikle og efterprøve hypoteser.
X
-
X
-
-
X
(X)
-
Eleven har viden om og kan oversætte regneudtryk til hverdagssprog.
X
X
-
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan oversætte mellem hverdagssprog og udtryk med matematiske symboler.
X
X
-
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik, herunder
med digitale medier.
(X)
X
-
-
-
X
X
-
Eleven har viden om og kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt.
X
X
-
-
-
X
(X)
-
Eleven har viden om og kan anvende hjælpemidler med faglig præcision og efter formål, herunder digitale
værktøjer.
X
X
-
-
-
X
-
-
Eleven kan anvende decimaltal og brøker i hverdagssituationer.
-
X
-
X
-
X
X
-
FÆLLES MÅL
12 Eleven har viden om og kan anvende procentbegrebet.
X
-
-
X
-
X
X
-
Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal.
x
X
-
-
-
X
-
-
Eleven har viden om strategier til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative tal.
-
X
-
X
-
X
X
-
Eleven kan udføre og har viden om strategier til beregninger med procent, herunder med digitale
værktøjer.
X
X
-
-
-
X
X
-
Eleven kan gengive træk fra omverdenen ved tegning samt tegne ud fra givne betingelser.
X
-
X
-
-
-
-
-
Eleven har viden om, kan anvende og tolke grafiske fremstillinger af data
(X)
-
-
-
-
-
-
-
Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser, samt har viden om metoder til at
behandle og præsentere data, herunder med digitale værktøjer
(X)
-
-
-
-
-
(X)
-
Eleven har viden om og kan sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser og enkle statistiske
deskriptorer
(X)
-
-
-
-
-
(X)
-
FÆLLES MÅL
13 Madkundskab (efter 4./5./6./7. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven har viden om og kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø
-
-
-
-
-
X
-
-
Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings og konserveringsprincipper
-
-
-
-
-
X
-
-
Eleven kan vurdere mads holdbarhed og har viden om mikroorganismer
-
-
-
-
-
X
-
-
Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen
(X)
X
-
-
-
X
-
-
Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed og kan vurdere miljømæssige konsekvenser af
madhåndtering
(X)
X
-
-
-
X
-
-
Eleven har viden om og kan vurdere faktorer der påvirker madforbrug
-
-
-
-
-
X
-
-
FÆLLES MÅL
14 Håndværk og design (efter 4./5./6./7. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
X
X
X
-
(X)
-
-
-
Eleven har viden om materialers forarbejdningsmuligheder
X
X
X
-
(X)
X
-
-
Eleven har viden om og kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med
digitale værktøjer
X
-
X
-
-
-
X
X
Eleven kan udvikle ideer fra hverdagslivet og har viden om brug af informations- og inspirationskilder
X
-
X
-
-
-
X
X
Eleven har viden om præsentationsformer og kan præsentere eget produkt, herunder med digitale
værktøjer
X
-
X
-
-
-
X
X
FÆLLES MÅL
15 Idræt (efter 5. og 7. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål
Forløb
1
Forløb
2
Forløb
3
Forløb
4
Forløb
5
Forløb
6
Forløb
7
Forløb
8
Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvar i idrætslige aktiviteter, og kan indgå konstruktivt i løsning
af idrætslige opgaver med andre.
-
X
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om processer i gruppearbejde.
-
X
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om og kan udføre sammensatte bevægelser inden for løb, spring og kast.
-
X
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om og kan udføre samt tilrettelægge opvarmningsøvelser.
-
-
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om og kan udføre basal grundtræning.
-
-
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om og kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser.
-
-
-
X
-
-
-
-
Eleven har viden om og kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier.
-
-
-
X
-
-
-
-
FÆLLES MÅL
16