Espe Skole søger kreativ matematiklærer.

Temaer i Naturværkstedet
1. Skoven som levested
Historie, natur og teknik
Oplæg om skoven som biotop, om træerne som organismer og som brugsgenstande
gennem tiden. Bagefter skal vi i skoven. Vi finder træ til fremstilling af krybskyttefløjter,
laver smykker af hyldeperler, leger naturbingo i skoven og afslutter evt. med snobrød
over bålet.
Klassetrin: 0-5 kl.
2. Træerne i skoven og plantebestemmelse Historie, natur og teknik
Oplæg om skoven som biotop, om dyrene der bor i den og om træerne som levende
organismer. Tur i skoven, hvor vi har fokus på udvalgte træer, deres udseende, navn og
frugter. Vi finder træ til fremstilling af krybskyttefløjter, laver smykker af hyldeperler,
leger naturbingo i skoven og afslutter evt. med snobrød over bålet.
Klassetrin: 0-5 kl.
3. Jorden som biotop og jordbestemmelse natur og teknik
Oplæg om hvordan jord bliver til, om jordens bestanddele og hvilke dyr og planter der
lever i jorden. Eleverne lærer om forskellig slags jord man kan finde i skov og på marker.
Hvilke planter vokser bedst hvor, og hvad skal der til for at en plante kan vokse. Vi skal i
skoven og indsamle prøver, artsbestemme dyr, igangsætte forsøg med spiring som
eleverne får med hjem og kan observere på i ugerne efter. Vi laver forsøg med forskellige
former for jord og taler om jordens egenskaber i sammenhæng med miljø og udvaskning
af næringsstoffer.
Klassetrin: 4-6 kl.
4. Urtegårdens planter som medicin Historie, natur og teknik
Oplæg om middelalderens apotek, urternes magiske og helbredende virkning. Der er
fokus på klostrene og deres urtegårde, hvilke urter man brugte medicinsk som te, udtræk
og kolde omslag. Der fortælles historier og vises eksempler på de dødelige planter, som
stadig er at finde i haverne. Eleverne prøver at morte og blande forskellige salver og kolde
omslag, der i gamle dage blev brugt til at helbrede og hele. Der er mulighed for at prøve
planteruten med tip en 13’er om klosterurternes egenskaber. Vi slutter af med at lave
urtete over bål og snobrød med skvalderkål.
Klassetrin: 4-6 kl.
5. Eventyrskoven Dansk, natur og teknik
Oplæg om naturen i eventyret. Vi tager udgangspunkt i et kendt eventyr. Eleverne bliver
opmærksomme på dyr, planter eller væsener i eventyret og stikord noteres (af lærer).
Bagefter tager vi i skoven for at se, om vi kan finde dyret eller måske spor efter dyret. Der
er mulighed for at arbejde videre hjemme med dyr og planter, artsbestemmelse, udseende,
familier, levevis og forplantning. I skoven laver vi en kimsleg og kategoriserer effekterne
herefter. Der kan også arbejdes med lege omkring ordklasser (tillægsord, navneord,
udsagnsord).
Klassetrin: 0-5 kl.
6. Spor i landskabet natur og teknik
Oplæg om dyrespor i skoven. Vi skal i skoven, lede efter dyrespor og indsamle materiale
til kategorisering. Der er mulighed for at tage gipsaftryk af dyrespor i jorden. Eleverne
afslutter dagen med at lave bål af det brænde, de har hentet i skoven, og nyder den
medbragte madpakke.
OBS: Der er flere muligheder for tværfaglige undervisning i Naturværkstedet. Individuelt
planlagte temaer kan aftales nærmere med jer. Lærer i værkstedet er uddannet
natur/teknik- og biologilærer.