SBB - Leverandørportal

Særlige betingelser og beskrivelser
Entreprise 6714.103
Bro- og sporarbejder
Holstebromotorvejen
Holstebro N – Aulum
April 2015
Bro nr. 64-0-375.00, OF af bane Esbjerg - Struer (Holstebro), Reg. nr. 21334
Bro nr. 64-0-332.00, OF af Gedbovej, Reg. nr. 21347
Bro nr. 64-0-329.00, OF af bane Holstebro - Vejle (Tvis), Reg. nr. 21348
Bro nr. 64-0-326.00, OF af Morrevej, Reg. nr. 21349
SIDE
2 af 159
Indhold 6714.103
INDHOLDSFORTEGNELSE
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ....................................................... 3
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Alment ...................................................................................................................................................3
Orientering ............................................................................................................................................3
Udbud ...................................................................................................................................................3
Spørgsmål til udbudsmaterialet ............................................................................................................5
Tilbud ....................................................................................................................................................5
Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet ...........................................................................................6
SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 8
A. Aftalegrundlaget ....................................................................................................................................8
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring .........................................................................................................14
C. Entreprisens udførelse ........................................................................................................................15
D. Bygherrens betalingsforpligtelse .........................................................................................................22
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse .....................................................................................................25
F. Arbejdets aflevering ............................................................................................................................27
G. Mangler ved arbejdet ..........................................................................................................................28
I.
Særligt om ophævelse ........................................................................................................................29
J.
Tvister .................................................................................................................................................29
Bilag 1 Klausul om beskæftigelse af praktikanter (Bilag til SB ad § 18) ..................................................30
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 32
Styring og samarbejde ................................................................................................................................32
Arbejdsplads ...............................................................................................................................................48
Jordarbejder ................................................................................................................................................67
Afvanding ....................................................................................................................................................76
Bundsikring af sand og grus .......................................................................................................................87
Stabilt grus ..................................................................................................................................................89
Varmblandet asfalt ......................................................................................................................................91
Fundering ....................................................................................................................................................94
Stillads og form ...........................................................................................................................................99
Slap armering ............................................................................................................................................108
Spændt armering ......................................................................................................................................112
Beton .........................................................................................................................................................115
Broautoværn og –rækværker ....................................................................................................................120
Fugtisolering ..............................................................................................................................................125
Brobelægninger .........................................................................................................................................128
Lejer ..........................................................................................................................................................135
Elastiske fuger...........................................................................................................................................136
Andre arbejder ..........................................................................................................................................138
Bane ..........................................................................................................................................................142
SIDE
3 af 159
BUT 6714.103
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)
1.
Alment
Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det
udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud.
BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.
2.
Orientering
Denne entreprise er en del af etape 6714 Holstebro N - Aulum, som udgør den nordlige
del af vejforbindelsen Holstebro - Herning.
Entreprisen er benævnt ”6714.103 Bro- og sporarbejder” og omfatter udførelse af 4 bygværker, heraf 2 overføringer af vej og 2 baneoverføringer. Bygværkerne er beliggende på
den fremtidige motorvejsstrækning startende i st. 25.0 (syd) og sluttende i st. 11.0 (nord).
Entreprisen er beliggende i Region Midtjylland og Holstebro Kommune.
Følgende entrepriser beliggende i entreprisens nærhed udføres sideløbende med denne
entreprise:
 6714.001 Tvis – Aulum, Jord-, belægnings- og bygværksarbejder
 6714.201 Mejrup - Tvis, Jord- og belægningsarbejder
 6714.101 Dalbro Tvis Å
 6714.100 Dalbro Storå og UF af Hodsagervej
 6714.002 Måbjerg – Mejrup, Jord-, belægnings- og bygværksarbejder
 6714.200 Nordre Ringvej, jord- og belægningsarbejder
 Ledningsarbejder
Der henvises til SB ad § 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang.
Arbejdet skal udføres i perioden juli 2015 – juni 2017.
3.
Udbud
3.1
Udbudsform
Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet.
Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.
3.2
Kontraktform
Arbejdet udbydes i hovedentreprise.
SIDE
4 af 159
BUT 6714.103
3.3
Udbudsmateriale
Udbudsmaterialet omfatter:
 Nærværende BUT
 Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad § 2, stk. 2, fra og med pkt. C
 Tilbudsliste
 Udbudsbekendtgørelse
3.4
Bedømmelsens faser
Bedømmelsen sker i 2 faser:

Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes

Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes
til de bydende
3.5
Udvælgelse
3.5.1
Serviceattest
Bygherren forbeholder sig ret til at kræve, at den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter
at indgå kontrakt, forinden kontraktindgåelse fremlægger serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal i givet fald foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder
gammel.
3.5.2
Kriterier for udvælgelse
Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III.2.
3.6
Tildeling
Kriterium for tildeling er laveste pris.
3.7
Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.
Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser
vedrørende ovenstående via følgende links:
Skatter og afgifter
Miljøbeskyttelse
http://www.skat.dk/
http://mst.dk/
Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt
http://arbejdstilsynet.dk/
SIDE
5 af 159
BUT 6714.103
4.
Spørgsmål til udbudsmaterialet
Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb.
Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det
er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb.
Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail til [email protected] med kopi til [email protected]
og [email protected].
Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på
www.vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud senest 6 kalenderdage før
tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål.
Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før
tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ
eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende.
Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”6714.103
Spørgsmål vedr. ………”
5.
Tilbud
5.1
Alternative tilbud
Oplysning om alternative tilbud fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. II.1.9.
5.2
Forbehold
Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil
være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende
elementer i udbudsmaterialet.
Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist.
Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst
muligt omfang undgås.
SIDE
6 af 159
BUT 6714.103
5.3
Aflevering og åbning af tilbuddet
Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket ” 6714.103 Bro- og sporarbejder”. Mærkat
til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse,
e-mail adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6.
Tilbud skal afleveres i 1 eksemplar.
Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som
pdf med underskrift og som Excel.
Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn.
Tilbud skal være modtaget hos
Vejdirektoratet, receptionen
Thomas Helstedsvej 11
8660 Skanderborg
senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud.
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist.
Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede.
Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.
5.4
Vedståelse af tilbud
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen.
6.
Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet
Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet.
Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt, jf. Implementeringsbekendtgørelsen nr. 712 af 15. juni 2011, § 12.


Udfyldt og underskrevet tilbudsliste
Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud
Bilag vedr. udvælgelse:
 Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår
(revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab). For virksomheder, der har været
etableret i mindre end 3 år, fremsendes oplysningerne for så lang en periode som
muligt. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysnin-
SIDE
7 af 159
BUT 6714.103
gerne gives for hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal opfylde mindstekravet.

Referenceliste, der omfatter udførelse af betonbroer og sporarbejder inden for de
seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, entreprisesum, udførelsestidspunkt samt kort beskrivelse af
projektet. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes oplysninger for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede tekniske
kapacitet skal opfylde mindstekravet.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.
SIDE
8 af 159
SB 6714.103
SÆRLIGE BETINGELSER (SB)
A.
Aftalegrundlaget
Ad § 1
Almindelige bestemmelser
Ad § 1, stk. 1
Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De
enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.
Ad § 1, stk. 2
Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler
på parternes vegne.
Ad § 1, stk. 3
Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92.
Ad § 1, stk. 5
Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31.
december.
Ad § 2
Bygherrens udbud
Ad § 2, stk. 1
Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra
tilbudsdagen.
Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne
entreprise med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer.
Ad § 2, stk. 2
Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder.
Entreprisen omfatter i hovedtræk:
 Udførelse af 4 bygværker
o 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
o 21347 OF af Gedbovej
o 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
o 21349 OF af Morrevej

Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, belægning-, og autoværnsarbejder
for de 4 bygværker

Sporarbejder ved bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) og
bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)

Justering af spor op til 1 år efter aflevering og idriftsættelse af spor ved bygværk
21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget.
Entreprisen indeholder følgende hovedmængder:
3
ca.
52.000 m
råjordsarbejder
3
ca.
3672 m
levering af indbygningsegnet råjord
SIDE
9 af 159
SB 6714.103
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
13.500
143
2.100
4.000
33.000
2.500
3.000
4.500
300
1.900
2.500
2.000
120
275
670
2.000
1020
37.000
7.000
3
m
t
3
m
3
m
3
m
m
3
m
2
m
t
m
3
m
2
m
3
m
m
2
m
m
m
3
m
3
m
muldafrømning
asfalt opbrydning
bundsikringsgrus
stabilt grus
muldudlægning
afvandingsledninger
forsinkelsesbassiner
græssåning
slap armering
spændt armering
beton
fugtisolering
brobelægning
broautoværn
skråningsbeklædning
Optagning og bortskaffelse af skinner
Levering af nye skinner
Levering og indbygning af sandfyld i banedæmning
Underballast og bundskærver
For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:
A. Entrepriseaftalen
B. Entreprenørens tilbud.
C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser.
D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af april 2015.
E. Særlige betingelser (SB) af april 2015.
F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af april 2015.
G. Udførelsestidsplan, april 2015
H. Tegninger
 Tegningsbilag, entreprise 6714.103 Bro- og sporarbejder, april 2015
 Sikringsplaner – arbejdstegninger til ovk. 24, april 2015
I.
IKT-beskrivelse, april 2015
J.
Sporspærringer, Overlevering til drift samt jernbanesikkerhed, april 2015
K. Myndighedsgodkendelser
SIDE
10 af 159
SB 6714.103



Nedsivnings- og udledningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 19
og 28 af juli 2014, Holstebro Kommune
Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand, Bro nr. 64-0-329.00 OF af bane Holstebro – Vejle
Vurderinger i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning og bortledning af
oppumpet grundvand, Bro nr. 64-0-329.00 OF af bane Holstebro – Vejle
L. Ledningsprotokol entreprise 6714.103, april 2015 med tilhørende tegninger.
M. Vandsynsprotokoller

Vandsynsprotokol med tilhørende tegninger, St. 1,0 km – 16,6 km, Holstebro
Kommune, marts 2015

Vandsynsprotokol med tilhørende tegninger, St. 16,6 km – 25,0 km, Holstebro
Kommune, marts 2015
N. Miljørapporter med tilhørende bilag
 Kortlægning af invasive arter på etape 6714 Holstebro N – Aulum
O. Arbejdsmiljø:
 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS), april 2015
P. Udbudskontrolplaner for bane (UKP), april 2015
Q. Forhindringsplan for spor ved OF af bane, 21349 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
og 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro), april 2015
R. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag:

6714 Holstebro – Aulum, Bro 64-0-326 OF af Morrevej st. 24.915, 2014-09-18

6714 Holstebro – Aulum, Bro 64-0-329 OF af bane st. 24.168, 2014-09-25

6714.R09 Holstebro N – Aulum, BRO 64-0-332.00 OF af Gedbovej, 2014-12-06

6714 Holstebro – Aulum, Bro 64-0-375 OF af bane st. 11.155, rev. 1, 2015-0310

6714 Holstebro – Aulum, Geoteknisk Datarapport 1, Detailundersøgelse, Nordre
Ringvej st. 1.0-3.5 og 10.2-11.2, Marts 2015

6714 Holstebro – Aulum, Geoteknisk Hovedrapport 1, Detailundersøgelse, Nordre Ringvej st. 1.0-3.5 og 10.2-11.2, Marts 2015

6714 Holstebro – Aulum, Geoteknisk Hovedrapport 3, Detailundersøgelse, Mv.
st. 16.6-25.0, Februar 2015 – Revision 1

6714 Holstebro – Aulum, Geoteknisk Datarapport 3, Detailundersøgelse, Mv. st.
16.6-25.0, Februar 2015 – Revision 1
S.
Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB):
AAB - Styring og samarbejde, februar 2011
AAB - Arbejdsplads, november 2007
AAB - Jordarbejder, juni 2006
AAB - Afvanding, december 2010
AAB - Bundsikring af sand og grus, november 2003
AAB - Stabilt grus, november 2003
AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012
AAB - Brolægningsarbejder, september 2007
SIDE
11 af 159
SB 6714.103
AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011
AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011
AAB - Broautoværn og -rækværker, september 2011
AAB - Betonbro. Fundering, august 2012
AAB - Betonbro. Stillads og form, august 2012
AAB - Betonbro. Slap armering, august 2012
AAB - Betonbro. Spændt armering, august 2012
AAB - Betonbro. Beton, august 2012
AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011
AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, januar 2015
AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte, februar 2009
(11.1-11.6), brobelægninger november 2006
(11.7-11.8), brobelægninger november 2004
AAB - Bilag, Betonbroer, Brobelægninger, oktober 2013
AAB - Betonbro. Lejer, august 2012
AAB - Betonbro. Elastiske fuger, november 2012
T.
AB 92
U.
Standarder (DS og DS/EN) som findes på http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger,
anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse
og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen
for aflevering af tilbud.
V. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.:
 Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, juli 2014
 Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift. Oktober 2013
 Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift.
Oktober 2013
 Håndbog. Midlertidig vejafmærkning. Anlæg og drift. Maj 2013
W. Banedanmarks bestemmelser ”Generelle arbejdsbeskrivelser” (GAB): Alle gældende
Generelle arbejdsbeskrivelser (GAB) på udbudstidspunktet, findes på www.bane.dk
> Erhverv > Arbejde i og ved spor Banedanmarks bestemmelser for arbejde i og ved
spor, findes på www.bane.dk > Erhverv > Arbejde i og ved spor Banedanmarks tekniske normer og regler, findes på www.bane.dk > Erhverv > Tekniske normer og regler
X. Øvrige forskrifter
 Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. September 2005
 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Juni 2010
 Tilsynshåndbog for støbestilladser. Januar 2013
 Tilsynshåndbog for betonbroer. August 2010
 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Oktober 2010
 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011
 Nedsivningsbassiner, 1. marts 2013
SIDE
12 af 159
SB 6714.103
Det under punktnumrene C - R nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud.
Det under punktnumrene V nævnte materiale kan hentes på Bane.dk >Erhverv
Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk
Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Nyttige genveje > Forkortelseslister.
Ad § 2, stk. 3
Arbejdet kan påregnes overdraget 3 uger efter afgivelse af tilbud og kan påregnes tilladt
igangsat i marken umiddelbart derefter.
Følgende tidsfrister skal overholdes:
1. Igangsætningsfrist
Der skal senest 4 uger efter kontrahering foreligge en arbejdsplan, jf. SAB – Styring og
samarbejde, afsnit 3.1
2. Deltidsfrister
Deltidsfrist 2a
Spærring af jernbanespor ved bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis) skal
være ophævet (ibrugtagning) senest 31. juli 2016, kl. 03:00.
Arbejderne på brostedet skal være så vidt fuldført, at der ikke må udestå arbejder, der
kræver efterfølgende ændringer af den planlagte togdrift.
Deltidsfrist 2b
Følgende skal være fuldført, klar til delaflevering senest 31. august 2016:
 Bygværk 21347 OF af Gedbovej
 Bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
 Bygværk 21349 OF af Morrevej
 Forlægning af Lille Urlundvej
Deltidsfrist 2c
Spærring af jernbanespor ved bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
skal være ophævet (ibrugtagning) senest med udgangen af sporspærringsperiode i maj
2017 (Se SAB - Styring og samarbejde, afsnit 3 Arbejdsplan).
Arbejderne på brostedet skal være så vidt fuldført, at der ikke må udestå arbejder, der
kræver efterfølgende ændringer af den planlagte togdrift.
3. Færdiggørelsesfrist
Arbejdet skal i sin helhed være fuldført, klar til aflevering senest 30. juni 2017, ekskl. følgende arbejder:
 Ved bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro): Udførelse af målinger af spor, justeringer af spor samt levering af tilhørende dokumentation i op til 1
SIDE
13 af 159
SB 6714.103

år efter ibrugtagningen (se SAB Bane, afsnit 3.7.5 og afsnit 3.4.9), dog tidligst når
dokumentation for sidste måling og justering er accepteret af bygherren.
Ved bygværkerne 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) samt 21348 OF
af bane Holstebro – Vejle (Tvis): 1 års justering
Ad § 2, stk. 4
Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.
Ad § 2, stk. 6
Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed.
Ad § 3
Entreprenørens tilbud
Entreprisen gennemføres i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr.
477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31. marts, § 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle arbejder, der er omfattet af
bekendtgørelsen, i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
For øvrige arbejder ydes heller ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan.
Ad § 3, stk. 1
Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er
bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne,
idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling.
Ad § 3, stk. 3
Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på
en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes
uændret.
Ad § 3, stk. 4
Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder
adgangsforhold.
Ad § 4
Entrepriseaftalen
Ad § 4, stk. 1
I det omfang, en ydelse ikke måtte være nærmere specificeret i entrepriseaftalen, men er
en nødvendig og naturlig del af entreprisen, forpligter entreprenøren sig til at levere denne
ydelse i en standard svarende til entreprenørens øvrige ydelser efter entrepriseaftalen.
Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt.
Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i kontraktmaterialet
ikke opfyldes.
Ad § 5
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
Ad § 5, stk. 1
Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende
bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af
denne kontrakt.
SIDE
14 af 159
SB 6714.103
Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold.
Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks.
gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren.
Ad § 5, stk. 2
Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske
til anerkendt pengeinstitut.
Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdokument”. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt.
Ad § 5, stk. 4
Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden
igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører.
Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv.
B.
Sikkerhedsstillelse og forsikring
Ad § 6
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
Ad § 6, stk. 1
Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt.
Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af bygherren.
Ad § 6, stk. 2
Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen.
Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og
fradragsarbejder.
Ad § 6 stk. 3
Nedskrivning af sikkerheden til 2% sker kun på bygherrens foranledning efter begæring
herom fra entreprenøren.
Ad § 6, stk. 6
Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af anlægget før
endelig aflevering.
Ad § 8
Forsikring
Ad § 8, stk. 2
Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og
eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.
SIDE
15 af 159
SB 6714.103
Ad § 8, stk. 3
Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er
tegnet og præmien betalt.
Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen
ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.
C.
Entreprisens udførelse
Ad § 9
Arbejdsplan og afsætning
Ad § 9, stk. 1
Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af
AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.
Ad § 9, stk. 2
Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.
Ad § 10
Entreprenørens ydelse
Ad § 10, stk. 1
Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og
beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v.
Gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb og
på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse.
Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke angår
alternativer, idet der henvises til BUT, afsnit 5.1, mht. bestemmelser angående alternativer.
Færdselsregulerende foranstaltninger
Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden
for 1 time efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi eller vejmyndighed, ifalder der entreprenøren en bod på 10.000 kr., ekskl.
moms, pr. påtale:
 Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte
afmærkningsplan
 Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol,
og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning
Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte
afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning.
En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse.
Ad § 10, stk. 2
Bygherreleverancer
SIDE
16 af 159
SB 6714.103
De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos
bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret.
Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit:
 Årstalsplader
Materialer skal overtages af entreprenøren på aftalte steder.
Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen.
Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning.
Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige
fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere
for modtagelsen.
Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne
terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer.
Det evt. tiloversblevne materiale fra bygherreleverancer eller opbrudte materialer forbliver
bygherrens ejendom og entreprenøren skal – efter bygherrens nærmere anvisning - oplægge det ved afslutning af arbejdet – eller af det pågældende delarbejde.
Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse
Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg,
betales af entreprenøren.
Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv.
Bygherren afholder afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg
Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente konstruktioner samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren.
SIDE
17 af 159
SB 6714.103
Ad § 11
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
Ad § 11, stk. 1
Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit
2.
Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet.
Dokumentation og prøver skal ske i henhold til krav i udbudsmaterialet, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, som udføres hos underentreprenører og leverandører.
Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i
kontraktmaterialet.
Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen,
fremgår af SAB.
Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol.
Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet.
Ad § 11, stk. 2
Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under
anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre
at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen.
Ad § 11, stk. 3
Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på
entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren.
Ad § 12
Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse
Ad § 12, stk. 4
Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal
ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler.
I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler
samt aftaler om afhjælpning.
Ad § 13
Forhold til myndigheder
Ad § 13, stk. 1
Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og
samarbejde.
Ad § 13, stk. 2
Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på
0,1 t), betales overskridelsen ikke.
Bygherren er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen.
SIDE
18 af 159
SB 6714.103
Til brug for bygherrens kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med
overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj
gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt.
Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag.
Ad § 14
Ændringer i arbejdet
Ad § 14, stk. 2
Ingen ændringsarbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en
sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder henholdsvis
acceptere eventuelle mindrearbejder.
Ad § 14, stk. 3
Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.
Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser.
Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte ”post for post metode”, som er beskrevet
nedenfor.
For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog
maksimalt +/- 100 % af underposten.
Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen
sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder.
Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris.
Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren
påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede.
Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende
priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for
den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.
Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser
ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning
skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som
overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.
SIDE
19 af 159
SB 6714.103
Fiktive arbejder
Underposter, hvor arbejdet er fiktivt, er angivet i særlige poster i tilbudslisten. For disse
arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den
tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres.
Ad § 14, stk. 4
For mindre arbejder, for hvilke der ikke er aftalt enhedspriser, gælder følgende.
Bygherren kan ud over de i § 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange ændringsarbejder i
tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer.
Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag.
Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt
bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag.
Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er
udført.
A. Arbejdsløn
Hvis der ikke er anført timesatser i TBL, eller de anførte timesatser ikke er relevante for
den aktuelle kategori af medarbejdere, afregnes medgåede timer efter en timesats, der
beregnes som summen af følgende bidrag:
 Samlede arbejdsomkostninger for bygge og anlæg, jf. Danmarks Statistik. *)
Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år.
 Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf.
Danmarks Statistik. **)
 Et honorar på 22 %.
*) Se www.dst.dk > Statikstikbanken > Arbejde, løn og indkomst > Løn og arbejdsomkostninger > arbejdsomkostninger >
Samlede arbejdsomkostninger for den private sektor efter branche > Bygge og anlæg/Fortjeneste pr. præsteret
time/Lønmodtagere uden ledelsesansvar/I alt
**) Se www.dst.dk > Statistikbanken > Arbejde, løn og indkomst > Løn og arbejdsomkostninger > Lønindeks > Lønindeks
for virksomheder og organisationer efter branche og sæsonkorrigering > Bygge og anlæg/Sæsonkorrigeret
Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det
pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende kun delvist beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter aftale med bygherren forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen.
Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af
regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i pkt. A.
B. Materialer
Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes
entreprenørens tilgodehavender.
Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter
SIDE
20 af 159
SB 6714.103
på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus
tilfalder entreprenøren.
Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes.
Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 %
til administration mv.
C. Materiel
Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end
50.000,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser.
Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen.
Til sådan lejebetaling lægges intet honorar.
D. Underentreprenører
Til de rene regningsbeløb lægges 5 %.
I tilfælde af, at arbejdet udføres af et konsortium, bortfalder salærdelen for sådanne regningsbeløb, hvor den enkelte deltager i konsortiet udfører ekstraarbejder som underentreprenør for dette.
Ad § 14, stk. 5
Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes ”post for post metoden”, jf. ad § 14, stk. 3,
forudsat at mindrearbejderne ikke har karakter af afbestilling eller projektændringer.
Såfremt mindrearbejderne har karakter af afbestilling eller projektændringer, og den samlede entreprisesum ved slutopgørelsen er formindsket med mere end 15 % af kontraktsummen, skal entreprenøren for mindrearbejder ud over 15 % af kontraktsummen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Mindrearbejder
op til 15 % af kontraktsummen reguleres efter ad § 14, stk. 3.
Ad § 15
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
Ad § 15, stk. 2
Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at
tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger.
Ad § 15, stk. 4
Entreprenøren skal være opmærksom på, at der består en risiko for forurening i
arbejdsområdet. Entreprenøren skal i givet fald agere på en måde, der forhindrer, at der
sker yderligere forurening eller udbredelse af denne.
Ad § 17
Bygherrens tilsyn
Ad § 17, stk. 1
Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet assisteret af Rambøll.
SIDE
21 af 159
SB 6714.103
Ad § 17, stk. 3
Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke
er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.
Ad § 17, stk. 4
Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer,
miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.
Ad § 18
Entreprenørens arbejdsledelse
Ad § 18, stk. 1
Arbejdsledelse og arbejdsklausuler
I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren,
hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet.
Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver.
Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser.
Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke.
Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den
pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale.
Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold
til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes.
Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af
disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales.
Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers
medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår.
Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav
på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til
entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår.
Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer –
gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen.
SIDE
22 af 159
SB 6714.103
Entreprenøren er i tilfælde af, at han beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, forpligtet til at
lade sig tilmelde RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere).
Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra
udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom.
Praktikantklausul
Entreprenøren skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Ved ”praktikant” forstås en arbejdstager (elev), som entreprenøren indgår uddannelsesaftale med i
henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Omfanget af entreprenørens forpligtelse og de nærmere
vilkår herfor fremgår af ”Klausul om beskæftigelse af praktikanter” (Bilag 1 til SB).
Ad § 19
Byggemøder
Ad § 19, stk. 1
De i SAB – Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille
med byggemøder.
Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det
efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet
samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.
Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for
overholdelse af de i ad § 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere.
Entreprenøren skal oplyse antallet af aktuelt beskæftigede praktikanter som en særskilt
del af den samlede bemanding.
Ad § 20
Samvirke med andre entreprenører
Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som
har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads.
Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet
skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.
D.
Bygherrens betalingsforpligtelse
Ad § 22
Betaling
Ad § 22, stk. 1
Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger
kalendermåneden.
SIDE
23 af 159
SB 6714.103
Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens web-baserede entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af bygherren.
Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at
entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende
dokumentation.
Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af Jobmanager.
Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde
foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder.
Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes,
kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret.
Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter
godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og
der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse.
Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle
lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet.
Ad § 22, stk. 5
Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.
Ad § 22, stk. 6
Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets
afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse.
Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.
I fastprisperioden gælder
For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes
der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i
færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet.
Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i
kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne
dokumenteres på anden måde.
Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende
materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er
forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det
SIDE
24 af 159
SB 6714.103
tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan
ikke medregnes.
Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen.
Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen.
Efter fastprisperioden gælder
For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode.
Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og
det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et
kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler.
Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks:
 Belægningsarbejder:
Asfaltarbejder
 Udstyr:
Jernkonstruktioner
 Broer og tunneler:
Betonkonstruktioner
 Øvrige hovedposter:
Jordarbejder
Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med
(I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I2 angiver indeks midt i den aktuelle
måned.
Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen.
Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det senest beregnede kvartalsindeks.
Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag
af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden.
Ad § 22, stk. 7
Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning.
Efter aflevering I forbindelse med slutopgørelsen tilbageholdes et beløb på min. kr.
1.200.000,- ekskl. moms til sikkerhed for udførelse af målinger af spor, justeringer af
spor samt levering af tilhørende dokumentation. Tilbageholdet vil tidligst blive ophævet 1
år efter aflevering, når sidste målinger og sidste justeringer er gennemført og den tilhørende dokumentation er accepteret af bygherren.
SIDE
25 af 159
SB 6714.103
Ad § 22, stk. 10
Slutopgørelse
Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad
§ 22 stk. 1.
Ad § 22, stk. 11
Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.
E.
Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Ad § 24
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser
Ad § 24, stk. 1
Forholdene påberåbt i henhold til § 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det
omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet.
Entreprenøren er alene ansvarlig for forsinkelser af arbejdet som følge af anmeldelse til
myndighederne i henhold til lov om forurenet jord, såfremt anmeldeperioden udtrykkeligt
fremgår af udbudsmaterialet.
Giver anmeldelsen for de i udbudsmaterialet beskrevne forekomster af forurenet jord,
samt for ikke beskrevne forekomster, som fremkommer under arbejdets gennemførelse
anledning til, at myndighederne stiller krav til opgravning og flytning af jorden, og ydelser
til opfyldelse heraf ikke er indeholdt i kontraktmaterialet eller entydigt kan udledes af alment gældende forskrifter på kontraktindgåelsestidspunktet, giver det entreprenøren ret til
tidsfristforlængelse svarende til de påførte afledte gener.
Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og
dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af
supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse.
Såfremt bygherren har standset arbejdet på grund af forhold, for hvilke entreprenøren er
ansvarlig, eller som følge af, at entreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelige, tilkommer der ikke entreprenøren
tidsfristforlængelse.
Ad § 24, stk. 1, nr. 4
Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen,
som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste af
Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) målestationer.
En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor
 der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.),
 den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk,
 aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen og
 aktiviteten faktisk ikke kan udføres.
Vejrligsdage registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde.
SIDE
26 af 159
SB 6714.103
Ad § 24, stk. 3
Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for
bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.
Ad § 25
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
Ad § 25, stk. 2
Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen.
Bodsstørrelserne er som følger:
For igangsætningsfristen
kr. 50.000 pr. påbegyndt uge
For deltidsfrist 2a:
kr. 50.000 pr. påbegyndt dag
For deltidsfrist 2b:
kr. 200.000 pr. påbegyndt uge
For deltidsfrist 2c:
kr. 50.000 pr. påbegyndt dag
For færdiggørelsesfristen
kr. 200.000 pr. påbegyndt uge
Slutjustering
Hvis slutjustering af jernbanespor foretages senere end 6 kalenderuger efter ophævelse
af sporspærring, jf. deltidsfristerne 2a og 2c opkræves en bod på
kr. 50.000 pr. påbegyndt dag
Overskridelse af terminer og frister ved sporspærringer
Ved overskridelse af sporspærringers sluttidspunkt er bodsstørrelserne som følger:
Ved afslutning af korte natspærringer til forberedende og afsluttende arbejder, der ikke
samtidig er ibrugtagningsterminer, beregnes størrelsen af boden således:
 De første 0 – 10 minutter kr. 10.000,00

Fra 10 – 20 minutter kr. 10.000,00 + kr. 1.000,00 pr. minut

Fra 20 – 30 minutter kr. 20.000,00 + kr. 2.000,00 pr. minut

Fra 30 minutter og frem kr. 40.000,00 + kr. 3.000,00 pr. minut
Den maksimale bod er dog begrænset til kr. 250.000,00 pr. 24 timer. Ved påbegyndelse af hver 24-timers periode beregnes boden efter samme retningslinjer.
Ved afslutning totalspærring, der samtidig er ibrugtagningstermin, beregnes størrelsen af
boden således:
 De første 0 – 10 minutter kr. 10.000,00

Fra 10 – 20 minutter kr. 10.000,00 + kr. 1.000,00 pr. minut

Fra 20 – 30 minutter kr. 20.000,00 + kr. 2.000,00 pr. minut

Fra 30 minutter og frem kr. 40.000,00 + kr. 3.000,00 pr. minut
SIDE
27 af 159
SB 6714.103
Den maksimale bod er dog begrænset til kr. 250.000,00 pr. 24 timer. Ved påbegyndelse af hver 24-timers periode beregnes boden efter samme retningslinjer.
Hvis den aftalte afslutning af sporspærringer er sammenfaldende med deltidsfristerne 2a
og 2c, slutjustering, 1-års-justering samt justeringer af spor ved bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) jf. SAB – Bane, afsnit 3.4.9 opkræves ovenstående bod i
tillæg til bod for overskridelse af de pågældende deltidsfrister.
Forsinket aflevering af KS-dokumentation i forbindelse med sporarbejder
Ved overskridelse af tidsfrister for aflevering af kvalitetsdokumentation forud for idriftsættelse af sporstrækning ved ophævelse af sporspærring, jf. bestemmelserne i "Sporspærringer, overlevering til drift samt jernbanesikkerhed" (jf. § 2 stk. 2) er bodsstørrelserne
som følger:

Ved ophævelse af spærringer til forberedende og afsluttende arbejder (korte
natspærringer) forud for ibrugtagning af strækningen kr. 15.000 pr gang

Ved afslutning af totalspærring forud for ibrugtagning af strækning kr. 25.000 pr
gang
Ovennævnte bod opkræves i tillæg til bod for eventuel overskridelse af sporspærringers
sluttidspunkt. Såfremt den manglende aflevering af KS-dokumentation indebærer, at
myndighederne lukker for trafik på sporet, anvendes bodsbestemmelserne for overskridelse af tidsfrister ”Ved afslutning af totalspærring, der samtidig er ibrugtagningstermin”
Ved overskridelse af tidsfrister for aflevering af kvalitetsdokumentation efter aflevering
af entreprisen, efter slutjustering, efter 1-års justeringer samt efter justering af spor ved
bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) jf. bestemmelserne SAB Styring
og samarbejde afsnit 5.7, er bodsstørrelserne som følger:

kr. 50.000 pr. påbegyndt uge
F.
Arbejdets aflevering
Ad § 28
Afleveringsforretningen
Ad § 28, stk. 1
Følgende afleveres samlet (jf. ad § 2 stk 3, deltidsfrist 2b):
 Bygværk 21347 OF af Gedbovej
 Bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
 Bygværk 21349 OF af Morrevej
 Forlægning af Lille Urlundvej
For øvrige arbejder finder aflevering sted i henhold til færdiggørelsesfristen.
For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i
forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygher-
SIDE
28 af 159
SB 6714.103
ren, skal entreprenøren, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere.
I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.
Ad § 28, stk. 2
En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet.
Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.
G.
Mangler ved arbejdet
Ad § 30
Mangelbegrebet
Ad § 30, stk. 4
Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved
afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.
Ad § 31
Mangler påvist ved afleveringen
Ad § 31, stk. 1
Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af
anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter
med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.
Ad § 32
Mangler påvist efter afleveringen
Ad § 32, stk. 1
Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af
anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter
med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.
Ad § 34
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
Ad § 34, stk. 1
Bygherren er, i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i
øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen.
Ad § 36
Mangelansvarets ophør
Ad § 36, stk. 1
For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar.
Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og -ret foretages besigtigelse af
arbejdet, forinden sikkerhed frigives.
SIDE
29 af 159
SB 6714.103
Særlige forhold for varmblandet asfalt
Mangelsansvaret ophører efter 1 år for:

Belægningers jævnhed

Belægningers profil
Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet, kan der aftales
besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden
udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle
kontrolmålinger kan foretages fra 1. april – 1. august.
Ad § 36, stk. 3
Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen.
I.
Særligt om ophævelse
Ad § 42
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
Ad § 42, stk. 3
Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5
arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen.
Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen.
Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring
ikke straks, og med rekonstruktørens samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse.
J.
Tvister
Ad § 47
Voldgift
Ad § 47, stk. 1
Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser med tredjemand
Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre,
anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB – Styring og samarbejde afsnit 10.
Adcitation ved tredjemands erstatningskrav
Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning
for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at
bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt
bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med
arbejdets udførelse.
SIDE
30 af 159
SB 6714.103
Bilag 1
Klausul om beskæftigelse af praktikanter
(Bilag til SB ad § 18)
1. Entreprenøren skal sikre, at mindst 1,5 af de årsværk (svarende til 1924 arbejdstimer
pr. årsværk, inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde entrepriseaftalen (”aftalen”), besættes med en eller flere praktikanter. En praktikant er en
arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale
i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer inkl.
skoleophold, som udføres af praktikanter, svarer til beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) i aftalens løbetid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse
til at beskæftige det fastsatte antal praktikant(er) ved at overføre en (eller flere) praktikant(er), som ved aftalens indgåelse er ansat hos entreprenøren til det arbejde, som
aftalen omhandler. Såfremt opgavens omfang efter aftalens indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres det krævede antal årsværk praktikanter tilsvarende.
2. Forpligtelsen til at beskæftige det fastsatte antal årsværk praktikant(er) bortfalder,
hvis entreprenøren ikke er i stand til at finde en praktikant (eller praktikanter), som
ønsker at indgå i en uddannelsesaftale med entreprenøren. Forpligtelsen bortfalder
dog kun, hvis entreprenøren kan dokumentere, 1) at der i rimeligt omfang er annonceret efter praktikanter på www.praktikpladsen.dk eller foretaget en passende annoncering i et andet EU-land, og 2) at en teknisk skole eller tilsvarende skole eller anden
relevant myndighed i et andet EU-land efter konkret henvendelse fra entreprenøren
ikke har set sig i stand til at formidle en praktikant til ansættelse.
3. Hvis entreprenøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold,
der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for entreprenøren, kan entreprenøren
efter samtykke fra bygherren vælge at opfylde kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) ved at besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller som er
omfattet af en lignende ordning for ledige i et andet EU-land (herefter også benævnt
”praktikant”). Såfremt den relevante myndighed efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en eller flere praktikanter til ansættelse,
bortfalder entreprenørens forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal årsværk
praktikant(er).
4. Entreprenøren skal på bygherrens anmodning dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) er opfyldt.
5. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt entreprenørens manglende beskæftigelse af
en eller flere praktikanter er berettiget, kan bygherren forlange en uddybende redegørelse fra entreprenøren. Hvis bygherren herefter fortsat finder entreprenørens handling uberettiget, kan bygherren meddele entreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter vil blive betragtet som misligholdelse af aftalen.
Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter
påkrav at kræve en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som
SIDE
31 af 159
SB 6714.103
entreprenøren er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er beskæftiget, indtil entreprenøren har afleveret behørig dokumentation, jf. pkt. 2 og 3.
6. Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give meddelelse om manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter eller til at dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) er opfyldt, kan bygherren meddele
entreprenøren, at dette betragtes som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter
fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve
en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som leverandøren efter nærværende aftale er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er beskæftiget,
indtil leverandøren har afleveret behørig dokumentation, jf. pkt. 2 og 3.
7. Såfremt det ved aflevering af opgaven kan konstateres at entreprenøren ikke fuldt ud
har beskæftiget det krævede antal årsværk praktikant(er), pålægges entreprenøren
en bod svarende til DKK 50.000 pr. manglende årsværk praktikant.
SIDE
32 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)
Styring og samarbejde
1.
Alment
Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.
2.
Projektgennemgang
Projektgennemgangen opdeles på op til 3 møder, hvor hver af projektets aktiviteter gennemgås.
Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelse.
3.
Arbejdsplan m.v.
3.1
Generelt
Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende.
Arbejdsplanen skal afleveres senest 3 uger efter kontraktindgåelsen.
Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende 3 måneder skal have en
detaljeringsgrad der mindst svarer til uge-niveau.
Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt
tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske
vej er angivet.
Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan.
Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:
 Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder
 Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge
 Hvornår trafik omlægges
 Tidspunkt for hhv. spærring og genåbning af spor for togtrafik
 Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen
 Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare
 Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori,
krav til kompetence mv.)
 Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og -afvikling
SIDE
33 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103





Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse
Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv.
Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB - Arbejdsplads afsnit 7.2
Tidspunkter for projektering og kontrol af stillads for broer
Beskæftigelse af praktikanter
Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren
skriftligt aflevere oplysninger til bygherren om:
 Arbejder udført i perioden
 Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde
 Arbejdets stade
 Anvendt materiel og arbejdsstyrke
 Beskæftigelse af praktikanter
 Vejrforhold og spilddage
 Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.)
 Afvigelser og fravigelser (oversigt og status)
 Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler)
 Økonomioversigt
 Forhold vedr. sporarbejder, sporspærringer mv.
Ud over de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte overdragelsestidspunkter og tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.:
Særlige trafikale bestemmelser
at
Ll. Urlundvej spærres for trafik forbi broarbejdsplads for bygværk 21348 OF af
bane Holstebro - Vejle (Tvis). Dog skal trafikken til Ll. Urlundvej nr. 4 opretholdes
i hele byggeperioden. Dette skal ske via den eksisterende baneoverkørsel, indtil
ny adgangsvej under banebroen er åbnet for trafik,
at
Ll. Urlundvej først må spærres for offentlig trafik, når udvidelse af vejkrydset
Gedbovej/Tvislundvej er afsluttet,
at
trafikken på Morrevej skal opretholdes i hele anlægsperioden,
at
trafikken på Gedbovej skal opretholdes i hele anlægsperioden,
at
trafikken til Gedbovej nr. 2 skal opretholdes i hele byggeperioden,
at
der fra midlertidigt forlagt Gedbovej skal være adgang til broarbejdsplads ved
Tvis Å (Entreprise 6714.101),
at
den midlertidige forlægning af Gedbovej skal blive liggende og overgå til entreprise 6714.201,
at
omlægning af trafik ikke må finde sted før godkendelse af nye kørespor for trafikken er indhentet fra vejmyndigheden,
SIDE
34 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
at
trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og
efter specifik aftale med vejmyndighederne,
at
trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder
skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden,
at
overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder,
at
vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele
anlægsperioden,
at
trafikken ikke omlægges til arealer, som ikke har den fornødne bæreevne,
at
der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til
områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende forhold,
at
asfaltbelægninger, som påføres trafik, overholder krav til friktionskoefficient,
at
der i vintermånederne december – februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder tættere på et kørespor end
3,00 m,
at
der i vinterperioden 1. november – 31. marts skal være en rabat med en bredde
på mindst 1,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m,
at
der til enhver tid skal være adgang til alle ejendomme,
Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker
at
der skal foreligge en godkendelse af stilladsdokumentation, inden der kan anmodes om rådighedstilladelse for dette arbejde hos vejmyndigheden,
at
der skal afsættes mindst 25 arbejdsdage til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentation,
at
arbejdsplads for bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) først
kan etableres efter 2. maj 2016
at
arbejder ved bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis), der indebærer
arbejder inden for sikkerhedszonen langs spor, og som dermed kræver en jernbanesikkerhedsplan godkendt af Banedanmark, først kan påbegyndes efter 1. oktober 2015
Særlige miljømæssige bestemmelser
at
arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage kl. 07-18 og lørdage kl. 07-14,
SIDE
35 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:
 trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående
perioder,
 arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,
at
der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage
og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden
for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18,
at
arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i
SAB – Arbejdsplads, afsnit 7,
at
plan og projekt for afværgeforanstaltninger i forbindelse med tørholdelse og
grundvandssænkning, herunder bundfældningsbassiner, med henblik på kommentering hos bygherre og godkendelse hos myndigheder skal foreligge senest 6
uger før igangsættelse af de pågældende arbejder
at
bassiner for bortledning af vand skal være etableret før tørholdelse og grundvandssænkning kan iværksættes
at
entreprenøren ikke må arbejde på eksisterende skråninger i perioden 15. juni – 1.
september for ikke at forstyrre birkemus i yngleperioden
at
entreprenøren i perioden 1. september- 1.oktober, for eksisterende skråninger,
hvor der forventes arbejde i perioden 1. oktober – 1. maj, skal udføre forstyrrende
aktiviteter (fx ved harvning af ikke naturbeskyttede arealer) for at forhindre birkemusen i at overvintre i arbejdsområdet
Særlige bestemmelser i forhold til bane TIB 33 Holstebro – Vejle (bygværk 21348
OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis))
at
banen skal holdes i normal drift i hele perioden med etableringen af bygværket,
bortset fra nedenstående spærringer og hastighedsnedsættelser
at
der er forhåndsreserveret følgende sporspærring:
15 sammenhængende døgn i perioden fra lørdag 16. juli 2016 kl. 03:00 til søndag
31. juli 2016 kl. 03:00, jf. ”Sporspærringer, Overlevering af anlæg til drift samt
Jernbanesikkerhed”
at
sporspærring skal koordineres med sporspærring for spor og bygværk 68-0083.00 UF af bane Holstebro – Vejle (Gødstrup) (del af entreprise 6717.002)
at
varsling og etablering af sporspærringer skal ske i henhold til Banedanmarks retningslinjer herfor (jf. ”Sporspærringer, Overlevering af anlæg til drift samt Jernbanesikkerhed” samt bane.dk)
at
slutjustering af jernbanespor skal være foretaget senest 6 uger efter ophævelse
af sporspærring jf. deltidsfrist 2a
SIDE
36 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
at
1-års-justering af jernbanespor skal foretages 1 år efter ophævelse af sporspærring jf. deltidsfrist 2a (se SB ad § 2 stk. 2)
Særlige bestemmelser i forhold til bane TIB 31 Esbjerg – Struer (OF af bane Esbjerg
– Struer (Holstebro))
at
banen skal holdes i normal drift i hele perioden med etableringen af bygværket,
bortset fra nedenstående spærringer og hastighedsnedsættelser
at
der er forhåndsreserveret følgende sporspærring:
21 sammenhængende døgn i maj måned 2017, jf. ”Sporspærringer, Overlevering
af anlæg til drift samt Jernbanesikkerhed”. Tidspunkt for spærringen oplyses senest 1. januar 2016,
at
varsling og etablering af sporspærringer skal ske i henhold til Banedanmarks retningslinjer herfor (jf. ”Sporspærringer, Overlevering af anlæg til drift samt Jernbanesikkerhed” samt bane.dk)
at
slutjustering af jernbanespor skal være foretaget senest 6 uger efter ophævelse
af sporspærring jf. deltidsfrist 2c (se SB ad § 2 stk. 2)
at
der fra ophævelse af sporspærring jf. deltidsfrist 2c og 12 måneder frem (se SB
ad § 2 stk. 2) mindst 1 gang månedligt skal foretages opmåling og kontrol af spor
jf. SAB – Bane afsnit 3.7.5
at
der fra ophævelse af sporspærring jf. deltidsfrist 2c og 12 måneder frem (se SB
ad § 2 stk. 2) mindst hver 3. måned skal foretages justering af spor jf. SAB – Bane afsnit 3.4.9
at
1-årsjustering af jernbanespor skal foretages 1 år efter ophævelse af sporspærring jf. deltidsfrist 2c (se SB ad § 2 stk. 2)
Særlige øvrige forhold
at
slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september,
at
nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling,
at
ledningsejere skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet,
at
ledningerne i Ll. Urlundvej tilhørende FiberBackbone, EnergiMidt og Global Connect først kan afbrydes, når der er etableret nye ledningstracéer i Gedbovej,
at
visse ledningsomlægninger først kan påregnes udført efter en vis varslings- og
arbejdsperiode jf. ledningsprotokollen,
SIDE
37 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
3.2
at
eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse
er forlagt og trafikken flyttet,
at
øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i
entrepriseperioden,
at
arkæologernes undersøgelser pågår, og arbejdsområderne kan overdrages som
anført i SAB – Arbejdsplads,
Plan for Vinterforanstaltninger
Der henvises til SB, ad § 3.
4.
Kontrol
4.1
Entreprenørens egenkontrol
For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren
mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.
Entreprenørens kontrol skal ske i henhold til krav i GAB, AAB og SAB samt udbudskontrolplaner, i det omfang disse foreligger.
Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner baseret på ovenstående samt paradigmer for
udbudskontrolplaner som fremgår af vejregler.lovportaler.dk. I det omfang, der foreligger
tilsynshåndbøger for de pågældende fagområder, anvendes disse som grundlag for planlægning og gennemførelse af entreprenørens kontrol.
4.2
Bygherrens kontrol
Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.
5.
Dokumentation
Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, samt på digital form (dwgeller dgn-format).
Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering.
Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format.
Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan.
SIDE
38 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og
beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal
forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres.
Intet stilladsarbejde må påbegyndes, før bygherren har godkendt stillads- og funderingsprojektet herfor i sin helhed.
Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af
ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer
og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage.
Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument varsler entreprenøren
bygherren om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse.
Aflevering af ”Som Udført” materialer aftales med bygherren i forbindelse med aflevering
af entreprisen.
5.1
Dokumentation vedrørende sporarbejder
5.1.1
Før frigivelse af spor til drift efter sporspærring
Før frigivelse af spor til drift efter sporspærringer skal der afleveres kvalitetssikringsdokumentation, der dokumenterer, at kvaliteten af det udførte arbejde opfylder kravene i
GAB Spor til kørsel på sporet med de krævede hastigheder.
Dokumentationen omfatter som minimum krav beskrevet i SAB, GAB, UKP samt gældende normer.
5.1.2
Ibrugtagning
Se ”Sporspærringer, Overlevering af anlæg til drift samt jernbanesikkerhed”.
5.1.3
Efter aflevering af det færdige anlæg
Senest 1 uge efter ibrugtagning af den pågældende strækning, skal der afleveres et fuldstændigt kvalitetsdokumentationsmateriale i henhold til UKP, SAB, GAB samt gældende
normer, herunder et komplet tryk af tegninger, hvorpå godkendte rettelser eller ændringer
er angivet med rødt og påstemplet ”som udført”.
Toleranceoverskridelser skal forinden skriftligt være accepteret af bygherren via en afvigelsesrapport, og derefter indarbejdet i ”som udført” tegningerne.
Aflevering af et fuldstændigt kvalitetsdokumentationsmateriale kan regnes fra den dato,
bygherren har godkendt det afleverede materiale.
5.1.4
Efter slutjustering, justering af spor ved bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer
(Holstebro) og 1-års justering
SIDE
39 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Senest 1 uge efter henholdsvis slutjustering, justering af spor ved bygværk 21334 OF af
bane Esbjerg – Struer (Holstebro) og 1-års justering af den pågældende strækning, skal
der afleveres et fuldstændigt kvalitetsdokumentationsmateriale i henhold til UKP, SAB,
GAB samt gældende normer, herunder et komplet tryk af tegninger, hvorpå godkendte
rettelser eller ændringer er angivet med rødt og påstemplet ”som udført”.
Toleranceoverskridelser skal forinden skriftligt være accepteret af bygherren via en afvigelsesrapport, og derefter indarbejdet i ”som udført” tegningerne.
Aflevering af et fuldstændigt kvalitetsdokumentationsmateriale kan regnes fra den dato,
bygherren har godkendt det afleverede materiale.
6.
Kvalitets- og miljøledelse
6.1
Alment
Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold:
6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer
6.2.2 Ansvar, beføjelser og kommunikation
6.2.3 Kontrolplaner
6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang
6.2.5 Styring af projektering
6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer
6.2.7 Uddannelse og instruktion
6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører
6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr
6.2.12 Styring af ændringer
6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger
6.2
Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan
6.2.3
Kontrolplaner
Ved udarbejdelse af kontrolplaner skal der tages udgangspunkt i paradigmer for udbudskontrolplaner (UKP-P) tilgængelige på vejregler.lovportaler.dk > Udbud.
For arbejder i forbindelse med baneforlægning skal der endvidere tages udgangspunkt i:
”Udbudskontrolplaner (UKP) for Jord, Spor og Sikring”.
6.2.5
Styring af projektering
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og
godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner.
SIDE
40 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
6.2.6
Styring af dokumenter og registreringer
På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og
entreprenør.
Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren
 Projektweb
 Jobmanager
 DANBRO
Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående.
Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for
hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles.
En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved
hvert byggemøde.
6.2.7
Uddannelse og instruktion
Særlige krav til kurser ud over lovgivningen:
 ”Vejen som arbejdsplads”, se afsnit 8.2.1
 Stilladskurser
 Fugtisolering og brobelægninger
 Arbejdsmiljøuddannelse
 ”Pas på på banen”, se afsnit 8.3
Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads,
skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført
de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for støbestilladser” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen
betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et
varsel på min. 20 arbejdsdage.
Entreprenørens medarbejdere, der beskæftiger sig med fugtisolering og brobelægninger,
skal have gennemført VEJ-EU kurset "Fugtisolering og brobelægninger".
Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø
repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen.
For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende
indhold og kvalitet vil blive accepteret.
Entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med arbejder på eller ved spor i drift,
skal have gennemført og bestået kurset "Pas på på banen". Se endvidere på
www.bane.dk, Banedanmark, GAB Samarbejde og Arbejdsplads, GAB Sikring og GAB
Spor.
SIDE
41 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige
krav til uddannelse/erfaring.
6.2.8
Styring af underentreprenører og leverandører
Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt
eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i
overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol).
Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være
omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet.
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.
6.2.10
Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr
Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering
mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.
6.2.12
Styring af ændringer
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer.
Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til
kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og
kommunikation af ændringer til berørte parter.
6.2.13
Styring af afvigelser og korrigerende handlinger
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der
iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv.
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der
iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.
7.
Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne
Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende
sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” og ”koordinerende arbejdsmiljømøder”.
SIDE
42 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Terminologi: De i branchen tidligere anvendte betegnelser ”sikkerhedsrepræsentant” og
”sikkerhedsrundering” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant” og ”arbejdsmiljørundering”.
7.1
Alment
AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af:
Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator indkalder til og leder koordinerende arbejdsmiljømøde, hvorefter denne udarbejder referat fra mødet. I udførelsesperioden afholdes der koordinerende arbejdsmiljømøde minimum hver 14. dag.
Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særligt farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed.
Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til
kommentering. Efterfølgende indarbejder arbejdsmiljøkoordinatoren det i plan for sikkerhed og sundhed.
På opfordring af arbejdsmiljøkoordinator for udførelsesfasen skal entreprenøren deltage i
møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø.
Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinator for udførelsesfasen gennemgå
sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (arbejdsmiljørundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads.
Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator for udførelsesfasen.
7.1.1
Koordinering
Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder
mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker.
Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede på pladsen i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode, skal deltage.
7.1.2
Tidsplan
Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særligt farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette
kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.
7.2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder
7.2.1
Alment
AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af:
SIDE
43 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i
henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator til udførelsesfasen, hvis navn oplyses
senest ved første byggemøde.
Entreprenøren skal stille kvalificeret personale til rådighed for den arbejdsmiljøorganisation, som bygherren etablerer.
7.2.2
Afgrænsning
Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen.
Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag 5.
7.2.3
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af:
Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator under projekteringen varetager udarbejdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Der gennemføres en overdragelse af PSS fra arbejdsmiljøkoordinator under projekteringen til arbejdsmiljøkoordinator under udførelsen, hvorefter sidstnævnte overtager opgaven med ajourføring af PSS.
Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren
med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator under udførelsen ajourfører PSS´en.
Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med
PSS´en.
PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument, inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.
7.3
Beredskabsplan
Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold:








Personskade
Tingskade
Nedfald af materialer
Uforudset jordforurening
Uforudset grundvandsforurening
Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient
Udskyl af jord mv. til vandløb og søer
Spild af brændstof og kemikalier
SIDE
44 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103









Brand
Brud på forsyningsledninger
Støv
Støj
Vibrationer
Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive
materialer, højspænding mv.)
Særlige forhold ved arbejder langs spor i drift
Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse
Uheld i forbindelse med arbejder på/ved banen
Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus.
Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.
8.
Trafiksikkerhed og –afvikling
Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med betegnelsen ” afmærkningsplan for trafikafvikling”.
8.2
Arbejder ved eller på veje i drift
Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt. 8.2.1 og 8.2.2:
8.2.1
Alment
Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Holstebro Kommune.
Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start, jf. afsnit 3.1.
Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv., der er beskæftiget
med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for
råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave.
Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr.
færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren
og bygherren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles bygherren.
Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af
vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor
der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.
SIDE
45 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
8.3
Arbejder ved eller i spor
Ved udførelse af arbejder for etablering af bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer
(Holstebro) og bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis) samt tilhørende sporarbejder gælder følgende:

Banedanmark er infrastrukturejer på strækningen

Banedanmarks bestemmelser for arbejder ved og i spor er gældende for arbejdet. Bestemmelserne omfatter blandt andet:
o Krav om jernbanesikkerhedskursus, adgangskort samt sikkerhedsbeklædning for alle medarbejdere
o Krav om tilstedeværelse af en af Banedanmark godkendt og bemyndiget person ved alle arbejder ved eller i spor
o Krav om jernbanesikkerhedsplan
o Krav om risikoanalyse
o Håndtering af sporspærringer
o Krav om anvendelse af certificerede entreprenører ved opgravningsfri ledningsetablering
o Krav om anvendelse af godkendte entreprenører for levering af sikkerhedsydelser
Der henvises til Banedanmarks anvisninger på hjemmesiden:
bane.dk > Erhverv > Arbejde i og ved spor

Bestemmelser vedrørende etablering af sporspærringer, overlevering af anlæg til
drift samt jernbanesikkerhed fremgår af "Sporspærringer, Overlevering af anlæg
til drift samt jernbanesikkerhed" bilagt udbudsmaterialet

Bygherren varetager myndighedsbehandling i forbindelse med godkendelse af
bygværk og spor mv. Entreprenøren skal bidrage med nødvendig dokumentation
for arbejdets udførelse, jf. krav i udbudsmaterialet samt banenormer og GAB

Bygherren har forhåndsreserveret sporspærringer i sammenhængende perioder,
som beskrevet i: "Sporspærringer, Overlevering af anlæg til drift samt jernbanesikkerhed"

Entreprenøren skal indhente øvrige nødvendige tilladelser til arbejdets udførelse
hos Banedanmark. Bemærk sagsbehandlingstider for ansøgninger og krav om
varsling af sporspærringer mv. anført i ovennævnte anvisninger

Bygherren skal have kopi af alle aftaler mellem entreprenøren og infrastrukturforvalteren. Korrespondance mellem entreprenør og infrastrukturforvalter skal ske
med cc. til bygherren
SIDE
46 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
9.
Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere
9.1
Alment
Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2.
Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering,
og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til Holstebro Kommune.
Såfremt arbejderne falder inden for 100 m beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder,
kontaktes Holstebro Museum.
Ved behov for midlertidige grundvandssænkninger eller okkerrensningsanlæg skal tilladelse gives specifikt fra Holstebro kommune.
I forbindelse med korrespondance til myndigheder, hvor bygherren er underskriver, skal
breve sendes på bygherrens papir.
Ved information til myndigheder, hvor bygherren ikke er underskriver, kan entreprenøren
anvende eget papir.
Al korrespondance med myndigheder skal sendes med kopi til bygherren enten som mail,
brev eller pdf-fil af brevene.
9.2
Forhold til ledningsejere
Entreprenøren er bundet af de aftaler, der på forhånd er indgået mellem ledningsejer og
bygherre. Aftalerne er beskrevet i ledningsprotokollen. Evt. afvigelser fra disse aftaler skal
forelægges bygherren til godkendelse og drøftelse af økonomisk fordeling, før de effektueres.
9.2.1
Koordinering og ledningsmøder
Entreprenøren har ansvaret for løbende at koordinere med ledningsejerne, for at sikre
den nødvendige fremdrift for ledningsarbejderne og projektet.
Entreprenøren indkalder til og afholder ledningsmøder med ledningsejere og bygherrens
tilsyn med passende mellemrum. Bygherrens paradigme for ledningsmøder kan anvendes, se Leverandørportalen > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb > Entreprisestyring >
Møder i anlægsfasen.
Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser og tidsplan i henhold til ledningsprotokollen.
Tidsplanerne i ledningsprotokollen er omtrentlige og må løbende tilpasses fremdriften i
projektet. Entreprenøren skal respektere længden af de angivne varslings- og arbejdsperioder for ledningsomlægningerne.
SIDE
47 af 159
SAB – Styring og samarbejde 6714.103
10
Erstatningssager uden for kontraktforhold
Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure:
 Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom.
 Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af
fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb.
 Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering
eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om
sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren.
 Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede –
udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.
SIDE
48 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Arbejdsplads
SAB - Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB – Arbejdsplads.
1
Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse
Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved
arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt naturarealer og
landbrugsarealer.
Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder.
Ledningsarbejder
Ledninger, der skal omlægges, fremgår af ledningsprotokollerne. Entreprenøren skal være særlig opmærksom på de ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse,
og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid.
Arkæologiske undersøgelser
Der udføres arkæologiske undersøgelser af Holstebro Museum, som forventes afsluttet
inden entreprisens start.
1.1
Igangværende entrepriser og arbejder
Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat i området:

Entreprise nr.: 6714.001. Totalentreprise, Jord, afvanding, belægninger, bygværker mv., st. 25 – 33,5.
Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af kontraktmaterialet
Bygherren oplyser senest ved arbejdets start, hvem der forestår de pågældende entrepriser.
1.2
Kommende entrepriser og arbejder
1.2.1
Arbejder indenfor entrepriseområdet
Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som
nærværende entreprise:
 Ledningsarbejder
 Entrepriser for jord, afvanding, belægninger og bygværker mv. jf. det efterfølgende afsnit 1.2.2.
 Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder
SIDE
49 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
1.2.2
Grænseflader til andre entrepriser
Nedenstående bro- og vejentrepriser vil blive påbegyndt og komme til udførelse samtidig
med denne entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af
kontraktmaterialet:




Entreprise 6714.002: Totalentreprise, Måbjerg – Mejrup, Jord, afvanding, belægninger, bygværker mm, st. 11,2 – 16,6.
Entreprise 6714.200: Hovedentreprise, Nordre Ringvej,, Jord, afvanding, belægninger, st. 10,2 – 11,2.
Entreprise 6714.201: Hovedentreprise, Mejrup – Tvis, Jord, afvanding og belægninger mv., st. 16,6 - 25.
Entreprise 6714.101: Totalentreprise, Dalbro Tvis Å
Af udførelsestidsplanen fremgår omtrentlig tidsmæssig placering af entrepriserne.
Bygherren oplyser senest ved de aktuelle arbejders start, hvem der forestår de pågældende entrepriser.
1.3
Registrering af arealer og naboejendomme
Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, vil bygherren i samarbejde med
vejmyndighed og eventuelle lodsejere samt entreprenøren udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme.
1.4
Forurenede arealer
Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB - Jordarbejder, afsnit 7.
1.5
Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder
Bygherren har indhentet dispensation vedr. arbejder inden for beskyttelseszonen ved gravhøje umiddelbar nord for arbejdspladsen ved Morrevej, bygværk 21349.
Bygherren har endvidere kendskab til stenkiste under eksisterende bane syd for bygværk
21334. For forhold vedrørende stenkisten henvises til SAB Bane, afsnit 4.3.3.
Herudover har bygherren ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede
sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn eller fortidsminder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.10.
2.
Afsætning
Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt,
der anvendes til afsætning.
SIDE
50 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
2.1
Bygherrens afsætning
Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og
entreprenørens afsætning:



Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til
DKTM
Koter angives i meter i henhold til bygherrens højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)
Vinkler angives i nygrader (400 gon)
Til entreprenørens afsætning må der ikke anvendes andre afsætningspunkter end de af
bygherren udleverede.
Bygværker
Entreprenøren vil få udleveret data for min. 3 afsætningspunkter ved hvert bygværk og
systemlinjer for de skærende veje og baner.
Entreprenøren skal oplyse ønske om placering af afsætningspunkter senest 1 måned efter kontraktindgåelse, og der træffes aftale om tidspunkt for bygherrens udlevering af detailoplysninger om afsætningspunkter.
Snarest muligt efter kontraktindgåelse aftaler entreprenøren og bygherren form af afsætningsdata. Entreprenøren må påregne 20 arbejdsdages behandlingstid på udarbejdelse af
afsætningsdata.
2.2
Entreprenørens afsætning
Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne.
Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter.
Bygværker
Entreprenøren skal på baggrund af udleverede afsætningspunkter forestå beregning af de
fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til bygherren,
inden arbejdet i marken iværksættes.
Sporanlæg
Entreprenøren etablerer og indmåler nye referencepunkter/fikspunkter for sporanlæg ved
bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) og bygværk 21348 OF af bane
Holstebro – Vejle (Tvis), jf. SAB – Bane, afsnit 3.4.20.
Ledninger
Entreprenøren skal levere nødvendige projektdata til brug for ledningsejernes afsætning
af ledningstracéer indenfor arbejdsområdet.
SIDE
51 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
3.
Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:
Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og
som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet.
Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal
et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være
indbefattet i arbejdsområdet.
Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor
konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt
eller stationært.
Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres
vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer.
Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i
større byer.
Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker.
Desuden anvendes følgende definitioner:
Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for – mellem det offentlige tilgængelige
vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads.
Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag,
stationære arbejdssteder mv.
3.1
Arbejdsområder
Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for broarbejdspladser
vist på tegninger. Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og
kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere
og efter aftale med bygherren.
Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling. Eksempler på afmærkningsplaner for trafikafvikling er angivet i tegningsbilag. Arbejdsområders grænser mod naboarealer fremgår af tegninger.
Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang, der fremgår af rådighedstilladelser.
SIDE
52 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser.
Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.
De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren.
Der må ikke løftes byrder ind over uafskærmet spor i drift eller anden offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser.
Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør.
Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod
kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken,
så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel:
Højde over vejen
6m
8m
10 m
12 m
14 m
16 m
Maksimal lysstyrke
1500 cd
3000 cd
5000 cd
8000 cd
11000 cd
15000 cd
Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med
bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger.
Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes.
Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter
endt brug efterbehandles med grubning, pløjning og harvning.
Transport på broer må kun foretages med materiel med maksimalt akseltryk på 11,5 t, og
som i øvrigt opfylder færdselslovens krav i relation til vægtbestemmelser. De nærmere
vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket.
Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning
Hegn mod bane i drift
Der skal etableres hegn mod bane i drift i henhold til Banedanmarks sikkerhedsbestemmelser, se bane.dk > Erhverv > Arbejder ved og i spor
SIDE
53 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
3.2
Arbejdsplads
Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads.
Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist
på tegninger.
Områder for broanstillingspladser er ligeledes vist på projekttegningerne. Disse skal ved
udbygningsarbejder rømmes inden den aktuelle bro ibrugtages.
Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående
og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen.
På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der
benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.
Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og
arealet retableres efter bestemmelserne i afsnit 3.4.
Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til
materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves
iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster
med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt.
Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for
afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.
Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele
entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og
lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren.
Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør.
For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for
teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri,
skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.
2
Mødelokale: Entreprenøren skal stille et aflåseligt mødelokale på min. 30 m til rådighed
for bygherrens møder, herunder byggemøder. Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle, projektor, lærred, tøjknager) til 20 personer. Der skal være adgang til kaffemaskine.
Der skal være 20 Mbit trådløs internetforbindelse i mødelokalet.
SIDE
54 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Parkering: Entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster (i alt minimum 10 pladser foruden entreprenørens egne
medarbejdere).
Drift af kontor, parkering mv.: Entreprenøren skal stå for indretning, ugentlig rengøring,
månedlig vinduespolering, snerydning, drift, vedligeholdelse og afrigning af kontor, laboratorium og parkeringspladser i hele anlægsperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned
efter arbejdets aflevering, dog minimum så længe entreprenøren opretholder sin anstillingsplads.
Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation,
tømning af septiktank, offentlige udgifter, skadedyrsbekæmpelse, måtteservice, vagt,
rengøringsartikler/- forbrugsvarer til daglig brug.
3.3
Adgangsveje
For adgang til arbejdsområder skal entreprenøren etablere midlertidige adgangsveje som
vist på tegninger.
Adgangsveje skal etableres med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på
mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant.
Adgangsvej til arbejdsområdet ved Gedbovej placeres med indkørsel fra Gedbovej i vestlig side af arbejdsområdet.
Materialetransport til arbejdsområdet ved Tvis via Ll. Urlundvej skal primært foregå fra
sydvestlig side af arbejdsområdet.
Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden
være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.
De i BEK om bygge- og anlægsarbejde, § 8, nævnte skilte skal opsættes med angivelse
af: ”Byggeplads – Adgang forbudt”.
3.4
Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje
Arbejdsområder skal efterlades rømmede – dvs. at alt materiel, materialer, midlertidige
belægninger, underlag for anstillingspladser, påfyldninger for etablering af arbejds- og anstillingspladser mv. skal være fjernet.
Når arealet er ryddet undersøges dette for forurening. Arealet inddeles i felter af 7x7 meter og i hver felt udtages en samleprøve bestående af 5 stik jævnt fordelt over de 7x7 meter. Jordprøverne analyseres efter ”standard-jordpakken” på akkrediteret analyselaboratorium.
De respektive JVA-entreprenører forestår den endelige retablering af arealerne.
SIDE
55 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
4.
Færdselsregulerende foranstaltninger
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:
Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart
definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer.
Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted.
Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er
fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk
totalvægt på mindst 1,5 ton.
Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af
siddende, stående eller gående personer.
Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som
beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken.
Desuden anvendes følgende definitioner:
Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke
som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest.
Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor
eller flytning af kørespor.
4.1
Alment
Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave,
er gældende for entreprisen.
Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den
etablerede afspærring og afmærkning.
Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for
trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder
og trafikområder.
Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.
Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Holstebro kommune – der
også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik.
SIDE
56 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen.
4.5
Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger
4.5.1
Alment
I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht.
de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling:
 Midlertidig kørebaneafmærkning.
 Diverse færdselstavler
4.5.1.1
Arbejdets omfang
Arbejdet omfatter:
 Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer.
 Interimsbelægninger for trafikken.
 Infotavler
Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og
vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer.
Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger.
4.5.2
Materialer
Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ” Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm.”.
4.5.2.1
Midlertidig kørebaneafmærkning
På veje anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for
kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) kan anvendes
gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning.
Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2
mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen.
Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område.
4.5.2.2
Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler
Der anvendes følgende tavler:
 Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og
Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.
 Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på
hhv. én eller to standere.
SIDE
57 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103


N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning
af vejarbejder
O41-45 på 2 standere
Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.
4.5.3
Udførelse
4.5.3.1
Generelt
Sammen med den overordnede plan for gennemførelsen af trafikomlægningen udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe.
Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C.
Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C.
Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så
nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles.
Ved alle trafikomlægninger maskeres eller fjernes ved vandfræsning alle kørebaneafmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor.
4.5.4
Kontrol
4.5.4.1
Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning
Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit.
Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 2
gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog.
Alle dage skal der kontrolleres i tidsrummet mellem kl. 06:00 og 18:00, og der skal mindst
være 6 timer mellem de to kontroller.
Ved tilkald fra bygherren eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger
(eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en
mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er
påbegyndt.
Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.
4.5.4.2
Logbog
Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer:
Vedr. daglig gennemgang:
SIDE
58 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103





Hvem har forestået eftersynet og hvornår?
Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?
Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater).
Hvad er rettet og hvornår.
Er der foretaget andre foranstaltninger(fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?
Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.
Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal:
 Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført.
 Hvem har udført ændring, hvorfor.
 Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C. og af hvem.
5.
Ledninger
Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol) fremgår hvilke ledninger
inden for arbejdsområdet, bygherren har kendskab til.
Vedrørende ledninger langs bane henvises til SAB Bane.
Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren og private lodsejere,
herunder afvandingsledninger og markvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for belysning, samt kabler langs jernbane, ikke nødvendigvis er angivet på
ledningsplanerne eller nærmere omtalt i protokollerne.
Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler.
Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før
arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler.
Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger
flere gange.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved
anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherren for en klarlæggelse af ejerforhold.
Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:
 Elforsyningsanlæg: ”Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg”, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk)
 Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i
nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. http://www.dgc.dk/publikation/2013/pas-paa-gasledningerne)
SIDE
59 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i
frostvejr.
Vedrørende håndtering af kabler langs jernbane henvises til SAB – Bane.
Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning.
Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede.
Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.
5.1
Verifikation af eksisterende ledninger
Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen,
blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som
berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af
ledningerne overholdes.
Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes
bygherren og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes
anvisninger.
Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherren. Disse ledninger registreres og
indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger.
5.2
Sikring
Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.
Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation
mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherren til
orientering, inden arbejdet påbegyndes.
Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast
fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherren. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser.
5.3
Døde ledninger
Entreprenøren skal fjerne døde/annullerede telekabler og lavspændingskabler i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Herudover bortskaf-
SIDE
60 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
fes de ledninger, hvor det er specifikt anført i ledningsprotokollen, at ledningerne skal fjernes af vejentreprenøren.
De døde / annullerede ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes.
Inden opgravning skabes vished om, at ledningen virkelig er død.
6.
Laboratoriefaciliteter
De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til
de fremlagte prøvningsmetoder, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.
I denne forbindelse skal en entreprenør – der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret / kalibreret i forhold til Vejdirektoratets laboratorium – i god tid
inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af
de til kontrollen / kalibreringen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc.
Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal
der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:





Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter)
Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet)
Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton]
Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og
underlag bestemt ved aftræksforsøg
Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern.
Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier
som angivet i SAB samt AAB.
Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres
af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.
Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til bygherren og gøres tilgængelige for bygherren i Byggeweb.
7.
Miljøforhold
7.1
Alment
Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods
iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt
mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales
nærmere med bygherren.
SIDE
61 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
7.2
Støjgener
Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt
støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.
Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de
støjende aktiviteter igangsættes.
Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid
før, de støjende aktiviteter igangsættes.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at
de nedenfor stillede krav opfyldes.
Fra Holstebro Kommune er stillet følgende krav:
Maksimalt støjniveau målt som maksimal værdi over en gennemsnitperiode på 8 timer er:
55 dB
 Mandag – fredag kl. 07-18 og lørdage kl. 07-14:
45 dB
 Mandag – fredag kl. 18–22, lørdage kl. 14-22 og søn- og
helligdage kl. 07-22:
40 dB
 Alle dage kl. 22-07:
For støjkritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren på bygherrens anmodning udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er
opfyldt.
Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme
område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Ved
boliger uden udendørs opholdsarealer dog ved nærmeste husfacade.
Støjberegninger skal udføres ved brug af beregningsmodel efter gældende vejledninger
fra Miljøstyrelsen, se www.mst.dk.
Beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over
laboratorier, der er godkendte til at udføre ”Miljømåling – ekstern støj”.
Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 10 arbejdsdage før arbejdets
udførelse.
Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter:
 Støjberegningspunkt
 Arbejdsprocesser, der ligger til grund for støjberegningen
 Procedure for støjberegningen
 Resultat af støjberegningen
 Støjdæmpende foranstaltninger
SIDE
62 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Såfremt støjberegninger eller støjmålinger viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.
På anmodning fra bygherren skal entreprenøren gennem støjmålinger udført på af bygherren anviste lokaliteter eftervise, at krav til maksimalt støjniveau er overholdt
Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se
www.mst.dk.
7.3
Vibrationsskader og vibrationsgener
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder
samt metoder og udstyr for måling af vibrationer.
For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder
ikke overstige 5 mm/s for boliger og 20 mm/s for erhvervsejendomme, målt på de omkringliggende bygninger.
I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dagtimerne, dvs. i tidsrummet mandag - fredag kl. 07.00-18.00.
For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boligenheder i omkringliggende bygninger.
Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne.
Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal
ske inden for et halvt år før målingernes udførelse.
Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150.
Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter
udførelsen.
Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren
iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.
7.4
Støvgener
Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften
uden for arbejdsområdernes afgrænsning.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges.
Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.
Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission
af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at an-
SIDE
63 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
vende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.
Ved kalkstabilisering skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet. Der skal herunder tages særlige hensyn til beboere i naboejendomme, cyklister og
andre trafikanter.
Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion
kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.
7.6
Forurening af tilstødende veje og konstruktioner
Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer,
autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt
under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst
muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer.
Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye
vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener.
Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres
på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.
7.8
Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening
Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i
form af søer, vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam,
oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et
omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening.
Med mindre andet fremgår af tilladelser fra myndighederne skal bassinanlæg retningsgivende udføres for en opholdstid på mere end 3 timer, og udløbene skal udføres dykkede.
På lokaliteter med okker eller anden forurening skal bassinanlæggene dog udføres med
en opholdstid på mere end 8 timer og i øvrigt i overensstemmelse krav i foreliggende tilladelser.
Ved midlertidige grundvandssænkninger eller tørholdelse af udgravninger i nærheden af
arealer med konstateret mobil forurening (f.eks. oliekomponenter), skal kommunen kontaktes for afklaring af de nærmere vilkår i forbindelse med bortledning af vandet.
Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse
svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.
SIDE
64 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene
vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til
sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den
overvågning og opfølgning, der vil finde sted.
7.9
Affaldshåndtering og -bortskaffelse
Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive:
 hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse
 hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen
 kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ
 containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold
 oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning
Vedr. håndtering af miljøfremmede stoffer i forbindelse med nedrivning af bygværker
henvises til SAB – Jordarbejder, afsnit 2, Forberedende arbejder.
7.9.1
Materialer og produkter
Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende
materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der findes egnede alternativer.
Der skal, så vidt muligt:
 anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for
vedligehold
 anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse
 vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå
størst mulig genanvendelsesgrad
 ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering.
Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.
7.10
Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder
Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger, skal der tages størst muligt hensyn
til kulturhistoriske og biologiske værdier, således at digegennembruddene laves så smalle
som muligt. Der gives dispensation til dige gennembrud af en bredde på højst 20 meter.
Dertil kommer højst 10 meter til arbejdskørsel på hver side.
SIDE
65 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
For jorddiger gælder at enderne af de tilbageblivende diger skal afsluttes med stabile flader og klappes til.
Skulle det vise sig at et eller flere af digerne er stendiger skal disse retableres i arbejdsområdet.
Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum – jf. afsnit 1 - kontaktes, hvis der i
forbindelse med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk genstand.
Der henvises til afsnit 1.5: Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder.
8.
Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser
Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som
nævnt i SB § 2 stk. 2. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.
I forbindelse med anlægsarbejdets udførelse skal entreprenøren, for alle fundamentsudgravninger, udføre geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN 1997-1, kap. 4 og kap. 7.9, samt i
henhold til de specifikke SAB'er.
Afpropning
Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) indenfor arbejdspladsområdet, udført i forbindelse med de geotekniske og miljøtekniske undersøgelser, skal afproppes.
De filtersatte geotekniske boringer fremgår af de geotekniske rapporter.
Afpropningen skal dog kun foretages for de boringer, der ikke graves væk i forbindelse
med anlægsarbejderne, dvs.:



Filtersatte boringer hvor vejen ligger i påfyldning
Filtersatte boringer hvor vejen ligger i terræn
Filtersatte boringer der ikke bliver berørt af vejanlægget
Filtersatte boringer, der ligger i afgravning eller i sidetag der udnyttes, skal ikke afproppes,
hvis disse boringer bortgraves helt.
Afpropning foretages i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer
og brønde på land” (BEK nr. 1000). Afpropning skal foretages af autoriseret brøndborer.
Ved geotekniske boringer skal minimum den øverste meter af boringen forsegles med
bentonit.
Afpropning skal udføres efter aftale med bygherren.
SIDE
66 af 159
SAB – Arbejdsplads 6714.103
9.
Vinterforanstaltninger
9.1
Alment
Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november –
31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger.
SIDE
67 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
Jordarbejder
SAB Jordarbejder er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Jordarbejder.
Jordarbejder for udførelse af banearbejder beskrives i SAB – Bane, afsnit 2. Jordarbejder.
1.
Alment
Arbejdets omfang for alle bygværker

Afgravning for bygværk

Tilfyldning for bygværk

Tørholdelse under arbejdets udførelse

Rydning og retablering af arbejdsområder
Ligeledes er omfattet:

Jordarbejder ved udbygning af krydset Gedbovej/Tvislundvej

Jordarbejder ved forlagt Ll. Urlundvej

Jordarbejder for midlertidig forlægning af Gedbovej
2.
Forberedende arbejder
2.2
Rydning
2.2.1
Alment
Rydning foretages i nødvendigt omfang inden for de arbejdsarealer, der er stillet til rådighed.
Entreprenøren skal udarbejde planer, som viser omfanget af den påtænkte rydning. Vejdirektoratet skal have planerne til kommentering senest 14 dage, før rydningen påbegyndes.
Under rydningen hører også:
 Høst af eventuelle afgrøder, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det
 Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk
af enhver art samt fundamenter for disse
 Fjernelse af støttemure og frontmure samt fundamenter for disse
Døde eller annullerede ledninger:
 Arbejdet omfatter opgravning og bortskaffelse til godkendt modtager af ledninger
som påtræffes under jordarbejdet. Arbejdet omfatter alle døde eller annullerede
tele- og lavspændingskabler, og herudover øvrige døde og annullerede ledninger
som beskrevet i ledningsprotokol.
Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpebjørneklo således at:
 der ikke forekommer planter med blomsterstand
SIDE
68 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103


der ikke forekommer planter med plantedele > 10 cm efter den 15. juli
områder med kæmpebjørneklo reduceres
Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 864 af 10/9 2009).
2.2.3
Udførelse
For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med bygherren, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis.
Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt.
Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.
2.4
Opbrydning og optagning af belægninger
2.4.1
Alment
Arbejdet omfatter følgende opbrydningsarbejder;
 Opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger på vejstrækninger,
der forlægges eller ombygges i entreprisen
 Opbrydning og bortskaffelse af baneoverkørsel ved Lille Urlundvej ved opførelse
af bygværk 21348 OF af bane Holstebro - Vejle (Tvis) (overkørsel nr. 24)
Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.
Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer udenfor broender.
Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og bortskaffelse inkl. evt. fundamenter til godkendt deponi.
Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter).
Befæstelser på offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. For asfaltlagets vedkommende kan påregnes en lagtykkelse på 120 mm.
2.4.3
Udførelse
Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes til
godkendt modtager ved entreprenørens foranstaltning. På anmodning fra bygherren skal
entreprenøren udlevere dokumentation på lovlig bortskaffelse af affald.
SIDE
69 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
3.
Muldjords- og blødbundsarbejder
3.1
Muldjord
3.1.1
Alment
Afrømning
Arbejdet omfatter afrømning af muld på de arealer, der på arbejdsområdeplanerne er vist
som arbejdsplads eller adgangsvej.
Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet
i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7.
Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske
rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor
ikke i råjordsdisponeringen.
Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 1,5 m’s højde på arealer, der er angivet
på arbejdspladstegningerne og efter nærmere aftale med bygherren. Depoterne må ikke
hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer.
Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter.
Muld deponeres indenfor arbejdsområdet og overgår til JVA-entrepriser.
Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte
muld.
3.1.2
Materialer
Leveret muld må ikke indeholde japansk pileurt, herunder rod- og stængeldele af denne.
4.
Tørholdelse
4.1
Alment
Entreprenøren skal sikre tørholdelse af byggegruber og arbejdspladsarealer. Tørholdelse
og grundvandssænkning kan omfatte fx boringer, sugespidser, pumpebrønde og terrænnær bortledning med entreprenørpumper.
Udgravninger skal holdes fri for tilstrømmende vand og overfladevand, indtil konstruktionerne er stabile.
Ved eventuelt grundbrud, overskylning, opblødning af planum m.v. skal entreprenøren
træffe fornødne foranstaltninger til udbedring af skaden for egen regning.
Samtidig tørholdelse i naboentreprise
SIDE
70 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
Entreprenøren skal påregne, at der på lokaliteter i naboentrepriser tæt på nærværende
entreprise kan foregå grundvandssænkning og tørholdelse samtidig med tilsvarende arbejder i nærværende entreprise. Entreprenøren skal forudsætte fuld kapacitet til tørholdelse og grundvandssænkning uafhængigt af arbejderne i den tilgrænsende entreprise.
Vedrørende grundvandssænkning henvises til SAB – Fundering.
4.2
Bortledning af overfladevand
Tilladelse til bortledning af overfladevand fremgår af udledningstilladelsen.
4.3
Tilladelser til midlertidig og permanent grundvandssænkning og bortledning
Bygherren indhenter udvalgte tilladelser hos Holstebro Kommune til midlertidig og permanent grundvandssænkning samt bortledning. Ansøgningerne til kommunen udfærdiges
med baggrund i geotekniske undersøgelser, udførte prøvepumpninger og udtagne grundvandsprøver, som angivet i SB §2, stk. 2.
Der er i forbindelse med ansøgningerne ansøgt om ydelser og mængder, baseret på foreliggende geotekniske undersøgelser. Den endelige udformning af grundvandssænkningen fastlægges af entreprenøren under hensyntagen til tilladelser og tilhørende vilkår.
Entreprenøren forestår alle foranstaltninger affødt af tilladelser og tilhørende vilkår samt
udarbejder og fremsender den af myndighederne krævede dokumentation.
Entreprenøren skal vurdere om behovet for grundvandssænkning og bortledning er dækket af foreliggende tilladelser og skal selv foranstalte supplerende ansøgning i nødvendigt
omfang som beskrevet i SAB Styring og samarbejde, afsnit 9.
For beskrivelser af selve grundvandssænkningsarbejdet, se SAB Fundering, afsnit 3.4.
4.4
Afværgeforanstaltninger
Det er entreprenørens ansvar, at midlertidige regnvandsbassiner og bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes.
Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf.
typetegning nr. 768, som kan findes på kan findes Vejdirektoratets data- og tegningsstandard, se ts.vd.dk.
Midlertidige bundfældningsbassiner skal som udgangspunkt etableres på lokaliteter, som
fremgår af afvandingsplanerne.
Eventuelle jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres.
Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Afløb fremgår af afvandingsplanerne.
Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer.
SIDE
71 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
Hvis der er indhold af jern, nikkel og/eller arsen i det oppumpede grundvand, kan følgende metoder påregnes anvendt:
 Lokal udledning og delvis nedsivning på tilstødende markarealer hvor bortledningsmængderne og den lokale geologi gør det muligt og evt. med overløb til
grøft/recipient.
 Der skal sikres så der ikke sker erosion ved udledningen og gennem afvandingssystemer med normal lav vandføring ved en forøget vandføring fra bortledningen. Erosionssikring kan være ved opdeling i flere delstrømme ved udledningen og/eller sikring med sten eller lignende.
 Bortledning direkte til lokal afvandingskanal, grøft eller recipient.
 Bortledning gennem forsinkelsesbassin/udfældningsbassin eller lokalt regnvandsbassin inden udledning til lokal recipient.
 Ved større indhold af jern, arsen eller nikkel skal det oppumpede grundvand evt. iltes
inden udledningen til forsinkelsesbassinet/udfældningsbassinet. Der kan i ekstreme
tilfælde være brug for kalkmølle som et supplement for at får jern til at udfælde.
Der henvises til dokumenter under SB §2, stk. 2.
Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer).
Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver
tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl.
4.5
Monitering og dokumentation
Entreprenøren skal etablere systemer for monitering og dokumentation, der sikrer opfyldelse af krav i tilladelser og vilkår.
I forbindelse med grundvandssænkning kan der blive stillet krav/vilkår om monitering af
sænkningstragtens udbredelse i forhold til at omkringliggende ejendomme er naturinteresser.
Dette udføres som regel ved etablering af pejleboringer og pejlinger mellem sænkningsområdet og interesserne ved den enkelte lokalitet hvor grundvandssænkningen udføres.
Pejlingerne udføres som regel som manuelle pejlinger af entreprenøren suppleret af enkelte dataloggere. Pejlingerne startes i god tid inden grundvandssænkningen opstartes og
hele sænkningsforløbet moniteres efterfølgende indtil grundvandssænkninger er ophørt
og sænkningstragten har stabiliseret sig.
I forbindelse med bortledningen af det oppumpede grundvand kan der blive stillet krav for
monitering af indholdet af jern, nikkel og arsen i det vand der bortledes til recipienter. Hvis
kravene i vilkårene ikke kan opfyldes ved udledningen skal opsætningen for bortledningen
ændres fx ved etablering af forsinkelsesbassiner/udfældningsbassiner, iltning eller etablering af kalkmølle.
SIDE
72 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
På enkelte lokaliteter kan der være krav om monitering for miljøfremmede komponenter i
forbindelse med bortledningen af det oppumpede grundvand hvis der er konstateret jordog grundvandsforureninger i lokalområdet.
5.
Råjordsarbejder
5.1
Afgravning
5.1.1
Alment
Arbejdet omfatter afgravning af materialer for etablering af de i entreprisen beskrevne
bygværker og veje.
Overskydende jord placeres i jorddepoter på arbejdsarealerne efter nærmere aftale med
bygherren. Overskydende jord i jorddepoter overdrages til JVA-entreprisen.
Idet udgravning til fundamenter for de sporbærende broer foregår tæt på spor i drift skal
nedenstående overholdes
Bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
Udgravningen til fundamenterne skal ske med anlæg 1,5. Der henvises til projekttegningerne for geometrien af udgravningen, herunder afstanden fra CL af banen til kronekant.
For at sikre skråningens stabilitet ved udgravning til fundament M1 skal der udføres en
ekstra midlertidig grundvandssænkning i sandlaget under banen der i boringerne er truffet
fra kote 38,8 til kote 35,8. Vandet skal sænkes til minimum kote 36,6. Grundvandssænkningen skal udføres fra banens st. 11131.665 til st. 11164.725 iht. stationeringer på projekttegning 6714-21348-235. Grundvandssænkningen kan forudsættes udført med et sugespidsanlæg. Grundvandssænkningen skal være aktiv så længe udgravningen er åben
og så længe der kører tog i den eksisterende bane.
Se også SAB Fundering, punkt 3.4.
Bygværk 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
Udgravningen til fundamenterne skal foretages med følgende anlæg iht. tegning 671421334-235:
Fra bane st. 189232.6 til st. 189264.925: Udgravning i kohæsive aflejringer foretages med
anlæg 1, mens udgravning i friktionsaflejringer foretages med anlæg 1,5.
Fra bane st. 189264.925 til st. 189296.961: Udgravning foretages med anlæg 1,5.
Udgravningen foretages i øvrigt iht. projekttegningerne, hvor geometrien er angivet herunder afstanden fra CL af banen til kronekant.
Der henvises også til krav stillet i SAB Bane afsnit 3.7 vedr. overvågning af spor i drift. Der
må ikke påføres overfladelaster på arealet mellem banen i drift og dæmningens kronekant.
SIDE
73 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
5.1.2
Materialer
For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordarts-beskrivelser
og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til geotekniske rapporter nævnt i SB ad
§2, stk.2.
5.1.3
Udførelse
Vedr. afgravnings- og påfyldningsvolumener henvises overordnet til de i projektet udarbejdede udgravningstegninger.
Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning.
5.2
Indbygning
5.2.1
Alment
Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsarbejdet samt levering og indbygning af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord.
Omkring bygværker indbygges friktionsfyld.
5.2.2
Materialer
Den leverede råjord må ikke indeholde japansk pileurt, herunder rod- og stængeldele af
denne.
Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt
uden forudgående nedtørring.
Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4%, vil umiddelbart
kunne accepteres.
For friktionsmateriale omkring konstruktioner gælder nedenstående:
Friktionsmaterialet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller
siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glødetab (reduceret for kalkindhold).
Friktionsmateriale, der opfylder nedennævnte krav til kornkurve, vil umiddelbart kunne
godkendes:
Gennemfald på 32 mm sigte
Gennemfald på 4 mm sigte
Gennemfald på 0,25 mm sigte
Gennemfald på 0,125 mm sigte
Gennemfald på 0,063 mm sigte
> 95%
> 85%
< 50%
< 15%
< 8%
Uensformighedstallet U = d60 / d10 : 2,5 ≤ U ≤ 7,0.
SIDE
74 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
For grusfyld til gruspudefundering gælder dog U = d60 / d10: U ≥ 4,0.
Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsmaterialer tilfyldt
omkring sammen konstruktionsdel må højst være 3.
5.2.3
Udførelse
Vedr. Indbygningsvolumener henvises overordnet til de i projektet udarbejdede udgravningstegninger.
Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af
friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen.
Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m.
Dæmningers øverste 0,50 m skal være udført i samme materiale.
Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.
5.2.4
Kontrol
Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1000 m3 indbygget jord, udgør et kontrolafsnit for sig.
For friktionsmateriale omkring konstruktioner gælder nedenstående:
Entreprenøren skal fremkomme med oplæg til nivellementsomfang for indbygning af friktionsmateriale til bygherren, der sikrer, at de indbyggede mængder kan opgøres ved 3D
beregning.
Hvert indbygget lag, dog maks. 0,4 m, udgør et kontrolafsnit.
7.
Håndtering af forurenet jord
7.1
Alment
Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal, områdeklassificerede arealer samt punktkilder fra eksproprierede arealer.
Vejarealer og naboarealer, hvor der i entreprisen fjernes eksisterende vejbelægning indgår i arbejdet.
Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5.
Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder.
SIDE
75 af 159
SAB – Jordarbejder 6714.103
Definitioner
Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger.
Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabatjord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord.
Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen.
Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner.
Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter.
Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede (byzone-) arealer.
Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på områdeklassificerede (byzone-) arealer.
Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus.
Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening.
7.3
Genplaceringslokaliteter
Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal bortskaffes til
godkendt deponi.
7.4
Håndtering af forurenet jord fra punktkilder
Der er ikke kendskab til forurenet jord fra punktkilder inden for arbejdsområdet.
SIDE
76 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Afvanding
SAB – Afvanding er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Afvanding.
Afvanding for banearbejder beskrives i SAB – Bane, afsnit 4. Afvanding.
1.
Alment
1.1
Omfang
Entreprisen omfatter for alle bygværker følgende overordnede afvandingsarbejder:

Afvandingsanlæg til brug for afvanding af arbejdsplads

Midlertidig afvandingssystem for broer og vej, herunder bassiner med tilhørende
brønde, pumpestationer og ledningsanlæg

Omlægning og annullering af eksisterende ledninger

Afvanding ved broender i form af rør, dræn og brønde

Dræn langs fundamenter som angivet på tegninger

Midlertidig bortledning af vand fra brodæk og tilstødende overgangsplader og
dæmninger/ramper

Udførelse af erosionssikring i grøfter og trug
Herudover omfatter entreprisen følgende afvandingsarbejder:

Vejafvanding af Ll. Urlundvej
Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste
kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper.
Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til bygherren for
valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.
Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af bygherren. Listen bruges
som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i
udbudsmaterialet.
Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for bygherren ved kontrol af afvandingsarbejde
1.2
Generelt grundlag
Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.
Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf,
er listet på vejregler.lovportaler.dk i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1.
Interimsafvanding:
SIDE
77 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Entreprenøren skal etablere midlertidig afvanding for brodæk, fundamenter, veje, og baneanlæg.
Den midlertidige afvandingsanlæg skal både fungere under byggeperioden og opretholdes efterfølgende indtil motorvejens permanente afvandingsanlæg er etableret (udføres i
anden entreprise). Afvanding skal opsamles og bortledes i henhold til udledningstilladelser. Der skal etableres bassiner og tilhørende afløbsanlæg til den midlertidige afvanding.
jf. beskrivelse og tegninger.
Entreprenøren skal endvidere etablere alle nødvendige afvandingsanlæg for at afvande
arbejdsarealet i byggeperioden.
Midlertidig afvanding af arbejdspladsen for bygværk 21334 OF af bane Esbjerg - Struer
(Holstebro) 21347 OF af Gedbovej og bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
udledes til forsinkelsesbassiner.
Midlertidig afvanding af arbejdspladsen for bygværk 21349 OF af Morrevej udledes til
nedsivningsbassin.
Entreprenøren skal etablere interimsafvanding, så overfladevand fra brodæk ikke eroderer skråninger bag broerne eller terrænet i øvrigt.
2.
Materialer
Plastledninger skal være PEH, i kvalitet SDR-26. Rørmaterialer i plast skal opfylde kravene i Nordic Poly Mark eller tilsvarende.
Rørene skal svejses sammen.
Rørene skal kunne tilsluttes brøndene på en faglig korrekt måde.
Rustfaste stålrør samt afdækningsplader for afløbsrør skal være i rustfast, syrefast kvalitet som nr. 1.4401 efter DS/EN 10088 eller AISI 316.
2.2
Dræn
2.2.2
Plastdrænrør
Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål.
Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters
standardprogram.
Vejdræn
Plastdrænrør benævnt D samt brodræn benævnt BD skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m ).
2
Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør
af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m 2).
SIDE
78 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale
midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe
med stærkt afvigende farve fra røret.
Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.
Dræn omkring stitunnel skal være med max slidsestørrelse 1,5 mm.
Markdræn
Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under
vejdræn.
2.2.3
Dræn- og filtergrus omkring bygværker
Drængrus skal være en 1-4 drængrus med maximal finstofindhold under 1 mm på 10 %.
Filtergrus skal være som Lund V med kornstørrelse 1,4 mm til 2,5 mm og U ca. 1,5.
2.3
Tætte ledninger
2.3.1.1
Betonrør, standardrør og specialrør
Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke
som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne
henholdsvis "B" og "FR".
I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B"
eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen
anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.
2.3.2
Plastrør
Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal
være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2).
Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid
være mindst som de tilsvarende rør i beton.
2.3.2.1
Plastrør, gravitation
Plastrør skal overholde følgende:
Rør og formstykker, PVC-U
Normkrav
Rør og formstykker, PP
Rør og formstykker, PE
DS/EN 1401
DS/EN 1852
DS/EN 12666
DS/EN 13476-2 eller -3
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
1401,
tabel 10
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
1852,
tabel 8.
Gennemføres
ved –10º C iht.
DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
13476-2 eller -3,
annex H.
Supplerende
Krav
Slagtest
Strukturrør af
PVC-U, PP og PE
SIDE
79 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
1401, tabel 10
K-værdi
Mindst 65 iht.
DS/EN 922
Styrke
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne over for indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t.
Tætningsringe
Tæthed
af samlinger
Specielt for PVC-U:
mindst 65 iht.
DS/EN 922.
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne overfor
indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t.
Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.
Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.
Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger:
Nominelt mål
Ø160
Ø200
Ø250
Ø300 og Ø315
Ø400
Ø500
Ø600
Ø700
Ø800
Ø900
Ø1000
Ø1100
Ø1200
Ø1300
Ø1400
Ø1500
Ø1600
Ø2000
2.3.2.2
Minimum indvendig diameter i mm.
149
180
233
283
392
491
588
684
781
885
985
1085
1185
1285
1385
1485
1585
1985
Plastrør, tryk
Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).
2.3.4
Andre materialer
Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre
end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene
for bundsikringsmateriale, kvalitet II.
SIDE
80 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
2.4
Brønde
2.4.1
Dæksler, riste, stiger mv.
Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2.
Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600mm.
Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kN,
med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel.
Brønde udenfor asfaltbefæstede arealer forsynes med fast karm. Brønde i asfaltbefæstede arealer forsynes med flydende karm.
Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm.
For nedløbsbrønde gælder:
o
Flydende karm og rist leveres som angivet på Vejdirektoratets typetegning
26261 og 26269.
o
Karm skal være med langt skørt.
o
Øvrige karme skal være med 4 flanger.
o
Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af
brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning.
o
Tværsnit af flanger skal være ensartet.
o
Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist.
o
Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45000 mm2.
2.4.3
Plastbrønde
Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:
Nominelt mål
Ø315
Ø450
Ø600
Ø800
Ø1000
Ø1250
2.6
Minimum indvendig diameter i mm.
275
395
595
795
985
1235
Øvrige bygværker
Pumpestationer
Der skal leveres komplet pumpestation med trykledningsanlæg for komplet drift incl. bestykning og tilslutning af el forsyning. Pumpestationerne skal forsynes med 2 pumper der
hver har den krævede kapacitet. Der skal etableres rød alarmlampe på styreskab for
markering af pumpefejl. Entreprenøren skal levere drift- og vedligeholdelsesinstruktion
samt CE-mærkning for de enkelte pumpestationer.
Bygværk 21348, OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
SIDE
81 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Der etableres midlertidig pumpestation som pumper op til et midlertidigt bassin, jf tegn
6714-21348-290. Pumpestationen skal afvande Ll. Urlundvej, fundamentsdræn, udgravning under bro og brodæk for jernbanebroen i perioden indtil motorvejens permanente afvandingssystem er etableret. Der skal afvandes et areal på ca. 0,35 red. ha, svarende til
ca. 55 l/sek.
Geometrisk løftehøjden er 4,6 meter ekskl. tryktab i trykledningen.
Bygværk 21334, OF af bane Esbjerg – Styruer (Holstebro)
Der etableres midlertidig pumpestation som pumper op til et midlertidigt bassin, jf tegn
6714-21334-290. Pumpestationen skal afvande fundamentsdræn og udgravning under
bro i perioden indtil motorvejens permanente afvandingssystem er etableret. Der skal afvandes et areal på ca. 0,1 red. ha, svarende til ca. 15 l/sek.
Geometrisk løftehøjden er 1,5 meter ekskl. tryktab i trykledningen.
Ind- og udløbssikringer
Ind- og udløb af gravitationsledninger i midlertidige forsinkelses- og nedsivningsbassiner
etableres med sten 100/150 mm omkring røret i udstrækning som angivet på Vejdirektoratets typetegning 26513.
2.7
Jordkonstruktioner
Hvor der på typetegninger og i tilbudslister er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150 kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten
32/150 bortfalder kravet om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne.
3.
Udførelse
3.1
Generelt
Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern
afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med bygherren.
Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet.
Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.
3.2
Dræn
Riste, dæksler, brønde m.m. skal afdækkes, således at mørtel, beton, jordmaterialer eller
anden forurening ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen.
Riste, dæksler, brønde mv. skal beskyttes, således at de ikke beskadiges i anlægsperioden, herunder fra trafik på midlertidig arbejdsvej.
Entreprenøren skal i hele anlægsperioden sikre, at broen afvandes effektivt – evt. ved
spuling af brønde og ledninger eller lignende.
SIDE
82 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Umiddelbart inden aflevering skal brønde, ledninger mv. renspules.
3.2.1
Opgravning
3.2.1.2
Vejdræn
Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens
bredde skal være mindst 0,50 m.
3.2.2
Lægning, samling og tilfyldning
Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.
3.2.2.2
Markdræn
Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges
med 300‰ fald.
Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den
opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord.
3.2.2.3
Vejdræn
Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset
opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum.
Vejdræn skal følge vejens krumning.
3.2.2.5
Byggedræn
Efter aftale med bygherren kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved
nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug.
3.3
Tætte ledninger
3.3.1
Opgravning
Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale
med bygherren ralfundamenter eller anden form for understøtning.
3.3.2
Understøtning, lægning, samling og tilfyldning
Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne.
Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal
ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås
fleksibel samling.
SIDE
83 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale.
Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre
end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10
m over ledningstop.
I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke
er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilvejebringes efter aftale med bygherren.
3.4
Brønde
1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på Vejdirektoratets typetegning nr. 26202 med
præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse.
I vejarealer hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på Vejdirektoratets typetegning nr. 26202, 26261 eller 26269.
Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn.
Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist:
o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m.
o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m.

Dæksel- og ristekoter:
o -0,05 m / -0,08 m i trug
o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade)
o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt
Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.
Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene.
Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på Vejdirektoratets typetegning nr. 26261 eller nr. 26269.
Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i
trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på Vejdirektoratets typetegning nr.
26202. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke.
SIDE
84 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Regnvandsbassiner
Bassinernes placering og udformning skal etableres iht. udledningstilladelser som følgende:
Bygværk 21349, OF af Morrevej:. Nedsivningsbassin med nødvendig stuvningsvolumen
3
95 m jf. tegning nr. 6714-21349-290.
Bygværk 21334, OF af bane Esbjerg - Struer (Holstebro): Forsinkelsesbassin med nød3
vendig stuvningsvolumen 600 m , 0,5 meter permanentvandspejl og stuvningshøjde på
1,0 m jf. tegning nr. 6714-21334-290. Bassinet tilsluttes eksisterende ledning.
Bygværk 21347 OF af Gedbovej: Forsinkelsesbassin med nødvendig stuvningsvolumen
3
525m , 0,5 meter permanentvandspejl og stuvningshøjde på 1,0 m jf. tegning nr. 671421347-290 Bassinet tilsluttes vandløb 79.
Bygværk 21348 OF af bane Holstebro - Vejle (Tvis): Forsinkelsesbassin med nødvendig
3
stuvningsvolumen 570 m , 0,4 meter permanentvandspejl og stuvningshøjde på 0,8 m jf.
tegning nr. 6714-21348-290. Bassinet tilsluttes vandløb 77.
Bassiner etableres med skråningsanlæg 1:5.
3.4
Annullering af ledninger
Annullering af ledninger sker med mindre aftales med bygherren efter flg. retningslinjer:
o
Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton)
o
Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes
o
Øvrige ledninger afproppes
3.9
Diverse arbejder
3.9.2
Afstivning
Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales
med bygherren inden arbejdet startes.
3.9.4
Midlertidig grundvandssænkning
Grundvandssænkning og overpumpning skal ske iht. SAB – fundering og må kun iværksættes efter nærmere aftale med bygherren. Midlertidig grundvandssænkning må kun
fungere i kortest mulig periode.
Sugespidsanlæg
Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde.
Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som
grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udformning af grundvandssænkningsanlægget aftales med bygherren.
Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med
3
op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m pr. time.
SIDE
85 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med
bygherren.
Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til
0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted.
4.
Kontrol
Udført afvandingsanlægget skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde, ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger og krydsende fremmede ledninger.
Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat skema.
Dokumentationen for indmålingen skal godkendes af bygherren, inden konstruktionen tildækkes.
Nivellement af ledninger
Dræn
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt.
Ved fald under 10‰:
pr. 10 m
Ved fald over 10‰:
pr. 20 m
Tætte ledninger
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m.
Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning
Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr.
brønd, udtaget 0,2 m fra brønden
Tv-inspektion
Entreprenøren skal inden aflevering udføres TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er
mindre end ø200 mm.
TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og
optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.
Til bygherren skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat
CD/DVD med data i nyeste DAS-format.
SIDE
86 af 159
SAB – Afvanding 6714.103
Der skal endvidere udarbejdes og afleveres brøndrapporter for alle brønde, bortset fra
nedløbs- og rendestensbrønde mindre end Ø1000.
TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med bygherren.
Tæthedsprøvning
Samtlige trykledninger skal tæthedsprøves med vand efter specielt kontrolniveau / tæthedsklasse iht. DS 455.
PumpestationerFor pumpestationer skal entreprenøren inden afleveringen overdrage
bygherren en betjenings-, eftersyns- og vedligeholdelsesvejledning for anlæggene.
SIDE
87 af 159
SAB – Bundsikring af sand og grus 6714.103
Bundsikring af sand og grus
SAB – Bundsikring af sand og grus er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Bundsikring af sand og grus.
1.
Alment
1.1
Omfang
Entreprisen omfatter:





2.
Levering og indbygning af bundsikring ved broender
Levering og indbygning af bundsikring ved udbygning af krydset Gedbovej/Tvislundvej
Levering og indbygning af bundsikring for forlagt Ll. Urlundvej
Levering og indbygning af bundsikring for midlertidig forlægning af Gedbovej
Levering og indbygning af bundsikring under trapper ved banebroer
Materialer
Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II.
3.
Udførelse
3.2
Udlægning
Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan bygherren forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.
3.3
Komprimering
Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.
3.5
Arbejdstrafik
Arbejdsveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag.
Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles
i hele planums udstrækning.
SIDE
88 af 159
SAB – Bundsikring af sand og grus 6714.103
4.
Kontrol
4.2
Materialer
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
4.3
Komprimering
Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes
gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af
komprimeringskontrollen.
3
Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m .
4.4
Overflade
Kontrolnivellement (x,y,z) af overflader afleveres til bygherre i CAD-format, foretaget med
f.eks. med totalstation. Som supplement til kontrolnivellement af færdig afrettede planum
leveres opsamlede data, fra sidste overkørsel af maskiner under udførsel, i CAD-format.
SIDE
89 af 159
SAB – Stabilt grus 6714.103
Stabilt grus
SAB – Stabilt grus er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Stabilt grus.
1.
Alment
Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende:


1.1
prVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab.
DS/EN 1097-2 Modstandsevne mod knusning (Los Angeles)
Omfang





2.
Levering og indbygning af stabilt grus ved broender
Levering og indbygning af stabilt grus ved udbygning af krydset Gedbovej/Tvislundvej
Levering og indbygning af stabilt grus for forlagt Ll. Urlundvej
Levering og indbygning af stabilt grus for midlertidig forlægning af Gedbovej
Levering og indbygning af stabilt grus under trapper ved banebroer
Materialer
Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II.
Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav:

Tabet ved kogning i henhold til prVI 99-3 må maksimalt være 1,2%.

Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN 13424
LA30.
3.
Udførelse
Grusbærelaget udlægges med 0,50 m overbredde uden for kørebane- og nødsporskanter.
3.3
Komprimering
Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.
4.
Kontrol
4.1
Generelt
Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.
SIDE
90 af 159
SAB – Stabilt grus 6714.103
4.2
Materialer
Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab, knusningsmodstand
3
og knusningsgrad pr. påbegyndt ca. 500 m . Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol medsættes
3
til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 2500 m .
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
4.3
Komprimering
Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.
4.4
Overflade
Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6
punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil.
Kontrolnivellement (x,y,z) af overflader afleveres til bygherre i CAD-format, foretaget med
f.eks. med totalstation. Som supplement til kontrolnivellement af færdig afrettede planum
leveres opsamlede data, fra sidste overkørsel af maskiner under udførsel, i CAD-format.
SIDE
91 af 159
SAB – Varmblandet asfalt 6714.103
Varmblandet asfalt
SAB – Varmblandet asfalt er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Varmblandet asfalt.
1.
Alment
1.1
Entreprenørens ydelser
Arbejdet omfatter levering og udførelse af bituminøs belægning:
 ved broender på 21349 OF af Morrevej og 21347 OF af Gedbovej
 på midlertidig forlægning af Gedbovej
 ved udvidelse af kryds mellem Gedbovej og Tvislundvej
 Forlægning af Ll. Urlundvej
Særlige forhold
Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.
1.2
Underlag
Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.
1.5
Funktionskrav
1.5.3
Profil
Tværfald
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre
end 3 ‰.
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt
være mindre end 3 ‰.
2.
Materialer
2.1
Råmaterialer
2.1.1
Bindemidler og klæbemidler
Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren.
SIDE
92 af 159
SAB – Varmblandet asfalt 6714.103
3.
Udførelse
3.3
Klæbning
Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.
Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.
Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter
bygherrens og leverandørens anvisninger.
3.4
Udlægning
Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side.
Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.
2
Ved udførelse af GAB II i lagtykkelser større end 160 mm (360 kg/m ) skal laget udføres i
to lag.
Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger
skal projekt og arbejdsmetodik forelægges bygherren til godkendelse.
Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor
udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge,
vippestrækninger og brotilslutninger.
Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning
af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende.
Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.
På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag
afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg.
Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderygge med
ABt til projekteret ABB-overflade.
Asfaltkile
Asfaltvulst/-kile udføres i AB 6t.
SIDE
93 af 159
SAB – Varmblandet asfalt 6714.103
3.5
Kanter, samlinger, dæksler og lignende
3.5.2
Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven
belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Afvigelserne må ikke være
ensidige.
4.
Kontrol
4.1
Alment
De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren
tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium.
4.2
Dokumentation af kontrol
Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.
Bygherren skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.
Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til bygherren.
5.
Afhjælpning (jf. AB92 § 36)
Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte.
SIDE
94 af 159
SAB – Fundering 6714.103
Fundering
SAB - Fundering er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Fundering, august 2012.
1
Alment
For alle bygværker omfatter arbejderne alle leverancer og ydelser indenfor følgende:
 Direkte fundering af in-situ støbte betonfundamenter (pladefundamenter) til fundering af broernes ende- og mellemunderstøtninger, jf. projekttegninger
 Nødvendig midlertidig afstivning af byggegruber
 Almindelig tørholdelse af byggegruber
For bygværkerne:
 Bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
omfatter arbejdet endvidere midlertidig grundvandssænkning.
Arbejdet omfatter alle ydelser og leverancer, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet.
Jordbundsforholdene forudsættes svarende til bundforholdene angivet i de geotekniske
rapporter, jf. SB ad §2, stk.2.
Generelt:
Entreprenøren leverer alle ydelser til udførelsen af byggegruber, herunder planlægning og
projektering af det samlede arrangement for byggegrubens tørholdelse og eventuelle afstivning, jf. SAB - Jordarbejder. Byggegruberne for broerne skal afvandes som beskrevet i
SAB - Afvanding.
Der henvises til SAB – Stillads og form vedrørende krav til fundering af stillads og form og
tilsvarende midlertidige konstruktioner.
1.2
Dokumentation
For bygværkerne
 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro),
 21347 OF ad Gedbovej og
 21349 OF af Morrevej
gælder at de i AAB anførte tidsfrister for entreprenørens fremsendelse af forslag til udførelse ændres til 20 arbejdsdage.
For bygværk
 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
gælder at de i AAB anførte tidsfrister for entreprenørens fremsendelse af forslag til udførelse ændres til 30 arbejdsdage.
SIDE
95 af 159
SAB – Fundering 6714.103
2
Materialer
2.4
Gruspudefundering
Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale for indbygning
ved bygværker, jf. SAB – Jordarbejder afsnit 5.2.2, herunder det skærpede krav til uensformighedstallet (U ≥ 4,0).
Materialernes kvalitet og komprimering kontrolleres fortløbende som angivet i SAB –
Jordarbejder, afsnit 5.2.2.
3
Udførelse
Generelt
Med hensyn til jordbundsforholdene og opfyldsmaterialet henvises generelt til henholdsvis
de geotekniske rapporter og SAB Jordarbejder.
På baggrund af krav i SAB – Arbejdsplads og de relevante brospecifikke SAB er det op til
entreprenøren selv at indsætte det materiel, der er bedst egnet til de aktuelle forhold på
stedet, under hensyntagen til tidsplanen. Beskrivelse af det benyttede materiel og metoder fremsendes til bygherren, inden arbejdet igangsættes.
3.3
Afstivning af byggegruber
Frie udgravninger skal generelt udføres i overensstemmelse med krav anført i kapitel 4
"Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v." i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.
1516 af 16. december 2010.
Alle byggegrubeafstivninger projekteres og udføres af entreprenøren.
Hvis der ikke kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstivning af byggegruberne.
Ved udgravning tæt på spor i drift, henledes opmærksomheden på afstandskrav og skråningsanlæg vist i tegningsmaterialet.
Afstivninger af byggegruber skal beregnes og dimensioneres iht. "Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag for broer" inkl. de i vejledningen angivne normer og standarder samt de i AAB anførte belastninger.
Entreprenøren foretager eventuelle supplerende geotekniske undersøgelser, der er nødvendige af hensyn til byggegrubernes dimensionering og udførelse.
Midlertidige indfatningsvægge i nærheden af fundamenter skal efterlades i jorden efter
brug. De skal skæres ned til minimum fundamentsoverkant, dog må de ikke skæres dy-
SIDE
96 af 159
SAB – Fundering 6714.103
bere end 0,2 m over fundamentets underkant. Efterladte indfatningsvægge over grundvandsspejlet skal være udført i stål eller beton. Efterladte indfatningsvægge skal opmåles
og fremgå af som-udført dokumentationen.
3.4
Tørholdelse og grundvandssænkning
Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørholdelse af byggegruber ved konstruktionerne.
For myndighedstilladelser vedrørende bortledning af grundvand, se jf. SAB – Jordarbejder, afsnit 4.3.
Der skal udføres midlertidige grundvandssænkninger og bortledning af oppumpet grundvand i anlægsperioden og kommunens vilkår skal følges i tilladelserne, se SAB – Jordarbejder, Afsnit 4. Midlertidig grundvandssænkning kan omfatte boringer, sugespidser,
pumpebrønd, terrænnær bortledning med entreprenørpumper mv.
Der skal påregnes udført grundvandssænkning ved udførelse af fundamenter for følgende bygværk:

Bygværk 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
Entreprenøren skal påregne at sænke grundvandet/grundvandspotentialet i det
øvre vandførende sandlag, fx ved en kombination af sugespidsanlæg, filtersatte
pumpebrønde suppleret med dræn, jf. den geotekniske rapport.
Se også SAB Jordarbejder, punkt 5.1.1.
Bortledning af oppumpet grundvand
Bortledning af vand skal ske under hensyntagen til tilladelser og vilkår, mængden af
vand, der skal bortledes samt lokal geologi og hydrogeologiske forhold.
Bortledningen på de enkelte lokaliteter afhænger af de lokale forhold og indholdet af jern,
nikkel og arsen i det oppumpede grundvand samt ydelsen for grundvandssænkningen.
Hvis der er et forhøjet indhold af jern, nikkel og/eller arsen i det oppumpede grundvand
skal grundvandet bortledes efter de beskrivelser som kommunen opsætter i deres vilkår.
Overpumpning
Iværksættelse af overpumpning kan blive nødvendigt i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg bliver afbrudt af entreprenørens arbejde.
Eksisterende afløb i ledninger, som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets
udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning.
Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes.
Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for
bygherren inden iværksættelse.
Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som
SIDE
97 af 159
SAB – Fundering 6714.103
pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv.
3.5
Direkte fundering
Planum skal godkendes af geotekniker inden opbygning af det første lag grus/sand. Ved
kontrollen skal det sikres at der er gravet til de glaciale/senglaciale aflejringer, og der skal
udføres kontrolvingemålinger til sikring af, at styrkekravet er overholdt i henhold .til projektets forudsætninger.
Gruspudefundering skal udføres som vist på tegningerne med en vandret udstrækning,
som er min. 0,5 m større end fundamentets sider langs hele fundamentets omkreds. Der
skal afgraves til en afstand, hvor en flade med anlæg a=1,5 fra fundamentsunderkanten
skærer overside af bæredygtige lag (OSBL).
Fundamentsdimensioner, forventede funderingskoter og styrkekrav ved funderingsniveau
er anført på projekttegningerne.
Der skal ubetinget udføres geoteknisk og geologisk inspektion af alle fundamentsudgravninger inden støbning af renselag for at sikre, at dimensioneringsforudsætningerne overalt er opfyldt.
Eventuel ekstrafundering aftales med bygherren inden igangsætning.
Funderes på sand skal en eventuel løsnet overflade opfugtes og overkøres en til to gange
med let komprimeringsgrej før støbning af renselag.
Funderes på silt eller stærkt siltholdig jord gøres opmærksom på at silt er meget følsomt
overfor vibrationer fra f.eks. kørsel med maskiner. Under særligt ugunstige forhold medfører selv små dynamiske belastninger, at vandmættede siltaflejringer bliver meget ”levende” og kan resultere i betydelige deformationer grundet opæltning og udblødning. Færdsel
på planum af silt skal derfor undgås ved at foretage f. eks afgravningsarbejder med maskiner placeret udenfor byggefeltet, eller ved at færdigudgravning foretages fra et højere
niveau. Planum skal sikres ved effektiv afdækning og beskyttelse mod frost, opblødning
og dynamiske påvirkninger.
Funderes på kohæsive jordlag udføres renselaget med en tykkelse på 0,1 m.
Det skal sikres, at der ikke funderes på løs, nedfalden, frossen, optøet eller anden degraderet jord.
4
Kontrol
4.2
Tørholdelse og grundvandssænkning
Ved udførelse af grundvandssænkning skal grundvandsspejl og vandydelser registreres
dagligt, ligesom pumpernes drift skal sikres.
Entreprenøren har ansvaret for konsekvenserne af eventuelt pumpesvigt
SIDE
98 af 159
SAB – Fundering 6714.103
Entreprenøren skal etablere systemer for monitering og dokumentation, der sikrer opfyldelse af krav i tilladelser og vilkår.
Entreprenøren skal udarbejde et overvågningsprogram for grundvandsstande for områder, der er berørt af grundvandssænkning, herunder logning af grundvandsstande. Ved
manuel logning, skal denne udføres dagligt. Overvågningsprogrammet skal godkendes af
bygherre og miljømyndighed forud for arbejdets igangsættelse.
Vandkvalitet og vandmængder, der udledes, skal moniteres og dokumenteres. Der skal
udtages repræsentative vandprøver, som analyseres jf. krav fra miljømyndigheden.
Frekvens for og krav til analyse af vandprøver fremgår af tilladelser med tilhørende vilkår.
Der henvises i øvrigt til tilladelse med tilhørende vilkår.
Analyseresultater og øvrige data skal foreligge senest 5 arbejdsdage efter prøveudtagning/registrering. Registreringer af mængder, driftstilstand, analyser mv. føres i logbog.
4.3
Direkte fundering
Bygherrens inspektion af udgravningsbund vil være afsluttet senest 3 arbejdsdage efter,
at entreprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet.
Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af alle udgravninger – én måling ved hvert
hjørne af udgravning.
Bygherren inspicerer udgravninger under arbejdets udførelse og tager herefter stilling til
endelig udgravningskote.
Komprimeringskontrol udføres i henhold til AAB Bundsikring af sand og grus.
Entreprenøren skal udføre geoteknisk inspektion af udgravninger for en verificering af
geotekniske forudsætninger inden udstøbning af renselag eller udlægning af gruspude.
Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af alle udgravninger – minimum én måling
ved hvert hjørne af udgravning.
Ved gruspudefundering skal der udføres nivellement ved hhv. udgravningens bund samt
på overside af gruspude – minimum én måling ved hvert hjørne af udgravning og minimum én måling i hvert hjørne af gruspuden.
SIDE
99 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
Stillads og form
Supplerende bestemmelser til "Betonbro – Stillads og form – AAB", august 2012.
1.
Alment
Arbejdet omfatter for alle bygværker i hovedtræk:

Projektering, udførelse, levering samt fjernelse efter endt brug af stillads og form,
herunder også midlertidig fundering og renselag, til bygværker udført i beton, herunder for
o Brodæk
o Bjælker
o Vægge og fløje
o Endevederlag
o Mellemunderstøtninger

Projektering, levering og udførelse af mindre ændringer, udvidelser og tilføjelser
af de permanente konstruktioner for håndtering af de projekterede interimskonstruktioner (fundamentsudvidelser som underlag for stillads o.lign.)

Levering og indbygning af indstøbningsdele for autoværn eller rækværker, jf. projekttegninger

Levering og indbygning af trækrør for kabler, jf. projekttegninger samt tilhørende
kabelbrønde ved broender
Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013
samt Vejdirektoratets aktivitetsplan for skærpet tilsyn og kontrol. Entreprenøren skal i
samarbejde med bygherren anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde,
der følger den angivne vejledning.
Banedanmarks tekniske meddelelse nr. 71, Skærpet tilsyn og kontrol med insitustøbte
konstruktioner (TM 71), er gældende for udførelse af stillads og form for bygværkerne
21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) og 21348 OF af bane Holstebro – Vejle
(Tvis) (se bane.dk).
Vejmyndigheden/infrastrukturejeren kan ikke udstede rådighedstilladelse før en godkendelse af stillads- og funderingsprojektet ved skema E og F i Tilsynshåndbog for støbestilladser, foreligger.
Stillads og form skal respektere krav til adgangsforhold mv. som anført i SAB – Arbejdsplads.
SIDE
100 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
1.1
Referencer
Der tilføjes følgende referencer:

Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013.
Hvor der er i DS 2427 er skrevet "bør", skal dette læses som "skal".
Supplerende krav i forhold til Tilsynshåndbog for støbestilladser:
Milepæle:
Såvel entreprenøren som bygherren skal fastlægge de betydende milepæle for det pågældende stillads- og formarbejde, hvor særligt vigtige aktiviteter er afsluttet eller skal påbegyndes. Det kan fx være a) opstilling af hovedstilladskonstruktioner før oplægning af
spær/strøer og b) inden vitale konstruktionsdele skjules under formen.
Milepælstilsyn:
For betydende milepæle i opstilling af stillads og form, kan der gennemføres en særlig tilsynsaktivitet, hvor entreprenørens stilladskoordinator og stilladsberegner deltager sammen med bygherrens stilladstilsyn og evaluator.
Ekstraordinært sikkerhedsmøde:
På alle projekter skal der inden støbningen påbegyndes, afholdes et ekstraordinært koordinerende sikkerhedsmøde.
Sikring mod påkørsel fra arbejdskøretøjer:
Såfremt arbejdet planlægges udført således, at passage af entreprenørens arbejdskøretøjer nær stilladserne er påkrævet, skal stilladset sikres mod påkørsel og stilladset skal
udføres med en robust tolerance på 0,5 m i forhold til fritrumsprofilet for de aktuelle arbejdskøretøjer.
1.2
Dokumentation
Entreprenørens projekt for formen skal indeholde både en beregningsmæssig og tegningsmæssig dokumentation for afstivning og fastholdelse af de formbærende elementer
(spær, strøer og lign.) vinkelret på elementernes plan til sikring mod væltning og progressivt kollaps, jf. DS 2427 Anneks C, afsnit C.5.4.
Endvidere skal der beregnings- og tegningsmæssigt redegøres for endeformens fastholdelse og særlige afstivninger i tilknytning til afslutninger ved broenden med afskårne
og/eller ikke-symmetriske spær som følge af broendens geometri (skrå afskæring o.lign.).
Det skal sikres, at alle formbærende elementer, såsom spær og strøer mv., fastgøres
mekanisk til formhuden i toppen og til kiler i bunden, således at spær og strøer og understøtningskiler ikke kan bevæge sig under støbningen. Alle sømforbindelser til afstivninger,
formhud og kiler skal fremgå af tegningsdokumentationen.
Dokumentation af form, spær og strøer mv. i form af tegninger og beregninger skal indgå i
den samlede stilladsdokumentation.
SIDE
101 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
Entreprenøren skal dokumentere opfyldelse af kravene i miljøministeriets cirkulære nr.
9466 om ”Sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og
bygge- og anlægsarbejder” gennem eksempelvis fremlæggelse af leverandørerklæringer.
Entreprenøren skal i øvrigt dokumentere, at det samlede stillads- og formsystem har den
fornødne stivhed, således at kravene til betonoverflader jf. AAB Betonbro - Beton afsnit
3.2 overholdes.
1.2.1
Fremsendelse og godkendelse af dokumentation
Entreprenøren skal varsle bygherren om fremsendelse af stilladsdokumentation senest 25
arbejdsdage før planlagt fremsendelse.
Entreprenøren må påregne de i tilsynshåndbogen anførte 10 arbejdsdage til bygherrens
første gennemgang. Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og
efterfølgende rettelser/suppleringer af den fremsendte dokumentation.
Entreprenøren må derefter igen påregne de i tilsynshåndbogen givne 10 arbejdsdage til
bygherrens anden gennemgang.
Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på, om stilladset er udformet som dokumenteret. Der ydes ikke tidsfristforlængelse som følge af forsinkelser, der skyldes mangler og fejl i entreprenørens projekt.
1.3
Projekteringsgrundlag
1.3.1
Generelt
Stilladser henføres til konsekvensklasse CC2.
Stilladser, som er omfattet af konsekvensklasse CC2, tillades henført til designklasse B2 i
henhold til DS/EN 12812 såfremt:
 Dimensionsreglerne anført i DS 2427 Annex C følges inkl. C.5.3 (3), dog med
undtagelse af første 'bullet'.
 Sikkerheden på materialesiden forøges med en faktor 1,15 som anført i DS/EN
12812, afsnit 9.2.2.
Tilsvarende gælder for fundering af konstruktionerne anvendt til interimsunderstøtning.
1.3.2
Typestilladser
For typestilladser skal omregningen til de krævede sikkerheder dokumenteres, herunder
skal der redegøres for, hvorledes bæreevnekurver udarbejdet i et andet sikkerhedssystem anvendes, samt for hvorledes der tages hensyn til sikkerhedsklassen.
SIDE
102 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
1.3.3
Stålkonstruktioner
Kropafstivninger:
Stålprofiler skal forsynes med kropafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede
kræfter, tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. EN 1993.
Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinjer, skal udover for
lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i opstablingen foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometriske
forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræfter fra
excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen.
Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge
stive profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at
oplægge centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt
omfang.
Kipning:
I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der beregningsmæssigt redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt, f.eks.
fiksering af flanger i understøtningspunkter.
Såfremt friktionens bidrag til fastholdelse af flangerne medtages, skal der gøres rede for
optagelsen af disse friktionskræfter lokalt såvel som globalt i det overordnede statiske system.
Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende
foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller gitterudfyldninger mellem de trykkede elementer.
1.3.4
Trækonstruktioner
Dokumentation af form, spær og strøer, i form af tegninger og beregninger, skal indgå i
den samlede stilladsdokumentation.
Entreprenørens projekt skal omfatte tegninger og beregninger af spær og strøer, hvori der
desuden skal redegøres for den globale rumlige stabilitet, dvs. kryds- og skiveafstivninger
ud af spærenes plan, antal søm mellem formhud og spær, sikring af understøtningskiler
mm.
Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær, såfremt følgende krav er opfyldt:
 Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. Spær tillades dog genanvendt, hvor brodækket støbes i flere etaper, såfremt der foreligger en supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne ikke arbejder sig ud af træet
 Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,3 mm og
tandlængde på min. 14 mm
SIDE
103 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103




Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for
både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier)
Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer
at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne
Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold til
understøtninger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere
gøre rede for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning
mm
Tidligst 48 timer før støbning skal spærene synes i henhold til DS/EN 14250 Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med
tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres
Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol i forbindelse med opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres
tidligst et par dage før støbning, til sikring af, at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.
Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med
γm = 1,0. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i elementets plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for
den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem.
1.3.5
Fundering
Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres. Enkeltfundamenter tillades dog udført i uarmeret beton, såfremt:
 Højden (tykkelsen) af fundamentet er større end 2 gange den største sidelængde
af fundamentet
 Der er tilstrækkelig sikkerhed mod spaltning
1.4
Afskærmninger på broer og stilladser
Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være
iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser, juni 2008".
Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst
1,20 m.
2
Materialer
2.1
Stillads
Alle træpæle skal være ubehandlet træ.
Nye produkter, som ikke er omfattet af projekteringsgrundlaget for stilladser i AAB, tillades
undtagelsesvist, såfremt der foreligger dokumentation for:
SIDE
104 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103





2.2
Karakteristiske styrkeegenskaber for både kortids- og langtidstilstanden, fastlagt
efter principperne beskrevet DS/EN 1990 inkl. DK NA, som dækker alle relevante
brudformer såsom bøjning, forskydning, tryk og træk samt koncentreret tryk
Repræsentative arbejdskurver for både korttids- og langtidstilstanden for relevante påvirkninger
Deformationsegenskaber for både korttids- og langtidstilstanden for relevante påvirkninger
Holdbarhedsegenskaber mht. relevante miljøpåvirkninger, herunder UV-stråling
mv.
Tidligere anvendelse af produktet til lignende formål
Form
Entreprenørens forslag til formtype skal forelægges bygherren senest 20 arbejdsdage inden opstart af arbejdet.
2.2.1
Bræddeform (ru og høvlet)
Bræddeform skal anvendes på alle synlige flader.
3
Udførelse
3.1
Stillads
3.1.1
Fundering
Eventuelle midlertidige fundamenter og renselag for stilladser og andre interimskonstruktioner skal fjernes helt efter brug, og eventuelle pæle under midlertidige fundamenter skal
kappes min. 1,5 m under færdigt terræn.
3.1.2
Udformning og opstilling
Stillads og form skal i højden placeres således, at opspænding af forspændingskablerne
kan foregå uhindret.
Kiler skal uanset deres anvendelse fastgøres (sømmes, boltes, svejses), således at de er
sikret mod at falde ud i tilfælde af stød og vibrationer eller lignende.
Galvaniserede dele skal isoleres fra den øvrige armering.
Stilladser, hvor den laveste del af stilladssystemet er mindre end 5 m over underført vej
med trafik, skal sikres mod vertikal påkørsel.
Stilladssystemet skal sikres mod horisontal påkørsel ved opstilling af svært betontrafikværn med en højde på mindst 1,1 meter og styrkeklasse T3. Trafikværn skal være godkendt jf. ”Trafikværn godkendt til anvendelse på statsvejnettet”
Afstanden fra forkant værn til nærmeste søjle eller understøtning for stilladset skal være
værnets arbejdsbredde W plus et tillæg på 0,3 m – dog minimum 1,0 m.
SIDE
105 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
I kørselsretningen skal køresporene på strækningen L lige inden stilladset og under stilladset udføres helt rette uden retningsændringer. For gennemkørselshastighed 80 km/t er
L > 100 m, for gennemkørselshastighed 50 km/t er L > 50 m.
Hvis dette krav ikke kan opfyldes, skal der etableres supplerende forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form af sandfyld bag trafikværn eller der kan etableres faste støtter
mellem trafikværn og eventuelle betonkonstruktioner (som fundamenter eller mellemunderstøtninger).
Ved stilladser over motorveje og større landeveje skal stillads og form være udført med
belysning (f.eks. i form af lysbånd på stilladsunderside) for at øge synligheden af stilladset
i døgnets mørke timer. Belysningen må ikke være så kraftig, at den generer trafikken.
Det er entreprenørens ansvar effektivt at forhindre, at køretøjer i tilknytning til arbejdsstedet og arbejdets udførelse, herunder høje arbejdskøretøjer og lastbiler med kraner, kan
forvolde skade på stilladset, f.eks. via adgangs- og arbejdsveje. Entreprenørens skal dokumentere sine forebyggende tiltag herfor.
3.2
Form
3.2.1
Tæthed og udformning
Udformning og placering af åbninger til fjernelse af forskalling for udsparinger og hulrum
skal forelægges fagtilsynet til godkendelse.
Profillister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres.
3.2.3
Forankring af sideforme
Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker.
Synlige clampshuller i søjler, vægge og fløje skal placeres, så de giver et harmonisk visuelt indtryk med vandret flugt i hele længden. De skal placeres med fast indbyrdes afstande både vandret og lodret. Placeringer forelægges bygherren.
Clampshuller skal lukkes efter afformning, så de er vandtætte.
3.2.4
Indstøbninger og udsparinger
Der indstøbes/monteres og indbygges alle på tegninger viste:
 Forankringsbolte for broautoværn og rækværker (såfremt der ikke anvendes eftermonterede bøsningsrør – jf. SAB – Broautoværn og -rækværker)
 Dryprør
 Rør til kabler, ledninger, trækrør mm. (føringsrør)
 Øvrige ståldele
 Prægning med årstal
SIDE
106 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
Med mindre andet er anført, skal indstøbningsdele for ikke udskiftelige elementer være i
rustfrit syrefast stål kvalitet A4/1.4404 i henhold til henholdsvis DS EN ISO 3506/DS EN
ISO 10088.
Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse:
 Ikke skader betonen eller armeringen.
 Ikke medfører skader på betonens overflade.
 Ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen.
Indstøbte ståldele, der er varmforzinkede, må af hensyn til galvanisk tæring ikke være i
kontakt med armeringen og skal være isoleret mod armeringen.
Plastrør for kabler og ledninger (føringsrør)
Plastrør til kabler og ledninger i overført vej skal være dobbeltvæggede, dvs. udvendig
korrugerede rør på PEH-basis (glatte indvendigt).
Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal være mod broender. Rørene
forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 5 kN. En galvaniseret, hærdet ståltråd Ø
2
2,5 mm, med en brudstyrke > 1000 N pr. mm opfylder dermed dette krav.
Plastrør til kabler og ledninger i brodækket skal ved broenderne afsluttes med indstøbte
kabelmuffer. Kabelrørene videreføres fra broender og afsluttes udenfor afslutningen af
kantbegrænsningssten i rabatarealer. Rørene afsluttes i Ø600 mm beton- eller plastbrønd
med dæksel (kabelbrønd). Kabelbrønde placeres i yderrabatter min. 3 m fra broenden
målt langs vejens stationeringsretning i 0,80 m’s dybde under færdig vej. Der skal sikres
et jævnt forløb af trækrørene. Der tillades ikke knæk på trækrør med en vinkel på mindre
end 135 grader.
Rørenderne afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en
nøjagtig indmåling.
Trækrør skal så vidt muligt udføres i et stykke, men hvor dette ikke er muligt, skal rørenderne svejses sammen. Svejsningerne skal udføres med elmuffer således, at det samlede føringsrør i hele sin udstrækning er glat og uden fremspringende kanter. Grater og
skarpe kanter må ikke forekomme nogen steder.
Øvrige indstøbninger
Årstals- og nummerplader er en bygherreleverance.
3.2.6
Afformning
Bærende form og stillads for slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt
fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske
styrke bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen.
Hvis der anvendes overforskalling ved kontrabanketter, skrå kantbjælker og hammer, skal
denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen kan efterpudses / afrettes vådt i vådt.
SIDE
107 af 159
SAB – Stillads og form 6714.103
For konstruktioner, som på grund af deres højde efterfølgende er utilgængelige for inspektion, når stilladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente bygherrens tilladelse, før
stilladserne nedtages.
4
Kontrol
Stilladskonstruktioner skal generelt kontrolleres efter retningslinjerne angivet i tilsynshåndbogen.
Kontrol af stilladsfunderingen skal gennemføres iht. DS/EN 1997-1 og DS/EN 1997-2.
Omfanget af verifikation af geotekniske parametre skal som minimum omfatte:
Kontrolmetoder
Stribefundamenter
Punktfundamenter
Friktionsmateriale
Visuelt
Små håndboringer til minimum
1,2 m under planum
Kohæsionsmateriale
Visuelt
Vingeforsøg til minimum 1,2 m
under planum
Pr. 5 m, dog minimum 2 stk.
2 stk.
Pr. 5 m, dog minimum 2 stk.
2 stk.
Det fulde udgravningsomfang skal endvidere indgå i en generel vurdering af de trufne
jordbundsforhold, sammenholdt med de i den statiske dokumentation forudsatte styrkeparametre og bundforhold.
Komprimeringen af eventuel sandfyld skal dokumenteres ved hjælp af densitetsmålinger,
alternativt CPT-forsøg eller ved hjælp af statiske pladebelastningsforsøg.
Foringsrør:
Som kontrol af, at kabelrørlægningen er konditionsmæssigt udført, skal entreprenøren på
samtlige kabelrør fra rørende til rørende udføre gennemtrækning af en cylinderformet
metaldorn med en udvendig diameter på 90 % af kabelrørets nominelle indvendige diameter.
Længden af den del af metaldornen, som har en udvendig diameter på 90 % af
kabelrørets nominelle indvendige diameter, være mindst 5 gange kabelrørets nominelle
indvendige diameter.
SIDE
108 af 159
SAB – Slap armering 6714.103
Slap armering
SAB Slap armering er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Slap armering, august
2012.
1.
Alment
Arbejdet omfatter for alle bygværker i hovedtræk levering og indbygning af armering i:
 Fundamenter og sætningsplader
 Søjler, vægge, fløje og vederlagskonstruktioner
 Brodæk, bjælker og kantbjælker
Arbejdet omfatter endvidere levering og indbygning af potentialudligningsjern på sporbærende broer.
1.1
Referencer
De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer:
Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".
Dæklag:
Der henvises til generalnote.
1.2
Dokumentation
Der henvises til generalnote.
2
Materialer
2.4
Afstandsholdere
Afstandsholdere skal udføres i beton, og skal opfylde de krav til miljøklasse og trykstyrke,
som modsvarer den beton, hvori de anvendes.
Afstandsholdere af typen "slange"/"ål" må kun benyttes over renselagsbeton.
Evt. bindetråd i afstandsholdere skal være i rustfast kvalitet.
Betonafstandsholdere forelægges for bygherren.
SIDE
109 af 159
SAB – Slap armering 6714.103
3
Udførelse
3.1
Alment
Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. ISO 8501-1:2007.
Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister til bygherren. Arbejdstegningerne skal udarbejdes på baggrund af projekttegningerne. Materialet skal være bygherren i hænde én uge inden tilvirkning af armering påbegyndes.
Al armering skal opbevares, således at den ikke udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand eller anden væske, som hindrer vedhæftning. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand.
Stødjern udført som iborede armeringsstænger eller ved hjælp af armeringskoblinger må
kun anvendes når det fremgår af projektet eller efter aftale med bygherren.
Ved udsparinger, hvor speciel armeringstegning ikke er udarbejdet, overklippes armeringen, og der suppleres ved siden af udsparingen med stødjern med tilsvarende areal og
ført en stødlængde forbi udsparingen. Denne fremgangsmåde kan alene anvendes for ikke kraftfordelende konstruktionsdele, medmindre andet aftales særskilt.
Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, for eksempel ved afdækning af udragende armeringsstænger og / eller ved afspærring.
3.3
Dæklag og armeringsafstande
Ved drypnæse og recesser bibeholdes dæklaget i fuld udstrækning med mindre andet er
angivet på tegningerne.
Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i
vandmættet, overfladetør tilstand.
3.5
Forankring og stød
Der skal for stød og forankringer ikke vist på tegningerne generelt anvendes forankringsog stødlængder som foreskrevet i DS/EN 1992-1-1, afsnit 8.
For armering med identifikation Y og F kan der regnes med en forankringslængde lb og
stødlængder l0 som anført i nedenstående tabeller idet det forudsættes at der anvendes
ribbet armering ( jf. DS/EN 1992-1-1 afsnit 8.4).
Forankring
For ikke målsatte forankringer, eller hvor andet ikke er angivet i tegningsmaterialet, skal
følgende forankringslængder overholdes:
SIDE
110 af 159
SAB – Slap armering 6714.103
For armering med dårlige forankringsforhold, her svarende til:
 Oversidearmering i brodæk
 Vandret armering placeret i de øverste 300mm af fundamenter
 Vandret armering placeret i de øverste 300mm af søjler, vægge og påstøbninger
 Vandret armering i de øverste 300mm af kantbjælker
Tabel 3.5.1: Forankringslængde, lb ved dårlige forankringsforhold
Betonstyrke
35
40
Diameter, ø ( dårlige forankringsforhold, 1 = 0,7 )
8
10
12
16
20
440
550
660
880
1100
400
500
600
800
1000
25
1375
32
1760
1250
1600
For armering med gode forankringsforhold svarende til placeringer ikke nævnt ovenfor
(inkl. lodret armering) skal følgende forankringslængder overholdes:
Tabel 3.5.2: Forankringslængde, lb ved gode forankringsforhold
35
8
315
Diameter, ø ( gode forankringsforhold, 1 = 1,0 )
10
12
16
20
25
390
470
625
780
975
32
1250
40
280
350
1120
Betonstyrke
420
560
700
875
Forankringslængde og armeringsdiameter i mm, betonstyrke i MPa
Der er forudsat en stålstyrke på fyk = 550 MPa
Stødt armering
For stødt armering skal følgende stødlængder, l0 overholdes:
l0 =  x lb
værdien 6 som tager hensyn til hvor stor en andel af armeringen, der stødes indenfor
samme snit, vurderes ud fra tabel 3.5.3.
Tabel 3.5.3: Værdier af koefficienten 6 (tabel 8.3 i DS/EN 1992-1-1)
Andel af stødte stænger i forhold til
det totale tværsnitsareal

Note:
< 25%
1
33%
1,15
50%
1,4
> 50%
1,5
1. Mellemliggende værdier bestemmes ved lineær interpolation
2. Der henvises til figur 8.8 i EN1992-1-1 for definition af antal stødte stænger i et
stødt tværsnit.
For armering med ø ≥ 20 mm og antal af stød i det samme snit overstiger 25 % er der
særlige krav til placering af tværarmering.
SIDE
111 af 159
SAB – Slap armering 6714.103
3.7
Varmepåvirkning af armeringsstål
Svejsning af armeringsjern, herunder hæftesvejsning, er kun tilladt, hvor der på projekttegningerne er angivet svejsbart armeringsstål eller vist svejsninger. Entreprenøren udarbejder arbejdsprocedure og kontrolplan for svejsearbejdet iht. DS/EN 10080:2006. Maskinelt svejste armeringsjern skal efter svejsning opfylde kravene anført i afsnit 1.2.
3.12
Potentialudligning på sporbærende broer
Der ilægges et 16 mm potentialudligningsjern i hver af kantbjælkerne i hele broens længde som angivet på tegningsmaterialet. Ved den ene ende etableres forbindelse til en udføringsplade med gevind. Udføringsplade med gevind udføres i rustfrit syrefast stål.
Eventuelle stød i potentialudligningsjernene samles med skrueklemmer eller svejsning
med 40 mm overlap iht. TM 67 06.11.201.
4
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler.
Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.
4.1
Potentialudligning på sporbærende broer
4.1.2
Dokumentation
Dokumentation for arbejdets udførelse skal afleveres i henhold til Banedanmarks procedure. Proceduren er beskrevet på Bane Danmarks hjemmeside under ”erhvervleverandør til Bane Danmarkteknisk datakrav til teknisk data”. Der skal minimum afleveres følgende til byggeledelsen:
 KS dokumentation jf. SAB Styring of samarbejde, afsnit 6.2
 Fotodokumentation af potentialudligningssystemet inden støbning
4.1.3
Test og afprøvning
Før støbning skal entreprenøren i samarbejde med byggeledelsen foretage en omhyggelig inspektion af det udførte potentialudligningssystem.
Der må under ingen omstændigheder omstøbes før byggeledelsen har godkendt udførelsen af potentialudligningssytemet.
SIDE
112 af 159
SAB – Spændt armering 6714.103
Spændt armering
Supplerende bestemmelser til "Betonbro – Spændt armering – AAB", august 2012.
1
Alment
Arbejdet omfatter for alle bygværker levering og indbygning af spændt armering.
Ved udarbejdelse af tegninger og armeringsdetaljer ved forankringerne er der forudsat
anvendt forspændingssystem CCL med liner og forankringer af typen: XM-60-19-15.7-L
Entreprenøren kan vælge et andet forspændingssystem, såfremt det opfylder kravene i
AAB og udbudsmaterialet. Entreprenøren skal i så fald fremsende beskrivelser af det pågældende forspændingssystem tillige med beregningsdata samt anføre de påregnede antal kabler og den påregnede effektive forspændingskraft til bygherren.
Endvidere skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til
bygherren. Af materialet skal fremgå eventuelle nødvendige konstruktionsændringer. Det
skal dokumenteres, at den effektive forspænding og bygværkets totale sikkerhed er som
forudsat i udbudte projekt.
Bygherren stiller egne beregninger og tegninger til rådighed for entreprenøren.
Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem.
1.2
Dokumentation
Vedrørende krav til spændt armering henvises til generalnote.
Ved anvendelse af produkter omfattet af EU’s antidumpings-forordning ”EU's forordning
(EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om indførelse af endelig antidumping-told på importen af
visse før- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og –strenge) med
oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af midlertidig told” skal det
dokumenteres, at kravene er opfyldt.
Dæklag:
Der henvises til generalnote.
2
Materialer
2.1
Spændarmering
Relaksationen skal opfylde kravene til klasse 2 i DS/ENV 1992-1-1 (lav relaksation).
Der henvises i øvrigt til generalnote.
SIDE
113 af 159
SAB – Spændt armering 6714.103
2.2
Spændsystem, inkl. forankringer, koblinger og foringsrør
Som forankringer kan anvendes XMC-60 eller tilsvarende system jf. afsnit 1 og 1.2.
Der anvendes overalt aktive kabelforankringer svarende til det aktuelle forspændingssystem.
Foringsrør til kablerne af type 19 stk 15.7 mm skal være udført i korrugeret, spiralfalset
plade, med minimum godstykkelse 0,6 mm og indvendig diameter i kabelrør for kabler på
100 mm, i øvrigt iht. EN523 klasse 2.
Tilslutningen til forankringerne skal ske i henhold til leverandørens anvisning og ETA godkendelsen.
2.3
Injektionsmørtel
For tilsætningsstoffer skal oplyses:
 Ækvivalent Na2O-indhold
 Chloridindhold
 pH værdi
Injektionsmørtlens sammensætning skal dokumenteres.
3
Udførelse
Fastgøring af stole til slap armering ved svejsning må kun ske på basis af en godkendt
svejseprocedure. Der henvises til bestemmelserne for varmebehandling af stål anført i
AAB og SAB – Slap armering.
3.7
Foringsrør
Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for
alle kabler være max. 1,0 m.
Tilslutningen af foringsrørene til forankringerne skal ske som vist i leverandørens typegodkendelse.
Entreprenøren fremsender forslag til udformning af kabelstole sammen med bukkelister
for den slappe armering.
3.9
Opspænding
Opspænding skal ske i to etaper. Detaljerede opspændingskræfter og opspændingsrækkefølge udleveres i form af en spændeliste inden arbejdets påbegyndelse.
3.9.2
Endelig opspænding
SIDE
114 af 159
SAB – Spændt armering 6714.103
Der må ikke - inden den endelige opspænding - foretages afslækning af den foreløbige
opspænding, medmindre det er aftalt med bygherren.
Entreprenøren er på bygherrens forlangende pligtig til at omspænde – eventuelt udskifte –
forspændingsarmering, hvis forspændingen ikke forløber planmæssigt.
Den bærende form og stillads kan tidligst påregnes tilladt fjernet efter endelig opspænding
af spændkabler.
3.11
Injektion
Kabelkanaler, der ikke er injicerede på grund af vintervejr eller andet vejrlig, skal gennemblæses hver 2. dag med tør trykluft, og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60 % i kabelkanalerne, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr.
Hvor der er risiko for ikke passable kabelkanaler eller kontakt mellem kabelkanaler, eksempelvis ved støbeskel, gennemføres før injicering en vandprøve. Ved vandprøven skal
sikres, at kabelkanaler er passable, og at der ikke er kontakt mellem kabelgange.
Konstateres der kortslutning, skal entreprenøren udarbejde forslag til fjernelse af denne
og i program for injicering, jf. AAB, afsnit 1.2.5, tage højde herfor, således at injicering af
kabelkanaler ikke hindres.
Skyllevandet fjernes gennem dræn før injicering. En del vand kan ikke fjernes ad denne
vej (vand i blikrørets nederste korrugeringer). Denne del af vandet fjernes ved at lade
mørtelen fortrænge den under indpumpning. Det skal forhindres, at mørtelen bliver fortyndet ved opblanding med skyllevand. Eventuel fortyndet mørtel pumpes ud.
3.12
Indstøbning af forankringsanordninger
Udragende liner indstøbes efter injiceringen med størst mulig længde i de på tegningerne
viste påstøbninger.
4
Kontrol
4.4
Injektion
Kopi af kontroljournal udleveres til bygherren til gennemsyn.
Injektion under vinterforhold:
Kopi af temperaturregistrering og beregning af styrkeudvikling skal afleveres til bygherren
til gennemsyn.
SIDE
115 af 159
SAB – Beton 6714.103
Beton
SAB Beton er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Beton, august 2012.
Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formularer og
tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.
1
Alment
Betonarbejdet omfatter for alle bygværker følgende arbejder:

Levering, udstøbning og efterbehandling af beton for bygværker iht. tegninger

1.2
Dokumentation
Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele fremgår af generalnote.
Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik,
som er certificeret iht. DS/EN 206-1 og DS 2426, og dermed er 3.parts overvåget af godkendt certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherren aflægger uanmeldt besøg,
når leverancer finder sted. Bygherren skal have adgang til kontrolresultater fra mindst
seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse.
Ved kabelforankringer kan det være hensigtsmæssigt med maks. stenstørrelse mindre
end 32 mm. Der tillades stenstørrelse ned til max. 16 mm.
Der accepteres ikke synlige gennemsivninger og kalkudblomstringer afledt af f.eks. svindrevner i betonkonstruktioner indenfor entreprenørens afhjælpningsperiode.
2
Materialer
2.1
Delmaterialer
2.1.1
Cement
Klassificering af cement skal ske iht. DS/INF 135:2012.
2.1.2
Tilslag
Groft tilslag:
Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat
miljøklasse.
2.1.4
Andre delmaterialer
SIDE
116 af 159
SAB – Beton 6714.103
Ud over de til betonen krævede egenskaber, skal entreprenøren dokumentere, at tilsætningsstoffer ikke medfører miljømæssige påvirkninger.
Anvendelse af øvrige delmaterialer skal godkendes af bygherren.
3
Udførelse
3.1
Generelt
Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres
med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader.
3.3
Støbeprogram
Metode for udstøbning og vibrering af betonen samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram.
3.5
Støbeskel
Der skal i detailprojektet gøres rede for alle støbeskel.
For støbeskel gælder:
 Vandrette støbeskel i fundamenter vil ikke blive tilladt
 Mellemunderstøtninger skal udføres i en kontinuert støbning
 Brodæk skal udføres i en kontinuert støbning
 Mellem brodæk og kantbjælke tillades ikke støbeskel
Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget fritlægges i en dybde på
min. 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtede, således at betonen på støbetidspunktet er vandmættet, men overfladetør.
3.7
Støbning
Følgende udstøbningsteknik skal anvendes, med mindre entreprenøren kan dokumentere, at en anden metode er velegnet:
For betonoverflader der skal påføres fugtisolering, skal overside af betonen afdækkes
med plastfolie i umiddelbar fortsættelse af afretningen.
Ved udstøbninger af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved
omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå grater.
Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed, må der ikke vibreres
med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader.
Hvis entreprenøren vælger at anvende overforskalling, skal denne fjernes efter færdigvibrering af beton i kantbjælke og kontrabanket for foreløbig afretning af sidstnævnte ikke
formstøbte del (med henblik på færdigafretning og afpudsning af kontrabanket). Tids-
SIDE
117 af 159
SAB – Beton 6714.103
punkt for fjernelse af overforskallingen skal fastlægges således, at der ikke finder en yderligere sætning af betonen i kantbjælken sted, men dog således, at kontrabanketten kan
færdigafrettes vådt i vådt. Umiddelbart derefter skal den krævede udtørringsbeskyttelse
etableres.
Afrevne overflader:
Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse.
Indstøbningsdele må ikke hindre fremføring af bjælkevibrator m.v.
3.8
Efterbehandling
3.8.1
Krav
Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere udstøbt betondel og nystøbt betondel ikke overstige 15° C, med mindre det ved beregning er dokumenteret, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides.
Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge
i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold.
Entreprenøren skal løbende iværksætte eventuelle supplerende foranstaltninger for
overholdelsen af temperaturkrav, herunder afdækning med vintermåtter, kølerør eller lignende, se også 3.8.2.
Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget
afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af natur, trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. Se i øvrigt 3.12 og SAB – Arbejdsplads.
3.8.2
Foranstaltninger
For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere
støbte og af tilstødende, nystøbte dele iværksætter entreprenøren foranstaltninger som
nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede
krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbning udsættes til gunstigere
vejrforhold.
Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte:
 Isolering af den udstøbte beton
 Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele
 Køling af den udstøbte beton med kølerør
 Køling af den friske beton
 Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer
Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, skal entreprenøren, hvis væsken ikke er
frostsikker, tømme rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af betonen.
SIDE
118 af 159
SAB – Beton 6714.103
Kølerør skal efter brug injiceres iht. det i AAB og SAB - Spændt Armering anførte.
3.9
Hærdnet beton, overflader
Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbning træffe foranstaltninger til imødegåelse af
løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt.
Betonoverflader, der skal påføres fugtisolering, skal renses fuldstændigt for cementslam,
jf. AAB Fugtisolering afsnit 10.3.
Prop- og clampshuller mv. udstoppes som angivet i AAB. Ved glatte betonoverflader skal
udstopningen være med glat (glittet) overflade.
Afrevne overflader
Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal
ske ved slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets overflade (lunker),
fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning.
Profil
Den færdige overflade må ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade.
3.12
Afskærmning
Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget
afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele
mv. og af hensyn til forurening af omgivelser.
Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på
tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren.
4
Kontrol
4.1
Generelt
Alle konstruktioner og konstruktionsdele klassificeres som betydende.
4.4
Produktionsprøvning af materialer og udstyr
4.4.2
Betonens sammensætning
Luftindhold i frisk beton
Ved levering på pladsen foretages prøver af luftindhold på hvert læs. Ved anvendelse af
pumpe udføres målingerne efter pumpe.
SIDE
119 af 159
SAB – Beton 6714.103
4.5
Udførelse
4.5.1
Tolerancer
Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af betonkonstruktionerne:
 Indmåling af fundamenter samt nivellement af FUK
 Opmåling af brodæk for verificering af tolerancer jf. AAB – Beton, afsnit 3.9.
 Nivellement til underside brodæk i de for fritrumsprofilet kritiske punkter
 Indmåling af kantbjælkeender samt nivellement af samme
 Indmåling af mellemunderstøtninger, endevederlag, vægge og fløjvægge
4.5.3
Efterbehandling
Temperaturen i betonen skal måles kontinuert under hærdningen vha. termofølere forbundet til en datalogger. Temperaturen skal måles fra støbningens start eller fra igangsætning af aktiviteter for temperaturstyring (f.eks. opvarmning af konstruktionsdele), indtil
det er dokumenteret, at alle krav til maksimal temperatur og maksimale temperaturdifferencer er opfyldt.
Entreprenøren skal sikre, at det valgte setup for temperaturmåling og opfølgning gør det
muligt at sammenligne de målte værdier med de stillede krav, således at det er muligt at
gennemføre korrigerende handlinger (f.eks. øget/reduceret opvarmning eller køling, øget
afdækningstid m.v.), hvis målingerne viser afvigelse fra de stillede krav. Temperaturmålinger skal kunne følges løbende.
Placering af termofølere samt udregning af middeltemperaturer/vægtede gennemsnitstemperaturer skal foretages i henhold til retningslinjer angivet i HETEK rapport nr. 125,
Hærdestyring (Vejdirektoratet), afsnit 3.2. Se link:
http://www.teknologisk.dk/hetek/rapporter-paa-dansk/35490,9?cms.query=hetek+rapport
Skitser, der indeholder antal og placering af målepunkter, samt skitser, der viser placering
af termofølere i hvert målepunkt, skal fremsendes til bygherren til godkendelse.
SIDE
120 af 159
SAB – Broautoværn og -rækværker 6714.103
Broautoværn og –rækværker
SAB Broautoværn og -rækværker er supplerende arbejdsbeskrivelse til
 AAB Vejudstyr, Broautoværn og -rækværker, september 2011
 AAB Autoværn og tilhørende udstyr, september 2011
 AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011
1.
Alment
Arbejdet omfatter for bygværkerne 21349 OF af Morrevej og 21347 OF af Gedbovej følgende:



Levering og montering inkl. indstøbningsdele af CE-mærkede broautoværn og rækværker, der opfylder krav i gældende vejregler
Levering og udførelse af understopninger
Levering og udførelse af punktfundamenter ved broender
Arbejdet omfatter for bygværkerne 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro) og
21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis) følgende:

Levering af rækværk og ballastbarrierer på bygværk
Nærværende entreprenørs ydelse omfatter levering af ovenstående på vejbroer og banebroer, samt ved vejbroender ud til og med det sidste punktfundament.
Der skal anvendes samme type og udformning af broautoværn og -rækværker for alle
vejbroer i entreprisen.
Rækværker og ballastbarrierer for banebroer fremgår af tegninger.
Afstanden mellem de lodrette sceptre på vejbroer skal mindst være 3,0 m og i øvrigt iht.
tegningsmateriale.
Entreprenøren skal have godkendt sit valg af autoværnssystem af bygherren.
Fastgørelse af autoværn
Bygherrens projekt forudsætter, at fastgørelse af autoværn i kantbjælker og punktfundamenter skal ske som indstøbte bolte/boltegrupper. Såfremt entreprenøren vælger en løsning med eftermonterede bøsningsrør, afholdes udgifter til bygherrens eventuelle omprojektering i forbindelse hermed af entreprenøren.
1.4
CE-mærkning
Broautoværn skal være CE-mærket iht. DS/EN 1317-5.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår
SIDE
121 af 159
SAB – Broautoværn og -rækværker 6714.103
styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE-mærke, billede/ tegning samt anvendelsesområde.
Oversigtsskemaet kan findes på leverandorportal.vd.dk > Retningslinjer og paradigmer >
Projektering og teknik > Vejudstyr > Autoværn/Safety Barrier.
Hvis der ønskes anvendt bro- eller vejautoværn samt påkørselsdæmpere, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren til Vejdirektoratet indsende den nødvendige dokumentation vedrørende CE-mærkning, herunder også om bro- og vejautoværnet og påkørselsdæmperen opfylder krav i henhold til AAB for bro- og vejautoværn og tilhørende udstyr.
1.5
Levetid
Broautoværn, -rækværker og ballastbarrierer skal dimensioneres til en levetid på 50 år.
2.
Materialer
Broautoværn skal udføres som stålautoværn med et B-profil.
Fastgørelse af autoværn i kantbjælker og punktfundamenter skal ske som indstøbte bolte/boltegrupper eller som eftermonterede bøsningsrør. Løsninger med klæbeankre o.l.
accepteres ikke.
Eftermonterede bøsningsrør og tilhørende bolte skal udføres i rustfrit syrefast stål kvalitet
A4/1.4404 i henhold til henholdsvis DS EN ISO 3506/DS EN ISO 10088, med mindre andet er specificeret for det pågældende emne.
Indstøbte boltegrupper accepteres udført med varmforzinkning.
Krav til rækværker og ballastbarrierer til banebroer fremgår af generalnote og tegninger.
2.1
Overfladebehandling
Stålautoværn og rækværker for vejbroer samt rækværker og ballastbarrierer for banebroer skal varmforzinkes iht. DS/EN ISO 1461 med en krævet minimumstykkelse på 150 µm.
For møtrikker, spændskiver og bolte er kravet en gennemsnitlig tykkelse på mindst 50 µm
og en minimumstykkelse på 45 µm.
Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen er
ikke tilladt, og skal være fjernet før levering.
Entreprenøren skal levere en målerapport indeholdende de målinger, der i henhold til acceptkriteriet er nødvendige for godkendelse/kassation. Om nødvendigt udføres prøvedyp
for at fastlægge procedure for opnåelse af ovenstående.
Stålet skal ikke males.
SIDE
122 af 159
SAB – Broautoværn og -rækværker 6714.103
2.3
Dimensionering
2.3.1
Generelt
Dimensionering skal ske i henhold til "Håndbog – Broautoværn og – rækværker". Høringsudgave, juni 2013 (se vejregler.lovportaler.dk).
Der skal foreligge en driftsinstruks, som beskriver, hvorledes beskadigede dele af broautoværnet skal udskiftes i tilfælde af en påkørsel uden beskadigelse af armering.
Broautoværn skal være testet i styrkeklassen H2 med en arbejdsbredde på W3 og skadesrisikoklasse A eller B.
2.6
Beton
Til punktfundamenter skal der anvendes beton og armering som anført i SAB – Beton og
SAB – Slap Armering.
2.6.1
Understopningsmørtel
Broautoværn, punktfundamenter samt rækværker på fløjvægge udføres med fodplade og
understopning. Understopningen skal udføres med svindfri færdigmørtel af epoxymørtel
eller cementmørtel..
3.
Udførelse
3.1
Generelt
Før fremstillingens påbegyndelse skal entreprenøren foretage opmåling af de indstøbte
boltes placering og tilpasse autoværnsfremstillingen til denne placering.
Det skal sikres at de nye ankerbolte efter eftermonterede bøsninger ikke får elektrisk kontakt til armeringen i kantbjælken.
3.6
Beton
3.6.1
Understopningsmørtel
Understopning af fodplader skal afsluttes 3 mm fra forkant af fodplader og udføres skrå,
(a = 0,5).
I understopninger udføres et 10 mm bredt hul til afvanding af sceptre, såfremt denne er et
rørprofil.
Opklodsningskiler skal udformes således, at varmforzinkningen på fodpladernes underside ikke beskadiges. Stålkiler må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent.
SIDE
123 af 159
SAB – Broautoværn og -rækværker 6714.103
Umiddelbart efter at understopning er udført, skal disse afdækkes med plastik eller påføres curing efter leverandørens anvisninger.
Detaljeret arbejdsbeskrivelse skal forelægges bygherren før arbejdet påbegyndes.
3.11
Opsætning
Broautoværn, -rækværker og ballastbarrierer opsættes således, at de vandrette bjælker
efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, såvel i højde som sideretning. Den maksimale afvigelse målt over en vilkårlig 10 m lang strækning må højst være 10 mm.
Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb.
3.12
Tilspændingsmomenter og boltegrupper
Bolte/møtrikker tilspændes til de til foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret
momentnøgle.
Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader iht. leverandørens beskrivelse.
Bolte/møtrikker efterspændes når understopning er afhærdet – min. 1 uge efter montage,
eller i øvrigt efter leverandørens forskrifter.
3.13
Potentialudligning på sporbærende broer
Af hensyn til krav om potentialudligning skal i forbindelse med rækværker på sporbærende broer udføres jordringsudtag og overstropninger ved dilatationsfuger som vist i tegningsmaterialet.
Vedrørende grundlag for potentialudligning henvises til Banedanmarks dokument: SAB
Jording og potentialudligning på elektrificerede baner – Version 03.00 dateret 25.06.2014.
4.
Kontrol
4.6.
Kontrol af beton
Entreprenøren skal kunne dokumentere at broautoværnet opfylder de stillede krav for CEmærkningen.
I afhjælpningsperioden skal understopningerne være intakte og uden revner eller afskalninger.
I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende krav:
 Der må ikke forekomme afskalninger
 Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm
 Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm
SIDE
124 af 159
SAB – Broautoværn og -rækværker 6714.103
Entreprenørens ydelser omfatter udskiftning af understopninger, som på et hvilket som
helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovenstående krav. Undtaget herfra er
kun skader, som er forårsaget af mekaniske påvirkninger (påkørsel, hærværk eller lignende).
SIDE
125 af 159
SAB – Fugtisolering 6714.103
Fugtisolering
Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 10 ”Fugtisolering”, januar 2011
samt "Betonbroer – Fugtisoleringssystemer – AAB-Bilag", januar 2015. Afsnitsnummereringen i denne SAB relaterer til de respektive underafsnit til afsnit 10 i "AAB – Betonbroer,
Fugtisolering", således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 10.1 etc.
Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer
og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”, oktober 2010.
1.
Alment
Arbejdet omfatter:
 Levering og udførelse af fugtisolering type IVa på bygværkerne
- 21349 OF af Morrevej
- 21347 OF af Gedbovej
 Levering og udførelse af fugtisolering type I på bygværkerne
- 21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
- 21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
 Levering og udførelse af fugtisolering type IVc over støbeskel og fuger mod jord
 Levering og montering af klemskinner, inddækninger mv.
 Levering og montering af fugemasse, folie mv.
Hvis vejrforholdende ikke tillader etablering af fugtisolering iht. leverandørens anvisninger,
skal fugtisolering udføres under telt, der om nødvendigt opvarmes for at opnå de af leverandøren krævede betingelser. Entreprenøren skal over for bygherren redegøre for, hvorledes det sikres, at arbejdet kan gennemføres konditionsmæssigt i perioder med koldt eller fugtigt vejr.
De i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 6.2.7, angivne uddannelseskrav til personel, der
udfører fugtisolering, omfatter udover de i AAB angivne krav tillige følgende:
1.1

Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med
SBS-membraner, og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner.

Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det
personel, som skal udføre fugtisoleringen, og erhvervserfaringer skal bekræftes med
tagdækkerens underskrift.
Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning
Typegodkendelse
SIDE
126 af 159
SAB – Fugtisolering 6714.103
Entreprenøren skal generelt anvende CE-mærkede eller typegodkendte produkter. Typegodkendelse af det produkt, der ønskes anvendt, er en del af entreprenørens ydelser.
Ved inddækning over støbeskel og elementsamlinger, skal der anvendes fugtisolering type IVc, der kan dog anvendes en anden grunder, såfremt vedhæftningen eftervises ved
bestemmelse af Peelingstyrke jf. AAB afsnit 10.3.3 ( pr. SV 49.1-97).
2
Materialer
2.1
Alment
Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til bygherrens accept, inden materialerne leveres.
2.2
Grundere til fugtisolering type I, IVa og IVc
Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxygrunder, der skal påføres i 2
2
lag svarende til en forsegling (min. 800 g/m ).
2.4
Inddækning af polymerbitumenpladeisolering
Slagankre til fastholdelse af klemskinner udføres som M10 mm med tilhørende sætskruer
(A4) og underlagsskive (A4) samt isolatorbøsning.
Folie, der anvendes som klæbebrydende lag langs kantbjælker, skal være en egnet folie
med tykkelse 2 mm.
3
Udførelse
3.2
Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc
3.2.2
Klargøring af betonoverflader
Klargøring af betonoverflader for fugtisolering skal udføres ved slyngrensning eller våd
sandblæsning.
Inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes, opmåles nystøbte betonoverflader som beskrevet i AAB Beton afsnit 3.9.4 og 4.5.5.
3.2.3
Grunding, forsegling og skrabespartling
Epoxygrunderen skal påføres i 2 lag, og arbejdet udføres i henhold til leverandørens metoder og anvisninger og det i typegodkendelsesdokumenterne anførte.
3.2.4
Svejsning af polymerbitumenplader
Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Tværgående samlinger
skal minimeres.
SIDE
127 af 159
SAB – Fugtisolering 6714.103
3.2.5
Inddækning, afslutninger mv.
Under klemskinner skal pladens tværretning ligge i klemskinnernes længderetning.
Møtrikker for klemskinner skal efterspændes efter et døgn, hvor det vejledende moment
for klemskinnebolt fastsættes på baggrund af prøvefastspænding.
Efter endt montage af klemskinne fuges med fugemasse type B, se SAB Elastiske fuger.
3.2.7
Trafik på isoleringslaget
Trafik på isoleringslaget må ikke finde sted.
3.2.8
Isoleringsstrimler
Over samlinger og støbeskel mod jord skal anvendes fugtisolering type IVc i strimler med
min. 200 mm bredde på hver side af samling/støbeskel.
4
Kontrol
4.1
Alment
Opfyldelse af krav til pytdannelser skal eftervises ved en vandprøve under overværelse af
bygherren.
Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og ved brug af formularer og tilhørende vejledningstekster i "Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning", oktober 2010.
4.3
Udførelse
4.3.2
Polymerbitumenplader
Afrivningsforsøg: Strimlernes bredde skal maksimalt være 25 mm.
Bygherren skal have lejlighed til at overvære afrivningsforsøg og kontrol af faldforholdene
på den færdige isoleringsoverflade.
Reparationer efter udførte afrivningsforsøg udføres efter aftale med bygherren.
SIDE
128 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
Brobelægninger
SAB Brobelægninger er supplerende arbejdsbeskrivelser til AAB for Brobelægninger:
 Pkt. 11.1-11.6 supplerer AAB af november 2006
 Pkt. 11.7-11.8 supplerer AAB af november 2004
 Pkt. 11.10 supplerer AAB af november 2004
 AAB for Brobelægning, "Revisionshæfte”, februar 2009
 Betonbroer – Brobelægninger – AAB-Bilag, oktober 2013
Efterfølgende relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 11 i
AAB – Betonbroer, Brobelægninger, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til
det i AAB angivne afsnit 11.1 etc.
Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”, oktober 2010.
1
Alment
Brobelægninger skal udføres på bygværkerne:
 21349 OF af Morrevej
 21347 OF af Gedbovej
Arbejdet omfatter på brodæk og ved broender for bygværkerne - jf. tegningsmaterialet:
 Udførelse af ny brobelægning på kørebaner og rabatter
 Udførelse af langsgående drænkanaler i dybdelinjer med åben kunststofbeton på
bygværkerne
 Udførelse af overfladeforsegling på kontrabanketter og i dybderender
 Tilslutning til vejbelægninger jf. SAB Andre arbejder
Brobelægningerne skal opbygges af følgende lag nævnt nedefra og opefter:
 Fugtisolering type IVa, nominel tykkelse 10 mm
 Drænlag: ÅAB 8, nominel tykkelse 20 mm
 Beskyttelses-/bærelag: ABM, type C (modificeret), nominel tykkelse 45 mm
 Slidlag: SMA 11B, nominel tykkelse 35 mm (SMA kan erstattes af AB 11T af tykkelse iht. krav anført i SAB – Varmblandet asfalt)
1.1
Entreprenørens ydelser
Overgangen til vejbelægninger udføres ved broender som angivet på tegninger og iht.
SAB – Andre arbejder, og i øvrigt efter aftale med bygherren.
I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning
af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive i en arbejdsprocedure:

Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning
SIDE
129 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103






Inspektions- og prøvningsudstyr
Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af
samlinger, banketter og fuger
Transportveje under udlægning
Afvanding under arbejdets udførelse
Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig
Begrundelse for valg af belægningsmaterialer og fuger ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt
Arbejdsproceduren skal senest ved det forberedende møde fremsendes sammen med
materialespecifikationer og prøvningsresultater til bygherrens gennemsyn, jf. AAB for
Brobelægninger afsnit 11.2.1 og 11.4.
Det påhviler entreprenøren ved valg og optimering af materialer og udførelsesmetoder at
sikre, at kravene til den færdige belægning fuldt ud opfyldes. Såfremt der i udbudsmaterialets specifikationer og krav er forhold, der hindrer ham heri, påhviler det ham at gøre
skriftligt opmærksom herpå i god tid inden arbejdets udførelse.
Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed, jf.
AAB – Styring og samarbejde, være opmærksom på sikkerhedsforanstaltninger nævnt i
sikkerhedsdatablade for evt. klæbere og belægningsmaterialer samt bestemmelser i SAB
Arbejdsplads for håndtering af farligt affald.
Ved udførelse af arbejder i vinterperioden eller i perioder med koldt og fugtigt vejr skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger for arbejdets konditionsmæssige udførelse, f.eks. overdækning af arbejdsplads med telt samt opvarmning. Entreprenøren
skal redegøre for de planlagte foranstaltninger over for bygherren.
1.2
Underlag
Inden slidlaget udlægges skal entreprenøren foretage en tilstrækkelig højtryksspuling af
underlaget for at fjerne forureninger med jord og ler på beskyttelseslaget. Eventuelle dyberegående skader repareres efter særlig aftale med bygherren, herunder opretning af
deformationer ved planfræsning og lignende.
1.5
Funktionskrav
Der skal forudsættes hastigheder ≥ 80 km/t.
1.5.2
Jævnhed i længderetningen
Der må ikke forekomme ujævnheder større end 3 mm i vejens længderetning målt med
en 5 m retskede og større end 3 mm i vejens tværretning målt med profilskabelon.
SIDE
130 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
1.5.3
Profil
Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke afvige mere end -5/+10 mm
målt som gennemsnitsværdier ift. betonoverfladen. Såfremt der skal afrettes mere end 20
mm i forhold til den projekterede tykkelse i ABM-laget, skal metoden forelægges bygherren til accept. Enkeltværdier for ABM må maksimalt forøges 20 mm. Dræn- og slidlag skal
udlægges med en tykkelsestolerance på ± 5 mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede tykkelse.
I områder hvor det resulterende fald er mindre end 10 ‰ kan bygherren forlange lunker
oprettet. Det skal sikres, at der ikke kan forekomme pytdannelse i vandrender. I de tilfælde, hvor retskedekravet er opfyldt, kan entreprenøren forlange særlig godtgørelse for opretningen.
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt
være mindre end 3 ‰.
2
Materialer
2.1
Råmaterialer
Oplysninger om anvendelse af særlige materialer og modificeringsmidler skal forelægges
til bygherrens accept.
Flyveaske må ikke anvendes.
2.2
Varmblandede asfaltmaterialer (generelle krav)
Alle Marshallkriterier der i tabellerne i AAB afsnit 11.2.2.0 er anført vejledende gøres gældende som krav for denne entreprise.
Entreprenøren dokumenterer i god tid inden arbejdernes udførelse, hvordan han justerer
sine standardspecifikationer for de anvendte asfalttyper, herunder oplyser valg af råmaterialer, Marshall og komprimeringsdata for at opfylde krav til stabilitet og modstand mod
sporkøring.
3
Udførelse
Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar forlængelse af fugtisoleringsarbejderne.
o
Brobelægningsarbejdet skal udføres, når underlaget er tørt og over 5 C. Såfremt arbejdet
skal udføres i vinterperioden, skal der iværksættes foranstaltninger, der sikrer, at arbejdet
kan gennemføres konditionsmæssigt.
SIDE
131 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
3.2
Transport
Overskydende og afskårne asfaltmaterialer bortskaffes til godkendt modtageplads ved
entreprenørens foranstaltning og regning.
3.4
Udlægning
Der stilles krav om maskinudlægning.
Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start- og afløbsplatform for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke
bliver af nedsat kvalitet på grund af start- og afslutningsuregelmæssigheder.
Overgange i belægningen skal renskæres inden et nyt lag lægges i forlængelse heraf.
Belægningen afsluttes ved broenderne med skåret kant. Entreprenøren skal dokumentere, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk korrekte højdebeliggenhed i henhold til projektmaterialet.
3.5
Kanter, samlinger, dæksler og lignende
Der må ikke udføres tværsamlinger.
I langsgående samlinger i ABM og SMA påføres klæbemiddel og bitumenfugemasse og
samlingen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse med udlægningen af den
tilstødende vejbane.
Belægninger ved broender skal afsluttes vinkelret på kørebanernes længderetning.
3.6
Komprimering
Der skal anvendes særligt komprimeringsmateriel velegnet til at komprimere og etablere
det på tegningerne viste profil på kontrabanketter.
Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik – før der er opnået temperaturligevægt med omgivelserne.
4
Kontrol
4.1
Alment
Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”, oktober 2010.
Efter udlægning af hvert enkelt asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og evt. profilerings og afretningslag, mellemlag og slidlag) afleverer entreprenøren dokumentation for,
at de geometriske og asfaltanalysemæssige krav er overholdt.
SIDE
132 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
Asfaltprøver udtages inden udlægning ved udlæggeren og i øvrigt i overensstemmelse
med AAB for brobelægninger, afsnit 11.4.3.3. Efter udlægning skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav er overholdt.
Prøvningsmetoder skal være i overensstemmelse med de af Vejdirektoratet godkendte.
4.2
Dokumentation af kontrol
Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder.
Entreprenørens egenkontrol af belægnings- og fugematerialer skal foreligge senest 2
uger efter udlægning af slidlaget for hver etape.
4.3
Kontrol af brobelægninger
Vedrørende krav til kontrol henvises til AAB – Brobelægninger afsnit 11.4.3.
4.3.1
Forholdsregler ved prøvninger
Kontrol udføres ved entreprenørens egenkontrol. Hvor bygherren udfører en kontrol ved
et akkrediteret laboratorium, betragtes entreprenørens og bygherrens kontrolresultater
som ligeværdige, da de er fremkommet ved at analysere den samme materialeprøve.
eventuelle uoverensstemmelser håndteres iht. vejreglen for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og belægning, afsnit 12.4.
Kontrolresultater for slidlag på tilslutningsvejene accepteres som gældende for broen, forudsat udlægningen sker i sammenhæng med disse veje.
Prøveudtagning af borekerner i slidlag skal ske i henhold til reglerne i AAB for brobelægninger, afsnit 11.4.3.1.
Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i beskyttelsesmembranen. Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler.
Kontrolresultater vedrørende blødhedspunkt for genindvundet bindemiddel og for Marshall-hulrum af ÅAB og ABM skal forelægges og være accepteret, inden næste lag udlægges. I modsat fald kan entreprenøren risikere, at alle efterfølgende belægninger kasseres sammen med den ikke-konditionsmæssige belægning.
Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, fremsætte forslag til principiel
placering af borekerner på broen. Såfremt udtagning af borekerner afviger fra den planlagte placering, skal bygherren orienteres om afvigelsen og årsagen til denne.
De i AAB 11.4.3.1 omtalte prøvningsresultater inkl. borekerner skal påføres den i AAB
11.4.1.3 omtalte dokumentation af udlægningsareal, således at disse tilsammen udgør en
samlet udlægningsplan visende udlægningsfelter og hvor, og hvornår, der er udtaget prøver, samt hvorvidt disse er accepteret.
SIDE
133 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
Kontrolresultater på prøver udtaget fra flader respektive sa-prøver behandles særskilt.
Værdier for sa-prøver behandles særskilt pr. samling.
Ved lukning af borehuller skal anvendes AB 6t som ved komprimering skal tilvejebringe
en tætsluttende og holdbar reparation. Borehullet skal forsegles med varm bitumen. Der
må således ikke anvendes propper til lukning af borehuller.
4.3.3
Antal prøvninger ved udlægning
I henhold til AAB, Brobelægninger skal entreprenøren i forbindelse med kontrolarbejdet,
for hver påbegyndt 100 t - for ÅAB dog pr. påbegyndt 40 t – inden for 1 døgn - udtage en
repræsentativ prøve, der deles i 4 prøver, hver på mindst 8 kg. Heraf sendes senest 10
arbejdsdage efter udlægning den ene prøve med tilhørende asfaltspecifikation direkte til
Vejdirektoratet, Vejteknisk Område, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, mærket efter
reglerne i AAB samt med angivelse af bro nr., entreprise nr. samt navn og ansættelsessted for bygherretilsynet. Den 2. prøve analyseres af entreprenøren som anført i skemaet
angivet i AAB afsnit 11.4.3.3. Den 3. og 4. prøve opbevares til efter belægningens aflevering.
Når følgende dokumenter/oplysninger foreligger skal disse ufortrødent fremsendes til Vejdirektoratet:



Entreprenørens egenkontrol for samtlige asfaltmaterialer
Udlægningskontrol for beskyttelseslag, slidlag og evt. opretningslag
Dagrapporter med udlægningsmængder for samtlige asfaltmaterialer.
Der skal udføres en registrering af temperaturforløb under produktion, transport og udlægning ved anvendelse af kontrolskema.
4.4
Geometrisk kontrol
Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i
et net med langsgående linjer ved kantbjælker, knækpunkter i hvert kørespor og i broers
centerlinje, dog mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren.
Entreprenøren skal på bygherrens forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen.
Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet.
SIDE
134 af 159
SAB – Brobelægninger 6714.103
7
Åben kunststofbeton
7.1
Alment
Arbejdet omfatter udførelse af langsgående drænrender 25 x 150 mm i alle dybdelinjer.
Arbejdet omfatter indbygning af langsgående dybderender. Sammensætningen af kunststofbetonen skal være 2 % kunststof og 98 % granitskærver.
7.2
Materialer
Entreprenøren skal senest 20 arbejdsdage forud for arbejdets igangsætning overfor bygherren dokumentere, at art og type af hærdbar kunststof er valgt i overensstemmelse
med substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.
7.3
Udførelse
Drænkanaler føres ud over broenderne som vist på tegningerne og uden om eventuelle
broafløbsskåle.
SIDE
135 af 159
SAB – Lejer 6714.103
Lejer
Supplerende bestemmelser til "Betonbro – Lejer – AAB", august 2012.
1
Alment
Arbejdet omfatter for alle bygværker levering og montering af lejer iht. "Projekteringsgrundlag for broer, oktober 2013" og tegningsmateriale for bygværkerne.
Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherren i god tid før ordreafgivelse. Der skal anvendes samme lejetype over de enkelte broer.
Lejer skal vælges og dimensioneres, så de har en forventet levetid på mindst 50 år.
Krav til bevægelser, belastninger mv. fremgår af tegninger.
1.2
Dokumentation
Entreprenøren skal levere følgende dokumentation til bygherren:
 Den i AAB anførte dokumentation
 Arbejdsprocedurer for transport, opbevaring og indbygning
2
Materialer
Overfladebehandlingens holdbarhedsperiode skal være ”høj”. Farven skal være som "betongrå".
Eventuel inddækning skal være udført i materialer, der ikke giver galvanisk korrosion i
kombination med lejet eller armering. Inddækningen skal være robust og vejrbestandig og
i holdbarhedsmæssigt henseende kunne sidestilles med krav til lejerne. Inddækningen
skal være nem og hurtig at montere og afmontere.
3
Udførelse
Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
4
Kontrol
Dokumentation i form af ”Komformitäts – Bescheinigung” fra leverandøren skal fremsendes til bygherren til godkendelse.
SIDE
136 af 159
SAB – Elastiske fuger 6714.103
Elastiske fuger
SAB Elastiske fuger er supplerende bestemmelser til "Betonbro – Elastiske fuger – AAB",
november 2012.
Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”, oktober 2010.
1
Alment
Arbejdet omfatter smeltbare fugemasser type A og hærdbare fugemasser type B som vist
på tegninger for følgende bygværker:




21347 OF af Gedbovej
21349 OF af Morrevej
21334 OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro)
21348 OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis)
Fugemasser skal være CE-mærkede i henhold til Betonbro - Elastiske Fuger – AAB, nov.
2012 samt overholde de i AAB angivne kombinationstests, eller de skal have en frivillig
systemgodkendelse.
2
Materialer
Entreprenøren skal i god til før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer, at grunder og fugemasser tilfredsstiller AAB’ens krav til delmaterialer og kombinationstest.
Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund.
Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af
udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse samt systemtest
for de i AAB anførte egenskaber.
Fugeindlæg af bitumineret skumplast skal være varmeresistent og det klæbebrydende lag
af siliconepapir eller andet godkendt produkt.
3
Udførelse
3.1
Planlægning af udførelse
Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og PSS være opmærksom på:
 at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter
SIDE
137 af 159
SAB – Elastiske fuger 6714.103

evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser
Leverandørens indbygningsforskrifter skal nøje overholdes.
Udstyr til opvarmning/tørring fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger, men
som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder.
3.2
Forberedende arbejder
3.2.2
Rengøring og rensning
Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning.
Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes
mod utilsigtet påføring af grunder.
4
Kontrol
Entreprenøren skal til bygherrens stikprøvekontrol udtage 1 prøve pr. leverandør/fabrikat
af fugemasser og grundere til kontrol af kombinationstest. Der udtages prøver af fugemasse type A fra såvel kogeren som fra ubrudt materiale.
Entreprenøren fremsender materialeprøverne direkte til Vejdirektoratet, Guldalderen 12,
Fløng, 2640 Hedehusene."
SIDE
138 af 159
SAB – Andre arbejder 6714.103
Andre arbejder
Indhold af SAB – Andre Arbejder er følgende:
1
2
3
1
Vejbelægninger
Skrånings- og rabatbefæstelser
Etablering af dryprør
Vejbelægninger
SAB Andre arbejder, afsnit 1 Vejbelægninger er supplerende arbejdsbeskrivelse til:
AAB – Varmblandet asfalt, februar 2012.
AAB – Stabilt grus, november 2003.
AAB – Bundsikring af sand, november 2003.
AAB – Brolægning, september 2007.
1.1
Alment
Arbejdet omfatter for bygværkerne
 21347 OF af Gedbovej
 21349 OF af Morrevej
udførelse af følgende belægninger ved broender på vejbaner i fortsættelse af brobelægningen (inkl. grus- og asfaltarbejder), som angivet i tegningsmaterialet:
 Bundsikringsmaterialer (BS) på overført vejs råjordsplanum.
 Stabilt grus (SG) under kørebane og rabatter.
 Grusasfaltbeton (GAB) under kørebane og rabatter jf. tegninger.
Krav til udførelse og materialer er som for belægninger på vej.
I arbejdet er indeholdt levering og sætning af de på tegningerne viste kantfliser mellem
kantbjælkeender og fundamenter for broautoværnets ydersceptre uden for bro.
1.2
Bundsikringsgrus (BS)
Der henvises til SAB - Bundsikring.
1.3
Stabile grusbærelag (SG)
Der henvises til SAB – Stabilt grus.
1.4
Varmblandet asfalt
Der henvises til SAB - Varmblandet asfalt.
1.5
Kantbegrænsning af asfaltbelægning på yderrabatter
Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning af september 2007.
SIDE
139 af 159
SAB – Andre arbejder 6714.103
Ved broender sættes lodrette fliser mellem ender af kantbjælker og det 2. punktfundament for ydersceptre som vist på tegningerne. Fliserne sættes i flugt med inderside/overside kantbjælke i beton 1:3 efter aftale med bygherren.
Den første flise placeres således, at der bliver en 20 mm bred fuge mellem kantsten og
kantbjælke. Belægning på rabatter ved broender udføres som en tragt omkring nedløbsbrønde.
2
Skrånings- og rabatbefæstelser
Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning af september 2007.
2.1
Alment
Arbejdet omfatter udførelse af de på tegningerne viste

befæstelser på skråninger,

trappeadgange fra motorvej til banebroer.
2.2
Materialer
Grusunderlaget skal leveres som angivet for friktionsmaterialer til indbygning omkring
konstruktioner i SAB – Jordarbejder.
Belægningssten udføres som grå frostsikre varer iht. DS/EN 1338 og være underlagt anerkendt 3.-parts overvågning som 60 mm SF-sten eller tilsvarende produkt.
Trappeelementer skal udføres som grå frostsikre varer iht. DS/EN 1338 og være underlagt anerkendt 3.-parts overvågning. Trinhøjden skal være ca. 18 cm, trinfladen ca. 35 og
trappebredden ca. 60 cm. Trappen skal i øvrigt udføres som vist i tegningsmaterialet.
2.3
Udførelse
Betonbelægningssten og trappeelementer:
Der henvises til leverandørens forskrifter og vejledning vedrørende udlægning af stenene
på underlaget.
Underlaget (grusfylden) komprimeres omhyggeligt i henhold til de i AAB Jordarbejder afsnit 5.2.4 anførte krav og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade. Efter en
let vanding bestrøs overfladen med cement (15 kg pr. m²). Derefter rives skråningen
igennem, så at cementen blandes med grusfylden i ca. 0,10 m dybde, hvorefter der på ny
foretages komprimering og regulering.
På det således behandlede underlag udlægges jordfugtig grusbeton bestående af groft
grus iblandet cement i forholdet 1:6.
SIDE
140 af 159
SAB – Andre arbejder 6714.103
Herefter udlægges et gruslag, hvori stenene sættes i overensstemmelse med leverandørens forskrifter.
SIDE
141 af 159
SAB – Andre arbejder 6714.103
3
Etablering af dryprør
3.1
Alment
Entreprenøren etablerer de på tegningerne viste eller af bygherren angivne dryprør.
3.2
Materialer
Huller til dryprør udføres i nystøbt beton af PEL-rør efter DS/R 2072 eller rustfrit og syrefast stål (AISI 316). Rustfrit stål skal være med tykkelse t = 2,5 mm.
I eksisterende beton bores huller, hvorefter de overfladebehandles med epoxy eller tilsvarende.
Hvor rør er ført gennem hul fastholdes røret med O-ring.
Studs udføres som vist på tegninger.
3.3
Udførelse
Borehuller skal udføres med kernebor. Beskadigelse af forspænding samt armering skal
undgås.
Den nøjagtige placering af eventuelle nærliggende kabler verificeres før boringen.
Boring af huller skal udføres på en sådan måde, at der ikke sker afskalninger (kratere)
ved underside broplade.
Eventuelle kratere retableres vederlagsfrit af entreprenøren.
SIDE
142 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Bane
SAB – Bane er opdelt i følgende afsnit:
1. Generelt
2. Jordarbejder
3. Spor
4. Afvanding
5. Sikring
6. Stærkstrøm
1 (OF BANE)
Generelt
SAB - Bane beskriver forhold vedrørende forlægning af banen ved bygværk 64-0-329.00
OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis), reg. nr. 21348 og ved bygværk 64-0-375.00 OF af
bane Esbjerg – Struer (Holstebro), reg. nr. 21334. Begge bygværker føres over den nye
motorvej mellem Holstebro og Herning.
1.1 Baneforlægningen Tvis, bygværk OF af bane Holstebro – Vejle (Tvis), reg. nr. 21348
Den nye bro kommer til at ligge på TIB strækning 33, Holstebro-Vejle, i ca. km 11,2.
Banearbejderne omfatter i hovedtræk alle leverancer og arbejder i forbindelse med:






Etablering af ca. 1,2 km spor i nyt tracé på dæmning, heraf ca. 68 m på bro
Tilslutning af nyt spor til eksisterende sportracé
Flytning af eksisterende kabler og sikringskomponenter til sporets nye tracé
Afvanding af sporets nye tracé
Optagning og bortskaffelse af eksisterende spor inkl. ballast og underballast i
det omfang materialerne ikke kan genanvendes på projektet.
Optagning og bortskaffelse af belægning i og omkring eksisterende jernbaneoverkørsel
Omfanget af arbejdet fremgår af følgende tegninger:


6714-10002-213 ”Omfang arbejder” km 10,745-11,700
6714-10002-214 ”Omfang arbejder” km 11,700-11,918
I forbindelse med bygherrens besigtigelse af strækningen, er der udarbejdet en detaljeret
forhindringsplan, der er vedlagt udbudsmaterialet.
1.2 Baneforlægningen Holstebro, bygværk OF af bane Esbjerg – Struer (Holstebro). Reg. nr. 21334
Den nye bro kommer til at ligge på TIB strækning 31, Esbjerg-Struer, i ca. km 189,3.
Banearbejderne omfatter i hovedtræk alle leverancer og arbejder ved:





Etablering af ca. 1,5 km spor i nyt tracé på dæmning, heraf ca. 65m på bro
Tilslutning af nyt spor til eksisterende sportracé
Flytning af eksisterende kabler og sikringskomponenter til sporets nye tracé
Afvanding af sporets nye tracé
Optagning og bortskaffelse af eksisterende spor inkl. ballast og underballast i
det omfang materialerne ikke kan genanvendes på projektet
SIDE
143 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Omfanget af arbejdet fremgår af følgende tegninger:


6714-10001-213 ”Omfang arbejder” km 188,510-189,400
6714-10001-214 ”Omfang arbejder” km 189,400-190,001
I forbindelse med bygherrens besigtigelse af strækningen, er der udarbejdet en detaljeret
forhindringsplan, der er vedlagt udbudsmaterialet.
2 (OF BANE)
Jordarbejder
2.1
2014
AlmentSupplerende bestemmelser til "GAB Jordarbejde", Banedanmark, 9. maj
Efterfølgende refereres i denne SAB til i GAB – Jord, idet der foran hvert afsnitsnummer i
GAB her i SAB er tilføjet et 2-tal.
Dette afsnit vedrører alene jordarbejder for banearbejder og er defineret således:


I afgravning: Fra underside underballast/underside udgravning for drænledning
og afvandingsledning.
I påfyldning: Fra overside bæredygtigt lag
Se nedenstående vejledende figurer.
Øvrige jordarbejder er beskrevet i SAB – Jordarbejde.
SIDE
144 af 159
SAB – Bane – 6714.103
2.2
Forberedende arbejder
2.2.1
Rydning
I forbindelse med etableringen af baneforlægningen Tvis skal der ryddes et skovområde i
den nordlige ende af forlægningen. Området fungerer i dag som snebælte for det eksisterende spor, se omfang på tegning 6714-10002-213 og 6714-10002-214.
2.2.3
Opbrydning og optagning af belægninger
I forbindelse med nedlæggelsen af overkørsel nr. 24 skal baneentreprenøren fjerne asfalt
og belægninger som ligger tættere på sporet end 4 meter fra nærmeste skinne.
2.3
Muldjords- og blødbundsarbejder
2.3.1
Muldjord
Muld i det nye banetracé skal afrømmes og mellemdeponeres. Muldlagets tykkelse kan
forudsættes at være i gennemsnit 30 cm.
Der skal efter udførelsen af banedæmningen udlægges 20 cm muld på baneskråningerne.
Der skal efter udførelsen af det nye banetracé udlægges muld i det eksisterende banetracé efter sporkassen og sporkomponenterne er bortskaffet og arealet er reguleret. Muldtykkelsen skal være 30 cm.
Resterende muld bortskaffes af entreprenøren.
2.3.2
Blødbundsarbejder
Uegnet jord eller blødbund, der træffes i forbindelse med afrømning af muld og andre
arealer for anlæggelse af nyt banetracé, erstattes af fyldgrus, der opfylder kravene til fyldgrus jfr. GAB Jord.
2.5
Råjordsarbejder
2.5.1
Afgravning
Opgravning og bortskaffelse af eksisterende sporkasse
Sporkasse i eksisterende banetracé skal opgraves og bortskaffes til godkendt modtager.
Tracéet skal endvidere reguleres, og der skal udlægges muld. Eksisterende lodrette skinnestykker og kurvetavler langs med banen fjernes ligeledes.
SIDE
145 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Se endvidere tegning 6714-10001-213, 6714-10001-214, 6714-10002-213 og 671410002-214
2.5.2
Indbygning
Som princip gælder, at der ikke må indbygges et lag i sporkasser, før komprimering af et
underliggende lag er dokumenteret at overholde de stillede krav.
2.5.2.2
Materialer
Ballast og underballast
Ballastskærver og underballast skal opfylde kravene i BN2-19-2 "Ballast og underballast”
Ballastskærver for jorddelen regnes fra 70 mm under underside svelle og ned til overside
underballast
Overgangszoner
Til overgangszoner anvendes der ballastskærver og underballast af stabilt grus som beskrevet i ovenstående afsnit.
Sandfyld til banedæmninger
Før opbygning af dæmningen skal muldlag afrømmes og udskiftes med indbygningssand.
Sandfylden til både udskiftning af muld samt opbygning af dæmning skal bestå af lerfrit
sand, der mindst opfylder kravene til bundsikringsmaterialer kvalitet II iht. Vejdirektoratets
udbuds- og anlægsforskrifter, november 2013, med det supplerende krav at U > 3. Sandfylden skal komprimeres til i middel 95 % vibration målt ved isotopsondemetoden, idet ingen enkeltmålinger må være mindre end 92 % vibration.
2.5.2.3
Udførelse
Råjordsplanum
Hvor sporet ligger i afgravning, skal fyld og muld bortgraves, og sporoverbygningen kan
etableres direkte på de intakte aflejringer. Dog skal det sikres, at jorden kan klassificeres
som minimum K1 jord. Dette skal verificeres ved skærpet geoteknisk tilsyn.
Hvor sporet ligger i påfyldning skal indbygningsmaterialerne overholde kravene for K2
jord. Der kan dog anvendes K1 jord såfremt komprimeringskravene jf. BN1-8-1 er overholdt.
Kravene til K1 og K2 jord er angivet i BN1-8-1.
Derudover skal kravene i teknisk meddelelse nr. 62/01-03-2014 være overholdt.
Planum etableres med fald på 40 ‰. Retning af planumsfald fremgår af tegninger 641410001-213, 6414-10001-214, 6414-10002-213 og 6414-10002-214.
Levering og indbygning af ballast og underballast
SIDE
146 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Der leveres og indbygges ballast og underballast i det nye sportracé til den nye sporkasse.
Bundskærver leveres og indbygges til 70 mm under underside svelle. Resterende mængde skærver (topskærver) er beskrevet i afsnit 3 ’Spor’. Entreprenøren skal opfylde kravene til tolerancer for jordarbejderne inden overdragelse til sporarbejdet.
Sporkassen udføres i henhold til normaltværsnit med tegning nr. 6714-10002-210. Der
anvendes nye ballastskærver 31,5–50 mm jf. GAB Spor.
På de nye banebroer ligger sporet i ballast.
Overgangszoner
Der skal udføres overgangszoner mellem ny og eksisterende sporkasse i henhold til BN16-5 figur 12.2. For omfang se tegning nr. 6714-10001-213, 6714-10001-214, 6714-10002213 og 6714-10002-214.
Kabler
Entreprenøren skal påregne gener som følge af at eksisterende banekabler. Kablerne
skal være intakte gennem hele udførelsen af entreprisen, når sporet er i drift. Se ledningsplan med tegningsnr. 6714-10001-216 og 6714-10002-216.
Hegn langs banen
Hegn langs det eksisterende banetracé nedtages og bortskaffes. Fjernelse af hegn fremgår af tegning 6714-10001-213, 6714-10001-214, 6714-10002-213 og 6714-10002-214.
Der skal ikke etableres nyt permanent hegn langs banen
2.5.2.4
Kontrol
Kontrol skal udføres i henhold til UKP Jord. UKP Jord udgør en systematisk oversigt over
minimumskrav til indhold og omfang af den kvalitetsdokumentation, som entreprenøren
skal aflevere til bygherren. UKP'en erstatter ikke kravene i GAB'erne.
Entreprenøren skal rekvirere ’Dataliste’ fra bygherren. Entreprenøren skal gennemgå ”Dataliste spor” for kontrol af, at listen stemmer overens med det udførte projekt. Er dette ikke tilfældet, skal entreprenøren ændre listen jf. ”Vejledning til Datalister”. Dataliste og vejledning udleveres til entreprenøren.
Fejlleverancer og beskadigede komponenter skal kasseres og straks fjernes fra pladsen.
Dokumentation skal foreligge jf. deadlines angivet i SAB styring og samarbejde afsnit 5.
2.6
Græssåning
På skråningssiderne skal sås græs.
Følgende græsblanding skal anvendes:
95 % Græsfrø
Cynosurus cristanus, alm. kamgræs 25%
SIDE
147 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Festuca ovina, fåresvingel 70%
5 % Urter
Agrostemma githago, klinte 0.7%
Centaurea cyanus, kornblomst 0.7%
Cichhorium intybus, cikorie 0.7%
Leucanthemum vulgare, hvid okseøje 0.7%
Lotus corniculatus, kællingetand 0.7%
Papaver rhoeas, kornvalmue 0.7%
Silene vulgaris, blæresmælde 0.7%
3
Spor
Supplerende bestemmelser til "GAB Spor", Banedanmark, 26. november 2014.
Efterfølgende refereres til afsnit 2 i GAB Spor, idet 2-tallet i GAB Spor her i SAB Bane er
ændret til et 3-tal, for eksempel refererer afsnit 3.3 i SAB Bane til afsnit 2.3 i GAB Spor.
3.1
Stationering af sporanlæg
Afsætningsdata og sporets nye geometri forholder sig til den projekterede stationering,
som er kalibreret efter følgende kilometertavler:
Tvis: kilometertavle 11,8
Holstebro: kilometertavle 188.6
Koordinater for afsætningsdata er angivet i DKTM1 og DVR90.
3.2
Grænseflader
For grænseflader, se SAB - Styring og samarbejde afsnit 3.1, afsnit ’Særlige bestemmelser i forhold til bane TIB 33 Holstebro – Vejle (bygværk 21348 OF af bane Holstebro –
Vejle (Tvis))’
3.3
Materialer
3.3.1
Generelt
Holstebro
Eksisterende spor er UIC60 på Dbn70 (to-blok sveller).
På strækninger, hvor det er forudsat, at brugelige ældre sveller (Bræ) skal genanvendes,
skal entreprenøren, sammen med Banedanmarks geografiske fagspecialist for sporet,
gennemgå strækningen og vurdere om sporet stadigvæk er i flytbar stand. Denne proces
varetages af entreprenøren og derigennem får afklaret om der er behov for yderligere
svelleudveksling. For omfang se tegning 6714-10001-213 og 6714-10001-214.
Tvis
Eksisterende spor er UIC60 på S99 sveller . Sporet er ombygget i 2010, så alle eksisterende materialer forventes at være i nyere stand.
SIDE
148 af 159
SAB – Bane – 6714.103
På strækninger, hvor det er forudsat, at brugelige ældre sveller (Bræ) skal genanvendes,
skal entreprenøren sikre, at svellerne overholder krav i teknisk meddelelse 68/
18.08.2014, "S89 og S99 sveller. Anvendelseskriterier”. For omfang se tegning 671410002-213 og 6714-10002-214.
Alle materialer skal leveres af entreprenøren. Alle nye materialer skal overholde kravene
angivet i normer og GAB Spor.
3.3.2
Ballast
Skærver leveres og indbygges fra 70 mm under underside svelle og op til svelle overside.
Der anvendes ballastskærver 31,5–50 mm.
3.3.4
Sveller
Nye sveller skal være S99 betonsveller med befæstelse af typen Dmp jf. bladtegning
7932.
3.3.6
Skinner
Der skal anvendes nye UIC60 skinner med stålkvalitet 900A.
3.4
Udførelse af sporanlæg
3.4.1
Spor, generelt
Arbejdet skal planlægges i forhold til de reserverede spærringer, jf. ”Sporspærringer,
Overlevering til drift, samt jernbanesikkerhed” vedlagt udbudsmaterialet.
Følgende rækkefølge i arbejdet er påtænkt.



Etablering af nyt spor i nyt sportracé
Tilslutning af nyt sportracé til det eksisterende i sporspærring
Fjernelse af eksisterende spor (skinner, sveller, skærver)
Sveller, skinner og befæstelse bortskaffes af entreprenøren i henhold til gældende regler.
Tværprofiler
Se tegning for normaltværsnit 6714-10002-210. Tværprofiler for banetracéet pr. 10 m er
vedlagt udbuddet som tegning 6714-10001-215 og 6714-10002-215.
Indbygning af ballastskærver
Under sporaktiviteten ligger indbygning af skærver til fuld ballastprofil fra 70 mm under
svelleunderkant. Indbygning af de resterende skærver udføres i henhold til afsnit 2 ’Jordarbejder’ .
3.4.9
Justering
Sporet skal justeres i henhold til afsætningsdata som udleveres til entreprenøren.
SIDE
149 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Entreprenøren skal påregne alle nødvendige justeringer og kontroller iht. BN1-38 og GAB
Spor, samt UKP spor vedlagt udbudsmaterialet, herunder også 1 års justering.
Hvor ikke-ombygget spor justeres skal det forventes af sporet sideflyttes op til 20 cm.
Holstebro
I løbet af det første år efter ibrugtagning skal der inden 1 års justeringen udføres justeringer af sporet hver tredje måned. Alle justeringer skal overholde krav tilhørende slutjusteringen. Tidsplan for opmålingerne skal aftales med bygherren senest if. med ibrugtagningen.
3.4.10
Svejsning og spændingsudligning
Præcisering i forhold til GAB Spor, afsnit 2.4.10.1 side 34: Mærkningen skal udføres på
ydersiden af skinnekroppen eller skinnehovedet ca. 200 – 300 mm fra svejsning, på en
pålimet plade på yderkanten af skinnehovedet.
Bemærk, at der ikke må være mindre end 7,5 m mellem svejsninger.
Placering af svejsninger fremgår af tegning 6714-10001-213, 6714-10001-214, 671410002-213 og 6714-10002-214.
Entreprenøren skal senest 14 dage før spændingsudligning levere en spændingsudligningsplan, som skal være godkendt af Banedanmark inden arbejdet påbegyndes.
3.4.12
Isolerede klæbestød
Placering af eksisterende isolerklæbestød i nyt tracé, kan ses på tegning 6714-10001213, 6714-10001-214, 6714-10002-213 og 6714-10002-214.
Skinneslid
I forbindelse med besigtigelsen er der målt skinneslid flere steder ved både Tvis og Holstebro N på de eksisterende skinner. Alle højdeslid og sideslid ligger mellem 0,0 - 0,5
mm.
3.4.15
Spor der optages
Entreprenøren bortskaffer sveller og skinner i det ”gamle” sportracé for både Holstebro og
Tvis.
3.4.20
Afmærkning
Tracétavler
Nye tracétavler indkøbes, præges og monteres på ydersiden af skinnekroppen jfr. GAB
Spor. Liste med tracétavler udleveres til entreprenøren.
SIDE
150 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Kilometermærker
Eksisterende kilometermærker, som berøres af arbejderne, retableres i det nye sportracé.
Kilometertavlerne placeres på samme side af sporet som oprindeligt, dog ud fra den projekterede stationeringslinje. Se tegning 6714-10001-213, 6714-10001-214, 6714-10002213 og 6714-10002-214.
Etablering og indmåling/dokumentation skal ske iht. banenorm BN1-160-1
Fejlkilometrering
Tvis
I forbindelse med at banen forlægges bliver der en fejlkilometrering på ca. 11,5 m. Denne
fejlkilometrering placeres ved km 11,0, og er affødt af den projekterede stationeringslinje.
Holstebro
I forbindelse med at banen forlægges bliver der en fejlkilometrering på ca. 7,0 m. Denne
fejlkilometrering placeres ved km 189,8, og er affødt af den projekterede stationeringslinje.
Fikspunkter og fast afmærkning
Banedanmarks fikspunkter på strækningen hvor forlægningen af spor sker, skal retableres i det nye tracé, se tegning 6714-10001-213, 6714-10001-214, 6714-10002-213 og
6714-10002-214
Etablering og indmåling/dokumentation skal ske i henhold til banenorm BN2-94-2.
Der opsættes referencepunkter (fast afmærkning) på broerne iht. banenormen BN2-93-1,
og de opmåles iht. BN2-94-2 samtidigt med målingen af fikspunkterne.
3.6
Kontrol ved sporarbejder
UKP Spor udgør en systematisk oversigt over minimumskrav til indhold og omfang af den
kvalitetsdokumentation, som entreprenøren skal aflevere til bygherren. UKP erstatter ikke
kravene i GAB Spor.
Datalister
Entreprenøren skal gennemgå ”Dataliste spor” for kontrol af at listen stemmer overens
med det udførte projekt. Er dette ikke tilfældet skal entreprenøren ændre listen jfr. ”Vejledning til Datalister”. Dataliste og vejledning udleveres til entreprenøren.
Dokumentation for overholdelse af TSI-INF
Vedlagt udbuddet er i bilag angivet måleprogrammer til brug i forbindelse med godkendelse af det udførte arbejde. Disse måleprogrammer skal færdigudfyldes af entreprenøren
og fremsendes til byggeledelsen i rediger bar udgave senest 1 måned inden den pågældende måling foretages. Til måleprogrammerne skal alle nødvendige bilag vedlægges.
Vejledning til ovennævnte måleprogrammer findes som en del af det vedlagt bilag. Bilag
er vedlagt som pdf, men rediger bar dokumenter kan rekvireres hos byggeledelsen
Entreprenøren skal levere CV’er, datablade, kalibreringsattest m.v. som fremgår af måleprogrammerne.
SIDE
151 af 159
SAB – Bane – 6714.103
3.7
Kontrol af spor i drift
3.7.1 Kontrol ved udgravning for fundamenter til bygværk 21348 Holstebro – Vejle (Tvis)
og 21334 (Holstebro).
Inden gravearbejdet påbegyndes, skal der over en strækning på ca. 200 m (100 m på
hver side af skæring mellem bane og vej) udføres basismåling bestående af Krabbemåling til dokumentation af sporets relative beliggenhed svarende til dokumentationskravene
i BN1-38-4 afsnit 12.3.
Under gravearbejdet skal udføres et antal krabbemålinger. Antal og tidspunkt aftales med
bygherren senest en måned inden udgravningen påbegyndes.
Resultatet af målingerne skal sammenholdes i diagram, der viser udvikling siden basismåling. Resultater skal afleveres til bygherren. Procedure for dette skal aftales med byggeledelsen.
3.7.2 Kontrol if. med grundvandssænkning for udgravning af fundamenter til bro 21348
(Tvis).
Inden grundvandssænkning påbegyndes, skal der udføres basismåling, jf. afsnit 3.7.1,
pkt. 1, idet dog basismålingen udføres på hele den berørte sporstrækning som dækker 40
m langs banen på hver side af den midlertidige udgravning.
I perioden, mens der udføres grundvandssænkning og frem til 2 uger efter grundvandssænkningens afslutning, skal der på en strækning, der omfatter strækning med midlertidig
grundvandssænkning samt 100 m på hver side foretages Krabbemåling for dokumentation af driftssporets relative beliggenhed svarende til dokumentationskravene i BN1-38-4
afsnit 12.3. Krabbemålingerne skal forventeligt udføres ugentligt i den første måned, og
herefter nedsættes frekvensen. Antal og tidspunkt aftales med bygherren en måned inden
grundvandssænkningen påbegyndes.
Resultatet af målingerne skal sammenholdes i diagram, der viser udvikling siden basismåling. Resultaterne skal afleveres til bygherren senest 12 timer efter målingernes udførelse. Procedure for dette skal aftales med byggeledelsen.
3.7.5 Opmålinger af spor efter ibrugtagning ved OF af bane Holstebro
På grund af risiko for sætninger i sporet skal der i det første år efter ibrugtagning udføres
opmålinger én gang/måned, i alt 12 målinger, hvor både sporets relative og absolutte beliggenhed dokumenteres. Tidsplan for opmålingerne skal aftales med bygherren senest if.
med ibrugtagningen.
4
Afvanding
Supplerende bestemmelser til "GAB – Afvanding", 9. maj 2014.
SIDE
152 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Efterfølgende refereres til afsnit i GAB – Afvanding, idet der foran hvert afsnitsnummer i
GAB her i SAB er tilføjet et 4-tal.
4.1
Alment
Afvandingsarbejderne omfatter nye grøfter til afledning af overfladevand og gennemløb
under banen.
Banenorm BN1-11-1 ”Afvanding af sporarealer” og BN1-13-2 ”Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer” er gældende for entreprisen.
Entreprenøren skal være opmærksom på eksisterende ledninger og kabler i forbindelse
med arbejdets udførelse. For forventet omfang henvises til Tvis ledningsplan 6714-10002216 og Holstebro ledningsplan 6714-1001-216.
4.2
Materialer
4.2.1
Generelt
Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til bygherren for
valg af produkter som rør, brøndgods mv., som ønskes anvendt i entreprisen.
Listen skal som minimum indeholde oplysninger om type, fabrikat, leverandør og materialespecifikationer.
Listen skal godkendes af bygherren. Listen skal være bygherren i hænde minimum 14
dage før indbygning.
Alle materialer og samlingsmetoder skal være godkendt i henhold til Nordic Poly Mark eller en dermed ligestillet certificering.
4.2.2
Dræn
Drænledninger skal være med fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters
standardprogram.
Drænledninger skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Dimension Ø100
Drænrør med lukket bund skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i
ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Dimension fra Ø150 til Ø300.
Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale
midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe
med stærkt afvigende farve fra røret.
Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.
Der skal anvendes filtertype B iht. BN1-11-1.
SIDE
153 af 159
SAB – Bane – 6714.103
4.2.3
Tætte ledninger
Tætte ledninger betegnes som PL (plast) og B (beton) på afvandingsplanerne.
Tætte ledninger bruges typisk til transport af dræn- og overfladevand f.eks. til krydsninger
under banen og fra drænsystemet frem til recipient.
Tilslutninger
Ved tilslutninger, hvor der ikke anvendes præfabrikerede brønde, foretages tilslutning til
brønd eller ledning ved påboring, og der anvendes tilslutninger efter leverandørens anvisninger, idet der kun må anvendes produkter, som er underlagt en frivillig kontrolordning.
Tilslutninger skal være tætte, samt opfylde krav i EN 681-1/-2.
Sandfangsbrønde
Sandfangsbrønde af plast leveres med korrugerede opføringsrør og 0,5 m sandfang, tilhørende samme system som de tilsluttede drænrør.
Sandfangsbrønde af beton leveres med 0,5 m sandfang.
Dæksler
Brønde afsluttes med betonkegle og fastmonteret, aflåseligt glasfiberdæksel med tilhørende karm, min T = 12,5 t, med mindre andet er anført.
4.3
Udførelse
4.3.1
Generelt
Entreprenøren skal sikre at afvanding af sporet opretholdes under hele anlægsfasen.
Herunder gælder at evt. vand fra nye banegrøfter, som er projekteret til at tilsluttes eksisterende banegrøfter, kan bortledes under anlægsfase inden tilslutningerne er færdigudført. Afvanding kan ske ved midlertidig ledning eller gravet rende frem til eksisterende
funktionsdygtige grøfter.
4.3.3
Tætte ledninger
Tætte ledninger skal som minimum udføres med jorddækning på 0,6 m. Der foretages
omhyggelig komprimering omkring rørene, specielt ved krydsning af sporet eller personovergange/køreveje.
Holstebro:
Ved Holstebro forlænges det eksisterende gennemløb i ca. st. 188.960 med en tæt ledning jf. tegning nr. 6714-10001-291 Den eksisterende stenkiste skal bevares, og der
etableres en tæt ledning fra eksisterende udløb fra stenkisten frem til ny banegrøft, På
banens højre side bibeholdes stenkistens udløb og ny baneskråning reguleres omkring
stenkisten. På banens venstreside forlænges gennemløbet under ny banedæmning med
etablering en ny ø 600 B ledning fra stenkisten frem til ny banegrøft. Overgangen mellem
stenkiste og ny ledningen skal ske ved omstøbning med beton. Ledning og stenkiste skal
SIDE
154 af 159
SAB – Bane – 6714.103
ved overgangen have korresponderende bundkote. Den tætte ledning afsluttes ved den
ny baneskråningsfod med udløbssikring, som beskrevet under punkt 4.3.4. Entreprenøren
skal forud arbejdet sikre, udløbskoter stemmer overens med projekterede koter samt at
omstøbning er mulig.
I st. 188.955 etableres et gennemløb under banen som afvander dybdepunktet i banens
venstre grøft til ny grøft i banens højre side.
Gennemløbet etableres som ø 315 PL ledning og med ind- og udløbssikring, jf. tegning nr
6714-1001-293 og SAB pkt. 4.3.4.
4.3.4
Brønde
Udløbssikring
Holstebro
Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til ind- og udløbssikring som Banenormen BN111-1, bilag 5.3 og 5.4.
4.3.7
Jordkonstruktioner
Grøfter
Grøfter etableres med profil og længdefald som beskrevet i BN1-11-1. Omfang af etablering af banegrøfter er :
Holstebro N:
Venstre side: Grøft fra st. 188.840 til st. 189.234 med dybdepunkt i 188.955
og fra st. 189.285 til 190.000 med dybdepunkt i st.189.360 og i st. 189.815
Højre side: grøft fra st. 188.840-189.242 med dybdepunkt i 188.955 og fra st.
189.285 til 190.000 med dybdepunkt i st. 189.815
Tvis:
Venstre side: Grøft fra st.10.860 – 11.122 og fra st. 11.540 til st. 11.750
Højre side: grøft fra st. 10.860 – 11.135 og fra st. 11.204 til st. 11.750
Hvor nye banegrøfter tilsluttes eksisterende banegrøfter skal der foretages regulering af
grøfterne, således at bundkote for nye banegrøfter tilsluttes bundkote i eksisterende banegrøft. Grøfter reguleres over den nødvendige strækning således at der opnås et længdefald på 2 ‰ fra ny banegrøft og frem til korresponderende bundkote med eksisterende
grøfter.
Tværsnit af grøfteudvidelserne samt koter ses af tegning 6714-10002-215 ”Tværsnit pr.
10 m – Tvis” og af tegning 6714-10001-215 ”Tværsnit pr. 10 m – Holstebro N”.
Udgravning
Jorden opgraves og læsses for transport, og håndteres iht. SAB - Jordarbejde.
SIDE
155 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Entreprenør skal tilkalde bygherren for videre beslutning, hvis der forekommer forhindringer under udgravning.
Inden udgravninger påbegyndes, skal entreprenøren sikre sig, at tilslutninger til eksisterende rørsystemer/recipienter kan ske som forudsat i projektet.
Tørholdelse af ledningsgrav
Tørholdelse af ledningsgrav er beskrevet under SAB – Afvanding.
Afstivning
Entreprenøren skal foretage den efter forholdene fornødne afstivning jf. Arbejdstilsynets
vejledning om almindelig arbejdsbeskyttelse.
Herudover foretages afstivning, når der graves under udgravningsprofil jf. TM62 for midlertidig udgravning eller hvor jordens stabilitet og beskaffenhed berettiger til det. Entreprenøren aftaler i hvert tilfælde med bygherren, når der anvendes afstivning, som ikke er begrundet i Arbejdstilsynets regler.
Afstivning skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring rørene.
Under etablering af afstivninger skal det om fornødent, ved tilfyldning med sand på yderside af afstivning, omhyggeligt sikres at der ikke sker nedskridning eller underminering af
tilgrænsende jord og befæstelser. Afstivningen skal hele tiden være under bunden af udgravningen.
Etablering henholdsvis optrækning af afstivning skal foregå successivt i takt med udgravning henholdsvis komprimering af tilfyldning. Delfyldning (inkl. komprimering) af ledningsgrav kan accepteres, når nedenstående er opfyldt.
Det skal sikres, at midlertidige udgravninger nær spor, dæmninger eller i afgravningsskråninger overholder krav jf. TM62 uden for sporspærringsperioder.
Entreprenøren kan ikke påregne mere end 6 m åben ledningsgrav ad gangen. Såfremt
der ikke er stabilitetsproblemer, kan ledningsgraven forlænges. Entreprenøren undersøger om der er problemer og fremlægger for bygherren, hvorefter man i samråd med bygherren beslutter omfanget af åbne render.
Eksisterende afvandingssystemer
Generelt:
Såfremt der i forbindelse med arbejdet påtræffes dræn, som ikke fremgår af tegningsmaterialet, skal bygherren straks tilkaldes, så det kan besluttes, hvorledes drænet skal tilsluttes.
Alle tilslutninger til eksisterende systemer udføres ved påboring jf. afsnit 4.2.3 (tilslutninger).
SIDE
156 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Drænsystemer, der ikke skal benyttes og ligger i vejen for det planlagte projekt, fjernes i
nødvendigt omfang. Ubenyttede stik afproppes, men kun såfremt der ingen tvivl er om
drænets funktion.
Tvis:
Eksisterende brønde med kuppelrist som er placeret i eksisterende grøfter jf. tegn. 671710002-291 skal bibeholdes. Nye grøfter terrænreguleres omkring brøndene så fald i grøften ledes mod brønden.
Regulering ved den eksisterende afvanding, sker ved at brøndene frilægges og oprenses
i nødvendigt omfang.
Holstebro:
Eksisterende rørunderføring af banen i ca. st. 189.810 bibeholdes med eksisterende indløbsbygværker og brønde. Banens nye skråningsanlæg terrænreguleres således, at indløb fra banegrøfter opretholdes.
Den eksisterende tilledning af vand fra snebælte til eksisterende højre banegrøft i ca. st.
189.530 skal opretholdes. Der terrænreguleres derfor således, at tilledningen føres frem
til det nye tracé for højre banegrøft i samme stationering.
4.4
Kontrol
Der skal udføres modtagekontrol af materialer og komponenter.
Fejlleverancer og beskadigede komponenter skal kasseres og straks fjernes fra pladsen.
Udførelseskontrol
Registrering og indmåling af drænsystemer.
Drænsystemer indmåles inden tildækning, idet følgende registreres:




Indvendig bundkote i brønde
X- og Y-koordinater til dækselmidte af brønde samt dækselkoter
Indløb og udløb fra brønde, hvor disse afviger fra bundkote i brønd
Evt. ændring i retning, fald, dimension eller ledningstype skal beskrives
ved koter og koordinater til centerlinje af ledninger/kabler
Ved brønde registreres dimension, materiale og dækseltype.
Inden aflevering udleveres den samlede registrering som DanDas xml-fil til bygherren for
godkendelse. Brøndnummerering skal være identisk med brøndnumre benyttet i forbindelse med TV-inspektion. Yderligere afleveres rød-rettede projekttegninger.
Fald på drænledninger og afvandingssystem (koter til bundløb) skal indmåles med en relativ nøjagtighed i højden på ± 5 mm. Målingerne skal overholde en nøjagtighed svarende
til en middelfejl på 90 mm i planen og 30 mm i højden.
Til de indmålte ledningsdata tilknyttes følgende oprindelsesoplysninger:



Firma
Periode for indmåling
Indmålingsudstyr
SIDE
157 af 159
SAB – Bane – 6714.103


Indmålingstolerance på x, y og z
Indmålingssystem på x, y og z
Hvor eksisterende ledninger blotlægges under gravearbejdet, på et andet sted end forventet på baggrund af de foreliggende oplysninger, skal disse ledninger samt evt. dæksler
i terræn indmåles som anført for de nyanlagte ledninger.
Slutkontrol
TV-inspektion
Der udføres TV-inspektion af det rengjorte system efter etablering af nye afvandingsledninger...
Dokumentation for arbejdets udførelse fremsendes.
Der skal udarbejdes en decideret skriftlig rapport med TV-inspektionerne udskrevet og
samlet for afvandingssystemet. TV-inspektioner afleveres 10 arbejdsdage efter udført tvinspektion til bygherren.
TV-inspektionernes rapporteringsskemaer skal foreligge digitalt (f.eks. som PDF-fil), således at disse kan udskrives enkeltvis som standard rapporteringsskema jf. DANVAs seneste version af fotomanualen.
I forbindelse med stikregistrering skal følgende syntaks benyttes:
Startpunktnr-Slutpunktnr-Stikafstand-StikUrref
F.eks.: "D2R1-D2R2-4.3-9"
StikUrref er UDEN foranstillet "0"
Inden TV-inspektion opstartes, skal bygherren have modtaget og godkendt oplæg til stikregistrering fra udførende TV-inspektionsfirma.
XML-filer for hhv. hovedledninger, stikledninger og brøndrapporter skal leveres både som
enkelte filer samt som kædede filer.
Datalister
Entreprenøren skal gennemgå ”Dataliste forst” for kontrol af at listen stemmer overens
med det udførte projekt. Er dette ikke tilfældet skal entreprenøren ændre listen jfr. ”Vejledning til Datalister”. Dataliste og vejledning udleveres til entreprenøren.
5
Sikring
Supplerende bestemmelser til "GAB Sikring", Banedanmark, 6. august 2010.
Efterfølgende refereres til afsnit 8 i GAB – Sikringsarbejder, idet 8-tallet i GAB her i SAB
er ændret til et 5-tal, fx referer afsnit 5.3 i SAB til afsnit 8.3 i GAB.
I forbindelse med projektet skal følgende sikringstekniske arbejder udføres i hovedtræk:
SIDE
158 af 159
SAB – Bane – 6714.103




Demontage af spormonterede og spornære sikringskomponenter (kabeldåser,
signaler mv.), således at sporarbejdet kan gennemføres uden at komponenterne
lider overlast
Genmontage af spormonterede og spornære sikringskomponenter i nyt sportracé
Genplacering af kabler ved nedgravning, nedpløjning el. lign
Afprøvning og ibrugtagning af alle berørte anlægsdele inde og ude
Se "Omfang arbejder" tegn.nr. 6714-10001-213 og -214 samt 6714-10002-213 og -214.
Materialer generelt
Alle materialer leveres af entreprenøren.
Alle sikringstekniske komponenter i/ved det spor, der berøres af projektet, skal genanvendes i/ved det nye spor.
Udførelse
Alle komponenter skal være fuldstændig genmonteret inkl. nedgravning senest 1 uge efter slutjustering.
Retablering af kabelføring skal være foretaget senest 1 uge efter slutjustering.
Kontrol sikringsarbejder
UKP sikring udgør en systematisk oversigt over minimumskrav til indhold og omfang af
den kvalitetsdokumentation, som entreprenøren skal aflevere til byggeledelsen. UKP erstatter ikke krav i GAB.
Deltagelse i sporjustering
Entreprenøren skal deltage i sporjusteringer. Ved sporjusteringen skal entreprenøren afmontere sportilslutninger, skinnetilledninger og spornære sikringskomponenter, således at
disse ikke lider overlast ved sporjusteringen. Efter endt sporjustering, genmonteres nævnte komponenter.
Deltagelse i ibrugtagning
Entreprenøren skal deltage under ibrugtagningen af anlægget ifm. med nedlæggelsen af
ovk 24.
Signaler
Fremskudt signal i Tvis(km 10.784) forventes ikke at skulle flyttes. Således bliver overkørselssignal til Ovk. Det eneste der de- og genmonteres.
Samtlige signaler knyttet til Ovk 24 fjernes.
Overkørsel 24
Overkørsel 24 nedlægges, og samtlige komponenter fjernes. Dette inkluderer overkørselsskab, tændesteder til denne ovk., vejvendte signaler samt overkørsels – og uordensignaler.
Ligeledes skal konsekvensændringer i IS-1011, Ovk 21 og Tvis station håndteres:
SIDE
159 af 159
SAB – Bane – 6714.103
Tvis DK: MOv-gruppen i felt 13.1 samt tilhørende ledninger fjernes.
Ovk. 21: Gennemlusninger til Ovk. 24 via kabel 13 fjernes, ligeså forbindelse via kabel 9
til Ovk. 24 Betjeningskasse 2 på stationsbygningen.
IS-1011: Kabel 55n ændrer navn til 56(jf. strækningsplaner)
Tegninger der beskriver hvad der fjernes/ændres ifm. nedlæggelse af overkørselsanlægget på de enkelte lokaliteter, er vedlagt som bilag.
5.1
Kabler
Kabler skal nedgraves langs nyt banetracé. Både strækningskabler og lysleder er nedgravet til højre for sporet (i stigende km), og henlægges i nyt tracé på samme side.
Kabler, der tages ud af kabelrender eller op fra jorden, skal håndteres skånsomt. Efter frilægningen skal kablerne placeres, så de ikke lider overlast eller er til hindring for efterfølgende arbejder. Ligeledes skal kabler sikres mod udefrakommende hændelser. Hænges
kabler op på bukke, skal de hænge aflastet.
Ved etablering af broen(overføring af banen) i Tvis vil de eksisterende kabler skulle forlænges, og entreprenøren leverer alle materialer forbundet hermed. Både strækningskabler og lysleder vil blive berørt.
5.2
Elektriske tilslutninger til skinnerne (Stropper)
Skinnetilledninger med terminering (Cembre) udskiftes til og med terminalerne i kabeldåsen.
Forinden demontering af eksisterende spor, skal skinnetilledninger og spornære sikringstekniske komponenter være afmonteret.
5.8
Togdetekteringsudstyr
Indregulering af sporisolationer
Sporisolationer skal indreguleres, forinden sporet tages i brug og afleveres til drift.
Tændesteder
Tændesteder for overkørsler skal ligeledes afprøves og godkendes.
6
Stærkstrøm
Eksisterende forsyning af ovk. 24 nedlægges.
Vejdirektoratet har lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk