Referat Økonomiudvalget Mødedato: Mødetidspunkt: Sluttidspunkt: Mødested: Bemærkninger: Mandag den 16. marts 2015 Kl. 17:00 Kl. 20:45 Det Hvide Værelse, Rådhuset Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Ib Kirkegaard (O) Fraværende: Marlene Harpsøe Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldte stedfortræder ..............................................................3 02. Godkendelse af dagsorden.................................................................................4 03. Lovliggørelse af Julianelund ...............................................................................5 04. Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 - ekspropriation af eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og ekspropriation af anden ejendom ............9 05. Ekspropriation af visse statslige arealer .............................................................16 06. Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering .............................20 07. Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i Røntofte Andelsboligforening ........................................................................................23 08. Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til etape 2 samt huslejestigning...............................................................................................26 09. Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere børneinstitution "Vestergården" ned ........................................................................................28 10. Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10, Hamlets Vænge ..........31 11. Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl. Banegårdsvej (Skema C) ...................................................................................................................35 12. Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for tilgængelighedsboliger på Vapnagaard ..............................................................37 13. Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder ................................41 14. Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018 .......................................46 15. Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015......................................................51 16. Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning Helsingør ....................53 17. Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn...........................................55 18. Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset ..........................................57 19. Revideret tidsplan for ny erhvervs- og vækstpolitik .............................................60 20. Udbud af projekt: Sammenhængende borgerforløb .............................................62 21. Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015'.........................................67 22. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 ...........................................................70 23. Etablering af talentpris for unge mellem 16-22 år ...............................................72 24. Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 - 2020 ........................75 25. Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014................................79 26. Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt "Udgående rådgivere" .....................................................................................................84 27. Arrangement i forbindelse med 70-års dagen for Danmarks befrielse - godkendelse af finansiering ...................................................................................................87 28. Ansøgning om filmstøtte..................................................................................89 29. Ansøgning om tilskud til betaling af grundskyld fra Klub for berejste Haandværkere 92 30. Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen - frigivelse .......................94 31. Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015 ......................................96 32. Orientering om Handicaprådets arbejde 2014 ...................................................100 33. Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg - orientering .........................102 34. Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering ................................................104 35. Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m.........................................107 36. Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering ..........108 37. Lukket - Skole i Bymidten - status på forhandlinger, orientering..........................110 38. Lukket - Salg af erhvervsgrund.......................................................................111 39. Lukket - Salg af erhvervsgrund.......................................................................112 40. Eventuelt.....................................................................................................113 41. Person - Ansættelse af kommunaldirektør ........................................................114 Bilagsliste..............................................................................................................115 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 3 01. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28542 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Marlene Harpsøe (O) har forfald på grund af sygdom. Ib Kirkegaard (O) deltager i stedet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Ib Kirkegaard (O) er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe Indstillingerne blev godkendt. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ib Kirkegaard (O) anmodede om at få pkt. 5 til behandling. Med denne bemærkning blev dagsordenen godkendt. Side 4 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 5 03. Lovliggørelse af Julianelund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2836 Byrådet Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ulovligt byggeri i Julianelund KLs notat om Helsingørs Kommunes mulighed for at give landzonetilladelser til byggeri på 53 ejendomme i Julianelund Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund - Tillæg til notat af 4. marts.pdf Indledning/Baggrund På møde den 26. januar 2015 besluttede et flertal af Byrådet at ændre Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets beslutning om at meddele landzonetilladelse til ejendommene i Julianelund. Beslutningen blev ændret til en bemyndigelse til administrationen til at udføre nedenstående plan for lovliggørelse: hver enkelt ejer modtager et varsel om påbud om fysisk lovliggørelse med oplysning om, at de inden 4 uger kan søge om retlig lovliggørelse, modtager Helsingør Kommune ikke en ansøgning om retlig lovliggørelse udstedes et påbud om fysisk lovliggørelse inden 1 år, eventuelle ansøgninger behandles og der træffes en konkret og individuel afgørelse i hver enkelt sag og udstedes eventuelle påbud om fysisk lovliggørelse inden 1 år, i det omfang der ikke kan meddeles retlig lovliggørelse. Endvidere vedtog Byrådet at indlede forhandling med Miljøministeren om den længst mulige afviklingsperiode. Borgemester Benedikte Kiær har efterfølgende bedt Advokatfirmaet Horten om at vurdere, om Helsingør Kommune har udvist retsfortabende passivitet, som kan have betydning for, hvordan forholdene kan lovliggøres. Hortens notat af 4. marts 2015 samt tillæg af 6. marts forelægges for Byrådet. Retsgrundlag Fingerplan 2013 (landsplandirektiv) Kommuneplan 2013-2020 Naturbeskyttelseslovens § 17 Planlovens §§ 11 og 35 Deklaration af 31.12.1964 og tillæg til deklaration 27. marts 1969 Tilladelse fra Hovedstadsrådet, 19. juli 1988 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Horten bemærker i notatet af 4. marts 2015, at de overordnet er enige med konklusionerne i notatet af 14. januar 2015 fra Kommunernes Landsforening. Helsingør Kommune kan derfor ikke uden en nærmere sagsbehandling meddele lovliggørende landzonetilladelse til det ulovlige byggeri eller til anvendelse af ejendommene Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 6 til helårsbeboelse. Udgangspunktet er derfor fortsat, at der skal meddeles afslag på lovliggørende landzonetilladelse, såfremt ejerne søger om det. Horten konkluderer også, at Helsingør Kommune ikke har udvist retsfortabende passivitet og derfor ikke er afskåret fra at håndhæve de ulovlige forhold: ”Vi vurderer, at der ikke er udvist passivitet fra Helsingør Kommunes side af en sådan karakter og i et sådant omfang, at det har betydning for kommunens muligheder for at håndhæve de konstaterede ulovligheder i Kolonihaveforeningen Julianelund – hverken generelt eller konkret i forhold til de enkelte ejendomme.” Dette gælder også i sager, hvor kommunen har sendt et varsel om påbud, men hvor det ikke herefter fremgår af sagen, om kommunen har fulgt op på varslet om påbud. Af afgørende betydning for, at der ikke i denne situation er udvist retsfortabende passivitet, er, at der er tinglyst deklarationer på ejendommene om begrænsninger i byggemuligheder og anvendelse af ejendommene til beboelse. En tinglyst deklaration vil ofte indebære, at grundejer ikke med rimelig grund har kunnet anse en manglende reaktion fra kommunens side som udtryk for en godkendelse af det ulovlige forhold på den enkelte ejendom. Om betydningen af, at der ikke er udvist retsfortabende passivitet fremgår, at ”Om der foreligger myndighedspassivitet er ikke en skønsmæssig vurdering men en retlig vurdering, som kan efterprøves enten i en klagesagsbehandling eller ved domstolene. En myndighed kan altså kun afstå fra håndhævelse af et ulovligt forhold, som kommunen ellers er forpligtiget til at håndhæve, med krav om fysisk lovliggørelse, såfremt der ud fra en retlig vurdering må antages at foreligge myndighedspassivitet.” Det vil sige, at Helsingør Kommune på sædvanlig vis som tilsynsmyndighed skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Lovliggørelse kan ske enten ved retlig eller fysisk lovliggørelse. Afgørelsen af, om der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse, afhænger af en nærmere vurdering af sagens omstændigheder. I overensstemmelse med det almindelige princip om proportionalitet vil udgangspunktet være, at der først skal søges retlig lovliggørelse. Det forudsætter dog normalt, at den pågældende søger herom. I dagsordenen af 26. januar 2015 er der henvist til en række almene kriterier, som skal inddrages i de konkrete afgørelser, som skal træffes for enkelt ejendom, hvis de faktiske oplysninger i sagen gør dette relevant. Med notaterne har Horten uddybet og nuanceret disse kriterier på en række punkter: 1. Benyttelse af ejendommene til helårsanvendelse; det vil muligvis være muligt at få opretholdt en tilladelse til helårsanvendelse, men kun i de nuværende ejeres ejertid, og kun for så vidt angår de ejendomme, hvor der allerede er påbegyndt helårsanvendelse. 2. En retlig lovliggørelse af helårsanvendelse i den pågældendes ejertid, er uafhængig af vurderingen af, om det ulovlige byggeri på ejendommen kan retlig lovliggøres. 3. Konkrete forhold, fx særlige sociale forhold, kan dog ud fra en konkret vurdering føre til, at der alligevel må ske en hel eller delvis retlig lovliggørelse af dele af det ulovlige Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 7 byggeri, som følge af en tilladelse til helårsanvendelse. 4. Ulovligt byggeri, som er opført på de enkelte ejendomme inden, området i 1973 blev udlagt til transportkorridor, vil ud fra en konkret vurdering kunne lovliggøres. De enkelte grundejere skal dog kunne dokumentere, at byggeriet er opført inden, området blev udlagt til transportkorridor. 5. Meget begrænsede fravigelser fra de tilladte bebyggede kvadratmeter på enkelte ejendomme kan betyde, at der ud fra proportionalitetshensyn og på baggrund af en konkret vurdering kan meddeles retlig lovliggørelse. Helsingør Kommune har efter modtagelse af notaterne undersøgt på hvor mange ejendomme, der er tilmeldt helårsbeboelse på. Et udtræk fra cpr.-registret har vist, at der pr. 4. marts 2015 er tilmeldt helårsbeboelse på 34 af ejendommene. Tårnby-sagen Gennem årene var der upåtalt opført ulovlig bebyggelse i området i Tårnby. En del af ejendommene var ulovligt taget i brug til helårsbeboelse. En del af ejendommene var lovlig sommerhusbebyggelse. Tårnby Kommune gav i 1986 lovliggørende landzonetilladelse til eksisterende ulovlig bebyggelse og allerede påbegyndt helårsanvendelse for de eksisterende ejere af ejendommene. Fremtidige ejere af ejendommene ville være begrænset til sommerhusanvendelse. Landzonetilladelserne blev indbragt for Miljøklagenævnet, der stadfæstede Tårnby Kommunes afgørelser. De overordnede planmyndigheder havde ikke gjort indsigelse mod Tårnby Kommunes afgørelser i modsætning til sagen om Julianelund. Selvom sagerne har mange lighedspunkter, er Naturstyrelsens indsigelse mod en retlig lovliggørelse af ejendommene i Julianelund en afgørende forskel. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at planen for lovliggørelse af Julianelund fastholdes, jf. Byrådets beslutning af 26. januar 2015 og 2. at de fem punkter i notaterne fra Horten, der er gengivet ovenfor indgår i den konkrete vurdering af, om der skal meddeles landzonetilladelse. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Bendikte Kiær (C), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingerne. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 8 Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne. Anders Drachmann (C), Jan Ryberg (L), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) undlod at stemme. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 9 04. Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 ekspropriation af eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og ekspropriation af anden ejendom Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/18904 Byrådet Kortbilag Protokol fra åstedsforretning den 18. marts 2014 Anders Drachmann - Skriftlig redegørelse for de fremsatte synspunkter ved åstedforretningen afholdt den 18. marts 2014 Protokol fra åstedsforretning den 22. maj 2014 Protokol fra åstedsforretning den 25. september 2014 Drachmann Advokater - Skriftlige bem. for de fremsatte synspunkter ved åstedsforretningen den 25. september 2014 Drahmann Advokater- Korrektioner vedr. protokol vedr. åstedsforretningen den 25. september 2014 Ekspropriationsfortegnelse Ekspropriationsplan Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. oktober 2013 Drachmann Advokater - bemærkninger om betinget købsaftale Indledning/Baggrund Ejendommen beliggende Klostermosevej 102 ligger på hjørnet af Klostermosevej og Kongevejen. Ejendommen har i dag vejadgang via Klostermosevej mindre end 50 m fra Kongevejens rundkørsel, hvilket af trafikale årsager er uhensigtsmæssigt. Byrådet traf derfor på sit møde den 25. februar 2013 principiel beslutning om, at 1. ekspropriation (nedlæggelse) af den bestående vejadgang til ejendommen matr. nr. 76e, Helsingør Overdrev, beliggende Klostermosevej 102. 2. ekspropriation af ny vejadgang til Klostermosevej 102 henover ejendommen matr. nr. 76h, Helsingør Overdrev, beliggende Ellehammersvej 2a. Vejbestyrelsen har herefter afholdt tre åstedsforretninger: den 18. marts 2014 (med deltagelse af ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a samt dennes advokat), den 22. maj 2014 (med deltagelse af lejer af Ellehammersvej 2a og ejer af Klostermosevej 102), den 25. september 2014 (med deltagelse af repræsentanter for alle parter). Sagen forelægges derfor med henblik på Byrådets stillingtagen til gennemførelse af de påtænkte ekspropriationer. Retsgrundlag Lov om offentlige veje, § 43, 47, 48 og 49. Planlovens § 19. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 10 Sagsfremstilling Ejendommen Klostermosevej 102 er i dag ubebygget og ubenyttet. Ejendommen ejes af DKR Ejendomme A/S (Sunset Boulevard). Ejendommen Ellehammersvej 2a bebyggede areal er ifølge BBR 656 kvadratemeter heraf 107 kvadratmeter registreret som bolig. 1. Bemærkninger fra sagens parter Ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a (dennes advokat) har i forbindelse med den første åstedsforretning og i bemærkning af 28. marts 2014 navnlig peget på følgende forhold Etablering af en drive in restaurant på ejendommen Klostermosevej 102 kræver en ny lokalplan, Udkørsel fra den planlagte vejadgang til Ellehammersvej er placeret mindre end 8 meter fra det punkt, hvor Ellehammersvej har udkørsel til Klostermosevej, hvilket medfører trafiksikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer, Den planlagte vejadgang vil kræve dispensationer fra bestemmelser i lokalplan 1.73 om et 5 meter plantebælte og en byggelinje på 3 meter fra plantebæltet. Adgangen via en port til lagerplads/vareindlevering på ejendommen Ellehammersvej 2a vil med den påtænkte vejadgang give anledning til trafikale problemer eller umuliggøre vareindlevering, En lukning af porten, der svinger ud over det påtænkte vejareal, vil medføre meget væsentlige gener for ejendommen, Placering af vejadgangen vil medføre risiko for sætningsskader på bygningen, Ekspropriationen af vejadgang sker til fordel for en privat, hvilket der ikke hjemmel til i vejloven, Nordsjællands Politi har på et møde den 3. april 2014 anbefalet, at der indføres et standsningsforbud på det påtænkte vejareal. Ejer af ejendommen Klostermosevej 102 bemærkede i forbindelse med den anden åstedsforretning, At nedlæggelsen af vejadgangen til ejendommen matrikel nr. 76e, Helsingør Overdrev, af trafikale årsager er hensigtsmæssig, såfremt ejendommen gives en ny vejadgang som redegjort for ved åstedsforretningen, At man ikke ønsker, at det bliver muligt at parkere på den nye adgangsvej, Ejer har ikke bemærkninger vedrørende adgangen til vareindleveringen/lagerpladsen, til etablering af en skydeport og er ligeledes positiv indstillet på at forhandle om en adgang via deres ejendom (på sydsiden af Ellehammersvej 2a). Lejer af ejendommen Ellehammersvej 2a bemærkede i forbindelse med den anden åstedsforretning, At firmaet kører ind eller ud fra vareindleveringen/lagerpladsen 5-10 gange i døgnet med kassevogne og ca. hver 14 dag med en lastbil. Firmaet vil være tilfreds, hvis der som skitseret etableres en skydeport med samme kørebredde som den nuværende uden udgifter for firmaet, og At firmaet i dag benytter det påtænkte fremtidige vejareal og det græsbeklædte areal ud mod Klostermosevej til parkering for firmaets ansatte. Advokaten for ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a bemærkede navnlig under den tredje åstedsforretning samt i bemærkninger af 25. og 29. september 2014, at Et standsningsforbud ud for ejendommen vil give problemer for eller umuliggøre vareindleveringen til ejendommen, Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 11 Hvilket vil gøre en genudlejning af ejendommen vanskeligere og medføre en værdiforringelse af ejendommen, Uanset om den eksisterende port bevares eller der etableres en skydeport, medfører det, at porten ikke kan anvendes til vareindlevering, idet dette vil være forhindret i dagtimerne som følge af trafik på vejen, Stillingtagen til en flytning af adgang til lagerpladsen til bagsiden af ejendommen ind mod ejendommen Klostermosevej 102 ikke er mulig, da det ikke fremgår, hvordan dette kan ske. Vejadgangen til Klostermosevej 102 bør etableres bagom ejendommen Ellehammersvej 2a, Den planlagte placering af vejadgangen vil give trafikale problemer på Ellehammersvej og Klostermosevej. Det bestrides, at kommunen lovligt har besluttet at igangsætte denne proces, og at betingelserne for ekspropriation er opfyldt. 2. Administrationens bemærkninger 2.1. Hjemmel Nedlæggelse af vejadgangen til Klostermosevej 102 og ekspropriation af en ny vejadgang over Ellehammersvej 102 varetager hensynet til trafiksikkerheden, idet vejadgangen for ejendommen Klostermosevej 102 ikke længere vil være direkte til Klostermosevej og tæt på rundkørslen, helleanlæg og svingbaner. Ekspropriationen sker således af hensyn til alle borgerne og almenvellet, som forudsat i Grundloven. Helsingør Kommune har fulgt fremgangsmåden i Vejlovens §§ 46-49. Administrationen finder derfor, at betingelserne for iværksættelse af ekspropriation er opfyldt. 2.2. Trafikale forhold Nedlæggelse af den eksisterende vejadgang til Klostermosevej og den dermed forbundne etablering af en ny vejadgang over Ellehammersvej 2a sker af hensyn til kapacitets- og trafiksikkerhedsmæssige årsager. Administrationen vurderer, at den planlagte vejadgang til Ellehammersvej er den bedst opnålige løsning på adgangsproblematikken for Klostermosevej 102, og at den ikke medfører trafiksikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer. Ellehammersvej er en mindre industrivej og sidevej til Klostermosevej. Ellehammersvej betjener ca. 15 matrikler, hvoraf 9 af matriklerne benyttes til erhverv i dag. De øvrige henligger som ubebyggede naturgrunde. Trafikken er i dag forholdsvis begrænset, og det vurderes, at trafiktilvæksten ved den givne drive-in restaurant ikke er af væsentlig karakter og dermed ikke vil skabe kapacitetsproblemer på Ellehammersvej. Trafikken til og fra en drive-in restaurant vil hovedsagelig foregå midt på dagen og især sidst på eftermiddagen/først på aftenen, og vil derfor ikke karambolere med den øvrige trafik på Ellehammersvej. Administrationen vurderer, at så længe oversigtsforholdene ved udkørsel fra den planlagte vejadgang til Ellehammersvej ikke bliver begrænset af beplantning, skiltning el.lign. - har trafikanten mulighed for at se trafikken på Klostermosevej, både den der kommer fra rundkørslen ved Kongevejen, og den der kommer fra lyskrydset ved Fabriksvej. Dermed er reduktionen i trafiksikkerheden begrænset. Som i så mange andre henseender stiller det selvfølgelig krav til bilisternes disciplin, og i det Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 12 konkrete tilfælde ved udkørsel på Ellehammersvej, hvis der allerede holder et par biler som skal ud på Klostermosevej. Om trafikale forhold henvises i øvrigt til redegørelsen i dagsorden af 25. februar 2013. Med hensyn til spørgsmålet om etablering af en anden vejadgang til ejendommen henvises ligeledes til redegørelsen i dagsorden af 25. februar 2013, hvor andre alternative vejadgange er beskrevet. 2.3. Plangrundlag Etablering af en drive in restaurant på ejendommen Klostermosevej 102 er som anført i strid med anvendelsesbestemmelsen i den nugældende lokalplan og kan derfor alene etableres, såfremt kommunen tilvejebringer en ny lokalplan. Ekspropriation af vejadgangen til ejendommen vil dog efter administrationens opfattelse være nødvendig ved enhver sædvanlig udnyttelse af ejendommen. Ligeledes er arealet med den påtænkte vejadgang udlagt som plantebælte i lokalplanen, og eksisterende beplantning, fx græs, må ikke fjernes. Det fremgår således af § 7, stk. 2, i lokalplan 1.73, at: ”Der udlægges areal til plantebælter og byggelinjer i nedenfor angivne bredder, som vist på kortbilag 2: … Langs Klostermosevej 5 m plantebælte, byggelinje 3 m herfra …” Arealet ud mod Klostermosevej er i dag græsbelagt. En yderligere befæstning af arealet er derfor ikke umiddelbart lovlig. Naturklagenævnet har i afgørelse af 15. oktober 2013 fastslået, at Helsingør Kommune kan dispensere for disse beplantningsbælter langs med Klostermosevej. 2.4. Adgang til lagerpladsen Lagerpladsen/vareindleveringen vurderes af administrationen at være ca. 150-200 kvadratemeter. Af trafikale hensyn skal den nuværende port som minimum erstattes med en skydeport, således at den ikke svinger ud over det påtænkte vejareal. Helsingør Kommune skal afholde udgifterne hertil. Som det fremgår ovenfor har Nordsjællands Politi anbefalet, at der indføres et standsningsforbud på strækningen. Vejbestyrelsen (Helsingør Kommune) kan med samtykke fra politiet efter færdselslovens § 91 beslutte at indføre et standsningsforbud. Politiet har derimod ikke mulighed for at gennemtvinge et standsningsforbud. På baggrund af bemærkningerne under og efter åstedsforretningerne har Helsingør Kommune efter aftale med ejer af ejendommen Klostermosevej 102 udarbejdet en deklaration, der muliggør vejadgang til lagerpladsen på Ellehammersvej 2a over ejendommen Klostermosevej 102. En eventuel forringelse af ejendommens værdi, som ændringen af vareindleveringen medfører, vil der blive taget højde for, når erstatningen fastsættes af taksationskommissionen. 2.5. Sætningsskader på mur Bygningen på ejendommen beliggende Ellehammersvej 2a har sætningsskader på den mur, som vender ud mod det påtænkte vejareal. Såfremt sætningsskaderne forværres af en fremtidig vej umiddelbart op til muren, skal erstatningsspørgsmålet afgøres efter naboretlige Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 13 grundsætninger. Helsingør Kommune kan derfor blive erstatningsansvarlig, hvis skaderne forværres. Økonomi/Personaleforhold En beslutning om ekspropriation af vejadgangen til Klostermosevej 102 vil medføre en udgift til ekspropriationserstatning og etablering af ny adgangsvej. Den kommende beslutning om ekspropriation kan også ses som en investering i det samlede områdes fremtidige udvikling. Udgiften kan ikke estimeres endnu. Det kan være aktuelt i 2015 eller senere. Der er ikke afsat midler til dette. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik-, Miljø- og Klima indstiller, 1. at der træffes beslutning om ekspropriation (nedlæggelse) af den bestående vejadgang til ejendommen matr. nr. 76e, Helsingør Overdrev, beliggende Klostermosevej 102. 2. at der træffes beslutning om ekspropriation ved arealerhvervelse af ny vejadgang til Klostermosevej 102 henover ejendommen matr. nr. 76h, Helsingør Overdrev, beliggende Ellehammersvej 2a, der anlægges som offentlig vej, der på ekspropriationsplanen er indrammet med en rød linje igennem matr. Nr. 76h og mellem Ellehammersvej, Klostermosevej og skellet mod matr. nr. 76e, Helsingør Overdrev (benævnt ”påtænkt adgangsvej” og udgør 320 m2), 3. at der dispenseres fra § 7 i lokalplan 1.73 til fjernelse af beplantningsbælter (græs) mod Klostermosevej på begge ejendomme. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stiller forslag om, at der etableres vejadgang henover matr.nr. 82 aa og 82 bo Helsingør Overdrev, som vist på bilag 1 (dateret 21. februar 2012) som løsning 3. For forslaget stemte Johan Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss og Gitte Kondrup (A). Peter Poulsen (A) undlod at stemme. Forslaget blev dermed forkastet. Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Gitte Kondrup (A) anbefaler indstillingerne. Peter Poulsen (A) undlod at stemme. John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) kan ikke anbefale indstillingerne. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 14 Supplerende sagsfremstilling Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besigtigede forud for udvalgsmødet ejendommene. I den forbindelse deltog Johannes Hecht-Nielsen, John Calberg, Morten Westergaard, Gitte Kondrup, Peter Poulsen og Haldis Glerfoss. Sagens parter var inviteret. Følgende deltog: Henrik Jørvad, Sunset Boulevard, Advokat Anders Drachmann som partsrepræsentant for ejer af ejendomme Ellehammersvej 2a, Michael Bendtsen, Lyddæmpercentralen Administrationen redegjorde for de påtænkte ekspropriationer og de tre mulige vejadgange, som er nævnt i sagsfremstillingen til Byrådets dagsorden af 25. februar 2013. Advokat Anders Drachmann gjorde forud for mødet indsigelse mod, at lejer af sin klients ejendom var inviteret med henvisning til, at lejer ikke er part i sagen, og at lejer er inddraget i sagen ved en fejl. Under mødet gentog advokat Anders Drachmann denne påstand. Endvidere bemærkede han, at Den påtænkte ekspropriation vil føre til en væsentlig værdiforringelse, navnlig pga. den fremtidige adgang til lagerpladsen, Den påtænkte vejadgang vil medføre trafikale problemer ved udkørsel på Klostermosevej, Staten har overtagelsespligt. Henrik Jørvad fra Sunset Boulevard oplyste, at Sunset Boulevard har købt ejendommen betinget, om end han ikke husker de præcise omstændigheder. Advokat Anders Drachmann er med brev af 5. marts 2015 kommet med bemærkninger om den betingede købsaftale. Administrationens bemærkninger Af lov om kommuners styrelse § 20, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at ”Udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.” I den kommenterede styrelseslov er der anført, at ”Med hjemmel i bestemmelsen vil et udvalg også kunne give borgere m.fl. foretræde for udvalget.” Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 15 Hensynet skal være oplysningen af sagen. I sidste ende må udvalget stemme (uden deltagelse af inhabile medlemmer) om, hvorvidt en person skal have foretræde. Af vejlovens § 47, stk. 4, fremgår, at vejbestyrelsen til åstedsforretningen skal indkalde ejere og brugere, der vil blive berørt af ekspropriationen. En bruger kan fx være en lejer (hvis der betales leje) men udtrykket kan også omfatte andre rettighedshavere. Helsingør Kommune har derfor ikke alene været berettiget men også forpligtiget til at indkalde lejer til åstedsforretningen og anse lejer for part i sagen. Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til lagerpladsen og eventuelle trafikale problemer henvises til punkt 2.2 og 2.4 i sagsfremstillingen ovenfor. Som anført i sagsfremstillingen varetager de påtænkte ekspropriationer trafikale hensyn. Ekspropriationerne foretages således af hensyn til almenvellet. Ekspropriationerne vurderes ikke at være en fordel for sagens parter. Ejendommen Klostermosevej 102 mister vejadgang direkte til Klostermosevej mens ejendommen Ellehammersvej 2a mister en del af arealet. Uanset hvilken aktivitet, der etableres på ejendommen Klostermosevej 102, vil en udkørsel direkte til Klostermosevej medføre trafikale problemer. Efter administrationens opfattelse er det derfor uden betydning, hvem der ejer ejendommen, herunder om Sunset Boulevard alene har indgået en betinget købsaftale. Advokat Anders Drachmann har ikke nærmere redegjort for efter hvilken bestemmelse, staten har overtagelsespligt for ejendommen. Administrationen bemærker dog, at ejendommen har overkørsel til Klostermosevej, som er en kommunevej, og ikke Kongevejen, der er en statsvej. Endvidere er det Helsingør Kommune og ikke Vejdirektoratet, der påtænker at ekspropriere den eksisterende vejadgang. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Anders Drachmann, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Udvalget vedtog, at Anders Drachmann (C) er inhabil, og han deltog derfor ikke i sagens behandling. Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Henrik Møller (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Benedikte Kiær (C), Ib Kirkegaard (O) og Jan Ryberg (L) undlod at stemme. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 16 05. Ekspropriation af visse statslige arealer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28584 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Byrådet behandlede på sit møde den 15. december 2014 en sag om Naturstyrelsens beslutning om at indføre betalt parkering i Hornbæk m.m. Ib Kirkegaard (O) stillede under behandlingen af punktet følgende forslag: ”Dansk Folkeparti vil gerne have, at kommunen undersøger, om det er muligt for kommunen at ekspropriere de omtalte områder i Hornbæk. P-pladserne ved Hornbæk havn samt ppladserne ved Stejlepladsen. Når man nu er i gang, kan kommune lige så godt undersøge samme muligheder ved Kronborg parkering samt Bane Danmarks parkering ved Svingelport.” Forslaget blev vedtaget. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse § 11 Grundlovens § 73 Planlovens § 47 Vejlovens §§ 23 og 43 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling De i forslaget nævnte p-arealer er ejet af statslige myndigheder eller selskaber: P-pladsen ved Stejlepladsen, matr. nr. 27a, Horneby By, Hornbæk, (Naturstyrelsen), P-pladsen ved Hornbæk Havn, matr. nr. 98, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk, (Naturstyrelsen), P-pladsen ved Kronborg, matr. nr. 1a, Kronborg Fæstning, Helsingør Jorder, (Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme), og Bane Danmarks parkering ved Svingelport, matr. nr. 566f, Helsingør Bygrunde. P-pladsen ved Vestre Stejleplads er en del af en meget stor matrikel på 297.932 m2, der også omfatter Skovvej og Kystvej med sideveje, dele af stranden samt skoven ved Horneby Sand. De øvrige arealer er mindre matrikler, som udelukkende anvendes til parkering. En række grundbetingelser skal være opfyldt for, at en kommunal ekspropriation af fast ejendom er lovlig. Ekspropriation skal være nødvendigt for at opnå det ønskede formål. Det formål, der eksproprieres til, skal have en vis aktualitet. Ekspropriationen må heller ikke gå længere end det er nødvendigt for at nå formålet. Endvidere skal det indgreb, der iværksættes med ekspropriationen, stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges. Det fremgår af grundlovens § 73, at ekspropriation skal ske ifølge lov. Det betyder, at Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 17 hjemlen skal være i en lov eller bekendtgørelse. Ekspropriationen kan ske direkte efter loven eller ved afgørelse med hjemmel i loven. I lovgivningen ses at være to regelsæt som giver kommuner mulighed for at erhverve fast ejendom ved ekspropriation: Planloven Vejloven 1. Planlovens § 47 Efter planlovens § 47 kan kommunen ekspropriere fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Det er altså en grundlæggende betingelse, at der skal foreligge en lokalplan for området. I forhold til det konkrete forslag om ekspropriation af p-arealer fører kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig for at nå formålet til, at ekspropriation kun er mulig til realisering af andre formål end parkering. Hvis tanken er, at arealerne fortsat skal anvendes til parkering, er formålet således allerede opfyldt. Herudover skal ekspropriation for at opfylde kravet i grundlovens § 73 være begrundet i nødvendighed. Der skal desuden ske en nøje afvejning af proportionalitetsprincippet. I den juridiske litteratur antages det, at ekspropriation efter planloven af arealer, der anvendes til varetagelse af en offentlig funktion, fx vejarealer, er udelukket. Også af denne grund er planloven ikke anvendelig som hjemmel for ekspropriation af de omtalte p-arealer. 2. Vejlovens § 23 Vejlovens § 23 giver kommuner mulighed for under visse betingelser at optage private fællesveje og almene veje som kommuneveje. For at kunne optage et areal som kommunevej er det en betingelse, at arealet enten har status som privat fællesvej eller almen vej. Ud over disse krav skal der også foreligge et sagligt grundlag for optagelsen af en vej som kommunevej. Optagelsen skal være begrundet i væsentlige almene hensyn. Et væsentligt alment hensyn for overtagelse af et vejareal vil være, hvis der opstod en uhensigtsmæssig søgetrafik hen mod p-arealer, hvor der ikke indført betalt parkering. En sådan søgetrafik skulle i givet fald være både trafikalt og miljømæssigt uhensigtsmæssigt, hvilket ville give kommunen et behov for en ensartet færdselsmæssig regulering af et sammenhængende geografisk område. Hvis staten fx indførte betalt parkering på p-arealerne i Hornbæk, hvilket medførte en søgetrafik til andre p-pladser eller sideveje, hvor der ikke var indført betalt parkering, kunne dette muligvis betragtes som en uhensigtsmæssig søgetrafik. Situationen er ikke aktuel, hvorfor en vurdering heraf ikke kan foretages. Hvis Helsingør Kommune ville optage p-arealer, der har status som privat fællesvej eller almen vej som kommunevej efter vejlovens § 23skulle der foreligge en tilstrækkelig tungtvejende og saglig begrundelse at gøre det. Det bemærkes, at økonomiske begrundelser i form af, at kommunen selv vil opnå indtægter på arealet eller forhindre andre – det være sig staten eller private – i at oppebære sådanne indtægter, efter vores vurdering Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 18 ikke vil kunne udgøre et sådant sagligt grundlag for en vejovertagelse. De omtalte statslige p-arealer ses ikke umiddelbart at opfylde definitionen på private fællesveje eller almene veje, men det skulle i givet faldundersøges nærmere. Allerede af den grund vil det højst sandsynligt ikke være muligt at optage statens p-arealer som kommunevej efter vejlovens § 23. Selvom arealerne skulle vise sig at være omfattet af definitionen på private fællesveje eller almene veje, skulle kommunen kunne dokumentere, at der er en miljømæssigt og trafikmæssigt uhensigtsmæssig søgetrafik hen mod p-arealer uden betaling. Det er som tidligere nævnt ikke en aktuel situation. Det vil derfor ikke på det foreliggende grundlag være muligt at optage statens p-arealer, som kommunevej efter vejlovens § 23. 3. Vejlovens § 43 Vejlovens § 43 kan – i modsætning til vejlovens § 23 – anvendes uanset hvilken vejretlig status det omhandlede areal har. Vejlovens § 43, stk. 1, giver bl.a. mulighed for at ekspropriere til offentlige vej- og stianlæg. En ekspropriation skal være nødvendiggjort af almene hensyn, og det kræves, at der foreligger tungtvejende grunde for ekspropriation, og at formålet med ekspropriation ikke kan opnås på en mindre indgribende måde, og at ekspropriationen ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet. Af vejlovens § 43, stk. 2, fremgår, hvilke formål, der efter vejloven kan eksproprieres til. Bestemmelsen er ikke udtømmende, men dog begrænset til vejformål. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at der kan ekspropriereres til parkeringspladser. De omtalte p-arealer anvendes allerede i dag til parkeringsformål, og så vidt vides har staten ikke andre planer med p-arealerne. Med undtagelse af p-arealet ved Kronborg er der ikke betalt parkering eller aktuelle planer om at indføre dette. Ekspropriation af arealer uden betalt parkering er derfor ikke aktuelt nødvendige for at sikre arealerne som parkeringsareal eller for at undgå, at der indføres betalt parkering. Som udgangspunkt vil man ikke kunne ekspropriere til et formål, hvis arealerne allerede tjener samme formål. Parkeringsordninger kan dog have forskellige formål og retsgrundlag, og der vil fx kunne være væsentlig forskel på et parkeringsareal, der er reguleret på et offentligretligt grundlag og et parkeringsareal, der er reguleret på et privatretligt grundlag. Hvis arealerne anvendes til det samme formål, som man ønsker at ekspropriere til, vil det være meget vanskeligt at ekspropriere. Det vil under alle omstændigheder yderligere skærpe kravene til kommunens dokumentation for, at ekspropriation er nødvendig og proportional. Også her gør det sig gældende, at økonomiske begrundelser i form af, at kommunen selv vil opnå indtægter på arealet eller forhindre andre – det være sig staten eller private – i at oppebære sådanne indtægter, ikke vil kunne udgøre et sagligt grundlag fr en ekspropriation. 4. Vurdering af mulighederne for ekspropriation eller overtagelse af statens p-arealer I vurderingen af mulighederne for ekspropriation efter planloven eller overtagelse efter vejlovens regler er det lagt til grund, at formålet vil være at forhindre betalt parkering. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 19 På det foreliggende grundlag vurderes det, at der ikke er mulighed for ekspropriation efter planloven eller overtagelse efter vejlovens regler af de omtalte p-arealer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe Ib Kirkegaard (O) foreslog, at Helsingør Kommune afdækker mulighederne for køb af Banedanmarks areal ved Svingelport – herunder Remisen. Forslaget blev vedtaget. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 20 06. Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4988 Økonomiudvalget Årsrapport 2014.docx Indledning/Baggrund Hvert år fremlægges årsrapporten for Helhedsorienteret Samarbejde (HelSam) for Økonomiudvalget. HelSam er organisatorisk tilknyttet Center for Borgerservice, IT og Digitalisering (BID). HelSam har fokus på borgere, der uretmæssigt modtager ydelser fra det offentlige, og borgere, der ikke betaler til den ”fælles husholdning” efter gældende regler. HelSam fremlægger traditionelt årsrapporten på baggrund af de sager, hvor HelSam har været inddraget og fundet uregelmæssigheder i forhold til kommunale udbetalinger. Retsgrundlag Forvaltningsloven. Retssikkerhedsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling HelSam har i 2014 indtjent/besparet 6.198.350 kr., hvor de 2.657.508 kr. er indtjent/besparet til kommunen, og de 3.540.842 kr. er indtjent/besparet til staten, som fremgår af figur 1. Ud af den samlede indtjening/besparelse skal de 3.540.842 kr. ses i forhold til, at ydelserne er blevet stoppet fremadrettet dvs. det svarer til et års fremtidig besparelse, som er den fælles beregningsmetode for landets kommuner og Udbetaling Danmark. For de resterende 2.657.508 kr. har kommunen gjort kravet gældende, overfor borgeren i form af tilbagebetalingskrav, som fremgår af figur 1 a. Indtjening/besparelser 2007 - 2014 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 21 Samlede besparelser for Helsingør Kommune og Udbetaling Danmark i 2014 Den fremtidige indsats fra HelSam er, at forøge den præventive indsats og fokusere primært på borgere, som forsætligt og fortsat laver socialt bedrageri. HelSam vil fortsat have fokus på at være på forkant med nye bedrageriformer og ændret praksis, der kan medføre nye smuthuller for socialt bedrageri. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at årsrapporten forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 22 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Centerchef Pernille Madsen og områdeleder Anne Kuyng Nielsen deltog under sagens behandling. Orientering foretaget. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 23 07. Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i Røntofte Andelsboligforening Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/6411 Byrådet Ansøgning om 100% garanti realkreditlån Røntofte - afd 1.docx Indledning/Baggrund Boliggården har i brev af 22. december 2014 ansøgt om, at Helsingør Kommune ekstraordinært stiller 100 % garanti i forbindelse med optagelse af et realkreditlån til forbedring af køkkener og badeværelser i 9 boliger i Andelsboligforeningen Røntofte, Afdeling 1, beliggende på Valmuevej og Anemonevej. Boliggården anfører i ansøgningen, at garantistillelsen skal sikre, at afdelingen kan optage et realkreditlån på 2.500.000 kr. Såfremt garantien ikke stilles, skal afdelingen optage lånet som et banklån, og huslejestigningen i de berørte lejemål vil dermed blive større end ved en realkreditfinansiering. Afdelingen består af 25 boliger og i 16 boliger har lejerne selv valgt at forestå udskiftningen af køkkener og badeværelser. Retsgrundlag Lov om almene boliger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at tiltrække nye familier. Sagsfremstilling Boliggården har i brev af 22. december 2014 ansøgt om, at Helsingør Kommune stiller 100 % garanti i forbindelse med optagelse af et kreditforeningslån til forbedring af køkkener og badeværelser i 9 boliger i Andelsboligforeningen Røntofte, Afdeling 1. Boliggården oplyser, at Røntofte, afdeling 1, der er beliggende på Valmuevej og Anemonevej omfatter 25 selvstændige huse i et plan. Husene er opført i 1953. Den gennemsnitlige årlige husleje er pt. 797 kr. pr. m2 uden nyt køkken og bad. Dvs. en månedlig husleje på 7.306 kr. / 7.704 kr. Boligerne er 5-rums og der er 3 boliger på 116 m² og 22 boliger på 110 m². Det fremgår af Boliggårdens ansøgning, at Behovet for en kommunalgaranti skyldes, at långivende realkreditinstitut har betinget sit lånetilsagn af, at kommunen stiller garanti for lånets tilbagebetaling. Betingelsen skyldes, at realkreditinstituttet ikke kan få sikkerhed for deres udlån, da afdelingen for nogle år siden gennemgik en større vellykket renovering af klimaafskærmning, og derved har optaget nogle store lån. Det forventes ikke, at lejeforhøjelsen vil medføre udlejningsvanskeligheder, og dermed vil der ikke opstå en risiko for, at kommunegarantien vil komme til udbetaling. En renovering af afdelingens køkkener samt badeværelser vil øge bokvaliteten og fremtidssikre afdelingen, så den kan imødekomme nye såvel som nuværende beboeres forventning til en moderne bolig. Det skal helst være et tilvalg at bo i afdelingen og en renovering af køkkener samt badeværelse vil også fremadrettet gøre afdelingen attraktiv for en bred målgruppe. Dette afspejles allerede i den nuværende beboersammensætning og Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 24 skulle gerne fortsætte. Der er vedlagt fotodokumentation for at synligøre behovet for renoveringen. Dersom ansøgningen om kommunalgaranti ikke kan imødekommes, har afdelingen kun mulighed for renovering ved optagelse af et banklån. Renten på banklånet ligger på omkring 6,7 % og vil medføre en højere ydelse på lånet, og herved påvirke huslejeniveauet negativt. Det fremgår ligeledes, at Realkreditlånet vil have en løbetid på 20 år og skal afvikles med en huslejeforhøjelse pr. bolig på ca. kr. 1.600 pr. måned. Et overslag over afviklingen af et 20 årigt banklån viser, at ydelsen her forventes at andrage ca. 2.100 kr. pr. måned. Boliggården har telefonisk oplyst, at der endnu ikke har været problemer med at leje boligerne med de gamle køkkener og badeværelser ud. Årsagen til, at der ikke kan optages et kreditforeningslån uden 100 % kommunal garanti, er, at realkreditinstituttet ikke kan få sikkerhed for deres udlån, da boligafdelingen for nogle år siden gennemgik en større renovering vedrørende klimaafskærmningen, hvorved afdelingen blev relativt højt belånt. Renoveringen blev gennemført, da Landsbyggefonden ikke ville bidrage til en nedrivning med efterfølgende genopbygning af afdelingen. Skulle renoveringsprojektet foretages på nuværende tidspunkt, ville Landsbyggefonden stille krav om, at der blev udarbejdet en helhedsplan for byggeriet – og dermed også en plan for den indvendige forbedring af boligerne. Ifølge Boliggården er Røntofte afdeling 1 den eneste af deres boligafdelinger i Helsingør Kommune, hvor man har fået foretaget en gennemgribende udvendig renovering, uden at der samtidig er foretaget indvendige forbedringsarbejder. Uagtet at der er tale om en ekstraordinær situation for Røntofte, afdeling 1, i og med man ikke har fået gennemført en samlet renovering af afdelingen, så er Center for Kultur, Idræt og Byudvikling af den opfattelse, at ansøgningen ikke skal imødekommes. Det må således konstateres, at en stor del af beboerne allerede selv har fundet en finansieringsmåde for deres boliger og disse beboere ved en kommunal garantistillelse alt andet lige vil blive stillet ringere end såvel gamle som nye lejere i de 9 resterende boliger en husleje på 9.400 / 9.800 kr. (før indregning af den skattemæssige værdi af renteudgifterne fra et banklån) ikke forekommer urimeligt for et hus på 110 / 116 m² med renoveret klimaskærm og istandsat køkken og badeværelse de beboere, der ikke selv ønsker at finansiere et nyt køkken og badeværelse, ikke bliver tvunget til at få en højere husleje, da de kan beholde deres nuværende køkken og badeværelse boligafdelingen kan beslutte, at forbedringerne skal gennemføres, når de nuværende beboere fraflytter lejemålet. Økonomi/Personaleforhold Da der er tale om renovering af almene boliger vil en garantistillelse ikke henregnes til kommunens låneramme. En imødekommelse af ansøgningen om garantistillelse vil derfor alene have den økonomiske konsekvens, at Helsingør Kommune forpligtiger sig til at overtage lånet, hvis Boliggården ikke kan overholde deres forpligtigelser overfor realkreditinstituttet. Imødekommes ansøgningen ikke har det ingen økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune. Kommunikation/Høring Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Der skal ikke foretages høring i sagen Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at det ansøgte ikke imødekommes Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Side 25 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 26 08. Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til etape 2 samt huslejestigning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/3652 Byrådet Gefionsparken Afd 11 køkkener etape 2. Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på sit møde den 24.11.2014 at imødekomme en ansøgning fra Boliggården, der på vegne af Afdeling 11, Gefionsparken, ansøgte om at der blev optaget et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål huslejeforhøjelser på mellem 10 og 20 % som følge af køkkenudskiftningerne. Nu er den første bølge af køkkener udskiftet og Boliggården har den 6. februar 2015 ansøgt om, der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr. og en deraf følgende huslejestigning vedrørende de næste 15 lejemål i Gefionsparken på mellem 10 og 20 %. Retsgrundlag Helsingør Kommune kan i henhold til almindlig praksis efter § 116, stk. 1, nr. 4) i Bekendtgørelse nr. 1307 af 15.12.2009 om drift af almene boliger m.v. jfr. § 29, stk. 1 i Lov om almene boliger m.v., som udgangspunkt godkende, at der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kræves kommunegaranti for realkreditlånet. Tilsvarende kan Helsingør Kommune i henhold til almindelig praksis efter § 116, stk. 1, nr. 6) i Bekendtgørelse nr. 1307 af 15.12.2009 om drift af almene boliger m.v. jfr. § 76, stk. 4 samme sted, og med baggrund i, at det er de lejere, der selv ønsker deres køkken udskiftet, der i første omgang påtager sig en stigning i huslejen og da låneafviklingen gennemføres inden for en rimelig tidshorisont, endvidere godkende den forventede huslejestigning. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at tiltrække nye familier. Sagsfremstilling Boliggården har ansøgt om a) accept af optagelse af et 20-årigt realkreditlån (fast forrentet obligationslån) for i alt 1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i forventeligt 15 lejemål og b) en deraf følgende lejeforhøjelse for de lejere, der ønsker deres køkken udskiftet. Målet er, at alle køkkener over en årrække renoveres. Det er derfor besluttet, at alle lejligheder ved fraflytning skal have renoveret deres køkkener, forinden de genudlejes. Det er oplyst, at køkkenrenoveringen er frivillig og besluttet på et ordinært beboermøde i afdelingen den 10. april 2014. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 27 Det er endvidere oplyst, at lejeforhøjelsen med de nuværende kurs- og renteforhold på et 20-årigt realkreditlån forventes at beløbe sig til ca. 500 kr. pr. måned pr. lejlighed, hvilket svarer til, at huslejen – i de lejemål hvor køkkenet renoveres – vil stige med mellem 10 og 20 %. Lejeforhøjelsen bortfalder, når det 20-årige lån er tilbagebetalt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at det godkendes, at der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål og 2. at de deraf følgende huslejeforhøjelser på mellem 10 og 20 % godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne og bemærker, at nye tilflyttere bør have mulighed for selv at bestemme om de ønsker en køkkenrenovering. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 28 09. Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere børneinstitution "Vestergården" ned Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4470 Økonomiudvalget Boliggårdens afd. 15 - ansøgning om nedrivning med bbr og realkreditinfo.pdf Indledning/Baggrund I Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, er der opført en selvstændig bygning. Bygningen blev opført i 1959 og lokalerne var frem til 1. januar 2014 udlejet til Helsingør Kommune, hvor de dannede rammen om den daværende børneinstitution ”Vestergården”. Boliggården har overvejet, hvordan man kan udnytte de tomme bygninger: På grund af bygningens alder, og dens udformning som børneinstitution, er det efter Boliggårdens oplysninger imidlertid ikke muligt at leje bygningen ud til erhvervsformål. Ombygning med henblik på indretning af boliger i den nuværende bygning vil indebære, at bygningens standard skal opdateres efter reglerne i det gældende bygningsreglement, og det er efter Boliggårdens opfattelse ikke muligt inden for en hensigtsmæssig økonomisk ramme. Boliggården har herefter forespurgt Helsingør Kommune, om kommunen inden for den nærmeste fremtid kunne tænkes at ville gøre brug af bygningen. Direktionen har meddelt Boliggården, at dette ikke er tilfældet. I perioden siden lejemålet blev fraflyttet, har der i stigende grad været indbrud og ulovligt ophold i bygningen. Dette har medført store ødelæggelser på såvel bygning som udeområder. Boliggården har derfor undersøgt muligheden for at rive bygningen ned og oplyser, at der ikke er økonomiske udfordringer forbundet med nedrivningen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, at Boliggården får tilladelse til at nedrive den bygning, der tidligere husede børneinstitutionen ”Vestergården”. Retsgrundlag Det følger af § 27, stk. 1, i Lov om almene boliger, at Byrådet kan give tilladelse til afhændelse af ”ejendomme”, der ikke er boliger: ”Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 ….” Det følger endvidere af § 27, stk. 2, at ”Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal afhændelse tillige godkendes af indenrigsog socialministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution.” Hvad angår nedrivning af ejendomme, der ikke er boliger fremgår det af § 28, stk. 2 i Lov om almene boliger, at Stk.2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, finder Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 29 bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Dermed kan det konstateres, at Byrådet er godkendende myndighed for nedrivning af almene boligafdelingers ejendomme, der ikke er almene boliger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen relation til kommunens vision Sagsfremstilling I Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, er der opført en selvstændig bygning. Bygningen blev opført i 1959 og lokalerne var frem til 1. januar 2014 udlejet til Helsingør Kommune, hvor de dannede rammen om den daværende børneinstitution ”Vestergården”. Boliggården har overvejet, hvordan man kan udnytte de tomme bygninger. På grund af bygningens alder og dens udformning som børneinstitution, er det efter Boliggårdens oplysninger imidlertid ikke muligt at leje bygningen ud til erhvervsformål. Boliggården oplyser endvidere, at de ikke vurderer, at ombygning er en brugbar løsning. Ombygning med henblik på indretning af boliger i den nuværende bygningskrop vil således indebære, at bygningens standard skal opdateres efter reglerne i det gældende bygningsreglement og det er efter Boliggårdens opfattelse ikke muligt inden for en hensigtsmæssig økonomisk ramme. Boliggården har herefter forespurgt Helsingør Kommune, om kommunen inden for den nærmeste fremtid kunne tænkes at ville gøre brug af bygningen. Direktionen har meddelt Boliggården, at dette ikke er tilfældet. I perioden siden lejemålet blev fraflyttet, har der i stigende grad været indbrud og ulovligt ophold i bygningen. Dette har medført store ødelæggelser på såvel bygning som udeområder. Dette er ikke acceptabelt for de omkringboende og hærværket fører til øgede udgifter for Afdeling 15, Grønningen, i forbindelse med renholdelse af bygning og udearealer. Boliggårdens bestyrelse har derfor behandlet muligheden for at rive bygningerne ned og Boliggården oplyser, at man har fået et tilbud på nedrivning mv. Det fremgår af tilbuddet, at de samlede omkostninger til nedrivning mv. skønnes at udgøre ca. 812.200 kr. inkl. moms (med forbehold for eventuel forurening i bygningsdelene). Uagtet at Vestergården er en integreret del af Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, så er det muligt at identificere de lån, der vedrører bygningen. Lånene, der er tilknyttet institutionsbygnningen, har en samlet restgæld på ca. 8.000 kr. Boliggården oplyser på den baggrund, at der ikke er økonomiske udfordringer på længere sigt forbundet med nedrivningen. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune forbundet med at give tilladelse til nedrivningen. Kommunikation/Høring Der er ikke behov for høring i denne sag. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Boliggården får tilladelse til at nedrive den bygning i Afdeling 15, Grønningen, der Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 30 tidligere husede børneinstitutionen ”Vestergården”. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Økonomiudvalget besluttede, at det først skal undersøges, om bygningen kan anvendes til flygtningeboliger eller eventuelt til et ungehus. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 31 10. Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10, Hamlets Vænge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5063 Byrådet Boliggårdens ansøgning om Skema B godkendelse for HAmlets Vænge Indledning/Baggrund Boliggården har på vegne af Afdeling 10, Hamlets Vænge fremsendt ansøgning om godkendelse af Skema B. Boliggården oplyser, at siden Skema A blev godkendt af Byrådet den 20. juni 2011, har Boliggården i den mellemliggende periode afholdt et EU-udbud for valg af rådgiver og indgået aftale om projektering og udvikling af opgaven med Rambøll A/S. Efterfølgende har man gennemført renovering af et enkelt prøvehus på Hamlets Vænge, idet man kunne forudse, at renoveringen af de gamle huse i boligafdelingen kunne afstedkomme en del uforudsete opgaver. Boliggården havde derfor et ønske om, at disse problemstillinger i videst muligt omfang var kendte, således at arbejderne kunne beskrives, indregnes i entrepriseudbuddet og medtages i kontrakten - og herved minimere de samlede udgifter. Konkret anmoder Boliggården om, at den foreliggende helhedsplan med et samlet budget på kr. 204 mio. kr. godkendes skema B for den fysiske helhedsplan i afdeling Hamlets Vænge godkendes den anførte finansiering, samt fordeling på henholdsvis støttede og ustøttede lån og brug af reguleringskontoen godkendes at den afledte forhøjede husleje max. kan udgøre 1.022-1.122 kr. pr. m2 årligt i 2015-priser. der gives en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån. Retsgrundlag Lov om almene boliger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da vedligeholdelsen af de almene boliger bidrager til, at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye borgere. Sagsfremstilling Helsingør Kommune behandler renoveringsprojekter vedrørende almene boliger gennem denne proces: Først giver Byrådet tilsagn til projektet ud fra et skøn over byggeriets omkostninger (Skema A) Byrådet skal derefter godkende, hvad byggeriet maksimalt må koste (Skema B) – beregningen er baseret på licitationsresultatet og her fastlægger boligorganisationen også tidsplanen for byggeriet Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 32 Til sidst skal Byrådet godkende byggeregnskabet (Skema C). Det fremgår af Boliggårdens følgebrev til Skema B ansøgningen, at der er tale om en ekstraordinær renoveringsproces, idet de gamle huse i Afdeling 10 på Hamlets Vænge er opført i perioden 1917 – 1926. Boliggården overvejede oprindeligt at få bebyggelsen nedrevet, men det kunne man ikke opnå Landsbyggefondens tilslutning til. Bebyggelsen er optaget i Helsingør Kommuneplan 2009-20 som bevaringsværdig med en bevaringsværdi i SAVE-registreringssystemet på 3. Omkostningerne til helhedsplanen for renoveringen blev i forbindelse med Skema A godkendelsen anslået til 166 mio. kr. og er støttet af Landsbyggefonden. Udover renoveringen ombygges 66 lejligheder til 52 lejligheder. Boliggården oplyser, at der har været gennemført en omfattende dialog med lejerne, specielt om den endelige udformning af afdelingens nye udearealer. Ligeledes har de nye lejligheder efter lejlighedssammenlægningerne været fremvist og tilpasningerne er blevet drøftet løbende med beboerne på ugentlige arrangementer gennem vinteren 2013/2014. I efteråret 2014 blev der afholdt licitation på det samlede entreprisearbejde. Lavestbydende blev Ole Jepsen A/S. Byrådet godkendte Skema A på sit møde den 20. juni 2011, at helhedsplanen for renovering af Hamlets Vænge godkendes med dets finansiering og tilhørende lejeforhøjelser at der gives kommunegaranti for 166 mio. kr., hvoraf Landbyggefonden vil regarantere for halvdelen af det støttede lån svarende til 65,5 mio. kr. I forhold til denne beslutning kan det sammenfattende oplyses, den reviderede helhedsplan nu har et samlet budget på kr. 204 mio. kr. der er behov for en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån. Økonomi/Personaleforhold Der er tale om et langstrakt og kompliceret forløb. Boliggården har uddybet centrale punkter i forhold til økonomien i ansøgningen således: 1. Skema B Arbejdernes omfang er i al væsentlighed som beskrevet i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af skema A i 2011. Gennemarbejdningen af projektet samt registrering af de enkelte bygninger har dog vist, at der er stor forskel på de gamle bygninger, ligesom der er meget store forskelle i kvaliteten af de oprindelige arbejder samt efterfølgende renoveringer. Dette har betydet øgede omkostninger. Dertil kommer, at boligselskabet har måttet erkende behovet for yderligere genhusning i forbindelse med arbejdernes gennemførelse, idet indsatsen i flere boliger vil være så betydeligt, at man ikke kan renovere og bebo boligerne samtidigt. Disse forhold, samt tidsforskydningen i forhold til skema A i 2011 har medført en væsentlig forhøjelse af det samlede budget for renoveringen af Hamlets Vænge. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 33 2. Projektets samlede omkostninger og finansiering I henhold til budget til Landsbyggefonden udgør de samlede omkostninger inkl. moms 204 mio. kr., hvoraf 162 mio. kr. vedrører de egentlige håndværksudgifter. I den samlede oversigt ville dette betyde en fordeling med støttede lån på 170 mio. kr. og ustøttede lån på 34 mio. kr. Set i forhold til afdelingens størrelse, overskrider så store beløb imidlertid Landsbyggefondens støttemuligheder. Landsbyggefonden ser sig alene i stand til at bevilge støttede lån på 160 mio. kr. samt en godkendelse af ustøttede lån på 22 mio. kr., eller i alt 182 mio. kr. Da afdelingens økonomi – og dermed huslejen – er stærkt belastet af store lån hjemtaget i forbindelse med tidligere renoveringer i boligafdelingen, foretaget i 80’erne og starten af 90’erne, har det været nødvendigt at udvikle en anden finansieringsform. Finansieringsmodel Støttede lån Ustøttede lån Bidrag fra reguleringskontoen i alt 160 22 22 204 mio. mio. mio. mio. kr. kr. kr. kr. Derudover har Boliggårdens bestyrelse har bevilget tilskud på sagen på godt 2,5 mio. kr. Dette beløb vedrører køb og drift af ejendommen Esrumvej 64A/Uffesvej 1, som fremover skal være afdelingens fælleshus. Ejendommen er tidligere hjemtaget på tvangsauktion, og renoveringsudgiften indgår med ovennævnte anlægssum, men selve købet og afholdte driftsudgifter til dato er fjernet fra ovennævnte budget, som følge af Boliggårdens tilskud. 3. Huslejeforhold Det aktuelle huslejeniveau i Hamlets Vænge er 973 kr. pr. m2 i gennemsnit. Ved lejernes godkendelse af iværksættelse af helhedsplanen forud for skema A, anerkendte man en huslejeforhøjelse på 5 %, samt en merleje på 100 kr. pr. m2 på nyrenoverede boliger langs med Hamlets Vænge, svarende til aktuelle lejeniveauer i gennemsnit på 1.022-1.120 kr. årligt pr. m2. Da huslejeniveauet er meget højt, kan en sådan sag alene gennemføres med alle former for subsidiering fra henholdsvis Landsbyggefond og Boligorganisation. Der vil ske en nedtrapning af huslejestøtten med 9 kr. pr. m2 årligt indtil denne bortfalder, men som udgangspunkt vil første års huslejepåvirkning efter arbejdets gennemførelse udgøre i alt 169.000 kr. for hele afdelingen ifølge støttefastsættelsen fra Landsbyggefonden, svarende til en gennemsnitlig lejeforhøjelse i afdelingen på 1,6 %. De årlige bidrag fra Boliggårdens dispositionsfond til afdeling 10-Hamlets Vænge vil udgøre 330.000 kr. vedr. bidrag til betaling af de ustøttede lån. Dertil kommer yderligere 300.000 kr. årligt, som i første omgang betales fuldt ud af Boliggårdens dispositionsfond. Denne ydelse på 300.000 kr. vil senere blive reduceret med årligt 203.000 kr. fra 2016, dog i form af manglende indtægter til samme dispositionsfond. Dette beløb udgør nemlig den fremtidige fritagelse for betaling af udamortiserede lån fra afdeling Hamlets Vænge. 4. Reguleringskonto Det mulige tilskud fra reguleringskontoen opstår som følge af, at de nævnte tilskud ovenfor, allerede blev tildelt afdelingen i forbindelse med godkendelsen af skema A i 2011. Der er således akkumuleret et indestående på denne reguleringskonto, som i henhold til aftale med Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 34 Landsbyggefonden kan indgå som medfinansiering af sagen. Det anslås, at sagens reguleringskonto ultimo 2017 vil udgøre ca. 43,8 mio. kr. Da der er tale om renovering af almene boliger vil en garantistillelse ikke blive henregnet til kommunens låneramme. En imødekommelse af ansøgningen om garantistillelse vil derfor alene have den økonomiske konsekvens, at Helsingør Kommune forpligtiger sig til at overtage lånet, hvis Boliggården ikke kan overholde deres forpligtigelser overfor realkreditinstituttet. Kommunikation/Høring Der skal ikke foretages høring i sagen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at den foreliggende helhedsplan med et samlet budget på kr. 204 mio. kr. godkendes 2. at skema B for den fysiske helhedsplan i afdeling Hamlets Vænge godkendes 3. at den anførte finansiering samt fordeling på henholdsvis støttede og ustøttede lån og brug af reguleringskontoen godkendes 4. at den afledte forhøjede husleje max. kan udgøre 1.022-1.122 kr. pr. m2 årligt i 2015-priser. 5. at der gives en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Ib Kirkegaard (O) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale indstillingen og bemærker, at der mangler redegørelse for 42 mio. kr. af de samlede omkostninger på i alt 204 mio. kr. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 35 11. Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl. Banegårdsvej (Skema C) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/6295 Byrådet Gl Banegårdsvej Brev m ansøgning om godkendelse skema C (vedhæftet).pdf Indledning/Baggrund Lejerbo har på vegne af Lejerbo Helsingør afd. 897-0, Gl. Banegårdsvej, den 30. juni 2014 ansøgt om kommunens godkendelse af skema C. Derefter har der været gennemført afklaring af en række tekniske spørgsmål til ansøgningen. Helsingør kommune meddelte d. 7. september 2011 Lejerbo, at Skema B-ansøgningen var blevet godkendt med afsæt i at projektet omfatter 23 almene familieboliger. Alle boligerne er på 4 rum. Det gennemsnitlige lejlighedsareal er på 93,28 m2, i alt 2.095 m2. Byggeriet er nu gennemført og Byggeregnskabet er afsluttet, og Lejerbo oplyser, at den samlede anskaffelsessum udgør 47.505.000 kr., svarende til en merudgift på 449.000 kr. Retsgrundlag Lov om almene boliger og Landsbyggefondens Støtteregulativ af 18. marts 2011. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da byggeri af almene boliger bidrager til, at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye familier. Sagsfremstilling Helsingør kommune meddelte den 7. september 2011 Lejerbo, at Skema B-ansøgningen var blevet godkendt. Den samlede anskaffelsessum var på Skema B-tidspunktet 47.056.000 kr., der skulle finansieres således: Støttede lån Kommunalt grundkapitallån Beboerindskud I alt anskaffelsessum 42.821.000 3.294.000 941.000 47.056.000 kr. kr. kr. kr. Den foreløbige husleje var beregnet til 999 kr. pr. m2 pr. år. Byggeriet er nu gennemført og Byggeregnskabet er afsluttet. Lejerbo oplyser, at den samlede anskaffelsessum udgør 47.505.000 kr., svarende til en merudgift på 449.000 kr. Anskaffelsessummen ligger dermed indenfor det bindende maksimumsbeløb på 47.706.000 kr. Økonomi/Personaleforhold Efter § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der ikke skal foretages deponering. Efter § 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 36 realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse i anskaffelsessummen på 449.000 kr. fra Skema B til Skema C for Gl. Banegårdsvej er, at der vil ske en forholdsmæssig forøgelse af den garanti, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille. Konkret betyder det, at såfremt realkreditinstituttet til sin tid vurderer, at ejendommens værdi svarer til anskaffelsessummen, så vil garantibeløbet udgøre 100 % - 60 % = 40 % af 47.505.000 kr. = 19.002.600 kr., hvilket er en stigning på 179.600 kr. i forhold til garantistillelsen på tidspunktet for Skema B-godkendelsen. Dertil kommer en forøgelse af grundkapitallånet fra 3.294.000 kr. til 3.325.000 kr., dvs. på 31.000 kr. Den endelige anskaffelsessum i henhold til Skema C er finansieret således: Skema B Støttede lån 42.821.000 Kommunalt grundkapitallån 3.294.000 Beboerindskud 941.000 I alt anskaffelsessum 47.056.000 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. kr. kr. kr. kr. Skema C 43.230.000 3.325.000 950.000 47.505.000 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Skema C godkendes således, 1. at det tidligere stillede garantibeløb øges med 179.000 kr. 2. at det tidligere bevilgede grundkapitallån øges med 31.000 kr. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales. kr. kr. kr. kr. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 37 12. Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for tilgængelighedsboliger på Vapnagaard Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/11903 Byrådet Vapnagaard - Tilgængelighedsoliger - Ansøgning - Skema C Byggeregnskab januar 2015.pdf Indledning/Baggrund Boliggården er i gang med de sidste faser af et stort renoveringsprojekt på Vapnagaard, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at ville støtte tilbage i 2007. Renoveringsprojektet består af tre dele. Det delprojekt, som denne ansøgning drejer sig om, vedrører ombygningen af en blok med almene familieboliger til Tilgængelighedsboliger, dvs. boliger egnet for ældre, der ikke skal bo i en almen ældrebolig. I forbindelse med at delprojektet med Tilgængelighedsboliger er afsluttet, ansøger Boliggården om, at Byrådet godkender byggeregnskabet (Skema C) for delprojektet. Retsgrundlag Lov om almene boliger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da vedligeholdelsen af de almene boliger bidrager til, at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye familier. Sagsfremstilling Helsingør Kommune behandler renoverings projekter vedrørende almene boliger gennem denne proces: Først giver Byrådet tilsagn til projektet ud fra et skøn over byggeriets omkostninger (Skema A) Byrådet skal derefter godkende, hvad byggeriet maksimalt må koste (Skema B) – beregningen er baseret på licitationsresultatet, og her fastlægger boligorganisationen også tidsplanen for byggeriet Til sidst skal Byrådet godkende byggeregnskabet (Skema C). Det samlede projekt for renovering af Vapnagård blev indledt med Byrådets Skema Agodkendelse af Tilgængelighedsboligerne den 17. december 2007. Renoveringsprojektet omfatter 3 delprojekter, der er blevet godkendt af Byrådet på hver sit skema A: 1. Byrådet godkendte den 17. december 2007 ombygning af en enkelt boligblok til seniorboliger (Tilgængelighedsboligerne) med 41.508.000 kr. 2. Byrådet godkendte den 15. december 2008 det oprindelige renoveringsprojekt med 551.000.000 kr. 3. Byrådet godkendte den 20. juni 2011 en udvidelse af renoveringsprojektet med en række miljøarbejder med 115.000.000 kr. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 38 De 3 delprojekter er således godkendt på skema A niveau med i alt 707.508.000 kr. og de blev udbudt samlet. Det samlede projekt på skema B niveau efter licitation var på 816.875.000 kr., dvs. en forøgelse af det oprindeligt ansøgte Skema A beløb på 109.367.000 kr. Licitationsresultatet blev forelagt for Landsbyggefonden, som gennemgik omfang og prisudvikling på de enkelte bygningsdele. Landsbyggefondens udgangspunkt for medvirken til optagelse af nødvendige driftslån blev herefter, at der skulle være en samlet plan for boligafdelingen. Alle elementerne i projektet blev derfor forlods gennemdrøftet med Landsbyggefonden og skal ses som et hele. På den baggrund godkendte Byrådet Skema B for de 3 delprojekter på sit møde den 30. april 2012 med følgende vedtagelser, at det samlede resterende renoverings- og ombygningsprojekt efter licitation godkendes med 755.170.000 kr. at kommunen vil yde garanti for de resterende arbejder på 755.170.000 kr., idet Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af de støttede lån på i alt 573.505.000 kr. at kommunen vil medvirke til en samlet kapitaltilførselsordning med 200.000 kr. i 2013. at kommunen vil lade lånene til finansiering af renoverings- og ombygningsarbejdet respekterede nødvendige lån til kollektive råderetsarbejder samt opsætning af solceller, i alt skønnet til 21 mio.kr., og at der kan indgives skema B til Landsbyggefonden for alle sager vedrørende den del, der omfattes af såkaldt støttede lån på i alt 573.505.000 kr. Særligt vedrørende delprojektet ombygning til Tilgængelighedsboliger Det oprindelige projekt indebar en ombygning af 26 lejligheder i stueetage, 1. og 2. sal til 30 seniorboliger, dvs. ældreegnede boliger, der ikke er egentlige ældreboliger. Den godkendte anskaffelsessum for delprojektet efter Skema A-godkendelsen var på 41.508.000 kr. Da det under projekteringen også viste sig muligt at skabe elevatoradgang til 3. sal, ønskede Boliggården at omdanne samtlige 34 familieboliger i boligblokken til 33 seniorboliger samt et fællesrum, hvilket medførte en merudgift på 7.125.000 kr. i forhold til Skema A godkendelsen. Merudgiften blev godkendt af Byrådet den 30. april 2012 som en del af Skema B godkendelsen. Boliggården har den 14. januar 2015 fremsendt en ansøgning om, at Helsingør Kommune godkender byggeregnskabet (Skema C) for delprojektet med en samlet anlægssum på i alt 49.164.000 kr., hvilket er en merudgift på 531.000 kr. i forhold til Skema B-godkendelsen, der lød på 48.633.000 kr. Overskridelsen er altovervejende opstået, fordi Boligafdelingen har haft et tab på manglende huslejeindbetalinger, da blokken stod tom i en periode forud for renoveringen. Skema A Skema B Skema C Støttede lån (x 1.000 kr.) 41.508 48.633 49.164 Ustøttede lån 0 0 0 I alt (x 1.000 kr.) 41.508 48.633 49.164 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 39 De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse på 531.000 kr. fra Skema B til Skema C for Tilgængelighedsboligerne er, at der vil ske en forholdsmæssig forøgelse af de endelige realkreditlån, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille garanti for. Konkret forventes garantistillelsen i alt for Tilgængelighedsboligerne at andrage 19.665.600 kr., hvilket er en stigning på 212.400 kr. i forhold til garantistillelsen på tidspunktet for Skema B-godkendelsen. Økonomi/Personaleforhold Efter § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der ikke skal foretages deponering. Efter § 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse på 531.000 kr. fra Skema B til Skema C for Tilgængelighedsboligerne er således, at der vil ske en forholdsmæssig forøgelse af de endelige realkreditlån, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille garanti for. Konkret betyder det, at den allerede stillede garanti øges med 212.400 kr. i forhold til tidspunktet for Skema B-godkendelsen. Byggeregnskaberne for de sidste to delprojekter er endnu ikke afsluttet. Der kommer derfor to yderligere Skema C ansøgninger i den samlede sag. Først når disse ansøgninger er modtaget, kan det beregnes, hvor meget Helsingør Kommunes samlede garantiforpligtelse til de tre projekter vil blive forøget med i forhold til det godkendte Skema B, hvor Byrådet besluttede at yde garanti for de samlede arbejder på 755.170.000 kr., idet Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af de støttede lån på i alt 573.505.000 kr. Kommunikation/Høring Der skal ikke foretages høring i sagen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at den allerede stillede garanti øges med 212.400 kr. i forhold til tidspunktet for Skema B-godkendelsen. 2. at det af Boliggården fremsendte byggeregnskab (Skema C) for delprojektet ”Tilgængelighedsboliger” på Vapnagaard godkendes Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 40 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 41 13. Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3256 Byrådet BILAG bygninger.pdf BILAG evt nedrivning af bygning 11 økonomi.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 27-01-2015 at afvente en godkendt Lokalplan. Center for Økonomi og Ejendomme foreslår byggearbejder på tag og facader på de eksisterende bygninger godkendt. Dagsordnen orienterer endvidere om status på nødvendige og igangsatte arbejder. Retsgrundlag Planloven, Byggeloven samt Bygningsreglement 08, 10, 15 og 20, AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomheder) og ABR89 (Almindelige betingelser for teknisk rådgivning). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune med særlig fokus på familier. Sagsfremstilling 1. Omfang De eksisterende bygninger er vist og nummereret på vedhæftede bygningsoversigt. 2. Arbejder Klimaskærmen på de eksisterende skolebygninger er gennemgået i 2010 af Niras og i 2012 af Creo Arkitekter. Ifølge begge rapporter er bygningerne slidte. Rapporterne anbefaler følgende arbejder udført: tag på bygning 3 udskiftes – indeholder asbest tag på bygning 4 og 6 repareres facader på bygning 3, 4, 6, 7, 8 og 9 repareres vinduer på bygning 3, 4, 6, 9 og 10 udskiftes 3. Forudsætninger Arbejdet forudsætter at følgende opfyldes: at de i Niras og Creos rapporter anbefalede arbejder danner grundlag at uforudsete arbejder, herunder solafskærmning og loftisolering på bygning 3 kun medtages i det omfang at det samlede økonomiske estimat ikke overskrides at arbejdet udbydes i Hovedentreprise at arbejdet udføres i samarbejde med brugerne at bygning 2 og 5 ikke medtages da en særlig miljømæssig behandling kræves at myndigheder giver de fornødne tilladelser, herunder at de eksisterende Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 42 bevaringsværdige bygninger renoveres i henhold til myndighedskravene i BR08 at der benyttes let facadestillads 4. Afledt drift Besparelsen ved udskiftning af vinduer er ikke beregnet. Der forventes en efterfølgende besparelse på varmeudgiften. 5. Rådgivning Arbejderne er af en sådan art og størrelse, at de kræver særlige rådgivnings-kompetencer der udbydes i EU-udbud. Rådgivningen består af flere typer: bygherre-, total-, byggeledelse og 3.parts kontrol. Kuben er Helsingør Kommunes bygherrerådgiver på Skolen i Bymidten og udfører følgende rådgivningsydelser: udbud af arbejdet i prækvalifikation indhentning af tilbud fra mulige rådgivere valg af rådgiver, projekt valg af rådgiver, byggeledelse rådgivning vedrørende EU-udbud valg af udbudsform Den udvalgte rådgiver udfører følgende særlige rådgivningsydelser: registrering af bygninger og arbejder udarbejder projektforslag udarbejder hovedprojekt udbud af arbejdet i prækvalifikation indhentning af tilbud fra mulige entreprenører valg af entreprenører Desuden udbydes følgende særlige rådgivningsydelser: 3.die parts kontrol af projekt byggeledelse 6. Tidsplan Forventet Indledende rådgivning Valg af rådgivere Projektering Valg af entreprenør Udførelse Drift 7. Igangsatte arbejder 2015 2016 2017 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 43 Som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse den 14. juli 2014 er følgende arbejder igangsat: Helsingør Kommune overtog ansvaret for byggepladsen – har tilkøbt jævnligt tilsyn med skiltning og byggepladshegn ved Kampfeldtgrund og bibliotek Hegn ved Kampfeldtgrund og bibliotek - flyttes således at fortov friholdes. Vinterforanstaltninger – har tilkøbt opklodsning, værn og vintersikring af resterne af det nedrevne bibliotek Der pågår drøftelser med Codan forsikring om forlængelse af den indgåede police som følge af tidsfristforlængelsen. Tidsfristforlængelsen er efter forhandling udgiftsneutral for Helsingør Kommune. Dækningen forhandles. Arbejder der udbydes og udføres indtil byggefasen genoptages forsikres derfor på normal vis og er ikke indeholdt i Codans ydelse. Flytning af IT-knudepunkt - Udbud, tilbud og udførelse varetages af IT-support. Arbejdet forventes afsluttet i april måned 8. Mulig nedrivning af bygning 11 Omkostninger ved at bevare resterne af det gamle bibliotek kontra at nedrive er de samme efter 1,5 år. Herefter øges de økonomiske fordele ved at nedrive resterne af det gamle bibliotek. Jo flere år jo større fordel. En nedrivning giver følgende fordele: · at en ny kloak reducerer fremtidige driftsudgifter · at bygherreansvar reduceres (forsikring) · at tidsfristforlængelse som følge af manglende Lokalplan elimineres · at materiale forringelsen af de eksisterende konstruktioner elimineres En nedrivning giver følgende meromkostninger: om projektering ny kloak forsyningsledninger De økonomiske konsekvenser er vist i vedhæftede bilag. Økonomi/Personaleforhold Tabel. Oversigt over kompenserende arbejder Alle beløb i 1.000 kr. uden moms Bygning Vinduer Facade Tag 3 1.170 2.200 1.530 Asbest/råd 2.000 4 1.350 600 700 6 1.650 850 60 7 50 200 8 100 200 9 500 1.500 10 120 I alt Indeksregulering 121 134 16.292 Uforudsete 20 16.292 % SUM 4.900 2.000 2.650 2.560 250 300 2.000 120 14.780 1.512 3.258 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Rådgiver 15 % EU-udbud 19.551 Side 44 2.933 2.517 25.000 Anlæg 1.000 kr. Tillægsbevilling og korrektion til vedtaget Budget 2015 2016 -5.000 -20.000 Budgetområde PSP element 825 - Ejendomme og XABygningsforbedring/anlæg 0000811008 SIB 1. etape 825 - Ejendomme og XABygningsforbedring/anlæg 0000811074 SIB 2.,3. og 4. etape Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart/ Ikrafttrædelse, den 2017 0 5.000 15.000 5.000 0 0 0 1.4.2015 De 25.000.000 kr. forventes brugt i følgende budgetår, som fremgår herunder. Budgetår i 1.000 kr. Periodisering af budgetbeløbet 2015 2016 2017 5.000 15.000 5.000 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at arbejder på 25.000.000 kr. til klimaskærm igangsættes og bygning 11 nedrives. Begge finansieres af allerede vedtaget budget på anlægsprojekt Skolen i Bymidten etape 1, Budgetområdet 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer/anlæg, 2. at 25.000.000 kr. flyttes fra anlægsprojekt Skolen i Bymidten etape 1 til anlægsprojekt Skolen i Bymidten etape 2-4. Begge ligger inden for Budgetområdet 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer/anlæg, 3. at 5.000.000 kr. i 2015 frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingerne. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingerne. Økonomiudvalget anmodede om, at der udarbejdes et notat over beregnede udgifter til Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 etablering af parkeringsplads på Kampfeldtgrunden. Side 45 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 46 14. Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4863 Byrådet Bilag 1 - Anlægsplan 2015-2023.pdf Bilag 2 - Projektbeskrivelser.pdf Indledning/Baggrund Udskydelsen af Skolen i Bymidten betyder, at anlægsmidler flyttes fra anvendelse i 2015 og 2016 til 2017 og 2018. Såfremt der ikke foretages kompenserende handlinger vil konsekvensen af dette være, at kommunen i 2015 og 2016 vil bruge færre midler end den afsatte anlægsramme på årligt 160 mio. kr., mens kommunen vil anvende flere i 2017 og 2018. På den baggrund foreslår administrationen en række tiltag til at fremrykke anlægsprojekter til 2015 samt nye anlægsforslag til 2015. Det frie rum til anlæg i 2016 vil indgå i forhandlingerne til budget 2016. Denne dagsorden omfatter både forslag til fremrykning, forslag til afholdelse af en række uundgåelige merudgifter på eksisterende anlægsprojekter samt nye anlægsforslag. Dagsordenen skal ses i sammenhæng med de forelagte indstillinger om Skolen i Bymidten, hvor der er forelagt to dagsordener: Status Kompenserende arbejder Retsgrundlag Styrelseslovens bestemmelser om kommunens økonomi Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Anlægsrammen for 2015 til 2023 er periodiseret, således at alle projekter er gennemgået i forhold til forventning om, hvornår udgifterne falder. For nogle af disse projekter forventes udgifterne henover årene at blive fordelt på en anden måde end først antaget. I bilag 1: Anlægsplan 2015-2023 er disse ændringer i periodiseringen markeret med gult. Dernæst foreslås en række budgetneutrale fremrykninger af anlægsprojekter. Nogle af fremrykninger betyder, at projekterne bliver færdige tidligere, mens andre i højere grad er en periodisering af, hvordan midlerne falder henover perioden. I bilag 1 er disse fremrykkede anlægsprojekter markeret med grønt. En række af de eksisterende anlægsprojekter medfører ekstraudgifter, som vurderes at være uundgåelige. Disse er bilag 1 markeret med rødt. 1. Fremrykkede anlægsprojekter 1.1 Skolen i Bymidten Fremstillet i særskilt dagsorden. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 47 1.2 Energioptimering Indsatsen fremrykkes til tidligere i forhold til forudsætningen for forløbet i anlægsbudgettet 2015-2018. 1.3 Ny Idrætshal i Espergærde Fremrykkes med henblik på at få tilvejebragt tidssvarende idrætsfaciliteter hurtigere end fastlagt i budgettet for 2015-2018. Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større del af projektet gennemføres i 2016 og afsluttes efter sommerferien 2017. 1.4 Teglhuset Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større del af projektet gennemføres i 2016 med henblik på indflytning primo 2017. 1.5 Nyt plejehjem i Hornbæk Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større del af projektet gennemføres i 2016 og projektet afsluttes i 2018. Beskrivelse (1.000 kr.) Energioptimering Ny Idrætshal i Espergærde Teglhuset Nyt Plejehjem i Hornbæk I alt Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 2015 2016 2017 2018 23.300 26.661 0 0 NEJ 500 21.000 18.000 0 JA 1.745 17.000 1.968 0 JA 0 20.000 26.000 20.000 JA 25.545 84.661 0 0 Afledt drift 45.968 20.000 0 0 2. Uundgåelige anlægsudgifter 2.1 Strandpromenade i Hornbæk Til etablering af p-pladser og for at højne det æstetiske udtryk vedrørende belægning og udformning, således at det passer til det maritime miljø i Hornbæk, og også for at sikre en holdbar og driftseffektiv løsning, ønskes der yderligere 1,5 mio. kr. til projektets gennemførelse. 2.2 Udvidelse af Hellebæk tandklinik og nedlæggelse af Hornbæk Tandklinik Helsingør Kommunes Tandpleje har ønsket at udvide Hellebæk Tandklinik med én ekstra klinikstol samt at lukke Hornbæk Tandklinik ned. I den oprindelige sag var ikke medregnet udgifter til nyindretning af lokalerne som ønskes anvendt af Hornbæk Skole til faglokaler for billedkunst (2,035 mio. kr. i 2015). 2.3 Tag på Rådhuset, Stengade 59 Den bevilligede ramme er ikke tilstrækkelig til hele tagrenoveringen. Med henblik på en samlet renovering af pinakler og tag søges hermed om yderligere midler. Herved kan taget Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 48 over Stengade 59 som helhed udskiftes inkl. nye ovenlysvinduer og ekstraisolering af tagfladen (4,0 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016). 2.4 Tag på Rådhuset, Stengade 61 Efter afsluttede nedrivningsarbejder, i forbindelse med nuværende entreprise med indretning af aktivitetsbaserede arbejdspladser, har det vist sig, at tegltagets og undertagets tilstand er væsentlig dårligere end først antaget og en fuldstændig tagudskiftning er nødvendig for at sikre bygningen mod vandindtrængning (1,7 mio. kr. i 2015). 2.5 Flytning af IT-knudepunkt I forbindelse med nedrivningsarbejder på Skolen i Bymidten ligger nuværende ITknudepunkt blottet. Dette skal derfor flyttes for at sikre fortsat sikker IT-drift (1,2 mio. kr. i 2015). 2.6 Hornbæk daginstitution korrektion til budget Korrektion til anlægsprojektet som ikke blev besluttet på budgetforhandlingerne i 2014. Budgettet er ved en fejl blevet nedskrevet. (1,0 mio. kr. i 2016). 2.7 PCB/skimmelsvamp undersøgelse Den eksisterende pulje til håndtering af sager med PCB og skimmelsvamp er på nuværende tidspunkt allerede disponeret med vinduesrenovering på 10. Klasseskolen (PCB) og gulvrenovering i Børnehuset Troldehøj (skimmelsvamp). Der søges derfor om yderligere midler til puljen til at kunne håndtere andre sager henover året (1,0 mio. kr. i 2015). 2.8 Helsingør Svømmehal, udledning af spildevand Center for Teknik, Miljø og Klima har stillet krav om, at den nuværende udledning af spildevand fra returskylning af filtre til sø skal erstattes af udledning til kloaknettet. Dette skyldes, at spildevandet har væsentlig forhøjede værdier af trichlormethan (kloroform) i forhold til tilladte grænseværdier, jf. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010. Tillægsbevillinger og korrektioner til eksisterende projekter: Beskrivelse (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Afledt drift Hornbæk Strandpromenade 1.500 0 0 0 NEJ Udvidelse af Hellebæk tandklinik, nedlæggelse af Hornbæk Tandklinik 2.035 0 0 0 NEJ Tag på Rådhuset, Stengade 59 4.000 500 0 0 NEJ Tag på Rådhuset, Stengade 61 SIB 1. Etape flytning af IT – knudepunkt Hornbæk daginstitution korrektion til budget 1.700 0 0 0 NEJ 1.200 0 0 0 NEJ PCB/Skimmelsvamp undersøgelse 1.000 0 0 NEJ 1.000 0 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Helsingør Svømmehal – udledning af spildevand I alt Side 49 600 12.035 1.500 0 0 3. Nye anlægsforslag Efter indregning af ovenstående fremrykninger og uundgåelige merudgifter er der samlet set 27.475.000 kr. til prioritering af nye anlægsprojekter i 2015. Til prioritering i 2015 fremlægges nedenstående forslag. Disse anlægsforslag er forslag, som vil helt eller delvist kunne realiseres i 2015. Anlægsforslag som først kan igangsættes i 2016 vil først indgå i forhandlingerne til budget 2016. Beskrivelserne af anlægsforslagene fremgår af bilag 2. Nye anlægsforslag: Beskrivelse (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Afledt drift 1. Værftshallerne eventklare + ekstra parkeringspladser ved værftet 1.520 0 0 0 NEJ 2. Espergærde Bypark 1.500 1.500 0 0 JA 3. Multiparken p-plads 600 700 0 0 JA 4. Trådløst net på daginstitutioner 5. Trådløst net på skolerne, ny hardware 3.668 0 0 0 JA 6.581 0 0 0 JA 6. Bærbare enheder til alle elever 7. Personalecomputere til pædagoger, der underviser i skolerne 18.639 0 0 0 JA 1.813 0 0 0 JA 34.321 2.200 0 0 -34.321 -2.200 0 0 I alt Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Vedrørende pkt. 4. – 7. skal der i budgetvedtagelsen fremadrettet tages højde for, afsætning af midler til genanskaffelse af hardware til det trådløse netværk og computere til elever og personale. Økonomi/Personaleforhold Der henvises til bilag 1: Anlægsplan 2015-2023 med korrektioner efter udsættelse af Skolen i Bymidten med anlægsforslag, hvor: Anlægsprojekter markeret med grønt er fremrykkede anlægsprojekter Anlægsprojekter markeret med rødt er igangværende projekter med uundgåelige merudgifter til anlægsprojektets endelige gennemførelse Anlægsprojekter markeret med gult er anlægsprojekter med ændret eller forsinket tidsplan Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 50 1. at de fremrykkede anlægsprojekter godkendes, og beløbene frigives. 2. at der gives anlægsbevilling til de uundgåelige anlægsudgifter, og at beløbene frigives. 3. at der besluttes, hvilke nye anlægsforslag, der godkendes, og at beløbene vedrørende de besluttede anlægsforslag frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1-2: Indstillingerne anbefales. Ad 3: Johannes Hecht-Nielsen (V) stillede forslag om at undersøge mulighederne for at genbruge notebooks i de mindre klasser, således at der sker en glidende indfasning af nye tablets. Økonomiudvalget anbefaler forslaget. Økonomiudvalget anbefaler således indstillingen med ovennævnte ændring. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 51 15. Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5032 Byrådet 1. Januar - februar 2015.pdf Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for januar – februar 2015 indeholder 1 indstilling vedrørende et ønske om at omplacere budgettet til styrket rehabilitering af kræftpatienter. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for januar - februar 2015 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og sygefravær fordelt på centerniveau (opdeling på områdeniveau vil indgå fra næste udgave af nyhedsbrevet) Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Alle opgørelser er pr. 28. februar 2015 med mindre andet er nævnt. De hidtidige opgørelser af boligsikring, boligydelse og førtidspensionister udgår fra nyhedsbrevet. Dette skyldes at, siden disse områder overgik til Udbetaling Danmark pr. 1. april 2013, har kommunen ikke modtaget tal for antallet af modtagere af disse ydelser. Skulle vi igen begynde at modtage disse tal, tages graferne naturligvis med i nyhedsbrevet igen. Fraværsopgørelsen er udvidet efter ønske. Indstilling 1 I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2015-2018, indgik styrket rehabilitering af kræftpatienter med 383.000 kr. på budgetområde 619 – Ældre og Omsorg. Budgettet på 383.000 kr. til styrket rehabilitering af kræftpatienter i budget 2015, ønskes budgetomplaceret fra Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, under budgetområde 619 - Ældre og Omsorg til Patientrettet Sundhedsfremme under budget 621 – Sundhed. Til budget 2016 – 2019 vil der blive udarbejdet en teknisk driftskorrektion. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 52 Økonomi/Personaleforhold Tillægsbevillingsoversigt Korrektione r til budget Kr. Budgetområde PSP/omkostnings -sted 621 – Sundhed 1402060000 383.000 XG-000011004800003 -383.000 619 – Omsorg og Ældre Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt 2015 0 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at der gives en positiv tillægsbevilling på 383.000 kr. til budgetområde 621 – Sundhed under Center for Sundhed og Omsorg, og at der samtidig gives en negativ tillægsbevilling på 383.000 kr. til budgetområde 619 – Omsorg og Ældre under Center for Sundhed og Omsorg. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 53 16. Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4896 Byrådet Låneforslag-201543668-F Låneforslag-201543667-F Låneforslag-201543666-F Låneforslag-201543665-F Ansøgning fra Forsyning Helsingør om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Varme - Låneberettigede investeringer Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Vand - Låneberettigede investeringer Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Elnet - Låneberettigede investeringer Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Affald - Låneberettigede investeringer Indledning/Baggrund Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Affald A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S ansøger Helsingør Kommune om lånegaranti til brug for optagelse af lån hos KommuneKredit til finansiering af anlægsinvesteringer foretaget i 2014. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Service A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Affald A/S og Forsyning Helsingør Elnet A/S, samt bestyrelsen for Helsingør Vand A/S op Spildevand A/S har godkendt, at selskabet ansøger Helsingør Kommune om en lånegaranti til brug for optagelse af lån hos KommuneKredit til finansiering af anlægsinvesteringer foretaget i 2014. I overensstemmelse med pkt. 6 i hovedaftalen mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune er dokumentation og bilag vedlagt. Direktionen har sammen med selskabets revisor PWC opgjort investeringerne og vurderet, at der er Lånebehov i Forsyning Helsingør på nedenstående beløb. Helsingør Kommune ansøges hermed om lånegaranti på i alt 49,8 mio. kr. fordelt på: 8,8 mio. kr. til Forsyning Helsingør Elnet A/S 25,0 mio. kr. til Forsyning Helsingør Varme A/S 5,0 mio. kr. til Forsyning Helsingør Affald A/S 11,0 mio. kr. Forsyning Helsingør Vand A/S Der er i lighed med tidligere år tale om låneberettigede investeringer, som Helsingør Kommune ifølge lånebekendtgørelsen kan stille lånegaranti for, hvilket selskabets revisor har Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 54 berigtiget i vedlagte erklæring. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at beløbet ikke vil belaste kommunens låneramme. Forsyning Helsingør har med henblik på låneoptagelse indhentet vedlagte tilbud på lån fra KommuneKredit, da den konkrete låneoptagelse og udstedelse af gældsbrev først kan ske, når der foreligger en lånegaranti fra Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør har anmodet om, at sagen behandles på Økonomiudvalgets møde den 16. marts 2015 og på Byrådets møde den 23. marts 2015, således at den kommunale lånegaranti kan fremsendes og lånet endelig optages hos KommuneKredit inden 31. marts 2015. Økonomi/Personaleforhold Jf. Sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. 2. 3. 4. at at at at der der der der stilles stilles stilles stilles lånegaranti lånegaranti lånegaranti lånegaranti til til til til Forsyning Forsyning Forsyning Forsyning Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales. Elnet A/S på 8,8 mio. kr. Varme A/S på 25,0 mio. kr. Affald A/S på 5,0 mio. kr. Vand A/S på 11,0 mio. kr. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 55 17. Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2590 Økonomiudvalget Havnepromenade Etape 3 inkl. Beddingsplads.pdf Detalje ved passage af Midtermole - flagbastion.pdf Indledning/Baggrund I forbindelse med renoveringen af Nordhavnen forelægges detailplanlægningen for Etape 3 – Søndre Inderhavn. Retsgrundlag Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune § 12, 6 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes strategi om at tiltrække flere familier, turister og besøgende. Sagsfremstilling Detailplanlægningen af Etape 3 – Søndre Inderhavn Etape 3 omfatter følgende: Videreføring af havnepromenaden fra bro 12 til bro 15. Oprensning/uddybning af Søndre Inderhavn. Indretning af den gamle beddingsplads. Etablering af Vandlaboratorium ved bro 12/13. (godkendt i ØK den 8.12.14) Projektet forventes at gå i udbud i maj 2015 som fagentreprise, med igangsættelse 1.10.2015 og forventet afslutning i april 2016. Følgende bilag vedhæftes: Havnepromenaden etape 3 – inkl. Beddingsplads. Detalje ved passage af Midtermole – Flagbastion. Økonomi/Personaleforhold Ved budgetforhandlingerne i 2013 blev der afsat 33 mio. kr. til gennemførelsen i årene 2014, 2015 og 2016. Indtil dato er der anvendt 15 mio. kr. til gennemførelsen af etape 2 Nordre Inderhavn. Det forventes at den samlede renoveringsplan holdes inden for det bevilgede beløb. Det er dog endnu ikke endeligt afklaret, hvor store ekstraomkostninger fjernelsen af forurenet bundsediment i Søndre Inderhavn kan medføre. Når projekterne er færdige, vil der foreligge endeligt byggeregnskab til godkendelse. Kommunikation/Høring Der kommunikeres ad hoc med Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at detailprojekteringen godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen blev godkendt. Side 56 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 57 18. Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4563 Byrådet Bilag 1 Tegninger ombygning 19.02.2015.pdf Indledning/Baggrund Den 25. august 2014 gav Byrådet politisk mandat til, at der kunne arbejdes med at belyse mulighederne for et fælles sundhedshus med regionen på Esrumvej 145. I januar 2015 besluttede Byrådet at nedsætte en politisk baggrundsgruppe, der kunne drøfte og kvalificere indstillingerne til Økonomiudvalg og Byråd vedrørende sundhedshuset og hermed sikre fremdrift. På et møde i den politiske baggrundsgruppe den 26. februar 2015 blev de byggetekniske og økonomiske muligheder for at ombygge eller bygge nyt på Esrumvej 145 belyst og drøftet. Skitser af hvordan et administrations- og sundhedshus eller et sundhedshus kunne se ud i de eksisterende bygninger blev præsenteret. Disse er vedlagt i bilag 1: Tegninger ombygning 19.02.2015. Indstillingen rummer den politiske baggrundsgruppes anbefaling til at afgrænse det videre arbejde. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision for Fælles Sundhedshuse, Region Hovedstaden, 21. februar 2014. Sagsfremstilling 1. Baggrund for valg af placering til et fælles sundhedshus Regionsrådet besluttede i 2012 at etablere et sundhedshus i Helsingør for at sikre borgerne i regionens nordlige område et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital. Dette sundhedshus åbnede i Murergade i 2013. På Byrådets møde i januar 2013 blev det besluttet, at Helsingør Kommune skulle indbyde Region Hovedstaden/Regionsrådet til et intensiveret samarbejde om et fremtidigt fælles sundhedshus i Helsingør. I konstitueringsaftalen for 2014-2018 tilkendegav Regionsrådet, at Region Hovedstaden var villig til at flytte fra Murergade til en anden adresse og etablere et fælles sundhedshus med kommunen til gavn for mere sammenhængende forløb for borgerne, faglig synergi, større effektivitet, mulighed for at udnytte fællesarealer og mulighed for at tilbyde flere regionale tilbud end i Murergade. En tværsektoriel styregruppe med deltagere fra bl.a. Helsingør Kommune, Regionen, Nordsjællands Hospital og PLO har udarbejdet et modelprojekt og en vision som et afsæt for et fælles sundhedshus. Byrådet godkendte materialet den 24. marts 2014 og visionen har siden fungeret som en ramme for afklaring af indhold i et fælles hus. Byrådet godkendte den 24. november 2014 en indstilling vedrørende kommunalt indhold i sundhedshuset. Nogle af funktionerne var der behov for at undersøge nærmere. Dette arbejde pågår og afventer bl.a. en beslutning om, hvorvidt administrationen skal flytte med til en placering på Esrumvej. På baggrund af Byrådets beslutning blev der anslået et Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 58 arealbehov for kommunale funktioner i sundhedshuset på ca. 14.000 m2. Regionen har tilkendegivet, at en placering af et fælles sundhedshus på Esrumvej 145 er velegnet idet Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende i naboejendommen. Regionen har også tilkendegivet at en placering på Nørrevej i Snekkersten, hvor det nuværende Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter ligger, er en mulighed. Placering af et sundhedshus på Nørrevej i Snekkersten, hvor Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter ligger, blev drøftet som en mulighed på budgetseminaret i 2014. 2. Status på afklaring af placering Der er udarbejdet en byggeteknisk og økonomisk analyse af anvendelsesmulighederne af bygninger og grund på Esrumvej 145. I forbindelse med drøftelserne om etablering af et sundhedshus, er det blevet foreslået at undersøge mulighederne for at samle de administrative funktioner på Esrumvej. Følgende er blevet belyst: Ombygning af eksisterende bygninger til et sundhedshus Ombygning af eksisterende bygninger til sundhedshus og administrationsbygning Nybyggeri af et sundhedshus på grunden Nybyggeri af et sundhedshus og en administrationsbygning på grunden Analysen har taget udgangspunkt i et arealbehov til et sundhedshus, der indeholder plads til kommunale og regionale funktioner samt et areal til praktiserende læger og evt. speciallæger. Areal til administrationen er anslået ud fra et nuværende pladsbehov. Når det er besluttet, hvilken løsning, der skal arbejdes videre med og der er sket en afklaring af det sidste indhold, bliver der udarbejdet en arkitektonisk plan, der bl.a. beskriver udnyttelse af fællesarealer. Pladsbehovet forventes i den anledning at blive nedjusteret. Analysen blev fremlagt for den politiske baggrundsgruppe den 26. februar 2015. 3. Anbefaling til det videre arbejde fra den politiske baggrundsgruppe Efter drøftelser i den politiske baggrundsgruppe anbefalede gruppen, at administrationen indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at der arbejdes videre med tre scenarier: 1. Hele administrationen og sundhedshuset samles i ombyggede lokaler på Esrumvej 145 2. Der etableres et fælles sundhedshus i Snekkersten, med samme regionale indhold som i det nuværende sundhedshus i Murergade og med et minimum af kommunale sundhedsopgaver, herunder etablering af i alt 75 døgnforløbspladser 3. Der regnes på en minimumsløsning: Renovering af Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, etablering af i alt 75 døgnforløbspladser og regionen beholder nuværende funktioner i Murergade Scenarie 2 og 3 indfrier ikke den fælles vision for sundhedshuset. 4. Tidsplan Den politiske baggrundsgruppe drøfter medio april finansiel model og ejerform. Det forventes, at der kan ske en samlet præsentation på strategiseminaret den 16. april 2015. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 59 Økonomi/Personaleforhold Sagens betydning for økonomi og personaleforhold vil blive nærmere belyst, når de valgte scenarier er foldet ud i forhold til finansieringsmodel og ejerform. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Byrådet giver administrationen mandat til at arbejde videre med de tre scenarier, som den politiske baggrundsgruppe har peget på. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 60 19. Revideret tidsplan for ny erhvervs- og vækstpolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21117 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Den oprindelige tidsplan for udarbejdelse af erhvervs- og vækstpolitikken var stram, hvorfor det i nærværende dagsordenspunkt anbefales, at politikken først endeligt godkendes af byrådet i august i stedet for ultimo juni. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Erhvervs- og Vækstpolitikken, og Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt som: ”En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed”. Sagsfremstilling Det anbefales at revidere tidsplanen for vedtagelsen af erhvervs- og vækstpolitikken for at sikre en god inddragelse af Vækstudvalget (§17, stk. 4), som blev konstitueret den 5. marts 2015 og sikre muligheden for at indarbejde anbefalingerne fra HH-klyngeanalysen. Endvidere vil den reviderede tidsplan understøtte at der kan ske en bedre koordinering og sammenhæng mellem erhvervs- og vækstpolitikken og planstrategien. Forslag til revideret tidsplan: Dato 5. marts 9. april Medio april 18. maj Hvem/Udvalg Vækstudvalget Vækstudvalget Styregruppe Økonomiudvalget 22. maj – 1. juli (5 uger) 24. august 31. august Høring Økonomiudvalget Byrådet Proces Konstituering Drøftelse af udkast til politik Drøftelse af udkast til politik Godkendelse af udkast til politik til høring Godkendelse af politik Godkendelse af politik Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik vil være i ekstern høring i 5 uger. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at den reviderede tidsplan godkendes. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen blev godkendt. Side 61 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 62 20. Udbud af projekt: Sammenhængende borgerforløb Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3107 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015-2018 at igangsætte et projekt, der skal: ”…reducere antallet af dobbeltindsatser og dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling. Projekt skal belyse mulighederne for at gå fra fokus på aktivitet til fokus på effekt og dermed øge borgernes egenomsorgsevne og livskvalitet. Det vil betyde, at de enkelte centre skal arbejde mere sammen om ydelserne. Analysen skal ligge færdig til næste års budgetarbejde” (Kilde: Faktaark vedr. budget 2015). Nærværende sag vedrører et oplæg til en indholdsbeskrivelse for et kommende udbud vedr. et sådan projekt, her betegnet ”Sammenhængende borgerforløb”. Retsgrundlag Intet at bemærke. Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Projektet understøtter endvidere fokusområdet ”Vi er én kommune” i Koncernledelsens strategikort, herunder ”Vi samarbejder på tværs af centre for at skabe effektive, sammenhængende borgerforløb, og vi forpligter os til gensidigt at levere ressourcer til tværgående opgaveløsning”. Endelig understøtter projektet Økonomisk politik for Helsingør Kommune, herunder ”Princip for effektiviseringer: Tilvejebringelse af råderum i budgettet som følge af effektiviseringstiltag, der sikrer samme service for færre midler”. Sagsfremstilling 1. Baggrund Gruppen af særligt udfordrede og meget indsatskrævende borgere er i stigning. Allerede i dag udgør ca. 1 % af de særligt udfordrede og mest indsatskrævende borgere ca. 30% af de kommunale budgetter. De særligt udfordrede borgere har ofte komplekse udfordringer og modtager forskellige typer af indsatser og ydelser fra det offentlige. Med den nuværende organisering kan behovet for mange forskellige typer af indsatser betyde overlap og utilstrækkelig koordination mellem de forskellige indsatser og ydelser. Det kan skabe usammenhængende borgerforløb for den enkelte borger samtidig med, at det unødigt øger omkostningerne for kommunen. Ved at fokusere på det særligt udfordrede segment af borgere – og bestemmelsen af effektfulde indsatser for dette segment – opnås et væsentligt grundlag for proaktivt at opnå forbedre livskvalitet og funktionsevne samt omkostningsreduktioner. Et sådan fokus vil betyde en nytænkning af den kommunale organisering omkring de særligt udfordrede segmenter af borgere. Der vil derfor være tale om en meget stor Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 63 omstillingsproces for de kommunalt ansatte, der kommer til at kræve en længere implementeringsperiode. 2. Formål Projektets hovedformål vil være todelt: 1) At de særligt udfordrede borgere, der ofte har mange forskellige kontaktflader med kommunen oplever et langt mere sammenhængende borgerforløb. 2) At borgeren sættes i fokus i stedet for ydelsen – dette vil betyde en effektivisering af interne arbejdsgange i kommunen, da de forskellige indsatser i langt højere grad skal tænkes sammen. I udbudsmaterialet vil det således også være det beskrevne formål, at Helsingør Kommune ønsker at projektet har fokus på: At sikre borgerne en bedre service og en bedre kvalitet. At udvikle bedre koordinering internt i kommunens arbejdsgange. At arbejde med målretning af indsatser til borgerne på tværs af alle kommunens centre. At indfri det økonomiske potentiale. 3. Diverse krav Center for Erhverv, Politik og Organisation vil udarbejde en kravspecifikation som udgangspunkt for udbuddet. Leverandøren vil blive bedt om at skitsere hvilke leverancer, de ser undervejs i projektet, således at vi får leverandørenes bud på, hvordan projektet kan gribes an. På den måde sikrer vi os, at vi ikke lukker os omkring nogle bestemte leverancer på forhånd. Leverandørerne vil derfor blive bedt om at tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektets formål. Samtidig vil det være et krav, at arbejdet skal tage udgangspunkt i og understøtte de væsentligste styringsdokumenter og igangværende initiativer i Helsingør Kommune, nemlig: Uddybning af Vision 2020 Styringsmodel for Helsingør Kommune Effektiviseringsplan for Helsingør Kommune Notat vedr. Tillidsreformen i Helsingør Kommune Center for Erhverv, Politik og Organisation anbefaler, at det er et krav, at Leverandøren kan levere ovenstående, og at de kommer med deres egen beskrivelse af hvordan, de kan levere det, herunder ideer til inddragelse af relevante medarbejdere i kommunen. Leverandøren forholde sig til, hvordan de fire styringsdokumenter og igangværende initiativer fra Helsingør Kommune kan tænkes ind i løsningen. Leverandøren har erfaring med velfærds- og sundhedsstyring samt koncernstyring i den kommunale sektor. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 64 Leverandøren kan bidrage med ekspertviden indenfor følgende områder: o Kommunal økonomi o Velfærds-, beskæftigelses- og socialområdet i kommune o Organisering, strategi- og forretningsudvikling i den kommunale sektor o Effektiviseringer inden for de store velfærdsområder i den kommunale sektor o Borgerinddragelse og brugerdreven innovation Beskrivelsen af kravene ovenfor vil blive uddybet i udbudsmaterialet. Derudover lægges der op til en mindsteoption omkring, at leverandøren skal give et bud på, hvad det kræver af kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere at gå fra monofaglig til tværfaglig indsats i løsning af opgaverne. Leverandøren skal byde på opgaven med kompetenceudvikling selv. 4. Udbudsform Udbudsformen vil være et SKI udbud, der annonceres i 3 uger. Herefter afsættes 2 uger til tildeling og 10 dage til ”stand still” perioden. Den SKI-aftale, der vurderes mest relevant er indeholdt i Delaftale 2, som dækker over virksomheders behov for øget effektivisering af deres kerne- og støtteprocesser i lyset af den direkte sammenhæng mellem optimering af de interne processer og de finansielle resultater. Overordnet set falder ydelserne på aftalen under en eller flere af følgende kategorier: Procesanalyse Procesoptimering Udlicitering og offentlig-privat samarbejde Der er tale om en fastpris aftale. 5. Vægtning Når der anvendes SKI-udbud er vægtningen låst inden for følgende rammer: · Prisen: 40-50 % · Konsulentteamets sammensætning ift. ønsker til ekspertviden samt erfaring: 3040 % · Kvaliteten af løsningsdesignet: 20-30 % Center for Erhverv, Politik og Organisation anbefaler følgende vægtning: Prisen: 40 % Konsulentteamets sammensætning ift. ønsker til ekspertviden samt erfaring: 30 % Kvalitet af løsningsdesignet: 30 % · 6. Udvælgelse Der nedsættes en gruppe, som udvælger leverandør. Gruppen består af: · Direktionen · En centerchef · En leder · Konstitueret leder af Udvikling og Kommunikation Økonomiudvalget · Mødedato 16-03-2015 Side 65 En medarbejderrepræsentant fra H-MED Desuden deltager konsulenter fra Udbud som tovholdere for udvælgelsesgruppen og sikrer, at der gives point ud fra objektive kriterier. 7. Tidsplan Efter behandlingen i Økonomiudvalget udarbejdes kravspecifikationen, som vil blive behandlet i forskellige fora for bl.a. at sikre en god forankring: · · · · · Direktionsmøde den 21. april 2015 Koncernledelsesmøde den 27. april 2015 C-MED og S-MED: Hhv. uge 18-19 og 13. maj 2015 H-MED: 18. maj Økonomiudvalget til godkendelse: 18. maj Det vil sige, at projektet kan igangsættes lige omkring sommerferien 2015. Det forventes at projektet løber i ca. ni måneder, førend der foreligger en analyse med en beskrivelse klar til implementering. Selve implementeringen forventes således at kunne igangsættes i andet kvartal 2016. Dette betyder, at der er en forsinkelse i projektet i forhold til teksten fra budgetaftalen. I ovenfor skitserede tidsplan foreligger analysen således først i første kvartal af 2016, og arbejdet med implementering af indsatserne der er fremkommet i analysen kan først påbegyndes herefter. Det betyder således også, at der først opnås fuld økonomisk effekt af projektet i 2018, imens det forventes, at der kan opnås omkring 2/3 af den økonomiske effekt i 2017. Økonomi/Personaleforhold Økonomien i projektet klarlægges først senere, i og med at udbuddet munder ud i en analyse, der blandt andet kommer med forventninger til forbrug af interne og eksterne ressourcer til gennemførelse af projektet (implementeringen). Nedenfor beskrives de tre væsentligste elementer i økonomien på projektet: Der vil være udgifter til eksterne konsulenter. Der vil være udgifter til en intern projektleder, der kan følge projektet tæt i en længere periode (formodentlig 3 år). Der vil være et økonomisk potentiale, der kan forventes at kunne indfries delvist i 2017 og fuldt ud fra 2018. Kommunikation/Høring Jf. sagsfremstillingen. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at godkende indholdsbeskrivelsen 2. at godkende tidsplanen for projektet Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 66 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1: Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at formuleringen ”at indfri det økonomiske potentiale” under pkt. 2 – Formål, ændres til ”at indfri det økonomiske potentiale i forhold til den administrative sagsbehandling”. Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1 (Haldis Glerfoss(Ø)). Bente Borg Donkin (F) stillede forslag om, at gruppen, der skal udvælge leverandør, ændres således at ”en leder” i stedet skal være ”relevant(e) leder(e)”. Forslaget blev vedtaget. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen med ovenævnte ændring. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 67 21. Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015' Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4802 Byrådet Invitation UR15 - Ungdomsråd 2015 Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har modtaget en invitation til at indgå i projekt ’Udbredelse af Ungdomsråd´. Formålet med projektet er, at de deltagende kommuner får redskaber til at starte et ungdomsråd. En del af projektet er en seminarrække for politikere, unge og embedsmænd fra forskellige kommuner. Der lægges op til, at kommunerne deltager med et hold bestående af unge, politikere og medarbejdere – i alt ca. 10 personer fra hver kommune. Seminaret starter i april 2015. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at skabe rammer for, at børn og unge udvikler demokratiforståelse og – deltagelse. Sagen relaterer sig desuden til Vision 2020: I det fremsendte materiale pointeres det, at unge, der medvirker i ungdomsråd siger, ”…at et aktivt ungeliv kan give dem lysten til – måske – en dag at vende tilbage.” Sagsfremstilling 1. Seminarrække Projektet ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’ er en del af Kulturministeriets Ungekulturår og koordineres af Netværket af Ungdomsråd. Projektets primære indhold er en seminarrække, der løber fra april til november 2015 (se bilaget). Hvis Helsingør Kommune skal deltage, skal kommunen stille med et hold af unge, politikere og medarbejdere. Helsingør Kommune er forhåndstilmeldt til seminarrækken. Deltagelse i seminarrækken er kun relevant, hvis der er en politisk interesse for at etablere et ungdomsråd i Helsingør Kommune. Seminarrækken giver mulighed for at trække på erfaringer fra andre kommuner og skabe en model, der er brugbar i Helsingør. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler dog, at det først efter seminaret endelig besluttes om Helsingør Kommune skal nedsætte et ungdomsråd, hvordan det i givet fald skal sammensættes, medlemmerne vælges, forankring, ressourceforbrug mv. 2. Ungdomsskolen Ungdomsskolen er interesseret i at være en drivkræft i etablering og drift af et Ungdomsråd. Ungdomsskolen besøger i marts Ballerup Kommune, der har et aktivt Ungdomsråd og deltager desuden i Folkemødet på Bornholm i en debat om ’Ungeinvolvering i kommuner’. 3. UNGE STEMMER og ungdomsråd Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 68 Byrådet vedtog i december 2014 at forlænge UNGE STEMMER i resten af Byrådsperioden. Unge Stemmer afholdes to gange årligt. UNGE STEMMER kan i 2015 indgå i Helsingør Kommunes arbejde for at etablere et ungdomsråd. Fra 2016 kan et ungdomsråd evt. erstatte UNGE STEMMER. Tidsplan for deltagelse i projekt ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’ 1. seminar Torsdag den 16. april 2015 i dagtimerne Startskud og udveksling af erfaringer UNGE STEMMER Tirsdag den 21. april Særarrangement med Den Skaldede Kok Politikere og unge laver mad og debatterer. Emnet kan fx være ungdomsråd 2. seminar – ikke obligatorisk Folkemødet på Bornholm 11.-14. juni 2015 Unges deltagelse og medborgerskab Workshops Både politikere fra Helsingør Kommune og Ungdomsskolen deltager i Folkemødet 3. seminar Oktober 2015 Opfølgning på idéer, der er skabt i de første seminarer UNGE STEMMER Efterår 2015 Drøftelse af konkret forslag fra styregruppen 4. seminar November 2015 Etablering af ungdomsråd – kommunerne er klar til at etablere et ungdomsråd Byrådet December 2015 Skal Helsingør Kommune nedsætte et ungdomsråd? Styregruppen fremlægger konkret forslag 4. Organisering Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Erhverv, Politik og Organisation samt Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indgår i dag i arbejdsgruppen omkring UNGE STEMMER. Hvis Helsingør Kommune skal indgå i projektet ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’, anbefaler Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at der nedsættes en styregruppe, med deltagelse af 3-4 politiske repræsentanter samt de tre involverede centre. Økonomi/Personaleforhold Center for Dagtilbud og Skoler anslår, at Ungdomsskolen skal bruge 5-10 timer om ugen på at understøtte et ungdomsråd – afhængig af hvilke rammer der sættes for et ungdomsråd. Dertil kommer ressourcer fra andre centre, primært Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Erhverv, Politik og Organisation. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 69 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at Økonomiudvalget tager stilling til om Helsingør Kommune skal deltage i projektet med henblik på at komme med forslag til nedsættelse af et ungdomsråd 2. at Økonomiudvalget udpeger 3-4 politiske repræsentanter til en styregruppe Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Indstillingen anbefales med bemærkning, at de politiske repræsentanter udpeges på Byrådsmøde den 23. marts 2015. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 70 22. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1968 Byrådet endelig kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014_MH2.pdf bilag udtalelser fra skolebestyrelserne Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole Indledning/Baggrund Kvalitetsrapport for skolerne i Helsingør Kommune for skoleåret 2013-2014 er blevet udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler og har været til udtalelse i skolebestyrelserne. Kvalitetsrapporten forelægges nu til politisk behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget med henblik på behandling i Byrådet den 23. marts. Retsgrundlag Folkeskoleloven § 40a. Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150. Kvalitetsrapporten beskriver kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau. Relation til vision og tværgående politikker Kvalitetsrapporten har relation til kommunens visionsmål om livslang læring, hvor målet er, at kommunen som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. Desuden relaterer rapporten til fokusområdet ”læring og progression i centrum” med fokus på tydelige mål i det enkelte barns progression i læring og udvikling. Sagsfremstilling Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er udarbejdet både som en vurdering af skolerne og som en nulpunktsmåling i forhold til folkeskolereformens mål. De anvendte data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, som det er obligatorisk for kommunerne at anvende. Desuden rummer rapporten en egenvurdering fra hver enkel skole. Center for Dagtilbud og Skoler har afholdt kvalitetssamtaler med samtlige skoleledere. Her er skolernes resultater indenfor de nationale og kommunale mål og fremtidige fokusområder blevet drøftet. Skolebestyrelserne har i deres udtalelser forholdt sig til den enkelte skoles data i rapporten samt fremtidige fokusområder, som disse giver anledning til. Enkelte bestyrelser har desuden forholdt sig til kvalitetsrapportens datagrundlag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at kvalitetsrapporten godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-03-2015 Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Side 71 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 72 23. Etablering af talentpris for unge mellem 16-22 år Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4827 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Som et led i at fremme unge talenter, anspore unge til at uddanne sig og gøre virksomhederne opmærksomme på, at der findes dygtige og engagerede unge i kommunen foreslår Center for Erhverv, Politik og Organisation, at Helsingør Kommune opretter en talentpris for unge i alderen mellem 16-22 år. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision, Erhvervs- og Vækstpolitikken og Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Helsingør Kommunes vision indeholder en målsætning om, at Helsingør Kommune vil være kendt som en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Et godt udgangspunkt for at drive virksomhed er, at der findes talenter at basere virksomhederne på. Derfor foreslår Center for Erhverv, Politik og Organisation, at der oprettes en talentpris for unge i alderen mellem 16-22 år. Talentprisen skal sætte fokus på de talenter, der findes i kommunen. Den skal danne grobund for skabelsen af et dynamisk og innovativt miljø, som kan fange omverdenens opmærksomhed og interesse. En talentpris vil opfordre til og vise, at talent prioriteres og får opmærksomhed. Helsingør Kommune vil dermed fremstå som et godt sted for talentfremme og -pleje. Andre positive effekter vil bl.a. være; 1. 2. 3. 4. 5. 6. Synergien ved sammenkædning af uddannelser og virksomheder i kommunen De unge vil opfatte, at deres talent prioriteres Bedre grundlag for virksomhedernes fremtidige rekruttering Unge talenter udfordres og udvikler sig bedre Synliggørelse af talentmassen Anspore de unge til at bruge deres talent og være kreative, hvad enten det er håndværk, kunst, musik eller idræt 1. Målgrupper Målgruppen er talentrige unge i alderen 16-22 år, som er bosiddende i Helsingør Kommune. 2. Segmentering En opdeling af aktiviteterne kan gøre det attraktivt for eventuelle interessenter og sponsorere at blive sat i relation med pågældende talent. En segmentering kan også sikre, at talentplejen kommer frem i lyset. Segmenter kunne evt. være Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 73 Naturvidenskab Idræt Kunstnerisk talent (musik, litteratur eller kunst) Erhverv Svendeprøver 3. Tidspunkt og konstruktion Mange konkurrencer afholdes i efteråret og foråret. Et oplagt tidspunkt kunne derfor være i starten af juni måned. På den måde kunne studieopgaverne på de enkelte uddannelsesinstitutioner afsluttes og blive kronen på værket for et veloverstået studieår. Kulturværftet kunne danne en god ramme for talentpriseventet, der kan skaleres på forskellig vis. Der kan både være tale om varianter lige fra udelukkende en overrækkelse af priser til en event med underholdning og musik med mere. Præmiering sker på basis af dommervotering i god tid forud for overrækkelsen. Der lægges op til en førstepræmie i alle segmentkategorier på kr. 10.000, således at de er tale om en attraktiv præmiestørrelse. 4. Nedsættelse af dommerkomite For at sikre en handlekraftig og bredt forankret indsats foreslås det, at dommerkomiteen består af borgmesteren samt personer med relation til uddannelsesmiljøet, personer fra det lokale erhvervsliv samt personer med en kunstnerisk baggrund. Der lægges op til en dommerkomite bestående af 6-8 personer. Forslag til medlemmer kunne fx være: Benedikte Kiær (borgmester) Christian Holm Donatzky (formand Børne- og Uddannelsesudvalget) Ilse Jacobsen (lokal virksomhedsleder) Sofie Stougaard (lokal skuespiller instruktør) Sune Bek (rektor Helsingør gymnasium) Henrik B. Bæch (rektor Espergærde gymnasium) Inge Prip (direktør Erhvervsskolen) En repræsentant fra Væksthus Hovedstaden Økonomi/Personaleforhold Samlet præmiesum Markedsføring I alt 50.000 kr. 90.000 kr. 140.000 kr. Da talentprisen startes op i 2015 vil det være naturligt, at der afsættes et højere beløb til markedsføring end det vil være tilfældet de efterfølgende år. Beløbet tages fra puljen til Kreative klynger. Kommunikation/Høring Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at der oprettes en talentpris for unge jf. sagsfremstillingen. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 74 2. at Økonomiudvalget forholder sig til forslagene til medlemmer af dommerkomiteen. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1: Et flertal af Økonomiudvalget; Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F) og Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingen. Ib Kirkegaard (O) kan ikke godkende indstillingen. Jan Ryberg (L) undlod at stemme. Ad 2: Økonomiudvalget besluttede at udsætte denne del til førstkommende økonomiudvalgsmøde. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 75 24. Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 2020 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1713 Byrådet Rammeaftaler_2016 og 20172020_Egnsteateraftale_HamletScenen_Helsingør Kommune_20162020.pdf Noter vedr. Sagsfremlæggelse ifm. nye egnsteateraftaler 20162020.pdf Bilag1: Budget 2016-2020 Bilag 2: Strategiplan 2020 Bilag 3: Aktivitesplan Bilag 4: Organisationsplan Bilag 5: Oplysninger om bestyrelse_ledelse_administration og medarbejdere Bilag 6: Gældende vedtægter Bilag 7: Beskrivelse af teatrets fysiske rammer Bilag 8: Huslejekontrakt Bilag 9: Anmodning om dispensation vedr. kravet om egenproduktioner Indledning/Baggrund Med henvisning til Egnsteateraftale mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen for perioden den 1. januar 2012-31. december 2015 fremgår det bl.a., at der kan optages forhandlinger om eventuel forlængelse af aftalen med henblik på, at forhandlingerne herom skal afsluttes således, at Kulturstyrelsen kan modtage forslag til forlængelse af aftalen senest den 1. april 2015. Retsgrundlag Egnsteateraftalen indgås i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 30 af 14/01/2014) med tilhørende bekendtgørelse om egnsteatre (jf. BEK nr. 759 af 24/06/2014). Relation til vision og tværgående politikker HamletScenen understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og levende historie. Årlige events der definerer kommunen. Et levende sted: At natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling Kulturministeriet er i gang med at synkronisere egnsteateraftalerne i Danmark, hvilket betyder, at HamletScenens nye aftale falder i to aftaler for perioden 2016-2020. En etårig aftale og en fireårig aftale (1 + 4). I udvalgets møde den 3. december 2014 orienterede Lars Romann Engel bl.a. om Statens Kunstfonds evaluering af egnsteatre i Danmark, herunder HamletScenen. Evalueringen var fremsendt til mødet. 1. Egnsteatrets formål Teatret er et professionelt producerende teater, hvis primære opgave er at producere en eller flere forestillinger, samt forvalte den årlige Shakespeare festival på Kronborg Slot. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 76 HamletScenen udbyder scenekunstforestillinger hen over teatersæsonen. HamletScenen virksomhed er primært stationær i kommunen. Turnevirksomhed kan indgå i egnsteatrets virksomhed, men en del af virksomheden skal være stationær. Teatret kan endvidere indgå i samproduktioner med andre teatre. HamletScenen kan bidrage til at udvikle scenekunsten i lokalområde med aktiviteter, der ligger i umiddelbar tilknytning til teatrets primære opgave. Teatrets faglige og kunstneriske niveau skal leve op til det generelle niveau hos landets øvrige egnsteatre. Formål i øvrigt: At producere og præsentere scenekunst af professionel og kunstnerisk udfordrende kvalitet, samt inspirere de kulturelle vækstlag til øget udvikling og samarbejde, jf. teatrets vedtægter Teatret skal herudover med udgangspunkt Hamlet-figuren og Shakespeares værker og sin unikke beliggenhed på Kronborg Slot, tillige medvirke til skærpelse af den kulturelle profil i kommunen. Samtidig skal teatret manifestere sig som en udadvendt og dynamisk kulturinstitution, der tiltrækker opmærksomhed til Kommunen, som attraktiv kulturdestination. 2. Egnsteatrets strategiplan HamletScenens strategi frem mod 2020 har overskriften – Kontinuitet, styrket profil og udvikling. Strategiplanen arbejder ud fra 3 platforme: 1. SHAKESPEARE FESTIVAL AT HAMLETS CASTLE: HamletScenens originale platform – siden 1816, arbejder med en videreudvikling af tidligere Shakespeare traditioner på Kronborg Slot. Der er i dag tale om en regulær festival, med afsæt i alle Shakespeares 37 værker. Festivalen inkluderer i dag internationale gæstespil, filmforevisning og koncerter. Alle under åben himmel på Kronborg Slot. 2. SHAKESPEARE PUPPETS AT HAMLETS CASTLE: HamletScenens nyeste platform – siden 2012, arbejder med det sprogløse dukketeater, inspireret af renæssancens folkelige mimetradition. Forestillingerne formår således, at gøre sig forståelige på tværs af aldersskel og nationalitet. Platformen er i 2015 blevet udvidet til, at eksperimentere med og inkludere nye teknologiske formater. 3. HAMLETS FAMILY TALKSHOW UNIVERSE: HamletScenens platform – siden 2010, arbejder med formatet ’samtale-shows’, som er udviklet af teatrets direktør og kunstneriske leder Lars Romann Engel. Her præsenteres interaktive shows, der med en eller flere af Shakespeares 1000 karakterer, som talerør – tager ud i verden og taler de svære spørgsmål og dilemmaer op. Ud over de 3 platforme arbejder strategiplanen også ud fra 6 fokusområder med dertil hørende indsatser: Fokusområde 1 -Kunstnerisk kvalitet og fornyelse: Fastholdelse og fremme af det kunstneriske niveau International egenproduktion Inddragelse af nye medier og teknologi Ekstra platform Fokusområde 2 – Omverdenen: Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 77 Styrke den lokale Kulturprofil Øget turnéaktivitet Netværk National forvalter af Hamlet brandet Fokusområde 3 – Publikum: Fokuseret analysearbejde Publikums rekruttering Publikums fastholdelse Co-creation Fokusområde 4 – Kommunikation: Kommunikationsstrategi Udnytte særlige nedslag Transmission Anmelder kontakt/pleje Fokusområde 5 – organisation: Organisatorisk konsolidering Medejerskab Uddannelse Ledelse Fokusområde 6 – Økonomi: Økonomisk konsolidering Proaktiv Økonomistyring Øget egen indtjening Ekstern finansiering Økonomi/Personaleforhold Helsingør kommunes budget til tilskud til HamletScenen (PL-fremskrevet i årets priser 2015): År 2016 2017 2018 2019 2020 Budgetteret Udgift 5.916.371 6.034.342 6.154.665 6.283.913 6.415.875 Refusion 38,5 % i 2015 2.277.802 2.323.221 2.369.546 2.419.306 2.470.111 Budgetteret refusion 2.369.610 2.409.893 2.450.862 2.494.978 2.539.887 difference -91.808 -86.672 -81.316 -75.672 -69.776 Differencen skyldes, at Kulturstyrelsen har nedsat refusionen fra 40 % i 2014 til 38,5 % i 2015. De budgetterede beløb kan ændre sig afhængig af Pris- og Lønfremskrivninger, og Kulturstyrelsen kan ændre i refusionsprocenten for 2016 og frem. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 78 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling gør opmærksom på, at Udvalget i møde den 13. november 2014, som en del af udmøntningen af budgetbesparelsen for 2015–2018, har besluttet en besparelse på 36.000 kr. på tilskud til HamletScenen fra og med 2016. Besparelsen er indregnet i ovenstående budget. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at forslag til egnsteateraftale for 2016 godkendes. 2. at forslag til egnsteateraftale for 2017-2020 godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 02-03-2015 Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 79 25. Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11117 Økonomiudvalget Centre og lovområder juni-dec 2014.pdf Udtalelser juni-dec 2014.pdf Centre og sager juni-dec 14 3-3 .pdf Indledning/Baggrund Borgerrådgiveren afgav årsberetning for perioden juni 2013 – juni 2014 i august 2014. Der var i den periode indgået 266 borgerhenvendelser og klager, svarende til en stigning på 35 %. De vigtigste klagetemaer var: Lang sagsbehandlingstid og svartid Opfølgning/Inddragelse og Sagsoplysning Begrundelse Vejledning Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I det følgende afrapporterer borgerrådgiveren om sin virksomhed i halvåret 1. juni-31. december 2014. Der er i bilagene vedlagt oversigter over fordelingen af sager på centre, klagetemaer og lovområder samt udtalelser for perioden juni-december 2014. 1. Klagetemaer Borgerrådgiveren. Halvårsrapportering. Juni-december 2014 Sager fordelt på klagetemaer Juni-december 2014 Juni -december 2013 Rådgivning 37 Lang svartid/sagsbehandlingstid 20 25 Afgørelse og vilkår 16 18 Opfølgning/Sagsoplysning 16 21 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 80 23 Sagsbehandlingsfejl 15 10 Betjening af borgerne 13 7 Vejledning 13 13 Andet 12 10 Digital tilgængelighed 6 Anke/Klagevejledning 5 6 Begrundelse 5 15 God Forvaltningsskik 2 160 158 Ovenstående tabel viser i første kolonne antallet af henvendelserog klager i halvåret junidecember 2014 – i alt 160 - fordelt på klagetemaer. Til sammenligning er i anden kolonne angivet tallene for henvendelser og klager i perioden juni-december 2013 ligeledes fordelt på klagetemaer. 1.1. Hovedtendenser i henvendelserne Af væsentlige positive tendenser kan fremhæves, at antallet af klager over afgørelsers begrundelser er faldet markant i perioden. De dominerende klagetemaer er fortsat lang sagsbehandlingstid og klager om utilstrækkelig opfølgning/sagsoplysning. Der er relative stigninger i antallet af klager over sagsbehandlingsfejl og borgerbetjening. Så der er fortsat grund til at have fokus på mulighederne for at forbedre og optimere sagsbehandlingen. I det følgende gennemgås udviklingen i forhold til de vigtigste klagetemaer med de mest markante ændringer nævnt først: 1.2. Begrundelser Der er et markant fald i antallet af klager over utilstrækkelige eller uforståelige begrundelser. Der må ses som et tydeligt tegn på, at begrundelserne er blevet bedre og mere konkrete. Borgerne kan fortsat være utilfredse med afgørelsens resultat, men de er bedre i stand til at forstå præmisserne for begrundelsen. 1.3. Rådgivning Der er en klar stigning i antallet af henvendelser, hvor borgerne ønsker rådgivning og hjælp Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 81 af borgerrådgiveren, men ikke ønsker at klage. Henvendelserne vedrører meget forskelligartede emner, og hjælpen består typisk i rådgivning om, hvorvidt borgerne kan være berettiget til en ydelse og henvisning til den myndighed eller forvaltningsdel, de kan kontakte. 1.4. Lang sagsbehandlingstid Lang sagsbehandlingstid er fortsat den hyppigste klageårsag set i forhold til det samlede antal henvendelser, uanset at der ikke er tale om en stigning af klageantallet. Det er særligt i sager om stillingtagen til varigt forsørgelsesgrundlag, at borgerne giver udtryk for frustration over lang sagsbehandlingstid. 1.5. Opfølgning/Sagsoplysning Det er positivt, at der har været et relativt fald i antallet af klager af denne art. Det kunne være et tegn på, at der er mere fokus på at inddrage borgerne. 1.6. Sagsbehandlingsfejl Her er der en relativ stigning i antallet af klager. Sagerne har vedrørt simple sagsbehandlingsfejl i form af skrivefejl og breve sendt til forkert adressat, men også større sagsbehandlingsfejl som fejlagtig opkrævning af gældsbeløb. 1.7. Borgerbetjening I klager, hvor borgerne oplever, at de ikke har fået en professionel behandling eller betjening, er der en relativ stigning. Borgerne har givet udtryk for, at de er blevet talt hårdt eller nedladende til og ikke er blevet respektfuldt behandlet. 1.8. Digital tilgængelighed Denne kategori er ny og er oprettet for at belyse udviklingen i relation til borgernes opfattelse af digitaliseringen i kommunen og de digitale selvbetjeningsløsninger. Typisk er det ældre borgere og pårørende til ældre borgere, der klager over vanskeligheder ved at forstå og bruge de digitale muligheder. Selvom der gøres en stor indsats fra kommunens side – blandt andet via vejledning og de digitale guider - så giver sagerne et billede af, at der fortsat er brug for hjælp til denne borgergruppe, i forhold til brugen af IT og anvendelse af kommunens selvbetjeningsløsninger. 2. Lovområder Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 82 Grafen viser fordelingen af sager og henvendelser på lovområder i perioden juni-december 2014. Det er sagerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der dominerer. På det beskæftigelsesmæssige område er det som tidligere især sager om varigt forsørgelsesbehov, fleksjob og sager om kontanthjælp, der fylder. På servicelovens område er det især sager om hjælp - herunder bostøtte/botilbud - til personer med nedsat psykisk funktionsevne, sager om særlig støtte til børn samt sager om hjælp, herunder hjemmehjælp, til ældre. Der er mærkbart færre sager om sygedagpenge, hvilket kan have sammenhæng med lovændringer, der fra 1. juli 2014 sikrede, at personer, der var i fare for at miste sygedagpengene på grund af tidsbegrænsningen, blev sikret et forsørgelsesgrundlag. Der er ligeledes kommet mærkbart færre sager om aktivering, hvilket kan tyde på en større tilfredshed med sagsbehandlingen på dette område hos borgerne. Der er kommet klart færre klager på folkeskolelovens område. Der er kommet flere sager om hjælp efter integrationsloven, det har blandt andet drejet sig om hjælp i forbindelse med klager over etableringsydelse ved flytning i egen bolig. 3. Opfølgning 3.1 Svartider Der er sket en uddybning/præcisering af svartiderne for fleksjob og revalidering på hjemmesiden. Det er nu forklaret, at indhentelse af lægelige oplysninger eller iværksættelse af praktisk afprøvning af arbejdsevnen kan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden udover de angivne frister på 3 måneder. 4. Andre generelle aktiviteter i perioden Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 83 Borgerrådgiveren har i efteråret blandt andet holdt oplæg om borgerrådgiverfunktionen i boligområdet Tibberupparken og i en fagforeningsklub i 3F. Begge steder har der været en god dialog med de fremmødte. Borgerrådgiveren har desuden deltaget i møder i netværket for borgerrådgivere, både regionalt og på landsplan. Formålet med netværksmøderne er at dygtiggøre sig ved at drøfte aktuelle faglige spørgsmål og at udveksle synspunkter om organisering og udvikling af borgerrådgiverfunktionen og forbedring af borgerservicen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Halvårsrapporteringen har været forelagt til orientering på koncernledelses-møde. Indstilling Den konstituerede kommunaldirektør indstiller, at halvårsrapporteringen godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Halvårsrapporteringen blev godkendt. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 84 26. Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt "Udgående rådgivere" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2223 Byrådet Evalueringsrapport Udgående rådgivere (2).pdf Bilag til evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf Indledning/Baggrund Byrådet tildelte i april 2014 kr. 1.150.000 fra særtilskudspuljen til projektet ”Udgående rådgivere”. Projektet afsluttes 1. maj 2015. På baggrund af de positive erfaringer, ønsker Center for Børn, Unge og Familier at gøre indsatsen permanent, og centeret forventer at fremsætte et driftsønske om dette til budget 2016. For at undgå et ’hul’ i indsatsen fra maj 2015 til januar 2016, har Center for Børn, Unge og Familier søgt særtilskudspuljen om 600.000 kr. til forlængelse af projektet i denne periode. Særtilskudsgruppen ønsker, at Økonomiudvalget behandler sagen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Tidlig indsats i både Vision 2020 og børne- og ungepolitik Deltagelse for alle: Indsatsen understøtter en tidlig indsats på normalområdet. Indsatsen skal forebygge, at mindre udfordringer og bekymringer vokser i kompleksitet. Sagsfremstilling 1. Udgående rådgivere - projektet kort Indsatsen retter sig mod børn og unge med lettere og/eller forbigående vanskeligheder og skal forebygge, at disse vokser i kompleksitet og størrelse. Familierådgivningen har forud for projektet oplevet en stigning i antallet af underretninger, men en stor del af disse er ikke alvorlige nok til at oprette en sag i Familieafdelingen. Vanskelighederne skal løses i nærmiljøet; det vil sige familie, skole og dagtilbud. Projektet er startet på Nordvest Skolen og tilhørende dagtilbud i oktober 2013 og udbredt til Gurrevejens Skole og Skolen ved Rønnebær Alle fra april 2014. Familieafdelingen i Center for Børn, Unge og Familier har etableret et udgående team med fire medarbejdere. Rådgiverne vejleder fagpersonale på skoler og dagtilbud for, at personalet bliver rustet til det forebyggende arbejde med børn og unge med vanskeligheder svarende til typisk 6-8 på børnelinealen. Derudover er der tilbud om åben rådgivning til familier på de tre skoler. 2. Evaluering af projektet Projektet har været i gang i 1½ år. Der er i februar 2015 færdiggjort en evaluering af projektet. Evalueringen bygger på fokusgruppeinterview og dataregistrering af sager. Nøgletal fra dataregistreringen: Projektet har registreret 308 henvendelser Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 85 84 pct. af henvendelserne kommer fra medarbejdere, 7 pct. fra forældre Medarbejdere fra skole og dagtilbud bruger rådgiverne lige meget (52/48 pct.) Årsagerne til henvendelserne er en bred vifte af udfordringer, fx faglige vanskeligheder og fravær, adfærds og følelsesmæssige problemer. Evalueringen påpeger, at en overraskende stor andel af henvendelserne omhandler overgreb (14 pct.) og misbrug (11 pct.). Hovedudfordringerne omkring forældrene er opdragelsesproblemer (35 pct.) og omsorgsproblemer (57 pct.) Børnene er ikke konsekvent vurderet i forhold til børnelinealen, og evalueringen anbefaler, at dette systematiseres fremover. Evalueringens kvalitative undersøgelse tegner et positivt billede af den foreløbige indsats. Deltagerne vurderer samlet, at projektet understøtter den tidlige og forebyggende indsats gennem inddragelse af familie, netværk og tværfagligt personale. Der er desuden opnået faste rutiner på skoler og i dagtilbud i forbindelse med bekymringer om børns trivsel. Evalueringen konkluderer i øvrigt (udvalgte punkter): Ved at deltage i samtaler omkring sprogvurderinger er rådgiverne med til at opfange andre signaler og kan hjælpe med afklaringen af barnets udfordringer Skoler og dagtilbud oplever, at rådgiverne styrker dialogen med familien Projektet medvirker til, at der ved relevante bekymringer underrettes hurtigere og mere kvalificeret Rådgiverne styrker arbejdet med redskabet LØFT Økonomi/Personaleforhold Center for Børn, Unge og Familier søger om 600.000 kr. Dette muliggør, at projektet fortsætter med to medarbejdere (dvs. en halvering af projektet) i perioden 1. maj 2015 til 1. januar 2016. Resterende midler i særtilskudspuljen Byrådet havde reserveret i alt 850.000 kr. fra særtilskudspuljen til projekter i Færgevejskorridoren. I januar 2015 besluttede Byrådet imidlertid, at det eneste, der skal realiseres, er en flytning af Rugbyklubben. Dette finansieres ikke af særtilskudspuljen. Det betyder, at reservationen på i alt 850.000 kr. fra særtilskudspuljen bortfalder og kan anvendes til andre formål inden for puljens formål. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at der bevilges 600.000 kr. fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt ’Udgående rådgivere’ Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Økonomiudvalget Indstillingen anbefales. Mødedato 16-03-2015 Side 86 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 87 27. Arrangement i forbindelse med 70-års dagen for Danmarks befrielse - godkendelse af finansiering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5453 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Den 4. og 5. maj 2015 fejrer flere byer i landet 70-års dagen for Danmarks befrielse. I Helsingør er der tradition for, at der hvert år arrangeres en kransenedlæggelse ved Sveasøjlen den 4. maj om aftenen. Helsingør Kommune betaler for kransen, og selve arrangementet forestås af bl.a. Hjemmeværnet. Efterfølgende indbydes alle fremødte til en forfriskning på rådhuset. Center for Erhverv, Politik og Organisation vil i forbindelse med 70-året udarbejde et forslag til en udvidet fejring af begivenheden. Centeret anmoder derfor om godkendelse af finansieringsforslag. Retsgrundlag Intet at bemærke Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Da der i forbindelse med en udvidet fejring af begivenheden må regnes med ekstra udgifter, bedes Økonomiudvalget tage stilling til om Center for Erhverv, Politik og Organisation kan disponere over 25.000 kr. af Økonomiudvalgets tilskudspulje til formålet. Det forventes, at et program vil kunne præsenteres for Økonomiudvalget på mødet den 20. april 2015. Økonomi/Personaleforhold Økonomiudvalgets tilskudspulje er for 2015 på 200.000 kr. Der er pt. ikke forbrugt midler fra puljen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at fejring af 70-året for Danmarks befrielse finansieres med 25.000 kr. fra Økonomiudvalgets tilskudspulje. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen blev godkendt. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 88 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 89 28. Ansøgning om filmstøtte Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27351 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Lydholm og Film har den 9. februar 2015 fremsendt en ny ansøgning på 500.000 kr. om tilskud til filmproduktionen ”Livet og Døden - og det der er værre”, som Økonomiudvalget i december 2014 bevilgede støtte til på i alt 1 mio. kr. Selskabet har på nuværende tidspunkt ikke fundet den resterende finansiering i fuldt omfang og står derfor overfor at aflyse produktionen. Lydholm og Film har sammen med ansøgningen fremsendt finansieringsplan, som ønskes behandlet fortroligt. Ansøgningen fremlægges på en tillægsdagsorden, da filmproduktionen jf. tidligere ansøgning fra december 2014 var planlagt til at blive påbegyndt ultimo februar 2015. Film & Lydholm ansøgte 1. december 2014 Helsingør Kommune om medfinansiering af udvikling, produktion og markedsføring af en filmproduktion, ”Livet og Døden - og det der er værre” med produktionsomkostninger på i alt 8,7 mio. kr. Helsingør Kommune blev ansøgt om 1,8 mio. kr. Økonomiudvalget bevilgede den 8. december 2014 1,0 mio. kr. til Film og Lydholm fordelt med 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen. Tilsagn om finansiel støtte blev givet under forudsætning af, at den resterende finansiering var faldet på plads inden produktionen igangsættes ultimo februar 2015, og at der er fremsendt dokumentation herfor til Helsingør Kommune. Økonomiudvalget besluttede endvidere, at det er et krav, at Lydholm og Film indgår aftaler med lokale institutioner om samarbejde. Center for Økonomi og Ejendomme fik til opgave at afklare, hvorvidt der kan stilles et lokale til rådighed for produktionen. Lydholm og Film har efterfølgende fået et lokale stillet til rådighed i Murergade af en sponsor. Retsgrundlag Filmlovens § 18 Sagsfremstilling Film og Lydholm fik på en række vilkår bevilget 1,0 mio. kr. af Økonomiudvalget til støtte til filmen ”Livet og Døden og det der er værre”. Filmen skal foregå i Helsingør og vil bruge en række lokationer som scene for optagelserne. Optagelserne til filmen ønskes påbegyndt primo 2015 og vil foregå i hele 2015. Filmen lanceres i 2016. I ansøgningen af 1. december 2014 fremgik det, at filmen har produktionsomkostninger på i alt 8,7 mio. kr. På daværende tidspunkt, var der fundet finansiering på i alt ca. 5,5 mio. kr., bl.a. i form af, at skuespillerne havde ønsket at indskyde deres arbejdskraft i filmen forlods. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 90 Med ansøgning af 9. februar 2015 er der opstillet en ny finansieringsplan, hvoraf fremgår, at der mangler 0,5 mio. kr. i produktionsbudgettet for at skabe balance. Film og Lydholm har i forlængelse af ansøgningen om støtte til produktionsomkostningerne oplyst, at filmen forventes at skulle lanceres for omkring 1,5-2 mio. kr., hvoraf det er forventningen at Dansk Film Institut betaler ca. 500.000 kr. i lanceringsstøtte. Film og Lydholm forventer derudover at finde partnere, der vil være med i en crosspromotion finansiering, udover de partnere der allerede har støttet produktionen, for gennem dem at få finansieret en del af markedsførings/lanceringsbudgettet. Film og Lydholm har tilkendegivet, at de tror på, at meget af markedsføringen af filmen bliver et “free ride”. Filmens instruktør og cast forventes, at ville trække en solid opmærksomhed og masser af (gratis) redaktionel omtale. Overvejende som kulturstof. Ligeledes finder Film og Lydholm, at produktionsmetoden og finansieringsmetoden vil kaste en del erhvervsredaktionel omtale fra sig. Udbetalinger af produktions- og lanceringsstøtte vil som oplyst, da sagen blev fremlagt 8. december 2014 for Økonomiudvalget først kunne ske, når filmens producent kan dokumentere, at den fulde finansiering er etableret. Og når de nødvendige produktionsforsikringer er tegnet. Økonomi/Personaleforhold Oplysninger om mulighed for finansiering vil foreligge til Økonomiudvalgsmødet. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til ansøgning om forøgelse af tilskud til Lydholm og Film på i alt 500.000 kr. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Økonomiudvalget besluttede at afvise ansøgningen. Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget bevilgede den 8. december 2014 1,0 mio. kr. i tilskud til produktionen af filmen ”Livet og Døden – og det der er værre” fordelt med 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen. Lydholm og Film, som producerer filmen, har i marts 2015 rettet henvendelse til kommunen med henblik på at få udbetalt hele tilskuddet på 1,0 mio. kr. i 2015 i stedet for at få det udbetalt over to rater som oprindeligt aftalt og få udbetalingen effektueret så hurtigt som muligt, da dette er vigtigt i forhold til at sikre opstarten af filmproduktionen i 2015. Det indstilles i indeværende sag, at denne ansøgning imødekommes. Lydholm og Film har fremsendt dokumentation for finansiering af den samlede filmproduktion samt udspecificeret budget for samme. Jf. sagsfremstillingen til Økonomiudvalget den 8. december 2014, skal mindreforbruget på erhvervsområdet i 2014 finansiere tilskuddet. Før restmidlerne er til rådighed i 2015, skal Økonomiudvalg og Byråd imidlertid først godkende driftsoverførslerne fra 2014 til 2015. Disse behandles først på møder henholdsvis den 20. april 2015 og den 27. april 2015. Derfor indstilles det i indeværende sag, at tilskuddet foreløbigt finansieres af puljemidler i 2015 på Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 91 budgetområde 823 – Erhverv, således, at udbetalingen af tilskuddet kan effektueres hurtigst muligt. Finansieringen søges således efterfølgende dækket ind af mindreforbruget på erhvervsområdet under forudsætning af, at Økonomiudvalg og Byråd godkender overførslerne for erhvervsområdet. Direktionen indstiller, 1. at der gives tilsagn til Lydholm og Film om at den fulde finansielle støtte på 1,0 mio. kr. udbetales i 2015. 2. at støtten foreløbigt finansieres af Erhvervs- og Vækstpuljen i 2015 på budgetområde 823 – Erhverv. 3. at støtten efterfølgende dækkes ind af mindreforbruget i 2014 på erhvervsområdet under forudsætning af, at Økonomiudvalg og Byråd godkender overførslerne på budgetområde 823 – Erhverv. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Sagen blev udsat. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 92 29. Ansøgning om tilskud til betaling af grundskyld fra Klub for berejste Haandværkere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2910 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Klub for berejste Haandværkere, der har til huse på Sct. Annagade 31 (Naverhulen) har i brev af den 4. februar 2015 søgt om tilskud til betaling af den kommunale grundskyld i 2015. Økonomiudvalget har gennem en årrække og senest ved mødet den 17. marts 2014 behandlet ansøgning fra Klub for berejste Haandværkere om tilskud til betaling af grundskyld for den ejendom, foreningen har til huse i. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Ejendomsbeskatningslovens § 8 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Grundskylden udgør i alt kr. 30.058,87 beregnet som 29,3 ‰ af beregningsgrundlagt på 1.025.900 kr. Praksis ved tildeling af tilskud til betaling af den kommunale grundskyld har været, at Klub for berejste Haandværkere fik et tilskud på 20 ‰, svarende til 2/3 af grundskylden. Følges denne praksis, vil tilskuddet for 2015 beløbe sig til 19.839 kr. Det bemærkes, at ejendomsskatteloven ikke giver hjemmel til at meddele fritagelse for grundskyld til en klub som Klub for berejste Haandværkere. Økonomi/Personaleforhold Tilskuddet kan i givet fald finansieres af økonomiudvalgets tilskudskonto, der i 2015 er budgetteret med i alt 200.000 kr. Økonomiudvalget har endnu ikke disponeret over midler på tilskudskontoen i 2015. Økonomiudvalget har tidligere bemyndiget borgmesteren til at behandle diverse ansøgninger op til max. 10.000 kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, om de vil imødekomme ansøgningen. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 93 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) vedtog at imødekomme ansøgningen med 19.839 kr. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B) kan ikke imødekomme ansøgningen. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 94 30. Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4476 Byrådet Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb Indledning/Baggrund Der er i budget 2015 afsat et rådighedsbeløb på i alt 1.985.000 kr. på budgetområde 808, Lystbådehavne til nyanlæg og levetidsforlængende arbejder på Nordhavnen Der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet på 1.985.000 kr. til nyanlæg på Søndre Mole. Nyanlægget består af: Betalingsautomat Toiletbygning Opstart Trafikplan Økonomi/Personaleforhold Projektets samlede anlægsbudget (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto År 2015 1.985 0 1.985 144.000 600.000 1.241.000 År 2016 1.101 0 1.101 År 2017 År 2018 844 0 844 Ialt 866 0 866 4.796 0 4.796 Likviditetsoversigt for projektets bevilling i 2015 Start (1.000 kr.) Igangværende April Juli 600 August 500 200 September 541 December 144 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at, rådighedsbeløbet for 2015 på i alt kr. 1.985.000 kr. til projektet nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen på budgetområde 808, Lystbådehavne frigives. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Side 95 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 96 31. Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3692 Byrådet Bevillingsskema Indledning/Baggrund På budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder er der i 2015 afsat 1.969.000 kr. til sikring af skoleveje. Center for Teknik, Miljø og Klima ønsker det afsatte rådighedsbeløb frigivet. Kommunen har igennem en årrække haft fokus på sikre og trygge skoleveje. Siden 2009 har der været en rammebevilling på ca. 1,0-1,4 mio kroner til lige netop dette formål. I 2014 var der inkl. overførsel fra 2013 afsat 2.042.000 kr. Midlerne er anvendt til færdiggørelse af anlæg ved Nørremarken/Rugmarken, videreudvikling af Trafikuge for 3. klasser og TrafikPraktik for 5. klasser på Danmarks Tekniske Museum herunder videofilm om koncepterne, projektet Good Move med skolerne på Rasmus Knudsens Vej, indkøb af klassesæt af cykler og tilhørende trailer. Planen for 2015 fremgår af sagsfremstillingen. Retsgrundlag Lov om offentlige veje Færdselsloven, § 3, stk. 3 Relation til vision og tværgående politikker Sikre skolevej-projekterne understøtter kommunens vision 2020. - Sammenhængende og sikker infrastruktur skal understøtte målet om at få flere nye familier i kommunen. - Livslang læring for både børn og voksne, - Tidlig indsats på alle områder giver gode muligheder for et sundt liv. Derudover nævnes arbejdet med sikre skoleveje i følgende planer: - Cyklistplan 2010: Der skal skabes sikre skoleveje, så eleverne kan cykle til og fra skole. - Trafiksikkerhedsplan 2001-2012 – ajourført 2007: ”Børn - fremtidens trafikanter” er et særligt indsatsområde. Så mange børn som muligt skal være selvtransporterende, for at få opbygget gode trafikvaner. - Mobilitetsplanen 2020 (forventes vedtaget foråret 2015): Flere skolevejsprojekter er beskrevet som initiativer i planen. Sagsfremstilling At have fokus på at få skabt sikre børn i trafikken er vigtigt. Før eller siden skal børnene færdes alene i trafikken, og det skal de være klædt på til. Vejenes indretning er væsentlig for trafiksikkerheden, men det er lige så væsentligt at børn og unge lærer at cykle, lærer de gældende regler og bliver i stand til at træffe sikre valg i trafikken. De unge står over for de ti farligste år i trafikken når de forlader 9. klasse. De 15-24 årige fylder meget i statistikkerne over dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, og fra bare 12-16 års alderen sker der en seksdobling af antallet af dræbte og tilskadekomne. Men det kan vi gøre noget ved! Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 97 Over 90 % af alle ulykker skyldes overvejende menneskelige fejl, hvorfor det ikke alene er nok at sikre den fysiske indretning af vejen, men i høj grad også er væsentligt at lære børn og unge om god trafikal adfærd. Gode vaner er lette at lære når man er barn, mens dårlige vaner er svære at lægge fra sig senere i livet. Det er vigtigt, at arbejdet med sikker skoletrafik foregår på tværs af skole- og trafikområdet, ved at samarbejde med både politi, færdselskontaktlærere, skolebestyrelser og skoleledere sikres det bedste resultat. Derfor prioriteres projekter ved de skoler, hvor de ansatte og bestyrelserne selv vil gøre en indsats for et forbedret adfærd. Helsingør Kommune arbejder løbende for at forbedre skolevejene ved eksempelvis at skabe gode sikre krydsningsmuligheder og samarbejde med skoler og forældre om skolevejen hvor der er særlige udfordringer. Derudover støtter vi op om færdselsundervisning i bred forstand i skoler og institutioner med det sigte at have en samlet lokal pakke fra børnehave over indskoling til mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser. Der overføres 887.000 kr. fra budget 2014 til budget 2015, inklusiv budgettet for 2015 på 1.969.000 kr. giver et rådighedsbeløb på 2.856.000 kr. Budgettet for indsatsen 2015 anført i 1.000 kroner fordeler sig således: Projekt/fokus på skole Aktivitet Støttehelle Opfølgning på etablering af støttehelle på Skindersøvej/ Skindersøvej ved Apperupvej. Der skal Hellebækskolen skabes mere direkte adgang til krydsningspunktet samt bedre belysning. Udføres i forbindelse med anlæg af cykelsti langs Skindersøvej. Cykelsti på Esrumvej / Forsyning Helsingør skal kabellægge elByskolen ledninger på Esrumvej mellem Møllebakken og Ørebakken og fortovet skal renoveres. I forbindelse med disse arbejder kan der opnås stor synergi ved at anlægge cykelsti på samme strækning. Således vil der være cykelsti langs hele Esrumvej i Helsingør. Krydsforbedring Krydset er i dag meget dynamisk, og Gurrevej/Rosenkildevej mange bilister overholder ikke deres / vigepligt i forhold til cyklende og gående Skolen ved Gurrevej skolebørn. Krydset ønskes derfor forbedret. Udvidelse af område I forbindelse med slidlagsarbejder på med fartdæmpning på Nørremarken anlægges Nørremarken samt hastighedsdæmpende foranstaltninger. etablering af gåbus / Skolepatruljestedet forbedres. Samtidig Mørdrupskolen etableres gåbus. Trafikuge/ Samarbejde med Danmarks Tekniske Alle 3. klasser Museum. Trafikugerne er for kommunens 3. klasser med det primære formål at eleverne gennemgår den lille cyklistprøve. Trafikpraktik/ Understøtter UVM fællesmål faghæfte 20. På sigt for alle 5. klasser Samarbejde med Teknisk Museum om – i år for 15 klasser færdselsundervisning for kommunens 5. klasser med det formål at få fokus på cyklisme og trafiksikkerhed forud for 6. klasses cyklistprøve. Projektet kører for 2. år i træk. Understøtter UVM fællesmål faghæfte 20. Budget 200 800 400 400 100 Økonomiudvalget Færdiggørelse af anbefalede ruter / alle skoler i kommunen Opfølgning på Good Move projektet / Erhvervsskolen og 10. klasseskolen Øresund Pakkeløsninger med kort og turbeskrivelser til klassesæt på Cykelteket/ Alle Diverse/ Alle Mødedato 16-03-2015 Side 98 På baggrund af tryghedsundersøgelsen samt en screening af vejnettet udpeges anbefalede ruter. Dialog med skoleledelse, elevråd og skolebestyrelser er væsentlig. På baggrund af de ideer eleverne kom med i forbindelse med Good Move projektet anlægges fartdæmpende foranstaltninger og nudging tiltag udføres på Rasmus Knudsensvej. Udvalgte elever søges inddraget i nudging delen. Udarbejdelse af pakkeløsninger med kort og turbeskrivelser til klassesæt cykler. Eksempelvis kan forestilles en erhvervstur, kulturtur, naturtur med videre. Materialet udvikles i bredt samarbejde med skoler, erhvervskonsulenter, lokalt erhverv, lokale kulturinstitutioner med videre. Midler til cyklistprøver for 6. klasser, færdselskontaktlærerkurser, støtte til kampagner, hvor der kan gøres en ekstra indsats omkring skoler mv. 250 400 200 106 I alt 2.856 Økonomi/Personaleforhold De på budget 2015 for budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder afsatte 1.969.000 kroner søges frigivet. Projektets samlede anlægsbudget (1.000 kr.) År 2009 – År 2015 2014 Udgift 7.491 1.969 Indtægt 0 0 Netto 7.491 1.969 Likviditetsoversigt for projektet Start (1.000 Marts April kr.) Igangværende 500 År 2016 1.469 0 1.469 for bevillingen Maj Juni 500 År 2017 År 2018 1.469 0 1.469 i 2015 Juli August 200 I alt 1.469 0 1.469 September Oktober 500 13.867 0 13.867 November December 269 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at rådighedsbeløbet på 1.969.000 kr. i budget 2015 til anlægsprojektet ”Sikring af skoleveje” under budgetområde 204 – Trafik, Vej og Grønne områder, frigives. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015 Anders Drachmann (C) stiller forslag om, at sagen udsættes, og det undersøges, hvilke fartdæmpende foranstaltninger, der er tale om. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 99 Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Peter Poulsen (A) og Gitte Kondrup (A). Forslaget blev således forkastet. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler indstillingen. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 100 32. Orientering om Handicaprådets arbejde 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/29224 Byrådet Handicaprådets beretning 2014 Indledning/Baggrund Handicaprådet har udarbejdet en beretning om rådets arbejde og mødevirksomhed i 2014. Retsgrundlag Retssikkerhedsbekendtgørelsens § 28, stk. 6: ”Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag.” Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Handicaprådet i Helsingør Kommune har eksisteret i sin nuværende form siden 2006, hvor etablering af et Handicapråd blev lovpligtigt. Handicaprådet består af 14 medlemmer, fordelt på 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2 kommunale embedsfolk og 7 medlemmer af Danske Handicaporganisationer. Handicaprådet har til opgave at rådgive kommunalbestyrelsen i alle handicappolitiske spørgsmål og, at formidle synspunkter mellem borgere og kommunalbestyrelse om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer med handicap. Handicaprådet skal have indflydelse på kommunens handicappolitik i bred forstand, og på såvel spørgsmål af overordnet karakter, som på forhold i hverdagen, der har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet kan ikke sagsbehandle enkeltsager, men kan vælge at drøfte generelle spørgsmål på baggrund af en konkret sag. Handicaprådet er ikke forpligtet til at afgive en beretning, men kan vælge at gøre dette. Handicaprådet er meget optaget af at synliggøre sit virke og sine faglige kompetencer, så disse kan bringes i spil til gavn for såvel kommunen som direkte og indirekte berørte borgere. Derfor har Handicaprådet siden 2008 valgt at fremlægge en årlig beretning om sine aktiviteter. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Handicaprådets formandskab indstiller, at Byrådet orienteres. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Orientering foretaget. Side 101 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 102 33. Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3391 Byrådet Nødvendig opgradering af Byrådets teknisk streaming - Helsingør Kommune - Vedr Byrådssalen HD kamera løsning - 05-02-2015ext.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har siden 2007 streamet Byrådsmøderne, så borgerne har kunnet følge Byrådets møder live under mødets afvikling og efterfølgende har kunnet se byrådets behandling af de enkelte punkter via net-tv. Systemet er nu forældet. Dels er billedgengivelsen ikke optimal, og dels kan filerne ikke ses på Apple-baserede platforme – d.v.s. på MAC-computere, Ipads m.m.. Der er derfor behov for en opgradering af systemet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Opgradering af det eksisterende streaming-anlæg understøtter kommunens fokus på, at borgerne skal have let adgang til kommunen – herunder til at følge de politiske beslutninger. Sagsfremstilling Der er 2 systemer, der anvendes til udsendelse af byrådets møder. Det ene system er det fysiske i byrådssalen d.v.s. konferencesystemet med mikrofoner m.m. og videosystemet med kameraerne. Det andet system er et software-præsentationssystem (Mediamaker). Dette system er forældet og er blevet udfaset. Da Mediamaker er blevet udfaset, har Helsingør Kommune udviklet et andet system (kaldet et back-end system), der dels tager højde for alle de nye platforme, der findes (iPads, iPhone, Windowsphone, tablets m.m.) og dels tager højde for kommunens nye webside. Det eksisterende kamerasystem kan imidlertid ikke arbejde sammen med det nye back-end system. Derfor er der indhentet tilbud på opgradering /modernisering af kameraerne og det tilhørende hardware - herunder en opgradering af det eksisterende konferencesystem til at håndtere videosignalerne. Indtil denne opgradering finder sted, anvender Helsingør Kommune det gamle MediaMaker system, som er udfaset. Det medfører nogle tekniske problemer i forhold til visningen på hjemmesiden – herunder med opsplitningen af byrådsmøderne. Det nye kamerasystem betyder, at de eksisterende 9 kameraer skal udskiftes med 4 kameraer, hvoraf 3 placeres i den særligt byggede trækrave på podiet i Byrådssalen og 1 kamera placeres over projektoren. Det er derfor stadigvæk muligt at tage hensyn til Byrådssalens historiske karakter. De nye kameraer giver mulighed for, at programmere hvert kamera til hver enkelt politiker. Endvidere giver det mulighed for, at kameraerne også kan indstilles mod personer, der ikke er placeret på en af byrådsmedlemmernes pladser. Endelig vil det give langt bedre billede kvalitet. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 103 Helsingør Kommune har modtaget henvendelser fra borgere, der har efterlyst, at udsendelserne kan ses på alle platforme. Det er derfor vigtigt, at udskifte systemet hurtigst muligt. Økonomi/Personaleforhold AV-HUSET A/S har fremsendt tilbud på i alt 235.000 kr. inkl. montage. Prisen er ekskl. moms. Der er ikke indhentet yderligere tilbud, da der er tale om opgradering af eksisterende udstyr, som er leveret af AV-HUSET A/S, der er eneste forhandler og distributør af Bosch materiel i Danmark. At anvende en anden leverandør ville i givet fald indebære, at også det eksisterende konferencesystem ville skulle udskiftes. Dette vil fordyre projektet yderligere. Udgiften kan afholdes indenfor Center for Erhverv, Politik og Organisations eget budgetområde. Mindreforbruget på budgetområde 823 – Erhverv kan finansiere opgraderingen. Dette beskrives i driftsoverførselssagen til Økonomiudvalget på møde den 20. april 2015. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Orientering foretaget. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 104 34. Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4723 Økonomiudvalget Brev om Aktivitetsbestemt medfinansiering i planområde Nord Indledning/Baggrund Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen. Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats for at give et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb og for at understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne. Kommunerne omkring Nordsjællands hospital oplever en stigning i aktiviteterne på hospitalet og dermed medfinansieringen heraf. Stigningen er større i planlægningsområde Nord end både stigningen på landsplan og i Region Hovedstaden. Retsgrundlag Sundhedsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunerne omkring Nordsjællands hospital oplever en stigning i aktiviteterne på hospitalet og dermed medfinansieringen heraf. De 8 kommuner i planlægningsområde Nord (Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Gribskov, Halsnæs, Frederiksund, Fredensborg og Allerød) oplever en markant stigning i den kommunale medfinansiering af hospitalsindlæggelser og ambulante ydelser og besøg. Stigningen er større end både stigningen på landsplan og i Region Hovedstaden. Kommunerne medfinansier 34 % af DRG-taksten (Diagnose Relaterede Grupper) ved indlæggelser på hospitaler dog maksimum 14.621 kr. pr. indlæggelse i 2015 og 34 % af DAGS-taksten (Det Ambulante Grupperings System), dog maksimum 1.442 kr. pr. ambulant ydelse/besøg i 2015. Taksten pris- og lønfremskrives hvert år. Som følge af ændringen i takster fra 2013 til 2014, er udviklingsopgørelsen ikke udarbejdet i medfinansieringskroner, men i ændringerne i besøg/ydelser og udskrivninger. Som det fremgår af opgørelsen over udskrivninger og besøg/ydelser for kommunerne omkring Nordsjællands hospital er stigningen i aktiviteten, større end både stigningen på landsplan og i Region Hovedstaden. (Hørsholm Kommune har dog haft et fald i udskrivninger fra 2013 til 2014). Tabel 1 - viser udviklingen fra 2013 til 2014 i de 8 kommuner og Nordsjællands hospital, sammenlignede med hele Region hovedstaden og på landsplan. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 105 De 8 kommuner i planlægningsområde Nord (Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Gribskov, Halsnæs, Frederiksund, Fredensborg og Allerød) har den 6. februar 2015 sendt en fælles anmodning til Region Hovedstaden om en redegørelse, om baggrunden for udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Planområde Nord samt en invitation til regionen om, at drøfte, hvilke indsatser der kan tages for at vende udviklingen (se bilag). Stigningen i den kommunale medfinansiering for Helsingør kommune har fra 2013 til 2014 foreløbig været på ca. 14.655.000 kr. Medfinansieringen for 2014 er dog endnu ikke endelig. Hospitalerne kan efterregistrere indtil den 1. marts. De kommunale tal kan først trækkes endeligt i april 2015. Den kommunale medfinansiering indeholder medfinansiering af det somatiske område, det psykiatriske område samt sygesikringsydelser. Tabel 2 – Udvikling i medfinansieringen for 2012, 2013 og 2014 Kommunal medfinansiering for Helsingør kommune År 2012 2013 2014 Samlet Heraf Somatik 230.078.865 239.860.205 256.022.320 194.733.834 204.432.815 219.088.048 Det er alene det somatiske område (ambulant og stationær), der er gennemgået i opgørelserne. Udvikling i besøg/ydelser og udskrivninger er opgjort for perioden januar til og med november. De endelige tal for hele år 2014 kan først opgøres i april 2015 som følge af hospitalernes efterregistreringer. Tabel 3 – Udvikling i besøg/ydelser og udskrivninger for perioden januar til november i 2013 og 2014 Helsingør 2013 2014 Økonomiudvalget Besøg/ydelser Mødedato 16-03-2015 114.334 128.961 Ændring i % Udskrivninger Side 106 12,79 13.826 Ændring i % 14.833 7,28 Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Orientering foretaget. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 107 35. Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28544 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Borgmesteren orienterede kort. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 108 36. Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28545 Økonomiudvalget Sagsfremstilling Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Hornbæk Havn - ændring af vedtægter Teknik, Miljø og Klima Regnskab 2014 samt driftsoverførsler på Økonomiudvalgets område Økonomi og Ejendomme 20.4 Fremmødepligt for hjemløse 20.4 Vederlag til næstformænd under udvalgsformænds fravær Borgerservice, IT og Digitalisering Erhverv, Politik og Organisation Status tillidsreform 20.4 Regnskab 2014, Årsberetning samt drifts- og anlægsoverførsler mhp. videresendelse til revisonen Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og Ejendomme Forslag til nye anlægsopgaver Økonomi og Ejendomme 20.4. Budgetmøde Økonomi og Ejendomme 18.5. Effektiviseringsforslag Økonomi og Ejendomme 15.6. Behandling af ringefordeling Økonomi og Ejendomme 15.6. Opfølgning på sag om styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats 15.6. 1. budgetrevision pr. 30/4 Økonomi og Ejendomme 22.6 Endelig godkendelse af Regnskab 2014 og Årsberetningen Økonomi og Ejendomme 31.8. 1. behandling af budget Økonomi og Ejendomme 31.8. 2. behandling af budget Økonomi og Ejendomme 28.9. 2. budgetrevision pr. 31/8 Økonomi og Ejendomme 19.10 20.4 20.4. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 109 Orientering om budget Økonomi og Ejendomme 23.11. Takster Økonomi og Ejendomme 23.11. Indstilling Direktionen indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Orientering foretaget. Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 110 37. Lukket - Skole i Bymidten - status på forhandlinger, orientering Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3256 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 38. Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4910 Byrådet Side 111 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 39. Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8850 Økonomiudvalget Side 112 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 40. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28541 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015 Ikke til stede: Marlene Harpsøe Intet at bemærke. Side 113 Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 114 41. Person - Ansættelse af kommunaldirektør Person sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24886 Byrådet Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 115 Bilagsliste 3. Lovliggørelse af Julianelund 1. Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ulovligt byggeri i Julianelund (12543/15) 2. KLs notat om Helsingørs Kommunes mulighed for at give landzonetilladelser til byggeri på 53 ejendomme i Julianelund (7129/15) 3. Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund (71475/15) 4. Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund - Tillæg til notat af 4. marts.pdf (71479/15) 4. Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 - ekspropriation af eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og ekspropriation af anden ejendom 1. Kortbilag (98588/12) 2. Protokol fra åstedsforretning den 18. marts 2014 (26349/14) 3. Anders Drachmann - Skriftlig redegørelse for de fremsatte synspunkter ved åstedforretningen afholdt den 18. marts 2014 (9010/15) 4. Protokol fra åstedsforretning den 22. maj 2014 (47745/14) 5. Protokol fra åstedsforretning den 25. september 2014 (97361/14) 6. Drachmann Advokater - Skriftlige bem. for de fremsatte synspunkter ved åstedsforretningen den 25. september 2014 (98170/14) 7. Drahmann Advokater- Korrektioner vedr. protokol vedr. åstedsforretningen den 25. september 2014 (9030/15) 8. Ekspropriationsfortegnelse (9039/15) 9. Ekspropriationsplan (9040/15) 10. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. oktober 2013 (15100/15) 11. Drachmann Advokater - bemærkninger om betinget købsaftale (70803/15) 6. Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering 1. Årsrapport 2014.docx (69555/15) 7. Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i Røntofte Andelsboligforening 1. Ansøgning om 100% garanti realkreditlån Røntofte - afd 1.docx (69229/15) 8. Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til etape 2 samt huslejestigning 1. Gefionsparken Afd 11 køkkener etape 2. (69463/15) 9. Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere børneinstitution "Vestergården" ned 1. Boliggårdens afd. 15 - ansøgning om nedrivning med bbr og realkreditinfo.pdf (59730/15) 10. Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10, Hamlets Vænge 1. Boliggårdens ansøgning om Skema B godkendelse for HAmlets Vænge (70006/15) 11. Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl. Banegårdsvej (Skema C) 1. Gl Banegårdsvej Brev m ansøgning om godkendelse skema C (vedhæftet).pdf (67567/15) 12. Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 116 tilgængelighedsboliger på Vapnagaard 1. Vapnagaard - Tilgængelighedsoliger - Ansøgning - Skema C - Byggeregnskab januar 2015.pdf (58213/15) 13. Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder 1. BILAG bygninger.pdf (59301/15) 2. BILAG evt nedrivning af bygning 11 økonomi.pdf (59564/15) 14. Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018 1. Bilag 1 - Anlægsplan 2015-2023.pdf (70928/15) 2. Bilag 2 - Projektbeskrivelser.pdf (70845/15) 15. Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015 1. 1. Januar - februar 2015.pdf (72353/15) 16. Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning Helsingør 1. Låneforslag-201543668-F (69069/15) 2. Låneforslag-201543667-F (69067/15) 3. Låneforslag-201543666-F (69066/15) 4. Låneforslag-201543665-F (69065/15) 5. Ansøgning fra Forsyning Helsingør om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Varme - Låneberettigede investeringer (69064/15) 6. Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Vand - Låneberettigede investeringer (69062/15) 7. Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Elnet - Låneberettigede investeringer (69060/15) 8. Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Affald - Låneberettigede investeringer (69059/15) 17. Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn 1. Havnepromenade Etape 3 inkl. Beddingsplads.pdf (68482/15) 2. Detalje ved passage af Midtermole - flagbastion.pdf (68516/15) 18. Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset 1. Bilag 1 Tegninger ombygning 19.02.2015.pdf (69394/15) 21. Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015' 1. Invitation UR15 - Ungdomsråd 2015 (68398/15) 22. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 1. endelig kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014_MH2.pdf (42768/15) 2. bilag udtalelser fra skolebestyrelserne (39753/15) 3. Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole (56981/15) 24. Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 - 2020 1. Rammeaftaler_2016 og 2017-2020_Egnsteateraftale_HamletScenen_Helsingør Kommune_2016-2020.pdf (40291/15) 2. Noter vedr. Sagsfremlæggelse ifm. nye egnsteateraftaler 2016-2020.pdf (55326/15) 3. Bilag1: Budget 2016-2020 (40274/15) 4. Bilag 2: Strategiplan 2020 (40275/15) 5. Bilag 3: Aktivitesplan (40276/15) 6. Bilag 4: Organisationsplan (40278/15) 7. Bilag 5: Oplysninger om bestyrelse_ledelse_administration og medarbejdere Økonomiudvalget Mødedato 16-03-2015 Side 117 (40280/15) 8. Bilag 6: Gældende vedtægter (40281/15) 9. Bilag 7: Beskrivelse af teatrets fysiske rammer (40283/15) 10. Bilag 8: Huslejekontrakt (40285/15) 11. Bilag 9: Anmodning om dispensation vedr. kravet om egenproduktioner (40287/15) 25. Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014 1. Centre og lovområder juni-dec 2014.pdf (15146/15) 2. Udtalelser juni-dec 2014.pdf (15151/15) 3. Centre og sager juni-dec 14 3-3 .pdf (68722/15) 26. Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt "Udgående rådgivere" 1. Evalueringsrapport Udgående rådgivere (2).pdf (67150/15) 2. Bilag til evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf (67148/15) 30. Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen - frigivelse 1. Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb (59725/15) 31. Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015 1. Bevillingsskema (54760/15) 32. Orientering om Handicaprådets arbejde 2014 1. Handicaprådets beretning 2014 (57633/15) 33. Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg - orientering 1. Nødvendig opgradering af Byrådets teknisk streaming - Helsingør Kommune Vedr Byrådssalen HD kamera løsning - 05-02-2015ext.pdf (40921/15) 34. Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering 1. Brev om Aktivitetsbestemt medfinansiering i planområde Nord (72277/15)
© Copyright 2024