00 Referat uden bilag - Helsingør Kommune

Referat
Økonomiudvalget
Mødedato:
Mødetidspunkt:
Sluttidspunkt:
Mødested:
Bemærkninger:
Mandag den 16. marts 2015
Kl. 17:00
Kl. 20:45
Det Hvide Værelse, Rådhuset
Medlemmer:
Benedikte Kiær (C)
Henrik Møller (A)
Christian Holm Donatzky (B)
Anders Drachmann (C)
Bente Borg Donkin (F)
Jan Ryberg (L)
Marlene Harpsøe (O)
Johannes Hecht-Nielsen (V)
Haldis Glerfoss (Ø)
Deltagere:
Ib Kirkegaard (O)
Fraværende:
Marlene Harpsøe
Sagsoversigt
Side
01.
Godkendelse af indkaldte stedfortræder ..............................................................3
02.
Godkendelse af dagsorden.................................................................................4
03.
Lovliggørelse af Julianelund ...............................................................................5
04.
Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 - ekspropriation af
eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og ekspropriation af anden ejendom ............9
05.
Ekspropriation af visse statslige arealer .............................................................16
06.
Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering .............................20
07.
Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i Røntofte
Andelsboligforening ........................................................................................23
08.
Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til etape 2 samt
huslejestigning...............................................................................................26
09.
Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere børneinstitution
"Vestergården" ned ........................................................................................28
10.
Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10, Hamlets Vænge ..........31
11.
Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl. Banegårdsvej (Skema C)
...................................................................................................................35
12.
Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for
tilgængelighedsboliger på Vapnagaard ..............................................................37
13.
Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder ................................41
14.
Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018 .......................................46
15.
Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015......................................................51
16.
Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning Helsingør ....................53
17.
Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn...........................................55
18.
Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset ..........................................57
19.
Revideret tidsplan for ny erhvervs- og vækstpolitik .............................................60
20.
Udbud af projekt: Sammenhængende borgerforløb .............................................62
21.
Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015'.........................................67
22.
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 ...........................................................70
23.
Etablering af talentpris for unge mellem 16-22 år ...............................................72
24.
Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 - 2020 ........................75
25.
Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014................................79
26.
Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt "Udgående
rådgivere" .....................................................................................................84
27.
Arrangement i forbindelse med 70-års dagen for Danmarks befrielse - godkendelse af
finansiering ...................................................................................................87
28.
Ansøgning om filmstøtte..................................................................................89
29.
Ansøgning om tilskud til betaling af grundskyld fra Klub for berejste Haandværkere 92
30.
Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen - frigivelse .......................94
31.
Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015 ......................................96
32.
Orientering om Handicaprådets arbejde 2014 ...................................................100
33.
Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg - orientering .........................102
34.
Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering ................................................104
35.
Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m.........................................107
36.
Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering ..........108
37.
Lukket - Skole i Bymidten - status på forhandlinger, orientering..........................110
38.
Lukket - Salg af erhvervsgrund.......................................................................111
39.
Lukket - Salg af erhvervsgrund.......................................................................112
40.
Eventuelt.....................................................................................................113
41.
Person - Ansættelse af kommunaldirektør ........................................................114
Bilagsliste..............................................................................................................115
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
3
01. Godkendelse af indkaldte stedfortræder
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28542
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som
stedfortræder.
Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet
oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet.
Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet
byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes
valggruppe.
Sagsfremstilling
Marlene Harpsøe (O) har forfald på grund af sygdom.
Ib Kirkegaard (O) deltager i stedet.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald.
2. at det godkendes, at Ib Kirkegaard (O) er indkaldt som rette stedfortræder for
Marlene Harpsøe (O).
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe
Indstillingerne blev godkendt.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
02. Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
Økonomiudvalget
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Ib Kirkegaard (O) anmodede om at få pkt. 5 til behandling.
Med denne bemærkning blev dagsordenen godkendt.
Side
4
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
5
03. Lovliggørelse af Julianelund
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/2836
Byrådet
Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ulovligt byggeri i
Julianelund
KLs notat om Helsingørs Kommunes mulighed for at give
landzonetilladelser til byggeri på 53 ejendomme i Julianelund
Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund
Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund - Tillæg til notat
af 4. marts.pdf
Indledning/Baggrund
På møde den 26. januar 2015 besluttede et flertal af Byrådet at ændre Teknik-, Miljø- og
Klimaudvalgets beslutning om at meddele landzonetilladelse til ejendommene i Julianelund.
Beslutningen blev ændret til en bemyndigelse til administrationen til at udføre nedenstående
plan for lovliggørelse:



hver enkelt ejer modtager et varsel om påbud om fysisk lovliggørelse med oplysning
om, at de inden 4 uger kan søge om retlig lovliggørelse,
modtager Helsingør Kommune ikke en ansøgning om retlig lovliggørelse udstedes et
påbud om fysisk lovliggørelse inden 1 år,
eventuelle ansøgninger behandles og der træffes en konkret og individuel afgørelse i
hver enkelt sag og udstedes eventuelle påbud om fysisk lovliggørelse inden 1 år, i det
omfang der ikke kan meddeles retlig lovliggørelse.
Endvidere vedtog Byrådet at indlede forhandling med Miljøministeren om den længst mulige
afviklingsperiode.
Borgemester Benedikte Kiær har efterfølgende bedt Advokatfirmaet Horten om at vurdere,
om Helsingør Kommune har udvist retsfortabende passivitet, som kan have betydning for,
hvordan forholdene kan lovliggøres.
Hortens notat af 4. marts 2015 samt tillæg af 6. marts forelægges for Byrådet.
Retsgrundlag
Fingerplan 2013 (landsplandirektiv)
Kommuneplan 2013-2020
Naturbeskyttelseslovens § 17
Planlovens §§ 11 og 35
Deklaration af 31.12.1964 og tillæg til deklaration 27. marts 1969
Tilladelse fra Hovedstadsrådet, 19. juli 1988
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Horten bemærker i notatet af 4. marts 2015, at de overordnet er enige med konklusionerne
i notatet af 14. januar 2015 fra Kommunernes Landsforening.
Helsingør Kommune kan derfor ikke uden en nærmere sagsbehandling meddele
lovliggørende landzonetilladelse til det ulovlige byggeri eller til anvendelse af ejendommene
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
6
til helårsbeboelse. Udgangspunktet er derfor fortsat, at der skal meddeles afslag på
lovliggørende landzonetilladelse, såfremt ejerne søger om det.
Horten konkluderer også, at Helsingør Kommune ikke har udvist retsfortabende passivitet og
derfor ikke er afskåret fra at håndhæve de ulovlige forhold:
”Vi vurderer, at der ikke er udvist passivitet fra Helsingør Kommunes side af en
sådan karakter og i et sådant omfang, at det har betydning for kommunens
muligheder for at håndhæve de konstaterede ulovligheder i
Kolonihaveforeningen Julianelund – hverken generelt eller konkret i forhold til
de enkelte ejendomme.”
Dette gælder også i sager, hvor kommunen har sendt et varsel om påbud, men hvor det
ikke herefter fremgår af sagen, om kommunen har fulgt op på varslet om påbud.
Af afgørende betydning for, at der ikke i denne situation er udvist retsfortabende passivitet,
er, at der er tinglyst deklarationer på ejendommene om begrænsninger i byggemuligheder
og anvendelse af ejendommene til beboelse.
En tinglyst deklaration vil ofte indebære, at grundejer ikke med rimelig grund har kunnet
anse en manglende reaktion fra kommunens side som udtryk for en godkendelse af det
ulovlige forhold på den enkelte ejendom.
Om betydningen af, at der ikke er udvist retsfortabende passivitet fremgår, at
”Om der foreligger myndighedspassivitet er ikke en skønsmæssig vurdering
men en retlig vurdering, som kan efterprøves enten i en klagesagsbehandling
eller ved domstolene. En myndighed kan altså kun afstå fra håndhævelse af et
ulovligt forhold, som kommunen ellers er forpligtiget til at håndhæve, med krav
om fysisk lovliggørelse, såfremt der ud fra en retlig vurdering må antages at
foreligge myndighedspassivitet.”
Det vil sige, at Helsingør Kommune på sædvanlig vis som tilsynsmyndighed skal foranledige
et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Lovliggørelse
kan ske enten ved retlig eller fysisk lovliggørelse.
Afgørelsen af, om der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse, afhænger af en nærmere
vurdering af sagens omstændigheder. I overensstemmelse med det almindelige princip om
proportionalitet vil udgangspunktet være, at der først skal søges retlig lovliggørelse. Det
forudsætter dog normalt, at den pågældende søger herom.
I dagsordenen af 26. januar 2015 er der henvist til en række almene kriterier, som skal
inddrages i de konkrete afgørelser, som skal træffes for enkelt ejendom, hvis de faktiske
oplysninger i sagen gør dette relevant.
Med notaterne har Horten uddybet og nuanceret disse kriterier på en række punkter:
1. Benyttelse af ejendommene til helårsanvendelse; det vil muligvis være muligt at få
opretholdt en tilladelse til helårsanvendelse, men kun i de nuværende ejeres ejertid,
og kun for så vidt angår de ejendomme, hvor der allerede er påbegyndt
helårsanvendelse.
2. En retlig lovliggørelse af helårsanvendelse i den pågældendes ejertid, er uafhængig af
vurderingen af, om det ulovlige byggeri på ejendommen kan retlig lovliggøres.
3. Konkrete forhold, fx særlige sociale forhold, kan dog ud fra en konkret vurdering føre
til, at der alligevel må ske en hel eller delvis retlig lovliggørelse af dele af det ulovlige
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
7
byggeri, som følge af en tilladelse til helårsanvendelse.
4. Ulovligt byggeri, som er opført på de enkelte ejendomme inden, området i 1973 blev
udlagt til transportkorridor, vil ud fra en konkret vurdering kunne lovliggøres. De
enkelte grundejere skal dog kunne dokumentere, at byggeriet er opført inden,
området blev udlagt til transportkorridor.
5. Meget begrænsede fravigelser fra de tilladte bebyggede kvadratmeter på enkelte
ejendomme kan betyde, at der ud fra proportionalitetshensyn og på baggrund af en
konkret vurdering kan meddeles retlig lovliggørelse.
Helsingør Kommune har efter modtagelse af notaterne undersøgt på hvor mange
ejendomme, der er tilmeldt helårsbeboelse på. Et udtræk fra cpr.-registret har vist, at der
pr. 4. marts 2015 er tilmeldt helårsbeboelse på 34 af ejendommene.
Tårnby-sagen
Gennem årene var der upåtalt opført ulovlig bebyggelse i området i Tårnby. En del af
ejendommene var ulovligt taget i brug til helårsbeboelse. En del af ejendommene var lovlig
sommerhusbebyggelse.
Tårnby Kommune gav i 1986 lovliggørende landzonetilladelse til eksisterende ulovlig
bebyggelse og allerede påbegyndt helårsanvendelse for de eksisterende ejere af
ejendommene. Fremtidige ejere af ejendommene ville være begrænset til
sommerhusanvendelse.
Landzonetilladelserne blev indbragt for Miljøklagenævnet, der stadfæstede Tårnby
Kommunes afgørelser.
De overordnede planmyndigheder havde ikke gjort indsigelse mod Tårnby Kommunes
afgørelser i modsætning til sagen om Julianelund. Selvom sagerne har mange
lighedspunkter, er Naturstyrelsens indsigelse mod en retlig lovliggørelse af ejendommene i
Julianelund en afgørende forskel.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
1. at planen for lovliggørelse af Julianelund fastholdes, jf. Byrådets beslutning af 26.
januar 2015 og
2. at de fem punkter i notaterne fra Horten, der er gengivet ovenfor indgår i den
konkrete vurdering af, om der skal meddeles landzonetilladelse.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Bendikte Kiær (C), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler
indstillingerne.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
8
Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne.
Anders Drachmann (C), Jan Ryberg (L), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) undlod at
stemme.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
9
04. Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 ekspropriation af eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og
ekspropriation af anden ejendom
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
12/18904
Byrådet
Kortbilag
Protokol fra åstedsforretning den 18. marts 2014
Anders Drachmann - Skriftlig redegørelse for de fremsatte
synspunkter ved åstedforretningen afholdt den 18. marts 2014
Protokol fra åstedsforretning den 22. maj 2014
Protokol fra åstedsforretning den 25. september 2014
Drachmann Advokater - Skriftlige bem. for de fremsatte synspunkter
ved åstedsforretningen den 25. september 2014
Drahmann Advokater- Korrektioner vedr. protokol vedr.
åstedsforretningen den 25. september 2014
Ekspropriationsfortegnelse
Ekspropriationsplan
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. oktober 2013
Drachmann Advokater - bemærkninger om betinget købsaftale
Indledning/Baggrund
Ejendommen beliggende Klostermosevej 102 ligger på hjørnet af Klostermosevej og
Kongevejen. Ejendommen har i dag vejadgang via Klostermosevej mindre end 50 m fra
Kongevejens rundkørsel, hvilket af trafikale årsager er uhensigtsmæssigt.
Byrådet traf derfor på sit møde den 25. februar 2013 principiel beslutning om, at
1. ekspropriation (nedlæggelse) af den bestående vejadgang til ejendommen matr. nr.
76e, Helsingør Overdrev, beliggende Klostermosevej 102.
2. ekspropriation af ny vejadgang til Klostermosevej 102 henover ejendommen matr.
nr. 76h, Helsingør Overdrev, beliggende Ellehammersvej 2a.
Vejbestyrelsen har herefter afholdt tre åstedsforretninger:



den 18. marts 2014 (med deltagelse af ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a samt
dennes advokat),
den 22. maj 2014 (med deltagelse af lejer af Ellehammersvej 2a og ejer af
Klostermosevej 102),
den 25. september 2014 (med deltagelse af repræsentanter for alle parter).
Sagen forelægges derfor med henblik på Byrådets stillingtagen til gennemførelse af de
påtænkte ekspropriationer.
Retsgrundlag
Lov om offentlige veje, § 43, 47, 48 og 49.
Planlovens § 19.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
10
Sagsfremstilling
Ejendommen Klostermosevej 102 er i dag ubebygget og ubenyttet. Ejendommen ejes af
DKR Ejendomme A/S (Sunset Boulevard).
Ejendommen Ellehammersvej 2a bebyggede areal er ifølge BBR 656 kvadratemeter heraf
107 kvadratmeter registreret som bolig.
1. Bemærkninger fra sagens parter
Ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a (dennes advokat) har i forbindelse med den første
åstedsforretning og i bemærkning af 28. marts 2014 navnlig peget på følgende forhold







Etablering af en drive in restaurant på ejendommen Klostermosevej 102 kræver en
ny lokalplan,
Udkørsel fra den planlagte vejadgang til Ellehammersvej er placeret mindre end 8
meter fra det punkt, hvor Ellehammersvej har udkørsel til Klostermosevej, hvilket
medfører trafiksikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer,
Den planlagte vejadgang vil kræve dispensationer fra bestemmelser i lokalplan 1.73
om et 5 meter plantebælte og en byggelinje på 3 meter fra plantebæltet.
Adgangen via en port til lagerplads/vareindlevering på ejendommen Ellehammersvej
2a vil med den påtænkte vejadgang give anledning til trafikale problemer eller
umuliggøre vareindlevering,
En lukning af porten, der svinger ud over det påtænkte vejareal, vil medføre meget
væsentlige gener for ejendommen,
Placering af vejadgangen vil medføre risiko for sætningsskader på bygningen,
Ekspropriationen af vejadgang sker til fordel for en privat, hvilket der ikke hjemmel til
i vejloven,
Nordsjællands Politi har på et møde den 3. april 2014 anbefalet, at der indføres et
standsningsforbud på det påtænkte vejareal.
Ejer af ejendommen Klostermosevej 102 bemærkede i forbindelse med den anden
åstedsforretning,



At nedlæggelsen af vejadgangen til ejendommen matrikel nr. 76e, Helsingør
Overdrev, af trafikale årsager er hensigtsmæssig, såfremt ejendommen gives en ny
vejadgang som redegjort for ved åstedsforretningen,
At man ikke ønsker, at det bliver muligt at parkere på den nye adgangsvej,
Ejer har ikke bemærkninger vedrørende adgangen til vareindleveringen/lagerpladsen,
til etablering af en skydeport og er ligeledes positiv indstillet på at forhandle om en
adgang via deres ejendom (på sydsiden af Ellehammersvej 2a).
Lejer af ejendommen Ellehammersvej 2a bemærkede i forbindelse med den anden
åstedsforretning,


At firmaet kører ind eller ud fra vareindleveringen/lagerpladsen 5-10 gange i døgnet
med kassevogne og ca. hver 14 dag med en lastbil. Firmaet vil være tilfreds, hvis der
som skitseret etableres en skydeport med samme kørebredde som den nuværende
uden udgifter for firmaet, og
At firmaet i dag benytter det påtænkte fremtidige vejareal og det græsbeklædte areal
ud mod Klostermosevej til parkering for firmaets ansatte.
Advokaten for ejer af ejendommen Ellehammersvej 2a bemærkede navnlig under den tredje
åstedsforretning samt i bemærkninger af 25. og 29. september 2014, at

Et standsningsforbud ud for ejendommen vil give problemer for eller umuliggøre
vareindleveringen til ejendommen,
Økonomiudvalget






Mødedato
16-03-2015
Side
11
Hvilket vil gøre en genudlejning af ejendommen vanskeligere og medføre en
værdiforringelse af ejendommen,
Uanset om den eksisterende port bevares eller der etableres en skydeport, medfører
det, at porten ikke kan anvendes til vareindlevering, idet dette vil være forhindret i
dagtimerne som følge af trafik på vejen,
Stillingtagen til en flytning af adgang til lagerpladsen til bagsiden af ejendommen ind
mod ejendommen Klostermosevej 102 ikke er mulig, da det ikke fremgår, hvordan
dette kan ske.
Vejadgangen til Klostermosevej 102 bør etableres bagom ejendommen
Ellehammersvej 2a,
Den planlagte placering af vejadgangen vil give trafikale problemer på
Ellehammersvej og Klostermosevej.
Det bestrides, at kommunen lovligt har besluttet at igangsætte denne proces, og at
betingelserne for ekspropriation er opfyldt.
2. Administrationens bemærkninger
2.1. Hjemmel
Nedlæggelse af vejadgangen til Klostermosevej 102 og ekspropriation af en ny vejadgang
over Ellehammersvej 102 varetager hensynet til trafiksikkerheden, idet vejadgangen for
ejendommen Klostermosevej 102 ikke længere vil være direkte til Klostermosevej og tæt på
rundkørslen, helleanlæg og svingbaner.
Ekspropriationen sker således af hensyn til alle borgerne og almenvellet, som forudsat i
Grundloven.
Helsingør Kommune har fulgt fremgangsmåden i Vejlovens §§ 46-49. Administrationen
finder derfor, at betingelserne for iværksættelse af ekspropriation er opfyldt.
2.2. Trafikale forhold
Nedlæggelse af den eksisterende vejadgang til Klostermosevej og den dermed forbundne
etablering af en ny vejadgang over Ellehammersvej 2a sker af hensyn til kapacitets- og
trafiksikkerhedsmæssige årsager.
Administrationen vurderer, at den planlagte vejadgang til Ellehammersvej er den bedst
opnålige løsning på adgangsproblematikken for Klostermosevej 102, og at den ikke medfører
trafiksikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer.
Ellehammersvej er en mindre industrivej og sidevej til Klostermosevej. Ellehammersvej
betjener ca. 15 matrikler, hvoraf 9 af matriklerne benyttes til erhverv i dag. De øvrige
henligger som ubebyggede naturgrunde.
Trafikken er i dag forholdsvis begrænset, og det vurderes, at trafiktilvæksten ved den givne
drive-in restaurant ikke er af væsentlig karakter og dermed ikke vil skabe
kapacitetsproblemer på Ellehammersvej. Trafikken til og fra en drive-in restaurant vil
hovedsagelig foregå midt på dagen og især sidst på eftermiddagen/først på aftenen, og vil
derfor ikke karambolere med den øvrige trafik på Ellehammersvej.
Administrationen vurderer, at så længe oversigtsforholdene ved udkørsel fra den planlagte
vejadgang til Ellehammersvej ikke bliver begrænset af beplantning, skiltning el.lign. - har
trafikanten mulighed for at se trafikken på Klostermosevej, både den der kommer fra
rundkørslen ved Kongevejen, og den der kommer fra lyskrydset ved Fabriksvej. Dermed er
reduktionen i trafiksikkerheden begrænset.
Som i så mange andre henseender stiller det selvfølgelig krav til bilisternes disciplin, og i det
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
12
konkrete tilfælde ved udkørsel på Ellehammersvej, hvis der allerede holder et par biler som
skal ud på Klostermosevej.
Om trafikale forhold henvises i øvrigt til redegørelsen i dagsorden af 25. februar 2013.
Med hensyn til spørgsmålet om etablering af en anden vejadgang til ejendommen henvises
ligeledes til redegørelsen i dagsorden af 25. februar 2013, hvor andre alternative
vejadgange er beskrevet.
2.3. Plangrundlag
Etablering af en drive in restaurant på ejendommen Klostermosevej 102 er som anført i strid
med anvendelsesbestemmelsen i den nugældende lokalplan og kan derfor alene etableres,
såfremt kommunen tilvejebringer en ny lokalplan. Ekspropriation af vejadgangen til
ejendommen vil dog efter administrationens opfattelse være nødvendig ved enhver
sædvanlig udnyttelse af ejendommen.
Ligeledes er arealet med den påtænkte vejadgang udlagt som plantebælte i lokalplanen, og
eksisterende beplantning, fx græs, må ikke fjernes. Det fremgår således af § 7, stk. 2, i
lokalplan 1.73, at:
”Der udlægges areal til plantebælter og byggelinjer i nedenfor angivne bredder, som vist på
kortbilag 2:
…
Langs Klostermosevej 5 m plantebælte, byggelinje 3 m herfra
…”
Arealet ud mod Klostermosevej er i dag græsbelagt.
En yderligere befæstning af arealet er derfor ikke umiddelbart lovlig.
Naturklagenævnet har i afgørelse af 15. oktober 2013 fastslået, at Helsingør Kommune kan
dispensere for disse beplantningsbælter langs med Klostermosevej.
2.4. Adgang til lagerpladsen
Lagerpladsen/vareindleveringen vurderes af administrationen at være ca. 150-200
kvadratemeter. Af trafikale hensyn skal den nuværende port som minimum erstattes med en
skydeport, således at den ikke svinger ud over det påtænkte vejareal. Helsingør Kommune
skal afholde udgifterne hertil.
Som det fremgår ovenfor har Nordsjællands Politi anbefalet, at der indføres et
standsningsforbud på strækningen. Vejbestyrelsen (Helsingør Kommune) kan med samtykke
fra politiet efter færdselslovens § 91 beslutte at indføre et standsningsforbud. Politiet har
derimod ikke mulighed for at gennemtvinge et standsningsforbud.
På baggrund af bemærkningerne under og efter åstedsforretningerne har Helsingør
Kommune efter aftale med ejer af ejendommen Klostermosevej 102 udarbejdet en
deklaration, der muliggør vejadgang til lagerpladsen på Ellehammersvej 2a over
ejendommen Klostermosevej 102.
En eventuel forringelse af ejendommens værdi, som ændringen af vareindleveringen
medfører, vil der blive taget højde for, når erstatningen fastsættes af
taksationskommissionen.
2.5. Sætningsskader på mur
Bygningen på ejendommen beliggende Ellehammersvej 2a har sætningsskader på den mur,
som vender ud mod det påtænkte vejareal. Såfremt sætningsskaderne forværres af en
fremtidig vej umiddelbart op til muren, skal erstatningsspørgsmålet afgøres efter naboretlige
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
13
grundsætninger. Helsingør Kommune kan derfor blive erstatningsansvarlig, hvis skaderne
forværres.
Økonomi/Personaleforhold
En beslutning om ekspropriation af vejadgangen til Klostermosevej 102 vil medføre en udgift
til ekspropriationserstatning og etablering af ny adgangsvej. Den kommende beslutning om
ekspropriation kan også ses som en investering i det samlede områdes fremtidige udvikling.
Udgiften kan ikke estimeres endnu. Det kan være aktuelt i 2015 eller senere. Der er ikke
afsat midler til dette.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Teknik-, Miljø- og Klima indstiller,
1. at der træffes beslutning om ekspropriation (nedlæggelse) af den bestående
vejadgang til ejendommen matr. nr. 76e, Helsingør Overdrev, beliggende
Klostermosevej 102.
2. at der træffes beslutning om ekspropriation ved arealerhvervelse af ny vejadgang til
Klostermosevej 102 henover ejendommen matr. nr. 76h, Helsingør Overdrev,
beliggende Ellehammersvej 2a, der anlægges som offentlig vej, der på
ekspropriationsplanen er indrammet med en rød linje igennem matr. Nr. 76h og
mellem Ellehammersvej, Klostermosevej og skellet mod matr. nr. 76e, Helsingør
Overdrev (benævnt ”påtænkt adgangsvej” og udgør 320 m2),
3. at der dispenseres fra § 7 i lokalplan 1.73 til fjernelse af beplantningsbælter (græs)
mod Klostermosevej på begge ejendomme.
Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015
Ikke til stede: Anders Drachmann
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han
ikke deltog i sagens behandling.
John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stiller forslag om, at der etableres vejadgang
henover matr.nr. 82 aa og 82 bo Helsingør Overdrev, som vist på bilag 1 (dateret 21.
februar 2012) som løsning 3.
For forslaget stemte Johan Calberg (C) og Morten Westergaard (C).
Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss og Gitte Kondrup (A).
Peter Poulsen (A) undlod at stemme.
Forslaget blev dermed forkastet.
Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Gitte Kondrup (A) anbefaler
indstillingerne.
Peter Poulsen (A) undlod at stemme.
John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) kan ikke anbefale indstillingerne.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
14
Supplerende sagsfremstilling
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besigtigede forud for udvalgsmødet ejendommene. I den
forbindelse deltog Johannes Hecht-Nielsen, John Calberg, Morten Westergaard, Gitte
Kondrup, Peter Poulsen og Haldis Glerfoss.
Sagens parter var inviteret. Følgende deltog:



Henrik Jørvad, Sunset Boulevard,
Advokat Anders Drachmann som partsrepræsentant for ejer af ejendomme
Ellehammersvej 2a,
Michael Bendtsen, Lyddæmpercentralen
Administrationen redegjorde for de påtænkte ekspropriationer og de tre mulige vejadgange,
som er nævnt i sagsfremstillingen til Byrådets dagsorden af 25. februar 2013.
Advokat Anders Drachmann gjorde forud for mødet indsigelse mod, at lejer af sin klients
ejendom var inviteret med henvisning til, at lejer ikke er part i sagen, og at lejer er
inddraget i sagen ved en fejl.
Under mødet gentog advokat Anders Drachmann denne påstand. Endvidere bemærkede
han, at



Den påtænkte ekspropriation vil føre til en væsentlig værdiforringelse, navnlig pga.
den fremtidige adgang til lagerpladsen,
Den påtænkte vejadgang vil medføre trafikale problemer ved udkørsel på
Klostermosevej,
Staten har overtagelsespligt.
Henrik Jørvad fra Sunset Boulevard oplyste, at

Sunset Boulevard har købt ejendommen betinget, om end han ikke husker de
præcise omstændigheder.
Advokat Anders Drachmann er med brev af 5. marts 2015 kommet med bemærkninger om
den betingede købsaftale.
Administrationens bemærkninger
Af lov om kommuners styrelse § 20, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at
”Udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af
kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til
sagens oplysning.”
I den kommenterede styrelseslov er der anført, at
”Med hjemmel i bestemmelsen vil et udvalg også kunne give borgere m.fl. foretræde for
udvalget.”
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
15
Hensynet skal være oplysningen af sagen. I sidste ende må udvalget stemme (uden
deltagelse af inhabile medlemmer) om, hvorvidt en person skal have foretræde.
Af vejlovens § 47, stk. 4, fremgår, at vejbestyrelsen til åstedsforretningen skal indkalde
ejere og brugere, der vil blive berørt af ekspropriationen. En bruger kan fx være en lejer
(hvis der betales leje) men udtrykket kan også omfatte andre rettighedshavere.
Helsingør Kommune har derfor ikke alene været berettiget men også forpligtiget til at
indkalde lejer til åstedsforretningen og anse lejer for part i sagen.
Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til lagerpladsen og eventuelle trafikale problemer
henvises til punkt 2.2 og 2.4 i sagsfremstillingen ovenfor.
Som anført i sagsfremstillingen varetager de påtænkte ekspropriationer trafikale hensyn.
Ekspropriationerne foretages således af hensyn til almenvellet. Ekspropriationerne vurderes
ikke at være en fordel for sagens parter. Ejendommen Klostermosevej 102 mister vejadgang
direkte til Klostermosevej mens ejendommen Ellehammersvej 2a mister en del af arealet.
Uanset hvilken aktivitet, der etableres på ejendommen Klostermosevej 102, vil en udkørsel
direkte til Klostermosevej medføre trafikale problemer. Efter administrationens opfattelse er
det derfor uden betydning, hvem der ejer ejendommen, herunder om Sunset Boulevard
alene har indgået en betinget købsaftale.
Advokat Anders Drachmann har ikke nærmere redegjort for efter hvilken bestemmelse,
staten har overtagelsespligt for ejendommen. Administrationen bemærker dog, at
ejendommen har overkørsel til Klostermosevej, som er en kommunevej, og ikke
Kongevejen, der er en statsvej. Endvidere er det Helsingør Kommune og ikke
Vejdirektoratet, der påtænker at ekspropriere den eksisterende vejadgang.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Anders Drachmann, Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Udvalget vedtog, at Anders Drachmann (C) er inhabil, og han deltog derfor ikke i sagens
behandling.
Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Henrik
Møller (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen.
Benedikte Kiær (C), Ib Kirkegaard (O) og Jan Ryberg (L) undlod at stemme.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
16
05. Ekspropriation af visse statslige arealer
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28584
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Byrådet behandlede på sit møde den 15. december 2014 en sag om Naturstyrelsens
beslutning om at indføre betalt parkering i Hornbæk m.m.
Ib Kirkegaard (O) stillede under behandlingen af punktet følgende forslag:
”Dansk Folkeparti vil gerne have, at kommunen undersøger, om det er muligt for kommunen
at ekspropriere de omtalte områder i Hornbæk. P-pladserne ved Hornbæk havn samt ppladserne ved Stejlepladsen. Når man nu er i gang, kan kommune lige så godt undersøge
samme muligheder ved Kronborg parkering samt Bane Danmarks parkering ved
Svingelport.”
Forslaget blev vedtaget.
Retsgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 11
Grundlovens § 73
Planlovens § 47
Vejlovens §§ 23 og 43
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
De i forslaget nævnte p-arealer er ejet af statslige myndigheder eller selskaber:




P-pladsen ved Stejlepladsen, matr. nr. 27a, Horneby By, Hornbæk, (Naturstyrelsen),
P-pladsen ved Hornbæk Havn, matr. nr. 98, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk,
(Naturstyrelsen),
P-pladsen ved Kronborg, matr. nr. 1a, Kronborg Fæstning, Helsingør Jorder,
(Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme), og
Bane Danmarks parkering ved Svingelport, matr. nr. 566f, Helsingør Bygrunde.
P-pladsen ved Vestre Stejleplads er en del af en meget stor matrikel på 297.932 m2, der
også omfatter Skovvej og Kystvej med sideveje, dele af stranden samt skoven ved Horneby
Sand. De øvrige arealer er mindre matrikler, som udelukkende anvendes til parkering.
En række grundbetingelser skal være opfyldt for, at en kommunal ekspropriation af fast
ejendom er lovlig.
Ekspropriation skal være nødvendigt for at opnå det ønskede formål. Det formål, der
eksproprieres til, skal have en vis aktualitet. Ekspropriationen må heller ikke gå længere end
det er nødvendigt for at nå formålet. Endvidere skal det indgreb, der iværksættes med
ekspropriationen, stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges.
Det fremgår af grundlovens § 73, at ekspropriation skal ske ifølge lov. Det betyder, at
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
17
hjemlen skal være i en lov eller bekendtgørelse. Ekspropriationen kan ske direkte efter loven
eller ved afgørelse med hjemmel i loven.
I lovgivningen ses at være to regelsæt som giver kommuner mulighed for at erhverve fast
ejendom ved ekspropriation:


Planloven
Vejloven
1. Planlovens § 47
Efter planlovens § 47 kan kommunen ekspropriere fast ejendom, når ekspropriationen vil
være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Det er altså en
grundlæggende betingelse, at der skal foreligge en lokalplan for området.
I forhold til det konkrete forslag om ekspropriation af p-arealer fører kravet om, at
ekspropriationen skal være nødvendig for at nå formålet til, at ekspropriation kun er mulig til
realisering af andre formål end parkering. Hvis tanken er, at arealerne fortsat skal anvendes
til parkering, er formålet således allerede opfyldt.
Herudover skal ekspropriation for at opfylde kravet i grundlovens § 73 være begrundet i
nødvendighed. Der skal desuden ske en nøje afvejning af proportionalitetsprincippet.
I den juridiske litteratur antages det, at ekspropriation efter planloven af arealer, der
anvendes til varetagelse af en offentlig funktion, fx vejarealer, er udelukket. Også af denne
grund er planloven ikke anvendelig som hjemmel for ekspropriation af de omtalte p-arealer.
2. Vejlovens § 23
Vejlovens § 23 giver kommuner mulighed for under visse betingelser at optage private
fællesveje og almene veje som kommuneveje.
For at kunne optage et areal som kommunevej er det en betingelse, at arealet enten har
status som privat fællesvej eller almen vej. Ud over disse krav skal der også foreligge et
sagligt grundlag for optagelsen af en vej som kommunevej. Optagelsen skal være begrundet
i væsentlige almene hensyn.
Et væsentligt alment hensyn for overtagelse af et vejareal vil være, hvis der opstod en
uhensigtsmæssig søgetrafik hen mod p-arealer, hvor der ikke indført betalt parkering. En
sådan søgetrafik skulle i givet fald være både trafikalt og miljømæssigt uhensigtsmæssigt,
hvilket ville give kommunen et behov for en ensartet færdselsmæssig regulering af et
sammenhængende geografisk område.
Hvis staten fx indførte betalt parkering på p-arealerne i Hornbæk, hvilket medførte en
søgetrafik til andre p-pladser eller sideveje, hvor der ikke var indført betalt parkering, kunne
dette muligvis betragtes som en uhensigtsmæssig søgetrafik. Situationen er ikke aktuel,
hvorfor en vurdering heraf ikke kan foretages.
Hvis Helsingør Kommune ville optage p-arealer, der har status som privat fællesvej eller
almen vej som kommunevej efter vejlovens § 23skulle der foreligge en tilstrækkelig
tungtvejende og saglig begrundelse at gøre det. Det bemærkes, at økonomiske
begrundelser i form af, at kommunen selv vil opnå indtægter på arealet eller forhindre andre
– det være sig staten eller private – i at oppebære sådanne indtægter, efter vores vurdering
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
18
ikke vil kunne udgøre et sådant sagligt grundlag for en vejovertagelse.
De omtalte statslige p-arealer ses ikke umiddelbart at opfylde definitionen på private
fællesveje eller almene veje, men det skulle i givet faldundersøges nærmere.
Allerede af den grund vil det højst sandsynligt ikke være muligt at optage statens p-arealer
som kommunevej efter vejlovens § 23. Selvom arealerne skulle vise sig at være omfattet af
definitionen på private fællesveje eller almene veje, skulle kommunen kunne dokumentere,
at der er en miljømæssigt og trafikmæssigt uhensigtsmæssig søgetrafik hen mod p-arealer
uden betaling. Det er som tidligere nævnt ikke en aktuel situation.
Det vil derfor ikke på det foreliggende grundlag være muligt at optage statens p-arealer,
som kommunevej efter vejlovens § 23.
3. Vejlovens § 43
Vejlovens § 43 kan – i modsætning til vejlovens § 23 – anvendes uanset hvilken vejretlig
status det omhandlede areal har.
Vejlovens § 43, stk. 1, giver bl.a. mulighed for at ekspropriere til offentlige vej- og stianlæg.
En ekspropriation skal være nødvendiggjort af almene hensyn, og det kræves, at der
foreligger tungtvejende grunde for ekspropriation, og at formålet med ekspropriation ikke
kan opnås på en mindre indgribende måde, og at ekspropriationen ikke går videre, end hvad
der er nødvendigt for at opfylde formålet.
Af vejlovens § 43, stk. 2, fremgår, hvilke formål, der efter vejloven kan eksproprieres til.
Bestemmelsen er ikke udtømmende, men dog begrænset til vejformål. Det fremgår bl.a. af
bestemmelsen, at der kan ekspropriereres til parkeringspladser.
De omtalte p-arealer anvendes allerede i dag til parkeringsformål, og så vidt vides har
staten ikke andre planer med p-arealerne.
Med undtagelse af p-arealet ved Kronborg er der ikke betalt parkering eller aktuelle planer
om at indføre dette. Ekspropriation af arealer uden betalt parkering er derfor ikke aktuelt
nødvendige for at sikre arealerne som parkeringsareal eller for at undgå, at der indføres
betalt parkering.
Som udgangspunkt vil man ikke kunne ekspropriere til et formål, hvis arealerne allerede
tjener samme formål. Parkeringsordninger kan dog have forskellige formål og retsgrundlag,
og der vil fx kunne være væsentlig forskel på et parkeringsareal, der er reguleret på et
offentligretligt grundlag og et parkeringsareal, der er reguleret på et privatretligt grundlag.
Hvis arealerne anvendes til det samme formål, som man ønsker at ekspropriere til, vil det
være meget vanskeligt at ekspropriere. Det vil under alle omstændigheder yderligere
skærpe kravene til kommunens dokumentation for, at ekspropriation er nødvendig og
proportional.
Også her gør det sig gældende, at økonomiske begrundelser i form af, at kommunen selv vil
opnå indtægter på arealet eller forhindre andre – det være sig staten eller private – i at
oppebære sådanne indtægter, ikke vil kunne udgøre et sagligt grundlag fr en ekspropriation.
4. Vurdering af mulighederne for ekspropriation eller overtagelse af statens p-arealer
I vurderingen af mulighederne for ekspropriation efter planloven eller overtagelse efter
vejlovens regler er det lagt til grund, at formålet vil være at forhindre betalt parkering.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
19
På det foreliggende grundlag vurderes det, at der ikke er mulighed for ekspropriation efter
planloven eller overtagelse efter vejlovens regler af de omtalte p-arealer.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at orientering foretages.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Marlene Harpsøe
Ib Kirkegaard (O) foreslog, at Helsingør Kommune afdækker mulighederne for køb af
Banedanmarks areal ved Svingelport – herunder Remisen.
Forslaget blev vedtaget.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
20
06. Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4988
Økonomiudvalget
Årsrapport 2014.docx
Indledning/Baggrund
Hvert år fremlægges årsrapporten for Helhedsorienteret Samarbejde (HelSam) for
Økonomiudvalget. HelSam er organisatorisk tilknyttet Center for Borgerservice, IT og
Digitalisering (BID).
HelSam har fokus på borgere, der uretmæssigt modtager ydelser fra det offentlige, og
borgere, der ikke betaler til den ”fælles husholdning” efter gældende regler.
HelSam fremlægger traditionelt årsrapporten på baggrund af de sager, hvor HelSam har
været inddraget og fundet uregelmæssigheder i forhold til kommunale udbetalinger.
Retsgrundlag
Forvaltningsloven.
Retssikkerhedsloven.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
HelSam har i 2014 indtjent/besparet 6.198.350 kr., hvor de 2.657.508 kr. er
indtjent/besparet til kommunen, og de 3.540.842 kr. er indtjent/besparet til staten, som
fremgår af figur 1.
Ud af den samlede indtjening/besparelse skal de 3.540.842 kr. ses i forhold til, at ydelserne
er blevet stoppet fremadrettet dvs. det svarer til et års fremtidig besparelse, som er den
fælles beregningsmetode for landets kommuner og Udbetaling Danmark. For de resterende
2.657.508 kr. har kommunen gjort kravet gældende, overfor borgeren i form af
tilbagebetalingskrav, som fremgår af figur 1 a.
Indtjening/besparelser 2007 - 2014
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
21
Samlede besparelser for Helsingør Kommune og Udbetaling Danmark i 2014
Den fremtidige indsats fra HelSam er, at forøge den præventive indsats og fokusere primært
på borgere, som forsætligt og fortsat laver socialt bedrageri.
HelSam vil fortsat have fokus på at være på forkant med nye bedrageriformer og ændret
praksis, der kan medføre nye smuthuller for socialt bedrageri.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller,
at årsrapporten forelægges til orientering.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
22
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Centerchef Pernille Madsen og områdeleder Anne Kuyng Nielsen deltog under sagens
behandling.
Orientering foretaget.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
23
07. Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i
Røntofte Andelsboligforening
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
11/6411
Byrådet
Ansøgning om 100% garanti realkreditlån Røntofte - afd 1.docx
Indledning/Baggrund
Boliggården har i brev af 22. december 2014 ansøgt om, at Helsingør Kommune
ekstraordinært stiller 100 % garanti i forbindelse med optagelse af et realkreditlån til
forbedring af køkkener og badeværelser i 9 boliger i Andelsboligforeningen Røntofte,
Afdeling 1, beliggende på Valmuevej og Anemonevej.
Boliggården anfører i ansøgningen, at garantistillelsen skal sikre, at afdelingen kan optage et
realkreditlån på 2.500.000 kr. Såfremt garantien ikke stilles, skal afdelingen optage lånet
som et banklån, og huslejestigningen i de berørte lejemål vil dermed blive større end ved en
realkreditfinansiering.
Afdelingen består af 25 boliger og i 16 boliger har lejerne selv valgt at forestå udskiftningen
af køkkener og badeværelser.
Retsgrundlag
Lov om almene boliger
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at tiltrække nye familier.
Sagsfremstilling
Boliggården har i brev af 22. december 2014 ansøgt om, at Helsingør Kommune stiller 100
% garanti i forbindelse med optagelse af et kreditforeningslån til forbedring af køkkener og
badeværelser i 9 boliger i Andelsboligforeningen Røntofte, Afdeling 1.
Boliggården oplyser, at Røntofte, afdeling 1, der er beliggende på Valmuevej og Anemonevej
omfatter 25 selvstændige huse i et plan. Husene er opført i 1953. Den gennemsnitlige årlige
husleje er pt. 797 kr. pr. m2 uden nyt køkken og bad. Dvs. en månedlig husleje på 7.306 kr.
/ 7.704 kr. Boligerne er 5-rums og der er 3 boliger på 116 m² og 22 boliger på 110 m².
Det fremgår af Boliggårdens ansøgning, at
Behovet for en kommunalgaranti skyldes, at långivende realkreditinstitut har betinget sit
lånetilsagn af, at kommunen stiller garanti for lånets tilbagebetaling. Betingelsen skyldes, at
realkreditinstituttet ikke kan få sikkerhed for deres udlån, da afdelingen for nogle år siden
gennemgik en større vellykket renovering af klimaafskærmning, og derved har optaget nogle
store lån.
Det forventes ikke, at lejeforhøjelsen vil medføre udlejningsvanskeligheder, og dermed vil
der ikke opstå en risiko for, at kommunegarantien vil komme til udbetaling.
En renovering af afdelingens køkkener samt badeværelser vil øge bokvaliteten og
fremtidssikre afdelingen, så den kan imødekomme nye såvel som nuværende beboeres
forventning til en moderne bolig. Det skal helst være et tilvalg at bo i afdelingen og en
renovering af køkkener samt badeværelse vil også fremadrettet gøre afdelingen attraktiv for
en bred målgruppe. Dette afspejles allerede i den nuværende beboersammensætning og
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
24
skulle gerne fortsætte. Der er vedlagt fotodokumentation for at synligøre behovet for
renoveringen.
Dersom ansøgningen om kommunalgaranti ikke kan imødekommes, har afdelingen kun
mulighed for renovering ved optagelse af et banklån. Renten på banklånet ligger på omkring
6,7 % og vil medføre en højere ydelse på lånet, og herved påvirke huslejeniveauet negativt.
Det fremgår ligeledes, at Realkreditlånet vil have en løbetid på 20 år og skal afvikles med en
huslejeforhøjelse pr. bolig på ca. kr. 1.600 pr. måned. Et overslag over afviklingen af et 20
årigt banklån viser, at ydelsen her forventes at andrage ca. 2.100 kr. pr. måned.
Boliggården har telefonisk oplyst, at der endnu ikke har været problemer med at leje
boligerne med de gamle køkkener og badeværelser ud.
Årsagen til, at der ikke kan optages et kreditforeningslån uden 100 % kommunal garanti, er,
at realkreditinstituttet ikke kan få sikkerhed for deres udlån, da boligafdelingen for nogle år
siden gennemgik en større renovering vedrørende klimaafskærmningen, hvorved afdelingen
blev relativt højt belånt. Renoveringen blev gennemført, da Landsbyggefonden ikke ville
bidrage til en nedrivning med efterfølgende genopbygning af afdelingen.
Skulle renoveringsprojektet foretages på nuværende tidspunkt, ville Landsbyggefonden stille
krav om, at der blev udarbejdet en helhedsplan for byggeriet – og dermed også en plan for
den indvendige forbedring af boligerne. Ifølge Boliggården er Røntofte afdeling 1 den eneste
af deres boligafdelinger i Helsingør Kommune, hvor man har fået foretaget en
gennemgribende udvendig renovering, uden at der samtidig er foretaget indvendige
forbedringsarbejder.
Uagtet at der er tale om en ekstraordinær situation for Røntofte, afdeling 1, i og med man
ikke har fået gennemført en samlet renovering af afdelingen, så er Center for Kultur, Idræt
og Byudvikling af den opfattelse, at ansøgningen ikke skal imødekommes.
Det må således konstateres, at




en stor del af beboerne allerede selv har fundet en finansieringsmåde for deres
boliger og disse beboere ved en kommunal garantistillelse alt andet lige vil blive
stillet ringere end såvel gamle som nye lejere i de 9 resterende boliger
en husleje på 9.400 / 9.800 kr. (før indregning af den skattemæssige værdi af
renteudgifterne fra et banklån) ikke forekommer urimeligt for et hus på 110 / 116 m²
med renoveret klimaskærm og istandsat køkken og badeværelse
de beboere, der ikke selv ønsker at finansiere et nyt køkken og badeværelse, ikke
bliver tvunget til at få en højere husleje, da de kan beholde deres nuværende køkken
og badeværelse
boligafdelingen kan beslutte, at forbedringerne skal gennemføres, når de nuværende
beboere fraflytter lejemålet.
Økonomi/Personaleforhold
Da der er tale om renovering af almene boliger vil en garantistillelse ikke henregnes til
kommunens låneramme. En imødekommelse af ansøgningen om garantistillelse vil derfor
alene have den økonomiske konsekvens, at Helsingør Kommune forpligtiger sig til at
overtage lånet, hvis Boliggården ikke kan overholde deres forpligtigelser overfor
realkreditinstituttet.
Imødekommes ansøgningen ikke har det ingen økonomiske konsekvenser for Helsingør
Kommune.
Kommunikation/Høring
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Der skal ikke foretages høring i sagen
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
at det ansøgte ikke imødekommes
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Side
25
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
26
08. Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til
etape 2 samt huslejestigning
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
11/3652
Byrådet
Gefionsparken Afd 11 køkkener etape 2.
Indledning/Baggrund
Byrådet besluttede på sit møde den 24.11.2014 at imødekomme en ansøgning fra
Boliggården, der på vegne af Afdeling 11, Gefionsparken, ansøgte om


at der blev optaget et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på
1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål
huslejeforhøjelser på mellem 10 og 20 % som følge af køkkenudskiftningerne.
Nu er den første bølge af køkkener udskiftet og Boliggården har den 6. februar 2015 ansøgt
om, der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr.
og en deraf følgende huslejestigning vedrørende de næste 15 lejemål i Gefionsparken på
mellem 10 og 20 %.
Retsgrundlag
Helsingør Kommune kan i henhold til almindlig praksis efter § 116, stk. 1, nr. 4) i
Bekendtgørelse nr. 1307 af 15.12.2009 om drift af almene boliger m.v. jfr. § 29, stk. 1 i Lov
om almene boliger m.v., som udgangspunkt godkende, at der optages et 20-årigt fast
forrentet obligationslån med en hovedstol på 1.325.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse,
at der ikke kræves kommunegaranti for realkreditlånet.
Tilsvarende kan Helsingør Kommune



i henhold til almindelig praksis efter § 116, stk. 1, nr. 6) i Bekendtgørelse nr. 1307 af
15.12.2009 om drift af almene boliger m.v. jfr. § 76, stk. 4 samme sted, og
med baggrund i, at det er de lejere, der selv ønsker deres køkken udskiftet, der i
første omgang påtager sig en stigning i huslejen og
da låneafviklingen gennemføres inden for en rimelig tidshorisont,
endvidere godkende den forventede huslejestigning.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at tiltrække nye familier.
Sagsfremstilling
Boliggården har ansøgt om a) accept af optagelse af et 20-årigt realkreditlån (fast forrentet
obligationslån) for i alt 1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i forventeligt 15
lejemål og b) en deraf følgende lejeforhøjelse for de lejere, der ønsker deres køkken
udskiftet.
Målet er, at alle køkkener over en årrække renoveres. Det er derfor besluttet, at alle
lejligheder ved fraflytning skal have renoveret deres køkkener, forinden de genudlejes.
Det er oplyst, at køkkenrenoveringen er frivillig og besluttet på et ordinært beboermøde i
afdelingen den 10. april 2014.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
27
Det er endvidere oplyst, at lejeforhøjelsen med de nuværende kurs- og renteforhold på et
20-årigt realkreditlån forventes at beløbe sig til ca. 500 kr. pr. måned pr. lejlighed, hvilket
svarer til, at huslejen – i de lejemål hvor køkkenet renoveres – vil stige med mellem 10 og
20 %.
Lejeforhøjelsen bortfalder, når det 20-årige lån er tilbagebetalt.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at det godkendes, at der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en
hovedstol på 1.325.000 kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål og
2. at de deraf følgende huslejeforhøjelser på mellem 10 og 20 % godkendes.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm
Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg
Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne.
Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne og bemærker, at nye tilflyttere bør have
mulighed for selv at bestemme om de ønsker en køkkenrenovering.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
28
09. Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere
børneinstitution "Vestergården" ned
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4470
Økonomiudvalget
Boliggårdens afd. 15 - ansøgning om nedrivning med bbr og
realkreditinfo.pdf
Indledning/Baggrund
I Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, er der opført en selvstændig bygning. Bygningen
blev opført i 1959 og lokalerne var frem til 1. januar 2014 udlejet til Helsingør Kommune,
hvor de dannede rammen om den daværende børneinstitution ”Vestergården”.
Boliggården har overvejet, hvordan man kan udnytte de tomme bygninger:



På grund af bygningens alder, og dens udformning som børneinstitution, er det efter
Boliggårdens oplysninger imidlertid ikke muligt at leje bygningen ud til
erhvervsformål.
Ombygning med henblik på indretning af boliger i den nuværende bygning vil
indebære, at bygningens standard skal opdateres efter reglerne i det gældende
bygningsreglement, og det er efter Boliggårdens opfattelse ikke muligt inden for en
hensigtsmæssig økonomisk ramme.
Boliggården har herefter forespurgt Helsingør Kommune, om kommunen inden for
den nærmeste fremtid kunne tænkes at ville gøre brug af bygningen. Direktionen har
meddelt Boliggården, at dette ikke er tilfældet.
I perioden siden lejemålet blev fraflyttet, har der i stigende grad været indbrud og ulovligt
ophold i bygningen. Dette har medført store ødelæggelser på såvel bygning som
udeområder.
Boliggården har derfor undersøgt muligheden for at rive bygningen ned og oplyser, at der
ikke er økonomiske udfordringer forbundet med nedrivningen.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, at Boliggården får tilladelse til at nedrive
den bygning, der tidligere husede børneinstitutionen ”Vestergården”.
Retsgrundlag
Det følger af § 27, stk. 1, i Lov om almene boliger, at Byrådet kan give tilladelse til
afhændelse af ”ejendomme”, der ikke er boliger:
”Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 ….”
Det følger endvidere af § 27, stk. 2, at
”Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal afhændelse tillige godkendes af indenrigsog socialministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation, til en
afdeling i en anden almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution.”
Hvad angår nedrivning af ejendomme, der ikke er boliger fremgår det af § 28, stk. 2 i Lov
om almene boliger, at
Stk.2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, finder
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
29
bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Dermed kan det konstateres, at Byrådet er godkendende myndighed for nedrivning af
almene boligafdelingers ejendomme, der ikke er almene boliger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen relation til kommunens vision
Sagsfremstilling
I Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, er der opført en selvstændig bygning. Bygningen
blev opført i 1959 og lokalerne var frem til 1. januar 2014 udlejet til Helsingør Kommune,
hvor de dannede rammen om den daværende børneinstitution ”Vestergården”.
Boliggården har overvejet, hvordan man kan udnytte de tomme bygninger. På grund af
bygningens alder og dens udformning som børneinstitution, er det efter Boliggårdens
oplysninger imidlertid ikke muligt at leje bygningen ud til erhvervsformål.
Boliggården oplyser endvidere, at de ikke vurderer, at ombygning er en brugbar løsning.
Ombygning med henblik på indretning af boliger i den nuværende bygningskrop vil således
indebære, at bygningens standard skal opdateres efter reglerne i det gældende
bygningsreglement og det er efter Boliggårdens opfattelse ikke muligt inden for en
hensigtsmæssig økonomisk ramme.
Boliggården har herefter forespurgt Helsingør Kommune, om kommunen inden for den
nærmeste fremtid kunne tænkes at ville gøre brug af bygningen. Direktionen har meddelt
Boliggården, at dette ikke er tilfældet.
I perioden siden lejemålet blev fraflyttet, har der i stigende grad været indbrud og ulovligt
ophold i bygningen. Dette har medført store ødelæggelser på såvel bygning som
udeområder.
Dette er ikke acceptabelt for de omkringboende og hærværket fører til øgede udgifter for
Afdeling 15, Grønningen, i forbindelse med renholdelse af bygning og udearealer.
Boliggårdens bestyrelse har derfor behandlet muligheden for at rive bygningerne ned og
Boliggården oplyser, at man har fået et tilbud på nedrivning mv. Det fremgår af tilbuddet, at
de samlede omkostninger til nedrivning mv. skønnes at udgøre ca. 812.200 kr. inkl. moms
(med forbehold for eventuel forurening i bygningsdelene).
Uagtet at Vestergården er en integreret del af Boliggårdens afdeling 15, Grønningen, så er
det muligt at identificere de lån, der vedrører bygningen. Lånene, der er tilknyttet
institutionsbygnningen, har en samlet restgæld på ca. 8.000 kr.
Boliggården oplyser på den baggrund, at der ikke er økonomiske udfordringer på længere
sigt forbundet med nedrivningen.
Økonomi/Personaleforhold
Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune forbundet med at give
tilladelse til nedrivningen.
Kommunikation/Høring
Der er ikke behov for høring i denne sag.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
at Boliggården får tilladelse til at nedrive den bygning i Afdeling 15, Grønningen, der
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
30
tidligere husede børneinstitutionen ”Vestergården”.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Økonomiudvalget besluttede, at det først skal undersøges, om bygningen kan anvendes til
flygtningeboliger eller eventuelt til et ungehus.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
31
10. Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10,
Hamlets Vænge
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/5063
Byrådet
Boliggårdens ansøgning om Skema B godkendelse for HAmlets Vænge
Indledning/Baggrund
Boliggården har på vegne af Afdeling 10, Hamlets Vænge fremsendt ansøgning om
godkendelse af Skema B.
Boliggården oplyser, at siden Skema A blev godkendt af Byrådet den 20. juni 2011, har
Boliggården i den mellemliggende periode afholdt et EU-udbud for valg af rådgiver og
indgået aftale om projektering og udvikling af opgaven med Rambøll A/S. Efterfølgende har
man gennemført renovering af et enkelt prøvehus på Hamlets Vænge, idet man kunne
forudse, at renoveringen af de gamle huse i boligafdelingen kunne afstedkomme en del
uforudsete opgaver.
Boliggården havde derfor et ønske om, at disse problemstillinger i videst muligt omfang var
kendte, således at arbejderne kunne beskrives, indregnes i entrepriseudbuddet og medtages
i kontrakten - og herved minimere de samlede udgifter.
Konkret anmoder Boliggården om, at





den foreliggende helhedsplan med et samlet budget på kr. 204 mio. kr. godkendes
skema B for den fysiske helhedsplan i afdeling Hamlets Vænge godkendes
den anførte finansiering, samt fordeling på henholdsvis støttede og ustøttede lån og
brug af reguleringskontoen godkendes
at den afledte forhøjede husleje max. kan udgøre 1.022-1.122 kr. pr. m2 årligt i
2015-priser.
der gives en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden
regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån.
Retsgrundlag
Lov om almene boliger
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da vedligeholdelsen af de almene boliger
bidrager til, at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye
borgere.
Sagsfremstilling
Helsingør Kommune behandler renoveringsprojekter vedrørende almene boliger gennem
denne proces:


Først giver Byrådet tilsagn til projektet ud fra et skøn over byggeriets omkostninger
(Skema A)
Byrådet skal derefter godkende, hvad byggeriet maksimalt må koste (Skema B) –
beregningen er baseret på licitationsresultatet og her fastlægger boligorganisationen
også tidsplanen for byggeriet
Økonomiudvalget

Mødedato
16-03-2015
Side
32
Til sidst skal Byrådet godkende byggeregnskabet (Skema C).
Det fremgår af Boliggårdens følgebrev til Skema B ansøgningen, at der er tale om en
ekstraordinær renoveringsproces, idet de gamle huse i Afdeling 10 på Hamlets Vænge er
opført i perioden 1917 – 1926.
Boliggården overvejede oprindeligt at få bebyggelsen nedrevet, men det kunne man ikke
opnå Landsbyggefondens tilslutning til.
Bebyggelsen er optaget i Helsingør Kommuneplan 2009-20 som bevaringsværdig med en
bevaringsværdi i SAVE-registreringssystemet på 3.
Omkostningerne til helhedsplanen for renoveringen blev i forbindelse med Skema A
godkendelsen anslået til 166 mio. kr. og er støttet af Landsbyggefonden. Udover
renoveringen ombygges 66 lejligheder til 52 lejligheder.
Boliggården oplyser, at der har været gennemført en omfattende dialog med lejerne,
specielt om den endelige udformning af afdelingens nye udearealer. Ligeledes har de nye
lejligheder efter lejlighedssammenlægningerne været fremvist og tilpasningerne er blevet
drøftet løbende med beboerne på ugentlige arrangementer gennem vinteren 2013/2014.
I efteråret 2014 blev der afholdt licitation på det samlede entreprisearbejde. Lavestbydende
blev Ole Jepsen A/S.
Byrådet godkendte Skema A på sit møde den 20. juni 2011,


at helhedsplanen for renovering af Hamlets Vænge godkendes med dets finansiering
og tilhørende lejeforhøjelser
at der gives kommunegaranti for 166 mio. kr., hvoraf Landbyggefonden vil
regarantere for halvdelen af det støttede lån svarende til 65,5 mio. kr.
I forhold til denne beslutning kan det sammenfattende oplyses,


den reviderede helhedsplan nu har et samlet budget på kr. 204 mio. kr.
der er behov for en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden
regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån.
Økonomi/Personaleforhold
Der er tale om et langstrakt og kompliceret forløb. Boliggården har uddybet centrale punkter
i forhold til økonomien i ansøgningen således:
1. Skema B
Arbejdernes omfang er i al væsentlighed som beskrevet i forbindelse med ansøgningen om
godkendelse af skema A i 2011. Gennemarbejdningen af projektet samt registrering af de
enkelte bygninger har dog vist, at der er stor forskel på de gamle bygninger, ligesom der er
meget store forskelle i kvaliteten af de oprindelige arbejder samt efterfølgende renoveringer.
Dette har betydet øgede omkostninger. Dertil kommer, at boligselskabet har måttet erkende
behovet for yderligere genhusning i forbindelse med arbejdernes gennemførelse, idet
indsatsen i flere boliger vil være så betydeligt, at man ikke kan renovere og bebo boligerne
samtidigt. Disse forhold, samt tidsforskydningen i forhold til skema A i 2011 har medført en
væsentlig forhøjelse af det samlede budget for renoveringen af Hamlets Vænge.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
33
2. Projektets samlede omkostninger og finansiering
I henhold til budget til Landsbyggefonden udgør de samlede omkostninger inkl. moms 204
mio. kr., hvoraf 162 mio. kr. vedrører de egentlige håndværksudgifter. I den samlede
oversigt ville dette betyde en fordeling med støttede lån på 170 mio. kr. og ustøttede lån på
34 mio. kr.
Set i forhold til afdelingens størrelse, overskrider så store beløb imidlertid
Landsbyggefondens støttemuligheder. Landsbyggefonden ser sig alene i stand til at bevilge
støttede lån på 160 mio. kr. samt en godkendelse af ustøttede lån på 22 mio. kr., eller i alt
182 mio. kr.
Da afdelingens økonomi – og dermed huslejen – er stærkt belastet af store lån hjemtaget i
forbindelse med tidligere renoveringer i boligafdelingen, foretaget i 80’erne og starten af
90’erne, har det været nødvendigt at udvikle en anden finansieringsform.
Finansieringsmodel
Støttede lån
Ustøttede lån
Bidrag fra reguleringskontoen
i alt
160
22
22
204
mio.
mio.
mio.
mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
Derudover har Boliggårdens bestyrelse har bevilget tilskud på sagen på godt 2,5 mio. kr.
Dette beløb vedrører køb og drift af ejendommen Esrumvej 64A/Uffesvej 1, som fremover
skal være afdelingens fælleshus. Ejendommen er tidligere hjemtaget på tvangsauktion, og
renoveringsudgiften indgår med ovennævnte anlægssum, men selve købet og afholdte
driftsudgifter til dato er fjernet fra ovennævnte budget, som følge af Boliggårdens tilskud.
3. Huslejeforhold
Det aktuelle huslejeniveau i Hamlets Vænge er 973 kr. pr. m2 i gennemsnit. Ved lejernes
godkendelse af iværksættelse af helhedsplanen forud for skema A, anerkendte man en
huslejeforhøjelse på 5 %, samt en merleje på 100 kr. pr. m2 på nyrenoverede boliger langs
med Hamlets Vænge, svarende til aktuelle lejeniveauer i gennemsnit på 1.022-1.120 kr.
årligt pr. m2.
Da huslejeniveauet er meget højt, kan en sådan sag alene gennemføres med alle former for
subsidiering fra henholdsvis Landsbyggefond og Boligorganisation. Der vil ske en
nedtrapning af huslejestøtten med 9 kr. pr. m2 årligt indtil denne bortfalder, men som
udgangspunkt vil første års huslejepåvirkning efter arbejdets gennemførelse udgøre i alt
169.000 kr. for hele afdelingen ifølge støttefastsættelsen fra Landsbyggefonden, svarende til
en gennemsnitlig lejeforhøjelse i afdelingen på 1,6 %.
De årlige bidrag fra Boliggårdens dispositionsfond til afdeling 10-Hamlets Vænge vil udgøre
330.000 kr. vedr. bidrag til betaling af de ustøttede lån. Dertil kommer yderligere 300.000
kr. årligt, som i første omgang betales fuldt ud af Boliggårdens dispositionsfond. Denne
ydelse på 300.000 kr. vil senere blive reduceret med årligt 203.000 kr. fra 2016, dog i form
af manglende indtægter til samme dispositionsfond. Dette beløb udgør nemlig den
fremtidige fritagelse for betaling af udamortiserede lån fra afdeling Hamlets Vænge.
4. Reguleringskonto
Det mulige tilskud fra reguleringskontoen opstår som følge af, at de nævnte tilskud ovenfor,
allerede blev tildelt afdelingen i forbindelse med godkendelsen af skema A i 2011. Der er
således akkumuleret et indestående på denne reguleringskonto, som i henhold til aftale med
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
34
Landsbyggefonden kan indgå som medfinansiering af sagen. Det anslås, at sagens
reguleringskonto ultimo 2017 vil udgøre ca. 43,8 mio. kr.
Da der er tale om renovering af almene boliger vil en garantistillelse ikke blive henregnet til
kommunens låneramme. En imødekommelse af ansøgningen om garantistillelse vil derfor
alene have den økonomiske konsekvens, at Helsingør Kommune forpligtiger sig til at
overtage lånet, hvis Boliggården ikke kan overholde deres forpligtigelser overfor
realkreditinstituttet.
Kommunikation/Høring
Der skal ikke foretages høring i sagen.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at den foreliggende helhedsplan med et samlet budget på kr. 204 mio. kr. godkendes
2. at skema B for den fysiske helhedsplan i afdeling Hamlets Vænge godkendes
3. at den anførte finansiering samt fordeling på henholdsvis støttede og ustøttede lån
og brug af reguleringskontoen godkendes
4. at den afledte forhøjede husleje max. kan udgøre 1.022-1.122 kr. pr. m2 årligt i
2015-priser.
5. at der gives en kommunal lånegaranti på 182 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden
regaranterer 80 mio. kr. svarende til 50 % af de støttede lån.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes
Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Ib Kirkegaard
(O) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen.
Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale indstillingen og bemærker, at der mangler
redegørelse for 42 mio. kr. af de samlede omkostninger på i alt 204 mio. kr.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
35
11. Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl.
Banegårdsvej (Skema C)
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
11/6295
Byrådet
Gl Banegårdsvej Brev m ansøgning om godkendelse skema C
(vedhæftet).pdf
Indledning/Baggrund
Lejerbo har på vegne af Lejerbo Helsingør afd. 897-0, Gl. Banegårdsvej, den 30. juni 2014
ansøgt om kommunens godkendelse af skema C. Derefter har der været gennemført
afklaring af en række tekniske spørgsmål til ansøgningen.
Helsingør kommune meddelte d. 7. september 2011 Lejerbo, at Skema B-ansøgningen var
blevet godkendt med afsæt i at projektet omfatter 23 almene familieboliger. Alle boligerne
er på 4 rum. Det gennemsnitlige lejlighedsareal er på 93,28 m2, i alt 2.095 m2.
Byggeriet er nu gennemført og Byggeregnskabet er afsluttet, og Lejerbo oplyser, at den
samlede anskaffelsessum udgør 47.505.000 kr., svarende til en merudgift på 449.000 kr.
Retsgrundlag
Lov om almene boliger og Landsbyggefondens Støtteregulativ af 18. marts 2011.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da byggeri af almene boliger bidrager til,
at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye familier.
Sagsfremstilling
Helsingør kommune meddelte den 7. september 2011 Lejerbo, at Skema B-ansøgningen var
blevet godkendt.
Den samlede anskaffelsessum var på Skema B-tidspunktet 47.056.000 kr., der skulle
finansieres således:
Støttede lån
Kommunalt grundkapitallån
Beboerindskud
I alt anskaffelsessum
42.821.000
3.294.000
941.000
47.056.000
kr.
kr.
kr.
kr.
Den foreløbige husleje var beregnet til 999 kr. pr. m2 pr. år.
Byggeriet er nu gennemført og Byggeregnskabet er afsluttet. Lejerbo oplyser, at den
samlede anskaffelsessum udgør 47.505.000 kr., svarende til en merudgift på 449.000 kr.
Anskaffelsessummen ligger dermed indenfor det bindende maksimumsbeløb på 47.706.000
kr.
Økonomi/Personaleforhold
Efter § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier
m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der
ikke skal foretages deponering.
Efter § 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
36
realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet
for lånets optagelse.
De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse i anskaffelsessummen på 449.000
kr. fra Skema B til Skema C for Gl. Banegårdsvej er, at der vil ske en forholdsmæssig
forøgelse af den garanti, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille.
Konkret betyder det, at såfremt realkreditinstituttet til sin tid vurderer, at ejendommens
værdi svarer til anskaffelsessummen, så vil garantibeløbet udgøre 100 % - 60 % = 40 % af
47.505.000 kr. = 19.002.600 kr., hvilket er en stigning på 179.600 kr. i forhold til
garantistillelsen på tidspunktet for Skema B-godkendelsen.
Dertil kommer en forøgelse af grundkapitallånet fra 3.294.000 kr. til 3.325.000 kr., dvs. på
31.000 kr.
Den endelige anskaffelsessum i henhold til Skema C er finansieret således:
Skema B
Støttede lån
42.821.000
Kommunalt grundkapitallån
3.294.000
Beboerindskud
941.000
I alt anskaffelsessum
47.056.000
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
kr.
kr.
kr.
kr.
Skema C
43.230.000
3.325.000
950.000
47.505.000
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Skema C godkendes således,
1. at det tidligere stillede garantibeløb øges med 179.000 kr.
2. at det tidligere bevilgede grundkapitallån øges med 31.000 kr.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingerne anbefales.
kr.
kr.
kr.
kr.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
37
12. Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab
(skema C) for tilgængelighedsboliger på Vapnagaard
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
11/11903
Byrådet
Vapnagaard - Tilgængelighedsoliger - Ansøgning - Skema C Byggeregnskab januar 2015.pdf
Indledning/Baggrund
Boliggården er i gang med de sidste faser af et stort renoveringsprojekt på Vapnagaard, som
Helsingør Kommune har givet tilsagn om at ville støtte tilbage i 2007. Renoveringsprojektet
består af tre dele.
Det delprojekt, som denne ansøgning drejer sig om, vedrører ombygningen af en blok med
almene familieboliger til Tilgængelighedsboliger, dvs. boliger egnet for ældre, der ikke skal
bo i en almen ældrebolig.
I forbindelse med at delprojektet med Tilgængelighedsboliger er afsluttet, ansøger
Boliggården om, at Byrådet godkender byggeregnskabet (Skema C) for delprojektet.
Retsgrundlag
Lov om almene boliger
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision, da vedligeholdelsen af de almene boliger
bidrager til, at den samlede boligmasse i kommunen virker attraktiv på potentielle, nye
familier.
Sagsfremstilling
Helsingør Kommune behandler renoverings projekter vedrørende almene boliger gennem
denne proces:



Først giver Byrådet tilsagn til projektet ud fra et skøn over byggeriets omkostninger
(Skema A)
Byrådet skal derefter godkende, hvad byggeriet maksimalt må koste (Skema B) –
beregningen er baseret på licitationsresultatet, og her fastlægger boligorganisationen
også tidsplanen for byggeriet
Til sidst skal Byrådet godkende byggeregnskabet (Skema C).
Det samlede projekt for renovering af Vapnagård blev indledt med Byrådets Skema Agodkendelse af Tilgængelighedsboligerne den 17. december 2007. Renoveringsprojektet
omfatter 3 delprojekter, der er blevet godkendt af Byrådet på hver sit skema A:
1. Byrådet godkendte den 17. december 2007 ombygning af en enkelt boligblok til
seniorboliger (Tilgængelighedsboligerne) med 41.508.000 kr.
2. Byrådet godkendte den 15. december 2008 det oprindelige renoveringsprojekt med
551.000.000 kr.
3. Byrådet godkendte den 20. juni 2011 en udvidelse af renoveringsprojektet med en
række miljøarbejder med 115.000.000 kr.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
38
De 3 delprojekter er således godkendt på skema A niveau med i alt 707.508.000 kr. og de
blev udbudt samlet.
Det samlede projekt på skema B niveau efter licitation var på 816.875.000 kr., dvs. en
forøgelse af det oprindeligt ansøgte Skema A beløb på 109.367.000 kr. Licitationsresultatet
blev forelagt for Landsbyggefonden, som gennemgik omfang og prisudvikling på de enkelte
bygningsdele.
Landsbyggefondens udgangspunkt for medvirken til optagelse af nødvendige driftslån blev
herefter, at der skulle være en samlet plan for boligafdelingen. Alle elementerne i projektet
blev derfor forlods gennemdrøftet med Landsbyggefonden og skal ses som et hele.
På den baggrund godkendte Byrådet Skema B for de 3 delprojekter på sit møde den 30. april
2012 med følgende vedtagelser,
at det samlede resterende renoverings- og ombygningsprojekt efter licitation godkendes
med 755.170.000 kr.
at kommunen vil yde garanti for de resterende arbejder på 755.170.000 kr., idet
Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af de støttede lån på i alt 573.505.000 kr.
at kommunen vil medvirke til en samlet kapitaltilførselsordning med 200.000 kr. i 2013.
at kommunen vil lade lånene til finansiering af renoverings- og ombygningsarbejdet
respekterede nødvendige lån til kollektive råderetsarbejder samt opsætning af solceller, i alt
skønnet til 21 mio.kr., og
at der kan indgives skema B til Landsbyggefonden for alle sager vedrørende den del, der
omfattes af såkaldt støttede lån på i alt 573.505.000 kr.
Særligt vedrørende delprojektet ombygning til Tilgængelighedsboliger
Det oprindelige projekt indebar en ombygning af 26 lejligheder i stueetage, 1. og 2. sal til 30
seniorboliger, dvs. ældreegnede boliger, der ikke er egentlige ældreboliger. Den godkendte
anskaffelsessum for delprojektet efter Skema A-godkendelsen var på 41.508.000 kr.
Da det under projekteringen også viste sig muligt at skabe elevatoradgang til 3. sal,
ønskede Boliggården at omdanne samtlige 34 familieboliger i boligblokken til 33
seniorboliger samt et fællesrum, hvilket medførte en merudgift på 7.125.000 kr. i forhold til
Skema A godkendelsen.
Merudgiften blev godkendt af Byrådet den 30. april 2012 som en del af Skema B
godkendelsen.
Boliggården har den 14. januar 2015 fremsendt en ansøgning om, at Helsingør Kommune
godkender byggeregnskabet (Skema C) for delprojektet med en samlet anlægssum på i alt
49.164.000 kr., hvilket er en merudgift på 531.000 kr. i forhold til Skema B-godkendelsen,
der lød på 48.633.000 kr.
Overskridelsen er altovervejende opstået, fordi Boligafdelingen har haft et tab på manglende
huslejeindbetalinger, da blokken stod tom i en periode forud for renoveringen.
Skema A
Skema B
Skema C
Støttede lån (x 1.000 kr.)
41.508
48.633
49.164
Ustøttede lån
0
0
0
I alt (x 1.000 kr.)
41.508
48.633
49.164
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
39
De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse på 531.000 kr. fra Skema B til
Skema C for Tilgængelighedsboligerne er, at der vil ske en forholdsmæssig forøgelse af de
endelige realkreditlån, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille garanti for.
Konkret forventes garantistillelsen i alt for Tilgængelighedsboligerne at andrage 19.665.600
kr., hvilket er en stigning på 212.400 kr. i forhold til garantistillelsen på tidspunktet for
Skema B-godkendelsen.
Økonomi/Personaleforhold
Efter § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier
m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der
ikke skal foretages deponering.
Efter § 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af
realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet
for lånets optagelse.
De økonomiske konsekvenser af at godkende en forøgelse på 531.000 kr. fra Skema B til
Skema C for Tilgængelighedsboligerne er således, at der vil ske en forholdsmæssig forøgelse
af de endelige realkreditlån, som Helsingør Kommune har givet tilsagn om at stille garanti
for.
Konkret betyder det, at den allerede stillede garanti øges med 212.400 kr. i forhold til
tidspunktet for Skema B-godkendelsen.
Byggeregnskaberne for de sidste to delprojekter er endnu ikke afsluttet. Der kommer derfor
to yderligere Skema C ansøgninger i den samlede sag. Først når disse ansøgninger er
modtaget, kan det beregnes, hvor meget Helsingør Kommunes samlede garantiforpligtelse
til de tre projekter vil blive forøget med i forhold til det godkendte Skema B, hvor Byrådet
besluttede at yde garanti for de samlede arbejder på 755.170.000 kr., idet
Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af de støttede lån på i alt 573.505.000 kr.
Kommunikation/Høring
Der skal ikke foretages høring i sagen.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at den allerede stillede garanti øges med 212.400 kr. i forhold til tidspunktet for
Skema B-godkendelsen.
2. at det af Boliggården fremsendte byggeregnskab (Skema C) for delprojektet
”Tilgængelighedsboliger” på Vapnagaard godkendes
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingerne anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
40
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
41
13. Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/3256
Byrådet
BILAG bygninger.pdf
BILAG evt nedrivning af bygning 11 økonomi.pdf
Indledning/Baggrund
Byrådet besluttede den 27-01-2015 at afvente en godkendt Lokalplan. Center for Økonomi
og Ejendomme foreslår byggearbejder på tag og facader på de eksisterende bygninger
godkendt. Dagsordnen orienterer endvidere om status på nødvendige og igangsatte
arbejder.
Retsgrundlag
Planloven, Byggeloven samt Bygningsreglement 08, 10, 15 og 20, AB92
(Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomheder) og
ABR89 (Almindelige betingelser for teknisk rådgivning).
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at være Nordsjællands mest attraktive
bosætningskommune med særlig fokus på familier.
Sagsfremstilling
1. Omfang
De eksisterende bygninger er vist og nummereret på vedhæftede bygningsoversigt.
2. Arbejder
Klimaskærmen på de eksisterende skolebygninger er gennemgået i 2010 af Niras og i 2012
af Creo Arkitekter. Ifølge begge rapporter er bygningerne slidte. Rapporterne anbefaler
følgende arbejder udført:




tag på bygning 3 udskiftes – indeholder asbest
tag på bygning 4 og 6 repareres
facader på bygning 3, 4, 6, 7, 8 og 9 repareres
vinduer på bygning 3, 4, 6, 9 og 10 udskiftes
3. Forudsætninger
Arbejdet forudsætter at følgende opfyldes:





at de i Niras og Creos rapporter anbefalede arbejder danner grundlag
at uforudsete arbejder, herunder solafskærmning og loftisolering på bygning 3 kun
medtages i det omfang at det samlede økonomiske estimat ikke overskrides
at arbejdet udbydes i Hovedentreprise
at arbejdet udføres i samarbejde med brugerne
at bygning 2 og 5 ikke medtages da en særlig miljømæssig behandling kræves

at myndigheder giver de fornødne tilladelser, herunder at de eksisterende
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
42
bevaringsværdige bygninger renoveres i henhold til myndighedskravene i BR08

at der benyttes let facadestillads
4. Afledt drift
Besparelsen ved udskiftning af vinduer er ikke beregnet. Der forventes en efterfølgende
besparelse på varmeudgiften.
5. Rådgivning
Arbejderne er af en sådan art og størrelse, at de kræver særlige rådgivnings-kompetencer
der udbydes i EU-udbud. Rådgivningen består af flere typer: bygherre-, total-, byggeledelse
og 3.parts kontrol. Kuben er Helsingør Kommunes bygherrerådgiver på Skolen i Bymidten og
udfører følgende rådgivningsydelser:






udbud af arbejdet i prækvalifikation
indhentning af tilbud fra mulige rådgivere
valg af rådgiver, projekt
valg af rådgiver, byggeledelse
rådgivning vedrørende EU-udbud
valg af udbudsform
Den udvalgte rådgiver udfører følgende særlige rådgivningsydelser:






registrering af bygninger og arbejder
udarbejder projektforslag
udarbejder hovedprojekt
udbud af arbejdet i prækvalifikation
indhentning af tilbud fra mulige entreprenører
valg af entreprenører
Desuden udbydes følgende særlige rådgivningsydelser:


3.die parts kontrol af projekt
byggeledelse
6. Tidsplan
Forventet
Indledende
rådgivning
Valg af
rådgivere
Projektering
Valg af
entreprenør
Udførelse
Drift
7. Igangsatte arbejder
2015
2016
2017
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
43
Som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse den 14. juli 2014 er følgende arbejder
igangsat:






Helsingør Kommune overtog ansvaret for byggepladsen – har tilkøbt jævnligt tilsyn
med skiltning og byggepladshegn ved Kampfeldtgrund og bibliotek
Hegn ved Kampfeldtgrund og bibliotek - flyttes således at fortov friholdes.
Vinterforanstaltninger – har tilkøbt opklodsning, værn og vintersikring af resterne af
det nedrevne bibliotek
Der pågår drøftelser med Codan forsikring om forlængelse af den indgåede police
som følge af tidsfristforlængelsen. Tidsfristforlængelsen er efter forhandling
udgiftsneutral for Helsingør Kommune. Dækningen forhandles.
Arbejder der udbydes og udføres indtil byggefasen genoptages forsikres derfor på
normal vis og er ikke indeholdt i Codans ydelse.
Flytning af IT-knudepunkt - Udbud, tilbud og udførelse varetages af IT-support.
Arbejdet forventes afsluttet i april måned
8. Mulig nedrivning af bygning 11
Omkostninger ved at bevare resterne af det gamle bibliotek kontra at nedrive er de samme
efter 1,5 år. Herefter øges de økonomiske fordele ved at nedrive resterne af det gamle
bibliotek. Jo flere år jo større fordel. En nedrivning giver følgende fordele:
·
at en ny kloak reducerer fremtidige driftsudgifter
·
at bygherreansvar reduceres (forsikring)
·
at tidsfristforlængelse som følge af manglende Lokalplan elimineres
·
at materiale forringelsen af de eksisterende konstruktioner elimineres
En nedrivning giver følgende meromkostninger:



om projektering
ny kloak
forsyningsledninger
De økonomiske konsekvenser er vist i vedhæftede bilag.
Økonomi/Personaleforhold
Tabel. Oversigt over kompenserende arbejder
Alle beløb i 1.000 kr. uden moms
Bygning Vinduer Facade
Tag
3
1.170
2.200 1.530
Asbest/råd
2.000
4
1.350
600
700
6
1.650
850
60
7
50
200
8
100
200
9
500
1.500
10
120
I alt
Indeksregulering
121
134 16.292
Uforudsete 20
16.292
%
SUM
4.900
2.000
2.650
2.560
250
300
2.000
120
14.780
1.512
3.258
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Rådgiver 15 %
EU-udbud
19.551
Side
44
2.933
2.517
25.000
Anlæg
1.000 kr.
Tillægsbevilling og korrektion til vedtaget Budget
2015
2016
-5.000 -20.000
Budgetområde
PSP element
825 - Ejendomme og
XABygningsforbedring/anlæg 0000811008
SIB 1. etape
825 - Ejendomme og
XABygningsforbedring/anlæg 0000811074
SIB 2.,3. og 4. etape
Tillægsbevilling i alt
(Nettovirkning på
kassebeholdning)
Opstart/ Ikrafttrædelse, den
2017
0
5.000
15.000
5.000
0
0
0
1.4.2015
De 25.000.000 kr. forventes brugt i følgende budgetår, som fremgår herunder.
Budgetår i
1.000 kr.
Periodisering af
budgetbeløbet
2015
2016
2017
5.000
15.000
5.000
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
1. at arbejder på 25.000.000 kr. til klimaskærm igangsættes og bygning 11 nedrives.
Begge finansieres af allerede vedtaget budget på anlægsprojekt Skolen i Bymidten
etape 1, Budgetområdet 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer/anlæg,
2. at 25.000.000 kr. flyttes fra anlægsprojekt Skolen i Bymidten etape 1 til
anlægsprojekt Skolen i Bymidten etape 2-4. Begge ligger inden for Budgetområdet
825 Ejendomme og Bygningsforbedringer/anlæg,
3. at 5.000.000 kr. i 2015 frigives.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm
Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg
Donkin (F) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingerne.
Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingerne.
Økonomiudvalget anmodede om, at der udarbejdes et notat over beregnede udgifter til
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
etablering af parkeringsplads på Kampfeldtgrunden.
Side
45
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
46
14. Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4863
Byrådet
Bilag 1 - Anlægsplan 2015-2023.pdf
Bilag 2 - Projektbeskrivelser.pdf
Indledning/Baggrund
Udskydelsen af Skolen i Bymidten betyder, at anlægsmidler flyttes fra anvendelse i 2015 og
2016 til 2017 og 2018. Såfremt der ikke foretages kompenserende handlinger vil
konsekvensen af dette være, at kommunen i 2015 og 2016 vil bruge færre midler end den
afsatte anlægsramme på årligt 160 mio. kr., mens kommunen vil anvende flere i 2017 og
2018. På den baggrund foreslår administrationen en række tiltag til at fremrykke
anlægsprojekter til 2015 samt nye anlægsforslag til 2015. Det frie rum til anlæg i 2016 vil
indgå i forhandlingerne til budget 2016.
Denne dagsorden omfatter både forslag til fremrykning, forslag til afholdelse af en række
uundgåelige merudgifter på eksisterende anlægsprojekter samt nye anlægsforslag.
Dagsordenen skal ses i sammenhæng med de forelagte indstillinger om Skolen i Bymidten,
hvor der er forelagt to dagsordener:


Status
Kompenserende arbejder
Retsgrundlag
Styrelseslovens bestemmelser om kommunens økonomi
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Anlægsrammen for 2015 til 2023 er periodiseret, således at alle projekter er gennemgået i
forhold til forventning om, hvornår udgifterne falder. For nogle af disse projekter forventes
udgifterne henover årene at blive fordelt på en anden måde end først antaget. I bilag 1:
Anlægsplan 2015-2023 er disse ændringer i periodiseringen markeret med gult.
Dernæst foreslås en række budgetneutrale fremrykninger af anlægsprojekter. Nogle af
fremrykninger betyder, at projekterne bliver færdige tidligere, mens andre i højere grad er
en periodisering af, hvordan midlerne falder henover perioden. I bilag 1 er disse
fremrykkede anlægsprojekter markeret med grønt.
En række af de eksisterende anlægsprojekter medfører ekstraudgifter, som vurderes at
være uundgåelige. Disse er bilag 1 markeret med rødt.
1. Fremrykkede anlægsprojekter
1.1 Skolen i Bymidten
Fremstillet i særskilt dagsorden.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
47
1.2 Energioptimering
Indsatsen fremrykkes til tidligere i forhold til forudsætningen for forløbet i anlægsbudgettet
2015-2018.
1.3 Ny Idrætshal i Espergærde
Fremrykkes med henblik på at få tilvejebragt tidssvarende idrætsfaciliteter hurtigere end
fastlagt i budgettet for 2015-2018. Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større
del af projektet gennemføres i 2016 og afsluttes efter sommerferien 2017.
1.4 Teglhuset
Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større del af projektet gennemføres i 2016
med henblik på indflytning primo 2017.
1.5 Nyt plejehjem i Hornbæk
Der ændres i fordelingen i budgetrammen så en større del af projektet gennemføres i 2016
og projektet afsluttes i 2018.
Beskrivelse
(1.000 kr.)
Energioptimering
Ny Idrætshal i Espergærde
Teglhuset
Nyt Plejehjem i Hornbæk
I alt
Tillægsbevilling i alt
(Nettovirkning på
kassebeholdning)
2015
2016
2017
2018
23.300
26.661
0
0
NEJ
500
21.000
18.000
0
JA
1.745
17.000
1.968
0
JA
0
20.000
26.000
20.000
JA
25.545
84.661
0
0
Afledt
drift
45.968 20.000
0
0
2. Uundgåelige anlægsudgifter
2.1 Strandpromenade i Hornbæk
Til etablering af p-pladser og for at højne det æstetiske udtryk vedrørende belægning og
udformning, således at det passer til det maritime miljø i Hornbæk, og også for at sikre en
holdbar og driftseffektiv løsning, ønskes der yderligere 1,5 mio. kr. til projektets
gennemførelse.
2.2 Udvidelse af Hellebæk tandklinik og nedlæggelse af Hornbæk Tandklinik
Helsingør Kommunes Tandpleje har ønsket at udvide Hellebæk Tandklinik med én ekstra
klinikstol samt at lukke Hornbæk Tandklinik ned. I den oprindelige sag var ikke medregnet
udgifter til nyindretning af lokalerne som ønskes anvendt af Hornbæk Skole til faglokaler for
billedkunst (2,035 mio. kr. i 2015).
2.3 Tag på Rådhuset, Stengade 59
Den bevilligede ramme er ikke tilstrækkelig til hele tagrenoveringen. Med henblik på en
samlet renovering af pinakler og tag søges hermed om yderligere midler. Herved kan taget
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
48
over Stengade 59 som helhed udskiftes inkl. nye ovenlysvinduer og ekstraisolering af
tagfladen (4,0 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016).
2.4 Tag på Rådhuset, Stengade 61
Efter afsluttede nedrivningsarbejder, i forbindelse med nuværende entreprise med indretning
af aktivitetsbaserede arbejdspladser, har det vist sig, at tegltagets og undertagets tilstand er
væsentlig dårligere end først antaget og en fuldstændig tagudskiftning er nødvendig for at
sikre bygningen mod vandindtrængning (1,7 mio. kr. i 2015).
2.5 Flytning af IT-knudepunkt
I forbindelse med nedrivningsarbejder på Skolen i Bymidten ligger nuværende ITknudepunkt blottet. Dette skal derfor flyttes for at sikre fortsat sikker IT-drift (1,2 mio. kr. i
2015).
2.6 Hornbæk daginstitution korrektion til budget
Korrektion til anlægsprojektet som ikke blev besluttet på budgetforhandlingerne i 2014.
Budgettet er ved en fejl blevet nedskrevet. (1,0 mio. kr. i 2016).
2.7 PCB/skimmelsvamp undersøgelse
Den eksisterende pulje til håndtering af sager med PCB og skimmelsvamp er på nuværende
tidspunkt allerede disponeret med vinduesrenovering på 10. Klasseskolen (PCB) og
gulvrenovering i Børnehuset Troldehøj (skimmelsvamp). Der søges derfor om yderligere
midler til puljen til at kunne håndtere andre sager henover året (1,0 mio. kr. i 2015).
2.8 Helsingør Svømmehal, udledning af spildevand
Center for Teknik, Miljø og Klima har stillet krav om, at den nuværende udledning af
spildevand fra returskylning af filtre til sø skal erstattes af udledning til kloaknettet. Dette
skyldes, at spildevandet har væsentlig forhøjede værdier af trichlormethan (kloroform) i
forhold til tilladte grænseværdier, jf. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder
og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25.
august 2010.
Tillægsbevillinger og korrektioner til eksisterende projekter:
Beskrivelse
(1.000 kr.)
2015
2016
2017
2018
Afledt
drift
Hornbæk Strandpromenade
1.500
0
0
0
NEJ
Udvidelse af Hellebæk tandklinik,
nedlæggelse af Hornbæk Tandklinik
2.035
0
0
0
NEJ
Tag på Rådhuset, Stengade 59
4.000
500
0
0
NEJ
Tag på Rådhuset, Stengade 61
SIB 1. Etape flytning af IT –
knudepunkt
Hornbæk daginstitution korrektion til
budget
1.700
0
0
0
NEJ
1.200
0
0
0
NEJ
PCB/Skimmelsvamp undersøgelse
1.000
0
0
NEJ
1.000
0
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Helsingør Svømmehal – udledning af
spildevand
I alt
Side
49
600
12.035
1.500
0
0
3. Nye anlægsforslag
Efter indregning af ovenstående fremrykninger og uundgåelige merudgifter er der samlet set
27.475.000 kr. til prioritering af nye anlægsprojekter i 2015. Til prioritering i 2015
fremlægges nedenstående forslag. Disse anlægsforslag er forslag, som vil helt eller delvist
kunne realiseres i 2015. Anlægsforslag som først kan igangsættes i 2016 vil først indgå i
forhandlingerne til budget 2016. Beskrivelserne af anlægsforslagene fremgår af bilag 2.
Nye anlægsforslag:
Beskrivelse
(1.000 kr.)
2015
2016
2017
2018
Afledt
drift
1. Værftshallerne eventklare +
ekstra parkeringspladser ved værftet
1.520
0
0
0
NEJ
2. Espergærde Bypark
1.500
1.500
0
0
JA
3. Multiparken p-plads
600
700
0
0
JA
4. Trådløst net på daginstitutioner
5. Trådløst net på skolerne, ny
hardware
3.668
0
0
0
JA
6.581
0
0
0
JA
6. Bærbare enheder til alle elever
7. Personalecomputere til
pædagoger, der underviser i
skolerne
18.639
0
0
0
JA
1.813
0
0
0
JA
34.321
2.200
0
0
-34.321
-2.200
0
0
I alt
Tillægsbevilling i alt
(Nettovirkning på
kassebeholdning)
Vedrørende pkt. 4. – 7. skal der i budgetvedtagelsen fremadrettet tages højde for,
afsætning af midler til genanskaffelse af hardware til det trådløse netværk og computere til
elever og personale.
Økonomi/Personaleforhold
Der henvises til bilag 1: Anlægsplan 2015-2023 med korrektioner efter udsættelse af Skolen
i Bymidten med anlægsforslag, hvor:



Anlægsprojekter markeret med grønt er fremrykkede anlægsprojekter
Anlægsprojekter markeret med rødt er igangværende projekter med uundgåelige
merudgifter til anlægsprojektets endelige gennemførelse
Anlægsprojekter markeret med gult er anlægsprojekter med ændret eller forsinket
tidsplan
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
50
1. at de fremrykkede anlægsprojekter godkendes, og beløbene frigives.
2. at der gives anlægsbevilling til de uundgåelige anlægsudgifter, og at beløbene
frigives.
3. at der besluttes, hvilke nye anlægsforslag, der godkendes, og at beløbene
vedrørende de besluttede anlægsforslag frigives.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Ad 1-2: Indstillingerne anbefales.
Ad 3: Johannes Hecht-Nielsen (V) stillede forslag om at undersøge mulighederne for at
genbruge notebooks i de mindre klasser, således at der sker en glidende indfasning af nye
tablets.
Økonomiudvalget anbefaler forslaget.
Økonomiudvalget anbefaler således indstillingen med ovennævnte ændring.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
51
15. Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/5032
Byrådet
1. Januar - februar 2015.pdf
Indledning/Baggrund
Økonomisk Nyhedsbrev for januar – februar 2015 indeholder 1 indstilling vedrørende et
ønske om at omplacere budgettet til styrket rehabilitering af kræftpatienter.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Økonomisk Nyhedsbrev for januar - februar 2015 indeholder fremstillinger af kommunens
aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder:








Hovedoversigt over budget og forbrug.
Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet.
Demografisk udvikling i Helsingør Kommune.
Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder.
Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil
hørende beskrivelse af udviklingen.
Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og
sygefravær fordelt på centerniveau (opdeling på områdeniveau vil indgå fra næste
udgave af nyhedsbrevet)
Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune.
Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg.
Alle opgørelser er pr. 28. februar 2015 med mindre andet er nævnt.
De hidtidige opgørelser af boligsikring, boligydelse og førtidspensionister udgår fra
nyhedsbrevet. Dette skyldes at, siden disse områder overgik til Udbetaling Danmark pr. 1.
april 2013, har kommunen ikke modtaget tal for antallet af modtagere af disse ydelser.
Skulle vi igen begynde at modtage disse tal, tages graferne naturligvis med i nyhedsbrevet
igen.
Fraværsopgørelsen er udvidet efter ønske.
Indstilling 1
I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2015-2018, indgik styrket rehabilitering af
kræftpatienter med 383.000 kr. på budgetområde 619 – Ældre og Omsorg.
Budgettet på 383.000 kr. til styrket rehabilitering af kræftpatienter i budget 2015, ønskes
budgetomplaceret fra Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, under budgetområde
619 - Ældre og Omsorg til Patientrettet Sundhedsfremme under budget 621 – Sundhed.
Til budget 2016 – 2019 vil der blive udarbejdet en teknisk driftskorrektion.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
52
Økonomi/Personaleforhold
Tillægsbevillingsoversigt
Korrektione
r til budget
Kr.
Budgetområde
PSP/omkostnings
-sted
621 – Sundhed
1402060000
383.000
XG-000011004800003
-383.000
619 – Omsorg og Ældre
Tillægsbevilling
(nettopåvirkning af kassebeholdning)
I alt
2015
0
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
at der gives en positiv tillægsbevilling på 383.000 kr. til budgetområde 621 – Sundhed
under Center for Sundhed og Omsorg, og at der samtidig gives en negativ tillægsbevilling på
383.000 kr. til budgetområde 619 – Omsorg og Ældre under Center for Sundhed og Omsorg.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
53
16. Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning
Helsingør
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4896
Byrådet
Låneforslag-201543668-F
Låneforslag-201543667-F
Låneforslag-201543666-F
Låneforslag-201543665-F
Ansøgning fra Forsyning Helsingør om lånegaranti til brug for
låneoptagelse hos KommuneKredit - FH Varme - Låneberettigede
investeringer
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos
KommuneKredit - FH Vand - Låneberettigede investeringer
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos
KommuneKredit - FH Elnet - Låneberettigede investeringer
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos
KommuneKredit - FH Affald - Låneberettigede investeringer
Indledning/Baggrund
Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Affald A/S,
Forsyning Helsingør Elnet A/S ansøger Helsingør Kommune om lånegaranti til brug for
optagelse af lån hos KommuneKredit til finansiering af anlægsinvesteringer foretaget i 2014.
Retsgrundlag
Lånebekendtgørelsen
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Service A/S, Forsyning
Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Affald A/S og Forsyning Helsingør Elnet A/S, samt
bestyrelsen for Helsingør Vand A/S op Spildevand A/S har godkendt, at selskabet ansøger
Helsingør Kommune om en lånegaranti til brug for optagelse af lån hos KommuneKredit til
finansiering af anlægsinvesteringer foretaget i 2014. I overensstemmelse med pkt. 6 i
hovedaftalen mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune er dokumentation og bilag
vedlagt.
Direktionen har sammen med selskabets revisor PWC opgjort investeringerne og vurderet,
at der er Lånebehov i Forsyning Helsingør på nedenstående beløb. Helsingør Kommune
ansøges hermed om lånegaranti på i alt 49,8 mio. kr. fordelt på:




8,8 mio. kr. til Forsyning Helsingør Elnet A/S
25,0 mio. kr. til Forsyning Helsingør Varme A/S
5,0 mio. kr. til Forsyning Helsingør Affald A/S
11,0 mio. kr. Forsyning Helsingør Vand A/S
Der er i lighed med tidligere år tale om låneberettigede investeringer, som Helsingør
Kommune ifølge lånebekendtgørelsen kan stille lånegaranti for, hvilket selskabets revisor har
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
54
berigtiget i vedlagte erklæring. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at beløbet ikke
vil belaste kommunens låneramme.
Forsyning Helsingør har med henblik på låneoptagelse indhentet vedlagte tilbud på lån fra
KommuneKredit, da den konkrete låneoptagelse og udstedelse af gældsbrev først kan ske,
når der foreligger en lånegaranti fra Helsingør Kommune.
Forsyning Helsingør har anmodet om, at sagen behandles på Økonomiudvalgets møde den
16. marts 2015 og på Byrådets møde den 23. marts 2015, således at den kommunale
lånegaranti kan fremsendes og lånet endelig optages hos KommuneKredit inden 31. marts
2015.
Økonomi/Personaleforhold
Jf. Sagsfremstillingen.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
1.
2.
3.
4.
at
at
at
at
der
der
der
der
stilles
stilles
stilles
stilles
lånegaranti
lånegaranti
lånegaranti
lånegaranti
til
til
til
til
Forsyning
Forsyning
Forsyning
Forsyning
Helsingør
Helsingør
Helsingør
Helsingør
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingerne anbefales.
Elnet A/S på 8,8 mio. kr.
Varme A/S på 25,0 mio. kr.
Affald A/S på 5,0 mio. kr.
Vand A/S på 11,0 mio. kr.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
55
17. Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/2590
Økonomiudvalget
Havnepromenade Etape 3 inkl. Beddingsplads.pdf
Detalje ved passage af Midtermole - flagbastion.pdf
Indledning/Baggrund
I forbindelse med renoveringen af Nordhavnen forelægges detailplanlægningen for Etape 3 –
Søndre Inderhavn.
Retsgrundlag
Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune § 12, 6
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Helsingør Kommunes strategi om at tiltrække flere familier, turister og
besøgende.
Sagsfremstilling
Detailplanlægningen af Etape 3 – Søndre Inderhavn
Etape 3 omfatter følgende:




Videreføring af havnepromenaden fra bro 12 til bro 15.
Oprensning/uddybning af Søndre Inderhavn.
Indretning af den gamle beddingsplads.
Etablering af Vandlaboratorium ved bro 12/13. (godkendt i ØK den 8.12.14)
Projektet forventes at gå i udbud i maj 2015 som fagentreprise, med igangsættelse
1.10.2015 og forventet afslutning i april 2016.
Følgende bilag vedhæftes:
Havnepromenaden etape 3 – inkl. Beddingsplads.
Detalje ved passage af Midtermole – Flagbastion.
Økonomi/Personaleforhold
Ved budgetforhandlingerne i 2013 blev der afsat 33 mio. kr. til gennemførelsen i årene
2014, 2015 og 2016. Indtil dato er der anvendt 15 mio. kr. til gennemførelsen af etape 2
Nordre Inderhavn.
Det forventes at den samlede renoveringsplan holdes inden for det bevilgede beløb. Det er
dog endnu ikke endeligt afklaret, hvor store ekstraomkostninger fjernelsen af forurenet
bundsediment i Søndre Inderhavn kan medføre.
Når projekterne er færdige, vil der foreligge endeligt byggeregnskab til godkendelse.
Kommunikation/Høring
Der kommunikeres ad hoc med Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur,
Idræt og Byudvikling.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Indstilling
Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,
at detailprojekteringen godkendes.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen blev godkendt.
Side
56
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
57
18. Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4563
Byrådet
Bilag 1 Tegninger ombygning 19.02.2015.pdf
Indledning/Baggrund
Den 25. august 2014 gav Byrådet politisk mandat til, at der kunne arbejdes med at belyse
mulighederne for et fælles sundhedshus med regionen på Esrumvej 145.
I januar 2015 besluttede Byrådet at nedsætte en politisk baggrundsgruppe, der kunne drøfte
og kvalificere indstillingerne til Økonomiudvalg og Byråd vedrørende sundhedshuset og
hermed sikre fremdrift.
På et møde i den politiske baggrundsgruppe den 26. februar 2015 blev de byggetekniske og
økonomiske muligheder for at ombygge eller bygge nyt på Esrumvej 145 belyst og drøftet.
Skitser af hvordan et administrations- og sundhedshus eller et sundhedshus kunne se ud i
de eksisterende bygninger blev præsenteret. Disse er vedlagt i bilag 1: Tegninger
ombygning 19.02.2015.
Indstillingen rummer den politiske baggrundsgruppes anbefaling til at afgrænse det videre
arbejde.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Vision for Fælles Sundhedshuse, Region Hovedstaden, 21. februar 2014.
Sagsfremstilling
1. Baggrund for valg af placering til et fælles sundhedshus
Regionsrådet besluttede i 2012 at etablere et sundhedshus i Helsingør for at sikre borgerne i
regionens nordlige område et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital. Dette
sundhedshus åbnede i Murergade i 2013.
På Byrådets møde i januar 2013 blev det besluttet, at Helsingør Kommune skulle indbyde
Region Hovedstaden/Regionsrådet til et intensiveret samarbejde om et fremtidigt fælles
sundhedshus i Helsingør. I konstitueringsaftalen for 2014-2018 tilkendegav Regionsrådet, at
Region Hovedstaden var villig til at flytte fra Murergade til en anden adresse og etablere et
fælles sundhedshus med kommunen til gavn for mere sammenhængende forløb for
borgerne, faglig synergi, større effektivitet, mulighed for at udnytte fællesarealer og
mulighed for at tilbyde flere regionale tilbud end i Murergade.
En tværsektoriel styregruppe med deltagere fra bl.a. Helsingør Kommune, Regionen,
Nordsjællands Hospital og PLO har udarbejdet et modelprojekt og en vision som et afsæt for
et fælles sundhedshus. Byrådet godkendte materialet den 24. marts 2014 og visionen har
siden fungeret som en ramme for afklaring af indhold i et fælles hus.
Byrådet godkendte den 24. november 2014 en indstilling vedrørende kommunalt indhold i
sundhedshuset. Nogle af funktionerne var der behov for at undersøge nærmere. Dette
arbejde pågår og afventer bl.a. en beslutning om, hvorvidt administrationen skal flytte med
til en placering på Esrumvej. På baggrund af Byrådets beslutning blev der anslået et
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
58
arealbehov for kommunale funktioner i sundhedshuset på ca. 14.000 m2.
Regionen har tilkendegivet, at en placering af et fælles sundhedshus på Esrumvej 145 er
velegnet idet Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende i naboejendommen. Regionen
har også tilkendegivet at en placering på Nørrevej i Snekkersten, hvor det nuværende
Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter ligger, er en mulighed.
Placering af et sundhedshus på Nørrevej i Snekkersten, hvor Helsingør Rehabiliterings- og
træningscenter ligger, blev drøftet som en mulighed på budgetseminaret i 2014.
2. Status på afklaring af placering
Der er udarbejdet en byggeteknisk og økonomisk analyse af anvendelsesmulighederne af
bygninger og grund på Esrumvej 145. I forbindelse med drøftelserne om etablering af et
sundhedshus, er det blevet foreslået at undersøge mulighederne for at samle de
administrative funktioner på Esrumvej. Følgende er blevet belyst:




Ombygning af eksisterende bygninger til et sundhedshus
Ombygning af eksisterende bygninger til sundhedshus og administrationsbygning
Nybyggeri af et sundhedshus på grunden
Nybyggeri af et sundhedshus og en administrationsbygning på grunden
Analysen har taget udgangspunkt i et arealbehov til et sundhedshus, der indeholder plads til
kommunale og regionale funktioner samt et areal til praktiserende læger og evt.
speciallæger. Areal til administrationen er anslået ud fra et nuværende pladsbehov. Når det
er besluttet, hvilken løsning, der skal arbejdes videre med og der er sket en afklaring af det
sidste indhold, bliver der udarbejdet en arkitektonisk plan, der bl.a. beskriver udnyttelse af
fællesarealer. Pladsbehovet forventes i den anledning at blive nedjusteret.
Analysen blev fremlagt for den politiske baggrundsgruppe den 26. februar 2015.
3. Anbefaling til det videre arbejde fra den politiske baggrundsgruppe
Efter drøftelser i den politiske baggrundsgruppe anbefalede gruppen, at administrationen
indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at der arbejdes videre med tre scenarier:
1. Hele administrationen og sundhedshuset samles i ombyggede lokaler på Esrumvej
145
2. Der etableres et fælles sundhedshus i Snekkersten, med samme regionale indhold
som i det nuværende sundhedshus i Murergade og med et minimum af kommunale
sundhedsopgaver, herunder etablering af i alt 75 døgnforløbspladser
3. Der regnes på en minimumsløsning: Renovering af Helsingør Rehabiliterings- og
træningscenter, etablering af i alt 75 døgnforløbspladser og regionen beholder
nuværende funktioner i Murergade
Scenarie 2 og 3 indfrier ikke den fælles vision for sundhedshuset.
4. Tidsplan
Den politiske baggrundsgruppe drøfter medio april finansiel model og ejerform.
Det forventes, at der kan ske en samlet præsentation på strategiseminaret den 16. april
2015.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
59
Økonomi/Personaleforhold
Sagens betydning for økonomi og personaleforhold vil blive nærmere belyst, når de valgte
scenarier er foldet ud i forhold til finansieringsmodel og ejerform.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til høring.
Indstilling
Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
at Byrådet giver administrationen mandat til at arbejde videre med de tre scenarier, som
den politiske baggrundsgruppe har peget på.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
60
19. Revideret tidsplan for ny erhvervs- og vækstpolitik
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/21117
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Den oprindelige tidsplan for udarbejdelse af erhvervs- og vækstpolitikken var stram, hvorfor
det i nærværende dagsordenspunkt anbefales, at politikken først endeligt godkendes af
byrådet i august i stedet for ultimo juni.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Erhvervs- og Vækstpolitikken, og Visionen for Helsingør Kommune,
hvor kommunen skal være kendt som: ”En kommune med gode vilkår for at drive
virksomhed”.
Sagsfremstilling
Det anbefales at revidere tidsplanen for vedtagelsen af erhvervs- og vækstpolitikken for at
sikre en god inddragelse af Vækstudvalget (§17, stk. 4), som blev konstitueret den 5. marts
2015 og sikre muligheden for at indarbejde anbefalingerne fra HH-klyngeanalysen.
Endvidere vil den reviderede tidsplan understøtte at der kan ske en bedre koordinering og
sammenhæng mellem erhvervs- og vækstpolitikken og planstrategien.
Forslag til revideret tidsplan:
Dato
5. marts
9. april
Medio april
18. maj
Hvem/Udvalg
Vækstudvalget
Vækstudvalget
Styregruppe
Økonomiudvalget
22. maj – 1. juli
(5 uger)
24. august
31. august
Høring
Økonomiudvalget
Byrådet
Proces
Konstituering
Drøftelse af udkast til politik
Drøftelse af udkast til politik
Godkendelse af udkast til politik
til høring
Godkendelse af politik
Godkendelse af politik
Økonomi/Personaleforhold
Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring
Forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik vil være i ekstern høring i 5 uger.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at den reviderede tidsplan godkendes.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen blev godkendt.
Side
61
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
62
20. Udbud af projekt: Sammenhængende borgerforløb
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/3107
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015-2018 at igangsætte et projekt, der skal:
”…reducere antallet af dobbeltindsatser og dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling.
Projekt skal belyse mulighederne for at gå fra fokus på aktivitet til fokus på effekt og
dermed øge borgernes egenomsorgsevne og livskvalitet. Det vil betyde, at de enkelte centre
skal arbejde mere sammen om ydelserne. Analysen skal ligge færdig til næste års
budgetarbejde” (Kilde: Faktaark vedr. budget 2015).
Nærværende sag vedrører et oplæg til en indholdsbeskrivelse for et kommende udbud vedr.
et sådan projekt, her betegnet ”Sammenhængende borgerforløb”.
Retsgrundlag
Intet at bemærke.
Relation til vision og tværgående politikker
Projektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet
for borgerne.
Projektet understøtter endvidere fokusområdet ”Vi er én kommune” i Koncernledelsens
strategikort, herunder ”Vi samarbejder på tværs af centre for at skabe effektive,
sammenhængende borgerforløb, og vi forpligter os til gensidigt at levere ressourcer til
tværgående opgaveløsning”.
Endelig understøtter projektet Økonomisk politik for Helsingør Kommune, herunder ”Princip
for effektiviseringer: Tilvejebringelse af råderum i budgettet som følge af
effektiviseringstiltag, der sikrer samme service for færre midler”.
Sagsfremstilling
1. Baggrund
Gruppen af særligt udfordrede og meget indsatskrævende borgere er i stigning. Allerede i
dag udgør ca. 1 % af de særligt udfordrede og mest indsatskrævende borgere ca. 30% af
de kommunale budgetter. De særligt udfordrede borgere har ofte komplekse udfordringer og
modtager forskellige typer af indsatser og ydelser fra det offentlige.
Med den nuværende organisering kan behovet for mange forskellige typer af indsatser
betyde overlap og utilstrækkelig koordination mellem de forskellige indsatser og ydelser. Det
kan skabe usammenhængende borgerforløb for den enkelte borger samtidig med, at det
unødigt øger omkostningerne for kommunen.
Ved at fokusere på det særligt udfordrede segment af borgere – og bestemmelsen af
effektfulde indsatser for dette segment – opnås et væsentligt grundlag for proaktivt at opnå
forbedre livskvalitet og funktionsevne samt omkostningsreduktioner.
Et sådan fokus vil betyde en nytænkning af den kommunale organisering omkring de særligt
udfordrede segmenter af borgere. Der vil derfor være tale om en meget stor
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
63
omstillingsproces for de kommunalt ansatte, der kommer til at kræve en længere
implementeringsperiode.
2. Formål
Projektets hovedformål vil være todelt:
1)
At de særligt udfordrede borgere, der ofte har mange forskellige kontaktflader med
kommunen oplever et langt mere sammenhængende borgerforløb.
2) At borgeren sættes i fokus i stedet for ydelsen – dette vil betyde en effektivisering
af interne arbejdsgange i kommunen, da de forskellige indsatser i langt højere grad
skal tænkes sammen.
I udbudsmaterialet vil det således også være det beskrevne formål, at Helsingør Kommune
ønsker at projektet har fokus på:




At sikre borgerne en bedre service og en bedre kvalitet.
At udvikle bedre koordinering internt i kommunens arbejdsgange.
At arbejde med målretning af indsatser til borgerne på tværs af alle kommunens
centre.
At indfri det økonomiske potentiale.
3. Diverse krav
Center for Erhverv, Politik og Organisation vil udarbejde en kravspecifikation som
udgangspunkt for udbuddet. Leverandøren vil blive bedt om at skitsere hvilke leverancer, de
ser undervejs i projektet, således at vi får leverandørenes bud på, hvordan projektet kan
gribes an. På den måde sikrer vi os, at vi ikke lukker os omkring nogle bestemte leverancer
på forhånd.
Leverandørerne vil derfor blive bedt om at tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektets
formål.
Samtidig vil det være et krav, at arbejdet skal tage udgangspunkt i og understøtte de
væsentligste styringsdokumenter og igangværende initiativer i Helsingør Kommune, nemlig:




Uddybning af Vision 2020
Styringsmodel for Helsingør Kommune
Effektiviseringsplan for Helsingør Kommune
Notat vedr. Tillidsreformen i Helsingør Kommune
Center for Erhverv, Politik og Organisation anbefaler, at det er et krav, at



Leverandøren kan levere ovenstående, og at de kommer med deres egen beskrivelse
af hvordan, de kan levere det, herunder ideer til inddragelse af relevante
medarbejdere i kommunen.
Leverandøren forholde sig til, hvordan de fire styringsdokumenter og igangværende
initiativer fra Helsingør Kommune kan tænkes ind i løsningen.
Leverandøren har erfaring med velfærds- og sundhedsstyring samt koncernstyring i
den kommunale sektor.
Økonomiudvalget

Mødedato
16-03-2015
Side
64
Leverandøren kan bidrage med ekspertviden indenfor følgende områder:
o Kommunal økonomi
o Velfærds-, beskæftigelses- og socialområdet i kommune
o Organisering, strategi- og forretningsudvikling i den kommunale sektor
o Effektiviseringer inden for de store velfærdsområder i den kommunale sektor
o Borgerinddragelse og brugerdreven innovation
Beskrivelsen af kravene ovenfor vil blive uddybet i udbudsmaterialet.
Derudover lægges der op til en mindsteoption omkring, at leverandøren skal give et bud på,
hvad det kræver af kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere at gå fra monofaglig til
tværfaglig indsats i løsning af opgaverne. Leverandøren skal byde på opgaven med
kompetenceudvikling selv.
4. Udbudsform
Udbudsformen vil være et SKI udbud, der annonceres i 3 uger. Herefter afsættes 2 uger til
tildeling og 10 dage til ”stand still” perioden.
Den SKI-aftale, der vurderes mest relevant er indeholdt i Delaftale 2, som dækker over
virksomheders behov for øget effektivisering af deres kerne- og støtteprocesser i lyset af
den direkte sammenhæng mellem optimering af de interne processer og de finansielle
resultater.
Overordnet set falder ydelserne på aftalen under en eller flere af følgende kategorier:



Procesanalyse
Procesoptimering
Udlicitering og offentlig-privat samarbejde
Der er tale om en fastpris aftale.
5. Vægtning
Når der anvendes SKI-udbud er vægtningen låst inden for følgende rammer:
·
Prisen: 40-50 %
·
Konsulentteamets sammensætning ift. ønsker til ekspertviden samt erfaring: 3040 %
·
Kvaliteten af løsningsdesignet: 20-30 %
Center for Erhverv, Politik og Organisation anbefaler følgende vægtning:



Prisen: 40 %
Konsulentteamets sammensætning ift. ønsker til ekspertviden samt erfaring: 30 %
Kvalitet af løsningsdesignet: 30 %
·
6. Udvælgelse
Der nedsættes en gruppe, som udvælger leverandør. Gruppen består af:
·
Direktionen
·
En centerchef
·
En leder
·
Konstitueret leder af Udvikling og Kommunikation
Økonomiudvalget
·
Mødedato
16-03-2015
Side
65
En medarbejderrepræsentant fra H-MED
Desuden deltager konsulenter fra Udbud som tovholdere for udvælgelsesgruppen og sikrer,
at der gives point ud fra objektive kriterier.
7. Tidsplan
Efter behandlingen i Økonomiudvalget udarbejdes kravspecifikationen, som vil blive
behandlet i forskellige fora for bl.a. at sikre en god forankring:
·
·
·
·
·
Direktionsmøde den 21. april 2015
Koncernledelsesmøde den 27. april 2015
C-MED og S-MED: Hhv. uge 18-19 og 13. maj 2015
H-MED: 18. maj
Økonomiudvalget til godkendelse: 18. maj
Det vil sige, at projektet kan igangsættes lige omkring sommerferien 2015.
Det forventes at projektet løber i ca. ni måneder, førend der foreligger en analyse med en
beskrivelse klar til implementering. Selve implementeringen forventes således at kunne
igangsættes i andet kvartal 2016.
Dette betyder, at der er en forsinkelse i projektet i forhold til teksten fra budgetaftalen. I
ovenfor skitserede tidsplan foreligger analysen således først i første kvartal af 2016, og
arbejdet med implementering af indsatserne der er fremkommet i analysen kan først
påbegyndes herefter.
Det betyder således også, at der først opnås fuld økonomisk effekt af projektet i 2018,
imens det forventes, at der kan opnås omkring 2/3 af den økonomiske effekt i 2017.
Økonomi/Personaleforhold
Økonomien i projektet klarlægges først senere, i og med at udbuddet munder ud i en
analyse, der blandt andet kommer med forventninger til forbrug af interne og eksterne
ressourcer til gennemførelse af projektet (implementeringen).
Nedenfor beskrives de tre væsentligste elementer i økonomien på projektet:



Der vil være udgifter til eksterne konsulenter.
Der vil være udgifter til en intern projektleder, der kan følge projektet tæt i en
længere periode (formodentlig 3 år).
Der vil være et økonomisk potentiale, der kan forventes at kunne indfries delvist i
2017 og fuldt ud fra 2018.
Kommunikation/Høring
Jf. sagsfremstillingen.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
1. at godkende indholdsbeskrivelsen
2. at godkende tidsplanen for projektet
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
66
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Ad 1:
Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at formuleringen ”at indfri det økonomiske
potentiale” under pkt. 2 – Formål, ændres til ”at indfri det økonomiske potentiale i forhold til
den administrative sagsbehandling”.
Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1 (Haldis Glerfoss(Ø)).
Bente Borg Donkin (F) stillede forslag om, at gruppen, der skal udvælge leverandør, ændres
således at ”en leder” i stedet skal være ”relevant(e) leder(e)”.
Forslaget blev vedtaget.
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm
Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg
Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen med ovenævnte ændring.
Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod.
Ad 2:
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm
Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg
Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen.
Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
67
21. Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015'
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4802
Byrådet
Invitation UR15 - Ungdomsråd 2015
Indledning/Baggrund
Helsingør Kommune har modtaget en invitation til at indgå i projekt ’Udbredelse af
Ungdomsråd´. Formålet med projektet er, at de deltagende kommuner får redskaber til at
starte et ungdomsråd.
En del af projektet er en seminarrække for politikere, unge og embedsmænd fra forskellige
kommuner. Der lægges op til, at kommunerne deltager med et hold bestående af unge,
politikere og medarbejdere – i alt ca. 10 personer fra hver kommune. Seminaret starter i
april 2015.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at skabe rammer for, at børn og
unge udvikler demokratiforståelse og – deltagelse.
Sagen relaterer sig desuden til Vision 2020: I det fremsendte materiale pointeres det, at
unge, der medvirker i ungdomsråd siger, ”…at et aktivt ungeliv kan give dem lysten til –
måske – en dag at vende tilbage.”
Sagsfremstilling
1. Seminarrække
Projektet ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’ er en del af Kulturministeriets Ungekulturår og
koordineres af Netværket af Ungdomsråd.
Projektets primære indhold er en seminarrække, der løber fra april til november 2015 (se
bilaget). Hvis Helsingør Kommune skal deltage, skal kommunen stille med et hold
af unge, politikere og medarbejdere. Helsingør Kommune er forhåndstilmeldt til
seminarrækken.
Deltagelse i seminarrækken er kun relevant, hvis der er en politisk interesse for at etablere
et ungdomsråd i Helsingør Kommune. Seminarrækken giver mulighed for at trække på
erfaringer fra andre kommuner og skabe en model, der er brugbar i Helsingør.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler dog, at det først efter seminaret endelig
besluttes om Helsingør Kommune skal nedsætte et ungdomsråd, hvordan det i givet fald
skal sammensættes, medlemmerne vælges, forankring, ressourceforbrug mv.
2. Ungdomsskolen
Ungdomsskolen er interesseret i at være en drivkræft i etablering og drift af et Ungdomsråd.
Ungdomsskolen besøger i marts Ballerup Kommune, der har et aktivt Ungdomsråd og
deltager desuden i Folkemødet på Bornholm i en debat om ’Ungeinvolvering i kommuner’.
3. UNGE STEMMER og ungdomsråd
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
68
Byrådet vedtog i december 2014 at forlænge UNGE STEMMER i resten af Byrådsperioden.
Unge Stemmer afholdes to gange årligt. UNGE STEMMER kan i 2015 indgå i Helsingør
Kommunes arbejde for at etablere et ungdomsråd. Fra 2016 kan et ungdomsråd evt.
erstatte UNGE STEMMER.
Tidsplan for deltagelse i projekt ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’
1. seminar
Torsdag den 16. april 2015 i
dagtimerne
Startskud og udveksling af erfaringer
UNGE STEMMER
Tirsdag den 21. april
Særarrangement med Den Skaldede Kok
Politikere og unge laver mad og debatterer.
Emnet kan fx være ungdomsråd
2. seminar – ikke obligatorisk
Folkemødet på Bornholm
11.-14. juni 2015
Unges deltagelse og medborgerskab
Workshops
Både politikere fra Helsingør Kommune og
Ungdomsskolen deltager i Folkemødet
3. seminar
Oktober 2015
Opfølgning på idéer, der er skabt i de første
seminarer
UNGE STEMMER
Efterår 2015
Drøftelse af konkret forslag fra styregruppen
4. seminar
November 2015
Etablering af ungdomsråd – kommunerne er
klar til at etablere et ungdomsråd
Byrådet
December 2015
Skal Helsingør Kommune nedsætte et
ungdomsråd?
Styregruppen fremlægger konkret forslag
4. Organisering
Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Erhverv, Politik og Organisation samt Center for
Kultur, Idræt og Byudvikling indgår i dag i arbejdsgruppen omkring UNGE STEMMER.
Hvis Helsingør Kommune skal indgå i projektet ’Udbredelse af Ungdomsråd 2015’, anbefaler
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at der nedsættes en styregruppe, med deltagelse af
3-4 politiske repræsentanter samt de tre involverede centre.
Økonomi/Personaleforhold
Center for Dagtilbud og Skoler anslår, at Ungdomsskolen skal bruge 5-10 timer om ugen på
at understøtte et ungdomsråd – afhængig af hvilke rammer der sættes for et ungdomsråd.
Dertil kommer ressourcer fra andre centre, primært Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
og Center for Erhverv, Politik og Organisation.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
69
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at Økonomiudvalget tager stilling til om Helsingør Kommune skal deltage i projektet
med henblik på at komme med forslag til nedsættelse af et ungdomsråd
2. at Økonomiudvalget udpeger 3-4 politiske repræsentanter til en styregruppe
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Ad 1: Indstillingen anbefales.
Ad 2: Indstillingen anbefales med bemærkning, at de politiske repræsentanter udpeges på
Byrådsmøde den 23. marts 2015.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
70
22. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/1968
Byrådet
endelig kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014_MH2.pdf
bilag udtalelser fra skolebestyrelserne
Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole
Indledning/Baggrund
Kvalitetsrapport for skolerne i Helsingør Kommune for skoleåret 2013-2014 er blevet
udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler og har været til udtalelse i skolebestyrelserne.
Kvalitetsrapporten forelægges nu til politisk behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget
med henblik på behandling i Byrådet den 23. marts.
Retsgrundlag
Folkeskoleloven § 40a. Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt
bemærkningerne til L150.
Kvalitetsrapporten beskriver kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau.
Relation til vision og tværgående politikker
Kvalitetsrapporten har relation til kommunens visionsmål om livslang læring, hvor målet er,
at kommunen som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed.
Desuden relaterer rapporten til fokusområdet ”læring og progression i centrum” med fokus
på tydelige mål i det enkelte barns progression i læring og udvikling.
Sagsfremstilling
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er udarbejdet både som en vurdering af skolerne
og som en nulpunktsmåling i forhold til folkeskolereformens mål.
De anvendte data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets
ledelsesinformationssystem, som det er obligatorisk for kommunerne at anvende. Desuden
rummer rapporten en egenvurdering fra hver enkel skole.
Center for Dagtilbud og Skoler har afholdt kvalitetssamtaler med samtlige skoleledere. Her
er skolernes resultater indenfor de nationale og kommunale mål og fremtidige fokusområder
blevet drøftet.
Skolebestyrelserne har i deres udtalelser forholdt sig til den enkelte skoles data i rapporten
samt fremtidige fokusområder, som disse giver anledning til. Enkelte bestyrelser har
desuden forholdt sig til kvalitetsrapportens datagrundlag.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Dagtilbud og Skoler indstiller,
at kvalitetsrapporten godkendes.
Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-03-2015
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Side
71
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
72
23. Etablering af talentpris for unge mellem 16-22 år
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4827
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Som et led i at fremme unge talenter, anspore unge til at uddanne sig og gøre
virksomhederne opmærksomme på, at der findes dygtige og engagerede unge i kommunen
foreslår Center for Erhverv, Politik og Organisation, at Helsingør Kommune opretter en
talentpris for unge i alderen mellem 16-22 år.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Vision, Erhvervs- og Vækstpolitikken og Turismestrategi og handleplan
for Helsingør Kommune.
Sagsfremstilling
Helsingør Kommunes vision indeholder en målsætning om, at Helsingør Kommune vil være
kendt som en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Et godt udgangspunkt for
at drive virksomhed er, at der findes talenter at basere virksomhederne på. Derfor foreslår
Center for Erhverv, Politik og Organisation, at der oprettes en talentpris for unge i alderen
mellem 16-22 år.
Talentprisen skal sætte fokus på de talenter, der findes i kommunen. Den skal danne
grobund for skabelsen af et dynamisk og innovativt miljø, som kan fange omverdenens
opmærksomhed og interesse. En talentpris vil opfordre til og vise, at talent prioriteres og får
opmærksomhed. Helsingør Kommune vil dermed fremstå som et godt sted for talentfremme
og -pleje. Andre positive effekter vil bl.a. være;
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Synergien ved sammenkædning af uddannelser og virksomheder i kommunen
De unge vil opfatte, at deres talent prioriteres
Bedre grundlag for virksomhedernes fremtidige rekruttering
Unge talenter udfordres og udvikler sig bedre
Synliggørelse af talentmassen
Anspore de unge til at bruge deres talent og være kreative, hvad enten det er
håndværk, kunst, musik eller idræt
1. Målgrupper
Målgruppen er talentrige unge i alderen 16-22 år, som er bosiddende i Helsingør Kommune.
2. Segmentering
En opdeling af aktiviteterne kan gøre det attraktivt for eventuelle interessenter og
sponsorere at blive sat i relation med pågældende talent. En segmentering kan også sikre,
at talentplejen kommer frem i lyset.
Segmenter kunne evt. være
Økonomiudvalget





Mødedato
16-03-2015
Side
73
Naturvidenskab
Idræt
Kunstnerisk talent (musik, litteratur eller kunst)
Erhverv
Svendeprøver
3. Tidspunkt og konstruktion
Mange konkurrencer afholdes i efteråret og foråret. Et oplagt tidspunkt kunne derfor være i
starten af juni måned. På den måde kunne studieopgaverne på de enkelte
uddannelsesinstitutioner afsluttes og blive kronen på værket for et veloverstået studieår.
Kulturværftet kunne danne en god ramme for talentpriseventet, der kan skaleres på
forskellig vis. Der kan både være tale om varianter lige fra udelukkende en overrækkelse af
priser til en event med underholdning og musik med mere.
Præmiering sker på basis af dommervotering i god tid forud for overrækkelsen. Der lægges
op til en førstepræmie i alle segmentkategorier på kr. 10.000, således at de er tale om en
attraktiv præmiestørrelse.
4. Nedsættelse af dommerkomite
For at sikre en handlekraftig og bredt forankret indsats foreslås det, at dommerkomiteen
består af borgmesteren samt personer med relation til uddannelsesmiljøet, personer fra det
lokale erhvervsliv samt personer med en kunstnerisk baggrund. Der lægges op til en
dommerkomite bestående af 6-8 personer.
Forslag til medlemmer kunne fx være:








Benedikte Kiær (borgmester)
Christian Holm Donatzky (formand Børne- og Uddannelsesudvalget)
Ilse Jacobsen (lokal virksomhedsleder)
Sofie Stougaard (lokal skuespiller instruktør)
Sune Bek (rektor Helsingør gymnasium)
Henrik B. Bæch (rektor Espergærde gymnasium)
Inge Prip (direktør Erhvervsskolen)
En repræsentant fra Væksthus Hovedstaden
Økonomi/Personaleforhold
Samlet præmiesum
Markedsføring
I alt
50.000 kr.
90.000 kr.
140.000 kr.
Da talentprisen startes op i 2015 vil det være naturligt, at der afsættes et højere beløb til
markedsføring end det vil være tilfældet de efterfølgende år.
Beløbet tages fra puljen til Kreative klynger.
Kommunikation/Høring
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
1. at der oprettes en talentpris for unge jf. sagsfremstillingen.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
74
2. at Økonomiudvalget forholder sig til forslagene til medlemmer af dommerkomiteen.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Ad 1:
Et flertal af Økonomiudvalget; Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm
Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F) og
Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingen.
Ib Kirkegaard (O) kan ikke godkende indstillingen.
Jan Ryberg (L) undlod at stemme.
Ad 2:
Økonomiudvalget besluttede at udsætte denne del til førstkommende økonomiudvalgsmøde.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
75
24. Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 2020
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/1713
Byrådet
Rammeaftaler_2016 og 20172020_Egnsteateraftale_HamletScenen_Helsingør Kommune_20162020.pdf
Noter vedr. Sagsfremlæggelse ifm. nye egnsteateraftaler 20162020.pdf
Bilag1: Budget 2016-2020
Bilag 2: Strategiplan 2020
Bilag 3: Aktivitesplan
Bilag 4: Organisationsplan
Bilag 5: Oplysninger om bestyrelse_ledelse_administration og
medarbejdere
Bilag 6: Gældende vedtægter
Bilag 7: Beskrivelse af teatrets fysiske rammer
Bilag 8: Huslejekontrakt
Bilag 9: Anmodning om dispensation vedr. kravet om
egenproduktioner
Indledning/Baggrund
Med henvisning til Egnsteateraftale mellem Helsingør Kommune og den selvejende
institution HamletScenen for perioden den 1. januar 2012-31. december 2015 fremgår det
bl.a., at der kan optages forhandlinger om eventuel forlængelse af aftalen med henblik på,
at forhandlingerne herom skal afsluttes således, at Kulturstyrelsen kan modtage forslag til
forlængelse af aftalen senest den 1. april 2015.
Retsgrundlag
Egnsteateraftalen indgås i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 30 af 14/01/2014) med
tilhørende bekendtgørelse om egnsteatre (jf. BEK nr. 759 af 24/06/2014).
Relation til vision og tværgående politikker
HamletScenen understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder:
Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og levende
historie. Årlige events der definerer kommunen.
Et levende sted: At natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens
aktiviteter og tilbud.
Sagsfremstilling
Kulturministeriet er i gang med at synkronisere egnsteateraftalerne i Danmark, hvilket
betyder, at HamletScenens nye aftale falder i to aftaler for perioden 2016-2020. En etårig
aftale og en fireårig aftale (1 + 4).
I udvalgets møde den 3. december 2014 orienterede Lars Romann Engel bl.a. om Statens
Kunstfonds evaluering af egnsteatre i Danmark, herunder HamletScenen. Evalueringen var
fremsendt til mødet.
1. Egnsteatrets formål
Teatret er et professionelt producerende teater, hvis primære opgave er at producere en
eller flere forestillinger, samt forvalte den årlige Shakespeare festival på Kronborg Slot.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
76
HamletScenen udbyder scenekunstforestillinger hen over teatersæsonen.
HamletScenen virksomhed er primært stationær i kommunen. Turnevirksomhed kan indgå i
egnsteatrets virksomhed, men en del af virksomheden skal være stationær. Teatret kan
endvidere indgå i samproduktioner med andre teatre.
HamletScenen kan bidrage til at udvikle scenekunsten i lokalområde med aktiviteter, der
ligger i umiddelbar tilknytning til teatrets primære opgave.
Teatrets faglige og kunstneriske niveau skal leve op til det generelle niveau hos landets
øvrige egnsteatre.
Formål i øvrigt: At producere og præsentere scenekunst af professionel og kunstnerisk
udfordrende kvalitet, samt inspirere de kulturelle vækstlag til øget udvikling og samarbejde,
jf. teatrets vedtægter
Teatret skal herudover med udgangspunkt Hamlet-figuren og Shakespeares værker og sin
unikke beliggenhed på Kronborg Slot, tillige medvirke til skærpelse af den kulturelle profil i
kommunen. Samtidig skal teatret manifestere sig som en udadvendt og dynamisk
kulturinstitution, der tiltrækker opmærksomhed til Kommunen, som attraktiv
kulturdestination.
2. Egnsteatrets strategiplan
HamletScenens strategi frem mod 2020 har overskriften – Kontinuitet, styrket profil og
udvikling. Strategiplanen arbejder ud fra 3 platforme:
1.
SHAKESPEARE FESTIVAL AT HAMLETS CASTLE:
HamletScenens originale platform – siden 1816, arbejder med en videreudvikling af
tidligere Shakespeare traditioner på Kronborg Slot. Der er i dag tale om en regulær
festival, med afsæt i alle Shakespeares 37 værker. Festivalen inkluderer i dag
internationale gæstespil, filmforevisning og koncerter. Alle under åben himmel på
Kronborg Slot.
2.
SHAKESPEARE PUPPETS AT HAMLETS CASTLE:
HamletScenens nyeste platform – siden 2012, arbejder med det sprogløse
dukketeater, inspireret af renæssancens folkelige mimetradition. Forestillingerne
formår således, at gøre sig forståelige på tværs af aldersskel og nationalitet.
Platformen er i 2015 blevet udvidet til, at eksperimentere med og inkludere nye
teknologiske formater.
3.
HAMLETS FAMILY TALKSHOW UNIVERSE:
HamletScenens platform – siden 2010, arbejder med formatet ’samtale-shows’, som
er udviklet af teatrets direktør og kunstneriske leder Lars Romann Engel. Her
præsenteres interaktive shows, der med en eller flere af Shakespeares 1000
karakterer, som talerør – tager ud i verden og taler de svære spørgsmål og
dilemmaer op.
Ud over de 3 platforme arbejder strategiplanen også ud fra 6 fokusområder med dertil
hørende indsatser:
Fokusområde 1 -Kunstnerisk kvalitet og fornyelse:




Fastholdelse og fremme af det kunstneriske niveau
International egenproduktion
Inddragelse af nye medier og teknologi
Ekstra platform
Fokusområde 2 – Omverdenen:
Økonomiudvalget




Mødedato
16-03-2015
Side
77
Styrke den lokale Kulturprofil
Øget turnéaktivitet
Netværk
National forvalter af Hamlet brandet
Fokusområde 3 – Publikum:




Fokuseret analysearbejde
Publikums rekruttering
Publikums fastholdelse
Co-creation
Fokusområde 4 – Kommunikation:




Kommunikationsstrategi
Udnytte særlige nedslag
Transmission
Anmelder kontakt/pleje
Fokusområde 5 – organisation:




Organisatorisk konsolidering
Medejerskab
Uddannelse
Ledelse
Fokusområde 6 – Økonomi:




Økonomisk konsolidering
Proaktiv Økonomistyring
Øget egen indtjening
Ekstern finansiering
Økonomi/Personaleforhold
Helsingør kommunes budget til tilskud til HamletScenen (PL-fremskrevet i årets priser
2015):
År
2016
2017
2018
2019
2020
Budgetteret
Udgift
5.916.371
6.034.342
6.154.665
6.283.913
6.415.875
Refusion 38,5 % i
2015
2.277.802
2.323.221
2.369.546
2.419.306
2.470.111
Budgetteret
refusion
2.369.610
2.409.893
2.450.862
2.494.978
2.539.887
difference
-91.808
-86.672
-81.316
-75.672
-69.776
Differencen skyldes, at Kulturstyrelsen har nedsat refusionen fra 40 % i 2014 til 38,5 % i
2015.
De budgetterede beløb kan ændre sig afhængig af Pris- og Lønfremskrivninger, og
Kulturstyrelsen kan ændre i refusionsprocenten for 2016 og frem.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
78
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling gør opmærksom på, at Udvalget i møde den 13.
november 2014, som en del af udmøntningen af budgetbesparelsen for 2015–2018, har
besluttet en besparelse på 36.000 kr. på tilskud til HamletScenen fra og med 2016.
Besparelsen er indregnet i ovenstående budget.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at forslag til egnsteateraftale for 2016 godkendes.
2. at forslag til egnsteateraftale for 2017-2020 godkendes.
Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 02-03-2015
Indstillingerne anbefales.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingerne anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
79
25. Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
13/11117
Økonomiudvalget
Centre og lovområder juni-dec 2014.pdf
Udtalelser juni-dec 2014.pdf
Centre og sager juni-dec 14 3-3 .pdf
Indledning/Baggrund
Borgerrådgiveren afgav årsberetning for perioden juni 2013 – juni 2014 i august 2014.
Der var i den periode indgået 266 borgerhenvendelser og klager, svarende til en stigning på
35 %.
De vigtigste klagetemaer var:




Lang sagsbehandlingstid og svartid
Opfølgning/Inddragelse og Sagsoplysning
Begrundelse
Vejledning
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
I det følgende afrapporterer borgerrådgiveren om sin virksomhed i halvåret 1. juni-31.
december 2014.
Der er i bilagene vedlagt oversigter over fordelingen af sager på centre, klagetemaer og
lovområder samt udtalelser for perioden juni-december 2014.
1. Klagetemaer
Borgerrådgiveren.
Halvårsrapportering.
Juni-december 2014
Sager fordelt på klagetemaer
Juni-december 2014
Juni -december 2013
Rådgivning
37
Lang svartid/sagsbehandlingstid
20
25
Afgørelse og vilkår
16
18
Opfølgning/Sagsoplysning
16
21
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
80
23
Sagsbehandlingsfejl
15
10
Betjening af borgerne
13
7
Vejledning
13
13
Andet
12
10
Digital tilgængelighed
6
Anke/Klagevejledning
5
6
Begrundelse
5
15
God Forvaltningsskik
2
160
158
Ovenstående tabel viser i første kolonne antallet af henvendelserog klager i halvåret junidecember 2014 – i alt 160 - fordelt på klagetemaer.
Til sammenligning er i anden kolonne angivet tallene for henvendelser og klager i perioden
juni-december 2013 ligeledes fordelt på klagetemaer.
1.1. Hovedtendenser i henvendelserne
Af væsentlige positive tendenser kan fremhæves, at antallet af klager over afgørelsers
begrundelser er faldet markant i perioden.
De dominerende klagetemaer er fortsat lang sagsbehandlingstid og klager om utilstrækkelig
opfølgning/sagsoplysning. Der er relative stigninger i antallet af klager over
sagsbehandlingsfejl og borgerbetjening.
Så der er fortsat grund til at have fokus på mulighederne for at forbedre og optimere
sagsbehandlingen.
I det følgende gennemgås udviklingen i forhold til de vigtigste klagetemaer med de mest
markante ændringer nævnt først:
1.2. Begrundelser
Der er et markant fald i antallet af klager over utilstrækkelige eller uforståelige
begrundelser. Der må ses som et tydeligt tegn på, at begrundelserne er blevet bedre og
mere konkrete.
Borgerne kan fortsat være utilfredse med afgørelsens resultat, men de er bedre i stand til at
forstå præmisserne for begrundelsen.
1.3. Rådgivning
Der er en klar stigning i antallet af henvendelser, hvor borgerne ønsker rådgivning og hjælp
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
81
af borgerrådgiveren, men ikke ønsker at klage.
Henvendelserne vedrører meget forskelligartede emner, og hjælpen består typisk i
rådgivning om, hvorvidt borgerne kan være berettiget til en ydelse og henvisning til den
myndighed eller forvaltningsdel, de kan kontakte.
1.4. Lang sagsbehandlingstid
Lang sagsbehandlingstid er fortsat den hyppigste klageårsag set i forhold til det samlede
antal henvendelser, uanset at der ikke er tale om en stigning af klageantallet.
Det er særligt i sager om stillingtagen til varigt forsørgelsesgrundlag, at borgerne giver
udtryk for frustration over lang sagsbehandlingstid.
1.5. Opfølgning/Sagsoplysning
Det er positivt, at der har været et relativt fald i antallet af klager af denne art. Det kunne
være et tegn på, at der er mere fokus på at inddrage borgerne.
1.6. Sagsbehandlingsfejl
Her er der en relativ stigning i antallet af klager. Sagerne har vedrørt simple
sagsbehandlingsfejl i form af skrivefejl og breve sendt til forkert adressat, men også større
sagsbehandlingsfejl som fejlagtig opkrævning af gældsbeløb.
1.7. Borgerbetjening
I klager, hvor borgerne oplever, at de ikke har fået en professionel behandling eller
betjening, er der en relativ stigning.
Borgerne har givet udtryk for, at de er blevet talt hårdt eller nedladende til og ikke er blevet
respektfuldt behandlet.
1.8. Digital tilgængelighed
Denne kategori er ny og er oprettet for at belyse udviklingen i relation til borgernes
opfattelse af digitaliseringen i kommunen og de digitale selvbetjeningsløsninger.
Typisk er det ældre borgere og pårørende til ældre borgere, der klager over vanskeligheder
ved at forstå og bruge de digitale muligheder.
Selvom der gøres en stor indsats fra kommunens side – blandt andet via vejledning og de
digitale guider - så giver sagerne et billede af, at der fortsat er brug for hjælp til denne
borgergruppe, i forhold til brugen af IT og anvendelse af kommunens
selvbetjeningsløsninger.
2. Lovområder
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
82
Grafen viser fordelingen af sager og henvendelser på lovområder i perioden juni-december
2014.
Det er sagerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der dominerer.
På det beskæftigelsesmæssige område er det som tidligere især sager om varigt
forsørgelsesbehov, fleksjob og sager om kontanthjælp, der fylder.
På servicelovens område er det især sager om hjælp - herunder bostøtte/botilbud - til
personer med nedsat psykisk funktionsevne, sager om særlig støtte til børn samt sager om
hjælp, herunder hjemmehjælp, til ældre.




Der er mærkbart færre sager om sygedagpenge, hvilket kan have sammenhæng med
lovændringer, der fra 1. juli 2014 sikrede, at personer, der var i fare for at miste
sygedagpengene på grund af tidsbegrænsningen, blev sikret et forsørgelsesgrundlag.
Der er ligeledes kommet mærkbart færre sager om aktivering, hvilket kan tyde på en
større tilfredshed med sagsbehandlingen på dette område hos borgerne.
Der er kommet klart færre klager på folkeskolelovens område.
Der er kommet flere sager om hjælp efter integrationsloven, det har blandt andet
drejet sig om hjælp i forbindelse med klager over etableringsydelse ved flytning i
egen bolig.
3. Opfølgning
3.1 Svartider
Der er sket en uddybning/præcisering af svartiderne for fleksjob og revalidering på
hjemmesiden. Det er nu forklaret, at indhentelse af lægelige oplysninger eller iværksættelse
af praktisk afprøvning af arbejdsevnen kan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden
udover de angivne frister på 3 måneder.
4. Andre generelle aktiviteter i perioden
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
83
Borgerrådgiveren har i efteråret blandt andet holdt oplæg om borgerrådgiverfunktionen i
boligområdet Tibberupparken og i en fagforeningsklub i 3F. Begge steder har der været en
god dialog med de fremmødte.
Borgerrådgiveren har desuden deltaget i møder i netværket for borgerrådgivere, både
regionalt og på landsplan. Formålet med netværksmøderne er at dygtiggøre sig ved at drøfte
aktuelle faglige spørgsmål og at udveksle synspunkter om organisering og udvikling af
borgerrådgiverfunktionen og forbedring af borgerservicen.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Halvårsrapporteringen har været forelagt til orientering på koncernledelses-møde.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
at halvårsrapporteringen godkendes.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Halvårsrapporteringen blev godkendt.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
84
26. Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af
projekt "Udgående rådgivere"
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/2223
Byrådet
Evalueringsrapport Udgående rådgivere (2).pdf
Bilag til evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf
Indledning/Baggrund
Byrådet tildelte i april 2014 kr. 1.150.000 fra særtilskudspuljen til projektet ”Udgående
rådgivere”. Projektet afsluttes 1. maj 2015. På baggrund af de positive erfaringer, ønsker
Center for Børn, Unge og Familier at gøre indsatsen permanent, og centeret forventer at
fremsætte et driftsønske om dette til budget 2016.
For at undgå et ’hul’ i indsatsen fra maj 2015 til januar 2016, har Center for Børn, Unge og
Familier søgt særtilskudspuljen om 600.000 kr. til forlængelse af projektet i denne periode.
Særtilskudsgruppen ønsker, at Økonomiudvalget behandler sagen.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Tidlig indsats i både Vision 2020 og børne- og ungepolitik Deltagelse for alle:
Indsatsen understøtter en tidlig indsats på normalområdet. Indsatsen skal forebygge, at
mindre udfordringer og bekymringer vokser i kompleksitet.
Sagsfremstilling
1. Udgående rådgivere - projektet kort
Indsatsen retter sig mod børn og unge med lettere og/eller forbigående vanskeligheder og
skal forebygge, at disse vokser i kompleksitet og størrelse. Familierådgivningen har forud for
projektet oplevet en stigning i antallet af underretninger, men en stor del af disse er ikke
alvorlige nok til at oprette en sag i Familieafdelingen. Vanskelighederne skal løses i
nærmiljøet; det vil sige familie, skole og dagtilbud.
Projektet er startet på Nordvest Skolen og tilhørende dagtilbud i oktober 2013 og udbredt til
Gurrevejens Skole og Skolen ved Rønnebær Alle fra april 2014.
Familieafdelingen i Center for Børn, Unge og Familier har etableret et udgående team med
fire medarbejdere. Rådgiverne vejleder fagpersonale på skoler og dagtilbud for, at
personalet bliver rustet til det forebyggende arbejde med børn og unge med vanskeligheder
svarende til typisk 6-8 på børnelinealen. Derudover er der tilbud om åben rådgivning til
familier på de tre skoler.
2. Evaluering af projektet
Projektet har været i gang i 1½ år. Der er i februar 2015 færdiggjort en evaluering af
projektet. Evalueringen bygger på fokusgruppeinterview og dataregistrering af sager.
Nøgletal fra dataregistreringen:

Projektet har registreret 308 henvendelser
Økonomiudvalget





Mødedato
16-03-2015
Side
85
84 pct. af henvendelserne kommer fra medarbejdere, 7 pct. fra forældre
Medarbejdere fra skole og dagtilbud bruger rådgiverne lige meget (52/48 pct.)
Årsagerne til henvendelserne er en bred vifte af udfordringer, fx faglige
vanskeligheder og fravær, adfærds og følelsesmæssige problemer. Evalueringen
påpeger, at en overraskende stor andel af henvendelserne omhandler overgreb (14
pct.) og misbrug (11 pct.).
Hovedudfordringerne omkring forældrene er opdragelsesproblemer (35 pct.) og
omsorgsproblemer (57 pct.)
Børnene er ikke konsekvent vurderet i forhold til børnelinealen, og evalueringen
anbefaler, at dette systematiseres fremover.
Evalueringens kvalitative undersøgelse tegner et positivt billede af den foreløbige indsats.
Deltagerne vurderer samlet, at projektet understøtter den tidlige og forebyggende indsats
gennem inddragelse af familie, netværk og tværfagligt personale. Der er desuden opnået
faste rutiner på skoler og i dagtilbud i forbindelse med bekymringer om børns trivsel.
Evalueringen konkluderer i øvrigt (udvalgte punkter):




Ved at deltage i samtaler omkring sprogvurderinger er rådgiverne med til at opfange
andre signaler og kan hjælpe med afklaringen af barnets udfordringer
Skoler og dagtilbud oplever, at rådgiverne styrker dialogen med familien
Projektet medvirker til, at der ved relevante bekymringer underrettes hurtigere og
mere kvalificeret
Rådgiverne styrker arbejdet med redskabet LØFT
Økonomi/Personaleforhold
Center for Børn, Unge og Familier søger om 600.000 kr. Dette muliggør, at projektet
fortsætter med to medarbejdere (dvs. en halvering af projektet) i perioden 1. maj 2015 til 1.
januar 2016.
Resterende midler i særtilskudspuljen
Byrådet havde reserveret i alt 850.000 kr. fra særtilskudspuljen til projekter i
Færgevejskorridoren. I januar 2015 besluttede Byrådet imidlertid, at det eneste, der skal
realiseres, er en flytning af Rugbyklubben. Dette finansieres ikke af særtilskudspuljen.
Det betyder, at reservationen på i alt 850.000 kr. fra særtilskudspuljen bortfalder og kan
anvendes til andre formål inden for puljens formål.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Børn, Unge og Familier
indstiller,
at der bevilges 600.000 kr. fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt ’Udgående
rådgivere’
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Økonomiudvalget
Indstillingen anbefales.
Mødedato
16-03-2015
Side
86
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
87
27. Arrangement i forbindelse med 70-års dagen for Danmarks
befrielse - godkendelse af finansiering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/5453
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Den 4. og 5. maj 2015 fejrer flere byer i landet 70-års dagen for Danmarks befrielse.
I Helsingør er der tradition for, at der hvert år arrangeres en kransenedlæggelse ved
Sveasøjlen den 4. maj om aftenen. Helsingør Kommune betaler for kransen, og selve
arrangementet forestås af bl.a. Hjemmeværnet. Efterfølgende indbydes alle fremødte til en
forfriskning på rådhuset.
Center for Erhverv, Politik og Organisation vil i forbindelse med 70-året udarbejde et forslag
til en udvidet fejring af begivenheden. Centeret anmoder derfor om godkendelse af
finansieringsforslag.
Retsgrundlag
Intet at bemærke
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Da der i forbindelse med en udvidet fejring af begivenheden må regnes med ekstra udgifter,
bedes Økonomiudvalget tage stilling til om Center for Erhverv, Politik og Organisation kan
disponere over 25.000 kr. af Økonomiudvalgets tilskudspulje til formålet.
Det forventes, at et program vil kunne præsenteres for Økonomiudvalget på mødet den 20.
april 2015.
Økonomi/Personaleforhold
Økonomiudvalgets tilskudspulje er for 2015 på 200.000 kr. Der er pt. ikke forbrugt midler
fra puljen.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at fejring af 70-året for Danmarks befrielse finansieres med 25.000 kr. fra
Økonomiudvalgets tilskudspulje.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
88
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
89
28. Ansøgning om filmstøtte
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/27351
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Lydholm og Film har den 9. februar 2015 fremsendt en ny ansøgning på 500.000 kr. om
tilskud til filmproduktionen ”Livet og Døden - og det der er værre”, som Økonomiudvalget i
december 2014 bevilgede støtte til på i alt 1 mio. kr. Selskabet har på nuværende tidspunkt
ikke fundet den resterende finansiering i fuldt omfang og står derfor overfor at aflyse
produktionen.
Lydholm og Film har sammen med ansøgningen fremsendt finansieringsplan, som ønskes
behandlet fortroligt.
Ansøgningen fremlægges på en tillægsdagsorden, da filmproduktionen jf. tidligere ansøgning
fra december 2014 var planlagt til at blive påbegyndt ultimo februar 2015.
Film & Lydholm ansøgte 1. december 2014 Helsingør Kommune om medfinansiering af
udvikling, produktion og markedsføring af en filmproduktion, ”Livet og Døden - og det der er
værre” med produktionsomkostninger på i alt 8,7 mio. kr. Helsingør Kommune blev ansøgt
om 1,8 mio. kr.
Økonomiudvalget bevilgede den 8. december 2014 1,0 mio. kr. til Film og Lydholm fordelt
med 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.
Tilsagn om finansiel støtte blev givet under forudsætning af, at den resterende finansiering
var faldet på plads inden produktionen igangsættes ultimo februar 2015, og at der er
fremsendt dokumentation herfor til Helsingør Kommune.
Økonomiudvalget besluttede endvidere, at det er et krav, at Lydholm og Film indgår aftaler
med lokale institutioner om samarbejde.
Center for Økonomi og Ejendomme fik til opgave at afklare, hvorvidt der kan stilles et lokale
til rådighed for produktionen. Lydholm og Film har efterfølgende fået et lokale stillet til
rådighed i Murergade af en sponsor.
Retsgrundlag
Filmlovens § 18
Sagsfremstilling
Film og Lydholm fik på en række vilkår bevilget 1,0 mio. kr. af Økonomiudvalget til støtte til
filmen ”Livet og Døden og det der er værre”.
Filmen skal foregå i Helsingør og vil bruge en række lokationer som scene for optagelserne.
Optagelserne til filmen ønskes påbegyndt primo 2015 og vil foregå i hele 2015. Filmen
lanceres i 2016.
I ansøgningen af 1. december 2014 fremgik det, at filmen har produktionsomkostninger på i
alt 8,7 mio. kr. På daværende tidspunkt, var der fundet finansiering på i alt ca. 5,5 mio. kr.,
bl.a. i form af, at skuespillerne havde ønsket at indskyde deres arbejdskraft i filmen forlods.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
90
Med ansøgning af 9. februar 2015 er der opstillet en ny finansieringsplan, hvoraf fremgår, at
der mangler 0,5 mio. kr. i produktionsbudgettet for at skabe balance.
Film og Lydholm har i forlængelse af ansøgningen om støtte til produktionsomkostningerne
oplyst, at filmen forventes at skulle lanceres for omkring 1,5-2 mio. kr., hvoraf det er
forventningen at Dansk Film Institut betaler ca. 500.000 kr. i lanceringsstøtte. Film og
Lydholm forventer derudover at finde partnere, der vil være med i en crosspromotion
finansiering, udover de partnere der allerede har støttet produktionen, for gennem dem at få
finansieret en del af markedsførings/lanceringsbudgettet.
Film og Lydholm har tilkendegivet, at de tror på, at meget af markedsføringen af filmen
bliver et “free ride”. Filmens instruktør og cast forventes, at ville trække en solid
opmærksomhed og masser af (gratis) redaktionel omtale. Overvejende som kulturstof.
Ligeledes finder Film og Lydholm, at produktionsmetoden og finansieringsmetoden vil kaste
en del erhvervsredaktionel omtale fra sig.
Udbetalinger af produktions- og lanceringsstøtte vil som oplyst, da sagen blev fremlagt 8.
december 2014 for Økonomiudvalget først kunne ske, når filmens producent kan
dokumentere, at den fulde finansiering er etableret. Og når de nødvendige
produktionsforsikringer er tegnet.
Økonomi/Personaleforhold
Oplysninger om mulighed for finansiering vil foreligge til Økonomiudvalgsmødet.
Indstilling
Direktionen indstiller,
at Økonomiudvalget tager stilling til ansøgning om forøgelse af tilskud til Lydholm og Film på
i alt 500.000 kr.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Økonomiudvalget besluttede at afvise ansøgningen.
Supplerende sagsfremstilling
Økonomiudvalget bevilgede den 8. december 2014 1,0 mio. kr. i tilskud til produktionen af
filmen ”Livet og Døden – og det der er værre” fordelt med 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og
2016 finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.
Lydholm og Film, som producerer filmen, har i marts 2015 rettet henvendelse til kommunen
med henblik på at få udbetalt hele tilskuddet på 1,0 mio. kr. i 2015 i stedet for at få det
udbetalt over to rater som oprindeligt aftalt og få udbetalingen effektueret så hurtigt som
muligt, da dette er vigtigt i forhold til at sikre opstarten af filmproduktionen i 2015. Det
indstilles i indeværende sag, at denne ansøgning imødekommes.
Lydholm og Film har fremsendt dokumentation for finansiering af den samlede
filmproduktion samt udspecificeret budget for samme.
Jf. sagsfremstillingen til Økonomiudvalget den 8. december 2014, skal mindreforbruget på
erhvervsområdet i 2014 finansiere tilskuddet. Før restmidlerne er til rådighed i 2015, skal
Økonomiudvalg og Byråd imidlertid først godkende driftsoverførslerne fra 2014 til 2015.
Disse behandles først på møder henholdsvis den 20. april 2015 og den 27. april 2015. Derfor
indstilles det i indeværende sag, at tilskuddet foreløbigt finansieres af puljemidler i 2015 på
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
91
budgetområde 823 – Erhverv, således, at udbetalingen af tilskuddet kan effektueres hurtigst
muligt. Finansieringen søges således efterfølgende dækket ind af mindreforbruget på
erhvervsområdet under forudsætning af, at Økonomiudvalg og Byråd godkender
overførslerne for erhvervsområdet.
Direktionen indstiller,
1. at der gives tilsagn til Lydholm og Film om at den fulde finansielle støtte på 1,0 mio.
kr. udbetales i 2015.
2. at støtten foreløbigt finansieres af Erhvervs- og Vækstpuljen i 2015 på budgetområde
823 – Erhverv.
3. at støtten efterfølgende dækkes ind af mindreforbruget i 2014 på erhvervsområdet
under forudsætning af, at Økonomiudvalg og Byråd godkender overførslerne på
budgetområde 823 – Erhverv.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Sagen blev udsat.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
92
29. Ansøgning om tilskud til betaling af grundskyld fra Klub for
berejste Haandværkere
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/2910
Økonomiudvalget
Indledning/Baggrund
Klub for berejste Haandværkere, der har til huse på Sct. Annagade 31 (Naverhulen) har i
brev af den 4. februar 2015 søgt om tilskud til betaling af den kommunale grundskyld i
2015.
Økonomiudvalget har gennem en årrække og senest ved mødet den 17. marts 2014
behandlet ansøgning fra Klub for berejste Haandværkere om tilskud til betaling af
grundskyld for den ejendom, foreningen har til huse i.
Retsgrundlag
Kommunalfuldmagten
Ejendomsbeskatningslovens § 8
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Grundskylden udgør i alt kr. 30.058,87 beregnet som 29,3 ‰ af beregningsgrundlagt på
1.025.900 kr.
Praksis ved tildeling af tilskud til betaling af den kommunale grundskyld har været, at Klub
for berejste Haandværkere fik et tilskud på 20 ‰, svarende til 2/3 af grundskylden.
Følges denne praksis, vil tilskuddet for 2015 beløbe sig til 19.839 kr.
Det bemærkes, at ejendomsskatteloven ikke giver hjemmel til at meddele fritagelse for
grundskyld til en klub som Klub for berejste Haandværkere.
Økonomi/Personaleforhold
Tilskuddet kan i givet fald finansieres af økonomiudvalgets tilskudskonto, der i 2015 er
budgetteret med i alt 200.000 kr.
Økonomiudvalget har endnu ikke disponeret over midler på tilskudskontoen i 2015.
Økonomiudvalget har tidligere bemyndiget borgmesteren til at behandle diverse ansøgninger
op til max. 10.000 kr.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at Økonomiudvalget beslutter, om de vil imødekomme ansøgningen.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
93
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller
(A), Ib Kirkegaard (O), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) vedtog
at imødekomme ansøgningen med 19.839 kr.
Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B) kan ikke imødekomme
ansøgningen.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
94
30. Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen frigivelse
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4476
Byrådet
Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb
Indledning/Baggrund
Der er i budget 2015 afsat et rådighedsbeløb på i alt 1.985.000 kr. på budgetområde 808,
Lystbådehavne til nyanlæg og levetidsforlængende arbejder på Nordhavnen
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet.
Retsgrundlag
Principper for økonomistyring
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet på 1.985.000 kr. til nyanlæg på Søndre Mole.
Nyanlægget består af:
Betalingsautomat
Toiletbygning
Opstart Trafikplan
Økonomi/Personaleforhold
Projektets samlede anlægsbudget
(1.000 kr.)
Udgift
Indtægt
Netto
År
2015
1.985
0
1.985
144.000
600.000
1.241.000
År
2016
1.101
0
1.101
År
2017
År
2018
844
0
844
Ialt
866
0
866
4.796
0
4.796
Likviditetsoversigt for projektets bevilling i 2015
Start
(1.000 kr.)
Igangværende
April
Juli
600
August
500
200
September
541
December
144
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,
at, rådighedsbeløbet for 2015 på i alt kr. 1.985.000 kr. til projektet nyanlæg og
levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen på budgetområde 808, Lystbådehavne frigives.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Side
95
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
96
31. Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/3692
Byrådet
Bevillingsskema
Indledning/Baggrund
På budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder er der i 2015 afsat 1.969.000 kr. til
sikring af skoleveje. Center for Teknik, Miljø og Klima ønsker det afsatte rådighedsbeløb
frigivet.
Kommunen har igennem en årrække haft fokus på sikre og trygge skoleveje. Siden 2009 har
der været en rammebevilling på ca. 1,0-1,4 mio kroner til lige netop dette formål.
I 2014 var der inkl. overførsel fra 2013 afsat 2.042.000 kr. Midlerne er anvendt til
færdiggørelse af anlæg ved Nørremarken/Rugmarken, videreudvikling af Trafikuge for 3.
klasser og TrafikPraktik for 5. klasser på Danmarks Tekniske Museum herunder videofilm om
koncepterne, projektet Good Move med skolerne på Rasmus Knudsens Vej, indkøb af
klassesæt af cykler og tilhørende trailer.
Planen for 2015 fremgår af sagsfremstillingen.
Retsgrundlag
Lov om offentlige veje
Færdselsloven, § 3, stk. 3
Relation til vision og tværgående politikker
Sikre skolevej-projekterne understøtter kommunens vision 2020.
- Sammenhængende og sikker infrastruktur skal understøtte målet om at få flere nye
familier i kommunen.
- Livslang læring for både børn og voksne,
- Tidlig indsats på alle områder giver gode muligheder for et sundt liv.
Derudover nævnes arbejdet med sikre skoleveje i følgende planer:
- Cyklistplan 2010:
Der skal skabes sikre skoleveje, så eleverne kan cykle til og fra skole.
- Trafiksikkerhedsplan 2001-2012 – ajourført 2007:
”Børn - fremtidens trafikanter” er et særligt indsatsområde. Så mange børn som muligt
skal være selvtransporterende, for at få opbygget gode trafikvaner.
- Mobilitetsplanen 2020 (forventes vedtaget foråret 2015):
Flere skolevejsprojekter er beskrevet som initiativer i planen.
Sagsfremstilling
At have fokus på at få skabt sikre børn i trafikken er vigtigt. Før eller siden skal børnene
færdes alene i trafikken, og det skal de være klædt på til. Vejenes indretning er væsentlig
for trafiksikkerheden, men det er lige så væsentligt at børn og unge lærer at cykle, lærer de
gældende regler og bliver i stand til at træffe sikre valg i trafikken.
De unge står over for de ti farligste år i trafikken når de forlader 9. klasse. De 15-24 årige
fylder meget i statistikkerne over dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, og fra bare
12-16 års alderen sker der en seksdobling af antallet af dræbte og tilskadekomne. Men det
kan vi gøre noget ved!
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
97
Over 90 % af alle ulykker skyldes overvejende menneskelige fejl, hvorfor det ikke alene er
nok at sikre den fysiske indretning af vejen, men i høj grad også er væsentligt at lære børn
og unge om god trafikal adfærd. Gode vaner er lette at lære når man er barn, mens dårlige
vaner er svære at lægge fra sig senere i livet.
Det er vigtigt, at arbejdet med sikker skoletrafik foregår på tværs af skole- og trafikområdet,
ved at samarbejde med både politi, færdselskontaktlærere, skolebestyrelser og skoleledere
sikres det bedste resultat. Derfor prioriteres projekter ved de skoler, hvor de ansatte og
bestyrelserne selv vil gøre en indsats for et forbedret adfærd.
Helsingør Kommune arbejder løbende for at forbedre skolevejene ved eksempelvis at skabe
gode sikre krydsningsmuligheder og samarbejde med skoler og forældre om skolevejen hvor
der er særlige udfordringer. Derudover støtter vi op om færdselsundervisning i bred forstand
i skoler og institutioner med det sigte at have en samlet lokal pakke fra børnehave over
indskoling til mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser.
Der overføres 887.000 kr. fra budget 2014 til budget 2015, inklusiv budgettet for 2015 på
1.969.000 kr. giver et rådighedsbeløb på 2.856.000 kr.
Budgettet for indsatsen 2015 anført i 1.000 kroner fordeler sig således:
Projekt/fokus på skole
Aktivitet
Støttehelle
Opfølgning på etablering af støttehelle på
Skindersøvej/
Skindersøvej ved Apperupvej. Der skal
Hellebækskolen
skabes mere direkte adgang til
krydsningspunktet samt bedre belysning.
Udføres i forbindelse med anlæg af cykelsti
langs Skindersøvej.
Cykelsti på Esrumvej /
Forsyning Helsingør skal kabellægge elByskolen
ledninger på Esrumvej mellem Møllebakken
og Ørebakken og fortovet skal renoveres. I
forbindelse med disse arbejder kan der
opnås stor synergi ved at anlægge cykelsti
på samme strækning. Således vil der være
cykelsti langs hele Esrumvej i Helsingør.
Krydsforbedring
Krydset er i dag meget dynamisk, og
Gurrevej/Rosenkildevej
mange bilister overholder ikke deres
/
vigepligt i forhold til cyklende og gående
Skolen ved Gurrevej
skolebørn. Krydset ønskes derfor forbedret.
Udvidelse af område
I forbindelse med slidlagsarbejder på
med fartdæmpning på
Nørremarken anlægges
Nørremarken samt
hastighedsdæmpende foranstaltninger.
etablering af gåbus /
Skolepatruljestedet forbedres. Samtidig
Mørdrupskolen
etableres gåbus.
Trafikuge/
Samarbejde med Danmarks Tekniske
Alle 3. klasser
Museum. Trafikugerne er for kommunens 3.
klasser med det primære formål at eleverne
gennemgår den lille cyklistprøve.
Trafikpraktik/
Understøtter UVM fællesmål faghæfte 20.
På sigt for alle 5. klasser
Samarbejde med Teknisk Museum om
– i år for 15 klasser
færdselsundervisning for kommunens 5.
klasser med det formål at få fokus på
cyklisme og trafiksikkerhed forud for 6.
klasses cyklistprøve. Projektet kører for 2.
år i træk. Understøtter UVM fællesmål
faghæfte 20.
Budget
200
800
400
400
100
Økonomiudvalget
Færdiggørelse af
anbefalede ruter /
alle skoler i kommunen
Opfølgning på Good
Move projektet /
Erhvervsskolen og 10.
klasseskolen Øresund
Pakkeløsninger med
kort og turbeskrivelser
til klassesæt på
Cykelteket/
Alle
Diverse/
Alle
Mødedato
16-03-2015
Side
98
På baggrund af tryghedsundersøgelsen
samt en screening af vejnettet udpeges
anbefalede ruter. Dialog med skoleledelse,
elevråd og skolebestyrelser er væsentlig.
På baggrund af de ideer eleverne kom med
i forbindelse med Good Move projektet
anlægges fartdæmpende foranstaltninger
og nudging tiltag udføres på Rasmus
Knudsensvej. Udvalgte elever søges
inddraget i nudging delen.
Udarbejdelse af pakkeløsninger med kort og
turbeskrivelser til klassesæt cykler.
Eksempelvis kan forestilles en erhvervstur,
kulturtur, naturtur med videre. Materialet
udvikles i bredt samarbejde med skoler,
erhvervskonsulenter, lokalt erhverv, lokale
kulturinstitutioner med videre.
Midler til cyklistprøver for 6. klasser,
færdselskontaktlærerkurser, støtte til
kampagner, hvor der kan gøres en ekstra
indsats omkring skoler mv.
250
400
200
106
I alt
2.856
Økonomi/Personaleforhold
De på budget 2015 for budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder afsatte 1.969.000
kroner søges frigivet.
Projektets samlede anlægsbudget
(1.000 kr.) År 2009 –
År 2015
2014
Udgift
7.491
1.969
Indtægt
0
0
Netto
7.491
1.969
Likviditetsoversigt for projektet
Start (1.000
Marts
April
kr.)
Igangværende 500
År 2016
1.469
0
1.469
for bevillingen
Maj
Juni
500
År 2017
År 2018
1.469
0
1.469
i 2015
Juli
August
200
I alt
1.469
0
1.469
September
Oktober
500
13.867
0
13.867
November
December
269
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,
at rådighedsbeløbet på 1.969.000 kr. i budget 2015 til anlægsprojektet ”Sikring af
skoleveje” under budgetområde 204 – Trafik, Vej og Grønne områder, frigives.
Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015
Anders Drachmann (C) stiller forslag om, at sagen udsættes, og det undersøges, hvilke
fartdæmpende foranstaltninger, der er tale om.
For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C).
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
99
Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Peter Poulsen (A) og
Gitte Kondrup (A).
Forslaget blev således forkastet.
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
100
32. Orientering om Handicaprådets arbejde 2014
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/29224
Byrådet
Handicaprådets beretning 2014
Indledning/Baggrund
Handicaprådet har udarbejdet en beretning om rådets arbejde og mødevirksomhed i 2014.
Retsgrundlag
Retssikkerhedsbekendtgørelsens § 28, stk. 6: ”Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at
orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag.”
Relation til vision og tværgående politikker
Handicappolitikken
Sagsfremstilling
Handicaprådet i Helsingør Kommune har eksisteret i sin nuværende form siden 2006, hvor
etablering af et Handicapråd blev lovpligtigt.
Handicaprådet består af 14 medlemmer, fordelt på 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2
kommunale embedsfolk og 7 medlemmer af Danske Handicaporganisationer.
Handicaprådet har til opgave at rådgive kommunalbestyrelsen i alle handicappolitiske
spørgsmål og, at formidle synspunkter mellem borgere og kommunalbestyrelse om
lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer med handicap.
Handicaprådet skal have indflydelse på kommunens handicappolitik i bred forstand, og på
såvel spørgsmål af overordnet karakter, som på forhold i hverdagen, der har betydning for
mennesker med handicap.
Handicaprådet kan ikke sagsbehandle enkeltsager, men kan vælge at drøfte generelle
spørgsmål på baggrund af en konkret sag.
Handicaprådet er ikke forpligtet til at afgive en beretning, men kan vælge at gøre dette.
Handicaprådet er meget optaget af at synliggøre sit virke og sine faglige kompetencer, så
disse kan bringes i spil til gavn for såvel kommunen som direkte og indirekte berørte
borgere. Derfor har Handicaprådet siden 2008 valgt at fremlægge en årlig beretning om sine
aktiviteter.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Handicaprådets formandskab indstiller,
at Byrådet orienteres.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Orientering foretaget.
Side
101
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
102
33. Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/3391
Byrådet
Nødvendig opgradering af Byrådets teknisk streaming - Helsingør
Kommune - Vedr Byrådssalen HD kamera løsning - 05-02-2015ext.pdf
Indledning/Baggrund
Helsingør Kommune har siden 2007 streamet Byrådsmøderne, så borgerne har kunnet følge
Byrådets møder live under mødets afvikling og efterfølgende har kunnet se byrådets
behandling af de enkelte punkter via net-tv.
Systemet er nu forældet. Dels er billedgengivelsen ikke optimal, og dels kan filerne ikke ses
på Apple-baserede platforme – d.v.s. på MAC-computere, Ipads m.m..
Der er derfor behov for en opgradering af systemet.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Opgradering af det eksisterende streaming-anlæg understøtter kommunens fokus på, at
borgerne skal have let adgang til kommunen – herunder til at følge de politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
Der er 2 systemer, der anvendes til udsendelse af byrådets møder. Det ene system er det
fysiske i byrådssalen d.v.s. konferencesystemet med mikrofoner m.m. og videosystemet
med kameraerne. Det andet system er et software-præsentationssystem (Mediamaker).
Dette system er forældet og er blevet udfaset.
Da Mediamaker er blevet udfaset, har Helsingør Kommune udviklet et andet system (kaldet
et back-end system), der dels tager højde for alle de nye platforme, der findes (iPads,
iPhone, Windowsphone, tablets m.m.) og dels tager højde for kommunens nye webside.
Det eksisterende kamerasystem kan imidlertid ikke arbejde sammen med det nye back-end
system. Derfor er der indhentet tilbud på opgradering /modernisering af kameraerne og det
tilhørende hardware - herunder en opgradering af det eksisterende konferencesystem til at
håndtere videosignalerne.
Indtil denne opgradering finder sted, anvender Helsingør Kommune det gamle MediaMaker
system, som er udfaset. Det medfører nogle tekniske problemer i forhold til visningen på
hjemmesiden – herunder med opsplitningen af byrådsmøderne.
Det nye kamerasystem betyder, at de eksisterende 9 kameraer skal udskiftes med 4
kameraer, hvoraf 3 placeres i den særligt byggede trækrave på podiet i Byrådssalen og 1
kamera placeres over projektoren. Det er derfor stadigvæk muligt at tage hensyn til
Byrådssalens historiske karakter.
De nye kameraer giver mulighed for, at programmere hvert kamera til hver enkelt politiker.
Endvidere giver det mulighed for, at kameraerne også kan indstilles mod personer, der ikke
er placeret på en af byrådsmedlemmernes pladser. Endelig vil det give langt bedre billede
kvalitet.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
103
Helsingør Kommune har modtaget henvendelser fra borgere, der har efterlyst, at
udsendelserne kan ses på alle platforme. Det er derfor vigtigt, at udskifte systemet hurtigst
muligt.
Økonomi/Personaleforhold
AV-HUSET A/S har fremsendt tilbud på i alt 235.000 kr. inkl. montage. Prisen er ekskl.
moms.
Der er ikke indhentet yderligere tilbud, da der er tale om opgradering af eksisterende udstyr,
som er leveret af AV-HUSET A/S, der er eneste forhandler og distributør af Bosch materiel i
Danmark. At anvende en anden leverandør ville i givet fald indebære, at også det
eksisterende konferencesystem ville skulle udskiftes. Dette vil fordyre projektet yderligere.
Udgiften kan afholdes indenfor Center for Erhverv, Politik og Organisations eget
budgetområde. Mindreforbruget på budgetområde 823 – Erhverv kan finansiere
opgraderingen. Dette beskrives i driftsoverførselssagen til Økonomiudvalget på møde den
20. april 2015.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at orientering foretages.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Orientering foretaget.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
104
34. Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/4723
Økonomiudvalget
Brev om Aktivitetsbestemt medfinansiering i planområde Nord
Indledning/Baggrund
Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen.
Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv
kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats for at give et mere synligt incitament til
at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb og for at understøtte det
forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.
Kommunerne omkring Nordsjællands hospital oplever en stigning i aktiviteterne på
hospitalet og dermed medfinansieringen heraf.
Stigningen er større i planlægningsområde Nord end både stigningen på landsplan og i
Region Hovedstaden.
Retsgrundlag
Sundhedsloven
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Kommunerne omkring Nordsjællands hospital oplever en stigning i aktiviteterne på
hospitalet og dermed medfinansieringen heraf.
De 8 kommuner i planlægningsområde Nord (Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Gribskov,
Halsnæs, Frederiksund, Fredensborg og Allerød) oplever en markant stigning i den
kommunale medfinansiering af hospitalsindlæggelser og ambulante ydelser og besøg.
Stigningen er større end både stigningen på landsplan og i Region Hovedstaden.
Kommunerne medfinansier 34 % af DRG-taksten (Diagnose Relaterede Grupper) ved
indlæggelser på hospitaler dog maksimum 14.621 kr. pr. indlæggelse i 2015 og 34 % af
DAGS-taksten (Det Ambulante Grupperings System), dog maksimum 1.442 kr. pr. ambulant
ydelse/besøg i 2015. Taksten pris- og lønfremskrives hvert år.
Som følge af ændringen i takster fra 2013 til 2014, er udviklingsopgørelsen ikke udarbejdet i
medfinansieringskroner, men i ændringerne i besøg/ydelser og udskrivninger.
Som det fremgår af opgørelsen over udskrivninger og besøg/ydelser for kommunerne
omkring Nordsjællands hospital er stigningen i aktiviteten, større end både stigningen på
landsplan og i Region Hovedstaden. (Hørsholm Kommune har dog haft et fald i udskrivninger
fra 2013 til 2014).
Tabel 1 - viser udviklingen fra 2013 til 2014 i de 8 kommuner og Nordsjællands hospital,
sammenlignede med hele Region hovedstaden og på landsplan.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
105
De 8 kommuner i planlægningsområde Nord (Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Gribskov,
Halsnæs, Frederiksund, Fredensborg og Allerød) har den 6. februar 2015 sendt en fælles
anmodning til Region Hovedstaden om en redegørelse, om baggrunden for udviklingen i den
aktivitetsbestemte medfinansiering i Planområde Nord samt en invitation til regionen om, at
drøfte, hvilke indsatser der kan tages for at vende udviklingen (se bilag).
Stigningen i den kommunale medfinansiering for Helsingør kommune har fra 2013 til 2014
foreløbig været på ca. 14.655.000 kr. Medfinansieringen for 2014 er dog endnu ikke endelig.
Hospitalerne kan efterregistrere indtil den 1. marts. De kommunale tal kan først trækkes
endeligt i april 2015.
Den kommunale medfinansiering indeholder medfinansiering af det somatiske område, det
psykiatriske område samt sygesikringsydelser.
Tabel 2 – Udvikling i medfinansieringen for 2012, 2013 og 2014
Kommunal medfinansiering for Helsingør kommune
År
2012
2013
2014
Samlet
Heraf Somatik
230.078.865 239.860.205 256.022.320
194.733.834 204.432.815 219.088.048
Det er alene det somatiske område (ambulant og stationær), der er gennemgået i
opgørelserne.
Udvikling i besøg/ydelser og udskrivninger er opgjort for perioden januar til og med
november. De endelige tal for hele år 2014 kan først opgøres i april 2015 som følge af
hospitalernes efterregistreringer.
Tabel 3 – Udvikling i besøg/ydelser og udskrivninger for perioden januar til november i 2013
og 2014
Helsingør
2013
2014
Økonomiudvalget
Besøg/ydelser
Mødedato
16-03-2015
114.334
128.961
Ændring i %
Udskrivninger
Side
106
12,79
13.826
Ændring i %
14.833
7,28
Økonomi/Personaleforhold
Jf. sagsfremstillingen.
Kommunikation/Høring
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Sundhed og Omsorg indstiller,
at sagen forelægges til orientering.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Orientering foretaget.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
107
35. Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m.
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28544
Økonomiudvalget
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Borgmesteren orienterede kort.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
108
36. Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget
- orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28545
Økonomiudvalget
Sagsfremstilling
Sag/Overskrift
Ansvarligt center
Mødedato

Hornbæk Havn - ændring af
vedtægter
Teknik, Miljø og Klima

Regnskab 2014 samt driftsoverførsler
på Økonomiudvalgets område
Økonomi og Ejendomme
20.4

Fremmødepligt for hjemløse
20.4

Vederlag til næstformænd under
udvalgsformænds fravær
Borgerservice, IT og
Digitalisering
Erhverv, Politik og
Organisation

Status tillidsreform
20.4

Regnskab 2014, Årsberetning samt
drifts- og anlægsoverførsler mhp.
videresendelse til revisonen
Erhverv, Politik og
Organisation
Økonomi og Ejendomme

Forslag til nye anlægsopgaver
Økonomi og Ejendomme
20.4.

Budgetmøde
Økonomi og Ejendomme
18.5.

Effektiviseringsforslag
Økonomi og Ejendomme
15.6.

Behandling af ringefordeling
Økonomi og Ejendomme
15.6.

Opfølgning på sag om styrkelse af
den regionale behandlingspsykiatri
Særlig Social Indsats
15.6.

1. budgetrevision pr. 30/4
Økonomi og Ejendomme
22.6

Endelig godkendelse af Regnskab
2014 og Årsberetningen
Økonomi og Ejendomme
31.8.

1. behandling af budget
Økonomi og Ejendomme
31.8.

2. behandling af budget
Økonomi og Ejendomme
28.9.

2. budgetrevision pr. 31/8
Økonomi og Ejendomme
19.10
20.4
20.4.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
109

Orientering om budget
Økonomi og Ejendomme
23.11.

Takster
Økonomi og Ejendomme
23.11.
Indstilling
Direktionen indstiller,
at orientering foretages.
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt.
Orientering foretaget.
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
110
37. Lukket - Skole i Bymidten - status på forhandlinger,
orientering
Lukket sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/3256
Økonomiudvalget
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
38. Lukket - Salg af erhvervsgrund
Lukket sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/4910
Byrådet
Side
111
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
39. Lukket - Salg af erhvervsgrund
Lukket sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/8850
Økonomiudvalget
Side
112
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
40. Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28541
Økonomiudvalget
Beslutninger Økonomiudvalget den 16-03-2015
Ikke til stede: Marlene Harpsøe
Intet at bemærke.
Side
113
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
114
41. Person - Ansættelse af kommunaldirektør
Person sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/24886
Byrådet
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
115
Bilagsliste
3.
Lovliggørelse af Julianelund
1.
Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ulovligt byggeri i Julianelund
(12543/15)
2.
KLs notat om Helsingørs Kommunes mulighed for at give landzonetilladelser til
byggeri på 53 ejendomme i Julianelund (7129/15)
3.
Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund (71475/15)
4.
Horten - Notat om Kolonihaveforeningen Julianelund - Tillæg til notat af 4.
marts.pdf (71479/15)
4.
Endelig stillingtagen til vejadgang til Klostermosevej 102 - ekspropriation af
eksisterende vejadgang (nedlæggelse) og ekspropriation af anden ejendom
1.
Kortbilag (98588/12)
2.
Protokol fra åstedsforretning den 18. marts 2014 (26349/14)
3.
Anders Drachmann - Skriftlig redegørelse for de fremsatte synspunkter ved
åstedforretningen afholdt den 18. marts 2014 (9010/15)
4.
Protokol fra åstedsforretning den 22. maj 2014 (47745/14)
5.
Protokol fra åstedsforretning den 25. september 2014 (97361/14)
6.
Drachmann Advokater - Skriftlige bem. for de fremsatte synspunkter ved
åstedsforretningen den 25. september 2014 (98170/14)
7.
Drahmann Advokater- Korrektioner vedr. protokol vedr. åstedsforretningen den
25. september 2014 (9030/15)
8.
Ekspropriationsfortegnelse (9039/15)
9.
Ekspropriationsplan (9040/15)
10. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. oktober 2013 (15100/15)
11. Drachmann Advokater - bemærkninger om betinget købsaftale (70803/15)
6.
Årsrapport 2014 - Helhedsorienteret Samarbejde - orientering
1.
Årsrapport 2014.docx (69555/15)
7.
Ansøgning om ekstraordinær garantistillelse til forbedringer i Røntofte
Andelsboligforening
1.
Ansøgning om 100% garanti realkreditlån Røntofte - afd 1.docx (69229/15)
8.
Gefionsparken ansøger om godkendelse af låneoptagelse til etape 2 samt
huslejestigning
1.
Gefionsparken Afd 11 køkkener etape 2. (69463/15)
9.
Boliggården ansøger om tilladelse til at rive den tidligere børneinstitution
"Vestergården" ned
1.
Boliggårdens afd. 15 - ansøgning om nedrivning med bbr og realkreditinfo.pdf
(59730/15)
10.
Boligården ansøger om godkendelse af Skema B for Afd 10, Hamlets Vænge
1.
Boliggårdens ansøgning om Skema B godkendelse for HAmlets Vænge
(70006/15)
11.
Lejerbo ansøger om godkendelse af byggeregnskab for Gl. Banegårdsvej (Skema C)
1.
Gl Banegårdsvej Brev m ansøgning om godkendelse skema C (vedhæftet).pdf
(67567/15)
12.
Boliggården - ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
116
tilgængelighedsboliger på Vapnagaard
1.
Vapnagaard - Tilgængelighedsoliger - Ansøgning - Skema C - Byggeregnskab
januar 2015.pdf (58213/15)
13.
Skole i Bymidten - forslag til kompenserende byggearbejder
1.
BILAG bygninger.pdf (59301/15)
2.
BILAG evt nedrivning af bygning 11 økonomi.pdf (59564/15)
14.
Forslag til omprioritering af anlægsrammen 2015-2018
1.
Bilag 1 - Anlægsplan 2015-2023.pdf (70928/15)
2.
Bilag 2 - Projektbeskrivelser.pdf (70845/15)
15.
Økonomisk Nyhedsbrev januar-februar 2015
1.
1. Januar - februar 2015.pdf (72353/15)
16.
Godkendelse af garantistillelse for lån optaget af Forsyning Helsingør
1.
Låneforslag-201543668-F (69069/15)
2.
Låneforslag-201543667-F (69067/15)
3.
Låneforslag-201543666-F (69066/15)
4.
Låneforslag-201543665-F (69065/15)
5.
Ansøgning fra Forsyning Helsingør om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos
KommuneKredit - FH Varme - Låneberettigede investeringer (69064/15)
6.
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Vand - Låneberettigede investeringer (69062/15)
7.
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Elnet - Låneberettigede investeringer (69060/15)
8.
Ansøgning fra FH om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos KommuneKredit FH Affald - Låneberettigede investeringer (69059/15)
17.
Renovering Nordhavnen - Etape 3 Søndre Inderhavn
1.
Havnepromenade Etape 3 inkl. Beddingsplads.pdf (68482/15)
2.
Detalje ved passage af Midtermole - flagbastion.pdf (68516/15)
18.
Anbefaling til det videre arbejde med sundhedshuset
1.
Bilag 1 Tegninger ombygning 19.02.2015.pdf (69394/15)
21.
Deltagelse i projekt 'Udbredelse af Ungdomsråd 2015'
1.
Invitation UR15 - Ungdomsråd 2015 (68398/15)
22.
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014
1.
endelig kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014_MH2.pdf (42768/15)
2.
bilag udtalelser fra skolebestyrelserne (39753/15)
3.
Kommentarer til udtalelse fra skolebestyrelsen Hornbæk Skole (56981/15)
24.
Hamletscenen, fornyelse af egnsteateraftale 2016 og 2017 - 2020
1.
Rammeaftaler_2016 og 2017-2020_Egnsteateraftale_HamletScenen_Helsingør
Kommune_2016-2020.pdf (40291/15)
2.
Noter vedr. Sagsfremlæggelse ifm. nye egnsteateraftaler 2016-2020.pdf
(55326/15)
3.
Bilag1: Budget 2016-2020 (40274/15)
4.
Bilag 2: Strategiplan 2020 (40275/15)
5.
Bilag 3: Aktivitesplan (40276/15)
6.
Bilag 4: Organisationsplan (40278/15)
7.
Bilag 5: Oplysninger om bestyrelse_ledelse_administration og medarbejdere
Økonomiudvalget
Mødedato
16-03-2015
Side
117
(40280/15)
8.
Bilag 6: Gældende vedtægter (40281/15)
9.
Bilag 7: Beskrivelse af teatrets fysiske rammer (40283/15)
10. Bilag 8: Huslejekontrakt (40285/15)
11. Bilag 9: Anmodning om dispensation vedr. kravet om egenproduktioner
(40287/15)
25.
Borgerrådgiveren - Halvårsrapportering juni-december 2014
1.
Centre og lovområder juni-dec 2014.pdf (15146/15)
2.
Udtalelser juni-dec 2014.pdf (15151/15)
3.
Centre og sager juni-dec 14 3-3 .pdf (68722/15)
26.
Ansøgning om tilskud fra særtilskudspuljen til forlængelse af projekt "Udgående
rådgivere"
1.
Evalueringsrapport Udgående rådgivere (2).pdf (67150/15)
2.
Bilag til evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf (67148/15)
30.
Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen - frigivelse
1.
Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb (59725/15)
31.
Sikring af skoleveje - frigivelse af rammebeløb for 2015
1.
Bevillingsskema (54760/15)
32.
Orientering om Handicaprådets arbejde 2014
1.
Handicaprådets beretning 2014 (57633/15)
33.
Streaming af Byrådsmøder - opgradering af anlæg - orientering
1.
Nødvendig opgradering af Byrådets teknisk streaming - Helsingør Kommune Vedr Byrådssalen HD kamera løsning - 05-02-2015ext.pdf (40921/15)
34.
Aktivitetsbestemt medfinansiering - orientering
1.
Brev om Aktivitetsbestemt medfinansiering i planområde Nord (72277/15)