Beretning 2014 - Byggeskadefonden

årsberetning 2014
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede
formål:
• at forestå og af­hol­de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri
og renoveringer
• at yde støtte til dækning af byggeskader
• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til
byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og
fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Land­
distrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til
formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.
Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn
(kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even­
tuelle skader registreres.
Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens
ud­gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved
opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning
til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens
afleve­rings- eller skærings­dato.
Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i 1986. Siden 1. juli 1986
er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms­
boliger, lette kollektivboliger, ældreboli­ger, private andelsboliger
og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen
til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af
anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres
med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne
frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind­
betalingerne anvendes til dækning af fon­dens forpligtelser.
Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11
i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler
som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen.
ÅrsBERETNING 2014
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Foto: Jens V. Nielsen
Repro: Scanpress
Produktion: Production facilities
Oplag: 1.700
© Byggeskadefonden 2015
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon 33 76 20 00
Telefax 33 76 20 10
[email protected]
www.byggeskadefonden.dk
Yderligere oplysninger kan findes på www.byggeskadefonden.dk
årsberetning 2014
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede
formål:
• at forestå og af­hol­de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri
og renoveringer
• at yde støtte til dækning af byggeskader
• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til
byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og
fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Land­
distrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til
formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.
Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn
(kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even­
tuelle skader registreres.
Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens
ud­gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved
opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning
til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens
afleve­rings- eller skærings­dato.
Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i 1986. Siden 1. juli 1986
er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms­
boliger, lette kollektivboliger, ældreboli­ger, private andelsboliger
og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen
til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af
anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres
med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne
frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind­
betalingerne anvendes til dækning af fon­dens forpligtelser.
Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11
i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler
som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen.
ÅrsBERETNING 2014
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Foto: Jens V. Nielsen
Repro: Scanpress
Produktion: Production facilities
Oplag: 1.700
© Byggeskadefonden 2015
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon 33 76 20 00
Telefax 33 76 20 10
[email protected]
www.byggeskadefonden.dk
Yderligere oplysninger kan findes på www.byggeskadefonden.dk
Byggeskadefonden 2014
2
Overblik 2014
7
Erfaringsformidling
12
Byggeskadeforsikring renovering
14
Oversigt bebyggelser og svigt
15
1-års eftersyn [nye boliger]
18
1-års eftersyn [renovering]
20
5-års eftersyn [nye boliger]
24
Skadedækning [nye boliger]
29
Regnskabets hovedtal
32
Bestyrelse og medarbejdere
1
Byggeskadefonden 2014 – overblik
Eftersyn af renoveringer for ca. 5,9 mia. kr.
Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen
af over 200 eftersyn af renoveringer af ca. 170
bebyggelser med i alt knap 27.000 boliger.
Antal eftersyn af renoveringer er dermed for
første gang højere end for nybyggerier. Det
gennemsnitlige antal boliger pr. renoveret
bebyggelse svarer til antallet i 2013.
Renoveringerne af disse gennemsnitligt
store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 5,9
mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 29
mio. kr. pr. bebyggelse eller ca. 220.000 kr.
Færre svigt i renoveringer
end i nybyggeri
Renoveringer af klimaskærmen medfører
typisk en væsentlig reduktion af boligernes
energiforbrug og forøgelse af deres indeklimakomfort. Renoveringerne bidrager derfor
væsentligt til at opfylde de energipolitiske
målsætninger om at reducere forbruget –
samtidig med at disse mange boliger fremtidssikres både byggeteknisk og med hensyn
til indeklimakomfort.
Ved 1-års eftersynene af disse over 200
renoveringer er der kun registreret alvorlige
byggeteknisk svigt i 0,5 % af bebyggelserne.
Det er væsentligt mindre end de 3 % for nybyggerier. Det er meget glædeligt, at antallet af alvorlige svigt ved renoveringer er så
lavt allerede ved starten af ordningen. De
almene bygherrer har dermed formået at
overføre deres egne erfaringer og fondens
erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet.
2
pr. bolig. Det er væsentlig mere end i 2013,
hvor de tilsvarende beløb var i alt 1,2 mia.
kr., 9 mio. kr. og 65.000 kr. De eftersete renoveringer var gennemsnitligt omkring 3
gange så dyre som i 2013.
Omkring 50 % af de ca. 5,9 mia. kr. blev
anvendt til renoveringer af bebyggelsernes
klimaskærme – tag, facader, vinduer, døre
og altaner. Omkring 30 % blev anvendt til
renoveringer af tekniske anlæg, afløb og
vådrum.
Fonden har i 2014 for
første gang gennemført
flere eftersyn i renoveringer end i nyt byggeri
overblik – Byggeskadefonden 2014
Vindtætte MgO-plader kan give alvorlige fugtproblemer
Udenlandsk producerede vindtætte mag­
nesiumplader har vist sig at kunne skabe
alvorlige fugtproblemer. Pladerne indeholder magnesiumklorid, der fungerer som
simpel fugtsamler. Den opsamlede fugt kan
efter kort tid afgives til de omliggende konstruktioner og medføre betydelige skader
og store udgifter til udbedring.
Byggeskadefonden advarer mod brug af
disse produkter – som er anvendt i et større
antal byggerier – indtil problemets omfang
er nærmere afdækket, og der er sikker
dokumentation for hvilke produkter, der er
anvendelige under fugtige klimaforhold som
i Danmark.
På Byggeskadefondens hjemmeside findes
oplysninger – som løbende opdateres – om
de undersøgelser, som fonden har iværksat
for blandt andet at afdække problemernes
omfang og de nødvendige og forsvarlige
udbedringer. Læs også om MgO-plader i
fondens byggetekniske erfaringsformidling
2014.
Ekstern
projektgranskning
Disse mange svigt, fejl og mangler stammer
erfaringsmæssigt ofte fra projekter, der er
mangelfulde, fejlbehæftede, usammenhængende, eller som ikke er bygbare (vanskelige at udføre fejlfrit i praksis). Uanset hvad
problemerne er, burde de være fundet og
løst i forbindelse med kvalitetssikringen,
hvor projektgranskning er en helt central
aktivitet. Når der fortsat er så store omkostninger til udbedring af svigt, fejl og mangler,
der kan henføres til projekteringsfasen, er
det udtryk for mangelfuld kvalitetssikring,
som en ekstern, 3. parts projektgranskning
kan forbedre.
Vejledningen i ekstern
projektgranskning kan
ses og downloades fra
byggeskadefonden.dk
Derfor får mange både almene og andre
professionelle bygherrer allerede nu foretaget ekstern projektgranskning. Omkostningerne er minimale i forhold til de samlede udgifter til byggeriet, og man hører ofte,
at: ”Det er de udgifter på byggesagen, som
vi får mest ud af”.
Fonden har primo 2015 udgivet en revideret
bygherrevejledning ”Ekstern projektgranskning” for at motivere endnu flere bygherrer
til at lade deres projekter gennemgå ekstern
projektgranskning, før byggeriet påbegyndes.
EKSTERN
PROJEKT
GRANSKNING
VEJLEDNING
FOR BYGHERRER
MARTS 2015
BYGGESKADEFONDEN
SBi – Statens Byggeforsknings Institut udgav i 2014 SBi-Anvisning 246 ”Granskning
af byggeprojekter”. Målgruppen er primært
professionelle projekterende. Anvisningen
er udarbejdet på initiativ af Ministeriet for
By-, Bolig- og Landdistrikter og Byggeskadefonden. Formålet er at reducere udgifterne til udbedring af svigt, fejl og mangler
i byggeriet, der skønnes at udgøre omkring
10 % ad den årlige danske byggeproduktion,
som i 2014 udgjorde ca. 200 mia. kr. Det
drejer sig dermed om mange milliarder kr.
– hvert år!
19
3
Byggeskadefonden 2014 – overblik
Opfølgning på 1-års eftersyn – nyt IT-system til indberetning
Fonden har i 2014 sat et nyt webbaseret
indberetningssystem i drift, hvor bygningsejerne inden 3 år efter byggeriets aflevering
løbende skal registrere, hvordan de har fulgt
op på de svigt, der blev registreret ved 1-års
eftersynet. Systemet er et hjælpeværktøj,
der gør det enkelt for bygningsejerne både
at registrere, hvad de har gjort, og at få
overblik over, hvad der mangler at blive fulgt
op på.
Systemet er udviklet, da der er indført en
3-årig forældelsesfrist, som betyder, at krav
imod de ansvarlige om udbedring af svigt
forældes, medmindre bygningsejeren inden
3 år enten har fået de ansvarlige til at udbedre dem eller har anlagt voldgiftssag eller
har indgået suspensionsaftale. Det betyder,
at bygningsejernes krav imod de ansvarlige
kan være forældet, når der foretages 5-års
eftersyn, hvor det desværre ikke er usædvanligt, at det ikke er lykkedes bygningsejerne at få de ansvarlige til at udbedre alle
svigtene fra 1-års eftersynet.
Takket være den gennemførte digitalisering
af eftersynsarbejdet har det været muligt at
indrette det nye system således, at fonden i
de fleste tilfælde kan levere denne service
automatisk og med et meget begrænset
ressourceforbrug.
Vi forventer, at bygningsejerne efter en
indkøringsperiode anvender systemet som
et fast led i opfølgning af svigt ved 1-års
eftersynet og derved reducerer antallet af
krav, der forældes. Hvis forældelse indtræder, har det konsekvenser i form af kortere
levetid og højere udgifter til drift og vedligeholdelse samt højere husleje med tiden.
Almene boligdage 2014
Ved Almene Boligdage i Bellacentret i september 2014 med over 2.500 deltagere fra
almene boligorganisationer deltog Byggeskadefonden med en større stand på udstillingens afsnit for ”Smart byggeri”.
Vi havde inviteret BYG-ERFA og DUKO til
også at stille op på vores stand, således at
vi sammen kunne synliggøre byggeteknisk
erfaringsformidling bredt og specifikt vedrørende DUKO: klassificerede undertage og
dampspærresystemer.
Der var opstillet to modeller i målforholdet
4
1:1, der dels viste, hvordan man byggeteknisk korrekt kan etablere niveaufri adgang
fra terrasser m.v., og dels hvordan man
byggeteknisk korrekt kan udføre vanskelige
detaljer vedrørende montering af dampspærre. På en stor TV-skærm viste vi film
om niveaufri adgang, om montering af
dampspærrer og om projektgranskning.
Med over 1.000 besøgende på standen var
udstillingen en stor succes for Byggeskadefonden.
Se fotos fra udstillingen på side 12-13.
Det nye indberetnings­
system skal sikre, at
bygningsejerne følger
hurtigere op på fondens
1-års eftersyn
Salamanderparken, Stavtrup • Familieboliger • Luplau & Poulsen Arkitekter • Almen Boligorganisation Aarhus
5
Havkærparken, Tilst • Autismecenter, boliger • Cubo Arkitekter • Aarhus Kommune
6
Erfaringsformidling
Fonden deltager i en lang række formidlingsaktiviteter, hvoraf hovedaktiviteterne
fremhæves nedenfor.
Orienteringsmøder
Fonden afholdt i 2014 5 orienteringsmøder
med eftersynsfirmaer i henholdsvis København (2 stk.), Vejle, Aarhus og Aalborg. De
byggetekniske emner drejede sig bl.a. om
information om dampspærreordningen i
DUKO, om arkitektkonkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig, om erfaringer fra skadesager vedrørende facader
og tage og erfaringer fra de digitale eftersyn
samt renoveringer. Herudover orienterede
fonden om forældelsesreglerne, fradrag i
forbindelse med skadedækning samt om
prøveudbud af 1-års eftersyn.
Anden del af orienteringsmødet havde temaet ”granskning af byggeprojekter”. Mange
fejl kan forebygges ved ekstern projektgranskning. På baggrund af den nye SBiAnvisning 246 om ”Granskning af byggeprojekter” gennemgik forfatterne de væsentligste emner i anvisningen. I alt knap 200
teknikere fra knap 100 firmaer deltog i de
fem møder.
Byggetekniske artikler
Fonden skriver artikler til en række fagblade eller medarbejdere bliver interviewet
af journalister til konkrete byggetekniske
artikler.
Fondens røde
”Guide til kvalitet boligbyggeriet”
Byggeskadefonden udarbejdede i 2012 en
guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden
indeholder en introduktion til arkitektur og
kvalitet, fondens 25 vigtigste anbefalinger
samt eksempler på 25 gode byggerier.
Guiden har også i 2014 været meget efterspurgt og der er således trykt et nyt oplag
med en 3. lettere revideret udgave. Fonden
tager gerne eksemplarer med til uddeling
ved kurser og møder.
Kurser og undervisning
Det er vigtigt at formidle indhøstet viden og
erfaring – ikke mindst til studerende på de
tekniske uddannelser, men også generelt
til byggeriets parter. Fonden har deltaget
med faglige indlæg på kurser, gå-hjemmøder og til studerende, hvor indlæggene
har kunnet indpasses hensigtsmæssigt i
studieforløbet.
Deltagelse i styre- og følgegrupper
Grupperne nedsættes med henblik på at
kvalitetssikre anvisninger og projektarbejder bedst muligt. Fonden har deltaget i både
styre- og følgegrupper på bl.a. SBi/Aalborg
Universitet og i BYG-ERFA regi. Fonden
deltager i et projekt med BYG-ERFA, BvB
og GI som har fået benævnelsen ”MembranErfa”, som udspringer af arbejdet med
DUKO, men her omfatter alle typer membraner i byggeriet.
Deltagelse i BYG-ERFA
BYG-ERFA indsamler, bearbejder og udgiver
erfaringer fra byggeriets praksis og forebygger på den måde svigt og skader. Fonden
sidder i bestyrelsen og i teknikergruppen for
BYG-ERFA. Fonden er medforfatter på en
række erfaringsblade og deltager som indlægsholdere i temamøder arrangeret og
tilrettelagt af BYG-ERFA .
Deltagelse i DUKO – Dampspærreog undertagsklassifikationsordning
Fonden deltager i både bestyrelsen og i
teknikergruppen i DUKO. Arbejdet har koncentreret sig om at få specificeret vilkår og
bestemmelser for en ny dampspærreordning. DUKO udvider den frivillige klassifikation af undertage til også at omfatte dampspærre, dampbremse og fugtadaptive
dampspærrer. I takt med, at kravene til
tæthed af bygningerne skærpes, stiger
kravene til projektering og udførelse – og
7
Erfaringsformidling
ikke mindst kravene til materialekvaliteten.
En udvidelse af DUKO til også at omfatte
membransystemer, hvor der fokuseres på
lufttæthed, vil uden tvivl også her betyde en
højnelse af byggeriets kvalitet.
Deltagelse i CISBO
Fonden deltager i CISBO-Center for Indeklima og Sundhed i Boliger – som er et
forskningsprojekt finansieret af Realdania.
Forskningscentret er et center ”uden mure”
med deltagelse af universiteterne i Aarhus,
København og Aalborg/SBi, DTU samt det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fonden deltager i CISBO’s styregruppe som repræsentant for brugerne af
centrets videnudvikling.
Deltagelse i Almene Boligdage
Som for 2 år siden deltog fonden med en
stand på Almene Boligdage i Bellacenteret.
Denne gang i samarbejde med BYG-ERFA
og DUKO. ”Guide til kvalitet i Boligbyggeriet”
blev genoptrykt og uddelt og på standen
kørte film om Dampspærreordningen og
Niveaufri adgang. Mock-up om sokkelløsning og eksempler på dampspærreløsninger
blev fremvist. BYG-ERFA og DUKO havde
også medtaget relevant uddelingsmateriale.
Projektgranskning i arkitektkonkurrence
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
indbød i samarbejde med Aarhus og Kolding
Kommune samt AL2BOLIG og LEJERBO til
en åben arkitektkonkurrence om to almene
boligbebyggelser under overskriften: Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig. Konkurrencen blev afgjort medio 2014.
Der blev i konkurrenceprogrammet lagt vægt
på, at byggerierne har en god byggeteknisk
kvalitet, og det blev beskrevet, at Byggeskadefonden ville blive inddraget som konsulenter for dommerkomiteen. Konkurrencen
faldt i 2 etaper, hvor fonden efter hver etape
skulle granske udvalgte forslag for dommerkomiteen.
8
11 udvalgte projekter blev gransket hvoraf
6 gik videre til en 2. etape. De 6 forslag blev
yderligere bearbejdet på baggrund af dommerkomiteens bemærkninger og fonden fik
også her lejlighed til at granske forslagene.
Fondens granskning havde kritisk fokus på
en række byggetekniske løsninger, som
erfaringsmæssigt kan føre til økonomisk
belastende byggeskader jf. programmets
tekst om den byggetekniske kvalitet. Fonden
havde kritiske bemærkninger til ikke mindst
det ene vinderforslag, som efter fondens
mening indeholder en række risikobehæftede forhold.
Initiativet til ekstern projektgranskning af
forslag i en arkitektkonkurrence er særdeles positivt og falder også fint i tråd med, at
fonden gerne ser, at ekstern projektgranskning fremmes. Granskningen bør gennemføres på et tidligt stadie, hvor væsentlige
byggetekniske svigt og problemområder kan
opdages, inden den egentlige detailprojektering igangsættes. Ressourceforbruget til
ekstern projektgranskning er meget lille i
forhold til de samlede udgifter til at realisere projekterne, og alle parter har en interesse i, at slutresultatet ikke bliver belastet
af svigt, fejl og skader.
Processen i forbindelse med granskning af
konkurrenceprojekterne har været særdeles
givtig. Granskningen foregik på et overordnet niveau med fokus på risikobehæftede
disponeringsforhold. Det er positivt, at fondens erfaringer også kan bruges i arkitektkonkurrencesammenhæng, hvorfor man
kan håbe på, at samarbejdet kan fortsætte
i fremtidige relevante boligkonkurrencer.
Film om byggeteknik og proces
Fonden har udarbejdet en række korte film,
som på en overskuelig og let tilgængelig
måde kan kommunikere fondens anbefalinger og budskaber og vise eksmepler på gode
løsninger. Der er indtil videre udarbejdet tre
film: ”Niveaufri adgang”, ”Dampspærrer”
samt ”Ekstern projektgranskning”. Filmene
kan ses på fondens hjemmeside.
Konkurrence om Fremtidens bæredygtige almene bolig • Vinderforslag Lisbjerg, Aarhus • Tegnestuen Vandkunsten • AL2bolig
Konkurrence om Fremtidens bæredygtige almene bolig • Vinderforslag Seest, Kolding • Dissing + Weitling Architecture • Lejerbo
9
Almene Boligdage 2014
Byggeskadefondens stand med deltagelse af
DUKO og BYG-ERFA
10
Almene Boligdage 2014, Bellacenter København
11
Arendalsparken, Silkeborg • Renovering • Årstiderne Arkitekter • AAB Silkeborg
12
Byggeskadeforsikring
af renoveringer
Byggeskadeforsikring af renoveringer
Renoveringer har siden 2011 været omfattet
af Byggeskadefonden – som obligatorisk ­eller
som frivillig ordning. Omfanget af renoveringer i fonden har været stærkt stigende. Der
er således i 2014 gennemført eftersyn af ca.
170 bebyggelser med samlede byggeudgifter
på ca. 5,9 mia kr. Omkring 25 % af de omfattede renoveringer er frivilligt tilmeldte renoveringer.
Obligatorisk for støttede renoveringer
Renoveringer, der får støtte fra Landsbygge­
fonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen eller driftsstøtteordningen,
eller som får offentlig (kommunal) støtte
efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger er obligatorisk omfattet af forsikring i Byggeskadefonden.
Frivilligt for øvrige renoveringer
For øvrige renoveringer er det frivilligt at
blive omfattet af ordningen. Forudsætninger
for at blive omfattet er blandt andet, at renoveringen medfører forbedringer eller
fornyelser, og at arbejdet således ikke alene
består i vedligeholdelse.
benhavn V
Studiestræde 50, 1554 København V
k
Tel 33 76 20 00, [email protected]
dk
www.byggeskadefonden.dk
BYGGESKADEFORSIKRING
RENOVERINGER
FRIVILLIG ORDNING
BYGGESKADEFONDEN
OBLIGATORISK ORDNING
BYGGESKADEFONDEN
BYGGESKADEFORSIKRING
RENOVERINGER
Bidrag på 1 %
Bygningsejerens bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen er 1 %
af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. Bidraget er dermed det samme som
for nye boliger.
Samme bygningsdele som i nye boliger
De fleste tilmeldte renoveringer drejer sig
om arbejder på klimaskærmen: Tag, facade,
vinduer, døre og fundamenter. Der tilmeldes
også mange tekniske anlæg, afløb m.v.
Renoveringerne forsikres sig således på
stort set de samme bygningsdele, som Byggeskadefonden gennem mange år har haft
fokus på i nye boliger.
Samme regler for renovering
og nye boliger
Byggeskadefonden har de samme regler for
renoveringer som for nybyggerier. Det betyder blandt andet, at bidraget til fonden på
1 % af den samlede anskaffelsessum skal
indbetales på afleveringsdagen. Renoveringen omfattes derefter af en 20-årig forsikring imod byggeskader, og fonden sørger
for, at der bliver foretaget 1-års og 5-års
eftersyn af renoveringsarbejderne.
Erfaringsopsamling
Renoveringerne indgår i fondens arbejde
med at opsamle og formidle erfaringer med
henblik på at forebygge byggeskader og
fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Kommende renoveringer kan trække på
disse systematisk opsamlede erfaringer.
Brug Byggeskadefondens vejledninger
Byggeskadefonden har udarbejdet to kortfattede vejledninger om henholdsvis den
frivillige og den obligatoriske forsikring af
renoveringer.
Vejledningerne kan ses og downloades på
fondens hjemmeside. Her er der også mulighed for at tilmelde renoveringer til Byggeskadefonden.
13
Byggeskadefonden 2014 – overblik
Bebyggelser omfattet af fonden primo 2015
Bebyggelser Bebyggelser
Boliger
Boliger
primo 2015
primo 2014
primo 2015
primo 2014
Ældreboliger
2.534
2.596
60.533
61.623
Familieboliger
2.155
2.300
47.216
50.123
392
445
14.868
14.934
13
12
858
807
16
14
573
384
Kollektive bofællesskaber
9
9
65
65
Ungdoms- og ældreboliger
3
3
140
140
596
722
9.898
11.575
5.718
6.101
134.151
139.639
Nye boliger (Afd. A)
Ungdomsboliger
Familie- og ungdomsboliger
Familie- og ældreboliger
Andelsboliger
I alt
Ca. 5.400 bebyggelser med ca. 96.000 boliger er ikke længere omfattet af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering.
Renovering (Afd. B)
Obligatoriske
294
168
39.476
22.931
Frivillige
122
76
20.974
12.681
I alt
416
244
60.450
35.612
Udviklingen i væsentlige svigt 1992-2014
Antal byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til alle byggerier med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 – se side 18).
5-års eftersyn (NYe boliger gammel ordning)
25%
1-års eftersyn (NYe boliger ny ordning)
20%
1-års eftersyn (renovering)
15%
10%
5%
0%
1992
1993
1994
1995
1996
14
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
1-års eftersyn [nye boliger]
Svigtgruppe 4 og 5
2005:
4%
2006:
3%
2007:
2%
2008:
1%
2009: 2 %
2010: 3 %
2011: 1 %
2012: 1 %
2013:
2%
2014:
3 %
Sammenfatning
Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen
af eftersyn af 158 bebyggelser med i alt
7.093 nye boliger svarende til gennemsnitligt 45 boliger pr. bebyggelse. Antal eftersyn
af nybyggerier er dermed for første gang
lavere end for renoveringer. Antal boliger pr.
bebyggelse er derimod det højeste antal
nogensinde. Bortset fra 2013, hvor det var
37, har det de sidste 10 år været 25-30 boliger pr. bebyggelse. Tidligere år var det
mindre, og for alle bebyggelser, der er
omfattet af fonden, er det gennemsnitligt 22
boliger pr. bebyggelse.
Vi kan således fortsat glæde os over, at de
almene bygherrer har formået at fastholde
kvaliteten i de almene nybyggerier på det
høje niveau, som siden 2002 har bevirket, at
antallet af bebyggelser med alvorlige svigt
i gruppe 4 gennemsnitligt har været 2,5 %
og højst 4 %.
Svigttyper
I 5 bebyggelser blev der registreret i alt 6
byggetekniske svigt i gruppe 4. De 6 svigt
handlede om svigt i ydervægge, tage og i
vådrum.
Alle de 5 gruppe 4-svigt vedrørende ydervægge og tage skyldtes primært udførelsesfejl, medens gruppe 4-svigtet vedrørende
ydervæggene med de tyske plader primært
skyldtes projekteringsfejl.
Det er bemærkelsesværdigt, at alle 5 bebyggelser er opført af industrielt fremstillede,
lette trækonstruktioner, der er monteret på
stedet.
I alt er udbedringsomkostningerne til disse
6 svigt kalkuleret til ca. 16,4 mio. kr. eller i
gennemsnit ca. 2,8 mio. kr. pr. svigt. Det
svarer til ca. 1,7 ‰ af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse
af alle de 158 eftersete bebyggelser. Dette
tal har ellers i perioden 2003-2013 – bortset
fra et enkelt år – ligget under 1 ‰.
Gruppe 4-svigt (se forklaring side 18) skal
udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt.
2012
2013
2014
I den 4. bebyggelse var der 2 gruppe 4-svigt
dels i tage og dels i vådrum. I tagene drejer
svigtene sig om forkert udførelse af tagpapdækningen og om forkert udførelse af tagkonstruktionerne. Svigtene i vådrummene
drejer sig også om forkert udførelse af de
bagvedliggende vægkonstruktioner af træ.
I den 5. bebyggelse drejer gruppe 4-svigtet
sig om, at der i ydervægskonstruktionerne
indgår nogle tysk fremstillede plader, som
er monteret i strid med dansk byggeskik.
Den ansvarlige totalentreprenør henviser til,
at pladerne er monteret i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, som
skulle være i overensstemmelse med tysk
byggeskik. Der er således tale om et forsøg,
hvilket normalt forudsætter særlig godkendelse i almene byggerier. Forsøget er imidlertid ikke godkendt. Fonden har på trods af
dette registreret ydervægskonstruktionen
som gruppe 4-svigt, da det både er i strid
med et gældende BYG-ERFA blad og i strid
med kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav
om at anvende gennemprøvede materialer
og metoder. Fonden har besluttet at indbygge fugtmålere og overvåge ydervæggene.
Der blev registreret byggeteknisk svigt i
gruppe 4 i blot 5 af bebyggelserne svarende
til 3 % af de 158 1-års eftersyn i 2014.
2011
ned under storm. Der er heldigvis ikke sket
personskade, men en plade er faldet ned på
en bil i den ene bebyggelse.
I 3 af bebyggelserne drejer gruppe 4-svigtene sig om, at skiferbeklædning af facader
og gavle er monteret forkert, således at
skiferpladerne dels er revnede dels falder
15
1-års eftersyn [nye boliger]
Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2014
Nye boliger
Almene
familieboliger
Ældre-
boliger
Ungdoms-
boliger
I alt
71
71
16
158
Antal sagsbehandlede boliger
3.027
2.408
1.658
7.093
Håndværkerudgifter og omkostninger
ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms
4.725
3.390
1.311
9.426
4
1
0
5
Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5
201
10
0
211
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms
16,0
0,4
0,0
16,4
Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5
i forhold til bebyggelser i alt
6%
1%
0%
3%
Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5
i forhold til boliger i alt
7%
0%
0%
3%
3,4‰
0,1‰
0,0‰
1,7‰
Antal sagsbehandlede bebyggelser
Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter
og omkostninger ved opførelsen
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5
Nye boliger
Omkostninger inklusiv moms i ca. 1.000 kr.
Udbedrings- Udbedrings
Antal omkostninger omkostninger
Bygningsdele
svigt
i alt pr. bebyggelse
Vægge
4
16.000
4.000
Tage
1
200
200
Vådrum
1
200
200
I alt
6
16.400
2.800
16
Mølholm Have, Vejle • Familieboliger • KPF Arkitekter • Domea
17
1-års eftersyn [renovering]
Sammenfatning
Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen
af eftersyn af renoveringer af 203 bebyggelser med i alt 26.830 boliger, svarende til
gennemsnitligt 132 boliger pr. bebyggelse.
Antal eftersyn af renoveringer er dermed for
første gang højere end for nybyggerier. Det
gennemsnitlige antal boliger pr. bebyggelse
svarer til antallet i 2013.
Renoveringerne af disse gennemsnitligt
store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 5,9
mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 29
mio. kr. pr. bebyggelse eller ca. 220.000 kr.
pr. bolig. Det er væsentlig mere end i 2013,
hvor de tilsvarende beløb var i alt ca. 1,2 mia.
kr., ca. 9 mio. kr. og ca. 65.000 kr. De eftersete renoveringer var dermed gennemsnitligt omkring 3 gange så dyre som i 2013.
Omkring 65 % af de ca. 5,9 mia. kr. blev
anvendt til renoveringer af bebyggelsernes
klimaskærme – tag, facader, vinduer, døre
og altaner. Omkring 20 % blev anvendt til
renoveringer af tekniske anlæg, afløb og
vådrum.
Der blev kun registreret byggeteknisk svigt
i gruppe 4 i 1 bebyggelse svarende til 0,5 %
af de 203 bebyggelser. Det er væsentligt
mindre end de 3 % for nybyggerier.
Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar
forlængelse af eftersynet, og de vil normalt
være dækningsberettigede, hvis de bliver
anmeldt.
Det er meget glædeligt, at antallet af gruppe
4-svigt ved renoveringer dermed er på et
væsentligt lavere niveau end for nybyggerier allerede ved starten af ordningen for
byggeskadeforsikring af renoveringer. De
almene bygherrer har dermed formået at
overføre sine egne erfaringer og fondens
erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet.
Svigttyper
1 bebyggelse blev registreret med svigt i
gruppe 4. Der var tale om renovering af et
byggeri fra perioden 1953-56.
Svigtene drejer sig om, at der i forbindelse
med forøgelse af loftisoleringen fra 100 mm.
til 300 mm. hverken er projekteret eller
udført dampspærre, således som der er krav
om, når isoleringstykkelsen bliver mere end
150 mm. Svigtene skyldes således udelukkende projekteringsfejl.
Svigtgrupper
Svigtgruppe 4
Der er byggeteknisk svigt.
Svigtet skal udbedres, inden
forholdet forværres.
Udbedringsomkostningerne er kalkuleret til
ca. 0,9 mio. kr. Det svarer til ca. 0,2 ‰ af de
samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringen af alle de 203 eftersete renoveringer. Det er væsentligt mindre
end de 1,7 ‰ for nybyggerier.
Svigtgruppe 5
Der er byggeteknisk svigt.
Bygningsdelen skal sikres, og
skaden skal udbedres snarest.
18
1-års eftersyn [renovering]
Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2014
Renovering
Almene
familieboliger
Ældre
boliger
Ungdoms
boliger
I alt
Antal
sagsbehandlede renoveringer
163
9
31
203*
Antal boliger i bebyggelserne
25.579
271
980
26.830
Håndværkerudgifter og omkostninger
for renoveringerne i mio. kr. inklusiv moms
5.559
77
226
5.862
Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 1
0
0
1
Antal boliger i disse bebyggelser
41
0
0
41
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms
0,9
0,0
0,0
0,9
Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5
i forhold til renoveringer i alt
1%
0%
0%
0,5%
Antal boliger i disse bebyggelser
i forhold til boliger i alle renoverede bebyggelser
0%
0%
0%
0%
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter
og omkostninger ved renoveringerne
0,2‰
0,0‰
0,0‰
0,2‰
* I en række renoveringer er flere boligtyper sammenlagt således, at antallaet af sagsbehandlede eftersyn er 172
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5
Renovering
Omkostninger inklusiv moms i ca. 1.000 kr.
Udbedrings- Udbedrings
Antal omkostninger omkostninger
Bygningsdele
svigt
i alt pr. renovering
Fugt i tag
1
900
900
I alt
1
900
900
19
5-års eftersyn [nye boliger]
Svigtgruppe 4 og 5
2004:
2005:
2006:
2007:
2008:
2009: 2010: 2011: 2012: 2013: 2014:
8%
6%
4%
3%
3%
3%
2%
2%
3%
3%
4%
Sammenfatning
Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen
af eftersyn af 113 bebyggelser med 3.376
boliger, svarende til gennemsnitlig 30 boliger pr. bebyggelse.
I 4 bebyggelser, svarende til knap 4 %, blev
der registreret 4 svigt i gruppe 4. De 4 bebyggelser er sammenbyggede og udgør tilsammen 38 plejeboliger og 10 familieboliger.
Gruppe 4-svigt (se forklaring side 18) skal
udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt.
Svigtene blev registreret allerede før 1-års
eftersynet, men der er tilsyneladende hverken reklameret eller gjort forsøg på udbedring.
Bygningsejeren har dermed formentlig
mistet sine krav overfor de ansvarlige på
grund af passivitet. Det gælder formentlig
også i forhold til fonden, der på grund af
bygningsejerens passivitet også har mistet
mulighederne for at gøre krav gældende
overfor de ansvarlige. Det skyldes, at fonden
indtræder i bygningsejerens rettigheder
overfor de ansvarlige, hvis skaderne anmeldes og anerkendes som dækningsberettigede af fonden.
Ved 1-års eftersynene af de 113 bebyggelser
var der 2 gruppe 4-svigt i 2 bebyggelser,
svarende til knap 2 % af bebyggelserne.
Svigtene drejede sig om ydervægge og stabilitet, og de samlede udbedringsomkostninger til disse 2 svigt blev ved 1-års eftersynet kalkuleret til knap 0,7 mio. kr.
Ved 5-års eftersynene var disse svigt blevet
delvist udbedret, og det er således kun i
begrænset omfang lykkedes bygningsejerne
at få de ansvarlige til at udbedre dem.
20
Svigttyper
Ved 5-års eftersynet blev der i 4 bebyggelser
registreret 4 svigt i gruppe 4.
Svigtene drejede sig om projekteringsfejl
vedrørende vederlag i skalmure af teglsten
for betonbjælker over vinduer m.v. samt
stabilitetsproblemer.
Omkostningerne til udbedring af disse 4
gruppe 4-svigt er kalkuleret til 700.000 kr.
eller gennemsnitligt 175.000 kr. pr. bebyggelse.
De tidligere år var gennemsnittet: 2013: 0,75
mio. kr., 2012: 0,3 mio. kr., 2011: 2,3 mio. kr.,
2010: 0,6 mio. kr., 2009: 0,7 mio. kr., 2008:
1,0 mio. kr., 2007: 0,7 mio. kr. og 2006: 0,75
mio. kr.
5-års eftersyn [nye boliger]
Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2014
Nye boliger
Almene familieboliger
Ældre-
boliger
Ungdoms-
boliger
I alt
Antal
sagsbehandlede bebyggelser
27
80
6
113
Antal sagsbehandlede boliger
498
2.615
263
3.376
Håndværkerudgifter og omkostninger
ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms
591
2.942
183
3.716
Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 1
3
0
4
Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 10
20
0
30
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms
0,2
0,3
0
0,5
Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5
i forhold til bebyggelser i alt
4%
4%
0%
4%
Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5
i forhold til boliger i alt
2%
1%
0%
1%
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt
i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter
og omkostninger ved opførelsen
0,3‰
0,1‰
0,0‰
0,0‰
Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5
Nye boliger
Omkostninger inklusiv moms i ca. 1.000 kr.
Udbedrings- Udbedrings
Antal omkostninger omkostninger
Bygningsdele
svigt
i alt pr. bebyggelse
Stabilitet
2
500
250
Vægge
2
200
100
I alt
4
700
200
21
Halsebyvænget, Korsør • Handicapboliger • Virumgaard Arkitekter • Slagelse Kommune
22
Glødelampen, Herlev • Familieboliger • JJW Arkitekter • Herlev Almennyttige Boligselskab / KAB
23
Skadedækning [nye boliger]
renovering (afd. b)
Der blev ikke anmeldt
skader vedrørende reno­
veringsarbejder i 2014.
nye boliger (afd. A)
Skadedækning steget i afd. A
Byggeskadefonden udbetalte 46 mio. kr. i
skadedækning i 2014 mod 28 mio. kr. i 2013.
byggeskader vedrørende ældreboliger. 26 %
af anmeldelserne vedrørte disse byggerier,
der tilsammen udgør 45 % af alle de byggerier, der hørte under fonden ultimo 2014.
Der blev afsluttet 95 skadesager i 2014.
Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 62
sager, hvor skaderne er udbedret, og 31
sager blev afvist fra dækning. Hertil kommer
2 langvarige sager, hvor byggeregnskabet
var godkendt i tidligere år.
Der blev anmeldt forholdsmæssigt flest
skader i byggerier med private andelsboliger. 18 % af anmeldelserne vedrørte private
andelsboliger, der tilsammen udgjorde 10
% af alle byggerierne under fonden.
Den gennemsnitlige skadedækning i de 62
afsluttede byggeregnskaber i 2014 var ca.
750.000 kr.
Skadedækningen på 46 mio. kr. svarer til 63
% af de samlede udgifter til udbedring af
skaderne. Bygningsejerne betalte dermed
en egenbetaling på 37 %, svarende til 27 mio.
kr. Ud over en lovbestemt selvrisiko på 5 %
skyldes egenbetalingen især fradrag for
opbrugt levetid på udskiftede bygningsdele.
Fonden dækker ikke nyt for gammelt, og
derfor reduceres dækningen forholdsmæssigt. Eksempelvis fradrages 50 % ved udskiftning af en rørinstallation, der er 15 år
gammel, når den normale levetid for en
svigtfri installation er skønnet til 30 år.
Antal anmeldelser
Der blev anmeldt 85 byggeskader i 81 byggerier i 2014 mod 86 anmeldelser året før.
En tredjedel af afgørelserne
var afvisninger
Af de 88 afgørelser, der blev truffet i 2014,
blev 57 anerkendt som dækningsberettigede, og 31 blev afvist fra dækning, da bekendtgørelsens betingelser for dækning
ikke var opfyldt. Afvisningerne udgjorde 35
% af afgørelserne i 2014. I de 3 foregående
år blev 40-55 % afvist. Den altovervejende
begrundelse for afvisninger var ”bagatel”.
Færrest skader i ældreboliger
Der blev anmeldt forholdsmæssigt færrest
24
Bortset fra 2009-2010 har de private andelsboliger hvert år stået for forholdsmæssigt
flest anmeldelser. De sidste støttetilsagn til
nye private andelsboligbyggerier blev meddelt af kommunerne i 2004.
Mange anmeldelser efter 10 år
29 % af de 85 anmeldelser – 25 stk. – vedrørte skader i 3 årgange, der blev afleveret
i 2003-2005, og som er ca. 10 år gamle. De
3 årgange, der blev afleveret 1999-2001,
repræsenterer 25 % af anmeldelserne.
Flest anmeldelser om ydervægge
Anmeldelserne fordelte sig på en lang
række byggetekniske forhold, hvor problemer med ydervægge udgjorde 33 %, mens
problemer med vinduer/døre udgjorde 13 %.
9 af anmeldelserne vedrørte problemer med
ydervægge i byggerier, der er afleveret efter
2004.
Skadedækning [nye boliger]
Status over skadesager – ultimo 2014
Anmeldelsesår
Nye boliger
1990-2011
2012
2013
2014
I alt
3.654
95
86
85
3.920
32
21
41
75
169
Afsluttede sager
3.622
74
45
10
3.751
heraf afviste
1.307
39
30
10
1.386
36
41
35
12
35
Anmeldelser i alt
Igangværende
sager
Afvisningsprocent
Skadeanmeldelser 2012-2014 – fordelt på boligtyper
Antal
Nye boliger
2012
%
Antal
2013
%
Antal
2014
%
Almene familieboliger*
42
44
44
51
43
51
Private andelsboliger
26
27
22
26
15
18
7
7
7
8
5
6
Ældreboliger/lette kollektivboliger
20
21
13
15
22
26
I alt
95
100
86
100
85
100
2013
%
Antal
2014
%
Ungdomsboliger
* Inklusiv integrerede ungdoms- og ældreboliger.
Skadeanmeldelser 2012-2014 – fordelt på skadetyper
Stabilitet
Antal
Nye boliger
2012
%
Antal
10
11
2
2
2
2
Tegltagsten
3
3
7
8
3
4
Undertage
2
2
7
8
9
11
Eternitplader
9
9
9
10
1
1
19
20
26
30
28
33
4
4
2
2
11
13
14
15
4
5
10
12
Fundamenter mv.
7
7
2
2
0
0
Afløb og dræn mv.
5
5
8
9
2
2
Øvrige
22
23
19
22
19
22
I alt
95
100
86
100
85
100
Ydervægge
Vinduer, døre
Rør mv.
25
Skadedækning [nye boliger]
Udbetalte og reserverede skadedækninger
Nye boliger
Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006
Beløb er pristalsregulerede i mio. kr. inklusiv moms.
Pristalsreguleringen er foregået tilnærmet ved, at anskaffelsessummer og skadedækninger er opgjort
for hvert enkelt år og derefter fremdiskonteret til nutidsværdi ved anvendelse af forbrugerprisindekset.
Byggeårgange
1987-92
1993-95
1996-98
1999-2014
1987-2014
Antal byggerier
4.310
1.479
1.247
4.117
11.153
Anerkendte skader, antal
1.619
413
161
264
2.457
38
28
13
6
22
79.800
29.900
25.100
140.200
275.000
1.165
235
99
212
1.711
1,5
0,8
0,4
0,2
0,6
Anerkendte skader, procent af antal byggerier
Anskaffelsessummer
Skadedækninger
Skadedækninger, procent af anskaffelsessum
Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart
siden fonden i starten af 1990’erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har fulgt op med målrettet
erfaringsformidling. 1-års eftersyn startede i slutningen af 1990’erne.
Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange 1999-2014 vil stige
forholdsmæssigt mere end 1987-1998.
Udgifter og erstatninger 2012-2014
Nye boliger
Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms
2012
2013
2014
Udbedringsudgift
Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag
40
0,65
57
0,1
73
1,2
Udbetalt skadedækning
Gennemsnitlig skadedækning pr. sag
22
0,38
28
0,53
46
0,75
Skadedækningsprocent
55%
49%
63%
Indvundne erstatninger
0,5
12
8
Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade
0,3
0,3
0,4
1
4
2
Advokatudgifter mv. i regressager
26
Bertram Knudsens Have, Kolding • Plejecenter, boliger • Kjær & Richter • Kolding Kommune
27
Nyt foto
2015
Glødelampen, Herlev • Familieboliger • Vilhelm Lauritzen Arkitekter • Herlev Almennyttige Boligselskab / KAB
Udgifter 2010-2014
%
Opgjort i % af bidrag
og reservefondsandel
100
90
80
Reserve
70
60
Skadedækning
50
Reservationer
40
Eventualforpligtelser
Eftersyn
30
20
10
0
2010
28
2011
2012
2013
2014
Regnskabets hovedtal
Organisering af regnskabet
Byggeskadefonden er med virkning fra 1.
juli 2011 organiseret i en afdeling A vedrørende nybyggeriet og en afdeling B vedrørende renoveringsarbejder. Der aflægges
regnskab for henholdsvis Byggeskadefonden samlet, afdeling A og afdeling B.
Personale- og administrationsomkostningerne fordeles efter sekretariatets samlede
timeforbrug til henholdsvis eftersynsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling
A og B ud fra antal afleverede nybyggerier
og antal afleverede renoveringer, og timeforbrug til skadesagsarbejde, der herefter
fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal
skadeanmeldelser i hver afdeling.
Stort afkast og stabil økonomi
På baggrund af en bestyrelsesbeslutning er
Byggeskadefondens beholdning placeret i
danske børsnoterede stats- og realkreditobligationer. Obligationsbeholdningen er
placeret hos tre forvaltere. Nettoafkastet af
disse anbringelser har i året udgjort ca. 29
mio. kr., hvilket er en betydelig stigning i
forhold til året før, hvor afkastet var ca. 2
mio. kr. Der er i 2014 indregnet en urealiseret kursgevinst på ca. 8 mio. kr. Afkastet
varierer i takt med udviklingen i renteniveauet og markedet som helhed. Året 2014
har afkastmæssigt været godt. Midlerne i
porteføljeplejeordningen har totalt siden
etableringen oversteget pengemarkedsrenten. Midlerne anbragt i porteføljepleje ejes
primært af afdeling A, dog har afdeling B
indskudt 50 mio. kr. i 2013. Reservefondene
og likviditeten forventes at være langsomt
stigende i de kommende år.
Faldende bidrag
De pålignede bidrag udgjorde ca. 110 mio.
kr. i 2014, hvilket er betydeligt lavere end
året før, hvor de udgjorde ca. 151 mio. kr.
Pålignede bidrag for nybyggeriet, der i 2014
var 58 mio. kr., var et markant fald i forhold
til 2013, hvor de var 120 mio. kr. Pålignede
bidrag for renoveringsordningen, der i 2014
var 52 mio. kr., er en væsentlig stigning i
forhold til 2013, hvor de var 30 mio. kr. Bidragene varierer i takt med de økonomiske
rammer for at igangsætte nybyggerier og
renoveringer.
Stigende skadedækning
Udbetalt skadedækning inkl. omkostninger
og forskydninger i reservationer udgør i 2014
ca. 52 mio. kr., hvilket er væsentligt mere
end de foregående år, hvor det var 25-30
mio.kr. Reservationer til anmeldte skadesager udgør i 2014 134 mio. kr. De samlede
reservationer har været stigende i de senere år på trods af nedgang i antallet af åbne
skadesager. Det skyldes, at der anmeldes
flere store skadesager, og at de store sager
gennemsnitligt er større end tidligere år.
Alle beløb vedrører afdeling A, da der ikke
er anmeldt skader i afdeling B før 2015.
29
Regnskabets hovedtal
Regnskab 2014
Hovedårsrapport
Beløb i 1.000 kr.
Afd. A
Afd. B
2014
2012
2013
2014
2014
Omkostninger til rekvirerede eftersyn
Modtagne fakturaer vedr. 1-års eftersyn
Kontrakter vedr. 1-års eftersyn Tilbageført fra foregående år
Modtagne fakturaer vedr. 5-års eftersyn
Kontrakter vedr. 5-års eftersyn
Tilbageført fra foregående år
12.908 4.035 -2.866
7.314
2.428
-3.134
19.533 7.409 -4.035
6.264
1.140
-2.428
19.420
7.048
-7.409
3.202
1.251
-1.140
11.904
3.640
-5.630
3.202
1.251
-1.140
Eftersyn i alt
20.685
27.883
22.372
13.227
9.145
24.956
120.000
-109.00
19.391
122.900
-120.000
41.479
133.715
-122.900
41.479
133.715
-122.900
0
0
0
35.956
22.291
52.294
52.294
0
Status for bidrag
Saldo primo
Pålignede bidrag
Årets bidragsforrentning m.v.
Eftersyn i alt
Skadedækning i alt
359.146
147.616
0
-20.685
-35.956
450.121
143.407
0
-27.883
-22.291
543.354
94.053
0
-22.372
-52.294
501.953
55.294
0
-13.227
-52.294
41.401
38.759
0
-9.145
0
Saldo ultimo
450.121
543.354
562.741
491.726
71.015
Status for reservefond
Saldo primo
Finansielle nettoindtægter m.v.
Administrationsomkostninger m.m.
Overført bidragsforrentning m.v.
228.321
30.852
-31.252
0
227.921
2.228
-21.186
0
208.963
29.035
-12.572
0
216.894
26.333
-14.490
0
-7.931
2.702
1.918
0
Saldo ultimo
227.921
208.963
225.426
228.737
-3.311
Udbetalt / reserveret skadedækning
Betalt skadedækning
Reserveret skadedækning
Tilbageført fra foregående år
Skadedækning i alt
7.516
3.408
-1.779
0
0
0
Bemærkninger: Administrationsomkostninger består af omkostninger til administration og personale.
Ændringer i anvendt regnskabspraksis:
Byggeskadefonden har ændret anvendt regnskabspraksis i forbindelse med indregning og måling af ejendommen placeret
under de materielle anlægsaktiviteter, idet denne nu indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.
30
Lanternen, Hillerød • Ungdomsboliger • Zeso Arkitekter • Lejerbo
31
Bestyrelse og medarbejdere
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution, oprettet ved lov i 1986.
Byggeskadefonden omfatter samtlige almene familieboliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, nybyggede private andelsboliger og kollektive bofællesskaber, der har modtaget tilsagn om
støtte de sidste 20 år, samt renoveringer der gennemføres med støtte
fra Landsbyggefonden og renoveringer som bygningsejeren frivilligt lader
omfatte af ordningen.
Bestyrelse pr. 31. december 2014
Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark
(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger) Formand
Hans Erik Lund, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
(valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) Næstformand
Iris Gausbo, Boligforeningen 3B
(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger)
Eske Groes, Kommunernes Landsforening
(valgt af Kommunernes Landsforening)
Per Juulsen, Kollegiekontoret i Århus s.m.b.a.
(valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling
fra Kollegiekontorerne i Danmark)
Anders Lisvad, Boligselskabet B45
(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger)
Eva B. Møller, Statens Byggeforskningsinstitut
(valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som særlig sagkyndig)
Eva Lunding Olsen, OK-fonden
(valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling
fra OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner)
Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune
(valgt af Kommunernes Landsforening)
32
Medarbejdere pr. 31. december 2014
Direktion
Bent Madsen, direktør
Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik)
Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi)
Jura
Gorm Nilsson
Tanja T. Hansen
Caroline Bang
Robert Metasch
Michelle Odgaard
Hanne Sørensen
Teknik
Jens Dons
Helge Bartholomæussen
Mie Byrdal Kloch Larsen
Henning Bårris
Peter Rasch Hansen
Bent Isager
Dorte Johansen
Jørgen Jonstrup
Lena Friis Knudsen
Kasper Boel Nielsen
IT
Niels Erik Birkbak
Martin Edlich
Per D. Jørgensen
Folke Rügge
årsberetning 2014
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede
formål:
• at forestå og af­hol­de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri
og renoveringer
• at yde støtte til dækning af byggeskader
• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til
byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og
fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Land­
distrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til
formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.
Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn
(kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even­
tuelle skader registreres.
Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens
ud­gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved
opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning
til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens
afleve­rings- eller skærings­dato.
Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i 1986. Siden 1. juli 1986
er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms­
boliger, lette kollektivboliger, ældreboli­ger, private andelsboliger
og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen
til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af
anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres
med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne
frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind­
betalingerne anvendes til dækning af fon­dens forpligtelser.
Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11
i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler
som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen.
ÅrsBERETNING 2014
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Foto: Jens V. Nielsen
Repro: Scanpress
Produktion: Production facilities
Oplag: 1.500
© Byggeskadefonden 2015
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon 33 76 20 00
Telefax 33 76 20 10
[email protected]
www.byggeskadefonden.dk
Yderligere oplysninger kan findes på www.byggeskadefonden.dk
årsberetning 2014
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede
formål:
• at forestå og af­hol­de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri
og renoveringer
• at yde støtte til dækning af byggeskader
• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til
byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og
fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.
Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Land­
distrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til
formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.
Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn
(kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even­
tuelle skader registreres.
Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens
ud­gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved
opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning
til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens
afleve­rings- eller skærings­dato.
Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i 1986. Siden 1. juli 1986
er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms­
boliger, lette kollektivboliger, ældreboli­ger, private andelsboliger
og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen
til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af
anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres
med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne
frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind­
betalingerne anvendes til dækning af fon­dens forpligtelser.
Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11
i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler
som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen.
ÅrsBERETNING 2014
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Foto: Jens V. Nielsen
Repro: Scanpress
Produktion: Production facilities
Oplag: 1.700
© Byggeskadefonden 2015
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon 33 76 20 00
Telefax 33 76 20 10
[email protected]
www.byggeskadefonden.dk
Yderligere oplysninger kan findes på www.byggeskadefonden.dk