FAQ 58 OIOUBL Schematron 1.4.2, 15/6 2012 Validering af TaxTotal
Byggeteknisk erfaringsformidling 2013 projekt granskning damp spærrer retsafgørelse forældelse boksmodul byggerier revner i skalmur solceller i tagdækningen fugt og skimmelsvamp projektgranskning kan spare bygherren for store udgifter Formålet med projektgranskning er at udpege dispositioner og Formålet med projektgranskning løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og skader og alvorlige Et byggeris kvalitet fastlægges i et samspil mellem krav til udformning, funktion, bygge teknik, økonomi og tid. Stigende krav fra mange forskellige sider gør byggeriet mere og mere komplekst. Mange parter er invol veret, og det kan være svært at få overblik over, hvilke konsekvenser de enkelte beslut ninger har for det samlede resultat. følgevirkninger er stor. En kvalificeret projektgranskning kan spare bygherren for mange ærgrelser og unødvendige udgifter – på både kort og især på længere sigt. Nyt vejledningsmateriale beskriver, hvordan bygherren – helst med ekstern bistand – sikrer, at der foretages en kvalificeret granskning af projektet gennem hele processen. PROJEKT GRANSKNING HVAD OG HVORDAN BYGGESKADEFONDEN vn V Erfaringsformidling Byggeskadefonden og SBi samarbejder om udarbejdelse af nyt vejledningsmateriale om projektgranskning. Materialet rummer både information rettet mod bygnings ejerne og information rettet mod projektgranskerne. Erfa 2 En effektiv projektgranskning kan afsløre, om de enkelte parters egenkontrol er ef fektiv, og om der er huller i grænsefladerne mellem de forskellige temaer og entrepriser i byggeriet. Projektgranskning kan sikre • at der er et éntydigt aftalegrundlag • at der er sammenhæng mellem byg herrens forventninger (byggeprogram), løsningsforslag, budget og tidsplan • at løsningsforslag til udformning, funk tion og byggetekniske detaljer er i over ensstemmelse med gældende forskrif ter og god byggeskik, • at projektet overholder IKT-bekendt gørelsens krav til digitalisering • at fokus er på dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og bygge skader er størst • at løsningsforslag ikke har kort levetid og ikke medfører store fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse • at der er sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser Eksterne granskere er at foretrække Bygherren vil i langt de fleste tilfælde være bedst stillet med en ekstern granskning, foretaget af en tredie part, som ser projektet med andre øjne end både bygherre og pro jekterende. Udgiften til ekstern granskning vil typisk udgøre en forsvindende del af det samlede byggebudget, men kan have stor effekt på den samlede kvalitet og økonomi. Projektgranskning bør under alle omstæn digheder altid foretages af erfarne medar bejdere. Granskningens omfang Projektgranskning er en fremadrettet fore byggende aktivitet, der så tidligt som muligt i projektforløbet skal afsløre problematiske forhold. Projektgranskning er en integreret del af hele programmerings- og projekte ringsforløbet og foregår således ikke efter, men samtidig med at valgene træffes. Antallet og omfanget af granskninger vil afhænge af karakteren af det enkelte byg geri og kan spænde lige fra en overordnet screening til en fuldstændig granskning, ofte med inddragelse af specialistgranskning. Omfanget af granskningen skal sammen med beskrivelse af tidsplan, honorering, ansvar, forsikring samt rapporteringsform fremgå klart af aftalen mellem bygherren og den eksterne gransker. De formelle krav til projektgranskning retter sig mod meget begrænsede tidspunkter i hele projekteringsforløbet. Men det er ikke tilstrækkeligt. Der bør som udgangspunkt granskes i hver enkelt af projektets hoved faser: program, dispositionsforslag, projekt forslag, hovedprojekt. Hovedvægten i projekt granskningen bør ligge i perioden umiddel bart op til udbud. Granskningen bør have særlig fokus på projekterings arbejdet frem til byggeriet kommer i udbud – inden det bliver rigtig dyrt at rette op på forglemmelser, fejl eller dårlige beslutninger. Fokus på de risikobehæftede forhold Projektgranskning skal tilrettelægges, så der er balance mellem de ressourcer, der anvendes, og den forventede effekt. Fokus skal altid rettes mod de erfaringsmæssigt mest risikobehæftede forhold i byggeriet. Det gælder således om at skærpe indsatsen ved de bygningsdele, hvor sandsynligheden for svigt er størst, og hvor svigtet kan have de største konsekvenser. Granskning ved ændringer og besparelser Særlig vigtigt er det, at der granskes omhyg geligt i forbindelse med ændringer i projek tet. Risikoen for svigt i byggeriet er særlig stor i forbindelse med pludselige ændringer i projektet – ændringer som ofte har forbin delse med besparelseskrav. Erfa 3 Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 773 af 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri. Erfaringsformidling boksmodulbyggerier kræver særlig kvalitetssikring Der er en stor interesse for at opføre billige byggerier med brug af bokselementer. Et boksmodulbyggeri må imidlertid betegnes som et sårbart byggeri, som kræver særlig opmærksomhed på specielt projektering af ventilations- og installationsløsningerne. Det er desuden vigtigt, at de driftsmæssige tiltag er tilpasset det aktuelle byggeri og at de, der skal stå for driften, har de nødvendige oplysninger om materialer og konstruktioner. Boksmodulbyggeri Byggeskadefonden har nu udført eftersyn af de første boksmodulbyggerier. Disse byg gerier er karakteriseret ved industriel mas seproduktion, en skrabet indretning og ved at driftsudgifterne i nogle tilfælde er redu ceret, da beboerne selv skal stå for dele af den daglige drift. Den største del af byggeprocessen bliver udført på fabrik under kontrollerede forhold, hvilket både smidiggør processen og redu cerer sandsynligheden for byggefugt. Bygge pladsarbejdet med lægning af kloakker og støbning af fundamenter kan ske samtidig med at boksmodulerne færdiggøres på fa brikken. De færdiggjorte moduler transpor teres til byggepladsen, hvor de placeres på fundamenterne, hvorefter der efterfølgende kun skal udføres strimling af tage, færdig gørelse af facader samt tilslutning af instal lationer. Der kan dog opstå en del repara tionsarbejde af revner m.m. efter transpor ten af modulerne. Et boksmodulbyggeri er ikke at sammen ligne med et midlertidigt pavillonbyggeri. Boksmodulbyggeriet må sidestilles med traditionelt opført byggeri eller flademodul byggeri, hvorfor bestemmelser og anbefa linger i SBi-anvisninger og BYG-ERFA blade er gældende. Terræn- og drænforhold For denne type af byggeri med anvendelse af organiske materialer gælder i særlig grad, at grunden skal være veldrænet og uden traktose, at terrænet skal falde væk fra bygningen, og at der ikke sker vandtil ledning fra omliggende arealer. Der bør udføres omfangsdræn, og det bør sikres, at faskiner m.m., som vandet afledes til, er velfungerende, har tilstrækkelig ka pacitet og kan renses. Vand fra befæstede arealer, facader og tage skal ledes til kloak eller faskine og ikke drænes væk. Tilgængelighed og krybekælder For at opnå tilgængelighed til boligerne er boksmodulets gulvkassette i de fleste til fælde placeret under det omgivende terræn, så overside af gulvniveau og terrænniveau er det samme. For at undgå direkte jordpå virkning af de organiske materialer i gulv kassetten er der udført krybekælder eller Erfa 4 rettere sagt et ventileret terrændæk. Ofte er afstanden mellem krybekælderbund og underside af kassettedæk mindre end 200 mm, hvilket vanskeliggør kontrol og eftersyn af bygningsdelene i krybekælderen og umu liggør efterfølgende drift og eventuel udbed ring, hvis dette bliver nødvendigt. gulvkassetten er dækket af jord ved gavlene – ofte kun adskilt af en tynd metalplade monteret direkte på kassetten. Jorddæk kede trækassetter er dårlig byggeskik og skal undgås. Træ og metaldele skal altid adskilles for at undgå ophobning af fugt og kondens bag metalpladen. Ventilation af krybekælder Krybekælderen ventileres enten gennem riste langs facade og gavl eller gennem præfabrikerede ventilationsbokse, som monteres på et ”skørt” fastgjort til gulvkas setten. Når overside af kassetten er lagt i niveau med det omgivende terræn, skal der udføres forkrøbbede (knækkede) ventilati onsføringer, da krybekældergulvet er sæn ket i forbindelse med den niveaufri adgang til stueetagen. Det medfører, at kravet til ventilationsareal af krybekælderen forøges væsentligt. I BYG-ERFA blad (19) 09 12 30 advares mod at anvende udeluftventilerede krybekældre ved opførelse af nyt byggeri med kraftigt isolerede dæk samt mod i konstruktionen at anvende organisk materiale, som direkte udsættes for krybekælderklima. Dette har været gældende i de sidste 12 år. Organiske dele under terræn skal beskyttes af uorganisk isolering – hvilket ikke altid sker. Beskyttelsen gælder på alle dele af kassetten, hvilket ikke vurderes at være muligt under bærende dele. Her skal ud tænkes særlige løsninger. Det er på flere byggerier konstateret, at Krybekælderbund og fugtspærre Det er sjældent at se støbte dæk i krybe kældre. På krybekælderbunden udlægges normalt en løs plastmembran som fugt spærre fastholdt af et lag af sand. Fugtspær ren kan være projekteret med et svagt fald fra midten og ud mod bygningens kanter. Fugtspærren har to formål. Den skal dels sikre, at jorden ikke afgiver fugt til kælderen og dels sikre, at overfladevand fra terræn, regn og sne, som ender i kælderen, kan afledes til kloak eller recipient. Vand fra tag og slagregn på facader, som ender i krybe Erfa 5 Bygherren skal især ved boksmodulbyggerier være meget omhyggelig med sine driftsinstruktioner, hvis man ønsker at overlade en del af vedligeholdelses udgifterne til lejerne. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (19) 09 12 30: Risiko ved udeluft ventilerede krybekældre. fortsættes næste side Erfaringsformidling boksmodulbyggerier Byggeskadefonden efterspørger ofte opdateret projektmateriale ved boksmodulbyggerier. Trods meget ensartet produktionsteknologi er det vigtigt, at der følges op på de enkelte byggerier. kælderen skal ligeledes afledes til kloak eller recipient. Der skal udføres omfangsdræn, såfremt jorden ikke er selvdrænende. Installationer Det er ved eftersyn konstateret, at vandog afløbsinstallationer i visse tilfælde føres i krybekælderen og videre op igennem krybekælderbunden til de rum, de skal betjene. Der ses også eksempler på regnvandsledninger ført under krybekælderdækket. Der skal sikres lufttæthed ved instal lationsgennemføringer og mulighed for servicering af installationen hvis nød vendigt. Hvis krybekælderen indeholder installationer og andet, der skal ser viceres, skal der sikres adgang enten udefra eller fra boligerne igennem en lem i gulvet. Vådrum Vådrum opbygges normalt som lette konstruktioner på stedet eller som præfabrikerede kabiner. læs mere Læs mere på www. byggeskadefonden.dk. I henhold til SBi’s vådrumsanvisning – By og Byg Anvisning 200 – må der kun udføres vådrum på træbjælkelag, hvor krybekælderen er tilgængelig og har en fri højde på mindst 0,6 meter. Hvis den fri højde er mindre end 0,6 meter – hvil ket normalt er tilfældet ved boksmodul byggeri – skal vådrum udføres på betoneller letbetondæk. Bestemmelsen hænger sammen med, at undersiden af dækket skal kunne besigtiges og i nød vendigt omfang repareres. Erfa 6 Driftsforhold Hvis man ønsker at overlade en del af driftog vedligeholdelsesudgifterne af boksmo dulbyggerierne til lejerne, skal det ske un der hensyntagen til det aktuelle byggeri. Når beboerne skal instrueres om driften, skal de samtidig have de nødvendige oplysninger om materialer og konstruktioner. Inddragelse af lejerne i driften kan f.eks betyde, at lejerne skal stå for renholdelse af friarealer, snerydning, hækklipning, rens ning af tagrender, styring af ventilationsan læg m.m. Det er en forudsætning for ind dragelse af lejerne i drift- og vedligeholdel sesarbejdet, at boligventilationen fungerer, at krybekælderen er velventileret og fri for fugt. Derudover skal tag- og overfladevand uhindret kunne afledes til kloak eller reci pient og dræn være velfungerende. Der skal være adgangsmulighed til krybe kælderen uden at skulle skære sig vej igen nem gulvet, når der eksempelvis skal holdes øje med fugtforhold i krybekælderen og de installationer, som kræver service. Dokumentation Byggeskadefondens 1- års eftersyn indehol der udover et stikprøvevist eftersyn på stedet også en gennemgang af projektmateriale – tegninger, beskrivelser, dokumentation mv. Specielt ved boksmodulbyggerier efterspør ger fonden ofte manglende projektmateriale – stabilitetsberegninger, samlingsdetaljer og kvalitetssikringsdokumentation på et konkret byggeri. Det skyldes typisk, at der ikke altid følges op med opdateret projektmateriale, hvis boksmoduler fra samme virksomhed opsættes på en anden lokalitet. Erfa 7 Erfaringsformidling fugt og skimmelsvamp i boliger Hvis der er mistanke om eller tegn på, at indeklimaet i boligen er forringet på grund af forhøjet fugtindhold og deraf følgende skimmelsvampevækst, skal der gribes ind. Fugtproblemerne skal identificeres og udbedres, og de tørre skimmelsvampesporer skal fjernes fra boligens opholdsrum. Tørre sporer, der sidder skjult i bygningens lukkede konstruktioner, behøver som regel ikke at blive fjernet, når fugtproblemerne er løst, da de normalt ikke medfører gener for beboerne i boligens opholdsrum, hvis sporerne er effektivt indkapslede bag tætte fugt- og dampspærrer. foreløbigt foto Fokus på indeklimaet Både hos beboere og boligselskaber er der stigende fokus på indeklimaet. Det er meget naturligt, da mange opholder sig i boligen i op imod 90 % af døgnet. En del klager over indeklimaet finder vej til medierne, fordi beboere og de ansvarlige for driften af bo ligerne har forskellige vurderinger af, om beboernes symptomer skyldes indeklimaet, og om eventuelle indeklimaproblemer skyl des bygningsfejl, eller om de helt eller delvist skyldes forkert brugeradfærd. Vurderingerne kompliceres yderligere af, at symptomer på indeklimaproblemer ikke er specifikke og entydige, men typisk svarer til symptomer på andre problemer for bebo erne, som ikke har noget med boligen at gøre. Fugt kan give indeklimaproblemer Udendørs kan man møde både meget tør luft og meget fugtig luft – uden at man normalt oplever gener. Indendørs er det anderledes, da indeluften er meget stillestående sam menlignet med udeluften. Derved vil der kunne ophobe sig fugt, bakterier, virus, skimmelsvampe, radon, formaldehyd og meget andet – i koncentrationer, der nor malt ikke opstår udendørs. Lidt teori om skimmelsvampe Skimmelsvampe er mikroorganismer, der findes overalt på jordkloden og i naturen indgår som vigtige nedbrydere af orga nisk materiale. Skimmelsvampe kan vokse på alt dødt organisk materiale, og nogle svampe kan overleve selv meget lave tem peraturer. De skimmelsvampearter, vi ser i boliger i Danmark, vokser fortrinsvis ved relativ høj luftfugtighed. Skimmelsvamp kan også vokse på fødevarer, både i uskadelig form på fx blå skimmelost og i sundhedstruende form på fx tørrede frugter, hvor svampene kan danne svampegiftstoffer, mykotoksiner. foreløbigt foto Erfa 8 Når der måles på alle disse parametre i indeklimaet, er det oftest vanskeligt at se en sammenhæng med beboernes oplevelse af eventuelle indeklimagener. Det gælder dog ikke høj luftfugtighed. Hvis der i læn gere tid er høj luftfugtighed indendørs, er det tydeligt, at beboerne oplever flere gener, som øges i takt med, at luftfugtigheden øges. Symptomerne er tit vage og upræcise og ligner symptomer fra andre årsager end indeklimaproblemer: Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, svimmelhed, kløende øjne, tilstoppet næse, hæshed, høfeber og flere andre diffuse tegn. Skimmelsvampevækst – symptom på et fugtproblem Skimmelsvampe findes overalt på jordklo den – og i enhver bolig. Til hverdag slæbes tusinder af svampesporer ind i boligerne med fodtøjet, i tøjet, håret m.m. Under nor male forhold er der mere end en million svampesporer i en almindelig dansk bolig. Det giver kun problemer, hvis sporerne be gynder at formere sig, således at spore mængderne forøges. Det kan medføre inde klimagener for beboerne. Formering eller vækst af skimmelsvampe forudsætter imidlertid bl.a., at der er forhøjede værdier for fugt i indeluften eller på bygningsmate rialer. Derfor er skimmelsvampevækst altid et symptom på et eller flere fugtproblemer. Hvis beboerne oplever indeklimaproblemer, og der er mistanke om, at de kan skyldes skimmelsvampe, drejer det sig først og fremmest om at undersøge, om der er eller har været forhøjede værdier for fugt i inde klimaet eller på bygningsmaterialer. Hvis det er tilfældet, skal årsagerne til disse fugtproblemer løses hurtigst muligt. Konsulentrådgivning ikke altid optimal I mange skadesager har konsulentfirmaer forud for anmeldelsen til fonden for én af parterne foretaget bekostelige bygnings- og skimmelanalyser og anbefalet kostbare bygningsændringer. Fonden har desværre i de fleste tilfælde afvist konsulentfirmaernes anbefalinger som unødvendige og har i stedet løst even tuelle bygningsproblemer med simple tiltag til en brøkdel af de omkostninger, som konsulentfirmaerne har anbefalet. Det har i alle tilfælde vist sig tilstrækkeligt, da fon den ikke har modtaget genanmeldelser i disse sager. Kombinationen af et stadig fugtigere klima og stigende krav til bygningers tæthed er en udfordring i forhold til at skabe et tørt og sundt indeklima i boligerne. Konsulentfirmaernes anbefalinger skyldes ofte en kombination af manglende viden og manglende grænseværdier indenfor dette komplicerede område – og af behovet for at dække sig ind overfor senere krav om er statning, hvis beboerne fortsat skulle klage over indeklimagener efter udbedringsarbej derne. Fugtproblemer skal udbedres Fugtproblemer kan skyldes svigt, fejl, mang ler eller skader i forbindelse med opførelse af byggeriet – opstigende grundfugt, utætte dampspærrer, utætte tagkonstruktioner , byggefugt mm. Men fugtproblemer kan også skyldes decideret vandskade. Også her må årsagen findes, og skaden udbedres hurtigst muligt. Hvis de rette betingelser er til stede, begynder skimmelsvampevæksten allerede i løbet af et par uger. Erfa 9 fortsættes næste side Erfaringsformidling fugt og skimmelsvamp Brugeradfærd er en helt afgørende faktor for et sundt indeklima. Det er nødvendigt med regel mæssig ventilation og udluftning for at be grænse luftfugtigheden – ikke mindst i varme, fugtige vejrperioder. Forhøjet luftfugtighed i indeklimaet kan imidlertid også helt eller delvist skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd: Manglende ventilation, udluftning, opvarmning, madlav ning, tøjtørring, badning m.v. Især i ældre boligbyggerier skal man være opmærksom på, at de er bygget efter andre krav til isole ring, ventilation, opvarmning, badeforhold m.v., og at der let kan opstå indeklimapro blemer, hvis nutidige beboerne forventer at kunne anvende og f.eks møblere ældre bo liger som moderne boliger. Forhøjet luftfugtighed skal fjernes fra inde klimaet ved opvarmning, udluftning og ventilation i øvrigt. Om vinteren er det nemt at fjerne fugten, da udeluften er kold og tør, men om sommeren kan det være vanskeligt, hvis luftfugtigheden i udeluften også er meget høj. Nøglen til det gode indeklima er uanset årstid: Udluftning, ventilation, mindst 20 gr. C og rengøring. Jo flere personer, der opholder sig i boligen, des mere skal der udluftes. Tegn på skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst er som nævnt i et af de tidligere afsnit symptom på et fugtpro blem, som skal vurderes. Skimmelsvampe vækst kan typisk ses som sorte rande eller plamager, hvor der er fugtigt. Den kan også kendes på den særlige mugne lugt, man kender fra fugtige kældre. Svampene kan også vokse skjult, f.eks. under gulvet, i skunkrum, på lofter og andre steder, hvis der er fugtproblemer her. Det er ikke ualmindeligt med små sorte plet ter eller rande i vindueskanter i soveværelser eller i badeværelser. De udgør som regel ikke et sundhedsproblem og skal blot tørres væk, Erfa 10 men man skal være opmærksom på, om der kan være problemer med manglende op varmning, udluftning og vedligeholdelse. Hvis der derimod er større sorte plamager, er det ofte tegn på, at der enten er eller har været et fugtproblem i det rum. Endelig kan der være særlige problemer, hvis der har været decideret vandskade, og hvis der fortsat er øget vandindhold i mate rialer og skjulte konstruktioner. Udtørret skimmelsvampevækst skal fjernes fra indeklimaet Mindre områder med skimmelsvampe skal fjernes ved rengøring. Det kan beboerne normalt gøre selv, gerne under moderat udluftning. Regelmæssig rengøring af boli ger forebygger normalt problemer med skimmelsvampevækst som følge af mindre fejl ved byggeriet (kuldebroer) og mindre hensigtsmæssig brugeradfærd. Større områder med skimmelsvampe skyl des ofte skader. Når årsagerne til fugtska derne er udbedret, skal fjernelse foretages med professionel hjælp. Det vil ofte være tilstrækkeligt at støvsuge området med støvsuger med HEPA filter og derefter afva ske det med almindelige vaskemidler. I nogle tilfælde skal f.eks tapetet udskiftes. Bestemmelse af skimmeltyper er normalt ikke nødvendig Der har i fondens skadesager om indekli maproblemer kun sjældent været behov for at artsbestemme skimmelsvampetyper. Når årsagerne til fugtproblemer er fundet og udbedret, og der er foretaget udtørring, må der ikke være forhøjede mængder af tørre skimmelsvampesporer i indeklimaet i forhold til i udeluften. Derfor fjernes tørre skimmelsvampesporer i boligers opholds rum, og fugt-og dampspærrer omkring boligers opholdsrum tætnes, således at tørre skimmelsvampesporer fra lukkede konstruktioner ikke via luftstrømme føres ind i boligernes opholdsrum. Hvis der undtagelsesvist skulle være behov for at artsbestemme skimmelsvampetyper, findes der en række metoder hertil, som forskellige specialfirmaer benytter. Der kan f.eks. være behov for artsbestemmelse, hvis en beboer har fået påvist allergi overfor en helt særlig art, således at selv små mæng der vil kunne give symptomer. Så kan arts bestemmelse være nødvendig sammen med nøje kildesporing. Skimmelallergi svært at påvise Til trods for det meget store antal svampe arter, er der dog relativt få svampeallergi kere. Det skønnes, at højst 5 % af befolknin gen er skimmelallergikere. Allergi overfor skimmelsvamp er vanskelig at påvise med sikkerhed, blandt andet fordi de fleste per soner med svampeallergi er allergiske overfor andet også. Brugeradfærd altid vigtig Brugeradfærden er altid vigtig uanset boli gens tilstand – også for at opnå den opti male balance mellem hensyn til ventilation, opvarmning, energitab, komfort m.m. Rengøring er også i al enkelhed et effektivt middel mod indeklimagener – med rationel rengøring fjernes ikke bare skimmelsvampe – der vokser glimrende på husstøv – men også bakterier, virus og øvrige stoffer, der i samspil kan medføre gener for beboere. Rengøring af overflader er en simpel måde at reducere omfanget af skimmelsvampesporer i boligen. Ingen anerkendte grænseværdier for skimmel Skimmelsvampe er vidt forskellige – og personers tolerancer overfor svampene er vidt forskellige. Variationerne i svampe mængder indendørs og udendørs er meget store – i løbet af dagen og henover året. Testmetoderne, der anvendes, er ofte be hæftet med betydelig usikkerhed. Det er nogle af årsagerne til, at der endnu ikke har kunnet fastlægges anerkendte grænsevær dier for skimmelsvampe i indeklimaet. Brug læger med specialviden om indeklima Er der beboerklager, der skyldes mistanke om skimmelsvampegener, skal det tages alvorligt. Men mangel på sikre diagnoser, grænseværdier og sikker viden om de en kelte skimmelsvampes virkning på helbre det, gør det ofte vanskeligt at vurdere, om de gener, som beboere oplever, skyldes boligen eller andre forhold. Oplagte, væsentlige fejl, mangler og skader vedrørende boliger skal naturligvis udbed res, men hvis beboere herefter stadig oplever indeklimagener, bør der inddrages en læge med specialviden om indeklima, således at der kan iværksættes relevante og nødven dige tiltag af hensyn til beboeres helbred. Det er ikke en sag for bygningsteknikere, biologer eller andre at vurdere beboeres helbredsgener. Erfa 11 Skimmel.dk Hjemmeside med generel information og gode råd om skimmelsvamp. Erfaringsformidling revner i skalmur Murværk kan revne af forskellige årsager og jo mere ubeskyttet murværket er, desto større betydning for levetid, drift og vedligeholdelse får revnerne. Konstruktiv beskyttelse af murværk er med til at forlænge levetiden væsentligt. Konsolbåret murværk over store vindueshuller og udkragede, murede konstruktioner anvendes efterhånden i stort omfang. Netop denne byggeskik kræver, at der tages særlig hensyn til temperaturbetingede bevægelser, så der ikke kommer skadelige revner i murværket. Temperaturbetingede revner i konsolbåret murværk Indbygning af dilatationsfuger i lange, mu rede facader og ved hushjørner er kendt viden og velintegreret praksis. BYG-ERFA blad (21) 98 05 25 beskriver bl.a., hvorledes temperaturbetingede bevægelser optages ved hushjørner. Ved lange skalmure skal der udføres dilatationsmulighed pr. 15-30 me ter, som beskrevet i Eurocode 6 – Murværks konstruktioner. I konsolbåret murværk skal revnedannelser forhindres ved hjælp af dilatationsfuger placeret ved den del af murværket, der hænger fast på bagmuren og derfor bevæger sig anderledes end den del af murværket, der står direkte på fundamentet. Der kan være tale om relativt store bevægelser, og omfanget af dilatationsfuger vil ofte være omfattende og ikke uden æstetisk betydning – ikke uvæsentlige forhold at have for øje ved disponering af facaderne. Placering og omfang af dilatationsfuger til optagelse af såvel vandrette som lodrette bevægelser har i en række af fondens sager vist sig ikke at blive løst korrekt. Murværket får skader i form af revner meget hurtigt efter aflevering. Dilatationsfuger i murværket skal planlægges og projekteres – også ved konsolbåret murværk. Erfa 12 Beskyttelse af skalmuret byggeri Skalmuret byggeri skal projekteres og ud føres på en måde, så det kan modstå vejr liget uden at tage skade. Ved disponeringen skal der i videst muligt omfang projekteres med konstruktiv beskyttelse. Den fugtind trængning, som altid vil forekomme i større eller mindre grad i murværk, skal kunne ledes ud via inddækninger og fugtspærrer. Et godt princip ved valg af fugtspærrer og render over vindues- og døråbninger er at lede vandet ud så direkte som muligt i stedet for at forsøge at lede det vandret over læn gere strækninger, før det ledes ud af mur værket. BYG-ERFA blad (21)11 02 24 beskri ver forskellige byggetekniske løsninger. Revner i skalmure ved indbyggede fugtspærrer I skalmure opstår der ofte vandrette revner i liggefuger, hvor der er anbragt en fugt spærre som fx over vindues- og dørhuller samt ved sokkel. Såfremt murpappen er udført korrekt og i tæt kontakt til underlaget, så der ikke trænger vand ind under den, vurderes denne type af revner normalt ikke at have betydning for murværkets levetid. Det er vigtigt for fugtspærrens funktion, at den ligger så langt fremme i murværket, at vandet ledes ud. Hvis murværket er opført med konstruktiv beskyttelse – udhæng eller effektive ind dækninger – har revner ved fugtspærren primært æstetisk betydning. Dette gør sig især gældende, hvis man vælger at overfla debehandle med vandskuring, filtsning eller maling. Fonden fraråder disse typer af overfladebehandling, og skader på disse vil normalt ikke være dækningsberettigede, men i høj grad være en belastning for drifts budgettet. Konsolbåret murværk ophængt på bagmuren skal adskilles af dilationsfuge mod facademurværk stående på fundamentet. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) 11 02 24: Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) 13 11 04: Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) 98 05 25: Revner i skalmure og formure. Erfa 13 Erfa 14 Erfaringsformidling solceller integreret i tagdækningen Krav og ønsker om at spare på forbruget af fossile brændstoffer medfører øget anvendelse af solceller både i tæt-lavt og i etagebyggeri. Solcellerne indbygges typisk i tage og facader i mere eller mindre integrerede løsninger. Der er indtil videre kun få erfaringer med tagintegrerede solpaneler, som derfor må betragtes som en risiko behæftet bygningsdel. Byggeskadefonden anbefaler skærpet fokus på specielt ventilationen samt brug af et enkelt montagesystem, som muliggør udskiftning af enkeltelementer. Solceller som tagdækning Solceller kan integreres i tagfladen og der ved erstatte den normale tagbelægning helt eller delvist. De tagintegrerede solpaneler, fonden har set i eftersynene, er første ge nerations paneler, så der er kun sparsomme byggetekniske erfaringer med dem indtil nu. Udover de oplagte arkitektoniske udfordrin ger – herunder formater, inddækninger og kantafslutninger, taghældning og skygge forhold – bør man tage højde for en række konstruktive, bygningsfysiske og driftsmæs sige forhold. Tagrenovering og solpaneler Tagkonstruktionen skal kunne bære vægten af solcelleanlægget, og fastgørelsen på tagfladen skal beregnes og projekteres. Ved nybyggeri kan man i højere grad tage højde for belastningsforhold, tæthed og funktio nalitet af konstruktionerne, end det er til fældet ved renovering, hvor der kræves indgående kendskab til den eksisterende tagkonstruktion. Hvor solpaneler sammen bygges med eksisterende ovenlysvinduer eller andre gennemføringer i taget, kræves specielle inddækninger og sammenbyg ningsdetaljer, som ikke er standardiserede løsninger. Dette kræver omhyggelighed i projektering og udførelse. Krav til ventilation Man skal sikre tilstrækkelig ventilation af hele tagfladen. Man må ikke montere sol paneler på et tag med en fugtadaptiv damp spærre, da solcellerne vil forhindre, at tag konstruktionen bliver opvarmet tilstræk keligt til, at den fugtadaptive dampspærre vil fungere. Hvis solpanelet monteres på et koldt tag, skal der sikres den nødvendige ventilationsspalte under panelerne og mel lem undertag og vindspærre. Påvirkning af undertaget DUKO klassificerer endnu ikke undertage under solpaneler, så derfor bør man som rådgiver være ekstra opmærksom på de påvirkninger, undertaget udsættes for under solpaneler. Undertaget har samme funktion som under en normal tagbelægning, og undertaget skal kunne klare høje temperaturer. Derfor skal solpanelerne ventileres på undersiden. Kantafslutninger og inddækninger skal være tilpas tætte, så slagregn, fygesne og UV påvirkning af undertag minimeres eller helt undgås. Drift, vedligehold og levetid Der bør vælges et enkelt montagesystem, der sikrer, at enkeltelementer kan udskiftes og erstattes med nye, hvis det bliver nød vendigt. Hvis installationer og kabler udskif tes, skal det sikres, at vandtætheden og dampspærretætheden opretholdes. Der er kun sparsomme erfaringer med de taginte grerede solpaneler, så derfor må de betrag tes som en risikobehæftet bygningsdel. Erfa 15 Erfaringsformidling opfølgning på reklamation efter 1-års eftersyn Bygningsejeren skal være omhyggelig med at varetage sine juridiske interesser efter 1-års eftersynet. Sker det ikke, kan bygningsejeren miste sin ret til udbedring eller erstatning hos de ansvarlige for et svigt, og bygningsejeren kan tillige miste sin ret til skadedækning i Byggeskadefonden. En voldgiftskendelse viser, at det kan blive dyrt ikke at udvise rettidig omhu. Eftersyn Læs mere om opfølgning på eftersyn på www.byggeskadefonden under Eftersyn. Forældelse på 3 år Som bekendt kom der nye regler om foræl delse af fordringer i dansk ret for nogle år siden. I det støttede boligbyggeri indebærer det, at krav om afhjælpning eller om erstat ning fra dem, der er ansvarlige for mangler/ svigt/skader, forældes på 3 år. Er der ikke udtaget klageskrift ved voldgiftsretten, vil kravet være ramt af forældelse. Fristen regnes fra den dag, bygningsejeren vidste eller burde vide, at han har et krav, det vil som hovedregel sige den dag, byg ningsejeren har modtaget 1-års eftersyns rapporten fra fonden. Heraf følger, at det på tidspunktet for 5-års eftersynet normalt er for sent at gøre krav gældende. I nogle til fælde regnes fristen fra et tidligere tids punkt, f.eks. fra afleveringsdagen. Suspensionsaftale Paradigma for aftale kan findes på www.byggeskadefonden.dk under Eftersyn. Den løbende forældelsesfrist kan afbrydes midlertidigt – suspenderes – ved udmel delse af syn og skøn, ved reelle forligsfor handlinger mellem parterne eller ved af tale. Endelig afbrydelse sker naturligvis også, hvis de ansvarlige foretager fuld ud bedring eller indgår skriftlig aftale om fuld udbedring/ aftale om fuld erstatning uden forbehold. Erfa 16 Passivitet Ved siden af den 3-årige forældelsesregel gælder retspraksis om retsfortabende pas sivitet. Det er stadig uafklaret, i hvilket omfang domstolene og voldgiftsretten vil tilsidesætte krav under henvisning til pas sivitet på byggeentrepriseområdet efter indførelse af den 3-årige forældelsesfrist. Indtil videre må vi derfor fortsat antage, at et ellers berettiget krav kan blive tilsidesat, hvis bygningsejeren intet har foretaget sig i 1-1½ år, efter manglen blev opdaget. Statuskort For at hjælpe bygningsejerne med de nød vendige juridiske tiltag har vi i forbindelse med en omlægning af vores forretnings gange indført en ny type statuskort. Samti dig med at bygningsejeren modtager rap porten fra 1-års eftersynet, får bygningsejer webadgang til et statuskort, hvor opfølgnin gen på eftersynet skal registreres. Der skal gives oplysninger om reklamation over for de ansvarlige, om svigt og skader er udbed ret, og om manglende dokumentation er fremskaffet. Registreringen skal ske senest 1½ år efter byggeriets/renoveringens afle vering. Hvis bygningsejeren ikke reagerer som forventet sendes en påmindelse. 2½ år efter byggeriets aflevering sender vi en mail med opfordring til at udfylde status kortet, hvis dette ikke allerede er sket, og med opfordring til at foretage eventuel re sterende opfølgning på 1-års eftersynet. Også her sendes rykker, hvis der ikke rea geres som forudsat. Denne procedure er indført for så vidt muligt at sikre handling, inden forældelse indtræder. case: Voldgiftskendelse fra 2013 om forældelse Suspensionsaftale På grund af reglerne om forældelse (og retsfortabende passivitet) vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indgå en suspensionsaftale mellem bygherren og de, der har planlagt, projekteret og/eller udført byggeriet. Det kan også være relevant i forhold til f.eks. bygherrerådgiver eller le verandører af byggematerialer. Ved en suspensionsaftale sættes forældelsen på pause, og bygherren sikrer sine rettigheder til at gøre ansvar gældende på en ordentlig måde. Samtidig undgår rådgivere og udfø rende at blive mødt med måske unødven dige sager om syn og skøn eller voldgift. Byggeriet var afleveret i 2004, og det blev lagt til grund, at forældel sesfristen begyndte at løbe ved bygningsejerens modtagelse af rap porten fra 1-års eftersynet i februar 2005. Bygningsejeren foretog ikke skadeanmeldelse – det skete først i 2009 – og fik i stedet udmeldt syn og skøn i maj 2007. Skønserklæring nr. 5 forelå primo december 2010. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt at indgå suspensionsaftaler mellem de øv rige led i byggesagen, f.eks. mellem total rådgiver og dennes underrådgivere, mellem hovedentreprenør og underentreprenører eller mellem entreprenør og leverandør. Se nærmere på www.byggeskadefonden.dk, hvor der også kan hentes et forslag til sus pensionsaftale. Fonden tager forbehold for dækning af byg geskader, hvis bygningsejers adfærd måtte være årsag til, at et eventuelt regreskrav ikke kan gennemføres med succes. I en skadesag om et byggeri , hvor der var kommet vand ind gennem ydervægge, havde fonden anerkendt skaden som dækningsberettiget i 2011og var indtrådt i bygningsejers krav om erstatning. Under en voldgiftssag mod de ansvarlige for skaderne gjorde rådgiveren og entreprenøren indsigelse om forældelse efter forældelsesloven og om retsfortabende passivitet. Disse spørgsmål blev afgjort særskilt af en juridisk dommer uden medvirken af tekniske dommere. Sagen var derfor juridisk kompliceret og vedrørte både den tidligere forældelseslov, den nye forældelseslov – herunder suspensionsreg lerne for såvel udmeldt syn og skøn som for forligsforhandlinger – og lovens overgangsbestemmelser, idet sagsforløbet var langstrakt. Under hovedparten af sagsforløbet – fra 2005 til oktober 2011 – havde bygningsejeren haft egen advokat til at køre sagen, herunder forligsforhandlinger med modparterne. Fonden udtog klageskrift ultimo december 2011. Bygningsejerens advokat havde i forlængelse af syn og skøn gennemført forhandlinger med modparterne. Da disse forhandlinger endte uden resultat i januar 2011, ville forældelsen efter de da foreliggende oplysninger indtræde i januar 2012, 1 år senere. Voldgiftsretten fastslog imidlertid i en kendelse, at selv om syn og skøn var indledt under den tidligere forældelseslov, fandt suspensions reglen i den nye forældelseslov anvendelse. Yderligere fandt retten, at den efterfølgende korrespondance mellem advokaterne ikke kunne anses for egentlige forhandlinger med forældelsesafbrydende virkning efter afslutningen af syn og skøn, men alene sædvanlige sonderinger. Dette uanset en af modparterne i forløbet havde frem sendt et tilbud om betaling af 200.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Da voldgiftssagen startede, lød fondens krav på 3 mio. kr. Kravet var således forældet kort tid før sagens anlæg. Erfa 17 Erfaringsformidling klassifikationsordning for dampspærresystemer trådt i kraft fra 2014 DUKO – Dansk Undertagsklassifikation ApS – klassificerer fra 2014 også dampspærresystemer og skifter samtidig navn til DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS). DUKO forventer, at klassifikationsordningen for dampspærre systemer får samme positive effekt som ordningen for undertage har haft. Nye energikrav stiller krav til dampspærresystemet Dampspærren er typisk en membran af polyethylen eller lignende, og den blev op rindelig introduceret for at forhindre, at varm rumluft trænger fra opvarmede rum ud i kolde konstruktioner, hvor den kan kondensere (fortættes). Med de øgede krav til lufttæthed og isolering af hensyn til energiforbruget er det væsent ligt, at dampspærremembranerne er luft tætte i samlingerne og dermed hindrer såkaldt konvektion af varm rumluft gennem utætte samlinger. Der blev indført krav i bygningsreglementet i 2010 til bygningers lufttæthed, og kravene vil blive yderligere skærpet i 2015 og 2020. Klassifikation af dampspærresystemer DUKO klassificerer sammenhængende dampspærresystemer bestående af mem bran, tape, folieklæber, gennemførings manchetter, vindueskraver m.m., således at det sikres, at de enkelte komponenter/ produkter passer sammen og kan opfylde kravene om lufttæthed. DUKO blev oprettet i 2004 som en frivillig klassifikations ordning for undertage. Bag DUKO står Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Dansk Byggeri. Se mere på www.duko.dk Erfa 18 Tre hovedtyper DUKO opdeler dampspærresystemer i tre typer efter den membrantype, som er hoved komponent i systemet. De 3 typer er damp spærre (den sædvanlige med stor vanddampdiffusionsmodstand), dampbremse (lille vanddampdiffusionsmodstand) og fugt adaptiv dampspærre (vanddampdiffusions modstand der varier med fugtigheden). Baggrunden for opdelingen i typer er et ønske om at kunne målrette informationen om anvendelsesbegrænsningerne, som er forskellig for de 3 typer. GUIDE ALIT TIL KV GGE OLIGBY ET I B Byggeskadefondens guide Byggeskadefonden har udarbejdet en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden er på 112 sider, indbundet, rigt illustreret og indeholder: • en introduktion til arkitektur og kvalitet • fondens vigtigste anbefalinger – i 25 temaer • eksempler på 25 gode byggerier KVALITET I ALMENT BOLIGBYGGERI STORT POTENTIALE FOR BESPARELSERDeterbilligereatforebyggeend atudbedresvigt,fejlogmangler.Ogderermangepengeatspareforalle byggerietsparterogforsamfundet.Detskønnes,atomkring10pct.afden årligeværdiafbyggeproduktionengårtiludbedringafsvigt,fejlogmangler iallefaserafetbyggerisplanlægning,projektering,udførelseogdrift.Omfangetsvaredei2011tilomkring10mia.kr,medensdetunderhøjkonjunkturenfremtil2008varopimod15mia.kromåret.Derersåledesetmeget stortpotentialeienforbedringafbyggerietsproduktivitet. ReglerneomkvalitetssikringfindesnuiSocialministerietsbekendtgørelsenr.773af27.juni2011omkvalitetssikringafbyggearbejder i alment byggeri m.v.ogi Erhvervs-ogByggestyrelsensbekendtgørelsenr.1117af23.september2010omkvalitetssikringafstatslige byggearbejderover5mio.kr.Forskellenmellemdetobeståralene i,atkraveneomtotaløkonomiermeredetaljeredeforstatsligebyggearbejder. Derersamtidigstorekvalitetsforskelleideenkeltedeleafbyggeriet.Almene boligbyggerier,deromfattesafByggeskadefonden,harimangeårhaftvæsentligtfærresvigt,fejlogskaderendandrebyggerier.Envæsentligforklaringpådeter,atdersidenstartenafByggeskadefondeni1986harværet kravomkvalitetssikringafstøttetboligbyggeri.Billedeterdetsammefor andrebyggerier,derfrivilligtfølgerdisseforskrifter. NDEN KADEFO BYGGES æde 50 Studiestr nV benhav 1554 Kø 00 33 76 20 Telefon 10 33 76 20 Telefax sf.dk den.dk bsf@b adefon yggesk www.b Kvalitetssikringeridenalmenebekendtgørelses§2defineret således: ”Bygherrenskaldrageomsorgfor,atbyggerietunderhensyntil sitformålfårengodkvalitet.Bygherrenskalsåledessørgefor,at programoplæg,programogprojekterudtrykforentilfredsstillende brugsværdiogarkitektoniskfremtræden,enforsvarligbyggeteknisk udformningogholdbarhed,hensyntagentilmiljø,energiforbrug ogøkologiskeforholdsamtenrealistiskanlægs-ogdriftsøkonomi.” HVORDAN KVALITETSSIKRE Formåletmedkvalitetssikringeratforebygge svigt,fejl,manglerogskader.Menhvordankvalitetssikrermanetbyggeri? Detkortesvarkunnevære,atmanfølgerkvalitetssikringsbekendtgørelsen ogByggeskadefondensanbefalingeridettehæfte.Etlængeresvarkunne væreatudviserettidigomhuvedplanlægning,dokumentation,granskning, risikovurdering,totaløkonomi,tidsplanerogkontrol.Altdetteerheltafgørendeforkvalitetssikring. OVERORDNEDE ANBEFALINGER Byggeskadefonden har på baggrund af voreseftersynimereend10.000boligbyggerierformuleretfireheltoverordnedeanbefalingertilbygherrerogprojekterende.Deteranbefalinger, sombørgennemsyreethvertbyggerifradenindledendeplanlægningover projekteringfremtiludførelseogdrift: MANGE SVIGT SKYLDES PROJEKTERINGEN Deflestesvigtogfejlvisersig iforbindelsemedbyggerietsopførelse,aflevering,1-årseftersynellerden seneredrift,menårsagenliggeroftestibyggerietsplanlægningogprojektering.Enteniformafegentligeprojekteringsfejl,ellerideflestetilfældei formafløsninger,der–selvomdeerprojekteretbyggetekniskkorrekte-er for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvedeløsningerharaltidværetnemmereatudførefejlfritendkompliceredeoguprøvedeløsninger,derermeretids-ogressourcekrævende, ogsommanbørundgå,hvisdererbegrænsedeøkonomiskerammer. Vælg realistiske løsninger, der er afstemt i forhold til byggeriets økonomi Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud Få sammenhæng mellem projekt og drift helt fra byggeriets planlægning ET LEDELSESANSVARKvalitetsstyringeretledelsesværktøj,sombygherrenskalkræve,athansrådgivereogentreprenøreranvender.Foralleparter,derdeltageribyggeriet,erdetledelsensopgaveatforebyggesvigt,fejl ogmangleribyggeprocessenligefradeførsteideerogskitsertilaflevering afdetfærdigebyggeri.Deteretledelsesansvaratsikrerealistiskeaftaler, realistisketidsplanerogenrealistiskøkonomi,altsammenafgørendeforudsætningerforetgodtresultat.Detpåhvilerledelsenatsørgefor,atarbejdetudføresafmedarbejderemedrelevanteuddannelserogerfaringer. Pådeefterfølgendesideruddybesdisseoverordnedeanbefalingerica.100 merekonkreteanbefalinger,fordeltpå25udvalgtetemaeribyggeprocessen –vigtigeknudepunkteriprocessenellerbygningsemnermedmangesvigt. 20 Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold til afvanding på grunden. Anbefalinger 19 Kvalitet er et spørgsm om planlægning. Jo ti ligere kvaliteten tænk ind i byggeprocessen, desto lettere – og rela billigere – er det at in arbejde de gode løsnin ØKONOMISK REALISME Økonomienerheltcentralbådeforalmenebyggerier,hvoranskaffelsessummenskalholdesindenforetmaksimumbeløb, ogfordeflesteandrebyggerier,derskaloverholdeetfastsatbudgetbeløb. Bekendtgørelsenindeholderderforbestemmelseom,atmanalleredeved udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse medøkonomien.Altformangesvigt,fejl,manglerogskaderskyldes,atder ikkeharværetsammenhængmellembyggeprogramogøkonomi,ogatdet derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og projektændringer,derundertidspressetofteikkebliverkvalitetssikret. Sæt fokus på levetider og totaløkonomi Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter med facaden, holder fint efter mange år. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen kansespåhjemmeside www.byggeskadefonden BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING RIET Brug Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet NS FONDE SKADE BYGGE KADES S E G G BY ONDEN F GUIDIEL T ET T KVALIOLIG I B IET R BYGGE Erfaringsformidling LETTE BADERUM 21 Byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er teknisk muligt Vælg gennemprøvede produkter Stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange badeværelser Kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på kontrol og prøvning Byggeri 02 Præsteager : Lisbjerg Adresse Præsteager, Lisbjerg Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten. Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil. Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng, der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket. Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget. Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første sal via en betonrepos. Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget. Bebyggelse 25 familieboliger 18 ungdomsboliger Boligselskab Boligforeningen Ringgården Arkitekt Arkitema Architects Opførelsesår 1990 Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig synlig påvirkning af vind og vejr. BY OG BYG ANVISNING 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer. Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis noget er lavet forkert, er endnu dyrere. INDUSTRIELT FREMSTILLEDE BADERUMSKABINER Industrielt fremstillede, lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organiske materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge, uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes – på trods af avancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv – at der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og temperaturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstatere fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget. Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte placering kræver omhyggelig vedligeholdelse. 64 65 Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfanget af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker ”under tag.” KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN En særlig problemstilling knytter sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standar- 50 Få guiden Guiden kan fås ved henvendelse til Byggeskadefonden – den koster ikke noget. Byggeri 14 Søvej Huse : Ishøj Adresse Ishøj Søvej, Ishøj Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter 21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse. Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier. Bebyggelse 42 familieboliger Boligselskab Ishøj Boligselskab v/ Domea Arkitekt Witraz Arkitekter Opførelsesår 2004 Ved at trække gavlhusene fra hinanden med en-etages mellembygninger løses en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning. Altanerne på 1. sal er konstruktivt beskyttet af taget, mens de lette facader beskyttes af et lille udhæng. Træpartier kan forholdsvis let udskiftes efter opbrugt levetid. Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur, selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid. 88 89 Erfa 19 der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbar Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kva produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tage produkter, komponenter eller elementer kan blive fremst markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om d af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør vær tion ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktione dansk fabrik. OPBEVARING OG INDBYGNING Reduktionen af svigt, fejl og m sætter, at der udvises stor omhu ved projektering, fremstill opbevaring og montering, således at organiske materialer in fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil byg ket, har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at besk materialer mod opfugtning. Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen | Produktion: Production Facilities Studiestræde 50 1554 København V Telefon 33 76 20 00 Telefax 33 76 20 10 [email protected] www.byggeskadefonden.dk
© Copyright 2024