Denne opgave er udarbejdet af studerende ved
Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, på 14.modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger rettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret. Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bachelorprojekt: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Holstebro Januar 2015 Udarbejdet af: Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen EH79 Vejleder: Tove Reese Ptak Ergoterapeut, Adjunkt Master i Rehabilitering MR. Metode vejleder: Conny Geisler Rosenkilde Lektor Cand. mag. i filosofi og kommunikation Anslag: 78.758 Side 1 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 I forbindelse med udarbejdelse af denne Bachelor opgave, vil vi gerne rette en stor tak for godt samarbejde, tålmodighed og opmuntring undervejs, til vores vejleder Tove Reese Ptak. Yderligere skal lyde en stor tak til vores metodevejleder Conny Geisler Rosenkilde. Til sidst skal der lyde en stor tak til vores respondenter, for venlig deltagelse i vores interviews. Side 2 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Abstract: This project is based on a qualitative study, with interviews as a tool, and a literature review of existing research. The studies are based upon occupational therapists, their clients and the experiences in using the Kawa model and how the model might be used in Danish psychiatric occupational therapy. Purpose: The purpose of the project is to illustrate the following issues; "How does an occupational therapist and her client with a mental disorder, experience the use of the Kawa model in cooperation on mapping the clients living conditions? What impact can the use of the Kawa model have for the occupational therapy intervention in the future welfare society? " Methods: The studies are: -Based on a human scientific constructivist approach and the interviews are inspired by phenomenology. -Qualitative and based on semi-structured interviews of three occupational therapists. All of the interviewed individuals, in the research, all work in the Region psychiatry or Social psychiatry. -Also contains a systematic literature review about occupational therapists and clients experience of using the Kawa model. The analysis is carried out based on the hermeneutic approach. Conclusion: The Kawa model: -Is a new and different way to map the client's conditions of life and involving them into the work, with a client centered approach. There is an increased commitment and energy level in using the model. -Allows the "hidden" information about the client to appear, and increases occupational therapist to reflect on their own practice. -Is time-consuming and free of structure, and to be used it requires an abstract thought. -Is best suited for Social psychiatry rather than Region Psychiatry in a society like seen in Denmark, where there is a strong focus on efficiency and documentation. The model can be used as part of Everyday Rehabilitation. Keywords: Kawa, The Kawa model, river metaphor, occupational therapy, psychiatry, client centeredness, welfare society, Michael Iwama. Side 3 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Resumé: Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som redskab, samt en litteraturgennemgang af allerede eksisterende forskning. Vi har undersøgt ergoterapeuter og klienters erfaringer med brugen af Kawa-modellen, og om/hvordan modellen kan anvendes i dansk psykiatrisk ergoterapi. Formål: Formålet med opgaven er, at illustrerer følgende problematikker; ”Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa-modellen i samarbejde omkring kortlægning af klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa-modellen have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund?” Metode: Opgaven bygger på: -Den humanvidenskabelige konstruktivistiske tilgang og interviewene er inspireret af fænomenologien. -Den kvalitative tilgang og er baseret på semistrukturerede interviews af tre ergoterapeuter, som arbejder i henholdsvis Regionspsykiatrien og Socialpsykiatrien. -En systematiseret litteraturgennemgang omkring ergoterapeuter samt klienters erfaringer ved brugen af Kawa-modellen. Analysen er udført på baggrund af den hermeneutiske tilgang. Konklusion: Kawa-modellen: -Er en ny og anerledes måde, at kortlægge klientens livsvilkår og arbejde klientcentreret på. Der ses et øget engagement og energiniveau ved brugen af modellen. -Giver mulighed for at ”gemte” informationer omkring klienten fremkommer, samt øger ergoterapeutens refleksion over egen praksis. -Er løs af struktur og tidskrævende, samt kræver en abstrakt tænkning for at kunne anvendes. -Egner sig bedst til Socialpsykiatrien fremfor Regionspsykiatrien i et samfund som det danske, hvor der er stor fokus på effektivitet og dokumentation. Modellen kan anvendes som et led i Hverdagsrehabilitering. Emneord: Kawa, Kawa-modellen, flodmetafor, ergoterapi, psykiatri, klientcentrering, velfærdssamfund, Michael Iwama. Side 4 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Indhold Indledning (Camilla).................................................................................... 7 Problembaggrund (Fælles) .......................................................................... 8 Problemformulering (Fælles) ......................................................................14 Begrebsdefinition i forhold til problemformulering (Fælles) ........................15 Formål (Camilla) ........................................................................................16 Målgruppe (Camilla) ...................................................................................16 Metode (Dorthe) ........................................................................................17 Videnskabsteoretisk grundlag (Camilla) ........................................................17 Kvalitativ forskningsmetode (Karina .............................................................18 Udvælgelse af respondenter (Dorthe) ...........................................................20 Præsentation af respondenter (Dorthe) ........................................................20 Interview – design (Camilla) .......................................................................21 Interviewsituation (Camilla) ........................................................................22 Transskription (Dorthe) ..............................................................................22 Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik (Dorthe) ...................................23 Litteratursøgning (Camilla) .........................................................................24 Litteraturens reliabilitet og validitet (Karina) .................................................28 Metodekritik (Dorthe) .................................................................................29 Meningskondensering (Camilla)..................................................................32 Første farvekodning og temaer (Camilla) ......................................................32 Temaer til analyse og tolkning (Camilla) .......................................................33 Teori (Karina og Dorthe) ............................................................................35 Kawa-modellen (Dorthe) ............................................................................35 Anthony Giddens (Karina) ...........................................................................38 Analyse og tolkning (Camilla, Dorthe og Karina) ........................................39 Side 5 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår (Camilla). .................................................................................................39 Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund (Karina). ........................................................................................ 41 Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund (Dorthe). ................................................................. 50 Diskussion (Camilla, Dorthe og Karina) ................................................ 54 Konklusion (Fælles) ........................................................................... 59 Perspektivering (Fælles) .................................................................... 61 Referenceliste ................................................................................... 63 Bilag 1 ............................................................................................. 69 Interview 1 ..................................................................................... 69 Interview 2 ..................................................................................... 72 Bilag 2 ............................................................................................. 74 CAT skabelon (Kawa Modellen ) ........................................................... 74 Bilag 3 ............................................................................................. 80 Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier .............................. 80 Bilag 4 ............................................................................................. 87 Meningskondensering ........................................................................ 87 Bilag 5 ............................................................................................. 93 The Kawa model ............................................................................... 93 Side 6 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Indledning (Camilla) Vi vil i dette projekt fokusere på ergoterapeuternes erfaring med anvendelse af Kawa-modellen i arbejdet med mennesker, som har en psykisk lidelse. Vi vil undersøge hvilke muligheder og begrænsninger der er ved anvendelsen af modellen i vesten, når den bygger på østlig samfundskultur og – mentalitet. Vi finder det relevant, at kigge på hvordan ergoterapeuter arbejder med modellen, hvad den kan bidrage med og hvordan klienters reaktion er på modellen. Vores erfaring er at ergoterapi i psykiatrien stræber efter, at klienterne oplever at de kan mestre deres hverdag, og de aktiviteter der knytter sig hertil. Det er hverdagen og deltagelse i dennes aktiviteter, der definere hvem vi er og danner baggrund for vores psykiske sundhed. Definitionen af psykisk sundhed er ifølge sundhedsstyrelsen: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre mennesker. ” (Psykiatrifonden, 2012) Side 7 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Problembaggrund (Fælles) Andelen af personer med psykiske lidelser i Danmark, er gennem de seneste 7 år steget fra 15.911 personer i 2006 til 17.172 personer i 2013. (Danmarks statistik, 2013) Man kan overveje om denne stigning, er medvirkende til et større fokus på at forbedre psykiatrien. I juni 2014 vedtog partierne bag satspuljeaftalen på psykiatriområdet, at afsætte 2.2 mia. kroner i aftaleperioden fra 2015 til og med 2018. Formålet med denne beslutning er at løfte psykiatrien. Dette løft skal ske gennem ændringer på forskellige områder, som kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psykiatri, for at øge behandlingskvaliteten, så der således sikres en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser. For at opnå kapacitetsudbygningen kræves det, at der ansættes flere medarbejdere, hvilket satspuljeaftalen giver mulighed for. Generelt ønskes en kulturændring for psykiatrien, således at mennesker med psykiske lidelser mødes med samme vilkår som mennesker med somatiske sygdomme. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Ved indlæggelsestiden for psykiatriske patienter ses et fald fra 59.361 sengedage i 2006 til 44.355 sengedage i 2013. (Danmarks statistik, 2013) Hvilket kan virke overaskende, da antallet af mennesker med psykiske lidelser er stigende. Faldet i sengedage kan dog skyldes, at kommunerne efter kommunalreformen i 2007 har overtaget mange opgaver fra regionerne. Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget 90 pct. af de tidligere amtslige tilbud til borgere med sindslidelser, som undervisnings, bo-, og samværstilbud på både børne-, og voksenområdet. Hvilket har betydet, at der på nogle områder er sket ændringer som ses ved, at tilbuddene er blevet moderniseret, kapaciteten er udbygget og det faglige indhold er blevet videreudviklet til de kommunale forhold. En anden faktor, der må siges at spille ind er, at psykiatrisk afdeling i kølvandet på Side 8 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 kommunalreformen har afkortet behandlingsforløbene. Som følge af dette har kommunerne fået et større ansvar for borgere med større psykiske udfordringer og mere komplekse forløb. (Psykiatri udvalg fra Regeringen, 2013) Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne har de ressourcer der skal til, for at varetage netop disse opgaver og forløb. Den kortere indlæggelsesperiode kan, for den enkelte borger, på den ene side betyde, at de kommer hurtigere tilbage til deres hverdag, hvilket kan være både positivt og negativt, alt efter hvor trygge de er i deres dagligliv og nærmiljø. På den anden side kan det betyde, at de ikke får de rette tilbud i forbindelse med udskrivelsen, fordi der opstår flaskehalseproblematikker. (Poulsen., 2012) Der skal derfor ske en oprustning i den kommunale del af sundhedsvæsenet. (Christiansen, 2014) Fra september 2014, er der indført en ændret udrednings- og behandlingsret med en udredningsfrist på to måneder, og fra 2015 er denne frist en måned, som i det resterende syghusvæsen. Dette skal netop sikre en hurtigere indsats på det psykiatriske område. (Winkel, 2013) I disse år finder der en udvikling sted i det danske samfund, en udvikling der afspejler den omstrukturering der finder sted, ikke blot i vores grundstruktur, men i hele vores samfundsopfattelse. Vi går fra at være den passive forbruger der kræver at velfærdsstaten tager vare på os og vores pårørende, til at være den aktive medborger i et velfærdssamfund hvor vi forventer at blive medinddraget. Dette kræver et kulturskifte af dimensioner, hvor det er borgerne der får den dominerende rolle. (Andersen, 2013) Denne udvikling i samfundet spreder sig som ringe i vandet og rammer også sundhedssystemet, hvor der forekommer et paradigmeskifte. (Riddersholm, 2013, s. 32) Dette hænger sammen med det politiske fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som bl.a. ses ved at flere kommuner arbejder målrettet med begrebet hverdagsrehabilitering. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Side 9 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Næsten 87 % af kommunerne i Danmark arbejder med hverdagsrehabilitering med henblik på at opnå økonomiske aspekter. (Stabel, 2013, s. 46) Hidtil har begrebet hverdagsrehabilitering været målrettet ældreområdet, men som koncept kan det med fordel anvendes til en bredere målgruppe, som bl.a. indeholder mennesker med psykiske lidelser. (Ergoterapeutforeningen, 2013) Begrebet hverdagsrehabilitering indeholder en forventning om, at klienten bliver opmærksom på hvilke ressourcer denne indeholder, og hvordan de styrkes. (Legarth, 2013, s. 368) Hverdagsrehabilitering er i god tråd med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, der netop har fokus på klienten som aktiv medspiller i dennes deltagelse i meningsfulde hverdagsaktiviteter og eget liv. (Riddersholm, 2013, s. 32) Formanden for Ergoterapeutforeningen Gunnar Gamborg udtaler, at han ser en tendens i samfundet hvor der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Han mener, at man med denne tendens går mod at være længst muligt i hinandens liv, fremfor at være længst muligt i eget liv. (Gamborg, Etterord - At flytte fokus fra individet til hverdagen som samlende genstand i rehabilitering, 2014, s. 187) Hvilket vil betyde at de ergoterapeutiske ydelser vil være oplagte i kommunal regi, både nu og i fremtiden, herunder fx socialpsykiatrien. (Riddersholm, 2013, s. 32) Sundhedsuddannelserne, heriblandt ergoterapeut uddannelsen, skal ifølge Kommunernes Landsforening bidrage til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Et væsentligt overordnet punkt i Kommunernes Landforenings anbefalinger er, at de sundhedsfaglige uddannelser skal afspejle behovet for en styrket rehabiliterende indsats. Kommunerne har en forventning om, at der kommer flere og flere opgaver der skal løses i primærsektoren tæt på borgeren (Kommunernes Landsforening, 2014), hvilket formodentlig vil komme til at stemme overens med, at begrebet hverdagsrehabilitering har fået større fokus i kommunerne. I forhold til ergoterapeutuddannelsen, ligges der stor vægt på at borgeren er ekspert på eget liv, og anvendelse af netværksanalyse må derfor ses som essentiel for Side 10 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 at understøtte og aktivere borgerens ressourcer. (Kommunernes Landsforening, 2014) Når man har en psykisk lidelse, kan det være meget indgribende på ens liv. Man kan opleve, at man i perioder ikke kan opnå det der forventes - både af sig selv og andre. Det kan give problemer i forhold til aktiviteter og kan gøre det svært at se hvilke ressourcer man har. Formålet med ergoterapi i psykiatrien, er bl.a. at hjælpe borgeren til at opnå en tilfredsstillende tilværelse og social interaktion. ( Region Hovedestaden psykiatrien) At være i stand til at deltage i de sammenhænge og med de personer, man ønsker i forhold til hverdagens aktiviteter, er helt centralt for oplevelsen af livskvalitet. Det overordnede mål med at hjælpe borgere til at være deltagende i aktivitet, er at forhøje muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab. (Åse Brandt, 2013) Ifølge regeringens psykiatriudvalg, skal indsatsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt finde sted i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Efter kommunalreformen i 2007 finder den sociale indsats for mennesker med psykiske lidelser ofte sted i integrerede kommunale løsninger, hvorved der i højere grad end tidligere er mulighed for inklusion i nærmiljøet. (Psykiatri udvalg fra Regeringen, 2013)Den indsats der ydes, skal tilrettelægges mere ensartet og være af en høj faglig kvalitet. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvad denne ensartethed vil gøre ved behandlingen – mere konkret ergoterapi behandlingen. Vil det betyde, at der bliver mere fokus på pakkeløsninger og dermed en risiko for at bevæge sig væk fra klientcentrering? Med udviklingen i psykiatrien følger også en forventning om en effektiv og opfølgende ambulant behandling af god kvalitet – der formodentlig vil reducerer risikoen for genindlæggelse, selvmord, misbrug og kriminalitet. Side 11 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 For at opnå den ønskede kvalitet, forudsætter det kompetenceudvikling hos både ledelse og personale. Medarbejderne er psykiatriens vigtigste ressource og deres faglige, personlige og etiske kompetencer er afgørende for at opnå den ønskede kvalitet. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Udviklingen i psykiatrien medfører et øget behov for større tværfaglig samarbejde samt kompetence flytning til andre faggrupper. Centralt for arbejdet med en sammenhængende indsats og et bredt behandlingsperspektiv, er fysiske faciliteter og rammer, som fx fokus på motion, kreative og dagligdags aktiviteter. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) For at denne udvikling og et sådan løft kan finde sted, skal der være gensidig tillid på arbejdspladsen. De 7 principper i Tillidsreformen giver grobund for bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne får tid til fordybelse i faglige vurdering, hvilket i sidste ende skal sikre en bedre kvalitet i opgaveløsningen. (Regeringen, Danske Regioner, KL, FTF, OAO og Akademikerne, 2013) Varme fortalere for ergoterapeuter i psykiatrien er Dansk Folkepartis Liselott Blixt og SF’s Özlem Cekic, som bl.a. udtaler at satspuljeaftalen helt klart forudsætter at der skal ansættes flere ergoterapeuter i den behandlende psykiatri. Özlem Cekic udtaler også, at satspuljeaftale bygger på at reducere brugen af tvang og i stedet skal patienterne tilbydes meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe dem tilbage til hverdagen. (Bruun, 2014) I og med at denne indsats, som tidligere nævnt, så vidt mulig skal finde sted i klientens nærmiljø, kan der formodentlig opstå et behov for øget viden omkring klientens livsvilkår, social og fysiske kontekst, personlige fortrin og ressourcer. Med et sådan formodet behov, kan man stille spørgsmålstegn ved om allerede eksisterende og anderkende teorier – som fx den canadiske, Canadian model of Occupational Performance(CMOP), kan levere denne form for viden. Michael Iwama har allerede sat Side 12 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 spørgsmålstegn ved brugen af vestlige teorier i den østlige del af verden, da disse teorier ifølge Iwama bygger på en vestlig kultur og samfundssyn. Baggrunden for Iwamas kritik af disse teorier går på, at han finder dem uegnede til kollektivistiske og polyteistiske kultur, som fx den japanske, idet de bygger på de vestlige værdier som monoteisme, individualisme og rationalitet. (Varding-Nielsen, 2009) Som et modstykke til den vestlige opfattelse af ergoterapi og dertil tilknyttede teorier, udviklede Iwama i år 2000, i samarbejde med ni praktikere, Kawa-modellen – flod metaforen. (Iwama, En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis, 2009) Kawa-modellen gør det muligt at anskue en funktionsnedsættelse fra et kollektivistisk synspunkt og som en kollektiv oplevelse. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Dette betyder, at man som ergoterapeut skal se klienters problematikker i en bredere sammenhæng frem for at se dem som isolerede problemer, der kun rammer individet. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Kawamodellen ligger således op til at se ergoterapi fra et andet kulturelt perspektiv. Man kan overveje hvorvidt dette hænger sammen med det tidligere nævnte paradigmeskifte og samfundsudvikling generelt der har fokus på netværk og relationer i og med at man skal være en aktiv del af eget og andres liv. Vi finder det derfor, set i lyset af den igangværende samfundsudvikling og som følge deraf paradigme skift, interessant at belyse anvendelsen af Kawa-modellen i vestlig kultur, samt hvilke refleksioner brugen af denne afstedkommer. Kan teorien med dens brede kulturelle perspektiv, fokus på konteksten, samt alt tings forbundenhed, være med til at kompetence udvikle og løfte dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis? Et løft og en udvikling som netop de 2,2 mia. kroner fra satspuljen ligger op til. Der kan sås tvivl ved, om en teori der er baseret på østlig kultur og samfundssyn, overhovedet kan forenes med den vestlige samfundsopfattelse. På den anden side kan man gisne om, om den bevægelse væk fra velfærdsstaten hen mod velfærdssamfundet nærmer sig Side 13 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 den østlige verdens kulturnormer og værdier, om et udslag af manglende ressourcer og økonomi til at opretholde en velfærdsstat. Vi ønsker, igennem en kvalitativ undersøgelse og litteraturgennemgang, at undersøge og vurdere muligheden og relevansen af Kawa-modellen i dansk psykiatrisk ergoterapi – set fra både terapeuten og klientens synspunkt. På den måde kan det muligvis tilføje vores profession ny viden på et område, der igennem vores brede baggrundssøgning, er blevet klar for os er svagt belyst. Derudover kan man formode, at anvendelsen af Kawa-modellen muliggør at ergoterapeuter kan gavne velfærdssamfundet yderligere, da benyttelsen af Kawa-modellen bidrager til viden om klientens livsvilkår og netværk, således at ergoterapeuten kan hjælpe til at muliggøre betydningsfulde aktiviteter i klientens hverdag. (Gamborg, Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokument samling om Mission, Visioner, Værdier, Faglig etik og Samarbejde, 2008) Ydermere kan ergoterapeuter yde hjælp til selvhjælp, så klienterne kan blive så selvhjulpne og aktive medborgere som muligt. Derfor kan de ergoterapeutiske ydelser blive særdeles eftertragtet i bevægelsen fra velfærdsstat hen mod et velfærdssamfund. Problemformulering (Fælles) Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa-modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa modellen have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund? Side 14 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Begrebsdefinition i forhold til problemformulering (Fælles) Psykisk: vedr. sjælelivet, især med hensyn til dets (mangel på) trivsel og sundhed. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Lidelse: det at gennemgå fysisk eller psykisk smerte. (Det Danske Sprogog Litteraturselskab, 2014) Anvende/anvendelse: drage nytte af for at opfylde et bestemt formål; gøre brug af fx som materiale eller hjælpemiddel. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Kawa-modellen: Østlig teori med fokus på at se klienten i sammenhæng med omgivelserne og fra et kollektivt samfundssyn. Teori med flodmetafor for klientens livskraft som redskab. (Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv, 2009) Samarbejde: udfører i fællesskab også om det at indgå i et sådant arbejde. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Kortlægning: systematisk og grundig undersøgelse og beskrivelse. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Livsvilkår: samfunds- eller miljømæssigt forhold der medvirker til at fastlægge rammerne for hvordan nogen lever. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Ergoterapeutisk intervention: Ergoterapi: at muliggøre et retfærdigt og inklusivt samfund, således at folk kan deltage med deres fulde potentiale i livets daglige betydningsfulde aktiviteter. (Polatajko, 2008, s. 492) Side 15 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Intervention: indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Fremtidig: vedr. fremtiden; som vil ske eller eksistere i fremtiden. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Velfærdssamfund: samfund der bygger på idéen om generel velfærd for alle borgere i samfundet. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Formål (Camilla) Formålet med dette bachelorprojekt, er at undersøge relevansen af brugen af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis. Vi ønsker med dette projekt at sætte fokus på at der eksisterer en ergoterapeutisk model der adskiller sig væsentligt fra allerede anerkendte og benyttede teorier. Vi ønsker at belyse, hvad Kawa-modellen kan tilbyde dansk ergoterapeutisk praksis, i psykiatrien. Målgruppe (Camilla) Vores primære målgruppe er ergoterapeuter der arbejder inden for psykiatrien, både i den Regionale og i Sociale psykiatrien. Derudover vurderer vi at Kawa-modellen er interessant for ergoterapeuter generelt, da det er en anderledes måde at indsamle informationer omkring klientens livshistorie, ressourcer og begrænsninger på, end allerede anvendte teorier. Samtidig bidrager det formodentlig til, at ergoterapeuter bliver mere nysgerrige omkring ny viden og skaber større fokus på et område, som er svagt belyst. Side 16 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Metode (Dorthe) Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som redskab. Igennem den kvalitative undersøgelse vil det være muligt for os, at indhente beskrivelser af, hvordan mennesker oplever deres livsverden. (Brinkmann S. K., 2009, s. 65) Ud over de kvalitative interviews, indeholder opgaven også en systematisk litteraturgennemgang. Ud fra det indsamlede data vil vi analysere og tolke med inddragelse af Michael Iwamas teori Kawa-modellen, Anthony Giddens’ syn på det senmoderne samfund, samt begrebet hverdagsrehabilitering. Derefter vil vi diskutere vores fund, for at samle trådene i forhold til de problematikker der er baggrunden for vores opgave, samt konkluderer i henhold til problemformuleringen. I perspektiveringen vil vi, med udgangspunkt i vores konklusion, kigge på det videre perspektiv i forhold til inddragelse af Kawa-modellen i fremtidens ergoterapeutiske praksis. Videnskabsteoretisk grundlag (Camilla) Inden for videnskabsteorien findes 3 hovedområder- Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab. (Birkler, 2010, s. 47) Når man arbejder med naturvidenskab, har man ofte en positivistisk tilgang, som bygger på, at der kun findes en objektiv sandhed, hvor et teoretisk udsagn skal kunne efterprøves empirisk. Positivisterne mener således, at der kun findes én sandhed, der ikke lader sig påvirke af værdier. (Birkler, 2010, s. 53) Samfundsvidenskaben beskæftiger sig med samfundet som genstandsfelt for statistiske årsagssammenhænge. (Birkler, 2010, s. 45-47) Rammerne for denne opgave vil bygge på den humanvidenskabelige konstruktivistiske tilgang, da verdenen med denne tilgang afhænger af øjnene der ser. Begrebet dækker subjektive fakta og kræver altid en Side 17 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 fortolkning. Der er således ikke kun en gyldig sandhed, men mange, alt efter hvilken kontekst disse ses i. (Holm, 2014, s. 137) Vi finder netop denne tilgang relevant, fordi vi ønsker at tegne et nuanceret billede af terapeuternes og klienternes oplevelser og holdninger, da vi heller ikke vurderer at der kun eksisterer en sandhed i forhold til brugen af Kawamodellen i ergoterapeutiske intervention. Det nuancerede billede kan give mulighed for at vurdere brugen af Kawa-modellen på forskellige områder, og derved måske gavne de ergoterapeutiske ydelser i fremtidens velfærdssamfundet. De to filosofiske retninger, fænomenologien og hermeneutikken, danner baggrund for nogle af de metoder der benyttes inden for det konstruktivistiske paradigme. (Birkler, 2010, s. 47) Fænomenologien beskriver hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden, hvorimod hermeneutikken behandler fortolkningen af mening. (Brinkmann S. K., 2009, s. 30) Vi er inspireret af fænomenologien i forhold til interviews af ergoterapeuter inden for psykiatriområdet. Vi ønsker opnå kendskab til deres meninger, holdninger og oplevelser, samt hvilke reaktioner de har mødt fra klienter, omkring brugen af Kawa-modellen i praksis, og hvilke teorier og redskaber der anvendes i psykiatrien. Vi vil således have ergoterapeuternes helt klarer mening og oplevelse uden fortolkning og bearbejdning. Til analyse af vores indsamlede empiri, benytter vi os af den hermeneutiske metode, da vi ved brug af vores ergoterapi faglige kompetencer vil tolke på det indsamlede data i henhold til vores problemformulering. Kvalitativ forskningsmetode (Karina) Vi har valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode, da vi er interesseret i at få ”hvordan” og ”hvorfor” oplysninger omkring ergoterapeuters og klienters oplevelser og fortolkninger af hvordan Kawa- Side 18 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 modellen virker i praksis. Disse oplysninger ville være svære at få igennem en kvantitativ forskningsmetode, da denne giver svar på ”hvad” og ”hvor meget”. (Brinkmann S. , 2012, s. 37-39) Som en del af denne opgave ønsker vi, at lave 2 semistrukturerede interviews, da disse giver os respondenternes subjektive meninger og holdninger. (Brinkmann S. K., 2009, s. 45) Den viden der fremkommer her, foregår i et socialt sammenspil mellem interviewer og respondenter, den interaktion der her finder sted, rækker således ud over en mekanisk overholdelse af regler. (Brinkmann S. K., 2009, s. 100) Udover at give os respondenternes subjektive meninger og holdninger, kan vi igennem semistrukturerede interviews styre de overordnede temaer for interviewene, således at de svar vi søger er i henhold til vores problemformulering. (Glasdam, 2013, s. 97-99) I og med vi snakker med to respondenter på samme tid i interview 1, vil interviewet her bære præg af et fokusgruppeinterview. Dette understøttes yderligere af at interviewet forløber som en diskuterende samtale ud fra en interviewguide(se bilag 1). I og med at vi har forholdsvis åbne spørgsmål i vores interviewguide, kan vi opnå en variation af meninger fra de to respondenter, i forhold til vores problemformulering, hvilket også er karakteriseret ved et fokusgruppeinterview. (Brinkmann S. K., 2009, s. 170-171) Dog er vi opmærksom på, at der oftest deltager flere personer, for at opnå et optimalt fokusgruppeinterview (Brinkmann S. K., 2009, s. 170-171), hvor der fremkommer et nuanceret billede af respondenternes meninger og holdninger. Interview 2 forløber som et alment semistruktureret interview, hvor vi interviewer en respondent ud fra vores interviewguide(se bilag 1). Herigennem får vi, som tidligere nævnt, respondentens subjektive meninger og holdninger. Som anden del, bygger opgaven på en struktureret litteraturgennemgang, som har til formål at samle og belyse den allerede eksisterende Side 19 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 internationale viden om brugen af Kawa-modellen i praksis, som er relevant i forhold til vores problemformulering. Problemformuleringen er udgangspunktet for vores strukturerede litteratursøgning, samt vores interviews og søges således afklaret i opgaven. Udvælgelse af respondenter (Dorthe) Vi har valgt at anonymisere vores respondenter på baggrund af etiske overvejelser samt hensyn til tavshedspligten. Interview 1 Vi vil omtale de to respondenter i interview 1, som Ergo 1 og Ergo 2. Vi tog telefonisk kontakt til lektor og studiekoordinator, Jette Andersen på VIA UC Nord, der tilbage i 2007 har været med til at oversætte bogen; ”The Kawa model –Culturally Relevant Occupational Therapy”. Hun henviste os derefter til Ergo 1, som selv foreslog deltagelse fra hendes kollega Ergo 2. Interview 2 Vi har valgt at omtale vores respondent i interview 2, som Ergo 3. Vi snakkede med nogle medstuderende og blev derigennem gjort opmærksomme på, at der kunne være en mulighed for kontakt med en ergoterapeut i socialpsykiatrien. Vi tog kontakt til lederen af stedet, som formidlede kontakten til Ergo 3, hvorefter vi lavede en aftale om interview. Præsentation af respondenter (Dorthe) Interview 1 Side 20 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Ergo 1 er ergoterapeut og klinisk vejleder på et psykiatriske sygehus, og har medvirket i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk praksis. Ergo 2 er ergoterapeut på et psykiatriske sygehus og har ligeledes været medlem i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk praksis. Ydermere har Ergo 2 bidraget med to cases til den danske oversættelse af bogen; ”Kawa-modellen ergoterapi i et kulturelt perspektiv”. Arbejdsgruppen omkring Kawa-modellen eksisterede fra 2006 til 2009. Interview 2 Ergo 3 er ergoterapeut, kognitiv terapeut og klinisk vejleder i socialpsykiatrien. Han har altid arbejdet i psykiatrien. Interview – design (Camilla) Vi har i designet på vores interviewguide(se bilag 1) prøvet at være så åbne så mulige i vores udformning af spørgsmål, for at finde frem til informanternes egne perspektiver, holdninger og meninger. Interviewguiden er lavet på baggrund af vores problemformulering. Vi har udarbejdet forskningsspørgsmål og ud fra disse udformet åbne interviewspørgsmål, da vi på den måde sikrer, at vi kommer omkring de relevante områder i forhold til vores problemformulering. I interview 1 i forhold til deres erfaringer med brug af Kawa-modellen i praksis, og ved interview 2 i forhold til anvendte teorier og modeller i psykiatrisk praksis. Derudover undersøger vi, hvordan vores respondenter ser udviklingen, af psykiatrien i det fremtidige velfærdsamfund. Der er udført semistrukturerede interviews på baggrund af udarbejdede interviewguides. Via respondenternes svar og beskrivelser af deres faglige erfaring, ønsker vi at frembringe data, der gør os i stand til, Side 21 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 ud fra en hermeneutisk tilgang, at analyser og fortolke i forhold til vores problemformulering. (Brinkmann S. K., 2009, s. 44-46) Interviewsituation (Camilla) Interview 1 Vi kommer til arbejdspladsen for vores respondenter, og de viser os frem til det eneste lokale, som ikke er i brug af andre. Der er til interviewet afsat to timer. Vi er enige om, at alle stiller spørgsmål ud fra interviewguiden og at alle tager deres egne noter. Derudover er der en som tager ansvaret for diktafonen og at tiden ikke vil løbe fra os. Vi starter med en small talk for at skabe en relation, herefter begynder vi interviewet med en kort præsentation af os selv og vores formål med at lave dette interview. Interview 2 Vi ankommer til stedet og bliver vist frem til et lokale, hvor vi kan udføre interviewet. Vi starter endnu engang en small talk for at skabe en relation. Derefter udfører vi interviewet og optager det med diktafon, så vi kan analysere det på et senere tidpunkt. Aftalen denne gang er at der kun er en der leder interviewet og resten tager noter. Interviewet tager ca. 30 min. Transskription (Dorthe) Der findes ikke mange standardregler for transskription, men transskriberingen bygger på nogle valg man tager og nedskriver i forhold til dette. (Brinkmann S. K., 2009, s. 202-203) Side 22 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Begge interviews er optaget på diktafon og er transskriberet ordret, men tænkeord som fx ”øh”, ”hmm” og ”mmh”, er undladt hvor de ikke har betydning for forståelsen. Hvis der er ord som er uforståelige, er de tilkendegivet med ”…”. Hver gang samtalen skifter mellem respondent og interviewer fremkommer det ved linjeskift, samt at der for hver linje er angivet linje nummer. På den måde opnår vi overskuelighed i transskriptionen, og det bliver nemmere at navigere rundt i denne i forhold til den videre bearbejdelse og analyse. For at anonymisere respondenterne benævnes de, som tidligere nævnt, Ergo 1, Ergo 2 og Ergo 3, samt yderlige personfølsomme oplysninger markeres med ”xxx”. De transskriberede interviews skal bruges til analyse, og anvendes kun af gruppens medlemmer, hvilket ikke gør tegnsætningen i transskriberingen så betydningsfuld, som hvis det fx skal behandles af andre. (Brinkmann S. K., 2009, s. 202-203) Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik (Dorthe) I forhold til transskriberingens reliabilitet, kan der stilles spørgsmålstegn ved i hvilken grad dette opnås, da vi internt i gruppen har været 3 personer om at transskriberer. Vi har, for at øge reliabiliteten, foretaget kontrol af transskriptionerne for at sikre ensartethed. (Brinkmann S. K., 2009, s. 206) Kontrollerne forløb ved gennemlytning af et stykke af interviewene, hvorefter gruppemedlemmerne transskriberede det hørte. Disse transskriptioner blev vurderet forholdsvis ens, derved mener vi godt at kunne forsvare, at transskriptionen er foretaget af 3 personer. (Brinkmann S. K., 2009, s. 206-207) Ydermere har alle gruppemedlemmer været tilstedeværende ved interviewene, hvilket understøtter ensartetheden og forståelsen yderlig i transskriptionen og interviewene. I forhold til at opnå validitet i vores transskription, har vi valgt at transskribere interviewene ordret, da vi på den måde sikre at der ikke går Side 23 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 noget tabt, når vi i den videre analyse skal arbejde med besvarelsen af vores problemformulering. Derudover har vi valgt at skrive vores besvarelser i transskriptionen som prosatekst, dog med tidligere nævnte kriterier, da det øger læsevenligheden og forståelse af sammenhæng. (Brinkmann S. K., 2009, s. 208-209) På baggrund af etiske overvejelser, har vi opbevareret lydoptagelser og dertilhørende dokumenter utilgængeligt for andre end gruppens medlemmer. Respondenterne i de foretaget interviews, ønsker ikke interviewene udleveret efter transskribering, hvis dette havde været tilfældet skulle vi have tage højde for det i vores transskriberingsproces, med henblik på at materialet ikke må virke stødende. Da det, for respondenterne, kan virke forvirrende og usammenhængende, at læse et ordret transskriberet interview. (Brinkmann S. K., 2009, s. 210) Litteratursøgning (Camilla) Vi har i forbindelse med afklaring af problemområdet lavet en bred søgning, som er blevet fundamentet til vores problembaggrund. I denne forbindelse er det blevet klart, at der ikke findes meget forskning omkring brugen af Kawa-modellen i ergoterapeutisk praksis. For at skabe struktur i vores systematiske søgeproces, har vi valgt at tage udgangspunkt i de 4 hv-ord; Hvad skal vi finde, Hvor skal vi finde det, Hvordan vil vi finde det og Hvilke resultater ønsker vi? (Bønløkke, 2011, s. 156) I den systematiske søgning ønsker vi at finde litteratur der kan være med til at svare på vores problemformulering. Derfor laver vi en tværsøgning, hvor vi vælger alle databaser i EBSCO, da vi fra den brede søgning har erfaret at der er begrænset materiale og derfor vil være sikre på at vi får alt hvad der Side 24 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 er at finde med. Desuden benytter vi kædesøgning ud fra de aktuelle artikler og gennemgår referencerne, for at blive inspireret og øge vores søgefelt. (Hørmann, 2013, s. 37) Ved denne slags søgning benytter vi os også af muligheden for at kunne finde andet materiale/artikler, der citere det materiale som vi tager udgangspunkt i. Dette er for os en mulighed for yderlig at sprede vores søgning ud, og sikre at vi kommer omkring alt det gældende materiale for omdrejningspunktet for vores problemformulering. I forhold til det sparsomme materiale vi finder, kan vi ikke tillade os at stille for mange krav til hvilken slags litteratur det er, så det både er tidsskrifter, casestudier også videre. Dertil skal det siges, at vigtigheden i studiedesignet på det fundne materiale er minimeret, da vi ikke har ”råd” til at være kritiske i den henseende. Dog har vi erfaret at det fundne materiale er kvalitative studier. Derudover kan vi ikke lade os begrænse af inklusion og eksklusions kriterier som f.eks. alder, køn og tidsperiode, da vi dermed kan risikere at udelukke relevante materiale (Winding, 2013, s. 431- 432) I den systematiske søgning har vi valgt fritekst søgning, da der på denne måde er mulighed for at kombinere søgeord med de booleske operatorer, som ”Og”, ”Eller” og ”Ikke” (And, or og not). (Bønløkke, 2011, s. 150-151) Ved at kombinere søgeord, kan vi gøre søgningen bredere, opfange forskellige variationer af søgeordet, samt finde materiale hvor søgeordet forekommer hvor som helst i teksten. For at komme nærmere hvilke søgeord vi med fordel kan bruge i vores søgning, og for at finde frem til relevant materiale, har vi igennem vores systematiske søgning fundet inspiration fra de søgeord der allerede står angivet i artikler der er relevante for opgaven. Disse søgeord, samt forfatterens egne, hvis de er opgivet, kan være behjælpelig til at vi bruger de termer som anvendes i databaserne. Netop dette er en væsentlig ting at være opmærksom på i alle søgninger, men vi finder det især væsentlig i vores opgave, da vi som tidligere nævnt, vil undgå at udelukke eventuelt relevant materiale. Ydermere har vi undersøgt hvor materialet er publiceret, så vi har mulighed for at afsøge hvor vidt der er mere materiale i tidsskrifterne omkring vores område, som ikke er at finde i databaserne, ud fra vores søgestrategi. Side 25 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Vi har valgt, at anvende nedenstående skema til at systematisere vores søgning og for at gøre det muligt at gentage søgningen. Skema til dokumentation af informationssøgning Dato for Søgeord Database søgning 21/11 2014 Antal Udvalgte fund hits Kawa Alle Ebsco 1.838 0 17 2: databaserne 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco databaserne The Kawa Model: Therapists’ experiences in Mental Health Practice. Using the Kawa model: a practice report 21/11 2014 21/11 2014 Kawa river Alle Ebsco model databaserne Kawa river Alle Ebsco model or databaserne 4 0 17 0 17 0 17 0 kawa model 21/11 2014 Kawa river Alle Ebsco model or databaserne kawa model and occupational therapy 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco and databaserne occupational Side 26 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 therapy 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco and databaserne 6 1: The potential of occupational Dementia Care therapy and Mapping as a practice patient development tool for centered care occupational therapists in South Africa. 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco and databaserne 1 0 0 0 0 0 occupational therapy and quality of life 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco and welfare databaserne system 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco and welfare databaserne state (Bønløkke, 2011, s. 152) Vi har vurderet artiklerne ud fra abstracts. Nogle af fundene bygger meget på hvad Kawa-modellen indeholder og hvordan man bruger den, hvilket vi ikke finder relevant i forhold til vores problemformulering, da vi allerede har disse oplysninger i Michael Iwamas bog om Kawa-modellen. Vi er således mere interesseret i at finde oplysninger omkring erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Vi har udvalgt 3 artikler, som vi finder relevante i forhold til vores problemformulering, da de beskriver den praktiske anvendelse af Kawamodellen gennem ergoterapeuternes erfaring med modellen. Efter kritisk gennemlæsning af artiklen; The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational therapists in South Side 27 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Africa, kan vi konkludere, at denne artikel ikke er relevant i forhold til vores problemformulering. Artiklen er alligevel ikke relevant, fordi den bygger på brugen af Kawa-modellen som redskab til at vurdere graden af klientcentrering og personalets ageren med klienterne. Ydermere har artiklen meget fokus på redskabet DCM(Dementia Care Mapping) som redskab til at vurdere klienter med demens. Herudover bygger artiklen heller ikke på ergoterapeuters erfaringer, men plejepersonalets. Litteraturens reliabilitet og validitet (Karina) På baggrund af den udarbejdede CAT-skabelon (Critical Appraisal Topic) (se bilag 2), samt kritisk vurdering(se bilag 3) af fundne artikler, har vi vurderet artiklernes reliabilitet og validitet. The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. Undersøgelsen der ligger til baggrund for artiklen, er amerikansk og består af et pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret interviews – som bygger på den fænomenologiske tilgang. Inden undersøgelsen gik i gang, var der syv udvalgte ergoterapeuter, som gennemgik en introduktion af Kawa-modellen, med henblik på at skulle være en del af undersøgelsen. Dog er der kun to ergoterapeuter, der efterfølgende har ønsket at deltage. Derved bygger undersøgelsen på deres erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Det er tydeligt i metodeafsnittet, hvordan undersøgelsen er opbygget og udført over en seks ugers periode, så det er muligt at gentage undersøgelsen, hvilket styrker reliabiliteten. (Petersen, 2013, s. 170) I forhold til validiteten i undersøgelsen, er det hensigtsmæssigt, at der benyttes ustrukturerede interviews af ergoterapeuter, da det netop er deres oplevelser med brugen af Kawa-modellen der ønskes at belyst. (Petersen, Side 28 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 2013, s. 171) Men man kan vurdere, hvorvidt resultaterne er valide eller om de er mere positivt ladet end fundene reelt set er, da Michael Iwama figurer som medforfatter til artiklen. Der er høj intern validitet, da ergoterapeuterne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af deres arbejdsplads. Der er lavet et dybdegående forløb, hvor ergoterapeuterne er blevet forberedt på anvendelse af modellen, og der er sket opfølgning igennem forløbet for at afværge evt. misforståelser og spørgsmål. Der er lav ekstern validitet, da det er svært blot ud fra to ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa-modellen og hver deres klient, at generaliserer resultatet og konkluderer at det virker i psykiatrien. Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010 Artiklen bygger på en rapport fra praksis, som omhandler 3 ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Der er ingen oplysninger om metode eller undersøgelsesdesign i rapporten, hvilket ikke gør det muligt at gentage undersøgelsen, dette gør reliabiliteten i undersøgelsen meget svag. (Petersen, 2013, s. 170) Det eneste der er oplyst er, at undersøgelsen bygger på 3 ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa-modellen i kommunal psykiatri, men der er ikke oplyst hvor mange klienter redskabet er afprøvet på. Vi kan ikke bedømme validiteten af undersøgelsen, da der er meget begrænset oplysninger om dataindsamlingsmetoden, formål og antallet af klient/deltagere i undersøgelsen. (Petersen, 2013, s. 171) Metodekritik (Dorthe) Side 29 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Vi har valgt den konstruktivistiske tilgang, som baggrund for vores opgave, da vi ønsker respondenternes oplevelser, holdninger og meninger. Set fra et positivistisk syn ligger vores undersøgelse nederst i evidenshierarkiet, da den bygger på kvalitative studier og ekspertvurderinger. Havde vi valgt en positivistiske tilgang skulle vi have lagt mere vægt på det målbare, hvilket ville have løftet opgaven længere op i evidenshierarkiet, alt efter valg af undersøgelsesmetode. Men ud fra vores problemformulering vil dette være vanskeligt at opnå. Vores problemformulering ligger således til grund for valg af den kvalitative metode. I forhold til vores interviewguide kunne vi have valgt at bygge den op som teoristyret, hvilket vil gøre vores spørgsmål mere styrende af vores forforståelse til emnet, med risiko at påvirke spørgsmålene i den retning vi gerne vil have svarene. (Brinkmann L. T., 2010, s. 38) I forbindelse med vores interview er vi opmærksomme på hvor vidt ”pleaser” effekten er i spil. I og med at alle gruppens medlemmer har været til stede ved interviewene, kan respondenterne måske føle sig forpligtet til at give os de svar vi efterspørger. (Brinkmann L. T., 2010, s. 36) Vi har vurderet at ”pleaser” effekten ikke har været i spil, da det er fagpersoner vi har snakket med, vi har stillet åbne ikke-ledende spørgsmål, så respondenterne har haft mulighed for at komme med lige netop det de fandt relevant. Med henblik på interviewene, har vi valgt at benytte to forskellige interviewguides, bevidste om at det kan have påvirkning på vores resultater. Men da respondenterne har forskellige erfaringer og de to af respondenter er ansat i Regionspsykiatrien og en respondent i Socialpsykiatrien, samt at sidste nævnte ikke har benyttet Kawa-modellen, ville det ikke være hensigtsmæssigt at benytte samme interviewguide. For at opnå højere validitet i vores interviews, kunne vi have udført pilotinterview, inden vi interviewede respondenterne, for på den måde at afprøve om vi fik den ønskede information. Dette har desværre ikke været muligt for os, da det har været meget svært at få kontakt til ergoterapeuter, der har kendskab til, arbejder eller har arbejdet med Kawa- Side 30 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 modellen. Vores spørgsmål ville derfor ikke have givet mening, for de ergoterapeuter vi kunne have afprøvet vores interviews på. På baggrund af den erfaring vi har fået fra interview 1, gjorde vi interview 2 mere struktureret. Det viste sig ved, at vi var mere skarpe i vores spørgsmål, samt der var en klar aftale om at kun et gruppemedlem styrede interviewet med spørgsmål, og de 2 resterende gruppemedlemmer var observatører. Dette var ikke tilfældet ved interview 1, hvilket fik interviewet til at fremstå meget ustruktureret, samt gjorde transskriptionen vanskelig og med mulighed for flere misforståelser, da svarende ikke fremstår enkeltvis og klare. I forhold til transskriberingen af interviewene, har vi været tre til at transskribere, hvorved man kan sætte spørgsmålstegn ved hvor høj reliabilitet der er i vores transskription. En måde vi kunne have forhøjet reliabiliteten af vores transskription, var at lade respondenterne gennemlæse det transskriberede materiale, men dette har respondenterne ikke været interesseret i. I den systematiske litteratursøgning kunne vi have valgt at søge i databaserne enkeltvis, men vi brugte i stedet tværsøgning, da dette er en god måde at få et overblik over relevant data, som vi har erfaret ud fra vore brede søgning er begrænset. Ved en videre søgning brugte vi kædesøgning, for at få inspiration fra aktuelle artikler, men faren ved kædesøgning er, at søgningen kan gå i ring da det er de samme referencer der dukker op igen og igen, men samtidig kan der også være en vis kvalitetskontrol i at bruge noget andre har anvendt. (Hørmann, 2013, s. 37) I og med vi ikke stiller os kritiske over for hvilken slags litteratur vi finder, har vi risiko for at få meget ”støj” i vores søgning, som kan mindske validiteten i søgningen. Vi har også begrænset vores inklusion og eksklusionskriterier, hvilket vil betyde at der er en vis risiko for gammelt materiale, dog er dette på et minimum da bogen om Kawa-modellen blev udgivet i 2006 og der derfor ikke findes undersøgelser fra tidligere. Side 31 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Meningskondensering (Camilla) Efter transskriptionen af interviewene og gennemgang af relevant litteratur, benytter vi Giorgis metode i forhold til meningskondensering, som er udviklet på baggrund af fænomenologisk filosofi. (Brinkmann S. K., 2009, s. 227-229) Vi arbejder med vores data med henblik på, at danne overblik i hver af vores dataindsamlinger og lave overordnede temaer, hvor vi derefter analyserer og tilkobler teori. Ud fra den induktive metode, er de indsamlede data tematiseret via farvekodning(se bilag 4). Vi tager hver enkelt af vores dataindsamlinger og sammenfatter udsagn i teksten, hvor meningen er enslydende. Disse sammenfatninger farvekodes og får hver et tema. Når dette er gjort ved hver enkelt af vores dataindsamlinger, sammenfatter vi disse temaer i nye farvekoder på tværs af dataindsamlingerne. Vi er endt på tre temaer, som vil være temaerne vi analysere og tolker ud fra i analyse afsnittet. Vores meningskondensering og videre tolkning er præget af vores forforståelse. Selvom vi tilstræber objektivitet, vil det ikke være muligt at opnå fuldstændig neutralitet, da opgaven vil bære præg af vores faglighed og af at vi søger et svar på vores problemformulering. Den viden vi opnår, vil således være perspektivistisk, da vi er kommende ergoterapeuter. Første farvekodning og temaer (Camilla) Nedenstående er første individuelle tematisering for fundene ved vores dataindsamling. Interview 1 1. Ergoterapeutens arbejdsopgaver i det fremtidige velfærdssamfund. 2. Kawa-modellens plads og udvikling i det danske velfærdssamfund. Side 32 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 3. Ergoterapeutens erfaringer med brugen af Kawa-modellen, samt reaktioner fra klienten. 4. De mest anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber i psykiatrien i dag. Interview 2 1. Kommunens ressourcer i forhold til varetagelse af nye opgaver i forbindelse med udviklingen i samfundet. 2. Ergoterapeuters spidskompetencer nu og i fremtiden. 3. Grundtanken bag udførelsen af ergoterapi i socialpsykiatrien. 4. Dataindsamling i forhold til klientens livsvilkår. 5. Benyttelse af Kawa i socialpsykiatrien. Litteraturgennemgang 1. Ergoterapeutens og klientens erfaringer og reaktioner på arbejdet med Kawa, set fra ergoterapeutens syn. 2. Kawa modellens anvendelighed som redskab og teori, i forhold til allerede anvendte teorier. 3. Anvendelse af østlige Kawa modellen i ergoterapeutisk praksis med vestlig kultur forståelse. Temaer til analyse og tolkning (Camilla) Vi vil benytte vores temaer og tolkning som udgangspunkt for analysen. Analysen vil blive understøttet af udsagn fra vores empiriske indsamling, samt relevante teorier fra teoriafsnittet. 1. Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår. Side 33 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Beskriver hvilke redskaber der anvendes i psykiatrien til at indsamle data omkring klientens livsvilkår, i dag. Samtidig en vurdering af hvorvidt disse redskaber gør det muligt for ergoterapeuterne at opnå viden omkring de relevante data i forhold til intervention og videre behandling. Ligeledes ses der på Iwamas holdning i forhold til disse redskaber. Dette tema er relevant i forhold til vores problemformulering, da det er en nødvendighed for os at vide hvordan der arbejdes i psykiatrien på nuværende tidspunkt, for at kunne vurdere hvorvidt der er brug for Kawa-modellen. 2. Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund. Bygger på erfaringer fra brugen af Kawa-modellen, set fra ergoterapeutens syn, hvilke reaktioner der er kommet fra klienten samt mulige til og fravalg af andre redskaber. Samtidig synspunkter og udsagn fra Iwama omkring hvad Kawa-modellen kan bidrage med, i ergoterapeutisk praksis. Samt en vurdering af om en østlig model som Kawa-modellen, er relevant at indføre i dansk ergoterapi, og hvad den evt. kan tilføre det fremtidige velfærdssamfund, i den vestlige verden. 3. Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund. På baggrund af kommunalreformen i 2007 er der sket ændringer i kommunens arbejdsopgaver og ressourcer inden for psykiatrien, denne proces er stadig igangværende. Processen vil formodentlig have indflydelse på ergoterapeutens arbejdsopgaver, samt klienternes roller, i det fremtidige velfærdssamfund. Vi vurderer derfor at disse temaer er interessant i forhold til vores problemformulering. Side 34 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Teori (Karina og Dorthe) Vi vil i dette afsnit beskrive den teori, som vil blive anvendt i vores analyse. Først er Kawa-modellen beskrevet med baggrunden for dennes tilblivelse, den vestlige kontra den østlige verdensopfattelse, selvet, synet på klientcentrering, aktivitetsbegrebet, de forskellige komponenter i modellen, samt Kawa-modellens fokus i praksis. Dernæst beskrives Antony Giddens’ teori om det senmoderne menneske. I arbejdet med muligheden for at anvende Kawa modellen i praksis, finder vi det relevant at inddrage Giddens, fordi han i teorien om det senmoderne samfund mener, at mennesker i Vesten har forladt den traditionelle kultur og blevet moderne. (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 12) Et af de centrale begreber i det senmoderne samfund er ifølge Giddens udlejring af sociale relationer, hvorved han mener at den sociale opdragelse og omsorg er rykket fra familien og hjemmet ud til de statslige institutioner. (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 29-30) Giddens’ syn på Vesten stemmer overens med Iwamas opfattelse af den vestlige kultur, hvor man er individualiseret. Ud over disse to teorier, inddrages udsagn fra Ergoterapeutforeningens formand Gunnar Gamborg, i analysen Kawa-modellen (Dorthe) Den østlige Kawa-model er udviklet af Michael K. Iwama, som et modsvar på allerede eksisterende ergoterapeutiske modeller og teorier, der i ergoterapeutiske kredse anses som universelle. Heri stiller Iwama sig uenig, idet han mener, at disse modeller og teorier er udviklet i en vestlig kontekst og derfor hylder vestens værdier. I et forsøg på at udvikle en model der er Side 35 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 kulturel neutral, og således kan benyttes i alle kontekster, har han udviklet Kawa-modellen, i samarbejdet med ni praktikere. (Iwama, Introduktion, 2009, s. 27-28) Modellen der er udviklet ud fra den Japanske filosofi, er en metafor, hvor der arbejdes med floden (Kawa) som et symbol på klientens livsforløb. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009, s. 186) (se bilag 5) ”Kawa-modellen er et forsøg på at forklare ergoterapiprofessionens overordnede formål, nemlig at fremsætte strategier for fortolkning af klientens vilkår og at klargøre, hvordan ergoterapi bør anvendes i klientens særlige sociale og kulturelle kontekst og hvorfor den bør anvendes sådan. ” (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009, s. 186) Vestlig kontra østlig verdensopfattelse: I den vestlige verden bygger samfundets værdier på den individuelle opfattelse af individet. Mennesker lever sideløbende med hinanden og forsøger at beherske naturen. (Iwama, Ergoterapeutisk teori: kulturelt åbenhed og lukkethed, 2009, s. 68-69) Det østlige samfund bygger på et kollektivistisk menneskesyn, hvor mennesker lever i pagt med hinanden og naturen. (Iwama, Ergoterapeutisk teori: kulturelt åbenhed og lukkethed, 2009, s. 70-71) Selvet: Selvet er i Kawa-modellen uløselig forbundet med omgivelserne, og disse eksistere integreret i hinanden. (Iwama, Tværkulturelle begreber som byggesten i begrebsmodeller, 2009, s. 56-57) Klientcentrering: Klientcentrering ifølge Iwama, handler om grundlaget for den ergoterapi der praktiseres. Ægte klientcentrering opnås således først, hvis vi lader klienterne fortælle deres historie med baggrund i deres kultur. Og uden at vi som ergoterapeuter tvinger denne fortælling ind i en terminologi, der er baseret på vestlige værdier og begrebsforståelser. Gør vi dette, vil noget af betydningen gå tabt. (Iwama, Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå Side 36 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 aktivitet i kontekst, 2009, s. 228). Kawa-modellen skal således kun benyttes, hvis den giver mening for både klient og terapeut, ellers mistes klientcentreringen. (Iwama, Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå aktivitet i kontekst, 2009, s. 209) Aktivitetsbegrebet i Kawa-modellen: Aktivitet er i Kawa-modellen lig med klientens livskraft. Elementer i Kawa-modellen: Kawa-modellen indeholder alle nedenstående elementer, der dog ikke kan hives ud af konteksten, men må ses som tæt forbundne, og alle har indvirkning på klientens velbefindende. Ændring i et af elementerne vil således påvirke de andre. Floden(Kawa): symboliserer klientens livsforløb. Vand (Mizu): symboliserer klientens livskraft. Strømmen symboliserer klientens aktiviteter Flodens sider og breder(Kawa no sokuheki og Kawa no Zoko): Symboliserer klientens omgivelser – sociale som fysiske Sten (Iwa): Symboliserer livsomstændigheder der hindrer klientens livsstrøm i at flyde frit. Stenenes blokerende indvirkning på livsstrømmen forstærkes yderligere, hvis denne ligger på flodens bund eller op af dennes sider. Drivtømmer: Symboliserer klientens fortrin og ressourcer, som kan have en hæmmende eller fremmende indvirkning på klientens livskraft og vilkår. Mellemrum mellem forhindringer Sukima: symboliserer, hvor der er mulighed for at den ergoterapeutiske intervention kan finde sted. Kawa-modellen i praksis: I ergoterapeutisk praksis, vil arbejdet med Kawa-modellen tage sit fokus på at muliggøre og forøge klientens livskraft, dette finder sted i et tæt Side 37 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 samarbejde klient og ergoterapeut imellem. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009, s. 190-204) Anthony Giddens (Karina) I Giddens teori om det senmoderne samfund, beskæftiger han sig med frisættelsen af individet. Giddens mener, at menneskerne i Vesten har forladt den traditionelle kultur, hvor man var stærkt knyttet til familien, slægten og lokalsamfundet, for i stedet at være blevet moderne. Ifølge Giddens ordnes vores livsforhold ikke længere i det lokale, men igennem en række fjerne ekspertsystemer. Dette betyder, at vi mister de lokale forankringer og bliver udlejret i sociale sammenhænge. Ekspertsystemerne gør os uafhængige af hinanden og det gammeldags netværk - vi har ikke længere fysisk brug for hinanden for at leve livet. (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 30) Som resultat af den stigende refleksivitet og udlejringen af de sociale relationer, ses at flere har vanskeligt ved at etablere sig fast og skabe en identitet. (Kaspersen, 2001, s. 127) I det senmoderne samfund er identitetsdannelsen usikker, og denne usikkerhed øges på baggrund af de stigende valgmuligheder, som modernitetens refleksivitet skaber. Vi er selv ansvarlige for hvad vi gør os til, og for at træffe de rigtige valg, så vi opretholder vores ”selvskabte” identitet. (Kaspersen, 2001, p. 138) Der er ifølge Giddens ikke noget man skal længere, af nødvendighed og tradition. Når der ikke findes kollektive værdier og strukturer man kan forhold sig til, som forklaring af sin livssituation, ligger skylden for evt. fejlvalg ved individet. (Kaspersen, 2001, s. 126) Det senmoderne menneske er ifølge Giddens underlagt en fundamental eksistentiel tvivl og angst, og samtidig undergraver individualiteten den samfundsmæssige solidaritet. Som resultat af den ubegrænsede frihed og medfølgende angst, er der en stigende tendens til afhængighed. Giddens omtaler denne form for afhængighed som en kunstig Side 38 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 måde at komme tilbage til traditionen på – altså den tilstand hvor mennesker pålagt handletvang udefra og et mindre krævende liv, hvor man ikke selv skal vælge, men der bliver valgt for en. (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 47) Mennesker skal have og udvikle tillid, dette er ifølge Giddens, den eneste måde det senmoderne samfund kan hænge sammen på. Tillid til hinanden og til de distancerede ekspertsystemer. (Giddens, 1997, s. 30) Trods et optimistisk syn på senmoderniteten og individets mulighed for at udfolde sig, er Giddens opmærksom på, at det senmoderne samfund har tendens til udspille sig som et godt samfund, for de velfungerende, men mindre godt for de mennesker der er ressourcesvage, da disse lettere bliver marginaliserede. (Brejnrod, 2009, s. 83) Analyse og tolkning (Camilla, Karina og Dorthe) Vi vil i dette afsnit analysere vores indsamlede data ud fra de tre hovedtematiseringer vi er kommet frem til igennem vores meningskondensering. Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår. (Camilla) Alle respondenter fra interviewene nævner interview, og mere konkret Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som det mest gængse redskab at bruge i forhold til at skabe en relation til klienten og kortlægge aktivitetsproblemer. I artikel 2 bliver der gjort klart at der oftest bruges Canadian Measure Occupational Performance(CMOP) og dens Side 39 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 redskab COPM, men at sproget der bruges imellem dem kan forekomme for vag og subjektiv for klienterne. ”The CMOP and its assessment tool the COPM are valuable for many clients and practitioners, however, state the, for some practitioners, the language that ties the CMOP and the COPM together is often too vague or subjective for the client” Michael Iwama stiller spørgsmålstegn ved om disse teorier og redskaber er nyttig, meningsfulde og universelt anvendelige, samt mener at ergoterapeuter bør stille sig kritisk og gennemføre undersøgelser der vurdere hvorvidt deres teorier er brugbare til alle klientgrupper. (Iwama, Tværkulturelle begreber som byggesten i begrebsmodeller, 2009, s. 48) Netop hvor vidt teorier og redskaber er brugbare til alle klientgrupper, er noget Ergo 1 og Ergo 2 kan nikke genkendende til. De udtaler, at alt efter hvilket klientgrundlag de har, vurderer de hvilket redskab der er det optimale at bruge i den givne situation. ”(…) for jeg har tit dem som er meget dårlige og psykotiske. Så det er ikke altid lige helt der hvor jeg vurdere at jeg vil bruge det.” ”(…)så det er også lidt alt efter hvilket klientgrundlag vi har og hvad det er vi skal.” I begge interviews erkender respondenterne, at de igennem observation af klienterne i aktivitet og deltagelse, får mange informationer som klienten evt. ikke selv er bevidste om. Ergo 3 udtaler: ”Igennem vores aktivitetsanalyse, observationer, så kan vi få kendskab til nogle ting, som borgeren måske ikke selv er bevidst(…)” Side 40 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Mere konkret nævner Ergo 1 redskaber som AMPS – Assesment of Motor and Process Skills , ESI - Evaluation of Social Interaction og MOHOST – The Model of Human Occupation Screening Tool, som benyttes til observation. ”(…)så bruger vi også AMPS(…) ESI har vi taget kurset(…)” ”Jeg bruger i hvert fald MOHOST os som ramme(…)” Indsamlingen af informationer omkring klientens livshistorie, i socialpsykiatrien, sker ved at skabe en relation til klienten, gennem en dialog. I den forbindelse, mener Ergo 3 ikke der er noget der er svære at få fat på end andet, da han oplever at man altid kan snakke med klienten og derigennem få den relevante viden og information til det videre samarbejde med klienten. ”(…)når man har en god kontakt og relation, og borgerne ved at vi er der for at hjælpe dem, så synes jeg ikke det er vanskeligt eller problematisk.” Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund. (Karina) I artikel 2 er der lagt stort fokus på, at ergoterapeuterne i undersøgelsen oplever, brugen af Kawa-modellen som værende positiv. Dette ses både i forhold til dem selv men også på hvordan deres klienter reagere på brugen af Kawa-modellen. De oplever, at Kawa-modellen skaber en god relation mellem klient og ergoterapeut og at der bliver skabt en åben tovejs dialog, hvor der er plads til at klienten kan udfolde sin livshistorie. En af ergoterapeuterne i undersøgelsen udtaler: ”It provided that sort of structure and I guess an open dialogue about some of those areas.” Side 41 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Ifølge Iwama er det ved anvendelsen af Kawa-modellen ikke nødvendigt at oversætte eller manipulere klientens erfaringer og oplevelser, så de passer sammen med andre menneskers, og på forhånd definerede begreber. Indhold og betydning af floden bliver bestemt af klienten, hvilket der ifølge Iwama kommer til at betyde et skifte i magtbalancen, klient og terapeut imellem, da det er klienten der styre processen. ”Dette indebærer et markant skifte i magtbalancen, da det nu er klienten, der navngiver begreberne og giver dem deres betydning.” (Iwama, På vej mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for ergoterapi, 2009) I interview 1 udtaler Ergo 1 også, at Kawa-modellen giver klienten mulighed for at udfolde sin livshistorie. Ergo 1 har erfaret, at der kommer nogle informationer om klienten, som ingen vidste noget om, på baggrund af at klienterne er tro mod deres flod, og derved deres livshistorie. Det åbner muligvis op for nogle områder, der ellers var blevet gemt væk; ”(...)men det var jo aldrig kommet frem i en almindelig samtale, det tror jeg hun ville have pakket væk og ikke fortalt mig om det(…)” Ergo 2 understøtter dette udsagn ved, at påpege at Kawa-modellen og processen med at klienten tegner sin livsflod fastholder dem i noget de har oplevet. ”(…)når de har tegnet det så er det ligesom, så er det på papiret også er de også nødt til at stå ved det og vi kan nemmere tage fat i(...)” I og med, at det til tider er nogle lidt svære ting man kommer omkring ved brugen af Kawa-modellen, skal man også bruge længere tid til at bearbejde det sammen med klienten, hvilket netop ifølge Ergo 1 og Ergo 2 er en af svaghederne ved brugen af Kawa-modellen i Regionspsykiatrien. Side 42 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 ”(…)i forhold til hvis man bruger sådan en semistruktureret interviewguide, der kan du lave dit interview omkring patienten på en halv til en hel time.” ”Ja, det er meget mere tidskrævende end et COPM” En anden svaghed ved Kawa, er ifølge Ergo 1 og Ergo 2, at den begrænset i forhold til den klientgruppe de møder på deres arbejdsplads. Kawamodellen kræver ifølge dem, at klienterne kan være aktivt deltagende og kan have en samtale omkring deres flod efterfølgende, hvilket den klientgruppe Ergo 1 og Ergo 2 møder, kan være for dårlige til. ”(...)vi har jo mange patienter som ikke kan deltage selv i udredningen(…)” Udsagn i artikel 1 understøtter, at Kawa-modellen ikke er anvendelig til alle klientgrupper, da nogen vil have svært ved den abstrakte tankegang og vil derfor ikke kunne benytte den på en meningsfuld måde. ”(…)it is not appropriate for all clients.” “(…) people with dementia may have difficulty with the abstract thinking required (…)” Ergo 1 fra interview 1 nævner MOHOST som et redskab der passer bedre til den klientgruppe de ofte møder. ”(…)MOHOST bruger jeg jo så os(…)” ”(…)jeg tænker den passer rigtig godt til os, fordi der kan jeg screene dem uden de behøver at deltage andet end jeg går rundt til personerne omkring patienten(…)men der kan jeg jo ikke bruge Kawa” Ifølge ergoterapeuterne i artikel 2, som arbejder i hvad der svare til socialpsykiatrien i Danmark, oplever de tværtimod, at modellen er let forståeligt for den klientgruppe de arbejder med. En af styrkerne ved Kawa- Side 43 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 modellen er ifølge disse ergoterapeuter, brugen af metaforer – både forståelsen af hvad metaforen symboliserer og hvordan man bruger den på en meningsfuld måde. ”Was able to relate to the model and really use the premise of the driftwood and boulders(…)she really understood them and was able to find her own situation(…)it just came natural to her(…)it made it almost fun for her to talk about.” Iwama gør også opmærksom på, at Kawa-modellen ikke skal bruges som et universelt redskab, som passer til alle klienter. Han mener derimod, at hvis ergoterapeuten vurdere at Kawa-modellen ikke er brugbar til klienten, bør man vælge et andet redskab. ”Hvis modellen og den metafor, den bygger på, ikke vækker genklang hos eller giver mening for klienten eller ergoterapeuten, bør den ændres eller erstattes med en mere relevant og passende model” (Iwama, Anvendelse af Kawamodellen - at forstå aktivitet i kontekst, 2009, s. 209) Nogle klienter kan føle det som en udfordring, at skulle tegne deres flod, enten fordi de er bekymret for at de ikke tegner godt nok eller fordi de finder det barnligt. Netop bekymringen om at ikke være god til at tegne er noget Ergo 1 og Ergo 2 kan nikke genkendende til, da dette ofte er den første reaktion de møder fra deres klienter i arbejdet med Kawa-modellen. ”(…)først der kommer lige den der parade med at; jeg kan ikke tegne(…)” Dog oplever Ergo 1 og Ergo 2 positive reaktioner fra klienterne, når de fik forklaringen om at de ikke blev dømt på deres evne til at tegne, og oplevede derefter at klienterne gerne ville deltage. ”Så synes jeg egentlig der var en positiv stemning omkring det og de var spændte på hvad det var.” Side 44 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 En måde at komme væk fra bekymringen for at skulle tegne, er ifølge artikel 1, at udforme floden på anden kreativ vis. ”Using fuzzy felt cut-outs instead of drawing their river has enabled some service users, who are uncomfortable with drawing (…)” “Other media such as clay could be used.” Iwama ligger selv op til, at der er muligheder for at tilpasse og udvikle på Kawa-modellen i forhold til den kontekst, man arbejder med den i. ”(…)there is no right way to use and apply the Kawa model.” “The right way is realized when the model I adapted and used as a vehicle to illuminate the client’s narrative for his or her life at a certain place and point if time.” (Iwama, The Kawa Model Culturally Relevant Occupational Therapy, 2006, s. 162) Vurderes Kawa-modellen relevant for klienten, opleves der, ifølge en af ergoterapeuterne i artikel 2, et større engagement og begejstring i den ergoterapeutiske intervention – både fra klienten og terapeutens side. Ergoterapeuten i artikel 2 giver dog udtryk for at nogle af de informationer hun fik omkring klienten i arbejdet med Kawa-modellen, var de samme som hun fik ved brugen af COPM. ”I got some of the same information from the Kawa that I got doing the COPM(…) her energy level around using the Kawa Model to talk about the same content was striking.” Ergoterapeuterne i artikel 1 oplever, at klienterne ikke har den samme frygt for at snakke om de svære ting i deres livshistorie, når det sker i forbindelse med arbejdet med Kawa-modellen. ” (…) by discussing their rocks with their occupational therapist it has helped reduce their anxiety by making their issues manageable (…)” Side 45 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 En af ergoterapeuterne i artikel 2 understøtter dette, ved følgende udsagn; ”I could see how her thinking got clear (…) this is something she struggles with (…)” Ergo 1 og Ergo 2 oplever at processen med Kawa-modellen har været en øjenåbner for klienterne omkring, hvor meget nogen ting i deres liv har betydet for dem. ”(…)at nogle ting har betydet så meget i deres liv, det tror jeg også nogen selv er blevet overrasket over.” Ergo 2 tilføjer dog; ”(…)der er nogen(klienterne) der synes den var god at bruge som arbejdsredskab, men om de synes den var bedre end så meget andet, det har jeg ikke indtryk af.” I forhold til Ergoterapeuters faglige udbytte af arbejdet med Kawa-modellen ses det i artikel 2, at det opfordrer ergoterapeuterne til at reflekterer over det biomedicinske grundlag, som den ergoterapeutiske praksis har været udført i hidtil. ”I think a lot of people get stuck in that thinking and it’s not just necessarily even about the East/West thing.” Ifølge Iwama er ergoterapeutprofessionen nødt til at løsrive sig fra den rationalistiske og universalistiske grundtanke, der hidtil også har været meget påvirket af biomedicinen. Dette er en nødvendighed ifølge Iwama, når man arbejder med en bred og kulturel forskellig klientgruppe. ”Ergoterapiprofessionens mandat, som er stærkt påvirket af biomedicinen, er aktuelt baseret på fysisk og evidens og patologi og på en række specifikt vestlige og eksistentielt orienterede synspunkter (…)” ”Ergoterapeuter bliver nødt til at finde ud af, hvad de kan stille op med dette mandat, når de har at gøre med et globalt og forskelligartet klientel.” (Iwama, Introduktion, 2009, s. 29) Side 46 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Kawa-modellen skal i følge Iwama være med til at gøre ergoterapeuter opmærksomme på, at se individet i sammenhæng med omgivelserne. ”Kawa-modellen har givet visse ergoterapeuter en forståelse for, at hvis man fokuserer(for meget) på det centralt placerede individ, kan det resultere i en underbetoning af omgivelserne i forhold til selvet.” I artikel 1 bruges Iwama egne ord som forklaring på hvad arbejdet med Kawa-modellen giver ergoterapeuterne. ”The Kawa Model gives occupational therapists ”permission” to think differently from the medical western perspective on mental health.” Omkring brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund, mere konkret Danmark, siger Ergo 1 at den er for omfattende til at bruge i sygehus regi. ”Jeg tror den er for omstændig og den er for blød, den passer simpelthen ikke i den her evidensverden vi bevæger os i lige nu, i hvert fald ikke på sygehus.” Ergo 2 tilføjer; ”det er i hvert fald svært at måle på nogle resultater(…)” Ergo 1 forklarer i den videre samtale, at hun i det arbejde hun laver og med den klientgruppe hun omgås bruger redskaber der er mere målbare. ”(…)hvor jeg nærmest sådan kan lave lidt mere tjekliste(…)” Hun nævner igen mere konkret MOHOST, som et redskab der passer bedre til hendes arbejde end Kawa-modellen. Hun ligger også vægt på, at ved at hendes arbejde bliver målbart, så ved andre faggrupper hvad hun kan bidrage med. ”Ja for eks. MOHOST ik, altså hvor jeg simpelthen går ind og score, og har en manual(…) så bliver det lidt mere ens det arbejde jeg laver(…) så ved folk også hvad det er de får af mig.” Side 47 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 En af fordelene som Iwama påpeger ved Kawa-modellen er, at strukturen i modellen er løs, der er således ingen forudbestemte kasser og pile, der skal følges i samarbejdet med klienten. ”Kawa-modellen er blottet for eksplicitte, rigide og universelle postulater. ” ”Den komplekse og dybdegående sammenfletning af selvet og naturen (…), kræver en fleksible, detaljeret og påvirkelig dynamik. ” Udsagnet om behovet for et målbart redskab, understøtter Iwamas syn på hvordan man arbejder med ergoterapi i Vesten. ”De ergoterapeutiske begrebsmodeller repræsenterer og objektiverer på denne måde nogle vestlige sundhedsidealer, som bygger på en tilbøjelighed til individualisme og rationalisme. ” (Iwama, En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis, 2009, s. 158) Den vestlige kultur er ifølge Anthony Giddens styret af ekspertsystemer, der har overtaget pladsen for det nære netværk. Man har en forventning til at ekspertsystemerne tager hånd om problematikkerne. ”I det moderne sociale liv kan mennesker være i stand til at klare sig gennem længere perioder ved at kombinere fastlagte vaner med konsultation hos specifikke eksperter(…)” (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 45) Som resultat af disse ekspertsystemer ses der, ifølge Giddens, en øget individualisering af samfundet. ”Moderniteten nedbryder det lille samfund eller traditionens beskyttende rammer(…) disse erstattes af langt større og upersonlige organisationer.” (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996) Side 48 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Denne individualisering i det vestlige samfundet udelukker ifølge Iwama ikke brugen af Kawa-modellen, da den derimod vil øge fokus på klientcentrering. ”Dette diskvalificerer dog ikke Kawa-modellen som ubrugelig blandt klienter, der lever i en mere individualistisk orienteret kultur. Tværtimod fremmer modellen det klientcentrerede perspektiv(…)” (Iwama, På vej mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for ergoterapi, 2009, s. 280) I og med, at Ergo 1 og Ergo 2 har erfaret at brugen af Kawa-modellen kræver mere tid, end andre redskaber, forestiller de sig at man bedre ville kunne benytte den i socialpsykiatrien. ”Ja der er mere tid ik, der er længere forløb.” Ergo 3 fra interview 2, der dog ikke har arbejdet med Kawa-modellen, forestiller sig at Kawa-modellen kan bidrage til en anderledes måde at arbejde på i socialpsykiatrien. Ergo 3 begrunder dette med at samfundet ifølge ham bevæger sig mod at man skal gøre brug af alle klientens ressourcer og se klienten i en sammenhæng. ”(…)kunne det godt være det giver os noget, noget ny viden til at vi kan gøre tingene på en lidt anderledes måde.” ”(…)man har i fællesskab i forhold til at løse problemer, man skal bruge alle ressourcer(…)så det bliver sådan en samfundsopgave, at løse forskellige opgaver.” Side 49 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund. (Dorthe) Ifølge Giddens er det i det senmoderne samfund svært at finde og opretholde sin identitet. Usikkerheden omkring individets identitet opstår på grund af de mange valgmuligheder, som den stigende refleksivitet ligger til grund for. (…)tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske med konsekvenser for vores identitet.” (Kaspersen, 2001, s. 127) ”Med øget refleksivitet og en underminering af tradition opstår flere valgmuligheder for de enkelte individer, men også flere beslutninger der skal træffes.” (Kaspersen, 2001, s. 138) Med denne usikkerhed i skabelsen af sin identitet og de mange individuelle valg, ligger skylden for fejlslagene valg, ifølge Giddens, i højere grad ved individet end tidligere. ”(…)gennem individuelle valg, bliver sociale hændelser som arbejdsløshed og sygdom nemmere set som fejlslagne valg.” (Brejnrod, 2009, s. 82) I frie valg ligger der, ifølge Giddens, en indbygget tvivl og følelse af angst ved det senmoderne menneske, omkring hvorvidt man træffer de rigtige valg. Giddens ser resultatet af det frie valg, og den tvivl og angst det medfører, et øget behov for støtte. (…)tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske med konsekvenser for vores identitet.” (Kaspersen, 2001, s. 127) ”Individet føler sig efterladt og alene i verden, hvor han eller hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som mere traditionelle rammer giver.” (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 47) Side 50 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Ergo 1 og Ergo 2 ser en tendens til afhængighed og behov for støtte, som baggrund for det frie valg der er i samfundet, og en stigning i klienter med psykiske lidelser, som også er yngre end tidligere. ”og de bliver yngre” ”(…)der prøver at tage deres eget liv og ikke kan leve op til deres egne krav.” ”(…)hvor nu er det de grænseløse.” I forbindelse med fremtidens velfærdssamfund ser Ergo 3, flere opgaver for kommunerne i forhold til den øgede fokus på forebyggelse og rehabilitering. ”Så kommunerne står for flere opgaver nu og i fremtiden, for man har også fundet ud af at forebyggelse det kan faktisk betale sig.” I og med at kommunen har overtaget flere opgaver og større ansvar, oplever Ergo 1 og Ergo 2, at de er blevet nødt til at være klar i deres fokusområde, fordi de ikke har klienterne indlagt så længe mere. ”(…)måtte stramme mere op omkring hvad er det os vores primære opgaver er.” ”(…)udredning og funktionsvurdering, fordi det er sjældent vi når til behandlingsdelen.” Kommunen ses, ifølge Ergo 3, ikke længere som en leverandør af serviceydelser, hvor borgeren er den passive modtager, men i stedet skal kommunen hjælpe borgeren til at blive aktive og ressourcestærke aktører i eget liv. ”Det er sådan en tendens i samfundet at der før i tiden i kommunerne var et serviceorgan(…)man skal hjælpe borgerne, til at blive mere selvstændige og anvende alle de ressourcer som der nu findes.” Side 51 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Gunnar Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen Danmark, ligger vægt på, at alle er en ressource for sig selv og andre, da det er den udvikling han ser i samfundet. ”Den aktive, deltagende borger er blevet det dominerende ideal i velfærdssamfundets fremtidige ansvarsfordeling og samskabelse.” (Gamborg, Etterord - At flytte fokus fra individet til hverdagen som samlende genstand i rehabilitering, 2014, s. 187) Som et væsentligt element i et velfærdssamfund, nævner Gunnar Gamborg hverdagsrehabilitering. Det er ifølge ham ikke længere nok, at velfærdsstaten hjælper klienten til at blive selvstændig i eget liv, men velfærdssamfundet skal i stedet øge fokus på klientens relationer og omgivelser, så man bliver en del af hinandens liv. ”(…) udviklet hverdagsrehabilitering som et af de allerstærkeste vækstelementer i velfærdssamfundet.” ”(…)ikke længere tilstrækkeligt(…)at forblive uafhængigt længst muligt - i sit eget liv.” ”(…)styrke borgeren i sine daglige relationer og omgivelser(…)alle forbliver forbundne længst muligt – i hinandens liv.” Ifølge Iwama, er en af Kawa-modellens styrker dens unikke fokus på de omstændigheder som klienten lever som en del af. ”I Kawa-modellen bliver de komplekse komponenter, som udgør den omfattende kontekst, der dikterer de forskellige betydninger af aktivitetsbegrebet, lige så vigtig som selvet.” (Iwama, På vej mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for ergoterapi, 2009, s. 280) Ergo 1 kan se Kawa-modellen som en del af den fremtidige ergoterapi, men dog i et andet regi end Regionspsykiatrien, som hun befinder sig i. Side 52 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 ”(…)privatpraktiserende ergoterapeuter som vil tilbyde nogle andre ting, fordi det bliver for for effektivt, hvis man kan sige i sygehuse eller der er ikke kvalitet nok i udredning og behandling.” Med flere opgaver og større ansvar, ses ifølge Ergo 3 også et behov for flere ressourcer, hvis man vil sikre standarden af behandling. Hvilket betyder, at man som ergoterapeut er nødt til at være mere kreativ, for at få nuværende ressourcerne til at slå til. ”(…)man kan godt mærke at ressourcerne er ikke så stort som det har været(…)der har været med til at stille store krav til medarbejderne og vi bliver nødt til at tænke mere kreativt(…)” I forbindelse med at kommunerne har fået flere opgaver, har det betydet at Ergo 1 og Ergo 2, som arbejder i Regionspsykiatrien, må udskrive klienterne tidligere. De giver i den forbindelse udtryk for, at kommunerne ikke altid lever op til de nye ansvarsområder. ”Lige præcis det med at vi ikke kommer i gang med behandlingsdelen ret tit, jamen det har vi måtte acceptere, at sådan er det, også selvom vi ved rimelig meget om hvor lidt kommunerne tager over.” Ifølge Giddens, ses der i det senmoderne samfund tilbøjelighed til, at samfundet fungerer godt for de ressourcestærke og knap så godt for de udsatte. ”(…)det senmoderne samfund har en tendens til at være et godt samfund for de velfungerende, men mindre godt for de ressourcesvage, som lettere bliver marginaliserede.” (Brejnrod, 2009, s. 83) Side 53 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Men ifølge Ergo 3, har kommunerne lavet tiltag som gør, at de kan imødekomme det større ansvar der følger med flere opgaver i social psykiatrien. ”(…)kommunen har også lavet en eller anden form for struktur så så man kan bedre og nemmere tage sig af de borgere som har brug for noget hjælp.” Giddens påpeger, at hvis det senmoderne samfund skal fungere, kræver det at der skabes tillid til hinanden og ekspertsystemerne. Men han mener dog ikke at tilliden til ekspertsystemerne kan opveje den relation man har til et andet menneske. ”Tilliden til de abstrakte ekspertsystemer skaber tillid til vores dagligliv, men kan hverken erstatte gensidigheden eller intimiteten, som personlige relationer tilbyder. ” (Kaspersen, 2001, s. 147) Ergo 3 påpeger netop vigtigheden af at skabe en god relation til klienterne i socialpsykiatrien. ”Den der grundlæggende kontakt og relation til borgerne, den er alfa omega.” Diskussion (Camilla, Karina og Dorthe) Vi vil i dette afsnit diskutere vores fund i forhold til problematikkerne der ligger til baggrund for vores opgave. Side 54 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 (Camilla) På baggrund af vores indsamlede empiri og efterfølgende analyse, kan man stille spørgsmålstegn ved om eksisterende teorier og redskaber som fx CMOP og COPM kan leve op til den udvikling der finder sted i det vestlige samfund. En udvikling, der ifølge Gunnar Gamborg betyder, at alle mennesker skal ses som en ressource og længst muligt skal være en del af hinandens liv. På baggrund af hvad Iwama mener Kawa-modellen kan bidrage med, kan man vurdere om det netop i tidligere nævnte samfundsudvikling vil være relevant at implementere Kawa-modellen. En model, der bygger på en østlig filosofi og med en grundtanke om altings forbundenhed. Arbejdet med metaforer ligger meget til østlig kultur, og kan derfor, som vi ser det, være vanskeligt at overfører til den vestlige kultur, hvor man er mere konkret tænkende. Der vil derfor være visse begrænsninger i forhold til hvilke klientgrupper man kan anvende Kawamodellen i samarbejde med. Iwama er opmærksom på denne klientbegrænsning, men har heller ikke haft som hensigt med modellen, at det skal være et universelt redskab, men derimod at ergoterapeuten skal vurdere hvorvidt redskabet er anvendeligt, til den enkelte klient. Dertil mener Iwama, at Kawa-modellen er klientcentreret, da det er klienten der har magten i forhold til udformningen af livsfloden, og betydningen af denne. Dette syn på Kawa-modellen og klientcentrering deler artikel 2. Men Kawa-modellens løse struktur uden deciderede retningslinjer og målbare resultater, kan være uhensigtsmæssig at benytte i et vestligt samfund, som har meget fokus på dokumentation, evidens, effektivitet og målbarhed. Dette kan være en af grundene til at respondenterne i interview 1, ikke benytter Kawa-modellen i deres arbejde med klienterne. Regionspsykiatrien har på grund af den kortere indlæggelsestid stor fokus på udredning og funktionsvurdering, som ofte bygger på screening eller observation af klienten med eller uden dennes viden. Men vi undre os således over, om observation uden klientens ”awareness”, lever op til vores ergoterapeutiske kompetencer og stolthed over at være klientcentreret. Men på den anden Side 55 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 side, er det måske ikke muligt at få en brugbar observation, hvis klienten er oplyst om denne, da observationen så kan bære præg af denne viden. Definition af Klientcentrering: ”Klientcentreret praksis drejer sig om samarbejdsorienterede procedurer, som har til formål at fremme aktivitet hos klienter, der kan være enkeltpersoner, grupper, forvaltninger, ministerier, virksomheder eller andre. Ergoterapeuter demonstrerer respekt for klienter, involverer klienter i beslutninger, er fortalere for opfyldelse af klienters behov og anerkender på anden måde klienters erfaringer og viden. ” (Mary Law, 2002, s. 52) Man ser formodentlig klientcentrering anerledes ud fra et vestligt samfundsperspektiv end et østligt, da der er en tendens til at arbejde ud fra et fejlfindingssystem, hvor man ikke ser individet som en integreret del af sine omgivelser, på samme måde som Iwama giver udtryk for, at man gør i det østlige samfund. (Karina) Når man i Regionspsykiatrien sjældent beskæftiger sig med behandlingsdelen, overvejer vi om Kawa-modellen er mere relevant at benytte i Socialpsykiatrien, da der netop skal være tid til at arbejde med modellen. Yderligere argument for at de i Regionspsykiatrien ikke har tiden til at arbejde med Kawa-modellen er, at udredningsfristen for klienterne bliver reduceret fra to til en måned i 2015. Det betyder, at de skal arbejde endnu hurtigere og have flere klienter igennem, hvilket stiller endnu større krav til effektiviseringen hos personalet og man kan forestille sig at dette vil påvirke kvaliteten af de ydelser der leveres i Regionspsykiatrien. Netop de store krav der kommer til effektiviseringen kan være begrundelsen for at man i Regionspsykiatrien søger et universelt redskab der kan bruges til de fleste klienter. I forhold til om Kawa-modellen passer bedre til Socialpsykiatrien, undrer vi os over om ikke også Socialpsykiatrien, er blevet udfordret på tid og ressourcer når de skal have flere komplekse forløb som følge af den kortere indlæggelsestid i Regionspsykiatrien. Side 56 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Når vi ser på valg af redskaber har vores empiri vist os, at erfaringen er at man opnår at få de nødvendige oplysninger gennem brugen af COPM, men Kawa-modellen kan bidrage til at informationer, som klienten ellers gemmer væk, kommer frem i lyset. Da områderne der bliver belyst ved brugen af Kawa-modellen, kan være af følsom karakter, bør ergoterapeuten bedømme hvorvidt der er tid og behov for at inddrage disse oplysninger, og om de er væsentlige for den videre behandling. På baggrund af tidligere nævnte effektivisering, stiller vi spørgsmålstegn ved om der er plads til at bruge et ”blødt” redskab som Kawa-modellen i et vestligt samfund. Vi befinder os i et samfund, hvor tendensen er at der skal være evidens og dokumentation for og på alt. Den manglende evidens kan være en barriere for brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund. På den anden side er det måske en nødvendighed at vi skifter retning, og kommer til at læne os lidt mere op af den østlige filosofi, da ressourcer og økonomien til at opretholde en velfærdsstat er ved at slippe op. (Mandag Morgen, 2013) En af grundene til dette er bl.a. den meget samfunds omtalte ”ældrebyrden”, hvor udgifterne formodentlig vil blive forhøjet og den skattemæssige indtægt lavere. En måde der formodentlig kan spares penge i Regionen er den kortere indlæggelsestid, som gør at klienterne kommer hjem til deres vante omgivelser hurtigere end før, og bliver genintegreret i deres hverdagsliv. Netop den økonomiske del, kan være en af grundene til at der i samfundet ses en stigende fokus på hverdagsrehabilitering. Et begreb som længe har været kendt indenfor ældreområdet, men som med fordel også kan udforskes indenfor det psykiatriske område. Da klienter inden for psykiatriske område oplever udfordringer i forhold til sociale sammenhænge og udførelse af dagligdagsaktiviteter, såvel som klienter med somatiske problematikker. (Dorthe) Med hverdagsrehabilitering bevæger vi os i retning af et velfærdssamfund, hvor man er en aktiv medborger frem for en passiv forbruger som er Side 57 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 afhængig af staten og dennes ydelser. Med dette øget fokus, kan vi se et skifte der betyder at ergoterapi som profession flytter sig til at have en mere markant rolle i kommunal eller privat regi. Hvilket måske kan medføre at ergoterapeuter kan få mulighed og plads til at opretholde og videreudvikle kvaliteten af deres kernekompetencer indenfor aktivitetsparadigmet, hvor aktivitet benyttes både som middel og mål, i den klientcentrede praksis. Set i forhold til samfundsudviklingen og den stigende etnicitet og dermed mangfoldighed i kultur kan Kawa-modellen evt. blive relevant, da Iwama omtaler den som kulturelt universel. Gunnar Gamborgs tidligere nævnte syn på og ønske for udviklingen af samfundet med fokus på ressourcer, understøttes af Ann Wilcock som arbejder med begrebet Belonging, som handler om at have et tilhørsforhold til andre, et forhold som man hele tiden udvikler og opretholder. Med den udvikling der finder sted i samfundet, kan begrebet Belonging blive relevant som et led i hverdagsrehabilitering. Netop her kan Kawa-modellen måske blive aktuel, da Iwama mener at den østlige kultur i højere grad bygger på Belonging i forhold til altings forbunden- og afhængighed. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det overhovedet er muligt at tale om begrebet Belonging i et vestligt samfund, der ifølge Giddens er individualiseret og stærkt påvirket af ekspertsystemer. Et samfund, hvor det er svært at skabe en identitet, da denne ikke længere, i det senmoderne samfund, på forhånd er givet af traditionerne. Vi stiller således spørgsmålstegn ved om det er muligt for det senmoderne menneske, at blive den aktive og deltagende medborger som velfærdssamfundet i dag efterspørger. I Japan har de formået at være højt industrialiseret, og dog stadig bevare de traditionelle asiatiske familieværdier. Hvis dette skal lykkedes i Danmark kræver det måske at hele samfundsopfattelsen ændres. I forlængelse af dette, kan man overveje hvorvidt Kawa-modellen er et brugbart redskab for det senmoderne menneske, som et led i at genoprette sin identitet og få kortlagt sin livssituation og kulturelle baggrund. Side 58 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Konklusion (Fælles) I dette afsnit konkluderes opgavens fund på baggrund af analyse og diskussion, ud fra nedenstående problemformulering. ”Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa-modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa modellen have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund? ” Ifølge vores respondenter fra henholdsvis Regionspsykiatrien og Socialpsykiatrien, er Kawa-modellen en ny og anerledes måde, at arbejde med klientens problematikker på med fokus på ressourcer og omgivelser, samt giver ergoterapeuten mulighed for at reflektere over egen praksis. Kawa-modellen åbner op for en god relation og dybdegående dialog om klientens livshistorie. Den er fordrende for energiniveauet og engagementet i samarbejdet omkring kortlægningen af klientens livshistorie, hvor det er klienten der bestemmer indholdet og meningen heraf, hvilket ifølge Iwama netop er med til at gøre Kawa-modellen klientcentreret. I arbejdet med modellen kan ergoterapeuten få informationer om klienten som denne tidligere har gemt væk, og disse ting kan blive nemmere at tale om. Mange af disse informationer kan også fås ved at benytte COPM, der også er mindre tidskrævende, og dermed også en af grundene til at de i Regionspsykiatrien har fravalgt Kawa-modellen. En anden grund er at de har fokus på udredning og funktionsvurdering, hvor de anvender screeningsredskaber. Således vil modellen på denne baggrund egne sig bedre til Socialpsykiatrien, hvor de arbejder med behandlingsdelen. En forudsætning for at kunne anvende Kawa-modellen er, at klienten forstår at tænke abstrakt i forhold til brugen af metaforer og formår at reflektere Side 59 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 over det tegnede. Dermed udelukker Kawa-modellen visse klientgrupper, dog er der ingen retningslinjer for anvendelsen af Kawa-modellen så udformningen af livshistorien kan foregå på forskellig vis. I et samfund, der bevæger sig fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund, hvor man ikke længere er forbruger af samfundet, men aktiv medborger, kan Kawa-modellen være en mulighed i den ergoterapeutiske intervention. Dette forudsætter at vi både som samfund, men også som profession må gøre op med hvilke værdigrundlag vi ønsker at anskue verden ud fra. På baggrund af udviklingen i samfundet og deraf følgende fokus på hverdagsrehabilitering, ser vi at ergoterapeuter får en mere markant plads i kommunal regi i fremtiden. Da vi som profession beskæftiger os med hverdagslivets betydningsfulde aktiviteter, og dermed arbejder med og i klientens nærmiljø. I dette samarbejde kan Kawa-modellen være en mulighed at anvende, da den er kulturel universel og der her er fokus på klientens ressourcer og omgivelser og klienten styrer forløbet. Hvilket kan være en måde at arbejde klientcentreret. Vi, som ergoterapeuter, er således i stand til, via Kawa-modellen, at hjælpe klienterne til at finde deres ressourcer i sig selv og deres omgivelser, så der opnås hjælp til selvhjælp. Dette er i god tråd med begrebet hverdagsrehabilitering, der må ses som et begreb der vinder mere og mere indpas i det danske samfund, som følge af den skrantende økonomi. Trods det, at Kawa-modellen ses som værende relevant at anvende i fremtidens ergoterapi, kan der sås tvivl om den er realistisk at indfører i dansk ergoterapeutisk praksis, da modellen ikke umiddelbart kan effektiviseres, så den passer til det danske samfund, der har fokus på effektivitet og dokumentation. Ligeledes kan der være tvivl om udbyttet af Kawa-modellen kan opveje det øgede tidsforbrug frem for brugen af andre modeller, da der kan opstå en formodning om at det vil koste penge. Penge der ikke er i samfundet længere, som følge af den igangværende samfundsudvikling, hvor vi bevæger os fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund. Side 60 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Perspektivering (Fælles) I et samfund, hvor midlerne er blevet mindre og hvor private sundhedsforsikringer ses mere og mere, kan der opstå et behov for privatpraktiserende ergoterapeuter. Disse kan tilbyde individuelle tilpassede interventioner, hvor kvaliteten er i højsæde og hvor behandlingen ikke bære præg af et tidspres, som der ellers ses i den offentlige sektor. Denne mulighed for privatpraktiserende ergoterapeuter, kan måske åbne op for en plads til at arbejde med Kawa-modellen, da det i den private praksis kan formodes at der er mere tid til fordybelse i klientens aktivitetsproblematikker og grunden til disse. Udviklingen i samfundet arbejder hen imod at man skal være en ressource for sig selv og andre, samt være aktiv medborger. Det kan derfor være interessant at se på hvad nærmiljøet består af, og om man i den forbindelse er på vej væk fra ekspertsystemerne, eller om ekspertsystemerne er blevet en del af vores nærmiljø? Kawa-modellen kan derfor være en hjælp til at kortlægge hvilke ressourcer klienten selv indeholder og hvilke ressourcer klienten har i sine omgivelser. Ligeledes kan det vurderes, hvorvidt det vil være relevant, at indføre Kawamodellen som en del af ergoterapeut uddannelsen, som alternativ til eksisterende modeller. Måske kunne netop dette åbne op for udbredelsen og brugen af modellen, i både den offentlige og private sektor. Dertil er det dog vigtig at tilføje, at der som vi ser det, er brug for mere kvantitativ forskning angående anvendelsen af Kawa-modellen, da dette vil kunne synliggøre effekten af arbejdet med modellen samt gøre denne mere målbar, og på den måde leve op til den tendens der ses i samfundet i dag, hvor alt skal kunne dokumenteres. Havde tidsperspektivet set anerledes ud, kunne det være interessant, at afprøve Kawa-modellen i samarbejdet med, ikke blot en, men en række klienter fra den psykiatriske praksis. På den måde, havde vi haft mulighed for at gøre vores egne erfaringer med brugen af Kawa-modellen, samt fået et mere direkte klientperspektiv. Det havde Side 61 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 muliggjort, at vi kunne opgøre vores data på anden vis, og gøre det mere generaliserebar, hvilket leder os i retningen af et kvantitativt studie. Dette vil, efter vores mening, gavne forskningen på området. Vi ser yderlig en mulighed i fremtiden for at udvikle på Kawa-modellen således at denne, om end den skal bevares kulturel neutral, kan gøres mere struktureret så fund herfra kan benyttes som dokumentation. Dette er unægtelig en afspejling af vores egne værdier både på grund af vores vestlige ergoterapi uddannelse og bagvedlæggende vestlig samfundsopfattelse. Side 62 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Referenceliste Region Hovedestaden psykiatrien. (u.d.). Ergoterapi. Hentede 3. November 2014 fra Psykiatri Region Hovedestadens hjemmeside: http://www.psykiatriregionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Ko benhavn/Center/Undersoegelse+og+behandling/Behandlingsmulighe der/Ergoterapi.htm Andersen, J. R. (8. Februar 2013). Velfærdssamfundets næste fase. Hentede 7. November 2014 fra Mandag morgens hjemmeside: https://www.mm.dk/velf%C3%A6rdssamfundets-n%C3%A6ste-fase Åse Brandt, A. J. (2013). Hvad er ergoterapi - side 17. I A. J. Åse Brandt, Basisbog i Ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard. Birkler, J. (2010). Videnskabsteori. København: Forlaget Munksgaard. Bønløkke, M. (2011). Informationskompetencer . I L. W. Erdmann, Sundhedsinformation i klinisk praksis . Gads Forlag . Brejnrod, P. (2009). Sociologi. København: Nordisk Forlag A.S. Brinkmann, L. T. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I L. T. Brinkmann, Kvalitative metoder - en grundbog. København K: Hans Reitzels Forlag. Brinkmann, S. (2012). Kvalitativ udforskning af hverdagslivet . Hans Reitzels forlag . Brinkmann, S. K. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels forlag. Bruun, M. (2014). Ser frem til mere kapacitet. Ergoterapeuten, 23-25. Christiansen, J. (4. Februar 2014). Kortere indlæggelsestid er ikke nødvendigvis et problem. Hentede 4. November 2014 fra Dansk sygeplejeråds hjemmeside: http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Syddanmark/Sider/Kreds%20Sy Side 63 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 d%20Nyheder/Kortere-indl%C3%A6ggelsestid-er-ikken%C3%B8dvendigvis-et-problem.aspx Danmarks statistik. (2013). Danmarks statistikbank. Hentede 28. Oktober 2014 fra Danmarks statistiks hjemmeside: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (2014). Den Danske Ordbog moderne dansk sprog. Hentede 11. November 2014 fra Det danske sprog og litteraturselskabs hjemmeside: http://ordnet.dk/ddo Ergoterapeutforeningen. (2013). Hverdagsrehabilitering skaber værdi både for borgeren og samfundet. Hentede 28. Oktober 2014 fra Ergoterapeutforeningens hjemmeside: http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/hverdagsrehabilit ering.pdf Gamborg, G. (2008). Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokument samling om Mission, Visioner, Værdier, Faglig etik og Samarbejde. Hentede 7. November 2014 fra Ergoterapeutforeningens hjemmeside: http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/professionsgrund lag.pdf Gamborg, G. (14. Maj 2014). Det fremtidige arbejdsmarked at sætte endnu mere pris på ergoterapi. Holstebro, Danmark. Glasdam, S. (2013). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner . I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelig metoder . København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck . Holm, A. B. (2014). Videnskab i virkeligheden - en grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg C: Samfunds Litteratur. Side 64 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning . I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelig metoder. København : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck . Iwama, M. K. (2006). The Kawa Model - Culturally Relevant Occupational Therapy. Philadelphia: Elsevier. Iwama, M. K. (2009). Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå aktivitet i kontekst. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. Iwama, M. K. (2009). En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis. I M. K. Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Forlaget Munksgaard. Iwama, M. K. (2009). Introduktion. I M. K. Iwama, Kawa-modellen Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. Iwama, M. K. (2009). Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. Iwama, M. K. (2009). Oversigt over Kawa modellen - side 187. I M. K. Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi fra et kulturelt perspektiv. København: Forlaget Munksgaard. Iwama, M. K. (2009). På vej mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for ergoterapi. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. Iwama, M. K. (2009). Tværkulturelle begreber som byggesten i begrebsmodeller. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. Kommunernes Landsforening. (2014). Next practice - udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser. Hentede 28. Oktober 2014 fra Kommenernes Landforenings hjemmeside: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_65642/cf_202/Next_Practice.PD F Side 65 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Legarth, M. A. (2013). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal intervention. I A. J. Åse Brandt, Basisbog i ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard. Ness, H. T. (2014). Hva er Hverdagsrehabilitering. I H. T. Ness, Hverdagsrehabilitering. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Petersen, B. Å. (2013). Ergoterapeutisk undersøgelse. I A. J. Aase Brandt, Basisbog i Ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard. Polatajko, E. A. (2008). Menneskelig aktivitet II . København: Munksgaard. Poulsen., M. L. (2012). Ledelse af det tværsektorielle samarbejede omkring den psykiatriske patient - en kondeseret udgave af undersøgelsens resultater. Hentede 4. November 2014 fra Psykiatri Region Hovedestadens hjemmeside: http://www.psykiatriregionh.dk/NR/rdonlyres/4C96690D-5E21-46EE-A3A54A7DE777D3B3/0/Kondenseretrapport.pdf Præstegaard, J. (2013). Fokusgruppeinterview. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metode. København K: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Psykiatri udvalg fra Regeringen. (2013). Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser - udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2. Hentede 28. Oktober 2014 fra Ministeriet for sundhed og forebyggelses hjemmeside: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2013/Oktober/~/medi a/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-psykiatriudvalgokt-2013/21-102013/21102013Indsatsenformenneskermedpsyliskelidelserbilag2web. ashx Psykiatrifonden. (2012). Psykisk sundhed i Danmark. Hentede 7. November 2014 fra Psykiatrifondens hjemmeside: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx Side 66 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Regeringen, Danske Regioner, KL, FTF, OAO og Akademikerne. (2013). Brug tillidsreformen. Hentede 28. Oktober 2014 fra FTFs hjemmeside: http://www.ftf.dk/tillidsreform/ Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti. (20. Juni 2014). Aftale om satspuljer for perioden 2015-2018 til psykiatrien. Hentede 28. Oktober 2014 fra Ministeriet for sundhed og forebyggelses hjemmeside: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2014/Juni/~/media/Filer%2 0%20dokumenter/Psykiatri_satspuljeaftale_juni_2014/Psykiatriaftale_j uni_2014.ashx Riddersholm, C. j.-W. (2013). Fremtidens ergoterapi - side 32. I A. J. Åse Brandt, Basisbog i ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard. Socialstyrelsen. (15.. December 2014). Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet. Hentet fra Socialstyrelsens hjemmeside: http://shop.socialstyrelsen.dk/products/kortlaegning-afkommunernes-erfaringer-med-rehabilitering-pa-aeldreomradet Stabel, T. B. (2013). Hverdagslivsbegreber og ergoterapi. I A. J. Åse Brandt, Basisbog i ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard. Varding-Nielsen, H. (2009). Når teorier rejser - side 21. I M. K. Iwama, Kawa-modellem, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Forlaget Munksgaard. Winding, A. B. (2013). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning . I A. J. Aase Brandt, Basis i ergoterapi . København : Munksgaard . Winkel, T. B. (4. Juni 2013). Udrednings- og behandlingsret til psykiatriske patienter fra september 2014. Hentede 28. Oktober 2014 fra Side 67 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Ministeriet for sundhed og forebyggelses hjemmeside: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2013/Juni/udre dnings-og-behandlingsret-til-psykiatriske-patienter.aspx Side 68 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bilag 1 Interview 1 Problemformulering. Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske intervention i velfærdssamfundet? Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Der vil være en kort præsentation af os selv. Opstart af interview Formålet med interviewet – oplevelser, erfaringer, meninger, og holdninger. For at få alle oplysningerne med vil vi gerne optage interviewet med en diktafon. Har I spørgsmål omkring interviewet? Uddannelse. Erhvervserfaringer. Præsentation af informanter Præsentation af stedet. Arbejdsgruppen for implementering af Kawamodellen i dansk praksis – Hvornår og hvor længe? Hvorfor valgte i at arbejde med Kawamodellen? Hvilken vision ligger bag oprettelsen af Kawa- Hvem bestod arbejdsgruppen af og hvad Side 69 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 gruppen? arbejder de med nu? Hvori bestod arbejdet i Kawa gruppen? Hvor længe arbejdede i med implementeringen af Kawa-modellen? Er det efter jeres mening muligt at implementere en østlig teori i et vestligt samfund? Hvad blev udfaldet af arbejdet i Kawa gruppen? Hvad er status for gruppen nu? Hvad gav det jer at arbejde med Kawamodellen? Kawa modellen i praksis – set fra ergoterapeutens synvinkel Hvilke oplysninger fik I omkring klienten i arbejdet med Kawa? - Gav det et bedre billede af klienten? Hvad brugte I oplysningerne til? Inddragede I dem i evt. genoptræningsplaner til Kommunen? Er oplysninger anerledes end de oplysninger I har fået hidtil? Opgørelse af udbyttet fra arbejdet med Kawa? Hvordan bruger I Kawa i dag? Hvis ikke I bruger Kawa-modellen hvad anvender i så af teorier? Hvilken reaktion gav klienterne på anvendelse af Kawa-modellen? Kawa modellen i praksis – set fra klientens Hvad gav det jeres klienter af arbejde med Kawa modellen? Side 70 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 synsvinkel Eksempler på borger reaktioner? Opgørelse af udbyttet fra arbejdet med Kawa? Det moderne velfærdssamfund Statistikker viser at der er kommet flere personer med psykiske lidelser i samfundet, hvordan oplever I det? Der ses et fald i indlæggelsestiden, kan I mærke ændringen og oplever i at det påvirker jeres arbejde? Efter kommunalreformen i 2007 siges det at kommunerne har overtaget flere opgaver inden for psykiatri området, kan i nikke genkendende til det? Oplever I en ændring på genindlæggelse? Opleves der et behov for Kawa-modellen i region-psykiatrien? Ergoterapeuters bidrag til den moderne velfærdssamfund Hvordan vurdere i brugen af Kawa i forhold til de moderne velfærdssamfund? - Fokus på relationer og netværk Tænker i at Kawa-modellen har en plads i ergoterapeut uddannelsens fremtid? Hvis Kawa bliver implementeret i ergoterapeutisk psykiatri, hvad kan det så give ergoterapeuterne? - Hvad kan det give klienterne? Tænker I at Kawa modellen kan påvirke rammer for rehabilitering i kommunerne i fremtiden? Side 71 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Interview 2 Problemformulering. Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske intervention i velfærdssamfundet? Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Der vil være en kort præsentation af os selv. Opstart af interview. Formålet med interviewet – oplevelser, erfaringer, meninger, og holdninger. For at få alle oplysningerne med vil vi gerne optage interviewet med en diktafon. Har du spørgsmål omkring interviewet? Uddannelse. Kort præsentation af informant. Erhvervserfaringer. Præsentation af stedet. Det moderne velfærdssamfund. Statistikker viser at der er kommet flere personer med psykiske lidelser i samfundet, hvordan oplever du det? Der ses et fald i indlæggelsestiden, kan du mærke ændringen og oplever du at det påvirker dit arbejde? Side 72 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Efter kommunalreformen i 2007 siges det at kommunerne har overtaget flere opgaver inden for psykiatri området, kan du nikke genkendende til det? Ergoterapeuters bidrag til den moderne velfærdssamfund. Hvordan ser du ergoterapeuternes plads i fremtidens velfærdssamfund? Vurdere du at der vil ske en ændring i ergoterapeuters arbejdsopgaver inden for socialpsykiatrien i fremtiden? Anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber i social psykiatrien. Hvilke teorier arbejder du ud fra? Hvilke redskaber anvender du til indsamling af informationer omkring klienten? Oplever du at der er nogle informationer omkring klienten der er svære at få fat i på nuværende tidspunkt? Hvis ja hvilke oplysninger er svære at få fat i? Kawa-Modellen. Kender du til Kawa-modellen eller kender du nogen som arbejder med den? Har du brugt den i dit arbejde? Hvis nej hvorfor ikke? Hvis ja, hvad har den så været god/dårlig til? Side 73 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bilag 2 CAT skabelon (Kawa Modellen ) www.flickr.com%2fsearch%2f%3fw%3d68524387%40N02%26q%3dlars%2bcat%26m%3dtext Titel Kawa-modellen i dansk psykiatrisk ergoterapi Forfatter (navn, gruppe) Dorthe Glenn Bjerg, Karina Marie Knudsen og Camilla Gadgaard Bjerg Publiceringsdato D.7.Januar 2015 Baggrund for undersøgelsesspø rgsmålet Vi har en hypotese om at kawa-modellen er anvendelig i dansk psykiatri. Vores baggrund for hypotesen er, at vi ved at man tidligere i psykiatrien har anvendt tegneterapi, dette set i lyset af den udvikling der sker i samfundet i dag, finder vi det relevant at undersøge brugen af kawa-modellen. Yderligere begrundelse for vores valg tager udgangspunkt i vores problembaggrunden Undersøgelsesspø Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk rgsmålet lidelse at anvende Kawa modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske intervention i det moderne velfærdssamfund? Inklusionskriterie r/ Eksklusionskriter ier På baggrund af vores brede baggrundssøgning har vi erfaret at der er begrænset materiale på området og vi har derfor valgt ikke at have hverken inklusionskriterier eller eksklusionskriterier i vores søgning, da det vil indsnævre vores fund yderligere. Side 74 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Søgestrategi / Dato og klokkeslæt for søgning / Udvælgelsesproc edure Søge Matrix Dato for søgning Søgeord 21/11 2014 Kawa 21/11 2014 Kawa model 21/11 2014 Kawa river model 21/11 2014 Kawa river model or kawa model 21/11 2014 Kawa river model or kawa model and occupationa l therapy 21/11 2014 Kawa model and occupationa l therapy 21/11 2014 Kawa model and occupationa l therapy and patient centered care Database Antal hits Udvalgte fund Alle Ebsco databasern e Alle Ebsco databasern e 1.838 0 17 2: The Kawa Model: Therapists’ experiences in Mental Health Practice. Alle Ebsco databasern e Alle Ebsco databasern e Alle Ebsco databasern e 4 Using the Kawa model: a practice report 0 17 0 17 0 Alle Ebsco databasern e 17 0 Alle Ebsco databasern e 6 1: The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational Side 75 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 21/11 2014 Kawa model and occupationa l therapy and quality of life 21/11 2014 Kawa model and welfare system 21/11 2014 Kawa model and welfare state (Bønløkke, 2011, s. 152) Alle Ebsco databasern e 1 therapists in South Africa. 0 Alle Ebsco databasern e 0 0 Alle Ebsco databasern e 0 0 Vi har vurderet artiklerne ud fra abstracts. Nogle af fundene bygger meget på hvad Kawa-modellen indeholder og hvordan man bruger den, hvilket vi ikke finder relevant i forhold til vores problemformulering, da vi allerede har disse oplysninger i Michael Iwamas bog om Kawa modellen. Vi har udvalgt 3 artikler som vi finder relevante i forhold til vores problemformulering, da de beskriver den praktiske anvendelse af kawa-modellen gennem ergoterapeuternes erfaring med modellen. Efter kritisk gennemlæsning af artiklen; The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational therapists in South Africa, kan vi konkludere at denne artikel ikke er relevant i forhold til vores problemformulering. Artiklen er ikke relevant fordi den bygger på brugen af Kawa modellen som redskab til at vurdere graden af klientcentrering og personalet ageren med klienterne. Ydermere har artiklen meget fokus på redskabet DCM(Dementia Care Mapping) som redskab til at vurdere klienter med demens. Udover dette bygger artiklen heller ikke på ergoterapeuters erfaringer, men plejepersonalets. Overvejelser om reliabilitet Artiklerne er fundet ved at søge i alle Ebsco databaserne. The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. Artiklen er udgivet i tidskriftet; Occupational Therapy in Mental Health. Undersøgelsen er amerikansk og består af et pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret interviews. De ustrukturerede interviews bygger på den fænomenologiske Side 76 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 tilgang, for at øge en bedre forståelse af respondenternes udsagn. Inden undersøgelsen gik i gang, var der 7 udvalgte ergoterapeuter, som gennemgik en introduktion af Kawa modellen, med henblik på at skulle være en del af undersøgelsen. Dog er der kun 2 ergoterapeuter der efterfølgende har ønsket at deltage. Denne undersøgelse bygger derfor på 2 ergoterapeuters erfaring med brugen af Kawa, forløbet strækker sig over 6 uger, og ergoterapeuterne har afprøvet på en klient hver. Det er tydeligt i metode afsnittet hvordan undersøgelsen er opbygget og udført, så det er muligt at gentage undersøgelsen. Umiddelbart lyder det ud fra teksten til at der er 2 forskere, som hver har lavet opfølgning i løbet af forløbet og interviewet 1 af ergoterapeuterne i slutningen af forløbet. Begge forskere har læst transskriptionerne, for at få den overordnede forståelse af interviewene. Forskerne har hver især lavet databearbejdning og farve kodning af transskriptionerne, og derefter mødtes for at lave overordnede temaer for analysen. Analysen er bearbejdet af begge forskere med inddragelse af relevant teoretikere og dataindsamling. Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010 Undersøgelsen er engelsk og er udgivet i tidsskriftet Mental Health Occupational Therapy. Artiklen bygger på en rapport fra praksis, som omhandler 3 ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa modellen. Der ingen oplysninger om metode eller undersøgelsesdesign i rapporten, hvilket ikke gør det muligt at gentage undersøgelsen. Kritisk bedømmelse: The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. Det er en udfordring for undersøgelsen at der kun er 2 ud af 7 ergoterapeuter der har ønsket at være en del af undersøgelsen. Udover dette har de 2 ergoterapeuter afprøvet redskabet på 2 klienter, hvilket gør erfaringen begrænset. Man kan vurdere hvorvidt resultaterne er mere positivt ladet end fundene reelt set er, da Michael Iwama figurer som medforfatter til artiklen. Man får ikke nogen oplysninger om, hvilken faglig baggrund forskerne har. Dette ville have kortlagt hvilket perspektiv undersøgelsen er set fra. Forskerne i undersøgelsen har selv vurderet, at en begrænsning i Side 77 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 undersøgelsen kan være, at de ikke selv har afprøvet Kawa modellen, men blot tror på at den er klientcentreret. Der er høj intern validitet, da ergoterapeuterne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af deres arbejdsplads. Der er lavet et dybdegående forløb, hvor ergoterapeuterne er blevet forberedt på anvendelse af modellen, og der er sket opfølgning igennem forløbet for at afværge evt. misforståelser og spørgsmål. Der er lav ekstern validitet, da man ikke ud fra 2 ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa modellen og hver deres klient, kan generaliserer resultatet. Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010 Det er problematisk at man ikke oplyser i artiklen hvorledes undersøgelsen er udført, da man ikke kan vurdere hvor valid metoden bag undersøgelsen er. Der er ikke oplyst hvordan data er fremkommet eller hvordan data er bearbejdet, så på den måde ved man ikke hvordan resultatet er fremkommet. Det eneste der er oplyst er, at undersøgelsen bygger på 3 ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa modellen i kommunal psykiatri, men der er ikke oplyst hvor mange klienter redskabet er afprøvet på. Forfatterne profession er oplyst, og er alle ergoterapeuter, men det er ikke oplyst hvem der har bearbejdet dataene. Det er svært at vurdere den interne validitet, da der er for få oplysninger omkring undersøgelsen. Vi kan ikke vurdere hvorvidt den eksterne validitet er høj eller lav, da vi ikke er oplyst om hvor mange klienter undersøgelsen bygger på. Konklusion (Implikationer for praksis / svar på spørgsmålet) The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. Artiklen fremviser hvad arbejdet med Kawa modellen kan give ergoterapeuterne og klienterne. Der bliver ligeledes kigget på brugen af Kawa modellen i forhold til ergoterapeuternes forforståelse til vestlig ergoterapi. Disse erfaringer og resultater vil være relevante i forhold til den første del af vores problemformulering. Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010 Resultatet af undersøgelsen viser hvad brugen af Kawa modellen i psykiatri, kan give både ergoterapeuter og klienter. Disse resultater er brugbare i forhold til vores problemformulering, men man kan Side 78 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Referencer vurdere hvor vidt kan bruge dem på baggrund af manglende validitet. The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational therapist in South Africa. – South Africa Journal of Occupational Therapy – volume 42, Number 3, December 2012 http://web.a.ebscohost.com/ehost/detail/detail?vid=18&sid=c6431a ef-6cee-4d99-af6dce42cd4436bd%40sessionmgr4001&hid=4107&bdata=JnNpdGU9 ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=rzh&AN=2012062405 The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. http://dx.doi.org/10.1080/0164212X.2012.708586 Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010 http://web.a.ebscohost.com/ehost/detail/detail?vid=6&sid=c6431aef -6cee-4d99-af6dce42cd4436bd%40sessionmgr4001&hid=4107&bdata=JnNpdGU9 ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=amed&AN=0138174 Evaluering Erklæring om forfatterens uafhængighed Resultatet af denne søgeproces har været begrænset, da der ikke findes meget forskning om emnet. Vi har derfor været nødsaget til at udvælge materialer hvortil vi kan drage paralleller til vores problemformulering. Vurder den samlede søgning. Reflekter over forløbet. Kunne noget være gjort bedre? Hvilke faktorer var involverede, hvis alt ikke forløb normalt? Hvad kan man gøre ved det? Undertegnede erklærer hermed at have følgende interessekonflikter i forhold til ovenstående CAT: Fagpolitiske ☐ ja X nej Økonomiske ☐ja X nej Hvis ja – uddyb da på hvilken måde du har undgået at disse interessekonflikter har påvirket konklusionen Side 79 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bilag 3 Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter © Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012. Forfatterne: Donald Paxson, Kristin Winston, Thomas Tobey, Sarah Johnston og Michael Iwama http://dx.doi.org/10.1080/0164212X.2012.708586 Kommentarer STUDIETS FORMÅL Beskriv kort studiets formål. Var formålet tydeligt formuleret? Formålet med studiet, er at få ergoterapeuternes erfaringer med brugen af Kawa modellen. X Ja o Nej LITTERATUR: Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Der er kommet større fokus på vigtigheden i at praktisere ud fra et kulturelt og klientcentreret perspektiv. Studiet vil undersøge hvorvidt Kawa modellen kan tilføje ergoterapi andet end de eksisterende teorier som MOHO og CMOP. Behovet for studiet opstår grundet begrænset forskning på området. X Ja o Nej Hvilke ergoterapeutiske områder blev undersøgt? o egenomsorg o arbejde o fritid X aktivitetsudførelses komponent Hvordan passer studiet til ergoterapi og/eller dit forskningsspørgsmål? Studiet passer godt til vores forskningsspørgsmål, da vi efterspørger ergoterapeuter og klienters Side 80 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 X omgivelseskomponent oplevelser ved brugen af Kawa modellen i praksis. X aktivitet STUDIEDESIGN: Hvilket design blev anvendt: o etnografisk o grounded theory o aktionsforskning X fænomenologisk o andet Blev der identificeret et teoretisk perspektiv? X Ja o Nej Anvendte metoder: o Deltagerobservation X Interviews o Historiske o fokusgrupper o andre Hvilket design havde studiet? Var designet egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet på området, etiske spørgsmål). Undersøgelsen er amerikansk og består af et pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret interviews. De ustrukturerede interviews bygger på den fænomenologiske tilgang, for at øge en bedre forståelse af respondenternes udsagn. Inden undersøgelsen gik i gang, var der 7 udvalgte ergoterapeuter, som gennemgik en introduktion af Kawa modellen, med henblik på at skulle være en del af undersøgelsen. Dog er der kun 2 ergoterapeuter der efterfølgende har ønsket at deltage. Denne undersøgelse bygger derfor på 2 ergoterapeuters erfaring med brugen af Kawa, forløbet strækker sig over 6 uger, og ergoterapeuterne har afprøvet på en klient hver. Artiklen fremviser hvad arbejdet med Kawa modellen kan give ergoterapeuterne og klienterne. Der bliver ligeledes kigget på brugen af Kawa modellen i forhold til ergoterapeuternes forforståelse til vestlig ergoterapi. Disse erfaringer og resultater vil være relevante i forhold til den første del af vores problemformulering Beskriv studiets teoretiske perspektiv. Grundteorien i studiet bygger på Kawa, men der bliver trukket forbindelse til både MOHO og Side 81 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 CMOP. Beskriv de metoder, der blev anvendt til at besvare forskningsspørgsmålet. Der bliver anvendt tematisering af den indsamlede data ud fra meningskondensering og tolkning, som bearbejdes i analysen. UDVÆLGELSE AF UNDERSØGELSESDELTAGERE: Processen med at finde et formålstjenligt udvalg blev beskrevet X Ja o Nej Undersøgelsesdeltagerne blev inkluderet i studiet, indtil data var mættede o Ja o Nej X Ikke beskrevet Beskriv anvendte metoder til udvælgelse at undersøgelsesdeltagere. Blev der udvist fleksibilitet i udvælgelsesprocessen? Forskerne har anvendt en målrettet udvælgelsesproces, idet de har udvalgt ergoterapeuter fra et bestemt arbejdsområde i psykiatrien, som fornyligt har beskæftiget sig med andre teorier i praksis. Der blev udvist fleksibilitet i og med, at der blev givet grundig information af Kawa modellen og brugen af denne, til interesserede respondenter inden de sagde endelig ja til undersøgelsen. Dog ikke så meget fleksibilitet, at de kunne være respondenter fra anden arbejdsområde end psykiatrien. Blev der indhentet informeret samtykke? o Ja Beskriv etiske procedurer. o Nej X Ikke beskrevet Side 82 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 DATAINDSAMLING Klarhed i beskrivelser Tydelig og fuldstændig beskrivelse af: Ja el. nej Sted: JA Deltagere: JA Forskerens kvalifikationer: Nej Forskerens rolle og forhold til deltagerne: Ja Identifikation af forskerens forforståelse: Ja Procedure-stringens Der blev udvist stringens i forhold til dataindsamlingen: X Ja o Nej o Ikke beskrevet Beskriv studiets kontekst: Var den tilstrækkeligt beskrevet for forståelse af helheden? Ja, det er beskrevet tilstrækkeligt, da man tidligt i artiklen får oplysninger om, hvilket arbejdsområde der er med i undersøgelsen og hvilken patientgruppe Kawa modellen skal afprøves på. Beskriv hvorledes forskellige elementer i studiet blev dokumenteret. Manglede der noget? Data fra de afsluttende interview blev transskriberet, bearbejdet med farve kodning og tematiseret til videre analyse. Beskriv dataindsamlings-metoder. På hvilken måde var data repræsentative for helhedsbilledet? Beskriv om der blev udvist fleksibilitet ved dataindsamlingsprocessen? Dataindsamlingen foregår igennem ustruktureret interview baseret på den fænomenologiske tilgang. Det indsamlede data fra interviews med de 2 ergoterapeuter, har en markant plads i helhedsbilledet af undersøgelsen, da denne er fundamentet for hele studiet. Der er udvist stor fleksibilitet i forhold til dataindsamlingen i og med det er baseret på et ustruktureret interview – ren fænomenologisk. ANALYSE AF DATA Analytisk præcision Dataanalysen var induktiv o Ja Beskriv dataanalyse-metode(r). Var metoderne relevante? Informationer fra dataindsamlingen blev tematiseret, hvorefter der i analysen blev tilført udsagn fra relevante teoretikere. Side 83 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 X Nej o Ikke beskrevet Resultaterne var i overensstemmelse med og afspejlede data X Ja o Nej Efterprøvningsmuligheder: Beslutningsveje og regler beskrevet X Ja o Nej o Ikke beskrevet Beskriv forskerens beslutninger m.h.t. transformation af data til temaer/koder. Beskriv grundlaget for udvikling af temaer. Data fra de afsluttende interview blev transskriberet, bearbejdet med farve kodning og tematiseret til videre analyse. Temaerne repræsenterer meningen af det indsamlede data. Transformation af data til temaer/koder blev relevant beskrevet X Ja o Nej o Ikke beskrevet Teoretiske sammenhænge: Hvordan blev de undersøgte begreber og disses relationer tydeliggjort? Beskriv de begrebsmæssige konstruktioner, der fremkom. Temaerne bliver kædet sammen i diskussion. Hver gang der kommer et nyt tema i diskussionen trækkes der tråde til de resterende temaer. Fremkom der et meningsfuldt billede af det undersøgte fænomen? X Ja o Nej Side 84 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 TROVÆRDIGHED Blev triangulering beskrevet for: Ja el .Nej Beskriv de strategier der blev brugt for at sikre resultaternes troværdighed. Der er ingen gennemlæsning af transskription fra respondenterne. Kilder/data: Ja Metoder: Nej Forskere: Ja Teorier: Ja Anvendtes kontrol med deltagere for at verificere resultater? o Ja X Nej o Ikke beskrevet KONKLUSIONER OG IMPLIKATIONER Svarede konklusionerne til undersøgelsens resultater? X Ja Hvad konkluderes ud fra studiet? Hvad var implikationerne for ergoterapeutisk praksis og forskning? Hvad var studiets største begrænsninger? o Nej Der konkluderes at resultaterne på studiet stemmer overens med de undersøgelses resultater der allerede findes på området. Bidrog resultaterne til teoriudvikling og fremtidig ergoterapeutisk praksis og forskning? For mange klienter kan Kawa modellen være en mere meningsfuld måde at være engageret og samarbejde i den ergoterapeutiske intervention. X Ja o Nej Kawa modellen kan muligvis benyttes til at opnå øget klientcentrering. Studiets største begrænsning var, at der kun var 2 ergoterapeuter og 2 klienter, som en del af Side 85 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 undersøgelsen. Det gør undersøgelsen meget snæver. Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital) Side 86 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bilag 4 Meningskondensering Artikler Using the Kawa model: a practice report Afsnit: Introduction Baggrund for undersøgelsen. Afsnit: Discussion Hvordan bruger man Kawa modellen i praksis Ergoterapeutens rolle i brugen af Kawa modellen i praksis Klientcentrering og målsætning Tidligere anvendte teorier Målgruppe begrænsning Kawa modellen rækker udover de vestlige rammer for ergoterapi Paralleller mellem Kawa modellen og Recovery begrebet Ergoterapeutens refleksion Afsnit: Conclusion Muliggøre anden tankegang end den vestlige opfattelse af ergoterapi Simpel og let anvendelig model Temaer: Kawa modellens begrænsninger og ressourcer i forhold til allerede anvendte teorier Muliggørelse af brugen af Kawa modellen i den vestlige verden Oplevelsen af brugen af Kawa modellen i praksis på baggrund af ergoterapeutens refleksioner. The Kawa model: Therapists’ experiences in Mental Health Practice Afsnit: Intro Begrundelse for undersøgelsen på baggrund af allerede anvendte teorier. Svagheder ved brugen af metaforer. Afsnit: Study design Hvordan er undersøgelsen opbygget Side 87 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Afsnit: Results Brugen af Kawa fremmer samarbejdet mellem terapeut og klient Øger engagementet i interventionen for både klient og terapeut Ergoterapeuternes forforståelse Ergoterapeuternes refleksion om brugen af Kawa Kawa er let forståelig og anvendelig i forhold til andre redskaber Positive resultater Afsnit: Discussion Ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa Ergoterapeuters egen kulturforståelse Brugen af Kawa i vestlig kultur kontra østlig Klientens oplevelse af arbejdet med Kawa, set ud fra Ergoterapeutens syn. Svagheder ved COPM og CMOP. Udbyttet af arbejdet med Kawa modellen Brugen af metaforer i ergoterapi Afsnit: Limitations Forskeres manglende erfaring med brugen af Kawa Bekymring i forhold til generaliserbarhed Afsnit: Future research Undersøgelsen er oplæg til yderlig forskning Afsnit: Conclusion Ergoterapeuternes erfaring Sammenlignelig med andre studier om emnet Tema: Metaforens muligheder og begrænsninger Erfaringer med brugen af Kawa modellen i praksis både egne og klientens, set fra ergoterapeutens syn. Anvendeligheden og forståelsen af Kawa modellen i forhold til andre ergoterapeutiske teorier. Kawa modellens plads i ergoterapeutisk praksis trods vestlig kulturforståelse Kawa fremmer samarbejdet og engagementet mellem ergoterapeut og klienten. Tema: Metaforens muligheder og begrænsninger Side 88 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Erfaringer med brugen af Kawa modellen i praksis både egne og klientens, set fra ergoterapeutens syn. Anvendeligheden og forståelsen af Kawa modellen i forhold til andre ergoterapeutiske teorier. Kawa modellens plads i ergoterapeutisk praksis trods vestlig kulturforståelse Kawa fremmer samarbejdet og engagementet mellem ergoterapeut og klienten. Temaer: Kawa modellens begrænsninger og ressourcer i forhold til allerede anvendte teorier Muliggørelse af brugen af Kawa modellen i den vestlige verden Oplevelsen af brugen af Kawa modellen i praksis på baggrund af ergoterapeutens refleksioner. Temaer Ergoterapeutens og klientens erfaringer og reaktioner på arbejdet med Kawa, set fra ergoterapeutens syn Kawa modellens anvendelighed som redskab og teori, i forhold til allerede anvendte teorier Anvendelse af østlige Kawa modellen i ergoterapeutisk praksis med vestlig kultur forståelse. Interview 1: Linje 11-55 + linje 90-113: Respondenter præsenterer sig selv og arbejdspladsen. Linje 56-89: Kawa gruppens eksistens – tidsperspektiv 2006-2009 Linje 114-145 + 169-178: Inspiration til deltagelse i Kawa gruppen. Linje 146-167: Anvendte redskaber til klientens livshistorie Linje 179-218: Hvem bestod kawa gruppen af? Linje 219-238: Hvad laver de andre medlemmer af Kawa gruppen i dag? Linje 239-253: Ergoterapeuternes egne erfaring med at tegne deres livsflod. Linje 254-262: Ergoterapeuternes erfaring med patienternes brug af Kawa. Linje 263-274: Iwamas holdning til udvikling af Kawa. Side 89 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Linje 275-295: Vision for Kawa gruppen Linje 296-326: Brug af østligt redskab i vestligt samfund Linje 327-349: Brugen af Kawa i et tidspresset Regionspsykiatri Linje 350-356: Hvad giver arbejdet med Kawa? Linje 356-399: Praksis eksempler på tegninger Linje 400-421: Forskellen på længdesnit og tværsnit Linje 422-452: Kawa og målsætning Linje 453-476: Videregivning af oplysninger til Kommune og kollegaer Linje 477-497: Kawa og genoptræningsplaner Linje 498-508: Opgørelse af arbejdet med Kawa Linje 509-516: Brugen af Kawa i dag Linje 517-566: Anvendte teorier og redskaber i dag Linje 567-628: Ergoterapeutens erfaringer med klientens reaktioner på arbejdet med Kawa Linje 629-637: Opgørelse af klient reaktioner Linje 638-669: Flere personer med psykiske lidelser Linje 670-719: Kortere indlæggelsestid – kortere tid til behandling Linje 720-742: Genindlæggelser – kommunen varetager større opgaver Linje 743-772: Privat praktiserende ergoterapeuter Linje 773-816: Kawa og social psykiatrien Linje 817-832: Kawa på ergoterapeut uddannelsen Linje 833-851: Kawa i funktionsfejlfindingssamfund Linje 852-869: En blød model i et hårdt samfund Linje 870-956: Erfaringer med Kawa – hvorfor bruger de den ikke i dag? Side 90 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Linje 957-985: Inddragelse af pårørende Linje 986-1000: Teori på skolen vs virkeligheden Linje 1001-1005: Afslutning Temaer: Ergoterapeuters arbejdsopgaver i det fremtidige velfærdssamfund Kawa modellens plads og udvikling i det danske velfærdssamfund Ergoterapeutens erfaring med brugen af Kawa modellen, samt reaktioner fra klienten. De mest anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber i psykiatrien i dag. Interview 2 Linje 1-76: Respondenten præsentere sig selv og arbejdspladsen. Linje 77-86: Antallet af mennesker med psykiske lidelser kontra brugere i huset. Linje 87-104: Ændring i kommunens struktur på baggrund af kortere indlæggelsesperiode. Linje 105-114: Ændringer efter kommunalreformen i 2007. Linje 115-133: Kommunens ressourcer i forhold til flere personer med psykisk lidelser. Linje 134-145: Ergoterapeuternes spidskompetencer i nutidens velfærdssamfund. Linje 146-156: Ergoterapeuternes spidskompetencer i fremtidens velfærdssamfund. Linje 157-179: Grundlaget for den udførende ergoterapi. Linje 180-200: Anvendte arbejdsprocesmodeller og redskaber. Linje 201-210: Indsamling af data i forhold til klientens livsvilkår. Linje 211-218: Informationer der er svære at opnå i forhold klients livsvilkår. Linje 222-230: Kendskab til Kawamodellen. Linje 231-244: Begrundelsen for brugen af Kawa i fremtiden. Linje 249-267: Ressourcer og mestring af klientens eget liv Side 91 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Temaer Kommunens ressourcer i forhold til varetagelse af nye opgaver i forbindelse med udviklingen i samfundet. Ergoterapeuters spidskompetencer nu og i fremtiden. Grundtanken bag udførelsen af ergoterapi i socialpsykiatrien. Dataindsamling i forhold til klientens livsvilkår. Benyttelse af Kawa i socialpsykiatrien. Endelige temaer til analyse og tolkning Klientens roller og ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår. Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund. Side 92 af 93 Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. EH79 – Januar 2015 Bilag 5 The Kawa model Her demonstreres hvordan Kawa-modellen kan udformes. Man kan tegne livsfloden, som udtryk for hele livet eller vælge at tegne et tværsnit, der symbolisere et ”her og nu” billede af den givende situation. Side 93 af 93
© Copyright 2024