1. No category

Aktivitetsbaseret
ergoterapi på
intensiv
Ergoterapeutens bidrag til den
tværfaglige behandling
Marianne Arndal
Pernille Mott
Katrine Juul Kristiansen
Januar 2015
ERG511
Bachelorprojekt i ergoterapi
University College Lillebælt
Marianne Arndal
Ergoterapeutuddannelsen
Pernille Mott
Bachelorprojekt
Katrine Juul Kristiansen
Hold: ERG511
7. semester
8. januar 2014
Vejleder: Morten Givskud
Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv
Ergoterapeutens bidrag til den tværfaglige behandling
En kvalitativ undersøgelse
Denne opgave omfatter 56.230 tegn inkl. mellemrum
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Side 2/38
University College Lillebælt
Marianne Arndal
Bachelor of Occupational Therapy
Pernille Mott
Bachelor’s Thesis
Katrine Juul Kristiansen
Class: ERG511
7th term
8th January 2014
Supervisor: Morten Givskud
Activity based Occupational Therapy at
the Intensive Care Unit
The Occupational Therapist’s Contribution to the Interdisciplinary Treatment
A qualitative study.
This paper includes 56.230 characters incl. spaces.
This assignment - or parts of it - may only be published with permission of the author(s) according to
Bekendtgørelse af lov om ophavsret no. 202 of 27.02.2010.
Side 3/38
1. Resume/Abstract
1. 1. Resume
Baggrund
I Danmark blev der i 2012 registreret 32.148 indlæggelser på intensivafdelinger. Da intensiv
patienters tilstand ofte er kompleks, er der brug for tværfaglige behandling. Ergoterapeuter er dog
sjældent fast tilknyttet det tværfaglige team på intensiv, men rekvireres efter behov. Vores
opfattelse er, at der mangler viden om, hvad ergoterapeuter kan bidrage med i den tværfaglige
behandling ud over synkevurderinger, tryksårsaflastning og hjælpemidler, som kun er en lille del af
de ergoterapeutiske kompetencer.
Problemformulering
Vi ved, at tværfaglighed er vigtigt i behandlingen af intensivpatienter, men samtidig ved vi også, at
aktivitetsbaseret ergoterapi ikke er udbredt. Derfor vil vi undersøge: Hvad bidrager ergoterapeuter
med i den tværfaglige behandling gennem aktivitetsbaseret ergoterapi.
Metode
Undersøgelsen er et kvalitativt forskningsinterview, hvor der er indsamlet data gennem
semistruktureret interview af tre ergoterapeuter på forskellige intensivafdelinger. Til analysen af
data er der anvendt meningskondensering, og gennem hele processen er der arbejdet ud fra en
hermeneutisk tilgang.
Resultat
Resultaterne viser at ergoterapeuterne bidrager til den tværfaglige behandling med en
aktivitetsbaseret tilgang til patienterne. Ergoterapeuterne arbejder klientcentreret og bruger
dagligdags aktiviteter som middel og mål til at træne patienternes funktioner og selvstændighed.
Patienterne inddrages i de daglige aktiviteter, så de bliver så aktivt deltagende under indlæggelse
som muligt. Gennem den aktivitetsbaserede tilgang er ergoterapeuterne med til at øge de øvrige
faggruppers kendskab til ergoterapi, således de i fællesskab kan sikre et tværfagligt samarbejde
omkring behandlingen af patienter.
Side 4/38
Konklusion
Ud fra projektets resultater konkluderer vi, at ergoterapeuter gennem aktivitetsbaseret ergoterapi
bidrager med viden om aktiviteter, deltagelse og klientcentrering til den tværfaglige behandling af
intensivpatienter.
Perspektivering
Overordnet set er projektet med til at skabe mere fokus på aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv.
På nuværende tidspunkt er der ikke meget viden på området, men projektet kan danne grundlag for
flere undersøgelser og forskningsprojekter. Fokusset på ergoterapeuters arbejde på intensiv kan også
være med til at sætte gang i en debat om, hvorvidt arbejdsopgaverne er ergoterapeutiske. Ergoterapi
handler grundlæggende om at muliggøre aktivitet og deltagelse, og derfor sætter nogle
ergoterapeuter spørgsmålstegn ved om for eksempel en synkefunktionsvurdering er ergoterapi.
Det kan også være interessant at undersøge, hvordan økonomien påvirker ergoterapeuters
arbejdsopgaver på intensiv fremover. Bliver ergoterapeuter mere konsulenter for det faste personale
på afdelingen, hvor de instruerer i aktivitetstræning, fordi der ikke er økonomi til, at de selv træner
med patienterne?
Søgeord: Intensiv, ergoterapi, aktivitet, mobilisering, rehabilitering
Side 5/38
1. 2. Abstract
Background
The condition of an intensive care patient is often complex and a multidisciplinary treatment is
needed. However, occupational therapists rarely form a part of the multidisciplinary team in the
intensive care unit, but are requested when needed. From our point of view there is a lack of
knowledge about how occupational therapists can contribute to the multidisciplinary teamwork
besides from swallowing assessments and assistance tools, which is only a small part of the
occupational therapy competencies.
Research question
We know that multidisciplinary teamwork is an important part of the treatment of intensive care
patients, but at the same time know that activity based occupational therapy is not widely used.
Therefore our object for the study is:
How the Occupational therapist contributes to the multidisciplinary treatment through activity based
occupational therapy?
Method
The study is a qualitative research interview. Data has been gathered through interviews with three
occupational therapists in different intensive care units. We have used condensation of opinions for
the analysis of the data and throughout the process we have used a hermeneutical approach.
Results
The results show that occupational therapists contribute to the multidisciplinary treatment with an
activity based approach to the patients. The work of the occupational therapist is centered on the
client and uses everyday activities as a means and goal for training the patients’ functions and
independence. The patients are involved in the daily activities in order to make them participate as
actively as possible. Through the activity based approach the occupational therapist increases the
other professions’ knowledge of occupational therapy thus in unison ensuring the multidisciplinary
teamwork in the treatment of patients.
Conclusion
Based on the results of the project we conclude that the occupational therapist contributes to the
multidisciplinary treatment of intensive care patients with knowledge of activities, participation and
client centering.
Side 6/38
Discussion
Overall the project helps create a focus on activity based occupational therapy at the intensive care
unit. At the moment there is not much knowledge on this field, but the project could lead to more
research and projects. A focus on the work of occupational therapists at the intensive care unit could
also start a debate on whether the tasks are in fact occupational therapy. Basically occupational
therapy is about facilitating activity and participation and therefore some occupational therapists
question whether for instance swallowing assessments are occupational therapy.
Keywords: Intensive care, occupational therapy, activity, mobilization, rehabilitation
Side 7/38
2. Indholdsfortegnelse
1. Resume/Abstract................................................................................................................................. 4
1. 1. Resume ....................................................................................................................................... 4
1. 2. Abstract ....................................................................................................................................... 6
2. Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 8
3. Problembaggrund................................................................................................................................ 9
4. Problemformulering .......................................................................................................................... 10
4.1 Begrebsafklaring .......................................................................................................................... 11
5. Ergoterapeutisk perspektiv ............................................................................................................... 11
5. 1. Anvendt teori............................................................................................................................. 12
5. 2. Forforståelse.............................................................................................................................. 14
6. Metode .............................................................................................................................................. 14
6. 1. Design ........................................................................................................................................ 14
6. 2. Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................... 15
6. 3. Tilrettelæggelse ......................................................................................................................... 15
6. 4. Forskningsetiske aspekter ......................................................................................................... 17
6. 5. Databearbejdning ...................................................................................................................... 18
6. 6. Litteratursøgning ....................................................................................................................... 19
7. Resultater .......................................................................................................................................... 21
7. 1. Første tema: Ergoterapeutens tilgang ...................................................................................... 21
7. 2. Andet tema: Tværfagligt samarbejde........................................................................................ 24
8. Diskussion .......................................................................................................................................... 28
8. 1. Diskussion af resultater ............................................................................................................. 28
8. 2. Diskussion af metode ................................................................................................................ 31
9. Konklusion ......................................................................................................................................... 33
10. Perspektivering................................................................................................................................ 33
11. Referenceliste: ................................................................................................................................ 35
12. Bilag .....................................................................................................................................................
Side 8/38
3. Problembaggrund
Da der kommer flere ældre og flere kroniske syge i Danmark, er der et stigende behov for behandling
i sundhedssektoren. Regeringen har derfor udarbejdet en ny sundhedspolitik med fokus på at få
mere sundhed for pengene. Visionen om et forbedret sundhedsvæsen i 2014-2017 bygger på, at den
enkelte dansker skal være mest muligt borger og mindst muligt patient (Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse 2013, s. 7, 36). Der er samtidig politisk fokus på rehabilitering, og i beskrivelsen af
rehabiliteringsindsatsen for kommuner og regioner fremgår det, at rehabilitering ikke blot handler
om at vende tilbage til arbejde, men også om at få livskvalitet og blive så selvhjulpen som muligt
(Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner & KL 2010, s. 4).
Livskvaliteten hos patienter indlagt på intensivafdelinger påvirkes i op til 5 år efter udskrivelse på
grund af tab af funktionsniveau, som er almindeligt hos intensivpatienter. Rehabilitering af
patienterne, allerede mens de ligger på intensivafdelingerne, vinder mere og mere indpas og
erstatter den tidligere tilgang til patienterne, hvor de blev holdt passive, indtil de var klinisk stabile
(Eikermann & Latronico 2013, s. 2200). Et studie af Schweickert et al. (2009, s. 1874-1882) viser, at
intensivpatienter, som tilbydes tidlig ergoterapi og fysioterapi, har større chance for at vende tilbage
til tidligere funktionsniveau, de opnår flere dage uden respirator og har kortere episoder med delir
under indlæggelsen. På John Hopkins Hospital i USA er der lavet en undersøgelse omkring
omkostningerne ved at etablere tidlig mobilisering med ergoterapi og fysioterapi på intensiv. Den
viser, at der samlet set spares penge, da det samlede indlæggelsesforløb og rehabiliteringstiden
forkortes (Lord et al. 2013, s. 723-724).
Intensivpatienters tilstand er ofte kompleks (Espersen, Freundlich & Jensen 2007, s. 680), og det er
nødvendigt med flere faggruppers indsigt for at sikre en optimal behandling. Derfor er det vigtigt, at
alle i det tværfaglige team har forståelse for og indsigt i, hvad de enkelte faggrupper kan tilbyde
(Greve 2007 s. 169-170). Det tværfaglige samarbejde er en vigtig del af ergoterapeuters arbejde, da
det har stor indflydelse på, hvorvidt patienten kan opnå det bedste resultat af behandlingen (Brandt,
Madsen & Peoples 2013, s. 21).
I Danmark blev der i 2012 registreret 32.148 indlæggelser på intensivafdelinger (Dansk Intensiv
Database 2013, s. 1). Vi ved fra praksis, at ergoterapeuter ikke altid har deres faste gang på
intensivafdelinger i Danmark. De kan rekvireres efter behov eller ud fra en rammeordination, hvor
ergoterapeuterne selv vurderer hvilke patienter, der skal tilses. De typiske arbejdsopgaver er
synkevurderinger, tryksårsaflastning, hjælpemidler og kun i enkelte tilfælde aktivitetsbaseret
ergoterapi.
Side 9/38
På et dansk sygehus blev der i 2013 lavet et udviklingsprojekt med det formål at styrke og
vedligeholde patienters aktivitetsformåen ved at tilbyde aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv.
Under projektet blev en ergoterapeut tilknyttet afdelingen i 30 timer om ugen, og det viste sig, at det
gør en forskel at have en fast tilknyttet ergoterapeut, som tænker aktivitetsbaseret. De læger og
sygeplejersker, der blev interviewet i forbindelse med projektet, oplevede, at patienterne var
engageret i eget sygdomsforløb og deltog aktivt i at blive raske igen (Møldrup, Jensen & Langballe
2013, s. 16). Projektet underbygger vores antagelse om, at aktivitetsbaseret ergoterapi har
potentiale i forhold til den tværfaglige behandling af patienter på intensiv.
Vi mener, at det er vigtigt at øge fokus på intensivafdelinger som arbejdsområde for ergoterapeuter,
da det på nuværende tidspunkt ikke er et udbredt område i Danmark. Gunner Gamborg, formand for
Ergoterapeutforeningen (ETF) mener, at faget har udviklingspotentiale, men at ergoterapeutiske
ydelser kan være svære at formidle til omgivelserne. Det kan skyldes, at de problemstillinger,
ergoterapeuter møder, ofte er sammensatte og komplekse (ETF, 2011). Vores opfattelse er, at der
mangler viden om, hvad ergoterapeuter kan bidrage med i det tværfaglige samarbejde ud over
synkevurderinger, tryksårsaflastning og hjælpemidler, som kun er en lille del af de ergoterapeutiske
kompetencer. Emnet har vores interesse, fordi aktivitetsbaseret ergoterapi er en del af vores
kernekompetencer (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17) og kan bidrage til den tværfaglige
behandling.
Formålet med vores opgave er at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever at arbejde med
aktivitetsbaseret ergoterapi på intensivafdelinger. Vi ønsker at sætte fokus på det unikke
aktivitetsperspektiv, da vi mener, at ergoterapeuter har en anden vinkel på menneskers sundhed og
trivsel end de andre faggrupper i den tværfaglige behandling.
Målgruppen er ergoterapeuter med interesse for intensivområdet og ergoterapeuter, der
beskæftiger sig med udvikling af faget.
4. Problemformulering
Vi ved, at tværfaglighed er vigtigt i behandlingen af intensivpatienter, men samtidig ved vi også, at
aktivitetsbaseret ergoterapi ikke er udbredt. Derfor vil vi undersøge følgende:
Hvad bidrager ergoterapeuter med i den tværfaglige behandling gennem aktivitetsbaseret
ergoterapi?
Side 10/38
4.1 Begrebsafklaring
Aktivitet
I opgaven anvender vi definitionen på aktivitet fra Polatajko et al.: “Et sæt opgaver med et specifikt
slutmål eller resultat, der er større end de enkelte opgaver, der tilsammen udgør aktiviteten” (2008, s.
55). Vi vælger denne definition, da den stammer fra Taksonomi for aktivitetsudøvelse (TCOP), som er
det eneste klassifikationssystem, der er valideret og dermed sikres korrekt sprogbrug omkring
aktivitet (ibid., s. 54-55).
Aktivitetsbaseret ergoterapi
På baggrund af ovenstående definition af aktivitet er vores forståelse af aktivitetsbaseret ergoterapi,
alt hvad ergoterapeuter laver med intensivpatienter, som indeholder aktivitet og ikke indbefatter
synkevurdering, tryksårsaflastning eller udlevering og tilpasning af hjælpemidler.
Tværfaglig behandling
Tværfaglig behandling er i denne opgave den behandling, som patienter får på en intensivafdeling af
følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
5. Ergoterapifaglige perspektiver og teori
5.1. Ergoterapeutisk perspektiv
Opgavens ergoterapeutiske perspektiv bygger på de grundantagelser, som beskrives af Townsend &
Polatajko i bogen Menneskelig Aktivitet II (2008). Disse grundantagelser handler om menneskets
behov for betydningsfulde aktiviteter og deres terapeutiske potentiale og har siden starten
af ergoterapiens historie været grundsten for en videre forståelse af faget (Polatajko et al. 2008, s.
56-57). Betydningsfuld aktivitet dækker over: “En aktivitet eller et sæt aktiviteter, der udøves med en
vis konsekvens og regelmæssighed, der giver struktur, og som tillægges værdi og mening af
enkeltpersoner og en kultur” (ibid., s. 55).
Det ergoterapeutiske perspektiv bygger på en antagelse om, at alle mennesker har brug for aktivitet,
og at mennesker har forskellige evne til at deltage i aktiviteter (Polatajko et al. 2008, s. 83). I praksis
opleves det, at mennesker, som er indlagt på intensiv, er begrænsede i deltagelse på grund af flere
forskellige faktorer, som for eksempel deres kritiske tilstand og de fysiske omgivelser. Under en
indlæggelse mister patienterne de normale aktiviteter, som er med til at definere dem som personer,
strukturere deres liv og give dem en følelse af kontrol (ibid., s. 88). Et tab af betydningsfulde
Side 11/38
aktiviteter påvirker derfor menneskers sundhed og trivsel, og mangel på kontrol kan medføre
følelsen af håbløshed, hjælpeløshed og desperation (ibid., s. 105-107).
Ergoterapeuter kan muliggøre patienternes deltagelse i aktivitet (Townsend & Polatajko 2008, s. 35)
og arbejder ud fra, at betydningsfulde aktiviteter giver tilværelsen mening (Polatajko et al. 2008, s.
56). Dermed kan ergoterapi afhjælpe noget af den håbløshed, som patienterne kan føle under en
indlæggelse ved at graduere de betydningsfulde aktiviteter til patienternes formåen og dermed
muliggøre deltagelse. Ergoterapeuter har en viden om, at alle mennesker engagerer sig i aktivitet på
deres egen måde, som ikke nødvendigvis forstås af andre (Polatajko et al. 2008, s. 83) og har derved
en unik respekt og forståelse for aktiviteternes betydning for den enkelte patient. Ergoterapeuter
anvender aktivitetsanalyse for at forstå de forskellige aspekter, som ligger i arbejdet med
aktiviteterne (Bundgaard & von Bülow 2013, s. 205). Ligeledes arbejdes der ud fra viden om, at der
skal være overensstemmelse mellem aktivitet, personer og omgivelser, som bruges til at
tilrettelægge interventionen (Jepsen & Larsen 2013, s. 217). I interventionen er der to måder at
bruge aktiviteter på: 1) Der er tale om aktivitet som middel, hvor patienten træner den aktivitet, der
ønskes forbedret ved at udføre aktiviteten. 2) Aktivitet som mål handler derimod om, at patienten
træner i en aktivitet for at fremme, udvikle eller genoptræne funktioner. Begge dele kan give
patienten et formål med træningen og øge motivationen for deltagelse (Latham 2002, s. 359-360).
Denne viden er baggrund for den ergoterapeutiske behandling, som gennem klientcentrering
forsøger at graduere aktivitetstræningen til patientens formåen, således patienten kan opleve
struktur og kontrol over eget hverdagsliv (Hagedorn 1995, s. 229-237).
5. 2. Teori
Til dataindsamling
Vi anvender de syv faser i en interviewundersøgelse som beskrevet af Kvale & Brinkmann (2009, s.
122-123), da de enkelte faser sikrer metodisk stringens i vores arbejdsproces. De syv faser er et godt
redskab til planlægning, gennemførelse og senere bearbejdning af interviewene og de anvendes til
følgende:
1. Tematisering: Hvordan kan aktivitetsbaseret ergoterapi anvendes på en intensivafdeling?
Hvad bidrager ergoterapeuter med i det tværfaglige samarbejde? Her opstilles
problemformulering og formål med projektet.
2. Design: Planlægning af semistruktureret interview med tre ergoterapeuter.
Side 12/38
3. Interview: Interviewguide udarbejdes og interviewene gennemføres. Hvert interview varer
cirka en time og optages på diktafon.
4. Transskription: Alle tre interview transskriberes ordret.
5. Analyse: Meningskondensering anvendes for at finde temaer i interviewmaterialet.
6. Verifikation: Reliabilitet og validitet sikres løbende undervejs.
7. Rapportering: Resultaterne præsenteres i denne bacheloropgave.
Til resultatanalysen
Vi bruger aspekter af Den Canadiske Model for
Klientcentreret Muliggørelse (CMCE), som ses i figur 1,
til at belyse ergoterapeuternes tilgang i
analyseafsnittet. Modellen viser, hvad ergoterapeuter
foretager sig for at muliggøre deltagelse i aktivitet i
samarbejde med patienten gennem forskellige
nøglefærdigheder (Townsend et al. 2008, s. 169-170).
De asymmetriske linjer i modellen repræsenterer
dynamik og foranderlighed, men også den magtforskel,
der er mellem patient og ergoterapeut. Tre af
modellens nøglefærdigheder: Engagere, advokere og
tilpasse bruges til at synliggøre, hvordan
Figur 1: CMCE (Townsend et al. 2008, s. 170)
ergoterapeuter adskiller sig fra de andre faggrupper
(ibid., s. 174).
Da muliggørelse er i centrum for klientcentreret praksis, indgår klientcentrering også i analysen af
ergoterapeuternes tilgang. I samarbejdet involverer ergoterapeuterne patienterne i beslutninger, er
fortaler for patienternes behov og anerkender patienternes egen viden og erfaring (Law et al. 2002,
s. 52).
I opgaven tager vi også fat i et tema omkring det tværfaglige samarbejde, som ergoterapeuter indgår
i. Her skifter fokus fra at være rent ergoterapeutisk til at være mere tværfagligt, men stadig ud fra et
ergoterapeutisk synspunkt. Vi anvender Lauvås & Lauvås (2006) til at analysere de oplevelser og
udfordringer, som ergoterapeuterne fortæller om. Ligeledes bruges den til at analysere på kvaliteten
af det tværfaglige arbejde ud fra en teoretisk forståelse.
Side 13/38
5. 3. Forforståelse
Da vi træder ind i dette projekt med en forforståelse inden for området, ønsker vi at synliggøre
denne, så vi aktivt kan bringe den i spil og derved opnå en ny forståelse (Birkler 2005, s. 96-98). Ved
projektets start havde gruppens medlemmer en forforståelse om, at aktivitet er vigtigt for
menneskers velbefindende. Vores antagelse er, at hvis patienter indlagt på en intensivafdeling
deltager så aktivt som muligt under indlæggelsen, vil de kunne mindske eller undgå et fald i
funktionsniveau. Men vi tænker dog også, at ergoterapeuter ikke er gode nok til at promovere deres
fag og dets potentiale. Vi tror ikke, at det tværfaglige personale har en stor nok viden om, hvad
ergoterapeuter kan bidrage med til behandlingen af patienterne. Vi mener derfor, at der er grundlag
for, at ergoterapeuter kan bidrage mere til den tværfaglige behandling, end de gør på nuværende
tidspunkt. Vores personlige oplevelser med ergoterapi til intensivpatienter spænder fra kort at have
stiftet bekendtskab med det i klinisk undervisning og til at have skrevet et eksamensprojekt om
området. Det kan vi udnytte ved, at vores viden spænder bredt, og derved kan emnet diskuteres ud
fra flere vinkler.
6. Metode
6. 1. Design
I denne opgave anvender vi den forstående forskningstype, som ifølge Launsø, Olsen & Rieper
handler om at fortolke noget, der allerede er fortolket. Gennem fortolkningen søges viden om
informanternes subjektive perspektiv i en bestemt kontekst, som sammenholdt med empiri og teori
er med til at skabe nye forståelsesrammer (2011, s. 24-27). Den forstående forskningstype er
velegnet til besvarelse af vores problemformulering, fordi vi søger viden om ergoterapeuternes egen
opfattelse af aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Den viden vil vi fortolke ud fra teori og dermed
skabe en ny forståelse omkring aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv, som kan besvare vores
problemformulering. Vi vælger den hermeneutiske tilgang, hvor vi er bevidste om vores forforståelse
og aktivt bringer den i spil i forskningsprocessen for at udvikle vores viden. Det sker gennem den
hermeneutiske cirkel, som beskriver vekselvirkningen mellem at forstå helheden og de enkelte dele.
Ved at arbejde på denne måde udvider vi hele tiden vores forståelseshorisont, så vi får ens større
forståelse, som kan inddrages i vores projekt (Birkler 2005, s. 98-99).
Side 14/38
6. 2. Dataindsamlingsmetode
Vi vælger det kvalitative forskningsinterview, fordi det ifølge Launsø, Olsen & Rieper er velegnet til gå
i dybden med emnet og bruges til at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter (2011, s.
135-136). Igennem vores interviews vil vi have fokus på, hvordan ergoterapeuterne oplever, at de
bidrager til den tværfaglige behandling ud fra de rammer, der er på intensiv.
Som metode vælger vi semistruktureret interview baseret på en interviewguide med åbne spørgsmål
omkring udvalgte temaer. Det sikrer, at vi får den ønskede viden under interviewet og samtidig har
mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Vi vælger at udføre individuelle interviews frem for
fokusgruppeinterview, da der er stor geografisk spredning på informanterne.
Vores interview inddeles i de tre faser, som kendetegner et forskningsinterview, og sikrer indledning,
hovedfase og afslutning. Derudover er det også med til at give en struktur på interview og
interviewguide (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 142-147). Interviewguiden er opbygget ud fra
temaer med tilhørende underspørgsmål. Den er udarbejdet på baggrund af en refleksion over, hvilke
temaer og spørgsmål, der ville være relevante i forhold til besvarelsen af vores problemformulering.
Temaerne kan ses i interviewguiden, der er vedlagt i bilag 1. Et vigtigt element i den forstående
forskningstype, er den kontekst ergoterapeuterne arbejder i. Dette har vi inddraget gennem et tema,
der omhandler ergoterapeutens arbejdsomgivelser (Launsø, Olsen og Rieper 2011, s. 24). Her har vi
udarbejdet underspørgsmål, der både omhandler, hvordan organisationens struktur og
arbejdspladsens omgivelser påvirker ergoterapeutens arbejde på intensiv. I vores kvalitative
forskningsinterviews indgår intervieweren som et instrument og bruger forskellige spørgsmålstyper
blandt andet indledende, opfølgende og fortolkende spørgsmål for at brede undersøgelsesfeltet ud
og sikre den rette forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 155-157). Derudover gør intervieweren
undervejs også brug af aktiv lytning for at vise informanten, at der bliver lyttet til det, der fortælles,
hvilket er en forudsætning for at kunne føre en samtale og vælge de spørgsmål, der er relevante for
undersøgelsen (Metze & Nystrup 2000, s. 32-33).
6. 3. Tilrettelæggelse
For at udvælge informanter til vores opgave ringede vi indledningsvist til de danske sygehuse, som
stod registreret med en intensivafdeling i Dansk Intensiv Databases årsrapport fra 2012 (Dansk
Intensiv Database 2013). Der blev spurgt til, om der var ergoterapeuter tilknyttet intensiv, om de
lavede aktivitetsbaseret ergoterapi og i hvilken udstrækning. Her fandt vi ud af, at 32 sygehuse havde
en eller flere intensivafdelinger, 29 sygehuse havde ergoterapeuter tilknyttet intensiv og på 19 af de
sygehuse, blev der arbejdet aktivitetsbaseret. Informanterne til projektet blev udvalgt på baggrund af
Side 15/38
informationsorienteret udvælgelse for at maksimere udbyttet af informationerne, da vi derved
sikrede, at de havde viden om området (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 107). De udvalgte
informanter opfyldte følgende kriterier:
Inklusionskriterier

Ergoterapeuterne skal benytte aktivitetsbaseret ergoterapi til intensivpatienter, så de har en
viden om arbejdsområdet.
Eksklusionskriterier

For at få flere synsvinkler på ergoterapeutens arbejde, må de ikke være ansat på samme
sygehus, da de ellers vil have samme betingelser for deres arbejde.
Præsentation af informanterne
På grund af opgavens tidsramme har vi valgt kun at interviewe tre ergoterapeuter og opnår derfor
ikke datamætning.
Informant E1
Arbejder på medicinsk og traumeintensivafdeling på et universitetshospital og bruger cirka 17 timer
om ugen på afdelingen. Informanten arbejder efter henvisninger fra sygeplejersker og
fysioterapeuter. Hun arbejder aktivitetsbaseret og laver synkevurderinger.
Informant E2
Arbejder på almen intensivafdeling på et regionshospital og bruger op til 30 timer om ugen på
afdelingen. Informanten arbejder efter rammeordination og udelukkende aktivitetsbaseret.
Informant E3
Arbejder på almen intensivafdeling på et universitetshospital og bruger cirka 15 timer om ugen på
afdelingen. Informanten arbejder efter henvisninger fra sygeplejerskerne. Hun arbejder
aktivitetsbaseret og laver synkevurderinger.
Interviewene blev udført i uge 46 & 47. Interviewene er af cirka en times varighed og foregår på de
respektive sygehuse af hensyn til informanternes tidsforbrug. Informanterne blev bedt om at stille et
uforstyrret lokale til rådighed, og vi overvejede settingen, så informanterne kunne føle sig godt tilpas.
Interviewer og informant sad overfor hinanden og observanderne sad tilbagetrukket for at påvirke
mindst muligt. Interviewene blev udført af den samme studerende for at sikre ens tilgang til alle
Side 16/38
informanter. De to andre studerende fungerede som observander for efterfølgende at give feedback
til intervieweren. På den måde kunne næste interview tilpasses efter behov. Ligeledes havde
observanderne mulighed for at stille supplerende spørgsmål i slutningen af interviewet, hvis de
oplevede, at der var områder, som måtte uddybes bedre. Alle interviews er optaget med henblik på
transskription (Kvale & Brinkmann 2009, s. 200-201).
6. 4. Forskningsetiske aspekter
Informeret samtykke
Efter at informanterne blev udvalgt ud fra tidligere nævnte kriterier, blev de igen kontaktet telefonisk
for at sikre, at de ønskede at deltage i undersøgelsen og aftale tid og sted for interviewet. Derefter
blev der sendt en bekræftelse pr. mail om, at de indgik i undersøgelsen og rammerne for interviewet.
Inden interviewet underskrev informanterne en samtykkeerklæring (se bilag 2).
Fortrolighed
Informanterne garanteres anonymitet både i forhold til dem selv og deres arbejdssted, ved at
personfølsomme data ikke indgår i opgaven og destrueres efter brug.
Konsekvenser
Ulemper: Som følge af interviewet kan ergoterapeuterne blive bevidst om forskellige
uhensigtsmæssigheder, som for eksempel rollerne i det tværfaglige arbejde. De kan også risikere at
blive usikre i deres arbejde, hvis der belyses områder, som de ikke tidligere har haft fokus på og
derved føler sig usikre omkring.
Fordele: Ergoterapeuterne bliver hørt og kan få deres budskab frem. Projektet er med til at skabe
mere fokus på det ergoterapeutiske arbejde på intensiv. Et øget fokus kan være med til at flere bliver
interesseret i området og på længere sigt medvirke til mere forskning omkring ergoterapi og
aktiviteter til intensivpatienter.
Forskerens rolle
Vores rolle er afgørende for interviewets kvalitet, derfor skal vi være empatiske og fagligt dygtige for
at skabe tillid og åbenhed. Vi kan ifølge Kvale & Brinkmann komme til at fremstå stærkest i den
asymmetriske magtbalance, der er mellem os og informanten (2009, s. 95). Derfor vil vi tilstræbe, at
informanten bliver eksperten under interviewet ved at lytte og selv træde tilbage (Launsø, Olsen &
Rieper 2011, s. 136). Vi skal samtidig holde en professionel afstand for at sikre, at vi holder et
Side 17/38
neutralt perspektiv og ikke identificerer os med informantens perspektiv (Kvale & Brinkmann 2009, s.
93).
6. 5. Databearbejdning
Vi har valgt at transskribere interviewene i fuld længde for at kunne genfortolke på de forskellige
udsagn under analysen, hvilket ikke er muligt, hvis vi omformulerer udsagnene under
transskriberingen (Kvale & Brinkmann 2009, s. 205).
Inden transskription har vi nedskrevet vores egne transskriberingsretningslinjer (se bilag 3) for at
sikre en ensartet metode. Vi har hver transskriberet et interview og efterfølgende kontrolleret
transskriptionen af de andre interviews for sikre reliabiliteten af de nedskrevne data (ibid., s. 206). Til
at underbygge vores analyse har vi gjort brug af citater fra informanterne. Vi har sikret os, at
citaterne ikke er taget ud af en sammenhæng ved at holde dem op mod konteksten i interviewet og
skrive i citatet, hvis der er formuleringer, som kan misforstås. For eksempel hvis der står “de” om
sygeplejerskerne, så skrives disse i parentes, så der er klarhed over, hvem der henvises til i analysen.
For at styrke validiteten i opgaven har vi gjort brug af citater fra alle tre informanter til at underbygge
vores analyseafsnit (Lindahl & Juhl 2010, s. 77-78).
Meningskondensering
Vi vælger at benytte meningskondensering til at analysere vores omfattende interviewmateriale
gennem de naturlige enheder, som efterfølgende tematiseres. Denne metode er med til at skabe
overskuelighed og frembringe de vigtigste temaer for videre analyse i forhold til vores
problemformulering. Meningskondenseringen består af fem trin, som bruges således (Kvale &
Brinkmann 2009, s. 228):
1. Først læser vi hele interviewet igennem for at få et overblik over helheden
2. Dernæst finder vi de naturlige meningsenheder i interviewet
3. Vi omformulerer meningsenhederne så enkelt som muligt
4. På baggrund af problemformuleringen stiller vi spørgsmål til meningsenhederne
5. De væsentlige temaer knyttes sammen i en beskrivende helhed i analysen
Vi har i praksis gjort det ved, at vi hver især har fundet citater i de tre transskriberinger, som har vakt
vores interesse. Dem har vi skrevet op på post-its og samlet i temaer. Derefter har vi udvalgt de
temaer, vi oplevede, var mest gennemgående i interviewene, og som havde størst potentiale til at
svare på vores problemformulering. Disse temaer blev vores udgangspunkt for den videre
databearbejdning.
Side 18/38
Hermeneutisk meningsfortolkning
Vi har valgt at bruge hermeneutisk meningsfortolkning til vores databearbejdning, da det er med til,
at vi kommer ud over det, der konkret bliver sagt og rekonstruere udsagnene inden for en bredere
referenceramme (Kvale & Brinkmann 2009, s. 230).
Gennem vores meningsfortolkning gør vi brug af forskellige fortolkningskontekster. Den første er
selvforståelse, som vi har gjort brug af i vores tematisering, hvor vi har formuleret
interviewpersonernes egen opfattelse af deres udsagn i overordnede temaer. I selve analysedelen
har vi gjort brug af både kritisk commonsense og teoretisk forståelse. Vi har brugt kritisk
commonsense forståelse ved, at vi gennem vores forståelse har været kritiske overfor vores data fra
interviewene og inddraget det i en bredere forståelsesramme. Til den teoretiske forståelse har vi
anvendt vores ergoterapifaglige viden og anden relevant teori til fortolkning af meningen med
udsagnene (ibid., s. 237-240).
6. 6. Litteratursøgning
Søgeproces
Der er gjort brug af flere søgningsformer for at finde den relevante litteratur, der er tilknyttet emnet.
I første omgang er der gjort brug af bevidst tilfældig søgning for at danne os et indtryk af den alment
tilgængelige viden indenfor området. Her brugte vi håndsøgning på flere forskellige søgemaskiner for
at danne et overblik over emnet og relevant litteratur til at analysere resultater. Blandt andet er
ETF’s Vidensbank blevet brugt til at undersøge, hvilken kendskab ETF har til aktivitetsbaseret
ergoterapi på intensiv og undersøge om, der er nogle projekter i Danmark, som har haft fokus på
aktiviteter på intensiv. Den systematiske søgning blev brugt til at søge videnskabelige artikler. Der
blev søgt i følgende internationale og fagspecifikke databaser: PubMed, Cinahl, Cochraine, OTseeker
og SveMed. Ved fund af relevant litteratur er der også gjort brug af kædesøgning til at gå dybere ind i
de referencer og emner, som pågældende litteratur har gjort brug af (Rienecker, Jørgensen & Skov
2012, s. 148-150). Det er blandt andet gjort i forbindelse med artikler omkring tidlig mobilisering og
ergoterapi. Der er også brugt fagligt netværk i litteratursøgningen (Brandt & Winding 2013, s. 435436). Her er der taget kontakt til praksis, som har henvist til nogle danske projekter omkring emnet.
Litteraturvurdering
Den videnskabelige litteratur er først vurderet ud fra titel og abstract, hvorefter den er læst og
vurderet i forhold til inklusionskriterier og relevans for problemformuleringen (ibid, s. 436).
Inklusionskriterier:
Side 19/38

Litteraturen skal være på dansk, svensk, norsk eller engelsk

Det skal være videnskabelige litteratur eller praksiserfaring

Emnerne skal omhandle ergoterapi på intensiv, tidlig mobilisering, aktivitetsbaseret
ergoterapi og/eller tværfaglighed

Det skal omhandle voksne patienter (+ 18 år)
Vi har søgt litteratur fra d. 6. oktober 2014 - 6. januar 2015 for at sikre os den nyeste viden. Følgende
søgeord er et udsnit (som enkelt ord eller kombination), resten fremgår af søgeprofilen (Bilag 4):

Dansk: intensiv, ergoterapi, aktivitet, tidlig mobilisering

Engelsk: intensive care unit(s), icu(s), occupational therapy, early mobilization, acute care,
interprofessional-, interdisciplinary collaboration , multiprofessional
Den øvrige litteratur er vurderet ud fra indhold, forfatter og udgiverens troværdighed.
Fund af litteratur:
Vores søgning tyder på, at der er begrænset viden og forskning indenfor området på nuværende
tidspunkt, og derfor har vi valgt også at anvende litteratur, der ikke nødvendigvis er evidensbaseret. I
vores opgave har vi anvendt følgende materiale som belæg i diskussions- og
perspektiveringsafsnittene.

En artikel fra det norske tidsskrift Ergoterapeuten (Oslo), som hedder: Ergoterapeut på
intensivsvårdsavdelning - vad gör du der? Den beskriver et norsk pilotprojekt fra 2006, som
havde til formål at undersøge, hvad ergoterapeuter bidrager med på en neurologisk
intensivafdeling. Den er fundet på SveMed og er lokaliseret på UCLs bibliotek.

Et factsheet fra American Occupational Therapy Association, som hedder Occupational
Therapy´s role in Acute Care fra 2012. Her beskrives ergoterapeuters rolle og bidrag på
intensivafdelinger. Den er fundet via Google.

Et tværfagligt projekt fra OUH Svendborg Sygehus 2013, som hedder Evaluering af
tværfagligt projekt - Træning og mobilisering af patienter indlagt på intensiv. Det beskriver et
tværfagligt projekt om mobilisering af intensivpatienter på OUH Svendborg Sygehus. Det er
fundet via netværk.

Et amerikansk RCT studie fra 2009, som hedder: Early physical and occupational therapy in
mechanically ventilated, critically ill patients: a randomised controlled trial. Her beskrives
effekten af tidlig mobilisering. Det er fundet på OT Seeker og hentet i PubMed.
Side 20/38

En finansiel undersøgelse fra 2013 af omkostningerne og effekten af tidlig mobilisering på
medicinsk intensiv afdeling på John Hopkins Hospital i USA. Den er fundet på Google og
hentet på Pubmed.
7. Resultater
Vores dataindsamling har resulteret i tre transskriberede interviews på henholdsvis 16, 18 og 24
sider. Ud fra disse transskriptioner er der gennem meningskondensering fundet to gennemgående
temaer, som vi har valgt at analysere videre på. Temaerne er ergoterapeutens tilgang og tværfaglig
samarbejde, som gennemgås i herunder.
7. 1. Første tema: Ergoterapeutens tilgang
Resultaterne fra vores undersøgelse viser, at ergoterapeuterne har en anden tilgang til patienterne,
end de andre faggrupper på intensiv har. Det understøttes af en patientudtalelse, som E2 referer til:
”I har meget forskellig tilgang her på afdelingen, jeg kan godt lide den måde, I går til mig på”. Denne
udtalelse har gjort os nysgerrige på, hvad det er, ergoterapeuterne gør anderledes end de andre
faggrupper. For at belyse dette tager vi udgangspunkt i tre modsætninger, som ergoterapeuterne
oplever i forhold til de andre faggrupper.
1. Inddrage & guide (i modsætning til sygeplejerske)
Ergoterapeuterne lægger stor vægt på at gøre noget med patienten i stedet for at gøre noget for
patienten, som sygeplejerskerne ofte gør. E1 fortæller, at hun lægger vægt på at inddrage og guide
patienten i naturlige bevægemønstre, så vedkommende bliver så aktiv som muligt, hvorimod
”intensivsygeplejersker er enormt serviceminded, så de gør rigtig mange ting for patienterne”.
2. Aktivitet som træning (i modsætning til fysioterapeut)
Ergoterapeuterne træner patientens funktioner ved at bruge betydningsfulde aktiviteter som middel
og mål (Latham 2008, s. 359-360), hvorimod fysioterapeuterne oftest laver ren funktionstræning. E2
fortæller: ”Jeg har et rigtigt godt samarbejde med fysioterapeuterne men de laver jo meget
stadigvæk bøj/stræk og passiv bevægelighed, (…) når jeg samarbejder med fysioterapeuterne, så
prøver jeg jo at tænke en aktivitet ind i det (…)”
3. Genoptræning & rehabilitering (i modsætning til læger)
Ergoterapeuterne ser patienternes genoptræningspotentiale og lægger vægt på
rehabiliteringsprocessen, hvorimod lægerne er mest interesseret i at få sygdommen behandlet og
Side 21/38
patienten videre til en stamafdeling. E2 beskriver forskellen således: ”Vi prøver jo som
ergoterapeuter at bryste os lidt af, at vi vil putte noget liv i de reddede liv og (…) give folk kontrollen
tilbage” hvor lægerne ”er interesserede i at redde livet, men de er ikke interesserede i alle de der
rehabiliteringsting”.
Ud fra ergoterapeuternes forskellige udsagn omkring modsætningerne kan vi se, at de alle tre
arbejder ud fra fagets kernekompetence om at muliggøre aktivitet og deltagelse (Townsend &
Polatajko, 2008, s. 35). Derved får de en anden tilgang til patienterne end de øvrige faggrupper.
Tilgangen til patienterne afspejles i den canadiske model for klientcentreret muliggørelse (CMCE),
som viser de nøglefærdigheder, ergoterapeuter anvender for at muliggøre aktivitet og deltagelse i
samarbejde med patienten (Townsend et al. 2008, s. 169). Vi vælger at tage udgangspunkt i tre af de
færdigheder, vi mener især adskiller ergoterapeuterne fra de andre faggrupper på intensiv.
1. Engagere
Ved at engagere patienten i for eksempel at rede håret – i stedet for blot at gøre det for ham udnytter ergoterapeuten patientens potentiale for deltagelse i aktivitet og mulighed for genvinding
af færdigheder. E1 fortæller:
Altså en ADL træning kan bare være, bare at rede sit hår og så er det (…) i hvilken grad, der så
er behov for støtte til det (…) de er jo vant til, at der er et enormt højt service niveau, og det
er jo også klart, for de er afkræftede, men der er også bare mange, der kan meget mere end
de selv tror og som egentlig, når så først de kan snakke, siger at de synes, det er rart selv at
gøre noget.
Her ser vi hvordan, ergoterapeuten anvender nøglefærdigheden engagere ved at inddrage patienten
i at deltage i aktiviteten for at udnytte hans potentiale og opbygge selvsikkerhed (ibid. 2008, s. 174175).
2. Advokere
Ved at synliggøre hvad patienten faktisk kan, er ergoterapeuten med til at gøre andre faggrupper
opmærksom på, hvordan de kan medvirke til at øge patientens mulighed for deltagelse. E2 fortæller
om en tidligere patient, som dagen før havde deltaget i ADL aktiviteter på badeværelset sammen
med hende:
”Han havde (…) kæmpet rigtig godt og barberet sig selv og ja, vasket sig selv den ene dag, og
så den næste dag der kom jeg, (…) hvor han var ved at blive vasket af to sygeplejersker,
virkelig sådan fra top til tå, (…) og så sagde jeg altså bare sådan: ”Hvorfor ligger du der og
bliver poleret over det hele? Du klarede det så godt i går, jo” og så sagde han (…): ”Jamen jeg
kunne ikke forsvare mig, de kom bare””.
Side 22/38
Dette eksempel viser hvordan, ergoterapeuten anvender nøglefærdigheden advokere til at gøre
opmærksom på nye valgmuligheder og argumentere til fordel for patientens deltagelse (ibid., s. 174175).
3. Tilpasse
Ved at tilpasse aktivitet eller omgivelser er ergoterapeuten med til at muliggøre deltagelse. En typisk
hospitalsstue på intensiv begrænser muligheder for aktivitet af flere årsager såsom det teknologiske
overvågningsudstyr, sparsom møblering samt hygiejnerestriktioner. Typiske møbler er en seng, et
sengebord og en lænestol, hvilke ikke indbyder til megen aktivitet. Derfor har to af ergoterapeuterne
anskaffet et mobilt, højdeindstilleligt arbejdsbord, de kan tage med på stuen efter behov, og ved at
patienten nu kan sidde eller stå oprejst ved et stabilt bord, medvirker ergoterapeuten til at muliggøre
deltagelse. E2 fortæller: “Der er rigtig mange af dem (patienterne), der kan sidde på sengekanten
med sådan et højt bord foran sig, altså et bord på hjul, der kan bremses fordi, at det bord (...), det
indbyder simpelthen også til rigtig meget aktivitet”. Eksemplet viser hvordan, ergoterapeuten
anvender nøglefærdigheden tilpasse ved at gøre omgivelserne hensigtsmæssige til det specifikke
brug (ibid., s. 175).
De ovennævnte eksempler viser, hvordan ergoterapeuterne anvender de forskellige
nøglefærdigheder til at muliggøre deltagelse og inddrage patienterne i aktivitet.
Klientcentrering
Et andet vigtigt element fra CMCE-modellen, som kendetegner ergoterapeutens tilgang, er
klientcentrering, som bygger på en etisk holdning omkring selvstændighed og retfærdighed (Law et
al. 2002, s. 52). Begrebet klientcentrering er oprindelig introduceret af Carl Rogers i den humanistiske
psykologi og handler om kernebetingelserne: Ubetinget positiv anerkendelse, empatisk forståelse og
kongruens (Sommerbeck 2002, s. 10), men vi anvender begrebet ud fra en ergoterapeutisk vinkel. I
den sammenhæng handler klientcentrering om at samarbejde med patienten og om at fremme
aktivitet på baggrund af respekt for patienten. I samarbejdet involverer ergoterapeuter patienten i
beslutninger, er fortaler for patientens behov og anerkender patientens egen viden og erfaring (Law
et al. 2002, s. 52).
En af informanterne fortæller:
”Der var (…) en dame, der skulle overflyttes til (en anden afdeling), og så ville hun gerne give
sin søster besked, og så sagde sygeplejersken sådan rigtig hurtigt, at: ”Jamen vi skal nok få
ringet til din søster”, og så sagde hun (patienten): ”Jamen, jeg er jo vant til at skrive til min
søster. Jeg vil gerne skrive til hende”, (…) ja så skrev jeg med hende.” (E2)
Side 23/38
Ud fra den teoretiske forståelse af klientcentrering ser vi, at ergoterapeuten arbejder klientcentreret
ved at indgå i et partnerskab med patienten omkring aktiviteten og anerkende, at den er
betydningsfuld for patienten (Law et al. 2002, s. 52). Ergoterapeuten vægter at støtte op omkring det
at skrive brevet til søsteren og gør det muligt for patienten at bibeholde den betydningsfulde
aktivitet i stedet for at lade sygeplejersken informere patientens søster.
En anden informant fortæller om en patient, der skal inddrages i at børste tænder. Hun kan se, at
han har svært ved at styre tandbørsten og spørger ind til, hvordan han plejer at børste tænder:
” (…) Det skal være i det normale bevægemønster, det skal gøres som han plejer. (…) Hvis jeg
kan se, det er svært for ham at styre den der manuelle tandbørste, så spørger jeg helt
naturligt: “Er du vant til at bruge elektrisk tandbørste?”, (…) og så kan man så få den
elektriske bragt ind, og så kan de ofte meget bedre.” (E1)
Her ser vi, at ergoterapeuten respekterer patientens autonomi og anerkender behovet for
valgmuligheder for patienten i stedet for at anvende sygehusets tandbørste (Law et al. 2002, s. 52).
Selvom ergoterapeuterne anvender klientcentrering som en vigtig tilgang til patienterne, kan det
være svært at sikre i det daglige arbejde på intensiv, fordi patienterne er alvorligt syge og afhængige
af personalets behandlinger. E2 fortæller, at det indimellem er svært at sætte mål for patienterne,
fordi:
”Mange af dem kan ikke tale, så det med at opsætte meningsfulde mål med dem, det bliver
tit på den måde, at man siger: “Jeg kan se, du har været selvhjulpen så jeg formoder, at det
er meningsfuldt for dig, at vi opsætter et mål om at kunne komme til at genvinde noget af
den kontrol”, og så kan de måske nikke eller ryste på hovedet.”
I dette eksempel ser vi, at ergoterapeuten forsøger at arbejde klientcentreret ved at tage
udgangspunkt i et meningsfuldt mål for patienten, men samtidig er der er en risiko for, at hun
indirekte bestemmer, hvilke aktiviteter patienten skal inddrages i og arbejder dermed ikke
klientcentreret (Townsend et al. 2008, s. 171).
7. 2. Andet tema: Tværfagligt samarbejde
Resultaterne fra vores undersøgelse viser også, at ergoterapeuterne har et forskelligt udgangspunkt
for at arbejde tværfagligt på afdelingerne. Informant E1 og E3 arbejder efter henvisninger cirka 10-15
timer om ugen, hvor E2 er fast tilknyttet afdelingen 30 timer om ugen. De har alle oplevet, at de
andre faggrupper ikke forstår meningen eller værdien af aktivitetsbaseret ergoterapi, og at det er
svært at indføre det på intensivafdelingerne. Derfor vælger vi at se nærmere på tre aspekter, som
ifølge informanterne påvirker det tværfaglige samarbejde.
Side 24/38
1. Medicinsk tilgang til patienterne
Den medicinske profession er dominerende på sygehuse, og E1 oplever, at ergoterapeuterne er langt
nede i behandlingshierarkiet. Hun udtaler: ”(…) Patienterne er så syge at, på en eller anden måde er
det også fair nok, at vi er så langt nede i det her behandlingshieraki. Det kan jeg sagtens forstå, men
jeg tror også bare, at vi tit kommer for sent ind i forløbene”. Da den lægefaglige viden er en stor del
af behandlingen på intensiv, har lægerne en stor indflydelse på de andre faggrupper gennem en form
for monopolstilling. Denne monopolstilling kan gøre det svært at opnå et funktionelt tværfagligt
samarbejde, idet lægerne og til dels sygeplejersker kommer til at virke styrende for de andre
faggruppers adgang til patienterne (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 104-105).
E3 fortæller om lægernes viden om aktivitetsbaseret ergoterapi: ”(…) Nogle gange så kan jeg blive i
tvivl, om de overhovedet ved, hvad det går ud på, (…) og det kan så vidt også godt smitte af på
sygeplejersker, fordi dagen deroppe handler meget om infektioner, behandling, undersøgelser, alt
sådan noget.” E2 har haft samme oplevelser og beskriver sin første tid med aktivitetsbaseret
ergoterapi på afdelingen således: ”(...) Så var det lidt svært for mig faktisk at komme ind på stuerne
til det her aktivitetsorienterede terapi, altså jeg blev tit mødt med sådan en (kommentar fra
sygeplejerskerne): ”Ehh nej han er for dårlig.” (…) ”Nej hende skal du ikke ind til, hun er alt for god.””
Ud fra disse kommentarer mener vi, at den medicinske tilgang til patienterne kan hæmme den
tværfaglige behandling, idet ergoterapeuterne bliver begrænset i deres tilgang til patienterne, når
det er læger og sygeplejersker uden den fornødne tværfaglige indsigt i ergoterapi, der rekvirerer
dem. Dette understøttes af en udtalelse fra E1, der siger: ”Nogle gange kan man da tænke, der må
være mange flere, der har brug for os, end det jeg får henvist, det kan ikke passe andet.”
2. De andre faggruppers viden om ergoterapi
Udover den medicinske tilgang påvirker manglende viden om ergoterapeuternes arbejdsområder
også det tværfaglige samarbejde. E1 fortæller: ”(…) Man bliver nødt til at være en fast del (af
afdelingen) (…) for ellers så glemmer de én. Så kommer de kun i tanke om ergoterapeuten, når
patienterne hoster og sprutter, fordi de fejlsynker, eller hvis de får tryksår, ja og det er (…) ikke fordi,
de ikke vil os, men de ved simpelthen ikke mere om det.”
Ergoterapeuterne oplever, at de ofte bliver forbundet med tryksårsforebyggelse eller
synkevurderinger af de andre faggrupper, og der vil derfor være en risiko for, at ergoterapeuterne
tilretter deres fagidentitet efter dette. Derved forkaster de deres grundidentitet (Lauvås & Lauvås
2006, s.76-77), som ligger i muliggørelsen af aktivitet (Polatajko et al. 2008, s. 255-256), og udnytter
ikke deres faglige ekspertise til fulde. Hvis ergoterapeuterne forkaster deres grundidentitet og i
Side 25/38
stedet udfører de opgaver, som andre faggrupper ønsker af dem, kan det i sidste ende få betydning
for den fremtidige udvikling af faget og dermed på sigt måske være med til at ændre
grundidentiteten.
De to ergoterapeuter, der ikke er fast tilknyttet intensiv oplever, at de andre faggrupper mangler
viden om ergoterapeuternes arbejde med aktivitetsbaseret ergoterapi. E1 fortæller, at
sygeplejerskerne ofte ikke ved, hvad ergoterapeuterne kan bidrage med: ”Det kan godt være en
udfordring, altså, at få dem til at forstå, hvad det så lige præcis er, vi kan bidrage med, og hvad er
det, vi kan gøre af forskel (…), men vi kan jo meget mere (end tryksår og synkevurderinger).” Hun
tilføjer også, at sygeplejerskerne ikke ved ret meget om aktivitetsbaseret ergoterapi: ”De ved ikke,
hvad det er, og de forstår måske heller ikke altid meningen med det eller værdien af det.” E3 oplever
ligeledes, at det er det tværfaglige samarbejde, der gør det svært at arbejde med aktiviteter. Hun
fortæller: ”(…) Jeg tror meget, det er også vores tværfaglige samarbejde, der måske gør det lidt, lidt
mere svært og komme igennem med det (aktivitetsbaseret ergoterapi), her i hvert fald.” Altså har alle
informanter oplevet, at de andre faggruppers begrænsede viden er en hæmsko for deres arbejde
med intensivpatienter og inddragelse af aktiviteter.
Den ergoterapeut, der er fast tilknyttet intensiv, har undervist sygeplejerskerne omkring
aktivitetsbaseret ergoterapi, for at de også kan støtte op om aktiviteterne. Hun oplever nu, at: ”(…)
De (sygeplejerskerne) er blevet meget bedre til også at hive os ind og sige, du skal da ind til min
dame.” og E2 fortæller også: ”Så kunne man mærke, at de havde jo forstået det, rigtig mange af dem,
men de er 65 sygeplejersker til de 10 patientsenge, så der er mange nye ansigter hele tiden.” Altså
oplever E2, at sygeplejerskerne er begyndt at huske hende og forstår, hvad hun kan lave med
patienterne, men på grund af de mange nye ansigter skal hun hele tiden minde dem om det.
E2 fortæller, at hun nu også skal undervise lægerne:
”(…) Lægerne har faktisk efterspurgt noget undervisning. Så her først i januar, der skal vi ned
og undervise i aktivitetsorienteret terapi for anæstesilægerne. Det er jeg jo vældig spændt på,
men jeg håber, at de vil kunne forstå, at (…) det der med, at aktivitet, sådan er en drift, som
har været siden vi var, ja, blev skabt som mennesker.”
Vi ser her at ved at udbrede viden om aktivitetsbaseret ergoterapi, øger ergoterapeuten de andre
faggruppers viden om emnet og bidrager til tværfaglig indsigt.
3. Tværfaglighed >< flerfaglighed
Når vi ser på teorien omkring tværfagligt samarbejde, som Lauvås & Lauvås beskriver, er det
nødvendigt, at de forskellige fags viden bringes sammen. Ved at faggrupperne bliver inddraget i
Side 26/38
hinandens arbejde, opbygges tværfaglig indsigt, og man får en forståelse for de andre faggruppers
måde at anskue tingene på (2006, s. 147). Når vi ser på det arbejde, ergoterapeuterne beskriver,
mener vi, at det nærmere er en form for flerfagligt arbejde, hvor de enkelte faggrupper arbejder
sideløbende og koordinerer med hinanden (ibid., s. 46) end et decideret tværfagligt samarbejde. En
fare ved flerfagligt samarbejde er, at en faggruppe vil komme til at fremstå som den dominerende,
og der sker en dårlig udnyttelse af de andre faggruppers ekspertise (ibid., s. 48).
På trods af at flerfaglighed ikke er den optimale samarbejdsform, er det dog stadig muligt for de
forskellige faggrupper at lære af hinanden (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 50). Selvom der ikke opnås et
optimalt tværfagligt arbejde, kan ergoterapeuterne stadig være med til at skabe en kulturændring på
intensiv. Vores data viser, at E2, som er fast på intensiv, har skubbet til kulturen blandt det
tværfaglige personale på afdelingen. Hun siger blandt andet: ”(…) Så de (sygeplejerskerne) også kan
være lidt opmærksomme på aktiviteterne, det synes jeg, vi har rykket rigtig meget med, fordi så blev
det lidt en kulturændring i stedet for, at jeg skulle komme og gøre noget, som de andre ikke gjorde,
det batter jo ingenting.” Hun fortæller også at: “(...) Nogle fysioterapeuter der har sagt, at det at
have ergoterapi på afdelingen, det gør den fysioterapeutiske træning mere attraktiv, fordi at den
fysioterapeutiske træning så fik et formål.” Så på den måde er fysioterapeuterne begyndt at se
værdien af det ergoterapeutiske arbejde med patienterne og ser det som en positivt bidrag til deres
behandling.
Denne udvikling har vi ikke kunne se på de to andre informanters afdelinger, hvor ergoterapeuterne
ikke er fast tilknyttet. Derfor må vi antage, at den største effekt på det tværfaglige samarbejde
opnås, når ergoterapeuten er fast tilknyttet afdelingen.
Den opnåede kulturændring kan skyldes, at den fast tilknyttede ergoterapeut blandt andet gennem
undervisning, kommunikation og ved, at personalet har set hende ”i aktion”, er lykkedes med at
formidle formålet og meningen med aktivitetsbaseret ergoterapi. Ved at bidrage med viden til de
tværfaglige samarbejdspartnere får de et øget kendskab til ergoterapi. På den måde kan det arbejde,
ergoterapeuten udfører, indgå på en hensigtsmæssig måde i den tværfaglige behandling af
patienten.
De tre ovenstående aspekter viser, at det tværfaglige samarbejde har indflydelse på, hvorvidt
ergoterapeuterne kan arbejde aktivitetsbaseret i deres daglige arbejde med intensivpatienterne.
Side 27/38
8. Diskussion
8. 1. Diskussion af resultater
Præsentation af resultater
Vi er kommet frem til, at ergoterapeuter bidrager til den tværfaglige behandling med en anden
tilgang til patienterne end de øvrige faggrupper, hvilket resulterer i aktiv inddragelse af patienterne.
Ergoterapeuter ser på patienten som et aktivt væsen og tænker rehabilitering ind fra starten. Deres
holdning er, at patienterne har brug for at bevare deres hverdagsaktiviteter for at vedligeholde
aktivitetsformåen og opnå en følelse af kontrol og mening. Ergoterapeuter arbejder klientcentreret
ved at tage udgangspunkt i aktiviteter, der er betydningsfulde for patienten. Ved at arbejde
aktivitetsbaseret øger ergoterapeuter patienternes mulighed for aktivitet og deltagelse under
indlæggelsen.
Vi er ligeledes kommet frem til, at det tværfaglige arbejde er med til at udbrede kendskabet til
aktivitetsbaseret ergoterapi. To af informanterne er begrænset af, at det er andre faggrupper, som
skal rekvirere dem. De oplever, at de andre samarbejdspartnere ikke nødvendigvis ved, hvad de kan
byde ind med omkring aktivitet. Den ergoterapeut, som har sin faste gang på intensiv, har til gengæld
oplevet en kulturændring på afdelingen med en større forståelse for hendes arbejde. Hermed bliver
den samlede tværfaglige behandling påvirket af ergoterapeuten, så sygeplejerskerne kan begynde at
inddrage patienterne mere, og lægerne kan få en større forståelse for hvorfor, patienterne skal være
aktive. Ved at udbrede viden om aktivitetsbaseret ergoterapi bidrager ergoterapeuten med øget
viden til den tværfaglige behandling.
Ekstern validitet
I forhold til ergoterapeutens tilgang har vi gennem litteratursøgningen fundet et norsk pilotprojekt,
der handler om en ergoterapeuts arbejde på intensiv. Ergoterapeuten beskriver, at hun arbejder ud
fra det ergoterapeutiske grundsyn om menneskets behov for aktivitet. Det fremgår af artiklen, at
aktivitetsbaseret ergoterapi bidrager til at øge patientens deltagelse og muligheder for selv at udføre
ADL aktiviteter allerede tidligt i indlæggelsesforløbet (Mong 2006, s. 60-64). Den amerikanske
ergoterapeutforening skriver desuden, at ergoterapeuter på intensiv er vigtige i faciliteringen af tidlig
mobilisering, rehabilitering, forebyggelse af funktionstab, og at de bidrager med en bred række
kliniske færdigheder blandt andet en systematisk klientcentreret evaluering, målbaseret arbejde og
vurdering af patientens mulighed for at arbejde aktivitetsbaseret (AOTA 2012). Vi mener, at begge
fund underbygger vores resultater om, hvad ergoterapeuter bidrager med i behandlingen af
intensivpatienter.
Side 28/38
Omkring det tværfaglige arbejde har vi ikke fundet relevante studier, der knytter sig til
ergoterapeuter, men vi har fundet et tværfagligt projekt fra OUH Svendborg Sygehus omkring
træning og mobilisering af patienter indlagt på intensiv. Projektet viste, at plejepersonalets viden,
færdigheder og kompetencer blev øget i forhold til at kunne mobilisere patienten mere aktivt og at
tænke mere træning ind i mobiliseringen. Projektgruppen anbefalede derfor, at der blev tilknyttet en
fast fysioterapeut til intensiv og påpegede, at det vil være oplagt at lave et lignende projekt om
ergoterapi til patienter på intensiv, da ergoterapi vil være med til at fremme patientens rehabilitering
(Bruun et al. 2013). Vi mener, at OUH Svendborgs projekt kan underbygge vores resultater om, at
mere viden om aktiv inddragelse af patienten kan føre til øget fokus på ergoterapeuters muligheder i
den tværfaglige behandling.
Resultaternes gyldighed
Vores resultater kan være begrænset af, at vi har valgt en ergoterapeutisk synsvinkel og interviewet
en monofaglig informantgruppe. Vi kunne i stedet have valgt en tværfaglig informantgruppe og fået
et tværfagligt syn på, hvad ergoterapeuter bidrager med i den tværfaglige behandling. Grunden til, at
vi valgte en monofaglig informantgruppe, var dels at belyse ergoterapeuters synspunkter, men også
fordi vi antog, at de tværfaglige samarbejdspartnere havde en begrænset viden om ergoterapeuters
arbejde med aktiviteter, og at det derfor ville være svært for os at få tilstrækkelig valid empiri. Dette
blev delvist bekræftet af ergoterapeuternes udtalelser omkring deres tværfaglige
samarbejdspartneres manglende viden om arbejdet med aktiviteter.
For at sikre resultaternes gyldighed havde det været en fordel, hvis vi ved udvælgelsen af
informanterne havde afstemt begrebet aktivitetsbaseret ergoterapi. Da det ikke er et entydigt
begreb i den ergoterapeutiske litteratur, kunne vi have brugt vores definition fra begrebsafklaringen.
Havde vi på den måde sikret en ens forståelse, kunne der ikke opstå tvivl om, hvorvidt
aktivitetsbaseret ergoterapi bygger på de samme aspekter og elementer imellem os og
informanterne. Vi kan ikke umiddelbart se, at vores opfattelse har været anderledes end
informanternes, men vi kan heller ikke garantere, at den er ens.
Denne opgave kan for læseren risikere at fremstå som ensidig subjektiv og virke præget af selektive
fortolkninger, i det vores analyse ikke afspejler flere vinkler på, hvorvidt ergoterapeuter bidrager til
den tværfaglige behandling af intensivpatienter (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 236). Vi mener
nærmere, at det er et resultat af, at informanterne alle er positive for brugen af aktivitet og bruger
det i deres hverdag. Derved bringer informanten ikke kritiske aspekter frem under interviewet. Vores
resultater skal desuden ses i lyset af, at vi kun har tre informanter, som i øvrigt har forskellige
Side 29/38
arbejdsbetingelser og erfaringer med aktivitetsbaseret ergoterapi. Det kan medføre, at vi ikke opnår
overførbarhed af vores resultater (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 31).
Anden teori
I analyseafsnittet belyste vi temaerne
omkring ergoterapeutens tilgang og
det tværfaglige samarbejde ud fra
Lauvås & Lauvås, CMCE-modellen og
klientcentrering, men vi kunne også
have belyst begge temaer ud fra ICF,
som er WHO’s internationale
Figur 2: ICF (Møller 2007, s. 237)
klassifikation af funktionsevne (ses i figur 2). ICF er et anvendeligt redskab i tværfagligt samarbejde,
da den ikke er afgrænset til et bestemt paradigme. Den har som overordnet mål at tilbyde et fælles
sprog for alle sundhedsprofessioner til beskrivelse af helbred. Ud fra ICF skal funktionsevne ses som
et samspil mellem personens helbred og de omgivelser, personen indgår i (Møller 2007, s. 235-237).
Vi mener, at ICF kan være med til at synliggøre ergoterapeuters fokus i den medicinske kultur på
intensiv.
Andet data
Gennem meningskondenseringen har vi fundet to andre temaer, som ikke svarer på
problemformuleringen. Disse temaer er ledelse og økonomi samt ergoterapeuternes forskellige
tilgange til brugen af aktivitetsbaseret ergoterapi, og de kommenteres begge herunder.
Det første tema viser, at ledelse og økonomi har indflydelse på ergoterapeuternes mulighed for at
arbejde aktivitetsbaseret. E2 fortæller:
”(…) Det kom sig af, at min afdelingsterapeut eller min afdelingsleder, hun var på et
diplommodul i innovation og ledelse, og der kom hun meget tilfældigt til at arbejde i gruppe
med en tidligere intensivsygeplejerske, og de to de opsatte en hypotese om, at
intensivpatienter blev holdt for passive i forhold til dagligdagsaktiviteter, mens de var indlagt
på intensiv. Så gik min leder, øverste leder videre til sygehusledelsen og de samarbejdede, om
at få nogle midler til det her projekt (…).”
På baggrund heraf blev der igangsat et projekt om aktivitetsbaseret ergoterapi, og E2 blev fast
tilknyttet afdelingen. Hun er den af informanterne, der er nået længst med hensyn til at
implementere aktivitetsbaseret ergoterapi. De to andre informanter vil gerne arbejde mere
aktivitetsbaseret, men har ikke mulighed for det på grund af normeringen. Normeringen er påvirket
af økonomiske forhold, og E1 fortæller:
Side 30/38
”(...) Vi får ikke noget betaling for alt det, vi laver på intensiv (…). De (patienterne) har en
anden stamafdeling, og det er stamafdelingen, pengene ryger til. (...) Der er simpelthen
minus økonomi i at gå på intensiv, så det er også derfor, det er et problem eller ikke et
problem, men det er derfor, man ikke bare gør det, for det er simpelthen en
underskudsforretning for vores egen afdeling.”
En af informanterne fortæller tillige, at det er svært at synliggøre aktiviteters betydning over for egen
leder, der er fysioterapeut og ikke umiddelbart anerkender, at man også kan træne gennem
aktiviteter. Hvis vi havde valgt at inddrage dette resultat i analysen, kunne vi for eksempel inddrage
teorien om de seks ledelsestyper (Mainz et al. 2011, s. 350-356) og de økonomiske omkostninger
(Pedersen 2011, s. 375-378). Mainz kan bruges til at analysere ledelsen og deres indflydelse på
organisationen og dermed ergoterapeuternes arbejde, mens de økonomiske omkostninger viser, at
der er en økonomisk gevinst ved kvalitetssikring og dermed kan underbygge brugen af ergoterapi på
intensiv.
Det andet tema viser, at de tre informanter har forskellig tilgang til brugen af aktivitetsbaseret
ergoterapi. De to ergoterapeuter, der arbejder ud fra henvisninger, har ikke så mange timer pr.
patient. De oplever, at de bliver nødt til at prioritere funktionstræning, inden de kan træne i
aktiviteter. E3 fortæller for eksempel at: “(...) Vores patienter er tit og ofte rigtig dårlige, så vi kan
ikke 100 % prioriterer aktiviteter, fordi nogle gange er det synkefunktionen, hvor vi så arbejder med
det funktionsmæssige i forhold til at komme frem til, at vi så kan spisetræne som en aktivitet.” De
oplever altså begrænsning i deres mulighed for at arbejde aktivitetsbaseret. Den fast tilknyttede
ergoterapeut vægter til gengæld det aktivitetsbaserede ergoterapi højt og ser mange muligheder for
aktiviteter. E2 fortæller at: “(...) Jeg prøver jo så også sådan noget med at blande saftevand. Det er jo
også noget, man sagtens kan: Tage noget ublandet saft og en kande vand og lade dem blande noget
og selv hælde op i glasset.” Hun oplever ikke længere de samme begrænsninger, da hun har en større
erfaring indenfor området og mere tid pr. patient. Hvis vi havde valgt at inddrage dette resultat i
analysen, kunne vi belyse de forskellige opfattelser af aktivitet ud fra den canadiske taksonomi for
aktivitetsudøvelse TCOP (Polatajko et al. 2008, s. 55) og derved synliggøre de forskellige
udøvelsesniveauer for eksempel handling, aktivitet eller betydningsfuld aktivitet.
8. 2. Diskussion af metode
Dataindsamlingsmetode
Til indsamling af data har vi valgt det semistrukturerede interview for at give informanterne
mulighed for at fortælle deres historie ud fra temaerne i interviewguiden. Metoden fungerede fint,
fordi informanterne vægtede emnerne forskelligt og svarede ud fra, hvad der kendetegnede netop
deres situation, hvilket resulterede i, at vi fik en bred viden omkring ergoterapeuternes arbejde på
Side 31/38
intensiv. Vi har interviewet informanterne enkeltvis på grund af den geografiske spredning, men hvis
det havde været muligt at samle informanterne, kunne vi have valgt et fokusgruppeinterview i
stedet. Det er en hurtigere måde at indsamle oplysninger fra flere personer på, og interaktionen
mellem informanterne kan medvirke til flere nuancerede udsagn. Til gengæld kunne det have været
svært for os som moderator at styre gruppen, og nogle af informanterne kunne føle sig underlegne i
forhold til de andre, fordi ikke alle har samme betingelser for at arbejde aktivitetsbaseret. For at få et
grundigere indblik i hvad ergoterapeuter bidrager med i hverdagen, kunne vi også have suppleret
vores interview med observationer, men det fravalgte vi, da vi ikke fandt det etisk korrekt at
observere kritisk syge patienter.
Forskerens rolle
I det kvalitative forskningsinterview er det forskeren, der er instrumentet, og interviewenes kvalitet
afhænger derfor af vores evne til at interviewe. Ud fra Launsø, Olsen & Riepers interviewniveauer
kan vi godt stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har formået at bruge de forskellige niveauer. På
baggrund af vores transskribering kan vi se, at vi primært befinder os på de beskrivende niveauer,
hvor informanter fortæller, og vi spørger nærmere ind til det. Vi kommer kun sjældent på de mere
refleksive niveauer, hvor vi aktivt diskuterer informantens forklaringer. Det kan skyldes, at vi er
uerfarne, men samtidig også, at vi vil sikre, at det er informanten, der er eksperten (2011, s. 137).
Transskribering & citater
Under databearbejdningen har vi valgt at transskribere interviewene ordret og i fuld længde for at
sikre, at vi ikke undlader data, som senere kunne være relevante. Det har medført, at meningen i
nogle af citaterne ikke fremstår klart og tydeligt, og derved kan læseren fejlagtigt få den opfattelse,
at informanterne var usikre på, hvad de skulle svare. Dette er på ingen måde vores opfattelse, så vi
kunne med fordel have valgt at transskribere og citere i en mere læsevenlig form.
Informanter
For at finde egnede informanter til undersøgelsen, ringede vi rundt til de enkelte intensivafdelinger
for at få et overblik over anvendelsen af aktivitetsbaseret ergoterapi på de danske sygehuse. Ud fra
en kort telefonsamtale med de enkelte ergoterapeuter udvalgte vi tre informanter, der umiddelbart
fremstod mest kompetente og med engagement omkring emnet. Vores interviews afspejler, at de
udvalgte informanter var relevante for undersøgelsen, men vi kan have overset andre relevante
informanter. Dem kunne vi eventuelt have fundet, hvis vi indledningsvist havde sendt alle et kort
spørgeskema omkring deres brug af aktivitetsbaseret ergoterapi inden udvælgelsen.
Side 32/38
9. Konklusion
Vores resultater indikerer, at ergoterapeuter på intensiv bidrager med en anden tilgang til
patienterne end de øvrige faggrupper. Igennem aktivitetsbaseret ergoterapi inddrages patienterne i
daglige aktiviteter, så de bliver så aktivt deltagende som muligt under indlæggelsen. Ergoterapeuter
arbejder klientcentreret og bruger dagligdags aktiviteter som middel og mål til at træne patienternes
funktioner og selvstændighed. Endelig ser de patienternes genoptræningspotentiale og lægger vægt
på tidlig rehabilitering. Gennem den ergoterapeutiske tilgang til patienterne kan ergoterapeuter
være med til at skabe en kulturændring på intensivafdelingen. Det giver de andre faggrupper en øget
tværfaglige indsigt, og der kan derved i fællesskab opnås et bedre tværfagligt samarbejde omkring
behandlingen af patienterne. Vores resultater skal dog ses i lyset af, at vi kun har tre informanter,
som har forskellige arbejdsbetingelser og erfaringer med aktivitetsbaseret ergoterapi.
10. Perspektivering
Vores projekt har frembragt nogle innovative perspektiver, som kan være med til at udvikle det
ergoterapifaglige felt inden for intensivområdet. Helt overordnet er projektet med til at skabe mere
fokus på aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Projektet skitserer gennem de to temaer
ergoterapeutens tilgang og tværfagligt samarbejde, hvordan hverdagen med aktivitetstræning ser ud
med de udfordringer, som ergoterapeuterne står overfor på tre af landets intensivafdelinger. På
nuværende tidspunkt er der ikke meget viden på området, men projektet kan være med til at
tilvejebringe flere undersøgelser og forskningsprojekter, hvilket der er brug for, da en evidensbaseret
praksis er et centralt element i den løbende kvalitetsudvikling af ergoterapi (Kristensen & Peoples
2013, s. 473). I denne forbindelse kunne det være relevant at kigge på hvilken viden, der er brug for
at forske i, hvilke forskningsmuligheder, der er og hvor højt i evidenshierakiet, man kan komme (ibid.,
s. 454). Her kommer det forskningsetiske aspekt ind, da udfordringerne inden for ergoterapeutisk
forskning ligger i, hvorvidt det er etisk forsvarligt for eksempel at lave randomiserede kontrollerede
forsøg, hvor en kontrolgruppe ikke får ergoterapeutisk behandling (Brandt & Winding 2007, s. 770).
Fokusset på ergoterapeuters arbejde på intensiv kan også være med til at sætte en debat i gang om,
hvorvidt arbejdsopgaverne er ergoterapeutiske. Ergoterapi handler grundlæggende om at muliggøre
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17), og derfor sætter nogle
ergoterapeuter spørgsmålstegn ved, hvorvidt en synkefunktionsvurdering er ergoterapi eller ej. I den
sammenhæng kan man også undersøge, hvorvidt økonomien spiller ind på ergoterapeuters
arbejdsopgaver på intensiv fremover. Bliver ergoterapeuter nærmere konsulenter for det faste
Side 33/38
personale på afdelingen, hvor de instruerer i aktivitetstræning, fordi der ikke er økonomi til, at de
selv træner med patienterne?
Vi vurderer også, at vores projekt kan have innovative perspektiver i forhold til tværfaglig behandling
og samarbejde blandt faggrupperne på intensivafdelingerne. Dette skyldes, at projektet synliggør de
udfordringer, der er ved at arbejde aktivitetsbaseret i en tværfaglig behandling set fra en
ergoterapeutisk synsvinkel. Ergoterapeuter har særligt fokus på de bløde værdier, som for eksempel
uafhængighed og meningsfuldhed, mens de oplever, at det øvrige personale har en mere medicinsk
tilgang til behandlingen. Dette giver nogle tværfaglige udfordringer, som ergoterapeuterne i dette
projekt mener, kan løses gennem dialog for eksempel ved at arrangere tværfaglige konferencer.
Dette er dog kun set fra den ergoterapeutiske side af behandlingen. Derfor kunne det være relevant
at undersøge nærmere, så man kan optimere den flerfaglige behandling til en tværfaglig behandling
og derigennem opnå sammenhængende patientforløb.
Vi mener, at der skal foretages yderligere undersøgelser omkring aktivitetsbaseret ergoterapi på
intensiv for at få mere viden indenfor området. Det er en forholdsvis ny behandlingsform på intensiv
i Danmark, som gør op med den nuværende holdning, vi oplevede vores informanter møder i praksis,
om at patienterne er alt for dårlige på intensiv, og at aktivitetstræning først er relevant, når de
kommer på stamafdelingerne. På den baggrund mangler der noget specifik viden om, hvilken effekt
aktivitetsbaseret ergoterapi har på behandlingen af patienterne kontra de omkostninger, der er ved
at have ergoterapeuter tilknyttet afdelingerne. Således kommer der noget viden, som understøtter
hvorvidt det kan betale sig at have aktivitetsbaseret ergoterapi som en fast del af
intensivbehandlingen eller ej.
Set i et samfundsmæssigt perspektiv kan projektet være med til at optimere den ergoterapeutiske
behandling på intensiv. Som vi tidligere har nævnt, så er der større chance for at vende tilbage til
tidligere funktionsniveau for de patienter, som tilbydes tidlig ergoterapi og fysioterapi (Schweickert
et al. 2009, s. 1874-1882). Derudover viser en anden undersøgelse, at der spares penge på det
samlede indlæggelsesforløb og rehabiliteringstiden forkortes ved etablering af tidlig mobilisering
med ergoterapi og fysioterapi (Lord et al. 2013, s. 723-724). Disse studier viser, at det
samfundsmæssigt godt kan betale sig at satse på den ergoterapeutiske behandling, da der både
spares penge på indlæggelse og tabt arbejdsfortjeneste ved at flere opnår tidligere funktionsniveau.
Side 34/38
11. Referenceliste
AOTA 2012. Occupational Therapy´s role in Acute Care [Online]. American Occupational Therapy
Association, Inc.
Tilgængelig fra: http://www.aota.org/en/About-OccupationalTherapy/Professionals/RDP/AcuteCare.aspx [Lokaliseret 02.10.2014].
Birkler, J., 2005. Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark.
Brandt, Å., Madsen, A. J. & Peoples, H., Introduktion til ergoterapi. I: Å. Brandt, A. J. Madsen & H.
Peoples red. 2013. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 17-24.
Brandt, Å. & Winding, K., Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: T. Borg et al. red.
2007. Basisbog i ergoterapi. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København:
Munksgaard Danmark, s.754-783.
Brandt, Å. & Winding K., Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Å. Brandt, A.J.
Madsen & H. Peoples red. 2013. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard
Danmark, s. 427-449.
Bruun, A. et al., 2013. Evaluering af tværfagligt projekt - Træning og mobilisering af patienter indlagt
på intensiv. Svendborg: OUH Svendborg Sygehus.
Bundgaard, K.M. & von Bülow C., Aktivitetsanalyse i ergoterapi. I: Å. Brandt, A.J. Madsen & H.
Peoples red. 2013. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 197-212.
Dansk Intensiv Database 2013, Årsrapport 2012, Dansk Intensiv Database.
Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/content/cms/12/4712_did-årsrapport-2012.pdf
[Lokaliseret d. 14/10-2014].
Eikermann, M. & Latronico, N., 2013. What is new in prevention of muscle weakness in critically ill
patients?, Intensive Care Med., 39, pp. 2200-2203.
Espersen, K., Freundlich, M. & Jensen, H.T., 2007. Hvad er intensiv medicinsk terapi. [Online],
Ugeskrift for læger, volume 169, no. 8, pp. 680.
Tilgængelig fra:
http://www.laeger.dk/LF/UFL/2007/8/pdf/VP49826.pdf [lokaliseret 18.12.2014].
ETF, 2011. Vi sætter pris på ergoterapi – aftagernes opfattelse af de ergoterapeutiske ydelser.
[Online]. København: Ergoterapeutforeningen.
Side 35/38
Tilgængelig fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/Beskaeftigelse_og_arbejdsmarked/
inspirationsbilleder_20-06-2011.pdf [Lokaliseret 22.10.2014].
Greve, E., Aktører i processen – tværfaglighed. I: L. Jensen, L. Petersen & G. Stokholm G red. 2007.
Rehabilitering – teori og praksis. København: Munksgaard, s. 159-176.
Hagedorn R., 1995. Occupational Therapy - Perspectives and Processes. Churchill Livingstone s. 229237.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner & KL, 2010. Beskrivelse af
rehabiliteringsindsatsen – organisering af indsatsen i kommuner og regioner [Online].
Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/~/media/Publikationer/Sundhed/Beskrivelse%20af%20rehabiliteringsindsat
sen.ashx [Lokaliseret 29.10.2014].
Jepsen, B.G. & Larsen, A.E., Ergoterapeutisk intervention. I: Å. Brandt, A.J. Madsen & H. Peoples red.
2013. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 213-226.
Kristensen, H.K. & Peoples, H., Evidensbaseret ergoterapi. I: Å. Brandt, A.J. Madsen og H. Peoples red.
2013. Basisbog i ergoterapi. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 451-476.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interview - introduktion til et håndværk. 2. udgave. København: Hans
Reitzels Forlag.
Latham, C. A. T., Occupation as Therapy: Selection, gradation, analysis, and adaptation. I: V. M.
Randomski & C. A. T. Latham red. 2002. Occupational Therapy for Psysical Dysfunction. 5th edition.
Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, pp. 358-381.
Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O., 2011. Forskning om og med mennesker. 6. udgave. København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.
Lauvås, K. & Lauvås, P., 2006. Tværfagligt samarbejde Perspektiv og strategi. 2. udgave. Århus:
Forlaget Klim.
Law, M. et al., Nøglebegreber i ergoterapi. I E. Townsend et al. red. 2002. Fremme af menneskelig
aktivitet – ergoterapi i et canadisk perspektiv. København: Munksgaard Danmark, s. 31-60.
Lindahl, M. & Juhl, C., 2010. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2.
udgave. København: Munksgaard Danmark.
Side 36/38
Lord, R.K., et al., 2013. ICU Early Physical Rehabilitation Programs: Financial Modeling of Cost Savings,
Critical Care Medicine, Vol. 41, No. 3, pp. 717-724.
Mainz, J. et al. Kvalitetsledelse. Kan ledelse forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? I: J.
Mainz red. 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. København: Munksgaard Danmark, s. 349-373.
Metze, E., & Nystrup, J., 2000. Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. København: Hans
Reitzels Forlag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013. Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles
sundhedsvæsen [Online]. København.
Tilgængelig fra: http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Mere-borger-mindre-patient-maj2013.aspx [Lokaliseret 22.10.2014].
Mong, M. 2006. Ergoterapeut på intensivsvårdsavdelning - vad gör du der?, Ergoterapeuten (udgivet
af Norsk Ergoterapeutforbund), 2006/49, nr. 5, s. 60-64.
Møldrup, M., Jensen, R.M. & Langballe, S., 2013. Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter indlagt på
Intensivt afsnit [Projektbeskrivelse]. Horsens.
Møller, M.L., Kap. 10 ICF - et redskab i rehabiliteringsprocessen? I: L. Jensen, L, Petersen & G.
Stokholm (red) 2007. Rehabilitering - teori & praksis. København: FADL’s Forlag, s. 235-250.
Pedersen, K.M., Kvalitet og økonomi. I: J. Mainz red. 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. København:
Munksgaard Danmark, s. 375-387.
Polatajko, H. J. et al., Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: E.A.
Townsend & H.J. Polatajko red. 2008. Menneskelig aktivitet II, En ergoterapeutisk vision om sundhed,
trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard
Danmark, s.47-78.
Polatajko, H. J. et al., Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I: E.A. Townsend & H.J.
Polatajko red. 2008. Menneskelig aktivitet II, En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og
retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark,
s.79-111.
Polatajko, H. J. et al., Muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter: en praksismosaik. I: E.A. Townsend
& H.J. Polatajko red. 2008. Menneskelig aktivitet II, En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og
Side 37/38
retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark, s.
253-284.
Rienecker, L., Jørgensen, P.S. & Skov, S., 2012. Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Schweickert, W. et al. 2009. Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated,
critically ill patients: a randomised controlled trial, Lancet, 373, pp 1874-1882.
Sommerbeck, L., 2002. Klienten er eksperten, Psykolog Nyt, årgang 2002, nr.6, s. 8-14.
Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. 2008. Menneskelig aktivitet II, En ergoterapeutisk vision om
sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København:
Munksgaard Danmark, s. 31-41.
Townsend, E.A. et al., Muliggørelse: Ergoterapis kernekompetence. I: E.A. Townsend & H.J. Polatajko
red. 2008. Menneskelig aktivitet II, En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed
muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark, s. 141-200.
Referencelisten er opstillet iht. Harvard-standarden.
Side 38/38
12. Bilag
Bilag til opgaven:
Aktivitetsbaseret
ergoterapi på
intensiv
Ergoterapeutens bidrag til den
tværfaglige behandling
Marianne Arndal
Pernille Mott
Katrine Juul Kristiansen
Januar 2015
ERG511
Bachelorprojekt i ergoterapi
Indhold
Bilag 1: Semistruktureret interviewguide ............................................................................................... 3
Bilag 2: Samtykkeerklæring vedr. bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen ................................. 5
Bilag 3: Transskriberingsretningslinjer .................................................................................................... 6
Bilag 4: Søgeprofil.................................................................................................................................... 7
2/10
Bilag 1: Semistruktureret interviewguide
Indledende fase
·
Præsentation
·
Generelle informationer
o Optagelse
o Samtykke
o Anonymitet
Hovedfase
Temaer
Hvad vil vi vide noget
Spørgsmål
om
Præsentation af
ergoterapeuten
- erfaringer
Hvad er dine erfaringer med intensiv?
- rekvirering
Hvad laver du i din hverdag?
- normering
Aktivitetsbaseret
ergoterapi
- hvad er det
- hvordan
- hvilke
- redskaber
- plads
Hvordan arbejder du med aktiviteter på
intensiv?
Hvilke muligheder har du for at lave
aktiviteter?
Hvad får patienterne ud af aktivitetsbaseret
ergoterapi?
- udbytte
- hvorfor
Omgivelser / struktur
- mødetider
- faggrupper
Hvordan har arbejdets organisering indflydelse
på dit arbejde med aktiviteter?
3/10
- tilknytning til
Hvordan påvirker omgivelserne dit arbejde?
afdelingen
- fysiske omgivelser
- teknisk udstyr
- smittefare ><
redskaber
Ergoterapifaglighed
- ergoterapeutens
Hvordan kan den ergoterapeutisk grundviden
grundsyn
om aktivitet og deltagelse bruges på intensiv?
Hvordan gør vi som ergoterapeuter en
forskel?
Tværfaglighed
- ergoterapeuter ><
Hvordan er din indgangsvinkel anderledes end
andre faggrupper
de andre faggruppers?
- udbytte
Hvad bidrager du med til den tværfaglige
behandling gennem brug af aktiviteter?
Ønsker
- fremtid
Hvilke ønsker har du for aktivitetsbaseret
ergoterapi på intensiv?
Hvad skal der til for at det bliver virkelighed?
Afsluttende fase
Opsummering på interview
Yderligere kommentarer fra terapeuten (Har du noget at tilføje?)
Må vi kontakte dig, hvis vi får yderligere spørgsmål?
Udlevering af opgaven (er du interesseret i et eksemplar af den færdige opgave?)
Tak for din deltagelse
4/10
Bilag 2: Samtykkeerklæring vedr. bachelorprojekt på
ergoterapeutuddannelsen
Udarbejdet af studerende:
Katrine Juul Kristiansen, Pernille Mott og Marianne Arndal
Uddannelse:
Ergoterapeut, ERG 511 modul 14, UCL
Dato:
November 2014
Formålet med projektet:
At belyse udbytte af aktivitetsbaseret ergoterapi til intensivpatienter.
Projektets problemformulering:
Da vi ved, at tværfaglighed er vigtigt i behandlingen af intensivpatienter, men samtidig ved at
aktivitetsbaseret ergoterapi ikke er udbredt, vil vi undersøge, hvad ergoterapeuten bidrager med i
den tværfaglige behandling gennem aktivitetsbaseret ergoterapi.
Samtykke:
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage som informant i ovenstående projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af ovennævnte studerende.
Jeg er blevet informeret om:
1.
At deltagelse er frivillig
2.
At jeg når som helst kan trække mig fra deltagelse
3.
At ingen informationer gives videre på en måde, så min identitet kan genkendes
4.
At interview optages på diktafon / mobil tlf./ Ipad
5.
At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter, at projektet er afsluttet
Navn:
_______________________________________
Underskrift:
_______________________________________
Dato:
_______________________________________
5/10
Bilag 3: Transskriberingsretningslinjer

Informanterne anonymiseres: E1 = 1. informant, E2 = 2. informant, E3 = 3. informant
I = interviewer, O1 = 1. observant og O2 = 2. observant
Sygehusene anonymiseres ligeledes S1 = 1. sygehus, S2 =2. sygehus og S3 =3. sygehus.

Øvrige sygehuse som nævnes, men som ikke er en del af dataindsamlingen nævnes X1, X2 og
så fremdeles.
Transskriptionen starter, når optagelsen starter.

Informantens fyldord fx øh, hmm etc. medtages ikke i transskriptionen. Hvis det vurderes, at
det har en betydning for udsagnet, skrives det i et kommentarfelt

Interviewerens aktive ”lyttelyde” fx ja, hmm medtages ikke

Talemåder som ik’ skrives helt ud, mens forkortelser som ADL, skrives som de siges.

Ved pause i tale sættes …

Kan vi ikke høre, hvad der bliver sagt, skrives (?)

Ved utydelig tale sættes () omkring det utydelige

Ved betoning af vigtighed understreges ordet/ordene

Ved vejrtrækning sættes komma og ved afsluttet sætning sættes punktum

Linjeskift ved replikskifte

Ved afbrydelser skrives (afbrydelse fx telefon ringer) … (interview genoptages) varigheden af
afbrydelsen skrives ned.

Alle linjer i transskriberingen er nummereret, så vi nemt kan finde de citater, vi vil gengive

[ sættes når overlapning begynder og ] sættes når overlapningen slutter.

{} sættes hvis der i interviewet henvises til en person eller noget, som ikke fremgår af
lydfilen.

På siden skrives sidefod med informanten og sidetal.
6/10
Bilag 4: Søgeprofil
Søgeord
ADL og intensiv
Database
Dato for
Antal
søgning
fund
ETF’s
08.10.14
3607
vidensbank
&
Fund benyttet i opgaven
17.12.14
Occupational therapy AND
OT seeker
12.10.14
2
OT seeker
12.10.14
51
ADL
Intensiv care Unit
1: Early physical and occupational
(Hentet i
therapy in mechanically
pubmed)
ventilated, critically ill patients: a
randomized controlled trail
Occupational therapy AND
OT seeker
12.10.14
109
PubMed
12.10.14
8
Pubmed
12.10.14
4
PubMed
12.10.14
2
PubMed
12.10.14
10
Cinahl
12.10.14
17
Cinahl
12.10.14
22
Effect
Occupational therapy AND
early mobilization AND ICU
Occupational therapy AND
activities AND ICU
activitybased occupational
therapy AND ICU
Occupational therapy AND
critical illness AND ICU
Occupational
therapy intensive care
Occupational therapy AND
critical illness
7/10
Occupational therapy AND
SveMed
12.10.14
2
Intensive care unit
1: Ergoterapeut på
intensivsvårdsavdeling- vad gör
du där?
Occupational therapy AND
Cochrane
24.10.14
3
early mobilization ICU
Cochrane
24.10.14
1
occupational therapy ADL
Cochrane
24.10.14
1
Cinahl
30.10.14
4
Cinahl
30.10.14
2
Cinahl
08.11.14
6
Cinahl
08.11.14
3
PubMed
09.12.14
0
Management and quality
PubMed
09.12.14
211.093
Evidence based
PubMed
09.12.14
62.149
PubMed
09.12.14
1
PubMed
09.12.14
134.577
ICU
intensive care
Occupational therapy AND
ICU AND mobilization
Occupational therapy AND
ICU AND activities
ICU AND mobilization AND
activities
Providing Occupational
therapy AND ICU AND
activities
Ledelse og
kvalitetsudvikling
management
Jeffrey Pfeffer and Robert
I.
Sutton
Management and quality
and health care
8/10
Leadership and quality and
PubMed
09.12.14
5702
Evidence management and PubMed
09.12.14
16.084
09.12.14
163
health care
quality and health care
Evidence management and PubMed
quality and health care
and occupational therapy
Costs of quality
PubMed
09.12.14
81.692
Costs of health quality
PubMed
09.12.14
38.999
Costs and health quality
PubMed
09.12.14
33.118
Cochrane
15.12.14
3
Cochrane
15.12.14
1
Interdisciplinary work
Cochrane
15.12.14
2
Multiprofessional
Cochrane
15.12.14
2
Interdisciplinary acute care OT seeker
15.12.14
13
multiprofessional
OT seeker
15.12.14
7
Interprofessional
PubMed
15.12.14
26
PubMed
15.12.14
34
and health care
Interprofessional
collaboration
Interdisciplinary
collaboration
collaboration AND
occupational therapy NOT
education
Interdisciplinary
collaboration AND
occupational therapy NOT
9/10
education
Multiprofessional AND
PubMed
15.12.14
7
PubMed
15.12.14
5
Multiprofessional icu
PubMed
15.12.14
11
Interdisciplinary icu AND
PubMed
15.12.14
2
PubMed
30.12.14
41
PubMed
06.01.15
4
PubMed
06.01.15
1
occupational therapy NOT
education
interprofessional
collaboration and
healthcare outcomes AND
occupational therapi NOT
education
occupational therapy
Muscle weakness
prevention AND intensive
1: What is new in prevention of
muscle weakness in critically ill
patients?
care units
Occupational therapy AND
effect AND ICU
Occupational therapy AND
constribution AND ICU
10/10